Vælg en side

Skriv til brevkassen

Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

121 Kommentarer

  1. Jeg er en pige på 20, jeg har et problem som er ved at ødelægge mit forhold, jeg har svært ved at få orgasme og når det er ved at ske stopper jeg det ved at skubbe min kæreste væk, min kæreste er begyndt at tro det er ham der gør noget galt og bliver ked af det og irriteret, min kæreste er os begyndt at få tidlig udløsning og vi er nu begge ved at miste lysten da der ikke er nogen af os der rigtig for noget ud af det, hvad gør jeg? :(

    Svar
    • Hej
      Jeg har et lille problem, jeg er nu sammen med en dejlig pige, som jeg vil ha sex med. Det vil hun også. Men problemet ligger i at hver gang vi lægger op til og kysser og krammer. Jamen så har jeg et problem med allerede og få udløsning ved forspillet, det så irriterende, for jeg så er der ikke længere rejsning på, ergo jeg kan ikke have sex med hende. Hvad skal jeg gøre for at undgå det? Please hjælp!

      Svar
  2. Kære Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 25, men en klump i halsen og stik i hjertet, der ikke vil gå væk.
    Jeg elsker ulykkeligt en mand, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Her er historien;
    Jeg mødte ham for snart 10 måneder siden, da vi var på konference sammen i Egypten – han er fra Ghana, og jeg faldt pladask for ham og han for mig. Samtaler til langt ud på natten og fantastisk sex hele tiden.
    Efter et par dage fortalte han mig, at han han havde en kæreste, men at det ikke gik særlig godt, og at han ikke så en fremtid med hende. Jeg sagde at det var ok – for ærligtalt havde jeg ikke regnet med at det ville blive til mere efterfølgende, da vi begge skulle tilbage til vores respektive lande.

    Den sidste aften vi havde sammen kunne jeg mærke at det var riv-rav-ruskende forkert, og at jeg egentlig ikke var ok med at være “den anden kvinde”. Så jeg sagde det til ham som det var – han blev meget vred, og sagde at han ikke forstod hvordan jeg sådan kunne lyve om mine følelser. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og han sagde “du minder mig om min kæreste nu” og så gik han. Rasende.

    Sidenhen genoptog vi kontakten – nærmest umiddelbart efter vi var kommet hjem til vores lande.
    Vi skrev sammen hver dag, skypede i flere timer. Og jeg følte at jeg var den eneste – helt reelt.
    Han rejste til Europa i Oktober for at blive opereret i hjertet, og han sagde han skulle bo hos en ven – to dage efter han ankom så jeg et billede på hans Facebook med hans kæreste – og så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen; han boede hos hende imens.
    Jeg var fuldstænding knust – følte mig som den dummeste i verden. Han ringede til mig og sagde, at han kun var hos hende fordi han skulle have den operation.
    Jeg tilgav, fordi jeg vidste at den operation var vigtig.
    Han tog tilbage til Ghana og igen skrev vi og ringede vi sammen konstant. Vi blev enige om at finde en løsning på, hvordan vi kunne være sammen, og vi ansøgte om job det samme sted i Sverige. Pludselig i December var han stille igen – i tre uger. Han sagde han var taget tilbage til sin landsby, og at der ikke var strøm eller internet. Jeg har selv boet i Afrika flere steder af flere omgange, så jeg vidste at det sagtens kunne være en realitet, så jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

    VI fik begge stillingerne i Sverige og jeg skal være hans chef fra Juni.
    I marts ringede han til mig, og fortalte at han ikke længere kunne lyve – at han havde været hos HENDE over julen, fordi hun er meget syg og kan dø.
    Efter han sagde det talte jeg ikke til ham i 3 dage – jeg måtte have det hele på afstand.
    Han ringede og skrev hele tiden.
    Jeg besluttede mig for at tilgive, men i mit hjerte kunne jeg mærke at der var noget der var brast.

    For en måned siden rejste jeg til Ghana med mit arbejde, og var hos ham – det var enormt mærkeligt, men på den anden side føltes det rart at være sammen. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg var jalous, at jeg fik ham til at føle sig klemt – men efter nogle dage blev det bedre.
    Jeg troede ærligtalt at nu var det nu, og da jeg forlod Ghana rejste jeg med en god fornemmelse i maven, for vi talte om hvordan jeg havde med hende kæresten, og at jeg var usikker på ham! Meget! Han forklarede sig, og jeg forstod at han ikke ville såre hende da hun er så syg. Han sagde “jeg går ingen steder”.

    Men i går blev det hele for meget for mig – vi talte på skype, og jeg kunne se at han havde et armbånd på. Et armbånd hvor hendes navn står på.
    Jeg spurgte han “hvad er dog det for et armbånd”? Skype faldt “pludselig” ud og da han ringede tilbage var det væk.

    Jeg sagde til ham at jeg er så hamrende bange for, at han kommer her og så rejser til Tyskland hvor hun er, eller værre hun kommer her.
    Jeg føler at det hele går i en spiral jeg ikke kan stoppe. Vi skal begge bo i Firmalejligheden sammen det næste år, og jeg kan slet ikke overskue fordan det hele skal foregå. Hvordan jeg overhovedet kan overkomme ikke at være den eneste eller komme over den konstante mistro og ulykkelige tilstand jeg er i.

    Jeg elsker ham, men jeg tror ikke han elsker mig tilbage.
    Alt indeni skriger at jeg skal løbe så langt væk som muligt…..

    Hvordan gør man i sådan en situation?

    Kærligst,
    Den ulykkelige.

    Svar
    • Gør alt, hvad du kan, for at komme ud af den aftale omkring firmaet.. Skynd dig væk.. Han er sin kæreste stinkende utro med dig- hvordan skulle du så kunne regne med, at han er dig tro?

      Svar
  3. Mit desperate brug for et godt råd handler om kærlighed.
    Jeg er i et forhold, hvor vi nu har været sammen i 1 år+, men er stødt ind i det problem for os begge, at han nu ikke længere har de samme følelser, og det er sket ret hurtigt. I starten var jeg lidt uinteresseret, men fandt dog efterhånden ud af, at han var uundværlig. Vi har også haft det helt fantastisk dammen. Trods at han nu mener, at han ikke har de helt samme følelser, under vi hinanden at give det en chance, da vi føler, at man ikke bare skal give op. Han mener, at han bare lige er “faldet lidt af på den”, og da det er sket ret hurtigt, er det lidt som en overraskelse, da han førhen altid sagde, at han håbede, at vi skulle være sammen i mange flere år endnu. Min teori er, at de ting vi laver sammen måske bliver lidt for vante og måske så i længden kedelige, da det hele bliver rutineret, og man måske, når man er så tætte, kommer til at læsse lidt for meget på hinanden. Vi har nu en periode, hvor vi vælger at ses mindre og at genfinde os selv lidt, men for mit vedkommende er jeg selvfølgelig ked af det, og ønsker kun at vores kærlighed bliver lige så gensidig igen. Der er en sommerferien med kæreste-rejse at se frem til og alt muligt! Vi skal bl.a. også arbejde sammen, men når vi snakker om disse planer, så snakker han om dem, som om de stadig for ham er aktuelle planer. Jeg bliver bare så ked af det, fordi han er ærlig når vi er sammen og siger, at det ikke er kommet igen. Der er dog kun gået 2 uger siden jeg “konfronterede ham” med, at der var noget galt. Jeg blev også ked af det forleden og viste mine følelser i denne situation, hvorefter han begyndte at græde og var ked af, at han havde gjort mig ked af det. Han er dog ikke player-typen, da han kun har haft 2 kærester – mig den ene – og er ret genert. Det gør mig bare så ked af det, at han er tilbageholden med kys og at holde om mig, når vi er sammen. Sex har vi dog stadig. Hvad skal jeg gøre i denne situation? Hvad kan jeg gøre for at genvinde denne kærlighed og finde hans forelskelse frem igen. Han mener ikke, at kunne finde grunden til det. Jeg er derudover meget tryghedssøgende og hurtig til at lægge mærke til, hvis der er noget galt, samt er sådan en, der ikke er ofte sammen med veninder. Jeg håber du kan give mig et råd, for jeg holder så inderligt meget af ham!

    Mvh. Trine

    Svar
  4. Har købt vip klub i april med brevkasse svar…
    Jeg er en 41 årige kvinde som er enke og alene med mine to drenge og har været det de sidste 5 år.
    Jeg mødte for 1 1/2 år siden en mand som jeg efterhånden er blevet kæreste. Det tog lidt tid at nå der til fordi jeg har oplevet det store tab – mine drenge Incl. De er ikke så stor del af vores forhold endnu, da jeg skal være helt sikker på det er noget… Vi har mistet nok.
    Min kæreste er 10 år ældre end mig og er en gammel bekendt. Han har ingen børn efter eget ønske. Vi bor ikke sammen.
    Mit problem er at vi ikke har særligt meget fysisk sex. Jeg har altid været meget aktiv og nem at tænde og elsker at lege og udforske. Jeg kan stort set altid få lyst til sex dog uden at det behøver at være hele tiden.
    Min kæreste har altid haft svært ved at holde sin rejsning og kan ikke rigtigt hjælpes til at blive stiv heller. Han kan godt selv og kan også hjælpe sig selv til udløsning. Han siger at det altid har været sådan og han kan så nogle andre triks som også er dejlige. Men nu er hans lyst mere eller mindre væk. Og det har jeg lidt svært ved. Jeg ved at han er presset på job pga omstrukturering, han mistede sin gode ven helt uventet i december og der ud over er han meget aktiv sportsmand og har trænet op til et kæmpe løb her i sommer.
    Det det gør ved mig er at jeg føler mig meget lidt atraktiv og lækker. Og heller ikke særlig kvindelig. Og jeg bliver ked af det når jeg bliver afvist og har efterhånden helt mistet gejsten til at få sex igen.
    Og er begyndt at tænke om det mon er set rette sted jeg er med så lidt sex? Jeg er jo i min bedste alder og elsker sex og har aldrig haft så lidt…
    Jeg holder utroligt meget af ham og kan godt lide at bruge tid med ham og vi er gode til at lave ting sammen uden børn osv.
    Men hvordan får jeg sparket liv i det der sex liv igen??
    Kh

    Svar
  5. Hej Maj.

    Jeg lider en del under jalousi i mit parforhold og har derfor købt dit online kursus i jalousi. Dog har jeg svært ved at vurdere, om grunden til min jalousi er reel eller om den kommer fra mig selv.
    Min kæreste er sød og rar og opmærsksom på mig. Han siger, hanelsker mig og jeg synes han er god til at vise det. Dog har jeg utroligt svært ved at leve med, at han finder stor fornøjelsei at kigge på helt unge piger. Hans teenagedatters veninder får ofte elevatorblikket og en aften kom vi uanmeldt på besøg hos hans ældste datter, hvor hendes 17-årige veninde sad kun i undertøj. Tydeligt pinlig berørt over vores tilstedeværelse. Han stod og grinede fjoget til hende og satte sig først ned til mig i sofaen, da hun havde fået tøj på. Jeg har mange eksempler på lange blikke og også venden sig om efter yngre kvinder, mens jeg er med. Jeg ved han kigger porno og det finder jeg egentlig ok, men for et års tid siden opdagede jeg, at han havde været inde på en side, der hedder socialsex.dk, hvo fokus er webcam sex. Der stoppede jeg forholdet, men vi fandt dog sammen igen efter nogle måneder. Jeg er glad for ham, men har lovet mig selv, at jeg vil finde ro i forholdet, ellers duer det ikke. Og jeg har svært ved at finde den ro. Har talt med ham om min usikkerhed ift. andre kvinder og det har medført, at hans kiggen er mindsket betydeligt. Men jeg ved, at det er en del af ham og urygheden ift., om han dyrker cyberspacesex med andre ligger latent i mig. Jeg går mest med følelserne inden i, men kan føle, at jeg har svært ved at give mig hen til ham. Jeg passer for meget på mig selv og er vist ikke god nok til at vise, at jeg er glad for ham. Det skal tilføjes, at jeg for år tilbage levede sammen med en psykopatisk mand, som blev voldelig og som nedgjorde mig som kvinde og kæreste. Siden da har jeg haft svært ved at føle mig tryg i et forhold, men jeg har her svært ved at finde ud af, om det er mig, der overreagerer. Føler mig utryg og utilstrækkelig med den åbenlyse seksuelle interesse for andre. F. eks. kan han finde på at fortælle mig, at hans krop kan reagere, når han på en ferie med sin datter ser en lækker steg eller at han er blevet tændt af en gang thaimassage. Det gør mig helt kold. Selv om han har forbedret sig, så har jeg fået et stort indblik i hans seksuelle orientering og det skræmmer mig. Han er altid god til at tilfredsstille mig, men jeg synes vores eget sexliv er blevet ret monotomt, for han kan kun komme i missionærstillingen. Og i den sidste tid har vi haft sex med lyset slukket, hvilket jeg har opponeret imod. Vi er begge midt i fyrrerne og jeg holder mig godt. Er ikke en skønhed, men har aldrig haft problemer med at få de mænd, som jeg har ønsket mig. Men den her fokus på ungdom og unge kvinder, en fyldigrøv i det hele taget :-). Det er ved at tage pippet fra mig, for jeg føler mig usikker og utilstrækkelig og kan ikke finde ud af, om jeg overreagerer?
    Samt hvad jeg skal stille op med det. Det kan være vældig svært at tale med ham om, for han har svært ved at forstå det og kommer hurtigt til at føle det som et angreb. Hvad skal jeg gøre Maj? Jeg har det ikke godt.

    Kærlig hilsen Lene.

    Svar
  6. Hej Maj

    Jeg er en pige på 21 år, som er plaget rigtig meget af jalousi og har indset nu at jeg virkelig må tage sagen i egen hånd inden mit forhold går itu.
    Det er et forhold gennem 5 år.
    Jeg elsker min kæreste rigtig højt!

    Jeg er meget godtroende person, men sidste sommer (2013) kom ALT på bordet.
    Jeg gik i troen om et utrolig dejligt forhold, lige indtil jeg fandt ud af at min kæreste havde været ude og rejse med sine venner uden at fortælle mig det, han havde en meget aktiv facebook profil, som jeg også var uvis om og sidst men ikke mindst skrev han med en anden pige!
    Jeg var synderknust og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
    Der er nu gået et år, min jalousi er grusom og kan ikke styre det.
    Min kæreste har indstillingen at han “dengang” undskyldte og der er derfor ikke grund til st køre mere i det.
    Det går mig stadig utrolig meget på, og har en følelse af uvished, samtidig med at jeg aldrig vil undvære ham.
    Derudover har han et princip om at jeg ikke må se, røre, holde eller låne hans telefon… Dette gør mig især bekymret!

    Jeg har virkelig brug for lidt rådgivning om hvordan jeg tackler min situation, tror ikke jeg kommer igennem det alene.

    Tusind tak på forhånd!

    Svar
  7. Kære Maj

    For 2 år siden mødte jeg min kæreste. Det var kærlighed ved første blik og vi har været sammen lige siden. Jeg elsker ham utroligt højt, men der er en ubalance i vores forhold og afstanden mellem os vokser. Ca. 3 måneder inde i vores forhold faldt hans lyst til sex og det er nu så slemt at vi kun har sex ca. 1 gang om måneden.
    Jeg har altid haft et højt sexdrive og det går mig ufatteligt meget på at han ikke har lyst. Det er altid mig der skal lægge op til sex og de fleste gange skal jeg spørger ham direkte om han har lyst.. ellers sker der ikke noget. Jeg kan nusse og kysse og kæle for ham.. men lige lidt hjælper det og for det meste ender han med at falde i søvn. Jeg har prøvet at tale med ham. Men han er meget svær at få til at åbne op. Sidst jeg prøvede at tale med ham om det, blev han vred og sagde at han var så pisse træt af altid at tale om det og at han altid har haft det sådan og at han ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg er så frustreret over det og ved ikke om jeg er villig til at forsætte i et forhold med så meget frustration. Det skal siges at han holder meget kort tid. Som regl kun 1-2 minutter og jeg ved at det går ham meget på. Hvad kan jeg gøre?? HJÆLP!!!

    Svar
  8. Hej Maj!

    Jeg er en ung pige på 21 år som har været sammen med min dejlige kæreste i 5 år og vi har aldrig haft problemer med lysten til hinanden. Vi har i de første fire år lavet alt andet end at dyrke sex, og jeg har elsket at gøre ting med ham og har også altid været god til at gøre ting alene. For 1 år siden dyrkede vi sex sammen for første gang og i en lang periode gjorde det ondt, indtil jeg fandt ud af at jeg havde spændinger i underlivet og måtte til fysioterapeut med det. For to-tre mdr siden er vi begyndt at kunne dyrke sex uden problemer, men samme tid som jeg begyndte at have problemer med smerter, forsvandt min lyst hurtigt. Og som min lyst forsvandt, virker det som om min lyst til parforholdet er forsvundet. Jeg har on-off haft tanker som jeg aldrig har haft før. Jeg har været dybt forelsket i de fire år, men det seneste år er min forelskelse dalet og den kommer og går, men ligenu er den rimelig langt væk. Jeg elsker ham af HELE mit hjerte og jeg vil ham så gerne, men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan forstå at stress og mentale faktorer kan spille ind på min sexlyst og lysten til min kæreste, men jeg har heller ikke lyst til at lave ting alene – og det har ALDRIG været et problem. Jeg mærker ikke længere det der sug i maven man får når man bliver liderlig og bare skal have det man får øje på (i mit tilfælde, min kæreste) og det er SÅ frustrerende..

    Jeg vil ikke forlade min kæreste, for selvom jeg tuller rundt med tanken om ikke at skulle være med ham længere, kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden ham.. Er der en måde hvorpå jeg kan få min sexlyst tilbage, for deraf måske at redde mit forhold?? Vi har prøvet at dyrke sex så meget som muligt for at få min lyst tilbage, vi har også prøvet fuldstændig afholdenhed, men intet hjælper.. Jeg kan sagtens få orgasme når vi endelig er sammen, men det er kampen om at komme i gang og gide dyrke sex der er svær. Hjælp :(

    Mvh. Fie

    Svar
  9. Kære Maj

    Jeg har virkelig brug for et godt råd. Normalt er jeg god til at søge hjælp hos veninder, men jeg føler mig meget alene og i tvivl om, hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg skal mødes med min ekskæreste, som forlod mig pga. jalousi. Jeg elsker ham stadig og jeg savner ham helt vildt! Nu skal vi ses om få dage, og jeg har virkelig brug for dit råd! Jeg vil forsøge at gøre det kort…

    Jeg er en kvinde på 26 år. For omkring 6 måneder gik min kæreste gennem 4 år fra mig. Det kom som et kæmpe chok, og jeg følte, at jeg gik i fysisk og mental opløsning, da det skete. Vi havde få dage inden talt om børn sammen, og jeg var meget forelsket i ham. Vi boede i en lejlighed sammen, som vi havde haft sammen i 3 år. Siden vi var sammen første gang havde vi begge en stærk følelse af, at vi hørte sammen.
    Da vi nogle dage efter bruddet får talt sammen fortæller han, at han ikke kan være i forholdet længere, fordi han føler sig utilstrækkelig. Så nævnte han i en sidebemærkning, at han i øvrigt vidste, at jeg har skrevet mails med en anden mand. Og her skal jeg skrue tiden lidt tilbage.

    For halvandet år siden var jeg ude at rejse med en veninde i to måneder. Forinden rejsen fik jeg en form for angst. Jeg var bange for at skulle afsted på rejsen, jeg fik katastrofetanker om, hvad der kunne ske, når jeg skulle afsted, og jeg var bange for, at jeg ville savne min kæreste alt for meget. Jeg begyndte derfor at skrive dagbog for at få afløb for alle de tanker jeg havde. Rejsen i de to måneder gik rigtig godt, og jeg skrev også dagbog mens jeg var på rejsen. Jeg skrev mine oplevelser ned, mine frustrationer, mine drømme, mine tanker i det hele taget… På rejsen møder jeg en mand, som jeg bliver meget fascineret af. Vi har nogle interessante samtaler, og han virker interesseret i mig. Vi hverken kyssede eller noget, og den kontakt vi havde var heller ikke rigtig seksuel. Den var noget andet. Jeg fortæller min kæreste om, at min veninde og jeg har mødt ham her, hvad vi laver osv. Så jeg holder intet hemmeligt for ham.
    Gensynet med min kæreste da jeg kom hjem var helt fantastisk! Jeg savnede ham helt vildt, og jeg glemmer ikke hvilken fantastisk følelse jeg havde i hele kroppen, da jeg så hans øjne i lufthavnen! Men det var også svært at komme hjem. Det var svært at vende tilbage til hverdagen og til den kolde danske vinter. Nogle måneder efter jeg var kommet hjem igen ville min kæreste tale med mig. Han fortalte, at han havde læst i min dagbog, og han ville derfor gerne have nogle ting på plads. Jeg havde blandt andet drømt, at jeg havde kysset med en fra mit arbejde – som senere blev min fætter, og så kom min far ind og var en præst. Du ved som drømme kan være, meget usammenhængende og skøre. Men min kæreste tog det nærmest bogstaveligt, at jeg i virkeligheden havde lyst til at kysse min kollega. Han fandt så også et par sider, hvor jeg havde skrevet om den mand jeg mødte på rejsen. Jeg blev både rigtig vred, men jeg blev også flov og skamfuld. Jeg følte mig blottet, og jeg han havde fået indblik i noget af det aller inderste i mig. Jeg havde jo skrevet i min dagbog uden et filter, uden nogen vished om, at en anden person skulle læse om mine tanker og drømme, og så tolke på dem og dømme dem.
    Nogle måneder efter skriver manden jeg mødte på rejsen til mig. Vi havde udvekslet mailadresser, og han sendte mig nogle billeder fra de dage vi var sammen (hvilket han også sendte til min veninde) og så sendte han også nogle private mails til mig. Han skrev, at han savnede mig, og at han ville ønske, at vi havde haft mere tid sammen. Jeg gengældte det, og skrev, at jeg også savnede ham, og at tænkte meget på ham. Det mærkelige er, at når jeg husker tilbage handlede det i virkeligheden ikke om at have kontakt til ham. Jeg ville bare bekræftes. Jeg håbede bare, at han ville skrive, at jeg var smuk eller dejlig… Men jeg holdt disse mails hemmelige for min kæreste, da jeg var bange for, at han ville blive meget jaloux. Samtidig havde jeg også en følelse af, at det var meget forkert, det jeg havde gjort.
    8 måneder efter jeg sidste havde sendt eller fået en mail fra denne mand fortælle min kæreste mig, at jeg har læst disse mails. Han har altså været i min indbakke også. Dette var altså (som jeg ser det) den virkelige grund til, at han forlader mig. Han har følt, at jeg er gået bag hans ryg, at jeg har svigtet ham og såret ham.

    De første to måneder efter bruddet havde min ekskæreste og jeg næsten ingen kontakt. Han virkede meget vred, kold og afvisende i de mails og sms’er han sendte, og jeg insisterede derfor på, at vi skulle tale sammen ansigt til ansigt. Dette var for lidt over en måned siden. Da vi så hinanden, kunne vi begge mærke, at vi stadig har følelser for hinanden, og jeg så, at han er rigtig ked af det, og ikke var så kold og afklaret, som han virkede i sine mails.

    Vi har set hinanden nogle gange efterfølgende, og vi føler begge, at vi kan tale med hinanden på en ny og bedre måde end vi kunne før, og at dette måske ikke ville have været muligt, hvis han ikke var gået fra mig. Jeg kan mærke og se på ham, at han stadig har følelser for mig, men han er samtidig stadig vred. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham, og at jeg gerne vil arbejde på vores forhold og arbejde med mig selv i ønsket om, at vi kan være sammen. Han skrev efterfølgende i en mail, at han havde brug for tid, og det respekterede jeg, hvilket betyder, at vi nu ikke har set hinanden i 2, 5 måned. Det har fyldt og fylder stadig rigtig meget i mig. Jeg tænker på ham hele tiden, og jeg går i en blanding mellem at sige til mig selv, at jeg skal komme videre, og så stadig have et stort håb om, at vi finder sammen igen.

    Jeg skrev derfor for nylig til ham, at jeg havde brug for at han snart gav lyd fra sig, og at jeg havde brug for en afklaring. Han skrev, at han gerne vil mødes med mig, men han stadig meget vred på mig. Han spørger mig, hvad jeg gerne vil have ud af vores møde, og at han har svært ved at stole på mig. Jeg har også været så vred på ham, vred over, at han ikke har fortalt mig om sine følelser og tanker om de mails, og at han ikke involvere mig i disse ting før efter han gør det forbi med mig! Det er som om, han ikke vil indrømme, at han er jaloux, men det har på en måde været et tema i hele vores forhold.

    Maj, jeg har brug for et råd til, hvordan jeg kan håndtere hans vrede bedst? Jeg elsker ham, og en del af mig vil rigtig gerne finde sammen med ham igen, men jeg er også bange for, at han vil forlade mig igen. I rigtig mange måneder har jeg haft det så dårligt. Jeg føler, at det er min skyld, at vores forhold gik i stykker, og jeg har tænkt så mange gange “hvis jeg nu bare ikke havde skrevet den skide dagbog! Eller hvis jeg nu bare aldrig havde skrevet de mails!!”, så ville alting være anderledes. Jeg skal mødes med ham i næste uge, og jeg har virkelig brug for et godt råd!!!!

    De kærligste hilsner

    Anne

    Svar
    • Hej
      Jeg og min mand har en del problemer som bare vokser og vokser. Vi snakker meget om når der er problemer og vi prøver at løse dem men HVER gang lover min mand fx. At han ikke vil lægge sig til at sove når vi er uvenner men alligevel sker det igen to dage efter sådan er det med alting det er som han er i sin egen verden hele tide og som om det ikke er plads til mig. Han glemmer mig konstant og han glemmer vores aftaler vi er et ungt par og blev gift sidste år og det har været rigtig svært i ca 2 år men vi kæmper for vi vil ikke undvære hinanden men hvorfor kan han ikke sparke sig selv nok i røgen til at holde ved? Jeg kan slet ikke forstå det jeg føler han er ligeglad fordi han ikke kæmper og vi kommer længere og længere fra hinanden og jeg stoler jo ikke på hvad han siger mere for det holder kun 2 dage til en uge så har glemt alt ingen ….! What to do ? Vi er begge meget frustrerende

      Svar
  10. Hej Maj.
    Jeg er i et forhold på 12 år, og har en dejlig kæreste som jeg stadig holder meget af. Vi har mange gange været ved at gå fra hinanden men har så gerne fået det løst hen af vejen. Det er mig det er galt med, jeg er meget indenlukket og har svært ved at tale om vores sexliv. Jeg er 46 og hun lidt ældre end mig , når vi har sex kommer jeg gerne alt for tidligt fordi at jeg bare er helt oppe at køre, og tit tager det ikke ret langt tid inden at vi er færdige.

    Jeg er nok bi og tænder på tanken om at jeg godt kunne tænke mig at havde sex med gerne trans eller en anden mand. Jeg har prøvet at havde sex med en anden mand da jeg var 13 -14 år og han var et par år ældre. Det er tanken om at prøve at slikke en pik igen der tænder mig helt vildt.
    Min kæreste fandt ud af det for et par år siden ved at hun opdagede at jeg havde snakkede med nogle på telebaren, det vare bare det at snakke med nogle der havde interesser der tændte mig, jeg har aldrig haft sex med andre end min kæreste, i de år vi har kommet sammen.
    Vi havde så fået en snak om det den gang og så gik det også godt ind til for et stykke tid siden hvor sex fantasiden igen løb af med mig, jeg havde været inde og kigget på nogle sider, nogle datings sider for at chatte sammen, hun opdagede det, jeg har lovet at prøve at skrive om midt problem eller tage kontakt til en sexolog.
    Hun har ikke lyst til at havde sex med andre end mig, og er bange for hvis jeg har sex med andre på grund af sygdom, og at jeg måske ikke vil elskede hinde mere.
    Vi prøvede for nogle år siden at være på sexdating sammen og skrev da også sammen med en del, men det blev ikke til mere.
    Jeg håber at du har et godt rå til mig om hvad jeg kan gøre.

    Hilsen Bo

    Svar
  11. Hej Maj! :)

    Jeg er en ung på 19 år, min kæreste er 22 år
    Jeg elsker ham SÅ højt og det er derfor så frustrerende at jeg ikke har lyst til sex.
    han er så dejlig og ved han vil gøre alt for mig! – så det er jo ikke fordi jeg ikke er forelsket?
    vi har været sammen godt og vel et års tid. – Jeg været til lægen nogen gange fordi jeg har ondt når vi har sex, jeg får ondt i maven i mens og efter, jeg har fået nogle strækøvelser af lægen, men det er ikke lige altid jeg får det gjort.
    Det gør dog lidt mindre ondt, men kan ikke have sex i lang tid.
    Jeg bliver tit ked af det, og på en måde sur på ham (uden nogen grund) over at JEG ikke vil?? det er så forvirrende..
    Og når man tænker på den unge alder jeg har, burde det jo være det eneste man lavede??
    Nogen gange når han sover, så får jeg lyst til at putte mig helt ind til ham og der får jeg nogen gange lyst til sex, men der sover han jo.
    Når han så lægger op til noget, hvilket han tit gør, så orker jeg det egentlig ikke.
    Jeg føler jo ligesom at det er mig der er noget galt med? – Hvorfor er det jeg ikke har lyst???
    Han snakker tit om at vi skal have børn, og siger ”Kom lad os lave baby” altså han siger det forsjovt, men det irritere mig. Vil gerne have børn men ikke nu!.
    Jeg vil bare gerne gøre ham glad!
    Jeg håber bare virklig at du kan give mig nogle råd, eller et eller andet.. For det går ikke det her.
    Jeg er lykkelig med ham, men jeg bliver bare så ked af det :( og hvis det fortsætter sådan, så kan jeg jo ikke, for vil ikke gøre ham så ked af det?
    Men altså han er en dejlig ung fyr som jeg elsker!

    mange hilsner herfra.
    Og når vi så har sex, så er jeg meget stille, jeg er ikke den der skriger og det??

    Svar
  12. Hej Maj

    Jeg blev skilt efter 14 år den 1 januar.. Vi talte stort set ikke sammen de sidste 2 år og havde ikke sex

    Min eks tog på ferie i Maj mdr og det knækkede mig helt, jeg begravede mig i fest en hel weekend og endte hjemme med en tjener, der er ti år yngre end jeg.. Han er en stor gris, vasker ikke tøj, børster ikke tænder, hans lejlighed stinker, men jeg kan ikke lade ham i fred, jeg er besat af sex med ham, det er fantastisk, han er en flot fyr, men har haft 4 år i helvede, rutche tur ned af rangstigen, han prøver virkelig at rykke, men glemmer helt i weekender, der er det kun den verden..værtshus verden der eksistere, i hverdagen vil han gerne mig, og vi har det rart, på kaffe.. Når fredag nærmers sig kan jeg mærke han bliver rastløs, nu skal der ske noget.. Han svarer hverken tlf eller noget hele weekende og overnatter hos sig selv.. Mandag skriver han at han savner mig, jeg er så rasende at jeg bruger en halv uge på at surmule, men er dybt ulykkelig fordi jeg også savner.. Min veninde siger..”glem det, red en hundehvalp i stedet for, jeg vil gerne droppe det, men det gør forbandet ondt.. Gode råd modtages med kys hånd

    Tak for dine skønne gode råd.. Jeg ville ønske jeg havde læst og hørt mere til dig Inden min skilsmisse.

    Kh Bullerfnis

    Svar
  13. Hej maj
    Jeg er en kvinde på snart 24 år, som har mistede sexlysten det går mig rigtig meget på. Iser fordi jeg ikke er sikker på hvorfor jeg mistede lysten.
    Jeg var jomfru end til jeg var 21. Første gang var sammen med min ex og det var fantastisk efterfølgende var vores sexliv rigtig godt end til at han kom hjem på lived under sin udstedsionerning.
    Jeg tror at det begynde at gå galt da han ikke ret lang tid efter han tog afsted sagde til mig at hans tiderliger forhold er gået i stykker fordi han hurtigt kommer til at kede sig i sengen. Hvordan skal jeg kunne følge med når jeg kun lige er begynde at havd sex. Så har følget er psykisk pars for at være god nok. Og så var det kun altid han som kom og når han var kommet så ligger han sig om på siden og lagde sig til at sove og de gange har så bagefter har prøvet at få mig til at komme har han givet op, jeg fortalte ham at med en vibrator viste jeg at jeg godt kunne komme, men den ville han ikke bruge.
    Det sidste stykke tid gjorde det ondt når vi havde sex nok fordi jeg ikke blev liderlig nok. Han har prøvet at bruge tid på at gøre mig klar men jeg blev ikke tændt.
    Nu er det over 1 år siden vi gik for hinanden og jeg har stadigvæk ikke lydt til sex, jeg har dårlig nok lyst til at onanere mere det er mega frusterende. Hvad kan jeg gøre for at få sexlysten tilbage. ??

    Svar
  14. hej maj

    når jeg onaner og får udløsning, så er der klumper i min sæd og det er lidt gult, det er hver gang jeg får udløsning at der er klumper i. er det normalt og hvad kan jeg gøre ved det

    Svar
  15. Hej Maj.

    jeg er en dreng på 20 år.

    jeg har fornyligt mødt en pige jeg er blevet rigtig glad for, meget endda. men da vi skulle have sex første gang, var jeg i den uheldige situation at jeg led af for tidlig sædafgang…. derfor er jeg nu begyndt at lide at præsentationsangst, og det går lige i potensen…. dette går mig rigtig meget på, og har stået på i godt en måned nu. jeg har helt mistet lysten… og tankerne flyver rundt i hovedet på mig… hvad gør jeg??
    de bedste hilsner!

    Svar
  16. Hej Maj!
    Min kæreste og jeg har været sammen i 7-8 år og har altid haft et dejligt sexliv.
    Problemet er nu at han har fået en så kaldt “krummerik” , der er smertefuldt når vi har sex og han kommer mega hurtigt
    Ved du noget om problemet, vi kan ikke finde noget på nettet:-/
    Håber du kan hjælpe os
    Kh Helle

    Svar
  17. Kan jeg nogensinde få et normalt sexliv?

    Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg blev som barn udsat for svigt, både af min far som valgte mig fra for øl og hash og af min mor, som valgte at søge lykken i mænd og dermed flytte meget rundt med min storebror og mig i stedet for at bruge sin tid og energi på at være mor for os og skabe et trygt og stabilt miljø for børn at vokse op i.

    Som 10’årig begyndte jeg at døje en del med angst. Hver aften, når jeg skulle sove lå jeg nærmest og ventede på, at der skulle komme en mand ind af vinduet, som så ville voldtage mig og gøre grimme ting med mig. Jeg så det hele ske i billeder. Der blev ikke taget hånd om min angst og den fortsatte et godt stykke op i 20’erne. Den dukker stadig op en gang i mellem, men det påvirker mig ikke i samme grad som det har gjort. Jeg har lært at håndtere den og få den til at gå væk.

