Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

78 tanker om "Skriv til brevkassen"

  1. Anonym

    Jeg er en pige på 20, jeg har et problem som er ved at ødelægge mit forhold, jeg har svært ved at få orgasme og når det er ved at ske stopper jeg det ved at skubbe min kæreste væk, min kæreste er begyndt at tro det er ham der gør noget galt og bliver ked af det og irriteret, min kæreste er os begyndt at få tidlig udløsning og vi er nu begge ved at miste lysten da der ikke er nogen af os der rigtig for noget ud af det, hvad gør jeg? :(

    Svar
  2. Anna

    Kære Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 25, men en klump i halsen og stik i hjertet, der ikke vil gå væk.
    Jeg elsker ulykkeligt en mand, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Her er historien;
    Jeg mødte ham for snart 10 måneder siden, da vi var på konference sammen i Egypten – han er fra Ghana, og jeg faldt pladask for ham og han for mig. Samtaler til langt ud på natten og fantastisk sex hele tiden.
    Efter et par dage fortalte han mig, at han han havde en kæreste, men at det ikke gik særlig godt, og at han ikke så en fremtid med hende. Jeg sagde at det var ok – for ærligtalt havde jeg ikke regnet med at det ville blive til mere efterfølgende, da vi begge skulle tilbage til vores respektive lande.

    Den sidste aften vi havde sammen kunne jeg mærke at det var riv-rav-ruskende forkert, og at jeg egentlig ikke var ok med at være “den anden kvinde”. Så jeg sagde det til ham som det var – han blev meget vred, og sagde at han ikke forstod hvordan jeg sådan kunne lyve om mine følelser. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og han sagde “du minder mig om min kæreste nu” og så gik han. Rasende.

    Sidenhen genoptog vi kontakten – nærmest umiddelbart efter vi var kommet hjem til vores lande.
    Vi skrev sammen hver dag, skypede i flere timer. Og jeg følte at jeg var den eneste – helt reelt.
    Han rejste til Europa i Oktober for at blive opereret i hjertet, og han sagde han skulle bo hos en ven – to dage efter han ankom så jeg et billede på hans Facebook med hans kæreste – og så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen; han boede hos hende imens.
    Jeg var fuldstænding knust – følte mig som den dummeste i verden. Han ringede til mig og sagde, at han kun var hos hende fordi han skulle have den operation.
    Jeg tilgav, fordi jeg vidste at den operation var vigtig.
    Han tog tilbage til Ghana og igen skrev vi og ringede vi sammen konstant. Vi blev enige om at finde en løsning på, hvordan vi kunne være sammen, og vi ansøgte om job det samme sted i Sverige. Pludselig i December var han stille igen – i tre uger. Han sagde han var taget tilbage til sin landsby, og at der ikke var strøm eller internet. Jeg har selv boet i Afrika flere steder af flere omgange, så jeg vidste at det sagtens kunne være en realitet, så jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

    VI fik begge stillingerne i Sverige og jeg skal være hans chef fra Juni.
    I marts ringede han til mig, og fortalte at han ikke længere kunne lyve – at han havde været hos HENDE over julen, fordi hun er meget syg og kan dø.
    Efter han sagde det talte jeg ikke til ham i 3 dage – jeg måtte have det hele på afstand.
    Han ringede og skrev hele tiden.
    Jeg besluttede mig for at tilgive, men i mit hjerte kunne jeg mærke at der var noget der var brast.

    For en måned siden rejste jeg til Ghana med mit arbejde, og var hos ham – det var enormt mærkeligt, men på den anden side føltes det rart at være sammen. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg var jalous, at jeg fik ham til at føle sig klemt – men efter nogle dage blev det bedre.
    Jeg troede ærligtalt at nu var det nu, og da jeg forlod Ghana rejste jeg med en god fornemmelse i maven, for vi talte om hvordan jeg havde med hende kæresten, og at jeg var usikker på ham! Meget! Han forklarede sig, og jeg forstod at han ikke ville såre hende da hun er så syg. Han sagde “jeg går ingen steder”.

    Men i går blev det hele for meget for mig – vi talte på skype, og jeg kunne se at han havde et armbånd på. Et armbånd hvor hendes navn står på.
    Jeg spurgte han “hvad er dog det for et armbånd”? Skype faldt “pludselig” ud og da han ringede tilbage var det væk.

    Jeg sagde til ham at jeg er så hamrende bange for, at han kommer her og så rejser til Tyskland hvor hun er, eller værre hun kommer her.
    Jeg føler at det hele går i en spiral jeg ikke kan stoppe. Vi skal begge bo i Firmalejligheden sammen det næste år, og jeg kan slet ikke overskue fordan det hele skal foregå. Hvordan jeg overhovedet kan overkomme ikke at være den eneste eller komme over den konstante mistro og ulykkelige tilstand jeg er i.

    Jeg elsker ham, men jeg tror ikke han elsker mig tilbage.
    Alt indeni skriger at jeg skal løbe så langt væk som muligt…..

    Hvordan gør man i sådan en situation?

    Kærligst,
    Den ulykkelige.

    Svar
  3. Trine W

    Mit desperate brug for et godt råd handler om kærlighed.
    Jeg er i et forhold, hvor vi nu har været sammen i 1 år+, men er stødt ind i det problem for os begge, at han nu ikke længere har de samme følelser, og det er sket ret hurtigt. I starten var jeg lidt uinteresseret, men fandt dog efterhånden ud af, at han var uundværlig. Vi har også haft det helt fantastisk dammen. Trods at han nu mener, at han ikke har de helt samme følelser, under vi hinanden at give det en chance, da vi føler, at man ikke bare skal give op. Han mener, at han bare lige er “faldet lidt af på den”, og da det er sket ret hurtigt, er det lidt som en overraskelse, da han førhen altid sagde, at han håbede, at vi skulle være sammen i mange flere år endnu. Min teori er, at de ting vi laver sammen måske bliver lidt for vante og måske så i længden kedelige, da det hele bliver rutineret, og man måske, når man er så tætte, kommer til at læsse lidt for meget på hinanden. Vi har nu en periode, hvor vi vælger at ses mindre og at genfinde os selv lidt, men for mit vedkommende er jeg selvfølgelig ked af det, og ønsker kun at vores kærlighed bliver lige så gensidig igen. Der er en sommerferien med kæreste-rejse at se frem til og alt muligt! Vi skal bl.a. også arbejde sammen, men når vi snakker om disse planer, så snakker han om dem, som om de stadig for ham er aktuelle planer. Jeg bliver bare så ked af det, fordi han er ærlig når vi er sammen og siger, at det ikke er kommet igen. Der er dog kun gået 2 uger siden jeg “konfronterede ham” med, at der var noget galt. Jeg blev også ked af det forleden og viste mine følelser i denne situation, hvorefter han begyndte at græde og var ked af, at han havde gjort mig ked af det. Han er dog ikke player-typen, da han kun har haft 2 kærester – mig den ene – og er ret genert. Det gør mig bare så ked af det, at han er tilbageholden med kys og at holde om mig, når vi er sammen. Sex har vi dog stadig. Hvad skal jeg gøre i denne situation? Hvad kan jeg gøre for at genvinde denne kærlighed og finde hans forelskelse frem igen. Han mener ikke, at kunne finde grunden til det. Jeg er derudover meget tryghedssøgende og hurtig til at lægge mærke til, hvis der er noget galt, samt er sådan en, der ikke er ofte sammen med veninder. Jeg håber du kan give mig et råd, for jeg holder så inderligt meget af ham!

    Mvh. Trine

    Svar
  4. enken

    Har købt vip klub i april med brevkasse svar…
    Jeg er en 41 årige kvinde som er enke og alene med mine to drenge og har været det de sidste 5 år.
    Jeg mødte for 1 1/2 år siden en mand som jeg efterhånden er blevet kæreste. Det tog lidt tid at nå der til fordi jeg har oplevet det store tab – mine drenge Incl. De er ikke så stor del af vores forhold endnu, da jeg skal være helt sikker på det er noget… Vi har mistet nok.
    Min kæreste er 10 år ældre end mig og er en gammel bekendt. Han har ingen børn efter eget ønske. Vi bor ikke sammen.
    Mit problem er at vi ikke har særligt meget fysisk sex. Jeg har altid været meget aktiv og nem at tænde og elsker at lege og udforske. Jeg kan stort set altid få lyst til sex dog uden at det behøver at være hele tiden.
    Min kæreste har altid haft svært ved at holde sin rejsning og kan ikke rigtigt hjælpes til at blive stiv heller. Han kan godt selv og kan også hjælpe sig selv til udløsning. Han siger at det altid har været sådan og han kan så nogle andre triks som også er dejlige. Men nu er hans lyst mere eller mindre væk. Og det har jeg lidt svært ved. Jeg ved at han er presset på job pga omstrukturering, han mistede sin gode ven helt uventet i december og der ud over er han meget aktiv sportsmand og har trænet op til et kæmpe løb her i sommer.
    Det det gør ved mig er at jeg føler mig meget lidt atraktiv og lækker. Og heller ikke særlig kvindelig. Og jeg bliver ked af det når jeg bliver afvist og har efterhånden helt mistet gejsten til at få sex igen.
    Og er begyndt at tænke om det mon er set rette sted jeg er med så lidt sex? Jeg er jo i min bedste alder og elsker sex og har aldrig haft så lidt…
    Jeg holder utroligt meget af ham og kan godt lide at bruge tid med ham og vi er gode til at lave ting sammen uden børn osv.
    Men hvordan får jeg sparket liv i det der sex liv igen??
    Kh

    Svar
  5. Linda Lund Sørensen

    Hej Maj.

    Jeg lider en del under jalousi i mit parforhold og har derfor købt dit online kursus i jalousi. Dog har jeg svært ved at vurdere, om grunden til min jalousi er reel eller om den kommer fra mig selv.
    Min kæreste er sød og rar og opmærsksom på mig. Han siger, hanelsker mig og jeg synes han er god til at vise det. Dog har jeg utroligt svært ved at leve med, at han finder stor fornøjelsei at kigge på helt unge piger. Hans teenagedatters veninder får ofte elevatorblikket og en aften kom vi uanmeldt på besøg hos hans ældste datter, hvor hendes 17-årige veninde sad kun i undertøj. Tydeligt pinlig berørt over vores tilstedeværelse. Han stod og grinede fjoget til hende og satte sig først ned til mig i sofaen, da hun havde fået tøj på. Jeg har mange eksempler på lange blikke og også venden sig om efter yngre kvinder, mens jeg er med. Jeg ved han kigger porno og det finder jeg egentlig ok, men for et års tid siden opdagede jeg, at han havde været inde på en side, der hedder socialsex.dk, hvo fokus er webcam sex. Der stoppede jeg forholdet, men vi fandt dog sammen igen efter nogle måneder. Jeg er glad for ham, men har lovet mig selv, at jeg vil finde ro i forholdet, ellers duer det ikke. Og jeg har svært ved at finde den ro. Har talt med ham om min usikkerhed ift. andre kvinder og det har medført, at hans kiggen er mindsket betydeligt. Men jeg ved, at det er en del af ham og urygheden ift., om han dyrker cyberspacesex med andre ligger latent i mig. Jeg går mest med følelserne inden i, men kan føle, at jeg har svært ved at give mig hen til ham. Jeg passer for meget på mig selv og er vist ikke god nok til at vise, at jeg er glad for ham. Det skal tilføjes, at jeg for år tilbage levede sammen med en psykopatisk mand, som blev voldelig og som nedgjorde mig som kvinde og kæreste. Siden da har jeg haft svært ved at føle mig tryg i et forhold, men jeg har her svært ved at finde ud af, om det er mig, der overreagerer. Føler mig utryg og utilstrækkelig med den åbenlyse seksuelle interesse for andre. F. eks. kan han finde på at fortælle mig, at hans krop kan reagere, når han på en ferie med sin datter ser en lækker steg eller at han er blevet tændt af en gang thaimassage. Det gør mig helt kold. Selv om han har forbedret sig, så har jeg fået et stort indblik i hans seksuelle orientering og det skræmmer mig. Han er altid god til at tilfredsstille mig, men jeg synes vores eget sexliv er blevet ret monotomt, for han kan kun komme i missionærstillingen. Og i den sidste tid har vi haft sex med lyset slukket, hvilket jeg har opponeret imod. Vi er begge midt i fyrrerne og jeg holder mig godt. Er ikke en skønhed, men har aldrig haft problemer med at få de mænd, som jeg har ønsket mig. Men den her fokus på ungdom og unge kvinder, en fyldigrøv i det hele taget :-). Det er ved at tage pippet fra mig, for jeg føler mig usikker og utilstrækkelig og kan ikke finde ud af, om jeg overreagerer?
    Samt hvad jeg skal stille op med det. Det kan være vældig svært at tale med ham om, for han har svært ved at forstå det og kommer hurtigt til at føle det som et angreb. Hvad skal jeg gøre Maj? Jeg har det ikke godt.

    Kærlig hilsen Lene.

    Svar
  6. Anonym c

    Hej Maj

    Jeg er en pige på 21 år, som er plaget rigtig meget af jalousi og har indset nu at jeg virkelig må tage sagen i egen hånd inden mit forhold går itu.
    Det er et forhold gennem 5 år.
    Jeg elsker min kæreste rigtig højt!

    Jeg er meget godtroende person, men sidste sommer (2013) kom ALT på bordet.
    Jeg gik i troen om et utrolig dejligt forhold, lige indtil jeg fandt ud af at min kæreste havde været ude og rejse med sine venner uden at fortælle mig det, han havde en meget aktiv facebook profil, som jeg også var uvis om og sidst men ikke mindst skrev han med en anden pige!
    Jeg var synderknust og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
    Der er nu gået et år, min jalousi er grusom og kan ikke styre det.
    Min kæreste har indstillingen at han “dengang” undskyldte og der er derfor ikke grund til st køre mere i det.
    Det går mig stadig utrolig meget på, og har en følelse af uvished, samtidig med at jeg aldrig vil undvære ham.
    Derudover har han et princip om at jeg ikke må se, røre, holde eller låne hans telefon… Dette gør mig især bekymret!

    Jeg har virkelig brug for lidt rådgivning om hvordan jeg tackler min situation, tror ikke jeg kommer igennem det alene.

    Tusind tak på forhånd!

    Svar
  7. M.

    Kære Maj

    For 2 år siden mødte jeg min kæreste. Det var kærlighed ved første blik og vi har været sammen lige siden. Jeg elsker ham utroligt højt, men der er en ubalance i vores forhold og afstanden mellem os vokser. Ca. 3 måneder inde i vores forhold faldt hans lyst til sex og det er nu så slemt at vi kun har sex ca. 1 gang om måneden.
    Jeg har altid haft et højt sexdrive og det går mig ufatteligt meget på at han ikke har lyst. Det er altid mig der skal lægge op til sex og de fleste gange skal jeg spørger ham direkte om han har lyst.. ellers sker der ikke noget. Jeg kan nusse og kysse og kæle for ham.. men lige lidt hjælper det og for det meste ender han med at falde i søvn. Jeg har prøvet at tale med ham. Men han er meget svær at få til at åbne op. Sidst jeg prøvede at tale med ham om det, blev han vred og sagde at han var så pisse træt af altid at tale om det og at han altid har haft det sådan og at han ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg er så frustreret over det og ved ikke om jeg er villig til at forsætte i et forhold med så meget frustration. Det skal siges at han holder meget kort tid. Som regl kun 1-2 minutter og jeg ved at det går ham meget på. Hvad kan jeg gøre?? HJÆLP!!!

    Svar
  8. Fie

    Hej Maj!

    Jeg er en ung pige på 21 år som har været sammen med min dejlige kæreste i 5 år og vi har aldrig haft problemer med lysten til hinanden. Vi har i de første fire år lavet alt andet end at dyrke sex, og jeg har elsket at gøre ting med ham og har også altid været god til at gøre ting alene. For 1 år siden dyrkede vi sex sammen for første gang og i en lang periode gjorde det ondt, indtil jeg fandt ud af at jeg havde spændinger i underlivet og måtte til fysioterapeut med det. For to-tre mdr siden er vi begyndt at kunne dyrke sex uden problemer, men samme tid som jeg begyndte at have problemer med smerter, forsvandt min lyst hurtigt. Og som min lyst forsvandt, virker det som om min lyst til parforholdet er forsvundet. Jeg har on-off haft tanker som jeg aldrig har haft før. Jeg har været dybt forelsket i de fire år, men det seneste år er min forelskelse dalet og den kommer og går, men ligenu er den rimelig langt væk. Jeg elsker ham af HELE mit hjerte og jeg vil ham så gerne, men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan forstå at stress og mentale faktorer kan spille ind på min sexlyst og lysten til min kæreste, men jeg har heller ikke lyst til at lave ting alene – og det har ALDRIG været et problem. Jeg mærker ikke længere det der sug i maven man får når man bliver liderlig og bare skal have det man får øje på (i mit tilfælde, min kæreste) og det er SÅ frustrerende..

    Jeg vil ikke forlade min kæreste, for selvom jeg tuller rundt med tanken om ikke at skulle være med ham længere, kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden ham.. Er der en måde hvorpå jeg kan få min sexlyst tilbage, for deraf måske at redde mit forhold?? Vi har prøvet at dyrke sex så meget som muligt for at få min lyst tilbage, vi har også prøvet fuldstændig afholdenhed, men intet hjælper.. Jeg kan sagtens få orgasme når vi endelig er sammen, men det er kampen om at komme i gang og gide dyrke sex der er svær. Hjælp :(

    Mvh. Fie

    Svar
  9. Anne

    Kære Maj

    Jeg har virkelig brug for et godt råd. Normalt er jeg god til at søge hjælp hos veninder, men jeg føler mig meget alene og i tvivl om, hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg skal mødes med min ekskæreste, som forlod mig pga. jalousi. Jeg elsker ham stadig og jeg savner ham helt vildt! Nu skal vi ses om få dage, og jeg har virkelig brug for dit råd! Jeg vil forsøge at gøre det kort…

    Jeg er en kvinde på 26 år. For omkring 6 måneder gik min kæreste gennem 4 år fra mig. Det kom som et kæmpe chok, og jeg følte, at jeg gik i fysisk og mental opløsning, da det skete. Vi havde få dage inden talt om børn sammen, og jeg var meget forelsket i ham. Vi boede i en lejlighed sammen, som vi havde haft sammen i 3 år. Siden vi var sammen første gang havde vi begge en stærk følelse af, at vi hørte sammen.
    Da vi nogle dage efter bruddet får talt sammen fortæller han, at han ikke kan være i forholdet længere, fordi han føler sig utilstrækkelig. Så nævnte han i en sidebemærkning, at han i øvrigt vidste, at jeg har skrevet mails med en anden mand. Og her skal jeg skrue tiden lidt tilbage.

    For halvandet år siden var jeg ude at rejse med en veninde i to måneder. Forinden rejsen fik jeg en form for angst. Jeg var bange for at skulle afsted på rejsen, jeg fik katastrofetanker om, hvad der kunne ske, når jeg skulle afsted, og jeg var bange for, at jeg ville savne min kæreste alt for meget. Jeg begyndte derfor at skrive dagbog for at få afløb for alle de tanker jeg havde. Rejsen i de to måneder gik rigtig godt, og jeg skrev også dagbog mens jeg var på rejsen. Jeg skrev mine oplevelser ned, mine frustrationer, mine drømme, mine tanker i det hele taget… På rejsen møder jeg en mand, som jeg bliver meget fascineret af. Vi har nogle interessante samtaler, og han virker interesseret i mig. Vi hverken kyssede eller noget, og den kontakt vi havde var heller ikke rigtig seksuel. Den var noget andet. Jeg fortæller min kæreste om, at min veninde og jeg har mødt ham her, hvad vi laver osv. Så jeg holder intet hemmeligt for ham.
    Gensynet med min kæreste da jeg kom hjem var helt fantastisk! Jeg savnede ham helt vildt, og jeg glemmer ikke hvilken fantastisk følelse jeg havde i hele kroppen, da jeg så hans øjne i lufthavnen! Men det var også svært at komme hjem. Det var svært at vende tilbage til hverdagen og til den kolde danske vinter. Nogle måneder efter jeg var kommet hjem igen ville min kæreste tale med mig. Han fortalte, at han havde læst i min dagbog, og han ville derfor gerne have nogle ting på plads. Jeg havde blandt andet drømt, at jeg havde kysset med en fra mit arbejde – som senere blev min fætter, og så kom min far ind og var en præst. Du ved som drømme kan være, meget usammenhængende og skøre. Men min kæreste tog det nærmest bogstaveligt, at jeg i virkeligheden havde lyst til at kysse min kollega. Han fandt så også et par sider, hvor jeg havde skrevet om den mand jeg mødte på rejsen. Jeg blev både rigtig vred, men jeg blev også flov og skamfuld. Jeg følte mig blottet, og jeg han havde fået indblik i noget af det aller inderste i mig. Jeg havde jo skrevet i min dagbog uden et filter, uden nogen vished om, at en anden person skulle læse om mine tanker og drømme, og så tolke på dem og dømme dem.
    Nogle måneder efter skriver manden jeg mødte på rejsen til mig. Vi havde udvekslet mailadresser, og han sendte mig nogle billeder fra de dage vi var sammen (hvilket han også sendte til min veninde) og så sendte han også nogle private mails til mig. Han skrev, at han savnede mig, og at han ville ønske, at vi havde haft mere tid sammen. Jeg gengældte det, og skrev, at jeg også savnede ham, og at tænkte meget på ham. Det mærkelige er, at når jeg husker tilbage handlede det i virkeligheden ikke om at have kontakt til ham. Jeg ville bare bekræftes. Jeg håbede bare, at han ville skrive, at jeg var smuk eller dejlig… Men jeg holdt disse mails hemmelige for min kæreste, da jeg var bange for, at han ville blive meget jaloux. Samtidig havde jeg også en følelse af, at det var meget forkert, det jeg havde gjort.
    8 måneder efter jeg sidste havde sendt eller fået en mail fra denne mand fortælle min kæreste mig, at jeg har læst disse mails. Han har altså været i min indbakke også. Dette var altså (som jeg ser det) den virkelige grund til, at han forlader mig. Han har følt, at jeg er gået bag hans ryg, at jeg har svigtet ham og såret ham.

