Vælg en side

Skriv til brevkassen

Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

188 Kommentarer

  1. Hej Maj

    Min mand og jeg har været sammen i 10 år, men har stort set ikke haft sex i ca. 5 år, og det har der været mange årsager til såsom sygdom, at vi har glemt at pleje os selv i forhold til en hverdag med to børn, hvor den ene af dem har ADHD, som har fyldt meget i vores hverdag. Vi er rykket længere og længere væk fra hinanden, når det drejer sig om at være intim. Vi har ikke lange kys, men mere tante kys og krammer ikke ret lang tid af gangen. Inderste inde tror jeg vi begge savner at finde ind til hinanden igen og få et sexliv igen.Han er desværre ikke en mand der åbner op eller går ret meget i dialog omkring vores forhold,så føler ikke rigtig at vi får løst vores konflikter og for en handleplan for hvordan vi når ind til hinanden. For mit vedkommen er tilliden der ikke helt, da jeg ofte er blevet mødt ved, er du ikke snart færdig, mangler lidt nærvær, passion og længere forspil.
    Så har du nogle gode råd til, hvad vi skal gøre for at komme tættere på hinanden og få et skønt sex liv igen.

    Hilsen den fortvivlede

    Svar
  2. Hjælp søges
    Jeg er en pige på 33 år som aldrig har prøvet at få en orgasme under sex. Jeg kan godt få det når jeg leger men ikke med en fyr. Hvis fyren begynder at pille ved min klitoris kan det gøre ondt. Ved ikke om det skyldes at det er et meget følsomt område.
    Det gør mig rigtig ked af det og bliver bekymret/ bange for at sex med mig så er kedeligt.
    Det skal siges at jeg også oplever at blive meget tør under sex. Der er ingen problemer i starten hvor jeg er meget våd men det ændre sig under sexen.
    Det ødelægger meget for mig 🙁
    Tænker om det altid vil være sådan. Det skal siges at jeg elsker sex.
    Hvad gør jeg? 🙁

    Svar
  3. hej Maj
    Jeg er en midaldrende kvinde som har været lykkelig gift i mange år – med den samme mand. Det er ikke vort forhold eller kærligheden, der er problemet.
    Men – jeg har aldrig haft orgasme, men mener selv jeg har været tæt på. Jeg tror jeg har et kontrol-gen, der træder i kraft når jeg nærmer mig – både når jeg er sammen med min mand, og når jeg ornanerer alene.
    kan dit E-kursus hjælpe mig med at slippe kontrollen, tror du??

    hilsen

    Svar
  4. Hej,
    Jeg skriver, da jeg føler at jeg virkelig har ramt bunden. Det er så rodet for mig, at jeg ikke ved hvad jeg skal tage fat i eller stille op længere.

    Jeg er en pige på 20 år, og som årene går føler jeg at mine “dårlige sider” bliver værre og værre når det kommer til mænd. Det startede med at jeg havde forhold på 1,5 år, som sluttede da jeg var 18. Ham jeg var sammen med var fantastisk sød og god. Han havde mange af de kvaliteter, som jeg synes er rigtig svære at finde. På trods af det, var jeg aldrig forelsket og for mig var han mere som en bedste ven, hvilket gjorde at vi ikke kunne være sammen mere.

    Efter bruddet slog jeg mig løs, og havde ret mange sexpartnere og “useriøse” forhold, hvor jeg nok sårede et par mænd i det forløb. Jeg kunne finde på at lades som om at det var seriøst, bare for at holde kontakten så længe de interesserede mig også bare stoppe det brat. Det var ikke rigtig noget jeg tænkte over. Men som tiden gik, er jeg begyndt at falde vildt hurtigt for mænd, og dem jeg falder for udnytter mig ALTID. I løbet af det sidste år er jeg blevet såret gang på gang, og jeg har haft ekstreme følelelser for dem. Sex er blevet så “nemt” for mig, og hvis jeg er på date med en fyr og synes rigtig godt om ham, har jeg ikke noget i mod at vente med at have sex. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det med sex mere. Jeg tror ikke på det med at en mand bliver forelsket, hvis man bare venter til anden gang. Jeg tror det handler om andet end sex, og jeg tror man kan have sex tidligt og samtidig få et seriøst forhold i den lange ende og det er også derfor jeg ikke aner hvad jeg gør forkert. Måske har jeg slet ikke ret?
    Desværre giver jeg rigtig meget af mig selv til at starte med før jeg kender ham, og når jeg først lærer ham at kende og blive vild med ham, så smutter han. Som menneske er jeg utrolig sød og barmhjertig af natur og hvis jeg har set en i en periode, kan jeg finde på at kontakte ham efter et par måneder for at genskabe kontakten og spørge hvordan de har det. Det ender ALTID med at jeg igen bliver skuffet over deres svar eller skuffet over at de ikke vil føre samtalen videre, og alligevel forstår jeg ikke, hvorfor jeg bliver ved? Jeg bilder måske mig selv ind, at det er fordi jeg er et sødt menneske.

    Jeg har været utrolig forelsket i netop tre fyre gennem de sidste 8 måneder (ikke på samme tid) og de har allesammen fået kærester. Jeg er begyndt at få det meget dårligt med mig selv, fordi jeg hele tiden tænker på at det kunne have været mig, og grunden til at de smuttede var fordi de så en fast, som de blev kærester med. Jeg tænker hele tiden: Hvorfor blev det så ikke mig? Det var jo ham der lagde meget op til sex, og det må han også have gjort med hende, og hvis hun også gav sig, hvorfor vil han så hellere have hende frem for mig? Jeg føler at jeg har begået nogle kæmpe nederlag. Udover det, har jeg været på studieophold i Holland, hvor jeg mødte to fyre(to af de tre jeg nævnte lige før).

    Ham den ene var jeg rigtig glad for, og han var også rigtig glad for mig. Vi skriver og taler stadig sammen regelmæssigt, og jeg hunger efter at besøge ham, men jeg får aldrig en invitation selvom jeg bliver ved med at invitere ham. Det eneste han siger er at “han måske vil komme på besøg” og at hvis jeg kommer på ferie dernede, kan vi jo ses en dag. Jeg synes det er mærkeligt, at han siger at han elsker mig og ville ønske jeg kunne være hans kæreste, men han er ikke interesseret i at se mig? Hvis det stod til mig, er turen jo ikke lang og vi havde besøgt hinanden for længst. Hvis han bare åbnede op for det han rent faktisk siger at han vil, så tror jeg faktisk vi kunne være rigtig glade sammen og han er også en super god fyr.

    Udover det oplever jeg at have udviklet en ekstrem jalousi. Jeg tjekker regelmæssigt facebook hos de fyre, der har givet mig et stort indtryk i løbet af det sidste år. Jeg kan gå helt ned i små detaljer på deres profiler, og to gange er jeg nået så langt ud at lave en fake profil for at skrive til andre piger og “advare” mod dem, eller lades som om at fake profilen enten var deres kæreste eller eks kæreste. Det er præcis hos de to fyre, som jeg har været utrolig forelsket i og som har fået en kæreste. Det piner mig stadig den dag i dag, når jeg ser deres billeder på facebook og jeg ville inderligt ønske at jeg kunne være så ligeglad med dem som de er med mig.

    Puha.. De gange hvor jeg har fundet fyre der faktisk har respekteret min tid, lavet faste aftaler, inviteret mig ud og ikke kun hjem i deres seng.. Ja dem mister jeg hurtigt interessen for. Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde at synes de er spændende. Jeg synes de er for nemme at gennemskue, de er for søde, de er alt for ligetil og ærlige til at starte med og jeg føler overhoved ikke at de er en udfordring, men når jeg ses med den slags typer har jeg det godt inde i mig selv. Når jeg ses med dem hvor det er åbentlyst at de er ligeglade med mig, der går jeg hver dag og har ondt i maven og alligevel higer jeg efter deres opmærksomhed. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op længere. Jeg ønsker jo at kunne lide de gode mænd, når jeg finder dem men jeg er bange for at jeg aldrig kan lære det. Det skal også siges at jeg normalt går efter dem der er lidt ældre end mig, og nu er det faktisk nået så langt ud, at en mand under 25-26 år er helt udelukket. Jeg ses for det meste med dem på 27-29 år, og jeg kan slet ikke føle mig tilpas med en på min egen alder?

    Udover det, så mister jeg også meget for dem hvis de er dårlige i sengen efter flere gange og jeg føler at de ikke gør noget ved det, selvom jeg prøver på en sød måde at tale åbent om sex med dem og hvad begge kan lide. Er det virkelig normalt at blive frastødt så meget pga sex? Selv hvis det er en man rigtig godt kan lide..

    Ja, det var en rigtig rigtig lang besked og jeg er et kæmpe spørgsmålstegn.
    Hilsen den meget forvirrede, som ikke længere kan kende sig selv.

    Svar
  5. Hej Maj
    Jeg er en gift mand på 41 som har være sammen med min kone i snart 20 år, vi har 3 dejlige børn sammen.
    jeg har et spørgsmål jeg vil høre om du kan hjælpe mig med.
    Det er jo sådan at jeg er blevet ældre men jeg har stadig en sex lyst som en teenager 🙂 men jeg har dog lidt svært ved at holde min erektion. og jeg synes ikke at jeg kommer så meget længere(sæd udløsning) . og både min partner og mig selv tænder på det store climax.
    Jeg har på nettet fundet en sædvolume pille som hedder volume500 som som bliver anbefalet, og dem kunne jeg godt tænke mig at prøve. Men da jeg ikke er glad for at tage piller så vil jeg gerne høre dig om du kender dem og du evt. kan sige god for dem så man ikke købe noget der ikke er godt for krop og sjæl.
    Jeg Håber at høre fra dig
    De Venligste Hilsener
    TK.

    Svar
  6. Kære Maj

    Er nok lidt naiv, i håb om et svar.

    På den senere tid, kan man sige at “min fortid har indhentet mig”. Før jeg mødte min nuværende kæreste, har der jo naturligvis været nogen før ham. Både af eks kærester og kortere bekendskaber. Det er en tid for ham der fylder meget i hans hovedet og ikke kan slippe tænkerne omkring. Jeg føler der i mod at det er fortid og ikke noget der skal tages med i ind i vores fremtid. Det er vi uenige om. Min tidligere seksuelle bekendskaber er et emne der altid kommer op, når vi diskutere/ har alvorlige samtaler. Han får altid sagt: “der er valg, og så er der konsekvenser af de valg”. Jeg synes bare ikke at det er fair. at det skulle være ham jeg mistede som konsekvens af min “fortid”. Og han mener at det går ud over hans værdier, at vi skulle blive sammen med sådan jeg har været før tiden med ham. Sådan kan han vende når han får de “dårlige” tanker om mig. Det er frusterende og ødelæggende for vores forhold at han sidder fast der. Jeg har aldrig givet ham en grund til ikke at kunne stole på mig i vores forhold, men han får en unødvendig mistillid til mig, når det dukker op i hans hoved.
    Der er så mange ting i vores diskutioner/ alvorligere samtaler, som jeg gerne vil sige og fortælle min side af, men det er som om mit hoved står stille når jeg så endelig har muligheden. Min kæreste er en mand med tale gaverne i orden (ud over det sædvandlige) og det er enlig ham der så får lov, eller endelig bare overtager styringen af vores samtale. Jeg giver ham enlig nok lov, fordi jeg føler det er min skyld at jeg kan give ham de “dårlige” tanker om mig. Han elsker mig, men noget gange, og desværre ofte for tiden, kommer de “dårlige” tanker i mellem os. Hvordan skal jeg nå ind til ham?

    Hilsen den frustrerede

    Svar
  7. Hej,

    Jeg skriver fordi jeg har problemer med at være jaloux på min nuværende kærestes fortid.
    Han har været sammen med 20-25 piger/kvinder før mig, hvilket jeg har enormt svært ved at acceptere (Selvom jeg intet kan gøre). Når jeg tænker mig om, kan jeg jo sagtens se, at han kun er sammen med mig fordi han elsker mig. Jeg kæmper meget med ikke at føle mig som noget specielt, til trods for, at jeg ved han syntes jeg er helt fantastisk.
    Jeg ved ikke præcis hvad jeg vil have ud af at skrive her, men jeg håber måske på du kan hjælpe mig med nogle redskaber til at kontrollere mine tanker når de kører over på de negative tanker.
    På forhånd rigtig mange tak.

    Svar
  8. Hej Kære Maj

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv og gøre ved det for jeg er / blevet forelsket i min Misbrugsbehandler ( Stoffer ) og hun er noget ælder end mig for er jeg er 32 år og hun er 50 år men det gøre ikke noget for mig.
    Jeg har gået nede ved hende i over 2 år nu hver uge og vi kender hinanden meget meget godt nu og jeg er ved at være bange for at hun kan se at jeg er helt vild med hende og til jul sidste år gav jeg hende et armbånd i ækte sølv og må natten drømmer jeg om hende og mig vi laver alt mulige sammen både sex og gåture og køre ture.

    Kan du hjælpe mig….
    Og hun har også selv en kæreste lige nu.

    Med Venlige Hilsen.

    Peter Madsen
    Mobil : (+45) 40 28 68 24

    Svar
  9. Kære Maj!
    jeg er en pige på 21 år, der har en kæreste som arbejder på en båd i Tyskland, så han er ude en måned og hjemme en måned. Det er sådan når jeg er i byen, så flirter jeg meget og vågner om morgenen og har egentlig lidt dårlig samvittighed over min opførsel. Men det er som om at noget inde i mig prøver at retfærdiggøre min opførsel fordi jeg føler mig svigtet ved hans fravær, og sidst han var ude mistede jeg meget tillid til ham, da han brød nogle aftaler vi havde lavet og gik ud og drak i stedet for, og ham og hans ven sov hjemme hos en anden kvinde. Han er rigtig sød og giver meget mange komplimenter og alt hans opmærksomhed når han er hjemme. Så jeg ønsker selvfølgelig ikke at det skal være på den måde, jeg elsker ham over alt på jorden og vil tilbringe resten af mit liv med ham, men jeg ønske bare ikke at vågne op hver gang efter en bytur med dårlig samvittighed fordi jeg har flirtet for meget, men så tænker jeg også bare “jamen når han har gjort sådan mod mig så kan jeg da også gå ud og gøre sådan” så det er også som om det er en slags hævn, men sådan ønsker jeg det heller ikke. Det skal lige siges at mit flirt aldrig går længere end snak med fyre og vi hygger og griner og prøver at skabe god stemning, og nogle gange et kindkys, men så er det ofte for at sige tak hvis de har givet mig en cigaret eller noget i den stil. Jeg ser ikke kindkys som utroskab, det er jo meget venskabeligt. Har aldrig kysset andre mænd på munden eller haft sex med dem og har heller ikke lyst til det! Men jeg ved bare ikke hvordan jeg kan ændre mig selv når det føles som om mine handlinger bunder i et form for svigt og mistillid. Jeg har ikke lyst til at være sådan, da jeg ved at jeg aldrig selv ville kunne have at mine kæreste gjorde sådan i byen, men det er som om at det ikke hjælper mig at tænke sådan, for jeg er så såret over de gange brudt vores aftaler og sovet hjemme hos en anden kvinde.

    Svar
  10. Hej
    Jeg er en kvinde på 46 år. Har været i forhold til en mand nu i 3 år og 7 mdr. Vi har aldrig gennemført et samleje, som i aldrig. Jeg er dybt frustreret og ved at krølle helt sammen inde i. I starten sagde han at han ikke dyrkede sex på de første 4-5 dates. Derefter var undskyldningen at jeg var for fin, så for meget mor, at man ikke måtte presse han, vi aldrig var alene. Vi kan være alene en hel uge , uden nogen tegn på sex.Han siger at han da er begyndt at tænke på mig på den måde. Han har tidligere været i forhold, hvor sex først kom ind i billede når han følte sig tryg. Han ser porno dagligt, og har ikke noget problem med at få rejsning der.Jeg har forsøgt alt.Ladet tiden gå uden at nævne manglen på det intime,lagt op til det intime og blevet afvist. Gjort ekstra ud af at være sexet, ligget og gået nøgen rundt. Ja alt hvad man nu kan forestille sig, uden resultat. Kun med følelsen af at føle mig dum og forkert.Fortalt ham hvordan jeg oplever det, og at jeg føler mig helt forkert. Dertil skal siges at vi har meget svært ved at tale om det. Han siger vi skal gå langsomt frem og jeg skal forsøge at rører ved ham. Han rører ikke ved mig.Det hele bliver hele tiden udskudt af undskyldninger fra hans side. Træt, har ondt, har for meget at tænke på, vi gør det sener eller imorgen Jeg ønsker ikke at presse ham, men nu kan jeg mærke at min grænse er nået. Udadtil virker han som manden der har styr på alt, og er ikke bange for at udstråle at han er en første elsker. Min tro på at vi nogen sinde skal blive intime sammen er forsvundet. Skal jeg blive ved med at stå model til dette, spørger jeg mig selv og hvordan ville vi evt. kunne komme videre ? Kan mærke at lysten til at nusse og de ting er forsvundet, hvilket han efterlyser. Da han har meget brug for dette. Jeg ved sgu ikke hvilket ben jeg skal stå på. Folk omkring mig siger jeg skal komme videre og dette her aldrig vil ændre sig. Jeg ved at jeg er attraktiv kvinde . Men hold kæft hvor er jeg blevet usikker på mig selv . Følelsen af at føle sig helt forkert bider sig mere og mere fast. Gode råd modtages med kyshånd.
    Maja

    Svar
  11. Hej maj
    Håber på at der er nogen der har nogen gode råd

    vi er et fast og meget stabilt par med to børn på 5 og 1 1/2

    og i mellem de to var vores sex liv ikke så godt nogen ville nok sige der ikke var noget men så her det sidste lille års tid er vores sex liv vokset og fylder nu rigtigt meget og vi snakker meget om det da det har givet min kæreste rigtig meget selvværd og selvtidlid da hun er en ung BBw på 24 smukke år og jeg selv er 28

    og her for ikke længe siden spørg hun mig om jeg stadivæk ville prøve swingerklub

    for det var jeg meget opsat på i starten af forholdet og nu har vi alligevel været sammen i ca 9 år og stoler meget på hinanden

    men vi har så snakket lidt frem og tilbage og har fundet ud af at det vi vil prøve er med et andet par og så trekant med begge køn da vi har lidt fantasier vi vil ud leve og det skal jo helst være med nogen man ikke kender

    men vi har jo så detsværre lidt forskellige (regler) og krav

    Så mine spørgsmål er

    skal man snakke det 100% igennem eller bare kast os ud i det

    Og hvad ville være Best at starte med et andet par hvor man kigger imens og måske prøver og flyttet lidt grænser og evt par byt altså vi er begge i gang med noget

    eller vil det være en 3’e person

    hvor regler og krav er lidt større

    jeg tænder lidt på tænken om at se en anden man være sammen med min dame og hindes fantasi er med en ældre mand hvilket er okay med mig

    hvor hvis det er en q vil min kæreste ha det svært hvis jeg stikker den op i hinde så det vil sige at jeg kun må benyttet anal oral og røre og kigge altså alm sex er kun forbeholdt min kæreste

    hendes ønske er en ung slank q

    hvor min er lidt ældre gerne 30-45 og så ellers en smuk BBw

    Jeg søger derfor råd til den beste indgang i swinger miljøget

    Og hvordan det ville være Best og gribe det hele an på

    på forhånd tak forhjælpen

    og beklager stave fejl

    Svar
  12. Hej

    Jeg er mand og jeg har en forkærlighed for latextøj, hvilket min kæreste er med på og accepterer. Problemet er, at jeg et eller andet sted har lidt svært ved at acceptere det selv. Derfor er det en sær vekselvirkning mellem tilfredsstillelse, sjov og glæde på den ene side, men på den anden side skam og dårlig samvittighed. Derfor vil jeg gerne være klogere på hvordan “en latex fetish” kan forklares, hvilket en enten kan give mig selv en større accept, eller måske fjerne lysten helt. Så kan man pege på hvor sådan en tilbøjelighed stammer fra?

    Svar
  13. Hej Maj

    Jeg har en kæreste, vi har været sammen i et halvt år, men kan mærke hendes interesse i mig er faldet en del, og fornyligt har jeg taget hende i at drømme om sex (det tror jeg i hvertfald) for hun bliver helt varm og våd mellem bene og hendes vejrtrækning ændre sig også og hvis det ikke var fordi jeg var vågen ville hun også rør ved sig selv.
    men når jeg konfontere hende med det benægter hun 100% og siger hun ikke kan huske sine drømme.
    for eksempel ville hun her igår aftes ikke have sex inden vi skulle sove fordi hun ikke havde lyst, men 30 minutter senere imens vi sover kan jeg høre på hendes vejrtrækning og hendes krops bevægelser at hun drømmer om sex jeg kan også mærke på mit lår at hun er helt var mellem bene så jeg prøver at holde omkring hende hvilket nu kunne være dejligt for hende hvis det var mig hun drømte om, men hun vælger i stedet for at trække jeg helt væk fra mig.
    hun vil heller aldrig ligge med hovedet mod mig når hun sover mere.
    ved ikke hvad jeg skal gøre for vil gerne vi kunne sove sammen uden jeg bliver så urolig, det ikke fordi hun ikke må drømme om andre eller sex, synes bare ikke hun kan benægte mig det og så kort tid efter drømme om sex med en anden.

    Svar
  14. Hejsa – jeg er kommet ud af et forhold med et sexliv der ikke fungerede optimalt overhovedet. Jeg er selv et ret seksuelt væsen og har efter endt forhold set en fyr i et par måneder, jeg har fantastisk og vild sex med. Han er seksuelt det, mange kvinder drømmer om – én der dominerer, flytter rundt på en, dirtytalker og gør hvad han har lyst til, samtidig med at han tilfredsstiller en. Efter dét, er jeg blevet meget forelsket i en fyr, jeg har kendt og været lun på længe, men jeg har ikke gjort mere ved det, fordi jeg frygter at han vil være for “kedelig og pæn i kanten” til mig seksuelt. Og det tror jeg ikke jeg kan overskue efter det lange forhold hvor sexen ikke fungerede ligegyldigt hvad vi gjorde… Men jeg er så forelsket i hans personlighed og synes også han ser sød ud! Jeg er dog ikke helt vildt tændt af hans krop, der efter min mening er lidt for rund og blød, men jeg har tænkt jeg måske kunne se forbi det, hvis sexen var god. Og vi har nu haft sex én gang, og ganske som jeg frygtede, var han alt for sød og blid og forsigtig, så det var ikke særlig sexet… Men jeg er så forelsket i ham alligevel. Jeg tænker det også bare er endnu tydeligere, fordi jeg lige har haft en periode med drømmesexen med en mega lækker fyr. Hvad kan jeg gøre, når hans krop i mine øjne ikke er sindssygt sexet, og sexen slet ikke rigtig er det, men resten bare er fantastisk?

    Svar
  15. Jeg har brug for bekræftelse, men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det længere.
    Det er et problem for mig, at Anders og jeg ikke har sex, og jeg kan mærke at det i hvert fald ikke bliver bedre så længe vi ikke har det, for det er ikke noget jeg kan acceptere.
    Jo mere sex vi har, des mere respekt har jeg også for ham og den respekt forsvinder altså når vi ikke har det, og når han ikke har lyst til mig.
    Jeg kan tydeligt mærke på mig selv og mit humør når vi ikke har været intime, men jeg kan også mærke, at grænsen for hvor meget jeg kan kapere, bliver rykket mere og mere, hvilket jo skyldes, at vi har mindre og mindre sex.

    Jeg har aldrig før tænkt på vores forhold som værende et godt forhold, i hvert fald ikke på det seksuelle plan. Vi har aldrig været knyttet og fuldstændig revet væk fra virkeligheden under akten, der har altid svævet et eller andet akavet over os, og snak ikke om hvis der skulle blive øjenkontakt.
    Sådan har jeg aldrig oplevet det førhen.

    Min første kæreste, Nicklas, er ham der ligesom lagde bunden for min seksuelle viden og prøven. Der var intet akavet med ham, og han fik mig altid til at føle mig tilpas og som den eneste i verden. Vi lukkede af og så var det virkelig kun os to det hele handlede om. Han lærte mig alt hvad jeg ved og kan, også selvom jeg måske havde haft mange før ham, så var det altså først der jeg virkelig blev seksuel.

    Min nummer to kæreste, Erik, kunne jeg jo ikke fordrage, og jeg ved den dag i dag stadig ikke hvad jeg ville med ham, for han var jo super klam og mærkelig, for ikke at tale om voldelig, men der var altså heller ikke noget seksuelt akavet hed over dette forhold.

    Nu står jeg her med min elskede kæreste, og faren til mit kommende barn, og ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Jeg har aldrig kunne give mig fuldstændig hen til ham, for jeg har aldrig følt det særlige bånd imellem os på det seksuelle plan, og jeg har sammenlagt kun prøvet at tage initiativ til sex omkring 3 gange i hele vores forhold (næsten 3 år), og jeg er alle 3 gange blevet afvist. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det er noget der aldrig nogensinde kommer til at ske igen, det kan jeg simpelthen ikke holde til.
    Sex er jo ikke bare sex for mig, det er også den eneste måde jeg får bekræftelse på og den eneste måde jeg ved at min mand virkelig vil mig på, men det nytter jo ikke, når min mand ikke har lysten til det.

    Derfor passer Anders og jeg, på ingen tænkelig måde sammen. Han skulle nærmere have en der var sød og tilbageholdende, det ville passe bedre.
    Nu ligger landet bare sådan, at vi skal have et barn og derfor er der ingen tænkelig måde nogen muligheder for at vi skulle fra hinanden, men jeg kan simpelthen ikke se et forhold fungere uden et sexliv. Hvor meget han så end ville ønske det. Jeg tror i hvert fald godt han kunne nøjes med lidt hyggetid en enkelt gang om måneden.

    Nu har jeg prøvet at tage snakken med ham, og lige pt. Kan jeg godt forstå at det er lidt mærkeligt for ham når jeg har lillepigen inde i maven, men det er jo ikke bare kommet efter jeg blev gravid.
    Det begyndte altså allerede at døse hen, 1-2 måneder før jeg blev gravid.
    På ham lyder det som om at sex virkelig ikke er en nødvendighed for at holde et forhold, men hvad fanden skal man gøre?
    Jeg ved, med 100% sikkerhed, at jo længere tid der går imellem vores seksuelle samvær, jo mere trækker jeg mig ind i mig selv og væk fra ham, så hvad skulle det lige gøre godt for? Hvorfor kan han i det mindste ikke bare gøre det for min skyld? Og for vores forhold.. For jeg har gjort det klart for ham, hvor vigtigt det er for mig.
    Han sagde sågar til mig, at han synes vi har et langt bedre forhold end de fleste andre..
    Ikke i min verden. I min verden fylder sexlivet rigtig meget af forholdet.
    Jeg kan da godt se, at vi har det skide godt sammen udover soveværelset, og at vi sagtens kan snakke, grine og græde sammen uden den omtalte akavethed over os, hvilket jo også er SKIDE dejligt, men et godt sexliv skal altså ikke bagatelliseres, og jeg frygter inderligt for hvordan det bliver når lillepigen kommer til verden.. Hvad er så tilstrækkeligt for manden? 2-3 gange om året?

    Et eller andet sted, burde han også blive sulten efter noget, men hvornår sker det? Og hvem bliver det med?

    Det er jo ikke fordi jeg presser ham til sex, for det har jeg prøvet (virker ikke), Så hvad i alverden skal man gøre? Jeg er ved at gå i spåner, og han siger at det ikke er så stort et problem som jeg gør det til.
    Førhen kunne vi godt gøre det spændende og prøve forskellige ting af. Nu er det 1 minut i missionæren, en enkelt gang om ugen, og det har han sagt, ordret, er tilstrækkeligt for ham. Han er nemlig lige pludselig blevet meget gammeldags, siger han selv.
    Han har gennem hele vores forhold, plaget mig, næsten dagligt, til analsex, men heller ikke det vil han længere og det har heller aldrig været et problem for ham lige at klappe mig i numsen, men også dét, er pludselig for mærkeligt for ham, og han kan ikke lide at være voldsom ved mig (også hans ord).
    Jeg har prøvet at taget styringen og være den der bestemmer, men det er slet ikke et hit for ham.

    Det er ikke længe siden han fortalte mig en historie, hvor han, på vej hjem, var kørt ind på en rasteplads for at onanere, fordi han simpelthen blev så liderlig (han var altså på vej hjem til mig) og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet så ked af det, over noget så ligegyldigt, for det plejer ikke at gå mig på når han onanerer. Men lige dét, kunne jeg simpelthen ikke kapere, og jeg kan mærke på mig selv, af jeg bliver jaloux af tanken om at han skulle onanere, i stedet for at have sex med mig.

    Hvad i alverden stiller man op? Er det mig?

    Svar
  16. Hej Maj.
    Håber du kan hjælpe mig. Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år.
    Sidste år en gang tog jeg ham i at lyve overfor mig, pga en pige. Der gik lang tid før jeg stolede på ham igen. Men nu her har jeg fundet ud af, at han snakker med hende igen, når jeg ikke er hjemme, og selvom han f.eks skriver til mig at nu vil han gå i bad, så skriver han stadig med hende.
    Går i den tanke om jeg skal sige noget til ham, eller bare lade det ligge, da han har løjet en gang før ang. hende pigen. Han kan jo bare lyve igen.
    (Jeg aner ikke hvad de snakker om, da det forgår over Snapchat)

    Samtidig med vi har været sammen i 3 år, har jeg ikke hørt ordet “jeg elsker dig”. Han siger at det er store ord for ham, men jeg tænker at efter 3 år burde han sige det.

    Svar
  17. Kære Maj ! Jeg skriver til dig fordi at der er en rigtigt sød fyr der er bartender på et lille sted, som jeg længe har været interesseret i. Jeg er dog meget i tvivl om hvor vidt han gengælder min interesse og hvordan jeg skal forholde mig til hele situationen. Her for et par uger siden bed jeg mærke i at han også begyndte at kigge efter mig. Og jeg har fået at vide af en af hans venner at han har nævnt kort for ham at han er meget interesseret i at lære mig at kende. Desuden er han begyndt, når han ikke er på arbejde men bare er gæst ligesom mig i baren, at sætte sig eller stille sig meget tæt på hvor jeg sidder. Senest i den foregående weekend. Og han rykkede tættere og tættere på mig, som aftenen skred frem. Og til sidst stod vi så tæt på hinanden, som man overhovedet kan komme, uden at røre ved hinanden. Og så bød jeg ham på en øl. Men han sagde: “Nej tak. Jeg betaler selv mine øl”. Det blev jeg lidt ked af. Men 10 minutter senere under et kærligheds nummer, tog han mig pludselig rundt om skuldrene og trykkede mig helt ind til sig. Og så kiggede han mig dybt i øjnene og smilede. (Han virker ellers lidt usikker ved at have for meget øjenkontakt). Og han virker både sød og interesseret, men samtidig ret reserveret. Nå. Men lige som vi ellers stod og havde ret kærlig øjenkontakt, kom der pludselig en af hans veninder, som han tilsyneladende kendte ret godt hen til ham i baren. Og hun bød ham på kaffe, på en nærliggende café. Og inden han gik sammen med hende, sagde han til mig: “Vær sød at vent på mig her. Jeg kommer tilbage hurtigst muligt”. Men han kom ikke. Efterfølgende finder jeg ham så på Face Book og sender ham en venneanmodning som han accepterer omgående. Og så skriver han lidt efter: “Hej. Tak for sidst”. Og så en Smiley. Men jeg får ingen forklaring på hvorfor han ikke kom tilbage i weekenden på baren som lovet. Men han var ret fuld. Så måske kan han ikke huske lige præcis det. Jeg liker så efterfølgende et par af hans billeder på Face Book. Men han liker ikke et eneste af mine billeder, på trods af at han har sagt at han synes jeg er køn. Jeg kan til gengæld se på hans venners profiler at han har liket flere af deres billeder. (Både kvinder og mænd). Men et par timer efter at jeg er blevet venner med ham på Face Book deler han en video med en kærlighedssang om en fortabt fyr der ikke vil binde sig fordi han er for fanget i sin egen “Losthed”, men han aner ikke hvad han skal gøre, da han er fuldstændig forgabt i en pige han ikke rigtigt kender. Det er hvad sangen handler om. Og pigen fra videoen ligner oven i købet mig. Jeg ved dog ikke om det er et tilfælde. Men dagen efter slår jeg så et billede op på min Face Book væg af mig selv. Han liker det desværre ikke. Men 5 minutter senere laver han til gengæld et opslag på hans egen væg, hvor der står: “Yes i’m in love”. Og det opslag er der en enkelt der liker. (En Spansk pige), som han ser ud til at være meget gode venner med. Han har endda skrevet på hendes profil at hun er meget sød. (For længe siden). Jeg har så efterfølgende snakket med hans ven igen. Han siger at han er 90 % sikker på at det er mig han er forelsket i. Og hans ven tror at grunden til at han ikke har liket mine billeder eller turde at være mere direkte er fordi at han er lidt genert og usikker nogle gange. Selv om han umiddelbart fremstår ret selvsikker. Men han virker overhovedet ikke genert over for hans andre Face Book venner. Selv dem som han lige er blevet venner med. For han skriver og kommenterer opslag på deres profiler og alt muligt. Det skal lige siges at jeg altså er i 30’ene. Og han i 40’ene. Så det virker mærkeligt at han stadigvæk er usikker som en teenager synes jeg. Men hans ven påstår at hans usikkerhed er der, selv om man måske ikke lige fornemmer det umiddelbart. Og nu går jeg og spekulerer på om det i virkeligheden er den Spanske pige han er forelsket i. Det tror hans ven dog ikke. Men han kan selvfølgelig ikke være helt sikker. (Det skal også lige siges at fyren kommer fra Grønland. Og han har Face Book venner fra hele verden. Dog kun ganske få fra Danmark. Han har boet her i cirka 10-15 år ellers. Men hans ven mener at han er lidt usikker, da han ikke har snakket specielt meget med lige præcis Danske piger før. Og baren han står i er et sted hvor der mest kommer mennesker fra Grønland). Men i hvertfald er jeg meget usikker på hele situationen, og jeg “Tør” ikke helt at konfrontere ham med spørgsmål omkring det endnu, da jeg jo ikke ved 100 % hvad han føler for mig. Ud fra hvad jeg har beskrevet, synes du så at han lyder interesseret i mig ? Eller ej ? Og har du nogen råd til hvad jeg skal sige/Gøre ved hele situationen ? Jeg er nemlig også bange for at komme til at virke alt for anmasende. Og selv om jeg normalt er meget udadvendt og social, så gør det mig utroligt usikker, når jeg kan mærke hans usikkerhed, (Selv om det nu også er lidt charmerende). Men det gør mig på en eller mærkelig måde også lidt genert. Og lidt ked af det også. Håber at du kan hjælpe mig med et godt råd. På forhånd tak M.V.H Challe !

    Svar
  18. Hej ..
    Jeg er en mand på 33 år. Jeg har været samme med min kæreste i 6 måneder og vi elsker hinanden meget højt, jeg gøre ihvertfald, men er kommet i tvivl om hende.
    Vi havde utrolig tit sex i starten og havde det tit, nogen gang flere gang om dagen, men efter to, tre måneder gik med det meget ned af bakken. nu har vi sex max en gang om ugen tit efter en lang diskussion om det og kan mærke, at hun kun gøre det for min skyld. Hun siger, at sådan har det været i alle hendes forhold og sådan er hun bare og sexen betyder ikke noget for hende i et forhold. Det har jeg bare svært ved at tro på, når hun har været så vild i starten. Når vi så har sex, får hun orgasme og hun nyder det. Jeg har prøvet at tale med hende om det, prøvet at aflaste hende i dagligdagen så hun har mere overskud, men intet hjalp 🙁
    Jeg er MEGET fustreret over det og ved at opgiv forholdet, selvom jeg aldrig har været så forelsket i nogen før!

    Hvad kan jeg gøre??

    Med venlig hilsen

    Svar
  19. Hej maj
    Jeg har et spørgsmål.

    Jeg vil ligge ud med at fortælle om min episode og derefter fortælle hvordan det ser ud pt. Derudfra håber jeg at du kan hjælpe mig.

    Jeg var i begyndelsen af januar måned en tur i Australien i en måned.
    Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at min kæreste skrev rigtig meget med en pige som han har fælles interesse med.
    De ses en gang om ugen med andre der har samme intresse tilfælles med dem.
    Jeg opdagede det ved at jeg tilfældigvis så hans beskeder på telefonen.

    Jeg påpegede det over for ham og han mente ikke at jeg burde påpege det for ham, da han sagde at det udelukkende var skriveri om random ting.

    Jeg kunne mærke at efter, jeg fik det at vide, var jeg bare mere bekymret og jaloux.
    For Hvad ville han dog med hende?, hvorfor skrive så meget med hende? og hvorfor fortalte han det aldrig selv til mig, så jeg ikke selv skulle finde ud af det.

    Vi kørte rundt i det samme i et godt stykke tid. Hvor jeg blev ved med at fange ham i skriveriet med hende, og bagefter blev jeg ked af det og påpegede det for ham.
    han måtte forsvare sig og følte sig magtløs, fordi han mente at der ikke lå noget i det.

    Det endte med at vi gik fra hinanden Et par dage, men under de dage, savnede vi hinanden og fandt ud af, at vi elsker hinanden rigtig meget, og det med at vi gik hver til sit ikke løste noget for os.

    En aften kommer han hjem til mig og gerne vil finde en løsning, da han rigtig gerne vil se mig glad.

    Jeg lagde ud med at sige, hvis han i det mindste kunne begrænse sine beskeder, så det ikke længere var hver dag han havde kontakt med hende, men et par gange om ugen.
    Så var jeg måske ikke så bekymret. (Vi prøver så det her i noget tid.)
    Jeg ville også have at han fortalte de gange, han så havde kontakt med hende, så jeg vidste det. (Jeg troede at det kunne hjælpe mig på ikke at se hans beskeder med hende)
    Men jeg fik hele tiden fornemmelsen af at han kunne finde på at gøre det igen.

    Weekend argement:
    Der var en weekend hvor han skulle afsted med hende, og de andre.
    Her vidste jeg at han havde tilbudt nogen at sove hos hans forældres sammen med ham.
    Selvfølgelig var hende pigen en af dem og nogen andre.
    Jeg var meget nervøs og ikke mindst pisse jaloux.
    Jeg blev mere og mere ondskabsfuld, hvis han ikke svarede mig tilbage,
    da han var afsted den weekend.

    Det endte med et opkald hvor han sagde, at det virker som om at jeg ikke kunne stole på ham længere, og ikke var glad i det her forhold og hele tiden var bekymret om hende pigen og ham. Han kunne ikke længere se vores forhold på den måde.

    Efterfølgende vælger Jeg og prøve dit online jalousi kursus, hvor jeg virkelig prøver og give det sidste af mig. Det hjalp rigtig meget og han kunne se en udvikling fra min side af. Vores kærlighed blomstrede også op igen.

    Men nu får jeg den her jalousi følelse en gang om måneden. Det er lige op til min mens.
    Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre, men når det så sker kommer jeg igen ind i den onde spiral. Hvor jeg begynder have mistro og tænker at han ikke længere vil mig, men hende pigen er bedre. (De skriver stadig sammen et par gange om ugen)

    Mit spørgsmål lyder således: hvordan kan jeg og ham blive ved med at elske hinanden også i episoder hvor jeg er en gal hystade, det har jo lykkes for os, efter det kursus.
    men hvorfor får jeg tilbagefald? Vi havde det rigtig godt efter jeg blev færdig med dit kursus, men så er det som om at jeg vender på en tallerken 180 grader og ender ud i den onde spiral hvor både jeg og min partner bliver kede af det.

    Håber du kan hjælpe mig. Hilsen bossy pigen

    Svar
  20. Kære Maj. I forbindelse med at min mand var ude for en voldsomtrafikulykke for 9 måneder siden, og han ligger på hospitalet med et multi-traume, beder han mig tjekke hans mail. Her opdager jeg at han har besøgt prosituerede 3 gange, og oprettet en profil på Victoria Milan for ca. 3 år siden. Han bryder sammen og tilstår. Vil gøre alt for at tilgives, og ændre sine prioriteringer i livet. Tidligere skulle familien indrette sig efter hvornår han skulle meditere, lave yoga og han udviste ingen interesse for vores 10-årige søn.
    Han er stadigvæk meget syg, men har fået, som han selv siger det, et Wake-up Call i livet. Vi går i parterapi og han giver mig og vores søn masser af kærlighed og opmærksomhed og han fortryder bitterligt. Faktisk er vores kærlighed større og sexliv bedre end det har været i mange år. Jeg kæmper med tilliden, har overvejet skilsmisse, men jeg er ikke klar til at opgive familien og jeg mærker virkelig at han gør en indsats. Han er mærket af ulykken, bliver måske aldrig helt rask, men jeg bekymrer mig om, han kan holde den gode stil, hvis han bliver helt rask. Jeg håber det. Jeg har tænkt meget over hans utroskab og han stiller op til alle spørgsmål og øretæver. Mit spørgsmål er nu: er det værre med planlagt utroskab hos en luder, eller er et kærlighedsforhold værre? Han siger, at han aldrig har været mig utro i hjertet. Det piner mig dog rigtig meget, at det ikke er foregået i en brandert, men er foregået i arbejdstiden. Han siger at hans profil på Victoria Milan, kun var åben i et par uger, da han tænkte “hvad fanden har du gang i”. Dog kunne jeg se at han havde skrevet med et par piger en enkelt gang. Ikke noget med sex, men dog flirtende. Jeg har været stresset i tre år (sygemeldt ind i mellem) mistet min far for tre måneder siden og haft et epileptisk anfald.
    Hvordan kommer jeg til at tilgive og finde tilliden igen? Nogen dage tænker jeg at jeg gerne vil skilles – men nok mest for at straffe ham på en eller anden måde. Jeg vil vist egentlig helst holde sammen også for vores drengs skyld. Vi kæmper begge for at holde sammen, men er det det værd? Kan jeg stole på, at han aldrig gør noget lignende igen?
    Kh Anne Mette

    Svar
  21. Kære Maj
    Jeg er en studerende ung mand på 24 år som efterhånden har rodet mig ud i noget der ligner en novelle i Alt For Damerne.
    For nogle måneder siden var jeg på studietur, med et dejligt hold mennesker. Her iblandt nogle meget gode veninder som jeg har lært at kende gennem studiet. Jeg har gået på hold med dem siden vi startede på studiet for et par år siden, brændte jeg mig hurtigt varm på den ene af dem, men hun afviste mig. Det er vand under broen nu og vi er som sagt blevet rigtig gode og tætte venner siden, vi er vældig aktive i vores studies udvalg og skal, sammen med at par andre studiekammerater i praktik i udlandet til sommer. Desuden har vi begge fået kærester.
    Eller det havde vi i hvert fald da vi tog afsted på studieturen, der varede et par uger og inkluderet flere stop. På anden destination sov jeg på værelse med fire andre, heriblandt, mit gamle crush. Vi havde været i byen den aften og da vi kom hjem valgte hun at lægge sig i min seng. Vi ligger og putter lidt og jeg fornemmer at hun vil lidt mere end det. Hun fortæller mig at hun har rigtigt meget lyst til mig og vi ender med at være sammen, så diskret som muligt da vi ligger på værelse med tre andre, hvor af den ene sover i samme seng som os.
    Vi får ikke sovet den nat og har det begge lidt sært, men da de andres vægge ure ringer er alt, som ved det gamle, vi kan snakke og have det sjovt, ligesom vi plejer. Resten af turen flirter vi en del, men ud over det snakker vi ikke om det der skete, med hinanden eller med andre.
    Et par dage efter at vi er kommet hjem, er jeg på besøg hos min kæreste da veninden skriver til mig, at vist er nødt til at få snakket. Vi har begge svært ved at stoppe med at tænke på hinanden. Efter et par dage hvor vi snakker og skriver sammen, bliver vi enige om at jeg skal komme hen til hende, så vi kan få talt det igennem, selvom hun tvivler på om det er en god ide. Hun bor sammen med sin kæreste, men han er udenbys og kommer først hjem dagen efter. Vi får ikke snakket meget for vi ender med at ligge og kysse m.m på sofaen og senere havner vi i deres seng hvor jeg giver hende en orgasme. Bagefter er hun meget ked af det. Hun har det frygteligt med sig selv, hun elsker sin kæreste og vil ikke miste ham. Derfor bliver det nødt til at stoppe mellem os.
    Selv har jeg også dårlig samvittighed og har svært ved at se min kæreste i øjnene, men kan også mærke at det er veninden der fylder mest for mig af de to.
    Der går ikke mere end et par dage før jeg skal se veninden igen grundet studiearbejde. Vi snakker stadig godt sammen, selvom jeg har ondt i maven.
    En uges tid eller to går og vi er fortsat venner. En dag er vi i byen med nogle fælles venner, men skæbnen vil det at folk tager hjem mere eller mindre samtidig og jeg ender alene tilbage, med veninden.
    Vi sidder og holder lidt i hånden og kommer i snak med et græsk band og bilder dem ind at vi er gift. Som altid har vi en skide sjov aften, hvor vi er rundt på flere forskellige barer. Et af stederne spiller de tilfældigvis ’’I hope that i don’t fall in love with you’’ med Tom Waits, min ynglings sanger og jeg bliver helt forblindet i cheasy romantik. Sent på morgenen ringer vi til vores ven, som også var med på turen og som er den eneste hun har fortalt om vores affærer til. Vi spørger om vi ikke må sove hos hende. Endnu engang har vi sex. Hun er knust af dårlig samvittighed og det må stadig aldrig ske igen.
    Senere samme aften ringer hun grædende til mig og siger at hun ikke kunne holde det i sig mere. Hun har fortalt sin kæreste at vi har ’’kysset’’ og han er blevet meget vred over det, selvom det jo langt fra er hele sandheden.
    Næste dag er vi begge på skolen i forbindelse med vores udvalg. Hun vil ikke hilse på mig og virker meget mut. Hen ad aftenen for vi os en lang snak og bliver venner igen, men dagen efter vil hun ikke engang se på mig og denne gang tør hun ikke op. Da vi er taget hjem fra skolen skriver jeg til hende og spørger om hun er O.K. Hun svarer nej og fortæller mig at der ikke er noget at snakke om. Vi finder dog ud af at mødes på en bodega hvor hun sidder sammen med veninden som kender til vores historie og som vi i øvrigt skal i praktik sammen med.
    Hun er ked af det fordi hendes kæreste er jaloux og han ville have det svært med at veninden og mig skal i praktik sammen i udlandet, så hun ser ingen anden mulighed end at vi deler os op, så vi hverken kommer til at bo eller arbejde sammen under praktikken. Jeg går med til det og de to andre piger vi skal afsted med vælger at bo sammen med hende når vi skal afsted.
    Tiden går og jeg fordøjer skuffelsen. Og får endelig slået op med min stakkels kæreste, der stadig er uvidende om alt det her.
    Det er alt sammen et par måneder siden nu. I den tid snakker veninden og jeg stadig sammen på daglig basis. Hun er nået at være eddike sur på mig fordi at jeg i min naivitet har talt over mig og fortalt det til nogle enkelte af vores fælles venner på den måde er det kommet videre. Jeg skuffede og svigtede hende for hun er stadig bange for at hendes kæreste skal vide hvad der virkelig er sket. Alligevel har jeg sagt det videre, mest af alt fordi at det der er sket mellem os gør mig glad og jeg har vel haft et behov for at gøre det levende igen. Det har jeg måtte fortælle hende og hun har accepteret og vi er kommet videre.
    For nogle dage siden var vi i byen til ud på morgenen. Vi endte med at være de sidste, hvilket vi altid gør. Da baren lukkede spurgte hun om jeg ville med ud. Her fortalte hun mig at hun stadig tænkte på mig og at hun var bange for at hun var ved at få følelser for mig. Hun havde snakket med vores fælles veninde om det og her havde hun fået at vide at hvis hun var sammen med mig igen, så var der ingen vej tilbage. Og så kyssede vi og endte med at have sex op af en mediekoncern, mens folk var på vej på arbejde. Næste dag har vi en telefonsamtale på flere timer om stort og småt. Hun holder fast i at det ikke må ske igen, at jeg skal stoppe med at tror at der kommer ske noget mellem os og at hun for altid skal være sammen med sin kæreste, som hun elsker. Jeg må fortælle hende at jeg ikke er så nem at overbevise mere, men det er stadig hendes beslutning.
    Jeg har set hende nogle gange siden og er lige så gode venner som altid, men jeg har det sværere med det end nogensinde før, for hvis denne mail ikke har fået katten ud af sækken endnu så er jeg vanvittig forelsket i den her pige og det er svært for mig at slippe hende. Hun er en stor del af mit liv og har været det længe også før jeg fik så stærke følelser for hende. En ting er at vi kunne stoppe med at ses privat og skrive og ringe så meget sammen som vi gør, men det er svært at undgå hinanden, især fordi vi ses så meget gennem vores studie og fritids udvalg.
    Jeg har ikke lyst til at give op og jeg ved ikke hvordan jeg skulle komme videre når vi går op af hinanden så meget af tiden. Hvad kan jeg gøre?
    Ps. Jeg skrev denne mail for en uges tid siden. I går var vi i byen for at snakke om praktik. Vi blev der igen til baren lukkede og valgte at sove, på vores skole, som ligger tæt på. Vi overnattede i skolens depot hvor vi bollede hele natten.

    Venlig hilsen H.

    Svar
  22. !!!!!!!!!!!Please hjælp!!!!!!!!!!

    Hej
    Jeg skriver da jeg virkelig har brug for nogle råd og da jeg er blevet desperat.. Håber virkelig at kunne få noget hjælp 🙁

    Jeg har en virkelig skøn kæreste, som jeg har været sammen med i halvandet år nu..

    Jeg har manglende sexlyst og samtidig med dette, har jeg aldrig oplevet en orgasme… Dette påvirker vores forhold meget… Jeg føler efterhånden vi har prøvet alt..
    Føler virkelig det er mig der er noget galt med 🙁

    Kan du hjælpe 🙁

    Svar
  23. Hej Mai.

    Jeg skriver i en form af frustation. Jeg er en pige på 21 der er meget sex-glad og det plejer min kæreste på ligeledes 21 år også at være. Vi har været sammen i 4 år, og har som de fleste andre der har været sammen så længe haft vores oppe og ned ture. Vi har boet sammen i 3 år og er egentlig glade sammen. Om morgenen hjælper jeg ham ud af døre og der er smil og kys også når han kommer hjem er der det. Men så hvis vi er ude og gå med vores hund eller ude og handle så får han “lange fingre” altså han vil gerne pille. Oftest siger jeg at han må vente pga at der er andre mennesker til stede men at vi kan fortætte når vi kommer hjem, men så lige så snart vi kommer hjem og jeg prøver så har han ikke lyst eller også er der 1000 andre ting han skal. Han siger selv han er stresset og det kender jeg også godt, og kan også godt sætte mig ind i det men han har selv på et tidspunkt klaget over at han var ked af at vi ikke var i gang lige så meget som da vi fandt sammen( et par gange om dagen) og nu var det “kun” et par gange om ugen. Men nu har vi totalt byttet roller. Jeg havde en periode sidste maj der gjorde jeg blev indlagt på P afd. Men vi er kommet videre sammen og han har hjulpet mig meget og jeg får hjælp. Jeg føler bare at han afviser mig hele tiden og jeg bliver ked af det og tager det rigtig personligt, og er bange for at det skal sende mig tilbage i hullet jeg var i sidste år. Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  24. Hej.
    Jeg bøvler en del med rifter for neden.. har haft det i et halvt år tror jeg. Indimellem klør det helt vildt og så kommer det til at svie.. Jeg kan ikke finde ud af hvad det er.. har været ved lægen os og hun kan ikke se hvad det skulle være.. Jeg er ikke særlig seksuel aktiv. Så det er nok ikke noget kønssygdom.

    Hilsen Q

    Svar
  25. Kære Maj Wismann

    Jeg er en fyr på 20 som har et stort problem, og det er nemlig at jeg aldrig har haft en kæreste og nok aldrig får en… Den tanke har jeg ihvertfald tænkt tit i det sidste. Jeg er en meget generet fyr, og går aldrig i byen, jeg har ingen faste aktiviteter der jeg ugentlig har social omgang med piger. Jeg læser til civilingeniør, på en linje der gennemsyret af fyre, der er det ca. 8 fyre til 1 pige, hvis vi skal se på kønsfordelingen. Med andre ord, så kan jeg kun skyde skylden over på mig selv, og det er jeg godt klar over. Men på trods af denne indsigt, har jeg svært ved at nosse mig sammen til bare at købe en lædderjakke, gå til frisøren og bare gå ud i byen og score en pige. Jeg har som sagt heller ikke rigtig nogle venner, og jeg har indtryk af at tøserne kommer i grupper på mindst 3-4 stk. Og der vil det jo kræve sin mand at bare gå over til dem.

    Jeg er som sagt ikke specielt slagferdig, og tvivler stærkt på at jeg ville få noget succes med det modsatte køn på et tilfældig diskotek. Jeg føler jo på en måde at jeg har en del gode kvaliteter som jeg tror at de fleste piger ville sætte pris på. Jeg går fx. en god og solid indtægt i møde, jeg er høj og ser gennemsnitlig god ud. Så et af mine spørgsmål til dig: Hvad mangler jeg? Hvilken kvalitet er det jeg vidderlig bare ikke har, som er et must for jer piger, når intellektet og udseendet er i orden?