    Jeg havde min seksuelle debut, da jeg var 14 år. Fuld efter en fest. Det var ikke som sådan fordi jeg havde lyst eller var klar til det, men det var det, han forventede af mig og jeg sagde ikke fra. Dette mønster har gentaget sig mange mange gange. Jeg har en teori om, at jeg har gjort det for at holde på fyrene. Så længe jeg havde sex med dem, var de hos mig og det var den måde jeg fik bekræftelsen fra dem. Jeg har ikke haft skyggen af selvværd, selvtillid eller selvrespekt. Jeg var meget gavmild med min krop og tror jeg har været sammen med noget i omegnen af 150-200 fyre. Kun én af de fyre var på grund af forelskelse, hvor det hele foregik på den rigtige måde med følelser. Det var min første kæreste, vi var begge 15 år. Ret hurtigt i vores forhold begyndte sexlysten fra min side at forsvinde. Dette har gentaget sig i alle mine forhold sidenhen. Det går fint de første måneder, men derefter stilner det af. Det er som om jeg altid har brugt sex til at få folk til at kunne lide mig, når vi blev kærester, er lysten til sex forsvundet. Jeg har ikke haft sex af de rigtige grunde og langt de fleste gange for fyrens skyld og ikke min egen! Det har været meget selvdestruktivt og jeg har lavet overgreb mod mig selv igen og igen! Jeg er ikke blevet voldtaget som sådan. Jeg har i nogle tilfælde sagt nej, men de har presset på og jeg er blevet ’overtalt’ i sidste ende.

    Jeg har siden mine sene teenageår været meget betaget af piger og fantaseret om og tændt på pigesex. I mine forhold med mænd derefter, er dette noget, der er vendt tilbage til mig og jeg har haft sat spørgsmålstegn ved min seksualitet. Jeg nåede alligevel at blive 25 år, inden jeg var sammen med min første kvinde og siden har jeg ikke været sammen med mænd. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er lesbisk. Det var en aha-oplevelse at komme frem til dette, da det jo forklarer, hvorfor jeg ikke har nydt at have sex med mænd.

    Min selvdestruktive adfærd med sex er stoppet, efter jeg er sprunget ud, men det dårlige omkring sex sidder unægtelig fast i mig. Mønsteret med at sexlysten forsvinder i mit forhold er der stadig. Jeg har haft 3 kvindelige kærester og det har været det samme. Jeg er så heldig at jeg har fundet kvinden i mit liv. Vi har det rigtig godt sammen og det er et forhold bygget på omsorg, respekt, forståelse, plads og kærlighed. Hun har friet til mig og jeg har selvfølgelig sagt ja. Men der hænger den her skygge over vores forhold. Jeg har meget svært ved sex. Det er ikke fordi jeg ikke tænder på hende. Hun er en smuk og lækker kvinde og fræk og sensuel. Min måde at bruge sex på tidligere har store konsekvenser og jeg har ikke et naturligt forhold til det. Jeg kan godt blive liderlig, men jeg kan ikke handle på det. Det kræver utrolig meget overskud fra min side at være i det og nyde det. Min forlovede har det selvfølgelig rigtig svært ved det her og jeg har prøvet at arbejde med det på egen hånd, men det hjælper ikke. Det er sindssygt hårdt for os begge to og vi er begge bange for at det her kan ødelægge vores forhold. Hvad skal jeg gøre for at ændre det her på? Hvordan kan jeg få et naturligt og sund forhold til sex. Hvordan kan jeg lære at se, føle, mærke sex som et behov fra min side og ikke en pligt?

    Mange opgivende og frustreret, men kærlige hilsner fra HC

    Svar
  18. Hej Maj

    Først og fremmest, tusinde tak for at du gør det her, det er meget værdsat!

    Jeg har et problem som nager mig rigtig meget. Det kan måske lyde banalt, men det fylder faktisk mere end jeg selv havde regnet med.

    Jeg er en ung mand på 25 år, jeg er godt gift (6 mdr. siden), og er rigtig glad for min kone. Hun er den bedste kone og jeg elsker hende. Jeg har bare ét problem.

    Jeg har en svaghed for pæne og velplejede kvindefødder (ja, jeg ved at det er et tabu, og der sikkert er mange der vil finde det frastødende). Men det er nu engang sådan jeg har det. Faktisk er det noget der tænder mig helt vildt! Dog skal det lige siges at det langt fra er alle. Pæne negle er det der gør mest for mig.

    Min kone har desværre bare ikke nogle fødder som rigtigt siger mig noget (de er ikke grimme, men tænder mig heller ikke). Jeg tvivler meget på at en pedicure vil kunne gøre det, fordi det i sær har noget meget neglenes form og udseende at gøre. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på den kvinde jeg var sammen med før min nuværende kone. Hun havde virkelig flotte fødder!! Jeg elskede at give fodmassage samt kysse, nusse og slikke hendes fødder/tæer. Dét privilegium har jeg desværre ikke i dag :/

    Mit problem er størst om sommeren, det er jo den årstid, hvor nærmest alle kvinder viser deres fødder frem i sandaler, stiletter, flip-flops osv.. Jeg har svært ved at styre mit blik, netop fordi jeg ikke bare kan gå hjem og få “stillet min lyst”.

    Jeg har tænkt rigtig meget over det, fordi det fylder så meget i hverdagen, men ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg er meget fortvivlet.
    Jeg har leget lidt med tanken ifht at min kone måske kunne få lavet kunstige negle. Men jeg har ikke gjort mere ved det af flere grunde:

    1. Jeg har prøvet at søge på nettet, men har ikke kunne finde noget ifht, hvordan et endeligt resultat vil se ud (det skal helst se meget naturligt ud).

    2. Jeg har ikke nævnt noget omkring alt det her for min kone (jeg ved ikke om det overhovedet er noget der vil tænde mig, altså det med kunstige negle).

    Jeg har virkelig en stor lyst, og kan blive ekstremt liderlig ved synet af flotte kvindefødder, så jeg er meget opsat på at finde en løsning. Jeg ved bare ikke, hvad eller hvordan jeg gør?

    Jeg håber at du måske har ideer eller råd til, hvad jeg/vi kan gøre.

    Med venlig hilsen

    AL, en fortvivlet ung mand

    Ps. Jeg har læst at det faktisk ikke er helt unormalt at nogle mænd tænder på kvindefødder. Det skulle angiveligt have noget at gøre med, hvordan hjernen er opdelt (har vedlagt en artikel). Er det noget du kan bekræfte?

    https://m.connery.dk/taender-du-paa-foedder.73281.html

    http://m.samvirke.dk/sundhed/artikler/fodfetichister-mere-almindeligt-glade-foedder.html

    Svar
  19. Hej Maj.
    Jeg har haft et forhold on/ off med min nabo i over 4 år. Han har set andre piger og jeg har set andre mænd i den tid, hvor vi ikke har været sammen. Han har ikke ville mig 100%, men sagde, han elskede mig, men viste det ikke. Vi var kærester i nogle måneder, hvor jeg var sammen med hans familie til spisning og jule brunch. Når der skete noget i hans familie ville han ikke have mig med og når han blev inviteret til familie tamtam, sørgede han for, at vi blev uvenner, så jeg ikke kom med. Vi har set hinanden i år, men han ville ikke holde ferie med mig. Han sagde stadig, han elskede mig og ikke så nogen anden, hvilket jeg troede på. Han ville ikkefølges med mig til noget og set i bakspejlet, tror jeg ikke, han nogensinde har elsket mig. Det er mange ting i det her, og nu har jeg så opdaget, han ser en på 22 år og han er 36 år. Han nægtede alt og længe og jeg følte, jeg var forkert. Jeg har dårligt selvværd og måske derfor blev jeg ved med at se ham, for inderst inde, vidste jeg det nok godt. Mit store spøegsmål er så, hvordan kommer jeg over det og videre med mit livog hvordan skal jeg takle min kærestesorg. Han er min nabo og vores rækkehus hænger sammen og jeg kan høre ALT hvad han laver. Jeg har tænkt på at sælge mit hus af frygt for, at jeg ryger i et stort hul af det her og frygter, at hans nye kæreste pludselig er der. Hvad skal og kan jeg gøre? Håber du kan hjælpe mig videre med mit liv.
    Knus den ulykkelige

    Svar
  20. Hej Maj

    Jeg er en pige på midt i 40’erne og har et omvendt “problem”. Når jeg går i byen, oplever jeg, at det er de unge fyre, som tænder på mig. Synes jeg spejder lidt rundt i lokalet, for at finde en jævnaldrende fyr, at flirte med. Men det ender ofte med, at det er én af de yngre, som fanger mig på dansegulvet eller i baren. Det er ikke hver gang, men hver eneste gang jeg er i byen – og det er ikke fordi det er “sodavandsdiskoteker” jeg besøger. Ofte vil de også meget “andet” end at danse. Plejer at sige “alkohol og sex” hører ikke sammen. Når jeg kommenterer aldersforskellen, er meldingen, at det er fuldstændigt ligegyldigt for dem. Med yngre mener jeg i alderen 26-35. Jeg kan ikke klage over deres komplimenter. Er selv noget overrasket. For det billede/indtryk de har af mig, er ikke den selvopfattelse jeg har, efter et laaangt forhold på 26 år. Er det en “trend” lige pt. at dyrke en MILF eller … ?
    Har været sammen med én på 31, som forkælede mig i dén grad og vi havde den skønneste sex/selskab, som jeg ikke har oplevet tidligere. Men min samvittighed fortæller, at 15 års forskel er for meget. Han vil gerne mødes igen og må indrømme, jeg har den største lyst – er det forkert ?
    Efter et vægttab på ca. 11 kg, siger mine veninder/venner, jeg er skide flot og ser hammergodt ud (det kan jeg så ikke selv få øje på) – men kan jeg sende nogle specielle signaler, der primært tiltrækker den yngre generation ?

    kh den forvirrede MILF

    Svar
  21. Kære Maj.
    Jeg har efterhånden et par år bøvlet med en rigtig dum ting: under samleje får jeg de stærkeste smerter inde i skeden/oppe over skambenet. Som knive, der skærer.
    Jeg er 61 år, og har tidligere ikke haft problemet. Det er selvfølgelig ikke befordrende for min mands og mit sex-liv, som i forvejen ikke er sprudlende.
    Jeg er blevet anbefalet at opsøge en fysioterapeut, som ved noget om kvinders underliv, for jeg har fået at vide, at der fysisk ikke er anormaliteter, men spændinger i muskelvæv.
    Ville du kunne anbefale mig èn, helst på Sjælland, jeg bor i Næstved.
    Tak for din hjemmeside og din måde at være i livet på, den er så dejligt livsbekræftende!
    Kærlig hilsen Charlotte

    Svar
  22. Hej jeg er en dreng på 17 år, jeg har en kæreste og vi har været sommen i lidt over 1,5 år nu. Hvis jeg skulle beskrive mig selv er jeg en lille “liderbuks”, men min kæreste deler SLET ikke mine lyster… hun kan gå op til 2 uger uden at overhovedet at tænke på at have sex…

    Men min spørgsmål er: Hvordan kan jeg ændre hendes lyst til sex? så jeg ikke behøver at vente flere uger på at have en “hyggelig” aften med hende :-)

    Svar
  23. Hej Maj!
    Jeg har lidt et problem… Jeg har ALDRIG haft en orgasme..
    Jeg har prøver rigtig mange ting for at stimulere mig selv, men hver gang når jeg aldrig helt derhen. Jeg har 2-3 gange været “tæt” på orgasmen, men jeg når aldrig helt derhen. Når jeg onanere kan jeg slet ikke nå derhen selv, mest fordi jeg bliver træt i hånden efter en times tid også ender jeg med at give op. Jeg har prøvet med bruseren, og der er jeg lige ved!!! Men jeg ender altid med at give op enten fordi jeg ikke jeg spænder så meget i hele kroppen og næsten ikke kan holde det ud.
    Jeg er i et forhold med den her pige og vi er netop begyndt at have sex. Det er dejligt alt det hun gør og jeg nyder det virkelig, men hun føler selv at hun gør noget “forkert” fordi jeg ikke kommer. Jeg har endnu ikke fortalt hende at jeg aldrig har haft en orgasme, da vi begge er “nye” seksueltaktive.
    Jeg er frustreret over at jeg ikke kan komme, selvom det egentlig ikke gør mig så meget, så frustrere mig at min kæreste bliver så skuffet hver gang.
    Er der noget som helst jeg kan gøre, for at “aktiverer” min orgasme, eller er det ganske normalt?
    Jeg har snakket med mange af mine veninder omkring det her, og de har ingen problemer med det.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!! PLEASE HJÆLP MIG!

    Så mit spørgsmål er vel egentlig bare:
    Er der noget jeg kan gøre for at stimulerer at jeg kan få en orgasme, da jeg har været tæt på, men aldrig når helt derhen?

    Med venlig hilsen
    Den frustrede

    Svar
  24. hej jeg har nok lidt af et sært spørgsmål

    det er ang. min kone på 35 og mig selv på 56 på trods af alderen har vi et fantastisk sexliv.
    men for at komme til problemet så er det ang. analsex min kone vil gerne give mig det men
    hun får hæmorider hver gang og har derfor mistet lysten til det og vi bruger rigeligt med
    smørelse vil jeg da mene for jeg har ikke de store problemer at trænge ind
    så derfor vil jeg gerne vide om det er noget man kan gøre noget ved så de ikke kommer
    på forhånd tak!
    vh. Steen

    Svar
  25. det sjove er at i går skriv min kæreste at han manglede modspil fordi jeg skriv at det var i orden at han ikk kom hjem fordi han skulle arbejde men alligevel for der var ikke mange piger der var sådan for deres fyr når de ikk hjem i morgen skal han hjælpe en veninde og hendes kæreste med at flytte nogen ting
    hvad nu hvis han siger at ikk kom hjem i weekenden men har brug for en fri weekend og fek hvis han er træt hvor han skriver Undskyld at han ver kort fattet fordi han ver træt b
    eg så skriv Godnat til skriv han tak i lige måde
    Har du nogen råd også tænkte vil ikke miste ham syne heller ikk at han skriver godmoren mere at det er mi der skal skrive først

    Svar
  26. Hej Maj
    Jeg skriver til dig, fordi jeg er forvirret og kan ikke helt finde ud af om det handler mere om mig selv end om min kæreste. Vi har været sammen i næsten 4 år og særligt fra starten havde vi et fantastisk sexliv. Han var meget engageret og nysgerrig og tog meget initiativ og var rigtig god til at minde mig om, at han havde lyst til mig, også når vi ikke lige kunne have sex (fx kunne han sende en fræk sms fra arbejde osv). Jeg ved godt, at sexlysten og eventyrlysten er større, når man er nyforelsket, men i dag savner jeg alt det – at mærke, at han virkelig har lyst og det ikke ”blot” er noget, han prioriterer engang imellem.
    Vi har stadig jævnligt sex, men jeg har i et stykke tid været meget ked af, at jeg ikke følte, at han var opmærksom på mine lyster mere, det var altid de samme stillinger og højst 5-10% af det var noget, jeg egentlig tændte på. Samtidig blev forspillet primært forspil for ham og ikke for mig.
    Jeg har af flere omgange inden for det sidste års tid forsøgt at tale med ham om det. Det skal siges, at han er en kærlig kæreste og generelt lytter meget til mig. Men det er som om, at han ikke rigtig engagerer sig denne gang. Jeg har fortalt ham, at jeg savner de frække sms’er, at jeg savner, at han fortæller mig, hvad han fantaserer om og jeg har fortalt ham, hvad jeg har lyst til og hvad jeg savner. Jeg har også selv forsøgt at gøre det, jeg savner, overfor ham: sende frække sms’er, tage frækt undertøj på, minde ham om, at jeg glæder mig til at mærke ham. Men der kommer ikke noget den anden vej og jeg har rigtig svært ved at acceptere, at han ikke prioriterer det.
    De helt specifikke stillinger eller ”justeringer”, jeg har nævnt, der skal til, for at jeg virkelig bliver tændt, har han ikke taget til sig. Dem skal jeg vise ham igen og igen. Det sårer mig helt vildt, at han ikke oprigtigt er nysgerrig på, hvad der tænder mig og jeg føler mig besværlig og ked af det.
    Det er oftest mg, der tager initiativ til sex og nogle gange har han ikke lyst, andre gange har han. Når han tager initiativ til sex, siger jeg altid ja, fordi jeg synes, det er så vigtigt at prioritere og jeg er nok også lidt angst for, at vi mister nærheden. Så jeg mærker ikke efter, om jeg har lyst, jeg siger bare ja af princip, men oftest er det ikke god sex for mig og jeg orker ikke at sige det til ham igen og igen. Jeg siger ja af hensyn til nærheden. Jeg har været i et tidligere forhold, vhor vi mistede nærheden og angsten for det ligger nok i baghovedet på mig.
    Af en eller anden grund stresser det her mig rigtig meget. På den ene side har jeg en dejlig kæreste og vi elsker hinanden. På den anden side savner jeg hans alfa-han attitude og fokus omkring sex.
    Jeg er nok bange for, at jeg selv har talt det ihjel og at han føler et pres omkring det nu. Men jeg synes også det er vigtigt at kunne sige, at man savner, at bolsjeposen bliver rystet lidt. Men jeg er selv kørt helt i hårdknude omkring det nu og kan få helt ondt i maven, når vi ligger på sofaen og jeg ikke kan mærke hans lyst. Jeg kan slet ikke tage initiativet selv nu, fordi jeg er bange for at blive afvist og for at presse ham. Jeg har oplevet en gang for nylig, at han ikke rigtig ænsede at jeg faktisk lå ved siden af ham i sexet undertøj og derfor har jeg mistet lysten fuldstændig til at lægge op til noget. Jeg tænker selv, at jeg måske i en periode selv skal sige nej til sex, så vi begge kan få vores ”naturlige” sexlyst tilbage uden alle de forventninger (som jeg jo nok selv har skabt), men samtidig virker det bare helt forkert for mig at være ”strategisk” omkring det.
    Skal jeg bare acceptere at sexlivet er blevet kedeligt? Har jeg store forventninger? Bør jeg give ham lidt ro og ikke tale mere om det? Det fylder rigtig meget for mig og jeg går med en klump i maven hele tiden. Mens for ham virker det som om, det er ude fa hans hoved så snart, v har talt om det.

    Svar
  27. Hej!
    Jeg er en pige på 21.
    For lidt over et år siden faldt jeg, fuldstændig pladask, for den smukkeste og mest charmerende fyr på 29 og denne gang var jeg faktisk 120% sikker på, at det bare var “ham” og at jeg aldrig skulle ofre mig selv til det berygtede “kødmarked” igen – nogensinde!
    Men så sluttede det og det har været nogle forfærdelige uger siden, med kronisk røde øjne.
    Han viste sig desværre at være skide utilregnelig og det fik nogle grimme sider frem i mig. ØV!!! For hvor var han bare dejlig.
    Jeg er sikker på, at det var den rette beslutning at gå hver til sit og jeg er også ret så sikker på, at jeg nok skal blive god igen – om ikke andet, bedre.
    Mit problem er, at jeg simpelthen siden midten af vores forhold, har været meget jaloux på en pige han så før mig og da jeg heller ikke rigtig stolede på ham, blev følelsen desværre forstærket. Vi mødte hende tre gange i løbet af vores forhold. Alle tre gange har været virkelig uheldige. Min kæreste og jeg, var enten oppe og skændes hvor hun så er dukket op eller også har jeg bare haft en af de aftener hvor det gode selvværd var blevet glemt derhjemme og hun så har stået der og strålet og snakket meget længe med min kæreste. Hun er altså blevet forbundet med alle mulige negative følelser som jalousi, dårligt selvværd og ikke mindst dårlig samvittighed over at jeg ikke bare kunne ryste det af mig, i stedet for at gøre det til et problem.
    Siden min kæreste og jeg har slået op, har jeg mødt hende nogle gange tilfældigt og nogle af hendes veninder går også på min skole. Hver gang jeg ser hende, vækker det kæmpe usikkerhed, ubehag, dårlig samvittighed og en masse jalousi i mig og jeg blever simpelthen dybt ulykkelig. For tiden er hun faktisk det første og sidste jeg tænker på i løbet af en dag og jeg sover elendigt. Hvordan får jeg hende ud af mit hoved? Den måde hun påvirker mig på, gør mig skør og jeg føler ikke at det går fremad med mit knuste hjerte. Kan man på nogen måde få vendt hende til noget positivt eller i hvert fald neutralt i mit hoved? I så fald – hvordan?
    Jeg er træt af at sove så dårligt og få så ondt i maven over en person jeg ikke kender og jeg bliver desværre hele tiden mindet om hende.

    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

    – Den desperate!

    Svar
  28. Efter at have levet et helt almindeligt parforhold igennem 10 år, hvor vi har haft op og nedture og fået børn, så gik jeg ned med flaget (stress og angst) for halvandet års tid siden. Jeg kom hurtigt i behandling hos en psykolog, hvilket virkelig hjalp mig med at få sat nogle bearbejdningsprocesser i gang (slæbte på noget fra barns ben), og jeg er kommet ud ”på den anden side” som et meget mere afklaret og anderledes menneske.

    Mit parforhold havde i mange år lidt under min manglende sexlyst, men det er nu blomstret op. Faktisk så meget at min partner ikke helt kan følge med.
    Jeg er begyndt at sætte ord på nogle af mine sexlyster og fantasier. Blandt andet har jeg en biseksuel side som jeg godt kunne tænke mig at afprøve og det støttede min partner mig I. Jeg fik kontakt med kvinde som jeg fik udlevet den fantasi med, og en gang var min partner med, så det var tre gange i alt. Kvinden ser jeg ikke mere, da det var ren og skær sex fra begges side, og vores fantasier var blevet udlevet. Hele vejen igennem var min partner med i det på sidelinjen. Jeg gjorde ikke noget uden at han var med eller vidste hvad der skulle ske.

    Min partner og jeg er begyndt at lege lidt mere kinky med bindelege, strapon, osv. men det er mest ham der er modtager og mig der er afgiver (domina). Han kan godt lide at være den underdanige og jeg har det fint med den rollefordeling, men nogle gange kunne jeg godt tænke mig at det var omvendt. Jeg kunne godt tænke mig at han tog mig med storm og var den dominante der dikterede, krævede og forlangte, men det ligger slet ikke hans natur, og jeg elsker jo ham som han er, så jeg vil ikke kræve noget af ham som så vil brække noget indeni ham. Derfor savner jeg alligevel nogle andre aspekter af sexlivet. Han har forsøgt nogle gange for at tilfredsstille mig med dominans, men det er faldet helt til jorden hver gang, og føltes næsten som en ballon hvor luften siver langsomt ud.
    Jeg har forsigtigt foreslået ham at vi skulle melde os ind i Smil for på den måde at få noget andet inspiration til vore lege, men det er han slet ikke indstillet på, og det respekterer jeg naturligvis. For ham er det ok at der kommer en anden kvinde ind i vores sexliv (fordi det er mig der dominerer det), men han har det rigtig svært med hvis der evt. skulle komme en anden mand ind i sexlivet, da han er bange for jalousi mv. fra sin egen side. Vi er ikke til swinger liv da det ikke lige tiltaler os.

    Jeg holder rigtig meget af min partner og kunne ikke forestille mig et liv uden ham. Vi er et rigtig godt sted i vores liv lige nu og jeg ønsker under ingen omstændigheder at sætte det over styr pga. mine lyster, men jeg må desværre også indrømme at jeg føler jeg mangler den sidste lille brik af tilfredsstillelse.

    Er det et af de tider hvor jeg bare må erkende at jeg ikke kan få alt hvad jeg peger på?
    Skal jeg slappe lidt af og lade tiden vente på at min partner lige så stille bliver lidt mere udfarende i sexlivet?
    Eller har du et anden forslag til en mulig løsning så alle kan blive fuldt ud tilfredse?

    Vil sætte stor pris på anonymitet.
    venlig hilsen Irene

    Svar
  29. Hej Maj

    Lang historie kort, så har jeg verdens absolut bedste kæreste, som jeg elsker meget meget højt, og som jeg vil for alt i verden. Han har vist mig et hel nyt univers, eftersom jeg aldrig før har oplevet ægte kærlighed – eller god sex!! Min kæreste er den første, der nogensinde har givet mig en orgasme, hvilket jeg ville have svoret, var noget jeg kun kunne gøre selv. Tro mig, jeg har indtil for 8 måneder siden hårdnakket påstået, at nogle kvinder simpelthen ikke er i stand til at få en orgasme, men nu ved jeg, at det blot kræver den rette, dejlige, tålmodige, omsorgsfulde, kærlige mand. Ham har jeg!

    Mit problem er, at jeg lider af et gevaldigt søvnunderskud, som jeg har opbygget gennem en komplet idiotisk levestil de sidste 10 år. Dette resulterer i, at jeg er faldet i søvn gentagende gange, mens vi har sex. Han ved godt, at jeg har et problem mht. søvn, men nu er det bare sket så mange gange, at jeg simpelthen ikke kan overbevise ham om, at han ER verdens bedste elsker, og at jeg på ingen måde keder mig, når vi har sex. FOR DET GØR JEG IKKE. Jeg ville ønske jeg kunne forudsige, når jeg er for træt til at putte og hygge, men jeg vil så forfærdelig gerne, så jeg tænker hver gang, at det kan jeg sagtens klare.

    Kan du give mig et godt råd for, hvordan jeg kan overbevise min kæreste om, at jeg stadig har ustyrlig lyst til ham, at jeg begærer ham inderligt og jeg virkelig gerne snart vil have sex med ham igen?? Jeg kan ikke trænge ind til ham, og jeg synes jeg har prøvet mange ting, for at få ham til at forstå, hvor ked af det jeg er over at være faldet i søvn, og hvor nedværdigende jeg selv ville synes det var, hvis han gjorde det med mig.

    Jeg håber du har et godt svar. -Det plejer du :-)

    Svar
  30. Kære Maj

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig. Jeg er 24, og har brug for nogle råd, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men jeg prøver. Jeg har aldrig ornaneret, jeg har prøvet et par gange, men det har bare aldrig fungeret for mig, jeg føler det er underligt og akavet bare at ligge der og skulle tænde på sig selv.
    I forvejen har jeg ikke vildt meget selvtillid, og syntes tit jeg ikke er god nok, ser godt nok ud eller ikke kan gøre de ting jeg nu gør, godt nok. Og det begynder nu at gå ud over mit og min kærestes forhold, vi har stort set aldrig sex mere, og jeg får aldrig orgasme. og vi er igang med at gå fra hinanden.

    Jeg har tænkt meget over at det med jeg ikke har det så godt med min krop (egentlig ville jeg ikke som sådan sige den fejler noget, er hverken for tynd, for tyk eller andet) hænger sammen med at jeg aldrig har ornaneret, og syntes heller ikke jeg har haft rigtig brug for det? Men det går ud over vores sex liv, det bliver hurtigt akavet og min kæreste er altid lidt små irriteret efter.
    Jeg ser ikke mig selv som sexet, på nogen måde! Og hvis jeg prøver at være sexet over for min kæreste bliver det bare akavet med det samme, og så “gemmer” jeg mig.
    Jeg vil gerne lærer at være sexet, og ikke føle mig så akavet hele tiden. Jeg vil gerne lærer min krop at kende og blive fortrolig med den, lærer hvordan jeg tænder mig selv og giver mig selv orgasme, så jeg på et tidspunkt kan slappe mere af med hensyn til sex og give mere slip på mig selv under sex.
    Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte? Jeg er igang med at arbejde med mig selv og min krop, så jeg kan blive mere glad for den og derfra så føle mig mere sexet og få bedre selvtillid.
    Men hvordan begynder man lige pludselig på at ornaneret? Er det bare noget man ligger sig ned og går igang med? Eller starter man med nogle små trin stille og roligt? Og hvad nu hvis jeg ikke tænder på det og syntes det er rart? Det handler til at starte med ikke så meget om det med at få orgasme, men mere om at få det godt med at røre ved sig selv. Har du en slags “guide/online kursus” jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg håber meget du kan hjælpe mig
    Hilsen mig

    Svar
  31. Hej Maj.
    Vi er et par på henholdsvis 22 og 23 år. Vi har været sammen i 6 år og har haft en turbulent start på vores sexliv med flere operationer på grund af indsnævring og manglende sexlyst på grund af depressions medicin.
    Vi er nu kommet til et punkt hvor selve sexakten fungere for os og vi har rigtig dejlig sex.
    Vi har dog stadig et enkelt problem:
    Vi har for det meste kun sex én, højest to gange i ugen. Vi kunne rigtigt godt tænke os at have mere sex, men problemet er, at min kæreste (m) ikke rigtigt føle, at han kan få lyst.
    Vi kan godt ligge og hygge os, og få den op og stå, men den falder også hurtigt ned igen – fordi lysten ikke er der 100%.
    Derfor er vi interesseret i at høre, om du kan foreslå nogle øvelser eller lignende som vi kan lave sammen, således at vi kan træne hen mod en større sexlyst hos ham?
    Vi har snakket meget om det og ønsker begge to at arbejde os frem mod en løsning og håber meget du vil hjælpe os.

    Med venlig Hilsen
    Det nærmest lykkelige par

    Svar
  32. Hej Maj
    Jeg håber inderligt du kan hjælpe mig/os – jeg har en dejlig mand og vi har været sammen siden 2002 og har været gift i 8 år 2 børn osv. Vi har i grunden et dejlig sexliv og jeg nyder alt han gør ved mig og intet at klage over her. Inden jeg mødte min mand “levede” jeg det gode singleliv med hvad der dertil hører.. I mange år forinden havde jeg et bekendtskab med en gl. Klassekammerat og vi hyggede os meget sammen han tændte mig altid og vi havde god og fræk sex… Han var ofte utro med mig og vi havde et specielt forhold sammen med sex.. Vores kæresteliv blev dog aldrig sådan noget seriøst. I mange år har jeg drømt om sex med ham igen i de rigtige nattedrømme – jeg tænder helt ondsvagt ved tanken om at han ” tager ” mig igen… Han har så kontaktet mig på fb og jeg vidste det ville ske og har derfor ventet i laaang tid med det FB… Vi har skrevet lidt frem og tilbage og han udtrykker en kæmpe lyst til sex med mig og jeg indrømmer at den virkelig er svær at overkomme den lyst og bliver helt vildt liderlig ved tanken… Jeg har været ærlig overfor min mand og sagt at jeg har denne lyst og tænder vildt på det forbudte! Har sagt jeg elsker ham overalt på jorden og vil være ærlig overfor ham, har sagt at alt det han giver mig er helt i topmog det skal ikke ændres – men han er trist ved det her og det kan jeg godt forstå og synes det er ondsvagt og træt af det… Han vil gerne hjælpe mig og vil gerne prøve at gøre ting anderledes… Men han er slet ikke den type som den anden er.. Og jeg er helt splittet og kan sagtens se det er noget rod.. Jeg tænder på sex og ” klar” på nye udfordringer. Jeg har gjort ham bekendt med at jeg har to frække fantasier og at den anden er at være sammen med en pige… Jeg har spugt ham om ikke han har nogen frække fantasier osv. Men han afviser at det har han ikke men tænder på mig???!!??? Hjælp mig/os for alt i verden og det er ikke en elsker jeg vil have det er én gang jeg har lyst til det her og er lidt af den opfattelse at vi lever kun en gang og vi skal være sammen de næste 30 år måske og dampen skulle gerne fortsætte… Hjælp for pokker – hvad gør vi/jeg…. På forhånd mange tak søde Maj

    Svar
  33. Hey Maj

    Jeg har nu været sammen med min kæreste i lidt over et år. Der er en aldersforeskel på os men som vi begge ikke ser nogen problemer med. Han har et barn fra tidligere forhold. Hvilket gør mig rigtig ked og frustreret. Jeg har aldrig selv villet have børn men efter jeg har mødt ham så vil jeg alt med ham. Så børn, bryllup og alt hvad man ellers kan forestille sig vil jeg med ham. Han drømmer også om børn og bryllup med mig.

    Men at han har et barn fra tidligere går mig meget på. For det er jo altsammen noget han skal opleve med mig. At få et barn er en stor gave man kan give hinanden og et symbol på en stor og dyb kærlighed. Men hvor stor en gave kan det så blive til når han allerede har og allerede vil er en del af en anden kvinde i al evighed ? Føler nogle gange ikke at han tilhøre mig men sin eks. Og hvis det blev til at vi fik et barn. Vil jeg så få min egen lille familie som jeg drømmer om eller hvad skal jeg forvente ? Har flere gange tænkt på om jeg skulle forlade ham fordi det gør så ubeskrivelig ondt i mit hjerte at han oplever det med en anden. Og føler ikke jeg kan giver ham noget af værdi. Men elsker ham så højt og kan ikke forestille mig et liv uden ham. Har aldrig elsket nogle så højt som jeg elsker ham.

    Ved godt mange af mine tanker er forkerte men er så fustrerret og så ulykkelig at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

    Svar
  34. Hej Maj

    Jeg skriver ind til dig, fordi min kæreste kommer for hurtigt. Vi har været sammen i 3,5 år og det har altid været et problem, men nu har det taget overhånd. Det er meget svært for os begge og han er begyndt at midste lysten til sex, pga. Han bliver så flov og ked af det over han kommer så hurtigt. Jeg ville bare helt vildt gerne hjælpe ham, jeg ved bare ikke hvordan. Det eneste jeg prøver på lige nu er at fortælle ham at det er dejligt det han gør.

    Håber du kan hjælpe mig .
    Ceziliaa

    Svar
  35. Hej Maj.

    Jeg er en mand på 32. er i et forhold på 3år. Min kæreste er på 29, hun har 2 børn. de er på 7 og 4.
    vi tænker ret tit på at lave et lille baby sammen.
    vi har sex næsten hver uge. I starten havde hun en spiral, da tænkte vi ikke så meget om at lavet et baby sammen.
    vi har det godt sammen. alt fungerer som det skal.

