Derfor fejrer vi Mors Dag

- Mor ER jo den bedste i verden, men er “Mors Dag” endnu et amerikansk stunt, eller er der en ganske god grund til dagen?

Den 30. september 1832 blev Anna Marie Reeves Jarvis født i Virginia USA. Hun voksede op i en præstefamilie, og blev som ganske ung gift, hvorefter hende og hendes unge mand flyttede til Webster.

Anna nåede at blive mor til 11 børn, hvoraf kun de 4 nåede at blive voksne. Om det var hovedårsagen til, at Anna startede og organiserede ”Mothers Day Work Clubs”, der hovedsageligt tog sig af arbejdet med at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, er stadig uvist.

Annas bror James, der var læge blev ofte kaldt ind for at undervise og rådgive kvinderne i disse forhold.

Under den Amerikanske borgerkrig (1861 – 1865) kæmpede Anna´s kvinder med at bekæmpe tyfus og mæslinger, der brød ud blandt de kæmpende soldater, og ”Mothers Day Work Club” voksede og voksede. De forsøgte at undervise og rådgive og lære alt det fra sig, de vidste om sanitære forhold, hygiejne og dødelighed.

Da krigen sluttede, gik Anna ind i kampen om det nationale sammenhold og startede dagen ”Mothers Friendship Day”, så man må sige, at hun i den grad har været en aktiv kvinde, der har formået at skabe enorm værdi for de mennesker, hun kom i berøring med.

Udover hendes aktive indsatser i ” Mothers Day Work Club”, var hun også søndagsskolelærer og var en eftertragtet foredragsholder i de små kirker rundt omkring i landet. Kirken betød meget for hende, og hendes mand var også med i opbygningen af St. Andrews metodistkirke i Grafton. Den kirke, hvor man for allerførste gang fejrede ”Mors Dag”.

Det var faktisk Anna selv, der fik ideen til ”Mors Dag”, som en national mindedag for mødres arbejde igennem tiderne, samt mødres dedikerede ”moderskab” og positive indvirkning på familien og samfundet.

Men hun nåede desværre ikke selv at opleve denne dag. I 1902 blev Anna enke, og hun døde selv den 9. maj i 1905 i Philladelphia, hvor hun til det sidste boede med sine to døtre, Anna og den handicappede Elsinore Lillian.

Men Anna´s arbejde og hendes ide om indførelsen af ”Mors Dag” som en national fejringsdag, var ikke forgæves.

Anna´s datter Anna fortsatte nemlig moderens arbejde og kamp for at få nationaldagen indført, og i 1909 havde den nye tradition spredt sig til 45 stater i USA.

Der gik dog yderligere 5 år før den amerikanske præsident Woodrow Wilson udråbte den anden søndag i maj, som en national mærkedag, hvor der skulle flages.

I øvrigt begrundede præsidenten sin beslutning med, at ”Moderen var helten i hjemmet”.

I 1929 blev ”Mors Dag” indført som tradition i Danmark, og det kan vi takke Christian Svenningsen, som var aktiv i ”Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller” for. Den blev indført for at støtte mødre, der havde mistet deres sønner i krig og krigsenker.Der blev samlet ind til dem, så det blev nemmere for mødrene at få deres hverdag til at hænge sammen, og sikke en smuk tanke. Senere gik pengene, der blev samlet ind, til mødrehjælpen.

Dagen blev taget godt imod herhjemme og blev en stor succes helt op til 50´erne, hvor den havde sit højdepunkt.

Her var ”kernefamilien” i den grad på sit højeste og ”mor” var i højsæde i hjemmet. Hun VAR virkelig helten, som den amerikanske præsident havde begrundet indførelsen af ”Mors Dag” med.

Men stakkels ”Mors Dag”!

For da kvindeoprøret gik i gang i 60´erne og 70´erne, blev det pludselig nærmest forbudt at fejre ”Mors Dag”. De kvindelige ”oprører” tolkede ”Mors Dag” som en hyldest til den selvopofrende mor, og derfor blev den nærmest lagt for had.

Men da ”Mors Dag” mest af alt handler om at fejrer og hylde mødre og fejre mødres kærlige indflydelse på familien, børnene og manden, samt deres indflydelse på og store arbejde i samfundet og de kampe kvinder jo i den grad har taget op i løbet af historien, som har sat store historiske fingertryk, var det mere end misforstået at ”Mors Dags” skulle bandlyses.

Men det tænkte de ”oprørske” kvinder vist ikke dybere over, for her handlede det jo om løsrivelsen fra alt, hvad der bare lugtede en smule af ”kvinder i bås”

Og til trods for at selve ideen bag at fejre mødre og ”moderskabet” kan føres tilbage til antikke fester, Græske kulter og Romerske festivaler eller selv den kristne ”Mothering Sunday”, så faldt ”Mors Dags” popularitet så drastisk, at den i adskillige år var nærmest ikke eksisterende.

I de sene 90´er begyndte ”Mors Dag” atter så små at blive populært igen, og dens popularitet er stødt stigende. Familien er i de her år blevet et ”kerneområde”, og det er blevet mere naturligt at fejre og markerer anledninger, der hylder både familien, traditioner og hinanden.

Den officielle ”Mors Dag´s” blomst er nelliken, som Anna´s datter fik indført da ”Mors Dag” blev indført som en national mærkedag i USA.

Så fejrer du din mor?

Kh,

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

3 gode gaveideer til Mors Dag

- Og ja, de kan også bruges af en far, der skal hjælpe småfolk med Mors Dags gaver

1) Skriv et kort med 3 af  de bedste minder, du har med din mor og giv hende det, sammen med en buket blomster (Ja, du må gerne snuppe nogle i grøftekanten!)

2) Lav selv et kort, print evt. et billede ud af dig og din mor og lav det til et kort, hvor du skriver 3 grunde ned, hvorfor du elsker hende.

3) Hvad har din mor lært dig om livet? Find 4 “Anekdoter” frem eller historier, hvor hun har lært dig et eller andet, du kan bruge fremad i livet, og som har givet dig god værdi. Skriv dem ned, eller ring og fortæl hende, at du “lige kom til at tænke på at….” og at du i øvrigt elsker hende.

Derudover så elsker mødre til småfolk at få serveret kaffe på sengen og blive forkælet med yndlings livretter, dejlig te, blomster og små kys.

Fortæl om din holdning til “Mors Dag” og del gerne dine gode erfaringer, gave ideer eller blot dine tanker herunder.

