Vælg en side

Skriv til brevkassen

Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

410 Kommentarer

  1. Allan

    Hej Maj
    Man hører jo jævnligt om mænd – især unge – som har det problem, at de kommer for hurtigt. Det problem kan man ikke sige, at jeg har. Tværtimod. Jeg har meget svært ved at få udløsning under samleje.
    Jeg er 31, og det frustrerer mig efterhånden en del. Det er ikke fordi, jeg ikke føler noget i penis under samleje, for det gør jeg. Samlejet føles dejligt – der sker bare ikke mere 🙁 Jeg har selvfølgelig i lang tid gået og bildt mig selv ind, at udløsningen ikke er så vigtig, at samlejet bare skal nydes, og at vi skal nyde hinanden og alt det der. Men i sidste ende er udløsningen bare vigtig.
    Det er heller ikke super let for mig at komme ved onani, men som regel lykkes det.
    Onanerer jeg for meget? Hmm, 3-4 gange om ugen vil jeg tro. Nogle gange bare hurtige spillere når jeg vågner, men en gang imellem kan det tage et par timer, mens jeg ser porno.
    Kan jeg gøre noget?

    Svar
  2. anonymt

    Hej… jeg er en ung pige på 20 år og har været kærester med min nuværende kæreste i snart 2 år. Min kæreste er et år yngre end mig. Jeg har gennem det seneste halve år oplevet at min kæreste virker ekstremt ligeglad med mig. Jeg har flere gange sagt til mig selv at vores forhold kunne være værre end hvad det faktisk er, men jeg tror jeg på det her punkt lyver overfor mig selv fordi jeg elsker ham så meget. Jeg elsker min kæreste så ufatteligt højt og håber aldrig vi går fra hinanden. Når det så er sagt, så er der flere ting i vores forhold som absolut ikke fungerer.
    Jeg er en meget følsom pige, der virkelig har brug for at min kæreste fortæller mig at han holder af mig og giver mig en masse bekræftelse for at han virkelig gider mig(i know, det her har meget med mit selvværd at gøre, det er jeg skam klar over), derudover så prøver jeg at få talt ud med ham om de ting der går og fylder i hovedet, men det er ikke særlig nemt med min kæreste fordi han er så følelseskold og bliver ekstremt hurtigt barnlig ved fx at sige “du er også perfekt”, “jeg gør også alt forkert, hvorfor finder du dig ikke bare en ny” “hvis du er så utilfreds, så skrid” de her ting får jeg smidt i hovedet, hvis jeg prøver at fortælle ham at nogle af de ting han gør mod mig, som ikke er ok. Når vi er oppe og skændes, eller hvis jeg pga. noget andet, er så ked af det at jeg begynder at græde, så ignorere han det. Han er aldrig kommet hen til mig i løbet af de her 2 år, når jeg har grædt. Han trøster mig aldrig eller noget som helst. Jeg bliver ekstremt ked af det, da jeg mener ens kæreste skal være der for en uanset hvad, og med det mener jeg, både når det går godt og skidt.
    Jeg er ekstremt jaloux anlagt, hvilket jeg altid har været og ikke kun mht. kæreste. Jeg er klar over det, hvilket også er derfor at jeg prøver at arbejde på det og minde mig selv om at der ikke er noget at være jaloux over.
    Vi har begge to et kæmpe temperament, hvis skænderierne koger over. Jeg ved udemærket godt at man for længst skulle have gået fra hinanden hvis man slår hinanden under skænderier, og det er dybt flovt at indrømme at det er hvad vi gør. Vi har flere gange haft givet blå mærker til hinanden idet at vi har slået hinanden, når vi har skændtes. De gange hvor det er mig der har slået ham, er det fordi han ikke åbner sig op når jeg har prøvet at snakke med ham, når han bliver fuldstændig følelseskold, ignorere mig, kigger i sin tlf imens vi skændes osv. jeg ved udemærket godt at det er forkert uanset hvad baggrunden er for at jeg har gjort det, for jeg undskylder altid efter og er fuldstændig grædefærdig pga. at jeg har slået ham. Dog er hans reaktion slet ikke den samme når han har været voldelig overfor mig.
    Vi har snakket utallige gange om det her problem med at vi er voldelige overfor hinanden, samt at jeg mener at han er ligeglad. Vi kommer bare ingen vegne.

    Det er det samme hele tiden, men jeg kan ikke gå fra ham, jeg tør bare ikke. Jeg tænker hele tiden på hvor godt vi har det når vi så endelig ikke skændes men sådan kan det jo ikke være?

    Når jeg spørger ham “Hvordan kan du ikke se at du opfører dig fuldstændig ligeglad overfor mig?” svare han mig altid sådan her: “Jeg betaler alt, jeg henter dig altid, jeg er sammen med dig lige nu? Hvis jeg var ligeglad ville jeg ikke gøre alle de her ting for dig” men for mig er det ikke de ting der betyder noget for mig, det der betyder noget for mig er det at han er der for mig uanset hvad, at han gider lytte til mig og ordne tingene ved at snakke sammen i stedet for at fare op og sige at jeg skal skride og ligeså godt kunne finde en anden kæreste.

    Der er så mange ting jeg ikke synes er ok, fordi det netop gør mig ked af det så ofte. Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig. Jeg har prøvet at søge på nettet for at se om nogle har stået i den her situation, men kan ærligtalt ikke finde frem til noget.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så grædefærdig altid men vil ikke give slip på ham. De fleste brevkasser siger “tal med ham”, den går ikke, for vi forstår ikke hinanden. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så ked af det hele tiden og alligevel vil jeg ikke miste ham. Føler mig om verdens største idiot når jeg går med til at være i et forhold når jeg udemærket godt ved hvordan jeg har det hele tiden.

    Håber inderligt du vil svare og prøve og hjælpe mig, ved ikke hvad jeg ellers skal gøre..

    Svar
  3. Den fortvivlede

    Hej Maj,
    Jeg er 58 år gammel, og har en 2 år yngre kæreste, som jeg virkelig elsker og holder af. Vi mødtes for ca. 1 1/2 år siden. Hun har en mandlig ven, som hun har kendt i små 30 år. De har ifølge hende – og ham – aldrig været kærester eller har haft sex sammen.
    Jeg stoler på hende og er ikke bange for at der sker noget mellem dem når de er sammen. Min logik siger mig, at jeg ikke behøver at være nervøs,. Hvis de havde andre følelser for hinanden var det nok sket, bl.a. fordi de begge har været singler på samme tid.
    Jeg er alligevel jaloux og føler at det er mærkeligt at en mand og kvinde kan være venner uden at der behøver at ske noget seksuelt imellem dem. Jeg har aldrig haft en pigeveninde. Alle mine veninder har jeg altid haft et seksuelt forhold til.
    Jeg føler på en eller anden måde at det går min ære for tæt når de mødes. Føler at han “tager” sig en frihed ved at være sammen med min kæreste, og derfor ikke respekterer mig.
    Jeg har mødt ham, og han er faktisk en flink fyr, og slet ikke min kæreste type.
    Forstår ikke min tankegang. Når jeg er rationel kan jeg godt se at de blot er venner, og at jeg ikke bør være nervøs.
    Alligevel nager det mig…
    Hvad tænker du?
    Den fortvivlede.

    Svar
  4. Thorbjørn

    Hej Maj.

    Mig og min kæreste har overvejet om vi skal droppe kondom og hun så skal gå på P-piller.
    Vi er dog i tvivl om vi kan få nogle kønssygdomme, selvom vi begge to kun har haft sex med kondom alle de gange vi har haft sex (jeg har kun haft sex med hinde, hun har kun haft sex med mig og en enkelt gang med en anden, men også med kondom).

    Der er ingen af os der har haft tegn på kønssygdomme på noget tidspunkt, men vi vil gerne lige høre om der kan ske noget efter som vi begge er i tvivl.

    Svar
  5. Maria

    Hej Maj. Jeg står i en situation som frustrerer mig helt ekstremt, og jeg går ofte og kan ikke tænke på andet. Jeg føler mig simpelthen aldrig liderlig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var det og jeg kan ikke finde ud af, hvad som er skyld i det. Dog skal det lige siges, at jeg har følt liderlighed 1-2 gange før. Det påvirker mig ekstremt, og skaber en følelse af at jeg er mærkelig ift. andre mennesker. Jeg har en rigtig skøn kæreste, som jeg har været sammen med i snart 3 måneder. Han er fuldkommen lige min type, og alt er simpelthen perfekt ved ham. – så det er ikke fordi, at jeg ikke tænder på ham. Jeg har lyst til, at jeg skal blive liderlig og jeg prøver virkelig i situationen når jeg er sammen med min kæreste, at fokusere på øjeblikket. Men det nytter ikke noget. Dette er desuden nok også grunden til at jeg aldrig nogensinde har opnået orgasme, hvilket jeg ærligt synes er pinligt. Disse grunde bunder ud i, at jeg heller ikke har sexlysten når jeg er alene – Jeg onanerer aldrig. Jeg føler på ingen måde for det, nok fordi jeg har den indstilling; “hvad gavner det alligevel.” agtig. Jeg har jo mega meget lyst til at have lyst, at blive liderlig og virkelig kunne nyde sex og dermed rent faktisk have en chance for også at opnå orgasme. Jeg har undersøgt aseksualitet, og jeg kunne bare ikke forestille mig at være aseksuel – netop fordi jeg har lyst til at føle lysten og blive liderlig. Jeg kunne desuden heller ikke forestille mig et forhold, hvor sex ikke indgår. Så derfor, håbede jeg at du måske kunne hjælpe mig, og belyse nogle faktorer som måske kan spille ind på den manglende lyst osv, eller hvad ved jeg.
    Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er desperat efter hjælp – Så derfor valgte jeg at skrive til din brevkasse, i håb om et svar.
    Mange hilsner fra den frustrerede

    Svar
    • birthe

      hej
      mødte en sød kæreste, været sammen i 4 måneder, aldrig været uvenner, har det godt sammen på alle punkter, han har en ex der var ham utro, i mange år, han er en mand af få ord, der ikke åbner op, har kun arbejds venner, efter en dejlig weekend sammen, sagde han pludselig at han manglede gnisten, og ville have en uges pause, jeg blev meget såret da vi jo har det godt, vi er sidst i 40 erne, han arbejder meget, også efter arbejde og weekend, skal jeg bare lade ham være, eller hvad er et godt råd
      hilsen den utålmodige

      Svar
  6. Signe

    Kære Maj.
    Min mand var mig utro for 1 år siden, jeg brugte meget dit “utroskab-kom videre”, hvilke hjalp mig utrolig godt i starten. Oven i det gik vi til parterapi og synes min mand og jeg har været gode til at bearbejde det, og han har stået imod utrolig mange “hug” fra min side af det sidste år.
    Mit problem er at jeg synes det stadig fylder for meget i mit hoved, nærmest dagligt, jeg kan stadig blive enormt påvirket af det, blive usikker på ham, tror i det store og hele på han er ærlig nå jeg spørg ham om han har været sammen med hende igen m.m. og kan alligevel tvivle pga. jeg er bange for at miste ham og det vi har sammmen, børn, hus m.m. tjekker ham ikke så meget og har egentlig ikke lyst til dette, da jeg gerne vil vise jeg stoler på ham! Han er meget åben for jeg kan tjekke ham hvis jeg vil det og er omsorgsfuld, for det meste nå han får sine hug af mig, oplever han altid bliver påvirket af det, nogle gange siger han ingenting, da han godt ved det hans skyld og er ked af han har gjort mig så ked af det, men her på det sidste er han blevet mere: “kan vi ikke komme videre, jeg har ikke lyst til at blive mindet om det!”
    Jeg ved og kan høre der er flere der er kommet ud på den anden side sammen, men hvornår gik denne følelse/usikkerhed over? Og går den over?
    Har nogle gange bare lyst til at smide håndklædet i ringen og sige jeg kunne ikke klarer det, men jeg elsker ham og ved han elsker mig, og bliver derfor også frygtelig ked af jeg skal have det sådan.
    Det skal dertil siges at hende han var utro med bor i samme lille by som os, var en veninde, og jeg støder på hende gange flere om ugen, hvilke gør at jeg også bliver mindet om det tit og føler samtidig ikke jeg har fået lukket den med hende, da jeg blot vendte hende ryggen efter at have svinet hende til.

    Svar
  7. Charlotte

    Hej Maj.

    Det hele begyndte kort tid efter min kæreste og jeg fandt sammen. Jeg har altid haft en mani med at drikke mig rigtig fuld (dog skal det siges, at siden vi fandt sammen, er det sket meget få gange), og det skete også den aften det gik galt. Jeg kyssede med en anden. Tilliden var med ét brudt, og vi var begge ødelagte af det. Han valgte dog kort tid efter at tilgiv mig igen. Vi tog på ferie sammen et par måneder efter, og da vi kom tilbage valgte jeg at tage i byen med en veninde, hvilket han havde det fint med. Jeg endte dog med at blive rigtig, rigtig fuld og få en andens nummer. Han troede dog hverken på at det ikke var sket mere, eller at ham fyrens nummer var en fra arbejde, så han valgte at gå fra mig, da han følte at han ikke vil få tilliden tilbage. Vi holdte noget tid hver for sig,men besluttede sammen at give den en chance hvor jeg skulle give ham tid. Det er nu 3,5 måneder siden jeg fik det nummer, og forholdet mellem os når vi er sammen er som før. Men han vil hverken ud og spise med mig, i biografen, eller have vi skal i byen sammen mere. Derudover skriver han næsten aldrig, vil ses mere og mere sjælendt fordi han vælger selv at gå meget i byen (han er bartender, så han har altid gået meget i byen og drukket meget), og det er noget der gør mig rigtig ked af det. Jeg syntes selv at jeg gør mit for at det skal blive bedre, jeg har blandt andet tilladt at han kan gå på min facebook og tjekke mine beskeder mm. men selvom jeg gør det, føler jeg ikke han gør noget, for han ved at jeg er her. Vi elsker hinanden rigtig højt, men han værdsætter ikke at jeg prøver eller mig som person, da han lidt bruger mig når kun han har tid. Det skal dog også siges at når vi så endelig er sammen, at vi har det fantastisk sammen, både med at snakke, fjolle og gennem sex.
    Jeg spurgte ham tidligere i dag om han kan se en fremtid i os, og om han tror han kan genfinde tilliden, og det svare han “måske” eller “det ved jeg ikke” til, ligesom han hele tiden har gjordt.
    Skal jeg blive ved med at give ham tid? Tror du han kan se at jeg har ændret mig? Tror du det kan blive normalt igen?

    Svar
  8. minimus

    hej Maj
    Jeg har mødt en herlig og dejlig fyr som har fejet benene stille og roligt væk under mig. Han gør mig virkelig glad. Vi har kendt hinanden i 5 måneder. Det er ikke længe jeg ved det godt! Problemet er at han spurgte mig om jeg ville være hans kæreste d 14 februar /valentins dag og jeg sagde ja! Efterfølgende har han været mig utro.. Det er ikke nogen bestemt men flere forskellige.. Det har kun været sex én gang men noget pilleri både fra hans og deres side de andre gange.
    Mine veninder siger selvfølgelig at jeg skal gå fra ham og for mig er utroskab et skrig om at man ikke vil være i det forhold man har (jeg har prøvet det selv i et tidligere forhold) men der kan jo godt være andre årsager. Han er meget afhængig af porno og har været hans tidligere ekser utro også. Min hjerne fortæller mig at jeg burde gå fra ham og stoppe det nu men jeg har samtidig også lyst til at arbejde med ham omkring det. Han har spurgt mig om jeg vil gå med ham til en psykolog og han håber det hjælper. Men jeg er bange for at det ikke er til at rede når det er sket så tidligt i forholdet. At han er bange for at binde sig eller simpelthen er Polygam uden selv at være klar over det ? Jeg håber du vil hjælpe

    Svar
  9. M.

    Kære Maj.
    Min mand og jeg har tidligere været medlemmer af dit forum men må erkende at vi vist har brug for at blive holdt mere i hånden (eller sparket i røven) for virkelig at ændre noget… så kort og godt: kan du anbefale en god parterapeut i Svendborg og omegn, så vi kan få noget mere hjælp (nu du ikke har plads til det mere;-)) Gerne en der har lidt af de samme ideer om livet og terapi som du har…
    Mvh. M.

    Svar
  10. Den håbløse

    Hej!
    Jeg er en kvinde på 23 år. Jeg har svært ved at møde fyre, og nu har mine veninder endelig (efter deres hovede)fået overtalt mig til at prøve lykken online. Jeg er kommeti kontakt med en sød fyr, og vi har skrevet sammen gennem længere tid. Han har gentagende gange inviteret mig ud, men jeg har meget svært ved at sige ja og give mig hen. Han er forstående og vil ikke presse på. Jeg har lyst til at møde ham. Men jeg kan ikke, eller tør ikke. Jeg er 23, og never been kissed. Fordi jeg bakker ud hver eneste gang. Jeg tør simpelthen ikke bare give mig hen. Og af frygt for at det udvikler sig, og at jeg må indrømme at jeg er helt og aldeles grøn – læs jomfru, og som tidligere nævnt never been kissed, bakker jeg hellere ud end at ende i en situtation jeg ikke selv kan kontrollere… jeg føler det er en ond cirkel for mig, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal bryde den.

    Som det nok kan læses mellem linjerne er jeg ikke spækfyldt med selvtilid. Og jeg er glad for mine veninders bekymring for mig, og ønske om at jeg også skal opleve kærlighed eller bare positiv opmærksomhed, så jeg kan komme videre. Men jeg formår ikke at bryde den onde cirkel…

    Svar
  11. Susan

    Hej Maj

    Nu har jeg igennem længere tid fulgt dig på mail og gennem sociale medier. Interessante anskuelser og gode tips. Nu er jeg dog kommet på “bar bund”. Det sker ikke ret tit og ofte finder jeg en vej til sexuel succes.
    Denne gang er jeg dog fuldstændig, helt og aldeles så langt fra at kunne se nogen vej der går i den retning og i bund og grund er det et luksusproblem jeg står med.
    Sagen er den, at jeg har mødt en skøøøn mand! Helt igennem skøn. Sexuelt har jeg intet at klage over. Og alligevel så gør jeg det. :-/ Vi kan simpelthen ikke have en quickie sammen, for hurtig sex for os er mindst 1-1,5 timer. Det er dog ikke det der er udfordringen. Ofte har vi sex i 2,5-3 timer. Ej, heller her er udfordringen. Udfordringen består heller ikke for mig, at pikken nogengange mister “gejsten”. Vi fortsætter jo bare med andre dejlige ting imens. Og det er LÆÆÆÆKKERT!!

    Udfordringen består i, at han ikke kommer på “almindelig vis”. Altså ved sexakten. Han kommer kun, hvis han selv onanerer. Ikke hvis jeg gør det og ikke ved et blowjob (og det har jeg ALTID kunne få mænd til). Jeg gør alt hvad jeg ved han kan lide og han siger selv at han ikke har kunne komme med (i) en kvinde i lang tid.
    Personligt så tror jeg det handler om hans frygt for at miste kontrollen. Han er en mand, der gerne vil have kontrol over sig selv, og dette er kommet af flere årsager. Han er bl.a. blevet svigtet af sin far som barn og har været 20 år i et forhold, hvor han lå under for hendes humør. Forholdet er han kommet ud af for 4 år siden. Denne helt igennem vidunderlige mand, har også af og til problemer med rejsningen, selvom han er mega liderlig og bare har sindsygt meget lyst til at “bolle mig sønder og sammen”, som han selv siger. Hans pik lader dog ikke hovedet eller lysten styre. Den har lidt sin egen “agenda”. Det er også derfor jeg har en ide om, at det er pga. ønsket om kontrol, at det “går galt”.

    Er jeg helt ved siden af og skal jeg bare acceptere at det er sådan det er, eller kan vi på nogen måde sætte lidt skub i noget, så han kan komme på almindelig vis?

    Manden er 51 og jeg selv er 38.

    Med venlig hilsen
    Susan

    Svar
  12. I tvivl

    Kære Maj
    Jeg undskylder på forhånd for et indlæg, der blev længere end beregnet. 😉

    Jeg er en pige på snart 20 år, som har kendt sin kæreste på 21 i hvad der nærmer sig to år. For et halvt år siden flyttede vi sammen. Det er først nu, jeg erkender, at jeg ikke havde lige så stor lyst til at flytte, som han havde.

    Den sidste måned til to måneder har jeg været meget ked af det og har ikke rigtig kunnet gennemskue hvorfor. Jeg kunne bare mærke, at jeg manglede ét eller andet og ikke var så glad, som jeg burde være det.
    Jeg sagde til min kæreste, at jeg gerne ville være mere sammen med ham, at vi planlagde nogle flere ting at lave. Jeg føler, at efter vi er flyttet sammen flyder det hele lidt sammen – og jeg synes det er for hurtigt, der er gået hverdag i det hele.

    I påsken var vi hjemme hos mine forældre (torsdag). Lørdag var vi inviteret hjem til min mormor og morfar – han valgte ikke at tage med, og hans grund var den korte afstand mellem de to familiearrangementer. Om søndagen var vi inviteret hjem til min farmor og farfar – men havde også fået en invitation fra hans forældre. Jeg havde for lang tid siden sagt ja til at tage hjem til mine bedsteforældre, men det faldt absolut ikke i god jord ved hans mor… (Det var også et svært valg for mig, faktisk) Det viser sig, at min kæreste også gerne ville have haft, jeg tog med ham hjem til sine forældre. Jeg foreslog endda et par dage i forvejen, at jeg kunne tage hjem til dem senere på dagen, så jeg kunne nå begge ting. Men han reagerede hverken med ”Det er en god idé” eller ”Det vil min mor blive glad for.”
    Sandheden er, at jeg ikke hygger mig hos min svigerfamilie, jeg føler mig ikke så godt tilpas. Jeg synes heller ikke det var rart, hans mor var så utilfreds med mit valg (kan godt forstå det, men det var i overkanten)… Jeg har ikke set dem i 4 måneder, og den søndag var den ENESTE gang i løbet af fire måneder jeg blev inviteret hjem til dem.

    Min kæreste og jeg kommer fra to vidt forskellige familier. Jeg har mange søskende og er vant til der altid er folk omkring mig samt der er mange familiearrangementer i løbet af året grundet de mange fødselsdage. Han er ikke lige så stort familiemenneske som jeg er det.
    De sidste 3 uger har jeg været i en konstant ”nedtrykt” sindsstemning, fordi jeg er begyndt at tumle med tankerne om hvorvidt vi skal gå fra hinanden … Eller rettere sagt: om jeg skal gå fra ham.

    Jeg ville ønske, jeg havde en kæreste der havde flere af de samme værdier som mig – og ikke være sammen med en kæreste hvor man skal ”tvinge” ham med til at se min familie eller ”skabe” de samme værdier. (Jeg accepterer dog også fuldt ud at han ikke skal med HVER gang – men han må gerne lade som om han hygger sig, når han endelig er med)
    For en uges tid siden havde vi en mere eller mindre alvorlig snak, hvor jeg fortalte ham, at for at det skulle fungere for mig, så ville jeg gerne have at vi lavede flere ting sammen. Jeg fortalte også, at jeg ønskede, at det kom mere naturligt, at vi var hjemme ved hinandens familier og så dem mere.
    Jeg er ikke sikker på hvorvidt alvoren gik op for ham og han var meget rationel og sagde ”Enten så fungerer det eller også fungerer det ikke”. Tillige sagde han, at hvis jeg kom med endnu flere ”krav” og ændringer, så vidste han ikke om han ville mere. Han ville nemlig også stadig kunne kende sig selv.

    Forleden, efter at have tumlet med tankerne, blev det for meget da han kom tilbage til lejligheden (efter at have været på uni). Jeg bliver så ked af det når han fx kommer hen, siger hej og kysser mig på kinden. Jeg har ikke lyst til at opleve de gode ting og tænke på dem, for så får jeg det dårligt over at have det som jeg har det.
    Samme dag tog jeg hjem til min mormor og morfar for at komme væk fra lejligheden – ellers ville jeg bare have siddet og været ked af det og have haft snakket med ham om det hele i alt for lang tid. (Oveni det havde jeg også en eksamen der skulle skrives færdig – så dejligt med lidt forandring og ro).

    Da jeg kommer tilbage til lejligheden om aftenen får vi snakket om det hele. Han synes også det var fint at have lidt tid for sig selv til at tænke over det. Jeg tror, at alvoren var gået op for ham.
    Han fortæller mig, at han gerne vil se min familie lidt mere (jeg giver ham nemlig ofte tilbuddet om at tage med mig derud, hvis jeg skal hjem til mine forældre + søskende) og han siger, han nok skal sørge for at invitere mig lidt oftere (selvom jeg inderst inde ikke har lyst til at tage med…)

    Efter vi havde haft den snak fik jeg det meget bedre. Jeg er også bange for at det bare er fordi det hele er så rosenrødt lige nu, og at det bare er et spørgsmål om tid, før det ryger tilbage i det samme mønster.
    Det er lang tid siden, jeg har følt at ”jeg savner ham” og jeg glæder mig til at være sammen med han. Han har det på samme måde og siger at han nok kun ville ”glæde” sig til at se mig, hvis vi ikke havde set hinanden i en uge eller mere.

    Ét eller andet sted har jeg bare lyst til at komme videre, prøve noget nyt, møde nye mennesker.
    Men for alt i verden har jeg ikke lyst til at gøre ham ked af det. Vi har det jo også godt sammen.

    Det er blevet bedre med tiden, men han er også jaloux anlagt. Hvis jeg er i byen med mine veninder, sidder han derhjemme og får det dårligt med sig selv, fordi han ikke selv er afsted og har mistet meget kontakt med sine venner, fordi han brugte al sin tid på mig, da vi begyndte at kæreste.
    Jeg vil have, at han skal kunne glæde sig på mine vegne. Jeg opmuntrer ham også til at tage med til diverse ting, hvis nogle fra uni arrangerer noget – ofte uden held.

    Jeg har brug for mere struktur i hverdagen, at vi bliver bedre til at kommunikere, at han vil lytte på alle de ting jeg har at fortælle. Mange ting har jeg undladt at sige, fordi jeg ikke føler de bliver taget godt imod, eller at han er lidt ligeglad.
    Han siger, at han gerne vil jeg kommer med nogle konkrete ting og fortæller ham hvad han ændre på for at det skal fungere. Det er bare så svært.

    Jeg kan mærke at jeg mangler ét eller andet – det er bare svært at sige hvad … Jeg havde også en lille periode, hvor jeg altid drømte mig væk. Og jeg misundte en af mine veninder, som sammen med sin kæreste lavede forskellige ting og ofte så sin svigerfamilie.

    På trods af at vi har boet i lejligheden i et halv år, mangler vi stadig at få hængt hylder op. Jeg har været i en periode hvor jeg selv har udskudt det. Jeg har tænkt ”hvorfor hænge dem op, hvis de alligevel skal tages ned?”.

    Jeg har snakket med min mor om det hele, og hun har ret i når hun siger, at jeg selv skal træffe valget, men hun kunne nemt fortælle mig, at jeg bare skulle komme videre. Det er også en skam, at det allerede er på den måde, som det er nu. Det bliver kun op ad bakke.
    Jeg har uden problemer kunnet snakke med mine forældre om at det nok ikke skal være ham og mig. Men lige så snart det kommer tæt på og jeg taler med ham om det, får jeg det rigtig dårligt.

    Efter vores snak den anden dag er det hele jo godt igen. Og jeg ved ikke om jeg vil vente på at det (måske) går over og jeg kan mærke hvordan det var før?

    Oven i alt det her, har jeg heller ikke lyst til sex med ham. Men det er på grund af jeg ikke føler mig godt tilpas, har det ikke så godt psykisk, kommunikerer ikke for godt med ham.
    Jeg ville ønske, der var en person som havde hørt det hele, set det hele og bare observeret os, som kunne fortælle mig hvad jeg skal gøre.

    Jeg tror jeg er bange for at tage springet. Jeg vil ikke gøre ham ked af det. Skubber tit mine tanker væk og siger ”Ej men vi har det da også godt sammen”. Jeg er jo glad for ham … Jeg ville ønske vi havde et skænderi, var sure på hinanden eller at han gjorde noget dumt – så var valget jo nemt?

    Jeg kunne nævne flere små ting og flere tanker jeg har tænkt … Der er bare alt for meget, det er uoverskueligt og har vokset sig over hovedet på mig.

    Nogle gange har jeg tænkt at ”nu er det nu” – men på én eller anden måde får han mig til at blive.

    Og jeg tvivler på om jeg kan finde en anden, der vil det samme som mig, der vil det samme sted hen i livet. Jeg tænker om det er mig, der har for høje krav?
    På den anden side vil jeg heller ikke ”nøjes” – men føler mig også som et dårligt menneske hvis jeg ikke kæmper lidt for det og giver det en chance…

    Men hvis jeg kigger ud i fremtiden, er det ikke ham, jeg ser mig selv være gift med / have børn med. Men er det for tidligt at tænke på sådan noget?

    Mange venlige hilsner
    En pige, der tænker for meget over tingene …

    Svar
  13. Den desparate

    Kære Maj

    Min ekskæreste og jeg slog op for lidt over 7 måneder siden. Vores, i alt 2 år lange forhold var meget turbulent og kompliceret: Jeg faldt pladask for ham første gang jeg så ham, og det var også gengældt. Han var min første kærlighed, og jeg var meget forelsket. I det første år gik alt godt og der opstod hurtigt en enorm kærlighed, men vores forhold udviklede jeg derefter i en mere negativ retning og der var en masse jalousi fra begge parter. Min daværende kæreste begyndte at skrive og flirte en masse med en meget meget smuk pige. Jeg vidste det godt, men prøvede at se gennem fingre med det da de jo “bare var venner”. Det endte ud i at han kyssede med hende 2 gange, med et par måneders mellemrum, hvori vi begge gange endte ud i at vi slog op, men kom sammen igen, efter han tryglede og bad om at jeg skulle tage ham tilbage. Vores forhold var i sommers ikke andet end skænderier og uenigheder, og jeg endte derfor selv med at stoppe det.
    Da vi stoppede det havde vi en lang snak om at vi begge to var interesserede i et venskab og at sørge den anden mindst muligt, han lovede mig derfor at han på ingen måde ville rører hans “gode veninde”(som han stadig insisterede på kun var en ven og aldrig ville blive til andet). Det endte så med at de kom i et forhold 2 uger efter vores break up, og nu 7 måneder senere er de stadig i et lykkeligt forhold, og jeg sidder stadig herhjemme, med et knust hjerte og med dem i tankerne hver eneste dag. Jeg føler mig så dum, fordi jeg gav ham så meget, og elskede ham så højt. Når jeg tænker tilbage på vores forhold, kan jeg ikke forestille mig andet end at det ikke har været spor gengældt. Jeg har prøvet alt.. jeg er ulykkelig, jeg er så desperat, men jeg føler at jeg aldrig vil kunne komme videre. (Jeg har datet en anden fyr i nogle måneder, som jeg holder af, men jeg kan stadig ikke få tankerne væk fra min første kærlighed)

    Er det normalt at det tager så lang tid at komme videre, og har nogle nogle generelle råd til hvad jeg kan gøre for at glemme ham?

    På forhånd tak! – Den desparate

    Svar
  14. Sanne

    Kære Maj!
    Jeg har kendt min mand i 25 år. Sidste år i april fortalte han mig, at han havde det dårligt. Han begyndte hos en psykolog, fik det bedre, stoppede hos psykologen, fik det dårligt.. Kom og sagde han ville skilles. Vi har så været separeret i knap 6 mdr. Den sidste måned til halvanden begyndte vi at have det ret godt sammen igen og han kom og sagde, han havde lyst til vi skulle gøre en indsats for at redde ægteskabet. Han elskede mig. Det er så godt 2 mdr. siden og nu begynder han, at han elsker mit sind, min væremåde og det der i min verden definerer mig, men han tænder ikke på mig. Han har ikke lyst til sex med mig. I det hele taget tænker han ikke ret meget på sex, siger han. Han indrømmer dog, at han godt kan tænde på andre piger i forskellige sammenhænge. Han fortæller mig, at det i høj grad har noget med min vægt og gøre og indrømmet ja, jeg har taget 30 kg på siden jeg lærte ham at kende og jeg har kæmpet med at komme af med dem igen og igen. Vi er enige om, at der skal gøres noget ved problemet og jeg vil også godt kæmpe kampen videre med mine kiloer, det er bare ikke gjort på 5 eller 10 uger. Er det noget for os at tage dit Online kursus få sexlysten tilbage, da jeg synes, det umiddelbart ser ud til at fokusere meget på kvinders manglende sexlysten og det er ikke problemet her? Vi har nu allerede tilmeldt os, men er i tvivl om, om det er det rigtige.

    Svar
    • Lia

      Hej Maj!
      – HJÆLP!
      Er min kæreste i virkeligheden til mænd? eller bare kun til kvinder, men med pik??
      – Mine forundringer begyndte da det gik op for min at min kæreste ikke har det store sex drive.
      Der kan godt gå 2 uger hvor vi ikke har sex, hvor han ikke gør tilnærmelser til mig. Han kysser mig, og nusser mig, men det virker altid som om han har lettere ved at lade mig være end IKKE.
      – Det næste der sker er at jeg begynder at tjekke hans telefon. Tjekker hvilke pornosider han går ind på.
      Der ser jeg at der en gang imellem sniger sig en porno film med ind shemales.
      Jeg prøver efterfølgende at snakke med ham om sex generelt, men det kan han ikke!
      Jeg har været sammen med ham i næsten 2 år, og det eneste jeg ved om ham sexuelt er han tænder på blowjobs. det er hans eneste fantasi ( siger han) og ellers er der bare lukket.
      Han forklarer det med at det er ligesom et tabu for ham.
      – Det næste jeg undrer mig over er at han ikke vil slikke mig og det tænder ham heller ikke.
      Af alt hans porno, jeg i smug, har kigget mig frem til ser jeg heller ikke nogle videoer hvor kvindens køn er i fokus.

      Jeg kommer sådan i tvivl om hvad jeg skal gøre og hvad jeg ikke skal gøre nu ….
      Blandet andet Skal jeg gå til bekendelse og fortælle ham hvad jeg har set på hans mobil, eller vil det ødelægge tingene mellem os?
      Jeg ved heller ikke hvad jeg skal stille op med de ting jeg kæder sammen, men jeg ved at jeg er ved at blive sindsyg.
      Jeg går og er meget ked af det og usikker faktisk næsten hver dag.

      Jeg håber sådan du kan finde ud af mit rod 🙂

      Svar
  15. K

    Kære Maj

    Jeg er en ung kvinde på 20 år og min kæreste er 23 år. Til sommer har vi været sammen i 2 år og har boet sammen i 1 år. Jeg elsker ham mere end noget andet og jeg føler, at han gør mig til et bedre menneske. Der er dog et problem. Jeg “lider” af manglende sexlyst…

    Tilbage i december (2016), fik jeg en depression der bl.a. var forårsaget af stress.
    Jeg går på HF og ville på daværende tidspunkt gerne læse psykologi på KU hvor snittet ligger på 11,6. Udover generelt at være perfektionistisk og pligt opfyldende, så havde jeg taget det til det ekstreme, hvor jeg jagtede 12-taller. Jeg fik så et break-down, hvor det hele ramlede for mig. Jeg gik til psykolog og fik sat ord på hvad der havde forårsaget min depression.
    Den første grund var som sagt skolen. Jeg skulle tage den mere med ro og ikke være så hård ved mig selv.
    Den anden grund var og er den dag i dag. Dårlig selvtillid.
    Før i tiden havde vi ofte sex hverdag – som to små kaniner der hoppede der ud af. På daværende tidspunkt var jeg på mini-piller, hvilket jeg var på i ca. 1 år. Men de sidste måneder jeg var på dem, begyndte at plet bløde og få brunt udflåd. Jeg skiftede så til p-piller (i håb om at det ville stoppe) og var på dem i yderligere 4 måneder, men blødningen og den brune udflåd fortsatte. Det halve år hvor jeg plet blødte og havde brunt udflåd styrt dykkede min selvtillid. Jeg ville ikke have at min kæreste skulle røre ved mig dernede. Jeg følte mig klam og frastødende. I denne periode begyndte min sexlyst at falde markant.

    I februar sagde min psykolog, at hun syntes vi skulle holde en pause med konsultationerne da det gik meget bedre.
    I dag fik jeg så et break-down igen. Jeg er bange for, at jeg er ved at miste følelserne for min kæreste, fordi jeg ikke har lyst til sex. Min sexlyst er ikke-eksisterende. Og han er en af de mænd der har lyst til sex HELE tiden.
    Vi snakkede om min manglende sexlyst da jeg først fik konstateret, at jeg havde en depression. Og han havde fuld forståelse for det og skulle nok lade mig sige til, når jeg havde lyst.
    Jeg har bare ikke lyst og nu føler jeg mig tvunget til at have sex med ham. Hvilket jeg hverken synes er fair overfor ham eller mig selv.

    Jeg har ingen idé om hvad jeg kan gøre for at få min sexlyst tilbage. Det kan da ikke passe, at jeg som 20 årig mister lysten til sex… Kan du hjælpe mig?

    Mvh K

    Svar
  16. Den fortvivlede

    Kære Mai.
    Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde.
    Tårerne triller ned af mine kinder imens jeg nu skiver desperat til dig.
    For ca 3 år siden gik jeg hen og blev skilt, havde dengang et lille barn på bare 1/2 år gammelt. vi havde været gift i 2 1/2 år. Han forlod mig til fordel for en anden ældre kvinde…
    siden hen har jeg fundet kærligheden igen, troede jeg. For 1 1/2 år siden. Hvad der i mine øjne, er min soul made – eneste ene. Vi deler s

    Svar
  17. Den håbefulde

    Hej.

    Jeg skriver til dig fordi jeg har et problem jeg håber du kan hjælpe mig med.
    Jeg har snart været sammen med min kæreste i et år, og vi har det rigtig godt sammen (for det meste).
    Jeg har dog et problem som fylder rigtig meget i min hverdag, og som jeg føler går ud over vores forhold, hvis ikke jeg får gjort noget ved det.
    Vi har det mest fantastiske sex, MEN jeg føler at min sexlyst er meget større end hans. Vi har sex ca. 1-2 gange om ugen, men hvis du spørger mig er det alt for lidt, jeg har lyst til meget mere end det. Men hvis jeg prøver at lægge op til sex, så vender han sig tit om med ryggen til mig, eller siger hurtigt godnat, og det gør vildt ondt at blive afvist på den måde. Jeg bliver faktisk så ked at det at jeg tit græder mig selv i søvn, og føler ikke at jeg nogensinde kan blive lykkelig eller tilfreds med det jeg har og får, og jeg føler mig besværlig og utaknemmelig.
    Jeg kan heller ikke rigtig snakke med ham om det, for jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde og starte samtalen, da det er et ømt område og jeg føler lidt jeg “overfalder” ham.
    Problemet er også jeg jeg hurtigt bliver såret af andre ting han siger og gør, og det har jeg ind i mellem konfronteret ham med med. Jeg føler mig bare ofte sur og træt af hverdagen, og inderst inde føler jeg lidt det bunder i at han ofte afviser mig, og jeg derfor føler han ikke har lyst til mig.
    Jeg håber du kan hjælpe med nogle gode råd eller bare nogle vise ord, da alt hvad jeg ønsker er at blive lykkelig i dette parforhold!

    Med venlig hilsen
    den håbefulde.

    Svar
  18. Susanne

    Hvordan eller hvilke årsager kan det være siden min kærestes pik bliver slap under samleje. Vi har kendt hinanden en måned nu og har sex flere gange når vi er sammen. Han er meget udholdende, så der kan gå lang tid før han får udløsning, når han får det. Men hvorfor sker det at pikken bliver slap under samleje. Er der noget galt med mig? Hvad kan jeg gøre? Har vi for hyppig sex?
    Med venlig hilsen
    Lillemor

    Svar
  19. Den ulykkelige

    Hej Maj..
    Jeg er i syv sind, og har pludselig fået den åndsvage ide at alting ikke er som det burde være. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men kan til at starte med gøre det ganske enkelt. Hvis jeg har fundet en pakke alphagra-1 i min mands pung, som der selvfølgelig var taget af, er det tegn på utroskab ? Eller kan være. Jeg har ikke nævnt noget for ham, og jeg har ikke forstand på den slags piller.

    Svar
  20. Ulrik Christensen

    Hej

    Jeg har et spørgsmål omkring med min pik.
    Jeg er 172 cm. høj og har en pik på ca. 16-17 lang i stiv tilstand og ca. 14 i omkreds. (omkreds er målt lidt under pikhoved)
    For er lidt flov over den. For når jeg sidder ned kan man se en bule i mine bukser (og den er ikke stiv). Så når jeg sidder ned, trækker jeg min trøje ned over eller lægger den over mine bukser.
    Så mit spørgsmål er når sidder ned, hvad jeg skal gøre der?

    Hilsen her fra

    Svar
  21. Mia Laursen

    Hej.
    Skriver fordi at jeg ikke kan finde svar på netop mit dilemma nogle steder. Jeg er enorm jaloux, og det finder jeg meget hjælp til, men ofte med en begrundelse jeg ikke kan nikke genkendende til. Jeg er nemlig jaloux på min kærestes søster 😔 Jeg har den mest fantastisk kæreste, gennem 9 mdr. Blev skilt efter 15 år før jeg mødte ham, og det var en hård tid med børn i sorg på 8 og 10. Han gør mig til et helt menneske på så mange måder, jeg kan snakke med ham som jeg ikke har kunne snakke med nogen før. Elsker ham virkeligt. Børnene mødte ham efter 6 mdr, det var ikke nemt men de kunne lide ham. Nå…. hans søster. En helt specielt kvinde i hans liv, de er enorm tæt og har brug for at være sammen bare de to en gang imellem. Hun er super sød og sjov og jeg kan godt lide hende! Men jeg har det frygteligt når han kører fra børnene og mig ind til hende. Jeg fornemmer i timerne op til at han bliver rastløst og hellere vil være et andet sted /ved hende. Når han er sammen med hende kan jeg ikke få kontakt til ham, han er ikke Obs hvis jeg sender en SMS. Hvis han er ved mig nogle timer er han obs på hver eneste besked hun sender og svarer oftest med det samme. Det der nager mig er…. min egen usikkerhed!!! Jeg er jo ikke bange for at han stikker af med hende! Og dog har tanken tit været der at det er jo bare fordi at han ikke kan at han ikke gør det. Det skal siges hans søster virker nærmest endnu mere afhængig af ham end ham af hende. Min usikkerhed/sorg går på at jeg ville bare så gerne kunne være alt det “kvinde” han har brug for. Jeg ville ønske at jeg var hans bedste veninde og at han havde “nok” i mig. Vi har snakket om det en enkelt gang, han gjorde mig det klart at de altid vil være meget tæt og spurgte om det ville have gjort en forskel hvis det havde været en bror, og ja det ville det😏
    Synes selv det er MEGA skørt så ønsker bare hjælp ud herfra inden det æder mig fuldstændigt op 😔
    Kh Mia

    Svar
  22. Trine

    Hej Maj.

    Jeg har et problem der fylder meget i min hverdag.

    Jeg er en kvinde, som var single i over 4, inden jeg fandt min kæreste i december sidste år. Jeg fik eksperimenteret og udforsket meget. Jeg var ikke mange for at gøre noget forkert, følte mig ikke usikker på mig selv eller noget, for jeg kunne jo bare sende gutten hjem igen, men efter jeg har fundet min kæreste, er jeg blevet meget genert.

    Jeg har problemer med at skulle give ham et alm. handjob og det er indtil videre kun lykkedes mig at give ham ét meget kort blowjob. Jeg er bange for at eksperimentere, og har heller ikke lyst til at han går ned på mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet så genert og utryg ved min egen krop, for jeg ved at han elsker den og nyder når jeg er sammen med ham.. jeg savner bare at jeg selv giver den mere gas, og forestiller mig tit hvordan det skal gøres, men når det kommer til stykket, tør jeg bare ikke, og så ender det med de 3 samme stillinger som vi plejer…

    Hvad skal jeg dog gøre?

    Svar
  23. Frederik

    Hej maj!!☺️

    Min kone og jeg har været gift i 4 år og har i alt været sammen i 10 år. De sidste 2 år har vi været i fertilitetsbehandling uden succes.. Vi er nu viderestillet til kundstig befrugtning hvis det ikke lykkes på almindelig vis… Louise giver for tiden udtryk for at hun keder sig i forholdet og er bange for hun ikke kan komme tilbage til mig som hun siger det… Vi har grundet den svære fertilitetsbehandling gledet lidt mere væk fra hinanden og jeg har på den baggrund taget 8-9 sessioner hos en coach.. Skal også til psykolog på onsdag da jeg har nogle uforløste oplevelser fra min barndom med en far der til tider drak for meget… Jeg elsker min kone overalt på jorden og ønsker et barn med hende. Tror desværre pt hun tvivler på om hun vil sige ja til indkaldelsen til befrugtning..Bør jeg evt skrive en erklæring til hende hvor jeg tydeliggør det jeg synes der binder os sammen? Jeg har også talt med Louises veninde der er psykoterapeut og hun guider mig til at få ordentligt styr på mig selv og give Louise plads.., jeg er nemlig som enebarn og med min historie tilbøjelig til at være ret her og nu behovsstyret..
    Bedste hilsner Frederik

    Svar
  24. Finn Hansen

    Hej Maj
    Jeg er en mand sidst i 50’erne som gennem mange år har haft svært ved at finde ud af hvilken seksuel retning jeg har. Jeg har været gift to gange og har to voksne sønner. Mit seneste ægteskab sluttede for snart 12 år siden og jeg har haft et par kærester siden da. Men seksuelt har jeg næsten altid haft svært ved at præstere med kvinder. Mine fantasier har næsten altid handlet om oralsex – hvor jeg forestillede mig at være kvinden der gav en mand oralsex til det sidste. Det tændte mig vildt at forestille mig at jeg gav et blowjob og især til det sidste. Og det tænder mig stadigvæk men jeg har aldrig prøvet det.
    Jeg har en del veninder og også nogle tætte veninder, som jeg deler meget med og de mener jeg er homoseksuel og skal se at springe ud ud inden det er for sent.
    Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg har selvfølgelig tænkt tanken at jeg er det og jeg har heller ikke fantaseret om kvinder i en del år nu. Men tanken om at jeg måske er homoseksuel skræmmer mig og jeg kan slet ikke se mig selv være forelsket i en mand.
    Jeg skal lige nævne at jeg altid har kæmpet imod mine lyster og før i tiden kun sjældent tilladt mig selv at fantasere om blowjob mens jeg onanerede.
    Det har jeg tilladt mig selv nu og det føls på en måde ok.
    Jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre og egentlig vil jeg helst bare være alene men omvendt så burde jeg vel også tillade mig selv at komme ud og få del i alle de gode sider i livet der er ved sex og forhold. Men jeg ved ikke hvordan.
    Allerhelst ville jeg jo være sammen med en kvide og så undvære de homoseksuelle lyster jeg har.

    Svar
  25. Martin

    Hej Maj
    Jeg er en Ung mand på 29 år. jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 4 år..
    for 2,5 år siden lavede jeg den kæmpe fejl at være min kæreste utro, vores forhold havde gået skidt og min kæreste havde ikke haft lyst til sex i lang tid.. min kæreste fandt ud af det og det ødelagde hende fuldstændig.. efter ca 2mdr fandt vi sammen igen og jeg lovede hende at det aldrig skulle ske igen..i de sidste 2 år har vi nok kæmpet med t få det til at fungere, jeg har i den grad undertrykt hendes behov for t snakke om hvad der skete.. jeg lavede den fejl at hvis vi ikke snakkede om det så var det ikke sket..
    ser du hele mit liv uanset hvilken kæreste det har været har jeg været utro.. ikke fordi pigerne har betydet noget men nogle gange hvis det er gået skidt i en periode eller jeg ikke er blevet bekræftet har jeg gjort det… min samvittighed har haft det skidt hver gang. men jeg har nok bare begravet det..

    for 6 år siden mødte jeg min kæreste nu (som jeg var utro for 2,5 år siden)og jeg har aldrig været så forelsket i en pige før hun var alt jeg havde brug for.. hun var bare den eneste der nogensinde havde accepteret mig for den jeg er ..
    efter hun fødte vores datter gik det galt, hun trak sig meget tilbage og rollen som mor var nok lidt overvælene, i takt med det begyndte jeg at arbejde mere og mere.. sexen blev mindre og mindre og ja jeg glemte også at lytte til hvad hun havde brug for..

    Her efter skete det at jeg var utro.. det blev opdaget og den aften min kæreste smed mig ud tog jeg over til en ny pige og var også sammen med hende…

    efter 2 mdr var vi sammen igen.. og jeg begyndte at give efter min kæreste fik lov til alt og jeg gav hende aldrig modstand eller sagde min mening.. jeg kunne ikke overskue at diskutere med hende også fordi hun er stædig og hver gang hun nævnte jeg havde været utro og ville snakke om det blev jeg vred og lukkede den hurtigt.. nok fordi det gjorde ondt for mig at snakke om..

    vi har efterfølgene købt hus og tingene har i perioder været rigtig gode..
    men hver aften sidder vi i hver vores ende af sofaen der er intet nærvær eller noget vi sidder med hver vores tlf for 2 mdr siden købte vi 1 del af dit online kursus og det hjalp vi fik snakket og desværre var det lige 2 år for sent vi meldte os på men hey vi var sgu igang.. desværre manglede vi bare stadig nærvær og det gik meget op og ned..

    men for en måned siden
    dummede jeg mig igen..
    et dumt one night stand som ingenting betød..
    jeg har ikke snakket med hende siden..
    torsdag aften valgte jeg at fortælle det til min kæreste og hun brød fuldstændig sammen.. igen smadrede jeg hende psykisk
    Kære Maj
    Jeg har aldrig i mit liv haft det så dårligt før..
    jeg har ikke lyst ti at være her, hvorfor kan jeg ikke opføre mig ordenligt og sige nej..
    jeg er så træt af at påføre hende smerte..
    dengang jeg mødte min kæreste kunne jeg aldrig have gjort det..
    Hvad har skubbet os herud
    Hvordan kan jeg ændre mig så det aldrig sker igen..
    og er der den mindste chance for jeg kan være sammen med hende igen.

    håber du kan hjælpe

    Svar
  26. ADP

    Hej.

    Jeg har et spørgsmål til dig.
    Jeg er i et specielt forhold med en super dejlig pige.
    Der er det, at jeg var hende utro (uden at tænke over det, fordi det var normalt for mig – længere historie), hvorefter hun var mig utro ved, at sende intime billeder til sin ekskæreste. Jeg tilfredsstillede mig til billeder af folk som familie, venner, hendes venner og familie, tilfældige piger og jeg kunne blive ved. Jeg havde en decideret mappe til alle de her billeder. Da hun fortalte mig (efter næsten tvang), hvad hun havde gjort – startede disse tanker i mit hoved. Jeg fik hele tiden og konstant seksuelle tanker om andre piger især. Piger som jeg hader, men alligevel som kom i mine tanker. Jeg kan ikke få dem til, at forsvinde. Det er lang tid siden, at jeg har haft end dag, hvor jeg bare har været clean og haft ro i hovedet. Ingen bekymringer. Nu er det så gået til, at jeg seksualisere alle. Mænd, kvinder osv. Det er underligt og ubehageligt på samme tid. Jeg starter nok snart i terapi, men jeg vil indtil da, gerne håbe på et svar fra en sexolog som dig. Jeg vil ikke såre hende, på trods af den rutsjebanetur og de oplevelser vi har haft.
    Takker for al hjælp.

    Svar
  27. Den fortabte

    Kære Maj.

    Kort sagt ønsker jeg at få min ekskæreste tilbage, selvom det var mig, der slog op.

    Det startede som en lyn-romance i to uger, hvorpå hun smuttede på udveksling til et andet land. Vi blev enige om at hænge i, til hun kom hjem et halvt år efter, men så langt nåede vi ikke en gang. Allerede efter halvanden månedadskilt valgte jeg at tage derned og besøge hende over en weekend, og vi blev kærester. Vi var helt fortabt i hinanden, og vi vidste, det skulle være os to resten af livet. Grundet utroligt meget stress hjemme i Danmark hos mig, at hun var langt væk og samtidig viste en lidt irreterende side af sig selv, følte jeg, jeg lidt mistede følelserne for hende. Det var den værste følelse, da jeg før har været i et forhold, hvor jeg manglede følelserne, og fordi jeg var bange for, det ville gentage sig og jeg på den måde ville holde hende for nar, panikkede jeg og slog op, i stedet for at vente og give det tid. Det var dumt. Meget, meget dumt.
    Hun fik naturligvis sit hjerte knust, og jeg vidste, jeg var en kæmpe nar. Hun reageret ved at lukke mig ude (hvilket jeg godt forstår), men problemet er bare, at nu hvor stressen er taget af, er mine følelser kommet tilbage, og jeg føler endnu engang, hun er den eneste ene, men ak, hun giver mig den kolde skulder. Hun har ikke helt afvist, hun måske en skønne dag vil give mig en chance til, og det resulterede i, jeg skrev en lang besked hvori jeg forklarede, hvad jeg følte, og hvor dumt det hele havde været. Jeg valgte at følge clihéen “Hvis du virkelig elsker hende, lader du hende gå”, og det er nu op til hende at kontakte mig, skulle det ske, hun får lyst til at give mig en chance til. Der er nu gået tre uger siden denne ‘afsked’, og jeg er ved at gå ud at mit gode skind. Jeg tænker på hende konstant, og jeg er så bange for, jeg har mistet hende for altid. Det kribler i fingrene for at skrive til hende, selvom jeg ved, det blot skubber hende længere væk.
    Det skal siges alt dette har udspillet sig over det sidste halve år.

    Hvad i alverden kan jeg gøre, nu da jeg sidder i denne selvforskyldte situation?

    – Den Fortabte

    Svar
  28. Olivia

    Hej Maj,
    prøver at gøre det kort. Jeg mødte min kæreste som 18 årig da han var 16, tæt på 17. Jeg er i dag 22 år. Vi har haft et turbulent forhold, men stadig enorm kærlighed til hinanden. Vi faldt pladask for hinanden fordi vi kunne forstå hinanden – har en hård barndom med misbrug og psykisk vold, hvilket har gjort det svært for mig at stole på folk. Han har levet med en ung mor der ikke var der for ham som hun burde og derudover har hun i år været syg med nyresvigt. Hans far har levet på kontanthjælp, haft mange kvinder og misbrugt ham til at sige ting på kommunen for at han kunne få hjælp.
    Vores barndomme har hver for sig haft en indflydelse på vores forhold, da jeg har brugt ham ekstremt meget som trøstepude i 2,5 år af vores forhold. Han har altid været ekstrem beskyttende overfor alle han kender, og har derfor været der hver dag! På et tidspunkt endte det dog med at det var svært at se kærligheden imellem os, da der var så meget rod i begge vores liv. Han kunne ikke finde ud af skolen og har skiftet frem og tilbage mange gange i gymnasiet. Jeg blev holdt nede af mine familie da der altid var et eller andet og fik derudover sabbatår som gjorde jeg nu stod endnu mere alene med en skræmmende verden foran mig. Alt der her skabte så meget uro i vores forhold, at det var svært at være i det. Men fordi vi elskede hinanden så højt og inderst inde har det fantastisk og en helt speciel kemi, kunne vi ikke stoppe det. Dog under hele vores forhold kom han med små løgne hele tiden, og skrev flirtende med andre piger – eller meget specifikt en pige. Han siger dog at han var så ramt af alt det negative i vores liv, at det var rart at have en pige som der intet var med udover grin og gode snakke. Han kyssede også med en anden pige til en nytårsfest. Det tog hårdt på mig, men endte med at tilgive ham.

    Til sidst kunne min kæreste ikke finde ud af det, og endte med at slå op med mig. Jeg blev knust, men der gik ikke længe før vi begyndte at se hinanden igen og ville kæmpe for at skabe det vi havde lige i starten af vores forhold. Der kom også mere ro på i mit liv, jeg flyttede ud og begyndte studie. Det er her vi er i dag. Mit liv er så meget lettere og har helt klart også gjort at hans og mit forhold er perfekt for tiden. Nu er det et lille år siden alt dette skete. Mit problem nu er dog at jeg har fundet ud af at han (i følge ham) dagen efter han gik fra mig, havde sex med en anden – en fra hans arbejde som han påstod han aldrig kunne lide. Han siger at det var meget hurtigt og blev ikke færdiggjort. De stoppede det begge og fortrød begge to med det samme. Derudover har jeg også fundet ud af at han kyssede med to tre dage efter på en bytur. Jeg har selv skrevet og flirtet med fyre under vores break up periode, og sågar kysset med tre. Men at have sex med en anden ville jeg ALDRIG kunne finde på – det er alt for dyrebart for mig. Derfor har jeg også været villig til at se bort fra alle de andre bommerter han har lavet, men det med sex har slået mig ud. Det er dog mærkeligt, for på den ene side har jeg bare lyst til at lægge det bag mig og se på hvad min kæreste og jeg har i dag – nemlig et perfekt forhold.

    Men.. mit problem er bare.. at jeg i realiteten ikke stoler på ham. Jeg er mere utryg nu end nogensinde at se ham med en ny veninde eller tage i byen med nogle venner. Jeg bliver til tider stadig ked af det over hele vores tid sammen og ville ønske alting aldrig var sket. Det er nu 6 uger siden jeg fik det af vide, og vi endte faktisk hurtigt med at lægge det bag os og tale om tingene. Har aldrig set ham så ulykkelig og derfor valgte jeg også at acceptere det. Men inderst inde er det mere hårdt end man skulle tro, og vi skændes stadig til tider og jeg prikker hele tiden til ham.
    Nu har jeg valgt at sige at jeg måtte have noget luft, og er simpelthen så desperat efter at få noget hjælp.

    Kan jeg nogensinde stole på ham? eller burde jeg træde væk og starte på en frisk? Kan det overhovedet lade sig gøre at komme videre og stole på hinanden?

    Svar
  29. Tina

    Kære Maj
    Jeg har de sidste 3 måneder gået med en underlig mavefornemmelse om at noget ikke stemte helt overens. for at gøre en lang historie så kort som muligt, startede min mand og jeg med at have problemer i forholdet ca 8 år tilbage i tiden. jeg havde en chef der forelskede sig i mig og vi havde en uskyldig flirt køerne. mest fordi jeg følte mig alene i forholdet til min mand og savnede en ven at snakke med, ingen undskyldning, jeg ved godt jeg et eller andet sted har været min mand utro, selv om jeg hverken har haft sex eller gjort andet end at give manden et tantekys. jeg vidste jeg havde trådt ved siden af og meldte alt ud til min mand.alt på godt og ondt. jeg mente det var vejen frem at få kortene på bordet og så fremad hvis det var det vi skulle. og det var det synes vi begge. min mand havde som sagt nok i sig selv på det tidspunkt, han købte sig en sportsvogn , nyt tøj, deltog og arrangerede firma fester og festede som aldrig før. en nat da jeg hentede ham stank han langt væk af dameparfume og hans krave på jakken var smurt ind i læbestift. da jeg konfronterede ham, grinte han bare og forsikrede mig om at det var da ikke noget. hans telefon kimede hver aften, en dame på jobbet havde problemer og han spurtede afsted på jobbet om det så var midt i aftensmaden, måtte han afsted. jeg begyndte selvfølgelig at spørge ind til tingende og lidt efter lidt, kom det frem han havde haft følelser for en meget ung pige, som var så kanon dygtig og hun lignede i øvrigt mig sagde ham, senere var det bare noget han havde fundet på for at skade mig , sagde han, hmn.selv om jeg fik en mavepumper uden lige, og var vred og ked af det , så åd jeg den, da jeg fik atvide det jo var min egen skyld. også skiftede min mand job.Jeg kunne mærke efter den omgang at jeg begyndte at lide af jalousi. jeg spurgte om han ikke godt ville hjælpe mig med at komme over det, ved at fortælle mig om hans kollegaer,så følte jeg at jeg kunne følge lidt med og få ro i maven..jo jo det skulle han nok( hende den unge dygtige kollega, havde han jo ikke nævnt herhjemme før, der var jo kun gamle krager ansat der ifølge ham) jeg fik at mærke at den måtte jeg selv kæmpe mig igennem, hvilket jeg har gjort og synes også jeg var kommet godt i mål. nu har 2016 så været et mega hårdt år, med store problemer i min familie, meget kritisk sygdom og et stort pres generelt, så jeg har ikke helt været på toppen. Min mand starter så på nyt job igen igen, for et halvt år siden, han fortæller om dagligdagen, kollegaerne, også de kvindelige, og jeg tænker alt kører som det skal, lige bort set fra han begynder at snerre af mig, så voldsomt at vores datter kommer og spørger mig om hvad hulen hendes far har gang i.Jeg finder så ud af ved et tilfælde i sidste uge at han siden han startede har han arbejdet sammen med en ung kvinde. de arbejder tæt sammen 3 gange om ugen,plus det løse, selvfølgelig arbejdsmæssigt… jeg spørger om hvorfor hun ikke er blevet nævnt herhjemme. det var igen min egen skyld, for så blev jeg jo nok sur. jeg vil vide hvorfor han godt kan fortælle om andre kvindelige kollegaer , men ikke hende,(som han i øvrigt lige fortæller mig at han synes er kanon dygtig) jeg mener jo han har taget et bevist valg, og det må der jo være en grund til. jeg kan mærke at den virkelig sætter tankerne i gang, jeg bliver virkelig både vred og meget ked af det. han nægter at der har været noget fra hans side. jeg har spurgt om han ikke tænkte tanken at jeg blev ked af det, når han holder ting hemmeligt, det ved han godt siger han, men det var ikke en bevidst handling. hvad kalder man det så? er det virkelig min egen skyld, det skal lige siges , der har ikke været noget som helst de sidste 3-4 år, og min mand skifter tit job og arbejder jo som en selvfølge også sammen med kvinder. så jeg tænker det er da den dårligste undskyldning jeg længe har hørt.hvorfor er jeg skyld i han fortier hende, er det så også min skyld at han hele tiden laver historierne om , den ene kan være de bare lige gik forbi hinanden og fik løst et problem, til at nej de var da på hans kontor. ærligt jeg føler jeg er ved at blive skør, hvorfor skal jeg behandles sådan, skal mit lille fejltrin virkelig hænge efter mig resten af livet, og bruges som undskyldninger for et andet menneske, oveni købet et menneske der påstår han elsker mig og vil mig det bedste. hvorfor gør han mig så bevist ondt. jeg har brug for at nogen kan fortælle mig om det virkelig er mig der er ved at blive skør, for hvis det der er normal opførsel, så skal jeg have hjælp…
    de bedste hilsner tina

    Svar
  30. Jenny

    Hej Maj

    Når en mand har problemer med at gennemføre samleje p.g.a en meget krum penis, vil en operation være en mulighed?
    Jeg synes problemet bliver bagateliseret i de svar jeg læser både her og andre steder på nettet. Hvis begge parter har store problemer med krumningen, skal man bare leve med det? Hvis man har prøvet en penis der krummer rigtig meget (f.eks. fremad/nedad), og er meget stram på undersiden og har svært ved overhovedet at være i skeden p.g.a krumningen, synes jeg det er rigtig svært med at acceptere det, og kun få et vide at man kan finde stillinger som virker. Det er rigtig frustrerende at høre. Min kæreste skal konstant hold fast i sin penis, for at den kan være inde i skeden, han skal styre den konstant med sin ene hånd, ellers glider den ud. Du har skrevet et svar til en lignende forespørgsel harjeg set, og siger i svaret, at en “lige” penis er kedelig i forhold til og er usandsynligt at give nogen tilfredsstillelse, – det er ikke rigtigt, for mig i hvert fald, lige penisser sagtens kan være dejlige. Det er kun en stilling der virker nogenunde for os, og det er bagfra. Jeg kan dog ikke leve med kun at få sex bagfra. Hvis jeg sidder på manden, kan jeg overhovedet ikke ride ham, da “den” bukker ned, væk, og falder ud fra skeden. Han kan ikke ligge ovenpå mig, da den ikke kan gennemføre at blive i skeden. En smule krumning er fint, er jeg absolut enig i, men hvis det er en stor krumning er det rigtig synd at få svaret, lev med det.. Meget frustrerende. 🙁
    Hilsen
    En der har prøvet det og lever med frustrationen.

    Svar
  31. Dorthe

    Hej Maj.

    Jeg står i den situation, hvor jeg bor med min kæreste, som jeg også har en datter på 1 år med.

    Jeg savner at bo alene og jeg tænker tit på at flytte og at tage min datter med.
    Jeg elsker min kæreste. Jeg synes han er dejlig og jeg er forelsket i ham. Han er dog meget alvorlig og jeg har svært ved at læse ham, så jeg går nærmest konstant og “mærker ham an”. Jeg har snakket med ham om det flere gange og han vil gerne ændre sig, fordi han vil gerne, at vi kan bo sammen. Vi har gået i parterapi og vi har gået i terapi hver for sig af flere forskellige årsager.
    Vi har været kærester i 3 år og jeg har altid mærket ham an.
    Jeg er næsten sikker på, at jeg vil blive mere glad af at bo alene (med min datter), men man kan jo aldrig være sikker.
    Det trækker så meget i mig at bo alene, men jeg er bange for at såre ham, fordi jeg ved, at det vil gøre meget ondt på ham. Jeg er også bange for, at han vil slå op, hvis jeg flytter. Jeg ønsker stadig at være hans kæreste. Jeg har bare brug for at have mit eget sted, hvor jeg ikke skal mærke nogen an, men hvor jeg bare kan være mig selv og slappe af.

    Jeg har forsøgt at indrette vores hjem hen i en retning, som er mere “min stil”, men det virkede ikke. Vi har overvejet at købe sommerhus/kolonihave, men det er der ikke penge eller overskud til lige nu. (Jeg studerer, så jeg vil godt kunne få råd til at bo alene pga. de tilskud jeg vil kunne få.)

    Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham virkelig, men jeg er så træt af at være ked af det, fordi jeg ikke ved, hvilket humør han er i. (Han er egentlig altid glad – han viser det bare ikke. Han går rundt og ser mut ud, men når jeg spørger ham, så svarer han altid, at han er i godt humør – eller fint humør.)

    Jeg har efter en del psykologihjælp fundet ud af, at jeg mærker ham an, fordi min mor var alkoholiker, da jeg var lille. – så det har åbenbart sat sig i mig. Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg ikke kan ændre mig på det punkt med at mærke min kæreste an. Men skal jeg så bare leve i det? eller bør jeg flytte? :/ Hjælp… 🙁

    Svar
  32. anonym

    Kære Maj,

    jeg er en pige på 23 år, som på nuværende tidspunkt har været sammen med min kæreste i 1 år.
    Vi har kendt hinanden længe før vi blev kærester. Først var vi rigtig gode venner, som blev til venner der havde sex til kærester.
    Det skal nævnes, at den tid hvor vi kun havde sex, var turbulent. Han arbejdede som bartender, og det skabte mange problemer. Han forstod ikke, hvor ondt det gjorde, når han flirtede, eller var sammen med andre. På det tidspunkt var alt efter hans præmisser, og jeg adlød, fordi jeg var så fandens vild med ham.

    En dag afslører jeg ham i at have haft kontakt med hans eks-kæreste, alt i mens jeg så ham. Jeg blev så ked af det, og rasende på samme tid, at jeg ønskede at gøre ham ondt. Jeg valgte at kontakte eks-kæresten, som var en bekendt og fortælle det hele. Hun vidste intet.

    Jeg fik det som jeg ville ha’ det, og vi droppede ham begge to, og han stod alene med ingenting.

    Han prøver at kontakte mig i 1 måneds tid, hvor jeg ikke svarer ham på nogen måder, og jeg var så stolt over, hvor stærk jeg var. Til sidst mødtes han med en fællesveninde, og fortalte hende, at han var ked af det hele og det faktisk var mig han har ville have hele tiden.
    Jeg tilgav det, og vi blev kærester.

    Det gjorde, at vores forhold startede på et rigtig dårligt grundlag. Jeg var sygeligt jaloux, og han kunne ikke klare de krav og det pres jeg lagde på ham. Det resulterede i, at han én nat fik nok og var voldelig overfor mig. Han kom hjem fra en druk-tur med vennerne, og gik amok på mig. Jeg lå nøgen i sengen, og han rev mig op som om jeg var en kludedukke, og kastede mig rundt, mens hans råbte af mig, sparkede mig, tog kvælertag og bankede mit hovede ind i væggen flere gange. Vi bor sammen, så han kastede alle mine ting ud på gaden, og bad mig om at gå. Jeg gik ud i opgangen med kun en trøje på, og da han begyndte at følge efter mig, ringede jeg til politiet.
    De var ikke til meget hjælp, så jeg tog en taxa hjem med de ting jeg kunne finde smidt omkring i gården.

    I dag er der gået 9 mdr, og vi er kommet RIGTIG langt. Vi er faktisk der, hvor det eneste vi kan diskutere handler om opvasken, eller hvilken tone man siger noget i… Det er rigtig dejligt, at vi kunne komme videre fra det hele, og finde en stabil zone, og det fungerer. Han har bevist rigtig meget for mig, og jeg stoler blindt på ham.

    Mit problem nu, er at jeg føler, jeg måske har mistet nogle følelser for ham along the road? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, og jeg har prøvet at slutte vores forhold nogle gange, når jeg har været hjemme hos min familie over telefonen, fordi jeg ved, at hvis jeg gør det ansigt-til-ansigt, så får jeg ikke “lov”. Jeg har heller ikke en ekstra nøgle til vores lejlighed, så det gør det nærmest umuligt.
    Med det mener jeg, at jeg har prøvet at skrive til ham, at jeg kommer og henter mine ting, men så svarer han ikke og holder min ting som “gidsler”, også taler han mig fra at slutte det. Det er sket så mange gange, og jeg kan ikke få adgang til lejligheden medmindre jeg skifter mening. Og hvis jeg slår op med ham i lejligheden, så må jeg ikke røre mine ting. Hvad fanden gør jeg?

    Jeg har tit overvejet at tage bilen, mens han er på arbejde også nærmest “flygte” med mine ting. Bare lige for at mærke efter, hvordan det er uden ham, men jeg har som regel skiftet mening på det tidspunkt.

    ARgh, det er noget værre rod 🙁

    Er jeg virkelig ikke vild med ham længere, eller har vi bare brug for en pause? for jeg elsker ham jo stadigvæk, og ser mig ikke selv med andre end ham! Skal jeg blive og kæmpe for, at jeg får det bedre?

    håber du kan hjælpe <3

    knus pige

    Svar
  33. Mikkel

    Et ønske fra den frustrerende!

    Hej Maj.

    Jeg slås i øjeblikket med (i min verden)et kæmpe problem.
    Jeg har haft det det rigtig rigtig skidt i omkring 2 måneder nu.
    Det hele drejer sig om følelser og ubehagelige tanker, som jeg ikke kan slippe..
    Det her er et emne, som jeg faktisk allerede har støt på herinde, men jeg er blevet lidt desperat for selv at få nogle gode råd. Jeg er hamrende JALOUX på min kærestes fortid.
    Jeg har kendt hende i ca. et halvt år nu, og i takt med at mine følelser vokser sig større og større for hende, så bliver min problematik bare værre og værre. Og til dem der siger, at det kan gøre ondt at elske, de har i den grad ret. Kærlighed kan være rigtig hårdt, især for mig.

    For 3-4 år siden sloges jeg med det samme problem, nemlig det at være jaloux på fortiden. Jeg var dengang sammen med min eks-kæreste. Før hende og jeg fandt sammen, havde hun været seksuelt sammen med en af mine tidligere kammerater. Jeg fandt først ud af det, et par måneder inde i forholdet, og der var det for sent at bakke ud, for jeg var vildt forelsket i hende, følelserne var så store, at selvom det var ubehageligt at vide, så blev jeg sammen med hende. Vi endte med at være sammen i ca. 2 år, og i de 2 år vi var sammen, dannede jeg mig små videoklip i hovedet, hvor jeg så min tidligere kammerat og min daværende kæreste have sex. Jeg så det hele i de mindste detaljer. Jeg fandt ud af at de havde sex 2 gange, og det er jo i sig selv ikke meget, men bare det med at han havde VÆRET DER, var slemt nok for mig! Det var i den grad et helvede. Det var det første jeg tænkte på da jeg stod op, og det sidste jeg tænkte på da jeg gik i seng. Jeg kom dog ud af forholdet, ikke på grund af dette, men på grund af andre ting. Jeg levede så herefter et single liv i 3 år, hvor jeg følte mig fri! Det tunge sind som jeg havde båret rundt på i 2 år var væk, og jeg kunne endelig nyde livet, uden at være trist hver dag.

    Men nu starter det hele forfra…

    Som sagt, er jeg kærester med en rigtig dejlig pige som jeg elsker rigtig højt. Jeg ved ikke hvor mange hun har været sammen med, da jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan holde til et svar som jeg ikke finder acceptabelt. Hun har dog sagt at hun har datet en masse fyre for at finde kærligheden, og det er jo også helt fair. Men jeg får alligevel nogle ubehagelige tanker i mit hoved. ”Har hun mon været løs på tråden? Har hun været sammen med mange mænd?” Jeg ved at hun ca. et halvt år før mig, var seksuelt sammen med en noget yngre fyr, hun var 26 og han var 21. Hun har sagt at, han hun ikke kendte til hans alder, og de nåede kun at være sammen en enkelt gang.

    Jeg fik det faktisk rigtig dårligt med hendes svar. Det med at hun havde været sammen med en så meget yngre fyr (5 år), en som var 3 år yngre end mig.. Jeg følte det lidt som et ‘nederlag’.
    Jeg tænkte straks, at hvis en fyr som er så ung kan ‘komme til’, så kan de fleste fyre nok.

    Jeg var nysgerrig, og var inde og tjekke ham ud.

    En flot, veltrænet fyr var hvad jeg så, og det gjorde ondt, for jeg følte straks at han var bedre end mig. Det kunne bare ikke være rigtigt! Hvorfor var det sket!

    Problemet med fortiden, er jo at man ikke kan lave om på den. Man kan ikke ændre på hvad der er sket. Men det plager mig bare i sådan en grad, at jeg virkelig har brug for hjælp.

    Jeg danner små videoklip i hovedet igen, hvor jeg ser situationen for mig. Jeg kan se hvor meget hun nyder det da de var sammen, og hvor meget hun giver af sig selv. Jeg føler lidt at jeg har en flot pokal som kun er min, og jeg vil gerne have den til at skinne, men det kan jeg ikke få den til, fordi den allerede har nogle skrammer.

    Det ’sjove’ ved det hele er, at jeg ikke er jaloux på hendes eks-kærester. Jeg tænker overhovedet ikke på dem, og det seksuelle der har været sket der.

    Det er alt det ‘løse’ som går mig på, og som jeg har det rigtig svært med.

    Efter jeg har fået det så svært på dette område, så har jeg fået et helt andet syn på sex. Jeg synes sex er blevet så overfladisk i dag. Jeg ville ønske at det var noget mere ’specielt’, at man f.eks. kun havde sex hvis man var i et forhold. Sex i mellem 2 personer som elsker hinanden, sex på grund af kærlighed. Men sådan er det jo overhovedet ikke i dag, det er jo ligefrem det modsatte. Og jeg væmmes.

    Mit spørgsmål er derfor, hvad skal jeg stille op?
    Jeg er en meget følsom og reflekterende fyr, og jeg har da selv en fortid.
    Men hvorfor skal hendes gøre så ondt på mig?
    Jeg har brug for gode råd.. Det skal lige siges, at jeg går til psykolog, men jeg er i tvivl om det er nok for mig. Jeg føler ikke at samtaler hjælper det store, for tankerne finder altid tilbage igen, ligemeget om jeg skubber dem til side. Jeg føler at der skal noget mere til, jeg ved bare ikke hvad.

    Har du evt. nogle gode råd? Og har du et godt kendskab til den samme problematik?

    Med Venlig Hilsen
    Den frustrerende

    Svar
  34. Den utrygge

    Hej.

    Jeg har været i fast forhold i halv andet år nu. Og mig og min kæreste har en godt sex liv, eller næsten, han mener ikke jeg synes han er god og fræk nok da jeg ikke får sprøjteorgasmer med ham, men har faktisk været tæt på nogle gange, men det som om jeg ikke giver mig selv lov.

    Inden jeg mødte min kæreste var jeg sammen med en fyr som fik mig til og sprøjte flere gange når vi var sammen men en aften efter en tur i byen hvor jeg var godt fuld og vi var sammen, havde jeg et lille uheld efter/imens jeg sprøjtede, det var udover sengen og måtte vaske topmadrassen osv før jeg kunne sove i sengen igen. Det var desværre afføring 🙁

    Siden da har jeg hver gang jeg har været tæt på og sprøjte fået billeder i hovedet a min seng da jeg havde uheldet og tænker rigtigt meget over det når jeg er tæt på så jeg giver mig ikke rigtigt hen til det.

    Hva kan jeg gøre for at sprøjte igen? Og slippe den forfærdelige frygt ??

    Hilsen en utryg kvinde

    Svar
  35. Anonym

    Kære Maj.
    Min kæreste og jeg har været sammen siden vi var 15 år gamle, og vi fylder begge 20 i år. Vores sexliv er godt, og vi er meget glade for hinanden og elsker hinanden højt. Min kæreste har før døjet med depression, og er lige nu i en mindre eksistentielkrise, hvor han virkelig ikke har noget selvværd. Det er svært for mig, at være der for ham, da det endte med, at jeg selv fik en depression sidste gang jeg skulle være der for ham. Jeg har sagt jeg gerne vil tale med ham om det, og være der for ham, men jeg kan ikke være den der reder ham. Han har fortalt mig 2 gange at han ikke vidste om han var forelsket længere, hvilket gjorde mig rigtig ked af det. Men han siger han stadig elsker mig rigtig højt, han er meget forvirret omkring sine følelser, og det er meget frem og tilbage hele tiden. Jeg er i tvivl om, om det ville være bedst og være foruden hinanden i et stykke tid, så vi lige kan finde os selv som individuelle mennesker, og han kan få sin selvtillid tilbage. Jeg kan godt føle jeg nogengange bliver holdt tilbage, fordi man hele tiden skal gå på kompromis i et forhold, og jeg har ikke lyset til at have den følelse. Men vi er også begge så unge, han har ikke været sammen med andre end mig, jeg nåede at være sammen med et par stykker. Men jeg føler bare stadig jeg har ting, jeg gerne vil prøve, og jeg kan godt føle han er en begrænsning. Men jeg elsker ham også overalt på jorden

    Svar
  36. Mette

    Hej Maj
    Tak for din gode brevkasse.
    Jeg har været sammen med min mand i 20 år vi har været til og fra hinanden i en periode på 4 år men har set hinanden fast i 2 år nu, de år vi var fra hinanden har vi været sammen med andre partner, jeg har prøvet analsex og synes det er rigtigt lækkert, min mand er dog slet ikke til det og vi har forsøgt. Min mand har ikke rigtig lysten til sex længere eller som han siger så gider han max 2 gange om ugen og min sexuelle lyst er noget oftere (meget) Jeg ville elske at ha sex hverdag og også gerne mere end en gang om dagen. Og jeg vil faktisk helst med min mand, men nu er han kommet med et forslag, at jeg kan have en b-ven ved siden af som vil kunne dække mit behov og også vil kunne give mig analsex, ideen er tiltalende, ham min mand har foreslået er en vi har haft med i en trekant og derfor føler jeg det er trygt idet han kender min krop, men denne ven er min mands kammerart og jeg er bange for at ødelægge deres venskab. Jeg er ikke personligt tiltrukket af denne ven, men kunne godt lide det sex vi havde. for mig er det ren og skær sex, men jeg er bange for at min mand vil blive for jaloux og derved ødelægge vores forhold og også deres venskab. Derudover synes jeg det er svært at sætte mig ind i at han vil give mig lov at dyrke sex med en anden når jeg selv overhovedet ikke har lyst til at tillade ham det samme(det er han dog heller ikke interesseret i.) nå nu mit dellema jeg vil gerne have analsex og jeg vil gerne have mere sex en 1-2 gange om ugen. Men er det smart at det er med en min mand kender og som han stoler på eller skal jeg vælge en anden, jeg ved ikke om det er fordi, det er nemt at jeg har lyst til ham (med nemt mener jeg; skal ikke ud g finde en ny sexpartner som skal acceptere jeg er gift, og ham vennen kender min krop hvad jeg kan li og ikke li) Min mands krav er bare at han ved hvornår og hvordan vi gør det og selvfølgelig at det er med kondom.

    Håber du kan give lidt råd
    Kærligste hilsner Mette

    Svar
  37. Anita

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig i håb om at du måske kan hjælpe mig lidt på vej 🙂 Jeg modtager nyhedsbreve mm fra dig og den der med “væk din seksualitet og dit G-punkt” er muligvis noget for mig men jeg håber du evt. med lidt info kan hjælpe mig med om det er det rette jeg har tænkt at prøve.
    Jeg er single kvinde på 35 år, jeg startede mit sexliv som 20 årig med daværende kæreste, det var ikke lige en god debut faktisk ret smertefuld av av kondom uden glidecreme kan det blive meget værre ? 🙁 ved så ikke eftersom det var første gang om det er det der har lagret sig i underbevidstheden men hver gang vi havde sex var det et smertehelvede, føltes som om skeden var slåret op med en sløv kniv og bare det at tørre mig dernede efter toiletbesøg var smertefuldt. Jeg fik en anden kæreste men det var det samme og oven i købet de få gange det ikke gjorde ondt så mærkede jeg bare ingenting. Jeg havde en periode på 5 single år hvor jeg ikke havde sex. Jeg har så haft korte bekendskaber siden hen og vil sige lysten får jeg til sex men nu er det så for ca 2 år siden gået op for mig at hvis jeg styre penis ind selv altså efter mit tempo og skedens klarhed og det har hjulpet så det ikke er smertefuld mere når den skal ind heldigvis for det har ikke været sjovt. Har haft div partnere som ja nogen gik kun op i at tilfredsstille dem selv så det har ikke været luksus partnere jeg har haft heller.. Nu har jeg så set den Workshop og læst om den og tænker den måske kan hjælpe mig til at få mere ud af sex. Altså klitorisorgasme intet problem for mig selv eller en partner eller både og men det er det samme med oral nogen har succes andre ikke, måske fordi det er lagret i mig at det der med at nyde sex det må jeg ikke… Har haft få gange hvor jeg synes sex var okay men så har manden skulle skifte stilling (= lig med du må ikke nyde det) og haft mænd som har opgivet efter nogle minutter og det ved jeg ikke om det smitter af til næste mand for nogen gange så går der altså 20-30 minutter før der sker noget (måske fordi ham før opgav som i det kan ikke betale sig at begynde at fokusere på nydelse for han stopper alligevel om lidt måske) Så altså som udgangspunkt onani/oral med uden partner er mest succes, men det med direkte samleje SUK…. mange beskriver det der fantastiske sex men ikke mig, jeg synes ærlig talt bare det giver problemer, ja ikke for manden hvis han får men altså… Jeg har haft en som desværre pludselig smuttede men med ham var sex faktisk godt og jeg var helt vild men det var det. Har prøvet ham den første jeg havde som ramte et punkt der gav vildt bonus hos mig, men splat så kom han og så kom det ikke videre 🙁
    Jeg bruger ikke legetøj når jeg gør det selv, synes ikke så meget om vibrerende tingester og at stoppe en dildo op er ikke altid nemt da jeg ikke synes den er enig omend fugt er der nok af.. .Men det ku være rart hvis jeg kunne føle under sex, ikke smerte ikke bare luft som ud og ind, det gør ligesom at lysten hurtig daffer af 🙁 Vil gerne have et bedre syn på sex og de der mænd lige nu er det bare Puha det der sex og de der mænd øv hvor er det besværligt.

    Tror du den workshop jeg beskrev er den der kan hjælpe på vej til at jeg kan vække noget til live derinde? Er nu rare man kan føle lidt end bare ligge der og vente på han ellers kommer med sit brøl og hopper af (dertil kan bare 3 minutter føles som en evighed)

    Der er ikke rigtig nogen incl mig selv der sådan har fokuseret på G punktet, jo dvs en mand som med lidt voldsomhed ku ramme med fingrene så det var fantastisk godt men så begyndte jeg satme at bløde derned og nej ikke det månedlige og det er så sket 2 gange, hvor heldig har man lov at være, man ligger der i en anderledes nydelse helt væk og så må manden stoppe fordi der er blod… Arhhj altså… Har brug for hjælp/råd Maj please 🙂 🙂

    Svar
  38. Av - det gør ondt :(

    Hej.
    Beklager for den lange besked :/ – men her kommer den.