    Det som jeg har problemer med er at komme da vi er færdig.
    det er det som er problemet i vores forhold. det er noget med mig at gøre, ved bare ikke helt hvad det er. jeg har kommet nogle gange før. men nu har det været næsten et helt år hvor jeg ikke kommer.

    kan du hjælpe mig ?

    venlige hilsen mig

    Svar
  36. Hej, jeg har et spørgsmål angående sex efter alkohol indtag. Jeg er ikke så god til at uddybe mig indenfor dette emne, men jeg skal prøve mit bedste.
    Jeg er en dreng på 21, og jeg er straight, men med dårlig erfaring indenfor sexliv.
    De fleste gange jeg har kommet tæt på en pige har været efter en bytur med meget at drikke. Ofte har jeg haft meget svært ved at få erektion, også selvom jeg ikke har været så fuld. Siden jeg ikke har den bedste viden indenfor dette emne, så er jeg lidt bange for, at jeg ikke er egnet til at have sex.
    Jeg læst om folk, som bare ikke har lyst til det, men jeg er bange for, at jeg har et problem.
    De sidste uger har jeg snakket meget godt med en pige som jeg har kendt længe, og når aftenen har udviklet sig, så har jeg været nødt til at afslå, på grund af mit dårlige selvtillid, og frygten for ikke at kunne få erektion. Jeg har skuffet hende mange gange, og vi har aftalt at snakke om tingene. Jeg er vild med denne pige, og vi har en fantastisk kemi, men hvis jeg ikke kan opføre mig som en mand, så kan jeg aldrig tage det næste skridt med hende.
    Jeg kan godt selv komme op med nogle forslag, men min værste frygt ville være at finde ud af, at jeg ikke kan blive tiltrukket/tændt af kvinder. Er viagra en mulighed, eller kan du forslå noget andet?

    Svar
  37. Hej,
    Jeg er 35 år, bor sammen med min mand, som er jævnaldrende og vores 2 børn på hhv. 4 og 6 år.
    Min mand og jeg har været sammen i ca. 7 år. Han er en flot velrustet fyr, men jeg har aldrig helt forstået hans – vil sige manglende sexbehov. Jeg er en trænet slank pige og gør noget ud af mig selv hver dag.
    Jeg har aldrig oplevet spontan sex med ham. Han tilkendegiver ikke sin lyst og når jeg har lyst til spontan sex, så afviser han mig, med “ikke her” eller “ikke nu”… Når vi går i seng lægger han sig til at sove med det samme. Det gør mig tit ked af det. Han undskyldning er tit, at han skal tidlig op, selvom klokken er 21..
    Vi har sjældent sex, da han tit afviser mig og har en dårlig undskyldning. Når vi har sex, sker det næsten altid med, at det er planlagt et par timer i forvejen.. Ved at han spørger om vi skal knalde iaft. Han vil kun have sex, hvis jeg lige har været i bad. Inden vi har sex, kan han finde på at sige “kan du ikke lige gøre dig selv klar” Jeg har tit sagt til han, hvad jeg gerne vil have og hvad der tænder mig, men han gør aldrig de ting. Jeg har sagt, at jeg elsker forspil, men det sker ikke. Vores sex varer kun ca.5-10 min. En hurtig dribling og en aflevering…. Han har aldrig givet mig en orgasme, da jeg altid hjælper til…
    ….Jeg ved at han ser porno og det er helt fint for mig; dog har jeg fundet ud af, at det er anal sex med granny sex og shemalesex…

    Helt ærlig – så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre…

    Håber at høre fra dig..

    Med et ønske om et godt nytår og venlig hilsen

    Den meget fortvivlede..

    Svar
  38. Hej Maj.

    Jeg er 31 år og har været sammen med min mand i 8 år. Vi er lige blevet gift, men vi har problemer og har altid haft det. Han mener ikke, jeg tager nok ansvar for vores forhold og at jeg ikke har overskud til at rumme ham, når han har det svært og at alt drejer sig om mig. Han mener, jeg mangler empati og dermed føler han sig ikke elsket. Han føler ikke, jeg er tilstede i forholdet og han føler ofte, at jeg svigter ham. Det har jeg sådan set forstået og er begyndt at lave det om ved at tale mere med ham, spørge ind til ham og fortælle ham hvordan jeg har det. Altså et forsøg på at have mere dybe samtaler, som du og andre anbefaler. Igår opstod der så problemer:
    Jeg hentede ham ved hans arbejde, da han havde fri og vi skulle ordne nogle indkøb. Jeg havde den forestilling, at det skulle være hyggeligt, men han var meget træt og presset. Jeg spurgte, om jeg bare skulle handle alene senere, det afviste han, men alligevel var det tydeligt, at han ingen tålmodighed havde. På vej til supermarkedet cyklede han fra mig ( jeg er langsommere end han er) og inde i supermarkedet hundsede han rundt med mig og blev meget sur og irriteret, fordi jeg ikke havde overblik over indkøbene. Jeg sagde efterfølgende, at jeg var blevet ked af hans opførsel og så brød helvede løs. Han sagde, at det altid handler om mig, og at han havde haft brug for, at jeg tog ansvar for indkøbene. En undskyldning for hans opførsel fik jeg aldrig, istedet måtte jeg endnu en gang at undskylde min manglede forståelse for hans behov. Jeg har bedt ham om at være mere klar omkring sine behov, men han mener, at jeg burde kunne mærke dem på hans opførsel. Nu sidder jeg fortvivlet tilbage og er ærgerlig over, at jeg delte mine følelser for, det gjorde kun det hele meget værre. Måske er jeg selvcentreret? Det har jeg svært ved at bedømme. Kan man lære at være mere empatisk og forstå andres følelser, også selvom de ikke sætter ord på det? Hvis ja, hvordan?
    Hilsen Anne

    Svar
  39. Kære Maj
    Jeg har fået en ny kæreste.
    Vi er meget forelskede og glade for hinanden. Vi har dyrket sex en del gange nu og jeg er sikker på at han tænder på mig. Jeg oplever dog at hans erektion ikke er den hårdeste. Han har intet nævnt og jeg har endnu heller ikke bragt det på bane da jeg ikke vil såre ham. Han kan sagtens gennemføre et samleje og han kommer også hver gang. Nogle gange 2- 3 gange. Men det er ligesom om penis ikke er rigtig stiv, den er sådan “halvfed” hvis du forsår hvad jeg mener.
    Han er en god elsker, tænker meget på mig og mine behov og det er dejligt at dyrke sex med ham. Jeg har sådan lyst til at prøve og udforske en masse med ham, jeg tror bare der er nogle stillinger vi ikke vil kunne gennemføre pga den mindre hårde erektion og det at give ham et blowjob er også lidt mere udfordrende for mig, men slet ikke umuligt. Jeg ved ikke om jeg bare skal tænke”nå og lige klappe hesten lidt ;o) og ikke sige noget eller om jeg skal prøve at berøre emnet, med fare for at lave et problem ud af noget som han måske ikke selv opfatter som et problem.
    Kan det være hans alder? Han er 47. Derudover er han i god form og frisk.
    Kram fra mig

    Svar
  40. Hej maj

    Jeg har kendt min kæreste i snart 6 måneder nu. Dvs. det er stadig nyt og spændende med os. Dog er jeg noget forvirret over, at han ikke gider oral sex (generelt), da han synes, det er uhygiejnisk. Han har prøvet tidligere, siger han, men vi har aldrig prøvet, da det ikke siger ham noget. Jeg har forsøgt at foreslå det under selve sex agten og mens vi er i bad, men han bider ikke på. Desuden er han ikke meget for våde og begærlige tunge kys. Han vil gerne kysse meget, men kun med lukket mund. Jeg savner dybe kys, da jeg tænder på det og det er dem, der giver kriller i maven. Han vil dog gerne have alm samleje og anal sex – dig max 1 gang om dagen. Han siger, han ikke kan oftere, hvilket jeg har svært ved at forstå, her op starten af forholdet. Hvad er din vurdering af ovenstående? Hvad kan jeg gøre for at ændre det? Og bør jeg være bekymret?

    Håber meget på svar, da det efterhånden går mig ret meget på.

    På forhånd tak fra den forvirrede ….

    Svar
  41. Kære Maj
    Jeg er en ”gammel oldsag” på 73, som elsker sex. Jeg har været gift med samme mand i 40 år, elskede ham, men vi blev skilt for over 15 år siden, da han fandt en anden. Nu er vi bedste venner –men ikke mere end det. Vores seksuelle liv var, når jeg skal beskrive det, efter den viden jeg har nu, ”kaffe og kage, frem og tilbage”. Men jeg laster ikke min eksmand. Jeg krævede ikke mere af ham, elskede ham bare. Men en nat vågnede jeg i mit 50. år ved, at jeg havde nogle sammentrækninger i mit underliv. En rigtig dejlig fornemmelse, og det ville jeg vide noget mere om.. Ordet orgasme kendte jeg overhovedet ikke til. Fortalte ikke en gang min mand om min ”opdagelse”, men købte ”pæne bøger” om emnet af en kendt læge – for vi var jo et ”dydigt ægtepar”… Porno fandtes ikke i vores begrebsverden. Uha da. Jeg kunne jo blive betragtet som billig, hvis jeg kom frem med min opdagelse.

    Siden traf jeg en anden mand, som jeg havde et ”on-and-off-forhold til gennem seks år. Jeg var kvinden i hans liv, og han kunne være manden i mit nye liv, men han gav mig ikke den frihed, jeg havde behov for og var sygelig jaloux. I starten kunne jeg opnå orgasme sammen med ham, når jeg brugte fingeren selv. Siden aftog oplevelsen.

    Efter hans tid har jeg haft utallige elskere, som jeg næsten ikke har tal på. Jeg har stor seksuel lyst og er meget nysgerrig, og nu ville jeg leve min seksualitet fuldt ud.

    Mine elskere har været/er søde, dejjlige mænd – nogle meget yngre. Pt har jeg søde, lidt frække fyre på 33 og 44. og min 1. elsker på 61…. Vi er vildt tændte på hinanden, hver gang vi ses. Det har nu stået på i snart 3 år med jævne møder – næsten hver uge. Han er gift, så vore hyrdetimer foregår her i min ”elskovshule, men de er desværre alt for korte. Dog tager vi somme tider på ”kæresteferie” på hotel, hvor vi nyder hinanden. Det skal bemærkes, at jeg ikke er forelsket i ham (tror jeg ikke – måske fordi jeg ikke kan få ham). Men min status som single vil jeg heller ikke opgive. Han ved godt, jeg har andre elskere. Og han vil heller ikke opgive sin tilværelse. Vi er helt afklarede om vores forhold.

    Men nu kommer jeg til essensen i min henvendelse. Jeg vil gerne gøre en indsats for at gi’ først og fremmest mig selv, men også mine mænd den oplevelse, at jeg får orgasme, når vi er sammen. Det skal bemærkes, at jeg overhovedet ikke har problemer med mit selvværd. Jeg viser mig gerne i lækkert sexet outfit, som de fleste mænd godt kan lide, men jeg er heller ikke ked af at vise min krop, selv om tidens tand jo har sat sine spor. Men det er slet ikke det, jeg oplever, mændene ser. De siger, at det er min udstråling og lyst til sex, der tænder dem.

    Jeg kan selv opnå orgasme ved onani. Desværre er det blevet ved hjælp af vibratorer og bløde pornofilm. Kan dog forekomme ved fantasi om mine elskere. Jeg onanerer flere gange om ugen.
    Mit spørgsmål til dig er, om du tror det vil give mening for mig at melde mig til dit vinterkursus
    Væk din seksualitet og dit G-punkt?

    Jeg er pensionist, så din pris passer mig fint. Jeg har mange gange haft lyst til at melde mig til Pia Strucks kurser, men det har været for dyrt for mig.

    Håber jeg er ”potentiel” kursist hos dig.

    Mange hilsener Karen

    Svar
  42. Hej Maj
    Jeg har søgt længe og synes ikke at kunne finde en løsning. Jeg er en kvinde på 26 år, og er kronisk syg med mine lunger. Det forholder sig sådan, at jeg næsten ikke kan finde energi til at få lyst til sex. Når jeg kommer hjem fra arbejde og vi har lavet se huslige ting der skal gøres, er jeg drænet for energi. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle fif til hvordan jeg kan få det prioriteret ind i min hverdag så vi kan få et mere normal sexliv. Jeg har heldigvis jordens mest forstående mand, som accepterer at vi ikke har sex så ofte, men det ville være rart at kunne glæde ham oftere end jeg kan nu.

    Er det noget du kan hjælpe med?

    Kærligt
    Den betænksomme

    Svar
  43. Hej :-)
    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke kan få ud af hovedet!
    Jeg døjer sex med en, som ikke har prøvet så meget ligesom jeg. Derfor er vi begge lidt begynder/øvede men det går galt, når vi skal i gang med stillingerne, da jeg er usikker og han er meget tændt på det, og virker ret overbevisende om, at det nok skal lykkes. Men sidst vi havde sex sagde han til mig, at jeg er for lille og han er for høj, så det kan være årsagen til at vi ikke rigtigt kan så mange stillinger, kan det passe ?
    Jeg vil rigtig gerne i gang med de stillinger, men jeg har virkelig ikke selvtilliden til det lige pt. Jeg er bange for at jeg kikser, og hvad mon han tænker osv.
    Håber du kan hjælpe mig.

    Svar
  44. Hej Maj

    Jeg har det godt, men jeg lever ikkr lykkeligt… jeg mangler min datters far i mit liv igen.

    Fortid og historien: vi mødte hinanden på efterskolen og var virkelig gode venner i de næste 7 år, vi hade aldrig været uvenner eller noget, vi var bedste venner. Så skete der det at vi blev kærester og et år efter skulle han til Afghanistan som kampsoldat og sygehjælper. 7 mdr efter kommer han hjem og jeg bliver gravid en måned efter, det var ikke planlagt… under graviditeten var vi tætte på at miste vores datter + vi flyttede tilbage til hjembyen da vi ville tættere på familien og bo. Vi var lige flyttet sammen i en anden by da han kom hjem, så det vil sige to flytninger som ødelagde vores økonomi når man samtidig skal købe baby ting osv. Vi blev forlovet og begyndte at skændtes på høj neaveu og blev uvenner næsten hver dag, han havde en affære og var ramt af pstd eller hvad det nu hedder. Det endte med at efter 4 år sammen forlod jeg ham, sidste år i maj. Han fik en kæreste allerede en måned efter men spurte mig i starten om jeg ikke vil blive hos ham og det ville jeg ikke. Jeg hade også depration på det tidspunkt… i oktober ville jeg have ham tilbage med det ville han ikke, sage han over telefonen så det endte med jeg ønskede at dø, og tog en overdosis. Blev indlagt og her forsvandt min depration og angst. Idag er det februar, og jeg er blevet så glad for livet og har fundet ro og glæde frem. Jeg er den jeg var igen inden udsendelse. Med det har jeg tilgivet ham for hans affære, alt det rod der er sket og jeg har erkendt mine egne fejl. Og nu hvor jeg har tilgivet ham og kan erkende mine egne fejl, brænder jeg for ham, jeg vil bare gerne have ham tilbage! Jeg elsker ham stadig, og tænder meget på ham. Jeg har derfor valgt at være den bedste del af mig selv så jeg har noget at tilbyde, erkendte mine fejl og tilgav ham så skrev en meget smukt brev til ham om han ikke ville overveje at komme hjem igen, han svar ikke tilbage :( har samtidig sendt er brev til et gammelt vennepar vi hade hvor jeg undskylder og erkender også men det er ikke blevet læst endnu, er igang med rygestop, spare penge sammen nu og får styr på økonomi, gøre noget ud af mig selv og min krop og smiler hver dag, starter i praktik nu og går i gang med uddannelse. Vi snakker ikke sammen så disse ting ved han ikke, men hvad kan jeg gøre for at få chancen for at vise ham det??? Hjælp mig :( jeg er rigtig ked af det for ved inderst inde at han elsker mig, men bliver holdt tilbage af hans kæreste. Vi må ikke snakke sammen for hende og det er bare svært når man har et barn sammen og elsker ham. Ser intet til ham. Men han har set mit brev, han svare bare ikke og forstår det ikke. I december flyttede han sammen med kæresten i hus, fælles bil nu og bankkonto. Så han må vel elske hende… jeg kan ikke komme videre uden ham mht. Kærlighed og dette ved jeg, er ikke ulykkelig forælsket men kan ikke andre mænd end ham. Kan sagtens leve alene, men bliver kun lykkelig med ham. For jeg ham nogensinde at se igen eller tilbage? :(

    Hilsen vlove

    Svar
  45. Kære Maj, Håber du kan hjælpe mig, jeg er mand 34år og har været kæreste og gift med kone gennem 11år og vi har en dejlig datter sammen. Jeg ved ikke lige hvor jeg skal spørge og jeg fandt din website.. Er lidt desperat for gode råd!!
    Jeg blevet ramt af lynet ud af det blå og min kone informerede mig, at hun ikke længere havde følelserne for mig, og jeg har var i vildrede og min verden gik sort, for jeg elsker min kone og min familie.
    Hun sagde at jeg ikke havde været nærværende nok over for hende og vores datter og kommunikationen havde været dårlig. Hun havde på intet tidspunkt givet mig et vink med en vognstang. Det skal siges at jeg fik et nyt job for 2 år siden som leder, hvor jeg fik gang i karriere og jobbet, som til tider kræver meget af mig, også når jeg kom hjem eller i weekenden. Og jeg derudover er ude med venner 1gang om ugen. Jeg var(er) så glad for mig job at jeg helt glemte(ubevidst) min egen familie og jeg kan sagtens se bagefter, at jeg har svigtet dem fysisk og psykisk, jeg gik ALL in for at få succes med jobbet. Dråben var nok, da vi sidste efterår forsøge, at få barn nr 2 uden graviditet, at jeg heller ikke var opmærksom nok, at det tog hårdt på hende, at det ikke lykkes. Vi var væk fra hinanden i en over en måned i hverdagene og samme i weekender og vi har snakket meget, rigtig meget. Jeg har sagt undskyld for jeg svigtede og hun har indset at hun måske skulle have sagt noget undervejs end dødsstødet. Vi bor nu igen sammen under samme tag og seng, vi har dog ikke sex for det har hun ikke lyst til(jeg tænder hende ikke siger hun -), vi kysser(også tungekys) og krammer, og vi er blevet enige om parterapi.
    Jeg håber på lidt kvindelige råd til hvordan jeg kan “vinde” min kones hjerte igen og vækker følelserne (jeg ved det er svært). Jeg prøver at give hende plads derhjemme og lytter hende eller presser heller ikke på for det intimt. vi har haft et godt sexliv og altid haft sex ugentlig lige indtil hun smed “bomben”(jeg kan godt se i bagspejlet at det var mig som tog initiativet de fleste gange optil “bomben”). Selvfølgelig er sex vigtigt i et forhold, men lige nu er det vigtigst for mig at finde hendes kærlighed og så håber jeg kan tænde hende igen. Jeg håber på gode råd fra dig og så gerne hvordan jeg måske tænder hende igen uden jeg bliver en “pleaser”.
    tak for du lyttede… Kristian

    Svar
  46. Hej Maj
    Jeg er en af de kvinder der får voldsomme sprøjteorgasmer,- og der er pladder vådt alle steder efter vi har haft sex.
    Vi har talt en del om, hvad er det der kommer ud?
    Jeg går på toilettet inden sex og får tømt blæren og lige lidt hjælper det, der er pladder vådt efter jeg er kommet.
    Hvordan kan kirtler danne så meget væske? eller er det tis?

    Jeg syntes det er ulækkert, det vælter sådan ud af mig, og tænker det må være tis…. yyyvvvee.
    Er der noget jeg kan gøre for at stoppe sprøjteriet?

    Hilsen Karinna

    Svar
  47. Hej Maj.

    Her mellem jul og nytår 2014 sagde min kone, at hun ikke længere kunne finde lysten til sex og at hun ikke kunne love mig at hun nogensinde ville finde den igen (vi er henholdsvis 34 og 37 år gamle, har været gift i 12 år og har tre børn sammen). Det blev sagt uden vrede eller skænderi, og hun sagde ydermere at hun på den baggrund godt kunne forstå, hvis jeg ikke kunne forblive i et forhold med hende. Det skal tilføjes at vores sexliv i tiltagende grad har skrantet de seneste år.

    Det var selvsagt noget af en besked at få, for jeg havde slet ikke set den komme, og jeg tog imod den først med vrede og frustration, men i løbet af et par dage også med reflektion. Jeg skulle derfor ikke bruge lang tid på at komme til den konklusion, at jeg elsker hende højere end noget andet og at jeg ikke kan forestille mig et liv uden hende, hvilket jeg også fortalte hende, selv hvis det betød enden på sex.

    Efterfølgende er jeg også kommet til den erkendelse, at jeg bærer størstedelen af skylden for at det er kommet så vidt. Sex imellem os var blevet noget planlagt og pligtagtigt, og i takt med at hendes lyst af den grund aftog, pressede jeg nok mere og mere på. Dermed startede den onde spiral. Jeg gjorde sex til noget kvantitativt, hvis ikke det var sket så og så mange gange, så havde det været en dårlige ferie, uge, måned, år o.s.v. Og det havde hun jo (nu når jeg ser i bakspejlet) også gentagende gange igennem tiden prøvet at forklare mig.

    Det skal siges, at vi en eller anden forstand nu har det bedre end vi har haft længe. Vi er mere opmærksomme på hinanden, krammer hinanden meget, og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har ligget så meget i ske, som vi har gjort det i den seneste tid. Hun har også fortalt mig, at det er lysten i det hele taget der er væk. Det er ikke fordi hun har lyst til en anden, og hun deler også håbet om at genfinde lysten, men hun kan ikke love mig noget.

    Jeg er klar over, at vi allerede er i gang med en helingsproces, og at vi skal lade tiden gøre en del af arbejdet for os. Jeg er oprigtig ked af, at jeg i den grad har været medvirkende til at bringe os så langt ud på kanten, og jeg ønsker så meget at kunne overbevise hende om at jeg har forstået hendes budskab denne gang, og at jeg altid er ved hendes side. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde at jeg da inderligt håber at gnisten tændes igen en gang ude i fremtiden.

    Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  48. Hej

    Jeg har igennem snart 3 mdr set en mand, hvor vi fra starten af snakkede om at det kun var sex, han var nemlig i et andet forhold. for ca 14 dage siden gjorde han det forbi med kæresten da hun ikke kunne opfylde de behov han havde både følelsesmæssigt og intimt… Han har igennem alle månederne fortalt mig hvor dejlig, sød, fræk og charmerende jeg var… har haft dejlige hyggelige aftener med ham med lange snakke osv, så vi har ikke kun haft sex og så hjem igen. han har før sagt at han ikke ville sove hos mig, men det vil han gerne nu. Problemet er så at jeg er ved at få følelser for ham(det ved han så ikk), men han har fortalt mig for nyligt at han stadig har følelser for sin ex. Men når vi er sammen og den måde han ser på mig på, det begær han viser og den interesse han har for mit liv, forvirrer mig hvis det kun er sex han vil have… hvad mener du???

    mange hilsner den forvirrede

    Svar
  49. Hej Maj
    Efter mange overvejelser prøver jeg at skrive til dig for at få lidt hjælp og et andet indput ..
    Min kæreste og jeg har været sammen i ca 16 år, vi har været fra hinanden i ca 7 mdr. men fandt sammen igen. Grunden til vi gik fra hinanden var at jeg sikkert var lidt kedelig og ikke ville deltage i så mange ting, så hun var sammen med en anden og en dag kom hun hjem og sagde at hun ikke gad mere. Vores problem har næsten altid været sex.. Jeg har meget lyst til hende, men hun er næsten altid træt.. og sådan er det desværre stadig. Hun siger at jeg ikke kommer til hende, men min opfattelse er at hun afviser mig hver gang jeg prøver, og derefter forventer hun at jeg bliver ved med at prøve, hvor jeg derimod forventer at hun ville komme til mig da det er hende der siger nej.
    De lyster jeg har til sex er ikke de samme som hendes.. Hun vil helst være i sengen hvor der er mørkt og roligt, ikke fordi der er noget forkert i det, men nogle gange syntes jeg bare det kunne være frækt med en tur ind over køkkenbordet eller noget..
    Vi har sex ca 1 gang om ugen og det er alt for lidt til mig og det har jeg givet udtryk for men det rør hende ikke noget.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller sige for at vise hende hvor meget lyst til hende jeg har. Syntes jeg prøver og prøver på alt hvad jeg kan finde på..
    Er åben får alle mulighedder :-)

    Hilsen Rene

    Svar
  50. Kære Maj
    Jeg har gennem et år eller mere overvejet din workshop “Få sexlyste tilbage”. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg ikke mangler lyst. Men det gør min mand, Og han er ikke interesseret i at deltage.
    Hans manglende sexlyst har altid været en udfordring for os, og den er kun blevet større med tiden. Vi er gået fra at have sex et par gange om måneden (efter den aller første forelskelse havde lagt sig for små ti år siden) til i dag at have sex et par gange om året. Godt 9 måneder var der gået indtil for kort tid siden.
    Vi har naturligvis talt om det mange gange. Eller, jeg har. Han siger ikke så meget og vil helst bare have de snakke hurtigt overstået. Jeg har forsøgt at forklare, at det er rigtig svært for mig, og at jeg mangler den nærhed og intimitet, sex giver. Og som jeg altså ikke får på anden måde. Jeg har grædt og tryglet, forsøgt at lade mine følelser træde i baggrunden og lytte til hans behov. Vi kommer bare ingen vegne.
    Jeg er klar over, at jeg har en rolle i det her. At min adfærd og mine følelser påvirker ham og hans lyst. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg vil gerne give plads til hans følelser og behov, men jeg vil samtidig også have lov til at føle det, der er virkeligt for mig. Og jeg bliver provokeret af, at jeg oven i det hele føler, at jeg skal vise en eller anden form for taknemlighed, når vi så endelig HAR sex. For i virkeligheden er det efterhånden sådan, at selve akten faktisk bare gør mig ked af det. Understreger min følelse af utilstrækkelighed og mindreværd.
    Hvordan kan jeg hjælpe os til at komme videre? Kan workshoppen hjælpe mig, eller er den ikke det rigtige værktøj?
    Mange hilsner
    Katrine

    Svar
  51. Kære Maj
    Jeg er en mand på 23 år. Jeg har ikke været sammen med mange kvinder, men jeg mener selv at mit sexliv har været tilfredsstillende indtil videre. Jeg er ret sikker på, at den tid, jeg kan vare i sengen er mindre end gennemsnittet, men jeg synes alligevel, at jeg har haft et tilfredsstillende sexliv, både for mig og mine partner.

    Jeg har altid lyst til at komme rigtig hurtigt under samleje, men har lært at styre mig, sådan at jeg fx benytter mig af langsomme bevægelser, eller trækker mig ud når jeg er lige ved at komme, venter nogle sekunder, og går i gang igen.

    Dette synes jeg virker ret godt, da jeg på denne måde er i stand til at have samleje i meget længere tid, end jeg ville have, hvis jeg kom, første gang at jeg følte trangen til det.

    Men efter at jeg har været ved at komme nogle gange, begynder jeg at blive udmattet, og kan mærke at min penis langsomt bliver mindre hård. Ńår dette sker, plejer jeg at øge tempoet og komme, hvilket ogsaa er meget dejligt.

    Men, er det normalt, at jeg begynder at miste min rejsning på denne måde? er dette et tegn på noget patologisk, eller er det ganske normalt? burde jeg søge lægehjælp, eller blot øve mig på at have større udholdenhed i sengen?

    mvh Nikolaj

    Svar
  52. Hej Maj,

    Jeg er en pige på 21 år, der har et KÆMPE problem, jeg har ikke den fjerneste lyst til at have sex mere… Jeg har en kæreste, som jeg elsker utrolig højt og jeg ved han elsker mig lige så højt. Vi har været sammen i snart 2 år og han er den eneste jeg har været sammen med. I starten havde vi sex hver dag, hvis ikke flere gange om dagen og jeg nød det. Men for omkring et år siden mistede jeg sexlysten fra den ene dag til anden, jeg er så frustreret over det og har haft mange aftner hvor jeg er brudt ud i gråd pga mislykket sex. Jeg har prøvet at lægge skylden over på alle mulige andre ting, såsom at jeg var alt for træt om aften, og at det var pga stress fra studiet, og ‘at min kæreste ikke hele tiden skal pille og røre ved mig, for så fik jeg jo aldrig lyst’ og at det var fordi jeg ikke var tilfreds nok med min krop, jeg har også prøvet at lægge skylden på p-pillerne og er derfor stoppet med dem, men efter halvanden måned har det heller ingen effekt haft. Til sidst står jeg tilbage med at det må være mig selv der er noget galt med. Jeg overvejer at gå til min læge for råd, men ved ikke om jeg har mod på det, har også overvejet hypnose, men er lidt bange for det er som at kaste penge ud af vinduet.
    Maj, tror du dine online hold kan hjælpe mig?
    Jeg har aldrig sådan rigtig onaneret, jeg ved ikke hvorfor, det har bare ikke faldt mig naturligt (og jeg ved ikke om det er noget jeg kan få mig selv til)
    På et år har jeg kun været liderlig et antal gange, der kan tælles på en hånd. Jeg bliver aldrig våd mere, og alt hvad min kæreste prøver at gøre godt for mig “dernede” føles så ubehageligt, som to stykker sandpapir mod hinanden. Jeg føler jeg er inde i en ond cirkel, hvor jeg aldrig kommer til at have sex igen. Jeg har glemt hvordan dejlig sex føles og hver gang vi vil give det et forsøg, tager jeg mig selv i at tale uden om, eller spænde i inderlårene for at være forberedt på den smerte jeg er på vej til at gå igennem, det gør det jo ikke nemmere for min kæreste, hvis han endelig kommer op i mig, kan han ikke engang få lov til at bevæge den pga den ulidelig smerte jeg føler. Jeg ville gerne have sex kun for min kærestes skyld, men det er så ubehageligt på min egen krop, at det ikke engang kommer til at ske for hans skyld, jeg er sikker på han er mindst lige så frustreret som mig og det gør ikke ligefrem noget godt for vores forhold, men vi elsker hinanden så højt, at det heller ikke ødelægger vores forhold.
    Jeg prøver tit at tænke tilbage på hvad der kan være sket, som fik mig til at miste sexlysten og hvad jeg plejede at tænde på, jeg vil så gerne “kureres”, jeg lever i min (synes jeg selv) primetime for kærlighed og sex.

    Venlig hilsen
    Anonym M

    Svar
  53. Hej Maj.
    Jeg er totalt fortvivlet, er gift på 13 år, været sammen med hende i 18 år, vi har en total krise, jeg er af den type der er underdog( ikke særligt fedt), min kone (endnu) er stik tosset over mig og at dette her, er mig der skal komme med en løsning, hver gang hun begynder at Skælde ud(råbe) bliver jeg totalt mundlam, er der nogle redskaber jeg kan gøre brug af???

    Svar
  54. Hej Maj,

    jeg og min kæreste har været sammen i 9 måneder nu. Jeg er 23 og han er 25. Ret tidligt i forholdet fortalte han mig, at han ikke har en særlig høj sexlyst og i det hele taget ikke “er særlig seksuel”. I starten, som nyforelskede, hyggede vi os meget i sengen, og syntes egentlig, det var fint, selvom det dengang heller ikke var overvældende tit.
    Nu har vi været sammen i en del måneder og vi har sjældent sex – 2-3 gange om måneden. Jeg er ked af vi ikke er mere sammen på den måde, men ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke presse ham, fordi jeg er sikker på det vil give den modsatte effekt, så prøver at undgå det. Jeg har prøvet at tale med ham om det, men det ender altid ud i, at han siger, han egentlig bare ikke har en særlig høj libido, og han hellere vil lave andre ting med mig end lige den seksuelle del. Han bliver samtidig ked af det, når jeg spørger, fordi han føler sig utilstrækkelig og gerne vil gøre mig glad.
    Vi holder rigtig meget af hinanden, jeg vil ikke presse ham og vil ikke lave om på ham, men ved ikke helt selv, hvordan jeg skal tackle det. Jeg vil rigtig gerne være mere intim med ham og have sex, men som skrevet, har han bare ikke rigtig det behov.

    Håber du har nogle gode råd!

    – Katrine.

    Svar
  55. Kære Maj

    Jeg er en pige på 18 år, der er kærester med en dreng på 20. Vi har været kærester i 9 måneder, og boet sammen i 3.
    Lige siden jeg fandt sammen med min kæreste, har jeg døjet med blærebetændelse og svamp på skift. Dette har taget utroligt hårdt på ikke mindst mig, men også min kæreste. Min kæreste og jeg er meget åbne overfor hinanden og går i bad sammen næsten hver dag, og er meget trygge ved hinanden. Alligevel finder jeg det utroligt hårdt og pinligt at komme ud fra badeværelset og være nødt til at fortælle min kæreste jeg lige har tisset i bukserne pga. blærebetændelse for 10’ende gang. Jeg har rigtig ondt mens jeg har blærebetændelse og kan næsten ikke holde ud at være i min egen krop, og især ikke at han skal røre for meget ved mig. Jeg får antibiotika’er ved lægen og de hjælper efter 4 dage, som er 4 dage med tissen i bukserne og smerter. Antibiotika’erne giver mig skedesvamp som klør og får mig til at få rifter og sprække i mellemkødet under sex. Så får jeg svampen behandlet og få uger efter har jeg blærebetændelse igen, og hvis det ikke er blærebetændelse så får jeg skedesvamp.

    Som du nok kan hører genere dette problem mig virkeligt, da jeg føler mig ulækker og klam. Jeg føler mig slet ikke dejlig og lækker for min kæreste.
    Jeg døjer med konstante smerter i underlivet, og dette påvirker mit sexliv. Jeg har lyst til min kæreste og finder ham meget attraktiv, men jeg ved med det samme vi har sex kommer der rifter og mere irritation i mit underliv.
    Jeg har været til flere gynækologiske undersøgelser, både for kønssygdomme osv. Lægen kan dog ikke finde svar på hvorfor jeg døjer med dette problem. Det skal lige siges, jeg har haft en kæreste jeg dyrkede sex med før, og havde ikke noget problem.

    Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at forebygge begge dele, jeg spiser tranbærpiller hver dag og jeg er på en konstant skedesvampkur. Det var hvad lægen kunne foreslå mig.

    Har du hørt om noget lignende før og kan du give mig et godt råd?

    Knus.
    fra mig.

    Svar
  56. Hej Maj

    Jeg har et problem, jeg har været sammen med min kone i 7 år og været gift i snart 3. Min kone har haft store problemer med celler forandringer både i underliv og bryst igennem lang tid. Endvidere har vi ikke været gode til at kommunikere i lang lang tid, men vi har alligevel holdt ud indtil dec. 2014 hvor hun ville flytte hjemme fra, for at finde sig selv og op ned på det hele, jeg syntes egentligt ikke rigtig om det, da jeg ikke kan se vores kommunikation eller andre ting kan blive bedre af, at man på sin vis flygter fra det. Hun er generelt meget lukket omkring sin sygdom, og hun gennemgår også et indgribende forløb lige nu. Vi ser hinanden ca. en gang om ugen og prøver, at have det godt sammen. Hun fortæller mig hun er på vej tilbage og hun elsker mig osv osv. Jeg er i mellem tiden blevet en smule i tvivl om det hele, og jeg har også følt at der er noget der ikke var som det skulle være. Det har jeg følt flere gange i vores forhold, men har aldrig gjort noget ved det. Det har gjort denne gang, jeg kørte en sen aften forbi den veninde hun skulle opholde sig hos og så at hendes bil ikke var der, kørte hjem herefter, mens jeg ringede til hende under påskud af at jeg bare vil sige godnat, hvor hun i første omgang ikke tog den, men ringede tilbage få min efter og sagde hun lå og halv sov.