Jeg har været til globryllup her i weekenden.

Et fantastisk et af slagsen.

Og jeg tudede, lige så meget så stakkels Mads måtte trøste mig.

For jeg var SÅ rørt, dybt inde i mit hjerte.

Jeg ved nemlig, at det har kostet blod, sved og massevis af tårer, for det smukke unge par, at nå dertil, hvor de stod lørdag eftermiddag, i den dejligste lille landsbykirke på Østfyn.

Jeg fik en invitation en kold forårsdag:

“Vil du ikke godt komme og se os i kirken, det ville betyde så meget for os?”

Og jo, selvfølgelig ville jeg det.

Så vi parkerede lille Alfred og tog i kirke, og allerede dér havde jeg en klump i halsen.

Det var faktisk sådan et bryllup, der ikke var tænkt på for 3 år siden.

Og det ved jeg nemlig.

Det er fakta!

Og jeg har fået lov til at fortælle deres historie til jer.

For 3 år siden anede jeg heller ikke, at de her to ualmindeligt dejlige mennesker fandtes, men de kendte til mig. De havde hørt om mig, og fået mig anbefalet via nogle venner.

Og en dag, sad de i min praksis. NU skulle der ske noget. Slut med skænderier, tale forbi hinanden, dage uden snak, frustrationer, manglende romantik og, tja… også manglende sex!

Hun orkede ikke mere, nej hun kunne vitterligt ikke mere, og det kunne faktisk ses på hende. Den søde mand, var også helt kvæstet. Men det fik vi hurtigt vendt, for de elskede hinanden, det var der ingen tvivl om.

De vidste det godt inderst inde, og jeg var heller ikke i tvivl.

De startede med at fortælle deres historie, en kærestehistorie fyldt med usikkerhed, tvivl og total “talen forbi hinanden.”

Ingen havde lært dem, hvordan de skulle kommunikere, hvordan de skulle få hinanden til at føle sig elsket, løse problemer på en konstruktiv måde, fyrer op under sexlivet, sætte fokus på kærestetiden eller lave en seriøs arbejdsfordeling i hjemmet, så det bare kørte rigtig godt.

Det lærte de af mig.

Og de sugede til sig, og lærte, praktiserede, evaluerede, trænede, lærte nyt osv.

De var S-U-P-E-R seriøse, og deres motivation var helt i top. Det her parforhold, skulle bare kører – det havde de besluttet, de vidste ikke hvordan, men de vidste, at det skulle det bare!

Og da jeg fortalte dem, at et parforhold består af 20 % kærlighed og 80 % vilje, nikkede de begge, og knoklede videre med at få de nye vaner trumfet igennem.

Jeg havde et par enkelte sessioner med dem individuelt, hvor jeg bl.a. lavede en “Post it” til fyren med skriften “Livet belønner handling” – de har senere fortalt mig, at den stadig hænger i hjemme på deres entrespejl, og at de igen og igen husker hinanden på det.

Kærlighed og kærlige følelser kommer der, hvor der bliver lavet kærlige handlinger.

“Nothing happens, until something moves”

- citat Albert Einstein

Efter 7 sessioner, var parret ikke til at kende igen (jaja, det lyder for godt til at være sandt, men den er faktisk god nok!)

Og de besluttede begge, at med den udvikling, og alt det de havde lært i forløbet i min klinik, så ville de fortsætte, så de ikke faldt tilbage i de gamle vaner. De ville blive ved med at lære det, der virkede. Dét der i den grad havde givet deres livskvalitet et ordentligt los i den rigtige retning.

Så hun startede i min kvindegruppe, og han startede i Mads´ mandegruppe.

Det hjalp dem til at undgå “tilbagefald” og iøvrigt lære løbende at håndtere de udfordringer livet nu engang bringer, så det ikke gik ud over parforholdet, men så de kunne komme styrket igennem de problematikker, de oplevede.

Og så en dag, blev de enige om, at nu skulle det være – de ville giftes.

Og bedst som bryllupsforberedelserne var i gang, og babyplanerne faktisk var sat på standby, så dukkede der alligevel to streger op på graviditetstesten.

Jeg får jævnligt updates fra deres liv, og jeg elsker det.

Og det er fantastisk og priviligeret, og jeg tror egentligt først, at det var i lørdags, at det sådan helt rigtigt gik op for mig, hvor stor en påvirkning mit arbejde nogle gange har på andre menneskers liv.

Så jeg tudbrølede af taknemmelighed, rørthed og fordi det bare var så fantastisk at se de her to mennesker, der virkelig elsker hinanden, mere end nogen sinde før sige det højt i kirken foran hele deres familie og alle deres venner, og så Mads og jeg, som sad og holdt i hånden og glædede os, til vi engang skal sige ja til hinanden.

Så ja, livet belønner sku´ handling, og det er endnu engang bevist, at jo mere man ved, jo bedre klarer man sig.

Vil du have forandringer, er du nødt til at starte med dig selv, og dét ved, det her par.

De ved udmærket godt, hvad det vil sige. De ikke bare ved det, de lever det – det er deres verden nu.

Og hvis du nu sidder og tænker, at det da er alt for rosenrødt og pladderromantisk, og at de da med garanti også skændes, så kan jeg sige: “Ja, det gør de!”

Men de får det lynhurtigt vent til noget konstruktive, hiver værktøjskassen frem og får snakket om, hvad de savner, hvad de vil have mere af, og hvad deres eget ansvar var, da det gik galt.

Endnu engang tillykke.

Og tak fordi I tænkte på mig, og lod mig være en del af jeres dag.

De kærligste hilsner

Maj

Nej, ikke flere børn, lige nu i hvert tilfælde, men jeg har længe tænkt på, at der var noget, der manglede. Da Emil, min store søn på knap 14 år, var lille, havde han nemlig noget, som i den grad gav ham sjove stunder, og mig også.

Vi kunne bruge timer i haven, mens vi gravede, fandt græs, orme og ordnede redekasser.

Vi havde nemlig høns.

Og da vi fik kyllinger, fik Emil sin egen lille kylling, som han havde i næsten 5 år inden den fløj til de evige græsmarker. Og ja, vi holdt selvfølgelig intet mindre end, ja jeg vil nærmest kalde det en statsmandsbegravelse, for det lille stakkels kræ.

Der var både salmesang, Emil holdt en tale, og vi fik både te og begravelseskage. Det var en sorgens dag.

