Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

157 tanker om "Skriv til brevkassen"

  1. Anonym

    Jeg er en pige på 20, jeg har et problem som er ved at ødelægge mit forhold, jeg har svært ved at få orgasme og når det er ved at ske stopper jeg det ved at skubbe min kæreste væk, min kæreste er begyndt at tro det er ham der gør noget galt og bliver ked af det og irriteret, min kæreste er os begyndt at få tidlig udløsning og vi er nu begge ved at miste lysten da der ikke er nogen af os der rigtig for noget ud af det, hvad gør jeg? :(

    Svar
    1. Savner ham

      Min kærste er i dyb dyb sorg. Vi har kendt hinanden siden maj md. For snart 3 md siden ringede hans telefon midt om natten. Vi var hos ham. Det var en læge der fortalte, at han skulle komme med det samme, hans datter på 16, havde begået selvmord, hængt sig selv på sin mors badeværelse.
      Det mest ubeskivelige, umennskelige marridt ramte ham. Jeg har stået ved hans side, så godt jeg har kunnet lige siden.
      Men jeg savner ham, at have sex og nærhed sammen. Jeg savner den del vi havde sammen før dette skete. Jeg kan ikke finde ud af, at tale med ham om det. Da alle tanker i mit hoved kommer til at lyde bebrejdende.
      Jeg kan ikke længer finde ud af hvad der handler om ham og mig som kærster og hvad der handler om den voldsomme sorg han befinder sig i.
      Hvorda hjælper jeg ham og mig tilbage til et sexuelt samliv igen?
      Savner ham.

      Svar
    2. Thomas

      Hej
      Jeg har et lille problem, jeg er nu sammen med en dejlig pige, som jeg vil ha sex med. Det vil hun også. Men problemet ligger i at hver gang vi lægger op til og kysser og krammer. Jamen så har jeg et problem med allerede og få udløsning ved forspillet, det så irriterende, for jeg så er der ikke længere rejsning på, ergo jeg kan ikke have sex med hende. Hvad skal jeg gøre for at undgå det? Please hjælp!

      Svar
  2. Anna

    Kære Maj.
    Jeg er en ung kvinde på 25, men en klump i halsen og stik i hjertet, der ikke vil gå væk.
    Jeg elsker ulykkeligt en mand, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.
    Her er historien;
    Jeg mødte ham for snart 10 måneder siden, da vi var på konference sammen i Egypten – han er fra Ghana, og jeg faldt pladask for ham og han for mig. Samtaler til langt ud på natten og fantastisk sex hele tiden.
    Efter et par dage fortalte han mig, at han han havde en kæreste, men at det ikke gik særlig godt, og at han ikke så en fremtid med hende. Jeg sagde at det var ok – for ærligtalt havde jeg ikke regnet med at det ville blive til mere efterfølgende, da vi begge skulle tilbage til vores respektive lande.

    Den sidste aften vi havde sammen kunne jeg mærke at det var riv-rav-ruskende forkert, og at jeg egentlig ikke var ok med at være “den anden kvinde”. Så jeg sagde det til ham som det var – han blev meget vred, og sagde at han ikke forstod hvordan jeg sådan kunne lyve om mine følelser. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og han sagde “du minder mig om min kæreste nu” og så gik han. Rasende.

    Sidenhen genoptog vi kontakten – nærmest umiddelbart efter vi var kommet hjem til vores lande.
    Vi skrev sammen hver dag, skypede i flere timer. Og jeg følte at jeg var den eneste – helt reelt.
    Han rejste til Europa i Oktober for at blive opereret i hjertet, og han sagde han skulle bo hos en ven – to dage efter han ankom så jeg et billede på hans Facebook med hans kæreste – og så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen; han boede hos hende imens.
    Jeg var fuldstænding knust – følte mig som den dummeste i verden. Han ringede til mig og sagde, at han kun var hos hende fordi han skulle have den operation.
    Jeg tilgav, fordi jeg vidste at den operation var vigtig.
    Han tog tilbage til Ghana og igen skrev vi og ringede vi sammen konstant. Vi blev enige om at finde en løsning på, hvordan vi kunne være sammen, og vi ansøgte om job det samme sted i Sverige. Pludselig i December var han stille igen – i tre uger. Han sagde han var taget tilbage til sin landsby, og at der ikke var strøm eller internet. Jeg har selv boet i Afrika flere steder af flere omgange, så jeg vidste at det sagtens kunne være en realitet, så jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

    VI fik begge stillingerne i Sverige og jeg skal være hans chef fra Juni.
    I marts ringede han til mig, og fortalte at han ikke længere kunne lyve – at han havde været hos HENDE over julen, fordi hun er meget syg og kan dø.
    Efter han sagde det talte jeg ikke til ham i 3 dage – jeg måtte have det hele på afstand.
    Han ringede og skrev hele tiden.
    Jeg besluttede mig for at tilgive, men i mit hjerte kunne jeg mærke at der var noget der var brast.

    For en måned siden rejste jeg til Ghana med mit arbejde, og var hos ham – det var enormt mærkeligt, men på den anden side føltes det rart at være sammen. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg var jalous, at jeg fik ham til at føle sig klemt – men efter nogle dage blev det bedre.
    Jeg troede ærligtalt at nu var det nu, og da jeg forlod Ghana rejste jeg med en god fornemmelse i maven, for vi talte om hvordan jeg havde med hende kæresten, og at jeg var usikker på ham! Meget! Han forklarede sig, og jeg forstod at han ikke ville såre hende da hun er så syg. Han sagde “jeg går ingen steder”.

    Men i går blev det hele for meget for mig – vi talte på skype, og jeg kunne se at han havde et armbånd på. Et armbånd hvor hendes navn står på.
    Jeg spurgte han “hvad er dog det for et armbånd”? Skype faldt “pludselig” ud og da han ringede tilbage var det væk.

    Jeg sagde til ham at jeg er så hamrende bange for, at han kommer her og så rejser til Tyskland hvor hun er, eller værre hun kommer her.
    Jeg føler at det hele går i en spiral jeg ikke kan stoppe. Vi skal begge bo i Firmalejligheden sammen det næste år, og jeg kan slet ikke overskue fordan det hele skal foregå. Hvordan jeg overhovedet kan overkomme ikke at være den eneste eller komme over den konstante mistro og ulykkelige tilstand jeg er i.

    Jeg elsker ham, men jeg tror ikke han elsker mig tilbage.
    Alt indeni skriger at jeg skal løbe så langt væk som muligt…..

    Hvordan gør man i sådan en situation?

    Kærligst,
    Den ulykkelige.

    Svar
  3. Trine W

    Mit desperate brug for et godt råd handler om kærlighed.
    Jeg er i et forhold, hvor vi nu har været sammen i 1 år+, men er stødt ind i det problem for os begge, at han nu ikke længere har de samme følelser, og det er sket ret hurtigt. I starten var jeg lidt uinteresseret, men fandt dog efterhånden ud af, at han var uundværlig. Vi har også haft det helt fantastisk dammen. Trods at han nu mener, at han ikke har de helt samme følelser, under vi hinanden at give det en chance, da vi føler, at man ikke bare skal give op. Han mener, at han bare lige er “faldet lidt af på den”, og da det er sket ret hurtigt, er det lidt som en overraskelse, da han førhen altid sagde, at han håbede, at vi skulle være sammen i mange flere år endnu. Min teori er, at de ting vi laver sammen måske bliver lidt for vante og måske så i længden kedelige, da det hele bliver rutineret, og man måske, når man er så tætte, kommer til at læsse lidt for meget på hinanden. Vi har nu en periode, hvor vi vælger at ses mindre og at genfinde os selv lidt, men for mit vedkommende er jeg selvfølgelig ked af det, og ønsker kun at vores kærlighed bliver lige så gensidig igen. Der er en sommerferien med kæreste-rejse at se frem til og alt muligt! Vi skal bl.a. også arbejde sammen, men når vi snakker om disse planer, så snakker han om dem, som om de stadig for ham er aktuelle planer. Jeg bliver bare så ked af det, fordi han er ærlig når vi er sammen og siger, at det ikke er kommet igen. Der er dog kun gået 2 uger siden jeg “konfronterede ham” med, at der var noget galt. Jeg blev også ked af det forleden og viste mine følelser i denne situation, hvorefter han begyndte at græde og var ked af, at han havde gjort mig ked af det. Han er dog ikke player-typen, da han kun har haft 2 kærester – mig den ene – og er ret genert. Det gør mig bare så ked af det, at han er tilbageholden med kys og at holde om mig, når vi er sammen. Sex har vi dog stadig. Hvad skal jeg gøre i denne situation? Hvad kan jeg gøre for at genvinde denne kærlighed og finde hans forelskelse frem igen. Han mener ikke, at kunne finde grunden til det. Jeg er derudover meget tryghedssøgende og hurtig til at lægge mærke til, hvis der er noget galt, samt er sådan en, der ikke er ofte sammen med veninder. Jeg håber du kan give mig et råd, for jeg holder så inderligt meget af ham!

    Mvh. Trine

    Svar
  4. enken

    Har købt vip klub i april med brevkasse svar…
    Jeg er en 41 årige kvinde som er enke og alene med mine to drenge og har været det de sidste 5 år.
    Jeg mødte for 1 1/2 år siden en mand som jeg efterhånden er blevet kæreste. Det tog lidt tid at nå der til fordi jeg har oplevet det store tab – mine drenge Incl. De er ikke så stor del af vores forhold endnu, da jeg skal være helt sikker på det er noget… Vi har mistet nok.
    Min kæreste er 10 år ældre end mig og er en gammel bekendt. Han har ingen børn efter eget ønske. Vi bor ikke sammen.
    Mit problem er at vi ikke har særligt meget fysisk sex. Jeg har altid været meget aktiv og nem at tænde og elsker at lege og udforske. Jeg kan stort set altid få lyst til sex dog uden at det behøver at være hele tiden.
    Min kæreste har altid haft svært ved at holde sin rejsning og kan ikke rigtigt hjælpes til at blive stiv heller. Han kan godt selv og kan også hjælpe sig selv til udløsning. Han siger at det altid har været sådan og han kan så nogle andre triks som også er dejlige. Men nu er hans lyst mere eller mindre væk. Og det har jeg lidt svært ved. Jeg ved at han er presset på job pga omstrukturering, han mistede sin gode ven helt uventet i december og der ud over er han meget aktiv sportsmand og har trænet op til et kæmpe løb her i sommer.
    Det det gør ved mig er at jeg føler mig meget lidt atraktiv og lækker. Og heller ikke særlig kvindelig. Og jeg bliver ked af det når jeg bliver afvist og har efterhånden helt mistet gejsten til at få sex igen.
    Og er begyndt at tænke om det mon er set rette sted jeg er med så lidt sex? Jeg er jo i min bedste alder og elsker sex og har aldrig haft så lidt…
    Jeg holder utroligt meget af ham og kan godt lide at bruge tid med ham og vi er gode til at lave ting sammen uden børn osv.
    Men hvordan får jeg sparket liv i det der sex liv igen??
    Kh

    Svar
  5. Linda Lund Sørensen

    Hej Maj.

    Jeg lider en del under jalousi i mit parforhold og har derfor købt dit online kursus i jalousi. Dog har jeg svært ved at vurdere, om grunden til min jalousi er reel eller om den kommer fra mig selv.
    Min kæreste er sød og rar og opmærsksom på mig. Han siger, hanelsker mig og jeg synes han er god til at vise det. Dog har jeg utroligt svært ved at leve med, at han finder stor fornøjelsei at kigge på helt unge piger. Hans teenagedatters veninder får ofte elevatorblikket og en aften kom vi uanmeldt på besøg hos hans ældste datter, hvor hendes 17-årige veninde sad kun i undertøj. Tydeligt pinlig berørt over vores tilstedeværelse. Han stod og grinede fjoget til hende og satte sig først ned til mig i sofaen, da hun havde fået tøj på. Jeg har mange eksempler på lange blikke og også venden sig om efter yngre kvinder, mens jeg er med. Jeg ved han kigger porno og det finder jeg egentlig ok, men for et års tid siden opdagede jeg, at han havde været inde på en side, der hedder socialsex.dk, hvo fokus er webcam sex. Der stoppede jeg forholdet, men vi fandt dog sammen igen efter nogle måneder. Jeg er glad for ham, men har lovet mig selv, at jeg vil finde ro i forholdet, ellers duer det ikke. Og jeg har svært ved at finde den ro. Har talt med ham om min usikkerhed ift. andre kvinder og det har medført, at hans kiggen er mindsket betydeligt. Men jeg ved, at det er en del af ham og urygheden ift., om han dyrker cyberspacesex med andre ligger latent i mig. Jeg går mest med følelserne inden i, men kan føle, at jeg har svært ved at give mig hen til ham. Jeg passer for meget på mig selv og er vist ikke god nok til at vise, at jeg er glad for ham. Det skal tilføjes, at jeg for år tilbage levede sammen med en psykopatisk mand, som blev voldelig og som nedgjorde mig som kvinde og kæreste. Siden da har jeg haft svært ved at føle mig tryg i et forhold, men jeg har her svært ved at finde ud af, om det er mig, der overreagerer. Føler mig utryg og utilstrækkelig med den åbenlyse seksuelle interesse for andre. F. eks. kan han finde på at fortælle mig, at hans krop kan reagere, når han på en ferie med sin datter ser en lækker steg eller at han er blevet tændt af en gang thaimassage. Det gør mig helt kold. Selv om han har forbedret sig, så har jeg fået et stort indblik i hans seksuelle orientering og det skræmmer mig. Han er altid god til at tilfredsstille mig, men jeg synes vores eget sexliv er blevet ret monotomt, for han kan kun komme i missionærstillingen. Og i den sidste tid har vi haft sex med lyset slukket, hvilket jeg har opponeret imod. Vi er begge midt i fyrrerne og jeg holder mig godt. Er ikke en skønhed, men har aldrig haft problemer med at få de mænd, som jeg har ønsket mig. Men den her fokus på ungdom og unge kvinder, en fyldigrøv i det hele taget :-). Det er ved at tage pippet fra mig, for jeg føler mig usikker og utilstrækkelig og kan ikke finde ud af, om jeg overreagerer?
    Samt hvad jeg skal stille op med det. Det kan være vældig svært at tale med ham om, for han har svært ved at forstå det og kommer hurtigt til at føle det som et angreb. Hvad skal jeg gøre Maj? Jeg har det ikke godt.

    Kærlig hilsen Lene.

    Svar
  6. Anonym c

    Hej Maj

    Jeg er en pige på 21 år, som er plaget rigtig meget af jalousi og har indset nu at jeg virkelig må tage sagen i egen hånd inden mit forhold går itu.
    Det er et forhold gennem 5 år.
    Jeg elsker min kæreste rigtig højt!

    Jeg er meget godtroende person, men sidste sommer (2013) kom ALT på bordet.
    Jeg gik i troen om et utrolig dejligt forhold, lige indtil jeg fandt ud af at min kæreste havde været ude og rejse med sine venner uden at fortælle mig det, han havde en meget aktiv facebook profil, som jeg også var uvis om og sidst men ikke mindst skrev han med en anden pige!
    Jeg var synderknust og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
    Der er nu gået et år, min jalousi er grusom og kan ikke styre det.
    Min kæreste har indstillingen at han “dengang” undskyldte og der er derfor ikke grund til st køre mere i det.
    Det går mig stadig utrolig meget på, og har en følelse af uvished, samtidig med at jeg aldrig vil undvære ham.
    Derudover har han et princip om at jeg ikke må se, røre, holde eller låne hans telefon… Dette gør mig især bekymret!

    Jeg har virkelig brug for lidt rådgivning om hvordan jeg tackler min situation, tror ikke jeg kommer igennem det alene.

    Tusind tak på forhånd!

    Svar
  7. M.

    Kære Maj

    For 2 år siden mødte jeg min kæreste. Det var kærlighed ved første blik og vi har været sammen lige siden. Jeg elsker ham utroligt højt, men der er en ubalance i vores forhold og afstanden mellem os vokser. Ca. 3 måneder inde i vores forhold faldt hans lyst til sex og det er nu så slemt at vi kun har sex ca. 1 gang om måneden.
    Jeg har altid haft et højt sexdrive og det går mig ufatteligt meget på at han ikke har lyst. Det er altid mig der skal lægge op til sex og de fleste gange skal jeg spørger ham direkte om han har lyst.. ellers sker der ikke noget. Jeg kan nusse og kysse og kæle for ham.. men lige lidt hjælper det og for det meste ender han med at falde i søvn. Jeg har prøvet at tale med ham. Men han er meget svær at få til at åbne op. Sidst jeg prøvede at tale med ham om det, blev han vred og sagde at han var så pisse træt af altid at tale om det og at han altid har haft det sådan og at han ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg er så frustreret over det og ved ikke om jeg er villig til at forsætte i et forhold med så meget frustration. Det skal siges at han holder meget kort tid. Som regl kun 1-2 minutter og jeg ved at det går ham meget på. Hvad kan jeg gøre?? HJÆLP!!!

    Svar
  8. Fie

    Hej Maj!

    Jeg er en ung pige på 21 år som har været sammen med min dejlige kæreste i 5 år og vi har aldrig haft problemer med lysten til hinanden. Vi har i de første fire år lavet alt andet end at dyrke sex, og jeg har elsket at gøre ting med ham og har også altid været god til at gøre ting alene. For 1 år siden dyrkede vi sex sammen for første gang og i en lang periode gjorde det ondt, indtil jeg fandt ud af at jeg havde spændinger i underlivet og måtte til fysioterapeut med det. For to-tre mdr siden er vi begyndt at kunne dyrke sex uden problemer, men samme tid som jeg begyndte at have problemer med smerter, forsvandt min lyst hurtigt. Og som min lyst forsvandt, virker det som om min lyst til parforholdet er forsvundet. Jeg har on-off haft tanker som jeg aldrig har haft før. Jeg har været dybt forelsket i de fire år, men det seneste år er min forelskelse dalet og den kommer og går, men ligenu er den rimelig langt væk. Jeg elsker ham af HELE mit hjerte og jeg vil ham så gerne, men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan forstå at stress og mentale faktorer kan spille ind på min sexlyst og lysten til min kæreste, men jeg har heller ikke lyst til at lave ting alene – og det har ALDRIG været et problem. Jeg mærker ikke længere det der sug i maven man får når man bliver liderlig og bare skal have det man får øje på (i mit tilfælde, min kæreste) og det er SÅ frustrerende..

    Jeg vil ikke forlade min kæreste, for selvom jeg tuller rundt med tanken om ikke at skulle være med ham længere, kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden ham.. Er der en måde hvorpå jeg kan få min sexlyst tilbage, for deraf måske at redde mit forhold?? Vi har prøvet at dyrke sex så meget som muligt for at få min lyst tilbage, vi har også prøvet fuldstændig afholdenhed, men intet hjælper.. Jeg kan sagtens få orgasme når vi endelig er sammen, men det er kampen om at komme i gang og gide dyrke sex der er svær. Hjælp :(

    Mvh. Fie

    Svar
  9. Anne

    Kære Maj

    Jeg har virkelig brug for et godt råd. Normalt er jeg god til at søge hjælp hos veninder, men jeg føler mig meget alene og i tvivl om, hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg skal mødes med min ekskæreste, som forlod mig pga. jalousi. Jeg elsker ham stadig og jeg savner ham helt vildt! Nu skal vi ses om få dage, og jeg har virkelig brug for dit råd! Jeg vil forsøge at gøre det kort…

    Jeg er en kvinde på 26 år. For omkring 6 måneder gik min kæreste gennem 4 år fra mig. Det kom som et kæmpe chok, og jeg følte, at jeg gik i fysisk og mental opløsning, da det skete. Vi havde få dage inden talt om børn sammen, og jeg var meget forelsket i ham. Vi boede i en lejlighed sammen, som vi havde haft sammen i 3 år. Siden vi var sammen første gang havde vi begge en stærk følelse af, at vi hørte sammen.
    Da vi nogle dage efter bruddet får talt sammen fortæller han, at han ikke kan være i forholdet længere, fordi han føler sig utilstrækkelig. Så nævnte han i en sidebemærkning, at han i øvrigt vidste, at jeg har skrevet mails med en anden mand. Og her skal jeg skrue tiden lidt tilbage.

    For halvandet år siden var jeg ude at rejse med en veninde i to måneder. Forinden rejsen fik jeg en form for angst. Jeg var bange for at skulle afsted på rejsen, jeg fik katastrofetanker om, hvad der kunne ske, når jeg skulle afsted, og jeg var bange for, at jeg ville savne min kæreste alt for meget. Jeg begyndte derfor at skrive dagbog for at få afløb for alle de tanker jeg havde. Rejsen i de to måneder gik rigtig godt, og jeg skrev også dagbog mens jeg var på rejsen. Jeg skrev mine oplevelser ned, mine frustrationer, mine drømme, mine tanker i det hele taget… På rejsen møder jeg en mand, som jeg bliver meget fascineret af. Vi har nogle interessante samtaler, og han virker interesseret i mig. Vi hverken kyssede eller noget, og den kontakt vi havde var heller ikke rigtig seksuel. Den var noget andet. Jeg fortæller min kæreste om, at min veninde og jeg har mødt ham her, hvad vi laver osv. Så jeg holder intet hemmeligt for ham.
    Gensynet med min kæreste da jeg kom hjem var helt fantastisk! Jeg savnede ham helt vildt, og jeg glemmer ikke hvilken fantastisk følelse jeg havde i hele kroppen, da jeg så hans øjne i lufthavnen! Men det var også svært at komme hjem. Det var svært at vende tilbage til hverdagen og til den kolde danske vinter. Nogle måneder efter jeg var kommet hjem igen ville min kæreste tale med mig. Han fortalte, at han havde læst i min dagbog, og han ville derfor gerne have nogle ting på plads. Jeg havde blandt andet drømt, at jeg havde kysset med en fra mit arbejde – som senere blev min fætter, og så kom min far ind og var en præst. Du ved som drømme kan være, meget usammenhængende og skøre. Men min kæreste tog det nærmest bogstaveligt, at jeg i virkeligheden havde lyst til at kysse min kollega. Han fandt så også et par sider, hvor jeg havde skrevet om den mand jeg mødte på rejsen. Jeg blev både rigtig vred, men jeg blev også flov og skamfuld. Jeg følte mig blottet, og jeg han havde fået indblik i noget af det aller inderste i mig. Jeg havde jo skrevet i min dagbog uden et filter, uden nogen vished om, at en anden person skulle læse om mine tanker og drømme, og så tolke på dem og dømme dem.
    Nogle måneder efter skriver manden jeg mødte på rejsen til mig. Vi havde udvekslet mailadresser, og han sendte mig nogle billeder fra de dage vi var sammen (hvilket han også sendte til min veninde) og så sendte han også nogle private mails til mig. Han skrev, at han savnede mig, og at han ville ønske, at vi havde haft mere tid sammen. Jeg gengældte det, og skrev, at jeg også savnede ham, og at tænkte meget på ham. Det mærkelige er, at når jeg husker tilbage handlede det i virkeligheden ikke om at have kontakt til ham. Jeg ville bare bekræftes. Jeg håbede bare, at han ville skrive, at jeg var smuk eller dejlig… Men jeg holdt disse mails hemmelige for min kæreste, da jeg var bange for, at han ville blive meget jaloux. Samtidig havde jeg også en følelse af, at det var meget forkert, det jeg havde gjort.
    8 måneder efter jeg sidste havde sendt eller fået en mail fra denne mand fortælle min kæreste mig, at jeg har læst disse mails. Han har altså været i min indbakke også. Dette var altså (som jeg ser det) den virkelige grund til, at han forlader mig. Han har følt, at jeg er gået bag hans ryg, at jeg har svigtet ham og såret ham.

    De første to måneder efter bruddet havde min ekskæreste og jeg næsten ingen kontakt. Han virkede meget vred, kold og afvisende i de mails og sms’er han sendte, og jeg insisterede derfor på, at vi skulle tale sammen ansigt til ansigt. Dette var for lidt over en måned siden. Da vi så hinanden, kunne vi begge mærke, at vi stadig har følelser for hinanden, og jeg så, at han er rigtig ked af det, og ikke var så kold og afklaret, som han virkede i sine mails.

    Vi har set hinanden nogle gange efterfølgende, og vi føler begge, at vi kan tale med hinanden på en ny og bedre måde end vi kunne før, og at dette måske ikke ville have været muligt, hvis han ikke var gået fra mig. Jeg kan mærke og se på ham, at han stadig har følelser for mig, men han er samtidig stadig vred. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham, og at jeg gerne vil arbejde på vores forhold og arbejde med mig selv i ønsket om, at vi kan være sammen. Han skrev efterfølgende i en mail, at han havde brug for tid, og det respekterede jeg, hvilket betyder, at vi nu ikke har set hinanden i 2, 5 måned. Det har fyldt og fylder stadig rigtig meget i mig. Jeg tænker på ham hele tiden, og jeg går i en blanding mellem at sige til mig selv, at jeg skal komme videre, og så stadig have et stort håb om, at vi finder sammen igen.

    Jeg skrev derfor for nylig til ham, at jeg havde brug for at han snart gav lyd fra sig, og at jeg havde brug for en afklaring. Han skrev, at han gerne vil mødes med mig, men han stadig meget vred på mig. Han spørger mig, hvad jeg gerne vil have ud af vores møde, og at han har svært ved at stole på mig. Jeg har også været så vred på ham, vred over, at han ikke har fortalt mig om sine følelser og tanker om de mails, og at han ikke involvere mig i disse ting før efter han gør det forbi med mig! Det er som om, han ikke vil indrømme, at han er jaloux, men det har på en måde været et tema i hele vores forhold.

    Maj, jeg har brug for et råd til, hvordan jeg kan håndtere hans vrede bedst? Jeg elsker ham, og en del af mig vil rigtig gerne finde sammen med ham igen, men jeg er også bange for, at han vil forlade mig igen. I rigtig mange måneder har jeg haft det så dårligt. Jeg føler, at det er min skyld, at vores forhold gik i stykker, og jeg har tænkt så mange gange “hvis jeg nu bare ikke havde skrevet den skide dagbog! Eller hvis jeg nu bare aldrig havde skrevet de mails!!”, så ville alting være anderledes. Jeg skal mødes med ham i næste uge, og jeg har virkelig brug for et godt råd!!!!

    De kærligste hilsner

    Anne

    Svar
  10. Bo

    Hej Maj.
    Jeg er i et forhold på 12 år, og har en dejlig kæreste som jeg stadig holder meget af. Vi har mange gange været ved at gå fra hinanden men har så gerne fået det løst hen af vejen. Det er mig det er galt med, jeg er meget indenlukket og har svært ved at tale om vores sexliv. Jeg er 46 og hun lidt ældre end mig , når vi har sex kommer jeg gerne alt for tidligt fordi at jeg bare er helt oppe at køre, og tit tager det ikke ret langt tid inden at vi er færdige.

    Jeg er nok bi og tænder på tanken om at jeg godt kunne tænke mig at havde sex med gerne trans eller en anden mand. Jeg har prøvet at havde sex med en anden mand da jeg var 13 -14 år og han var et par år ældre. Det er tanken om at prøve at slikke en pik igen der tænder mig helt vildt.
    Min kæreste fandt ud af det for et par år siden ved at hun opdagede at jeg havde snakkede med nogle på telebaren, det vare bare det at snakke med nogle der havde interesser der tændte mig, jeg har aldrig haft sex med andre end min kæreste, i de år vi har kommet sammen.
    Vi havde så fået en snak om det den gang og så gik det også godt ind til for et stykke tid siden hvor sex fantasiden igen løb af med mig, jeg havde været inde og kigget på nogle sider, nogle datings sider for at chatte sammen, hun opdagede det, jeg har lovet at prøve at skrive om midt problem eller tage kontakt til en sexolog.
    Hun har ikke lyst til at havde sex med andre end mig, og er bange for hvis jeg har sex med andre på grund af sygdom, og at jeg måske ikke vil elskede hinde mere.
    Vi prøvede for nogle år siden at være på sexdating sammen og skrev da også sammen med en del, men det blev ikke til mere.
    Jeg håber at du har et godt rå til mig om hvad jeg kan gøre.

    Hilsen Bo

    Svar
  11. den (u) lykkelige

    Hej Maj! :)

    Jeg er en ung på 19 år, min kæreste er 22 år
    Jeg elsker ham SÅ højt og det er derfor så frustrerende at jeg ikke har lyst til sex.
    han er så dejlig og ved han vil gøre alt for mig! – så det er jo ikke fordi jeg ikke er forelsket?
    vi har været sammen godt og vel et års tid. – Jeg været til lægen nogen gange fordi jeg har ondt når vi har sex, jeg får ondt i maven i mens og efter, jeg har fået nogle strækøvelser af lægen, men det er ikke lige altid jeg får det gjort.
    Det gør dog lidt mindre ondt, men kan ikke have sex i lang tid.
    Jeg bliver tit ked af det, og på en måde sur på ham (uden nogen grund) over at JEG ikke vil?? det er så forvirrende..
    Og når man tænker på den unge alder jeg har, burde det jo være det eneste man lavede??
    Nogen gange når han sover, så får jeg lyst til at putte mig helt ind til ham og der får jeg nogen gange lyst til sex, men der sover han jo.
    Når han så lægger op til noget, hvilket han tit gør, så orker jeg det egentlig ikke.
    Jeg føler jo ligesom at det er mig der er noget galt med? – Hvorfor er det jeg ikke har lyst???
    Han snakker tit om at vi skal have børn, og siger ”Kom lad os lave baby” altså han siger det forsjovt, men det irritere mig. Vil gerne have børn men ikke nu!.
    Jeg vil bare gerne gøre ham glad!
    Jeg håber bare virklig at du kan give mig nogle råd, eller et eller andet.. For det går ikke det her.
    Jeg er lykkelig med ham, men jeg bliver bare så ked af det :( og hvis det fortsætter sådan, så kan jeg jo ikke, for vil ikke gøre ham så ked af det?
    Men altså han er en dejlig ung fyr som jeg elsker!

    mange hilsner herfra.
    Og når vi så har sex, så er jeg meget stille, jeg er ikke den der skriger og det??

    Svar
  12. Bullerfnis

    Hej Maj

    Jeg blev skilt efter 14 år den 1 januar.. Vi talte stort set ikke sammen de sidste 2 år og havde ikke sex

    Min eks tog på ferie i Maj mdr og det knækkede mig helt, jeg begravede mig i fest en hel weekend og endte hjemme med en tjener, der er ti år yngre end jeg.. Han er en stor gris, vasker ikke tøj, børster ikke tænder, hans lejlighed stinker, men jeg kan ikke lade ham i fred, jeg er besat af sex med ham, det er fantastisk, han er en flot fyr, men har haft 4 år i helvede, rutche tur ned af rangstigen, han prøver virkelig at rykke, men glemmer helt i weekender, der er det kun den verden..værtshus verden der eksistere, i hverdagen vil han gerne mig, og vi har det rart, på kaffe.. Når fredag nærmers sig kan jeg mærke han bliver rastløs, nu skal der ske noget.. Han svarer hverken tlf eller noget hele weekende og overnatter hos sig selv.. Mandag skriver han at han savner mig, jeg er så rasende at jeg bruger en halv uge på at surmule, men er dybt ulykkelig fordi jeg også savner.. Min veninde siger..”glem det, red en hundehvalp i stedet for, jeg vil gerne droppe det, men det gør forbandet ondt.. Gode råd modtages med kys hånd

    Tak for dine skønne gode råd.. Jeg ville ønske jeg havde læst og hørt mere til dig Inden min skilsmisse.

    Kh Bullerfnis

    Svar
  13. Michella

    Hej maj
    Jeg er en kvinde på snart 24 år, som har mistede sexlysten det går mig rigtig meget på. Iser fordi jeg ikke er sikker på hvorfor jeg mistede lysten.
    Jeg var jomfru end til jeg var 21. Første gang var sammen med min ex og det var fantastisk efterfølgende var vores sexliv rigtig godt end til at han kom hjem på lived under sin udstedsionerning.
    Jeg tror at det begynde at gå galt da han ikke ret lang tid efter han tog afsted sagde til mig at hans tiderliger forhold er gået i stykker fordi han hurtigt kommer til at kede sig i sengen. Hvordan skal jeg kunne følge med når jeg kun lige er begynde at havd sex. Så har følget er psykisk pars for at være god nok. Og så var det kun altid han som kom og når han var kommet så ligger han sig om på siden og lagde sig til at sove og de gange har så bagefter har prøvet at få mig til at komme har han givet op, jeg fortalte ham at med en vibrator viste jeg at jeg godt kunne komme, men den ville han ikke bruge.
    Det sidste stykke tid gjorde det ondt når vi havde sex nok fordi jeg ikke blev liderlig nok. Han har prøvet at bruge tid på at gøre mig klar men jeg blev ikke tændt.
    Nu er det over 1 år siden vi gik for hinanden og jeg har stadigvæk ikke lydt til sex, jeg har dårlig nok lyst til at onanere mere det er mega frusterende. Hvad kan jeg gøre for at få sexlysten tilbage. ??

    Svar
  14. jeppe

    hej maj

    når jeg onaner og får udløsning, så er der klumper i min sæd og det er lidt gult, det er hver gang jeg får udløsning at der er klumper i. er det normalt og hvad kan jeg gøre ved det

    Svar
  15. Anonym

    Hej Maj.

    jeg er en dreng på 20 år.

    jeg har fornyligt mødt en pige jeg er blevet rigtig glad for, meget endda. men da vi skulle have sex første gang, var jeg i den uheldige situation at jeg led af for tidlig sædafgang…. derfor er jeg nu begyndt at lide at præsentationsangst, og det går lige i potensen…. dette går mig rigtig meget på, og har stået på i godt en måned nu. jeg har helt mistet lysten… og tankerne flyver rundt i hovedet på mig… hvad gør jeg??
    de bedste hilsner!

    Svar
  16. Helle

    Hej Maj!
    Min kæreste og jeg har været sammen i 7-8 år og har altid haft et dejligt sexliv.
    Problemet er nu at han har fået en så kaldt “krummerik” , der er smertefuldt når vi har sex og han kommer mega hurtigt
    Ved du noget om problemet, vi kan ikke finde noget på nettet:-/
    Håber du kan hjælpe os
    Kh Helle

    Svar
  17. HC

    Kan jeg nogensinde få et normalt sexliv?

    Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg blev som barn udsat for svigt, både af min far som valgte mig fra for øl og hash og af min mor, som valgte at søge lykken i mænd og dermed flytte meget rundt med min storebror og mig i stedet for at bruge sin tid og energi på at være mor for os og skabe et trygt og stabilt miljø for børn at vokse op i.

    Som 10’årig begyndte jeg at døje en del med angst. Hver aften, når jeg skulle sove lå jeg nærmest og ventede på, at der skulle komme en mand ind af vinduet, som så ville voldtage mig og gøre grimme ting med mig. Jeg så det hele ske i billeder. Der blev ikke taget hånd om min angst og den fortsatte et godt stykke op i 20’erne. Den dukker stadig op en gang i mellem, men det påvirker mig ikke i samme grad som det har gjort. Jeg har lært at håndtere den og få den til at gå væk.

    Jeg havde min seksuelle debut, da jeg var 14 år. Fuld efter en fest. Det var ikke som sådan fordi jeg havde lyst eller var klar til det, men det var det, han forventede af mig og jeg sagde ikke fra. Dette mønster har gentaget sig mange mange gange. Jeg har en teori om, at jeg har gjort det for at holde på fyrene. Så længe jeg havde sex med dem, var de hos mig og det var den måde jeg fik bekræftelsen fra dem. Jeg har ikke haft skyggen af selvværd, selvtillid eller selvrespekt. Jeg var meget gavmild med min krop og tror jeg har været sammen med noget i omegnen af 150-200 fyre. Kun én af de fyre var på grund af forelskelse, hvor det hele foregik på den rigtige måde med følelser. Det var min første kæreste, vi var begge 15 år. Ret hurtigt i vores forhold begyndte sexlysten fra min side at forsvinde. Dette har gentaget sig i alle mine forhold sidenhen. Det går fint de første måneder, men derefter stilner det af. Det er som om jeg altid har brugt sex til at få folk til at kunne lide mig, når vi blev kærester, er lysten til sex forsvundet. Jeg har ikke haft sex af de rigtige grunde og langt de fleste gange for fyrens skyld og ikke min egen! Det har været meget selvdestruktivt og jeg har lavet overgreb mod mig selv igen og igen! Jeg er ikke blevet voldtaget som sådan. Jeg har i nogle tilfælde sagt nej, men de har presset på og jeg er blevet ’overtalt’ i sidste ende.

    Jeg har siden mine sene teenageår været meget betaget af piger og fantaseret om og tændt på pigesex. I mine forhold med mænd derefter, er dette noget, der er vendt tilbage til mig og jeg har haft sat spørgsmålstegn ved min seksualitet. Jeg nåede alligevel at blive 25 år, inden jeg var sammen med min første kvinde og siden har jeg ikke været sammen med mænd. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er lesbisk. Det var en aha-oplevelse at komme frem til dette, da det jo forklarer, hvorfor jeg ikke har nydt at have sex med mænd.

    Min selvdestruktive adfærd med sex er stoppet, efter jeg er sprunget ud, men det dårlige omkring sex sidder unægtelig fast i mig. Mønsteret med at sexlysten forsvinder i mit forhold er der stadig. Jeg har haft 3 kvindelige kærester og det har været det samme. Jeg er så heldig at jeg har fundet kvinden i mit liv. Vi har det rigtig godt sammen og det er et forhold bygget på omsorg, respekt, forståelse, plads og kærlighed. Hun har friet til mig og jeg har selvfølgelig sagt ja. Men der hænger den her skygge over vores forhold. Jeg har meget svært ved sex. Det er ikke fordi jeg ikke tænder på hende. Hun er en smuk og lækker kvinde og fræk og sensuel. Min måde at bruge sex på tidligere har store konsekvenser og jeg har ikke et naturligt forhold til det. Jeg kan godt blive liderlig, men jeg kan ikke handle på det. Det kræver utrolig meget overskud fra min side at være i det og nyde det. Min forlovede har det selvfølgelig rigtig svært ved det her og jeg har prøvet at arbejde med det på egen hånd, men det hjælper ikke. Det er sindssygt hårdt for os begge to og vi er begge bange for at det her kan ødelægge vores forhold. Hvad skal jeg gøre for at ændre det her på? Hvordan kan jeg få et naturligt og sund forhold til sex. Hvordan kan jeg lære at se, føle, mærke sex som et behov fra min side og ikke en pligt?

    Mange opgivende og frustreret, men kærlige hilsner fra HC

    Svar
  18. Anonym

    Hej Maj

    Jeg og min nye kæreste har datet i godt 3 mdr – og han er skøn og dejlig på alle områder.
    Der er bare et lille men, som er blevet større og større. Vores sex er blevet til ingenting.

    Det startede for en måned siden med mindre og mindre sex. Jeg er et meget sexuelt menneske, og vendte straks afvisningerne indad, når han bare sagde godnat søde, når vi lå os i sengen. Følte mig grim, tyk og meget lidt attraktiv. Han kompenserede dog på mange andre måder med kys og berøringer.
    Jeg har de sidste par uger været ved at forlade ham pga, det manglende sex.

    Igår aftes eksploderede han i en storm af frustration og undskyldninger. Han HAR så uendelig meget lyst til mig, men hans hoved kører rundt med tanker som: kan jeg præstere, vil hun virkelig have mig, kors hvor er jeg glad for hende, hvad nu hvis hun går fra mig – hvilket gør, at han ikke kan få den op og stå. Jeg var målløs over hans store tankestrøm og vil så uendelig gerne hjælpe – men hvordan?? Mine ord preller af på ham. Aner ikke hvad jeg skal stille op med den dejlige mand, så vi kan kickstarte vores sex igen. Håber på din feedback!

    Venligst mig

    Svar
  19. Den ufrivillige ungkarl.

    Hej.

    Jeg er en 43 årig mand der har det lidt eller meget svært med det med sex og kærlighed.

    Så meget faktisk at jeg aldrig har haft en kæreste eller rigtigt har haft sex med en kvinde.

    Lidt har jeg haft, men ingen samleje uden kondom og kun en gang med kondom.

    Er man så stadig jomfru egentlig eller hvad?

    Vil gerne have en kæreste, men har haft en svær barndom hvor jeg blev moppet meget og derfor lukkede jeg mig inde i min egen verden, som en slags autisme.

    Sad og så rigtigt meget tv og mest film, som igen gav mig en virkelighedsfjern opfattelse af hvordan man finder en kæreste og hvordan man skal opføre sig i et parforhold bla. i den virkelige verden.

    Derudover har jeg søgt trøst i alkohol, cigaretter, junkfood, is, sodavand m.m. og har taget smertestillende piller for at dulme smerterne, kærestesorgerne og tømmermændene, hvilket jo er en farlig cocktail der også gjorde mig skizoid og gav mig mindreværdskomplekser i sådan en grad at jeg på et tidspunkt bare prøvede at drikke mig ihjel.

    I dag går det bedre, men har stadig ingen kæreste eller har ikke haft det der samleje endnu, men får snakket med nogle damer på mit arbejde, ude i den virkelige verden og ligeledes i en social klub jeg er medlem af, men synes det er svært at komme tæt på kvinder i forbindelse med det der med kærlighed, parforholdet og at skulle have sex med dem, da jeg ligesom “flygter” fra dem, når de kommer meget tæt på og fordi jeg føler at det er flovt at jeg får rejsning, selv om det jo er en naturlig ting, men det burde jo først komme ved samleje eller hvad?

    Eller det er selvfølgelig fordi jeg ikke har haft rigtig sex endnu – at det sker hele tiden mere eller mindre uafbrudt ik’ :-)?

    Skammer mig desuden også over at min lejlighed bærer præg af at jeg har brugt for mange penge til alkoholen og de andre trøstemidler samt andre materielle ting, som bare var substitutter for min manglende kærlighed og den manglende sex.

    Kan godt gå til en prostitueret eller lignende ang. det med sexen, men nu er det jo ikke kun det jeg ønsker, men også kærlighed og et parforhold til den rette kvinde, hvis hun da findes for mig.

    Hvis ikke, må jeg så bare tage hende der ønsker min nærhed og kærlighed, men tænker hele tiden på om jeg skal give hende min kærlighed, hvis hun ikke er den rette for mig, for det gør jo også ondt på os begge to, hvis forholdet skal stoppe før det overhovedet er begyndt. Har jeg nemlig gjort et par gange.

    Har flirtet med mange kvinder på gaden, men det har ikke givet det ønskede resultat som det jo gør i en film, men der er det selvfølgelig også meningen. Syntes bare det er romantisk at flirte på den måde, men kvinderne synes det åbenbart ikke helt eller også gør jeg det forkert?

    Er det noget du vil anbefale og hvordan gør man det på den rigtige måde uden at brænde nallerne alt for meget eller uden at det bliver pinligt?

    Så er derfor lidt i en vildrede og også lidt bange for at være i det der parforhold, da der jo så igen er en masse ting at tage stilling til, hvilket roder rundt i mit hoved, så jeg bliver helt skør af det og bare har lyst til at sove indtil tankemylderet er væk.

    Og andre gange kan jeg ikke sove på grund af tankemylderet, så lidt en ond cirkel.

    Økonomien halter også lige nu, så har ikke helt råd til sessioner indtil videre, men måske man kan få gratis hjælp igennem sin læge eller hvad og er det en sexolog jeg skal snakke med eller en psykolog?

    Har været til samtale med en alkoholrådgiver og en psykiater for ca. 9-10 år siden som gav mig dianosen: skidsoid personlighedsstruktur, men ved ikke om det stadig er det der nager mig og gør mig lidt ude af stand til at komme 100% i kontakt med det modsatte køn? Og er ikke homoseksuel hvis du tænkte at det er det der er problemet ;-).

    Og måske skal jeg aldrig nogen sinde mere drikke alkohol eller ryge cigaretter m.m., da det jo forstærkede ovenstående, selv jeg hele tiden prøver at kunne indtage det på normalvis (altså alkoholen), men er svært at overholde når man gerne vil i kontakt med en kvinde i den sociale klub, da de fleste damer kommer til de forskellige fester, hvor der jo serveres/nydes alkohol.

    Men hvor skal jeg ellers møde min kommende kæreste, for har også forsøgt med kontaktannoncer rigtigt mange gange uden held?

    Dem med børn kunne jeg måske godt få, men føler ikke min nuværende livssituation er dem værdig, så det begrænser igen udvalget af kvinder på min egen alder, om ikke andet men så må jeg finde en der er yngre end mig selv, hvilket igen også kan give problemer med mindre det ikke er et problem for hende ihvertfald.

    For det stadie jeg er på nu er både som en voksen mand og samtidigt som en teenager, så er rimelig splittet ang. det.

    Er der hjælp at hente, så jeg kan komme videre i mit liv med den rette kvinde eller hvad skal jeg gøre for at møde hende, synes du?

    Måske jeg først skal have renset ud i alt det jeg bærer på, inden jeg kan åbne mig helt op og bare være tilstede i nuet uden frygt for hvad andre tænker eller siger i det øjeblik, hvor jeg finder en som jeg passer godt sammen med uanset alder og uden at det bliver pinligt med rejsningen og de andre ting der gør en lidt hæmmet.

    Det hedder vist forelskelse når man bliver helt glad og fjollet i kontakt med en man synes om og gerne vil være sammen med i henblik på enten bare sex eller et kærlighedsforhold, men burde jo ikke komme før man har været sammen med pigen/kvinden i et stykke tid, men hos mig er den der faktisk med det samme. Det er så nok bare ikke en rigtig forelskelse, men nærmere et afsavn igen på grund af manglende kontakt med det modsatte køn.

    Så hvad siger du til alt dette?

    Hvordan kommer jeg videre i livet på den rigtige måde, med den rigtige kæreste?

    VH. Brian.