    De første to måneder efter bruddet havde min ekskæreste og jeg næsten ingen kontakt. Han virkede meget vred, kold og afvisende i de mails og sms’er han sendte, og jeg insisterede derfor på, at vi skulle tale sammen ansigt til ansigt. Dette var for lidt over en måned siden. Da vi så hinanden, kunne vi begge mærke, at vi stadig har følelser for hinanden, og jeg så, at han er rigtig ked af det, og ikke var så kold og afklaret, som han virkede i sine mails.

    Vi har set hinanden nogle gange efterfølgende, og vi føler begge, at vi kan tale med hinanden på en ny og bedre måde end vi kunne før, og at dette måske ikke ville have været muligt, hvis han ikke var gået fra mig. Jeg kan mærke og se på ham, at han stadig har følelser for mig, men han er samtidig stadig vred. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham, og at jeg gerne vil arbejde på vores forhold og arbejde med mig selv i ønsket om, at vi kan være sammen. Han skrev efterfølgende i en mail, at han havde brug for tid, og det respekterede jeg, hvilket betyder, at vi nu ikke har set hinanden i 2, 5 måned. Det har fyldt og fylder stadig rigtig meget i mig. Jeg tænker på ham hele tiden, og jeg går i en blanding mellem at sige til mig selv, at jeg skal komme videre, og så stadig have et stort håb om, at vi finder sammen igen.

    Jeg skrev derfor for nylig til ham, at jeg havde brug for at han snart gav lyd fra sig, og at jeg havde brug for en afklaring. Han skrev, at han gerne vil mødes med mig, men han stadig meget vred på mig. Han spørger mig, hvad jeg gerne vil have ud af vores møde, og at han har svært ved at stole på mig. Jeg har også været så vred på ham, vred over, at han ikke har fortalt mig om sine følelser og tanker om de mails, og at han ikke involvere mig i disse ting før efter han gør det forbi med mig! Det er som om, han ikke vil indrømme, at han er jaloux, men det har på en måde været et tema i hele vores forhold.

    Maj, jeg har brug for et råd til, hvordan jeg kan håndtere hans vrede bedst? Jeg elsker ham, og en del af mig vil rigtig gerne finde sammen med ham igen, men jeg er også bange for, at han vil forlade mig igen. I rigtig mange måneder har jeg haft det så dårligt. Jeg føler, at det er min skyld, at vores forhold gik i stykker, og jeg har tænkt så mange gange “hvis jeg nu bare ikke havde skrevet den skide dagbog! Eller hvis jeg nu bare aldrig havde skrevet de mails!!”, så ville alting være anderledes. Jeg skal mødes med ham i næste uge, og jeg har virkelig brug for et godt råd!!!!

    De kærligste hilsner

    Anne

    Svar
  10. Bo

    Hej Maj.
    Jeg er i et forhold på 12 år, og har en dejlig kæreste som jeg stadig holder meget af. Vi har mange gange været ved at gå fra hinanden men har så gerne fået det løst hen af vejen. Det er mig det er galt med, jeg er meget indenlukket og har svært ved at tale om vores sexliv. Jeg er 46 og hun lidt ældre end mig , når vi har sex kommer jeg gerne alt for tidligt fordi at jeg bare er helt oppe at køre, og tit tager det ikke ret langt tid inden at vi er færdige.

    Jeg er nok bi og tænder på tanken om at jeg godt kunne tænke mig at havde sex med gerne trans eller en anden mand. Jeg har prøvet at havde sex med en anden mand da jeg var 13 -14 år og han var et par år ældre. Det er tanken om at prøve at slikke en pik igen der tænder mig helt vildt.
    Min kæreste fandt ud af det for et par år siden ved at hun opdagede at jeg havde snakkede med nogle på telebaren, det vare bare det at snakke med nogle der havde interesser der tændte mig, jeg har aldrig haft sex med andre end min kæreste, i de år vi har kommet sammen.
    Vi havde så fået en snak om det den gang og så gik det også godt ind til for et stykke tid siden hvor sex fantasiden igen løb af med mig, jeg havde været inde og kigget på nogle sider, nogle datings sider for at chatte sammen, hun opdagede det, jeg har lovet at prøve at skrive om midt problem eller tage kontakt til en sexolog.
    Hun har ikke lyst til at havde sex med andre end mig, og er bange for hvis jeg har sex med andre på grund af sygdom, og at jeg måske ikke vil elskede hinde mere.
    Vi prøvede for nogle år siden at være på sexdating sammen og skrev da også sammen med en del, men det blev ikke til mere.
    Jeg håber at du har et godt rå til mig om hvad jeg kan gøre.

    Hilsen Bo

    Svar
  11. den (u) lykkelige

    Hej Maj! :)

    Jeg er en ung på 19 år, min kæreste er 22 år
    Jeg elsker ham SÅ højt og det er derfor så frustrerende at jeg ikke har lyst til sex.
    han er så dejlig og ved han vil gøre alt for mig! – så det er jo ikke fordi jeg ikke er forelsket?
    vi har været sammen godt og vel et års tid. – Jeg været til lægen nogen gange fordi jeg har ondt når vi har sex, jeg får ondt i maven i mens og efter, jeg har fået nogle strækøvelser af lægen, men det er ikke lige altid jeg får det gjort.
    Det gør dog lidt mindre ondt, men kan ikke have sex i lang tid.
    Jeg bliver tit ked af det, og på en måde sur på ham (uden nogen grund) over at JEG ikke vil?? det er så forvirrende..
    Og når man tænker på den unge alder jeg har, burde det jo være det eneste man lavede??
    Nogen gange når han sover, så får jeg lyst til at putte mig helt ind til ham og der får jeg nogen gange lyst til sex, men der sover han jo.
    Når han så lægger op til noget, hvilket han tit gør, så orker jeg det egentlig ikke.
    Jeg føler jo ligesom at det er mig der er noget galt med? – Hvorfor er det jeg ikke har lyst???
    Han snakker tit om at vi skal have børn, og siger ”Kom lad os lave baby” altså han siger det forsjovt, men det irritere mig. Vil gerne have børn men ikke nu!.
    Jeg vil bare gerne gøre ham glad!
    Jeg håber bare virklig at du kan give mig nogle råd, eller et eller andet.. For det går ikke det her.
    Jeg er lykkelig med ham, men jeg bliver bare så ked af det :( og hvis det fortsætter sådan, så kan jeg jo ikke, for vil ikke gøre ham så ked af det?
    Men altså han er en dejlig ung fyr som jeg elsker!

    mange hilsner herfra.
    Og når vi så har sex, så er jeg meget stille, jeg er ikke den der skriger og det??

    Svar
  12. Brian

    Hej maj.
    Ganske enkelt. Hvor lang tid vare manglende sex lyst hos kvinder i overgangs alderen. Min kæreste på 45 år har været i overgangs alderen de sidste 3 år. Men de sidste 9 mdr har vi kun haft sex 3 gange. Før i tiden havde vi det meget ofte. Flere gange i ugen. Hun brugte også flittigt legetøj. Men de sidste 9 mdr er lysten total forsvundet fra hende. Har prøvet at snakke med hende om det og mit savn. Men hun bliver bare gal i skralden.
    Så som sagt ganske enkelt hvor lang tid vare det som oftest og hvad kan jeg/vi gøre for at komme igennem denne svære tid
    Hilsen
    Den forelskede

    Svar
  13. Cille

    Hej Maj

    Jeg er en pige på 17, snart 18, og har et problem mht mit sexliv. Jeg onanerer regelmæssigt, ved at “gnide mig sengen”, og har ingen problemer med at få orgasme, det tager ofte ikke mere end 5 minutter. Nu har jeg været seksuelt aktiv de sidste 1,5 år, men jeg har aldrig fået en orgasme, når jeg er sammen med en fyr. Det er jeg rigtig ked af. Jeg så en fyr i nogle måneder, hvor vi havde regelmæssig sex, og det ville bare ikke lykkes. Nu har jeg lige fået min først kæreste, og vi har haft regelmæssig sex i snart en måned, og der er der heller ikke sket noget. Jeg kan mærke, at han bliver irriteret over det og får skyldfølelse, da han kommer hver gang. Jeg er selv frustreret og ked af det over det. Er der noget jeg kan gøre? Håber du kan hjælpe.

    KH Cille

    Svar
  14. Line

    Hej Maj

    Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre længere. Jeg er ved at have fået nok, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til a slippe. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal give op, eller kæmpe for det, jeg håber og tror på en dag vil komme. Jeg føler, at jeg hver dag kæmper en kamp, hvor tankerne og følelserne aldrig får ro – for at jeg så vågner op og gentager det hele igen på ny dagen efter idag. Selvfølgelig er der gode dage, men tankerne får aldrig ro. Jeg føler virkelig, at jeg har brug for hjælp, og derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvornår ved man, at man skal stoppe et forhold? Hvornår er nok nok?

    Jeg (en kvinde på 26 år) har været sammen med denne mand i snart 2 år som par, men vi har en historie sammen, som går 4 år tilbage, hvor vi egentlig har opført os som kærester, men ikke har været det. Han ville ikke starte et forhold og havde lidt af en slags angst for at binde sig til en, men samtidig beder om alt, hvad der hører til et rigtig forhold (Kliché). Jeg går ud fra, at han ved at sige, at han ikke ville have et forhold eller var klar til et, gjorde at han med en bedre samvittighed kunne blive ved med at tage uden at give igen. Jeg ved dog godt med mig selv, at han havde flere grunde til ikke at være klar – såsom at redefinere sig fuldstændig som person og menneske, finde sin stemme og rolle, for ikke mindst, at finde ud af, hvad meningen med livet er. Jeg følte stærkt med ham i hans livs krise, var der for ham og lagde i lang tid låg på mine egne behov i håb om, at han en dag ville ændre mening, men efter 2 år fik jeg nok og endte vores kommunikation. Dette, tror jeg, fik hans øjne op, for hvad han var ved at miste for bestandigt, for han ændrede sin mening og ville give os en reel chance som et rigtigt par – Til trods for, at han stadig skulle arbejde en masse med sig selv og være egoistisk med mange ting – Dette vidste jeg. Jeg prøver at gøre dette så kort, som muligt, men vores historie er kompliceret, og vi har været mere igennem end de fleste forhold har været og skal igennem på så kort tid, heriblandt religion, identitetskrise og håbløshed, depression, krævende operation, svigt, tillidsbrud, illoyalitet og jalousi, etc. Og jeg tænker ofte over, om vi var gået for meget i stykker, inden vi overhovedet startede i et rigtigt forhold til at kunne have et sundt forhold sammen. Jeg ved, at vi blev begge enige om, at lægge de dårlige ting bag os og starte på ny – men hvad skal jeg gøre, hvis jeg nu kan se, at jeg bliver ved med at hænge i den tid, hvor han svigtede mig, var illoyal og brød min tillid? Hvis jeg skal være helt hudløst ærlig (og hvor skærer det i mit hjerte), mener jeg, at han har været mig utro. Men det har været lidt af en gråzone, og utroskab defineres anderledes fra person til person, så han er ikke enig. Han kan se og er enig i, at der er blevet handlet forkert, men har ikke gjort meget for at vinde min tillid igen, netop fordi han ikke ser det som utroskab (og fordi jeg desværre fandt ud af det på en forkert måde – jeg skal også vinde hans tillid). Jeg kan mærke, at det stadig nager i mig, til trods for, at det er næsten 2 år siden, det skete. Jeg har stadig problemer med tilliden til ham, og hans opvækst og måde at tænke på hjælper ikke situationen, hvor han lyver om bagateller(!!!) for at slippe for konflikt. Men hvad ikke gør det bedre er, at han ikke kan finde ud af at fortælle mig, at han elsker mig. Jeg ved, at han stadig kæmper med sig selv, men han har ALDRIG sagt det til mig. Han har også svært ved at tænke på fremtiden, og taler ofte kun om sig selv længere fremme i tiden. Og med den bagage, som vi har, så er min usikkerhed i vores forhold er ved at æde mig op. Jeg har brug for at blive bekræftet verbalt, og det har jeg fortalt ham op til flere gange med blødende hjerte, men uden effekt – Hvis han ikke er klar til “jeg elsker dig”, så fortæl mig af dig selv, at du holder af mig og vil have en fremtid med mig..

    Jeg elsker ham af hele mit hjerte. Og jeg ved, at han elsker mig på sin egen måde. Det ved jeg, for tro mig – Jeg har ufrivilligt og ubevidst udfordret ham utallige gange, og han er her stadig, hvor jeg tror, de fleste ville have givet op nu. Men hvor meget af et forhold skal være en kamp? Og hvor lang tid, skal man blive ved med at kæmpe? Vi har det selvfølgelig fantastisk, når godt er skønt, men det er en udmattende rutsjebane, hvor turende nedad virkelig går lodret ned. Hvornår skal man kaste håndklædet i ringen og erkende, at man ikke kan vinde? Jeg har en dyb kærlighed og et inderligt håb om, at tingene udfolder sig på et tidspunkt, men hvor meget mere skal jeg holde ud?

    Jeg ved, at dette brev blev lidt for langt, og sikkert er usammenhængende og måske endda kedeligt, men det er svært at skære ned og/eller beskrive noget, som har så mange aspekter i sig. Jeg ved ikke, om mit egentlige “budskab” kom frem – det føler jeg måske ikke helt. Men det var befriende at få det skrevet ned i ord og vide at, der måske er en anden, der kommer til at læse det.

    Tak for det.

    Kh L

    Svar
    1. Anonym

      Det lyder meget som min historie også! Alle de ting som du/i kæmper med og har været igennem, minus operationen :(

      Svar
  15. Anne Lund Kristensen

    Hej Mai,
    Jeg er en kvinde på 45 år. Jeg er netop blevet skilt efter 14 års ægteskab og 21 års samliv. Sammen har vi 3 børn, som nu er 19,17 og 13. Det var mig, der tog initiativ til skilsmissen, hvilket var 5-7 år for sent. Vores ægteskab har faktisk aldrig været ret godt og det har vores sexliv heller ikke. Der har været en ulighed hele tiden, forstået på den måde, at min ex-mand efter min bedste overbevisning burde have levet for 50-100 år siden, idet han er meget ego-centreret, og mener, at kvindens plads er langt under mandens. Jeg har aldrig haft så stor sexlyst som han, og jeg tror, det hænger sammen med, at der altid i vores forhold har været en underforståethed af, at jeg skulle blot tilfredsstille. Jeg ved godt, at sådan kan jeg ikke bare sige, men mit problem har været, at jeg ikke har kendt mine egne behov, og fortsat ikke gør det, og derved ikke forstået at “kræve” tilfredsstillelse. Jeg har fulgt dine debatter på din side og kan godt se, at det er et kendt problem for mange, at opnå egentlig tilfredsstillelse. Og jeg har da også selv tit tænkt, at hvis det, jeg oplevede, var god sex og gode orgasmer, så havde jeg svært ved at se, hvorfor det er værd at stræbe efter. Jeg ved, at jeg kan få orgasme, men faktisk kun når jeg tilfredsstiller mig selv. Jeg opnår, at min livmoder spænder helt vildt og en dejlig varm fornemmelse i kroppen – men jeg har aldrig oplevet “englene synge”, som mange beskriver, og dermed har jeg heller ikke den der følelse af, at det må jeg bare prøve igen.

    Jeg er på ingen måde klar til at kaste mig ud i et nyt forhold. Men mit ægteskab og min skilsmisse har lært mig mange ting, som jeg er ved at rydde op i for tiden. Og jeg har taget den beslutning, at jeg også vil “have ryddet op i”, at jeg også kunne tænke mig at lære at kræve samt at modtage seksuel tilfredsstillelse. Jeg ved med mig selv, at jeg er en ret stor kontrolfreak i mange henseender og jeg tror, at det er der, jeg først og fremmest blokerer, når jeg er sammen med en mand. Jeg kan ikke finde ud af at give slip og bare være i nuet.

    Jeg skriver til dig for at søge dit råd. Hvor starter jeg? Hvordan kan jeg arbejde med mig selv, sådan at jeg lærer mig selv og min seksualitet at kende, så jeg også lærer at tage imod og ikke kun være optaget af, at jeg skal præstere og om jeg nu gør det godt nok, så jeg “en dag” tør forsøge at være sammen med en mand igen? I den erkendelse at hvis jeg ikke får disse ting på plads med mig selv, så vil jeg opleve nye nederlag og ikke have et grundlag for et forhold. Jeg vil så gerne lære, at sex er smukt, og ikke noget, der blot skal overstås!

    Mange hilsner

    “En der drømmer om at opleve englenes sang”

    Svar
  16. Sara

    Hej maj :)

    Til en start vil jeg sige rigtig mange gange tak for en side med rigtig gode artikler og en brevkasse som jeg oftes følger med i, men nu har jeg et problem jeg slås med og håber på at du måske kunne give et godt råd.
    Sagen er den, at min kærestes sexlyst er mindre end min, og han har det fint med sex et par gange i ugen, hvilket er fair nok og vel egentlig også relativt normalt ? Jeg har bare oftere lyst end ham, og det resultere i at han oftes afviser mig med “jeg er træt” “jeg har ikke lyst” eller noget ligende, og selvom han flere gange har fortalt mig at det ikke handler om at han ikke syntes jeg er lækker, eller ikke tænder på mig, men jeg får den følelse hver gang, og han er træt af at høre på -og om det, hvilket jeg også sagtens kan forstå men jeg har virkelig brug for at føle at han vil mig og har lyst til mig, fordi jeg har SINDSYGT meget lyst til ham, og vil virkelig gerne føle han tænder på mig, vil mig og tager mig på køkkenbordet “som en mand” Jeg tror meget af det handler om mit dårlige selvværd pga et tidligere forhold med en utro mand der var sygeligt jaloux, nedværdigende og kontrollerende.

    Men min spørgsmål handler egentlig mest om hvordan jeg kommer ud over den følelse så min usikkerhed ikke ender med at ødelægge vores forhold ?

    Svar
  17. Pinlig berørt anonym :)

    Hej Mai :) .

    Min fyr og jeg dyrkede sex forleden dag, og jeg fik en sprøjte orgasme. Det var virkelig dejligt, men alt dejlige blev vendt 180%, da vi efter samlejet fandt lidt våd afføring på lagnet??? Han lå nederst til sidst, og blev derfor enormt pinlig berørt. Kan det have noget med sprøjteorgasmen at gøre, da den jo gjorde at der var rimelig vådt over det hele? Vi undrer os i hvert fald begge over hvordan det kunne ske, og jeg tænkte derfor, at du måske havde et bud på hvorfor?

    Jeg håber virkelig at du kan hjælpe :/

    Kram fra os.

    Svar
  18. Kathrine

    Kære Maj

    Jeg er en ung pige på 19 år, som har været sammen med min kæreste i 19 måneder. Vi er meget glade for hinanden – indeni. Men udenpå orker vi ikke altid hinanden og er for det meste passive. Det lyder meget mærkeligt. Men jeg ved ellers ikke hvordan jeg skal forklare det.

    Vi ønsker begge et forblivende parforhold, men vi er godt klar over at der skal gøres noget NU, hvis vi skal kunne fortsætte i det forhold her. Vi snakker slet ikke samme kærligheds sprog overhovedet..

    Jeg vil gerne løse problemerne som de kommer, hvor han først siger noget når han er blevet så vred at vi skændes i stedet for at snakke. Vi er tvivl om hvordan vi skal vise hinanden kæreligheden. Hvordan lærer vi at kommunikere uden nogen bliver sure, sådan man føler den anden lytter og at man kunne finde en realistisk løsning og man så også gør noget ved det. Hvordan lærer vi at være kærester? Respektere og værdsætte hinanden.

    Vi vil rigtig gerne hinanden, men hvorfor er de ting så, så svære – de burde jo være så nemme, når vi elsker og ønsker hinanden.

    Jeg håber inderligt du vil hjælpe søde Maj, for jeg kan ikke finde ud af det mere. Jeg læser og læser om parforhold for at finde bare én løsning der vil kunne hjælpe os. Men jeg har ikke fundet en eneste endnu der har hjulpet, eller måske har jeg bare ikke prøvet godt nok?