Sidenhen kom lille Alfred, på nu knap to år, til, og jeg har tit tænkt, at NU, skulle det altså være.

(Rent egoistisk kan jeg også fortælle, at man næppe finder noget mere afslappende at se på end høns, der skraber rundt og roder i jorden, det er yderst meditativt, både for mig OG for gamle Berta.)

Så er vi trukket i arbejdstøjet.

Så i sidste uge, så tog vi på tur. Og se, hvad vi fik. (Vi fik faktisk to)

Nu bruges weekenderne på at bygge hønsegård, og jeg servicerer med det store frokostbord, jeg er nemlig ikke hulans god med en hammer eller en sav, kan jeg betro dig!

Udover, at du med garanti ligger inde med fantastiske opskrifter på god kylling, så kunne jeg egentligt godt tænke mig at høre fra dig om, hvor du finder ro, stresser ned osv.

Hvad der virker super godt på netop dig?

Del dine oplevelser og giv dine gode erfaringer videre på bloggen lige herunder.

Jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer.

Kh,

Maj

Er der noget galt med mig?

Rigtig mange mennesker stiller sig selv spørgsmålet: “Er der noget galt med mig?”, og ofte mange gange i løbet af en uge. Og sørme om de ikke også stiller spørgsmålet til mig, når de sidder i min bløde sofa i klinikken i Nyborg.

Det lidt finurlige, ved netop det spørgsmål, er jo, at man faktisk ikke stiller sig selv spørgsmålet, og så nysgerrigt undersøger, om der er noget om sagen, nixen bixen, svaret ligger i spørgsmålet. Du HAR jo allerede svaret på det, er det ikke rigtigt?

Du har jo besluttet, at der ER noget galt med dig, med din reaktion, med dine følelser, med din måde at opføre dig på osv.

Så din beslutning er jo taget, og din følelsesmæssige reaktion kommer promte. Måske bliver du ked af det, ulykkelig, usikker eller en helt 4 følelse.

Uanset, så er det de negative følelser, der kommer i spil.

De hopper og danser rundt, fordi du tror på din tanke. Og fordi du stiller dig selv konstateringen som et spørgsmål, så bliver det ved med at kredse rundt i dit hoved og tvivlen og usikkerheden løber af med dig.

STOP OP!

NU!

Der er absolut intet galt med dig, men måske har du ikke nok viden omkring, hvordan vi mennesker reagerer. Og sjovt nok, så tror vi voksne mennesker ofte, at det er forbeholdt børn og pubertetsagtige teenagere at have følelsesmæssige reaktioner, hvis der sker ét eller andet.

Tag nu f.eks. kvinden, der opdager at hendes mand har været hende utro (for at bruge et voldsomt eksempel), manden kryber til korset, er ydmyg og utrolig ked af situationen, han vil gøre alt for at rette op på skaden, og påtager sig det fulde ansvar. De kommer i min praksis, og hun får grædt og skældt ud, og han får sagt undskyld.

Vi lægger en plan for at få arbejdet tillidsbruddet igennem, og samtidigmed så lægger vi en indsats for at styrke parforholdet, så fundamentet for at kærligheden og forholdet kan bliver rigtig godt.

Ofte tager jeg et par individuelle sessioner med hende, og her kommer alle hendes tanker på bordet – bid lige mærke i den konstante selvkritik:

• ”Jeg burde jo bare komme videre”
• ”Jeg er så ulykkelig, vred, ked af det og rasende hele tiden, men jeg forstår det ikke, mine reaktioner er jo helt forkerte”
• ”Det ene øjeblik er jeg lykkelig for, at han vil arbejde på forholdet og at han siger undskyld, det andet øjeblik er jeg klar til at slå ham ihjel, det er da ikke normalt, hvorfor kan jeg ikke bare være glad hele tiden”
• ”Jeg har bare lyst til at være alene med mine tanker og følelser, men hvorfor det, når han nu gør så meget for at rette op på det han har gjort – jeg burde jo bare være taknemmelig”
• ”Er der noget galt med mig?”

Nej sødeste ven, der er intet galt med dig, men du har fået et chok i den givne situation. Og når man får et chok, så reagerer man! Underligt nok.

Vi er jo mennesker, for hulan!

Mennesker af kød og blod, med tanker, følelser, fornemmelser, en krop der virker og et hjerte der banker. Så når der sker et eller andet, der river dig ud af den daglige trummerum på den rigtig ufede måde, så er det altså ganske normalt, at du reagerer følelsesmæssigt, og måske endda kropsligt også.

Det er en sund reaktion fra en sund krop på en måske knap så sund oplevelse!

Er det ufedt? Ja, for pokker – det ville da være mest belejligt og effektivt i forhold til resten af verden, hvis vi kunne tage to dage på sofaen med kleenex og så rejse os igen, fuldstændig upåvirket og færdige med at bearbejde, og så ellers drøne derudad.

Men du er ikke en robot! Og hvis du forventer, at du er en robot, og at du bare sådan lige kan kappe dine følelser væk, så kan du skisme godt tro om igen.

Du er nødt til at lade tiden arbejde. Og du er nødt til at forstå, at der intet er galt med dig – du reagerer bare. Og det er okay, helt okay, og ganske sundt, ellers ville vi jo aldrig opdage, hvis der skete noget vi ikke brød os om, eller hvis andre overtrådte vores grænser etc.

Men husk lige én ting, en meget, meget vigtig ting! Når du begynder at stille dig selv spørgsmålet ”Er der noget galt med mig?”, så husk lige at giv dig selv svaret også, og tjek efter om det er sandt.

Og uden at røbe for meget, kan jeg da fortælle dig, at jeg A-L-D-R-I-G i min tid som terapeut, har konstateret: ”Ja, den er da helt galt med dig, vi må hellere tilkalde følelsespolitiet, så de kan komme og hente dig, og putte dig i skammekrogen.”

Pas på dig,

Kh,

Maj Wismann – sexolog og parterapeut

 Kan du lide artiklen?

Del den med dine venner på facebook – og klik på “like” knappen herunder

- En påskeoverraskelse, han ALDRIG glemmer. 

Påskeæg kan komme i mange forskellige indpakninger, men Tenga Egg er det påskeæg, der kan få din mand til at gå rundt med et sagligt smil på læberne resten af påskeferien. Så har du lyst til at give jeres sexliv et ekstra lille pift, så er dette Japansk produceret og i øvrigt det bedst sælgende stykke sexlegetøj i Japan, måske noget du kan overveje, hvis han skal forkæles ekstra.