    Svar
  20. Den frustrerede

    Kære Maj

    Jeg er efterhånden så totalt seksuelt udsultet, at jeg i lange perioder er tørret helt ud – og det piner mig, fordi jeg synes det er en ret væsentlig del af voksenlivet.

    Min kæreste og jeg har været sammen i 17 år. Jeg var 16 og han var 25, da vi mødtes. De første par år havde vi et rigtig godt sexliv, men derefter blev det ligesom klart, at mit behov var større end hans, og jeg blev såret over så ofte at blive afvist, at jeg efterhånden også holdt op med at tage initiativet.

    Da vi havde været sammen ca. 4 år, var vores forhold i dyb krise, og jeg var sammen med en anden, egentlig mest fordi, jeg ville besegle afslutningen på vores forhold. Han har altid sagt, at han aldrig ville kunne tolerere utroskab, men da jeg – uden at afsløre, at jeg havde været sammen med en anden – kundgjorde, at jeg ville forlade ham, endte vi efter mange tårer og lange snakke med at blive sammen. Jeg fortalte ham aldrig om mit sidespring.

    Dette gentog sig nogle gange, de første gange igen med en klar intention om at afslutte vores forhold, men efterhånden med større ligegyldighed og systematik. Jeg har aldrig haft en længerevarende affære, men det er vel blevet til 10-12 onenight-stands i årenes løb.

    Min kæreste tilfredsstiller mig ikke seksuelt, han kommer afsindig hurtigt, og det gør mig næsten mest frustreret, hvis jeg når at komme i stemning, hvorefter det er slut på et minut. Og det der med “man kan også lave andre ting” fungerer ikke for mig, jeg kan lide at blive taget og føle mig taget bagefter, det er svært at opnå på så kort tid.
    Han har aldrig været villig til at forsøge at gøre noget ved det problem, og det er meget ømtåleligt at snakke med ham om og næsten umuligt at formulere, så det ikke fremstår som en kritisk anklage.

    For 7 år siden fik vi vores første barn, det næste 3 år senere. Derefter har jeg kun haft et enkelt sidespring, egentlig ikke af respekt for vores familieliv, men mest fordi jeg ikke føler mig veltilpas i min post-graviditetskrop. Og siden vores første barn har vi vel haft sex ca. 10 gange, jeg troede næsten, at nr. 2 var en ubesmittet undfangelse.

    Det er et dilemma: jeg elsker faktisk min kæreste højt, vi har en familie og et samliv og partnerskab, som jeg værdsætter højt, men jeg kan heller ikke forlige mig med, at mit sexliv skulle slutte, da jeg var 19 år.

    Jeg synes egentlig, at jeg er fuldt i stand til at skille tingene ad og har også i gråskvalt desperation tigget ham om at give tilladelse til, at jeg finder en anden at dyrke sex med. Men det kan han ikke leve med.

    I løbet af vores meget lange forhold har jeg set det ene kærlighedsforhold opstå og forgå i min vennekreds, og jeg skatter faktisk den nærhed og absolutte intimitet, som findes mellem os utrolig højt. Desuden vil jeg have svært ved senere at skulle forklare mine børn, at grunden til at de skulle gennemleve en skilsmisse alene var, at mor skulle have dækket sit seksuelle behov – der er ikke mange andre punkter, hvor vores samliv ikke fungerer.

    Så what to do? Skal jeg acceptere at slukke for den del af mig selv? Det virker formålsløst at stille et ultimatum om, at han “fixer” sit sædafgangsproblem og i det hele taget øger sin seksuelle appetit. Eller at kræve at han affinder sig med, at jeg får dækket mine behov andetsteds.

    Som jeg ser det, står mine valgmuligheder mellem at fornægte mine egne behov, at kassere et ellers velfungerende forhold med alt hvad det kommer til at få af konsekvenser for ham, mig selv og vores børn – eller at genoptage vanen med utroskab (som i øvrigt rent praktisk er temmelig svær at få til at gå op i en højere enhed med et familieliv, jeg kan ligesom ikke tage i byen og samle en ny op hver weekend).

    Gode forslag modtages med kyshånd!

    Bedste hilsner
    Den Frusterede

    Svar
  21. Sofie

    Hej maj

    Jeg kan melde mig i kluppen af kvinder der aldrig har fået orgasme. Ikke fordi jeg fysisk ikke kan opnå det. Men fordi jeg stopper det lige før jeg når klimaks. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gør det. Hvis jeg er sammen med en mand trækker jeg mig væk og hvis jeg onanere stopper jeg. Jeg har arbejdet med det, det sidste halve års tid og kommer tættere på på klimaks før jeg stopper. Jeg ved ikke helt hvad det er der får mig til at trække mig. Jeg har ikke nogle traumer i bagagen jeg kan forklare det med. Jeg har overvejet at snakke med en sexolog. Igår var jeg til tantramassage. Det var dejligt afslappende, men jeg tror ikke det rykkede mine grænser. Men overvejer nu alligevel at prøve det igen, da jeg tror at løsningen skal findes i kroppen og ikke i hovedet. Jeg tror jeg skal lære at være mere i min krop. Har du nogle forslag til hvordan jeg kan lære at give mig hen til min krop?

    Jeg er 33 og forlod for to år siden min mand gennem 10 år. Vi havde et elendigt sexliv tilsidst, som det vist er normen. Jeg har siden været sammen med et hav af mænd og har nydt det. Men det sidste halve år har jeg besluttet at jeg gerne vil dybere end den hurtige flirt og arbejde med min sexualitet både med mig selv og mine sexpartnere.

    Mvh Sofie

    Svar
  22. Dicte

    Kære Maj

    Vi er et ungt par, der har brug for din hjælp. Vi har kendt hinanden i et par år og har desværre haft store seksuelle udfordringer det meste af vores parforhold da antidepressiv medicin har ødelagt sexlysten og gjort lysten til sex meget lille.

    Vi elsker hinanden og vil så gerne have vores sexliv tilbage igen.

    Kvinden har forsøgt andre typer antidepressiv medicin samt ophør med medicinen, men det har fået depressionen tilbage for fuld styrke, så vi vil være kede af at eksperimentere yderligere med medicinen nu, hvor hun har det godt og har fået livet tilbage, lige pånær sexlivet.

    Vi har læst om mange, der oplever problemer med sexlyst og orgasme, men vi kan ikke læse om hvorfor, og hvad vi kan gøre ved det.

    Kvinden mærker ikke ret meget under selve samlejet og har svært ved at nå klimaks. Hvis hun får orgasme er de korte og ikke så intense som tidligere. Manden kan ikke længere få kvinden til at komme, hverken med hænder, tunge eller egentlig sex og det påvirker hendes lyst til sex og nærværet i forholdet.

    Vi vil ikke lyde utaknemmelige, for selvfølgelig skal vi glædes over, at det ikke er helt følelsesløst, men vi ved jo hvad vi har kunnet tidligere, og vil så gerne finde en vej tilbage dertil om muligt. Vi savner vores sexliv før kvinden blev syg.

    Det er lidt enten eller lige nu. Depression eller et ødelagt sexliv ( måske for altid ) og begge alternativer er pinefulde.

    Vi har forsøgt med lange forspil, samtaler, porno og legetøj. Vi har også talt med psykiater om problemstillingen, men er blevet forklaret, at det er depressionen, der bærer skylden, men vi tror ikke længere på den forklaring, da kvinden er i en god periode.

    Tak for dine gode ligefremme svar. Vi håber du også kan hjælpe os.

    Venlig hilsen
    Det unge kærestepar.

    Svar
  23. Den Nysgerrige.

    Hej Maj.

    Min skønne kæreste og jeg er stadig temmelig nye i forhold til hinanden. Men alt i alt fungerer det.

    Og så er jeg løbet på en udfordring.
    Mit sexdrive er temmelig meget større end hans. Eller, i hvert fald i forhold til at tage initiativ til sex og give udtryk for at have lyst.
    Min fornemmelse har været der hele tiden, men det er først for nylig at jeg fik taget rigtig hul på emnet.
    Han giver udtryk for at han har meget lyst i hovedet, men kan ikke omsætte det til handling.
    Vi kan nemt gå en hel dag og pirre hinanden, sende små lumre smsér til hinanden og det er på ingen måde kedelig sex vi har.

    Men nu er det jo ikke kun hans problem og jeg vil gøre alt for at hjælpe. Jeg ved bare ikke hvordan?
    Udover at jeg spørger ind, er forstående og lidt mere initiativrig end ellers.
    Uden dog at overskride hans grænser, men heldigvis kan vi snakke om alt og intet, noget er bare sværere end andet.

    Min kæreste er 37 år, har et meget langt forhold bag sig samt et par kortere.
    Jeg ved at sex har været brugt som afpresning, trussel, belønning og lokkemiddel i hans tidligere forhold, men det plan kan jeg slet ikke fungere på.
    Sex er for mig lige så basalt som mad, drikke, kys, søvn og knus.
    Jeg kan dog til tider godt blive temmelig frustreret, når min krop og hjerne føler at der mangler sex, men jeg forsøger at slå koldt vand i blodet så at sige, for det er ikke noget han gør med vilje.

    Alle forslag, råd modtages med kyshånd.

    Svar
  24. Annemette

    Annemette 5. oktober 2014 kl. 12:05
    Din kommentar afventer godkendelse.

    Hej Pernille.
    Jeg får helt ondt i maven af at læse dit oplæg. Ikke fysisk, men jeg føler med dig.
    – Når det er sagt, så kommer jeg lige med nogle råd som jeg håber at du tager til dig.

    Jeg kan læse at du går meget op i hvad din kæreste har lavet og gjort, INDEN i blev kærester. Det duer ikke!
    Jeg synes ikke at jeg fik indtrykket af at i havde taget “snakken” før du tillod dig at få følelser for ham og gik ud fra at han havde det på samme måde.
    Hvis i havde aftalt at det hér var noget i ville fortsætte med og at i ikke var sammen med andre osv. osv. osv. så kunne du gå op i at han havde haft gang i flere på én gang, og tilmed også hans ekskæreste.
    For mange mænd er det at date ikke ensbetydende med at man skal have følelser for pigen. – Rigtig mange mænd OG kvinder dater udelukkende for at få sex. Og mon ikke at det var din kærestes tanke i starten? Jeg er 100% sikker på at han ikke har gjort de her ting for at såre dig, og du skal stoppe med at få ham til at undskylde, for i havde som sagt ikke lovet hinanden noget på det tidspunkt. Måske havde du følelser for ham allerede efter én date, men tro mig, det har han sikkert ikke haft. – Det er kommet med tiden og NU er I TO kærester og det er DIG han vil have.
    Jeg ved godt at det er svært bare at lade det ligge, men det skal du altså. Man skal aldrig trampe rundt i fortiden som du gør, det kommer der absolut intet godt ud af.
    Jeg tror virkelig ikke at du skal gøre mere ud af det, han lader til at være ærlig omkring tingene.
    Så lad det ligge og acceptér at det altså er DIG han er sammen med. Det er DIG han kommer hjem til efter arbejde og kysser og krammer. Det er DIG han vil flytte til Sydamerika med. Det er DIG han vil have børn med. Tro lidt mere på dig selv, du har vundet over alle de trunter som han egentlig bare så som nemme.
    Spørg ham om han elsker dig og hvis han ikke tøver og siger JA, så drop dine tanker om hans fortid og nyd nuet og hans kærlighed.

    De allerbedste søndagsvibes til dig Pernille. Jeg håber at du tager lidt af det jeg har skrevet, til dig.

    – Annemette

    Svar
  25. Michael

    Hej

    Jeg har er problem jeg har mistet lysten til at have sex pga mit penishoved gør ondt når min kæreste rør ved det det har der gjort i lang tid men tør ikke sige det er der en naturlig grund til at det gør ondt når hun rør det

    Svar
  26. AL

    Først og fremmest, tusinde tak for at du gør det her, det er meget værdsat!

    Jeg har et problem som nager mig rigtig meget. Det kan måske lyde banalt, men det fylder faktisk mere end jeg selv havde regnet med.

    Jeg er en ung mand på 25 år, jeg er godt gift (6 mdr. siden), og er rigtig glad for min kone. Hun er den bedste kone og jeg elsker hende. Jeg har bare ét problem.

    Jeg har en svaghed for pæne og velplejede kvindefødder (ja, jeg ved at det er et tabu, og der sikkert er mange der vil finde det frastødende). Men det er nu engang sådan jeg har det. Faktisk er det noget der tænder mig helt vildt! Dog skal det lige siges at det langt fra er alle. Pæne negle er det der gør mest for mig.

    Min kone har desværre bare ikke nogle fødder som rigtigt siger mig noget (de er ikke grimme, men tænder mig heller ikke). Jeg tvivler meget på at en pedicure vil kunne gøre det, fordi det i sær har noget meget neglenes form og udseende at gøre. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på den kvinde jeg var sammen med før min nuværende kone. Hun havde virkelig flotte fødder!! Jeg elskede at give fodmassage samt kysse, nusse og slikke hendes fødder/tæer. Dét privilegium har jeg desværre ikke i dag :/

    Mit problem er størst om sommeren, det er jo den årstid, hvor nærmest alle kvinder viser deres fødder frem i sandaler, stiletter, flip-flops osv.. Jeg har svært ved at styre mit blik, netop fordi jeg ikke bare kan gå hjem og få “stillet min lyst”.

    Jeg har tænkt rigtig meget over det, fordi det fylder så meget i hverdagen, men ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg er meget fortvivlet.
    Jeg har leget lidt med tanken ifht at min kone måske kunne få lavet kunstige negle. Men jeg har ikke gjort mere ved det af flere grunde:

    1. Jeg har prøvet at søge på nettet, men har ikke kunne finde noget ifht, hvordan et endeligt resultat vil se ud (det skal helst se meget naturligt ud).

    2. Jeg har ikke nævnt noget omkring alt det her for min kone (jeg ved ikke om det overhovedet er noget der vil tænde mig, altså det med kunstige negle).

    Jeg har virkelig en stor lyst, og kan blive ekstremt liderlig ved synet af flotte kvindefødder, så jeg er meget opsat på at finde en løsning. Jeg ved bare ikke, hvad eller hvordan jeg gør?

    Jeg håber at du måske har ideer eller råd til, hvad jeg/vi kan gøre.

    Med venlig hilsen

    AL, en fortvivlet ung mand

    Ps. Jeg har læst at det faktisk ikke er helt unormalt at nogle mænd tænder på kvindefødder. Det skulle angiveligt have noget at gøre med, hvordan hjernen er opdelt (har vedlagt en artikel). Er det noget du kan bekræfte?

    https://m.connery.dk/taender-du-paa-foedder.73281.html

    http://m.samvirke.dk/sundhed/artikler/fodfetichister-mere-almindeligt-glade-foedder.html

    Svar
  27. Den forvirrede

    Hej Maj.
    Jeg står i en rigtig svær situation.
    Jeg har haft noget med en dreng i 5-6 uger. Det lyder ikke som langtid, men jeg er virkelig blevet glad for ham.
    Han bor 20 minutter væk, men går på gymnasiet i Holbæk som er 40 minutter væk fra mig. Efter skole er han sammen med dem fra Holbæk og er ofte hjemme ved en 17 tiden. Jeg vil nok sige, at vi har et langdistanceforhold. Jeg har ikke været hjemme hos ham endnu på grund af nogle private ting. Han bliver helst kørt her hjem, men ofte er bilen ikke hjemme og det er sent med bus.
    Når vi er sammen er det det bedste. Han har selv sagt ” når vi endelig er sammen elsker jeg det”
    Vi har mange fællesvenner og han har sagt til dem at det er svært når han lever i holbæk. Men at han gerne vil.
    Han føler han har prøvet og synes, at det er bedst at stoppe her mens legen er god. Det er bedst for os begge.
    Men det synes jeg på ingen måde det her. Når vi er glade for hinanden skal vi da også være sammen?
    Han kommer i morgen, hvor vi skal snakke sammen. Han vil gerne være venner fordi han synes jeg er så fantastisk. Men jeg vil ikke kun være venner med ham.
    Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige i morgen?

    Mvh… mig

    Svar
  28. AL

    Hej Maj

    Først og fremmest, tusinde tak for at du gør det her, det er meget værdsat!

    Jeg har et problem som nager mig rigtig meget. Det kan måske lyde banalt, men det fylder faktisk mere end jeg selv havde regnet med.

    Jeg er en ung mand på 25 år, jeg er godt gift (6 mdr. siden), og er rigtig glad for min kone. Hun er den bedste kone og jeg elsker hende. Jeg har bare ét problem.

    Jeg har en svaghed for pæne og velplejede kvindefødder (ja, jeg ved at det er et tabu, og der sikkert er mange der vil finde det frastødende). Men det er nu engang sådan jeg har det. Faktisk er det noget der tænder mig helt vildt! Dog skal det lige siges at det langt fra er alle. Pæne negle er det der gør mest for mig.

    Min kone har desværre bare ikke nogle fødder som rigtigt siger mig noget (de er ikke grimme, men tænder mig heller ikke). Jeg tvivler meget på at en pedicure vil kunne gøre det, fordi det i sær har noget meget neglenes form og udseende at gøre. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på den kvinde jeg var sammen med før min nuværende kone. Hun havde virkelig flotte fødder!! Jeg elskede at give fodmassage samt kysse, nusse og slikke hendes fødder/tæer. Dét privilegium har jeg desværre ikke i dag :/

    Mit problem er størst om sommeren, det er jo den årstid, hvor nærmest alle kvinder viser deres fødder frem i sandaler, stiletter, flip-flops osv.. Jeg har svært ved at styre mit blik, netop fordi jeg ikke bare kan gå hjem og få “stillet min lyst”.

    Jeg har tænkt rigtig meget over det, fordi det fylder så meget i hverdagen, men ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg er meget fortvivlet.
    Jeg har leget lidt med tanken ifht at min kone måske kunne få lavet kunstige negle. Men jeg har ikke gjort mere ved det af flere grunde:

    1. Jeg har prøvet at søge på nettet, men har ikke kunne finde noget ifht, hvordan et endeligt resultat vil se ud (det skal helst se meget naturligt ud).

    2. Jeg har ikke nævnt noget omkring alt det her for min kone (jeg ved ikke om det overhovedet er noget der vil tænde mig, altså det med kunstige negle).

    Jeg har virkelig en stor lyst, og kan blive ekstremt liderlig ved synet af flotte kvindefødder, så jeg er meget opsat på at finde en løsning. Jeg ved bare ikke, hvad eller hvordan jeg gør?

    Jeg håber at du måske har ideer eller råd til, hvad jeg/vi kan gøre.

    Med venlig hilsen

    AL, en fortvivlet ung mand

    Ps. Jeg har læst at det faktisk ikke er helt unormalt at nogle mænd tænder på kvindefødder. Det skulle angiveligt have noget at gøre med, hvordan hjernen er opdelt (har vedlagt en artikel). Er det noget du kan bekræfte?

    https://m.connery.dk/taender-du-paa-foedder.73281.html

    http://m.samvirke.dk/sundhed/artikler/fodfetichister-mere-almindeligt-glade-foedder.html

    Svar
  29. Dorte

    Hej Maj.
    Jeg har haft et forhold on/ off med min nabo i over 4 år. Han har set andre piger og jeg har set andre mænd i den tid, hvor vi ikke har været sammen. Han har ikke ville mig 100%, men sagde, han elskede mig, men viste det ikke. Vi var kærester i nogle måneder, hvor jeg var sammen med hans familie til spisning og jule brunch. Når der skete noget i hans familie ville han ikke have mig med og når han blev inviteret til familie tamtam, sørgede han for, at vi blev uvenner, så jeg ikke kom med. Vi har set hinanden i år, men han ville ikke holde ferie med mig. Han sagde stadig, han elskede mig og ikke så nogen anden, hvilket jeg troede på. Han ville ikkefølges med mig til noget og set i bakspejlet, tror jeg ikke, han nogensinde har elsket mig. Det er mange ting i det her, og nu har jeg så opdaget, han ser en på 22 år og han er 36 år. Han nægtede alt og længe og jeg følte, jeg var forkert. Jeg har dårligt selvværd og måske derfor blev jeg ved med at se ham, for inderst inde, vidste jeg det nok godt. Mit store spøegsmål er så, hvordan kommer jeg over det og videre med mit livog hvordan skal jeg takle min kærestesorg. Han er min nabo og vores rækkehus hænger sammen og jeg kan høre ALT hvad han laver. Jeg har tænkt på at sælge mit hus af frygt for, at jeg ryger i et stort hul af det her og frygter, at hans nye kæreste pludselig er der. Hvad skal og kan jeg gøre? Håber du kan hjælpe mig videre med mit liv.
    Knus den ulykkelige

    Svar
  30. MILF

    Hej Maj

    Jeg er en pige på midt i 40’erne og har et omvendt “problem”. Når jeg går i byen, oplever jeg, at det er de unge fyre, som tænder på mig. Synes jeg spejder lidt rundt i lokalet, for at finde en jævnaldrende fyr, at flirte med. Men det ender ofte med, at det er én af de yngre, som fanger mig på dansegulvet eller i baren. Det er ikke hver gang, men hver eneste gang jeg er i byen – og det er ikke fordi det er “sodavandsdiskoteker” jeg besøger. Ofte vil de også meget “andet” end at danse. Plejer at sige “alkohol og sex” hører ikke sammen. Når jeg kommenterer aldersforskellen, er meldingen, at det er fuldstændigt ligegyldigt for dem. Med yngre mener jeg i alderen 26-35. Jeg kan ikke klage over deres komplimenter. Er selv noget overrasket. For det billede/indtryk de har af mig, er ikke den selvopfattelse jeg har, efter et laaangt forhold på 26 år. Er det en “trend” lige pt. at dyrke en MILF eller … ?
    Har været sammen med én på 31, som forkælede mig i dén grad og vi havde den skønneste sex/selskab, som jeg ikke har oplevet tidligere. Men min samvittighed fortæller, at 15 års forskel er for meget. Han vil gerne mødes igen og må indrømme, jeg har den største lyst – er det forkert ?
    Efter et vægttab på ca. 11 kg, siger mine veninder/venner, jeg er skide flot og ser hammergodt ud (det kan jeg så ikke selv få øje på) – men kan jeg sende nogle specielle signaler, der primært tiltrækker den yngre generation ?

    kh den forvirrede MILF

    Svar
  31. Charlotte Olsen

    Kære Maj.
    Jeg har efterhånden et par år bøvlet med en rigtig dum ting: under samleje får jeg de stærkeste smerter inde i skeden/oppe over skambenet. Som knive, der skærer.
    Jeg er 61 år, og har tidligere ikke haft problemet. Det er selvfølgelig ikke befordrende for min mands og mit sex-liv, som i forvejen ikke er sprudlende.
    Jeg er blevet anbefalet at opsøge en fysioterapeut, som ved noget om kvinders underliv, for jeg har fået at vide, at der fysisk ikke er anormaliteter, men spændinger i muskelvæv.
    Ville du kunne anbefale mig èn, helst på Sjælland, jeg bor i Næstved.
    Tak for din hjemmeside og din måde at være i livet på, den er så dejligt livsbekræftende!
    Kærlig hilsen Charlotte

    Svar
  32. Anonym

    Hej jeg er en dreng på 17 år, jeg har en kæreste og vi har været sommen i lidt over 1,5 år nu. Hvis jeg skulle beskrive mig selv er jeg en lille “liderbuks”, men min kæreste deler SLET ikke mine lyster… hun kan gå op til 2 uger uden at overhovedet at tænke på at have sex…

    Men min spørgsmål er: Hvordan kan jeg ændre hendes lyst til sex? så jeg ikke behøver at vente flere uger på at have en “hyggelig” aften med hende :-)

    Svar
  33. Julie

    Hej Maj!
    Jeg har lidt et problem… Jeg har ALDRIG haft en orgasme..
    Jeg har prøver rigtig mange ting for at stimulere mig selv, men hver gang når jeg aldrig helt derhen. Jeg har 2-3 gange været “tæt” på orgasmen, men jeg når aldrig helt derhen. Når jeg onanere kan jeg slet ikke nå derhen selv, mest fordi jeg bliver træt i hånden efter en times tid også ender jeg med at give op. Jeg har prøvet med bruseren, og der er jeg lige ved!!! Men jeg ender altid med at give op enten fordi jeg ikke jeg spænder så meget i hele kroppen og næsten ikke kan holde det ud.
    Jeg er i et forhold med den her pige og vi er netop begyndt at have sex. Det er dejligt alt det hun gør og jeg nyder det virkelig, men hun føler selv at hun gør noget “forkert” fordi jeg ikke kommer. Jeg har endnu ikke fortalt hende at jeg aldrig har haft en orgasme, da vi begge er “nye” seksueltaktive.
    Jeg er frustreret over at jeg ikke kan komme, selvom det egentlig ikke gør mig så meget, så frustrere mig at min kæreste bliver så skuffet hver gang.
    Er der noget som helst jeg kan gøre, for at “aktiverer” min orgasme, eller er det ganske normalt?
    Jeg har snakket med mange af mine veninder omkring det her, og de har ingen problemer med det.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!! PLEASE HJÆLP MIG!

    Så mit spørgsmål er vel egentlig bare:
    Er der noget jeg kan gøre for at stimulerer at jeg kan få en orgasme, da jeg har været tæt på, men aldrig når helt derhen?

    Med venlig hilsen
    Den frustrede

    Svar
  34. steen

    hej jeg har nok lidt af et sært spørgsmål

    det er ang. min kone på 35 og mig selv på 56 på trods af alderen har vi et fantastisk sexliv.
    men for at komme til problemet så er det ang. analsex min kone vil gerne give mig det men
    hun får hæmorider hver gang og har derfor mistet lysten til det og vi bruger rigeligt med
    smørelse vil jeg da mene for jeg har ikke de store problemer at trænge ind
    så derfor vil jeg gerne vide om det er noget man kan gøre noget ved så de ikke kommer
    på forhånd tak!
    vh. Steen

    Svar
  35. louise

    det sjove er at i går skriv min kæreste at han manglede modspil fordi jeg skriv at det var i orden at han ikk kom hjem fordi han skulle arbejde men alligevel for der var ikke mange piger der var sådan for deres fyr når de ikk hjem i morgen skal han hjælpe en veninde og hendes kæreste med at flytte nogen ting
    hvad nu hvis han siger at ikk kom hjem i weekenden men har brug for en fri weekend og fek hvis han er træt hvor han skriver Undskyld at han ver kort fattet fordi han ver træt b
    eg så skriv Godnat til skriv han tak i lige måde
    Har du nogen råd også tænkte vil ikke miste ham syne heller ikk at han skriver godmoren mere at det er mi der skal skrive først

    Svar
  36. Marie

    Hej Maj
    Jeg skriver til dig, fordi jeg er forvirret og kan ikke helt finde ud af om det handler mere om mig selv end om min kæreste. Vi har været sammen i næsten 4 år og særligt fra starten havde vi et fantastisk sexliv. Han var meget engageret og nysgerrig og tog meget initiativ og var rigtig god til at minde mig om, at han havde lyst til mig, også når vi ikke lige kunne have sex (fx kunne han sende en fræk sms fra arbejde osv). Jeg ved godt, at sexlysten og eventyrlysten er større, når man er nyforelsket, men i dag savner jeg alt det – at mærke, at han virkelig har lyst og det ikke ”blot” er noget, han prioriterer engang imellem.
    Vi har stadig jævnligt sex, men jeg har i et stykke tid været meget ked af, at jeg ikke følte, at han var opmærksom på mine lyster mere, det var altid de samme stillinger og højst 5-10% af det var noget, jeg egentlig tændte på. Samtidig blev forspillet primært forspil for ham og ikke for mig.
    Jeg har af flere omgange inden for det sidste års tid forsøgt at tale med ham om det. Det skal siges, at han er en kærlig kæreste og generelt lytter meget til mig. Men det er som om, at han ikke rigtig engagerer sig denne gang. Jeg har fortalt ham, at jeg savner de frække sms’er, at jeg savner, at han fortæller mig, hvad han fantaserer om og jeg har fortalt ham, hvad jeg har lyst til og hvad jeg savner. Jeg har også selv forsøgt at gøre det, jeg savner, overfor ham: sende frække sms’er, tage frækt undertøj på, minde ham om, at jeg glæder mig til at mærke ham. Men der kommer ikke noget den anden vej og jeg har rigtig svært ved at acceptere, at han ikke prioriterer det.
    De helt specifikke stillinger eller ”justeringer”, jeg har nævnt, der skal til, for at jeg virkelig bliver tændt, har han ikke taget til sig. Dem skal jeg vise ham igen og igen. Det sårer mig helt vildt, at han ikke oprigtigt er nysgerrig på, hvad der tænder mig og jeg føler mig besværlig og ked af det.
    Det er oftest mg, der tager initiativ til sex og nogle gange har han ikke lyst, andre gange har han. Når han tager initiativ til sex, siger jeg altid ja, fordi jeg synes, det er så vigtigt at prioritere og jeg er nok også lidt angst for, at vi mister nærheden. Så jeg mærker ikke efter, om jeg har lyst, jeg siger bare ja af princip, men oftest er det ikke god sex for mig og jeg orker ikke at sige det til ham igen og igen. Jeg siger ja af hensyn til nærheden. Jeg har været i et tidligere forhold, vhor vi mistede nærheden og angsten for det ligger nok i baghovedet på mig.
    Af en eller anden grund stresser det her mig rigtig meget. På den ene side har jeg en dejlig kæreste og vi elsker hinanden. På den anden side savner jeg hans alfa-han attitude og fokus omkring sex.
    Jeg er nok bange for, at jeg selv har talt det ihjel og at han føler et pres omkring det nu. Men jeg synes også det er vigtigt at kunne sige, at man savner, at bolsjeposen bliver rystet lidt. Men jeg er selv kørt helt i hårdknude omkring det nu og kan få helt ondt i maven, når vi ligger på sofaen og jeg ikke kan mærke hans lyst. Jeg kan slet ikke tage initiativet selv nu, fordi jeg er bange for at blive afvist og for at presse ham. Jeg har oplevet en gang for nylig, at han ikke rigtig ænsede at jeg faktisk lå ved siden af ham i sexet undertøj og derfor har jeg mistet lysten fuldstændig til at lægge op til noget. Jeg tænker selv, at jeg måske i en periode selv skal sige nej til sex, så vi begge kan få vores ”naturlige” sexlyst tilbage uden alle de forventninger (som jeg jo nok selv har skabt), men samtidig virker det bare helt forkert for mig at være ”strategisk” omkring det.
    Skal jeg bare acceptere at sexlivet er blevet kedeligt? Har jeg store forventninger? Bør jeg give ham lidt ro og ikke tale mere om det? Det fylder rigtig meget for mig og jeg går med en klump i maven hele tiden. Mens for ham virker det som om, det er ude fa hans hoved så snart, v har talt om det.

    Svar
  37. Anonym

    Hej!
    Jeg er en pige på 21.
    For lidt over et år siden faldt jeg, fuldstændig pladask, for den smukkeste og mest charmerende fyr på 29 og denne gang var jeg faktisk 120% sikker på, at det bare var “ham” og at jeg aldrig skulle ofre mig selv til det berygtede “kødmarked” igen – nogensinde!
    Men så sluttede det og det har været nogle forfærdelige uger siden, med kronisk røde øjne.
    Han viste sig desværre at være skide utilregnelig og det fik nogle grimme sider frem i mig. ØV!!! For hvor var han bare dejlig.
    Jeg er sikker på, at det var den rette beslutning at gå hver til sit og jeg er også ret så sikker på, at jeg nok skal blive god igen – om ikke andet, bedre.
    Mit problem er, at jeg simpelthen siden midten af vores forhold, har været meget jaloux på en pige han så før mig og da jeg heller ikke rigtig stolede på ham, blev følelsen desværre forstærket. Vi mødte hende tre gange i løbet af vores forhold. Alle tre gange har været virkelig uheldige. Min kæreste og jeg, var enten oppe og skændes hvor hun så er dukket op eller også har jeg bare haft en af de aftener hvor det gode selvværd var blevet glemt derhjemme og hun så har stået der og strålet og snakket meget længe med min kæreste. Hun er altså blevet forbundet med alle mulige negative følelser som jalousi, dårligt selvværd og ikke mindst dårlig samvittighed over at jeg ikke bare kunne ryste det af mig, i stedet for at gøre det til et problem.
    Siden min kæreste og jeg har slået op, har jeg mødt hende nogle gange tilfældigt og nogle af hendes veninder går også på min skole. Hver gang jeg ser hende, vækker det kæmpe usikkerhed, ubehag, dårlig samvittighed og en masse jalousi i mig og jeg blever simpelthen dybt ulykkelig. For tiden er hun faktisk det første og sidste jeg tænker på i løbet af en dag og jeg sover elendigt. Hvordan får jeg hende ud af mit hoved? Den måde hun påvirker mig på, gør mig skør og jeg føler ikke at det går fremad med mit knuste hjerte. Kan man på nogen måde få vendt hende til noget positivt eller i hvert fald neutralt i mit hoved? I så fald – hvordan?
    Jeg er træt af at sove så dårligt og få så ondt i maven over en person jeg ikke kender og jeg bliver desværre hele tiden mindet om hende.

    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

    – Den desperate!

    Svar
  38. Irene

    Efter at have levet et helt almindeligt parforhold igennem 10 år, hvor vi har haft op og nedture og fået børn, så gik jeg ned med flaget (stress og angst) for halvandet års tid siden. Jeg kom hurtigt i behandling hos en psykolog, hvilket virkelig hjalp mig med at få sat nogle bearbejdningsprocesser i gang (slæbte på noget fra barns ben), og jeg er kommet ud ”på den anden side” som et meget mere afklaret og anderledes menneske.

    Mit parforhold havde i mange år lidt under min manglende sexlyst, men det er nu blomstret op. Faktisk så meget at min partner ikke helt kan følge med.
    Jeg er begyndt at sætte ord på nogle af mine sexlyster og fantasier. Blandt andet har jeg en biseksuel side som jeg godt kunne tænke mig at afprøve og det støttede min partner mig I. Jeg fik kontakt med kvinde som jeg fik udlevet den fantasi med, og en gang var min partner med, så det var tre gange i alt. Kvinden ser jeg ikke mere, da det var ren og skær sex fra begges side, og vores fantasier var blevet udlevet. Hele vejen igennem var min partner med i det på sidelinjen. Jeg gjorde ikke noget uden at han var med eller vidste hvad der skulle ske.

    Min partner og jeg er begyndt at lege lidt mere kinky med bindelege, strapon, osv. men det er mest ham der er modtager og mig der er afgiver (domina). Han kan godt lide at være den underdanige og jeg har det fint med den rollefordeling, men nogle gange kunne jeg godt tænke mig at det var omvendt. Jeg kunne godt tænke mig at han tog mig med storm og var den dominante der dikterede, krævede og forlangte, men det ligger slet ikke hans natur, og jeg elsker jo ham som han er, så jeg vil ikke kræve noget af ham som så vil brække noget indeni ham. Derfor savner jeg alligevel nogle andre aspekter af sexlivet. Han har forsøgt nogle gange for at tilfredsstille mig med dominans, men det er faldet helt til jorden hver gang, og føltes næsten som en ballon hvor luften siver langsomt ud.
    Jeg har forsigtigt foreslået ham at vi skulle melde os ind i Smil for på den måde at få noget andet inspiration til vore lege, men det er han slet ikke indstillet på, og det respekterer jeg naturligvis. For ham er det ok at der kommer en anden kvinde ind i vores sexliv (fordi det er mig der dominerer det), men han har det rigtig svært med hvis der evt. skulle komme en anden mand ind i sexlivet, da han er bange for jalousi mv. fra sin egen side. Vi er ikke til swinger liv da det ikke lige tiltaler os.

    Jeg holder rigtig meget af min partner og kunne ikke forestille mig et liv uden ham. Vi er et rigtig godt sted i vores liv lige nu og jeg ønsker under ingen omstændigheder at sætte det over styr pga. mine lyster, men jeg må desværre også indrømme at jeg føler jeg mangler den sidste lille brik af tilfredsstillelse.

    Er det et af de tider hvor jeg bare må erkende at jeg ikke kan få alt hvad jeg peger på?
    Skal jeg slappe lidt af og lade tiden vente på at min partner lige så stille bliver lidt mere udfarende i sexlivet?
    Eller har du et anden forslag til en mulig løsning så alle kan blive fuldt ud tilfredse?

    Vil sætte stor pris på anonymitet.
    venlig hilsen Irene

    Svar
  39. Den heldige

    Hej Maj

    Lang historie kort, så har jeg verdens absolut bedste kæreste, som jeg elsker meget meget højt, og som jeg vil for alt i verden. Han har vist mig et hel nyt univers, eftersom jeg aldrig før har oplevet ægte kærlighed – eller god sex!! Min kæreste er den første, der nogensinde har givet mig en orgasme, hvilket jeg ville have svoret, var noget jeg kun kunne gøre selv. Tro mig, jeg har indtil for 8 måneder siden hårdnakket påstået, at nogle kvinder simpelthen ikke er i stand til at få en orgasme, men nu ved jeg, at det blot kræver den rette, dejlige, tålmodige, omsorgsfulde, kærlige mand. Ham har jeg!

    Mit problem er, at jeg lider af et gevaldigt søvnunderskud, som jeg har opbygget gennem en komplet idiotisk levestil de sidste 10 år. Dette resulterer i, at jeg er faldet i søvn gentagende gange, mens vi har sex. Han ved godt, at jeg har et problem mht. søvn, men nu er det bare sket så mange gange, at jeg simpelthen ikke kan overbevise ham om, at han ER verdens bedste elsker, og at jeg på ingen måde keder mig, når vi har sex. FOR DET GØR JEG IKKE. Jeg ville ønske jeg kunne forudsige, når jeg er for træt til at putte og hygge, men jeg vil så forfærdelig gerne, så jeg tænker hver gang, at det kan jeg sagtens klare.

    Kan du give mig et godt råd for, hvordan jeg kan overbevise min kæreste om, at jeg stadig har ustyrlig lyst til ham, at jeg begærer ham inderligt og jeg virkelig gerne snart vil have sex med ham igen?? Jeg kan ikke trænge ind til ham, og jeg synes jeg har prøvet mange ting, for at få ham til at forstå, hvor ked af det jeg er over at være faldet i søvn, og hvor nedværdigende jeg selv ville synes det var, hvis han gjorde det med mig.

    Jeg håber du har et godt svar. -Det plejer du :-)

    Svar
  40. Anonym

    Kære Maj

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig. Jeg er 24, og har brug for nogle råd, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men jeg prøver. Jeg har aldrig ornaneret, jeg har prøvet et par gange, men det har bare aldrig fungeret for mig, jeg føler det er underligt og akavet bare at ligge der og skulle tænde på sig selv.
    I forvejen har jeg ikke vildt meget selvtillid, og syntes tit jeg ikke er god nok, ser godt nok ud eller ikke kan gøre de ting jeg nu gør, godt nok. Og det begynder nu at gå ud over mit og min kærestes forhold, vi har stort set aldrig sex mere, og jeg får aldrig orgasme. og vi er igang med at gå fra hinanden.

    Jeg har tænkt meget over at det med jeg ikke har det så godt med min krop (egentlig ville jeg ikke som sådan sige den fejler noget, er hverken for tynd, for tyk eller andet) hænger sammen med at jeg aldrig har ornaneret, og syntes heller ikke jeg har haft rigtig brug for det? Men det går ud over vores sex liv, det bliver hurtigt akavet og min kæreste er altid lidt små irriteret efter.
    Jeg ser ikke mig selv som sexet, på nogen måde! Og hvis jeg prøver at være sexet over for min kæreste bliver det bare akavet med det samme, og så “gemmer” jeg mig.
    Jeg vil gerne lærer at være sexet, og ikke føle mig så akavet hele tiden. Jeg vil gerne lærer min krop at kende og blive fortrolig med den, lærer hvordan jeg tænder mig selv og giver mig selv orgasme, så jeg på et tidspunkt kan slappe mere af med hensyn til sex og give mere slip på mig selv under sex.
    Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte? Jeg er igang med at arbejde med mig selv og min krop, så jeg kan blive mere glad for den og derfra så føle mig mere sexet og få bedre selvtillid.
    Men hvordan begynder man lige pludselig på at ornaneret? Er det bare noget man ligger sig ned og går igang med? Eller starter man med nogle små trin stille og roligt? Og hvad nu hvis jeg ikke tænder på det og syntes det er rart? Det handler til at starte med ikke så meget om det med at få orgasme, men mere om at få det godt med at røre ved sig selv. Har du en slags “guide/online kursus” jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg håber meget du kan hjælpe mig
    Hilsen mig

    Svar
  41. Katrine

    Hej Maj.
    Vi er et par på henholdsvis 22 og 23 år. Vi har været sammen i 6 år og har haft en turbulent start på vores sexliv med flere operationer på grund af indsnævring og manglende sexlyst på grund af depressions medicin.
    Vi er nu kommet til et punkt hvor selve sexakten fungere for os og vi har rigtig dejlig sex.
    Vi har dog stadig et enkelt problem:
    Vi har for det meste kun sex én, højest to gange i ugen. Vi kunne rigtigt godt tænke os at have mere sex, men problemet er, at min kæreste (m) ikke rigtigt føle, at han kan få lyst.
    Vi kan godt ligge og hygge os, og få den op og stå, men den falder også hurtigt ned igen – fordi lysten ikke er der 100%.
    Derfor er vi interesseret i at høre, om du kan foreslå nogle øvelser eller lignende som vi kan lave sammen, således at vi kan træne hen mod en større sexlyst hos ham?
    Vi har snakket meget om det og ønsker begge to at arbejde os frem mod en løsning og håber meget du vil hjælpe os.

    Med venlig Hilsen
    Det nærmest lykkelige par

    Svar
  42. Christina

    Hej Maj
    Jeg håber inderligt du kan hjælpe mig/os – jeg har en dejlig mand og vi har været sammen siden 2002 og har været gift i 8 år 2 børn osv. Vi har i grunden et dejlig sexliv og jeg nyder alt han gør ved mig og intet at klage over her. Inden jeg mødte min mand “levede” jeg det gode singleliv med hvad der dertil hører.. I mange år forinden havde jeg et bekendtskab med en gl. Klassekammerat og vi hyggede os meget sammen han tændte mig altid og vi havde god og fræk sex… Han var ofte utro med mig og vi havde et specielt forhold sammen med sex.. Vores kæresteliv blev dog aldrig sådan noget seriøst. I mange år har jeg drømt om sex med ham igen i de rigtige nattedrømme – jeg tænder helt ondsvagt ved tanken om at han ” tager ” mig igen… Han har så kontaktet mig på fb og jeg vidste det ville ske og har derfor ventet i laaang tid med det FB… Vi har skrevet lidt frem og tilbage og han udtrykker en kæmpe lyst til sex med mig og jeg indrømmer at den virkelig er svær at overkomme den lyst og bliver helt vildt liderlig ved tanken… Jeg har været ærlig overfor min mand og sagt at jeg har denne lyst og tænder vildt på det forbudte! Har sagt jeg elsker ham overalt på jorden og vil være ærlig overfor ham, har sagt at alt det han giver mig er helt i topmog det skal ikke ændres – men han er trist ved det her og det kan jeg godt forstå og synes det er ondsvagt og træt af det… Han vil gerne hjælpe mig og vil gerne prøve at gøre ting anderledes… Men han er slet ikke den type som den anden er.. Og jeg er helt splittet og kan sagtens se det er noget rod.. Jeg tænder på sex og ” klar” på nye udfordringer. Jeg har gjort ham bekendt med at jeg har to frække fantasier og at den anden er at være sammen med en pige… Jeg har spugt ham om ikke han har nogen frække fantasier osv. Men han afviser at det har han ikke men tænder på mig???!!??? Hjælp mig/os for alt i verden og det er ikke en elsker jeg vil have det er én gang jeg har lyst til det her og er lidt af den opfattelse at vi lever kun en gang og vi skal være sammen de næste 30 år måske og dampen skulle gerne fortsætte… Hjælp for pokker – hvad gør vi/jeg…. På forhånd mange tak søde Maj

    Svar
  43. Den frustrerede

    Hej Maj
    Jeg har et problem som jeg håber du måske kan hjælpe mig med.
    Jeg er en pige på 21 år, som ind til for nylig var jomfru. Nu har jeg endelig kastet mig ud i det og har mødt en fyr, som jeg er rigtig vild med!
    Vi har haft sex en gang, men problemet er at jeg ikke rigtig kunne blive våd, selvom han virkelig gjorde alt for at få det til at ske, og han havde med sikkerhed ret godt styr på hvad han lavede.
    Jeg føler at jeg har meget svært ved at blive tændt og jeg får heller ikke rigtigt den der kildende fornemmelse når han rør ved mine bryster osv.
    Jeg har heller aldrig onaneret eller fået en orgasme. Jeg er virkelig frustreret og ved ikke om der er noget galt med mig? Jeg vil bare så gerne have det til at fungere og er lidt nervøs for at være sammen med ham igen, hvis jeg nu ikke bliver våd/ tændt.
    Hilsen den frustrerede

    Svar
  44. Mette

    Min mand og jeg blev skilt for 2 år siden, bl.a pga jalousi fra hans side, selvom der aldrig har været nogen som helst anledning til dette. Vi er nu blevet enige om at forsøge at leve sammen igen, da vi elsker hinanden meget højt. Men inden vi næsten er startet i vores “nye” forhold, har jalousien igen overtaget. Han har tvangsforestillinger om at jeg har forhold til andre mænd i det skjulte, og jeg kan næsten ikke være væk fra ham uden konstant at blive mistænkeliggjort, tjekket og overvåget. Min mand har nu endelig indset, at han bør få noget behandling, men jeg tvivler ekstremt meget på om han overhovedet kan helbredes. Så mit spørgsmål til dig er, hvor store chance der er for helbredelse (og her er tale om ekstrem jalousi) mvh den triste

    Svar
  45. Janne

    Hej . Jeg er en ung kvinde på 37 år , har læst mig frem til meget lidt Info om orgasme ved træning ! Jeg har siden jeg var 14 år har kendt kun til den type orgasme ,hvor jeg klemme /spænder ben/mave/balde rytmisk og så få jeg orgasme ! En sjælden gang kan jeg få det til at gør det sammen med en mand , ved at igen spænder godt i underkrop . Hvad kalder man den type på dansk ? Er det den anatomiske opbygning der gør at jeg ikke kan opnå andre type orgasme? Evt ved samleje? Nogle gange ramme kæresten noget i -som føles faktisk ondt – så alt efter hvor meget jeg svage i lænden -kan jeg regulere om han ramme stedet eller ej ! Tænker om jeg overspænder! Har du bud på hvorfor det sker? Vh Janne

    Svar
  46. Anne

    Hej Maj

    Min kæreste og jeg (som begge er 20 år) har et problem som jeg virkelig håber du kan hjælpe os med – hvilket er manglende sexlyst fra hans side. Vi har været sammen i snart 3 år, dog gik vi fra hinanden tidligere i år, men fandt sammen igen efter to måneder. Grunden til at vi gik fra hinanden var først og fremmest at min kæreste og hans familie havde været ude for noget alvorligt, som havde en stor indvirkning på ham personligt og dermed også på vores forhold – han gik ind i en depressions-lignende tilstand. Det var også efter denne oplevelse at hans sexlyst faldt – før det har der aldrig været nogen problemer med sex.

