Er vi virkelig FOR forskellige?

Hej Maj

Jeg har nogle overvejelser du måske kan rede ud for mig mht parforhold… Min kæreste og jeg ser verdenen fra forskellige vinkler, hvilket gør at vi ofte misforstår hinanden… Jeg har valgt at se det positive frem for det negative, og det helt bevidst et valg jeg har taget for både at være den person, jeg helst vil være, samt fordi min verden er lysere
på den måde… Min kæreste derimod, ser tingene fra en lidt mørkere
side, og synes jeg er for naiv.

Vi har snakket en del om det, og forsøgt at finde ind til hinanden, da det har en påvirkning i stort set alt, ligefra valg af film, og andre lign. småting til, hvordan man er i et forhold, valg af venner osv… Min kæreste har også sagt at han gerne vil arbejde på at se tingene på
“den lyse måde” lidt mere…

Men der sker ikke så meget, min tvivl ligger så i… Hvor går grænsen? -altså den grænsen mellem at lære fra hinanden og at ændre på hinanden?

Jeg ønsker jo ikke, at han skal ændre sig for mig, så vil ikke presse ham til noget hvis det ikke føles rigtigt for ham, men på den anden side virker det heller ikke til, at han forstår mig mere nu og/eller er i stand til at lægge “det mørke” fra sig….

Hvis jeg bliver ved med at køre i, at jeg ikke føler mig accepteret og forstået, men derimod føler mig forkert, fordi jeg gør de ting, jeg gør (fx hjælper folk uden at bede om “gengæld”), så ender vi vel lidt i den der “Jeg elsker dig, men er træt af at skændes” -men på den anden side føler jeg bare, at jeg går rigtigt meget på kompromis med den jeg er, for at undgå, at han skal føle sig presset til at ændre sig for min skyld…

Lyder det helt tosset og skørt? Tænker jeg for meget over at få os til at passe sammen, selvom vi måske i virkeligheden bare er for forskellige??

Mvh L.

Kære L.

Hmmmm….. Ved du hvad? Vi mennesker kan være meget forskellige og stadig have det rigtig godt sammen. Men sådan som jeg læser din mail, så læser jeg om et parforhold, hvor dét livssyn man har er så forskelligt, at det konstant skal diskuteres! Man kan jo ikke sige, at den ene har mere “ret” i sin måde at anskue tingene på end den anden, MEN, man kan snakke om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt for ens livskvalitet med det livssyn og den indgangsvinkel til verden man nu vælger at have. Og umiddelbart lyder det som om, at det funger fint for dig, men ikke fint for din kæreste!

Forstået på den måde, at et par negative briller for verden til at se NOGET mere mørk, mistroisk og fjendtlig ud end et par positive briller. Og nej, jeg vil endnu engang slå et slag for, at der ikke skal være noget “Happy go lucky positivt lallepsykologi” her.

Det handler om at være mere realistisk end positiv eller negativ i sit livssyn i min optik.

Og jeg får faktisk lyst til at stille dig og jer en række spørgsmål, som I så kan tænke lidt over!

Virker det for din kæreste? Altså bliver han glad af at anskue verden på den måde?

Skal I være enige om livssyn?

Skal der ske ændringer eller vil du “nøjes” med det du har pt.?

Kan du leve med det, hvis han ikke ændre sig?

I min verden må vi GERNE “opdrage” på hinanden, og sige højt, hvis der er noget man kan se, der ikke virker eller fungerer. Jeg ville nødigt være i et parforhold, hvor min Mads holdt kæft med et eller andet jeg kunne få LANGT mere ud af at ændre, fordi han havde en eller anden overbevisning om, at “man ikke må ændre på hinanden”. Hertil kan det jo også siges, at mennesker med et negativt livssyn ofte har større tendens til depressioner, lavt selvværd og lav selvtillid – det er måske også værd at tage med i betragtning, i forhold til, om din kæreste skal rykke på det eller ej!

Jeg synes, det er ganske rimeligt, at vi trækker grænser op, klipper en hæl og hugger en tå, laver kompromiser (og helt ærligt, så er det jo ikke alle kampe der er værd at tage, nogle ting betyder mere end andre), OG stiller krav OG står fast på dem, når det vi oplever er ødelæggende. Hvis ens partner ikke ønsker at ændre på det, tja… så må man vel enten tage sine ting og lette måsen og flytte, eller man må lære at leve med det der er!

Umiddelbart lyder det som om, at din kæreste faktisk selv ønsker forandringer, men ikke ved hvordan han skal komme i gang. Bøgerne fra Psykiatrifonden om Selvværd, selvtillid, positiv psykologi er nemme at læse og rigtig gode. Og vil I og han virkelig booste det, så vil jeg anbefale en veluddannet kognitiv terapeut (og med veluddannet mener jeg, at det skal stå på eksamensbeviset, at vedkommende har udd. i Kognitiv terapi). Alternativt kan han måske overveje en mandegruppe, hvor han over en periode kan arbejde med sig selv i et udelukkende maskulint forum. Læs om mandegruppen på Fyn her.

Så ja, man må gerne insistere på, at det bliver bedre, men man skal som menneske også være villig til at tage konsekvenserne, hvis det så ikke bliver bedre. At surmule hele livet hjælper intet. Og man ændre sig ikke for “andres” skyld, alle handlinger er egoistiske, så hvis han ændre sig, er det fordi han får noget ud af det, som måske også kommer dig til gode. Måske slipper han for jeres skænderier, hvis han ændre sig ;-)

De allerkærligste tanker

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Uenige, skændes, forskellige, skænderi, parforholdFå Fingrene i Maj Wismann´s Gratis online-kursus

Om de 4 største og mest fatale fejl vi ALLE laver, når vi snakker med vores partner. 4 ting, der vil ændre dit liv og parforhold TOTALT.

Synes du godt om artiklen?

Så udtryk og del din begejstring ved at klikke på “Like” i boxen herunder, og giv andre mulighed for at læse den også, og hjælp på den måde med at sprede gode budskaber, inspirere og motivere.