    Jeg er en kvinde på 27 år, som lige er gået fra min kæreste (som jeg elsker så forbandet højt – stadig)
    Vi har været sammen i 4 år, har været på en masse skønne rejser og virkelig nydt tiden sammen, vi har aldrig rigtig haft de store problemer og vi altid støttet hinanden og været 100% ærlige over for hinanden. I sommeren 2016, går han på knæ, hvilket jeg ikke havde set komme, men sagde selvfølgelig ja, da jeg ikke var i tvivl om, at det er manden jeg skulle dele resten af mit liv med.

    MEN – til en julefrokost med hans arbejde, møder han en, hvor de åbenbart får følelser for hinanden. Han siger de ikke har lavet noget, at de kun har snakket. (hvilket jeg har svært ved at tro på) – Han siger, hun har sagt; at hun synes han er vildt sød, og måske har lidt følelser for ham. Dette sker i midt i december 2016.

    Jeg fik dette at vide i midten af januar, hvor vi i mellemtiden har holdt jul sammen, været i England og holde nytår sammen. og har intet kunne mærke på ham.

    En dag i januar sidder vi i sofaen og han bryder sammen og fortæller mig at han er begyndt at få følelser for en anden. Dette kommer ud af den blå himmel, havde aldrig set dette komme. ( tænker de selvfølgelig har skrevet sammen i denne tid og han også har tænkt meget på hende)

    Herefter havde jeg brug for at tænke lidt over tingene og flyttede hjem til en ven, derefter kontaktede HAN mig efter 4 dage og fortalte han gerne vil arbejde på vores forhold. Han arrangerede et wellness ophold, og vi tog afsted (det var en meget mærkelig fornemmelse med blandet følelser – han havde købt champagne, flødeboller, en behandling osv – tænker han gerne ville gøre det godt igen). Da vi komme hjem til vores lejlighed, virkede intet som det plejer. Han vil ikke slette hende fra julefrokosten fra sin facebook og han virkede meget fjern. Han stoppede med at kysse mig og med at nærme sig mig.
    Der går 4 dage, hvor jeg igen pakker mine ting og fortæller ham det er slut. Jeg var helt knust, fra den ene dag til den anden, var alting bare revet væk fra mig.

    Han har ikke haft en forhold før, og han ved ikke hvad de følelser han har for kollegaen betyder. Nu er vi gået fra hinanden og sidder med den mærkeligste fornemmelse i maven. Jeg er helt tom. Det var den person jeg stolede allermest på i hele verdenen og elsker så utroligt højt, som nu har følelser for en anden. AV.

    Vi har været væk fra hinanden i snart 2 uger uden den store kontakt. Vi skal sælge vores lejlighed, så vi bliver nød til at snakke sammen.

    Inderst inde håber jeg bare han skal bruge noget tid på, at finde ud af at han savner mig. Men frygter også det bare er slut for altid.

    Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv og hvad jeg skal stille op 🙁 – jeg har brug for et godt råd.

    Svar
  39. A

    Kære Maj,

    Jeg er 31 år gammel og har egentlig styr på karrieren – men for at gøre en meget lang historie kort så har jeg ikke den bedste track-record når det kommer til parforhold. Mine kærester har ofte sagt at de ikke kan leve op til mine krav. Jeg har brug for komplimenter og en jeg kan stole på! Og har grundet tidligere forhold og en far der altid svigter, svært ved at stole på andre menneskers intentioner – særligt mænds. I sommeren 2015 indledte jeg et seksuelt forhold til en der bor meget tæt på mig. Det var absolut ikke meningen at det skulle blive til noget seriøst men jeg kunne godt mærke at jeg begyndte at få følelser for ham. Da han efter et par måneder spurgte om vi skulle være kærester blev jeg ovenud lykkelig. Han gav mig en ro som jeg ikke har følt før. Jeg havde dog også min tvivl da han, som han selv beskrev det, er en træmand. Han kom ikke med komplimenter og er meget introvert. Han dyrker meget sport og ser sine venner der – men inviterede dem aldrig hjem. Jeg synes det virkede en smule mystisk. Jeg har tidligere været kærester med en psykopat og kunne ikke helt lade vær med at være lidt OBS på advarselssignalerne. Han fortalte også at han aldrig havde haft en rigtig kæreste før (og han er også 31?!?)Omvendt tænkte jeg at det var meget fint, at jeg havde fundet en der aldrig gik i byen eller havde ekskærester der spøgede – så kan han jo ikke lave noget “forbudt” – tænkte jeg…. (ja jeg har meget svært ved at slippe kontrollen)!

    Det hele gik fint i starten og jeg lovede mig selv at jeg i dette forhold ville glemme tidligere svigt og stole på ham. Jeg kiggede ikke i hans tlf., eller hans computer og prøvede i det hele taget at glemme fortiden og stole på fremtiden – og det var på trods af at han var meget hemmelighedsfuld omkring sin tlf. og computer. Han havde tlf. med sig overalt – også når han gik i bad. Men det hele gik galt da jeg i løbet af julen 2015 tog på ferie med en veninde. Da vi skypede sammen en dag nævnte han i sjov at han synes at jeg lignede en der trængte til et bad. Jeg blev så vred og ked af det. Jeg synes absolut ikke det var sjovt – især fordi han aldrig kom med komplimenter. Han forstod ikke at jeg blev ked af det og resten af ferien var ødelagt men jeg tænkte alligevel at jeg ville give det en chance for vi havde aftalt at flytte sammen når jeg kom hjem og jeg havde allerede lejet min lejlighed ud. Men når jeg skrev at jeg savnede ham svarede han ikke tilbage og det sårede mig dybt. Da jeg kom hjem igen spurgte jeg ham om der var sket noget mens jeg havde været på ferie og om han havde skrevet eller set andre mens jeg havde været væk. Han sagde det var mig der var skør. Det valgte jeg at tro på.

    De efterfølgende måneder gik det mere ned af bakke og mit selvværd var faldet til et minimum. Bl.a. grundet manglende komplimenter fra ham om og en kommentar fra ham om at jeg burde tabe mig (her skal det lige siges at jeg er normalvægtig og lige var blevet opereret i maven da han sagde det). Han virkede fjern og ville ikke længere have sex. Jo mere han trak sig væk jo mere klistrende og frustreret blev jeg. Jeg prøvede ALT for at han skulle lægge mærke til mig. Jeg prøvede at henvise til at der var andre der ville have mig, jeg prøvede at true med at gå fra ham men intet hjalp. Da han igen havde aflyst en aftale blev jeg igen super ked af det og tosset og jeg truede igen med at gå fra ham. Den aften sov jeg på sofaen og pjækkede den efterfølgende dag fra arbejde. Og det var godt jeg gjorde det! Ellers havde jeg nok aldrig fundet ud af det gjorde. Han havde glemt at logge af sin e-mail og her fandt jeg gamle meget seksuelle beskeder og billeder fra en tidligere bekendt. Beskederne var ganske vist fra inden vi havde kendt hinanden men jeg havde på fornemmelsen at der var noget helt galt. Da han kom hjem og konfronterede ham indrømmede han at han havde skrevet seksuelle beskeder med to andre mens vi havde været sammen. Men det var dem der havde startet og der havde ikke været seksuelle billedkorrespondancer. Jeg valgte at tilgive ham men finder efterfølgende ud af at han havde skrevet med mange andre og det havde stået på under stort set hele vores forhold… og det var ikke dem der havde startet beskederne og ja, der havde været seksuelle billedudvekslinger og han havde også spurgt nogle af dem om de skulle mødes. Han påstår dog at han aldrig ville mødes med dem i virkeligheden og at han blot havde brug for bekræftelse. Han indrømmede intet selv. Jeg måtte over en del måneder selv finde ud af alle sandhederne.
    Her 4 mrd. efter sidste afsløring er vi stadig sammen og han har siden første afsløring i sommers ikke skrevet med andre, han har slettet dem fra tlf. og sociale medier og vi prøver lidt at leve som intet er hændt. Han er mere kærlig og opmærksom. Han er i det hele taget bare en bedre kæreste end han nogensinde har været. Men jeg er såret – meget såret. Jeg har mange mareridt over det der er sket, jeg stoler slet ikke på ham! Når en af hans veninder sender hjerter på Facebook messenger (dog uden han svarer på det) og seksuelle instagram profiler (vel og mærket falske profiler) begynder at følge ham, går jeg total i panik. Ændrer han sig aldrig? Skriver han med andre igen? Hvorfor sender veninden ham hjerter? Jeg HADER mig selv for ikke bare at kunne komme videre og på den anden side hader jeg ham fordi han har såret mig så meget. Men jeg elsker ham også, for vi har på trods alt det der er sket, et ret godt forhold fyldt med glæde, oplevelser, nærhed og gode samtaler. Jeg er hamrende forvirret. Hvordan kan jeg komme til at stole på ham igen? Eller skal jeg overhovedet lære at stole på ham igen? Er det mig der er naiv at tro på ham når han siger der ikke er noget mellem ham og veninden? Jeg har ikke lyst til at være hende den mistroiske der får ondt i maven hver gang han skal til en fest eller et arrangement hvor veninden skal hen. Jeg beklager den lange besked men håber du kan komme med lidt input til hvordan jeg kommer videre – om det så er med eller uden ham.

    Svar
  40. Jane

    Hej Mai.
    I november fik jeg en meget dårlig mavefornemmelse, tjekkede så min mands beskeder på facebook og bingo han havde skrevet med en fra hans arbejde og sendt hjerte til hende, jeg spurgte havde det var for noget og han svarede det var kun for sjov fordi hun ville tage kaffe med ud i rygeskuret. han lovede så at fortælle hvis han fremover skrev med hende, men det gjorde han ikke så jeg tjekkede hans beskeder og igen var der fra hende, jeg fik en fornemmelse af at der var et eller andet siden han skjulte det for mig, skal siges jeg er meget jaloux da jeg har levet i et forhold før hvor han var mig utro. men jeg loggede på hans messenger på min telefon så jeg kunne se alle deres beskeder. til at starte med var det kun om arbejde, men spurgte jeg om de havde skrevet sammen fortalte han ikke hele sandheden. men natten mellem den 30/11 og den 1/12 gik det så galt, de blev fyret fra deres arbejde pga fyringsrunde, jeg kunne så se at hun havde skrevet til ham kl 19 at de var på kroen. jeg hører ikke fra ham plejer jeg ellers, tilfældigt vågner jeg kl 24, stadig uden at have hørt fra ham. jeg skriver til ham, ingen svar. skriver 5 min efter stadigvæk ingen svar. skriver så igen men stadig ingen svar, ca 10 min efter ringer han. at han har siddet i en skurvogn og fået en øl, vidste godt det var løgn. men han kommer hjem og jeg spørg hvor han har været han påstår stadigvæk at han har siddet i en skurvogn men kan lugte at han lugter af “kro”, men han siger jeg kan da bare tjekke kontoudtoget, jeg er ikke dum ved godt at han har da bare haft kontanter med og ganske rigtig havde han kontanter i sin pung.men han ligger sig til at sove. næste morgen står jeg op og da jeg skal til at kører på arbejde og vil kysse ham farvel lugter han af undskyld mit sprog fisse på halsen. efter noget tid begynder beskederne at vælte ind, hvor hun skriver at hun savnede ham og ikke havde lyst til at kører hjem og han svarer at han havde svært ved at slippe hende, men de skriver frem og tilbage. hvor han så skriver det var rart at hygge med dig i bilen, så slår det klik for mig jeg kører hjem, har altså 30 min hjem så det var en lang tur. men hun begynder at skrive om han har slettet beskederne for det skulle nødig ende med skilsmisse. jeg kommer så hjem godt tosset, flyver ind og klapper ham sådan en lussing eller 5. de når så ikke at få skrevet mere sammen, men han påstår de ikke har lavet noget sammen men den tror jeg ikke på og kan ikke slippe den følelse. de har siddet alene i en bil i 45-60 min og snakket siger han. men når vi normalt hygger herhjemme indebærer det tit sex, så derfor tror jeg på at der er sket noget, kan ikke holde den her uvished ud mere men han siger han har været ærlig, han svaret også på alle mine spørgsmål. men jeg har svært ved at komme videre og det kan han ikke forstå at det kan tage så lang tid, jeg stoler overhovedet ikke på ham får det fårligt hver gang hans mobil brummer. men jeg stillede det ultimatum at det var enten hende eller mig og han valgte mig. så de har ikke haft kontakt siden. jeg har så skrevet til hende i håb om at få nogle svar men hun siger det er min egen skyld alt det her for jeg dræner mit ægteskab ved ikke at stole på min mand. jeg kan ikke snakke med ham om det for det gider han ikke vi har snakket nok om det mener han. men det nager mig stadigvæk. der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på det. jeg har prøvet utroskab før men slet ikke som det her, han er jo mit livs kærlighed. ved også at det er mig han elsker er jeg slet ikke i tvivl om men kan sidde og kigge på ham og tænke “hvorfor?” hvordan kunne han sårer mig så dybt. skal lige siges at jeg stadigvæk tjekker hans beskeder kan ikke lade være ville gerne. men det gør ondt at han ikke vil snakke om det, kan godt forstå det kan blive trættende i længden men det er ham der har lavet LORT ikke mig.håber du kan give mig nogle svar???

    Svar
    • JB

      Kære Maj
      Vi har udlevet vores fælles seksuelle fantasi og det var for os begge, at have en trekant, altså invitere en kvinde med indenfor. Det er nu sket 3 gange. Det var en kæmpe fejl! Vi skulle have holdt det til fantasien og tankerne. Vi var enig om at prøve det, hun var endda forgangs personen for at det skulle udleves, så ingen var presset ud i det. Under selve akterne var der accept og dyb øjenkontakt min kone og jeg imellem.
      Jeg har igennem de sidst 3-4mdr. fornemmet på min kone, at hun ikke var så initiativrig når det galt sex og samvær. Vi har dog stadig sex og “alt” fungere i parforholdet med vores 2 dejlige børn.
      Så skete det for en uge siden, at jeg spurgte ”hvad fa… er der galt”, under sex agten. Hun brød i gråd og sagde at gnisten/følelserne er væk. Et KÆMPE chok for mig, tæppet er totalt rykket væk under mig. Efter lange snakke og søvnløse nætter, forslog jeg “Parterapi” og vi var enig om at tage afsted. Vi har nu været afsted til det første møde og fik konstateret at følelserne er væk fra hendes side!
      Har også fået sat ord på hvor der gik galt. Efter at have udlevet vores fantasi, har hun mistet mig og har ikke følelserne mere, da det intime vi have før, nu er ødelagt for hende. 3. gang hvor vi gjorde det, fortæller hun at de tanker hun havde under agten var, at jeg kunne bare gøre hvad jeg havde lyst til, for hun ikke skulle være sammen med mig alligevel fremadrettet (hendes tanker).
      Vi er begge to indstillet på at dette smukke ægteskab skal redes. Jeg vil gøre alt hvad der er nødvendigt for at få genskabt gnisten hos hende.
      Hendes udtalelser: Hun Elsker mig over alt på jorden, men gnisten og følelserne er væk. Hun siger hun ikke kan få en bedre mand, hun har alt; godt job, 2 børn, hus, mand, alt.
      Jeg ved jeg skal give hende plads og det gør jeg, alt hvad jeg kan, trods et hjerte der er knust.
      Jeg tror det er vigtigt man fokusere på sagens kerne, altså hvornår forsvandt følelserne/blev det ødelagt. Som jeg ser det, da vi udlevede vores fantasi.
      Hvad kan vi gøre? Vi søger råd/hjælp, da vi begge er indstillet på at hjælpe hinanden gennem denne krise. -Hun ønsker at finde gnisten igen og jeg mere end nogen anden.
      Hvis hun skal have bearbejdet det ”trauma/oplevelse”, det var at se hendes mand berøre intimt en anden kvinde.(dog med hendes accept) Hvad tro du kan hjælpe os? Psykolog, Sexolog, andet? Alt hjælp er kærkomment.
      Håber du kan komme med nogle gode råd.
      På forhånd mange tak.

      Svar
  41. den fortvilet

    Kære Maj. Jeg har virkelig brug for noget hjælp og vejledning og håber du finder tid til mit spørgsmål.

    Jeg står i en både ulykkelig og dejlig situation og vil prøve at ridse det op.
    jeg stod for et år siden og ville få fra min kæreste som jeg havet et 3 året barn med og boet i hus sammen med. Vi havet været sammen i ca 12 år og på den baggrund har jeg ikke været sammen med så mange andre, da jeg i dag er 32. Jeg møder så en rigtig sød pige i den her periode, og falder meget for hende og vil klikker super godt og dejligt sammen. hun kommer fra en periode i hendes liv hvor hun har været single i ca 1,5 år. inden det havet hun været i et forhold i ca. 8 år.

    Det der så sker nu er at vi får taget en snak om hvor mange vi har været sammen med hver især. hun oplyser mig at hun har set en 8-10 stykker. af forskellige måde og kilder finder jeg ud af at hun gentagene gange vælger at have løjet for mig med dette, og viser sig hun har set 14 drenge i den periode, og kun 2 af dem har været noget “vi har ses og knallet mere end engang” Det kom følelsesmæssigt meget bag på mig og var ikke noget jeg var klar til at håndtere og får det faktisk rigtigt skidt, og begynder at sammenligene mig med nogle af de drenge her rent fysisk og hvor jeg er i mit liv. For mig ligger de to verdener med at være far til et barn, meget langt fra at knalle med en ny hver anden uge.

    Det der så sker er vi faktisk bliver sammen, trods at havet snakket det her igennem 100 gange og har været ved at gå flere gange. Det her dukker så op i mig til tider og vi har faktisk været sammen i et år nu, men trods min situation med at gå fra mit hjem osv har trukket det hele lidt i langdrag og derfor er vi først rigtigt sammen nu.

    Som nævn så fylder det til tider rigtigt meget i mig at vide at hun har været ude og været sammen med så mange fyre og det er nogen hun bare har skulle være i seng med 1 nat og fundet på nettet. ud over det er nogen af dem nogle meget store pumpet fyre, og det er jeg ikke, er dog trænet og pæn, men det gør bare noget rigtigt dårligt for mig at vide det også. der hvor den går gal for mig er at jeg ikke har den sammen erfaring at holde op i mod det heller og enlig nok burde gå ud og være mig selv og få en ballast med her fra.
    Problemet er at jeg er faldet for hende og er forelsket i hende, hun håndtere alt med min datter som en perle og hun vil mig 110%! og har lagt alle andre meget meget langt væk og har gjort det fra dag 1. Hun har gået og været lun på mig inden vi rigtig fandt sammen, men da jeg var i forhold kunne det jo så ikke blive til mere der.

    en anden udfordring er også at hun ikke har haft beskyttet sig tidligere og er blevet smittet med herpes, vi passer meget på men det er jo uungårligt at jeg ikke bliver smittet også medmindre vi beskytter os ALTID… og det holder ikke. så her bliver jeg også mindet om hendes vilde fortid.

    Jeg har virkelig brug for et råd om hvordan jeg håndtere det her, jeg syntes det er mange hun har været sammen med på den korte tid og er rigtig plaget af at gå at tænke på hende køre ud og være sammen med disse fyre så mange gange i træk. Dem hun har set som “kærester” har jeg slet ingen problemer med, men det de her tinder dates fis jeg har det meget svært med. har svært ved at sove om natten til tider over det, ondt i maven og ked af det. Jeg vil bare rigtig gerne have det godt sammen med hende hele tiden, for vi har det også bare super specielt og fantastisk sammen og vores sex slår ALT hvad jeg selv har prøvet og hvad hun selv har prøvet, den udvikler sig og er spænderne og vi kan ikke lade hinanden være mere end en dag af gange :)… det må jo også være et udtryk for en masse tænker jeg. hun beskriver sig selv på daværende tidspunkt så at have haft det rigtigt skidt pga. det forhold hun kommer fra og derfor har disse fyre været en bekræftelse for hende og det har holdt hendes angst for hende selv væk. hun siger det er for første gang i hendes liv mig der har gjort at hun har fået det godt med sig selv og hun elsker mig over alt på jorden.

    håber meget du kan komme med noget hjælp så jeg kan komme videre på den ene eller den anden måde, for ved godt det hele handler om mig selv med fordomme og usikkerhed på mig selv.

    hjælp mig er helt lost på alle måder

    Svar
  42. Bent

    Hej Maj

    Jeg har en kæreste som for et år siden var utro eller sammen med en anden mand som hun mødte en aften hende og jeg var i byen sammen, hun udvekslede mobil nr. med ham bag min ryg.
    De skabte en sms kontakt som gik ud på sex, hun sendte ham billeder af sig selv uden tøj på, deres kontakt forgik mellem kl 8 morgen til kl 17 eftermiddag, han var gift og hun i forhold med mig. ( han var en fra min vennerkreds )
    Der skal tilføjes at vi havde et forhold som andre tolkede som on/off forhold men vi var altid sammen men havde ikke fælles adresse. Jeg finder ud af det ved en tilfældighed fordi jeg betaler hendes telefon regning, så derfor har adgang til nummeret’s forbrug og jeg får også besked når der skal betales regninger. En aften gennemgår jeg hjemmesiden med vores telefoner, ser så at hun har haft en stor sms aktivitet med et nummer jeg kender rigtig godt som jeg tjekker på min egen mobil, det viste sig at være en af mine bekendte op til 300 sms’er om dagen, det stod på fra den 2 dec til den 19 dec 2015.
    Jeg fortalt hende hvad jeg havde set og spurgte ind til den kontakt og hvorfor og hendes forklaring var meget svævende.
    1. hun viste ikke hvor hun havde mig.
    2. hun syntes at det var dejligt med en der interesserede sig i hende.
    3. At sende billeder ( 5 stk. nøgen fotos ) var en fejl . det skete bare.
    4. det var en fejl og havde ingen betydning.

    Vi har altid haft god sex og hun har tit sagt til mig at hun er utrolig godt tilfreds med det vi har. Så jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor.
    Hun har fortalt mig at hun følte sig fanget af ham under hans besøg, at hun ikke kunne undgå at gå i seng med ham, hun blev bange for ham og frygtede hvad han kunne finde på hvis hun ikke føjede ham.
    Jeg spurgte ind til hvordan det forgik og hun forklarede at han nærmest tvang hende ind i soveværelset og det var overstået i løbet at 5 minutter.
    Jeg rendte ind i manden nogle uger efter og han gav mig en anden forklaring.
    De sad i hendes stue og drak kaffe og snakkede sammen, og de var ifølge ham godt klar over hvad der skulle forgå og hvorfor de skulle mødes, gik sammen ind i soveværelset og havde sex sammen som to voksne mennesker kan have det. og at de var der i godt en halv time ifølge ham. ( han havde holdt øje med tiden fordi han skulle være hjemme kl. 17 ) han var også utro.
    Jeg fortalt min kæreste hvad han havde fortalt mig og hun blev først gal på mig og senere kom der en anden forklaring. Hun holdt stadig fast i at hun følte sig fanget i det, p.g.a deres sms kontakt og billeder hun havde sendt og kunne ikke sige nej og at hun ikke brød sig om det i det hele taget.

    Jeg bøvler stadig lidt med det, specielt når vi han sex sammen. det er som om at noget har ændret sig ved hende, ikke så afslappet som før.
    så mine spørgsmål til dig er følgende.. ud fra det jeg har skrevet om hende.

    Hvis en kvinde ikke har lyst til sex med en mand men gør det alligevel, vil hun så normalt have
    oralsex med manden ?

    Hvis kvinden ikke har lyst vil hun så forsøge sig i forskellige stillinger ?

    Jeg har svært ved at tolke og forstå affæren i dette, jeg føler at hun ikke tør at være ærlig over for mig også fordi at det hjælper mig rigtig meget at vide så meget som muligt for at komme videre. Bla. om hun blev skuffet over at det ikke blev til mere mellem dem, så hun bare slår det hen som noget sex der skulle overstås for at slippe af med ham
    den dag.
    Eller er det bare mig der ikke forstår noget ?

    Svar
  43. JonDop

    Hej Maj
    Min kone og jeg har kendt hinanden i 27 år. Vi har 3 dejlige børn hvor den ældste er flyttet hjemmefra i sommers, den næstældste er elitesportsudøver og flyttede derfor egentlig også i sommers.
    Den yngst er 13 år og en helt normal teenager.
    I mens børnene er vokset op har vi så afgjort haft 120 km fart på med børn og deres sport samt hektisk arbejde for at tjene penge til børnenes dyre sport.
    Vores intime liv, vores voksenliv er klart gledet i baggrunden.
    På det sidste og jeg husker egentlig ikke hvordan og hvornår det startede er vores forhold blevet meget mere os men der er også nogle gevaldig nedture.
    Især siden for 1 måned siden. Det startede egentlig med at jeg lagde op til sex men hun så havde menstruation og forstod ikke mit oplæg og jeg ikke hvorfor hun ikke kom op.
    Det grinte vi lidt af men var så sammen.

    Det var så dejligt den tætte kontakt, varmen….
    Mit humør var næste dag helt i top så jeg købte blomster med hjem dagen efter, jeg var så glad. Det faldt ikke i god jord.
    Mere og mere vælter følelserne ind over mig. Jeg føler en vild glødende forelskelse, tænker på min kone døgnet rundt har svært ved ikke at kysse og kramme hele tiden. Noget som ellers var gået helt i stå.
    Dvæler ved vores gamle billeder/minder. Har hinde som computerbaggrund…….

    Vi har også gået rigtig mange ture sammen snakket sammen……Det er så dejligt.
    Mit engagement i det huslige er røget i vejret og jeg nyder det, jeg laver også lidt praktisk på huset hver dag.

    Vi kom pludselig i gang med tankerne om at skifte vores nu meget store hus ud og har været tæt på to handler.

    I den forbindelse har hun også fortalt at hun mener hun har Asperger Syndrom og har svært ved andre mennesker inkl . mig. (ikke børnene). Vores ene søn har den diagnose, men hverken mine kone eller jeg er diagnostiseret /undersøgt.
    Da vi i denne samtale kom ind på vores sexliv foreslog hun at vi aftalte Onsdag og Lørdag.
    Egentlig var jeg ikke vild med skemasat sex. Men omvendt får det mig også til at fantasere vildt. Gå I bad sammen, ønske om at kysse hele hindes krop, klæde hinde af………..
    I praksis er det kun blevet til elskov en gang siden.

    Jeg har så læst om Asperger Syndrom og det virker på mig mere som en del personlighedstræk som vi i den grad har tilfælles.

    Men jeg bliver også afvist, ingen kys ingen kram og eksempelvis i går efter en dejlig dag alle 3 med tur til Middelfart er der pludselig helt lukket.
    Uden et ord sover hun i et af børneværelserne, da jeg i dag spørger ind til ”hvad jeg har gjort” henviser hun til Asperger og vil ikke snakke.
    Alle ægteskaber har jo sine ture og at vi har haft nætter hvor vi ikke sov sammen er meget sjældent.
    Det har altid ramt mig jernhårdt. Det er en handling jeg har meget svært ved.

    Min elskede kone siger hun har svært ved at rutinerne ændres, men jeg tror ikke jeg kan og ønsker heller ikke at ændre på mit huslige engagement.
    Jeg har meget svært ved ikke ville gi en kæmpekrammer og kys hver gang jeg ser hinde.

    På alle sites skrives der at kvinder bare en gang imellem skal have rum, men hvornår må man så komme tættere på?

    Jeg bliver bange for at støde hinde fra mig, rædselslagen for at miste hinde, men også bange for at komme for tæt på, Jaloux når børnene eller hunden får et knus.

    Jeg ved simpelthen ikke om jeg bare skal være mig selv eller læge bånd på mig selv.

    VH

    Svar
  44. Camilla

    Kære Maj.

    Jeg blev udsat for seksuel overgreb i en meget tidlig alder. Jeg har prøvet mange ting for at bearbejde det, men føler at intet virker.
    Jeg kan næsten ikke være sammen med min kæreste intimt, og det føles som pres alt hvad han gør og siger omkring noget seksuelt. Han har jo også et behov, og han siger at han ikke længere kan fortsætte sådan her. Han siger at der skal ske noget NU.
    Det har stået på i godt 3 år og vi har været sammen i næsten 5 år.
    Jeg vil ikke miste ham, men ved ikke hvad der skal til for at vi kan være intime igen. I starten var vi en del intime, men så fik jeg en depression, og lige siden har det gået ned af bakke, og så lidt op, men mest ned.
    Håber virkelig du har nogle forslag, da jeg er løbet tør for idéer.
    Vh. Camilla

    Svar
  45. Niller

    Hej Maj. Jeg er lidt fortvivlet, jeg har et lidt underligt spørgsmål. Min kone bliver ofte liderlig når hun køre bil. Jeg har spurgt lidt ind til det men hun virker flov og vil ikke snakke om det, men jeg kan mærke noget ved hinde når hun kommer fra jobbet. Hun har sagt til mig det godt kan gør hinde våd når hun køre. Hun snakker uden om hvis jeg spørger hvordan hun køre, for det er ikke altid på den kvindelige måde. Jeg kan ikke vinde andre med det problem. Håber du kan/vil hjælpe mig for det fylder lidt. Hilsen Niller

    Svar
  46. Usikker utålmodig

    Hej

    Jeg skriver til dig da jeg er i tvivl om jeg har brug for hjælp og er alt for fokuseret og sex fikseret

    Jeg er en fyr på 25 år
    Jeg er gift på 3 år vi har været sammen i over 6 år
    Mine kone er 46 år og har 2 børn.
    Vi bor i en lille 3 værelse lejlighed og vi sover i stuen.
    Det er mit første rigtig lange og seriøst forhold
    Min kone har været i flere længerevarende forhold.
    Vi har god sex og jeg er ikke i tvivl om at vi er de rette for hinanden.
    Det er lidt svært da vi altid har børnene og derfor er vores sex ikke så eksperimenterende som tidligere.
    Nogen gange kan der gå 2 uger uden sex hvilket jeg syntes er lang tid
    Min kone er mere rolig og ser også fremad på måde at børnene er så store at de snart flytter.

    Jeg har været sammen med 2 før min kone en grundet min alder har jeg ikke prøvet så meget
    Jeg kan mærke at jeg nogen gange irritere min kone fordi jeg nævner det eller snakker om det.
    Jeg spørger også meget ind til hendes fortid omkring sex
    Hvad har hun prøvet hvad kan hun li hvem har hun gjort hvad med osv. Men det bliver hun sur over og vil ikke snakke om det da hun siger jeg ikke kan bruge det til noget.
    Jeg er lidt utålmodig men tror det er pga min alder
    Jeg føler mig jaloux og usikker fordi jeg ikke har prøvet det samme som dem hun har været sammen med tidligere
    Og så ved jeg jo egentlig ikke hvad hun har lavet før.
    Skriver tit hvad jeg godt kunne tænke mig eller om hun snart ville gøre det ene eller andet.

    Jeg er også usikker når hun drikker kaffe med gamle bollevenner og bare siger at det blot er kaffe og ikke vil fortælle om det
    Føler at jeg skal være som den får at få det samme

    Svar
  47. W - Larsen

    Hej
    Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte eller slutte… men prøver alligevel

    Mig selv og min familie:
    Jeg er gift med den mand, jeg har kendt i 20 år sammen har vi 3 børn og han har 2 fra tidligere. Jeg har et fuldtidsjob, men han ikke noget at tage sige til grundet handikap. Jeg tror vi faldt i fælden om ikke at have noget tilfælles – hverdagen blev min opgave og spil på computerne blev hans.

    Mangler kærlighed:
    Jeg fik nok ikke sagt tydeligt nok at det ikke blev ved med at gå – og efter 1 års kamp for kærlighed og omsorg gav jeg op. Vi havde sex 3 gange om ugen og ja nogle gange godt andre gange var det bare for ikke at blive kaldt alt muligt.

    Krisen:
    Efter sommerferien sprang bomben – jeg fik sagt jeg ikke elskede ham mere, og min lyst til ham forsvandt helt – dog har vi stadig sex for jeg kan jo ikke bare lukke af. Jeg var på ferie med hele familien og jeg havde en maget negativ mand med – han ville ikke kysse eller holde i hånd kun når vi var hjemme i vores hytte.
    Lige med et blev det bare nok – jeg elskede ham ikke – med det gik det op for ham at det var alvorligt – og han deltager nu i alt, hvad han kan, men han kan ikke forstå mig.
    Jeg har giver dig alt og får intet igen, du har holdt mig for nar i alle de år – ja jeg lægger øre til meget. Nu er jeg så bare blevet tavs – jeg kan sige noget mere – hvis jeg siger noget positivt er jeg bange for at det bliver tolket forkert og jeg får det smidt i hovedet senere. Har overvejet at stoppe det mens vi kan snakke sammen – men tænker på mine børn. Konfirmation i foråret der er bare noget hele tiden.

    UTRO:
    Mens alt dette har stået på – har han indrømmet at han for 15 år siden faktisk så den pige – først nu indrømmer han at der var noget den gang – de så bare hinanden. Men jeg snakkede jo med hende og hun sagde til mig de havde været sammen med kys og det hele. Han siger det ikke passer – men for 15 år siden sagde han også at de aldrig havde mødt hinanden.
    Denne information påvirker mig også – jeg ved ikke hvad jeg skal stille op – 15 år efter indrømmer han det halve af historien fra hende er sand – går der 15 år mere og så indrømmer han resten? Eller var det hele sandheden?

    Nu:
    Er jeg der – hvor jeg ikke elsker ham – jeg har ikke lyst til sex – men spreder ben for at få ro. Jeg stoler ikke på ham – og ja der er et eller andet negativt fra hans side om mig hver eneste dag… det kan være alt fra LUDER, til hvorfor vil du ikke give mig et kram – du sidder med telefonen – har du en anden…

    Vil vi kunne komme ud af dette? Ja jeg ved det kræver kamp hvis vi skal gennem dette og det er en kamp jeg ikke har lyst til at tage lige nu. – jeg HAR mistet troen

    Svar
  48. kæresten

    Hej Maj
    Jeg er i en situation hvor jeg føler mig lidt i knibe.
    Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over et år, og jeg har længe haft det rigtig svært med at han går i byen pga. tidligere kærester. Nu har jeg endelig(!) fået ro i sindet omkring det at han går i byen for jeg stoler virkelig på ham, men så sker dette:

    Min kæreste er i byen i dec. – intet problem.
    Min kæreste går i byen igen i starten af jan. Og jeg får et opkald fra ham om natten hvor han pludselig begynder at snakke om hvordan jeg er så meget længere i mit liv fordi jeg er 23 og han er 20. Så begynder han at snakke om hvor svært det er at have en kæreste når der er mange som gerne vil flirte med ham i byen, han synes det er svært at sige nej. Så siger han at han gerne vil ud og opleve en masse som han ikke føler han kan gøre nu hvor vi er i et forhold sammen.

    Jeg prøver at være cool for jeg ved han er halvfuld, men de ting han siger såre mig, og til sidst ender vi med at skændes og gå i seng sure i hver sin ende af landet. Næste morgen undskylder han og siger han elsker mig og at han bare nogen gange har det svært fordi han er bange for at gå glip af noget.
    Nu har jeg så “kommet til” at kigge i hans telefon og kan se han har skrevet med en af sine veninder, samme aften som skænderiet, om hvor dejligt det er at blive begæret af andre i byen og at han måtte holde sig selv tilbage for ikke at kysse med en af dem som han havde mødt d. 25.

    Jeg har virkelig brug for at snakke med ham om det. Jeg går med en klump i maven, men jeg ved også at jeg har gjort noget forkert ved ikke at stole på ham og kigge i hans mobil.
    Jeg håber virkelig du vil svare mig på mit spørgsmål, for jeg har rigtig svært ved at se hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal konfrontere ham.

    Venlig hilsen
    kæresten

    Svar
  49. S15

    Løgne på løgne!
    Der er en betydelig alders forskel på min kæreste og jeg, jeg er selv en kvinde på 27 og min kæreste er 21. Han er ret moden af sig, og på mange måder langt mere moden end hvad jeg selv var som 21 årig. MEN, der er nogle ting han ikke har lært/indeholder som går mig gevaldigt på og det skader vores forhold. Min kæreste lyver overfor mig. Skal jeg lade kærligheden og forholdet dø pga det? Og hvor går geænsen for hvornår ‘nok er nok’?
    Jeg pudser bestemt ikke glorien lige nu, for jeg er ikke selv for god – jeg tjekker nemlig hans telefon fra tid til anden.
    Det handler generelt om hvor han er henne eller økonomi.
    Han har en ven jeg ikke bryder mig om, han er ikke en god indflydelse og rent ud sagt bryder jeg mig ikke om den side der kommer frem i min kæreste når de er sammen. Så min kæreste er begyndt at lyve om at besøge ham. Lyve om at han er der hjemme og lyve om fx at de ryger joints når han er der. Det er gennemsnitligt et par besøg om ugen, og måske en gang om måneden han ikke får fortalt han er der.
    Det andet er økonomien. Jeg har lige opdaget han har taget (endnu) et kviklån plus købt varer gennem L’easy. Det løber samlet op i en 12-14 tusind hvilket jeg synes er helt absurd. Han har spillet på hans dårlige forhold til sin far og fortæller “gaverne” er fra hans far der siger undskyld for hans fravær gennem tiden ved en masse gaver, samt DR licens der skulle have tilbage betalt et stort beløb på 8.000kr – derfor har han ekstra kontanter på kortet.
    Han er udemærket klar over det ikke er noget jeg accepterer, derfor lyver han omkring det.
    Jeg har gennem tiden opdaget en del løgne, samt konfronterer ham med det hvor han lover han aldrig lyver igen. Som i med tårer og hånden på hjertet lover det.
    Men dette kan jeg jo ikke stole på?
    Jeg har svært ved at finde ud af om dette er en Deal-breaker i et kærligt og ellers ret velfungerende forhold hvor vi både støtter og udfordrer hinanden, vi føler os som bedre versioner af os selv sammen og vores hverdag i fælles lejlighed fungerer rigtig godt.
    Jeg kan dog godt føle jeg spilder tiden med ham når mine tanker vandrer hen på dette emne, og eftersom han har en del år at være ung i endnu og jeg nærmer mig de 30 med hastige skridt. Og uden at have travlt eller noget, så tikker mit biologiske ur en del mere end hans mande-teenage-alligevel meget moden-ur gør.

    Jeg har tænkt på at skrive til dig så mange gange, og jeg håber inderligt du vil svare.

    Mange kærlige hilsner.

    Svar
  50. D.B

    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på nogle steder.
    Under sex når min kæreste prøver at stimulere klitoris, begynder jeg at blive anspændt og spjætte grundet de mange nerver, der sidder dernede. Det er uanset om hsn bruger fingrene eller tungen, og uanset om han varmer mig op ved at starte andre steder og så gå lige så stille til værks med klitoris. Hvis jeg gør det selv med fingrene eller bruseren, sker det samme. Jeg kan bare ikke opnå en orgasme, og det frustrerer min kæreste, da han aldrig har oplevet nogen spjætte på den måde før. Og der er altså uanset hvor varmet op jeg er, så lige så snart han begynder at røre ved klitoris i for lang tid, så bliver det bare decideret ubehageligt. Men jeg føler dog heller ikke, at jeg opnår nogen form for nydelse hvis han rører mine skamlæber eller områderne ved siden af. Det er behageligt nok, men slet ikke hvor jeg tænker jeg er ved at få en orgasme. Overvejer at købe en vibrator for at se, men når hverken hans tunge eller bruseren kan få mig til at ’slappe af’, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det

    Svar
  51. den splittet fyr

    hej Maj

    jeg har denne pige som jeg er blevet forelsket i, vi har kendt hinanden i ca 6 måneder.
    jeg har mødt hende på arbejdet
    hvor vi har snakket rigtig godt sammen og har haft en rigtig god kemi mellem os(syntes jeg) over en længere periode.
    jeg var til en personale fest med hende og kollegaerne fornyligt.
    hvor hun plantede et kyssede mig
    vi kyssede mere eller mindre hele aften(har slået benene væk under mig).
    vi hygger so stadig rigtig godt sammen

    hun sagde så igår at hun har en kæreste.
    men jeg ved ikke rigtig om hun siger det fordi det passer eller om det bare er fordi hun bare vil være venner.

    hvilket gør mig rigtig ked af det og nok mest af alt RIGTIG SUR.
    da jeg selv har været i et forhold hvor min kæreste var mig utro for nogle år siden
    så i mine øjne er det bare noget man bare ikke gør.
    og jeg vil helst ikke have noget af gøre med sådan nogle personer
    men hvis det bare er fordi hun bare gerne vil være venner(at hun lyver om at have en kæreste) så vil jeg selvfølgelig blive ked af at hun ikke bare siger det til mig men jeg ville kunne leve med bare at være venner

    jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre
    jeg vil helst ikke sige farvel til et godt venskab
    men jeg vil bare heller ikke kunne leve med tanken om at hun har en kæreste og så har kysset mig ved siden af

    Mvh. den splittet fyr

    Svar
  52. Trine

    Jeg har brug for en voksen….
    Så… Kære Maj…

    Jeg er 33 år og mor til 2.
    Jeg har været alene næsten altid, og har for nylig fundet en kæreste. Men en del yngre kæreste – 25. Han er meget eksperimenterende, nysgerrig og skal igennem det med at prøve en masse seksuelle ting af.
    Jeg har dyrket ekstrem sport på elite plan de sidste par år, har været på stramme kostplaner og haft en fedt procent på nærmest 0. (Jeg har taget milde “præparater” for at forbedre min form i ca 3 mr.) Dvs mit hormon system er “forvirret” – har ikke haft min menstruation i evigheder og lign.
    Jeg har altid – ALTID været meget sex glad. Fået orgasmer meget nemt, været nysgerrig og tændt på frækt undertøj – alt det der!
    Det er længe siden jeg har haft en kæreste, mange år!
    Og min sexlyst er sådan set det samme, jeg nyder min kæreste virkelig meget – MEN jeg får ikke det samme ud af det. Jeg kommer ikke hver gang, og tænder ikke på legetøj, rollespil, undertøjet eller noget som helst.
    Har jeg brugt min kvote på orgasmer – så nu er det sløjt det sidste?
    Er det alderen?
    Er det pga min sport og de præparater jeg har brugt?

    Jeg nyder som sagt min kæreste – men jeg prøvede lidt at tage denne snak med ham – for at høre om han kunne prøve at røre mig mere – eller jeg sagde højt at jeg skulle øve mig i at sige hvad han skulle gøre ved mig. Har lidt givet hans manglende seksuelle erfaring skylden… For han har ingen erfaring – og jeg synes det er svært at fortælle hvad jeg vil have. Jeg har altid været sammen med ældre mænd der har vidst hvad de skulle gøre ved mig..
    Hvordan lærer man en mand at røre og slikke ved en?! Da jeg mødte ham vidste han ikke at kvinder kunne “komme”.
    Men nu spørger han tit om jeg får noget ud af det – jeg tør ikke sige nej! Men siger bare at jeg synes det er super dejligt, frækt osv..
    (Men jeg får altså ingen orgasmer.)

    Håber du kan kaste et par tanker og gode råd tilbage i min retning.

    Svar
  53. Johan

    Jeg står i en rigtig træls situation.
    Jeg håber du vil give mig nogle råd. Men ved, at det måske også kan være lidt svært for dig, at sætte dig 100 procent ind i min situation.
    For et år siden møder jeg denne kvinder på mit arbejde. Jeg har et job med 24 timers vagter. Hun var min faste makker på døgnvagterne i 4 måneder, og jeg blev en slags mentor for hende, da hun kommer fra Tyskland og skulle lære sproget og forholdene i Danmark. Hun er 24 år, jeg er 37 år
    Hun har en kæreste, som er på min alder. Ingen børn. Jeg har en kæreste og 2 børn.
    Kemien imellem hende og mig viste sig at være rigtig god helt fra begyndelsen. Og vi udviklede et rigtig godt venskab. Der var ikke noget kærlighed ved første blik for nogle af os. Men man lærer en masse om hinanden når du arbejder 24 timers vagter. Man ser hinanden i mange forskellige situationer man ikke ellers oplever med kollegaer i andre jobs. Man får et tæt forhold til sin makker i sådan et job. Vi fandt ud af, at vi arbejder utroligt godt sammen. Vores venskab udviklede sig, og efter 4 måneder gik det op for os, at vi var blevet forelsket i hinanden. Vi begge har forsøgt at modarbejde det pga. at vi jo begge 2 er i et forhold. Hun fik en anden makker efter ca. 5 måneder, og vi havde kun en vagt sammen en gang imellem. Men vi begyndte at skrive til hinanden og FaceTime i flere timer, når det var muligt.
    Efterfølgende havde vi en vagt sammen. Det udviklede sig igen, og vi fik forløsning for et stort savn som vi havde til hinanden. Vi havde sex.. Lidenskabeligt sex med masser af kærlighed. Vi havde kendt hinanden i omkring 6 måneder på dette tidspunkt. Kærligheden mellem os udviklede sig efterfølgende eksplosivt.
    Jeg har aldrig været utro før, selvom jeg har fået tilbud. Jeg har altid troet, at jeg aldrig ville gøre det, og altid set det som et rigtig dårlig ting at gøre. Og jeg er absolut ikke stolt af det. Min kollega har det på samme måde.
    Men vi oplevede begge 2 en nærhed og energi, når vi var sammen, som ingen af os har oplevet før. Jeg har aldrig snakket så godt med en pige som med hende. Har aldrig følt mig i så godt selskab som, når vi er sammen. På samme måde har hun det. Vi indså, at der var noget særligt mellem os. Ingen af ​​os har aldrig følt sig så forbundet til en anden person som vi gør. Vi har ofte talt om en fremtid sammen, og om hvor meget vi savner hinanden.
    Nu er det ca. et år siden, at vi har mødt hinanden. Jeg er ved, at gå fra min kæreste.(Mit forhold til hende, er en anden historie). Det er ikke nemt med 2 små børn, men jeg har ikke kunnet se mig selv med hende i meget lang tid. Jeg har svigtet hende, og hun fortjener ikke en, der har gjort som jeg har. Hun fortjener ikke en, der er mere forelsket i en anden end jeg (desværre) nogensinde har været i min kæreste. Men vores forhold var absolut heller ikke sundt.(som sagt er det en anden historie).
    Min kollega føler sig skyldig ift. hendes egen kæreste og skyldig ift. min familie. Jeg ønsker og håber, at min kollega og mig får et forhold på et tidspunkt, men hun har svært ved, at forlader hendes kæreste. Og den dårlige samvittighed til ham og min familie trækker hende væk fra mig. Hun siger, at hun elsker mig og savner mig, men kan ikke træffe en beslutning. Det er helt tydeligt, at hun forsøger at modstå mig, selvom hun siger hun elsker mig. Det er desværre sjældent, at vi arbejder sammen på nuværende tidspunkt, hvilket også gøre det svære for os, at være sammen, og se hinanden. Men når vi er sammen kan hun slet ikke modstå mig. Vi kan ikke modstå hinanden overhovedet. Hun siger, at hun ikke ønsker at miste mig, men at hun også holder af hendes kæreste.
    Jo mindre vi ser hinanden, jo mere fornemmer jeg, at hun trækker sig væk fra mig. Vi snakker på FaceTime og skriver dog stadig sammen. Dog er det kun på de dage, hvor hun ikke er sammen med hendes kæreste, hvilket betyder, at vi kun snakker sammen nogle gange om ugen.
    Hendes kæreste har en mistanke om, at der foregår noget mellem hende og mig. De har været ved, at gå fra hinanden et par gange de sidste 4 måneder, men på en eller anden måde fundet sammen igen. Hun siger, at hendes kæreste og hende ikke har sex længere, og de ikke snakker særligt godt sammen mere, men at de også har gode tider sammen alligevel. Hendes kæreste og hendes familie er tæt forbundet, og det betyder også noget for hende.
    Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg føler, at jeg har fundet mit livs kærlighed, og jeg ved, at hun også holder rigtig meget af mig, og også på en måde drømmer om et liv med mig. Hun siger selv, at det hun oplever, når vi er sammen er helt specielt. Alligevel fornemmer jeg også, at hun trækker sig væk fra mig. Hun siger det er pga. dårlig samvittighed, og hun stadig holder af hendes kæreste.
    Skal jeg give hende tid og vente på hende og stadig have kontakt med hende?
    Jeg har også foreslået hende, at vi skulle holde afstand til hinanden. Men synes også, at hvis det skal gå fair for ift. at mærke efter hvad hun vil, så synes jeg også hun burde holde den samme afstand til hendes kæreste. Men det mener hun ikke er muligt.
    Og nej.. Jeg ser det ikke længere som muligt, at redde mit nuværende forhold. Er simpelthen ikke motiveret til det, og der er så mange ting, der er ødelagt i vores forhold.

    Du er selvfølgelig velkommen til, at stille spørgsmål om min situation.

    Svar
  54. D&M

    Hej vi er et par som kunne bruge lidt hjælp, Jeg er en mand først i 40erne lykkelig gift, men vi har et problem, jeg har avorlig nedsat følsomhed i penis.
    Jeg har ikke rejsningsproblemer tværtimod eller manglende lyst eller manglende hårdheden, der er heller ikke problemer med udløsningen ,og er så heldig at min kone og jeg har et forrygende sexliv.
    Men da det er sagt ,er der jo desværre bagsiden af medaljen.
    Jeg har nedsat følsomhed i min penis ,og ved rejsning forsvinder følelsen i penishoved totalt, Og lidt ned af skaftet , men der er stadigvæk følelser i selve skaftet, men ikke mange.
    Vi prøver/har prøvet forskellige ting for at løse problemet.
    Jeg har brugt penisring som jeg tager på for ”så længe den er på ved jeg at penis er stiv”, men det er utrolig frustrende at skulle spørge min kone om den er stiv nok, og ikke selv kunne mærke det,og ligeledes under legen/agten ikke kunne mærke penis.
    Frustrationen tager nok hårdest på mit mandlige ego men er heldig at have en forstående kone som har forståelse for problemet.
    Ironien er jo den gør min eriktion endnu mer hård ,så ja igen følsomheden er helt væk.
    Jeg har ikke nogen sydom som kan være skyld i dette.
    Jeg er tidliger udsendt soldat og har været kommet til skade herunder ,så man har opereret mig .
    Jeg har 2 meget store ar på maven, 1 i højre side på 20 cm lige over hoften, og det andet hend over skambenet på 30 cm.
    Jeg fik af vide allerede dengang ,at der nok var nervetråde som ikke ville finde sammen igen.
    Har du erfaring med dette eller har hørt om lignende?
    Er der noget vi kan gøre?
    Har snakkede med min læge men føler ikke jeg bliver taget seriøst ,der bliver nærmest trukket på smilebåndet, med kommentaren :sådan ville mange mænd ønske sig de havde det:
    Mvh
    D&M

    Svar
  55. Hjælp til mand uden erfaring eller måske lyst?

    Hej Maj

    Jeg er en kvinde på de 45 år som for nyligt er bumpet ind i en super sød fyr. Vi har det så godt når vi er sammen, god humor og jeg ved han er glad for mig.
    Derimod har jeg et behov der ikke opfyldes. Han er yngre end mig, har kun været sammen med en før mig. en kvinde han var gift med i 20 år men er totalt uerfaren på seksuelle område.
    Jeg har forsøgt at snakke med ham om sex, han siger jeg skal vente og have tålmodighed. Men kan ligesom fornemme han er meget meget uerfaren. Han hverken rører mig i skridtet eller andet. Jeg er vant til orgasmer og god sex. Jeg har forsøgt med massage og givet ham artikler og bog med sex. Kan jeg gøre noget for at øge hans lyst til både at dele hans lyster med mig ? øge hans lyst?….det er typisk mig der tager initiativ og mig der åbner op for emnet. Jeg ved med mig at hvis det kun bliver som det er, så er jeg nødt til at sige farvel og tak, men det vil smerte mig da alt andet er fint. Sex betyder dog en hel del for mig i et forhold.

    På forhånd tak for input

    kh den fortvivlede

    Svar
  56. Pia

    Min forlovede søger billeder med nøgne kvinder

    Jeg er i vildrede – jeg er ked af det, skuffet, forundret og forvirret… I går fandt jeg ved et rent tilfælde ud af at min forlovede har for vane at søge på fx tumblr efter billeder af nøgne kvinder. Jeg så nogle billeder og spurgte derefter min forlovede, hvorfor han havde billeder af fremmede nøgne kvinder, hvortil hans svar var at det var en vane at lede eller kigge efter sådanne billeder. Ikke en lyst, ikke et behov… men en vane…

    Vi er begge i 40’erne, fraskilte, været sammen i tre år og skal giftes til foråret. Vi er faktisk meget lykkelige sammen. På alle måder – også seksuelt. Så det var for mig noget af en mavepuster, at han derudover bruger tid på at finde billeder af nøgne fremmede kvinder.

    Jeg prøver at forstå det – men kan ikke, kan du hjælpe mig?

    Min forlovede blev så ked af at det sårede mig, så han lovede straks at det aldrig sker mere, men for første gang i dette forhold føler jeg mig nu utilstrækkelig. At der må være noget, som han mangler, som jeg ikke kan give ham? Det spurgte jeg ham om, men sådan hang det ikke sammen sagde han…

    Er der noget med mænd og nøgne kvinder som jeg kan få indsigt i, så jeg kan komme væk fra den her følelse af at jeg åbenbart alligevel ikke kan udfylde min forlovedes seksuelle behov/lyst/fantasi?

    Svar
  57. Den (u)sexede

    Hej Maj

    Tak for dine nyhedsbreve, de løfter mig hver gang jeg får dem!
    Jeg har altid være en lille nips og har altid fået af vide at jeg er flot, hvilket jeg på en god dag nok godt kan se.
    Er i et forhold med en meget dejlig mand og han er uden tvivl 100% begejstret for mig og min krop, ingen mistillid til ham overhovedet. I starten af et forhold er sexlivet jo som bekendt helt tip top, og daler så lidt når hverdagen begynder (i hvert fald fra kvindens side af). Men mit problem er at jeg slev ingen sexlyst har overhovedet. Har altid været typen der tænker på sex døgnets 24 timer, og været en mindre vildbasse i sengen, men på det sidste er det som om det er helt forsvundet og jeg ikke aner hverken hvad sex er eller hvordan?

    Det lidt svært at forklare, men i hvert fald så når det kommer til stykket er jeg som en jomfru som slet ikke ved hvad jeg skal gøre eller ved hvordan. Er klar over hvad han er vild med, men jeg er pludselig blevet helt angst for at han skal grine. Selvom jeg er erfaren nok (seksuelt aktiv +10 år). Udover dette så føler jeg mig utrolig usexet, decideret ulækker. Vil ikke ses på eller røres ved. Føler mig klam når jeg kan ses og føler jeg både er ulækker og lugter mellem benene. Du ved selvfølgelig ikke hvordan jeg ser ud, men er faktisk en pæn pige. Vejer maks 50 kg, og er 155 høj. Velplejet. Men følelsen af at være klam kommer hver gang, sammen med angst for at han skal grine, selvom han aldrig har gjort det før?

    Betyder så også at når der kommer den mindste kærlige/sensuelle berøring så bliver jeg næsten sur, fordi jeg frygter det skal føres videre ind i soveværelset.
    De gange hvor det så “endelig” lykkedes så gør det utrolig ondt. Ved du vil sige det fordi jeg spænder, men det synes jeg ikke jeg gør overvældende meget. Måske, men kan jeg i hvert fald ikke mærke. Men efter noget tid så begynder det er gå ganske godt. Men hver gang vi har været sammen, så har jeg svie og smerte i åbningen i 1-2 dage efter. Bliver “tømt” hver gang og vasket, men svier stadig hver gang. Kan det være pga. hans sæd eller hvad tænker du? Det hjælper i hvert fald ikke på situationen når jeg prøver at komme “op på hesten” igen, at jeg i baghovedet ved hvordan det skal brænde de næste to dage.

    For at summere op så er mit problem at jeg føler mig ulækker, selvom jeg får rigelig bekræftigelse fra min kæreste. Jeg føler at jeg lugter og er usoigneret, hvilket jeg heller ikke er. Lysten er helt forsvundet og det er som om jeg slet ikke ved hvordan man gør, eller hvad jeg skal gøre. Er meget bange for at blive grinet af.
    Så gør det ondt både imens og op til 2 dage efter. Helt om til endetarmsåbningen hvor han altså ikke er inde. Bliver vred når der lægges op til sex, men nok mest af alt et udbrud på min overvejende angst.
    Har forklaret min kæreste det hele, han er helt opdateret i hvordan jeg har det. Har været helt åben omkring det, da det også er noget der er sket over det sidste halve års tid.

    Hvad skal jeg gøre. Er det et naturmiddel, du kender til, der måske kan øge sexlysten?
    Hvorfor føler jeg mig pludselig klam og ulækker, og hvorfor ved jeg ikke længere hvordan man er sexet?

    Håber virkelig du kan hjælpe mig, for det ved at være for meget for mig, samt min kæreste begynder så småt at tro han er problemet, hvilket jeg 110 kan sige, at han ikke er .

    Svar
  58. Den anonyme kæreste

    Kære læser.
    Dette brev kan virke en smule langt, men indholdet er meget simpelt. Jeg vil dog stadig anbefale, at det læses når du har tid til, at give et reelt og forhåbentligt behjælpeligt svar tilbage. (Fingre med please)
    Jeg har mødt en pige som jeg er rigtig, rigtig glad for, men desværre har der i vores forhold været et par perioder, hvor vi har været uenige og uærlige. Det er dog selvfølgelig naturligt i et parforhold, at man er uenige om ting… Det ved jeg! Dilemmaet er dog, at jeg blevet stuck i et rigtig svært tankemønster. Min kærestes eks har fyldt enormt meget i vores forhold og det har været en kæmpe kamp, at få bearbejdet den sorg, jeg har følt ved ikke, at være den eneste der har fyldt hos hende. Vi har fået talt en masse om det igennem tiden og har med min erfaring valgt at tro på, at håb, tid og tålmodighed må være nøglen til, at gennemføre denne trælse periode! Desværre for mig bliver han dog stadig ved med, at dukke op hist og pist. Senest i en video min kæreste selv opfordrer at vise, hvor han spiller et fedt nummer på guitar… Jeg kom til, at gå ind på min kærestes ”Jodel” app og trykkede uheldigvis på de Jodels hun selv har lavet. Jeg fortalte hende, at jeg ikke nåede at se noget derinde, men sandheden er, at i den Jodel jeg nåede at læse, stod der noget omkring hendes eks og at hun elskede ham og at han ikke elskede hende på samme måde tilbage. Hun valgte dog stadig, at blive hos ham indtil han gik fra hende.
    Jeg føler mig helt vildt presset i alt det her, fordi jeg elsker min kæreste så himmel højt… hvilket nok også er derfor, at alt dette gør så ondt. Jeg vil bare virkelig heller ikke være den, der ikke tillader et privatliv for hende, for det skal man sgu have lov til, at have helt for sig selv! Jeg er bare ramt af, at der jævnligt genopfriskes en tvivl om, hvordan min kæreste rent faktisk har det med sin fortid og om hun overhovedet selv er klar over det? Jeg får af vide af hende, at jeg ikke skal have det på denne her måde og at jeg har al god grund til, at stole på hende, men handlinger i min verden skaber realitet – og for tiden er min realitet, at jeg desværre føler, at jeg stadig ikke er den eneste der fylder hos hende.. 
    Jeg håber virkelig, at dette brev når ud til en objektiv læser, der formår og forstår at sætte sig i mine sko! Jeg håber også, at læseren kan give mig et råd til, hvordan man forholder sig til det her? Jeg vil så gerne have ro til at elske, men mit forsvar skriger, at der er fare på færde! Hvad havde du gjort i mit sted?

    Venlig hilsen

    Den fortvivlede kæreste

    Svar
  59. Anonym

    Kære Maj,

    Jeg er en kvinde i starten af 30erne, lykkeligt gift med min mand og sammen har vi 3 små børn.

    Vi har et fælles vennepar (oprindeligt mandens), hvor kvinden er en af mine bedste veninder, og manden er en af mine bedste venner. De har 2 små børn.

    Kvinden og jeg er ret forskellige, hvor hendes mand er en mandlig udgave af mig.
    Hendes mand (lad os kalde ham for Kasper) og jeg har altid haft en god kemi, hvilket har gjort min veninde en smule jaloux til tider.

    Vi er alle 4 festrygere, og det sker tit at vi ryger to og to sammen på kryds og tværs af parrene. Så det er der intet mærkeligt i.
    Dog skete der pludselig noget under en festlig aften (med en del alkohol i blodet), hvor “Kasper” og jeg var ude at ryge alene sammen. Jeg har for nogle år siden fortalt dem at jeg ønsker at få lavet større bryster, men pludselig spørger han om han ikke må se mine bryster, og før jeg ved af det har han dem begge i sine hænder og aer dem kærligt. Og jeg nød det.

    Mere skete der ikke, men jeg vågnede alligevel op dagen efter med moralske tømmermænd.

    Problemet er så, at siden den aften tænker jeg konstant på ham. Jeg ved at han også har et godt øje til mig. Han har vækket noget i mig, som jeg på den ene side virkelig gerne vil føre ud i livet; men på den anden side ved jeg også at det vil kunne koste to ægteskaber livet, og 5 små børn der bliver kede af det. Jeg elsker min mand, vores sexliv har det rigtig godt, og jeg vil hverken miste ham, min veninde eller “Kasper”.

    Vi ses tit med vores vennepar, og vores børn leger sammen.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for det mest fornuftige vil selvfølgelig være at glemme den aften, men en del af hjertet vil noget andet. Og muligheden er der for at vi pludselig er i den samme situation igen.

    Hjælp 🙏🏼

    Hilsen den forvirrede

    Svar
  60. Tyren

    Kære Maj,
    Jeg vil prøve at gøre en lang historie kort: Jeg er gift på 7. år med min mand (vi har været sammen i 13 år). Vi har to børn på 4 og 6.
    Jeg har den seneste tid tænkt meget på ideen om at have et åben forhold. Utroskab har altid været bandlyst mellem os, og det har vi været helt enige om. For et halvt års tids siden har min mand i fuldskab småkysset med en kollega. Jeg var tilstede ved samme fest, og det blev ikke til mere. Han kan ikke huske noget af det, og har undskyldt en mio gange. Det er ikke som sådan et stort problem, selvom jeg selvfølgelig heller ikke var den fedeste fornemmelse. Måske er det den episode, der satte tankerne i gang hos mig. Jeg kunne godt selv tænke mig lidt frihed, og tror egentlig, at jeg ville have det okay med at give den til min mand også, under ansvar, selvfælgelig. Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få den bragt på bane.
    Han er ret konservativ, i hvert fald i ord, men meget mindre i handling. Jeg er bange for at såre ham ved at foreslå det, eller ved at ødelægge noget imellem os. Jeg elsker min mand, og vil gerne blive sammen med ham, men jeg savner jagten, det nye osv, og jeg tror helt ærligt at han også gør, selvom han nok ikke særligt gerne vil indrømme det. I hvert fald kunne jeg godt tænke mig at prøve det af.

    Hvordan foreslår man sådan noget? Og hvad hvis det ikke fungerer?

    Jeg håber at høre fra dig, da jeg virkelig er lidt i vildrede her.

    Svar
    • Marianne

      Hej maj har brug for hjælp jeg drukner og er langt nede min kæreste har såret mig dybt .for et år siden svine han min datter til på SMS i en kæmpe brannert årsagen var at jeg hade været ked af det den dag da min datter hade fået mig til at græde det så han og så blev han gal . Efterfølge har de fået snakket om de uden min indblanding gik jeg ud fra men men den anden af min piger får spurt om han har givet hende en undskyldning nej det har jeg ikke siger han og det fortæller min datter så til min minste pige så vælter korthuset hun bliver så gal at hun holder midt barnebarn væk fra mig det gør ondt rigtig ondt.nu her lige før nytår opdager jeg at han har fler dating sider med en kontakt på hans com jeg er i chok dette går jeg med i 14 dage og får fler beviser og jeg kommer længere ned .natten til d 5-1-2017 var han fuld igen igen der tig jeg beslutning om at forlade ham kl 16 gade jeg pakket alle mine ting og lukke døren jeg var knust såret rasen og gal .han opdager selvfølgelig at jeg er væk da han kommer hjem og han kimer mig ned og han får en sviner jeg ser rødt efterfølge bor jeg i min campingvogn hos min store datter i en måned inden jeg får lejlighed han kontakter mig konstant og forklar og forklar og gør alt for at komme i kontakt med mig at det han hade gjort med dating sider kun var fra hans com og han aldrig hade været mig utro han samlinger det med et rapport blad . Vi kommer i snak og han kæmper virkelig for at rette op på det hele og få mig til at komme med mine møbler istedet for at kør dem til min lejlighed han presser og presser så meget at jeg ikke tænker er jo såret til sidst siger jeg nej for vil ikke have mine ting fler steder lidt hos ham og lidt i lejlighed så bliver han og følger efter mig om aften ind til depot rummet så gal at han bakker ind i min bil jeg ringer selfølgelig til politi og det bliver lavet .efterfølge gør han alt for at komme i kontakt med mig alt opsøger min søstre og veninde for at fortælle at han elsker mig og vil gør alt for at få mig hjem igen .for to måneder sige siger min minste datter som han har skrevet den dumme besked til at tager jeg ham tilbage så ser jeg ikke midt barnebarn mer de er færdig med ham .jeg er på hærens mark for jeg elsker jo den mand for han har vist at han elsker mig og mange ting er misforstået vil bare glemme det og komme vider men jeg drukner for gør jeg det ene mister jeg det andet tro jeg ,mine børn ved ikke hvordan jeg har det og at jeg har kontakt med ham igen vil bare have ro og komme vider hvad dælen gør jeg jeg drukner elsker jo mine børn og børnebørn men jeg elsker is ham hjælp er magte løs hjælp

      Svar
  61. Rikke Pedersen

    Kære Maj,

    For ca. 2 år siden eksploderede bomben i mit liv. En bombe som jeg altid har været lænket til, men med en tæmmet lunte.

    Jeg er gift på 17. år med en dejlig mand. Vi har to piger på 7 og 14 år. Min mand går med seler og livrem. Jeg keder mig hurtigt og elsker at eksperimentere og udforske livet. Da jeg mødte ham havde jeg taget en helt konkret beslutning; jeg skulle have retning i livet, jeg skulle have børn, jeg skulle leve i tosomhed, jeg skulle leve i et parforhold. Jeg tøjlede mig selv og faldt til ro. Lidt for meget. Så meget, at jeg for ca. 9 år siden var ved at blive kvalt og så mødte jeg en anden mand. Det var mest kommunikationen jeg fandt interessant. Jeg elsker at (sam-)tale, men hader at tale for to – som jeg desværre hurtigt kommer til i mit parforhold fordi min mand er nørdet og nonverbal. Jeg bliver så ensom og føler mig ofte dum fordi han ikke svarer mig når jeg spørger ham om noget. Han er hele tiden inde i sit hoved. Ved hjælp af parterapi fandt min mand og jeg sammen igen. Det er jeg glad for. Både fordi det ikke var holdbart at fortsætte med ham jeg havde mødt, men mest fordi vi efterfølgende har fået vores yngste datter (den store afstand mellem vores børn skyldes at jeg bliver meget syg når jeg er gravid).

    Tilbage til bomben…. For ca. 2 år siden var jeg sammen med min veninde for første gang. Bare kysse. Med tiden er det blevet til mere. Vi er stadig veninder og kan godt ses uden at være andet end bare veninder. Som helt ung teenager vidste jeg godt, at jeg var til piger og der har også været forelskelser undervejs. Så hvorfor er jeg ikke sprunget ud? Jeg troede for det første ikke, at jeg var sådan én piger kunne lide på den måde og jeg var også virkelig bange for hvordan min familie ville reagere. Så jeg holdt fast i fantasien i rigtig mange år og bildte mig selv ind, at det jo ikke gik…

    Mit sexliv med min mand har aldrig været et festfyrværkeri og det har ikke været vildskaben der har drevet os når vi var sammen. Min mand er meget uerfaren og jeg blive ind imellem træt af at skulle være læremesteren. Hvorom alting er, så har vi ikke haft sex i cirka 3 år nu…. Det startede med, at jeg gik i overgangsalderen og så orkede jeg det simpelthen ikke længere. Sideløbende voksede lysten til at være sammen med kvinder eksplosivt. Jeg lovede på et tidspunkt mig selv, at jeg ikke skulle dø før jeg havde prøvet det…. og det har jeg så nu – og mere vil have mere… Jeg hader det virkelig. Ville ønske jeg kunne fjerne lysten til kvinder. Ved ikke om det ville få min lyst til mænd tilbage, men det ville ikke gøre mit ægteskab så usikkert.

    Jeg har ikke lyst til at gøre mine børn til skilsmissebørn. Jeg har heller ikke lyst til at fake med min mand og give ham sex for at lade som om. I øvrigt så presser han slet ikke på mht. sex. Han er meget blid og forstående. Han stiller aldrig spørgsmål. Hvilket undrer mig. Det ville jeg nemlig gøre. For et par år siden besluttede jeg at stoppe med at kommunikere følelser og så regnede jeg med, at han ville begynde at tale, men der blev jeg snydt. Så vores kommunikation handler stort set ikke om følelser mere. Jeg gider ikke mere. Jeg er så træt. Træt af at bære dialogen.

    Mht. min seksuelle orientering så føles det som om overgangsalderen har sat ild til lunten. Det føles som om jeg ikke længere kan holde det tilbage. Jeg er så forvirret og virkelig træt af det hele. Lever et dobbeltliv og det tærer på mine kræfter.

    Har du nogle gode råd? Det åbenlyse er jo, at jeg får talt med min mand om det hele. Men hvordan søren gør jeg det når vores kommunikation er så spinkel? Er det normalt pludselig er skifte seksuel orientering når man er i overgangsalderen? Kan det være hormonelt betinget?

    (45 år, Rikke Pedersen er et alias fordi jeg lige nu helst vil være anonym med mine tanker)

    Svar
  62. FK

    *Fortroligt (data osv.)*

    Kære Maj

    Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og er bange for, at dette brev bliver alt for langt.

    Jeg er en kvinde sidst i 30’erne, som har kendt min mand i nu 21 år, dvs. siden vi begge blot var teenagere. Vi har to mindre døtre sammen. Vi er, og har altid været, meget forskellige. Jeg er sprogligt begavet, følsom, lidt “skør” og tænksom. Jeg holder meget af min familie og kan lide at være sammen med andre mennesker i mindre forsamlinger, men har også behov for alenetid. Han er teknisk begavet (oprindeligt håndværker), bryder sig ikke om at “lege” eller hygge og er ikke til familieliv eller socialt samvær.

    Min mand arbejder hjemmefra omkring 2/3 af årets dage og rejser de sidste dage. Når jeg kommer hjem fra mit fudtidsarbejde, kører han ind på sit kontor og arbejder videre. Nogle dage kommer han og spiser, lige når børnene og jeg er kommet hjem fra deres fritidsaktiviteter, andre dage bliver han væk. Under alle omstændigheder kører han igen, så snart der er ryddet af bordet – dvs. lige når der børnene skal hygges om og puttes. Dette deltager han aldrig i. Jeg har næsten ingen venner (mange bekendte og taler med mange, dog), og jeg går ikke til noget, fordi jeg ikke kan lave noget om aftenen, når jeg er alene med vores piger.

    Hans argument for at arbejde er, at han er nødt til at tjene penge, for at vi kan blive i vores hus. Jeg mener, vi kunne spare mange penge, hvis vi ikke var nødt til at vælge hurtige mad-løsninger, fordi jeg altid er alene og aldrig kan regne med, om han kommer hjem. Når han er bortrejst, sker det oftest med få dages varsel, og jeg kan ikke få at vide, om han kommer hjem efter f.eks. 1 eller 3 uger. Dette ved han aldrig, og når han gør, ender hjemrejsen altid med at blive udsat alt mellem 3 og 14 dage. Han arbejder både lørdag og søndag og i alle skoleferier. Det kan tælles på én hånd, hvor mange hele weekend-dage han er hjemme på et år. Det sker kun, hvis han er tvunget til at deltage i et større familiearrangement, og kun i præcis det tidsrum, arrangementet løber. Sommerferier har vi ikke holdt sammen i mange år – kun hvis vi tager væk, holder han ferie.

    Jeg arbejder mange timer hver uge (37-50), men henter altid vores døtre omkring kl. 14-15, fordi især det ene barn har stort behov for at komme hjem. Det betyder, at jeg arbejder hjemmefra hver aften. Jeg har et fleksibelt job og holder fri med børnene de fleste skolefridage, hvilket er mange uger på et år – derfor de mange arbejdstimer de resterende uger.

    Fritidsaktiviteter, de fleste indkøb, legeaftaler, gaver, arrangementer, familiebesøg osv. klarer børnene og jeg alene. Min mand deltager sjældent, fordi han kører/bliver på arbejde.

    Jeg har ikke haft lyst til sex med min mand i efterhånden mange år. Lysten kan godt komme under ‘akten’, men jeg har sjældent rigtig lyst inden. Han er så lidt hjemme, og når han endelig er, vil han gerne have sex på badeværelset om morgenen, især i weekenden, inden han kører på arbejde. Det har jeg ikke lyst til, da jeg ved, at han kører lige efter (selv om han aldrig fortæller mig, at han kører, men blot siger farvel til vores døtre), og jeg så står alene med alting igen. Ofte har vi sex alligevel, da han ellers bliver meget vred og går bandende fra os. Aftener er udelukket, da han tidligst er hjemme kl. 23.

    Min mand lever meget usundt, uden motion og som oftest af fastfood til aften. Ingen morgenmad eller frokost – kun kaffe og så alt det usunde, han kan finde i huset eller købe sig til. Han er overvægtig og har livsstilssygdomme (højt kolesteroltal og diabetes 2), men ændrer ikke livsstil. Når han er hjemme, ligger han i sofaen med sin mobil og tv’et tændt, og når jeg beder ham hjælpe til, enten nægter han eller kører, eller også gør han det surt og brokkende. Jeg gør så den store fejl, at jeg ofte bliver vred og ked af, at han ikke vil hjælpe til. Det allerværste er, at jeg bruger rigtig meget tid på at rydde op og gøre rent efter ham samt vaske hans tøj. – Han går altid ind med beskidte sko, smider beskidt tøj og sokker i hele huset, sviner og roder over alt – i ret ekstrem grad. Og det er jeg kørt så træt i, at jeg tit nævner det og bliver vred og skuffet. Det fører som oftest til, at han råber, bander og kalder mig grimme ting som “kælling”, “dum idiot”, “so” (allermest dette), “sure mokke”, “du er så kedelig” osv. – Tit foran vores piger. Og det har jeg det så frygteligt dårligt med. Jeg kan slet ikke bære at tænke på alle de gange, de har hørt ham kalde mig grimme ting og derefter mig blive enten gal eller ked af det – hvorefter deres far kører sin vej. Jeg er nu begyndt at dække over ham og forsøger at bide vreden over øgenavnene i mig, fordi de ikke må lære det grimme sprog og høre os skændes.

    Han leger sjældent med børnene, selv om de ofte beder ham, og selv om jeg siger til ham, at børnene savner ham og savner en nærværende far, der gider være sammen med dem, når han endelig er hjemme. Han gider ikke tage dem med ud, han vil ikke spille bold, have dem med ud at ordne ærinder eller læse lektier eller spille spil med dem. Han vil ikke gå eller cykle en tur med dem/os.

    Jeg tænker ofte på at blive skilt. Tænker, at uanset hvor hårdt vi har det, når min mand er bortrejst, så er det værre, når han er “hjemme” – og så alligevel er fraværende og ustabil, og børnene hører os være vrede på hinanden. Min familie og en veninde ved godt, at det ikke går godt, men jeg tør ikke fortælle nogen, hvordan det rent faktisk står til. Vi ser ingen mennesker ud over den nærmeste familie sammen. Jeg gør alt alene med børnene og lader udadtil som om, vi lever et normalt familieliv blot med en travl mand/far. Ingen ved, at vi slet ikke laver noget socialt sammen med andre mere. Det gjorde vi tidligere, men da vi for nogle år siden flyttede til en ny by, fik vi aldrig nye venner sammen, fordi vi ikke laver noget sammen. Kun jeg ser andre mennesker – og det er mine kolleger og så mine døtres venners mødre.

    Jeg er sådan i vildrede. Engang var min mand og jeg relativt tætte. Han forstod mig sjældent, men vi talte trods alt sammen. Nu taler kun jeg, hvis han er hjemme – han svarer ikke. Han er fraværende og tvær og skynder sig af sted igen. Engang var vi et umage par – men trods alt et par. Engang havde han et par venner, han gad se, men nu gider han ikke andre mennesker og fornærmer tit folk med sin manglende “evne” til empati og socialt samvær. Og engang gad han være sammen med mig (ud over sex). Hvis jeg betror mig til ham i dag, fx siger, at jeg synes, det er hårdt at være alene om alting, bruger han det mod mig, næste gang, han bliver gal (“du magter heller ingenting”, “du kan jo ikke finde ud af noget selv”, “det er din skyld, at børnene er så pylrede”…). Nogle gange tænker jeg – og det lyder rigtig grimt af mig at tænke og sige sådan, det er jeg klar over – at han på visse punkter ikke er så “intelligent”. F.eks. socialt og følelsesmæssigt.

    Jeg tænker, at jeg er for temperamentsfuld, og ville ønske, at jeg for hele familiens skyld kunne lære at lade være med at brokke mig og ikke bede ham hjælpe til, så snart han er hjemme og får sig sat. Men jeg er ligesom kommet så langt ud, at jeg ikke rigtig kan lade være.

    Jeg er bekymret for, hvad andre vil tænke, hvis vi bliver skilt. Jeg er bekymret for, hvor slemt det ville være for pigerne, som jo elsker deres far. Og jeg er bekymret for vores økonomi og alt det praktiske/tidsmæssige. (P.t. afleverer min mand vores døtre i børnehave/skole om morgenen, når jeg har taget dem op og gjort dem klar, og han smører ofte madpakke og støvsuger lidt ca. 2 gange ugentligt. Det lyder lavpraktisk, men det er jo faktisk ting, som han og ikke jeg gør😊).

    Men jeg føler mig låst fast. Føler at mit liv slet ikke er et liv. Drømmer om andet og mere. Drømmer om at være fri for alle de frustrationer, jeg har i mit ægteskab. Drømmer om, at børnene og jeg skal have en stabil og lykkelig hverdag, som vi af og til oplever at have, når min mand er bortrejst nogle uger. Drømmer om måske at møde en mand, der vil være sammen med mig og børnene – på sigt. For min sexlyst generelt er ikke væk. Jeg kan bare ikke finde den sammen med min mand, men må lade som om for husfredens skyld.

    Undskyld det lange og meget rodede brev. Jeg ved ikke, om noget af det gav mening, eller om det overhovedet er muligt at give råd ud fra dette. Men det var rart at få luft for bare lidt af det.

    Hilsen den kedelige/sure/trætte

    Svar
    • Daydreemer

      Hej Maj.
      Ja hvor skal jeg snart starte? Jeg er vist bare en typisk kvinde, en af dem der gerne vil “redde” en mand, og sådan har det altid været. Sidst jeg havde en kæreste, som var i 2013 gik jeg ved en coach, som fortalte mig at hvis jeg ikke ændrede mig, og måden jeg tænker/er på ville jeg samle en ny “stakkel” op, en ny alkoholiker, og som han sagde, kunne jeg lige så godt gå tilbage til min alkoholiske eks, for det ville være en i samme boldgade jeg ville finde. Jeg fik dog også at vide jeg muligvis altid ville falde for en mand der skulle redes i større eller mindre grad. Jeg har nu gemmen nogle år arbejdet en del med mig selv, og tænkte at nu burde jeg ha ændret mig så meget at det ikke var en alkoholiker jeg ville finde, nu er problemet at jeg er blevet glad for en yngre mand, han har en far som er alkoholiker, og manden her døjer under faderens misbrug. Jeg har altså igen fundet en stakkel, som jeg troede jeg var færdig med,i og med at jeg har ændret mig en del de sidste par år. Min eks var weekend alkoholiker, og murer, den nye har drukket en måneds tid, han er også murer og vinter fyret. Den nye her har så selv fortalt at han ind i mellem har et problem med druk, som han sagde ville han ikke holde mig for nar, og han ville selv give mig et valg. Han fortæller også at han har prøvet det før, og når der igen er styr på et fast arbejde, og faste rutiner, så er der igen styr på tingene og ingen druk. Manden er i midten af 20´ne. Som han siger er jeg rar at tale med, jeg har en ro som han bliver tiltrukket af, og det har han brug for, jeg er selv i midten af 30´ne. Vi har kendt hinanden i kort tid, er det nu jeg skal smutte, og gå ud og falde for en anden stakkel, eller skal jeg igen arbejde nogle år med mig selv inden jeg vil kunne finde en mand uden problemer? Måske min lod bare er at finde dem der har brug for en som mig? Du har sikkert hørt det mange gange før. Har aldrig været i et voldeligt forhold, men ved jo at nogle svage kvinder falder for voldelige mænd gang på gang. Jeg har selv været svag og usikker men er det ikke mere, og derfor undrer det mig at jeg bliver ved med at gå efter en mand med problemer, men er det fordi det er det jeg kender, det trykke? Min eks og jeg gik fra hinanden i Januar 2014 og der er nu gået 3 år, jeg ved jeg har ændret mig rigtig meget på de tre år, og det er også det folk siger, men troede da så også jeg ville kunne falde for en mand uden problemer, da jeg nu er et helt andet sted. Normalt tror jeg på mig selv, men forstår ikke at jeg ikke har ændret smag i mænd? På en eller anden måde har jeg ikke tiltro til mig selv omkring mit valg af mænd. Jeg har arbejdet 3 år med mig selv efter min eks, og arbejdet med mig selv inden det, og tænker at det ikke vil ændre meget at gi mig 5 år mere at arbejde med mig selv i. Jeg har ingen børn og ønsker at få familie en dag.

      Svar
    • Anna

      Kære Maj

      I en længere periode havde min kæreste (J) og jeg ikke et særligt godt forhold fra min side, jeg havde slet ikke lyst til at være sammen med ham på nogen måde. For lidt over en måned siden var jeg i byen og her mødte jeg min ex (D), vi snakkede sammen hele aftenen, det skal lige siges at hver gang vi ser hinanden i byen eller til fest plejer vi at snakke hele aftenen. Denne gang var anderledes, for om natten da jeg var på vej hjem skrev jeg til ham at jeg synes han var sød og jeg altid ville have et eller andet for ham. Næste morgen svarede han at han havde det på samme måde med mig og jeg var selvfølgelig dybt flov og havde dårligsamvittighed overfor J. Så jeg valgte at slå op med J. D og jeg skrev sammen og det var nogle ret så flirtende ting, på et tidspunkt skrev jeg at han skulle stoppe og hvor han så spørger hvorfor. Her sender jeg en besked hvor jeg bekendtgøre mine følelser og skriver at jeg gerne vil give “os” et skud til. Han svarer til min overraskelse at han ikke udelukker det og at nu hvor vi skulle til samme nytårsfest, måtte vi se om det bragte os tættere sammen. Inden nytår mødtes vi og gik en lang tur hvor vi snakkede om alt muligt, det var virkelig dejligt. Efter et par dage blev det så nytår og vi kyssede om aftenen og jeg tog med ham hjem om natten hvor vi sov sammen (vi lavede ikke andet end at kysse). Dagen efter vågner vi på samme tid hvor vi griner og hygger os. Så tager jeg hjem og vi forsætter med at skrive, han spørger så om jeg kan være sammen fredagen efter, hvor jeg ikke kan. Efter det er der ingen af os der skriver til hinanden og en uge efter skriver jeg at jeg synes det er mærkeligt at vi ingen kontakt har. Han svarer mig ikke og jeg spørger hvorfor han ignorer mig og han svarer at det gør han ikke, han ved bare ikke hvad han skal svare. For en uge siden spørger jeg så om jeg kan få en svar på hvad han vil og at jeg synes at han sender forvirrede signaler. Han svarer at han ikke ved hvad han vil, for han er rigtig glad når han er single, men alligevel synes han at jeg er dejlig og han nyder hver gang vi ses og hver gang vi så ses er det som om alt gentager sig. Han skulle på skiferie dagen efter jeg skrev, så jeg spurgte om han ikke ville skrive til mig når han kom hjem, hvor han så svarede ja. Jeg kan rigtig godt lide ham og jeg vil utrolig gerne have ham tilbage, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre eller kan gøre mere.