    Jeg føler at jeg er altfor ung til at give kampen op, men bliver mer og mer nedslået hver gang jeg for eksempel tager bussen, og ser et smukt, ungt par holde i hånden og fjolle rundt. Før ofret jeg ikke dette en tanke, men det gør jeg i dag, og det bliver bare værre og værre for hver gang.

    Jeg har jo oprettet en dating-profil, men jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal tage kontakt til en pige hvis jeg synes at hennes profil ser spændende ud. Har du nogle gode råd til det. Jeg bliver jo nød til at komme i gang, og det kan for min del kun gå for stærkt.

    Hvis du har nogle råd til en lidt venneløs, generet fyr til hvordan man scorer i byen (København), så siger jeg bestemt heller ikke nej tak til det.

    Tusind tak for hjælpen
    Fortsat god dag
    Venlig hilsen,
    En desperat fyr på 20.

    Svar
  26. Hej. Vi er et ægtepar midt i fyrrerne, har kendt hinanden i 30 år og været gift i 20 år. Har 2 dejlige børn. For ca. 10 år siden blev min mand syg med stress (job). Efter sygdomsperioden var han utro med en kollega, og han valgte at flytte i 6 måneder for at tænke over tingene. Han kom hjem igen, hvilket jeg fortryder nu, men dengang kunne jeg ikke overskue andet pga. børnene. Efterfølgende har han være nede med stress 2 gange igen. Det er fortsat daglig en udfordring for både mig og børnene, som faktisk kan blive bange for hans til tider opfarenhed m.v. Han har været til psykolog, som har forvandlet ham til at være meget egoistisk. Jeg har altid elsket ham ubetinget, men de sidste ca. 5 år har jeg ikke haft kæreste-følelser for ham, og sex/samliv er nu en pligt for mig, for husfredens skyld.
    Det sidste 1 1/2 år har jeg haft et rigtig godt øje til en kollega. Vi er meget fortrolige, ekstrem glade for hinanden – og jeg er nok blevet temmelig forelsket i ham. Vi har en del sammen, men har dog ikke været i seng sammen, men meget andet. Jeg er så glad efter at have mødt ham og han gør mit liv tåleligt. Han er også gift og med børn, men kærligheden er væk og de er kun sammen pga. børnene.
    Nu begynder han at trække sig lidt fornemmer jeg, men siger at han blot vil passe på os og på vores familier. Jeg syntes dog der er flere ting der fortæller mig, at han er blevet lidt glad for en ny kollega vi har fået. Det gør SÅ ondt og skær mig helt ind i hjertet. De arbejder en del sammen, og det gør det absolut ikke lettere for mig. En dag så jeg en overskrift på hans mail, hvor hun havde skrevet “søde” til ham. Jeg har nu spurgt ham flere gange om det, men han slår det hen. Uff, jeg har det virkelig sølle og er bare så ked af det. Har lyst til at løbe fra alt, græder når jeg er alene og har så svært ved at holde ud. Er bange for at miste ham, hvis jeg går for hårdt til ham.
    Har virkelig brug for et godt råd her ?
    På forhånd tak….

    Svar
  27. Kære Maj.
    Jeg skriver til dig fordi jeg har en fantasi/lyst som jeg gerne vil prøve, men som jeg er lidt forsigtig omkring.
    Jeg er heterofyr men har i meget lang tid haft en fantasi om at prøve at smage sæd fra en anden mand, og den fantasi vokser og vokser så det næsten ikke er til at holde ud.
    Jeg ved jo at sæd kan være smitsomt hvis man f.eks. har rifter i munden og fyren er smittet. Mit spørgsmål er så: Kan man også blive smittet, hvis fyren f.eks. sprøjter en i halsen i stedet for i mundhulen? Jeg håber meget at det du kan hjælpe mig med at svare på det.

    Svar
  28. Min kæreste skriver samnen med en kvindelig arbejdskollega over messinger det er mest hvis han har været I byen og har fået noget at drikke.
    jeg opdagede det ved, at beskederne hun skriver tilbage til ham, popper op på forsiden af hans Ipad.
    Det er småkærlige beskeder, små teninger med hjerter osv.
    opdagede det for første gang for ca et år siden.
    Den gang konfronterede jeg ham med det. Og han forsikrede mig , at det ikke betyder noget. Der har ikke været noget skriveri mellen dem længe.
    nu skriver de sammen igen. Hvis vi har været uenige om noget og ikke er på talefod og han har fået alkohol.
    De skrev sammen også inden han og jeg fandt sammen for 3 år siden, men har aldrig været fysiske sammen. Hun har haft kærester mens vi har været sammen og de har begge været single samtidig, mens de har skrevet sammen.
    jeg ved han har haft ligende “kørende” med en anden kvinde under et andet forhold til en anden kvinde.
    Det gør mig ked af det og bange for at miste ham.
    Jeg bliver ked af at han har det behov og bange for at han hellere vil hende i stedet for mig.
    til dagligt er jeg”lille skat” og vi kysser laver ting osv. Som vanligt
    hvad gør jeg ?

    Svar
  29. Hej Maj

    Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal stille op. Reelt set har jeg aldrig haft en kæreste. Igennem skoletiden og studie, var det nok min egen fejl, jeg havde gang i alt muligt andet sjov end rende rundt efter piger. Men pudsigt nok var de tiltrukket af mig. Jeg ved godt at vi mennesker har en tendens til at blive tiltrukket af nogle/noget som er svært at få fat i. Jeg vil ikke udelukket jeg ikke blev forelsket, for det gjord jeg nok, i en meget sød pige, det blev dog aldrig til noget særligt imellem os. Jeg har senere også være betaget af enkelt piger, men ikke nogen som jeg ville kun leve i et forhold med.

    Når det så er sagt, så er min situation helt omvendt i dag.

    Jeg er simpelthen blevet utroligt forelsket (tror jeg) i en smuk og dejlig pige, hun er det bedst, der nogensiden er sket for mig. Jeg er så forelsket i hende at jeg til tider får så ondt i hjertet, altså når jeg tænker på hende, at jeg bliver bange for det hele er ved at at slutte i alt for ung alder. Det lyder måske dumt, men det rammealvor. Da jeg jo ikke har den store erfaring med kærligheden, har snakket med venner og veninder som er i forhold og har oplevet at blive forelsket i “den eneste ene” de kan desværre ikke genkende til symptomet. De siger også at jeg tænker mere med hjertet end med hjernen og ja du ved… Det skal siges at jeg er sund og rask, og i rigtig god form.
    Jeg kæmper dog samtidige med at vinde hendes hjerte. Hun kommer fra et forhold hvor hendes daværende kæreste, har været hende utro et par gange, men det er efterhånd et godt stykke tiden siden, så hun bør efterhånd været kommet videre, dog uden jeg skal gøre mig klog på dette. Jeg føler ikke rigtigt jeg kan tillade mig at spørger hende i frygt for at gøre hende ked af det.
    En lidt underlig ting er at jeg enlig ikke direkte tænker på at dyrke sex med hende, ikke fordi jeg ikke vil have sex med hende, hvis chancen bød sig, vil jeg nyde en hver en mm af hende og jeg vil være ovenud lykkelig. Men tanke/følelsen blot at holde om hende, helt tæt ind til mig, duft hende, se hende smile og være nær hende hele tiden overskygger alt. Bare giver hende alt den kærlighed jeg har “sparet op”. Tanken og følelsen at gøre hende til mor er der også.

    Jeg er meget fortvivlet og nok meget forelsket. Tanken om hun en dag afviser mig eller givet fald finder en anden fyr er fuldstædig uholdbarlig. Så er tanken om at mit hjertet holder op med at slå ikke så slem…
    Efterhånden er jeg bange for det går ud over mit arbejde, venner og
    famillie, uden jeg enlig selv har lægger mærke til det. Har ellers altid passe det.
    Jeg er i øvrigt i slutningen af 20erne.

    Mange hilsner
    Anonym og fortvivlet

    Svar
  30. Kære Maj,

    Jeg har virkelig brug for din hjælp. Jeg er 22 år og har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i næsten to år nu. Vi har et kæmpe problem, som er ved at ødelægge vores forhold. Problemet er lidt svært at forklare da jeg ikke ved hvad jeg skal kalde det, men min kæreste kigger konstant efter andre piger, og når han så kommer hjem så finder han dem frem på facebook og onanerer til deres billede. Han har det selv ekstremt dårligt med det, men ved ikke hvordan han skal stoppe det, da han er afhængi af det. Han onanerer rigtigt meget og han siger selv at han har nærmest set alt porno materialet der er, og derfor leder hans hjerne efter nyt materiale, hvilket er disse piger han møder og ser. Nogle gange kan han blive så optaget af andre piger, at han glemmer mig. Han har dog aldrig været utro, og han siger at det kun er oppe i hans hoved det foregår.

    Det gør mig ekstremt ked af det han gør. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det, fordi vi elsker virkelig hinanden. Nogle gange tænker jeg: er det bare sådan drenge er, og er det bare noget jeg skal finde mig I?

    Jeg håber du har nogle gode råd til mig/ham/os

    Svar
  31. Kære Maj,

    Jeg er en kvinde på 32, gift og med 1 barn på halvandet år. Jeg skriver da jeg efter 6 år med min elskede mand, stadig har samme problem; han vil ikke dyrke sex med mig…. Altså jo det vil han, men det bliver max til 1-2 gange om måneden hvis jeg er heldig. Han har aldrig været særlig god til den hyppige sex med mig, dog ved jeg at det ikke skyldes manglende sexlyst, for har flere gange set at mobilen bruges som pornoblad. Det knækker mig psykisk at han sådan vælger mig fra – især fordi det er en snak vi har haft rigtig mange gange. Jeg er meget seksuel og kunne sagtens hoppe i kanen med ham flere gange om ugen (hvis ikke mere), men han siger at han er træt. Selv når den lille sover til middag og vi har god tid midt på dagen i f.eks. weekenden, så nørder han hellere med noget andet eller skal ned og træne. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det er nedbrydende for mig at blive overset på den måde, især når jeg gang på gang har sagt at jeg mangler det og synes vi gør det alt for sjældent..

    Svar
  32. Har mistet sexlyst efter at have været i forhold med meget jaloux og styrende kæreste.

    Kære Maj,

    I oktober 2012 indledte jeg et forhold med en jævnaldrende mand. Han var fantastisk, loyal, sympatisk osv. Jeg kom fra et forhold med en masse utroskab fra min x-kærestes side, så jeg var totalt jaloux og på mærkerne og det tog han bare rigtig fint og vi havde rigtig mange gode snakke om det.
    Hen over det næste halvandet år ændrede han sig imidlertid. Han blev enormt styrende. Jeg har altid haft mange mandevenner – herunder også end el af mine x-kærester – og det ville han bare slet ikke acceptere så måtte droppe de fleste af dem. Han gik flere gange i min mobil og checkede beskeder mv. og kunne til sidst finde på at vække mig midt om natten eller komme ud i badeværelset og overfuse mig verbalt mens jeg stod under bruseren, hvis han så noget i min tlf. han fandt mistænkeligt. Han blev temmelig aggressiv i sin adfærd – på ingen måde fysisk voldelig, men psykisk vold på en eller anden måde – og ville styre alt jeg gjorde og hvem jeg så hvornår. Hvis jeg var ude og drikke drinks med veninderne ringede han flere gange for at checke hvem jeg var samme med og når jeg sagde at det brød jeg mig ikke om sagde han at det var fordi jeg måtte have noget at skjule for alle andre ville da elske at deres kæreste ringede. Det samme gjaldt det med telefonen – det mente han også jeg havde noget imod fordi jeg måtte have noget at skjule. Han mente det var helt iorden af ham at checke min tlf. når han ville og det mener han stadig det er hvis vi taler om det.

    Kort sagt blev det hele for meget i juli 2014 for jeg følte slet ikke jeg var mig selv længere og jeg ændrede mig rigtig meget.

    Jeg er blevet rigtig glad igen men problemet er nu at jeg simpelthen er blevet bange for sex og jeg har slet ikke lyst til det længere. Hvis jeg overgiver mig til sex føler jeg, at jeg giver min partner lov til at kontrollere mig. Jeg føler jeg gør mig sårbar og viser følelser som en mand kan bruge mod mig. Ved godt det sikkert lyder sygt, men det er sådan det er.
    Hvis jeg en sjælden gang har været i nærheden af noget der lugter af sex ja så trækker det hele sig sammen inden i mig i mig og jeg lukker fuldstændig af. Jeg savner nærheden og ville sådan set også gerne være tæt og have en kæreste igen men jeg har ikke lyst til sex og det bliver jo svært at forklare en mand smil og det har jeg jo egentlig heller ikke lyst til at det skal være sådan.

    Førhen havde jeg et yderst aktivt sexliv og elskede sex og jeg forstår faktisk heller ikke, hvorfor jeg reagerer sådan på det her for han har aldrig overtrådt seksuele grænser hos mig, men så mange andre grænser og det er måske derfor jeg er bange for at åbne op og gøre mig sårbar og intim som man jo gør når man dyrker sex.

    Håber det at skrive det her kan give mig et anden vinkel på tingene og måske kan du se noget i det jeg skriver som kan forklare min reaktion og som jeg ikke selv har set.

    Håber meget på et svar for jeg ønsker ikke at gå resten af mit liv uden sex. Jeg er kun 39 år i dag så det burde jo ikke være slut for mig.

    En anden angst er nok også at når det nu er så længe siden så vil det nok gøre rigtig ondt første gang, men det er klart mest det med angsten for at være intim og overgive mig jeg føler mest.

    Håber virkelig meget på respons fra dig.

    På forhånd mange tak.

    Mange hilsner

    Den frustrerede

    Svar
  33. Hej maj

    Jeg er en pige på 18 år, jeg bor ved en som jeg rigtig godt kan li og ham siger han ka li mig, men jeg har som om han er ved og trække sig væk fra mig, for jeg ka være meget barnlig med nogen ting, jeg er bange for han er sammen med en anden men når jeg så går til ham og siger det som det er jeg føler han gør så bliver han sur for jeg bliver ved med og kører i de ting der går mig på, vi har noget kørerne og ja vi har sex, flere af vores venner siger når han har sex og har noget med en så har han ikke med andre, men jeg vil ønske at han ka se hvad han betyder for mig, jeg vil ønske at han var min og han vil have beviser på jeg elsker ham men ka ikke bevise for jeg har det ikke alt for godt med kærlighed efter jeg er blevet trådt på af alle dem jeg har været kærester med, ka du måske give nogen gode råd til hvad jeg kan gøre for og bevise min kærlighed og hvordan jeg ka lade værre med og kører i de samme spor hele tiden ?

    Svar
  34. Hej Maj
    Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og vi bor sammen. Vi er begge 42 år og jeg har et barn fra et tidligere forhold. Vi elsker hinanden højt og han er meget nærværende og kærlig. I begyndelsen af vores forhold havde han en udpræget sexlyst, det var lige før, det var for meget. Men han kunne tænde mig og få mig med og det var dejligt. Efter nogle år faldt hans sexlyst meget og jeg oplevede stort set hver gang, jeg tog initiativet, at han var for træt og hellere ville vente til dagen efter og så kunne der alligevel godt gå flere dage, indtil han så havde lyst. Til sidst holdt jeg op med at tage initiativet, jeg gad simpelthen ikke mere, for jeg følte mig ikke mødt i det eller tilfredsstillet. Og det må have fjernet et pres fra ham, for han begyndte så selv oftere at tage initiativet. Min udfordring er bare, at min lyst lige så stille er blevet mindre. Når jeg så endelig har lyst og udtrykker det, så er han igen træt og vil hellere vente til næste dag. Og så har vi sex næste dag, men så har jeg ikke længere lyst. Jeg vælger alligevel at have sex, for jeg har lyst til nærheden. Men han gør ikke særligt meget for at tænde mig og jeg får meget lidt ud af det. Jeg har prøvet at fortælle ham, hvilke knapper han skal trykke på, og dem ved jeg jo, at han tidligere mestrede til perfektion. Nu bliver det lidt mekanisk og på laveste fællesnævner. Jeg savner at blive imødekommet i min sexualitet – dvs at have sex engang imellem, når jeg har lyst og ikke kun, når han har lyst. Jeg prøver at imødekomme ham, når han har lyst, og håber så at jeg selv får lyst. Samtidig får jeg helt ondt i maven,når jeg endelig har lyst og overvejer nøje, om jeg nu skal vise ham det, fordi jeg næsten ved med sikkerhed at han afviser det og vil vente til dagen efter. Det betyder, at jeg kun ca en gang om måneden viser at jeg har lyst og det samme sker hver gang, at det ikke lige passer. Jeg tror at han faktisk er træt, spørgsmålet er bare om jeg så kan forvente, at han engang imellem imødekommer mig i min lyst, når han er træt? Og skal jeg så selv lade være med at gøre en indsats, når han så har lyst? Det bliver lidt knudret, men grundlæggende føles det som om jeg ikke spiser, når jeg er sulten, men når jeg er mæt, og til sidst så mister jeg appetitten 🙂 Jeg har ikke italesat dette, fordi jeg vil ikke presse ham til at have sex, når han ikke har lyst eller overskud, men omvendt så savner jeg at mærke, at han synes det er lækkert, når jeg har lyst til ham. Jeg er blevet tilbageholdende, ar droppet alt hvad der hedder frækt undertøj og lignende for jeg magter ikke at få afvisningen mere og det er årsagen til, at min lyst lige så stille forsvinder uden han bemærker det. Samtidig bliver han frustreret, hvis der går for længe imellem, vi har sex, fx hvis vi har for travlt, har været syge eller lign. Jeg er forvirret!

    Svar
  35. Hej Maj,

    Jeg har haft en fantasi i lang tid, som jeg ikke ved hvordan jeg skal få fortalt min kone.

    Min fantasi går ene og alene ud på, at jeg gerne vil se hende sutte sådan en lang sort pik.
    Jeg ved ikke om jeg skal spørge hende lige ud? Spørge mens vi har sex? Måske vise et billede af sådan en? Se en film med det? Jeg er virkelig på bar bund her, så jeg håber du har et godt råd, eller en guide af en art? Jeg er selvfølgelig bange for hendes reaktion, hvis det er noget hun slet ikke tænder på!

    Håber du kan hjælpe

    Mvh

    Svar
  36. Kære Maj.
    Jeg har så meget brug for hjælp, og håber inderligt du vil svare mig. Jeg er en 25 årig pige som har været sammen med den skønneste fyr i 5 år. I halvdelen af den tid vi har været kærester har han været igennem et hårdt kræftforløb, men er frisk igen. Vi har derfor været igennem en masse, og kender hinanden på så mange punkter. Vi har aldrig haft det vilde sexliv fordi han har været så syg, men så har vi haft en masse andre kvaliteter. Nu begynder han at sige at han ikke har den samme rare følelse under sex, og efter. Han påstår han elsker mig som han altid har gjort, og at intet andet har ændret sig, andet end den følelse under sex. Vi elsker hinanden ubetinget, og ingen af os kan forestille os en hverdag uden hinanden. Mit spørgsmål til dig er så, tror du det er noget der kan ændre sig med tid og arbejde? Eller skal man sige stop her, på trods af vi har det fantastisk sammen udover sexlivet?
    Jeg er såå ked af det, og jeg har svært ved at hænge sammen, eftersom det hænger i en meget tynd snor.
    Jeg krydser mine fingre for du vil svare mig!
    Mvh Stine

    Svar
  37. Kære Maj.
    Jeg er den lykkelige kvinde der har giftet sig med min ‘drømmeprins’, for efterfølgende at blive død ulykkelig over at finde ud af at vi slet ikke er på samme side i ‘eventyret’ hvad angår sex og lyst til sex. For ham er det rigeligt med 1 gang om ugen og måske kun hver 14 dag. Og ellers et klap i måsen og lidt tantekys i ny og næ, og jeg er af den mere krævende type som faktisk har lyst til sex hver dag! Især med manden fra mine drømme.
    – Han gør ingen tilnærmelser i den seksuelle retning og jeg føler at jeg kæmper en indre kamp for ikke at jage ham, jage med ham og dermed fratage ham jagten. Jeg prøver at gøre mig til, i det små, men jeg når altid at blive grædende frustreret, inden han når at tage initiativ til andet end kram og verbale kærlighedserklæringer, hvilket han ikke er nærig med. Dermed bliver jeg en strigle, jeg nedgør ham ubevidst og er ked af det og halv deprimeret resten af tiden. Han siger at han aldrig har haft stor lyst til sex, at han har lyst til mig, og at han prøver at gøre sit bedste. Vi snakker om det, men har snakket om det i snart 6 mdr. Og jeg er stadig lige frustreret.. Og bliver tarvelig overfor ham. Og når vi så endelig har sex, er det fantastisk!!
    Jeg kan ikke finde nogle kurser på din side, som henvender sig til kvinder med ‘for megen lyst til sex’. Har du et andet tilbud? Er der håb for os?!
    Håbefulde hilsner fra Fruen.

    Svar
  38. Hej Maj.
    Jeg er en 20-årig kvinde, der har været seksuelt aktiv i godt og vel 4 år. Jeg husker ikke detaljeret aftenen, da jeg mistede min mødom – kun at jeg var fuld, og det gjorde ondt. Jeg har siden da haft mere end hvad fire håndfulde kan gøre, når det kommer til partnere – men kun fire ”faste” over længere tid. Jeg er meget eksperimentel, når det kommer til sex, og egentlig ikke som sådan flov over min krop – jeg har lært, at den ser ud, som den gør. Mit problem er, at jeg simpelthen har smerter under sex. Min gynækolog har flere gange sagt, at der intet et galt i min skede eller i den region. Jeg har desuden ingen problemer i at blive våd.. Men smerterne kommer mere eller mindre altid, når jeg har sex(jeg har haft enkelte samleje, hvor det ikke har gjort ondt). Jeg har mødt en sød fyr, som jeg rigtig, rigtig gerne vil, men det er bare som om, min krop den siger fra. Vi har prøvet glidecreme og det hjalp heller ikke. Jeg er overbevist om, at jeg ikke slapper af og spænder for meget, men jeg ved ikke, hvordan jeg kan komme af med at gøre dette? Derfor skriver jeg til dig.. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd og/eller øvelser, der kan hjælpe på at slappe mere af, for jeg er træt af ikke at kunne nyde sex. Jeg er træt af, at alle mine veninder har i og åh så gode oplevelser, når det kommer til sex, og jeg kun har elendige oplevelser og smerter hver gang. Jeg er efterhånden desperat, og synes det er på tide, at jeg også snart oplever god sex.

    MVH den fortvivlede.

    Svar
  39. Hejsa..
    Jeg er en pige på 20 år.
    Jeg er næsten lige kommet ud af et forhold med en pige og før det var jeg kæreste med en dreng, så jeg har ikke været single i lang tid.
    Jeg står med et lille problem. Da jeg slog op med min eks kæreste, havde jeg sex med en dreng, meget kort tid efter. Vi aftalte fra starten af, at der ikke ville være andet i mellem os end sex. Men problemet er dog at jeg kan hurtigt få følelser for en person, og det er jeg slet ikke klar til endnu da jeg meget gerne vil nyde mit single og alene liv.
    Så jeg havde tænkt mig at dropppe det.. Men jeg har det med at være den som dropper og det gider jeg ikke mere. Så hvordan får jeg ham til at droppe mig, uden at jeg behøver og gøre det?
    Mvh Ida

    Svar
  40. Hej Maj.

    Jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op.
    Jeg er bange og samtidig fuld af gåpåmod, for jeg vil ha det skal lykkes!
    Han synes jeg er en fantastisk person, og hvis vores sex var bedre kunne han ikke forestille sig noget bedre forhold. Jeg bliver nød til at handle på det, det skal bare blive bedre, det skal være muligt.
    Jeg frygter at hvis jeg ikke kan ændre det her, vil det være medvirkende til at det ene, efter det andet forhold i mit liv, går i stykker. Og den tanke kan jeg ikke bære.
    For det her, er ikke det første forhold med denne problematik.
    Jeg købte for snart 1.5 år siden dit virkelige gode online kursus om at få sexlysten tilbage, jeg havde brug for hjælp udefra og det fik jeg. Min kæreste og jeg var tæt på at gå fra hinanden pga, min manglende lyst, vores knap så gode sex, når vi endelig havde det og, at jeg tit afviste at have sex med ham. Det blev for meget for ham, da han gerne ville have mig hver dag eller i hvert fald flere gange om ugen.
    Det gjorder vildt ondt, at være så tæt på at miste ham. For efter bruddet med min daværende kæreste, hvor det også var vores sexliv, der dræbte det, havde jeg ikke stillet noget op. Ikke handlet på det, for at undgå at det ville ske igen. Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet, for hvorfor havde jeg ikke forsøgt at gøre noget, for at få et bedre sexliv og mere lyst.
    Min kæreste og jeg havde på det tidspunkt været sammen i 3 år, da vi var tæt på at gå hver til sit. Så jeg havde ligesom haft tid til tage sagen i hånden, men jeg havde entet gjort.
    Med din hjælp kom vi efter noget tid ud på den anden side, sammen. Mine følelser, sad i lang tid uden på tøjet, det tog mig lang tid, at forstå at han elskede mig igen, for jeg tænkte – kan jeg nu også regne med det, at han ikke pludselig kommer og siger han ikke elsker mig så meget mere, og vores sexliv ikke fungere. Det havde påvirket mig meget, at jeg ellers havde følt mig sikker i forholdet og pludselig fra den ene til den anden dag, blev det ændret.

    Jeg er den dag i dag, stadig på vagt, i frygt for at han pludselig siger, det ikke går – at nu har vi prøvet at give vores sexliv et forsøg. Og jeg kæmper, for ikke at være det, for sikke en træls følelse. Den får mig til at føle mig skrøbelig, for jeg læser ham hele tiden, skal have bekræftigelse osv. Den følelse vil jeg af med.
    For jeg oplevede virkelig et brud for 1.5 år siden, ved sådan lige pludselig ud af det blå at få besked om at han ikke synes det gik pga af vores sex, han havde ikke på noget tidspunkt bragt emnet op, givet mig et indblik i hans tanker omkring at vores sexliv ikke fungerede for ham. Jeg viste problemet var der, men ikke at det var så stort.
    Han frygtede vi ikke passede sammen seksuelt, og når vi ikke havde fået det til at fungere, så ville det måske ikke fungere.
    Den følelse at jeg på et spildt sekund kunne miste ham, gjorder mig usikker, utryg, på vagt på alle hans signaler særligt på dem der kunne forfattes dårligt, for kan de betyde han ikke vil mig. Det er disse følelser jeg kæmper med i dag, ikke minst sidder der stadig en frygt i mig, om at gad vide om han kan finde på at gå fra mig, fordi vores sexliv er stadig ikke hvad det bør være. Og ift. sidste gang har vi nu forsøgt at gøre det bedre.
    Jeg vil så gerne havde mit sexliv til at fungere, for jeg har et virkelig dejligt forhold som jeg ikke vil miste.
    Jeg føler mig meget alene i denne proces, min kæreste forstår ikke rigtig hvorfor jeg kan have ondt, hvorfor jeg ikke er våd nok, for nogen gange er jeg faktisk helt tør. Han virker på ingen måde særlig forstående overfor min krop og de udfordringer jeg står i.

    Jeg havde og har en masse dårlige tanker, om mig selv – for hvorfor havde jeg ikke lyst, hvad er der galt med mig osv osv. Jeg er kørt fast, jeg har ikke en masse erfaring, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, for at få et bedre og nydelses fyldt sexliv, hvor jeg kan blive endnu mere tændt, og våd osv.
    Jeg mangler inspiration, viden og hjælp til hvad jeg skal gøre.

    Mange hilsner Anne Maj

    Svar
  41. Hej hej,

    Jeg er en fyr på 26 år der står i lidt af et problem jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.

    For et par uger siden var jeg på date med en rigtig sød pige. Det endte lidt overraskende og spontant med at der gik øl i den, og så endte vi hjemme hos mig, hvor vi havde sex.

    De efterfølgende 2 uger (indtil for et par dage siden) har vi stort set set hinanden hver dag, og det hele er gået meget stærkt og jeg har fået mange følelser for hende meget hurtigt. Det har faktisk været ret overvældende og hektisk synes jeg.
    Jeg kan virkelig godt li hende, og jeg ved at hun også godt kan li mig. Der er dog ingen tvivl om at jeg nok har følt mig længere fremme i processen end hun har – hun har flere gange givet udtryk for at hun helst ikke vil ha at det hele går for hurtigt. Men alligevel har hun ikke kunnet lade være med at ville se mig nærmest hver dag.
    Hun har også flere gange sagt at hun aldrig har oplevet en fyr der har været så sød overfor hende som jeg har har. Det har været meget nyt og overvældende for hende. Hun kunne li det, men det var noget hun lige skulle vende sig til i hvert fald!

    I forgårs skete det så at vi havde en noget uheldig diskussion. Det handlede om at hun var i byen i torsdags med hendes søster og hendes søsters ven (som jeg ved har et crush på min flirt der, og jeg ved også at hun synes han er en pæn fyr og sådan) – Så da vi snakkede i tlf sammen dagen efter, kom jeg nok til at lyde ret skeptisk og jaloux da hun fortalte mig at de havde været i byen sammen. Hun synes at det var ALT for tidligt at vi havde den slags diskussioner når vi ikke havde kendt hinanden i længere tid, og når vi jo slet ikke var kærester endnu. Hun gjorde dog klart at de ikke havde været sammen og at hun ikke er typen der spiller på flere heste.
    Til gengæld var hun nu blevet skræmt af mig, fordi jeg lige pludselig virkede på hende som en meget jaloux og bestemmende type. Også fordi jeg havde ringet til hende nogle gange aftenen før, hvor hun følte at det var for at tjekke op på hende når hun er ude (hvilket sådan set ikke var det jeg havde i tankerne).
    Men da hun har haft nogle MEGET uheldige ting inde på livet før i tiden med nogle sygeligt jaloux typer (nogle lidt alvorlige ting hun har været igennem eller været vidne til), så har hun så nu simpelthen valgt at bakke helt ud overfor mig, fordi hun har sat sig i hovedet at jeg kunne vise mig at være en sygeligt jaloux type – og den slags kan hun slet ikke arbejde med, og så vil hun hellere droppe det før det bliver til mere mellem os.
    Jeg har forklaret hende at jeg IKKE er sådan en type. Selvfølgelig kan jeg blive jaloux, men jeg VED at det slet ikke er i sådan en grad som hun frygter der. Men det hjælper desværre ikke noget når jeg har sagt det til hende. Det er som om at hun slet ikke tør løbe risikoen.
    Jeg forstår hende sådan set godt, når jeg ved det hun har været udsat for – men samtidig er det virkelig frustrerende ikke at kunne overbevise hende om at jeg altså ikke er sådan.

    Nu har hun bedt mig om at lade hende være, og det respekterer jeg.

    Jeg synes bare det er pisse ærgerligt at vi skal stoppe med at se hinanden pga noget der mest af alt er en overreaktion og en misforståelse.

    Hun virker lidt kold nu, men jeg ved at hun har følt mere for mig end bare sex osv. Selvom vi kun har kendt hinanden i 2-3 uger.
    Så sent som i den anden dag, hvor vi sov sammen, fortalte hun mig at hun havde haft mareridt hvor hun havde drømt at jeg var skredet fra hende og så skrevet til hende at jeg egentligt kun var interesseret i sex med hende, men ikke kunne se så meget mere mellem os end det. Det var hun blevet voldsomt ked af og sur over, også da hun vågende. Men da hun så at jeg stadig lå ved siden af hende, fortalte hun om hvordan hun puttede sig ind til mig for at komme over hendes dumme drøm.
    Det beviser lidt overfor mig at hun i hvert fald nok var begyndt at få følelser for mig.

    Jeg tror ikke det gavner noget at jeg kontakter hende mere lige nu, men det er svært, for jeg kan VIRKELIG godt li hende. Men samtidig må jeg jo også respekterer at hun vælger at beskytte sig selv, og at jeg skal lade hende være.

    Men hvad vil I råde mig til at gøre? Skal jeg bare give op eller? Jeg kan som sagt li hende rigtig meget, men jeg VED også bare at det ikke vil gavne noget at skrive eller ringe mere til hende. For jeg har ligesom gjort alt jeg kan for at sige til hende at jeg ikke er sådan som hun frygter. Hun vil heller ikke ses til en kop kaffe, da hun ikke mener at det gavner hende.

    Hjælp hjæælp! 🙂

    Svar
  42. Hej Maj.
    Har hørt i en af dine videoer om sexlegetøj til kvinden eller manden, at du nævnte ordet ”skedeprutter”.
    Spurgte dengang jeg var 15-16 år, om hvorfor jeg havde luft i skeden.
    Jeg fik ikke noget godt svar. Fik at vide, at jeg mærkede forkert, at jeg pruttede fra anus.
    Nu vil jeg spørge dig: Hvorfor dannes og kommer der Skedeprutter ?
    Håber på et svar.
    Knus fra Wanda

    Svar
  43. Ingen lyst til min mand.

    Jeg er 38 år og har været sammen med min mand i 20 år. Vi har 3 børn sammen mellem 11 og 1,5 år. Jeg må indrømme at jeg flere gange i løbet af de 20 år har overvejet at gå fra ham. Men det er altid gået over. Nu står jeg helt uden lyst til sex, altså sex med min mand.
    Jeg har læst en masse om emnet, og kan se at det ikke er helt unormalt. Jeg er blevet forelsket i min kollega. Men har ikke handlet på det. Vi er begge gift….jeg ved også at forelskelse gå over.
    Nu sidder jeg så og overvejer hvad jeg gør. Jeg kunne jo godt gå igang med nogle øvelser for at få lysten til min mand tilbage. Men jeg har faktisk ikke lyst til det. Forstå mig ret, jeg vil ikke nusse og kæle. Jeg kan ikke huske hvordan det var at være forelsket i min mand og er faktisk i tvivl om hvorvidt jeg nogensinde har været det. Jeg gider ikke bruge tid på kvalitetstid sammen, hvilket bi meget sjældent har. Men der er nu alligevel hyggeligt når vi endelig gør noget. Bortset fra at jeg ved det bør ende i sex.
    Hvis det ikke var for vores dejlige unger, var jeg helt sikkert blevet skildt.
    Ved godt det kun er mig som kan beslutte hvad næste skridt skal være. Men jeg vil også gerne være sikker på at jeg har truffet det rigtige valg.

    Vi siger aldrig , jeg elsker dig mere. Vi kysser ofte på kinden når vi siger farvel. Jeg lader tit som om jeg sover, så jeg slipper for sex.

    Jeg har stadig meget lyst til sex. Men ikke med min mand.
    Jeg har snakket med min mand. Han ved jeg ingen lyst har. Han ved jeg elsker når andre mænd synes jeg ser dejlig ud. Men vi kommer ikke videre.

    Nu er det efterhånden ved at gå ud over vores venskab. Jeg kan mærke vi irriterer hinanden.

    Hvad gør jeg.

    Svar
  44. Kære Maj.

    Jeg er på det 5 år i mit parforhold, og kan ud fra MIN synsvinkel ikke nævne nogle problemer i vores sexliv.
    Men for ca. 5 dage siden, i vinterferien skete der noget meget uventet.
    Vi lå i sengen og så en film, og jeg fik pludselig sådan en lyst til ham. Jeg begyndte forsigtigt at signalere at jeg var tændt og gerne ville have sex, så jeg begyndte at rører ved has penis, men blev igen, igen afvist med undskyldningen om at han var alt for træt, og at det altid er ubelejlige tidspunkter jeg får lyst til sex på.
    Det sårede mig og jeg vendte mig og blev særdeles “mopset” over hans afvisning. Han prøvede dog derefter at snakke med for at høre hvorfor jeg var sur, men af bar frustration sagde jeg til ham at han lige skulle lade mig være i fred noget tid.

    Han gik ud på toilettet og kom hurtigt tilbage til filmen.

    Da filmen så slutter begynder vi så at snakke.

    For at gøre en samtale på flere timer kort så var det mest rystende som kom frem følgende;

    1. Efter hans afvisning hvor jeg lå sur, fortalte han at, han ikke anede hvad der foregik, og ikke kunne forstå min opførsel, gik han ud på toilettet men det var ikke for at bruge det. Han gik der ud for st onanere.

    2. Grundet at ingen af os bor fuldstændigt alene, har jeg selv accepteret at det godt kan blive lidt svært at have det helt vilde sex. Men kun indtil en af os for vores helt eget sted. Men han fortalte at han ikke rigtigt har den samme lyst til sex mere, at han onanere hver dag, at sex er blevet kedeligt nærmest en pligt, at han ikke kan mærke nogen forskel på missionær eller dogy-style. Og det her har åbenbart stået på i hele 2 år! Jeg havde seriøst ingen anelse om dette, for han har aldrig givet udtryk for at vores sex, eller hans sex drive var så ødelagt.

    Det kom virkelig som er chok, for jeg har da mange spurgt om vi skulle noget nyt sammen som f.eks Rope Bondage, eller hygge os med spiseligt bodypainting osv. Men han har selv afvist det eller ikke været helt go på det.

    Men selv siger han at vi nok skal finde en løsning men han ved ikke hvordan, og det gør mig så frustreret for alt hvad jeg byder ind med bliver afvist.
    Dog skal det siges at jeg ved han elsker mig dybt, og viser det ved st gøre meget søde og uselviske handlinger.

    Så jeg har virkelig ingen idé I’m hvordan jeg skal tackle denne problematik?

    Mvh. Sofie Gammelgaard

    PS. Vi er begge 21 år, hvis det skulle betyde noget ?

    Svar
  45. Kære alle sammen.

    Jeg er 23 år og har en fælles søn med min eks kæreste på 2 år.
    Vi har været sammen i 7 år. Hun var til denne her fest og kommer hjem sent om natten. Dagen efter er alt som det plejer. og det bliver igen hverdag og jeg kommer på arbejde osv, men jeg føler at hun afviser mig lidt. Så jeg sender en sms til hende da jeg kommer på arbejde for at høre om hun er mig utro. Og der siger hun så Nej og det havde hun aldrig været.
    Vi aftaler at hun tager hjem til en veninde et par dage for at samle tankerne og slappe lidt af. Så hun tager afsted onsdag aften. Jeg sidder så bare helt for mig selv den aften, min søn sover.
    Jeg får en meget underlig mavefornemmelse, og pludselig skulle jeg simpelthen se hvor hun var henne da jeg havde det meget svært.
    Jeg vælger at logge ind på hendes ICloud for at se hvor hun begunder sig henne ved hjælp af hendes app kaldes FindMyIphone. Der kan jeg så se at hun er et sted som ikke passer over ens med det vi aftalte, og jeg begynder at svede og ryster, derefter ringer jeg til hende og først siger hun at hun jo bare ved hendes veninde, men det tror jeg jo ikke på fordi jeg ved godt hvor hendes veninde bor henne. Så det konfronterede jeg hende med, derefter smækker hun bare røret på.
    Hun skriver et par sekunder senere til mig at hun var ked af det hele og at hun var hjemme ved en ny fyr som hun havde mødt til en fest weekenden for inden.
    Finder så ud af at de har set hinanden imens jeg har været på arbejde…
    Jeg vil så gerne glemme hende, men glemme hende kommer jeg aldrig til fordi vi har en fælles søn og jeg vil være der 100% for ham!
    Jeg har så mange dumme dumme tanker, Tænker på hende og hvad mon hun laver nu, og holder ham den nye fyr om hende lige nu. Har de sex, alle mulige tanker. Jeg væmmes af tanken om hende. Hvordan kunne hun finde på det ? Var det bare for at slå op med mig… :'(
    Jeg er meget ramt. Og græder hele tiden når jeg er alene med min søn. Han ser mig ikke græde. 🙁

    Mvh Den stolte Far!

    Svar
  46. Hej Maj,

    min kæreste og jeg har været sammen i 12 år. Vi er der i vores liv, hvor vi inden for det næste års tid gerne vil tage hul på næste kapitel. Jeg glæder mig enormt meget til det sker, men er på nuværende tidspunkt enormt såret og fortvivlet. For 10 år siden (jeg VED godt, det er længe siden) havde min kæreste en “veninde”, som blev et problem for forholdet. Det skal lige siges hun var en ny fremmed pige, som blev hans veninde, altså ikke en som han kendte på forhånd gennem længere tid. Deres venskab overskred mange af mine grænser, da de kaldte hinanden for skat og var meget kærlige i deres beskeder til hinanden.. Vi nåede på et tidspunkt til det sted i vores forhold, hvor jeg efter seks måneders tuderi fortalte ham, at jeg ikke var interesseret i at blive i forholdet, hvis hun skulle være en del af det (det følte jeg nærmest hun var blevet). Han fortalte mig, at han selvfølgelig ikke var interesseret i at miste mig og derfor ville “afslutte venskabet” med hende.. Jeg fandt efter et par timer beskeder fra ham til hende,hvor han kaldte hende for skat og mig for ko, hvor han fortalte hende, hvor såret han var over at jeg havde bedt ham om at vælge, at han ikke kunne undvære hende, osv.. Jeg ringede ham op, konfronterede ham og fortalte ham, at han kunne komme og hente sine ting, da jeg var færdig med ham.. Vi nåede sjovt nok aldrig at gå fra hinanden, da vi snakkede sammen og jeg valgte at blive (efter det lille stunt stoppede al kontakt til hende veninden). Man kan undre sig over, hvorfor jeg blev i det men det gjorde jeg altså – vi kom videre og har det faktisk rigtig godt.. Problemet på nuværende tidspunkt består i, at den slags “veninder” åbenbart opfylder et eller andet mystisk behov, som jeg ikke får lov til at få indblik i. Det skete en gang for fem år siden, og nu igen for nyligt. Det er ikke helt det samme, da venskaberne ikke bliver lige så tætte som dengang, men det er stadig noget der sårer mig og gør utrolig frustreret. Særligt grundet alle de følelser, der vælter op i mig fra dengang… Den nyeste situation ser sådan her ud: han “kom til” at kalde en pige, som han kender fra sit arbejde, for skat – det rev op i mange gamle følelser og fik mig til at reagere lidt voldsomt.. Vi kom dog ret pænt igennem det ved at snakke om det.. På et tidspunkt konfronterer jeg ham omkring min frustration over, hvorfor han skal have hende på sin snapchat. Han føler sig lidt magtesløs, tror jeg, og sletter derfor hele sin snapchat app, for på den måde at undgå hele “dramaet”. Tre dage senere downloader han dog app’en igen.. vi snakker ikke om det – så han har hende jo stadig på din liste. I går skulle jeg sende en snapchat fra hans telefon til mine veninder, fordi min egen tlf var gået ud – idet jeg skal sende den får jeg set, at hende han kaldte for skat, ligger nr. 1 på hans venneliste, hvilket jeg selvfølgelig qua alt det andet reagerer på. Nu står vi så der, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal stille op.. jeg er sur, såret, skuffet, ked af det, rasende, forvirret – kort sagt er der ET STORT følelses-kaos indeni mig. Det der frustrerer mig mest af alt er, at han apparently har et behov, som har får opfyldt på den måde. Der må jo ligge noget bag behovet for at blive bekræftet af de her piger? Det frustrerende er, at jeg jo så gerne selv vil være den der opfylder det der mystiske behov, men jeg aner ikke hvordan, for han vil ikke indvie mig i, hvad det går ud på.. eller dvs. jeg tror slet ikke han selv er bevidst om det, fordi han ikke rigtig har lyst til at se på det. Mit spørgsmål eller håb om råd fra dig går på, hvordan jeg skal tackle situationen. Hvordan kan jeg vende situationen og selv blive den, der opfylder “det der” behov – og hvordan kan jeg tackle alle mine følelser både fra dengang og nu.. Jeg er træt af at ende i “det her” igen 🙁 Vil gerne lære at tolke, takle og dermed stoppe det …

    Jeg håber virkelig du vil besvare mit indlæg og hjælpe mig 🙁 Jeg føler mig så hjælpeløs.

    P.S. Det er ikke fordi beskederne hverken er direkte flirtende og helt forkerte, sexfikserede eller noget – men undertonen af flirt er der trods alt 🙁

    Svar
  47. Kære Maj!
    Hvordan finder man gnisten i forholdet igen efter 1,5 års langdistance-forhold?
    Jeg kan ikke finde nogle gode råd på nettet der passer til min situation og jeg mangler virkelig hjælp!

    Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år hvoraf de sidste 1.5 år har været i langdistance-forhold. Vi har det sidste halve år haft flere kriser og skænderier end de resterende 2.5 år til sammen.
    For en måned siden var vi hamrende uvenner igen, igen og denne gang slog min kæreste op med mig fordi han ikke kunne holde til flere skænderier. Jeg bebrejder ham ikke, jeg er selv fuldstændig tømt for energi. MEN vi blev enige om at give det en chance alligevel, det var/ er for dumt at stoppe vores forhold nu, specielt fordi vi er “så tæt på mål” (om en uge kommer jeg tilbage til danmark og bliver permanent). Det er ikke en hemmelighed at det har taget rigtig hårdt på os begge at være væk fra hinanden i så lang tid (vi har besøgt hinanden et par dage ca. 1-2 gange om måneden). Min kæreste bor på et kollegium og der flyttede en ny pige ind ca. en måned efter det for alvor begyndte at gå ned af bakke for os. Han begyndte at bruge utrolig meget tid med hende (lave mad og så film med hende hver aften, feste med hende i weekenderne) og jeg blev hamrende jaloux. Når jeg besøgte ham i danmark var pigen der selvfølgelig og hun flirtede meget med ham, selv når jeg stod ved siden af. Hun stod meget tæt og rørte hele tiden ved ham og grinte af alt hvad han sagde etc. Hun forsøgte at spille os ud imod hinanden og var i det hele taget ikke sød. Det er en lang historie og min kæreste og jeg har talt det igennem, flere gange (Pigen var grund til 90% af skænderierne efter hun kom ind i billedet). Han sagde, at han ikke havde været sammen med hende, det var mig han vil have, men at han savnede en at dele sin hverdag med og på den måde har hun været en substitut for mig, jeg tror ham. Men episoderne med pigen gjorde intet godt for vores forhold og har fungeret som en katalysator for nedbrydningen af vores forhold, om man vil. (Jeg købte faktisk dit jalousi kursus og det har hjulpet mig ubeskriveligt! Jeg er så taknemlig!! Jeg er blevet mere rolig i kroppen og er blevet bedre til at tackle det, når monsteret kommer tilbage.)
    Vi vil begge rigtig gerne det her forhold. Vi elsker hinanden højt og vi har talt om ægteskab og børn men grundet ovenstående er vi begge også begyndt at tænke: “er det det værd?”- alle skænderierne, alle de onde ord vi har sagt til hinanden. Alle de mindre søde ting vi har gjort mod hinanden.

    Med min baggrund for spørgsmålet, håber jeg inderligt at du kan hjælpe! Jeg vil IKKE miste ham. Jeg er, som sagt, ubeskriveligt glad for ham. Han er det bedste der nogensinde er sket for mig og jeg ønsker inderligt at vi kan få vores gode, gamle, kærlige, sjove forhold tilbage. Jeg ved bare ikke hvordan! 🙁

    På forhånd 1000 tak for hjælpen. Jeg er rådvild!

    Mange hilsner fra Line

    Svar
  48. Jeg håber lidt på et godt råd til hvordan jeg kommer videre. Som ung teenager oplevede jeg en tid med sexuelle overgreb (nogle af dem sadistiske) hvor jeg i hænderne på en “børnelokker” blev “Lejet ud” til andre mænd. Jeg kom væk fra det men der blev aldrig taget hånd om det da mit bagland ønskede at lukke øjnene. Jeg formåede i en del år at pakke det væk mentalt, jeg fik en partner og et barn. Det sprang op og jeg endte med diverse psykiatriske diagnoser som jeg dog kun modtager terapi for nu (efter en lang kamp for at komme ud af medicin!) Mit sexliv fungerer bare slet ikke :-/ Forstå mig ret, jeg ser mig selv som et sexuelt væsen men jeg føler bare at jeg har mistet min sexuelle identitet. I de år hvor jeg formåede at holde fortidens spøgelser låst nede, fungerede det ret godt men nok på en facade/løgn tror jeg. Sex med min partner er Fantastisk … i små intense perioder. Og så går der måneder imellem igen. Mit liv igennem har jeg nok”samlet på” svigt. Min nuværende partner (gennem mange år) har da også været mig utro og svigtet. Onani er hyppig 🙂 Det fejler ingenting. Dog oplever jeg at fantasier om overgreb ofte er nødvendige for at kunne klimaxe. Jeg har læst og læst for at forstå hvad det er der sker og jeg har da også fået en smule forståelse for det, det er bare ikke noget jeg formår at arbejde med selv. Så mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre? Jeg vil ikke leve resten af mit liv på den her måde hvor min sexualitet er klistret ind i negativitet og skyld. For jeg har lyst til sex,meget! Og lyst til at give mig hen til et andet menneske. Det er bare blevet “farligt” på en eller anden måde. … jeg håber at det jeg har skrevet giver mening. Der er så meget der kunne skrives om det, men det ville fylde en mindre roman. Jeg krydser fingre for at du kan finde tiden til at svare mig. Tak for muligheden

    Svar
  49. Hejsa Maj.

    Det er sådan lidt på et spontant grundlag jeg skriver og måske egentlig også mest bare for at få lidt vrede og skuffelse ned på papir.

    Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år nu. Vi har en datter på 5, hus volvo og egentlig et meget godt liv.
    Jeg har drukket og røget meget som yngre (er stoppet med begge dele, og drikkeriet har aldrig være et alkohol problem, bare mange mange feste som ung).

    Jeg udviklede deraf impotent i en meget ung alder og har været på alverdens hospitaler for at høre om der var noget som kunne gøres. Hver gang kun med beskeden om at jeg kunne få en recept på nogle blå piller.

    Dem har jeg købt en del af efterhånden og de hjælper også sådan nogenlunde.

    For et stykke tid siden efter samleje som ikke gik så godt, fik jeg nogle kommentarer fra min kæreste som jeg blev ret ked af. Specielt fordi det jo ikke er noget man som mand på 36 år er specielt stolt af, altså potens problemerne.

    Hun nævnte at det jo var ret lige meget, for jeg kunne jo alligevel aldrig.

    Jeg har forsøgt mange gange efterhånden at tilfredsstille hende på andre måder. Med dildo, fisse slikning og generelt alt som kunne give hende en tilfredsstillelse på anden vis. Hver gang kommer hun og har det dejligt bagefter. Men alligevel skal jeg altid høre spydige kommentarer om at hun virkelig godt kunne bruge en stor hård pik.

    Det bliver jeg selvfølgelig meget ked af, for det eneste jeg ikke kan give hende er det.

    Idag har vi så børne fri dag og aftalen var at vi skulle ind til Odense og kigge på noget sex legetøj. Det har været noget som vi begge har glædet os til hele dagen, og alt gik da også fint indtil vi begyndte at køre de 35 km indtil odense.

    I bilen spurgte jeg hende hvad vi så skulle have af legetøj uden dog at få et svar. Kun samme spørgsmål retur. Jeg svarede at jeg da godt kunne tænke mig at prøve et par trusser med vibrator i og fjernbetjening til. Det er en fantasi jeg altid godt har kunnet tænke mig at udleve. At have kontrollen over den mens vi er ude et offentligt sted.

    Men i stedet for det svar jeg egentlig havde håbet på, så fik jeg bare et “Joee,,, tjoeee….”. Det undrede mig, så jeg spurgte hvad hun mente med det, det lød ikke som om hun synes det var specielt frækt.

    Og dertil fik jeg så svaret om at “Jo det er jo fint nok med det, men efter et stykke tid, så vil man jo gerne bare have trusserne af og have en ordenlig stiv pik op i sig. Og det kan du jo ikke klare”.

    Jeg har aldrig været så rystet før og ked af det. JEg stoppede bilen, og blev ret sur og meget meget ked af det. Vendte den og kørte hjem igen. Har aldrig oplevet noget så sårende blive sagt til mig og er så skuffet og rystet over det.

    Kan mærke at jeg stadig ryster nu hvor jeg skriver denne besked.

    Det er jo ligesom ikke noget man kan vende med gutterne, så ved faktisk ikke hvordan jeg kan få sat nogle ord på, ud over at skrive en besked til den første sex brevkasse redaktør jeg kunne finde på google.

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lige nu sidder jeg bare med følelsen af at min kæreste bare på ingen måde skal i nærheden af mig. Hun skal bare lade mig være… Har aldrig været så ked af det som jeg er nu.