    Med Venlig Hilsen
    Den fortvivlede, som ønsker at blive i mit forhold

    Svar
  19. Pernille

    Kære Maj.
    Håber du kan komme med konstruktivt ud fra det jeg skriver….har et ret anderledes problem jeg håber du kan hjælpe mig med……
    Min mand og jeg har været sammen halvdelen af vores liv,vi er i starten af 30’erne….to skønne børn der hhv går i bh og skole. Hus,biler,Jobs,alt godt udadtil. Men der har i mange år manglet noget og har ikke før været bevidst om hvad det var….min mand er meget dårlig til at tale om følelser,vise følelser og bare kærtegn. I det første år var han overkærlig,så meget at jeg blev træt af det og næsten ikke kunne klare det…så vendte det 180 og de næste mange år var vi nærmest sammen som roommates med sex.
    Mange år gik. For nogle år siden blussede sexlivet en smule op igen efter at have været halvdødt længe. Han gav udtryk for han gerne ville en trekant med en anden pige og jeg. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til,men tyggede på tanken længe. Indtil for to mdr siden hvor jeg tænkte at nu skulle der ske noget. Men kunne ikke forholde mig til en ex kvinde,han kunne ikke forholde sig til en ex mand….så vi fik kontakt til et sødt og frækt par der søgte som os. Og vi har nu mødtes med dem nogle gange og vi har det super hyggeligt og frækt. Siden da er han begyndt på det overkærlige igen…og det er da skønt,alt i ham er blusset op….men jeg kan ikke forholde mig til det/forstå det. Nu har jeg været udhungret i alle de år og nu kommer han med den ene kærlighedserklæring efter den anden og har svært ved at tage imod dem….fordi….herre goes….
    Jeg er blevet smask forelsket i manden i det par vi er sammen med….og han er rigtig glad for mig….vores partnere ved ikke vi har de følelser…og vi prøver at slå dem ned. Men det er bare så svært. For hvordan kan noget der føles så rigtigt være så forkert? Jeg er så forvirret,har ikke følt sådan her i mange år….måske det bare er en forelskelse….bare….men kan ikke slå det ud af hovedet….er mentalt utro….og sådan er jeg ellers ikke. Jeg er en pæn pige med gode manerer…jeg føler jeg kan tale med ham om alt,grine med ham,se dybt i øjnene,føler mig bare glad.
    Nu kan jeg ikke finde ud af om jeg skal lytte til hjertet eller fornuften. Eller om jeg skal prøve fra en anden vinkel og forslå at vi åbner vores ægteskab?jeg elsker jo et sted min mand,men det er bare ikke så dybt. Mere tryghed,ven,praktisk,mine børns far….jeg har haft glemt mig selv i rigtig mange år….hvordan kommer jeg videre?
    Fortvivlede hilsner fra Pernille

    Svar
  20. Helene

    Kære Maj
    Jeg er en efterhånden meget forvirret pige på 19 år. Jeg har været sammen med min søde kæreste i fem måneder nu. Vi mødtes på højskole i foråret, og nu er vi begge flyttet til den samme by for at studere. Jeg syntes, det var helt vildt i hårdt i sommerferien ikke at se ham hver eneste dag, som jeg plejede på højskolen, men jeg sagde til mig selv, at når først vi flyttede tættere på hinanden, ville vi se meget mere til hinanden. Det er dog kun delvist tilfældet. Vi har jo begge travlt med nye ting hver for sig, så nogle gange bliver det kun til en lørdag eftermiddag eller lignende, hvor vi ser hinanden på en uge, og jeg tror bare ikke rigtig, at det er nok for mig. Især fordi jeg ikke føler, at han rigtig prioriterer vores sjældne tid sammen særlig højt. Ikke fordi han ikke vil, men fordi han generelt er dårlig til at prioritere noget som helst og aldrig siger nej, når andre beder ham om noget eller inviterer ham til noget. Jeg ved, at han holder af mig, men jeg føler lidt, at jeg er den eneste, der rigtig gider arbejde for forholdet, og det får bare det hele til at virke lidt meningsløst. Samtidig er jo startet på mit nye studium, hvor jeg har mødt en fyr, som jeg virkelig bare svinger med. Vi blev lynhurtigt gode venner, og vi flirter også en hel del, men kun for sjov (tror jeg da). Han ved, at jeg har en kæreste, men han flirter ret meget med mig alligevel, og jeg går bare med på den, selv om jeg skammer mig lidt, fordi det er rart at få lidt opmærksomhed og føle sig lidt særlig, og så fordi han er virkelig sjov at være i selskab med.
    Jeg har dog ikke tænkt mig at gøre yderligere ved det eller gå fra min kæreste, for han er virkelig dejlig. Når vi ses, er jeg virkelig lykkelig, og han er uden tvivl den sødeste og dejligste fyr, jeg nogensinde har mødt – jeg er meget forelsket i ham, så jeg har jo heller ikke lyst til at lave om på ham, bare for at han skal passe ind i min forestilling om et godt parforhold. Desuden har vi gennem højskolen den helt samme kreds af nære venner, så det at slå op er nok en meget indviklet proces. Samtidig gør det, at jeg ikke føler, at jeg rigtig kan snakke med nogle af mine tætte veninder om mine frustrationer omkring ham, for det ville jo nærmest være at bagtale en af deres bedste venner, og de vil under alle omstændigheder ikke kunne give neutrale svar.
    Så hvad skal jeg gøre? Skal jeg, når han frustrerer mig, bare minde mig selv om, at han ikke gør det af ond vilje og at han elsker mig (for det er jeg sikker på, han gør), eller skal jeg tale med ham om det og fortælle ham, hvad det er ved ham, der irriterer mig, så jeg slipper for at være tilsyneladende uretfærdigt sur på ham? Og hvad med fyren fra mit studium? Må jeg godt flirte for sjov med ham, så længe vi begge ved, at det ikke fører til noget, eller skal jeg bare stoppe mig selv og tage mig sammen?
    Håber, du kan hjælpe!
    Mvh
    En meget forvirret pige

    Svar
  21. Rikke Sørensen

    Hej, mit navn er Rikke og jeg er 19 år gammel. Jeg har nu været sammen med min kæreste i lidt over 1,2 år. Jeg har altid været en meget genert og meget jaloux person, hvilket min kæreste også er klar over. Jeg har en tvillingesøster, som min kæreste og jeg er sammen med rigtig tit. Vi er næsten vores egen lille familie, hvilket er skønt. Problemet er at jeg har været lidt for åben, og det samme har min kæreste overfor min søster. Fortæller hinanden om vores sexliv osv. Vi er nu kommet dertil hvor vi alle overvejer at flytte sammen, blandt andet fordi det ville være billigere, men også fordi vi kan så godt sammen. Igår fortalte jeg så min kæreste og søster at jeg ikke vil flytte sammen, fordi tanken om at de sidder og onanere i samme hus som jeg, bryder jeg mig ikke om. Jeg sagde det til dem, og der kom et kæmpe skænderi ud af det. Ikke nok med skænderiet, sagde min kæreste også at han onanerede i morges, på toilettet. ( Min søster var her stadig )
    Jeg har min mens i den her uge, og jeg kan simpelthen ikke se at manden ikke kan vente, eller i det mindste spørge mig! Jeg føler mig hverken elsket, eller godt tilpas i vores forhold længere. Jeg bliver rettet, og kritiseret på hele tiden, hvilket går mig rigtig meget på.
    Det der går mig mest på, er dog tanken om at han sidder og spiller den af, uden og spørge mig, eller i det mindste holde det for sig selv. Hvorfor har mænd behov for at onanere, når deres kæreste er i samme lejlighed, men ikke kan få noget fordi partneren har sin mens.
    Mit spørgsmål til dig, er om jeg skal sige det til ham, specielt fordi det ødelægger vores sexliv, min sexlyst, og vores forhold generelt.

    Svar
  22. Bullerfnis

    Hej Maj

    Jeg blev skilt efter 14 år den 1 januar.. Vi talte stort set ikke sammen de sidste 2 år og havde ikke sex

    Min eks tog på ferie i Maj mdr og det knækkede mig helt, jeg begravede mig i fest en hel weekend og endte hjemme med en tjener, der er ti år yngre end jeg.. Han er en stor gris, vasker ikke tøj, børster ikke tænder, hans lejlighed stinker, men jeg kan ikke lade ham i fred, jeg er besat af sex med ham, det er fantastisk, han er en flot fyr, men har haft 4 år i helvede, rutche tur ned af rangstigen, han prøver virkelig at rykke, men glemmer helt i weekender, der er det kun den verden..værtshus verden der eksistere, i hverdagen vil han gerne mig, og vi har det rart, på kaffe.. Når fredag nærmers sig kan jeg mærke han bliver rastløs, nu skal der ske noget.. Han svarer hverken tlf eller noget hele weekende og overnatter hos sig selv.. Mandag skriver han at han savner mig, jeg er så rasende at jeg bruger en halv uge på at surmule, men er dybt ulykkelig fordi jeg også savner.. Min veninde siger..”glem det, red en hundehvalp i stedet for, jeg vil gerne droppe det, men det gør forbandet ondt.. Gode råd modtages med kys hånd

    Tak for dine skønne gode råd.. Jeg ville ønske jeg havde læst og hørt mere til dig Inden min skilsmisse.

    Kh Bullerfnis

    Svar
  23. Michella

    Hej maj
    Jeg er en kvinde på snart 24 år, som har mistede sexlysten det går mig rigtig meget på. Iser fordi jeg ikke er sikker på hvorfor jeg mistede lysten.
    Jeg var jomfru end til jeg var 21. Første gang var sammen med min ex og det var fantastisk efterfølgende var vores sexliv rigtig godt end til at han kom hjem på lived under sin udstedsionerning.
    Jeg tror at det begynde at gå galt da han ikke ret lang tid efter han tog afsted sagde til mig at hans tiderliger forhold er gået i stykker fordi han hurtigt kommer til at kede sig i sengen. Hvordan skal jeg kunne følge med når jeg kun lige er begynde at havd sex. Så har følget er psykisk pars for at være god nok. Og så var det kun altid han som kom og når han var kommet så ligger han sig om på siden og lagde sig til at sove og de gange har så bagefter har prøvet at få mig til at komme har han givet op, jeg fortalte ham at med en vibrator viste jeg at jeg godt kunne komme, men den ville han ikke bruge.
    Det sidste stykke tid gjorde det ondt når vi havde sex nok fordi jeg ikke blev liderlig nok. Han har prøvet at bruge tid på at gøre mig klar men jeg blev ikke tændt.
    Nu er det over 1 år siden vi gik for hinanden og jeg har stadigvæk ikke lydt til sex, jeg har dårlig nok lyst til at onanere mere det er mega frusterende. Hvad kan jeg gøre for at få sexlysten tilbage. ??

    Svar
  24. jeppe

    hej maj

    når jeg onaner og får udløsning, så er der klumper i min sæd og det er lidt gult, det er hver gang jeg får udløsning at der er klumper i. er det normalt og hvad kan jeg gøre ved det

    Svar
  25. Anonym

    Hej Maj.

    jeg er en dreng på 20 år.

    jeg har fornyligt mødt en pige jeg er blevet rigtig glad for, meget endda. men da vi skulle have sex første gang, var jeg i den uheldige situation at jeg led af for tidlig sædafgang…. derfor er jeg nu begyndt at lide at præsentationsangst, og det går lige i potensen…. dette går mig rigtig meget på, og har stået på i godt en måned nu. jeg har helt mistet lysten… og tankerne flyver rundt i hovedet på mig… hvad gør jeg??
    de bedste hilsner!

    Svar
  26. Helle

    Hej Maj!
    Min kæreste og jeg har været sammen i 7-8 år og har altid haft et dejligt sexliv.
    Problemet er nu at han har fået en så kaldt “krummerik” , der er smertefuldt når vi har sex og han kommer mega hurtigt
    Ved du noget om problemet, vi kan ikke finde noget på nettet:-/
    Håber du kan hjælpe os
    Kh Helle

    Svar
  27. HC

    Kan jeg nogensinde få et normalt sexliv?

    Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg blev som barn udsat for svigt, både af min far som valgte mig fra for øl og hash og af min mor, som valgte at søge lykken i mænd og dermed flytte meget rundt med min storebror og mig i stedet for at bruge sin tid og energi på at være mor for os og skabe et trygt og stabilt miljø for børn at vokse op i.

    Som 10’årig begyndte jeg at døje en del med angst. Hver aften, når jeg skulle sove lå jeg nærmest og ventede på, at der skulle komme en mand ind af vinduet, som så ville voldtage mig og gøre grimme ting med mig. Jeg så det hele ske i billeder. Der blev ikke taget hånd om min angst og den fortsatte et godt stykke op i 20’erne. Den dukker stadig op en gang i mellem, men det påvirker mig ikke i samme grad som det har gjort. Jeg har lært at håndtere den og få den til at gå væk.

    Jeg havde min seksuelle debut, da jeg var 14 år. Fuld efter en fest. Det var ikke som sådan fordi jeg havde lyst eller var klar til det, men det var det, han forventede af mig og jeg sagde ikke fra. Dette mønster har gentaget sig mange mange gange. Jeg har en teori om, at jeg har gjort det for at holde på fyrene. Så længe jeg havde sex med dem, var de hos mig og det var den måde jeg fik bekræftelsen fra dem. Jeg har ikke haft skyggen af selvværd, selvtillid eller selvrespekt. Jeg var meget gavmild med min krop og tror jeg har været sammen med noget i omegnen af 150-200 fyre. Kun én af de fyre var på grund af forelskelse, hvor det hele foregik på den rigtige måde med følelser. Det var min første kæreste, vi var begge 15 år. Ret hurtigt i vores forhold begyndte sexlysten fra min side at forsvinde. Dette har gentaget sig i alle mine forhold sidenhen. Det går fint de første måneder, men derefter stilner det af. Det er som om jeg altid har brugt sex til at få folk til at kunne lide mig, når vi blev kærester, er lysten til sex forsvundet. Jeg har ikke haft sex af de rigtige grunde og langt de fleste gange for fyrens skyld og ikke min egen! Det har været meget selvdestruktivt og jeg har lavet overgreb mod mig selv igen og igen! Jeg er ikke blevet voldtaget som sådan. Jeg har i nogle tilfælde sagt nej, men de har presset på og jeg er blevet ’overtalt’ i sidste ende.

    Jeg har siden mine sene teenageår været meget betaget af piger og fantaseret om og tændt på pigesex. I mine forhold med mænd derefter, er dette noget, der er vendt tilbage til mig og jeg har haft sat spørgsmålstegn ved min seksualitet. Jeg nåede alligevel at blive 25 år, inden jeg var sammen med min første kvinde og siden har jeg ikke været sammen med mænd. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er lesbisk. Det var en aha-oplevelse at komme frem til dette, da det jo forklarer, hvorfor jeg ikke har nydt at have sex med mænd.

    Min selvdestruktive adfærd med sex er stoppet, efter jeg er sprunget ud, men det dårlige omkring sex sidder unægtelig fast i mig. Mønsteret med at sexlysten forsvinder i mit forhold er der stadig. Jeg har haft 3 kvindelige kærester og det har været det samme. Jeg er så heldig at jeg har fundet kvinden i mit liv. Vi har det rigtig godt sammen og det er et forhold bygget på omsorg, respekt, forståelse, plads og kærlighed. Hun har friet til mig og jeg har selvfølgelig sagt ja. Men der hænger den her skygge over vores forhold. Jeg har meget svært ved sex. Det er ikke fordi jeg ikke tænder på hende. Hun er en smuk og lækker kvinde og fræk og sensuel. Min måde at bruge sex på tidligere har store konsekvenser og jeg har ikke et naturligt forhold til det. Jeg kan godt blive liderlig, men jeg kan ikke handle på det. Det kræver utrolig meget overskud fra min side at være i det og nyde det. Min forlovede har det selvfølgelig rigtig svært ved det her og jeg har prøvet at arbejde med det på egen hånd, men det hjælper ikke. Det er sindssygt hårdt for os begge to og vi er begge bange for at det her kan ødelægge vores forhold. Hvad skal jeg gøre for at ændre det her på? Hvordan kan jeg få et naturligt og sund forhold til sex. Hvordan kan jeg lære at se, føle, mærke sex som et behov fra min side og ikke en pligt?

    Mange opgivende og frustreret, men kærlige hilsner fra HC

    Svar
  28. Anonym

    Hej Maj

    Jeg og min nye kæreste har datet i godt 3 mdr – og han er skøn og dejlig på alle områder.
    Der er bare et lille men, som er blevet større og større. Vores sex er blevet til ingenting.

    Det startede for en måned siden med mindre og mindre sex. Jeg er et meget sexuelt menneske, og vendte straks afvisningerne indad, når han bare sagde godnat søde, når vi lå os i sengen. Følte mig grim, tyk og meget lidt attraktiv. Han kompenserede dog på mange andre måder med kys og berøringer.
    Jeg har de sidste par uger været ved at forlade ham pga, det manglende sex.

    Igår aftes eksploderede han i en storm af frustration og undskyldninger. Han HAR så uendelig meget lyst til mig, men hans hoved kører rundt med tanker som: kan jeg præstere, vil hun virkelig have mig, kors hvor er jeg glad for hende, hvad nu hvis hun går fra mig – hvilket gør, at han ikke kan få den op og stå. Jeg var målløs over hans store tankestrøm og vil så uendelig gerne hjælpe – men hvordan?? Mine ord preller af på ham. Aner ikke hvad jeg skal stille op med den dejlige mand, så vi kan kickstarte vores sex igen. Håber på din feedback!

    Venligst mig

    Svar
  29. Den ufrivillige ungkarl.

    Hej.

    Jeg er en 43 årig mand der har det lidt eller meget svært med det med sex og kærlighed.

    Så meget faktisk at jeg aldrig har haft en kæreste eller rigtigt har haft sex med en kvinde.

    Lidt har jeg haft, men ingen samleje uden kondom og kun en gang med kondom.

    Er man så stadig jomfru egentlig eller hvad?

    Vil gerne have en kæreste, men har haft en svær barndom hvor jeg blev moppet meget og derfor lukkede jeg mig inde i min egen verden, som en slags autisme.

    Sad og så rigtigt meget tv og mest film, som igen gav mig en virkelighedsfjern opfattelse af hvordan man finder en kæreste og hvordan man skal opføre sig i et parforhold bla. i den virkelige verden.

    Derudover har jeg søgt trøst i alkohol, cigaretter, junkfood, is, sodavand m.m. og har taget smertestillende piller for at dulme smerterne, kærestesorgerne og tømmermændene, hvilket jo er en farlig cocktail der også gjorde mig skizoid og gav mig mindreværdskomplekser i sådan en grad at jeg på et tidspunkt bare prøvede at drikke mig ihjel.

    I dag går det bedre, men har stadig ingen kæreste eller har ikke haft det der samleje endnu, men får snakket med nogle damer på mit arbejde, ude i den virkelige verden og ligeledes i en social klub jeg er medlem af, men synes det er svært at komme tæt på kvinder i forbindelse med det der med kærlighed, parforholdet og at skulle have sex med dem, da jeg ligesom “flygter” fra dem, når de kommer meget tæt på og fordi jeg føler at det er flovt at jeg får rejsning, selv om det jo er en naturlig ting, men det burde jo først komme ved samleje eller hvad?

    Eller det er selvfølgelig fordi jeg ikke har haft rigtig sex endnu – at det sker hele tiden mere eller mindre uafbrudt ik’ :-)?

    Skammer mig desuden også over at min lejlighed bærer præg af at jeg har brugt for mange penge til alkoholen og de andre trøstemidler samt andre materielle ting, som bare var substitutter for min manglende kærlighed og den manglende sex.

    Kan godt gå til en prostitueret eller lignende ang. det med sexen, men nu er det jo ikke kun det jeg ønsker, men også kærlighed og et parforhold til den rette kvinde, hvis hun da findes for mig.

    Hvis ikke, må jeg så bare tage hende der ønsker min nærhed og kærlighed, men tænker hele tiden på om jeg skal give hende min kærlighed, hvis hun ikke er den rette for mig, for det gør jo også ondt på os begge to, hvis forholdet skal stoppe før det overhovedet er begyndt. Har jeg nemlig gjort et par gange.

    Har flirtet med mange kvinder på gaden, men det har ikke givet det ønskede resultat som det jo gør i en film, men der er det selvfølgelig også meningen. Syntes bare det er romantisk at flirte på den måde, men kvinderne synes det åbenbart ikke helt eller også gør jeg det forkert?

    Er det noget du vil anbefale og hvordan gør man det på den rigtige måde uden at brænde nallerne alt for meget eller uden at det bliver pinligt?

    Så er derfor lidt i en vildrede og også lidt bange for at være i det der parforhold, da der jo så igen er en masse ting at tage stilling til, hvilket roder rundt i mit hoved, så jeg bliver helt skør af det og bare har lyst til at sove indtil tankemylderet er væk.

    Og andre gange kan jeg ikke sove på grund af tankemylderet, så lidt en ond cirkel.

    Økonomien halter også lige nu, så har ikke helt råd til sessioner indtil videre, men måske man kan få gratis hjælp igennem sin læge eller hvad og er det en sexolog jeg skal snakke med eller en psykolog?

    Har været til samtale med en alkoholrådgiver og en psykiater for ca. 9-10 år siden som gav mig dianosen: skidsoid personlighedsstruktur, men ved ikke om det stadig er det der nager mig og gør mig lidt ude af stand til at komme 100% i kontakt med det modsatte køn? Og er ikke homoseksuel hvis du tænkte at det er det der er problemet ;-).

