Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

108 tanker om "Skriv til brevkassen"

  1. FunOne

    Min hustru og jeg har kendt hinanden i over 15 år, og har begge 2 haft lyst til alm. sex og ofte. I starten af forholdet var det som sikkert så mange andre, næsten hele tiden. Men da vores datter var omkring 2-2½ år ( hun bliver 6 år om lidt ) mistede min hustru lysten til sex fuldstændig og jeg måtte ofte klare det selv ( dog uden utro ) Hmm, det gik mig virkeligt på.
    Jeg skal hertil sige at jeg er Kleine felter mand, og får sprøjtet testosteron ind i musklen hver 12.uge og kan opleve dalende rejsning, trods hjernen vil andet. Og det var ikke det der var årsagen, sagde hun…….?. ( tror jeg selv at det var / er ).

    Men hendes sexlyst kom langsom igen, og nu har vi ofte sex, der er bare lige den forskel at det er MEGET anderledes sex, nemlig fisting og sex i 2’eren og hun tænder viiildt på at jeg går hårdt til den, dog ofte uden penis indblandet. Vi har rollespil, hvor hun er taget til fange eller er patient v/lægen. Og hun kan virkeligt blive ved med at holde den gående. Sidst varede det i godt 3 timer, før hun gav op, og kom i flere orgasmer. Skønt.
    Mit ?, er nu. Hvordan kan det være at først er hun til alm. sex, så ingen sex i lang tid, for så nu at lade sig gennempule og virkeligt lade mig “grave” løs ??.
    Hun var jomfru, da jeg lærte hende at kende, og mig bekendt, har hun ikke været udenom, og lave fy-fy ting, hvor hun så evt. kunne ha’ lært dette vi laver nu.

    Vh. Kenneth

    Svar
    1. Pernille

      Hej Maj
      Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i halvandet år nu, og vi snakker om at flytte sammen, rejse seks måneder til Sydamerika efter sommerferien, og vi har begge en ide om, at det skal være hinanden i fremtiden. Jeg er 28 og han er 33. Jeg bliver dog ved med at have problemer med at acceptere vores opstartsfase, hvor han, da vi har datet 5 gange for et tilbagefald og vild gerne vil være sammen med hans ekskærese og har skrevet med nogle andre piger, og det kan nogle gange skabe så mange problemer, da jeg bliver ked af det og bebrejder ham alt muligt, at jeg får lyst til at slå op.

      Det skal lige nævnes, at grunden til jeg ved, at han har skrevet med nogle andre piger og hans ekskæreste de første uger, det er fordi, at jeg har læst i hans mobil, hvilket han godt ved, og hvilket han har accepteret, men ikke vil have jeg gør igen.

      Jeg vil derfor lige give dig historien om, hvad der skete det første stykke tid, hvor vi så hinanden, kyssede og gik i seng sammen, inden vi blev kærester, det er nemlig de uger, som nager mig så voldsomt. Vi mødtes tilfældigt i byen og aftalte at mødes igen til en kaffe i starten af december 2012 og snakke, på det her tidspunkt har vi ikke været sammen, hverken kysset eller holdt i hånd. Det var sindssygt hyggeligt, at drikke kaffe, og vi mødes en uge efter igen og går en lang tur, tager ud og drikker nogle øl og er stadig ikke sammen. Han skriver til mig i løbet af ugen og i weekenden, skriver vi også lidt sammen. Jeg her dog efterfølgende fundet ud af, at han også har skrevet med en anden pige Trine samme aften, nogle ret sjofle beskeder, men jeg har valgt at sige ok, da vi jo ikke har kysset selvom, jeg er blevet ked af det. Da vi allerede på dette tidspunkt har haft to dejlige dates.

      Dernæst ses vi igen en lille uge efter omkring 7 december, hvor vi hygger os rigtig meget og vi ender også med at kysse, og de efterfølgende dage ses vi 3 gange, hvor vi også ender med at gå i seng sammen, og det er pisse hyggeligt. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har følelser i det.

      Jeg bliver dog nød til at skrive en stor opgave, så tager hjem til mine forældre for at skrive, det er omkring 10 december, og ser derfor ham ikke i ca. 10 dage. I de dage skriver han næsten hver dag, om alt mellem himmel og jord. og på det her tidspunkt har vi nok i alt ses 5-6 gange, hvor to gange har været uden kys. Dog har jeg senere læst en note på hans telefon, omkring 16 december, at han i denne periode stadig har mange følelser for han ekskæreste, hvor han skriver, at det er hende han vil og der er mange fisk i vandet, men det er kun hende, hvilket jo undrer mig, når han har skrevet rigtig meget til mig. Han har i denne periode sendt en sms til han ekskæreste om, om de skal tage en øl, hvor hun skriver om de ikke skal mødes og sige god jul. Jeg ved godt at vi kun har set hinanden 5 gange og dernæst ikke ses i 10 dage, men i de 10 dage skriver han hver dag.

      Efter de her 10 dage fra hinanden, hvor jeg jo tror alt er fryd og gammen fordi han har skrevet hver dag og spurgt om vi skal ses igen, mødes vi omkring d. 20 december og er sammen to dage i træk. Mens, jeg har været hjemme hos mine forældre, har han eks kæreste dog spurgt, om de skal ses og sige god jul, hvilket de aftaler, og det er tilfældigvis d. 22 december, direkte efter at han har været sammen med mig i to dage. Hvad jeg har kunnet læse ud fra deres beskeder mødes de, hvor han siger, at det er nu eller aldrig, at de skal finde sammen igen. Han siger ikke, at han har mødt mig, men han har fortalt mig, at han siger det, da kan mærke, at det med mig kan føre til noget, og han derfor brug for at vide, hvad de laver.

      Det skal lige siges, at ham og han ekskæreste har været kærester i 4 år og boet sammen tre år, det var dog to år siden, de var gået fra hinanden da vi mødtes, dog har min kæreste det seneste halveår inden han møder mig, haft en stærk illusion om, at det skal være de to igen, hvilket næsten er blevet en besættelse for ham, han savner hende virkelig meget, hun er dog meget i tvivl. Det er derfor et ret turbulent tidspunkt han møder mig, men det jeg har været mest ked af, er at de her tanker er forgået bag ryggen på mig, da han virker så interesseret i mig og skriver hele tiden, men samtidig egentlig vil en anden, jeg ved godt at det kun er den første måned, men jeg har jo allerede fået følelser på dette tidspunkt.

      Vi skriver dog kun god jul til hinanden og snakker ellers ikke meget henover julen, da han lige skal finde ud af, hvor han står og skal få styr på sine følelser, ikke noget han siger til mig, men noget jeg har fundet ud af senere. Hvor han hen over julen skriver med hans ekskæreste og hvor han også tager i byen og vist flirter lidt, han er ikke sammen med nogle, men jeg kan se, at Mette har skrevet til ham, en han har mødt i byen, han vælger dog ikke at svare. derudover er der en gammel veninde fra gymnasiet, Lea, som han skriver til, at det var hyggeligt at ses og det kan være han kommer hjem til hende dagen efter, han siger dog, at de ikke var sammen og han aldrig har villet være sammen med hende, at det bare var en gammel veninde, så det har jeg valgt at tro på. Det vil sige, han har ikke kysset med nogle den første måned, men han har været tæt på med flere og stadig villet have hans ekskæreste tilbage nogle tidspunkter, hvor han har fået tilbagefald, som han kalder det.

      Vi mødes igen efter julen og begynder at ses rigtig meget, jeg kan mærke at vi begge har lyst til at ses meget, og vi kan slet ikke lade være. Han vælger dog stadig at skrive godt nytår til hans ekskæreste, men har aldrig snakket med hende siden 1 januar for snart et år siden, men har en gang spurgt om, jeg ville have at han ringede og sagde at han havde fået en ny kæreste, hvilket jeg sagde at han ikke behøvede at gøre for min skyld, da de nu ikke snakker sammen overhovedet.

      Hele januar ses vi meget tager i biografen og laver god mad, går ture og nyder Århus, han vælger dog at lave den sidste dumme fejl, at svare på en sms d. 6 januar, som hende Trine skriver, den gamle flirt, hun spørger om hun skal komme til Århus og få et knald, hvor han skriver, ja det kan du da godt, du kysser vist meget godt. Hun forsætter dog med at skrive den aften, og han svare aldrig mere på en eneste besked fra hende. Jeg synes dog bare, at det er sindssygt ærgerligt, at han svarer, hvilket jeg slet ikke kan forstå, at han har lyst til, da vi har set hinanden i lidt over en måned på det her tidspunkt. Han siger, dog at det bare var en tanketorsk, han var i byen med fyrerne og han stadig ikke vidste, hvor vi stod og helt havde vænnet sig til, at det var blevet seriøst med mig.

      Efter vi har set hinanden i tre måneder, kan jeg mærke at jeg vil have helt rene linjer omkring den gamle kæreste, navnet på døren er skiftet ud osv. og jeg spørger, hvad han ville gøre, hvis hun kom og spurgte om de skulle finde sammen, han siger, at han ville komme i tvivl, men han ville vælge mig. jeg flippede helt ud, og gad slet ikke snakke med ham i nogle dage, hvor han sagde at jeg havde misforstået ham, at han bare prøvede at forklare det med, at når der er noget man har villet have tilbage meget længe, så kan man jo godt lige tænke over, det en ekstra gang, men han ville vælge mig.

      Vi har nu kendt hinanden i halvandet år og jeg synes derfor det er rigtig træls, at jeg stadig går og tænker over de her ting, hvad synes I at jeg skal gøre, har jeg gået med til noget jeg ikke burde, er det bare mig, som skal glemme det, min kæreste har virkelig prøvet at snakke meget med mig om det og siger at han er virkelig ked af det ting, som er sket, men at vi jo ikke var kærester og at han aldrig kunne finde på at gøre noget i dag, da han elsker mig rigtig højt og gerne vil have at jeg skal være mor til hans børn og at alle hans drømme for fremtiden ligger hos mig. Jeg er bare så pisse bange for, at jeg aldrig kan komme over det, og til sidst slår op med ham på grund af de her ting. Jeg kan ikke tilgive utroskab og det ved han godt, og jeg har nogle ret klare krav om, hvad jeg mener om, hvordan et forhold skal være, og jeg synes, at de her ting strider lidt imod mine egne tanker om, hvordan ting skal starte ud, men ok jeg har prøvet i et år nu, at leve med det, og jeg elsker min kæreste over alt på jorden og drømmer om et langt liv med ham, så jeg håber jeg kan leve med det, men hvad synes I, skal jeg lærer at leve med det, eller skal jeg droppe det? og hvordan kan jeg lære at leve med det?

      Kærligst den forvirrede

      Svar
      1. andreas larsen

        Hej Mai Jeg har brug for et råd er ved at være frustreret. Jeg har mødt en super dejlig pige og vi har det godt sammen, på nær i sengen. Jeg lider at potens problemer. Og har fået tilbudet potens midler og det har ikke rigtig virket ordentligt. Jeg har en psykisk sygdom og får antidepressiv middel som modvirker potens. Jeg er rådvild hvad jeg gør. Min kæreste forstår ikke at bare vi kysser og jeg rører hende at den ikke bliver hård og det bliver hun ved med ikke og kan forstå. Jeg er heller ikke så erfaren så er I vild rede. Jeg er vild med hende men den adlyder mig ikke. Hvad gør jeg knus løven

        Svar
    2. Cille

      Hej Maj

      Jeg er en pige på 17, snart 18, og har et problem mht mit sexliv. Jeg onanerer regelmæssigt, ved at “gnide mig sengen”, og har ingen problemer med at få orgasme, det tager ofte ikke mere end 5 minutter. Nu har jeg været seksuelt aktiv de sidste 1,5 år, men jeg har aldrig fået en orgasme, når jeg er sammen med en fyr. Det er jeg rigtig ked af. Jeg så en fyr i nogle måneder, hvor vi havde regelmæssig sex, og det ville bare ikke lykkes. Nu har jeg lige fået min først kæreste, og vi har haft regelmæssig sex i snart en måned, og der er der heller ikke sket noget. Jeg kan mærke, at han bliver irriteret over det og får skyldfølelse, da han kommer hver gang. Jeg er selv frustreret og ked af det over det. Er der noget jeg kan gøre? Håber du kan hjælpe.

      KH Cille

      Svar
  2. Ela

    Kære Maj!

    Jeg har et problem i mit parforhold, som jeg ikker oplever er så typisk. Jeg, som kvinden, er den med den største sexlyst, og min kæreste kan ikke “følge med”. Jeg føler ikke at min sexlyst er unormal, men er da muligvis i den høje ende, og min kæreste har tidligere fået at vide af andre kærester at hans sexlyst ikke er i den høje ende, så jeg tror simpelthen at vi bare ligger i hver sin ende af skalaen, og det har været et problem i alle tre år vi har været kærester. Da vi egentlig har været okay til at tale om det, har det kunnet lade sig gøre at bevare en positiv fornemmelse af hvordan vores sexliv har været (det meste af tiden i hverfald), men det har alligevel til tider været til frustration. Det, som nu er problemet er, at vi begge i denne periode er rigtig hårdt pressede – jeg af et antropologistudie og han af et rigtig krævende arbejde. Når vi har sex, er det planlagt og aftalt på forhånd, for at imødekomme den travle hverdag, men det betyder også at det virkelig er svært for mig at (og til tider også for ham) at give slip, fordi at sexlysten jo SKAL opstå lige der når aftalen finder sted. Så jeg vil VIRKELIG gerne kunne have mere spontan sex, og have mulighed for at kunne lade mig hive med af min pludselige lyst uden at skulle være bange for at træde over hans grænse, hvis han ikke har lyst. Og han vil rigtig gerne imødekomme det behov, men han føler stadig et pres ved tanken om at skulle “stå til rådighed” når som helst. Jeg ved at det er blevet en lang smøre det her, men jeg håber at du kan hjælpe med nogle råd til hvordan vi kan takle vores forskellige behov. Kh. Ela

    Svar
  3. C

    Hej Maj.
    Jeg er en fyr på 23 som står med det ret normale men ufatteligt selvværds-destruerende problem: Jeg kan ikke holde ret lang tid i sengen.
    Uanset om det er en scoring fra en bytur, en bolleven eller noget kærestemateriale, så vil jeg gerne gøre mit bedste for at tilfredsstille modparten. Det gør det jo også bedre for mig i den anden ende. Men det er svært når jeg de fleste gange ikke kan holde mere end et par minutter. En ting er at jeg kan tilfredsstille hende oralt, men min pik skal også kunne klare det.
    Jeg laver ret ofte kegel-øvelser og når jeg onanerer øver jeg altid min udholdenhed i op mod 20 min med start-stop teknik, vejrtrækningsøvelser, nynne en sang mm. Jeg prøver også at bruge vejrtrækningen under selve sexen. Men det lader ikke til at hjælpe. Generelt er jeg ret afslappet i sengen, og jeg prøver ikke at tænke for meget på det for at være tilstede.
    Jeg frygter at det her ender med at gøre mig bange for kropslig kontakt pga. jeg ikke kan præstere. Og det er noget rod hvis jeg møder en pige jeg godt kan li’.
    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.

    Med venlig hilsen
    C

    Svar
  4. the lost man

    kære maj.
    jeg er en fyr på 25, og har en ” kæreste” hvilket betyder vi har noget kørende med henblik på fast forhold.

    men sagen er den jeg høre næsten aldrig fra hende mere, og jeg ved ikke længere hvad jeg kan gøre.
    jeg elsker hende virkeig højt og vil gå gennem ild og vand for hende.
    hun er den pige som kan gøre mig til det jeg altid gerne vil være, en bedre mig.

    jeg fortæller hende hver dag jeg elsker hende, og vil gerne invitere hende ud, men hun lider af angst så det er lidt udelukket,
    har også sagt jeg gerne vil lave med til os, sådan så vi kan få en hjemme date, men fik bare svaret må vi lige se på .

    jeg ber dig fra bunden af mit hjerte, hjælp mig til at vinde the love of my life back.

    the lost man

    Svar
  5. Anonym

    Hej Maj.

    Jeg er en pige på 18 år. Jeg har forsøgt at have sex med 2 forskellige fyre siden min seksuelle debut, men hver gang går det galt. Jeg er meget spændt og tør i underlivet, og fyrene har derfor virkelig svært ved at komme ind – og blive der. Det er virkelig et stort problem, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det føles næsten som om jeg er for lille – dernede. Det hele har gjort mig meget usikker på sex, da jeg efterhånden har haft en række dårlige oplevelser.

    Hvad kan grunden være til dette, og hvad kan man gøre ved det?

    På forhånd tak for hjælpen.
    Hilsen den MEGET fortvivlede…

    Svar
  6. Klara

    Hej M.

    Jeg har et lidt usædvanligt problem. Jeg er en kvinde på 23 år og har en fast kæreste som jeg har været sammen med i mange år. Mit problem er at jeg ikke kan holde mig særlig længe når vi har sex. Min kæreste kan holde sig i flere timer uden problemer, men vi har aldrig sex i mere end 45 min. ad gangen, højst. Dette er også lang tid synes jeg, men på de 45 min. har jeg måske haft 3 orgasmer (den første kan komme allerede efter to min.) og kommet et par gange, og den eneste grund til vi stopper er at jeg bliver for træt til sidst. Jeg kunne godt tænke mig at lære at holde mig i længere tid så min kæreste ikke skal tvinge sig selv til at komme hver gang jeg bliver for træt, og så vi nogle gange kan have samleje i længere tid ad gangen.

    Jeg har prøvet at søge lidt på nettet rundt omkring for at finde hjælp til mit problem, men har kun kunnet finde råd til mænd med samme problem, og jeg kender ikke nogle kvinder med samme problem, og har aldrig hørt om nogen.

    Jeg håber virkelig du har nogle tips og tricks jeg kan afprøve!

    Hilsen Klara

    Svar
  7. Mia

    Hej Maj.
    Er en pige på 24 år som har en kæreste på 33 og
    jeg har fulgt dit online kursus på jaluoxi og arbejder stadig kræftigt på det, da jeg er en af de “slemme” hvis man kan sige det sådan.
    Jeg prøver virkelig og gøre alt for ikke og være jaloux og arbejder meget på det, og indtil i dag troede jeg at min kæreste var med på den og ville hjælpe mig. Men her til aften finder jeg så ud af at han åbenbart slet ikke forstår jalouxi, på nogen måde og faktisk ikke har gjort noget for og forstå det. Og nu er han så begyndt og vende det mod mig, så hvis jeg siger/gør noget mod ham, som er jaloux så vender han det om og siger ” Jamen så kan jeg jo bare gøre det samme mod dig og så kan du se hvor sjovt det er” (Han er ikke jaloux på nogen måde)
    Jeg ved udemærket godt at det på ingen måde er sjovt for ham, for det er det heller for mig, tværtimod, jeg hader mig selv hver gang, for ved det er noget lort. Men mit spørgsmål er, hvordan får jeg ham til og indse at uden hans hjælp så kommer jeg ikke videre i mit arbejde mod jalouxi? vi har kun været sammen i 5 måneder, men han er den jeg vil være sammen med. Men hvis ikke han hjælper mig, og lidt ser tingene fra min side (Så godt han nu kan) så bliver jeg nødt til og gå fra ham, både for min og for hans skyld. Jeg er i total vildvrede og ved ikke hvad jeg skal stille op. På den ene side elsker jeg ham rigtig højt, men på den anden side vil jeg heller ikke ødelægge ham og derved mig selv pga. jeg ikke kan styre min jalouxi. Har virkelig brug for hjælp !

    Svar
  8. June

    Hej Maj
    Jeg er en kvinde på 60, der blev enke for nogle år siden. Forrige sommer traf jeg en rigtig dejlig mand, som jeg siden har skrevet sammen med. Vi bor langt fra hinanden, og han er også meget ældre end jeg. Har ikke rigtig været klar til et nyt forhold, men den nye mand og jeg er begyndt at tage på miniferier sammen, og vi er blevet så tætte, at vi sover sammen. Vi hygger os, taler godt sammen, og han er et interessant og vidende menneske.

    Men, men på det erotiske område står det ikke godt til. Min nye ven er næsten impotent (på trods af nylig recept på Viagra). Han synes, det er fint nok med oral sex og får glæde af, at jeg stimulerer ham oralt. Omvendt siger det mig desværre ikke så meget at blive oralt stimuleret. Jeg savner helt ærligt et rigtigt samleje. Vi har planlagt en længere rejse sammen, og jeg foreslog at medbringe min vibrator, men det blev han helt tosset over. Vores smukke samliv skulle ikke besudles af legetøj. Jeg blev dybt rystet over hans holdning, specielt da jeg er opvokset i et meget mere bornert miljø end ham. Har stadig lyst til at rejse sammen med ham, men helt ærligt gider jeg ikke ikke-tilfredsstillende oral sex i over en uge. Så vil jeg hellere undvære og bare ligge tæt. Hvordan søren takler jeg det?

    Venlige hilsener June

    Svar
  9. Rikke

    Hej Maj.
    Jeg er en kvinde på 38 som er i fast forhold (på fjerde år) med min 41 årig kæreste. Vi har store problemer med at få sex-livet igang igen og jeg ved snart ikke hvor længe jeg kan holde ud at kæmpe. Vi havde som alle andre et fantastisk godt sex-liv det første 1 år af vores forhold men da vi flyttede sammen begyndte lysten langsomt at for-dufte hos min kæreste (eller det er i hvert fald hvad jeg oplever der skete). Det gik dog langsom (dvs. At der begyndte at gå længere og længere tid i mellem). Det skal siges at siden vi flyttede sammen har vores forhold været turbolent med mange store og små kriser (dog ingen der har ført til brud). Det seneste år har vi dog haft det godt sammen med op og ned turer som alle andre par MEN sex-livet fungere bare slet ikke. Det har efterhånden ramt mig på min selv følelse. De sidste 8 mdr. har vi overhovedet ikke været sammen og det fylder utrolig meget i min hverdag og fører til mange unødvendige konflikter simpelhen fordi jeg ikke føler mig forstået og anerkendt- lige på det område (omkring det ikke fungerende sex-liv). Jeg har en enorm længsel efter at være sammen med min kæreste og mærker ofte at jeg bliver tændt når vi ligger tæt sammen men desværre er det ikke gengældt og det bliver ikke til mere. Jeg syntes efterhånden jeg har arbejdet med mig selv og med problemet i meget lang tid. Når jeg forsøger at snakke med min kæreste om det (siger forsøger ! for det er som om min kæreste lukker helt ned og bliver vred) kommer han med forklaringerne på hvad problemet for ham er det er næsten altid noget med min adfærd .. Så råber jeg for meget af ham- så har jeg arbejdet med det! Næst efter er forklaringen at jeg presser Hej Maj.
    Jeg er en kvinde på 38 som er i fast forhold (på fjerde år) med min 41 årig kæreste. Vi har store problemer med at få sex-livet igang igen og jeg ved snart ikke hvor længe jeg kan holde ud at kæmpe. Vi havde som alle andre et fantastisk godt sex-liv det første 1 år af vores forhold men da vi flyttede sammen begyndte lysten langsomt at for dufte hos min kæreste (eller det er i hvert fald hvad jeg oplever der skete). Det gik dog langsom (dvs. At der begyndte at gå længere og længere tid i mellem) det skal siges at siden vi flyttede sammen har vores forhold været turbolent med mange store og små kriser (dog ingen der har ført til brud). Det seneste år har vi dog haft det godt sammen med op og ned turer som alle andre par MEN sex-livet fungere bare slet ikke og det har efterhånden ramt mig på min selv følelse. De sidste 8 mdr. har vi overhovedet ikke været sammen og det fylder utrolig meget i min hverdag og fører til mange unødvendige konflikter simpelhen fordi jeg ikke føler mig forstået og anerkendt- lige på dette område (omkring det ikke fungerende sex-liv) Jeg har en enorm længsel efter at være sammen med min kæreste og mærker ofte at jeg bliver tændt når vi ligger tæt sammen med det er desværre ikke gengældt og der sker ikke mere. Jeg syntes efterhånden jeg har arbejdet ned mig selv og med problemet i lang tid, når jeg forsøger at snakke med min kæreste om problemet (forsøger ! for det er som om min kæreste lukker helt ned når jeg åbner op for problemet og bliver vred) kommer han med forklaringerne på hvad problemet for han er, og det er næsten altid noget med min adfærd at gøre .. Så råber jeg for meget af ham- så har jeg arbejdet med det! Næst efter er forklaringen at jeg presser ham for meget- så har jeg arbejdet på IKKE at gøre det! Og det seneste forklaringen er at jeg i skænderier har nedgjort hans fetish og at han derfor har lukket ned som han beskriver det (han har en lille og uskyldig fetish som jeg endelig altid har været åben over for og som altid har været en del af vores sex-liv). Det er korrekt at jeg har nedgjort ham og hans fetish og endda også kommenteret på hans, ikke altid lige vellykket præstationer i sengen. jeg er helt klar over at det ikke er noget der er med til at forbedre situationen og jeg har forklaret ham at jeg gør det fordi jeg i bund og grund selv føler mig nedgjort, i og med min egen kæreste ikke har lyst til at være sammen med med mig, og på den måde bliver det projektion. Jeg har de sidste 3 mdr. Talt med min kæreste om, at nu skal vi stoppe med at snakke om problemet og i stedet for løse det- kigge fremad og se at få noget handling på i stedet for at gå rundt og være ked af det (ved han også er ked af det). Men måske mangler vi nogle konkrete redskaber til hvordan vi griber det an. Det er som om vi begge to er blevet handlingslammet og er bange for at springe ud i det ( bange for fiasko som han beskriver det) lysten kommer jo ikke bare på kommando. Som nævnt tidligere så mærker jeg ofte lysten når jeg f.eks ligger tæt med ham men det er som om hans krop er lukket og så bliver jeg utryg og tør ikke rører ved ham. Jeg har en fornærmelse af at han har det på samme måde, da jeg oplever at han undgår alt der kan lede tankerne hen på sex- berøring og endda blot det at tale om sex.Håber meget at du kan give eg par gode råd Maj for kan snart ikke holde til mere. Kærlig hilsen Rikke for meget- så har jeg arbejdet på IKKE at gøre det! Og det seneste er at pga. At jeg i skænderier har nedgjort hans fetish (han har en lille og uskyldig fetish som jeg endelig altid har været åben over for og som altid har været en del af vores sex-liv) har han lukket ned (som han selv beskriver det). Det er korrekt at jeg har nedgjort ham og hans fetish og endda kommenteret på hans ikke altid lige vellykket præstationer i sengen, og jeg er helt klar over at det ikke er noget der er med til at forbedre situationen, jeg har forklaret ham at jeg gjorde det fordi jeg i bund og grund selv føler mig nedgjort, i og med min egen kæreste ikke har lyst til at være sammen med med mig og på den måde bliver det projektion. Jeg har de sidste 3 mdr. Talt med min kæreste om, at nu skal vi stoppe med at snakke om problemet og i stedet for løse det- kigge fremad og se at få noget handling på i stedet for at gå rundt og være ked af det (ved han også er ked af det). Men måske mangler vi nogle konkrete redskaber til hvordan vi griber det an. Det er som om vi begge to er blevet handlingslammet og er bange for at springe ud i det ( bange for fiasko som han beskriver det) lysten kommer jo ikke bare på kommando. Som nævnt tidligere så mærker jeg lysen når jeg f.eks ligger tæt med ham men det er som om hans krop er lukket og jeg bliver utryg og tør ikke rører ved ham. Jeg har en fornemmelse af at han har det på samme måde da jeg oplever at han igennem længere tid har undgået alt der kan lede tankerne hen på sex- berøring, sex-snak mm. Håber meget at du kan give os et par gode råd Maj for kan snart ikke holde til mere. Kærlig hilsen Rikke ps: vil lige nævne at han har fortalt mig at han i tidligere forhold har haft samme problem- manglende lyst ;(.

    Svar
  10. Sarah

    Hej Maj.

    Jeg er en ung pige på snart 18 år, som lever i en lille krise fortiden, med hensyn til drenge. Jeg har været single i snart halvandet år nu, og begynder nu, at blive træt af at være single. Jeg vil have en, som jeg kan være tryg ved, som forstår mig, som jeg har tillid til og som selvfølgelig har en fantastisk udstråling og personlighed – så skal han da også se super godt ud!