    Dilemmaet er at jeg nu er blevet endnu mere i tvivl om alt, og megeeet skuffet over, at hun ikke talt sandt, men jeg er samtidig bange for, at hun knækker fuldstændig hvis jeg konfrontere hende med det. Jeg også bange for at denne løgn kan blive til en stor knude i mig, hvis jeg ikke for konfronteret hende. Det skal siges, at hun været væk hjemme fra i 3½ måned nu. Der er heldigvis ingen børn involveret eller andre der lide last.

    Hvad skal jeg gøre, hun skal snart opereres ?

    Jeg har ingen idé om hvorfor hun har løjet, jeg har blot en idé om at hun er hos studiekammerat, en singlefyr der er noget ældre end os, han har tidligere besøgt os, men jeg aner ikke hvor han bor eller hvad hans fulde navn er, så kan ikke kontrollere om jeg er rigtig på den. Er faktisk ikke så nervøs for om hun har været utro med ham, men jeg må sige, at min tillid til hende er stort set væk. Jeg tvivler meget på at jeg kan gå upåvirket igennem det her.

    Hvordan bør jeg bringe det her på banen, bør man bygge videre på noget der er så usikkert – nogen gange tænker at jeg skal kæmpe for det, men føler kort tid efter, at jeg har jo forsøgt i så lang tid at få det her til at fungere også bliver jeg spist af med løgn.

    Hilsen en anonym mand 30 år.

    Svar
  57. Hej

    Jeg er en mand på 23 og har været sammen med min kæreste i 2 år. En af mine kærestes fantasier er at jeg tag hende uden at jeg tager hensyn om hun vil eller ej (i princippet kun da vi har stop ord), en del af fantasien er at det IKKE skal være planlagt. Problemet er at jeg kan ikke få mig selv til det.

    Nogen gode råd?

    Svar
  58. Hej Maj..
    Er glad for at det er muligt at skrive til dig via nettet.. Jeg er en mand på 54 år, der endelig efter mange år med et dårligt ægteskab, ingen kærtegn, eller kærlige ord, mishagsytringer og megen vrede, endelig fik jeg fundet modet til at bede om skilsmisse, og kastet ud i hussalg, og en økonomi der vaklede, da min timing i forhold til hussalg, og skilsmisse ikke rigtigt passede til markedsvilkårene..
    jeg arbejdede i døgndrift, da jeg stadig skulle betale min andel af udgifterne til huset, men jo prøvede at starte et nyt liv, i min egen lejlighed hvilket jo også koster, der skete rigtig mange ting, oven i hinanden.
    Jeg fik en blodprop i benet, og omlagde mit liv…. fitness, sundhed, ingen rygning… men den angst, som kom frem en gang i mellem, kom med 200 kilometer i timen, jeg fandt hurtigt ud af, at et par glas rødvin gav ro, men det tog måske lidt overhånd, men har aldrig pjækket, eller meldt mig syg, kunne altid passe mine ting(undskyld hvis det bliver langt, men tænker at du er nødt til at have lidt baggrund med) så jeg var aldrig fuld, bare lidt ligeglad.
    Min datter på 19 blev indlagt, og de konstaterede sclerose , angsten fik virkelig fat i mig nu, i takt med at jeg blev mere og mere angst, begyndte jeg at se porno på nettet, det brugte jeg en del tid på, og fik tilfredsstillet mit sex behov på den måde, når jeg havde drukket noget rødvin, og så porno var jeg jo ikke angst…
    Jeg lagde en profil ind på soulmate, og fik hurtigt meget respons, og kom i kontakt med en kvinde som ikke boede langt fra mig, vi er begge 2 inden for det behandlingsmæssige område, jeg med ledelse, og hun som behandler, vi svinger godt sammen….. min store datter ser hende kysse mig på gaden, og reagerer ved at ignorere mig i 3 måneder, selv når vi mødtes i fitness centret, kiggede hun lige igennem mig(har aldrig prøvet noget der gjorde så ondt) så mere rødvin, og mere porno, der skulle mere til at gøre mig ophidset, så en dag sad jeg og så en film, hvor en hund slikkede en kvinde mellem benene, blev jeg så flov over at blive ophidset over det….jeg tænder ikke på dyresex, og har aldrig tænkt at det kunne være ophidsende, men det fik mig til at vågne op, og søge hjælp…
    min kæreste og jeg tog en pause, på 3 måneder, og jeg var ved at blive vanvittig af savn, efter hende, jeg havde virkelig mødt min soulmate, men vi holdt kontakten og bor nu sammen, en måned efter vi var flyttet sammen, blev jeg tilbudt en ny lederstilling, og blev virkelig presset af, at jeg havde sagt ja tak, til stillingen…. min angst eksploderede , jeg kunne ingen ting, var bange for alt, og måtte melde mig syg… fik hjælp af en kognitiv terapeut, og blev ordineret Sertralin……. og inden for 2 måneder fik jeg styrken tilbage, og overskud, og et sexliv med min kæreste, hun ser også lidt film sammen med mig, men er ikke så visuel, som jeg er… men vi elsker rigtig meget, og har et skønt sexliv, med massage, oral, anal, og kærtegn… og sexlegetøj(på hendes opfordring) og vi har sex i lang tid, og jeg tilfredsstiller hende, og jeg er selv ved at komme hver gang, men kan kun få udløsning ved egen hjælp, og alene, med lidt porno på skærmen, helt almindelig porno, og jeg skal virkelig koncentrere mig, og fastholde fokus, slå alle tanker fra, så kommer der en udløsning, så fantastisk, at jeg tænker det må være en (en anden form for udløsning, har aldrig oplevet det før, meget, meget intenst, hele kroppen bliver spændt, jeg kramper nærmest, og så kommer sæden, det er meget intenst…. vi har prøvet, hvor vi ser film sammen, og jeg tilfredsstiller mig selv, og hun tilfredsstiller sig selv, hvilket er fantastisk.. tænder meget på en kvinde der rører ved sig selv…. min kæreste siger at det er ok, at jeg kun jan selv, men tænker at det må gøre noget ved hende, det gør i hvert fald noget ved mig…. Har du et godt råd, og noget jeg kan arbejde videre med…
    Skal måske lige huske at sige, at jeg ikke i 4 år, har sovet en hel nat, ud i en køre, sover et par timer, vågner, falder hen igen, vågner igen….det samme nat efter nat…

    Mange hilsner, og venter spændt på hvad du svarer.

    Bros

    Svar
  59. Hej Maj.

    Jeg er ganske enkelt desperat. Jeg er en pige på 21 år, der ikke har lyst til sex – som i overhovedet ikke lyst til sex. Jeg har en rigtig sød og rar kæreste, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i ca. 2,5 år. Han er så god ved mig, og jeg værdsætter ham så meget. Vi kan snakke om alt – virkelig alt. Jeg har det så utrolig godt med ham. Det store problem er, at jeg ikke længere har lyst til sex med ham. Jeg græder over det tit – når han ligger op til sex og sådan. Jeg er uendelig frustreret, og det samme er han. Jeg synes, at sex burde være så naturligt, nu når jeg ikke er ældre. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at det skal blive godt igen. Jeg vil ikke undvære ham for noget i verden.

    Jeg har læst mange af dine gode råd omkring hvorfor sexlysten forsvinder. Jeg ved, at der er perioder med stress og eksaminer fx, der gør, at sex ikke lige er det første man tænker på. Men jeg kan ikke se GRUNDEN til, at jeg ikke har lyst. Jeg kan vitterlig ikke se den – og tro mig, jeg har tænkt og tænkt og atter tænkt. Jeg kan lide. at kysse ham. Det er skønt, rart og dejligt. Jeg har også lyst til, at han krammer mig og holder om mig – og der er ikke noget bedre end at ligge og putte med ham. MEN ligeså snart han ligger op til sex, så kan jeg bare mærke, at det ligesom vender inde i mig. Jeg stritter i mod og har bare slet ikke lyst. Jeg kan slet ikke få mig selv i det humør. OG der er ikke noget jeg hellere ville. JEG VILLE SÅ GERNE HAVE LYST. Mine veninder har masser af sex – både dem i forhold og singlerne. Jeg føler mig så unormal. Og jeg har så dårlig samvittighed over gang på gang at afvise ham og sige nej. VI har prøvet både det ene og det andet – afholdenhed, have sex selvom jeg ikke ville osv. Jeg har bare ikke lyst til det, når jeg står i situationen.

    Kærlig hilsen
    En utrolig trist 21 årig pige

    Svar
  60. Hej Mai.

    Min mand og jeg har kendt hinanden i 13 år og vi har tre børn sammen.
    Vores sexliv er gået helt i hårknude og vi er begge ulykkelige over det.
    Vi elsker hinanden og jeg ved at jeg er kvinden i hans liv.
    Jeg ved ikke hvor jeg skal starte da det er en lang og kompliceret historie.

    Min mand tænder helt vildt på cuckcold/ hotwife legen. Og hans ønske er at jeg skal være sammen med en eller flere andre mænd.
    Vores sexliv har aldrig været særlig hot eller spændende og vi er begge to virkelig dårlige til at tale om sex. Jeg er er meget privat / hæmmet omkring sex og har aldrig haft særlig meget lyst til sex med nogen af de kærester jeg har haft. Ofte har jeg meget lyst i starten men så mister jeg interessen. Det samme skete med min mand.
    Vores sexliv har altid fungeret dårligt og de sidste mange år har det været nærmest ikke eksisterende.
    Det har gjort osbegge ulykkelige, da vi begge savner nærværet og da sex jo betyder meget for parforholdet generelt.
    Vi har begge klaret os ved at onanere hver især og ved et lille knald i ny og næ.

    En anden årsag til min manglende lyst er en fødselsskade. Ved en af mine fødsler fik jeg ødelagt en muskel i den ene side. Den som holder bækkenbund mm. Det betyder at jeg er blevet meget stor for neden og derfor har meget svært ved at mærke min mand. Han er gennemsnitligt udrustet.

    I efteråret var vores parforhold helt af helvedes til og vi fik taget fat på bylden. Jeg fik bla. andet fortalt min mand at jeg har fantaseret om andre mænd når jeg har onaneret. Jeg fik åbnet op og vi har haft bedre sex end vi nogensinde har haft siden. Synes jeg.
    Samtidigt gik det op for mig hvor meget han tænder på mig som hotwife.
    Jeg har godt vist at han tændte på det, men ikke at det var så meget.
    Nu er han overbevist om at jeg tænder på det samme som ham men at jeg bare ikke vil/ tør.

    For ca. 7 år siden indvilligede jeg i at mødes med en Bull i en park til en snak.
    Jeg tændte slet ikke på ham, men endte alligevel med at kysse med ham. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter og følte mig klam og brugt.

    Siden vores snak i efteråret har min mand chattet med mange Bulls på nettet og forsøgt at lave aftaler med dem. Han har givet dem mit nummer flere gange og de har bombarderet mig med frække tilbud. Selvom jeg har bedt ham om ikke at udlevere mit nummer. Han er vitterligt sygeligt besat af det.
    Jeg har mailer med nogen Bulls og chatte lidt for at vise noget goodwill. Men det tænder mig ikke rigtig.
    Jeg har læst noveller om emnet og vi har sammen set porno med flere fyre om en pige. Det tænder mig.

    Jeg har sagt at jeg ikke vil presses til noget og at jeg er usikker på om det overhovedet er noget jeg har lyst til. Jeg føler mig super presset og har ondt i maven konstant.
    Han siger at han har spildt de bedste år af sit liv uden sex og at den smule sex vi har er dødkedelige og at han vil have mere.
    Ellers vil han bare klare sig med sine fantasier og sin hånd.
    Jeg har forsøgt at overbevise ham om at vi jo sagten kan bruge fantasierne til et sjovt sexliv uden at jeg skal knalde med en anden. Men det er ikke godt nok for ham. Han synes ikke at jeg tager initiativ og han siger at han jo alligevel ikke kan tilfredsstille mig og omvendt. Han siger at han ikke gider trække hele læsset. Jeg er super dårlig til at tage initiativ og ikke særlig fantasifuld med nye ideer.
    Han lægger mig på is ved at afvise mig og lade være med at kysse og røre mig.
    Jeg tror han håber at han på den måde kan udsulte mig til dermed få mig til at finde en bull.
    Jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre da jeg ikke tror på at det vil fungere uden at vores parforhold gør det.
    Jeg er da fristet at tanken da min mand kun kan tilfredsstille mig med oralssex og sjældent ved samleje.
    Jeg følere mig så følelsesmæssigt understimulerede at jeg er bange for at jeg vil få følelser for en evt. anden mand.
    Og aller inderst inde ville jeg ønske at vi bare havde et helt almindeligt sexliv. Jeg er nemlig fint tilfreds som det er.
    Derudover ville det være super grænseoverskridende for mig bare at mødes med en mand hvor sex nærmest allerede var planlagt. og jeg er sikker på at jeg ville føle mig vildt billig og brugt efterfølgende.

    Jeg går helt alene med det her,da jeg føler at det er meget privat og jeg ikke har lyst til at dele det med nogen veninder. De kender jo alle min mand og jeg synes det ville være tarveligt over for ham.

    Hvordan kommer vi videre herfra?
    Vi er begge fast besluttede på at blive sammen da vi stadig elsker hinanden og pga. vores børn.
    Men jeg overvejer ofte om det mon er realistisk. Vi er jo begge bundulykklige. Vi skændes og har korte lunter begge to.

    Jeg håber at du kan hitte hoved og hale i det jeg har skrevet.

    Kh. Camilla

    I efteråret fik vi taget hul på at tale om sex for første gang i mange, mange år.

    Årene er gået med børn, arbejde mm.

    Svar
  61. Hej Maj

    Jeg læser meget interesseret din webside. Jeg er mand, men håber alligevel på dit input. Tak for et godt websted :-)
    Jeg er på afgrundens rand med mit forhold til min kone, jeg tror ikke hun føler det på samme måde! (men ved det ikke)
    Vores sexliv er praktisk taget gået i stå for ca. 5 år siden, vi har været sammen i 35 år! (jeg er godt 50)
    Vi har i grunden haft et rigtigt godt sexliv, specielt i årene efter vi fik børn, var der rigtig gnist i dåsen 😉 (undskyld).
    Jeg har dog altid manglet noget, nærvær/nærhed, bare at tage om hinanden, give hinanden et knus og kys i løbet af dagen, ikke kun når vi har sex. Snakke lidt mere inderligt sammen, følelser og tanker…
    Jeg har mange gange i vores parforhold forsøgt at snakke med min kone om det, men er i grunden altid blevet ret kontant afvist. Hun er ikke typen der kan lide at snakke inderligt.
    Hun er (var) også meget kontant med afvisning, hvis hun ikke gad sex, og jeg lagde op til det…
    Det har altid været mig der undersøgte forskellige former for sex, og introducerede det for min kone for at holde sex livet i gang, det har jeg på fornemmelsen at hun var ret godt tilfreds med!
    Ind i mellem har jeg også spurgt ind til om hun ikke kunne være lidt mere initiativrig, for at afveksle vores sexliv lidt, men som sagt har vi ikke den store succes med stille fortrolige samtaler.
    Hun er (blevet) mere typen for en quicky, 5 minutter før vi skal sove, det er så ikke lige mig!
    Når man læser ovenstående, skulle man næsten tro at jeg var kvinden, og min kone var manden, når man går efter de gængse beskrivelser af kønnene. Jeg tror heller ikke at jeg passer ind i de gængse beskrivelser af en mand, i hvert fald ikke på alle punkter….
    På en måde er det min skyld at vores sexliv stoppede i 2010, jeg fik en meget kontant (ubehagelig) afvisning en aften på en ferie, og besluttede at give min kone et wakeup call!
    Jeg stoppede simpelthen med at lægge an på hende, og regnede med at der højst ville gå 1-2 måneder inden hun ville indlede en snak om hvorfor vi ingen sex havde mere…
    Snakken kom dog aldrig, og vi har da også lejlighedsvis haft sex siden, dog meget meget sjældent (2-3 gange per år måske). Vi har nu 2015!

    For et par måneder siden, fik min kone et følsomt øjeblik da vi så en meget romantisk film, og hun begyndte at græde.
    Jeg spurgte ind til hvad der var galt, og hun fortalte at hun var ked af at vi ingen sex og nærvær havde mere…
    Jeg fortalte hende så hvorfor jeg var stoppet med at tage initiativ til sex tilbage i 2010, og hun blev meget forbavset! Hun kunne ikke rigtig forstå det, da det er mandens job at lægge op til sex og holde sexlivet i gang!! Snakken døde desværre hurtigt ud igen, da hun som sagt ikke kan lide at føre sådanne samtaler.
    Jeg foreslog at vi indledte en terapi ved en sexolog eller parterapeut, så vi kunne få ordentlig talt ud om det hele, da det ikke kan lykkes os alene. Det mente hun ikke er nødvendigt…

    Da jeg har behov for nærhed, en kvindekrop, kys, kram og sex, ved jeg simpelthen ikke et levende råd mere! Jeg er ved at blive vanvittig, det fylder simpelthen så meget i mit hoved!
    Skal det bare være slut, skal vi gå fra hinanden og starte på en frisk med en anden partner?
    Er min eneste mulighed en elskerinde eller en prostitueret, hvis jeg vil blive i ægteskabet?
    Vi har haft det så godt sammen i så mange år, så skal det hele bare stoppe?
    Vi har det stadig godt sammen på andre områder.

    Jeg kan også oplyse at min kone har taget meget på i vægt i de 5 år, så derfor tænder hun mig heller ikke så meget mere. Store kroppe tænder mig simpelthen ikke!
    Hun mener vel at det ikke gør noget at hun tager på, når vi nu alligevel ikke har sex!
    Jeg kan dog ikke fortælle min kone at jeg ikke tænder på hende mere på samme måde, pga. hendes vægt, hun ville blive knust!
    Mærkeligt nok i grunden, da hun aldrig har haft problemer med at fortælle mig, når jeg skulle tabe mig eller gøre noget andet ved mit udseende!

    Jeg har behov for en sexolog eller terapeut til at snakke med og give mig nogle ideer til at komme videre. Kan du anbefale en god en i sønderjylland? (må gå til vedkommende selv!)

    Til sidst et kompliment til dig, du ser blændende godt ud :-)

    Knus fra den Gamle 😉

    Svar
  62. Hej Maj

    Jeg håber virkelig, at mit brev her bliver besvaret af dig, for jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre.

    Min kæreste og jeg har været sammen i 6 måneder nu, og vi har det fantastisk sammen. Vi har de bedste tider sammen, men vores sexliv og følelsesliv har aldrig været helt godt. Nu kommer det til at lyde som om, jeg synes det er min kæreste der er problemet, men det er ikke derfor jeg skriver. Det er for at lære, hvad jeg kan gøre for at hjælpe vores forhold.

    Min kæreste er meget inaktiv når det kommer til sex og det at vise fysisk kærlighed.

    Det er blevet meget bedre. I starten var det fuldstændig, ja undskyld det grove billede, men som at have sex med en træstamme. Hun lå der bare. Vi har talt meget sammen, og hvordan vi kan lide at blive rørt osv. og nu er hun mere aktiv, men kun i den passive rolle. Altså, det er altid mig der “tager hende” og så er hun også vældig dejlig at ligge med, hun bevæger sig dejligt, og er generelt aktiv. Men initiativ til sex tager hun aldrig, og hun kysser eksempelvis aldrig mig på kroppen, eller begynder at røre ved mig. Det samme gør sig gældende i dagligdagen. Hun viser aldrig fysisk, at hun holder af mig. Altså hun hverken, krammer mig, klapper mig bagi. strutter lidt med røven, eller bare fortæller mig med ord, at hun kan lide mig.

    Men hun er god til at overraske mig med f.eks. en smurt madpakke med en sød seddel i, eller en lille gave osv. Hun er rigtig god til at vise kærlighed, bare ikke fysisk. På sms kan hun også godt formulere hendes følelser. Vi har talt om det, og hun siger, at hun har lysten til at gøre alt muligt. Hun vil f.eks. rigtig gerne give mig et blowjob, men de gange hun har prøvet, er hun altid stoppet før hun kom igang. Enkelte gange har hun grædt. Hun giver så at sige op på forhånd, og jeg høre rigtig tit hende sige: “Jeg kan jo ikke”.

    I starten troede jeg, at hun ikke havde lyst til mig, og at jeg var dårlig både i sengen og som kæreste. Men efter vi har talt meget sammen, og fordi vi har så gode tider sammen, tror jeg hun virkelig mangler selvtillid.

    Jeg synes selv, at jeg gør meget for at vise hende, hvor dejlig hun er både fysisk og på andre måder (blomster, gaver, breve, hyggelige tilrettelagte aftner osv.) , og jeg fortæller hende tit hvor smuk og dejlig hun er. Men det er som om, at uanset hvad jeg gør, så føler hun sig stadig grim og dum. Hun døjer med akne, hun har meget små bryster og hun har aldrig været sådan god i skolen, eller kloge-Åge-klog. Det er hun meget ked af, men jeg synes hun er den smukkeste pige i verden, og det har jeg virkelig prøvet at fortælle hende mange gange. Jeg synes virkelig hun er smuk, og har smukke bryster. Og hun har så meget at byde på intellektuelt. Hun er fantastisk empatisk og klog på livet, men jeg kan ikke få hende til at se den værdi i hende, som jeg ser. Jeg mærker slet ikke, at det hjælper hende. Hun vil f.eks. ikke have toppen af under sex, så hendes bryster er bare.

    Jeg skriver til dig for at bede om et råd. For jeg er også begyndt, at blive ked af det. Det er hårdt at føle, at den kvinde man holder allermest af, ikke er tryg ved en, og at man ikke kan hjælpe hende og give hende lykke. Når man ikke kan gøre sin kæreste lykkelig, så er man vel en dårlig kæreste.

    Selvom hun siger hun har lyst, så er det efterhånden svært at tro. Mine tidligere forhold, har jeg altid oplevet at min partner har vist lyst til mig, og jeg er altid blevet “værdsat” meget i sengen. Nu hvor det virkelig aldrig sker, føler jeg mig utilstrækkelig. Jeg føler, at vis hun virkelig fandt mig attraktiv og elskede mig, så ville hun også røre mig, og vise fysisk forelskelse. Jeg frygter, at jeg ikke er den rette for hende, for den slags bør ske ganske automatisk, hvis man passer sammen. Jeg holder virkelig meget af hende. Jeg elsker hende, men jeg frygter, at hun ville have det bedre med en anden mand, som kunne give hende den selvtillid og selv-kærlighed, som jeg ikke formår. Jeg kan kun elske hende, men ikke få hende til at elske sig selv.

    Hvad gør jeg Maj? Hvordan hjælper jeg min kæreste til, at gøre de ting hun siger hun gerne vil, og hvordan hjælper jeg hende til at se, hvor fantastisk et menneske hun er?

    Hun har søgt læge, men tror hverken på de lykke-piller lægen har foreslået, eller på psykologer. Hun siger, at hun “Jo godt ved, hvad der er galt. Så hvad kan de fortælle mig?” Hun har dog sagt ja til at blive undersøgt i psykiatrien, for lægen tror måske hun har ADD eller en anden sygdom.

    Mvh. S

    Svar
  63. Hej Maj.

    Jeg er en mand, der er kommet i en ret presset situation, som jeg rigtig gerne vil have nogle gode råd til at komme igennem på en måde, så kærligheden og familielivet bliver optimalt igen.

    Jeg har lyttet til rigtig mange af dine podcast, og er blevet mere og mere klarsynet omkring, hvad der er gået galt og hvorfor, og jeg er samtidig blevet noget klogere på, hvad jeg kan gøre fremadrettet, men er alligevel i tvivl om, hvad der er det rette, den rigtige rækkefølge, intensiteten, tidshorisonten etc.

    Vi er et par, vi har kendt hinanden i 13 år, vi har 2 sønner på 10 og 8, vi bor i et lidt for stort hus, og vi har en aldersforskel på 17 år – jeg er nu 56.

    Huset, vi bor i, købte vi oprindelig sammen med en familie, der efter 4-5 år gik fra hinanden og solgte deres halvdel til en ny og ukendt familie. Den nye familie har også to drenge, og med tiden blev det ofte sådan, at når drengene legede sammen, dannede de 3 af drengene hold mod vores den yngste. Vores den yngste er det, nogen kalder ’signalstærk sensitiv’ – dvs han mistrives i alt for frie rammer med en ret udadreagerende adfærd til følge. Konstellationen med børnenes leg har klart underbygget denne adfærdsopbygning. Min kone så dette udvikle sig ret tidligt, jeg har først rigtig forstået det nu, efter 4-5 år. Af samme grund har min kone længe været ret utilfreds med at bo i huset, på trods af at det sidenhen er blevet opdelt i to helt separate boliger. Jeg har til gengæld været ret glad for det, da jeg har lagt mange, mange timers arbejde i det og kender hver en krog og hver en ledning.

    Vores søns adfærd udviklede sig de næste 3-4 år – langsomt, men sikkert – voldsommere og voldsommere. En smule i børnehaven, siden lidt heftigere i SFO, for at kulminere i skolen midt i 1. klasse for et års tid siden. Når han blev presset blev han gal på alt og alle og blev fysisk og slog andre børn. Det resulterede i et ubehageligt forløb med en stor forældregruppe, som meget kort fortalt, pressede os ekstremt som familie og i den grad desillusionerede min kone, som langsomt trak sig ind i sig selv og fik depressive tendenser.

    Jeg er den diplomatiske type, helt sikkert en stor grad konfliktsky, men jeg prøver at anskue tingene fra alles sider. Og i denne konflikt havde jeg en vis forståelse for de ’ramte’ forældres frustrationer, hvilket ikke var en hjælp for min kone, som følte sig svigtet, utryg og ubeskyttet. Og som derfor blev mere og mere indadvendt, mistede sin sexlyst og sit selvværd. Samtidig var jeg dengang uden pædagogiske redskaber til at tackle min søn hjemme, og jeg blev derfor oftere årsag til en konfliktoptrapning end til en konfliktløsning. Min kone er til gengæld født med en særlig pædagogisk evne, og måtte tit lægge sig imellem vores kontroverser hjemme.

    Siden har vores søn skiftet skole, vi har været i familierådgivning, og vi har lært (og ikke mindst JEG har lært), vi har arbejdet, vi har struktureret, og vi har i dag en helt anden søn – ikke ’helbredt’, men langt, langt bedre fungerende.

    Min kones indadvendthed blev i efteråret en del værre. Jeg tolkede det som en slags posttraumatisk tilstand efter det voldsomme ’forældreangreb’. Jeg forsøgte at trøste, at samtale, at støtte og at løfte. Der var dage det hjalp, men jeg stod desværre for det meste med et indtryk af ikke at kunne nå ind. Vi havde dog kærlighed til hinanden og havde et sexliv – ikke ofte, ikke sprudlende, men dog bekræftende.

    I november forelagde min kone mig den forespørgsel, om jeg kunne se os i et åbent forhold. Jeg har faktisk aldrig følt mig specielt monogam og er heller ikke en person, der bliver meget jaloux, så efter en del overvejelser, sagde jeg ja, men påpegede også visse risici. I kølvandet af det, fortalte min kone mig, at hun faktisk allerede havde en affære, og at hun havde haft en datingprofil et halvt års tid, og at den interesse, hun derigennem var blevet vist, tændte hende noget. Jeg blev ikke vred, kun lidt skuffet, men også lidt tændt på ideen og på muligheden for et muligt frisk pust i sexlivet.

    Den affære hun havde haft, viste sig senere at være en stormende forelskelse. En forelskelse der gradvis var vokset hen over sommer og efterår, og som kulminerede med mit ja til et åbent forhold. En forelskelse, der totalt umuliggjorde et åbent forhold, og som lukkede af for alle hendes følelser for mig. Hun var så klar på at leve med denne nye mand i sit liv !

    I december skete der så det, at det gik op for hende, at denne hendes altopslugende kærlighed er alkoholiseret. Alle hendes drømme brast, hun blev ulykkelig og utilnærmelig.

    Jeg elsker min kone !! Hun er mit livs kærlighed, hun er den ideelle partner for mig, og hun er det bedste, der er sket i mit liv !! Det ved hun – hun er ikke det mindste i tvivl ! Jeg vil gøre alt for at redde vores ægteskab og bevare vores familieliv, derfor begyndte jeg at kigge indad – ja, meget sent vil du sikkert tænke – og jeg begyndte at gøre noget ved mig selv for at gøre mig attraktiv. Jeg søgte rundt og fandt din side, og de sidste par måneder er jeg blevet ret meget klogere – og slankere. Ting og årsager bliver så evidente i bagklogskabens ulidelige, klare lys, og jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at arbejde med den viden, jeg har nu, og at vi sammen kunne arbejde på at finde tilbage til et liv som par.

    I januar/februar har vi holdt skansen. Vi har fungeret som familie, men ikke som par. Vi har været i parterapi et par gange, og jeg har forsøgt at overtale min kone til et tidsforløb, hvor vi bl.a. skulle arbejde med ParPlan 2015, men hun er kommet til et punkt, hvor hun ønsker at være sig selv, og ønsker at slippe ud af mit ’kvælende’ nærværsbehov. Begge dele har jeg god forståelse for.

    Vi er rigtig, rigtig gode venner, og vi snakker godt sammen. Jeg har ingen bad feelings omkring hendes affære og fortielser. I min kones øjne er jeg ’den mest fantastiske mand, hun kender’ og ’en mand med et kæmpe hjerte’, men hun siger, hun ikke elsker mig mere. Jeg kan mærke, at det ikke er helt rigtig, at hun føler noget for mig, og at hun ikke er glad for familiens opløsning. Jeg er sikker på, at der trods alt er noget tilbage at kæmpe for.

    Vi er desværre også bundet ret tæt sammen rent økonomisk og ikke mindst logistisk – vores yngste søn magter endnu ikke at være i SFO, hvorfor han skal hentes hver dag kl 12. Derfor er vi kommet frem til den løsning, at vi vil bo i hver sin ende af vores store hus. På den måde kan vores sønner føle sig hjemme og føle, at vi stadig er lidt familie.

    Men det er klart, at det har slidt rigtig meget på mig, at være så tæt på den jeg elsker uden at kunne nå hende, og det har slidt på hende, at være så tæt på den der elsker hende, uden at ville nås. Og ikke mindst har det slidt på hende at have mistet den hun blev så stormende forelsket i. Alligevel tror vi begge, dette er en god og brugbar løsning. Vi skal slippe hinandeen fri ! Vi har begge brug for at finde ind til os selv igen og få løftet vores selvværd. Jeg for min part har omlagt min kost og er blevet aktiv og har de sidste 2½ måned tabt 14 kg, jeg er begyndt at meditere og dyrke yoga – ting, der har gjort indtryk på min kone. Så jeg ved, jeg kan påvirke hende !

    Jeg har ’slugt’ en del af dine podcasts – bl.a. den om den nye maskulinitet, nogen stykker om at vinde kærsten og kærligheden tilbage og så den om at sige undskyld, og jeg er aktivt begyndt at bruge en del af de mange gode råd. Men det er selvfølgelig ikke hverken muligt eller en god ide at bruge alle redskaberne på én gang, og det er sgu’ svært at finde den rigtige indgangsvinkel, når hendes attitude og beslutning går den modsatte vej.

    Jeg ved, hun stadig er på sin datingprofil, og at hun søger i håbet om, at der derude et sted findes en som ham, hun mistede. Deres forhold blev skabt på baggrund af ord – på en måde, som jeg ikke vil kunne give, har hun fortalt. Mine styrker ligge i min personlighed, i mit hjerte og i min loyalitet.

    Derfor spørger jeg nu om et godt råd !!
    Skal jeg lade hende helt være og kun arbejde med mig selv et stykke tid frem ??
    Skal jeg helt og holdent tilbageholde at lade hende vide, hvor højt jeg elsker hende, og at jeg ønsker parforholdet tilbage ??
    Skal jeg stoppe med de daglige knus og kram, vi har lovet trods alt at kunne give hinanden som venner ??
    Hvad Fanden skal jeg gøre ??

    Mange kærlige hilsner,

    Claus

    Svar
  64. Kære Maj
    Min kæreste og jeg har været sammen i over 3 år og skal giftes til efteråret. Der er dog nogle ting der bekymrer mig, og det er blandt andet vores sex liv. Vi er begge først i 30 erne. Jeg har to børn fra tidligere forhold og han har ingen, men vi vil rigtig gerne have 1 eller 2 sammen. Problemet er at han kan ikke få udløsning, og har ikke haft det siden ca 2013. Det lyder lidt underligt i mine ører for da mænd ikke onanerer skulle der jo gerne flyde over på et tidspunkt?

    Det har ikke vist sig at fylde så meget i starten af vores forhold, men nu er det efterhånden begyndt at blive et stort problem, fordi at vores sex ligesom ikke er lige så højt prioriteret for at ungå den pinelighed for når der ikke sker noget. Jeg er utrolig ked af det hvergang, fordi at jeg bebrejder mig selv og det går ham meget på, så derfor ungår vi at dyrke sex, som ellers er super god udover at sluttningen ikke existerer. Jeg har ledt på nettet, vi har været hos den praktiserende læge, vi har prøvet alt mellem himmel og jord men det vil bare ikke fungere for os…. hvad skal vi gøre?

    Bekymret

    Svar
  65. Kære Maj

    Jeg har kendt min dejlige mand i to år, og vi er ikke helt unge. Begge i fyrrerne og har været gift før. Min mand har i lange perioder været single, mens jeg selv har været i to årelange forhold.
    Mit problem er, at min mand med ganske få undtagelser aldrig er kommet når vi har samleje. Han mener selv, det er fordi han har vænnet sig til at komme ved onani.

    Han siger, at han ofte er meget tæt på at komme under samleje, men det kræver åbenbart stor koncentration for ham. Det kan også være svært for ham at komme, når han onanerer. Samtidig er han meget forhippet på, at enhver sexakt mellem os skal ende med, at han får udløsning, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. Jeg kan heller ikke få ham til at komme, hverken med munden eller hånden, så han må selv tage over, mens jeg så fx kæler for hans nosser. Da jeg primært har kendt til mænd med den omvendte problematik (altså at de nemt kom for hurtigt), ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke verdens mest veltrænede bækkenbund, men selv efter et par fødsler var det aldrig noget problem for min tidligere mand at få udløsning. Jeg tror også, at min nuværende mand og jeg passer fint sammen sådan størrelsesmæssigt, men altså… det frustrerer mig, at han aldrig kommer indeni mig, og af og til bliver det også lidt omstændeligt med sådan en onaniagtig session bagefter.