    Svar
  50. hej
    har et problem det er at jeg tander pa at ha islandsk sweater pa nar jeg har sex bare det en- pige har en pa er sa har jeg stiv pik har 32 sweatre synes ikke det er normaltt

    Svar
  51. Hej Maj.
    Først, tak for en skøn brevkasse med mange gode svar, som jeg af og til læser og bruger.
    Men nu kan svarerne ikke længer hjælpe mig.
    Jeg har kendt en fyr siden august 15 og det har kort fortalt gået meget op og med med os. Han er lige flyttet tilbage hertil efter nogle pr i staden og jeg er nyskilt (2 år siden) og vi har begge haft nogle ting at sloges med i forhold til hver vores nye tilværelse, hvor vi lige skulle bumpe ind i hinanden oven i det hele – vi mødtes igennem et single netværk, på fb, og skrev sammen lidt tid inden vi aftalte at mødes til en øl. Det blev en rigtig god aften, der endte ud med flere timers snak. Og sener mødtes vi igen på en date… Vi datede i en 14 dages tid så stoppede det der for ham. Han mente ikke at følelserne var rigtig med i det. Vi havde en pause på 14 dage (sås dog alligevel) og så begyndte vi at date fast igen.. 3 uger efter blev vi kærester og det hindre 2 mdr… Pause igen på en måned og så ville han gerne igen kærestes, nu har vi så været sammen i 2 mdr.
    Nå, men problemerne er, at i mellemtiderne ved jeg at han har skrevet med andre piger, været på en kaffe date med en i den første periode vi ikke “sås”. Og brugt tinder mm. Da vi ikke kom sammen.
    Jeg er begyndt at døje rigtig megwt med mistillid og jalouxi. Især efter skilsmissen og andet forlis forhold derefter med en der var mig utro. Det går nu ud over min kæreste.
    Jeg hader at han ligger mobilen med forsiden ned af, altid har den med sig, føler han vender den væk fra mig når han skriver og så har jeg flere gange taget mig slev i at tjekke på fb hvornår han sidst var online.. Og får set mega dårligt hvia det er kl 2 søndag aften og først igen kl 12 mandag middag (han har ikke job) Jeg hader at have det sådan her!
    Mit hoved tror konstant at der er noget i vejen.. Og nogle gange kommer jeg med en kommentar, hvis fx mobilen bliver slukket og lagt væk når jeg kommer ind – og så svarer han at han lige udnyttede tiden imens jeg var væk. Hvilket jeg også selv gør. Jeg bliver ked af at jeg reagere sådan.
    Tilmed så er der problemer med sex. Vi havde en del sex i starten, han tog oftest initiativet. Da det er en ting jeg ikke er så god til og i tidligere forhold ikke rigtig skulle. Min kærestes lyst er gået fra, at have sex flere gange i ugen til måske en gang i ugen. Og når jeg endelig får taget modet pg styrke til at ligge op til han og direkte fortælle at jeg har lyst til ham – der er måske fået en uge eller mere. Så bliver jeg afvist. Det slår mig hårdt, og jeg føler at der er noget halt med mig.
    Jeg har prøvet at tage snakken med ham. Han blev bare sur og mente at jeg klamrede ham foe at være unormal fordi amat hans lyst “ikke er som andres”. Hvilket jeg blot gerne ville var at, forstår.. Spurgte bla. Om det var mig, og han svarede at det vidste han ikke..
    Jeg går tit med en knude i maven og usikkerhed. Især når vi ikke er sammen.
    Når vi er sammen har vi det jo egentlig god. og er gode til at lave ting sammen mm. Men jeg savner virkelig intimiteten, at blive bekræftet og føle mig elsket – hvilket han ikke gør. De tre små ord, som betyder så meget meget, er ikke sagt endnu. Jeg ved at han engang boede sammen med en pige som han ikke engang havde sagt det til… Følelser for ham virkelig en svær ting.
    Jeg hungre efter at føle mig elsket – at hører det og have/føle “sikkerhed” i forholdet.
    Jeg ved godt at der i er forhold ingen garanti er for kærligheden – jeg er trosakt blevet skilt (5 mdr. Efter jeg blev mor, så kærlighed er for mig også svær, men ikke noget jeg ikke tror på mere, tvært i mod… Jeg er en håbløs romantiker. Der elsker bekræftigelse i alle afskikkelaer. Og derfor er dette forhold også ved at sige luften ud af mig når vi ikke er sammen, for så ved jeg ikke hvad og hvem han er sammen med.
    Ja en kontrol freak er jeg også. Og det er meget belastende.
    Maj, jeg aner ikke hvordan jeg skal bearbejde mine problemer med mistillid, jalouxi og hungrende efter ham – jeg ved han er rigtig glad for mig, men jeg elsker ham.

    Den frustrerede, 29 år

    Svar
  52. Hej.

    Jeg er en pige på 19, som har brug for hjælp. For et par måneder siden mødte jeg en fyr, som jeg hurtigt blev meget forelsket i. I starten havde jeg svært ved at vurdere om han var interesseret i mig, da han af natur er meget flirtende. – men efter mange blikke, et hedt kys til en fest og efterfølgende sex, var jeg sikker på, at han så noget i mig. Efter vi for første gang var sammen til festen, har vi været sammen til hver en efterfølgende fest. Jeg har været i tvivl om vi så tidligt skulle have gået i gang med sex, men har på samme tid været bange for, at han bare ville finde en ny pige, da han er meget attraktiv og flirtende.
    Mit problem er, at jeg er i tvivl om, hvorvidt han bare vil have sex, eller om der også er følelser indblandet fra hans side. Vi går på samme uddannelse, og når vi møder hinanden i dagligdagen er det som om, at han ikke ser mig. Jeg forsøger ofte at få øjenkontakt med ham, men uden held. Jeg er ret sikker på, at det ikke er fordi han er genert, da han er en meget åben og udadvendt type.
    Når vi mødes til fester, har vi lange dybe samtaler, og lange blide kys. Disse stunder bekræfter mig i, at der er en chance for, at han føler noget for mig. – men lige så snart det bliver hverdag og vi næsten ikke snakker sammen, bliver jeg i tvivl.
    Er et fordi han kun er ude på at hygge med mig til fester, eller er vil han bare ikke vise sin interesse for mig til sine venner? (Selvom de ved, at vi har været sammen)
    Jeg er ikke så erfaren med fyre, og er ofte i tvivl om, hvorvidt jeg skal henvende mig til ham når han f.eks. Spiser frokost med sine venner i kantinen, eller om det vil være bedre at holde afstand og lade ham tage initiativet. Jeg vil ikke risikere at virke anmasende, hvis han slet ikke er interesseret i mig, men jeg vil heller ikke risikere at skubbe ham fra mig, fordi jeg ikke giver ham opmærksomhed.
    Jeg håber, at du har nogle råd til, hvordan jeg skal håndtere problemet.
    Mvh den forvirrede.

    Svar
  53. Hejsa

    Jeg har i knap 2 måneder været sammen med min fantastiske kæreste

    Mit problem er så nu at jeg har i noget tid haft problemer med at holde en stiv pik hvis vi f.eks skifter stilling. Samt hvis vi bare ligger sammen på sengen nøgen sker der heller ikke noget.
    Jeg er 25 år og synes det er hurtigt at få problemer nu.

    Skal jeg opsøge læge eller hvad skal jeg gør. ?

    Svar
  54. Hej Maj.
    Har hørt i en af dine videoer om sexlegetøj til kvinden eller manden, at du nævnte ordet ”skedeprutter”.
    Jeg har altid kaldt det luft fra skeden.
    Spurgte dengang jeg var 15-16 år en læge, om hvorfor jeg havde luft i skeden.
    Jeg fik ikke noget brugbart svar. Fik at vide, at jeg mærkede blot forkert, og at jeg pruttede fra anus.
    Nu vil jeg spørge dig: Hvorfor dannes og kommer der Skedeprutter også uden for den sexuelle handling?
    Håber på et svar.
    Knus fra Wanda

    Svar
  55. Hej,

    Min kæreste siger at jeg er ude af stand til at være lykkelig. Hun synes at jeg hele tiden gør noget der ødelægger forholdet. Det seneste var at jeg sagde at hun havde lavet en kommafejl, så synes hun at jeg bare prøver at gøre ting for at ødelægge den gode stemning, der ellers aldrig er der. Hun siger at jeg aldrig kan være lykkelig i længere tid. HJÆLP. Hvad skal jeg gøre? Jeg kommenterer jo ikke på et komma fordi jeg er ude på at ødelægge lykken. Jeg er virkelig ikke ude på at ødelægge den. Jeg vil hellere end gerne være lykkelig med hende resten af vores liv. Men det er som om at der er så mange store ting, og de hober sig op, og når der så kommer sådan en lille kommentar, så bliver hun meget sur og hele hendes verden bryder sammen fordi hun er så fuldt op med “ulykke”.

    Hjælp. Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  56. Hej Maj.
    Jeg er så træt og ked af det. Jeg er den mand som så mange skriver om, der har løjet og bedraget min kone. Så blev jeg opdaget i det og prøvede at lyve mig ud af det. Mine kone er så tæt på at give op, og det har hun været længe. Jeg lovede hende full disclosure i sommer, men som det har været så mange gange før, så var der nogle åndsvage ting jeg havde udeladt og løjet omkring og de er nu kommet op til overfladen igen. Min kone har sagt mange gange til mig at jeg havde mulighed for at komme med tingene, hvis der var mere, men hun kunne bare ikke bære, hvis hun skulle finde det selv og det var jo så det som skete igen.
    Dette er sket så mange gange at jeg næsten ikke har tal på det og hun har tilgivet mig utallige gange, hvilket jeg absolut ikke har fortjent.
    Jeg sårer hende gang på gang fordi jeg er bange for at fortælle om min utroskab og løgne. Jeg har fortalt så mange løgne om hvorfor jeg har gjort det og jeg har i bund og grund ikke kunne finde rundt i det længe, hvilket har gjort mig usikker på at snakke om det.

    Jeg har sagt mange gange at jeg ikke vil såre hende og jeg har endt med at gøre det så sindsyg mange gange. Det gør mig virkelig ked af det, at se hende så ked af det. hun har efterhånden tilgivet de ting jeg har gjort, men det er mine løgne som sårer hende gang på gang.
    Hvorfor kan jeg ikke være 100 % ærlig. – Ja, jeg er bange for at vise mig selv. Jeg har skjult mig selv for alle andre i så mange år, fordi jeg er blevet drillet som barn. Jeg har i hele min opvækst ikke fået lov til at være vred og jeg tør stadig ikke at åbne for min vrede fordi det altid ender i hysteri og gråd, fordi jeg ikke kan håndtere det. Jeg kan sagtens være vred på mig selv, men jeg kan ikke styre en vrede mod andre. Hvis jeg skal argumentere for min vrede er det ligesom om, at det slår knude på min hals og jeg kan stort set ikke få noget ud. Derudover er frygten for at min vrede ikke har hold i sig også stor. Tænk, hvis jeg bliver vred og vreden så ikke er rettet mod den rigtige person eller jeg kommer til at overfuse nogen, som så ikke kan lide mig efterfølgende…

    Min kone og jeg har gået til psykoterapeuter, parterapeuter og sexologer, som alle har sagt til mig at jeg er nødt til at være ærlig og fortælle tingene som de er. Så har jeg sagt at nu var alting ude og det var en kæmpe lettelse at få det sagt, velvidende at det ikke var det hele jeg var sluppet af med. Jeg har fortalt det hele i bidder i en periode på over to år. Min kone totalt tyndslidt over mit lort og jeg kan ikke klare at se hende så ked af det. Jeg har stort set ikke haft fokus på andre end mig selv, selvom hun har grædt mig op i ansigtet flere gange og prøvet at fortælle mig hvad det gør ved hende, så har jeg stadig ikke kunne være ærlig. Hun har sågar spurgt mig om specifikke ting, som jeg har løjet om flere gange og så her til sidst fortæller hende om. Hun viser mig tillid gang på gang og så ender jeg med at skide højt og flot på det fordi jeg gang på gang har sagt, at det hele nu er fortalt.

    Nu er jeg i den situation at alt er ude. (Det har jeg sagt mange gange og det runger hult ikke kun hos min kone, men også hos mig selv.) Det værste jeg har gjort, er jeg kommet ud med og nu er jeg så utroværdig og hun har ingen tillid til mig, hvilket jeg godt kan forstå.

    I denne proces har vi begge lært så usandsynligt meget om os selv, og min kærlighed og forståelse for hende er vokset helt vildt. Vi har fået et meget bedre sexliv og vores dagligdag er præget af glæde med vores børn og vores fremtid, når ikke skyggerne over hvad jeg har gjort fylder det hele.

    Jeg ved i skrivende stund ikke om jeg får en sidste chance og jeg kan kun håbe at det bliver sådan. Hun har hele tiden gerne ville rede familien og det sætter jeg stor pris på. Jeg er bare så ked af hvad jeg har gjort. Hvis bare jeg kunne fortælle hende det, så hun tror på mig.

    Jeg har ikke været min kone utro i over to år. Ikke at det i sig selv er nogen bedrift, men jeg vil så gerne redde det.
    Jeg er sexafhængig og har løjet om det. Min kone siger at jeg er patologisk løgner og har madonna-whore complex. Det er ihvertfald hvad hun er kommet frem til ved at søge en masse om mine udfordringer på nettet.
    Jeg mener ikke at jeg er patologisk løgner, men jeg er klar over at jeg ikke har fortalt sandheden i rigtig mange tilfælde. Jeg fortæller ikke hvide løgne eller løgne i almindelighed til dagligt.

    Jeg er med på at ovenstående er en lang gang rodet skriveri, men jeg er så desperat for at komme ud af det fængsel jeg føler mig i og søger en eller anden form for hjælp…

    Jeg skal til psykoterapeut igen nu efter en lang periode, hvor jeg ikke har gjort noget. Jeg er dog lidt skeptisk fordi hun også har været med i processen med alle mine løgne og kender mig. Hun må jo heller ikke kunne tage mig seriøst tænker jeg.

    Jeg føler mig som det dårligste menneske nogensinde. Hvis bare jeg kunne gøre min kone glad igen. Se hende danse med vores drenge på daglig basis. Se hende smile og gøre de ting hun holder af istedet for at være tynget af mine problemer og alt hvad jeg har påført hende af ondskab.

    Hvis bare jeg kunne gøre noget nu. Hvis bare…

    Svar
  57. Hejsa.
    Jeg og min kæreste har nu været sammen et stykke tid. Han er endnu ikke kommet. Sagen er den, at han faktisk aldrig er kommet sammen med andre end sig selv og porno på skærmen. Han kom sent i gang med sex og har ikke haft mange partnere, har det meste af livet været alene og har som skrevet altså aldrig fået en orgasme ved sex. Personligt for mig er det allerfrækkeste ved sex det øjeblik, hvor manden kommer. Og øjeblikket i sig selv kan næsten give mig en orgasme.
    Hvordan (hvis det overhovedet er muligt) får vi ham til at komme? Han vil også gerne selv, men vi er lidt på bar bund om hvordan vi kommer dertil. Sexlegetøj er ikke noget for os. Vi tænker også lidt på fremtiden, da vi gerne vil have børn! PS. Vi er i starten af 30’erne!

    Håber meget på at høre fra dig!

    Svar
  58. Jeg har brug for råd. For lidt over to år hoppede jeg i fælden, og var min daværende mand utro. Det gav mig en vis stolthed og selvtillid og troen på mig selv. Ham jeg var sammen var også gift. Vi skulle bare lige have stillet vores nysgerrighed og udlevet et par fantasier, når nu det hele var ved at falde fra hinanden i begge vores ægteskaber. Jeg kunne ikke finde tilbage til følelserne for min bedste ven/ kæreste. Så vi blev skilt efter 10 års forhold og 6 års ægteskab. Vi har oplevet rigtig meget sygdom i vores forhold. Og gled fra hinanden. Er stadig Venner den dag i dag. Vi har også en dreng på 4 sammen.
    Jeg kunne samtidig ikke slippe min flirt/Elsker….
    Vi har nu været sammen de sidste 2 år, som det har været muligt i forhold til hans andet liv,gerne en 2-3 gange.
    I starten var det kun sex og fantasier det omhandlede. Men der er efterhånden gået meget dybe samtaler i det også nu.
    I uge 42 var jeg på ferie med min veninde, og min elsker og jeg skrev hver dag, vi savnede hinanden og kunne da heldigvis ses dagen efter jeg kom hjem.
    Da vi så har været sammen fortæller han mig hvor meget han havde savnet mig og at vi må stoppe “vores” da konen har opdaget at vi skrev sammen.
    Jeg tænker bare nå!!! Øv og bliver rigtig ked af det. Vi fortsætter med at ses et par gange i ugen. Indtil han sætter en skæringsdato der hedder d. 1/12.
    Vi var sammen en sidste gang den dato. Men jeg føler mig ikke klar på at slippe ham. Jeg har utrolig meget uro i mit liv pt. Så jeg føler mig enormt svag, når jeg ikke har ham ved min side. Min frustration går nu på hvordan giver jeg slip på ham?? Kan jeg være afhængig af ham, eller var jeg “bare” blevet forelsket i ham? Hvordan kommer jeg videre, har bare slet ikke haft tanken om en anden mand de sidste 2 år. Og kan slet ikke se andre for mig nu. Nu bruger jeg bare alt for meget krudt på at analysere forløbet, og græde. Hvad gør jeg?
    Vi skulle egentlig stoppe vores i december efter hans ord, pga. at han var blevet opdaget. Men han vil stadig ikke slippe, og når jeg forsøger at stoppe og ignorere, gør han alt for at give mig dårlig samvittighed, og får mig tilbage igen. Og da sex og nærvær er så stor et behov for mig, hopper jeg desværre i med begge ben hver gang. Jeg har nu endnu engang forsøgt mig på at sige det skal være slut, også fordi jeg jo inderst inde søger noget mere seriøst,hvilket han jo nok ikke vil give mig. men en der kan være hos mig i dagligdagene og hjælpe til. Men hvordan undgår jeg at falde i igen og igen? Og bare stoppe det helt? Når vi ikke er sammen tænker jeg konstant på ham. Han støtter mig meget i forhold til mit liv, sygdom, familie og arbejde. Alt det en kæreste bør gøre. Hjælp!! tror jeg elsker den mand :/
    Håber du vil bruge lidt tid på at svare mig.
    Hilsen den ulykkelige

    Svar
  59. Hey er en guy på 25år og først nu har jeg fået mit pikhoved frem under forhuden. Men nu ligger der ekstra forhud som en krans rundt under pikhovedet. Den går ikke væk. Hvad gør jeg? Er det noget der går væk med tiden eller ska jeg til lægen med det samme?

    Svar
  60. Hej.
    Min kæreste og jeg har været kærester over 2 år. Men føler efterhånden at tingende går i stå. Jeg har været sammen med en anden, og har svært ved at tilgive mig selv. Min kæreste ved dette, men har stadigvæk en følelse af tomhed. Jeg føler lysten til at skulle være sammen med X igen.
    Efter jeg fortalte dette til ham, friede han til mig. Er meget forvirret og fortvivlet og ved ikke hvad jeg skal gøre..

    Jeg elsker min kæreste, og synes vi har det godt, men vi har hverken sex eller lysten til sex. Eller rettere, jeg har ikke lysten. Siger hele tiden til mig selv, at det bliver bedre, da jeg netop elsker ham så højt som jeg gør.
    Håber du kan hjælpe, for det er min sidste udvej, for at finde en løsning, eller bare komme lidt tættere på et svar.

    Svar
  61. Hej Maj

    Jeg er endt i en situation hvor jeg er brandt inde med et begær til en pige. Jeg har mødt hende få gange, og allerede første gang vi mødtes blev jeg enormt betaget af hende. Situationen er den at jeg er i tvivl om hendes seksualitet. Jeg tror hun er til piger, men er ikke sikker da seksualitet ikke bare er enkelt. Udover dette er jeg meget ensom for tiden, i fht. kærligheden, jeg længes meget efter en at elske og hun har vakt et enormt begær i mig. – Jeg føler simpelthen at jeg bliver nød til at sige til hende at jeg holder meget af hende OG fordi jeg kan lide hende, bliver nød til at vide om hvad hun er til. Jeg vil gerne sige det for at vise hende at jeg har følelser for hende, men OGSÅ fordi jeg gerne vil beskytte mig selv mod at falde i en for stor forelskelse som ikke vil nytte noget hvis hun ikke er til det modsatte køn.

    Jeg er i bund og grund bekymret for hvad der vil ske imellem os hvis jeg spørger hende.

    Svar
  62. Jeg søger viden om hvordan andre kvinder lever med at deres mand er bifil.
    Da jeg opdagede at min mand var bifil, og i en længere periode havde udlevet sin seksualitet. Fandt vi ret hurtig ud af at vi stadig ville hinanden, og har også fundet en god og tryg måde for os begge, hvorved mand kan få det vi her i huset kalder udvidet onani.
    Lige da jeg opdagede det, søgte jeg alle vegne (også her) viden om hvordan det var at være en kvinde som mig, med en bifil mand, men jeg fandt INTET. Derfor besluttede jeg mig ret hurtig format skrive en bog om emnet, som nu er godt på vej.
    Jeg vil rigtig gerne sætte fokus på emnet, da det åbenbart er et kæmpe tabu, og de bifile mænd rangere næsten på samme højde som pædofile 🙁
    Selv har det bidraget helt fantastisk til vores eget samliv, som efter 14 års dødvande, i den grad er blevet meget meget sprudlende 🙂
    Men jeg vil rigtig gerne hører fra andre der også har dette tæt inde på livet.
    Håber i vil give jeres besyv med hvis i kende til problematikken.
    Selv er jeg gået aktiv ind i at oplyse og skabe åbenhed omkring biseksuelle mænd, og det helved de rent faktisk lever i, både som aktiv, og ikke aktiv.

    Vh. Bi-dronningen

    Svar
  63. Hej Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 23 år, der for 8 måneder siden mødte en 40 årig helt fantastisk mand, vi begyndte at ses jævnligt, spise middag sammen, sove sammen og have sex. Vi ses stadig, og han kan virkelig få mig til at føle mig som den eneste kvinde i verden, han er så kærlig, sød og betænksom. Han er også en rigtig god ven – vi kan snakke om alt. Men han har en kæreste (jævnaldrene med ham). Hende har han været sammen med i 3 år, hun ved intet om mig – og jeg tror heller ikke at hun har mistanke om noget. På et tidspunkt skrev han til mig at han ville stoppe med at ses, da han havde dårlig samvittighed overfor hans kæreste, men han kunne ikke undvære mig alligevel – jeg ved at jeg skulle have droppet ham der. Jeg har så dårlig samvittighed overfor hans kæreste, men samtidig kan jeg ikke stoppe med at se ham, selvom jeg ved det er forkert. I takt med at vi ses, vokser mine følelser for ham, jeg er dybt forelsket i manden, og har været det i mange måneder – har dog ikke vist eller fortalt om mine følelser til ham – men har har så inderlig lyst til det. Jeg ved ikke om han har det på samme måde, det kunne godt tyde på det, men samtidig tænker jeg, at hvis han havde det sådan, havde han forladt hans kæreste – eller hvad?
    Jeg kan godt mærke, at jeg bliver jaloux når han skriver at han er sammen med hende, men ved samtidig også godt, at det er hans kæreste.
    Jeg er nok det man kalder ulykkelig forelsket – jeg er forelsket i en mand som jeg ved, at jeg aldrig får – samtidig er jeg med til at holde hans kæreste for nar. Hvilket jeg har det rigtig dårligt med. Jeg håber heletiden på at han går fra hende, så jeg kan få ham for mig selv. Jeg ved det sikkert ikke kommer til at ske, og jeg ved det lyder ondt og hjerteløst – men det er sådan det er – det er sådan jeg har det.

    Mit spørgmål er – hvad skal jeg gøre? – skal jeg fortælle om mine følelser til ham?
    Eller skal jeg droppe ham helt?
    Jeg er på bar bund.
    Mvh Louise.

    Svar
  64. Hej
    Jeg er en kvinde på 50 år, gift i 26 år og har 3 dejlige børn.
    For ca 2 år siden, var jeg og min mand på bilferie, mens vi kører ,får han nogle beskeder på Facebook, jeg tænker ikke mere over det. Vi kommer til vores første stop på turen og han havde en forretningsaftale der, den vidste jeg om og hvem han skulle mødes med, jeg gik en tur i byen, at shoppe lidt. Vi mødtes så i i byen, og gik en dejlig eftermiddag, synes jeg.
    Vi rejste til næste by, og alt gik bare fint, vi/jeg hyggede os både på hotellet og i byen.
    Når vi så kommer til det næste stop, vi skulle blive der i 4 nætter, tog jeg computeren frem og loggede mig på Facebook, so kommer jeg lige at tænke på min mands beskeder først på rejsen og logger på hans profil . Jeg fik mit størst chok, det var en kvinde fra samme by, som vores første stop var, der skrev at hun var gået fra sin mand,min mand svarer igen og de skriver så videre, til sidst skriver hun ,om han ikke gøre noget, for at komme væk fra konen nogle timer så de kunne mødes i byen. Og så stod det ikki mere, ikke noget svar. Jeg blev rigtigt sur, og spurgte hvad dette skal betyde??? Svaret jeg fik, var at hon var bare en gammel ven…
    Siden har mit tillid til han været dårligt, og i de 2 år efter, er det kommet frem, at de har kendt hinanden i 13 år., og hun gav ham mere opmærksomhed end jeg dengang.Men han lægger hånden på hjertet, at han aldrig har været sammen med hende..Jeg ved godt at vores ægteskab for 13 år siden, var meget stresset, med at få det hele at hænge sammen, arbejde, hjem og børn, det var ikke meget tid til os. Men det var så det , jeg knoklede videre, og troede at vi havde et godt og spændende liv sammen årene efter, med mange rejser og oplevelser, til for 2 år siden.
    I de seneste 2 år ,er det kommet flere ting til frem i lyset, de har sms’et i alle de 13 år, om hvad ved jeg så ikke ?. Jeg har så prøvet at fiske ud af ham, med jævne mellem rum, hvad skete efter at opdagede, beskederne på Facebook, og han har i de 2 år sagt, det sket ingenting, det var det. MEN min mavefornemmelse har sagt mig noget andet, som så har havt ret i, for nogle dager siden har han erkendte, at deres samtale forsatte på sms’er . Og jeg ved stadigvæk ikke hvad de har skrevet sammen, han påstår nu at det sluttede for 2 år siden.
    Her står jeg så, mit liv er totalt blæst omkuld, dem mand som jeg har elsket og har havt tillid til i disse mange år, har sms’et til en anden kvinde i 13 år og løjet, lige i angsigtet på mig, siden jeg opdagede deres,( jeg vil kalde det utroskab på mobilen) beskeder.
    Mit tillid til han er = 0% nu.,jeg er ikki glad i dag, jeg er MEGET vred,
    Han er meget ked af situation og kan rigtigt forstå mig hvordan jeg har det, han siger, at han elsker mig over alt på jorden og ville ønske at kunne have stoppet kontakten før jeg opdagede det.
    Jeg har så mange spørgsmål, der kører rundt i mit hoved, at jeg er lige ved at miste forstanden. Hvad om jeg ikke opdagede beskederne, så ville de bare havt forsat ?. Alle de alene ture han har været nær og i hendes hjemby?..når han sender beskeder når vi er samme, hvad sker så når han er alene?? Og mange andre spørgsmål som kører rundt og rundt ?.
    Men et sted elsker jeg ham stadig, han har altid været manden i mit liv, men mit hjerte og sjæl er såret, hvordan kommet jeg over svigtet, og blive en glad kvinde igen.
    Skal jeg give vores liv sammen en chance, ?……selv om jeg er totalt langt nede for tiden.

    Svar
  65. Kære brevkasse
    Jeg er selv en mand på 29 år er på mit 6. År i forhold med min dejlig kone som er i midten af 20’erne. Vi har været gift i 2 år og har en søn på næste 2. I december perioden var jeg på barsel hjemme og følte mig meget overset af min kone, som ikke havde overskuddet til det intime med mig. Hun har også haft et fuldtidsjob hun lige er startet på samt vores søn hun gerne ville se mere end alt andet. Hun er ikke meget for at få ham passet bare for at gøre det, da hun føler hun ikke ser ham nok i forvejen.
    Imellem jul og nytår havde jeg fået nok af det og tog snakken med hende.
    Det blev så intenst at vi overvejede om vi skulle gå fra hinanden. ( jeg begyndte at tvivle på vores forholds styrke og hun sagde “du må finde ud af hvad du gør, for jeg ved ikke om jeg kan give mere”. Hun havde også givet udtryk for at hvis vi skulle gå fra hinanden ville det ikke være fordi hun gik.) Men vi valgte ikke at gøre noget forhastet.
    Igennem vores forhold har vi haft et okay sexliv ( det skal siges vi begge stort set kun har oplevet at være sammen med hinanden). Hun var meget nysgerrig efter at prøve forskellige ting i starten af forholdet. Det var jeg ikke da jeg var meget usikker på om jeg ville gøre det godt nok. I løbet af vores forhold er det så efterhånden skiftet, så det er mig der gerne vil prøve forskellige ting og hende der absolut ikke har lyst til noget. Hun siger det efterhånden har været for kedeligt for hende, og hun ikke føler den samme kilden i maven som før.

    Efter vores store snak har jeg selv oplevet en præstationsangst, og har oplevet at være kommet for tidligt et par gange som bare ligger oven i hendes nuværende negative forståelse af vores sexliv. Samtidig ønsker hun at jeg tog lidt mere teten, men det oplever jeg også bare at jeg gør. Hun er mit livs kærlighed og jeg vil gøre alt for hende. Spørgsmålet er om det er for sent at rette op på?

    For på den ene side vil hun gerne vores forhold, da alt det andet kører fint, men på den anden side tror jeg hun tænker på om hun skal prøve at være lidt alene for at finde sig selv igen. Hun både syntes forholdet er okay, men samtidig syntes hun ikke det er okay.
    Det skal også siges at hun har været plejebarn og har svært ved at snakke om tingene. Det er altid mig der bringer tingene på banen, og hun svarer som regel med sætningen “det ved jeg ikke” og så går der måske et par dage hvis jeg er heldig, hvor hun så fortæller hvad hun rigtig tænker. Hun har ikke rigtig nogen i hendes situation (gift med barn og fuldtidsjob) som hun kan/vil snakke med. jeg er selv en person der gerne vil have løst problemerne når de kommer og ikke lader det ligge. Men samtalerne slutter som regel altid med, at det er fordi jeg tænker for meget over tingene ( hvilket jeg måske også gør). nogle gange bliver det bedre efterfølgende, men andre gange det samme. Jeg føler vi sidder fast i det samme spor og har svært ved at komme fri.

    Jeg vil bare gerne sørge for at det ikke sker igen, eller for den sags skyld fortsætter af dette sidespor for det kan da ikke være sundt. Eller skal man bare accepterer at sådan er det og håbe på det bliver bedre?

    Kan nogle personer komme med nogle gode råd?

    Mange hilsner
    Den bekymrede ægtemand

    Svar
  66. Hofte/strømpeholdere how to?!
    Hej, jeg kunne godt tænke mig at gå med hofteholder, men hvordan går man på wc? Altså skal den sidde under, så man har trusserne uden på?!? (Det giver ingen mening) eller skal den uden på trusserne? så bliver det da MEGA besværligt!?! Og hvordan når man så pludselig skal have sex, skal man så have strømperne siddende nede om anklerne mens at klemmerne danser rundt?
    For slet ikke at tale om det roderi det giver når man “panisk” skal åbne dem for at kunne flå trusserne af?

    ER det bare møj-besværligt eller hvordan?
    Jeg har forsøgt at Google og kan umiddelbart læse mig frem til at nogen gør det ene andre det andet, men de hofteholdere jeg ønsker mig er lidt ala “Mad men style” og der er der ikke lige lagt op til at man kan have trusserne uden på. Men så opstår de andre spørgsmål.
    Kan du hjælpe?

    Mvh June (PS. Jeg er single så jeg kan ikke “bare” lære ham op i at åbne dem let – det skal kunne fungere også med en fremmed)

    Svar
  67. Gør alt, hvad du kan, for at komme ud af den aftale omkring firmaet.. Skynd dig væk.. Han er sin kæreste stinkende utro med dig- hvordan skulle du så kunne regne med, at han er dig tro?

    Svar
  68. Hej
    Jeg og min mand har en del problemer som bare vokser og vokser. Vi snakker meget om når der er problemer og vi prøver at løse dem men HVER gang lover min mand fx. At han ikke vil lægge sig til at sove når vi er uvenner men alligevel sker det igen to dage efter sådan er det med alting det er som han er i sin egen verden hele tide og som om det ikke er plads til mig. Han glemmer mig konstant og han glemmer vores aftaler vi er et ungt par og blev gift sidste år og det har været rigtig svært i ca 2 år men vi kæmper for vi vil ikke undvære hinanden men hvorfor kan han ikke sparke sig selv nok i røgen til at holde ved? Jeg kan slet ikke forstå det jeg føler han er ligeglad fordi han ikke kæmper og vi kommer længere og længere fra hinanden og jeg stoler jo ikke på hvad han siger mere for det holder kun 2 dage til en uge så har glemt alt ingen ….! What to do ? Vi er begge meget frustrerende

    Svar
  69. Hej
    Jeg er en gift kvinde på 50 år, for 1,5 år siden indledte jeg et forhold til en mand har var single, forholdet varet et år, vi mødtes ca 2 gange om mdr. Gik på cafe og mødtes hjemme hos ham..vi havde desuden kontakt dgl. På SMS søde beskeder. Vi snakkede aldrig om fremtid, men han var altid meget sød og kærlig når vi skrev og var sammen. For 5 mdr siden flyttede han og mødte en kæreste, vi stoppede forholdet..og vi aftalte at mødes en gang imellem på cafe som venner…det gjorde vi også ..1. Gang lidt akavet, men de næste gange blev det bedre og bedre… For at gøre en lang historie kort…skriver han en aften en SMS om han vil mere meget mere men ik ved hvordan jeg har det, vi vælger at mødes privat og det ender med vi igen er sammen…Han siger han ikke kan glemme det år vi havde sammen ( han er en mand af få ord) ..nu sidder jeg her dagen efter og ved ik hvad jeg skal… Droppe helt at se ham..spørger mere ind til hvad han vil med os.han er stadig sammen med den anden og jeg er stadig gift..tror selv jeg er bange for svaret for risikerer jo at skal tage stilling til en masse ..
    De daglige søde sms’er startede igen for en uges tid siden….er i vildrede for ved godt dette ik kan forsætte er ik fair for min mand og hans kæreste..hilsen Karin

    Svar
  70. Hej.
    Jeg er en pige på 19 og har en kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over et år. Vi elsker hinanden jorden rundt og det er et meget lille problem der nager mig! Min kæreste har ikke været så meget sammen med andre piger før vi fandt hinanden, og det betyder, at han virkelig ikke har meget erfaring med at kysse.. Vi kysser rigtig dejligt uden tunge, men når jeg eller min kæreste prøver sig ad med et tungekys så bliver det så voldsomt føler jeg.. Min kæreste kan sådan slet ikke styre sin tunge.. Jeg har derimod en hel del erfaring med at kysse og er ligesom begyndt at savne et godt tungekys nu..
    Kan jeg på en eller anden måde lære min kæreste at tungekysse på en god måde uden han bliver flov eller noget? :-/ Kan slet ikke finde ud af hvordan jeg kan sige det til ham.. Han er ret forfængelig som så mange andre unge mænd..
    Vh Anonym C

    Svar
    • Hej C! 🙂

      Når jeg læser din besked kan jeg ikke lade være med at tænke på min egen situation med min første flirt.
      Jeg mødte en fyr der havde meget mere erfaring end mig med hensyn til kysse etc. (jeg havde aldrig prøvet det før og var dybt nervøs og genert (jeg var 17 år))
      Jeg vidste basalt set ikke hvad man skulle gøre! Men her var fyren virkelig sød. Han sagde aldrig noget negativt om min til tider kejtede måde at gå til tingene på. Derimod sagde han: “Prøv at gøre sådan her” eller “jeg kan helt vildt godt lide når du gør XXX med tungen når vi kysser” Og ja, det tog lidt tid at lære, men til sidst blev det godt (jeg har senere fået at vide at jeg kysser godt 😉 ) og han var god til at rose når det var godt, uden at det blev overdrevet.

      Jeg ved ikke om du kan bruge rådet.
      Men tænker, at det er ligesom når man vil prøve nye stillinger i sengen, der siger man jo heller ikke at sex har været forfærdeligt ind til videre… Måske kan den samme tilgang bruges her? Du behøver jo ikke at sige, at det er fordi du ikke kan lide hvad der foregår 🙂

      Mange hilsner fra Line

      Svar
  71. Kæreste Maj.
    Først og fremmest et stort tak til dig for din åbenhed og omsorg som kan læses i diverse nyhedsmails, råd og kurser.

    Nu blev det så min tur til at stille et spørgsmål.

    Min kæreste og jeg har været sammen i to år. Vi har boet sammen 5 måneder. Jeg er 26 og han 27. Til hverdag synes jeg at vi har et dynamisk forhold. Jeg har travlt med studiet, og han med jobbet men vi er altid gode til at have tid til hinanden når vi er hjemme. Vi har selvfølgelig vores op og nedture, men ikke noget som der tyngder vores forhold. Vi er hverken konfliktsky eller søgende. Jeg holder utrolig meget af min kæreste, og modsat.

    Der er bare et gennemborende problem som får mig til at overveje om vi er sunde for hinanden. Here goes!

    Første gang jeg oplevede min kæreste ualmindelig fuld, var i sommers til en sommerfest. Sent på natten var han blevet så fuld at han synes alt og alle var imod han. Jeg og hans bror prøvede at tale med ham, men det tog han som et fælles angreb mod ham. Jeg besluttede mig for at filme ham, for at kunne tale om episoden dagen efter, med beviser for hvad der var hændt den aften. Min kæreste blev så vred over denne beslutning at han slog telefonen ud af hånden på mig og sagde at han ville smadre den hvis jeg gjorde det igen. Aftenen endte med at jeg tog hjem og sov.

    Anden episode skete sidste weekend. Vi kom op og skændes over at jeg var blevet utryg ved at min kæreste havde brugt, i følge mig, for meget tid med en forhenværende flamme hvor der havde været uskyldige gensidige berøringer. Normalt er jeg ikke meget jaloux, men det blev jeg over denne hændelse. Jeg valgte derfor at dele dette med min kæreste, men han var så fuld at han ikke lod til at forstå hvad jeg sagde. Da vi kom hjem forklarede jeg mig igen, denne gang en smule mere såret og vred over ikke at være blevet hørt. Det eskalerende med at han slog mig på låret, med flad hånd, for fuld kraft. I dag har jeg endnu et stort blåt mærke. Derefter slog han med knytnæve hul i væggen. Jeg ville da forlade lejligheden, hvilket han ikke ville tillade. Jeg blev da panisk og “slog / skubbede” mig vej.

    Dagen efter talte vi om det. Han mente at det var mig der er sygelig jaloux.

    Jeg tænker hele tiden på det, og lige så meget på at vi kun har været sammen 2 år. Hvad kan der ske om 6 år??

    Når han ikke drikker har han aldrig reageret på nogen som helst lignende måde.

    Han er en sød, betænksom og kærlig mand. Mine veninder er tit misundelig på mig over hans fantastiske måde at behandle mig på, til hverdag.

    Men disse to episoder får mig til at overveje om jeg skal stoppe forholdet, eller hvad jeg kan gøre for at finde min lyst og tillid til ham igen.

    Svar
  72. Hej. Jeg kom sammen med min første kæreste for nu et halvt år siden. Jeg elsker ham mere end jeg nogensinde har elsket en før, men på det seneste har det virkelig gået ned ad bakke.
    Det startede med at min kæreste og jeg begyndte at snakke sammen efter han havde slået op med sin eks, og jeg hjalp ham som en ven med at komme over hende. Ingen af os vidste at vi derefter ville blive kærester.
    Efter vi kom sammen stoppede han ikke med at snakke om hende, og da vi havde sex første gang løj han om at være jomfru, og fortalte mig bagefter at jeg ikke var hans første men det var hans ekskæreste. Han er kristen og fortalte mig at det var derfor han løj om det, fordi jeg var den første han havde fortalt det til, da det er tabu at have sex før ægteskab. Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det, men jeg tænkte ikke videre over det og tilgav ham. En måned efter skrev han til sin eks at mig og ham havde haft samleje, og jeg kunne ikke forstå hvorfor han havde brug for at skrive det til hende. Fandt senere ud af at det var fordi hun havde været ham utro i forholdet, så han ville sorge hende tilbage.
    Da jeg på et tidspunkt i starten af vores forhold spurgte ham om hvordan han kunne sammenligne os, sagde han at hun var bedre til at give blowjob end mig, fordi hun havde gjort det i længere tid. Det blev jeg så ked af, men igen fordi jeg kunne lide ham så meget, så tænkte jeg ikke mere over det. Da jeg var på ferie sagde han at han havde set hende og det blev han ked af over, fordi det gjorde ondt på ham at se hende.
    Mit problem er, at nu da jeg er begyndt at tænke over hvor dårlig jeg føler er blevet behandlet mht hende så har det kreeret en gevaldig stor vrede til ham. Jeg har fortalt nu hvor ked af det jeg er over det og at jeg græder over det hele tiden. Nu kan jeg se hvor værdiløs jeg så mig selv, og at jeg ikke er god nok. Jeg føler at jeg bare er blevet udnyttet til at fylde hendes plads.
    Ingen af os ved hvad vi skal gøre ved det, for jeg føler stadig at hun er en del af hans liv. De har ikke kontaktet hinanden siden, men jeg ser hende mere i ham, end jeg ser mig selv i ham. Det går mig også virkelig på at hun har taget hans mødom, for så føler jeg mig slet ikke så speciel.
    Jeg har fortalt ham hvor ked af det jeg er, men han siger han ikke ved hvorfor han har sagt de ting, men jeg ved det er fordi han ikke var kommet over hende, selvom han sagde at han havde. Det har slet ikke været i orden, og det er det eneste jeg går og tænker på. Jeg græder ved tanken om at han har oplevet “den første” gang med hende med næsten alt. Han fortæller mig tit at han elsker mig mere end han nogensinde havde elsket hende og at han vil bygge hans fremtid sammen med mig. Men jeg tror ikke på det. Jeg føler en konstant smerte, og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at glemme det, for jeg føler ikke han er værdig nok til at blive tilgivet.

    Min største frygt er, at hvis vi slår op at han så kommer sammen med hende igen. Jeg har nu grædt over det i 2 mdr, men smerten og tanken om det bliver ved. Vi bor ca 100 km fra hinanden og ser kun hinanden hver 2. weekend, hvilket også er virkelig svært for mig. Jeg ville ønske jeg kunne glemme det hele, for jeg vil gerne være sammen med ham. Jeg fik konstateret en depression for et par måneder siden, og det har virkelig også taget hårdt på forholdet. Han ved ikke rigtig hvad han skal gøre, og hvordan han skal hjælpe mig. Og det gør jeg heller ikke..Nogle gange tænker jeg om jeg er så “syg” af kærlighed og smerte at det er derfor jeg har fået en depression? Jeg synes det er ubehageligt at have sex med ham, fordi jeg ikke føler mig god nok.
    Jeg beder virkelig om hjælp til hvordan jeg skal håndtere det, for jeg kan ikke holde det ud mere.

    Svar
  73. min mand har ikke lyst til mig.

    Kære Maj.
    Jeg er en ung kone som elsker min mand overalt på jorden. Vi har en lille datter på 8 mdr og jeg er begyndt at frygte at vores sexliv kommer til at skilde os ad. Jeg er sensuel, slank og intelligent. min mand er lige så men 10 år ældre end mig. Der har være alle undskyldninger tænkeligt for at vores sexliv ikke har fungeret lige fra stres og dårlig mave til graviditet og barsel, hvor det vel og mærket ikke var mig der sagde fra. Selvom jeg klæder mig ud i sexet tøj og gør mig lækker for ham er det somom han ikke enser det. Jeg får stort set ingen komplimenter og han synes det er rigeligt at ligge i ske/ arm.
    Vi har sex når jeg konfrontere ham, som regler efter at jeg har grædt mine frustrationer ud, men det er mindre end en gang hver anden uge i gennemsnit. Og det er langt fra nok for mig. Vi har kun været gift siden april 2015 og jeg frygter at det var en fejl. Er det mig der er urimelig eller tror du der kan være håb for os? Ville du have mulighed for at vejlede os hvis jeg kan få overtalt ham til at søge hjælp?
    Venlig hilsen…

    Svar
  74. Kære Maj
    Jeg har for nylig været med på dit “få sexlysten tilbage” kursus. Jeg fik aldrig gennemført det helt, for pludselig kradsede krisen lidt mere end antaget, og der var snak om, at vi skulle gå fra hinanden. Vi endte med at blive sammen, og i en periode gik det bedre, men vi ender i samme situation hver gang

    Min mand og jeg har været sammen i snart 12 år, gift i snart 6. Vi har to børn på 2,5 og 4,5..

    Vores problem er en slags “Hønen eller ægget” problem. Min mand vil have sex, og det vil jeg selvfølgelig også gerne, men jeg vil gerne have nærhed og tæthed først. Det ender derfor altid lidt i en diskussion om, hvem der “skal give sig”. Altså om han skal kysse og kramme mig uden at have lyst til det, eller om jeg skal have sex med ham uden at have rigtig lyst til det.
    (Det sidste har jeg trods alt lært på dit kursus er en dårlig ide 🙂 og det føles jo også bare forkert…)

    Problemet har stået på meget længe, faktisk nærmest helt tilbage fra starten af vores parforhold. Da jeg lyttede til dit kursus og tænkte efter, gik det op for mig, at jeg nok på et lidt tidligt tidspunkt dyrkede “pligtsex”, altså ikke fik sagt til min mand, at jeg ikke lige havde lyst eller måske lige havde brug for noget mere forspil, fordi jeg tænkte, at det var flovt at sige nej til sex allerede efter måske kun to måneder. Det blev dengang værre og værre med min lyst, og til sidst følte jeg nærmest væmmelse, når vi skulle have sex, og jeg kunne ikke have, han rørte mig. Vi skændtes meget om det, og min mand har flere gange kaldt mig unormal eller sågar asexuel (for han har aldrig oplevet problemet med tidligere partnere, som han dog heller ikke har boet med og haft en hverdag med, hvilket jeg mener spiller ind, og det har han efterhånden også erkendt). Det kulminerede i, at vi gik fra hinanden efter 3-4 år, men vi fandt hurtigt sammen igen, for vi vil jo gerne hinanden, men sexen fungerer bare ikke helt.

    Vi har haft gode og dårlige perioder siden, altså perioder hvor vi har haft sex nærmest hveranden måned og perioder med sex ok ofte (ca 2-3 gange om ugen), og vi er enige om, at ca 2 gange om ugen ville vi begge være tilfredse med. Når vi endelig har sex er den god, og jeg får også orgasme ved selv at røre ved klitoris imens.

    Mit spørgsmål er nu, hvordan vi løser vores “hønen og ægget” problem? Det fylder utroligt meget. Min mand ønsker ikke nærhed med mig p.t. Har lige spurgt ham, og han har slet ikke lyst til at kysse og kramme lige nu siger han. Det er ikke det, han har brug for (prøvede at spørge efter jeg læste din sidste nyhedsmail). Jeg har på den anden side ikke lyst til sex, fordi jeg ikke føler mig set og elsket. Jeg vil gerne kramme og kysse ham, men går lidt i baglås, når han begynder at tage på mig. Jeg har forsøgt at fortælle ham, hvad jeg har brug for, men han bliver mest sur over, at jeg åbenbart synes det er forfærdeligt at blive rørt ved. Min mand virker i det hele taget meget sur. Han siger, at han ikke er, men at han bare er frustreret over, at vi er så langt fra hinanden, og han siger også, at han ikke kun bebrejder mig det mere, at han godt ved, at det er et problem vi begge er skyld i. Han siger desuden, at han ikke har noget overskud til at være “super” kæreste og gøre en masse ekstra for mig (det føler han jeg beder om).

    Der er bare kommet en kæmpe kløft mellem os, og jeg ved bare ikke, hvordan vi skal gøre den mindre, når vi ikke rigtig har lyst til det den anden har brug for?

    Svar
  75. Kære Maj

    Jeg har har været sammen med min kæreste over 1 år, jeg er knap de 18 og han de 19. Jeg har på ingen måde haft lyst til ham i 4-5 måneder. Og med det mener jeg at han slet ikke kan kysse mig uden jeg føler, han bliver for påtrængende, og hvor jeg får det ubehaligt. Det skal lige siges at han er en super sød person, men jeg har bare ingen lyst til ham overhovedet? Vi har snakket sammen om “problemet” vi har prøvet med forskellige metoder, men intet virker.. Jeg ved bare at, jeg kan ikke byde ham at jeg ikke giver ham den, kærlighed som jeg syntes han fortjener. Håber du kan hjælpe mig! Jeg er kommet der til, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre længere..!

    Svar
  76. Hej Maj
    Jeg er 56 år, kom vel i overgangsalderen for et par år siden og det blev helt galt for ca 1,5 år siden. Hedeture, søvnbesvær manglende lyst og generelt lidt nedtrykt.
    Jeg prøvede efter nogen tid med rødkløvereksstrakt og det hjalp lidt, – så det var jo nok hormonerne der var lidt i underskud. Efter nogen tid blev jeg enig med mig selv om at jeg så ligeså godt kunne få hormonerne i piller, – så er der styr på mængder mm. Jeg havde ellers forsvoret at det skulle komme dertil for mig…..men motion og kost synes jeg var på plads så noget måtte gøres. De ældre vininder jeg har sagde jo at det kunne vare for evigt…
    Jeg fik pillerne og det har hjulpet på hedeture og søvnbesvær. I hvert fald når jeg samtidig sørger for motion. Men det er som regel ikke noget problem, – jeg har altid været ret aktiv og jeg får rigeligt med frisk luft. Motionen består af rideture, motionshold i fitnesscenter, badminton og ofte en lille løbetur i weekenden. Derudover laver jeg lidt morgengymnastik de fleste morgener ca 10 min, + en lille løbetur (5 min) med hunden så vi lige får pulsen op.
    Mht kost synes jeg den er sund. Jeg er bevidst om kostråd (ikke religiøs) drikker ofte ½ øl til maden og er normalvægtig/slank.
    Min mand, – som jeg nu har kendt i snart 20 år er flot, dejlig og meget sød og tålmodig, – men nu kommer problemet.
    Uanset hvor meget jeg nu kan sove om natten og ikke får hedeture så er sexlysten altså ikke kommet tilbage overhovedet, – den var ikke overvældende fra min side før jeg kom i overgangsalderen, – men nu er den altså helt væk. Før overgangsalderen tilskrev jeg den slunkne lyst lidt stress, for meget arbejde osv, – men det synes jeg efterhånden at vi begge har ”arbejdet os ud af” så vi nu har rimeligt tid til hinanden. Og jeg kan IKKE finde noget om dette på din hjemmeside!
    Før overgangsalderen kunne lysten boostes med erotiske blade, en god film og fantasier når det blev for sløjt, men det er helt umuligt nu. Jeg tænder ikke på noget som helst, hverken film, blade, flotte fyre på gaden, – whatever. Meget frustrerende.
    Jeg holder meget af at ligge i arm, – vi kan sagtens nusse osv, – men det bringer os sjældent videre. Dog lykkes det måske en gang i måneden at gå hele vejen, – hvor vi begge to bagefter synes det var dejligt og hvor jeg undrer mig dybt over at det ikke kan lykkes lidt tiere.
    Vi er ikke supergode til at snakke om denne udfordring, – men vi savner begge et bedre sexliv. Det er jo helt galt at nu hvor vi har tid, fysik og hvad ved jeg til et meget bedre samliv, ja så har jeg bare ikke lysten, – hverken til min mand men heller ikke til nogen andre, – jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre! Tidligere, som ung, – i slutningen af et forhold så manglede jeg lysten til partneren men så kunne jeg jo sagtens tænde på alle mulige andre. Det er ikke tilfældet her, – og jeg holder utroligt meget af min mand og ønsker overhovedet ikke at skifte ham ud, – eller at han skal miste troen og tålmodigheden med vores forhold!
    Jeg håber på hjælp, min læge kan ikke rigtig hjælpe, -fik det til at lyde helt normalt ”og er det så ikke meget godt bagefter når det kom til stykket” så jeg vil gerne have ”en fagkvindes” råd til hvad jeg/vi skal gøre. Vi kan sagtens deltage i dine kurser eller evt tage individuelle konsultationer, – men hjælper det også os ”gamle”
    Mange hilsner Tine

    Svar
  77. Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år. I starten af sommerferien sidste år begyndte vi at glide lidt fra hinanden, det føltes ikke som om han var så interesseret længere og han havde det på samme måde med mig. Jeg begyndte samtidig at tale med en kollega på arbejdet (som også havde en kæreste) og hvad der startede med almindelige billeder fra træning eller løbeturen, endte til sidst med nøgenbilleder af mig. (jeg har aldrig gjort noget som dette før) Jeg har aldrig haft tanken at det skulle videre end det – jeg har aldrig rørt ved en anden mand mens vi har været sammen og havde heller ikke lyst til denne mand. Bekræftelsen og opmærksomhede fra min kollega fyldte bare mere og mere. Jeg har hele tiden vidst at der ALDRIG ville ske mere. Min kæreste opdager det og bliver selvfølgelig rigtig, rigtig ked af det. Vi er stadig sammen og på de gode dage, har vi det bedre end nogensinde. Vi har talt om alt mellem himmel og jord og er begge enige om at vi begge var grunden til at vi gled fra hinanden. Jeg har indrømmet alt og der er ingen hemmeligheder nu. Han ved at det var opmærksomheden der endte med at fylde alt for meget.
    Men på de dårlige dage er det rigtig, rigtig hårdt. Han glider ind i sig selv og stiller de samme spørgsmål igen og igen. Han får de samme svar og det ved han også godt, men han har brug for at høre dem. Det eneste jeg ikke kan give ham et svar på, er hvor jeg ville have stoppet. Jeg ved med mig selv at det aldrig var gået videre end de billeder. Det er jeg 100% sikker på, for det handlede ikke om sex, men om opmærksomheden jeg fik. Han har brug for at jeg fortæller ham at der aldrig var sket mere på en måde han forstår. Men jeg er løbet tør for ord og ved ikke hvordan vi skal komme videre. Kan du hjælpe?