      Svar
  63. Camilla

    Jeg har mødt den her mand. Han er ung, virkelig smuk og rig. Tror i virkeligheden, at han er den smukkeste mand jeg nogensinde har været sammen med. Jeg mødte ham på en dating-side og min hensigt var aldrig at falde for ham.. nu står jeg her 9 måneder senere og er helt smadret inden i.. den her smukke mand trækker mig rundt i hans spil og han er altid et skridt foran. Mit spørgsmål til dig er, kan jeg vinde hans kærlighed på en eller anden måde?
    For at du kan forstå ham og mig og hvad der er mellem os, vil jeg kort fortælle dig om hvordan vores forhold er.
    Til at starte med, mødtes vi en gang ugentlig, vi havde og har det vildeste sex jeg nogensinde har oplevet. Han tænder på hård sex, virkelig hård og det passede godt ind i mit tændingsmønster. Med tiden blev vores sex hårdere og hårdere, men hver gang når vi er færdige holder han om mig.. helt tæt.. når vi er der, føler jeg at det er ham og mig mod verden. Men hver gang vores veje skildes, bliver han kold og fjern nogengange endda sur på mig.. han kan ignorere mig i flere dage.. han kan finde på at lægge billeder op på de sociale medier om at han feks skal i byen mens han samme tid ignorerer mig.. Hver gang jeg bliver presset til det yderste og siger fra-siger jeg ikke kan mere, siger han at han er ked af det og nok skal ændre det.. men det bliver altid det samme igen.. Han svinger så utroligt meget, han giver en masse og tager det hele tilbage..
    Kan du fortælle mig hvad der er galt med ham og hvad jeg skal gøre 🙁 venligst C

    Svar
  64. Hvad betyder det?

    Hej Maj,

    Jeg valgte i sommers, at tage den beslutning (som har været længe under vejs, og er blevet vendt og snakket om MANGE gange) at vi skulle flytte fra hinanden. Da min kæreste endelig får en ny lejlighed, faktisk samme dag som han får tilbudt den, sker der det, at jeg finder butplugs og ikke mindst MINE trusser i hans skab. mine trusser som jeg kan se han har brugt. Det ene par, er oven i købet fuldstændig ødelagt. Jeg anede ikke om jeg skulle grine eller græde, og pludselig var der en masse der gav mening.

    Han har haft 1 kæreste før mig. (han er 30 år!) forholdet med hans eks varede 6 mdr. Han har tidligere fortalt at han aldrig har haft andre sexpartnere, heller ej opsøgt det. Eksen, havde han mødt på jobbet.
    Han har aldrig haft kunne tale om sex, hverken hvad der var rart eller skidt, men heller ikke om lyster og fantasier. Han har ikke forstået mine signaler, heller ikke når der var noget jeg ikke syntes var rart, og har endt med at sige det direkte til ham, det har ikke holdt ham fra at forsøge med samme rutine den efterfølgende gang.

    Jeg har altid sagt til ham, at der er noget ved ham, der er underligt, at han ikke er sig selv. han har ingen mandlige venner, men har et stort behov for at “føre sig frem”, når der er andre til stede, familie som mine veninder. Han vrikker med måsen når han går, bliver mere og mere feminin i sin tøjsmag, har flere sko end jeg, læsper (undskyld det virker som en fordom, sådan skal det selvfølgelig ikke forstås), hans håndled sidder gerne løst når han fortæller (som i at håndledene bukker, hvis du forstår), han ligger ikke op til sex, eller forstår mine hints, eller direkthed for den sags skyld. Tja, jeg kunne blive ved…

    Jeg føler et sted, at jeg skal hjælpe ham videre. Jeg har konfronteret ham med det, og her kom det frem, at han godt kan lide at få store og små dildoer m.m op i måsen, og have mit undertøj på imens. Det er bestemt ikke noget for mig, og ja, jeg tror ikke jeg kan tage ham alvorligt på det plan mere. Men det ville være en stor hjælp for mig hvis han var ærlig, og havde snakket med mig om det. Han har feks aldrig spurgt eller lagt op til, at vi skulle prøve den slags sammen.

    Jeg har spurgt hvor tit han gør det, altså både undertøjs og analdelen. “sjældent” svarede han. Jeg spurgte hvor tit det var, og her svarede han så, flere gange om ugen!! (WTF???)
    Tanken om, at han hellere ville bruge tid på, at ligge i mit undertøj, og stikke ting i røven, end at være sammen med sin kæreste, kan nemt få mig til at føle, at det er mig der bare ikke er god nok. Det siger han det ikke er.
    Senere er det kommet frem, at det har været sådan siden teenageårene, og det startede med hans mors undertøj.

    Jeg tænker han har brug for hjælp, til at snakke om det, eftersom det er svært for ham, bare at snakke med mig om det. Men det vil han ikke. Han kan ikke svare mig, når jeg spørger om han har tænkt tanken om en anden mand. Han siger han er meget flov, ser det som meget forkert og perverst, men alligevel er det en trang han ikke kan lade være med. Jeg har spurgt om han er til mænd, her bliver han gal.

    Efter utrolig mange google søgninger, er jeg endnu ikke kommet frem til, hvordan jeg bedst kan hjælpe ham, eller hvor han kan få en relevant og anonym rådgivning? (Vi er gode venner, og jeg ønsker han skal have det godt med sig selv, og kunne fririve sig fra mig af, da han har svært ved dette. Jeg fungere som hans skjul, og det har jeg ikke lyst til)

    Jeg selv, tænker med en psykologisk tilgang, at det bunder i hans forhold til hans mor, som har en stor styrende del i hans liv, men aldrig har ydet en fysisk omsorg for ham, med kys og kram.

    Hvad tænker du, jeg kan gøre for at hjælpe ham bedst muligt, med de ting han står med?

    Svar
  65. Hgjøde

    Hej Maj. Jeg er en frustreret mand 51, min kone vil forlade mig efter snart 10års ægteskab og hun tog børnene med som jeg kun må se over ved hendes forældre, de svar hun har givet mig er at jeg har sagt noget som har såret så meget at hun ikke vil mig mere, så hvad gør jeg.

    Svar
  66. Ninz

    Sagen er den, jeg de sidste to år har været sammen med mit livs store kærlighed. Vi har begge delebørn i modsatte weekender, så ser ikke hinanden så ofte.
    I sommers havde vi en lille pause på nogle måneder, men valgte at finde sammen igen. Jeg fandt så ud af i november, at han havde haft startet en affære med en anden kvinde på samme tid, som vi fandt sammen igen. Den varede to måneder, og var slut da jeg fandt ud af det. Han angrer dybt, og det har været en meget hårdt, og jeg har forsøgt at finde ud af det sammen alligevel. For 14 dage siden fik jeg at vide, at de havde haft kontakt igen. Han har valgt ikke at fortælle mig det på det tidspunkt, da han vurderede, jeg ikke kunne klare mere, og var udkørt. Jeg læser, hvad de har skrevet, og det er hende som skriver til ham for at komme af med frustrationer og galde, og han bukker hovedet og tager imod, undskylder igen for hende på skrift for, hvad han har gjort.
    Jeg har bare siden været væltet, for jeg mente bestemt, han skulle have fortalt det, hvor han svarer igen, han ikke troede, jeg kunne klare det der, men at jeg jo altid var og havde været velkommen til at se i hans indbakke, så han skjulte det ikke direkte på den måde, og ville have fortalt mig det, når vi var stærkere, og jeg havde det bedre..

    Jeg kan bare mærke, at den «piedestal», jeg har haft sat ham på, er han væltet helt ned fra, tilliden er på en anden måde væk, og mine følelser er også.

    Mit spørgsmål til dig er så, er det mon bare «et bump» på vejen, eller betyder det mere, at det så var dét… Kommer jeg til at finde gnisten igen, eller siger din erfaring dig, at det er færdigt, når den ene føler sådan? For selve affæren væltede han ikke ned fra det sted, for han angrede dybt, og jeg så ham som et helt andet menneske, på en god måde. Det var også derfor, jeg valgte at turde at blive.
    Jeg har fulgt dine mails i en måned, som man kunne tilmelde sig, men synes ikke det giver svar på den problemstilling, jeg føler, jeg har indeni lige nu.

    Mange tak for din tid med at læse, og håber inderligt det er ok, jeg skriver til dig, for har ikke nogle veninder med samme erfaring, eller som har oplevet utroskab.

    Svar
  67. Line

    Hej Maj.

    Nu har jeg efterhånden læst og læst en hel masse af de spørgsmål du har fået, og ikke et eneste passer til mit problem. Jeg begynder efterhånden at tro, at jeg er den eneste i hele verden med dette problem.

    Jeg har en fantastisk kæreste, vi er begge 21 og vi burde have sex hele tiden! Men det har vi ikke, for jeg har ingen sexlyst. Men åbenbart til forskel for alle andre, så ved jeg præcis hvorfor, jeg ikke har lyst. Desuden har jeg også snakket med min kæreste om det, men lige lidt hjælper det, og nu er jeg i tvivl om det eneste rigtige at gøre, er at slå op. Derfor håber jeg MEGET at du kan hjælpe mig…

    Jeg startede med at have sex da jeg var omkring de 12-13 år, og har haft mange partnere siden. Jeg tænder på hård dominans, hvor det er min partner der “tager” mig præcis som han har lyst. Egentlig tænder jeg også på smerte og ydmygelse, men kan godt leve uden den del. Jeg har prøvet at snakke med min kæreste om det, og han er egentlig klar nok på at prøve, men jeg kan simpelthen ikke tage ham seriøst når det sker. Fordi det er mig der har kontrollen i resten af forholdet, kan jeg ikke slippe kontrollen når vi så har sex.

    Og jeg er ret afklaret med at det er mit problem. Jeg har bare haft flere forhold der har fungeret sindssygt godt, fordi magten har ligget hos min partner og ikke hos mig i vores hverdag. Men det er min kæreste desværre ikke klar på – overhovedet. Og det gør simpelthen at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre. For jeg elsker ham og har aldrig haft det sådan før, men jeg kan også mærke på mig selv, at hård sex er ikke noget jeg kan undvære.

    Hilsen den fortvivlede masochist

    Svar
  68. Johan Ammitzbøll

    Hej Maj.
    vil du være vendelig at gi mig nogle eksempler på parplanens indhold.
    mvh Johan

    Svar
  69. Be

    Kære Maj
    Jeg er snart 30 år og når jeg tænker over det, så fylder sex ikke ret meget – faktisk næsten ikke i mit liv. Jeg har været i forhold tidligere og er i et nu på 8. år, men jeg har stort set aldrig sex. Det undrer mig meget. Når jeg skal onanerer så er det gerne under dynen, men slukket lys. Når jeg taler med mine venner og nuværende kæreste, så fylder sex rigtig meget hos dem, men ikke hos mig. Jeg kan tale med mine venner om sex, men jeg synes det er pinligt at tale med min kæreste om det. Jeg føler mig så uerfaren på det område og genert.
    Når jeg tænker over det, så kan det være at sex ikke siger mig noget, fordi…. jeg har nok aldrig fået en orgasme. (Jeg bliver helt flov ved tanken). Når det sker – en af de få gange, at jeg har sex – så kramper og spænder jeg i hele kroppen. Jeg kan ikke slappe af og nyde det. Har du evt. et råd på det punkt? Jeg er også typen, som ikke kan lide at smide tøjet foran min kæreste (har heller ikke gjort det overfor de andre kærester) eller se mig selv nøgen i et spejl. Jo min kæreste og jeg har da sex, men der er langt imellem dem. Der kan gå på tl flere måneder. Når jeg ligger op til det, så passer det ham dårligt og omvendt.
    Jeg er næsten lige blevet opereret og har fået fjernet mine to æggeledere. Vi har fået fortalt fra fertilitetsklinikken at jeg skal tabe mig, en hel del, så kan vi komme igang med forløbet – jeg vil rigtig gerne have børn, men jeg kan bare ikke tage mig sammen til at få tabt mig. Mit rygestop går forrygende og har været røgfri i et halvt år nu. Efter min operation så føler jeg mig ikke som en kvinde – jeg ved godt, at jeg ikke har fået fjernet mit ene bryst, men det kunne de ligeså godt have gjort! Kvindelig føler jeg mig ihvertfald ikke.
    Jeg håber at du kan hjælpe mig.
    Kærlig hilsen en meget frustrerende og næsten opgivende kvinde

    Svar
  70. Amalie Klitgaard

    Hej Brevkasse,

    For mange år siden, da jeg var 14 år, blev jeg forelsket i en ældre mand. Vi mødtes og havde sex, selvom jeg ikke ville. Samme sommer var jeg på festival, blev drukket fuld af en fremmede og husker svagt et samleje med flere mænd.

    Sidenhen har jeg søgt usunde forhold til mænd og opsøgt seksuelle samkvem. Jeg troede, at jeg var en fri og selvstændig kvinde, men nu i en alder af 22 ved jeg, at det var for at være selvdestruktiv. Det fortsatte sådan i mange år, også med alkohol, hash og stoffer, hvor jeg samtidig løj meget og havde mange selvmordstanker.

    Men så mødte jeg min nuværende kæreste og startede på en fantastisk uddannelse for et år siden. Og har haft det fint. Lige indtil for 2 uger siden. Jeg tror, at det var eksamenstress, som udløste det. Men nu kan jeg ikke tænke på andet end mine oplevelser dengang. Jeg stoler ikke på nogen. Kan ikke komme ud af sengen. Græder og græder. Ryster. Jeg er så bange.

    Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? Jeg tør ikke sige det her til nogen. Det lyder fjollet, men det gør jeg virkelig ikke.

    Mange venlige hilsener

    Den ødelagte og ullykkelige

    Svar
  71. Den sårede pige

    Hej Maj
    Jeg søger desperat et råd, da jeg ikke selv aner hvad jeg skal stille op.
    Sagen er den at min kæreste og jeg mødtes tilbage i 2011. Vi blev hurtigt dødforelskede og var begge et sted i vores liv, hvor vi klar til at skabe en familie sammen. Allerede fra start har der været en del løgne – det har været om helt små, egentligt ligegyldige ting. Vi flyttede hurtigt sammen og der kom flere og flere løgne. Jeg fandt ud af at han skjulte ubetalte regninger, breve om gæld osv. Vi snakkede om det og han forsikrede mig om at det bare var misset den måned.
    I 2013 kom vores førstefødte til verden. Da han var ca. 6 måneder brød helvedet løs. En dag hvor min kæreste og jeg havde sagt farvel som sædvanligt, oplevede jeg nogle timer efter afskeden, at vires hoveddør blev sparken ind. Der stod fogeden, politiet, folk fra kommunen og boligselskab og ville smide mig og min lille søn på gaden. Min kæreste havde ikke betalt husleje i over 4 måneder. Jeg gik i panik og forsikrede dem om at det var jeg fuldkommen uviden om og lovede at betale de manglende penge inden 14 dage. Senere tikker der en SMS ind fra min kæreste – han siger farvel og kommer aldrig tilbage, da han vil begå selvom. Jeg handler hurtigt og får fat i politi og hele vires familie. Hele den dag går så på at finde ham.
    Endelig sen aften, finder det svenske politi ham på et casino i Sverige, hvor han er fra. Han har stjålet hele sin søn (og vores) opsparing og brugt hver en øre! Hans far tager over og henter ham og han bryder grædende sammen og fortæller at han lider af ludomani. Den efterfølgende tid er hård! Jeg elsker ham og vil gøre alt, trods de mange svigt. Vi begynder til kognitiv terapi hos ludomanicentret. Dette dropper han dog hurtigt. Hverdagen fortsætter. Det sker stadig at det er løgne og dette skaber stor mistillid og kontrollerende adfærd hos mig. Jeg styre på dette tidspunkt al økonomi. Vores anden søn kommer til verden i 2015. I december ’15 er der problemer igen. Over flere måneder har han været sur og fraværende – ikke haft lyst til mig eller familien. Jeg ved at han er afhængig af porno og han ved at jeg hader at han ser det og hvor meget det sårer mig. Han kunne dengang ikke drømme om at røre mig. Jeg tjekkede ham konstant og blev hver gang såret, når jeg kunne se at han havde set det igen. Dette har givet mig angst, som jeg stadig kæmper med. Han så porno hele tiden – det kunne være på toilettet, eller mens hele familien sad i sofaen. Gennem hele vores forhold har han hele tiden skulle ha’ et misbrug/en afhængighed. Hvad jeg kan forstå, har det været sådan hele hans voksenliv. Han har hele tiden fået mig til at føle at jeg ikke har haft ret til at føle som jeg har gjort og at det er mig der er forkert på den. Vi begyndte i parterapi, som virkede ganske fornuftigt! Men jeg er aldrig blevet prioriteret i dette forhold. Jeg har aldrig modtaget en sød gestus, ‘medmindre jeg selv spurgte om det. Aldrig fået hjælp til at få familielivet til at hænge sammen og hver gang jeg har spurgt om hjælp, har det igen været mig som har spurgt om for meget og han er blevet sur. Han ser sig selv som en sød fyr, en stille og rolig gut, som er helt nede på jorden. Jeg tror ikke at han har nogen idé om hvordan hans handlinger viser ham.
    Nu sidder vi her, igen, efter at han for 120 gang har løjet for mig. Denne gang om så ligegyldig en ting som rygning. Han var holdt op, men en dag kunne jeg lugte ag han havde røget. Jeg spørger – helt stille og roligt og ikke anklagende – om han er begyndt at ryge igen. Han siger nej. Dette sker gentagne gange, indtil jeg ber’ om at se hans konto, hvor jeg kam se at der kun er brugt penge på cigaretter. Som jeg har sagt til ham hele tiden; “rygningen er jeg ligeglad med, det er løgnen jeg ikke kan bære”.
    Nu har vi stort set ikke snakket sammen i en uge og jeg ved virkelig ikke om jeg kan klare dette mere. Jeg har mistet mig selv – kæmper med angst og stress og er slet ikke den jeg ønsker at være. Dog elsker jeg ham så højt og har altid haft et håb om at han vil ændre sig for os. Dette sker jo tydeligvis ikke.
    Hvad skal jeg dog gøre?
    Vh den sårede pige

    Svar
  72. Anna

    Hej Maj. Jeg er en 28 årig kvinde der er lidt i vildrede.
    For lidt over 2 år siden mødte jeg en dejlig mand som jeg blev kærester med. For 1,5 måned siden gik vi fra hinanden fordi vi ikke havde gnisten eller følelserne. Vi havde begge problemer og følte at forholdet var en knude. Han døjer med noget angst og depression som gjorde at han havde svært ved at mærke følelser. Han stoppede på medicinen ret brat efter vores forhold sluttede. Vi har haft svært ved at glemme hinanden men han har haft en pige imens. Han kom en aften og sagde han ville have mig og ikke hende. Han har haft det meget psykisk svært efter stop på medicin. Jeg gav dog efter og var glad. Dagen efter tog han hjem og skrev senere at han ikke var sikker og at han ikke følte det ver det rigtige. Et par dage efter finder han sammen med den anden pige igen.
    Nu har han ringet til mig igen. Denne gang er han sikker – jeg er den eneste ene og han elsker mig rigtigt. Jeg faldt i igen.
    Hvis vi skal finde sammen igen, hvordan skal jeg så komme til at stole på at han ikke skrider igen? Han ved godt han har været et kvaj. Jeg elsker ham og jeg føler også han er den rigtige for mig. Jeg har mistet veninder på grund af denne situation, så jeg er rigtig ked af det

    Svar
  73. Casper

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig, da jeg tror du kan give mig svar på nogle ting i livet.
    Jeg har i 5 år siddet fast i den samme kvinde, en kvinde som har født vores barn, givet mig det tryggeste og det bedste forhold vi begge nogensinde har haft, men også det værste. Hun har lavet et hul i mit hjerte, som jeg ikke har kunnet fylde ud.
    Helt konkret har hun misbrugt min tillid og været mig utro 2 gange med den samme person. Utroskaben gjorde ondt og frustrationen over ikke at kunne få svar på hvad man et eller andet sted havde gjort forkert, holdte længe, men blev med tiden mindre markant og gav mig mulighed for at se tingene i et andet lys og tage min del af ansvaret for at vi endte hvor vi endte.

    Mit liv har altid været sort/hvidt, enten var man sammen eller så var man ikke og Var man utro, så var det slut. Efter jeg er blevet ældre og har fået barn, har jeg forstået hvad det vil sige, at elske en person på trods af deres handlinger.
    Jeg elsker moren til mit barn og hun elsker mig, vi passer sammen og tiltrækningen er der stadig, det siger alle som kender os og alle som ser os sammen omkring vores barn eller hvis vi er alene.
    – var det en film så var vi endt sammen igen. Virkeligheden er dog noget andet. Hun er usund for mig, da hun er kvinden jeg vil smide alt jeg har i hænderne for, både for hendes rolle som mor, men også som den person som gav mig gensidigt kærlighed og forelskelse.
    Vi har i en periode sovet sammen, fordi vi har brug for hinandens nærvær, men samtidig har hun haft lettere ved at have mig på afstand end jeg har ved hende og igen er det en sandhed med modifikationer. For hun har netop udtryk hendes lyst til at ses, hvor jeg har brugt meget tid på at side fra og passe på mig selv og mine følelser. Jeg ved at hun ikke vil det nok og nok er ikke et ekstremt krav, det er evnen til at turde være ærlig og såbar overfor mig på trods af hvad alle andre mener, for det forsøgte vi at genoplive sidst vi prøvede.
    Jeg tror personligt ikke vi ender sammen igen og jeg har selv gjort rigtig meget for at forsøge at komme videre. Men når jeg er sammen med andre kvinder, så lukker jeg dem ikke ind og det er på trods af, at min eks og jeg har snakket alt igennem mange gange. I bund og grund er det gået hen og blevet udelukkende mit problem og mit selvværd som kæmper for at komme videre, for hendes handlinger er ikke længere i fokus. Det hele kulminerede med at jeg sidste weekend efter at have scoret en kvinde, blev kaldt en psykopat af hende. Jeg var hverken voldig eller noget andet, men de ting jeg sagde var så manipulerende at jeg er glad for hun sagde stop.

    *Kvinden jeg elsker vil ikke have mig længere, men hun vil heller ikke give slip på mig.

    *Jeg prøver at give slip på hende, men jeg bliver mindet om hende konstant, blandt andet igennem vores fælles barn.
    Jeg arbejdet meget med mig selv, rigtig meget og jeg bliver klogere og lærer hvad der virker for mig, men det har endnu ikke helt fjernet klumben i halsen når jeg ser hende.

    Derfor er min verden hverken sort eller hvid, men grå.

    Jeg vil gerne videre med mit livm så ikke hvad gør jeg, men hvad gør jeg nu?

    Svar
  74. Søren Sørensen

    Hej.
    Jeg går med et ret alvorligt problem, som virkelig går mig på og som er en stor stopklods for forholdet mellem min kæreste og jeg.
    Egentlig er vi utrolig glade for hinanden og har været sammen i ca. 1-2 måneder nu.
    Men i løbet af de 1-2 måneder har jeg også haft et lidt usædvanligt rejsningsproblem.
    Det er sådan at jeg normalt ikke har problemer med at få erektion. Jeg kan både få det spontant og når jeg onanerer. Når vi ligger og kysser og rører ved hinanden går der heller ikke lang tid før jeg får rejsning, men idet jeg skal til at gennemføre samlejet falder rejsningen. Sådan har det været i den tid vi har været sammen og det er virkelig frustrerende for mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
    Jeg ryger ikke og drikker heller ikke og har aldrig været alvorlig syg.

    Håber på at få et behjælpeligt svar og takker på forhånd.

    Svar
  75. Klaus

    Hej,
    I 2014 opholdt jeg mig i et katolsk land, hvor jeg mødte en rigtig sød katolsk pige (vi var på daværende tidspunkt begge i starten af 20’erne). Vi begyndte at date, og blev forelskede. Vi forblev sammen lige indtil jeg tog hjem til Danmark, i slutningen af 2014. Mens vi datede, dyrkede vi kun oralsex, fordi pigen jeg mødte, var jomfru og katolik, og mente at sex kun hørte til inden for ægteskabets rammer. Allerede dét var svært for mig at acceptere, men jeg gjorde det.
    Efter jeg tog hjem til Danmark, fik denne pige imidlertid en ny kæreste, som hun mistede sin mødom til, og dyrkede sex med regelmæssigt. De slog dog op, for omkring 6 måneder siden, og da jeg vendte tilbage, til det katolske land, for omkring 4 måneder siden, begyndte jeg at date den samme pige igen, og vi er nu officielt kærester.
    Det hele burde være godt, men det er det ikke. På trods af at min kæreste nu ikke længere er jomfru, vil hun stadig ikke dyrke sex med mig. I starten, da vores forhold var nyt, spurgte jeg ind til, hvad årsagen var. Hun sagde først at det var for tidligt. Da hun havde fået mere tid, var det fordi at hun ikke vidste hvad vi var. Nu hvor vi er kærester har hun simpelthen meddelt mig, at hun igen vil forsøge ikke at dyrke sex før ægteskabet “for at gøre det godt igen over for gud”.
    Når jeg en gang i mellem får gjort hende tilpas liderlig, tager hun min hånd, og putter den ned mellem hendes ben, og så kan jeg få lov til at få hende til at komme ved at bruge mine hænder på klitoris og inde i hende. Men det er alt jeg får lov til. Uanset hvor liderlig jeg prøver at gøre hende, uanset hvor meget jeg tigger hende, får jeg ikke lov til at dyrke sex med hende. Da jeg datede hende sidste gang, plejede hun at give mig blowjobs, som kompensation for den manglende sex. Det vil hun ikke engang mere “fordi det er forkert”, og jeg må heller ikke give hende oralsex mere, jeg må kun bruge hænderne på hende. At jeg er liderlig er så at sige mit eget problem.
    Det er naturligvis noget, der går mig meget på, ikke blot fordi vi er nyforelskede, unge og jeg gerne vil have sex med min kæreste, men nok i endnu højere grad, fordi at hun har dyrket sex med en anden før mig. Det går mig på, at hun dyrkede sex med en før mig, og nu ikke vil dyrke sex med mig. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke gør hende liderlig, for det kan jeg jo se/føle når jeg bruger mine hænder på hende. Hun indrømmer også selv, at hun har lyst til at dyrke sex med mig, men at “det er forkert”. At hun valgte at gå på kompromis med sin religion, og dyrke sex med sin eks-kæreste, men ikke vil gøre det samme for mig får mig til at føle, at jeg ikke er “god nok” eller “det værd”.
    Det har jeg fortalt hende, og hendes svar er konsekvent, at bare fordi hun lavede en fejtagelse dengang, behøver det jo ikke betyde at hun behøver begå den igen.
    Vi har datet/været sammen i 4-5 måneder nu, og jeg er ved et punkt hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
    Jeg elsker hende, og hun siger hun elsker mig (og jeg tror hende!), men jeg kan ikke acceptere at være kærester med en pige, der får mig til at føle mig som værende “ikke god nok”/”ikke det værd”. Det skal siges, at i alle andre aspekter af forholdet er jeg/vi glade og forelskede og savner hinanden lige så snart vi har været væk fra hinanden i mere end en time.
    Hvad skal jeg gøre, for at hun igen kan gå på kompromis med sin religiøse tro omkring ingen sex før ægteskabet (som hun har gjort med én fyr før!!) og ikke blot har lyst til at have sex med mig, men at det faktisk også sker?

    Mvh
    Klaus

    Svar
  76. Trine

    Hej Mai
    Min mand blev for ca. 5 år siden steriliseret, jeg havde umiddelbart herefter oplevelsen af ikke at få samme positive effekt fra hans udløsning, som før sterilisationen. Dette påvirkede min lyst i negativ retning. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt det er ren indbildning, at jeg har kunne mærke en forskel før og efter sterilisationen, eller om det rent faktisk kan have en betydning for kvinden, at det er mandens sæd hun modtager.

    Svar
  77. Min største fortrydelse

    Hej Maj
    Jeg har et hjerteknusende problem med min kæreste. Vi elsker hinanden virkelig højt og kunne få et fantastisk parforhold, hvis vi kunne fikse, hvad der allerede er ødelagt.

    Vores forhold er nyt, nogle måneder, og vi er unge (i 20’erne). Vi er sammen hver dag. Vi vil begge gerne være sammen for evigt – og så alligevel ikke helt. Han har nemlig en forlovet i et andet land!
    Han er flygtning, og deres forhold kom på standby, da han flyttede hertil. De ved ikke, hvornår de ser hinanden igen.
    Jeg vidste ikke noget om det, da vi mødte hinanden.
    Da han blev forelsket i mig, var han klar til at gøre forholdet forbi med hende for at være sammen med mig for evigt. Men jeg fortalte ham om min fortid, som er så uacceptabel for ham, at han nu bevarer sin forlovelse med den anden kvinde. Også selvom han elsker mig mere.

    Jeg fortalte ham, at jeg har lavet porno. Der ligger stadig videoer på nettet, som er blevet delt uden min tilladelse, og jeg kan derfor heller ikke fjerne dem igen. Han har prøvet at acceptere det, men det plager ham hver dag, hvor han kigger efter mig på porno hjemmesider. Jeg ved, at han vil acceptere det, men han kan ikke, fordi det er imod hans kulturelle værdier. Han kan f.eks. ikke lide tanken om hvad hans familie synes om det. Og generelt er det bare et problem for ham. Kan jeg gøre noget for at fikse det overhovedet? Eller kan vi i fællesskab?

    Svar
  78. Niels

    Hej Maj.
    Min kone og jeg er kommet så langt fra hinanden som man næsten kan komme. Hun vil ud og bo for sig selv med ungerne. Vi har kendt hinanden i 23 år og været gift i 17. Vi har tre drenge på henholdsvis 18, 15 og 11.
    Hendes følelser for mig er brændt totalt ud siger hun.. Jeg må åbenbart været total blind eller bundløs naiv, når jeg hele tiden tror jeg kan vinde hende tilbage igen. Hvordan kan jeg få ind i knolden at det er slut ??
    Jeg håber hele tiden at situationen vil vende igen.
    Vi kom så langt ud i sommer hvor jeg var stresset og så spøgelser i familien.. Pinligt.
    Hvordan kan jeg nogensinde vinde hende tilbage igen ??
    Den mellemste dreng er rigtig nervøs for hvad der skal ske. Han har set jeg har været rigtig ked af det. Jeg har det så skidt med vi er nået så langt ud. Jeg ville gøre hvad som helst for at kunne slette det sidste år og komme videre alle 5 sammen som en hel familie.
    Er der nogen der har nogle gode råd ??
    Knus ham den tossede mand..

    Svar
  79. Charlotte

    Kære Maj
    Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år, men jeg er hele tiden ved at ødelægge vores forhold pga. ekstrem jalousi. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan slippe de tanker, og jeg har det som om, det er en ond parasit der har overtaget mit liv – nogle dage kan jeg hverken spise eller sove, fordi følelsen ikke vil lade mig være.
    Da vi mødtes for lidt over to år siden, var vores forhold meget løst – et one night stand der blev til flere, og først efter 2 måneder begyndte vi også at lave andre ting sammen, og blev kærester. Dengang spurgte ham mig, om jeg havde været sammen med andre siden vi mødtes, og jeg sagde nej, hvorefter han sagde, at det havde han heller ikke. Jeg var lykkelig.
    Men det viste sig at være løgn – han havde haft et lignende forhold med en anden, han havde mødt cirka samtidig med mig, og havde set hende et par måneder før han valgte at droppe hende og bare være sammen med mig. Da han fortalte det til mig, gik hele min verden i stykker, men vi besluttede at blive sammen. Han lovede mig, at han ville stoppe med at tale med hende, at hun var fuldstændig ligegyldig for ham.
    Men nu, 2 år efter, har de stadig meget kontakt. De liker hinandens billeder på facebook, kommenterer, og sender private beskeder til hinanden. Jeg fandt ud af det ved at jeg kiggede på hans telefon, mens han sov, og konfronterede ham med det. Det var ikke første gang jeg tog emnet op – det har fyldt så meget i min bevidsthed de sidste to år, at der i mit forhold er en anden kvinde, som han ikke kan undvære, som han skriver med og joker med og har minder sammen med. Han siger, at han ikke kan skære mennesker ud af sit liv bare for min skyld, men at han elsker mig, og at jeg skal lade være med at være så usikker. Omvendt synes jeg, at det er ondskabsfuldt, at han på en måde fortsætter et forhold, han har haft til en anden kvinde, og selv om han ved, hvor meget det sårer mig, bliver han ved – nærmest som et princip. Når jeg konfronterer ham med det, bliver han vred, og siger at jeg må stoppe med at tage emnet op. Han virker ikke til at have den mindste skyldfølelse længere og kan ikke se problemet, da de ‘bare er venner’. Jeg elsker ham, jeg har ikke lyst til at være sammen med nogle andre, og jeg vil så gerne, at vores forhold skal lykkes – jeg vil så gerne kunne give slip på denne her følelse, og kunne slappe af, og kunne være glad. Jeg er ikke bange for, at han ville være mig fysisk utro – men jeg føler, at det er en slags følelsesmæssig utroskab, og jeg føler mig ekstremt uretfærdigt behandlet.
    Har du et råd til, hvordan man kan give slip på den slags følelser, og komme videre?
    På forhånd tak, fra en besat, jaloux kæreste.

    Svar
  80. Lars Røssell

    Kære Maj!
    Du skriver: “Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden”.
    For en uge siden skrev jeg en kommentar på siden http://websexolog.dk/foredrag-om-parforhold/#comment-19591
    Den afventer stadig moderering …
    Venlig hilsen
    Lars

    Svar
    • Maj Wismann

      Hej Lars
      Det beklager jeg, jeg er på vej på barsel, så der er flere ting, der tager lidt lang tid pt. Sorry. Jeg har selvfølgelig godkendt din kommentar nu – og tak for den <3
      Kh,
      Maj

      Svar
  81. Usikker mand 24

    Hej Maj.

    For det første vil jeg godt sige, at dette er meget grænseoverskridede for mig at fortælle om, men nu har jeg besluttet mig for at gøre det.

    Jeg er en mand på 24 år, som er spastiker. Jeg har haft sex en gang, som 21 årig, med en kvinde i midt 30’erne, som jeg mødte over scor.dk. Den oplevelse var fin, jeg har det godt med jeg gjord det.
    Dette var ikke en særlig personlig oplevelse, men jeg havde brug for ikke at være jomfru mere.
    Siden da har jeg ikke haft sex med nogle, men skal i denne uge på min 3. date med en sød, jævnaldrende pige, det kommer jeg tilbage til.

    Fra mine tidelige teenage år, har jeg altid været med til fester og sociale arrangementer i stor stil. Jeg har altid været god social, og kan rigtigt godt lide at flirte. Men jeg har altid trukket mig, nå flirten med en pige er kommet til kys og mere intim berøring. Dette har skyldes en ekstrem usikkerhed omkring min krops “Ydeevne”. Dette er på ingen måde, fordi jeg er ked af mit udseende, men fx. hvis man vil kysse med mig, bliver det hurtigt meget vådt!
    Ligeledes er jeg ikke den stærkeste eller mest mobile i en seng. Jeg har på fornemmelsen, at jeg har kunne gå hjem med flere piger fra byen, som ikke havde fundet dette som et problem, men for mig har det været for grænseoverskridende, til jeg har gjort det. Jeg føler aldrig jeg har få gjordt mig de erfaringer, folk normalt gør sig i teenage årene, og er ked af, at jeg føler mig bagud nu.

    En ting jeg begyndte at gøre for et par år siden, var at gå på webcamsider på nettet og vise mig frem, dog uden ansigt. Dette har jeg gjort for at booste min selvtillid fordi, at jeg har en rimeligt veltrænet krop af udseende og et vedhæng af en hvis størrelse.
    Dette har jeg haft det meget dobbelt med, på den ene side har jeg fået et kæmpe boost af folk der har beundret min størelse, på den anden side har det aldrig rigtigt tændt mig og jeg har fået moralske tømmermænd hver gang, efter jeg har slukket computeren, over at have brug for at gøre en så, i min optik, underlig ting.

    Tilbage til min 3. date med denne søde pige. På 2. date sluttede vi af med at snave 5 minutter på åben gade, jeg synes det var helt fantastisk. Og selvom hun blev lidt overrasket over min våde teknik, havde hun efter et lille “aha” øjeblik, ikke noget mod det og vi forsatte.

    Jeg håber på, at tage næste skridt (sex) med hinde, da hun får mig til at føle mig mere tryg, end nogle anden pige har gjort. Jeg hviler dog stadig ikke så meget i min krop, at jeg ikke er meget nervøs. En af de ting jeg er meget nervøs for er, at hun vil kunne give mig alt den tilfredsstillelse jeg kunne bede om, men at jeg ikke er i stand til at gengælde det.

    Jeg håber en dag, at jeg kan have et helt afslappet forhold til, hvordan min krop fungere og dens fejl og mangler. Jeg har dog ikke fundet en løsning endnu.

    Har du nogle forslag til, hvordan jeg kommer videre i processen, med at blive sikker på min egen krop?

    Svar
  82. Jimmi

    Kære brevkasse.
    Jeg er en mand på 44 år jeg Har for nyligt fundet en kæreste som har været alene i syv år. Vi har haft sex nogle gange første gang kom jeg remlig hurtigt. Det var hun ik helt glad for. Anden gang gik det lidt bedre troede jeg ind til bag efter hvor hun spurgte om jeg aldrig havde givet en kvinde ogasme før. Og jag sagde det havde jeg selvfølgelig. Og så kom 3 gang hvor jeg Efterfølgende havde lagt mig i selen. Jeg bad hende om at tage bind for øjnene og jeg pirede hinde på alle tænkelige måder men lige meget hjalp det. Og når vi ligger i sofaen og jeg nusser hinde kan hun sagtens blive våd. Men nu er det så gået hend og blevet til noget psykologisk tankegang oppe i mit hoved er jeg ikke god nok til hinde. Min resning er ikke som den var før. Føler lidt min selvtillid så småt bliver pillet fra hinanden. Håber at høre fra dig På forhånd tak
    Mwh jimmi

    Svar
  83. Julie

    Hej Maj

    I mit forhold er den manglende sexlyst et problem hos os begge. Pludseligt er vi havnet i en uinspirende rusten spiral.

    Jeg elsker min mand, og han er vild med mig. Vi synes, hinanden er sexede og inspirerende, dog går den erotiske lyst ned af bakke.

    Vores livssituation er lige nu, at jeg på snart 30 år er gravid med vores andet barn, og vi fik for bare et halvandet år siden vores første skønne datter. Jeg synes, det er for let at sige, vi er en ny børnefamilie, hvor praktikken får lysten til at fordufte. Jeg mener, der er mere i det. Og hvis ikke vi tager fat i det løbende, vil det løbe den helt forkerte vej.

    Ærligt så tror jeg, at jeg er født med et større drive eller behov for kærlighed, nærhed og anerkendelse gennem sex. Min mands behov har i hvert fald aldrig overgået mit – og det har været mig, der gang på gang blev afvist, og jeg husker enkelte gange, hvor jeg bare har sagt ja, selvom lysten ikke helt var der, for jeg tænkte – hvornår skulle jeg nu få tilbuddet igen?

    Vi har haft mange snakke – og vi er gode til at tale om det. Vi synes begge, det er et problem, at vi har så lidt sex. Vi kan godt lide at have nærheden med hinanden. Vores mål er at dyrke sex 3-4 gange om ugen. I dag er det et par måneder siden (jeg husker faktisk ikke helt hvornår). Det er blevet mere tilfældigt og mindre eksperimenterende. Han elsker, når jeg klæder mig ud i dragter og danser for ham. Det orker jeg faktisk ikke. Her kan jeg måske give en begyndende mave skylden eller også min voksende ligegyldig over for emnet.

    Efter at vores datter kom til verden har jeg jo givet alt min kærlighed til hende og fået kærlighed tilbage. Jeg troede ikke, at jeg ville komme i samme grøft, som det man siger om (nybagte) mødre – de har ikke samme behov.

    Men i takt med at mit behov er svundet, er min væmmelse steget – jeg lugter lidt hurtigere en dårlig ånde, jeg bliver irriteret over småting, jeg synes, at det sex vi har, er på hans præmisser. Med det sidste mener jeg, at hans drive ikke altid har været så højt, og nu når vi er sammen, må jeg enten ikke bevæge mig eller “styre” for meget, og aktens længde er sjældent noget at råbe hurra eller andet for.

    Hvis jeg er alene kan jeg snildt komme 3-5 gange dagligt – så min lyst er der stadig – bare ikke til ham. Jeg synes, som sagt, at han er helt vildt sexet og smuk mand, han er så interessant at snakke med, og han tager hensyn til mig – jeg ved, han er mit livs kærlighed – det er jeg sikker på. Og jeg ved, han synes det samme om mig.
    For ham kan der godt en uge imellem han onanerer, men som du selv nævner, vil han ikke mene, at han har et lavt sexdrive – måske et tabu?

    Jeg tror, jeg savner hans initiativ – at han begærer mig. For jeg mærker et mindre behov hos mig selv for at være sammen, og det styrkes samtidig med hans nedsatte lyst. Vi er kommet ind i en uinspirerende, rusten spiral.

    Har du råd til os?

    Bedste hilsner Julie

    Svar
  84. Ahmed

    Hej.

    jeg er en dreng på 14 år og har et spørgsmål du måske kan hjælpe mig med.
    på min penis har jeg sådan nogle bumser altså ikke på min penis men den der streg hvis du forstår mig 🙂
    jeg er ikke bange jeg har haft det lang tid men der var også en gang hvor de ikke var der men kom igen ved ikke om det er fordi jeg onaner.
    og please ikk sig mit navn 🙂
    MVH

    Svar
  85. Den fortvivlede

    Hej Maj
    Min kæreste og jeg overvejer kraftigt at tage dit onlinekursus nu her omkring at få sexlysten tilbage, tror du at du/det kan hjælpe os?
    Jeg er 26 og min kæreste han er 28 år. Vi har været sammen i 2,5 år men han har i lang tid ikke haft lyst til mig. Vi snakker om det, selvom han synes det er rigtig svært og et tabu og han har også prøvet hypnose, men intet hjælper. Han udtrykker at han egentlig har lyst til sex men bare ikke lyst til mig.
    Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig rigtig højt og jeg ham, men vi ved bare ikke hvad vi skal stille op og jeg er begyndt at savne sexen rigtig meget, bekræftigelsen. Vi er rigtig gode til at kysse og putte, det er bare ikke nok for mig mere.
    I starten af vores forhold (efter de første 4 måneder hvor alting kørte godt med sexen) tog jeg et halvt år til USA for at læse. I den tid er det bare gået den forkerte vej og han føler at det hele startede dengang. Han savnede mig så meget at han bare mistede lysten, kan det lade sig gøre?
    Kan det lade sig gøre for ham at få lysten tilbage gennem dit online kursus? Jeg håber det virkelig for jeg er sindssygt glad for ham og vil ikke miste ham, men frygter også at den manglende lyst bunder i at han ikke har kærestefølelser for mig selvom han tror han har.
    Jeg har efterhånden læst alt på din hjemmeside og alle brevkassespørgsmål og kan godt se at mange andre også har samme problem som os/mig, jeg håber bare sådan at du kan hjælpe.

    Håb og hilsner fra den fortvivlede men elskende

    Svar
  86. Frederikke

    Hej,

    Jeg er en pige på 20 år, som har være sammen med min kæreste på 21, siden jeg var 16. Dvs snart 4 år. Vi har det fantastisk sammen, vi elsker hinanden utrolig højt, griner, er søde ved hinanden og nyder altid at bruge tid sammen. Vi ses stort set hver eneste dag og sover også sammen hver nat. Vi bor dog hver for sig.

    Det eneste problem er at det sidste halve års tid er vi begyndt at have mindre og mindre sex. Vi har egentlig begge lyst, men det er som om det af en eller anden grund bare ikke rigtig sker. Jeg tror jeg er begyndt at tænde lidt mindre på ham seksuelt. Men jeg vil så gerne…
    Vi har talt med om det, og i perioder bliver det lidt bedre, men så kommer vi alligevel tilbage til at det ikke rigtig sker mere end et par gange om måneden. Jeg synes simpelthen vi er for unge til det.
    Men det er så også det eneste problem overhovedet.
    Jeg har haft sex med to andre før ham, men jeg er den eneste han har været sammen med overhovedet.

    Vi kysser dog meget hver eneste dag, vi er enormt kærlige overfor hinanden, putter og nusser næsten hver nat og det er bare så hyggeligt.

    Over det sidste stykke tid, er jeg begyndt at tænke meget over, hvorvidt jeg burde blive sammen med ham eller ej.
    Jeg har virkelig ikke lyst til ikke at være kærester med ham. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skulle gøre uden ham. Vi er blevet meget afhængige af hinanden, på trods af at vi begge har gode venner og arbejde hver for sig.

    Men jeg er bange for om jeg går glip af noget her i livet. Flere af mine veninder går tit i byen og tager hjem med drenge, og selvom jeg ikke har behov for det nu da jeg kun vil min kæreste, så er jeg bange for om det er noget jeg vil fortryde senere hen. Altså jeg frygter helt vildt, at jeg vil sidde om 10 år og kigge tilbage på en ungdom “spildt” i et fast forhold. Jeg er den eneste af mine veninder med en kæreste lige nu.

    Jeg hører så mange historier om folk der mødte hinanden i gymnasiet og var kærester i mange år, og så slog de op, og havde gået glip af deres ungdom og anede derudover ikke hvem de er uden deres kæreste.

    Jeg har talt med min kæreste om mine tanker. Han forstår mig godt, men han har det ikke på samme måde. Han synes, at det vi har er fantastisk, og det synes jeg jo også at det er.

    Lige nu kan jeg ikke se nogen grund til at slå op med ham udover mine bekymringer om at gå glip af noget, og at jeg ikke vil miste mig selv. Derudover er jeg også bekymret omkring hvad andre tænker om os. Altså om andre ser os som to unge, naive låst fast i et parforhold. Selvom jeg ikke selv ser det sådan, bliver jeg bange for at mine veninder ser sådan på mig, og også min familie.

    Jeg ved ikke hvad det rigtige er at gøre. Men jeg har ikke lyst til at slå op med min kæreste. Men jeg har heller ikke lyst til, at vores sex bliver mindre og mindre. Og slet ikke at jeg vil fortryde noget senere hen i livet.

    Mvh

    Svar
  87. Louise

    Hej.

    Jeg skriver fordi jeg har en del som jeg gerne vil vende med en som måske kan svarer mig på dette meget private spørgsmål.

    Mig og min kæreste har været sammen i snart 6 år, det har siden begyndelsen være lidt svært at finde en mellem
    Vej i det med sex, jeg er en type som godt kan lide tingene sker lidt oftere, når tiden er til det, lidt spontant og engang imellem på den måde at jeg føler mig som en kvinde som bliver styret af min mand. Min kæreste derimod kan sagtens gå imellem 1-3 måneder uden sex, han ligger ikke af egen fri vilje op til det, men afviser heller ikke hvis jeg ligger op, han er meget forsigtig i sexen, tingene foregår meget Langsomt, og man når nærmest ikke at blive tændt gør han giver op fordi det er en meget usikker måde og rolig måde tingene bliver gjort på. Trænger til at han viser mig som en rigtig mAnd hvordan det skal føles og ikke at det altid er mig der skal fortælle han hvad jeg vil have og ikke kan lide.

    Han lover hver gang at tingene ændre sig og han viser sig fra sin sexede side i en uges tid og så er vi tilbage igen ved det samme.

    Jeg går med tanken om et åbent forhold eller andre tanker men ved ikke om det er forkert.

    jeg elsker den man så højt og vil ikke undvære ham men kan ikke leve sådan altid

    Hilsen en trist kvinde

    Svar
  88. Hjælp !!

    Hej Maj.
    Jeg er en pige som har et kæmpe problem. Som både går mig og min kæreste på.
    Jeg kan ikke snakke om jeg hvad har lyst til i sengen, jeg har alt i hovedet hvad jeg vil have hun skal gøre, men jeg kan virkelig ikke få det sagt 🙁 nu har hun sagt at vi ikke har sex før jeg siger hvad jeg vil have, hvilket så ligger et større pres på mig.. for så er det op til mig hvornår der sker noget ..
    vi ser kun hinanden fra fredag aften til søndag aften, da vi bor i hver vores ende af landet lidt endnu..

    Hvad kan jeg gør for at jeg “tør” snakke om sex med hende ?!
    Håber du kan hjælp!!

    Hilsen en “genert” pige ..

    Svar
  89. Anonym

    Kære Maj
    Jeg er en kvinde på 35 år, der er flyttet sammen med min kæreste. Vi har været kærester i 1,5 år. Det har været en hård periode i forbindelse med flytningen, men nu er vi kommet godt på plads.

    Almindeligvis har vi det godt, men vores sexliv er gået helt og aldeles i stå. Det piner mig rigtig meget, for som tidligere vaginismepatient er jeg hurtig til at give mig selv skylden for vores manglende sexliv. Jeg har nemlig svært ved at tage initiativ, og det gør situationen rigtig svær.

    Min kæreste har aldrig været så seksuelt aktiv, men nu er det gået helt i stå. Han pendler hver dag til arbejde og har travlt med videreuddannelse, så han har ikke så meget overskud, når lyset er slukket om aftenen.

    Jeg har brug for at finde en løsning og vil gerne tale med ham om det, men hvordan gør jeg det uden at virke bebrejdende? Jeg har jo også en del af ansvaret, og jeg kunne godt bruge et godt råd til, hvordan jeg får mere mod til at tage initiativ.

    Jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.

    Venlig hilsen
    Den triste

    Svar
  90. Gabriella

    Hej Maj,
    Jeg har fulgt med dine nyhedsbreve og kommentarer,derfor vil jeg håbe du kunne hjælpe mig med dette. Jeg har lidt af forfærdelig jalousi men jeg er nu kommet over en stor del af det (takket bl.a. din hjemmeside og terapi), men jeg kan ikke og ved overhovedet ikke hvordan jeg skal komme over når min man glor på en bestem kvinde/pige uanset hvor vi er henne. Jeg oplever udelukkende to følelser: Stor raseri og jeg bliver dyb ked af det. Dette betyder, at jeg undgår mange gange at være sammen med ham fx til fester eller lignende steder hvor smukke, slanke og tynde kvinder er tilstede. Det er blevet en smule bedre men alligevel ikke helt “normalt”.
    Jeg må lige så sige, at det ikke er hele tiden han gør det, men når det sker kommer de to følelser op med det samme og jeg går i krise…
    Venlig hilsen

    Svar
  91. Anita

    Kære Maj.
    Jeg har læst mange af dine gode svar, og i min situation brugt nogle af dine råd dog uden held. Derfor prøver jeg nu selv at skrive min situation til dig, for at høre om du kan supplere med gode råd.

    Jeg er kvinde på 44 år. Min mand er 46 år, og vi har været sammen i 14 år. Vi har er fælles barn på 10 år. Herudover har jeg 2 store børn fra tidligere ægteskab hvor den ene er flyttet hjemme fra.
    Situationen har stået på i årevis, men pludselig fylder den så meget for mig, at jeg ikke kan komme ud af det. Min mand og jeg har haft et stort set ikke eksiterende sex-liv i 5 år. Det startede med at jeg fik en slem depression, for 5 år siden, og meldte klart ud, at sex ikke var noget jeg kunne overskue. Det accepterede han – i alle tilfælde ud af til. Efter et år meldte jeg mig på banen igen, og han sagde til mig, at efter alle de afvisninger han havde fået, ville kan ikke længere tage initiativ til sex. Min egen opfattelse er, at han ikke er blevet afvist mange gange, men den følelse kan jeg jo ikke tage fra ham. Jeg sagde, at jeg gerne vil tage initiativ i starten, men at han på længere sigt også måtte komme ind i kampen, da jeg som kvinde også gerne vil føle mig begæret. Nu er der gået 4 år, hvor jeg har taget et væld af initiativer, uden at det fører til sex. Jeg har planlagt hyggeture, skrevet søde/frække beskeder, nærmet ham i sofaen, gået ud til han i badet og You name it. Han afviser mig hver gang. Jeg ved at han har været stresset og presset på arbejde, og af samme årsag har han søgt og fået nyt arbejde. Jeg har bragt emnet op i løbet af årene, og han har sagt at han er for træt og ikke orker sex. Jeg læste i en brevkasse, at mænd ikke kunne stå for et blowjob i sofaen, så det har jeg forsøgt i denne uge. Vi lå længe og pillede og det var fint, indtil jeg kravlede ned for at gå i gang. Så var han for træt og ville i seng, og jeg blev temmelig skuffet, hvilket han godt kunne mærke. Nogle gange kommer man som menneske til at gøre noget der ikke er helt ok, og det kom også over mig. Vi sover ikke sammen og har ikke gjort det i mange år. Det startede egentlig med at vi begge sov af H. til og aldrig var udhvilet, så det har ikke generet mig, at vi har haft den sådan. Men tilbage til mit fy. Jeg tjekkede browseren på hans pc, og kunne konstatere at han ser porno HVER dag. Jeg blev vældig skuffet, og skuffelsen blev ikke mindre af, at han så porno senere på aftenen den dag han afviste mig. Dagen efter var jeg mut og indebrændt. Han spurgte hvad der var galt, og jeg kunne slet ikke få gang i snakken, så jeg sendte ham en mail med en artikel hvor en kvinde var ked af den manglende sex i forholdet, og hvor manden så porno i stedet for at være sammen med hende. Han blev vred over at jeg ikke havde sagt noget, og i stedet skrev til ham, men jeg forklarede at det skuffelsen sad så dybt i mig, at jeg ikke kunne få det sagt, og derfor valgte jeg at skrive. Vi fik talt sammen og han synes jeg overreagerede. Jeg sagde, at jeg synes han skulle respektere mine følelser. Jeg fortalte ham, at jeg savnede ham seksuelt. Han fortalte at han var stresset og ingen sex lyst har haft længe, men at han er sikker på at det komme når han får nyt arbejde. Jeg sagde til ham, at jeg var sikker på at han så porno, så jeg ikke helt forstod det med den manglende sexlyst. Han fortalte at han indimellem onanerer, men at det ikke var meget. Jeg bad han om at vise mig browseren på hans PC, da jeg havde brug for at blive overbevist om at det var sandheden. Det ville han ikke. Han synes at jeg har presset ham – det har jeg nok også – og nu mener han at jeg har skubbet han endnu længere væk. Hvis ikke jeg kan vente på ham, må jeg jo blive skilt var hans budskab. Senere på aftenen kunne han se jeg var ked af det, og han sage at vi bare lige skulle over det her arbejde, så skal alt nok blive godt igen. Mit spørgsmål: Kan man virkelige tale om at have mistet sexlysten når man onanere til porno hver dag? I den periode jeg var uden sexlyst lå onani meget meget fjernt fra mig. Jeg har det virkelig svært hver aften, når jeg ligger alene i sengen og ved han onanerer overe i et andet rum, mens jeg bare ligger og savner ham. Hvordan kan jeg komme ud af de tanker? Jeg har svært ved at sove, så det her forstyrrer min nattesøvn. Jeg har fulgt alle de råd jeg har læst mig til. Jeg har ikke presset ham til noget i årevis, jeg har bragt emnet i tale flere gange uden af presse ham, jeg har forsøgt stille og roligt at tage initiativer uden held, hvad er mit næste træk? Jeg er så sex hungrende, at jeg har lyst til at tage den første mand der går forbi min dør, og hive ham med ind i min seng – jeg/vi har ikke haft sex i 2016! sidste år blev det til 3-4 gange og året før det samme. Jeg skal tilføje at når vi har sex er det rigtig godt. Jeg fortalte han i øvrigt i vores snak den anden dag, at sex kan have en positiv effekt på stress, og at han måske kunne have det med i tankerne. Jeg sagde også at jeg undrede mig over hans prioriteter, for han har energi til at løbe 100 km og ugen, eksperimentere med mad i køkkenet osv. Han sagde at det da godt kunne være han havde fordelt sin energi forkert, men han vender blot tilbage til at sexlysten er forsvundet. Et andet råd jeg havde læst, var at jeg skulle prøve at gå letpåklædt rundt. Det forsøgte jeg i går. Efter badet iklædte jeg mig en fiks lille sag (jeg vejer lige 5-7 kg for meget, så helt fiks bliver jeg aldrig) men alligevel. Da jeg kom ud fra badet sov han i sofaen. Da han vågnede gik der noget tid inden han opdagede det. Kommenterede det meget kort, og vendte hovedet ind i pc’eren. jeg vimsede rundt, uden at han løftede hovedet. kl. 22.30 gabte han kyssede mig kort og gik i sin egen seng – frustreret …det er ikke ordet. Håber så meget at du prioriterer min henvendelse. mange Hilsner

    Svar
  92. Anonym

    Hejsa 🙂
    Jeg er en 20 årig kvinde, der har været sammen med sin kæreste i 30 mdr. Han er meget sportslig og går meget op i sin håndbold. Jeg er selv gymnast og løber i min fritid.
    Mit problem er, at vi ikke har ret ofte sex, som andre par har. Jeg er klar over, at efter 2,5 år har man ikke ligeså meget sex som når man er nyforelsket. Men da vi var nyforelsket, havde vi heller ikke ofte sex..

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre..
    Jeg har prøvet med frækt undertøj og nogle ’sjove-ting’, det hjælper også NÅR vi har sex (som også er godt) men det sker bare for sjældent.

    Jeg har faktisk skrevet det ind i en kalender, for at kunne vise ham, hvor sjældent det sker – er det godt eller er det bare nedeladende?

    HELP PLEASE

    Kh.
    Marie

    Svar
  93. Den ulykkelige

    Hej Maj.

    Jeg er så ulykkelig. Historien er den at jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år og vi flyttede sammen for 10mdr siden. Jeg er 25 og han er 24. Jeg har altid set vores forhold som rigtig godt og været glad og tilfreds, vi har ikke rigtig skændtes og deraf heller ikke haft brug for at kommunikere særlig meget om vores parforhold. Jeg har set på mine veninders forhold og tænkt ”vi er godt nok heldige at vi har det så godt sammen”, og jeg har også tænkt at jeg havde den bedste kæreste.
    Men i sommers blev der vendt rundt på alt. Vi har godt nok haft lidt svært ved at finde os tilrette med hinanden med at bo sammen, haft flere små ”skænderier” hvor jeg føler at han har rettet på mig og han føler ikke at han er blevet hørt. Derudover så har jeg en tendens til at have let til tårer hvis jeg er stresset eller alting bliver uoverskueligt, hvilket nogen gange har resulteret i at han måtte trøste mig over næsten åndssvage ting, og han er virkelig ikke en mand med mange problemer og er nærmest aldrig ked af det. Men jeg har altid tænkt at der selvfølgelig er ting i et forhold der er trælse og det må man tage med (eller snakke om – hvilket vi så ikke var så gode til)
    Men i sommers siger han en dag grædende, og ud af det blå, at han ikke synes vores forhold går så godt, han synes ikke der er så hyggeligt derhjemme når jeg oftere er trist og han kan ikke længere forestille sig vores fremtid sammen og hvordan vi skal få det til at fungere med hus og børn. (Det skal lige siges at jeg har snakket om børn i flere år, og det er noget han aldrig har kunnet snakke om. Han er slet ikke klar, og vifter derfor spørgsmålet hen når jeg spørger ind til børn). Det var verdens største chok. Jeg græd og græd, hvilket han også gjorde, og vi endte med at tage hvert til sit for at tænke. De næste to uger var han stadig i tvivl og jeg prøvede febrilsk at få ham til at ændre mening. Det var de hårdeste uger af mit liv. Da jeg en dag til sidst havde givet op og svarede at jeg nu også var kommet i tvivl, kom han pludselig ”tilbage”. Han sagde det gik op for ham ”at han ikke var klar til at give slip på mig”.

    Siden da har mit humør været en rutsjebane. Den ene uge er jeg lykkelig og kan se vores fremtid sammen, den næste er jeg helt nede i kulkælderen, tænker og tænker og prøver på at finde ud af om vi overhovedet er gode sammen og om jeg overhovedet kan lide ham. Jeg tænker nogen gange om vores forhold hele tiden har været dårligt, og jeg bare ikke har kunnet se det? Føler jeg har løjet for mig selv og jeg ikke længere kan stole på mine følelser. Den ene dag har jeg lyst til at kramme og kysse ham, den næste har jeg lyst til at skubbe ham væk og være alene. Og dertil kommer så at jeg har døjet med angst der var chok-relateret, så efter dette chok i sommers er angsten kommet tilbage, hvilket bestemt ikke gør det nemmere at håndtere alle de tanker (er dog startet til psykolog som skal hjælpe mig med angsten så det skulle der gerne komme styr på). Men det ændrer ikke på at jeg ikke aner mine levende råd. Det er det første jeg tænker på når jeg står op, og det sidste jeg tænker på når jeg går i seng. Jeg har uro i kroppen konstant i de dårlige uger. Jeg mener der er tale om tillidssvigt. Jeg troede at han var vild med mig og ville have mig, også for mine fejl og mangler. Derfor er jeg, oveni at jeg selv er i tvivl om hvad jeg vil, også helt vildt i tvivl om han pludselig går igen. Jeg har selvfølgelig spurgt, og det siger han at han ikke gør, men jeg er bare ikke rolig indeni. Og så føler jeg at jeg skal tænke mig til et svar, LIGE NU. Men der er gået 4 måneder, og jeg føler da også virkelig at vores forhold har udviklet sig ift. at vi nu kan snakke om tingene hvis der er noget der går os på, men jeg får bare STADIG tvivlstanker. Har hele tiden lyst til at spørge nogen om ”hvornår man har prøvet længe nok”, men selvfølgelig er svaret at det ved jeg kun selv. Men jeg ved det virkelig ikke og jeg er så ked af det. Føler min fremtid er ødelagt og uoverskuelig. Føler jeg er en byrde med min angst og at jeg har let til tårer, føler nogen gange ikke jeg kan kende ham som den han var, men jeg er bange for at det både er min angst der taler, og at det godt kan komme tilbage igen hvis bare jeg venter længere. Man tror jo altid at græsset er grønnere på den anden side, men hvad nu hvis jeg står men en guldgrube mellem hændende som jeg kommer til at smide væk og aldrig kan få tilbage? Jeg er alt i alt bange for at ”vælge forkert”. Jeg har altid haft den mentalitet at man skal kæmpe for ens forhold for jeg kan jo ikke gå ud og finde en hvor alt bare er godt, men jeg kan ikke se om mit forhold er helt skidt eller bare har en rigtig hård periode som mange parforhold oplever det. Jeg kan ikke engang finde ud af om jeg elsker ham mere, og om mine følelser er forsvundet – så jeg ved INGENTING. HJÆLP!!!!

    Mange hilsner
    Den ulykkelige

    Svar
  94. M

    Kære Maj! Jeg skriver til dig fordi, at jeg virkelig har brug for hjælp. Jeg føler ligenu, at det hele braser sammen omkring mig, i mit parfohold lige nu og længere tilbage. Her kommer en rigtig lang smøre, så håber du kan forstå bedst og derefter gerne vil hjælpe mig! Jeg har også tænkt mig at købe kurset, omkring jalousi.
    Lidt om mig og lidt om min partner – Jeg er en pige på 20 år, læser til pædagog på 2. år, og så elsker jeg at bage samt lave mad. Ud over det holder jeg også meget af naturen, og dette gør min kæreste også, så vi fisker og går på jagt sammen, samt tager på teltture m.m.
    Min partner, lad os kalde ham O, er også 20 år, i lærer som tømrer og bliver udlært om 4 måneder.
    O og jeg fandt sammen i 10.klasse, og har nu været kærerster i lidt over 3,5 år. Vi bor sammen hos HANS forældre, på et normalt værelse og har gjort det sidste år. Vi ses selvfølgelig hver dag, men der sker ikke så eget, og det er egentligt samme rutine, som kærer hver dag: vi står op, tager afsted, kommer hjem, ser tv i sengen på værelset, alder i søvn, står op spiser aftensmad med hans forældre, går ned og slapper af (eller tager på jagt i vinterhalvåret), ser tv, og ligger os til at sove.
    Jeg har længe gerne ville flytte hjemmefra, mens O gerne vil sparer pengene og synes vi bor fint, men vi har aftalt at flytte, når han er udlært og har fået job.

    Jeg har haft en del kærester inden O, men ikke noget seriøst, og egentligt er jeg bar blevet ”kastet videre” af dem, næsten hver gang. Men den ene af de kærester, var mig utro 2 gange, hvilket har påvirket mig rigtig meget, så jeg går og er bange for, selvom at jeg stoler på mn kæreste, at det en eller anden dag, nok skal ske. Min grænser er også meget små, og jeg finder det ikke okay, hvis han danser tæt med en anden, eller er alene med en pige som jeg ikke er gode venner med, selvom at han siger der ikke sker noget. At mine grænser er små, har O svært ved at forstå, fordi han netop ikke har gjort noget, og det har han jo faktisk virkelig ikke! Men også fordi at, han lever efter at man skal gøre som man har lyst til, og ikke bestemme over hinanden.
    O har kun haft 1 kæreste, men alligevel også hygget sig med 2 andre. Hans første kæreste F, og ham blev kærester i 8.kl og var sammen i 6 måender. O kørte op til hende på knallert, så snart hun havde den mindste tid til ham, selvom at der er ca. 30 min i bil. Han har virkelig gjort alt for hende og jeg føler at hun har kunne sno ham om hans lillefinger. Hun slog op med ham på dere halvårsdag, efter han havde kørt hele vejen på knallert i snevejr, givet hende en ring og så kørt hjem igen, fordi hun ikke havde tid. Da han kommer hjem, skriver hun en sms med, at hun ikke vil være kærester mere. O bliver knust, spister næste ikke og græder de næste 14 dage, hvilket hans søster desuden har bekræftet. Efter dette begynder han at ses mere og mere med S, som har støttet ham hele vejen igennem. De begynder at hygge sig sammen, og det ender faktisk med at O må sige til S, at han ikke vil mere end det de har og derfor bare vil være venner, dette bliver hun ked af.
    Jeg ser F som et rimelig stort problem, fordi min kæreste ikke på noget tidspunkt har set hende som andet end sød m.m. e har desuden ikke snakket eller været venner siden deres brud, men efter jeg kom ind i billedet har hun vist interesse for ham. Hvis vi møder hende, lyser han op og snakker gladeligt til hende og modsat. Han havde i starten af vores forhold noget af hendes gamle spejdertøj til at ligge. Jeg ville gerne have det væk, for det hørte ikke hjemme i vores forhold. O’s første forslag var, at jeg kunne bruge det – Nej tak! Han skrev så til hende, om hun ville have det, for så ville han kører op og aflevere det – det takkede hun ja til og jeg sagde NEJ! Vi aftalte så, at skulle mødes med hende til det lokale festival, så kunne hun få tøjet. Inden da skulle vi aftale hvornår, og her begynder hun at sende søde smileyer og ”hjerter” samt skrive skat, O gør ingenting og irretere sig ikke, mens jeg bliver ret sur. Det ender faktisk med at hun slet ikke dukker op, og O mider til sidst bare posen ud.
    En anden episode er til en fest på diskotek – jeg er sammen med O og hans venner, med en anden pige også. Jeg sidder inderst ved et bord med O i midten, og fletter dejligt fingre, her kommer hun pludselig og sæter sig tæt og dansende op af MIN O. O slipper min hånd og begynder at snakke med hende. Alle andre ved bordet griner, fordi de kan se jeg er utilfreds og utilpas med situationen. Efter denne episode går vi ned og sætter os på en bænk, bare ham og jeg, fordi jeg vil sige at jeg ikke synes det var ok. Her kmmer hun igen, hun sætter sin fod op på O’s ben, og lader som om hun skal binde det snørerbånd som ikke er gået op – jeg kan ikke holde mig, eftersom hun bare kunne have sat foden på bænken ved siden af mig, hvor der var ledigt – jeg sier ordret:” F – det der kan du fanme gøre et andet sted!!” – hun smutter og O bliver sur, og synes jeg var upassende og at det ikke var ok, for hun gjorde jo ingenting. Et par dage efter dette, vil O holde pause – vi ses stadig og kærester stadig rundt og efter 1-2 måneder finder vi sammen igen. I slutningen af pausen mødte jeg en anden fyr, vi skriver sammen og jeg synes det er dejligt at få beræftelse. O læser beskederne og mener jeg er igang med at finde en anden – hvilket jeg jo ikke er. Jeg stopper med at skrive med ham, men O kører stadig i det, og forstår ikke, at jeg faktisk ikke ville noget med ham den anden, bare have bekræftelse – for der sketet inet andet end sms. Udover at F fylder rigtig meget i forholdet, fordi O var så forelsket som han var, og jeg føler jo at jeg ikke er god nok set i forhold til hende og det de havde, og hvad han gjorde for hende, så synes jeg også at S fylder meget. (O har desuden ”stalket” F, mens vi holdte pause)
    S var jo vild med ham, og de hyggede sig rigtig meget.. og de var/er gode venner. Jeg føler bare at S har stået i kø til O, alt den tid han var sammen med F. Og jeg er bange for at hun vil gøre det igen. Han træner og det gør S også, og en dag spørger jeg hvem han trænede med, da han kommer hjem. Han svarer ingen, men siger så meget forsigtigt, at han faktisk skrev til S, om de skulle træne sammen – hvilket hun ikke kunne. Jeg bliver ked af det, fordi jeg har det svært med at de skal træne sammen når de har den fortid sammen, som de har. Jeg opdager så, at der faktisk ingen beskeder er, og spørger så, hvor han forklarer at han har ”skjult” dem, fordi han vidste jeg ville brokke mig over det.

    Jeg har selv haft mange kærester og været sammen med mange, mens han ikke har. Jeg fortryder det så inderligt og ville ønske han kunne være min første, fordi han faktisk er den første som jeg er forelsket i, sådan virkelig forelsket!! Jeg ved der er problemer i alle forhold og det kan man vel ikke undgå – hvilket vel også er godt, for ellers ville det nok være lidt kedeligt!
    Men, O og jeg er gået lidt i stå – han ved ikke om han er forelsket, fordi han synes det er svært at være forelsket i en der altid brokker sig. Han mener jeg er altid brokker mig – også hvis jeg bare siger min mening. Jeg synes ikke selv at jeg altid brokker mig, men jeg kan ikke selv se det – det har jeg virkelig brug for hjæp til at tackle og brug for hjælp til at tackle mine føelser. For jeg reagere vildt voldsomt, med tårer og hulken, bare han siger det mindste forkerte.
    Jeg er glad for ham, forelsket og vil bare så gerne det her forhold, men føler det går i stykker ligenu, hvis ikke jeg får hjælp.
    Der har på det sidste været en del utilfredshed fra min side, fordi jeg føler mig nedprioteret. I sommers var vi i sverige – her var 2 af hans venner med de 5 ud af 7 dage – udover dette var vi på camping i 5 dage – her havde jeg sagt hans søskende måtte besøge os – det endte med de var der på skift alle 5 dage, jeg synes det var hyggeligt, men jeg ville også godt have ferie, bare med ham – det kan han ikke forstå, vi sov jo alene og havde 2 dage alene i sverige. Han har nu booket ferie med hans venner på ski – hvilket jeg virkelig godt kunne tænke mig – mens O finder argumenter for, hvorfor jeg ikke skal med ”du kan jo ikke stå på ski”, ”du er for klodset, du brækker bare noget” eller ”det er en drengetur”. Det er ikke det, at han skal alene afsted men fordi jeg ved hvordan det bliver – som sidste år, han virker ligeglad mens han er afsted, tager ikke kontakt, svarer ikke og drikker sig fuld med hans single venner og gør som de gør (han vil ikke være utro!!). mens han alligevel danser tæt med en anden kvinde, køber drinks til en anden pige fordi hans ven sagde han skulle – uden at fortælle/nævne mg, hans kæreste! Og det går over mine grænser, men det forstår han ikke.
    Jeg har prøvet at forklare hvorfor jeg føler mig nedprioteret, og at jeg føler han ikke gider mig, når han vælger mig fra. Han siger at han godt gider mig, men vi ses jo hver dag og nogen gange har jeg bare brug for at være sammen med andre en dig – og ikke altid være en del af dine planer.
    Kære Maj, hvordan kan jeg komme af med føelsen af, ikke at være god nok og nedprioteret? Samt angsten for at miste min skønne kæreste?

    Jeg tror på forholdet, og tror at vi ellers ikke havde holdt hinanden ud de sidste 3,5 år hvis ikke vi skulle være sammen.. så jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at gøre mit bedste for forholdet!! Please hjælp mig!!

    Svar
  95. tobias

    hej det er fordi jeg vil gerne høre om noget jeg har et lille problem med

    jeg er 22 og når jeg har sex med min kæreste så er det som om at hver gang vi vil hygge os så efter noget tid er det som om jeg at den svigter lidt, og det sker mange gange når det er vi skal igang med en ny stilling og når vi bare gør det i den samme stilling og det er lidt træls for føgler jeg ikk kan give hende det hun vil have. men ved ikk hvad jeg skal gøre ved det og den har gjort det længe ca. 5 måneder håber du kan give et svar

    Svar
  96. Ung kvinde - langt forhold

    Kære Maj
    Jeg er en 23 årig kvinde, der har været sammen med min kæreste i 5 år. Han er min bedste ven, og jeg vil ikke undvære ham for noget i verden. Det føles dog tit som om, vi ikke kan finde ud af at blive mere. Vi ved vi gerne vil have børn sammen og finde hus sammen en dag, og vi ved at vi elsker hinanden. Men vi har aldrig været særlig gode til det med sexen. Og det har ikke generet mig vildt meget, for vi prøvede, og jeg tænke, det ville blive bedre med tiden. Men nu er der gået fem år, og med tiden har vi haft mindre og mindre sex. Hvis vi har sex en gang om måneden, er det mere end normalt. Og jo mindre vi har, jo mere akavet synes jeg det er begyndt at blive. Jeg fortalte ham en gang, at jeg gerne ville prøve noget vildere sex, da jeg er meget til dominans. Og det var som om det gjorde ham enormt utilpas. Jeg sagde jo ikke han skulle gøre det, eller sagde det ville gøre mig trist, hvis han ikke ville prøve. Men nu er tanken om det sex jeg gerne vil have, noget der fylder mere og mere, og noget jeg tit er bange for, jeg får for meget lyst til at prøve med en anden. Især når vi ikke en gang har almindelig sex mere. Hvis jeg prøver at snakke med ham, så synes han jeg angriber ham og lægger pres på ham, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal gøre ved det. Det gør mig så ulykkelig..

    Svar
  97. missfortivlet

    Kære Maj,
    det klassiske pornoproblem,
    er gift med en dejlig mand, men hver måned har vi et problem – ikke sex nok bla pga menstruation – man kan have sex på andre måder har jeg forklarte og forsøgt at ligge op til
    Porno kommer særligt ind i billedet på denne tid af måned – jeg har det svært med porno – som så mange andre kvinder .
    – men har jo læst din forklaring om dig og mig sex og alene sex, har har forenet mig med det behov og så længe porno ikke går ud over fælles sex – men har nu allerigvel 2 probelemer,
    1. han ser porno om natten/morgens – mens han ligger ved siden af mig i sengen – det synes jeg jo bare er super ufedt!
    2. pornokiggeriet går jævnligt ud over fællessex – han får stillet et behov ved kiggeriet – trods han jævnligt giver udtryk for stort sexbehov – så er det trods alt ikke så stort…. og han afviser mig jvænligt – jeg afviser ham aldrig – altså med mindre det ikke kan lade sig gøre i timerne hvor vores lille datter er vågen eller lign…

    hvad stiller jeg op?

    Svar
  98. Ole Gade

    Kære Maj
    Jeg er en mand på 57 år, som er begyndt med, indimellem at have problemer med potensen. Jeg og min jævnaldrende hustru har et fint og monogamt sexliv gennem mange år.
    FORTID:
    Mit sexbehov har altid været større end min kones. Hun ville gerne have sex 1 gang pr uge eller 1 gang hver anden uge. Jeg vil gerne to gange pr uge. Derfor har jeg onaneret, typisk en gang om ugen. Gerne torsdag, så jeg følte mig ovenpå til et week-end knald. For et år siden sagde min kone at hun gerne ville, mit onani stoppede, og vi aftalte, at vi i stedet skulle have mere sex – måske 1 til 1,5 gange om ugen. Det har vi begge levet op til, og vort sexliv er virkelig blevet bedre. Fx kan alle 7 ugedage nu være potentielle sex-dage.
    NÅR VI HAR SEX:
    Vi har et godt sexliv, med forspil som massage, ofte(st) gensidig oral, og penetration. Og oftest kommer vi samtidig.
    PROBLEM:
    Den seneste tid har jeg haft rejsningsproblemer i ny og næ:
    – Ved afslutning af forspil (fx efter at jeg giver hende oral) har jeg nogen gange tabt rejsningen, lige før vi skal gøre det, eller straks efter penetrationen, så jeg må opgive forehavendet.
    – Sidst vi gjorde det (rigtig god sex) kom min kone før mig. Herefter havde jeg svært ved at bevare rejsning, men gennemførte. Troede jeg. For jeg kom ikke! Så min kone gjorde mig efterfølgende færdig. Hun troede jeg fakede, og jeg troede jeg kom? Jeg har ikke kendskab til tantra, så det er ikke noget derfra …
    – I går skulle vi så gøre det – for første gang efter 14 dages pause. Så jeg så frem til det. Som altid kommer min rejsning, straks min kone rører mig. Men kort herefter faldt rejsningen igen, og aftenen var ”ødelagt”!
    SPØRGSMÅL:
    – Er jeg blevet gammel?
    – Skal jeg søge læge/have medicin?
    – Eller foregår problemerne oppe i mit hoved? Erkendt, min fantasi er ”større” end min kones, og derfor tænker jeg nok meget over det.

    Jeg ser frem til dit svar – som jeg håber kan os begge.
    Mvh
    Den gamle

    Svar
  99. Allan Kristiansen

    Hej.
    Jeg er en mand på 61 år, der efter 30 års samliv nu er blevet single. Min kæreste og jeg flyttede tidligere i år fra hinanden, vi var ikke på noget tidspunkt uenige eller sure på hinanden, hun ville bare gerne være lidt alene, og da jeg samtidig havde lidt problemer med økonomien, valgte jeg så at flytte i egen lejlighed (jeg er førtidspensionist), hvilket har bedret min økonomi væsentligt. Vi har ingen børn sammen. Vi taler stadig sammen i ny og næ og har også mødt hinanden et par gange. Det har været lidt svært at blive ene , men har det godt nok nu. Men så for nylig kom jeg til at tænke på hendes storesøster, der mistede sin kæreste sidste år, han døede af kræft. Jeg har altid haft et fint forhold til hende, hun har været god at snakke med nå noget blev lidt svært i livet. Nu tænker jeg om jeg kan kontakte hende for at høre om hun evt. kunne tænke sig vi flyttede sammen, eller bare optog et forhold. Det er lidt svært, min x-kæreste ville måske misforstå situationen, men jeg er virkelig lun på hende(søsteren), hun er en meget kærlig pige, varm og altid hjælpsom, som sagt god at snakke med.
    Hvad synes I jeg kan gære, eller skal jeg droppe det helt?
    Tvillingen

    Svar
  100. Den fortvivlet

    Hej Maj

    Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg har været sammen med min kæreste i 2,6 år nu og jeg ved ikke om jeg skal fortsætte med at være sammen med ham. jeg er selv 20 år og han er 23 for selv om man nogengange skulle tro han kun var 15. der har været en del med at han hele tiden kigger efter andre damer hele tiden og når jeg siger noget til ham bliver han skide sur
    jeg har ikke adgang til hans facebook eller mobil overhovedet men igår var jeg på hans computer og han var ikke hjemme også gik jeg ind på hans facebook han skriver godt nok ikke noget mistænktsom med andre damer men han syntes godt om andre damers billeder og skriver ser godt ud til deres billeder og han syntes om strip klubber og danske frække milf og andre frække sider syntes han godt om også både på hans cover billed på facebook og på hans baggrund på både mobilen og computeren har han billeder af andre letpåklædte damer hele tiden og han vil ikke fjerne det og det gør mig meget ked af det. har prøvet og snakke med ham men han bliver så børnefornærmet hvis det ikke går efter hans hoved. han er heller ikke altid så sød ved mig kalder mig grimme ting og hvis vi sloges for sjov så tager han altid for hårdt fat som om han kæmper for sit liv. vi bor i lejlighed sammen og står begge på lejekontrakten men han bliver ved med hvis det ikke går efter hans hoved og sige at han smider mig ud men så her for nogle dage siden skrev jeg lidt med en fyr som min kæreste os kender og ham fyren syntes ikke at min kæreste var særlig sød imod mig så jeg skrev lidt med ham og det opdaget min kæreste så og skar sig selv i brystet med en saks men slog så ikke op og vi er stadig sammen. men jeg er bare så træt af at alle damer i verden er mere spændende end mig, han gider heller ikke rigtig kysse eller have sex med mig, da vi var nyforelsket havde vi sex flere gange om dagen men nu skal jeg være heldig at det er en gang om ugen og det er altid mig der skal ligge op han hopper nærmest bare af og på det er flere måneder siden han har gjort noget lækkert forspil på mig det er altid mig der skal gøre det på ham men alt det med de damer alle vegne det startet her for ca 4 måneder siden da jeg tabte det barn vi ventede jeg var dog kun nogle uger henne men jeg isoleret mig lidt fra familien men ikke fra ham. men godt efter jeg tabte det der begyndte det hele med kæresten heller ville se på andre damer og ansøg alle mulige damer han ikke kender på facebook hans familie ved det godt at han gør det der og siger tit til ham at han skal være sød imod mig men det er han ikke rigtig vi har ikke rigtig noget nærkontakt. hvis jeg vil kysse eller kramme ham så skubber han mig væk

    ved ikke hvad jeg skal gøre

    hilsen Den fortvivlet

    Svar
  101. Kvinde 50+

    Kære Maj
    Min mand og jeg har været sammen I over 30 år, vi er midt halvtredserne. I de sidste år har han virket anderledes, han tog det at blive 50 tunt og tænker meget over hvor gammel han vil blive. Samtidig kom jeg selvfølgelig I overgangsalderen og sexlivet var I perioder ikke tilstede.
    I år har han så via FB “genfundet” en veninde fra ungdomsårene. Vi mødtes med hende og han skriver med hend epå FB. jeg opdager så ved et uheld at de skriver mere til hinanden end godt er, når man nu ikke er kærester (som “jeg elsker dig og meget følelsesladet ting). jeg har forholdt ham dette, og prøvet at fortælle ham at det kan godt være de ikke har været fysisk sammen, men for mig er det stadig utroskab når man skriver til en anden kvinde at man elsker hende osv.
    Han har sagt at det er mig han vil (hun er så heller ikke dansk), men han ville ikke lade være med at skrive til hende og heller ikke fravælge hende på FB.
    Det skal siges at vores sexliv er blevet meget bedre, også fordi han også er opmærksom nu. Men det ændrer ikke på at jeg hver dag tænker over det, nogle gange græder om natten og tænker på om jeg skal flytte. Jeg synes dog 30 år er meget lang tid sammen og at det må kunne håndteres, men jeg føler nu at jeg har mistet min kæreste og bedste ven men stadig er gift. Og det går mig på at jeg har mistet tilliden til ham.
    Hvad gør jeg?

    På forhånd tak for dit svar og din gode webside.

    Hilsner
    Kvinde 50+

    Svar
    • Joan

      Hej
      Jeg er en meget forvirret kvinde ..
      For 8 mdr siden mødte jeg en fyr ! Vi begyndte at være sammen .. jeg blev ret hurtigt forelsket i ham , men følte der var noget galt .. jeg var åben og ærlig og hele tiden havde jeg fornemmelsen af han skjulte noget .. han havde lige brudt med en anden kvinde .. han var meget impotent da jeg var sammen med ham fra førsted gang vi forsøgte og er det endnu .. han fortalte mig at det var han også ved den tidligere kæreste men troede det var fordi han ikke brød sig om hende .. hun havde kun været et trinbræt! ! Efter et halvt år fandt jeg så ud af hvorfor han var så mystisk ind i mellem .. han var på amfetamin .. det lovede han at han stoppede med .. jeg tog ham i det igen senere .. nu har han holdt sig clear i 2 mdr .. jeg fandt også ud af han skylder penge alle steder .. stikker af fra huslejer og betaler generalt Faktisk ingenting .. skæbnen ville at han også blev smidt ud af sin lejlighed i august og derfor lidt tvunget flyttede ind hos mig ..
      Sagen er at jeg elsker ham og han siger han elsker mig og viser det også .. men jeg har altid skulle nærmest tigge om sex og i det føler jeg at han gør det for min skyld og bestemt ikke af lyst . Han får viagra og intet dur uden dem .. når vi diskuterer bliver han meget hurtig gal og kommer med ting som at jeg altid vil finde noget at diskutere .. eller hans børn ikke gider mig .. eller han er ved at brække sig over huset og os .. han påstår han ikke mener det det . Men mig sårer det og jeg kæder det sammen med hans manglene lyst .. jeg bliver mistroisk og føler eller er bange for at han er kun for hus ly skyld ..
      Jeg har talt med ham om det ig han siger han elsker mig af hele sit hjerte og jeg betyder alt for ham .. og det gør han jo for mig også .. jeg ved bare ikke hvad jeg helt skal tro .. hvordan får jeg ro i sjælen og er det mig der er for mistroisk .. han har jo ændret hans misbrug .. og han er en dejlig rar mand .. men jeg synes han alt for hurtigt lader alt blive hverdag og jeg føler ikke han gør sig umage for at jeg også føler mig elsket .. hilsen den forvirrede

      Svar
  102. den knuste mor

    Kære Maj,

    Jeg håber at du kan hjælpe mig med mit livs dilemma – min kæreste elsker ikke hans egne børn.