    Og måske skal jeg aldrig nogen sinde mere drikke alkohol eller ryge cigaretter m.m., da det jo forstærkede ovenstående, selv jeg hele tiden prøver at kunne indtage det på normalvis (altså alkoholen), men er svært at overholde når man gerne vil i kontakt med en kvinde i den sociale klub, da de fleste damer kommer til de forskellige fester, hvor der jo serveres/nydes alkohol.

    Men hvor skal jeg ellers møde min kommende kæreste, for har også forsøgt med kontaktannoncer rigtigt mange gange uden held?

    Dem med børn kunne jeg måske godt få, men føler ikke min nuværende livssituation er dem værdig, så det begrænser igen udvalget af kvinder på min egen alder, om ikke andet men så må jeg finde en der er yngre end mig selv, hvilket igen også kan give problemer med mindre det ikke er et problem for hende ihvertfald.

    For det stadie jeg er på nu er både som en voksen mand og samtidigt som en teenager, så er rimelig splittet ang. det.

    Er der hjælp at hente, så jeg kan komme videre i mit liv med den rette kvinde eller hvad skal jeg gøre for at møde hende, synes du?

    Måske jeg først skal have renset ud i alt det jeg bærer på, inden jeg kan åbne mig helt op og bare være tilstede i nuet uden frygt for hvad andre tænker eller siger i det øjeblik, hvor jeg finder en som jeg passer godt sammen med uanset alder og uden at det bliver pinligt med rejsningen og de andre ting der gør en lidt hæmmet.

    Det hedder vist forelskelse når man bliver helt glad og fjollet i kontakt med en man synes om og gerne vil være sammen med i henblik på enten bare sex eller et kærlighedsforhold, men burde jo ikke komme før man har været sammen med pigen/kvinden i et stykke tid, men hos mig er den der faktisk med det samme. Det er så nok bare ikke en rigtig forelskelse, men nærmere et afsavn igen på grund af manglende kontakt med det modsatte køn.

    Så hvad siger du til alt dette?

    Hvordan kommer jeg videre i livet på den rigtige måde, med den rigtige kæreste?

    VH. Brian.

    Svar
  30. Den frustrerede

    Kære Maj

    Jeg er efterhånden så totalt seksuelt udsultet, at jeg i lange perioder er tørret helt ud – og det piner mig, fordi jeg synes det er en ret væsentlig del af voksenlivet.

    Min kæreste og jeg har været sammen i 17 år. Jeg var 16 og han var 25, da vi mødtes. De første par år havde vi et rigtig godt sexliv, men derefter blev det ligesom klart, at mit behov var større end hans, og jeg blev såret over så ofte at blive afvist, at jeg efterhånden også holdt op med at tage initiativet.

    Da vi havde været sammen ca. 4 år, var vores forhold i dyb krise, og jeg var sammen med en anden, egentlig mest fordi, jeg ville besegle afslutningen på vores forhold. Han har altid sagt, at han aldrig ville kunne tolerere utroskab, men da jeg – uden at afsløre, at jeg havde været sammen med en anden – kundgjorde, at jeg ville forlade ham, endte vi efter mange tårer og lange snakke med at blive sammen. Jeg fortalte ham aldrig om mit sidespring.

    Dette gentog sig nogle gange, de første gange igen med en klar intention om at afslutte vores forhold, men efterhånden med større ligegyldighed og systematik. Jeg har aldrig haft en længerevarende affære, men det er vel blevet til 10-12 onenight-stands i årenes løb.

    Min kæreste tilfredsstiller mig ikke seksuelt, han kommer afsindig hurtigt, og det gør mig næsten mest frustreret, hvis jeg når at komme i stemning, hvorefter det er slut på et minut. Og det der med “man kan også lave andre ting” fungerer ikke for mig, jeg kan lide at blive taget og føle mig taget bagefter, det er svært at opnå på så kort tid.
    Han har aldrig været villig til at forsøge at gøre noget ved det problem, og det er meget ømtåleligt at snakke med ham om og næsten umuligt at formulere, så det ikke fremstår som en kritisk anklage.

    For 7 år siden fik vi vores første barn, det næste 3 år senere. Derefter har jeg kun haft et enkelt sidespring, egentlig ikke af respekt for vores familieliv, men mest fordi jeg ikke føler mig veltilpas i min post-graviditetskrop. Og siden vores første barn har vi vel haft sex ca. 10 gange, jeg troede næsten, at nr. 2 var en ubesmittet undfangelse.

    Det er et dilemma: jeg elsker faktisk min kæreste højt, vi har en familie og et samliv og partnerskab, som jeg værdsætter højt, men jeg kan heller ikke forlige mig med, at mit sexliv skulle slutte, da jeg var 19 år.

    Jeg synes egentlig, at jeg er fuldt i stand til at skille tingene ad og har også i gråskvalt desperation tigget ham om at give tilladelse til, at jeg finder en anden at dyrke sex med. Men det kan han ikke leve med.

    I løbet af vores meget lange forhold har jeg set det ene kærlighedsforhold opstå og forgå i min vennekreds, og jeg skatter faktisk den nærhed og absolutte intimitet, som findes mellem os utrolig højt. Desuden vil jeg have svært ved senere at skulle forklare mine børn, at grunden til at de skulle gennemleve en skilsmisse alene var, at mor skulle have dækket sit seksuelle behov – der er ikke mange andre punkter, hvor vores samliv ikke fungerer.

    Så what to do? Skal jeg acceptere at slukke for den del af mig selv? Det virker formålsløst at stille et ultimatum om, at han “fixer” sit sædafgangsproblem og i det hele taget øger sin seksuelle appetit. Eller at kræve at han affinder sig med, at jeg får dækket mine behov andetsteds.

    Som jeg ser det, står mine valgmuligheder mellem at fornægte mine egne behov, at kassere et ellers velfungerende forhold med alt hvad det kommer til at få af konsekvenser for ham, mig selv og vores børn – eller at genoptage vanen med utroskab (som i øvrigt rent praktisk er temmelig svær at få til at gå op i en højere enhed med et familieliv, jeg kan ligesom ikke tage i byen og samle en ny op hver weekend).

    Gode forslag modtages med kyshånd!

    Bedste hilsner
    Den Frusterede

    Svar
  31. Sofie

    Hej maj

    Jeg kan melde mig i kluppen af kvinder der aldrig har fået orgasme. Ikke fordi jeg fysisk ikke kan opnå det. Men fordi jeg stopper det lige før jeg når klimaks. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gør det. Hvis jeg er sammen med en mand trækker jeg mig væk og hvis jeg onanere stopper jeg. Jeg har arbejdet med det, det sidste halve års tid og kommer tættere på på klimaks før jeg stopper. Jeg ved ikke helt hvad det er der får mig til at trække mig. Jeg har ikke nogle traumer i bagagen jeg kan forklare det med. Jeg har overvejet at snakke med en sexolog. Igår var jeg til tantramassage. Det var dejligt afslappende, men jeg tror ikke det rykkede mine grænser. Men overvejer nu alligevel at prøve det igen, da jeg tror at løsningen skal findes i kroppen og ikke i hovedet. Jeg tror jeg skal lære at være mere i min krop. Har du nogle forslag til hvordan jeg kan lære at give mig hen til min krop?

    Jeg er 33 og forlod for to år siden min mand gennem 10 år. Vi havde et elendigt sexliv tilsidst, som det vist er normen. Jeg har siden været sammen med et hav af mænd og har nydt det. Men det sidste halve år har jeg besluttet at jeg gerne vil dybere end den hurtige flirt og arbejde med min sexualitet både med mig selv og mine sexpartnere.

    Mvh Sofie

    Svar
  32. Dicte

    Kære Maj

    Vi er et ungt par, der har brug for din hjælp. Vi har kendt hinanden i et par år og har desværre haft store seksuelle udfordringer det meste af vores parforhold da antidepressiv medicin har ødelagt sexlysten og gjort lysten til sex meget lille.

    Vi elsker hinanden og vil så gerne have vores sexliv tilbage igen.

    Kvinden har forsøgt andre typer antidepressiv medicin samt ophør med medicinen, men det har fået depressionen tilbage for fuld styrke, så vi vil være kede af at eksperimentere yderligere med medicinen nu, hvor hun har det godt og har fået livet tilbage, lige pånær sexlivet.

    Vi har læst om mange, der oplever problemer med sexlyst og orgasme, men vi kan ikke læse om hvorfor, og hvad vi kan gøre ved det.

    Kvinden mærker ikke ret meget under selve samlejet og har svært ved at nå klimaks. Hvis hun får orgasme er de korte og ikke så intense som tidligere. Manden kan ikke længere få kvinden til at komme, hverken med hænder, tunge eller egentlig sex og det påvirker hendes lyst til sex og nærværet i forholdet.

    Vi vil ikke lyde utaknemmelige, for selvfølgelig skal vi glædes over, at det ikke er helt følelsesløst, men vi ved jo hvad vi har kunnet tidligere, og vil så gerne finde en vej tilbage dertil om muligt. Vi savner vores sexliv før kvinden blev syg.

    Det er lidt enten eller lige nu. Depression eller et ødelagt sexliv ( måske for altid ) og begge alternativer er pinefulde.

    Vi har forsøgt med lange forspil, samtaler, porno og legetøj. Vi har også talt med psykiater om problemstillingen, men er blevet forklaret, at det er depressionen, der bærer skylden, men vi tror ikke længere på den forklaring, da kvinden er i en god periode.

    Tak for dine gode ligefremme svar. Vi håber du også kan hjælpe os.

    Venlig hilsen
    Det unge kærestepar.

    Svar
  33. Den Nysgerrige.

    Hej Maj.

    Min skønne kæreste og jeg er stadig temmelig nye i forhold til hinanden. Men alt i alt fungerer det.

    Og så er jeg løbet på en udfordring.
    Mit sexdrive er temmelig meget større end hans. Eller, i hvert fald i forhold til at tage initiativ til sex og give udtryk for at have lyst.
    Min fornemmelse har været der hele tiden, men det er først for nylig at jeg fik taget rigtig hul på emnet.
    Han giver udtryk for at han har meget lyst i hovedet, men kan ikke omsætte det til handling.
    Vi kan nemt gå en hel dag og pirre hinanden, sende små lumre smsér til hinanden og det er på ingen måde kedelig sex vi har.

    Men nu er det jo ikke kun hans problem og jeg vil gøre alt for at hjælpe. Jeg ved bare ikke hvordan?
    Udover at jeg spørger ind, er forstående og lidt mere initiativrig end ellers.
    Uden dog at overskride hans grænser, men heldigvis kan vi snakke om alt og intet, noget er bare sværere end andet.

    Min kæreste er 37 år, har et meget langt forhold bag sig samt et par kortere.
    Jeg ved at sex har været brugt som afpresning, trussel, belønning og lokkemiddel i hans tidligere forhold, men det plan kan jeg slet ikke fungere på.
    Sex er for mig lige så basalt som mad, drikke, kys, søvn og knus.
    Jeg kan dog til tider godt blive temmelig frustreret, når min krop og hjerne føler at der mangler sex, men jeg forsøger at slå koldt vand i blodet så at sige, for det er ikke noget han gør med vilje.

    Alle forslag, råd modtages med kyshånd.

    Svar
  34. Annemette

    Annemette 5. oktober 2014 kl. 12:05
    Din kommentar afventer godkendelse.

    Hej Pernille.
    Jeg får helt ondt i maven af at læse dit oplæg. Ikke fysisk, men jeg føler med dig.
    – Når det er sagt, så kommer jeg lige med nogle råd som jeg håber at du tager til dig.

    Jeg kan læse at du går meget op i hvad din kæreste har lavet og gjort, INDEN i blev kærester. Det duer ikke!
    Jeg synes ikke at jeg fik indtrykket af at i havde taget “snakken” før du tillod dig at få følelser for ham og gik ud fra at han havde det på samme måde.
    Hvis i havde aftalt at det hér var noget i ville fortsætte med og at i ikke var sammen med andre osv. osv. osv. så kunne du gå op i at han havde haft gang i flere på én gang, og tilmed også hans ekskæreste.
    For mange mænd er det at date ikke ensbetydende med at man skal have følelser for pigen. – Rigtig mange mænd OG kvinder dater udelukkende for at få sex. Og mon ikke at det var din kærestes tanke i starten? Jeg er 100% sikker på at han ikke har gjort de her ting for at såre dig, og du skal stoppe med at få ham til at undskylde, for i havde som sagt ikke lovet hinanden noget på det tidspunkt. Måske havde du følelser for ham allerede efter én date, men tro mig, det har han sikkert ikke haft. – Det er kommet med tiden og NU er I TO kærester og det er DIG han vil have.
    Jeg ved godt at det er svært bare at lade det ligge, men det skal du altså. Man skal aldrig trampe rundt i fortiden som du gør, det kommer der absolut intet godt ud af.
    Jeg tror virkelig ikke at du skal gøre mere ud af det, han lader til at være ærlig omkring tingene.
    Så lad det ligge og acceptér at det altså er DIG han er sammen med. Det er DIG han kommer hjem til efter arbejde og kysser og krammer. Det er DIG han vil flytte til Sydamerika med. Det er DIG han vil have børn med. Tro lidt mere på dig selv, du har vundet over alle de trunter som han egentlig bare så som nemme.
    Spørg ham om han elsker dig og hvis han ikke tøver og siger JA, så drop dine tanker om hans fortid og nyd nuet og hans kærlighed.

    De allerbedste søndagsvibes til dig Pernille. Jeg håber at du tager lidt af det jeg har skrevet, til dig.

    – Annemette

    Svar
  35. Michael

    Hej

    Jeg har er problem jeg har mistet lysten til at have sex pga mit penishoved gør ondt når min kæreste rør ved det det har der gjort i lang tid men tør ikke sige det er der en naturlig grund til at det gør ondt når hun rør det

    Svar
  36. AL

    Først og fremmest, tusinde tak for at du gør det her, det er meget værdsat!

    Jeg har et problem som nager mig rigtig meget. Det kan måske lyde banalt, men det fylder faktisk mere end jeg selv havde regnet med.

    Jeg er en ung mand på 25 år, jeg er godt gift (6 mdr. siden), og er rigtig glad for min kone. Hun er den bedste kone og jeg elsker hende. Jeg har bare ét problem.

    Jeg har en svaghed for pæne og velplejede kvindefødder (ja, jeg ved at det er et tabu, og der sikkert er mange der vil finde det frastødende). Men det er nu engang sådan jeg har det. Faktisk er det noget der tænder mig helt vildt! Dog skal det lige siges at det langt fra er alle. Pæne negle er det der gør mest for mig.

    Min kone har desværre bare ikke nogle fødder som rigtigt siger mig noget (de er ikke grimme, men tænder mig heller ikke). Jeg tvivler meget på at en pedicure vil kunne gøre det, fordi det i sær har noget meget neglenes form og udseende at gøre. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på den kvinde jeg var sammen med før min nuværende kone. Hun havde virkelig flotte fødder!! Jeg elskede at give fodmassage samt kysse, nusse og slikke hendes fødder/tæer. Dét privilegium har jeg desværre ikke i dag :/

    Mit problem er størst om sommeren, det er jo den årstid, hvor nærmest alle kvinder viser deres fødder frem i sandaler, stiletter, flip-flops osv.. Jeg har svært ved at styre mit blik, netop fordi jeg ikke bare kan gå hjem og få “stillet min lyst”.

    Jeg har tænkt rigtig meget over det, fordi det fylder så meget i hverdagen, men ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg er meget fortvivlet.
    Jeg har leget lidt med tanken ifht at min kone måske kunne få lavet kunstige negle. Men jeg har ikke gjort mere ved det af flere grunde:

    1. Jeg har prøvet at søge på nettet, men har ikke kunne finde noget ifht, hvordan et endeligt resultat vil se ud (det skal helst se meget naturligt ud).

    2. Jeg har ikke nævnt noget omkring alt det her for min kone (jeg ved ikke om det overhovedet er noget der vil tænde mig, altså det med kunstige negle).

    Jeg har virkelig en stor lyst, og kan blive ekstremt liderlig ved synet af flotte kvindefødder, så jeg er meget opsat på at finde en løsning. Jeg ved bare ikke, hvad eller hvordan jeg gør?

    Jeg håber at du måske har ideer eller råd til, hvad jeg/vi kan gøre.

    Med venlig hilsen

    AL, en fortvivlet ung mand

    Ps. Jeg har læst at det faktisk ikke er helt unormalt at nogle mænd tænder på kvindefødder. Det skulle angiveligt have noget at gøre med, hvordan hjernen er opdelt (har vedlagt en artikel). Er det noget du kan bekræfte?

    https://m.connery.dk/taender-du-paa-foedder.73281.html

    http://m.samvirke.dk/sundhed/artikler/fodfetichister-mere-almindeligt-glade-foedder.html

    Svar
  37. Den forvirrede

    Hej Maj.
    Jeg står i en rigtig svær situation.
    Jeg har haft noget med en dreng i 5-6 uger. Det lyder ikke som langtid, men jeg er virkelig blevet glad for ham.
    Han bor 20 minutter væk, men går på gymnasiet i Holbæk som er 40 minutter væk fra mig. Efter skole er han sammen med dem fra Holbæk og er ofte hjemme ved en 17 tiden. Jeg vil nok sige, at vi har et langdistanceforhold. Jeg har ikke været hjemme hos ham endnu på grund af nogle private ting. Han bliver helst kørt her hjem, men ofte er bilen ikke hjemme og det er sent med bus.
    Når vi er sammen er det det bedste. Han har selv sagt ” når vi endelig er sammen elsker jeg det”
    Vi har mange fællesvenner og han har sagt til dem at det er svært når han lever i holbæk. Men at han gerne vil.
    Han føler han har prøvet og synes, at det er bedst at stoppe her mens legen er god. Det er bedst for os begge.
    Men det synes jeg på ingen måde det her. Når vi er glade for hinanden skal vi da også være sammen?
    Han kommer i morgen, hvor vi skal snakke sammen. Han vil gerne være venner fordi han synes jeg er så fantastisk. Men jeg vil ikke kun være venner med ham.
    Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige i morgen?

    Mvh… mig

    Svar
  38. AL

    Hej Maj

    Først og fremmest, tusinde tak for at du gør det her, det er meget værdsat!

    Jeg har et problem som nager mig rigtig meget. Det kan måske lyde banalt, men det fylder faktisk mere end jeg selv havde regnet med.

    Jeg er en ung mand på 25 år, jeg er godt gift (6 mdr. siden), og er rigtig glad for min kone. Hun er den bedste kone og jeg elsker hende. Jeg har bare ét problem.

    Jeg har en svaghed for pæne og velplejede kvindefødder (ja, jeg ved at det er et tabu, og der sikkert er mange der vil finde det frastødende). Men det er nu engang sådan jeg har det. Faktisk er det noget der tænder mig helt vildt! Dog skal det lige siges at det langt fra er alle. Pæne negle er det der gør mest for mig.

    Min kone har desværre bare ikke nogle fødder som rigtigt siger mig noget (de er ikke grimme, men tænder mig heller ikke). Jeg tvivler meget på at en pedicure vil kunne gøre det, fordi det i sær har noget meget neglenes form og udseende at gøre. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på den kvinde jeg var sammen med før min nuværende kone. Hun havde virkelig flotte fødder!! Jeg elskede at give fodmassage samt kysse, nusse og slikke hendes fødder/tæer. Dét privilegium har jeg desværre ikke i dag :/

    Mit problem er størst om sommeren, det er jo den årstid, hvor nærmest alle kvinder viser deres fødder frem i sandaler, stiletter, flip-flops osv.. Jeg har svært ved at styre mit blik, netop fordi jeg ikke bare kan gå hjem og få “stillet min lyst”.

    Jeg har tænkt rigtig meget over det, fordi det fylder så meget i hverdagen, men ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg er meget fortvivlet.
    Jeg har leget lidt med tanken ifht at min kone måske kunne få lavet kunstige negle. Men jeg har ikke gjort mere ved det af flere grunde:

    1. Jeg har prøvet at søge på nettet, men har ikke kunne finde noget ifht, hvordan et endeligt resultat vil se ud (det skal helst se meget naturligt ud).

    2. Jeg har ikke nævnt noget omkring alt det her for min kone (jeg ved ikke om det overhovedet er noget der vil tænde mig, altså det med kunstige negle).

    Jeg har virkelig en stor lyst, og kan blive ekstremt liderlig ved synet af flotte kvindefødder, så jeg er meget opsat på at finde en løsning. Jeg ved bare ikke, hvad eller hvordan jeg gør?

    Jeg håber at du måske har ideer eller råd til, hvad jeg/vi kan gøre.