    Svar
  78. Hej Mai.
    Jeg er frygteligt forvirret i forhold til den mand jeg har mødt. Lige lidt historie først. Jeg blev skilt for et lille års tid siden, det har været en rolig skilsmisse, og vi er gået hver til sit som venner. Har tre børn sammen, og samarbejdet fungere fint. Efter 15 år i fast parforhold, var min plan egentlig, at jeg skulle finde mit selv, og nyde singletilværelsen. Og alligevel sker der det 14 dage efter at jeg er flyttet for mig selv, at jeg støder ind i en mand, der fuldstændig fejer benene væk under mig. I starten er alting fint, vi kan ikke få nok af hinanden og alting er jo fint. En måned inde i forholdet begynder han dog at vise en jalousi, der er lidt voldsom, svare jeg ikke hans beskeder med det samme, kommer der 25 efterfølgende hvor han spørger om jeg er på date med en anden osv. Dette føre en del skænderier med sig de næste par måneder, dog finder skænderier altid sted når vi ikke er sammen , når vi ses er alting fantatisk. Det er dog svært at ses ofte, vi bor langt fra hinanden, har begge skiftende arbejdstider, og tre børn hver der komplicere det hele. Mine veninder er ret hurtige til at konkludere for mig, at det jo ikke går hvis der allerede er den slags problemer tidligt i forholdet. Jeg kan bare ikke rigtig give slip. Dog opdager jeg efter kort tid at han skriver med andre piger, og dette føre til at efter tre måneder afsluttes forholdet. Jeg savner ham dog stadig, men efter to måneder er jeg faktisk ved at være ovenpå igen. Og så sker det, han kontakter mig, vi snakker igen sammen, ses og denne gang lover han at tingene vil være anderledes. Jeg får sagt fra overfor nogen ting, og vi får snakket det igennem. Bør jeg fortælle at veninderne allerede nu vender øjne.
    Men denne gang vil han pludselig hele pakken, han vil gerne flytte sammen osv osv. Jeg vælger dog at sige at vi jo kan starte med at ses noget mere og se hvordan det går. Vi ender med at præsentere vores børn for hinanden, dog ikke som en kæreste, men som ven og veninde. Det går fint, hans børn er søde og mine modtager også ham på en god måde. Det går fint i en periode, men op til jul er det som om der sker noget. Et klassisk jalousi skænderi popper pludselig op. Nytårsaften er vi begge børnefri, og det er planlagt at vi skal holde denne sammen med nogen venner. På dagen er jeg i tvivl om jeg skal tage afsted, men ender med at gøre dette. Vi har en dejlig aften. Og 1 januar som sådan også, jeg vælger dog at åbne for snakken om hvad nu. Han siger at han da synes vi skal fortsætte, at han synes vi har det fint. Dog spørger jeg ind i forhold til det her med børn. Han har set mine meget, jeg har dem fast, han har kun sine hver anden weekend, og det har klart virket, det sidste stykke tid, som om at når han havde dem, så skulle jeg ikke komme, hvilket jeg jo så heller ikke har gjort. Han siger så at han ikke ser nogen grund til at involvere børnene, han har tidligere snakket om hvad de mon ikke kan finde på at fortælle til deres mor. Jeg er faktisk lidt forvirret, hvor er vi så henne, og er der overhovedet fremtid i det her. Jeg elsker ham ja, og jeg ser en meget dejlig mand med mange gode kvaliteter, men jeg ser også en mand i krise. Jeg tror slet ikke at han måske er klar til et forhold, med hvad det indebære. Jeg kræver ikke at vi skal flytte sammen eller noget, men at man har en vigtig stor prioritet i hinandens liv. Han har ikke sagt det direkte, men jeg har en fornemmelse af at jeg skal være en hemmelighed overfor eksen (børnenes mor), og hvorfor? Min eks (mine børns far) ved jo udemærket at jeg ser en og er helt okey med dette. Er det fordi han stadig vil holde en dør åben til hende? Eller fordi han i virkeligheden ikke er klar til at komme videre og stadig håber på de finder sammen? Han siger de er færdige med hinanden, men at det da vil være mærkeligt hvis hun fik en kæreste, de gik fra hinanden for 4 år siden? Eller handler det i virkeligheden om at hun stadig styrer slagets gang, og bestemmer hvad han skal ikke skal? Jeg ved det ikke og er ærlig talt lidt forvirret, og spørger ham nej jeg får ingen svar. Skal jeg være tålmodig, og forvente dette ændre sig med tiden, eller skal jeg gå og komme videre? Er der overhovedet en fremtid i det her?

    Håber meget på svar, for jeg er helt lost her.

    Med venlig hilsen den forvirrede.

    Svar
  79. Hej.
    Jeg er en ung kvinde på 23, der igennem de sidste tre år har haft en kæreste, dog har vi haft det gennemgående problem at han har været mig utro adskillige gange, langt flere end jeg selv vil indrømme og jeg har været så besat og stalkeragtig, for at afsløre ham, at vores forhold nu er forlist, vi slog op for nogle måneder siden, men han har fortsat sagt at han ville have mig, jeg har troet på ham, han valgte dog fortsat at være sammen med flere kvinder og nu står jeg tilbage, helt ødelagt og med en selvtillid der ikke eksistere, jeg føler mig begravet i et sort hul og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme op igen? Om jeg nogensinde kan stole på en mand igen!

    Svar
  80. Hej Maj
    JJeg er 47 år og har været single i 2 år efter et forhold på 27 år. Jeg har brugt de 2 år på, at finde mig selv og lære mig selv, at kende igen.
    Jeg har været på nogle dates og øvet mig i, at flirte – hvem slår sidst blikket ned 🙂
    Normalt involverer jeg ikke andre i mine valg, men har kontakt med én, med en HELT anderledes sexualitet, end det jeg “kender”. For mig er du dybt seriøs, så jeg forsøger.

    Jeg “faldt” pladask for hans billede samt hans profiltekst, efter han havde set min profil. Vi skriver sammen, men mest vigtigt – så ringer vi til hinanden og kan nemt tale i et par timer uden at det er kedeligt, akavet eller føles kunstigt. Bare lyden af hans stemme smelter mig. Jeg er typen, som analyserer og vægter bl.a. nærvær og begavelse – af de forhåbninger, som jeg har haft om en kommende soulmate, rummer han dem alle.
    Hans sexualitet kan jeg derimod IKKE analysere. Helt UKENDT for mig.

    Han vil have en “prinsesse”. Han tænder på, at hun er fræk og må gerne flirte med andre mænd, bare han er informeret herom.
    En tænkt situation:: F.eks. – hvis man er i byen (evt. uden ham) og man sender en SMS og skriver, at der er en vildt lækker flot fyr, som har øjenkontakt og man vil danse og flirte med den fyr – så kan han “give lov” til det. Sender et par beskeder i løbet af aftenen og fortæller om hvordan det går.
    I min dates fantasi, tænker han, at hvis der er lang tid imellem at vi kan ses (1 md. eller mere), så ville han måske give mig lov til, at have sex med en anden mand – men med regler. Bl.a. skal han spørges og informeres. Bagefter have lidt at vide om hvordan det gik. Den fremmede må IKKE kysse på min mund eller slikke mig forneden. Jeg skal være HELT sikker på, at jeg synes den fremmede er lækker, for min date ville hade, hvis det ikke har været godt for mig.

    Jeg kan sagtens se de positive sider. Min fornuft ville normalt sige “Nej” også fordi at vi bor i hver vores ende af landet. Men min krop og mit indre vil ikke lytte. Den stemme, som siger, at jeg MÅ møde ham, overdøver alt andet.

    Han er meget bevidst om, at det er ambivalent og en anderledes/underlig sexualitet – men som han siger, det er nu sådan han har det.

    PLEASE … H J Æ L P mig …

    Svar
  81. Hej Maj.
    Jeg er en pige på 27 år, der har brug for gode råd..
    Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. Vi bor sammen i hans hus, og har gjort det næsten siden starten af vores forhold. Udadtil virker han som den perfekte kæreste i mine veninders og min families øjne. Og det kan han også være. Han er kærlig, han vil gøre alt for mig, jeg er altid inddraget i hans planer både for nu og for fremtiden, og han ønsker at stifte familie med mig.

    Problemet er, at jeg til tider føler mig kvalt. Det skal siges, at han ikke har nogen familie tæt på- hans far har et alkoholproblem og hans mor er meget psykisk syg og ønsker ikke kontakt til sine børn. Rent socialt vil jeg beskrive ham som en enspænder, der ikke har det store behov for at ses med de 3-4 kammerater han har.
    Derfor forventer han, at alt det kærlighed, han har brug for, skal komme fra mig. Han bliver omklamrende, opsøger kys og kærtegn 20-30 gange hver dag, og kræver sex med mig hver dag.

    Jeg selv har en stor familie, mange veninder, og et arbejde hvor vi ofte har sociale arrangementer, og det får ham til at føle sig ligegyldig når jeg bruger tid på andre end ham. Jeg har måttet opgive flere venskaber, da jeg simpelthen ikke har kunne få det til at hænge sammen. Han bliver meget let jaloux og kan ikke forstå, at der er andre end ham der betyder meget for mig. For nylig har min bedste barndomsveninde fået konstateret cancer, og han bebrejdede mig at jeg brugte “vores tid sammen” på at være ked af det i et par dage efter diagnosen blev stillet.. Det samme var vi ude i, da mine forældre sidste år blev skilt.

    Jeg får dårlig samvittighed når jeg skal ud af huset, og venter ofte med at fortælle det til i sidste øjeblik.
    Jeg føler mig meget omklamret af det, hvilket også gør, at jeg af og til har brug for at sidde en time i sofaen uden at holde i hånd!
    Der skal så lidt til for, at jeg skuffer ham og sårer ham – og oftest reagerer han ved at undgå at tale til mig eller svare mig i mange dage.. Ofte 3-4-5 dage. Hans humør kan vende på en tallerken på et splitsekund. For leden var han sur fra søndag til torsdag, fordi havde sagt “jeg kommer om lidt” da jeg gik i seng, og jeg først kom 20 min senere.. Jeg holder det ikke ud.

    Når han får alkohol, går alt galt så snart vi bliver alene, og det kører meget på at han ikke mener jeg gør noget for forholdet. Det har resulteret i blå mærker til mig, ødelagte genstande af mine, at jeg er blevet holdt under en iskold bruser i hjørnet af brusekabinen i alt mit tøj indtil “jeg fattede det”, og at jeg har måttet forlade hjemmet i strømpesokker af frygt for hvad han kunne finde på. Næste dag plejer han at fortryde alt og undskylde. Men kun indtil det sker igen.

    Han er meget jaloux, og forbyder mig at gå i byen med mine veninder til mere end klokken 2 om natten, og mener at jeg selv er skyld i hvorfor. Dette bygger han på, at jeg som regel snakker med Gud og hver mand når jeg er i byen – sådan er jeg, og har altid været, glad og snakkesalig, men jeg har aldrig fået andres ord for at jeg skulle sende forkerte signaler. Jeg gør hvad han siger for at undgå konflikter, for jeg bliver bange for ham.

    Jeg føler mig dum over at jeg ikke går fra ham, når jeg læser hvad jeg selv skriver, men jeg synes ikke det er så let. Er det mig der er urimelig, og er jeg i virkeligheden bare utaknemmelig? Hvad gør jeg?

    Svar
  82. Hej Maj.

    Jeg er en kvinde på 39 år.
    Jeg er SÅ ked af det, for mine følelser for min mand er væk. Han er den dejligste, mest omsorgsfulde og bedste mand jeg vil kunne finde, og en fantastisk far for vores børn. Han elsker mig højt og alligevel er alle mine følelser for ham pist væk.
    Jeg bliver irriteret over de små ting, som jeg ellers har set gennem fingre med de 10 år vi har været sammen og vi har ikke store skænderier. Økonomien er også fin – selv forholdet til svigermor er godt 😉
    Så der burde jo ikke være noget galt?!

    Jeg føler mig tom inden i når jeg tænker på ham. Den eneste følelse han kan få frem i mig er irritation og at få mig til at græde (hvilket jeg gør det meste af tiden). For jeg har ikke lyst til at forlade ham. Jeg har ikke lyst til at opgive vores ellers dejlige ægteskab. Jeg har ikke lyst til at splitte familien og gøre mine børn kede af det. Men jeg har heller ikke lyst til bare at gå rundt og være ‘tom’ inden i og ikke have noget at sige til ham.

    Vi har prøvet at se ud over dagligdagens forpligtelser, været på ferie uden børn, taget i biffen og teatret – men jeg har intet at sige til ham. Den pinlige tavshed i bilen eller på restauranten, hvor jeg kun kan svare ja og nej til den pligtsamtale han prøver at få i gang, fordi min hjerne er tom for emner at snakke om.
    Jeg har ellers en livlig fantasi normalt og er fjollehovedet i familien. Altid klar på en rap bemærkning – men nu er der intet….
    Vi har en campingvogn hvor vi har været på skift i weekends, for at se om tid fra hinanden ville få mig til at savne ham, men jeg nød faktisk at være alene.
    Sex.. tja.. en gang hver anden måned hvor jeg faker at det er godt, så han bliver hurtigere færdig…

    Jeg har sagt til ham at jeg vil flytte fra ham, hvilket han ikke vil have. Han mener vi kan få det til at fungere igen. Men hvordan? Stilheden i huset er overdøvende, og børnene er også begyndt at mærke det.

    Det er kommet snigende hen over det sidste år, men er blevet helt slemt her i løbet af de sidst par uger.

    Hvad skal jeg / vi gøre?

    Svar
  83. Hej Maj
    Jeg er en pige på 17, 18 til april. Jeg er jomfru og har heller aldrig givet hverken hand eller blowjobs. Jeg havde i en periode noget med en fyr, han gav mig finger, vi kyssede og så kiksede som det lyder, dry humpede. Jeg har nu noget med verdens sødeste fyr og vi er mere eller mindre kærester. Han er 19 år. – med dette mener jeg at jeg er rimelig uerfaren, jeg har kysset med 9-10 stykker men har aldrig lavet mere end med de 2… Jeg har tre problemer:

    1: Forrige gang jeg var sammen med ham her fyren var det meget tæt på vi havde sex, jeg havde virkelig lyst og var slet ikke nervøs, jeg både ved og kunne høre og se på ham og hans penis at han også havde lyst, men pludselig fortalte han at han var ret nervøs. Han har været sammen med nogle stykker, blandt andet hans ekskæreste, men sidst han skulle være sammen med en pige fik han præsentations angst – på det tidspunkt var han cirka 35 kg større end nu og da vi så skulle til at være sammen var han bange for at hvis han fejlede endnu engang ville det gøre det sværere for ham at “komme op på hesten” igen, altså derfor ville han gerne vente lidt fordi han virkelig har lyst. Han mener selv at grunden til han blev nervøs med mig er fordi han har tabt sig disse mange kilo på blot 3 måneder og derfor er han oppe i sit hoved stadig meget stor og hans selvtillid meget lille. Jeg respekterede det han sagde og sagde at det var ok, han kunne jo ikke gøre for han havde det sådan og at han slet ikke skulle være flov over det, selvom han virkelig var flov – han sagde “det eneste jeg skal kunne, kan jeg ikke…” og jeg kan jo godt forstå ham, så jeg vil virkelig gerne bare hjælpe ham, men jeg ved ikke hvordan?
    2: Mit andet problem er at jeg virkelig er bange for at skulle give et handjob… Jeg er bange for at jeg ikke kan finde ud af det, at det bare føles irriterende for ham og som om jeg bare hiver løs? Jeg er bange for han kommer og det vil blive akavet lige at skulle ud og vaske hænder? jeg har mange forestillinger om at det virkelig bare vil gå galt… Jeg prøvede her i nat da vi sov sammen, jeg havde mens og vi holdte os ligesom derfor fra at prøve på sex igen. Han lå kun i boxeshorts og vi var begge ret liderlige + jeg havde/har virkelig lyst til endelig at kunne gøre noget for ham, eftersom han har givet mig finger og selvom jeg ikke har fået orgasme,(mit 3. problem..) er det jo virkelig rart. Jeg startede bare ved at røre lidt udenpå hans boxeshorts, men bagefter fik jeg mine hænder ned og fat om hans penis, og kørte lidt frem og tilbage – selvom jeg der blev virkelig nervøs tænkte jeg at jeg bare blev nød til det, for jeg ved godt der vel ikke er noget at være bange for… jeg kunne mærke han godt kunne lide det, men jeg blev ikke ved så længe og han kom kun meget lidt – jeg vil gerne ha hjælp til hvad jeg kan gøre for at jeg ikke er så nervøs?
    3: Som skrevet ovenfor også er mit tredje problem er hverken jeg selv eller en fyr har kunnet gi mig en orgasme, jeg har virkelig selv prøvet og jeg synes jo virkelig det er frækt og rart når den fyr jeg er vild med rør ved mig og jeg tror ikke det er ham der gør noget forkert, men jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke kan få en orgasme?….

    mvh
    den meget spekulerende pige

    Svar
  84. Kære Maj
    Misundelse er en grim ting, men det var ikke desto mindre det, jeg følte, da jeg i morges læste dit indlæg om din og Mads’ 10 års dag.

    For hvor vil jeg også gerne møde den mand, der lige passer til mig, som du gjorde. Men efter at have været skilt i 2 1/2 år er det ikke lykkedes mig endnu. Der er ingen tvivl om at skilsmissen, var det rigtige for mig, men det har taget mig lang tid at lære at stå på mine egne ben og balancere mellem, det at være alenemor (til 2) og generelt alene.

    Jeg savner en at dele mit liv med på godt og ondt, men hvor er det altså en jungle at finde rundt i. Jeg har prøvet diverse netdatingsider og blind dates, men det er ikke nemt med de mænd. Enten så bliver de sure over, at jeg ikke lige svare med det samme (undskyld jeg har et liv ved siden af computeren!) eller også går det direkte over i sexsnak efter få beskeder. Det er bare ikke noget for mig. Det kan det sagens blive, men ikke med en, som jeg ikke engang har mødt og ved, om jeg tænder på. Det forekommer mig, at de fleste singlemænd (som jeg er stødt på) kun vil finde en pige til sex, men for et stykke tid siden, havde du også et indlæg om, at man ikke skulle hoppe i kanen lige med det samme (enig!), men hvad gør man så???

    Min omgangskreds synes, jeg er kredsen, men det må de om. Jeg kunne godt troppe op med den første og bedste (undskyld udtrykket) taber, jeg finder, men jeg er rimelig sikker på, det ikke vil falde i god jord. Og jeg vil heller ikke nøjes! Hvorfor skulle jeg ikke også opleve kærligheden igen.

    Så nu sidder jeg her – nytårsaften venter lige om hjørnet. Jeg har (som du havde) ikke lyst til at tage nogen steder. Jeg savner mine børn, som er hos deres far. Jeg tager selvfølgelig af sted og får det bedste ud af det. Jeg møder “ham” nok ikke i aften, men det sker, når det er meningen. Jeg må bare være tålmodig så længe 🙂

    Rigtig godt nytår, Maj!
    P.S. Måske du vil overveje at lave noget for at single-mennesker 🙂

    Svar
  85. Hej Maj
    Jeg er en pige på 22 år, der aldrig har haft en orgasme. Jeg har været i et forhold i 4 år, hvor vi talte meget om det og forsøgte og gjorde ved, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg har efterfølgende haft sex med 2 fyre, hvor jeg heller ikke har kunnet opnå orgasmen. Jeg har ingen problemer med at blive våd, for det kommer helt naturligt, og jeg har også sexlysten. Jeg synes også at selve sexen er dejlig, også tænder det mig helt vildt at tilfredsstille fyren. Jeg er bare ved at være så frustreret. Jeg onanerer ikke og har overvejet at købe en g-punkts dildo efter anbefalinger fra andre, men er det værd at gøre det, når jeg endnu ikke har fået en orgasme? Hvad skal jeg stille op? Jeg håber, du kan hjælpe.
    Med venlig hilsen den frustrerede

    Svar
  86. Hejsa er en kvinde på 36år, som er kærester med en mand på 46år, vi har kommet sammen i 3år og bor sammen.
    Mit problem er at han ikke viser følelser for mig mere, og det er mig der skal ligge op til sex hver gang.
    Vi sover i samme seng, men han vil ikke ligge i arm eller holde om mig når vi skal sove.
    Når jeg siger til ham, at jeg ikke kan leve med de problemer vi har, og siger at jeg gerne vil flytte, bliver han sur, og siger at han ikke holder på mig og jeg bare kan flytte hvis det er det jeg vil.
    Sådan er det også når jeg prøver at snakke problemer med ham.
    Hvad skal jeg gøre, kan ikke holde til ik at få kærlighed af ham eller omsorg.

    Kærlig hilsen en meget bedrøvet stampepige

    Svar
  87. Hej Maj

    Jeg er i et forhold med en på andet år og vi bor sammen. Jeg er 22 år og han er 26 år. Jeg elsker ham, vi griner, har det sjovt sammen, er gode til at sætte tid af til hinanden. Han har altid været overvægtig og det hele sidder nærmest på maven. Da jeg nok ikke er så forelsket mere, lægger jeg meget mærke til at hans overvægt, hvilket gør at jeg ikke har lyst til ham seksuelt. Når vi har sex, tænker jeg på alt mulig andet, f.eks. på hans mave, at hans skæg lugter af røg osv. Og det er simpelthen så irriterende og jeg føler mig som den ondeste kæreste. Har nok haft det sådan her i halvt år, hvor jeg har været på kur sammen med ham, for at det bliver en fælles ting. Men der sker ikke rigtig noget. Jeg føler mig bare magtesløs, og ved ikke hvad jeg skal gøre og hvad det rigtige er at gøre! Håber på svar.

    Mvh anonym

    Svar
  88. Hej
    Jeg har virkelig virkelig brug for et råd/svar til en rigtig
    Svær situation jeg sidder i.
    Jeg har haft en affære med en mand/kollega i 2 år, men han har en kæreste og et barn gennem 15 år.
    De er nu gået fra hinanden for ca 5 måneder siden men bor stadig sammen da lejlighed skal sælges og de begge skal finde noget andet.
    Jeg har stoppet det flere gange da jeg ikke har haft
    Følelsen af det nogensinde blev til mere end bare hygge og sex, men han har ikke ville slippe mig nogen af gange og efter mit sidste brud var vi fra hinanden 14 dage men så kom han så og sagde at nu var de gået fra hinanden men at jeg måtte være tålmodig da det er en lang proces mht fælles lejlighed, vente på at finde ny lejlighed for begge to og at barnet var første prioret og sku mindst mulighed lide under det så derfor skal det afsluttes på en ordentlig måde og ikke bare at han ku flytte hjem til mig fra den ene dag til den anden. I løbet af det sidste år har han ændret sig mere og mere i forhold til at være “på” overfor mig, indvolvere mig i hans hverdag osv, hvorimod i det første år hørte jeg kun fra ham når det drejede sig om at lave en aftale om sex.
    Vi har selvføli haft mange kampe da jeg synes det er mega hårdt til tider og så er jeg ikke så god til at snakke fornuftig om tingene men istedet bare kommer med udbrud og så ender det i en latterlig diskussion og han siger han ikke er vild med den måde jeg håndtere konflikter på og at det godt kan gøre ham i tvivl om vi kan fungere som par, men samtidig giver han også udtryk for jeg er den vildeste dejligeste pige og at jeg vil blive perfekt papmor for hans datter.
    Så nu står jeg i denne situation hvor jeg virkelig er i tvivl om de overhovedet er gået fra hinanden eller om det bare er for at holde på mig han siger det. Jeg er i tvivl grundet affæren har varet så længe så hvis han virkelig ville mig var han så ikke gået noget før og hvor længe skal acceptere de bor sammen, hvornår kan jeg tillade mig at sige nu må du sgu flytte? Han er en mand der kun har haft 3 lange forhold så det gir meget god mening at han måske er typen der skal være så sikker så mulig inden han forpligter sig.
    Men jeg kan bare ikke lade være med at være i tvivl om han faktisk er reel og vil have afsluttet det derhjemme inden han kan involvere sig med mig ordentlig eller om han bare holder mig for nar?
    Det skal også siges at vi ikke sover sammen og han har meget svært ved at finde tid til mig grundet skiftene arbejdstider og at hans tid med sin datter er første priotet, skal jeg tage det som et vink med en vognstang eller hvordan? Når jeg konfrontere ham med det, siger han jo at det ikke er fordi han ikke har lyst men at han ikke kan agere som kæreste overfor mig så længe de bor sammen og at jeg skal huske det gyldne ordsprog at alt godt kommer til den som venter. Så ja jeg er virkelig i tvivl om jeg skal gå eller give det den sidste chance da jeg virkelig er glad for ham og har aldrig følt for nogen andre som jeg gør med ham, men vil jo hellere ikke spilde min tid? Mine veninder siger jeg skal huske og tænke på at han kun har en brøkdel af den tid jeg har da jeg ikke har en hverdag med barn, aktiviteter, madpakker osv.

    Svar
  89. er det muligt at få en større penis?

    Svar
  90. er det muligt at få en større pik?

    Svar
  91. Hej maj.
    Ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte. Har aldrig skrevet til nogen brevkasser før, men vil nu prøve lykke da jeg er lidt desperat for at få lidt hjælp.
    Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i snart 15år, fra vi begge gik i gymnasiet. Vi har det seneste års tid leget med tanken om at prøve nogen nye ting. F..eks. Partnerbytte osv.
    Jeg fik et “hallpass” i et helt år men hun ville ikke have det samme. Pointen er at jeg flirtede med et par damer og fik flere tilbud om sex, men jeg ikke så meget som kyssede en eneste i denne periode. Ville se hvordan hun reagerede først, for ønsker virkeligt ikke at såre hende.
    En dag fandt så nogle frække billeder jeg havde fået sendt på min mobil. Og hun blev desværre ked af det.
    Det hjalp dog gevaldigt at jeg ikke havde lavet noget som helst.
    De kommende dage snakkede bi meget om, sex, fremtid, fortid og nu (det store problem) hvornår vi havde såret hinanden igennem årene.

    Der var en episode efter vi havde været sammen måned eller 2 (dvs mere end 14 år siden) hvor hun kom og fortalte mig at der var nogle af hendes bekendte, der efter en fest påstod at de havde haft trekant med min kæreste. Med tåre i øjnene fortalte hun mig at hun absolut intet havde haft med det rygte at gøre, hun havde ikke engang snakket med dem om trekanter. Jeg husker denne episode meget tydeligt, da jeg her besluttede mig for at jeg kunne stole på hende. Har aldrig betvivlede hende siden.
    Men da vi snakkede om de ting der havde såret os tidligere i forholdet. Bragte jeg denne episode op. Og hun fortalte den en gang til. HER ER MIT STORE PROBLEM. Historien var lidt anderledes denne gang. Hun havde snakket om trekanter, med bl.a. De to drenge, ikke om en trekant med dem, men om trekanter generelt. Ydermere kom hun til at sige at hun var den eneste pige der havde sovet det efter festen, alene på værelset med de drenge.
    Hun påstår stadig hårdnakket at hun ikke så meget som har kysset med en eneste anden end mig i de snart 15 år vi har været sammen.
    Men disse ændringer i historien har ramt mig hårdere nd noget andet i vores lange forhold. Den situation stod for mig som det øjeblik jeg besluttede mig for at hende her kunne jeg stole på. Men hun har altså kigget mig direkte i øjnene og løjet. Hendes undskyldning var at hvis hun havde sagt sandheden havde jeg slået op. Hvilket nok også er rigtigt. Men mine tænker går nu på om der har været andre situationer som hun har løjet om fordi jeg ville slå op hvis jeg fik sandheden.
    Skal lige siges at jeg ikke er en jalous person normalt, og aldrig bruger tid på ting vi er kommet videre fra. Efter ca. 2,5år af vores forhold, var jeg efter en begravelse af en klassekammerat og 20 gravøl samen med en anden pige. dagen efter var jeg grædefærdig fordi jeg vidste at jeg blev nød til at fortælle hende det, fordi vi havde aftalt at være 100% ærlige over for hinanden. hun slog op med mig på stedet. og jeg skal ellers lige hilse at jeg, helt fair, skulle arbejde hårdt for st fånen chance mere. egentlig har der været et par gange hvor hun er kommet fuld hjem, hvor jeg var sikker på st hun havde været utro, og var ok afklaret med det, som en slags hævn. Men det er har slået mig helt ud af kurs og hun står 100% fast på at hun aldrig har lavet noget udenoms lir.

    Hvad fanden skal jeg gøre for at komme videre?

    Mvh ham der mangler julestemning og at komme videre i dit virkeligt dejlige forhold.

    Svar
  92. Hej Maj

    Er han utro? Vi har været sammen i snart 4 år, og har fået den dejligste lille datter sammen og blev gift i sommers.
    Har desværre et problem, han har en gammel flamme/ven som der bliver ved med at kontakte og sidste gang hun gjorde var det så slemt at hun var omkring der hvor vi bor selvom hun bor omkring 200-300 km væk , og da fortalte han mig det at nu var hun hernede osv og sammen fik vi snakket om det og det blev stoppet. (Lidt af en storker) Men nu er den gal igen, manden havde en fri weekend, og lørdag da han kom hjem med mad sagde han at han tog bilen ud for at se på noget restaurant som vennen er ved at starte op,(Skulle lige i bad først, og kom og spurgte ang tøj og sko om det kunne gå?) Han blev så væk i mange timer (kom hjem om natten efter kl. 24) – Skriver til ham at det bliver sent, så han skriver at han drikker nogen øl. Dagen efter er der noget galt (Kan mærkes) Han har sovet på sofaen med tøj på og mobilen er lige pludselig på lydløs – sidst den var det var pga af henden storkeren. Opdagede flere gange at han sad og skrev sms-er og kom den i lommen eller tog mobilen med sig. Spurgte ham så om aftnen efter børn er puttet “foregår der noget? og foreklarer at jeg har bemærket det med mobilen og sidst det var sådan var pga af hende” han siger så bare at der foregår intet farligt og nu er der lyd på igen min skat.
    Mandag morgen skriver jeg så til ham at jeg vil gerne vide der foregår, efter 1 time ringer han, og siger så bare at han havde 30 opkald og havde skrevet med storkeren og andre, derfor havde den været på lydløs i weekenden.

    Der har heller ikke været noget kærligt eller noget i weekenden og kyssene har været sådan nogen JEG SKAL KUN LIGE RØRER – (som om man var giftig)

    Kan jeg sige at jeg gerne vil se de beskeder som de har skrevet til hinanden??????
    Vi er gift, og han havde gjort det hvis det havde været mig. (Har 2 børn med en anden og da ser han beskederne der og er med til at bestemme osv den vej.) Min mave fornemmelse siger at der er noget galt??? Er simpelthen forvirret og ked. Har ingen at snakke med om det, derfor skriver jeg her.

    Hilsen
    Den forvirret-ulykkelige kvinde

    Svar
  93. Hej Maj

    Jeg har to spørgsmål, jeg håber du kan besvare.
    1. Min kæreste og jeg er begyndt og experimentere med analsex, jeg har derfor købt et brusehoved til intim rensning, for at blive renset igennem inden. Hvor ofte må man rense sig om ugen uden det skader endetartmens baktierelle balance?
    2. Jeg har aldrig haft en skedeorgasme og vil rigtig gerne prøve det, er der noget jeg eller min kæreste kan gøre? Jeg er generelt ikke nem og få til at komme, kun når jeg rør min egen klit.
    Håber du kan hjælpe.

    Svar
  94. Har et kæmpe problem, og frustrere mig helt enormt meget!
    Jeg er netop begyndt at ses med en ny fyr, som jeg er mega glad for! Vi var egentlig rigtig gode venner som snakkede sammen om alt, men en bytur vendte lidt op og ned på det hele, da vi begge åbenbart var blevet lidt jaloux over vi begge havde haft et one-night stand.
    Men ja nok om det.. problemet er bare sex! Altså normalt hvis ville man måske droppe hinanden, hvis man ikke kendte hinanden særlig godt og det endnu ikke var noget seriøst. Men problemet er jo bare at vi VIRKELIG er glade for hinanden, og virkelig vil det.. Men at sex ikke fungere..
    Vi har begge 2 været sammen med lidt flere end et par stykker, og har begge mange erfaringer med sex. Derfor ved vi også godt hvornår det godt, og hvornår det skidt.. og derfor er vi begge enige om at det her altså er virkelig skidt. Problemet ligger nok lidt ved os begge, mest ved mig.. Men hans penis er lidt under gennemsnittet, men ikke skidt. Problemet er bare at de sidste fyre jeg har haft noget seriøst med, og generelt været sammen med har haft en helt enormt stor penis. Derfor er jeg nok desværre også gået hen og blevet lidt slap.. Årh mega tabu, og super træt af det! Men det er så slemt at sex slet ikke lige fungere mellem os, og han slet ikke føler han kan mærke noget, og jeg har det jo så lidt på samme måde.. Og tror egentlig det gør det hele værre at jeg også er super våd.. Årh
    Ligenu har vi derfor holdt os mest til det orale og lidt pilleri, men vi ved godt at i længden er det måske ikke holdbart. Men vi vil gerne begge 2 have det til at fungere.. som i virkelig fungere, og har derfor aftalt at jeg skal gøre alt hvad der står i min magt for at få det strammet op dernede. Egentlig er det jo et kæmpe nederlag for mig, og også derfor jeg skriver herinde istedet for at tage den med mine veninder…
    MEN HVAD SKAL MAN GØRE FOR AT BLIVE STRAM IGEN!!! Er så lost
    Sex er egentlig en vigtig ting for mig, og det betyder noget for mig at jeg kan tilfredstille min fyr..

    Svar
  95. Kære Maj

    Jeg er en fyr på 34 som har en kone på 30. Sammen har vi 2 børn, én på 3 og hun har desuden én på 8 år.

    Værd at vide er: Jeg har før oplevet utroskab med min tidligere kone/kæreste, hvor jeg tog hende/dem på sengen bogstavelig talt. Det var tilbage i 2004. Der skred jeg samme aften og så mig aldrig tilbage. Vi havde dog heller ingen børn.

    Nu er jeg så sammen med min nuværende kone på 7 år. Lige som så mange andre forhold har der været op og nedture, hvilket jeg er helt med på. Jeg har nok grundet min bagage været noget jaloux/mistroisk, hvilket nok er naturligt et eller andet sted og jeg havde advaret hende på forhånd.
    For godt ½ år siden havde vi en krise på ca. 2 uger. Vi var væk fra hinanden begge uger for til sidst, at blive sammen igen. ca. 1½ måned senere på vores 2 ugers ferie til Bulgarien (godt ½ vejs igennem) finder jeg billeder af hende liggende i en sofa med en anden fyr, på hendes Instagram konto. HELE min verden sank fuldkommen og jeg gik hende efterfølgende på klingen. Som du nok kan forestille dig, fik jeg brud stykker at vide igennem resten af ferien, for derefter at få mere eller mindre hele historien 2 dage efter hjemkomst. Hun havde været mig utro med 2 fyre. Første gang i Maj 2013 med en fyr hun kendte og havde datet før mig (igen under en krise), igen med samme fyr under vores anden i år krise, denne gang dog fuldbyrdet, samt en anden fyr efterfølgende over resten af krisen og over flere omgange (ikke fuldbyrdet men blow/slik, ham på billedet i øvrigt).

    Indskudt sætning – Hun siger i øvrigt at hun aldrig har været utro før mig

    Nu sidder jeg så ét ½ år senere og 4 måneder efter hun har fortalt mig det, og hele min verden er fortsat sunket i jorden. Jeg har svært ved at sove, tænker på det med jævne mellemrum, prøver at tilgive men uden det store held og med det jeg vil betegne som en niveau forskel mellem os som jeg ikke kan komme af med. Jeg føler i bogstaveligste forstand, at hun har taget noget, uden at give noget igen, så at sige… Hvilket gør at hun enten er under mit niveau eller over mit niveau. Har svært ved at skelne forskel.

    Vi har naturligvis snakket en masse omkring det her. Og jeg prøver virkeligt at forstå, at grunden til at hun kom derud, til dels skyldes mit fravær eller manglende på bekræftelse af hende, samt nogle andre omstændigheder som er mindre vigtige.

    Derudover så føler jeg ikke at hun gør sit for vores forhold og for at bringe mig ovenpå igen. Efter min overbevisning, så burde hun give mig det jeg har brug for, men hun forsøger bare ikke rigtigt. Jeg føler mig totalt overset og glemt. Vi har sat os ned og snakket det igennem en mia. gange, og hun siger da også det rigtige ting, men så går der et par dage og så er det glemt igen. Det sker hele tiden.

    Helt ærligt, så begynder jeg at føle en trang til at være hende utro. Ikke for at gøre hende ondt, for det har jeg ingen intentioner om, tvært imod, men for at jeg kan føle, at vi kommer på niveau igen. At jeg har fået det samme som hende og vi nu er ens. Problemet er bare, at jeg ikke er den utro type. Jeg har aldrig været utro og så helst at det fortsatte sådan. Jeg kan bare ikke rigtig se, hvad jeg eller kan gøre for at komme på “niveau” igen. Det kan også være at det jeg kalder for niveau, måske i virkeligheden handler om, at jeg føler noget er taget fra mig. At hun skylder mig noget?

    Nå, men vi har nu snakket om at gå til parterapi, problemet med det er bare, at det har vi allerede prøvet. Den mellemliggende periode mellem sidste krise og den dag jeg fandt ud af det, der gik vi til parterapi. Dog på et falsk grundlag, da det på daværende tidspunkt handlede om, at det var mig den var gal med. At jeg var jaloux uden grund, at min bagage fra mit tidligere forhold var ved at ødelægge vores forhold, da hun aldrig havde været utro. Jeg har sågar fortalt det lige ud af posen til min venner, mens hun var tilstede… Så jeg synes jo at parterapien for 5 måneder siden, var totalt spild af penge og kræfter.

    Tror ærligtalt at jeg er mentalt forstyrret. Jeg har lige givet hende nye bryster, for det har hun altid ønsket sig. Nogen gange spørger jeg mig selv, om jeg i virkeligheden godt kan lide at det gør ondt, eller at jeg kan have medlidenhed med mig selv. For jeg gør nogle mærkelige ting i nogle ekstreme situationer og bagefter får jeg det pisse dårligt.

    Om ikke andet så siger hun alle de rigtige ting. Hun elsker mig, at vi skal være sammen for evigt, at hun aldrig gør det igen osv osv. Problemet med det er bare, at hendes ord er røv og nøgler værd for mig. Som jeg har sagt til hende flere gange, jeg har ikke brug for ord, jeg har brug for handling. Hun skal vise mig hvor meget hun vil mig. At hun vil gå til verdens ende og tilbage igen for os og mig. Også selvom det gør ondt eller kræver hendes tid. Det betyder noget for mig. Både i og udenfor sengen.

    Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg skriver. Jeg ved ikke engang om der var et spørgsmål et eller andet sted i ovenstående. Umiddelbart tror jeg vi/jeg har brug for hjælp og det kan være det var et råb herom, inden jeg ender som i sidste ægteskab, med depressioner, lykkepiller og sovepiller.

    Så med andre ord, Hjælp!

    Hilsen
    Den knuste

    Svar
  96. Hej Maj.
    Jeg skriver her da jeg har brug for en second opinion fra en udenforstående part. Jeg skal forsøge at kortlægge “hovedpinen”.
    Landet ligger sådan, at min kæreste er blevet voldtaget. Eller måske-voldtaget. Jeg håber på en eller anden måde, at det “bare” er mig, der er hysterisk og/eller jaloux, men den historie, jeg har fået fortalt fra hendes side af, skriger altså bare skriger planlagt voldtægt, på en rigtig ulækker gråzone-agtig måde – i hvert fald i mine ører.
    Det skete her i år, i marts måned (før vi mødte hinanden, men det er sagen uvedkommende), hvor hun var til en lille fest/komsammen med et par studiekammerater og deres kærester. Det ene par – lad os kalde dem D og E – som holder festen, har efter sigende et åbent forhold, og har snakket om at min kæreste (A) skulle være med i en trekant med dem. Der er rigeligt med alkohol, for A bliver i hvert fald beruset, og D hinter, i forskelige grader, flere gange i løbet af aftenen til at han gerne vil have sex med A. E er en stille pige med nogle personlige og/eller psykiske udfordringer og siger ikke så meget. A har på intet tidspunkt indvilget.
    Men aftenen går på held, og A vil godt snart hjem, men bliver i hvert fald en, hvis ikke to, gang(e) overtalt af D til at blive længere endnu (der bliver ikke refereret til de andre gæster, men det antages at der er ved at tynde ud i den lille flok). Endelig siger A, at nu SKAL hun altså gå, for nu er det den sidste bus. D vil behændigt følge hende ned til busstoppestedet, for hun skal da ikke gå alene.
    På vejen derhen stopper han lige pludselig op ved en busk, og overtaler hende til at komme med ind i den, med ordene “Kom lige ind her, der er noget vi skal kigge på” eller omtrent sådan. Hun følger med, og er i sin berusede tilstand ikke sikker på hvad han vil. Lige pludselig står han og kysser på hende,har hevet sine bukser af, og er også delvist ved at hive hendes tøj af. På intet tidpunkt spørger han rigtigt A om det er i orden, det han er ved, og om hun overhovedet har lyst – han tager bare hendes mangel på respons som et “Ja”. Af flere årsager siger A ikke nej og skubber ham væk; Hun er meget beruset, hun har ikke haft en kæreste længe og har derfor behov fysisk kontakt og for at føle sig elsket, hun er(/var) meget usikker på sig selv, og til sidst tænkte hun at det “ville blive akavet på mandag” – så hun gjorde ikke modstand over at blive lagt ned på den kolde jord. I regnvejr. Hun fik aldrig sin rygsæk af.
    Under hele “seancen” har hun tænkt “Stakkels E. Nu har hendes kæreste sex med mig, i stedet for hende.” og “Hvis jeg nu spiller lidt med, og får ham til at komme hurtigt, så er det nok hurtigt overstået.”
    Han blev ved længe, og stoppede først da hun virkeligt sagde stop, for da var det blevet ret ubehageligt for A.
    Dagen efter har han så ringet til hende, for at være sikker på at “de var okay”. (Personligt synes jeg rigtigt meget, at det lyder som en form for psykologisk gardering af eget skind.)
    “Efterspillet” lyder – udover opkaldet dagen derpå – på at D har slået op med E mindre en en måned efter episoden, da E får diagnostieret en skizofreni-sigdom, – og at D på et ikke-specificeret tidspunkt pralende og uden samvittighedskvaler fortæller om, at hans familie lever fedt på socialt bedrageri på bekostning af plejebørn.

    Hele den her samlede historie kan simpelthen give mig ondt i maven og trykken for brystet, og er i mine øjne helt klart en planlagt voldtægt. Efterspillet med at droppe den psykisk syge kæreste (som har vanvittigt brug for støtte) efter at have fået en omgang med en anden, og det da bare “er helt vildt fedt pludselig at have så mange penge!”, uden omtanke for plejebørnene, som går for lud og koldt vand, synes jeg, virker som en indikator på at D udnytter og bruger folk for egen vending, og har planlagt den voldtægt.
    Min kæreste siger at hun ikke havde tænkt videre over det, og havde det fint med det. Hun troede at det bare var rigtig, virkeligt dårligt spontan fuldemandssex, indtil jeg fortalte hende om hvad episoden i virkeligheden handlede om. Efter A rigtigt er begyndt at tænke over det, har hun fået det skidt med det, og føler sig udnyttet – ikke decideret voldtaget, for hun mener, at D har været beruset og derfor ikke står med hele skylden, når hun selv jo heller ikke har været fuldstændigt fysisk og verbalt afvisende. Det har dog affødt en påvirkning af vores sexliv, for hun kan nogle gange få noget flaskback lignende når jeg gør nogle bestemte ting ved hende.

    Jeg håber at du kan hjælpe med en udefrastående mening om hele dette her.
    Mvh
    Peter

    Svar
  97. Kære Maj.
    Jeg er en ung fyr på 20, har et ophidselsesproblem. Jeg har et fetish, som jeg ikke har lyst til at uddybe, men det er ikke et normalt seksuelt fetish eller noget, man kan bruge til noget seksuelt med en partner. Problemet er ikke så meget fetish´et, men det faktum, at det er det eneste, der for alvor tænder mig. Når jeg står på dansegulvet, og piger danser op af mig, kan jeg intet mærke i min penis, og hvis jeg skal få rejsning sammen med en pige, skal vi ligge i sengen, jeg har i det hele taget svært ved at få rejsning, når jeg står op. Jeg havde en kæreste for nogle måneder siden, og vi fik så mange problemer, fordi jeg ofte mistede erektionen midt i det hele. Sommetider var det præstationsangst, der kom, da vi skulle til at dyrke sex efter forspillet, men nogle gange var det simpelthen bare, fordi jeg ikke blev tændt nok af forskellige helt normale seksuelle ting, vi lavede. Jeg har ikke råd til at gå til sexolog/sexterapeut, hvilket ellers var, hvad min læge anbefalede mig. Jeg har læst på nettet om at stoppe fuldstændig med at onanere, så jeg vænner mig til ikke at blive tændt af mit fetish. Jeg har læst, at det fungerer godt for mange mennesker i samme situation. Men jeg ville høre, hvad du synes? Er der noget andet, jeg kan gøre? Mvh. Martin

    Svar
  98. Hej Maj.
    Jeg har brug for et råd..
    Min mand og jeg har det rigtig svært. Vi har 3 børn og specielt efter den sidste mistede jeg lysten til ham – for en tid måske 1 år.. derefter genfandt jeg min lyst til ham, men han trak sig fra mig. Så kom vi ind i en turbulent tid hvor vores gård gik konkurs og efterfølgende på tvangsauktion. Jeg troede det var derfor han trak sig. Nu kommer han og siger at han ikke kan mærke sine følelser for mig mere, han tror ikke de kan komme igen. Han er villig til at prøve. Han ønsker ikke parterapi. Jeg spurgte om han havde en anden, det benægtede han – flere gange. Nu er jeg så faldet over en SMS hvor jeg kan se at han har skrevet med en anden. Jeg konfronterede ham med det og han siger at det ikke er noget. Han har nu lovet at de ikke mere har kontakt og han er villig til at give os en chance, min mavefornemmelse siger mig bare at han stadig skriver med hende. Han vil ikke tale om det, han bliver sur når jeg prøver. Jeg ønsker for alt i verden at vi bliver sammen, og jeg er bange for at “tale det ihjel”. Jeg har prøvet at give ham ro og vise at jeg vil ham men kæmper voldsomt med min jalousi og trang til at “overvåge” ham.
    Hvordan kommer vi videre herfra sammen, når han ikke vil i parterapi?
    Vi har se men oftest på min opfordring, indimellem føles det som overtalelse..
    Jeg ønsker ham, at blive sammen med ham.. jeg ved bare ikke hvordan jeg takler alt det her bedst..

    Svar
  99. Hej Maj.
    Jeg har været sammen med min kæreste i snart 4 måneder og vi er begge to SMASK forelsket! Dog har vi lidt problemer under sex, hvilket er lidt underligt, da vores kærlighed stadig er forholdsvis ny. Han er 24 år, i god form, træner rigtig meget og det hele skulle gerne være i den skønneste orden. Vi har begge to rigtig meget lyst til hinanden, men vores samleje varer aldrig mere end et par minutter, så får han orgasme. Bagefter vil vi gerne fortsætte, men det er som om han ikke kan få rejsning igen. Jeg har prøvet at hjælpe, men det gør ingen forskel. Det frustrerer ham rigtig meget og han siger, at det er derfor han ikke kan. Han er meget utryg omkring, om han er god nok og om jeg tænder på ham. Han mener, at det er derfor han ikke kan få rejsning igen efter sex, men han er også urolig for om der kan være noget galt.
    Det frusterer os begge to rigtig meget, fordi vi har så meget lyst til hinanden, men ikke kan udleve det. Jeg vil så gerne have, at han bliver tryg sammen med ham, for jeg elsker ham virkelig.
    Hvad kan vi gøre for at det bliver bedre? Kan jeg hjælpe ham på nogen måde? Eller kan der være noget galt?
    Det er virkelig et stort problem i vores forhold, så jeg håber du vil hjælpe os.

    Kram

    Svar
  100. Kære Maj

    Min kæreste og jeg vil rigtig gerne have analsex.. Men min kærestes pik er simpelthen alt for stor, men det er jo selvfølgelig ikke det, der er problemet 😉
    Vi har prøvet med glidecreme og med et par fingre i numsen, men det ser heller ikke ud til at fungere helt optimalt. Er der nogen form for sexlegetøj, som man kan bruge, for at “gøre plads” til hans pik, eller måske har du andre tips og tricks?

    Vh. Julie

    Svar
  101. Kære Maj Wismann

    Jeg er en mand på 36 år, der er løbet ind i gevaldige problemer. Jeg har forelsket mig i en pige, med en fyr. Vi var venner før, det er vi sådan set stadig, men vi er også stormende forelsket i hinanden. Vi har set hinanden i det skjulte i et års tid nu. I starten generede det mig meget at hun tilsyneladende ikke havde tænkt sig at forlade sin fyr, til fordel for mig. Hun siger hun elsker os begge. Åh ha, allerede som jeg skriver dette kender jeg løsningen til mit problem. Jeg vil bare ikke acceptere det. Jeg har overvejet psykolog da det påvirker resten af mit liv rigtig meget, men jeg ved hvad han/hun ville sige: Stille hende et ultimatum eller forsvinde ud af hendes liv. Jeg kan bare ikke. Jeg elsker hende, og har accepteret at der foregår det her trekantsdrama. Jeg har accepteret at hun elsker os begge, at hun måske aldrig forlader ham, og at denne situation bare kører videre som den hidtil har gjort. Det generer mig ikke synderligt at jeg ved de har sex, at de gør kæreste ting osv. Hun har sagt at jeg da også bare kan være sammen med andre, men jeg har ikke lyst, og på et tidspunkt fik jeg hende også til at indrømme, at det i virkeligheden ville genere hende meget hvis jeg havde andre partnere. Hun har indset og indrømmet at selvom der skal 2 til tango, at det ikke er fair for mig, hele denne lortesituation. Jeg er mest lykkelig når jeg skriver eller snakker med hende, og endnu bedre når vi ses. Resten af tiden giver mit liv ingen mening. Jeg går rundt som en zombie, et nervevrag, klar til at bryde sammen. Hvad jeg aller helst ville, er en formindskning af mine følelser for hende, hvis man kan sige det på den måde. Stadig ses med hende, men ikke føle så voldsomt for hende.Men er det overhovedet muligt, og hvordan bærer man sig lige ad med det? Som sagt, vi var venner før, og inden vi begyndte at have noget kørende, elskede jeg hendes selskab. Vi gik til koncerter og festivaller sammen og festede sammen. Vi har fælles venner , som ikke kender til noget af det her. Vi har skjult det godt. Og jeg vil for alt i verden ikke undvære hende helt. Hun er en fantastisk dejlig pige, og verden ville være et fattigere sted uden hende.Vi har forsøgt at holde pauser, men det var ulideligt for os begge. Forleden stillede jeg hende lidt indirekte, et ultimatum, mig eller ham, og jeg havde nær mistet hende helt. Hun valgte ikke side, men foreslog en pause fra både mig og sin fyr. Det lykkedes mig at “redde” den, da jeg simpelthen ikke kan overskue en pause. Jeg savner hende forfærdeligt, og glæder mig altid rigtig meget til at se hende. Er der en løsning på mit problem,og føler hun i virkeligheden så stærkt for mig som hun har givet udtryk for? Det skal siges at vi har fantastisk sex. Og hun har kaldt mig alt fra en sexgud til den bedste sex hun nogensinde har haft, mens hun tilsyneladende har elendig sex med sin fyr. Er det her problemet ligger? Udnytter hun mig i virkeligheden for god sex? Ærlig talt, har jeg svært ved at tro det, da jeg som regel kan gennemskue løgnere, og når hun siger hun elsker mig, så tror jeg på det. En anden ting, jeg har hørt via fælles venner og hende selv at hendes fyr er en rigtig flink og sød fyr,og grunden til at hun ikke tør forlade ham er fordi hun er en kujon, og er bange for at såre ham. Jeg har været en playboy hele mit liv, og egentlig aldrig rigtig elsket nogen. Jeg har været alle mine kærester utro, og rigtig mange af dem har også været mig utro. Dette jeg føler for hende, føles helt nyt for mig, og kan konstatere at jeg vidst aldrig rigtig har været forelsket, før nu. Og det har bare ramt mig som en hammer. HJÆLP MIG! :/

    Svar
  102. Hej Maj.
    Jeg er stærkt igang med alle dine mails og har desuden læst din e-bog omkring utroskab. Hold nu op hvor sætter det meget igang hos mig! På den gode måde 🙂
    Jeg vil gerne starte med at fortælle min historie, for at du får den bedste chance for at besvare mit spørgsmål. Og ja, det er gået hurtigt!