    Baggrundshistorie: for kun 1,5 år siden mødte jeg verdens sødeste, varmeste og mest omsorgsfulde mand. Jeg faldt pladask for ham, og han tog både mit hjerte, men også min 4,5 årigs datter fra tidligere, hjerte med storm. Jeg gjorde det klart for ham ret hurtigt at jeg ønskede at få et barn mere, men også at det kunne blive ret svært, da jeg har en sygdom som nedsætter min fertilitet væsentligt. Lægerne havde gjort det klart at projekt-baby nok ville kunne tage 1 – 1,5 år, med rette medicin, måske længere.
    Han var helt indforstået med dette. Han har selv et barn fra tidligere, som han på det tidspunkt ikke havde kontakt til, da der var opstået en mindre krig i mellem ham og hans eks.
    Vi aftalte derfor at jeg stoppede med p-piller da vi kun havde været sammen i 3 måneder, for at jeg kunne begynde på medicinen og så kunne vi måske være heldige at jeg ville blive gravid 14-15 mdr efter.
    1,5 måned efter denne beslutning var jeg, stik mod alle undersøgelser og alle lægelige teorier gravid! Det var så surrealistisk og ret voldsomt at det allerede var nu. Da chokket havde lagt sig, blev vi dog glade og begyndte at glæde os.
    Jeg var meget syg i min graviditet, både på grund af almene graviditets gener, men også fordi jeg ikke var nået at blive stabiliseret med medicin, inden jeg blev gravid.
    Min kæreste begyndte allerede i graviditeten at ændre sig meget, til det dårlige. Han havde meget lidt forståelse for hvordan jeg havde det. De sidste 2 mdr skændtes vi næsten hele tiden og han var meget modbydelig. Han kaldte mig en masse grimme ting og et par gange, skubbede han til mig og truede mig. Og et par gange kaldte han mig luder foran min datter og kastede kopper i væggen, som smadrerede. Jeg holdte ud, i håb om at alt ville ændres sig, når jeg havde født.
    Det er desværre ikke tilfældet. Vi skændes eller diskutere stadig rigtig ofte. Det diskussionerne ofte går på, er at jeg ikke synes han er nærværende nok – eller faktisk slet ikke. Han kan slet ikke udsætte hans egne behov og han ser slet ikke vores fælles søns behov. Hvis jeg gør ham opmærksom på det, ignorere han det. Min datter er rigtig glad for ham og ofte løber hun hen for at kramme ham, når han kommer hjem fra arbejde, men han klapper hende bare på hovedet og siger; “så, så er det godt, så kan du godt give slip” sådan er det hver gang! han krammer aldrig igen.. Hvis hun har tegnet en tegning til ham, så siger hun; “den er godt nok fin” med den mest ligegyldige og nedladende stemme og så lægger han den fra sig. Og sådan er det hele vejen igennem, han snakker ikke til børnene med mindre de eller jeg, nærmest tvinger ham. Han taler nærmest kun til dem (det er min datter og hans egen fra tidligere, som vi er begyndt at se), hvis de skal rydde op eller have en anden kommando. Og DEM er han god til at uddele! Jeg er altid så bange for at min datter feks er for langsom om at tage sko på i hans øjne, for så er fanden løs. Så bliver han sur og taler hende ned. Han har absolut ingen forståelse for børn ikke agere som voksne altid, og det pisser ham fuldstændig af. Jeg tør derfor ikke lade ham aflevere og hente hende i børnehave, fordi jeg sidder altid med ondt i maven imens, for hvad nu hvis, hun ikke er hurtig om at tage jakken af – så bliver han rigtig vred!

    Jeg er familiemenneske med stort F. Jeg kommer fra en rigtig kernefamilie. Hvilket min kæreste også gør, men de har ikke vist følelser eller snakket om noget som helst hjemme hos dem. Som han siger, han har aldrig fået sat en grænse i sit liv, han måtte alt fordi de var bange for at han ellers ville eksplodere. Men samtidig har han aldrig mærket at hans forældre elskede ham. De lavede aldrig ting med ham eller hans søskende og de har bare aldrig følt sig elsket.
    Jeg har altid følt mig elsket som barn og mine forældre brugte oceaner af tid på min sportsgren. Ligesom ferier var højt prioriteret i min barndom.
    Jeg er derfor et stort familiemenneske idag. Jeg elsker mine børn overalt på jorden og jeg har derfor dedikeret mit liv fuldstændig til dem, indtil de engang flyver fra reden. Det bedste jeg ved, er at lave ting sammen, vores lille familie herhjemme. En tur på legepladsen er ligmed lykkefølelse for mig.
    Sådan har min kæreste det ikke. Han sagde forleden i et skænderi, at han ikke elskede vores fælles søn eller hans datter fra tidligere. De betød ikke noget for ham og han havde aldrig ønsket en familie. Han blev aldrig “en far” eller familiemenneske. Han havde kun samvær med hans datter fra tidligere, fordi jeg havde sagt at han skulle. Det var kun for mig skyld.
    Og gik vi fra hinanden, så ville han hverken have kontakt med hende eller vores søn mere.
    Da han var faldet ned, sagde han, at han ikke havde ment det så hårdt – men at han rent faktisk havde det sådan, han følte ikke at han ville gå igennem ild og vand for hans børn.
    Og at han da holder en smule af dem, men ikke noget videre. Han sagde at han ikke elsker dem og at jeg betyder mere for ham, end de gør.
    DET GØR ONDT! Det gør så f*cking pisse hamrende ondt, rent ud sagt. Jeg er helt knust. Jeg sidder tilbage og græder og græder og kan slet ikke forstå, hvorfor man over hovedet kan lade være med at elske dem. Han siger at jeg bare skal acceptere det og lade være med tænke på det.

    Jeg er godt med på, at fædre kan være langsommere om at knytte sig, men jeg tror faktisk ikke at det er tilfældet her. Hvilket han heller ikke selv gør.

    Jeg er så meget i vildrede. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke se, hvordan vi skal kunne være en familie resten af livet, når han ikke mener at han kan være en familie. Han vil ikke have vi skal gå fra hinanden, jeg skal bare ikke regne med ham som far og familie menneske.

    Jeg har med vilje “ladet ham” træne et fodbold hold 2 gange om ugen + kamp i weekenden, for at han ikke skulle føle det for surt med familieliv, da jeg ved at dette betyder rigtig meget for ham! Og 2-3 gange om måneden er han ude og spise med hans kammerater. Og han overarbejder ofte.
    Jeg er derfor meget alene med børnene og han siger også ofte selv, at det har været nemt at blive far. Men samtidig siger han at man som forældre ikke skal til sidesætte egne behov og at jeg da også bare kan gå til noget, nogle gange om ugen. Men det er jo ikke det jeg vil. Så havde jeg aldrig fået børnene.

    Jeg prøver konstant at glatte ud, og lade ham rende rundt til det han vil, så han måske kunne være en god far, de få timer om ugen, han reelt ser dem. Det er bare ikke rigtig tilfældet.

    Spørgsmålene der farer rundt i mit hoved er derfor:

    Skal jeg gå fra ham? – for hvordan bliver børn, der vokser op, hvor det kun er en forældre der kan give omsorg og kærlighed? ødelægger det dem? ødelægger det deres selvværd, at blive mødt af ligegyldighed fra den ene forældre?
    Omvendt, er det bedre at have en far fysisk, men ikke mentalt, end at vokse op helt uden ham?
    Min datter er rigtig glad for ham, selvom hun også siger at vi ofte skændes og det kun er mig der må aflevere/hente, børste tænder osv – vil det ødelægge hende, at skulle flytte fra ham? det vil være endnu en stor omvæltning i hendes liv, ligesom det var da han flyttede ind? Omvendt, så har hun selv en far 5 dage hver anden uge, som er virkelig kærlig og omsorgsfuld.
    Skal jeg bare gå nu? eller skal jeg vente og se tiden an? vil han nogensinde ændre sig? og hvor meget ødelægger han inden han ændrer sig eller aldrig gør?

    Jeg tænker mest på det ift. børnene.
    Det skal lige siges, at han er ikke kun et fjols. Vi har rigtig mange gode timer sammen og lange snakke når vi går tur. Det er ham der laver aftensmad hver aften og vi hjælpes ad med vasketøjet. Han er sød til at komme og kramme og kysse mig. Og børnene venter altid på, at han kommer hjem fra arbejde.

    Jeg har fået ham til psykolog, hvilket har hjulpet en del, fra hvordan han var i graviditeten til nu. og vi har taget PREP kursus sammen.
    Men det har mest hjulpet på hans temperament, ikke hvordan han agerer overfor børnene. Hans manglende forståelse og empati.
    Han synes dog ikke at psykolog har hjulpet, måske kun LIDT. Og han havde kun fået henvist 8 gange og han ønsker bestemt ikke mere hjælp fra nu af.
    Han mener ikke det er forkert ikke at elske hans børn og at være så nedladende mod dem og ikke at drage omsorg.

    HVAD SKAL JEG GØRE??

    Undskyld at det blev så langt og rodet! Jeg synes bare det var vigtigt at få det hele med…

    Svar
  103. Marianne

    Hej.
    Jeg har lidt problemer med mit sexliv, jeg kan ikke få orgasme når mig og kæresten har sex. Vi har prøvet lidt forskellige ting, men det hjælper ikke. Jeg er ikke engang tæt på at komme.. Men det er faktisk ikke noget nyt, da jeg havde sex med min ekskærester fik jeg heller ikke orgasme. Aner ikke hvad jeg skal gøre.. Så har jeg et spørgsmål der handler om hvordan gir man et godt handjob uden at blive så pokkers træt i armen 😕 Og hvordan gir man et godt blowjob?? Jeg kan simpelhen ikke finde ud af det. Har læst om det men jeg forstår det ikke.

    Svar
  104. Christina

    Hej Maj
    Jeg står i den situation at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre og derfor søger jeg råd. Jeg har også søgt råd hos min mor og bedste veninde, men har brug for mere objektive øjne på sagen.
    Det bliver nok langt… har aldrig formået at fatte mig i korthed.

    Jeg har siden 2002 været sammen med den samme mand. Jeg var dengang 17 og han 27. Han er min første rigtige kæreste (og jeg hans) og jeg kan nok godt se, nu, at jeg blev meget hurtigt fornuftig og voksen, for at passe ind i hans liv.
    Vi blev gift i 2005 og forældre i 2009 og igen i 2010.

    Vi er meget forskellige på næsten alle planer og jeg er her nu i en alder af 31, at jeg ikke tror jeg elsker ham længere.
    Jeg holder af ham, han er en rigtig god ven og han kender mig. Men kærlige følelser er der ikke mere. Jeg har ingen sexlyst og har ikke haft det i et par år nu.

    Når vi taler foregår det via chat, da han ikke bryder sig om at tale, men skriftligt går det an. Særligt når vi er i hvert sit rum.
    Han har ikke den store interesse i mit arbejde (som også er min passion) og det præger vores samtale rigtig meget.

    Vi har som sagt to børn sammen og især vores søn på 7 er udsat, min mand og søn ligner hinanden meget og det gør at E ofte bliver skældt ud – over ting, der ikke betyder noget – han udtaler selv at det er rart når far ikke er hjemme, for så er der mere ro på…

    Både min mor og veninde – som begge kender min mand og holder meget af ham – råder mig til at sige stop, men det er et kæmpe skridt og jeg aner ikke om det er det rigtige at gøre eller hvordan det evt. skal gøres, hvis det er.

    Det skal siges at jeg har bedt ham om parterapi, af et par omgange, men det vil han ikke.

    Svar
  105. Anette Jensen

    Passiv mand – Hvad gør jeg?
    Jeg er en kvinde på 45 år, som er gift på 11 år. Jeg skriver fordi jeg er desperat. Min mand har simpelthen ikke overskud, lyst eller også er han bare doven i hvert fald tager han tæt på aldrig initiativ til sex. Det bliver altid så akavet, fordi det sker så sjældent. Han siger han har lyst til mig, han siger han elsker mig, men det er altid bare ord, der sker ikke mere.
    Vi har talt om det mange gange, hvad kan vi gøre, hvad kan jeg gøre, hvad kan han gøre. Også står vi stille igen. Det er faktisk så slemt med hans passivitet, at selvom jeg står uden tøj ser han mig ikke. Selv nyvasket i lækkert lingeri, det opdager han heller ikke.
    Skal der ske noget i soveværelset eller andre steder, skal jeg altid tage initiativet. Også er det ikke sikkert jeg selv når at få noget tilbage. Det er jeg så træt af, trænger så meget til at blive bekræftet, forkælet og gennem kneppet.
    Ved han har det i sig, gemt et eller andet sted. Så snart stemningen er afslappet og der måske er alkohol blandet ind i det, smider han alle hans blokeringer og gir den gas. Det har ligesom altid været det vi har overlevet på.
    Fornyeligt skulle jeg finde en adresse for ham på hans telefon, og her havde han ikke fået logget sig ud af en pornoside, så lysten er der jo. Skal lige understrege at det egentligt bare gjorde mig glad, så er det jo ikke helt slukket i hovedet på ham. Men hvorfor er det så svært for os at komme i gang og komme videre?
    Bliver simpelthen så ked af at han ikke gør noget, bare en gang i mellem. Har været alle faser igennem, er jeg for tyk, for dominerende, for kedelig eller har han mere lyst til andre? Det dræner mig bare endnu mere.
    Jeg er jo rigtig glad for min mand, og selv når de tanker kommer frem, at det kan jeg simpelthen ikke leve med resten af mit liv, er jo i den bedste alder, så kan jeg ikke forestille mig et liv uden ham og vores familie.
    Hvad skal vi gøre? Er så ked af det

    Svar
  106. Anonym 13

    Kære Maj

    Jeg er blevet separeret fra min mand igennem 9år. Som osse er far til vores to børn. Vi er 30 og 33 år gamle. der hele starter med at min mand træner i et fitness og møder en bekendt pige på 21år som er en bekendt af familien. De træner sammen og jeg ser intet problem i dette, indtil han bliver sygemeldt i september sidste år. Da han har et ødelagt knæ, jeg arbejder uafbrudt Dag, aften og weekender. Han begynder at snakke ufatteligt meget om denne pige og han spørger tit hvornår jeg skal på arbejde og hvornår jeg er hjemme igen. Jeg tager en dag på arbejde, hvor han spørger hvornår jeg skal afsted. Jeg bliver kaldt ud på jobbet men vender hjem efter 15 minutter for at hente et sikkerhedskort, hvor jeg allerede ser at denne unge pige sidder hjemme i min sofa. Han fare op og begynder at forklare at hun bare kom forbi. De lavede ikke noget andet end at sidde og snakke.

    Med tiden tager deres “venskab” til og jeg begynder at se hans adfærd ændres. Veninden bryder sit forhold med kæresten pga. Jalousi og sygdom, og jeg føler at min mand har påvirket hende til dette. han prøver flere gange at få mig til at acceptere deres venskab og flere gange presentere mig for hende, men min mave fornemmelse er bare helt forkert. Hans aktivitet på de sociale medier som Instagram tager til og det er hovedesagligt unge kvinder han tager kontakt til og omvendt. Han træner meget og søger anerkendelse.

    Jeg begynder at give udtryk for den ubehag det giver mig og usikkerhed som det skaber i vores forhold. Da jeg tit arbejder om aftenen denne periode, føler han at han oftest sidder med det hele der hjemme, med hus, børn og hund. Påtrods af at han går sygemeldt og jeg arbejder aften, gør han krav på at tage ned og træne om aftenen når jeg kommer hjem kl. 20.00 jeg finder ud af efter meget kort tid at det er fordi denne unge kvinde osse træner på dette tidspunkt.

    I februar braser det hele sammen da jeg beder denne unge kvinde om at holde sig væk fra min mand, hvilket jeg osse har gjort min mand klar over at jeg ville gøre. Han siger at han ikke kan mere og han vælger at vi skal separeres. Han kan ikke give slip og han vil gerne have at vi kan finde sammen igen men han trænger til ro.

    Vi bliver separeret i maj men bor sammen helt ind til juli, hvor jeg flytter med børnene. Han holder mig tit hen med at sige at han gerne vil have at vi kan finde sammen igen, vi skal bare have lidt ro. Han snakker om at han drømmer om at flytte om til os i det hus børnene og jeg bor til leje i. Han giver udtryk for at han gerne vil have at vi kan være sammen og osse gerne sexuelt. Og han ikke vil finde sammen med mig hvis jeg begyndte at se en anden sexuelt. Vi har haft sex et par gange og nyt slags sex efter jeg er flyttet. Men det er mest når det behager ham.

    Inden jeg flyttede fra ham, bliver jeg bevist om at han har været aktiv på flere dating sider, han skjuler hans telefon over længere tid, han bestiller sexlegetøj og jeg finder flere beskeder mellem ham og hans veninde som for mig er upassende. Han lyver oftest eller undlader at svare når jeg konfrontere ham. Han er osse meget ivrig efter andre kvinder. Han beskylder mig for at tolke tingene helt forkert, og kalder mig skør.

    Jeg har læst om de særlige kendetegn ved et menneskes adfærd ved utroskab og jeg kan mere eller mindre genkende det igenne forløbet.

    Jeg er et menneske som der gerne vil være i stand til at tilgive og jeg ønsker stadig den dag i dag at vi kunne finde sammen igen. Efter jeg er flyttet har han rodet alle mine ting igennem for at se om han kunne finde noget på mig, om det skyldes hans egen dårlige samvittighed ved jeg ikke men det vælger jeg at tro. Men han kan finde fejl og spørgsmål ved selv de mindste ting.

    Han har for en ugen siden over en SMS sagt at han ville skilles efter et mindre skænderi som for mig var en bagatel og jeg forstår ikke hans reaktion jeg beder ham om at mødes med mig så vi kan få snakket tingene igennem som voksne mennesker. Efter at vi har fået snakket lidt vil han give os et forsøg mere og ville ikke skilles alligevel.

    Han siger at han elsker mig rigtig meget, men han ikke ved hvad han vil. Jeg er ikke i tvivl om at han dater eller ser andre. Selv om jeg spørger ham, benægter han. Men jeg syntes jo at han burde at lægge det på hylden for at bevise at han gerne vil give det er forsøg mere. Jeg ved ikke om jeg presser for meget på, eller om jeg bare skal konfrontere ham helt med de ting jeg ved som han ikke er klar over og tage den der fra og stå ansigt til ansigt med konsekvenserne. Ja jeg er bange for at miste ham. Jeg er i syv sind.

    Svar
  107. anonym kvinde

    Kære Maj

    Jeg tænder ikke på min kæreste…. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig tændt på ham. Vi har været sammen i 7 år og har to dejlige drenge sammen. Den eneste gang jeg med sikkerhed ved jeg var tændt, var første gang vi var sammen og det var sgu ikke lige som forventet og jeg tror helt klart det har været med til at “ødelægge” noget. Han er meget anderledes end stort set alle andre jeg har været sammen med – mere forsigtig, ikke så selvsikker og det var først for nyligt at han begyndte at fortælle mig han tændte på mig, at jeg var lækker osv, efter en svær, dyb samtale hvor jeg fik ham til at forstå, at der manglede noget i vores forhold og jeg ikke ville kunne blive ved med at være sammen med ham hvis vi ikke fik løst det. Men jeg tror bare det kommer 7 år for sent – jeg har fået ham puttet ind i en “forsigtig-ikke-seksuel-usikker-ikke-rigtig-mand” kasse jeg ikke kan få ham ud af igen. Når han lægger op til sex er det næsten lige før det vender sig inden i mig. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til sex – bare ikke med ham.
    Vi var forelskede længe og jeg ved også jeg har elsket ham og han betyder stadig noget for mig, men der mangler noget og jeg er næsten sikker på det er pga den fysiske del der mangler. Jeg savner følelsen af at være tændt og hver en celle i min krop har lyst til den anden. Jeg savner det så meget at jeg ikke vil tænke på det, for jeg bliver ked af det og begynder at tænke på, hvor længe jeg kan blive i forholdet og hvad nu hvis det er sådan her resten af livet?
    Jeg håber VIRKELIG at du kan hjælpe, for han prøver og har taget mange af de ting til sig jeg sagde til ham under vores snak, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre mit syn på ham. Jeg har prøvet at fokusere på det positive og forsøge at finde ting ved ham jeg synes om, men det hjælper ikke rigtig – og faktisk er jeg så “langt ude” at jeg ikke rigtig kan finde noget.
    Jeg håber du ser mit brev og finder tid til at svare på det, det ville betyde alverden for mig.

    Svar
  108. Bjarne Sørensen

    Hej Maj.

    Jeg er en mand sidst i fyrrene. Jeg har været gift i en del år, og har et godt sex liv med min kone. Men jeg har fået et problem med tiden, idet jeg får en forfærdelig hovedpine, lige inden jeg får udløsning. Hovedpinen forsvinder som regel indenfor få minutter, men det har gjort, at jeg ikke er meget for at få udløsning. Har du hørt om lignende tidligere ?
    Venligst Den bekymrede ægtemand.

    Svar
    • Kristin

      Jeg har haft svært manglende sexlyst. Jeg gik fra minkæreste for 1 1/2 år siden, og har hverken haft lyst til mig selv eller andre siden. Jeg får aldrig tankerne ind, og bliver aldrig tændt. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Hver gang jeg finder en sød fyr, så ender jeg altid med at trække mig væk, da jeg bliver bange, som om jeg ikke kan?
      Men generelt kigger jeg ikke på folk og tænker på hvor pæne eller chamerende de er. Det er som om min lyst er helt forsvundet.
      -den fortabte pige

      Svar
  109. Anonym90m

    Hej derude. Jeg har været i et forhold i 3, 5 år og har oplevet 2 gange at min kæreste ikke vidste han havde følelser for mig. Alligevel går jeg ikke fra ham fordi jeg håber på at han får de samme følelser igen. Inden han tog til udlandet med vennerne var det der han fortalte han ikke havde de samme følelser for mig. De fik mig til at give ham et ultimatum om at han skulle finde ud af på denne rejse om vi skulle være kærester eller ej. Han svarede mig ikke i tre dage og kan se han tager på båd cruise og bare fester hele tiden med vennerne. Han finder ud af på rejsen at jeg er det bedste for ham og han havde indset hvor meget jeg betød for ham. Da han kom hjem var jeg den bedste kæreste i verden bliver inviteret ud og spise som normalt ikke sker så tit. Vi er stadig sammen og når vi ser hinanden i byen skynder han sig væk fra mig nogle gange og bare virker ligeglad og ikke viser andre vi er kærester. Det sker kun sjældent. Ud over dette siger han han gerne vil flytte i hus engang i fremtiden, men han vil ikke flytte sammen med mig nu selvom vi har været sammen i over 3 år. Er dette forhold bare faded ud eller er det værd at vente på? Håber nogle derude kommer med nogle brugbare svar.

    Svar
  110. Den forvirrede

    Hej Maj

    Jeg har efter at have været single i godt og vel 5 og et halvt år, fundet en mand der gør mig glad. Han er sød, kærlig, indsigtsfuld, empatisk og meget meget andet. Jeg har tidligere været i et forhold der var psykisk voldeligt, og det tog mig meget lang tid at komme over. Men den mand jeg har mødt nu, rummer mig og min fortid – og jeg rummer således også ham og hans fortid.

    Vi har set hinanden i godt og vel 5 måneder, jeg har fortalt min familie om ham, og han har sågar mødt noget af min tætteste familie. Vi har fra start aftalt at tage det stille og roligt, og se hvor det her kan føre os hen, og for første gang i mit liv har mødt en jeg ikke tvivler på, stoler på og VED jeg tilbringe min tid med.

    MEN hvorfor skriver jeg så til dig? For et par måneder siden fortalte han mig, at han var sexafhængig og at dette tidligere har ødelagt forhold for ham. Til at starte med følte jeg at filmen krakelerede lidt, velvidende om at det perfekte jo ikke findes. Jeg valgte dog at være der, fordi jeg føler han har stor nok indsigt i sin afhængighed til at jeg godt tør at bevæge mig ind på den vej. Derudover føler jeg at være vores relation er så ærlig og oprigtig at det vi har sammen godt kan rumme den afhængighed. I forbindelse med at vi har talt om hans afhængighed har han fortalt mig at hans afhængighed blandt andet kommer til udtryk ved at han overromantisere ting, parforhold osv. I den forbindelse har jeg hørt om hans tidligere forhold, hvor han være meget forelsket i sin kæreste, men ikke tændte på hende seksuelt. Det i sig selv er svært for mig at forstå, ikke desto mindre, er det ikke min bekymring.

    Mit problem opstår i det at vi som vores situation er nu, kun ser hinanden på weekend basis, pga. geografisk afstand. Jeg har haft en fornemmelse af vi bevægede os i retning af et sundt og seriøst forhold, men sidst vi så hinanden fortalte han mig at han ikke er forelsket i mig – og ikke ved om han kan blive det. Han fortalte yderligere at han på nuværende tidspunkt i andre forhold har følt forelskelsen, den der følelse af ikke at kunne “undvære” den anden person er udeblevet for ham. Den forelskelse han taler om og gerne vil føle, føler jeg på nuværende tidspunkt heller ikke. Men jeg har hele tiden tilskrevet det at det er fordi vi har gået langsomt frem, set hinanden an, og mærket efter. Jeg har dog aldrig tvivlet på min følelser, og har hele tiden været sikker på at det nok skulle komme, fordi det vi har sammen fungerer så godt. vores sex, vores humor – alt fungerer faktisk. Vi har masser af passion og masser af kærlighed, men mærker ikke forelskelsen. Jeg føler han en eller anden romantisk forestilling om, hvordan tingene burde være – men ikke forholder sig til os. Jeg har spurgt ham, om der er andet han ikke synes fungerer, men han siger som mig, at alt er SÅ godt, men han mangler følelsen af forelskelse.

    Hans tvivl har gjort mig enorm usikker, og jeg ved nu ikke hvordan jeg skal forholde mig til “os” – for jeg vil ham virkelig gerne med ALT hvad jeg har. Men samtidig føler jeg mig nu både presset og stresset over at jeg gerne vil have ham til at have den følelse.

    slutteligt skal det siges at vi endnu ikke har “defineret” det vi har sammen, jeg har indtil vi havde denne snak haft det helt fint med dette, da jeg netop følte at vi bare tog det stille og roligt. Men nu sårer det mig enormt, at han end ikke har fortalt sin familie om mig, da han mangler følelsen af forelskelse.

    Kærlig hilsen

    Den forvirrede

    Svar
  111. Chrissy

    Hej
    Jeg står i den dejlige situation at jeg er kæreste med verdens sødeste og dejligste mand, og vi skal giftes næste år!

    MEN:

    Han er 20 år ældre end mig, og det betyder intet for os, i hvert fald ikke udover at jeg rigtig gerne vil have børn, men han er fuldt besluttet på ikke at ville, da han har to store knægte i forvejen.

    Nogle gange siger han ja,så måske og nu nej.

    Så pt. Ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg elsker ham overalt på jorden, men skal jeg droppe min drøm, og bare sige ok, sådan er det så?

    Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, men skal man lige frem komme med trusler, for at han kan se det fra min side?

    Jeg er i et kæmpe dilemma.

    Håber du kan hjælpe.

    Chrissy

    Svar
  112. Der alte

    Hej
    Jeg skriver fordi jeg søger et godt råd. Jeg arbejder sammen med en fantastisk pige. Vi har ikke haft så meget face2face kontakt, men en del på chat. Vi slås lidt med de samme problemer både med systemet og vores sind. Nu nærmer den dato hvor jeg ikke længere skal være på denne arbejdsplads og hun har så foreslået at vi skal tage og gå tur sammen og snakke om det face2face. Det var vi så i dag og det var ret hyggeligt.. Jeg er klar på meget mere af den slags, og hun er også. Jeg sagde så at det var jo oppe over hvis det skulle nåes inden jeg stoppede. Men hun mente at vi boede jo ikke så langt fra hinanden så det skulle vi nok finde ud af. Hun har fuldstændig slået benene væk under mig. Og så kunne historien slutte lykkeligt her. Men hun er en del yngre end mig, uden at være kriminelt på nogen måde. Jeg er mega meget i tvivl om hvad hun tænker? Vil hun mere end bare snakke om vores problemer og være en form for venner.. Men er det ikke altid sådan. Der er ikke andre kæreste og ægtefæller involveret… Hvad gør jeg?

    Svar
  113. Janne simonsen

    Hej. Tak for din brevkasse
    Jeg er en overvægtig kvinde på 49, der for 2 et halvt år siden, mødte manden i mit liv, han er 57. vi flyttede sammen efter et lille års tid, og har det til hver dag dejligt sammen, selvom vi begge havde boet alene over 10 år, og skulle ha pudset lidt kanter af.
    Vores største problem er min jalousi, min kæreste ser rimelig godt ud, og kan være lidt flirtende ( nok derfor jeg faldt for ham, da han flirtede med mig), og der er ofte når vi er til fest eller på værtshus nogle kvinder der opsøger ham. Jeg ved med min sunde fornuft, at det er mig han tager med hjem, men er ikke god til at tackle det, når han danser rundt med andre. Jeg er ingen drama queen, men bliver ked af det for mig selv. Jeg kan ikke selv lide at danse, jeg kan ikke give slip på mig selv, da jeg skal køre hjem, så er pinlig ædru. I lørdags gik det galt igen, vi var til fest, jeg havde en vagt et sted væk fra dansegulvet, hvor jeg skulle hjælpe et par timer. Jeg sagde til min kæreste at han kunne kigge ud til mig, hvis han havde lyst, og ellers bare nyde den levende musik osv. Han kom ud til mig og fortalte at han havde danset erotisk med en fælles veninde og jeg sagde , at det ville jeg hellere være fri for at vide, da det bare gjorde mig trist. (Hjemme er det mig der gerne vil dyrke mest sex.) han sagde så at det var bedre han fortalte det, end at der kom andre og fortalte mig det. Han fortalte også om en kvinde han havde danset med som var single, men hun var lidt for nærgående, så hende ville han ikke danse med mere. Senere kommer jeg ind i lokalet med dansegulvet, hvor min kæreste og førnævnte kvinde, der ser godt ud, vrider sig på dansegulvet, og jeg går hen og tager min kærestes hænder og tvinger mig selv til at danse videre med ham, imens kvinden forsvinder. Han er derefter sur, jeg er trist. Jeg siger at hvis han kan danse på den måde med andre, kan jeg lige så godt gå ud bagved og give et blowjob til en tilfældig, det føler jeg er lige slemt. Det kan han naturligvis ikke følge, da han intet skjuler men gør det i fuld offentlighed. Han var lidt fuld. Det ender med vi kører hjemad, han siger han ikke ved om han kan leve med min jalousi, han vil have lov til at danse, uden jeg bliver sur, o ellers vil han leve alene. Vi når hjem, han falder i søvn på sofaen, og jeg går i seng. Næste morgen lader han som intet er sket, imens jeg har flere tudeture. Nu er vi tilbage i vores gode hverdag, men skal vi undgå at gå til fest sammen, hvordan lærer jeg at tackle min jalousi, for vi vil så gerne blive gamle sammen
    Kram fra pigen fra Fyn

    Svar
  114. Anna

    Kære Maj

    Jeg sidder her og ved hverken ind eller ud. Jeg er forvirret og ked af det, jeg har lyst til skrige og slå – Jeg er ærlig talt fuldstændig knust og ødelagt!
    Jeg har opdaget at min kæreste har været mig utro – eller det vil sige at han siger at han aldrig gjorde noget og meldte fra.
    Og nu bliver mailen rigtig lang…
    2 juledag sidste år sidder jeg hjemme og passer hans syge søn, samt mine to børn fra et tidligere forhold. Han er til julefrokost med sin familie, Jeg er gravid med vores fælles barn og vælger at blive hjemme med alle ungerne, da den lille jo er syg. Jeg har siden i sommers følt at der var noget galt (dette har jeg nævnt for ham tidligere) og derfor ser jeg muligheden for at snuppe hans telefon og tjekker den igennem da han kom hjem (det skal siges at han har givet mig koden og altid sagt at jeg godt må kigge i den – og det gælder naturligvis også omvendt) jeg tjekker den så meget igennem at jeg opdager at han har en hemmelig mappe med kode – en af dem man kan hente via en app. Jeg får låst mappen op i mit første forsøg, og her finder jeg til min skræk et screen shot af en besked fra FB hvor han aftaler med en pige at han skal komme hjem til hende.(denne pige er en han så et par gange før han og jeg startede noget) Jeg går i panik og sletter dette “billede” men jeg kan stadig huske hendes adresse. Min kæreste er bimlende fuld og jeg vælger ikke at nævne noget for ham da ungerne er vågne og ikke skal høre nogen skandale. Da alle unger sover, og jeg endelig kan falde i søvn. Vækker han mig fordi jeg græder i søvne og siger: så du tog hjem til hende… Her springer jeg op og fortæller hvad jeg har “drømt/opdaget” og han starter med at benægte indtil jeg fortæller hvad jeg har set. Han siger at han aldrig tog der hjem, at han aflyste fordi han godt vidste hvad han ville ødelægge. Han siger at det skete i sommers sidste år og at han gemte samtalen i den hemmelig mappe som en form for erobrings minde. Han går i forsvar, han græder, jeg græder og er rasende, jeg er trods alt gravid i 3 mdr. Med hans barn og mig og mine børn er lige flyttet ind i hans hus i november. Alle unger vågner og han vælger at gå i seng og sove resten af rusen ud og lader mig beholde hans telefon fordi jeg jo påtaler at så kan han nå at skrive til hende og de sammen kan lave en historie. I øvrigt ser jeg at hans historik på FB siger at han har været inde på hendes profil 20 december. (Han siger efterfølgende at han bare har været nysgerrig over hvad hun laver) Den 28 december skal han til noget koncert med en kollega (og hans telefon) og alle unger er afleveret til deres far og mor. Først her kan vi sådan rigtig snakke sammen -efter koncerten- selv om at jeg jo har siddet sammenbrudt i foster stilling på køkken gulvet, toilettet og andre steder i huset, og vi har prøvet at tale sammen via SMS så ingen vidste hvad der forgik.
    Nogle dage efter vælger jeg at skrive til hende den anden og høre hvad fanden der forgik, og hvorfor fanden hun ligger og skriver sammen med min kæreste. Hun fortæller samme historie som han – at han ikke kom, at han aflyste fordi han skulle til møde. Men noget i deres historie passer bare ikke! Og jeg tror virkelig ikke på at det her forgik om sommeren, men imens jeg var gravid – og det gør f…ing ondt!!Jeg sidder tilbage med en følelse af at det er min skyld, for som min kæreste siger skete der noget sidste sommer hvor jeg delte en taxa hjem med en kollega efter en sommerfest, og han følte at vi havde noget kørende, hvilke der absolut IKKE var. (Vi boede i samme kvarter med en vej imellem os)Han følte at han måtte “hævne sig, men fortrød i sidste øjeblik og valgte mig – siden hvornår har jeg været i en konkurrence jeg ikke viste noget om?? Men uanset hvad, er det da ikke min skyld at han vælger at skrive sammen med en anden og skal mødes med hende hos hende. Jeg føler virkelig at han har været mig utro. Utro på alle tænkelige måder. Jeg prøver at komme videre, men jeg ser at hun liker hans billeder på Instagram – han har nu blokeret hende der og slettet hende som ven på FB. Men det er ikke nok, jeg kan ikke give slip på dette svigt, disse følelser, dette helvede jeg går igennem. Jeg har været på hendes adresse fordi jeg faktisk ønsker en undskyldning fra hende også, men jeg kan ikke få mig selv til at ringe på hendes dør. Jeg har også lyst til at sende hende en besked på FB og få en undskyldning, for ifølge min kæreste startede hun med at skrive og han var tilfældigvis “sårbar” lige det hvor hun skrev. Jeg prøver at tage imod min kærestes undskyldning og jeg kan se at han har det skidt over hvor ked af det jeg er. Jeg græder stort set hver dag i smug og foran ham. Jeg ønsker forklaring næsten hver gang jeg bryder sammen, og stiller spørgsmål til deres beskeder osv. Men han er jo efterhånden også træt af at forklare sig og spørg om jeg ønsker det her forhold skal ende når jeg bliver ved med at går i ring næsten et år efter. Vi har snakket om at få noget hjælp men det er også svært når baby jo er kommet til verden. Hvorfor kan jeg ikke stole på at deres “historie” er rigtig? Hvorfor er jeg hele tiden så ked af det? Jeg ville ønske at jeg kunne finde hoved og hale i det hele, men jeg er oprigtig knust og nogen gange kan jeg sidde og tænke – hvorfor blev jeg dog gravid, for jeg kan jo ikke forlade ham når vi har en lille baby, og hun skal da ikke starte sine første år så delebarn. Jeg har i øvrigt heller ikke lyst til at forlade ham, men nogen gange tænker jeg at det er det eneste der kan få mig til at glemme.
    Åhh Maj jeg har sådan brug for styrke til at tro på ham, mig og os, men mit hjerte bløder SÅ meget. Det skal siges at mit tidligere forhold endte fordi jeg hørte direkte utroskab ved et lommeopkald og der gik jeg og så mig aldrig tilbage, dette ved min nuværende kæreste også godt så hvorfor kan kan finde på at gøre det samme?

    Kærlig hilsen
    Anna

    Svar
  115. Lene

    Kære Mai
    Et enkelt spørgsmål
    Hvad gør jeg, når min kæreste ikke vil indrømme, at han er mig utro?
    Jeg har så mange beviser som ham siger ikke er ham der har sendt beskeder mm.
    Og han giver hele tiden mig skylden for vore problemer i forholdet?

    Svar
  116. Signe

    Kære Maj.

    Er træt. Jeg har været gift med den samme mand de sidste 10 år. I al den tid jeg har kendt ham, har han arbejdet meget. Mere end normalt. Min mand er meget pligtopfyldende især overfor sit job, hvilket kommer til udtryk ved, at han aldrig siger nej til at arbejde og andre udnytter hans pligtopfyldelse. For snart 3 år siden fik vi vores første barn, et ønske barn for os begge.
    Vi snakkede hjemme om at det var på tide at han fik prioteringerne på plads. At han i hver fald var hjemme min.3 aftner om ugen til spisning, putning Osv. Gik så godt i et stykke tid, men da vores barn blev mere selvstændig selv vendte min mand på en tallerken. Og siden da arbejder han konstant igen.
    Det er hårdt når ens barn spørger hver morgen og hver aften “hvor er far” og når jeg så siger “far arbejder” så får jeg et blank “nå”. Jeg føler jeg skal tvinge min mand til at bruge tid sammen med os som familie. Jeg har desværre prøvet at snakke med ham om det og hvad jeg føler, men han lukker af fuldstændig. Jeg tror der ligger noget dybere end hvad han siger. For mange år siden aftalte vi med hinanden at hvis vi nogensinde ikke havde havde de varme følelser for hinanden mere så skulle vi sige det til hinanden. Jeg er nået der til nu, jeg har ingen følelser tilbage- det er ham der har trukket sig væk fra os. Jeg kan ikke nå ind til ham mere. Vi har ingen intimitet mere, sidder i hver sin side af sofaen, ingen ser, ingen hold i hånd og vi kommunikere gennem telefonen.
    Hvad gør jeg, kan ikke se en ende på det her, og tænker meget over om jeg og vores barn ville være bedre af at være helt alene, bo for os selv end bare alene og med en far/mand der kun er til stede når han har tid.

    Svar
  117. Sika

    Jeg har oplevet – efter en par stressfyldte år med en lettere dement mor (som endte med at dø), rod på arbejdet trods ihærdige forsøg på at få ting til at køre – og en overgangsalder, som for alvor satte ind – at min mand ligesom ikke ville støtte og hjælpe mig, selvom jeg bad om det. Tegnene blev værre og være – og følelsen af utroskab opstod – og det endte med at jeg måtte spørge ham, om ham – om han var mig utro. Det tog han ilde op og benægtede. Men jeg har lært gennem livet – at min mavefornemmelse holdt stik – det gjorde den også – øv. Jeg ved stadig ikke hvor utro han har været, men i et vist omfang. Han er stadig lidt forelsket i hende siger han – og VIL ikke lade være med at skrive og snakke med hende – og det snakker om alt. Samtidig har han sagt – at han vil vort parforhold, men at jeg skal ændre mig. Nu er det bare sådan – at i mit system er han mig stadig utro. Ikke fysisk tror jeg, men psykisk. Er afhængig af at skrive til hende, og jeg kan bare mærke det på ham, når de har været i gang. Jeg er ved at dø i dette – kan ikke spise eller sove – total fyldt med uro. Føler det dybt urimeligt – at han stadig skriver med hende – snakker med hende – hvis det er mig han vil. Min krop har været i stress så længe – at jeg ved faktisk ikke hvad der sker med mig. Er dybt bekymret for, at jeg ender med alvorlig sygdom. Jeg har ingen at snakke med. kan ikke overskue at gå – har enkelt ikke ressourcerne. På arbejdet skal jeg stadig kunne bevare respekten og præstere. Venner – vi har forgrenede venner.. hjælp…Er det urimeligt at forvente, at han stopper sine snak og skriverier med en som er forelsket i ham, som han er lidt forelsket i – og som jeg i øvrigt tror ikke kan holde sin mund – vejene vil krydse. Jeg føler mig så trådt på!! Han er samtidig så ærekær og vil ikke, at nogen beder ham gøre noget bestemt – det gør det så ulideligt at snakke med ham om det. Jeg ved ikke om jeg nogensinde kan stole på ham igen…. hjælp…

    Svar
  118. Sille

    Hej .
    Jeg håber du har lyst til at give mig et råd . For det trænger jeg VIRKELIG til . At få en til at se det med andre øjne end jeg selv ..
    Jeg er i et forhold vi har været sammen i 9 år vi har ingen børn endnu ..
    Jeg er 28 år min mand er 34 . Først inden har vores sexliv været gået i stå . I starten af vores forhold tilfredsstillet vi hinanden på andre måder .. Jeg ku ik på almindeligvis grundet vagisme . Der gik nogen tid inden jeg tog mod til at gå til lægen og få gjort noget ved det. . Vi har så gået på en sexologisk klinik i to år til hjæjp at jeg ku gennemfører et samleje ,havde smerter ved indførelse af noget op i mit underliv . Som vores forløb sluttede i vinter.. jeg var kommet langt fik jeg af vide ..
    Men jeg er altså lidt forvirret alle de udtryk man kan ha som er trælse.
    Føler ikke min mand han vil ha vores sexliv til at fungere . Jeg prikker til ham i ny og næ og siger så skal vi ha gang i det . Han siger ja det kommer ik mind mig om det. Der har så gået noget tid og jeg igen været ved ham og sige hallo hr vi har noget vi skal ha gang i . Vi har så været ramt af nogen trælse ting min mand har været vidne til en ulykke som personen omkom han har snakket med en psykolog. . Men stadig har jeg været ved ham og sige vores sexliv kommer ik af sig selv . Når jeg kysser ham er han hurtig væk igen .

    En anden ting er jeg bøvlede med min fod så tog til lægen så tog de prøver og viser sig jeg har lav stofskifte ..

    Min mand siger derfor glemmer du ting jeg siger det er jo ik med vilje og så slem er det nu ik sagde jeg . Han sagde så håber ik du skal ha det rasten af dit liv .den gjorde lidt ondt af få af vide . . Sagde vi prøver jo os at få det normal igen .

    Ved ikke hvordan jeg skal forhold mig til det stofskifte ,og at det os kommer med ind i mit ægteskab hvordan tager min mand mon det.?

    Håber os selv på jeg kan få det stofskifte normal igen men hvis ik ..

    Så hvordan får jeg mit sexliv igang igen
    Hvordan skal jeg forholde mig til mit stofskifte over for min mand ?

    Jeg vil gerne være anonym .

    Vh
    1000 tak på forhånd .

    Svar
  119. Lars

    Fyr 29
    Hej, jeg har et problem som jeg håber du kam hjælpe mig med eller ihvertfald svare på mine spørgsmål.
    Jeg har været sammen med rigtig mange piger og har altid nydt at have sex og været god til at score piger osv men de sidste par år er jeg blevet virkelig opmærksom på at min pik er skæv, det har jeg altid vidst men det er ikke noget der har fyldt i mine tanker.
    Jeg ved at min pik er over gennemsnittet og har altid fået af vide at jeg er “stor” men jeg kan ikke slippe tanken om at den er skæv, og det er blevet så slemt for mig at jeg har svært ved at få rejsning når jeg er sammen med en pige eller hvis jeg bare skal onanere.
    Jeg har heller ikke rigtig lyst til at få en pige med hjem mere, fordi jeg er bange for at hun ikke vil nyde det ligeså meget som hvis min pik havde været lige. Det er noget jeg tænker på hele tiden og det har også fyldt en del i mit sidste forhold, fordi jeg er så bange for at den jeg er sammen med hellere vil have en fyr med en lige Pik, istedet for min mere skæve.!
    Jeg har haft et par ekskærester, der efter vi er gået fra hinanden, har fortalt nærmest håndligt om at min pik er skæv og jeg tror det har plantet en psykisk blokering hver gang jeg møder en ny pige.
    Jeg ved godt at man kan få en operation men har hørt at man kan miste op til 3cm og det har jeg ikke lyst til.
    Så nu er mit spørgsmål til dig.?!
    Hvor meget betyder det for jer piger at en pik er skæv.?
    Føles det ikke ligeså rart.?
    Kan I nyde det på samme måde og er der nogen stillinger der er bedre end andre.?
    Jeg vil rigtig gerne have min sexlyst tilbage og nyde at have sex med en pige igen, jeg er træt af at det skal fylde så meget i min hverdag.
    Håber du vil svare mig og gi mig et råd eller to.
    Mvh den fortvivlede.

    Svar
  120. Julie

    Kære Maj

    Jeg har længe gået og overvejet at spørge dig om råd, og gør det altså nu. Jeg håber virkelig, at du vil besvare mit indlæg.

    Jeg har en kæreste, en forlovet, som jeg elsker rigtig højt.
    Da vi først begyndte at være kærester, var jeg sikker på, at han elskede mig rigtig højt, og at jeg kun var hans. Det var jeg så ikke. Da vi har været sammen i et år, finder jeg ud af, at han har været sammen med en anden. Han lyver først om det, og indrømmer først sandheden, når jeg selv forklarer ham den. Jeg er endnu ikke sikker på hvorfor han egentlig var mig utro. Det er som om der er noget, han skjuler.
    Jeg valgte at blive hos ham, og nogle måneder efter var jeg gravid. Endnu nogle måneder efter sagde jeg ja til hans frieri, selvom jeg endnu ikke havde tilgivet hans utroskab.
    Vores barn er nu 8 måneder gammelt, og vi har ikke haft sex en eneste gang imens han har været til. Han vil gerne, men jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan?
    Jeg har altid haft stor lyst til sex, og i perioden hvor han var mig utro, efterspurgte jeg det meget. Noget tid efter jeg opdagede utroskaben, efterspurgte jeg det også, men han havde altid nogle undskyldninger. Jeg har senere fundet ud af, at han føler sig fastlåst i det ikke at have sex, og at jeg skal hjælpe ham. Men det kan jeg ikke nu. Jeg afviser ham når han prøver.
    Jeg har egentlig ikke et decideret spørgsmål til dig, men håber virkelig du kan give mig nogle råd. Jeg er så fortvivlet over hvad jeg skal stille op.
    Jeg elsker ham, men jeg føler ikke jeg kan kommer over utroskaben og tilgive ham. Jeg tænker ofte over det, selvom det nu er 1½ år siden.
    Jeg har sommetider lyst til at gå fra ham, men tænker på at vores barn ikke skal vokse op uden sine forældre, og ikke få en søster eller bror. Jeg ved det er helt normalt at forældre går fra hinanden, men alligevel føler jeg bare et stort ansvar.
    Jeg tror virkelig at min kæreste er en anden den dag i dag. Jeg kan bare ikke acceptere og glemme det han har gjort. Han har knust mit hjerte, og det føles som om, at sådan vil det altid være.
    Men hvis vi ikke går fra hinanden, hvad skal vi så stille op? Og hvis vi går fra hinanden – hvad skal vi/jeg så stille op? Hvordan skal jeg kunne stå over for det ansvar i forhold til min søn? Hvad skal vi fortælle vores familie og venner? De ved jo ikke hvad han har gjort.
    Jeg er simpelthen så fortvivlet. Så meget at jeg i 1½ år bare har ladet stå til. Jeg accepterer bare, at sådan er mit liv.
    Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg behøver hjælp.

    Kys, kram Julie

    Svar
  121. Morten

    Hej Maj

    Utroskab jeg er en mand på 40 år….min kæreste har været sammen med en anden.
    Lang historie og hvor dælen skal jeg starte.
    Hun fortæller at hun faktisk var på vej til at forlade mig. Og så var der en fyr fra hendes nye job, som kontaktede hende efter en fest på det nye job.
    De have danset en halv dans siger hun. Han skrev til hende en lille måned efter festen, og allerede med det samme blev det intimt snak ,selvom de hurtigt var blevet enige om at de ikke var noget for hinanden. Han under 30 og hun 45. Men alligevel blev det hurtigt til At hun gav ham et blowjob på toilettet i træning centret på jobbe
    Det var et rent Held at jeg opdage det, da vi lige skulle se noget på hendes tablet, jeg skulle hjælpe hende med noget skat. Og så kom der en masse messenger beskeder op.
    Hun indrømmede straks at hun blot havde skrevet med ham og det sluttede nu med det samme.
    Det gjorde det så ikke.
    Vi snakkede meget om det og jeg troede faktisk hun talte sandt…..

    Jeg besluttede mig for at tage en udskrift fra teleselskabet. Og der så jeg at hun et par dage efter havde ringet til ham, og de snakkede sammen i 45 minutter. Og så derefter 311 SMS på blot en måned.

    Det fremviste jeg hende og der fortalte hun mig at hun havde givet ham et blowjob. Men at der ikke var sket mere. Jeg har siden hen fundet ud af at hun også har sendt billeder af sig selv til ham.

    Det er slut nu imellem dem, men nu her 4 måneder efter sidder jeg fast. For ALT hvad jeg ved og hvad hun har fortalt er det som jeg har spurgt om. Hun har ikke kommet med noget som helst af sig selv, alt er trukket ud af hende.
    Så jeg er jo vildt i tvivl om hun taler sandt.

    Jeg ELSKER hende og vil hende gerne, men for s…. jeg kæmper.
    Og ryger i nogle kæmpe huller engang imellem.

    Hun fortæller at det var slut da jeg opdage deres sms’er og det er nok sandt nok for de sidste 14 dage var der ingen sms på den udskrift jeg havde. Så de 311 sms var faktisk kun på en halv måned.

    Men hun fortæller at det var slut og at hun var besluttet om at blive hos mig.

    Grunden til at hun ikke ville mig mere var at vi altid blev uvenner når jeg fik noget at drikke, og ja jeg har opført mig dumt, det ser jeg nu hvor vi snakker om alle tingene. Og jeg er parat til at ændre mig for hende. For jeg ved godt jeg har opført mig forkert. Har været meget stresset , haft alt for travlt med at bygge hus lave bil osv…… og har glemt at taget mig tiden til hende og vise min store kærlighed til hende.

    Alt dette er vi igang med. Vi er rigtig meget sammen, er begyndt at cykle sammen, og når hun kommer hjem når jeg har været hjemme hele dagen, så er jeg klar når hun kommer og er ikke igang med at bygge og rode med alt muligt.
    Vi arbejder begge på forskellige skiftehold. Så har skæve tider sammen.

    Men hvad og hvordan bliver jeg den glade person igen. Det slider på os begge at jeg har det kæmpe svært. Jeg føler lidt at hun mest blot vil glemme det som er sket og så komme vidre, men det kan jeg ikke. Jeg bliver ved med at hænge fast og hun siger det er min fantasi der kører rundt med mig.
    Jeg er bitter som en i fanen og det vil jeg gerne slippe.

    Har læst om dine kurser ma kan melde sig til, men passer vi ind der.
    Jeg vil sige at vi begge gerne vil hinanden. Men hun bliver sur når jeg tager tingene op igen og igen, for hun siger at jeg dunker hende i hovedt med det hun har gjort.

    Vi har lige været på kæreste tur til Rom i 4 dage. Og det gik ok , men det ligger i mit baghoved HELE Tiden.
    Nogle dage lige fra jeg åbner øjnene om morgen , og så er det bare en øv dag fra start af.

    Hvad gør jeg og hvad gør vi.

    Hilsen

    Morten

    PS vi har været sammen i 9 år.

    Svar
  122. Emma

    Hej.
    Jeg er en pige som snart rammer midt-tyverne, og jeg er som altid forvirret over mit 7-årige forhold til min bedste ven og ham jeg elsker allermest. Jeg har verdens dejligste og mest trofaste kæreste, men jeg har fra dag 1 været i tvivl om det er ham jeg vil. Jeg har hele tiden tænkt, at det ikke skal være os to i sidste ende, men nu er der gået 7 år, og vi er stadig sammen og forvirringen omkring det er en normal del af hverdagen. For 3 år siden slog jeg op, men det skabte det største helvede inde i mit hoved, at han ikke længere var min og at jeg ikke havde min bedste og eneste ven, så jeg prøvede at få ham tilbage, og det lykkedes, efter et vildt intenst år som omhandlede helt forfærdelig ulykkelig forelskelse. Nu skrev jeg forelskelse, men jeg ved ikke, om det er det jeg er og om jeg nogensinde har været det i ham. Han har altid været det i mig, men jeg blev kun interesseret i ham, efter jeg havde afvist ham, og han trøstede sig med en anden pige. Så blev vi kærester, og jeg havde svært ved at stå ved, at han var min kæreste, idet han var meget overvægtig, og ikke en jeg normalt ville gå efter. Jeg er stadig pinlig berørt, og jeg slår mig selv i hovedet hver gang jeg bliver det, for han er jo dejlig. Tanken om ham sammen med en anden har jeg slet ikke kunnet bære, selvom jeg var sammen med andre da jeg havde slået op og han ikke var. Jeg lyder forfærdelig ud fra det her, og det er også en af mine dårligste sider, og derfor har jeg nogle gange ondt af ham, fordi han er så meget mere sikker på mig end omvendt.
    Jeg har haft et deprimerende liv, hvor han kom ind som en pause for det forfærdelige, men han blev meget mere end det, og da vi ikke var sammen kunne jeg ikke fokusere på andet. Jeg har nu været i behandling, og er meget mere stabil, og jeg føler mig nu mere udrustet til at klare mig alene. Jeg er bare i tvivl om, om det er det jeg skal og vil (være alene), idet han er den vigtigste person i mit liv, og den eneste jeg har lyst til at bruge min tid med. Samtidig er han bare ikke en jeg ville gå efter, hvis jeg skulle finde en kæreste nu hvor jeg har det bedre, og ikke bare tager hvad jeg kan få. Jeg har hørt folk sige, at hvis man er i tvivl, så er man ikke i tvivl, men det passer sku ikke. Det er både hans ydre og hans indre jeg ofte irriteres ved, eller finder uinteressant, men jeg har et meget lille netværk, og jeg ville risikere at tabe alt hvis jeg mister ham og fortryder. På det seksuelle plan gør han hvad han kan, men han er meget meget lille dernede, og jeg bliver tit interesseret i andre – både piger og drenge. Jeg savner at score og leve et spændende liv, men når jeg er ude og andre gør det, føler jeg mig lille og vil bare hjem til ham og væk fra alt det ligegyldige. Han er min første og eneste rigtige kærlighed. Da jeg gik fra ham begyndte jeg at se en dreng, som var meget mere min stil, men jeg gik fra ham, fordi jeg følte, at jeg var ham jeg skriver om utro, fordi det føles som om vi aldrig gik fra hinanden, fordi vi hører sammen.
    Han er hovedkuls forelsket i mig, og han har lært mig hvad det vil sige at elske, men er det nok? Jeg føler mig som et dårligt menneske, som nogle gange prøver at slå op, men når det kommer til stykket, så får jeg så vanvittigt ondt indeni, at jeg ikke vil leve.
    Han er sød, doven og lever et kedeligt liv, men jeg fortjener ham slet ikke. Jeg bliver stadig pinlig over at ses med ham, og jeg ved at andre tænker det samme som mig; Hvad fanden ser hun i ham? Jeg har selv hørt det, men det er ikke deres mening der vejer – det er fordi jeg ofte spørger mig selv om det samme.
    I kan måske have svært ved at tro, at jeg elsker ham, men tro mig, det gør jeg, men derfor bor der stadig en tvivl i mig. Vil jeg nogensinde tilgive mig selv at blive sammen med ham og stifte familie osv? Og vil jeg modsat tilgive mig selv at gå fra ham igen, og risikere at han ikke længere kan holde til at jeg er i tvivl? Og nej – vi kan ikke bare holde til at være venner – det har vi prøvet, og det var helt umuligt.
    Han er min første kærlighed, og siden mit liv har været så dramatisk, så har jeg virkelig haft brug for en som ham, som elsker mig ubetinget, men jeg hader at være den person jeg er, når jeg ikke føler, at han er som han skal være. Jeg synes ikke, at han er spændende nok, og at han har nok at byde på, men når hans tryghed forsvinder, så forsvinder jeg også.
    Har I nogle råd? Hvordan lyder det i jeres hoveder?
    VH den forvirrede.

    Svar
  123. S

    Hejsa jeg er en 14 årige pige som nu har haft en kæreste lidt over 2 måneder. Vi mødte hinanden over hot or not som er en slags dating side. Jeg har skrevet til ham for cirka 2-3 uger siden at jeg ville slette hot or not, men så har jeg lagt mærke til at han ikke har slette det. Så det bekymre mig helt vildt om han stadig dater andre piger og hvad han laver på en dating side når han har en kæreste. Ved ikke hvad jeg skal gøre og om han kun har mig som tidsfordriv??

    Svar
  124. Trine

    Hej maj
    Jeg har nu været sammen med min kæreste i 3 måneder men vores forhold er hele tiden ved at gå i stykker fordi han har ikke lyst til sex, jeg ved ikke om det fordi han bare ikke har lyst eller om det noget med mig at gøre 🙁 vi har ca sex 1 gang om ugen og det mig der skal spøger hver gang med jeg kan ikke lide at spøger eller ligge op til det for jeg bliver afvist næsten hver gang. Vi har snakket om det og han siger han vil forbedre det men der ikke sket noget og vi har været ved st gå fra hinanden mange gange begrund af det for det er det eneste vi skændes om. Forleden sagde han om jeg ikke bare kunne leve med at have sex 2 gange om ugen og det kan jeg også men han viser mig ikke kærlighed han nusser mig ikke eller holder om mig sådan nogle ting jeg føler lidt vi bare er venner. Men når vi endelig har sex er det så kedeligt han vil kun en stilling og det tager max 5-10 minutter 🙁 jeg er så forvirret. Han går i skole lige pt ellers arbejder han og så dyrker han meget sport så han siger det fordi han er træt og har meget at se til, men alle de andre kærester jeg har haft der har vi haft meget sex i starten. Til slut vil jeg lige sige at der er stor alders forskel for jeg 22 og han er 18, og som 18 årige burde man have meget lyst til sex tænker jeg 🙁 håber du svare for ved ikke hvad jeg skal gøre

    Svar
  125. Den forvirrede

    hej Maj.

    jeg har været sammen med en gift mand i 2 1/2 år, og vi har det rigtig godt sammen, og jeg føler at det her er manden i mit liv. Han har også spurt mig gentagende gange om vi skal blive gifte og få børn sammen. Han er der altid for mig når jeg har brug for at snakke, og hvis der er noget galt. Min højre hånd. Han gør alt for mig, og når jeg siger alt mener jeg også ALT. Jeg ved han elsker mig. og jeg elsker ham. Vi er lige som et elastik vi kan ikke skilest ad.
    Jeg har mødt flere af hans venner, og jeg har mødt hans børn, og hans kone. Han taler godt med mine venner og min familie som også ved alt om os.
    Han har ikke boet sammen med sin kone siden vi startede at ses, eftersom at hans arbejde ikke er samme sted som hans kone bor. Men siden vi startede har han været og besøge hende måske 4 gange, ikke særlig ofte i hvert fald, han er altid her hos mig. Jeg har altid vist at han var gift og har børn, men det har ikke rigtig plaget mig, men nu er jeg bare kommet der til hvor jeg vil have ham for mig selv og han vil også ha’ mig for ham selv (han er en meget jaloux type)og det siger han også selv, men at lige vel snakker han aldrig om at forlade sin kone. Jeg vil heller ikke blande mig i hans forhold med sin kone derfor spørger jeg ikke ind til, om han vil forlade hende eller noget som helst i den stil.
    Vi har været hjemme ved hans kones hus hvor vi valgte ikke at sove i hendes seng men på sofaen for at respektere hende så jeg ved at han holder af hende, og de snakker ofte i telefon sammen.
    Jeg har prøvet flere gange at ende alt i mellem os, men vi kan bare ikke være væk fra hinanden. Jeg har også flere gange sagt til ham at han har en kone og børn som han hellere byrde være sammen med end at være sammen med mig, men han siger altid han heller vil være sammen med mig, og det tror jeg også på når vi har været så længe sammen og han ser ikke sin kone, selvom det virker meget godt for os at være sammen imens han har en kone, vil jeg bare gerne have ham for mig selv. jeg er meget forvirret og tvivlet på at han vil forlade sin kone.
    Hved ikke om du kan sige mig, men hvad skal jeg gøre???

    Svar
    • Stig

      Utroskabens ansigt.
      Jeg havde et godt ægteskab. Havde to dejlige børn .Jeg elskede min kone havde dejlig sex ,og aligevel faldt jeg i ,jeg spørger tit mig selv hvorfor hvorfor ?.
      For mange år siden svigtede jeg min kone så eftertryktlig . Jeg svigtede også mig selv. Jeg havde en affære. Det gik desværre også ud over vores børn der blev præget af vores efterfølgende krise .
      Alt hvad jeg gjorde dengang hader jeg mig selv for , og hende der holdt affæren i live.
      Da min kone fandt ud af hvad jeg havde gjort , var det som om jeg :vågnede:. Jeg blev totalt klædt af til skindet , og hele mig kom igen . Der er ingen undskyldninger. Jeg tager alt på min kåbe . Jeg havde alt,jeg elskede min kone. Jeg kunne lade vær .
      Jeg arbejdede på et plejehjem med det grønne .Hun , lad os kalde hende Vibe var ung studine der arbejdede i køkkenet i ferierne. Jeg var 41 hun 25. Alle os kollegaer lavede sjov og ballade. Hun begyndte at interesserer sig for mig fandt mig altid et eller andet sted på plejehjemmet , hun må ha været meget ensom for hun snakkede og jeg var en god lytter.
      Mine kollegaer advarede mig ,sagde jeg skulle passe på for hun var kun ude på een ting ,mig . Jeg så ikke de blinkende lamper. Men men .Hun havde en hest og den skulle jo passes. En dag kom hun og græd for hesten var blevet syg .og jeg blev den hjælpende og kørte hende ud til hesten .
      Der startede affæren.
      Hun vidste hvad hun gik efter. Hun var en stræber og jeg var åbentbart meget meget svag . Hvor jeg har været oppe i mit hoved , det så forfærdeligt at tænke på . Jeg hader mig selv , og hende med . Hvem fanden var jeg dengang . Ser en rigtig grim og mørk side af mig selv. Ser en Vibe uden moral , vidste jeg var gift men var totalt ligeglad , og dum var jeg . Det altid den gifte der bliver skældt . Han / Hun kunne jo lade være. Ja men elskeren / elskerinden er rigtige gode til at holde affæren igang , og har også skylden .
      Mange siger . Een gang utro , altid utro.
      Men nej . Den holder ikke . Jeg var aldrig min kone utro i de 20 år før det skete , og tro mig .idag er jeg 67 år. Har aldrig kunne finde på det nogensinde . Med al den smerte efterfølgende er ikke til at beskrive .
      Min kone gav mig en chance . Jeg tiggede og bad , var helt nede i støvet . Fortalte alt . Ved ikke hvor jeg havde været idag , hvis det var gået en anden vej . Men havde fortjent det . Jeg elskede min kone , kunne ikke gå , selvom det var det hun ønskede jeg skulle .
      Alt var gået i stykker i mig og min kone , men Vibe blev ved at genere mig / os . Ringede hjem til os , opsøgte mig på min arbejdsplads . Jeg måtte søge andet sted at arbejde for at få fred . Hun havde stadigvæk ingen hæmninger og respekt for mit ægteskab. Mit had til hende er så stort . Var bange for hvad jeg ville gøre hvis jeg mødte hende.
      Vores krise blev meget lang . Vi måtte have hjælp . Jeg måtte have hjælp med mit selvhad .
      Men det blev langsomt bedre
      Jeg måtte virkelig vise hvor meget jeg elskede min kone , hun skulle føle sig elsket , set , give hende omsorg. Hun skulle lære at tage imod , det var nok det sværeste for hende , for al den sorg og smerte jeg havde påført hende gik jo ikke bare væk . Vi var dybt ulykkelige i et par år . Så lang tid gik der . To skridt frem fem tilbage . Alt var min skyld, for hvad ? Det skulle aldrig aldrig været sket . Hvordan kunne jeg gøre det , jeg føler mig beskidt . Jeg hader det pigebarn til Vibe
      Vi er 67 år idag . Vi fandt hinanden igen . Vi elsker . Vi passer rigtig meget på hinanden . En kæmpe kæmpe tak til min elskede kone , for jeg ved ikke hvor jeg havde været idag uden hende .

      Svar
  126. Sarah

    Hej
    Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forklare det her..

    Men jeg er en ung kvinde på 27 år som har noget kørende med en fyr på 19 år.
    Det startede egentlig med at tilbage i januar 2016 likede han nogle af mine billeder på instagram og dernæst skulle jeg jo lige se hvem han var.Efterfølgende ansøgte jeg ham på snapchat.Han spiller til daglig ishockey og derfor har jeg tjekket ham en del ud til træninger/kamp.Jeg snapper med ham næsten hver eneste dag,og ser ham 1-2 gange i hverdagen plus i weekenden..
    Vi havde sex for første gang igår og det var så fantastisk,frækt og han kunne seriøst få mig gjort vildt tændt :)Måske lidt pinligt at indrømme,men tænder grænseløst meget på ham på trods han er 8 år yngre end mig..!
    Men mit spørgsmål er ,er jeg “for gammel” til ham,eller skal jeg forsøge om mig og ham kunne få noget til at fungerer..? Og er jeg forelsket i ham eller begærer jeg ham bare..? Vi er dybt tiltrukket af hinanden og vores interesse er gensidig..

    Svar
  127. Tulle

    Hej

    Jeg er en kvinde på 32 år som har et super sexliv med min mand igennem 4 år. Jeg undrer mig over hvorfor jeg KUN kan få orgasme ved at ride min mand. (Jeg kan dog sagtens få mange orgamser i træk. )Sådan har det været med alle mine sexpartnere. Kan heller ikke ved onani få orgasme )-: hvordan kan det være ?

    Svar
  128. Dorthe

    Psykisk utroskab?

    Hej Maj.
    Har læst stolpe op og ned om fysisk utroskab og kan ikke finde svar på mine spørgsmål.

    Har kendt min kæreste i 4 år. Jeg har egen lejlighed. Er rigtig meget hos min kæreste og hans familie, hvilket jeg nyder. Indgår som et familiemedlem og deltager på lige fod med pligter osv.
    Min kæreste har en veninde som han i starten fortalte mig, at han havde været forelsket i. 15 år yngre end ham. Han dyrker hende med vilde byture med middag for 2 og dans til den lyse morgen. Hvorefter de så vælter fulde hjem, nogengange i “mit” hjem (hans hjem). Og så kan han ikke forstå, at jeg flygter ud af huset, men har forklaret ham, at jeg ikke kan stå med forklædet på og vinke farvel og samtidig ønske dem en fantastisk aften/nat og ligge i sengen og høre dem komme fulde hjem. Veninden er lesbisk, og jeg “burde” ikke have det så skidt med det. MEN, det har jeg. Fordi han opfører sig anderledes, når hun er i billedet. Så skal der gøres rent og sættes flag op og alt skal være i orden. På mig virker han som en forelsket teenager. Hun er den eneste, han gør sådan med – alle andre gæster må tage huset, som det nu er.
    Al deres kommunikation foregår på SMS, fordi hun ikke gider tale i tlf. Det gør det hele lidt “hemmeligt”, og pludselig kan jeg bare se i kalenderen, at nu har de en aftale – uden hensyn til om det passer mig, eller bedre – har du lyst til at komme med? De er altid helst alene.
    “Spøgelset” har som sagt været der i 4 år nu, 4 år, hvor jeg heftigt har forsøgt at få min kæreste til at forstå, hvor ondt det her gør på mig. Vi ender altid samme sted, hårdknude, jeg klapper i og “accepterer”. De ses ca. 1 gang om måneden. I den mellemliggende periode er jeg på toppen og nyder min kæreste i fred. Men når de skal ses, går jeg helt i kulkælderen og tvivler på, om jeg kan holde til det. Fornuften siger drop ham, men mine følelser siger, jeg elsker ham.
    Det der gør så ondt er, at han siger, at et enkelt menneske ikke kan opfylde alle ens behov – og det har han jo ret i, men jeg føler, at jeg opfylder hans behov for nærhed, tryghed, hverdag, sparring om HANS børn osv. og veninden står for alt det sjove = hun er bedre end mig (er det, jeg føler). Føler, det er nogle ret essentielle behov hun opfylder i mit sted. Jeg vil også ha det sjove. Føler, at hun får “min” belønning. Det er meget sjældent at min kæreste og jeg har så mange timer alene i streg, som hun får.
    Har gentagne gange spurgt, om vi ikke kan finde en løsning, der er mere spiselig for mig. Jeg nægter nemlig at kræve at han ikke ser veninden, men håber hele tiden på at han selv indser, hvor ondt det gør på mig og selv ændrer det til et mere “normalt” venskab. Men han siger, han har behov for turene med veninden, han siger, at de “bare har fundet hinanden”, de taler intimt sammen, bl.a. om hans og mit parforhold, hvilket jeg synes er grænseoverskridende. Han får helt sikkert et kick af byturene, siger han bliver “nulstillet”, netop fordi hun ikke er en del af familien. Måske er hun en slags psykolog for ham, men det er meget ubehageligt, at når jeg så en sjælden gang møder hende, ved jeg ikke hvad de har snakket om, føler at hun “ved for meget” og er “for tæt på”. Jeg føler nogle gange, at det er jagten på det uopnåelige, der pirrer ham. Er han mon alligevel stadig forelsket i hende uden at ville indrømme det over for sig selv?

    De skal ud igen på fredag, 2 dage før min kæreste og jeg skal på ferie i en uge. Har spurgt, hvad de skal, og han har svaret, at de skal ud at spise og drikke sig fulde sammen. Det bliver nok sent. Kan næsten ikke være i mig selv for tankemylder og ked-af-det-hed. Havde glædet mig til at vi sammen skulle gå og glæde os til ferien, men jeg skal først over de her ulidelige dage, før jeg KAN glæde mig.
    Har du en måde, hvorpå jeg måske kan få ham til at indse, at det her er ulideligt for mig? Han kan ikke se det, hun er jo bare en legekammerat, jeg må tage ham som han er og er jo bare jaloux, er hvad han siger. Og hvorfor skal han stoppe noget, der gør ham glad, er givende og som han har det sjovt med, spørger han? Jeg har svaret, “fordi du gør mig ked af det”. Det er lige før, jeg ønsker, at han “bare” havde været seksuelt utro en enkelt gang, det ville måske være nemmere at håndtere, det her er en on-going proces, som tilsyneladende aldrig stopper.

    Kan godt selv høre, hvor det burde bære henad, men jeg kan ikke bare give op uden at have prøvet alt, for jeg elsker ham virkelig, og det er gengældt. Føler selv, at jeg burde stille ham et ultimatum, men tør ikke. Er samtidig ved at – undskyld mit franske – brække mig over mig selv, at jeg finder mig i denne utroskab (som det er for mig) uden at handle på det. Hader rutsjeturene fra lykkelig til dyb depression. Har du, kloge kvinde, nogle forslag?

    Kh den fortvivlede

    Svar
  129. Mette

    Hej Maj
    Jeg fik i en ung alder den oplevelse at jeg var unormal fordi jeg ikke fik orgasme – resultatet blev en orgasmejagt – det oplevede jeg nærmest som at løse en arbejdsopgave for at tilfredsstille mænds behov for at give mig orgasme dvs for min skyld drejede det sig ikke om den dejlige oplevelse af orgasmen – men at komme til at føle mig normal.
    Jeg er i dag midaldrende og har lige haft et kortvarigt forhold – hvor jeg virkelig nød at have min sexlysten i lys luge.
    Jeg valgte at være ærlig både omkring at jeg er sensitiv, genert m.m. Og at jeg ikke har fået en orgasme sammen med en mand.
    Jeg giver ikke mig selv orgasme særlig tit – det har en tendens til at blive oplevet som et arbejde og er ikke interessant.
    Jeg er ked af og frustreret over mænds behov for at give mig orgasme frem for at have fokus på den dejlige sex og den nydelse jeg har ved det.
    Spørgsmål som:
    Vil du Vise mig hvad du gør for at give dig orgasme ? Gør mig skide ked af det – jeg har ikke nogen sikker metode snarere tværtimod.
    Den mand jeg lige har haft et kortvarig forhold til prøvede at forstå men fik virkelig verbalt trådt mig over tæerne nogle gange – og det gør mig usikker på hvordan jeg fremover skal takle et nyt forhold – en ny mands behov for at jeg skal have orgasme – mit behov for at være ærlig samtidig med mit behov for at have et dejligt sexliv.

    Hvor føler jeg mig sårbar.

    Har du nogle input – og for min skyld undlad noget med at øve mig i at give mig orgasme – jeg orker ikke den jagt – jeg oplever at mit behov snarere drejer sig om at kunne kommunikére det til manden med respekt for mig selv og derved få al den dejlige glæde ved det gode sexliv.

    På forhånd tak.

    Svar
    • Lone

      Hej…Jeg har gået og grublet over noget .. Og ved sku ikke hvem jeg skal spørge til råds .. Og så kom jeg i tanke om dig .. 😊. Jeg er i en lidt speciel situation .. Jeg er besøgsven for en fyr i fængsel .. Men er jeg sku blevet lidt vild med ham ..og vi er begyndt at have sex .. Men jeg er så bange for om han kun har sex med mig fordi der ikke er andre muligheder, det er der jo en stor chance for .. Men han er utrolig kærlig… Kysser mig på håret, aer min kind, nusser mig i håret og ligger bare og kigger på mig(kan jeg mærke) når jeg lukker mine øjne .. Oven i købet .. Tørrer han mig forsigtig over hele kroppen med et håndklæde når han har svedt på mig ..Og alt det her er efter sex .. Mit spørgsmål er .. Ville han gøre alt dette hvis han ikke på nogen måde “ville” mig .. Eller kan han “spille skuespil” for at jeg skal komme igen. Håber du måske kunne have et lille svar til mig 🙏🏼 jeg er ved at blive vanvittig af at tænke på det 😁
      Mange kærlige hilsner

      Svar
    • dorthe

      Ved ikke lige hvor gammel du er, måske også underordnet. Vi er omgivet af krav om dit og dat i vores samfund, inkl. sex er kun godt/perfekt, hvis orgasmen indtræder, og helst i løbet af nul-komma-fem. Orgasme er SÅ afhængig af tryghed og ikke-præstations-angst, at den selvfølgelig udebliver, hvis man føler, man skal. Men hvem har egentlig bestemt at sex ikke kan være dejligt uden orgasme? Tror nøglen ligger i at møde en partner, der bare synes sex er dejligt uanset hvad der sker/ikke sker. I min verden er orgasmen ikke et mål i sig selv, men en bonus, når den kommer. Synes det er ligeså skønt at se ens kæreste nyde det-
      Mit råd er: Forsøg at stå af præstationsræset. Giv udtryk for, at du nyder det uanset hvad (altså hvis du nyder det). Når du slipper “angsten for ikke at kunne” er du allerede tættere på målet. Og så tror jeg også det er et spørgsmål om, at du tør udtrykke, hvad du kan lide, uanset om du får orgasme af det eller ej. Afslappethed, tillid, og at sex er dejligt – også uden orgasme, det er vejen frem. Derudover gælder det om at finde en partner, der forstår (eller får at vide) at din sarte blomst tager tid. Tid til at blive “klar” til at tage imod stimulation og tid til at stimulere til højdepunktet. Det “klares” for de fleste kvinder ikke bare ved penetration – og slet ikke på “pornomåden”. Du er fin og sart og det tager bare sin tid. Måske har du kun mødt mænd, der tror, at bare de putter kanonen ind og kører løs, så sker det hele af sig selv? Sådan er det ikke, det er meget mere fint, følsomt og smukt. Sammenlign dit understel med en rosenknop – du giver ikke en rosenknop tæsk, for at få den til at springe ud, vel – næh, du nusser og pusser, skifter vand og beundrer den, hvorefter den springer ud i fuld flor.

      Svar
  130. Mig

    Hej Maj

    Jeg har længe overvejet en psykolog, men penenge er ikke lige hvad de har været. Jeg står i den situation at jeg har haft et problem i over længere tid. Jeg lider stærkt af jalousi og har gjort det siden jeg var udsat for utroskab. Førhen havde jeg ikke det store problem. Jeg er meget klar over, at det på alle måder er usundt og med til at ødelægge ens forhold, derfor søger jeg lidt gode råd fra dig af. Jeg har fundet verdens bedste kæreste som simpelthen gør alt for mig.
    Men mine tanker er ofte med til at ødelægge ting for mig. Han har aldrig nogensinde gjort noget overfor mig, som har haft grund til at skabe mistillid. Han er nemlig også selv en jaloux type, så vi er meget enige om hvad der er okay og hvad der ikke er okay. Jeg har længe hørt folk sige “alle mænd/drenge, kigger efter andre piger” og jeg tog så snakke med ham, for at høre ham ad, hvad han mente med det, og om han egentlig selv gjorde det… Han svarede, at det var han da skide ligeglad med (Rent ud sagt) og sagde til mig, at han virkelig også ville være ked af, hvis jeg gjorde det når jeg var ude med veninderne.. Jeg sagde til ham, at hvis jeg så en flot fyr, så kunne jeg sagtens “SE” det og måske snakke med veninderne om det – og han sagde, at det var en faktisk meget ked af, for det gjorde han ikke selv. Han fortalte mig, at han selvfølgelig kan se hvis en pige er køn, men at han er ligeglad, da han synes jeg er den smukkeste han nogensinde har set og været sammen med. Hvilket selvfølgelig gør mig meget glad.
    Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor jeg ikke stoler på det? Jeg har hørt det i tidligere forhold og aldrig troet på, at de ikke snakkede om piger med gutterne og lagde mærke til andre.. Eller tænkte på andre… Jeg fantaserer og fantaserer omkring hvad han nu kunen finde på bag min ryg, men har aldrig haft noget at kunne hive ham ned på. Fordi han simpelthen altid er der, komplimenterer mig og viser sin kærlighed + prioriterer mig frem for alt andet. Det er derfor ikke fair, at han skal “Slås” i hovedet med nærmest anklagelser for at have gjort noget eller tænkt noget, som han siger han ikke har.
    Han har mange gange forklaret mig, at han virkelig er ligeglad med alle andre og slet ikke tænker på andet + at han bare vil have mig og leve sit liv med mig..
    Men tror du, at jeg kan stole på det han siger? For han har jo reelt ingen grund til at lade være, da jeg jo selv indrømmer mine fejl… Tror du at jeg kan have været så heldig at have fundet en fyr der simpelthen bare kun ser mig og er ligeglad med alle andre kvinder?

    Vi har været sammen i 1,5 år nu og bor sammen!

    Mvh den fortvivlede som har brug for hjælp!!! 🙂

    Svar
  131. Den ene af de 2 soulmates

    Hej Maj,

    Jeg er i et forhold med min kæreste og har været det i 1 år.
    Det er mit første forhold og jeg er 27 år. Jeg har aldrig været lykkeligere og elsker hende virkelig, virkelig, virkelig højt, har aldrig elsket en som hende. Den her pige er virkelig min soulmate. Kunne ikke forestille mig et liv uden hende. Hun betyder alt for mig, og hun er virkelig hele mit liv. Hun er virkelig det man vil kalde for en soulmate, og hun har det på samme måde.

    Men samtidig så har jeg den her frygt som kommer tilbage. For jeg har aldrig haft det bedre, men frygten for at miste hende og denne lykke, har jeg utrolig svært ved at styre. Når den kommer så føler jeg mig ikke god nok til hende. Det forstyrre også vores sexliv. I perioder hvor frygten er værst, så mister jeg min rejsning under sex og har svært ved at få den op igen. Nogen gange er det umuligt at få den op efter den er faldet. Jeg har ikke umiddelbare problemer med at få den op.

    Min kæreste og jeg er gode til, at tale om tingene og vi forsøger forskellige ting. Der er gode perioder og der er dårlige perioder. Men nu vi kommet dertil hvor jeg/vi skal tale med nogle professionelle om det. Det irriterer mig meget, at jeg ikke kan styre min frygt og jeg så ikke føler mig god nok.

    Håber du kan hjælpe eller ihvertfald vejlede mig til hvordan jeg kan få bearbejdet denne frygt.

    Med venlig hilsen
    Den ene af de 2 soulmates

    Svar
  132. kærlighed gør blind!