    Selv kommer jeg heller ikke ved almindeligt samleje, og hvis vi så skal ‘klare’ både ham og mig bagefter, kan sex godt blive noget, der tager sindssigt lang tid – og ikke på den gode måde. Ofte ender det så med, at vi gør ham færdig og ikke mig, hvilket så også gør mig en tand frustreret.

    Jeg håber, du kan hjælpe os! Har aldrig før oplevet, at en mand havde så svært ved at komme og samtidig var så forhippet på det. Det skal også siges, at han af og til har problemer med at holde rejsningen, men han kan nu godt komme, selvom han ikke er sådan superhård 😉

    Kh Tanne.

    Svar
  66. Hej Maj :-)
    Jeg er på andet år gift med en dejlig mand på snart 50 år. Vi har kendt hinanden i 7 år. Jeg har tre piger på 10, 13 og 16 år. Han har en søn på 22 år og en datter på 19 år. Vi har begge lederstillinger og lider ingen økonomisk nød.
    Da han var gift med sin ekskone, blev han steriliseret. Dette har desværre betydet, at han har meget svært ved at få rejsning. Han har været ved læge for at få nogle piller, der kunne hjælpe ham/os. Desværre hjælper det ikke rigtig noget, og han er bange for eventuelle bivirkninger.
    Jeg vidste fra starten af vores forhold, at han havde disse udfordringer, men han var fræk og ville bare have mig.
    Der er aldrig nogen mand, der har kunne give mig en klitorisorgasme. Jeg nyder dog de største klitorisorgasmer, når jeg bruger mit massageapparat.
    Min mand kan kun få rejsning, når jeg ligger ved siden af ham i sengen og presser mine (opererede) bryster ind mod hans overkrop og holder om hans pik. Jeg må ikke røre ham andre steder, da han er meget kilden og frygtelig taktilsky. Han beder mig fortælle frække historier om, hvordan jeg forfører meget unge piger. Det er enormt grænseoverskridende for mig, da det på ingen måde tænder mig, og jeg må nogle gange slå de frygteligste knuder på mig selv for at imødekomme ham i hans ønske om de frække historier. Når han så er kommet, vil han som regel bare gerne sove. Ofte passer det mig fint, da jeg ikke er tændt og bliver frustreret og også lidt vred over, at jeg “tvinges” til at beskrive historier, som udelukkende er hans fantasier. Jeg har prøvet at dreje historierne over på noget, som kunne tænde mig, men jeg kan mærke på hans reaktion/rejsning, at det ikke “virker”.
    Jeg har svært ved at holde koncentrationen, hvis han slikker mig. Det bliver bare for vådt og koldt, og jeg ligger og tænker på alle mulige andre ting. Han gør nogle dejlige ting med sine fingre oppe i mig, og jeg nyder at blive fistet. Det ender som regel med at blive temmelig vådt, hvor der desværre også nogle gange kommer til at lugte lidt af urin, selvom jeg træner min bækkenbund dagligt (jeg er 42 år). Jeg kan godt give mig selv klitorisorgasme med mine fingre og noget olie. Jeg har forsøgt at guide ham/hans fingre i et forsøg på, at han kunne give mig en klitorisorgasme, men han famler rundt, og jeg mister lysten.
    Vi har prøvet, at jeg var sammen med en anden pige på 20 år, men det tændte mig altså ikke. Vi har også prøvet at gå i swingerklub, men han ønsker ikke, at jeg skal være sammen med andre mænd, og han kunne ikke få rejsning og ville bare gerne hjem igen.
    Han tænder meget på, at jeg skal være luderagtig og vises frem ude i byen, hvor andre kan se mig med meget lidt tøj på og en masse makeup. I starten forsøgte jeg at imødekomme hans ønsker, men jeg følte mig billig og ydmyget og måtte stoppe. Jeg vil rigtig gerne kunne føle mig som en lækker og attraktiv kvinde, der kan tænde sin mand, og jeg længes frygtelig efter at mærke en stiv pik oppe i mig. Det frækkeste jeg ved er at kysse og have øjenkontakt under akten og sammen blive tændte og ophidsede og mærke, når manden får udløsning oppe i mig, og det bagefter løber ud af mig.
    Jeg overvejer, om jeg kan forblive i ægteskabet, hvor vi begge er frustrerede over ikke at blive tilfredsstillet. Jeg har forsøgt at snakke med min mand om det, desværre bliver han sur og går i forsvar.
    Han er som sagt en dejlig mand, og vi har mange dybe samtaler, og vi kan grine sammen. Jeg ville så gerne røre meget mere ved ham og ikke kun på pikken, men da han er så taktilsky, kan han ikke “tåle” mine berøringer ret længe. Jeg SAVNER ømhed, jeg er en rigtig kælefis og nyder at blive rørt ved og pirret udenom de erogene zoner.
    Har du nogle gode råd til mig om, hvad jeg skal/kan gøre?
    Mange hilsner Mette

    Svar
  67. Kære Maj,
    Jeg er en kvinde på 29år og har været gift med min mand i ca.4 år. Og kendt hinanden i 8år.
    Det seneste års tid har vores forhold gået op og ned. Jeg ved ikke præcis hvorfor men måske noget at gør med at han ønsker snart at blive far og jeg har det egentlig godt som vi har det nu. Jeg troede at jeg var klar sidste år men jeg træk det tilbage. Jeg ved jeg har knust hans hjerte ved at sige til ham at jeg gerne vil vent og det gør nig virkelig ked af det. En anden ting som også er sket er desværre utroskab.
    I december måned var jeg til julefrokost og møder en bekendt i byen (lad os kalde ham S) Vi kender ikke hinanden så godt, men han kender min mand godt fra gamle dage. I dag ved jeg stadig ikke hvordan det sket men vi endt sammen den aften. Jeg var virkelige chok dagen efter, at jeg kunne finde på det og var så bange for at min mand ville finde ud af det. Jeg besluttede mig for at tage kontakt til S for at sikre mig han ikke sagde noget til nogen. Vi mødtes og han sikrede mig han ikke ville sige det og han vil bestemt heller ikke have at hans tidligere kammerat fandt ud af det. Så kyssede han mig, hvilket forvirrede mig så meget da det var virkelig rart. Så jeg kyssede tilbage. Frem til i dag har vi skrevet sammen og mødtes 2 gange mere. Vi har virkelig god sex og han tænder mig og han ved hvordan han skal tænde mig. Jeg har ikke følelser for ham men jeg føler mig fanget i det er spændende spil. Jeg ved også at S ikke gør noget godt for mig da han holder mig på afstand ved fx ikke kontakt mig i lang tid efter vi har været sammen. Han sender forskellige signaler. Han forvirrer mig meget. Jeg holder mig også tilbage for at prøve at passe på mig selv. Når han så også er kommet på afstand ved mig kan jeg lige så stille glemme ham og koncentrere mig om min mand. Men så dukker S pludselig op igen ved fx kontakt mig. Så starter alt forfra igen. Jeg føler mig afhængig og mit hjerte galloper hver gang han kontakter mig, jeg kan lide den opmærksomhed og bekræftelse. Det er noget jeg har savnet ved min mand men han er blevet bedre. Mit selvtillid har ikke været i top men siden det her er sket er det som om jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg føler mig lækker og flot.
    Jeg har ingen undskyldninger for utroskaben og ved ike hvordan jeg kommer ud af det. Jeg føler mig som sagt afhængig af det her spændende farlig spil.
    Jeg har gået og tænkt om jeg burde gå fra min mand, ikke for at finde sammen med S (det ønsker jeg ikke og jeg har som sagt ikke følelser for ham) men fordi jeg synes ikke det er fair over for min mand at jeg gør det her. Jeg elsker ham meget højt, jeg ved at mange mener at man ikke elsker en person som man er utro i mod men jeg tror også på at man kan blive fanget i noget andet samme tid. Mit sex liv med min mand har været ret kedelig det seneste år men jeg forsøger at gør det bedre i samarbejde med min mand.
    Jeg ønsker at blive mere klog på selv og hvorfor jeg gør det her som jeg hader men samme tid finder spændende og noget der tænder mig. Kan du hjælpe mig?
    Kh Kirstine

    Svar
  68. Hej,

    Jeg har et problem, der efterhånden går mig på. Jeg er en pige på 22, som aldrig har haft en orgasme. Det er måske ikke vildt usædvanligt, men jeg synes bare, at jeg har forsøgt forskellige ting nu.

    Jeg var i et forhold med en fyr 1,5 år, og det lykkedes os aldrig at opnå orgasme imens vi havde sex. Det gik ham meget på, og vi prøvede forskellige metoder men uden held.
    Han var ret erfaren og vi talte enormt åbent om det. Jeg var oftest tættest på, hvis han brugte sine fingre på mig efter vi havde haft sex. Men som han sagde, så virkede det som om at jeg simpelthen sprang orgasmen over.
    Jeg byggede op til den og vred mig, men så pludselig kunne jeg slet ikke holde ud, at han rørte ved mig. Og der havde ingen forløsning været.

    Det samme sker, når jeg leger med mig selv. Jeg kan godt lide at onanere, og jeg har aldrig været bange for at udforske min seksualitet hverken alene eller med mine sexpartnere.
    Men jeg føler simpelthen at jeg mangler et skub udover kanten. Jeg føler at det er så tæt på og alligevel så langt fra.

    Og nu er jeg bange for, at jeg simpelthen er blevet for bevidst om det. Og det er jo desværre noget, der er svært at ændre. Hvis jeg nærmer mig (føles det som), så begynder jeg jo at tænke “Er det nu?”. Hvilket selvfølgelig ikke fremmer noget.
    Så har jeg prøvet i en periode at stoppe hver gang, jeg føler det bliver for meget. Holde en kort pause hvor jeg nusser mig selv, og så fortsætter jeg. Det har virkelig været dejligt, men jeg kommer det stadig ikke nærmere.

    Så nu ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg ses med fyrer, så bliver de super frustrerede og jagter det helt vildt. Men jeg nægter at fake, da det ikke vil gavne nogen af os.
    Jeg har overvejet at gå til tantra-massage eller konsultation med en sexolog, for jeg er bange for, at det vokser sig for stort i mit hovede og spænder ben for mig.

    Håber meget du kan hjælpe mig.
    Simone

    Svar
  69. Hej maj. Jeg er virkelig ude på dybt vand. For 4 uger siden sad mig og min kæreste foran hans computer hvor han viste mig billeder fra hans datter barnedåb. Og hovsa så var der også lige rigtig mange billeder af hans eks, frække billeder der absolut ikke skjuler noget.:/ han skynder sig og lukker ned og siger dem havde han glemt alt om, og vi har nu været sammen i 18 måneder, så burde man vel ikke have billeder af sin eks? Men han lover mig så at han aldrig kigger på dem og han vil slette dem. Jeg tror jo selvfølgelig på det han siger til mig. 1 uge efter låner jeg min kærestes pc fordi min egen er gået i stykker og jeg skulle skrive en jobansøgning. Men hver gang jeg søger på Google kommer der den samme hjemmeside frem, en hjemmeside med nøgenbilleder af hans veninde, selvfølgelig kigger mænd på frække kvinder, men jeg synes ikke det er okay at det er en han kender og nogen vi møder i byen. Jeg har aldrig været en der snager, men jeg tog mig selv i at kigge på hans søgnings historik, og jeg kan desværre se at han regelmæssigt besøger den hjemmeside. Dette gør mig rigtig ked af det. Jeg har fortalt ham at jeg ikke har noget imod porno og den slags. Men jeg vælger og spørge ham om den der hjemmeside, og han siger at den har han slet ikke været inde på i meget land tid, men jeg ved at han stod og løj. Men jeg skammer mig for meget til at fortælle ham at jeg har snaget. Igen nu her forleden skulle jeg hente et billedet ned på hans pc, når jeg så åbner billedmappen, ser jeg at han har frække billeder liggende af flere af hans veninder, og også en af mine veninder. Det rystede mig fuldstændig, jeg græd og konfronterede ham, men han forklarede at billederne kom fra før vi fandt sammen. Han lovede som før at han vil slette dem. Men jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke helt ved om jeg tror på ham. Nu efter snart 4 uger fortæller han at han ikke har fået slettet nogen af billederne, og hans undskyldning var at han bare var lidt for “doven” jeg er dybt forelsket i min kæreste, og jeg kan slet ikke forestille mig at gå fra ham. Men jeg har det så dårligt med de billeder og følelsen af at jeg ikke tror på ham

    Svar
  70. Hej Maj.

    Jeg håber virkelig at kunne få et svar på en eller anden måde fra dig, da jeg allerede har prøvet diverse andre brevkasser, uden noget ordenligt svar hvis noget svar overhovedet.

    Jeg er sammen med den skønneste pige, og vi har været sammen i lidt over 2 år nu.

    Sagen er den at, før jeg mødte min nuværende kæreste, var sex ikke så stor en ting i mit hovede som det måske kunne være, og sådan noget som blowjobs/oralsex på mig, sagde mig aldrig noget, selvom jeg nød at gøre det på hende jeg nu var sammen med. Det var ikke fordi jeg ikke var seksuel aktiv, for jeg var sammen i næsten 2 år med min ekskæreste, hvor vi dyrkede massere af sex, bare lidt mere i den generte, ikke så varieret stil, og det tætteste på et blowjob jeg fik med hende gennem 2 år, var 10 sekunders sut engang imellem for lige at vise sin tilfredshed med at jeg havde ligget mellem hendes ben i en time, og det gjorde mig aldrig så meget, da jeg altid foretrak sex, trods det altid var i missionær eller cowgirl.

    Nå men, nu for 2 år siden mødte jeg så denne fantastiske pige, som jeg har forelsket mig mere i end jeg nogensinde havde planlagt at være til den her tid.
    Hun havde et helt andet syn på blowjob og oralsex end min eks havde, og allerede 2 måneder inde i forholdet prøvede hun at give mig et fuldbyrdet blowjob med slug og det hele, og det kickstartede en eller anden form for ting i hovedet på mig (ikke pikhovedet) som gjorde jeg pludselig ikke kunne få nok blowjobs, og det blev kun “værre”.

    Jeg fandt ud af hvor himmelsk et blowjob kan være, og hvor vidunderligt en kvindes mund kan føles rundt om …
    Men da min kæreste (trods det indtil videre ikke lyder sådan) er meget meget passiv hvad angår intiativ, og sådan. Og det begyndte at føles som om at jo
    mere jeg kunne lide oralsex/blowjobs/ hendes mund tæt på min pik , jo sjældnere skete det.. Og jo sjældnere det skete, jo mere begyndte jeg at spørge ind til det. Og det har været noget af en mærkelig rutschebane tur siden. Jeg begyndte at føle mig meget afhængig af blowjob.. Det var som om at jeg tydeligt kunne mærke at de dage hvor hun havde haft munden på min pik, var jeg faktisk virkelig glad, lykkelig ligefrem, og kom igennem dagen som en dans på roser. Men derimod begyndte det at blive sådan at hvis der var gået flere dage, en uge.. måske 2 uger, uden at hendes mund havde været tæt på min pik, kunne jeg blive ekstremt depressiv.. aggressiv, og jeg kunne have meget svært ved at koncentrere mig.. Jeg kunne ikke snakke med en kvinde/pige uden at kigge på hendes mund eller tænke hvordan det ville føles at have hendes læber rundt om den.. Jeg kunne ikke holde en samtale kørende med min elskede uden at tænke “Hvorfor kan du ikke bare gå ned på knæ og bruge 5 minutter på mig, så jeg har det godt?” .. Og ja det lyder meget voldsomt, men jeg er slet ikke den person der forventer mere end jeg selv kan give, så jeg bliver selvfølgelig altid lidt sur på mig selv og får dårlig samvittighed af at tænke sådan.

    Men det er også meget sex generelt jeg føler er blevet alt for stor en del af min tankegang, og jeg kan slet ikke fungere uden sex..

    Jeg har allerede tankerne om at jeg vil giftes og have børn med min kæreste, da hun virkelig er på alle måder min drømmekvinde.
    Derfor er jeg nu meget plaget, da jeg er begyndt at være så trængende efter mere sex, og sex med andre, mærke andre kvinders mund rundt om den, at jeg er begyndt at kigge på escortsider, ikke fordi jeg ville gøre det, overhovedet, fordi jeg ville aldrig aldrig nogensinde risikere mit forhold, da jeg simpelthen elsker hende så meget at jeg hellere ville leve med at være plaget og leve sammen med hende.

    Jeg ornanerer gerne 5 gange om dagen selv på dage hvor jeg har sex flere gange med min kæreste også.. Jeg tager hende hurtigt i en quickie ofte før hun tager i skole, eller når hun kommer hjem, eller inden hun skal afsted fra mig, fordi jeg næsten bliver ked af det ved tanken om ikke at have mulighed for at kunne få sex imens hun ikke er der.

    Blowjobs kommer ikke af sig selv mere end en gang hver anden måned nu, medmindre jeg selv spørger efter det..

    Jeg er fuldstændig hygiejnisk, og ren.
    Og jeg udtrykker på allerhøjeste vis hvor dejlig hun er og hvor dejligt det er.

    Så vi kan udelukke de standard normer der for at hun skulle have lyst til at gøre det mindre.
    Og jeg har heller aldrig presset hende til at gøre det mere. Kun fortalt om hvor meget jeg elsker det og lagt meget vægt på at det er hende jeg elsker gør det.

    Føler jeg har så meget at sige… Det er et meget stort problem for mig, jeg føler jeg burde være single, for at opfylde det jeg gerne vil have, men det er slet ikke på tale da jeg ikke kan sige nok hvor meget jeg er forelsket i min kæreste.. Jeg kunne aldrig drømme om at swinge med hende, da jeg slet ikke ville kunne have hun som meget som rørte en anden mand..

    Hun skal ud og rejse i 6 måneder snart, og jeg har virkelig gjort hende sikker på at vores forhold ville overleve det da det er hendes drøm og jeg vil ikke be hende om at blive. Jeg vil heller aldrig miste hende. Men jeg er så bange for at gøre noget dumt, for jeg føler ikke jeg ville kunne stå imod når push comes to shove…

    Og det SIDSTE jeg har lyst til er at være utro, da jeg som sagt drømmer om at blive gift med min kæreste.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jegved ikke hvor slet jeg kan klassificere mit problem..

    Det skal også siges jeg lider af slem generaliseret angst, som har været meget svært for mig, så jeg har selvfølgelig også funderet meget over om det kunne gøre noget.. Angsten er kommet af meget svigt, manglende omsorg, og rigtig rigtig meget forræderi blandt alle mine forhold til venner osv gennem tiden.

    Går til psykolog men har ikke lyst til at snakke om min sexlyst/sexafhængighed/ whatever jeg nu skal kalde det.

    Træder vande, har brug for hjælp.

    Og jeg vil lige lægge vægt på igen at jeg på ingen måder vil miste min kæreste.

    Mvh Anonym

    Svar
  71. Kære Maj,

    Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 4 år. Vi har haft mange op- og nedture, bl.a. fordi hans jobsituation har været meget svingende i stort set al den tid, vi har kendt hinanden. Det er også nogle gang besværliggjort af, at jeg lider af kronisk hovedpine, som i perioder tager sexlysten fra mig.
    Da vi mødtes, var vi meget forelskede og havde sex hele tiden – rigtig god sex! Min kæreste er meget kærlig generelt og opmærksom og dygtig til at tilfredsstille mine behov. Vi er begge enige om, at vi har fantastisk sex sammen. Problemet er bare, at han er holdt helt op med at tage initiativ til sex. Sådan har det måske været i snart 2 år.
    Jeg har tænkt, at det nok skyldtes problemerne med jobbet, men vi har også talt om det mange gange. Ind imellem har han sagt, at jeg kritiserer ham for meget i hverdagen, og så smitter det af på lysten. Han har også sagt, at jeg bestemmer for meget i sengen, og at vi skal prøve at have sex mere på hans præmisser end mine. Han har dog også sagt, at han ville blive bedre til at tage initiativ og at jeg ikke skulle holde op med at tage initiativ. Der sker bare ikke noget.
    Han har endelig fået et godt job nu og skal selvfølgelig bruge noget mental energi her i starten på at lære alt det nye at kende. Dog kan jeg mærke, at han allerede har fået mere overskud i hverdagen. Det er der dog ikke blevet taget mere initiativ til sex af.
    Vi har ikke børn, har begge (nu) gode jobs, god økonomi, gode venner, god familie – der er ikke som sådan nogle problemer. Udover dette.
    Min kæreste er stadig meget kærlig i det daglige, og vi putter og nusser meget. Det fører bare aldrig til mere – fra hans side. Samtidig skal jeg stort set altid sige ordene i stil med “Skal vi ikke knalde? Skal vi ikke gå ind og dyrke sex?”, før der sker noget. Det ene leder ikke bare til det andet, hvis vi fx ligger i putter i sofaen.
    Hvad skal jeg gøre? Kan det hjælpe at vi går til en sexolog?

    Håber du kan hjælpe,
    Katrine

    Svar
  72. Kan bare ikke komme viderer…….. skal prøve at gøre en lang historie kort

    Sagen er kort
    Er gennem 12 år gift med en helt fantastisk smuk og intelligent kvinde som altid har været mit et og alt.
    For et par måneder siden fik jeg så med mellemrum den her dumme mavefornemmelse af at der var noget som ikke helt var som det plejede, jeg spurgte om der var et eller andet der trykkede hende men det benægtede hun der skulle være.

    Jeg bliver dog mere og mere mistænksom, og ja selv om det er forkert tjekker jeg hendes telefon, og ser nogle underlige sms fra hendes chef, skrevet så man kan tolke dem på flere måder, altså ikke noget direkte alt efter hvordan man vælger at forstå dem, hendes svar til ham var dog negative men jeg bliver dog yderligere mistænksom, men vælger at lade som ingen ting.

    Tiden efter spørger jeg flere gange om der er noget i vejen men det benægtes stadigt hårdnakket.

    Så vil tilfældet at hun har fødselsdag og mig og børnene vil overaske hende når hun kommer hjem med gaver kage osv lige som vi vil gemme os i entreen for at råbe hurra og synge fødselsdags sang, så for at vide hvornår vi skal stå klar skriver jeg til hende og spørger om hvornår hun er hjemme, men der kommer ikke svar, jeg kommer så i tanke om at vi har find my Iphone og så kan jeg jo se hvor langt hun er!

    Jeg logger på og den viser hun befinder sig på en rasteplads som ikke ligger på den vej hun umiddelbart kører hjem på, jeg tænker at det var sgu da underligt, jeg skriver til hende igen og spørger hvornår hun er hjemme, og så kommer der svar, er ikke færdig men kører snart, efter 45 min kan jeg så se hun forlader rastepladsen og bevæger sig hjem af.

    Jeg vælger at lade som ingen ting men næste dag begynder jeg igen at spørge ind til om der skulle være noget, jeg konfronter hende så med at jeg ved hun har været på den rasteplads dagen før, men hun benægter stadig, og bliver sur, min mistænksomhed er dog ikke ligefrem blevet mindre.

    Så i weekenden ser jeg der er kommet en sms fra hendes chef som hun lynhurtigt sletter, jeg spørger om hun har noget at skjule hun benægter og siger det er fordi hun er træt af at jeg tjekker hende. Vi har løbende flere små diskutioner om emnet uden at komme videre

    Søndag skal hun så lige ud og handle, det tager lidt længere tid end normalt så da hun kommer hjem spørger jeg hvad der trak sådan ud, hun siger der var mange folk og så RINGEDE chefen også lige vedrørende nogle møder mandag.
    Senere samme aften da hun er gået i seng kan jeg sgu ikke lade være med at tjekke hendes telefon igen og så ser jeg at HAN har ikke ringet op det har hun, jeg vækker hende og konfronterer hende med denne løgn og at nu vil jeg fandenme have klar besked og hvad der forgår!!!!

    Hun fortæller så modvilligt at chefen igennem et stykke tid er kommet med små hentydninger og ofte kaldt hende til møde hvor der igen er kommet nogle lidt utydelige hentydninger, vedrørende interesse for hendes person, og at han nu har erklæret hans store kærlighed til hende og at det fik hende til at føle sig helt forkert lige som hun nu tvivler på om hendes nylige forfremmelse har være grundet chefens personlige interesse og ikke hende faglige dygtighed.

    Hun siger så at hun ville ikke tage denne snak på arbejdspladsen med ham (Åbent kontor miljø) så hun havde bedt ham om at mødes på den omtalte rasteplads for at få snakket ud, og hun gentagende gange sagde til ham at det ikke kunne blive til noget imellem den, hun indrømmer dog at det blev til et par kys på hans initativ under dette møde.

    Ved dette møde har han også fortalt hende at han var død forelsket i hende og klar til at forlade kone og børn, hvis der var mulighed for noget imellem dem hun siger at hun så har svaret ham at hun ingen interesse har for ham i den retning og at han måtte stoppe med disse intentioner da de eller ikke ville kunne arbejde sammen

    Jeg spørger hende så hvorfor hun ikke bare har meldt rent ud herhjemme i stedet for at skjule det og lyve for mig når jeg spurgte , hvor til hun svarer at det var fordi hun ikke ville gøre mig bekymret eller ked af det og fordi hun havde mistet kontrollen over forløbet

    Hun hævdede så at det var det og der ikke var mere at fortælle, hvilket jeg valgte at tro på.

    Jeg stoler dog ikke mere på hende og finder derfor ud af at de har haft et nyt møde 10 dage efter det første møde og bliver sellvfølgelig dybt ulykkelig og konfronterer hende med det, hvilket hun indrømmer, jeg spørger selvfølgelig HVORFOR og hvad er der forgået?

    Hun svarer at hun ikke har kunnet finde ud af hvordan hun har skullet håndterer denne forelskelse fra hendes chefs side af da hun har været bange for at ødelægge deres eller gode sammenarbejde, hun hævder at dette møde var for atter engang at prøve at forklarer ham at det ikke kunne blive til noget med dem, og at han skulle se at komme videre, sjovt nok bliver der også kysset enkelte gange under dette møde, menn som hun siger jeg kyssede ikke igen

    Min første reaktion var at udfylde skilsmisse papirerne med det samme, men har jo ikke lyst til at miste hende, jeg har efterfølgende fået lov til at se deres email korrenspodance og her fremgår det tydligt at hun afviser hans tilnærmelser (dog på en for pæn måde hvis man er tungnem)

    Efterfølgende kontaktede jeg hendes chef og fortalte ham på en forholdshvis sober måde hvor uprofessonel jeg syntes har var og at jeg sandsyndligvis også ville informerer hans kone (hvilket jeg gjorde og det var hun glad for)

    Vi er begge enige om at vi vil hinanden og hun sværger at hun aldrig har villet dette, men at det er løbet fra hende og den ene løgn så har taget den anden.

    Jeg har krævet at hun skal opsige sit job hvis jeg skal have en chance for at komme viderer (er det et urimeligt krav ? )

    Om morgenen når hun kører afsted kommer alle de dårlige føelser tilbage for fuld kræft og jeg har svært ved at gøre de ting jeg skal, ved tanken om min kone arbejder som personlig assistent til denne mand.

    Skal man virkelig skilles for at kunne komme viderer ?

    Svar
  73. Hej Maj
    Jeg er 19 og gammel og har altid været lidt af en late-bloomer på kærlighedsfronten. De fyre, som jeg før i tiden har været involveret med, har jeg altid haft et halvhjertet forhold til – jeg har altid været den, der har følt mindst, og det har altid været en fling frem for noget seriøst. Jeg havde heller ikke sex med dem. Jeg er på mange måder ret umoden hvad angår kærlighed. Jeg bor stadig hjemme, og kærlighed, sex og forhold er ikke samtaleemner, som nogensinde har været på dagsordenen hjemme hos mig. Jeg har aldrig set mine forældre vise andet end platonisk omsorg for hinanden – højst ét kram om året. Jeg har en fornemmelse af, at dette kan være grunden til, at både min storebror på 22 og jeg aldrig rigtigt har haft – eller vist – meget interesse for det modsatte køn på en anden måde end rent venskabeligt. Min storebror (med asperger) har især et anstrengt forhold til tanken om forhold – og især tanken om MIG i et forhold. Sagen er nemlig den, at jeg har fundet mig en kæreste, som jeg er virkelig glad for. Jeg har allerede mødt hans familie og hans venner, men efter snart 5 måneder har han stadig ikke mødt mine. Mine forældre ved jeg har en kæreste efter min mor tvang det ud af mig, og de vil rigtig gerne møde ham efter min mor, men jeg tror ikke de forstår, hvor grænseoverskridende det er at bringe kærlighed ind i vores hjem. Hvordan skal jeg opføre mig? Hvordan gør jeg? Hvad er passende? At min storebror har asperger og endda aldrig have set vores forældre vise kærlighed overfor hinanden gør, at han har et ret umodent forhold til kærlighed – han tænker på en anden frekvens og kærlighed er det sidste han går op i. Samtidig er han ret dømmende. Jeg er især er bange for hans reaktion. Jeg tror ikke han vil se på mig på samme måde. På et tidspunkt var der snak om, at min kæreste ville komme på besøg – min storebror fortalte mig, at han ville være inde på sit værelse al den tid, som min kæreste var på besøg. Jeg ved ikke om han mente det, men det er den indstilling han har til det. Jeg er pinlig berørt over at indrømme overfor mig selv, at jeg er pinligt berørt over at have en kæreste overfor min familie. Jeg er bange for at forene de to verdener. Min kæreste vil møde min familie, og jeg bliver ved med at udsætte aftalen, da jeg er skrækslagen og er på ukendt farvand. Hvad vil du råde mig til?

    Kærlige hilsner Josefine

    Svar
  74. Hej

    Jeg er en kvinde på 50 år, der blev skilt sidste år.
    Den mand jeg var gift med, har jeg ikke haft sex med i 11 år – og det var mit valg. Vi havde egentlig ikke noget godt sexliv, efter at have fået børn (de er nu 21 og 18 år) – men jeg indvilligede i at have husfredssex ….. og vi var da også fortrolige og gode til at snakke om hvad vi godt kunne lide. Vi skiftedes til at fortælle en sexfantasi, som vi så havde samleje omkring. Min mand fortalte mange gange om en fantasi, hvor jeg skulle være ham utro, og det ville tænde ham helt vildt, hvis jeg kom hjem og fortalte om det. Han snakkede også om det efter vi havde haft samleje. Så på et tidspunkt var jeg på week-end selv, hvor jeg var til fest. Og her gik det sådan, at jeg mødte en gammel bekendt, som fortalte mig, at han altid havde været helt vild med mig. Det udviklde sig, og jeg tænkte ”nå ja, men så gør jeg det, og så kan jeg jo pifte vores sexliv derhjemme lidt op” – jeg gik i seng med min bekendte, og inden jeg havde trukket bukserne på igen, havde jeg allerede fortrudt, for tænk nu, hvis min mand ikke mente det han sagde ??!! Da jeg kom hjem, gik jeg i bad, og bagefter gik min mand ud og tog mine trusser op af vaketøjskurven og lugtede til dem. Han kom ind til mig, og spurgte om jeg havde været sammen med en anden, og tonen var bestemt ikke venligt anlagt. Så jeg benægtede, sagde at det kunne da aldrig falde mig ind. BUM – så var det jo sagt, så kunne jeg jo ikke komme bagefter og indrømme det. Jeg blev så gal på min mand, fordi jeg troede jeg kunne stole på og regne med hvad han sagde, og jeg mistede totalt tilliden til ham, så jeg forlangte at blive skilt. Det ville han ikke, han mente børnene var for små og han skulle nok forbedre sig osv. osv. osv. …. der er self. også mange andre ting ind over, som var årsagen til jeg ville skilles, men det vigtigste for mig var tilliden der var brudt. Jeg indvilligede i at blive sammen med ham, på betingelse af, at han aldrig, aldrig nogensinde rørte ved mig mere – jeg ville simpelthen ikke have sex med ham mere. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op, bare ved tanken om det. Men jeg tænkte også på børnene, så vi blev sammen de næste 11 år – uden at have nogen som helst former for sex.

    Nu er jeg jo så fri som fuglen. I starten efter jeg blev skilt, havde jeg aldrig nogensinde drømt om, at jeg skulle have sex med en mand igen. Det frastødte mig i dén grad. Min bedste veninde sagde til mig ”du skal bare have noget seriøs tissemand” – og jeg var ved at kaste op ved tanken.
    Men så skete det jo alligevel – og heldigvis for det – jeg har aldrig nydt sex så meget som jeg gør nu. Min veninde (der også er skilt) og jeg går meget i byen sammen, og her finder vi de forskellige sex partnere – så jeg har faktisk været sammen med endda en del siden februar i år.
    Nu har jeg så mødt een, som jeg er rigtig glad for. Vi har haft sex flere gange, og han taler meget åbent og frit omkring det. MEN – det kan jeg ikke!! når han spørger mig hvad jeg tænder på, eller hvad jeg gerne vil have han skal gøre ved/for mig, så bliver ordene hængende i halsen. Jeg KAN simpelthen ikke sige noget som helst. Jeg lukker øjnene, gemmer ansigtet i puden og bliver totalt flov og helt stum. Han har prøvet flere gange at sige at nu går Sanne ud af døren, og så er der en anden her, som godt kan sige det, og han er kommet med eksempler på, hvad jeg evt. kunne sige ….. men jeg KAN altså bare ikke få et ord frem. Jeg ville så gerne !!! men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er grædefærdig over det – vil SÅ gerne fortælle ham hvad der tænder mig, men det blokerer fuldstændigt – hvad skal jeg gøre???? hvordan får jeg åbnet mere op?? jeg er sikker på jeg kunne få endnu mere fantastisk sex med ham, hvis jeg bare ville fortælle ham, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg er også bange for, at han måske bliver træt af at spørge, og måske dropper mig, hvilket jeg ville blive virkelig ked af. Uhhh, hvordan får jeg dog åbnet den dør …???? Jeg har jo kunnet det før, hvorfor kan jeg så ikke nu ???

    Og lige en anden ting – kan det passe, at når man er i overgangsalderen, tager det længere tid at få orgasme ?? jeg har før kunnet få orgasme på 5 minutter, men nu tager det halve og hele timer før jeg kommer. Jeg plejer at onanere, mens vi har samleje, hvilket også tænder ham helt vildt – men det tager bare lang tid for mig at nå til klimaks.