    Jeg mødte min kæreste d. 1 november sidste år, i starten var vi helt pjattede med hinanden og havde helt fantastisk sex, men han fortalte, at han lige var kommet ud af et langt forhold og ville derfor gerne tage den helt med ro. Den var jeg med på. Dog blev det til sidst så ‘roligt’ at jeg tænkte:”Okay, vi knalder bare, fint nok” efter en måneds tid, blev jeg enig med mig selv om, at han var for svær at finde hovede og hale i, da han kom med blandede signaler, så jeg sagde vi skulle stoppe. (Ja, jeg er meget lige på, men har aldrig gidet gøre noget halvt)
    Han fortæller mig så, at han for alt i verden gerne ville mig og gerne ville vise mig, at han gerne ville mig.
    Så er vi kommet til januar 2015.
    Her går det fint, vi hygger og det er dejligt. I midten af februar finder jeg så ud af, at han faktisk først slog op med sin kæreste midt januar. (Ja, jeg tjekkede hans Facebook, skyldig)
    Han bliver ked af det når jeg stormer ud af døren og hjem til mig selv, og fortæller at de havde været fra hinanden da jeg mødte ham og så havde hun kontaktet ham igen og han nænnede ikke at smide hende ud lige med det samme.
    Jeg tilgiver og vi bliver så rigtigt kærester i midten af Marts.
    Men i starten af Maj, får jeg en besked fra en anden pige om, at han har været mig utro, mens jeg var hos en veninde. Han benægter alt og jeg får den fremmede pige til at sende diverse screenshots af deres samtaler, hvorefter han kryber til korset. Herefter viser det sig, at de to har mødtes flere gange og gået ture og så har han inviteret hende hjem og de er endt med at have sex. Efterfølgende har han fortrudt og det er endt med hun blev så såret/vred over afvisningen, at hun skrev til mig.
    Efterfølgende kommer det frem, at han både havde en kæreste OG var sammen med Maj-pigen, da vi mødte hinanden, og helt frem til januar.
    Vi blev enige om at prøve igen, på trods af jeg fortalte ham, at det ville blive hårdt og forlangte at vi skulle have hjælp, eller hvert fald at han skulle, hvis han havde så svært ved sandheden. Han indvilgede i det hele. Fra den dag, har vores forhold været noget af en forlystelsespark. Vi har haft det helt fantastisk, kæmpe forelskelses følelser, sindssyge skænderier og grædt en del sammen(ikke kun mig).
    Ideen om at få hjælp udefra, gled ud i sandet og jeg tænkte:” det kan vi sagtens komme igennem, det siger han jo vi kan”. Jeg har desuden fundet ud af en del. Han har ikke været en eneste kæreste tro og har nærmest haft en ny hver uge. Han fortæller at det er anderledes med mig og ja, vi kan snakke om det hele, HVIS man fanger ham på en god dag.

    Jeg er ikke i tvivl om, at det er mig han vil, slet ikke! Men vi kommer fra meget forskellige baggrunde, rent kommunikationsmæssigt.
    Jeg tænker, af natur MEGET! Jeg ELSKER at snakke om tingene og har det egentlig bedst, hvis jeg ved, at vi alle taler samme sprog og forstår hinanden. Han kommer fra en familie hvor man skændes, lukker døren et par timer og så lader som ingenting.
    Det skal lige siges, at han er åbnet sig en del og er blevet meget bedre til at snakke.

    Så kommer vi til nutiden.
    Vi har snakket meget, men det er som om han har nået sit maks og jeg er ikke færdig! Og ja, mine veninder har lagt øre til MEGET, det er ikke kun ham!
    Jeg skal være heldig hvis jeg fanger ham på en god dag, eller får stillet spørgsmålet lige præcis som han kan lide det, før at det ikke ender i skænderi. Så jeg søgte hjælp hos dig, hvilket har været en hjælp.

    Jeg står bare og tænker: “Jamen, skal han ikke kende til mine følelser? Skal han ikke forstå, hvad der sker i mit hovede og anerkende mine tanker og hans ‘del’ i dem?”
    Nu har jeg jo besluttet, at blive hos ham, og igen, jeg tvivler ikke på han vil mig! Men hvis ikke han forstår mine tanker og jeg ikke forstår hans, hvad forhindrer ham så i at lave samme nr?

    Okay, det blev en ekstremt lang mail! Undskyld. Men ja…
    Kram og god karma 🙂

    Svar
  103. Jeg vil så gerne være gravid nu og have et barn. Min kæreste vil også gerne have børn, og med mig, men ikke liiige nu.
    Vi mødte hinanden i midten af marts måned 2015 og har været kærester siden starten af maj. Jeg vidste allerede fra tredje gang vi var sammen, at han er ”the one”. Det skal nævnes, at jeg faktisk ønskede at få et barn selv INDEN jeg mødte min kæreste, og jeg havde faktisk fået henvisning til fertilitetsbehandling dagen før min kæreste og jeg fik kontakt til hinanden. Dette valgte jeg dog efterfølgende, efter mange spekulationer at aflyse, for at give ham og mig en chance. Jeg forklarede ham på vores første date mine tanker om, at jeg inderligt ønskede at få børn og jeg netop havde fået en tid til fertilitetsbehandlingssamtale. Jeg har faktisk haft et stærkt ønske om at få børn i et år nu. Mine tanker om at få børn startede for alvor for et år siden, hvor jeg var ægdonor. Jeg fandt dog desværre ud af, at jeg ikke kan være ægdonor, og derfor ikke kan blive gravid ved reagensglasbehandling. Til gengæld fik jeg at vide, at jeg kan blive gravid på ”naturligvis” eller ved semination.

    Min kæreste vil rigtig gerne have børn (mange børn, hele 11!), dette synes jeg måske lige er i overkanten, men jeg kan gå med 6 (7 inklusiv hans datter), men så har vi vist også travlt. Han har allerede en datter på 5 år (dejlig, dejlig pige), men han har hende kun en gang imellem. Det skal nævnes, at han aldrig har været sammen med moren til datteren (udover et enkelt onenightstand), og han fik det først at vide en måned før, hun havde termin og at hun ikke vidste hvem der var far til barnet.

    Han skyder med skarpt og har tidligere gjort et par ekskærester gravide og de har alle fået abort. Jeg blev også gravid med ham her i august, det var ikke planlagt. Jeg blev rigtig glad (selvfølgelig bange for hans reaktion), og han panikkede fuldstændigt, argumenterede imod og sagde, at han ikke var klar til at vi som par skulle have et barn lige nu. Det eneste positive jeg hørte ham sige var: ”Men jeg er da glad på dine vegne, at vi nu ved at du KAN blive gravid”.

    Jeg får voldsomme menstruationssmerter af at være på p-piller og overvejer nu at stoppe med at tage disse,- dette har jeg luftet for ham og har heller ikke gjort noget endnu. Men han vil ikke beskytte sig med kondom, hans begrundelse er, at det mindsker følingen under sex. Jeg overvejer desuden at starte op i fertilitetsbehandling igen (med en sæddonor, som ikke er min kæreste). Vi har talt om at få børn, og han vil gerne med mig, men han er fortsat ikke klar, og jeg har spurgt om han har en idé om, hvornår han er klar. Dette kan han ikke sætte en tidshorisont på. Han siger, at han måske gerne vil læse videre (en påbygning på 2 år) ovenpå den bachelor, som han afleverer her til januar, han vil gerne have muligheden står åben for eventuelt at kunne læse videre, selvom han allerhelst gerne vil arbejde med det, han færdiguddanner sig til her til januar.

    Bonusinfo: Jeg er 28 år, han er 29 år. Han har boet midlertidigt ved mig i ca. 2½ måned nu, mens han renoverer sin lejlighed.

    Jeg ønsker at være ung mor (under 30 år) og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kan blive det med ham for han er jo ikke klar endnu. Hvad skal jeg gøre?

    Hilsen den anonyme

    Svar
  104. Hvad gør man hvis man her et lavt sex behov? jeg får orgasmer og nyder sex, men har ikke rigtig behov mere en 1 gang hver 3 måned, ellers føles det mere som en pligt, ja man ved det bliver godt når man først er igang, men det føles anstrengende og mere som en forpligtigelse end noget andet..

    Svar
  105. Hej Maj
    Jeg har være sammen med min kæreste i tre år. Vi har altid haft det rigtig godt sammen, vi er glade for hinanden og elsker hinanden. Vi har ingen problemer i forholder og ingen skænderier, bortset fra ET stort problem med sexlivet.

    Da vi mødte hinanden havde vi et rigtig godt sexliv med massere af lyst, men da vi havde været sammen i et halvt års tid flyttede vi sammen, og det var her det begyndte at gå ned ad bakke. Kort efter at vi flyttede sammen, begyndte jeg at have smerter ved samleje. Jeg har været til flere læger og gynækologer, der ikke har kunne se at der skulle være noget galt. Jeg har prøvet flere slags cremer, medicin, øvelser og dilatorer, mere eller mindre uden virkning. I starten var det ikke så slemt, men efterhånden blev det værre og værre. Min kæreste og jeg begyndte at blive mere og mere frustreret over det, og over at ingenting virkede. Vi begyndte også at snakke om “skyld”, men ikke på den måde at vi gav hinanden skylden for problemet. Vi gav derimod os selv skylden. Min kæreste siger altid at han mener det er hans skyld fordi han, med hans ord “Ikke kan tænde mig nok”, hvilket slet ikke har noget med det at gøre, og hvilket gør mig endnu mere ked af det og frustreret når jeg ved at han tænker sådan. Jeg kan tælle rigtig mange gange, hvor vi efter sex bare har grædt og været dybt ulykkelige. Det tager rigtig hårdt på mit selvværd, jeg får en følelse af at være ingenting værd, ikke at kunne tilfredsstille min kæreste nok, og bare at være fuldstændig uduelig. Jeg frygter at det skal ødelægge vores forhold, som på trods af dette problem stadig fungerer rigtig godt.

    Efter de mange år med smertefuld sex, er jeg begyndt fuldstændig at miste lysten, og jeg får nærmest angstanfald når jeg kan fornemme at min kæreste har lyst. Tit prøver jeg dog at springe ud i det alligevel i håb om at det nok skal blive godt. Engang imellem har jeg dog helt oprigtigt lyst, og de gange er som regel også de bedste hvor det faktisk ikke eller stort set ikke gør ondt. Jeg ved virkelig ikke hvad vi skal gøre, jeg synes vi har prøvet alt, men hver gang vi oplever lidt fremgang, vender det pludseligt tilbage igen. Sex fylder rigtig meget i min hverdag, og jeg tænker på det hele tiden.

    Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os. Der er virkelig behov for at der snart sker noget positivt i forhold til vores sexliv.

    Mvh

    Svar
  106. Kære Maj.
    Jeg har tidligere på året haft god gavn af dit – og andres – svar her i brevkassen. Dengang handlede det om gentagen utroskab i mit 10-år lange forhold med en passioneret og lidenskabelig, men selvcentreret og fraværende mand (og far). På det tidspunkt var jeg 2 måneder inde i en krise efter at have fundet ud af, at man mand havde haft en langvarigt forhold til en kollega.
    Et par uger efter stod vi pludselig i en situation med svær sygdom i nær familie, som krævede vores nærvær og vores fulde opmærksomhed i de næste måneder – forhold og krise blev lagt til side til fordel for plejeorlov og pasning i vores hjem. Efter yderligere 3 måneder stod vi i begravelse og sorg… For voksne og børn!
    Det blev en tid, der var hård, men på den anden side knyttede os sammen som par og familie.

    Så kom sommeren med en sorgproces og sommerferie for børn, der også skulle have det godt. Undervejs synes jeg faktisk, vi har været gode til at ‘connecte’ med hinanden som par; har fået børnene passet, taget på hotel, ud at spise osv. Men sommerferien holdt jeg selv med børnene; min mand skulle arbejde og kravlede ind i sin ’sorghule’, hvor han havde brug for at være selv (som mange andre mænd).

    Og så skete det igen…
    Over et par uger blev han skiftevis fraværende og irritabel og overkærlig og lagde store planer for os i fremtiden med flere børn, nyt hus, rejser og oplevelser – indtil han ud af det blå en formiddag pakkede en kuffert og flyttede! Han synes ikke lige, det fungerede, var i tvivl om vi havde en fremtid, at jeg gjorde ham til en person, han ikke havde lyst til at være…

    Efter et par dage måtte han hårdt presset fortælle, at han havde mødt en kollega, som han nu var kæreste med. Han ville skilles.
    Så fulgte en tid med skilsmisse, bodeling, huskøb, familieterapi for to nedbrudte børn, som slet ikke kunne forstå, hvad der var sket. Det var ikke mit valg, og det var svært at have gået gennem en svær tid sammen, føle at vi var kommet ud på den anden side sammen, at vi kunne gå en fremtid i møde – ikke uden problemer eller lig i lasten men med en grundlæggende kerne af at ville hinanden.

    Efter lidt over 2 måneder er han tilbage – i en eller anden forvirret form. Vil mig og os, føler det nære bånd mellem os, savner vores gode sexliv, savner familielivet…

    Og jeg vil ikke mere…

    MEN…
    Er draget af tanken om at have min familie tilbage, føler mig afhængig af hans opmærksomhed og hans seksuelle magt og vakler. Vi har været sammen et par gange og er enige om, at ærlighed mellem os er fundamentet fra nu af. Men han bliver ved med at være uærlig – og jeg er bare frustreret nu.
    Når jeg læser, hvad jeg selv har skrevet, tænker jeg over, hvad jeg ville tænke, hvis jeg var en anden, der læste det…

    Jeg ville have ondt af den kvinde, der elsker for meget, som er naiv og blind, som er fanget ind i en illusion om familien som institution, i en afhængighed af mental og seksuel opmærksomhed fra en manipulerende mand, hvor der der varmt, når solen rammer én, men forfærdeligt koldt og ensomt, når rampelyset fjernes igen. Som savner og længes og ikke kan gennemleve smerten, men dulmer den med sit fix og sælger sin sjæl for det næste fix.
    Som samtidig er klar til at stå næsten ALT igennem for at skabe familien for sine børn, som ikke skal være splittede i manglende samvær, savn og sorg. Som ikke kan undvære dem og at være vidne til HELE deres liv og derfor gerne vil ofre eget..

    Hvorfor kan jeg ikke frigøre mig og stå fast?
    Hvorfor kan jeg ikke tro på, at noget godt måske kunne vente mig på den anden side?
    Hvorfor hænger jeg kognitivt og følelsesmæssigt fast i alle de gode minder om stormfuld kærlighed, familien og store oplevelser?
    Og hvad skal jeg gøre for at komme videre – og ud af afhængigheden?
    De kærligste hilsner

    Stadig i tvivl

    Svar
  107. Kære Maj
    Jeg har fundet den mest fantastiske kæreste. Vi er meget tæt kropslig og gode til dybe snakke om det der er svært. Problemet er at han ikke kan få rejsning. Problemet opstod i hans tidligere forhold, hvor han har været udsat for psykisk vold fra konen gennem 10 år. Han er blevet nedgjort, nedrakket, ydmyget, kritiseret, latterliggjort og har mistet en stor del af at være maskulin og nedsat selvværd. Han har været alene i et par år efter det lykkes ham at komme ud af forholdet.
    Seksuelt med han kone har det været sådan, at han har skullet “stå klar”, hvis hun havde lyst til sex, hvilket ikke var ofte. Der kunne blive aftalt om morgenen at de skulle have sex om aftenen, hans forventer blev sat i vejret og opstemt, og så gad hun ikke alligevel. Så efter mange seksuelle svigt og rejsning på kommando, har det sat psykiske spor der hæmmer rejsning.
    Vi nusser og kæler meget, han har stor lyst, jeg får ham til at slappe af og nyde nuet, jeg leger stille med hans penis som kan rejse sig lidt men falder sammen igen, lavet aftale om ingen penetrering, snakket igennem det er ok og vi nok får det løst med tid. Det er lykkes et par gange med blow-job og give ham udløsning men hans penis bliver ikke ordentlig stiv.
    Hans nederlag må jo ligge ret dybt i ham, jeg er frustreret og vil gerne hjælpe ham mere så han bliver “mand/maskulin” igen og får den seksuelle glæde tilbage (sammen med vores glæde i forholdet). Hvad tænker du jeg/vi ellers kan gøre?
    På forhånd tak for svaret

    Svar
  108. Kære Maj

    Jeg sidder med et problem der efterhånden er blevet så stort, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre mere. Jeg har prøvet hvad der føltes som alt.
    Mit problem er at jeg er meget følsom der nede. Nogen dage mere end andre. Jeg får smertefulde rifter ved skedeåbning under og efter sex og nogengange bare ved at tørre mig efter at jeg har været på toilettet (ikke voldsomme, men små rifter, og kan samtidig mærke at jeg er øm). Det har stået på i ca. 3 år nu, og jeg er altså kun 19 år. Jeg er i den nysgerrige fase i mit liv når det kommer til sex, og jeg føler slet ikke at jeg kan udleve den, pga mit problem. Jeg har en fast kæreste, og det at jeg får de her rifter gør at vi stort set aldrig har sex (1-2 gange hver 2. måned). Jeg tør simpelthen ikke.

    Jeg har været hos op til 3-4 læger, jeg har været på sygehus, jeg har stoppet barbering, brugt glidecreme (uden parfume), jeg vasker mig aldrig med sæbe men sørger for at der bliver skyllet ordentligt med vand, jeg har brugt kokosolie, mandelolie, diverse cremer fra apoteket, blevet testet for diverse kønssygdomme, jeg bruger kondom hver gang, jeg har prøvet LadyBalance stik piller osv., osv. Intet har virket, og jeg føler mig så magtesløs, fordi jeg føler at mit forhold er ved at falde fra hinanden.

    Jeg var til lægen for lidt siden og blev testet for kønsvorter, og fik så besked en uges tid efter om at det ikke var kønsvorter, men irriteret/tør slimhinde. Jeg søgte det på google, og faldt over din side her, og læste lidt om hvad det er. Men jeg er ret sikkert på at det ikke er det jeg har, fordi de symptomer du beskriver i dit indlæg, stemmer ikke overens med de symptomer jeg har. Det “eneste” jeg har/får er rifter der svier, men som heler efter nogle få dage. De kommer som sagt lige nede under skedeåbning. Jeg føler mig til tider lidt tør, men har intet problem med at blive våd når det endelig er. Jeg har søgt en million gange på google om hvad det mon kan være og har spurgt diverse læger, men jeg kan ikke få svar. Hvad gør jeg?

    Mvh
    Den desperate og kede af det pige 🙁

    Svar
  109. Hej.

    Hvornår har man kæmpet længe nok? Ved man det – eller kan man aldrig kæmpe længe nok? Omvendt, hvor meget kan man reparere? Kan alt reddes – ved man det?

    Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg er godt i gang med at ødelægge mig selv og dermed mit liv fuldstændigt.

    Det har gået dårligt længe i mit forhold, men særligt de sidste 4 mdr. er det gået massivt ned af bakke.
    For 4 mdr. siden blev jeg gravid med vores ønskebarn. Et barn vi planlagde og begge ønskede os.
    Lykken blev dog hurtigt afløst af frustration og nedtrykthed, da jeg blev ramt af massiv kvalme og opkast.
    Jeg blev ramt af hyperemesis og var kun i stand til at ligge i min seng eller være på sygehuset for at få væske og akkupunktur.
    Min kæreste havde naturligt nok, svært ved at sætte sig ind i, hvordan man kunne være så syg og han var meget frustreret over at jeg bare lå der og kunne ingeting.
    Som ugerne gik, blev han mere og mere fraværende. Han var kun nærværende for at få afløb for hans frustrationer og var konstant sur. Han begyndte at ændre adfærd. Jeg kunne slet ikke kende ham mere og han var meget mærkelig omkring hans telefon. Jeg begyndte at have en dårlig fornemmelse af, at han lavede ting bag min ryg. Jeg slog det i første omgang hen; det var nok bare mig, der havde alt for meget tid til at ligge der og tænke og det var nok også bare hormoner.
    Det blev dog ved og til sidst konfronterede jeg ham med min mavefornemmelse. Han blev sur og sagde at han bare havde travlt på arbejdet. Jeg konfronterede ham et par gange, men svaret var det samme hver gang.
    En dag blev jeg kontaktet af en, han var sammen med før vores forhold, hun fortalte mig, at min kæreste havde været mig utro flere gange over den seneste måned.
    Han benægtede i første omgang fuldstændig, men som flere og flere ting passede sammen, blev han nød til at indrømme at det var rigtigt.
    Jeg var fuldstændig knust og rasende på samme tid. Hvordan kan han selv planlægge et barn og så ligge og knalde udenom? Jeg lærer aldrig af forstå det.
    Jeg var meget i tvivl om han bare skulle ud. Hans handling gjorde at jeg normalt ville svare JA. Men at jeg er gravid med hans barn, gjorde at jeg sagde NEJ. Han sagde at han var virkelig ked af det og at se mig så knust, gjorde at han aldrig ville gøre det igen. At han ville gøre alt for, at jeg kunne komme til at stole på ham igen.
    Jeg troede naivt på ham og valgte at fortsætte. Jeg gik nogle virkelig hårde uger i møde. Alle tankerne farede rundt i hovedet på mig, dag og nat. Jeg græd hele tiden og kunne slet ikke finde ro. Jeg følte mig helt alene, med alle de tanker. Jeg følte slet ikke at min kæreste kæmpede og jeg prøvede at konfrontere ham med det flere gange, men han tog det ikke til sig. Han var træt af at høre om det – for nu havde vi aftalt at fortsætte, så måtte jeg også lade være med at hænge fast. Det var trods alt 4 uger siden, han havde været mig utro.
    Og 4 uger efter, finder jeg også ud af at han er så ovenpå som han lyder. Jeg finder ud af at han har kontaktet en luder og er villig til at betale 2000 kr. for sex. Det væltede mig fuldstændig. Jeg føler mig så klam, ulækker og intet værd. Han sagde endnu en gang, at han var ked af det. Og at det intet havde mig med at gøre.
    Han går med til at vi prøver parterapi, fordi det er mit krav, for at vi kan fortsætte som par. I ugerne op til, prøver han hele tiden at overtale mig til at droppe det. Han synes at det er spild af penge og ”vi elsker jo hinanden, ik?”. Hver gang følte jeg at han pissede på min følelser, for jeg har virkelig brug for hjælp.
    Vi kom afsted en gang, men en gang, redder ikke så meget. Og gangen efter, aflyste han vores tid, fordi han ikke mente at vi havde råd til det. Men vi har heldigvis råd til alle mulige andre ting – heldigt nok.
    Jeg føler mig langt presset ud lige pt. Jeg aner ikke hvordan jeg skal blive glad og mig selv igen. Min kæreste er igen mere og mere fraværende. Han møder gladeligt 2 timer før på arbejde, end han skal; for som han siger: intet betyder så meget for ham, som hans arbejde gør.
    Han arbejder konstant, så han har sindssygt meget afspadsering, men det vil han ikke bruge. Han har holdt 2 ugers sommerferie og det var også max af hvad han vil holde af ferie på et år.
    Jeg har så voldsomt brug for ham. Jeg har brug for at han viser, at jeg er god nok og at han vil vores forhold. Jeg føler mig så ligegyldig. Hvis jeg spørger ham, om han måske kan holde en fridag, når jeg har en, eller om han måske kan gå lidt tidligere en dag, så bliver han så sur på mig. Og jeg føler mig så dum, for jeg ved heller ikke hvorfor jeg troede at han ville holde en fridag med mig.
    Hvis jeg prøver at snakke med ham, siger han ingenting. Først når han ikke gider snakke om det mere / høre på det, så siger han bare; jeg skal nok prøve at tænke over det. Og så sker der ikke mere.
    Vi har aldrig sex og hvis det endelig sker, så er det for ham, bare noget der skal overstås. Til gengæld bruger han alt hans mobil-data, på at se porno. Hvilket bare igen, får mig til at føle mig så klam og ulækker.
    Han sletter alt på hans telefon og han bliver så irriteret, hvis jeg sidder med den. Så måske, laver han også andet bag min ryg end at se porno. Det ved jeg ikke, endnu.
    Jeg er så langt presset ud psykisk. Jeg føler at jeg ligger ned og kan slet ikke se en måde at komme op og stå på igen. Jeg bliver mere og mere indelukket og mit ellers gode selvværd er ikke-eksisterende. Jeg kan slet ikke nyde min graviditet, for jeg føler mig bare tyk og frastødende. Jeg græder mig selv i søvne hver aften og føler ingen glæde ved noget længere.
    Jeg prøver virkelig at gøre alt for vores forhold. Jeg prøver at snakke om tingene. Jeg prøver at lade være med at snakke om tingene. Jeg prøver at skrive søde beskeder til ham. Jeg prøver at overraske ham med gaver og at tage ud og spise. Jeg prøver at lade ham være. Jeg prøver at foreslå ham, at lave ting selv, som jeg ved han godt kan lide. Jeg hopper og danser, samtidig med at jeg prøver at holde mig selv lidt oven vande. Det gør ingen forskel. Det går kun den ene vej.

    Så, hvordan skal dette blive anderledes? Kan dette forhold reddes? Og hvordan?
    Skal jeg gå fra ham? Hvis jeg går fra ham, vil han ikke at have noget med vores barn at gøre, siger han. Og han vil nægte hans familie det samme. Men, vil det næsten ikke være det samme, hvis han så blev? Hvor meget har vores barn ud af, en far der ikke kan fordrage at være hjemme og hellere vil arbejde? Og når han alligevel er så ”ligeglad” nu – at han nægter kontakt, med hans barn.
    Kan over hovedet blive en god far, når han ikke kan være en god kæreste?
    Omvendt; hvad hvis, der går et lys op for ham, når vores barn bliver født? Og han indser, at der er større ting i livet end arbejde og porno?
    Hvad hvis han godt kan blive en god kæreste igen og en god far?

    Mvh
    Mig

    Svar
  110. Hey Maj. Efter at have læst på din hjemmeside føler jeg omsider at jeg har fundet en der kan give mig et godt svar eller i hvert fald lidt hjælp, nemlig dig.
    Sagen er den at jeg har set en mand i lidt over et år. Jeg kontaktede ham efter at have set ham, mest fordi jeg var tiltrukket af ham og fordi nysgerrigheden var stor. Dette gjorde jeg ved at sende et frækt billede (spørg mig ikke hvorfor, ha) og vi har set hinanden lige siden.

    Hvad jeg Ikke havde ventet var at jeg ville falde pladask for denne mand. Vel og mærke en fyr jeg kun ser en gang om ugen, men som når vi ses er utrolig nysgerrig omkring mit liv og som bl.a. spørger ind til børn o.s.v. Jeg kommer ikke uden om at han er en mand som tiltrækker sig umådeligt mange kvinder og som udefra set har det hele. De svagheder han bærer på er utroligt nok mine stærke sider så vi er meget modsætninger kan du forstå.

    Vores sex er helt ubeskrivelig skøn. Vi begge har været med mange, men den kemi ham og jeg tilsammen skaber er ud over det menneskelige 🙂 Sex er utrolig vigtigt for mig, men jeg kan godt føle at vi begge er lidt mere usikre omkring hinanden når emnet bevæger sig hen mod det mere hverdagsagtige. Om det er fordi jeg ser ham så sjældent fordi han arbejder altid eller om det er fordi vi har nogle uoverensstemmelser vi ikke konfrontere med hinanden omkring forholdet til hinanden er usikkert. Jeg er bange for at han skal føle et angreb hvis jeg spørger ind til kernen, at mine kvindelige følelser og reaktionsevner fejltolkes.
    Selvom at vi sjældent ses og han er meget attraktiv så finder jeg også en hvis ærlighed i ham og jeg er derfor ikke jaloux eller bange for at han ser andre. Jeg har set meget af hans arbejde, hans travle ugeplaner planlagt til hver en detalje for at nå sine mål, mærket hans sitrende jag i kroppen når han er stresset og haft samtaler med ham hvor han har svært ved at åbne sig – som han selv erkender.

    Nu er spørgsmålet så om der ville være en fremtid i denne mand? For kan det lade sig gøre at skabe en fundament på det der førhen udelukkende var sex og hvor man kun til stadig ser hinanden indimellem? Jeg forsøger at holde mig varm imens men kan mærke at mit behov for omsorg ikke vil blive dækket på længere sigt. Findes der endda muligheder for at få en eller meget indelukket mand på sin personlige front (udadtil er der ikke så meget at komme efter) til at åbne sig for hvad han ser med en fremover uden at man skal have “snakken”?

    Håber at du kan give mig et lille hint og at nogen derude også finder dette brugbart. Jeg har ofte hørt noget lignende, men aldrig fundet et svar på hvordan man skal tackle dette uden at gøre det som mænd ofte finder som et angreb 🙂

    Svar
  111. Hej Mai.
    Får din mails og synes de er rigtig gode. Nu har jeg selv brug for et godt råd. Er virkelig ked af det?Har kendt min mand i 10 år og i alle de år har vores sexliv været problematisk. Da jeg lærte min mand at kende som dengang var 38 år, havde han altid boet alene og ingen børn. Jeg havde to børn på11og 14 år. Jeg har i tidligere forhold haft et godt sexliv. Men det var som om, at det der tidligere havde virket på andre mænd virkede ikke på min mand. Jeg prøvede alt sexet undertøj, at forføre ham , se en film sammen o.s.v. Men det var og er som om jeg ikke rigtigt kan tænde ham. I vores forhold ( hvor vi dog har fået en datter sammen på 7 år ), har jeg altid følt jeg ikke kunne tænde ham. Andre siger jeg er en pæn pige og jeg gør meget for at holde mig i god form, men alligevel ingen reaktion. Min mand døjer med impotens og jeg har prøvet at være tålmodig og ikke presse ham. Men hvis vi har set en film ( erotisk ) er han faldt i søvn. Hvis han endelig rører ved mig, virker det som om det intet siger ham. Han har nogle gange for at kompensere tænker jeg smurt mig ind i creme i stearinlyset skær i soveværelset eller givet mig massage, men det har heller ikke tændt ham , han siger bare : det var det, sov godt…..
    I starten af vores forhold , prøvede han lidt med at spænde mig fast o.s.v og klæde mig ud og kortvarigt kunne det tænde ham, hvis jeg var passiveret. Da dengang vores bryllupsdato var sat, opdagede jeg tilfældigt at han kiggede på kinesiske og japanske piger i skoleuniform, hvor det også var grov SM. De havde en gage( har jeg fundet ud af det hedder ) i munden, næsen spændt tilbage med nåle, var bundet , blev tisset og slået på. Jeg overvejede dengang at aflyse brylluppet, men min mand forklarede at det var tilfældigt, han havde kigget på mange ting som ungkarl. Jeg valgt at tro på ham, men var dog lidt skeptisk, da jeg vidste han havde været meget forelsket i en kineser, opretter profil på kinesiske datingsider og læst en hel masse om Kina.
    Nu for nylig har jeg opdaget han har kigget på Japansk bondage, med piger i skoleuniform igen og grov SM. Samtidig er vores sexliv ikke eksisterende. Jeg føler mig så ked af det og skuffet, fordi han dengang sagde det ikke betød noget og han aldrig ville kigge på det igen. Jeg har ofte i vores ægteskab spurgt til det , men han har altid noget. Nu ved jeg slet ikke om jeg kan være sammen med ham mere. Det gør så ondt at jeg ikke kan tænde ham og så samtidig finde håndklæder og klude med sperm under sengen. Jeg har tænkt om jeg kunne nærmere mig de lyster, men kun tøjet kunne jeg måske gå med til og en blid bondage, men han nægter jo. Jeg er også bange for at jeg ville tænke på om han tænker på japaner og kinesere hvis jeg skulle prøve, at nærme mig ham.
    Håber du svarer, da jeg er helt i vildrede og dybt ulykkelig.
    Vh. Anette Louise

    Svar
  112. Hej.. Jeg håber du kan hjælpe.. Jeg har været sammen med min kæreste i 5,5 år Ca.. Allerede fra start, vidste vi hvor forskellige vi faktisk var. Jeg er selv opvokset i en kerne familie, og hans forældre er skilt.. Jeg har aldrig været ude i noget lort, men det har han.. Hele problemet ligger i, om vi er for forskellige, som jeg er begyndt at tænke meget over her det sidste stykke tid.. Jeg føler alle andres forhold bevæger sig fremad med børn, hus, forlovelse/gift og føler selv at mit eget forhold er gået i stå, samtidig spekulere jeg på om han virkelig er den jeg skal leve med resten af livet.. Vi har haft en del uoverensstemmelser og kompromisser henover årene, men nu er jeg pludselig begyndt at synes vores forhold er kedeligt, bevæger sig ingen vegne, og der er ikke den vilde kommunikation længere.. Jeg føler ærligt ikke vi rigtig har noget at snakke om.. Det kan være fordi vi også arbejder sammen, og har gjort de sidste 3 år, at der simpelthen bare ikke er noget at snakke om.. Derudover er jeg begyndt at tænke meget på fremtiden, og hvor jeg ser mig selv, og hvor han ser sig selv, og det er bare 2 vidt forskellige sider, og jeg ved ikke om jeg ville kunne trives med at fremtiden blev kompromis løsning.. Han vil gerne bo i byen, jeg vil gerne bo på landet.. Jeg går rigtig meget op i dyr og deres velfærd, og vil rigtig gerne gøre en forskel for dem, og hjælpe så mange som muligt.. Han er stik modsat.. Vi har 4 katte og 1 hund og hvert 2 af dyrerne har været en kamp for mig at få.. Dette vises sig også i, at han ikke meget ansvar tager for dem.. Han vil kun være med til alt det gode med dem, men ligeså snart det kommer til dyrlæge regninger, tømning af kattebakke, gå tur med hunden, forlade festerne tidligere, så hunden ikke er for meget alene, samle hundelort op, give dem mad, købe mad, give dem vand osv osv, er det altid mig der ‘ofrer’ mig og gør tingene.. Hunden og 2 af kattene var vi enige om at få, så derfor regnede jeg også med at der med dem, blev taget ansvar fra hans side.. Det er begyndt at generer mig rigtig meget.. Vi var så enige om at skulle have en hund mere, så vores nuværende havde selskab, når vi er på arbejde, og så stor forskel gør det ikke i henhold til hvordan dagligdagen er nu, men pludselig har han skiftet mening og sagt nej.. Det er fair nok, for jeg ved den alligevel bare vil ende med at jeg skal tage ansvar og ofrer mig hele tiden, trods det har været en fælles beslutning.. Det er mig der klipper hunden, klipper negle, og nu skal vi måske selv tømme analkirtler, og igen er det mig..
    I hjemmet føler jeg også at jeg skal lave det meste, og selvom jeg ofte beder ham om forskellige ting, så skal jeg bede ham om det, før der sker noget.. For en måned siden fik vi en ny ovn, som vi var enige om at holde ren, fordi den gamle virkelig var klam, og han har ikke gjort den ren en eneste gang.. Selvom jeg har påpeget det en del gange efterhånden, hvilket jeg har gjort med mange af de andre ting også, men han tager bare sjældent initiativ til noget..
    Jeg drikker ikke rigtigt, men det gør han og nogle gange så meget at han brækker sig.. Det er også et tilbagevendende problem, som vi kæmper med, fordi vi igen er meget forskellige på det punkt..
    I henhold til sexlivet er det kun af og til at han ligger op.. Primært er det mig.. Han siger at hans sexbehov ikke er så stort, men det er mit.. Alligevel er jeg begyndt at gå med en konstant følelse af at det altid er mig der skal tage initiativ til alt, uanset om det er sex, rengøring, vaske tøj, gå med hunden, fodrer og sørge for vand, mig der skal forlade festen tidligt, mens han drikker sig i hegnet.. Syns alt bare er mig, mig, mig og det er begyndt at gå mig på, så jeg faktisk bliver en smule sur på ham.. Jeg synes selv jeg har forsøgt at sige det flere gange, men det er så sjældent at vi rent faktisk snakker sammen, andet end overfladiske ting, at det er rigtig svært at få kommunikeret ud..
    De seneste par uger til 4 uger, er han begyndt at spille rigtig meget computer igen.. Vi snakker ikke bare nogle timer, men gik konsekvent ind til den, så snart vi kom hjem, måske lavede han lige aftensmad, men så satte han sig foran skærmen igen indtil vi skulle i seng.. Nogle aftener gik jeg i seng og var faldet i søvn inden ham kom ind, hvilket heller ikke lige styrkede sexlivet.. Jeg nævnte det så for en uge siden til ham, og han sagde at han bare ikke gad sidde foran tv’et, så jeg nævnte alle mulige andre ting vi kunne lave i stedet, se en god film sammen, hvor vi ligger side om side og ikke i hver sin ende af sofaen som normalt, vi kunne spille lidt pool, spille dart, gå med hunden sammen, sidde og snakke og hygge uden tv.. Han valgte dog alligevel at hente en ny serie, som så blev sat på, mens vi igen ligger i hver sin ende af sofaen..

    Jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ved bare, at jeg ikke magter at blive ved med at føle at jeg skal tage initiativ til alting.. Jeg syns vores forhold er kedeligt og hverdags artigt.. Nogle gange føler jeg at vi bare er samboer.. Jeg ved bare at der skal gøres noget, ellers ender vi med bare at være bedste venner.. Jeg mangler at han også hjælper med dyrerne, at han vil være intim med mig, jeg mangler knus, kys, kærtegn, sex, hjælp til den skide ovn, at vi kan snakke om alt ovenstående, men jeg ved det bare vil ende med, at han føler det hele er hans skyld og han bare er en dårlig kæreste.. For det plejer han at gøre, når jeg konfrontere ham om jeg har mangler.. Så vender han hele skuden mod ham selv og bliver sur på mig, over jeg får ham til at føle sådan, og så vil han begynde at brokke sig over måden jeg siger tingene på, og måden jeg kommunikere på, og så vil jeg føle at jeg skal forsvarer mig selv og så ender det med at vi bliver skide sure på hinanden, og en af os skrider i nogle timer.. Jeg føler ikke at jeg kan ytrer mig om mine behov, uden det vil ende på samme måde hver gang.. Nok også derfor jeg ikke føler vi kommunikere overhovedet medmindre det er overfladisk, for det synes at være det eneste vi kan blive enige om..

    Jeg elsker ham, uden tvivl, og vil ærligt ikke have vi går fra hinanden.. Bare tanken om at en anden kvinde skal være tæt med ham og kysse ham, bliver jeg helt vred over indeni.. Jeg bliver også stadig jaloux, hvilket han sjældent bliver og det irritere mig også at han ikke bliver det..

    Jeg ved bare ikke hvad vi skal stille op, og jeg har overvejet parterapi, men føler også det er lidt en fallit erklæring, hvis vi skal ud i det, men på den anden side, tror jeg at vi kunne lære at kommunikere meget bedre sammen.. Eller er vi bare for forskellige? Kan man være det?? Og er det måske gået op for mig, men jeg vil bare ikke se det i øjnene fordi jeg stadig elsker ham passe højt?

    Svar
  113. Hejsa!
    Jeg er en kvinde på 36 år, gift med min mand på 4. år. vi har et tilbagevendende problem, der virkelig suger alt ud af vores sexliv. Han har forsinket sædafgang – Yes! SIger alle vi har snakket med – fedt – så kan han blive ved rigtig længe – nyd det! Men det gør jeg overhovedet ikke. Den eneste måde han kan komme på er, hvis han sidder overskrævs på mig og onanerer.Det er efterhånden blever sådan, at han kører sit eget show og jeg er med som rekvisit.
    JEG HADER DET! Jeg får kvalme og ubehag når ordet sex nævnes – mig, som altid har elsket det sexuelle. Det er SÅ svært…
    Nu er det nået dertil, hvor vi næsten er gået fra hinanden.
    Min mand er kompleks! mobbet som barn, total moderbinding og intet selvværd – det er svært at være den, der konstant skal holde ham og hele familien kørende, og det tapper al min energi… Jeg kunne skrive et langt brev om alle de tiltag jeg har forsøgt, men jeg er så træt…. hjælp..

    Hilsen Pernille

    Svar
  114. Hun kan ikke mærke sine orgasmer

    Hej Maj!

    Jeg har haft en kæreste i en del tid nu, og vi elsker hinanden mere end noget. Vi har det godt med hinanden, og der er ingen stress eller noget imellem os, når vi har sex, men hun kan ikke mærke sine orgasmer, hvilket bekymrer mig, da jeg ikke føler, at jeg er god nok.

    Vi har talt sammen om det, og hun har haft en del omgange med blærebetændelse, og hun tænker, at det nok har gjort hende følelsesløs.
    Hun siger, at hun elsker det, når vi har sex, og jeg kan se, at hun nyder det.

    Mit spørgsmål er: kan vi gøre noget? Har du nogle forslag til, hvordan vi kan “fixe” problemet? Jeg har forslå knibeøvelser, men jeg ved ikke, om det er i en helt anden boldgade. Det ville betyde rigtig meget, hvis du kunne hjælpe.

    Hilsen Rune

    Svar
  115. Hej maj.
    Jeg blev lidt forvirret over de spørgsmål og svar der var i forbindelse med din workshop.
    Kan man selv vælge hvornår man ser de moduler eller skal det være onsdag kl 20? Min kæreste har 3 piger som er hos os hver anden uge. Så det er ikke rigtig muligt at se modulerne der. Så tænkte om man kunne “gemme” dem, så man kan se 2 hver anden uge i stedet for.

    Svar
    • Hej

      Modulerne bliver frigivet hver onsdag kl 20.00 – når et modul er frigivet så har du adgang til det uanset tidspunkt og kan se det kl 23 eller dagen efter kl 11 eller alle mulige andre tidspunkter 😀

      Jeg vil anbefale jer, at se et om ugen eller hver anden uge – der er MEGET stof og viden i dem, og det skal I gå i dybden med, hvilket kan være svært hvis I “blot” ser/lytter til dem og så hopper videre til næste modul.

      Kh,
      Maj

      Svar
  116. Kære Maj
    Jeg er en ung kvinde som har fundet mig en sød kæreste. Vi har kun været sammen i få måneder, men jeg er begyndt at tvivle på om det var den rigtige beslutning at blive kærester med ham. Grunden til det er alle de problemer at vi har. Vores sexliv er ikke eksisterende, idet at han fint får erektion før samleje, men efter 2-3 min samleje så “dør” den, og det tager tid at få den igang igen. Det kan ske op til 5 gange under sex. Det er til stor frustration for begge, og lægen er desværre ikke til meget hjælp. Vi har selv anskaffet os viagra, men mener ikke at den er den rette løsning for en 23 årig ung mand, ihvertfald ikke i længden. i løbet af de sidste 3 måneder er det derfor kun lykkes os at have sex 2 gange, via viagra. Udover det, fanger jeg min kæreste i at stikke mange små hvide løgne, om ting som egentlig (efter min mening) er latterlige at lyve om. Han er enig med mig i alt jeg siger, men har brokket sig til en af mine veninder om et problem han havde med mig. Når jeg så spørg, er der ingen problemer. Jeg er i tvivl om hvorvidt han er manden for mig. Han er pleaser, og han gør meget ud af at sætte mine behov foran sine, hvilket er rart. Han er ikke egoistisk, han er kærlig og han er trofast, og det er de grunde der har gjort at jeg har holdt fast i forholdet. Jeg er desperat efter en løsning på problemerne, men er i tvivl om hvorvidt de findes, når problemerne er så store i et så nyt forhold. Kan du hjælpe mig, til at hjælpe os igennem det her ?

    Svar
  117. Hej
    Jeg vil meget gerne have råd ift min situation. Jeg er født og opvokset i Danmark men af anden etnisk baggrund. Jeg er gift og har to børn. Jeg har en god uddannelse og et godt job.
    Til gengæld er jeg pisse ulykkelig, eller rettere sagt aldrig tilstået overfor mig selv idet jeg bare tænkte det var vilkårene.
    Min mand og jeg fandt sammen i en tidlig alder og har været gift i 10 år. Han har tidligere været mig utro med en kollega, hvilket jeg tilgav ham og vi gik videre. Men han er og altid været en sur mokke når han var sammen med mig. Og mega glad når han er sammen med hans venner. Hvis vi diskuterer en sag kan han hurtigt blive sur eller hæve stemmen også vil jeg ikke snakke med ham. Dette fordi jeg nu bliver rørt af det, kan ikke forstå hvorfor han ikke kan kommunikere med mig, for ellers er han bum stille. Det har han altid været. Han er dog mega opmuntrende med hans venner skal det siges. Pyt med det. Det der ærger mig er, at jeg sørger for det hele som kan tænkes. Han sover, tager på arbejde kommer tilbage og sover igen indtil han skal på arbejde igen. Har fri fre-søn. Hvor vi først ser hinanden og har tid til hinanden. Dog har han andre aftaler ex. Se kamp med venner, tage ud med venner m.m. Jeg tilbyder vi tager hjem til hans forældre hvor det ender med, at vi placeres der og han tager ud med vennerne.
    Jeg får stress af at være alene om børnene ig når jeg fortæller ham det er han pisse ligeglad og kan ikke forstå hvorfor jeg bliver det. Han bliver ophidset til det mindste emne og tænker faktisk at han kunne sidestilles med en person der havde diagnosen som ustabil personlighedsforstyrelse. Jeg har i mange år forsøgt at forstå hans mønster, men magter simpelthen ikke at forstå ham længere. Mener ikke jeg er psykolog men kan heller ikke få min person til at give op. Jeg er nemlig en ordens menneske og familien har høj værdi for mig. Elsker mine børn også min mand, men kærligheden og respekten tabes langsomt. Dette er jeg meget ked af over, men ved ikke hvad jeg skal stille op, når han har en meget ustabil adfærd. Kan aldrig regne med ham. Nogle gange kan han også kort tid efter vi har haft sex blive sur over det latterligste emne, hvor jeg kan blive meget ked af det, idet jeg tænker det burde betyde noget det vi har haft gang i for kort tid siden. Men tænker igen det er lysten der styrer ham og ikke følelserne..
    Jeg har aldrig fået muligheden for at lave sove rutine for mine børn idet min ældste barn var jalou over den yngste og min mand ikke var hjemme ved sovetiderne. Hvilket situationen nu er, at begge børn sover i vores værelse idet de ikke er til at styre ved sovetid og jeg ikke magter at lave om på det.
    Tror faktisk jeg er meget stresset idet jeg står alene med børnene plus en mand der ikke er til gavn , men til besvær.
    Han arbejder ml 14-23 hverdag og det hænger ikke sammen med os, og han forstår ikke hvorfor jeg sover når han kommer. Han har ingen forståelse for at jg kan blive udmattet med fuldtidsarbejde og det at være alene med to aktive børn.

    Håber du kan råde mig

    Hilsen
    Den meget tålmodige kvinde:)

    Svar
  118. Hej.

    Jeg er en fyr på 31, der er så vild med en pige på de 23-24 år. Jeg syntes hun er utrolig flot. Jeg har set hende et par gange i byen på et diskotek (vi bor i samme by). De få gange jeg har mødt hende i byen, har hun også lagt lidt mærke til mig, og en enkelt gang for ca. et år siden har jeg kort snakket med hende på diskoteket. Kan huske hele hændelsen, da jeg kort kom i kontakt med hende, men fik da på det tidspunkt ikke gjort mere ud af det. Jeg ved, at vi tilfælles har den sammme musik-smag. Og jeg ved hun tit/ofte tager til musik koncerter her i DK indenfor elektronisk musik. Men de ligger langt fra den by vi kommer fra.

    Mit dilemma er, at jeg er meget vild med hende og gerne vil i kontakt med hende, og for at lærer hende bedre at kende. Støder aldrig på hende i hverdagene eller andre steder, for så godt kender jeg hende ikke. Jeg har aldrig været på facebook eller nogen andre sociale medier, så jeg går nu og tænker på, om jeg skulle melde mig på facebook egentlig kun af den grund, at jeg gerne vil i kontakt med hende. (Personligt har jeg ikke lyst til, at blive på facebook og heller ikke anmode alle dem jeg kender, om at blive ¨venner¨ osv). Jeg ligger selvfølgelig et billede af mig, så hun kan se mig ( tror godt hun kan huske mig). Syntes du det ville være en god idé at komme på facebook og tage kontakt til hende?? ved ellers ikke hvordan jeg kommer i kontakt med hende.

    Og hvis du syntes ¨ja´¨…

    -vil det være bedst at anmode hende som ¨ven¨ først og så skrive til hende? eller kan jeg tillade mig at skrive til hende først??

    – Og hvordan starter jeg i det hele tage med at skrive til hende?? Ville det være forkert af mig, at skrive, at jeg har lagt mærke til hende, de få gange jeg har set hende i byen, og at jeg gerne vil lære hende bedre at kende. Og at den eneste grund til jeg melder mig på facebook, er at skabe kontakt til hende – vil det blive for direkte til at skrive med i starten?? eller skal jeg bare starte ud med at skrive, ¨hej søde/smukke, hvordan det går det med dig?? kan du huske, at du har set mig før her i byen?? Jeg vil heller ikke virke for ivrig, når jeg tager kontakt til hende.

    Jeg mangler virkelig hjælp til, hvordan jeg skal starte med at skrive til hende?? Jeg er en meget ærlig, sød, sjov og charmerende fyr.

    Håber du kan hjælpe med nogle svar.

    Mvh

    Dan

    Svar
  119. Hej Maj!
    Jeg er en kvinde i starten af 20érne, som nu har været gift i 3 års tid. Mig og min mand har aldrig haft sex med andre end hinanden. Jeg har det problem at det mange gange gør ondt når vi har sex. Det er ikke rigtig behageligt for mig, og jeg skal stort set altid have mine fingre ned og berører klitoris, før at jeg kan nyde det. Jeg får ofte orgasme, ved at presse klitoris ned mod hans penis, så den på den måde bliver berørt. Jeg har dog også oplevet andre tidspunkter, hvor det bare har været vild godt sex, og jeg slet ikke skulle gøre noget, for at det føles dejligt.
    Jeg er blevet meget opmærksom på, om jeg kommer til at spænde, er utryg eller noget, siden det skal gøre ondt og være ubehageligt at have sex. De første gange vi havde sex var både lettere smertefuldt men også dejligt. Men min mand “jordede” hans penis meget langt ind i mig, så det gjorde ondt langt inde i skeden. Jeg tror meget at jeg tit kommer til at spænde op, fordi jeg er bange for at det skal ske, hvilket ind imellem sker.
    Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at “spænde” op. Ved heller ikke om det kun er det, der gør at jeg har ondt. Mange gange hvis bare han lige presser hans penis ind, sviger det og gør sindssygt ondt. Hvad kan vi gøre ved det? Det hæmmer vores sex og min sexlyst rigtig meget. I forvejen har jeg en depression, som nok også hæmmer min sexlyst til tider. Men alle råd modtages meget gerne! Hvad skal jeg/vi gøre?
    Hilsen Emilie

    Svar
  120. Kære Maj

    Jeg er en fyr på 25 år, som de seneste, snart, 2 år har set/haft et forhold til min 36 årige kollega, gift med 2 børn. – Kald hende N.
    Vi indledte vores forhold ganske forsigtigt eftersom hun var/er gift med 2 børn, men forsikrede hende, at vi nok skulle finde en løsning på det hele og at børnene ikke ville være en udfordring, tværtimod.
    Vi elskede og var mildt sagt, fuldstændig fortabt i hinanden – det eneste vi ønskede os, var at tilbringe hverdagen sammen.

    Anyways, til mit spørgsmål og hvorfor jeg skriver – kortfattet.
    For et par måneder siden startede en ny kvindelig kollega, 32 år ligeledes gift og 2 børn – Kald hende J.

    J skriver pludselig til mig og spørger om vi ikke skulle stikke hovederne sammen – hvilket vi gjorde 3 gange, udelukkende for det sociale, intet andet.
    Jeg ser fortsat N, men fortæller hverken at J har skrevet eller hvad jeg har foretaget mig, N ved altså intet om hvad jeg foretager mig eftersom jeg holder det skjult.

    Der går et rum tid og den 3. gang J og jeg ser hinanden, fortæller J mig, at hun nærer store følelser for mig.
    Jeg bliver paf, men fortæller at der er intet at komme efter fra min side og vi udelukkende er kollegaer på et professionelt plan, intet andet.
    Hun bliver ked, og der opstår dårlig stemning mellem hende og jeg på arbejdet de næste par måneder og regnede med, at jeg havde lukket ned for alt omkring J.

    Jeg fortæller fortsat intet til N, og fortsætter med at se hende, lige indtil en dag, hvor N og jeg sidder sammen og en chat-besked på computeren dukker op fra J.
    N bliver naturligvis ked, og spørger hvad der forgår.
    Jeg afviser i første omgang, at der har været noget, men efter N konfrontere J, går jeg til bekendelse.
    Jeg har altså udover at holde ovenstående skjult, ligeledes løjet for N.

    Nu står jeg så I denne situation, at jeg er ved at miste N, for hvem jeg er egentlig, eftersom hun ikke længere mener at kende mig grundet mine løgne, samt have holdt ovenstående skjult.
    Jeg elsker N, og har også meldt ud, at det kun er hende jeg ønsker at være sammen med, samt rode bod på mine handlinger.
    N beder mig nu om, at svare på følgende – hvilket jeg har rigtig svært ved, og gøre det til en fornuftig forklaring – før jeg hun kan give mig en chance til.

    Hvorfor har jeg set J? – Jeg kan ikke N hver dag, eftersom hun jo også har en familie, så jeg kedede mig og så ligeledes J, som en potentiel veninde – jeg tog fejl!
    Hvorfor har jeg holdt det skjult for N? – Jeg var bange for N’s reaktion og for at miste N, for første gang har jeg fundet én – N – som accepterede mig for den person jeg var og er og holdte af mig, uden at stille spørgsmål eller prøve at forandre mig – det var dét jeg var bange for at miste.
    Hvorfor har jeg i det hele taget gjort det? – Tjah, det er det sværeste spørgsmål – hvis jeg vidste, at N ikke ville acceptere det, hvorfor så i det hele taget gøre det?