    Da vi begyndte at se hinanden igen efter vi havde holdt en pause i forholdet virkede det som om han havde fundet sig selv igen, og hans sex-lyst var steget. Men nu hvor vi har set hinanden et par måneder er hans sex-lyst igen faldet, hvilket er ekstremt frustrerende for os begge to – især fordi at han på mange andre områder er kommet videre fra den oplevelse han havde med sin familie. Jeg forsøger virkelig at undgå at lægge pres på ham, fordi jeg netop ved at det kun sætter en ond cirkel i gang, og fordi jeg sagtens kan sætte mig ind i at det som mand må føles som et kæmpe svaghedstegn at man ikke har lyst til sex (det er også det jeg forstår på ham når vi taler om det). Derfor har jeg virkelig prøvet at give ham tid, og være forstående fremfor bebrejdende, men jeg kan mærke at jo længere tid der går før vi får løst det her problem, des mere har jeg lyst til andre fyre som viser interesse for mig, hvilket er dybt frustrerende når jeg virkelig elsker min kæreste, og bare gerne vil være intim med ham. Vi er begge enige om at vi skal finde en løsning nu, eftersom problemet har stået på i mere end et år, men vi aner ikke hvad der skal til. Han har ret lav selvtillid (på trods af at han hverken er overvægtig eller utiltrækkende), men det hjælper desværre ikke at jeg giver ham små komplimenter eller i det hele taget forsøger at booste hans selvtillid. Jeg har spurgt adskillige gange om det handler om mig, for i mit hoved giver det mening at der måske er en gnist som bare er forsvundet fra hans side, men det insisterer han på at det ikke er, og at det altså handler om noget helt andet (som hverken han eller jeg kan finde frem til).

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe os til nogle løsningsforslag, da vi begge to er fuldstændig på bar bund med hvordan vi skal finde ud af det her.

    Mvh Anne

    Svar
  47. Anonym

    For godt 1½ år siden forlod jeg min daværende mand med meget dramatik til følge. Kort tid efter fandt jeg sammen med en anden. Eksmanden overfaldt ham fysisk, og har sidenhen afsonet sin dom. Vi er stadig sammen, men forholdet har været afbrudt flere gange af krisecenter, en anden kvinde og manglende tro på at forholdet kan bestå. Jeg er nået til, at jeg ønsker at dele mit liv med denne mand, og har en meget stærk fornemmelse for at det bliver os. Selvom der vil være store udfordringer, da jeg har 3 børn med eksmanden, så han er jo stadig perifært i mit/vores liv.
    For kort tid siden ville jeg gøre noget godt for min kæreste og overraske ham, men han gik helt baglæns. Slog op og sagde, at det ikke kan fortsætte for jeg tror ikke på det i længden. Og tilføjede at det vil have for store omkostninger for dine børn.
    Jeg blev ked af det, men ikke sådan rigtig ked af det. Tænkte, at han skulle have lov at falde til ro igen, og når stormen havde lagt sig, ville det være godt igen. Hvor styrken kommer fra, er jeg ikke helt klar over, men siger til mig selv, at det er fordi jeg er så overbevidst om at det skal være os. Det har jeg virkelig troen på. Og jeg fortsatte egentlig bare med at opføre mig som jeg plejer (gav ham lidt frirum), og nu er alt godt igen.
    Alligevel kan jeg godt komme i tvivl, når jeg tænker over det, altså bruger hovedet fremfor hjertet. Er forholdet dødt, og forlænger vi det bare ved at blive ved med at ses?
    Vi har det superdejligt sammen. Vi har kendt hinanden over 20 år. Vi har ikke skændtes en eneste gang. Vi er gode til at snakke om tingene. Vi er ikke altid enige, men respekterer hinandens holdninger. Vi supplerer hinanden godt. Begge er vi yderst tilfredse med sexlivet. Vi ses mest når mine børn er hos deres far, dog også derudover. Hans og mine børn kender hinanden godt og kommer godt ud af det sammen. Vi har været på nippet til at flytte sammen, men…..
    Hvordan ser du vores situation?

    Svar
  48. Kristina

    Kære Maj
    Jeg er de sidste par måneder begyndt at se en ny fyr, som jeg egentlig har kanon god sex med. Men! Når det hele går hen og bliver hedt og vildt, og især når jeg ridder ham, kan jeg pludselig få følelsen af ikke at kunne kontrollere blære/skidemuskel/rectum/endetarmen/hvad-end-det-nu-hedder i de nedre regioner. Jeg er simpelthen bange for, at jeg pludseligt (og ufrivilligt) begynder at skide, mens jeg ridder ham – hvilket selvfølgelig er dybt ubehageligt.
    Jeg har aldrig oplevet dette før med nogen anden, og tænker på om det måske er formen/hældningen på hans pik, der gør, at den støder mod min endetarm?
    Er der noget, jeg/vi kan gøre? Jeg går naturligvis pænt på toilettet inden jeg ser ham, for at forsøge at imødekomme det, men det hjælper ikke rigtigt.
    Hilsen typen, der er fortvivlet over pludselig at skulle skide, når hun har sex.

    Svar
  49. Anonym

    Hjææælp – jeg vil ikke være utro.

    Kære du.

    Jeg har brug for din hjælp. Sådan virkelig!

    Jeg har et lidt usædvanligt problem.. I gennem min efterhånden “14 års parforholds erfaring” har utroskab været et gennemgående tema. Jeg har begrundet det med forskellige årsager og retfærdiggjort det med, at jeg ikke var så gammel, at forholdet ikke var det rette osv. Men – dét er jeg klar over nu, at det er bare ikke årsagen! Jeg er nu 27 år og har haft 6 seriøse forhold (af minimum 6 måneders varighed), hvoraf jeg har været 4 ud af 6 utro. Den femte kæreste var mig utro og den sidste truede mig i en sådan grad, at jeg var rædselslagen for at træde det mindste forkert.

    Grunden til at jeg har brug for hjælp nu er, at jeg har fundet sammen med min første seriøse kæreste igen – en af dem jeg var utro ja. Vores kærlighed til hinanden er noget helt særligt – han viste mig for første gang i mit liv, hvad ubetinget kærlighed vil sige. Et møde der har betydet alt for hvem jeg er i dag – for, at jeg på trods af diverse ting, som jeg har været udsat for – er blevet relativt normalt fungerende. Og alligevel trådte jeg på hans hjerte. Vi har igennem 10 års adskillelse altid haft et usynligt bånd og en forbundethed. Nu har vi omsider fundet sammen igen og det er det bedste, jeg kunne forestille mig! Jeg VIL bare ikke ødelægge det. Denne gang skal det holde, det er jeg fast besluttet på.

    Der er to hovedårsager til min skavank, som jeg ser det. Hvis vi starter med den ene, som er en gave fra min barndom: lavt selvværd. Hjemmet bestod af et nervevrag og maniodepressiv mor med samlermani, en mentalt fraværende far og tre børn, hvoraf den ene havde en anden far – hvilket var meget tys tys. Sidste nævnte fandt jeg ud af omkring start teenageårene, da min bror selv fortalte mig det. Han er blevet lettere forskruet af denne mærkværdige tilgang og hemmeligholdelse, men det siger egentlig en del om min familie. Meget facade, lidt kommunikation. Man kan sige at hjemmet har en speciel stemning. Når man træder indenfor døren går tid, glæde og verden i stå. Min mor var meget omklamrende og ville nærmest ikke lade sit spæde barn i andres arme, hvilket fortsatte gennem hele opvæksten. Verden var et farligt sted. Dette er blot for at give et lille indblik i det miljø, jeg kommer fra. Jeg kan ikke sige præcist hvad der har gjort det, men jeg manglede kærlighed. Livglæde. Anerkendelse. Nærvær!

    Da begge mine søskende har fået alvorlige psykiske diagnoser og fået tilkendt førtidspension, og jeg selv tumler med angst, kan man vidst godt sige, at forældreopgaven ikke har været løst helt til fulde.

    Jeg fandt et sted hvor jeg kunne få mine udækkede behov opfyldt. Igennem sex. Mænd. Opmærksomhed fra det modsatte køn. Jeg var en smuk og tiltrækkende ung pige – indadvendt og stille godt nok – men smilende og charmerende. Det var min måde at overleve på. At være vellidt. Så behovet blev hurtigt dækket. Et hurtigt fix hist og her. Higen efter kærlighed. Igennem livet har jeg holdt fyre fast i flere år som har haft følelser for mig, også selvom jeg ikke følte noget den anden vej (længere). Desværre varede effekten af denne opmærksomhed ikke så længe, og jeg måtte have et nyt fix. Uden egentligt helt at være klar over hvorfor, jagtede jeg opmærksom og anerkendelse via denne vej. Wanted to be wanted. Jeg blev seksuelt aktiv som 14-årig og antallet af seksuelle partnere steg hurtigt drastigt. Som 15-årig mødte jeg min redningsmand. Her havde jeg allerede haft samleje/sexuel samkvem med 14 forinden.

    Så skete der hverken bedre eller værre end at jeg blev voldtaget af en tidligere kæreste. Ikke noget brutalt og voldsomt. Jeg har svært ved at sige fra overfor mænd, men der blev sagt nej en del gange og jeg følte det som et overgreb. Vi havde drukket os fulde hos ham, da jeg ikke kunne komme ind til den gymnasiefest, hvor mine noget ældre venner var til. Min kæreste og jeg havde dagen efter sex som normalt – jeg havde jo allerede et lidt forskruet forhold til sex, og havde behov for hans kærlighed og omsorg – og det havde han svært ved at forholde sig til, hvis jeg var blevet voldtaget.. Senere i forholdet var jeg ham utro.

    En lille bonus info er forøvrigt, at jeg ved omkring 6-års alderen kom i lidt for nærkontakt med en pilfinger af en venindes vel 15-årige storebror. Det var en leg vi legede, hvor to personer skulle gå udenfor og vente, mens de andre skulle finde på noget til legen. Sjovt nok skulle hendes bror og jeg altid være på hold sammen og vente inde på hans værelse ved siden af under dynen. Men som sagt, sideinfo. Tilbage til hovedhistorien.

    Det var den ene hovedårsag, som jeg ser det. Den anden er en rest efter voldeligt forhold. Som 17-årig var jeg i et forhold med en fyr, jeg blev voldsomt forelsket i. Han flyttede ind hos mig og mine forældre, men begyndte hurtigt at slå mig. Han tæskede simpelthen den sidste smule selvværd ud, som jeg havde. Mine forældre vidste det, men handlede ikke på det. Jeg går ud fra, de var bange for jeg ville tage med ham, hvis de smed ham ud. Med alt fokus væk fra mig selv, og håbet om at være noget i takt med at være noget for andre (I gues), var jeg overbevist om “at jeg kunne redde ham”. Få ham til at ændre sig. Men nej. Omsider fik jeg øjnene op og smidt ham ud efter adskillige mislykkedes forsøg og trusler. Efter forholdet var jeg til én samtale med en psykiater, men mødte ikke til næste tid, da jeg ikke følte mig hørt. Der gik 7 år inden jeg nærmere mig en behandler igen, denne gang både psykolog og psykiater i et angst forløb.

    Eftervirkningen af forholdet stod på en beslutningstagen om aldrig mere at ville underligge mig andre. Aldrig mere at lade nogen mand slå mig. Dét, at jeg aldrig har fået sat grænser hjemmefra eller en underlig sammenblanding af de to, har medført, at jeg ikke kan tolerere at der sættes grænser for mig. Jeg vil kunne have “min frihed”, snakke med dem jeg vil, danse, kunne gøre hvad jeg vil – som min kæreste siger det: “agere single”. Det kan han på sin vis have ret i. Jeg vil ikke være sammen med andre, men jeg vil heller ikke føle mig begrænset, fordi jeg har en kæreste. Og ja, jeg går til nogle ret crazy fester, som har indebæret vild druk, body tequilaer, lapdance, nøgen badning i en pool og meget mere. Noget i mig skriger på at jeg ikke må opgive min frihed og give mig selv forlænke på. Det lyder helt fucked up for nogen, I know. Men det giver altså somehow mening for mig. Jeg ved hvor min grænse går, og det er lige præcis dér, hvor det ikke er en leg mere – hvor det bliver til noget individuelt i mellem mig og en anden. F.eks. har en veninden og jeg puttet med en ven, men jeg ville ikke ligge alene og putte med ham. For mig er der stor forskel. Vi har været flere om at give et lapdance på hinanden, som en leg, men jeg ville ikke gøre det alene på en anden fyr. Min kæreste er bekendt med disse vilde fester, og hans grænser er kys, sex og sexsuel berøring, hvilket jeg ikke synes at jeg har gjort, men jeg har på det seneste balanceret på grænsen. Jeg ved at dette ikke er normen, men indtil nu har det faktisk fungeret for os. Min kæreste og jeg har aftalt, at HVIS der skulle ske noget, så hedder det, at man slår op inden, selvom det så betyder en sms – OG, at han bare ikke vil høre om hvad der sker til festerne. Nu hvor vi været sammen i 1 1/2 år, og det som forhold jo så normalt gør er blevet mere hverdagsagtigt, så der måske ikke bliver givet helt samme opmærksomhed til hinanden, kommer problemerne. Det er typisk efter 1 år eller 1 1/2, at jeg tidligere har været utro i forhold. Og nu er jeg så igen begyndt at skrue op for, hvor jeg kompenserer for opmærksomheden.

    NÅ!

    Problematikken er altså nu, at jeg vil ændre mit tidligere handlemønster og sætter en stopper for utroskabsmønsteret. Men hvordan? Motivationen er der, men efter 1 1/2 år sammen med min kæreste igen nu, kan jeg som sagt igen mærke trangen til opmærksomhed fra andre komme snigende. Jeg har fortalt min kæreste om det, og bedt ham om at forsøge at støtte mig. At tro på, at jeg kan ændre mig. Det er vanskeligt for ham pga. han naturligvis er bange for at blive såret igen. Problemet er, at ingen af os aner hvordan vi skal handle på det herfra. Det er en by i Hviderusland. Vi har kigget på nettet, hvor alt der stort set kommer omhandler hjælp til at håndtere situationen EFTER utroskab. Jeg har balanceret på grænsen og også overskredet nogle af mine kærestes grænser, men jeg har ikke egentlig været utro. Jeg står INDEN utroskaben og vil forebygge det. Så derfor spørger jeg nu – hvad er mulighederne herfra? Er det partereapi? Individuel terapi vedrørende mit selvværd? En sexolog? Psykolog? Angsten jeg har tumlet med, har jeg været i terapi med og har rimeligt under kontrol, så derfor kan jeg også bedre arbejde med mine andre udfordringer nu. Vedrørende selvværdet med videre, så er det ikke en mulighed at snakke med min familie omkring det, da min mor stadig er meget psykisk syg og bliver voldsomt påvirket af den magen dårligdom hendes børn har med diagnoser osv. Jeg er den velfungerende og vil ikke belaste hende yderligere. Hvad er din professionelle vurdering?

    Håber på dit råd.

    Hilsen den motiverede for at ændre sig.

    Svar
  50. Den usikre

    Hej Maj.
    Jeg er en pige på 17 år, som har et alvorligt jalousi problem, og det virker ikke helt normalt. Jeg er ikke bare jaloux, men jeg får ondt i maven, når min kæreste snakker om denne her pige. Min kæreste og jeg har været rigtig gode venner i 6 år og nu været kærester i et år +. Han er 18 år, og vi går på samme gymnasium. Min kærestes bedsteveninde, er problemet. Jeg har flere gange haft lyst til at sige stop, og forlade ham. Fordi det snart er for meget for mig. Når hun er i byen, er han altid den der henter hende om natten, de holder filmaftner og går tit i byen sammen. Inden min kæreste og jeg fandt sammen, var han vild med hende her pigen, og derfor gør det ondt. Lige netop i aften, skal han ind og hente hende igen, og det værste er at jeg er 100 km væk lige nu. Det første jeg tænker er at de enten begynder at kysse i bilen, eller det der er værre. Jeg ville jo aldrig finde ud af det. Hvad skal jeg gøre? kan jeg komme væk med denne jalousi?

    Jeg har spurgt om der er noget mellem dem, men han bliver altid sur, og spørg om jeg ikke stoler på ham.

    hilsen den usikre

    Svar
  51. Cezilia

    Hej Maj

    Jeg skriver ind til dig, fordi min kæreste kommer for hurtigt. Vi har været sammen i 3,5 år og det har altid været et problem, men nu har det taget overhånd. Det er meget svært for os begge og han er begyndt at midste lysten til sex, pga. Han bliver så flov og ked af det over han kommer så hurtigt. Jeg ville bare helt vildt gerne hjælpe ham, jeg ved bare ikke hvordan. Det eneste jeg prøver på lige nu er at fortælle ham at det er dejligt det han gør.

    Håber du kan hjælpe mig .
    Cezilia

    Svar
  52. jon

    Hej Maj.
    Jeg er 32år og bliver konstant hår som en teenager det er min dame veldigt glad for jeg kan blive ved og ved men det er ikke godt for mig da jeg somrealt bliver udmattet og eller der går noget andet i vejen før jeg får klimax. hvad kan jeg gøre for at få udløsning hurtigere.

    Hilsen Jon

    Svar
  53. ???

    Hey Maj

    Jeg har nu været sammen med min kæreste i lidt over et år. Der er en aldersforeskel på os men som vi begge ikke ser nogen problemer med. Han har et barn fra tidligere forhold. Hvilket gør mig rigtig ked og frustreret. Jeg har aldrig selv villet have børn men efter jeg har mødt ham så vil jeg alt med ham. Så børn, bryllup og alt hvad man ellers kan forestille sig vil jeg med ham. Han drømmer også om børn og bryllup med mig.

    Men at han har et barn fra tidligere går mig meget på. For det er jo altsammen noget han skal opleve med mig. At få et barn er en stor gave man kan give hinanden og et symbol på en stor og dyb kærlighed. Men hvor stor en gave kan det så blive til når han allerede har og allerede vil er en del af en anden kvinde i al evighed ? Føler nogle gange ikke at han tilhøre mig men sin eks. Og hvis det blev til at vi fik et barn. Vil jeg så få min egen lille familie som jeg drømmer om eller hvad skal jeg forvente ? Har flere gange tænkt på om jeg skulle forlade ham fordi det gør så ubeskrivelig ondt i mit hjerte at han oplever det med en anden. Og føler ikke jeg kan giver ham noget af værdi. Men elsker ham så højt og kan ikke forestille mig et liv uden ham. Har aldrig elsket nogle så højt som jeg elsker ham.

    Ved godt mange af mine tanker er forkerte men er så fustrerret og så ulykkelig at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

    Svar
  54. Ceziliaa

    Hej Maj

    Jeg skriver ind til dig, fordi min kæreste kommer for hurtigt. Vi har været sammen i 3,5 år og det har altid været et problem, men nu har det taget overhånd. Det er meget svært for os begge og han er begyndt at midste lysten til sex, pga. Han bliver så flov og ked af det over han kommer så hurtigt. Jeg ville bare helt vildt gerne hjælpe ham, jeg ved bare ikke hvordan. Det eneste jeg prøver på lige nu er at fortælle ham at det er dejligt det han gør.

    Håber du kan hjælpe mig .
    Ceziliaa

    Svar
  55. Anthon

    Hej Maj.

    Jeg er en mand på 32. er i et forhold på 3år. Min kæreste er på 29, hun har 2 børn. de er på 7 og 4.
    vi tænker ret tit på at lave et lille baby sammen.
    vi har sex næsten hver uge. I starten havde hun en spiral, da tænkte vi ikke så meget om at lavet et baby sammen.
    vi har det godt sammen. alt fungerer som det skal.

    Det som jeg har problemer med er at komme da vi er færdig.
    det er det som er problemet i vores forhold. det er noget med mig at gøre, ved bare ikke helt hvad det er. jeg har kommet nogle gange før. men nu har det været næsten et helt år hvor jeg ikke kommer.

    kan du hjælpe mig ?

    venlige hilsen mig

    Svar
  56. Jan

    Hej, jeg har et spørgsmål angående sex efter alkohol indtag. Jeg er ikke så god til at uddybe mig indenfor dette emne, men jeg skal prøve mit bedste.
    Jeg er en dreng på 21, og jeg er straight, men med dårlig erfaring indenfor sexliv.
    De fleste gange jeg har kommet tæt på en pige har været efter en bytur med meget at drikke. Ofte har jeg haft meget svært ved at få erektion, også selvom jeg ikke har været så fuld. Siden jeg ikke har den bedste viden indenfor dette emne, så er jeg lidt bange for, at jeg ikke er egnet til at have sex.
    Jeg læst om folk, som bare ikke har lyst til det, men jeg er bange for, at jeg har et problem.
    De sidste uger har jeg snakket meget godt med en pige som jeg har kendt længe, og når aftenen har udviklet sig, så har jeg været nødt til at afslå, på grund af mit dårlige selvtillid, og frygten for ikke at kunne få erektion. Jeg har skuffet hende mange gange, og vi har aftalt at snakke om tingene. Jeg er vild med denne pige, og vi har en fantastisk kemi, men hvis jeg ikke kan opføre mig som en mand, så kan jeg aldrig tage det næste skridt med hende.
    Jeg kan godt selv komme op med nogle forslag, men min værste frygt ville være at finde ud af, at jeg ikke kan blive tiltrukket/tændt af kvinder. Er viagra en mulighed, eller kan du forslå noget andet?

    Svar
  57. Ann

    Hej,
    Jeg er 35 år, bor sammen med min mand, som er jævnaldrende og vores 2 børn på hhv. 4 og 6 år.
    Min mand og jeg har været sammen i ca. 7 år. Han er en flot velrustet fyr, men jeg har aldrig helt forstået hans – vil sige manglende sexbehov. Jeg er en trænet slank pige og gør noget ud af mig selv hver dag.
    Jeg har aldrig oplevet spontan sex med ham. Han tilkendegiver ikke sin lyst og når jeg har lyst til spontan sex, så afviser han mig, med “ikke her” eller “ikke nu”… Når vi går i seng lægger han sig til at sove med det samme. Det gør mig tit ked af det. Han undskyldning er tit, at han skal tidlig op, selvom klokken er 21..
    Vi har sjældent sex, da han tit afviser mig og har en dårlig undskyldning. Når vi har sex, sker det næsten altid med, at det er planlagt et par timer i forvejen.. Ved at han spørger om vi skal knalde iaft. Han vil kun have sex, hvis jeg lige har været i bad. Inden vi har sex, kan han finde på at sige “kan du ikke lige gøre dig selv klar” Jeg har tit sagt til han, hvad jeg gerne vil have og hvad der tænder mig, men han gør aldrig de ting. Jeg har sagt, at jeg elsker forspil, men det sker ikke. Vores sex varer kun ca.5-10 min. En hurtig dribling og en aflevering…. Han har aldrig givet mig en orgasme, da jeg altid hjælper til…
    ….Jeg ved at han ser porno og det er helt fint for mig; dog har jeg fundet ud af, at det er anal sex med granny sex og shemalesex…

    Helt ærlig – så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre…

    Håber at høre fra dig..

    Med et ønske om et godt nytår og venlig hilsen

    Den meget fortvivlede..

    Svar
  58. Anne Jensen

    Hej Maj.

    Jeg er 31 år og har været sammen med min mand i 8 år. Vi er lige blevet gift, men vi har problemer og har altid haft det. Han mener ikke, jeg tager nok ansvar for vores forhold og at jeg ikke har overskud til at rumme ham, når han har det svært og at alt drejer sig om mig. Han mener, jeg mangler empati og dermed føler han sig ikke elsket. Han føler ikke, jeg er tilstede i forholdet og han føler ofte, at jeg svigter ham. Det har jeg sådan set forstået og er begyndt at lave det om ved at tale mere med ham, spørge ind til ham og fortælle ham hvordan jeg har det. Altså et forsøg på at have mere dybe samtaler, som du og andre anbefaler. Igår opstod der så problemer:
    Jeg hentede ham ved hans arbejde, da han havde fri og vi skulle ordne nogle indkøb. Jeg havde den forestilling, at det skulle være hyggeligt, men han var meget træt og presset. Jeg spurgte, om jeg bare skulle handle alene senere, det afviste han, men alligevel var det tydeligt, at han ingen tålmodighed havde. På vej til supermarkedet cyklede han fra mig ( jeg er langsommere end han er) og inde i supermarkedet hundsede han rundt med mig og blev meget sur og irriteret, fordi jeg ikke havde overblik over indkøbene. Jeg sagde efterfølgende, at jeg var blevet ked af hans opførsel og så brød helvede løs. Han sagde, at det altid handler om mig, og at han havde haft brug for, at jeg tog ansvar for indkøbene. En undskyldning for hans opførsel fik jeg aldrig, istedet måtte jeg endnu en gang at undskylde min manglede forståelse for hans behov. Jeg har bedt ham om at være mere klar omkring sine behov, men han mener, at jeg burde kunne mærke dem på hans opførsel. Nu sidder jeg fortvivlet tilbage og er ærgerlig over, at jeg delte mine følelser for, det gjorde kun det hele meget værre. Måske er jeg selvcentreret? Det har jeg svært ved at bedømme. Kan man lære at være mere empatisk og forstå andres følelser, også selvom de ikke sætter ord på det? Hvis ja, hvordan?
    Hilsen Anne

    Svar
  59. Sandra

    Kære Maj
    Jeg har fået en ny kæreste.
    Vi er meget forelskede og glade for hinanden. Vi har dyrket sex en del gange nu og jeg er sikker på at han tænder på mig. Jeg oplever dog at hans erektion ikke er den hårdeste. Han har intet nævnt og jeg har endnu heller ikke bragt det på bane da jeg ikke vil såre ham. Han kan sagtens gennemføre et samleje og han kommer også hver gang. Nogle gange 2- 3 gange. Men det er ligesom om penis ikke er rigtig stiv, den er sådan “halvfed” hvis du forsår hvad jeg mener.
    Han er en god elsker, tænker meget på mig og mine behov og det er dejligt at dyrke sex med ham. Jeg har sådan lyst til at prøve og udforske en masse med ham, jeg tror bare der er nogle stillinger vi ikke vil kunne gennemføre pga den mindre hårde erektion og det at give ham et blowjob er også lidt mere udfordrende for mig, men slet ikke umuligt. Jeg ved ikke om jeg bare skal tænke”nå og lige klappe hesten lidt ;o) og ikke sige noget eller om jeg skal prøve at berøre emnet, med fare for at lave et problem ud af noget som han måske ikke selv opfatter som et problem.
    Kan det være hans alder? Han er 47. Derudover er han i god form og frisk.
    Kram fra mig

    Svar
  60. Forvirret

    Hej maj

    Jeg har kendt min kæreste i snart 6 måneder nu. Dvs. det er stadig nyt og spændende med os. Dog er jeg noget forvirret over, at han ikke gider oral sex (generelt), da han synes, det er uhygiejnisk. Han har prøvet tidligere, siger han, men vi har aldrig prøvet, da det ikke siger ham noget. Jeg har forsøgt at foreslå det under selve sex agten og mens vi er i bad, men han bider ikke på. Desuden er han ikke meget for våde og begærlige tunge kys. Han vil gerne kysse meget, men kun med lukket mund. Jeg savner dybe kys, da jeg tænder på det og det er dem, der giver kriller i maven. Han vil dog gerne have alm samleje og anal sex – dig max 1 gang om dagen. Han siger, han ikke kan oftere, hvilket jeg har svært ved at forstå, her op starten af forholdet. Hvad er din vurdering af ovenstående? Hvad kan jeg gøre for at ændre det? Og bør jeg være bekymret?

    Håber meget på svar, da det efterhånden går mig ret meget på.

    På forhånd tak fra den forvirrede ….

    Svar
  61. Karen Marie Grau Iversen

    Kære Maj
    Jeg er en ”gammel oldsag” på 73, som elsker sex. Jeg har været gift med samme mand i 40 år, elskede ham, men vi blev skilt for over 15 år siden, da han fandt en anden. Nu er vi bedste venner –men ikke mere end det. Vores seksuelle liv var, når jeg skal beskrive det, efter den viden jeg har nu, ”kaffe og kage, frem og tilbage”. Men jeg laster ikke min eksmand. Jeg krævede ikke mere af ham, elskede ham bare. Men en nat vågnede jeg i mit 50. år ved, at jeg havde nogle sammentrækninger i mit underliv. En rigtig dejlig fornemmelse, og det ville jeg vide noget mere om.. Ordet orgasme kendte jeg overhovedet ikke til. Fortalte ikke en gang min mand om min ”opdagelse”, men købte ”pæne bøger” om emnet af en kendt læge – for vi var jo et ”dydigt ægtepar”… Porno fandtes ikke i vores begrebsverden. Uha da. Jeg kunne jo blive betragtet som billig, hvis jeg kom frem med min opdagelse.

    Siden traf jeg en anden mand, som jeg havde et ”on-and-off-forhold til gennem seks år. Jeg var kvinden i hans liv, og han kunne være manden i mit nye liv, men han gav mig ikke den frihed, jeg havde behov for og var sygelig jaloux. I starten kunne jeg opnå orgasme sammen med ham, når jeg brugte fingeren selv. Siden aftog oplevelsen.

    Efter hans tid har jeg haft utallige elskere, som jeg næsten ikke har tal på. Jeg har stor seksuel lyst og er meget nysgerrig, og nu ville jeg leve min seksualitet fuldt ud.

    Mine elskere har været/er søde, dejjlige mænd – nogle meget yngre. Pt har jeg søde, lidt frække fyre på 33 og 44. og min 1. elsker på 61…. Vi er vildt tændte på hinanden, hver gang vi ses. Det har nu stået på i snart 3 år med jævne møder – næsten hver uge. Han er gift, så vore hyrdetimer foregår her i min ”elskovshule, men de er desværre alt for korte. Dog tager vi somme tider på ”kæresteferie” på hotel, hvor vi nyder hinanden. Det skal bemærkes, at jeg ikke er forelsket i ham (tror jeg ikke – måske fordi jeg ikke kan få ham). Men min status som single vil jeg heller ikke opgive. Han ved godt, jeg har andre elskere. Og han vil heller ikke opgive sin tilværelse. Vi er helt afklarede om vores forhold.

    Men nu kommer jeg til essensen i min henvendelse. Jeg vil gerne gøre en indsats for at gi’ først og fremmest mig selv, men også mine mænd den oplevelse, at jeg får orgasme, når vi er sammen. Det skal bemærkes, at jeg overhovedet ikke har problemer med mit selvværd. Jeg viser mig gerne i lækkert sexet outfit, som de fleste mænd godt kan lide, men jeg er heller ikke ked af at vise min krop, selv om tidens tand jo har sat sine spor. Men det er slet ikke det, jeg oplever, mændene ser. De siger, at det er min udstråling og lyst til sex, der tænder dem.

    Jeg kan selv opnå orgasme ved onani. Desværre er det blevet ved hjælp af vibratorer og bløde pornofilm. Kan dog forekomme ved fantasi om mine elskere. Jeg onanerer flere gange om ugen.
    Mit spørgsmål til dig er, om du tror det vil give mening for mig at melde mig til dit vinterkursus
    Væk din seksualitet og dit G-punkt?

    Jeg er pensionist, så din pris passer mig fint. Jeg har mange gange haft lyst til at melde mig til Pia Strucks kurser, men det har været for dyrt for mig.

    Håber jeg er ”potentiel” kursist hos dig.

    Mange hilsener Karen

    Svar
  62. C...

    Hej Maj
    Jeg har søgt længe og synes ikke at kunne finde en løsning. Jeg er en kvinde på 26 år, og er kronisk syg med mine lunger. Det forholder sig sådan, at jeg næsten ikke kan finde energi til at få lyst til sex. Når jeg kommer hjem fra arbejde og vi har lavet se huslige ting der skal gøres, er jeg drænet for energi. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle fif til hvordan jeg kan få det prioriteret ind i min hverdag så vi kan få et mere normal sexliv. Jeg har heldigvis jordens mest forstående mand, som accepterer at vi ikke har sex så ofte, men det ville være rart at kunne glæde ham oftere end jeg kan nu.

    Er det noget du kan hjælpe med?

    Kærligt
    Den betænksomme

    Svar
  63. Anonym

    Hej :-)
    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke kan få ud af hovedet!
    Jeg døjer sex med en, som ikke har prøvet så meget ligesom jeg. Derfor er vi begge lidt begynder/øvede men det går galt, når vi skal i gang med stillingerne, da jeg er usikker og han er meget tændt på det, og virker ret overbevisende om, at det nok skal lykkes. Men sidst vi havde sex sagde han til mig, at jeg er for lille og han er for høj, så det kan være årsagen til at vi ikke rigtigt kan så mange stillinger, kan det passe ?
    Jeg vil rigtig gerne i gang med de stillinger, men jeg har virkelig ikke selvtilliden til det lige pt. Jeg er bange for at jeg kikser, og hvad mon han tænker osv.
    Håber du kan hjælpe mig.

    Svar
  64. Victoria

    Hej Maj

    Jeg har det godt, men jeg lever ikkr lykkeligt… jeg mangler min datters far i mit liv igen.

    Fortid og historien: vi mødte hinanden på efterskolen og var virkelig gode venner i de næste 7 år, vi hade aldrig været uvenner eller noget, vi var bedste venner. Så skete der det at vi blev kærester og et år efter skulle han til Afghanistan som kampsoldat og sygehjælper. 7 mdr efter kommer han hjem og jeg bliver gravid en måned efter, det var ikke planlagt… under graviditeten var vi tætte på at miste vores datter + vi flyttede tilbage til hjembyen da vi ville tættere på familien og bo. Vi var lige flyttet sammen i en anden by da han kom hjem, så det vil sige to flytninger som ødelagde vores økonomi når man samtidig skal købe baby ting osv. Vi blev forlovet og begyndte at skændtes på høj neaveu og blev uvenner næsten hver dag, han havde en affære og var ramt af pstd eller hvad det nu hedder. Det endte med at efter 4 år sammen forlod jeg ham, sidste år i maj. Han fik en kæreste allerede en måned efter men spurte mig i starten om jeg ikke vil blive hos ham og det ville jeg ikke. Jeg hade også depration på det tidspunkt… i oktober ville jeg have ham tilbage med det ville han ikke, sage han over telefonen så det endte med jeg ønskede at dø, og tog en overdosis. Blev indlagt og her forsvandt min depration og angst. Idag er det februar, og jeg er blevet så glad for livet og har fundet ro og glæde frem. Jeg er den jeg var igen inden udsendelse. Med det har jeg tilgivet ham for hans affære, alt det rod der er sket og jeg har erkendt mine egne fejl. Og nu hvor jeg har tilgivet ham og kan erkende mine egne fejl, brænder jeg for ham, jeg vil bare gerne have ham tilbage! Jeg elsker ham stadig, og tænder meget på ham. Jeg har derfor valgt at være den bedste del af mig selv så jeg har noget at tilbyde, erkendte mine fejl og tilgav ham så skrev en meget smukt brev til ham om han ikke ville overveje at komme hjem igen, han svar ikke tilbage :( har samtidig sendt er brev til et gammelt vennepar vi hade hvor jeg undskylder og erkender også men det er ikke blevet læst endnu, er igang med rygestop, spare penge sammen nu og får styr på økonomi, gøre noget ud af mig selv og min krop og smiler hver dag, starter i praktik nu og går i gang med uddannelse. Vi snakker ikke sammen så disse ting ved han ikke, men hvad kan jeg gøre for at få chancen for at vise ham det??? Hjælp mig :( jeg er rigtig ked af det for ved inderst inde at han elsker mig, men bliver holdt tilbage af hans kæreste. Vi må ikke snakke sammen for hende og det er bare svært når man har et barn sammen og elsker ham. Ser intet til ham. Men han har set mit brev, han svare bare ikke og forstår det ikke. I december flyttede han sammen med kæresten i hus, fælles bil nu og bankkonto. Så han må vel elske hende… jeg kan ikke komme videre uden ham mht. Kærlighed og dette ved jeg, er ikke ulykkelig forælsket men kan ikke andre mænd end ham. Kan sagtens leve alene, men bliver kun lykkelig med ham. For jeg ham nogensinde at se igen eller tilbage? :(

    Hilsen vlove

    Svar
  65. Kristian

    Kære Maj, Håber du kan hjælpe mig, jeg er mand 34år og har været kæreste og gift med kone gennem 11år og vi har en dejlig datter sammen. Jeg ved ikke lige hvor jeg skal spørge og jeg fandt din website.. Er lidt desperat for gode råd!!
    Jeg blevet ramt af lynet ud af det blå og min kone informerede mig, at hun ikke længere havde følelserne for mig, og jeg har var i vildrede og min verden gik sort, for jeg elsker min kone og min familie.
    Hun sagde at jeg ikke havde været nærværende nok over for hende og vores datter og kommunikationen havde været dårlig. Hun havde på intet tidspunkt givet mig et vink med en vognstang. Det skal siges at jeg fik et nyt job for 2 år siden som leder, hvor jeg fik gang i karriere og jobbet, som til tider kræver meget af mig, også når jeg kom hjem eller i weekenden. Og jeg derudover er ude med venner 1gang om ugen. Jeg var(er) så glad for mig job at jeg helt glemte(ubevidst) min egen familie og jeg kan sagtens se bagefter, at jeg har svigtet dem fysisk og psykisk, jeg gik ALL in for at få succes med jobbet. Dråben var nok, da vi sidste efterår forsøge, at få barn nr 2 uden graviditet, at jeg heller ikke var opmærksom nok, at det tog hårdt på hende, at det ikke lykkes. Vi var væk fra hinanden i en over en måned i hverdagene og samme i weekender og vi har snakket meget, rigtig meget. Jeg har sagt undskyld for jeg svigtede og hun har indset at hun måske skulle have sagt noget undervejs end dødsstødet. Vi bor nu igen sammen under samme tag og seng, vi har dog ikke sex for det har hun ikke lyst til(jeg tænder hende ikke siger hun -), vi kysser(også tungekys) og krammer, og vi er blevet enige om parterapi.
    Jeg håber på lidt kvindelige råd til hvordan jeg kan “vinde” min kones hjerte igen og vækker følelserne (jeg ved det er svært). Jeg prøver at give hende plads derhjemme og lytter hende eller presser heller ikke på for det intimt. vi har haft et godt sexliv og altid haft sex ugentlig lige indtil hun smed “bomben”(jeg kan godt se i bagspejlet at det var mig som tog initiativet de fleste gange optil “bomben”). Selvfølgelig er sex vigtigt i et forhold, men lige nu er det vigtigst for mig at finde hendes kærlighed og så håber jeg kan tænde hende igen. Jeg håber på gode råd fra dig og så gerne hvordan jeg måske tænder hende igen uden jeg bliver en “pleaser”.
    tak for du lyttede… Kristian

    Svar
  66. Karinna

    Hej Maj
    Jeg er en af de kvinder der får voldsomme sprøjteorgasmer,- og der er pladder vådt alle steder efter vi har haft sex.
    Vi har talt en del om, hvad er det der kommer ud?
    Jeg går på toilettet inden sex og får tømt blæren og lige lidt hjælper det, der er pladder vådt efter jeg er kommet.
    Hvordan kan kirtler danne så meget væske? eller er det tis?

    Jeg syntes det er ulækkert, det vælter sådan ud af mig, og tænker det må være tis…. yyyvvvee.
    Er der noget jeg kan gøre for at stoppe sprøjteriet?

    Hilsen Karinna

    Svar
  67. De

    Hej Maj.

    Her mellem jul og nytår 2014 sagde min kone, at hun ikke længere kunne finde lysten til sex og at hun ikke kunne love mig at hun nogensinde ville finde den igen (vi er henholdsvis 34 og 37 år gamle, har været gift i 12 år og har tre børn sammen). Det blev sagt uden vrede eller skænderi, og hun sagde ydermere at hun på den baggrund godt kunne forstå, hvis jeg ikke kunne forblive i et forhold med hende. Det skal tilføjes at vores sexliv i tiltagende grad har skrantet de seneste år.

    Det var selvsagt noget af en besked at få, for jeg havde slet ikke set den komme, og jeg tog imod den først med vrede og frustration, men i løbet af et par dage også med reflektion. Jeg skulle derfor ikke bruge lang tid på at komme til den konklusion, at jeg elsker hende højere end noget andet og at jeg ikke kan forestille mig et liv uden hende, hvilket jeg også fortalte hende, selv hvis det betød enden på sex.

    Efterfølgende er jeg også kommet til den erkendelse, at jeg bærer størstedelen af skylden for at det er kommet så vidt. Sex imellem os var blevet noget planlagt og pligtagtigt, og i takt med at hendes lyst af den grund aftog, pressede jeg nok mere og mere på. Dermed startede den onde spiral. Jeg gjorde sex til noget kvantitativt, hvis ikke det var sket så og så mange gange, så havde det været en dårlige ferie, uge, måned, år o.s.v. Og det havde hun jo (nu når jeg ser i bakspejlet) også gentagende gange igennem tiden prøvet at forklare mig.

    Det skal siges, at vi en eller anden forstand nu har det bedre end vi har haft længe. Vi er mere opmærksomme på hinanden, krammer hinanden meget, og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har ligget så meget i ske, som vi har gjort det i den seneste tid. Hun har også fortalt mig, at det er lysten i det hele taget der er væk. Det er ikke fordi hun har lyst til en anden, og hun deler også håbet om at genfinde lysten, men hun kan ikke love mig noget.

    Jeg er klar over, at vi allerede er i gang med en helingsproces, og at vi skal lade tiden gøre en del af arbejdet for os. Jeg er oprigtig ked af, at jeg i den grad har været medvirkende til at bringe os så langt ud på kanten, og jeg ønsker så meget at kunne overbevise hende om at jeg har forstået hendes budskab denne gang, og at jeg altid er ved hendes side. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde at jeg da inderligt håber at gnisten tændes igen en gang ude i fremtiden.

    Hvad kan jeg gøre?

    Svar
  68. Forvirrede Kvinde

    Hej

    Jeg har igennem snart 3 mdr set en mand, hvor vi fra starten af snakkede om at det kun var sex, han var nemlig i et andet forhold. for ca 14 dage siden gjorde han det forbi med kæresten da hun ikke kunne opfylde de behov han havde både følelsesmæssigt og intimt… Han har igennem alle månederne fortalt mig hvor dejlig, sød, fræk og charmerende jeg var… har haft dejlige hyggelige aftener med ham med lange snakke osv, så vi har ikke kun haft sex og så hjem igen. han har før sagt at han ikke ville sove hos mig, men det vil han gerne nu. Problemet er så at jeg er ved at få følelser for ham(det ved han så ikk), men han har fortalt mig for nyligt at han stadig har følelser for sin ex. Men når vi er sammen og den måde han ser på mig på, det begær han viser og den interesse han har for mit liv, forvirrer mig hvis det kun er sex han vil have… hvad mener du???

    mange hilsner den forvirrede

    Svar
  69. Rene

    Hej Maj
    Efter mange overvejelser prøver jeg at skrive til dig for at få lidt hjælp og et andet indput ..
    Min kæreste og jeg har været sammen i ca 16 år, vi har været fra hinanden i ca 7 mdr. men fandt sammen igen. Grunden til vi gik fra hinanden var at jeg sikkert var lidt kedelig og ikke ville deltage i så mange ting, så hun var sammen med en anden og en dag kom hun hjem og sagde at hun ikke gad mere. Vores problem har næsten altid været sex.. Jeg har meget lyst til hende, men hun er næsten altid træt.. og sådan er det desværre stadig. Hun siger at jeg ikke kommer til hende, men min opfattelse er at hun afviser mig hver gang jeg prøver, og derefter forventer hun at jeg bliver ved med at prøve, hvor jeg derimod forventer at hun ville komme til mig da det er hende der siger nej.
    De lyster jeg har til sex er ikke de samme som hendes.. Hun vil helst være i sengen hvor der er mørkt og roligt, ikke fordi der er noget forkert i det, men nogle gange syntes jeg bare det kunne være frækt med en tur ind over køkkenbordet eller noget..
    Vi har sex ca 1 gang om ugen og det er alt for lidt til mig og det har jeg givet udtryk for men det rør hende ikke noget.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller sige for at vise hende hvor meget lyst til hende jeg har. Syntes jeg prøver og prøver på alt hvad jeg kan finde på..
    Er åben får alle mulighedder :-)

    Hilsen Rene

    Svar
  70. lærerinden

    Jeg er en kvindelig lærer midt i trediverne, som er håbløst forelsket i min elev i niende klasse. Jeg har haft disse følelser for ham i halvandet år, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg stille op, for mine følelser og tanker er ved at drive mig til vanvid og jeg føler på samme tid stor skam og en fantastisk rus over at være forelsket. Jeg er både følelsesmæssigt og fysisk tiltrukket af ham. Jeg er gift og har et barn, men jeg er ikke forelsket i min mand. Om mine følelser for eleven er gengældt ved jeg ikke, men jeg fornemmer, at der er en vis tiltrækning fra hans side også, men det er jo svært at vide, hvor meget der bare er drømmetænkning og hvordan jeg skal tolke hans interesse. Jeg kender og forstår udmærket lovgivningen, jeg ved godt, at jeg selvfølgelig ikke kan eller må fortælle ham, hvad jeg føler. Men jeg føler, at al den indestængthed er ved at blive for meget. Jeg dagdrømmer om ham hver dag også i ferierne – faktisk mest når jeg er væk fra ham. Jeg er mentalt fraværende derhjemme, fordi jeg hele tiden tænker på ham og jeg søger tit alenetid eller lader som om, jeg hviler mig, bare for at kunne tænke på ham. Det har stået på så længe nu, at jeg ikke tror, det går over. Til sommer går han ud af skolen, og jeg kan ikke bære tanken om aldrig at skulle se ham igen. Jeg ved, det lyder vanvittigt, men det er min virkelighed. Jeg tænker tit på, at fortælle ham det på en eller anden måde, når han er stoppet. Jeg er ikke så bange for at miste mit job eller min mand, for jeg har i forvejen overvejelser om at droppe begge. Jeg er mere nervøs for hans reaktion og for om han kunne finde på at sige det til andre. Sandheden er, at hvis han kom og fortalte mig, at han var interesseret, ville jeg ikke kunne lyve og jeg er i tvivl, om jeg ville kunne modstå ham. Jeg ved jo godt, at vi ikke kan blive kærester pga aldersforskellen, men jeg føler, at jeg ville give alt for bare et kys eller en kortere affære med ham. Men jeg ved også, at chancen for at han ville komme og fortælle, at han var interesseret i mig, nok er lig nul. Jeg har ikke brug for en løftet pegefinger, for det ændrer ikke på mine følelser. Jeg har været lærer i mange år og har aldrig oplevet dette før. Gode råd søges.