    Svar
  75. Hej Maj

    Min eks og jeg har været kærester i 1½ år nu. vi valgte at gå fra hinanden fordi vi havde så mange skænderier til sidst.

    jeg går tilbage til start. vi begyndte at skrive sammen over dateing.dk det hele gik fint. vi var forelsket osv. vi var sammen en måneds tid.
    efter der snakkede vi ikke så meget sammen jeg skulle ud og rejse og vi mistede kontakten. da jeg kom hjem savnede jeg hende og jeg tog kontakt med hende igen. gnisten kom tilbage, og vi besluttede os at tag på en lille ferie sammen, som var helt fantastisk,
    efter noget tid besluttede vi at blive kærester og gjorde det officielt, efterder begyndte hende eks kæreste at skrive( de kender hindanden rigtig og havde besluttet hvis de gik fra hindanden at de altid kunne snakke sammen hvis der var noget) men det var også okay lige i starten, men de snakkede sammen hver dag, og havde lange sammentaler faktisk mere end hende og jeg snakkede sammen. jeg sagde så til hende at jeg havde det dårligt med at de snakkede så meget sammen, hun fortalte at der ikke var noget i det, hun viste mig beskederne og jeg kunne se han skrev flirtene bedskeder til hende, men at hun ikke lagde noget i dem, sådan havde han altid været. men vi fik en snak om at de ikke skulle snakke så meget sammen mere. da tiden gik flyttede jeg så ind, den dag havde jeg flyttede alle mine ting, hun var hjemme ved sinde forældre den weekenden, jeg finder så ud af at hun har en aften været ude og kører med sin eks kæreste fordi han havde kæreste sorg over sin daværende eks. da hun kom jeg fortalte jeg hende det hele, hun startede med at lyve at de ikke havde ses, endte med jeg køre en tur for at få luft, og kom tilbage efter en halv times tid.
    hun fortalte så det var fordi hans kæreste havde lige slået op, og at han kun havde brug for at snakke, jeg valgte at stole på hende at de ikke havde været sammen selvom det v ar svært. jeg valgte at blive hos hende selvom usikkerhenden stadig var der.
    de begyndte at snakke mindre og mindre sammen. men når de gjord blev vi uvenner for jeg kunne ikke forstå at de skulle snakke sammen efter alt det, og at det gjord mig så ked af det. efter det begyndte flere problemer at dukke op, vores sex liv blev et stort problem, jeg elsker sex, bare det man er tæt sammen jeg har meget et fysisk behov, kramme kys alt det elsker jeg, og alt det forsvandt stille og roligt, i starten havde vi prøvet at snakke om det med sex lysten, men det udviklede sig til skænderier og til sidst gad jeg ikke brokke mig mere.
    det skal lige siges at der ikke kun har været dårlig minder. vores har kørt meget i bølger, der har også været virkelig fantastiske dage, hvor man har følt det skal bare være os 2. men de dage blev mindre og mindre, og det endte med vi levede hver sit liv, vi snakkede ikke sammen mere, og valgte at gå fra hinanden, og nu efter 3 uger ca. har vi ses sammen igen, og hun har forandret sig, hun dækker alle mine behov og er kærlig og vi kan snakke om alt, men jeg syntes det er gået meget stærkt.
    vi har snakket om vores fortid om problemerne, og hun mener at det med en pause var lige hvad vi havde brug for, men jeg er stadig usikker på hvad jeg skal gøre, er bange for hvis jeg tager tilbage ender vi ud i vores gamle vaner, og de gider jeg heller ikke, og på den anden side har jeg ikke rigtig prøvet at være alene og være mig selv.

    hvad forslår du?

    Svar
  76. Kære Maj

    Jeg er en pige på 21 år og har været sammen med min elskede kæreste i lidt over fire år nu. Vi er hinandens bedste venner, og kunne ikke forestille os et liv uden hinanden. Jeg har dog desværre haft store problemer med svamp forneden, hvilket i et par år har præget vores sexliv en del, fordi der ofte var længere perioder, hvor vi ikke kunne have sex. Nu har jeg skiftet fra p-piller til kondom, hvilket i to måneder har vist sig nok at være løsningen – men.. problemet er bare at jeg i alt den tid jeg havde svamp forbandt sex med en stor smerte og besværlighed. Og selv nu når jeg ikke har haft det i lang tid, frygter jeg at jeg har ondt dernede, så snart vi begynder på sex, og er bange for at skulle afvise ham, hvilket jeg utallige gange har været nødt til pga. smerten.. Nu er det bare som om at der er alle mulige andre ting i vejen – såsom, at jeg mangler lidt at han gør noget ekstra ud af sig selv og tænker på at stille mig tilfreds på nye måder osv – jeg har lyst til at udforske vores sexliv, fordi vi jo ikke har kunnet gøre det i alt den tid jeg havde svamp, fordi det som regel var så smertefuldt eller besværligt. Men sagen er, at vi er ret ærlige overfor hinanden, og jeg kommer altid til at sige det jeg tænker og mener, og derfor har jeg afvist ham her på det sidste, fordi det er lidt kedeligt det han gør – og det frustrerer mig vildt! Jeg kan ikke klare at jeg rakker ned på ham og synes at vi trænger til noget nyt, fordi han tager det meget personligt, og det gør mig ondt. Kan man ikke udforske sit sexliv og gøre nye ting, uden at såre hinanden? Og så føler jeg mig også bare som en stor fiasko, fordi jeg har det som jeg har det – han er virkelig lækker, og normalt tænder jeg vanvittig meget på ham – føler bare at der har været for meget fokus på alt det negative ved ham her på det sidste, og han rakker også meget ned på sig selv – hvilket får mig til at tænde endnu mindre på ham, fordi det jo ikke er særlig mandigt. Jeg håber ikke at det er til grin det jeg skriver, føler virkelig at det er problematisk..
    Jeg håber virkelig at du får tid til at svare mig, fordi jeg synes at det var en kæmpe skridt bare at overveje at skrive til dig, fordi jeg altid har tænkt at jeg aldrig ville få brug for hjælp til mit sexliv. Men det ville virkelig betyde meget for mig hvis du kunne hjælpe mig.
    Håbefulde hilsner den anonyme.

    Svar
  77. Hej

    Jeg står i den pine, at min kæreste og jeg ikke har haft sex i 2 måneder og vi har altså kun været kærester i snart 3 måneder..

    Jeg har det problem at jeg ikke kan komme, mine ben går i kramper og så stopper jeg ham da jeg ikke kan holde til mere efter det sker..
    Det gør at han har mistet lysten da han føler , at han ikke kan tilfredsstille mig – jeg nyder det fuldt ud og har ikke fået bedre sex .. men dette kan jeg ikke få ind i hovedet på ham.. han kan ikke blive tilfredsstillet mentalt når han ikke kan tilfredsstille mig med en orgasme.. og det har så gjort at han ikke har lyst mere plus det er begyndt at påvirke vores forhold hvilket jeg er knust over..

    Please hjælp har brug for et godt råd, jeg vil ikke miste ham

    Føler at jeg er et misforster..

    PS vi tænder godt op under hinanden og kan mærke det er Meget tæt på at ske MEN så sker det at de kramper kommer.. ?

    Hilsen den knuste Nørgaard

    Svar
  78. Hej ..
    jeg er lige kommet ud af et 3 år langt forhold og vi har en søn sammen på 16 måneder…
    vores forhold har været op og ned siden jeg blev gravid i april 2013 ( min ex er misbruger og psykisk syg), men i marts flyttede han endelig ud..
    jeg er 23 år gammel og er for en måned begyndt at have sex med en 38 årig.. jeg har altid været tiltrukket af ældre mænd, og sexen er langt bedre end noget jeg har fået før ! Problemet er bare at jeg tror jeg er ved at få følelser for ham men jeg kender ham ikke særlig godt ( har kendt ham i godt 6 måneder tror jeg).., oooooog det er min mors nye nabo… jeg har ikke lyst til at stoppe med at have sex med ham, føler bare jeg burde have det skidt med det når han er næsten 15 år ældre end mig ..n

    Vh mig

    Svar
  79. Hej Mai
    Håber du kan give mig et godt råd.
    Jeg er 29 år og min kæreste er 34. Vi har kun været sammen i et halvt år.
    Mit problem er, at jeg ikke får mit behov dækket, rent seksuelt.
    De første par måneder havde vi sex hele tiden, men nu har vi kun sex 1 gang i ugen eller hver anden uge :(
    Min kæreste har været ude for en del dårlige oplevelser de sidste par måneder (på jobbet og i fritiden, dette har påvirket ham meget) han siger at dette påvirker hans sexlyst og at han derudover heller ikke har så stort et behov som jeg nok har.
    Han er super god til at give mig kærlighed og opmærksomhed, så på det punkt mangler jeg intet.
    Han vil os rigtig gerne flytte sammen, men kan jeg flytte sammen med en som kun vil ha sex en gang i ugen??? :(

    Jeg er forvirret og frustreret.. Jeg elsker ham rigtig meget, men skal jeg virkelig gå fra ham fordi jeg ikke får Mit behov dækket? ….

    Håber du kan hjælpe mig…

    Svar
  80. hmmm…. jeg står i en rigtig svær situation lige nu… og synes ikke jeg kan komme videre

    Jeg er mand, 50 år, gift med min kone i 10 år – vi har sammen 2 dejlige børn i skolealderen,… Min kone er mit livs kærlighed – min største forelskelse… Da vi mødtes var det for os begge kærlighed ved første blik – vi fandt som man siger, vores soulmate…

    Min kone bliver i 2014 tilknyttet en ny afdeling og chef, ret hurtigt begynder chefen at skam rose og komplimentere min kone meget tit og ofte, med ord som klog, intelligent smuk, dygtig osv, set i bagklogskabens klare lys burde man måske allerede her have stillet spørgsmålstegn.

    Forløbet med Chefen og min kone på baggrund af hende forklaring og de e-mail og sms jeg har set efterfølgende

    24 Februar erklærer Chefen at han synes de skulle blive venner, min kone afviser dette dels fordi de arbejder sammen og fordi det ikke vil se godt ud over for de øvrige medarbejdere at de er venner ud over på arbejdspladsen, lige som han jo er hendes chef, hvilket jo nemt kunne komplicerer tingene når de arbejder så tæt sammen, min kone fortæller ham også at venner er jo ikke bare noget man bare bestemmer at man skal være, men at venskaber er noget der kommer naturligt hvis der er basis for dette.
    Chefen acceptere ikke dette da han mener at det kan være lige meget hvad andre synes, og han bliver ved med at argumenter for at de skal være venner, der kommer efterfølgende en del tvetydige sms fra chefen og min kone er i tvivl og hvad det egentlig er chefen mener da beskederne antyder mere end et venskab, hjemme bliver vi dog enige om at han nok bare har en underlig måde at skrive på og min kone afviser forsat muligheden for venskab.
    Hjemme hører jeg ikke mere til et og regner derfor med at dette er afsluttet.

    Men uden at jeg får mere at vide kører dette tema stadig frem og tilbage på mail og sms (på chefens initiativ) og chefen begynder flere gange på kontoret at kalde min kone til møde hvor han så igen begynder med snakken om venskab og om hvordan det jo nok er mere end det han vil, min kone føler sig helt forkert og ilde tilpas og oplyser chefen om at der er ingen chance for noget da hun er lykkelig gift og at han skal se at glemme det.
    10 marts ved et af chefens såkaldte møder erklærer han at han er dybt forelsket, synes hun er smuk dejlig osv og at hun bare skal give ham en chance, min kone afviser og begynder nu at blive rigtig nervøs for sit arbejde, og fremtidige sammenarbejde med chefen.

    chefen forsætter med at kalde min kone til møde flere gange hvor temaet igen bliver at han da synes de skal prøve og hun bare skal give ham en chance og min kone føler sig lige så utilpas hver gang men opfordrer ham til at glemme det og komme videre ligeledes som der løbende er en livelig trafik af sms mail og opkald til min kone vedrørende emnet min kone opfordrer stadig løbende chefen til at glemme det og komme videre samt at hun synes han skal tænke sig godt om.

    Min kone begynder nu ligeledes at blive nervøs for at kollegaerne skal begynde at lægge mærke til noget pga alle de samtaler/møder i arbejdstiden

    Så bliver der rundsendt en mail med at min kone er blevet forfremmet og så begynder det at eskalerer yderligere chefen bliver mere påtrængende der kommer sms og mail i stil med Jeg har sagt nej til sex i dag fordi jeg kun kan tænke på dig, og sms hvor han fortæller han er parat til at forlade kone og børn hvis bare min kone dog ville give det en chance, lige ledes kommer der en sms med teksten ER ALENE HJEMME KOMMER DU PÅ BESØG min kone opfordrer ham igen og igen til at komme videre

    Samtid meddeler min kone også chefen at hun slet ikke er glad for den forfremmelse, da hun ikke kan gennemskue og det er grundet hendes evner og store arbejdsindsats eller chefens intensive interesse for hendes person

    Min kone meddeler ham at han skal holde op med at kalde til møder for at snakke om dette dels da det ikke er rart for hende, men også fordi Oksana begynder at føle de andre lægger mærke til disse møder og kan begynde at snakke, men chefen bliver ved med at presse på og siger han har behov for at snakke med hende om dette, da han ikke kan tænke på andet end hende

    Så den 29 marts vil tilfældet at min kone holder i en by med et fladt batteri og chefen ringer tilfældigvis arbejdsrelateret til hende og mens hun holder og snakker med ham nævner hun for ham at hendes batteri er fladt hvor han omgående meddeler at han kommer og giver hende start hjælp, ved denne lejlighed benytter chefen igen chancen til at erklære hans store kærlighed og at han synes igen bare hun skal give ham en chance samt en helt masse andre mærkelige argumenter, til trods for hun gentager og gentager at det aldrig kan blive til noget da hun er lykkelig gift og ikke vil sætte det hun har over styr og atter opfordrer hun chefen til at glemme det han har gang i og komme videre.

    Efterfølgende bliver chefen dog ved med at presse på… han har brug for at tale om det med hende min kone forslår så naivt at de kan mødes uden for arbejde for at få dette diskuteret igennem og afsluttet en gang for alle, de mødes så på en diskret parkeringsplads den 1 april ca. kl. 14.00 hvor chefen igen straks går i gang med at argumenterer for at de skulle prøve og at min kone skal give ham en chance, fortæller han er klar til at forlade kone og børn bare min kone indvilger i noget mere, hun afviser igen med alle de fornuftige argumenter der er først og fremmest at hun ikke har ønsker om at forlade sin mand lige som at det at de jo arbejder så tæt sammen gør at det aldrig kan eller burde blive til mere end kollegaer.

    Chefen forsætter dog med alle sine argumenter og fortæller at han i øvrig i nat havde drømt at de kyssede, og at han har en stor lyst til at kysse hende, og at han rigtig gerne vil have lov at kysse hende dette afviser min kone som en mulighed, snakken går videre og hun prøver at få chefen til at forstå at han skal glemme dette og prøve at komme videre da det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, mens de snakker gør chefen forsøg på at kysse hende hvilket lykkedes ham kysset lykkedes til dels men hun afviser ham, de snakker videre et stykke tid hvor han flere gange tigger hende om at få lov til at kysse hende igen men hun afviser og Pointerer igen at dette skal stoppe da det dels ikke er noget hun har lyst til og jo også er lykkelig gift og fortæller ham at hun ellers blive nød til at sige sit job op.
    Min kone stiger ud af chefens bil for at køre hjem chefen stiger ligeledes ud hvor han igen prøver på at give hende et klem og kys til farvel hvilket bliver afvist af hende.
    Min kone Kører hjem med håbet om at dette nu er afsluttet, men har sine tvivl
    Chefen presser igen på for at de skal mødes igen og min kone er nu mere eller mindre desperat og vil have dette stoppet, så indvilger i at mødes med chefen i en by den 10 marts hvor de sammen går en tur chefen vil gerne holde hende i hånden men hun afviser hun får dog ikke et ben til jorden chefen forsætter sin salgstale til trods for at hun igen og igen gør opmærksom på at hun ikke vil sætte det hun har over styr pga
    af ham samt at det er meningsløst at forsætte dette, chefen bliver ved med at ignorerer hvad hun siger, og der kommer mere og mere mærkelige udsagn fra ham så som jeg skal nok være god ved dine børn bare giv mig en chance, jeg ved godt jeg ikke kan måle mig med din mand men giv mig en chance, jeg skal nok tage mig af alt det praktiske osv lige som chefen til trods for at hun gerne vil have dette afsluttet, bliver ved med at insisterer på at de skal mødes frem over så hun kan lære ham at kende, for så er han sikker på det bliver dem under dette møde blev der ligeledes gjort flere kysseforsøg på chefens initiativ.

    Her er det så at jeg pga mistanke igennem et stykke tid endelig finder ud af der er noget galt min kone benægter længe men til sidst kommer sandheden på bordet (ovenstående)

    Chefens tilnærmelser stopper dog ikke og det kulminere så i at jeg hendes mand den. 13-4-2015 sender en e-mail til chefen hvor pointen er at jeg synes han skal holde fingrene fra min hustru og at han skal forvente jeg ligeledes vil informerer han kone om dette forløb.

    Dette gør at det så tilsyneladende stopper.

    Alt dette har dog fuldstændigt revet tæppet væk under mig, dels at min kone kørt sådan et forløb, har mødtes i hemmelighed med hendes chef, har løjet og har kysset med en anden uanset om hun hævder hun ikke har lagt noget i det eller ej. (har bla svært ved at forstå man lader sig kysse hvis man ikke har lyst til det)

    Jeg vil rigtig gerne videre og er da også sikker på jeg nok skal komme over det med tiden men hver morgen så snart hun kører på job stanser min verden fuldstændig, jeg kan kun sidde og tænke på det skete, og at de nu sidder ved siden af hinanden på jobbet, (hun er hans ass) jeg kan simpel hen ikke slippe det min fornuft siger et men mine følelser noget andet
    Samtidig føler jeg stadig der er uafklarede spørgsmål som jeg ikke føler jeg kan få et ordenligt svar på fra hende
    Hvad pokker gør jeg for at komme viderer ???????
    Vil det være unfair hvis jeg kræver hun stopper på sit job

    Svar
  81. hej, jeg er en fyr på 19 år som går og tænker meget over min kærestes og mit forhold.
    vi har været sammen i et års tid nu og det har været et fantastisk år, men inden for den sidste måned er der kommet en sandhed på bordet som jeg er meget ked over.
    min kæreste har fortalt mig at hun keder sig i forhold til vores sex liv sammen, hun siger at det er det samme og samme og det vil jeg også give hende ret i.
    når vi har sex starter det som regel med at jeg ligger op og hun hopper med på den, eller hun afviser mig. Jeg for flere afvisninger end at hun hopper med på at være intim sammen med mig.
    ligger jeg op til sex andre steder end i sengen er det altid en afvisning der kommer, men hun er træt af at vi altid har sex i samme seng og samme fremgangsmåde og næsten samme rutine vi bruger.

    -En typisk rutine kunne lyde på en “smule” forspil (overhovedet ikke nok) i form at noget finger kys og kælen måske lidt slik osv.
    efter det ryger vi som regel direkte over i misjonærstilling til jeg kommer, en gang imellem skifter vi imellem stillinger; men de gør ondt for det meste
    så det gør vi ikke det store ud af. efter jeg er kommet har jeg slikker jeg hende når sæden er blevet fjernet så hun også for lidt ud af det.

    under sex er det næsten altid misjonærstilling vi bruger da alle andre stiller hvor jeg kan komme for lang op i hende gør ond. så det er svært at mixe det op med nye stillinger.
    det skal også tilføjes at hun er godt våd når vi f.eks bruger doggystyle, men det gør alligevel ond på hende.
    jeg vil også tilføje at hun ikke for orgasme under samleje kun når jeg slikker hende som jeg med glæde gør og aldrig har sagt nej til.
    jeg føler det er min skyld at det hele keder hende og vil derfor gerne gøre noget ved det!
    – Mine spørgsmål til dig Maj er så.
    hvad kan jeg gøre for at min kæreste for mere lyst til sex?
    hvad kan jeg gøre for at det ikke er det samme og samme. nye stillinger (men hvordan?)
    kan vi opnå orgasme for hende på nogen måde? (syntes vi har prøvet en masse metoder)
    i det hele taget ville jeg gerne have nogen tips til at gøre det hele lidt mere lækkert og frækt for hende, men dog også for mig.
    mvh. en fortvivlet kæreste..

    Svar
  82. Kære Maj, Jeg skriver til dig ..da jeg som mange andre, er blevet ramt af en utro mand. For et år siden havde jeg en fornemmelse..en fornemmelse , som gav mig den største kunde i maven. Min mand havde på ferien, været mere på sin telefon end normalt. Den var med på toilettet, han havde konference-calls sent om aftenen osv. Da vi er på vej hjem fra skiferie, ser jeg ved et tilfælde koden til hans mobil. Vi har stor respekt for hinandens ting og derfor vil det være ekstremt grænseoverskridende , at tjekke hans mobil. Ikke desto mindre, er jeg “nødt” at åbne den efter han er gået i seng, og mine anelser blev i den grad bekræftet. Han havde en “saftig” dialog kørende med en af hans medarbejdere(han er CFO ). Jeg tager billeder af sms og konfronterer ham dagen efter. Som forventet benægtede han at have haft sex med hende, og at det var hende som blev ved med at sms til ham…ikke destomindre havde han gemt deres stærkt sexuelle korrespondance. Jeg vælger at ringe til hende, og konfrontere hende med min viden…og hun benægter at de har været sammen, men at hun “kun” har haft en “Mr Grey” fantasi om min lækre sexede mand.

    Jeg bruger meget energi på at tilgive og vi finder tilbage til hinanden og har det rigtig godt sammen.

    I løbet af efteråret 14, får han tilbudt et job i den anden ende af landet, hvilket betyder at han skal bo der i løbet af ugen og vil være hjemme i weekenden. Det er som sådan ikke noget nyt, da han altid har rejst meget. Vi er enige om at det er vigtigt at vi kan være trygge ved dette og at der ikke på noget tidspunkt må stilles spørgsmål ved vores fælles tillid til hinanden.

    I april modtager jeg en imessage på min ipad…, det har jeg aldrig fået, da jeg ikke har en iphone, men det har min mand. Og han har lagt sin apple ID ind på begges vores ipads. Og igen er det en kvinde, hvor han beder hende “slippe væk et par timer den kommende weekend” da han savner hende temmelig meget…savner sex med hende og iøvrigt hendes smukke person. Jeg ringer til hende og bliver bekræftet i at de har haft sex. Jeg ringer til min mand i den anden ende af landet, hvor han påstår at hans ID er blevet hacket…dagen efter indrømmer han dog , at han har skrevet til hende…men at de ALDRIG har haft sex sammen???? Min bedste ven, min soulmate..har flået mit hjerte ud og træder på det…min bedste ven har misbrugt min tillid, delt vores fortrolighed med en anden kvinde, samtidig med han har løjet for mig…igen

    Jeg er gal , såret, og dybt ulykkelig..han har svært ved at snakke om det..knudemand i 1.kl, og vi har sølvbryllup lige om lidt. Jeg har besluttet mig for at tilgive ham..men jeg savner hans engagement i denne svære proces, hvor min tillid skal bygges op til ham…hvor jeg skal stole på at han ikke “laver “noget i sin lejelighed i den anden ende af landet.

    Jeg er ved at blive ædt op af sorg over at jeg i den grad er blevet “misbrugt” i forhold til den tillid vi burde have…jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?

    Kh

    Musse

    Svar
  83. Min kæreste (24 år) og jeg (21 år) har været sammen i et halvt års tid (og jeg har haft sex med andre før ham). Denne gang oplever jeg desværre problem med min skede. Min kæreste og jeg har prøvet at hans “penisssnor” går i stykker og det begynder at bløde. Det går ikke ondt i mig når han trænger op, og har ingen problemer med at få en orgasme. Vi har forsøgt med glidecreme og kondomer dog uden held.
    Vi søger desperat råd til hvordan vi kan få et “normalt” sexliv igen, hvor vi ikke skal bekymres os om, om penissnoren går i stykker – er træt af at få sat sexlivet på pause.

    Svar
  84. Hej Mai.
    Jeg håber du kan hjælpe mig, jeg har været jomfru til meget sent i livet (38 år) men jeg fik for ca. et halvt år siden en fantastisk kæreste som har været meget forstående og sammen har vi fået stablet et godt sexliv på benene. Ikke nemt at skulle lære alt i min alder :)

    Vi har overkommet rejsningsproblemer og problemer med hurtig sædafgang men jeg har stadig et problem der nager (delvist relateret til rejsningsproblemer).
    Jeg mister relativt hurtigt rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret, ikke så meget at det er et problem til dagligt eller når vi skifter stilling men det betyder at jeg indtil videre ikke har kunnet gennemføre analsex som min kæreste ellers er meget glad for.

    Problemet er at jeg skal være 100% hård for at kunne trænge ind i hende og det skal gå langsomt og forsigtigt og de ting klikker desværre ikke sammen med problemer med at holde rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret. Ved “normal” sex er det ikke et problem, der kan jeg jo sagtens starte i f.eks. 80% hårdhed og så opnår jeg hurtigt 95-100% når selve penetreringen foregår men den mulighed har jeg jo ikke ved analsex.
    Håber du har nogle gode foreslag eller indsigt i problemet.

    Svar
  85. Kære Maj
    Jeg er gift med min drømmemand, og jeg elsker ham overalt på denne jord, på trods af dette overvejer jeg at lade mig skille.
    Vi blev forældre til et par dejlige tvillinger for 4 år siden, og det har mildest talt været hårdt.
    Det som er grunden til at jeg overvejer om vi kan fortsætte vores liv sammen, er at min mand er blevet afhængig af et spil på internettet. Det er et type spil som kræver at man flere gange dagligt skal gøre noget i spillet for at være med. Det resulterer i at min mand hænger over det spil konstant, og det har han gjort de sidste 2 år. Det betyder også, at jeg konstant skal bede ham om at hjælpe med de praktiske ting, da han ikke hjælper til af sig selv, nærvær overfor mig og børnene er til tider en by i Rusland, og jeg skal bede ham lytte til hvad børnene spørger ham om, for han hører ikke efter.
    Det første han gør om morgenen når han vågner er at tjekke spillet, og det er også det sidste han gør når han går i seng.
    Jeg sørger for mange af de praktiske ting i hverdagen, og er på vej til at gå ned med stress. Så jeg føler at han træder på mig, når han ikke hjælper mig med at få hverdagen til at glide. Så mit bæger er mere end overfyldt, og der sker ingen ændring, på trods af at jeg flere gange har bedt ham om at skære ned på at spille. Jeg føler at han vælger mig og vores børn fra.
    Jeg synes egentlig jeg er meget rummelig, og vil ikke være en person der siger “du må vælge spillet eller mig”, da jeg ikke vil bestemme hvad min mand skal og ikke skal, men jeg er efterhånden ved at være der, hvor jeg ikke kan leve med det længere.
    Det betyder også at min lyst til ham og til sex ligger på et meget lille sted, og jeg har efterhånden ikke lyst til at han rører ved mig.
    Jeg vil gerne have min mand tilbage, og er bange for at hvis ikke spillet får en ende, så flytter jeg med børnene, på trods af at jeg elsker ham.
    Hvad søren skal jeg gøre? Jeg er så ked af det.
    Venlig hilsen
    Mig.

    Svar
  86. Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er virkelig frustreret, og er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  87. Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  88. Hej Maj

    Jeg er en ung mand på 43, og min kæreste og jeg har været sammen i over 20 år. Vi har sammen 4 unger på samvittigheden, jævnt fordelt mellem 5 og 20 år.
    Jeg betragter grundlæggende vores sexliv som velfungerende, hvor vi har sex 1-2 gange ugentligt. Men vi har en knast, der omhandler mine følelser omkring det at føle sig værdsat og som sin kærestes udkårne.

    Jeg kan i dén grad forstå Carl Mars pointe i sloganet “Pik er Gud” (selvom han mildest talt er dårlig til at kommunikere budskabet så det kan tages seriøst). Jeg har et stort ønske og behov for at min kæreste viser sin kærlig- og hengivenhed ved at give min pik opmærksomhed og at jeg kan få lov til at modtage uden præstationsforventninger.
    Min kæreste har ikke nogen fysisk problemstilling omkring det, for hun har ikke noget grundlæggende imod at gøre hvad jeg længes efter. Selvom vi har en del børn, vil det heller ikke været noget problem at finde tid og lejlighed til det. Der er (formentlig) udelukkende tale om psykiske udfordringer.

    Jeg vil gerne slå fast at jeg er klar over at problemet sandsynligvis ligger i et samspil, eller mangel på samme, mellem os som par, og ikke hos den ene part alene.
    Vi kommunikerer åbent om problemet, og har vendt mange aspekter og forsøgt forskellige løsninger, men vi er efterhånden ved at løbe tør for perspektiv og ideer.
    Til arkivet kan jeg oplyse, at mine kæreste glæder mig med uopfordret blowjob eller handjob omkring en gang om året. I min verden ville en passende styrkelse af parforholdet kunne opnås ved 2-4 uopfordrede “kærlighedserklæringer” om måneden.
    Min kæreste tager antidepressiv medicin (SSRI), men rent seksuelt begrænser bivirkningerne sig mest til evnen til at få orgasme, og ikke i så høj grad lysten til sex.

    Følgende mulige årsager har vi i spil lige nu:
    * Mine ønsker omkring tilkendegivelse af kærlighed er forskruede og/eller urealistiske.
    * Jeg har nogle psykiske problemstillinger der mindsker mit selvværd så jeg føler stort behov for bekræftelse.
    * Min kæreste har nogle mentale blokeringer, der forhindre hendes grundlæggende ønske om at imødekomme mig i at manifestere sig
    * Vi er kommet ind I en ond cirkel, hvor hendes viden omkring mine ønsker forhindre hendes trang til at imødekomme mig

    Der er de åbenlyse “løsninger”, men jeg synes de er opgivende og ukonstruktive i deres karakter:
    * Jeg accepterer status quo, for jeg elsker jo min kæreste.
    * Jeg finder andre græsgange, når jeg nu er utilfreds med forholdene
    * Min kæreste får “pligterne” overstået, så alle kan være glade

    Der er gennem en årrække blevet opbygget en følelse hos min kæreste omkring at jeg ikke synes “almindelig” sex er godt nok, hvilket på sin vis kan udlægges som sandt, da jeg jo efterspørger bekræftelse. Denne følelse har gjort at det efterhånden også er svært for min kæreste at udføre oralsex som en del af vores “almindelige” sexakt. Men jeg nyder fuldt ud at have sex med min kæreste, og for mig er det faktisk to forskellige ting, der bare har sexualitet som fællesnævner. Men min egen følelse af at være en slags sex freak i min kærestes øjne bliver efterhånden også mere påtrængende, så vi kunne virkelig godt bruge nogle råd og nye anskuelser.

    Vi mener der er en kode der skal knækkes, da min kæreste så absolut synes jeg fortjener opmærksomheden, og ikke har nogen konkrete problemer ved at give den, men vi er begge enige om at det skal være af lyst, og ikke af pligt.

    Vi har gennem flere år haft problemer med uligevægten i initiativ til intimitet, men dette problem har vi det seneste års tid løst ved at min kæreste er blevet frataget alle følelser af forpligtelser omkring intimitet, hvor jeg har ansvaret og styrer hvor og hvornår, med respekt for min kærestes ønsker og behov. Dette har også taget en del pres af min kærestes skuldre, men jeg opnår bare ikke den ønskede bekræftelse på denne måde.

    Der er selvfølgelig flere nuancer i vore forhold og vores fortid, men nu er banen i hvert fald kridtet op :)

    Jeg håber du kan og vil give lidt konstruktiv indsigt og meget gerne mulige løsningsforslag.

    /Glad mand over 40 :)

    Svar
  89. Hej jeg har det problem. Jeg er forelsker i min bedste ven. Han fortalte mig at han havde været forelsket i mig, men ikke er det mere. Jeg fortalte så ham at jeg elsker ham, men han vil kun være venner.
    Hans bedste drenge ven, hvilket er min ven fortæller mig at han kan lide mig og om vi skal være kærester. Og det er kun mig der ved det. Jeg fortæller det til mine tre tætteste veninder og ham jeg er forelsket i, om det. Ham jeg er forelsket i forstår det ikke rigtigt for hans bedste ven har aldrig sagt noget til ham om at han kan lide mig.
    Men her kommer så mit problem: ham jeg er forelsket i er ikke klar til en kæreste, men han fortæller alligevel min veninde, at han er i tvivl om hvad han skal gøre og vil tænke over det.iHvilket jeg jo godt forstår, men jeg føler bare at han ikke vil sige til mig at han føler det samme ga. hans ven. Vi har fm dage tilbage af skolen iden vores dimenssion og jeg ved ikke om jeg skal tage chancen og sprige d det og bare overgive mig til alle de her følelser og gøre hvad jeg føler, som er det rigtige eller lade være.

    Jeg er meget forvirret og lader det hele stige mig til hovedet.
    Har du nnogle gode råd?
    – Den forvirrede.

    Svar
  90. Hej Mai
    Jeg har et meget stort problem. Min kæreste og jeg har rigtig meget at se til i hverdagen på grund af vores arbejde. Så vores sexliv er ikke noget der bliver vedligeholdt flere gange om ugen, det er højst en gang om ugen hvis det overhovedet bliver til en gang. Men vores problem er at jeg har egentlig meget lyst til sex til tider, især de gange hvor jeg ikke har ondt i maven eller er træt, eller bare har en følelse af at det ikke rigtig lyster, men når vi har sex og jeg virkelig tænder på det og det er mega dejligt, kan jeg simpelthen slet ikke blive våd, jeg er fuldstændig tør og det resulterer i at jeg ikke kan holde til det fordi jeg får så ondt bagefter og må stille mig ud under bruseren i 10 minutter, så det lindrer det lidt. Jeg har været til et dildoparty hvor hende der holdt det anbefalede mig at investere i en glidecreme og det har jeg taget i brug, men jeg er træt af at jeg ikke selv kan blive det uden at jeg er nødt til at bruge det, og det får også min kæreste til at føle at jeg ikke tænder på ham hvilket er et problem… Hvad skal jeg gøre?

    Svar
  91. Hej Mai.
    At skrive til dig er et tegn på desperation. Min mand vil ikke vaske sig. Jeg har sagt det på alle måder. Vi har netop afsluttet akten, da jeg atter tog det op. Han bliver sur.
    Han siger, han ikke kan lugte det. Den daglige hygiejne er ikke tilstede. Bad en gang i mellem. Det er en sexdræber. Jeg kan ikke mere se bort fra det. Det ligger meget dybt i ham at være i kontakt med sin egen kropslugt. Det kan jeg ikke gøre noget ved.