    Det er ovenstående spørgsmål, som jeg har virkelig svært ved at give en fornuftig/dybere forklaring på og måske kan du komme/give en mere dybdegående forklaring?
    Der er ingen tvivl om, at jeg elsker N, det er hende jeg ønsker at tilbringe hele mit liv med.

    Håber du kan hjælpe Maj.

    Mvh.
    CR

    Svar
  121. Kære Maj

    Jeg håber virkelig, at du har mulighed for at hjælpe mig eller om ikke andet, hjælpe mig med at blive klogere.

    Først til fakta om mig:
    Jeg er 23 år
    Jeg har været sygemeldt i snart 2 år med depression og stress – er dog i praktik på 17 timer.
    Har døjet med depression i omkring 4 år og kan være jeg skal være på antidepressiv medicin resten af min tid.

    Mit første forhold varede 4,5 år ( fra jeg var 15 til 20). Dengang boede vi skiftevis hos vores forældre. Han var min bedste ven og vi havde et godt forhold med undtagelse af, at jeg ikke så godt kunne med hans mor. Jeg var den gang ikke på medicin.

    Jeg er nu i et nyt forhold og har været i det omkring 1,5 år. Vi har haft mange op og nedture, da min kæreste har haft med med at skrive med andre kvinder det første år vi var sammen og løj for nogle måneder siden om, hvor han var henne.

    Nu kommer vi til mit problem, som har været den røde tråd i begge mine forhold. JEG MISTER SESXLYSTEN I MINE FORHOLD ?

    Da jeg var sammen med min første kæreste mistede jeg stille og roligt lysten til sex og en aften hvor jeg havde sex med ham, brød jeg sammen i gråd da han var faldet i søvn. Jeg kunne slet ikke stoppe med at græde og være ked af det i lang tid efter. Det er denne aften jeg selv mener, at min første depression startede ( selvom min psykolog ikke mente, at hun kunne sige hvornår den begyndte )
    Det endte med, at jeg gik fra ham og efter nogle måneder begyndte min sexlyst at vende tilbage.

    Jeg startede et seksuelt forhold til min nuværende kæreste og senere blev vi kærester.
    Jeg har nu i det seneste års tid haft nærmest ingen sexlyst.
    Hans seneste løgn endte i et skænderi og han kom frem til, at han trængte til at være single, så han flyttede hjem til sin mor, fordi jeg bad ham om det, mens jeg boede i vores lejlighed. Vi var fra hinanden i en månedstid, hvorefter vi fandt sammen igen.
    I den månedstid vi ikke var sammen vendte min lyst til sex med ham tilbage. Åh det var skønt at mærke, at jeg havde lyst til ham helt ned i min blomst.
    MEN så snart vi blev kærester igen forsvandt min sexlyst igen.
    Det skal lige siges, at han stadig bor hos sin mor og jeg flyttede i egen lejlighed, fordi det havde jeg brug for.

    Jeg savner bare sådan den følelse af at blive så liderlig at blomsten nærmest kildre og dunker af liderlighed. I stedet for at jeg bare føler mig tør konstant.

    Maj, hvorfor mister jeg lysten når jeg kommer i et forhold og kan jeg gøre noget ved det?!

    Med venlig hilsen
    Mig med den dumme røde tråd..

    Svar
  122. ååårh Mai…..
    Jeg er så frustreret og ked af det…
    Jeg elsker min kæreste så højt. Vi har været sammen i 6 år og har en skøn datter på 3 år sammen. Men i største delen af vores forhold har sex ikke været særligt prioriteret fra hans side.. Han siger han simpelthen ik tænker over det i hverdagen..
    Jeg er 29 og han 33, så jeg synes jo at lagengymnastik nærmest burde stå på, gerne 1 gang ugentligt. Men vi har sex max 1 gang om måneden, og nogle gang kan der også gå 2+ måneder.. Jeg har så afsindigt meget lyst til ham TIT og lader ham det også vide. Jeg pjatter til ham jævnligt og “driller/flirter” lidt for at få sat lidt skub i tingene.. Nogle dage spankulere jeg også rundt i lejligheden uden en trevl på kroppen. Men lige lidt hjælper det.. Jeg har spurgt ind til det Mange gange – som i virkelig mange gange, så meget at det nærmest irritere ham :-/ spurgt om han havde nogle fantasier vi kunne eksperimenter med, om der var noget nyt han kunne tænke sig. Og der har han en ide om at dyrke sex i det fri – en skov eksempelvis.. Men den ene gang vi havde snakket om det, endte han med at brænde mig af….. :-/
    Da vi havde været sammen i 2 år, konfronterede jeg ham med mit problem angående vores seksuelle forhold eller rettere ikke eksisterende seksuelle forhold. Det endte med vi gik fra hinanden, som kærester… For et eller andet gjorder det ved ham. Og ik ret længe efter begyndte vi at se hinanden igen, dog var vi ikke kærester. Men dyrkede bare en masse dejlig sex – og der er vores datter så resultatet af det…. Og blev så kærester, og kernefamilie…
    Men hvad så nu….? Jeg vil jo helst ik ha det ender ud i, at vi går fra hinanden igen… Både fordi jeg elsker ham, men også fordi vi har en datter at tage ansvar og hensyn til..
    Nogle dage har jeg så meget lyst til ham, at det nærmest syder inde i mig. Og kan ha svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi jeg bare ligger og tænker. HVORFOR!?

    Jeg vil gerne ha flere børn, eller retter bare en mere. Hvor han der imod, mener vi har nok i hende i hende vi har… Jeg tror dog ikke det er det der gør han holder igen med sexen.. For det gjorder han også før vi fik hende..
    Men jeg føler jo jeg gir afkald på rigtig meget, ved ik at skulle få flere børn, og dermed heller ik ligefrem får… Ja, nok sex.
    Er et forhold det værd? Udover sexdelen, har vi det jo godt sammen.. Vi griner tit sammen, og har det dermed sjovt sammen. Vi kan snakke om alt, udover når han blir irriteret over, jeg igen igen bringer min utilfredshed over den manglende sex på banen… Han er så svær at tyde på det punkt.
    Vi er enige om det meste mht, børneopdragelse. Og Selvom vi har mange forskellige interesser formår vi at bringe hinanden ind i hinandens verdener. Han er et godt menneske og en god far… Jeg elsker ham, for ellers ville jeg aldrig skrive til dig… Men elsker jeg ham måske så meget, at jeg glemmer mig selv lidt….?

    Hilsner fra en frustreret kæreste…

    Svar
  123. Jeg er en kvinde på 18, som er i et forhold med min drømme mand. Min kæreste er et år ældre end mig, og på nuværende tidspunkt har vi været sammen i et år – og er stadig nyforelskede. Alt går som det skal, og vi var i foråret på en romantisk tur til Madrid, bare med hinanden. Udover vores tur til Madrid, så tager vi rigtig tit ud på romantiske ture, og nyder lige så tit hinandens forhold når vi er hjemme indenfor fire vægge. Vi har et ekstremt intimt forhold, og er meget åbne omkring vores følelser. Vi dyrker meget og god sex – så dette er heller ikke er problem i vores forhold. Problemet er at jeg bruger meget tid på mine veninder, og han bruger mindre tid på sine venner. Jeg elsker at rejse – og gør det også ofte – og han HADER det bare. Han siger at jeg ikke skal tage på ferie med mine veninder, og at jeg ikke elsker ham hvis jeg rejser(og når jeg rejser så meget). Jeg elsker ham jo – og manden kan bare ikke forstå det! Han siger selv at han er meget usikker – men han ved godt at jeg aldrig, ALDRIG, kunne finde på at være ham utro. Hvad skal jeg stille op? Skal jeg have dårlig samvittighed over at tage ud og rejse med min veninde til september, eller skal jeg lade ham sejle sin egen sø, og være pigefornærmet? Det skal lige siges at vi udover dette problem har haft et par få sammenstød tidligere. Han er min tredje kæreste, og jeg er hans første (hans første alting). Da vi mødtes røg jeg(og det ville han ikke finde sig i, så jeg fik besked på at stoppe hvis vi skulle være sammen), og han bryder sig ikke om at jeg går til fester eller ud med mine veninder. Specielt det at jeg røg da vi mødtes, og efter har gjort det et par gange, fylder meget for ham, og han ser det rigtig meget som et tegn på at jeg ikke elsker ham “rigtigt”.

    Jeg håber at du vil tage dig tid til at svare mig, så jeg ikke skal være så forvirret!

    Svar
  124. Hej Mai.
    At skrive til dig er et tegn på desperation. Min mand vil ikke vaske sig. Jeg har sagt det på alle måder. Vi har netop afsluttet akten, da jeg atter tog det op. Han bliver sur.
    Han siger, han ikke kan lugte det. Den daglige hygiejne er ikke tilstede. Bad en gang i mellem. Det er en sexdræber. Jeg kan ikke mere se bort fra det. Det ligger meget dybt i ham at være i kontakt med sin egen kropslugt. Det kan jeg ikke gøre noget ved.

    Forslag?
    Kærlig hilsen Iben Iben

    Svar
  125. Hej Mai
    Jeg har et meget stort problem. Min kæreste og jeg har rigtig meget at se til i hverdagen på grund af vores arbejde. Så vores sexliv er ikke noget der bliver vedligeholdt flere gange om ugen, det er højst en gang om ugen hvis det overhovedet bliver til en gang. Men vores problem er at jeg har egentlig meget lyst til sex til tider, især de gange hvor jeg ikke har ondt i maven eller er træt, eller bare har en følelse af at det ikke rigtig lyster, men når vi har sex og jeg virkelig tænder på det og det er mega dejligt, kan jeg simpelthen slet ikke blive våd, jeg er fuldstændig tør og det resulterer i at jeg ikke kan holde til det fordi jeg får så ondt bagefter og må stille mig ud under bruseren i 10 minutter, så det lindrer det lidt. Jeg har været til et dildoparty hvor hende der holdt det anbefalede mig at investere i en glidecreme og det har jeg taget i brug, men jeg er træt af at jeg ikke selv kan blive det uden at jeg er nødt til at bruge det, og det får også min kæreste til at føle at jeg ikke tænder på ham hvilket er et problem… Hvad skal jeg gøre?

    Svar
  126. Hej.
    Jeg kan ligeså godt sige det, ja jeg har været min mand utro. Så er det ligesom sagt. Jeg har bare ikke fortalt ham det. Inden jeg beskriver, hvorfor jeg har været ham utro, vil jeg lige beskrive lidt om mine følelser omkring vores parforhold og ægteskab.
    For det første er jeg ikke en kvinde, der nogensinde har været en kæreste utro før. Jeg har haft kærester, der var mig utro, og jeg synes de var nogle dumme svin, for at sige det mildt. Men jeg gjorde det ikke selv, fordi jeg fundamentalt er imod utroskab. Problemet er at jeg er gift med en mand, som jeg ikke elsker. En mand jeg aldrig har elsket. Hvorfor være sammen med ham i 14 år? Fordi dengang jeg mødte ham, var jeg alene med to små drenge. Mine ældste drenges biologiske far valgte at gå fra mig, da den yngste af de to drenge var 2 mdr. gammel. Ja det var bl.a. utroskab der var grunden. Jeg mødte så min nuværende mand et års tid efter. Jeg havde absolut ingen intentioner om, at blive kæreste med ham. Men mine sønner var glade for ham, og det var så meget nemmere, at være to om børnene end at være alene. Så jeg valgte af rent praktiske grunde, at være sammen med ham. Han har haft et hårdt liv med mange svigt, og han har haft rigtig svært ved at finde en kæreste, så jeg havde nok også lidt ondt af ham, hvis jeg ikke valgte at blive kærester med ham. Men hold kæft hvor har jeg ladet som om jeg nød sex mange gange, selvom jeg var ved at brække mig. Det var kedeligt, han duftede ikke ordentligt, han var utiltrækkende, vi har absolut ingenting tilfælles (ud over børnene selvfølgelig), ja der er faktisk ikke den ting der ikke er galt. Men han kunne lide mig og mine børn. Hvad mere kunne man ønske sig. Jeg tænkte nok også, at det kommer nok med tiden, det der med kærligheden. Men nej det er ALDRIG kommet.
    Det er 14 år siden nu. Vi har også fået to børn sammen en pige og en dreng. Hvorfor dog det? Jo fordi jeg blev gravid med vores datter ret hurtigt efter vi mødte hinanden, og han blev så glad. Igen fik den dårlige samvittighed krammet på mig, og jeg kunne ikke bare få mig selv til at sige, at jeg ikke ville have barn med ham. Han ville gerne have flere børn, men jeg ville ikke. Det var heller ikke så svært at undgå, da der jo på den seksuelle front ikke var meget action. Men der kom jo altså alligevel en efternøler. En dreng der nu er 4 år. Jeg har altid kunnet bruge børnene, og deres tilstedeværelse som undskyldning for ikke at have sex, og det kan jeg til dels stadigvæk, men det er jo ikke tilfredsstillende i længden.
    Vi har købt hus sammen, og ja vi er også blevet gift, og hvorfor nu det? Igen noget med dårlig samvittighed, og tildels også min konfliktskyhed. Det var jo rigtig spændende det der med at købe hus, og når nu vi havde børn sammen, måtte vi jo ligesom også købe hus sammen. Har man sagt A, må man også sige B. Vi blev gift af praktiske grunde, i hvert fald fra min side. Vi havde jo børn, hus, bil ja det hele som jo også indikere at man selvfølgelig skal blive gift. Jeg havde også en lille prinsessedrøm om at gå op af det kirkegulv med den store flotte hvide kjole og være prinsesse for en dag. Det var en fantastisk dag, og alle ingredienserne til en livslang kærlighed var tilstede, bortset fra min kærlighed til ham. Jeg kunne simpelthen ikke sige til ham, hør her jeg vil gerne det hele, jeg elsker dig bare ikke. Den dårlige samvittighed var der igen. Hvordan kan jeg være sådan en kold kælling, og ikke elske ham, når nu han elsker mig af hele sit hjerte.
    Der har også været sygdom inde i billedet. Jeg gik ned med en kæmpe depression for efterhånden nogle år siden, og han var der til at bakke mig op i hele forløbet. Han blev selv kronisk syg for et par år siden og fik bl.a. lavet en stomi. Jeg kunne jo ikke bare gå fra en syg mand, der oven i købet havde fået foretaget sådan et indgreb. Hvilken forfærdelig møgkælling var jeg så lige, hvis jeg gjorde det.
    Efter min depression, har jeg arbejdet meget med mig selv, og jeg er ligesom vågnet op fra denne her depressive og angstfyldte døs, og har fået et andet og positivt syn på livet, samt en trang til at kunne være den kvinde jeg i bund og grund er. Positiv, glad, frihedselskende, gå på mod, videnbegærlig og en enorm lyst til at flytte mig i livet. Flytte mig hen imod det jeg i virkeligheden gerne vil. Men hvordan gør man det i et ægteskab med en negativ, pessimistisk, kontrollerende mand med et enormt temperament og et meget sort/hvidt syn på livet. Jeg kunne prøve at tale med ham om tingende, men han affærdiger bare det jeg siger, og køre på alle de ting der kan give mig dårlig samvittighed. Han vil overhovedet ikke flytte sig en tøddel, og han vil have fuld kontrol over alle aspekter i mit liv. Mistænksomheden og jalousien vil ingen ende tage. Jeg kan tildels godt sætte mig ind i det, fordi jeg lukker mere og mere af, inddrager ham ikke i mine tanker og begynder at gøre lidt hvad der passer mig. Nok fordi jeg vil se hvor langt jeg egentlig kan gå, inden han reagere rigtig voldsomt på det fx ved at sige at nu er det slut, og nu bliver vi nødt til at gå fra hinanden. Men dybt i mit sind ved jeg, at det gør han ikke. En af grundene er, at han ikke vil stå og være ”lorten” der afbrød forholdet, han vil hellere have ”lorten”, så han kan stå og begræde hvor ondt et menneske jeg er.
    Ja her er vi så ved utroskaben. Hvordan kom det dertil? Jeg meldte mig her i sommerferien, ind i et kontaktforum for gifte, og mennesker i forhold, der var ude efter en flirt eller mere end det. Min intention var egentlig bare, at jeg ville flirte lidt i cyberspace, få lidt net-lir og ikke mere. Men men men selvfølgelig gik det ikke helt sådan. Jeg begyndte at skrive med den sødeste mand, som jeg ikke er forelsket i men jeg er helt vildt tiltrukket af ham. Vi skrev enormt godt sammen, han synes jeg er dejlig fordi jeg bare er mig, og ja så besluttede vi os for at mødes, selvfølgelig kun for at snakke. Men igen sådan gik det ikke og inden jeg fik set mig om lå vi og elskede i et shelter. Helt vildt og fantastisk sex. Han tændte bare på de rigtige kontakter. Jeg glemte alt om tid og sted, og jeg får stadig varme kinder og kildren i maven, når jeg tænker på det vi gjorde. Det var bare helt vildt dejligt. Om jeg skal møde ham igen. Ja hvis han vil, og jeg kan finde tidspunktet til det. Uden tvivl. Det værste var, at jeg egentlig ikke fik dårlig samvittighed bagefter, men nu igen sidder her i min sofa, uden en chance for at kunne dele det med nogen.
    Jeg kan ikke holde ud at være i et forhold resten af mit liv hvor jeg ikke føler passionen eller kærligheden. Hvor jeg er bundet på hænder og fødder, og ikke har den frihed, at jeg kan være mig. Jeg har bildt mig ind i mange år at hvis jeg ikke elsker ham, så er det heller ikke så hårdt, hvis han skrider. Men jeg kan det ikke mere. Jeg kan ikke leve og elske med en mand, som jeg ikke elsker dybt i mit hjerte. Skilsmissen spøger hele tiden i baghovedet, men med hus, børn, ægteskab og det faktum at jeg er under uddannelse, så kan jeg bare ikke overskue, hvad jeg skal gribe og gøre i. Derudover har jeg teenagerbørn, der absolut ikke vil skifte skole, hvis min mand og jeg gik fra hinanden, og jeg evt, skulle flytte væk. Min lille dreng på 4 år, kunne nok godt klare at skifte børnehave. Som du nok kan forstå, er jeg bare så meget i vildrede. Men en af de værste former for frygt jeg har, er at hvis jeg fortalte min mand, hvad jeg har gjort, og hvordan jeg havde det, ville han stadig ikke skilles, og vi skulle leve i det samme hus med totalt kold luft imellem os, og masser af bebrejdelser. Eller jeg valgte at bede om skilsmisse, og stadigvæk pga min økonomiske situation, skulle bo i samme hus som ham, fordi banken siger, at jeg ikke har råd til at bo et andet sted, eller vi ikke har råd til at bo hver for sig. Det er næsten et værre mareridt end det jeg gennemgår nu. Dybt i min sjæl er skilsmissen nok uundgåelig men hvad i al verden gør jeg? Det eneste jeg med sikkerhed ved er at det ikke kan blive ved sådan her.

    Mvh
    RKK.

    Svar
  127. Kære Maj,

    Jeg har lige mødt en ny fyr. Jeg har for første gang i meget lang tid nydt sex igen efter et overgreb og med ham her er det fantastisk. Jeg troede aldrig jeg ville få lysten igen – så det var en lettelse da jeg mødte ham. Det bedste af det hele er, at jeg har aldrig prøvet at være sammen med en som kan få mig til at komme så meget som ham – nogle gange flere gange på en aften.
    Men her kommer min bekymring: Han har indtil videre kun kommet 2 gange. Vi har sex i rigtig lang tid og han er meget hård. Jeg ville bare ønske at jeg kunne få ham til at komme! Især når jeg kan komme så meget. Jeg har selvfølgelig tænkt tanke om det er mig der er noget galt med og det kan være frustrerende. Oven i så får jeg også lidt dårlig samvittighed, da jeg bliver færdig hver gang og han ikk gør. Sidst han har haft sex var for et år siden og før han mødte mig onanerede han ca. 1 gang om dagen.

    Har du nogle gode råd til, hvad jeg kan gøre?

    Håber du kan hjælpe mig!

    Mvh.

    Svar
  128. Hej
    Jeg skriver for jeg er meget i tvivl om jeg skal melde dig på dit “kursus”, Få sexlysten tilbage.
    Det er ikke fordi min mand og jeg ikke dyrker sex, det gør vi og endda til tider en del. Mit problem er jeg ikke begærer ham, jeg har ikke lyst til at røre ved ham, har egentlig aldrig haft, i de 25 år vi har været sammen. Det sex vi har er fantastisk, får en del orgasmer, men der er ingen kys eller kærtegn fra min side, kan ikke finde ud af hvorfor, har bare ikke lyst.
    Vi lever i et “åbent forhold” ( i 2 år), hvor jeg er sammen med andre mænd, både alene og har trekanter med min mand, når jeg er sammen med de andre, har jeg intet problem/lyst til både at kæle og kysse.
    Jeg er ked af jeg ikke har den samme form for lyst til at kysse og kæle for min mand, det gør ham meget ked og frustreret.
    Derfor ville jeg høre om dit kursus ville kunne hjælpe mig på vej, eller det skudt helt ved siden af?
    Håber på svar.
    Hilsen Mai Brit

    Svar
  129. Jeg og min kæreste ville gerne være gravid men jeg svømmer også og har hørt at klor dræber sæd passer det? og hvis det passer dræber det så dem der er inde i mig ( har en ide om klor ikke gør men ville dog gerne være 100 pct sikker på klor ikke gør)

    Svar
  130. Hej.
    Jeg er så uheldig at have fået analfissur. Det hæver når jeg har sex med min mand. Min læge siger at det er meget naturligt, da skede og Tarm ligger opad hinanden. Jeg gør alt for at riften skal hele og min mand og jeg er enige om at gør, hvad der er nødvendigt for min helbredelse. Jeg vil nu spørge dig om, oral sex og stimulation af klitoris giver pres på endetarmen når jeg får orgasme. Eller er ophidselse og dermed orgasme med til at hæve min ringmusklen uden berøring men ved det indre pres i sammentrækningerne?
    Mvh Krøll

    Svar
  131. Jeg håber du kan hjælpe mig.

    Sidste år i august mødte jeg M. Vi begyndte at ses og havde det virkelig fantastisk sammen. Som tiden gik blev jeg gladere og gladere for M og ønskede egentlig at vi blev kærester eller ihvertfald gik i den retning. Han var ikke helt enig, så vores forhold endte i slut marts, fordi det var alt for hårdt for mig at leve med. Jeg blev virkelig såret, men kom videre.

    For lidt over en måned siden begyndte M at skrive til mig igen. Jeg var meget tilbageholdene, da jeg ikke ønskede at brænde nallerne igen. Det endte dog med jeg gav ind efter en måneds tid og så ham her for ca 2 uger siden. Vi sås hver dag under Roskilde Festival og faldt hurtigt ind i vores gamle roller, hvor kemien bare spillede for os.
    Da jeg nødigt ville ende som sidste gang, tog jeg “snakken” op med ham i går. Det er selvfølgelig rimelig hurtigt, men jeg er nødt til at passe på mig selv. Udover, at han blev ret skræmt over min hurtighed, fik jeg dog åbnet op for ham. Han sagde at han virkelig havde savnet mig og elskede, at ses med mig. Elskede at holde om mig når jeg ikke kunne sove, kysse mig, spise med mig, feste med mig osv.(hans præcise ord). Han forklarede dog også, at han fra den ene dag til den anden var totalt game på at lege kæreste til, at gå halv i panik og bare have behov for at være sig selv.

    Jeg vil virkelig gerne acceptere hans frygt. Jeg ved bare at jeg ender i en situation om 2 måneders tid, hvor jeg bliver virkelig virkelig glad for ham og derfor har behov for at vores forhold rykker fremad og nogen mere trykke rammer.

    Hvad skal jeg gøre? Jeg vil virkelig gerne vise ham, at han intet har at frygte. Jeg har slet ikke behov for at sætte begrænsninger for ham i nogen form. Jeg tror ikke det rummer i, at han har behov for at være sammen med alle mulige andre, men bare at han ikke ved hvordan han skal håndtere forpligtelser, hvilket også var hvad han sagde. Men når man indgår et “forhold” vil der jo altid være en slags forpligtigelser overfor det andet menneske, så synes ikke helt han er fair, når selv han vælger at tage kontakten op til mig igen. Jeg var meget tydelig sidst vi stoppede med at ses.

    MEN jeg har ikke noget behov for at holde ham tilbage og vi aftalte at han skulle sige til, næste gang han havde behov for bare, at være sig selv. Fordi jeg forstår det ikke når han bare trækker i land.

    Mit spørgsmål er: Hvordan skal jeg håndtere denne her situation? Hvordan skal jeg vise ham, at hans liv ikke behøver at ændre sig drastisk bare fordi han lukker mig ind?

    Jeg er virkelig glad for ham og er egentlig villig til at give det et godt forsøg. Jeg er bare bange for at miste mig selv, hvis jeg giver afkald på for meget der er vigtigt for mig.

    Mange Hilsner,

    anonym

    Svar
  132. Hej,
    jeg er en kvinde, der gennem 14 år har lidt af seksuelle problemer. Lige siden første nat med min mand gjorde det ondt på mig. Vi kunne gennem længere tid ikke have samleje. Så fandt vi på andre løsninger. Når det engang imellem lykkedes at føre ham ind, har jeg haft revner, svie og smerter derefter i mange dage. Jeg forbinder ikke samleje med noget behageligt, og har derfor aldrig lyst. Siden har vi ikke kunnet få børn og fertilitetsbehandlinger reducerede det smule sex vi havde til næsten ingenting. Jeg fik konstateret hos en gynækolog at jeg er meget lille og han er meget stor. Nu er der gået 14 år og senest sagde min mand til mig at der fysiologisk må være noget galt med mig. Dette tror jeg ikke er sandt, jeg havde lyst til ham inden jeg vidste at det gjorde ondt. Han har aldrig selv kunne føre den ind hellere også banker han bare ind i skeden. Han har købt dildo til mig, som dog er mindre end ham, og det er ingen problem at føre den ind. Er der noget at gøre hvis kvinden er meget lille og manden meget stor. Jeg har aldrig haft sex inden ægteskab, så jeg håber at nogen kan hjælpe. Vores ægteskab lider under dette og han er begyndt at blive agressiv, når jeg siger, at jeg ingen lyst har, og at jeg ikke tør forsøge og få den ind. Den meget uheldige … Reena

    Svar
  133. Kære Maj

    Jeg har aldrig nydt sex. Jeg er en mand på 21, og jeg har kun haft sex ca. 5 gange, men alle gangene har det været en skuffelse, da jeg ikke har kunne få stiv pik fordi jeg ikke synes det var behageligt. Jeg har af samme årsag med vilje ikke haft en kæreste eller opsøgt forhold, fordi jeg ikke tør af den årsag, at jeg ikke kan tilfredsstille dem i sengen, fordi jeg ikke selv nyder det.

    Jeg bør nok fortælle, at jeg blev omskåret for ca. 12 år siden. Det har givet mig nogle ar, som der er ret følsomme. Men jeg kan sagtens spille pik uden problemer – dog kun i den forstand, at jeg ikke trækker forhuden ned over pikhovedet (min tilbageværende forhud dækker ca. 1/3 af pikhovedet i erekt tilstand). Så det er meget lidt bevægelse jeg kan lave der for at synes det er behageligt og for at komme. Derfor har det aldrig været behageligt, når jeg har haft sex fordi så flyver forhuden frem og tilbage, og så får jeg ikke samme seksuelle stimulation som når jeg onanerer = det bliver ubehageligt = pikken bliver slap = det hele bliver en fiasko. Jeg har også prøvet at lade vær med at onanere i 2 uger, samtidig med at tage noget viagra, men det hjalp heller ikke. Det var ikke behageligt og jeg kunne derfor ikke have sex.

    Hvad gør jeg ? Kan jeg på nogen måde have sex lige som hvis jeg onanerede ? Kan jeg på en eller anden måde fixe det problem ? Det frustrerer mig virkelig, fordi jeg har altid været lidt af en charmetrold der elskede at hænge ud med piger og score dem, og jeg er så frustreret over ikke at engagere mig i et forhold pga. dette – eller at jeg ikke tør invitere mine onenights i byen med hjem, fordi det tidligere kun har været fiaskoer.

    Jeg ser frem til dit svar og takker på forhånd.

    Mvh. Morten

    Svar
  134. Hej jeg har det problem. Jeg er forelsker i min bedste ven. Han fortalte mig at han havde været forelsket i mig, men ikke er det mere. Jeg fortalte så ham at jeg elsker ham, men han vil kun være venner.
    Hans bedste drenge ven, hvilket er min ven fortæller mig at han kan lide mig og om vi skal være kærester. Og det er kun mig der ved det. Jeg fortæller det til mine tre tætteste veninder og ham jeg er forelsket i, om det. Ham jeg er forelsket i forstår det ikke rigtigt for hans bedste ven har aldrig sagt noget til ham om at han kan lide mig.
    Men her kommer så mit problem: ham jeg er forelsket i er ikke klar til en kæreste, men han fortæller alligevel min veninde, at han er i tvivl om hvad han skal gøre og vil tænke over det.iHvilket jeg jo godt forstår, men jeg føler bare at han ikke vil sige til mig at han føler det samme ga. hans ven. Vi har fm dage tilbage af skolen iden vores dimenssion og jeg ved ikke om jeg skal tage chancen og sprige d det og bare overgive mig til alle de her følelser og gøre hvad jeg føler, som er det rigtige eller lade være.

    Jeg er meget forvirret og lader det hele stige mig til hovedet.
    Har du nnogle gode råd?
    – Den forvirrede.

    Svar
  135. Hej Maj

    Jeg er en ung mand på 43, og min kæreste og jeg har været sammen i over 20 år. Vi har sammen 4 unger på samvittigheden, jævnt fordelt mellem 5 og 20 år.
    Jeg betragter grundlæggende vores sexliv som velfungerende, hvor vi har sex 1-2 gange ugentligt. Men vi har en knast, der omhandler mine følelser omkring det at føle sig værdsat og som sin kærestes udkårne.

    Jeg kan i dén grad forstå Carl Mars pointe i sloganet “Pik er Gud” (selvom han mildest talt er dårlig til at kommunikere budskabet så det kan tages seriøst). Jeg har et stort ønske og behov for at min kæreste viser sin kærlig- og hengivenhed ved at give min pik opmærksomhed og at jeg kan få lov til at modtage uden præstationsforventninger.
    Min kæreste har ikke nogen fysisk problemstilling omkring det, for hun har ikke noget grundlæggende imod at gøre hvad jeg længes efter. Selvom vi har en del børn, vil det heller ikke været noget problem at finde tid og lejlighed til det. Der er (formentlig) udelukkende tale om psykiske udfordringer.

    Jeg vil gerne slå fast at jeg er klar over at problemet sandsynligvis ligger i et samspil, eller mangel på samme, mellem os som par, og ikke hos den ene part alene.
    Vi kommunikerer åbent om problemet, og har vendt mange aspekter og forsøgt forskellige løsninger, men vi er efterhånden ved at løbe tør for perspektiv og ideer.
    Til arkivet kan jeg oplyse, at mine kæreste glæder mig med uopfordret blowjob eller handjob omkring en gang om året. I min verden ville en passende styrkelse af parforholdet kunne opnås ved 2-4 uopfordrede “kærlighedserklæringer” om måneden.
    Min kæreste tager antidepressiv medicin (SSRI), men rent seksuelt begrænser bivirkningerne sig mest til evnen til at få orgasme, og ikke i så høj grad lysten til sex.

    Følgende mulige årsager har vi i spil lige nu:
    * Mine ønsker omkring tilkendegivelse af kærlighed er forskruede og/eller urealistiske.
    * Jeg har nogle psykiske problemstillinger der mindsker mit selvværd så jeg føler stort behov for bekræftelse.
    * Min kæreste har nogle mentale blokeringer, der forhindre hendes grundlæggende ønske om at imødekomme mig i at manifestere sig
    * Vi er kommet ind I en ond cirkel, hvor hendes viden omkring mine ønsker forhindre hendes trang til at imødekomme mig

    Der er de åbenlyse “løsninger”, men jeg synes de er opgivende og ukonstruktive i deres karakter:
    * Jeg accepterer status quo, for jeg elsker jo min kæreste.
    * Jeg finder andre græsgange, når jeg nu er utilfreds med forholdene
    * Min kæreste får “pligterne” overstået, så alle kan være glade

    Der er gennem en årrække blevet opbygget en følelse hos min kæreste omkring at jeg ikke synes “almindelig” sex er godt nok, hvilket på sin vis kan udlægges som sandt, da jeg jo efterspørger bekræftelse. Denne følelse har gjort at det efterhånden også er svært for min kæreste at udføre oralsex som en del af vores “almindelige” sexakt. Men jeg nyder fuldt ud at have sex med min kæreste, og for mig er det faktisk to forskellige ting, der bare har sexualitet som fællesnævner. Men min egen følelse af at være en slags sex freak i min kærestes øjne bliver efterhånden også mere påtrængende, så vi kunne virkelig godt bruge nogle råd og nye anskuelser.

    Vi mener der er en kode der skal knækkes, da min kæreste så absolut synes jeg fortjener opmærksomheden, og ikke har nogen konkrete problemer ved at give den, men vi er begge enige om at det skal være af lyst, og ikke af pligt.

    Vi har gennem flere år haft problemer med uligevægten i initiativ til intimitet, men dette problem har vi det seneste års tid løst ved at min kæreste er blevet frataget alle følelser af forpligtelser omkring intimitet, hvor jeg har ansvaret og styrer hvor og hvornår, med respekt for min kærestes ønsker og behov. Dette har også taget en del pres af min kærestes skuldre, men jeg opnår bare ikke den ønskede bekræftelse på denne måde.

    Der er selvfølgelig flere nuancer i vore forhold og vores fortid, men nu er banen i hvert fald kridtet op 🙂

    Jeg håber du kan og vil give lidt konstruktiv indsigt og meget gerne mulige løsningsforslag.

    /Glad mand over 40 🙂

    Svar
  136. Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  137. Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er virkelig frustreret, og er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  138. Kære Maj
    Jeg er gift med min drømmemand, og jeg elsker ham overalt på denne jord, på trods af dette overvejer jeg at lade mig skille.
    Vi blev forældre til et par dejlige tvillinger for 4 år siden, og det har mildest talt været hårdt.
    Det som er grunden til at jeg overvejer om vi kan fortsætte vores liv sammen, er at min mand er blevet afhængig af et spil på internettet. Det er et type spil som kræver at man flere gange dagligt skal gøre noget i spillet for at være med. Det resulterer i at min mand hænger over det spil konstant, og det har han gjort de sidste 2 år. Det betyder også, at jeg konstant skal bede ham om at hjælpe med de praktiske ting, da han ikke hjælper til af sig selv, nærvær overfor mig og børnene er til tider en by i Rusland, og jeg skal bede ham lytte til hvad børnene spørger ham om, for han hører ikke efter.
    Det første han gør om morgenen når han vågner er at tjekke spillet, og det er også det sidste han gør når han går i seng.
    Jeg sørger for mange af de praktiske ting i hverdagen, og er på vej til at gå ned med stress. Så jeg føler at han træder på mig, når han ikke hjælper mig med at få hverdagen til at glide. Så mit bæger er mere end overfyldt, og der sker ingen ændring, på trods af at jeg flere gange har bedt ham om at skære ned på at spille. Jeg føler at han vælger mig og vores børn fra.
    Jeg synes egentlig jeg er meget rummelig, og vil ikke være en person der siger “du må vælge spillet eller mig”, da jeg ikke vil bestemme hvad min mand skal og ikke skal, men jeg er efterhånden ved at være der, hvor jeg ikke kan leve med det længere.
    Det betyder også at min lyst til ham og til sex ligger på et meget lille sted, og jeg har efterhånden ikke lyst til at han rører ved mig.
    Jeg vil gerne have min mand tilbage, og er bange for at hvis ikke spillet får en ende, så flytter jeg med børnene, på trods af at jeg elsker ham.
    Hvad søren skal jeg gøre? Jeg er så ked af det.
    Venlig hilsen
    Mig.

    Svar
  139. Hej Mai.
    Jeg håber du kan hjælpe mig, jeg har været jomfru til meget sent i livet (38 år) men jeg fik for ca. et halvt år siden en fantastisk kæreste som har været meget forstående og sammen har vi fået stablet et godt sexliv på benene. Ikke nemt at skulle lære alt i min alder 🙂

    Vi har overkommet rejsningsproblemer og problemer med hurtig sædafgang men jeg har stadig et problem der nager (delvist relateret til rejsningsproblemer).
    Jeg mister relativt hurtigt rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret, ikke så meget at det er et problem til dagligt eller når vi skifter stilling men det betyder at jeg indtil videre ikke har kunnet gennemføre analsex som min kæreste ellers er meget glad for.

    Problemet er at jeg skal være 100% hård for at kunne trænge ind i hende og det skal gå langsomt og forsigtigt og de ting klikker desværre ikke sammen med problemer med at holde rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret. Ved “normal” sex er det ikke et problem, der kan jeg jo sagtens starte i f.eks. 80% hårdhed og så opnår jeg hurtigt 95-100% når selve penetreringen foregår men den mulighed har jeg jo ikke ved analsex.
    Håber du har nogle gode foreslag eller indsigt i problemet.

    Svar
  140. Min kæreste (24 år) og jeg (21 år) har været sammen i et halvt års tid (og jeg har haft sex med andre før ham). Denne gang oplever jeg desværre problem med min skede. Min kæreste og jeg har prøvet at hans “penisssnor” går i stykker og det begynder at bløde. Det går ikke ondt i mig når han trænger op, og har ingen problemer med at få en orgasme. Vi har forsøgt med glidecreme og kondomer dog uden held.
    Vi søger desperat råd til hvordan vi kan få et “normalt” sexliv igen, hvor vi ikke skal bekymres os om, om penissnoren går i stykker – er træt af at få sat sexlivet på pause.

    Svar
  141. Kære Maj, Jeg skriver til dig ..da jeg som mange andre, er blevet ramt af en utro mand. For et år siden havde jeg en fornemmelse..en fornemmelse , som gav mig den største kunde i maven. Min mand havde på ferien, været mere på sin telefon end normalt. Den var med på toilettet, han havde konference-calls sent om aftenen osv. Da vi er på vej hjem fra skiferie, ser jeg ved et tilfælde koden til hans mobil. Vi har stor respekt for hinandens ting og derfor vil det være ekstremt grænseoverskridende , at tjekke hans mobil. Ikke desto mindre, er jeg “nødt” at åbne den efter han er gået i seng, og mine anelser blev i den grad bekræftet. Han havde en “saftig” dialog kørende med en af hans medarbejdere(han er CFO ). Jeg tager billeder af sms og konfronterer ham dagen efter. Som forventet benægtede han at have haft sex med hende, og at det var hende som blev ved med at sms til ham…ikke destomindre havde han gemt deres stærkt sexuelle korrespondance. Jeg vælger at ringe til hende, og konfrontere hende med min viden…og hun benægter at de har været sammen, men at hun “kun” har haft en “Mr Grey” fantasi om min lækre sexede mand.

    Jeg bruger meget energi på at tilgive og vi finder tilbage til hinanden og har det rigtig godt sammen.

    I løbet af efteråret 14, får han tilbudt et job i den anden ende af landet, hvilket betyder at han skal bo der i løbet af ugen og vil være hjemme i weekenden. Det er som sådan ikke noget nyt, da han altid har rejst meget. Vi er enige om at det er vigtigt at vi kan være trygge ved dette og at der ikke på noget tidspunkt må stilles spørgsmål ved vores fælles tillid til hinanden.

    I april modtager jeg en imessage på min ipad…, det har jeg aldrig fået, da jeg ikke har en iphone, men det har min mand. Og han har lagt sin apple ID ind på begges vores ipads. Og igen er det en kvinde, hvor han beder hende “slippe væk et par timer den kommende weekend” da han savner hende temmelig meget…savner sex med hende og iøvrigt hendes smukke person. Jeg ringer til hende og bliver bekræftet i at de har haft sex. Jeg ringer til min mand i den anden ende af landet, hvor han påstår at hans ID er blevet hacket…dagen efter indrømmer han dog , at han har skrevet til hende…men at de ALDRIG har haft sex sammen???? Min bedste ven, min soulmate..har flået mit hjerte ud og træder på det…min bedste ven har misbrugt min tillid, delt vores fortrolighed med en anden kvinde, samtidig med han har løjet for mig…igen

    Jeg er gal , såret, og dybt ulykkelig..han har svært ved at snakke om det..knudemand i 1.kl, og vi har sølvbryllup lige om lidt. Jeg har besluttet mig for at tilgive ham..men jeg savner hans engagement i denne svære proces, hvor min tillid skal bygges op til ham…hvor jeg skal stole på at han ikke “laver “noget i sin lejelighed i den anden ende af landet.

    Jeg er ved at blive ædt op af sorg over at jeg i den grad er blevet “misbrugt” i forhold til den tillid vi burde have…jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?

    Kh

    Musse

    Svar
  142. hej, jeg er en fyr på 19 år som går og tænker meget over min kærestes og mit forhold.
    vi har været sammen i et års tid nu og det har været et fantastisk år, men inden for den sidste måned er der kommet en sandhed på bordet som jeg er meget ked over.
    min kæreste har fortalt mig at hun keder sig i forhold til vores sex liv sammen, hun siger at det er det samme og samme og det vil jeg også give hende ret i.
    når vi har sex starter det som regel med at jeg ligger op og hun hopper med på den, eller hun afviser mig. Jeg for flere afvisninger end at hun hopper med på at være intim sammen med mig.
    ligger jeg op til sex andre steder end i sengen er det altid en afvisning der kommer, men hun er træt af at vi altid har sex i samme seng og samme fremgangsmåde og næsten samme rutine vi bruger.

    -En typisk rutine kunne lyde på en “smule” forspil (overhovedet ikke nok) i form at noget finger kys og kælen måske lidt slik osv.
    efter det ryger vi som regel direkte over i misjonærstilling til jeg kommer, en gang imellem skifter vi imellem stillinger; men de gør ondt for det meste
    så det gør vi ikke det store ud af. efter jeg er kommet har jeg slikker jeg hende når sæden er blevet fjernet så hun også for lidt ud af det.

    under sex er det næsten altid misjonærstilling vi bruger da alle andre stiller hvor jeg kan komme for lang op i hende gør ond. så det er svært at mixe det op med nye stillinger.
    det skal også tilføjes at hun er godt våd når vi f.eks bruger doggystyle, men det gør alligevel ond på hende.
    jeg vil også tilføje at hun ikke for orgasme under samleje kun når jeg slikker hende som jeg med glæde gør og aldrig har sagt nej til.
    jeg føler det er min skyld at det hele keder hende og vil derfor gerne gøre noget ved det!
    – Mine spørgsmål til dig Maj er så.
    hvad kan jeg gøre for at min kæreste for mere lyst til sex?
    hvad kan jeg gøre for at det ikke er det samme og samme. nye stillinger (men hvordan?)
    kan vi opnå orgasme for hende på nogen måde? (syntes vi har prøvet en masse metoder)
    i det hele taget ville jeg gerne have nogen tips til at gøre det hele lidt mere lækkert og frækt for hende, men dog også for mig.
    mvh. en fortvivlet kæreste..

    Svar
  143. hmmm…. jeg står i en rigtig svær situation lige nu… og synes ikke jeg kan komme videre

    Jeg er mand, 50 år, gift med min kone i 10 år – vi har sammen 2 dejlige børn i skolealderen,… Min kone er mit livs kærlighed – min største forelskelse… Da vi mødtes var det for os begge kærlighed ved første blik – vi fandt som man siger, vores soulmate…

    Min kone bliver i 2014 tilknyttet en ny afdeling og chef, ret hurtigt begynder chefen at skam rose og komplimentere min kone meget tit og ofte, med ord som klog, intelligent smuk, dygtig osv, set i bagklogskabens klare lys burde man måske allerede her have stillet spørgsmålstegn.

    Forløbet med Chefen og min kone på baggrund af hende forklaring og de e-mail og sms jeg har set efterfølgende

    24 Februar erklærer Chefen at han synes de skulle blive venner, min kone afviser dette dels fordi de arbejder sammen og fordi det ikke vil se godt ud over for de øvrige medarbejdere at de er venner ud over på arbejdspladsen, lige som han jo er hendes chef, hvilket jo nemt kunne komplicerer tingene når de arbejder så tæt sammen, min kone fortæller ham også at venner er jo ikke bare noget man bare bestemmer at man skal være, men at venskaber er noget der kommer naturligt hvis der er basis for dette.
    Chefen acceptere ikke dette da han mener at det kan være lige meget hvad andre synes, og han bliver ved med at argumenter for at de skal være venner, der kommer efterfølgende en del tvetydige sms fra chefen og min kone er i tvivl og hvad det egentlig er chefen mener da beskederne antyder mere end et venskab, hjemme bliver vi dog enige om at han nok bare har en underlig måde at skrive på og min kone afviser forsat muligheden for venskab.
    Hjemme hører jeg ikke mere til et og regner derfor med at dette er afsluttet.

    Men uden at jeg får mere at vide kører dette tema stadig frem og tilbage på mail og sms (på chefens initiativ) og chefen begynder flere gange på kontoret at kalde min kone til møde hvor han så igen begynder med snakken om venskab og om hvordan det jo nok er mere end det han vil, min kone føler sig helt forkert og ilde tilpas og oplyser chefen om at der er ingen chance for noget da hun er lykkelig gift og at han skal se at glemme det.
    10 marts ved et af chefens såkaldte møder erklærer han at han er dybt forelsket, synes hun er smuk dejlig osv og at hun bare skal give ham en chance, min kone afviser og begynder nu at blive rigtig nervøs for sit arbejde, og fremtidige sammenarbejde med chefen.

    chefen forsætter med at kalde min kone til møde flere gange hvor temaet igen bliver at han da synes de skal prøve og hun bare skal give ham en chance og min kone føler sig lige så utilpas hver gang men opfordrer ham til at glemme det og komme videre ligeledes som der løbende er en livelig trafik af sms mail og opkald til min kone vedrørende emnet min kone opfordrer stadig løbende chefen til at glemme det og komme videre samt at hun synes han skal tænke sig godt om.

    Min kone begynder nu ligeledes at blive nervøs for at kollegaerne skal begynde at lægge mærke til noget pga alle de samtaler/møder i arbejdstiden

    Så bliver der rundsendt en mail med at min kone er blevet forfremmet og så begynder det at eskalerer yderligere chefen bliver mere påtrængende der kommer sms og mail i stil med Jeg har sagt nej til sex i dag fordi jeg kun kan tænke på dig, og sms hvor han fortæller han er parat til at forlade kone og børn hvis bare min kone dog ville give det en chance, lige ledes kommer der en sms med teksten ER ALENE HJEMME KOMMER DU PÅ BESØG min kone opfordrer ham igen og igen til at komme videre

    Samtid meddeler min kone også chefen at hun slet ikke er glad for den forfremmelse, da hun ikke kan gennemskue og det er grundet hendes evner og store arbejdsindsats eller chefens intensive interesse for hendes person

    Min kone meddeler ham at han skal holde op med at kalde til møder for at snakke om dette dels da det ikke er rart for hende, men også fordi Oksana begynder at føle de andre lægger mærke til disse møder og kan begynde at snakke, men chefen bliver ved med at presse på og siger han har behov for at snakke med hende om dette, da han ikke kan tænke på andet end hende

    Så den 29 marts vil tilfældet at min kone holder i en by med et fladt batteri og chefen ringer tilfældigvis arbejdsrelateret til hende og mens hun holder og snakker med ham nævner hun for ham at hendes batteri er fladt hvor han omgående meddeler at han kommer og giver hende start hjælp, ved denne lejlighed benytter chefen igen chancen til at erklære hans store kærlighed og at han synes igen bare hun skal give ham en chance samt en helt masse andre mærkelige argumenter, til trods for hun gentager og gentager at det aldrig kan blive til noget da hun er lykkelig gift og ikke vil sætte det hun har over styr og atter opfordrer hun chefen til at glemme det han har gang i og komme videre.

    Efterfølgende bliver chefen dog ved med at presse på… han har brug for at tale om det med hende min kone forslår så naivt at de kan mødes uden for arbejde for at få dette diskuteret igennem og afsluttet en gang for alle, de mødes så på en diskret parkeringsplads den 1 april ca. kl. 14.00 hvor chefen igen straks går i gang med at argumenterer for at de skulle prøve og at min kone skal give ham en chance, fortæller han er klar til at forlade kone og børn bare min kone indvilger i noget mere, hun afviser igen med alle de fornuftige argumenter der er først og fremmest at hun ikke har ønsker om at forlade sin mand lige som at det at de jo arbejder så tæt sammen gør at det aldrig kan eller burde blive til mere end kollegaer.

    Chefen forsætter dog med alle sine argumenter og fortæller at han i øvrig i nat havde drømt at de kyssede, og at han har en stor lyst til at kysse hende, og at han rigtig gerne vil have lov at kysse hende dette afviser min kone som en mulighed, snakken går videre og hun prøver at få chefen til at forstå at han skal glemme dette og prøve at komme videre da det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, mens de snakker gør chefen forsøg på at kysse hende hvilket lykkedes ham kysset lykkedes til dels men hun afviser ham, de snakker videre et stykke tid hvor han flere gange tigger hende om at få lov til at kysse hende igen men hun afviser og Pointerer igen at dette skal stoppe da det dels ikke er noget hun har lyst til og jo også er lykkelig gift og fortæller ham at hun ellers blive nød til at sige sit job op.
    Min kone stiger ud af chefens bil for at køre hjem chefen stiger ligeledes ud hvor han igen prøver på at give hende et klem og kys til farvel hvilket bliver afvist af hende.
    Min kone Kører hjem med håbet om at dette nu er afsluttet, men har sine tvivl
    Chefen presser igen på for at de skal mødes igen og min kone er nu mere eller mindre desperat og vil have dette stoppet, så indvilger i at mødes med chefen i en by den 10 marts hvor de sammen går en tur chefen vil gerne holde hende i hånden men hun afviser hun får dog ikke et ben til jorden chefen forsætter sin salgstale til trods for at hun igen og igen gør opmærksom på at hun ikke vil sætte det hun har over styr pga
    af ham samt at det er meningsløst at forsætte dette, chefen bliver ved med at ignorerer hvad hun siger, og der kommer mere og mere mærkelige udsagn fra ham så som jeg skal nok være god ved dine børn bare giv mig en chance, jeg ved godt jeg ikke kan måle mig med din mand men giv mig en chance, jeg skal nok tage mig af alt det praktiske osv lige som chefen til trods for at hun gerne vil have dette afsluttet, bliver ved med at insisterer på at de skal mødes frem over så hun kan lære ham at kende, for så er han sikker på det bliver dem under dette møde blev der ligeledes gjort flere kysseforsøg på chefens initiativ.

    Her er det så at jeg pga mistanke igennem et stykke tid endelig finder ud af der er noget galt min kone benægter længe men til sidst kommer sandheden på bordet (ovenstående)

    Chefens tilnærmelser stopper dog ikke og det kulminere så i at jeg hendes mand den. 13-4-2015 sender en e-mail til chefen hvor pointen er at jeg synes han skal holde fingrene fra min hustru og at han skal forvente jeg ligeledes vil informerer han kone om dette forløb.

    Dette gør at det så tilsyneladende stopper.

    Alt dette har dog fuldstændigt revet tæppet væk under mig, dels at min kone kørt sådan et forløb, har mødtes i hemmelighed med hendes chef, har løjet og har kysset med en anden uanset om hun hævder hun ikke har lagt noget i det eller ej. (har bla svært ved at forstå man lader sig kysse hvis man ikke har lyst til det)

    Jeg vil rigtig gerne videre og er da også sikker på jeg nok skal komme over det med tiden men hver morgen så snart hun kører på job stanser min verden fuldstændig, jeg kan kun sidde og tænke på det skete, og at de nu sidder ved siden af hinanden på jobbet, (hun er hans ass) jeg kan simpel hen ikke slippe det min fornuft siger et men mine følelser noget andet
    Samtidig føler jeg stadig der er uafklarede spørgsmål som jeg ikke føler jeg kan få et ordenligt svar på fra hende
    Hvad pokker gør jeg for at komme viderer ???????
    Vil det være unfair hvis jeg kræver hun stopper på sit job

    Svar
  144. Hej Mai
    Håber du kan give mig et godt råd.
    Jeg er 29 år og min kæreste er 34. Vi har kun været sammen i et halvt år.
    Mit problem er, at jeg ikke får mit behov dækket, rent seksuelt.
    De første par måneder havde vi sex hele tiden, men nu har vi kun sex 1 gang i ugen eller hver anden uge 🙁
    Min kæreste har været ude for en del dårlige oplevelser de sidste par måneder (på jobbet og i fritiden, dette har påvirket ham meget) han siger at dette påvirker hans sexlyst og at han derudover heller ikke har så stort et behov som jeg nok har.
    Han er super god til at give mig kærlighed og opmærksomhed, så på det punkt mangler jeg intet.
    Han vil os rigtig gerne flytte sammen, men kan jeg flytte sammen med en som kun vil ha sex en gang i ugen??? 🙁

    Jeg er forvirret og frustreret.. Jeg elsker ham rigtig meget, men skal jeg virkelig gå fra ham fordi jeg ikke får Mit behov dækket? ….