    Hejsa…

    aner ikke hvor jeg skal starte eller slutte, men i hovedtræk handler det om at noget som jeg troede startede fantastisk og jeg fik den once-in-life-time følelse som alle håber på at få i livet, men som tiden er gået er der flere og flere ting der gået op for mig!
    Det handler om mit nuværende forhold til den dejligeste kvinde på jorden og jeg synes vitterligt jeg gør alt de ting som en mand skal gøre for sin partner!…men alligevel måtte jeg for ca ½ år siden indse fakta og fik bekræftet af min tillid vard blevet misbrugt på det groveste!…jeg læste om de 10 bud meget tidligt i forholdet, da jeg havde en dårlig fornemmelse og allerede tidligt i forholdet viste hendes kropssprog at der var noget som ikke skulle være og hun udemærket godt vidste hun var forkert på den!…men i og med hun ikke er blevet taget i hendes bedrifter og det dobbeltliv hun kører, så forsætter hun uden en mime!…jeg HAR beviser og mange efterhånden som tid er gået at det har stået på længe og hun viser flere og flere tegn på hun er på vej væk fra mig!…det som der gør mest ondt er at eftersom jeg mødte hende og hun har fortalt mig sine største hemmeligheder, der gør hun har oplevet meget svigt i sit liv, er at jeg faktisk gerne vil være der for hende til hver en tid og give hende den tryghed i at hun ved altid hvor hun har mig og altid kan komme til mig…og mit hjerte tilhører hende og det vil det altid gøre, men når hun ikke kan finde ud af og passe godt på det, så bliver min smerte bare større og større! og jeg er ude hvor jeg ikke kan magte mere af løgne, hemmeligheder, benægtelser og manipulerende snak!…
    Jeg har konfronteret hende med det en gang og hun blev bange for at miste mig og benægtede hendes utroskab til hver en tid!…problemet er bare at jeg VED med sikkerhed hun lyver og hun tror hun er god til det, men jeg har efterhånden bemærket hvert af hendes kropssprog og kan se løgnene lyser langt ud af hende!…hun er blevet mere påpasselig med ikke at blive opdaget, så nu sker det mest ude i byen eller når hun har sine daglige rutiner med såkaldte venner/bekendtskaber!…
    Jeg ved at der nu kun er en måde at løse dette på, da jeg også har bemærket at hun har alt for mange følelser i klemme for gamle flammer, da stadigvæk er i hendes daglige liv, den ene er eks som hun har en søn med og den anden er hendes bedste ven, en kammerat som hun har været kæreste med i kort tid!, se nu gav jeg hende mig tillid, da man sagtens kan være venner også selvom man engang har været sammen, problemet er bare at jeg ret tidligt så et typisk ændret adfærdsmønster og hun ændret lyst, begær osv…jeg vil mene at hun stadigvæk vil benægte til hver en tid at hun har følelser og de jo bliver holdt vedlige! hun snakker konstant om sin bedste ven og kan huske hver en detajle som var det igår!, hun fortalte at hun havde mere brug for den tryghed og et behov(hun fortalte at de havde seksuel samvær op til hun mødte mig, dette er 7 år efter bruddet med sin eks!) , da jeg konfronteret hende med at jeg følte mig sat til side når vi var sammen med hendes eks!..og der alle tegn fra dine 10 bud og det IKKE noget jeg bilder mig ind og hun vil gerne lave en masse familieting sammen med vores børn, men hun invitere aldrig mig ud til noget, men det gør hun så hendes “ven” og sådan kan jeg forsætte, der var en episode hvor “vennen” ringer på hans normale dag(de ses fast 2 dage om ugen + det løse) hvor hun havde aflyst og jeg så var der istedet, da han gav udtryk for at den dag var hans og den vil han gerne have igen, berettet hun straks at vi lavede ik noget, vi sad bare og hyggede med et glas og spillede) come-on…hvorfor skal man indberette til sin ven hvad man laver med sin kæreste/mand??? og straks forsikre om at man IKKE “gør” noget..hmmm…ja gæt selv hvad!
    Sådan her kunne jeg blive ved og ved..hun har sine ugentlige rutiner med “ven” og eksmand når der skal skiftes turnus samt hygges med “vennen”, derfor er der ingen som har stillet spørgsmålstegn ved deres daglige gang i livet, andre end mig som oplever der gang på gang og ændret adfærd!…jeg magter ikke mere og kan overhovedet IKKE komme ind til hende og jeg kan jo godt se hendes store dilemma når hun lever sådan et liv og hun altid har forsikret hendes omverden om at hun tager stor afstand fra utroskab, men hun kan bare ikke stå imod fristelserne som kommer ind i hendes liv hele tiden og har for mange følelser i klemme!..det skal hertil så også siges at vi sammen har oplevet meget store personlige tab sammen flere gange i vores tid sammen, men hun har hele tiden valgt sin “ven” til at være der for hende frem for mig samt når jeg en sjældent gang har givet udtryk for jeg godt kunne bruge hendes hjælp, har det ikke kunne lade sige gøre fordi jo også skal tage hensyn til sin “ven”…jeg ved godt nu at jeg burde give slip og hjælpe hende ud af hendes dilemmaer, men jeg kan heller ikke sigte hende og det er på trods af hun har svigtet mig på det groveste og hvad værre er, så ved jeg at hun endda har været gravid med en af dem!…jeg vil gerne give hendes højeste ønske og gøre hende glad, men må sande at uanset hvad jeg har givet, gjort og vist og det er MEGET og mere end hun nogensinde har oplevet, så er det ikke mig som gør hende glad!…det gør ubeskriveligt ondt at vide man ikke er elsket og har gensidige følelser for hinanden!…men hun har virkelig brug for noget prof. hjælp da hun er det som du kalder en af de få psykopater det ligeglade med andre menneskers liv og lever i deres glæde på bekostning af andre!…jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, andet end at give slip og give hende et farvelbrev, der fortæller alt, omvendt så ved jeg heller ik om jeg tør konfrontere hende med at jeg har beviser på hendes bedrifter, for enten så erkender hun langt om længe og bryder sammen eller også kører hun videre og benægter alt og så er tilliden jo brudt totalt og jeg vil unægteligt være ude af hendes liv for altid og hun har jo rigeligt at falde tilbage til, som der jo kørte og passede hende godt, inden hun mødte mig, så hun har jo intet og miste!…jeg vil bare så gerne ind til hende og hjælpe hende på bedre veje, da jeg som er udefrakommende kan se at det IKKE er gode bekendtskaber for hende og hendes liv står i stampe, men hun giver mig ikke lov!…
    til slut skal det dog lige siges at hun selvfølgelig også viser mig kærlighed og som det seneste har hun sagt jeg er det næstbedste der sket i hendes liv efter sin søn, det jo kæmpestort og store ord at sige til en anden, men problemet er bare lige at jeg nu ved at hun på en “optagelse” siger hendes “ven” er den bedste, hvorefter de kysser!…her har hun sagt jeg er den bedste kæreste ever, bedste sex ever…igen meget dygtig til at snøre mænd om sin lillefinger og have dem hvor man vil have dem med noget manipulerende snak!…jeg ved at den største fejl jeg har begået i alt dette her er at være alt for tolerant overfor hende og den måde hun lever på og man føler sig on-off som et andet stykke legetøj!!…og jeg har været rasende, knust, såret osv på hende meget længe…men nu magter jeg simpelhen ikke mere og har ikke flere krafter til at stå imod! og jeg vil jo på nuværende tidspunkt aldrig vide om hun taler sandt eller om det bare er varm luft osv…

    mange tak for en god side…forsat god dag til folket derude…lev mens i kan og få det bedste ud af livet…:-))

    Svar
  133. A

    Kære maj.
    Jeg er en ung kvinde, på 23 år, og har været noget så uheldig hvad angår mænd, at jeg er begyndt at tro, det er mig der har issues ..
    Jeg har været single i godt og vel 8 år, hvis ikke længere. Jeg så en fyr, i et års tid – indtil jeg fandt ud af, at han havde en kæreste, jeg stoppede det, men begyndte igen et års tid efter, og igen skete det, at han havde en kæreste, og det endte ligesom forrige gang, vi snakkede ikke sammen i rigtig lang tid, og jeg mødte en ny fyr på tinder, som jeg så i et års tid, det udviklede dig dog mere til et venskab, med fordele .. Jeg var hos ham en dag, hvor en af hans kammerater kom forbi, han kiggede utroligt intenst på mig, og spurgte om jeg ikke havde en sød veninde han skulle møde, jeg fik et par dage efter et opkald fra ham, og blev noget overrasket da jeg ikke selv havde givet ham mit nummer, han fortalte mig en masse dårlige ting om hans kammerat, som jeg så – bl.a. at han stadig var sammen med sin eks, som han har barn med, og at han udnyttede mig fordi jeg lånte ham penge osv. – jeg blev selvfølgelig ked af det, og snakkede lidt frem og tilbage med hans kammerat, han slutter så samtalen af med at sige at jeg er for god til ham, jeg skriver så senere, hvad han egentlig mente med det, han ringede og vi snakkede i 4 timer. Han begyndte efterfølgelde at skrive og ringe, og fortalte mig, at han synes jeg var helt fantastisk, sød, smuk osv. Og at han havde haft det sådan siden han så mig .. Jeg prøvede at slå det lidt hen i et par uger, da jeg ikke havde lyst til at træde nogen over tæerne, men det endte med at vi snakkede og skrev sammen hver dag. Vi sås et par gange, indtil han dukkede op på min Facebook med et andet navn, end det han havde givet mig, jeg går jo selvfølgelig ind og kigger, og ser så at han er gift?! Jeg ringer til ham og spørger hvad fanden det er han har gang i, hvor han forklarer mig at han gerne ville skilles, men ville være sikker på at han havde mig 100% først, hvilket jeg jo ikke kunne love ham, da jeg kun havde kendt ham i to måneder, jeg siger så at det stopper her, men han bliver ved med at ringe og skrive, dukker op hjemme hos mig og står og græder, og siger at han godt ved det er noget rod, men at han “ikke vil smide guld på gaden” – jeg bukker desværre under, og vi begynder lidt igen, der går et par uger, og lige pludselig kan jeg ikke ringe ham op, han svarer ikke på beskeder og jeg skriver så på Facebook, han ringer fra en kammerats telefon og siger at han får sin egen igen et par dage efter, der går en uge, og jeg skriver igen på Facebook hvad fanden det er der sker, han har så blokeret mig, så jeg skriver fra min venindes, og får et par minutter efter en besked fra konen, der fortæller mig at det er hende der vil skilles, og at han har fortalt om mig osv. Han havde så bare ikke fortalt at vi havde ses i virkeligheden. Jeg har intet hørt fra ham efterfølgelde, og er virkelig frustreret, da jeg har brug for at vide hvorfor han har gjort, som han har. Det er 3 mennesker han har trådt på, og han er fuldstændig ligeglad. Jeg har brug for en afslutning, så meget at jeg har overvejet at køre hjem til ham og bede om en .. Hele hans liv, alt han har fortalt mig, har været en stor løgn, og det eneste jeg tænker er: hvad har jeg gjort, siden jeg fortjener det her?
    Nu er ham den første fyr begyndt at kontakte mig igen, og igen har han en kæreste – og jeg er simpelthen ved at blive idiot over det? Jeg gider egentlig ikke have noget med ham at gøre, men synes alligevel det er rart at han bliver ved, selvom vi diskutere på daglig basis, og selvom jeg skælder ham ud konstant, tænker at det er opmærksomheden, jeg craver efter. – mit største problem er nok, at jeg har enormt meget kærlighed at give af, og jeg savner en at give den til – jeg ved bare ikke hvordan, jeg er blevet slået fuldstændig ud af kurs, og jeg føler egentlig bare at jeg sidder fast .. Jeg er bange, jeg stoler ikke på mænd længere, og sex er desværre blevet en ting der for mig, intet betyder – forstået sådan at jeg ikke længere forbinder det med følelser, og det er enormt fjernt for mig, at have det sådan, for det er ikke mig?
    Jeg håber virkelig, at jeg på en eller anden måde kan få hjælp, eller om ikke andet så bare høre fra en, som ikke er en veninde

    Svar
    • "Slangen"

      Kære Maj,
      Jeg er en mand på 52 år der har været sammen med min kone i 20 år(hun er 43 år).
      Vi blev skilt 2013, og fandt sammen igen her i 2016.Vi har 3 børn sammen.Da vi fandt sammen igen, betingede hun sig, at vi skulle leve i et åbent forhold. Det sagde jeg ok til, hvis hun også ville have sex med mig. Det startede godt i foråret med at vi både havde sex sammen, men også havde en elsker hver for sig. Desværre kunne jeg ikke se min så tit, og da hun (min kone) efterhånden også blev utilfreds med mig pga. for tidlig sædafgang (hvilket jeg godt forstår) lukkede hun også for det varme vand. Overfor mig.
      Derfor købte jeg via din hjemmeside bogen “fra regnorm til Anakonda”, og laver øvelser fra den morgen og aften. Jeg har bare ikke nogen fornemmelse af at de virker. Det har faktisk altid været et større eller mindre problem for mig og dem jeg var sammen med.
      Jeg er på røven, får ingen sex. >tænder meget på min kone, men når vi forsøger, hvad der sker en sjælden gang, så mislykkes det nu oftere end at lykkes. Det sker ca. 1 gang om måneden.Hun er sød og ærlig og siger tingene som de er: Hun synes jeg er røvkedelig i sengen. Måske bliver jeg for tændt af hende? Det fungerede bedre med elskerinden, som var mere eftergivende, og lod mig gøre hvad jeg ville, men i sandhedens tjeneste fik hun ikke så meget ud af det – som min kone kræver at få. -Hun kører ca. 90 km hver vej hver 14. dag for at overnatte hos sin elsker, mens jeg passer børn og savner en kvinde. Især hende. Situationen er træls for mig. Kan du mon hjælpe?
      kh
      “Slangen”

      Svar
  134. Den tvivlende

    Kære Maj,

    Jeg er en fyr på 25, som har været sammen med min 24-årige kæreste i snart 6 år, vi har boet sammen i 3 år.

    Forholdet har været op og ned i perioder, men vi har altid løst problemerne sammen, men i det sidste års tid er jeg begyndt at tvivle på vores parforhold. Tvivlen kommer og går i perioder, men efter skænderier og travle perioder bliver jeg i tvivl om hun den rigtige for mig. Skænderierne handler typisk om arbejdsfordelingen derhjemme og om min (direkte) fremtoning overfor hende og vores omgangskreds, i 90% af tilfældene er det mig der sårer hende.
    I disse perioder kan det stå sløjt til med sexlivet, typisk er det mig, som ikke har lyst, men det hænger også sammen med, at min kæreste gået fra at være en normalvægtig pige til, at have cirka 10-15 kg for meget på sidebenene, hvilket jeg har det svært med, selvom jeg også er blevet lidt rundere. Emnet har været oppe flere gange, men det har kun gjort hende ked af det. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke tænder på hende på samme måde, som jeg gjorde tidligere og at jeg fantaserer mere om andre piger.

    Omvendt er der perioder, hvor jeg virkelig kan mærke at jeg elsker hende. Jeg ved at hun elsker mig overalt på jorden og at hun altid vil (og har) støttet mig 110%. Nogen gange sidder vi sammen foran pc’en og drømmer om villa, volvo og vovse, vi kan også ligge og putte en hel weekend, pjatte og have sex otte gange på en dag, selvom det er blevet mindre som årene er gået. Samtidig er jeg meget beskyttende overfor hende og hendes familie. Hun er stadig min fortrolige og bedste ven, men nogen gange er jeg i tvivl om hun er den rigtige på den lange bane.

    Hun er den eneste kæreste jeg har haft, derfor har jeg behov for at vide, om jeg overfortolker vores problemer eller om det er naturligt i et langvarigt forhold?

    kærlig hilsen den tvivlende

    Svar
  135. Plaget af tankemylder

    Hej Maj

    Jeg skriver til dig, da mit hoved er plaget af en masse tanker, som jeg gerne vil kunne styre/slippe af med. Jeg er en pige på 28 år. Jeg har for nogle år siden været ude for et hårdt brud, hvor min daværende kæreste var mig utro i en længere periode. Det tog mig lang tid, at komme op på hesten igen. Jeg så tilfældigvis en film en dag, hvor to kvinder har sex. Den kærlighed der var mellem dem, betagede mig. Jeg blev skræmt, da jeg altid har set mig selv som heteroseksuel. Med midt i min ulykkelige situation, fangede kærligheden mellem dem mig. Siden der har jeg ofte været “plaget” af tvivl og tanker om, om jeg er til kvinder. Jeg har aldrig haft lyst til at udforske de her tanker/prøve dem af. Men alligevel kan jeg ikke slippe af med dem.
    Situationen er pt, at jeg ser en sød fyr. Jeg har meget svært ved finde ud af mine følelser for ham. Jeg kan lide at ses med ham og jeg tænder på ham. Alligevel er mit hoved hele tiden plaget med tanker, som hele tiden spørger mig ad, om jeg har følelser for ham og om jeg skal blive ved med at se ham. Udover de her tanker, er mit hoved også fyldt op med tanker om, om jeg er til kvinder eller ej. Det er som om mine tanker prøver at drive mig til vanvid. Jeg vil jo egentlig bare gerne give denne her fyr en chance og se hvad det kan udvikle sig til uden at være plaget af alle de her tanker.

    Har du nogen gode råd?

    Kh den fortvivlede

    Svar
  136. Preben Rasmussen

    Hej Maj. Vi er et par på 53 og 56 år, vi har været sammen i 26 år. Min kone fik fjernet livmoderen og begge æggestokke tilbage i december 2015, der var mistanke for kræft, men heldigvis var knuden godartet. Nu er der gået 8 mdr. og hun har mistet lysten til sex, hun tænker ikke på det mere overhovedet. Vi har ikke haft rigtig sex sammen endnu siden december (vi har prøvet én gang, som ikke var super). Hun har talt med sin læge, og fået lidt mandligt hormon, som måske kunne hjælpe hende, men det har ikke hjulpet. Det skal siges, at hun har altid haft meget lyst til sex, aldrig sagt nej, vi har haft god sex og prøvet mange ting sammen. Jeg stoler 100% på hende, og ved hun ikke har fundet en anden. Når jeg nærmer mig hendes bryst eller lår trækker hun sig væk og bliver ked af det. Vi snakker åbent om det, og vi er naturligvis begge kede af det, og ved ikke hvad vi skal stille op med vores problem. Jeg er en frisk mand, og kan ikke se et liv fra nu af uden sex. Jeg er absolut ikke manden som kræver sex hver dag, men 1-2 gange om ugen, ville da være passende. Jeg ved ikke om du har hørt om dette problem før, vi har søgt på nettet, men kan ikke finde noget. Håber du kan hjælpe med et eller andet. mvh Preben Rasmussen

    Svar
  137. Carina

    Hej Maj

    Min kæreste og jeg begyndte at ses for 8 måneder siden og vi blev hurtigt meget glade for hinanden. Der gik ca. en måned fra vi begyndte at date til vi havde sex første gang. Det var mit valg fordi jeg kort forinden havde været igennem en kosmetisk operation og jeg gerne ville føle mig tryg ved ham før jeg indviede ham i det. Indtil da havde vi hver eneste gang vi så hinanden og sov sammen været meget tæt på at have sex. Vi havde forspillet hver eneste gang vi så hinanden og jeg havde VIRKELIG lyst til at give efter, men valgte alligevel at vente. Da jeg så endelig gav efter kom det vist bag på ham. I hvert fald faldt hans erektion efter et par minutter, hvilket han dels sagde måtte skyldes at han inden han tog hjem til mig havde ”klaret det selv” (han vidste ikke at jeg havde besluttet mig for at det skulle være) og at vi brugte kondom. Han forsikrede i hvert fald at det intet havde med mig at gøre. Jeg fik efterfølgende tid hos lægen og begyndte på p-piller så vi kunne undgå at bruge kondom da ingen af os så andre alligevel.

    Men der var noget, der var anderledes. Nu stoppede al det intense kysseri og putteri i sengen. Der gik rigtig lang tid før vi havde sex igen. Vi kyssede selvfølgelig stadig og puttede, nussede osv, men intet seksuelt. Jeg havde stadig enormt meget lyst til ham, men af en eller anden grund var det som om, at det sex blev tilgængeligt for os, stoppede han med at have lyst. Han bebrejder sig selv utrolig meget og det går ham sindssygt meget på. Han siger, han synes jeg er helt fantastisk og at han føler sig enormt utilstrækkelig når han ikke kan tilfredsstille mig. Vi har måske haft sex et sted mellem 10 og 20 gange på de 8 måneder, vi har kendt hinanden og deraf er han kun kommet en gang og det var 2. gang vi havde sex, hvilket først var omkring 1 måned efter første gang. Han kan sagtens få mig til at komme, men hans erektion falder inden han selv kommer. Der er gået alt lige fra 5-10 minutter til 20-30 minutter før den er faldet.
    Jeg har virkelig meget lyst til ham. Men problemet for mig er ikke så meget, at vi ikke har sex. Det er mere alle de ting, det symboliserer for vi har jo begge lyst. Eller, som han beskriver det, så har hans hoved lyst, men ”ham dernede” vil ikke samarbejde. Det er sindssygt frustrerende og vi er begge virkelig bange for at det ender med, at vi går fra hinanden pga. det.

    Han har enormt meget at se til i sin hverdag og jeg har tænkt, at det måske har noget med stress at gøre. Samtidig kæmper han med nogle ting psykisk som han går til psykolog og får hjælp til. Jeg er blevet komplet berøringsangst omkring det. Jeg tør ikke tage initiativ til sex da jeg er bange for at presse ham. Når han siger, han er træt føles det som en afvisning allerede før jeg overhovedet har lagt det mindste op til sex (og det siger han stort set dagligt). Jeg har derudover haft det lidt svært med min egen krop og jeg har haft ret svært ved at se, at nogen skulle kunne finde mig seksuelt tiltrækkende. Min kæreste gør alt hvad han kan for at forsikre mig om, at det ikke er mig der gør, at han ikke har lyst til sex og at hans erektion ikke holder, men samtidig har han alligevel fået sagt, at min usikkerhed ikke gør det nemmere. Problemet er bare, at vi forstærker hinanden i problemet, da det, at han ikke tænder på mig, ikke kan undgå at gøre mig endnu mere usikker osv. osv.

    Jeg har sagt til ham, at jeg synes, vi skal gøre noget. Jeg har foreslået cølibat, hvor vi gør alt andet end sex i en periode. Jeg har foreslået sexolog og at vi SKAL gå rundt i undertøj når vi er hjemme ved en af os. Han siger, at det er gode idéer og at det vil han gerne prøve, men der sker intet. Han møder mig ikke på halvvejen og jeg kunne selvfølgelig godt bestille tid hos en sexolog, men det nytter jo ikke noget, hvis han ikke har tid og overskud til det. Jeg havde på et tidspunkt købt nyt undertøj og sendt billede af det fra prøverummet så han kunne være med til at vælge. Jeg havde det på om aftenen hjemme ved ham, men han var for træt til at lægge mærke til det. Han havde sindssygt dårlig samvittighed efterfølgende men det gjorde sindssygt ondt og jeg følte mig virkelig dum for at have troet at det kunne have en effekt.

    Han har som sagt virkelig travlt og det føles ikke som om at han prioriterer at få det her til at fungere. Samtidig ved jeg at det går ham enormt meget på, så jeg tror også han i en eller anden forstand prøver at flygte lidt fra det. Han har ikke særlig meget overskud og tit virker det som om, at det nemmeste er at nedprioritere mig frem for alt andet for jeg er den forstående som han altid kan regne med. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham, han er uden tvivl det bedste menneske, jeg kender. Han får mig til at stræbe efter at være den bedste udgave af mig selv, han lytter til mig, er opmærksom, omsorgsfuld, intelligent og jeg drømmer om en fremtid sammen med ham. Men de sidste par måneder har jeg brugt alt for meget tid på at være ked af det mens han har passet sine egne ting uden at have tid til at tage sig af vores problemer. Hvad skal jeg gøre?

    Kh. Den virkelig fortvivlede

    Svar
    • kærlighed gør blind!

      Hejsa…

      aner ikke hvor jeg skal starte eller slutte, men i hovedtræk handler det om at noget som jeg troede startede fantastisk og jeg fik den once-in-life-time følelse som alle håber på at få i livet, men som tiden er gået er der flere og flere ting der gået op for mig!
      Det handler om mit nuværende forhold til den dejligeste kvinde på jorden og jeg synes vitterligt jeg gør alt de ting som en mand skal gøre for sin partner!…men alligevel måtte jeg for ca ½ år siden indse fakta og fik bekræftet af min tillid vard blevet misbrugt på det groveste!…jeg læste om de 10 bud meget tidligt i forholdet, da jeg havde en dårlig fornemmelse og allerede tidligt i forholdet viste hendes kropssprog at der var noget som ikke skulle være og hun udemærket godt vidste hun var forkert på den!…men i og med hun ikke er blevet taget i hendes bedrifter og det dobbeltliv hun kører, så forsætter hun uden en mime!…jeg HAR beviser og mange efterhånden som tid er gået at det har stået på længe og hun viser flere og flere tegn på hun er på vej væk fra mig!…det som der gør mest ondt er at eftersom jeg mødte hende og hun har fortalt mig sine største hemmeligheder, der gør hun har oplevet meget svigt i sit liv, er at jeg faktisk gerne vil være der for hende til hver en tid og give hende den tryghed i at hun ved altid hvor hun har mig og altid kan komme til mig…og mit hjerte tilhører hende og det vil det altid gøre, men når hun ikke kan finde ud af og passe godt på det, så bliver min smerte bare større og større! og jeg er ude hvor jeg ikke kan magte mere af løgne, hemmeligheder, benægtelser og manipulerende snak!…
      Jeg har konfronteret hende med det en gang og hun blev bange for at miste mig og benægtede hendes utroskab til hver en tid!…problemet er bare at jeg VED med sikkerhed hun lyver og hun tror hun er god til det, men jeg har efterhånden bemærket hvert af hendes kropssprog og kan se løgnene lyser langt ud af hende!…hun er blevet mere påpasselig med ikke at blive opdaget, så nu sker det mest ude i byen eller når hun har sine daglige rutiner med såkaldte venner/bekendtskaber!…
      Jeg ved at der nu kun er en måde at løse dette på, da jeg også har bemærket at hun har alt for mange følelser i klemme for gamle flammer, da stadigvæk er i hendes daglige liv, den ene er eks som hun har en søn med og den anden er hendes bedste ven, en kammerat som hun har været kæreste med i kort tid!, se nu gav jeg hende mig tillid, da man sagtens kan være venner også selvom man engang har været sammen, problemet er bare at jeg ret tidligt så et typisk ændret adfærdsmønster og hun ændret lyst, begær osv…jeg vil mene at hun stadigvæk vil benægte til hver en tid at hun har følelser og de jo bliver holdt vedlige! hun snakker konstant om sin bedste ven og kan huske hver en detajle som var det igår!, hun fortalte at hun havde mere brug for den tryghed og et behov(hun fortalte at de havde seksuel samvær op til hun mødte mig, dette er 7 år efter bruddet med sin eks!) , da jeg konfronteret hende med at jeg følte mig sat til side når vi var sammen med hendes eks!..og der alle tegn fra dine 10 bud og det IKKE noget jeg bilder mig ind og hun vil gerne lave en masse familieting sammen med vores børn, men hun invitere aldrig mig ud til noget, men det gør hun så hendes “ven” og sådan kan jeg forsætte, der var en episode hvor “vennen” ringer på hans normale dag(de ses fast 2 dage om ugen + det løse) hvor hun havde aflyst og jeg så var der istedet, da han gav udtryk for at den dag var hans og den vil han gerne have igen, berettet hun straks at vi lavede ik noget, vi sad bare og hyggede med et glas og spillede) come-on…hvorfor skal man indberette til sin ven hvad man laver med sin kæreste/mand??? og straks forsikre om at man IKKE “gør” noget..hmmm…ja gæt selv hvad!
      Sådan her kunne jeg blive ved og ved..hun har sine ugentlige rutiner med “ven” og eksmand når der skal skiftes turnus samt hygges med “vennen”, derfor er der ingen som har stillet spørgsmålstegn ved deres daglige gang i livet, andre end mig som oplever der gang på gang og ændret adfærd!…jeg magter ikke mere og kan overhovedet IKKE komme ind til hende og jeg kan jo godt se hendes store dilemma når hun lever sådan et liv og hun altid har forsikret hendes omverden om at hun tager stor afstand fra utroskab, men hun kan bare ikke stå imod fristelserne som kommer ind i hendes liv hele tiden og har for mange følelser i klemme!..det skal hertil så også siges at vi sammen har oplevet meget store personlige tab sammen flere gange i vores tid sammen, men hun har hele tiden valgt sin “ven” til at være der for hende frem for mig samt når jeg en sjældent gang har givet udtryk for jeg godt kunne bruge hendes hjælp, har det ikke kunne lade sige gøre fordi jo også skal tage hensyn til sin “ven”…jeg ved godt nu at jeg burde give slip og hjælpe hende ud af hendes dilemmaer, men jeg kan heller ikke sigte hende og det er på trods af hun har svigtet mig på det groveste og hvad værre er, så ved jeg at hun endda har været gravid med en af dem!…jeg vil gerne give hendes højeste ønske og gøre hende glad, men må sande at uanset hvad jeg har givet, gjort og vist og det er MEGET og mere end hun nogensinde har oplevet, så er det ikke mig som gør hende glad!…det gør ubeskriveligt ondt at vide man ikke er elsket og har gensidige følelser for hinanden!…men hun har virkelig brug for noget prof. hjælp da hun er det som du kalder en af de få psykopater det ligeglade med andre menneskers liv og lever i deres glæde på bekostning af andre!…jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, andet end at give slip og give hende et farvelbrev, der fortæller alt, omvendt så ved jeg heller ik om jeg tør konfrontere hende med at jeg har beviser på hendes bedrifter, for enten så erkender hun langt om længe og bryder sammen eller også kører hun videre og benægter alt og så er tilliden jo brudt totalt og jeg vil unægteligt være ude af hendes liv for altid og hun har jo rigeligt at falde tilbage til, som der jo kørte og passede hende godt, inden hun mødte mig, så hun har jo intet og miste!…jeg vil bare så gerne ind til hende og hjælpe hende på bedre veje, da jeg som er udefrakommende kan se at det IKKE er gode bekendtskaber for hende og hendes liv står i stampe, men hun giver mig ikke lov!…
      til slut skal det dog lige siges at hun selvfølgelig også viser mig kærlighed og som det seneste har hun sagt jeg er det næstbedste der sket i hendes liv efter sin søn, det jo kæmpestort og store ord at sige til en anden, men problemet er bare lige at jeg nu ved at hun på en “optagelse” siger hendes “ven” er den bedste, hvorefter de kysser!…her har hun sagt jeg er den bedste kæreste ever, bedste sex ever…igen meget dygtig til at snøre mænd om sin lillefinger og have dem hvor man vil have dem med noget manipulerende snak!…jeg ved at den største fejl jeg har begået i alt dette her er at være alt for tolerant overfor hende og den måde hun lever på og man føler sig on-off som et andet stykke legetøj!!…og jeg har været rasende, knust, såret osv på hende meget længe…men nu magter jeg simpelhen ikke mere og har ikke flere krafter til at stå imod! og jeg vil jo på nuværende tidspunkt aldrig vide om hun taler sandt eller om det bare er varm luft osv…

      mange tak for en god side…forsat god dag til folket derude…lev mens i kan og få det bedste ud af livet…:-))

      Svar
  138. Katrine

    Hej Maj

    Jeg har været så dum at være seksuelt sammen med min kærestes bedste ven, det er kun sket 1 gang, og vi var meget fulde (ikke en undskyldning). Jeg har snakket med vennen og vi er blevet enige om ikke at sige noget til min kæreste, men min samvittighed kan slet ikke klare det. Min kæreste og jeg er begge 20 og har været sammen i 3 år.. Hvad skal jeg gøre?

    Svar
    • Krebsen

      Hejsa….
      Hvis du virkelig elsker din kæreste…så bliver du nød til at se sandheden i øjnene og erkende din fejl og ja det har konsekvenser i livet! og ja det bliver ikke nemt eller sjovt!…men din samvittighed banker dig oveni hovedet hver gang! og når du nu ved at du ikke kan stå imod fristelser ej heller beruset, så er chancen for det sker igen, meget stor!..så for alle parters skyld, gør det rigtige og få lettet dit hjerte…livet går videre og hvis vi vil lærer vi alle af vores fejl!…jeg er selv ved at tage min største og værste og hårdeste beslutning i mit liv i en alder af 35!..men jeg ved det er det eneste rigtige jeg kan gøre og jeg vil fremover aldrig nogensinde komme til at stå i det dilemma igen, og jeg ved at det uden tvivl bliver mit sværeste at gøre i min levetid!…men efter et ½ års eftertænksomhed og bearbejdelse må jeg sande realiteterne!…pøj pøj med det hele

      Svar
  139. Anonym

    Hej Maj, jeg er en ung mand på 18år jeg er jomfru.
    Jeg har haft et par kærester og prøvet med sex før uden lykkedes. Da jeg fylder 19 snart er det virkelig hårdt for mig. De tidligere forhold, viser at jeg ikke er god nok og uforberedt for timingen.
    Hvordan får jeg den naturlige sex? Min kæreste bor på den anden side af landet. Og hun forventer muligvis at jeg er blevet modig nok. Hvad skal jeg gøre?

    Svar
  140. Betteskid

    Kære Maj
    Jeg er en kvinde midt i trediverne, som har været sammen med min partner i et år.
    Vi har det godt sammen. Respekterer hinanden og kan sagtens lave ting hver for sig.
    Vores sexliv har dog været ret minimal her de seneste måneder. Det virker som om, at det blot er mig, som har lyst og bliver ind imellem afvist. Har for nyligt købt nyt sexet og smukt lingeri, som jeg efter et langt bad iførte og viste det frem på min slanke og trænede krop. Mandens reaktion var: “den er pæn til dig” og så spillede han videre på sit pc spil 🙁
    Forstår simpelthen ikke hans manglende interesse?
    Jeg sørger for det meste i hjemmet, ordner snacks til hans job, står tidligt op om morgenen og drikker kaffe med ham, osv..
    Han har det, som blommen i et æg.
    Ved ikke, hvad der foregår?
    Jeg forsøger ikke, at være mistænksom, men han roser ofte en kvindelig kollega 🙁
    Det skal dertil siges, at vi var kærester for ca 15 år siden og der var han mig utro.
    Hvordan pokker får jeg vækket liv i ham?
    Jeg elsker ham utrolig højt, men savner det intime/trygheden.
    Efter samleje, er han hurtig til, at “komme videre”..
    Ingen kys, kram eller kælen efter.
    Det virker lidt, som om, at det blot skal overståes og så får jeg følelsen af, at være “den der bare skal behage” – tilsidesat 🙁
    Har desperat brug for din vejledning..!
    Vil lige pointere, at han har et ret stressende job og en syg mor.
    Håber på svar 🙂

    Svar
  141. Den meget frusterede

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig fordi jeg er af lidt af et dilemma. Jeg er en pige på 19 og har nu været sammen med min kæreste i 3 år. Vi står stærkt sammen som par, men her på det sidste har vores sexliv været ned af bakke. I hvert fald for mig. Det gør mig virkelig ked af det og efterlader en virkelig skuffende følelse efter vi har haft sex. Det er ikke fordi at jeg ikk har lyst til sex fordi det har jeg. Men når vi har sex har jeg meget svært ved at mærke noget. Sådan har det ikke altid været men her de sidste 2 måneder har jeg ikke kunne mærke nydelse under sex. Det eneste jeg egentlig kan føle er følelsen af noget der kører frem og tilbage. Dette gælder uanset stilling. Sex er virkelig vigtigt for mig og som sagt er jeg ikke i tvivl om at jeg har lyst til min kæreste og tænker ikke at vi går fra hinanden over det her, men derfor generer det mig stadig alt for meget. Jeg håber du kan hjælpe mig. Det skal lige siges han ved det godt da vi har snakket om det, men han tager det ikke så tungt som jeg gør.

    Hilsen den frusterede

    Svar
  142. Amalie

    Hej jeg er en 18 årig pige og har allerede problemer med det sexuelle med min kæreste som jeg har været sammen med i 2,5 år. Vi elsker hinanden meget højt! men min lyst er helt væk og ikke som i starten. Jeg synes han rør for meget ved mig, og jeg bliver irriteret på ham. Og jeg har sex for hans skyld og ikke min jeg skammer mig når vi har/haft sex. Og han tænder mig bare ikke så meget mere. Jeg bliver våd osv men har ikke lyst psykisk aner ikke hvad jeg skal gøre det har snart stået på et år og hvis vores forhold skal holde skal vores sex blive super igen!!! Så jeg ber hjælp!! Ingen af os kan holde det ud mere

    Svar
  143. Louise

    Hej. Jeg er en lesbisk kvinde på 28 som er meget i tvivl om hvorfor jeg ikke altid har lyst til sex. Det skal siges, at jeg aldrig rigtig har været i seng med en fyr. Har kun haft forhold til kvinder og lange forhold. Har været gift 4 år men en kvinde som jeg er nu og skilt fra og bor idag sammen med min nuværende kæreste som jeg har kendt i snart 2 år. Med de 2 sidste forhold der har jeg det jeg kalder “perioder” hvor jeg simpelthen ikke har lyst til sex.
    Jeg kan simpelthen ikke finde forklaringen og mine kæreste er rimelig frustreret over det, hvilket jeg godt kan forstå.
    Vi putter og nusser og kysser også tit hinanden, men lysten til at tage det videre kommer ikke. Så har jeg nogle perioder den længste jeg har haft kan huske er 1.5 md hvor det er virkelig rart og jeg har lyst til at røre og slikke.
    Jeg har nemt nok ved, at komme så det er heller ikke det som er problemet.
    Nogen gange kan jeg godt tænke på en pik og blive tændt. Jeg tænker nogle gange over om jeg overhoved er til piger? Håber du kan hjælpe mig. Knus

    Svar
  144. Den triste

    Hej maj.

    Jeg er 24 år og min mand er 25. Vi har været gift i et år. Jeg elsker ham mere ind noget andet i denne verden og jeg forguder ham. Men efter to graviditeter der er gået galt det sidste år har vi haft vores problemer. For 2-3 måneder siden begyndte vi at blive helt nyforelskede i hinanden igen. Men jeg opdagede så for knap en måned siden at min mand har haft oprettet dating profiler osv og han har skrevet og aftalt sex møder med mindst 5 piger. Jeg fandt derudover også en masse nøgenbilleder af de pige på hans telefon. Og det der gør ondt på mig er at han har gjort det imens vi har været lykkelige. Og jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke gjorde det da vi havde det skidt sammen. Men han har løget og kørt lange ture, blevet væk fra aftensmad osv for at skrive med de her piger. Jeg opdagede det hele og han siger han ikke vil skilles og at han vil blive sammen med mig fordi han elsker mig. Han ved ikke hvorfor han har gjort det,så jeg rejste og er nu kommet tilbage efter 14 dage fordi han græd og så gerne ville have mig igen, og jeg kan jo heller ikke undvære ham, jeg elsker ham så højt og jeg vil stadig gerne tilbringe mit liv med ham. Men nu har jeg fået det så psykisk dårligt at jeg har oplevet ekstremt vægttab og jeg kan ikke arbejde og jeg tjekker hans mobil konstant fordi jeg føler jeg ikke kan stole på ham mere. Mit spørgsmål til dig er ved egentlig om hvad du sys jeg skal gøre for at komme igennem det her. Fordi jeg kan ikke andet ind at græde. Og når han vil ha sex kan jeg ikke la vær at se de billeder fra hans mobil i mit hoved😞Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre Af mig selv.

    Svar
  145. Frøken

    Hej Maj!

    Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med (on and off) i 3,5 år. Vi er begge 20.
    Han er den dejligste mand. Blid, opmærksom, trofast og en rigtig omsorgsfuld og uselvisk elsker. Jeg ønsker på INGEN måde at såre ham! Og det er mit problem…

    Min 4 år ældre “fætter”, kom ind i min familie for ca. 7 år siden (da min far giftede sig med sin nye kone, og hendes familie blev en del af vores) og lige siden har jeg begæret ham noget så voldsomt… Det er en utroligt stærk fysisk tiltrækning, som jeg har sindssygt svært ved at tage kontrol over. Jeg VED, at han aldrig ville kunne gøre mig lykkelig, han er meget svævende af person, og vores kemi er virkeligt dårlig. Jeg kan slet ikke være mig selv med ham, måske fordi jeg konstant søger hans accept og hans bekræftigelse. Han er en rigtig kvindebedårer, og de fleste kvinder ville gerne have et stykke af ham, og får det også, hvis altså han har lyst til dem.
    Til familiekomsammener har vi altid holdt laange, intense øjenkontakter, og jeg har følt mig nærmest elektrisk over dels at fornemme hans gensidige begær til mig, og dels ikke at vide, om jeg måske tog fejl. Jeg er 100 procent sikker på, at han ikke vil fungere som en kæreste for mig, ikke engang en ven, og at komme i seng med ham viste sig heller ikke at kunne lægge en dæmper på mit begær til ham…

    Vi endte nemlig i seng sammen for et par måneder siden, da min kæreste og jeg havde en pause fra hinanden. (Hvor også min kæreste var sammen med andre kvinder). Selvom det ikke var utroskab, gik jeg i seng med min fætter til trods for, at jeg vidste, det ville gøre min kæreste virkeligt ked af det. Og til trods for, at jeg vidste, at min fætter ikke er en, man rigtigt følelsesmæssigt kan nå, og dermed med faren for, at jeg ville føle mig godt og grundigt trådt på efterfølgende. Jeg kunne bare ikke styre det. I momentet føltes det fuldstændigt uvirkeligt, som om det var det eneste i verden. Min kæreste er klar over det, og han kan desværre også godt mærke på mig, hvordan jeg har det med min fætter…

    Jeg ønsker så inderligt at komme af med denne fysiske lyst til ham. Hvorfor kan jeg ikke det? Da vi havde været i seng sammen, var han nærmest led overfor mig og lagde ikke skjul på, at han havde fortrudt det med henblik på hele vores nu ret akavede familiesituation. Han var næsten panisk for, om nogen skulle finde ud af det, – og jeg havde jo lyst til at ringe til alle mine veninder og fortælle, at jeg havde haft sex med ham!
    Jeg følte mig så skuffet og såret, så objektgjort, og så fortvivlet, fordi jeg havde troet, at det at komme i seng med ham, en gang for alle ville slå fast, hvor jeg havde ham. Men det skete ikke… Det eneste der skete var, at jeg blev utroligt skuffet over mig selv, for hvordan har jeg kunne såre min kæreste så meget? Og hvordan kan jeg stadig være så fysisk tiltrukket af min fætter? Den sex vi havde var ikke engang særligt god. Vi måtte stoppe det inden det var færdigt, fordi vi begge syntes, det var for mærkeligt.

    Nu vil jeg virkeligt gerne fokusere på min kærestes og mit forhold til hinanden. Jeg ved, han er den mand, der kan gøre mig lykkelig, og han fortjener så meget mere på den front, end at jeg går og er voldsomt fysisk tiltrukket af en anden mand… Hvad skal jeg gøre?

    Mange hilsner den fortvivlede

    Svar
  146. Muneco

    Kære Maj

    Nu prøver jeg lykken og skriver til dig.

    Jeg bor sammen med min mand og vores 3 børn. Vi er sammen på 17. År. Vores forhold har altid været præget af, at han havde mere lyst end jeg, og jeg har egentlig aldrig kunne finde en forklaring på min manglende lyst.
    Vi har af flere omgange haft emnet skilsmisse oppe og vende, men aldrig taget beslutningen, da vi på mange måder har nogle ens værdier og så virkede det også meget uoverskueligt. Nu er mindste barn 5 år og der er ved at være luft i vores liv til at kigge indad.
    Jeg har fået et ønske om at finde forklaringen til min manglende sexlyst, da jeg kan mærke at hvis vores forhold skal være livslangt, så skal der ske en ændring i vores samvær, ikke kun i sengen, men også i vores generelle samværs følelse. Både med grundlag i, hvilke værdier ønsker jeg at give videre til vores børn, mor og far er sammen fordi de har det godt og vil det og ikke fordi det er nemmest….og ikke mindst, jeg vil noget mere med mit liv. Jeg vil gerne finde lysten, så jeg ikke altid skal gå med den dårlige samvittighed over ikke at byde ind. Så jeg ikke stivner hver gang han kommer nær, for når vi engang i mellem har sex, så synes jeg det er skønt og tænker selv, hvorfor skal det være så svært for mig at nå hertil?
    Jeg har taget snakken med min mand, hvor jeg, nok for første gang, meldte ud at jeg var klar til at splitte op, hvis det ikke blev bedre. Jeg henviste samtidig til din hjemmeside, hvor jeg tænkte at vi kunne få noget hjælp. Vi har nu kigget lidt rundt og mit store spørgsmål er; Hvilket online kursus vil du anbefale,? Da jeg synes at vi udover et manglende sexliv, lige så meget mangler et samtale liv. Nogle rammer, hvor vi kan opbygge vores snakke, vores fortrolig, som jeg håber vil danne grundlag for et begynende sexliv.
    Til info kan jeg fortælle, at vi en gang tidligere, for 8 år siden, gennemførte et forløb hos en parterapeut, men fik aldrig taget hul på alle hendes øvelser. Vi har aftalt så mange gange, at vi burde bruge noget mere tid på hinanden, men det løber ud i sandet…..

    Jeg håber at du finder tid til svaret. Tak for en meget lærerig brevkasse.

    Mvh. Muneco

    Svar
  147. Den Fortvivlede Slapper

    Manglende rejsning efter skilsmisse

    Hej Maj.

    Det her er alt sammen meget nyt, men driver mig til vanvid. For én måned siden, opdagede jeg, at min kone gennem 15 år, havde været mig utro. Selvom vi har haft mange problemer igennem mange af årene, så kom det som en overraskelse. Efter mange, mange snakke, er vi blevet enige om at gå hver til sit – altså skilsmisse.

    Jeg er såret over at hun har brudt min tillid, men samtidigt er jeg også lettet over at det nu endelig er slut mellem os. Vi blev faktisk separeret for tre år siden – så konflikterne er ikke nye.

    Til min store overraskelse, opdager jeg, at jeg nu har svært ved at få rejsning. Før var det aldrig et problem, men nu kan jeg ikke få den op at stå, selvom jeg f.eks. ser porno. Dette har stået på de sidste par uger. Jeg har dog haft et par morgenrejsninger.

    Det værste er dog, at jeg har fundet mig en rigtig sød pige, som jeg klikker godt med, og synes er voldsom fræk og lækker. For et par dage siden endte vi i seng sammen … men lige meget hvad jeg gjorde, så var pikke slap som en regnorm. Det skal siges, at vi havde et par rigtig skønne timer i sengen … der var bare ikke penetration.

    Jeg har læst mig til, at flere mænd oplever det samme, når de kommer uheldigt ud af et længerevarende forhold. At selvom de er sammen med en ny kvinde de tænder på, så kan de ikke få den op at stå. Desværre er jeg ikke faldet over nogen løsning på problemet.

    Jeg ved godt det hele er sket for meget kort tid siden (og jeg er den sidste der havde forventet at finde en ny så hurtigt), men jeg bliver skør hvis jeg ikke kan elske rigtigt med den kvinde som tænder på mig. Jeg håber du har mere end “det går over med tiden”. 😉

    Jeg håber du har et par guldkorn.

    Hilsen – den fortvivlede slapper.

    Svar
  148. Saru

    Kære brevkasse
    Jeg sidder og funderer over livet som har budt meget over de sidste 40 år.
    Jeg har elsket, grædt og følt mig så meget i live så det kunne være andre forundt men i mit nye forhold er jeg på helt nye marker der er ubekendte for mig og her har jeg altså brug for hjælp.
    Jeg møder min kæreste på nettet og vi finder hurtigt ud af at kemien er gensidig men at hun igennem noget tid har haft lukket ned for sex ligesom jeg men også at hun er bund ærlig og på trods af mine kvaliteter så er det at jeg vejer 30 kg for meget en hæmsko men hun siger også at så længe min egen lyst til stille og roligt arbejde hen mod et slankere jeg er der ingen hindring for os som par.
    Jeg/ vi er forelskede men pga arbejde og børn og forskellige adresser er vores personlige tid ikke så stor, men som månederne går er det som om at hun ikke vil eller tør lukke op på kærligheden, hun virker bange for at miste sit jeg som hun har skulle kæmpe hårdt for at få igen efter et forhold hvor han brød hende ned.
    Det sexuele er desværre ikke åbnet endnu, samleje men at kæle og røre og nyde gør vi dog siger hun at hun vil gøres tændt inden vi kan forsætte videre, jeg siger så at jeg håber da hendes forelskelse og forhåbentlige lyst til mig vil være en medspiller så hele ansvaret for vores første elskov bliver vellykket.
    Jeg har virkelig været og er hende en god kæreste med at bekræftige hende og være opmærksom og klappe hende i måsen eller bare lige tage om hende og sige jeg knus elsker hende.
    Hun er ikke som andre jeg har mødt eller elsket, hun føles anderledes, som hun kunne være min sidste kæreste men hun har så svært ved at give sig ordentligt hen i mine arme eller slippe kontrollen over hendes tilværelse .
    Hun vil ikke give sig hen ordentligt og jeg føler på trods af hun fortæller mig at hun vil mig og vil bygge rede og bo sammen , er der i mit sind stadig noget der desværre ikke helt stemmer.
    Jeg har ad flere samtaler da jeg er følsom og med god mavefornemmelse spurgt ind til hendes relationer med exkærester og venner som hun også har mødt igennem datings sites.
    Hun hidkalder sig retten til at være et ordentligt menneske og svare hvis hendes exkæreste skriver fordi han er ensom eller troublet eller en tidl arbejdskollega som hun sparrer godt med og de har et hvad skal man sige ordspil om dagligdagen , de kan skrive flere gange daglige eller et par gange i ugen efter min kæreste udsagn.
    Dette betyder ikke noget for hende udover det er rart at have andre relationer som hun siger.
    Så længe jeg ikke modsvarer hvis der kommer hint om andet er hendes udsagn .
    Jeg har været utrolig klar i at halve sandheder er løgne for mig og hvis man undlader at fortælle sin kæreste om andres tilnærmelser eller tillader andre at gøre kur til en opfatter jeg det forkert og har sagt jeg aldrig nogensinde ville tillade at nogen gjorde dette hos mig ellers ville de tydeligt få at vide hvor grænsen er, for er der en ting livet har lært mig er at forplumres ens udsyn eller tillid som også ens kæreste har til en , er der startet en vej som kan være svær at vende.
    Jeg knus elsker min kæreste, og vil mit liv med hende men vil hun mig ?
    Hun siger hun vil mig men hun har mega svært ved at bekræftige mig , og det går mig på da jeg finder det nemt da jeg føler og tør med hende.

    Er på en rejse hvor jeg ikke har været før og vi mangler sex og begær , jeg føler disse ting mere om min kæreste er skabt af en andet materiale og ikke sætter lidenskab højst , dette skrev hun også i hendes profil at sex ikke altid skulle føres ud men at samspil førte til sex.

    Jeg savner så frygteligt begær men hun lader ikke til at ville lukke op, og hun sagde sidste dag at hun havde hørt en interesant radio udsendelse at mennesker ikke var monogame og det kunne hun godt relatere til.
    At man over tid kunne åbne sig for andre hvis først man var tryg ved hinanden, dette er jeg ikke enig i, men hvis man fælles aftalte det og var tryg ved det var det ok, men jeg sagde også at jeg på ingen måde kunne eller vil se andre i mange år da jeg føler intimitet og tryghed som bærende stolper hos hinanden.

    Er jeg helt skæv i mine følelser og tanker og glæder mig til at høre reflektionerne .

    Knuser P

    Svar
  149. Line

    Hej
    Kan det være rigtigt at en orgasme kan ændre sig?
    Det føler jeg er sket for mig inden for de sidste to år. Den er blevet mere overfladisk, flad og hurtig.
    Savner mine gamle orgasmer. Det har lidt været med til at ødelægge min sexlyst med min kæreste, idet jeg ikke får det samme ud af det.
    Hvad kan det skyldes? Kan man gøre noget ved det?

    Svar
  150. Anonym Pige

    Kære Maj

    Jeg har nogle problemer i mit forhold, som er noget af en mundfuld, og jeg håber meget at du eller en anden der læser dette, vil komme med et råd. Situationen er noget kompliceret, men jeg vil forsøge at korte det ned.

    Jeg er en kvinde på 26, der i min barndom har været udsat for misbrug og i mine 20’ere har prostitueret mig selv via Sugardating. Dette har jeg ikke fortalt nogen om. Jeg har også lidt af depressioner næsten hele mit voksne liv og har været indlagt for dette.

    Jeg har altid haft det svært med fyre og har kun haft en enkelt voldsom forelskelse, som ikke var gengældt. Ellers har jeg haft svært ved at elske sådan rigtigt. For et år siden begyndte jeg at se en fyr, der blev stormende forelsket i mig og hans forelskelse smittede af på mig. Han havde imidlertid en kæreste, som han har haft meget svært ved at forlade (hun har lidt af angst og har løbende haft eksaminer på sit krævende studie). Han har dog lovet at forlade hende hele den “gode” periode (10 måneder), blevet en del af min familie (som selvfølgelig ikke kender til hans andet forhold) osv.

    En fælles bekendt røbede til ham at jeg havde været aktiv på Sugardaters i maj, da hun selv var begyndt at gøre det og havde mødtes med en jeg så dengang, som så havde fortalt hende om mig. Jeg skammer mig meget over min fortid, og havde ikke selv tænkt mig at fortælle ham jeg ser (lad os kalde ham B) eller nogen andre om den. B blev meget såret og jeg skulle uddybe meget ift hvem jeg har været sammen med og hvordan. Han har sidenhen hjulpet mig meget og jeg er begyndt at få hjælp hos Kompetencecenter for Prostitution.

    Jeg har kvajet mig en anden gang i vores forhold. Jeg fik et job hos en jeg havde været sammen med via Sugardating (et job jeg aldrig skulle have haft) og jeg var så såret i foråret over at B endnu ikke var gået fra sin kæreste. Jeg tror også at der var flere mekanismer der spillede ind ift min nye chef, f.eks at jeg havde den relation til ham som jeg nu engang havde. Jeg havde svært ved at sige nej til ham. Jeg var sammen med ham 3 gange.
    Jeg sagde jobbet op fordi jeg psykisk var ved at gå ned. Både pga det jeg havde gjort men også fordi forholdet til B tog meget hårdt på mig i den periode (B og hans kæreste var på et parterapikursus, og det gik generelt dårligt mellem os. Jeg græd konstant i den periode).
    Jeg fortalte først B, at jeg havde været sammen med min chef to-tre måneder efter det var sket.

    Vi har begge prøvet at få det til at fungere. Mine ugerninger og løgne (jeg har også løget om et par andre ting der har beskyttet mig for sandheden om min fortid), gør at han hurtigt føler sig utryg og ikke stoler på mig. De mange gange jeg har skulle fortælle ham “alt” er det kommet i bidder. Jeg har fortalt ham lidt og svoret på at der ikke var mere, og ugen efter har jeg så fortalt ham en bid mere osv. Der er stadig små bidder jeg ikke har fortalt ham, og jeg skammer mig over at jeg ikke kan ligge det hele på bordet 🙁

    Samtidig har det gjort rigtig ondt på mig at han stadig er sammen med sin kæreste og at det nu er mig der har noget at bevise overfor ham. At han kan dyrke sex med mig men måske ikke være kærester med mig. Han har forresten ikke dyrket sex med sin kæreste i det år vi har set hinanden og har været helt ærlig overfor mig. Han har skuffet mig meget med sine deadlines og løfter som ikke er blevet overholdt og jeg har følt mig nedværdiget og fravalgt dagligt i og med at han på en måde hver dag har taget valget om ikke at være min. Han er et fantastisk menneske, og hvis du mødte ham, ville du føle sympati for ham.

    Det hele har været utrolig hårdt og svært for mig. Han ved ting om mig som ingen andre i verden ved, og fik jeg en ny kæreste ville jeg ikke fortælle den nye om de ting heller. Jeg elsker ham og han elsker mig, men hans tillid til mig er kollapset og jeg er stadig såret over at vi ikke er sammen. Jeg har en naiv ide om, at jeg ikke havde været sammen med andre, hvis vi havde været rigtige kærester.

    Mine spørgsmål er:
    – Havde jeg været ham utro, hvis vi havde været kærester?
    – Har vores forhold en chance?
    – Hvorfor lyver jeg, og bør jeg fortælle ham ALT om min fortid? Og hvad gør jeg for ikke at lyve i fremtiden?
    – Vil han gå fra sin kæreste?
    – Vil nogen anden elske mig, når min fortid er som den er, og er det forkert af mig at holde den hemmelig? Man kan sige, at jeg ikke giver folk et reelt valg om, hvorvidt de vil associeres med mig eller ej.

    Mange hilsner en ret fortvivlet pige

    Svar
  151. lotte

    Mig, 35 år, far 35 år, K 22 mdr ,M 5.10 år. Min mand og jeg har været sammen i 18 år, vi har altid har vi altid været åben, ærlige og de bedste venner.
    Efter en meget hård graviditet” kom vi ” lidt væk fra hinanden, efter fødslen fik jeg en depression. Endelig skulle vi nyde hinanden, men min mand ændre sig. han virkede ikke glad, hemmelighedsfuld, skjulte sin telefon, gik lange, mange turer, gjorde meget ud af sig selv inde arbejde, have øget behov for frihed og byture (feb mdr).
    Jeg kunne mærke hans ændring og en dag sagde han ”stop”, han ville ikke mere, der var ikke noget at kæmpe for. Vi enes om at VI ville kæmpe for os, vores børn og hinanden(feb). Efter en diskussion bryder jeg tilliden ved at kigge i hans telefon og finder beskeder til vores datters venindens mor, som han også udfører arbejde for pt: det er IKKE arbejdsrelateret beskeder. Han opdager at jeg har kigget i telefonen, jeg ved det er forkert, undskylder, men jeg kan ikke kende min mand mere, jeg fornemmer at han skjuler noget for mig. Jeg spørger om der er noget i mellem dem og det afviser han, spørger om han er utro, han benæger!
    Jeg sætter alt ind, på sexkontoen, som han har efterspurgt, jeg imødekommer hans ønsker og behov. Han gør ikke noget, der er ingen handling bag ordene. Han er bitter over jeg pludselig har så megen lyst til ham (vi har haft problemer med sex tidligere), han er afvisende og bliver ofte pludselig vred. Han kan rejse sig midt en sætning og gå. Jeg spørger flere gange om han har en anden, om han er forelsket i hende, som han snakker meget om og har et ønske om at ses privat med. ”Nej ” svarer han gang på gang. Jeg kan mærke at min mand ændre sig, job, karriere og sætter spørgsmålstegn ved os, men han åbner ikke op. Jeg får at vide jeg er usikker og det er mit problem, det må jeg arbejde med selv.
    Han afviser utroskab, og jeg stoler mere på ham, end min egen initution. I juni konfronterer jeg begge og han indrømmer utroskab(1/2år) og at han vil skilles for at være sammen med hende. Der er rigtig mange følelser i spil, såret, ydmyghed, uærlig, og utroskab og forladthed, at vi ikke har samme ønske for fremtiden, vores børn mm. Han flytter promte ud af huset. Det kompliceres yderlig af det er moderen til vores datters veninde. Han fyres fra sit job.
    Jeg er villig til at forsøge at tilgive og kæmpe for mit forhold, jeg elsker min mand, trods hans gerninger, og vil gerne kæmpe for vores familie.
    Han har givet udtryk for han er forelsket i sin affaire, men at han er rigtig ked af situationen og han ikke har været klar over konsekvenserne for vores børn, han er ked af han har løjet, at han ikke har kunnet sige stop og afsluttet et af forholdene. Nu nævner han at han ikke har helt de samme følelser for hende, men at da de var utro var han sikker på at det skulle være dem, at hun kunne imødekomme friheden, og hans behov. Men han er i tvivl om hvorfor følelserne har ændret sig ? er det fordi det ikke er hemmeligt mere? Var det en forblændelse ? er det fordi han er i sorg selv ? ( han spiser og sover dårligt, øget hjertebanken og almen skidt )
    Han har ikke lyst til at blive skilt og er mere til en separation, men kan heller ikke søge denne da ”det er så definitivt” mellem mig og ham. Jeg hører ham sige at han er i tvivl, men han kan ikke vælge ? han er nødt til at se hende for at finde ud af sine følelser, og jeg har det svært med at utroskabet fortsætter, nu er det bare ikke hemmeligt længere, men jo heller ikke offentligt, da de mødes i smug/byen.
    Jeg er følelsesmæssigt slidt, men jeg elsker ham også. Jeg vil gerne give os en chance, men synes heller ikke det er fair han ikke kan vælge, han har jo et eller andet sted valgt hende, men siger også at der er en reel chance for os?
    Han beslutter sig for at komme hjem, han fortæller mig i telefonen at de har brudt og han gerne vil være sammen med os, at han elsker os, vores familie.
    Men han føler sig som en fremmede i eget hjem, som om han er utro overfor hende. Aftalen var at kontakten til hende skulle brydes, men det kan han ikke, men han vil ikke være ærlig, jeg ved dog ikke om de mødes, men de har en eller anden form for kontakt.
    Efter han er kommet hjem siger han at han ikke vidste hvad han gav afkald på, han har kærestesorger over hende, og at han ikke har de samme følelser for mig, de er pakket væk gennem det sidste ½ år. Alligevel kan han sige at han elsker mig og gerne vil vores forhold, men har svært ved kys mm. Vi har sex men kun på hans præmisser. Han er meget trist, finder ikke glæde ved noget, bliver nemt sur, er apatisk og føler sig tom. Han nævner også at han gerne vil væk, ikke som selvmord, men væk
    Han har rigtig svært ved at jeg gerne vil arbejde på at tilgive ham og give vores forhold en chance, han vil ikke have hjælp med sin følelser, jeg vil gerne han talte med nogen, for det er rigtig hårdt at se på ham, ham jeg elsker, men som har følelser for en anden og muligvis mig.
    Jeg har svært ved at stole på ham og han gør heller intet for at bevise at jeg kan…. Han kan ikke fortælle mig at han inderligt gerne vil kæmpe for os, at han vil os, at han vil mig. Jeg bliver hele tiden afvist af ham, vi kysser kun under sex, og på hans præmisser. Min kærlighed daler for hver afvisning han kommer med, og for hver gang jeg skal forholde mig til, at det er måske hende han drømmer om en fremtid med, og ikke mig og vores børn. Jeg kan ikke finde ud af ham mere!
    Vi må ikke tale om tingene, ikke alene og han vil ikke til en terapeut endnu….

    HJÆLP !!???!!

    Svar
  152. Anonym kvinde

    Kære Maj,

    Jeg skriver til dig, da jeg har et problem. Jeg er i midten af tyverne, og har de sidste par år kunne få en orgasme, som føltes på samme måde uanset hvem, jeg var sammen med. Men med min nuværende kæreste, er følelsen under orgasmen svag, og jeg kan ikke mærke særlig meget. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Det er meget frusterende. Er det noget fysisk eller psykisk? Håber du kan hjælpe. Mvh den anonyme kvinde.

    Svar
  153. Maj

    Kære Maj
    Jeg har læst dit svar til en anden kvinde ( http://websexolog.dk/min-overgangsalder-fjernede-min-sexlyst-totalt/ ) som fuldstændig mistede sin sexlyst og følsomhed i forbindelse med overgangsalderen. Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Min læge mener det skyldes “depression” og at jeg skal vente og se tiden an (jeg er testet for div. sygdomme ifb. med overgangsalder symptomer og er sund og rask). Jeg har aldrig nogensinde uanset hvor deprimeret/stresset jeg har været, oplevet at min sexlyst forsvandt og heller aldrig nogensinde at det gik ud over min følsomhed på klitoris. Jeg har svært ved at få orgasme i forhold til tidligere, men kan dog godt både med håndkraft og kraftig vibrator. Jeg er imidlertid fuldstændig umotiveret og det er ret trivielt når klitoris pludselig er blevet det mest ufølsomme sted på min krop. Det kan bedst beskrives som om en nerveforbindelse er blevet skåret over. Jeg har en elsker, men sex siger mig ikke længere noget, og jeg ligger bare grædefærdig og undrende over mig over min krop ikke fungerer seksuelt længere. Det er meget fortvivlende, da jeg hele mit liv har været seksuel aktiv når det ellers var muligt og altid har sat stor pris på det. Jeg har altid haft en relativt stabil sexlyst og onaneret regelmæssigt siden jeg var omkring 12-13 år. Mit sidste forhold indehold nogle skønne tantriske erfaringer, men ikke engang det kan tænde mig (efter det forhold forekommer “almindelig sex” og porno mig i øvrigt banalt og kedeligt). Jeg har stadig menstruation, men den er begyndt at blive uregelmæssig og jeg er generelt energiforladt og i et kedeligt “osteklokke agtigt” humør. Jeg spiser sundt, drikker sjældent og træner både hård styrke og kondition trænings (er bla. instruktør og personlig træner). Dog mangler jeg fuldstændig motivation og min tidligere træningsglæde. Jeg slæber mig selv igennem træningen på ren viljestyrke. Jeg har haft lidt natlige hedeture men ikke pt. Min søvn fungerer også fint for det meste. Jeg føler meget tydeligt at der er noget “som er helt anderledes end det plejer at være” og jeg er efterhånden ved at være desperat. Hvilke muligheder er der for behandling? Hvad er perspektiverne for bedring af følsomhed i klitoris og bedring af sexlyst? Er det en tilstand der normalt varer ved? Det er meget lidt materiale jeg kan finde om emnet. Gad vide om du kan hjælpe?
    Venlig hilsen Maj

    Svar
  154. Lyda

    Hej Maj
    Jeg er en pige på 16 år, og har været seksuel aktiv siden jeg var 14. Der har egentlig ikke været nogle problemer, men mine veninder spørger altid om jeg kommer, hvor jeg altid svare, at jeg er i tvivl. Kan det passe? for mine venner siger altid, at man aldrig er i tvivl, når man kommer, men det er jeg. Har jeg så aldrig fået en orgasme? eller for jeg kun små? Jeg onanere nærmest heller ikke, da jeg hver gang stopper, fordi jeg ikke føler at jeg kan tilfredsstille mig selv. Er alt det her normalt? Og kommer jeg til at være helt sikker en dag?
    Håber du kan hjælpe mig, ellers må du have tak.
    Knus fra mig

    Svar
  155. Anonym

    Kære Maj
    Jeg er skilt for anden gang (næsten to gange ti år med hver mand) for 1½ år siden og jeg har fire børn. Jeg er blevet kærester med en god ven efter et års tilløb og mange overvejelser. Overvejelserne gik særligt på, hvad jeg ønsker af et parforhold og ja der fylder det fysiske meget og det får jeg tilfredsstillet fuld ud. Men den lille knagen i forholdet er hans forventninger om, at vi skal være “vi”, helst bo sammen og være utrolig tætte. Når vi er alene og ofte i flere dage, så er det super dejligt og tæt, men jeg har også et stort behov for at være alene med mine børn og være mig selv. Så jeg vil alt det hyggelige og sjove, hvilket ikke er nok for ham. Jeg kunne nok godt flytte sammen og få et liv sammen med ham, men to ægteskaber skræmmer og bofællesskab ser jeg ikke som en løsning på tæthed. Jeg søger følelsen af nærhed og tryghed hos ham, når vi er sammen, hvilket også giver et fantastisk sexliv, men kan godt føle at der er nogle forventninger om at nu skal vi tage næste skridt, da han har et stort behov for at blive bekræftet, hvilket jeg ikke har lyst til at gøre hele tiden. Jeg har meldt ærligt ud, at jeg vil leve i nuet og nydelsen, men er helt sikkert en kold starut i forhold til ham. Jeg tænker at jeg må droppe ham, men synes også på den anden side at jeg er ærlig og han er et voksen menneske, der må finde ud af hvad han vil leve med. Så spørgsmål til dig:
    – Skal jeg droppe ham eller bare være ærlig hele tiden?
    – Kan man godt have et forhold til en mand, hvor forventningerne er så forskellige?
    – Skal vi være dybe og tætte med vores partner hele tiden?
    KH Hende der bare vil have det sjovt og hyggeligt

    Svar
  156. Fortvivlet kvinde

    kære Mai

    jeg skrev igår men kan ikke se, at mit opslag er i brevkassen, så nu prøver jeg igen.
    Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år. Efter et år slog han op – havde brug for en pause, fordi han var mig mentalt utro med sin ex.kæreste!! efter en måned fandt vi sammen igen og vi brugte flere måneder på at bearbejde hans ex. Jeg troede, at hvis vi fik talt om det, som ville han for alvor være min. MEN vi har nu boet sammen i 4 år og de sidste 2 år har jeg for alvor haft mistanke om at han har gang i hans ex. Han nægtede at slette hende på FB m.m. og jeg accepterede – dum som jeg er!.
    sidste år begik jeg en fejl og kiggede i hans telefon. Jeg fandt en masse mails mellem ham og hans ex. Han skrev bl.a. at han nu havde ladet hende være i fred i nogle måneder og gerne ville mødes med hende – hotelophold med skøn mad og dyrke lækker sex. Hun afviste ham, at hun gerne ville mødes, men ikke ville dyrke sex. Da jeg konfronterede ham med det, nægtede han pure og sagde at han ikke vidste, hvordan de mails pludselig var dukket op. det var noget han havde skrevet til hende i 2010! KORS hvor dumt, jeg kunne jo se at der var skrevet sammen via hans Iphone som han ikke havde dengang og det værste var, at han havde skrevet med hende, mens jeg var tilstede. Jeg pakkede og gik min vej, men han overtalte mig til at komme tilbage!. Siden har jeg været utrolig jaloux – tjekket ham og i april i år fandt jeg pludselig billed af en delvist nøgen kvinde (ligner hans ex. på en prik) og en videooptagelse som jeg ikke vil nævne indholdet af. Igen påstår han, at han ikke ved hvor det kommer fra!. Jeg har taget ham flere gange i at lyve om mange ting – ikke blot dette. jeg har nogle gange forsøgt at få ham til at indrømme, men det gør han ikke og sidst sagde han, at alle jo havde hemmeligheder og det var inspiration. Han er vild med store bryster (det har jeg ikke) og vil gerne dyrke trekant med en anden pige – det vil jeg ikke.
    Nu har jeg så opdaget, at han har søgt information om hans ex. og han ser pornofilm på nettet. disse ting har jeg ikke sagt til ham at jeg ved, men jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere og er begyndt at søge anden bolig.
    Jeg ved godt, at det at tjekke ham er ufint og det gør mig jo ked af det, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han er sådan. Og især forstår jeg ikke hvorfor jeg bliver ved med at leve med det.Hvorfor har jeg brug for at få ham til at indrømme? – Inderst inde ved jeg at han er mig utro og det er bekvemt at vi er sammen. Vi har hus sammen og jeg kommer ud af det med en kæmpegæld, måske derfor han tror at jeg bliver ved med at finde mig i det. Det gør jeg så ikke mere.
    Hvad synes du jeg skal gøre?

    Svar
    • Muneco

      Kære Maj

      Nu prøver jeg lykken og skriver til dig.

      Jeg bor sammen med min mand og vores 3 børn. Vi er sammen på 17. År. Vores forhold har altid været præget af, at han havde mere lyst end jeg, og jeg har egentlig aldrig kunne finde en forklaring på min manglende lyst.
      Vi har af flere omgange haft emnet skilsmisse oppe og vende, men aldrig taget beslutningen, da vi på mange måder har nogle ens værdier og så virkede det også meget uoverskueligt. Nu er mindste barn 5 år og der er ved at være luft i vores liv til at kigge indad.
      Jeg har fået et ønske om at finde forklaringen til min manglende sexlyst, da jeg kan mærke at hvis vores forhold skal være livslangt, så skal der ske en ændring i vores samvær, ikke kun i sengen, men også i vores generelle samværs følelse. Både med grundlag i, hvilke værdier ønsker jeg at give videre til vores børn, mor og far er sammen fordi de har det godt og vil det og ikke fordi det er nemmest….og ikke mindst, jeg vil noget mere med mit liv. Jeg vil gerne finde lysten, så jeg ikke altid skal gå med den dårlige samvittighed over ikke at byde ind. Så jeg ikke stivner hver gang han kommer nær, for når vi engang i mellem har sex, så synes jeg det er skønt og tænker selv, hvorfor skal det være så svært for mig at nå hertil?
      Jeg har taget snakken med min mand, hvor jeg, nok for første gang, meldte ud at jeg var klar til at splitte op, hvis det ikke blev bedre. Jeg henviste samtidig til din hjemmeside, hvor jeg tænkte at vi kunne få noget hjælp. Vi har nu kigget lidt rundt og mit store spørgsmål er; Hvilket online kursus vil du anbefale,? Da jeg synes at vi udover et manglende sexliv, lige så meget mangler et samtale liv. Nogle rammer, hvor vi kan opbygge vores snakke, vores fortrolig, som jeg håber vil danne grundlag for et begynende sexliv.
      Til info kan jeg fortælle, at vi en gang tidligere, for 8 år siden, gennemførte et forløb hos en parterapeut, men fik aldrig taget hul på alle hendes øvelser. Vi har aftalt så mange gange, at vi burde bruge noget mere tid på hinanden, men det løber ud i sandet…..

      Jeg håber at du finder tid til svaret. Tak for en meget lærerig brevkasse.

      Mvh. Muneco

      Svar
      • Muneco

        Undskylder, mit oplæg er havnet det forkerte sted.

        Svar
  157. Lene

    Kære Mai
    Jeg skriver til dig, fordi jeg er i syv sind.
    For 1 år siden fandt jeg mails som min kæreste havde skrevet til hans ex. Det var mails om at han ville mødes og dyrker lækker sex! Han havde ladet hende være i nogle måneder skrev han (passer med at jeg ikke var hjemme, hvor han åbenbart havde mødtes med hende. Hun afviste han, men i de 6 år jeg har kendt ham, har hun gang på gang været en del af vores liv -verbalt. Han påstår hårdnakket, at mailene er før min tid og jeg fatter ikke at han lyver så groft og tror jeg er dum. I april var jeg igen væk på ferie med min datter og da jeg kommer hjem finder jeg et billede af en delvist nøgne kvinde, kan ikke se hele hendes ansigt – men også er videoklip, hvor hun elsker med sig selv. Han benægter at vide noget om, hvordan det er kommet i hans mail – tror igen at jeg er dum og ikke har forstand på IT (det har jeg). Han nægter pure at der er noget. Han har dog når jeg har taget emnet op, sagt at man skal have lov at have hemmligheder og at jo er hos mig i hverdagen (det er han også). Men så har jeg idag opdaget, at han har søgt data på hans ex. Og at han nærmest dagligt ser videofilm (You tube) med sex. Jeg har taget han flere gange i at lyve, selvom han altid nægter og nu ved jeg snart ikke hvad jeg skal. Han er til store bryster og det har jeg ikke – men hertil siger ham at alle mænd drømmer om store bryster så derfor er det ok at han også gør.
    Ærligt så synes jeg han er en skiderrik som han opfører sig og jeg overvejer meget at forlade ham. Så er det jeg tænker at jeg har brug for et godt råd fra dig. Jeg kan ikke stole på ham og er ikke i tvivl om, at han er mig utro, men kan ikke bevise det (han nægter konsekvent). Hvadl gør jeg?

    Svar
  158. Anders

    Hej Maj
    Jeg er en voksen mand på 41 år, jeg har et par spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe med at besvarer, jeg har levet i et fast forhold i mange år med en kvinde jeg også har 3 børn med, vi har altid haft et normalt godt sexliv, jeg tænder på hende og det sex vi har, men … Når jeg er alene og onanere er det noget helt andet der tænder mig.
    Jeg finder videoklip på nettet hvor mænd nærmest bliver voldtaget af andre mænd, meget gerne nogle hvor den ene mand er stor og muskuløs ( den aktive ) og den passive er lille og tynd, jeg forestiller mig at det er mig der bliver ‘tvunget’ til sex med den aktive … Det tænder mig voldsomt!
    Jeg kan jo ikke være bøsse når jeg har så stor glæde af at være sammen med en kvinde vel ?
    Syntes det er meget frustrerende at ‘leve et dobbeltliv’ er dog ikke sammen med mænd i virkeligheden men alligevel …
    En ting mere jeg undre mig over .. Jeg ville da syntes det var helt ok hvis min kone sagde at hun gerne ville prøve at være sammen med en anden kvinde, det tror jeg de fleste mænd syntes er ok, men den anden vej rundt er det noget HELT andet … Hvorfor engtelig ?
    Tror kun jeg en gang i livet har læst et indlæg hvor en kvinde skrev at hun syntes det var helt ok at hendes mand Experimenteret lidt med M/M …
    Hvad er din personlige mening ? Og har du modtaget nogle spørgsmål ang det her enme før ?

    Svar
  159. O

    Hej Maj.

    Tak for dine svar, der ofte er inspiration til livet .

    Jeg ved ikke om jeg bare sådan kan henvende mig med et spørgsmål til dig ?
    Men jeg forsøger.

    Jeg har været sammen med min kæreste i godt 25 år og vi har det
    grundlæggende godt med hinanden. Bare ikke på de seksuelle områder,
    øv.

    For ca 8 år siden fik min kæreste sine første orgasmer, når jeg
    stimulerer hende på en ganske bestemt måde. Jeg trode da, at vores
    samliv ville blomstre og vokse, det gjorde det i et par år, men er
    igen nede på et lavpunkt. Jeg kan sjældent, ca. hver anden
    måned “få lov” til at give hende en “omgang” men det er blot hende der
    opnår orgasme, indimellem også en herlig våd sprøjter af slagsen. Men
    når hun er kommet, har hun blot lyst til at nyde og hvile og så ligger
    jeg der og er tændt, “og kommer ikke længere.”
    Jeg vil høre om din erfaring med den udfordring, og ligeledes om der
    findes en stilling, hvor jeg, samtidig med jeg stimulerer hende med
    hånden, kan elske hende. -og nej hun stimulerer ikke sig selv, så den
    mulighed er der desværre ikke.
    Det kunne måske være befordrende for vores samliv, at vi evt kunne
    komme på samme tid og måske dermed opnå større intimitet og lyst
    hertil (?) det er så desværre en erfaring vi endnu har til gode.

    Når jeg “tør” skrive til dig, er det fordi jeg synes at dine svar
    plejer at være meget vise.

    Bedste sommerhilsner

    O

    Svar
  160. Karen

    Kære Maj.

    Jeg har læst mange af dine brevkassesvar, og bliver også klogere… Desværre er der ingen der rigtigt omhandler min situation…
    Kort fortalt handler det om at jeg har svigtet min kæreste, og vi har svært ved at komme 100% videre. (Han har).

    Baggrundshistorie:
    Vi mødte hinanden for 8 år siden og har virkelig været hinandens store kærlighed, dog for 3 år siden holdt vi en pause i knapt 1 år, flyttede fra hinanden, men holdt kontakten on/off. Jeg var mere i tvivl end ham. Da jeg så indså at han altså ER manden for mig og vi begyndte at ses igen, blev jeg grebet af at ville det så meget, at sandhederne om de par seksuelle udskejelser i vores pause kun blev fortalt delvist. Hans intuition endte alligevel med at grave i det og der kom flere og flere sandheder frem.
    (Årsagen til mine løgne og svigt er en overgrebshistorie og deraf gentagelsestvang, også i pausen, som jeg tiede og ikke bearbejdede, og deraf en masse ubalancer og ikke rigtig kontakt til mig selv)

    Jeg har arbejdet meget med mig selv det seneste år, og har rejst mig fra det sår i mig der gjorde at jeg svigtede ham. Det meste af tiden har vi det godt nu – og vi er jo også stadig sammen, fordi vi begge to grundlæggende gerne vil være sammen.
    MEN han får tilbagevendende nedture med dumme tanker og jalousi – Og han frustreres over at han stadig ikke helt stoler på mig. Han har ikke mærket nogen ændring, han synes at jeg er den samme, og tør derfor ikke at stole på at jeg rent faktisk har ændret mig og ikke sårer ham igen. Han har med andre ord brug for noget konkret. (Og for ikke at få de nedture.)
    Han er god til at udtrykke sig klart, og det handler bl.a. om at jeg skal udtrykke fantasier.
    Og dét handler om at jeg skal slippe frygten for at såre ham. Jeg kan mærke at jeg holder mig tilbage fordi jeg frygter ikke at sige “det rigtige”… Og det er ganske ukonstruktivt og holder os i en dum cirkel af at han ikke kan mærke mig, og jeg ikke tør at udtrykke mig…

    Så altså, jeg ved hvor problemet er, og hvor jeg skal hen – Jeg ANER bare ikke hvordan!
    Jeg forstår sagtens hans behov for at opleve en ændring, og se noget konkret, så det ikke bare er tro og håb… Og jeg vil så gerne møde ham i det! Jeg ønsker også at være mere åben og udtrykke mig frit. Jeg har bare aldrig lært hvordan… Så hvordan bærer jeg mig ad med at vende cirklen?

    Jeg glæder mig til at høre fra dig!
    Hilsen en desperat kæreste

    Svar
  161. Søren

    Hej Maj,
    Min kone har været mig utro gennem 2 måneder her i maj og juni. Haft sex med en anden mand 5 gange. Hun har selv fortalt det, og al kontakt er stoppet. Vi elsker hinanden og vil hinanden. Det er vi begge helt committet til. Jeg har tilgivet min kone, og kan også se at vi simpelthen begge har været for dårlige til at pleje forholdet og taget hinanden for givet. Vi er rigtig gode til at tale sammen, er ærlige, og har begge selvindsigt nok til at se hvor vi begge og sammen íkke har været dygtige nok. Vi er klar på opgaven, og ved hvor vi skal gøre mange indsatser.Udfordringen for mig er, at min kone ikke tænder på mig og ikke har lyst til hverken sex, kys (får kys uden tunge, men ikke inderlige) eller intime kram. Hun kan ikke helt rumme nærkontakten, formentlig primært foresaget af vores 3 børn ( 6 år og tvillinger på 2) som hun er helt fyldt op med (de er MEGET mor syge). Jeg forstår godt alt dette, men kan simpelthen ikke forstå hvordan det kan smitte af på hendes lyst til mig (når hun nu kan være sammen med en anden og også kan onanere). Jeg selv ville finde trøst i nærheden og trygheden i hendes arme m.m. hvis jeg var fyldt op med børn og lignende. Jeg er meget frustreret, og har virkelig svært ved at tage de positive briller på i vores forhold selvom vi kæmper. Jeg frygter naturligvis at hendes lyst til mig aldrig komemr tilbage og det blot bliver platonisk /venskabs forhold. Hun tror på det, men siger det tager tid da hun virkelig er fyldt op. Har jeg en begrundet frygt eller er der håb?

    Mvh.
    Den frustreret og bange mand….

    Svar
  162. Den forvirrede mig

    Hej Mai.
    Jeg skriver fordi jeg er vildt forvirret.
    For ca et år siden var min kæreste mig utro. Jeg fandt dog først ud af det ca 3-4 måneder senere. Han fortalte mig det ikke, jeg måtte selv grave lidt i det. Problemet var bare, det var hans ekskæreste og i løbet af det dengang ca 1 år vi havde været kærester, havde jeg taget ham i at snappe og skrive med hende på en forkert måde i alt 4 gange og vær gang acceptere jeg, at vi stadig alle kunne være venner. Det endte så ud i at han havde sex med hende en dag jeg var taget tidligt hjem fra en fest.
    Nu ca et år efter, har vi været kærester i lidt over 2 år, og jeg tænker VIRKLIG tit på det, jeg kan ikke få det ud af mit hovede. Jeg er i tvivl og jeg nogensinde kommer til at glemme det. Det værste er at vi havde en kort pause fra hinanden (vi bor sammen, det har vi gjort siden 4 måneder inde i vores forhold) da jeg synes det var svært at finde ud af om det bare var en form for tryghed jeg søgte ved at forblive kærester med ham. I den tid aftalte vi, at vi måtte prøve de ting af sol vi havde lyst til, den anden skulle kun få det at vide, hvis han/jeg spurgte ind til det. Jeg var så sammen med en anden, han har ikke spurgt ind til noget, så han ved det ikke.
    Jeg har ofte tit lyst til at tage steder uden min kæreste for at få plads, men det er som om det har haft den modsatte virkning på min kæreste, han vil bare være sammen heletiden faktisk tager vi ingen steder uden hinanden.
    Mit spørgsmål er, for at skære det lidt ud, tror du jeg er ved at miste min forelskelse i min kæreste? Hvad synes du jeg skal gøre?

    Svar
    • Den forvirrede mig

      Kan opslaget slettes? Vi er gået fra hinanden.

      Svar
  163. Den undrende

    Hejsa.
    Jeg har et spørgsmålomkring orgasme. Jeg har læst lidt omkring alle de forskellige man kan få, men der er noget jeg ikke helt forstår. Kan man kun få den såkaldte “sprøjteorgasme” ved stimulation af g-punktet? – jeg spørger fordi jeg selv oplever ved kraftig stimulation af klitoris vha vibrator, at det “render” ud med væske. I starten tænkte jeg at det nok var urin, men det lugter ikke og er ikke urinfarvet, mere klar væske med slim. Hvad betyder dette???

    Svar
  164. Anonym

    Kære Maj
    Jeg er en pige på 22, og jeg skal på første date med en rigtig sød fyr i næste uge. Vi mødte hinanden til vores fællesvens fødselsdag, snakkede og dansede hele aftenen. Jeg har aldrig været i et forhold før, og jeg har ikke haft så mange drengevenner, så jeg har det generelt ikke helt nemt med at omgås fyre… det kræver, at fyren selv er god til at tage initiativ, ellers kommer vi aldrig videre. Jeg har været på et par dates før, som ikke er ført til mere, og det har været mig selv, der bakkede ud hver gang. Jeg har det rigtig fint med bare at snakke med min date og have det sjovt, men hvis han pludselig tager min hånd, lægger en arm om mig eller lægger op til at kysse mig, så kan jeg slet ikke håndtere det.. det er så unaturligt for mig. Det er ikke, fordi jeg ikke også har lyst til at tage hans hånd eller lignende (hvis jeg finder ham tiltrækkende), men jeg kan bare ikke gøre det på en naturlig måde, og jeg kan godt mærke, at det kommer bag på fyrene. Jeg har bare brug for at føle mig tryg og afslappet først, og det tror jeg ikke helt, at fyrene kan forstå, at noget så naturligt skulle være så svært for mig! Jeg vil rigtig gerne gøre et godt indtryk på min næste date, og jeg vil ikke have, at det, at jeg har svært ved fysisk og intimt kontakt skal ødelægge det. Og ikke bare på første date, men også senere i et evt. forhold. Hvad skal jeg gøre? skal jeg komme med en bemærkning om, at siden jeg aldrig har været i et forhold og ikke er vant til at omgås fyre, vil jeg gerne have, at tingene går langsomt frem? På forhånd tak.

