Kurser og indhold
Alle følelsesmæssige kriser påvirker vores krop og hjerne.
Hvis du oplever en voldsom krise som f.eks utroskab, fyring, skilsmisse, dødsfald mm vil du ikke kun reagerer følelsesmæssigt. Din krop og din hjerne vil også reagere og det kan virke helt uoverskueligt.
Din krop, dine tanker og dine følelser hænger sammen og påvirker hinanden hele tiden for at opretholde den bedst mulige udgave af dig til at imødekomme livet. For at overleve faktisk.
I en presset følelsesmæssig krise vil kroppen gå i en stresstilstand. Kroppen kan ikke adskille fysisk og følelsesmæssig stress. Hvis du er presset mere end du kan og overbelastet, så reagere din krop helt fornuftigt med at producere stress hormoner.
Det gør den faktisk for at hjælpe dig og det er vigtigt at huske når det hele føles helt ad h…vede til. Stress er en sund reaktion på en usund overbelastning!
Vi har grundlæggende to nervesystemer, som vi bruger, når vi skal forholde os til omverden. Det sympatiske er vores HER & NU reaktioner - også kaldet kæmp eller flygt.
Det er den hurtige stress som stenaldermande oplevede, når han skulle flygte fra et farligt dyr eller et jordskælv. Vi kan opleve den til eksamen eller sport, hvor vi skal præstere HER & NU. Kroppen danner adrenalin og vi får skærpet vores koncentration og ydeevne kortvarigt. Vi er meget vågne og parate.
Bagefter bliver vi trætte, når krudtet er brændt af. Det er sundt og godt. vi får afløb for stressen.
Når faren er overstået kan vi gå tilbage til vores parasympatiske nervesystem og i ro og mag genopbygge, fordøje og restituere fysisk, så vi er klar til næste fare.
Gæsteblogger Katrine Juul´s Gratis E-bog ❤
Denne vekselvirkning er en sund stresscyklus for kroppen. Begge systemer er vigtige og i balance. Nedbrydning og genopbygning. Bevægelse.
Hvis du er udsat for en længerevarende stress som f.eks en tyranisk chef, en utro kæreste, for mange arbejdsopgaver eller andet, der grundlæggende giver dig utryghed får dit system ikke lov til at hvile ud.
Du bliver ved med at have dit sympatiske nervesystem kørende på højtryk fordi du ikke har sluppet faren.
Din krop vil efterhånden producere en masse af stresshormonet kortisol for at holde dig kørende i vagt position i længere tid. Du kører nu kun på det nedbrydende system.
Kortisol forhøjer dit blodsukkerniveau og nedbryder dine muskelproteiner og immunforsvar. Du kender sikkert det, at efter en hård arbejdsperiode og endelig har du fri..og så blive du syg. Simpelt hen fordi kroppen ENDELIG får ro.
Kortisol produceres afhængigt af vores følelser. Ved trusler, ulyst, skyldfølelse, mindreværd og utryghed stiger produktionen. Oplever du tryghed, glæde, lyst og tilfredshed mindskes produktionen. Interessant ik?….Hvilke følelser har du lige nu?
Stress er ikke svaghed - stress er et biokemisk udtryk for at vi har overbelastet vores system. Det er en naturlig måde for kroppen, at fortælle dig, at nu skal den have ro og omsorg. Hjernen siger fra.
Det er rigtigt vigtigt at vide, at det IKKE er DIG der er noget i vejen med.
Det er de BELASTNINGER, der omkring dig!
Du ER ikke stresset, men en stresset tilstand fylder din krop, fordi den har været presset for meget. Stress er ikke din identitet men en fysisk tilstand som kan vendes igen. Det handler om biokemi og følelser.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være stresset på.
Vi kan ikke undgå stress påvirkninger fra omgivelserne - men vi kan hjælpe vores skønne krop med at bearbejde indtrykkene konstruktivt.
Kortisol produktionen handler psykologisk set om evnen til at håndtere sit liv og de udfordringe der kommer kontra følelsen af afmagt. Følelsen af ikke at have ressourcer nok til at klare udfordringerne.
Det er også rigtig vigtigt at vide, at du kan gøge noget ved det. Og det handler bestemt ikke om, at nu skal du bare tage dig sammen. Tværtimod. Du skal tage rigtig godt vare på dig selv med masser af ro og omsorg, så du kan få aktiveret dit parasympatisk nervesystem igen.