    Jeg har bare det problem med, at jeg ofte kan have et godt øje til flere af gangen. Jeg har det med, at udse mig nogle bestemte fyrer i min omgangskreds, og hvis det ikke lykkes med den første, så rykker jeg videre til den næste. Jeg har på en eller anden måde, noget “kørende” med dem alle på en gang. Er det forkert i den forstand, at jeg bare prøver på, at finde den rigtige? Jeg føler mig desperat og ivrig. Det virker enormt barnligt, men jeg kan finde på, at have sex med dem, bare for at finde ud af, om de virkelig er interesseret, og i bund og grund også for at finde ud af, om de er gode nok i sengen, hvis det nu blev den fyr, jeg ville finde sammen med. Det virker så dumt, men jeg kan simpelthen ikke lade vær. Jeg søger efter en slags opmærksomhed, som jeg alligevel ikke får, men alligevel bliver jeg ved.

    Er der noget galt med mig, eller er det her normalt?

    Svar
  11. Iben

    Hej Maj
    Jeg er en single kvinde på 44 år, med 2 børn, jeg har været single i ca. 2 år nu, men det er ikke så meget det at være single der er problemet, for det nyder jeg nu, det er første gang i mit liv at jeg lever uden en mand, så tror nu det er sundt for mig at prøve at være alene, og de mænd jeg har haft har ikke været stærke nok til at klare en rimelig stærk kvinde.
    Men mit store problem er at jeg aldrig har haft orgasme, jeg nyder sex men kan ikke få orgasme. Og jeg har feket orgasme hele mit liv, og jeg kunne så godt tænke mig at få orgasme, prøver også selv at lege med min klitoris for at få det og det er også tit ved at lykkes men stopper altid før det lykkes. Tror problemet er oppe i mit hoved, for jeg blir meget våd med en partner og når jeg selv leger. Jeg kan simpelhen ikke give slip. Er åbenbart bange for ikke at have kontrol over situationen :-( men er så træt af ikke at kunne få orgasme efterhånden. Lige for tiden får jeg lidt venne sex med en kollege og han er rimeligt godt udrustet men lige meget hjalp det. Jeg har aldrig fortalt mændene i mit liv at jeg ikke får orgasme.
    Håber meget på at du kan give mig nogen gode råd. Den desperate.

    Svar
  12. Camille

    Min mand og jeg har været sammen i 16 år og elsker hinanden. Men vi har fra tidligt i vores forhold har problemer i vores sexliv. Jeg har altid haft et større behov for sex end han. Vi har gået til sexolog, parterapi, ja hele møllen, men det har aldrig rigtig afhjulpet problemet. Vi har på alle områder et godt forhold og har med tiden i lange perioder været gode til at tale om sex. Når vi endelig har sex, har det altid fungeret godt.
    Jeg har grædt mange tårer og vi har haft mange konflikter men har med årene har vi formået at håndtere det med mindre drama.

    Det sidste års tid har min mand haft problemer med sin ryg og har for nyligt gennemgået 2 større rygoperationer. Det har betydet at han har problemer med rejsning. Han kan få rejsning, men den holder efter sigende ikke længe og giver ham en ubehagelig følelse af at skulle tisse meget. Han er p.t. I udredning for dette, da man ikke ved om det hænger sammen med rygproblemerne. De sidste 8 måneder har vi ingen sex haft! Jeg synes det er hårdt, men har selvfølgelig forståelse for situationen.

    Nu har jeg imidlertid fundet ud af, at min mand benytter sig i voldsomme mængder af internet porno! Jeg har i princippet intet imod porno og faktisk heller ikke normalt et problem med, at han dyrker det for sig selv. Men i og med vi intet sexliv har sammen, har denne opdagelse gjort mig meget vred og helt ekstremt såret! Jeg føler mig totalt til grin og holdt for nar! Min første tanke var at konfrontere ham på stedet, men samtidig ved jeg, at det også kan gøre ondt værre! Jeg har nemlig en fornemmelse af, at den manglende “formåen” påvirker hans selvværd og følelse af mandighed og det måske er det der udløser denne reaktion hos ham med at glo på porno. Så jeg tror, jeg bør træde varsomt! Samtidg har jeg behov for at gøre opmærksom på, at jeg faktisk ER såret og vred og har brug for en forklaring.

    Jeg har virkelig brug for dit kloge råd her! På forhånd tak!
    Camille

    Svar
  13. Anonym

    Hej Maj.

    Jeg har aldrig prøvet at komme, hverken ved sex, vibrator, finger eller oralsex. Jeg har for nylig fået en kæreste og når han går ned på, når jeg ofte til et punkt hvor det “summer” lidt inden i mig, og derefter er jeg for følsom til overhovedet at blive rørt dernede. Det er en utrolig rar følelse, men ligesom om at jeg mangler at den skal blive ved lidt længere for at jeg kommer helt. Er den følelse jeg får en lille orgasme, eller er det bare fordi det er rart. Jeg har ikke prøvet at den her følelse varer længere en fem sekunder. Jeg håber du kan hjælpe mig, og eventuelt give råd til hvordan jeg kan komme.

    På forhånd tak.

    Svar
  14. Bente

    Hej ! Hvordan kommer man som 40-årig kvinde i gang med sex ????
    Jeg er på det sidste blevet interesseret i så småt at begynde på at få et sexliv ,da jeg grundet fysiske og psykiske problemet først nu har overskud og lyst til opleve denne side af livet.Jeg er genert,lider af dårlig selvtillid,er overvægtig ,fungerer dårligt socialt og ønsker ikke et parforhold.Jeg tåler ikke stress,har et dårligt forhold til min krop,glad for orden og kontrol,kan godt lide at være alene,har noget sexlegetøj,men …….kunne også godt tænke mig at være sammen med en mand helt uforpligtende.Jeg har aldrig været dybt forelsket i en mand, kysset,holdt i hånd,haft en kæreste.I virkeligheden søger jeg nok en sexcoach/sextræner,der ganske langsomt kunne lære mig en mands krop at kende – og min egen.Har tænkt på tantramassage,da der er en kvinde her i byen,der tilbyder dette.Det kunne måske være en åbning ind til sexlivet ??? Måske kunne en escortmand også være en mulighed.Har fundet flere profiler på nettet,og gennem mailkorrespondance kunne jeg fortælle om mine ønsker og præmisser,og ved flere møder – hvis han virker okay – kunne han så stille og roligt
    opfylde mine ønsker.Hvad mon andre gammeljomfruer m/k i min situation gør ,der må være andre i verden,der ligesom mig først i sen alder bliver opmærksom på et sexbehov ??Hvad vil du råde mig til ?
    Hilsen Aalborg.

    Svar
  15. Anonym

    Jeg har mødt manden i mit liv – han er min store kærlighed og jeg føler jeg er kommet hjem. Aldrig i mit liv har jeg følt mig så tryg. Han siger alle de rigtige ting. Han spørger hvornår man må sige ”jeg elsker dig!” Han siger at når man først elsker, så forsvinder det jo ikke bare lige sådan med ét!
    Han siger han elsker mig.
    Han vil have noget der viser vores kærlighed. Et eller andet. Han spørger mig hvad det skal være…. Jeg synes egentlig bare at det vi gør viser det nok…. Men jeg er klar på hvad som helst, for han er manden i mit liv!

    Hvorfor skriver jeg så hér?

    Fordi han trak gulvtæppet væk under mig for et år siden.
    Lige pludselig var gnisten væk sagde han. Han sagde: ”Du vil jo ikke have én der ikke vil have dig!”
    Jeg døde!!!
    Aldrig nogen sinde har jeg følt mit liv blev revet væk fra mig på dén måde.
    Jeg lod mig rive med og jeg stolede fuldt og fast på dét han sagde. Han fik mit hjerte i sine hænder, men tabte det, så det blev så ødelagt og sønderknust at jeg ikke følte jeg kunne leve videre.
    Vi var væk fra hinanden og alligevel ikke. For jeg kunne ikke holde mig væk. Vi havde det begge meget skidt. Han havde det også skidt omkring andre ting i sit liv. Totalt rod i økonomien og på jobbet. Så der var flere ting, der gjorde sig gældende omkring bruddet.
    Vi var begge enige om at vi var de rette for hinanden, men omstændighederne gjorde at han ikke følte han kunne give mig dét jeg gerne ville have.
    Jeg sagde til ham, at ét er vi havde brudt, men at jeg aldrig ville kunne tilgive ham, hvis ikke han tænkte over om det var muligt at prøve, så vi kunne få det til at fungere.
    Det tænkte han over og meddelte at han godt ville prøve. Jeg var dén, af alle, han passede bedst med, sagde han.

    Vi har nu prøvet i et år. Jeg prøvede at gøre alt muligt for at han skulle få det bedre. For jeg tænkte, hvis det er andre omstændigheder, der gør at han har det skidt, så vil jeg hjælpe dér hvor jeg kan. Økonomi og alt muligt andet, jeg lige kunne komme i tanke om, som kunne gøre at det lettede tilværelsen for ham. Jeg tænkte, at hvis bare han får det bedre, så kommer alt det gode tilbage til os.
    Men det hjælper bare ikke rigtigt. Alt det som det hele startede med kommer ikke rigtigt.
    Han siger at han føler vi skal være sammen og at han elsker mig. Han siger at han ikke har lyst til at stoppe vores forhold.
    Han siger at han har haft det sådan her før og at han har været på lykkepiller tidligere. På dét tidspunkt stoppede han også et forhold.

    Men alt dette meldte historien ikke noget om, da vi først startede eller stoppede.

    Men jeg føler lidt, at jeg er dum og naiv. Jeg troede fuldt og fast på alt han sagde i begyndelsen.

    Jeg er også bange for, at mine følelser for ham forsvinder, for jeg kan mærke at de er dalende.

    Så hvis der ikke sker noget forsvinder de nok helt til sidst – og dét gør mig virkelig trist, for han er også dén jeg nogen sinde har mødt, som jeg passer bedst med.

    Vi skændtes for et par dage siden…. Og var næsten ved at slutte forholdet…… men der er ét eller andet der holder os sammen…

    Så det er blevet bedre hér de sidste dage.

    Men ingen af os ved hvordan vi skal komme videre…. Ingen af os ved hvad vi skal gøre for at rette op på alt det der er sket.

    Jeg siger til ham, at jeg godt ved jeg selv er ansvarlig for hvordan jeg har det.
    Men at jeg egentlig også synes det er hans forbandede pligt at hjælpe mig, når han nu godt vil være med til at fortsætte.
    Han kastede bomben sidste år….. og han må hjælpe mig med at få troen på, at det er det rigtige vi gør.

    Dét har han så bare rigtig svært ved, også fordi han selv ingen overskud har. Han er lige nu sygemeldt pga depression og stress og jeg forstår naturligvis at det er svært for ham, men det er som om mit overskud (og gud ved hvor fanden jeg fik det fra) er ved at være brugt op.

    Jeg føler ikke han viser han elsker mig og jeg har sådan brug for det.

    Vi har stort set ikke sex længere…. Og når vi har, har han rejsningsproblemer. (det skal så siges, at det har han haft helt fra start af, men alligevel er han dén jeg nogensinde har haft den bedste sex med!)
    Dét taler vi aldrig om….. Måske burde vi?
    Men jeg er bange for enten at gøre ham ked af det, eller såre mig selv, hvis det viser sig at det er fordi han ikke tænder nok på mig.

    Det er nemlig sådan at jeg fandt ud af, da vi stoppede for snart et år siden, at han kort tid efter kontaktede sin x, hvor han forklarede at hun var hans store kærlighed og at dét ikke lige var til at glemme.
    Hun vil så ikke have noget med ham at gøre…..

    Han har ellers forklaret at de havde et rædsomt forhold med jalousi fra hendes side – og at han ikke et sekund har fortrudt at de stoppede. Han kan ikke give en fornuftig forklaring på hvorfor han kontaktede hende igen. Han vil ikke have hende siger han.
    Jeg har prøvet at spørge om det er sådan, at selvom hans fornuft siger ham at han ikke vil have hende, kan føleserne jo godt være anderledes…. Men det afviser han.

    Men skal jeg tro på ham?

    Jeg har valgt at sige til ham, at jeg vælger at tro på ham….. Selvom tvivlen nager i mig…..

    Jeg synes meget at han sender mixed signaler.
    Han siger at han synes jeg lægger for lidt op til sex. Det gør jeg nok også, men det har bare været så svært for mig, for jeg føler lidt at det var ham der vragede mig og nu må vise, at han godt vil – også ved at lægge op til sex.

    Der er utrolig stor ubalance i forholdet – som ellers startede ud med en super god balance…..

    Lang historie – jeg har nok ikke fået halvdelen med, den er nok temmelig rodet (men jeg er nok også lidt rodet indeni) men jeg har forsøgt at beskrive det hele så kronologisk som muligt……

    Hvad gør vi for at finde balancen i vores forhold så vi bliver lige igen, som vi helt klart startede ud med?

    Eller siger alt det jeg skriver at vi bør stoppe?

    Svar
  16. Anonym

    Jeg er en pige på 20, jeg har et problem som er ved at ødelægge mit forhold, jeg har svært ved at få orgasme og når det er ved at ske stopper jeg det ved at skubbe min kæreste væk, min kæreste er begyndt at tro det er ham der gør noget galt og bliver ked af det og irriteret, min kæreste er os begyndt at få tidlig udløsning og vi er nu begge ved at miste lysten da der ikke er nogen af os der rigtig for noget ud af det, hvad gør jeg? :(

    Svar
  17. Line

    Kære Maj,

    Jeg er en ung kvinde på 25. For et halvt år siden begyndte jeg at være sammen med en skøn, 9 år ældre mand, som jeg mødte på et kursus i England. Vi havde på daværende tidspunkt kendt hinanden i nogle måneder, og jeg havde på intet tidspunkt følt mig romantisk tiltrukket af ham, hverken følelsesmæssigt eller seksuelt. Det temmelig specielle ved ham er, at han arbejder som klovn (underviser, hospitaler osv.) og i nogle år har gået klædt i sine kostumer til hverdag – som en måde at skabe rum for refleksioner, eftertanke og kærlige interaktioner i det offentlige rum. Det er altså sådan, at jeg mødte ham – som en sjov, køn, ikke særlig høj italiensk klovn med meget udtalte værdier om en bedre verden. Han er et meget bevidst, vågent menneske, og vi klikkede super godt i forhold til idealer, snakke om livet osv. I det miljø vi var i på det tidspunkt, var det naturligt med meget fysisk kontakt, lange knus. På et tidspunkt gav han udtryk for, at han savnede mere end det, og det pirrede min nysgerrighed. Over nogle uger havde vi mere og mere fysisk kontakt, til jeg en aften spurgte ham, hvad der lå i det fra hans side. Han gav udtryk for, at han gerne ville være sammen med mig, og jeg blev hurtigt overtalt.

    Jeg havde egentlig bare tænkt, at det ville være en dejlig seksuel erfaring, men det viste sig hurtigt at han rigtig gerne ville mere end det. Jeg var godt klar over, at jeg ikke var forelsket i ham, men jeg nød hans selskab, og lod mig på en måde føre lidt med. Og pludselig føltes det, som om vi hørte sammen. Jeg har i månederne der er gået haft rigtig mange tvivl, om det var det rigtige – om jeg kun er sammen med ham, fordi han er spændende og giver mig en vision af en hel masse ting, som livet også kan være – når nu de vilde sommerfulge i maven ikke er der. Han er til gengæld meget klar i mælet om, at han vil være sammen med mig med alt hvad det indebærer, og jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig. Især inden for den sidste måned er jeg begyndt at føle mig mere tryg ved mine følelser for ham, at jeg rent faktisk vil ham rigtig meget. I starten savnede jeg ham ikke i de uger/måneder vi ikke var sammen – det gør jeg helt sikkert nu. Men jeg er meget i tvivl om, om den der kulturelt indpodede Disney-forelskelse (som jeg HAR oplevet med andre, og som jeg jo altså alligevel ikke længere er sammen med) er en forudsætning for et sundt forhold.

    Sagen er den, at jeg har svært ved at have lyst til sex med ham. Vi har haft en del adskillelser i disse måneder, og når vi ses igen er det intet problem – så vil jeg have ham. Men efter et par dage føler jeg mig omklamret. Han vil gerne have fysisk kontakt nærmest hele tiden, kysser og nusser og holder i hånd også når jeg egentlig lige er i gang med at vaske op eller børste tænder. Nogle gange er det dejligt, andre gange er det ikke. Jeg har svært ved at indrømme det over for mig selv, men en del af det, at jeg ikke tænder på ham, er hans sårbare udstråling. Han er lille og spinkel, og det at han går i det her vanvittige farvestrålende tøj gør, at jeg simpelthen føler, at jeg har for lidt maskulinitet at spille op mod – og det er netop også et af hans idealer, ikke at trække grænserne mellem feminin og maskulin så meget op. Jeg elsker selv at være i kontakt med min femininitet, men er egentlig blevet lidt overrasket over, at jeg øjensynligt har brug for noget alfahan-beskyttelse for at føle mig seksuelt tiltrukket. Og det spiller også ind i mine følelser i forhold til ham, fordi jeg så oversætter denne visuelle udstråling til tvivl om han nu kan finde ud af at tage ansvar, klare praktiske ting, være mand nok til at opdrage børn – selvom jeg ser, at han på sin egen meget kærlige og non-invasive netop gør disse ting. Bare ikke på den konventionelle mandemåde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, for det ødelægger rigtig meget for mig, at jeg ikke har lyst – fordi det netop sætter gang i alle mine tvivlsspørgsmål, om jeg føler nok for ham, og det giver mig jo så endnu mindre lyst. Og nu er det begyndt at blive et problem, at jeg før sex er bange for, om jeg nu kan blive våd nok, hvilket er meget lidt befordrende for det hele. Derudover har jeg altid haft det svært med oralsex, brug af spyt til at vådgøre etc. – også i tidligere forhold, hvor jeg havde meget mere lyst – så jeg føler også, at der er nogle barrierer inden i mig, som jeg med fordel kunne arbejde på. Det ville bare være så ærgerligt, hvis der ikke er en løsning på det, for meget af tiden er han lige præcis den mand, jeg kan se mig selv vokse og stifte familie sammen med.

    Hvordan læser du det her? Tror du min krop prøver at fortælle mig, at han ikke er den rigtige at være sammen med? Har du nogle erfaringer med hele det her maskulin-feminin-halløj i forhold til sex?

    Mange gode hilsner

    Svar
  18. Anna

    Kære Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 25, men en klump i halsen og stik i hjertet, der ikke vil gå væk.
    Jeg elsker ulykkeligt en mand, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Her er historien;
    Jeg mødte ham for snart 10 måneder siden, da vi var på konference sammen i Egypten – han er fra Ghana, og jeg faldt pladask for ham og han for mig. Samtaler til langt ud på natten og fantastisk sex hele tiden.
    Efter et par dage fortalte han mig, at han han havde en kæreste, men at det ikke gik særlig godt, og at han ikke så en fremtid med hende. Jeg sagde at det var ok – for ærligtalt havde jeg ikke regnet med at det ville blive til mere efterfølgende, da vi begge skulle tilbage til vores respektive lande.

    Den sidste aften vi havde sammen kunne jeg mærke at det var riv-rav-ruskende forkert, og at jeg egentlig ikke var ok med at være “den anden kvinde”. Så jeg sagde det til ham som det var – han blev meget vred, og sagde at han ikke forstod hvordan jeg sådan kunne lyve om mine følelser. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og han sagde “du minder mig om min kæreste nu” og så gik han. Rasende.

    Sidenhen genoptog vi kontakten – nærmest umiddelbart efter vi var kommet hjem til vores lande.
    Vi skrev sammen hver dag, skypede i flere timer. Og jeg følte at jeg var den eneste – helt reelt.
    Han rejste til Europa i Oktober for at blive opereret i hjertet, og han sagde han skulle bo hos en ven – to dage efter han ankom så jeg et billede på hans Facebook med hans kæreste – og så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen; han boede hos hende imens.
    Jeg var fuldstænding knust – følte mig som den dummeste i verden. Han ringede til mig og sagde, at han kun var hos hende fordi han skulle have den operation.
    Jeg tilgav, fordi jeg vidste at den operation var vigtig.
    Han tog tilbage til Ghana og igen skrev vi og ringede vi sammen konstant. Vi blev enige om at finde en løsning på, hvordan vi kunne være sammen, og vi ansøgte om job det samme sted i Sverige. Pludselig i December var han stille igen – i tre uger. Han sagde han var taget tilbage til sin landsby, og at der ikke var strøm eller internet. Jeg har selv boet i Afrika flere steder af flere omgange, så jeg vidste at det sagtens kunne være en realitet, så jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

    VI fik begge stillingerne i Sverige og jeg skal være hans chef fra Juni.
    I marts ringede han til mig, og fortalte at han ikke længere kunne lyve – at han havde været hos HENDE over julen, fordi hun er meget syg og kan dø.
    Efter han sagde det talte jeg ikke til ham i 3 dage – jeg måtte have det hele på afstand.
    Han ringede og skrev hele tiden.
    Jeg besluttede mig for at tilgive, men i mit hjerte kunne jeg mærke at der var noget der var brast.

    For en måned siden rejste jeg til Ghana med mit arbejde, og var hos ham – det var enormt mærkeligt, men på den anden side føltes det rart at være sammen. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg var jalous, at jeg fik ham til at føle sig klemt – men efter nogle dage blev det bedre.
    Jeg troede ærligtalt at nu var det nu, og da jeg forlod Ghana rejste jeg med en god fornemmelse i maven, for vi talte om hvordan jeg havde med hende kæresten, og at jeg var usikker på ham! Meget! Han forklarede sig, og jeg forstod at han ikke ville såre hende da hun er så syg. Han sagde “jeg går ingen steder”.

    Men i går blev det hele for meget for mig – vi talte på skype, og jeg kunne se at han havde et armbånd på. Et armbånd hvor hendes navn står på.
    Jeg spurgte han “hvad er dog det for et armbånd”? Skype faldt “pludselig” ud og da han ringede tilbage var det væk.

    Jeg sagde til ham at jeg er så hamrende bange for, at han kommer her og så rejser til Tyskland hvor hun er, eller værre hun kommer her.
    Jeg føler at det hele går i en spiral jeg ikke kan stoppe. Vi skal begge bo i Firmalejligheden sammen det næste år, og jeg kan slet ikke overskue fordan det hele skal foregå. Hvordan jeg overhovedet kan overkomme ikke at være den eneste eller komme over den konstante mistro og ulykkelige tilstand jeg er i.

    Jeg elsker ham, men jeg tror ikke han elsker mig tilbage.
    Alt indeni skriger at jeg skal løbe så langt væk som muligt…..

    Hvordan gør man i sådan en situation?

    Kærligst,
    Den ulykkelige.

    Svar
  19. Ida

    Hej Maj :)
    Jeg har det problem at jeg har smerter når min kæreste og jeg har sex. Jeg har været til lægen, men hun kunne ikke se noget.
    Vi er begge 17 år og har kun haft sex med hinanden. Vi har haft sex i 10 måneder, det har hele tiden gjort ondt.

    Min kæreste og jeg har snakket det igennem rigtig meget, vi har prøvet at gøre meget for at få det til at stoppe. Vi har prøvet glidecreme, vi sikre at jeg er våd nok, han er blid og sød ved indførelsen. Jeg har lavet nogle øvelser (bækkenmusklen) som min læge foreslog, men følte ikke at de virkede.

    Det gør kun ondt i starten, nogle gange vare det nogle minutter og andre gange går det slet ikke væk. Det føles som om han rammer et sår, som svier og brander, når han skal ind i mig. Da vi kom sammen, var jeg mere smidig end jeg er nu, jeg ved ikke om det har betydning?
    Vi har også tænkt over om størrelse på penis har betydning? (20 cm.)

    Vi havde en periode med rigtig ofte sex. Hver weekend var vi sammen og havde sex mindst 1 gang fredag, lørdag og søndag. Ofte havde vi det flere gange om dagen og nogle gange også mandag morgen. Vi har også sex i lang tid, da han holder i gennemsnit en time ved hver samleje, ofte holder han mellem 1 og 2 timer. Nu kan vi næsten ikke have sex, hvilke påvirker os begge rigtig meget.

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, da jeg er rigtig frustreret og ked af det over det. Jeg vil rigtig gerne nyde samleje med min kæreste.

    Svar
  20. kvinden

    Hej Maj.

    Er det her til din brevkasse.

    Jeg ved godt jeg har haft skrevet til dig før. Men synes det er længe siden jeg har gjort det.

    Jeg er frustreret og ked af det synes jeg. I perioder går mit ægteskab godt. Men her på det sidste er det bare gået skævt mellem min mand og jeg. Det her er et følsom emne . Har været sammen med min mand i 7 år. Vi har faktisk ikke kunne have et rigtig samleje. For jeg fik afvide jeg har vaginsisme. For 7 år siden. Først for et år siden har jeg følt mig klar til at gå videre med mit problem. Er nu i behandling hvor jeg skal prøve at gennemføre en diltatorer op i min skede. Selv og med min partner. Den anden aften prøvede min mand og jeg så. Min mand var så ophidset hvor han siger skal jeg prøve at stikke min pik op i dig. Hvor jeg siger det var jo ikke det vi skulle. Han prøver så med den anden. Han siger den vil ikke – Som om noget er i vejen i din skede. Han bliver irreterret og siger jeg er snart 33 år – Hvis vi skal nå og have børn. Jeg er 27 år. For virkelig stress – Er det min skyld alt det her. kan han ikke lide mig mere. Går jeg og tænker.
    familien spørger os skal i snart ikke have børn . Og hvad siger man lige denne dag..

    Generelt i hverdagene skændes vi bare så meget – Føler ikke jeg må have min egne følelser altså at være mig plads til den måde jeg er på. jeg føler mig kvalt.

    Når jeg siger bliver jeg ked at og høre – Siger min mand det er ikke hans problem det bare mig der er galt med .

    Altså ting han siger jeg virkelig bliver ked af og høre.
    Har haft en stedfar tidligere i mit liv som nedgjorde mig det ved han. Blander nok det hele sammen. synes ellers jeg havde styr på det med at være ligeglad med min stedfar måden han er på. Jeg har fået talt med en om det. Men nu synes jeg min krop kan huske noget fra tidligere hvor min mand siger til mig. Føler bare ikke jeg gøre det godt nok over for ham.

    Det kan da godt være jeg har bestemt over ham- var bange for at miste ham.. Men det er noget jeg os har fået snakket med en professionel om. Det med at miste.

    Tænker os om min mand og jeg ikke kan begynde forfra– _ Finde kærligheden igen – vores humor som førhen.

    Håber snart at høre fra dig.

    1000 Tak.

    Kvinden.

    Svar
  21. RE

    Kære Maj,
    Jeg har nok et et meget almindeligt problem, ikke desto mindre er det et problem som fylder meget. Jeg er en mand på 30, gift på tredje år med en dejlig kvinde, far til to sunde børn på 1 og 3. Alt er fryd og gammen, lyder det til. Vi har egentligt et fint sexliv. Sex en gang eller to om ugen, og en meget positiv hverdag. Jeg har måske et lidt større drive end min kone, og det er her det problemet opstår. Den sex vi har er fin, men kedelig. Det er samme opskrift HVER gang. Jeg keder mig, så at sige. Vi har talt om det flere gange, og min kone vil gerne gøre noget ved det. Men Men. Det er som om hun bliver sexforskrækket når det bliver en lillesmule nyt. Hun er først begyndt på BJ inde for det sidste år, og hun nyder det bestemt ikke, derfor gør jeg heller ikke. Jeg er meget mere, eller vil gerne være, eksperimenterende end hende. Hun er tilfreds med situationen som den er nu. Vi har kendt hinanden i 7 år, og har ikke udviklet sexlivet meget. Det går mig på, for sex er mere end frem og tilbage, orgasmeræs og gentagelser. Jeg syntes min kone lader til at have lavt “sexselvværd” (hvis det er et ord) men hun har ikke været udsat for et traume, har heller ikke haft en dårlig ex eller noget i den stil. Hun kan bare ikke overgive sig til lysten og akten. Jeg føler, at hun ikke stoler på mig, eller at hun er bange for hvad der kan ske. Hun er i hverdagslivet en lidt forsigtig kvinde. Jeg tænker bare, vi har kendt hinanden i 7 år – delt hemmeligheder og historier, fået børn, klaret kriser og sygdom sammen. Hvad er det der blokerer?
    Alt dette betyder, at det altid er meget der tager initiativet, hvilket bliver akavet, fordi jeg ikke vil presse hende, og fordi jeg er bange for at få et nej. Så opstår den sædvanlige kedelige sex igen. Jeg føler mig som et sexmonster (i negativ forstand!) i disse situationer.
    Når hun en sjælden gang tager initiativet, så er det noget klodset, usikkert fjumreri. Det er ikke pænt sagt, men det er faktum.
    Jeg har sagt til hende, at jeg elsker hende, og at jeg er der for hende og at det skal være sjovt og sikkert, men det er som om hun er bange for mig ift. sex. Det gør mig rigtig ked af det. Hvad stiller jeg op?