    Svar
  165. Nicole

    Hej Maj.

    Jeg er en ung kvinde på 22 år, og jeg mistænker lidt, at jeg har vaginisme, men er ikke sikker. Jeg har forsøgt at komme til gynækologen hurtigst muligt, for at få undersøgt sagen, men har først tid i september, men tingene haster lidt, da jeg lige er kommet i et forhold.

    Jeg er stadig jomfru, og har været meget flov omkring det pga. min alder. Sidst jeg var i et forhold, prøvede jeg også at have sex med min daværende kæreste (det var 3 år siden), men der kunne jeg ikke gøre det med ham, da jeg følte, at jeg ikke kunne stole på ham, og var ung dengang. I de år jeg har været single, har jeg ikke villet gøre det med nogen fyr, indtil jeg vidste, at jeg kunne stole på dem eller følt at det var rigtigt – dette er kun sket 2-3 gange. Ingen af fyrene kunne forsøge, da jeg fik ondt nærmest så snart de nærmede sig hullet. Bare det at de prøvede at få en finger op i mig, gjorde helvedes ondt.

    Min nuværende kæreste er forstående mht. min situation, og vil gerne vente indtil jeg har fundet ud af, hvad der kan gøres, men jeg kan godt mærke på ham, at han måske er ved at blive utålmodig. Han siger ret tit, at han ville ønske, at vi bare kunne gøre det, og hentyder tit til det med at have sex, hvor jeg så får det dårligt med mig selv, og får dårlig samvittighed. Vi har datet i ca 3 måneder, og vi har forsøgt at have samleje sådan rigtigt 2-3 gange, men hver gang han rør mig ved klitten og prøver at komme op i mig, gør det sindsygt ondt, og jeg kan mærke, at jeg spænder meget dernede. Derudover spænder jeg også meget i benene, som nærmest blokerer, når han prøver at “lægge sig klar” til at penentrere mig. Det har været så smertefuldt, at jeg begynder at græde. Jeg kan ikke engang røre mig selv uden at det gør ondt, og har endda fundet en anden måde at onanere på,da jeg ikke kan gøre det som “normalt”. Han har spurgt, og jeg ikke bare kan bide det i mig, men det kan jeg ikke. Jeg har selv foreslået, at vi kunne prøve at gøre det, efter jeg har drukket lidt alkohol, som måske kan få mig til at slappe mere af, men det har han ikke lyst til.

    Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg vil ikke miste ham, og jeg kan godt mærke, at han ikke kan vente såååååå meget længere, selvom han har fortalt, at han elsker mig og omvendt. Det er ikke fordi, at jeg ikke tænder på ham, for det gør jeg, og jeg har hele tiden lyst til at røre ved ham, og har ingen problemer med at dyrke oralsex. Vil ikke holde ham hen, men vil heller ikke gøre ham mere frustreret ved at prøve uden held.

    Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige om sagen, men jeg håber, at du kan hjælpe mig (os). På forhånd tak for hjælpen!

    Svar
  166. Louise

    Hej Maj,

    Et hurtigt spørgsmål: temmelig ofte når jeg har haft sex med min kæreste, så bliver sæden i mig. Den løber ikke ud med det samme, heller ikke de efterfølgende dage. Jeg får lidt fornemmelsen af at min krop ’sluger’ alt hvad han har at give. Hvorfor sker det?

    Hej fra mig

    Svar
  167. Kristina

    Kære Maj
    Min nuværende kæreste og jeg fandt sammen på trods af vi begge to var gift med børn. Vi er begge blevet skilt og har boet sammen et års tid nu. Vi har det dejligt sammen og får det til at fungere på trods af de skrammer der også er fulgt med skilsmisserne og de øvrige involverede (eks’er og børn) der også har fået følelsmæssige knubs undervejs.
    I starten løj vi meget for vores daværende partnere for at kunne være sammen- vi har derfor set nogle grimme sider af hinanden.
    Nu er jeg begyndt at tænke en del over om han vil kunne høre det samme overfor mig. Han siger at jeg kan stole 100 % på ham og jeg har ingen grund til at tvivle. Men jeg er begyndt at tjekke hans mails. Det er så dumt og jeg skammer mig. Men jeg har svært ved at holde op. Jeg har fundet mails fra da han gik fra din kone, hvor han giver hende skylden for bruddet og giver udtryk for at han gerne havde fortsat. At han endda måske gerne ville have et barn mere med hende. Det gør ondt at læse fordi det er skrevet samtidig med at vi var ret seriøse omkring ‘os’. Jeg vil rigtig gerne sige til ham hvordan jeg har det- jeg kan ikke holde ud at jeg går bag hans ryg og tjekker hans mails. Han har jo ret til at have sit eget følelsesliv. Men det er svært med tillid når man starter ud med at havd set hinanden lyve så overbevisende. Og jeg er bange for hans reaktion på at have tjekket hans mails ( det var sådan noget hans eks gjorde). Det var sådan vi blev opdaget.
    Det jeg gerne vil have råd omkring er:
    – bør jeg sige til ham at jeg har kigget i hans mail og at visse udvekslinger med hans eks gær mig usikker og ked af det?
    – hvordan opbygger man tillid når man ved hinanden er gode løgnere?
    – hvordan kommer videre efter utroskab man selv har begået (med hinanden) og som er resulteret i et nyt forhold?

    Kh

    Svar
    • Anonym pige

      Kære Maj

      Jeg har nogle problemer i mit forhold, som er noget af en mundfuld, og jeg håber meget at du eller en anden der læser dette, vil komme med et råd. Situationen er noget kompliceret, men jeg vil forsøge at korte det ned.

      Jeg er en kvinde på 26, der i min barndom har været udsat for misbrug og i mine 20’ere har prostitueret mig selv via Sugardating. Dette har jeg ikke fortalt nogen om. Jeg har også lidt af depressioner næsten hele mit voksne liv og har været indlagt for dette.
      Jeg har altid haft det svært med fyre og har kun haft en enkelt voldsom forelskelse, som ikke var gengældt. Ellers har jeg haft svært ved at elske sådan rigtigt. For et år siden begyndte jeg at se en fyr, der blev stormende forelsket i mig og hans forelskelse smittede af på mig. Han havde imidlertid en kæreste, som han har haft meget svært ved at forlade (hun har lidt af angst og har løbende haft eksaminer på sit krævende studie). Han har dog lovet at forlade hende hele den “gode” periode (10 måneder), blevet en del af min familie (som selvfølgelig ikke kender til hans andet forhold) osv.

      En fælles bekendt røbede til ham at jeg havde været aktiv på Sugardaters i maj, da hun selv var begyndt at gøre det og havde mødtes med en jeg så dengang, som så havde fortalt hende om mig. Jeg skammer mig meget over min fortid, og havde ikke selv tænkt mig at fortælle ham jeg ser (lad os kalde ham B) eller nogen andre om den. B blev meget såret og jeg skulle uddybe meget ift hvem jeg har været sammen med og hvordan. Han har sidenhen hjulpet mig meget og jeg er begyndt at få hjælp hos Kompetencecenter for Prostitution.

      Jeg har kvajet mig en anden gang i vores forhold. Jeg fik et job hos en jeg havde været sammen med via Sugardating (et job jeg aldrig skulle have haft) og jeg var så såret i foråret over at B endnu ikke var gået fra sin kæreste. Jeg tror også at der var flere mekanismer der spillede ind ift min nye chef, f.eks at jeg havde den relation til ham som jeg nu engang havde. Jeg havde svært ved at sige nej til ham. Jeg var sammen med ham 3 gange.
      Jeg sagde jobbet op fordi jeg psykisk var ved at gå ned. Både pga det jeg havde gjort men også fordi forholdet til B tog meget hårdt på mig i den periode (B og hans kæreste var på et parterapikursus, og det gik generelt dårligt mellem os. Jeg græd konstant i den periode).
      Jeg fortalte først B, at jeg havde været sammen med min chef to-tre måneder efter det var sket.

      Vi har begge prøvet at få det til at fungere. Mine ugerninger og løgne (jeg har også løget om et par andre ting der har beskyttet mig for sandheden om min fortid), gør at han hurtigt føler sig utryg og ikke stoler på mig. De mange gange jeg har skulle fortælle ham “alt” er det kommet i bidder. Jeg har fortalt ham lidt og svoret på at der ikke var mere, og ugen efter har jeg så fortalt ham en bid mere osv. Der er stadig små bidder jeg ikke har fortalt ham, og jeg skammer mig over at jeg ikke kan ligge det hele på bordet 🙁

      Samtidig har det gjort rigtig ondt på mig at han stadig er sammen med sin kæreste og at det nu er mig der har noget at bevise overfor ham. At han kan dyrke sex med mig men måske ikke være kærester med mig. Han har forresten ikke dyrket sex med sin kæreste i det år vi har set hinanden og har været helt ærlig overfor mig. Han har skuffet mig meget med sine deadlines og løfter som ikke er blevet overholdt og jeg har følt mig nedværdiget og fravalgt dagligt i og med at han på en måde hver dag har taget valget om ikke at være min. Han er et fantastisk menneske, og hvis du mødte ham, ville du føle sympati for ham.

      Det hele har været utrolig hårdt og svært for mig. Han ved ting om mig som ingen andre i verden ved, og fik jeg en ny kæreste ville jeg ikke fortælle den nye om de ting heller. Jeg elsker ham og han elsker mig, men hans tillid til mig er kollapset og jeg er stadig såret over at vi ikke er sammen. Jeg har en naiv ide om, at jeg ikke havde været sammen med andre, hvis vi havde været rigtige kærester.

      Mine spørgsmål er:

      – Havde jeg været ham utro, hvis vi havde været kærester?
      – Har vores forhold en chance?
      – Hvorfor lyver jeg, og bør jeg fortælle ham ALT om min fortid? Og hvad gør jeg for ikke at lyve i fremtiden?
      – Vil han gå fra sin kæreste?
      – Vil nogen anden elske mig, når min fortid er som den er, og er det forkert af mig at holde den hemmelig? Man kan sige, at jeg ikke giver folk et reelt valg om, hvorvidt de vil associeres med mig eller ej.

      Mange hilsner en ret fortvivlet pige

      Svar
  168. Anonym

    Hej Maj, håber du kan komme med et godt råd.
    Jeg er en dreng på 21 år der lige har været på Roskilde Festival som frivilig. Igennem arbejdet mødte jeg en rigtig sød og smuk pige. Da jeg kom hjem ansøgte jeg hende på Facebook og hun godkendte. Jeg skrev tak for en god festival til hende, og at hun var en smuk pige. Hun svarede selv tak, og tror hun blev en smugle smigret af at jeg sagde hun var smuk. Mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre herfra? Hvad kunne være mit næste træk at skrive til hende? Håber meget at du vil hjælpe.
    Hilsen J

    Svar
  169. Steffanie

    hej maj.
    jeg har været sammen med min kæreste i 4 år nu, vi bor sammen med vores to katte, og har planer om at være sammen for altid. meeen jeg har rigtigt lavt selvværd, under vores forhold har jeg taget en masse kæreste kilo på, og i takt med vægten steg, faldt mit selvværd. hver gang min kæreste fortæller han skal til fest eller andet i den dur, bliver jeg automatisk meget meget ked af det,han opfatter det som jalousi, men jeg kan bare mærke at det er ikke fordi jeg ikke stoler på ham, jeg har bare følelsen af at jeg ved jeg ikke er lige så god som de piger der er til den fest, og han kan jo ikke gøre for at der er en sød pige der går forbi. jeg vil rigtigt gerne kunne gøre noget, da det jo ikke er hans skyld, men min egen. jeg kæmper lige nu en kamp om at få kiloene ned, men er bare bekymret for mit selvværd ikke bliver bedre, hvad kan jeg gøre? er bange for det ødelægger forholdet.

    Svar
  170. Mette

    Hej Maj

    Hvad mener du om bækkenbundstrænere, som feks disse to til salg hos COOP:
    https://coop.dk/soeg/soeg?pagecontext=webshopDk#?q=b%C3%A6kkenbundstr%C3%A6ner

    Det lyder jo næsten for godt til at være sandt – og så er det som regel netop dét…
    Til gengæld ville det være rigtigt interessant, hvis det ikke var!

    Har du kendskab til om den slags faktisk giver resultater?

    Med venlig hilsen
    Mette

    Svar
    • kristina

      Hej

      tusind tak for din hjælp gennem årene.og dine kuser som har hjulpet en del,især utroskab.

      Jeg skriver da jeg søger viden om parforhold, hvor en er blevet seksuelt krænket i barndommen,der findes ikke noget særligt omkring dette emne på nettet,jeg har kun fundet en video på you tube hvor der tales om forholdet,steen Rassing.

      jeg er meget intresseret i dit kendskab til dette,og høre om dine erfaringer med par med den problemstilling.

      Jeg håber at høre nærmere,da jeg tænker at der må være mange par som er i den problemstilling.Jeg selv er pårørende til en.

      jeg har kun ros til dig.

      Svar
    • Milad

      Hej maj jeg har løjet for min kone her for to dage siden hun vil ikke have jeg er sammen med min venner men en. Af min venner skulle giftes i udland vi mødes og røget en joint sammen som jeg var stoppet med men da jeg kommet hjem hun kunne se det på mig også sagde jeg nej jeg har ikke men efter par timer blev jeg ked af det også fortalt hende sandhed jeg ved ikke hvad jeg skal vil du sød og hjælp mig mvh Milad

      Svar
    • Sofia

      Hej Maj

      Jeg har fornyligt mødt en rigtig dejlig og sød fyr, som jeg er faldet pladask for. Der er dog det problem, at han stadig står i et forhold med sin ekskæreste på Facebook (efter de gik fra hinanden for 6 måneder siden). I de to uger vi har ses har jeg ikke ville rage for meget i det, da vi lige havde mødt hinanden. Dog har han fortalt mig, at det var hende der slog op med ham pga. afstand og at han stadig stod i et forhold med hende fordi de stadig elsker hinanden. Når det var sagt havde jeg ingen grund til at bekymre mig og at de ikke ville blive kærester igen, fordi hun ikke var god for ham. Det har været meget svært at snakke om, da vi ikke taler samme sprog og derfor skal kommunikere på engelsk.

      Han er super kærlig og der er meget der får mig til at tænke at han også er interesseret i mig, fordi han har erklæret sin kærlighed til mig et par gange, men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg bare er en rebound til at han får helet sit hjerte igen. Jeg ser en potentiel chance for at det rent faktisk kunne blive til noget seriøst, så jeg vil ikke miste ham ved at presse for meget på. Når det er sagt vil jeg meget snart gerne tale med ham om det, fordi det driver mig til vanvid at være usikker på hvordan han virkelig har det.

      Skal jeg lade det ligge i et stykke tid så han har en chance får at finde ud af hans følelser eller skal jeg konfrontere ham med det og i så fald hvordan gør man lige det når han ikke længere er i Danmark og jeg skal skrive det til ham på SMS.

      Vh

      det forelskede fjols

      Svar
    • Liv

      Hej Maj

      Dater en fyr ca 1/2 år nu, som jeg ved at være rigtig glad for.
      Han er også en rar ven, som jeg har kendt igennem 14 år, og som har vist mig interesse gennem et svært og meget langt sygdomsforløb, der nu er er i et stabilt og godt stadie.
      For mig er det derfor vigtigt vi får disse oplevelser og minder sammen nu !!
      Han ønsker meget vi går et skridt videre med vores sexforhold – at afprøver en 3-kant..2 kvinder den ene jeg og fyren ham. Jeg har også meget lyst dertil og vil gerne eksperimenterer i min alder.
      Ønsker blot ikke en 3 part vil ødelægge vores forhold !!

      Hvordan griber man det an ??
      Har du en ide til, hvordan man finder en 3 part der ønsker at deltage ??
      Er der kvinder/mænd der hjælper/arbejder dermed… ??
      Ved gennem tidligere karriere (arbejde med alvorlige kronisk syge mennesker), at der er mennesker med kroniske sygdomme, der vejledes eller kan få hjælp til et sexliv påny….

      Mvh Liv

      Håber ikke ikke mine spørgsmål er for “underlige”

      Svar
  171. M.. Anonym

    Hej maj.

    Jeg er en kvinde på 30 år. Der i januar mødte min nuværende kæreste.
    -før jeg mødte ham, havde jeg været singel i en del år, og også valgt at blive singel mor, til min datter der nu er 2år.

    Jeg har altid haft en kompliceret forhold til sex men syntes efterhånden at det er ved at stikke lidt af for mig.
    I starten (den første måneds tid, var jeg top forelsket og kunne kysse og kramme i time vis. Og jeg så frem til hver gang vi kunne have sex.
    Nu her snart 6mdr efter er nuforelskelsen falmet fra sit glamour stadie til hverdag. Jeg elsker ham rigtig meget og ønsker at høre ham glad og tilfreds. Vi venter også barn til januar, så alt burde være fryd og ammen og alt det der…

    Men… Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal bedkrive det. Men jeg føler nærmest frygt og afsky ved sex og nærhed.
    Når han nusser mig på fx armen eller låret, bliver min hud nærmest irritetet og øm. jeg kan blive nærmedt aggresiv hvis han røre ved mine brystvorter og jeg føler mig mast, fastklemt og fanget når vi ligger og nusser og kysser og jeg føler ikke altid at jeg kan få vejret.
    Jeg føler afsky for sved og savl og mundvand og tungekys og slikkeri,
    Og sådan plejer jeg altså ikke have det 😞

    Jeg har altid haft svært ved at føle noget under selve samlejet og kan ikke komme ved sex. Heller ikke hvis han nusser eller slikker og massere der nede.
    Jeg kan heller ikke hvis jeg rør mig selv.
    Men kan få orgasme ved hjælp af brusestråle, eller vibrator.

    Min største bekymring ligger i at jeg syntes min anti sex blokkade, eller hvad det nu er, stikker helt af og jeg ved det påvirker min kæreste, at jeg ikke “tænder” på nogen form for fysisk kontakt med ham, og det eneste jeg ønsker er at gøre ham glad!! ☹️😞
    Jeg har læst samtlige af dine atikler og funder stor hjælp og snakket meget med min kæreste om mit “problem” og han er super forstående!
    Men har ikke fundet noget der passer helt på mit problem

    Har du nogen ideer til hvordan jeg kan arbejde med min blokkade, for ville elske at kunne slappe af igen og nyde min kæreste uden fysisk og psykisk lede 😢

    Mvh. M…

    Svar
  172. diamanten

    Ingen kærlighed og sex med min kæreste. Jeg er en ældre kvinde 47 år der bor sammen med min kæreste på 29 år.Min kæreste har ingen job og sidder og spiller computerspil dag og nat, har ingen andre interesser. Lad os kalde min kæreste for X. X har jeg kendt i 1,5 år og kommer fra Ungarn.Lige da vi flyttede sammen var havde vi en del sex i vores forhold men i løbet af de næste måneder stilnede det ligeså stille af med vores kæreste forhold og vi stoppede faktisk med sex samt han rykkede ind i et andet rum når han skulle sove. Jeg er temmelig deprimeret over den retning vores forhold har taget og føler ikke selv at jeg ikke er attraktiv nok til ham på trods af min alder. Jeg må bare ikke røre ham når vi ligger sammen han er angst for berøring og vi har aldrig kysset på munden . Jeg tror x har noget psykisk hvad angår sex og kys og jeg føler han er angst for at opleve rigtig sex nærhed og kærlighed sammen med mig. Han har altid sagt at han ikke kan lide kysse og have sex og det er eneste jeg synes er rigtig kærlighed og selvfølgelig aldrig at svigte ham. Økonomisk er det mig der sidder på pengepungen og han har intet da han ikke arbejder og bare er hjemmegående. Det er frustrerende og ødelæggende at høre på at han har et dårligt liv når jeg ikke har penge til ham og han vil ikke selv have job da han aldrig har arbejdet. Hans liv er computerspil og film og intet sexliv og jeg er efterhånden ved at være så deprimeret over det at jeg har forandret mig en del taget på i vægt, fordi han ikke vil have sex med mig og er nødt til at selvtilfredsstille mig selv ofte, fordi jeg har så meget lyst til ham, når vi sover ved siden af hinanden. Men han rører mig aldrig i sengen han ligger helt kold. Før i tiden rørte jeg tit ved ham og gav ham blowjobs og det er ligesom nu , at jeg ikke tør forsøge at røre ved hans krop, fordi jeg er angst for han bliver meget sur på mig. Hvad skal jeg stille op med ham? hvordan får jeg ham til at ville være intim sammen med mig igen? jeg kan ikke blive ved med at vente på han tager initiativet der sker ikke noget Det er gået helt dødt og jeg føler ikke min kæreste har lyst til sex overhovedet.
    Det er ligespm det eneste der gør ham glad er når han får noget af mig penge eller tøj så føler jeg at han blir glad og måske vil give mig lidt mere opmærksomhed men sex bliver det aldrig til.Engang har jeg hørt ham sige hvis jeg havde mange penge fik du masser af sex af mig men nu har jeg det psykisk dårligt og har ikke lyst til sex.Måske gir det ham et boost når han får noget og når han sidder og gamer uden penge dagen lang har han ikke lyst til sex plz håber du kan give mig nogle gode råd til hvad der sker med x og mig og hvordan får jeg gang i vores tidligere sexliv igen? Han er ikke åben for meget vil aldrig med ud sammen med mig og lukker sig meget inde med computerspillet er oppe hele natten og når jeg vågner går han i seng tit.

    Svar
    • A.A

      bliver mit indlæg snart klar så jeg kan få noget respons?

      Svar
  173. Den fortabte

    Kære brevkasse,

    Jeg er en ung pige på 23 år, der desperat søger efter et svar.
    Jeg har fundet mig en dejlig mand, som jeg elsker overalt på denne jord.
    Da jeg mødte ham, var jeg ny i byen og kendte ingen.
    Helt tilfældigt møder jeg ham, men jeg er egentlig ikke interesseret i ham til at starte med.
    Efter nogle måneder får jeg øjnene op for ham, og vi begynder at ses til kaffe.
    Efter et par kaffedates, afslører han, at han netop har fundet ud af, at hans daværende kæreste er gravid og venter hans barn. Jeg beslutter, at det ikke skal være enden på ham og jeg, og bliver ved ham. Vi har nogle fantastiske måneder sammen, og kan slet ikke holde ud at være fra hinanden. Han siger, at han kun vil mig og at ham og jeg nok skal finde ud af det hele når den lille kommer.
    Den lille kommer, og tingene ændrer sig. Hans eks flytter ind hos ham, da han vil være der for hende og den lille det første stykke tid. Dette havde vi talt om, og jeg blev nødt til enten at acceptere situationen eller forlade ham- jeg bliver.
    Det skal lige nævnes, at ekskæresten ikke ved jeg eksisterer.

    Nu er tingene anderledes. Jeg hører ikke fra ham – modtager blot snapchats af den lille. Han skrev dog, at han elsker mig, men at hans tanker og hans opmærksomhed er et andet sted lige nu.
    Hvad skal jeg gøre? Jeg er så ulykkelig, men tror stadig på, at han mener, at det skal være ham og mig, og dette blot er midlertidigt, så han kan få et godt forhold til hende og barnet.

    Svar
  174. Anne

    Kære Maj.

    Jeg er en pige på 24 og kærester med en mand på 27. Vi har været kærester i snart 4 og kendt hinanden i 5. For snart et år siden fandt jeg ud af, at han gennem mere eller mindre gennem hele vores forhold været sammen med andre kvinder. Han havde haft sex med 3 af dem (engangsknald efter byturer) og havde skrevet med 5 måske flere andre. Det var et kæmpe chok for mig! Jeg havde flere gange forinden spurgt ind til nogle af pigerne, men han har altid benægtet. Og jeg har aldrig været kæresten der tjekker min kærestes beskeder på nogen måder! Men sidste år kom jeg ved en fejl til det, jeg havde set han havde snappet meget med en pige og en aften da vi var kommet hjem fra byen, var min tlf gået ud, så jeg tog hans. Jeg tænkte jeg lige ville se, hvordan hun så ud, og ved en fejl trykker jeg så på beskeder og finder alle deres sexbeskeder. Jeg har aldrig været så chokeret i mit liv.
    Gennem hele vores forhold har sex været et problem, han har ikke haft den store lyst, hvor jeg har haft mere lyst. Vores sex er godt og vi er virkelig blevet gode til at snakke om det og afprøve forskellige ting.
    Men jeg havde aldrig troet at han havde en så forkert anden side af sig selv. Jeg har altid sagt til mig selv, at fordelen ved at han ikke har den store sexlyst er, at så ville han aldrig være mig utro. Men det skete jo så. Vi havde et par lange måneder, hvor han kæmpede inderligt for mig. Han tog psykologsamtaler for at finde ud af hvorfor han havde gjort som han havde. Han slettede sin Facebook, Snapchat, skrev til alle pigerne at han aldrig kom til at snakke med dem igen, fordi han ville have mig. Han solgte sågar sin iPhone og købte en gammel Nokia, som intet kan. Så jeg tog ham tilbage og gav det hele en chance.
    Men i dag et lille år efter, er jeg stadig plaget af flashbacks som gør mig opmærksom på utroskaben, jeg kan stadig have lyst til at skælde ham ud og fortælle han hvor klam han er. Men jeg ved det ikke nytter noget. Her den anden dag var vi oppe at skændes, hvor han sagde at vi nok ikke kommer videre i vores forhold før jeg tilgiver ham. Jeg har hele tiden sagt til ham at jeg ikke kan tilgive ham, fordi jeg er blevet så såret over det han har gjort. Så læste jeg så din artikel om at tilgive, og jeg kan godt se nu, at det er det der skal til! Men i din artikel skriver du at der går 6-8 uger før man er ved at være klar til at tilgive. Nu er der altså gået 10 måneder og jeg er stadig ikke klar!
    Vi har prøvet at tage til en parterapeut, men det virkede ikke rigtig. Ingen af os fik noget ud af det.
    Tror du det er muligt for mig at komme til at tilgive ham? Eller har jeg ret i det, når jeg siger, at det han har gjort er så omfattende, at det bare ikke er muligt at tilgive.

    Kh
    Anne

    Svar
  175. Den fortvivlede pige ...

    Jeg har en kæreste, og vi har været kærester i lidt over et år. Jeg elsker ham utrolig højt og har det rigtig godt med ham! Jeg har rigtig meget lyst til ham og nyder virkelig at være intim med ham. Men.
    Det er sådan at når vi skal have sex, og han skal til at ind i mig, bliver jeg anspændt, det resulterer i at det bliver svært for ham at komme ind i mig og det sin tager tid for ham at komme ind. Og det gør ondt. Vi har prøvet med glidecreme og så kommer han også ind uden problemer, men så er det der at jeg bliver anspændt derefter når han er inde og føler det gør ondt.. Bagefter vores sex føles det som om mine kønslæber hæver op? Hvad kan jeg gøre ved begge ting? Jeg vil rigtig gerne have sex med ham..men når jeg bliver så nervøs/anspændt ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke bange for at gøre noget forkert overfor ham, for han accepterer mig 100%! Men nogle gange glemmer jeg alt den anspændthed/nervøsitet hvis vi ikke har set hinanden længe og så gør det slet ikke ondt overhovedet, og ingen hævelser efterfølgende.

    Håber virkelig du kan hjælpe mig.

    Hilsen den fortvivlede som elsker sin kærester så højt!

    Svar
  176. Vandfaldet

    Hej Maj

    Jeg er for nyligt begyndt at få sprøjteorgasmer. Det kom efter jeg har født mit tredje barn og vores sexliv kører lige nu for fuld udblæsning, fordi vi var nødt til at være afholdende pga. bækkenløsninger under graviditeten, for knap et år siden. Vi er helt vilde med hinanden!

    Jeg er altid kommet meget og har tidligere delt mine orgasmer op i tre kategorier: Klitoris, gnidning og g-punkt. Men nu er det så blevet fuldstændig overtaget af sprøjteorgasmer. Det starter med det samme jeg er opstemt og min mand begynder at røre, det er fuldstændig ligemeget hvor han rører ved kønsdelene og hvordan, så fosser det simpelthen ud i lårfede stråler. Det stopper heller ikke når vi har sex, men bliver ved og ved.

    I starten var det sjovt, på trods af rengøringens besværet. Men nu hvor det ligesom er gået op for mig at jeg må undvære de andre orgasmer er det knap så morsomt. En klitorisorgasme er for mig et kortvarig rus, der summer rundt i kroppen. En gnidnings-orgasmer foregår inde i skeden og startes af gnidningen, der er langsom optrapning, hvor det spænder i hele kroppen og skeden pulserer, inden der kommer forløsning og så varmer det i hele kroppen og man bliver dejlig flad. Indtil man så starter igen 😉 En g-punktsorgasme sviger lidt lige når han rammer på, men det er det værd for bliver hurtigt rart og eksplosionen er her rimelig centreret omkring skeden.

    En sprøjteorgasme har ikke rigtig nogen optakt (det er tit det sjoveste), det bliver bare åbnet for hanerne og så et øjeblik efter er det ovre. Jeg kan godt mærke at der sker noget, men der er ingen før eller eftervirkning, kun lige i øjeblikket. Men herefter kommer det virkelige problem så: Vi mister begge to følelsen. Der er simpelthen så vådt at ingen af os rigtig kan mærke noget, hvis han støder helt i bund mærker han lidt på spidsen, mens jeg kan fornemme lidt når han rammer g-punktet.

    Derfor er jeg nu blevet direkte ræd for at sprøjte. Det er bare skide ærgerligt at komme til, fordi det ødelægger resten af samlejet især for mig. Alt min frygt resulterer så i at jeg tørrer ud. Det er aldrig sket for mig før, men jeg bliver simpelthen knastør og det bliver ubehageligt og besværligt for os begge to.

    Så hvad gør jeg. Jeg tænder enormt meget på min mand og jeg bliver våd flere gange i løbet af dagen når jeg ser på ham eller kysser ham, så det er svært at undgå at blive ”alt for” tændt når så vi skal i gang. Efter at have søgt på nettet, hvor informationen om netop dette emne er temmelig begrænset, så det har nærmest været en bagvendt udgave af “sådan opnår du sprøjteorgasmer”. Vi har forsøgt med stillinger, der ikke stimulerer g-punktet eller ændre rytme tit, men i og med at jeg sprøjter af nærmest ingenting, når først vi er i gang virker ingenting vi har prøvet.

    Så mit råb om hjælp er nu: Hvordan får jeg det til at holde op???

    Jeg havde selv en formodning om at der var ændret noget i mig enten ved graviditet eller sterilisation, men da ingen af tingene kommer til at ske igen frygter jeg at jeg tabte rouletten og nu bare er stucked her.

    Jeg håber virkelig på din hjælp for det er sgu ærgerligt at få sexlivet ødelagt af noget de fleste kvinder drømmer om.

    Svar
    • Emma

      Jeg blev skilt for 8 man. Siden. For?di min mand mistede følelser for mig, da jeg havde ændret mig, var blevet deprimeret,havde mistet mig selv.siden har min ex fundet sammen med en gammel kæreste.men vi har været sammen en del gange og når han mærker jeg begynder at ha den godt udstråle selvtillid siger han han stadig har følelser for mig, mog vil gerne os, men tør ikke,han er nervøs for jeg igen gør ned med flaget.jeg elsker ham, men kan ikke blive ved på den måde, han har jo en anden, men har svært ved at slippe ham.hvad gør jeg? Vil gerne ha ham tilbage helt og ikke dele ham.

      Svar
  177. Hans

    Hej Maj

    Min kone og jeg, har igennem en 2 årig periode haft en krise. Hun har vendt sig ud af, og har søgt meget bekræftigelse ude, og mødt en ældre mand som hun har haft meget kontakt med. Det har været snakke i byen, på tlf, sms osv… Jeg har tidligt konfronteret det, overfor min kone, der altid bare har benægtet det. Og sagt det bare er en der er god at snakke med. Men har kunne fornæmme undertonerne i det hele tiden. Så for kort tid siden så jeg en besked, fra hende til ham, hvor der omtales noget man kun gør med sin mand. Ikke seksuelt, men meget grænse overskridende for mig. Dette har gjort vi har fået det hele frem nu, og min kone har opdaget, hvad hun har haft gang i. Vi er så kommet til et sted nu, hvor vi begge ved hvad vi vil, og det er hinanden og vores familie. Der noget tillid og tilgivelse vi arbejder på nu. Men selv om hun har valgt at slette alt på ham, tlf nr og besked historik og sådan, spøger han stadig i mig. Hun siger til mig, der ikke er noget, og det er mig hun vil have. Jeg vil gerne konfrontere ham med det også. Ville det være rigtigt? Der er noget i mig der bare vil konfrontere ham, så jeg føler jeg kan holde hovedet højt igen.

    Er det det rigtige at gøre? og evt hvordan, jeg vil jo gerne tilgive ham også, så jeg kan slippe det helt, og komme videre. Tro mig, en røvfuld kommer tit ind og som en løsning, men ved udemærket, at så er det mig der har tabt “slaget”. Jeg vil gerne kunne gå derfra med respekt.

    Svar
  178. Frustreret

    Kære Maj…

    Jeg er en rigtig frustreret ung pige på 20, som har brug for rådgivning.
    Det omhandler et parforhold med den mest forstående, skønneste og tålmodige mand som finder sammen med en rigtig temperamentsfuld, sygeligt jaloux og overhovedet ikke tålmodig. Det rigtig modsatte af hinanden.

    Han er 6 år ældre end jeg.
    Vi havde det fantastisk sammen, jeg har haft utallige udbryd på ham hvor der er sket det mest utilgivelige som kun jeg kan gøre imod ham. Han har altid tilgivet mig. Altid været der for mig.

    Jeg er vokset op med forældre der blev skilt grundet min far havde en affære med en anden som han nu er gift med og jeg er adoptivbarn.
    Min mor fortæller mig, at jeg nok er så jaloux og temperamentsfuld pga. Manglen tillid til andre mennesker. Jeg har haft svigt i næsten hele mit liv.

    Jeg ender med at være ham utro med en anden mand. Jeg går i seng med en anden.
    Jeg har gået længe og tænkt på; hvorfor? Hvorfor ødelagde jeg det for os?
    Han tilgav mig selvom jeg ikke bad om det. Jeg ville egentlig ikke fortsætte med han fordi jeg simpelhent ikke kunne tilgive mig selv at være sådan et monster imod en som virkelig har stået sammen med mig igennem alt.
    Han har så trukket sin tilgivelse tilbage og svinet mig til en dag det virkelig gik op for ham hvad jeg havde gjort imod ham.

    Jeg elsker ham rigtig stadig højt og nu begynder tanken om ham med andre piger at æde mig op indvendigt.
    Jeg kan vågne om morgen med kvalme, had og en tristhed pga en drøm jeg måske har haft med ham eller bare lagt og tænkt på det i underbevidstheden.
    Jeg vil så gerne kontakte ham og snakke med ham, men min veninde stopper mig.
    For jeg kan ikke selv finde ud af hvorfor jeg vil kontakte ham.

    Ja, jeg elsker ham men vi vil aldrig kunne fungere som et par igen. Er det fordi jalousien dukker op? Tanken om ham med andre piger giver mig en ejerfornenmelse?
    Jeg ved det ikke…

    Jeg har brug for råd til at komme over dette brud som jeg selv har skabt. Og hvad jeg skal stille op med alt det her..
    For jeg savner ham, men jeg vil aldrig nogensinde kunne tilgive mig selv.

    Svar
  179. Kristina

    Jeg er en pige på 20, der har været sammen med en fyr i 2 år vi har boet sammen næsten altid. Jeg er en meget følsom pige og jeg elsker ham rigtig rigtig meget. Desværre synes jeg alligevel ikke altid han har behandlet mig godt. Da vi havde været sammen i omkring et år gik jeg ned med depression og måtte på antidepressiva. Han var på daværende tidspunkt fisker og var ikke hjemme ofte. Jeg opholdt mig meget alene i vores lejlighed i Aalborg hvor jeg ikke havde nogen omgangskreds. Jeg havde følelsen af at jeg ikke måtte gå i byen med mine venner, da han altid sagde det gjorde ham utryg. Jeg har altid haft mange drengevenner og kun 1 pigeveninde, han ville ikke have jeg skulle ses med mine drengevenner. Derfor valgte jeg oftest at sidde derhjemme alene, hvilket gjorde mig meget ensom og endte ud i en depression. Når han så endelig var hjemme(det jeg havde ventet på i flere uger) var det første han ville altid at tage ud og drikke og gerne i flere dage, han slukkede sågar hans telefon nogle gange, så jeg ikke kunne ringe grædende og spørge om han snart kom hjem. Jeg lå derhjemme og græd og græd, jeg anede ikke hvor han var og følte mig så svigtet af den jeg elskede allermest da jeg havde allermest brug for at han var der for mig. Han sagde grimme ting til mig selvom jeg allerede var helt nede psykisk, han kunne for eksempel finde på at sige til mig “Ad, hvor er du tyk” på et tidspunkt hvor min BMI var under 17. Men jeg elskede han og det eneste jeg ville var bare at få det bedre, jeg ville så gerne føle mig værdsat og elsket istedet for altid at føle mig skyldig for at han behandlede mig dårligt. En dag til karneval i Aalborg, var jeg desværre sammen med en anden fyr. Der var pludselig en der sagde til mig “Hvor er du bare smuk og dejlig, du er jo enhver fyrs drømmepige” og i en tid hvor jeg var svag faldt jeg desværre for det. Jeg har fortrudt det ligesiden og lovede min kæreste det aldrig ville ske igen. Han tilgav mig og vi fik det godt sammen igen. Selvfølgelig havde det nogen konsekvenser for mig, han blev meget overvågende og lod mig ikke gå i byen. Hvis jeg endelig var hos veninder skrev han til mig hele tiden. Det var okay for mig, hvis det kunne gøre ham tryggere.
    Efter noget tid fik han job hjemme.
    I starten af december sidste år, altså ca. 1,5 år efter alt det var sket opdagede jeg han havde skrevet med en pige og slettet beskederne fra hans telefon i ihvertfald en måned, det var ikke første gang jeg havde taget ham i at slette ting, og det gjorde mig meget nervøs. Jeg var så bange og ked af det for jeg vidste jo godt at grunden til han havde slettet dem var at der stod noget jeg ikke måtte se. Derefter gik vi fra hinanden og han gik lige ret ud og var sammen med hende han havde skrevet med før. I februar kontaktede han mig grædende og spurgte om jeg ikke nok ville give ham en chance til. Selvfølgelig kunne jeg ikke stå for det, jeg elskede ham jo stadig, selvom jeg prøvede på at komme videre. Jeg besluttede mig for at sige ja til ham og vi prøvede igen. Der gik dog ikke længe før jeg igen tog ham i at slette beskeder, skjule hans telefon og skrive på snapchat med mange piger. Det gjorde mig selvfølgelig rigtig ked af det. Vi snakkede om hvad vi hver især havde lavet mens vi ikke var sammen og lovede hinanden af der skulle ingen løgne være mellem os. Nu fire måneder efter er det ikke andet end en uger siden jeg sidst tog ham i at gøre det samme og nu er det 6. gang. Jeg har igen fået en depression, men forsøger at klare mig igennem uden medicin. Det virker som om han ikke føler han har gjort noget slemt, men det med at han sletter beskederne viser bare mig at der er noget jeg ikke må se og gør mig så utryg og ked af det. Jeg kan ikke engang tage i skole eller på arbejde uden hele tiden at tænke på om han nu igen skriver med andre piger. Han har igen lovet at gøre alt for det og virkelig kæmpe for at få det til at fungere. Jeg kan bare ikke mærke han kæmper for det. Når jeg i hverdagen bliver ked af det og får ondt i maven over de ting han har gjort bliver han sur på mig og siger “kan du ikke være glad mere end en time ad gangen bare en gang imellem?” Det sårer mig sådan at han, nu igen, ikke er der får mig når jeg har allermest brug for det og at han ikke kan se at nu er det virkelig hans tur til at vise mig at han vil det her 100%.
    Hvad skal jeg gøre for at få ham til at forstå, at han har gjort noget der ikke er i orden, når han bare siger det ikke er ligeså slemt som det jeg gjorde mod ham for 1,5 år siden? Jeg ved at han aldrig ville have tilgivet hvis jeg havde gjort de ting, han har gjort mod mig, mod ham.
    Hvad skal jeg gøre for at få det bedre psykisk? Han har lovet det stopper 6 gange nu og det er sket hver gang igen, jeg har så svært ved at stole på det han siger. Han har løjet om så mange ting igen og igen og jeg har kun fået noget at vide hvis jeg selv har opdaget det. Alt i min krop siger til mig at jeg ikke skal stole på ham og udsætte mig selv for at komme endnu længere ned, men mit hjerte bliver ved med at sige at jeg elsker ham sådan og ikke kan leve uden ham.
    Jeg håber sådan du kan hjælpe.

    Svar
  180. Frank

    Hej Maj

    Min kone og jeg har været gift i snart 8 år og har kendt hinanden i 12 år.
    For omkring 4 år siden, hvis ikke mere, mistede min kone lysten til sex.

    Vi har prøvet en masse forskelligt. Søgt på nettet. Været hos sexolog osv.

    Vi prøvede så dit online “kursus/seminar” om “Få sexlysten tilbage”.
    Vi sad torsdag aften og fulgte med og prøvede også rigtig mange af de ting som du har foreslået.
    Jeg vil hertil lige sige, at jeg nærmest gik helt i baglås, da der kom forslag om, at vi skulle droppe sex i min. 4 uger for at lave den der røre øvelse hvor man nusser hinanden i et kvarter hver og først fortsætter til næste tirn når kvinden er klar. Og ja, jeg skriver kvinde da det i vores tilfælde er min kone som har mistet lysten og som derfor skal “give grønt lys” til at forsætte til næste trin.

    Men vi gjorde det.

    Men det har ikke hjulpet.
    Min kone blev opmærksom på, at der var noget som hed “pligtsex” og det gad hun ikke mere.
    Det skal hertil siges, at det har jeg fuld forståelse for. Man skal ikke dyrke sex hvis man ikke har lyst.
    Men det har bevirket, at vi er gået fra at have sex måske 1 gang hver 14. dag til kun nu at dyrke sex med 4-6 ugers mellemrum.

    For mig som mand med et “sexbehov” der er noget større, (jeg så gerne, at vi har sex 1-2 gange om ugen) kan jeg mærke at jeg bliver frustreret, sur, ked af det når der går for lang tid imellem. Og hvor lang tid er så for lang tid? Det kan jeg ikke sætte tal på, men jeg synes, at jeg kan mærke på mit humør, at der er ved at være noget galt når vi når på “den forkerte side” af 3 uger. Der skal ikke ret meget til før jeg bliver sur og trist og det går måske nok mest ud over vores 2 børn. Ja det går jo ud over os alle.
    Jeg har for nylig fået at vide af vores ældste datter på 6 år, at hun bedre kan lide mor end far. For far skælder altid ud og er sur. Det gør ondt at høre.

    Jeg har nu besluttet at tage kontakt til en psykolog som skal hjælpe mig med mit humør, men jeg kan ikke helt lade være med at tænke på dit “kursus/seminar”.
    Nu er det godt nok et år siden vi var igennem det, men jeg husker ikke at der rigtig bliver taget hånd om problemerne for manden. Det er super fint at der kommer en masse råd til kvinden om hvad man fælles kan gøre for at hjælpe med at finde lysten, men jeg savner virkelig, at der kommer nogle råd til manden.
    Det er et fælles problem og det skal løses fælles. Derfor savner jeg noget hjælp.

    Oveni alle disse tanker om hvad jeg mon gør forkert siden min kone ikke har lyst til mig dukker der så tanker op om “magt”.
    Det skal forstår på den måde, at jeg måske tænker, at det er min kone som har magten i soveværelset. Ja det behøver der nu ikke at være noget galt med, men det er der her. Det er hende der bestemmer hvornår vi har sex. Jeg har jo som sagt mere lyst og er derfor som sådan klar hele tiden og siger derfor aldrig nej til sex.
    Når der nu er gået “for lang tid” og mit humør begynder at drille, så tænker jeg: “Næste gang hun vil have sex, så siger jeg nej!”.
    Men det ved jeg jo godt inderst inde, at det ikke holder, for det er for det første mig selv det “straffer” og for det andet, hvad får jeg ud af det?

    Konklusionen på denne mail er, at jeg synes ikke at dette “kursus/seminar” har haft den ønskede effekt for mig. Jeg ved ikke om jeg måske havde for høje forventninger. Men når det ligefrem er gået lidt tilbage med frekvensen af vores sex, så synes jeg godt at jeg kan konkludere at det ikke har virket.
    Det går måske lidt bedre for min kone. Hun har givet udtryk for at hun har fået et bedre selvværd og har fået det psykisk bedre. Og det er jeg super glad for. Det er dejligt at have en glad kone. Men det føler jeg jo så er lidt på bekostning at min psyke.
    Vi har som sagt besluttet, at jeg skal til psykolog og at vi skal have en dag om ugen hvor vi lige taler sammen om dette problem. En såkaldt “Maj-aften”.

    Men jeg vil meget gerne have dine tanker om vores problem.
    Hvad tænker du om det jeg skriver med at “tage hensyn” til mandens lyst?

    Med frustrerede hilsner

    Svar
  181. P

    Hej,
    Jeg er en mand på 28 som bor sammen med min kæreste på 26, og vi har været sammen i 2 år. Mit problem er at jeg ikke længere har lyst til at have sex med min kæreste, et problem jeg kan læse andre ligeledes har, dog har jeg kun kunne se dit svar til kvinder, hvorfor jeg skriver til dig for et svar rettet mere mod mig som mand.

    Jeg elsker min kæreste og vi har det rigtig godt sammen, hvor kys, kram og intimt nærvær ikke er noget problem for mig, tværtimod. Men når det kommer til sex har jeg bare ikke lyst, heller ikke selvom vi holder det til ca. 1 gang om ugen, så er hver enkel aften hvor vi blot ligger os til at sove lidt en befrielse for mig. Jeg undgår også gerne situationer hvor jeg føler hun måske vil kunne ligge op til sex (min generelle sexlyst har jeg dog stadig i moderat omfang).

    Vi har snakket om det flere gange, og det går mig meget på da jeg føler jeg bør have lyst til hende. Selvom hun prøvet at være forstående stiller hun nu også spørgsmålstegn om hvorvidt det kan skyldes at hun er blevet mere en ven for mig end før, hvilket jeg ikke tror, men samtidig kan jeg ikke forklare hvorfor jeg ikke rigtig tænder på hende mere. Jeg har bestemt ikke lyst til at skulle forlade hende, da jeg elsker hende, og hun mig, men uden sex ryger intimiteten og er det så ikke spørgsmål om tid før vi virkelig kun er venner?

    I starten var det intet problem og jeg kunne nærmest ikke holde fingrene for mig selv, men efter at vi havde været sammen i ca. 6 måneder tog hun udenlands i et halvt år, og selvom jeg savnede hende utrolig meget, også seksuelt, så er min lyst til hende blevet mindre og mindre siden hun kom hjem.
    Det er ikke fordi jeg/vi har behov for at have sex 5 gange om ugen, men hvis den ene gang om ugen vi har sex, rent faktisk kunne være hvor jeg har lyst til hende, så ville jeg/vi blive meget gladere.

    Kan du hjælpe med at give mig gnisten tilbage? – for jeg vil frygtelig gerne forblive med min kæreste.

    Mvh. P

    Svar
  182. Mike

    Hej Maj.

    Jeg skriver til dig, da jeg ikke kan finde ud af hvad der helt præcist er galt med mig..
    Men jeg har et proplem når jeg får min udløsning, da mit sæd er sådan lidt gulligt.. Hvad kan det skyldes? Jeg har ikke lyst til at have sammenleg med piger, når det her sker.. Er ret flov om det, og vil virkelig gerne have hjælp.. :/

    Svar
  183. Anonym

    Kære Maj.
    Har længe tænkt på at skrive, da jeg håber at du måske kan give nogle svar der kan give mening.
    Jeg er en kvinde midt i 20’erne som bor sammen med min kæreste gennem 4 år og vores datter på 1,5. Vi snakker både om flere børn og bryllup. Jeg elsker ham og jeg elsker vores lille familie.
    Men nu her de sidste måneder er jeg pludseligt begyndt at “se efter” andre mænd. Altså ikke opsøge dem, flirte eller andet. Men pludselig kan en tilfældig mand jeg går forbi give mig sommerfugle i maven. Hvorfor nu det?
    Før jeg mødte min kæreste havde jeg kun haft forhold fyldt med drama og når jeg var single var jeg meget flirtende. Derfor skulle jeg virkelig vænne mig til at vores forhold var helt stille og roligt, uden jalousi og med en kæreste der virkelig var der for mig. Og det er jo skønt, og sådan det skal være! Vores sexliv var som det nu er i starten af et forhold, men det dalede en del efter jeg havde født. Kun fra min side af altså. Det er noget jeg prøver at arbejde med, for min kæreste kan godt være frustreret over det.
    Og måske netop derfor får jeg så dårlig samvittighed når jeg så pludselig føler de der sommerfugle i maven ved synet af andre mænd. Altså det er ikke bare alle mænd, kun nogle få.
    Og for første gang, er der en lige nu hvor sommerfuglene varer lidt længere.
    En helt tilfældig mand, en forælder til et barn i min datters børnehave. Vi har ikke sagt andet en hej et par gange og det er det. Men tager mig selv i at kigge efter ham eller nærmest håbe vi er der samtidig. Har det SÅ dårligt over det og ville aldrig gøre noget ved det. For jeg elsker min kæreste og vil da tilbringe resten af mit liv med ham.
    Den her mand, og faktisk også de få andre jeg har set efter, er fuldstændig modsatte typer af min kæreste. Helt anden stil, tydeligvis andet job, anden kropsbygning, frisurer osv. Fuldstændig noget andet.
    Er jeg bare i en periode i mit liv hvor jeg keder mig og søger spænding, er jeg på stien til at forlade min kæreste, eller hvad tænker du?

    Håber du kan hjælpe mig lidt her 🙂

    Svar
  184. Fortvivlet

    Kære Maj!

    Jeg skriver til dig fordi at jeg lige nu er kommet rigtig meget i tvivl. Jeg er i et forholdsvis nyt forhold, vi har kun kendt hinanden i seks måneder, og indtil for en lille måned siden gik alting så fint og jeg var glad og lykkelig, jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig usikker eller andet. MEN.. Før min kæreste og jeg mødte hinanden skrev han med en anden, som han havde mødt på tinder, og af hvad jeg ved var han ret interesseret, og han virkede til at ville hende, men hun var lidt afvisende, min kæreste og jeg møder så hinanden og han dropper alt kontakt med hende, jeg har før tjekket hans facebook, og jeg ved det.. Det skal man lade være med, men det giver mig en tryghed.. Jeg gjorde det et par gange i starten af vores forhold, og der så jeg deres gamle samtale og siden min kæreste og jeg mødte hinanden har de to ikke skrevet sammen, og jeg har derfor heller ikke tjekket hans telefon, da jeg netop følte mig sikker og tryg.

    Vi er så for nogle uger siden på ferie på Mallorca, med hans familie og jeg er faktisk rigtig strid imod ham, (jeg har et slemt piskesmæld og har mange smerter dagligt) og det blev lidt meget for mig med alt det her ferie og med en helt ny familie og i takt med at jeg havde ondt, blev jeg bare rigtig tarvelig overfor min kæreste på ferien. Der vi kommer hjem bliver jeg ked af det, fordi at jeg godt kunne se at jeg ikke havde vært særlig sød ved ham (rigtig afvisende og sur, og så følte jeg mig afvist af ham og blev endnu mere tarvelig). Nå, men vi kommer så hjem og han virker pludselig meget anderledes og vil ikke rigtig fører en samtale på telefonen og han finder undskyldninger for ikke at ses, siger at han har travlt og skal en masse, der går en uge efter ferien og han kommer for at sove herhjemme, i og med at han har vært anderledes hele ugen, så tjekker jeg hans telefon der han går på toilettet og der ser jeg så, der er en besked fra hende her, som han skrev med før mig, jeg går ind i samtalen og der er kun den ene besked, altså han har slettet HELE den gamle samtale, som om at de har skrevet sammen i hele den uge vi ikke har set hinanden, for hvorfor skulle han ellers pludselig slette den? Den lå der jo 2 måneder inde i forholdet. Jeg går i panik og føler at jeg må sige noget.

    Der han kommer ind igen, bliver jeg rigtig ked af det, og beder ham fortælle mig hvorfor at han har vært så mærkelig hele ugen og ikke har ville ses eller andet. (aftenen vi kom hjem fra ferie undskyldte jeg min opførsel på ferien og var rigtig ked af det og han sagde at det skulle jeg ikke tænke på, for at det var okay, han vidste at det var svært med smerter og så mange nye mennesker). Men vi tager så snakken, og jeg bliver ved med at presse på, og prøver at finde ud af om det er fordi at han ikke vil mere, dog uden at sige at jeg har tjekket hans telefon. Jeg bliver ved med at spørge hvorfor at han har vært mærkelig og om hans følelser har ændre sig og han siger at han ikke vil andre end mig og at han kun vil være sammen med mig, men at det er som om at.. Altså han siger “Det er som om, at HELE mig kun vil være sammen med dig, men at han måske er 98% sikker på at han kun vil det her, men at der er 2% som gør ham i tvivl”, og han ved ikke hvad det er, som gør ham i tvivl. Vi begge græder meget og jeg siger at hvis jeg normalt er i tvivl, så er det fordi at det ikke er det rigtige og jeg prøver at presse ham derud, hvor han bare skal sige “okay du har ret, jeg kan ikke mere” men han vil bare ikke slutte det, og jeg siger at jeg ikke kan gå fra ham, for jeg har ikke lyst til andre, så at han må sige det, hvis ikke at han vil mere.

    Vi bliver enige om, at han kører hjem kl. 02 fredag nat, for at tænke sig godt om, som han selv siger “jeg har brug for at slå de her 2% ihjel for jeg vil kun være sammen med dig.” Han siger også, at han kommer og henter mig lørdag morgen og jeg siger, at det skal han ikke hvis han har tænkt sig at gå fra mig. Han tager hjem og jeg sover ikke hele natten, jeg er SÅ knust og prøver bare at forberede mig på, at vi ikke skal være sammen mere. Han skriver lørdag morgen om jeg er oppe og vi skriver lidt, han kommer så og jeg går ud i bilen, forberedt på, at nu er det slut og han siger “Jeg har ikke lyst til at stoppe det her, jeg har ikke lyst til at undvære dig – vi har det jo godt sammen” Jeg bliver lykkelig og vi tager hjem til ham og har den BEDSTE lørdag sammen, vi hygger og han er konstant over mig og rigtig kærlig. Vi sover sammen og jeg tager hjem søndag kl. 13. Men inden i mig, bliver det ved med at poppe op med hende den anden, hvorfor? Hvad har de skrevet om? Osv. Men jeg slår tanken væk hver eneste gang. Klokken bliver 20 og nu bliver jeg for alvor i tvivl og ked af det.. Jeg kan ikke hans facebook kode, men jeg sætter mig og prøver at knække den, og pludselig er jeg inde på hans facebook, mit hjerte stopper og jeg går helt i stå.. Jeg klikker ind på beskeder og hvem har han skrevet med HELE søndagen siden kl. 13:30… HENDE! Jeg fik en klump i maven, og blev så ked af det.. Jeg griber med det sammen telefonen og ringer ham op, råber at han aldrig skal kontakte mig og at hvordan fanden han kan finde på det, sådan som vi begge sad og græd om fredagen TO dage før.. Jeg var knust, de havde ikke skrevet om noget specielt men bare sådan en samtale man holder i gang dagen lang – og det var ikke det at han skrev med en anden, men princippet i, at det var en pige som han før havde vist interesse for og en som jeg vidste at han måske havde et godt øje til OG at han ikke havde kontaktet mig hele dagen siden kl. 13 hvor jeg tog hjem og så havde han skrevet med hende hele dagen.

    Vi snakker i telefonen og jeg siger at jeg kommer og henter mine ting og at vi ikke skal være sammen mere, jeg spørger hvordan han kunne finde på det, når han selv havde en kæreste som var ham utro (det har vi snakket meget om, og også omkring at vi begge er meget jaloux og ikke har behov for at snakke med andre piger og drenge, anden end at hilse pænt og ja, det almindelige.

    Han bliver ved med at undskylde og sige at han overhovedet ikke kan lide hende, at han droppede hende for mig, og at de bare havde skrevet omkring om hvordan det gik osv. Jeg græd og han begyndte at græde, han lød helt knust og sagde at han aldrig ville gøre noget for at sårer mig. Jeg siger flere gange at jeg vil hente mig ting og slutte det men han græder og siger nej, det må du ikke. Han spørger om han må komme så vi kan snakke.

    Klokken er nu 23, og kommer i sin bil vi snakker og græder begge meget han fortæller at han elsker mig mere end nogen anden og at han troede at han havde gjort det for at blive bekræftet i, at han var god nok, og jeg sagde at jeg ikke gjorde andet end at fortælle ham at han var god og hvor god han var ved mig.. Men alt det her bunder åbenbart i, at hans mor (den eneste han har at snakke med og som han deler alt med, hans forældre er skilt, men hun havde så sagt til ham efter ferien “Husk på, hvad du flygtede fra i dit tidligere forhold” hans eks var en strid kælling og ja.. Det havde jeg jo vært på ferien, og det var 3 gang hans mor’s side mødte mig, så min kæreste og hende var begge blevet skræmte.

    Vi snakkede en del og han sagde at han godt vidste at jeg ikke var en kælling, men at han var blevet skræmt men at han også elskede mig og var ligeglad med hvad andre sagde. Han sagde også at det var som om, at hver gang han var tæt på at miste mig, gik det op for ham hvad jeg virkelig betød for ham.. vi finder ud af det og bliver enige om at være sammen og det er vi så også nu.

    Nu to uger senere, sidder jeg her og jeg kan mærke at jeg er lidt usikker og ikke helt ved hvad jeg skal, jeg føler stadig at han kan være afvisende og lidt kold når vi er sammen, men er det bare mig der overtænker ALTING og er alt for usikker?? Vi ser hinanden et par gange om ugen og hygger os.. Men alligevel har jeg så svært ved at stole 100% på det her og ham. Jeg er 100% sikker på, at de ikke skiver sammen mere, da jeg har tjekket og han har slettet alt og han har ikke hendes nummer eller noget.. Men hvorfor bliver jeg ved med at føle mig usikker?

    Jeg har sådan brug for hjælp.
    Knus den fortvivlede

    Svar
  185. Den fortvivlede

    Hej Maj

    Jeg har det problem, at jeg er 32 år og aldrig har haft en kæreste (sex én gang for 3 år siden). Jeg har været på mange dates via diverse former for netdating/tinder/etc. – størstedelen er gået vældig godt og med god stemning. Resultatet er dog altid en melding om at det var alle tiders, men “kemien var der ikke”. Jeg hører altid fra pigerne, at jeg er “en god fyr”, men de er aldrig selv interesserede, uden at de har kunne pege på noget specifikt. Men noget er der vel i vejen?
    Har du nogen råd?

    Svar
  186. Møffi

    Hey Maj
    Jeg står i lidt af en forvirring med min bolleven. Han er svær af læse og svare ikke når jeg spørg han om visse ting.
    Vi har været bollevenner siden feb. Og det hele gik som det skulle indtil han begyndte uden for sengen og giv komplimenter om min krop og hvor dejlig og fantastik jeg ser ud jeg og hvad jeg gør ved hans tankegang eller siger han bare hvad jeg vil høre?.
    Vi sms’er hjerter til hianden nogle gange om dagen men under sexbeskeder så er der altid hjerter. Vi kalder tit hinanden for skat og bebs, både i sengen og uden for sengen. Når vi ude sammen holder vi hånd, kysser og tager på hinanden men ikke foran venner og familie. Jeg har mødt noget af hans familie os især hans mor har jeg snakket med nogen gange. Og han er begyndt og snakke med hans familie om mig når de spørg ham.
    Jeg må ikke gå i seng med andre medmindre det er en trekant. Og giver tit udtryk for hvis jeg før sådan er det slut og jeg vil være fri til hva som helst. Jeg føler lidt jalousi fra hans side, og måske lidt meget kontrol over mig, de af mine veninder der kende til vores “forhold” kan tydligt se det. Og de siger alt vi gør og siger, gør bollevenner ikke.
    Han snakker engang imellem om dating med andre…”hvis man mødte en?” Og “din fyr…” Det ret forvirrende og jeg ved ikke hva jeg skal gøre. Jeg har prøvet at fortælle ham hva jeg føler men han tøver eller snakker uden om ellers os siger han vi tager tager den et andet tidspunkt. Han har fortalt mig engang at det var måske lidt mere end bare bollevenner men så fik vi aldrig snakket mere om da han lukker af hver gang men han vil gerne være sammen med og bruge tid sammen med mig, snak med mig alting og vil ud og opleve ting med mig. Han krammer mig og hvisker søde ting i mit øre. Når vi ude blandt venner sender vi søde og lange og sexy blik til hinanden. Vi bekymre os om hinanden og hjælpe hinanden i det svære situtation og gør de små ting for hinanden og gør det behandligt for hinanden hvis vi har det skidt eller når noget er ubehageligt for den anden. Vi tager os hianden som var vi kærester.
    Vi ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg har følser i klemme så jeg trækker mig tilbage nogen gange for at beskytte mig selv for ikke at blive såret men når jeg gør det brokker han sig over jeg er for stille eller ikke viser interesse for ham men jeg ikke i tvivl om jeg alt andet end at afvise ham.
    Håber du kan hjælpe mig lidt videre i min forvirring
    Hilsen Møffi

    Svar
  187. Anonym

    Kære Maj.
    Jeg står virkelig i en problematisk situation. Sagde er den at jeg for 8 år siden fik en skøn kæreste jeg var dybt dybt forelsket i. Efter 3 slog han op og jeg var fuldstændig knust. Det gjorde fysisk ondt inden i hele tiden. Men efter nogen tid fik jeg en ny kæreste, selvom jeg egentlig ikke var kommet mig over min tidligere kæreste. Men her 5 år senere er jeg stadig sammen med min “nye” kæreste. Jeg har igennem de seneste 5 år få gange haft kontakt med min eks kæreste, men det har været svært for os, da han egenligt gerne ville have mig tilbage, men jeg har jo haft en kæreste. I sidste weekend mødtes vi så til en stor fest, og kyssede lidt (og jeg har stadig min kæreste gennem 5 år). Det var dejligt og mange af de gamle følelser kom væltede tilbage. Vi mødtes igen en uges tid senere da jeg følte, jeg var nødt til at finde ud af, hvilke følelse der lagde bag kyssene. Igen kyssede vi en enkelt gang og ellers bare snakkede. Nu skal jeg så vælge mellem disse to helt perfekte mænd, hvoraf jeg elsker den ene og har elsket den anden så ubeskrivelig højt, at jeg tror det var ægte kærlighed – måske endda soulmates. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal vælge? Jeg har så meget at miste med min nuværende kæreste, men jeg kan ikke lade være med at tænke på min eks kæreste som jeg på en eller anden måde altid har haft følelser for. Jeg ville ønske jeg bare kunne være sammen med dem begge, men det duer jo desværre ikke. Uanset hvad jeg vælger bliver jeg selv ked af det og jeg gør nogle andre kede af det. Hvordan vælger man lige i sådan en situation, når ens hoved er et stort rod og man konstant skifter mening om, hvem skal vælge ?

    Tusind håbefulde Knus

    Svar
  188. Far til 2

    Hej Maj
    Jeg har et spørgsmål om hvad man måler, hvad der er utroskab? Er det Fuldbyrdet samlege eller kan det også være tillidsbrud?
    Jeg er en mand på 40 år, gift med min kone på 33 og sammen har vi 2 børn. vi har i de seneste 2 år haft en hård periode, hvor min kone ikke har været `sig selv`. Jeg er en mand der er opdraget til ærlighed og at man snakker om tingene. Modsat min kone, der er vokset op i et meget overfladisk hjem, hvor man brugte løgne til at slippe fra konfrontationer, og et hjem uden de store værdier. Jeg er samtidig meget følsom og har en veludviklet mavefornemmelse.

    For et år sidden, mødte min kone en noget ældre velhavende mand fra mit netværk. Hun vidste hvem han var, igennem mig. Hun Startede med at give en krammer, og snakkede meget med ham den aften. Allerede der følte jeg en lille jalousi. Dette er så blevet til mange `tilfældige`møder siden, da hun lige så stille er begyndt at færdes meget i det miljø Han (lad os kalde ham X) færdes i. Og det er ikke arbejdssammenhænge. Jeg begyndte at mærke det gjorde noget i maven, og konfronterede hende med det, og spurgte hvad der var med ham x og hende. Hvor svaret altid har været, ikke noget! bare hyggesnak når man tilfældigt mødes. Det endte så ud med at jeg for 14 dage siden, havde en af ungernes ipads med på arbejde, da der tikkede en sms ind, der var stillet til min kone. Beskeden var der intet mystisk ved, men da jeg kom ind i historien, så jeg beskeder, efter min holding man udelukkende skriver til sin mand eller allernådigst sin bedste veninde. Intet sexuelt dog. Det gav jeg hende så mulighed for at forklare sig, men som før vil hun ikke rigtig åbne sig, og kæmper i hendes løgnspind. Så vælger jeg at bede hende flytte, hvis hun ikke vil vise mig den respekt at være ærlig over for mig i det her, må hun flytte.
    Det er den lidt hurtige historie… Men vi snakker sammen nu, og hun har fortalt mig meget, bla at hun har haft et “Crush” på ham, men at hun vil vores forhold. Jeg føler stadig det er halve sandheder jeg for, og meget i tvivl hvad jeg skal gøre. På den ene side føler jeg som mand, at det er jo ikke noget… De har jo ikke lavet noget. Men samtidig er det et kæmpe tillidsbrud, at hun har opført sig sådan igennem en så lang periode, hvor jeg har givet masser af muligheder for hende til at fortælle, hvad der sker. Det skal siges der har været andre store og små ting, som jeg har været den sidste til at få at vide, fordi hun har holdt ting hemmelige.
    Jeg føler mig bedraget, og at hun har været mig utro. Er det utroskab? og hvordan skal jeg komme videre? Ud over at forlange ærlighed?

    Svar
  189. Anna

    Hej Maj,
    Jeg er en pige på 20 år, som står i et kæmpe trekantsdrama. Jeg har meget svært ved at tale om det med mine veninder eller andre, men jeg har samtidig enormt meget brug for råd. Det startede for ca. 1 år siden, hvor jeg blev student. På det tidspunkt havde jeg været sammen med min kæreste i 2,5 år, dog hvor vi havde været fra hinanden i et par måneder. I sabbatåret var det hans plan at skulle ud og rejse i 4 mdr, og vores plan var at fortsætte som et par. Det gjorde virkelig ondt på mig, at han skulle afsted, for udover at være min kæreste, var han også min bedste ven, min klippe, mit alt. I starten sad jeg nærmest hver dag og “ventede” på, han ville komme hjem, og jeg tillod ikke mig selv at have det sjovt. Dagene gik, og efter 1,5 mdr gik vi fra hinanden. Grundet til dette er irrelevant, men det var ikke det, nogen af os inderst inde ønskede. Jeg havde fået nok af at sidde og glo på mit værelse, så jeg tog meget i byen med mine venner og det hjalp mig med at komme videre. I byen kyssede jeg med fyre, og til en af festerne kyssede jeg pludselig med en af mine rigtig gode venner fra gymnasiet. Der var en kemi mellem os, og vi besluttede os for at ses kort tid efter, hvor det førte til mere. Han var alt andet, end min kæreste var; han var meget kærlig og var utrolig vild med mig, og han ville have, hele verdenen skulle vide det. På det tidspunkt var det virkelig kvalmende, da det ikke var den type forhold, jeg havde været vant til i mit tidligere forhold. Han blev mere og mere vild med mig, men jeg lod ham aldrig komme helt ind, nok fordi jeg følte, jeg ikke havde de store følelser for ham, som jeg havde for min eks. På det tidspunkt, hvor det endelig gik godt, kom min eks tilbage til Danmark, og jeg besluttede mig for at mødes med ham – faktisk for at fortælle ham om mit nye forhold. Det møde gik ikke helt som forventet, og det endte med, at vi kyssede og mere til. Min eks sagde, at jeg skulle gøre det forbi med ham den anden, ellers ville han ikke have mig igen, og det gjorde jeg. På det tidspunkt var jeg faktisk ligeglad med min nye fyr, for jeg ville gøre alt for at få min eks tilbage.
    I dag er det et halvt år senere, og jeg er stadig sammen med min kæreste, men det er med blandede følelser. Som sagt er de to fyre meget forskellige fra hinanden, da mit forhold til min kæreste ikke er så kæresteagtigt, udover at vi har sex. Han giver mig sjældent komplimenter, siger sjældent at han elsker mig, og så kan der gå en hel dag, hvor vi er sammen, hvor vi ikke kysser, hvis jeg altså ikke lægger op til det. Jeg ved, han elsker mig, og vi taler tit om en fremtid sammen, men på det seneste er jeg begyndt at tvivle helt vildt. Jeg er en meget selvbevidst pige, så det er ikke fordi, jeg savner opmærksomhed eller at få bekræftelse, men som pige har man bare brug for nogle gange at få at vide, at man ser godt ud, eller hvor dejlig man er osv osv. Vi var sammen i en helt uge forleden, hvor vi konstant skændtes over små ting, og jeg havde faktisk slet ikke lyst til ham rent seksuelt, hvilket aldrig har været et problem. I samme forbindelse tænker jeg meget på ham den anden, og har gjort det i et stykke tid. Jeg tror faktisk, jeg tænker på ham hver dag, og her den anden dag var første gang, jeg fortalte til nogen, at jeg rent faktisk savnede ham. Jeg har lyst til at tage kontakt til ham, og jeg ved faktisk ikke hvorfor – for jeg ved ikke, hvad jeg forventer af udfaldet. Og så er jeg bange for, at min kæreste vil finde ud af det, da de to drenge har én meget god fælles ven. Jeg er så fortvivlet om, hvad jeg skal gøre, for jeg har ikke lyst til at skulle slutte mit forhold med min kæreste, men jeg må indrømme, at mine følelser er ved at dale – og samtidig vil jeg ikke have den anden fyr tilbage, men på samme tid savner jeg ham og tiden med ham. Forresten kan jeg også sige, at jeg nogengange har tænkt, at min kæreste har nogle psykopatiske træk, da han er meget dominerende, til tider følelseskold, selvcentreret og mangler rigtig meget empati, og så er han total brainy og kan til tider være nedværdigende overfor mig og andre. Jeg tror også det er derfor, jeg går tilbage til ham og ikke tør forlade ham (det er ham, der har slået op begge gange), da han virkelig har grammet på mig.
    Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig.
    Hilsen A

    Svar
  190. Susanne

    Kære Maj

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er 21 år og har været sammen med min kæreste i 3 år og boet sammen i et års tid. Men jeg opdagede at han løj overfor mig. Han løj om hvem han tidligere havde været sammen med. Dette lyder ikke som en stor løgn, men da jeg har siddet til middag hos forældrene til hende han løj om, føler jeg mig holdt for nar. Desuden er jeg meget jaloux anlagt og vi har arbejdet så meget med det og han har hjulpet mig enormt meget ved at være ærlig. Men at han løj for mig slog mig helt ud. Han har også sagt at jeg ikke er den lækreste han har været sammen med. Dette er selvfølgelig okay (jeg ved godt jeg vejer 20kg for meget). Men det gør ondt. Før jeg mødte ham var jeg fuldstændig ligeglad med hvad andre tænkte om mig. Nu kan jeg ikke holde ud at han skal røre mig og er begyndt at gå og skjule min krop.
    Jeg elsker ham, men jeg ved ikke om jeg kan tilgive ham og de mange små hvide løgne han har lavet. Hvordan kommer jeg videre og hvordan finder jeg mig selv igen?

    Svar
  191. Hanne

    Hej Maj.

    Jeg har brug for nogle gode råd. Jeg fik en rigtig dejlig kæreste fra fire måneder siden og vi er begge meget glade for hinanden og meget tiltrukket af hinanden. Vores sexliv har også været rigtig godt, dog med den undtagelse, at jeg for tre uger siden fik konstateret livmoderhalskræft. Det er som det er, men en af de ting der går mig mest på, er at jeg i denne periode og også nok de næste to måneder ikke har mulighed for at have almindelig samleje, da jeg skal opereres og såret skal heles. Jeg kan mærke hvordan det går min kæreste på og da forholdet også stadig er nyt, er jeg bange for, hvad tre måneder uden sex kan gøre ved vores forhold.
    Derfor har jeg brug for nogle gode tips til, hvordan vi på en eller anden måde kan have et sexliv, som bare ikke indeholder elementer hvor min skede skal involveres. Jeg vil rigtig gerne holde på ham og holde det intime i vores forhold, jeg kan bare ikke anvende min skede de næste tre måneder. Jeg håber du kan hjælpe.

    Svar
  192. Annette

    Tror jeg er ved at blive sindsyg. For 1 år siden opdagede jeg at min mand igennem 5 år…..5år har skrevet dagligt til en fælles bekendt som også er min kollega. Han har såmænd ‘ bare’ skrevet milf …..derudover har han hver dag skrevet godmorgen og god dag, god middag håber din dag er god og godnat håber du har haft en god dag. Jeg opdagede noget var galt da jeg en morgen kl 5.30 hørte han fik en besked, jeg spurgte hvem der dog skrev så tidligt. Svaret var det er bare ” en” der hilser på. Netop fordi der ikke blev nævnt et navn fik jeg en mistanke om noget var galt. Jeg har aldrig i de 33 år jeg har været sammen med min mand haft mistanke om utro skab. Og for mig er det utroskab det der er skrevet. Det mener han ikke det er, han har dog undskyldt mange gange dor at have såret mig. Han har slet ikke tænkt på at det kunne føre mig så ked af det. Der har ikke været nogen fysisk kontakt , det tror jeg på. Men tanken om at hendes velbefindende er så vigtigt for ham gør så ondt. Tanken om at vi har siddet og spist med hende og hendes mand er ulidelig. Hun ved hvad han har skrevet han ved hvad han har skrevet. Jeg ved godt at vores samliv i den periode ikke var super, men vi har da hele tiden haft sex, så mit hoved forstår ikke hvorfor han havde behov for at skrive milf ril hende. Han forklarer det med, at han brugte det til at anspore en fantasi.at se porno var ikke nok. Det at han har skrevet milf er slemt nok, men at han har skrevet så meget til hende er forfærdeligt. Jeg syntes egentlig jeg kom ret hurtigt over det, men de sidste 2-3 mdr. Er jeg optændt af jalousi og vrede, som fører til nogle ubehagelig skænderier.
    Hvorfor kommer det pludseligt så stærkt tilbage?

    Svar
  193. Anita Graversen

    Hej Maj

    Min mand og jeg har været sammen i 10 år, men har stort set ikke haft sex i ca. 5 år, og det har der været mange årsager til såsom sygdom, at vi har glemt at pleje os selv i forhold til en hverdag med to børn, hvor den ene af dem har ADHD, som har fyldt meget i vores hverdag. Vi er rykket længere og længere væk fra hinanden, når det drejer sig om at være intim. Vi har ikke lange kys, men mere tante kys og krammer ikke ret lang tid af gangen. Inderste inde tror jeg vi begge savner at finde ind til hinanden igen og få et sexliv igen.Han er desværre ikke en mand der åbner op eller går ret meget i dialog omkring vores forhold,så føler ikke rigtig at vi får løst vores konflikter og for en handleplan for hvordan vi når ind til hinanden. For mit vedkommen er tilliden der ikke helt, da jeg ofte er blevet mødt ved, er du ikke snart færdig, mangler lidt nærvær, passion og længere forspil.
    Så har du nogle gode råd til, hvad vi skal gøre for at komme tættere på hinanden og få et skønt sex liv igen.

    Hilsen den fortvivlede

    Svar
  194. Rikke

    Hjælp søges
    Jeg er en pige på 33 år som aldrig har prøvet at få en orgasme under sex. Jeg kan godt få det når jeg leger men ikke med en fyr. Hvis fyren begynder at pille ved min klitoris kan det gøre ondt. Ved ikke om det skyldes at det er et meget følsomt område.
    Det gør mig rigtig ked af det og bliver bekymret/ bange for at sex med mig så er kedeligt.
    Det skal siges at jeg også oplever at blive meget tør under sex. Der er ingen problemer i starten hvor jeg er meget våd men det ændre sig under sexen.
    Det ødelægger meget for mig 🙁
    Tænker om det altid vil være sådan. Det skal siges at jeg elsker sex.
    Hvad gør jeg? 🙁

    Svar
  195. den midaldrende

    hej Maj
    Jeg er en midaldrende kvinde som har været lykkelig gift i mange år – med den samme mand. Det er ikke vort forhold eller kærligheden, der er problemet.
    Men – jeg har aldrig haft orgasme, men mener selv jeg har været tæt på. Jeg tror jeg har et kontrol-gen, der træder i kraft når jeg nærmer mig – både når jeg er sammen med min mand, og når jeg ornanerer alene.
    kan dit E-kursus hjælpe mig med at slippe kontrollen, tror du??

    hilsen

    Svar
  196. Natasja

    Hej,
    Jeg skriver, da jeg føler at jeg virkelig har ramt bunden. Det er så rodet for mig, at jeg ikke ved hvad jeg skal tage fat i eller stille op længere.

    Jeg er en pige på 20 år, og som årene går føler jeg at mine “dårlige sider” bliver værre og værre når det kommer til mænd. Det startede med at jeg havde forhold på 1,5 år, som sluttede da jeg var 18. Ham jeg var sammen med var fantastisk sød og god. Han havde mange af de kvaliteter, som jeg synes er rigtig svære at finde. På trods af det, var jeg aldrig forelsket og for mig var han mere som en bedste ven, hvilket gjorde at vi ikke kunne være sammen mere.

    Efter bruddet slog jeg mig løs, og havde ret mange sexpartnere og “useriøse” forhold, hvor jeg nok sårede et par mænd i det forløb. Jeg kunne finde på at lades som om at det var seriøst, bare for at holde kontakten så længe de interesserede mig også bare stoppe det brat. Det var ikke rigtig noget jeg tænkte over. Men som tiden gik, er jeg begyndt at falde vildt hurtigt for mænd, og dem jeg falder for udnytter mig ALTID. I løbet af det sidste år er jeg blevet såret gang på gang, og jeg har haft ekstreme følelelser for dem. Sex er blevet så “nemt” for mig, og hvis jeg er på date med en fyr og synes rigtig godt om ham, har jeg ikke noget i mod at vente med at have sex. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det med sex mere. Jeg tror ikke på det med at en mand bliver forelsket, hvis man bare venter til anden gang. Jeg tror det handler om andet end sex, og jeg tror man kan have sex tidligt og samtidig få et seriøst forhold i den lange ende og det er også derfor jeg ikke aner hvad jeg gør forkert. Måske har jeg slet ikke ret?
    Desværre giver jeg rigtig meget af mig selv til at starte med før jeg kender ham, og når jeg først lærer ham at kende og blive vild med ham, så smutter han. Som menneske er jeg utrolig sød og barmhjertig af natur og hvis jeg har set en i en periode, kan jeg finde på at kontakte ham efter et par måneder for at genskabe kontakten og spørge hvordan de har det. Det ender ALTID med at jeg igen bliver skuffet over deres svar eller skuffet over at de ikke vil føre samtalen videre, og alligevel forstår jeg ikke, hvorfor jeg bliver ved? Jeg bilder måske mig selv ind, at det er fordi jeg er et sødt menneske.

    Jeg har været utrolig forelsket i netop tre fyre gennem de sidste 8 måneder (ikke på samme tid) og de har allesammen fået kærester. Jeg er begyndt at få det meget dårligt med mig selv, fordi jeg hele tiden tænker på at det kunne have været mig, og grunden til at de smuttede var fordi de så en fast, som de blev kærester med. Jeg tænker hele tiden: Hvorfor blev det så ikke mig? Det var jo ham der lagde meget op til sex, og det må han også have gjort med hende, og hvis hun også gav sig, hvorfor vil han så hellere have hende frem for mig? Jeg føler at jeg har begået nogle kæmpe nederlag. Udover det, har jeg været på studieophold i Holland, hvor jeg mødte to fyre(to af de tre jeg nævnte lige før).

    Ham den ene var jeg rigtig glad for, og han var også rigtig glad for mig. Vi skriver og taler stadig sammen regelmæssigt, og jeg hunger efter at besøge ham, men jeg får aldrig en invitation selvom jeg bliver ved med at invitere ham. Det eneste han siger er at “han måske vil komme på besøg” og at hvis jeg kommer på ferie dernede, kan vi jo ses en dag. Jeg synes det er mærkeligt, at han siger at han elsker mig og ville ønske jeg kunne være hans kæreste, men han er ikke interesseret i at se mig? Hvis det stod til mig, er turen jo ikke lang og vi havde besøgt hinanden for længst. Hvis han bare åbnede op for det han rent faktisk siger at han vil, så tror jeg faktisk vi kunne være rigtig glade sammen og han er også en super god fyr.

    Udover det oplever jeg at have udviklet en ekstrem jalousi. Jeg tjekker regelmæssigt facebook hos de fyre, der har givet mig et stort indtryk i løbet af det sidste år. Jeg kan gå helt ned i små detaljer på deres profiler, og to gange er jeg nået så langt ud at lave en fake profil for at skrive til andre piger og “advare” mod dem, eller lades som om at fake profilen enten var deres kæreste eller eks kæreste. Det er præcis hos de to fyre, som jeg har været utrolig forelsket i og som har fået en kæreste. Det piner mig stadig den dag i dag, når jeg ser deres billeder på facebook og jeg ville inderligt ønske at jeg kunne være så ligeglad med dem som de er med mig.

    Puha.. De gange hvor jeg har fundet fyre der faktisk har respekteret min tid, lavet faste aftaler, inviteret mig ud og ikke kun hjem i deres seng.. Ja dem mister jeg hurtigt interessen for. Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde at synes de er spændende. Jeg synes de er for nemme at gennemskue, de er for søde, de er alt for ligetil og ærlige til at starte med og jeg føler overhoved ikke at de er en udfordring, men når jeg ses med den slags typer har jeg det godt inde i mig selv. Når jeg ses med dem hvor det er åbentlyst at de er ligeglade med mig, der går jeg hver dag og har ondt i maven og alligevel higer jeg efter deres opmærksomhed. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op længere. Jeg ønsker jo at kunne lide de gode mænd, når jeg finder dem men jeg er bange for at jeg aldrig kan lære det. Det skal også siges at jeg normalt går efter dem der er lidt ældre end mig, og nu er det faktisk nået så langt ud, at en mand under 25-26 år er helt udelukket. Jeg ses for det meste med dem på 27-29 år, og jeg kan slet ikke føle mig tilpas med en på min egen alder?

    Udover det, så mister jeg også meget for dem hvis de er dårlige i sengen efter flere gange og jeg føler at de ikke gør noget ved det, selvom jeg prøver på en sød måde at tale åbent om sex med dem og hvad begge kan lide. Er det virkelig normalt at blive frastødt så meget pga sex? Selv hvis det er en man rigtig godt kan lide..

    Ja, det var en rigtig rigtig lang besked og jeg er et kæmpe spørgsmålstegn.
    Hilsen den meget forvirrede, som ikke længere kan kende sig selv.

    Svar
  197. thomas

    Hej Maj
    Jeg er en gift mand på 41 som har være sammen med min kone i snart 20 år, vi har 3 dejlige børn sammen.
    jeg har et spørgsmål jeg vil høre om du kan hjælpe mig med.
    Det er jo sådan at jeg er blevet ældre men jeg har stadig en sex lyst som en teenager 🙂 men jeg har dog lidt svært ved at holde min erektion. og jeg synes ikke at jeg kommer så meget længere(sæd udløsning) . og både min partner og mig selv tænder på det store climax.
    Jeg har på nettet fundet en sædvolume pille som hedder volume500 som som bliver anbefalet, og dem kunne jeg godt tænke mig at prøve. Men da jeg ikke er glad for at tage piller så vil jeg gerne høre dig om du kender dem og du evt. kan sige god for dem så man ikke købe noget der ikke er godt for krop og sjæl.
    Jeg Håber at høre fra dig
    De Venligste Hilsener
    TK.