    Forslag?
    Kærlig hilsen Iben Iben

    Svar
  92. ååårh Mai…..
    Jeg er så frustreret og ked af det…
    Jeg elsker min kæreste så højt. Vi har været sammen i 6 år og har en skøn datter på 3 år sammen. Men i største delen af vores forhold har sex ikke været særligt prioriteret fra hans side.. Han siger han simpelthen ik tænker over det i hverdagen..
    Jeg er 29 og han 33, så jeg synes jo at lagengymnastik nærmest burde stå på, gerne 1 gang ugentligt. Men vi har sex max 1 gang om måneden, og nogle gang kan der også gå 2+ måneder.. Jeg har så afsindigt meget lyst til ham TIT og lader ham det også vide. Jeg pjatter til ham jævnligt og “driller/flirter” lidt for at få sat lidt skub i tingene.. Nogle dage spankulere jeg også rundt i lejligheden uden en trevl på kroppen. Men lige lidt hjælper det.. Jeg har spurgt ind til det Mange gange – som i virkelig mange gange, så meget at det nærmest irritere ham :-/ spurgt om han havde nogle fantasier vi kunne eksperimenter med, om der var noget nyt han kunne tænke sig. Og der har han en ide om at dyrke sex i det fri – en skov eksempelvis.. Men den ene gang vi havde snakket om det, endte han med at brænde mig af….. :-/
    Da vi havde været sammen i 2 år, konfronterede jeg ham med mit problem angående vores seksuelle forhold eller rettere ikke eksisterende seksuelle forhold. Det endte med vi gik fra hinanden, som kærester… For et eller andet gjorder det ved ham. Og ik ret længe efter begyndte vi at se hinanden igen, dog var vi ikke kærester. Men dyrkede bare en masse dejlig sex – og der er vores datter så resultatet af det…. Og blev så kærester, og kernefamilie…
    Men hvad så nu….? Jeg vil jo helst ik ha det ender ud i, at vi går fra hinanden igen… Både fordi jeg elsker ham, men også fordi vi har en datter at tage ansvar og hensyn til..
    Nogle dage har jeg så meget lyst til ham, at det nærmest syder inde i mig. Og kan ha svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi jeg bare ligger og tænker. HVORFOR!?

    Jeg vil gerne ha flere børn, eller retter bare en mere. Hvor han der imod, mener vi har nok i hende i hende vi har… Jeg tror dog ikke det er det der gør han holder igen med sexen.. For det gjorder han også før vi fik hende..
    Men jeg føler jo jeg gir afkald på rigtig meget, ved ik at skulle få flere børn, og dermed heller ik ligefrem får… Ja, nok sex.
    Er et forhold det værd? Udover sexdelen, har vi det jo godt sammen.. Vi griner tit sammen, og har det dermed sjovt sammen. Vi kan snakke om alt, udover når han blir irriteret over, jeg igen igen bringer min utilfredshed over den manglende sex på banen… Han er så svær at tyde på det punkt.
    Vi er enige om det meste mht, børneopdragelse. Og Selvom vi har mange forskellige interesser formår vi at bringe hinanden ind i hinandens verdener. Han er et godt menneske og en god far… Jeg elsker ham, for ellers ville jeg aldrig skrive til dig… Men elsker jeg ham måske så meget, at jeg glemmer mig selv lidt….?

    Hilsner fra en frustreret kæreste…

    Svar
  93. Kære Maj

    Jeg håber virkelig, at du har mulighed for at hjælpe mig eller om ikke andet, hjælpe mig med at blive klogere.

    Først til fakta om mig:
    Jeg er 23 år
    Jeg har været sygemeldt i snart 2 år med depression og stress – er dog i praktik på 17 timer.
    Har døjet med depression i omkring 4 år og kan være jeg skal være på antidepressiv medicin resten af min tid.

    Mit første forhold varede 4,5 år ( fra jeg var 15 til 20). Dengang boede vi skiftevis hos vores forældre. Han var min bedste ven og vi havde et godt forhold med undtagelse af, at jeg ikke så godt kunne med hans mor. Jeg var den gang ikke på medicin.

    Jeg er nu i et nyt forhold og har været i det omkring 1,5 år. Vi har haft mange op og nedture, da min kæreste har haft med med at skrive med andre kvinder det første år vi var sammen og løj for nogle måneder siden om, hvor han var henne.

    Nu kommer vi til mit problem, som har været den røde tråd i begge mine forhold. JEG MISTER SESXLYSTEN I MINE FORHOLD ?

    Da jeg var sammen med min første kæreste mistede jeg stille og roligt lysten til sex og en aften hvor jeg havde sex med ham, brød jeg sammen i gråd da han var faldet i søvn. Jeg kunne slet ikke stoppe med at græde og være ked af det i lang tid efter. Det er denne aften jeg selv mener, at min første depression startede ( selvom min psykolog ikke mente, at hun kunne sige hvornår den begyndte )
    Det endte med, at jeg gik fra ham og efter nogle måneder begyndte min sexlyst at vende tilbage.

    Jeg startede et seksuelt forhold til min nuværende kæreste og senere blev vi kærester.
    Jeg har nu i det seneste års tid haft nærmest ingen sexlyst.
    Hans seneste løgn endte i et skænderi og han kom frem til, at han trængte til at være single, så han flyttede hjem til sin mor, fordi jeg bad ham om det, mens jeg boede i vores lejlighed. Vi var fra hinanden i en månedstid, hvorefter vi fandt sammen igen.
    I den månedstid vi ikke var sammen vendte min lyst til sex med ham tilbage. Åh det var skønt at mærke, at jeg havde lyst til ham helt ned i min blomst.
    MEN så snart vi blev kærester igen forsvandt min sexlyst igen.
    Det skal lige siges, at han stadig bor hos sin mor og jeg flyttede i egen lejlighed, fordi det havde jeg brug for.

    Jeg savner bare sådan den følelse af at blive så liderlig at blomsten nærmest kildre og dunker af liderlighed. I stedet for at jeg bare føler mig tør konstant.

    Maj, hvorfor mister jeg lysten når jeg kommer i et forhold og kan jeg gøre noget ved det?!

    Med venlig hilsen
    Mig med den dumme røde tråd..

    Svar
  94. Kære Maj

    Jeg er en fyr på 25 år, som de seneste, snart, 2 år har set/haft et forhold til min 36 årige kollega, gift med 2 børn. – Kald hende N.
    Vi indledte vores forhold ganske forsigtigt eftersom hun var/er gift med 2 børn, men forsikrede hende, at vi nok skulle finde en løsning på det hele og at børnene ikke ville være en udfordring, tværtimod.
    Vi elskede og var mildt sagt, fuldstændig fortabt i hinanden – det eneste vi ønskede os, var at tilbringe hverdagen sammen.

    Anyways, til mit spørgsmål og hvorfor jeg skriver – kortfattet.
    For et par måneder siden startede en ny kvindelig kollega, 32 år ligeledes gift og 2 børn – Kald hende J.

    J skriver pludselig til mig og spørger om vi ikke skulle stikke hovederne sammen – hvilket vi gjorde 3 gange, udelukkende for det sociale, intet andet.
    Jeg ser fortsat N, men fortæller hverken at J har skrevet eller hvad jeg har foretaget mig, N ved altså intet om hvad jeg foretager mig eftersom jeg holder det skjult.

    Der går et rum tid og den 3. gang J og jeg ser hinanden, fortæller J mig, at hun nærer store følelser for mig.
    Jeg bliver paf, men fortæller at der er intet at komme efter fra min side og vi udelukkende er kollegaer på et professionelt plan, intet andet.
    Hun bliver ked, og der opstår dårlig stemning mellem hende og jeg på arbejdet de næste par måneder og regnede med, at jeg havde lukket ned for alt omkring J.

    Jeg fortæller fortsat intet til N, og fortsætter med at se hende, lige indtil en dag, hvor N og jeg sidder sammen og en chat-besked på computeren dukker op fra J.
    N bliver naturligvis ked, og spørger hvad der forgår.
    Jeg afviser i første omgang, at der har været noget, men efter N konfrontere J, går jeg til bekendelse.
    Jeg har altså udover at holde ovenstående skjult, ligeledes løjet for N.

    Nu står jeg så I denne situation, at jeg er ved at miste N, for hvem jeg er egentlig, eftersom hun ikke længere mener at kende mig grundet mine løgne, samt have holdt ovenstående skjult.
    Jeg elsker N, og har også meldt ud, at det kun er hende jeg ønsker at være sammen med, samt rode bod på mine handlinger.
    N beder mig nu om, at svare på følgende – hvilket jeg har rigtig svært ved, og gøre det til en fornuftig forklaring – før jeg hun kan give mig en chance til.

    Hvorfor har jeg set J? – Jeg kan ikke N hver dag, eftersom hun jo også har en familie, så jeg kedede mig og så ligeledes J, som en potentiel veninde – jeg tog fejl!
    Hvorfor har jeg holdt det skjult for N? – Jeg var bange for N’s reaktion og for at miste N, for første gang har jeg fundet én – N – som accepterede mig for den person jeg var og er og holdte af mig, uden at stille spørgsmål eller prøve at forandre mig – det var dét jeg var bange for at miste.
    Hvorfor har jeg i det hele taget gjort det? – Tjah, det er det sværeste spørgsmål – hvis jeg vidste, at N ikke ville acceptere det, hvorfor så i det hele taget gøre det?

    Det er ovenstående spørgsmål, som jeg har virkelig svært ved at give en fornuftig/dybere forklaring på og måske kan du komme/give en mere dybdegående forklaring?
    Der er ingen tvivl om, at jeg elsker N, det er hende jeg ønsker at tilbringe hele mit liv med.

    Håber du kan hjælpe Maj.

    Mvh.
    CR

    Svar
  95. Hej Maj!
    Jeg er en kvinde i starten af 20érne, som nu har været gift i 3 års tid. Mig og min mand har aldrig haft sex med andre end hinanden. Jeg har det problem at det mange gange gør ondt når vi har sex. Det er ikke rigtig behageligt for mig, og jeg skal stort set altid have mine fingre ned og berører klitoris, før at jeg kan nyde det. Jeg får ofte orgasme, ved at presse klitoris ned mod hans penis, så den på den måde bliver berørt. Jeg har dog også oplevet andre tidspunkter, hvor det bare har været vild godt sex, og jeg slet ikke skulle gøre noget, for at det føles dejligt.
    Jeg er blevet meget opmærksom på, om jeg kommer til at spænde, er utryg eller noget, siden det skal gøre ondt og være ubehageligt at have sex. De første gange vi havde sex var både lettere smertefuldt men også dejligt. Men min mand “jordede” hans penis meget langt ind i mig, så det gjorde ondt langt inde i skeden. Jeg tror meget at jeg tit kommer til at spænde op, fordi jeg er bange for at det skal ske, hvilket ind imellem sker.
    Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at “spænde” op. Ved heller ikke om det kun er det, der gør at jeg har ondt. Mange gange hvis bare han lige presser hans penis ind, sviger det og gør sindssygt ondt. Hvad kan vi gøre ved det? Det hæmmer vores sex og min sexlyst rigtig meget. I forvejen har jeg en depression, som nok også hæmmer min sexlyst til tider. Men alle råd modtages meget gerne! Hvad skal jeg/vi gøre?
    Hilsen Emilie

    Svar
  96. Hej.

    Jeg er en fyr på 31, der er så vild med en pige på de 23-24 år. Jeg syntes hun er utrolig flot. Jeg har set hende et par gange i byen på et diskotek (vi bor i samme by). De få gange jeg har mødt hende i byen, har hun også lagt lidt mærke til mig, og en enkelt gang for ca. et år siden har jeg kort snakket med hende på diskoteket. Kan huske hele hændelsen, da jeg kort kom i kontakt med hende, men fik da på det tidspunkt ikke gjort mere ud af det. Jeg ved, at vi tilfælles har den sammme musik-smag. Og jeg ved hun tit/ofte tager til musik koncerter her i DK indenfor elektronisk musik. Men de ligger langt fra den by vi kommer fra.

    Mit dilemma er, at jeg er meget vild med hende og gerne vil i kontakt med hende, og for at lærer hende bedre at kende. Støder aldrig på hende i hverdagene eller andre steder, for så godt kender jeg hende ikke. Jeg har aldrig været på facebook eller nogen andre sociale medier, så jeg går nu og tænker på, om jeg skulle melde mig på facebook egentlig kun af den grund, at jeg gerne vil i kontakt med hende. (Personligt har jeg ikke lyst til, at blive på facebook og heller ikke anmode alle dem jeg kender, om at blive ¨venner¨ osv). Jeg ligger selvfølgelig et billede af mig, så hun kan se mig ( tror godt hun kan huske mig). Syntes du det ville være en god idé at komme på facebook og tage kontakt til hende?? ved ellers ikke hvordan jeg kommer i kontakt med hende.

    Og hvis du syntes ¨ja´¨…

    -vil det være bedst at anmode hende som ¨ven¨ først og så skrive til hende? eller kan jeg tillade mig at skrive til hende først??

    – Og hvordan starter jeg i det hele tage med at skrive til hende?? Ville det være forkert af mig, at skrive, at jeg har lagt mærke til hende, de få gange jeg har set hende i byen, og at jeg gerne vil lære hende bedre at kende. Og at den eneste grund til jeg melder mig på facebook, er at skabe kontakt til hende – vil det blive for direkte til at skrive med i starten?? eller skal jeg bare starte ud med at skrive, ¨hej søde/smukke, hvordan det går det med dig?? kan du huske, at du har set mig før her i byen?? Jeg vil heller ikke virke for ivrig, når jeg tager kontakt til hende.

    Jeg mangler virkelig hjælp til, hvordan jeg skal starte med at skrive til hende?? Jeg er en meget ærlig, sød, sjov og charmerende fyr.

    Håber du kan hjælpe med nogle svar.

    Mvh

    Dan

    Svar
  97. Hej
    Jeg vil meget gerne have råd ift min situation. Jeg er født og opvokset i Danmark men af anden etnisk baggrund. Jeg er gift og har to børn. Jeg har en god uddannelse og et godt job.
    Til gengæld er jeg pisse ulykkelig, eller rettere sagt aldrig tilstået overfor mig selv idet jeg bare tænkte det var vilkårene.
    Min mand og jeg fandt sammen i en tidlig alder og har været gift i 10 år. Han har tidligere været mig utro med en kollega, hvilket jeg tilgav ham og vi gik videre. Men han er og altid været en sur mokke når han var sammen med mig. Og mega glad når han er sammen med hans venner. Hvis vi diskuterer en sag kan han hurtigt blive sur eller hæve stemmen også vil jeg ikke snakke med ham. Dette fordi jeg nu bliver rørt af det, kan ikke forstå hvorfor han ikke kan kommunikere med mig, for ellers er han bum stille. Det har han altid været. Han er dog mega opmuntrende med hans venner skal det siges. Pyt med det. Det der ærger mig er, at jeg sørger for det hele som kan tænkes. Han sover, tager på arbejde kommer tilbage og sover igen indtil han skal på arbejde igen. Har fri fre-søn. Hvor vi først ser hinanden og har tid til hinanden. Dog har han andre aftaler ex. Se kamp med venner, tage ud med venner m.m. Jeg tilbyder vi tager hjem til hans forældre hvor det ender med, at vi placeres der og han tager ud med vennerne.
    Jeg får stress af at være alene om børnene ig når jeg fortæller ham det er han pisse ligeglad og kan ikke forstå hvorfor jeg bliver det. Han bliver ophidset til det mindste emne og tænker faktisk at han kunne sidestilles med en person der havde diagnosen som ustabil personlighedsforstyrelse. Jeg har i mange år forsøgt at forstå hans mønster, men magter simpelthen ikke at forstå ham længere. Mener ikke jeg er psykolog men kan heller ikke få min person til at give op. Jeg er nemlig en ordens menneske og familien har høj værdi for mig. Elsker mine børn også min mand, men kærligheden og respekten tabes langsomt. Dette er jeg meget ked af over, men ved ikke hvad jeg skal stille op, når han har en meget ustabil adfærd. Kan aldrig regne med ham. Nogle gange kan han også kort tid efter vi har haft sex blive sur over det latterligste emne, hvor jeg kan blive meget ked af det, idet jeg tænker det burde betyde noget det vi har haft gang i for kort tid siden. Men tænker igen det er lysten der styrer ham og ikke følelserne..
    Jeg har aldrig fået muligheden for at lave sove rutine for mine børn idet min ældste barn var jalou over den yngste og min mand ikke var hjemme ved sovetiderne. Hvilket situationen nu er, at begge børn sover i vores værelse idet de ikke er til at styre ved sovetid og jeg ikke magter at lave om på det.
    Tror faktisk jeg er meget stresset idet jeg står alene med børnene plus en mand der ikke er til gavn , men til besvær.
    Han arbejder ml 14-23 hverdag og det hænger ikke sammen med os, og han forstår ikke hvorfor jeg sover når han kommer. Han har ingen forståelse for at jg kan blive udmattet med fuldtidsarbejde og det at være alene med to aktive børn.

    Håber du kan råde mig

    Hilsen
    Den meget tålmodige kvinde:)

    Svar
  98. Kære Maj
    Jeg er en ung kvinde som har fundet mig en sød kæreste. Vi har kun været sammen i få måneder, men jeg er begyndt at tvivle på om det var den rigtige beslutning at blive kærester med ham. Grunden til det er alle de problemer at vi har. Vores sexliv er ikke eksisterende, idet at han fint får erektion før samleje, men efter 2-3 min samleje så “dør” den, og det tager tid at få den igang igen. Det kan ske op til 5 gange under sex. Det er til stor frustration for begge, og lægen er desværre ikke til meget hjælp. Vi har selv anskaffet os viagra, men mener ikke at den er den rette løsning for en 23 årig ung mand, ihvertfald ikke i længden. i løbet af de sidste 3 måneder er det derfor kun lykkes os at have sex 2 gange, via viagra. Udover det, fanger jeg min kæreste i at stikke mange små hvide løgne, om ting som egentlig (efter min mening) er latterlige at lyve om. Han er enig med mig i alt jeg siger, men har brokket sig til en af mine veninder om et problem han havde med mig. Når jeg så spørg, er der ingen problemer. Jeg er i tvivl om hvorvidt han er manden for mig. Han er pleaser, og han gør meget ud af at sætte mine behov foran sine, hvilket er rart. Han er ikke egoistisk, han er kærlig og han er trofast, og det er de grunde der har gjort at jeg har holdt fast i forholdet. Jeg er desperat efter en løsning på problemerne, men er i tvivl om hvorvidt de findes, når problemerne er så store i et så nyt forhold. Kan du hjælpe mig, til at hjælpe os igennem det her ?

    Svar
  99. Hej maj.
    Jeg blev lidt forvirret over de spørgsmål og svar der var i forbindelse med din workshop.
    Kan man selv vælge hvornår man ser de moduler eller skal det være onsdag kl 20? Min kæreste har 3 piger som er hos os hver anden uge. Så det er ikke rigtig muligt at se modulerne der. Så tænkte om man kunne “gemme” dem, så man kan se 2 hver anden uge i stedet for.

    Svar
    • Hej

      Modulerne bliver frigivet hver onsdag kl 20.00 – når et modul er frigivet så har du adgang til det uanset tidspunkt og kan se det kl 23 eller dagen efter kl 11 eller alle mulige andre tidspunkter 😀

      Jeg vil anbefale jer, at se et om ugen eller hver anden uge – der er MEGET stof og viden i dem, og det skal I gå i dybden med, hvilket kan være svært hvis I “blot” ser/lytter til dem og så hopper videre til næste modul.

      Kh,
      Maj

      Svar
  100. Hun kan ikke mærke sine orgasmer

    Hej Maj!

    Jeg har haft en kæreste i en del tid nu, og vi elsker hinanden mere end noget. Vi har det godt med hinanden, og der er ingen stress eller noget imellem os, når vi har sex, men hun kan ikke mærke sine orgasmer, hvilket bekymrer mig, da jeg ikke føler, at jeg er god nok.

    Vi har talt sammen om det, og hun har haft en del omgange med blærebetændelse, og hun tænker, at det nok har gjort hende følelsesløs.
    Hun siger, at hun elsker det, når vi har sex, og jeg kan se, at hun nyder det.

    Mit spørgsmål er: kan vi gøre noget? Har du nogle forslag til, hvordan vi kan “fixe” problemet? Jeg har forslå knibeøvelser, men jeg ved ikke, om det er i en helt anden boldgade. Det ville betyde rigtig meget, hvis du kunne hjælpe.

    Hilsen Rune

    Svar
  101. Hejsa!
    Jeg er en kvinde på 36 år, gift med min mand på 4. år. vi har et tilbagevendende problem, der virkelig suger alt ud af vores sexliv. Han har forsinket sædafgang – Yes! SIger alle vi har snakket med – fedt – så kan han blive ved rigtig længe – nyd det! Men det gør jeg overhovedet ikke. Den eneste måde han kan komme på er, hvis han sidder overskrævs på mig og onanerer.Det er efterhånden blever sådan, at han kører sit eget show og jeg er med som rekvisit.
    JEG HADER DET! Jeg får kvalme og ubehag når ordet sex nævnes – mig, som altid har elsket det sexuelle. Det er SÅ svært…
    Nu er det nået dertil, hvor vi næsten er gået fra hinanden.
    Min mand er kompleks! mobbet som barn, total moderbinding og intet selvværd – det er svært at være den, der konstant skal holde ham og hele familien kørende, og det tapper al min energi… Jeg kunne skrive et langt brev om alle de tiltag jeg har forsøgt, men jeg er så træt…. hjælp..

    Hilsen Pernille

    Svar
  102. Hej.. Jeg håber du kan hjælpe.. Jeg har været sammen med min kæreste i 5,5 år Ca.. Allerede fra start, vidste vi hvor forskellige vi faktisk var. Jeg er selv opvokset i en kerne familie, og hans forældre er skilt.. Jeg har aldrig været ude i noget lort, men det har han.. Hele problemet ligger i, om vi er for forskellige, som jeg er begyndt at tænke meget over her det sidste stykke tid.. Jeg føler alle andres forhold bevæger sig fremad med børn, hus, forlovelse/gift og føler selv at mit eget forhold er gået i stå, samtidig spekulere jeg på om han virkelig er den jeg skal leve med resten af livet.. Vi har haft en del uoverensstemmelser og kompromisser henover årene, men nu er jeg pludselig begyndt at synes vores forhold er kedeligt, bevæger sig ingen vegne, og der er ikke den vilde kommunikation længere.. Jeg føler ærligt ikke vi rigtig har noget at snakke om.. Det kan være fordi vi også arbejder sammen, og har gjort de sidste 3 år, at der simpelthen bare ikke er noget at snakke om.. Derudover er jeg begyndt at tænke meget på fremtiden, og hvor jeg ser mig selv, og hvor han ser sig selv, og det er bare 2 vidt forskellige sider, og jeg ved ikke om jeg ville kunne trives med at fremtiden blev kompromis løsning.. Han vil gerne bo i byen, jeg vil gerne bo på landet.. Jeg går rigtig meget op i dyr og deres velfærd, og vil rigtig gerne gøre en forskel for dem, og hjælpe så mange som muligt.. Han er stik modsat.. Vi har 4 katte og 1 hund og hvert 2 af dyrerne har været en kamp for mig at få.. Dette vises sig også i, at han ikke meget ansvar tager for dem.. Han vil kun være med til alt det gode med dem, men ligeså snart det kommer til dyrlæge regninger, tømning af kattebakke, gå tur med hunden, forlade festerne tidligere, så hunden ikke er for meget alene, samle hundelort op, give dem mad, købe mad, give dem vand osv osv, er det altid mig der ‘ofrer’ mig og gør tingene.. Hunden og 2 af kattene var vi enige om at få, så derfor regnede jeg også med at der med dem, blev taget ansvar fra hans side.. Det er begyndt at generer mig rigtig meget.. Vi var så enige om at skulle have en hund mere, så vores nuværende havde selskab, når vi er på arbejde, og så stor forskel gør det ikke i henhold til hvordan dagligdagen er nu, men pludselig har han skiftet mening og sagt nej.. Det er fair nok, for jeg ved den alligevel bare vil ende med at jeg skal tage ansvar og ofrer mig hele tiden, trods det har været en fælles beslutning.. Det er mig der klipper hunden, klipper negle, og nu skal vi måske selv tømme analkirtler, og igen er det mig..
    I hjemmet føler jeg også at jeg skal lave det meste, og selvom jeg ofte beder ham om forskellige ting, så skal jeg bede ham om det, før der sker noget.. For en måned siden fik vi en ny ovn, som vi var enige om at holde ren, fordi den gamle virkelig var klam, og han har ikke gjort den ren en eneste gang.. Selvom jeg har påpeget det en del gange efterhånden, hvilket jeg har gjort med mange af de andre ting også, men han tager bare sjældent initiativ til noget..
    Jeg drikker ikke rigtigt, men det gør han og nogle gange så meget at han brækker sig.. Det er også et tilbagevendende problem, som vi kæmper med, fordi vi igen er meget forskellige på det punkt..
    I henhold til sexlivet er det kun af og til at han ligger op.. Primært er det mig.. Han siger at hans sexbehov ikke er så stort, men det er mit.. Alligevel er jeg begyndt at gå med en konstant følelse af at det altid er mig der skal tage initiativ til alt, uanset om det er sex, rengøring, vaske tøj, gå med hunden, fodrer og sørge for vand, mig der skal forlade festen tidligt, mens han drikker sig i hegnet.. Syns alt bare er mig, mig, mig og det er begyndt at gå mig på, så jeg faktisk bliver en smule sur på ham.. Jeg synes selv jeg har forsøgt at sige det flere gange, men det er så sjældent at vi rent faktisk snakker sammen, andet end overfladiske ting, at det er rigtig svært at få kommunikeret ud..
    De seneste par uger til 4 uger, er han begyndt at spille rigtig meget computer igen.. Vi snakker ikke bare nogle timer, men gik konsekvent ind til den, så snart vi kom hjem, måske lavede han lige aftensmad, men så satte han sig foran skærmen igen indtil vi skulle i seng.. Nogle aftener gik jeg i seng og var faldet i søvn inden ham kom ind, hvilket heller ikke lige styrkede sexlivet.. Jeg nævnte det så for en uge siden til ham, og han sagde at han bare ikke gad sidde foran tv’et, så jeg nævnte alle mulige andre ting vi kunne lave i stedet, se en god film sammen, hvor vi ligger side om side og ikke i hver sin ende af sofaen som normalt, vi kunne spille lidt pool, spille dart, gå med hunden sammen, sidde og snakke og hygge uden tv.. Han valgte dog alligevel at hente en ny serie, som så blev sat på, mens vi igen ligger i hver sin ende af sofaen..

    Jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ved bare, at jeg ikke magter at blive ved med at føle at jeg skal tage initiativ til alting.. Jeg syns vores forhold er kedeligt og hverdags artigt.. Nogle gange føler jeg at vi bare er samboer.. Jeg ved bare at der skal gøres noget, ellers ender vi med bare at være bedste venner.. Jeg mangler at han også hjælper med dyrerne, at han vil være intim med mig, jeg mangler knus, kys, kærtegn, sex, hjælp til den skide ovn, at vi kan snakke om alt ovenstående, men jeg ved det bare vil ende med, at han føler det hele er hans skyld og han bare er en dårlig kæreste.. For det plejer han at gøre, når jeg konfrontere ham om jeg har mangler.. Så vender han hele skuden mod ham selv og bliver sur på mig, over jeg får ham til at føle sådan, og så vil han begynde at brokke sig over måden jeg siger tingene på, og måden jeg kommunikere på, og så vil jeg føle at jeg skal forsvarer mig selv og så ender det med at vi bliver skide sure på hinanden, og en af os skrider i nogle timer.. Jeg føler ikke at jeg kan ytrer mig om mine behov, uden det vil ende på samme måde hver gang.. Nok også derfor jeg ikke føler vi kommunikere overhovedet medmindre det er overfladisk, for det synes at være det eneste vi kan blive enige om..

    Jeg elsker ham, uden tvivl, og vil ærligt ikke have vi går fra hinanden.. Bare tanken om at en anden kvinde skal være tæt med ham og kysse ham, bliver jeg helt vred over indeni.. Jeg bliver også stadig jaloux, hvilket han sjældent bliver og det irritere mig også at han ikke bliver det..

    Jeg ved bare ikke hvad vi skal stille op, og jeg har overvejet parterapi, men føler også det er lidt en fallit erklæring, hvis vi skal ud i det, men på den anden side, tror jeg at vi kunne lære at kommunikere meget bedre sammen.. Eller er vi bare for forskellige? Kan man være det?? Og er det måske gået op for mig, men jeg vil bare ikke se det i øjnene fordi jeg stadig elsker ham passe højt?

    Svar
  103. Hej Mai.
    Får din mails og synes de er rigtig gode. Nu har jeg selv brug for et godt råd. Er virkelig ked af det?Har kendt min mand i 10 år og i alle de år har vores sexliv været problematisk. Da jeg lærte min mand at kende som dengang var 38 år, havde han altid boet alene og ingen børn. Jeg havde to børn på11og 14 år. Jeg har i tidligere forhold haft et godt sexliv. Men det var som om, at det der tidligere havde virket på andre mænd virkede ikke på min mand. Jeg prøvede alt sexet undertøj, at forføre ham , se en film sammen o.s.v. Men det var og er som om jeg ikke rigtigt kan tænde ham. I vores forhold ( hvor vi dog har fået en datter sammen på 7 år ), har jeg altid følt jeg ikke kunne tænde ham. Andre siger jeg er en pæn pige og jeg gør meget for at holde mig i god form, men alligevel ingen reaktion. Min mand døjer med impotens og jeg har prøvet at være tålmodig og ikke presse ham. Men hvis vi har set en film ( erotisk ) er han faldt i søvn. Hvis han endelig rører ved mig, virker det som om det intet siger ham. Han har nogle gange for at kompensere tænker jeg smurt mig ind i creme i stearinlyset skær i soveværelset eller givet mig massage, men det har heller ikke tændt ham , han siger bare : det var det, sov godt…..
    I starten af vores forhold , prøvede han lidt med at spænde mig fast o.s.v og klæde mig ud og kortvarigt kunne det tænde ham, hvis jeg var passiveret. Da dengang vores bryllupsdato var sat, opdagede jeg tilfældigt at han kiggede på kinesiske og japanske piger i skoleuniform, hvor det også var grov SM. De havde en gage( har jeg fundet ud af det hedder ) i munden, næsen spændt tilbage med nåle, var bundet , blev tisset og slået på. Jeg overvejede dengang at aflyse brylluppet, men min mand forklarede at det var tilfældigt, han havde kigget på mange ting som ungkarl. Jeg valgt at tro på ham, men var dog lidt skeptisk, da jeg vidste han havde været meget forelsket i en kineser, opretter profil på kinesiske datingsider og læst en hel masse om Kina.
    Nu for nylig har jeg opdaget han har kigget på Japansk bondage, med piger i skoleuniform igen og grov SM. Samtidig er vores sexliv ikke eksisterende. Jeg føler mig så ked af det og skuffet, fordi han dengang sagde det ikke betød noget og han aldrig ville kigge på det igen. Jeg har ofte i vores ægteskab spurgt til det , men han har altid noget. Nu ved jeg slet ikke om jeg kan være sammen med ham mere. Det gør så ondt at jeg ikke kan tænde ham og så samtidig finde håndklæder og klude med sperm under sengen. Jeg har tænkt om jeg kunne nærmere mig de lyster, men kun tøjet kunne jeg måske gå med til og en blid bondage, men han nægter jo. Jeg er også bange for at jeg ville tænke på om han tænker på japaner og kinesere hvis jeg skulle prøve, at nærme mig ham.
    Håber du svarer, da jeg er helt i vildrede og dybt ulykkelig.
    Vh. Anette Louise

    Svar
  104. Hey Maj. Efter at have læst på din hjemmeside føler jeg omsider at jeg har fundet en der kan give mig et godt svar eller i hvert fald lidt hjælp, nemlig dig.
    Sagen er den at jeg har set en mand i lidt over et år. Jeg kontaktede ham efter at have set ham, mest fordi jeg var tiltrukket af ham og fordi nysgerrigheden var stor. Dette gjorde jeg ved at sende et frækt billede (spørg mig ikke hvorfor, ha) og vi har set hinanden lige siden.

    Hvad jeg Ikke havde ventet var at jeg ville falde pladask for denne mand. Vel og mærke en fyr jeg kun ser en gang om ugen, men som når vi ses er utrolig nysgerrig omkring mit liv og som bl.a. spørger ind til børn o.s.v. Jeg kommer ikke uden om at han er en mand som tiltrækker sig umådeligt mange kvinder og som udefra set har det hele. De svagheder han bærer på er utroligt nok mine stærke sider så vi er meget modsætninger kan du forstå.

    Vores sex er helt ubeskrivelig skøn. Vi begge har været med mange, men den kemi ham og jeg tilsammen skaber er ud over det menneskelige :) Sex er utrolig vigtigt for mig, men jeg kan godt føle at vi begge er lidt mere usikre omkring hinanden når emnet bevæger sig hen mod det mere hverdagsagtige. Om det er fordi jeg ser ham så sjældent fordi han arbejder altid eller om det er fordi vi har nogle uoverensstemmelser vi ikke konfrontere med hinanden omkring forholdet til hinanden er usikkert. Jeg er bange for at han skal føle et angreb hvis jeg spørger ind til kernen, at mine kvindelige følelser og reaktionsevner fejltolkes.
    Selvom at vi sjældent ses og han er meget attraktiv så finder jeg også en hvis ærlighed i ham og jeg er derfor ikke jaloux eller bange for at han ser andre. Jeg har set meget af hans arbejde, hans travle ugeplaner planlagt til hver en detalje for at nå sine mål, mærket hans sitrende jag i kroppen når han er stresset og haft samtaler med ham hvor han har svært ved at åbne sig – som han selv erkender.

    Nu er spørgsmålet så om der ville være en fremtid i denne mand? For kan det lade sig gøre at skabe en fundament på det der førhen udelukkende var sex og hvor man kun til stadig ser hinanden indimellem? Jeg forsøger at holde mig varm imens men kan mærke at mit behov for omsorg ikke vil blive dækket på længere sigt. Findes der endda muligheder for at få en eller meget indelukket mand på sin personlige front (udadtil er der ikke så meget at komme efter) til at åbne sig for hvad han ser med en fremover uden at man skal have “snakken”?

    Håber at du kan give mig et lille hint og at nogen derude også finder dette brugbart. Jeg har ofte hørt noget lignende, men aldrig fundet et svar på hvordan man skal tackle dette uden at gøre det som mænd ofte finder som et angreb :)

    Svar
  105. Hej.

    Hvornår har man kæmpet længe nok? Ved man det – eller kan man aldrig kæmpe længe nok? Omvendt, hvor meget kan man reparere? Kan alt reddes – ved man det?

    Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg er godt i gang med at ødelægge mig selv og dermed mit liv fuldstændigt.