    KH RE

    Svar
  22. Bettina

    Hej
    Jeg har mødt denne her dejlige mand, som jeg godt kunne se som min kommende kæreste. Vi har kun kendt hinanden i en lille måneds tid, men han lige ham jeg har ledt efter.
    “Problemet”….som mange kvinder sikkert vil være misundelig på, er, at han kan knalde i timevis! Han er nærmest umættelig. Og efter en hed nat, så er han frisk på en gang langvarig morgensex også.
    I starten er det hele super dejligt og jeg synes det er skønt at have sex så længe engang imellem, men slet ikke hver gang. Jeg føler næsten, at jeg ikke kan holde til det fysisk. Jeg går lidt kold undervejs og bliver træt.

    Er vores seksuelle appetit bare for forskellig, skal jeg trække mig ud af det spæde forhold? Eller hvad kan man gøre, i et relativt nyt forhold?
    Vi er begge først i fyrrerne.

    Svar
  23. E

    Hej Maj.
    Jeg har et spørgsmål omkring onani. Jeg er en pige på 26år, single og har aldrig haft en kæreste/jomfru. Jeg har onaneret i nogle år. Desværre har jeg fået angst og speciel angst for at få kræft driller mig.
    Jeg onanerer tit i badet med bruseren da jeg ikke synes det er så ulækkert. Men tilfredstillensen varer ikke så længe da jeg efter at have onaneret går i panik over at jeg har fået vand op i skeden, eller evt op i urinrøret. Og bliver dermed bange for at vandet bliver der eller forde det har været der at jeg nu får kræft der nede pga onani med bruseren.
    Tror du det er noget jeg skal være bange for? Er det farligt at sprøjte vand op i skeden?

    Hilsen E

    Svar
  24. K. L. Hansen

    Hej Maj.

    Er en fyr på 26 år, og med fast kæreste. Er rigtig glad for hende og hun er en sød pige.

    Mit problem startede for over et år siden inden jeg mødte hende. Den gang arbejdet jeg rigtig meget og havde ikke rigtig tid til fast kæreste, og generelt gå i byen, da arbejdet tog meget af min tid. Jeg er/var en fyr med stort sex drive, så da tiden ikke var til noget fast eller finde et løst forhold, så valgte jeg escort løsning. Fantasien har aldrig skræmt mig, og synes det kunne være sjovt at prøve. Jeg havde penge og råd til det, så kunne ikke rigtig skade.
    Men jeg blev nok en smule afhængig af det, gjorde det flere gange om måneden, og lige indtil jeg fik fast kæreste i August 13.

    Har ikke gjort det siden, men tanken om det kick eller spænding det giver frister mig rimelig meget nu. Det kribler i kroppen for at gøre det igen, og kigger jævnligt på hjemmesider med escort piger.

    Men når det er overstået, føler jeg lidt en skam, og tomhed i kroppen. At det ikke var det vær!.

    Har du gode råd eller tip til mig?!. Hjælp :-)

    // Euqud

    Svar
  25. Jytte Poulsen

    Hej

    Jeg havde aldrig troet, jeg skulle skrive ind til en brevkasse for at få hjælp, men jeg mangler nogle udenfor stående, der kan give et par råd.

    Jeg søger efter hjælp, min mand kan ikke længere mærke en kærlighed til mig og flyttede i campingvognen for 14 dage siden.

    Vi har været sammen i 26 år og gift siden 1991, og har tre børn.

    Vi har været en del igennem, men altid været gode til at tale om det, og hjælpe hinanden.
    For et år siden startede min mand ved en psykolog, for at gøre sig selv stærkere og for at ændre en vane. Problemet er, at han altid har tænkt på, hvordan jeg gerne vil have det, uden at tænke på sit eget behov. Først for nylig er jeg blevet indviet i hans tænkemåde.

    Da han var 12 år, døde hans far, og hans onkel besluttede at sende ham på en kostskole, da min svigermor var psykisk syg og ikke magtede at passe på ham. Han har ikke haft meget kontakt med sin onkel og tante medens vores børn var små. Det skal siges, at han er det eneste barn i familien, ingen kusiner m.m.

    Der sker det for ca. 7 år siden, at hans mor dør og et år efter dør hans onkel af nøjagtig samme sygdom. Han får nu mere kontakt til den eneste tilbage i familien, hans tante. I år bliver hun hasteopereret og får stomi, og de finder kræft i hele underlivet. Han klamre sig til hende og bruger meget tid hjemme ved hende ca. 150km. herfra. Han fortæller, det er hårdt, da hun er den sidste, han har tilbage i sin familie. Hun er 80 år og har ingen livslyst længere og ønsker ingen livsforlængende behandling.

    For 14 dage siden fortæller min mand mig, at han ikke kan føle nogen kærlighed til mig længere. Han hiver tæppet væk under mig, og han fortæller, at det har stået på i ca. fem år, han har bare ikke fået sagt noget.

    Mit problem er nu.. hvad kan jeg gøre for at fremkalde denne kærlighed igen? Han har brug for tid til at komme sig og få mig ud af hovedet, så han ikke tænker på, hvad jeg vil hver gang, han skal tage et valg. Jeg føler bare, jeg må skubbe lidt på med noget, så jeg ikke går i glemmebogen hos ham…

    Vi kan sagtens have sex, ind imellem, men han fortæller, det er et fysisk behov og at han ikke føler noget for mig. Det er mig der ligger op til sex. Vores sexliv er godt.

    Håber du har nogle brugbare redskaber. Hilsen en stærk kvinde.

    Svar
  26. R

    Kære Maj.

    Min kæreste og jeg har været sammen i snart 1 år, (jeg er 20, han er 22) vi har det dejligt sammen og et godt sexliv. Men jeg har et problem, jeg har meget svært ved at få klitorisorgasme. Min kæreste kan uden problemer give mig en sprøjteorgasme og det er super skønt. Han kan også sagtens stimulere klitoris til stedet lige inden klimaks, men så er det som om min krop lukker af. fuldstændigt.
    Det er så godt, at jeg ikke kan holde det ud, føler jeg så at sige. Jeg spænder sindssygt meget i mine ben, i starten lukkede jeg dem sammen, men det har jeg så ”lært” ikke at gøre mere, selvom det stadig er svært at lade være.
    Men jeg kan alligevel ikke nå klimaks….. jeg tror det bunder rigtig meget i, at jeg føler et pres. Min forrige kæreste var meget meget frustreret over jeg ikke kunne komme, og vi prøvede stort set alt (han kunne også ”kun” få mig til stedet inden klimaks) og nu hver gang min kæreste begynder at røre klitoris kommer presset tilbage og jeg begynder at tænke ”nu kan jeg ikke komme igen,” og ”der er noget galt med mig” jeg føler mig helt forkert. Jeg kan ikke slippe disse tanker, selvom jeg gerne ville. Har du nogle gode råd til hvordan jeg kommer væk fra presset?

    Samtidig, hvilket jeg synes er utrolig flovt, har onani aldrig ”sagt mig noget”, forstået på den måde, at jeg aldrig rigtig er blevet tændt, når jeg har rørt ved mig selv. Jeg kan sagtens røre, så det føles dejligt, men så heller ikke længere. Jeg har svært ved at fokusere på nydelsen og trække mig helt ind i mig selv og bare nyde onanien, jeg bliver så let forstyrret af alt muligt, fuglene udenfor, min mobil osv. hvilket har resulteret i at jeg bare har givet op – ”jeg kan alligevel ikke”. Samtidig har de fyre jeg har været sammen med, så også selv skullet ”gætte” sig til, hvornår det var bedst. Jeg er god til at udtrykke, når det er godt, så de har ikke været HELT overladt til sig selv, men mere eller mindre.

    Det værste, og der hvor det gik op for mig, at jeg er nødt til at gøre noget, var en af de første gange jeg var sammen med min nuværende kæreste. Han sagde at jeg bestemte ALT, hvad han skulle gøre, hvornår og hvordan… og det var så flovt for mig, jeg vidste jo ikke hvordan han skulle røre for at det var bedst.

    Derfor er det dybt frustrerende for mig, at jeg ikke kan tænde mig selv og give mig selv en orgasme, og jeg vil så gerne have gjort noget ved det nu. Jeg vil seriøst gøre alt.

    Jeg håber meget på du har tid til at svare og at du kan hjælpe mig,

    Hilsen
    Rikke

    Svar
  27. Marie Hansen

    Hej,

    Min kæreste og jeg har været sammen i 2,5 år, men allerede efter et halvt år, fandt jeg ud af at hans sexlyst langt fra er ligeså stor som min. Han kommer ofte med ‘undskyldninger’ som jeg har så travlt, jeg er træt. Vi har som regel sex en gang om ugen/14 dage – som er efter hans behov (hvis jeg ikke lægger op til sex), hvilket jeg synes er ALT for lidt.

    Jeg er kommet til et punkt hvor jeg ikke længere ved hvad jeg skal stille op. Jeg har forsøgt at snakke med ham om det flere gange, hvor han siger at han nok skal tænke mere over det – derefter går der en uge og så er han tilbage i det gamle spor. Jeg skal have en mand som ikke laver rutinen – en gang om ugen, hver lørdag og samme stillinger – hvilket jeg også har forklaret ham. Desværre er han ikke meget for at tale om sex og i det hele taget tage styringen under sex, så det ender altid med at være mig, hvilket ikke passer mig, da han skal vise hvem der er manden! Jeg har spurgt ind til sex legetøj, kostumer, sexlege osv. men han bliver flov over at snakke om det – hvilket selvfølgelig også kan mærkes i sengen. Jeg har endda sagt han skal se noget mere porno og læse artikler om sex for at få nogle ideer!!! Når han får noget at drikke er han en sexgud – for så tør han pludselig at slå sig løs…

    Efter 1,5 år med dårlige undskyldninger og masser af snak om sex, som han ikke tager til sig, er jeg nu kommet til et punkt, hvor jeg er i tvivl om vi kommer til at være sammen meget længere, da jeg ikke kan arbejde med kedelig, meget lidt sex, ingen spænding og ingen lyst til at blive bedre i sengen.

    Hvad kan jeg gøre for at få ham til at få mere lyst eller bare snakke med mig om, hvad vi kan gøre?? Skal jeg sætte mig ned og skrive en lang liste over tingene jeg tænder på, nu hvor han ikke selv prøver sig frem??

    Mange Hilsner den fortvivlede

    Svar
  28. Mark

    Hej maj

    Jeg er en fyr på 33 som lige er gået fra min kæreste. Efter 2 år hun var neget mistroisk og kunne ikke holde til det, så valgte og gå vi havde ikke så meget sex før. Men nu er min lyst til hende enorm for hun er stadig skøn og dejlig. Kan bare ikke forstå hvorfor det er sådan har du hørt om noget i den stil?

    Mvh

    Svar
  29. Thomas Mikkelsen

    Hej Maj

    Jeg står i en rigtig træls situation synes jeg selv, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvergang jeg snakker med min kæreste om problemet er det som om min mening er fuldstændig ligegyldig.

    Min kæreste og jeg har været sammen i snart 1½ år og er flyttet sammen for nyligt. Vores forhold er generelt rigtig godt, vi snakker ofte om vores problemer i parforholdet, og får det hele til at fungere. Også seksuelt, vi prøver ofte at søge efter nye stillinger, nye metoder/måde at tilfredsestille hinanden. Og vi bruger også gerne diverse remedier, såsom blind for øjnene, sexet undertøj, og at blive bundet fast til sengen.
    Men én ting går mig virkelig på.. Fra min kærestes single tid (jeg er hendes første kæreste) har hun en dildo, ikke at hun vil bruge den i vores parforhold, og hun bruger den heller ikke når hu er alene.
    Men jeg kan slet ikke have hun har den, jeg kan ikke forstå hvorfor hun vil have den. Hun siger at da hun var single brugte hun den næsten aldrig, og jeg er også ret sikker på hun heller ikke har brugt den mens vi har været sammen. Og hun har heller ikke lyst til at vi bruger den i vores forhold. Så jeg kan ikke forstå hvorfor hun skal beholde den.
    Jeg ved ikke om det handler om mindreværdskomplekser eller hvad det er, men det går mig virkelig på at hun har den. Hun joker forholdvis tit med at den ligger et eller andet sted i vores lejlighed og venter. Og det går mig rigtig meget på, jeg ved hvor den er har aller mest lyst til at smide den a helvede til uden hun ved det. Men det ved jeg også bare det vil kunne skade mere end det gavner.
    Jeg ville bare ønske hun kunne forstå mig og ville selv smide den ud.

    Hvad skal gøre?

    mvh Thomas

    Svar
  30. Nille

    Hej Maj
    Min mand 48 år og jeg 40 år. Vi har været sammen i 4 år. Vi er en sammenbragt familie med fem børn. En hverdag som vi klarer godt og i fællesskab. Jeg finder mig selv i den ulykkelige situation, at jeg er ved at miste min mand. Vi har over lang tid haft et problem – min mands lidenskab. Først gennem en fase, hvor jeg rykkede ind i et nyt seksuelt rum med legetøj, rolle spil mm. Så over at min krop frastødte ham – ånde mm, som gik væk mellem os, uden at jeg ændrede vaner synderligt – er meget renlig, og nu som en midtvejrkrise, der måske er forklaringen. Gennem 1 år har jeg nu ventet, prøvet at styre med og forstå. Min mand har her til aften nu bragt på banen, at hans lidenskab er væk og han er ved at nå til den konklusion, at jeg er den første kæreste, som han har en åben og god relation med, hvor han kan være sig selv men at der mellem os er en barriere for lidenskab. Jeg er simpelhen knust. Kan ikke længere se en vej eller et nyt håb. Har du en ide?
    Nille

    Svar
  31. Den fortvivlede

    Hej

    Jeg er en pige på 27 der har været sammen med min kæreste i ca 4 år. Vi har boet sammen i godt 2 år. Min kæreste er der altid for mig når jeg er trist og når jeg mindst fortjener det. Vi nyder at gå ture, og lave minder sammen. Vi nyder begge når vi snakker om når hans lejlighed bliver solgt og vi skal i hus og have børn, forhåbentlig inden længe. Han er en følsom og meget omsorgsfuld kæreste og vi kan snakke om alt sammen. Han kender min nedenstående udfordring

    Min kæreste havde et nært forhold til sin familie da jeg lærte ham at kende. (Var sammen med sine forældre mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag og dertil en masse telefonsamtaler til forældrene. Jeg sagde at en betingelse for at flytte sammen var at det blev begrænset til maks en gang om ugen, for at lave det mere ligeligt da min familie bor ca 100 km væk og kun får besøg 1 gang om måneden. Han har skåret besøgene ned til hver søndag og så tager han selv derhen hver fredag efter arbejde og hans mor henter ham typisk en gang om ugen fra arbejde. (Dvs. Jeg ikke ser min kæreste fra kl 6.45 morgen til kl 18 aften hver dag)

    Jeg har en stor værdi i at begge familier er ligeligt fordelt, også når der engang kommer børn. Hvordan sørger jeg for det, uden at være den strigle min svigermor snakker om jeg er? Ligeledes er der stor forskel på gavebeløb (min kæreste har kun sin mor og mormor) og giver for over 1000 til hver jeg giver for ca. 100 for hver person til hver! altså så længe vi ikke har børn ca. 200kr pr. Mand. Hvordan kan jeg sørge for at kommende børn ikke kommer til at opleve farmor er dobbelt så meget værd både økonomisk og fysisk i forhold til mormor? Det skal siges når min svigermor bliver sur tilbyder jeg at tage derop og gå i dialog, men det må jeg ikke da min kæreste frygter jeg siger noget forkert, i stedet vil han hellere lyve lidt og tale sin mor efter munden. Uden min tilstedeværelse.

    Men frem til mit egentlige dilemma. Min kæreste har aldrig rigtig haft lyst til dybe kys, dvs. Der “kun” er overfladiske tantekys (efter min tolkning) i vores forhold. Jeg savner virkelig at blive kysset bare engang imellem, dertil siger han jeg kan få et kram. I 2 år har vi ikke haft sex, det var efter hans morfar døde for 2 år siden (han var 95år) og kort efter blev hans far syg af kræft (døde i november 2014)

    Jeg føler jeg er ved at køre død i det, jeg mangler lidenskab og begær i vores forhold, et kram er ikke nok for mig. Det skal siges han er netop begyndt til psykolog, hvilket jeg håber kan hjælpe. Men siden jul har jeg haft svært ved at holde modet oppe til fortsat at kæmpe for ligefordeling, med det i mente at min svigerfar nu er død og det naturligvis kræver tilvænning for alle parter. Jeg har svært ved at finde følelsen af at elske min kærste, og når jeg endelig tror jeg får et kærtegn bliver jeg så skuffet fordi det blot var et kram eller en fjolle tumle leg. Jeg savner at kysse, jeg har nu selv også næsten selv mistet lysten til sex og jeg har svært ved at se hvordan min værdi om ligelig fordeling til familierne kan blive til virkelighed. Jeg overvejer at gå fra ham, jeg kan ikke på stående fod sige jeg elsker ham. Hertil siger han hvem skal så passe på dig – jeg kan passe på mig selv – og hvad så med mig hvordan skal jeg klare mig uden dig…Men er det det rigtige for mig blot at forlade det svære?

    Jeg ved ikke hvordan eller om jeg skal kæmpe for at gnisten kommer igen.

    Venlig hilsen
    Den fortvivlede.

    Svar
  32. Trine W

    Mit desperate brug for et godt råd handler om kærlighed.
    Jeg er i et forhold, hvor vi nu har været sammen i 1 år+, men er stødt ind i det problem for os begge, at han nu ikke længere har de samme følelser, og det er sket ret hurtigt. I starten var jeg lidt uinteresseret, men fandt dog efterhånden ud af, at han var uundværlig. Vi har også haft det helt fantastisk dammen. Trods at han nu mener, at han ikke har de helt samme følelser, under vi hinanden at give det en chance, da vi føler, at man ikke bare skal give op. Han mener, at han bare lige er “faldet lidt af på den”, og da det er sket ret hurtigt, er det lidt som en overraskelse, da han førhen altid sagde, at han håbede, at vi skulle være sammen i mange flere år endnu. Min teori er, at de ting vi laver sammen måske bliver lidt for vante og måske så i længden kedelige, da det hele bliver rutineret, og man måske, når man er så tætte, kommer til at læsse lidt for meget på hinanden. Vi har nu en periode, hvor vi vælger at ses mindre og at genfinde os selv lidt, men for mit vedkommende er jeg selvfølgelig ked af det, og ønsker kun at vores kærlighed bliver lige så gensidig igen. Der er en sommerferien med kæreste-rejse at se frem til og alt muligt! Vi skal bl.a. også arbejde sammen, men når vi snakker om disse planer, så snakker han om dem, som om de stadig for ham er aktuelle planer. Jeg bliver bare så ked af det, fordi han er ærlig når vi er sammen og siger, at det ikke er kommet igen. Der er dog kun gået 2 uger siden jeg “konfronterede ham” med, at der var noget galt. Jeg blev også ked af det forleden og viste mine følelser i denne situation, hvorefter han begyndte at græde og var ked af, at han havde gjort mig ked af det. Han er dog ikke player-typen, da han kun har haft 2 kærester – mig den ene – og er ret genert. Det gør mig bare så ked af det, at han er tilbageholden med kys og at holde om mig, når vi er sammen. Sex har vi dog stadig. Hvad skal jeg gøre i denne situation? Hvad kan jeg gøre for at genvinde denne kærlighed og finde hans forelskelse frem igen. Han mener ikke, at kunne finde grunden til det. Jeg er derudover meget tryghedssøgende og hurtig til at lægge mærke til, hvis der er noget galt, samt er sådan en, der ikke er ofte sammen med veninder. Jeg håber du kan give mig et råd, for jeg holder så inderligt meget af ham!

    Mvh. Trine

    Svar
  33. Den fortvivlede mor

    Kære Maj

    Jeg er en ung kvinde på 24 år og jeg bor sammen med min kæreste, som jeg har været sammen med i snart 4 år. Vi har sammen den dejligste lille prinsesse, som snart fylder 2 år. Jeg elsker min lille familie rigtig rigtig højt og ønsker den skal udvikle sig større endnu. Både mig og min kæreste vil rigtig gerne snart tænke på et familiemedlem, men.

    Dog har jeg et kæmpe problem, som jeg virkelig frygter skal ødelægge mit forhold til min kæreste. Siden jeg fødte min datter har jeg virkelig ingen sexlyst haft og når jeg skriver ingen sexlyst, så mener jeg virkelig INGEN sexlyst. Vores datter er 22 måneder og i løbet af hendes levetid har vi haft sex, så få gange at det har kunne tælles på to hænder, hvor af de 3 af gangene, var i løbet af en uge, så er det meget lidt vi har været intime. Det er ikke sådan, at det er min kæreste jeg ikke har lyst til, for jeg har heller ikke lyst til sex med andre mænd. Men efter jeg har født, hvor jeg i løbet af min graviditet desværre tog 35+ kg på og har haft meget svært ved at tabe det igen, jeg mangler stadig små 15 kg, fra at være på min tidligere vægt og det har virkelig gjort, at jeg virkelig er ked af min krop. Det skal siges at inden jeg blev gravid med min datter, havde jeg lige været igennem et vægt tab på 33 kg, så min hud var allerede dengang en smule løs og hang :( Dette er kun blevet værre efter jeg har gravid, dog gør jeg alt for at gøre op med det.

    Situationen er nærmest sådan, jeg føler mig ikke pæn, tiltrækkende, sexet eller noget i den dur, tiltrods for min kæreste fortæller mig nærmest dagligt, at det er jeg, men jeg har virkelig svært ved at se det i spejlet, som han gør :(

    Min kæreste siger, at han aldrig kunne finde på at være mig utro (alle mine tidligere kærester har været mig utro), selvom vores intime stunder er så få som de er, tiltrods for at min kæreste har en, ja jeg vil nærmest sige ekstrem sexlyst, han har lyst hver dag, gerne flere gange om dagen, så er jeg virkelig bange for at min manglende sexlyst, kan gå hen og skille os ad. Før jeg blev gravid, var der ingen problemer med min sexlyst, den var der i høj grad, min kæreste manglede ihvertfald ingenting. Men nu føler jeg mig nærmest som verdens dårligste kæreste, fordi jeg ikke kan give ham det, han gerne vil have eller dække hans behov for den sags skyld.

    Den sidste gang vi var intime, for nok to måneder siden, havde jeg virkelig lyst til at give mig til at græde bagefter, fordi jeg havde det rigtig dårligt indeni, jeg kan knap nok beskrive hvad jeg følte. Men jeg havde det dårligt med min krop, mig selv fordi jeg ikke kunne give mig hen til ham, alle de grimme tanker jeg havde om min krop, tænkte jeg at han forestillede sig og fordi at jeg pludseligt følte, at jeg gjorde alt forkert.

    Jeg er efterhånden begyndt at få en følelse af, at jeg skal gå fra ham, så han ikke skal mangle den del i hans liv. Jeg føler efterhånden, at min manglende sexlyst er roden til alt ondt lige nu i vores forhold. Før min graviditet har vi skændes én gang og efter, ja jeg har slet slet ikke tal på det mere.

    Jeg har virkelig brug for et godt råd til hvad jeg skal gøre, for at ændre på min situation, så jeg kan redde mig forhold og forhåbentligt bevarer min lille familie.

    Venlig hilsen
    Den fortvivlede mor

    Svar
  34. Helle

    Hej .Jeg har et spørgsmål ang Forhold .Jeg blev skilt i 2009 efter 24 år .Det kom meget pludseligt at min ex mand ønskede skilsmisse og i starten var det for at være sig selv .Men fandt ud af ca tre uger senere at han havde været mig utro i et stykke tid .Bruddet var meget hårdt mest pga vores fælles børn ( dengang 16 år og 21 år ) der blive smidt ud af deres fars liv i et par år .Jeg kom over det ved hjælp af venner ,familie og psykolog .Og i 2011 mødte jeg en mand men efter et år gjorde jeg det forbi og har siden haft forhold men altid mig der trækker mig .Ved ikke om jeg er bange for at blive såret igen så jeg måske inden det sker vælger at bryde forholdet .Har nu valgt et forhold fra igen …………

    Svar
  35. Den ødelagte

    Den 9. jun. 2014 kl. 01.25 skrev Pia Monsrud :
    Kære maj.
    For snart 3 år siden gik jeg fra min mand. Vi nåede at være sammen i 5 år (gift i 3 år og fik en datter efter 2 år) Indtil vi fik vores datter, var det, det mest perfekte ægteskab… troede jeg… Det viste sig nemlig at da jeg blev mor, “vågnede” jeg op. Jeg opdagede pludselig at jeg rent faktisk VAR noget værd, at der VAR nogen (min datter) der kunne lide mig, at jeg rent faktisk duede til noget (at være mor)
    Jeg opdagede at jeg havde “givet” ham lov til at styre mig, underkue mig, pille min selvværd i 1000 stykker.
    Da jeg endelig forlod ham, blev han ond og modbydelig. Truede mig med mange ting. Den værreste, at han ville sørge for at jeg aldrig fik vores datter at se igen og erklære mig uegnet som mor osv. Alt det er jeg på en måde kommet over, eller i hvertfald lært at tackle. Jeg har fået hjælp fra “Mødrehjælpen” til at lære at tackle ham. Og han har heldigvis ikke vundet, trods det at kampen om vores datter nåede helt op i Landsretten.

    For et halvt år siden forandrede han sig. Han begyndte at samarbejde, være venlig og hjælpsom og på ingen måde truende. Det skræmte mig helt ekstremt, og fik et tilbage fald af depression. Iflg lægen naturlig, da jeg pludselig begyndte at slappe af, efter 7 års psykisk terror. Havde allerede min depression da jeg mødte ham, men et lille år efter jeg forlod ham, gik jeg for første gang nogensinde ned i medicin, på trods af, at jeg var i konstant beredskab.

    Jeg ved nu hvorfor han har forandret sig. Han har simpelthen mødt en kvinde og han er dybt forelsket (hun ligeså) og må indrømme at jeg nærmest elsker den ny kæreste, da hun jo har givet mig den “perfekte” exmand!
    Mit “problem” er nu jeg er virkelig jaloux over at han har fundet kærligheden igen. Men IKKE fordi jeg elsker ham og vil have ham tilbage eller lign. Men af den grund at jeg syntes det er dybt uretfærdig at han kan terrorisere mig på det groveste i flere år og gøre mig til en person, der ikke tør finde kærligheden selv. Jeg tør ikke finde den, fordi jeg stoler ikke på min egen dømmekraft.. Når jeg har kunne tage SÅ meget fejl af “den eneste ene” 1 gang, så kan jeg nok også igen. Og på trods af at jeg normalt er en utrolig stærk kvinde, som man ikke bare knækker, så er det jo lykkedes 1 gang. Og det VIL jeg ikke lade ske igen. Så det, at HAN er kommet videre og jeg hænger her ødelagt… Det er bare ikke fair…. Hvordan lære jeg at slippe denne følelse?
    Hans kæreste er nemlig en sød kvinde (virker det til) og hun skal jo måske være bonusmor for vores datter, så det er jo rart at hun er en sød kvinde, som min datter kan lide. Hvilket så alligevel også gør ondt, men mon ikke det er meget normalt?

    Vh “den ødelagte”

    Svar
  36. "Konen"

    Hej Maj.