    Svar
  71. Nnielsen

    Hej.

    Jeg har et problem i forhold til at få orgasme, som er begyndt at gå mig rigtig meget på. I starten af tyverne, kunne jeg komme uden de mindste problemer og fik alle mulige former for orgasmer. Men i løbet af de sidste ti år, er det blevet sværer og sværer for mig at komme. Det er ikke et problem, når jeg er alene, men når jeg fx er sammen med min kæreste (som også er en kvinde), så kan jeg simpelthen ikke og det er ikke nyt. Det har været sådan i de sidste par år. Jeg kan være fuldkommen tændt og ligge lige ved og næsten, men så er det som om jeg bliver bevidst om at jeg er ved at komme og som et trylleslag, ryger jeg fra kroppen og op i mit hoved og så kan jeg slet ikke. Det er nu nået til et punkt, hvor jeg ikke engang kommer i nærheden af at få en orgasme og jeg ved ikke hvorfor. Elsker og tænder rigtig meget på min kæreste, så forstår det ikke. Hun bliver frustreret og føler ikke hun gør det godt nok og jeg nyder virkelig vores sex, også uden orgasme og det har jeg også snakket med hende om og fået hende til at forstå. For det er ikke hende der er problemet, det er mig. Jeg ved bare ikke hvorfor jeg har det her problem, hvorfor det er kommet og kontinuerligt bliver værre, men mest af alt, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved det? Heldigvis er min kæreste forstående af natur og har sagt, efter vi snakkede om det, at jeg ikke skal bekymre mig om det. At hun ikke forventer at jeg skal komme og at vi alligevel kan have en masse god og lækker sex. Men for mig personligt savner jeg bare at kunne få tilfredsstillelsen og forløsningen ved orgasmen.

    Jeg håber du kan give et råd, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal vende det rundt.

    Venlig hilsen
    Nnielsen

    Svar
  72. Andreas

    Kære Maj!

    Jeg er en knægt på 18 år jeg har været sammen med min kæreste i 2 1/2 år og jeg er rigtig glad for hende vi har.mange problemer fordi eller retter sagt jeg har åbenbart for hun virker lidt ligeglad med hvad jeg fortager mig bare hun kan være sammen med hendes bedste kammerat som hun har være venner med i mange år, det er ham der er problemet synes jeg, engang var det ikke så slemt men er på det sidste er det gået helt amok, de skriver sammen konstant kalder hinanden kældenavne som feks. “Bedste” “mummi” og “bubbi”, hun kalder aldrig mig noget eller siger jeg elsker dig eller skriver søde ting til mig. De er også ude og køre samme 1-2 gange om ugen hvor de ofte holder helt alene og “drikker en øl og snakker”.I følge hende hvilket jeg ikke kan klare og det har jeg fortalt hende men hun synes jeg er latterlig og jeg må forstå han bare er en ven. Hun var mig utro for 3 mrd siden og holdte det hemmeligt i en mrd, er bange for hun har gang i det samme med hendes bedste ven, hun vil maks have sex 1 gang om ugen og det er mig der ligger op hver gang og jeg forkæler hende i sengen hun er igen ligeglad med mig, er bange for hende og hendes ven har gang i noget de holder hemmeligt for mig, jeg har snakket til ham og han mener ikke der er noget mellem dem og han siger han godt kan forstå mig men det er ikke blevet bedre siden

    Hjælp mig !!

    Svar
  73. Cecilie

    VIGTIG!!!
    Kære Maj.
    Jeg er en pige på 18, jeg har haft en flirt/kæreste i 5 måneder ca. Og han er den første jeg har haft sex med, de første gange kunne han ikke komme op i mig pga. Smerter (normalt første gang jo), men nu er problemet det at HVER gang vi har sex, sviger/brænder det helt forfærdelig meget så meget at jeg græder. Det føltes som et tørt åbent sår man gnider sandpapir op af eller to meget tørre flader der gnider så huden strækker sig. Jeg bliver ked af det og ryster bagefter også bliver han nød til at stoppe fordi jeg ikke kan klare smerten. Han er heldigvis sød til at lytte på hvad jeg siger, men jeg bliver ked af det og skuffet fordi vi ikke kan gennemføre det og fordi jeg aldrig kommer/jeg nyder det aldrig rigtig pga. Smerten. – jeg har planlagt at bestille en tid ved lægen, men tænker om du mon tror glide creme kan hjælpe? Også selvom at jeg bliver våd, og jeg er våd dernede hele vejen igennem.
    Mvh Cecilie

    Svar
  74. Hemmelig type

    Jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. Jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. Vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyldigt.

    Så til problemerne. Jeg kan som sagt godt lide hende, og i form af at vi deler kollegie, er det en sær situation. Det gør det ikke bedre at hun er 3 år ældre end jeg, og har boet på kollegiet i flere år. Der er alle mulige grunde til at jeg nok bør finde mig en anden. Men lad os nu sige at jeg skulle invitere hende ud. Hvordan skulle jeg så gøre det? Virker fjollet at spørger over en besked, når jeg kan gå 15 skridt og stå ude foran hendes dør, og jeg har omvendt ikke et ønske om at en af de andre skal overhøre den samtale som det vil indebære at spørger hende i person. I form af at jeg har ventet nogle dage, er jeg i bange for at vi får et akavet forhold, og omvendt vil jeg også gerne smede mens jernet er varm.

    Så for at opsumere. Hvis jeg skal invitere hende ud, hvordan fanden for jeg det så gjort? Vi skal begge til en fest fredag, og jeg tænker det er bedst at snakke med hende inden.

    Svar
  75. Hemmelig type

    Jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. Jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. Vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyldigt.

    Så til problemerne. Jeg kan som sagt godt lide hende, og i form af at vi deler kollegie, er det en sær situation. Det gør det ikke bedre at hun er 3 år ældre end jeg, og har boet på kollegiet i flere år. Der er alle mulige grunde til at jeg nok bør finde mig en anden. Men lad os nu sige at jeg skulle invitere hende ud. Hvordan skulle jeg så gøre det? Virker fjollet at spørger over en besked, når jeg kan gå 15 skridt og stå ude foran hendes dør, og jeg har omvendt ikke et ønske om at en af de andre skal overhøre den samtale som det vil indebære at spørger hende i person. I form af at jeg har ventet nogle dage, er jeg i bange for at vi får et akavet forhold, og omvendt vil jeg også gerne smede mens jernet er varm.

    Så for at opsumere. Hvis jeg skal invitere hende ud, hvordan fanden for jeg det så gjort? Vi skal begge til en fest fredag, og jeg tænker det er bedst at snakke med hende inden. Det er let nok at gardere mig, men jeg er ikke klar til at se hende ende hos en eventuelt anden, uden at være forberedt på at der ikke skal ske mere mellem hende og jeg.

    Svar
  76. Suzette

    Kære Maj

    Jeg håber, at du kan hjælpe mig med en problematik, jeg befinder mig i.
    Jeg mødte min kæreste i sommers online – jeg er i 40’erne og det er han også – og vi har begge et par børn – familielivet er fantastisk, alle vores børn er glade, både for hinanden og for os. Vi er nu flyttet sammen i min lejlighed.

    Jeg har fortalt min kæreste, at hans megen online tid gør mig ked af det og usikker. Han har en ret vild fortid med mange kvinder og han ER en lækker mand, som mange kvinder umiddelbart vil ønske at have sex med! Det er jeg helt bevidst om – og gør hvad jeg kan for ikke at føle mig truet på den front – hverken af ekser eller tilfældige Swinger/bolleveninder.
    Dog bemærkede jeg, midt i flytningen, at han, til en familiefest helt tydeligt gik fra mig for at have en flirt med en eller anden tilfældig kvinde. Jeg forholdt mig i ro, men fortalte ham dagen efter at jeg godt forstod hvorfor hans tidligere forhold havde været præget af jalousi magtkampen. Han nedtonede det verbalt og indrømmede intet!
    Det at han ikke “mødte” mig i min konfrontation fik nogle alarmklokker i gang hos mig, kan jeg se nu i bakspejlet.
    Det er derfor nu kommet til, at det generer mig voldsomt, så voldsomt at jeg ryster, får kvalme og er grådlabil, at han har sin telefon i hånden konstant og at han er online på facebook konstant. Jeg har derfor prøvet at nå ind til ham ved at fortælle at jeg bliver ked af det, at det slider på min selvtillid – og vi har taget generelle snakke med venner om brug af mobil kontra nærvær. Vi har endog taget en kærestetur uden mobiler på mit initiativ – det afledte lige 24 timers mindre god stemning da jeg foreslog det – efterfølgende har han rost initiativet. Det han bare ikke så, som jeg oplevede, var bare at han optil turen og lige efter turen totalt intensiverede sin mobilaktivitet.
    Samtidig foregår der en indre kamp hos mig – for jeg NÆGTER rollen som den der kæreste der hakker hele tiden, og det ved han.
    Jeg har derfor nu prøvet:

    At tale ind til ham følelsesmæssigt
    At blive vred, ked af det, indelukket
    At gå først og undlade at bruge mobilen
    At vise ham hvad han gør ved mig og optimere MIT forbrug af mobilen

    Senest valgte jeg at tage 3 billeder af ham i løbet af aftenen, hvor han er optaget af sin mobil – fordelt over 4 timer. Dem sendte jeg til ham derefter og SÅ var helvedet løs. Jeg blev mødt med “Nu må du kaftedeme holde op” og derefter en masse beskyldninger. Jeg kæmpede en kamp for at holde mig selv i nogenlunde ro, tale i roligt toneleje og ikke gå i angreb – det kræver en del energi, når ens partner går i Offer rollen og fortæller at jeg hakker på ham … lige præcis den rolle jeg IKKE vil ha’) Og desuden at han mente at jeg var dobbeltmoralsk for jeg gjorde det selv.
    Vi sluttede den snak af med at han bad MIG komme med en løsning – jeg bad ham deltage i en løsning, men dette nægtede han. Derfor måtte jeg foreslå at vi begge lod telefonen være om aftenen og til næste morgen – kun afbrudt af hvis vi blev kontaktet af noget vigtigt! Dette syntes han lød fornuftigt.

    Denne snak har åbenbart gjort noget ved os begge – ihvertfald føles det som vi ikke længere er “sammen” på den integrerede måde. Og det giver mig jo OGSÅ en masse spekulationer og uro i maven. Særligt fordi han ikke overholder aftalen – han er dog meget mere nærværende, men mindre varm end tidligere!
    Jeg forstår simpelthen ikke, at han føler at det er ok at bevidst gøre noget, han er vidende om gør mig enormt ked af det.

    Hvad gør jeg … jeg er ulykkelig og tænker tilbage på den dejlige lette følelse jeg havde tidligere i forholdet med længsel.

    Kh
    Lovesick

    Svar
  77. M

    Hej,
    Jeg er en pige/kvinde på 22 år, som har fundet mig en helt fantastisk kæreste på 28 år.
    Vi har efterhånden haft sex med hinanden i en 3 måneders tid, men har dog et lille problem..

    Min kæreste har nogle handicaps, der gør flere stillinger ret besværlige, idet han ikke rigtig kan bruge den ene side af sin krop. Dette er dog ikke som sådan problemet, da vi prøver os lidt frem og ser, hvad han kan og ikke kan. Det, der er problemet, er, at han ikke kan komme, når vi har sex. Han kan sagtens komme, når han onanerer, men når vi har sex og han føler, at vi nærmer os bare det mindste, så får han en ubeskrivelig tissetrang, selvom han har tisset af inden vi går i gang. Det får ham til at stoppe mig, hvis jeg er øverst, og hvis vi så prøver at fortsætte efterfølgende, går der ikke længe, før det gentager sig.

    Selvom jeg godt ved, at det ikke er mig, der er noget galt med, så slår det alligevel bare lidt til selvtilliden.
    Han var jomfru før han var sammen med mig, men jeg har aldrig i tidligere forhold oplevet, at min partner havde problemer med at komme.

    Jeg kan godt få ham til at komme, hvis jeg giver ham et handjob, men dette kan også tage ret lang tid. Han har før vi kom i forhold været vant til at onanere op til to gange om dagen, og har aldrig haft problemer med at komme i den sammenhæng.
    Han siger selv, at det ikke drejer sig om præstationsangst, da han ikke føler, at han SKAL komme, han tænker ikke så meget på det mens vi har sex, men det begynder at påvirke ham, fordi han nu bliver bange for, at det aldrig lykkes for ham at komme.

    Vi har forsøgt at søge i flere forskellige brevkasser efter svar på problematikken, men kan ikke umiddelbart finde noget svar angående tissetrangen, kun at manglende ejakulation kan skyldes præsentationsangst i forskellige afskygninger.

    Hvad kan vi gøre?

    Svar
  78. I tvivl

    Kære Maj.
    Jeg sidder som mange andre i en vanskelig situation efter at have opdaget, at min mand gennem 10 år har haft en længerevarende affære (gennem ca. 3 1/2 år). Her efter knap 2 måneder har den første akutte krise-reaktion lagt sig og er nu erstattet af en dybereliggende tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.
    Vi har haft et solidt, men stormfuldt forhold og ægteskab – dog altid med en grundliggende følelse af at ville hinanden.

    Når det er sagt, har der været en ubalance i vores forhold, hvor han har arbejdet MEGET, og jeg har taget mig af børn, vores sociale liv, praktiske gøremål – og passet min egen karriere. Vi kommer af vidt forskellige baggrunde; han fra et brudt hjem med mange svigt og skift, jeg fra en kernefamilie. Han har et meget stort behov for frihed og autonomi og vil ikke “bestemmes over”. Han har svært ved at udsætte egne behov og tage hensyn til andres; f.eks. at give besked, hvis han kommer senere hjem, laver aftaler uden at høre, om det passer mig, kan være afsted i flere dage og alligevel vælge at tage i byen med sine venner, selvom børnene savner ham og regner med, han kommer hjem. Det har været en svær tid for ham at have små børn, som krævede hans opmærksomhed og helt enkelt pleje (på til tider ubelejlige tidspunkter).
    Modsat har jeg en stærk relationel side med behov for samhørigheden, indforståetheden og fællesskabet.
    Jeg har ind imellem følt mig svigtet og ensom i vores forhold, men har holdt fast, fordi jeg tror på, at det er bedst for børnene, og fordi jeg har elsket ham. I nogle perioder har vores liv været skønt, men når jeg ser tilbage, har de perioder været begrænset til kortere perioder i “opgangstider”; sommerferier, sommeraftner, når jeg har haft overskud, når han har haft karrieremæssig medvind.

    Han har en gang tidligere været sammen med en anden, men det kom vi igennem.

    Som den sidste bonusbemærkning skal det siges, at vi har levet efter princippet “dit, mit og vores” og har gjort en dyd ud af også at have hver vores liv. Jeg har ALDRIG været særligt jaloux, sat begrænsinger, været særligt krævende, inddraget hans frihed osv. Mit ansvar i alt det her ligger nok i, at jeg alligevel har prøvet at gøre ham til noget, han ikke er; famliemennesket, den opofrende far, den opmærksomme og nærværende mand. Jeg har måske lidt forsøgt at trække ham til truget og ment, at når ham fik så megen frihed, måtte han også sætte lidt ind på min “konto”. Altså forventninger, som han måske ikke kendte til eller var i stand til at opfylde. Seksuelt er vi et godt match; har eksperimenteret med mange ting (også sex med andre sammen), hvilket har været et fantastisk supplement.

    Men…

    Nu står vi så her med et familieliv på prøve. Hans affære er en 10 år yngre kollega, som helt sikkert har været og er dybt forelsket i ham. Han siger, at han aldrig har haft følelser for hende, at han aldrig har været i tvivl om, hvor hans base var og er. De har haft et fysisk forhold i 2 1/2 år og det sidste år udelukkende talt meget sammen og set hinanden. Detaljerne er underordnede, men det har i perioder været systematisk flere gange om ugen.

    Jeg synes selv, jeg har reageret hensigtsmæssigt. Børnene er holdt helt uden for, jeg har været ved læge og fået en henvisning til psykolog. Jeg har naturligvis reageret voldsomt i starten; var i dyb sorg og krise og uden nogen form for forståelse. Forlangte, at han skulle afbryde kontakten, har raset og grædt og bedt ham om at flytte i et stykke tid. Det har han gjort, men nu er han hjemme ind imellem, når han synes, hans arbejde tillader det. Jeg har egentlig truffet en beslutning om at få tingene til at fungere, at forsøge at lappe vores forhold sammen og at få vores familie på fode igen – men jeg lykkes ikke rigtig med det!
    Jeg er humørsvingende; fra fortrøstningsfuld og forelsket til næsten depressiv og meget vred. Han har svært ved at finde sig i det mere og vil bare gerne komme videre. Alle de “hyggelige” aftner, der er optræk til, ender i skænderier og diskussioner.
    Sex har vi forsøgt os med et par gange siden; hver gang med det resultat, at jeg bliver ked af det og ikke kan rumme ham.

    Tænker, at ingen af os rigtig kan være tjent med det mere (heller ikke ham – kan godt forstå, det er svært at rumme og fortsætte med at skulle ” bøde”), men ved ikke, hvad jeg skal gøre for at komme videre?

    Selvværdsmæssigt forsøger jeg at kæmpe mig op, men det er svært. Føler mig grundlæggende værdiløs og uattraktiv, valgt fra og tilsidesat. Har et kæmpe behov for bekræftelse og anerkendelse og følelsen af at blive valgt til og prioriteret, men han har svært ved at blive ved med at skulle “booste” mig.
    Synes, han har gjort alt hvad han kunne for at fortælle mig, at han vil vores liv og vores familie, og han elsker mig. Men han viser det ikke på den måde, jeg har brug for.
    Jeg har brug for, at han smider alt, hvad han har i hænderne og er her, når jeg har brug for ham. At han tager “kærestes” første sygedag og bliver under dynen og dyrker os (dvs. at hans arbejde ikke altid kommer først), at han IKKE tager i byen med drengene, hvis jeg lige den aften ikke orker at være alene med børnene – igen osv. At han er vedholdende, selvom jeg afviser ham – fordi det giver gevinst på den lange bane, selvom det umiddelbare fix for ham udebliver.

    Lang smøre – måske usammenhængende, men det synes at være ret kendetegnende for mig for øjeblikket. Der er meget, jeg ikke har skrevet med, men det korte af det lange er:

    Hvad skal jeg gøre?

    På forhånd tak,
    I tvivl

    Svar
  79. Bjarne

    Hej Maj, vi har været sammen i snart 25 år. Min kone har skrevet med en arbejdskollega i et par måneder. Jeg blev mistænksom, da hun blev ved med at tage sin telefon med alle steder. Hun har løget for mig om at køre ud på sit arbejde for at løse nogle opgaver. Det opdagede jeg, og hun gav mig en del løgne for at køre ud på arbejdet, i stedet for at give mig sandheden. Jeg blev mistænksom og hun fortalte langt om længe, at hun havde været ude på arbejde for at løse en opgave. Og hun var ikke klar over at denne kollega var alene derude. Jeg gør aldrig dette, men var frustreret og gik ind på vores telefonselskab og kunne se, at de havde sendt en del sms´er til hinanden. Jeg konfronterede hende med det, og hun sagde, at hun blot hjalp kollegaen med arbejdet og der havde været et par private sms´er. Men det var mest arbejdsmæssigt. Min kone forsikrede mig om, at det var slut og det var mig at hun elskede, og der ikke var noget i det. Ingen følelser eller forelskelse overhovedet. Jeg godtog dette, da jeg virkelig elsker min kone rigtig højt. Og min kone elsker også mig højt. Det er derfor, at det gør så ondt på mig, når hun sårer mig så dybt ved at gøre dette mod mig. Hun er mit et og alt, selvfølgelig sammen med vores 2 dejlige børn. Min kone forsikrer mig om, at det er slut og at det er mig hun elsker og vil være sammen med og ikke vil såre mig på noget tidspunkt. Hun forsikrer mig om de ikke skriver og sender flere sms og kun taler sammen om arbejdsrelateret emner, men 2 dage efter accepterer min kone hans venskab på facebook og de begynder at skrive der. Jeg opdager tilfældigt denne samtale, da min kone ikke er logget ud af sin facebook-profil på vores ipad. Denne samtale som jeg læser, står skrevet som om at der er følelser i det, men det siger min kone, at der ikke har været. Hun aner ikke, hvad hun har ment med det, som hun har skrevet. Det gør mig ked af det. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, da jeg allermest har lyst til at gøre det af med min selv. Det gør virkelig ondt på mig. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har købt en buket blomster til min kone og da jeg opdager det på facebook tager jeg denne buket blomster og kører ud på hendes arbejdsplads foran hendes arbejdskollegaer og smider den på gulvet foran hende og er virkelig ked af det. Og siger tak for 24 år og læs på din facebook hvorfor. Jeg aner ikke mine levende råd, hvad jeg skal gøre.
    Mit problem er nu, at jeg elsker min kone rigtig højt og ved, at hun elsker mig. Men tankerne om at der er sket noget, selv om hun siger, at der ikke er, den gør mig vanvittig. Tankerne kører rundt oppe i mit hoved. Jeg kan ikke koncentrere mig om mit arbejde og jeg tænker hele tiden på, hvad min kone laver sammen med den mand. Selv om hun forsikrer mig om, at der ikke er sket noget og der ikke har været nogle følelser i det. Jeg vil så gerne stole på min kone igen, men det kører rundt i mit hoved, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Nogle dage har jeg lyst til at hive stikket ud. Men ved godt, at det kun hjælper mig selv og ikke min kone og mine børn. Men er virkelig frustreret og tankerne kører i ring i mit hoved. Jeg kan ikke slippe det, selv om jeg rigtig gerne vil. Vil så gerne tilbage til min kone igen, så vi kan få det godt sammen igen. Uden alle disse tanker i mit hoved. Hvad kan jeg gøre? På forhånd tak. Den frustrerede ægtemand.

    Svar
  80. Katrine

    Kære Maj
    Jeg har gennem et år eller mere overvejet din workshop “Få sexlyste tilbage”. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg ikke mangler lyst. Men det gør min mand, Og han er ikke interesseret i at deltage.
    Hans manglende sexlyst har altid været en udfordring for os, og den er kun blevet større med tiden. Vi er gået fra at have sex et par gange om måneden (efter den aller første forelskelse havde lagt sig for små ti år siden) til i dag at have sex et par gange om året. Godt 9 måneder var der gået indtil for kort tid siden.
    Vi har naturligvis talt om det mange gange. Eller, jeg har. Han siger ikke så meget og vil helst bare have de snakke hurtigt overstået. Jeg har forsøgt at forklare, at det er rigtig svært for mig, og at jeg mangler den nærhed og intimitet, sex giver. Og som jeg altså ikke får på anden måde. Jeg har grædt og tryglet, forsøgt at lade mine følelser træde i baggrunden og lytte til hans behov. Vi kommer bare ingen vegne.
    Jeg er klar over, at jeg har en rolle i det her. At min adfærd og mine følelser påvirker ham og hans lyst. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg vil gerne give plads til hans følelser og behov, men jeg vil samtidig også have lov til at føle det, der er virkeligt for mig. Og jeg bliver provokeret af, at jeg oven i det hele føler, at jeg skal vise en eller anden form for taknemlighed, når vi så endelig HAR sex. For i virkeligheden er det efterhånden sådan, at selve akten faktisk bare gør mig ked af det. Understreger min følelse af utilstrækkelighed og mindreværd.
    Hvordan kan jeg hjælpe os til at komme videre? Kan workshoppen hjælpe mig, eller er den ikke det rigtige værktøj?
    Mange hilsner
    Katrine

    Svar
  81. Nikolaj

    Kære Maj
    Jeg er en mand på 23 år. Jeg har ikke været sammen med mange kvinder, men jeg mener selv at mit sexliv har været tilfredsstillende indtil videre. Jeg er ret sikker på, at den tid, jeg kan vare i sengen er mindre end gennemsnittet, men jeg synes alligevel, at jeg har haft et tilfredsstillende sexliv, både for mig og mine partner.

    Jeg har altid lyst til at komme rigtig hurtigt under samleje, men har lært at styre mig, sådan at jeg fx benytter mig af langsomme bevægelser, eller trækker mig ud når jeg er lige ved at komme, venter nogle sekunder, og går i gang igen.

    Dette synes jeg virker ret godt, da jeg på denne måde er i stand til at have samleje i meget længere tid, end jeg ville have, hvis jeg kom, første gang at jeg følte trangen til det.

    Men efter at jeg har været ved at komme nogle gange, begynder jeg at blive udmattet, og kan mærke at min penis langsomt bliver mindre hård. Ńår dette sker, plejer jeg at øge tempoet og komme, hvilket ogsaa er meget dejligt.

    Men, er det normalt, at jeg begynder at miste min rejsning på denne måde? er dette et tegn på noget patologisk, eller er det ganske normalt? burde jeg søge lægehjælp, eller blot øve mig på at have større udholdenhed i sengen?

    mvh Nikolaj

    Svar
  82. Anonym M

    Hej Maj,

    Jeg er en pige på 21 år, der har et KÆMPE problem, jeg har ikke den fjerneste lyst til at have sex mere… Jeg har en kæreste, som jeg elsker utrolig højt og jeg ved han elsker mig lige så højt. Vi har været sammen i snart 2 år og han er den eneste jeg har været sammen med. I starten havde vi sex hver dag, hvis ikke flere gange om dagen og jeg nød det. Men for omkring et år siden mistede jeg sexlysten fra den ene dag til anden, jeg er så frustreret over det og har haft mange aftner hvor jeg er brudt ud i gråd pga mislykket sex. Jeg har prøvet at lægge skylden over på alle mulige andre ting, såsom at jeg var alt for træt om aften, og at det var pga stress fra studiet, og ‘at min kæreste ikke hele tiden skal pille og røre ved mig, for så fik jeg jo aldrig lyst’ og at det var fordi jeg ikke var tilfreds nok med min krop, jeg har også prøvet at lægge skylden på p-pillerne og er derfor stoppet med dem, men efter halvanden måned har det heller ingen effekt haft. Til sidst står jeg tilbage med at det må være mig selv der er noget galt med. Jeg overvejer at gå til min læge for råd, men ved ikke om jeg har mod på det, har også overvejet hypnose, men er lidt bange for det er som at kaste penge ud af vinduet.
    Maj, tror du dine online hold kan hjælpe mig?
    Jeg har aldrig sådan rigtig onaneret, jeg ved ikke hvorfor, det har bare ikke faldt mig naturligt (og jeg ved ikke om det er noget jeg kan få mig selv til)
    På et år har jeg kun været liderlig et antal gange, der kan tælles på en hånd. Jeg bliver aldrig våd mere, og alt hvad min kæreste prøver at gøre godt for mig “dernede” føles så ubehageligt, som to stykker sandpapir mod hinanden. Jeg føler jeg er inde i en ond cirkel, hvor jeg aldrig kommer til at have sex igen. Jeg har glemt hvordan dejlig sex føles og hver gang vi vil give det et forsøg, tager jeg mig selv i at tale uden om, eller spænde i inderlårene for at være forberedt på den smerte jeg er på vej til at gå igennem, det gør det jo ikke nemmere for min kæreste, hvis han endelig kommer op i mig, kan han ikke engang få lov til at bevæge den pga den ulidelig smerte jeg føler. Jeg ville gerne have sex kun for min kærestes skyld, men det er så ubehageligt på min egen krop, at det ikke engang kommer til at ske for hans skyld, jeg er sikker på han er mindst lige så frustreret som mig og det gør ikke ligefrem noget godt for vores forhold, men vi elsker hinanden så højt, at det heller ikke ødelægger vores forhold.
    Jeg prøver tit at tænke tilbage på hvad der kan være sket, som fik mig til at miste sexlysten og hvad jeg plejede at tænde på, jeg vil så gerne “kureres”, jeg lever i min (synes jeg selv) primetime for kærlighed og sex.

    Venlig hilsen
    Anonym M

    Svar
  83. Henrik

    Hej Maj.
    Jeg er totalt fortvivlet, er gift på 13 år, været sammen med hende i 18 år, vi har en total krise, jeg er af den type der er underdog( ikke særligt fedt), min kone (endnu) er stik tosset over mig og at dette her, er mig der skal komme med en løsning, hver gang hun begynder at Skælde ud(råbe) bliver jeg totalt mundlam, er der nogle redskaber jeg kan gøre brug af???

    Svar
  84. Katrine H

    Hej Maj,

    jeg og min kæreste har været sammen i 9 måneder nu. Jeg er 23 og han er 25. Ret tidligt i forholdet fortalte han mig, at han ikke har en særlig høj sexlyst og i det hele taget ikke “er særlig seksuel”. I starten, som nyforelskede, hyggede vi os meget i sengen, og syntes egentlig, det var fint, selvom det dengang heller ikke var overvældende tit.
    Nu har vi været sammen i en del måneder og vi har sjældent sex – 2-3 gange om måneden. Jeg er ked af vi ikke er mere sammen på den måde, men ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke presse ham, fordi jeg er sikker på det vil give den modsatte effekt, så prøver at undgå det. Jeg har prøvet at tale med ham om det, men det ender altid ud i, at han siger, han egentlig bare ikke har en særlig høj libido, og han hellere vil lave andre ting med mig end lige den seksuelle del. Han bliver samtidig ked af det, når jeg spørger, fordi han føler sig utilstrækkelig og gerne vil gøre mig glad.
    Vi holder rigtig meget af hinanden, jeg vil ikke presse ham og vil ikke lave om på ham, men ved ikke helt selv, hvordan jeg skal tackle det. Jeg vil rigtig gerne være mere intim med ham og have sex, men som skrevet, har han bare ikke rigtig det behov.

    Håber du har nogle gode råd!

    – Katrine.

    Svar
  85. den trætte

    Kære Maj

    Jeg er en pige på 18 år, der er kærester med en dreng på 20. Vi har været kærester i 9 måneder, og boet sammen i 3.
    Lige siden jeg fandt sammen med min kæreste, har jeg døjet med blærebetændelse og svamp på skift. Dette har taget utroligt hårdt på ikke mindst mig, men også min kæreste. Min kæreste og jeg er meget åbne overfor hinanden og går i bad sammen næsten hver dag, og er meget trygge ved hinanden. Alligevel finder jeg det utroligt hårdt og pinligt at komme ud fra badeværelset og være nødt til at fortælle min kæreste jeg lige har tisset i bukserne pga. blærebetændelse for 10’ende gang. Jeg har rigtig ondt mens jeg har blærebetændelse og kan næsten ikke holde ud at være i min egen krop, og især ikke at han skal røre for meget ved mig. Jeg får antibiotika’er ved lægen og de hjælper efter 4 dage, som er 4 dage med tissen i bukserne og smerter. Antibiotika’erne giver mig skedesvamp som klør og får mig til at få rifter og sprække i mellemkødet under sex. Så får jeg svampen behandlet og få uger efter har jeg blærebetændelse igen, og hvis det ikke er blærebetændelse så får jeg skedesvamp.

    Som du nok kan hører genere dette problem mig virkeligt, da jeg føler mig ulækker og klam. Jeg føler mig slet ikke dejlig og lækker for min kæreste.
    Jeg døjer med konstante smerter i underlivet, og dette påvirker mit sexliv. Jeg har lyst til min kæreste og finder ham meget attraktiv, men jeg ved med det samme vi har sex kommer der rifter og mere irritation i mit underliv.
    Jeg har været til flere gynækologiske undersøgelser, både for kønssygdomme osv. Lægen kan dog ikke finde svar på hvorfor jeg døjer med dette problem. Det skal lige siges, jeg har haft en kæreste jeg dyrkede sex med før, og havde ikke noget problem.

    Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at forebygge begge dele, jeg spiser tranbærpiller hver dag og jeg er på en konstant skedesvampkur. Det var hvad lægen kunne foreslå mig.

    Har du hørt om noget lignende før og kan du give mig et godt råd?

    Knus.
    fra mig.

    Svar
  86. Anonym

    Hej Maj

    Jeg har et problem, jeg har været sammen med min kone i 7 år og været gift i snart 3. Min kone har haft store problemer med celler forandringer både i underliv og bryst igennem lang tid. Endvidere har vi ikke været gode til at kommunikere i lang lang tid, men vi har alligevel holdt ud indtil dec. 2014 hvor hun ville flytte hjemme fra, for at finde sig selv og op ned på det hele, jeg syntes egentligt ikke rigtig om det, da jeg ikke kan se vores kommunikation eller andre ting kan blive bedre af, at man på sin vis flygter fra det. Hun er generelt meget lukket omkring sin sygdom, og hun gennemgår også et indgribende forløb lige nu. Vi ser hinanden ca. en gang om ugen og prøver, at have det godt sammen. Hun fortæller mig hun er på vej tilbage og hun elsker mig osv osv. Jeg er i mellem tiden blevet en smule i tvivl om det hele, og jeg har også følt at der er noget der ikke var som det skulle være. Det har jeg følt flere gange i vores forhold, men har aldrig gjort noget ved det. Det har gjort denne gang, jeg kørte en sen aften forbi den veninde hun skulle opholde sig hos og så at hendes bil ikke var der, kørte hjem herefter, mens jeg ringede til hende under påskud af at jeg bare vil sige godnat, hvor hun i første omgang ikke tog den, men ringede tilbage få min efter og sagde hun lå og halv sov.

    Dilemmaet er at jeg nu er blevet endnu mere i tvivl om alt, og megeeet skuffet over, at hun ikke talt sandt, men jeg er samtidig bange for, at hun knækker fuldstændig hvis jeg konfrontere hende med det. Jeg også bange for at denne løgn kan blive til en stor knude i mig, hvis jeg ikke for konfronteret hende. Det skal siges, at hun været væk hjemme fra i 3½ måned nu. Der er heldigvis ingen børn involveret eller andre der lide last.

    Hvad skal jeg gøre, hun skal snart opereres ?

    Jeg har ingen idé om hvorfor hun har løjet, jeg har blot en idé om at hun er hos studiekammerat, en singlefyr der er noget ældre end os, han har tidligere besøgt os, men jeg aner ikke hvor han bor eller hvad hans fulde navn er, så kan ikke kontrollere om jeg er rigtig på den. Er faktisk ikke så nervøs for om hun har været utro med ham, men jeg må sige, at min tillid til hende er stort set væk. Jeg tvivler meget på at jeg kan gå upåvirket igennem det her.

    Hvordan bør jeg bringe det her på banen, bør man bygge videre på noget der er så usikkert – nogen gange tænker at jeg skal kæmpe for det, men føler kort tid efter, at jeg har jo forsøgt i så lang tid at få det her til at fungere også bliver jeg spist af med løgn.

    Hilsen en anonym mand 30 år.

    Svar
  87. Niklas

    Hej

    Jeg er en mand på 23 og har været sammen med min kæreste i 2 år. En af mine kærestes fantasier er at jeg tag hende uden at jeg tager hensyn om hun vil eller ej (i princippet kun da vi har stop ord), en del af fantasien er at det IKKE skal være planlagt. Problemet er at jeg kan ikke få mig selv til det.

    Nogen gode råd?

    Svar
  88. Bros

    Hej Maj..
    Er glad for at det er muligt at skrive til dig via nettet.. Jeg er en mand på 54 år, der endelig efter mange år med et dårligt ægteskab, ingen kærtegn, eller kærlige ord, mishagsytringer og megen vrede, endelig fik jeg fundet modet til at bede om skilsmisse, og kastet ud i hussalg, og en økonomi der vaklede, da min timing i forhold til hussalg, og skilsmisse ikke rigtigt passede til markedsvilkårene..
    jeg arbejdede i døgndrift, da jeg stadig skulle betale min andel af udgifterne til huset, men jo prøvede at starte et nyt liv, i min egen lejlighed hvilket jo også koster, der skete rigtig mange ting, oven i hinanden.
    Jeg fik en blodprop i benet, og omlagde mit liv…. fitness, sundhed, ingen rygning… men den angst, som kom frem en gang i mellem, kom med 200 kilometer i timen, jeg fandt hurtigt ud af, at et par glas rødvin gav ro, men det tog måske lidt overhånd, men har aldrig pjækket, eller meldt mig syg, kunne altid passe mine ting(undskyld hvis det bliver langt, men tænker at du er nødt til at have lidt baggrund med) så jeg var aldrig fuld, bare lidt ligeglad.
    Min datter på 19 blev indlagt, og de konstaterede sclerose , angsten fik virkelig fat i mig nu, i takt med at jeg blev mere og mere angst, begyndte jeg at se porno på nettet, det brugte jeg en del tid på, og fik tilfredsstillet mit sex behov på den måde, når jeg havde drukket noget rødvin, og så porno var jeg jo ikke angst…
    Jeg lagde en profil ind på soulmate, og fik hurtigt meget respons, og kom i kontakt med en kvinde som ikke boede langt fra mig, vi er begge 2 inden for det behandlingsmæssige område, jeg med ledelse, og hun som behandler, vi svinger godt sammen….. min store datter ser hende kysse mig på gaden, og reagerer ved at ignorere mig i 3 måneder, selv når vi mødtes i fitness centret, kiggede hun lige igennem mig(har aldrig prøvet noget der gjorde så ondt) så mere rødvin, og mere porno, der skulle mere til at gøre mig ophidset, så en dag sad jeg og så en film, hvor en hund slikkede en kvinde mellem benene, blev jeg så flov over at blive ophidset over det….jeg tænder ikke på dyresex, og har aldrig tænkt at det kunne være ophidsende, men det fik mig til at vågne op, og søge hjælp…
    min kæreste og jeg tog en pause, på 3 måneder, og jeg var ved at blive vanvittig af savn, efter hende, jeg havde virkelig mødt min soulmate, men vi holdt kontakten og bor nu sammen, en måned efter vi var flyttet sammen, blev jeg tilbudt en ny lederstilling, og blev virkelig presset af, at jeg havde sagt ja tak, til stillingen…. min angst eksploderede , jeg kunne ingen ting, var bange for alt, og måtte melde mig syg… fik hjælp af en kognitiv terapeut, og blev ordineret Sertralin……. og inden for 2 måneder fik jeg styrken tilbage, og overskud, og et sexliv med min kæreste, hun ser også lidt film sammen med mig, men er ikke så visuel, som jeg er… men vi elsker rigtig meget, og har et skønt sexliv, med massage, oral, anal, og kærtegn… og sexlegetøj(på hendes opfordring) og vi har sex i lang tid, og jeg tilfredsstiller hende, og jeg er selv ved at komme hver gang, men kan kun få udløsning ved egen hjælp, og alene, med lidt porno på skærmen, helt almindelig porno, og jeg skal virkelig koncentrere mig, og fastholde fokus, slå alle tanker fra, så kommer der en udløsning, så fantastisk, at jeg tænker det må være en (en anden form for udløsning, har aldrig oplevet det før, meget, meget intenst, hele kroppen bliver spændt, jeg kramper nærmest, og så kommer sæden, det er meget intenst…. vi har prøvet, hvor vi ser film sammen, og jeg tilfredsstiller mig selv, og hun tilfredsstiller sig selv, hvilket er fantastisk.. tænder meget på en kvinde der rører ved sig selv…. min kæreste siger at det er ok, at jeg kun jan selv, men tænker at det må gøre noget ved hende, det gør i hvert fald noget ved mig…. Har du et godt råd, og noget jeg kan arbejde videre med…
    Skal måske lige huske at sige, at jeg ikke i 4 år, har sovet en hel nat, ud i en køre, sover et par timer, vågner, falder hen igen, vågner igen….det samme nat efter nat…

    Mange hilsner, og venter spændt på hvad du svarer.

    Bros

    Svar
  89. Anonym

    Hej Maj.

    Jeg er ganske enkelt desperat. Jeg er en pige på 21 år, der ikke har lyst til sex – som i overhovedet ikke lyst til sex. Jeg har en rigtig sød og rar kæreste, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i ca. 2,5 år. Han er så god ved mig, og jeg værdsætter ham så meget. Vi kan snakke om alt – virkelig alt. Jeg har det så utrolig godt med ham. Det store problem er, at jeg ikke længere har lyst til sex med ham. Jeg græder over det tit – når han ligger op til sex og sådan. Jeg er uendelig frustreret, og det samme er han. Jeg synes, at sex burde være så naturligt, nu når jeg ikke er ældre. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at det skal blive godt igen. Jeg vil ikke undvære ham for noget i verden.

    Jeg har læst mange af dine gode råd omkring hvorfor sexlysten forsvinder. Jeg ved, at der er perioder med stress og eksaminer fx, der gør, at sex ikke lige er det første man tænker på. Men jeg kan ikke se GRUNDEN til, at jeg ikke har lyst. Jeg kan vitterlig ikke se den – og tro mig, jeg har tænkt og tænkt og atter tænkt. Jeg kan lide. at kysse ham. Det er skønt, rart og dejligt. Jeg har også lyst til, at han krammer mig og holder om mig – og der er ikke noget bedre end at ligge og putte med ham. MEN ligeså snart han ligger op til sex, så kan jeg bare mærke, at det ligesom vender inde i mig. Jeg stritter i mod og har bare slet ikke lyst. Jeg kan slet ikke få mig selv i det humør. OG der er ikke noget jeg hellere ville. JEG VILLE SÅ GERNE HAVE LYST. Mine veninder har masser af sex – både dem i forhold og singlerne. Jeg føler mig så unormal. Og jeg har så dårlig samvittighed over gang på gang at afvise ham og sige nej. VI har prøvet både det ene og det andet – afholdenhed, have sex selvom jeg ikke ville osv. Jeg har bare ikke lyst til det, når jeg står i situationen.

    Kærlig hilsen
    En utrolig trist 21 årig pige

    Svar
  90. Camilla

    Hej Mai.

    Min mand og jeg har kendt hinanden i 13 år og vi har tre børn sammen.
    Vores sexliv er gået helt i hårknude og vi er begge ulykkelige over det.
    Vi elsker hinanden og jeg ved at jeg er kvinden i hans liv.
    Jeg ved ikke hvor jeg skal starte da det er en lang og kompliceret historie.

    Min mand tænder helt vildt på cuckcold/ hotwife legen. Og hans ønske er at jeg skal være sammen med en eller flere andre mænd.
    Vores sexliv har aldrig været særlig hot eller spændende og vi er begge to virkelig dårlige til at tale om sex. Jeg er er meget privat / hæmmet omkring sex og har aldrig haft særlig meget lyst til sex med nogen af de kærester jeg har haft. Ofte har jeg meget lyst i starten men så mister jeg interessen. Det samme skete med min mand.
    Vores sexliv har altid fungeret dårligt og de sidste mange år har det været nærmest ikke eksisterende.
    Det har gjort osbegge ulykkelige, da vi begge savner nærværet og da sex jo betyder meget for parforholdet generelt.
    Vi har begge klaret os ved at onanere hver især og ved et lille knald i ny og næ.

    En anden årsag til min manglende lyst er en fødselsskade. Ved en af mine fødsler fik jeg ødelagt en muskel i den ene side. Den som holder bækkenbund mm. Det betyder at jeg er blevet meget stor for neden og derfor har meget svært ved at mærke min mand. Han er gennemsnitligt udrustet.

    I efteråret var vores parforhold helt af helvedes til og vi fik taget fat på bylden. Jeg fik bla. andet fortalt min mand at jeg har fantaseret om andre mænd når jeg har onaneret. Jeg fik åbnet op og vi har haft bedre sex end vi nogensinde har haft siden. Synes jeg.
    Samtidigt gik det op for mig hvor meget han tænder på mig som hotwife.
    Jeg har godt vist at han tændte på det, men ikke at det var så meget.
    Nu er han overbevist om at jeg tænder på det samme som ham men at jeg bare ikke vil/ tør.

    For ca. 7 år siden indvilligede jeg i at mødes med en Bull i en park til en snak.
    Jeg tændte slet ikke på ham, men endte alligevel med at kysse med ham. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter og følte mig klam og brugt.