    Det har gået dårligt længe i mit forhold, men særligt de sidste 4 mdr. er det gået massivt ned af bakke.
    For 4 mdr. siden blev jeg gravid med vores ønskebarn. Et barn vi planlagde og begge ønskede os.
    Lykken blev dog hurtigt afløst af frustration og nedtrykthed, da jeg blev ramt af massiv kvalme og opkast.
    Jeg blev ramt af hyperemesis og var kun i stand til at ligge i min seng eller være på sygehuset for at få væske og akkupunktur.
    Min kæreste havde naturligt nok, svært ved at sætte sig ind i, hvordan man kunne være så syg og han var meget frustreret over at jeg bare lå der og kunne ingeting.
    Som ugerne gik, blev han mere og mere fraværende. Han var kun nærværende for at få afløb for hans frustrationer og var konstant sur. Han begyndte at ændre adfærd. Jeg kunne slet ikke kende ham mere og han var meget mærkelig omkring hans telefon. Jeg begyndte at have en dårlig fornemmelse af, at han lavede ting bag min ryg. Jeg slog det i første omgang hen; det var nok bare mig, der havde alt for meget tid til at ligge der og tænke og det var nok også bare hormoner.
    Det blev dog ved og til sidst konfronterede jeg ham med min mavefornemmelse. Han blev sur og sagde at han bare havde travlt på arbejdet. Jeg konfronterede ham et par gange, men svaret var det samme hver gang.
    En dag blev jeg kontaktet af en, han var sammen med før vores forhold, hun fortalte mig, at min kæreste havde været mig utro flere gange over den seneste måned.
    Han benægtede i første omgang fuldstændig, men som flere og flere ting passede sammen, blev han nød til at indrømme at det var rigtigt.
    Jeg var fuldstændig knust og rasende på samme tid. Hvordan kan han selv planlægge et barn og så ligge og knalde udenom? Jeg lærer aldrig af forstå det.
    Jeg var meget i tvivl om han bare skulle ud. Hans handling gjorde at jeg normalt ville svare JA. Men at jeg er gravid med hans barn, gjorde at jeg sagde NEJ. Han sagde at han var virkelig ked af det og at se mig så knust, gjorde at han aldrig ville gøre det igen. At han ville gøre alt for, at jeg kunne komme til at stole på ham igen.
    Jeg troede naivt på ham og valgte at fortsætte. Jeg gik nogle virkelig hårde uger i møde. Alle tankerne farede rundt i hovedet på mig, dag og nat. Jeg græd hele tiden og kunne slet ikke finde ro. Jeg følte mig helt alene, med alle de tanker. Jeg følte slet ikke at min kæreste kæmpede og jeg prøvede at konfrontere ham med det flere gange, men han tog det ikke til sig. Han var træt af at høre om det – for nu havde vi aftalt at fortsætte, så måtte jeg også lade være med at hænge fast. Det var trods alt 4 uger siden, han havde været mig utro.
    Og 4 uger efter, finder jeg også ud af at han er så ovenpå som han lyder. Jeg finder ud af at han har kontaktet en luder og er villig til at betale 2000 kr. for sex. Det væltede mig fuldstændig. Jeg føler mig så klam, ulækker og intet værd. Han sagde endnu en gang, at han var ked af det. Og at det intet havde mig med at gøre.
    Han går med til at vi prøver parterapi, fordi det er mit krav, for at vi kan fortsætte som par. I ugerne op til, prøver han hele tiden at overtale mig til at droppe det. Han synes at det er spild af penge og ”vi elsker jo hinanden, ik?”. Hver gang følte jeg at han pissede på min følelser, for jeg har virkelig brug for hjælp.
    Vi kom afsted en gang, men en gang, redder ikke så meget. Og gangen efter, aflyste han vores tid, fordi han ikke mente at vi havde råd til det. Men vi har heldigvis råd til alle mulige andre ting – heldigt nok.
    Jeg føler mig langt presset ud lige pt. Jeg aner ikke hvordan jeg skal blive glad og mig selv igen. Min kæreste er igen mere og mere fraværende. Han møder gladeligt 2 timer før på arbejde, end han skal; for som han siger: intet betyder så meget for ham, som hans arbejde gør.
    Han arbejder konstant, så han har sindssygt meget afspadsering, men det vil han ikke bruge. Han har holdt 2 ugers sommerferie og det var også max af hvad han vil holde af ferie på et år.
    Jeg har så voldsomt brug for ham. Jeg har brug for at han viser, at jeg er god nok og at han vil vores forhold. Jeg føler mig så ligegyldig. Hvis jeg spørger ham, om han måske kan holde en fridag, når jeg har en, eller om han måske kan gå lidt tidligere en dag, så bliver han så sur på mig. Og jeg føler mig så dum, for jeg ved heller ikke hvorfor jeg troede at han ville holde en fridag med mig.
    Hvis jeg prøver at snakke med ham, siger han ingenting. Først når han ikke gider snakke om det mere / høre på det, så siger han bare; jeg skal nok prøve at tænke over det. Og så sker der ikke mere.
    Vi har aldrig sex og hvis det endelig sker, så er det for ham, bare noget der skal overstås. Til gengæld bruger han alt hans mobil-data, på at se porno. Hvilket bare igen, får mig til at føle mig så klam og ulækker.
    Han sletter alt på hans telefon og han bliver så irriteret, hvis jeg sidder med den. Så måske, laver han også andet bag min ryg end at se porno. Det ved jeg ikke, endnu.
    Jeg er så langt presset ud psykisk. Jeg føler at jeg ligger ned og kan slet ikke se en måde at komme op og stå på igen. Jeg bliver mere og mere indelukket og mit ellers gode selvværd er ikke-eksisterende. Jeg kan slet ikke nyde min graviditet, for jeg føler mig bare tyk og frastødende. Jeg græder mig selv i søvne hver aften og føler ingen glæde ved noget længere.
    Jeg prøver virkelig at gøre alt for vores forhold. Jeg prøver at snakke om tingene. Jeg prøver at lade være med at snakke om tingene. Jeg prøver at skrive søde beskeder til ham. Jeg prøver at overraske ham med gaver og at tage ud og spise. Jeg prøver at lade ham være. Jeg prøver at foreslå ham, at lave ting selv, som jeg ved han godt kan lide. Jeg hopper og danser, samtidig med at jeg prøver at holde mig selv lidt oven vande. Det gør ingen forskel. Det går kun den ene vej.

    Så, hvordan skal dette blive anderledes? Kan dette forhold reddes? Og hvordan?
    Skal jeg gå fra ham? Hvis jeg går fra ham, vil han ikke at have noget med vores barn at gøre, siger han. Og han vil nægte hans familie det samme. Men, vil det næsten ikke være det samme, hvis han så blev? Hvor meget har vores barn ud af, en far der ikke kan fordrage at være hjemme og hellere vil arbejde? Og når han alligevel er så ”ligeglad” nu – at han nægter kontakt, med hans barn.
    Kan over hovedet blive en god far, når han ikke kan være en god kæreste?
    Omvendt; hvad hvis, der går et lys op for ham, når vores barn bliver født? Og han indser, at der er større ting i livet end arbejde og porno?
    Hvad hvis han godt kan blive en god kæreste igen og en god far?

    Mvh
    Mig

    Svar
  106. Kære Maj

    Jeg sidder med et problem der efterhånden er blevet så stort, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre mere. Jeg har prøvet hvad der føltes som alt.
    Mit problem er at jeg er meget følsom der nede. Nogen dage mere end andre. Jeg får smertefulde rifter ved skedeåbning under og efter sex og nogengange bare ved at tørre mig efter at jeg har været på toilettet (ikke voldsomme, men små rifter, og kan samtidig mærke at jeg er øm). Det har stået på i ca. 3 år nu, og jeg er altså kun 19 år. Jeg er i den nysgerrige fase i mit liv når det kommer til sex, og jeg føler slet ikke at jeg kan udleve den, pga mit problem. Jeg har en fast kæreste, og det at jeg får de her rifter gør at vi stort set aldrig har sex (1-2 gange hver 2. måned). Jeg tør simpelthen ikke.

    Jeg har været hos op til 3-4 læger, jeg har været på sygehus, jeg har stoppet barbering, brugt glidecreme (uden parfume), jeg vasker mig aldrig med sæbe men sørger for at der bliver skyllet ordentligt med vand, jeg har brugt kokosolie, mandelolie, diverse cremer fra apoteket, blevet testet for diverse kønssygdomme, jeg bruger kondom hver gang, jeg har prøvet LadyBalance stik piller osv., osv. Intet har virket, og jeg føler mig så magtesløs, fordi jeg føler at mit forhold er ved at falde fra hinanden.

    Jeg var til lægen for lidt siden og blev testet for kønsvorter, og fik så besked en uges tid efter om at det ikke var kønsvorter, men irriteret/tør slimhinde. Jeg søgte det på google, og faldt over din side her, og læste lidt om hvad det er. Men jeg er ret sikkert på at det ikke er det jeg har, fordi de symptomer du beskriver i dit indlæg, stemmer ikke overens med de symptomer jeg har. Det “eneste” jeg har/får er rifter der svier, men som heler efter nogle få dage. De kommer som sagt lige nede under skedeåbning. Jeg føler mig til tider lidt tør, men har intet problem med at blive våd når det endelig er. Jeg har søgt en million gange på google om hvad det mon kan være og har spurgt diverse læger, men jeg kan ikke få svar. Hvad gør jeg?

    Mvh
    Den desperate og kede af det pige :(

    Svar
  107. Kære Maj
    Jeg har fundet den mest fantastiske kæreste. Vi er meget tæt kropslig og gode til dybe snakke om det der er svært. Problemet er at han ikke kan få rejsning. Problemet opstod i hans tidligere forhold, hvor han har været udsat for psykisk vold fra konen gennem 10 år. Han er blevet nedgjort, nedrakket, ydmyget, kritiseret, latterliggjort og har mistet en stor del af at være maskulin og nedsat selvværd. Han har været alene i et par år efter det lykkes ham at komme ud af forholdet.
    Seksuelt med han kone har det været sådan, at han har skullet “stå klar”, hvis hun havde lyst til sex, hvilket ikke var ofte. Der kunne blive aftalt om morgenen at de skulle have sex om aftenen, hans forventer blev sat i vejret og opstemt, og så gad hun ikke alligevel. Så efter mange seksuelle svigt og rejsning på kommando, har det sat psykiske spor der hæmmer rejsning.
    Vi nusser og kæler meget, han har stor lyst, jeg får ham til at slappe af og nyde nuet, jeg leger stille med hans penis som kan rejse sig lidt men falder sammen igen, lavet aftale om ingen penetrering, snakket igennem det er ok og vi nok får det løst med tid. Det er lykkes et par gange med blow-job og give ham udløsning men hans penis bliver ikke ordentlig stiv.
    Hans nederlag må jo ligge ret dybt i ham, jeg er frustreret og vil gerne hjælpe ham mere så han bliver “mand/maskulin” igen og får den seksuelle glæde tilbage (sammen med vores glæde i forholdet). Hvad tænker du jeg/vi ellers kan gøre?
    På forhånd tak for svaret

    Svar
  108. Kære Maj.
    Jeg har tidligere på året haft god gavn af dit – og andres – svar her i brevkassen. Dengang handlede det om gentagen utroskab i mit 10-år lange forhold med en passioneret og lidenskabelig, men selvcentreret og fraværende mand (og far). På det tidspunkt var jeg 2 måneder inde i en krise efter at have fundet ud af, at man mand havde haft en langvarigt forhold til en kollega.
    Et par uger efter stod vi pludselig i en situation med svær sygdom i nær familie, som krævede vores nærvær og vores fulde opmærksomhed i de næste måneder – forhold og krise blev lagt til side til fordel for plejeorlov og pasning i vores hjem. Efter yderligere 3 måneder stod vi i begravelse og sorg… For voksne og børn!
    Det blev en tid, der var hård, men på den anden side knyttede os sammen som par og familie.

    Så kom sommeren med en sorgproces og sommerferie for børn, der også skulle have det godt. Undervejs synes jeg faktisk, vi har været gode til at ‘connecte’ med hinanden som par; har fået børnene passet, taget på hotel, ud at spise osv. Men sommerferien holdt jeg selv med børnene; min mand skulle arbejde og kravlede ind i sin ’sorghule’, hvor han havde brug for at være selv (som mange andre mænd).

    Og så skete det igen…
    Over et par uger blev han skiftevis fraværende og irritabel og overkærlig og lagde store planer for os i fremtiden med flere børn, nyt hus, rejser og oplevelser – indtil han ud af det blå en formiddag pakkede en kuffert og flyttede! Han synes ikke lige, det fungerede, var i tvivl om vi havde en fremtid, at jeg gjorde ham til en person, han ikke havde lyst til at være…

    Efter et par dage måtte han hårdt presset fortælle, at han havde mødt en kollega, som han nu var kæreste med. Han ville skilles.
    Så fulgte en tid med skilsmisse, bodeling, huskøb, familieterapi for to nedbrudte børn, som slet ikke kunne forstå, hvad der var sket. Det var ikke mit valg, og det var svært at have gået gennem en svær tid sammen, føle at vi var kommet ud på den anden side sammen, at vi kunne gå en fremtid i møde – ikke uden problemer eller lig i lasten men med en grundlæggende kerne af at ville hinanden.

    Efter lidt over 2 måneder er han tilbage – i en eller anden forvirret form. Vil mig og os, føler det nære bånd mellem os, savner vores gode sexliv, savner familielivet…

    Og jeg vil ikke mere…

    MEN…
    Er draget af tanken om at have min familie tilbage, føler mig afhængig af hans opmærksomhed og hans seksuelle magt og vakler. Vi har været sammen et par gange og er enige om, at ærlighed mellem os er fundamentet fra nu af. Men han bliver ved med at være uærlig – og jeg er bare frustreret nu.
    Når jeg læser, hvad jeg selv har skrevet, tænker jeg over, hvad jeg ville tænke, hvis jeg var en anden, der læste det…

    Jeg ville have ondt af den kvinde, der elsker for meget, som er naiv og blind, som er fanget ind i en illusion om familien som institution, i en afhængighed af mental og seksuel opmærksomhed fra en manipulerende mand, hvor der der varmt, når solen rammer én, men forfærdeligt koldt og ensomt, når rampelyset fjernes igen. Som savner og længes og ikke kan gennemleve smerten, men dulmer den med sit fix og sælger sin sjæl for det næste fix.
    Som samtidig er klar til at stå næsten ALT igennem for at skabe familien for sine børn, som ikke skal være splittede i manglende samvær, savn og sorg. Som ikke kan undvære dem og at være vidne til HELE deres liv og derfor gerne vil ofre eget..

    Hvorfor kan jeg ikke frigøre mig og stå fast?
    Hvorfor kan jeg ikke tro på, at noget godt måske kunne vente mig på den anden side?
    Hvorfor hænger jeg kognitivt og følelsesmæssigt fast i alle de gode minder om stormfuld kærlighed, familien og store oplevelser?
    Og hvad skal jeg gøre for at komme videre – og ud af afhængigheden?
    De kærligste hilsner

    Stadig i tvivl

    Svar
  109. Hej Maj
    Jeg har være sammen med min kæreste i tre år. Vi har altid haft det rigtig godt sammen, vi er glade for hinanden og elsker hinanden. Vi har ingen problemer i forholder og ingen skænderier, bortset fra ET stort problem med sexlivet.

    Da vi mødte hinanden havde vi et rigtig godt sexliv med massere af lyst, men da vi havde været sammen i et halvt års tid flyttede vi sammen, og det var her det begyndte at gå ned ad bakke. Kort efter at vi flyttede sammen, begyndte jeg at have smerter ved samleje. Jeg har været til flere læger og gynækologer, der ikke har kunne se at der skulle være noget galt. Jeg har prøvet flere slags cremer, medicin, øvelser og dilatorer, mere eller mindre uden virkning. I starten var det ikke så slemt, men efterhånden blev det værre og værre. Min kæreste og jeg begyndte at blive mere og mere frustreret over det, og over at ingenting virkede. Vi begyndte også at snakke om “skyld”, men ikke på den måde at vi gav hinanden skylden for problemet. Vi gav derimod os selv skylden. Min kæreste siger altid at han mener det er hans skyld fordi han, med hans ord “Ikke kan tænde mig nok”, hvilket slet ikke har noget med det at gøre, og hvilket gør mig endnu mere ked af det og frustreret når jeg ved at han tænker sådan. Jeg kan tælle rigtig mange gange, hvor vi efter sex bare har grædt og været dybt ulykkelige. Det tager rigtig hårdt på mit selvværd, jeg får en følelse af at være ingenting værd, ikke at kunne tilfredsstille min kæreste nok, og bare at være fuldstændig uduelig. Jeg frygter at det skal ødelægge vores forhold, som på trods af dette problem stadig fungerer rigtig godt.

    Efter de mange år med smertefuld sex, er jeg begyndt fuldstændig at miste lysten, og jeg får nærmest angstanfald når jeg kan fornemme at min kæreste har lyst. Tit prøver jeg dog at springe ud i det alligevel i håb om at det nok skal blive godt. Engang imellem har jeg dog helt oprigtigt lyst, og de gange er som regel også de bedste hvor det faktisk ikke eller stort set ikke gør ondt. Jeg ved virkelig ikke hvad vi skal gøre, jeg synes vi har prøvet alt, men hver gang vi oplever lidt fremgang, vender det pludseligt tilbage igen. Sex fylder rigtig meget i min hverdag, og jeg tænker på det hele tiden.

    Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os. Der er virkelig behov for at der snart sker noget positivt i forhold til vores sexliv.

    Mvh

    Svar
  110. Hvad gør man hvis man her et lavt sex behov? jeg får orgasmer og nyder sex, men har ikke rigtig behov mere en 1 gang hver 3 måned, ellers føles det mere som en pligt, ja man ved det bliver godt når man først er igang, men det føles anstrengende og mere som en forpligtigelse end noget andet..

    Svar
  111. Jeg vil så gerne være gravid nu og have et barn. Min kæreste vil også gerne have børn, og med mig, men ikke liiige nu.
    Vi mødte hinanden i midten af marts måned 2015 og har været kærester siden starten af maj. Jeg vidste allerede fra tredje gang vi var sammen, at han er ”the one”. Det skal nævnes, at jeg faktisk ønskede at få et barn selv INDEN jeg mødte min kæreste, og jeg havde faktisk fået henvisning til fertilitetsbehandling dagen før min kæreste og jeg fik kontakt til hinanden. Dette valgte jeg dog efterfølgende, efter mange spekulationer at aflyse, for at give ham og mig en chance. Jeg forklarede ham på vores første date mine tanker om, at jeg inderligt ønskede at få børn og jeg netop havde fået en tid til fertilitetsbehandlingssamtale. Jeg har faktisk haft et stærkt ønske om at få børn i et år nu. Mine tanker om at få børn startede for alvor for et år siden, hvor jeg var ægdonor. Jeg fandt dog desværre ud af, at jeg ikke kan være ægdonor, og derfor ikke kan blive gravid ved reagensglasbehandling. Til gengæld fik jeg at vide, at jeg kan blive gravid på ”naturligvis” eller ved semination.

    Min kæreste vil rigtig gerne have børn (mange børn, hele 11!), dette synes jeg måske lige er i overkanten, men jeg kan gå med 6 (7 inklusiv hans datter), men så har vi vist også travlt. Han har allerede en datter på 5 år (dejlig, dejlig pige), men han har hende kun en gang imellem. Det skal nævnes, at han aldrig har været sammen med moren til datteren (udover et enkelt onenightstand), og han fik det først at vide en måned før, hun havde termin og at hun ikke vidste hvem der var far til barnet.

    Han skyder med skarpt og har tidligere gjort et par ekskærester gravide og de har alle fået abort. Jeg blev også gravid med ham her i august, det var ikke planlagt. Jeg blev rigtig glad (selvfølgelig bange for hans reaktion), og han panikkede fuldstændigt, argumenterede imod og sagde, at han ikke var klar til at vi som par skulle have et barn lige nu. Det eneste positive jeg hørte ham sige var: ”Men jeg er da glad på dine vegne, at vi nu ved at du KAN blive gravid”.

    Jeg får voldsomme menstruationssmerter af at være på p-piller og overvejer nu at stoppe med at tage disse,- dette har jeg luftet for ham og har heller ikke gjort noget endnu. Men han vil ikke beskytte sig med kondom, hans begrundelse er, at det mindsker følingen under sex. Jeg overvejer desuden at starte op i fertilitetsbehandling igen (med en sæddonor, som ikke er min kæreste). Vi har talt om at få børn, og han vil gerne med mig, men han er fortsat ikke klar, og jeg har spurgt om han har en idé om, hvornår han er klar. Dette kan han ikke sætte en tidshorisont på. Han siger, at han måske gerne vil læse videre (en påbygning på 2 år) ovenpå den bachelor, som han afleverer her til januar, han vil gerne have muligheden står åben for eventuelt at kunne læse videre, selvom han allerhelst gerne vil arbejde med det, han færdiguddanner sig til her til januar.

    Bonusinfo: Jeg er 28 år, han er 29 år. Han har boet midlertidigt ved mig i ca. 2½ måned nu, mens han renoverer sin lejlighed.

    Jeg ønsker at være ung mor (under 30 år) og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kan blive det med ham for han er jo ikke klar endnu. Hvad skal jeg gøre?

    Hilsen den anonyme

    Svar
  112. Hej Maj.
    Jeg er stærkt igang med alle dine mails og har desuden læst din e-bog omkring utroskab. Hold nu op hvor sætter det meget igang hos mig! På den gode måde :)
    Jeg vil gerne starte med at fortælle min historie, for at du får den bedste chance for at besvare mit spørgsmål. Og ja, det er gået hurtigt!

    Jeg mødte min kæreste d. 1 november sidste år, i starten var vi helt pjattede med hinanden og havde helt fantastisk sex, men han fortalte, at han lige var kommet ud af et langt forhold og ville derfor gerne tage den helt med ro. Den var jeg med på. Dog blev det til sidst så ‘roligt’ at jeg tænkte:”Okay, vi knalder bare, fint nok” efter en måneds tid, blev jeg enig med mig selv om, at han var for svær at finde hovede og hale i, da han kom med blandede signaler, så jeg sagde vi skulle stoppe. (Ja, jeg er meget lige på, men har aldrig gidet gøre noget halvt)
    Han fortæller mig så, at han for alt i verden gerne ville mig og gerne ville vise mig, at han gerne ville mig.
    Så er vi kommet til januar 2015.
    Her går det fint, vi hygger og det er dejligt. I midten af februar finder jeg så ud af, at han faktisk først slog op med sin kæreste midt januar. (Ja, jeg tjekkede hans Facebook, skyldig)
    Han bliver ked af det når jeg stormer ud af døren og hjem til mig selv, og fortæller at de havde været fra hinanden da jeg mødte ham og så havde hun kontaktet ham igen og han nænnede ikke at smide hende ud lige med det samme.
    Jeg tilgiver og vi bliver så rigtigt kærester i midten af Marts.
    Men i starten af Maj, får jeg en besked fra en anden pige om, at han har været mig utro, mens jeg var hos en veninde. Han benægter alt og jeg får den fremmede pige til at sende diverse screenshots af deres samtaler, hvorefter han kryber til korset. Herefter viser det sig, at de to har mødtes flere gange og gået ture og så har han inviteret hende hjem og de er endt med at have sex. Efterfølgende har han fortrudt og det er endt med hun blev så såret/vred over afvisningen, at hun skrev til mig.
    Efterfølgende kommer det frem, at han både havde en kæreste OG var sammen med Maj-pigen, da vi mødte hinanden, og helt frem til januar.
    Vi blev enige om at prøve igen, på trods af jeg fortalte ham, at det ville blive hårdt og forlangte at vi skulle have hjælp, eller hvert fald at han skulle, hvis han havde så svært ved sandheden. Han indvilgede i det hele. Fra den dag, har vores forhold været noget af en forlystelsespark. Vi har haft det helt fantastisk, kæmpe forelskelses følelser, sindssyge skænderier og grædt en del sammen(ikke kun mig).
    Ideen om at få hjælp udefra, gled ud i sandet og jeg tænkte:” det kan vi sagtens komme igennem, det siger han jo vi kan”. Jeg har desuden fundet ud af en del. Han har ikke været en eneste kæreste tro og har nærmest haft en ny hver uge. Han fortæller at det er anderledes med mig og ja, vi kan snakke om det hele, HVIS man fanger ham på en god dag.

    Jeg er ikke i tvivl om, at det er mig han vil, slet ikke! Men vi kommer fra meget forskellige baggrunde, rent kommunikationsmæssigt.
    Jeg tænker, af natur MEGET! Jeg ELSKER at snakke om tingene og har det egentlig bedst, hvis jeg ved, at vi alle taler samme sprog og forstår hinanden. Han kommer fra en familie hvor man skændes, lukker døren et par timer og så lader som ingenting.
    Det skal lige siges, at han er åbnet sig en del og er blevet meget bedre til at snakke.

    Så kommer vi til nutiden.
    Vi har snakket meget, men det er som om han har nået sit maks og jeg er ikke færdig! Og ja, mine veninder har lagt øre til MEGET, det er ikke kun ham!
    Jeg skal være heldig hvis jeg fanger ham på en god dag, eller får stillet spørgsmålet lige præcis som han kan lide det, før at det ikke ender i skænderi. Så jeg søgte hjælp hos dig, hvilket har været en hjælp.

    Jeg står bare og tænker: “Jamen, skal han ikke kende til mine følelser? Skal han ikke forstå, hvad der sker i mit hovede og anerkende mine tanker og hans ‘del’ i dem?”
    Nu har jeg jo besluttet, at blive hos ham, og igen, jeg tvivler ikke på han vil mig! Men hvis ikke han forstår mine tanker og jeg ikke forstår hans, hvad forhindrer ham så i at lave samme nr?

    Okay, det blev en ekstremt lang mail! Undskyld. Men ja…
    Kram og god karma :)

    Svar
  113. Kære Maj Wismann

    Jeg er en mand på 36 år, der er løbet ind i gevaldige problemer. Jeg har forelsket mig i en pige, med en fyr. Vi var venner før, det er vi sådan set stadig, men vi er også stormende forelsket i hinanden. Vi har set hinanden i det skjulte i et års tid nu. I starten generede det mig meget at hun tilsyneladende ikke havde tænkt sig at forlade sin fyr, til fordel for mig. Hun siger hun elsker os begge. Åh ha, allerede som jeg skriver dette kender jeg løsningen til mit problem. Jeg vil bare ikke acceptere det. Jeg har overvejet psykolog da det påvirker resten af mit liv rigtig meget, men jeg ved hvad han/hun ville sige: Stille hende et ultimatum eller forsvinde ud af hendes liv. Jeg kan bare ikke. Jeg elsker hende, og har accepteret at der foregår det her trekantsdrama. Jeg har accepteret at hun elsker os begge, at hun måske aldrig forlader ham, og at denne situation bare kører videre som den hidtil har gjort. Det generer mig ikke synderligt at jeg ved de har sex, at de gør kæreste ting osv. Hun har sagt at jeg da også bare kan være sammen med andre, men jeg har ikke lyst, og på et tidspunkt fik jeg hende også til at indrømme, at det i virkeligheden ville genere hende meget hvis jeg havde andre partnere. Hun har indset og indrømmet at selvom der skal 2 til tango, at det ikke er fair for mig, hele denne lortesituation. Jeg er mest lykkelig når jeg skriver eller snakker med hende, og endnu bedre når vi ses. Resten af tiden giver mit liv ingen mening. Jeg går rundt som en zombie, et nervevrag, klar til at bryde sammen. Hvad jeg aller helst ville, er en formindskning af mine følelser for hende, hvis man kan sige det på den måde. Stadig ses med hende, men ikke føle så voldsomt for hende.Men er det overhovedet muligt, og hvordan bærer man sig lige ad med det? Som sagt, vi var venner før, og inden vi begyndte at have noget kørende, elskede jeg hendes selskab. Vi gik til koncerter og festivaller sammen og festede sammen. Vi har fælles venner , som ikke kender til noget af det her. Vi har skjult det godt. Og jeg vil for alt i verden ikke undvære hende helt. Hun er en fantastisk dejlig pige, og verden ville være et fattigere sted uden hende.Vi har forsøgt at holde pauser, men det var ulideligt for os begge. Forleden stillede jeg hende lidt indirekte, et ultimatum, mig eller ham, og jeg havde nær mistet hende helt. Hun valgte ikke side, men foreslog en pause fra både mig og sin fyr. Det lykkedes mig at “redde” den, da jeg simpelthen ikke kan overskue en pause. Jeg savner hende forfærdeligt, og glæder mig altid rigtig meget til at se hende. Er der en løsning på mit problem,og føler hun i virkeligheden så stærkt for mig som hun har givet udtryk for? Det skal siges at vi har fantastisk sex. Og hun har kaldt mig alt fra en sexgud til den bedste sex hun nogensinde har haft, mens hun tilsyneladende har elendig sex med sin fyr. Er det her problemet ligger? Udnytter hun mig i virkeligheden for god sex? Ærlig talt, har jeg svært ved at tro det, da jeg som regel kan gennemskue løgnere, og når hun siger hun elsker mig, så tror jeg på det. En anden ting, jeg har hørt via fælles venner og hende selv at hendes fyr er en rigtig flink og sød fyr,og grunden til at hun ikke tør forlade ham er fordi hun er en kujon, og er bange for at såre ham. Jeg har været en playboy hele mit liv, og egentlig aldrig rigtig elsket nogen. Jeg har været alle mine kærester utro, og rigtig mange af dem har også været mig utro. Dette jeg føler for hende, føles helt nyt for mig, og kan konstatere at jeg vidst aldrig rigtig har været forelsket, før nu. Og det har bare ramt mig som en hammer. HJÆLP MIG! :/

    Svar
  114. Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år. I starten af sommerferien sidste år begyndte vi at glide lidt fra hinanden, det føltes ikke som om han var så interesseret længere og han havde det på samme måde med mig. Jeg begyndte samtidig at tale med en kollega på arbejdet (som også havde en kæreste) og hvad der startede med almindelige billeder fra træning eller løbeturen, endte til sidst med nøgenbilleder af mig. (jeg har aldrig gjort noget som dette før) Jeg har aldrig haft tanken at det skulle videre end det – jeg har aldrig rørt ved en anden mand mens vi har været sammen og havde heller ikke lyst til denne mand. Bekræftelsen og opmærksomhede fra min kollega fyldte bare mere og mere. Jeg har hele tiden vidst at der ALDRIG ville ske mere. Min kæreste opdager det og bliver selvfølgelig rigtig, rigtig ked af det. Vi er stadig sammen og på de gode dage, har vi det bedre end nogensinde. Vi har talt om alt mellem himmel og jord og er begge enige om at vi begge var grunden til at vi gled fra hinanden. Jeg har indrømmet alt og der er ingen hemmeligheder nu. Han ved at det var opmærksomheden der endte med at fylde alt for meget.
    Men på de dårlige dage er det rigtig, rigtig hårdt. Han glider ind i sig selv og stiller de samme spørgsmål igen og igen. Han får de samme svar og det ved han også godt, men han har brug for at høre dem. Det eneste jeg ikke kan give ham et svar på, er hvor jeg ville have stoppet. Jeg ved med mig selv at det aldrig var gået videre end de billeder. Det er jeg 100% sikker på, for det handlede ikke om sex, men om opmærksomheden jeg fik. Han har brug for at jeg fortæller ham at der aldrig var sket mere på en måde han forstår. Men jeg er løbet tør for ord og ved ikke hvordan vi skal komme videre. Kan du hjælpe?

    Svar
  115. Hej.
    Jeg er en pige på 19 og har en kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over et år. Vi elsker hinanden jorden rundt og det er et meget lille problem der nager mig! Min kæreste har ikke været så meget sammen med andre piger før vi fandt hinanden, og det betyder, at han virkelig ikke har meget erfaring med at kysse.. Vi kysser rigtig dejligt uden tunge, men når jeg eller min kæreste prøver sig ad med et tungekys så bliver det så voldsomt føler jeg.. Min kæreste kan sådan slet ikke styre sin tunge.. Jeg har derimod en hel del erfaring med at kysse og er ligesom begyndt at savne et godt tungekys nu..
    Kan jeg på en eller anden måde lære min kæreste at tungekysse på en god måde uden han bliver flov eller noget? :-/ Kan slet ikke finde ud af hvordan jeg kan sige det til ham.. Han er ret forfængelig som så mange andre unge mænd..
    Vh Anonym C

    Svar
  116. Hej
    Jeg er en gift kvinde på 50 år, for 1,5 år siden indledte jeg et forhold til en mand har var single, forholdet varet et år, vi mødtes ca 2 gange om mdr. Gik på cafe og mødtes hjemme hos ham..vi havde desuden kontakt dgl. På SMS søde beskeder. Vi snakkede aldrig om fremtid, men han var altid meget sød og kærlig når vi skrev og var sammen. For 5 mdr siden flyttede han og mødte en kæreste, vi stoppede forholdet..og vi aftalte at mødes en gang imellem på cafe som venner…det gjorde vi også ..1. Gang lidt akavet, men de næste gange blev det bedre og bedre… For at gøre en lang historie kort…skriver han en aften en SMS om han vil mere meget mere men ik ved hvordan jeg har det, vi vælger at mødes privat og det ender med vi igen er sammen…Han siger han ikke kan glemme det år vi havde sammen ( han er en mand af få ord) ..nu sidder jeg her dagen efter og ved ik hvad jeg skal… Droppe helt at se ham..spørger mere ind til hvad han vil med os.han er stadig sammen med den anden og jeg er stadig gift..tror selv jeg er bange for svaret for risikerer jo at skal tage stilling til en masse ..
    De daglige søde sms’er startede igen for en uges tid siden….er i vildrede for ved godt dette ik kan forsætte er ik fair for min mand og hans kæreste..hilsen Karin

    Svar
  117. Hofte/strømpeholdere how to?!
    Hej, jeg kunne godt tænke mig at gå med hofteholder, men hvordan går man på wc? Altså skal den sidde under, så man har trusserne uden på?!? (Det giver ingen mening) eller skal den uden på trusserne? så bliver det da MEGA besværligt!?! Og hvordan når man så pludselig skal have sex, skal man så have strømperne siddende nede om anklerne mens at klemmerne danser rundt?
    For slet ikke at tale om det roderi det giver når man “panisk” skal åbne dem for at kunne flå trusserne af?

    ER det bare møj-besværligt eller hvordan?
    Jeg har forsøgt at Google og kan umiddelbart læse mig frem til at nogen gør det ene andre det andet, men de hofteholdere jeg ønsker mig er lidt ala “Mad men style” og der er der ikke lige lagt op til at man kan have trusserne uden på. Men så opstår de andre spørgsmål.
    Kan du hjælpe?

    Mvh June (PS. Jeg er single så jeg kan ikke “bare” lære ham op i at åbne dem let – det skal kunne fungere også med en fremmed)

    Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
Close

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.