    Jeg har været gift med min mand i 9 år og kærester længe før dét. Vi har altid haft det godt sammen seksuelt og det har været højt prioriteret i Vores forhold – lige indtil vi fik børn og jeg forøgede min vægt betydeligt. Efter første barn fik jeg en stofskiftesygdom, der resulterede i en vægtforøgning på omkring 50kg! Jeg har hidtil ikke formået at reducerer vægten, men kæmper for vægttab med medicin og kost. Problemet er at han siger at han simpelthen ikke tænder på mig!!!! Han elsker mig og vil mig, men han “tænder af” på min overvægt. Selv er han i marathon-form og meget attraktiv.
    Vi har ikke haft sex siden midt i februar i år og før det var det også 3-4 måneder siden. Han gider bare ikke. Kærtegn er der også blevet mindre af og han krammer og rør mig ikke mere….
    Jeg er i starten af 30´ernen og ikke klar til at leve et liv uden sex eller kun med sex 3-4 gange årligt!

    Hvordan skal jeg gribe dét an? Kan han få lyst igen?

    Han siger at der skal vægttab til før han får lyst og giderikke tale mere om det, men brokker sig jævnligt over at Vores forhold ikke har en fysisk dimension og at det er “min skyld”, da det er mig der har taget på (jeg fik en sygdom!!). Kommunikationen omkring sex og min overvægt er ikke i top og jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at lytte og selv være aktiv i kommunikationen.

    Jeg er bange for at hvis han ikke har sex med mig så har han det med en anden, men det benægter han.

    Hjæælp!!!!

    Mange hilsner fra konen

    Svar
  37. Den forvirrede

    MYTEN OM MANDEN OG DEN EVIGE SEXLYST

    Kære Maj

    Myten om at mænd altid tænker på sex og altid har lyst til sex lever i bedste velgående, når man søger rundt på nettet. Men når jeg sidder samlet med mine veninder, er det den omvendte historie, der rører sig hos en stor del. Også hos mig selv.

    Jeg har været sammen med min kæreste i to år. I det første halvandet år havde han en meget stor sexlyst – for meget. Han sagde, at han ikke syntes, det var for meget at have sex hver dag. Jeg kunne slet ikke følge med. Han sagde ofte, at han ville blive glad, hvis jeg også tog initiativ, men det var der nærmest ikke rum til:-) Det føltes som om han havde lyst hele tiden, og jeg måtte indimellem afvise ham, hvilket han tog som tegn på, at jeg ikke var vild med ham. Det var helt forståeligt, for da jeg mødte ham, var jeg forelsket i en anden, og det tog ham lang tid at få halet mig ind. Han kunne godt mærke, at jeg ikke var lige så meget på som ham, og jeg tror også en del af hans store sexlyst bundede i, at han skulle bekræftes, fordi han var usikker på, hvor han havde mig.

    Men efter et halvt år var jeg halet ind og det hele blev mere lige. Især efterhånden som jeg blev bange for at miste og blev usikker (har haft mange dårlige oplevelser tidligere, så de følelser sidder meget yderligt hos mig). Hans sexlyst var stadig høj, men nu blev han ikke længere ked, hvis jeg afviste og tog det for hvad det var, nemlig træthed etc. Han tog det hele mere let. Vi flyttede sammen efter et år.

    Omkring årsskiftet skete der noget, føler jeg. Han havde influenza i længere tid og lagde derfor ikke op til sex, hvilket fik mig til at tage initiativ, men blev afvist, fordi han var for syg og træt. Det var første gang, han afviste mig seksuelt. Jeg blev super usikker og fik et enormt fokus på sex (ligesom jeg tror, han havde i den første del af vores forhold).

    Det er ikke fordi, vi slet ikke har sex, men der går nemt en uge imellem, hvilket er meget i forhold til før og i forhold til, hvad jeg har lyst til. Så siger man jo så, at man skal tage sagen i egen hånd, men når jeg tager initiativ, er det som om, han ikke rigtig tænder på det – som om jeg kastrerer ham. Jeg har også talt med ham om det. Og det er tydeligt, at han slet ikke har det fokus på det, som jeg har – hans svarer; jamen, det er da kun to dage siden (selvom det er en uge siden). Han virker ikke til at gå rundt og tænke, at der er noget galt. Han er meget mand og tænker og analyserer stort set ikke eller tæller dage og lign:-). Han siger, at det er fordi, han er træt eller stresset. Og når vi har talt om det, kan jeg mærke at han gør en indsats i tiden lige efter, men jeg kan jo ikke blive ved med at tage det op. Så bliver det også lidt pres for os begge i stedet for noget, der er rart. Jeg troede aldrig, at sex skulle blive et problem for os.
    Det skal lige siges, at han er meget kærlig og udtrykker det både verbalt og fysisk med kærtegn. Det første halvandet år var han også rigtig god til at give blomster, lægge små søde sedler, købe små ting etc. Virkelig få mig til at føle mig prioriteret. Det er helt stoppet, desværre. Men minde veninder siger, at sådan er det at være kærester med en i mere end et år;-)

    Som jeg skrev i starten, så emmer nettet af gode råd til et sexliv i nedadgående kurve, men det er altid med vinklen; hun har mistet lysten. Eller at hun må tage sagen i egen hånd og tage initiativ. MEN mine veninder og jeg oplever, at det er ham, der ikke har lyst, og at han ikke ligefrem jubler, når vi tager initiativ, for så er han træt, stresset etc. Så der er brug for andre råd, end hvordan man som kvinde får mere lyst, og at man som kvinde skal tage initiativ til sex. Så please Maj, hjælp med at fjerne myten og giv os nogle gode råd til, hvordan vi igen får vores sexfikserede mænd tilbage. På forhånd tak.

    Mange Hilsner den forvirrede

    Svar
  38. D

    Hej Maj.

    Jeg skriver fordi jeg er uroligt for mit forhold med min kæreste, skal gå i stykker.
    Vi elsker hinanden, og er bedste venner – men det sidste halve år, har vi haft problemer i sengen.

    Vi har været sammen i to år, og nu har han lige pludselig fået præstationsangst.
    Jeg føler jeg har gjort meget for at vi fikset det. Jeg snakker med ham om det, og prøver og komme med forslag til hvad vi kan gøre ved det.
    Jeg ved at det er vigtigt at være kærlig i hverdagen også, altså uden for sengen – men det er vi også! vi kysser og krammer og er altid kærlige omkring hinanden. vi har et skønt og kærligt forhold. lige indtil vi skal have sex.
    – Han siger selv at han tænker for meget. at han er bange for at skuffe mig, når vi har sex – men det er fjollet, for det har jeg aldrig nogensinde sagt til ham, at han gør! – for det gør han bestemt ikke!

    Jeg har selv en mistanke om hvorfor han har det problem.

    For et par måneder siden fandt jeg ud af at han havde været mig utro. Jeg tog ham i at skrive med en gammel flirt, som han havde haft sex med, inden han mødte mig. De var så begyndt og skrive sammen – og de var gået langt over stregen. han siger at han aldrig har været mig fysisk utro, og det har jeg så valgt og tro på. Jeg har aldrig set ham så ked af det, og han lovede mig at han nok skulle gøre alt for at vi kunne blive sammen. Jeg er så selv igang med nu at bearbejde det hele, og komme videre.
    Men jeg tror så at det er begyndt og ramme ham, for hans eneste mål er nu, at han kke vil skuffe mig mere. og det tror jeg desværre han så har taget med ind over vores sex liv også.

    Jeg ved ærligtalt ikke hvad jeg skal stille op. så jeg håber du har et råd eller to, til hvad jeg kan gøre, for at give min kæreste troen på sig selv igen.

    Mvh – D

    Svar
  39. ...

    Hej Maj..
    Jeg er en pige med fast kæreste igennem et halvt år, har bare det problem at jeg ikke kan få en orgasme når vi er sammen. Har prøvet at komme et par gange ved egen hjælp, men det er virkelig frusterende for både mig og min kæreste at jeg ikke kan sammen med ham.. Vi har prøvet meget forskelligt men det er bare ikke nok og jeg kan mærke at jeg mister lysten mere og mere. Det er noget der virkelig går mig, så jeg håber at du evt. kan give mig nogle råd eller en forklaring på hvorfor jeg har så svært ved det?
    Mvh.

    Svar
  40. susanne

    Hej maj
    Jeg sidder i den ulykkelige situation at jeg lige har fået af vide at min mand gennem 10 år har været mig Igor for 2 år siden hvor vi havde en krise.
    Det starten med vi var til en fælles fest hvor Dee vat en kvinde som helt åbenlyst lage an på Møn mand lige før øjnene af mig. Hun fortalte mig at min mand var lækker og at hun ville i seng med ham. Jeg gjorte en stor fejl og tage alene hjem fra festen og da jeg vågnet næste morgen var sengen Tom. Jeg hentet min mand hos ham som havde holdt fest og min mand nægtet at Dee var ske noget. 3 dage efter for jeg mistanke om at der alligevel er en form for kontakt så jeg tjekker min mands mobil udskrift og helt rigtigt så kan jeg se at de sms og ringer sammen. Jeg konfronteret min mand med dette over en mobil og han bliver vred og råber at han vil skilles. For at hører en lang historie kort så flytter jeg ud af huset i 4 dage, min mand er i tvivl om det er det rigtige valg han har trukket og efter de 4 dage tager jeg hjem igen, vi snakker han fortæller igen at der ikke er ske noget, at han blev vred over at jeg ikke stoler på ham og at jeg havde tjekket ham. Vi er sammen i huset øf dyrker sex flere gange om dagen. 3 dage efter jeg er flyttet hjem skal min mand på kursus i Jylland øf siger at han vil sove hos en kollega, det er om onsdagen. Om søndagen siger min mand at han gerne vil os sammen og vi har været sammen siden selv om det han været svært en gang i mellem for jeg hat hele tiden været overbevist om at han ikke har talt sandt om den onsdag og jeg har flere gange forsøgt at få klarhed over hvad Dee er sket. Nu to år efter fortæller min mand min så at han var sammen med hende den anden i Jylland på hotel. Min mand mener ikke han har været utro for han havde jo gjort vores forhold forbi , men ja det havde han men vi var sammen i huset øf kysset øf havde sex hver dag. Det som gør mest ondt er at han i to år har løjet, har sagt at jeg så spøgelser og skulle stoppe . Jeg er ked og vred på ham men ved også at jeg elsker ham og ikke vil gå. Jeg vil ha hende ud æg mit hoved . Problemet er at min mand bliver vred når jeg vil snakke . Hvordan for jeg tilliden tilbage og hvordan lærer jeg at leve med dette.
    Jeg er dybt ulykkelig
    Håber på et råd
    Kærlig hilsen den ulykkelige

    Svar
  41. Gabriela

    Hej Maj,

    Når jeg som kvinde er meget jalous, er det bedste at gå til terapi hos en kvinde eller er det helt ok at gå hos mandlige terapeuter?
    Tak

    Svar
  42. susanne

    Hej maj
    Jeg sidder i den situation at jeg lige har fået æg vide at min mand hat været utro for to år siden. For at gøre en lang historie kort så var vores forhold ikke særligt godt på det tidspunkt. Vi var sammen til en fest hvor en anden kvinde helt åbentlyst lagde an på min mand, jeg blev ked af det , min mand kunne ikke se problemet og det endte med at jeg tog alene hjem. Næste morgen var min seng Tom og Ja jeg kørte ud til den ven som havde holdt fest og hentet min mand som benægtet at ha været utro. Jeg finder ud af efter 4 dage at min mand er begyndt at sms med hende den anden , ja ja jeg tjekker Hans mobil regning, jeg konfronterer min mand med dette i telefonen og han blev vred og råbte at han ville skilles sådan 9.år sammen afsluttet i en telefon . Jeg valgte at flytte ud af huset ,men med 4 børn var vi nød til at snakke sammen og det endte med at jeg 3 dage efter flytter hjem igen. Min mand ville stadigvæk skilles men vi er sammen på alle måder. Om onsdagen skal min mand på kursus i Jylland og jeg har hele tiden følt at der skete noget den dag , det er også den eneste dag hvor han ikke kommer hjem og sover. Det ender med at vi finder sammen igen men nu er det så kommet frem at få han var i Jylland var den anden kvinde med . Min mand mener ikke at han hat gjort noget galt han havde jo sluttet vores forhold og når jeg så mener at han har løjet siger han at jeg har spurgt om han har været mig utro hvilke han ikke har . Vi har det godt sammen i dag men jeg tænker meget på det som er sket . Jeg drømmer at min mand igen går til fordel for hende den anden. Hvordan kommer jeg videre oh hvordan kommer jeg igen til at stole 100% på min mand og vores forhold. Min mand orker ikke at snakke om det siger det var en fejl.
    Hilsen den ulykkelige

    Svar
  43. Vic

    Hej Maj.

    Jeg er 28 år gammel og har en dejlig kæreste på 29. Vi har været sammen i et år, og skal være forældre til januar. Det var ikke planlagt, men vi overvejede situationen meget grundigt inden vi besluttede os for at beholde barnet, og var enige om at vi først og fremmest skulle være sikre på, at vi begge ville en fremtid sammen. Vi elsker hinanden og glæder os utroligt meget til at blive forældre sammen.

    Det var kærlighed ved første blik for begges vedkommende. På en måde som jeg ikke havde drømt om kunne ske. Da vi mødte hinanden havde jeg faktisk smidt håndklædet i ringen, efter at være blevet dumpet på de mest respektløse måder af forskellige fyre som jeg havde datet gennem en 4-årig single periode. Jeg følte mig meget lettet da jeg endeligt indså at min søgen efter kærlighed var spild af tid. Det holdt ca. en uge og så mødte jeg min kæreste. Typisk, men fantastisk!

    Jeg tror han stammer fra en anden planet! Han er ubeskriveligt kærlig og virkeligt god til at vise mig hvor meget han holder af mig. Han sender ofte kærlige sms’er fra arbejdet og er god til at kysse og kramme mig. Udover det, er han ikke “føle-skræmt”; han tør (i de fleste henseender) tale om tingene og er virkeligt god til at lytte. Derudover er han meget rummelig og tålmodig. Sidstnævnte kvaliteter kommer mig meget til gode, idet jeg har forvandlet mig til et følelsesmæssigt monster! Jeg har nogle humørsvingninger som er meget meget generende og som naturligvis frustrerer mig grænseløst. Jeg forvandles til en person jeg ikke er, og absolut ikke VIL være. Når jeg står på den anden side og kan tænke tilbage på – og så vidt muligt “objektivt” reflektere over en af mine nedture, da kan jeg slet ikke kende mig selv. Jeg bliver fortvivlet, ked af det og meget flov over mig selv. Hvis jeg hørte om en kvinde opføre sig som mig i et andet parforhold, ville jeg tænke “tag dig dog sammen menneske, og få dig noget selvrespekt”!
    Det drejer sig om at jeg meget hurtigt føler mig afvist og usikker. Det er som om jeg jager disse følelser og er afhængig af dem. I situationen tænker jeg ofte rationelt, at jeg må tage mig sammen og at dette er for langt ude – men følelserne vil noget andet, og det er dem jeg reagerer på udadtil i stedet for fornuften. Min kæreste arbejder som regel fra 10 om formiddagen til et sted mellem 22 og 00. Når han har fri hænder det ganske ofte at ham og kollegerne beslutter at de skal ud og have øl, hvilket jeg så bliver informeret om på en sms, altså ofte først kl 23.30. Jeg bliver ALTID gal og ked af det, når jeg har savnet ham en hel dag og han så tager ud i stedet for at komme hjem til mig. Jeg bliver også gal og ked af det hvis han har en aftale med en af vennerne på en fridag. Jeg bliver gal og ked af det hvis ikke han kysser mig inden han stiger ud af sengen om morgenen. Jeg bliver gal og ked af det hvis han han lægger sig til at se fjernsyn for sig selv eller giver sig til at spille computer. Jeg er simpelthen blevet til en kæreste jeg ikke vil være. Selvfølgelig skal der være plads til at min kæreste kan tage i byen, og selvfølgelig skal der være plads til at han kan hænge ud med vennerne eller bruge tid for sig selv. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at reagere konstruktivt, når jeg først “ser sort”. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og det føles som om jeg ikke kan stole på mit eget humør. Han fortjener bedre end det jeg giver ham på nuværende tidspunkt. Han siger at jeg ikke kan skræmme ham væk, men jeg tror han tænker anderledes om et år hvis dette fortsætter. Det ville jeg da selv gøre.
    Det hele nåede til en yderlighed i sidste uge, som gjorde mig meget ked af det. Han skrev til mig kl 00 at nu var han snart på vej hjem fra arbejde. Jeg svarede at det var da dejligt, og spurgte hvornår de ville køre fra arbejdspladsen, hvilket han ikke svarede på. Da der var gået 20 min og jeg stadigt intet havde hørt, fik jeg på fornemmelsen at han var taget på bar. Så jeg skrev igen og spurgte om han var taget ud. Han svarede først lidt i 1, at ja det var han men at han kom hjem nu. Jeg blev helt ekstremt gal og skuffet over at han ikke havde sagt at han skulle ud, og han forklarede at det var fordi det kun var en ultra kort tur på 40 min. Jeg fandt ud af dagen efter at han havde været i byen siden kl 23, og altså løjet for mig…. Det slog benene væk under mig. Jeg blev virkeligt frustreret og skuffet, og jeg gjorde det klart for ham, at hvis han lyver overfor mig så har vi et MEGET alvorligt problem.
    Vi ender næsten hver uge med en lang følesnak, fordi jeg er blevet ked af et eller andet. Og det ender altid med at han undskylder og siger at han nok skal blive bedre til dit og dat. Jeg er virkeligt træt af disse snakke, for det er ikke ham der skal blive bedre til noget, det er MIG. Han skal naturligvis blive bedre til at sige fra og fortælle mig hvornår jeg er unfair, i stedet for at sige undskyld når det i virkeligheden er mig der burde undskylde. I det store hele er det jo min egen adfærd der er problemet. Han fortalte mig at han ikke havde turde fortælle mig at han var på vej i byen efter arbejde, fordi han ikke ville skabe en konflikt…igen. Det viser jo lidt om hvordan mit humør påvirker vores forhold, for faktum er, at jeg jo VILLE være blevet sur hvis han havde sagt at han skulle i byen. Jeg tager ikke ansvar for det faktum at han valgte at lyve fremfor at sige sandheden (og sin mening). Men jeg anerkender at mine humørsvingninger har skubbet ham ud et sted hvor han ikke følte han havde frihed til at vælge at tage i byen med kollegerne i stedet for at tage hjem.

    Om mig skal det fortælles at jeg har en mild form for social fobi, på trods af at være mild er den dog stadig hæmmende, og min omgangskreds er forsvindende lille. Det er blevet værre indenfor de sidste par år, men jeg starter i et forløb med gruppeterapi i august. Jeg er studerende men har ikke ret mange undervisningstimer til dagligt, da jeg læser på humaniora. Jeg har ingen venner på studiet, selvom jeg har forsøgt at komme i kontakt med folk. Jeg har forsøgt at læse på universitetets læsesale, for ligesom at skabe en rutine og hverdag på uni, endvidere har jeg tvunget mig selv i fredagsbaren for at forsøge at skabe nogle relationer. Men der sker ikke rigtigt noget, da socialfobien jo selvsagt gør, at jeg ikke er særligt opsøgende. Det resulterer i at jeg ofte skriver mine opgaver og læser derhjemme, fordi det er nemmere at håndtere følelsen af at være alene, når jeg praktisk talt er det, end at være blandt mange, og stadigt føle mig alene. De sidste to dage har jeg ikke talt med nogen overhovedet, ud over min kæreste når han er kommet hjem fra arbejde efter midnat. Jeg føler mig selvsagt meget ensom til dagligt. Jeg dyrker motion i et fitness center, går lange ture, skriver mine eksamens opgaver, læser, spiller klaver osv. Jeg gør bare alting alene. Jeg går ture alene, læser alene, spiser alene, går ofte i seng alene, motionerer alene osv. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre på den front, udover at sætte min lid til terapien som jeg starter på i august. Jeg kan sagtens regne ud hvorfor jeg hurtigt føler mig afvist af min kæreste når han skal noget andet, end at være sammen med mig. Jeg syner jo nærmest afhængig af ham, fordi han udgør en tredjedel af mit sociale liv (jeg har to veninder). Jeg har brug for hjælp til at det ikke skal gå ud over ham, når jeg bliver sur og skuffet over at han vælger tid til sig selv og sine venner. Jeg ved jo godt at det ikke er fordi han vælger mig fra i nogen forstand – jeg kan bare ikke finde ud af at kanalisere alle mine negative følelser over i noget almindelig sund fornuft, i stedet for at skabe mig hver gang han skal noget. Jeg føler mig ynkelig.

    Vores sexliv er reduceret til gennemsnitligt én gang om ugen. En sjælden gang mere, men ofte går der 11-12 dage i mellem. Det er ham der ikke har lyst. Han får medicin for en depression han havde for nogle år tilbage, og han mener at det er medicinen som gør at han ikke har lyst så tit længere. I starten havde vi sex lige så snart vi kunne komme til det, men det vendte brat. Jeg kan huske den weekend hvor han lige pludseligt ikke længere havde lyst som han plejede. Det var efter ca. 3 mdr. Der gik lang tid inden vi talte om det første gang, og hver gang vi snakker om det er det fordi jeg har bragt det på bane. Vi aftalte for 4-5 mdr. siden at han selv skulle tage initiativet i en periode, fordi jeg var virkeligt træt af at blive afvist. Endvidere at han selv skal sige til når han føler sig klar til at jeg begynder at tage initiativet igen. Jeg spurgte ham om han var sikker på at han kunne og ville lave en aftale som denne, i bund og grund om han syntes det var fair – til hvilket han svarede ja. Jeg spurgte igen et par uger senere og igen svarede han ja. Vi har ikke talt om det siden, udover i sidste uge hvor han sagde at han jo ikke kan gøre for det, og at det også går ham på. Det er som om han forventer at problemet forsvinder af sig selv på et eller andet tidspunkt. Så i stedet for at vi sammen forsøger at finde en løsning, snakker vi ikke om det, og jeg er holdt op med at håbe. Jeg er klar over at han er sårbar på det punkt, og at det må være svært at rollerne er fordelt som de er mht. en problemstilling som denne. Jeg tror faktisk at jeg har en stor del af ansvaret selv. Jeg gør jo ikke ligefrem mig selv særligt tiltrækkende ved at være en tikkende bombe, og ved at fremstå som om jeg ikke rigtigt har noget liv. Jeg savner ham hele tiden og jeg er her konstant. Han når ikke at savne mig, når jeg altid er tilgængelig og villig, hvis man kan sige det sådan. Jeg prøver tit på at finde på noget jeg kan foretage mig når han har fri, så vi ikke behøver være sammen konstant, men jeg ved fandeme snart ikke hvor jeg skal gå hen længere. Jeg prøver på at give ham plads og tid alene, men ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv når det er, jeg har jo ikke rigtigt nogen venner at trække på. Og når han selv laver aftaler bliver jeg sur og ked af det. Jeg havde en gang en kæreste som mindede lidt om mig som jeg er nu, og til sidst var han sådan cirka den sidste på jorden jeg havde lyst til at have sex med. Han fremstod simpelthen for uselvstændig og ynkelig. Jeg ved ikke om han selv tænker at det har noget med situationen at gøre, men jeg ved at han i så fald ikke ville turde sige det til mig, af frygt for at gøre mig ked af det. Jeg er bange for at tage emnet op, fordi jeg ved at han selv bliver ked af det og føler sig som en dårlig kæreste, hvilket jeg på ingen måder synes han er. Men jeg vil egentligt gerne snaves i gulvet en gang i mellem…. Jeg er ligeså nyforelsket som da vi mødte hinanden. Jeg føler ikke at jeg selv kan prøve, rent praktisk, at forsøge at få gang i sexlivet igen, jeg tør ikke engang forsøge med et tungekys – fordi jeg har følt mig ignoreret og afvist så mange gange.

    Hvordan undgår jeg at mine humørsvingninger destruerer hvor ellers dejlige forhold? Og hvordan kan jeg få ham til at forstå at vi må gøre noget konstruktivt ved problemet mht. sexlivet, på en måde så han ikke føler sig utilstrækkelig og som en dårlig kæreste? Det er vigtigt for mig at vi tager hånd om problemerne, i stedet for at lege at de går over af sig selv. Specielt nu hvor vi skal være forældre! Det er jo meningen at vi skal skabe nogle trygge og gode rammer for barnet at fødes ind i. Det stikker meget dybt i mig, at han valgte at lyve overfor mig, og jeg vil for alt i verden undgå en situation som den igen. Det tror jeg også han vil, han har beklaget meget og garanteret at han ikke går rundt og lyver til dagligt. Jeg har sagt til ham at på trods af mine ofte uretfærdige reaktioner, så er det hans eget ansvar at give udtryk for sin mening og fortælle når han mener jeg er unfair. Det virkede som om han godt kunne se hvad jeg mente. Selvom jeg ofte godt selv ved det, har jeg altså alligevel en gang i mellem brug for, at “få af vide hvor skabet det skal stå”! Der kommer ikke nogen og gør det for ham, og jeg hverken kan eller vil gå rundt og forsøge at regne ud hvad han i virkeligheden mener og tænker, når han siger undskyld. Størstedelen af problemet ligger naturligvis hos mig, og jeg føler mig selv som en dårlig og utilstrækkelig kæreste. Vi fortjener begge bedre end de nedture som jeg forårsager.

    Jeg skal måske lige tilføje at den hormonelle påvirkning som graviditeten medfører gør, at jeg mærker humørsvingningerne mere udtalt nu – men at problemet har været stort længe inden jeg blev gravid.

    På forhånd tak, jeg ser rigtig meget fremtil dit svar!

    De bedste hilsner,
    Vic.

    Svar
  44. Den MEGA frustrerede

    Hej!

    Min situation er lidt indviklet.
    Jeg har forelsket mig hovedkuls i en gift kvinde og har haft et forhold til hende gennem længere tid.
    Jeg er ikke bare forelsket i hende, jeg elsker hende mega højt og er meget meget fascineret af hende, hun er smuk, intelligent, sexet og på alle måder rigtig lækker.
    Det lyder måske underligt, men hun gør mig bare så lykkelig, samtidig med at jeg er dybt dybt ulykkelig over at det ikke kan blive til mere end det er.

    Sexuelt fungere det bare ikke optimalt, jeg har store rejsningsproblemer, både med at få rejsning og med at holde den når den endelig er der. Hun tænder mig i den grad oppe i hovedet, men forneden sker der stort set ingenting.
    Jeg har været ved lægen og fejler ikke noget, jeg har kraftig morgen erektion (der er hun der desværre ikke) og kan også godt få den op at stå og få udløsning ved onani (kun når jeg er selv)
    Jeg har prøvet med Viagra med skiftende held, de gange det er lykkedes, har jeg ikke kunne få udløsning.
    Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan sammen med hende, når jeg kan selv, hun er/har jo alt hvad jeg overhovedet kan tænke mig.

    Hjælp mig!

    Svar
  45. Undrende

    Jeg læste dette i et af dine indlæg.

    5) Gå til lægen og bliv testet for allergi
    Han kommer for hurtigt – Han får for tidlig udløsningEn mulighed, som ikke mange kender. I øvrigt heller ikke mange læger. Lider man af høfeber og/eller diverse allergier, så kan man altså opleve, at det påvirker hurtigheden af udløsningen både i den ene eller anden retning.
    Det hele handler om antihistaminer, og det er en lang og latterligt indviklet forklaring, men summasumarum er egentligt, at det kan påvirker.

    Da jeg både lider af pre-ejakulation og ekstremt tilfælde af høfeber, undrer jeg mig over, at jeg ikke har læst eller set noget om dette emner tidligere?
    Ved de hvor jeg kan finde mere information om emnet.