Det handler om følelsesmæssigt om at finde tryghed til at føle sig ok som du er, at føle glæde, nydelse og originalitet. Det kan du gøre ved at lytte godt til dine egne behov og anerkende dig selv ved at opfylde dem.
1: Glem alt om at holde dig kørende på marsbar og skumfiduser. Din krop skal have god og ægte næring. Det betyder, at det er vigtigt at få masser af groft grønt og god protein til alle måltider. Det giver dig et stabilt blodsukker og gode antioxidanter. Hav en lille pose nødder, mandler og rosiner vendt i kakao med dig til nødstilfælde.
2: Det er supervigtigt, at få gode essentielle koldpressede olie, nok af vitaminer og mineraler - især B- og C- vitamin samt magnesium, calcium, jern og zink.
3: Giv dig selv nok hvile.
Meget gerne min 8 timer søvn i et mørkt, stille og køligt rum hver nat. Det er vigtigt for hjernen for at udvikle melatonin (sovehormon) om natten også for ikke at ælde alle kroppens celler før tid. Det vil være en gave til dig selv.
4: Drik masser af væske - gerne min 1.5 liter vand hver dag. Tilsæt evt lidt mynte, citron eller lakridsrod.
5: Få frisk luft og jordforbindelse. Faktisk ilter du din hjerne og bare tæer i græsset svarer til antioxidanter…Ja, det lyder trippet, men det er rigtigt. Du aflader gennem jorden.
….og hov lige den 6. Lige meget hvad - vær god ved dig selv og giv dig tid! ❤
Og hvorfor er det lige, at de fem fif virker?
Nu skal du høre… både søvnhormonet melatonin og glædeshormonet serotonin bliver lavet ud fra aminosyren tryptofan. Altså en af de små byggeklodser til protein i vores mad. Det betyder, at vi kan hjælpe kroppen igang med at optimere både søvn og glæde ved at spise mad med meget tryptofan.
Tryptofan finder du i høj grad i græskarkerner, kød, hvedegræs, valnødder, hytteost, spirulina og mandler.
Melatonin finder du f.eks i havre, majs, ris, tomater og bananer.
Husk at B3, magnesium og calcium er vigtige for dannelsen af serotonin og melatonin - samt lys om dagen og mørke om natten!
En god natmad kunne så være en muffin af banan, æg, havremel og mandelmel med græskarkerner i.
De madvarer, der indeholder tryptofan indeholder også andre aminosyre som kæmper om pladserne til at komme ind i nervecellerne.
Ved at spise nogle grove kulhydrater og stimulere insulinproduktionen kan man binde de konkurrerende aminosyre og føre dem til muskelcellerne.
Tryptofan bindes nemlig ikke og bagefter kan den roligt føres til nervecellerne….
Juhhuuu.
Kaffe har ikke i sig selv noget kalorie energi men frisætter adrenalin, der får leveren til at frigive sukkerstof. SÅ på samme måde som sukker giver det et kick af energi kortvarigt….og JA, i denne sammenhæng er hvidt brød og anden hvedemel det sammen som sukker. Kulhydrat er sukker….men i forskellige kvaliteter.
Samtidig øger kaffen produktion af dopamin og kortisol…du føler dig mere glad og energifyldt - men det er ren snyd og du bliver fastholdt i stress spiralen.
Et par kopper kaffe om dagen skader dig ikke - men vær opmærksom på, hvis du pludselig øger dit forbrug af stimulanser - om det så er kaffe, smøger, slik eller ostemadder. Det er et tydeligt signal fra din krop.
Både koffein og sukker er desuden stærkt fysisk vanedannende.
Pyhaaa….
Nogle mennesker tager en del på eller taber sig pludselig meget i en stress periode.
Det er kroppens naturlige reaktion.
Jeg vil aldrig anbefale en kæmpe kostomlægning i en periode, med følelsesmæssig stress belastning som f.eks. utroskab. Det er at skyde sig selv i foden og vil bare være en fiasko.
Men indfør lige så stille en ekstra god ting for dig selv om dagen - så vil der efterhånden ikke være plads til de dårlige.
Pas på dig selv. Jeg er sikker på, at alt bliver lysere igen.
Katrine Juul - Gæsteblogger på Websexolog.dk - Du kan læse meget mere om Katrine her <-------
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-