    Siden vores snak i efteråret har min mand chattet med mange Bulls på nettet og forsøgt at lave aftaler med dem. Han har givet dem mit nummer flere gange og de har bombarderet mig med frække tilbud. Selvom jeg har bedt ham om ikke at udlevere mit nummer. Han er vitterligt sygeligt besat af det.
    Jeg har mailer med nogen Bulls og chatte lidt for at vise noget goodwill. Men det tænder mig ikke rigtig.
    Jeg har læst noveller om emnet og vi har sammen set porno med flere fyre om en pige. Det tænder mig.

    Jeg har sagt at jeg ikke vil presses til noget og at jeg er usikker på om det overhovedet er noget jeg har lyst til. Jeg føler mig super presset og har ondt i maven konstant.
    Han siger at han har spildt de bedste år af sit liv uden sex og at den smule sex vi har er dødkedelige og at han vil have mere.
    Ellers vil han bare klare sig med sine fantasier og sin hånd.
    Jeg har forsøgt at overbevise ham om at vi jo sagten kan bruge fantasierne til et sjovt sexliv uden at jeg skal knalde med en anden. Men det er ikke godt nok for ham. Han synes ikke at jeg tager initiativ og han siger at han jo alligevel ikke kan tilfredsstille mig og omvendt. Han siger at han ikke gider trække hele læsset. Jeg er super dårlig til at tage initiativ og ikke særlig fantasifuld med nye ideer.
    Han lægger mig på is ved at afvise mig og lade være med at kysse og røre mig.
    Jeg tror han håber at han på den måde kan udsulte mig til dermed få mig til at finde en bull.
    Jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre da jeg ikke tror på at det vil fungere uden at vores parforhold gør det.
    Jeg er da fristet at tanken da min mand kun kan tilfredsstille mig med oralssex og sjældent ved samleje.
    Jeg følere mig så følelsesmæssigt understimulerede at jeg er bange for at jeg vil få følelser for en evt. anden mand.
    Og aller inderst inde ville jeg ønske at vi bare havde et helt almindeligt sexliv. Jeg er nemlig fint tilfreds som det er.
    Derudover ville det være super grænseoverskridende for mig bare at mødes med en mand hvor sex nærmest allerede var planlagt. og jeg er sikker på at jeg ville føle mig vildt billig og brugt efterfølgende.

    Jeg går helt alene med det her,da jeg føler at det er meget privat og jeg ikke har lyst til at dele det med nogen veninder. De kender jo alle min mand og jeg synes det ville være tarveligt over for ham.

    Hvordan kommer vi videre herfra?
    Vi er begge fast besluttede på at blive sammen da vi stadig elsker hinanden og pga. vores børn.
    Men jeg overvejer ofte om det mon er realistisk. Vi er jo begge bundulykklige. Vi skændes og har korte lunter begge to.

    Jeg håber at du kan hitte hoved og hale i det jeg har skrevet.

    Kh. Camilla

    I efteråret fik vi taget hul på at tale om sex for første gang i mange, mange år.

    Årene er gået med børn, arbejde mm.

    Svar
  91. Den gamle ;-)

    Hej Maj

    Jeg læser meget interesseret din webside. Jeg er mand, men håber alligevel på dit input. Tak for et godt websted :-)
    Jeg er på afgrundens rand med mit forhold til min kone, jeg tror ikke hun føler det på samme måde! (men ved det ikke)
    Vores sexliv er praktisk taget gået i stå for ca. 5 år siden, vi har været sammen i 35 år! (jeg er godt 50)
    Vi har i grunden haft et rigtigt godt sexliv, specielt i årene efter vi fik børn, var der rigtig gnist i dåsen 😉 (undskyld).
    Jeg har dog altid manglet noget, nærvær/nærhed, bare at tage om hinanden, give hinanden et knus og kys i løbet af dagen, ikke kun når vi har sex. Snakke lidt mere inderligt sammen, følelser og tanker…
    Jeg har mange gange i vores parforhold forsøgt at snakke med min kone om det, men er i grunden altid blevet ret kontant afvist. Hun er ikke typen der kan lide at snakke inderligt.
    Hun er (var) også meget kontant med afvisning, hvis hun ikke gad sex, og jeg lagde op til det…
    Det har altid været mig der undersøgte forskellige former for sex, og introducerede det for min kone for at holde sex livet i gang, det har jeg på fornemmelsen at hun var ret godt tilfreds med!
    Ind i mellem har jeg også spurgt ind til om hun ikke kunne være lidt mere initiativrig, for at afveksle vores sexliv lidt, men som sagt har vi ikke den store succes med stille fortrolige samtaler.
    Hun er (blevet) mere typen for en quicky, 5 minutter før vi skal sove, det er så ikke lige mig!
    Når man læser ovenstående, skulle man næsten tro at jeg var kvinden, og min kone var manden, når man går efter de gængse beskrivelser af kønnene. Jeg tror heller ikke at jeg passer ind i de gængse beskrivelser af en mand, i hvert fald ikke på alle punkter….
    På en måde er det min skyld at vores sexliv stoppede i 2010, jeg fik en meget kontant (ubehagelig) afvisning en aften på en ferie, og besluttede at give min kone et wakeup call!
    Jeg stoppede simpelthen med at lægge an på hende, og regnede med at der højst ville gå 1-2 måneder inden hun ville indlede en snak om hvorfor vi ingen sex havde mere…
    Snakken kom dog aldrig, og vi har da også lejlighedsvis haft sex siden, dog meget meget sjældent (2-3 gange per år måske). Vi har nu 2015!

    For et par måneder siden, fik min kone et følsomt øjeblik da vi så en meget romantisk film, og hun begyndte at græde.
    Jeg spurgte ind til hvad der var galt, og hun fortalte at hun var ked af at vi ingen sex og nærvær havde mere…
    Jeg fortalte hende så hvorfor jeg var stoppet med at tage initiativ til sex tilbage i 2010, og hun blev meget forbavset! Hun kunne ikke rigtig forstå det, da det er mandens job at lægge op til sex og holde sexlivet i gang!! Snakken døde desværre hurtigt ud igen, da hun som sagt ikke kan lide at føre sådanne samtaler.
    Jeg foreslog at vi indledte en terapi ved en sexolog eller parterapeut, så vi kunne få ordentlig talt ud om det hele, da det ikke kan lykkes os alene. Det mente hun ikke er nødvendigt…

    Da jeg har behov for nærhed, en kvindekrop, kys, kram og sex, ved jeg simpelthen ikke et levende råd mere! Jeg er ved at blive vanvittig, det fylder simpelthen så meget i mit hoved!
    Skal det bare være slut, skal vi gå fra hinanden og starte på en frisk med en anden partner?
    Er min eneste mulighed en elskerinde eller en prostitueret, hvis jeg vil blive i ægteskabet?
    Vi har haft det så godt sammen i så mange år, så skal det hele bare stoppe?
    Vi har det stadig godt sammen på andre områder.

    Jeg kan også oplyse at min kone har taget meget på i vægt i de 5 år, så derfor tænder hun mig heller ikke så meget mere. Store kroppe tænder mig simpelthen ikke!
    Hun mener vel at det ikke gør noget at hun tager på, når vi nu alligevel ikke har sex!
    Jeg kan dog ikke fortælle min kone at jeg ikke tænder på hende mere på samme måde, pga. hendes vægt, hun ville blive knust!
    Mærkeligt nok i grunden, da hun aldrig har haft problemer med at fortælle mig, når jeg skulle tabe mig eller gøre noget andet ved mit udseende!

    Jeg har behov for en sexolog eller terapeut til at snakke med og give mig nogle ideer til at komme videre. Kan du anbefale en god en i sønderjylland? (må gå til vedkommende selv!)

    Til sidst et kompliment til dig, du ser blændende godt ud :-)

    Knus fra den Gamle 😉

    Svar
  92. S

    Hej Maj

    Jeg håber virkelig, at mit brev her bliver besvaret af dig, for jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre.

    Min kæreste og jeg har været sammen i 6 måneder nu, og vi har det fantastisk sammen. Vi har de bedste tider sammen, men vores sexliv og følelsesliv har aldrig været helt godt. Nu kommer det til at lyde som om, jeg synes det er min kæreste der er problemet, men det er ikke derfor jeg skriver. Det er for at lære, hvad jeg kan gøre for at hjælpe vores forhold.

    Min kæreste er meget inaktiv når det kommer til sex og det at vise fysisk kærlighed.

    Det er blevet meget bedre. I starten var det fuldstændig, ja undskyld det grove billede, men som at have sex med en træstamme. Hun lå der bare. Vi har talt meget sammen, og hvordan vi kan lide at blive rørt osv. og nu er hun mere aktiv, men kun i den passive rolle. Altså, det er altid mig der “tager hende” og så er hun også vældig dejlig at ligge med, hun bevæger sig dejligt, og er generelt aktiv. Men initiativ til sex tager hun aldrig, og hun kysser eksempelvis aldrig mig på kroppen, eller begynder at røre ved mig. Det samme gør sig gældende i dagligdagen. Hun viser aldrig fysisk, at hun holder af mig. Altså hun hverken, krammer mig, klapper mig bagi. strutter lidt med røven, eller bare fortæller mig med ord, at hun kan lide mig.

    Men hun er god til at overraske mig med f.eks. en smurt madpakke med en sød seddel i, eller en lille gave osv. Hun er rigtig god til at vise kærlighed, bare ikke fysisk. På sms kan hun også godt formulere hendes følelser. Vi har talt om det, og hun siger, at hun har lysten til at gøre alt muligt. Hun vil f.eks. rigtig gerne give mig et blowjob, men de gange hun har prøvet, er hun altid stoppet før hun kom igang. Enkelte gange har hun grædt. Hun giver så at sige op på forhånd, og jeg høre rigtig tit hende sige: “Jeg kan jo ikke”.

    I starten troede jeg, at hun ikke havde lyst til mig, og at jeg var dårlig både i sengen og som kæreste. Men efter vi har talt meget sammen, og fordi vi har så gode tider sammen, tror jeg hun virkelig mangler selvtillid.

    Jeg synes selv, at jeg gør meget for at vise hende, hvor dejlig hun er både fysisk og på andre måder (blomster, gaver, breve, hyggelige tilrettelagte aftner osv.) , og jeg fortæller hende tit hvor smuk og dejlig hun er. Men det er som om, at uanset hvad jeg gør, så føler hun sig stadig grim og dum. Hun døjer med akne, hun har meget små bryster og hun har aldrig været sådan god i skolen, eller kloge-Åge-klog. Det er hun meget ked af, men jeg synes hun er den smukkeste pige i verden, og det har jeg virkelig prøvet at fortælle hende mange gange. Jeg synes virkelig hun er smuk, og har smukke bryster. Og hun har så meget at byde på intellektuelt. Hun er fantastisk empatisk og klog på livet, men jeg kan ikke få hende til at se den værdi i hende, som jeg ser. Jeg mærker slet ikke, at det hjælper hende. Hun vil f.eks. ikke have toppen af under sex, så hendes bryster er bare.

    Jeg skriver til dig for at bede om et råd. For jeg er også begyndt, at blive ked af det. Det er hårdt at føle, at den kvinde man holder allermest af, ikke er tryg ved en, og at man ikke kan hjælpe hende og give hende lykke. Når man ikke kan gøre sin kæreste lykkelig, så er man vel en dårlig kæreste.

    Selvom hun siger hun har lyst, så er det efterhånden svært at tro. Mine tidligere forhold, har jeg altid oplevet at min partner har vist lyst til mig, og jeg er altid blevet “værdsat” meget i sengen. Nu hvor det virkelig aldrig sker, føler jeg mig utilstrækkelig. Jeg føler, at vis hun virkelig fandt mig attraktiv og elskede mig, så ville hun også røre mig, og vise fysisk forelskelse. Jeg frygter, at jeg ikke er den rette for hende, for den slags bør ske ganske automatisk, hvis man passer sammen. Jeg holder virkelig meget af hende. Jeg elsker hende, men jeg frygter, at hun ville have det bedre med en anden mand, som kunne give hende den selvtillid og selv-kærlighed, som jeg ikke formår. Jeg kan kun elske hende, men ikke få hende til at elske sig selv.

    Hvad gør jeg Maj? Hvordan hjælper jeg min kæreste til, at gøre de ting hun siger hun gerne vil, og hvordan hjælper jeg hende til at se, hvor fantastisk et menneske hun er?

    Hun har søgt læge, men tror hverken på de lykke-piller lægen har foreslået, eller på psykologer. Hun siger, at hun “Jo godt ved, hvad der er galt. Så hvad kan de fortælle mig?” Hun har dog sagt ja til at blive undersøgt i psykiatrien, for lægen tror måske hun har ADD eller en anden sygdom.

    Mvh. S

    Svar
  93. Claus Herreborg

    Hej Maj.

    Jeg er en mand, der er kommet i en ret presset situation, som jeg rigtig gerne vil have nogle gode råd til at komme igennem på en måde, så kærligheden og familielivet bliver optimalt igen.

    Jeg har lyttet til rigtig mange af dine podcast, og er blevet mere og mere klarsynet omkring, hvad der er gået galt og hvorfor, og jeg er samtidig blevet noget klogere på, hvad jeg kan gøre fremadrettet, men er alligevel i tvivl om, hvad der er det rette, den rigtige rækkefølge, intensiteten, tidshorisonten etc.

    Vi er et par, vi har kendt hinanden i 13 år, vi har 2 sønner på 10 og 8, vi bor i et lidt for stort hus, og vi har en aldersforskel på 17 år – jeg er nu 56.

    Huset, vi bor i, købte vi oprindelig sammen med en familie, der efter 4-5 år gik fra hinanden og solgte deres halvdel til en ny og ukendt familie. Den nye familie har også to drenge, og med tiden blev det ofte sådan, at når drengene legede sammen, dannede de 3 af drengene hold mod vores den yngste. Vores den yngste er det, nogen kalder ’signalstærk sensitiv’ – dvs han mistrives i alt for frie rammer med en ret udadreagerende adfærd til følge. Konstellationen med børnenes leg har klart underbygget denne adfærdsopbygning. Min kone så dette udvikle sig ret tidligt, jeg har først rigtig forstået det nu, efter 4-5 år. Af samme grund har min kone længe været ret utilfreds med at bo i huset, på trods af at det sidenhen er blevet opdelt i to helt separate boliger. Jeg har til gengæld været ret glad for det, da jeg har lagt mange, mange timers arbejde i det og kender hver en krog og hver en ledning.

    Vores søns adfærd udviklede sig de næste 3-4 år – langsomt, men sikkert – voldsommere og voldsommere. En smule i børnehaven, siden lidt heftigere i SFO, for at kulminere i skolen midt i 1. klasse for et års tid siden. Når han blev presset blev han gal på alt og alle og blev fysisk og slog andre børn. Det resulterede i et ubehageligt forløb med en stor forældregruppe, som meget kort fortalt, pressede os ekstremt som familie og i den grad desillusionerede min kone, som langsomt trak sig ind i sig selv og fik depressive tendenser.

    Jeg er den diplomatiske type, helt sikkert en stor grad konfliktsky, men jeg prøver at anskue tingene fra alles sider. Og i denne konflikt havde jeg en vis forståelse for de ’ramte’ forældres frustrationer, hvilket ikke var en hjælp for min kone, som følte sig svigtet, utryg og ubeskyttet. Og som derfor blev mere og mere indadvendt, mistede sin sexlyst og sit selvværd. Samtidig var jeg dengang uden pædagogiske redskaber til at tackle min søn hjemme, og jeg blev derfor oftere årsag til en konfliktoptrapning end til en konfliktløsning. Min kone er til gengæld født med en særlig pædagogisk evne, og måtte tit lægge sig imellem vores kontroverser hjemme.

    Siden har vores søn skiftet skole, vi har været i familierådgivning, og vi har lært (og ikke mindst JEG har lært), vi har arbejdet, vi har struktureret, og vi har i dag en helt anden søn – ikke ’helbredt’, men langt, langt bedre fungerende.

    Min kones indadvendthed blev i efteråret en del værre. Jeg tolkede det som en slags posttraumatisk tilstand efter det voldsomme ’forældreangreb’. Jeg forsøgte at trøste, at samtale, at støtte og at løfte. Der var dage det hjalp, men jeg stod desværre for det meste med et indtryk af ikke at kunne nå ind. Vi havde dog kærlighed til hinanden og havde et sexliv – ikke ofte, ikke sprudlende, men dog bekræftende.

    I november forelagde min kone mig den forespørgsel, om jeg kunne se os i et åbent forhold. Jeg har faktisk aldrig følt mig specielt monogam og er heller ikke en person, der bliver meget jaloux, så efter en del overvejelser, sagde jeg ja, men påpegede også visse risici. I kølvandet af det, fortalte min kone mig, at hun faktisk allerede havde en affære, og at hun havde haft en datingprofil et halvt års tid, og at den interesse, hun derigennem var blevet vist, tændte hende noget. Jeg blev ikke vred, kun lidt skuffet, men også lidt tændt på ideen og på muligheden for et muligt frisk pust i sexlivet.

    Den affære hun havde haft, viste sig senere at være en stormende forelskelse. En forelskelse der gradvis var vokset hen over sommer og efterår, og som kulminerede med mit ja til et åbent forhold. En forelskelse, der totalt umuliggjorde et åbent forhold, og som lukkede af for alle hendes følelser for mig. Hun var så klar på at leve med denne nye mand i sit liv !

    I december skete der så det, at det gik op for hende, at denne hendes altopslugende kærlighed er alkoholiseret. Alle hendes drømme brast, hun blev ulykkelig og utilnærmelig.

    Jeg elsker min kone !! Hun er mit livs kærlighed, hun er den ideelle partner for mig, og hun er det bedste, der er sket i mit liv !! Det ved hun – hun er ikke det mindste i tvivl ! Jeg vil gøre alt for at redde vores ægteskab og bevare vores familieliv, derfor begyndte jeg at kigge indad – ja, meget sent vil du sikkert tænke – og jeg begyndte at gøre noget ved mig selv for at gøre mig attraktiv. Jeg søgte rundt og fandt din side, og de sidste par måneder er jeg blevet ret meget klogere – og slankere. Ting og årsager bliver så evidente i bagklogskabens ulidelige, klare lys, og jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at arbejde med den viden, jeg har nu, og at vi sammen kunne arbejde på at finde tilbage til et liv som par.

    I januar/februar har vi holdt skansen. Vi har fungeret som familie, men ikke som par. Vi har været i parterapi et par gange, og jeg har forsøgt at overtale min kone til et tidsforløb, hvor vi bl.a. skulle arbejde med ParPlan 2015, men hun er kommet til et punkt, hvor hun ønsker at være sig selv, og ønsker at slippe ud af mit ’kvælende’ nærværsbehov. Begge dele har jeg god forståelse for.

    Vi er rigtig, rigtig gode venner, og vi snakker godt sammen. Jeg har ingen bad feelings omkring hendes affære og fortielser. I min kones øjne er jeg ’den mest fantastiske mand, hun kender’ og ’en mand med et kæmpe hjerte’, men hun siger, hun ikke elsker mig mere. Jeg kan mærke, at det ikke er helt rigtig, at hun føler noget for mig, og at hun ikke er glad for familiens opløsning. Jeg er sikker på, at der trods alt er noget tilbage at kæmpe for.

    Vi er desværre også bundet ret tæt sammen rent økonomisk og ikke mindst logistisk – vores yngste søn magter endnu ikke at være i SFO, hvorfor han skal hentes hver dag kl 12. Derfor er vi kommet frem til den løsning, at vi vil bo i hver sin ende af vores store hus. På den måde kan vores sønner føle sig hjemme og føle, at vi stadig er lidt familie.

    Men det er klart, at det har slidt rigtig meget på mig, at være så tæt på den jeg elsker uden at kunne nå hende, og det har slidt på hende, at være så tæt på den der elsker hende, uden at ville nås. Og ikke mindst har det slidt på hende at have mistet den hun blev så stormende forelsket i. Alligevel tror vi begge, dette er en god og brugbar løsning. Vi skal slippe hinandeen fri ! Vi har begge brug for at finde ind til os selv igen og få løftet vores selvværd. Jeg for min part har omlagt min kost og er blevet aktiv og har de sidste 2½ måned tabt 14 kg, jeg er begyndt at meditere og dyrke yoga – ting, der har gjort indtryk på min kone. Så jeg ved, jeg kan påvirke hende !

    Jeg har ’slugt’ en del af dine podcasts – bl.a. den om den nye maskulinitet, nogen stykker om at vinde kærsten og kærligheden tilbage og så den om at sige undskyld, og jeg er aktivt begyndt at bruge en del af de mange gode råd. Men det er selvfølgelig ikke hverken muligt eller en god ide at bruge alle redskaberne på én gang, og det er sgu’ svært at finde den rigtige indgangsvinkel, når hendes attitude og beslutning går den modsatte vej.

    Jeg ved, hun stadig er på sin datingprofil, og at hun søger i håbet om, at der derude et sted findes en som ham, hun mistede. Deres forhold blev skabt på baggrund af ord – på en måde, som jeg ikke vil kunne give, har hun fortalt. Mine styrker ligge i min personlighed, i mit hjerte og i min loyalitet.

    Derfor spørger jeg nu om et godt råd !!
    Skal jeg lade hende helt være og kun arbejde med mig selv et stykke tid frem ??
    Skal jeg helt og holdent tilbageholde at lade hende vide, hvor højt jeg elsker hende, og at jeg ønsker parforholdet tilbage ??
    Skal jeg stoppe med de daglige knus og kram, vi har lovet trods alt at kunne give hinanden som venner ??
    Hvad Fanden skal jeg gøre ??

    Mange kærlige hilsner,

    Claus

    Svar
  94. Lotte

    Kære Maj
    Min kæreste og jeg har været sammen i over 3 år og skal giftes til efteråret. Der er dog nogle ting der bekymrer mig, og det er blandt andet vores sex liv. Vi er begge først i 30 erne. Jeg har to børn fra tidligere forhold og han har ingen, men vi vil rigtig gerne have 1 eller 2 sammen. Problemet er at han kan ikke få udløsning, og har ikke haft det siden ca 2013. Det lyder lidt underligt i mine ører for da mænd ikke onanerer skulle der jo gerne flyde over på et tidspunkt?

    Det har ikke vist sig at fylde så meget i starten af vores forhold, men nu er det efterhånden begyndt at blive et stort problem, fordi at vores sex ligesom ikke er lige så højt prioriteret for at ungå den pinelighed for når der ikke sker noget. Jeg er utrolig ked af det hvergang, fordi at jeg bebrejder mig selv og det går ham meget på, så derfor ungår vi at dyrke sex, som ellers er super god udover at sluttningen ikke existerer. Jeg har ledt på nettet, vi har været hos den praktiserende læge, vi har prøvet alt mellem himmel og jord men det vil bare ikke fungere for os…. hvad skal vi gøre?

    Bekymret

    Svar
  95. Tanne

    Kære Maj

    Jeg har kendt min dejlige mand i to år, og vi er ikke helt unge. Begge i fyrrerne og har været gift før. Min mand har i lange perioder været single, mens jeg selv har været i to årelange forhold.
    Mit problem er, at min mand med ganske få undtagelser aldrig er kommet når vi har samleje. Han mener selv, det er fordi han har vænnet sig til at komme ved onani.

    Han siger, at han ofte er meget tæt på at komme under samleje, men det kræver åbenbart stor koncentration for ham. Det kan også være svært for ham at komme, når han onanerer. Samtidig er han meget forhippet på, at enhver sexakt mellem os skal ende med, at han får udløsning, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. Jeg kan heller ikke få ham til at komme, hverken med munden eller hånden, så han må selv tage over, mens jeg så fx kæler for hans nosser. Da jeg primært har kendt til mænd med den omvendte problematik (altså at de nemt kom for hurtigt), ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke verdens mest veltrænede bækkenbund, men selv efter et par fødsler var det aldrig noget problem for min tidligere mand at få udløsning. Jeg tror også, at min nuværende mand og jeg passer fint sammen sådan størrelsesmæssigt, men altså… det frustrerer mig, at han aldrig kommer indeni mig, og af og til bliver det også lidt omstændeligt med sådan en onaniagtig session bagefter.

    Selv kommer jeg heller ikke ved almindeligt samleje, og hvis vi så skal ‘klare’ både ham og mig bagefter, kan sex godt blive noget, der tager sindssigt lang tid – og ikke på den gode måde. Ofte ender det så med, at vi gør ham færdig og ikke mig, hvilket så også gør mig en tand frustreret.

    Jeg håber, du kan hjælpe os! Har aldrig før oplevet, at en mand havde så svært ved at komme og samtidig var så forhippet på det. Det skal også siges, at han af og til har problemer med at holde rejsningen, men han kan nu godt komme, selvom han ikke er sådan superhård 😉

    Kh Tanne.

    Svar
  96. Mette Weigand Arendt

    Hej Maj :-)
    Jeg er på andet år gift med en dejlig mand på snart 50 år. Vi har kendt hinanden i 7 år. Jeg har tre piger på 10, 13 og 16 år. Han har en søn på 22 år og en datter på 19 år. Vi har begge lederstillinger og lider ingen økonomisk nød.
    Da han var gift med sin ekskone, blev han steriliseret. Dette har desværre betydet, at han har meget svært ved at få rejsning. Han har været ved læge for at få nogle piller, der kunne hjælpe ham/os. Desværre hjælper det ikke rigtig noget, og han er bange for eventuelle bivirkninger.
    Jeg vidste fra starten af vores forhold, at han havde disse udfordringer, men han var fræk og ville bare have mig.
    Der er aldrig nogen mand, der har kunne give mig en klitorisorgasme. Jeg nyder dog de største klitorisorgasmer, når jeg bruger mit massageapparat.
    Min mand kan kun få rejsning, når jeg ligger ved siden af ham i sengen og presser mine (opererede) bryster ind mod hans overkrop og holder om hans pik. Jeg må ikke røre ham andre steder, da han er meget kilden og frygtelig taktilsky. Han beder mig fortælle frække historier om, hvordan jeg forfører meget unge piger. Det er enormt grænseoverskridende for mig, da det på ingen måde tænder mig, og jeg må nogle gange slå de frygteligste knuder på mig selv for at imødekomme ham i hans ønske om de frække historier. Når han så er kommet, vil han som regel bare gerne sove. Ofte passer det mig fint, da jeg ikke er tændt og bliver frustreret og også lidt vred over, at jeg “tvinges” til at beskrive historier, som udelukkende er hans fantasier. Jeg har prøvet at dreje historierne over på noget, som kunne tænde mig, men jeg kan mærke på hans reaktion/rejsning, at det ikke “virker”.
    Jeg har svært ved at holde koncentrationen, hvis han slikker mig. Det bliver bare for vådt og koldt, og jeg ligger og tænker på alle mulige andre ting. Han gør nogle dejlige ting med sine fingre oppe i mig, og jeg nyder at blive fistet. Det ender som regel med at blive temmelig vådt, hvor der desværre også nogle gange kommer til at lugte lidt af urin, selvom jeg træner min bækkenbund dagligt (jeg er 42 år). Jeg kan godt give mig selv klitorisorgasme med mine fingre og noget olie. Jeg har forsøgt at guide ham/hans fingre i et forsøg på, at han kunne give mig en klitorisorgasme, men han famler rundt, og jeg mister lysten.
    Vi har prøvet, at jeg var sammen med en anden pige på 20 år, men det tændte mig altså ikke. Vi har også prøvet at gå i swingerklub, men han ønsker ikke, at jeg skal være sammen med andre mænd, og han kunne ikke få rejsning og ville bare gerne hjem igen.
    Han tænder meget på, at jeg skal være luderagtig og vises frem ude i byen, hvor andre kan se mig med meget lidt tøj på og en masse makeup. I starten forsøgte jeg at imødekomme hans ønsker, men jeg følte mig billig og ydmyget og måtte stoppe. Jeg vil rigtig gerne kunne føle mig som en lækker og attraktiv kvinde, der kan tænde sin mand, og jeg længes frygtelig efter at mærke en stiv pik oppe i mig. Det frækkeste jeg ved er at kysse og have øjenkontakt under akten og sammen blive tændte og ophidsede og mærke, når manden får udløsning oppe i mig, og det bagefter løber ud af mig.
    Jeg overvejer, om jeg kan forblive i ægteskabet, hvor vi begge er frustrerede over ikke at blive tilfredsstillet. Jeg har forsøgt at snakke med min mand om det, desværre bliver han sur og går i forsvar.
    Han er som sagt en dejlig mand, og vi har mange dybe samtaler, og vi kan grine sammen. Jeg ville så gerne røre meget mere ved ham og ikke kun på pikken, men da han er så taktilsky, kan han ikke “tåle” mine berøringer ret længe. Jeg SAVNER ømhed, jeg er en rigtig kælefis og nyder at blive rørt ved og pirret udenom de erogene zoner.
    Har du nogle gode råd til mig om, hvad jeg skal/kan gøre?
    Mange hilsner Mette

    Svar
  97. Kirstine Jensen

    Kære Maj,
    Jeg er en kvinde på 29år og har været gift med min mand i ca.4 år. Og kendt hinanden i 8år.
    Det seneste års tid har vores forhold gået op og ned. Jeg ved ikke præcis hvorfor men måske noget at gør med at han ønsker snart at blive far og jeg har det egentlig godt som vi har det nu. Jeg troede at jeg var klar sidste år men jeg træk det tilbage. Jeg ved jeg har knust hans hjerte ved at sige til ham at jeg gerne vil vent og det gør nig virkelig ked af det. En anden ting som også er sket er desværre utroskab.
    I december måned var jeg til julefrokost og møder en bekendt i byen (lad os kalde ham S) Vi kender ikke hinanden så godt, men han kender min mand godt fra gamle dage. I dag ved jeg stadig ikke hvordan det sket men vi endt sammen den aften. Jeg var virkelige chok dagen efter, at jeg kunne finde på det og var så bange for at min mand ville finde ud af det. Jeg besluttede mig for at tage kontakt til S for at sikre mig han ikke sagde noget til nogen. Vi mødtes og han sikrede mig han ikke ville sige det og han vil bestemt heller ikke have at hans tidligere kammerat fandt ud af det. Så kyssede han mig, hvilket forvirrede mig så meget da det var virkelig rart. Så jeg kyssede tilbage. Frem til i dag har vi skrevet sammen og mødtes 2 gange mere. Vi har virkelig god sex og han tænder mig og han ved hvordan han skal tænde mig. Jeg har ikke følelser for ham men jeg føler mig fanget i det er spændende spil. Jeg ved også at S ikke gør noget godt for mig da han holder mig på afstand ved fx ikke kontakt mig i lang tid efter vi har været sammen. Han sender forskellige signaler. Han forvirrer mig meget. Jeg holder mig også tilbage for at prøve at passe på mig selv. Når han så også er kommet på afstand ved mig kan jeg lige så stille glemme ham og koncentrere mig om min mand. Men så dukker S pludselig op igen ved fx kontakt mig. Så starter alt forfra igen. Jeg føler mig afhængig og mit hjerte galloper hver gang han kontakter mig, jeg kan lide den opmærksomhed og bekræftelse. Det er noget jeg har savnet ved min mand men han er blevet bedre. Mit selvtillid har ikke været i top men siden det her er sket er det som om jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg føler mig lækker og flot.
    Jeg har ingen undskyldninger for utroskaben og ved ike hvordan jeg kommer ud af det. Jeg føler mig som sagt afhængig af det her spændende farlig spil.
    Jeg har gået og tænkt om jeg burde gå fra min mand, ikke for at finde sammen med S (det ønsker jeg ikke og jeg har som sagt ikke følelser for ham) men fordi jeg synes ikke det er fair over for min mand at jeg gør det her. Jeg elsker ham meget højt, jeg ved at mange mener at man ikke elsker en person som man er utro i mod men jeg tror også på at man kan blive fanget i noget andet samme tid. Mit sex liv med min mand har været ret kedelig det seneste år men jeg forsøger at gør det bedre i samarbejde med min mand.
    Jeg ønsker at blive mere klog på selv og hvorfor jeg gør det her som jeg hader men samme tid finder spændende og noget der tænder mig. Kan du hjælpe mig?
    Kh Kirstine

    Svar
  98. Krestine Lunde Augustinussen

    Hej Maj
    Jeg skriver til dig i håb om at du kan hjælpe mig videre. Jeg har læst rigtig mange af dine svar og bruger din hjemmeside meget .

    Jeg blev skilt for snart 1,5 år siden efter et 10 årig langt forhold og 6 års ægteskab. jeg er 29 år idag. Og jeg følte at vi var vokset fra hinanden. Han var enig med mig,så vi gik hver til sit. Vi har sammen en søn på 3 år og et hus til salg på 4 år, og er på vej på tvangs auktion nu.

    efter min x og jeg går fra hinanden, begynder jeg at snakke bedre og bedre og få en del støtte af en kammerart. Pludselig blev det mere intimt,samtidig med at han støttede mig. Vi ente sammen seksuelt. og har været sammen så meget som muligt det sidste 1.5 år. Jeg er blevet så utrolig glad for manden, men problemet er at manden er gift og jeg ved at jeg ikke overhovedet burde være gået indtil dette. Men i starten gav han jo det udtryk af at han var træt af det hele der hjemme.Vi har forsøgt at stoppedet flere gange. Nu er jeg jo selvfølgelig faldet pladask for ham og han fik valget mellem at forlade kone og børn eller Sige stop til mig. Først kunne han ikke sige stop. men jeg fik ham til at træffe et valg. Og valget blev jo selvfølgelig konen. Og nu er jeg dybt ulykkelig. Er sindsyg forelsket i manden og det vi havde sammen, og jeg græder konstant. Ved ikke hvordan jeg skal /kan give slip?? derfor skriver jeg til dig, selvom jeg ved jeg er den dumme “elskerinde”. Hjælp mig hvordan kommer jeg videre? blir kvalt og det går ud over dagligdagen og sønnen.
    Hilsen den Knuste

    Svar
  99. Anonym

    Hej Maj!

    Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte her. Min kæreste og jeg har været sammen de sidste 5-6 år. Vi er begge omkring 20-21, så det er længe taget vores alder i betragtning. Vi har haft en meget “bumpy ride”. Min kæreste har været utro en del gange, og i sommeren 2013 gik jeg fra ham. Der gik dog ikke længe før vi endte sammen igen. Grunden til jeg gik fra ham der, var utroskab – igen. Og jeg kunne bare ikke mere. Vi skulle snakke sammen den dag om noget helt andet, og pludselig kom bomben bare. Han havde været utro, og han var knust. Som sagt fandt vi sammen igen, og valgte at fokusere på fremtiden. Der er snart gået to år og i de to år har jeg ikke oplevet noget i forbindelse med utroskab – har ikke opdaget noget.
    Men for et par dage siden gjorde jeg også noget som ikke var godt. Hans computer var hjemme hos mig, og jeg kunne ikke dy mig for at undersøge den.
    Jeg fandt en meget foruroligende besked i note-systemet om, at det hele med de to startede med kedeligt og uinteressant sexliv med mig (sandt). At hun roser ham og han får bekræftelse. Han skriver også at han synes mit og hans forhold er blevet meget bedre, men samtidig er han kommet til at holde af hende.
    Den besked er altså skrevet i december i 2014. Ikke vildt lang tid siden. Ikke nok med det fandt jeg et billede af hende, som jeg tror det kunne være skrevet til, på hans computer under papirkurven.
    Og da han har en mac, så kunne jeg også se at de har skrevet sammen omkring november – marts pr sms. Ud fra nogle af beskederne kunne jeg læse mig frem til at de har mødtes. Og billedet der var sat på hendes nummer var et billede i undertøj – det så ud som om det kunne være en snapchat han havde fået.
    Og han har skrevet med hende her i marts. Sidst jeg kiggede på hans computer inden han fik den tilbage, så jeg at han havde slettet facebook samtalen med hende.
    Forleden gik vi en lang tur og snakkede – ikke om det – men om vores sexliv. Han ved ikke, hvad jeg har gjort mht hans computer. Jeg kom rent faktisk med små hints, i håb om at han kunne sige et eller andet. Vi snakkede også om fortiden og utroskaben tidligere osv, og ud fra hvad han siger, så har der ikke været noget siden. Men jeg ved ikke om han bare ikke tør at sige noget, og at han er bange for at jeg går fra ham igen. Jeg ved det ikke.
    Alt er bare følelsesmæssig kaos og jeg føler jeg spiller skuespil overfor ham, da jeg prøver at opføre mig som om jeg intet ved. Det er svært. Jeg føler også stor væmmelse når mine tanker kredser om det her emne. Mest det at han holder af hende – det gør voldsomt ondt og jeg har mistet appetitten. Jeg føler en masse. Totalt kaos, og jeg tror ikke det er sundt hvor meget det går mig på. Jeg går for meget op i detaljer og kigger vores samtaler igennem for den periode. Han skrev i øvrigt til mig lidt før han skrev den der note om hende. Jeg føler heller ikke jeg kan trække vejret ordentligt.
    Vi har i øvrigt lige meldt os til dit utroskabskursus 5. maj. Men han tror det er for det der skete for 2 år siden. Det er det også, men hvad nu med dette?
    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Vi har søgt lejlighed sammen til sommer langt hjemme fra, og vi skal snart ud på en længere rejse. Ikke just det bedste tidspunkt, det her kommer på.
    Jeg har svært ved at koncentrere mig om andet, og jeg ved ikke hvad jeg skal tro om alt det. Det hele er bare så kompliceret. Jeg vil jo virkelig gerne det her forhold, og det samme vil han. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere alt det her.

    Jeg håber, du kan komme med nogle gode råd. Jeg har hårdt brug for dem!

    Med venlig hilsen
    Den knuste

    Svar
  100. Den forvirrede

    Hej Maj.

    Jeg er en pige på 21 år og Jeg er meget forvirret over min kærestes opførsel. Vi har været sammen i et halvt år nu og jeg bliver mere og mere mistroisk. Jeg ved ikke hvorfor han har så travlt med at skrive med andre piger eller finde nogen piger på andre medier, nogen har ikke lige har snakket med længe. Hver gang jeg så spørg hvem han skriver med, så er det altid pigerne der starter med at skrive til ham.
    Jeg har læst nogle af de beskeder han har skrevet til nogle af dem, men der er det ham der starter med at skrive.. Jeg forstår ikke hvorfor han lyver om det og hvorfor han ikke fortæller mig om det!?
    Min kæreste er ikke meget hjemme i hverdagen så jeg ser ham mest kun i weekenderne. Jeg kan godt være lidt bange for at han kunne finde på at være mig utro nogle gange.
    Hvis jeg konfrontere ham med det og siger at jeg er lidt bange for hvorfor han gør som han gør så bliver han meget vred.

    Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med min situation!?

    Hilsen den meget forvirrede.

    Svar
  101. anonym

    hejsa
    jeg ville høre om du havde et råd, jeg kan nemmeligt ikke få min kæreste til at komme når vi har sex! 😐

    Svar
  102. Maria

    Kære Maj.
    Jeg har gennem noget tid været med her på din hjemmeside, da det har givet mig noget styrke, at læse om alle de input andre bidrager med og modtager, når de står i livets svære kriser.
    Jeg er i den situation, at mit liv fik det største “wakeup- call”, da min mand i sommers efter 20 års samliv, meddelte mig, at han ikke længere kunne se sig selv i vores liv sammen – at vi var vokset fra hinanden. OG han havde ret! Jeg var optaget af min karriere kombineret med studie. Jeg tog ham for givet og vores liv sammen, for givet. Jeg hverken så, følte eller var opmærksom på det vigtigste, nemlig det, at leve i et ægteskab også krævede, at vi begge bidrog til at holde kærligheden i live. Vi VAR blevet døde sammen – han klarede dagen og vejen rent praktisk, med få indput fra mig og jeg arbejdede fra morgen til sen aften – mit fokus var så langt fra OS – ja, jeg var slet ikke i nærheden af at have et egentligt fokus indadtil – jeg arbejdede, læste eller skrev eksamensopgaver og han støttede mig stilletiende i det. Pludselig sker der det, at en yngre kollega og han, begynder at skrive sammen om pjat og pjant og det ender med de store spørgsmål i livet, som fører dem sammen i en heftig flirt på mail, sms og på deres fælles arbejdsplads. Og det ender med, at min mand forlader mig og vores 2 børn….DET blev mit livs “wakeup call” og mit livs kamp, at vinde ham tilbage til mig og forsøge, at få det vigtigste fokus frem på første parket – nemlig kærligheden til hinanden.
    Jeg får ham, på trods af hans meget praktiske fokus, tilbage til vores liv, og vi er enige om, at gøre ALT, hvad vi kan, for at få det liv sammen som vi begge tilsydenladende ønsker. MEN men men, jeg er den eneste der arbejder på det, og det er tydeligt for mig, at han stadig også plejer de andre interesser – kommer hjem med glimmer i hovedet, stikker mig den ene latterlige løgn efter den anden og er generelt i et fuldstændig vandvittigt flow, som slet ikke er til sammenligning med den, han almindeligvis er. Jeg går ofte i dialog med ham om hans adfærd og beder ham stoppe hans affære mange gange, for vores alle 3 skyld. Han nægter, at der overhovedet er noget mellem ham og en anden. Han skiftevis melder, at han bliver hos mig og at han vil stoppe vores liv sammen – det går frem og tilbage og jeg bliver meget tyndhudet af det. Samtidig nyder jeg følelsesmæssigt godt af det flow han har, for jeg har aldrig følt så intens kærlighed og trang til ham, samtidig med at jeg er lige ved at gå i opløsning af angst for at miste ham og angst for alt det, der foregår bag min ryg. Jeg føler mig disrespektet, trådt på, nedgjort og pisset på, i sådan en grad, at jeg faktisk ikke har ord for det. Dog er jeg helt sikker i mig selv, at jeg ønsker ikke et ægteskab bestående af 3 personer! Jeg beslutter mig derfor for, at jeg må have sandheden – HELE sandheden, så jeg ved, hvad jeg har med at gøre og er oppe imod, og jeg beder om den og siger, at nu er tiden inde til sandheden – ellers forlader jeg vores hjem! OG jeg får næsten, den hele sandhed. Alle mine fornemmelser, antagelser og min intuition har været ret præcise – nærmest på klokkeslet!
    OG han undskylder igen og igen, og kan ikke se mig i øjnene. Jeg tror på ham, og vælger at blive, for jeg elsker ham, med alt hvad jeg har i mig. MEN, vi har ikke samme opfattelse af, hvad SLUT betyder! Og han fortsætter sin affære – og vi ved begge, at jeg ved det. Jeg ligger pres på ham igen og han afslutter det – men vi er stadig ikke enige om, hvad SLUT er. Og jeg opdager, ved at snuse i hans telefon, at han har talt med hende om meget private ting. Jeg flipper mildest talt ud og er nærmest ved at knække helt sammen, uden at kunne se mig ud af det. Jeg elsker ham, han elsker mig – siger han, men jeg kan kun livet med ham, hvis vi er enige om vores fælles definitioner i livet, enige om vores værdier og vores kærlighed. Da jeg flipper ud, skriver han til mig, at nu har han sat rammen for, hvordan de skal kunne arbejde sammen og kun være kolleger, uden nogen form for noget privat, overhovedet. MEN hvor er det svært at tro på og stole på! Kan den tillid genvindes?? Det er bare så svært og kompliceret.
    Nu sidder jeg her og er i mit ægteskab, med manden jeg elsker, som tænder hver en lille celle i min krop ved hans tilstedeværelse, hans berøring og hans opmærksomhed er fantastisk – vores fælles fokus på OS, er dejligt og berigende. MEN tør jeg være i og tro på OS? Jeg bliver grebet af panik, stresset op, søger trygheden hos ham, har lyst til at tjekke ham, ikke for at finde noget fordækt, men for at blive bekræftiget i, AT DET ER SANDT, at jeg kan trygt kan stole og have tillid, at det er OS 2 og ikke 3. AT det er vores kærlighed til hinanden, der har 1. prioritet for os begge..MEN HVORDAN kommer vi videre, det er for mig det store spørgsmål. Jeg vil så gerne tænke fælles fremtid, som han siger igen og igen, og ikke være ked og desperat inden i, stresset eller usikker. MEN HVORDAN KOMMER JEG OG VI DERHEN?
    Mange hilsner Maria

    Svar
  103. Den ulykkelige

    Hej
    Jeg har nogen problemer, som jeg håber du kan hjælpe mig med.