    På forhånd tak:

    Venligst den “undrende”

    Svar
  46. Den brændende

    Hej maj

    Jeg er en 24 årig mand som virkelig er frustreret min eks og jeg slog op for 3 måneder siden efter et knap 4 års langt forhold. Jeg går pt arbejdsløs da jeg næsten lige er færdiguddannet så det er bare ekstra hårdt at miste sin kæreste når man er arbejdsløs. Kort sagt var vi til dels enige om at gå fra hinanden da hun sagde hun ikke kunne se en fremtid sammen mere og vi prøvede forskellige ting for at fikse det men det kunne ikke fikses. Og jo længere tid der går, bliver jeg mere og mere frustreret. Jeg er en meget jaloux person og har faktisk købt dit kursus om jalousi og fandt det brugbart men nu hvor hun er blevet single er den virkelig bare blusset op igen. Hver dag græder jeg og føler ikke det er særlig mandigt og vil gerne komme videre. Jeg er ved at brænde op indvendig og har lyst til at råbe og skrige, selv når jeg er sammen med mine venner og jeg er ude og have det sjovt kan jeg ikke tænke på andet end at jeg ville ønske jeg kunne se hende igen. Se ind i hendes øjne, holde om hende og give hende et kram. Tænker konstant på hende selv om jeg tvinger mig til at lade være. Og nu hvor der er gået så lang tid føler jeg mig mere og mere magtesløs. Folk tror det går bedre og bedre og at jeg har det godt men det er langt fra sandheden. Mine forældre tror jeg er rigtig glad men det er jeg ikke. Jeg har en rigtig god ven som støtter mig rigtig meget i det her og har snakket rigtig meget med ham.

    I starten af bruddet var hun afvisende og pludselig følelsesladet og så blev hun kold og så følelsesladet igen og da jeg var ude med nogle ting og vi fik snakket lidt blev hun afvisende og stoppede med at skrive. Og det forvirrer mig rigtig meget hvorfor at hun ændrede adfærd lige pludselig?

    Hun har altid sagt at jeg ville være noget specielt i hendes liv lige gyldigt hvad. Kan huske den dag vi var sammen sagde hun faktisk hun godt kunne se os som kærester i fremtiden men ikke mere end det lige pt. Men nu hvor alt ser ud til at gå skide godt for hende imens jeg har det dårligt ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg har altid set hende som noget specielt også i vores venskab. Vi har haft et rigtig tæt venskab før vores forhold hvor vi stort set kunne snakke om alt. Men jeg har altid nok været en smule forelsket i hende som venner og ja som hun så gengældte efter lang tids venskab.

    Jeg er frustrereret over at jeg ikke kan komme videre når hun er ude og nyde livet og nok ikke tænker på mig at jeg stadig elsker hende og ikke kan hade hende selv for hvad hun har gjort og jeg kan stadig se en fremtid med hende. Jeg er frustreret over at jeg ikke kan rette op på mine fejl som jeg har indset jeg har gjort forkert for det har man jo siden nogen mister interessen for en eller er jeg kan få en chance til hos hende. Jeg har overvejet at droppe kontakten fuldstændig men jeg er også trist over at skulle miste hende helt i mit liv for mister både en rigtig god veninde og en ”kæreste”. Men sandheden er at jeg heller ikke ved om jeg kan holde ud når vi er sammen at se hende ind i øjnene og vide at de tilhører en anden og at jeg aldrig kan få hende tilbage. Jeg tænker rigtig meget over alle de minder jeg har med hende både gode samt dårlige og jeg er virkelig trist over at det hele bare vil forsvinde og man aldrig kan komme til at snakke om de gode minder på samme måde mere. Jeg kan hører hendes stemme for mig og mærke hendes berøring og når jeg er trist så føles det som om hun holder om mig og ved godt at det hele foregår i mit hovedet og det er ved at gøre mig sindssyg og det væreste er at jeg kan stadig mærke og gense de allersidste kramp vi havde inden hun gik ud af døren. Og jeg bliver ved med at gense den aften hvor hun græd om natten fordi jeg overnattede (sov dog inde på sofaen) men sad og trøstede hende på sengen. Jeg vil gerne kunne slippe for alt det men det er virkelig svært for de bliver ved med at hjemsøge mig alle de ting selv om jeg prøver ihærdigt at glemme alt og prøve på at komme videre i mit liv og jeg ville hører om du kan give nogle råd for er forvirret over jeg stadig brænder op indvendigt.

    Jeg håber du har tid til at besvare mine spørgsmål og frustrationer og virkelig kan give mig nogle gode råd til mig da jeg har prøvet at få alt med selv om det er svært for der er mange ting, men jeg har det vigtigste med.

    Hilsen den brændende

    Svar
  47. frk forvirret

    Hej

    Jeg har mødt en dejlig mand, som jeg er meget glad for. Vi er sammen, men vi har
    nogle sexuelle problemer.

    Jeg kan ikke få orgasme uden at stimulere mig selv under samleje, og har
    aldrig følt at der var noget forkert ved det med mine andre kærester.

    Han har haft det meget svært, men siger at han har vænnet sig til det
    og foretrækker det, fremfor jeg ikke får en orgasme. Men jeg er
    usikker på, om han er ærlig!

    Han er tilgengæld speciel på den måde, at han tænder på kvindetøj.
    Dvs. onanere i kvindetøj. Jeg synes, det er superfrækt, men han er meget blufærdig
    omkring det og ønsker ikke, at dette er et en fælles del af vores sexliv.

    Han har et meget stort forbrug af pornografi, som han ligeledes ikke
    ønsker skal være en del af vores forhold. Vi ses en gang hver 14. dag,
    og selv der, kan han finde på at stå op om natten for at se på pornografi.

    Jeg er ikke modstander af pornografi, og han må gerne se porno, men
    det fylder meget, synes jeg.

    Dertil har han megt svært ved at få udløsning. I begyndelsen kunne han komme, men
    et samleje kunne tage op til to timer. Jeg nyder det, da han er fantatisk dejlig og kærlig,
    men jeg fornemmer, at han bliver fortvivet selv. Pt. kan han kun komme, hvis han afslutter
    samlejet med, at han onanere. Det er ok, men selv det går ikke lige for tiden.

    Jeg er sikker på, at han er til piger, da den pornografi, jeg alligeve får et glimt af ind imellem
    er med piger – eller lader han mig med vilje se lidt?

    Jeg er begyndt at få det skidt med sex, da jeg er bange for, at jeg ikke slår til. Han bedyrer, at alt er
    ok, og det er et problem han altid har haft, også når han onanerer.
    Men jeg bliver genert og hæmmet, når jeg begynder at tvive på, om han føler, jeg er forkert
    pga. min selvhjulpenhed, om han overhovedet har lyst til en levende kvinde, eller
    han blot gerne vil ind til sine film. Og jeg kan ikke komme ham i møde ved at tilbyde, at filmene
    bliver taget med ind i vores forhold.

    Vi er begge ret åbne i forhold til bisexualitet, jeg har selv erfaringer med mit eget køn, og det har an det ok
    med. Spørger jeg ham direkte, så siger han, at han ingen interesse ar i mænd eller i at have et andet køn,
    men jeg står ret alene tilbage og forstår ikke, hvordan jeg kan hjælpe ham, og om det er mig
    han skal have hjælp af.

    Jeg kan ikke tale med veninderne om det, da det er for privat og jeg ikke selv vil dele mine
    egne præferencer med mine veninder og slet ikke udstille ham.

    Kan du give gode råd til, hvad jeg kan gøre for ham og for os.

    Svar
  48. Mille

    Hej med jer.
    Jeg er en pige på 21 som for ca. Halvandet år siden fik konstateret herpes på kønsdelene.. Da jeg altid at dyrket beskyttet sex og aldrig haft nogle problemer med mig underlig var det noget af en omvæltning at få dette at vide og jeg føler DESVÆRRE ikke at det er noget som jeg helt har accepteret endnu.. HELDIGVI, 7, 9, 13 har jeg kun haft det ene slemme udbrud og så måske 2 udbrud efter som nærmest ikke var synlige.. Jeg fornemmer engang imellem en smule prikken dernede, men dette går altid væk igen og uden at jeg får et decideret udbrud. Nå, men i såfald så har jeg lige nogle spørgsmål til jer.

    Jeg har mødt en sød fyr.. Og ja skal jeg dyrke beskyttet sex med ham i starten uden at sige noget om mit herpes i tilfælde at det ikke blev til noget senere hen? Eller skal jeg fortælle ham om min herpes inden at vi begynder på noget seksuelt?

    Kan jeg modtage oralsex og hvordan med kondom? Jeg synes at der står så meget forskelligt på nettet ø, hvilket gør det svært at finde ud af hvilket ben man skal stå på.

    Jeg har før fortalt omkring min herpes til en fyr og han var fuldstændig ligeglad og så det ikke som et problem, men den sidste jeg fortalte det til droppede mig lidt på grund af det hvis man kan sige det sådan så er virkelig i tvivl om hvad jeg skal gøre denne her gang. Har det nok bedst med at sige det inden vi gør noget seksuelt, men er også bare blevet usikker efter sidste oplevelse.

    Til sidst har jeg et andet spørgsmål. Efter at jeg fik konstateret herpes har jeg været meget OBS på alt nede i mit underliv og kigget meget for at holde øje da jeg synes at jeg så noget anderledes dernede.. Jeg troede at det var kønsvorter, men da jeg søgte det lignede det slet ikke dem på nettet. Jeg gik til lægen og han sagde at det var det ikke. Efter noget tid gik jeg til lægen igen for kunne ikke forstå det og han sagde at det godt kunne ligne kønsvorter, men at det så meget fredeligt ud. Fik noget imod det og noget gik lidt væk. Gik til en anden læge som sagde at det var intet og alt så fredeligt ud. Blev derfor rigtig forvirret og gik til en gynækologisk specialist som undersøgte mig og sagde at det jeg havde slet ikke lignede kønsvorter. Der gik noget tid og intet havde ændret sig så gik til specialisten igen som gav mig det samme svar, men da jeg var skeptisk tog hun en prøve af det (hæv noget af det af) og smurte med sådan noget som ville blusse op hvis det var kønsvorter, det gjorde det ikke og prøverne viste sig at være nogle polypper på skamlæberne som man kan få. Dette har jeg aldrig hørt om og nu er jeg bange for at have fået hpv eller noget, selvom jeg har fået de 3 vacciner. Den sidste fik jeg dog først efter at jeg var blevet smittet med herpes.. Skal jeg være bekymret??

    Svar
  49. Camilla Rasmussen

    Manglende lyst til sex efter dødsfald

    Min kæreste igennem knap 5 måneder mistede for 4 mdr. siden sin far efter kort tids sygdom/lungekræft. Han har (naturligt) været trist og til tider deprimeret efter farens død da de var meget tætte. Og – så har han mistet sexlysten. Jeg havde kun kendt ham 1 mdr. da hans far dør og der havde vores sexliv dårlig peaket… Men efter at vi nogle gange oplevede at han midt i det hele mistede sin rejsning er han stoppet med at tage initiativ. Han siger at han ikke har lyst og at han er for meget i hans hoved… Men at han tidligere havde stor sexlyst – både med partner og alene.
    Jeg har prøve at tage initiativet et par gange men ellers har jeg ladet det være op til ham. Og nu sker der intet. Det er lige som om at han stopper sig selv hvis vi bliver for kærlige (men vi ligger i ske, holder hånd, nusser og kysser) … At ligge nøgen ved siden af ham er svært efterhånden da man så føler at man ikke er tiltrækkende nok for ham. Og jeg er begyndt at blive lidt stresset og tænke at vi jo skal til at have gang i det igen. Men at tage snakken igen er svær.
    Skal jeg lade ham være og så kommer det af sig selv, eller skal jeg prøve at snakke med ham om det eller…? Alle gode råd er meget velkomne!! Jeg vil rigtig gerne have det til at fungere med ham og forholdet.

    På forhånd tak. C

    Svar
  50. enken

    Har købt vip klub i april med brevkasse svar…
    Jeg er en 41 årige kvinde som er enke og alene med mine to drenge og har været det de sidste 5 år.
    Jeg mødte for 1 1/2 år siden en mand som jeg efterhånden er blevet kæreste. Det tog lidt tid at nå der til fordi jeg har oplevet det store tab – mine drenge Incl. De er ikke så stor del af vores forhold endnu, da jeg skal være helt sikker på det er noget… Vi har mistet nok.
    Min kæreste er 10 år ældre end mig og er en gammel bekendt. Han har ingen børn efter eget ønske. Vi bor ikke sammen.
    Mit problem er at vi ikke har særligt meget fysisk sex. Jeg har altid været meget aktiv og nem at tænde og elsker at lege og udforske. Jeg kan stort set altid få lyst til sex dog uden at det behøver at være hele tiden.
    Min kæreste har altid haft svært ved at holde sin rejsning og kan ikke rigtigt hjælpes til at blive stiv heller. Han kan godt selv og kan også hjælpe sig selv til udløsning. Han siger at det altid har været sådan og han kan så nogle andre triks som også er dejlige. Men nu er hans lyst mere eller mindre væk. Og det har jeg lidt svært ved. Jeg ved at han er presset på job pga omstrukturering, han mistede sin gode ven helt uventet i december og der ud over er han meget aktiv sportsmand og har trænet op til et kæmpe løb her i sommer.
    Det det gør ved mig er at jeg føler mig meget lidt atraktiv og lækker. Og heller ikke særlig kvindelig. Og jeg bliver ked af det når jeg bliver afvist og har efterhånden helt mistet gejsten til at få sex igen.
    Og er begyndt at tænke om det mon er set rette sted jeg er med så lidt sex? Jeg er jo i min bedste alder og elsker sex og har aldrig haft så lidt…
    Jeg holder utroligt meget af ham og kan godt lide at bruge tid med ham og vi er gode til at lave ting sammen uden børn osv.
    Men hvordan får jeg sparket liv i det der sex liv igen??
    Kh

    Svar
  51. Anni K

    Hej Mai. Jeg er i total krise indeni. For tre uger siden fortalte min kæreste gennem seks år, at han har mistet lysten til mig og han siger, han er følelseskold overfor mig. Han er sur, frustreret og inaktiv – tager intet initiativ og hver dag går bare uden, der sker noget. Han er en 30 årig fyr (jeg er 27), der gennem årene er blevet mere og mere fysisk attraktiv og han siger, at han dagligt får henvendelser og opmærksomhed fra kvinder, som han har lyst til at være sammen med. Samtidig siger han, at han går med en ide om at bo selv (vi har boet sammen i 5 år) fordi, han vil have alene tid og aldrig rigtig har boet alene. Han fortalte, at hans venner siger til ham, at han aldrig har fået løbet hornene af sig og han er og altid har været en kvindebedårer..
    Han siger, at der ikke er noget i vejen med mig, at jeg er perfekt og han elsker mig og vil gerne være sammen med mig, men kan ikke abstrahere fra muligheden for at være sammen med en anden. Vi har aftalt at se tiden an, prøve at være mindre sammen, så vi får mulighed for at savne hinanden (vi tilbringer alt for meget tid sammen!) og vores sexliv, som ellers altid har været livligt, er gået i stå, fordi han ikke har lyst, hvilket vi så lader holde en pause, så han måske en dag får lyst igen. Han nævnte, at hvis det om noget tid er det samme, så kunne vi eventuelt prøve at flytte fra hinanden og stadig være kærester – det tror jeg, at jeg ville have svært ved! Jeg er så fortvivlet og tænk sig, da vi havde 5 års dag håbede jeg, han ville fri til mig. Vi har så mange drømme for fremtiden, som kunne blive indfriet, når jeg afsluttede min uddannelse, som er nu! Vi skændes aldrig, har det sjovt, laver så mange hyggelige ting sammen og deler mange interesser. Jeg synes, vi har det perfekt. Så en ordentlig lussing, som jeg håber, der findes råd mod.. Hvordan kommer vi tilbage på sporet? Hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg hjælpe ham? Vi har en god dialog omkring det, hvilket er overraskende, da vi normalt er konfliktsky begge to, så jeg bevarer optimismen, men er så bange for at miste ham, fordi jeg er ligeså forelsket i ham som den dag, jeg mødte ham. Jeg føler mig så ensom, forladt og også lidt ført bag lyset, fordi han siger, han har haft disse følelser i over et år. Så jeg har virkelig brug for råd til, hvordan vi kommer om på den anden side med forholdet i behold!
    Tak.

    Svar
  52. Vibeke

    Hej Maj

    Kæresten og jeg har haft problemer i sengen længe. Han har svært ved at holde rejsningen. Luften går af ballonen inden han er kommet ind.
    Det går fint indtil han (eller jeg) slipper den, men fra det tidspunkt den bliver sluppet og til han er inde i mig er den blevet slap igen.
    Vi har aldrig været et par der har dyrket meget sex, men det er så længe siden nu at jeg ærlig talt ikke kan huske hvornår vi sidst havde sex.
    Vi er begge midt i 20 erne og jeg synes det er lidt for tidligt at han får den slags problemer.
    Han er ikke meget for at snakke om det da han er MEGET følsom når det kommer til det emne (som de fleste mænd er kunne jeg forestille mig). Han siger at han ikke føler sig som en rigtig mand der kan gøre mig glad. Jeg fortæller ham hver gang at sex ikke gør ham til en rigtig mand, men jeg tror ikke han lytter.
    Vi har været sammen siden vi begge to var 19 år og han er den eneste jeg nogensinde har haft sex med, så jeg har INGEN anelse om hvordan vores situation er i forhold til andre, eller om andre par oplever det samme.
    Jeg vil så gerne hjælpe ham, men jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre eller sige til ham. Jeg har prøvet at snakke med ham om det mange gange, men han bliver meget ked af det og lukker fuldstendig af for mig. Jeg har ikke lyst til at pine ham og gør ham ked af det så jeg slippep ham for pinebænken og han begynder at snakke om noget andet som om vi aldrig lige havde været inde på emnet. Men jeg kan jo se på ham at det piner ham langt ind i sjælen.

    Når jeg tænker over det han altid haft problemer med rejsning, men ikke så hyppigt som her de sidste år hvor jeg virkelig er begyndt at bemærke det.

    Jeg synes at sex er en MEGET privat sag som jeg meget nødigt vil lukke andre “uvedkommende” ind i, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre længere og derfor har jeg brug for hjælp.

    Håber du kan finde tid til at hjælpe mig med at hjælpe min kæreste.

    Hilsen Vibeke

    Svar
  53. Fugl

    Hej alle

    Jeg er en pige på 15, som gerne vil barberes “dernede”, men det SKAL være på en smertefri måde.
    Jeg vil helts undgå en engangsskraber, eller en hvor “hovedet” bare skal skiftets.

    Har VIRKELIG brug for jeres hjælp!!!!!!

    Knuss en ivrig pige :)

    Svar
    1. Mig

      Hej Maj :)
      Jeg har et lidt atypisk “problem”
      Det startede da jeg for et års tid siden blev gravid med vores andet barn.. Jeg opdagede at manden havde set porno en eftermiddag han havde været alene hjemme.. Det har jeg intet problem med at han gør, men denne gang blev jeg faktisk mega opstemt af at tænke på det! :/
      Lige siden er jeg blevet tændt af at tænke på det.. Hvis han er på badeværelset, soveværelset eller bare i et andet rum end mig tænker jeg om han nu gør det og bliver mega liderlig og vil være med :o
      Det er altså vildt frustrerende og 9/10 gange gør han jo ikke.. Desuden er det egentlig også kun tanken om det der tænder mig..
      Tænker også om det måske faktisk bunder i en usikkerhed.. Eller om det bare er fordi at hormonerne i min krop da jeg var gravid gjorde at jeg ikke kunne få orgasme og det endnu ikke er lykkedes efter endnu heller, så jeg er lige ved at sprænge.. Jeg har faktisk desuden kun kunnet komme når jeg har en følelse af at han også nyder det, ellers virker det slet ikke for mig.. Det er sgu da også lidt mærkeligt. Har du måske en eller anden tanke på hvad der foregår i mit hoved?!
      På forhånd tak :)
      Mvh mig

      Svar
  54. Anonym

    Jeg er en ung slank gennemsnitlig fyr på 22 år.
    Jeg har i flere år gerne ville have en kæreste og prøve sex, men der var har ikke været muligt for mig, at finde en kæreste. Da jeg var 16 blev jeg smask forelsket i min bedste veninde, men da jeg fortalte hende det sluttede venskabet brat. Hun sagde først at hun ville have en pause i 2 måneder, men det der skete var at hun aldrig talte med mig igen. Siden dengang har haft lidt følelser for nogle enkelte piger, dog slet ikke så voldsomme som første gang, men jeg har ikke turdet sige det til nogen af dem.
    At jeg udover det er rimelig indadvendt, og ikke er særlig god til at tage kontakt til nye mennesker. Det har medvirket til jeg til dags dato aldrig har haft en kæreste.

    Siden jeg blev 21 har jeg tænkt meget på at gå til en prostituret, for i det mindste at finde ud af hvad sex var for en størrelse da jeg nok ikke ville finde en kæreste foreløbigt. Efter megen overvejelse i forhold til fordele og ulemper besluttede jeg mig for at vente indtil at jeg fik en kæreste. Denne forpligtigelse overfor mig selv holdt ikke særlig længe, og endte med at jeg meget impulsivt aftalte et besøg hos en prostitueret.

    Besøget hos den prostituerede gik okay. Hun var meget sød, forstående og havde et fantastisk humør. Jeg var ikke i stand til at komme under sexen , men det lykkedes til sidst ved egen hjælp. Jeg gik der fra nogenlunde tilfreds mest på grund af hvor sød hun havde været. Hun virkede meget afklaret med sit job, som hun har haft i 9 år. Jeg havde en længere mail korrespondance med hende, og læste hendes blog. Givet at hun talte sandt, hvilket jeg tror har jeg ikke noget problem personligt med, at jeg har købt sex 1 gang.

    Men mit problem er nu, at jeg er meget bange for, at når jeg endelig finder en kæreste (jeg håber stadig) at hun vil forlade mig hvis jeg fortæller om min første gang. Det virker nemlig til at flere/mange kvinder har et meget andstrengt forhold til mænd som jeg der har købt sex. Jeg har læst flere kvinder skrive at de aldrig kunne være sammen med en mand som har købt en anden kvinde. Jeg synes ikke at jeg kan være bekendt ikke at fortælle en kommende kæreste det, men det virker bare så farligt.

    Mvh

    Svar
  55. M

    Hej Maj,
    Jeg er løbet ind i et problem på det sidste.
    I efteråret gik blev jeg sepereret og senere skilt, efter at min kone meddelte mig at hun havde været samme med en anden i 6 mdr. og være utro.
    Det havde ikke været godt et stykke tid, men alligevel kom det som et chok for mig, og det tog hårdt på mig de første par måneder.
    Jeg er i dag glad og kommet mig fuldt over det, har fundet mig en rigtig dejlig kæreste, og det køre rigtig godt.
    Problemet er så opstået nu, at jeg har prøvet en 2-3 gange af min rejsning falder lige inden vi skal have sex, og har svært ved at få den op igen, som den plejer.
    Jeg har aldrig før prøvet dette, og det bekymre mig. Har talt med min læge om det og det er ikke noget fysisk mener han.
    vi sex er godt og vi har begge meget lyst til hinanden. Vi taler om det og hun ser det ikke som et problem. Jeg tror selv det er oppe i mit hoved. Jeg er utrolig bange for miste hende. (eller at der sker det samme som med min x) Det er som om, at efter det skete første gange, er det bare blevet en ond cirkel, og jeg tænker på det næste hver gang, og så er det er det det køre oppe i mit hoved og bliver et præstations problem. hvordan kommer jeg videre og få dette ud af hovedet?
    Jeg er 34 år og i god fysisk form, har ingen problemer når jeg er alene, og jeg vågner også med rejsning.

    Svar
  56. Emil.

    Hej.
    Jeg har problem som jeg har haft siden sex debut, jeg kommer rigtigt hurtigt.
    Både under forspil og samleje og når jeg siger rigtigt hurtigt så er det 1min eller 2min.
    Udover når jeg er beruset af alkohol kan der gå længe.
    Og tror det er ved at gå min kæreste på nerverne,vi har været sammen i snart tre år og hun gider ikke rigtigt have sex mere der kan gå måneder, jeg er bange for det er pga af det. Hun har ikke sagt det til mig. Men det er min følse af det.
    Hvad skal jeg gøre / hvad der galt .
    Hilsen Emil. PS håber du kan hjælpe mig.

    Svar
  57. Ulf

    Hej websexolog.dk

    Min situation er nok ikke som de fleste… Men jeg er en ung normal mand på 23 år som egentlig lever et normalt liv med venner og det hele. Umiddelbart tror jeg at jeg har samme sexlyst som andre, jeg onanerer tit osv. Men! Mit problem er at jeg har svært ved at håndtere intimitet.
    Det er ret svært at begive sig i normale miljøer som single og eftertragtet ung mand. For det første er jeg dårlig til alt det med sex, jeg kan simpelthen ikke se signalerne, og bliver de for klare så får jeg kuldegysninger og tænker kun på at løbe, hvilket jeg også har gjort. Jeg vil gerne have sex, men mit problem er ikke at ingen vil have mig. I hverdags situationer går jeg nemt i panik, og det sker også hver gang jeg er intim med en pige. Jeg er liderlig, mit hjerte banker afsted men jeg foretager mig intet. Jeg har endda en kvindelig ven jeg har fortalt alt dette til, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal arbejde med.

    Jeg var faktisk næsten nået til det punkt, hvor at jeg troede jeg var homoseksuel,. Så jeg prøvede at gå til en professionel(kvinde) og fandt ud af at jeg sagtens kunne have sex, det var dejligt og jeg vil nok gerne gøre det igen. Det er trods alt et år siden.

    Svar
  58. Anonym

    Hej Maj.

    Min kæreste har fornyligt ytret sig om at han tænder på tanken om en trekant med ham, mig og en anden fyr.
    Han siger han synes det er frækt at der er to om en pige. Mit spørgsmål er: For mig er en trekant fuldstændig over mine grænser. Men jeg vil jo heller ikke
    skuffe ham når det er noget som han rigtig gerne vil udleve. Vi har været kærester i 1 halvandet år. Ved du hvorfor han muligvis tænder på denne fantasi?
    Synes ikke man så tit hører om at mænd tænder på en trekant med to fyre og en pige, og hvordan tackler jeg det på den bedst tænkelige måde?
    Mvh Den anonyme.

    Svar
  59. P

    Kære Maj!

    Læser ofte dine kloge råd og dejlige livsbekræftende status’er på Facebook. Men jeg har et spørgsmål, som jeg har tænkt på i en del år efterhånden.
    Kan eller skal man styre sine fantasier?? Gøre dem mere stuerene??

    Jeg kan ikke få en mand til at give mig orgasme, og det er nu kommet dertil hvor jeg faktisk ikke rigtig kan holde ud at få oralsex og altså blive slikket. Jeg lider for voldsomt af præstationsangst. Jeg elsker dog selv at give den anden vej.

    Hovedparten af årsagen til at det ikke kan lade sig gøre, tror jeg er to ting. Det ene er at jeg har vænnet mig til at bruge en vibrator på klitoris, og kommer forholdsvis let når jeg gør det selv. Det kan jeg jo lade være med, når jeg engang får en kæreste igen, og derud måske opsætte følsomheden lidt igen.

    Det andet er svære at finde ud af for mig. Jeg tænder på nogen ret hardcore ting, som dominans, smerte og især overgrebs tanker tænder mig. Både overfor begge køn og alle ældre. Det er aldrig mig selv der udfører disse overgreb, og jeg er en usynlig tilskuer i fantasierne. I det virkelige liv er jeg dog et særdeles venligt, empatisk og kærligt menneske, og skammer mig egentlig ikke over at have den slags tanker. Jeg kan jo godt adskille fantasi og virkelighed.

    Men det gør det jo også bare svært at få sex til at fungere, for den slags kan jo ikke rigtig genskabes og almindelige mennesker tænder ikke på den slags, og jeg tror måske at det bliver for ‘u-intenst’ for mig?!?

    Desuden så er jeg også lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det når jeg møder en ny. Når jeg fortæller en mand, at ingen ellers har kunnet få mig til at kommer, så bliver han pr definition tændt på at være den som kan det! Næsten mere tændt på det end på mig, oplever jeg. Føler jeg forsvinder.

    Jeg er 40 år gammel, seksuelt aktiv siden jeg var 13, og har prøvet alverdens ting hvad sex angår. Dog uden at være særlig modig følelsesmæssigt, så det arbejder jeg med nu. At stå ved mig selv og mine grænser. Vil gerne arbejde med mig selv, og tænkte at jeg skulle prøve at spørge dig, kære Maj, om du kan lede mig lidt på vej, i at forsøge at gennemskue problematikken i det her?