    Svar
  198. Mig

    Hej,

    Jeg skriver fordi jeg har problemer med at være jaloux på min nuværende kærestes fortid.
    Han har været sammen med 20-25 piger/kvinder før mig, hvilket jeg har enormt svært ved at acceptere (Selvom jeg intet kan gøre). Når jeg tænker mig om, kan jeg jo sagtens se, at han kun er sammen med mig fordi han elsker mig. Jeg kæmper meget med ikke at føle mig som noget specielt, til trods for, at jeg ved han syntes jeg er helt fantastisk.
    Jeg ved ikke præcis hvad jeg vil have ud af at skrive her, men jeg håber måske på du kan hjælpe mig med nogle redskaber til at kontrollere mine tanker når de kører over på de negative tanker.
    På forhånd rigtig mange tak.

    Svar
  199. Peter Madsen

    Hej Kære Maj

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv og gøre ved det for jeg er / blevet forelsket i min Misbrugsbehandler ( Stoffer ) og hun er noget ælder end mig for er jeg er 32 år og hun er 50 år men det gøre ikke noget for mig.
    Jeg har gået nede ved hende i over 2 år nu hver uge og vi kender hinanden meget meget godt nu og jeg er ved at være bange for at hun kan se at jeg er helt vild med hende og til jul sidste år gav jeg hende et armbånd i ækte sølv og må natten drømmer jeg om hende og mig vi laver alt mulige sammen både sex og gåture og køre ture.

    Kan du hjælpe mig….
    Og hun har også selv en kæreste lige nu.

    Med Venlige Hilsen.

    Peter Madsen
    Mobil : (+45) 40 28 68 24

    Svar
  200. Camilla

    Kære Maj!
    jeg er en pige på 21 år, der har en kæreste som arbejder på en båd i Tyskland, så han er ude en måned og hjemme en måned. Det er sådan når jeg er i byen, så flirter jeg meget og vågner om morgenen og har egentlig lidt dårlig samvittighed over min opførsel. Men det er som om at noget inde i mig prøver at retfærdiggøre min opførsel fordi jeg føler mig svigtet ved hans fravær, og sidst han var ude mistede jeg meget tillid til ham, da han brød nogle aftaler vi havde lavet og gik ud og drak i stedet for, og ham og hans ven sov hjemme hos en anden kvinde. Han er rigtig sød og giver meget mange komplimenter og alt hans opmærksomhed når han er hjemme. Så jeg ønsker selvfølgelig ikke at det skal være på den måde, jeg elsker ham over alt på jorden og vil tilbringe resten af mit liv med ham, men jeg ønske bare ikke at vågne op hver gang efter en bytur med dårlig samvittighed fordi jeg har flirtet for meget, men så tænker jeg også bare “jamen når han har gjort sådan mod mig så kan jeg da også gå ud og gøre sådan” så det er også som om det er en slags hævn, men sådan ønsker jeg det heller ikke. Det skal lige siges at mit flirt aldrig går længere end snak med fyre og vi hygger og griner og prøver at skabe god stemning, og nogle gange et kindkys, men så er det ofte for at sige tak hvis de har givet mig en cigaret eller noget i den stil. Jeg ser ikke kindkys som utroskab, det er jo meget venskabeligt. Har aldrig kysset andre mænd på munden eller haft sex med dem og har heller ikke lyst til det! Men jeg ved bare ikke hvordan jeg kan ændre mig selv når det føles som om mine handlinger bunder i et form for svigt og mistillid. Jeg har ikke lyst til at være sådan, da jeg ved at jeg aldrig selv ville kunne have at mine kæreste gjorde sådan i byen, men det er som om at det ikke hjælper mig at tænke sådan, for jeg er så såret over de gange brudt vores aftaler og sovet hjemme hos en anden kvinde.

    Svar
  201. maja nielsen

    Hej
    Jeg er en kvinde på 46 år. Har været i forhold til en mand nu i 3 år og 7 mdr. Vi har aldrig gennemført et samleje, som i aldrig. Jeg er dybt frustreret og ved at krølle helt sammen inde i. I starten sagde han at han ikke dyrkede sex på de første 4-5 dates. Derefter var undskyldningen at jeg var for fin, så for meget mor, at man ikke måtte presse han, vi aldrig var alene. Vi kan være alene en hel uge , uden nogen tegn på sex.Han siger at han da er begyndt at tænke på mig på den måde. Han har tidligere været i forhold, hvor sex først kom ind i billede når han følte sig tryg. Han ser porno dagligt, og har ikke noget problem med at få rejsning der.Jeg har forsøgt alt.Ladet tiden gå uden at nævne manglen på det intime,lagt op til det intime og blevet afvist. Gjort ekstra ud af at være sexet, ligget og gået nøgen rundt. Ja alt hvad man nu kan forestille sig, uden resultat. Kun med følelsen af at føle mig dum og forkert.Fortalt ham hvordan jeg oplever det, og at jeg føler mig helt forkert. Dertil skal siges at vi har meget svært ved at tale om det. Han siger vi skal gå langsomt frem og jeg skal forsøge at rører ved ham. Han rører ikke ved mig.Det hele bliver hele tiden udskudt af undskyldninger fra hans side. Træt, har ondt, har for meget at tænke på, vi gør det sener eller imorgen Jeg ønsker ikke at presse ham, men nu kan jeg mærke at min grænse er nået. Udadtil virker han som manden der har styr på alt, og er ikke bange for at udstråle at han er en første elsker. Min tro på at vi nogen sinde skal blive intime sammen er forsvundet. Skal jeg blive ved med at stå model til dette, spørger jeg mig selv og hvordan ville vi evt. kunne komme videre ? Kan mærke at lysten til at nusse og de ting er forsvundet, hvilket han efterlyser. Da han har meget brug for dette. Jeg ved sgu ikke hvilket ben jeg skal stå på. Folk omkring mig siger jeg skal komme videre og dette her aldrig vil ændre sig. Jeg ved at jeg er attraktiv kvinde . Men hold kæft hvor er jeg blevet usikker på mig selv . Følelsen af at føle sig helt forkert bider sig mere og mere fast. Gode råd modtages med kyshånd.
    Maja

    Svar
  202. Dan

    Hej maj
    Håber på at der er nogen der har nogen gode råd

    vi er et fast og meget stabilt par med to børn på 5 og 1 1/2

    og i mellem de to var vores sex liv ikke så godt nogen ville nok sige der ikke var noget men så her det sidste lille års tid er vores sex liv vokset og fylder nu rigtigt meget og vi snakker meget om det da det har givet min kæreste rigtig meget selvværd og selvtidlid da hun er en ung BBw på 24 smukke år og jeg selv er 28

    og her for ikke længe siden spørg hun mig om jeg stadivæk ville prøve swingerklub

    for det var jeg meget opsat på i starten af forholdet og nu har vi alligevel været sammen i ca 9 år og stoler meget på hinanden

    men vi har så snakket lidt frem og tilbage og har fundet ud af at det vi vil prøve er med et andet par og så trekant med begge køn da vi har lidt fantasier vi vil ud leve og det skal jo helst være med nogen man ikke kender

    men vi har jo så detsværre lidt forskellige (regler) og krav

    Så mine spørgsmål er

    skal man snakke det 100% igennem eller bare kast os ud i det

    Og hvad ville være Best at starte med et andet par hvor man kigger imens og måske prøver og flyttet lidt grænser og evt par byt altså vi er begge i gang med noget

    eller vil det være en 3’e person

    hvor regler og krav er lidt større

    jeg tænder lidt på tænken om at se en anden man være sammen med min dame og hindes fantasi er med en ældre mand hvilket er okay med mig

    hvor hvis det er en q vil min kæreste ha det svært hvis jeg stikker den op i hinde så det vil sige at jeg kun må benyttet anal oral og røre og kigge altså alm sex er kun forbeholdt min kæreste

    hendes ønske er en ung slank q

    hvor min er lidt ældre gerne 30-45 og så ellers en smuk BBw

    Jeg søger derfor råd til den beste indgang i swinger miljøget

    Og hvordan det ville være Best og gribe det hele an på

    på forhånd tak forhjælpen

    og beklager stave fejl

    Svar
  203. Annonym

    Hej

    Jeg er mand og jeg har en forkærlighed for latextøj, hvilket min kæreste er med på og accepterer. Problemet er, at jeg et eller andet sted har lidt svært ved at acceptere det selv. Derfor er det en sær vekselvirkning mellem tilfredsstillelse, sjov og glæde på den ene side, men på den anden side skam og dårlig samvittighed. Derfor vil jeg gerne være klogere på hvordan “en latex fetish” kan forklares, hvilket en enten kan give mig selv en større accept, eller måske fjerne lysten helt. Så kan man pege på hvor sådan en tilbøjelighed stammer fra?

    Svar
  204. Emil

    Hej Maj

    Jeg har en kæreste, vi har været sammen i et halvt år, men kan mærke hendes interesse i mig er faldet en del, og fornyligt har jeg taget hende i at drømme om sex (det tror jeg i hvertfald) for hun bliver helt varm og våd mellem bene og hendes vejrtrækning ændre sig også og hvis det ikke var fordi jeg var vågen ville hun også rør ved sig selv.
    men når jeg konfontere hende med det benægter hun 100% og siger hun ikke kan huske sine drømme.
    for eksempel ville hun her igår aftes ikke have sex inden vi skulle sove fordi hun ikke havde lyst, men 30 minutter senere imens vi sover kan jeg høre på hendes vejrtrækning og hendes krops bevægelser at hun drømmer om sex jeg kan også mærke på mit lår at hun er helt var mellem bene så jeg prøver at holde omkring hende hvilket nu kunne være dejligt for hende hvis det var mig hun drømte om, men hun vælger i stedet for at trække jeg helt væk fra mig.
    hun vil heller aldrig ligge med hovedet mod mig når hun sover mere.
    ved ikke hvad jeg skal gøre for vil gerne vi kunne sove sammen uden jeg bliver så urolig, det ikke fordi hun ikke må drømme om andre eller sex, synes bare ikke hun kan benægte mig det og så kort tid efter drømme om sex med en anden.

    Svar
  205. Sunshine

    Hejsa – jeg er kommet ud af et forhold med et sexliv der ikke fungerede optimalt overhovedet. Jeg er selv et ret seksuelt væsen og har efter endt forhold set en fyr i et par måneder, jeg har fantastisk og vild sex med. Han er seksuelt det, mange kvinder drømmer om – én der dominerer, flytter rundt på en, dirtytalker og gør hvad han har lyst til, samtidig med at han tilfredsstiller en. Efter dét, er jeg blevet meget forelsket i en fyr, jeg har kendt og været lun på længe, men jeg har ikke gjort mere ved det, fordi jeg frygter at han vil være for “kedelig og pæn i kanten” til mig seksuelt. Og det tror jeg ikke jeg kan overskue efter det lange forhold hvor sexen ikke fungerede ligegyldigt hvad vi gjorde… Men jeg er så forelsket i hans personlighed og synes også han ser sød ud! Jeg er dog ikke helt vildt tændt af hans krop, der efter min mening er lidt for rund og blød, men jeg har tænkt jeg måske kunne se forbi det, hvis sexen var god. Og vi har nu haft sex én gang, og ganske som jeg frygtede, var han alt for sød og blid og forsigtig, så det var ikke særlig sexet… Men jeg er så forelsket i ham alligevel. Jeg tænker det også bare er endnu tydeligere, fordi jeg lige har haft en periode med drømmesexen med en mega lækker fyr. Hvad kan jeg gøre, når hans krop i mine øjne ikke er sindssygt sexet, og sexen slet ikke rigtig er det, men resten bare er fantastisk?

    Svar
  206. Camilla

    Jeg har brug for bekræftelse, men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det længere.
    Det er et problem for mig, at Anders og jeg ikke har sex, og jeg kan mærke at det i hvert fald ikke bliver bedre så længe vi ikke har det, for det er ikke noget jeg kan acceptere.
    Jo mere sex vi har, des mere respekt har jeg også for ham og den respekt forsvinder altså når vi ikke har det, og når han ikke har lyst til mig.
    Jeg kan tydeligt mærke på mig selv og mit humør når vi ikke har været intime, men jeg kan også mærke, at grænsen for hvor meget jeg kan kapere, bliver rykket mere og mere, hvilket jo skyldes, at vi har mindre og mindre sex.

    Jeg har aldrig før tænkt på vores forhold som værende et godt forhold, i hvert fald ikke på det seksuelle plan. Vi har aldrig været knyttet og fuldstændig revet væk fra virkeligheden under akten, der har altid svævet et eller andet akavet over os, og snak ikke om hvis der skulle blive øjenkontakt.
    Sådan har jeg aldrig oplevet det førhen.

    Min første kæreste, Nicklas, er ham der ligesom lagde bunden for min seksuelle viden og prøven. Der var intet akavet med ham, og han fik mig altid til at føle mig tilpas og som den eneste i verden. Vi lukkede af og så var det virkelig kun os to det hele handlede om. Han lærte mig alt hvad jeg ved og kan, også selvom jeg måske havde haft mange før ham, så var det altså først der jeg virkelig blev seksuel.

    Min nummer to kæreste, Erik, kunne jeg jo ikke fordrage, og jeg ved den dag i dag stadig ikke hvad jeg ville med ham, for han var jo super klam og mærkelig, for ikke at tale om voldelig, men der var altså heller ikke noget seksuelt akavet hed over dette forhold.

    Nu står jeg her med min elskede kæreste, og faren til mit kommende barn, og ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Jeg har aldrig kunne give mig fuldstændig hen til ham, for jeg har aldrig følt det særlige bånd imellem os på det seksuelle plan, og jeg har sammenlagt kun prøvet at tage initiativ til sex omkring 3 gange i hele vores forhold (næsten 3 år), og jeg er alle 3 gange blevet afvist. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det er noget der aldrig nogensinde kommer til at ske igen, det kan jeg simpelthen ikke holde til.
    Sex er jo ikke bare sex for mig, det er også den eneste måde jeg får bekræftelse på og den eneste måde jeg ved at min mand virkelig vil mig på, men det nytter jo ikke, når min mand ikke har lysten til det.

    Derfor passer Anders og jeg, på ingen tænkelig måde sammen. Han skulle nærmere have en der var sød og tilbageholdende, det ville passe bedre.
    Nu ligger landet bare sådan, at vi skal have et barn og derfor er der ingen tænkelig måde nogen muligheder for at vi skulle fra hinanden, men jeg kan simpelthen ikke se et forhold fungere uden et sexliv. Hvor meget han så end ville ønske det. Jeg tror i hvert fald godt han kunne nøjes med lidt hyggetid en enkelt gang om måneden.

    Nu har jeg prøvet at tage snakken med ham, og lige pt. Kan jeg godt forstå at det er lidt mærkeligt for ham når jeg har lillepigen inde i maven, men det er jo ikke bare kommet efter jeg blev gravid.
    Det begyndte altså allerede at døse hen, 1-2 måneder før jeg blev gravid.
    På ham lyder det som om at sex virkelig ikke er en nødvendighed for at holde et forhold, men hvad fanden skal man gøre?
    Jeg ved, med 100% sikkerhed, at jo længere tid der går imellem vores seksuelle samvær, jo mere trækker jeg mig ind i mig selv og væk fra ham, så hvad skulle det lige gøre godt for? Hvorfor kan han i det mindste ikke bare gøre det for min skyld? Og for vores forhold.. For jeg har gjort det klart for ham, hvor vigtigt det er for mig.
    Han sagde sågar til mig, at han synes vi har et langt bedre forhold end de fleste andre..
    Ikke i min verden. I min verden fylder sexlivet rigtig meget af forholdet.
    Jeg kan da godt se, at vi har det skide godt sammen udover soveværelset, og at vi sagtens kan snakke, grine og græde sammen uden den omtalte akavethed over os, hvilket jo også er SKIDE dejligt, men et godt sexliv skal altså ikke bagatelliseres, og jeg frygter inderligt for hvordan det bliver når lillepigen kommer til verden.. Hvad er så tilstrækkeligt for manden? 2-3 gange om året?

    Et eller andet sted, burde han også blive sulten efter noget, men hvornår sker det? Og hvem bliver det med?

    Det er jo ikke fordi jeg presser ham til sex, for det har jeg prøvet (virker ikke), Så hvad i alverden skal man gøre? Jeg er ved at gå i spåner, og han siger at det ikke er så stort et problem som jeg gør det til.
    Førhen kunne vi godt gøre det spændende og prøve forskellige ting af. Nu er det 1 minut i missionæren, en enkelt gang om ugen, og det har han sagt, ordret, er tilstrækkeligt for ham. Han er nemlig lige pludselig blevet meget gammeldags, siger han selv.
    Han har gennem hele vores forhold, plaget mig, næsten dagligt, til analsex, men heller ikke det vil han længere og det har heller aldrig været et problem for ham lige at klappe mig i numsen, men også dét, er pludselig for mærkeligt for ham, og han kan ikke lide at være voldsom ved mig (også hans ord).
    Jeg har prøvet at taget styringen og være den der bestemmer, men det er slet ikke et hit for ham.

    Det er ikke længe siden han fortalte mig en historie, hvor han, på vej hjem, var kørt ind på en rasteplads for at onanere, fordi han simpelthen blev så liderlig (han var altså på vej hjem til mig) og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet så ked af det, over noget så ligegyldigt, for det plejer ikke at gå mig på når han onanerer. Men lige dét, kunne jeg simpelthen ikke kapere, og jeg kan mærke på mig selv, af jeg bliver jaloux af tanken om at han skulle onanere, i stedet for at have sex med mig.

    Hvad i alverden stiller man op? Er det mig?

    Svar
  207. P

    Hej Maj.
    Håber du kan hjælpe mig. Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år.
    Sidste år en gang tog jeg ham i at lyve overfor mig, pga en pige. Der gik lang tid før jeg stolede på ham igen. Men nu her har jeg fundet ud af, at han snakker med hende igen, når jeg ikke er hjemme, og selvom han f.eks skriver til mig at nu vil han gå i bad, så skriver han stadig med hende.
    Går i den tanke om jeg skal sige noget til ham, eller bare lade det ligge, da han har løjet en gang før ang. hende pigen. Han kan jo bare lyve igen.
    (Jeg aner ikke hvad de snakker om, da det forgår over Snapchat)

    Samtidig med vi har været sammen i 3 år, har jeg ikke hørt ordet “jeg elsker dig”. Han siger at det er store ord for ham, men jeg tænker at efter 3 år burde han sige det.

    Svar
  208. Challe

    Kære Maj ! Jeg skriver til dig fordi at der er en rigtigt sød fyr der er bartender på et lille sted, som jeg længe har været interesseret i. Jeg er dog meget i tvivl om hvor vidt han gengælder min interesse og hvordan jeg skal forholde mig til hele situationen. Her for et par uger siden bed jeg mærke i at han også begyndte at kigge efter mig. Og jeg har fået at vide af en af hans venner at han har nævnt kort for ham at han er meget interesseret i at lære mig at kende. Desuden er han begyndt, når han ikke er på arbejde men bare er gæst ligesom mig i baren, at sætte sig eller stille sig meget tæt på hvor jeg sidder. Senest i den foregående weekend. Og han rykkede tættere og tættere på mig, som aftenen skred frem. Og til sidst stod vi så tæt på hinanden, som man overhovedet kan komme, uden at røre ved hinanden. Og så bød jeg ham på en øl. Men han sagde: “Nej tak. Jeg betaler selv mine øl”. Det blev jeg lidt ked af. Men 10 minutter senere under et kærligheds nummer, tog han mig pludselig rundt om skuldrene og trykkede mig helt ind til sig. Og så kiggede han mig dybt i øjnene og smilede. (Han virker ellers lidt usikker ved at have for meget øjenkontakt). Og han virker både sød og interesseret, men samtidig ret reserveret. Nå. Men lige som vi ellers stod og havde ret kærlig øjenkontakt, kom der pludselig en af hans veninder, som han tilsyneladende kendte ret godt hen til ham i baren. Og hun bød ham på kaffe, på en nærliggende café. Og inden han gik sammen med hende, sagde han til mig: “Vær sød at vent på mig her. Jeg kommer tilbage hurtigst muligt”. Men han kom ikke. Efterfølgende finder jeg ham så på Face Book og sender ham en venneanmodning som han accepterer omgående. Og så skriver han lidt efter: “Hej. Tak for sidst”. Og så en Smiley. Men jeg får ingen forklaring på hvorfor han ikke kom tilbage i weekenden på baren som lovet. Men han var ret fuld. Så måske kan han ikke huske lige præcis det. Jeg liker så efterfølgende et par af hans billeder på Face Book. Men han liker ikke et eneste af mine billeder, på trods af at han har sagt at han synes jeg er køn. Jeg kan til gengæld se på hans venners profiler at han har liket flere af deres billeder. (Både kvinder og mænd). Men et par timer efter at jeg er blevet venner med ham på Face Book deler han en video med en kærlighedssang om en fortabt fyr der ikke vil binde sig fordi han er for fanget i sin egen “Losthed”, men han aner ikke hvad han skal gøre, da han er fuldstændig forgabt i en pige han ikke rigtigt kender. Det er hvad sangen handler om. Og pigen fra videoen ligner oven i købet mig. Jeg ved dog ikke om det er et tilfælde. Men dagen efter slår jeg så et billede op på min Face Book væg af mig selv. Han liker det desværre ikke. Men 5 minutter senere laver han til gengæld et opslag på hans egen væg, hvor der står: “Yes i’m in love”. Og det opslag er der en enkelt der liker. (En Spansk pige), som han ser ud til at være meget gode venner med. Han har endda skrevet på hendes profil at hun er meget sød. (For længe siden). Jeg har så efterfølgende snakket med hans ven igen. Han siger at han er 90 % sikker på at det er mig han er forelsket i. Og hans ven tror at grunden til at han ikke har liket mine billeder eller turde at være mere direkte er fordi at han er lidt genert og usikker nogle gange. Selv om han umiddelbart fremstår ret selvsikker. Men han virker overhovedet ikke genert over for hans andre Face Book venner. Selv dem som han lige er blevet venner med. For han skriver og kommenterer opslag på deres profiler og alt muligt. Det skal lige siges at jeg altså er i 30’ene. Og han i 40’ene. Så det virker mærkeligt at han stadigvæk er usikker som en teenager synes jeg. Men hans ven påstår at hans usikkerhed er der, selv om man måske ikke lige fornemmer det umiddelbart. Og nu går jeg og spekulerer på om det i virkeligheden er den Spanske pige han er forelsket i. Det tror hans ven dog ikke. Men han kan selvfølgelig ikke være helt sikker. (Det skal også lige siges at fyren kommer fra Grønland. Og han har Face Book venner fra hele verden. Dog kun ganske få fra Danmark. Han har boet her i cirka 10-15 år ellers. Men hans ven mener at han er lidt usikker, da han ikke har snakket specielt meget med lige præcis Danske piger før. Og baren han står i er et sted hvor der mest kommer mennesker fra Grønland). Men i hvertfald er jeg meget usikker på hele situationen, og jeg “Tør” ikke helt at konfrontere ham med spørgsmål omkring det endnu, da jeg jo ikke ved 100 % hvad han føler for mig. Ud fra hvad jeg har beskrevet, synes du så at han lyder interesseret i mig ? Eller ej ? Og har du nogen råd til hvad jeg skal sige/Gøre ved hele situationen ? Jeg er nemlig også bange for at komme til at virke alt for anmasende. Og selv om jeg normalt er meget udadvendt og social, så gør det mig utroligt usikker, når jeg kan mærke hans usikkerhed, (Selv om det nu også er lidt charmerende). Men det gør mig på en eller mærkelig måde også lidt genert. Og lidt ked af det også. Håber at du kan hjælpe mig med et godt råd. På forhånd tak M.V.H Challe !

    Svar
  209. JK

    Hej ..
    Jeg er en mand på 33 år. Jeg har været samme med min kæreste i 6 måneder og vi elsker hinanden meget højt, jeg gøre ihvertfald, men er kommet i tvivl om hende.
    Vi havde utrolig tit sex i starten og havde det tit, nogen gang flere gang om dagen, men efter to, tre måneder gik med det meget ned af bakken. nu har vi sex max en gang om ugen tit efter en lang diskussion om det og kan mærke, at hun kun gøre det for min skyld. Hun siger, at sådan har det været i alle hendes forhold og sådan er hun bare og sexen betyder ikke noget for hende i et forhold. Det har jeg bare svært ved at tro på, når hun har været så vild i starten. Når vi så har sex, får hun orgasme og hun nyder det. Jeg har prøvet at tale med hende om det, prøvet at aflaste hende i dagligdagen så hun har mere overskud, men intet hjalp 🙁
    Jeg er MEGET fustreret over det og ved at opgiv forholdet, selvom jeg aldrig har været så forelsket i nogen før!

    Hvad kan jeg gøre??

    Med venlig hilsen

    Svar
  210. Bossy pigen

    Hej maj
    Jeg har et spørgsmål.

    Jeg vil ligge ud med at fortælle om min episode og derefter fortælle hvordan det ser ud pt. Derudfra håber jeg at du kan hjælpe mig.

    Jeg var i begyndelsen af januar måned en tur i Australien i en måned.
    Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at min kæreste skrev rigtig meget med en pige som han har fælles interesse med.
    De ses en gang om ugen med andre der har samme intresse tilfælles med dem.
    Jeg opdagede det ved at jeg tilfældigvis så hans beskeder på telefonen.

    Jeg påpegede det over for ham og han mente ikke at jeg burde påpege det for ham, da han sagde at det udelukkende var skriveri om random ting.

    Jeg kunne mærke at efter, jeg fik det at vide, var jeg bare mere bekymret og jaloux.
    For Hvad ville han dog med hende?, hvorfor skrive så meget med hende? og hvorfor fortalte han det aldrig selv til mig, så jeg ikke selv skulle finde ud af det.

    Vi kørte rundt i det samme i et godt stykke tid. Hvor jeg blev ved med at fange ham i skriveriet med hende, og bagefter blev jeg ked af det og påpegede det for ham.
    han måtte forsvare sig og følte sig magtløs, fordi han mente at der ikke lå noget i det.

    Det endte med at vi gik fra hinanden Et par dage, men under de dage, savnede vi hinanden og fandt ud af, at vi elsker hinanden rigtig meget, og det med at vi gik hver til sit ikke løste noget for os.

    En aften kommer han hjem til mig og gerne vil finde en løsning, da han rigtig gerne vil se mig glad.

    Jeg lagde ud med at sige, hvis han i det mindste kunne begrænse sine beskeder, så det ikke længere var hver dag han havde kontakt med hende, men et par gange om ugen.
    Så var jeg måske ikke så bekymret. (Vi prøver så det her i noget tid.)
    Jeg ville også have at han fortalte de gange, han så havde kontakt med hende, så jeg vidste det. (Jeg troede at det kunne hjælpe mig på ikke at se hans beskeder med hende)
    Men jeg fik hele tiden fornemmelsen af at han kunne finde på at gøre det igen.

    Weekend argement:
    Der var en weekend hvor han skulle afsted med hende, og de andre.
    Her vidste jeg at han havde tilbudt nogen at sove hos hans forældres sammen med ham.
    Selvfølgelig var hende pigen en af dem og nogen andre.
    Jeg var meget nervøs og ikke mindst pisse jaloux.
    Jeg blev mere og mere ondskabsfuld, hvis han ikke svarede mig tilbage,
    da han var afsted den weekend.

    Det endte med et opkald hvor han sagde, at det virker som om at jeg ikke kunne stole på ham længere, og ikke var glad i det her forhold og hele tiden var bekymret om hende pigen og ham. Han kunne ikke længere se vores forhold på den måde.

    Efterfølgende vælger Jeg og prøve dit online jalousi kursus, hvor jeg virkelig prøver og give det sidste af mig. Det hjalp rigtig meget og han kunne se en udvikling fra min side af. Vores kærlighed blomstrede også op igen.

    Men nu får jeg den her jalousi følelse en gang om måneden. Det er lige op til min mens.
    Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre, men når det så sker kommer jeg igen ind i den onde spiral. Hvor jeg begynder have mistro og tænker at han ikke længere vil mig, men hende pigen er bedre. (De skriver stadig sammen et par gange om ugen)

    Mit spørgsmål lyder således: hvordan kan jeg og ham blive ved med at elske hinanden også i episoder hvor jeg er en gal hystade, det har jo lykkes for os, efter det kursus.
    men hvorfor får jeg tilbagefald? Vi havde det rigtig godt efter jeg blev færdig med dit kursus, men så er det som om at jeg vender på en tallerken 180 grader og ender ud i den onde spiral hvor både jeg og min partner bliver kede af det.

    Håber du kan hjælpe mig. Hilsen bossy pigen

    Svar
  211. Anne Mette

    Kære Maj. I forbindelse med at min mand var ude for en voldsomtrafikulykke for 9 måneder siden, og han ligger på hospitalet med et multi-traume, beder han mig tjekke hans mail. Her opdager jeg at han har besøgt prosituerede 3 gange, og oprettet en profil på Victoria Milan for ca. 3 år siden. Han bryder sammen og tilstår. Vil gøre alt for at tilgives, og ændre sine prioriteringer i livet. Tidligere skulle familien indrette sig efter hvornår han skulle meditere, lave yoga og han udviste ingen interesse for vores 10-årige søn.
    Han er stadigvæk meget syg, men har fået, som han selv siger det, et Wake-up Call i livet. Vi går i parterapi og han giver mig og vores søn masser af kærlighed og opmærksomhed og han fortryder bitterligt. Faktisk er vores kærlighed større og sexliv bedre end det har været i mange år. Jeg kæmper med tilliden, har overvejet skilsmisse, men jeg er ikke klar til at opgive familien og jeg mærker virkelig at han gør en indsats. Han er mærket af ulykken, bliver måske aldrig helt rask, men jeg bekymrer mig om, han kan holde den gode stil, hvis han bliver helt rask. Jeg håber det. Jeg har tænkt meget over hans utroskab og han stiller op til alle spørgsmål og øretæver. Mit spørgsmål er nu: er det værre med planlagt utroskab hos en luder, eller er et kærlighedsforhold værre? Han siger, at han aldrig har været mig utro i hjertet. Det piner mig dog rigtig meget, at det ikke er foregået i en brandert, men er foregået i arbejdstiden. Han siger at hans profil på Victoria Milan, kun var åben i et par uger, da han tænkte “hvad fanden har du gang i”. Dog kunne jeg se at han havde skrevet med et par piger en enkelt gang. Ikke noget med sex, men dog flirtende. Jeg har været stresset i tre år (sygemeldt ind i mellem) mistet min far for tre måneder siden og haft et epileptisk anfald.
    Hvordan kommer jeg til at tilgive og finde tilliden igen? Nogen dage tænker jeg at jeg gerne vil skilles – men nok mest for at straffe ham på en eller anden måde. Jeg vil vist egentlig helst holde sammen også for vores drengs skyld. Vi kæmper begge for at holde sammen, men er det det værd? Kan jeg stole på, at han aldrig gør noget lignende igen?
    Kh Anne Mette

    Svar
  212. H.

    Kære Maj
    Jeg er en studerende ung mand på 24 år som efterhånden har rodet mig ud i noget der ligner en novelle i Alt For Damerne.
    For nogle måneder siden var jeg på studietur, med et dejligt hold mennesker. Her iblandt nogle meget gode veninder som jeg har lært at kende gennem studiet. Jeg har gået på hold med dem siden vi startede på studiet for et par år siden, brændte jeg mig hurtigt varm på den ene af dem, men hun afviste mig. Det er vand under broen nu og vi er som sagt blevet rigtig gode og tætte venner siden, vi er vældig aktive i vores studies udvalg og skal, sammen med at par andre studiekammerater i praktik i udlandet til sommer. Desuden har vi begge fået kærester.
    Eller det havde vi i hvert fald da vi tog afsted på studieturen, der varede et par uger og inkluderet flere stop. På anden destination sov jeg på værelse med fire andre, heriblandt, mit gamle crush. Vi havde været i byen den aften og da vi kom hjem valgte hun at lægge sig i min seng. Vi ligger og putter lidt og jeg fornemmer at hun vil lidt mere end det. Hun fortæller mig at hun har rigtigt meget lyst til mig og vi ender med at være sammen, så diskret som muligt da vi ligger på værelse med tre andre, hvor af den ene sover i samme seng som os.
    Vi får ikke sovet den nat og har det begge lidt sært, men da de andres vægge ure ringer er alt, som ved det gamle, vi kan snakke og have det sjovt, ligesom vi plejer. Resten af turen flirter vi en del, men ud over det snakker vi ikke om det der skete, med hinanden eller med andre.
    Et par dage efter at vi er kommet hjem, er jeg på besøg hos min kæreste da veninden skriver til mig, at vist er nødt til at få snakket. Vi har begge svært ved at stoppe med at tænke på hinanden. Efter et par dage hvor vi snakker og skriver sammen, bliver vi enige om at jeg skal komme hen til hende, så vi kan få talt det igennem, selvom hun tvivler på om det er en god ide. Hun bor sammen med sin kæreste, men han er udenbys og kommer først hjem dagen efter. Vi får ikke snakket meget for vi ender med at ligge og kysse m.m på sofaen og senere havner vi i deres seng hvor jeg giver hende en orgasme. Bagefter er hun meget ked af det. Hun har det frygteligt med sig selv, hun elsker sin kæreste og vil ikke miste ham. Derfor bliver det nødt til at stoppe mellem os.
    Selv har jeg også dårlig samvittighed og har svært ved at se min kæreste i øjnene, men kan også mærke at det er veninden der fylder mest for mig af de to.
    Der går ikke mere end et par dage før jeg skal se veninden igen grundet studiearbejde. Vi snakker stadig godt sammen, selvom jeg har ondt i maven.
    En uges tid eller to går og vi er fortsat venner. En dag er vi i byen med nogle fælles venner, men skæbnen vil det at folk tager hjem mere eller mindre samtidig og jeg ender alene tilbage, med veninden.
    Vi sidder og holder lidt i hånden og kommer i snak med et græsk band og bilder dem ind at vi er gift. Som altid har vi en skide sjov aften, hvor vi er rundt på flere forskellige barer. Et af stederne spiller de tilfældigvis ’’I hope that i don’t fall in love with you’’ med Tom Waits, min ynglings sanger og jeg bliver helt forblindet i cheasy romantik. Sent på morgenen ringer vi til vores ven, som også var med på turen og som er den eneste hun har fortalt om vores affærer til. Vi spørger om vi ikke må sove hos hende. Endnu engang har vi sex. Hun er knust af dårlig samvittighed og det må stadig aldrig ske igen.
    Senere samme aften ringer hun grædende til mig og siger at hun ikke kunne holde det i sig mere. Hun har fortalt sin kæreste at vi har ’’kysset’’ og han er blevet meget vred over det, selvom det jo langt fra er hele sandheden.
    Næste dag er vi begge på skolen i forbindelse med vores udvalg. Hun vil ikke hilse på mig og virker meget mut. Hen ad aftenen for vi os en lang snak og bliver venner igen, men dagen efter vil hun ikke engang se på mig og denne gang tør hun ikke op. Da vi er taget hjem fra skolen skriver jeg til hende og spørger om hun er O.K. Hun svarer nej og fortæller mig at der ikke er noget at snakke om. Vi finder dog ud af at mødes på en bodega hvor hun sidder sammen med veninden som kender til vores historie og som vi i øvrigt skal i praktik sammen med.
    Hun er ked af det fordi hendes kæreste er jaloux og han ville have det svært med at veninden og mig skal i praktik sammen i udlandet, så hun ser ingen anden mulighed end at vi deler os op, så vi hverken kommer til at bo eller arbejde sammen under praktikken. Jeg går med til det og de to andre piger vi skal afsted med vælger at bo sammen med hende når vi skal afsted.
    Tiden går og jeg fordøjer skuffelsen. Og får endelig slået op med min stakkels kæreste, der stadig er uvidende om alt det her.
    Det er alt sammen et par måneder siden nu. I den tid snakker veninden og jeg stadig sammen på daglig basis. Hun er nået at være eddike sur på mig fordi at jeg i min naivitet har talt over mig og fortalt det til nogle enkelte af vores fælles venner på den måde er det kommet videre. Jeg skuffede og svigtede hende for hun er stadig bange for at hendes kæreste skal vide hvad der virkelig er sket. Alligevel har jeg sagt det videre, mest af alt fordi at det der er sket mellem os gør mig glad og jeg har vel haft et behov for at gøre det levende igen. Det har jeg måtte fortælle hende og hun har accepteret og vi er kommet videre.
    For nogle dage siden var vi i byen til ud på morgenen. Vi endte med at være de sidste, hvilket vi altid gør. Da baren lukkede spurgte hun om jeg ville med ud. Her fortalte hun mig at hun stadig tænkte på mig og at hun var bange for at hun var ved at få følelser for mig. Hun havde snakket med vores fælles veninde om det og her havde hun fået at vide at hvis hun var sammen med mig igen, så var der ingen vej tilbage. Og så kyssede vi og endte med at have sex op af en mediekoncern, mens folk var på vej på arbejde. Næste dag har vi en telefonsamtale på flere timer om stort og småt. Hun holder fast i at det ikke må ske igen, at jeg skal stoppe med at tror at der kommer ske noget mellem os og at hun for altid skal være sammen med sin kæreste, som hun elsker. Jeg må fortælle hende at jeg ikke er så nem at overbevise mere, men det er stadig hendes beslutning.
    Jeg har set hende nogle gange siden og er lige så gode venner som altid, men jeg har det sværere med det end nogensinde før, for hvis denne mail ikke har fået katten ud af sækken endnu så er jeg vanvittig forelsket i den her pige og det er svært for mig at slippe hende. Hun er en stor del af mit liv og har været det længe også før jeg fik så stærke følelser for hende. En ting er at vi kunne stoppe med at ses privat og skrive og ringe så meget sammen som vi gør, men det er svært at undgå hinanden, især fordi vi ses så meget gennem vores studie og fritids udvalg.
    Jeg har ikke lyst til at give op og jeg ved ikke hvordan jeg skulle komme videre når vi går op af hinanden så meget af tiden. Hvad kan jeg gøre?
    Ps. Jeg skrev denne mail for en uges tid siden. I går var vi i byen for at snakke om praktik. Vi blev der igen til baren lukkede og valgte at sove, på vores skole, som ligger tæt på. Vi overnattede i skolens depot hvor vi bollede hele natten.

    Venlig hilsen H.

    Svar
  213. Marie

    !!!!!!!!!!!Please hjælp!!!!!!!!!!

    Hej
    Jeg skriver da jeg virkelig har brug for nogle råd og da jeg er blevet desperat.. Håber virkelig at kunne få noget hjælp 🙁

    Jeg har en virkelig skøn kæreste, som jeg har været sammen med i halvandet år nu..

    Jeg har manglende sexlyst og samtidig med dette, har jeg aldrig oplevet en orgasme… Dette påvirker vores forhold meget… Jeg føler efterhånden vi har prøvet alt..
    Føler virkelig det er mig der er noget galt med 🙁

    Kan du hjælpe 🙁

    Svar
  214. Cecilie

    Hej Mai.

    Jeg skriver i en form af frustation. Jeg er en pige på 21 der er meget sex-glad og det plejer min kæreste på ligeledes 21 år også at være. Vi har været sammen i 4 år, og har som de fleste andre der har været sammen så længe haft vores oppe og ned ture. Vi har boet sammen i 3 år og er egentlig glade sammen. Om morgenen hjælper jeg ham ud af døre og der er smil og kys også når han kommer hjem er der det. Men så hvis vi er ude og gå med vores hund eller ude og handle så får han “lange fingre” altså han vil gerne pille. Oftest siger jeg at han må vente pga at der er andre mennesker til stede men at vi kan fortætte når vi kommer hjem, men så lige så snart vi kommer hjem og jeg prøver så har han ikke lyst eller også er der 1000 andre ting han skal. Han siger selv han er stresset og det kender jeg også godt, og kan også godt sætte mig ind i det men han har selv på et tidspunkt klaget over at han var ked af at vi ikke var i gang lige så meget som da vi fandt sammen( et par gange om dagen) og nu var det “kun” et par gange om ugen. Men nu har vi totalt byttet roller. Jeg havde en periode sidste maj der gjorde jeg blev indlagt på P afd. Men vi er kommet videre sammen og han har hjulpet mig meget og jeg får hjælp. Jeg føler bare at han afviser mig hele tiden og jeg bliver ked af det og tager det rigtig personligt, og er bange for at det skal sende mig tilbage i hullet jeg var i sidste år. Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  215. Ninna

    Hej.
    Jeg bøvler en del med rifter for neden.. har haft det i et halvt år tror jeg. Indimellem klør det helt vildt og så kommer det til at svie.. Jeg kan ikke finde ud af hvad det er.. har været ved lægen os og hun kan ikke se hvad det skulle være.. Jeg er ikke særlig seksuel aktiv. Så det er nok ikke noget kønssygdom.

    Hilsen Q

    Svar
  216. Den ensomme

    Kære Maj Wismann

    Jeg er en fyr på 20 som har et stort problem, og det er nemlig at jeg aldrig har haft en kæreste og nok aldrig får en… Den tanke har jeg ihvertfald tænkt tit i det sidste. Jeg er en meget generet fyr, og går aldrig i byen, jeg har ingen faste aktiviteter der jeg ugentlig har social omgang med piger. Jeg læser til civilingeniør, på en linje der gennemsyret af fyre, der er det ca. 8 fyre til 1 pige, hvis vi skal se på kønsfordelingen. Med andre ord, så kan jeg kun skyde skylden over på mig selv, og det er jeg godt klar over. Men på trods af denne indsigt, har jeg svært ved at nosse mig sammen til bare at købe en lædderjakke, gå til frisøren og bare gå ud i byen og score en pige. Jeg har som sagt heller ikke rigtig nogle venner, og jeg har indtryk af at tøserne kommer i grupper på mindst 3-4 stk. Og der vil det jo kræve sin mand at bare gå over til dem.

    Jeg er som sagt ikke specielt slagferdig, og tvivler stærkt på at jeg ville få noget succes med det modsatte køn på et tilfældig diskotek. Jeg føler jo på en måde at jeg har en del gode kvaliteter som jeg tror at de fleste piger ville sætte pris på. Jeg går fx. en god og solid indtægt i møde, jeg er høj og ser gennemsnitlig god ud. Så et af mine spørgsmål til dig: Hvad mangler jeg? Hvilken kvalitet er det jeg vidderlig bare ikke har, som er et must for jer piger, når intellektet og udseendet er i orden?

    Jeg føler at jeg er altfor ung til at give kampen op, men bliver mer og mer nedslået hver gang jeg for eksempel tager bussen, og ser et smukt, ungt par holde i hånden og fjolle rundt. Før ofret jeg ikke dette en tanke, men det gør jeg i dag, og det bliver bare værre og værre for hver gang.

    Jeg har jo oprettet en dating-profil, men jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal tage kontakt til en pige hvis jeg synes at hennes profil ser spændende ud. Har du nogle gode råd til det. Jeg bliver jo nød til at komme i gang, og det kan for min del kun gå for stærkt.

    Hvis du har nogle råd til en lidt venneløs, generet fyr til hvordan man scorer i byen (København), så siger jeg bestemt heller ikke nej tak til det.

    Tusind tak for hjælpen
    Fortsat god dag
    Venlig hilsen,
    En desperat fyr på 20.

    Svar
  217. Den sølle

    Hej. Vi er et ægtepar midt i fyrrerne, har kendt hinanden i 30 år og været gift i 20 år. Har 2 dejlige børn. For ca. 10 år siden blev min mand syg med stress (job). Efter sygdomsperioden var han utro med en kollega, og han valgte at flytte i 6 måneder for at tænke over tingene. Han kom hjem igen, hvilket jeg fortryder nu, men dengang kunne jeg ikke overskue andet pga. børnene. Efterfølgende har han være nede med stress 2 gange igen. Det er fortsat daglig en udfordring for både mig og børnene, som faktisk kan blive bange for hans til tider opfarenhed m.v. Han har været til psykolog, som har forvandlet ham til at være meget egoistisk. Jeg har altid elsket ham ubetinget, men de sidste ca. 5 år har jeg ikke haft kæreste-følelser for ham, og sex/samliv er nu en pligt for mig, for husfredens skyld.
    Det sidste 1 1/2 år har jeg haft et rigtig godt øje til en kollega. Vi er meget fortrolige, ekstrem glade for hinanden – og jeg er nok blevet temmelig forelsket i ham. Vi har en del sammen, men har dog ikke været i seng sammen, men meget andet. Jeg er så glad efter at have mødt ham og han gør mit liv tåleligt. Han er også gift og med børn, men kærligheden er væk og de er kun sammen pga. børnene.
    Nu begynder han at trække sig lidt fornemmer jeg, men siger at han blot vil passe på os og på vores familier. Jeg syntes dog der er flere ting der fortæller mig, at han er blevet lidt glad for en ny kollega vi har fået. Det gør SÅ ondt og skær mig helt ind i hjertet. De arbejder en del sammen, og det gør det absolut ikke lettere for mig. En dag så jeg en overskrift på hans mail, hvor hun havde skrevet “søde” til ham. Jeg har nu spurgt ham flere gange om det, men han slår det hen. Uff, jeg har det virkelig sølle og er bare så ked af det. Har lyst til at løbe fra alt, græder når jeg er alene og har så svært ved at holde ud. Er bange for at miste ham, hvis jeg går for hårdt til ham.
    Har virkelig brug for et godt råd her ?
    På forhånd tak….

    Svar
  218. Christian

    Kære Maj.
    Jeg skriver til dig fordi jeg har en fantasi/lyst som jeg gerne vil prøve, men som jeg er lidt forsigtig omkring.
    Jeg er heterofyr men har i meget lang tid haft en fantasi om at prøve at smage sæd fra en anden mand, og den fantasi vokser og vokser så det næsten ikke er til at holde ud.
    Jeg ved jo at sæd kan være smitsomt hvis man f.eks. har rifter i munden og fyren er smittet. Mit spørgsmål er så: Kan man også blive smittet, hvis fyren f.eks. sprøjter en i halsen i stedet for i mundhulen? Jeg håber meget at det du kan hjælpe mig med at svare på det.

    Svar
  219. fisken

    Min kæreste skriver samnen med en kvindelig arbejdskollega over messinger det er mest hvis han har været I byen og har fået noget at drikke.
    jeg opdagede det ved, at beskederne hun skriver tilbage til ham, popper op på forsiden af hans Ipad.
    Det er småkærlige beskeder, små teninger med hjerter osv.
    opdagede det for første gang for ca et år siden.
    Den gang konfronterede jeg ham med det. Og han forsikrede mig , at det ikke betyder noget. Der har ikke været noget skriveri mellen dem længe.
    nu skriver de sammen igen. Hvis vi har været uenige om noget og ikke er på talefod og han har fået alkohol.
    De skrev sammen også inden han og jeg fandt sammen for 3 år siden, men har aldrig været fysiske sammen. Hun har haft kærester mens vi har været sammen og de har begge været single samtidig, mens de har skrevet sammen.
    jeg ved han har haft ligende “kørende” med en anden kvinde under et andet forhold til en anden kvinde.
    Det gør mig ked af det og bange for at miste ham.
    Jeg bliver ked af at han har det behov og bange for at han hellere vil hende i stedet for mig.
    til dagligt er jeg”lille skat” og vi kysser laver ting osv. Som vanligt
    hvad gør jeg ?

    Svar
  220. Anonym

    Hej Maj

    Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal stille op. Reelt set har jeg aldrig haft en kæreste. Igennem skoletiden og studie, var det nok min egen fejl, jeg havde gang i alt muligt andet sjov end rende rundt efter piger. Men pudsigt nok var de tiltrukket af mig. Jeg ved godt at vi mennesker har en tendens til at blive tiltrukket af nogle/noget som er svært at få fat i. Jeg vil ikke udelukket jeg ikke blev forelsket, for det gjord jeg nok, i en meget sød pige, det blev dog aldrig til noget særligt imellem os. Jeg har senere også være betaget af enkelt piger, men ikke nogen som jeg ville kun leve i et forhold med.

    Når det så er sagt, så er min situation helt omvendt i dag.

    Jeg er simpelthen blevet utroligt forelsket (tror jeg) i en smuk og dejlig pige, hun er det bedst, der nogensiden er sket for mig. Jeg er så forelsket i hende at jeg til tider får så ondt i hjertet, altså når jeg tænker på hende, at jeg bliver bange for det hele er ved at at slutte i alt for ung alder. Det lyder måske dumt, men det rammealvor. Da jeg jo ikke har den store erfaring med kærligheden, har snakket med venner og veninder som er i forhold og har oplevet at blive forelsket i “den eneste ene” de kan desværre ikke genkende til symptomet. De siger også at jeg tænker mere med hjertet end med hjernen og ja du ved… Det skal siges at jeg er sund og rask, og i rigtig god form.
    Jeg kæmper dog samtidige med at vinde hendes hjerte. Hun kommer fra et forhold hvor hendes daværende kæreste, har været hende utro et par gange, men det er efterhånd et godt stykke tiden siden, så hun bør efterhånd været kommet videre, dog uden jeg skal gøre mig klog på dette. Jeg føler ikke rigtigt jeg kan tillade mig at spørger hende i frygt for at gøre hende ked af det.
    En lidt underlig ting er at jeg enlig ikke direkte tænker på at dyrke sex med hende, ikke fordi jeg ikke vil have sex med hende, hvis chancen bød sig, vil jeg nyde en hver en mm af hende og jeg vil være ovenud lykkelig. Men tanke/følelsen blot at holde om hende, helt tæt ind til mig, duft hende, se hende smile og være nær hende hele tiden overskygger alt. Bare giver hende alt den kærlighed jeg har “sparet op”. Tanken og følelsen at gøre hende til mor er der også.

    Jeg er meget fortvivlet og nok meget forelsket. Tanken om hun en dag afviser mig eller givet fald finder en anden fyr er fuldstædig uholdbarlig. Så er tanken om at mit hjertet holder op med at slå ikke så slem…
    Efterhånden er jeg bange for det går ud over mit arbejde, venner og
    famillie, uden jeg enlig selv har lægger mærke til det. Har ellers altid passe det.
    Jeg er i øvrigt i slutningen af 20erne.

    Mange hilsner
    Anonym og fortvivlet

    Svar
  221. Den desperate pige

    Kære Maj,

    Jeg har virkelig brug for din hjælp. Jeg er 22 år og har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i næsten to år nu. Vi har et kæmpe problem, som er ved at ødelægge vores forhold. Problemet er lidt svært at forklare da jeg ikke ved hvad jeg skal kalde det, men min kæreste kigger konstant efter andre piger, og når han så kommer hjem så finder han dem frem på facebook og onanerer til deres billede. Han har det selv ekstremt dårligt med det, men ved ikke hvordan han skal stoppe det, da han er afhængi af det. Han onanerer rigtigt meget og han siger selv at han har nærmest set alt porno materialet der er, og derfor leder hans hjerne efter nyt materiale, hvilket er disse piger han møder og ser. Nogle gange kan han blive så optaget af andre piger, at han glemmer mig. Han har dog aldrig været utro, og han siger at det kun er oppe i hans hoved det foregår.

    Det gør mig ekstremt ked af det han gør. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det, fordi vi elsker virkelig hinanden. Nogle gange tænker jeg: er det bare sådan drenge er, og er det bare noget jeg skal finde mig I?

    Jeg håber du har nogle gode råd til mig/ham/os

    Svar
  222. Maria

    Kære Maj,

    Jeg er en kvinde på 32, gift og med 1 barn på halvandet år. Jeg skriver da jeg efter 6 år med min elskede mand, stadig har samme problem; han vil ikke dyrke sex med mig…. Altså jo det vil han, men det bliver max til 1-2 gange om måneden hvis jeg er heldig. Han har aldrig været særlig god til den hyppige sex med mig, dog ved jeg at det ikke skyldes manglende sexlyst, for har flere gange set at mobilen bruges som pornoblad. Det knækker mig psykisk at han sådan vælger mig fra – især fordi det er en snak vi har haft rigtig mange gange. Jeg er meget seksuel og kunne sagtens hoppe i kanen med ham flere gange om ugen (hvis ikke mere), men han siger at han er træt. Selv når den lille sover til middag og vi har god tid midt på dagen i f.eks. weekenden, så nørder han hellere med noget andet eller skal ned og træne. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det er nedbrydende for mig at blive overset på den måde, især når jeg gang på gang har sagt at jeg mangler det og synes vi gør det alt for sjældent..

    Svar
  223. Stine

    Har mistet sexlyst efter at have været i forhold med meget jaloux og styrende kæreste.

    Kære Maj,

    I oktober 2012 indledte jeg et forhold med en jævnaldrende mand. Han var fantastisk, loyal, sympatisk osv. Jeg kom fra et forhold med en masse utroskab fra min x-kærestes side, så jeg var totalt jaloux og på mærkerne og det tog han bare rigtig fint og vi havde rigtig mange gode snakke om det.
    Hen over det næste halvandet år ændrede han sig imidlertid. Han blev enormt styrende. Jeg har altid haft mange mandevenner – herunder også end el af mine x-kærester – og det ville han bare slet ikke acceptere så måtte droppe de fleste af dem. Han gik flere gange i min mobil og checkede beskeder mv. og kunne til sidst finde på at vække mig midt om natten eller komme ud i badeværelset og overfuse mig verbalt mens jeg stod under bruseren, hvis han så noget i min tlf. han fandt mistænkeligt. Han blev temmelig aggressiv i sin adfærd – på ingen måde fysisk voldelig, men psykisk vold på en eller anden måde – og ville styre alt jeg gjorde og hvem jeg så hvornår. Hvis jeg var ude og drikke drinks med veninderne ringede han flere gange for at checke hvem jeg var samme med og når jeg sagde at det brød jeg mig ikke om sagde han at det var fordi jeg måtte have noget at skjule for alle andre ville da elske at deres kæreste ringede. Det samme gjaldt det med telefonen – det mente han også jeg havde noget imod fordi jeg måtte have noget at skjule. Han mente det var helt iorden af ham at checke min tlf. når han ville og det mener han stadig det er hvis vi taler om det.

    Kort sagt blev det hele for meget i juli 2014 for jeg følte slet ikke jeg var mig selv længere og jeg ændrede mig rigtig meget.

    Jeg er blevet rigtig glad igen men problemet er nu at jeg simpelthen er blevet bange for sex og jeg har slet ikke lyst til det længere. Hvis jeg overgiver mig til sex føler jeg, at jeg giver min partner lov til at kontrollere mig. Jeg føler jeg gør mig sårbar og viser følelser som en mand kan bruge mod mig. Ved godt det sikkert lyder sygt, men det er sådan det er.
    Hvis jeg en sjælden gang har været i nærheden af noget der lugter af sex ja så trækker det hele sig sammen inden i mig i mig og jeg lukker fuldstændig af. Jeg savner nærheden og ville sådan set også gerne være tæt og have en kæreste igen men jeg har ikke lyst til sex og det bliver jo svært at forklare en mand smil og det har jeg jo egentlig heller ikke lyst til at det skal være sådan.

    Førhen havde jeg et yderst aktivt sexliv og elskede sex og jeg forstår faktisk heller ikke, hvorfor jeg reagerer sådan på det her for han har aldrig overtrådt seksuele grænser hos mig, men så mange andre grænser og det er måske derfor jeg er bange for at åbne op og gøre mig sårbar og intim som man jo gør når man dyrker sex.

    Håber det at skrive det her kan give mig et anden vinkel på tingene og måske kan du se noget i det jeg skriver som kan forklare min reaktion og som jeg ikke selv har set.

    Håber meget på et svar for jeg ønsker ikke at gå resten af mit liv uden sex. Jeg er kun 39 år i dag så det burde jo ikke være slut for mig.

    En anden angst er nok også at når det nu er så længe siden så vil det nok gøre rigtig ondt første gang, men det er klart mest det med angsten for at være intim og overgive mig jeg føler mest.

    Håber virkelig meget på respons fra dig.

    På forhånd mange tak.

    Mange hilsner

    Den frustrerede

    Svar
  224. Loui

    Hej maj

    Jeg er en pige på 18 år, jeg bor ved en som jeg rigtig godt kan li og ham siger han ka li mig, men jeg har som om han er ved og trække sig væk fra mig, for jeg ka være meget barnlig med nogen ting, jeg er bange for han er sammen med en anden men når jeg så går til ham og siger det som det er jeg føler han gør så bliver han sur for jeg bliver ved med og kører i de ting der går mig på, vi har noget kørerne og ja vi har sex, flere af vores venner siger når han har sex og har noget med en så har han ikke med andre, men jeg vil ønske at han ka se hvad han betyder for mig, jeg vil ønske at han var min og han vil have beviser på jeg elsker ham men ka ikke bevise for jeg har det ikke alt for godt med kærlighed efter jeg er blevet trådt på af alle dem jeg har været kærester med, ka du måske give nogen gode råd til hvad jeg kan gøre for og bevise min kærlighed og hvordan jeg ka lade værre med og kører i de samme spor hele tiden ?

    Svar
  225. Emma

    Hej Maj
    Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og vi bor sammen. Vi er begge 42 år og jeg har et barn fra et tidligere forhold. Vi elsker hinanden højt og han er meget nærværende og kærlig. I begyndelsen af vores forhold havde han en udpræget sexlyst, det var lige før, det var for meget. Men han kunne tænde mig og få mig med og det var dejligt. Efter nogle år faldt hans sexlyst meget og jeg oplevede stort set hver gang, jeg tog initiativet, at han var for træt og hellere ville vente til dagen efter og så kunne der alligevel godt gå flere dage, indtil han så havde lyst. Til sidst holdt jeg op med at tage initiativet, jeg gad simpelthen ikke mere, for jeg følte mig ikke mødt i det eller tilfredsstillet. Og det må have fjernet et pres fra ham, for han begyndte så selv oftere at tage initiativet. Min udfordring er bare, at min lyst lige så stille er blevet mindre. Når jeg så endelig har lyst og udtrykker det, så er han igen træt og vil hellere vente til næste dag. Og så har vi sex næste dag, men så har jeg ikke længere lyst. Jeg vælger alligevel at have sex, for jeg har lyst til nærheden. Men han gør ikke særligt meget for at tænde mig og jeg får meget lidt ud af det. Jeg har prøvet at fortælle ham, hvilke knapper han skal trykke på, og dem ved jeg jo, at han tidligere mestrede til perfektion. Nu bliver det lidt mekanisk og på laveste fællesnævner. Jeg savner at blive imødekommet i min sexualitet – dvs at have sex engang imellem, når jeg har lyst og ikke kun, når han har lyst. Jeg prøver at imødekomme ham, når han har lyst, og håber så at jeg selv får lyst. Samtidig får jeg helt ondt i maven,når jeg endelig har lyst og overvejer nøje, om jeg nu skal vise ham det, fordi jeg næsten ved med sikkerhed at han afviser det og vil vente til dagen efter. Det betyder, at jeg kun ca en gang om måneden viser at jeg har lyst og det samme sker hver gang, at det ikke lige passer. Jeg tror at han faktisk er træt, spørgsmålet er bare om jeg så kan forvente, at han engang imellem imødekommer mig i min lyst, når han er træt? Og skal jeg så selv lade være med at gøre en indsats, når han så har lyst? Det bliver lidt knudret, men grundlæggende føles det som om jeg ikke spiser, når jeg er sulten, men når jeg er mæt, og til sidst så mister jeg appetitten 🙂 Jeg har ikke italesat dette, fordi jeg vil ikke presse ham til at have sex, når han ikke har lyst eller overskud, men omvendt så savner jeg at mærke, at han synes det er lækkert, når jeg har lyst til ham. Jeg er blevet tilbageholdende, ar droppet alt hvad der hedder frækt undertøj og lignende for jeg magter ikke at få afvisningen mere og det er årsagen til, at min lyst lige så stille forsvinder uden han bemærker det. Samtidig bliver han frustreret, hvis der går for længe imellem, vi har sex, fx hvis vi har for travlt, har været syge eller lign. Jeg er forvirret!

    Svar
  226. Kristian

    Hej Maj,

    Jeg har haft en fantasi i lang tid, som jeg ikke ved hvordan jeg skal få fortalt min kone.

    Min fantasi går ene og alene ud på, at jeg gerne vil se hende sutte sådan en lang sort pik.
    Jeg ved ikke om jeg skal spørge hende lige ud? Spørge mens vi har sex? Måske vise et billede af sådan en? Se en film med det? Jeg er virkelig på bar bund her, så jeg håber du har et godt råd, eller en guide af en art? Jeg er selvfølgelig bange for hendes reaktion, hvis det er noget hun slet ikke tænder på!

    Håber du kan hjælpe

    Mvh

    Svar
  227. Stine

    Kære Maj.
    Jeg har så meget brug for hjælp, og håber inderligt du vil svare mig. Jeg er en 25 årig pige som har været sammen med den skønneste fyr i 5 år. I halvdelen af den tid vi har været kærester har han været igennem et hårdt kræftforløb, men er frisk igen. Vi har derfor været igennem en masse, og kender hinanden på så mange punkter. Vi har aldrig haft det vilde sexliv fordi han har været så syg, men så har vi haft en masse andre kvaliteter. Nu begynder han at sige at han ikke har den samme rare følelse under sex, og efter. Han påstår han elsker mig som han altid har gjort, og at intet andet har ændret sig, andet end den følelse under sex. Vi elsker hinanden ubetinget, og ingen af os kan forestille os en hverdag uden hinanden. Mit spørgsmål til dig er så, tror du det er noget der kan ændre sig med tid og arbejde? Eller skal man sige stop her, på trods af vi har det fantastisk sammen udover sexlivet?
    Jeg er såå ked af det, og jeg har svært ved at hænge sammen, eftersom det hænger i en meget tynd snor.
    Jeg krydser mine fingre for du vil svare mig!
    Mvh Stine

    Svar
  228. Fruen

    Kære Maj.
    Jeg er den lykkelige kvinde der har giftet sig med min ‘drømmeprins’, for efterfølgende at blive død ulykkelig over at finde ud af at vi slet ikke er på samme side i ‘eventyret’ hvad angår sex og lyst til sex. For ham er det rigeligt med 1 gang om ugen og måske kun hver 14 dag. Og ellers et klap i måsen og lidt tantekys i ny og næ, og jeg er af den mere krævende type som faktisk har lyst til sex hver dag! Især med manden fra mine drømme.
    – Han gør ingen tilnærmelser i den seksuelle retning og jeg føler at jeg kæmper en indre kamp for ikke at jage ham, jage med ham og dermed fratage ham jagten. Jeg prøver at gøre mig til, i det små, men jeg når altid at blive grædende frustreret, inden han når at tage initiativ til andet end kram og verbale kærlighedserklæringer, hvilket han ikke er nærig med. Dermed bliver jeg en strigle, jeg nedgør ham ubevidst og er ked af det og halv deprimeret resten af tiden. Han siger at han aldrig har haft stor lyst til sex, at han har lyst til mig, og at han prøver at gøre sit bedste. Vi snakker om det, men har snakket om det i snart 6 mdr. Og jeg er stadig lige frustreret.. Og bliver tarvelig overfor ham. Og når vi så endelig har sex, er det fantastisk!!
    Jeg kan ikke finde nogle kurser på din side, som henvender sig til kvinder med ‘for megen lyst til sex’. Har du et andet tilbud? Er der håb for os?!
    Håbefulde hilsner fra Fruen.

    Svar
  229. Den fortvivlede.

    Hej Maj.
    Jeg er en 20-årig kvinde, der har været seksuelt aktiv i godt og vel 4 år. Jeg husker ikke detaljeret aftenen, da jeg mistede min mødom – kun at jeg var fuld, og det gjorde ondt. Jeg har siden da haft mere end hvad fire håndfulde kan gøre, når det kommer til partnere – men kun fire ”faste” over længere tid. Jeg er meget eksperimentel, når det kommer til sex, og egentlig ikke som sådan flov over min krop – jeg har lært, at den ser ud, som den gør. Mit problem er, at jeg simpelthen har smerter under sex. Min gynækolog har flere gange sagt, at der intet et galt i min skede eller i den region. Jeg har desuden ingen problemer i at blive våd.. Men smerterne kommer mere eller mindre altid, når jeg har sex(jeg har haft enkelte samleje, hvor det ikke har gjort ondt). Jeg har mødt en sød fyr, som jeg rigtig, rigtig gerne vil, men det er bare som om, min krop den siger fra. Vi har prøvet glidecreme og det hjalp heller ikke. Jeg er overbevist om, at jeg ikke slapper af og spænder for meget, men jeg ved ikke, hvordan jeg kan komme af med at gøre dette? Derfor skriver jeg til dig.. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd og/eller øvelser, der kan hjælpe på at slappe mere af, for jeg er træt af ikke at kunne nyde sex. Jeg er træt af, at alle mine veninder har i og åh så gode oplevelser, når det kommer til sex, og jeg kun har elendige oplevelser og smerter hver gang. Jeg er efterhånden desperat, og synes det er på tide, at jeg også snart oplever god sex.

    MVH den fortvivlede.

    Svar
  230. Ida

    Hejsa..
    Jeg er en pige på 20 år.
    Jeg er næsten lige kommet ud af et forhold med en pige og før det var jeg kæreste med en dreng, så jeg har ikke været single i lang tid.
    Jeg står med et lille problem. Da jeg slog op med min eks kæreste, havde jeg sex med en dreng, meget kort tid efter. Vi aftalte fra starten af, at der ikke ville være andet i mellem os end sex. Men problemet er dog at jeg kan hurtigt få følelser for en person, og det er jeg slet ikke klar til endnu da jeg meget gerne vil nyde mit single og alene liv.
    Så jeg havde tænkt mig at dropppe det.. Men jeg har det med at være den som dropper og det gider jeg ikke mere. Så hvordan får jeg ham til at droppe mig, uden at jeg behøver og gøre det?
    Mvh Ida

    Svar
  231. Anne Maj

    Hej Maj.

    Jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op.
    Jeg er bange og samtidig fuld af gåpåmod, for jeg vil ha det skal lykkes!
    Han synes jeg er en fantastisk person, og hvis vores sex var bedre kunne han ikke forestille sig noget bedre forhold. Jeg bliver nød til at handle på det, det skal bare blive bedre, det skal være muligt.
    Jeg frygter at hvis jeg ikke kan ændre det her, vil det være medvirkende til at det ene, efter det andet forhold i mit liv, går i stykker. Og den tanke kan jeg ikke bære.
    For det her, er ikke det første forhold med denne problematik.
    Jeg købte for snart 1.5 år siden dit virkelige gode online kursus om at få sexlysten tilbage, jeg havde brug for hjælp udefra og det fik jeg. Min kæreste og jeg var tæt på at gå fra hinanden pga, min manglende lyst, vores knap så gode sex, når vi endelig havde det og, at jeg tit afviste at have sex med ham. Det blev for meget for ham, da han gerne ville have mig hver dag eller i hvert fald flere gange om ugen.
    Det gjorder vildt ondt, at være så tæt på at miste ham. For efter bruddet med min daværende kæreste, hvor det også var vores sexliv, der dræbte det, havde jeg ikke stillet noget op. Ikke handlet på det, for at undgå at det ville ske igen. Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet, for hvorfor havde jeg ikke forsøgt at gøre noget, for at få et bedre sexliv og mere lyst.
    Min kæreste og jeg havde på det tidspunkt været sammen i 3 år, da vi var tæt på at gå hver til sit. Så jeg havde ligesom haft tid til tage sagen i hånden, men jeg havde entet gjort.
    Med din hjælp kom vi efter noget tid ud på den anden side, sammen. Mine følelser, sad i lang tid uden på tøjet, det tog mig lang tid, at forstå at han elskede mig igen, for jeg tænkte – kan jeg nu også regne med det, at han ikke pludselig kommer og siger han ikke elsker mig så meget mere, og vores sexliv ikke fungere. Det havde påvirket mig meget, at jeg ellers havde følt mig sikker i forholdet og pludselig fra den ene til den anden dag, blev det ændret.

    Jeg er den dag i dag, stadig på vagt, i frygt for at han pludselig siger, det ikke går – at nu har vi prøvet at give vores sexliv et forsøg. Og jeg kæmper, for ikke at være det, for sikke en træls følelse. Den får mig til at føle mig skrøbelig, for jeg læser ham hele tiden, skal have bekræftigelse osv. Den følelse vil jeg af med.
    For jeg oplevede virkelig et brud for 1.5 år siden, ved sådan lige pludselig ud af det blå at få besked om at han ikke synes det gik pga af vores sex, han havde ikke på noget tidspunkt bragt emnet op, givet mig et indblik i hans tanker omkring at vores sexliv ikke fungerede for ham. Jeg viste problemet var der, men ikke at det var så stort.
    Han frygtede vi ikke passede sammen seksuelt, og når vi ikke havde fået det til at fungere, så ville det måske ikke fungere.
    Den følelse at jeg på et spildt sekund kunne miste ham, gjorder mig usikker, utryg, på vagt på alle hans signaler særligt på dem der kunne forfattes dårligt, for kan de betyde han ikke vil mig. Det er disse følelser jeg kæmper med i dag, ikke minst sidder der stadig en frygt i mig, om at gad vide om han kan finde på at gå fra mig, fordi vores sexliv er stadig ikke hvad det bør være. Og ift. sidste gang har vi nu forsøgt at gøre det bedre.
    Jeg vil så gerne havde mit sexliv til at fungere, for jeg har et virkelig dejligt forhold som jeg ikke vil miste.
    Jeg føler mig meget alene i denne proces, min kæreste forstår ikke rigtig hvorfor jeg kan have ondt, hvorfor jeg ikke er våd nok, for nogen gange er jeg faktisk helt tør. Han virker på ingen måde særlig forstående overfor min krop og de udfordringer jeg står i.

    Jeg havde og har en masse dårlige tanker, om mig selv – for hvorfor havde jeg ikke lyst, hvad er der galt med mig osv osv. Jeg er kørt fast, jeg har ikke en masse erfaring, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, for at få et bedre og nydelses fyldt sexliv, hvor jeg kan blive endnu mere tændt, og våd osv.
    Jeg mangler inspiration, viden og hjælp til hvad jeg skal gøre.

    Mange hilsner Anne Maj

    Svar
  232. Hr. Fyr

    Hej hej,

    Jeg er en fyr på 26 år der står i lidt af et problem jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.

    For et par uger siden var jeg på date med en rigtig sød pige. Det endte lidt overraskende og spontant med at der gik øl i den, og så endte vi hjemme hos mig, hvor vi havde sex.

    De efterfølgende 2 uger (indtil for et par dage siden) har vi stort set set hinanden hver dag, og det hele er gået meget stærkt og jeg har fået mange følelser for hende meget hurtigt. Det har faktisk været ret overvældende og hektisk synes jeg.
    Jeg kan virkelig godt li hende, og jeg ved at hun også godt kan li mig. Der er dog ingen tvivl om at jeg nok har følt mig længere fremme i processen end hun har – hun har flere gange givet udtryk for at hun helst ikke vil ha at det hele går for hurtigt. Men alligevel har hun ikke kunnet lade være med at ville se mig nærmest hver dag.
    Hun har også flere gange sagt at hun aldrig har oplevet en fyr der har været så sød overfor hende som jeg har har. Det har været meget nyt og overvældende for hende. Hun kunne li det, men det var noget hun lige skulle vende sig til i hvert fald!

    I forgårs skete det så at vi havde en noget uheldig diskussion. Det handlede om at hun var i byen i torsdags med hendes søster og hendes søsters ven (som jeg ved har et crush på min flirt der, og jeg ved også at hun synes han er en pæn fyr og sådan) – Så da vi snakkede i tlf sammen dagen efter, kom jeg nok til at lyde ret skeptisk og jaloux da hun fortalte mig at de havde været i byen sammen. Hun synes at det var ALT for tidligt at vi havde den slags diskussioner når vi ikke havde kendt hinanden i længere tid, og når vi jo slet ikke var kærester endnu. Hun gjorde dog klart at de ikke havde været sammen og at hun ikke er typen der spiller på flere heste.
    Til gengæld var hun nu blevet skræmt af mig, fordi jeg lige pludselig virkede på hende som en meget jaloux og bestemmende type. Også fordi jeg havde ringet til hende nogle gange aftenen før, hvor hun følte at det var for at tjekke op på hende når hun er ude (hvilket sådan set ikke var det jeg havde i tankerne).
    Men da hun har haft nogle MEGET uheldige ting inde på livet før i tiden med nogle sygeligt jaloux typer (nogle lidt alvorlige ting hun har været igennem eller været vidne til), så har hun så nu simpelthen valgt at bakke helt ud overfor mig, fordi hun har sat sig i hovedet at jeg kunne vise mig at være en sygeligt jaloux type – og den slags kan hun slet ikke arbejde med, og så vil hun hellere droppe det før det bliver til mere mellem os.
    Jeg har forklaret hende at jeg IKKE er sådan en type. Selvfølgelig kan jeg blive jaloux, men jeg VED at det slet ikke er i sådan en grad som hun frygter der. Men det hjælper desværre ikke noget når jeg har sagt det til hende. Det er som om at hun slet ikke tør løbe risikoen.
    Jeg forstår hende sådan set godt, når jeg ved det hun har været udsat for – men samtidig er det virkelig frustrerende ikke at kunne overbevise hende om at jeg altså ikke er sådan.

    Nu har hun bedt mig om at lade hende være, og det respekterer jeg.

    Jeg synes bare det er pisse ærgerligt at vi skal stoppe med at se hinanden pga noget der mest af alt er en overreaktion og en misforståelse.

    Hun virker lidt kold nu, men jeg ved at hun har følt mere for mig end bare sex osv. Selvom vi kun har kendt hinanden i 2-3 uger.
    Så sent som i den anden dag, hvor vi sov sammen, fortalte hun mig at hun havde haft mareridt hvor hun havde drømt at jeg var skredet fra hende og så skrevet til hende at jeg egentligt kun var interesseret i sex med hende, men ikke kunne se så meget mere mellem os end det. Det var hun blevet voldsomt ked af og sur over, også da hun vågende. Men da hun så at jeg stadig lå ved siden af hende, fortalte hun om hvordan hun puttede sig ind til mig for at komme over hendes dumme drøm.
    Det beviser lidt overfor mig at hun i hvert fald nok var begyndt at få følelser for mig.

    Jeg tror ikke det gavner noget at jeg kontakter hende mere lige nu, men det er svært, for jeg kan VIRKELIG godt li hende. Men samtidig må jeg jo også respekterer at hun vælger at beskytte sig selv, og at jeg skal lade hende være.

    Men hvad vil I råde mig til at gøre? Skal jeg bare give op eller? Jeg kan som sagt li hende rigtig meget, men jeg VED også bare at det ikke vil gavne noget at skrive eller ringe mere til hende. For jeg har ligesom gjort alt jeg kan for at sige til hende at jeg ikke er sådan som hun frygter. Hun vil heller ikke ses til en kop kaffe, da hun ikke mener at det gavner hende.

    Hjælp hjæælp! 🙂

    Svar
  233. Wanda

    Hej Maj.
    Har hørt i en af dine videoer om sexlegetøj til kvinden eller manden, at du nævnte ordet ”skedeprutter”.
    Spurgte dengang jeg var 15-16 år, om hvorfor jeg havde luft i skeden.
    Jeg fik ikke noget godt svar. Fik at vide, at jeg mærkede forkert, at jeg pruttede fra anus.
    Nu vil jeg spørge dig: Hvorfor dannes og kommer der Skedeprutter ?
    Håber på et svar.
    Knus fra Wanda

    Svar
  234. Lise

    Ingen lyst til min mand.

    Jeg er 38 år og har været sammen med min mand i 20 år. Vi har 3 børn sammen mellem 11 og 1,5 år. Jeg må indrømme at jeg flere gange i løbet af de 20 år har overvejet at gå fra ham. Men det er altid gået over. Nu står jeg helt uden lyst til sex, altså sex med min mand.
    Jeg har læst en masse om emnet, og kan se at det ikke er helt unormalt. Jeg er blevet forelsket i min kollega. Men har ikke handlet på det. Vi er begge gift….jeg ved også at forelskelse gå over.
    Nu sidder jeg så og overvejer hvad jeg gør. Jeg kunne jo godt gå igang med nogle øvelser for at få lysten til min mand tilbage. Men jeg har faktisk ikke lyst til det. Forstå mig ret, jeg vil ikke nusse og kæle. Jeg kan ikke huske hvordan det var at være forelsket i min mand og er faktisk i tvivl om hvorvidt jeg nogensinde har været det. Jeg gider ikke bruge tid på kvalitetstid sammen, hvilket bi meget sjældent har. Men der er nu alligevel hyggeligt når vi endelig gør noget. Bortset fra at jeg ved det bør ende i sex.
    Hvis det ikke var for vores dejlige unger, var jeg helt sikkert blevet skildt.
    Ved godt det kun er mig som kan beslutte hvad næste skridt skal være. Men jeg vil også gerne være sikker på at jeg har truffet det rigtige valg.

    Vi siger aldrig , jeg elsker dig mere. Vi kysser ofte på kinden når vi siger farvel. Jeg lader tit som om jeg sover, så jeg slipper for sex.

    Jeg har stadig meget lyst til sex. Men ikke med min mand.
    Jeg har snakket med min mand. Han ved jeg ingen lyst har. Han ved jeg elsker når andre mænd synes jeg ser dejlig ud. Men vi kommer ikke videre.

    Nu er det efterhånden ved at gå ud over vores venskab. Jeg kan mærke vi irriterer hinanden.

    Hvad gør jeg.

    Svar
  235. Sofie

    Kære Maj.

    Jeg er på det 5 år i mit parforhold, og kan ud fra MIN synsvinkel ikke nævne nogle problemer i vores sexliv.
    Men for ca. 5 dage siden, i vinterferien skete der noget meget uventet.
    Vi lå i sengen og så en film, og jeg fik pludselig sådan en lyst til ham. Jeg begyndte forsigtigt at signalere at jeg var tændt og gerne ville have sex, så jeg begyndte at rører ved has penis, men blev igen, igen afvist med undskyldningen om at han var alt for træt, og at det altid er ubelejlige tidspunkter jeg får lyst til sex på.
    Det sårede mig og jeg vendte mig og blev særdeles “mopset” over hans afvisning. Han prøvede dog derefter at snakke med for at høre hvorfor jeg var sur, men af bar frustration sagde jeg til ham at han lige skulle lade mig være i fred noget tid.

    Han gik ud på toilettet og kom hurtigt tilbage til filmen.

    Da filmen så slutter begynder vi så at snakke.

    For at gøre en samtale på flere timer kort så var det mest rystende som kom frem følgende;

    1. Efter hans afvisning hvor jeg lå sur, fortalte han at, han ikke anede hvad der foregik, og ikke kunne forstå min opførsel, gik han ud på toilettet men det var ikke for at bruge det. Han gik der ud for st onanere.

    2. Grundet at ingen af os bor fuldstændigt alene, har jeg selv accepteret at det godt kan blive lidt svært at have det helt vilde sex. Men kun indtil en af os for vores helt eget sted. Men han fortalte at han ikke rigtigt har den samme lyst til sex mere, at han onanere hver dag, at sex er blevet kedeligt nærmest en pligt, at han ikke kan mærke nogen forskel på missionær eller dogy-style. Og det her har åbenbart stået på i hele 2 år! Jeg havde seriøst ingen anelse om dette, for han har aldrig givet udtryk for at vores sex, eller hans sex drive var så ødelagt.

    Det kom virkelig som er chok, for jeg har da mange spurgt om vi skulle noget nyt sammen som f.eks Rope Bondage, eller hygge os med spiseligt bodypainting osv. Men han har selv afvist det eller ikke været helt go på det.

    Men selv siger han at vi nok skal finde en løsning men han ved ikke hvordan, og det gør mig så frustreret for alt hvad jeg byder ind med bliver afvist.
    Dog skal det siges at jeg ved han elsker mig dybt, og viser det ved st gøre meget søde og uselviske handlinger.

    Så jeg har virkelig ingen idé I’m hvordan jeg skal tackle denne problematik?

    Mvh. Sofie Gammelgaard

    PS. Vi er begge 21 år, hvis det skulle betyde noget ?

    Svar
  236. Christian

    Kære alle sammen.

    Jeg er 23 år og har en fælles søn med min eks kæreste på 2 år.
    Vi har været sammen i 7 år. Hun var til denne her fest og kommer hjem sent om natten. Dagen efter er alt som det plejer. og det bliver igen hverdag og jeg kommer på arbejde osv, men jeg føler at hun afviser mig lidt. Så jeg sender en sms til hende da jeg kommer på arbejde for at høre om hun er mig utro. Og der siger hun så Nej og det havde hun aldrig været.
    Vi aftaler at hun tager hjem til en veninde et par dage for at samle tankerne og slappe lidt af. Så hun tager afsted onsdag aften. Jeg sidder så bare helt for mig selv den aften, min søn sover.
    Jeg får en meget underlig mavefornemmelse, og pludselig skulle jeg simpelthen se hvor hun var henne da jeg havde det meget svært.
    Jeg vælger at logge ind på hendes ICloud for at se hvor hun begunder sig henne ved hjælp af hendes app kaldes FindMyIphone. Der kan jeg så se at hun er et sted som ikke passer over ens med det vi aftalte, og jeg begynder at svede og ryster, derefter ringer jeg til hende og først siger hun at hun jo bare ved hendes veninde, men det tror jeg jo ikke på fordi jeg ved godt hvor hendes veninde bor henne. Så det konfronterede jeg hende med, derefter smækker hun bare røret på.
    Hun skriver et par sekunder senere til mig at hun var ked af det hele og at hun var hjemme ved en ny fyr som hun havde mødt til en fest weekenden for inden.
    Finder så ud af at de har set hinanden imens jeg har været på arbejde…
    Jeg vil så gerne glemme hende, men glemme hende kommer jeg aldrig til fordi vi har en fælles søn og jeg vil være der 100% for ham!
    Jeg har så mange dumme dumme tanker, Tænker på hende og hvad mon hun laver nu, og holder ham den nye fyr om hende lige nu. Har de sex, alle mulige tanker. Jeg væmmes af tanken om hende. Hvordan kunne hun finde på det ? Var det bare for at slå op med mig… :'(
    Jeg er meget ramt. Og græder hele tiden når jeg er alene med min søn. Han ser mig ikke græde. 🙁

    Mvh Den stolte Far!

    Svar
  237. En fortvivlet sjæl

    Hej Maj,

    min kæreste og jeg har været sammen i 12 år. Vi er der i vores liv, hvor vi inden for det næste års tid gerne vil tage hul på næste kapitel. Jeg glæder mig enormt meget til det sker, men er på nuværende tidspunkt enormt såret og fortvivlet. For 10 år siden (jeg VED godt, det er længe siden) havde min kæreste en “veninde”, som blev et problem for forholdet. Det skal lige siges hun var en ny fremmed pige, som blev hans veninde, altså ikke en som han kendte på forhånd gennem længere tid. Deres venskab overskred mange af mine grænser, da de kaldte hinanden for skat og var meget kærlige i deres beskeder til hinanden.. Vi nåede på et tidspunkt til det sted i vores forhold, hvor jeg efter seks måneders tuderi fortalte ham, at jeg ikke var interesseret i at blive i forholdet, hvis hun skulle være en del af det (det følte jeg nærmest hun var blevet). Han fortalte mig, at han selvfølgelig ikke var interesseret i at miste mig og derfor ville “afslutte venskabet” med hende.. Jeg fandt efter et par timer beskeder fra ham til hende,hvor han kaldte hende for skat og mig for ko, hvor han fortalte hende, hvor såret han var over at jeg havde bedt ham om at vælge, at han ikke kunne undvære hende, osv.. Jeg ringede ham op, konfronterede ham og fortalte ham, at han kunne komme og hente sine ting, da jeg var færdig med ham.. Vi nåede sjovt nok aldrig at gå fra hinanden, da vi snakkede sammen og jeg valgte at blive (efter det lille stunt stoppede al kontakt til hende veninden). Man kan undre sig over, hvorfor jeg blev i det men det gjorde jeg altså – vi kom videre og har det faktisk rigtig godt.. Problemet på nuværende tidspunkt består i, at den slags “veninder” åbenbart opfylder et eller andet mystisk behov, som jeg ikke får lov til at få indblik i. Det skete en gang for fem år siden, og nu igen for nyligt. Det er ikke helt det samme, da venskaberne ikke bliver lige så tætte som dengang, men det er stadig noget der sårer mig og gør utrolig frustreret. Særligt grundet alle de følelser, der vælter op i mig fra dengang… Den nyeste situation ser sådan her ud: han “kom til” at kalde en pige, som han kender fra sit arbejde, for skat – det rev op i mange gamle følelser og fik mig til at reagere lidt voldsomt.. Vi kom dog ret pænt igennem det ved at snakke om det.. På et tidspunkt konfronterer jeg ham omkring min frustration over, hvorfor han skal have hende på sin snapchat. Han føler sig lidt magtesløs, tror jeg, og sletter derfor hele sin snapchat app, for på den måde at undgå hele “dramaet”. Tre dage senere downloader han dog app’en igen.. vi snakker ikke om det – så han har hende jo stadig på din liste. I går skulle jeg sende en snapchat fra hans telefon til mine veninder, fordi min egen tlf var gået ud – idet jeg skal sende den får jeg set, at hende han kaldte for skat, ligger nr. 1 på hans venneliste, hvilket jeg selvfølgelig qua alt det andet reagerer på. Nu står vi så der, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal stille op.. jeg er sur, såret, skuffet, ked af det, rasende, forvirret – kort sagt er der ET STORT følelses-kaos indeni mig. Det der frustrerer mig mest af alt er, at han apparently har et behov, som har får opfyldt på den måde. Der må jo ligge noget bag behovet for at blive bekræftet af de her piger? Det frustrerende er, at jeg jo så gerne selv vil være den der opfylder det der mystiske behov, men jeg aner ikke hvordan, for han vil ikke indvie mig i, hvad det går ud på.. eller dvs. jeg tror slet ikke han selv er bevidst om det, fordi han ikke rigtig har lyst til at se på det. Mit spørgsmål eller håb om råd fra dig går på, hvordan jeg skal tackle situationen. Hvordan kan jeg vende situationen og selv blive den, der opfylder “det der” behov – og hvordan kan jeg tackle alle mine følelser både fra dengang og nu.. Jeg er træt af at ende i “det her” igen 🙁 Vil gerne lære at tolke, takle og dermed stoppe det …

    Jeg håber virkelig du vil besvare mit indlæg og hjælpe mig 🙁 Jeg føler mig så hjælpeløs.