    Med venlig hilsen

    AL, en fortvivlet ung mand

    Ps. Jeg har læst at det faktisk ikke er helt unormalt at nogle mænd tænder på kvindefødder. Det skulle angiveligt have noget at gøre med, hvordan hjernen er opdelt (har vedlagt en artikel). Er det noget du kan bekræfte?

    https://m.connery.dk/taender-du-paa-foedder.73281.html

    http://m.samvirke.dk/sundhed/artikler/fodfetichister-mere-almindeligt-glade-foedder.html

    Svar
  39. Dorte

    Hej Maj.
    Jeg har haft et forhold on/ off med min nabo i over 4 år. Han har set andre piger og jeg har set andre mænd i den tid, hvor vi ikke har været sammen. Han har ikke ville mig 100%, men sagde, han elskede mig, men viste det ikke. Vi var kærester i nogle måneder, hvor jeg var sammen med hans familie til spisning og jule brunch. Når der skete noget i hans familie ville han ikke have mig med og når han blev inviteret til familie tamtam, sørgede han for, at vi blev uvenner, så jeg ikke kom med. Vi har set hinanden i år, men han ville ikke holde ferie med mig. Han sagde stadig, han elskede mig og ikke så nogen anden, hvilket jeg troede på. Han ville ikkefølges med mig til noget og set i bakspejlet, tror jeg ikke, han nogensinde har elsket mig. Det er mange ting i det her, og nu har jeg så opdaget, han ser en på 22 år og han er 36 år. Han nægtede alt og længe og jeg følte, jeg var forkert. Jeg har dårligt selvværd og måske derfor blev jeg ved med at se ham, for inderst inde, vidste jeg det nok godt. Mit store spøegsmål er så, hvordan kommer jeg over det og videre med mit livog hvordan skal jeg takle min kærestesorg. Han er min nabo og vores rækkehus hænger sammen og jeg kan høre ALT hvad han laver. Jeg har tænkt på at sælge mit hus af frygt for, at jeg ryger i et stort hul af det her og frygter, at hans nye kæreste pludselig er der. Hvad skal og kan jeg gøre? Håber du kan hjælpe mig videre med mit liv.
    Knus den ulykkelige

    Svar
  40. Asger

    Hej Maj.
    Jeg har voldsomt brug for vejledning..
    I sommers mødte jeg en fantastisk pige. Hun har to børn, og er kommet ud af sit tidligere forhold for et lille år siden. Det har været et meget voldsomt brud for hende grundet at hendes eks (som er børnenes far) er meget u-samarbejdsvillig og opfører sig generelt meget ubehageligt over for hende.
    Ikke nok med det, så er hendes far meget syg og skal snart dø. Jeg kan ikke forestille mig hvor hårdt det er for hende, og jeg har utrolig ondt af alt det lort der rammer hende på en gang.. Virkelig.
    Samtidig med alt det her finder vi hinanden. Det skal lige nævnes at jeg hverken har børn eller sindssyge ekskærester der spøger i kulissen – jeg har brændt de broer der skal brændes, og føler mig virkelig klar til at tage det hele ind. Det skræmmer mig ikke der er børn involveret, selvom jeg ved det er en udfordring. Jeg kender faktisk børnene, ikke som mors kæreste, men som noget lidt andet. Jeg har endnu ikke mødt dem privat.
    Vi er meget glade for hinanden allerede. Jeg tvivler ikke på hendes følelser for mig overhovedet! Hun prioriterer mig godt i forhold til den tid hun har at gøre med, hvilket er meget sparsommelig da fuldtidsarbejde, børn og en døende far selvfølgelig fylder rigtig meget. Hun er SÅ sej, og hun klarer det virkelig flot hvilket jeg fortæller hende tit. Jeg vil pisse gerne være en stærkt støtte i den her svære tid, og jeg gør hvad jeg kan for at vise min goodwill, og at jeg er klar til at knokle med hende.
    Og så kommer problemet..:
    Jeg er utrolig ked af det.. Sidste år mødte jeg en pige hvis situation lignede min nuværende kærestes meget. ( Ingen dødssygdom involveret dog..) Og jeg KNOKLEDE for hende. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig..Jeg tabte mig 8 kilo undervejs og mistede al min integritet, selvtillid og livsglæde og alt det der er godt ved mig. Hun var ikke god ved mig, og jeg blev syg af det. Til sidst måtte jeg give op, og slippe. For så at finde ud af at hun havde bollet ved siden af i løbet af de 3 mdr. jeg kæmpede for vores forelskelse .. Trut-trut. Tak for lort. Jeg lovede mig selv at INGEN, lige meget hvor forelsket jeg ville blive, ville få mig ned på den måde igen – aldrig.
    Da jeg mødte min nuværende kæreste blev jeg selvfølgelig smaskforelsket.. Hendes situation ligner meget den jeg løb ind i sidste år, hvilket selvfølgelig satte gang i alarmklokkerne. Men hun er troværdig, elskværdig og respektindgydende og jeg er meget inspireret af hende, så jeg gav for alvor følelserne gå amok i forelskelsen. Og jeg fortryder ikke. Men..
    Som sagt så prioriterer hun mig rigtig godt. Det ved jeg! Samtidig så trækker hun sig tilbage indimellem, fordi hun selvfølgelig har brug for alenetid i hendes verden der er så hektisk. Af og til er hun slet ikke tilstedeværende når vi ( i min optik ) ENDELIG har tid sammen hvilket er en selvfølge når man skal rumme så meget elendig, samtidig med en forelskelse. Jeg kan kun gisne om hvor underligt det må være at skulle rumme så mange modsatrettede følelser..
    Men det sætter sig i mig, og jeg får en VOLDSOM angstreaktion når jeg mærker hun ikke “er” der.. Jeg bliver jaloux over det mindste, og begynder automatisk at lede efter tegn på at hun alligevel bare er endnu en pige der “bruger” mig til noget – for fandme om jeg nogensinde vil kaste mit hjerte efter så håbløst et projekt igen. Men hun er god, og jeg kender mig nok til at vide når jalousien SÅ latterlig, så er det fordi at der er noget andet galt.. Og så begynder symptomerne fra sidste år at vise sig. Jeg mister smilet, vægten daler og jeg knokler i mit hovede hvilket ender med at jeg bryder sammen i gråd og ikke kan passe mit job bl.a. Min krop kan ikke forstå hvorfor hun kan vælge at have en aften alene, når der nu endelig er tid til at nyde forelskelsen sammen. Eller at hun kan vælge en aften i byen, når hun endelig har børnefri, i stedet for at bruge den på forelskelsen sammen med mig. Men min hjerne under hende da virkelig at noget at smile af! Hun skal være glad, fremfor alt.
    Så kan man sige at det handler om at jeg skal acceptere hendes situation hvis jeg vil hende, og det gør jeg og det vil jeg! Der er ikke nogen diskussion der. Men jeg har så meget kærlighed, så meget omsorg og meget alt muligt til hende OG hendes børn, der ikke bliver svaret. Jeg VED hun indeholder det og at hendes følelser for mig er meget stærke, jeg ville mærke det hvis hun var usikker eller hun løj. Jeg har mærket det sammen med hende, og det var lige efter den første spritnye nyforelskelse havde lagt sig, vi havde en lille diskussion, men så kom roen og vi STORtrivedes i det begge to.. Mmmhh Det føles som om at jeg har endelig fundet den dejligste af dem alle, men på det helt forkerte tidspunkt. Hun KAN ikke rumme alt det jeg kommer med, og jeg får de her symptomer som jeg ikke kan ignorere, de tager simpelthen min livsglæde. Og jeg føler mig ufattelig egoistisk..
    Vi havde en snak forleden, hvor hun fortalte at forelskelsen stresser hende, og jeg kunne se at hun tvivlede og var presset, og jeg kan godt forstå hende. Jeg blev ikke bange for at hun ville give op, for jeg kan virkelig mærke at hun vil mig. Var det anderledes så ville jeg mærke det.
    Vi taler rigtig godt sammen, det hele er meget ærligt og vi har stor respekt for hinanden.
    Dagen efter snakken kom angsten i min krop, og jeg så skal jeg reagere. Da jeg hverken kan tillade at forlade pigen jeg elsker i den sværeste tid i hendes liv, eller se min krop og mit humør gå til indtil jeg giver op i et kæmpe nederlag, foreslog jeg at vi måtte træde et skridt tilbage i forhold hinanden nu, ellers ender det galt. Jeg gjorde det klart at ligemeget hvad så er jeg der, og hun har min støtte ubetinget, og at jeg elsker hende og jeg at håber ikke hun oplever det som et svigt. Hun svarede at hun havde tænkt det samme, selvom hun ikke kunne lide tanken om det. Hun opfatter det som det det er, omsorg for os begge og for forholdet. Samtidig sagde hun at hun overhovedet ikke kunne arbejde med tanken om at vi skulle lukke helt ned.

    Så:
    Som jeg ser det her, så må jeg vente. Give min støtte mens jeg venter. Men hvad venter jeg på? Hvornår kan der blive plads til mig? Tanken om at vente i noget der kan blive mange mdr måske over et år, gør mig absolut modløs. Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke leve i et vakuum på ubestemt tid. Jeg er alt for sulten efter at give mig, og få svar.
    Det værste er at vi ikke kan snakke om det nu.. Hun kan ikke rumme “ekstraopgaver” udover det kommende dødsfald og hvad der ellers er af bæ i hendes verden, og for satan i helvede hvor kan jeg da bare godt forstå hende det stakkels dejlige pigebarn.
    Samtidig choker jeg i elendighed.
    Kan du ikke lige løse det her for mig!??
    Det kan du jo nok ikke, men vil meget gerne have dit syn på det.. Har talt med venner og familie, men vil gerne høre din mening også.
    Kunne jeg selv bestemme vil jeg gerne være bomstærk for hende nu! – for at vi så efterhånden kan finde trygt sammen og hun kan give mere los. Men jeg kan altså ikke vente for altid..
    På forhånd tak!
    Asger

    Svar
  41. Ham der prøver

    Kære Maj

    Jeg har nu søgt en del på internettet, men jeg synes ikke, at jeg kan finde nogen der skriver om det problem jeg oplever i denne tid. Jeg kommer sammen med en pige, som har manglende sexlyst.

    Sagen er den, at jeg er kommet til at kende en pige, som jeg er virkelig glad for. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle finde sådan en pige, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive så forelsket som jeg er nu. Hun giver også udtryk for, at være ligeså glad for mig.

    Vi har ikke kendt hinanden så længe, men jeg har lyst til at gribe fast i problemet så tidligt så muligt. Sagen er den, at når vi har haft sex, så har hun nærmest bare lagt stille på ryggen, og jeg har kun kunnet høre ganske svage forandringer i hendes vejrtrækning, ingen lyst har jeg kunnet mærke ved hende. Hun siger selv hun har lyst, men at det skyldes, at hun har fået ødelagt hendes forhold til sex i et tidligere forhold.

    Her havde hun, efter hendes udsagn, kun sex af pligt. Hun var ked af forholdet, fordi de aldrig lavede andet end at se TV og sex, og hun mener selv, at hun derfor er kommet til at forbinde sex med noget negativt. Samtidig, så har hun et lavt selvværd/selvtillid. Hun mener ikke, at hun har en pæn hud, og hendes bryster er ”for små og ikke normale”. Hun er stadig ikke tryk ved at vise mig hendes bryster, og har helst BH på, når vi er sammen.

    Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg egentlig kan gøre for at hjælpe hende. For der er ikke noget jeg hellere vil. Selvfølgelig ønsker jeg at nyde et godt sexliv med hende, men mest af vil jeg så gerne hjælpe hende, fordi jeg synes det er så synd, at hun ikke har gode sexoplevelser, som jeg selv.

    Jeg synes, at jeg har prøvet, at gøre alt hvad der står i min magt. Jeg har fortalt hende mange gange, på mange måder, hvor smuk jeg synes hun er. Jeg har prøvet at forklare hende, at jeg ikke synes hun er smuk pga. hendes bryster, men at jeg synes hendes bryster er smukke pga. hende. Jeg har prøvet at forklare hende alt det dejlige jeg ser i hendes personlighed, og hendes udseende, men jeg føler ikke hun tager det ind.

    I sengen og i forholdet har jeg også prøvet. Første gang vi havde sex, havde vi haft en hyggelig aften, hvor jeg havde lavet romantisk sofahygge med slik, hjemmelavede æbleskiver, blomster osv. Vi havde det så hyggeligt, og hun siger også, at det var skyndt. Da vi så går i seng og kæler for hinanden, bliver hun våd og kærlig, men når jeg trænger op i hende, er det som om hun ikke mærker mig. Ingen stønnen, ingen gispen, næsten ingen respons. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg får det også dårligt med mig selv, fordi jeg nemt kommer til at tro, at det er mig, der ikke har evne til at tilfredsstille hende.

    Det er svært at tro, at man sådan kan have en mental blok, som hun giver udtryk for. Jeg havde troet, at lysten og kærligheden bare ville tage over, når det kom til stykket, ligesom jeg selv har oplevet før.

    Her i går var hun hos mig igen. Vi gik en tur. Jeg vidste hende mit ynglings hyggested i naturen ved en skov sø. Derefter skår vi græskarhoveder sammen, så TV-serie sammen, og gik i seng. Hele dagen var der stor kærlighed at mærke, og vi havde det så godt og hyggeligt.

    Jeg vil så forkæle hende. Prøve at give hende en super nydelse, så hun kan komme ud af blokken. Jeg røre ved hende, og igen blive hun nemt meget våd. Jeg kæler for hendes krop, kysser hende over alt, massere hende, ”slikker” hende, piller ved hende. Visker hende i øret om hvor smuk hun er. Jeg er virkelig 100% fordybet i hende og agten. Men igen, kan jeg ikke mærke på hende, at hun nyder det på nogen måde. Ingen lyde ingen ting. Hun siger selv bagefter, at det var en blanding af nydelse og flovhed. Her ville hun heller ikke have BH’en af.

    Jeg har virkelig svært ved at se, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende. Vi har så dejlig kæreste tid, vi har det så godt sammen. Jeg gør meget for at vise hende, at det ikke er sex, men hende jeg er interesseret i. Efter sådan en dag som i går, kan jeg simpelthen bare ikke forstå, hvordan det ikke kan ende med en aften fuld af lidenskab og kærlighed.

    Hun har søgt hjælp for hendes dårlige selvværd. Hypnose uden succes. Jeg har også anbefalet en behandling jeg selv har prøvet med succes, som hun tager til i næste uge. Hun siger, at hun arbejder med hendes selvværd og sexlyst, men hvad kan jeg gøre for at hjælpe?

    Skrider jeg for hurtigt frem og skyder over målet, når jeg prøver at forkæle hende og bekræfte hende? Hvordan hjælper jeg hende bedst?

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, for alt hvad jeg og hende har fundet på internettet om den slags, handler om når man mister sexlysten efter 5 års parforhold, eller efter man har fået børn osv. Det lader ikke til at der er nogen andre der ikke kan finde ud af at elske, når de er forelskede. Det er lige for starten, at vi har haft det problem, og alt andet en sexlivet er bare fantastisk, men det er hårdt for mig, at jeg ikke kan få hende i den 7. himmel. Der kommer jeg til at føle, at jeg fejler som kæreste. Jeg burde jo som ”mand” kunne hjælpe hende, og ”få klokken til at ringe” for at bruge det udtryk.

    Jeg håber virkelig, at du har et råd til mig.

    På forhånd mange tak for din hjælp.

    Svar
  42. Signe

    Hej Maj
    Jeg læser og læser på nettet og bliver mere og mere angst for et kommende sexliv med en masse jeg skal leve op til.
    Jeg har forelsket mig i den dejligste dreng og vi vil rigtig gerne hinanden.
    Mit problem er at jeg ikke tør at have sex med ham, fordi jeg er så usikker på mig selv og min sexudfoldelse. Det gør mig meget passiv i sengen og det er der jo ikke meget ved, hverken for ham eller jeg.
    Når jeg har sex, tør jeg ikke vise at jeg nyder det, derfor ligger jeg bare næsten stille. Jeg kan ikke få mig selv til at stønne og hviske noget frækt i hans ører. Er bange for at jeg ikke er lækker nok til at kunne gøre den slags og jeg føler mig så fremmede overfor mig selv, hvis jeg forsøger at tænke på at være fræk og sexet. Jeg er også bange for at jeg gør noget unormalt eller forkert, altså noget som bare er “no go” for en pige at gøre. Jeg har aldrig brudt mig om når en dreng siger at jeg er sexet, da jeg forbinder det med noget ukærligt og porno agtigt som jeg slet ikke kan leve op til.
    Når jeg har en ide om hvad jeg kan gøre eller sige er der intet, som kan få mig til at gøre det. Der er nærmest en blok. der stopper mig og fortæller mig at det kan jeg ikke, det ender galt, det er pinligt og du kan blive til grin.
    Jeg ved at mine bryster har en skyld i noget af det. Jeg føler mig overhovedet ikke lækker med dem og tør ikke vise dem. Og det er starten på akavethed i sengen, når jeg skal skjule noget og ikke bare giver mig fri og slapper af. Problemet er, at de for det første er mega små, hvilket jeg har lært at acceptere selv, men derudover vokser der små hår ud omkring nippels som jeg konstant skal fjerne med en pincet og så ender det med røde knopper. Det er overhovedet ikke lækkert og jeg er så flov over dem.

    Har du en ide til hvordan jeg først og fremmest viser min nye kæreste hele min krop, mens jeg fortæller ham hvad jeg er ked af uden at jeg nedgør hvad han har forelsket sig i?
    Hvordan lærer jeg at slappe af og give udtryk både fysisk og verbalt for hvad jeg nyder i sengen?

    Håber det giver mening det jeg skriver og at du har nogle råd.
    Kh. Signe

    Svar
  43. vicki

    Hej Maj..

    Jeg skriver til dig fordi jeg har nogl ting jeg gerne vil have en anden vinkel end mine veninders, ikke fordi det de kommer med ikke er brugbart, men fordi veninder har det med at sige “bare rolig, han viser jo at han er glad for dig”

    Jeg har en del forhold bag mig der så bestemt ikke har gjort noget godt, eller jo, det har gjort mig bedre til at sige, du er ikke god til mig, så ud med dig.
    Men det har jo så også gjort at jeg ser spøgelser alle steder.

    Jeg har nu mødt (gen mødt) en FANTASTISK mand! Det er en jeg har gået i klasse med i folkeskolen, og allerede dengang var der noget, men ikke noget der blev gjort noget ved.

    Nu hvor vi har fundet hinanden igen, er der jo selvfølgelig nogen ting der gør at der bare føles så rigtigt, og vi snakker tit om at det næsten er som om vi aldrig har været fra hinanden, lidt som på film, hvor de to hovedpersoner finder hinanden efter 10 år og kærligheden blomstrer på ny :)
    Det er så romantisk, og føles så rigtigt.

    Nu kommer der noget af det der fylder i mig, det er stadig nyt, men jeg har spurgt ham om vi er nået dertil hvor vi kalder os kærester, og hvor han svarer at han vil gerne have at det bliver gjort ordenligt. Det giver god mening for mig, men jeg bliver usikker, også fordi han mener det først kan gøres ordenligt når vi kan ses mere. Vi bor Ca halvanden time fra hinanden, har begge er barn, og han har sit arbejde.
    Min usikkerhed kommer pga jeg tænker at så bliver det først “kærester” når vi kan flytte tættere på hinanden.
    Jeg har flere gange oplevet at jeg er blevet sådan en slags underholdning, og kan mærke at den ligger i mig, og jeg har ikke lyst til at det skal være sådan.. Jeg tror oprigtigt at han gerne vil det her og mig, han viser og siger det hele tiden.

    Jeg vil bare så gerne kunne sige at her er han, det er min kæreste.
    Kan godt se at det virker dumt, og som en lille ting, men jeg vil bare ikke risikere at ødelægge det her pga min usikkerhed. Og er så meget i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig til det, og om jeg skal snakke med ham om det, eller bare acceptere det?

    Mvh vicki

    Svar
  44. mrblueeyes

    Hej Maj

    Kort historik
    Jeg er for nylig blevet skilt fra min hustru gennem mere end syv år, og først fra godt en måned siden flyttede hun så helt fra min bopæl. Vi er meget ærlige, åbne og kommunikerer ganske godt også hvad angår vores to fælles børn.

    Forleden mødtes vi og fik talt rigtig meget omkring vores brud (før, under og efter – herunder godt og mindre godt samt hvad kunne have gjort bedre og vice versa). I slutningen af vores samtale, sagde jeg til hende at hun skulle vide, at jeg synes hun er værd at kæmpe for (og os). Hun responderede med at svare, hun er meget glad for at vi fik talt så godt om tingene og at hun fik det at vide samt sagde hun, at hun ikke umiddelbart tror vi finder tilbage sammen igen.

    Dagen derpå, føltes en afmagt fra min side. Hvortil jeg blev i tvivl om, at jeg skulle have ladet være med at sige det til hende. Jeg har dog selv den indstilling, at jeg syntes livet for er for kort til ikke at få tingene sagt, mens tid er.

    Spørgsmål til dig
    Hvad mener du?

    Håber snarlig får tid til at svare.