    Kærlig hilsen mig

    Svar
  60. anonym

    Hej Maj,

    Jeg har skrevet til dig før, men uden held desværre. Jeg er meget udfordret og har været det i 2 år pga min mands utroskab.
    Min mand er vokset op med dybt alkoholiske forældre og har nogle hjerteskærende historier fra sin barndom. De kom frem langsomt da vi fik børn. Og da denne krise begyndte startede han ud med at være lukket helt af følelsesmæssigt og var helt tavs, når vi forsøgte at tale sammen. Sådan er han ikke mere.
    Jeg er nu 44 år og min mand er nu 42 år. Vi har været sammen i 19 år og har tre børn, som da det startede var 4, 6 og 9 år.
    For 2 1/2 år siden udtrykte min at han havde brug for “ro” og ville flytte. Vi søgte parterapi men han flyttede alligevel. 1 måned efter på en fælles familieferie opdagede jeg han havde haft og stadig havde en affære med en 11 år ældre kvinde. Jeg græd, han græd, jeg var vred og sagde at han fik tre uger efter vi kom hjem til at gøre det forbi eller jeg ville skilles.

    Da der var gået 2 uger talte vi sammen og gik ud sammen. Han fortalte mig at han ville mig men ville beholde hende som ven…. Jeg blev vred og nægtede det. Så sagde han, han ville afslutte alt med hende.

    Ja, jeg kan næsten ikke hitte rundt i det mere. Men siden da, har vi været i parterapi, enkeltterapi og arbejdet helt ufatteligt meget med os selv. Vi har begge lært ubeskriveligt meget og har sammen og alene reflekteret over vores ægteskab og hvordan det havde udviklet sig.
    Desværre lurede den anden kvinde hele tiden i baggrunden og hun gjorde alt hvad hun kunne for at få fat i min mand. På en eller anden måde opdagede jeg det altid….
    Men jeg har ventet og ventet på at han ville tage en beslutning. Jeg har grædt og grædt og taget på arbejdet og klaret det, og taget mig af 3 børn, som var påvirkede men heldigvis ikke så meget. Vi har hele tiden talt pænt om hinanden og til hinanden og børnene ved intet om årsagen til at han flyttede. Men i januar i år var jeg helt nede og sagde at hvis han stadig havde følelser for den anden ville jeg skilles – jeg var jo alligevel alene i vores fælles hus og gift med en mad
    Ned, der boede et andet sted. Han havde gjort det forbi med den anden, men havde stadig lidt følelser og jeg tog konsekvensen med smerte. Det tog 5 dage og så var det ægteskab slut.

    Nu er vi så skilt….Vores kommunikation har aldrig været bedre og vi har fundet hver vores styrke til at vise vores personligheder. Vi er ikke længere bange i samme grad for at være uenige. Vores sexliv er blomstret op uden lige både i kreativitet og intensitet og i hele perioden har vi haft sex ca én gang om ugen. Det kunne have været oftere, men jeg har holdt igen. I hele perioden har vi også “skjult” vores mere end venlige følelser overfor børnene for ikke at forvirre dem. Men vi elsker stadig hinanden, vi griner sammen, snakker meget ærligt nu. Det sekund vi ser hinanden er der bare kemi i luften. Vi har forsøgt ( mest mig) at undertrykke det… At holde op med sex i det mindste…. Uden så meget held :) Og det er skønt, når vi så er sammen – frækt, sensuelt og vi giver til hinanden på en måde vi ikke har gjort før. Jeg har kigget indad og ved godt hvorfor jeg gør det og jeg har været helt ærlig overfor ham og har også fortalt ham det. Ja, for det her kom vitterlig som en bombe for mig. Jeg anede ikke hvad han gik og summede med indeni før det var for sent. Så jeg har hele tiden været villig til at lære af dette her, at kæmpe og at bruge det til at bevare vores familie. Mine nærmeste siger at de aldrig har set sådan en stærk og sej kvinde og at jeg har gjort ALT, hvad jeg kunne. Jeg har været knust og vred og vist det. Samtidig har jeg også hele tiden set indad og reflekteret over hvad jeg selv vil sende ud i verden og bidrage med til dem, jeg elsker.
    Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke kan bruge alt det, vi har været igennem. Det har på mange måder været det største og bedste jeg har lært om mig selv, om andre og om relationer i det hele taget.

    Sådan en beskrivelse af denne livskrise kan ikke være retfærdig nok. Jeg kan ikke beskrive alle nuancerne, blikkene, vores samtaler, vores fælles historie ( han var 22 år og jeg 25, da vi mødtes) og vores måder at reagere på. Men jeg har nu forsøgt at give hovedtrækkene. Jeg ved måske ikke engang om jeg har et konkret spørgsmål…. Men jeg har for nylig sagt til ham at hvis jeg havde mødt ham i byen, havde jeg aldrig valgt sådan et forhold som vi har nu. Jeg har meget tydeligt sagt, hvad jeg ønsker i et forhold og han lytter med respekt men “svarer” ikke på det. Men vi har så svært ved at holde os fra hinanden og bruger meget energi på det.

    Han har undervejs hele tiden været bange for om jeg så en anden og har flere gange udtrykt at han ville blive gammel med mig, men ikke kan finde ud af det nu. Det sidste jeg hørte om hans affære, var at det var forbi lige inden jul 2013. Der er ingen spor af hende eller andre kvinder hjemme hos ham og han tilbringer meget tid med os og kommer oftest med kort varsel hvis jeg beder ham om hjælp med noget. Han ringer altid tilbage, hvis jeg har ringet til ham og vi skriver dagligt til hinanden.

    Så…. Ja, lige nu har jeg brug for dit input. For det giver ikke meget mening for mig. Jeg har givet slip på alt på nær min kærlighed til ham – den har jeg ikke kontrol over…. Det er følelser og de har deres eget liv.
    Jeg kunne godt skrive, ” hvad skal jeg gøre?”. Men lige “gør jeg jo bare”. Jeg prøver at være i nuet og tage én dag ad gangen. Men føler jeg lever et liv som jeg aldrig har ønsket, og DET gør mig så trist indeni…

    Jeg har brug for glæde i mit liv igen. Jeg er så træt af at have et halvt forhold med ham – og ville ønske jeg var god nok til et helt.

    Jeg ønsker inderligt dine klare input og refleksioner, der er så ligetil!

    Mange hilsener og happy day

    Svar
  61. birgit

    Hej Maj
    jeg blev ikke færdig med mit spørgsmål /kommentar før…..
    Jeg prøver at forsætte hvor jeg slap. Jo det kræver en stor grad af åbenhed for begge parter. Jeg har bebrejdet mig selv at jeg ikke spurgte mere til hans job og kolleger. Fx den dag hvor han sagde “jeg kommer senere hjem” . Han siger jeg skal lægge selvbebrejdelserne fra mig, det havde ikke ændret noget siger han.
    Det er den værste krise vi har gennemlevet, Forholdet var tæt på at gå i stykker.
    Apropos de ti råd, så er jeg forundret over at min mand ikke taler med nogen om, hvad der er foregået. I stedet for lægger han afstand til dem jeg har talt med. Vi har været til to terapi seancer sammen. Jeg betragter det som et etisk moralsk dilemma. Han siger han ikke har, eller kan have venner. Jeg siger det kan du – og mange vil gerne være venner med dig.
    Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også er jaloux, for, hvorfor var det ikke mig der blev inviteret ud i København. På den måde har forholdet fået en ordentlig rystetur. Hvor noget har ændret sig. Han er ikke så irriteret, vrissen og afvisende som før.
    Jeg fortalte ham forleden at jeg helt ærlig havde tænkt tanken om, jeg selv, ville finde en mand at være sammen med, få noget kærlighed og noget sex. På grund af jeg i en lang periode følte mig afvist. Jeg havde tænkt tanken, men intet aktivt havde gjort. Det er trist at have en mand der lukker ned for kærligheden, Jeg følte mig alene. Jeg prøvede at få en snak i gang men blev afvist gang på gang.
    Apropos de 10 råd til kærligheden, så syntes jeg det er overraskende at mennesker /mænd skal presses så langt ud før der kommer hul ind til hvor tankerne, følelserne er. Ærlighed det kunne der bruges mere af, i parforholdet.
    Jeg syntes, jeg rummer meget vrede. Hvordan kan jeg/ vi komme videre?

    Svar
  62. Cecil

    Kære Maj,
    Jeg har et problem i mit ellers fantastiske forhold. Jeg mødte for halvandet år siden en jævnaldrende mand (vi er midt i 30’erne), og vi forelskede os i hinanden. Vi bor nu sammen. Problemet er, at han er jomfru og efterhånden er blevet bange for at kaste sig ud i det seksuelle. Han har ikke rigtig lyst heller, fordi hans angst for at fejle er så stor, og han er ikke vild med at tale om det. Det er dog lykkedes mig at få lidt information.

    I de halvandet år har vi altså ikke lavet andet end at kysse, og jeg, der før havde et blomstrende sexliv, er selvfølgelig ved at gå til. Jeg har behovet for sex men samtidig er det også enormt frustrerende at gå op og ned af og sove ved siden af den mand, man tænder allermest på og så ikke kunne røre ham.

    For nylig bragte jeg emnet på bane, og han var meget forstående. Han sagde, vi kunne eksperimentere lidt søndag, og vi aftalte, at vi bare kunne røre lidt. Vi behøvede jo ikke springe ud i samleje første gang.

    Søndag kom og gik, ligeledes gjorde mandag, tirsdag og onsdag. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at sætte gang i det. Jeg har prøvet at tale om porno, som vi begge holder af, jeg har valset rundt i næsten ingenting, men han sidder bare ved computeren og ænser det ikke.

    Jeg håber, du har nogle gode råd. Vi skal giftes næste år, men det tror jeg ikke er en god idé, hvis vi ikke har gang i sexlivet inden da.

    Svar
  63. Jon

    Kære Websexolog.dk

    Jeg er en ung fyr og den ene halvdel af et ungt forelsket par (m/k) i starten af 20’erne. Vi har et fantastisk sexliv med lange nætters tid, tålmodighed og nydelse. Følelserne og det kropslige smelter sammen i skønne oplevelser, og alt er så hedt, som det næsten kun opleves på film.

    DER ER BARE DET, at det endnu ikke lykkedes hende at få en skede- eller G-punktsorgasme. Vi har prøvet og prøvet; adskillige stillinger, støttende hovedpuder alle vegne, timelange ind&ud-sessions med grundig feedback før-under-efter, osv.. Hun øver sig for tiden sågar med sin nye vibrator. Jeg er selv en erfaren herre, der snildt lokaliserer et G-punkt og har haft et solidt tag på mine tidligere seksualpartnere. Alt andet fungerer også glimrende på hende, og hun får nogle intense klitoris-orgasmer. Med alt dette vil jeg blot sige, at jeg ikke selv kan se, hvad jeg og vi gør galt.
    Ak, der ser ikke ud til at ske noget på inder-fronten :(

    En relevant sidehistorie er, da hun for nyligt øvede sig med sit nye legetøj. Efter en rum tid mærkede hun pludselig, at yoga-måtten under hende var sjaskvåd, da en masse lunkent ‘vand’ var fosset ud. Dette lyder jo ubeklageligt som en våd/sprøjte-orgasme, men det beklagelige var, at hun intet mærkede selv!? Som om hele underlivet havde kørt på højtryk, bare uden at informere resten af nervesystemet.

    HVAD kan vi gøre?
    ER det umuligt for nogle kvinder at få en G-punktsorgasme?
    Bør vi opgive jagten og fokusere på noget andet?
    Kan du forklare den våde men nydelsesløse episode?

    Svar
  64. Peter

    Hej Maj. Jeg er en mand i starten af 30erne, som bor sammen med min jævnaldrende forlovede.
    Vi har et fantastisk sexliv når vi har sex. Mit problem er at min kæreste ikke bryder sig om at aftalt sex, men mener det skal komme naturligt, Hun tænder af hvis sex bliver nævnt eller planlagt, så hvis jeg har lyst skal jeg altså gejle hende op, uden hun opdager hvad jeg sigter mod – for så bliver jeg afvist med et “du er simpelthen for åbenlys”. Quickies er også out of the question da jeg jo ikke kan spørge om vi lige skal …
    For at gøre situationen værre erkendte hun for mig engang at hun har haft sex med mig hvor hun egentlig ikke havde lyst, men gjorde det for min skyld. Dette har jeg på det strengeste frabedt mig. Jeg vil ikke have sex med en der egentlig ikke har lyst.
    Jeg er ikke et sekund i tvivl om at kvaliteten af sex når vi har det er høj for os begge.
    Hun har udtrykt stor glæde ved at hun også kommer hver gang. Det er selvfølgelig muligt hun faker, men med både benkramper og sprøjt, tvivler jeg.
    Hvordan tackler man denne udfordring og sørger for vi har sex oftere end 1 gang om ugen, når selve det at tale om det forhindrer det i at ske?
    Mvh. Peter

    Svar
  65. Frank

    Hun kan ikke mærke mig mere. Kort fortalt – vi er begge i 40’erne og været sammen i en del år. Min kone har altid kunnet komme uden problem ved alm samleje med mig og partnere før mig. Nu står vi i den situation, at hun ikke kan mærke mig mere, hvilket nok er sket henover et par år. Vi har prøvet div stillinger + penisring til mig, som hun ikke bryder sig om. Jeg kan hellerikke mærke hende så godt længere. Vi har hver især forskellige teorier, men vil gerne høre ekspertens bud herunder hvad vi kan gøre. (Jeg kan få hende til at komme på anden vis, men savner glæden ved alm samleje)
    Jeg synes det er mærkeligt efter så mange aktive sexår med orgasmegaranti. Hun har født børn for 10 år siden og har kunne komme i lang periode derefter.

    Svar
  66. Tanja

    Hej Maj!
    I længere tid under samleje med min kæreste, har jeg haft smerter i maven, altså nederste del af maven. Nogen gange lyder det som om jeg har drukket vand og det så skvulper i maven på mig, mens det gør ondt. Jeg har altid bare troet det var fordi at jeg enten var for stram eller for lille og jeg bare skulle fortsætte. Men efter at have snakket med en veninde, som har præcis samme smerter, er jeg blevet i tvivl om hvad det kan være, og/eller om det er farligt. Hun nævnte noget om at det var fordi hans penis ramte min livmoderhals, men der er ingen svar når jeg Googler det. Han selv ved heller ikke hvad det er, så vi er helt på bar bund.
    Har du hørt om tilfælde som dette før? Og eventuelt kan give en forklaring på det?
    Håber på et svar :-)

    Svar
  67. Regitze

    Kære Maj,
    Jeg ornanerer i perioder og har gjort det siden jeg var en lille pige. Jeg er sidst i 30’erne og både til mænd og kvinder omend min erfaring med sidstnævnte er ret begrænset. Jeg har ofte fantasier hvor jeg er manden, den der tager med magt, ofte unge kvinder og også indimellem fantasier om at pigerne er prostituerede og at vi er to mænd. Jeg får orgasme når jeg forestiller mig at jeg/manden får udløsning. Jeg synes det er lidt pinligt og har ikke talt med nogen om det… Hvad tænker du? PFT for svar.

    Svar
  68. Jimy

    hej, er en mand på 43 år, jeg vil siger efter som jeg blev skilt, tiltrækker jeg at være sammen med mand, og ved ikke hvad jeg skal gøre, er også bange hvad der kan ske, håber at få et svare så hurtig som mulig
    vh
    jimy

    Svar
  69. Kjeld Christensen

    Hej Maj
    Jeg har et par spørgsmål til brevkassen:
    Jeg er mand, 65 år og gift siden 1976 med kvinde, 65 år.
    Jeg havde som knægt en enkel biseksuel oplevelse og har for 6-8 år siden igen fundet lyst til at dyrke denne side af min seksualitet.
    Det giver sig udtryk i møder med mænd, hvor vi er nøgne, ser porno, onanerer hinanden og gensidigt samt sutter hinanden. Intet analt.
    Denne lyst har jeg først fortalt min kone om for ca. 3 år siden efter hun opdagede at jeg ofte via min smartphone konsulterede Boyfriend.dk, hvor jeg havde en profil.
    Det oprørte hende meget og jeg lovede at slette profilen og undlade at besøge erotiske sider med bl.a. sexhistorier på nettet via telefonen.
    Profilen blev slettet, men jeg besøger stadig erotiske sider på nettet, hvilket har givet anledning til mange skænderier.
    Jeg har også haft nogle få oplevelser med mænd når jeg har været alene hjemme og “uden kontrol” fra hendes side.
    Jeg har spurgt hende om det var muligt at opnå frihed til at finde en mand, som jeg med mellemrum kunne besøge og have erotiske oplevelser med, men har endnu ikke fået hverken 100% afslag eller “tilladelse”. Jeg er dog ikke optimist med hensyn til “tilladelse”.
    Seksuelt er det gået noget ned ad bakke mellem os, men vi oplever stadig begge gode orgasmer når vi er sammen.
    Min kone bruger ofte ordet “sexfikseret” om mig, antyder at det er lige som at være afhængig af alkohol o. lign., og mener at jeg bør under en eller anden form for behandling. Hvis jeg ikke beslutter mig for sådan en behandling eller hjælp antyder hun muligheden af at vi må skilles og flytte hver til sit.
    Hvad er din mening.
    Vh Kjeld

    PS. Dette er en noget forenklet beskrivelse af vort problem.

    Svar
  70. H

    Kære Maj

    Jeg er en kvinde midt i 20´erne. For ca. 1 år siden troede jeg, at jeg skulle have samleje for første gang i mit liv, men det var ikke muligt. Manden jeg skulle gøre det med var en jeg bare kendte, og det var meningen vi bare skulle kneppe. Da det ikke skete for mig første gang, prøvede igen, og igen, men det var stadig ikke muligt.

    Jeg gik til min læge med det, og han fortalte mig noget som jeg i forvejen havde mistanke om, nemlig at jeg spændte så meget i mine muskler, at en penis ikke kunne trænge igennem min skede. Han sagde til mig, at jeg skulle få fat i et dilatorer-sæt bestående af dildolignende stave i forskellige størrelser. Dem skulle jeg øve mig med. Det gjorde jeg så, og stille og roligt var jeg i stand til at kunne føre den største af stavene ind i min skede. Jeg troede derfor at jeg nu var klar til at manden også kunne komme ind i mig med hans penis. Men det var stadig ikke muligt.

    Næste gang jeg var hos min læge, fortalte han mig, at forspillet skulle være længere så jeg kunne blive rigtig “varmet op dernede”. Dette fortalte jeg til manden, men så ville han ikke fordi det var for ” kompliceret” og at han bare ville knalde. Jeg fandt så en anden fyr som jeg datede et par gange for at lære ham lidt bedre at kende, men han kunne hellere ikke komme ind i mig. Også han syntes også det var for “kompliceret” og ville ikke forsøge igen.

    Jeg er nu endnu engang begyndt at date en mand, jeg har ikke været i seng med ham endnu. Jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare ham, at jeg ikke lige umiddelbart kan have samleje med ham, men at der skal en del gange til for at jeg en skønne dag er i stand til at kunne have et helt almindeligt sexliv med ham.

    Mvh, H

    Svar
  71. Hanløven

    Hej Maj. Jeg er en mand på 36 år som har fundet en super dejlig kæreste som er ældre ind mig. Jeg er meget vild med hende, men har ikke de store erfaringer i parforhold, pga jeg har en psysisk sygdom, som jeg gjort at jeg ikke har haft lyst og ikke turde spørger pigerne om de kunne være interesseret. Vi har et super godt sammen på nær i sengen, fordi jeg ikke rigtig kan få rejsning, og har været ved lægen og fået potens midler, men virker ikke rigtig alligevel. Vi kommer lige igang med samlejet så falder den sammen med det samme desværre, det er med potens middel.
    Min kæreste forstår ikke at bare vi kysser og rører hinanden at jeg ikke bliver hård og det virker bare på mig, selv om jeg elsker hende meget højt, og ved ikke hvad jeg skal sige til det, andet inden følelserne er der for hende. Det er ved at give problemet nu i vores forhold, lysten til flere nederlag, gør også man ikke er vildt med at prøve og ingen gang på piller, troede den slags ville virke. Jeg vil ikke miste hende, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det, har du nogle forslag ellet ideer til hvad jeg gør. Eller er jeg bare en freak der skal leve uden sex. Håber du kan give mig nogle ideer knus Hanløven

    Svar
  72. Oliver

    Hej jeg er en dreng på 15. Når jeg vågner om morgenen får jeg ikke morgenrejsning.. ved faktisk ikke om jeg nogensinde har fået det… Ved du hvorfor? håber på svar! :)

    Svar
  73. mistress

    Hej Mai
    jeg har et problem jeg håber du vil svare på. jeg har den dejligste mand som tænder mig rigtigt meget og vi har dejlig sex, mit problem er bare jeg bliver for våd under sex så våd han ik kan komme i mig hvilket gør mig ked af det tar ligesom noget af følelsen at samhørighed/nærhed. ved det godt det kan lyde som et luksus problem for nogen men jeg har det svært med det og mine andre kærester har også nævnt det ik fedt at få at vide man er for våd. kære søde mai er der noget jeg kan gøre ved det så jeg kan elske med min mand uden vi svømmer og ik kan mærke hinanden når han er oppe i mig.
    knus

    Svar
  74. Anonym

    Jeg har virkelig brug for et godt råd! Ved ikke om det her er en brevkasse eller hvordan, men er desperat!
    Jeg er en pige på 18 år og har aldrig haft en kæreste før for et halvt år siden. Jeg flyttede og startede i klasse med min genbo, som er den sødeste fyr man kan tænke sig. Vi var så sammen på studietur i marts og lige siden har vi været sammen 24/7. Jeg gider ikke andet end at være sammen med ham og det er kun en brøkdel af mine veninder og venner som forstår det. Nogle er endda blevet sure. Jeg har forklaret dem at jeg er så forelsket og får det fysisk dårligt og bliver helt depressiv uden ham. Alligevel har jeg tvunget mig selv til at være sammen med familie og venner engang imellem, men den eneste jeg virkelig besøgte, var min gamle enlige far. For der kunne jeg nemlig have min søde kæreste med. Det betød meget for. It at min far ku lide ham, men her for et par uger siden døde min far så. Jeg blev knust og min kæreste har været der for mig 100%, men nu er jeg bare endnu mere afhængig af ham. Dumme mig har så, før vi var kærester, arrangeret en rejse lige efter begravelsen af min far, med mine to rigtig søde veninder, men den ene er forstående, og den anden er ikke. Jeg føler jeg vil tude hele tiden og jeg mangler min kæreste på alle måder. Det går begge veje og vi er så afhængige af hinanden at jeg ikke kan holde det ud. Når vi er sammen med andre, fx i skolen, er vi ikke klæbrige eller irriterende, men siger lige lidt Hej engang imellem og kysser en enkelt gang. Vi begrænser os meget, da vi ikke vil være for meget for vores venner, men nu til min krise!

    Jeg ligger altså lige nu på min 7 dages ferie i udlandet med to søde veninder, men jeg kan slet ikke nyde det fuldt ud på nogen måde. Jeg troede jeg ville kunne klare det da jeg sagde vi ses til min kæreste i lufthavnen, men allerede da vi landede igen fik jeg kvalme og blev meget ked af det indeni. Vi bruger snapchat, facebook og Skype til at snakke hver dag, men jeg føler at alt indeni mig vender og jeg føler jeg langsomt dør indvendigt. Det lyder lidt dramatiseret, men det gør fysisk ondt i mit hjerte lige nu! Hvad skal jeg dog gøre. Har forklaret den forstående veninde at jeg kan sætte mig ind i den uforstående ikke har det på samme måde med hendes kæreste gennem flere år og hun siger hun aldrig har haft det sådan. Alle de tror at det bare er en fase og at vi ikke holder evigt, men både mi. Kæreste og jeg er helt sikre på vi skal være sammen for evigt, for vi passer perfekt sammen, men når man hele tiden får det modsatte at vide, så begynder man at tvivle. Jeg er ikke i tvivl om vores forhold, men er bange for om det virkelig ER en fase og om jeg bare er blind. Men vi har været sammen uafbrudt i flere måneder og vi begge forsømmer vores venner, men de fleste af hans venner er forstående drenge, og mine er jaloux piger, så jeg er i krise!! Har mest af alt lyst til at gå ud på toilettet på hotelværelset og tude mine øjne ud og bestille en flybillet hjem! Hvad gør jeg?!
    Mvh den fortvivlede, forelskede og forblændede!

    Svar
  75. Christian

    Hej Maj.
    Jeg er en fyr som i del år har gået rundt med bifantasier. En af fantasierne er at slikke en fyr til han kommer. Nu ved jeg godt at sperm i munden er smitsomt. Så fik jeg den tanke om man kan undgå sygdomsfaren ved at fyren sprøjter mig i halsen, hvor der jo ikke opstår rifter?

    Svar
  76. X

    Fantastisk kæreste – med et meget lavt selvværd.
    Jeg har altid været en meget afslappet kvinde, med lidt ekstra kilo på siden – og det har aldrig generet mig. Jeg har en god selvtillid, og har derfor aldrig haft problemer med at jeg ville gemme min krop væk overfor en kæreste.
    Derimod er jeg blevet kærester med den mest fantastiske, og underskønne fyr på kloden. “Problemet”, er at han ser sig selv som overvægtig, grim, klodset, og andre nedladende ting, som jeg slet ikke kan se. Han er bredt bygget med mørkt hår der krøller en smule – og jeg syntes virkelig at han er smuk. Han har været kærester med nogle pigebørn igennem tiden der blev ved med at ville ændre på ham. “Fjern så det fucking skæg!” hørte jeg en af hans daværende kærester sige til ham, imens vi stadig kun var venner. De mente at han skulle tabe sig, at han havde for meget kropsbehåring, at tjavsen var alt for lille, og alt muligt andet fis som umodne piger kan finde på at sige til en knægt der tager alt for nemt imod det.

    Han ville ikke sove uden t-shirt på, ved siden af mig, i starten. At sove nøgen var fuldkomment uhørt!
    Han mente hans penis var lille, at han skulle tabe sig, skulle han nu ikke lige barbere sit skæg af?, var han nu overhovedet god nok til mig?, Hvem gider dog ha’ en som ham?, og det blev ved, og det blev ved.
    Jeg taler så godt jeg kan i kærlighedens sprog, og han er blevet langt mere tryg ved situationen. Og jeg er blevet overbevist om at han stoler på mig, når jeg komplimenterer ham, og nusser ham under tøjet imens vi står laver mad.
    Tøjet kan han godt undvære nu, vi kan gå i bad sammen, jeg må røre ham over det hele og køre fingrene op igennem brysthåret uden at han holder vejret og kigger væk som et forslået barn, han lytter til mig når jeg siger at hans lem er den perfekte størrelse (For det er den virkelig).
    Men engang imellem sniger der sig en dæmon op på hans skulder, og så snakker han om at der er noget galt med hans udseende igen. Det skærer i mit hjerte at han er blevet så påvirket af hvad andre har sagt til ham, om ham, for han er det bedste i mit liv, og han er så sød, kærlig og hengiven.
    Hvordan kan jeg få blaffet den dæmon af hans skulder for good? Han har stadig kontakt til nogle af sine ekskærester og eksflirts (Hvilket jeg ikke ser et egentligt problem i), og de kritiserer ham stadig når de fx. har en chatsamtale på skype. Kan jeg argumentere for at det er bedst at lade den kontakt glide ud for hans selvværds skyld, uden at det lyder som om jeg er jaloux?

    Svar
    1. Linda Lund Sørensen

      Hej Maj.