    P.S. Det er ikke fordi beskederne hverken er direkte flirtende og helt forkerte, sexfikserede eller noget – men undertonen af flirt er der trods alt 🙁

    Svar
  238. Line Clemmensen

    Kære Maj!
    Hvordan finder man gnisten i forholdet igen efter 1,5 års langdistance-forhold?
    Jeg kan ikke finde nogle gode råd på nettet der passer til min situation og jeg mangler virkelig hjælp!

    Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år hvoraf de sidste 1.5 år har været i langdistance-forhold. Vi har det sidste halve år haft flere kriser og skænderier end de resterende 2.5 år til sammen.
    For en måned siden var vi hamrende uvenner igen, igen og denne gang slog min kæreste op med mig fordi han ikke kunne holde til flere skænderier. Jeg bebrejder ham ikke, jeg er selv fuldstændig tømt for energi. MEN vi blev enige om at give det en chance alligevel, det var/ er for dumt at stoppe vores forhold nu, specielt fordi vi er “så tæt på mål” (om en uge kommer jeg tilbage til danmark og bliver permanent). Det er ikke en hemmelighed at det har taget rigtig hårdt på os begge at være væk fra hinanden i så lang tid (vi har besøgt hinanden et par dage ca. 1-2 gange om måneden). Min kæreste bor på et kollegium og der flyttede en ny pige ind ca. en måned efter det for alvor begyndte at gå ned af bakke for os. Han begyndte at bruge utrolig meget tid med hende (lave mad og så film med hende hver aften, feste med hende i weekenderne) og jeg blev hamrende jaloux. Når jeg besøgte ham i danmark var pigen der selvfølgelig og hun flirtede meget med ham, selv når jeg stod ved siden af. Hun stod meget tæt og rørte hele tiden ved ham og grinte af alt hvad han sagde etc. Hun forsøgte at spille os ud imod hinanden og var i det hele taget ikke sød. Det er en lang historie og min kæreste og jeg har talt det igennem, flere gange (Pigen var grund til 90% af skænderierne efter hun kom ind i billedet). Han sagde, at han ikke havde været sammen med hende, det var mig han vil have, men at han savnede en at dele sin hverdag med og på den måde har hun været en substitut for mig, jeg tror ham. Men episoderne med pigen gjorde intet godt for vores forhold og har fungeret som en katalysator for nedbrydningen af vores forhold, om man vil. (Jeg købte faktisk dit jalousi kursus og det har hjulpet mig ubeskriveligt! Jeg er så taknemlig!! Jeg er blevet mere rolig i kroppen og er blevet bedre til at tackle det, når monsteret kommer tilbage.)
    Vi vil begge rigtig gerne det her forhold. Vi elsker hinanden højt og vi har talt om ægteskab og børn men grundet ovenstående er vi begge også begyndt at tænke: “er det det værd?”- alle skænderierne, alle de onde ord vi har sagt til hinanden. Alle de mindre søde ting vi har gjort mod hinanden.

    Med min baggrund for spørgsmålet, håber jeg inderligt at du kan hjælpe! Jeg vil IKKE miste ham. Jeg er, som sagt, ubeskriveligt glad for ham. Han er det bedste der nogensinde er sket for mig og jeg ønsker inderligt at vi kan få vores gode, gamle, kærlige, sjove forhold tilbage. Jeg ved bare ikke hvordan! 🙁

    På forhånd 1000 tak for hjælpen. Jeg er rådvild!

    Mange hilsner fra Line

    Svar
  239. ManGjordeEtBarnOndt

    Jeg håber lidt på et godt råd til hvordan jeg kommer videre. Som ung teenager oplevede jeg en tid med sexuelle overgreb (nogle af dem sadistiske) hvor jeg i hænderne på en “børnelokker” blev “Lejet ud” til andre mænd. Jeg kom væk fra det men der blev aldrig taget hånd om det da mit bagland ønskede at lukke øjnene. Jeg formåede i en del år at pakke det væk mentalt, jeg fik en partner og et barn. Det sprang op og jeg endte med diverse psykiatriske diagnoser som jeg dog kun modtager terapi for nu (efter en lang kamp for at komme ud af medicin!) Mit sexliv fungerer bare slet ikke :-/ Forstå mig ret, jeg ser mig selv som et sexuelt væsen men jeg føler bare at jeg har mistet min sexuelle identitet. I de år hvor jeg formåede at holde fortidens spøgelser låst nede, fungerede det ret godt men nok på en facade/løgn tror jeg. Sex med min partner er Fantastisk … i små intense perioder. Og så går der måneder imellem igen. Mit liv igennem har jeg nok”samlet på” svigt. Min nuværende partner (gennem mange år) har da også været mig utro og svigtet. Onani er hyppig 🙂 Det fejler ingenting. Dog oplever jeg at fantasier om overgreb ofte er nødvendige for at kunne klimaxe. Jeg har læst og læst for at forstå hvad det er der sker og jeg har da også fået en smule forståelse for det, det er bare ikke noget jeg formår at arbejde med selv. Så mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre? Jeg vil ikke leve resten af mit liv på den her måde hvor min sexualitet er klistret ind i negativitet og skyld. For jeg har lyst til sex,meget! Og lyst til at give mig hen til et andet menneske. Det er bare blevet “farligt” på en eller anden måde. … jeg håber at det jeg har skrevet giver mening. Der er så meget der kunne skrives om det, men det ville fylde en mindre roman. Jeg krydser fingre for at du kan finde tiden til at svare mig. Tak for muligheden

    Svar
  240. Anonym.

    Hejsa Maj.

    Det er sådan lidt på et spontant grundlag jeg skriver og måske egentlig også mest bare for at få lidt vrede og skuffelse ned på papir.

    Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år nu. Vi har en datter på 5, hus volvo og egentlig et meget godt liv.
    Jeg har drukket og røget meget som yngre (er stoppet med begge dele, og drikkeriet har aldrig være et alkohol problem, bare mange mange feste som ung).

    Jeg udviklede deraf impotent i en meget ung alder og har været på alverdens hospitaler for at høre om der var noget som kunne gøres. Hver gang kun med beskeden om at jeg kunne få en recept på nogle blå piller.

    Dem har jeg købt en del af efterhånden og de hjælper også sådan nogenlunde.

    For et stykke tid siden efter samleje som ikke gik så godt, fik jeg nogle kommentarer fra min kæreste som jeg blev ret ked af. Specielt fordi det jo ikke er noget man som mand på 36 år er specielt stolt af, altså potens problemerne.

    Hun nævnte at det jo var ret lige meget, for jeg kunne jo alligevel aldrig.

    Jeg har forsøgt mange gange efterhånden at tilfredsstille hende på andre måder. Med dildo, fisse slikning og generelt alt som kunne give hende en tilfredsstillelse på anden vis. Hver gang kommer hun og har det dejligt bagefter. Men alligevel skal jeg altid høre spydige kommentarer om at hun virkelig godt kunne bruge en stor hård pik.

    Det bliver jeg selvfølgelig meget ked af, for det eneste jeg ikke kan give hende er det.

    Idag har vi så børne fri dag og aftalen var at vi skulle ind til Odense og kigge på noget sex legetøj. Det har været noget som vi begge har glædet os til hele dagen, og alt gik da også fint indtil vi begyndte at køre de 35 km indtil odense.

    I bilen spurgte jeg hende hvad vi så skulle have af legetøj uden dog at få et svar. Kun samme spørgsmål retur. Jeg svarede at jeg da godt kunne tænke mig at prøve et par trusser med vibrator i og fjernbetjening til. Det er en fantasi jeg altid godt har kunnet tænke mig at udleve. At have kontrollen over den mens vi er ude et offentligt sted.

    Men i stedet for det svar jeg egentlig havde håbet på, så fik jeg bare et “Joee,,, tjoeee….”. Det undrede mig, så jeg spurgte hvad hun mente med det, det lød ikke som om hun synes det var specielt frækt.

    Og dertil fik jeg så svaret om at “Jo det er jo fint nok med det, men efter et stykke tid, så vil man jo gerne bare have trusserne af og have en ordenlig stiv pik op i sig. Og det kan du jo ikke klare”.

    Jeg har aldrig været så rystet før og ked af det. JEg stoppede bilen, og blev ret sur og meget meget ked af det. Vendte den og kørte hjem igen. Har aldrig oplevet noget så sårende blive sagt til mig og er så skuffet og rystet over det.

    Kan mærke at jeg stadig ryster nu hvor jeg skriver denne besked.

    Det er jo ligesom ikke noget man kan vende med gutterne, så ved faktisk ikke hvordan jeg kan få sat nogle ord på, ud over at skrive en besked til den første sex brevkasse redaktør jeg kunne finde på google.

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lige nu sidder jeg bare med følelsen af at min kæreste bare på ingen måde skal i nærheden af mig. Hun skal bare lade mig være… Har aldrig været så ked af det som jeg er nu.

    Svar
  241. bo

    hej
    har et problem det er at jeg tander pa at ha islandsk sweater pa nar jeg har sex bare det en- pige har en pa er sa har jeg stiv pik har 32 sweatre synes ikke det er normaltt

    Svar
  242. Den frustrerede

    Hej Maj.
    Først, tak for en skøn brevkasse med mange gode svar, som jeg af og til læser og bruger.
    Men nu kan svarerne ikke længer hjælpe mig.
    Jeg har kendt en fyr siden august 15 og det har kort fortalt gået meget op og med med os. Han er lige flyttet tilbage hertil efter nogle pr i staden og jeg er nyskilt (2 år siden) og vi har begge haft nogle ting at sloges med i forhold til hver vores nye tilværelse, hvor vi lige skulle bumpe ind i hinanden oven i det hele – vi mødtes igennem et single netværk, på fb, og skrev sammen lidt tid inden vi aftalte at mødes til en øl. Det blev en rigtig god aften, der endte ud med flere timers snak. Og sener mødtes vi igen på en date… Vi datede i en 14 dages tid så stoppede det der for ham. Han mente ikke at følelserne var rigtig med i det. Vi havde en pause på 14 dage (sås dog alligevel) og så begyndte vi at date fast igen.. 3 uger efter blev vi kærester og det hindre 2 mdr… Pause igen på en måned og så ville han gerne igen kærestes, nu har vi så været sammen i 2 mdr.
    Nå, men problemerne er, at i mellemtiderne ved jeg at han har skrevet med andre piger, været på en kaffe date med en i den første periode vi ikke “sås”. Og brugt tinder mm. Da vi ikke kom sammen.
    Jeg er begyndt at døje rigtig megwt med mistillid og jalouxi. Især efter skilsmissen og andet forlis forhold derefter med en der var mig utro. Det går nu ud over min kæreste.
    Jeg hader at han ligger mobilen med forsiden ned af, altid har den med sig, føler han vender den væk fra mig når han skriver og så har jeg flere gange taget mig slev i at tjekke på fb hvornår han sidst var online.. Og får set mega dårligt hvia det er kl 2 søndag aften og først igen kl 12 mandag middag (han har ikke job) Jeg hader at have det sådan her!
    Mit hoved tror konstant at der er noget i vejen.. Og nogle gange kommer jeg med en kommentar, hvis fx mobilen bliver slukket og lagt væk når jeg kommer ind – og så svarer han at han lige udnyttede tiden imens jeg var væk. Hvilket jeg også selv gør. Jeg bliver ked af at jeg reagere sådan.
    Tilmed så er der problemer med sex. Vi havde en del sex i starten, han tog oftest initiativet. Da det er en ting jeg ikke er så god til og i tidligere forhold ikke rigtig skulle. Min kærestes lyst er gået fra, at have sex flere gange i ugen til måske en gang i ugen. Og når jeg endelig får taget modet pg styrke til at ligge op til han og direkte fortælle at jeg har lyst til ham – der er måske fået en uge eller mere. Så bliver jeg afvist. Det slår mig hårdt, og jeg føler at der er noget halt med mig.
    Jeg har prøvet at tage snakken med ham. Han blev bare sur og mente at jeg klamrede ham foe at være unormal fordi amat hans lyst “ikke er som andres”. Hvilket jeg blot gerne ville var at, forstår.. Spurgte bla. Om det var mig, og han svarede at det vidste han ikke..
    Jeg går tit med en knude i maven og usikkerhed. Især når vi ikke er sammen.
    Når vi er sammen har vi det jo egentlig god. og er gode til at lave ting sammen mm. Men jeg savner virkelig intimiteten, at blive bekræftet og føle mig elsket – hvilket han ikke gør. De tre små ord, som betyder så meget meget, er ikke sagt endnu. Jeg ved at han engang boede sammen med en pige som han ikke engang havde sagt det til… Følelser for ham virkelig en svær ting.
    Jeg hungre efter at føle mig elsket – at hører det og have/føle “sikkerhed” i forholdet.
    Jeg ved godt at der i er forhold ingen garanti er for kærligheden – jeg er trosakt blevet skilt (5 mdr. Efter jeg blev mor, så kærlighed er for mig også svær, men ikke noget jeg ikke tror på mere, tvært i mod… Jeg er en håbløs romantiker. Der elsker bekræftigelse i alle afskikkelaer. Og derfor er dette forhold også ved at sige luften ud af mig når vi ikke er sammen, for så ved jeg ikke hvad og hvem han er sammen med.
    Ja en kontrol freak er jeg også. Og det er meget belastende.
    Maj, jeg aner ikke hvordan jeg skal bearbejde mine problemer med mistillid, jalouxi og hungrende efter ham – jeg ved han er rigtig glad for mig, men jeg elsker ham.

    Den frustrerede, 29 år

    Svar
  243. Anonym

    Hej.

    Jeg er en pige på 19, som har brug for hjælp. For et par måneder siden mødte jeg en fyr, som jeg hurtigt blev meget forelsket i. I starten havde jeg svært ved at vurdere om han var interesseret i mig, da han af natur er meget flirtende. – men efter mange blikke, et hedt kys til en fest og efterfølgende sex, var jeg sikker på, at han så noget i mig. Efter vi for første gang var sammen til festen, har vi været sammen til hver en efterfølgende fest. Jeg har været i tvivl om vi så tidligt skulle have gået i gang med sex, men har på samme tid været bange for, at han bare ville finde en ny pige, da han er meget attraktiv og flirtende.
    Mit problem er, at jeg er i tvivl om, hvorvidt han bare vil have sex, eller om der også er følelser indblandet fra hans side. Vi går på samme uddannelse, og når vi møder hinanden i dagligdagen er det som om, at han ikke ser mig. Jeg forsøger ofte at få øjenkontakt med ham, men uden held. Jeg er ret sikker på, at det ikke er fordi han er genert, da han er en meget åben og udadvendt type.
    Når vi mødes til fester, har vi lange dybe samtaler, og lange blide kys. Disse stunder bekræfter mig i, at der er en chance for, at han føler noget for mig. – men lige så snart det bliver hverdag og vi næsten ikke snakker sammen, bliver jeg i tvivl.
    Er et fordi han kun er ude på at hygge med mig til fester, eller er vil han bare ikke vise sin interesse for mig til sine venner? (Selvom de ved, at vi har været sammen)
    Jeg er ikke så erfaren med fyre, og er ofte i tvivl om, hvorvidt jeg skal henvende mig til ham når han f.eks. Spiser frokost med sine venner i kantinen, eller om det vil være bedre at holde afstand og lade ham tage initiativet. Jeg vil ikke risikere at virke anmasende, hvis han slet ikke er interesseret i mig, men jeg vil heller ikke risikere at skubbe ham fra mig, fordi jeg ikke giver ham opmærksomhed.
    Jeg håber, at du har nogle råd til, hvordan jeg skal håndtere problemet.
    Mvh den forvirrede.

    Svar
  244. Molle

    Hejsa

    Jeg har i knap 2 måneder været sammen med min fantastiske kæreste

    Mit problem er så nu at jeg har i noget tid haft problemer med at holde en stiv pik hvis vi f.eks skifter stilling. Samt hvis vi bare ligger sammen på sengen nøgen sker der heller ikke noget.
    Jeg er 25 år og synes det er hurtigt at få problemer nu.

    Skal jeg opsøge læge eller hvad skal jeg gør. ?

    Svar
  245. Wanda

    Hej Maj.
    Har hørt i en af dine videoer om sexlegetøj til kvinden eller manden, at du nævnte ordet ”skedeprutter”.
    Jeg har altid kaldt det luft fra skeden.
    Spurgte dengang jeg var 15-16 år en læge, om hvorfor jeg havde luft i skeden.
    Jeg fik ikke noget brugbart svar. Fik at vide, at jeg mærkede blot forkert, og at jeg pruttede fra anus.
    Nu vil jeg spørge dig: Hvorfor dannes og kommer der Skedeprutter også uden for den sexuelle handling?
    Håber på et svar.
    Knus fra Wanda

    Svar
  246. Falcken

    Hej,

    Min kæreste siger at jeg er ude af stand til at være lykkelig. Hun synes at jeg hele tiden gør noget der ødelægger forholdet. Det seneste var at jeg sagde at hun havde lavet en kommafejl, så synes hun at jeg bare prøver at gøre ting for at ødelægge den gode stemning, der ellers aldrig er der. Hun siger at jeg aldrig kan være lykkelig i længere tid. HJÆLP. Hvad skal jeg gøre? Jeg kommenterer jo ikke på et komma fordi jeg er ude på at ødelægge lykken. Jeg er virkelig ikke ude på at ødelægge den. Jeg vil hellere end gerne være lykkelig med hende resten af vores liv. Men det er som om at der er så mange store ting, og de hober sig op, og når der så kommer sådan en lille kommentar, så bliver hun meget sur og hele hendes verden bryder sammen fordi hun er så fuldt op med “ulykke”.

    Hjælp. Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  247. Thomas

    Hej Maj.
    Jeg er så træt og ked af det. Jeg er den mand som så mange skriver om, der har løjet og bedraget min kone. Så blev jeg opdaget i det og prøvede at lyve mig ud af det. Mine kone er så tæt på at give op, og det har hun været længe. Jeg lovede hende full disclosure i sommer, men som det har været så mange gange før, så var der nogle åndsvage ting jeg havde udeladt og løjet omkring og de er nu kommet op til overfladen igen. Min kone har sagt mange gange til mig at jeg havde mulighed for at komme med tingene, hvis der var mere, men hun kunne bare ikke bære, hvis hun skulle finde det selv og det var jo så det som skete igen.
    Dette er sket så mange gange at jeg næsten ikke har tal på det og hun har tilgivet mig utallige gange, hvilket jeg absolut ikke har fortjent.
    Jeg sårer hende gang på gang fordi jeg er bange for at fortælle om min utroskab og løgne. Jeg har fortalt så mange løgne om hvorfor jeg har gjort det og jeg har i bund og grund ikke kunne finde rundt i det længe, hvilket har gjort mig usikker på at snakke om det.

    Jeg har sagt mange gange at jeg ikke vil såre hende og jeg har endt med at gøre det så sindsyg mange gange. Det gør mig virkelig ked af det, at se hende så ked af det. hun har efterhånden tilgivet de ting jeg har gjort, men det er mine løgne som sårer hende gang på gang.
    Hvorfor kan jeg ikke være 100 % ærlig. – Ja, jeg er bange for at vise mig selv. Jeg har skjult mig selv for alle andre i så mange år, fordi jeg er blevet drillet som barn. Jeg har i hele min opvækst ikke fået lov til at være vred og jeg tør stadig ikke at åbne for min vrede fordi det altid ender i hysteri og gråd, fordi jeg ikke kan håndtere det. Jeg kan sagtens være vred på mig selv, men jeg kan ikke styre en vrede mod andre. Hvis jeg skal argumentere for min vrede er det ligesom om, at det slår knude på min hals og jeg kan stort set ikke få noget ud. Derudover er frygten for at min vrede ikke har hold i sig også stor. Tænk, hvis jeg bliver vred og vreden så ikke er rettet mod den rigtige person eller jeg kommer til at overfuse nogen, som så ikke kan lide mig efterfølgende…

    Min kone og jeg har gået til psykoterapeuter, parterapeuter og sexologer, som alle har sagt til mig at jeg er nødt til at være ærlig og fortælle tingene som de er. Så har jeg sagt at nu var alting ude og det var en kæmpe lettelse at få det sagt, velvidende at det ikke var det hele jeg var sluppet af med. Jeg har fortalt det hele i bidder i en periode på over to år. Min kone totalt tyndslidt over mit lort og jeg kan ikke klare at se hende så ked af det. Jeg har stort set ikke haft fokus på andre end mig selv, selvom hun har grædt mig op i ansigtet flere gange og prøvet at fortælle mig hvad det gør ved hende, så har jeg stadig ikke kunne være ærlig. Hun har sågar spurgt mig om specifikke ting, som jeg har løjet om flere gange og så her til sidst fortæller hende om. Hun viser mig tillid gang på gang og så ender jeg med at skide højt og flot på det fordi jeg gang på gang har sagt, at det hele nu er fortalt.

    Nu er jeg i den situation at alt er ude. (Det har jeg sagt mange gange og det runger hult ikke kun hos min kone, men også hos mig selv.) Det værste jeg har gjort, er jeg kommet ud med og nu er jeg så utroværdig og hun har ingen tillid til mig, hvilket jeg godt kan forstå.

    I denne proces har vi begge lært så usandsynligt meget om os selv, og min kærlighed og forståelse for hende er vokset helt vildt. Vi har fået et meget bedre sexliv og vores dagligdag er præget af glæde med vores børn og vores fremtid, når ikke skyggerne over hvad jeg har gjort fylder det hele.

    Jeg ved i skrivende stund ikke om jeg får en sidste chance og jeg kan kun håbe at det bliver sådan. Hun har hele tiden gerne ville rede familien og det sætter jeg stor pris på. Jeg er bare så ked af hvad jeg har gjort. Hvis bare jeg kunne fortælle hende det, så hun tror på mig.

    Jeg har ikke været min kone utro i over to år. Ikke at det i sig selv er nogen bedrift, men jeg vil så gerne redde det.
    Jeg er sexafhængig og har løjet om det. Min kone siger at jeg er patologisk løgner og har madonna-whore complex. Det er ihvertfald hvad hun er kommet frem til ved at søge en masse om mine udfordringer på nettet.
    Jeg mener ikke at jeg er patologisk løgner, men jeg er klar over at jeg ikke har fortalt sandheden i rigtig mange tilfælde. Jeg fortæller ikke hvide løgne eller løgne i almindelighed til dagligt.

    Jeg er med på at ovenstående er en lang gang rodet skriveri, men jeg er så desperat for at komme ud af det fængsel jeg føler mig i og søger en eller anden form for hjælp…

    Jeg skal til psykoterapeut igen nu efter en lang periode, hvor jeg ikke har gjort noget. Jeg er dog lidt skeptisk fordi hun også har været med i processen med alle mine løgne og kender mig. Hun må jo heller ikke kunne tage mig seriøst tænker jeg.

    Jeg føler mig som det dårligste menneske nogensinde. Hvis bare jeg kunne gøre min kone glad igen. Se hende danse med vores drenge på daglig basis. Se hende smile og gøre de ting hun holder af istedet for at være tynget af mine problemer og alt hvad jeg har påført hende af ondskab.

    Hvis bare jeg kunne gøre noget nu. Hvis bare…

    Svar
  248. Klar til det

    Hejsa.
    Jeg og min kæreste har nu været sammen et stykke tid. Han er endnu ikke kommet. Sagen er den, at han faktisk aldrig er kommet sammen med andre end sig selv og porno på skærmen. Han kom sent i gang med sex og har ikke haft mange partnere, har det meste af livet været alene og har som skrevet altså aldrig fået en orgasme ved sex. Personligt for mig er det allerfrækkeste ved sex det øjeblik, hvor manden kommer. Og øjeblikket i sig selv kan næsten give mig en orgasme.
    Hvordan (hvis det overhovedet er muligt) får vi ham til at komme? Han vil også gerne selv, men vi er lidt på bar bund om hvordan vi kommer dertil. Sexlegetøj er ikke noget for os. Vi tænker også lidt på fremtiden, da vi gerne vil have børn! PS. Vi er i starten af 30’erne!

    Håber meget på at høre fra dig!

    Svar
  249. krestine

    Jeg har brug for råd. For lidt over to år hoppede jeg i fælden, og var min daværende mand utro. Det gav mig en vis stolthed og selvtillid og troen på mig selv. Ham jeg var sammen var også gift. Vi skulle bare lige have stillet vores nysgerrighed og udlevet et par fantasier, når nu det hele var ved at falde fra hinanden i begge vores ægteskaber. Jeg kunne ikke finde tilbage til følelserne for min bedste ven/ kæreste. Så vi blev skilt efter 10 års forhold og 6 års ægteskab. Vi har oplevet rigtig meget sygdom i vores forhold. Og gled fra hinanden. Er stadig Venner den dag i dag. Vi har også en dreng på 4 sammen.
    Jeg kunne samtidig ikke slippe min flirt/Elsker….
    Vi har nu været sammen de sidste 2 år, som det har været muligt i forhold til hans andet liv,gerne en 2-3 gange.
    I starten var det kun sex og fantasier det omhandlede. Men der er efterhånden gået meget dybe samtaler i det også nu.
    I uge 42 var jeg på ferie med min veninde, og min elsker og jeg skrev hver dag, vi savnede hinanden og kunne da heldigvis ses dagen efter jeg kom hjem.
    Da vi så har været sammen fortæller han mig hvor meget han havde savnet mig og at vi må stoppe “vores” da konen har opdaget at vi skrev sammen.
    Jeg tænker bare nå!!! Øv og bliver rigtig ked af det. Vi fortsætter med at ses et par gange i ugen. Indtil han sætter en skæringsdato der hedder d. 1/12.
    Vi var sammen en sidste gang den dato. Men jeg føler mig ikke klar på at slippe ham. Jeg har utrolig meget uro i mit liv pt. Så jeg føler mig enormt svag, når jeg ikke har ham ved min side. Min frustration går nu på hvordan giver jeg slip på ham?? Kan jeg være afhængig af ham, eller var jeg “bare” blevet forelsket i ham? Hvordan kommer jeg videre, har bare slet ikke haft tanken om en anden mand de sidste 2 år. Og kan slet ikke se andre for mig nu. Nu bruger jeg bare alt for meget krudt på at analysere forløbet, og græde. Hvad gør jeg?
    Vi skulle egentlig stoppe vores i december efter hans ord, pga. at han var blevet opdaget. Men han vil stadig ikke slippe, og når jeg forsøger at stoppe og ignorere, gør han alt for at give mig dårlig samvittighed, og får mig tilbage igen. Og da sex og nærvær er så stor et behov for mig, hopper jeg desværre i med begge ben hver gang. Jeg har nu endnu engang forsøgt mig på at sige det skal være slut, også fordi jeg jo inderst inde søger noget mere seriøst,hvilket han jo nok ikke vil give mig. men en der kan være hos mig i dagligdagene og hjælpe til. Men hvordan undgår jeg at falde i igen og igen? Og bare stoppe det helt? Når vi ikke er sammen tænker jeg konstant på ham. Han støtter mig meget i forhold til mit liv, sygdom, familie og arbejde. Alt det en kæreste bør gøre. Hjælp!! tror jeg elsker den mand :/
    Håber du vil bruge lidt tid på at svare mig.
    Hilsen den ulykkelige

    Svar
  250. Yolo

    Hey er en guy på 25år og først nu har jeg fået mit pikhoved frem under forhuden. Men nu ligger der ekstra forhud som en krans rundt under pikhovedet. Den går ikke væk. Hvad gør jeg? Er det noget der går væk med tiden eller ska jeg til lægen med det samme?

    Svar
  251. Stefanie

    Hej.
    Min kæreste og jeg har været kærester over 2 år. Men føler efterhånden at tingende går i stå. Jeg har været sammen med en anden, og har svært ved at tilgive mig selv. Min kæreste ved dette, men har stadigvæk en følelse af tomhed. Jeg føler lysten til at skulle være sammen med X igen.
    Efter jeg fortalte dette til ham, friede han til mig. Er meget forvirret og fortvivlet og ved ikke hvad jeg skal gøre..

    Jeg elsker min kæreste, og synes vi har det godt, men vi har hverken sex eller lysten til sex. Eller rettere, jeg har ikke lysten. Siger hele tiden til mig selv, at det bliver bedre, da jeg netop elsker ham så højt som jeg gør.
    Håber du kan hjælpe, for det er min sidste udvej, for at finde en løsning, eller bare komme lidt tættere på et svar.

    Svar
  252. Kim

    Hej Maj

    Jeg er endt i en situation hvor jeg er brandt inde med et begær til en pige. Jeg har mødt hende få gange, og allerede første gang vi mødtes blev jeg enormt betaget af hende. Situationen er den at jeg er i tvivl om hendes seksualitet. Jeg tror hun er til piger, men er ikke sikker da seksualitet ikke bare er enkelt. Udover dette er jeg meget ensom for tiden, i fht. kærligheden, jeg længes meget efter en at elske og hun har vakt et enormt begær i mig. – Jeg føler simpelthen at jeg bliver nød til at sige til hende at jeg holder meget af hende OG fordi jeg kan lide hende, bliver nød til at vide om hvad hun er til. Jeg vil gerne sige det for at vise hende at jeg har følelser for hende, men OGSÅ fordi jeg gerne vil beskytte mig selv mod at falde i en for stor forelskelse som ikke vil nytte noget hvis hun ikke er til det modsatte køn.

    Jeg er i bund og grund bekymret for hvad der vil ske imellem os hvis jeg spørger hende.

    Svar
  253. Bi-dronningen

    Jeg søger viden om hvordan andre kvinder lever med at deres mand er bifil.
    Da jeg opdagede at min mand var bifil, og i en længere periode havde udlevet sin seksualitet. Fandt vi ret hurtig ud af at vi stadig ville hinanden, og har også fundet en god og tryg måde for os begge, hvorved mand kan få det vi her i huset kalder udvidet onani.
    Lige da jeg opdagede det, søgte jeg alle vegne (også her) viden om hvordan det var at være en kvinde som mig, med en bifil mand, men jeg fandt INTET. Derfor besluttede jeg mig ret hurtig format skrive en bog om emnet, som nu er godt på vej.
    Jeg vil rigtig gerne sætte fokus på emnet, da det åbenbart er et kæmpe tabu, og de bifile mænd rangere næsten på samme højde som pædofile 🙁
    Selv har det bidraget helt fantastisk til vores eget samliv, som efter 14 års dødvande, i den grad er blevet meget meget sprudlende 🙂
    Men jeg vil rigtig gerne hører fra andre der også har dette tæt inde på livet.
    Håber i vil give jeres besyv med hvis i kende til problematikken.
    Selv er jeg gået aktiv ind i at oplyse og skabe åbenhed omkring biseksuelle mænd, og det helved de rent faktisk lever i, både som aktiv, og ikke aktiv.

    Vh. Bi-dronningen

    Svar
  254. Louise

    Hej Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 23 år, der for 8 måneder siden mødte en 40 årig helt fantastisk mand, vi begyndte at ses jævnligt, spise middag sammen, sove sammen og have sex. Vi ses stadig, og han kan virkelig få mig til at føle mig som den eneste kvinde i verden, han er så kærlig, sød og betænksom. Han er også en rigtig god ven – vi kan snakke om alt. Men han har en kæreste (jævnaldrene med ham). Hende har han været sammen med i 3 år, hun ved intet om mig – og jeg tror heller ikke at hun har mistanke om noget. På et tidspunkt skrev han til mig at han ville stoppe med at ses, da han havde dårlig samvittighed overfor hans kæreste, men han kunne ikke undvære mig alligevel – jeg ved at jeg skulle have droppet ham der. Jeg har så dårlig samvittighed overfor hans kæreste, men samtidig kan jeg ikke stoppe med at se ham, selvom jeg ved det er forkert. I takt med at vi ses, vokser mine følelser for ham, jeg er dybt forelsket i manden, og har været det i mange måneder – har dog ikke vist eller fortalt om mine følelser til ham – men har har så inderlig lyst til det. Jeg ved ikke om han har det på samme måde, det kunne godt tyde på det, men samtidig tænker jeg, at hvis han havde det sådan, havde han forladt hans kæreste – eller hvad?
    Jeg kan godt mærke, at jeg bliver jaloux når han skriver at han er sammen med hende, men ved samtidig også godt, at det er hans kæreste.
    Jeg er nok det man kalder ulykkelig forelsket – jeg er forelsket i en mand som jeg ved, at jeg aldrig får – samtidig er jeg med til at holde hans kæreste for nar. Hvilket jeg har det rigtig dårligt med. Jeg håber heletiden på at han går fra hende, så jeg kan få ham for mig selv. Jeg ved det sikkert ikke kommer til at ske, og jeg ved det lyder ondt og hjerteløst – men det er sådan det er – det er sådan jeg har det.

    Mit spørgmål er – hvad skal jeg gøre? – skal jeg fortælle om mine følelser til ham?
    Eller skal jeg droppe ham helt?
    Jeg er på bar bund.
    Mvh Louise.

    Svar
  255. Nanna

    Hej
    Jeg er en kvinde på 50 år, gift i 26 år og har 3 dejlige børn.
    For ca 2 år siden, var jeg og min mand på bilferie, mens vi kører ,får han nogle beskeder på Facebook, jeg tænker ikke mere over det. Vi kommer til vores første stop på turen og han havde en forretningsaftale der, den vidste jeg om og hvem han skulle mødes med, jeg gik en tur i byen, at shoppe lidt. Vi mødtes så i i byen, og gik en dejlig eftermiddag, synes jeg.
    Vi rejste til næste by, og alt gik bare fint, vi/jeg hyggede os både på hotellet og i byen.
    Når vi så kommer til det næste stop, vi skulle blive der i 4 nætter, tog jeg computeren frem og loggede mig på Facebook, so kommer jeg lige at tænke på min mands beskeder først på rejsen og logger på hans profil . Jeg fik mit størst chok, det var en kvinde fra samme by, som vores første stop var, der skrev at hun var gået fra sin mand,min mand svarer igen og de skriver så videre, til sidst skriver hun ,om han ikke gøre noget, for at komme væk fra konen nogle timer så de kunne mødes i byen. Og så stod det ikki mere, ikke noget svar. Jeg blev rigtigt sur, og spurgte hvad dette skal betyde??? Svaret jeg fik, var at hon var bare en gammel ven…
    Siden har mit tillid til han været dårligt, og i de 2 år efter, er det kommet frem, at de har kendt hinanden i 13 år., og hun gav ham mere opmærksomhed end jeg dengang.Men han lægger hånden på hjertet, at han aldrig har været sammen med hende..Jeg ved godt at vores ægteskab for 13 år siden, var meget stresset, med at få det hele at hænge sammen, arbejde, hjem og børn, det var ikke meget tid til os. Men det var så det , jeg knoklede videre, og troede at vi havde et godt og spændende liv sammen årene efter, med mange rejser og oplevelser, til for 2 år siden.
    I de seneste 2 år ,er det kommet flere ting til frem i lyset, de har sms’et i alle de 13 år, om hvad ved jeg så ikke ?. Jeg har så prøvet at fiske ud af ham, med jævne mellem rum, hvad skete efter at opdagede, beskederne på Facebook, og han har i de 2 år sagt, det sket ingenting, det var det. MEN min mavefornemmelse har sagt mig noget andet, som så har havt ret i, for nogle dager siden har han erkendte, at deres samtale forsatte på sms’er . Og jeg ved stadigvæk ikke hvad de har skrevet sammen, han påstår nu at det sluttede for 2 år siden.
    Her står jeg så, mit liv er totalt blæst omkuld, dem mand som jeg har elsket og har havt tillid til i disse mange år, har sms’et til en anden kvinde i 13 år og løjet, lige i angsigtet på mig, siden jeg opdagede deres,( jeg vil kalde det utroskab på mobilen) beskeder.
    Mit tillid til han er = 0% nu.,jeg er ikki glad i dag, jeg er MEGET vred,
    Han er meget ked af situation og kan rigtigt forstå mig hvordan jeg har det, han siger, at han elsker mig over alt på jorden og ville ønske at kunne have stoppet kontakten før jeg opdagede det.
    Jeg har så mange spørgsmål, der kører rundt i mit hoved, at jeg er lige ved at miste forstanden. Hvad om jeg ikke opdagede beskederne, så ville de bare havt forsat ?. Alle de alene ture han har været nær og i hendes hjemby?..når han sender beskeder når vi er samme, hvad sker så når han er alene?? Og mange andre spørgsmål som kører rundt og rundt ?.
    Men et sted elsker jeg ham stadig, han har altid været manden i mit liv, men mit hjerte og sjæl er såret, hvordan kommet jeg over svigtet, og blive en glad kvinde igen.
    Skal jeg give vores liv sammen en chance, ?……selv om jeg er totalt langt nede for tiden.

    Svar
  256. Henrik

    Kære brevkasse
    Jeg er selv en mand på 29 år er på mit 6. År i forhold med min dejlig kone som er i midten af 20’erne. Vi har været gift i 2 år og har en søn på næste 2. I december perioden var jeg på barsel hjemme og følte mig meget overset af min kone, som ikke havde overskuddet til det intime med mig. Hun har også haft et fuldtidsjob hun lige er startet på samt vores søn hun gerne ville se mere end alt andet. Hun er ikke meget for at få ham passet bare for at gøre det, da hun føler hun ikke ser ham nok i forvejen.
    Imellem jul og nytår havde jeg fået nok af det og tog snakken med hende.
    Det blev så intenst at vi overvejede om vi skulle gå fra hinanden. ( jeg begyndte at tvivle på vores forholds styrke og hun sagde “du må finde ud af hvad du gør, for jeg ved ikke om jeg kan give mere”. Hun havde også givet udtryk for at hvis vi skulle gå fra hinanden ville det ikke være fordi hun gik.) Men vi valgte ikke at gøre noget forhastet.
    Igennem vores forhold har vi haft et okay sexliv ( det skal siges vi begge stort set kun har oplevet at være sammen med hinanden). Hun var meget nysgerrig efter at prøve forskellige ting i starten af forholdet. Det var jeg ikke da jeg var meget usikker på om jeg ville gøre det godt nok. I løbet af vores forhold er det så efterhånden skiftet, så det er mig der gerne vil prøve forskellige ting og hende der absolut ikke har lyst til noget. Hun siger det efterhånden har været for kedeligt for hende, og hun ikke føler den samme kilden i maven som før.

    Efter vores store snak har jeg selv oplevet en præstationsangst, og har oplevet at være kommet for tidligt et par gange som bare ligger oven i hendes nuværende negative forståelse af vores sexliv. Samtidig ønsker hun at jeg tog lidt mere teten, men det oplever jeg også bare at jeg gør. Hun er mit livs kærlighed og jeg vil gøre alt for hende. Spørgsmålet er om det er for sent at rette op på?

    For på den ene side vil hun gerne vores forhold, da alt det andet kører fint, men på den anden side tror jeg hun tænker på om hun skal prøve at være lidt alene for at finde sig selv igen. Hun både syntes forholdet er okay, men samtidig syntes hun ikke det er okay.
    Det skal også siges at hun har været plejebarn og har svært ved at snakke om tingene. Det er altid mig der bringer tingene på banen, og hun svarer som regel med sætningen “det ved jeg ikke” og så går der måske et par dage hvis jeg er heldig, hvor hun så fortæller hvad hun rigtig tænker. Hun har ikke rigtig nogen i hendes situation (gift med barn og fuldtidsjob) som hun kan/vil snakke med. jeg er selv en person der gerne vil have løst problemerne når de kommer og ikke lader det ligge. Men samtalerne slutter som regel altid med, at det er fordi jeg tænker for meget over tingene ( hvilket jeg måske også gør). nogle gange bliver det bedre efterfølgende, men andre gange det samme. Jeg føler vi sidder fast i det samme spor og har svært ved at komme fri.

    Jeg vil bare gerne sørge for at det ikke sker igen, eller for den sags skyld fortsætter af dette sidespor for det kan da ikke være sundt. Eller skal man bare accepterer at sådan er det og håbe på det bliver bedre?

    Kan nogle personer komme med nogle gode råd?

    Mange hilsner
    Den bekymrede ægtemand

    Svar
  257. June

    Hofte/strømpeholdere how to?!
    Hej, jeg kunne godt tænke mig at gå med hofteholder, men hvordan går man på wc? Altså skal den sidde under, så man har trusserne uden på?!? (Det giver ingen mening) eller skal den uden på trusserne? så bliver det da MEGA besværligt!?! Og hvordan når man så pludselig skal have sex, skal man så have strømperne siddende nede om anklerne mens at klemmerne danser rundt?
    For slet ikke at tale om det roderi det giver når man “panisk” skal åbne dem for at kunne flå trusserne af?

    ER det bare møj-besværligt eller hvordan?
    Jeg har forsøgt at Google og kan umiddelbart læse mig frem til at nogen gør det ene andre det andet, men de hofteholdere jeg ønsker mig er lidt ala “Mad men style” og der er der ikke lige lagt op til at man kan have trusserne uden på. Men så opstår de andre spørgsmål.
    Kan du hjælpe?

    Mvh June (PS. Jeg er single så jeg kan ikke “bare” lære ham op i at åbne dem let – det skal kunne fungere også med en fremmed)

    Svar
  258. Eva

    Gør alt, hvad du kan, for at komme ud af den aftale omkring firmaet.. Skynd dig væk.. Han er sin kæreste stinkende utro med dig- hvordan skulle du så kunne regne med, at han er dig tro?

    Svar
  259. Stefanie

    Hej
    Jeg og min mand har en del problemer som bare vokser og vokser. Vi snakker meget om når der er problemer og vi prøver at løse dem men HVER gang lover min mand fx. At han ikke vil lægge sig til at sove når vi er uvenner men alligevel sker det igen to dage efter sådan er det med alting det er som han er i sin egen verden hele tide og som om det ikke er plads til mig. Han glemmer mig konstant og han glemmer vores aftaler vi er et ungt par og blev gift sidste år og det har været rigtig svært i ca 2 år men vi kæmper for vi vil ikke undvære hinanden men hvorfor kan han ikke sparke sig selv nok i røgen til at holde ved? Jeg kan slet ikke forstå det jeg føler han er ligeglad fordi han ikke kæmper og vi kommer længere og længere fra hinanden og jeg stoler jo ikke på hvad han siger mere for det holder kun 2 dage til en uge så har glemt alt ingen ….! What to do ? Vi er begge meget frustrerende

    Svar
  260. Karin

    Hej
    Jeg er en gift kvinde på 50 år, for 1,5 år siden indledte jeg et forhold til en mand har var single, forholdet varet et år, vi mødtes ca 2 gange om mdr. Gik på cafe og mødtes hjemme hos ham..vi havde desuden kontakt dgl. På SMS søde beskeder. Vi snakkede aldrig om fremtid, men han var altid meget sød og kærlig når vi skrev og var sammen. For 5 mdr siden flyttede han og mødte en kæreste, vi stoppede forholdet..og vi aftalte at mødes en gang imellem på cafe som venner…det gjorde vi også ..1. Gang lidt akavet, men de næste gange blev det bedre og bedre… For at gøre en lang historie kort…skriver han en aften en SMS om han vil mere meget mere men ik ved hvordan jeg har det, vi vælger at mødes privat og det ender med vi igen er sammen…Han siger han ikke kan glemme det år vi havde sammen ( han er en mand af få ord) ..nu sidder jeg her dagen efter og ved ik hvad jeg skal… Droppe helt at se ham..spørger mere ind til hvad han vil med os.han er stadig sammen med den anden og jeg er stadig gift..tror selv jeg er bange for svaret for risikerer jo at skal tage stilling til en masse ..
    De daglige søde sms’er startede igen for en uges tid siden….er i vildrede for ved godt dette ik kan forsætte er ik fair for min mand og hans kæreste..hilsen Karin

    Svar
  261. Anonym C

    Hej.
    Jeg er en pige på 19 og har en kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over et år. Vi elsker hinanden jorden rundt og det er et meget lille problem der nager mig! Min kæreste har ikke været så meget sammen med andre piger før vi fandt hinanden, og det betyder, at han virkelig ikke har meget erfaring med at kysse.. Vi kysser rigtig dejligt uden tunge, men når jeg eller min kæreste prøver sig ad med et tungekys så bliver det så voldsomt føler jeg.. Min kæreste kan sådan slet ikke styre sin tunge.. Jeg har derimod en hel del erfaring med at kysse og er ligesom begyndt at savne et godt tungekys nu..
    Kan jeg på en eller anden måde lære min kæreste at tungekysse på en god måde uden han bliver flov eller noget? :-/ Kan slet ikke finde ud af hvordan jeg kan sige det til ham.. Han er ret forfængelig som så mange andre unge mænd..
    Vh Anonym C

    Svar
    • Line Clemmensen

      Hej C! 🙂

      Når jeg læser din besked kan jeg ikke lade være med at tænke på min egen situation med min første flirt.
      Jeg mødte en fyr der havde meget mere erfaring end mig med hensyn til kysse etc. (jeg havde aldrig prøvet det før og var dybt nervøs og genert (jeg var 17 år))
      Jeg vidste basalt set ikke hvad man skulle gøre! Men her var fyren virkelig sød. Han sagde aldrig noget negativt om min til tider kejtede måde at gå til tingene på. Derimod sagde han: “Prøv at gøre sådan her” eller “jeg kan helt vildt godt lide når du gør XXX med tungen når vi kysser” Og ja, det tog lidt tid at lære, men til sidst blev det godt (jeg har senere fået at vide at jeg kysser godt 😉 ) og han var god til at rose når det var godt, uden at det blev overdrevet.

      Jeg ved ikke om du kan bruge rådet.
      Men tænker, at det er ligesom når man vil prøve nye stillinger i sengen, der siger man jo heller ikke at sex har været forfærdeligt ind til videre… Måske kan den samme tilgang bruges her? Du behøver jo ikke at sige, at det er fordi du ikke kan lide hvad der foregår 🙂

      Mange hilsner fra Line

      Svar
  262. Løve kvinden

    Kæreste Maj.
    Først og fremmest et stort tak til dig for din åbenhed og omsorg som kan læses i diverse nyhedsmails, råd og kurser.

    Nu blev det så min tur til at stille et spørgsmål.

    Min kæreste og jeg har været sammen i to år. Vi har boet sammen 5 måneder. Jeg er 26 og han 27. Til hverdag synes jeg at vi har et dynamisk forhold. Jeg har travlt med studiet, og han med jobbet men vi er altid gode til at have tid til hinanden når vi er hjemme. Vi har selvfølgelig vores op og nedture, men ikke noget som der tyngder vores forhold. Vi er hverken konfliktsky eller søgende. Jeg holder utrolig meget af min kæreste, og modsat.

    Der er bare et gennemborende problem som får mig til at overveje om vi er sunde for hinanden. Here goes!

    Første gang jeg oplevede min kæreste ualmindelig fuld, var i sommers til en sommerfest. Sent på natten var han blevet så fuld at han synes alt og alle var imod han. Jeg og hans bror prøvede at tale med ham, men det tog han som et fælles angreb mod ham. Jeg besluttede mig for at filme ham, for at kunne tale om episoden dagen efter, med beviser for hvad der var hændt den aften. Min kæreste blev så vred over denne beslutning at han slog telefonen ud af hånden på mig og sagde at han ville smadre den hvis jeg gjorde det igen. Aftenen endte med at jeg tog hjem og sov.

    Anden episode skete sidste weekend. Vi kom op og skændes over at jeg var blevet utryg ved at min kæreste havde brugt, i følge mig, for meget tid med en forhenværende flamme hvor der havde været uskyldige gensidige berøringer. Normalt er jeg ikke meget jaloux, men det blev jeg over denne hændelse. Jeg valgte derfor at dele dette med min kæreste, men han var så fuld at han ikke lod til at forstå hvad jeg sagde. Da vi kom hjem forklarede jeg mig igen, denne gang en smule mere såret og vred over ikke at være blevet hørt. Det eskalerende med at han slog mig på låret, med flad hånd, for fuld kraft. I dag har jeg endnu et stort blåt mærke. Derefter slog han med knytnæve hul i væggen. Jeg ville da forlade lejligheden, hvilket han ikke ville tillade. Jeg blev da panisk og “slog / skubbede” mig vej.

    Dagen efter talte vi om det. Han mente at det var mig der er sygelig jaloux.

    Jeg tænker hele tiden på det, og lige så meget på at vi kun har været sammen 2 år. Hvad kan der ske om 6 år??

    Når han ikke drikker har han aldrig reageret på nogen som helst lignende måde.

    Han er en sød, betænksom og kærlig mand. Mine veninder er tit misundelig på mig over hans fantastiske måde at behandle mig på, til hverdag.

    Men disse to episoder får mig til at overveje om jeg skal stoppe forholdet, eller hvad jeg kan gøre for at finde min lyst og tillid til ham igen.

    Svar
  263. FruFortvivlet

    min mand har ikke lyst til mig.

    Kære Maj.
    Jeg er en ung kone som elsker min mand overalt på jorden. Vi har en lille datter på 8 mdr og jeg er begyndt at frygte at vores sexliv kommer til at skilde os ad. Jeg er sensuel, slank og intelligent. min mand er lige så men 10 år ældre end mig. Der har være alle undskyldninger tænkeligt for at vores sexliv ikke har fungeret lige fra stres og dårlig mave til graviditet og barsel, hvor det vel og mærket ikke var mig der sagde fra. Selvom jeg klæder mig ud i sexet tøj og gør mig lækker for ham er det somom han ikke enser det. Jeg får stort set ingen komplimenter og han synes det er rigeligt at ligge i ske/ arm.
    Vi har sex når jeg konfrontere ham, som regler efter at jeg har grædt mine frustrationer ud, men det er mindre end en gang hver anden uge i gennemsnit. Og det er langt fra nok for mig. Vi har kun været gift siden april 2015 og jeg frygter at det var en fejl. Er det mig der er urimelig eller tror du der kan være håb for os? Ville du have mulighed for at vejlede os hvis jeg kan få overtalt ham til at søge hjælp?
    Venlig hilsen…

    Svar
  264. Den frustrerede

    Kære Maj
    Jeg har for nylig været med på dit “få sexlysten tilbage” kursus. Jeg fik aldrig gennemført det helt, for pludselig kradsede krisen lidt mere end antaget, og der var snak om, at vi skulle gå fra hinanden. Vi endte med at blive sammen, og i en periode gik det bedre, men vi ender i samme situation hver gang

    Min mand og jeg har været sammen i snart 12 år, gift i snart 6. Vi har to børn på 2,5 og 4,5..

    Vores problem er en slags “Hønen eller ægget” problem. Min mand vil have sex, og det vil jeg selvfølgelig også gerne, men jeg vil gerne have nærhed og tæthed først. Det ender derfor altid lidt i en diskussion om, hvem der “skal give sig”. Altså om han skal kysse og kramme mig uden at have lyst til det, eller om jeg skal have sex med ham uden at have rigtig lyst til det.
    (Det sidste har jeg trods alt lært på dit kursus er en dårlig ide 🙂 og det føles jo også bare forkert…)

    Problemet har stået på meget længe, faktisk nærmest helt tilbage fra starten af vores parforhold. Da jeg lyttede til dit kursus og tænkte efter, gik det op for mig, at jeg nok på et lidt tidligt tidspunkt dyrkede “pligtsex”, altså ikke fik sagt til min mand, at jeg ikke lige havde lyst eller måske lige havde brug for noget mere forspil, fordi jeg tænkte, at det var flovt at sige nej til sex allerede efter måske kun to måneder. Det blev dengang værre og værre med min lyst, og til sidst følte jeg nærmest væmmelse, når vi skulle have sex, og jeg kunne ikke have, han rørte mig. Vi skændtes meget om det, og min mand har flere gange kaldt mig unormal eller sågar asexuel (for han har aldrig oplevet problemet med tidligere partnere, som han dog heller ikke har boet med og haft en hverdag med, hvilket jeg mener spiller ind, og det har han efterhånden også erkendt). Det kulminerede i, at vi gik fra hinanden efter 3-4 år, men vi fandt hurtigt sammen igen, for vi vil jo gerne hinanden, men sexen fungerer bare ikke helt.

    Vi har haft gode og dårlige perioder siden, altså perioder hvor vi har haft sex nærmest hveranden måned og perioder med sex ok ofte (ca 2-3 gange om ugen), og vi er enige om, at ca 2 gange om ugen ville vi begge være tilfredse med. Når vi endelig har sex er den god, og jeg får også orgasme ved selv at røre ved klitoris imens.

    Mit spørgsmål er nu, hvordan vi løser vores “hønen og ægget” problem? Det fylder utroligt meget. Min mand ønsker ikke nærhed med mig p.t. Har lige spurgt ham, og han har slet ikke lyst til at kysse og kramme lige nu siger han. Det er ikke det, han har brug for (prøvede at spørge efter jeg læste din sidste nyhedsmail). Jeg har på den anden side ikke lyst til sex, fordi jeg ikke føler mig set og elsket. Jeg vil gerne kramme og kysse ham, men går lidt i baglås, når han begynder at tage på mig. Jeg har forsøgt at fortælle ham, hvad jeg har brug for, men han bliver mest sur over, at jeg åbenbart synes det er forfærdeligt at blive rørt ved. Min mand virker i det hele taget meget sur. Han siger, at han ikke er, men at han bare er frustreret over, at vi er så langt fra hinanden, og han siger også, at han ikke kun bebrejder mig det mere, at han godt ved, at det er et problem vi begge er skyld i. Han siger desuden, at han ikke har noget overskud til at være “super” kæreste og gøre en masse ekstra for mig (det føler han jeg beder om).

    Der er bare kommet en kæmpe kløft mellem os, og jeg ved bare ikke, hvordan vi skal gøre den mindre, når vi ikke rigtig har lyst til det den anden har brug for?

    Svar
  265. Sidste chance

    Kære Maj

    Jeg har har været sammen med min kæreste over 1 år, jeg er knap de 18 og han de 19. Jeg har på ingen måde haft lyst til ham i 4-5 måneder. Og med det mener jeg at han slet ikke kan kysse mig uden jeg føler, han bliver for påtrængende, og hvor jeg får det ubehaligt. Det skal lige siges at han er en super sød person, men jeg har bare ingen lyst til ham overhovedet? Vi har snakket sammen om “problemet” vi har prøvet med forskellige metoder, men intet virker.. Jeg ved bare at, jeg kan ikke byde ham at jeg ikke giver ham den, kærlighed som jeg syntes han fortjener. Håber du kan hjælpe mig! Jeg er kommet der til, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre længere..!

    Svar
  266. Tove

    Hej Maj
    Jeg er 56 år, kom vel i overgangsalderen for et par år siden og det blev helt galt for ca 1,5 år siden. Hedeture, søvnbesvær manglende lyst og generelt lidt nedtrykt.
    Jeg prøvede efter nogen tid med rødkløvereksstrakt og det hjalp lidt, – så det var jo nok hormonerne der var lidt i underskud. Efter nogen tid blev jeg enig med mig selv om at jeg så ligeså godt kunne få hormonerne i piller, – så er der styr på mængder mm. Jeg havde ellers forsvoret at det skulle komme dertil for mig…..men motion og kost synes jeg var på plads så noget måtte gøres. De ældre vininder jeg har sagde jo at det kunne vare for evigt…
    Jeg fik pillerne og det har hjulpet på hedeture og søvnbesvær. I hvert fald når jeg samtidig sørger for motion. Men det er som regel ikke noget problem, – jeg har altid været ret aktiv og jeg får rigeligt med frisk luft. Motionen består af rideture, motionshold i fitnesscenter, badminton og ofte en lille løbetur i weekenden. Derudover laver jeg lidt morgengymnastik de fleste morgener ca 10 min, + en lille løbetur (5 min) med hunden så vi lige får pulsen op.
    Mht kost synes jeg den er sund. Jeg er bevidst om kostråd (ikke religiøs) drikker ofte ½ øl til maden og er normalvægtig/slank.
    Min mand, – som jeg nu har kendt i snart 20 år er flot, dejlig og meget sød og tålmodig, – men nu kommer problemet.
    Uanset hvor meget jeg nu kan sove om natten og ikke får hedeture så er sexlysten altså ikke kommet tilbage overhovedet, – den var ikke overvældende fra min side før jeg kom i overgangsalderen, – men nu er den altså helt væk. Før overgangsalderen tilskrev jeg den slunkne lyst lidt stress, for meget arbejde osv, – men det synes jeg efterhånden at vi begge har ”arbejdet os ud af” så vi nu har rimeligt tid til hinanden. Og jeg kan IKKE finde noget om dette på din hjemmeside!
    Før overgangsalderen kunne lysten boostes med erotiske blade, en god film og fantasier når det blev for sløjt, men det er helt umuligt nu. Jeg tænder ikke på noget som helst, hverken film, blade, flotte fyre på gaden, – whatever. Meget frustrerende.
    Jeg holder meget af at ligge i arm, – vi kan sagtens nusse osv, – men det bringer os sjældent videre. Dog lykkes det måske en gang i måneden at gå hele vejen, – hvor vi begge to bagefter synes det var dejligt og hvor jeg undrer mig dybt over at det ikke kan lykkes lidt tiere.
    Vi er ikke supergode til at snakke om denne udfordring, – men vi savner begge et bedre sexliv. Det er jo helt galt at nu hvor vi har tid, fysik og hvad ved jeg til et meget bedre samliv, ja så har jeg bare ikke lysten, – hverken til min mand men heller ikke til nogen andre, – jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre! Tidligere, som ung, – i slutningen af et forhold så manglede jeg lysten til partneren men så kunne jeg jo sagtens tænde på alle mulige andre. Det er ikke tilfældet her, – og jeg holder utroligt meget af min mand og ønsker overhovedet ikke at skifte ham ud, – eller at han skal miste troen og tålmodigheden med vores forhold!
    Jeg håber på hjælp, min læge kan ikke rigtig hjælpe, -fik det til at lyde helt normalt ”og er det så ikke meget godt bagefter når det kom til stykket” så jeg vil gerne have ”en fagkvindes” råd til hvad jeg/vi skal gøre. Vi kan sagtens deltage i dine kurser eller evt tage individuelle konsultationer, – men hjælper det også os ”gamle”
    Mange hilsner Tine

    Svar
    • Den halvgamle

      For hedeture og generelt velbefindende kan jeg anbefale en kapsel der hedder Vitus Agnus Castus, fåes i Matas eller helsekostforretninger. Det var min læge, der anbefalede den. Efter en uge var hedeturene forsvundet som dug for solen, følte mig mere velbefindende. Og det er supernemt – 1 kapsel hver morgen, en halv time inden morgenmad. Den hjælper også på tørre slimhinder. Prøv den. 🙂

      Svar
  267. Cecilia

    Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år. I starten af sommerferien sidste år begyndte vi at glide lidt fra hinanden, det føltes ikke som om han var så interesseret længere og han havde det på samme måde med mig. Jeg begyndte samtidig at tale med en kollega på arbejdet (som også havde en kæreste) og hvad der startede med almindelige billeder fra træning eller løbeturen, endte til sidst med nøgenbilleder af mig. (jeg har aldrig gjort noget som dette før) Jeg har aldrig haft tanken at det skulle videre end det – jeg har aldrig rørt ved en anden mand mens vi har været sammen og havde heller ikke lyst til denne mand. Bekræftelsen og opmærksomhede fra min kollega fyldte bare mere og mere. Jeg har hele tiden vidst at der ALDRIG ville ske mere. Min kæreste opdager det og bliver selvfølgelig rigtig, rigtig ked af det. Vi er stadig sammen og på de gode dage, har vi det bedre end nogensinde. Vi har talt om alt mellem himmel og jord og er begge enige om at vi begge var grunden til at vi gled fra hinanden. Jeg har indrømmet alt og der er ingen hemmeligheder nu. Han ved at det var opmærksomheden der endte med at fylde alt for meget.
    Men på de dårlige dage er det rigtig, rigtig hårdt. Han glider ind i sig selv og stiller de samme spørgsmål igen og igen. Han får de samme svar og det ved han også godt, men han har brug for at høre dem. Det eneste jeg ikke kan give ham et svar på, er hvor jeg ville have stoppet. Jeg ved med mig selv at det aldrig var gået videre end de billeder. Det er jeg 100% sikker på, for det handlede ikke om sex, men om opmærksomheden jeg fik. Han har brug for at jeg fortæller ham at der aldrig var sket mere på en måde han forstår. Men jeg er løbet tør for ord og ved ikke hvordan vi skal komme videre. Kan du hjælpe?

    Svar
  268. Pia

    Hej Mai.
    Jeg er frygteligt forvirret i forhold til den mand jeg har mødt. Lige lidt historie først. Jeg blev skilt for et lille års tid siden, det har været en rolig skilsmisse, og vi er gået hver til sit som venner. Har tre børn sammen, og samarbejdet fungere fint. Efter 15 år i fast parforhold, var min plan egentlig, at jeg skulle finde mit selv, og nyde singletilværelsen. Og alligevel sker der det 14 dage efter at jeg er flyttet for mig selv, at jeg støder ind i en mand, der fuldstændig fejer benene væk under mig. I starten er alting fint, vi kan ikke få nok af hinanden og alting er jo fint. En måned inde i forholdet begynder han dog at vise en jalousi, der er lidt voldsom, svare jeg ikke hans beskeder med det samme, kommer der 25 efterfølgende hvor han spørger om jeg er på date med en anden osv. Dette føre en del skænderier med sig de næste par måneder, dog finder skænderier altid sted når vi ikke er sammen , når vi ses er alting fantatisk. Det er dog svært at ses ofte, vi bor langt fra hinanden, har begge skiftende arbejdstider, og tre børn hver der komplicere det hele. Mine veninder er ret hurtige til at konkludere for mig, at det jo ikke går hvis der allerede er den slags problemer tidligt i forholdet. Jeg kan bare ikke rigtig give slip. Dog opdager jeg efter kort tid at han skriver med andre piger, og dette føre til at efter tre måneder afsluttes forholdet. Jeg savner ham dog stadig, men efter to måneder er jeg faktisk ved at være ovenpå igen. Og så sker det, han kontakter mig, vi snakker igen sammen, ses og denne gang lover han at tingene vil være anderledes. Jeg får sagt fra overfor nogen ting, og vi får snakket det igennem. Bør jeg fortælle at veninderne allerede nu vender øjne.
    Men denne gang vil han pludselig hele pakken, han vil gerne flytte sammen osv osv. Jeg vælger dog at sige at vi jo kan starte med at ses noget mere og se hvordan det går. Vi ender med at præsentere vores børn for hinanden, dog ikke som en kæreste, men som ven og veninde. Det går fint, hans børn er søde og mine modtager også ham på en god måde. Det går fint i en periode, men op til jul er det som om der sker noget. Et klassisk jalousi skænderi popper pludselig op. Nytårsaften er vi begge børnefri, og det er planlagt at vi skal holde denne sammen med nogen venner. På dagen er jeg i tvivl om jeg skal tage afsted, men ender med at gøre dette. Vi har en dejlig aften. Og 1 januar som sådan også, jeg vælger dog at åbne for snakken om hvad nu. Han siger at han da synes vi skal fortsætte, at han synes vi har det fint. Dog spørger jeg ind i forhold til det her med børn. Han har set mine meget, jeg har dem fast, han har kun sine hver anden weekend, og det har klart virket, det sidste stykke tid, som om at når han havde dem, så skulle jeg ikke komme, hvilket jeg jo så heller ikke har gjort. Han siger så at han ikke ser nogen grund til at involvere børnene, han har tidligere snakket om hvad de mon ikke kan finde på at fortælle til deres mor. Jeg er faktisk lidt forvirret, hvor er vi så henne, og er der overhovedet fremtid i det her. Jeg elsker ham ja, og jeg ser en meget dejlig mand med mange gode kvaliteter, men jeg ser også en mand i krise. Jeg tror slet ikke at han måske er klar til et forhold, med hvad det indebære. Jeg kræver ikke at vi skal flytte sammen eller noget, men at man har en vigtig stor prioritet i hinandens liv. Han har ikke sagt det direkte, men jeg har en fornemmelse af at jeg skal være en hemmelighed overfor eksen (børnenes mor), og hvorfor? Min eks (mine børns far) ved jo udemærket at jeg ser en og er helt okey med dette. Er det fordi han stadig vil holde en dør åben til hende? Eller fordi han i virkeligheden ikke er klar til at komme videre og stadig håber på de finder sammen? Han siger de er færdige med hinanden, men at det da vil være mærkeligt hvis hun fik en kæreste, de gik fra hinanden for 4 år siden? Eller handler det i virkeligheden om at hun stadig styrer slagets gang, og bestemmer hvad han skal ikke skal? Jeg ved det ikke og er ærlig talt lidt forvirret, og spørger ham nej jeg får ingen svar. Skal jeg være tålmodig, og forvente dette ændre sig med tiden, eller skal jeg gå og komme videre? Er der overhovedet en fremtid i det her?

    Håber meget på svar, for jeg er helt lost her.

    Med venlig hilsen den forvirrede.

    Svar
  269. Anonym

    Hej.
    Jeg er en ung kvinde på 23, der igennem de sidste tre år har haft en kæreste, dog har vi haft det gennemgående problem at han har været mig utro adskillige gange, langt flere end jeg selv vil indrømme og jeg har været så besat og stalkeragtig, for at afsløre ham, at vores forhold nu er forlist, vi slog op for nogle måneder siden, men han har fortsat sagt at han ville have mig, jeg har troet på ham, han valgte dog fortsat at være sammen med flere kvinder og nu står jeg tilbage, helt ødelagt og med en selvtillid der ikke eksistere, jeg føler mig begravet i et sort hul og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme op igen? Om jeg nogensinde kan stole på en mand igen!

    Svar
  270. Dancing

    Hej Maj
    JJeg er 47 år og har været single i 2 år efter et forhold på 27 år. Jeg har brugt de 2 år på, at finde mig selv og lære mig selv, at kende igen.
    Jeg har været på nogle dates og øvet mig i, at flirte – hvem slår sidst blikket ned 🙂
    Normalt involverer jeg ikke andre i mine valg, men har kontakt med én, med en HELT anderledes sexualitet, end det jeg “kender”. For mig er du dybt seriøs, så jeg forsøger.

    Jeg “faldt” pladask for hans billede samt hans profiltekst, efter han havde set min profil. Vi skriver sammen, men mest vigtigt – så ringer vi til hinanden og kan nemt tale i et par timer uden at det er kedeligt, akavet eller føles kunstigt. Bare lyden af hans stemme smelter mig. Jeg er typen, som analyserer og vægter bl.a. nærvær og begavelse – af de forhåbninger, som jeg har haft om en kommende soulmate, rummer han dem alle.
    Hans sexualitet kan jeg derimod IKKE analysere. Helt UKENDT for mig.

    Han vil have en “prinsesse”. Han tænder på, at hun er fræk og må gerne flirte med andre mænd, bare han er informeret herom.
    En tænkt situation:: F.eks. – hvis man er i byen (evt. uden ham) og man sender en SMS og skriver, at der er en vildt lækker flot fyr, som har øjenkontakt og man vil danse og flirte med den fyr – så kan han “give lov” til det. Sender et par beskeder i løbet af aftenen og fortæller om hvordan det går.
    I min dates fantasi, tænker han, at hvis der er lang tid imellem at vi kan ses (1 md. eller mere), så ville han måske give mig lov til, at have sex med en anden mand – men med regler. Bl.a. skal han spørges og informeres. Bagefter have lidt at vide om hvordan det gik. Den fremmede må IKKE kysse på min mund eller slikke mig forneden. Jeg skal være HELT sikker på, at jeg synes den fremmede er lækker, for min date ville hade, hvis det ikke har været godt for mig.

    Jeg kan sagtens se de positive sider. Min fornuft ville normalt sige “Nej” også fordi at vi bor i hver vores ende af landet. Men min krop og mit indre vil ikke lytte. Den stemme, som siger, at jeg MÅ møde ham, overdøver alt andet.

    Han er meget bevidst om, at det er ambivalent og en anderledes/underlig sexualitet – men som han siger, det er nu sådan han har det.

    PLEASE … H J Æ L P mig …

    Svar
  271. Nanna

    Hej Maj.
    Jeg er en pige på 27 år, der har brug for gode råd..
    Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. Vi bor sammen i hans hus, og har gjort det næsten siden starten af vores forhold. Udadtil virker han som den perfekte kæreste i mine veninders og min families øjne. Og det kan han også være. Han er kærlig, han vil gøre alt for mig, jeg er altid inddraget i hans planer både for nu og for fremtiden, og han ønsker at stifte familie med mig.

    Problemet er, at jeg til tider føler mig kvalt. Det skal siges, at han ikke har nogen familie tæt på- hans far har et alkoholproblem og hans mor er meget psykisk syg og ønsker ikke kontakt til sine børn. Rent socialt vil jeg beskrive ham som en enspænder, der ikke har det store behov for at ses med de 3-4 kammerater han har.
    Derfor forventer han, at alt det kærlighed, han har brug for, skal komme fra mig. Han bliver omklamrende, opsøger kys og kærtegn 20-30 gange hver dag, og kræver sex med mig hver dag.

    Jeg selv har en stor familie, mange veninder, og et arbejde hvor vi ofte har sociale arrangementer, og det får ham til at føle sig ligegyldig når jeg bruger tid på andre end ham. Jeg har måttet opgive flere venskaber, da jeg simpelthen ikke har kunne få det til at hænge sammen. Han bliver meget let jaloux og kan ikke forstå, at der er andre end ham der betyder meget for mig. For nylig har min bedste barndomsveninde fået konstateret cancer, og han bebrejdede mig at jeg brugte “vores tid sammen” på at være ked af det i et par dage efter diagnosen blev stillet.. Det samme var vi ude i, da mine forældre sidste år blev skilt.

    Jeg får dårlig samvittighed når jeg skal ud af huset, og venter ofte med at fortælle det til i sidste øjeblik.
    Jeg føler mig meget omklamret af det, hvilket også gør, at jeg af og til har brug for at sidde en time i sofaen uden at holde i hånd!
    Der skal så lidt til for, at jeg skuffer ham og sårer ham – og oftest reagerer han ved at undgå at tale til mig eller svare mig i mange dage.. Ofte 3-4-5 dage. Hans humør kan vende på en tallerken på et splitsekund. For leden var han sur fra søndag til torsdag, fordi havde sagt “jeg kommer om lidt” da jeg gik i seng, og jeg først kom 20 min senere.. Jeg holder det ikke ud.

    Når han får alkohol, går alt galt så snart vi bliver alene, og det kører meget på at han ikke mener jeg gør noget for forholdet. Det har resulteret i blå mærker til mig, ødelagte genstande af mine, at jeg er blevet holdt under en iskold bruser i hjørnet af brusekabinen i alt mit tøj indtil “jeg fattede det”, og at jeg har måttet forlade hjemmet i strømpesokker af frygt for hvad han kunne finde på. Næste dag plejer han at fortryde alt og undskylde. Men kun indtil det sker igen.

    Han er meget jaloux, og forbyder mig at gå i byen med mine veninder til mere end klokken 2 om natten, og mener at jeg selv er skyld i hvorfor. Dette bygger han på, at jeg som regel snakker med Gud og hver mand når jeg er i byen – sådan er jeg, og har altid været, glad og snakkesalig, men jeg har aldrig fået andres ord for at jeg skulle sende forkerte signaler. Jeg gør hvad han siger for at undgå konflikter, for jeg bliver bange for ham.

    Jeg føler mig dum over at jeg ikke går fra ham, når jeg læser hvad jeg selv skriver, men jeg synes ikke det er så let. Er det mig der er urimelig, og er jeg i virkeligheden bare utaknemmelig? Hvad gør jeg?

    Svar
  272. Maria

    Hej Maj.

    Jeg er en kvinde på 39 år.
    Jeg er SÅ ked af det, for mine følelser for min mand er væk. Han er den dejligste, mest omsorgsfulde og bedste mand jeg vil kunne finde, og en fantastisk far for vores børn. Han elsker mig højt og alligevel er alle mine følelser for ham pist væk.
    Jeg bliver irriteret over de små ting, som jeg ellers har set gennem fingre med de 10 år vi har været sammen og vi har ikke store skænderier. Økonomien er også fin – selv forholdet til svigermor er godt 😉
    Så der burde jo ikke være noget galt?!

    Jeg føler mig tom inden i når jeg tænker på ham. Den eneste følelse han kan få frem i mig er irritation og at få mig til at græde (hvilket jeg gør det meste af tiden). For jeg har ikke lyst til at forlade ham. Jeg har ikke lyst til at opgive vores ellers dejlige ægteskab. Jeg har ikke lyst til at splitte familien og gøre mine børn kede af det. Men jeg har heller ikke lyst til bare at gå rundt og være ‘tom’ inden i og ikke have noget at sige til ham.

    Vi har prøvet at se ud over dagligdagens forpligtelser, været på ferie uden børn, taget i biffen og teatret – men jeg har intet at sige til ham. Den pinlige tavshed i bilen eller på restauranten, hvor jeg kun kan svare ja og nej til den pligtsamtale han prøver at få i gang, fordi min hjerne er tom for emner at snakke om.
    Jeg har ellers en livlig fantasi normalt og er fjollehovedet i familien. Altid klar på en rap bemærkning – men nu er der intet….
    Vi har en campingvogn hvor vi har været på skift i weekends, for at se om tid fra hinanden ville få mig til at savne ham, men jeg nød faktisk at være alene.
    Sex.. tja.. en gang hver anden måned hvor jeg faker at det er godt, så han bliver hurtigere færdig…

    Jeg har sagt til ham at jeg vil flytte fra ham, hvilket han ikke vil have. Han mener vi kan få det til at fungere igen. Men hvordan? Stilheden i huset er overdøvende, og børnene er også begyndt at mærke det.

    Det er kommet snigende hen over det sidste år, men er blevet helt slemt her i løbet af de sidst par uger.

    Hvad skal jeg / vi gøre?

    Svar
  273. Den meget spekulerende pige

    Hej Maj
    Jeg er en pige på 17, 18 til april. Jeg er jomfru og har heller aldrig givet hverken hand eller blowjobs. Jeg havde i en periode noget med en fyr, han gav mig finger, vi kyssede og så kiksede som det lyder, dry humpede. Jeg har nu noget med verdens sødeste fyr og vi er mere eller mindre kærester. Han er 19 år. – med dette mener jeg at jeg er rimelig uerfaren, jeg har kysset med 9-10 stykker men har aldrig lavet mere end med de 2… Jeg har tre problemer:

    1: Forrige gang jeg var sammen med ham her fyren var det meget tæt på vi havde sex, jeg havde virkelig lyst og var slet ikke nervøs, jeg både ved og kunne høre og se på ham og hans penis at han også havde lyst, men pludselig fortalte han at han var ret nervøs. Han har været sammen med nogle stykker, blandt andet hans ekskæreste, men sidst han skulle være sammen med en pige fik han præsentations angst – på det tidspunkt var han cirka 35 kg større end nu og da vi så skulle til at være sammen var han bange for at hvis han fejlede endnu engang ville det gøre det sværere for ham at “komme op på hesten” igen, altså derfor ville han gerne vente lidt fordi han virkelig har lyst. Han mener selv at grunden til han blev nervøs med mig er fordi han har tabt sig disse mange kilo på blot 3 måneder og derfor er han oppe i sit hoved stadig meget stor og hans selvtillid meget lille. Jeg respekterede det han sagde og sagde at det var ok, han kunne jo ikke gøre for han havde det sådan og at han slet ikke skulle være flov over det, selvom han virkelig var flov – han sagde “det eneste jeg skal kunne, kan jeg ikke…” og jeg kan jo godt forstå ham, så jeg vil virkelig gerne bare hjælpe ham, men jeg ved ikke hvordan?
    2: Mit andet problem er at jeg virkelig er bange for at skulle give et handjob… Jeg er bange for at jeg ikke kan finde ud af det, at det bare føles irriterende for ham og som om jeg bare hiver løs? Jeg er bange for han kommer og det vil blive akavet lige at skulle ud og vaske hænder? jeg har mange forestillinger om at det virkelig bare vil gå galt… Jeg prøvede her i nat da vi sov sammen, jeg havde mens og vi holdte os ligesom derfor fra at prøve på sex igen. Han lå kun i boxeshorts og vi var begge ret liderlige + jeg havde/har virkelig lyst til endelig at kunne gøre noget for ham, eftersom han har givet mig finger og selvom jeg ikke har fået orgasme,(mit 3. problem..) er det jo virkelig rart. Jeg startede bare ved at røre lidt udenpå hans boxeshorts, men bagefter fik jeg mine hænder ned og fat om hans penis, og kørte lidt frem og tilbage – selvom jeg der blev virkelig nervøs tænkte jeg at jeg bare blev nød til det, for jeg ved godt der vel ikke er noget at være bange for… jeg kunne mærke han godt kunne lide det, men jeg blev ikke ved så længe og han kom kun meget lidt – jeg vil gerne ha hjælp til hvad jeg kan gøre for at jeg ikke er så nervøs?
    3: Som skrevet ovenfor også er mit tredje problem er hverken jeg selv eller en fyr har kunnet gi mig en orgasme, jeg har virkelig selv prøvet og jeg synes jo virkelig det er frækt og rart når den fyr jeg er vild med rør ved mig og jeg tror ikke det er ham der gør noget forkert, men jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke kan få en orgasme?….

    mvh
    den meget spekulerende pige

    Svar
  274. Louise

    Kære Maj
    Misundelse er en grim ting, men det var ikke desto mindre det, jeg følte, da jeg i morges læste dit indlæg om din og Mads’ 10 års dag.

    For hvor vil jeg også gerne møde den mand, der lige passer til mig, som du gjorde. Men efter at have været skilt i 2 1/2 år er det ikke lykkedes mig endnu. Der er ingen tvivl om at skilsmissen, var det rigtige for mig, men det har taget mig lang tid at lære at stå på mine egne ben og balancere mellem, det at være alenemor (til 2) og generelt alene.

    Jeg savner en at dele mit liv med på godt og ondt, men hvor er det altså en jungle at finde rundt i. Jeg har prøvet diverse netdatingsider og blind dates, men det er ikke nemt med de mænd. Enten så bliver de sure over, at jeg ikke lige svare med det samme (undskyld jeg har et liv ved siden af computeren!) eller også går det direkte over i sexsnak efter få beskeder. Det er bare ikke noget for mig. Det kan det sagens blive, men ikke med en, som jeg ikke engang har mødt og ved, om jeg tænder på. Det forekommer mig, at de fleste singlemænd (som jeg er stødt på) kun vil finde en pige til sex, men for et stykke tid siden, havde du også et indlæg om, at man ikke skulle hoppe i kanen lige med det samme (enig!), men hvad gør man så???

    Min omgangskreds synes, jeg er kredsen, men det må de om. Jeg kunne godt troppe op med den første og bedste (undskyld udtrykket) taber, jeg finder, men jeg er rimelig sikker på, det ikke vil falde i god jord. Og jeg vil heller ikke nøjes! Hvorfor skulle jeg ikke også opleve kærligheden igen.

    Så nu sidder jeg her – nytårsaften venter lige om hjørnet. Jeg har (som du havde) ikke lyst til at tage nogen steder. Jeg savner mine børn, som er hos deres far. Jeg tager selvfølgelig af sted og får det bedste ud af det. Jeg møder “ham” nok ikke i aften, men det sker, når det er meningen. Jeg må bare være tålmodig så længe 🙂

    Rigtig godt nytår, Maj!
    P.S. Måske du vil overveje at lave noget for at single-mennesker 🙂

    Svar
  275. rebeccasteen1993@gmail.com

    Hej Maj
    Jeg er en pige på 22 år, der aldrig har haft en orgasme. Jeg har været i et forhold i 4 år, hvor vi talte meget om det og forsøgte og gjorde ved, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg har efterfølgende haft sex med 2 fyre, hvor jeg heller ikke har kunnet opnå orgasmen. Jeg har ingen problemer med at blive våd, for det kommer helt naturligt, og jeg har også sexlysten. Jeg synes også at selve sexen er dejlig, også tænder det mig helt vildt at tilfredsstille fyren. Jeg er bare ved at være så frustreret. Jeg onanerer ikke og har overvejet at købe en g-punkts dildo efter anbefalinger fra andre, men er det værd at gøre det, når jeg endnu ikke har fået en orgasme? Hvad skal jeg stille op? Jeg håber, du kan hjælpe.
    Med venlig hilsen den frustrerede

    Svar
  276. Stampe

    Hejsa er en kvinde på 36år, som er kærester med en mand på 46år, vi har kommet sammen i 3år og bor sammen.
    Mit problem er at han ikke viser følelser for mig mere, og det er mig der skal ligge op til sex hver gang.
    Vi sover i samme seng, men han vil ikke ligge i arm eller holde om mig når vi skal sove.
    Når jeg siger til ham, at jeg ikke kan leve med de problemer vi har, og siger at jeg gerne vil flytte, bliver han sur, og siger at han ikke holder på mig og jeg bare kan flytte hvis det er det jeg vil.
    Sådan er det også når jeg prøver at snakke problemer med ham.
    Hvad skal jeg gøre, kan ikke holde til ik at få kærlighed af ham eller omsorg.

    Kærlig hilsen en meget bedrøvet stampepige

    Svar
  277. Anonym

    Hej Maj

    Jeg er i et forhold med en på andet år og vi bor sammen. Jeg er 22 år og han er 26 år. Jeg elsker ham, vi griner, har det sjovt sammen, er gode til at sætte tid af til hinanden. Han har altid været overvægtig og det hele sidder nærmest på maven. Da jeg nok ikke er så forelsket mere, lægger jeg meget mærke til at hans overvægt, hvilket gør at jeg ikke har lyst til ham seksuelt. Når vi har sex, tænker jeg på alt mulig andet, f.eks. på hans mave, at hans skæg lugter af røg osv. Og det er simpelthen så irriterende og jeg føler mig som den ondeste kæreste. Har nok haft det sådan her i halvt år, hvor jeg har været på kur sammen med ham, for at det bliver en fælles ting. Men der sker ikke rigtig noget. Jeg føler mig bare magtesløs, og ved ikke hvad jeg skal gøre og hvad det rigtige er at gøre! Håber på svar.

    Mvh anonym

    Svar
  278. Xx

    Hej
    Jeg har virkelig virkelig brug for et råd/svar til en rigtig
    Svær situation jeg sidder i.
    Jeg har haft en affære med en mand/kollega i 2 år, men han har en kæreste og et barn gennem 15 år.
    De er nu gået fra hinanden for ca 5 måneder siden men bor stadig sammen da lejlighed skal sælges og de begge skal finde noget andet.
    Jeg har stoppet det flere gange da jeg ikke har haft
    Følelsen af det nogensinde blev til mere end bare hygge og sex, men han har ikke ville slippe mig nogen af gange og efter mit sidste brud var vi fra hinanden 14 dage men så kom han så og sagde at nu var de gået fra hinanden men at jeg måtte være tålmodig da det er en lang proces mht fælles lejlighed, vente på at finde ny lejlighed for begge to og at barnet var første prioret og sku mindst mulighed lide under det så derfor skal det afsluttes på en ordentlig måde og ikke bare at han ku flytte hjem til mig fra den ene dag til den anden. I løbet af det sidste år har han ændret sig mere og mere i forhold til at være “på” overfor mig, indvolvere mig i hans hverdag osv, hvorimod i det første år hørte jeg kun fra ham når det drejede sig om at lave en aftale om sex.
    Vi har selvføli haft mange kampe da jeg synes det er mega hårdt til tider og så er jeg ikke så god til at snakke fornuftig om tingene men istedet bare kommer med udbrud og så ender det i en latterlig diskussion og han siger ha