    Jeg er en pige på 22 snart 23 år.
    Jeg havde en gang tilbage i 2010 en kæreste i få 2 måneder (han er 21 snart 22 år idag) . Han gik så fra mig, fordi han bare ik var klar til forhold og egentlig koncenterede sig om alle bliver snart mulige andre piger også.
    Han har så efter 5 år, nu ansøgt mig på facebook, og skrevet til mig at han gerne vil have en aften sammen med mig, og mener at eks kærester har store chancer for at finde kærligheden igen . Jeg havde lidt svært ved at tro på ham, så jeg blev ved skrive til starte med, at han godt måtte indrømme det bare var for sjov osv osv. Netop fordi han dengang havde meget med at være sammen med andre piger også. Men han blev ved at skrive for at få en mulighed for at vi kunne ses igen, og han blev ved skrive at han havde ændret sig. Og jeg tænkte okay, jeg kan da give det en chance så, også for at se om han havde ændret sig. Jeg var hos ham i 3 timer, og han nussede mig, og kyssede mig og vi snakkede sammen, og rigtig hyggede os, han lagde hele tiden armen om mig. Da jeg så skal til at hjem, giver jeg ham en krammer og han siger jeg skal sige ordenlig farvel til ham og tager om mig og kysser mig rigtig længe. – Lørdag morgen skriver han så godmorgen på facebook, og jeg skriver godmorgen, og så hørte jeg ikke mere til ham, jeg troede det var fordi han havde travlt på arbejde (han er kok) . jeg tænkte ikke mere over det og faldte i søvn lørdag aften, da han så stadig ikke havde svaret mig søndag morgen, gik jeg ind og kiggede på hans profil. Hvor han så havde slettet mig . Jeg gik lidt i panik, for forstod ikke meningen i det . Jeg kan hans nummer i hovedet fra dengang og jeg skrev så en besked til ham hvorfor han ignorer mig og også har slettet mig, hvad der er i vejen. – Jeg fik intet svar og vidste han havde fri søndag. så et par timer efter kørte jeg op til ham, men han var ikke hjemme. Senere på eftermiddagen skrev han så over facebook at jeg ikke skulle kontakte ham mere, jeg skrev hvorfor , jeg vil gerne vide hvad der er galt. Han skrev så at han bare kunne mærke det ikke skulle være os to, og han var et andet sted i livet end mig. Og så undrede det mig, han sagde til mig om fredagen at man kan ikke finde ud af noget på så få timer. og alligevel mener han at jeg pludselig ikke er noget for ham . og så blokerede han mig. Jeg skrev så en meget lang besked til ham på sms på mobilen da jeg jo kan hans nummer i hovedet, og ved det stadig er hans nummer. At jeg ikke forstår det her, og syntes det er en træls måde han gør det på, så kunne han da bare have sagt det til mig, han måtte da vide det fredag inden jeg tog hjem, men alligevel sagde han til mig at jeg skulle sige ordenlig farvel og HAN kyssede mig, og HAN skrev godmorgen til mig, dagen efter, og så hørte jeg som sagt ikke mere fra ham. og så pludselig skriver han at jeg skal lade ham være og han ikke føler det skal være os to og blokere mig. – Det der bare frusterer mig er hans måde at gøre det på ved at ignorer , slette mig og senere blokere mig. og så undre det mig at han kyssede mig, han skrev til mig. men pludselig ændre sig. Jeg håber du kan give mig et svar på hvad og hvordan og ja bare hvad jeg skal gøre. Det gør ondt på mig at jeg gav ham chancen og så fucker han den sådan op. Og jeg har ikke bare lyst til at opgive det, da han som sagt også selv sagde at man ikke kan finde ud af det på så få timer, og vi hyggede os. Jeg har overvejet om jeg skal sende ham noget vin fra en blomster butik med en seddel ved, i håbet om at han kan se jeg mener det og virkelig gerne vil snakke med ham . For jeg vil gerne snakke med ham om det hele , i det mindste bare afslutte det på en ordenlig måde så. Selvom jeg virkelig gerne vil give det en chance.

    Hilsen den ulykkelige

    Svar
  104. Anonym

    Hej Maj.

    Min kæreste og jeg har været sammen i snart 6 mdr. Vi har et utroligt tæt forhold, og der er ikke noget, som vi ikke kan gøre sammen. Dog, er det endnu ikke lykkedes os, at have penetrerrings sex, hvilket er vores dilemma. Han har intet problem med rejsning, og orgasme når jeg giver ham et handjob, men lige så snart vi beslutter os for at forsøge samleje, så lukker han fuldstændig ned, han kan ikke få rejsning, og hvis der alligevel sker lidt, så forsvinder den fuldstændig igen, på kort tid, og inden han når, at få kondom på. Vi har efterhånden forsøgt en del gange, og han har fuldstændig mistet modet. Vi har mange gange forsøgt at tale om det, og jeg har flere gange fortalt ham, at han ikke skal være bange for, at han ikke præsterer tilstrækkeligt, men det hjælper ikke, og jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre? Det skal nævnes, at han er jomfru og det er jeg ikke, kan han føle sig mere presset af den årsag?

    Jeg håber inderligt på et svar, da det efterhånden påvirker ham meget.

    Mvh. Anonym

    Svar
  105. Den hyperliderlige

    Hej Mai,

    Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg ikke har kunnet finde noget om dette emne nogle steder på din side.

    Jeg render rundt og er liderlige nærmest hele tiden. Og det er et reelt problem for mig, da det forstyrrer min hverdag og mit omdømme.
    Jeg er 24, studerende og derudover har jeg høje stillinger indenfor grene af foreningslivet, som jeg dog ikke vil beskrive nærmere.
    Jeg tænker på sex, og hvad jeg har lyst til hele tiden – og det forstyrrer min koncentration helt enormt. Desuden kan jeg næsten ikke være i rum med en mand, om han så er en klassekammerat, kollega eller samarbejdspartner, uden at tænke på om han mon er god i sengen, og om han ville kunne ‘rive mig rundt’ som jeg gerne vil have det.
    I hverdagen håndterer jeg det, omend jeg flirter lidt meget. Jeg onanerer tit, næsten hver aften, og ser porno en gang eller to om ugen. Og når jeg onanerer kan jeg tænke på næsten hvem som helst, jeg har mødt i min dagligdag – selvom jeg reelt ved at mange, de fleste, af disse fyre ikke er noget for mig.

    problemet kommer, når jeg drikker alkohol. Her kan jeg næsten ikke styre mig, og det resultere i at jeg ofte er sammen med en fyr, hvor jeg fortryder det bagefter. Især fordi det på det seneste har været nogen i omgangskredsen (en fra klassen og 2 samarbejdspartnere de seneste 2 måneder)
    Og jeg ønsker virkelig at passe på mit rygte – men det er svært når jeg næsten ikke kan styre mig, især når jeg drikker alkohol. Så bliver min liderlighed helt vild, og jeg kan ikke stå for bare den mindste smule flirten.

    Kan du hjælpe mig med at nedsætte min sexlyst?
    Jeg har tidligere haft en fast bolleven, og det hjalp rigtig meget, da jeg fik regelmæssig sex, og opfyldt ‘mine behov’
    og jeg kunne da måske godt tænke mig det igen – men jeg ved ikke helt hvordan man finder en, der kun vil have sex, og samtidigt ikke er en ‘klam fyr fra nettet’, hvis du ved hvad jeg mener?

    Hjælp mig.

    Mvh.

    Svar
  106. Den opgivende

    Hej Maj.
    Jeg har fået dine nyhedsbreve, og de har fået mig til at tænke – en hel del. Og det er godt. Men samtidig står jeg i en frustrerende situation, som jeg ikke kan se vejen ud af.
    Jeg er i et forhold på 10. år og vi har været gift i de 9. Vi har tre børn sammen og i bund og grund har vi det godt. Min mand og jeg har altid været gode til at kommunikere og få tingene til at fungere, og vi har været glade sammen. Der er ingen tvivl om, at han elsker mig vildt højt!
    Men når jeg skriver om tingene i datid, så er det fordi jeg begyndte at blive klar over for ca. et år siden, at jeg ikke kunne mærke nogen ‘kærlighedsfølelser’ overfor ham. Jeg lod bare som om, når jeg svarede tilbage, at jeg også elskede ham. Jeg havde flere gange sex med ham hvor jeg egentlig ikke havde lyst, men fordi det ligesom gav ‘ro’ for en tid. For hvis han havde sat sig i hovedet, at børnene f.eks. blev passet og at vi derfor skulle/kunne have sex, og jeg sagde nej, så måtte jeg forholde mig til en MEGET skuffet mand bagefter. Så jeg stod med valget mellem skuffet mand eller sex uden den store lyst…
    I efteråret mødte jeg så en mand, der pludselig fik begæret i mig til at blusse op. Og jeg var helt uforberedt på det.
    Jeg blev meget forvirret over, hvad der nu skete i mit liv. Jeg vidste ikke hvordan jeg kunne blive tændt så hurtigt – når det ellers plejer at tage sååååå lang tid. Og hvorfor jeg overhovedet skulle møde en anden.
    Jeg har ingen intention om at være i et forhold med denne anden mand. Jeg har brugt oplevelsen til at se, at ja, der mangler noget vigtigt i mit parforhold.
    Min mand ved godt, at jeg ikke kan mærke kærligheden overfor ham, og det går ham selvfølgelig også på at være i venteposition mht. hvornår jeg mon finder følelserne igen…
    I en af dine nyhedsmails skrev en kvinde blandt andet, at hun var blevet klar over, at hun måske havde mistet lysten til sin mand pga. vrede/skuffelse.
    Jeg tror også, at jeg er blevet skuffet undervejs i vores liv sammen.
    Men er det også grunden til at jeg ikke føler nogle følelser for ham mere?
    Og lige nu, hvor jeg har været syg, og han har virket så uendeligt ligeglad, ja, så er jeg blevet meget opgivende overfor mit forhold.
    Kan det overhovedet repareres? Hvordan? og hvor finder jeg kræfterne til at gide?
    Jeg ved godt, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere et andet sted. Men lige nu virker det bare grønnere i ‘alene-land’.
    Vil du kunne hjælpe mig? Og min mand?
    Med venlig hilsen
    Den opgivende…

    Svar
  107. Simone

    Hej,

    Jeg har et problem, der efterhånden går mig på. Jeg er en pige på 22, som aldrig har haft en orgasme. Det er måske ikke vildt usædvanligt, men jeg synes bare, at jeg har forsøgt forskellige ting nu.

    Jeg var i et forhold med en fyr 1,5 år, og det lykkedes os aldrig at opnå orgasme imens vi havde sex. Det gik ham meget på, og vi prøvede forskellige metoder men uden held.
    Han var ret erfaren og vi talte enormt åbent om det. Jeg var oftest tættest på, hvis han brugte sine fingre på mig efter vi havde haft sex. Men som han sagde, så virkede det som om at jeg simpelthen sprang orgasmen over.
    Jeg byggede op til den og vred mig, men så pludselig kunne jeg slet ikke holde ud, at han rørte ved mig. Og der havde ingen forløsning været.

    Det samme sker, når jeg leger med mig selv. Jeg kan godt lide at onanere, og jeg har aldrig været bange for at udforske min seksualitet hverken alene eller med mine sexpartnere.
    Men jeg føler simpelthen at jeg mangler et skub udover kanten. Jeg føler at det er så tæt på og alligevel så langt fra.

    Og nu er jeg bange for, at jeg simpelthen er blevet for bevidst om det. Og det er jo desværre noget, der er svært at ændre. Hvis jeg nærmer mig (føles det som), så begynder jeg jo at tænke “Er det nu?”. Hvilket selvfølgelig ikke fremmer noget.
    Så har jeg prøvet i en periode at stoppe hver gang, jeg føler det bliver for meget. Holde en kort pause hvor jeg nusser mig selv, og så fortsætter jeg. Det har virkelig været dejligt, men jeg kommer det stadig ikke nærmere.

    Så nu ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg ses med fyrer, så bliver de super frustrerede og jagter det helt vildt. Men jeg nægter at fake, da det ikke vil gavne nogen af os.
    Jeg har overvejet at gå til tantra-massage eller konsultation med en sexolog, for jeg er bange for, at det vokser sig for stort i mit hovede og spænder ben for mig.

    Håber meget du kan hjælpe mig.
    Simone

    Svar
  108. Kristine

    Hej maj. Jeg er virkelig ude på dybt vand. For 4 uger siden sad mig og min kæreste foran hans computer hvor han viste mig billeder fra hans datter barnedåb. Og hovsa så var der også lige rigtig mange billeder af hans eks, frække billeder der absolut ikke skjuler noget.:/ han skynder sig og lukker ned og siger dem havde han glemt alt om, og vi har nu været sammen i 18 måneder, så burde man vel ikke have billeder af sin eks? Men han lover mig så at han aldrig kigger på dem og han vil slette dem. Jeg tror jo selvfølgelig på det han siger til mig. 1 uge efter låner jeg min kærestes pc fordi min egen er gået i stykker og jeg skulle skrive en jobansøgning. Men hver gang jeg søger på Google kommer der den samme hjemmeside frem, en hjemmeside med nøgenbilleder af hans veninde, selvfølgelig kigger mænd på frække kvinder, men jeg synes ikke det er okay at det er en han kender og nogen vi møder i byen. Jeg har aldrig været en der snager, men jeg tog mig selv i at kigge på hans søgnings historik, og jeg kan desværre se at han regelmæssigt besøger den hjemmeside. Dette gør mig rigtig ked af det. Jeg har fortalt ham at jeg ikke har noget imod porno og den slags. Men jeg vælger og spørge ham om den der hjemmeside, og han siger at den har han slet ikke været inde på i meget land tid, men jeg ved at han stod og løj. Men jeg skammer mig for meget til at fortælle ham at jeg har snaget. Igen nu her forleden skulle jeg hente et billedet ned på hans pc, når jeg så åbner billedmappen, ser jeg at han har frække billeder liggende af flere af hans veninder, og også en af mine veninder. Det rystede mig fuldstændig, jeg græd og konfronterede ham, men han forklarede at billederne kom fra før vi fandt sammen. Han lovede som før at han vil slette dem. Men jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke helt ved om jeg tror på ham. Nu efter snart 4 uger fortæller han at han ikke har fået slettet nogen af billederne, og hans undskyldning var at han bare var lidt for “doven” jeg er dybt forelsket i min kæreste, og jeg kan slet ikke forestille mig at gå fra ham. Men jeg har det så dårligt med de billeder og følelsen af at jeg ikke tror på ham

    Svar
  109. Anonym91

    Hej Maj.

    Jeg håber virkelig at kunne få et svar på en eller anden måde fra dig, da jeg allerede har prøvet diverse andre brevkasser, uden noget ordenligt svar hvis noget svar overhovedet.

    Jeg er sammen med den skønneste pige, og vi har været sammen i lidt over 2 år nu.

    Sagen er den at, før jeg mødte min nuværende kæreste, var sex ikke så stor en ting i mit hovede som det måske kunne være, og sådan noget som blowjobs/oralsex på mig, sagde mig aldrig noget, selvom jeg nød at gøre det på hende jeg nu var sammen med. Det var ikke fordi jeg ikke var seksuel aktiv, for jeg var sammen i næsten 2 år med min ekskæreste, hvor vi dyrkede massere af sex, bare lidt mere i den generte, ikke så varieret stil, og det tætteste på et blowjob jeg fik med hende gennem 2 år, var 10 sekunders sut engang imellem for lige at vise sin tilfredshed med at jeg havde ligget mellem hendes ben i en time, og det gjorde mig aldrig så meget, da jeg altid foretrak sex, trods det altid var i missionær eller cowgirl.

    Nå men, nu for 2 år siden mødte jeg så denne fantastiske pige, som jeg har forelsket mig mere i end jeg nogensinde havde planlagt at være til den her tid.
    Hun havde et helt andet syn på blowjob og oralsex end min eks havde, og allerede 2 måneder inde i forholdet prøvede hun at give mig et fuldbyrdet blowjob med slug og det hele, og det kickstartede en eller anden form for ting i hovedet på mig (ikke pikhovedet) som gjorde jeg pludselig ikke kunne få nok blowjobs, og det blev kun “værre”.

    Jeg fandt ud af hvor himmelsk et blowjob kan være, og hvor vidunderligt en kvindes mund kan føles rundt om …
    Men da min kæreste (trods det indtil videre ikke lyder sådan) er meget meget passiv hvad angår intiativ, og sådan. Og det begyndte at føles som om at jo
    mere jeg kunne lide oralsex/blowjobs/ hendes mund tæt på min pik , jo sjældnere skete det.. Og jo sjældnere det skete, jo mere begyndte jeg at spørge ind til det. Og det har været noget af en mærkelig rutschebane tur siden. Jeg begyndte at føle mig meget afhængig af blowjob.. Det var som om at jeg tydeligt kunne mærke at de dage hvor hun havde haft munden på min pik, var jeg faktisk virkelig glad, lykkelig ligefrem, og kom igennem dagen som en dans på roser. Men derimod begyndte det at blive sådan at hvis der var gået flere dage, en uge.. måske 2 uger, uden at hendes mund havde været tæt på min pik, kunne jeg blive ekstremt depressiv.. aggressiv, og jeg kunne have meget svært ved at koncentrere mig.. Jeg kunne ikke snakke med en kvinde/pige uden at kigge på hendes mund eller tænke hvordan det ville føles at have hendes læber rundt om den.. Jeg kunne ikke holde en samtale kørende med min elskede uden at tænke “Hvorfor kan du ikke bare gå ned på knæ og bruge 5 minutter på mig, så jeg har det godt?” .. Og ja det lyder meget voldsomt, men jeg er slet ikke den person der forventer mere end jeg selv kan give, så jeg bliver selvfølgelig altid lidt sur på mig selv og får dårlig samvittighed af at tænke sådan.

    Men det er også meget sex generelt jeg føler er blevet alt for stor en del af min tankegang, og jeg kan slet ikke fungere uden sex..

    Jeg har allerede tankerne om at jeg vil giftes og have børn med min kæreste, da hun virkelig er på alle måder min drømmekvinde.
    Derfor er jeg nu meget plaget, da jeg er begyndt at være så trængende efter mere sex, og sex med andre, mærke andre kvinders mund rundt om den, at jeg er begyndt at kigge på escortsider, ikke fordi jeg ville gøre det, overhovedet, fordi jeg ville aldrig aldrig nogensinde risikere mit forhold, da jeg simpelthen elsker hende så meget at jeg hellere ville leve med at være plaget og leve sammen med hende.

    Jeg ornanerer gerne 5 gange om dagen selv på dage hvor jeg har sex flere gange med min kæreste også.. Jeg tager hende hurtigt i en quickie ofte før hun tager i skole, eller når hun kommer hjem, eller inden hun skal afsted fra mig, fordi jeg næsten bliver ked af det ved tanken om ikke at have mulighed for at kunne få sex imens hun ikke er der.

    Blowjobs kommer ikke af sig selv mere end en gang hver anden måned nu, medmindre jeg selv spørger efter det..

    Jeg er fuldstændig hygiejnisk, og ren.
    Og jeg udtrykker på allerhøjeste vis hvor dejlig hun er og hvor dejligt det er.

    Så vi kan udelukke de standard normer der for at hun skulle have lyst til at gøre det mindre.
    Og jeg har heller aldrig presset hende til at gøre det mere. Kun fortalt om hvor meget jeg elsker det og lagt meget vægt på at det er hende jeg elsker gør det.

    Føler jeg har så meget at sige… Det er et meget stort problem for mig, jeg føler jeg burde være single, for at opfylde det jeg gerne vil have, men det er slet ikke på tale da jeg ikke kan sige nok hvor meget jeg er forelsket i min kæreste.. Jeg kunne aldrig drømme om at swinge med hende, da jeg slet ikke ville kunne have hun som meget som rørte en anden mand..

    Hun skal ud og rejse i 6 måneder snart, og jeg har virkelig gjort hende sikker på at vores forhold ville overleve det da det er hendes drøm og jeg vil ikke be hende om at blive. Jeg vil heller aldrig miste hende. Men jeg er så bange for at gøre noget dumt, for jeg føler ikke jeg ville kunne stå imod når push comes to shove…

    Og det SIDSTE jeg har lyst til er at være utro, da jeg som sagt drømmer om at blive gift med min kæreste.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jegved ikke hvor slet jeg kan klassificere mit problem..

    Det skal også siges jeg lider af slem generaliseret angst, som har været meget svært for mig, så jeg har selvfølgelig også funderet meget over om det kunne gøre noget.. Angsten er kommet af meget svigt, manglende omsorg, og rigtig rigtig meget forræderi blandt alle mine forhold til venner osv gennem tiden.

    Går til psykolog men har ikke lyst til at snakke om min sexlyst/sexafhængighed/ whatever jeg nu skal kalde det.

    Træder vande, har brug for hjælp.

    Og jeg vil lige lægge vægt på igen at jeg på ingen måder vil miste min kæreste.

    Mvh Anonym

    Svar
  110. Katrine

    Kære Maj,

    Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 4 år. Vi har haft mange op- og nedture, bl.a. fordi hans jobsituation har været meget svingende i stort set al den tid, vi har kendt hinanden. Det er også nogle gang besværliggjort af, at jeg lider af kronisk hovedpine, som i perioder tager sexlysten fra mig.
    Da vi mødtes, var vi meget forelskede og havde sex hele tiden – rigtig god sex! Min kæreste er meget kærlig generelt og opmærksom og dygtig til at tilfredsstille mine behov. Vi er begge enige om, at vi har fantastisk sex sammen. Problemet er bare, at han er holdt helt op med at tage initiativ til sex. Sådan har det måske været i snart 2 år.
    Jeg har tænkt, at det nok skyldtes problemerne med jobbet, men vi har også talt om det mange gange. Ind imellem har han sagt, at jeg kritiserer ham for meget i hverdagen, og så smitter det af på lysten. Han har også sagt, at jeg bestemmer for meget i sengen, og at vi skal prøve at have sex mere på hans præmisser end mine. Han har dog også sagt, at han ville blive bedre til at tage initiativ og at jeg ikke skulle holde op med at tage initiativ. Der sker bare ikke noget.
    Han har endelig fået et godt job nu og skal selvfølgelig bruge noget mental energi her i starten på at lære alt det nye at kende. Dog kan jeg mærke, at han allerede har fået mere overskud i hverdagen. Det er der dog ikke blevet taget mere initiativ til sex af.
    Vi har ikke børn, har begge (nu) gode jobs, god økonomi, gode venner, god familie – der er ikke som sådan nogle problemer. Udover dette.
    Min kæreste er stadig meget kærlig i det daglige, og vi putter og nusser meget. Det fører bare aldrig til mere – fra hans side. Samtidig skal jeg stort set altid sige ordene i stil med “Skal vi ikke knalde? Skal vi ikke gå ind og dyrke sex?”, før der sker noget. Det ene leder ikke bare til det andet, hvis vi fx ligger i putter i sofaen.
    Hvad skal jeg gøre? Kan det hjælpe at vi går til en sexolog?

    Håber du kan hjælpe,
    Katrine

    Svar
  111. Claus

    Kan bare ikke komme viderer…….. skal prøve at gøre en lang historie kort

    Sagen er kort
    Er gennem 12 år gift med en helt fantastisk smuk og intelligent kvinde som altid har været mit et og alt.
    For et par måneder siden fik jeg så med mellemrum den her dumme mavefornemmelse af at der var noget som ikke helt var som det plejede, jeg spurgte om der var et eller andet der trykkede hende men det benægtede hun der skulle være.

    Jeg bliver dog mere og mere mistænksom, og ja selv om det er forkert tjekker jeg hendes telefon, og ser nogle underlige sms fra hendes chef, skrevet så man kan tolke dem på flere måder, altså ikke noget direkte alt efter hvordan man vælger at forstå dem, hendes svar til ham var dog negative men jeg bliver dog yderligere mistænksom, men vælger at lade som ingen ting.

    Tiden efter spørger jeg flere gange om der er noget i vejen men det benægtes stadigt hårdnakket.

    Så vil tilfældet at hun har fødselsdag og mig og børnene vil overaske hende når hun kommer hjem med gaver kage osv lige som vi vil gemme os i entreen for at råbe hurra og synge fødselsdags sang, så for at vide hvornår vi skal stå klar skriver jeg til hende og spørger om hvornår hun er hjemme, men der kommer ikke svar, jeg kommer så i tanke om at vi har find my Iphone og så kan jeg jo se hvor langt hun er!

    Jeg logger på og den viser hun befinder sig på en rasteplads som ikke ligger på den vej hun umiddelbart kører hjem på, jeg tænker at det var sgu da underligt, jeg skriver til hende igen og spørger hvornår hun er hjemme, og så kommer der svar, er ikke færdig men kører snart, efter 45 min kan jeg så se hun forlader rastepladsen og bevæger sig hjem af.

    Jeg vælger at lade som ingen ting men næste dag begynder jeg igen at spørge ind til om der skulle være noget, jeg konfronter hende så med at jeg ved hun har været på den rasteplads dagen før, men hun benægter stadig, og bliver sur, min mistænksomhed er dog ikke ligefrem blevet mindre.

    Så i weekenden ser jeg der er kommet en sms fra hendes chef som hun lynhurtigt sletter, jeg spørger om hun har noget at skjule hun benægter og siger det er fordi hun er træt af at jeg tjekker hende. Vi har løbende flere små diskutioner om emnet uden at komme videre

    Søndag skal hun så lige ud og handle, det tager lidt længere tid end normalt så da hun kommer hjem spørger jeg hvad der trak sådan ud, hun siger der var mange folk og så RINGEDE chefen også lige vedrørende nogle møder mandag.
    Senere samme aften da hun er gået i seng kan jeg sgu ikke lade være med at tjekke hendes telefon igen og så ser jeg at HAN har ikke ringet op det har hun, jeg vækker hende og konfronterer hende med denne løgn og at nu vil jeg fandenme have klar besked og hvad der forgår!!!!

    Hun fortæller så modvilligt at chefen igennem et stykke tid er kommet med små hentydninger og ofte kaldt hende til møde hvor der igen er kommet nogle lidt utydelige hentydninger, vedrørende interesse for hendes person, og at han nu har erklæret hans store kærlighed til hende og at det fik hende til at føle sig helt forkert lige som hun nu tvivler på om hendes nylige forfremmelse har være grundet chefens personlige interesse og ikke hende faglige dygtighed.

    Hun siger så at hun ville ikke tage denne snak på arbejdspladsen med ham (Åbent kontor miljø) så hun havde bedt ham om at mødes på den omtalte rasteplads for at få snakket ud, og hun gentagende gange sagde til ham at det ikke kunne blive til noget imellem den, hun indrømmer dog at det blev til et par kys på hans initativ under dette møde.

    Ved dette møde har han også fortalt hende at han var død forelsket i hende og klar til at forlade kone og børn, hvis der var mulighed for noget imellem dem hun siger at hun så har svaret ham at hun ingen interesse har for ham i den retning og at han måtte stoppe med disse intentioner da de eller ikke ville kunne arbejde sammen

    Jeg spørger hende så hvorfor hun ikke bare har meldt rent ud herhjemme i stedet for at skjule det og lyve for mig når jeg spurgte , hvor til hun svarer at det var fordi hun ikke ville gøre mig bekymret eller ked af det og fordi hun havde mistet kontrollen over forløbet

    Hun hævdede så at det var det og der ikke var mere at fortælle, hvilket jeg valgte at tro på.

    Jeg stoler dog ikke mere på hende og finder derfor ud af at de har haft et nyt møde 10 dage efter det første møde og bliver sellvfølgelig dybt ulykkelig og konfronterer hende med det, hvilket hun indrømmer, jeg spørger selvfølgelig HVORFOR og hvad er der forgået?

    Hun svarer at hun ikke har kunnet finde ud af hvordan hun har skullet håndterer denne forelskelse fra hendes chefs side af da hun har været bange for at ødelægge deres eller gode sammenarbejde, hun hævder at dette møde var for atter engang at prøve at forklarer ham at det ikke kunne blive til noget med dem, og at han skulle se at komme videre, sjovt nok bliver der også kysset enkelte gange under dette møde, menn som hun siger jeg kyssede ikke igen

    Min første reaktion var at udfylde skilsmisse papirerne med det samme, men har jo ikke lyst til at miste hende, jeg har efterfølgende fået lov til at se deres email korrenspodance og her fremgår det tydligt at hun afviser hans tilnærmelser (dog på en for pæn måde hvis man er tungnem)

    Efterfølgende kontaktede jeg hendes chef og fortalte ham på en forholdshvis sober måde hvor uprofessonel jeg syntes har var og at jeg sandsyndligvis også ville informerer hans kone (hvilket jeg gjorde og det var hun glad for)

    Vi er begge enige om at vi vil hinanden og hun sværger at hun aldrig har villet dette, men at det er løbet fra hende og den ene løgn så har taget den anden.

    Jeg har krævet at hun skal opsige sit job hvis jeg skal have en chance for at komme viderer (er det et urimeligt krav ? )

    Om morgenen når hun kører afsted kommer alle de dårlige føelser tilbage for fuld kræft og jeg har svært ved at gøre de ting jeg skal, ved tanken om min kone arbejder som personlig assistent til denne mand.

    Skal man virkelig skilles for at kunne komme viderer ?

    Svar
  112. Josefine

    Hej Maj
    Jeg er 19 og gammel og har altid været lidt af en late-bloomer på kærlighedsfronten. De fyre, som jeg før i tiden har været involveret med, har jeg altid haft et halvhjertet forhold til – jeg har altid været den, der har følt mindst, og det har altid været en fling frem for noget seriøst. Jeg havde heller ikke sex med dem. Jeg er på mange måder ret umoden hvad angår kærlighed. Jeg bor stadig hjemme, og kærlighed, sex og forhold er ikke samtaleemner, som nogensinde har været på dagsordenen hjemme hos mig. Jeg har aldrig set mine forældre vise andet end platonisk omsorg for hinanden – højst ét kram om året. Jeg har en fornemmelse af, at dette kan være grunden til, at både min storebror på 22 og jeg aldrig rigtigt har haft – eller vist – meget interesse for det modsatte køn på en anden måde end rent venskabeligt. Min storebror (med asperger) har især et anstrengt forhold til tanken om forhold – og især tanken om MIG i et forhold. Sagen er nemlig den, at jeg har fundet mig en kæreste, som jeg er virkelig glad for. Jeg har allerede mødt hans familie og hans venner, men efter snart 5 måneder har han stadig ikke mødt mine. Mine forældre ved jeg har en kæreste efter min mor tvang det ud af mig, og de vil rigtig gerne møde ham efter min mor, men jeg tror ikke de forstår, hvor grænseoverskridende det er at bringe kærlighed ind i vores hjem. Hvordan skal jeg opføre mig? Hvordan gør jeg? Hvad er passende? At min storebror har asperger og endda aldrig have set vores forældre vise kærlighed overfor hinanden gør, at han har et ret umodent forhold til kærlighed – han tænker på en anden frekvens og kærlighed er det sidste han går op i. Samtidig er han ret dømmende. Jeg er især er bange for hans reaktion. Jeg tror ikke han vil se på mig på samme måde. På et tidspunkt var der snak om, at min kæreste ville komme på besøg – min storebror fortalte mig, at han ville være inde på sit værelse al den tid, som min kæreste var på besøg. Jeg ved ikke om han mente det, men det er den indstilling han har til det. Jeg er pinlig berørt over at indrømme overfor mig selv, at jeg er pinligt berørt over at have en kæreste overfor min familie. Jeg er bange for at forene de to verdener. Min kæreste vil møde min familie, og jeg bliver ved med at udsætte aftalen, da jeg er skrækslagen og er på ukendt farvand. Hvad vil du råde mig til?

    Kærlige hilsner Josefine

    Svar
  113. Single Quinde

    Hej

    Jeg er en kvinde på 50 år, der blev skilt sidste år.
    Den mand jeg var gift med, har jeg ikke haft sex med i 11 år – og det var mit valg. Vi havde egentlig ikke noget godt sexliv, efter at have fået børn (de er nu 21 og 18 år) – men jeg indvilligede i at have husfredssex ….. og vi var da også fortrolige og gode til at snakke om hvad vi godt kunne lide. Vi skiftedes til at fortælle en sexfantasi, som vi så havde samleje omkring. Min mand fortalte mange gange om en fantasi, hvor jeg skulle være ham utro, og det ville tænde ham helt vildt, hvis jeg kom hjem og fortalte om det. Han snakkede også om det efter vi havde haft samleje. Så på et tidspunkt var jeg på week-end selv, hvor jeg var til fest. Og her gik det sådan, at jeg mødte en gammel bekendt, som fortalte mig, at han altid havde været helt vild med mig. Det udviklde sig, og jeg tænkte ”nå ja, men så gør jeg det, og så kan jeg jo pifte vores sexliv derhjemme lidt op” – jeg gik i seng med min bekendte, og inden jeg havde trukket bukserne på igen, havde jeg allerede fortrudt, for tænk nu, hvis min mand ikke mente det han sagde ??!! Da jeg kom hjem, gik jeg i bad, og bagefter gik min mand ud og tog mine trusser op af vaketøjskurven og lugtede til dem. Han kom ind til mig, og spurgte om jeg havde været sammen med en anden, og tonen var bestemt ikke venligt anlagt. Så jeg benægtede, sagde at det kunne da aldrig falde mig ind. BUM – så var det jo sagt, så kunne jeg jo ikke komme bagefter og indrømme det. Jeg blev så gal på min mand, fordi jeg troede jeg kunne stole på og regne med hvad han sagde, og jeg mistede totalt tilliden til ham, så jeg forlangte at blive skilt. Det ville han ikke, han mente børnene var for små og han skulle nok forbedre sig osv. osv. osv. …. der er self. også mange andre ting ind over, som var årsagen til jeg ville skilles, men det vigtigste for mig var tilliden der var brudt. Jeg indvilligede i at blive sammen med ham, på betingelse af, at han aldrig, aldrig nogensinde rørte ved mig mere – jeg ville simpelthen ikke have sex med ham mere. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op, bare ved tanken om det. Men jeg tænkte også på børnene, så vi blev sammen de næste 11 år – uden at have nogen som helst former for sex.

    Nu er jeg jo så fri som fuglen. I starten efter jeg blev skilt, havde jeg aldrig nogensinde drømt om, at jeg skulle have sex med en mand igen. Det frastødte mig i dén grad. Min bedste veninde sagde til mig ”du skal bare have noget seriøs tissemand” – og jeg var ved at kaste op ved tanken.
    Men så skete det jo alligevel – og heldigvis for det – jeg har aldrig nydt sex så meget som jeg gør nu. Min veninde (der også er skilt) og jeg går meget i byen sammen, og her finder vi de forskellige sex partnere – så jeg har faktisk været sammen med endda en del siden februar i år.
    Nu har jeg så mødt een, som jeg er rigtig glad for. Vi har haft sex flere gange, og han taler meget åbent og frit omkring det. MEN – det kan jeg ikke!! når han spørger mig hvad jeg tænder på, eller hvad jeg gerne vil have han skal gøre ved/for mig, så bliver ordene hængende i halsen. Jeg KAN simpelthen ikke sige noget som helst. Jeg lukker øjnene, gemmer ansigtet i puden og bliver totalt flov og helt stum. Han har prøvet flere gange at sige at nu går Sanne ud af døren, og så er der en anden her, som godt kan sige det, og han er kommet med eksempler på, hvad jeg evt. kunne sige ….. men jeg KAN altså bare ikke få et ord frem. Jeg ville så gerne !!! men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er grædefærdig over det – vil SÅ gerne fortælle ham hvad der tænder mig, men det blokerer fuldstændigt – hvad skal jeg gøre???? hvordan får jeg åbnet mere op?? jeg er sikker på jeg kunne få endnu mere fantastisk sex med ham, hvis jeg bare ville fortælle ham, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg er også bange for, at han måske bliver træt af at spørge, og måske dropper mig, hvilket jeg ville blive virkelig ked af. Uhhh, hvordan får jeg dog åbnet den dør …???? Jeg har jo kunnet det før, hvorfor kan jeg så ikke nu ???

    Og lige en anden ting – kan det passe, at når man er i overgangsalderen, tager det længere tid at få orgasme ?? jeg har før kunnet få orgasme på 5 minutter, men nu tager det halve og hele timer før jeg kommer. Jeg plejer at onanere, mens vi har samleje, hvilket også tænder ham helt vildt – men det tager bare lang tid for mig at nå til klimaks.

    Svar
  114. mand

    Hej Maj

    Min eks og jeg har været kærester i 1½ år nu. vi valgte at gå fra hinanden fordi vi havde så mange skænderier til sidst.

    jeg går tilbage til start. vi begyndte at skrive sammen over dateing.dk det hele gik fint. vi var forelsket osv. vi var sammen en måneds tid.
    efter der snakkede vi ikke så meget sammen jeg skulle ud og rejse og vi mistede kontakten. da jeg kom hjem savnede jeg hende og jeg tog kontakt med hende igen. gnisten kom tilbage, og vi besluttede os at tag på en lille ferie sammen, som var helt fantastisk,
    efter noget tid besluttede vi at blive kærester og gjorde det officielt, efterder begyndte hende eks kæreste at skrive( de kender hindanden rigtig og havde besluttet hvis de gik fra hindanden at de altid kunne snakke sammen hvis der var noget) men det var også okay lige i starten, men de snakkede sammen hver dag, og havde lange sammentaler faktisk mere end hende og jeg snakkede sammen. jeg sagde så til hende at jeg havde det dårligt med at de snakkede så meget sammen, hun fortalte at der ikke var noget i det, hun viste mig beskederne og jeg kunne se han skrev flirtene bedskeder til hende, men at hun ikke lagde noget i dem, sådan havde han altid været. men vi fik en snak om at de ikke skulle snakke så meget sammen mere. da tiden gik flyttede jeg så ind, den dag havde jeg flyttede alle mine ting, hun var hjemme ved sinde forældre den weekenden, jeg finder så ud af at hun har en aften været ude og kører med sin eks kæreste fordi han havde kæreste sorg over sin daværende eks. da hun kom jeg fortalte jeg hende det hele, hun startede med at lyve at de ikke havde ses, endte med jeg køre en tur for at få luft, og kom tilbage efter en halv times tid.
    hun fortalte så det var fordi hans kæreste havde lige slået op, og at han kun havde brug for at snakke, jeg valgte at stole på hende at de ikke havde været sammen selvom det v ar svært. jeg valgte at blive hos hende selvom usikkerhenden stadig var der.
    de begyndte at snakke mindre og mindre sammen. men når de gjord blev vi uvenner for jeg kunne ikke forstå at de skulle snakke sammen efter alt det, og at det gjord mig så ked af det. efter det begyndte flere problemer at dukke op, vores sex liv blev et stort problem, jeg elsker sex, bare det man er tæt sammen jeg har meget et fysisk behov, kramme kys alt det elsker jeg, og alt det forsvandt stille og roligt, i starten havde vi prøvet at snakke om det med sex lysten, men det udviklede sig til skænderier og til sidst gad jeg ikke brokke mig mere.
    det skal lige siges at der ikke kun har været dårlig minder. vores har kørt meget i bølger, der har også været virkelig fantastiske dage, hvor man har følt det skal bare være os 2. men de dage blev mindre og mindre, og det endte med vi levede hver sit liv, vi snakkede ikke sammen mere, og valgte at gå fra hinanden, og nu efter 3 uger ca. har vi ses sammen igen, og hun har forandret sig, hun dækker alle mine behov og er kærlig og vi kan snakke om alt, men jeg syntes det er gået meget stærkt.
    vi har snakket om vores fortid om problemerne, og hun mener at det med en pause var lige hvad vi havde brug for, men jeg er stadig usikker på hvad jeg skal gøre, er bange for hvis jeg tager tilbage ender vi ud i vores gamle vaner, og de gider jeg heller ikke, og på den anden side har jeg ikke rigtig prøvet at være alene og være mig selv.

    hvad forslår du?

    Svar
  115. Anonym

    Kære Maj

    Jeg er en pige på 21 år og har været sammen med min elskede kæreste i lidt over fire år nu. Vi er hinandens bedste venner, og kunne ikke forestille os et liv uden hinanden. Jeg har dog desværre haft store problemer med svamp forneden, hvilket i et par år har præget vores sexliv en del, fordi der ofte var længere perioder, hvor vi ikke kunne have sex. Nu har jeg skiftet fra p-piller til kondom, hvilket i to måneder har vist sig nok at være løsningen – men.. problemet er bare at jeg i alt den tid jeg havde svamp forbandt sex med en stor smerte og besværlighed. Og selv nu når jeg ikke har haft det i lang tid, frygter jeg at jeg har ondt dernede, så snart vi begynder på sex, og er bange for at skulle afvise ham, hvilket jeg utallige gange har været nødt til pga. smerten.. Nu er det bare som om at der er alle mulige andre ting i vejen – såsom, at jeg mangler lidt at han gør noget ekstra ud af sig selv og tænker på at stille mig tilfreds på nye måder osv – jeg har lyst til at udforske vores sexliv, fordi vi jo ikke har kunnet gøre det i alt den tid jeg havde svamp, fordi det som regel var så smertefuldt eller besværligt. Men sagen er, at vi er ret ærlige overfor hinanden, og jeg kommer altid til at sige det jeg tænker og mener, og derfor har jeg afvist ham her på det sidste, fordi det er lidt kedeligt det han gør – og det frustrerer mig vildt! Jeg kan ikke klare at jeg rakker ned på ham og synes at vi trænger til noget nyt, fordi han tager det meget personligt, og det gør mig ondt. Kan man ikke udforske sit sexliv og gøre nye ting, uden at såre hinanden? Og så føler jeg mig også bare som en stor fiasko, fordi jeg har det som jeg har det – han er virkelig lækker, og normalt tænder jeg vanvittig meget på ham – føler bare at der har været for meget fokus på alt det negative ved ham her på det sidste, og han rakker også meget ned på sig selv – hvilket får mig til at tænde endnu mindre på ham, fordi det jo ikke er særlig mandigt. Jeg håber ikke at det er til grin det jeg skriver, føler virkelig at det er problematisk..
    Jeg håber virkelig at du får tid til at svare mig, fordi jeg synes at det var en kæmpe skridt bare at overveje at skrive til dig, fordi jeg altid har tænkt at jeg aldrig ville få brug for hjælp til mit sexliv. Men det ville virkelig betyde meget for mig hvis du kunne hjælpe mig.
    Håbefulde hilsner den anonyme.

    Svar
  116. Nørgaard

    Hej

    Jeg står i den pine, at min kæreste og jeg ikke har haft sex i 2 måneder og vi har altså kun været kærester i snart 3 måneder..

    Jeg har det problem at jeg ikke kan komme, mine ben går i kramper og så stopper jeg ham da jeg ikke kan holde til mere efter det sker..
    Det gør at han har mistet lysten da han føler , at han ikke kan tilfredsstille mig – jeg nyder det fuldt ud og har ikke fået bedre sex .. men dette kan jeg ikke få ind i hovedet på ham.. han kan ikke blive tilfredsstillet mentalt når han ikke kan tilfredsstille mig med en orgasme.. og det har så gjort at han ikke har lyst mere plus det er begyndt at påvirke vores forhold hvilket jeg er knust over..

    Please hjælp har brug for et godt råd, jeg vil ikke miste ham

    Føler at jeg er et misforster..

    PS vi tænder godt op under hinanden og kan mærke det er Meget tæt på at ske MEN så sker det at de kramper kommer.. 😢

    Hilsen den knuste Nørgaard

    Svar
  117. ab

    Hej ..
    jeg er lige kommet ud af et 3 år langt forhold og vi har en søn sammen på 16 måneder…
    vores forhold har været op og ned siden jeg blev gravid i april 2013 ( min ex er misbruger og psykisk syg), men i marts flyttede han endelig ud..
    jeg er 23 år gammel og er for en måned begyndt at have sex med en 38 årig.. jeg har altid været tiltrukket af ældre mænd, og sexen er langt bedre end noget jeg har fået før ! Problemet er bare at jeg tror jeg er ved at få følelser for ham men jeg kender ham ikke særlig godt ( har kendt ham i godt 6 måneder tror jeg).., oooooog det er min mors nye nabo… jeg har ikke lyst til at stoppe med at have sex med ham, føler bare jeg burde have det skidt med det når han er næsten 15 år ældre end mig ..n

    Vh mig

    Svar
  118. Camilla

    Hej Mai
    Håber du kan give mig et godt råd.
    Jeg er 29 år og min kæreste er 34. Vi har kun været sammen i et halvt år.
    Mit problem er, at jeg ikke får mit behov dækket, rent seksuelt.
    De første par måneder havde vi sex hele tiden, men nu har vi kun sex 1 gang i ugen eller hver anden uge :(
    Min kæreste har været ude for en del dårlige oplevelser de sidste par måneder (på jobbet og i fritiden, dette har påvirket ham meget) han siger at dette påvirker hans sexlyst og at han derudover heller ikke har så stort et behov som jeg nok har.
    Han er super god til at give mig kærlighed og opmærksomhed, så på det punkt mangler jeg intet.
    Han vil os rigtig gerne flytte sammen, men kan jeg flytte sammen med en som kun vil ha sex en gang i ugen??? :(

    Jeg er forvirret og frustreret.. Jeg elsker ham rigtig meget, men skal jeg virkelig gå fra ham fordi jeg ikke får Mit behov dækket? ….

    Håber du kan hjælpe mig…

    Svar
  119. Clausen

    hmmm…. jeg står i en rigtig svær situation lige nu… og synes ikke jeg kan komme videre

    Jeg er mand, 50 år, gift med min kone i 10 år – vi har sammen 2 dejlige børn i skolealderen,… Min kone er mit livs kærlighed – min største forelskelse… Da vi mødtes var det for os begge kærlighed ved første blik – vi fandt som man siger, vores soulmate…

    Min kone bliver i 2014 tilknyttet en ny afdeling og chef, ret hurtigt begynder chefen at skam rose og komplimentere min kone meget tit og ofte, med ord som klog, intelligent smuk, dygtig osv, set i bagklogskabens klare lys burde man måske allerede her have stillet spørgsmålstegn.

    Forløbet med Chefen og min kone på baggrund af hende forklaring og de e-mail og sms jeg har set efterfølgende

    24 Februar erklærer Chefen at han synes de skulle blive venner, min kone afviser dette dels fordi de arbejder sammen og fordi det ikke vil se godt ud over for de øvrige medarbejdere at de er venner ud over på arbejdspladsen, lige som han jo er hendes chef, hvilket jo nemt kunne komplicerer tingene når de arbejder så tæt sammen, min kone fortæller ham også at venner er jo ikke bare noget man bare bestemmer at man skal være, men at venskaber er noget der kommer naturligt hvis der er basis for dette.
    Chefen acceptere ikke dette da han mener at det kan være lige meget hvad andre synes, og han bliver ved med at argumenter for at de skal være venner, der kommer efterfølgende en del tvetydige sms fra chefen og min kone er i tvivl og hvad det egentlig er chefen mener da beskederne antyder mere end et venskab, hjemme bliver vi dog enige om at han nok bare har en underlig måde at skrive på og min kone afviser forsat muligheden for venskab.
    Hjemme hører jeg ikke mere til et og regner derfor med at dette er afsluttet.

    Men uden at jeg får mere at vide kører dette tema stadig frem og tilbage på mail og sms (på chefens initiativ) og chefen begynder flere gange på kontoret at kalde min kone til møde hvor han så igen begynder med snakken om venskab og om hvordan det jo nok er mere end det han vil, min kone føler sig helt forkert og ilde tilpas og oplyser chefen om at der er ingen chance for noget da hun er lykkelig gift og at han skal se at glemme det.
    10 marts ved et af chefens såkaldte møder erklærer han at han er dybt forelsket, synes hun er smuk dejlig osv og at hun bare skal give ham en chance, min kone afviser og begynder nu at blive rigtig nervøs for sit arbejde, og fremtidige sammenarbejde med chefen.

    chefen forsætter med at kalde min kone til møde flere gange hvor temaet igen bliver at han da synes de skal prøve og hun bare skal give ham en chance og min kone føler sig lige så utilpas hver gang men opfordrer ham til at glemme det og komme videre ligeledes som der løbende er en livelig trafik af sms mail og opkald til min kone vedrørende emnet min kone opfordrer stadig løbende chefen til at glemme det og komme videre samt at hun synes han skal tænke sig godt om.