    På forhånd tak.

    mrblueeyes

    Svar
  45. Lise

    Hej, sagen er den, at jeg er blevet forelsket i en anden end min mand! Jeg er så forelsket i en 15 år ældre mand, som også er gift! Jeg ved at følelserne ikke er gengældt og det gør ondt!!! Jeg har så dårlig samvittighed overfor min mand og lige nu går jeg bare og føler mig så dum! Jeg elsker min mand rigtig højt, men alligevel, ville jeg sådan ønske følelserne fra den anden mand var gengældt. Jeg aner ikke mine gode råd, så jeg håber sådan du kan hjælpe mig, inden mit hoved bryder sammen. Vh. L

    Svar
  46. alene

    Kære Mai
    Jeg er ramt af det du så sigende kalder jalusimonsteret og er meget i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det. jalousien handler om, at for ca tre uger siden fortalte jeg min mand om en oplevelse af, at der var kommet afstand imellem os – samtalen udviklede sig til at min mand fortalte mig, at han har fået følelser for en kollega og at hun også har følelser for ham – fortalte mig samtidig at det var her hos mig og familien han ville være, men jeg blev virkelig slået ud – tvivl på hans kærlighed, angst for at miste det værdifulde vi har og vrede og følelse af svigt over at han havde flirtet med en anden end mig – da følelserne for en stund faldt lidt til ro i mig og jeg også kunne begynde at tænke blev det lysende klart for mig, at min “strategi” skulle være at dyrke vores parforhold, som også set i bagspejlet – pga travlhed, tagen hinanden – ikke ha haft de bedste vækstbetingelser de sidste år (vi har været sammen i 25 år) – så jeg arbejder meget på, at han skal mærke min kærlighed, gør meget for at gøre ham glad og vise han hvor værdifuld han er for mig – det år faktisk godt, men ind imellem overvældes jeg af jalusimonsteret og angst for at miste det vi har og usikkerhed på hans følelser vælter rundt i min krop (jeg har fulgt dit online kursus – og tak for det) og synes jeg kender min jalousi – hvornår den dukker op og hvordan jeg reagerer, og jeg forsøger at berolige mig selv og det lykkes ofte, men ikke altid – når det ikke lykkes tager den min krop og det bliver svært for mig – når det sker, når jeg ikke er i stand til at berolige mig selv har jeg forsøgt at dele mine jalusifølelser med min mand og det med min mand – det er belastende for ham og han har svært for ham at holde til at mærke min jalousi og han tager afstand fra mig, når den raser i min krop, hvilket forstærker mine følelser af angst og usikkerhed – så jeg tænker skal jeg lade være med at dele det med ham og give udtryk for mit behov for følelsesmæssig bekræftelse og selv arbejde med at blive bedre til at håndter jalousien? og overfor ham ‘lade som om den ikke eksisterer? jeg vil for alt i verden ikke at jalousien skal ødelægge vores – set med mine øjne – unikke kærlighed. Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål og håber du har tid til at svare mig. Kærlig hilsen den jalusiramte

    Svar
  47. Anonym

    Kære maj.
    Ja jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.
    Jeg en pige på 25 år og har været sammen med min mand i snart 9 år. Vi har et tæt forhold og kan snakke om alt. Sammen har vi en skøn skøn datter på lidt over 1 år. Jeg har aldrig haft den store sexlyst og sex en gang om ugen har altid været fint med mig. Jeg har aldrig fået en orgasme og får tit hurtigt nok. Nu har jeg slet ingen lyst. Jeg kan simpelthen ikke forstå det :( jeg kan slet slet ikke tænde på min mand. Han er slank trænet og en flot fyr men der bare ingen gnist. Det ved at ødelægge vores forhold og det det sidste je ønsker. Vi har ikke haft andre kærester eller sex med andre end hinanden. Vi har pt aftalt at vi ikke har sex før jeg får lys igen. Det passer mig fint men ham bliver hele tide ned med at spørge ind til om jeg nu har fået lyst, om jeg har fundet ud a hvorfor jeg ikke har lyst. Det et emne som irrerter mig hver gang han nævner det for det viser han egentlig ikke selv er med på at vi har sex pause. Da je var 14-16 år (altså lidt inden jeg mødte ham) var jeg meget liderlig konstant og kunne onanere flere gange om dagen (dog uden orgasme). Men har ikke haft det sådan siden. Den lyst mangler jeg virkelig! Den har jeg aldrig haft med min kæreste. Jeg finder ham ikke tiltrækkende og har lidt afsky over for hans penis. Je har forsøgt alt at se porno finde ud af hvad jeg tænder på men lige pt er der intet når jeg er sammen med min mand. En ting kan dog tænde mig. Tanken om at være sammen med en på mit arbejde!
    Han er optaget og der er intet imellem
    Os. Han er tiltrækkende, men ikke så lækker som min mand. Hvorfor kan je finde ham tiltrækkende og tænde lidt på ham men ikke min mand??! Jeg ønsker ikke at gå fra min kæreste da vi elsker hinanden og ønsker en større familie gerne snart, men børn kommer altså ikke med storken og de
    Skal helst laves med kærlighed og lyst.

    Når vi har sex har jeg svært ved at koncentrere mig svært ved at mærke noget og kunne ligeså godt lave alt andet end have sex.

    Håber du kan hjælpe for har virkelig opgivet alt håb :(
    Hilsen den fortabte kæreste…

    Svar
  48. Trine

    Hej Maj

    Så lige dit opslag ang. Smartballs inde på Facebook og har bare et par spørgsmål ang. disse:

    Skal man bare gå rundt med dem, eller virker de også, mens man sidder ned?

    I hvor lang tid bør man have dem oppe, før de hjælper noget, er der en tidsgrænse for hvor længe man må have dem oppe, eller kan man bare “bruge løs” ?

    Hilsen Trine.

    Svar
  49. Susanne

    Hej Maj.
    Endnu et spørgsmål til din brevkasse, håber du får tid til at kigge på det og måske få tid til at svare.
    Det har måske ik helt så meget at gøre med sex igen. -og dog…
    Gør det lidt kortere.
    Jeg har haft utrolig stor glæde af nogle af dine oline kurser, specielt det med jalousi.
    Jeg har faktisk en dejlig kæreste, en ret god fyr, lige hvad jeg har brug for. Men som du selv har skrevet om, er der gammel strøm, mest hos mig. Efter et 6 år gammelt ægteskab, der endte i en ekstrem grim skilmisse, med utroskab, økonomisk tyveri og forfalskerneri, vold og børn i klemme, retsager i to år osv, lige til tv.

    Jeg mødte min kæreste 2 måneder efter jeg flyttede fra min x.mand, i en ret turbulent periode. Men det gik. Jeg var faktisk ik klar til en kæreste, skulle afreagere, holdte fest med veninderne, var ude med flere forskellige fyrer osv.
    Men kæresten hang ved og det endte med at jeg indså, at ham her, ham vil jeg sgu være gammel med. Han er fantastisk i sengen! Det skal siges at han er den eneste fyr, der har kunne give mig orgasme, indtil da, har det kun været mig selv, så et godt plus. han er meget givende.

    Nu kommer det.
    Jeg har siden jeg var 20-21 år bevæget mig i BDSM milijøet, og lidt i swinger milijøet. Det har været med skiftende partnere, indtil min x-mand i sm milijøet og nu mere i swingermilijøet med min nuværende kæreste.
    Jeg fik en lang periode med stor jalousi i mit nye forhold, kæresten er meget pigeglad og kommenter tit på piger alle steder. Det stratede med et ,tiltrængt vægttab på 40 kg, men også med en selvtillid der er helt i bund, som i et bundløst hul. Stadigvæk. Min jalousi dukker stadig op, men arbejder med det.
    I klub, er det ikke et problem ifht til andre par og singler, dog kun hvis det er unge kvinder der har store flotte bryster og fks aldrig har født. (har et MEGA stor issiue med mine bryster, der nu ik engang fylder a skålen ud længere.)
    Vi har på så mange måder en fedt og dejligt forhold. Er det godt, så er det bare det bedste i verden, fantastisk. MEN!
    Når det ikke er så godt, så er det sindsygt slemt!!! Det er sådan at jeg begynder at kigge efter lejlighed, flytter hjem til familien i nogle dage. Jeg bliver ekstremt ondskabsfuld, kan finde på at sige at jeg er utro(hvilket jeg ALDRIG har været) Jeg har været voldelig, kaster med ting, skubber og spytter (jeg er blevet bedre med tiden og er stoppet med det igen) Han har nogle gange været så trængt at han har holdt mig fast og fks råbt i hovedet på mig at han ville slå osv(det har han ik gjort) Kun det har fået mig til at stoppe.
    Når tingene er faldet til ro, indser vi at vi jo også elsker hinanden sindsygt meget og ik kan eller vil undvære hinanden.

    Men vi mangler midler/metoder til at kunne tale sammen og forstå hensigten med de ting vi siger til hinanden, for det er der tingene går galt. Det er misforståelser og mit temperament, der tager over og der hvor tingene tager overhånd og udvikler sig.

    Det går ud over sexlivet for mig, både vores skænderier. Jeg har svært ved at sige, at jeg gerne vil ha mere sex med ham på vores hjemmebane, uden andre, bare os to. Jeg føler mig ikke længere fræk og sexet og god nok, mit lyst bliver mindre og jeg har svært ved at blive tændt. Nu var jeg i byen, hvilket er sjældent, og flere syntes jeg var sjov sød fræk og sexet og at jeg så godt ud, og hvem bliver ik glad for at hører det, men når kæresten siger det, tror jeg ik på ham og begynder at føle mig “ikke god nok igen”

    Mangler virkelig gode råd og værktøjer til bedre forståelse af hinandens hensigter, og til min manglende selvtillid.

    Svar
  50. MILF

    Hej Maj

    Jeg er en pige på midt i 40’erne og har et omvendt “problem”. Når jeg går i byen, oplever jeg, at det er de unge fyre, som tænder på mig. Synes jeg spejder lidt rundt i lokalet, for at finde en jævnaldrende fyr, at flirte med. Men det ender ofte med, at det er én af de yngre, som fanger mig på dansegulvet eller i baren. Det er ikke hver gang, men hver eneste gang jeg er i byen – og det er ikke fordi det er “sodavandsdiskoteker” jeg besøger. Ofte vil de også meget “andet” end at danse. Plejer at sige “alkohol og sex” hører ikke sammen. Når jeg kommenterer aldersforskellen, er meldingen, at det er fuldstændigt ligegyldigt for dem. Med yngre mener jeg i alderen 26-35. Jeg kan ikke klage over deres komplimenter. Er selv noget overrasket. For det billede/indtryk de har af mig, er ikke den selvopfattelse jeg har, efter et laaangt forhold på 26 år. Er det en “trend” lige pt. at dyrke en MILF eller … ?
    Har været sammen med én på 31, som forkælede mig i dén grad og vi havde den skønneste sex/selskab, som jeg ikke har oplevet tidligere. Men min samvittighed fortæller, at 15 års forskel er for meget. Han vil gerne mødes igen og må indrømme, jeg har den største lyst – er det forkert ?
    Efter et vægttab på ca. 11 kg, siger mine veninder/venner, jeg er skide flot og ser hammergodt ud (det kan jeg så ikke selv få øje på) – men kan jeg sende nogle specielle signaler, der primært tiltrækker den yngre generation ?

    kh den forvirrede MILF

    Svar
  51. Charlotte Olsen

    Kære Maj.
    Jeg har efterhånden et par år bøvlet med en rigtig dum ting: under samleje får jeg de stærkeste smerter inde i skeden/oppe over skambenet. Som knive, der skærer.
    Jeg er 61 år, og har tidligere ikke haft problemet. Det er selvfølgelig ikke befordrende for min mands og mit sex-liv, som i forvejen ikke er sprudlende.
    Jeg er blevet anbefalet at opsøge en fysioterapeut, som ved noget om kvinders underliv, for jeg har fået at vide, at der fysisk ikke er anormaliteter, men spændinger i muskelvæv.
    Ville du kunne anbefale mig èn, helst på Sjælland, jeg bor i Næstved.
    Tak for din hjemmeside og din måde at være i livet på, den er så dejligt livsbekræftende!
    Kærlig hilsen Charlotte

    Svar
  52. Anonym

    Hej jeg er en dreng på 17 år, jeg har en kæreste og vi har været sommen i lidt over 1,5 år nu. Hvis jeg skulle beskrive mig selv er jeg en lille “liderbuks”, men min kæreste deler SLET ikke mine lyster… hun kan gå op til 2 uger uden at overhovedet at tænke på at have sex…

    Men min spørgsmål er: Hvordan kan jeg ændre hendes lyst til sex? så jeg ikke behøver at vente flere uger på at have en “hyggelig” aften med hende :-)

    Svar
  53. Julie

    Hej Maj!
    Jeg har lidt et problem… Jeg har ALDRIG haft en orgasme..
    Jeg har prøver rigtig mange ting for at stimulere mig selv, men hver gang når jeg aldrig helt derhen. Jeg har 2-3 gange været “tæt” på orgasmen, men jeg når aldrig helt derhen. Når jeg onanere kan jeg slet ikke nå derhen selv, mest fordi jeg bliver træt i hånden efter en times tid også ender jeg med at give op. Jeg har prøvet med bruseren, og der er jeg lige ved!!! Men jeg ender altid med at give op enten fordi jeg ikke jeg spænder så meget i hele kroppen og næsten ikke kan holde det ud.
    Jeg er i et forhold med den her pige og vi er netop begyndt at have sex. Det er dejligt alt det hun gør og jeg nyder det virkelig, men hun føler selv at hun gør noget “forkert” fordi jeg ikke kommer. Jeg har endnu ikke fortalt hende at jeg aldrig har haft en orgasme, da vi begge er “nye” seksueltaktive.
    Jeg er frustreret over at jeg ikke kan komme, selvom det egentlig ikke gør mig så meget, så frustrere mig at min kæreste bliver så skuffet hver gang.
    Er der noget som helst jeg kan gøre, for at “aktiverer” min orgasme, eller er det ganske normalt?
    Jeg har snakket med mange af mine veninder omkring det her, og de har ingen problemer med det.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!! PLEASE HJÆLP MIG!

    Så mit spørgsmål er vel egentlig bare:
    Er der noget jeg kan gøre for at stimulerer at jeg kan få en orgasme, da jeg har været tæt på, men aldrig når helt derhen?

    Med venlig hilsen
    Den frustrede

    Svar
  54. steen

    hej jeg har nok lidt af et sært spørgsmål

    det er ang. min kone på 35 og mig selv på 56 på trods af alderen har vi et fantastisk sexliv.
    men for at komme til problemet så er det ang. analsex min kone vil gerne give mig det men
    hun får hæmorider hver gang og har derfor mistet lysten til det og vi bruger rigeligt med
    smørelse vil jeg da mene for jeg har ikke de store problemer at trænge ind
    så derfor vil jeg gerne vide om det er noget man kan gøre noget ved så de ikke kommer
    på forhånd tak!
    vh. Steen

    Svar
  55. louise

    det sjove er at i går skriv min kæreste at han manglede modspil fordi jeg skriv at det var i orden at han ikk kom hjem fordi han skulle arbejde men alligevel for der var ikke mange piger der var sådan for deres fyr når de ikk hjem i morgen skal han hjælpe en veninde og hendes kæreste med at flytte nogen ting
    hvad nu hvis han siger at ikk kom hjem i weekenden men har brug for en fri weekend og fek hvis han er træt hvor han skriver Undskyld at han ver kort fattet fordi han ver træt b
    eg så skriv Godnat til skriv han tak i lige måde
    Har du nogen råd også tænkte vil ikke miste ham syne heller ikk at han skriver godmoren mere at det er mi der skal skrive først

    Svar
  56. Marie

    Hej Maj
    Jeg skriver til dig, fordi jeg er forvirret og kan ikke helt finde ud af om det handler mere om mig selv end om min kæreste. Vi har været sammen i næsten 4 år og særligt fra starten havde vi et fantastisk sexliv. Han var meget engageret og nysgerrig og tog meget initiativ og var rigtig god til at minde mig om, at han havde lyst til mig, også når vi ikke lige kunne have sex (fx kunne han sende en fræk sms fra arbejde osv). Jeg ved godt, at sexlysten og eventyrlysten er større, når man er nyforelsket, men i dag savner jeg alt det – at mærke, at han virkelig har lyst og det ikke ”blot” er noget, han prioriterer engang imellem.
    Vi har stadig jævnligt sex, men jeg har i et stykke tid været meget ked af, at jeg ikke følte, at han var opmærksom på mine lyster mere, det var altid de samme stillinger og højst 5-10% af det var noget, jeg egentlig tændte på. Samtidig blev forspillet primært forspil for ham og ikke for mig.
    Jeg har af flere omgange inden for det sidste års tid forsøgt at tale med ham om det. Det skal siges, at han er en kærlig kæreste og generelt lytter meget til mig. Men det er som om, at han ikke rigtig engagerer sig denne gang. Jeg har fortalt ham, at jeg savner de frække sms’er, at jeg savner, at han fortæller mig, hvad han fantaserer om og jeg har fortalt ham, hvad jeg har lyst til og hvad jeg savner. Jeg har også selv forsøgt at gøre det, jeg savner, overfor ham: sende frække sms’er, tage frækt undertøj på, minde ham om, at jeg glæder mig til at mærke ham. Men der kommer ikke noget den anden vej og jeg har rigtig svært ved at acceptere, at han ikke prioriterer det.
    De helt specifikke stillinger eller ”justeringer”, jeg har nævnt, der skal til, for at jeg virkelig bliver tændt, har han ikke taget til sig. Dem skal jeg vise ham igen og igen. Det sårer mig helt vildt, at han ikke oprigtigt er nysgerrig på, hvad der tænder mig og jeg føler mig besværlig og ked af det.
    Det er oftest mg, der tager initiativ til sex og nogle gange har han ikke lyst, andre gange har han. Når han tager initiativ til sex, siger jeg altid ja, fordi jeg synes, det er så vigtigt at prioritere og jeg er nok også lidt angst for, at vi mister nærheden. Så jeg mærker ikke efter, om jeg har lyst, jeg siger bare ja af princip, men oftest er det ikke god sex for mig og jeg orker ikke at sige det til ham igen og igen. Jeg siger ja af hensyn til nærheden. Jeg har været i et tidligere forhold, vhor vi mistede nærheden og angsten for det ligger nok i baghovedet på mig.
    Af en eller anden grund stresser det her mig rigtig meget. På den ene side har jeg en dejlig kæreste og vi elsker hinanden. På den anden side savner jeg hans alfa-han attitude og fokus omkring sex.
    Jeg er nok bange for, at jeg selv har talt det ihjel og at han føler et pres omkring det nu. Men jeg synes også det er vigtigt at kunne sige, at man savner, at bolsjeposen bliver rystet lidt. Men jeg er selv kørt helt i hårdknude omkring det nu og kan få helt ondt i maven, når vi ligger på sofaen og jeg ikke kan mærke hans lyst. Jeg kan slet ikke tage initiativet selv nu, fordi jeg er bange for at blive afvist og for at presse ham. Jeg har oplevet en gang for nylig, at han ikke rigtig ænsede at jeg faktisk lå ved siden af ham i sexet undertøj og derfor har jeg mistet lysten fuldstændig til at lægge op til noget. Jeg tænker selv, at jeg måske i en periode selv skal sige nej til sex, så vi begge kan få vores ”naturlige” sexlyst tilbage uden alle de forventninger (som jeg jo nok selv har skabt), men samtidig virker det bare helt forkert for mig at være ”strategisk” omkring det.
    Skal jeg bare acceptere at sexlivet er blevet kedeligt? Har jeg store forventninger? Bør jeg give ham lidt ro og ikke tale mere om det? Det fylder rigtig meget for mig og jeg går med en klump i maven hele tiden. Mens for ham virker det som om, det er ude fa hans hoved så snart, v har talt om det.

    Svar
  57. Anonym

    Hej!
    Jeg er en pige på 21.
    For lidt over et år siden faldt jeg, fuldstændig pladask, for den smukkeste og mest charmerende fyr på 29 og denne gang var jeg faktisk 120% sikker på, at det bare var “ham” og at jeg aldrig skulle ofre mig selv til det berygtede “kødmarked” igen – nogensinde!
    Men så sluttede det og det har været nogle forfærdelige uger siden, med kronisk røde øjne.
    Han viste sig desværre at være skide utilregnelig og det fik nogle grimme sider frem i mig. ØV!!! For hvor var han bare dejlig.
    Jeg er sikker på, at det var den rette beslutning at gå hver til sit og jeg er også ret så sikker på, at jeg nok skal blive god igen – om ikke andet, bedre.
    Mit problem er, at jeg simpelthen siden midten af vores forhold, har været meget jaloux på en pige han så før mig og da jeg heller ikke rigtig stolede på ham, blev følelsen desværre forstærket. Vi mødte hende tre gange i løbet af vores forhold. Alle tre gange har været virkelig uheldige. Min kæreste og jeg, var enten oppe og skændes hvor hun så er dukket op eller også har jeg bare haft en af de aftener hvor det gode selvværd var blevet glemt derhjemme og hun så har stået der og strålet og snakket meget længe med min kæreste. Hun er altså blevet forbundet med alle mulige negative følelser som jalousi, dårligt selvværd og ikke mindst dårlig samvittighed over at jeg ikke bare kunne ryste det af mig, i stedet for at gøre det til et problem.
    Siden min kæreste og jeg har slået op, har jeg mødt hende nogle gange tilfældigt og nogle af hendes veninder går også på min skole. Hver gang jeg ser hende, vækker det kæmpe usikkerhed, ubehag, dårlig samvittighed og en masse jalousi i mig og jeg blever simpelthen dybt ulykkelig. For tiden er hun faktisk det første og sidste jeg tænker på i løbet af en dag og jeg sover elendigt. Hvordan får jeg hende ud af mit hoved? Den måde hun påvirker mig på, gør mig skør og jeg føler ikke at det går fremad med mit knuste hjerte. Kan man på nogen måde få vendt hende til noget positivt eller i hvert fald neutralt i mit hoved? I så fald – hvordan?
    Jeg er træt af at sove så dårligt og få så ondt i maven over en person jeg ikke kender og jeg bliver desværre hele tiden mindet om hende.

    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

    – Den desperate!