      Jeg lider en del under jalousi i mit parforhold og har derfor købt dit online kursus i jalousi. Dog har jeg svært ved at vurdere, om grunden til min jalousi er reel eller om den kommer fra mig selv.
      Min kæreste er sød og rar og opmærsksom på mig. Han siger, hanelsker mig og jeg synes han er god til at vise det. Dog har jeg utroligt svært ved at leve med, at han finder stor fornøjelsei at kigge på helt unge piger. Hans teenagedatters veninder får ofte elevatorblikket og en aften kom vi uanmeldt på besøg hos hans ældste datter, hvor hendes 17-årige veninde sad kun i undertøj. Tydeligt pinlig berørt over vores tilstedeværelse. Han stod og grinede fjoget til hende og satte sig først ned til mig i sofaen, da hun havde fået tøj på. Jeg har mange eksempler på lange blikke og også venden sig om efter yngre kvinder, mens jeg er med. Jeg ved han kigger porno og det finder jeg egentlig ok, men for et års tid siden opdagede jeg, at han havde været inde på en side, der hedder socialsex.dk, hvo fokus er webcam sex. Der stoppede jeg forholdet, men vi fandt dog sammen igen efter nogle måneder. Jeg er glad for ham, men har lovet mig selv, at jeg vil finde ro i forholdet, ellers duer det ikke. Og jeg har svært ved at finde den ro. Har talt med ham om min usikkerhed ift. andre kvinder og det har medført, at hans kiggen er mindsket betydeligt. Men jeg ved, at det er en del af ham og urygheden ift., om han dyrker cyberspacesex med andre ligger latent i mig. Jeg går mest med følelserne inden i, men kan føle, at jeg har svært ved at give mig hen til ham. Jeg passer for meget på mig selv og er vist ikke god nok til at vise, at jeg er glad for ham. Det skal tilføjes, at jeg for år tilbage levede sammen med en psykopatisk mand, som blev voldelig og som nedgjorde mig som kvinde og kæreste. Siden da har jeg haft svært ved at føle mig tryg i et forhold, men jeg har her svært ved at finde ud af, om det er mig, der overreagerer. Føler mig utryg og utilstrækkelig med den åbenlyse seksuelle interesse for andre. F. eks. kan han finde på at fortælle mig, at hans krop kan reagere, når han på en ferie med sin datter ser en lækker steg eller at han er blevet tændt af en gang thaimassage. Det gør mig helt kold. Selv om han har forbedret sig, så har jeg fået et stort indblik i hans seksuelle orientering og det skræmmer mig. Han er altid god til at tilfredsstille mig, men jeg synes vores eget sexliv er blevet ret monotomt, for han kan kun komme i missionærstillingen. Og i den sidste tid har vi haft sex med lyset slukket, hvilket jeg har opponeret imod. Vi er begge midt i fyrrerne og jeg holder mig godt. Er ikke en skønhed, men har aldrig haft problemer med at få de mænd, som jeg har ønsket mig. Men den her fokus på ungdom og unge kvinder, en fyldigrøv i det hele taget :-). Det er ved at tage pippet fra mig, for jeg føler mig usikker og utilstrækkelig og kan ikke finde ud af, om jeg overreagerer?
      Samt hvad jeg skal stille op med det. Det kan være vældig svært at tale med ham om, for han har svært ved at forstå det og kommer hurtigt til at føle det som et angreb. Hvad skal jeg gøre Maj? Jeg har det ikke godt.

      Kærlig hilsen Lene.

      Svar
  77. Dorthe

    Hej Maj.

    Håber du måske kan hjælpe mig ..
    Er det meget normalt ,at en mand intimbaberer sig inden han tager på job ?
    Det vil sige, min mand arbejder ude en uge og hjemme en uge .
    Jeg syndes det var noget underligt noget da han jo ikke gjorede da han lige var kommet hjem til mig og først når han skulle afsted igen .
    Vores sex liv er højst en til to gange når han er hjemme og vi har kendt hinanden i 5 år .

    Svar
  78. Anonym

    Hej Maj.
    Jeg bliver simpelthen nød til at få et godt råd, for jeg er ved at gå op i spåner og nogle gange stor irritation over min datter. Hun har et heftigt sexliv og hun er en stor nyder, og til tider FOR MEGET. Dvs at hun stønner og skriger meget højt og jeg kan høre det hele. Syntes det er fantastisk at hun nyder sex som hun gør, men jeg kan ikke holde ud at høre på det længere.. Jeg har talt med hende, om det ikke var muligt, at hun kunne dæmpe sig lidt. Musik bliver spillet højt og jeg kan endda sidde i mit køkken med døren lukket til. Om natten bliver jeg vækket af stønnen. Jeg vil på ingen måder tage ørepropper i fordi hun er en stønner, men hvad skal jeg gøre???

    Svar
  79. Anynym

    Hej Maj,
    Jeg er en pige på 22 år og jeg har en fantastisk kæreste på 31. Vi har været kærester i lidt over et halvt år, men gode venner i et par år. Jeg er fuldstændig skudt i min kæreste, han er det bedste der er sket for mig! Mit problem ligger bare i, at jeg bliver så genert under sex. Det er ikke fordi jeg ikke kan lave lyde eller ligger som en død fisk, for stillingen min kæreste og jeg mest bruger, er at jeg ridder ham… Men hvis min kæreste foretrak missionærstillingen, ja, så ville jeg ligge som en død fisk. For jeg kan ikke få mig selv til hverken at tage initiativ eller spørge ham, hvad han har lyst til. Jeg er bange for, at han ikke kan lide det jeg gør, og det resulterer i, at jeg ikke gør det. Når han så indimellem fortæller hvad han kan lide, ja, så er jeg bange for at jeg ikke gør det godt nok. Når jeg ridder ham og han forsøger at “rette mig op”, bliver jeg så genert at jeg ikke kan fortsætte. Og hvis han ikke “hjælper til” når jeg ridder ham, føler jeg det bliver en flad fornemmelse, og jeg stopper af frygt for, at det ikke føles godt for ham, når det kun er mig der gør arbejdet. Og jeg har ikke lyst til at skifte stilling…

    Jeg har haft det sådan med alle mine kærester, og tja, faktisk er det blevet bedre med ham, end det har været med nogen andre…. Så det går fremad, men det er stadig SÅ meget op ad bakke. Jeg vil så gerne være fræk, initiativrig og god til sex, men jeg føler jeg er elendig. Jeg tænker ALT for meget over hvad han gerne vil, så jeg selv bliver dårlig, og ikke bliver inspirerende at have sex med.

    Hvad skal jeg gøre??

    Svar
  80. Linda Lund Sørensen

    Hej Maj.

    Jeg lider en del under jalousi i mit parforhold og har derfor købt dit online kursus i jalousi. Dog har jeg svært ved at vurdere, om grunden til min jalousi er reel eller om den kommer fra mig selv.
    Min kæreste er sød og rar og opmærsksom på mig. Han siger, hanelsker mig og jeg synes han er god til at vise det. Dog har jeg utroligt svært ved at leve med, at han finder stor fornøjelsei at kigge på helt unge piger. Hans teenagedatters veninder får ofte elevatorblikket og en aften kom vi uanmeldt på besøg hos hans ældste datter, hvor hendes 17-årige veninde sad kun i undertøj. Tydeligt pinlig berørt over vores tilstedeværelse. Han stod og grinede fjoget til hende og satte sig først ned til mig i sofaen, da hun havde fået tøj på. Jeg har mange eksempler på lange blikke og også venden sig om efter yngre kvinder, mens jeg er med. Jeg ved han kigger porno og det finder jeg egentlig ok, men for et års tid siden opdagede jeg, at han havde været inde på en side, der hedder socialsex.dk, hvo fokus er webcam sex. Der stoppede jeg forholdet, men vi fandt dog sammen igen efter nogle måneder. Jeg er glad for ham, men har lovet mig selv, at jeg vil finde ro i forholdet, ellers duer det ikke. Og jeg har svært ved at finde den ro. Har talt med ham om min usikkerhed ift. andre kvinder og det har medført, at hans kiggen er mindsket betydeligt. Men jeg ved, at det er en del af ham og urygheden ift., om han dyrker cyberspacesex med andre ligger latent i mig. Jeg går mest med følelserne inden i, men kan føle, at jeg har svært ved at give mig hen til ham. Jeg passer for meget på mig selv og er vist ikke god nok til at vise, at jeg er glad for ham. Det skal tilføjes, at jeg for år tilbage levede sammen med en psykopatisk mand, som blev voldelig og som nedgjorde mig som kvinde og kæreste. Siden da har jeg haft svært ved at føle mig tryg i et forhold, men jeg har her svært ved at finde ud af, om det er mig, der overreagerer. Føler mig utryg og utilstrækkelig med den åbenlyse seksuelle interesse for andre. F. eks. kan han finde på at fortælle mig, at hans krop kan reagere, når han på en ferie med sin datter ser en lækker steg eller at han er blevet tændt af en gang thaimassage. Det gør mig helt kold. Selv om han har forbedret sig, så har jeg fået et stort indblik i hans seksuelle orientering og det skræmmer mig. Han er altid god til at tilfredsstille mig, men jeg synes vores eget sexliv er blevet ret monotomt, for han kan kun komme i missionærstillingen. Og i den sidste tid har vi haft sex med lyset slukket, hvilket jeg har opponeret imod. Vi er begge midt i fyrrerne og jeg holder mig godt. Er ikke en skønhed, men har aldrig haft problemer med at få de mænd, som jeg har ønsket mig. Men den her fokus på ungdom og unge kvinder, en fyldigrøv i det hele taget :-). Det er ved at tage pippet fra mig, for jeg føler mig usikker og utilstrækkelig og kan ikke finde ud af, om jeg overreagerer?
    Samt havd jeg skal stille op med det. det kan være vældig svært at tale med ham om, for han har svært ved at forstå det og kommer hurtigt til at føle det som et angreb. Hvad skal jeg gøre Maj? Jeg har det ikke godt.

    Kærlig hilsen Lene.

    Svar
  81. Tobias Bjerring

    Kære maj. Hvornår kan man tillade sig at være utilfreds med sit sexliv?
    Jeg er 26 år og har en kæreste på 20 som jeg elsker overalt på jorden. Vi skal til at flytte sammen, og jeg tror det skal være os to for altid.

    Når det nu er sagt har vores sexliv været præget af en lang række problemer, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. men jeg er faktisk også i tvivl om det overhovedet kan betragtes som problemer af andre, eller om det er mig der bare skal tage til takke med det jeg får.

    Lad mig forklare. Som person er jeg ekstrem lidenskabelig og passionsfyldt i alt jeg lavet. Derudover er min kæreste den mest sexede pige jeg nogensinde har mødt, og jeg tænder så ekstremt meget på hende at jeg har lyst til hende hver dag. Jeg har altid haft et meget højt sexdrive, har en meget kinky fantasi, og er praktisk talt frisk på hvad som helst. Jeg troede egentlig min kæreste havde det på samme måde. Da vi mødtes elskede hun at høre om mine fantasier, og hun gjorde rigtig meget ud af at tilfredsstille mig ,og være hende den frække pige. Det er bare som om den side af hende er død.

    Vi har sex omkring én gang om ugen. Og det er for det meste på den samme måde. Jeg bruger lang tid på at få hende til at komme (klitoris) – jeg varierer og bruger både mine fingre, min pik og min tunge, og jeg kan mange tricks der får hende helt op at ringe. Når hun så kommer knepper jeg hende hårdt – rigtig rigtig hårdt, for det er sådan hun vil have det – og så kommer jeg normalt indenfor 10-20 minutter, og så er det slut. Nogengange kommer jeg hurtigere, hvis jeg er meget liderlig. Det her er langt fra nok om mig.

    Hun fortæller tit om alle de ting hun har lyst til – analsex, offentlig sex, diverse stillinger, sex i bilen osv. osv. osv. men hver gang vi har chancen for noget frækt, nyt og spontant trækker hun sig. Hun kommer altid med underlige undskyldninger som “jeg gider ikke have sex hvis jeg skal have alt mit tøj af”, “man kan da ikke finde nogle gode stillinger i badet” eller mere generelt “ikke nu”. Hun har desuden delt alt for mange detaljer om sit tidligere sexliv – jeg ved f.eks. at hun har været sammen med flere fyre på over 20 cm, at hendes overbo klagede fordi hun havde for højlydt sex med hendes tidligere bolleven, at hun plejede at finde en pose frem når hun have menstruation for at hun kunne gøre det med sin ekskæreste, når hun blev liderlig, og hvordan hendes ekskæreste kneppede hende analt når hun havde menses, mens hun havde tampon i, og hun undrede sig over om han mon kunne mærke det. med mig kan der snildt gå halvanden uge uden hun viser nogen som helst form for interesse for sex, og for tiden gider hun ikke sex med mig fordi hun pletbløder pga. hun lige har fået kobberspiral. med andre ord, det gør mig sindsyg at vide om alle de ting, især taget i betragtning at det virker som om hun bare ikke gider noget nyt med mig.

    Derudover har hun tit siddet og tændt mig mega meget ved at fortælle om de ting vi skulle lave når vi ko hjem, spurgt ind til hvilken stillinger jeg ville tage hende i, om jeg ville have blowjob eller massage. men der sker det samme hver gang – hun gider ikke engang putte, hun vil bare sove.

    Jeg har efterhånden lært at man skal tage alt hvad hun siger vedrørende sex med et gran salt. Og jeg frygter for vores sexlivs fremtid – jeg kan se mig selv gå skuffet i seng på vores bryllupsnat, og frygter alle hendes undskyldninger når vi først får børn og karriere at se til. men det er meget meget vigtigt for mig at føle at jeg har en kæreste der der interesserer sig for mig. Jeg har ikke sagt det til hende, men med mine ekskærester har jeg haft et langt rigere sexliv end med hende – sex flere gange om ugen, på alle tidspunkter af døgnet har været meget normalt. Hun er den bedste i sengen, uden tvivl. Og hun taler om sex som om hun er mega kinky og frisk, men er det bare proforma?

    Altså problemets kerne er at hun gladeligt har fortalt om hendes tidligere sexliv, og jeg har fået det indtryk at hun var frisk på hvad som helst, før hun mødte mig. med mig fortæller hun tit om alle de ting hun ønsker at gøre, men når det kommer til stykket, og vi får muligheden trækker hun sig. Derudover går jeg tit skuffet i seng, og jeg føler at jeg ikke kan gøre noget som helst for at tænde hende, hvis hun allerede har besluttet sig for at hun ikke har lyst til sex. Deruover har hun også sagt (og vist) at hun ikke har nogen form for interesse i at tilfredsstille mig med mindre at hun selv får noget – med andre ord, hun kunne aldrig drømme om at give mig et hand/blowjob for at få mig til at komme – det skal kun være som opvarmning.

    Er det mig den er helt galt med?

    KH den frustrerede.

    Svar
  82. Anonym mand 29 år

    Hej websexolog.dk min kæreste vil gerne vide om hun kan give mig blowjob imens jeg har blærebetændelse? Kan det smitte igennem sæden eller er der ingen risiko. Jeg har været til læge og er started på penicillin. Selexid 400 mg tabl. Pivmecillinam. Mvh anonym mand 29år

    Svar
  83. Fortvivlet!

    Hej Maj
    Jeg skriver pga. Jeg ved faktisk ik hva jeg skal gøre.
    Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 10 år og har en dejlig dreng på 3 år, bor i hus osv. Jeg elsker ham rigtig meget og vi kender hinanden rigtig godt.
    Han var mig utro for ca. 6 år siden med en person mere en en gang, hvor mange gange ved jeg ik, det slemme af det var at på det tidspunkt var jeg alvorlig syg og var meget indlagt, plus min elskede bedstemor døde.. Jeg tilgav ham selv om ik flere gange ik ved om det var det rigtige at gøre. Det tog lang tid at komme sig over.. Men vi fik et godt forhold igen, selv om de fleste nok ville have skredet.
    Og jo jo sidder man og ser den film sammen med ham hvor en fyr er utro, så tænker jeg “dumme s..” Og tror faktisk ham kan se på mig nu tier jeg stille!!
    Men jeg er selv ik uskyldig tre mdr efter, møder jeg min ex og vi kysser, det blir ik til mere da jeg kan ik, selv om jeg på en måde gerne vil ha hævn!.
    Men vi får et dejligt forhold igen, køber senere hus og har fået den dejligste dreng og jeg elsker dem begge så højt.. Og han kunne “aldrig” finde på at gøre det igen og ved han elsker mig rigtig højt.
    Men så for en mdr siden møder jeg hende han var utro med i fakta, hun er faktisk en gammel bekendt;(.. Og nu er det som alle tankerne kommer tilbage?? Og de vil ik stoppe, han spør hva der er galt svare ham ik rigtig, til jeg til sidst siger jeg mødte hende og blev ked af, hvor han svare lidt surt, det skal vi vel ik ha resten af weekenden ødelagt med, og det blir jeg faktisk også mega sur over!!
    Men jeg er lidt fortvivlet, hvorfor kommer alle de tanker nu tilbage? Og de vil ikke stoppe.. Snyder jeg mig selv? Kan jeg ikke leve med det? Hvad gør jeg.. For hvis de dukker op efter 6 år, kan de vel os om 20? Og jeg blir ked af det igen og tvivlet nu igen?! Og jeg er os med til at ødelægge det selv nu?
    Knuz en fortvivlet mig…

    Svar
  84. Anonym c

    Hej Maj

    Jeg er en pige på 21 år, som er plaget rigtig meget af jalousi og har indset nu at jeg virkelig må tage sagen i egen hånd inden mit forhold går itu.
    Det er et forhold gennem 5 år.
    Jeg elsker min kæreste rigtig højt!

    Jeg er meget godtroende person, men sidste sommer (2013) kom ALT på bordet.
    Jeg gik i troen om et utrolig dejligt forhold, lige indtil jeg fandt ud af at min kæreste havde været ude og rejse med sine venner uden at fortælle mig det, han havde en meget aktiv facebook profil, som jeg også var uvis om og sidst men ikke mindst skrev han med en anden pige!
    Jeg var synderknust og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
    Der er nu gået et år, min jalousi er grusom og kan ikke styre det.
    Min kæreste har indstillingen at han “dengang” undskyldte og der er derfor ikke grund til st køre mere i det.
    Det går mig stadig utrolig meget på, og har en følelse af uvished, samtidig med at jeg aldrig vil undvære ham.
    Derudover har han et princip om at jeg ikke må se, røre, holde eller låne hans telefon… Dette gør mig især bekymret!

    Jeg har virkelig brug for lidt rådgivning om hvordan jeg tackler min situation, tror ikke jeg kommer igennem det alene.

    Tusind tak på forhånd!

    Svar
  85. M.

    Kære Maj

    For 2 år siden mødte jeg min kæreste. Det var kærlighed ved første blik og vi har været sammen lige siden. Jeg elsker ham utroligt højt, men der er en ubalance i vores forhold og afstanden mellem os vokser. Ca. 3 måneder inde i vores forhold faldt hans lyst til sex og det er nu så slemt at vi kun har sex ca. 1 gang om måneden.
    Jeg har altid haft et højt sexdrive og det går mig ufatteligt meget på at han ikke har lyst. Det er altid mig der skal lægge op til sex og de fleste gange skal jeg spørger ham direkte om han har lyst.. ellers sker der ikke noget. Jeg kan nusse og kysse og kæle for ham.. men lige lidt hjælper det og for det meste ender han med at falde i søvn. Jeg har prøvet at tale med ham. Men han er meget svær at få til at åbne op. Sidst jeg prøvede at tale med ham om det, blev han vred og sagde at han var så pisse træt af altid at tale om det og at han altid har haft det sådan og at han ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg er så frustreret over det og ved ikke om jeg er villig til at forsætte i et forhold med så meget frustration. Det skal siges at han holder meget kort tid. Som regl kun 1-2 minutter og jeg ved at det går ham meget på. Hvad kan jeg gøre?? HJÆLP!!!

    Svar
  86. Fie

    Hej Maj!

    Jeg er en ung pige på 21 år som har været sammen med min dejlige kæreste i 5 år og vi har aldrig haft problemer med lysten til hinanden. Vi har i de første fire år lavet alt andet end at dyrke sex, og jeg har elsket at gøre ting med ham og har også altid været god til at gøre ting alene. For 1 år siden dyrkede vi sex sammen for første gang og i en lang periode gjorde det ondt, indtil jeg fandt ud af at jeg havde spændinger i underlivet og måtte til fysioterapeut med det. For to-tre mdr siden er vi begyndt at kunne dyrke sex uden problemer, men samme tid som jeg begyndte at have problemer med smerter, forsvandt min lyst hurtigt. Og som min lyst forsvandt, virker det som om min lyst til parforholdet er forsvundet. Jeg har on-off haft tanker som jeg aldrig har haft før. Jeg har været dybt forelsket i de fire år, men det seneste år er min forelskelse dalet og den kommer og går, men ligenu er den rimelig langt væk. Jeg elsker ham af HELE mit hjerte og jeg vil ham så gerne, men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan forstå at stress og mentale faktorer kan spille ind på min sexlyst og lysten til min kæreste, men jeg har heller ikke lyst til at lave ting alene – og det har ALDRIG været et problem. Jeg mærker ikke længere det der sug i maven man får når man bliver liderlig og bare skal have det man får øje på (i mit tilfælde, min kæreste) og det er SÅ frustrerende..

    Jeg vil ikke forlade min kæreste, for selvom jeg tuller rundt med tanken om ikke at skulle være med ham længere, kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden ham.. Er der en måde hvorpå jeg kan få min sexlyst tilbage, for deraf måske at redde mit forhold?? Vi har prøvet at dyrke sex så meget som muligt for at få min lyst tilbage, vi har også prøvet fuldstændig afholdenhed, men intet hjælper.. Jeg kan sagtens få orgasme når vi endelig er sammen, men det er kampen om at komme i gang og gide dyrke sex der er svær. Hjælp :(

    Mvh. Fie

    Svar
  87. Anne

    Kære Maj

    Jeg har virkelig brug for et godt råd. Normalt er jeg god til at søge hjælp hos veninder, men jeg føler mig meget alene og i tvivl om, hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg skal mødes med min ekskæreste, som forlod mig pga. jalousi. Jeg elsker ham stadig og jeg savner ham helt vildt! Nu skal vi ses om få dage, og jeg har virkelig brug for dit råd! Jeg vil forsøge at gøre det kort…

    Jeg er en kvinde på 26 år. For omkring 6 måneder gik min kæreste gennem 4 år fra mig. Det kom som et kæmpe chok, og jeg følte, at jeg gik i fysisk og mental opløsning, da det skete. Vi havde få dage inden talt om børn sammen, og jeg var meget forelsket i ham. Vi boede i en lejlighed sammen, som vi havde haft sammen i 3 år. Siden vi var sammen første gang havde vi begge en stærk følelse af, at vi hørte sammen.
    Da vi nogle dage efter bruddet får talt sammen fortæller han, at han ikke kan være i forholdet længere, fordi han føler sig utilstrækkelig. Så nævnte han i en sidebemærkning, at han i øvrigt vidste, at jeg har skrevet mails med en anden mand. Og her skal jeg skrue tiden lidt tilbage.

    For halvandet år siden var jeg ude at rejse med en veninde i to måneder. Forinden rejsen fik jeg en form for angst. Jeg var bange for at skulle afsted på rejsen, jeg fik katastrofetanker om, hvad der kunne ske, når jeg skulle afsted, og jeg var bange for, at jeg ville savne min kæreste alt for meget. Jeg begyndte derfor at skrive dagbog for at få afløb for alle de tanker jeg havde. Rejsen i de to måneder gik rigtig godt, og jeg skrev også dagbog mens jeg var på rejsen. Jeg skrev mine oplevelser ned, mine frustrationer, mine drømme, mine tanker i det hele taget… På rejsen møder jeg en mand, som jeg bliver meget fascineret af. Vi har nogle interessante samtaler, og han virker interesseret i mig. Vi hverken kyssede eller noget, og den kontakt vi havde var heller ikke rigtig seksuel. Den var noget andet. Jeg fortæller min kæreste om, at min veninde og jeg har mødt ham her, hvad vi laver osv. Så jeg holder intet hemmeligt for ham.
    Gensynet med min kæreste da jeg kom hjem var helt fantastisk! Jeg savnede ham helt vildt, og jeg glemmer ikke hvilken fantastisk følelse jeg havde i hele kroppen, da jeg så hans øjne i lufthavnen! Men det var også svært at komme hjem. Det var svært at vende tilbage til hverdagen og til den kolde danske vinter. Nogle måneder efter jeg var kommet hjem igen ville min kæreste tale med mig. Han fortalte, at han havde læst i min dagbog, og han ville derfor gerne have nogle ting på plads. Jeg havde blandt andet drømt, at jeg havde kysset med en fra mit arbejde – som senere blev min fætter, og så kom min far ind og var en præst. Du ved som drømme kan være, meget usammenhængende og skøre. Men min kæreste tog det nærmest bogstaveligt, at jeg i virkeligheden havde lyst til at kysse min kollega. Han fandt så også et par sider, hvor jeg havde skrevet om den mand jeg mødte på rejsen. Jeg blev både rigtig vred, men jeg blev også flov og skamfuld. Jeg følte mig blottet, og jeg han havde fået indblik i noget af det aller inderste i mig. Jeg havde jo skrevet i min dagbog uden et filter, uden nogen vished om, at en anden person skulle læse om mine tanker og drømme, og så tolke på dem og dømme dem.
    Nogle måneder efter skriver manden jeg mødte på rejsen til mig. Vi havde udvekslet mailadresser, og han sendte mig nogle billeder fra de dage vi var sammen (hvilket han også sendte til min veninde) og så sendte han også nogle private mails til mig. Han skrev, at han savnede mig, og at han ville ønske, at vi havde haft mere tid sammen. Jeg gengældte det, og skrev, at jeg også savnede ham, og at tænkte meget på ham. Det mærkelige er, at når jeg husker tilbage handlede det i virkeligheden ikke om at have kontakt til ham. Jeg ville bare bekræftes. Jeg håbede bare, at han ville skrive, at jeg var smuk eller dejlig… Men jeg holdt disse mails hemmelige for min kæreste, da jeg var bange for, at han ville blive meget jaloux. Samtidig havde jeg også en følelse af, at det var meget forkert, det jeg havde gjort.
    8 måneder efter jeg sidste havde sendt eller fået en mail fra denne mand fortælle min kæreste mig, at jeg har læst disse mails. Han har altså været i min indbakke også. Dette var altså (som jeg ser det) den virkelige grund til, at han forlader mig. Han har følt, at jeg er gået bag hans ryg, at jeg har svigtet ham og såret ham.

    De første to måneder efter bruddet havde min ekskæreste og jeg næsten ingen kontakt. Han virkede meget vred, kold og afvisende i de mails og sms’er han sendte, og jeg insisterede derfor på, at vi skulle tale sammen ansigt til ansigt. Dette var for lidt over en måned siden. Da vi så hinanden, kunne vi begge mærke, at vi stadig har følelser for hinanden, og jeg så, at han er rigtig ked af det, og ikke var så kold og afklaret, som han virkede i sine mails.

    Vi har set hinanden nogle gange efterfølgende, og vi føler begge, at vi kan tale med hinanden på en ny og bedre måde end vi kunne før, og at dette måske ikke ville have været muligt, hvis han ikke var gået fra mig. Jeg kan mærke og se på ham, at han stadig har følelser for mig, men han er samtidig stadig vred. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham, og at jeg gerne vil arbejde på vores forhold og arbejde med mig selv i ønsket om, at vi kan være sammen. Han skrev efterfølgende i en mail, at han havde brug for tid, og det respekterede jeg, hvilket betyder, at vi nu ikke har set hinanden i 2, 5 måned. Det har fyldt og fylder stadig rigtig meget i mig. Jeg tænker på ham hele tiden, og jeg går i en blanding mellem at sige til mig selv, at jeg skal komme videre, og så stadig have et stort håb om, at vi finder sammen igen.

    Jeg skrev derfor for nylig til ham, at jeg havde brug for at han snart gav lyd fra sig, og at jeg havde brug for en afklaring. Han skrev, at han gerne vil mødes med mig, men han stadig meget vred på mig. Han spørger mig, hvad jeg gerne vil have ud af vores møde, og at han har svært ved at stole på mig. Jeg har også været så vred på ham, vred over, at han ikke har fortalt mig om sine følelser og tanker om de mails, og at han ikke involvere mig i disse ting før efter han gør det forbi med mig! Det er som om, han ikke vil indrømme, at han er jaloux, men det har på en måde været et tema i hele vores forhold.

    Maj, jeg har brug for et råd til, hvordan jeg kan håndtere hans vrede bedst? Jeg elsker ham, og en del af mig vil rigtig gerne finde sammen med ham igen, men jeg er også bange for, at han vil forlade mig igen. I rigtig mange måneder har jeg haft det så dårligt. Jeg føler, at det er min skyld, at vores forhold gik i stykker, og jeg har tænkt så mange gange “hvis jeg nu bare ikke havde skrevet den skide dagbog! Eller hvis jeg nu bare aldrig havde skrevet de mails!!”, så ville alting være anderledes. Jeg skal mødes med ham i næste uge, og jeg har virkelig brug for et godt råd!!!!