    Min kone begynder nu ligeledes at blive nervøs for at kollegaerne skal begynde at lægge mærke til noget pga alle de samtaler/møder i arbejdstiden

    Så bliver der rundsendt en mail med at min kone er blevet forfremmet og så begynder det at eskalerer yderligere chefen bliver mere påtrængende der kommer sms og mail i stil med Jeg har sagt nej til sex i dag fordi jeg kun kan tænke på dig, og sms hvor han fortæller han er parat til at forlade kone og børn hvis bare min kone dog ville give det en chance, lige ledes kommer der en sms med teksten ER ALENE HJEMME KOMMER DU PÅ BESØG min kone opfordrer ham igen og igen til at komme videre

    Samtid meddeler min kone også chefen at hun slet ikke er glad for den forfremmelse, da hun ikke kan gennemskue og det er grundet hendes evner og store arbejdsindsats eller chefens intensive interesse for hendes person

    Min kone meddeler ham at han skal holde op med at kalde til møder for at snakke om dette dels da det ikke er rart for hende, men også fordi Oksana begynder at føle de andre lægger mærke til disse møder og kan begynde at snakke, men chefen bliver ved med at presse på og siger han har behov for at snakke med hende om dette, da han ikke kan tænke på andet end hende

    Så den 29 marts vil tilfældet at min kone holder i en by med et fladt batteri og chefen ringer tilfældigvis arbejdsrelateret til hende og mens hun holder og snakker med ham nævner hun for ham at hendes batteri er fladt hvor han omgående meddeler at han kommer og giver hende start hjælp, ved denne lejlighed benytter chefen igen chancen til at erklære hans store kærlighed og at han synes igen bare hun skal give ham en chance samt en helt masse andre mærkelige argumenter, til trods for hun gentager og gentager at det aldrig kan blive til noget da hun er lykkelig gift og ikke vil sætte det hun har over styr og atter opfordrer hun chefen til at glemme det han har gang i og komme videre.

    Efterfølgende bliver chefen dog ved med at presse på… han har brug for at tale om det med hende min kone forslår så naivt at de kan mødes uden for arbejde for at få dette diskuteret igennem og afsluttet en gang for alle, de mødes så på en diskret parkeringsplads den 1 april ca. kl. 14.00 hvor chefen igen straks går i gang med at argumenterer for at de skulle prøve og at min kone skal give ham en chance, fortæller han er klar til at forlade kone og børn bare min kone indvilger i noget mere, hun afviser igen med alle de fornuftige argumenter der er først og fremmest at hun ikke har ønsker om at forlade sin mand lige som at det at de jo arbejder så tæt sammen gør at det aldrig kan eller burde blive til mere end kollegaer.

    Chefen forsætter dog med alle sine argumenter og fortæller at han i øvrig i nat havde drømt at de kyssede, og at han har en stor lyst til at kysse hende, og at han rigtig gerne vil have lov at kysse hende dette afviser min kone som en mulighed, snakken går videre og hun prøver at få chefen til at forstå at han skal glemme dette og prøve at komme videre da det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, mens de snakker gør chefen forsøg på at kysse hende hvilket lykkedes ham kysset lykkedes til dels men hun afviser ham, de snakker videre et stykke tid hvor han flere gange tigger hende om at få lov til at kysse hende igen men hun afviser og Pointerer igen at dette skal stoppe da det dels ikke er noget hun har lyst til og jo også er lykkelig gift og fortæller ham at hun ellers blive nød til at sige sit job op.
    Min kone stiger ud af chefens bil for at køre hjem chefen stiger ligeledes ud hvor han igen prøver på at give hende et klem og kys til farvel hvilket bliver afvist af hende.
    Min kone Kører hjem med håbet om at dette nu er afsluttet, men har sine tvivl
    Chefen presser igen på for at de skal mødes igen og min kone er nu mere eller mindre desperat og vil have dette stoppet, så indvilger i at mødes med chefen i en by den 10 marts hvor de sammen går en tur chefen vil gerne holde hende i hånden men hun afviser hun får dog ikke et ben til jorden chefen forsætter sin salgstale til trods for at hun igen og igen gør opmærksom på at hun ikke vil sætte det hun har over styr pga
    af ham samt at det er meningsløst at forsætte dette, chefen bliver ved med at ignorerer hvad hun siger, og der kommer mere og mere mærkelige udsagn fra ham så som jeg skal nok være god ved dine børn bare giv mig en chance, jeg ved godt jeg ikke kan måle mig med din mand men giv mig en chance, jeg skal nok tage mig af alt det praktiske osv lige som chefen til trods for at hun gerne vil have dette afsluttet, bliver ved med at insisterer på at de skal mødes frem over så hun kan lære ham at kende, for så er han sikker på det bliver dem under dette møde blev der ligeledes gjort flere kysseforsøg på chefens initiativ.

    Her er det så at jeg pga mistanke igennem et stykke tid endelig finder ud af der er noget galt min kone benægter længe men til sidst kommer sandheden på bordet (ovenstående)

    Chefens tilnærmelser stopper dog ikke og det kulminere så i at jeg hendes mand den. 13-4-2015 sender en e-mail til chefen hvor pointen er at jeg synes han skal holde fingrene fra min hustru og at han skal forvente jeg ligeledes vil informerer han kone om dette forløb.

    Dette gør at det så tilsyneladende stopper.

    Alt dette har dog fuldstændigt revet tæppet væk under mig, dels at min kone kørt sådan et forløb, har mødtes i hemmelighed med hendes chef, har løjet og har kysset med en anden uanset om hun hævder hun ikke har lagt noget i det eller ej. (har bla svært ved at forstå man lader sig kysse hvis man ikke har lyst til det)

    Jeg vil rigtig gerne videre og er da også sikker på jeg nok skal komme over det med tiden men hver morgen så snart hun kører på job stanser min verden fuldstændig, jeg kan kun sidde og tænke på det skete, og at de nu sidder ved siden af hinanden på jobbet, (hun er hans ass) jeg kan simpel hen ikke slippe det min fornuft siger et men mine følelser noget andet
    Samtidig føler jeg stadig der er uafklarede spørgsmål som jeg ikke føler jeg kan få et ordenligt svar på fra hende
    Hvad pokker gør jeg for at komme viderer ???????
    Vil det være unfair hvis jeg kræver hun stopper på sit job

    Svar
  120. kenni petersen

    hej, jeg er en fyr på 19 år som går og tænker meget over min kærestes og mit forhold.
    vi har været sammen i et års tid nu og det har været et fantastisk år, men inden for den sidste måned er der kommet en sandhed på bordet som jeg er meget ked over.
    min kæreste har fortalt mig at hun keder sig i forhold til vores sex liv sammen, hun siger at det er det samme og samme og det vil jeg også give hende ret i.
    når vi har sex starter det som regel med at jeg ligger op og hun hopper med på den, eller hun afviser mig. Jeg for flere afvisninger end at hun hopper med på at være intim sammen med mig.
    ligger jeg op til sex andre steder end i sengen er det altid en afvisning der kommer, men hun er træt af at vi altid har sex i samme seng og samme fremgangsmåde og næsten samme rutine vi bruger.

    -En typisk rutine kunne lyde på en “smule” forspil (overhovedet ikke nok) i form at noget finger kys og kælen måske lidt slik osv.
    efter det ryger vi som regel direkte over i misjonærstilling til jeg kommer, en gang imellem skifter vi imellem stillinger; men de gør ondt for det meste
    så det gør vi ikke det store ud af. efter jeg er kommet har jeg slikker jeg hende når sæden er blevet fjernet så hun også for lidt ud af det.

    under sex er det næsten altid misjonærstilling vi bruger da alle andre stiller hvor jeg kan komme for lang op i hende gør ond. så det er svært at mixe det op med nye stillinger.
    det skal også tilføjes at hun er godt våd når vi f.eks bruger doggystyle, men det gør alligevel ond på hende.
    jeg vil også tilføje at hun ikke for orgasme under samleje kun når jeg slikker hende som jeg med glæde gør og aldrig har sagt nej til.
    jeg føler det er min skyld at det hele keder hende og vil derfor gerne gøre noget ved det!
    – Mine spørgsmål til dig Maj er så.
    hvad kan jeg gøre for at min kæreste for mere lyst til sex?
    hvad kan jeg gøre for at det ikke er det samme og samme. nye stillinger (men hvordan?)
    kan vi opnå orgasme for hende på nogen måde? (syntes vi har prøvet en masse metoder)
    i det hele taget ville jeg gerne have nogen tips til at gøre det hele lidt mere lækkert og frækt for hende, men dog også for mig.
    mvh. en fortvivlet kæreste..

    Svar
  121. anonym

    Hej Mai.

    Jeg søger et råd ang. hvad jeg har en formodning om, kan være noget vaginisme relateret.

    Jeg er 25 og har en dejlig kæreste, men vi kæmper med vores sexliv – hvilket for det meste er ikke-eksiterende. Jeg har deltaget i ‘få sexlysten tilbage’ workshoppen, men den har (endnu ikke) gjort at vi har fået det store gennembrud – jeg vil dog også indrømme at den ikke har fået den ordentlige chance den fortjener; det bliver der gjort noget ved.

    Imellemtiden faldt jeg over begrebet “vaginisme” og tænkte at her var der noget der meget godt beskrev hvordan jeg har det. For bare tanken om at sku ‘ha noget op’ kan få det til at trække sig sammen for mig. Og det har da også altid været problematisk for mig at påbegynde et samleje (altså selve penetreringen) -jeg skal virkelig (!) koncentrere mig om at slappe af og det skal foregå i den helt rigtige stilling men kan alligevel medføre smerte. Det er for det meste ikke umuligt, men ikke just særlig behageligt.
    Samtidig har jeg også problemer med at blive tilstrækkelig våd – eller at være det længe nok, hvilket vi forsøger at løse med glidecreme.
    Jeg er blevet testet og undersøgt både hos egen læge og gynækolog adskillige gange pga. uforklarlige blødninger under samleje, men intet synes unormalt. Dog får jeg ofte at vide at jeg er meget stram – hvilket jo også er den følelse jeg har når “noget” skal op i mig :/

    Så mit spørgsmål går i sidste ende på, om du kan anbefale en behandling/vejledning eller lignende, hvis det er vaginisme der er tale om. Hvem tager man fat i? Hvad gør jeg????
    For jeg har svært ved at tro på, at vi får knækket koden til vores manglende sexliv, uden jeg får løst dette :/

    Mange venlige hilsner
    en fortvivlet kæreste

    Svar
  122. musse

    Kære Maj, Jeg skriver til dig ..da jeg som mange andre, er blevet ramt af en utro mand. For et år siden havde jeg en fornemmelse..en fornemmelse , som gav mig den største kunde i maven. Min mand havde på ferien, været mere på sin telefon end normalt. Den var med på toilettet, han havde konference-calls sent om aftenen osv. Da vi er på vej hjem fra skiferie, ser jeg ved et tilfælde koden til hans mobil. Vi har stor respekt for hinandens ting og derfor vil det være ekstremt grænseoverskridende , at tjekke hans mobil. Ikke desto mindre, er jeg “nødt” at åbne den efter han er gået i seng, og mine anelser blev i den grad bekræftet. Han havde en “saftig” dialog kørende med en af hans medarbejdere(han er CFO ). Jeg tager billeder af sms og konfronterer ham dagen efter. Som forventet benægtede han at have haft sex med hende, og at det var hende som blev ved med at sms til ham…ikke destomindre havde han gemt deres stærkt sexuelle korrespondance. Jeg vælger at ringe til hende, og konfrontere hende med min viden…og hun benægter at de har været sammen, men at hun “kun” har haft en “Mr Grey” fantasi om min lækre sexede mand.

    Jeg bruger meget energi på at tilgive og vi finder tilbage til hinanden og har det rigtig godt sammen.

    I løbet af efteråret 14, får han tilbudt et job i den anden ende af landet, hvilket betyder at han skal bo der i løbet af ugen og vil være hjemme i weekenden. Det er som sådan ikke noget nyt, da han altid har rejst meget. Vi er enige om at det er vigtigt at vi kan være trygge ved dette og at der ikke på noget tidspunkt må stilles spørgsmål ved vores fælles tillid til hinanden.

    I april modtager jeg en imessage på min ipad…, det har jeg aldrig fået, da jeg ikke har en iphone, men det har min mand. Og han har lagt sin apple ID ind på begges vores ipads. Og igen er det en kvinde, hvor han beder hende “slippe væk et par timer den kommende weekend” da han savner hende temmelig meget…savner sex med hende og iøvrigt hendes smukke person. Jeg ringer til hende og bliver bekræftet i at de har haft sex. Jeg ringer til min mand i den anden ende af landet, hvor han påstår at hans ID er blevet hacket…dagen efter indrømmer han dog , at han har skrevet til hende…men at de ALDRIG har haft sex sammen???? Min bedste ven, min soulmate..har flået mit hjerte ud og træder på det…min bedste ven har misbrugt min tillid, delt vores fortrolighed med en anden kvinde, samtidig med han har løjet for mig…igen

    Jeg er gal , såret, og dybt ulykkelig..han har svært ved at snakke om det..knudemand i 1.kl, og vi har sølvbryllup lige om lidt. Jeg har besluttet mig for at tilgive ham..men jeg savner hans engagement i denne svære proces, hvor min tillid skal bygges op til ham…hvor jeg skal stole på at han ikke “laver “noget i sin lejelighed i den anden ende af landet.

    Jeg er ved at blive ædt op af sorg over at jeg i den grad er blevet “misbrugt” i forhold til den tillid vi burde have…jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?

    Kh

    Musse

    Svar
  123. meget trist pige

    Hej Mai!
    Jeg skriver til dig fordi jeg er super frustreret.
    Jeg har den her super dejlige kæreste som jeg har været sammen med i et par år nu, og jeg er smadder glad for ham. Men her på det sidste, har jeg haft problemer under sex, ikke fordi jeg ikke har lyst, men jeg bliver ikke ligeså våd som jeg plejer, og det frustrerer både min kæreste og jeg. Det har ikke stået på særlig længe, men er alligevel frustrerende, når vi lige har haft to-tre uger med hed sex hvor jeg bogstaveligtalt blev sjaskvåd, og nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal stille op. Jeg elsker min kæreste rigtig højt, og vil bestemt ikke af med ham. Det er ikke ham eller lysten, men simpelthen min krop der ikke vil som jeg, og det er kommet meget fra den ene dag til den anden.

    Med venlig hilsen en meget trist og frustreret pige :-(

    Svar
  124. Anonym

    Hej Maj.

    Sagen er… for et år siden gik min kæreste fra mig. Vores forhold havde haltet den del i måneder, og jeg havde en stor fornemmelse at han havde en anden. Der var millioner af tegn, som jeg græd over hver dag. Men jeg valgte at se bort fra det, fordi han var manden jeg elskede.
    5 dage efter (faktisk den weekend, som kommer nu) fandt jeg ud af, at han var sammen med hans x-kæreste igen. Jeg var fuldstændig knust, for da han gik fra mig, brugte han sætningen “jeg har bare brug for tid. Jeg ved vi nok skal klare det. Jeg elsker dig.”
    Jeg fandt ud af det, ved at hun ringede mig op og fortalte mig, at han var der. Jeg havde det sådan på fornemmelse, pga. mange mange mange tegn.. Men det gjorde ikke mindre ondt.
    Jeg fandt ud af, at de igennem 4 måneder havde haft kontakt med kærlighedsbeskeder og snakken om vores forhold. De havde ikke set hinanden (hvilket jeg stoler 100% på, da han altid var ved telefonen og hans venner støttede mig meget igennem denne hårde tid og de har altid været ærlige overfor mig.) Hun prøvede derimod at bilde mig alt muligt ind, men vidste det hun sagde var løgn – da hun nævnte tidspunkter hun skulle have set ham, og der var jeg sammen med ham.
    Min kæreste bor i Jylland og jeg bor på Fyn.

    Efter en måned valgte han at tage kontakt til mig igen. Jeg havde intet hørt fra ham siden han blev opdaget i sin lille hemmelighed. Jeg var virkelig is-kold, men manglede selvfølgelig en forklaring og valgte at se ham, for at tage en snak.
    Han var en hel anden mand, da jeg så ham. Det første han gjorde, da han så mig, var at tage mig ind til sig og kramme mig så hårdt, at jeg nærmest ikke kunne få vejret og sige “jeg ville ønske jeg aldrig havde givet slip.”
    Vi havde en meget lang og seriøs samtale, hvor jeg kunne skælde ud, græde, smile, græde igen – ja, du ved.. en kæmpe følelselsmæssigt tur op og ned.
    Han var SÅ nærværende. Mere end han nogensinde havde været før.

    Jeg kom virkelig i tænkeboksen… Og som da jeg troede han ikke ville forandre sig mere, skiftede han nummer, mail og cuttede alt med hende ud af hans liv – fra den ene dag til den anden. “Han ville kæmpe for mig”, som han selv sagde.

    Det tog mig lang tid at beslutte hvad jeg skulle gøre.. For jeg var så fortvivlet. Vi havde været sammen i 1,5 år da alt dette skete og jeg følte et kæmpe svigt.
    Men jeg besluttede mig for at give ham en chance. Det var nok den bedste beslutning jeg havde taget længe, for her sidder vi 1 år senere og har ikke haft problemer eller nogle situationer der minder om. Han er en helt anden. Ja, en mand der nu offentligt vil vise mig frem igen og skrive og råbe højt “min eneste ene”.
    Vi har haft lange snakke om vores “tidligere” forhold og hvad der gik galt, og han har hele tiden sagt “jeg indså ikke hvad jeg havde lige foran mig. Men det ved jeg nu og jeg vil kæmpe hver dag for, at du ved at det er dig jeg vil have.” – og dette har han levet op til indtil videre.

    Men siden i mandags har jeg haft en knude i maven. Jeg har været urolig og ked af det, og pludselig igår indså jeg … jeg er SÅ SUR.
    Jeg er sur på ham, fordi han gjorde dette mod mig. Jeg ved utroskab (på forskellige måder) kan tage lang tid at komme over, men det er som om at jeg er stået tilbage. Jeg er “lille” og hiver efter anerkendelse om at jeg er god nok.. For det var nok desværre den værste følelse jeg sad tilbage med da det hele skete, følelsen af ikke at være god nok.

    I min lidt forvirrende besked, er mit spørgsmål nok bare .. er det her normalt? Er jeg forkert på den?
    Inderst inde ved jeg godt at “års-dage” kan fremprovokere følelser, men jeg føler mig bare så forkert at føle mig såret igen…

    Knus og kram.

    Svar
  125. ida

    Jeg tænkte på om du kunne hjælpe mig med et ret så stort problem i mit sexliv.
    Jeg er en meget genert pige, når jeg har sex. Min kæreste er meget åben omkring stillinger og han har alverdens stillinger hver gang vi har sex… Det er også skide dejligt, men jeg er bare så genert at jeg ikke tør at prøve de forskellige stillinger og det er ved at blive et problem, da det bliver kedeligt med de samme stillinger hver gang!
    Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert når jeg har sex, jeg er bange for jeg ligner en klovn, jeg er bange for jeg rider ham forkert også er jeg meget genert omkring mine nedre kønsdele… Vi har været sammen i snart 2 år og han ved godt jeg er meget genert og siger selv til mig jeg er fantastisk til det jeg nu tør. Men jeg tror bare ikke på ham og min selvtillid ryger længere og længere ned omkring sex.
    Har du nogle forslag til hvad jeg kan gøre? – Jeg ved ikke om det er okay jeg skriver til dig herinde.. Kunne ikke finde andre steder.
    Håber du vil hjælpe mig, for der skal ske noget med min selvtillid og min generthed.
    Jeg vil rigtig gerne være mere ”åben” i sengen og prøve noget nyt i stedet for det samme.
    Jeg håber du kan hjælpe mig eller komme med nogle forslag.

    Svar
  126. Tina

    Kære Maj.

    Jeg har med lys og lygte søgt på nettet efter historier der minder om min egen, som jeg kunne hente råd fra. Jeg har forsøgt egen terapi og parterapi med min kæreste, uden at det har løst noget. Nu skriver jeg så til dig i håbet om at du har nogle tanker som måske kan redde mit forhold til min kæreste.
    Jeg skal prøve at gøre en uendelig lang historie kort og præcis.

    I 2013 mødte jeg min kæreste – lad os kalde ham Jacob – på et tidspunkt hvor vi begge befandt os i en kæmpe livskrise. Vi startede ud som venner, men jeg havde ikke kendt ham ret længe, før jeg bare vidste, at han var alt hvad jeg nogensinde havde ledt efter i en mand. Det var dog ikke mig, der krydsede grænsen mellem venskab og noget mere, det var ham. Det gjorde han gentagne gange, for derefter at trække sig igen på en ubehagelig og uforståelig måde. Jeg tænkte at han bare skulle have tid, og jeg havde ikke travlt, så det fik han. På et tidspunkt endte vi dog med at have sex – meget hurtigt, hvor Jacob slet ikke var til stede, og da han var færdig udstrålede han bare bitter fortrydelse. Jeg tænkte at det gik for hurtigt og prøvede at berolige ham med at jeg ikke havde travlt. At jeg i ham så en soulmate, og at jeg… så nåede jeg ikke at sige mere, før han panikkede og sagde at han slet ikke så mig på samme måde, og at han følte sig fanget som en flue i et edderkoppespind.

    Den ultrakorte beskrivelse af de efterfølgende begivenheder; Jeg blev ubeskriveligt såret, selvom vi ikke havde kendt hinanden ret længe. Jeg følte mig dum, forkert, naiv, forvirret og flov over at jeg åbenbart havde misfortolket energien mellem os i så stor en grad. Hvordan kunne jeg føle at jeg havde fundet en soulmate (alt imellem os var så let, så dejligt, så livligt, så vidunderligt) uden at han følte det samme? Det var jo tilmed ham der havde krydset vennegrænsen hver gang. Jacob gjorde det klart for mig, at han kun ville have mig som ven. Han fortalte mig, meget indpakket, at jeg var alt hvad han havde drømt om i en kæreste, men at han ikke tændte på mig. Så vi skulle være venner – men alligevel syntes han godt at vi kunne bevare en uskyldig flirtende tone imellem os. Det kunne jeg selvsagt ikke, knust som jeg var, og hvad fanden bildte han sig også ind at lege med mine følelser på den måde? Så de næste måneder var vi venner og forsøgte at få det til at fungere. Vi kunne ganske enkelt ikke undvære hinanden. Jeg forsøgte et væld af gange at sige farvel til ham, fordi hans “ærlighed” sårede mig så dybt. Rev og sled i mit selvværd. Han blev ved med at beklage og ønske at det var anderledes. Men han kunne jo ikke selv gøre for at han ikke fandt mig fysisk tiltrækkende, sagde han.

    Ca. to måneder efter sex´en som endte så katastrofalt, krøb Jacob endelig til korset og fortalte mig at der var en anden. En pige, ti år yngre end jeg selv, som han nu var i et forhold med. Men han var splittet mellem os, for personlighedsmæssigt var JEG alt hvad han søgte, bare ikke fysisk, sagde han. Hun, derimod, var gudesmuk, ung og han følte en dyrisk tiltrækning i forhold til hende. Deres forhold var næsten udelukkende baseret på sex. Hun var sød – men hun var ikke mere end dét. Jacob kunne ikke finde ud af hvad han skulle gøre, ville ønske han følte på samme måde for mig, sagde han. Det gjorde han bare ikke. Alle disse oplysninger sparkede kun yderligere til mit blødende selvværd. Jeg følte mig grim, forkert, uattraktiv, gammel. Endnu en gang forsøgte jeg at sige farvel, men Jacob gjorde alt for at få mig til at blive i hans liv, og min viljestyrke havde samme konsistens som smør. Hvordan kunne jeg leve uden ham, selv hvis vi kun var venner?

    Endnu en måned gik, og gennem hele forløbet skrev vi rigtig meget sammen. Prøvede at finde ud af det følelseskaos der var imellem os. Underligt nok, så skete der det at hver gang jeg forsøgte at sige farvel, fik vi i stedet arbejdet os igennem krisen og kom stærkere ud på den anden side. Vores følelser intensiveredes konstant. Da måneden var gået, fortalte han mig at hans forhold til den unge pige kun var baseret på sex fra hans side. At de havde fantastisk dyrisk sex, som han havde svært ved at undvære. Men at nu var han endelig blevet afklaret, og jeg var den han hele livet havde ventet på. Han ville gå fra hende, uanset om jeg ville have ham eller ej. Og pludselig kunne han så godt tænde på mig alligevel.

    Hele vejen igennem har jeg følt det her dybe bånd til ham. Kære Maj, nu har jeg overfor dig kun beskrevet en mand, der midt i en livskrise opfører sig som et egoistisk fjols, kager rundt og træffer en masse dårlige beslutninger, som sårer to kvinder dybt. Men udover de ting jeg her har forsøgt at opsummere kort, så var/er han den mest vidunderlige mand. Og han har siden dengang kæmpet indædt på at råde bod på skaden og hjælpe mig med at hele mine sår. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at han elsker mig højere end noget andet, og at det er mig han vil dele resten af sit liv med. Efter tæt på halvandet år i forhold med ham, så er jeg stadig ikke i tvivl. På dén front.

    Men… dengang han gik fra den unge pige, var jeg mildest talt helt rundt på gulvet i blandede følelser. Jeg var meget tilbageholdende i forhold til det seksuelle. Jeg hadede min krop og havde ikke lyst til at han skulle se mig nøgen. Det var jo den krop, som (i mit hoved) havde kostet mig så megen sorg. Som jeg så tingene, så var jeg alt hvad han havde søgt efter hele sit liv. Og når det ikke var nok til at opveje det han syntes jeg manglede, så måtte han jo synes at jeg var MEGET fysisk utiltrækkende. (Det er jeg virkelig ikke. Jeg får rigeligt med mandlig opmærksomhed. Men det var alt sammen ligegyldigt, hvis HAN ikke fandt mig attraktiv). Jeg begyndte at stille spørgsmål. Masser af spørgsmål. Hvordan kunne han dengang have syntes at jeg ikke var tiltrækkende, men nu kunne han så pludselig godt tænde på mig? Hvordan kunne jeg have et forhold til én som syntes at jeg var alt dét han ville have, men som alligevel valgte mig fra til fordel for noget fuldstændigt overfladisk?

    Jacob forsøgte at give mig nogle svar, men det var svært for ham. Han havde selv svært ved at gennemskue det hele. Han sagde at han hele tiden havde syntes jeg var smuk – han tændte bare ikke på mig. Forvirret og såret forsøgte jeg at få ud af ham, hvad præcis der var galt med mig. Så ændrede han sit svar til at han selvfølgelig havde tændt på mig – også i starten. Ellers havde han jo været i stand til at holde fingrene for sig selv dengang. Den unge pige havde bare været yngre, slankere og havde i højere grad været dét han havde brug for på det tidspunkt. Desperat efter bekræftelser blev jeg ved med at grave i det. Spurgte ham, om han stadig sammenlignede os udseendemæssigt, hvilket han sagde at han gjorde, men ikke så meget længere. Dybt såret borede jeg yderligere i det, og det endte med at han frustreret råbte “NEJ, jeg synes ikke at du er nogen model! Men det er jeg heller ikke. Og hvad så?” Og det er han da heller ikke. Men forskellen ligger i at jeg elsker ham, så i mit univers er han den dejligste og lækreste, og jeg kan slet ikke se ham på andre måder. At det samme åbenbart ikke var gældende den anden vej rundt, gjorde mig endnu en gang mere ulykkelig og fik mig faktisk til at tvivle på, om han overhovedet oprigtigt elskede mig, siden det samme ikke var sket for ham.
    Efter at have kæmpet med denne problemstilling og min knækkede selvfølelse i et års tid, lykkedes det mig endelig at finde fred med en del af det. Jacob var nået frem til, at hans livskrise dengang havde knækket hans følelse af at være mand. En ung, smuk og uerfaren pige havde i højere grad talt til hans følelse af at kunne være en rigtig mand, end en smuk, stærk, intelligent kvinde som satte krav kunne gøre det. Det gav mening, og jeg kunne give slip på en stor del af smerten.

    Men kære Maj – vores sexliv er aldrig kommet til at fungere. Det er først gradvist, at Jacob har kunnet give mig nogle svar der gav mening. Jeg har stået med et blødende sår på mit selvværd og følt mig fysisk uattraktiv. Jeg skulle opbygge en tillid til at han virkelig ville mig, og virkelig havde lyst til mig – også fysisk. Men jeg har gemt mig, været en skygge af mig selv i den henseende. Jeg har været bange for at tage initiativ til sex. Og helt ærligt, så er sexlysten heller ikke ligefrem vild og galopperende, når man går rundt og føler sig utilstrækkelig i forhold til sin kærestes behov. Jeg støder konstant på små ting, som bekræfter min angst for ikke at være attraktiv nok. I de halvandet år vi har været sammen, har jeg kun taget initiativ til sex fem gange. Jeg har været bange for afvisning hver eneste gang, men jeg ved at jeg bliver nødt til at være modig og træde ud af frygten, hvis vi skal opbygge et seksuelt fundament – men tre ud af de fem gange har han sagt nej. Det er ikke nogen imponerende “score”, når man står dér hvor jeg står.

    Jacob er dårlig til at fortælle mig at han synes jeg er smuk. Der er mange ord, han aldrig har brugt når han skulle omtale mig, før jeg grædende har fortalt ham hvor meget det sårer mig at han ikke ser mig på den måde. Så er han pludselig begyndt at bruge dem en smule. Han havde f.eks. aldrig fortalt mig at jeg var lækker, før jeg fortalte hvor ulykkelig jeg var over han ikke syntes jeg var det. Til gengæld har han aldrig lagt skjul på hvor lækker og tiltrækkende den unge pige var. Hvor fedt sex med hende var. Og det gør så ondt, for jeg føler simpelthen at jeg skal leve op til noget, som jeg ikke har en ærlig chance for at leve op til. Denne her problemstilling har selvfølgelig været oppe og vende et utal af gange. For jeg kan bare ikke give slip og lade det flyve, når det jo for fanden er en fuldstændig essentiel del af et forhold (i hvert fald hvis det skal holde længe) at man forguder hinanden og finder stor fornøjelse i hinandens kroppe. På det seneste er Jacob så begyndt at fortælle mig, at det er min selvfølelse den er gal med. Når jeg er usikker og ked af det, så udstråler jeg ikke ligefrem lækkerhed. Når jeg ikke hviler i mig selv og selv føler mig lækker, så er der ingen dunst af sex omkring mig. Dét havde hende den anden. Og det forstår jeg godt. Han har fuldstændig ret. Men jeg bliver eksplosiv af raseri, når jeg tænker på, at det er ham der har smadret min selvfølelse. Og nu er det så op til mig at genfinde den, for at blive lækker i hans øjne. Jeg aner ikke hvordan. For jeg FØLER mig ikke lækker. Ikke når det er ham jeg står overfor.

    Det er så dybt frustrerende, for på ALLE andre områder, der har vi det mest fantastiske forhold man kan tænke sig. Hvis vi ikke havde haft sådan en kaotisk start og havde fået ødelagt alt det her inden vi overhovedet fandt sammen, så havde jeg været jordens lykkeligste kvinde. Så havde ti vilde heste aldrig kunnet trække mig ned fra min lyserøde sky. I stedet har vi et forhold, som er helt perfekt – BORTSET fra at vores sexliv overhovedet ikke fungerer. Vi har nærmest ikke sex, og når det endelig sker, så er jeg fyldt med negative tanker om mig selv og min fremtoning, at jeg ikke får en hujende fis ud af vores seksuelle samvær. Hvilket selvfølgelig trækker lange dybe spor ind over resten af vores forhold.

    Kæreste Maj, det er sådan her: Jacob er manden i mit liv. Han er så dejlig på ALLE andre områder end dette. Det frustrerer ham grænseløst, at jeg ikke tror på ham når han så endelig giver mig komplimenter. Men jeg kan ikke, når de komplimenter som regel først falder efter at jeg har fortalt ham hvor ulykkelig jeg er over at de mangler. Det handler jo ikke om at han ikke kan finde ud af at give dem. Han havde masser at give til den anden. Og også masser af rosende ord om hende, når han omtaler hende overfor mig. Så HVORFOR mangler de komplimenter, hvis han rent faktisk mener dem? Det giver ingen mening for mig, og så tør jeg ikke stole på dem.

    Jeg kan simpelthen ikke bære tanken om, at havde vi mødtes under mere normale forhold i hvert vores liv, så havde vi fået lov til at være forelskede som alle andre par. Så havde vi fået lov til at opleve den indledende fase, hvor man bare er fuldstændig tossede med hinanden og slet ikke kan få sex nok. De ting er blevet frarøvet os, og vi får dem aldrig nogensinde tilbage. Men endnu mindre kan jeg bære tanken om, hvis en røvsyg start skal frarøve mig min soulmate. Jeg vil SÅ gerne forbi det her og tilbage til den smukke, sensuelle, lækre kvinde, jeg en gang følte at jeg var. Jeg vil så gerne have et fantastisk sexliv med ham og leve resten af mine dage sammen med ham. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det også er dét han ønsker. Men som det er lige nu, så bliver jeg ved med at være usikker, tilbageholdende, kedelig, én der ikke udstråler sex, én der ikke virker specielt interesseret i sex – og det afholder Jacob fra at give mig de tilkendegivelser som jeg har brug for, for at føle mig tryg og turde begynde at åbne op igen. Og jo mindre han giver, jo mere usikker bliver jeg. Det er en ond cirkel, hvor vi begge puster til ilden, uden at nogen af os er i stand til at lade være. Havde vi i det mindste haft et udgangspunkt – havde det i det mindste fungeret en gang, så var det muligt at grave noget frem dér og bygge videre på det. Men hvad gør man, når man skal have noget til at fungere, som aldrig har fungeret, og to mennesker som er dybt begravet i problemerne, går rundt på listesko for ikke at puste yderligere til ilden? Jeg har ikke kunnet finde et svar, hverken i din brevkasse, i nogen anden brevkasse eller forum. Jeg har heller ikke kunnet finde et svar som jeg kunne bruge til noget, hos hverken terapeut eller parterapeut. Jeg håber inderligt at du har nogle indsigter, som kan hjælpe os videre, inden det falder fra hinanden og vi mister noget der kunne være blevet så godt.

    I alt det her er der selvfølgelig en stemme der hele tiden hvisker til mig. En stemme som er i tvivl om hvorvidt han i bund og grund bare ER frygteligt overfladisk og jeg egentlig burde give slip, selvom alt andet mellem os er så rigtigt. Eller om han virkelig SER mig som den smukkeste og dejligste i verden, ligesom jeg ser ham, og han bare har svært ved at navigere i det og give de rigtige svar, fordi han selv har været i kaos, har været forvirret, har såret mig, er blevet pissebange fordi han har såret mig så meget og ikke vil såre mig mere, går på listesko, begår flere fejl fordi han er bange og i øvrigt føler sig som jordens største røv pga det han har gjort. Jeg tror mest på det sidste. Men mit sårede selvværd er hundeangst, og vil hellere tro det værste. Så jeg kan ikke eliminere den stemme.

    Jeg har prøvet at gøre det så kort som muligt. Men det er ikke nemt når der er så mange faktorer i spil. Der er sket så meget, sagt så meget, grædt så meget, fortrudt så meget. Jeg nedskrev en gang det hele i et dokument som en slags selvterapi, og hele beretningen fylder over 50 computerskrevne A4 sider. Så det ER altså kogt ret så meget ned. Men jeg håber det giver en eller anden fornemmelse af det kaos og den fortvivlelse der fylder mig/os.

    Så for lige at opsummere mit spørgsmål: Hvordan kan vi lægge fortiden bag os, skabe et dejligt sexliv ud af ingenting og hvordan får jeg genopbygget mit selvværd og tro på at jeg er smuk og helt fantastisk, under de fortvivlende forudsætninger der er vores udgangspunkt?

    Kærlig hilsen
    En knækket kvinde.

    Svar
  127. simonhink@hotmail.com

    kære maj ,håber du har nogen gode råd,.,i de her tider snakker folk om sex og romantik.er det okay at sige de holde mund det er vist nok man kan se folk der få suttet den af på tv og film. fri sex blabla…er jomfru.misundelse er en synd

    Svar
  128. simonhink@hotmail.com

    kære maj man gør man vis man er træt af folk snakker om open sex og sådan nogen.vis man ikke ved hvad det handler om og ikke for noget ud sige det til piger

    Svar
  129. Anonym

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig i frustration over en mand, som jeg har kendt i 5-6 måneder nu. Vi mødte hinanden i byen og skriverier, lange gåture og en stille måde at lære hinanden på – det var vores vej frem. Sex etc. ventede vi i over en måned med. Han startede med at fortælle mig, at han var i gang med et stort projekt – et hus. Han er en detaljerytter, meget perfektionistisk og gør intet halvhjertet. Han havde ikke regnet med, at han skulle finde en sød pige, før huset stod klart.
    Efter et par ophold undervejs (grundet hans dårlige samvittighed over, at han føler at han svigter mig i tid), har vi fortsat set hinanden, dog kun et par gange i ugen – men ikke kun til sex. Det har egentlig været meget “kærestet”. Nu er jeg så gået hen og er blevet rigtig glad for ham. For et par dage siden, der stoppede han det pludselig efter en stresset og presset uge med huset. Han forklarer mig, at han ikke kan føle noget for tiden, fordi projekt “hus” tager alt hans tid og alle hans tanker. Han har heller ikke tid til kammeraterne lige nu, hvilket han også var træt af den dag. Det sidste han siger til mig er, at vi er et helt perfekt match og jeg er lige efter “bogen”, men at forudsætningerne for et forhold ikke er der lige nu. Vi er blevet enige om, at hvis vi stadig “spøger” ved hinanden om 1-2 måneder, så er vi ikke længere væk, end et opkald. Jeg har en kæmpe knude i maven, tårerne pibler og er frustreret. Det bedste ville nok være, at lade ham tænke og lade være med at kontakte ham, men tænk hvis han glemmer mig af den grund? Mit spørgsmål er så, hvad tænker du at jeg skal gøre?

    VH R

    Svar
  130. Den bekymrede pige

    Hej

    Jeg har et problem.
    Jeg er 17 år gammel og har igennem de sidste par måneder haft sex med min dejlige kæreste.
    Jeg har dog det problem at jeg ikke kan få orgasme under samlejet. Jeg er faktisk ikke engang tæt på.
    For selvom jeg syntes det er dejligt, kan jeg ikke “mærke noget”. Jeg er meget bange for at der er noget
    galt med mig! Jeg håber du kan hjælpe.

    Mvh.

    Svar
  131. Kvinde

    VAGINA-STØRRELSES-GUIDE I FORHOLD TIL BÆKKENKUGLER
    Kære dejlige Maj,
    Jeg har en udfordring omkring vaginakugler/usikkerhed på, hvordan de egentlig skal virke…? Mit indtryk er at ens vagina skal trænes/arbejde lidt for at holde vaginakuglerne (er i hvert fald noget jeg har andre piger sige – at man skal klemme, for de ikke ryger ud) Er dette ikke korrekt? I hvert fald har jeg problemer, da jeg skal KÆÆÆMPE for at mine bækkenkugler ud igen, når de er kommet ind. (er heller ikke nemt at få dem i – dog nemmere) Men de skal nærmest fødes ud over mange minutter, mens jeg trækker i snoren, (hvis de har en snor) eller have en finger ind til hjælp – det kan tage 10-20 minutter, og nogen gange skal der flere forsøg til, så det tager fire timer at få dem ud. Nogen gange har min kæreste hjulpet, fordi jeg bliver helt ked af det tilsidst, fordi de sidder fast, og jeg bliver helt udmattet af at presse kuglen ud…
    Det er FULDSTÆNDIG UMULIGT blot at hive i snoren eller slappe meget af, hoppe eller lignende. Er det mon normalt?

    Jeg har prøvet en smartball på 3,6 ø, en anden kugle på 3,0 ø – disse to sidder bare så ubehjælpeligt fast. Så har jeg prøvet icicles ben wa på 2,5 ø. den ender altid med sætte sig fast, og kan ikke få den ud. Den sætter sig fast, hvis den kommer mere end 5 cm op. (ville dog nok hjælpe, hvis den havde en snor. Har også prøvet guldlook ben wa på 1,9 ø…. De kommer nemt ud, og her skal jeg arbejde lidt for at holde dem, men desværre afskaller metallet efter brug, så dem har jeg ikke tiltro til at sætte ind i min krop.

    Jeg tænker lidt på, om mine problemer er “normale”?? Altså er jeg noget mere stram end gennemsnittet, eller skal vaginakugler bare sidde ubehjælpeligt fast?? Eller fejler jeg mon noget? Eller skal jeg mon bare have en anderledes slags vaginakugler?
    Kunne man evt. lave et skema, hvor man kunne gå ind og se: Y-akse: Jeg er cirka så og stram og X-akse: Jeg vil gerne øge styrken bare vedligeholde/mærke kontakten. Synes ikke der findes nogen vejledning i den retning på nettet. Er træt af fejlkøb :(

    Håber, du har et råd til, hvad mit problem mon er?

    Vh. Mig
    PS: Det er IKKE fordi jeg mangler fugt på slimhinderne. Jeg kan sagtens elske med min kæreste og nyder det, men jeg skal være meget klar for at det ikke gør ondt. Nogen gange føler jeg mig klar, men hvor det alligevel gør ondt.
    PPS: Mit mål med at bruge kuglerne er at have en god og nær kontakt med min krop. Jeg vil nyde godt af den øgede lyst de giver, samt de stærkere orgasmer. Ligeledes vil jeg gerne være stærk og have god kropskontakt til mine muskler – også for at forberede mig fødsel i fremtiden (er ikke gravid) men vil gerne generelt træne og være god til både at spænde og slappe af.

    Svar
  132. Kvinde

    TILFØJELSE:
    PPS: Hvis det ikke fremgår, så aner jeg nemlig ikke selv, hvorvidt om jeg er mere stram end gennemsnittet, eller om jeg er helt “normal”/middel?? For kender jo ikke andre kvinders underliv… Men ville være rart at få vished for om det mon er tilfældet, da det ville forklare nogle ting.
    Min kæreste siger, jeg er stram, og gynækologer går altid over til de små redskaber, når jeg undersøges, og flere kvinder i min nære familie er så stramme at det er påtalt ifb med gynækologiske undersøgelser og fødsler…. Men jeg har aldrig tænkt over, eller hørt noget, der får mig til at tro, jeg selv skulle være specielt stram… Hvordan kan man TESTE, om man bare er stram eller om man fejler noget? (Er jo ikke noget, man har lyst til at gå til lægen for at spørge om) men søger afklaring både ift. vaginakugler, sex og fremtidige fødsler.

    VH. Mig

    Svar
  133. Regitze

    Kære Maj

    Jeg skriver til dig, fordi jeg i mange år har haft problemer med jalousi.

    Jeg er 23 år gammel
    Jeg er skilsmisse barn – de blev skilt da jeg var fem år gammel
    Min far hader min mor, min far havde efterfølgende i en periode problemer med alkohol (jeg ved ikke om han stadig har, da jeg ikke ser ham så ofte)
    Jeg har været jaloux på min storebrors kæreste, som også er min gode veninde, fordi hun tog forsædet i hans bil – min plads
    Som barn var jeg meget utilfreds med min mors kærester. Hun er nu gift gennem 12 år

    Jeg har i tidligere forhold været helt ekstremt jaloux – som i “hold nu kæft” hvor var jeg jaloux.

    Jeg har nu en fast kæreste, vi har været sammen i 4 år. Jeg var i starten ekstremt jaloux, men han gav mig tidligt et ultimatum ; gør noget ved det, ellers er det slut.
    Har giver mig meget modspil, lader mig ikke løbe om hjørner med ham, lader sig ikke kontrollere på trods af mine til tider manipulerende forsøg.
    Jeg er kommet langt siden han stillede dette ultimatum for 4 år siden, men jeg har stadig en lang vej.

    Jeg føler ofte at jeg ikke er god nok
    Jeg er bange for at han møder en på sig arbejde eller studie, der passer meget bedre til ham, og som er meget bedre, pænere, klogere end mig – og at han derfor selvfølgelig hellere vil være sammen med hende.
    Jeg stalker når han får nye venner på facebook / linkedin. Det er som om jeg har en tjekliste i hovedet, hvis de “består”, så er jeg bedre end dem. Så finder jeg en “fejl” ved dem, som jeg bilder mig ind betyder at han så ikke vil vælge dem frem for mig.
    Hvis jeg tilgengæld finder noget ved dem, som jeg godt kan lide, f.eks. at hun er vildt pæn, læser på det rigtige studie, er single – så bliver jeg straks overbevist om at hun er bedre end mig, og at det i virkeligheden kun er et spørgsmål om tid før han indser det.

    Hvad skal jeg gøre???
    Jeg er ekstremt bevidst om mit problem, og har været det i mange år.
    Til sommer rejser vi til Bangkok i 5 mdr. Han skal studere, jeg skal bare med. Jeg er SÅ bange for at min jalousi kommer til at overtage mig dernede. Bare tanken om en masse piger i bikini, der kender min kæreste… Av av av.. Det brænder allerede op af ryggen.