Fidusen med Tenga Egg er, at det hjælper dig eller ham, med at gøre en “håndtrold”, en “spiller” eller hans egen solosex ret så sjovere. Det er leg, det er skægt, og det handler om maximal nydelse.

Tenga Egg er produceret under meget høje kvalitetskrav i Japan, og det man i praksis gør er, at man tager det bløde silikone æg ud af skallen (jaja, det er vel påske), drypper det medfølgende glidecreme ind i det, og derefter fører det ned over hans penis, også ellers gør som man plejer, ved solesex eller en hjælpende hånd.

Det er lavet af det meget bløde og holdbare medicinsk silikone, og på indersiden af Tenga ægget er der lavet bløde mønster f.eks. små knopper, dutter eller bølger, der så stimulerer og masserer hans “du ved nok hvad.”

Sidder du nu og tænker:

“Det er jo alt for lille til MIN mand”, så kan du tro om igen.

For det er ganske fleksibelt – Tenga Egg kan nemlig strække sig fra 6,5 cm og helt op til 30 cm, det er blandt andet en af fiduserne ved materialet.

6-pack Tenga Egg, er 6 diskrete onaniprodukter til mænd, som alle har deres eget unikke design og mønster (Ja, altså på indersiden.)

Det er en gave, som han aldrig har fået før, og nok også den gave, han altid vil huske dig for at have købt til ham.

Og selvom det er et engangsmateriale , så kan du faktisk med omhyggelig og forsigtig rengøring i en neutral og parfumefri sæbe bruge Tenga Egg flere gange, du skal bare huske, at påføre nyt glidecreme inden brug, ellers kan det OGSÅ blive en oplevelse, han aldrig glemmer.

Læs meget mere om det frække påskeæg Tenga Egg lige her

Glædelig påske, og rigtig god fornøjelse

Kh,

Maj Wismann 

- Skal du skilles? Eller overvejer du at blive skilt, så læs med her

Foråret er fantastisk, skønt og helt igennem dejligt, men da januar er måneden, hvor de fleste skilsmisser bliver indgået, er foråret også den del af året, hvor rigtig, rigtig mange mænd og kvinder er i gang med et opbrud.

Et skilsmisse opbrud, der kan have bekostelige og store økonomiske konsekvenser, som man måske ikke lige have forudset. Derfor har jeg interviewet økonomisk rådgiver Heidi Hamann, som er uddannet bank, realkredit og formuerådgiver.

Deruover har hun taget en coachuddannelse, hvilket gør Heidi til mere end blot økonomisk rådgiver, hvilket også skinner igennem hendes Online Kursus “Skilsmisse – hvad så med økonomien? – økonomisk guide til kvinder, der skal skilles”, der både dækker det økonomiske aspekt i en skilsmisse, men som også runder de andre kritiske faser, man gennemgår efter en skilsmisse.

Heidi har specialiseret sig i at arbejde med kvinder og økonomi – og jeg har stillet hende de spørgsmål, der er rigtig gode at kende svaret, hvis man overvejer skilsmisse eller allerede har besluttet sig for at blive skilt.

Hvorfor har du specialiseret dig i kvinder og økonomi Heidi?

Jeg arbejder med primært kvinder, som skal skilles og som frygter den økonomiske del af deres skilsmisse. Der er mange kvinder, som af den ene eller anden grund synes at alt det med økonomi er vanvittig svært og uoverskueligt. Så min fornemste opgave er, at guide trin-for-trin.

Forestil dig, at du har købt et skab fra Ikea, som du har fragtet hjem. Men under transporten vælter pakken og alle de 17000 dele er blandet sammen, og så har ikea glemt at vedlægge en brugsvejledning. Hvem ville ikke synes, at det er uoverskueligt at åbne sådan en pakke? For hvor skal man starte, og hvordan ”samler” man skabet på den rigtige måde, så man rent faktisk kan bruge skabet bagefter?

Jeg møder typisk kvinderne, når beslutningen er taget, og jeg elsker at hjælpe dem igennem og hjælpe dem med overblikket, så de kan koncentrere sig om alt det andet i en skilsmisse f.eks. børnene.

Hvad bliver fok overrasket over, når de bliver skilt?

De bliver tit overrasket over, hvor voldsomt de bliver ramt af følelserne, og hvor lidt overskud de har til alle de praktiske og økonomiske ting, der også hører med. Skilsmisse er jo noget vi MEGET sjældent oplever i vores liv, og derfor har man meget lidt overblik over, hvad der skal gøre, og hvor man skal starte. Jeg hjælper dem med at få det overblik, som er hamrende vigtigt. For uden overblik famler man i blinde. Der er enormt meget ro og tryghed i at have overblik og styr på tingene. Jeg giver simpelthen kvinderne opskriften til, hvilken vej de skal gå, og hvilke døre de skal åbne undervejs.

Hvilke udgifter er os almindelig dødelige mennesker slet ikke klar over, der kommer i en skilsmisse?

Når en skilsmisse er en realitet, ser jeg som regel, at den ene part har en stor lyst til bare at ”komme væk”. Udfordringen her, er at de som regel finder det første og dyreste sted at bo. For de skal bare væk. Men det kan altså ende galt, for hvis man ikke har fået lavet sig et budget over, hvad man har råd til, så kan man ende med at skulle flytte igen igen, og der er jo udgifter, hver gang man lejer/køber en ny bolig.

Og så skal man tænke på, at når man går fra hinanden, så bliver ens indbo jo også delt. Dvs. hvis manden tager sofaen, så skal kvinden ud og investere i en ny og omvendt tager kvinden spisebordet med, så skal manden ud og investere i et nyt spisebord. Hvordan man deler sit indbo har jeg lavet en skabelon til.

Og så er der hele dilemmaet omkring boligen. Mange ejer deres bolig sammen og har måske mere gæld i ejendommen, end hvad de kan få for den ved salg. Og sælger man med et tab, så skal man ikke regne med at kreditforeningen vil splitte gælden mellem partnerne. Så reelt set kan man risikere at høre sammen økonomisk resten af sit liv, eller indtil gælden er betalt tilbage. Og er man så uheldig, at den anden part stopper med at betale sin del, så hænger man selv på hele restgælden. Det er der ikke mange, som reelt er bevidste om.

Kan man blive ruineret af en skilsmisse?