    De kærligste hilsner

    Anne

    Svar
  88. Bo

    Hej Maj.
    Jeg er i et forhold på 12 år, og har en dejlig kæreste som jeg stadig holder meget af. Vi har mange gange været ved at gå fra hinanden men har så gerne fået det løst hen af vejen. Det er mig det er galt med, jeg er meget indenlukket og har svært ved at tale om vores sexliv. Jeg er 46 og hun lidt ældre end mig , når vi har sex kommer jeg gerne alt for tidligt fordi at jeg bare er helt oppe at køre, og tit tager det ikke ret langt tid inden at vi er færdige.

    Jeg er nok bi og tænder på tanken om at jeg godt kunne tænke mig at havde sex med gerne trans eller en anden mand. Jeg har prøvet at havde sex med en anden mand da jeg var 13 -14 år og han var et par år ældre. Det er tanken om at prøve at slikke en pik igen der tænder mig helt vildt.
    Min kæreste fandt ud af det for et par år siden ved at hun opdagede at jeg havde snakkede med nogle på telebaren, det vare bare det at snakke med nogle der havde interesser der tændte mig, jeg har aldrig haft sex med andre end min kæreste, i de år vi har kommet sammen.
    Vi havde så fået en snak om det den gang og så gik det også godt ind til for et stykke tid siden hvor sex fantasiden igen løb af med mig, jeg havde været inde og kigget på nogle sider, nogle datings sider for at chatte sammen, hun opdagede det, jeg har lovet at prøve at skrive om midt problem eller tage kontakt til en sexolog.
    Hun har ikke lyst til at havde sex med andre end mig, og er bange for hvis jeg har sex med andre på grund af sygdom, og at jeg måske ikke vil elskede hinde mere.
    Vi prøvede for nogle år siden at være på sexdating sammen og skrev da også sammen med en del, men det blev ikke til mere.
    Jeg håber at du har et godt rå til mig om hvad jeg kan gøre.

    Hilsen Bo

    Svar
  89. den (u) lykkelige

    Hej Maj! :)

    Jeg er en ung på 19 år, min kæreste er 22 år
    Jeg elsker ham SÅ højt og det er derfor så frustrerende at jeg ikke har lyst til sex.
    han er så dejlig og ved han vil gøre alt for mig! – så det er jo ikke fordi jeg ikke er forelsket?
    vi har været sammen godt og vel et års tid. – Jeg været til lægen nogen gange fordi jeg har ondt når vi har sex, jeg får ondt i maven i mens og efter, jeg har fået nogle strækøvelser af lægen, men det er ikke lige altid jeg får det gjort.
    Det gør dog lidt mindre ondt, men kan ikke have sex i lang tid.
    Jeg bliver tit ked af det, og på en måde sur på ham (uden nogen grund) over at JEG ikke vil?? det er så forvirrende..
    Og når man tænker på den unge alder jeg har, burde det jo være det eneste man lavede??
    Nogen gange når han sover, så får jeg lyst til at putte mig helt ind til ham og der får jeg nogen gange lyst til sex, men der sover han jo.
    Når han så lægger op til noget, hvilket han tit gør, så orker jeg det egentlig ikke.
    Jeg føler jo ligesom at det er mig der er noget galt med? – Hvorfor er det jeg ikke har lyst???
    Han snakker tit om at vi skal have børn, og siger ”Kom lad os lave baby” altså han siger det forsjovt, men det irritere mig. Vil gerne have børn men ikke nu!.
    Jeg vil bare gerne gøre ham glad!
    Jeg håber bare virklig at du kan give mig nogle råd, eller et eller andet.. For det går ikke det her.
    Jeg er lykkelig med ham, men jeg bliver bare så ked af det :( og hvis det fortsætter sådan, så kan jeg jo ikke, for vil ikke gøre ham så ked af det?
    Men altså han er en dejlig ung fyr som jeg elsker!

    mange hilsner herfra.
    Og når vi så har sex, så er jeg meget stille, jeg er ikke den der skriger og det??

    Svar
  90. Brian

    Hej maj.
    Ganske enkelt. Hvor lang tid vare manglende sex lyst hos kvinder i overgangs alderen. Min kæreste på 45 år har været i overgangs alderen de sidste 3 år. Men de sidste 9 mdr har vi kun haft sex 3 gange. Før i tiden havde vi det meget ofte. Flere gange i ugen. Hun brugte også flittigt legetøj. Men de sidste 9 mdr er lysten total forsvundet fra hende. Har prøvet at snakke med hende om det og mit savn. Men hun bliver bare gal i skralden.
    Så som sagt ganske enkelt hvor lang tid vare det som oftest og hvad kan jeg/vi gøre for at komme igennem denne svære tid
    Hilsen
    Den forelskede

    Svar
  91. Line

    Hej Maj

    Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre længere. Jeg er ved at have fået nok, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til a slippe. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal give op, eller kæmpe for det, jeg håber og tror på en dag vil komme. Jeg føler, at jeg hver dag kæmper en kamp, hvor tankerne og følelserne aldrig får ro – for at jeg så vågner op og gentager det hele igen på ny dagen efter idag. Selvfølgelig er der gode dage, men tankerne får aldrig ro. Jeg føler virkelig, at jeg har brug for hjælp, og derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvornår ved man, at man skal stoppe et forhold? Hvornår er nok nok?

    Jeg (en kvinde på 26 år) har været sammen med denne mand i snart 2 år som par, men vi har en historie sammen, som går 4 år tilbage, hvor vi egentlig har opført os som kærester, men ikke har været det. Han ville ikke starte et forhold og havde lidt af en slags angst for at binde sig til en, men samtidig beder om alt, hvad der hører til et rigtig forhold (Kliché). Jeg går ud fra, at han ved at sige, at han ikke ville have et forhold eller var klar til et, gjorde at han med en bedre samvittighed kunne blive ved med at tage uden at give igen. Jeg ved dog godt med mig selv, at han havde flere grunde til ikke at være klar – såsom at redefinere sig fuldstændig som person og menneske, finde sin stemme og rolle, for ikke mindst, at finde ud af, hvad meningen med livet er. Jeg følte stærkt med ham i hans livs krise, var der for ham og lagde i lang tid låg på mine egne behov i håb om, at han en dag ville ændre mening, men efter 2 år fik jeg nok og endte vores kommunikation. Dette, tror jeg, fik hans øjne op, for hvad han var ved at miste for bestandigt, for han ændrede sin mening og ville give os en reel chance som et rigtigt par – Til trods for, at han stadig skulle arbejde en masse med sig selv og være egoistisk med mange ting – Dette vidste jeg. Jeg prøver at gøre dette så kort, som muligt, men vores historie er kompliceret, og vi har været mere igennem end de fleste forhold har været og skal igennem på så kort tid, heriblandt religion, identitetskrise og håbløshed, depression, krævende operation, svigt, tillidsbrud, illoyalitet og jalousi, etc. Og jeg tænker ofte over, om vi var gået for meget i stykker, inden vi overhovedet startede i et rigtigt forhold til at kunne have et sundt forhold sammen. Jeg ved, at vi blev begge enige om, at lægge de dårlige ting bag os og starte på ny – men hvad skal jeg gøre, hvis jeg nu kan se, at jeg bliver ved med at hænge i den tid, hvor han svigtede mig, var illoyal og brød min tillid? Hvis jeg skal være helt hudløst ærlig (og hvor skærer det i mit hjerte), mener jeg, at han har været mig utro. Men det har været lidt af en gråzone, og utroskab defineres anderledes fra person til person, så han er ikke enig. Han kan se og er enig i, at der er blevet handlet forkert, men har ikke gjort meget for at vinde min tillid igen, netop fordi han ikke ser det som utroskab (og fordi jeg desværre fandt ud af det på en forkert måde – jeg skal også vinde hans tillid). Jeg kan mærke, at det stadig nager i mig, til trods for, at det er næsten 2 år siden, det skete. Jeg har stadig problemer med tilliden til ham, og hans opvækst og måde at tænke på hjælper ikke situationen, hvor han lyver om bagateller(!!!) for at slippe for konflikt. Men hvad ikke gør det bedre er, at han ikke kan finde ud af at fortælle mig, at han elsker mig. Jeg ved, at han stadig kæmper med sig selv, men han har ALDRIG sagt det til mig. Han har også svært ved at tænke på fremtiden, og taler ofte kun om sig selv længere fremme i tiden. Og med den bagage, som vi har, så er min usikkerhed i vores forhold er ved at æde mig op. Jeg har brug for at blive bekræftet verbalt, og det har jeg fortalt ham op til flere gange med blødende hjerte, men uden effekt – Hvis han ikke er klar til “jeg elsker dig”, så fortæl mig af dig selv, at du holder af mig og vil have en fremtid med mig..

    Jeg elsker ham af hele mit hjerte. Og jeg ved, at han elsker mig på sin egen måde. Det ved jeg, for tro mig – Jeg har ufrivilligt og ubevidst udfordret ham utallige gange, og han er her stadig, hvor jeg tror, de fleste ville have givet op nu. Men hvor meget af et forhold skal være en kamp? Og hvor lang tid, skal man blive ved med at kæmpe? Vi har det selvfølgelig fantastisk, når godt er skønt, men det er en udmattende rutsjebane, hvor turende nedad virkelig går lodret ned. Hvornår skal man kaste håndklædet i ringen og erkende, at man ikke kan vinde? Jeg har en dyb kærlighed og et inderligt håb om, at tingene udfolder sig på et tidspunkt, men hvor meget mere skal jeg holde ud?

    Jeg ved, at dette brev blev lidt for langt, og sikkert er usammenhængende og måske endda kedeligt, men det er svært at skære ned og/eller beskrive noget, som har så mange aspekter i sig. Jeg ved ikke, om mit egentlige “budskab” kom frem – det føler jeg måske ikke helt. Men det var befriende at få det skrevet ned i ord og vide at, der måske er en anden, der kommer til at læse det.

    Tak for det.

    Kh L

    Svar
  92. Anne Lund Kristensen

    Hej Mai,
    Jeg er en kvinde på 45 år. Jeg er netop blevet skilt efter 14 års ægteskab og 21 års samliv. Sammen har vi 3 børn, som nu er 19,17 og 13. Det var mig, der tog initiativ til skilsmissen, hvilket var 5-7 år for sent. Vores ægteskab har faktisk aldrig været ret godt og det har vores sexliv heller ikke. Der har været en ulighed hele tiden, forstået på den måde, at min ex-mand efter min bedste overbevisning burde have levet for 50-100 år siden, idet han er meget ego-centreret, og mener, at kvindens plads er langt under mandens. Jeg har aldrig haft så stor sexlyst som han, og jeg tror, det hænger sammen med, at der altid i vores forhold har været en underforståethed af, at jeg skulle blot tilfredsstille. Jeg ved godt, at sådan kan jeg ikke bare sige, men mit problem har været, at jeg ikke har kendt mine egne behov, og fortsat ikke gør det, og derved ikke forstået at “kræve” tilfredsstillelse. Jeg har fulgt dine debatter på din side og kan godt se, at det er et kendt problem for mange, at opnå egentlig tilfredsstillelse. Og jeg har da også selv tit tænkt, at hvis det, jeg oplevede, var god sex og gode orgasmer, så havde jeg svært ved at se, hvorfor det er værd at stræbe efter. Jeg ved, at jeg kan få orgasme, men faktisk kun når jeg tilfredsstiller mig selv. Jeg opnår, at min livmoder spænder helt vildt og en dejlig varm fornemmelse i kroppen – men jeg har aldrig oplevet “englene synge”, som mange beskriver, og dermed har jeg heller ikke den der følelse af, at det må jeg bare prøve igen.

    Jeg er på ingen måde klar til at kaste mig ud i et nyt forhold. Men mit ægteskab og min skilsmisse har lært mig mange ting, som jeg er ved at rydde op i for tiden. Og jeg har taget den beslutning, at jeg også vil “have ryddet op i”, at jeg også kunne tænke mig at lære at kræve samt at modtage seksuel tilfredsstillelse. Jeg ved med mig selv, at jeg er en ret stor kontrolfreak i mange henseender og jeg tror, at det er der, jeg først og fremmest blokerer, når jeg er sammen med en mand. Jeg kan ikke finde ud af at give slip og bare være i nuet.

    Jeg skriver til dig for at søge dit råd. Hvor starter jeg? Hvordan kan jeg arbejde med mig selv, sådan at jeg lærer mig selv og min seksualitet at kende, så jeg også lærer at tage imod og ikke kun være optaget af, at jeg skal præstere og om jeg nu gør det godt nok, så jeg “en dag” tør forsøge at være sammen med en mand igen? I den erkendelse at hvis jeg ikke får disse ting på plads med mig selv, så vil jeg opleve nye nederlag og ikke have et grundlag for et forhold. Jeg vil så gerne lære, at sex er smukt, og ikke noget, der blot skal overstås!

    Mange hilsner

    “En der drømmer om at opleve englenes sang”

    Svar
  93. Sara

    Hej maj :)

    Til en start vil jeg sige rigtig mange gange tak for en side med rigtig gode artikler og en brevkasse som jeg oftes følger med i, men nu har jeg et problem jeg slås med og håber på at du måske kunne give et godt råd.
    Sagen er den, at min kærestes sexlyst er mindre end min, og han har det fint med sex et par gange i ugen, hvilket er fair nok og vel egentlig også relativt normalt ? Jeg har bare oftere lyst end ham, og det resultere i at han oftes afviser mig med “jeg er træt” “jeg har ikke lyst” eller noget ligende, og selvom han flere gange har fortalt mig at det ikke handler om at han ikke syntes jeg er lækker, eller ikke tænder på mig, men jeg får den følelse hver gang, og han er træt af at høre på -og om det, hvilket jeg også sagtens kan forstå men jeg har virkelig brug for at føle at han vil mig og har lyst til mig, fordi jeg har SINDSYGT meget lyst til ham, og vil virkelig gerne føle han tænder på mig, vil mig og tager mig på køkkenbordet “som en mand” Jeg tror meget af det handler om mit dårlige selvværd pga et tidligere forhold med en utro mand der var sygeligt jaloux, nedværdigende og kontrollerende.

    Men min spørgsmål handler egentlig mest om hvordan jeg kommer ud over den følelse så min usikkerhed ikke ender med at ødelægge vores forhold ?

    Svar
  94. Pinlig berørt anonym :)

    Hej Mai :) .

    Min fyr og jeg dyrkede sex forleden dag, og jeg fik en sprøjte orgasme. Det var virkelig dejligt, men alt dejlige blev vendt 180%, da vi efter samlejet fandt lidt våd afføring på lagnet??? Han lå nederst til sidst, og blev derfor enormt pinlig berørt. Kan det have noget med sprøjteorgasmen at gøre, da den jo gjorde at der var rimelig vådt over det hele? Vi undrer os i hvert fald begge over hvordan det kunne ske, og jeg tænkte derfor, at du måske havde et bud på hvorfor?

    Jeg håber virkelig at du kan hjælpe :/

    Kram fra os.

    Svar
  95. Kathrine

    Kære Maj

    Jeg er en ung pige på 19 år, som har været sammen med min kæreste i 19 måneder. Vi er meget glade for hinanden – indeni. Men udenpå orker vi ikke altid hinanden og er for det meste passive. Det lyder meget mærkeligt. Men jeg ved ellers ikke hvordan jeg skal forklare det.

    Vi ønsker begge et forblivende parforhold, men vi er godt klar over at der skal gøres noget NU, hvis vi skal kunne fortsætte i det forhold her. Vi snakker slet ikke samme kærligheds sprog overhovedet..

    Jeg vil gerne løse problemerne som de kommer, hvor han først siger noget når han er blevet så vred at vi skændes i stedet for at snakke. Vi er tvivl om hvordan vi skal vise hinanden kæreligheden. Hvordan lærer vi at kommunikere uden nogen bliver sure, sådan man føler den anden lytter og at man kunne finde en realistisk løsning og man så også gør noget ved det. Hvordan lærer vi at være kærester? Respektere og værdsætte hinanden.

    Vi vil rigtig gerne hinanden, men hvorfor er de ting så, så svære – de burde jo være så nemme, når vi elsker og ønsker hinanden.

    Jeg håber inderligt du vil hjælpe søde Maj, for jeg kan ikke finde ud af det mere. Jeg læser og læser om parforhold for at finde bare én løsning der vil kunne hjælpe os. Men jeg har ikke fundet en eneste endnu der har hjulpet, eller måske har jeg bare ikke prøvet godt nok?

    Med Venlig Hilsen
    Den fortvivlede, som ønsker at blive i mit forhold

    Svar
  96. Pernille

    Kære Maj.
    Håber du kan komme med konstruktivt ud fra det jeg skriver….har et ret anderledes problem jeg håber du kan hjælpe mig med……
    Min mand og jeg har været sammen halvdelen af vores liv,vi er i starten af 30’erne….to skønne børn der hhv går i bh og skole. Hus,biler,Jobs,alt godt udadtil. Men der har i mange år manglet noget og har ikke før været bevidst om hvad det var….min mand er meget dårlig til at tale om følelser,vise følelser og bare kærtegn. I det første år var han overkærlig,så meget at jeg blev træt af det og næsten ikke kunne klare det…så vendte det 180 og de næste mange år var vi nærmest sammen som roommates med sex.
    Mange år gik. For nogle år siden blussede sexlivet en smule op igen efter at have været halvdødt længe. Han gav udtryk for han gerne ville en trekant med en anden pige og jeg. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til,men tyggede på tanken længe. Indtil for to mdr siden hvor jeg tænkte at nu skulle der ske noget. Men kunne ikke forholde mig til en ex kvinde,han kunne ikke forholde sig til en ex mand….så vi fik kontakt til et sødt og frækt par der søgte som os. Og vi har nu mødtes med dem nogle gange og vi har det super hyggeligt og frækt. Siden da er han begyndt på det overkærlige igen…og det er da skønt,alt i ham er blusset op….men jeg kan ikke forholde mig til det/forstå det. Nu har jeg været udhungret i alle de år og nu kommer han med den ene kærlighedserklæring efter den anden og har svært ved at tage imod dem….fordi….herre goes….
    Jeg er blevet smask forelsket i manden i det par vi er sammen med….og han er rigtig glad for mig….vores partnere ved ikke vi har de følelser…og vi prøver at slå dem ned. Men det er bare så svært. For hvordan kan noget der føles så rigtigt være så forkert? Jeg er så forvirret,har ikke følt sådan her i mange år….måske det bare er en forelskelse….bare….men kan ikke slå det ud af hovedet….er mentalt utro….og sådan er jeg ellers ikke. Jeg er en pæn pige med gode manerer…jeg føler jeg kan tale med ham om alt,grine med ham,se dybt i øjnene,føler mig bare glad.
    Nu kan jeg ikke finde ud af om jeg skal lytte til hjertet eller fornuften. Eller om jeg skal prøve fra en anden vinkel og forslå at vi åbner vores ægteskab?jeg elsker jo et sted min mand,men det er bare ikke så dybt. Mere tryghed,ven,praktisk,mine børns far….jeg har haft glemt mig selv i rigtig mange år….hvordan kommer jeg videre?
    Fortvivlede hilsner fra Pernille

    Svar
  97. Helene

    Kære Maj
    Jeg er en efterhånden meget forvirret pige på 19 år. Jeg har været sammen med min søde kæreste i fem måneder nu. Vi mødtes på højskole i foråret, og nu er vi begge flyttet til den samme by for at studere. Jeg syntes, det var helt vildt i hårdt i sommerferien ikke at se ham hver eneste dag, som jeg plejede på højskolen, men jeg sagde til mig selv, at når først vi flyttede tættere på hinanden, ville vi se meget mere til hinanden. Det er dog kun delvist tilfældet. Vi har jo begge travlt med nye ting hver for sig, så nogle gange bliver det kun til en lørdag eftermiddag eller lignende, hvor vi ser hinanden på en uge, og jeg tror bare ikke rigtig, at det er nok for mig. Især fordi jeg ikke føler, at han rigtig prioriterer vores sjældne tid sammen særlig højt. Ikke fordi han ikke vil, men fordi han generelt er dårlig til at prioritere noget som helst og aldrig siger nej, når andre beder ham om noget eller inviterer ham til noget. Jeg ved, at han holder af mig, men jeg føler lidt, at jeg er den eneste, der rigtig gider arbejde for forholdet, og det får bare det hele til at virke lidt meningsløst. Samtidig er jo startet på mit nye studium, hvor jeg har mødt en fyr, som jeg virkelig bare svinger med. Vi blev lynhurtigt gode venner, og vi flirter også en hel del, men kun for sjov (tror jeg da). Han ved, at jeg har en kæreste, men han flirter ret meget med mig alligevel, og jeg går bare med på den, selv om jeg skammer mig lidt, fordi det er rart at få lidt opmærksomhed og føle sig lidt særlig, og så fordi han er virkelig sjov at være i selskab med.
    Jeg har dog ikke tænkt mig at gøre yderligere ved det eller gå fra min kæreste, for han er virkelig dejlig. Når vi ses, er jeg virkelig lykkelig, og han er uden tvivl den sødeste og dejligste fyr, jeg nogensinde har mødt – jeg er meget forelsket i ham, så jeg har jo heller ikke lyst til at lave om på ham, bare for at han skal passe ind i min forestilling om et godt parforhold. Desuden har vi gennem højskolen den helt samme kreds af nære venner, så det at slå op er nok en meget indviklet proces. Samtidig gør det, at jeg ikke føler, at jeg rigtig kan snakke med nogle af mine tætte veninder om mine frustrationer omkring ham, for det ville jo nærmest være at bagtale en af deres bedste venner, og de vil under alle omstændigheder ikke kunne give neutrale svar.
    Så hvad skal jeg gøre? Skal jeg, når han frustrerer mig, bare minde mig selv om, at han ikke gør det af ond vilje og at han elsker mig (for det er jeg sikker på, han gør), eller skal jeg tale med ham om det og fortælle ham, hvad det er ved ham, der irriterer mig, så jeg slipper for at være tilsyneladende uretfærdigt sur på ham? Og hvad med fyren fra mit studium? Må jeg godt flirte for sjov med ham, så længe vi begge ved, at det ikke fører til noget, eller skal jeg bare stoppe mig selv og tage mig sammen?
    Håber, du kan hjælpe!
    Mvh
    En meget forvirret pige

    Svar
  98. Rikke Sørensen

    Hej, mit navn er Rikke og jeg er 19 år gammel. Jeg har nu været sammen med min kæreste i lidt over 1,2 år. Jeg har altid været en meget genert og meget jaloux person, hvilket min kæreste også er klar over. Jeg har en tvillingesøster, som min kæreste og jeg er sammen med rigtig tit. Vi er næsten vores egen lille familie, hvilket er skønt. Problemet er at jeg har været lidt for åben, og det samme har min kæreste overfor min søster. Fortæller hinanden om vores sexliv osv. Vi er nu kommet dertil hvor vi alle overvejer at flytte sammen, blandt andet fordi det ville være billigere, men også fordi vi kan så godt sammen. Igår fortalte jeg så min kæreste og søster at jeg ikke vil flytte sammen, fordi tanken om at de sidder og onanere i samme hus som jeg, bryder jeg mig ikke om. Jeg sagde det til dem, og der kom et kæmpe skænderi ud af det. Ikke nok med skænderiet, sagde min kæreste også at han onanerede i morges, på toilettet. ( Min søster var her stadig )
    Jeg har min mens i den her uge, og jeg kan simpelthen ikke se at manden ikke kan vente, eller i det mindste spørge mig! Jeg føler mig hverken elsket, eller godt tilpas i vores forhold længere. Jeg bliver rettet, og kritiseret på hele tiden, hvilket går mig rigtig meget på.
    Det der går mig mest på, er dog tanken om at han sidder og spiller den af, uden og spørge mig, eller i det mindste holde det for sig selv. Hvorfor har mænd behov for at onanere, når deres kæreste er i samme lejlighed, men ikke kan få noget fordi partneren har sin mens.
    Mit spørgsmål til dig, er om jeg skal sige det til ham, specielt fordi det ødelægger vores sexliv, min sexlyst, og vores forhold generelt.

    Svar
  99. Bullerfnis

    Hej Maj

    Jeg blev skilt efter 14 år den 1 januar.. Vi talte stort set ikke sammen de sidste 2 år og havde ikke sex

    Min eks tog på ferie i Maj mdr og det knækkede mig helt, jeg begravede mig i fest en hel weekend og endte hjemme med en tjener, der er ti år yngre end jeg.. Han er en stor gris, vasker ikke tøj, børster ikke tænder, hans lejlighed stinker, men jeg kan ikke lade ham i fred, jeg er besat af sex med ham, det er fantastisk, han er en flot fyr, men har haft 4 år i helvede, rutche tur ned af rangstigen, han prøver virkelig at rykke, men glemmer helt i weekender, der er det kun den verden..værtshus verden der eksistere, i hverdagen vil han gerne mig, og vi har det rart, på kaffe.. Når fredag nærmers sig kan jeg mærke han bliver rastløs, nu skal der ske noget.. Han svarer hverken tlf eller noget hele weekende og overnatter hos sig selv.. Mandag skriver han at han savner mig, jeg er så rasende at jeg bruger en halv uge på at surmule, men er dybt ulykkelig fordi jeg også savner.. Min veninde siger..”glem det, red en hundehvalp i stedet for, jeg vil gerne droppe det, men det gør forbandet ondt.. Gode råd modtages med kys hånd

    Tak for dine skønne gode råd.. Jeg ville ønske jeg havde læst og hørt mere til dig Inden min skilsmisse.

    Kh Bullerfnis

    Svar
  100. Michella

    Hej maj
    Jeg er en kvinde på snart 24 år, som har mistede sexlysten det går mig rigtig meget på. Iser fordi jeg ikke er sikker på hvorfor jeg mistede lysten.
    Jeg var jomfru end til jeg var 21. Første gang var sammen med min ex og det var fantastisk efterfølgende var vores sexliv rigtig godt end til at han kom hjem på lived under sin udstedsionerning.
    Jeg tror at det begynde at gå galt da han ikke ret lang tid efter han tog afsted sagde til mig at hans tiderliger forhold er gået i stykker fordi han hurtigt kommer til at kede sig i sengen. Hvordan skal jeg kunne følge med når jeg kun lige er begynde at havd sex. Så har følget er psykisk pars for at være god nok. Og så var det kun altid han som kom og når han var kommet så ligger han sig om på siden og lagde sig til at sove og de gange har så bagefter har prøvet at få mig til at komme har han givet op, jeg fortalte ham at med en vibrator viste jeg at jeg godt kunne komme, men den ville han ikke bruge.
    Det sidste stykke tid gjorde det ondt når vi havde sex nok fordi jeg ikke blev liderlig nok. Han har prøvet at bruge tid på at gøre mig klar men jeg blev ikke tændt.
    Nu er det over 1 år siden vi gik for hinanden og jeg har stadigvæk ikke lydt til sex, jeg har dårlig nok lyst til at onanere mere det er mega frusterende. Hvad kan jeg gøre for at få sexlysten tilbage. ??

    Svar
  101. jeppe

    hej maj

    når jeg onaner og får udløsning, så er der klumper i min sæd og det er lidt gult, det er hver gang jeg får udløsning at der er klumper i. er det normalt og hvad kan jeg gøre ved det

    Svar
  102. Anonym

    Hej Maj.

    jeg er en dreng på 20 år.

    jeg har fornyligt mødt en pige jeg er blevet rigtig glad for, meget endda. men da vi skulle have sex første gang, var jeg i den uheldige situation at jeg led af for tidlig sædafgang…. derfor er jeg nu begyndt at lide at præsentationsangst, og det går lige i potensen…. dette går mig rigtig meget på, og har stået på i godt en måned nu. jeg har helt mistet lysten… og tankerne flyver rundt i hovedet på mig… hvad gør jeg??
    de bedste hilsner!

    Svar
  103. Helle

    Hej Maj!
    Min kæreste og jeg har været sammen i 7-8 år og har altid haft et dejligt sexliv.
    Problemet er nu at han har fået en så kaldt “krummerik” , der er smertefuldt når vi har sex og han kommer mega hurtigt
    Ved du noget om problemet, vi kan ikke finde noget på nettet:-/
    Håber du kan hjælpe os
    Kh Helle

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>