    Svar
  134. Janne

    Hej Maj

    Jeg går og overvejer at melde mig til din workshop om utroskab i håbet om endelig at kunne slippe ud af et 10 år langt forhold der har været præget af utroskab fra start til nu. 
    Den korte historie er, at min kæreste har været mig utro altid, mange gange. Og jeg er blevet. Over årene har jeg fået sværere og sværere ved at genkende mig selv – jeg er nærmest en falmet udgave af den pige jeg var engang. Jeg føler, at jeg nu er helt nedbrudt og handlingslammet. Jeg sover dårligt, har ondt i maven og har INGEN sexlyst haft i flere år.
      
    Vi har lige været igennem vores største krise og han har indrømmet alt – han indrømmer, at der er noget sygt i hans hoved, som jeg bl.a. tror stammer fra et voldsomt svigt fra hans far og efterfølgende morens nye kæreste, som begge var alkoholikere.

    Den lange historie kan læses her: http://parvis.dk/wp/faq/9-ars-utroskab/

    Jeg ved, at jeg selv må gøre noget ved min situation, men det er så fandens svært – jeg har ingen at snakke med overhovedet, da jeg godt ved, at det er mig, der er en håbløs idiot, og måske i virkeligheden synes, at jeg selv er ude om det. Derfor er det nærmest bare blevet hverdag for mig, at være i det her. Jeg kender ikke andet og frygter at havne i et endnu dybere sort hul af at gå fra ham.

    Jeg er i tvivl om din workshop måske kan hjælpe mig eller om jeg har brug for noget helt andet, og i så fald hvad?

    Jeg håber bare du kan guide mig i en eller anden retning. 

    Mvh. (Skyggen af) Janne
    – som har læst snart alt på din hjemmeside

    Svar
  135. Mette

    Hej Maj.

    Jeg skriver til dig fordi, jeg har et problem når jeg har sex med min kæreste. problemet er, at jeg bliver alt for våd under sex, og derved ikke har nogen følelse når min kæreste og jeg har sex. Det er rigtig ulideligt for mig, da sex jo er en stor del i et forhold.
    Tænker om der er noget man kan gøre for, at det bliver normalt igen.
    Håber du kan hjælpe mig med mit problem

    Hilsen Mette

    Svar
  136. Rikke

    Hej Maj.

    Jeg håber meget at du vil svare, selvom mit problem måske ikke virker, som det største, men det er dog noget som går mig meget på.
    Jeg har svært ved at få orgasme, når jeg er sammen med min kæreste. Jeg får det dog rigtig tit, som om jeg skal tisse under sex, og har tænkt på om det mon kan være, fordi jeg er ved at få en orgasme? Jeg tør dog ikke give slip, da jeg er bange for, at jeg faktisk kommer til at tisse. Og er det mon det, som forhindrer min orgasme? Har du ellers nogle råd eller stillinger, som kan hjælpe mig med at få orgasme? Jeg håber at du har tid og lyst til at svare.

    Mvh. Rikke

    Svar
  137. Jasmin

    Kære Maj,

    Jeg overvejer at forslå min mand at vi lever sammen under lidt alternative forhold, på den måde at vi åbner vores forhold op og accepterer at begge parter har en elsker eller elskerinde. Årsagen er at jeg ikke har lyst til sex med min mand. Jeg har ikke manglende sexlyst, jeg tænder bare på lækre kvinder og veltrænede handlekraftige mænd og pt. ikke på min mand.
    Vi har været igennem dit manglende sexlyst kursus og har været til parterapeut og har egentlig fået rigtig godt fat i mange af de ting der over længere tid har dræbt min sexlyst til min mand, vi har en rigtig dejlig og hyggelig hverdag med samværet omkring børnene, venner og familien, men det seksuelle det spiller ikke. Vi har ikke haft sex i 1 ½ år og jeg har ikke rigtig lyst til at komme igang igen, jeg har ikke lyst til at give min mand massage med eller uden happy ending eller give ham en håndtrold, jeg har ikke lyst til at forføre ham og tage ham…

    Jeg har selv stor handlekraft og jeg har brug for at give slip og ikke være den der tager initiativet både herhjemme og især ved det seksuelle. Vores sex har været små kedeligt stort set fra starten af vores forhold og ja, jeg har prøvet at spice det op (og har i lange perioder bare givet op, så det blev mere pligt sex), men det falder bare ikke naturligt for min mand at give et klap i numsen, binde mig eller overraske mig med et knald på køkkenbordet, selvom at jeg har fortalt ham at det netop er det jeg tænder på mange gange.
    Så nu tænker jeg, hvis jeg kunne få stillet den mere vilde sexlyst ude, så kan vi stille og roligt arbejde på nærheden og den mere intime sex hjemme.
    Jeg er ikke til utroskab, jeg kan ikke lyve, jeg tror ikke græsset er grønnere og derfor vil jeg gerne være åben omkring dette ønske og denne lyst. Men hvordan får jeg præsenteret det uden at såre ham dybt, jeg vil gerne blive sammen med min mand, men jeg kan ikke blive ved med at leve uden at få tilfredsstillet min sexlyst.

    Hvad kan jeg gøre, hvordan kan jeg få talt om dette uden at såre min mand dybt?

    På forhånd tak for hjælpen :-)

    Jasmin

    Svar
  138. Spørgeren

    Kære Maj
    Jeg har et spørgsmål vedrørende udflåd. Jeg har læst at udflåd under ægløsning bliver hvid og elastisk. Problemet er at mit er det hele tiden, og den er faktisk nærmest klumpet. Jeg er ret sikker på det ikke er svamp, da det kun kommer under ophidselse ved sex. Når jeg har haft sex med min kæreste sidder det i klumper på kondomet, og jeg synes ærlig talt det er ret klamt.
    Vi har haft sex uden kondom et par gange, men aldrig med nogen andre. Kan det alligevel være en sexsygdom, eller er det noget andet?
    Jeg håber inderligt at du vil svare
    Mange hilsner den spørgende

    Svar
  139. Mads

    Hej Maj
    Nu sidder jeg og læser din introduktion til intimbarbering for kvinder. Men hvad med os mænd. Jeg vil gerne selv have fjernet urskoven, men er lidt bekymret for skarpe ting og mine ædlere dele 😉 kan man bruge veet? Så undgår man vel også at hårene bliver hårde og tykke eller hvad?
    Mvh Mads

    Svar
  140. M

    Hej Maj.
    Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over et år. 4-5 mdr efter vores første gang begyndte min sexlyst at dale og er efterhånden helt forsvundet.

    Lidt baggrunds historie:
    Jeg begyndte at lide af lav PH værdi i skeden og begyndte at føle stærk svien i åbningen. Dette har ikke ændret sig. Cremer og stikpiller er afprøvet, men vil helst være det for uden, da det fjerner spontaniteten.
    Jeg skiftede for en måned siden p-piller pga. bivirkningen mod manglende sexlyst, efter halvanden måned er der ingen forandring.

    Jeg ved personligt, at hvis jeg har meget om ørerne, forsvinder min lyst.
    Efterhånden er det blevet til dårlig samvittighed og usikkerhed samt at finde en undskyldning, som ikke såre min kæreste.
    Jeg er begyndt at se det som noget irriterende i stedet for noget rart.
    Vi har prøvet alle råd, som vi har læst os frem til, med at snakke sammen, prøve at tage os god tid, ligge nøgne sammen, men intet har hjulpet.
    Når vi så har sex kan jeg ikke få lysten op og mine tanker begynder at flyve rundt om normale hverdags ting, så jeg ikke er til stede i mit hoved.

    Jeg har prøvet flere gange at “tvinge” mig selv til det, for at min kærestes behov og lyst ikke blev påvirket.

    Jeg håber inderligt at du kan hjælpe os
    mvh. M

    Svar
  141. Pernille

    Min kæreste (24 år) og jeg (21 år) har været sammen i et halvt års tid (og jeg har haft sex med andre før ham). Denne gang oplever jeg desværre problem med min skede. Min kæreste og jeg har prøvet at hans “penisssnor” går i stykker og det begynder at bløde. Det går ikke ondt i mig når han trænger op, og har ingen problemer med at få en orgasme. Vi har forsøgt med glidecreme og kondomer dog uden held.
    Vi søger desperat råd til hvordan vi kan få et “normalt” sexliv igen, hvor vi ikke skal bekymres os om, om penissnoren går i stykker – er træt af at få sat sexlivet på pause.

    Svar
  142. Den voksne nybegynder

    Hej Mai.
    Jeg håber du kan hjælpe mig, jeg har været jomfru til meget sent i livet (38 år) men jeg fik for ca. et halvt år siden en fantastisk kæreste som har været meget forstående og sammen har vi fået stablet et godt sexliv på benene. Ikke nemt at skulle lære alt i min alder :)

    Vi har overkommet rejsningsproblemer og problemer med hurtig sædafgang men jeg har stadig et problem der nager (delvist relateret til rejsningsproblemer).
    Jeg mister relativt hurtigt rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret, ikke så meget at det er et problem til dagligt eller når vi skifter stilling men det betyder at jeg indtil videre ikke har kunnet gennemføre analsex som min kæreste ellers er meget glad for.

    Problemet er at jeg skal være 100% hård for at kunne trænge ind i hende og det skal gå langsomt og forsigtigt og de ting klikker desværre ikke sammen med problemer med at holde rejsningen når jeg ikke bliver stimuleret. Ved “normal” sex er det ikke et problem, der kan jeg jo sagtens starte i f.eks. 80% hårdhed og så opnår jeg hurtigt 95-100% når selve penetreringen foregår men den mulighed har jeg jo ikke ved analsex.
    Håber du har nogle gode foreslag eller indsigt i problemet.

    Svar
  143. Anonym

    Kære Maj
    Jeg er gift med min drømmemand, og jeg elsker ham overalt på denne jord, på trods af dette overvejer jeg at lade mig skille.
    Vi blev forældre til et par dejlige tvillinger for 4 år siden, og det har mildest talt været hårdt.
    Det som er grunden til at jeg overvejer om vi kan fortsætte vores liv sammen, er at min mand er blevet afhængig af et spil på internettet. Det er et type spil som kræver at man flere gange dagligt skal gøre noget i spillet for at være med. Det resulterer i at min mand hænger over det spil konstant, og det har han gjort de sidste 2 år. Det betyder også, at jeg konstant skal bede ham om at hjælpe med de praktiske ting, da han ikke hjælper til af sig selv, nærvær overfor mig og børnene er til tider en by i Rusland, og jeg skal bede ham lytte til hvad børnene spørger ham om, for han hører ikke efter.
    Det første han gør om morgenen når han vågner er at tjekke spillet, og det er også det sidste han gør når han går i seng.
    Jeg sørger for mange af de praktiske ting i hverdagen, og er på vej til at gå ned med stress. Så jeg føler at han træder på mig, når han ikke hjælper mig med at få hverdagen til at glide. Så mit bæger er mere end overfyldt, og der sker ingen ændring, på trods af at jeg flere gange har bedt ham om at skære ned på at spille. Jeg føler at han vælger mig og vores børn fra.
    Jeg synes egentlig jeg er meget rummelig, og vil ikke være en person der siger “du må vælge spillet eller mig”, da jeg ikke vil bestemme hvad min mand skal og ikke skal, men jeg er efterhånden ved at være der, hvor jeg ikke kan leve med det længere.
    Det betyder også at min lyst til ham og til sex ligger på et meget lille sted, og jeg har efterhånden ikke lyst til at han rører ved mig.
    Jeg vil gerne have min mand tilbage, og er bange for at hvis ikke spillet får en ende, så flytter jeg med børnene, på trods af at jeg elsker ham.
    Hvad søren skal jeg gøre? Jeg er så ked af det.
    Venlig hilsen
    Mig.

    Svar
  144. Den følelsesløse

    Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er virkelig frustreret, og er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  145. Den følelsesløse

    Hej.
    Jeg har et stort problem i sengen. Jeg kan på ingen måde komme når jeg er sammen med en mand. Jeg har været sammen med 9 mænd, deraf to kærester en af dem min nuværende, og ingen af dem har kunne få mig til at komme, og her snakker jeg ikke g-punkts orgasme men blot klitorisorgasme. Jeg kan ikke få klitorisorgasme når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig frustrerende. Jeg kan give mig selv klitorisorgasme, men kun hvis jeg ser porno. Desuden er min klitoris overhovedet ikke så følsom, som mine veninder beskriver deres. Jeg vil næsten sige den er følelsesløs. Når min kæreste er oppe i mig, kan jeg på ingen måde mærke hvis min klitoris bliver rørt, og klitoris er heller ikke specielt følsom når min kærester rører mig uden han er oppe i mig. Heller ikke når jeg onanerer er min klitoris særligt følsom. Jeg er nået til et punkt hvor jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal gøre, eller om der er noget galt?

    Svar
  146. Glad mand over 40

    Hej Maj

    Jeg er en ung mand på 43, og min kæreste og jeg har været sammen i over 20 år. Vi har sammen 4 unger på samvittigheden, jævnt fordelt mellem 5 og 20 år.
    Jeg betragter grundlæggende vores sexliv som velfungerende, hvor vi har sex 1-2 gange ugentligt. Men vi har en knast, der omhandler mine følelser omkring det at føle sig værdsat og som sin kærestes udkårne.

    Jeg kan i dén grad forstå Carl Mars pointe i sloganet “Pik er Gud” (selvom han mildest talt er dårlig til at kommunikere budskabet så det kan tages seriøst). Jeg har et stort ønske og behov for at min kæreste viser sin kærlig- og hengivenhed ved at give min pik opmærksomhed og at jeg kan få lov til at modtage uden præstationsforventninger.
    Min kæreste har ikke nogen fysisk problemstilling omkring det, for hun har ikke noget grundlæggende imod at gøre hvad jeg længes efter. Selvom vi har en del børn, vil det heller ikke været noget problem at finde tid og lejlighed til det. Der er (formentlig) udelukkende tale om psykiske udfordringer.

    Jeg vil gerne slå fast at jeg er klar over at problemet sandsynligvis ligger i et samspil, eller mangel på samme, mellem os som par, og ikke hos den ene part alene.
    Vi kommunikerer åbent om problemet, og har vendt mange aspekter og forsøgt forskellige løsninger, men vi er efterhånden ved at løbe tør for perspektiv og ideer.
    Til arkivet kan jeg oplyse, at mine kæreste glæder mig med uopfordret blowjob eller handjob omkring en gang om året. I min verden ville en passende styrkelse af parforholdet kunne opnås ved 2-4 uopfordrede “kærlighedserklæringer” om måneden.
    Min kæreste tager antidepressiv medicin (SSRI), men rent seksuelt begrænser bivirkningerne sig mest til evnen til at få orgasme, og ikke i så høj grad lysten til sex.

    Følgende mulige årsager har vi i spil lige nu:
    * Mine ønsker omkring tilkendegivelse af kærlighed er forskruede og/eller urealistiske.
    * Jeg har nogle psykiske problemstillinger der mindsker mit selvværd så jeg føler stort behov for bekræftelse.
    * Min kæreste har nogle mentale blokeringer, der forhindre hendes grundlæggende ønske om at imødekomme mig i at manifestere sig
    * Vi er kommet ind I en ond cirkel, hvor hendes viden omkring mine ønsker forhindre hendes trang til at imødekomme mig

    Der er de åbenlyse “løsninger”, men jeg synes de er opgivende og ukonstruktive i deres karakter:
    * Jeg accepterer status quo, for jeg elsker jo min kæreste.
    * Jeg finder andre græsgange, når jeg nu er utilfreds med forholdene
    * Min kæreste får “pligterne” overstået, så alle kan være glade

    Der er gennem en årrække blevet opbygget en følelse hos min kæreste omkring at jeg ikke synes “almindelig” sex er godt nok, hvilket på sin vis kan udlægges som sandt, da jeg jo efterspørger bekræftelse. Denne følelse har gjort at det efterhånden også er svært for min kæreste at udføre oralsex som en del af vores “almindelige” sexakt. Men jeg nyder fuldt ud at have sex med min kæreste, og for mig er det faktisk to forskellige ting, der bare har sexualitet som fællesnævner. Men min egen følelse af at være en slags sex freak i min kærestes øjne bliver efterhånden også mere påtrængende, så vi kunne virkelig godt bruge nogle råd og nye anskuelser.

    Vi mener der er en kode der skal knækkes, da min kæreste så absolut synes jeg fortjener opmærksomheden, og ikke har nogen konkrete problemer ved at give den, men vi er begge enige om at det skal være af lyst, og ikke af pligt.

    Vi har gennem flere år haft problemer med uligevægten i initiativ til intimitet, men dette problem har vi det seneste års tid løst ved at min kæreste er blevet frataget alle følelser af forpligtelser omkring intimitet, hvor jeg har ansvaret og styrer hvor og hvornår, med respekt for min kærestes ønsker og behov. Dette har også taget en del pres af min kærestes skuldre, men jeg opnår bare ikke den ønskede bekræftelse på denne måde.

    Der er selvfølgelig flere nuancer i vore forhold og vores fortid, men nu er banen i hvert fald kridtet op :)

    Jeg håber du kan og vil give lidt konstruktiv indsigt og meget gerne mulige løsningsforslag.

    /Glad mand over 40 :)

    Svar
  147. Anonym

    Hej jeg har det problem. Jeg er forelsker i min bedste ven. Han fortalte mig at han havde været forelsket i mig, men ikke er det mere. Jeg fortalte så ham at jeg elsker ham, men han vil kun være venner.
    Hans bedste drenge ven, hvilket er min ven fortæller mig at han kan lide mig og om vi skal være kærester. Og det er kun mig der ved det. Jeg fortæller det til mine tre tætteste veninder og ham jeg er forelsket i, om det. Ham jeg er forelsket i forstår det ikke rigtigt for hans bedste ven har aldrig sagt noget til ham om at han kan lide mig.
    Men her kommer så mit problem: ham jeg er forelsket i er ikke klar til en kæreste, men han fortæller alligevel min veninde, at han er i tvivl om hvad han skal gøre og vil tænke over det.iHvilket jeg jo godt forstår, men jeg føler bare at han ikke vil sige til mig at han føler det samme ga. hans ven. Vi har fm dage tilbage af skolen iden vores dimenssion og jeg ved ikke om jeg skal tage chancen og sprige d det og bare overgive mig til alle de her følelser og gøre hvad jeg føler, som er det rigtige eller lade være.

    Jeg er meget forvirret og lader det hele stige mig til hovedet.
    Har du nnogle gode råd?
    – Den forvirrede.

    Svar
  148. Marie

    Hej Maj!
    Jeg er en kvinde på 21 år, og jeg skriver til dig fordi at jeg Aldrig har prøvet at få en orgasme sammen med min kæreste – fatisk har jeg aldrig nogensinde fået en orgasme under sex. Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over to år og vi er meget glade for hinanden. Vi har begge også meget lyst til at have sex med hinanden, og gør det så ofte som vi kan. Nu skal det så lige siges at vi ikke bor sammen, og ud over det så bor vi begge to stadig hjemme hos vores forældre, så derfor er det ikke altid vildt nemt for os at være sammen seksuelt når vi lige har lyst til det. Dvs. at vi typisk har sex 1-2 gange om ugen. Men i hvert fald så kom vi ind på det med at få orgasmer for nylig. Vi har snakket lidt om det før, og jeg har fortalt ham ærligt at jeg aldrig har fået en orgasme under sex. Jeg ved dog at det kan lade sig gøre, for jeg får nogle gange små orgasmer om natten når jeg sover, og så vågner jeg jo så typisk når det sker. Derudover har jeg en eller to gange givet mig selv orgasme ved at massere min klitoris, men det er så også ca de eneste to gange jeg rigtig har onaneret. Jeg onanerer næsten aldrig fordi jeg som regel begynder at kede mig lidt, bliver utålmodig og derudover så synes jeg faktisk også det er ret akavet bare at ligge dér alene og røre ved mig selv. Jeg synes ikke jeg får ret meget ud af det. Men jeg kan rigtig godt lide at onanere på min kæreste og jeg elsker også når han rør ved mig ‘dernede’ med sine fingre. For at komme lidt mere til sagen, så spurgte min søde, dejlige kæreste mig så her for nylig, helt direkte “hvad skal gøre for at give dig en orgasme?”. Faktisk blev jeg glad for at han spurgte mig så direkte, for det viser mig jo at han gerne vil gøre hvad der skal til for at tilfredsstille mig seksuelt, og det ville faktisk betyde meget for mig hvis jeg kunne få den oplevelse sammen med ham. Samtidig har jeg aldrig selv kunnet tage mig sammen til rigtig at bringe det på banen. Men jeg kunne også mærke at jeg blev MEGA genert, og først ville jeg ikke rigtig svare ham. Han insisterede dog på at jeg skulle svare ham, så jeg sagde at næste gang skulle han prøve at massere min klitoris. Nu er det så bare lige sådan at jeg ikke er 100 procent sikker på om det vil være nok til at kunne give mig en orgasme, i hvert fald ikke lige I første omgang. Og jeg vil jo ikke have at han bliver ked af det hvis han ikke kan få mig til at komme, så jeg føler mig faktisk lidt presset nu. Samtidig har jeg også en mistanke om at jeg generelt har svært ved at slappe ordenligt af under sex, jeg synes det giver mening i forhold til at jeg op til flere gange har prøvet at få orgasme mens jeg sov, for der slapper man jo af på en helt anden måde end når man er vågen og forsøger at slappe af fysisk og psykisk. Men nu når han har været så sød at spørge ind til det, føler jeg jo også at jeg selv må gøre noget for at få det til at ske. Jeg VIL rigtig gerne have at det sker på et tidspunkt. Men i virkeligheden ved jeg nok ikke rigtig selv helt hvad der skal til, og så kan jeg jo heller ikke guide ham. Har læst nogle af de andre historier her på siden, om andre der også har svært ved at få orgasme, så ved jo godt at det faktisk er meget normalt. Men hvad skal jeg gøre, og hvor skal jeg begynde henne, i processen hen imod at få en orgasme sammen med min kæreste?
    Mvh. den lidt fortvivlede

    Svar
  149. Simon

    Hej..

    Jeg har er en mand sidst i tyverne, der er i forhold på 6 år med min dejlige kæreste. Vi holder utrolig meget af hinanden og jeg tænder på hende, og jeg kan se mig blive gammel med hende.

    Problemet er at mit seksuelle behov og lyst ikke er lige så stor som min kærestes, og det resulterer i at hun begynder at tvivle på sig selv, og at jeg langsomt ødelægger hendes selvværd, og det har jeg jo ikke interesse i.
    Det har faktisk altid været sådan, i vores forhold, næsten.

    Jeg er tit uoplagt om aften og ingen energi efter træning eller pga jeg står op kl 05 hver dag og tager på job. Det er en dårlig undskyldning at bruge, for det kan der ikke rigtig laves om på da det er mit arbejde.

    Jeg har lyst til hende og hun tænder mig og jeg syntes hun er dejlig. Jeg har det bare med at have mistet energien, og nogle gange kan jeg komme til at reagere forkert hvis hun fx. lægger op, og jeg så på en dum måde kommer til at afvise hende. Hvilket gør hende meget ked af det og tvivler på om vi er mere venner end kærester.

    Jeg vil høre hvad du kan give af råd, så vi kan få gnisten tilbage og at jeg får lysten til at hygge igen ? Jeg er villig til at gøre meget, da jeg virkelig elsker hende og har ikke lyst til at vores forhold går i stykker, så jeg skal tage mig sammen og finde ud af noget.
    Er der noget til at booste ens testosteron eller andre smarte fif tager jeg imod med kyshånd.

    Hilsen Simon

    Svar
  150. M

    Hej.
    Jeg har været sammen med min kæreste i 1 år og vi har efter hånden prøvet lidt af hvert, men min kæreste er glad for analsex når han gerne vil være “ond” mod mig, jeg har heller Intet i mod det, når vi først er kommet i gang, men men de sidste par gange vi har gjort det er der kommet afføring på hans penis og det er bare et kæmpe turn of for os begge, jeg vil gerne tilfredsstille ham ved at lade ham gøre det, men jeg har ikke så meget lyst begrund af afføringen.
    Så mit spørgsmål er om der er noget man kan gøre før analsex så det mindsker risikoen for at få afføring på penis?
    Mvh M

    Svar
  151. Camilla

    Hej
    Vi er tre piger som er ved at uddanne os til pædagogiske assistenter (PAU) og vi er lige nu i gang med at skrive projekt om udviklingshæmmedes seksualitet (Et utroligt spændene emne), men vi er kørt lidt fast og mangler oplysninger omkring, hvordan man som pædagogisk assistenter eller hvad du/ i ville gøre for at give den enkle borger medbestemmelse/selvbestemmelse for egen seksualitet.
    Håber du/ i kan hjælpe og på forhånd tak!
    Mange Venlige Hilsner
    De tre PAU-Elever

    Svar
  152. Anonym

    Kære Maj,
    Jeg sidder i en situation, jeg ikke føler jeg kan komme ud af. Jeg kan ikke lide at tage initiativ til sex med min kæreste. Eller at prøve noget nyt for den sags skyld. Jeg føler mig som verdens kedeligste knald. Ikke fordi jeg ikke bevæger mig, viser jeg nyder det eller vil gøre noget for ham, tværtimod. Men jeg vil bare helst, at han fortæller mig hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke lyst til at gætte, og jo, jeg kunne vel godt spørge ham hvad han vil have (det har jeg heller ikke særlig meget mod på), men mest af alt tror jeg egentlig bare, at han godt kunne tænke sig, at jeg tog noget mere initiativ. På et tidspunkt sagde han til mig, at den næste måned syntes han, at det skulle være mig der tog initiativ til sex. Jeg var klar! Jeg startede med de store tanker – jeg skulle tage initiativ et uventet sted, for sex foregår ikke så ofte andre steder end i sengen. Da jeg aften på aften ikke kunne tage mig sammen til det, endte jeg med at tænke “Okay, måske skulle du bare starte lige så stille inde i sengen”. End ikke det kunne jeg få mig selv til. Og jeg føler mig som verdens dårligste og kedeligste kæreste, når jeg ikke engang kan vise min kæreste at jeg har lyst til ham. For det har jeg virkelig.

    Jeg ved det ikke, jeg tror bare jeg er så bange for at blive afvist OG ikke mindst ikke at gøre det godt nok. Ny stilling = kæmpe præstationsangst. For selvom sex er en leg og skal være sjovt, så skal det også være dejligt for den anden person. Og hvad nu hvis jeg ikke kan gøre det dejligt nok for ham? Og hvad nu hvis han ikke lige har lyst til sex den aften hvor jeg har lyst, og hvor han i første omgang tænker at han ikke orker?

    Jeg har to tydelige erindringer, hvor min utryghed er kommet til udtryk på forskellig vis. 1) I starten af min kærestes og mit forhold ligger vi inde i sengen og har sex. Han siger noget ala “gør hvad du vil”, og jeg står af. Jeg får en kæmpe klump i maven, hjertet sætter sig oppe i halsen af mig og tårerne presser sig på. Hvad helvede skal jeg gøre? Det var som et få en kæmpe mavepuster. Jeg stoppede brat og var på grådens rand indtil jeg senere tog hjem. Min kæreste forstod ingenting. Han har aldrig sagt det siden – og har faktisk ikke spurgt hvad jeg kan lide siden. 2) Vi ligger i sengen og jeg kommer med et lidt ynkeligt forsøg på et initiativ til sex. Det er kun mig der opfatter at det er det jeg vil, for jeg tør ikke give mig helt hen til forførelsen. Da samtalen tilfældigt kommer hen på sex siger min kæreste noget med, at han ikke har følt sig “lysten” her til aften. På trods af, at jeg ikke fik lagt ordentligt op til sex, føler jeg det som en stor mavepuster også, da han dermed ikke har haft lyst til mig den aften… Og hvor unfair er det ikke at man næsten forventer at ens kæreste skal have lyst til én hele tiden?

    Jeg har aldrig været god til at tage initiativ til sex med nogen kærester overhovedet. Men det er bare som om det betyder ekstra meget for mig nu at gøre det, for jeg føler at jeg har mødt ‘the man of my dreams’. Og jeg tror, at når vi har været sammen i mere end 1,5 år, så vil det her blive et problem. Jeg vil så gerne finde ud af hvad der skal til for at jeg kan vise min kæreste at jeg vil have ham på alle områder.. Og have en endnu større chance for at være sammen med ham resten af mit liv!

    Svar
  153. Den fortabte

    Hej Mai
    Jeg har virkeligt et kæmpe problem, og jeg er bange for at det vil ødelægge mit forhold…
    Her på det sidste har jeg været utroligt meget jaloux, når min kæreste snakker med andre – om det så er piger eller drenge. Jeg bliver selvfølgelig utroligt meget mere jaloux, hvis han snakker med piger. Jeg har prøvet at ignorere min jalousi, jeg har prøvet at snakke med mine venner (som også er hans venner) om det, men jeg føler virkelig ikke jeg kan få det under kontrol. Ærligt talt så har jeg heller ingen grund til at være så jaloux som jeg er. Alle mine venner siger, at han ikke er den type, der bare skrotter sine kærester for en ny, at han er den sødeste de kender og at han er helt væk i mig. Så det er mig der er problemet her..
    Jeg går stadigvæk i gymnasiet og han er nok min første RIGTIGE kæreste. Vi har været sammen i et år og nogle måneder og jeg er så utroligt glad for ham. Vil helst ikke leve en dag uden ham.

    Jeg har prøvet at kigge på det fra en psykologisk vinkel og har fundet frem til at det hele nok startede da jeg var 10 år gammel – den gang hvor mine forældre sagde de skulle skilles. De sagde det faktisk 2 gange til os. Den første gang skete der så selvfølgelig ikke noget, og når man er så ung, så glemmer man det hurtigt igen. Den anden gang, hvor de var sikre på, at de skulle skilles, var jeg den sidste, der fik det at vide… Af ALLE i min familie (nok fordi jeg er den yngste af mig og min søster). Jeg var – forståeligt nok – utroligt meget vred over, at jeg var den sidste og jeg følte mig rigtig meget udenfor og “ført bag lyset”. Inden du tænker, “De gjorde det nok for ikke at såre dine følelser” vil jeg bare lige sige, at jeg godt forstår det, men at jeg syntes det var utroligt meget unfair, da min søster kun er 3 år ældre end mig. Det var allerede et svigt for mig der… Jeg kan ikke huske noget før skilsmissen. Ikke hvordan det gik mig før mine forældre skulle skilles.

    Senere – da jeg var 13 – flyttede jeg hjem til min far og hans nye kone, da jeg ikke kunne håndtere min mor og hendes nye kæreste. De skændtes hele tiden, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg sank ned i en depression. Jeg lavede aldrig lektier, jeg græd så utroligt tit over ingenting, jeg følte at ingen forstod mig og jeg tænkte jeg ikke havde lyst til at leve mere. Jeg turde bare ikke, at gøre noget ved det sidste.
    Da jeg flyttede ind hos min far, ændredes det hele! Hvilket var utroligt dejligt. Jeg startede på en ny skole, mødte nye mennesker og mit liv begyndte lige så stille at komme på plads igen. Jeg havde på en eller anden måde reddet mig selv fra at synke helt og holdent ned i min depression. Indtil… Min far skulle skilles igen. Alt kom tilbage – min depression, mine grædesessioner og tankerne om, at jeg faktisk ikke ville leve mere. Og det hjalp så selvfølgelig heller ikke, at min far fandt en ny kæreste 2 måneder efter hans 2. skilsmisse… (De er stadigvæk sammen i dag, og jeg kan stadigvæk ikke helt lide hende. Det kan min søster og min kæreste faktisk heller ikke). Dengang var jeg 14-15 år, så hormonerne var over det hele! Ærligt talt så troede jeg, at jeg kunne “få min far tilbage igen”. Det skete så ikke. Så det er allerede svigt nr. 2.
    Jeg kan huske en aften, hvor det kun var mig og min far i hans nye lejlighed. Vi havde ingen kanaler på tv’et, så vi satte os til at se filmen Hidalgo med Viggo Mortensen. Slik og sodavand var klar, så der skulle bare hygges! … Og så ringer min fars nye kæreste. Vi har ikke set mere end 20 min. af filmen… Min far går så ind i værelset ved siden af stuen for at snakke. Jeg kan mærke jeg godt og grundigt bliver irriteret, men jeg prøver, at lægge en dæmper på det, for “han kommer lige om lidt igen”… Men først i de sidste 10 minutter af filmen, kommer han tilbage igen STADIGVÆK i telefon med hans kæreste. Jeg kan mærke jeg syder af raseri, vrede og skuffelse, så jeg siger jeg går i seng. Så kunne han sidde og se filmen færdig selv. Det eneste jeg hører ham sige er “Nåh.. Min datter er vidst blevet sur.”. Og mere kan jeg ikke huske.

    Jeg skal så lige sige, at min far og jeg er på god fod igen og at jeg stadigvæk bor sammen med ham. Det her skete for flere år siden.

    Efter alt det startede jeg på en ny skole. Jeg glædede mig til at gå på den skole, og til at få min nye start én gang til. Det endte så med, at jeg var “the odd man out” i den klasse, og at jeg havde svært ved at finde bare én god ven. Jeg prøvede og prøvede og prøvede at få venner i den klasse, men ingen virkede interesserede i mig. Det var et stort slag i maven. Jeg havde så selvfølgelig mine gamle venner helt tilbage fra de små klasse, som også gik der. Så jeg holdte mig til dem. De gik bare i min parallelklasse.
    2 år skulle jeg gå på den skole. Det var 2 hårde år, når man ved man ikke føler sig velkommen i den klasse man er i.
    Jeg kan huske, at der på et tidspunkt var nogle opgaver vi skulle løse i en dansk time. Jeg kunne høre, at nogle af pigerne i min klasse snakkede om at gå ud på gangen, så vi kunne hjælpe hinanden. De spurgte alle andre, og jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg var den sidste tilbage i klassen, da de alle var gået… Arh okay. Min lærer var der også.
    Jeg anede slet ikke hvad jeg havde gjort dem allesammen siden de ikke kunne lide mig eller ville have mig som ven.. Jeg har aldrig haft mange venner, og jeg regner heller aldrig med at få mange venner. Jeg kan godt lide at have f.eks. 3-4 gode venner. Jeg føler ikke en trang til at have 10-20 stk. som venner. Det ville selvfølgelig være fedt, hvis man havde det, men jeg har det i hvert fald godt med bare få venner. Bare jeg har nogen.

    Nåh, men jeg begyndte at snakke med skolens psykolog, for at finde ud af hvad jeg kunne gøre. Jeg havde også stadigvæk min depression hængende over hovedet, men jeg lod den aldrig forlade huset. Den blev hjemme når jeg var i skole, selvom jeg altid følte jeg gik i en tåge for mig selv. Jeg kunne sagtens snakke med folk og være i skole, men jeg ville aldrig helt være tilstede. Man kan sige, at den blev hjemme det meste af tiden. Den blev bare aktiveret, når jeg følte mig ignoreret/efterladt.
    Min psykolog fik alt det her at vide og jeg fik nogle øvelser som skulle hjælpe mig. Tågen ville bare ikke slippe. Han sagde til mig, at det var fordi jeg var i en “vente position”. Jeg ventede på at komme væk fra den skole og starte det gymnasium, som jeg næste år er færdig med at gå på.
    Efter jeg startede på det gymnasium forsvandt tågen helt. Jeg har aldrig gået i en klasse hvor alle har været så søde og hvor jeg er blevet modtaget, så godt som jeg har. Jeg skylder dem alle utroligt meget og jeg giver dem “skylden” for at jeg stadigvæk er i live.

    Jeg har fortalt alt dette, så du ved hvor jeg kommer fra, og hvad jeg har haft med at gøre. Jeg går selv på psykologi linien, så jeg har lidt en idé om hvad der sådan har foregået og hvorfor jeg har det som jeg har. Jeg har så selvfølgelig ikke “psykolog-hjernen”.

    Men for at komme til sagen. Jeg er en utroligt jaloux kæreste, og jeg tænker det er pga. alt det jeg har skrevet om. Jeg tænker, jeg er bange for at miste ham og for at blive såret. Jeg har jo heller ikke verdens bedste rollemodeller.
    Alt det her blev til et grimt udbrud for nogle dage siden, hvor min kæreste og jeg skulle til galla. Han har det med at “forlade” mig i starten af en fest, og så først komme hen til mig igen senere på aftenen. Dermed han har det også med at være fraværende overfor mig, når vi er i det offentlige. Derhjemme er han helt væk i mig, men når vi er ude f.eks. Ude at spise, så er det som om han sætter en facade op. Jeg kan ikke lide det, for jeg vil gerne være mig selv. Jeg er ligeglad med hvad folk tænker om vores forhold. Jeg er alt for glad for ham til at bekymre mig om andre, der kigger på os eller snakke om os.
    Jeg har prøvet, at sige det til ham, sådan på nogle sjove måder til andre fester, så han ikke vidste jeg var sur på ham, men stadig så han ville fatte beskeden. Det blev så for meget for nogle dage siden og med en blanding af sårede følelser, en dum fortid og alkohol eksploderede jeg. Vi snakkede i laaaaang tid og jeg var helt vildt ked af det.
    Jeg kunne ikke have, at han snakkede med andre piger, hvilket han gjorde. Jeg prøvede at snakke med og være venlig overfor dem, så det ikke lignede jeg var jaloux. Det har jeg vel ikke gjort godt nok, for på et tidspunkt kom en af pigerne over (en han havde skrevet med før over facebook, hvor jeg også kunne mærke jalousien..) OG JEG SKAL LIGE SIGE JEG IKKE HAVDE SAGT NOGET SOM HELST TIL HAM OM HVORDAN JEG HAVDE DET PÅ DET TIDSPUNK!…. Jeg fik at vide hun var blevet sendt over af ham for, at hun kunne snakke med mig. Og så tænkte jeg “Hvorfor?”. Hun sagde endda at han sagde “min dumme kæreste”. Og der kunne jeg bare mærke, at det var dråben. Det var lige nok til, at skabe så stor mistillid til ham. For hvorfor ville han sende hende over med ordene “min dumme kæreste” for at hun kunne snakke med mig og så regne med at jeg ikke ville blive sur?
    Jeg var sød overfor hende, og jeg var ven med hende. Det var jo ikke hende jeg var sur på, men ham. Jeg er også dårlig til konfrontationer, sååååå…

    Men efter det gik min ven og jeg over og fik noget at drikke og så gik vi udenfor. Laaaaaang tid efter kommer han ud og vil være sammen med mig, men jeg ville faktisk ikke være sammen med ham for jeg var sur, jeg var forvirret og en lille smule beruset.
    Han trækker mig til side og så begyndte det.. Jeg fortalte ham, at jeg syntes det var underligt, at han sendte hende der over til mig, jeg fortalte ham om at han efterlader mig til hver fest vi er til, jeg fortalte ham om at jeg ikke har nogle gode rollemodeller og at jeg bare er jaloux og at jeg arbejder på det, men at det altså ikke hjælper, hvis han gør sådan noget.
    Han sagde så, at han sendte hende der over til mig, fordi han kunne mærke jeg var jaloux, og at han ville have jeg skulle stole på ham. Han sagde også at siden jeg er så vred, så må det passe, at han efterlader mig, men at han gør det fordi vi er så tit sammen, at når han ser sine venner, så vil han gerne være sammen med dem, og lige have en lille pause fra mig. Jeg sagde, at jeg synes det er okay. Han må sgu gerne være med sine venner/veninder, men det er altså ret så træls, at han bare går uden lige at sige “Er det i orden jeg lige går hen og snakker med dem?”. Jeg beder altså ikke om meget og det er jo ikke fordi jeg siger “DU SKAL ALTID VÆRE VED MIG. DU MÅ ALDRIG VÆRE SAMMEN MED DINE VENNER.” Jeg regner da bare med, at når jeg bliver inviteret til hans galla, at han i det mindste også er sammen med mig siden jeg er hans gallapartner OG hans kæreste…
    Jeg sagde også til ham at jeg vil have at han kommunikerer lidt meget mere til mig. At han fortæller mig, at han gerne lige vil derhen og snakke med de andre eller at han er træt, ked af det, glad uanset hvad. Især hvis han er sur på mig, for jeg gør det heeele tiden. Jeg er ikke en mindreader. Han sagde så, “Jamen hvad nu hvis du bliver ked af det hver gang jeg siger hvad jeg føler?”. Og jeg forstår godt det han er bange for, men jeg risikerer altså også det samme med alt det jeg siger til ham. Så jeg lagde kortene på bordet og sagde “Hvis jeg gør det, så skal vi enten arbejde hårdere for, at det ikke bliver et problem mere ellers er det jo rigtig rigtig svært, at redde vores forhold, hvis det ender sådan hver gang. Så må vi altså gå fra hinanden hvis vi ikke kan redde trådende ud.”.
    Vi er blevet gode venner igen. Jeg synes også at vores forhold er blevet bedre, men det er stadigvæk tidligt efter skænderiet. Jeg prøver at holde min følelser tilbage, men jeg har svært ved det.
    I dag, kiggede jeg f.eks. i hans studenterhue for at se de beskeder han har fået i den. Inde i siden stod der et nr. og “Ring senere” med et par hjerter. Den grimme følelse af jalousi kom frem igen og jeg var nødt til at se hvis nr. det var. Det var heldigvis en drengeven af min kæreste, så det var en joke. Men jeg er træt af at være såååååå jaloux hele tiden.. Det er hårdt og jeg vil gerne have det ud af mit liv.. Hvad skal jeg gøre? Jeg føler jeg har gjort så meget som jeg kan for at “keep it at bay”, men det hjælper ikke… Jeg føler har fundet ud af hvad det er, der trigger det, men jeg ved ikke hvad jeg mere kan gøre ved det end at ignorere det?…

    Jeg føler mig virkelig som den mest dårlige, onde og forfærdelige kæreste i verden.. Og jeg ønsker virkelig, at jeg finder ud af hvordan jeg slår den her jalousi.. Jeg elsker ham så meget.
    Please hjælp mig..

    Hilsen den lidt fortabte

    P.S. Håber du fortstod bare lidt af det jeg skrev. Er ikke så god til, at sætte ord på hvad der sådan er sket – altså at gøre en lang historie kort, så du må bære over med mig.

    Svar
  154. Den ikke helt frigjorte

    Hej Maj
    Jeg ved at især mænd kan lide at se porno og tænder mere visuelt end kvinder. Jeg ved at min kæreste ser porno, hvilket jeg prøver at acceptere. Men er det “normalt” at en heteroseksuel mand sidder og ser gay porn? Og hvad med gratis live chat, det bliver for mig på en eller anden måde mere “personligt”. Er det ok at se – er der ikke mere i det end i andet man kan finde på nettet? Kan mærke at det påvirker mig helt vild, men har ikke fortalt at jeg ved at han ser det.
    Kærlig hilsen

    Svar
  155. Anne

    Hej :-)

    Min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. Vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. Men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at komme igen og igen, og vi har ikke kunnet finde en løsning på det, selvom vi virkelig har prøvet og har snakket meget om det.

    Min kæreste er 2 år ældre end mig og vi passer rigtig godt sammen på næsten alle måder, på nær vores behov for sex og omsorg. Han har ikke et spor stort behov for dette, hvor jeg er lige modsat. Han siger at det bare ikke betyder så meget for ham, og han kunne sagtens gå en hel weekend uden at vi havde sex (vi bor 1 time fra hinanden, så vi ses kun i weekenderne). Men for mig er den omsorg og kærlighed man viser for hinanden bare meget vigtigt, da jeg som person er meget følsom og omsorgsfuld, og jeg har meget brug for den bekræftigelse man får af dette. Men for min kæreste bliver det med at nusse og sex bare hurtigt for meget, hvor jeg sagtens kunne nusse og have sex flere gange om dagen..
    I starten lagde jeg tit op til sex, men eftersom jeg ofte blev afvist er det endt ud i at jeg nærmest aldrig lægger op til det mere, jeg har nærmest lagt låg på mit “vilde jeg”. Jeg tør simpelthen ikke at lægge op til noget eller sige hvad jeg gerne vil, i frygt for at blive afvist. Men min kæreste er også blevet bedre til at selv lægge op til sex, men det er jo ikke fair at vi kun skal gøre det når han har lyst og ikke når jeg har.
    For ham er det fint nok som det er nu, men det er det bare ikke for mig. Jeg vil gerne stadig være ung og vild, hvor vi har snakket om at det er ligesom om at han allerede er blevet lidt gammel og har mistet sex lysten.. Det skal så lige siges at han har været i et forhold der varede næsten 4 år før mig, og han er min første kæreste.
    Jeg er meget følsom og nærtagende som person, og derfor bliver jeg nemt ked af det hvis han fx afviser mig. Vi har brugt så meget tid på at snakke om problemer og hvor jeg har været ked af det, men vi kan aldrig finde ud af hvad vi skal gøre for at det skal være godt for os begge to.
    Afstanden kan nogle gange også godt virke som et problem, da jeg er meget slem til at savne og bare gerne vil se ham hele tiden. Hvor det så oftes er mig der planlægger hvornår vi skal ses, fordi jeg er meget god til at planlægge i forhold til ham. Han kunne sagtens gå 2-3 uger uden at ses, hvor jeg bare går helt ned hvis der går så lang tid.. Han siger at han også skal have noget mere tid til sine venner, da vi nærmest har været sammen hver weekend siden vi mødte hinanden i januar, men det kan godt føles som en afvisning, når han så ikke vil være sammen med mig.
    Jeg kan også være lidt slem til at ville have min vilje, men det er jo aldrig sjovt at elske med en der er totalt fraværende og slet ikke har lyst.. Et andet stort problem for mig er at jeg meget kommer til at fokuserer på alle de negative ting, fx hvornår vi ikke kan ses, fremfor hvornår vi godt kan.

    Vi vil bare gerne kunne finde en holdbar løsning hvor vi begge er glade og tilfredse, og vi er begge klar på at kæmpe for det og gå på kompromis, bare vi kan få det her ud af verden. For vi vil bare være sammen resten af vores liv, så vores sex liv skal meget gerne blive noget mere harmonisk og tilfredsstillende for begge parter. Vi har rigtig god sex, jeg ville bare ønske vi kunne finde en løsning, så vi begge syntes at vi fik nok.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>