Ja, man kan sagens blive ruineret, f.eks. i de her tider, hvor mange får betydeligt mindre for deres bolig end de har belånt i den. Finanskrisen viser virkelig sit grimme ansigt i skilsmisserne pt. Det allervigtigste her, er, at man har styr på sit budget. Det er det redskab/værktøj, der giver én allermest overblik NU.

Mange par glemmer at oprette en ægtepagt, når de bliver gift og i flere ægteskaber, har den ene et særeje. Det betyder altså, at den anden kan risikere, at stå ringe efter en skilsmisse. Og så er det rigtig dyrt at etablere sig igen og stå med alle udgifterne alene.

Men hvad gør man nu, hvis huset ikke kan blive solgt, hvilket jo også er aktuelt i disse tider?

Så vil jeg anbefale, at man på SKRIFT laver en aftale om, hvem der betaler hvad til huset, hvem der skal blive boende (indtil det er solgt) eller om de skal skiftes. De kan også overveje, at leje huset ud, for at få dækket udgifterne ind til huset i den periode. Husk, at det skal være en tidsbestemt udlejning. Det gør nogle i håb om, at der kommer mere gang i salget om 1 til 2 år. I mellemtiden kan begge parter, så leje en bolig, der er mindre dyr i husleje.

Hvad vil du vurdere at en skilsmisse koster i snit?

Det er svært at gisne om, men det er ikke unormalt, at en skilsmisse koster over 250.000 kr. i samlede udgifter, hvis man tæller alt med. F.eks. også nyindkøb af møbler og diverse for begge parter. Så det er altså ikke småbeløb, vi snakker om her, og folk bliver utroligt overrasket, når det går op for dem, hvor dyrt det egentligt er at blive skilt.

Vil du anbefale folk at overveje en ekstra gang inden de bliver skilt?

Ja helt klart. Og heldigvis lykkes det også for rigtig mange at finde sammen igen. Der er jo også børnene at forholde sig til. Der er faktisk en stigende tendens i parforhold, der først går fra hinanden, og som så alligevel gik fra hinanden for hurtigt og finder tilbage sammen igen, og DET er jo en bekostelig affærer. En skilsmisse kræver dybe overvejelser, og ofte kan man nå at redde mange parforhold, hvis det er det man ønsker.

Har du et sidste godt råd omkring økonomi og skilsmisse?

Tag ansvar for økonomien. Søg råd, straks hvis du tænker ”det kan jeg ikke finde ud af”. Gevinsten ved at tage hånd om sin økonomi er, at dialogen mellem parterne blevet meget mere rationel.Forstået på den måde, at når begge føler sig klædt på omkring det økonomiske, så er det også meget nemmere at tale sammen om det.

Og man undgår, at den ene sidder og tænker ”hun tager sgu nok røven på mig”, for så bliver dialogen til bebrejdelse og følelsesmæssig mudderkastning fremfor en rationel og voksen snak.

Og den allerbedste gevinst – det er, at når mor og far kan tale sammen som ansvarsfulde voksne, så kan børnene slappe af og føle sig trygge.

Heidi har udgivet E-bogen “Derfor har du aldrig penge nok”, som beskriver de 10 fælder, der ødelægger din økonomi, og hvordan du kommer ud af dem igen. Læs mere om bogen her.

Se Heidi Hamann på job i Dr1´s “Pengemagasinet”, hvor hun bl.a. sammen med et par, der gik fra hinanden for 2. år siden kortlægger, hvad deres skilsmisse egentligt har kostet dem.

Se hele udseendelsen her – Skilsmisse og økonomi – Heidi Hamann

Jeg ønsker at vide, om jeg har gjort alt for mit parforhold, for helt oprigtigt ønsker jeg ikke at gå fra min kæreste, men kan snart ikke se anden løsning. Helt overordnet har vi det rigtig godt sammen, tingene fungere, jeg elsker ham, og han elsker mig. Han glemmer bare at vise det, i en travl hverdag.  Jeg bliver bare mere og mere ulykkelig over hans beslutning.

Vi har været sammen i 10 år, har altid haft det rigtig godt, ikke det vilde sexliv men ok for os begge. Vi har et barn på 3 år. Jeg er mere end klar til at få et barn mere.

Vores sexliv er efter vi har fået barn meget svingende, vi fik rigtig godt gang i det 1½ år efter fødslen og alt var fint, og vi havde begge lyst. Hvad der så lige skete er jeg egentlig ikke klar over, men lysten forsvandt for min kæreste, måske efter jeg begyndte at snakke om et barn mere, og han kunne se jeg er ulykkelig over hans beslutning. Jeg har grædt mange tåre over, at han ikke vil.

Det er altid mig der skal lægge op til sex nu, han gider ofte ikke og har efterhånden afvist mig mange gang, han spørg aldrig om vi skal have sex, hvilket han ellers altid har gjort.

Jeg har  ”plaget” længe snart 2 år om at få et barn mere, han afviser mig blankt, og er meget sikker i sin beslutning. Mine veninder er målløst over hans afvisning,  de kan godt se, at han er meget fast besluttet på ikke at ville have flere børn. Hans begrundelse er, at han ikke gider alt det baby ræs, manglende nattesøvn, han synes lige han har fået mere tid til sig selv igen. Han har også for lang tid siden sagt noget med, at han er bange for vi går fra hinanden, hvis vi får ét mere og er godt tilfreds med, hvad vi har sammen. Det er jeg slet ikke så nervøs for, jeg er overbevist om det bliver meget nemmere anden gang, og vi begge tager det mere med ro.

Jeg kan ikke accepterer hans beslutning om ikke at få et barn mere, selvom jeg virkeligt har prøvet og set alt det positive i den beslutning, men det lykkes bare ikke i det lange løb, lysten kommer altid igen. Jeg er derfor virkelig ved at opgive. Jeg synes hans valg er urimeligt og svært at forstå. Jeg kunne selvfølgelig også “snyde” ham, det har jeg bare ikke lyst til.

Er jeg helt urimelig i mit ønske og er det for voldsomt at tænke at gå fra ham, skal jeg acceptere hvad jeg har og forsøge at affinde mig med ikke at få flere børn?

Hvordan får jeg ham til at få mere lyst til sex ? Jeg har i perioder droppet snakken om et barn mere, det har nok hjulpet lidt.  Jeg ønsker bare at lave familie og give vores barn en søskende.

Jeg ser frem til dit svar.
J.

Kære søde og dejlige J.