    Håber du kan hjælpe mig…

    Svar
  145. Hej ..
    jeg er lige kommet ud af et 3 år langt forhold og vi har en søn sammen på 16 måneder…
    vores forhold har været op og ned siden jeg blev gravid i april 2013 ( min ex er misbruger og psykisk syg), men i marts flyttede han endelig ud..
    jeg er 23 år gammel og er for en måned begyndt at have sex med en 38 årig.. jeg har altid været tiltrukket af ældre mænd, og sexen er langt bedre end noget jeg har fået før ! Problemet er bare at jeg tror jeg er ved at få følelser for ham men jeg kender ham ikke særlig godt ( har kendt ham i godt 6 måneder tror jeg).., oooooog det er min mors nye nabo… jeg har ikke lyst til at stoppe med at have sex med ham, føler bare jeg burde have det skidt med det når han er næsten 15 år ældre end mig ..n

    Vh mig

    Svar
  146. Hej

    Jeg står i den pine, at min kæreste og jeg ikke har haft sex i 2 måneder og vi har altså kun været kærester i snart 3 måneder..

    Jeg har det problem at jeg ikke kan komme, mine ben går i kramper og så stopper jeg ham da jeg ikke kan holde til mere efter det sker..
    Det gør at han har mistet lysten da han føler , at han ikke kan tilfredsstille mig – jeg nyder det fuldt ud og har ikke fået bedre sex .. men dette kan jeg ikke få ind i hovedet på ham.. han kan ikke blive tilfredsstillet mentalt når han ikke kan tilfredsstille mig med en orgasme.. og det har så gjort at han ikke har lyst mere plus det er begyndt at påvirke vores forhold hvilket jeg er knust over..

    Please hjælp har brug for et godt råd, jeg vil ikke miste ham

    Føler at jeg er et misforster..

    PS vi tænder godt op under hinanden og kan mærke det er Meget tæt på at ske MEN så sker det at de kramper kommer.. ?

    Hilsen den knuste Nørgaard

    Svar
  147. Hej
    Jeg har et lille problem, jeg er nu sammen med en dejlig pige, som jeg vil ha sex med. Det vil hun også. Men problemet ligger i at hver gang vi lægger op til og kysser og krammer. Jamen så har jeg et problem med allerede og få udløsning ved forspillet, det så irriterende, for jeg så er der ikke længere rejsning på, ergo jeg kan ikke have sex med hende. Hvad skal jeg gøre for at undgå det? Please hjælp!

    Svar
  148. Kære Maj

    Jeg er en pige på 21 år og har været sammen med min elskede kæreste i lidt over fire år nu. Vi er hinandens bedste venner, og kunne ikke forestille os et liv uden hinanden. Jeg har dog desværre haft store problemer med svamp forneden, hvilket i et par år har præget vores sexliv en del, fordi der ofte var længere perioder, hvor vi ikke kunne have sex. Nu har jeg skiftet fra p-piller til kondom, hvilket i to måneder har vist sig nok at være løsningen – men.. problemet er bare at jeg i alt den tid jeg havde svamp forbandt sex med en stor smerte og besværlighed. Og selv nu når jeg ikke har haft det i lang tid, frygter jeg at jeg har ondt dernede, så snart vi begynder på sex, og er bange for at skulle afvise ham, hvilket jeg utallige gange har været nødt til pga. smerten.. Nu er det bare som om at der er alle mulige andre ting i vejen – såsom, at jeg mangler lidt at han gør noget ekstra ud af sig selv og tænker på at stille mig tilfreds på nye måder osv – jeg har lyst til at udforske vores sexliv, fordi vi jo ikke har kunnet gøre det i alt den tid jeg havde svamp, fordi det som regel var så smertefuldt eller besværligt. Men sagen er, at vi er ret ærlige overfor hinanden, og jeg kommer altid til at sige det jeg tænker og mener, og derfor har jeg afvist ham her på det sidste, fordi det er lidt kedeligt det han gør – og det frustrerer mig vildt! Jeg kan ikke klare at jeg rakker ned på ham og synes at vi trænger til noget nyt, fordi han tager det meget personligt, og det gør mig ondt. Kan man ikke udforske sit sexliv og gøre nye ting, uden at såre hinanden? Og så føler jeg mig også bare som en stor fiasko, fordi jeg har det som jeg har det – han er virkelig lækker, og normalt tænder jeg vanvittig meget på ham – føler bare at der har været for meget fokus på alt det negative ved ham her på det sidste, og han rakker også meget ned på sig selv – hvilket får mig til at tænde endnu mindre på ham, fordi det jo ikke er særlig mandigt. Jeg håber ikke at det er til grin det jeg skriver, føler virkelig at det er problematisk..
    Jeg håber virkelig at du får tid til at svare mig, fordi jeg synes at det var en kæmpe skridt bare at overveje at skrive til dig, fordi jeg altid har tænkt at jeg aldrig ville få brug for hjælp til mit sexliv. Men det ville virkelig betyde meget for mig hvis du kunne hjælpe mig.
    Håbefulde hilsner den anonyme.

    Svar
  149. Hej Maj

    Min eks og jeg har været kærester i 1½ år nu. vi valgte at gå fra hinanden fordi vi havde så mange skænderier til sidst.

    jeg går tilbage til start. vi begyndte at skrive sammen over dateing.dk det hele gik fint. vi var forelsket osv. vi var sammen en måneds tid.
    efter der snakkede vi ikke så meget sammen jeg skulle ud og rejse og vi mistede kontakten. da jeg kom hjem savnede jeg hende og jeg tog kontakt med hende igen. gnisten kom tilbage, og vi besluttede os at tag på en lille ferie sammen, som var helt fantastisk,
    efter noget tid besluttede vi at blive kærester og gjorde det officielt, efterder begyndte hende eks kæreste at skrive( de kender hindanden rigtig og havde besluttet hvis de gik fra hindanden at de altid kunne snakke sammen hvis der var noget) men det var også okay lige i starten, men de snakkede sammen hver dag, og havde lange sammentaler faktisk mere end hende og jeg snakkede sammen. jeg sagde så til hende at jeg havde det dårligt med at de snakkede så meget sammen, hun fortalte at der ikke var noget i det, hun viste mig beskederne og jeg kunne se han skrev flirtene bedskeder til hende, men at hun ikke lagde noget i dem, sådan havde han altid været. men vi fik en snak om at de ikke skulle snakke så meget sammen mere. da tiden gik flyttede jeg så ind, den dag havde jeg flyttede alle mine ting, hun var hjemme ved sinde forældre den weekenden, jeg finder så ud af at hun har en aften været ude og kører med sin eks kæreste fordi han havde kæreste sorg over sin daværende eks. da hun kom jeg fortalte jeg hende det hele, hun startede med at lyve at de ikke havde ses, endte med jeg køre en tur for at få luft, og kom tilbage efter en halv times tid.
    hun fortalte så det var fordi hans kæreste havde lige slået op, og at han kun havde brug for at snakke, jeg valgte at stole på hende at de ikke havde været sammen selvom det v ar svært. jeg valgte at blive hos hende selvom usikkerhenden stadig var der.
    de begyndte at snakke mindre og mindre sammen. men når de gjord blev vi uvenner for jeg kunne ikke forstå at de skulle snakke sammen efter alt det, og at det gjord mig så ked af det. efter det begyndte flere problemer at dukke op, vores sex liv blev et stort problem, jeg elsker sex, bare det man er tæt sammen jeg har meget et fysisk behov, kramme kys alt det elsker jeg, og alt det forsvandt stille og roligt, i starten havde vi prøvet at snakke om det med sex lysten, men det udviklede sig til skænderier og til sidst gad jeg ikke brokke mig mere.
    det skal lige siges at der ikke kun har været dårlig minder. vores har kørt meget i bølger, der har også været virkelig fantastiske dage, hvor man har følt det skal bare være os 2. men de dage blev mindre og mindre, og det endte med vi levede hver sit liv, vi snakkede ikke sammen mere, og valgte at gå fra hinanden, og nu efter 3 uger ca. har vi ses sammen igen, og hun har forandret sig, hun dækker alle mine behov og er kærlig og vi kan snakke om alt, men jeg syntes det er gået meget stærkt.
    vi har snakket om vores fortid om problemerne, og hun mener at det med en pause var lige hvad vi havde brug for, men jeg er stadig usikker på hvad jeg skal gøre, er bange for hvis jeg tager tilbage ender vi ud i vores gamle vaner, og de gider jeg heller ikke, og på den anden side har jeg ikke rigtig prøvet at være alene og være mig selv.

    hvad forslår du?

    Svar
  150. Hej

    Jeg er en kvinde på 50 år, der blev skilt sidste år.
    Den mand jeg var gift med, har jeg ikke haft sex med i 11 år – og det var mit valg. Vi havde egentlig ikke noget godt sexliv, efter at have fået børn (de er nu 21 og 18 år) – men jeg indvilligede i at have husfredssex ….. og vi var da også fortrolige og gode til at snakke om hvad vi godt kunne lide. Vi skiftedes til at fortælle en sexfantasi, som vi så havde samleje omkring. Min mand fortalte mange gange om en fantasi, hvor jeg skulle være ham utro, og det ville tænde ham helt vildt, hvis jeg kom hjem og fortalte om det. Han snakkede også om det efter vi havde haft samleje. Så på et tidspunkt var jeg på week-end selv, hvor jeg var til fest. Og her gik det sådan, at jeg mødte en gammel bekendt, som fortalte mig, at han altid havde været helt vild med mig. Det udviklde sig, og jeg tænkte ”nå ja, men så gør jeg det, og så kan jeg jo pifte vores sexliv derhjemme lidt op” – jeg gik i seng med min bekendte, og inden jeg havde trukket bukserne på igen, havde jeg allerede fortrudt, for tænk nu, hvis min mand ikke mente det han sagde ??!! Da jeg kom hjem, gik jeg i bad, og bagefter gik min mand ud og tog mine trusser op af vaketøjskurven og lugtede til dem. Han kom ind til mig, og spurgte om jeg havde været sammen med en anden, og tonen var bestemt ikke venligt anlagt. Så jeg benægtede, sagde at det kunne da aldrig falde mig ind. BUM – så var det jo sagt, så kunne jeg jo ikke komme bagefter og indrømme det. Jeg blev så gal på min mand, fordi jeg troede jeg kunne stole på og regne med hvad han sagde, og jeg mistede totalt tilliden til ham, så jeg forlangte at blive skilt. Det ville han ikke, han mente børnene var for små og han skulle nok forbedre sig osv. osv. osv. …. der er self. også mange andre ting ind over, som var årsagen til jeg ville skilles, men det vigtigste for mig var tilliden der var brudt. Jeg indvilligede i at blive sammen med ham, på betingelse af, at han aldrig, aldrig nogensinde rørte ved mig mere – jeg ville simpelthen ikke have sex med ham mere. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op, bare ved tanken om det. Men jeg tænkte også på børnene, så vi blev sammen de næste 11 år – uden at have nogen som helst former for sex.

    Nu er jeg jo så fri som fuglen. I starten efter jeg blev skilt, havde jeg aldrig nogensinde drømt om, at jeg skulle have sex med en mand igen. Det frastødte mig i dén grad. Min bedste veninde sagde til mig ”du skal bare have noget seriøs tissemand” – og jeg var ved at kaste op ved tanken.
    Men så skete det jo alligevel – og heldigvis for det – jeg har aldrig nydt sex så meget som jeg gør nu. Min veninde (der også er skilt) og jeg går meget i byen sammen, og her finder vi de forskellige sex partnere – så jeg har faktisk været sammen med endda en del siden februar i år.
    Nu har jeg så mødt een, som jeg er rigtig glad for. Vi har haft sex flere gange, og han taler meget åbent og frit omkring det. MEN – det kan jeg ikke!! når han spørger mig hvad jeg tænder på, eller hvad jeg gerne vil have han skal gøre ved/for mig, så bliver ordene hængende i halsen. Jeg KAN simpelthen ikke sige noget som helst. Jeg lukker øjnene, gemmer ansigtet i puden og bliver totalt flov og helt stum. Han har prøvet flere gange at sige at nu går Sanne ud af døren, og så er der en anden her, som godt kan sige det, og han er kommet med eksempler på, hvad jeg evt. kunne sige ….. men jeg KAN altså bare ikke få et ord frem. Jeg ville så gerne !!! men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er grædefærdig over det – vil SÅ gerne fortælle ham hvad der tænder mig, men det blokerer fuldstændigt – hvad skal jeg gøre???? hvordan får jeg åbnet mere op?? jeg er sikker på jeg kunne få endnu mere fantastisk sex med ham, hvis jeg bare ville fortælle ham, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg er også bange for, at han måske bliver træt af at spørge, og måske dropper mig, hvilket jeg ville blive virkelig ked af. Uhhh, hvordan får jeg dog åbnet den dør …???? Jeg har jo kunnet det før, hvorfor kan jeg så ikke nu ???

    Og lige en anden ting – kan det passe, at når man er i overgangsalderen, tager det længere tid at få orgasme ?? jeg har før kunnet få orgasme på 5 minutter, men nu tager det halve og hele timer før jeg kommer. Jeg plejer at onanere, mens vi har samleje, hvilket også tænder ham helt vildt – men det tager bare lang tid for mig at nå til klimaks.

    Svar
  151. Hej Maj
    Jeg er 19 og gammel og har altid været lidt af en late-bloomer på kærlighedsfronten. De fyre, som jeg før i tiden har været involveret med, har jeg altid haft et halvhjertet forhold til – jeg har altid været den, der har følt mindst, og det har altid været en fling frem for noget seriøst. Jeg havde heller ikke sex med dem. Jeg er på mange måder ret umoden hvad angår kærlighed. Jeg bor stadig hjemme, og kærlighed, sex og forhold er ikke samtaleemner, som nogensinde har været på dagsordenen hjemme hos mig. Jeg har aldrig set mine forældre vise andet end platonisk omsorg for hinanden – højst ét kram om året. Jeg har en fornemmelse af, at dette kan være grunden til, at både min storebror på 22 og jeg aldrig rigtigt har haft – eller vist – meget interesse for det modsatte køn på en anden måde end rent venskabeligt. Min storebror (med asperger) har især et anstrengt forhold til tanken om forhold – og især tanken om MIG i et forhold. Sagen er nemlig den, at jeg har fundet mig en kæreste, som jeg er virkelig glad for. Jeg har allerede mødt hans familie og hans venner, men efter snart 5 måneder har han stadig ikke mødt mine. Mine forældre ved jeg har en kæreste efter min mor tvang det ud af mig, og de vil rigtig gerne møde ham efter min mor, men jeg tror ikke de forstår, hvor grænseoverskridende det er at bringe kærlighed ind i vores hjem. Hvordan skal jeg opføre mig? Hvordan gør jeg? Hvad er passende? At min storebror har asperger og endda aldrig have set vores forældre vise kærlighed overfor hinanden gør, at han har et ret umodent forhold til kærlighed – han tænker på en anden frekvens og kærlighed er det sidste han går op i. Samtidig er han ret dømmende. Jeg er især er bange for hans reaktion. Jeg tror ikke han vil se på mig på samme måde. På et tidspunkt var der snak om, at min kæreste ville komme på besøg – min storebror fortalte mig, at han ville være inde på sit værelse al den tid, som min kæreste var på besøg. Jeg ved ikke om han mente det, men det er den indstilling han har til det. Jeg er pinlig berørt over at indrømme overfor mig selv, at jeg er pinligt berørt over at have en kæreste overfor min familie. Jeg er bange for at forene de to verdener. Min kæreste vil møde min familie, og jeg bliver ved med at udsætte aftalen, da jeg er skrækslagen og er på ukendt farvand. Hvad vil du råde mig til?

    Kærlige hilsner Josefine

    Svar
  152. Kan bare ikke komme viderer…….. skal prøve at gøre en lang historie kort

    Sagen er kort
    Er gennem 12 år gift med en helt fantastisk smuk og intelligent kvinde som altid har været mit et og alt.
    For et par måneder siden fik jeg så med mellemrum den her dumme mavefornemmelse af at der var noget som ikke helt var som det plejede, jeg spurgte om der var et eller andet der trykkede hende men det benægtede hun der skulle være.

    Jeg bliver dog mere og mere mistænksom, og ja selv om det er forkert tjekker jeg hendes telefon, og ser nogle underlige sms fra hendes chef, skrevet så man kan tolke dem på flere måder, altså ikke noget direkte alt efter hvordan man vælger at forstå dem, hendes svar til ham var dog negative men jeg bliver dog yderligere mistænksom, men vælger at lade som ingen ting.

    Tiden efter spørger jeg flere gange om der er noget i vejen men det benægtes stadigt hårdnakket.

    Så vil tilfældet at hun har fødselsdag og mig og børnene vil overaske hende når hun kommer hjem med gaver kage osv lige som vi vil gemme os i entreen for at råbe hurra og synge fødselsdags sang, så for at vide hvornår vi skal stå klar skriver jeg til hende og spørger om hvornår hun er hjemme, men der kommer ikke svar, jeg kommer så i tanke om at vi har find my Iphone og så kan jeg jo se hvor langt hun er!

    Jeg logger på og den viser hun befinder sig på en rasteplads som ikke ligger på den vej hun umiddelbart kører hjem på, jeg tænker at det var sgu da underligt, jeg skriver til hende igen og spørger hvornår hun er hjemme, og så kommer der svar, er ikke færdig men kører snart, efter 45 min kan jeg så se hun forlader rastepladsen og bevæger sig hjem af.

    Jeg vælger at lade som ingen ting men næste dag begynder jeg igen at spørge ind til om der skulle være noget, jeg konfronter hende så med at jeg ved hun har været på den rasteplads dagen før, men hun benægter stadig, og bliver sur, min mistænksomhed er dog ikke ligefrem blevet mindre.

    Så i weekenden ser jeg der er kommet en sms fra hendes chef som hun lynhurtigt sletter, jeg spørger om hun har noget at skjule hun benægter og siger det er fordi hun er træt af at jeg tjekker hende. Vi har løbende flere små diskutioner om emnet uden at komme videre

    Søndag skal hun så lige ud og handle, det tager lidt længere tid end normalt så da hun kommer hjem spørger jeg hvad der trak sådan ud, hun siger der var mange folk og så RINGEDE chefen også lige vedrørende nogle møder mandag.
    Senere samme aften da hun er gået i seng kan jeg sgu ikke lade være med at tjekke hendes telefon igen og så ser jeg at HAN har ikke ringet op det har hun, jeg vækker hende og konfronterer hende med denne løgn og at nu vil jeg fandenme have klar besked og hvad der forgår!!!!

    Hun fortæller så modvilligt at chefen igennem et stykke tid er kommet med små hentydninger og ofte kaldt hende til møde hvor der igen er kommet nogle lidt utydelige hentydninger, vedrørende interesse for hendes person, og at han nu har erklæret hans store kærlighed til hende og at det fik hende til at føle sig helt forkert lige som hun nu tvivler på om hendes nylige forfremmelse har være grundet chefens personlige interesse og ikke hende faglige dygtighed.

    Hun siger så at hun ville ikke tage denne snak på arbejdspladsen med ham (Åbent kontor miljø) så hun havde bedt ham om at mødes på den omtalte rasteplads for at få snakket ud, og hun gentagende gange sagde til ham at det ikke kunne blive til noget imellem den, hun indrømmer dog at det blev til et par kys på hans initativ under dette møde.

    Ved dette møde har han også fortalt hende at han var død forelsket i hende og klar til at forlade kone og børn, hvis der var mulighed for noget imellem dem hun siger at hun så har svaret ham at hun ingen interesse har for ham i den retning og at han måtte stoppe med disse intentioner da de eller ikke ville kunne arbejde sammen

    Jeg spørger hende så hvorfor hun ikke bare har meldt rent ud herhjemme i stedet for at skjule det og lyve for mig når jeg spurgte , hvor til hun svarer at det var fordi hun ikke ville gøre mig bekymret eller ked af det og fordi hun havde mistet kontrollen over forløbet

    Hun hævdede så at det var det og der ikke var mere at fortælle, hvilket jeg valgte at tro på.

    Jeg stoler dog ikke mere på hende og finder derfor ud af at de har haft et nyt møde 10 dage efter det første møde og bliver sellvfølgelig dybt ulykkelig og konfronterer hende med det, hvilket hun indrømmer, jeg spørger selvfølgelig HVORFOR og hvad er der forgået?

    Hun svarer at hun ikke har kunnet finde ud af hvordan hun har skullet håndterer denne forelskelse fra hendes chefs side af da hun har været bange for at ødelægge deres eller gode sammenarbejde, hun hævder at dette møde var for atter engang at prøve at forklarer ham at det ikke kunne blive til noget med dem, og at han skulle se at komme videre, sjovt nok bliver der også kysset enkelte gange under dette møde, menn som hun siger jeg kyssede ikke igen

    Min første reaktion var at udfylde skilsmisse papirerne med det samme, men har jo ikke lyst til at miste hende, jeg har efterfølgende fået lov til at se deres email korrenspodance og her fremgår det tydligt at hun afviser hans tilnærmelser (dog på en for pæn måde hvis man er tungnem)

    Efterfølgende kontaktede jeg hendes chef og fortalte ham på en forholdshvis sober måde hvor uprofessonel jeg syntes har var og at jeg sandsyndligvis også ville informerer hans kone (hvilket jeg gjorde og det var hun glad for)

    Vi er begge enige om at vi vil hinanden og hun sværger at hun aldrig har villet dette, men at det er løbet fra hende og den ene løgn så har taget den anden.

    Jeg har krævet at hun skal opsige sit job hvis jeg skal have en chance for at komme viderer (er det et urimeligt krav ? )

    Om morgenen når hun kører afsted kommer alle de dårlige føelser tilbage for fuld kræft og jeg har svært ved at gøre de ting jeg skal, ved tanken om min kone arbejder som personlig assistent til denne mand.

    Skal man virkelig skilles for at kunne komme viderer ?

    Svar
  153. Kære Maj,

    Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 4 år. Vi har haft mange op- og nedture, bl.a. fordi hans jobsituation har været meget svingende i stort set al den tid, vi har kendt hinanden. Det er også nogle gang besværliggjort af, at jeg lider af kronisk hovedpine, som i perioder tager sexlysten fra mig.
    Da vi mødtes, var vi meget forelskede og havde sex hele tiden – rigtig god sex! Min kæreste er meget kærlig generelt og opmærksom og dygtig til at tilfredsstille mine behov. Vi er begge enige om, at vi har fantastisk sex sammen. Problemet er bare, at han er holdt helt op med at tage initiativ til sex. Sådan har det måske været i snart 2 år.
    Jeg har tænkt, at det nok skyldtes problemerne med jobbet, men vi har også talt om det mange gange. Ind imellem har han sagt, at jeg kritiserer ham for meget i hverdagen, og så smitter det af på lysten. Han har også sagt, at jeg bestemmer for meget i sengen, og at vi skal prøve at have sex mere på hans præmisser end mine. Han har dog også sagt, at han ville blive bedre til at tage initiativ og at jeg ikke skulle holde op med at tage initiativ. Der sker bare ikke noget.
    Han har endelig fået et godt job nu og skal selvfølgelig bruge noget mental energi her i starten på at lære alt det nye at kende. Dog kan jeg mærke, at han allerede har fået mere overskud i hverdagen. Det er der dog ikke blevet taget mere initiativ til sex af.
    Vi har ikke børn, har begge (nu) gode jobs, god økonomi, gode venner, god familie – der er ikke som sådan nogle problemer. Udover dette.
    Min kæreste er stadig meget kærlig i det daglige, og vi putter og nusser meget. Det fører bare aldrig til mere – fra hans side. Samtidig skal jeg stort set altid sige ordene i stil med “Skal vi ikke knalde? Skal vi ikke gå ind og dyrke sex?”, før der sker noget. Det ene leder ikke bare til det andet, hvis vi fx ligger i putter i sofaen.
    Hvad skal jeg gøre? Kan det hjælpe at vi går til en sexolog?

    Håber du kan hjælpe,
    Katrine

    Svar
  154. Hej Maj.

    Jeg håber virkelig at kunne få et svar på en eller anden måde fra dig, da jeg allerede har prøvet diverse andre brevkasser, uden noget ordenligt svar hvis noget svar overhovedet.

    Jeg er sammen med den skønneste pige, og vi har været sammen i lidt over 2 år nu.

    Sagen er den at, før jeg mødte min nuværende kæreste, var sex ikke så stor en ting i mit hovede som det måske kunne være, og sådan noget som blowjobs/oralsex på mig, sagde mig aldrig noget, selvom jeg nød at gøre det på hende jeg nu var sammen med. Det var ikke fordi jeg ikke var seksuel aktiv, for jeg var sammen i næsten 2 år med min ekskæreste, hvor vi dyrkede massere af sex, bare lidt mere i den generte, ikke så varieret stil, og det tætteste på et blowjob jeg fik med hende gennem 2 år, var 10 sekunders sut engang imellem for lige at vise sin tilfredshed med at jeg havde ligget mellem hendes ben i en time, og det gjorde mig aldrig så meget, da jeg altid foretrak sex, trods det altid var i missionær eller cowgirl.

    Nå men, nu for 2 år siden mødte jeg så denne fantastiske pige, som jeg har forelsket mig mere i end jeg nogensinde havde planlagt at være til den her tid.
    Hun havde et helt andet syn på blowjob og oralsex end min eks havde, og allerede 2 måneder inde i forholdet prøvede hun at give mig et fuldbyrdet blowjob med slug og det hele, og det kickstartede en eller anden form for ting i hovedet på mig (ikke pikhovedet) som gjorde jeg pludselig ikke kunne få nok blowjobs, og det blev kun “værre”.

    Jeg fandt ud af hvor himmelsk et blowjob kan være, og hvor vidunderligt en kvindes mund kan føles rundt om …
    Men da min kæreste (trods det indtil videre ikke lyder sådan) er meget meget passiv hvad angår intiativ, og sådan. Og det begyndte at føles som om at jo
    mere jeg kunne lide oralsex/blowjobs/ hendes mund tæt på min pik , jo sjældnere skete det.. Og jo sjældnere det skete, jo mere begyndte jeg at spørge ind til det. Og det har været noget af en mærkelig rutschebane tur siden. Jeg begyndte at føle mig meget afhængig af blowjob.. Det var som om at jeg tydeligt kunne mærke at de dage hvor hun havde haft munden på min pik, var jeg faktisk virkelig glad, lykkelig ligefrem, og kom igennem dagen som en dans på roser. Men derimod begyndte det at blive sådan at hvis der var gået flere dage, en uge.. måske 2 uger, uden at hendes mund havde været tæt på min pik, kunne jeg blive ekstremt depressiv.. aggressiv, og jeg kunne have meget svært ved at koncentrere mig.. Jeg kunne ikke snakke med en kvinde/pige uden at kigge på hendes mund eller tænke hvordan det ville føles at have hendes læber rundt om den.. Jeg kunne ikke holde en samtale kørende med min elskede uden at tænke “Hvorfor kan du ikke bare gå ned på knæ og bruge 5 minutter på mig, så jeg har det godt?” .. Og ja det lyder meget voldsomt, men jeg er slet ikke den person der forventer mere end jeg selv kan give, så jeg bliver selvfølgelig altid lidt sur på mig selv og får dårlig samvittighed af at tænke sådan.

    Men det er også meget sex generelt jeg føler er blevet alt for stor en del af min tankegang, og jeg kan slet ikke fungere uden sex..

    Jeg har allerede tankerne om at jeg vil giftes og have børn med min kæreste, da hun virkelig er på alle måder min drømmekvinde.
    Derfor er jeg nu meget plaget, da jeg er begyndt at være så trængende efter mere sex, og sex med andre, mærke andre kvinders mund rundt om den, at jeg er begyndt at kigge på escortsider, ikke fordi jeg ville gøre det, overhovedet, fordi jeg ville aldrig aldrig nogensinde risikere mit forhold, da jeg simpelthen elsker hende så meget at jeg hellere ville leve med at være plaget og leve sammen med hende.

    Jeg ornanerer gerne 5 gange om dagen selv på dage hvor jeg har sex flere gange med min kæreste også.. Jeg tager hende hurtigt i en quickie ofte før hun tager i skole, eller når hun kommer hjem, eller inden hun skal afsted fra mig, fordi jeg næsten bliver ked af det ved tanken om ikke at have mulighed for at kunne få sex imens hun ikke er der.

    Blowjobs kommer ikke af sig selv mere end en gang hver anden måned nu, medmindre jeg selv spørger efter det..

    Jeg er fuldstændig hygiejnisk, og ren.
    Og jeg udtrykker på allerhøjeste vis hvor dejlig hun er og hvor dejligt det er.

    Så vi kan udelukke de standard normer der for at hun skulle have lyst til at gøre det mindre.
    Og jeg har heller aldrig presset hende til at gøre det mere. Kun fortalt om hvor meget jeg elsker det og lagt meget vægt på at det er hende jeg elsker gør det.

    Føler jeg har så meget at sige… Det er et meget stort problem for mig, jeg føler jeg burde være single, for at opfylde det jeg gerne vil have, men det er slet ikke på tale da jeg ikke kan sige nok hvor meget jeg er forelsket i min kæreste.. Jeg kunne aldrig drømme om at swinge med hende, da jeg slet ikke ville kunne have hun som meget som rørte en anden mand..

    Hun skal ud og rejse i 6 måneder snart, og jeg har virkelig gjort hende sikker på at vores forhold ville overleve det da det er hendes drøm og jeg vil ikke be hende om at blive. Jeg vil heller aldrig miste hende. Men jeg er så bange for at gøre noget dumt, for jeg føler ikke jeg ville kunne stå imod når push comes to shove…

    Og det SIDSTE jeg har lyst til er at være utro, da jeg som sagt drømmer om at blive gift med min kæreste.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jegved ikke hvor slet jeg kan klassificere mit problem..

    Det skal også siges jeg lider af slem generaliseret angst, som har været meget svært for mig, så jeg har selvfølgelig også funderet meget over om det kunne gøre noget.. Angsten er kommet af meget svigt, manglende omsorg, og rigtig rigtig meget forræderi blandt alle mine forhold til venner osv gennem tiden.

    Går til psykolog men har ikke lyst til at snakke om min sexlyst/sexafhængighed/ whatever jeg nu skal kalde det.

    Træder vande, har brug for hjælp.

    Og jeg vil lige lægge vægt på igen at jeg på ingen måder vil miste min kæreste.

    Mvh Anonym

    Svar
  155. Hej maj. Jeg er virkelig ude på dybt vand. For 4 uger siden sad mig og min kæreste foran hans computer hvor han viste mig billeder fra hans datter barnedåb. Og hovsa så var der også lige rigtig mange billeder af hans eks, frække billeder der absolut ikke skjuler noget.:/ han skynder sig og lukker ned og siger dem havde han glemt alt om, og vi har nu været sammen i 18 måneder, så burde man vel ikke have billeder af sin eks? Men han lover mig så at han aldrig kigger på dem og han vil slette dem. Jeg tror jo selvfølgelig på det han siger til mig. 1 uge efter låner jeg min kærestes pc fordi min egen er gået i stykker og jeg skulle skrive en jobansøgning. Men hver gang jeg søger på Google kommer der den samme hjemmeside frem, en hjemmeside med nøgenbilleder af hans veninde, selvfølgelig kigger mænd på frække kvinder, men jeg synes ikke det er okay at det er en han kender og nogen vi møder i byen. Jeg har aldrig været en der snager, men jeg tog mig selv i at kigge på hans søgnings historik, og jeg kan desværre se at han regelmæssigt besøger den hjemmeside. Dette gør mig rigtig ked af det. Jeg har fortalt ham at jeg ikke har noget imod porno og den slags. Men jeg vælger og spørge ham om den der hjemmeside, og han siger at den har han slet ikke været inde på i meget land tid, men jeg ved at han stod og løj. Men jeg skammer mig for meget til at fortælle ham at jeg har snaget. Igen nu her forleden skulle jeg hente et billedet ned på hans pc, når jeg så åbner billedmappen, ser jeg at han har frække billeder liggende af flere af hans veninder, og også en af mine veninder. Det rystede mig fuldstændig, jeg græd og konfronterede ham, men han forklarede at billederne kom fra før vi fandt sammen. Han lovede som før at han vil slette dem. Men jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke helt ved om jeg tror på ham. Nu efter snart 4 uger fortæller han at han ikke har fået slettet nogen af billederne, og hans undskyldning var at han bare var lidt for “doven” jeg er dybt forelsket i min kæreste, og jeg kan slet ikke forestille mig at gå fra ham. Men jeg har det så dårligt med de billeder og følelsen af at jeg ikke tror på ham

    Svar
  156. Hej,

    Jeg har et problem, der efterhånden går mig på. Jeg er en pige på 22, som aldrig har haft en orgasme. Det er måske ikke vildt usædvanligt, men jeg synes bare, at jeg har forsøgt forskellige ting nu.

    Jeg var i et forhold med en fyr 1,5 år, og det lykkedes os aldrig at opnå orgasme imens vi havde sex. Det gik ham meget på, og vi prøvede forskellige metoder men uden held.
    Han var ret erfaren og vi talte enormt åbent om det. Jeg var oftest tættest på, hvis han brugte sine fingre på mig efter vi havde haft sex. Men som han sagde, så virkede det som om at jeg simpelthen sprang orgasmen over.
    Jeg byggede op til den og vred mig, men så pludselig kunne jeg slet ikke holde ud, at han rørte ved mig. Og der havde ingen forløsning været.

    Det samme sker, når jeg leger med mig selv. Jeg kan godt lide at onanere, og jeg har aldrig været bange for at udforske min seksualitet hverken alene eller med mine sexpartnere.
    Men jeg føler simpelthen at jeg mangler et skub udover kanten. Jeg føler at det er så tæt på og alligevel så langt fra.

    Og nu er jeg bange for, at jeg simpelthen er blevet for bevidst om det. Og det er jo desværre noget, der er svært at ændre. Hvis jeg nærmer mig (føles det som), så begynder jeg jo at tænke “Er det nu?”. Hvilket selvfølgelig ikke fremmer noget.
    Så har jeg prøvet i en periode at stoppe hver gang, jeg føler det bliver for meget. Holde en kort pause hvor jeg nusser mig selv, og så fortsætter jeg. Det har virkelig været dejligt, men jeg kommer det stadig ikke nærmere.

    Så nu ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg ses med fyrer, så bliver de super frustrerede og jagter det helt vildt. Men jeg nægter at fake, da det ikke vil gavne nogen af os.
    Jeg har overvejet at gå til tantra-massage eller konsultation med en sexolog, for jeg er bange for, at det vokser sig for stort i mit hovede og spænder ben for mig.

    Håber meget du kan hjælpe mig.
    Simone

    Svar
  157. Kære Maj,
    Jeg er en kvinde på 29år og har været gift med min mand i ca.4 år. Og kendt hinanden i 8år.
    Det seneste års tid har vores forhold gået op og ned. Jeg ved ikke præcis hvorfor men måske noget at gør med at han ønsker snart at blive far og jeg har det egentlig godt som vi har det nu. Jeg troede at jeg var klar sidste år men jeg træk det tilbage. Jeg ved jeg har knust hans hjerte ved at sige til ham at jeg gerne vil vent og det gør nig virkelig ked af det. En anden ting som også er sket er desværre utroskab.
    I december måned var jeg til julefrokost og møder en bekendt i byen (lad os kalde ham S) Vi kender ikke hinanden så godt, men han kender min mand godt fra gamle dage. I dag ved jeg stadig ikke hvordan det sket men vi endt sammen den aften. Jeg var virkelige chok dagen efter, at jeg kunne finde på det og var så bange for at min mand ville finde ud af det. Jeg besluttede mig for at tage kontakt til S for at sikre mig han ikke sagde noget til nogen. Vi mødtes og han sikrede mig han ikke ville sige det og han vil bestemt heller ikke have at hans tidligere kammerat fandt ud af det. Så kyssede han mig, hvilket forvirrede mig så meget da det var virkelig rart. Så jeg kyssede tilbage. Frem til i dag har vi skrevet sammen og mødtes 2 gange mere. Vi har virkelig god sex og han tænder mig og han ved hvordan han skal tænde mig. Jeg har ikke følelser for ham men jeg føler mig fanget i det er spændende spil. Jeg ved også at S ikke gør noget godt for mig da han holder mig på afstand ved fx ikke kontakt mig i lang tid efter vi har været sammen. Han sender forskellige signaler. Han forvirrer mig meget. Jeg holder mig også tilbage for at prøve at passe på mig selv. Når han så også er kommet på afstand ved mig kan jeg lige så stille glemme ham og koncentrere mig om min mand. Men så dukker S pludselig op igen ved fx kontakt mig. Så starter alt forfra igen. Jeg føler mig afhængig og mit hjerte galloper hver gang han kontakter mig, jeg kan lide den opmærksomhed og bekræftelse. Det er noget jeg har savnet ved min mand men han er blevet bedre. Mit selvtillid har ikke været i top men siden det her er sket er det som om jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg føler mig lækker og flot.
    Jeg har ingen undskyldninger for utroskaben og ved ike hvordan jeg kommer ud af det. Jeg føler mig som sagt afhængig af det her spændende farlig spil.
    Jeg har gået og tænkt om jeg burde gå fra min mand, ikke for at finde sammen med S (det ønsker jeg ikke og jeg har som sagt ikke følelser for ham) men fordi jeg synes ikke det er fair over for min mand at jeg gør det her. Jeg elsker ham meget højt, jeg ved at mange mener at man ikke elsker en person som man er utro i mod men jeg tror også på at man kan blive fanget i noget andet samme tid. Mit sex liv med min mand har været ret kedelig det seneste år men jeg forsøger at gør det bedre i samarbejde med min mand.
    Jeg ønsker at blive mere klog på selv og hvorfor jeg gør det her som jeg hader men samme tid finder spændende og noget der tænder mig. Kan du hjælpe mig?
    Kh Kirstine

    Svar
  158. Hej Maj 🙂
    Jeg er på andet år gift med en dejlig mand på snart 50 år. Vi har kendt hinanden i 7 år. Jeg har tre piger på 10, 13 og 16 år. Han har en søn på 22 år og en datter på 19 år. Vi har begge lederstillinger og lider ingen økonomisk nød.
    Da han var gift med sin ekskone, blev han steriliseret. Dette har desværre betydet, at han har meget svært ved at få rejsning. Han har været ved læge for at få nogle piller, der kunne hjælpe ham/os. Desværre hjælper det ikke rigtig noget, og han er bange for eventuelle bivirkninger.
    Jeg vidste fra starten af vores forhold, at han havde disse udfordringer, men han var fræk og ville bare have mig.
    Der er aldrig nogen mand, der har kunne give mig en klitorisorgasme. Jeg nyder dog de største klitorisorgasmer, når jeg bruger mit massageapparat.
    Min mand kan kun få rejsning, når jeg ligger ved siden af ham i sengen og presser mine (opererede) bryster ind mod hans overkrop og holder om hans pik. Jeg må ikke røre ham andre steder, da han er meget kilden og frygtelig taktilsky. Han beder mig fortælle frække historier om, hvordan jeg forfører meget unge piger. Det er enormt grænseoverskridende for mig, da det på ingen måde tænder mig, og jeg må nogle gange slå de frygteligste knuder på mig selv for at imødekomme ham i hans ønske om de frække historier. Når han så er kommet, vil han som regel bare gerne sove. Ofte passer det mig fint, da jeg ikke er tændt og bliver frustreret og også lidt vred over, at jeg “tvinges” til at beskrive historier, som udelukkende er hans fantasier. Jeg har prøvet at dreje historierne over på noget, som kunne tænde mig, men jeg kan mærke på hans reaktion/rejsning, at det ikke “virker”.
    Jeg har svært ved at holde koncentrationen, hvis han slikker mig. Det bliver bare for vådt og koldt, og jeg ligger og tænker på alle mulige andre ting. Han gør nogle dejlige ting med sine fingre oppe i mig, og jeg nyder at blive fistet. Det ender som regel med at blive temmelig vådt, hvor der desværre også nogle gange kommer til at lugte lidt af urin, selvom jeg træner min bækkenbund dagligt (jeg er 42 år). Jeg kan godt give mig selv klitorisorgasme med mine fingre og noget olie. Jeg har forsøgt at guide ham/hans fingre i et forsøg på, at han kunne give mig en klitorisorgasme, men han famler rundt, og jeg mister lysten.
    Vi har prøvet, at jeg var sammen med en anden pige på 20 år, men det tændte mig altså ikke. Vi har også prøvet at gå i swingerklub, men han ønsker ikke, at jeg skal være sammen med andre mænd, og han kunne ikke få rejsning og ville bare gerne hjem igen.
    Han tænder meget på, at jeg skal være luderagtig og vises frem ude i byen, hvor andre kan se mig med meget lidt tøj på og en masse makeup. I starten forsøgte jeg at imødekomme hans ønsker, men jeg følte mig billig og ydmyget og måtte stoppe. Jeg vil rigtig gerne kunne føle mig som en lækker og attraktiv kvinde, der kan tænde sin mand, og jeg længes frygtelig efter at mærke en stiv pik oppe i mig. Det frækkeste jeg ved er at kysse og have øjenkontakt under akten og sammen blive tændte og ophidsede og mærke, når manden får udløsning oppe i mig, og det bagefter løber ud af mig.
    Jeg overvejer, om jeg kan forblive i ægteskabet, hvor vi begge er frustrerede over ikke at blive tilfredsstillet. Jeg har forsøgt at snakke med min mand om det, desværre bliver han sur og går i forsvar.
    Han er som sagt en dejlig mand, og vi har mange dybe samtaler, og vi kan grine sammen. Jeg ville så gerne røre meget mere ved ham og ikke kun på pikken, men da han er så taktilsky, kan han ikke “tåle” mine berøringer ret længe. Jeg SAVNER ømhed, jeg er en rigtig kælefis og nyder at blive rørt ved og pirret udenom de erogene zoner.
    Har du nogle gode råd til mig om, hvad jeg skal/kan gøre?
    Mange hilsner Mette

    Svar
  159. Kære Maj

    Jeg har kendt min dejlige mand i to år, og vi er ikke helt unge. Begge i fyrrerne og har været gift før. Min mand har i lange perioder været single, mens jeg selv har været i to årelange forhold.
    Mit problem er, at min mand med ganske få undtagelser aldrig er kommet når vi har samleje. Han mener selv, det er fordi han har vænnet sig til at komme ved onani.

    Han siger, at han ofte er meget tæt på at komme under samleje, men det kræver åbenbart stor koncentration for ham. Det kan også være svært for ham at komme, når han onanerer. Samtidig er han meget forhippet på, at enhver sexakt mellem os skal ende med, at han får udløsning, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. Jeg kan heller ikke få ham til at komme, hverken med munden eller hånden, så han må selv tage over, mens jeg så fx kæler for hans nosser. Da jeg primært har kendt til mænd med den omvendte problematik (altså at de nemt kom for hurtigt), ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke verdens mest veltrænede bækkenbund, men selv efter et par fødsler var det aldrig noget problem for min tidligere mand at få udløsning. Jeg tror også, at min nuværende mand og jeg passer fint sammen sådan størrelsesmæssigt, men altså… det frustrerer mig, at han aldrig kommer indeni mig, og af og til bliver det også lidt omstændeligt med sådan en onaniagtig session bagefter.

    Selv kommer jeg heller ikke ved almindeligt samleje, og hvis vi så skal ‘klare’ både ham og mig bagefter, kan sex godt blive noget, der tager sindssigt lang tid – og ikke på den gode måde. Ofte ender det så med, at vi gør ham færdig og ikke mig, hvilket så også gør mig en tand frustreret.

    Jeg håber, du kan hjælpe os! Har aldrig før oplevet, at en mand havde så svært ved at komme og samtidig var så forhippet på det. Det skal også siges, at han af og til har problemer med at holde rejsningen, men han kan nu godt komme, selvom han ikke er sådan superhård 😉

    Kh Tanne.

    Svar
  160. Kære Maj
    Min kæreste og jeg har været sammen i over 3 år og skal giftes til efteråret. Der er dog nogle ting der bekymrer mig, og det er blandt andet vores sex liv. Vi er begge først i 30 erne. Jeg har to børn fra tidligere forhold og han har ingen, men vi vil rigtig gerne have 1 eller 2 sammen. Problemet er at han kan ikke få udløsning, og har ikke haft det siden ca 2013. Det lyder lidt underligt i mine ører for da mænd ikke onanerer skulle der jo gerne flyde over på et tidspunkt?

    Det har ikke vist sig at fylde så meget i starten af vores forhold, men nu er det efterhånden begyndt at blive et stort problem, fordi at vores sex ligesom ikke er lige så højt prioriteret for at ungå den pinelighed for når der ikke sker noget. Jeg er utrolig ked af det hvergang, fordi at jeg bebrejder mig selv og det går ham meget på, så derfor ungår vi at dyrke sex, som ellers er super god udover at sluttningen ikke existerer. Jeg har ledt på nettet, vi har været hos den praktiserende læge, vi har prøvet alt mellem himmel og jord men det vil bare ikke fungere for os…. hvad skal vi gøre?

    Bekymret

    Svar
  161. Hej Maj.

    Jeg er en mand, der er kommet i en ret presset situation, som jeg rigtig gerne vil have nogle gode råd til at komme igennem på en måde, så kærligheden og familielivet bliver optimalt igen.

    Jeg har lyttet til rigtig mange af dine podcast, og er blevet mere og mere klarsynet omkring, hvad der er gået galt og hvorfor, og jeg er samtidig blevet noget klogere på, hvad jeg kan gøre fremadrettet, men er alligevel i tvivl om, hvad der er det rette, den rigtige rækkefølge, intensiteten, tidshorisonten etc.

    Vi er et par, vi har kendt hinanden i 13 år, vi har 2 sønner på 10 og 8, vi bor i et lidt for stort hus, og vi har en aldersforskel på 17 år – jeg er nu 56.

    Huset, vi bor i, købte vi oprindelig sammen med en familie, der efter 4-5 år gik fra hinanden og solgte deres halvdel til en ny og ukendt familie. Den nye familie har også to drenge, og med tiden blev det ofte sådan, at når drengene legede sammen, dannede de 3 af drengene hold mod vores den yngste. Vores den yngste er det, nogen kalder ’signalstærk sensitiv’ – dvs han mistrives i alt for frie rammer med en ret udadreagerende adfærd til følge. Konstellationen med børnenes leg har klart underbygget denne adfærdsopbygning. Min kone så dette udvikle sig ret tidligt, jeg har først rigtig forstået det nu, efter 4-5 år. Af samme grund har min kone længe været ret utilfreds med at bo i huset, på trods af at det sidenhen er blevet opdelt i to helt separate boliger. Jeg har til gengæld været ret glad for det, da jeg har lagt mange, mange timers arbejde i det og kender hver en krog og hver en ledning.

    Vores søns adfærd udviklede sig de næste 3-4 år – langsomt, men sikkert – voldsommere og voldsommere. En smule i børnehaven, siden lidt heftigere i SFO, for at kulminere i skolen midt i 1. klasse for et års tid siden. Når han blev presset blev han gal på alt og alle og blev fysisk og slog andre børn. Det resulterede i et ubehageligt forløb med en stor forældregruppe, som meget kort fortalt, pressede os ekstremt som familie og i den grad desillusionerede min kone, som langsomt trak sig ind i sig selv og fik depressive tendenser.

    Jeg er den diplomatiske type, helt sikkert en stor grad konfliktsky, men jeg prøver at anskue tingene fra alles sider. Og i denne konflikt havde jeg en vis forståelse for de ’ramte’ forældres frustrationer, hvilket ikke var en hjælp for min kone, som følte sig svigtet, utryg og ubeskyttet. Og som derfor blev mere og mere indadvendt, mistede sin sexlyst og sit selvværd. Samtidig var jeg dengang uden pædagogiske redskaber til at tackle min søn hjemme, og jeg blev derfor oftere årsag til en konfliktoptrapning end til en konfliktløsning. Min kone er til gengæld født med en særlig pædagogisk evne, og måtte tit lægge sig imellem vores kontroverser hjemme.

    Siden har vores søn skiftet skole, vi har været i familierådgivning, og vi har lært (og ikke mindst JEG har lært), vi har arbejdet, vi har struktureret, og vi har i dag en helt anden søn – ikke ’helbredt’, men langt, langt bedre fungerende.

    Min kones indadvendthed blev i efteråret en del værre. Jeg tolkede det som en slags posttraumatisk tilstand efter det voldsomme ’forældreangreb’. Jeg forsøgte at trøste, at samtale, at støtte og at løfte. Der var dage det hjalp, men jeg stod desværre for det meste med et indtryk af ikke at kunne nå ind. Vi havde dog kærlighed til hinanden og havde et sexliv – ikke ofte, ikke sprudlende, men dog bekræftende.

    I november forelagde min kone mig den forespørgsel, om jeg kunne se os i et åbent forhold. Jeg har faktisk aldrig følt mig specielt monogam og er heller ikke en person, der bliver meget jaloux, så efter en del overvejelser, sagde jeg ja, men påpegede også visse risici. I kølvandet af det, fortalte min kone mig, at hun faktisk allerede havde en affære, og at hun havde haft en datingprofil et halvt års tid, og at den interesse, hun derigennem var blevet vist, tændte hende noget. Jeg blev ikke vred, kun lidt skuffet, men også lidt tændt på ideen og på muligheden for et muligt frisk pust i sexlivet.

    Den affære hun havde haft, viste sig senere at være en stormende forelskelse. En forelskelse der gradvis var vokset hen over sommer og efterår, og som kulminerede med mit ja til et åbent forhold. En forelskelse, der totalt umuliggjorde et åbent forhold, og som lukkede af for alle hendes følelser for mig. Hun var så klar på at leve med denne nye mand i sit liv !

    I december skete der så det, at det gik op for hende, at denne hendes altopslugende kærlighed er alkoholiseret. Alle hendes drømme brast, hun blev ulykkelig og utilnærmelig.

    Jeg elsker min kone !! Hun er mit livs kærlighed, hun er den ideelle partner for mig, og hun er det bedste, der er sket i mit liv !! Det ved hun – hun er ikke det mindste i tvivl ! Jeg vil gøre alt for at redde vores ægteskab og bevare vores familieliv, derfor begyndte jeg at kigge indad – ja, meget sent vil du sikkert tænke – og jeg begyndte at gøre noget ved mig selv for at gøre mig attraktiv. Jeg søgte rundt og fandt din side, og de sidste par måneder er jeg blevet ret meget klogere – og slankere. Ting og årsager bliver så evidente i bagklogskabens ulidelige, klare lys, og jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at arbejde med den viden, jeg har nu, og at vi sammen kunne arbejde på at finde tilbage til et liv som par.

    I januar/februar har vi holdt skansen. Vi har fungeret som familie, men ikke som par. Vi har været i parterapi et par gange, og jeg har forsøgt at overtale min kone til et tidsforløb, hvor vi bl.a. skulle arbejde med ParPlan 2015, men hun er kommet til et punkt, hvor hun ønsker at være sig selv, og ønsker at slippe ud af mit ’kvælende’ nærværsbehov. Begge dele har jeg god forståelse for.

    Vi er rigtig, rigtig gode venner, og vi snakker godt sammen. Jeg har ingen bad feelings omkring hendes affære og fortielser. I min kones øjne er jeg ’den mest fantastiske mand, hun kender’ og ’en mand med et kæmpe hjerte’, men hun siger, hun ikke elsker mig mere. Jeg kan mærke, at det ikke er helt rigtig, at hun føler noget for mig, og at hun ikke er glad for familiens opløsning. Jeg er sikker på, at der trods alt er noget tilbage at kæmpe for.

    Vi er desværre også bundet ret tæt sammen rent økonomisk og ikke mindst logistisk – vores yngste søn magter endnu ikke at være i SFO, hvorfor han skal hentes hver dag kl 12. Derfor er vi kommet frem til den løsning, at vi vil bo i hver sin ende af vores store hus. På den måde kan vores sønner føle sig hjemme og føle, at vi stadig er lidt familie.

    Men det er klart, at det har slidt rigtig meget på mig, at være så tæt på den jeg elsker uden at kunne nå hende, og det har slidt på hende, at være så tæt på den der elsker hende, uden at ville nås. Og ikke mindst har det slidt på hende at have mistet den hun blev så stormende forelsket i. Alligevel tror vi begge, dette er en god og brugbar løsning. Vi skal slippe hinandeen fri ! Vi har begge brug for at finde ind til os selv igen og få løftet vores selvværd. Jeg for min part har omlagt min kost og er blevet aktiv og har de sidste 2½ måned tabt 14 kg, jeg er begyndt at meditere og dyrke yoga – ting, der har gjort indtryk på min kone. Så jeg ved, jeg kan påvirke hende !

    Jeg har ’slugt’ en del af dine podcasts – bl.a. den om den nye maskulinitet, nogen stykker om at vinde kærsten og kærligheden tilbage og så den om at sige undskyld, og jeg er aktivt begyndt at bruge en del af de mange gode råd. Men det er selvfølgelig ikke hverken muligt eller en god ide at bruge alle redskaberne på én gang, og det er sgu’ svært at finde den rigtige indgangsvinkel, når hendes attitude og beslutning går den modsatte vej.

    Jeg ved, hun stadig er på sin datingprofil, og at hun søger i håbet om, at der derude et sted findes en som ham, hun mistede. Deres forhold blev skabt på baggrund af ord – på en måde, som jeg ikke vil kunne give, har hun fortalt. Mine styrker ligge i min personlighed, i mit hjerte og i min loyalitet.

    Derfor spørger jeg nu om et godt råd !!
    Skal jeg lade hende helt være og kun arbejde med mig selv et stykke tid frem ??
    Skal jeg helt og holdent tilbageholde at lade hende vide, hvor højt jeg elsker hende, og at jeg ønsker parforholdet tilbage ??
    Skal jeg stoppe med de daglige knus og kram, vi har lovet trods alt at kunne give hinanden som venner ??
    Hvad Fanden skal jeg gøre ??