    Svar
  58. Irene

    Efter at have levet et helt almindeligt parforhold igennem 10 år, hvor vi har haft op og nedture og fået børn, så gik jeg ned med flaget (stress og angst) for halvandet års tid siden. Jeg kom hurtigt i behandling hos en psykolog, hvilket virkelig hjalp mig med at få sat nogle bearbejdningsprocesser i gang (slæbte på noget fra barns ben), og jeg er kommet ud ”på den anden side” som et meget mere afklaret og anderledes menneske.

    Mit parforhold havde i mange år lidt under min manglende sexlyst, men det er nu blomstret op. Faktisk så meget at min partner ikke helt kan følge med.
    Jeg er begyndt at sætte ord på nogle af mine sexlyster og fantasier. Blandt andet har jeg en biseksuel side som jeg godt kunne tænke mig at afprøve og det støttede min partner mig I. Jeg fik kontakt med kvinde som jeg fik udlevet den fantasi med, og en gang var min partner med, så det var tre gange i alt. Kvinden ser jeg ikke mere, da det var ren og skær sex fra begges side, og vores fantasier var blevet udlevet. Hele vejen igennem var min partner med i det på sidelinjen. Jeg gjorde ikke noget uden at han var med eller vidste hvad der skulle ske.

    Min partner og jeg er begyndt at lege lidt mere kinky med bindelege, strapon, osv. men det er mest ham der er modtager og mig der er afgiver (domina). Han kan godt lide at være den underdanige og jeg har det fint med den rollefordeling, men nogle gange kunne jeg godt tænke mig at det var omvendt. Jeg kunne godt tænke mig at han tog mig med storm og var den dominante der dikterede, krævede og forlangte, men det ligger slet ikke hans natur, og jeg elsker jo ham som han er, så jeg vil ikke kræve noget af ham som så vil brække noget indeni ham. Derfor savner jeg alligevel nogle andre aspekter af sexlivet. Han har forsøgt nogle gange for at tilfredsstille mig med dominans, men det er faldet helt til jorden hver gang, og føltes næsten som en ballon hvor luften siver langsomt ud.
    Jeg har forsigtigt foreslået ham at vi skulle melde os ind i Smil for på den måde at få noget andet inspiration til vore lege, men det er han slet ikke indstillet på, og det respekterer jeg naturligvis. For ham er det ok at der kommer en anden kvinde ind i vores sexliv (fordi det er mig der dominerer det), men han har det rigtig svært med hvis der evt. skulle komme en anden mand ind i sexlivet, da han er bange for jalousi mv. fra sin egen side. Vi er ikke til swinger liv da det ikke lige tiltaler os.

    Jeg holder rigtig meget af min partner og kunne ikke forestille mig et liv uden ham. Vi er et rigtig godt sted i vores liv lige nu og jeg ønsker under ingen omstændigheder at sætte det over styr pga. mine lyster, men jeg må desværre også indrømme at jeg føler jeg mangler den sidste lille brik af tilfredsstillelse.

    Er det et af de tider hvor jeg bare må erkende at jeg ikke kan få alt hvad jeg peger på?
    Skal jeg slappe lidt af og lade tiden vente på at min partner lige så stille bliver lidt mere udfarende i sexlivet?
    Eller har du et anden forslag til en mulig løsning så alle kan blive fuldt ud tilfredse?

    Vil sætte stor pris på anonymitet.
    venlig hilsen Irene

    Svar
  59. Den heldige

    Hej Maj

    Lang historie kort, så har jeg verdens absolut bedste kæreste, som jeg elsker meget meget højt, og som jeg vil for alt i verden. Han har vist mig et hel nyt univers, eftersom jeg aldrig før har oplevet ægte kærlighed – eller god sex!! Min kæreste er den første, der nogensinde har givet mig en orgasme, hvilket jeg ville have svoret, var noget jeg kun kunne gøre selv. Tro mig, jeg har indtil for 8 måneder siden hårdnakket påstået, at nogle kvinder simpelthen ikke er i stand til at få en orgasme, men nu ved jeg, at det blot kræver den rette, dejlige, tålmodige, omsorgsfulde, kærlige mand. Ham har jeg!

    Mit problem er, at jeg lider af et gevaldigt søvnunderskud, som jeg har opbygget gennem en komplet idiotisk levestil de sidste 10 år. Dette resulterer i, at jeg er faldet i søvn gentagende gange, mens vi har sex. Han ved godt, at jeg har et problem mht. søvn, men nu er det bare sket så mange gange, at jeg simpelthen ikke kan overbevise ham om, at han ER verdens bedste elsker, og at jeg på ingen måde keder mig, når vi har sex. FOR DET GØR JEG IKKE. Jeg ville ønske jeg kunne forudsige, når jeg er for træt til at putte og hygge, men jeg vil så forfærdelig gerne, så jeg tænker hver gang, at det kan jeg sagtens klare.

    Kan du give mig et godt råd for, hvordan jeg kan overbevise min kæreste om, at jeg stadig har ustyrlig lyst til ham, at jeg begærer ham inderligt og jeg virkelig gerne snart vil have sex med ham igen?? Jeg kan ikke trænge ind til ham, og jeg synes jeg har prøvet mange ting, for at få ham til at forstå, hvor ked af det jeg er over at være faldet i søvn, og hvor nedværdigende jeg selv ville synes det var, hvis han gjorde det med mig.

    Jeg håber du har et godt svar. -Det plejer du :-)

    Svar
  60. Anonym

    Kære Maj

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig. Jeg er 24, og har brug for nogle råd, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men jeg prøver. Jeg har aldrig ornaneret, jeg har prøvet et par gange, men det har bare aldrig fungeret for mig, jeg føler det er underligt og akavet bare at ligge der og skulle tænde på sig selv.
    I forvejen har jeg ikke vildt meget selvtillid, og syntes tit jeg ikke er god nok, ser godt nok ud eller ikke kan gøre de ting jeg nu gør, godt nok. Og det begynder nu at gå ud over mit og min kærestes forhold, vi har stort set aldrig sex mere, og jeg får aldrig orgasme. og vi er igang med at gå fra hinanden.

    Jeg har tænkt meget over at det med jeg ikke har det så godt med min krop (egentlig ville jeg ikke som sådan sige den fejler noget, er hverken for tynd, for tyk eller andet) hænger sammen med at jeg aldrig har ornaneret, og syntes heller ikke jeg har haft rigtig brug for det? Men det går ud over vores sex liv, det bliver hurtigt akavet og min kæreste er altid lidt små irriteret efter.
    Jeg ser ikke mig selv som sexet, på nogen måde! Og hvis jeg prøver at være sexet over for min kæreste bliver det bare akavet med det samme, og så “gemmer” jeg mig.
    Jeg vil gerne lærer at være sexet, og ikke føle mig så akavet hele tiden. Jeg vil gerne lærer min krop at kende og blive fortrolig med den, lærer hvordan jeg tænder mig selv og giver mig selv orgasme, så jeg på et tidspunkt kan slappe mere af med hensyn til sex og give mere slip på mig selv under sex.
    Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte? Jeg er igang med at arbejde med mig selv og min krop, så jeg kan blive mere glad for den og derfra så føle mig mere sexet og få bedre selvtillid.
    Men hvordan begynder man lige pludselig på at ornaneret? Er det bare noget man ligger sig ned og går igang med? Eller starter man med nogle små trin stille og roligt? Og hvad nu hvis jeg ikke tænder på det og syntes det er rart? Det handler til at starte med ikke så meget om det med at få orgasme, men mere om at få det godt med at røre ved sig selv. Har du en slags “guide/online kursus” jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg håber meget du kan hjælpe mig
    Hilsen mig

    Svar
  61. Katrine

    Hej Maj.
    Vi er et par på henholdsvis 22 og 23 år. Vi har været sammen i 6 år og har haft en turbulent start på vores sexliv med flere operationer på grund af indsnævring og manglende sexlyst på grund af depressions medicin.
    Vi er nu kommet til et punkt hvor selve sexakten fungere for os og vi har rigtig dejlig sex.
    Vi har dog stadig et enkelt problem:
    Vi har for det meste kun sex én, højest to gange i ugen. Vi kunne rigtigt godt tænke os at have mere sex, men problemet er, at min kæreste (m) ikke rigtigt føle, at han kan få lyst.
    Vi kan godt ligge og hygge os, og få den op og stå, men den falder også hurtigt ned igen – fordi lysten ikke er der 100%.
    Derfor er vi interesseret i at høre, om du kan foreslå nogle øvelser eller lignende som vi kan lave sammen, således at vi kan træne hen mod en større sexlyst hos ham?
    Vi har snakket meget om det og ønsker begge to at arbejde os frem mod en løsning og håber meget du vil hjælpe os.

    Med venlig Hilsen
    Det nærmest lykkelige par

    Svar
  62. Christina

    Hej Maj
    Jeg håber inderligt du kan hjælpe mig/os – jeg har en dejlig mand og vi har været sammen siden 2002 og har været gift i 8 år 2 børn osv. Vi har i grunden et dejlig sexliv og jeg nyder alt han gør ved mig og intet at klage over her. Inden jeg mødte min mand “levede” jeg det gode singleliv med hvad der dertil hører.. I mange år forinden havde jeg et bekendtskab med en gl. Klassekammerat og vi hyggede os meget sammen han tændte mig altid og vi havde god og fræk sex… Han var ofte utro med mig og vi havde et specielt forhold sammen med sex.. Vores kæresteliv blev dog aldrig sådan noget seriøst. I mange år har jeg drømt om sex med ham igen i de rigtige nattedrømme – jeg tænder helt ondsvagt ved tanken om at han ” tager ” mig igen… Han har så kontaktet mig på fb og jeg vidste det ville ske og har derfor ventet i laaang tid med det FB… Vi har skrevet lidt frem og tilbage og han udtrykker en kæmpe lyst til sex med mig og jeg indrømmer at den virkelig er svær at overkomme den lyst og bliver helt vildt liderlig ved tanken… Jeg har været ærlig overfor min mand og sagt at jeg har denne lyst og tænder vildt på det forbudte! Har sagt jeg elsker ham overalt på jorden og vil være ærlig overfor ham, har sagt at alt det han giver mig er helt i topmog det skal ikke ændres – men han er trist ved det her og det kan jeg godt forstå og synes det er ondsvagt og træt af det… Han vil gerne hjælpe mig og vil gerne prøve at gøre ting anderledes… Men han er slet ikke den type som den anden er.. Og jeg er helt splittet og kan sagtens se det er noget rod.. Jeg tænder på sex og ” klar” på nye udfordringer. Jeg har gjort ham bekendt med at jeg har to frække fantasier og at den anden er at være sammen med en pige… Jeg har spugt ham om ikke han har nogen frække fantasier osv. Men han afviser at det har han ikke men tænder på mig???!!??? Hjælp mig/os for alt i verden og det er ikke en elsker jeg vil have det er én gang jeg har lyst til det her og er lidt af den opfattelse at vi lever kun en gang og vi skal være sammen de næste 30 år måske og dampen skulle gerne fortsætte… Hjælp for pokker – hvad gør vi/jeg…. På forhånd mange tak søde Maj

    Svar
  63. Den frustrerede

    Hej Maj
    Jeg har et problem som jeg håber du måske kan hjælpe mig med.
    Jeg er en pige på 21 år, som ind til for nylig var jomfru. Nu har jeg endelig kastet mig ud i det og har mødt en fyr, som jeg er rigtig vild med!
    Vi har haft sex en gang, men problemet er at jeg ikke rigtig kunne blive våd, selvom han virkelig gjorde alt for at få det til at ske, og han havde med sikkerhed ret godt styr på hvad han lavede.
    Jeg føler at jeg har meget svært ved at blive tændt og jeg får heller ikke rigtigt den der kildende fornemmelse når han rør ved mine bryster osv.
    Jeg har heller aldrig onaneret eller fået en orgasme. Jeg er virkelig frustreret og ved ikke om der er noget galt med mig? Jeg vil bare så gerne have det til at fungere og er lidt nervøs for at være sammen med ham igen, hvis jeg nu ikke bliver våd/ tændt.
    Hilsen den frustrerede

    Svar
  64. Mette

    Min mand og jeg blev skilt for 2 år siden, bl.a pga jalousi fra hans side, selvom der aldrig har været nogen som helst anledning til dette. Vi er nu blevet enige om at forsøge at leve sammen igen, da vi elsker hinanden meget højt. Men inden vi næsten er startet i vores “nye” forhold, har jalousien igen overtaget. Han har tvangsforestillinger om at jeg har forhold til andre mænd i det skjulte, og jeg kan næsten ikke være væk fra ham uden konstant at blive mistænkeliggjort, tjekket og overvåget. Min mand har nu endelig indset, at han bør få noget behandling, men jeg tvivler ekstremt meget på om han overhovedet kan helbredes. Så mit spørgsmål til dig er, hvor store chance der er for helbredelse (og her er tale om ekstrem jalousi) mvh den triste

    Svar
  65. Janne

    Hej . Jeg er en ung kvinde på 37 år , har læst mig frem til meget lidt Info om orgasme ved træning ! Jeg har siden jeg var 14 år har kendt kun til den type orgasme ,hvor jeg klemme /spænder ben/mave/balde rytmisk og så få jeg orgasme ! En sjælden gang kan jeg få det til at gør det sammen med en mand , ved at igen spænder godt i underkrop . Hvad kalder man den type på dansk ? Er det den anatomiske opbygning der gør at jeg ikke kan opnå andre type orgasme? Evt ved samleje? Nogle gange ramme kæresten noget i -som føles faktisk ondt – så alt efter hvor meget jeg svage i lænden -kan jeg regulere om han ramme stedet eller ej ! Tænker om jeg overspænder! Har du bud på hvorfor det sker? Vh Janne

    Svar
  66. Anne

    Hej Maj

    Min kæreste og jeg (som begge er 20 år) har et problem som jeg virkelig håber du kan hjælpe os med – hvilket er manglende sexlyst fra hans side. Vi har været sammen i snart 3 år, dog gik vi fra hinanden tidligere i år, men fandt sammen igen efter to måneder. Grunden til at vi gik fra hinanden var først og fremmest at min kæreste og hans familie havde været ude for noget alvorligt, som havde en stor indvirkning på ham personligt og dermed også på vores forhold – han gik ind i en depressions-lignende tilstand. Det var også efter denne oplevelse at hans sexlyst faldt – før det har der aldrig været nogen problemer med sex.

    Da vi begyndte at se hinanden igen efter vi havde holdt en pause i forholdet virkede det som om han havde fundet sig selv igen, og hans sex-lyst var steget. Men nu hvor vi har set hinanden et par måneder er hans sex-lyst igen faldet, hvilket er ekstremt frustrerende for os begge to – især fordi at han på mange andre områder er kommet videre fra den oplevelse han havde med sin familie. Jeg forsøger virkelig at undgå at lægge pres på ham, fordi jeg netop ved at det kun sætter en ond cirkel i gang, og fordi jeg sagtens kan sætte mig ind i at det som mand må føles som et kæmpe svaghedstegn at man ikke har lyst til sex (det er også det jeg forstår på ham når vi taler om det). Derfor har jeg virkelig prøvet at give ham tid, og være forstående fremfor bebrejdende, men jeg kan mærke at jo længere tid der går før vi får løst det her problem, des mere har jeg lyst til andre fyre som viser interesse for mig, hvilket er dybt frustrerende når jeg virkelig elsker min kæreste, og bare gerne vil være intim med ham. Vi er begge enige om at vi skal finde en løsning nu, eftersom problemet har stået på i mere end et år, men vi aner ikke hvad der skal til. Han har ret lav selvtillid (på trods af at han hverken er overvægtig eller utiltrækkende), men det hjælper desværre ikke at jeg giver ham små komplimenter eller i det hele taget forsøger at booste hans selvtillid. Jeg har spurgt adskillige gange om det handler om mig, for i mit hoved giver det mening at der måske er en gnist som bare er forsvundet fra hans side, men det insisterer han på at det ikke er, og at det altså handler om noget helt andet (som hverken han eller jeg kan finde frem til).

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe os til nogle løsningsforslag, da vi begge to er fuldstændig på bar bund med hvordan vi skal finde ud af det her.

    Mvh Anne

    Svar
  67. Anonym

    For godt 1½ år siden forlod jeg min daværende mand med meget dramatik til følge. Kort tid efter fandt jeg sammen med en anden. Eksmanden overfaldt ham fysisk, og har sidenhen afsonet sin dom. Vi er stadig sammen, men forholdet har været afbrudt flere gange af krisecenter, en anden kvinde og manglende tro på at forholdet kan bestå. Jeg er nået til, at jeg ønsker at dele mit liv med denne mand, og har en meget stærk fornemmelse for at det bliver os. Selvom der vil være store udfordringer, da jeg har 3 børn med eksmanden, så han er jo stadig perifært i mit/vores liv.
    For kort tid siden ville jeg gøre noget godt for min kæreste og overraske ham, men han gik helt baglæns. Slog op og sagde, at det ikke kan fortsætte for jeg tror ikke på det i længden. Og tilføjede at det vil have for store omkostninger for dine børn.
    Jeg blev ked af det, men ikke sådan rigtig ked af det. Tænkte, at han skulle have lov at falde til ro igen, og når stormen havde lagt sig, ville det være godt igen. Hvor styrken kommer fra, er jeg ikke helt klar over, men siger til mig selv, at det er fordi jeg er så overbevidst om at det skal være os. Det har jeg virkelig troen på. Og jeg fortsatte egentlig bare med at opføre mig som jeg plejer (gav ham lidt frirum), og nu er alt godt igen.
    Alligevel kan jeg godt komme i tvivl, når jeg tænker over det, altså bruger hovedet fremfor hjertet. Er forholdet dødt, og forlænger vi det bare ved at blive ved med at ses?
    Vi har det superdejligt sammen. Vi har kendt hinanden over 20 år. Vi har ikke skændtes en eneste gang. Vi er gode til at snakke om tingene. Vi er ikke altid enige, men respekterer hinandens holdninger. Vi supplerer hinanden godt. Begge er vi yderst tilfredse med sexlivet. Vi ses mest når mine børn er hos deres far, dog også derudover. Hans og mine børn kender hinanden godt og kommer godt ud af det sammen. Vi har været på nippet til at flytte sammen, men…..
    Hvordan ser du vores situation?

    Svar
  68. Kristina

    Kære Maj
    Jeg er de sidste par måneder begyndt at se en ny fyr, som jeg egentlig har kanon god sex med. Men! Når det hele går hen og bliver hedt og vildt, og især når jeg ridder ham, kan jeg pludselig få følelsen af ikke at kunne kontrollere blære/skidemuskel/rectum/endetarmen/hvad-end-det-nu-hedder i de nedre regioner. Jeg er simpelthen bange for, at jeg pludseligt (og ufrivilligt) begynder at skide, mens jeg ridder ham – hvilket selvfølgelig er dybt ubehageligt.
    Jeg har aldrig oplevet dette før med nogen anden, og tænker på om det måske er formen/hældningen på hans pik, der gør, at den støder mod min endetarm?
    Er der noget, jeg/vi kan gøre? Jeg går naturligvis pænt på toilettet inden jeg ser ham, for at forsøge at imødekomme det, men det hjælper ikke rigtigt.
    Hilsen typen, der er fortvivlet over pludselig at skulle skide, når hun har sex.

    Svar
  69. JVJ

    Hej Maj
    Jeg opdagede den 10. okt. på en udenlands rejse ikke at kunne komme I kontakt men min kone, selvom jeg altid ringer hjem vær aften når jeg er væk hjemmefra.
    Jeg ringer så den efterfølgende dag omkring kl. 12.00 og der tager hun telefonen. Jeg kan høre at hun lige er stået op. Hun undskylder med at hun havde det dårligt og var gået tidligt I seng aftenen før og ikke, havde hørt telefonen, selvom jeg ringede flere gange på både fastnet og mobil fra kl. 20 til kl. 23. Der vidste jeg at nået var fuldstændigt galt, hun tager altid telefonen når hun er hjemme og kan nemt høre den selvom hun sover. Da jeg kommer hjem dagen efter kan jeg se at hun har en rigtig sort samvittighed og skal bare ud af huset, så hurtigt som muligt, for ikke at være nær mig. Jeg tjekker hurtigt vores historie folder på vores pc. og kan se at hun har søgt på spisesteder og værelser på div. hoteller I byen hvor vi bor. Jeg tjekker også vores telefon og kan se at hun har ringet til en restaurant. Jeg kan også se at hun har søgt på et bestemt mandenavn på krak og andre steder. Jeg finder hurtigt ud af at det er navnet på en af hendes mandelige kollegaer I den anden ende af lande,t som hun forinden lige har været på kursus med. Jeg vidste hun havde løget for mig omkring den aften hvor jeg ikke kunne få fat I hende og konfronterer hende med det. Hun indrømmer at hun har været ude og spise med sin kollega og ikke ville sige det til mig fordi, hun var bange for at jeg ville blive sur. Jeg siger til hende at man ikke søger på værelser uden at have en bagtanke med det, hvorefter hun siger at hun ikke har været I seng med ham. Så er det jeg tænker, hvem mon vil tro på det!! Jeg tjekker dagligt hendes telefon og kan se at de ringer sammen næsten dagligt og at han sender sms til hende, at han kun tænker på hende, og alle de søde ord han nu kan skrive til hende. Hun siger til mig at der ikke er noget imellem dem og at han kun er en god kollega at snakke med. Not! der er mere end det. Hun siger at hun ønsker at vi bliver skilt og at, hun kan få et sted for sig selv hvor hun kan bo alene. Hun siger også samtidigt at hun ikke kan træffe en beslutning her og nu da hun har nogle psykiske problemer omkring hendes barndom og forældre. Skal lige siges at hun har gået til psykolog de sidste 3. mdr. og at hun virkelig har psykiske problemer hun arbejder med. Jeg har sagt til hende at jeg ønsker at vi prøver at søge parterapi I januar og det har hun sagt ja til. Hun siger dog også at hun ikke tror på vores 13. år gamle forhold og at vi ikke passer sammen og aldrig har gjort det. Måske lidt sent at komme I tanke om det og som jeg ser det har vi haft rigtig mange gode oplevelser sammen. Problemet som jeg ser det er, at vi aldrig har kunnet kommunikere omkring vores ønsker og drømme, I vores parforhold, det same gælder vores sexliv. Jeg ser en sms I går hvor kollegaen skriver til hend.: Husk lige meget hvad din beslutning bliver, skal du kun tænke på dig selv. PS. I WANT YOU. Jeg bliver altså vægtet op mod hendes kollega. Hjælp hvad skal jeg gøre? Jeg har stadig følelser for hende selvom de snart er packet langt væk.
    MVH. Den ydmygede.