Nej, du er ikke urimelig i dit ønske om at få et barn mere. Du har dine ønsker, og din dejlige kæreste har hans ønsker. Ingen af jer er forkerte eller urimeligt, og det er hamrende vigtigt at slå fast! Problemet opstår jo, fordi I har forskellige ønsker, og som jeg hører dig, har du indtil nu forsøgt at ændre på dit brændende ønske om at få et barn mere. Og allerførst vil derfor jeg anbefale jer at få fat i en kompetent parterapeut hurtigt, så den her uenighed ikke går mere ud over jeres kærlighed til hinanden og parforhold, end det allerede har gjort.

Virkeligheden er bare, at dit ønske til et barn mere er større, end at du bare lige kan lægge det ned. På mig lyder det som om, at vi er ude i et ultimatum her. Men din virkelighed er jo, at hvis du ikke får barn nummer 2, så vil du være ulykkelig resten af dit liv. Og barn nummer to, får du tydeligvis ikke med ham.

Nøjagtig som sexlysten kan stige VOLDSOMT ved kvinder, der ønsker at blive gravide og arbejder på sagen, så kan sexlysten også dale gevaldigt ved en mand om udsigten til en graviditet, han egentligt ikke ønsker at være en del af.

MEN, jeg mener ikke, at du skal gå fra ham, endnu.

Det er så vigtigt, at han ved, hvor vigtigt det barn er for dig, og i al respekt for hans beslutning, så tænker jeg, at det lyder som om, den er baseret på frygt. Frygten for, at I kommer til at gå fra hinanden og at jeres forhold bliver alt for “småbørnsramt”.

Du skriver også, at han nyder, at han har tid til sig selv igen. Det kan jeg godt forstå han gør. Det er skide hårdt med småbørn (også anden gang), så tid til sig selv er bare alfaomega, men det ved du jo sikkert også godt.

Jeg sidder bare hele tiden og tænker på, at I for pokker ikke har fået snakket det i dybden. Og ikke bare, jeg vil have det sådan og jeg vil have det sådan! Men sådan HELT i dybden, med argumenter, tanker og følelser.

For det vil jeg anbefale dig at gøre, og så skal du fortælle ham, at hvis han ikke ønsker et barn mere eller i det mindste gå ind i seriøse overvejelser omkring det, så er du nødt til at gå fra ham, selvom du elsker ham. Nu sidder der nok en læser og tænker: “Jamen Maj, det er jo afpresning og trussel!” Men nej, det er det faktisk ikke.  Det er virkeligheden. Hvis ikke din kæreste ønsker at få et barn mere, så går du jo – om vi vil det eller ej!

Selvfølgelig skal du ikke få et barn med manden, hvis han vitterligt ikke ønsker det. Børn skal være ønsket. Men måske kan du spørge ham, hvad der skal til, for at han vil overveje det en gang til. Hvad i kan gøre som par for, at det evt. kan blive en mulighed?

Og hvis han på ingen måde er samarbejdsvillig, vil snakke eller f.eks. med til en par eller familieterapeut, hvis nu I ikke selv kan tale situationen igennem, så vil jeg anbefale dig at gå fra ham. For hvad er alternativet? At du er ulykkelig resten af dit liv? Og med tiden lægger afstand til ham og begynder at hade ham i det skjulte?

Nej vel!

Medmindre du selvfølgelig selv affinder dig med situationen om, at du ikke kan få flere børn med ham og vil leve med det og f.eks. få professionel sparring på den situation, så du lære at leve med sorgen over det barn, du aldrig fik.

Det er en meget svært situation, du står i. Du elsker manden, og jeg tænker, at det også er netop HAM, du gerne vil have et barn mere med. Puha! Jeg anbefaler normalt ikke, at man bare sådan går fra hinanden, og du skal kæmpe med næb og kløer for at få en KONSTRUKTIV dialog i gang med ham.

Har I svært ved at snakke i dybden uden at skændes eller ryge i totterne på hinanden – så vil jeg anbefale mit digitale kursus “Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes”, du kan gratis downloade en light version inde på siden.

Og igen, jeg vil anbefale jer en terapeut, der kan hjælpe jer igennem beslutningen, om I skal gå fra hinanden eller om I skal blive sammen. Uanset, er det svært.

De kærligste og mest dybfølte tanker

Og pas nu rigtig, rigtig god på jer!

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Læs også artiklen

“Når parforholdet er under for meget pres!”

Jeg er en kvinde på snart 30 år, som er helt flov over at skrive til dig. Jeg tror jeg er den eneste i hele verden som snart er 30år og stadig jomfru.  Håber virkelig du kan hjælpe mig eller fortælle, hvem jeg ellers skal kontakte.

Jeg er en meget nervøs og følsom pige. Som virkelig er kommet så lang ud, at jeg ikke kan klare det mere:-( (Det fylder bare så meget i min hverdag.)

Tro det eller lade være, men jeg er faktisk gift, og vi har været sammen i 10 år, vi har ikke haft rigtig sex sammen,men hygget os på  anden vis, når vi ligger i sengen, og jeg siger til mig selv, at det er en helt naturlig ting at have sex, går jeg fuldstændig i panik. Bange for, at det gør ondt og usikkerheden bag det.

Håber du fortsår hvad jeg skriver. For af hele mit hjerte ønsker jeg at gå i seng med ham. Håber du vil være sød at svare på min mail, så jeg kan komme et skridt videre i mit “nye” liv.

Q.

Kæreste Q.

Nøj, hvor får jeg lyst til at give dig et rigtig stort kram, når jeg læser din fortvivlede mail, og jeg kan love dig for, at jeg kan hjælpe dig. Hvis ikke mit brevkassesvar giver dig mod på at prøve at gå i gang med den nye vej selv, så er du velkommen til at kontakte mig og få 1:1 sessioner evt. over telefonen, hvis du bor langt væk.

Først og fremmest vil jeg lige fortælle dig, at du altså bestemt ikke er den første i Danmark, jeg har mødt som er jomfru. Og her snakker vi både mænd og kvinder. Jeg har også mødt kvinder, der ikke var jomfruer, men hvor samleje bare ikke kunne lade sig gøre, fordi de f.eks. led af vaginisme eller havde en sygdom i underlivet, der gjorde penetrering umuligt. Og ja, som du oplever, kan man sagtens have et sexliv uden indtrængen. Klitoris sidder jo også uden for skeden, og det er jo dér, de fleste kvinder nyder stimulation.