    Mange kærlige hilsner,

    Claus

    Svar
  162. Hej Maj

    Jeg håber virkelig, at mit brev her bliver besvaret af dig, for jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre.

    Min kæreste og jeg har været sammen i 6 måneder nu, og vi har det fantastisk sammen. Vi har de bedste tider sammen, men vores sexliv og følelsesliv har aldrig været helt godt. Nu kommer det til at lyde som om, jeg synes det er min kæreste der er problemet, men det er ikke derfor jeg skriver. Det er for at lære, hvad jeg kan gøre for at hjælpe vores forhold.

    Min kæreste er meget inaktiv når det kommer til sex og det at vise fysisk kærlighed.

    Det er blevet meget bedre. I starten var det fuldstændig, ja undskyld det grove billede, men som at have sex med en træstamme. Hun lå der bare. Vi har talt meget sammen, og hvordan vi kan lide at blive rørt osv. og nu er hun mere aktiv, men kun i den passive rolle. Altså, det er altid mig der “tager hende” og så er hun også vældig dejlig at ligge med, hun bevæger sig dejligt, og er generelt aktiv. Men initiativ til sex tager hun aldrig, og hun kysser eksempelvis aldrig mig på kroppen, eller begynder at røre ved mig. Det samme gør sig gældende i dagligdagen. Hun viser aldrig fysisk, at hun holder af mig. Altså hun hverken, krammer mig, klapper mig bagi. strutter lidt med røven, eller bare fortæller mig med ord, at hun kan lide mig.

    Men hun er god til at overraske mig med f.eks. en smurt madpakke med en sød seddel i, eller en lille gave osv. Hun er rigtig god til at vise kærlighed, bare ikke fysisk. På sms kan hun også godt formulere hendes følelser. Vi har talt om det, og hun siger, at hun har lysten til at gøre alt muligt. Hun vil f.eks. rigtig gerne give mig et blowjob, men de gange hun har prøvet, er hun altid stoppet før hun kom igang. Enkelte gange har hun grædt. Hun giver så at sige op på forhånd, og jeg høre rigtig tit hende sige: “Jeg kan jo ikke”.

    I starten troede jeg, at hun ikke havde lyst til mig, og at jeg var dårlig både i sengen og som kæreste. Men efter vi har talt meget sammen, og fordi vi har så gode tider sammen, tror jeg hun virkelig mangler selvtillid.

    Jeg synes selv, at jeg gør meget for at vise hende, hvor dejlig hun er både fysisk og på andre måder (blomster, gaver, breve, hyggelige tilrettelagte aftner osv.) , og jeg fortæller hende tit hvor smuk og dejlig hun er. Men det er som om, at uanset hvad jeg gør, så føler hun sig stadig grim og dum. Hun døjer med akne, hun har meget små bryster og hun har aldrig været sådan god i skolen, eller kloge-Åge-klog. Det er hun meget ked af, men jeg synes hun er den smukkeste pige i verden, og det har jeg virkelig prøvet at fortælle hende mange gange. Jeg synes virkelig hun er smuk, og har smukke bryster. Og hun har så meget at byde på intellektuelt. Hun er fantastisk empatisk og klog på livet, men jeg kan ikke få hende til at se den værdi i hende, som jeg ser. Jeg mærker slet ikke, at det hjælper hende. Hun vil f.eks. ikke have toppen af under sex, så hendes bryster er bare.

    Jeg skriver til dig for at bede om et råd. For jeg er også begyndt, at blive ked af det. Det er hårdt at føle, at den kvinde man holder allermest af, ikke er tryg ved en, og at man ikke kan hjælpe hende og give hende lykke. Når man ikke kan gøre sin kæreste lykkelig, så er man vel en dårlig kæreste.

    Selvom hun siger hun har lyst, så er det efterhånden svært at tro. Mine tidligere forhold, har jeg altid oplevet at min partner har vist lyst til mig, og jeg er altid blevet “værdsat” meget i sengen. Nu hvor det virkelig aldrig sker, føler jeg mig utilstrækkelig. Jeg føler, at vis hun virkelig fandt mig attraktiv og elskede mig, så ville hun også røre mig, og vise fysisk forelskelse. Jeg frygter, at jeg ikke er den rette for hende, for den slags bør ske ganske automatisk, hvis man passer sammen. Jeg holder virkelig meget af hende. Jeg elsker hende, men jeg frygter, at hun ville have det bedre med en anden mand, som kunne give hende den selvtillid og selv-kærlighed, som jeg ikke formår. Jeg kan kun elske hende, men ikke få hende til at elske sig selv.

    Hvad gør jeg Maj? Hvordan hjælper jeg min kæreste til, at gøre de ting hun siger hun gerne vil, og hvordan hjælper jeg hende til at se, hvor fantastisk et menneske hun er?

    Hun har søgt læge, men tror hverken på de lykke-piller lægen har foreslået, eller på psykologer. Hun siger, at hun “Jo godt ved, hvad der er galt. Så hvad kan de fortælle mig?” Hun har dog sagt ja til at blive undersøgt i psykiatrien, for lægen tror måske hun har ADD eller en anden sygdom.

    Mvh. S

    Svar
  163. Hej Maj

    Jeg læser meget interesseret din webside. Jeg er mand, men håber alligevel på dit input. Tak for et godt websted 🙂
    Jeg er på afgrundens rand med mit forhold til min kone, jeg tror ikke hun føler det på samme måde! (men ved det ikke)
    Vores sexliv er praktisk taget gået i stå for ca. 5 år siden, vi har været sammen i 35 år! (jeg er godt 50)
    Vi har i grunden haft et rigtigt godt sexliv, specielt i årene efter vi fik børn, var der rigtig gnist i dåsen 😉 (undskyld).
    Jeg har dog altid manglet noget, nærvær/nærhed, bare at tage om hinanden, give hinanden et knus og kys i løbet af dagen, ikke kun når vi har sex. Snakke lidt mere inderligt sammen, følelser og tanker…
    Jeg har mange gange i vores parforhold forsøgt at snakke med min kone om det, men er i grunden altid blevet ret kontant afvist. Hun er ikke typen der kan lide at snakke inderligt.
    Hun er (var) også meget kontant med afvisning, hvis hun ikke gad sex, og jeg lagde op til det…
    Det har altid været mig der undersøgte forskellige former for sex, og introducerede det for min kone for at holde sex livet i gang, det har jeg på fornemmelsen at hun var ret godt tilfreds med!
    Ind i mellem har jeg også spurgt ind til om hun ikke kunne være lidt mere initiativrig, for at afveksle vores sexliv lidt, men som sagt har vi ikke den store succes med stille fortrolige samtaler.
    Hun er (blevet) mere typen for en quicky, 5 minutter før vi skal sove, det er så ikke lige mig!
    Når man læser ovenstående, skulle man næsten tro at jeg var kvinden, og min kone var manden, når man går efter de gængse beskrivelser af kønnene. Jeg tror heller ikke at jeg passer ind i de gængse beskrivelser af en mand, i hvert fald ikke på alle punkter….
    På en måde er det min skyld at vores sexliv stoppede i 2010, jeg fik en meget kontant (ubehagelig) afvisning en aften på en ferie, og besluttede at give min kone et wakeup call!
    Jeg stoppede simpelthen med at lægge an på hende, og regnede med at der højst ville gå 1-2 måneder inden hun ville indlede en snak om hvorfor vi ingen sex havde mere…
    Snakken kom dog aldrig, og vi har da også lejlighedsvis haft sex siden, dog meget meget sjældent (2-3 gange per år måske). Vi har nu 2015!

    For et par måneder siden, fik min kone et følsomt øjeblik da vi så en meget romantisk film, og hun begyndte at græde.
    Jeg spurgte ind til hvad der var galt, og hun fortalte at hun var ked af at vi ingen sex og nærvær havde mere…
    Jeg fortalte hende så hvorfor jeg var stoppet med at tage initiativ til sex tilbage i 2010, og hun blev meget forbavset! Hun kunne ikke rigtig forstå det, da det er mandens job at lægge op til sex og holde sexlivet i gang!! Snakken døde desværre hurtigt ud igen, da hun som sagt ikke kan lide at føre sådanne samtaler.
    Jeg foreslog at vi indledte en terapi ved en sexolog eller parterapeut, så vi kunne få ordentlig talt ud om det hele, da det ikke kan lykkes os alene. Det mente hun ikke er nødvendigt…

    Da jeg har behov for nærhed, en kvindekrop, kys, kram og sex, ved jeg simpelthen ikke et levende råd mere! Jeg er ved at blive vanvittig, det fylder simpelthen så meget i mit hoved!
    Skal det bare være slut, skal vi gå fra hinanden og starte på en frisk med en anden partner?
    Er min eneste mulighed en elskerinde eller en prostitueret, hvis jeg vil blive i ægteskabet?
    Vi har haft det så godt sammen i så mange år, så skal det hele bare stoppe?
    Vi har det stadig godt sammen på andre områder.

    Jeg kan også oplyse at min kone har taget meget på i vægt i de 5 år, så derfor tænder hun mig heller ikke så meget mere. Store kroppe tænder mig simpelthen ikke!
    Hun mener vel at det ikke gør noget at hun tager på, når vi nu alligevel ikke har sex!
    Jeg kan dog ikke fortælle min kone at jeg ikke tænder på hende mere på samme måde, pga. hendes vægt, hun ville blive knust!
    Mærkeligt nok i grunden, da hun aldrig har haft problemer med at fortælle mig, når jeg skulle tabe mig eller gøre noget andet ved mit udseende!

    Jeg har behov for en sexolog eller terapeut til at snakke med og give mig nogle ideer til at komme videre. Kan du anbefale en god en i sønderjylland? (må gå til vedkommende selv!)

    Til sidst et kompliment til dig, du ser blændende godt ud 🙂

    Knus fra den Gamle 😉

    Svar
  164. Hej Mai.

    Min mand og jeg har kendt hinanden i 13 år og vi har tre børn sammen.
    Vores sexliv er gået helt i hårknude og vi er begge ulykkelige over det.
    Vi elsker hinanden og jeg ved at jeg er kvinden i hans liv.
    Jeg ved ikke hvor jeg skal starte da det er en lang og kompliceret historie.

    Min mand tænder helt vildt på cuckcold/ hotwife legen. Og hans ønske er at jeg skal være sammen med en eller flere andre mænd.
    Vores sexliv har aldrig været særlig hot eller spændende og vi er begge to virkelig dårlige til at tale om sex. Jeg er er meget privat / hæmmet omkring sex og har aldrig haft særlig meget lyst til sex med nogen af de kærester jeg har haft. Ofte har jeg meget lyst i starten men så mister jeg interessen. Det samme skete med min mand.
    Vores sexliv har altid fungeret dårligt og de sidste mange år har det været nærmest ikke eksisterende.
    Det har gjort osbegge ulykkelige, da vi begge savner nærværet og da sex jo betyder meget for parforholdet generelt.
    Vi har begge klaret os ved at onanere hver især og ved et lille knald i ny og næ.

    En anden årsag til min manglende lyst er en fødselsskade. Ved en af mine fødsler fik jeg ødelagt en muskel i den ene side. Den som holder bækkenbund mm. Det betyder at jeg er blevet meget stor for neden og derfor har meget svært ved at mærke min mand. Han er gennemsnitligt udrustet.

    I efteråret var vores parforhold helt af helvedes til og vi fik taget fat på bylden. Jeg fik bla. andet fortalt min mand at jeg har fantaseret om andre mænd når jeg har onaneret. Jeg fik åbnet op og vi har haft bedre sex end vi nogensinde har haft siden. Synes jeg.
    Samtidigt gik det op for mig hvor meget han tænder på mig som hotwife.
    Jeg har godt vist at han tændte på det, men ikke at det var så meget.
    Nu er han overbevist om at jeg tænder på det samme som ham men at jeg bare ikke vil/ tør.

    For ca. 7 år siden indvilligede jeg i at mødes med en Bull i en park til en snak.
    Jeg tændte slet ikke på ham, men endte alligevel med at kysse med ham. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter og følte mig klam og brugt.

    Siden vores snak i efteråret har min mand chattet med mange Bulls på nettet og forsøgt at lave aftaler med dem. Han har givet dem mit nummer flere gange og de har bombarderet mig med frække tilbud. Selvom jeg har bedt ham om ikke at udlevere mit nummer. Han er vitterligt sygeligt besat af det.
    Jeg har mailer med nogen Bulls og chatte lidt for at vise noget goodwill. Men det tænder mig ikke rigtig.
    Jeg har læst noveller om emnet og vi har sammen set porno med flere fyre om en pige. Det tænder mig.

    Jeg har sagt at jeg ikke vil presses til noget og at jeg er usikker på om det overhovedet er noget jeg har lyst til. Jeg føler mig super presset og har ondt i maven konstant.
    Han siger at han har spildt de bedste år af sit liv uden sex og at den smule sex vi har er dødkedelige og at han vil have mere.
    Ellers vil han bare klare sig med sine fantasier og sin hånd.
    Jeg har forsøgt at overbevise ham om at vi jo sagten kan bruge fantasierne til et sjovt sexliv uden at jeg skal knalde med en anden. Men det er ikke godt nok for ham. Han synes ikke at jeg tager initiativ og han siger at han jo alligevel ikke kan tilfredsstille mig og omvendt. Han siger at han ikke gider trække hele læsset. Jeg er super dårlig til at tage initiativ og ikke særlig fantasifuld med nye ideer.
    Han lægger mig på is ved at afvise mig og lade være med at kysse og røre mig.
    Jeg tror han håber at han på den måde kan udsulte mig til dermed få mig til at finde en bull.
    Jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre da jeg ikke tror på at det vil fungere uden at vores parforhold gør det.
    Jeg er da fristet at tanken da min mand kun kan tilfredsstille mig med oralssex og sjældent ved samleje.
    Jeg følere mig så følelsesmæssigt understimulerede at jeg er bange for at jeg vil få følelser for en evt. anden mand.
    Og aller inderst inde ville jeg ønske at vi bare havde et helt almindeligt sexliv. Jeg er nemlig fint tilfreds som det er.
    Derudover ville det være super grænseoverskridende for mig bare at mødes med en mand hvor sex nærmest allerede var planlagt. og jeg er sikker på at jeg ville føle mig vildt billig og brugt efterfølgende.

    Jeg går helt alene med det her,da jeg føler at det er meget privat og jeg ikke har lyst til at dele det med nogen veninder. De kender jo alle min mand og jeg synes det ville være tarveligt over for ham.

    Hvordan kommer vi videre herfra?
    Vi er begge fast besluttede på at blive sammen da vi stadig elsker hinanden og pga. vores børn.
    Men jeg overvejer ofte om det mon er realistisk. Vi er jo begge bundulykklige. Vi skændes og har korte lunter begge to.

    Jeg håber at du kan hitte hoved og hale i det jeg har skrevet.

    Kh. Camilla

    I efteråret fik vi taget hul på at tale om sex for første gang i mange, mange år.

    Årene er gået med børn, arbejde mm.

    Svar
  165. Hej Maj.

    Jeg er ganske enkelt desperat. Jeg er en pige på 21 år, der ikke har lyst til sex – som i overhovedet ikke lyst til sex. Jeg har en rigtig sød og rar kæreste, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i ca. 2,5 år. Han er så god ved mig, og jeg værdsætter ham så meget. Vi kan snakke om alt – virkelig alt. Jeg har det så utrolig godt med ham. Det store problem er, at jeg ikke længere har lyst til sex med ham. Jeg græder over det tit – når han ligger op til sex og sådan. Jeg er uendelig frustreret, og det samme er han. Jeg synes, at sex burde være så naturligt, nu når jeg ikke er ældre. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at det skal blive godt igen. Jeg vil ikke undvære ham for noget i verden.

    Jeg har læst mange af dine gode råd omkring hvorfor sexlysten forsvinder. Jeg ved, at der er perioder med stress og eksaminer fx, der gør, at sex ikke lige er det første man tænker på. Men jeg kan ikke se GRUNDEN til, at jeg ikke har lyst. Jeg kan vitterlig ikke se den – og tro mig, jeg har tænkt og tænkt og atter tænkt. Jeg kan lide. at kysse ham. Det er skønt, rart og dejligt. Jeg har også lyst til, at han krammer mig og holder om mig – og der er ikke noget bedre end at ligge og putte med ham. MEN ligeså snart han ligger op til sex, så kan jeg bare mærke, at det ligesom vender inde i mig. Jeg stritter i mod og har bare slet ikke lyst. Jeg kan slet ikke få mig selv i det humør. OG der er ikke noget jeg hellere ville. JEG VILLE SÅ GERNE HAVE LYST. Mine veninder har masser af sex – både dem i forhold og singlerne. Jeg føler mig så unormal. Og jeg har så dårlig samvittighed over gang på gang at afvise ham og sige nej. VI har prøvet både det ene og det andet – afholdenhed, have sex selvom jeg ikke ville osv. Jeg har bare ikke lyst til det, når jeg står i situationen.

    Kærlig hilsen
    En utrolig trist 21 årig pige

    Svar
  166. Hej Maj..
    Er glad for at det er muligt at skrive til dig via nettet.. Jeg er en mand på 54 år, der endelig efter mange år med et dårligt ægteskab, ingen kærtegn, eller kærlige ord, mishagsytringer og megen vrede, endelig fik jeg fundet modet til at bede om skilsmisse, og kastet ud i hussalg, og en økonomi der vaklede, da min timing i forhold til hussalg, og skilsmisse ikke rigtigt passede til markedsvilkårene..
    jeg arbejdede i døgndrift, da jeg stadig skulle betale min andel af udgifterne til huset, men jo prøvede at starte et nyt liv, i min egen lejlighed hvilket jo også koster, der skete rigtig mange ting, oven i hinanden.
    Jeg fik en blodprop i benet, og omlagde mit liv…. fitness, sundhed, ingen rygning… men den angst, som kom frem en gang i mellem, kom med 200 kilometer i timen, jeg fandt hurtigt ud af, at et par glas rødvin gav ro, men det tog måske lidt overhånd, men har aldrig pjækket, eller meldt mig syg, kunne altid passe mine ting(undskyld hvis det bliver langt, men tænker at du er nødt til at have lidt baggrund med) så jeg var aldrig fuld, bare lidt ligeglad.
    Min datter på 19 blev indlagt, og de konstaterede sclerose , angsten fik virkelig fat i mig nu, i takt med at jeg blev mere og mere angst, begyndte jeg at se porno på nettet, det brugte jeg en del tid på, og fik tilfredsstillet mit sex behov på den måde, når jeg havde drukket noget rødvin, og så porno var jeg jo ikke angst…
    Jeg lagde en profil ind på soulmate, og fik hurtigt meget respons, og kom i kontakt med en kvinde som ikke boede langt fra mig, vi er begge 2 inden for det behandlingsmæssige område, jeg med ledelse, og hun som behandler, vi svinger godt sammen….. min store datter ser hende kysse mig på gaden, og reagerer ved at ignorere mig i 3 måneder, selv når vi mødtes i fitness centret, kiggede hun lige igennem mig(har aldrig prøvet noget der gjorde så ondt) så mere rødvin, og mere porno, der skulle mere til at gøre mig ophidset, så en dag sad jeg og så en film, hvor en hund slikkede en kvinde mellem benene, blev jeg så flov over at blive ophidset over det….jeg tænder ikke på dyresex, og har aldrig tænkt at det kunne være ophidsende, men det fik mig til at vågne op, og søge hjælp…
    min kæreste og jeg tog en pause, på 3 måneder, og jeg var ved at blive vanvittig af savn, efter hende, jeg havde virkelig mødt min soulmate, men vi holdt kontakten og bor nu sammen, en måned efter vi var flyttet sammen, blev jeg tilbudt en ny lederstilling, og blev virkelig presset af, at jeg havde sagt ja tak, til stillingen…. min angst eksploderede , jeg kunne ingen ting, var bange for alt, og måtte melde mig syg… fik hjælp af en kognitiv terapeut, og blev ordineret Sertralin……. og inden for 2 måneder fik jeg styrken tilbage, og overskud, og et sexliv med min kæreste, hun ser også lidt film sammen med mig, men er ikke så visuel, som jeg er… men vi elsker rigtig meget, og har et skønt sexliv, med massage, oral, anal, og kærtegn… og sexlegetøj(på hendes opfordring) og vi har sex i lang tid, og jeg tilfredsstiller hende, og jeg er selv ved at komme hver gang, men kan kun få udløsning ved egen hjælp, og alene, med lidt porno på skærmen, helt almindelig porno, og jeg skal virkelig koncentrere mig, og fastholde fokus, slå alle tanker fra, så kommer der en udløsning, så fantastisk, at jeg tænker det må være en (en anden form for udløsning, har aldrig oplevet det før, meget, meget intenst, hele kroppen bliver spændt, jeg kramper nærmest, og så kommer sæden, det er meget intenst…. vi har prøvet, hvor vi ser film sammen, og jeg tilfredsstiller mig selv, og hun tilfredsstiller sig selv, hvilket er fantastisk.. tænder meget på en kvinde der rører ved sig selv…. min kæreste siger at det er ok, at jeg kun jan selv, men tænker at det må gøre noget ved hende, det gør i hvert fald noget ved mig…. Har du et godt råd, og noget jeg kan arbejde videre med…
    Skal måske lige huske at sige, at jeg ikke i 4 år, har sovet en hel nat, ud i en køre, sover et par timer, vågner, falder hen igen, vågner igen….det samme nat efter nat…

    Mange hilsner, og venter spændt på hvad du svarer.

    Bros

    Svar
  167. Hej

    Jeg er en mand på 23 og har været sammen med min kæreste i 2 år. En af mine kærestes fantasier er at jeg tag hende uden at jeg tager hensyn om hun vil eller ej (i princippet kun da vi har stop ord), en del af fantasien er at det IKKE skal være planlagt. Problemet er at jeg kan ikke få mig selv til det.

    Nogen gode råd?

    Svar
  168. Hej Maj

    Jeg har et problem, jeg har været sammen med min kone i 7 år og været gift i snart 3. Min kone har haft store problemer med celler forandringer både i underliv og bryst igennem lang tid. Endvidere har vi ikke været gode til at kommunikere i lang lang tid, men vi har alligevel holdt ud indtil dec. 2014 hvor hun ville flytte hjemme fra, for at finde sig selv og op ned på det hele, jeg syntes egentligt ikke rigtig om det, da jeg ikke kan se vores kommunikation eller andre ting kan blive bedre af, at man på sin vis flygter fra det. Hun er generelt meget lukket omkring sin sygdom, og hun gennemgår også et indgribende forløb lige nu. Vi ser hinanden ca. en gang om ugen og prøver, at have det godt sammen. Hun fortæller mig hun er på vej tilbage og hun elsker mig osv osv. Jeg er i mellem tiden blevet en smule i tvivl om det hele, og jeg har også følt at der er noget der ikke var som det skulle være. Det har jeg følt flere gange i vores forhold, men har aldrig gjort noget ved det. Det har gjort denne gang, jeg kørte en sen aften forbi den veninde hun skulle opholde sig hos og så at hendes bil ikke var der, kørte hjem herefter, mens jeg ringede til hende under påskud af at jeg bare vil sige godnat, hvor hun i første omgang ikke tog den, men ringede tilbage få min efter og sagde hun lå og halv sov.

    Dilemmaet er at jeg nu er blevet endnu mere i tvivl om alt, og megeeet skuffet over, at hun ikke talt sandt, men jeg er samtidig bange for, at hun knækker fuldstændig hvis jeg konfrontere hende med det. Jeg også bange for at denne løgn kan blive til en stor knude i mig, hvis jeg ikke for konfronteret hende. Det skal siges, at hun været væk hjemme fra i 3½ måned nu. Der er heldigvis ingen børn involveret eller andre der lide last.

    Hvad skal jeg gøre, hun skal snart opereres ?

    Jeg har ingen idé om hvorfor hun har løjet, jeg har blot en idé om at hun er hos studiekammerat, en singlefyr der er noget ældre end os, han har tidligere besøgt os, men jeg aner ikke hvor han bor eller hvad hans fulde navn er, så kan ikke kontrollere om jeg er rigtig på den. Er faktisk ikke så nervøs for om hun har været utro med ham, men jeg må sige, at min tillid til hende er stort set væk. Jeg tvivler meget på at jeg kan gå upåvirket igennem det her.

    Hvordan bør jeg bringe det her på banen, bør man bygge videre på noget der er så usikkert – nogen gange tænker at jeg skal kæmpe for det, men føler kort tid efter, at jeg har jo forsøgt i så lang tid at få det her til at fungere også bliver jeg spist af med løgn.

    Hilsen en anonym mand 30 år.

    Svar
  169. Kære Maj

    Jeg er en pige på 18 år, der er kærester med en dreng på 20. Vi har været kærester i 9 måneder, og boet sammen i 3.
    Lige siden jeg fandt sammen med min kæreste, har jeg døjet med blærebetændelse og svamp på skift. Dette har taget utroligt hårdt på ikke mindst mig, men også min kæreste. Min kæreste og jeg er meget åbne overfor hinanden og går i bad sammen næsten hver dag, og er meget trygge ved hinanden. Alligevel finder jeg det utroligt hårdt og pinligt at komme ud fra badeværelset og være nødt til at fortælle min kæreste jeg lige har tisset i bukserne pga. blærebetændelse for 10’ende gang. Jeg har rigtig ondt mens jeg har blærebetændelse og kan næsten ikke holde ud at være i min egen krop, og især ikke at han skal røre for meget ved mig. Jeg får antibiotika’er ved lægen og de hjælper efter 4 dage, som er 4 dage med tissen i bukserne og smerter. Antibiotika’erne giver mig skedesvamp som klør og får mig til at få rifter og sprække i mellemkødet under sex. Så får jeg svampen behandlet og få uger efter har jeg blærebetændelse igen, og hvis det ikke er blærebetændelse så får jeg skedesvamp.

    Som du nok kan hører genere dette problem mig virkeligt, da jeg føler mig ulækker og klam. Jeg føler mig slet ikke dejlig og lækker for min kæreste.
    Jeg døjer med konstante smerter i underlivet, og dette påvirker mit sexliv. Jeg har lyst til min kæreste og finder ham meget attraktiv, men jeg ved med det samme vi har sex kommer der rifter og mere irritation i mit underliv.
    Jeg har været til flere gynækologiske undersøgelser, både for kønssygdomme osv. Lægen kan dog ikke finde svar på hvorfor jeg døjer med dette problem. Det skal lige siges, jeg har haft en kæreste jeg dyrkede sex med før, og havde ikke noget problem.

    Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at forebygge begge dele, jeg spiser tranbærpiller hver dag og jeg er på en konstant skedesvampkur. Det var hvad lægen kunne foreslå mig.

    Har du hørt om noget lignende før og kan du give mig et godt råd?

    Knus.
    fra mig.

    Svar
  170. Hej Maj,

    jeg og min kæreste har været sammen i 9 måneder nu. Jeg er 23 og han er 25. Ret tidligt i forholdet fortalte han mig, at han ikke har en særlig høj sexlyst og i det hele taget ikke “er særlig seksuel”. I starten, som nyforelskede, hyggede vi os meget i sengen, og syntes egentlig, det var fint, selvom det dengang heller ikke var overvældende tit.
    Nu har vi været sammen i en del måneder og vi har sjældent sex – 2-3 gange om måneden. Jeg er ked af vi ikke er mere sammen på den måde, men ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke presse ham, fordi jeg er sikker på det vil give den modsatte effekt, så prøver at undgå det. Jeg har prøvet at tale med ham om det, men det ender altid ud i, at han siger, han egentlig bare ikke har en særlig høj libido, og han hellere vil lave andre ting med mig end lige den seksuelle del. Han bliver samtidig ked af det, når jeg spørger, fordi han føler sig utilstrækkelig og gerne vil gøre mig glad.
    Vi holder rigtig meget af hinanden, jeg vil ikke presse ham og vil ikke lave om på ham, men ved ikke helt selv, hvordan jeg skal tackle det. Jeg vil rigtig gerne være mere intim med ham og have sex, men som skrevet, har han bare ikke rigtig det behov.

    Håber du har nogle gode råd!

    – Katrine.

    Svar
  171. Hej Maj.
    Jeg er totalt fortvivlet, er gift på 13 år, været sammen med hende i 18 år, vi har en total krise, jeg er af den type der er underdog( ikke særligt fedt), min kone (endnu) er stik tosset over mig og at dette her, er mig der skal komme med en løsning, hver gang hun begynder at Skælde ud(råbe) bliver jeg totalt mundlam, er der nogle redskaber jeg kan gøre brug af???

    Svar
  172. Hej Maj,

    Jeg er en pige på 21 år, der har et KÆMPE problem, jeg har ikke den fjerneste lyst til at have sex mere… Jeg har en kæreste, som jeg elsker utrolig højt og jeg ved han elsker mig lige så højt. Vi har været sammen i snart 2 år og han er den eneste jeg har været sammen med. I starten havde vi sex hver dag, hvis ikke flere gange om dagen og jeg nød det. Men for omkring et år siden mistede jeg sexlysten fra den ene dag til anden, jeg er så frustreret over det og har haft mange aftner hvor jeg er brudt ud i gråd pga mislykket sex. Jeg har prøvet at lægge skylden over på alle mulige andre ting, såsom at jeg var alt for træt om aften, og at det var pga stress fra studiet, og ‘at min kæreste ikke hele tiden skal pille og røre ved mig, for så fik jeg jo aldrig lyst’ og at det var fordi jeg ikke var tilfreds nok med min krop, jeg har også prøvet at lægge skylden på p-pillerne og er derfor stoppet med dem, men efter halvanden måned har det heller ingen effekt haft. Til sidst står jeg tilbage med at det må være mig selv der er noget galt med. Jeg overvejer at gå til min læge for råd, men ved ikke om jeg har mod på det, har også overvejet hypnose, men er lidt bange for det er som at kaste penge ud af vinduet.
    Maj, tror du dine online hold kan hjælpe mig?
    Jeg har aldrig sådan rigtig onaneret, jeg ved ikke hvorfor, det har bare ikke faldt mig naturligt (og jeg ved ikke om det er noget jeg kan få mig selv til)
    På et år har jeg kun været liderlig et antal gange, der kan tælles på en hånd. Jeg bliver aldrig våd mere, og alt hvad min kæreste prøver at gøre godt for mig “dernede” føles så ubehageligt, som to stykker sandpapir mod hinanden. Jeg føler jeg er inde i en ond cirkel, hvor jeg aldrig kommer til at have sex igen. Jeg har glemt hvordan dejlig sex føles og hver gang vi vil give det et forsøg, tager jeg mig selv i at tale uden om, eller spænde i inderlårene for at være forberedt på den smerte jeg er på vej til at gå igennem, det gør det jo ikke nemmere for min kæreste, hvis han endelig kommer op i mig, kan han ikke engang få lov til at bevæge den pga den ulidelig smerte jeg føler. Jeg ville gerne have sex kun for min kærestes skyld, men det er så ubehageligt på min egen krop, at det ikke engang kommer til at ske for hans skyld, jeg er sikker på han er mindst lige så frustreret som mig og det gør ikke ligefrem noget godt for vores forhold, men vi elsker hinanden så højt, at det heller ikke ødelægger vores forhold.
    Jeg prøver tit at tænke tilbage på hvad der kan være sket, som fik mig til at miste sexlysten og hvad jeg plejede at tænde på, jeg vil så gerne “kureres”, jeg lever i min (synes jeg selv) primetime for kærlighed og sex.

    Venlig hilsen
    Anonym M

    Svar
  173. Kære Maj
    Jeg er en mand på 23 år. Jeg har ikke været sammen med mange kvinder, men jeg mener selv at mit sexliv har været tilfredsstillende indtil videre. Jeg er ret sikker på, at den tid, jeg kan vare i sengen er mindre end gennemsnittet, men jeg synes alligevel, at jeg har haft et tilfredsstillende sexliv, både for mig og mine partner.

    Jeg har altid lyst til at komme rigtig hurtigt under samleje, men har lært at styre mig, sådan at jeg fx benytter mig af langsomme bevægelser, eller trækker mig ud når jeg er lige ved at komme, venter nogle sekunder, og går i gang igen.

    Dette synes jeg virker ret godt, da jeg på denne måde er i stand til at have samleje i meget længere tid, end jeg ville have, hvis jeg kom, første gang at jeg følte trangen til det.

    Men efter at jeg har været ved at komme nogle gange, begynder jeg at blive udmattet, og kan mærke at min penis langsomt bliver mindre hård. Ńår dette sker, plejer jeg at øge tempoet og komme, hvilket ogsaa er meget dejligt.

    Men, er det normalt, at jeg begynder at miste min rejsning på denne måde? er dette et tegn på noget patologisk, eller er det ganske normalt? burde jeg søge lægehjælp, eller blot øve mig på at have større udholdenhed i sengen?

    mvh Nikolaj

    Svar
  174. Kære Maj
    Jeg har gennem et år eller mere overvejet din workshop “Få sexlyste tilbage”. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg ikke mangler lyst. Men det gør min mand, Og han er ikke interesseret i at deltage.
    Hans manglende sexlyst har altid været en udfordring for os, og den er kun blevet større med tiden. Vi er gået fra at have sex et par gange om måneden (efter den aller første forelskelse havde lagt sig for små ti år siden) til i dag at have sex et par gange om året. Godt 9 måneder var der gået indtil for kort tid siden.
    Vi har naturligvis talt om det mange gange. Eller, jeg har. Han siger ikke så meget og vil helst bare have de snakke hurtigt overstået. Jeg har forsøgt at forklare, at det er rigtig svært for mig, og at jeg mangler den nærhed og intimitet, sex giver. Og som jeg altså ikke får på anden måde. Jeg har grædt og tryglet, forsøgt at lade mine følelser træde i baggrunden og lytte til hans behov. Vi kommer bare ingen vegne.
    Jeg er klar over, at jeg har en rolle i det her. At min adfærd og mine følelser påvirker ham og hans lyst. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg vil gerne give plads til hans følelser og behov, men jeg vil samtidig også have lov til at føle det, der er virkeligt for mig. Og jeg bliver provokeret af, at jeg oven i det hele føler, at jeg skal vise en eller anden form for taknemlighed, når vi så endelig HAR sex. For i virkeligheden er det efterhånden sådan, at selve akten faktisk bare gør mig ked af det. Understreger min følelse af utilstrækkelighed og mindreværd.
    Hvordan kan jeg hjælpe os til at komme videre? Kan workshoppen hjælpe mig, eller er den ikke det rigtige værktøj?
    Mange hilsner
    Katrine

    Svar
  175. Hej Maj
    Efter mange overvejelser prøver jeg at skrive til dig for at få lidt hjælp og et andet indput ..
    Min kæreste og jeg har været sammen i ca 16 år, vi har været fra hinanden i ca 7 mdr. men fandt sammen igen. Grunden til vi gik fra hinanden var at jeg sikkert var lidt kedelig og ikke ville deltage i så mange ting, så hun var sammen med en anden og en dag kom hun hjem og sagde at hun ikke gad mere. Vores problem har næsten altid været sex.. Jeg har meget lyst til hende, men hun er næsten altid træt.. og sådan er det desværre stadig. Hun siger at jeg ikke kommer til hende, men min opfattelse er at hun afviser mig hver gang jeg prøver, og derefter forventer hun at jeg bliver ved med at prøve, hvor jeg derimod forventer at hun ville komme til mig da det er hende der siger nej.
    De lyster jeg har til sex er ikke de samme som hendes.. Hun vil helst være i sengen hvor der er mørkt og roligt, ikke fordi der er noget forkert i det, men nogle gange syntes jeg bare det kunne være frækt med en tur ind over køkkenbordet eller noget..
    Vi har sex ca 1 gang om ugen og det er alt for lidt til mig og det har jeg givet udtryk for men det rør hende ikke noget.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller sige for at vise hende hvor meget lyst til hende jeg har. Syntes jeg prøver og prøver på alt hvad jeg kan finde på..
    Er åben får alle mulighedder 🙂

    Hilsen Rene

    Svar
  176. Hej

    Jeg har igennem snart 3 mdr set en mand, hvor vi fra starten af snakkede om at det kun var sex, han var nemlig i et andet forhold. for ca 14 dage siden gjorde han det forbi med kæresten da hun ikke kunne opfylde de behov han havde både følelsesmæssigt og intimt… Han har igennem alle månederne fortalt mig hvor dejlig, sød, fræk og charmerende jeg var… har haft dejlige hyggelige aftener med ham med lange snakke osv, så vi har ikke kun haft sex og så hjem igen. han har før sagt at han ikke ville sove hos mig, men det vil han gerne nu. Problemet er så at jeg er ved at få følelser for ham(det ved han så ikk), men han har fortalt mig for nyligt at han stadig har følelser for sin ex. Men når vi er sammen og den måde han ser på mig på, det begær han viser og den interesse han har for mit liv, forvirrer mig hvis det kun er sex han vil have… hvad mener du???

    mange hilsner den forvirrede

    Svar
  177. Hej Maj.

    Her mellem jul og nytår 2014 sagde min kone, at hun ikke længere kunne finde lysten til sex og at hun ikke kunne love mig at hun nogensinde ville finde den igen (vi er henholdsvis 34 og 37 år gamle, har været gift i 12 år og har tre børn sammen). Det blev sagt uden vrede eller skænderi, og hun sagde ydermere at hun på den baggrund godt kunne forstå, hvis jeg ikke kunne forblive i et forhold med hende. Det skal tilføjes at vores sexliv i tiltagende grad har skrantet de seneste år.

    Det var selvsagt noget af en besked at få, for jeg havde slet ikke set den komme, og jeg tog imod den først med vrede og frustration, men i løbet af et par dage også med reflektion. Jeg skulle derfor ikke bruge lang tid på at komme til den konklusion, at jeg elsker hende højere end noget andet og at jeg ikke kan forestille mig et liv uden hende, hvilket jeg også fortalte hende, selv hvis det betød enden på sex.

    Efterfølgende er jeg også kommet til den erkendelse, at jeg bærer størstedelen af skylden for at det er kommet så vidt. Sex imellem os var blevet noget planlagt og pligtagtigt, og i takt med at hendes lyst af den grund aftog, pressede jeg nok mere og mere på. Dermed startede den onde spiral. Jeg gjorde sex til noget kvantitativt, hvis ikke det var sket så og så mange gange, så havde det været en dårlige ferie, uge, måned, år o.s.v. Og det havde hun jo (nu når jeg ser i bakspejlet) også gentagende gange igennem tiden prøvet at forklare mig.

    Det skal siges, at vi en eller anden forstand nu har det bedre end vi har haft længe. Vi er mere opmærksomme på hinanden, krammer hinanden meget, og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har ligget så meget i ske, som vi har gjort det i den seneste tid. Hun har også fortalt mig, at det er lysten i det hele taget der er væk. Det er ikke fordi hun har lyst til en anden, og hun deler også håbet om at genfinde lysten, men hun kan ikke love mig noget.

    Jeg er klar over, at vi allerede er i gang med en helingsproces, og at vi skal lade tiden gøre en del af arbejdet for os. Jeg er oprigtig ked af, at jeg i den grad har været medvirkende til at bringe os så langt ud på kanten, og jeg ønsker så meget at kunne overbevise hende om at jeg har forstået hendes budskab denne gang, og at jeg altid er ved hendes side. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde at jeg da inderligt håber at gnisten tændes igen en gang ude i fremtiden.

    Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  178. Hej Maj
    Jeg er en af de kvinder der får voldsomme sprøjteorgasmer,- og der er pladder vådt alle steder efter vi har haft sex.
    Vi har talt en del om, hvad er det der kommer ud?
    Jeg går på toilettet inden sex og får tømt blæren og lige lidt hjælper det, der er pladder vådt efter jeg er kommet.
    Hvordan kan kirtler danne så meget væske? eller er det tis?

    Jeg syntes det er ulækkert, det vælter sådan ud af mig, og tænker det må være tis…. yyyvvvee.
    Er der noget jeg kan gøre for at stoppe sprøjteriet?

    Hilsen Karinna

    Svar
  179. Kære Maj, Håber du kan hjælpe mig, jeg er mand 34år og har været kæreste og gift med kone gennem 11år og vi har en dejlig datter sammen. Jeg ved ikke lige hvor jeg skal spørge og jeg fandt din website.. Er lidt desperat for gode råd!!
    Jeg blevet ramt af lynet ud af det blå og min kone informerede mig, at hun ikke længere havde følelserne for mig, og jeg har var i vildrede og min verden gik sort, for jeg elsker min kone og min familie.
    Hun sagde at jeg ikke havde været nærværende nok over for hende og vores datter og kommunikationen havde været dårlig. Hun havde på intet tidspunkt givet mig et vink med en vognstang. Det skal siges at jeg fik et nyt job for 2 år siden som leder, hvor jeg fik gang i karriere og jobbet, som til tider kræver meget af mig, også når jeg kom hjem eller i weekenden. Og jeg derudover er ude med venner 1gang om ugen. Jeg var(er) så glad for mig job at jeg helt glemte(ubevidst) min egen familie og jeg kan sagtens se bagefter, at jeg har svigtet dem fysisk og psykisk, jeg gik ALL in for at få succes med jobbet. Dråben var nok, da vi sidste efterår forsøge, at få barn nr 2 uden graviditet, at jeg heller ikke var opmærksom nok, at det tog hårdt på hende, at det ikke lykkes. Vi var væk fra hinanden i en over en måned i hverdagene og samme i weekender og vi har snakket meget, rigtig meget. Jeg har sagt undskyld for jeg svigtede og hun har indset at hun måske skulle have sagt noget undervejs end dødsstødet. Vi bor nu igen sammen under samme tag og seng, vi har dog ikke sex for det har hun ikke lyst til(jeg tænder hende ikke siger hun -), vi kysser(også tungekys) og krammer, og vi er blevet enige om parterapi.
    Jeg håber på lidt kvindelige råd til hvordan jeg kan “vinde” min kones hjerte igen og vækker følelserne (jeg ved det er svært). Jeg prøver at give hende plads derhjemme og lytter hende eller presser heller ikke på for det intimt. vi har haft et godt sexliv og altid haft sex ugentlig lige indtil hun smed “bomben”(jeg kan godt se i bagspejlet at det var mig som tog initiativet de fleste gange optil “bomben”). Selvfølgelig er sex vigtigt i et forhold, men lige nu er det vigtigst for mig at finde hendes kærlighed og så håber jeg kan tænde hende igen. Jeg håber på gode råd fra dig og så gerne hvordan jeg måske tænder hende igen uden jeg bliver en “pleaser”.
    tak for du lyttede… Kristian

    Svar
  180. Hej Maj

    Jeg har det godt, men jeg lever ikkr lykkeligt… jeg mangler min datters far i mit liv igen.

    Fortid og historien: vi mødte hinanden på efterskolen og var virkelig gode venner i de næste 7 år, vi hade aldrig været uvenner eller noget, vi var bedste venner. Så skete der det at vi blev kærester og et år efter skulle han til Afghanistan som kampsoldat og sygehjælper. 7 mdr efter kommer han hjem og jeg bliver gravid en måned efter, det var ikke planlagt… under graviditeten var vi tætte på at miste vores datter + vi flyttede tilbage til hjembyen da vi ville tættere på familien og bo. Vi var lige flyttet sammen i en anden by da han kom hjem, så det vil sige to flytninger som ødelagde vores økonomi når man samtidig skal købe baby ting osv. Vi blev forlovet og begyndte at skændtes på høj neaveu og blev uvenner næsten hver dag, han havde en affære og var ramt af pstd eller hvad det nu hedder. Det endte med at efter 4 år sammen forlod jeg ham, sidste år i maj. Han fik en kæreste allerede en måned efter men spurte mig i starten om jeg ikke vil blive hos ham og det ville jeg ikke. Jeg hade også depration på det tidspunkt… i oktober ville jeg have ham tilbage med det ville han ikke, sage han over telefonen så det endte med jeg ønskede at dø, og tog en overdosis. Blev indlagt og her forsvandt min depration og angst. Idag er det februar, og jeg er blevet så glad for livet og har fundet ro og glæde frem. Jeg er den jeg var igen inden udsendelse. Med det har jeg tilgivet ham for hans affære, alt det rod der er sket og jeg har erkendt mine egne fejl. Og nu hvor jeg har tilgivet ham og kan erkende mine egne fejl, brænder jeg for ham, jeg vil bare gerne have ham tilbage! Jeg elsker ham stadig, og tænder meget på ham. Jeg har derfor valgt at være den bedste del af mig selv så jeg har noget at tilbyde, erkendte mine fejl og tilgav ham så skrev en meget smukt brev til ham om han ikke ville overveje at komme hjem igen, han svar ikke tilbage 🙁 har samtidig sendt er brev til et gammelt vennepar vi hade hvor jeg undskylder og erkender også men det er ikke blevet læst endnu, er igang med rygestop, spare penge sammen nu og får styr på økonomi, gøre noget ud af mig selv og min krop og smiler hver dag, starter i praktik nu og går i gang med uddannelse. Vi snakker ikke sammen så disse ting ved han ikke, men hvad kan jeg gøre for at få chancen for at vise ham det??? Hjælp mig 🙁 jeg er rigtig ked af det for ved inderst inde at han elsker mig, men bliver holdt tilbage af hans kæreste. Vi må ikke snakke sammen for hende og det er bare svært når man har et barn sammen og elsker ham. Ser intet til ham. Men han har set mit brev, han svare bare ikke og forstår det ikke. I december flyttede han sammen med kæresten i hus, fælles bil nu og bankkonto. Så han må vel elske hende… jeg kan ikke komme videre uden ham mht. Kærlighed og dette ved jeg, er ikke ulykkelig forælsket men kan ikke andre mænd end ham. Kan sagtens leve alene, men bliver kun lykkelig med ham. For jeg ham nogensinde at se igen eller tilbage? 🙁

    Hilsen vlove

    Svar
  181. Hej 🙂
    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke kan få ud af hovedet!
    Jeg døjer sex med en, som ikke har prøvet så meget ligesom jeg. Derfor er vi begge lidt begynder/øvede men det går galt, når vi skal i gang med stillingerne, da jeg er usikker og han er meget tændt på det, og virker ret overbevisende om, at det nok skal lykkes. Men sidst vi havde sex sagde han til mig, at jeg er for lille og han er for høj, så det kan være årsagen til at vi ikke rigtigt kan så mange stillinger, kan det passe ?
    Jeg vil rigtig gerne i gang med de stillinger, men jeg har virkelig ikke selvtilliden til det lige pt. Jeg er bange for at jeg kikser, og hvad mon han tænker osv.
    Håber du kan hjælpe mig.

    Svar
  182. Hej Maj
    Jeg har søgt længe og synes ikke at kunne finde en løsning. Jeg er en kvinde på 26 år, og er kronisk syg med mine lunger. Det forholder sig sådan, at jeg næsten ikke kan finde energi til at få lyst til sex. Når jeg kommer hjem fra arbejde og vi har lavet se huslige ting der skal gøres, er jeg drænet for energi. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle fif til hvordan jeg kan få det prioriteret ind i min hverdag så vi kan få et mere normal sexliv. Jeg har heldigvis jordens mest forstående mand, som accepterer at vi ikke har sex så ofte, men det ville være rart at kunne glæde ham oftere end jeg kan nu.

    Er det noget du kan hjælpe med?

    Kærligt
    Den betænksomme

    Svar
  183. Kære Maj
    Jeg er en ”gammel oldsag” på 73, som elsker sex. Jeg har været gift med samme mand i 40 år, elskede ham, men vi blev skilt for over 15 år siden, da han fandt en anden. Nu er vi bedste venner –men ikke mere end det. Vores seksuelle liv var, når jeg skal beskrive det, efter den viden jeg har nu, ”kaffe og kage, frem og tilbage”. Men jeg laster ikke min eksmand. Jeg krævede ikke mere af ham, elskede ham bare. Men en nat vågnede jeg i mit 50. år ved, at jeg havde nogle sammentrækninger i mit underliv. En rigtig dejlig fornemmelse, og det ville jeg vide noget mere om.. Ordet orgasme kendte jeg overhovedet ikke til. Fortalte ikke en gang min mand om min ”opdagelse”, men købte ”pæne bøger” om emnet af en kendt læge – for vi var jo et ”dydigt ægtepar”… Porno fandtes ikke i vores begrebsverden. Uha da. Jeg kunne jo blive betragtet som billig, hvis jeg kom frem med min opdagelse.

    Siden traf jeg en anden mand, som jeg havde et ”on-and-off-forhold til gennem seks år. Jeg var kvinden i hans liv, og han kunne være manden i mit nye liv, men han gav mig ikke den frihed, jeg havde behov for og var sygelig jaloux. I starten kunne jeg opnå orgasme sammen med ham, når jeg brugte fingeren selv. Siden aftog oplevelsen.

    Efter hans tid har jeg haft utallige elskere, som jeg næsten ikke har tal på. Jeg har stor seksuel lyst og er meget nysgerrig, og nu ville jeg leve min seksualitet fuldt ud.

    Mine elskere har været/er søde, dejjlige mænd – nogle meget yngre. Pt har jeg søde, lidt frække fyre på 33 og 44. og min 1. elsker på 61…. Vi er vildt tændte på hinanden, hver gang vi ses. Det har nu stået på i snart 3 år med jævne møder – næsten hver uge. Han er gift, så vore hyrdetimer foregår her i min ”elskovshule, men de er desværre alt for korte. Dog tager vi somme tider på ”kæresteferie” på hotel, hvor vi nyder hinanden. Det skal bemærkes, at jeg ikke er forelsket i ham (tror jeg ikke – måske fordi jeg ikke kan få ham). Men min status som single vil jeg heller ikke opgive. Han ved godt, jeg har andre elskere. Og han vil heller ikke opgive sin tilværelse. Vi er helt afklarede om vores forhold.

    Men nu kommer jeg til essensen i min henvendelse. Jeg vil gerne gøre en indsats for at gi’ først og fremmest mig selv, men også mine mænd den oplevelse, at jeg får orgasme, når vi er sammen. Det skal bemærkes, at jeg overhovedet ikke har problemer med mit selvværd. Jeg viser mig gerne i lækkert sexet outfit, som de fleste mænd godt kan lide, men jeg er heller ikke ked af at vise min krop, selv om tidens tand jo har sat sine spor. Men det er slet ikke det, jeg oplever, mændene ser. De siger, at det er min udstråling og lyst til sex, der tænder dem.

    Jeg kan selv opnå orgasme ved onani. Desværre er det blevet ved hjælp af vibratorer og bløde pornofilm. Kan dog forekomme ved fantasi om mine elskere. Jeg onanerer flere gange om ugen.
    Mit spørgsmål til dig er, om du tror det vil give mening for mig at melde mig til dit vinterkursus
    Væk din seksualitet og dit G-punkt?

    Jeg er pensionist, så din pris passer mig fint. Jeg har mange gange haft lyst til at melde mig til Pia Strucks kurser, men det har været for dyrt for mig.

    Håber jeg er ”potentiel” kursist hos dig.

    Mange hilsener Karen

    Svar
  184. Hej maj

    Jeg har kendt min kæreste i snart 6 måneder nu. Dvs. det er stadig nyt og spændende med os. Dog er jeg noget forvirret over, at han ikke gider oral sex (generelt), da han synes, det er uhygiejnisk. Han har prøvet tidligere, siger han, men vi har aldrig prøvet, da det ikke siger ham noget. Jeg har forsøgt at foreslå det under selve sex agten og mens vi er i bad, men han bider ikke på. Desuden er han ikke meget for våde og begærlige tunge kys. Han vil gerne kysse meget, men kun med lukket mund. Jeg savner dybe kys, da jeg tænder på det og det er dem, der giver kriller i maven. Han vil dog gerne have alm samleje og anal sex – dig max 1 gang om dagen. Han siger, han ikke kan oftere, hvilket jeg har svært ved at forstå, her op starten af forholdet. Hvad er din vurdering af ovenstående? Hvad kan jeg gøre for at ændre det? Og bør jeg være bekymret?

    Håber meget på svar, da det efterhånden går mig ret meget på.

    På forhånd tak fra den forvirrede ….

    Svar
  185. Kære Maj
    Jeg har fået en ny kæreste.
    Vi er meget forelskede og glade for hinanden. Vi har dyrket sex en del gange nu og jeg er sikker på at han tænder på mig. Jeg oplever dog at hans erektion ikke er den hårdeste. Han har intet nævnt og jeg har endnu heller ikke bragt det på bane da jeg ikke vil såre ham. Han kan sagtens gennemføre et samleje og han kommer også hver gang. Nogle gange 2- 3 gange. Men det er ligesom om penis ikke er rigtig stiv, den er sådan “halvfed” hvis du forsår hvad jeg mener.
    Han er en god elsker, tænker meget på mig og mine behov og det er dejligt at dyrke sex med ham. Jeg har sådan lyst til at prøve og udforske en masse med ham, jeg tror bare der er nogle stillinger vi ikke vil kunne gennemføre pga den mindre hårde erektion og det at give ham et blowjob er også lidt mere udfordrende for mig, men slet ikke umuligt. Jeg ved ikke om jeg bare skal tænke”nå og lige klappe hesten lidt ;o) og ikke sige noget eller om jeg skal prøve at berøre emnet, med fare for at lave et problem ud af noget som han måske ikke selv opfatter som et problem.
    Kan det være hans alder? Han er 47. Derudover er han i god form og frisk.
    Kram fra mig

    Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
Close

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.