33 år og aldrig fået udløsning, kun i søvne – hvad kan jeg gøre?

Hej Maj

Jeg er en fyr på 33 år, som aldrig har fået udløsning, kun i søvne og så drømmer jeg at jeg boller en pige men jeg vågner først, når jeg er blevet våd. Jeg har gået ved en psykolog, som sagde at jeg ikke havde nok med min egen krop at gøre og derfor ikke kunne mærke min lyst. Jeg ved ikke en gang hvad jeg tænder på, og om jeg overhovedet tænder på noget. Jeg er også rigtig nervøs, når jeg så endelig er sammen med en pige, for hvordan skal jeg kunne få udløsning med hende, når jeg ikke engang kan selv, og så mister jeg også rejsningen, når jeg begynder at tænke. Hvad kan jeg gøre?

Hilsen K

Hej K

Du skal i gang med at dyrke din lyst og dyrke din krop i en lang periode.

Jeg vil anbefale dig at lægge dating tingen lidt på hylden i en lang periode, og kun koncentrere dig om dig selv.

Hver dag, når du kommer hjem fra job, skal du tage et bad de næste 14 dage og derefter skal du lægge dig på sengen og begynde at røre og mærke dig selv, du kan evt. starte med at smøre din krop ind i en lækker mandecreme, for at du kan skabe kontakt til dig selv kropsligt.

Du skal give dig selv rigtig rigtig god tid og mærke efter, hvor det føles rart, er det lækkert at ae dig selv på låret? Er det skønt at kæle langsomt for pikken eller nosserne? Er du kilden på balderne? Du skal opdage din egen krop og finde ud af, hvad der er fedt og hvad der er ufedt.

Når du har gjort det, skal du låne en masse forskellige porno film, altså forskellige genre, for at finde ud af, hvad der tænder dig, og når du har fundet ud af det, skal du begynde at onanere til filmene, nogle mænd har stor glæde af at lægge nosserne i den ene hånd mens de trykker hårdt på mellemkødet mens den anden hånd arbejder med pikken, brug evt. en rigtig god glidecreme, så føles det meget mere lækkert, når du kan mærke at det bliver rigtig godt, skal du intensiverer dine bevægelser og trække vejret dybt ned i maven, evt. spænde op i balder og lår muskler, det hjælper for nogle mænd, så de får lettere orgasme.

God rejse ind i din egen seksualitet

udløsning, orgasme, 33 år, sexolog, parterapeutKærligst

Maj Wismann, sexolog og parterapeut