Du skriver, at du er bange for at det skal gøre ondt. Det kan jeg godt forstå, og måske kommer det til at gøre lidt ondt. Jeg vil ikke lyve for dig, for der er jo vitterlig en sandsynlighed for, at jomfruhinden brister (hvis den ikke allerede er det i forvejen), så kan det altså godt svie lidt og gøre lidt ondt. Du kan også opleve at blive lidt øm dagen efter.

Men jeg tænker, at når du ligger der, og I har snakket om, at nu skal det være NU, og du så panikker, så spænder du med garanti fuldstændig op i underlivsmuskulaturen. Det ville i hvert tilfælde være en meget logisk konsekvens af dine katastrofetanker. Hvis det er din kæreste, der første gang skal penetrere dig, så vil jeg anbefale, at I gør det stille og roligt, en lille centimeter af gangen, og husk at du skal have godt med fugtighed/smørelse evt. en god glidecreme. 

Men du kan jo også prøve selv. Hermed mener jeg, at du kan bruge et stykke sexlegetøj og så kan du jo selv styre “slagets gang”, og også få en erfaring i at mærke, hvordan det føles, hvad der føles rart, godt osv. Du kan finde et udvalg af kvalitets sexlegetøj her, som måske kan være en hjælp. Og måske er det, den nemmeste tilgang for dig til at starte med.

Du skal huske, at det her er noget, der skal foregå trin for trin, det ene lille skridt efter det andet. Specielt, når du er så bange, som du giver udtryk for. Hvis du vil prøve selv, så skal du huske, at du skal være tændt. Det nytter altså ikke noget, at du lægger dig på sengen og bare går i gang. Du er nødt til at have tændingen med, måske kan du have glæde af erotiske noveller eller fantasier.

Du skriver også, at du er meget usikker omkring det, nu skal du høre. Jo mere man ved, jo bedre klarer man sig. Og det er klart, at du er usikker, det ville jeg altså også være (og var), hvis det var min første gang.

Jeg vil VIRKELIG anbefale dig, at gå i gang med mit kursus “Kvindens seksuelle univers”, for her får du virkelig smæk for skillingerne og masser af viden, som du sjældent får af dine veninder, omkring kvinder og seksualitet. Du kan læse mere om mit download kursus om kvindens seksualitet og kvindens vej til et bedre sexliv lige her.

Og husk på, det er små skridt og den ene fod foran den anden, der sikrer dig, at du når i mål til sidst.

Rigtig god rejse.

Og de allerbedste hilsner

Maj Wisman, sexolog og parterapeut

Læs også artiklen:

“Sandheden om, hvordan du kommer af med din jalousi”

Tænk sig at jeg skulle skrive til en sexolog for at få et godt råd – det havde jeg alligevel ikke forestillet mig! Og så i en alder af 40 år!:-)

Men nu er jeg her og det er jeg, fordi jeg har mødt en rigtig sød og dejlig mand, som er ramt af amors pil og vil mig SÅ gerne. Det er jo alt sammen dejligt, men vi er mildest talt i hver sin ende af den seksuelle skala. Han har levet i samme forhold i 30 år (er 10 år ældre end mig), og det lyder ikke som om, at det har været et forhold med nysgerrighed, leg og udfordringer – snarere tværtimod.

I modsætning her til har mit liv mere bestået af korterevarende forhold (4-5 år) og for hver gang, synes jeg, at jeg har lært noget nyt i alle livets dimensioner – også seksuelt.

Tilbage til min udfordring. Jeg vil egentlig gerne give det her forhold en chance, men det forudsætter, at vi kan mødes seksuelt. Han vil gerne lære, men er samtidig ramt af præstationsangst og mangel på erfaring i, hvad han skal stille op med den her varme lystige kvinde, der er ved siden af ham.

Mit spørgsmål er: Hvordan hjælper jeg ham – og mig selv – bedst til at få hul på et godt sexliv drevet af nysgerrrighed, leg og udfordringer?

De bedste hilsner

H

Kære H.

Tusind tak for din spørgsmål, jeg kan love dig for, at du ikke er den første i Danmark, der har oplevet at få en partner, der i en eller anden grad har mindre seksuel erfaring i bagagen. Umiddelbart tænker jeg, at det er hamrende vigtigt, at I får talt om det. Du skriver, at han er ramt af præstationsangst – hvordan? Det er super vigtigt, at I får snakket om, at det faktisk er mere normen end unormalt, at man møder en partner, der har andre erfaringer end en selv. Det er der intet forkert eller unormalt i! og det er hamrende vigtigt, at han ved det, og kan huske sig selv på det. Måske tror han, at han har en masse, han skal leve op til, hvilket jo er langt fra virkeligheden.

Derudover så tænker jeg, at I fælles skal i gang med en masse dejlige ting, for at skabe “jeres” sexliv sammen. Selvom du har en stor erfaring og mange tidligere spændende oplevelser, er der vigtigt at huske på, at I jo er to nye mennesker, der ikke “virker” som jeres tidligere partnere, og derfor bliver jeres fælles udforskning af hinanden jo dét, der helt særligt kendetegner jeres unikke sexliv.

Jeg tænker, at du hjælper ham og dig bedst ved, at lege og eksperimentere. F.eks. kan I jo starte i den blide ende med erotiske noveller eller de glimrende inspirations og undervisningsfilm i serien “Guide til….” Du kan se dem alle her.

Jeg kan også anbefale det ganske fine og elegante Erotic4Real.

I bund og grund handler det jo om, at din søde nye kæreste får opbygget en seksuel selvtillid. Og selvtillid opbygger man igennem handlinger, oplevelser og erfaringer. Og han kan få glæde af viden også, jo mere man ved, jo bedre klarer man sig! Læs bøger sammen, tag på kurser, til foredrag, meld jer evt. ind i min Klub Kærlighed, hvor der også jævnligt er temaer om erotik.

Vi er stort set alle født med en seksuel nysgerrighed, og selvom hans måske har været “lukket” ned af den ene eller anden årsag i en lang årrække, er der jo en vis sandsynlighed for, at den kan vækkes til live igen.

SÅ summasumarum er, at du må have en kærlig og ærlig snak med ham, og så skal I igang stille og roligt. Jo mere han lærer, jo mere vil hans selvtillid stige, jo mere sikker på tingene og “sagerne” vil han også føle sig, og jo mere selvsikker vil han være i sexerierne.

Rigtig god fornøjelse.