    Svar
  70. HANS-ERIK BAGTERP

    hej med dig jeg vil bare spørge dig om noget er det forkert at tænde piger der bader med tøj på og at selv at bade med tøj? jeg håber på at du vil svare på mit spørgsmål. Hilsen Hans-Erik fra Tønder

    Svar
  71. Anonym

    Hej Maj.
    Jeg er 27 år, har tre små børn og en kæreste jeg har været sammen med i halvandet år. Han er fantastisk på alle måder – især i sengen! Vi har sex næsten hver dag. Den eneste slags orgasme jeg kan få er ved stimulering af klitoris, og det gik stærkt i starten af vores forhold! (De mænd jeg har været sammen med tidligere har aldrig givet mig orgasme) men så gik der længere og længere tid før jeg kunne komme og nu kan jeg slet ikke mere! Det er som om min klitoris ikke er så følsom mere?! Hvad skal jeg gøre?
    Hilsen den fortvivlede.

    Svar
  72. Louie

    Kære Maj!
    Jeg skriver til dig fordi jeg er lidt usikker på mig selv og meget jalux.
    Da jeg mødte min højt elskede kæreste fik jeg afvide af en af mine nærmeste venner at ham skulle jeg altså passe på med, da han vidste at han havde været sin ekskæreste utro. Jeg skulle selvfølgelig på hvad han sagde, og tænkte meget over det. Men alligevel tænkte jeg, at det var jo meget længe siden, og han virkede slet slet ikke som typen der kunne finde på den slags.
    Han har altid været til fest og alkohol med har ikke haft SÅ mange kærester igen. Men (selvom jeg ved at det er forkert af mig) kom jeg til at kigge i hans tlf.
    Men vi møder så hinanden og bliver forelsket på stedet og bliver efter meget kort tid kærester og flytter sammen. 2,5 år siden han sidst har haft en kæreste og 6 mdr for mig.

    I starten fortalte han mig ti hvor smuk, dejlig og hvor vild han var med mig. Ikke at han slet ikke gør dette nu, men det er ikke særlig tit.
    Og så er det jeg kommer til at tænke ” synes han ikke jeg er interassant mere?, hvad kan jeg gøre for at han bliver ligesom i starten af vores forhold?, så jeg sørger altid for at ordne mit hår, lægge maskare og tag anstændigt tøj på inden han kommer hjem fra job. Jeg ser aldrig “sjusket” ud sammen med ham, også selvom det bare er en søndag eftermiddag, hvor vi ikke skal lave noget specielt.
    M.H.T sex, har vi god sex når det er han har lyst. Jeg har altid lyst til ham, hver dag faktisk. men ikke ham, det er også okay. når vi er færdige så falder ham sammen som en slatten klud og ikke noget med at kysse eller nusse bagefter eller før.. Det gør mig lidt trist faktisk..
    Jeg går i klasse med en som har haft noget med min kæreste for 8 år siden, og hver gang jeg snakker om ham kæfter hun op om et eller andet han har gjort eller sagt. og så bliver jeg først chokket, får ondt i brystet og bliver ked af det, og bliver rasende og frustreret. Sådan får jeg det hver gang det er noget med andre piger, på mit gamle job, var der også ‘en pige som havde skrevet med ham engang, og samme klasse følelse kommer og jagter mig.
    Lige så snart jeg får afvide af en pige at hun kender min kæreste bliver jeg bange.. Bange for hvad de mon har lavet sammen og mon han nu stadigvæk synes om hende osv. Jeg kan ligge søvnløs, når først jeg begynder at tænke. også selvom min kæreste har gjordt det klart for mig at det skal være os to og vi også prøver at blive gravide. Men hvor ville jeg dog for alt i verden bare ønske at jeg kunne sende ham i byen uden at være nervøs og bange for hvad der kan ske.
    Jeg har prøvet at snakke med han om det, men jeg er bare så dårlig til at udtrykke mig rigtigt, så han ikke kommer til at føle at jeg angriber ham.
    Til slut vil jeg gerne porintere at jeg måske ikke har så meget selvtillid mere som jeg har haft.
    Hvordan slipper jeg af med mit indre monster??
    Slipper jeg nogensinde for denne klamme følelse ?
    Mange hilsner, den forvirede.

    Svar
  73. Anita

    Hej Maj.

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med et svar.

    Jeg bor sammen med min forlovede gennem 2 år, som er meget jaloux. Der er 11 års forskel mellem min forlovede og jeg- Han bliver 24 i januar og jeg er 35.
    Jeg har en eks kæreste der bor i Tyskland, som jeg var sammen med da han arbejde her i Danmark. Dette var i 06-07 mener jeg. Så det er nogle år siden. Men en som jeg var virkelig glad for og omvendt, men han valgte og stoppe forholdet, da han havde en datter i Tyskland, som han savnede alt for meget. Bruddet var svær for os begge, og han skrev efterfølgende et brev til mig at, han ville gerne optage kontakten når det hele ikke var så svært for ham mere..
    Min eks og jeg har ikke rigtig haft mulighed for at skrive sammen da hans eks kone gennem 4 år var så jaloux at hun fratog ham alt der hed med hunkøn at gøre. De er så skilt nu, og jeg skriver med min eks fra Tyskland. En dag havde jeg kommenteret på hans billede, og skrevet Lækker mand, hvornår kommer du til Danmark, og efterfulgt af Nogen hjerter. Og ja jeg ved godt det var Forkert. Jeg havde så sendt en hilsen til ham, jeg fandt på nettet, hvor der bare stod jeg ønskede ham en god dag, og at han var en godt menneske. Og sendt ham en julehilsen også. Dette fik så åbenbart min forlovede til at gå ind på min eks kærestes side og se, hvad jeg ellers havde skrevet. Og der fandt han så det billede jeg havde kommenteret med hjerterne. Sagde til ham der intet lå i det, og sagde også undskyld for det, da jeg kunne se det gjorde min forlovede ked af det. Efterfølgende så skriver min forlovede til min eks, hvad ham og jeg har sammen, hvor min eks svare er vi ikke har nået sammen, kun venskab. Min forlovede forsætter så en gang til med at skrive til min eks, at jeg aldrig ville komme til Tyskland og kom jeg det var det sammen med ham. Jeg har sagt jeg gerne ville besøge ham, men det vil min forlovede ikke have, hvilket jeg har respekteret. De beskeder vi havde skrevet slettede jeg så, ( faktisk slettede jeg ALT i min indbakke), da jeg ikke gad han måske også rodet i mine breve( ikke at der står noget), men tænkte det var den bedste beslutning. Han ville se så mine beskeder, men som jeg sagde til ham så var alt slettet i min indbakke, men fortalte ham hvad vi havde skrevet om. Jeg har sagt at Daniel min eks betyder noget for mig og ikke vil miste ham som ven, på grund af hans jalousi. Mit spørgsmål er vel? Er det Ok han skriver både til min eks, og til en kammerat, fordi han mener de er på hans territorium? Han har ingen selvtillid og siger det er derfor han gør sådan. hans eks var meget utro og han tager tit fortiden med i vores forhold? Han skal i søværnet her til feb og han sagde forleden,: Jeg ved da ikke om du får besøg mens jeg er i søværnet. Puha jeg syntes hans jalousi er svær og leve med. Og syntes han jalousi dræber mine følelser langsomt. Han mener ikke hans jalousi er noget problem. Føler lidt det er mig der er noget galt med, fordi jeg gerne vil se min eks som ven. Og ikke andet. Er det mig der er galt på den eller? Jeg har bedt ham for hjælp for sin jalousi, for jeg kan ikke leve under den. Håber du kan give mig et godt råd.

    Svar
  74. S.A

    Kære Mai

    Jeg skal prøve at gøre dette kort – Jeg har det med at være meget lang i mine forklaringer;
    Jeg er en kvinde på 23 år. Jeg har været igennem en del hårde ting i mit liv. En hæmningsløs far, som drak, og som var meget kunstnerisk og impulsiv, men som desværre også drak sig ihjel til sidst.

    Jeg har derfor været udsat for meget svigt, og kan mærke at det påvirker min tillid til andre mennesker, men selvom jeg har været igennem så mange ting, vil jeg selv sige, at jeg er kommet ekstremt styrket ud af det her, jeg er en pige, som er ufatteligt meget i mine følelser, og har råbt og skreget, grædt, og været i den sorg.

    Jeg har det almindeligt godt i dag, og det er skønt. Men så er der det her med de drenge.
    Sidst jeg havde noget, jeg vil kalde en kæreste, og den absolut eneste jeg har haft, som man kunne kalde kæreste, var da jeg var 20 år – der var ikke umiddelbart nogen tiltrækning fra min side i starten, da jeg, med fare for at lyde en smule arrogant, syntes han virkede ret kluntet i hans kropssprog, og så tænkte jeg også meget firkantet “Han er ikke min type” men langsomt gik jeg hen og blev forelsket i ham. Vi gik og kærestede i et års tid, jeg udviklede følelser for ham – Så rejste han til København, 6 timer væk fra hvor jeg bor(og hvor han så før boede) og sagde til mig, at det havde været helt fantastisk den tid han havde haft med mig, men at han ikke syntes han havde nok følelser for mig, til at kæmpe for vores kæresteforhold, eller hvad man vil kalde det.

    Jeg reagerede som altid meget kraftigt på det, skreg i telefonen “Nå, men held og lykke med dit borlige liv!” og blev ved at ringe til ham, hvilket jeg har lært af i dag – det er ikke sagen at klæbre sig til drenge, jeg kvalte ham simpelthen på det tidspunkt, i angsten for at miste ham.
    Nu da jeg har fået det meget bedre, og har haft det i lang tid, er jeg også mere i balance med mig selv, og jeg har fået rigtig meget indsigt i og omkring drenge.

    Men siden ham her drengen, for 3 år siden, har jeg kun haft noget kørende, ekstremt kort tid, med mange forskellige fyre.
    For at sige noget om mig selv – Jeg er ekstremt impulsivt anlagt, meget kreativ, musisk, og bekymret af type, nysgerrig af type, og kommer let til at flirte med folk. Jeg er vild med den spænding, og jeg kan nærmest ikke få nok af spænding.
    Og de drenge jeg har haft noget med, (eller troet jeg havde mere med) har jeg startet med at gå i seng med – derefter har jeg selvfølgelig fået følelser for dem, og så kommer den efterhånden sædvanlige afvisning
    “Jeg synes du er virkelig lækker, og smuk, sød, humoristisk, og du har en skøn udstråling, men jeg har altså ikke følelser for dig”
    Og hver gang er jeg jo blevet skide ked af det, og det er som om det efterhånden er en stor fiasko, at prøve at få noget kørende med en fyr – Men det er klart at det ikke er en særlig god måde, at starte noget kærligheds-agtigt på, at gå i seng med dem. Jeg har det bare med virkelig at blive grebet af øjeblikket, den aften, i det lys, så bliver jeg helt fantasifuld og væk i øjeblikket. Jeg er vidst lidt af en romantiker!

    Alle afvisningerne fra drengene, fra de efterhånden mange drenge, har fået mig til at tro på, selvom folk siger til mig “Sara rolig nu, han skal nok komme” Så er jeg begyndt at tænke, om det er muligt, at kemien aldrig kommer til at passe sammen.

    Jeg har det med at falde for drenge jeg kan snakke dybere ting med, måske også ret følsomme drenge. Den sidste jeg var sammen med, og som jeg også laver musik med, er en meget følsom dreng, ordentlig type, og meget grundig i alt hvad han laver, perfektionist med stort P, og jeg har det virkelig med at falde for de her meget grundige typer.
    Jeg selv er ekstremt flyvsk, også meget følsom, og bliver let mere vred end nødvendigt over autoriteter, og brokker mig.

    Jeg tænker om det simpelthen; “Er det de forkerte jeg falder for?”

    Jeg bliver meget tiltrukket af kunstneriske typer, grundige, lettere alvorlige typer, som går op i at snakke dybere ting – med dem føler jeg nemlig, den her tiltrækning – fordi de har tanker om andre ting end bare; Skole, uddannelse, og andre hverdagsting, som jeg finder meget ligegyldige. Og med de her drenge føler jeg, at jeg kan dele min lidt besynderlige verden, og min barnlighed, og jeg synes det er enormt tiltrækkende med drenge, som også er lidt i kontakt med deres feminine sider, og som har tanker og holdninger.

    Og dem som så falder for mig, synes jeg nærmest kan virke frastødende fordi de er så meget MÆND, og det bryder jeg mig ikke så meget om. Måske det er fordi jeg selv er en meget feminin kvinde. Og når jeg har mødes med de, som falder pladask for mig, får jeg lidt den der følelse af, at de ikke helt er i min verden, men prøver at følge med alle mine mange tanker om livet, for lidt at imponere mig eller please mig lidt. Og så sidder de henne i hjørnet, med et skævt smil – Og jeg føler bare et enormt behov for en dreng jeg kan dele min verden med, ellers keder jeg mig simpelthen.
    Jeg har rigtig mange tanker, og jeg har et enormt stort behov for humor, og for barnlighed, for tanker, og det er også som om, at de her som falder for mig er ekstremt voksne, og det keder mig simpelthen. Plus at jeg igen for følelsen af “At være ved siden af”

    Hvad er det dog med mig?
    har du nogle bud??
    måske du lægger inde med noget viden omkring typer, og forhold?
    noget jeg kunne gøre anderledes?
    jeg bekymrer mig EKSTREMT meget om det her, det går mig rigtig meget på i øjeblikket!

    Jeg har også oprettet en profil på en datingside for piger, fordi jeg så brændendes ønsker, at jeg er til piger, fordi jeg simpelthen tænker, at det med drengene aldrig kommer til at fungere. Og så har jeg selvfølgelig også den tvivl, om jeg er til piger, men jeg tror måske mere det er en fascination af dem, og en side af mig selv, jeg skal prøve af.

    Puha, håber du kan give lidt af din store indsigt, til en forvirret, bekymret pige.
    De aller kærligste hilsner
    fra Drømmeren

    Svar
  75. Clara

    Hej Maj,
    jeg har et tilbagevendende problem; jeg har helt vildt lyst til sex i optakten, men ligeså snart forspillet er færdigt, så får jeg ingen ting ud af det.
    Jeg har også alle (de få) gange, jeg har haft sex, at jeg er for stram, og han kan derfor ikke få en erektion igen. Kan det passe at en fyr mister sin erektion, hvis pigen er for stram?

    Hilsen Emilie

    Svar
  76. Cecilie

    Kære Mai,

    Jeg har mødt en fyr, som jeg virkelig godt kan lide – og vice versa. Vi svinger super godt sammen, har meget at snakke om, griner, pjatter, flirter og nyder generelt hinandens selskab. Og tiltrækningen er bestemt ikke kun platonisk. Vi rører og nusser og kysser rigtig meget, når vi er sammen. Problemet opstår, når vi tager tøjet af…! For den sex vi har, fungere sgu bare ikke rigtig. Han er ikke særlig interesseret i at varme mig op, men fokuserer mest bare på at komme ind i mig. Og det han komplimenterer mig for bagefter er, at jeg “føles så godt indeni”. Derudover varierer han ikke stillingerne, men bliver bare i missionæren.
    Jeg kan godt høre det lyder som om jeg bare kræver det og det og det, og ikke selv bidrager til at det skal blive bedre. Men tro mig, jeg gør alt hvad jeg kan. Jeg leder hans hænder derhen hvor jeg gerne vil have de skal være, spørger om han ikke har lyst til at slikke mig, giver ham blowjobs, fortæller at han tænder mig og at jeg godt kan lide når det er ham der bestemmer, forsøger at give mig virkelig hen, etc. Men lige meger hjælper det. Det virker simpelthen ikke til at det interesserer ham alt det ud over IND-UD. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at det nogle gange bare føles som en udvidet form for onani. Eller som om han ikke før har oplevet, hvor vild (og alsidig) en oplevelse sex kan være.
    Jeg vil gerne give ham en chance, for jeg kan virkelig godt lide ham. Men det er simpelthen nødt til at blive bedre.. Jrg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan nemlig også mærke, at det står i vejen for at jeg bliver forelsket i ham for alvor. Kan du hjælpe mig (/os)?

    Håbefulde hilsner,
    Cecilie

    Svar
  77. Anonym

    Hej Maj.

    For små 2,5 år siden var jeg sammen med en mand – ældre end jeg (ikke kun 5 år men mere), meget forelsket, og fantastisk sex! MEN,

    Jeg spurgte efter lidt tid, “er vi kærester – eller hvad er det her?”, jeg fik svaret: det kunne man vel kalde det, men vi måtte jo se, hvad det udviklede sig til, for vi vidste jo aldrig, hvad fremtiden bragte. Der er ingen, der ved, at vi er “kærester”, det er vi, som sådan heller ikke, men mere sammen privat også.
    En kollega med højere rang end jeg selv, tog ud at rejse, og min fyr mente, det var mere interessant at skrive med hende, end mig. Jeg har på mit arbejde altid gjort alt, for at hjælpe og støtte op, men uanet hvad jeg gør, er det aldrig godt nok. Blowjobs er jeg god til, og sex også, men har forklaret, at hvis det er det eneste, jeg kan bruges til, så slutter det bare her.
    Det var det selvfølgelig ikke.

    Han har et barn, som han har hver anden uge, vi har det fint, ingenting der, forholdet til barnets mor var kompliceret (mellem min fyr og hende), hun har aldrig mødt mig, eller ved jeg eksisterer. Jeg spørger ind til hende, hvordan det går, og hvad de laver, men flere gange, hvis han er i byen, eller sammen med venner/veninder, må jeg ikke vide noget, hvad de laver, eller hvem der var med, dette “problem” gad jeg som sagt heller ikke, hvis ikke man kan være ærlig overfor hinanden, hvad der foregår når man er i byen, eller ude, så er tilliden bare væk.

    Jeg har set beskeder på hans mobiltelefon, nærmere facebook, nogle har han vist selv, hvor han skriver med andre kvinder om sex, diverse fantasier, og det kunne være noget så rart, hvis de kunne ses en stund, alt dette har jeg konfronteret ham med, og får svaret: nej jeg har og ser ikke nogen anden, jeg har ikke haft sex med andre eller lign, samt der er forskel på at tale og gøre, så selvom han skriver sådan med andre, så gør han det ikke i det virkelige liv – er jeg naiv, eller en kælling, hvis jeg ikke mener, jeg skal finde mig i den her behandling fra ham?
    Han har flere gange forklaret, at når jeg blev rigtig vred på arbejdet, ville han ikke ses med mig udenfor butikken, for så var jeg sur der også, og at jeg blandende vores arbejdsforhold og privatliv sammen, selvom jeg forklarede, at grunden til jeg bliver sur, er behandlingen af mig, hvis han kan skrive og ringe m.m. til alle andre end mig, hvordan skal jeg så føle mig prioriteret? en gang ventede jeg 1,5 – 2 timer da vi havde en aftale, ingen svar og flere gange har han aflyst vores aftaler, idet der kom noget i vejen (kunne finde ud af senere på aftenen, det omhandlede rengøring, eller et møde, ja eller faktisk ingenting), eller jeg lige havde et “udbrud” igen, og så bakkede han ud.

    Vi bor i hver sin by, og nu vil han gerne have en baby – fint siger jeg, jeg vil også gerne selv have børn, men igen forklarer jeg, at usikkerheden og tilliden som er blevet brudt så mange gange, gør, at jeg bakker ud, jeg gider ikke sætte et barn til verden, hvis vi ikke bor sammen, eller har et rigtigt forhold, hvor vi kan holde i hånd på åben gade, for det kan vi ikke, tænk hvis nogen, der kender os, ser os sammen? det går jo ikke.

    Jeg siger konstant til mig selv, jeg burde bare få grædt ud over det her, og komme videre, og finde en rigtig mand, som vil og respektere mig for den jeg er.

    Hvad skal jeg gøre? hvad kan jeg sige? uanset om jeg mener, jeg har skåret det ud i pap, så forstår han stadig ikke, hvor meget han har såret mig.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>