De kærligste hilsner

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Læs også artiklen

“Når kondomerne hjælper på længden”

Min kæreste og jeg har et godt sexliv. Vi har været sexpartnere 2 et halvt år. Vi har tit sex. – Nogen dage 2-3 gange om dagen. Tit bare én gang om dagen. Andre gange kan der gå 2-3 dage imellem… Men sådan i gennemsnit er vi nok sammen hver dag/hveranden dag.

Han er en dejlig elsker, og jeg får altid orgasme(r) ved samleje. Har jeg altid haft let ved at få. Jeg tror, det er klitorisorgasme. Jeg får altid én og også ofte 2 orgasmer pr. samleje. Også nogen gange 3, og tæt på 4. pr. gang. Han vil også gerne have at jeg kommer mange gange. Og det er skønt/en gave – både at få så meget elskov, og at han vil mig. Har altid ønsket at finde en mand, der havde samme mængde lyst som mig. Og det har jeg nu.

Men jeg bliver også ofte udmattet og mærkelig indeni af alt det nydelse, og jeg er ikke lige så lysten, når først jeg er kommet én gang, selvom jeg kommer igen.

Det er slet ikke hver gang. Men det kan også indimellem forekomme, at jeg bliver så følsom af al den orgasme, at jeg næsten ikke kan være til – selvom jeg jo også gerne vil!!!! (Følsom på den måde at jeg ryster bagefter, ligger næsten helt paralyseret, og spænder alle muskler i kroppen, så jeg bliver helt stiv… At alting gør ondt eller jeg græder – Jeg er i forvejen meget hypersensitiv )

Vi er et forelsket par, der elsker at nyde og føle hinanden. Det betyder virkelig meget for os – mig. Mit “problem” er, at vi begge virkelig stræber efter, at kunne absorbere/nyde hinanden mere/længere tid. Dvs. ikke mister lysten og blive udmattet efter orgasme. For det er jo ikke fedt at blive drænet.

Vi interesserer os også meget fra tantra idet den jo stræber efter dette. Har læst flere bøger om det – prøvet. Men jeg synes det er svært og meget teknisk – bliver træt af at læse om, at lade energi køre i cirkler indeni. (Synes dog det styrker orgasmer at træne sine skedemuskler).

Så du kan høre det er meget ambivalent… Det seksuelle betyder virkelig meget for os og vi vil gerne give det meget plads. Vi drømmer om, på et tidspunkt, at kunne nyde hinanden i kærlighed rigtig længe ad gangen uden udmattelse. Men det er som om, der mangler “evnerne” til at kunne give det den plads.

Så jeg vil høre om du har et råd til hvordan jeg, som kvinde, kan blive bedre til at få flere orgasmer – og ikke mindst!!

Hvordan jeg kan få orgasmen til at være mere dejlig og mindre udmattende/tærende?

Glæder mig til svaret

Kærlig hilsen

Pigen.

Læs Majs svar efter annoncen

Savner du, at sexlivet bliver bedre, mere spændende, mere saftigt?

“Kvindens seksuelle univers” Er et af Maj´s bedst sælgende digitale kurser, og det er der en ganske bestemt årsag til.

Her får du nemlig præsenteret al den viden, du har brug for, for at kunne få det sexliv, du drømmer om. Slut med kedelig sex, utilfredsstillende knald og tanker som: “Det MÅ da kunne blive bedre”.

Ja, tak – lad mig flux læse mere om det kursus!

Kære “pigen”

Tak for din flot beskrivende mail. Først og fremmest så et stort tillykke med det dejlige sexliv, I har sammen, hvor er det pragtfuldt at høre, at det bare kører på skinner.

Du skal vide, at alle orgasmer er forskellige fra gang til gang. Jeg tror ikke du kan finde en kvinde, som siger, at hun altid har helt ens orgasmer, altså at de mærkes ens hver gang. Du skal også vide, at klitoris jo egentligt er dér, hvor alle nervebanerne der løber ned igennem skeden indvendigt mødes. Så man kan jo sige, at alle orgasmer er klitorisorgasmer, det handler mere om, hvor på nerverne orgasmen bliver udløst. Men klitoris er på spil ved alle orgasmer.

Og ja, bækkenbundstræning er Guds gave til kvinder, der vil have et bedre sexliv og større føling med, hvad der sker “downunder”, for jo bedre “kontakt” du har til underlivet, jo mere kan du også mærke, når først blodtilstrømningen sætter i værk – hvis du forstår sådan en lille kæk én

Jeg anbefaler altid Je Joue smukke træningskugler – som du kan se lige her. 

Du spørger mig om, hvordan du kan blive ved med at få orgasmer, og blive knap så udmattet.  Jeg har researchet lidt på det, og i følge Pia Struck – som er den kvinde og seksualvejleder i Danmark, der har arbejdet længst tid med kvinder og orgasmer – handler det om at tage en ganske kort pause, og hvor lang tid den skal vare, er individuel fra kvinde til kvinde. Jo mere træning, jo mindre udmattelse – jo flere steder orgasmen kan “udløses”, jo flere knapper er der også at spille videre på bagefter, når du skal have en ny orgasme.

Læs mere om seksualvejleder Pia Struck her.

Det handler rigtig meget om træning, at det altså er noget i jævnligt øver jer/dig på. Jeg har også hørt om mange kvinder, der ikke er hypersensitive, som oplever nøjagtig det samme som dig, at de nærmest bliver “overfølsomme” over hele kroppen efter en orgasme eller flere.

I følge flere amerikanske bøger om emnet, jeg har haft fingrene i, bliver der også givet det råd, at man som kvinde øver sig i at mærke den seksuelle energi, der føles i hele kroppen, også efter orgasmen – altså træner sin bevidsthed og holder fokus på denne.

Derudover kan din kæreste blive ved med at kæle for dig efter f.eks. 30-90 sekunders pause. Altså han nusser, aer, berører dig, så din krop lærer, at der kan komme en orgasme mere/at den seksuelle energi ikke behøver at lægge sig.

Og du skal vide, der er MANGE kvinder der oplever at være hypersensitive efter en orgasme, fidusen er, at han skal nusse dig de steder på kroppen, hvor du ikke er hypersensitiv, også selvom det ikke er erogene zoner. Du kan også prøve at trække vejret HELT ned i maven, lige når du har fået orgasme, det kan nemlig hjælpe kroppen med at slippe at være hypersensitiv. Og når du har ligget lidt, så starter I igen

Held og lykke og husk, det tager tid

De kærligste hilsner

Maj Wismann, sexolog og parterapeut  

Læs også artiklen

“Hun tisser, når jeg slikker hende til en orgasme”