Vælg en side

I dette interview møder du Mille på 22 år, der har et lidt anderledes fritidsjob end de fleste. Hun tester nemlig legetøj til voksne aka sexlegetøj.

Det gjorde mig  nysgerrig, så jeg var nødt til at få et interview i hus med hende, så jeg kunne få svar på alle mine spørgsmål.

Da jeg havde fået en aftale i hus med Mille, skrev jeg på min Facebook-side til alle mine trofaste følgere, og tilbød dem, at de også kunne stille Mille spørgsmål.

Herunder svarer Mille på dem alle 🙂

Sidder du tilbage med spørgsmål til hende, er du velkommen til at smide dem i kommentarfeltet, så skal hun nok holde øje og give svar tilbage.

Rigtig god fornøjelse,
Maj – Ejer af sitet websexolog.dk

 

Hvad er grunden til, at du ville være sexlegetøjstester, og hvordan fandt du ud af, at du ville være det?

Mille tester legetøj til voksneDa min store drøm er at blive sexolog, har jeg altid gået meget op i sexlegetøj, jeg vil kende til produkterne, hvis jeg skal kunne anbefale dem til mulige fremtidige ”klienter”.

Sexlegetøj og legetøj til voksne har altid fascineret mig.

Det er jo en kæmpe verden til stort set alle salgs mennesker og lyster. Derfor blev jeg helt vild, da jeg første gang så at der fandtes sådan et job i Danmark, jeg søgte både stillingen og skrev til Kristoffer Hjerrild (ejeren af sitet Wink Wink, der forhandler sexlegetøj) for at rykke ham og gøre mig bemærket, jeg måtte bare have det job.

Hvor meget arbejdstid bruger du på det?

Jeg kan ikke sætte gennemsnitstid af, men jeg tester hvert produkt minimum tre gange, inden jeg skriver anmeldelsen.

Da jeg kan have ”off-dage” hvor jeg bare ikke kan nyde det på samme måde som andre dage, så derfor bliver det testet over flere gange for at få den mest optimale og objektive vurdering.

Hvordan blev du introduceret til legetøj første gang. Var det egen nysgerrighed eller sammen med en kæreste eller noget helt tredje?

Allerførste gang jeg så legetøj til voksne, var med en barndomsveninde, hvor vi fandt hendes forældres ”legetøjs kasse”, det var sku meget sjovt. Vi vidste jo ikke, hvad det var som sådan.

Men første gang jeg selv brugte legetøj, var sammen med en kæreste.

Jeg var nysgerrig på den verden, og han introducerede mig for de store butikker på Istedgade og en lille hyggelig butik i Asnæs, hvor vi købte nogle små ting, og jeg opdagede, hvad det kunne give af ”spice” til et parforhold.

Nu der jo virkelig meget forskelligt sexlegetøj, hvordan vurderer du, hvad der er bedst?

Jeg vurdere som sagt ud fra minimum tre tests.

Jeg er på nogle punkter subjektiv ift. hvad det pågældende produkt, gør ved mig. Men jeg er også objektiv og prøver at sætte mig ind i, om andre ville nyde det ligeså meget (eller lidt), som jeg gjorde.

Det er forskelligt, afhængig af produktet, hvad jeg har fokus på, som gør det til det bedste.

Hvad er det første du tænker, når du får nyt test-legetøj?

Jeg tænker altid, at det bliver spændende!!

Afhængigt af, hvad det er for et produkt, tænker jeg, at det er spændende, hvordan min krop reagere på det, eller hvordan min mand reagere på det, eller hvordan det sidder på mig mm.

Hvordan tester man legetøj til voksne helt lavpraktisk?

Helt fra bunden af…

Jeg henter min pakke, skriver en anmeldelse på indpakningen, hvad jeg opfatter af indpakningen af produktet. Så pakker jeg produktet ud, skriver en anmeldelse på produktet, hvordan det ser ud, hvordan det føles i hånden, hvordan formen er mm.

Så tester jeg det på mig selv alene, nogle produkter tester jeg også sammen med min mand, ikke på ham, men vi leger med det sammen, jeg holder øje med hans reaktion på f.eks. lingeri eller hans reaktion, når han leger med en dildo på mig, og noget tester jeg kun på mig selv og vurderer, hvordan min krop reagerer på produktet de gange det bliver testet.

Er det ikke svært at skille objektive og subjektive meninger om sexlegetøjet ad?

Det er slet ikke svært for mig.

Jeg er meget tydelig omkring, hvordan det virker på mig personligt, og hvordan jeg tror, det vil virke på andre også. Jeg føler også, at jeg er objektiv, når jeg f.eks. vurdere indpakning og udseende af produktet mm.

Har du nogensinde sagt “NEJ TAK”?

Jeg har ikke fået nogle produkter endnu, som var for grænseoverskridende, så jeg har ikke haft behov for at sige nej tak.

Men jeg har mine grænser og dem overholder jeg, så jeg er ikke bange for at sige nej tak, hvis der skulle komme noget der er for grænseoverskridende.

Sexologen anbefaler legetøj til voksne

Er du single?

Nej, jeg er i et fast parforhold med den dejligste mand.

Tester du kun alene?

Som tidligere nævnt, tester jeg nogle produkter alene og nogle produkter tester jeg sammen med min mand.

Hvad gør det ved parforholdet?

Jeg taler kun ud fra, hvordan jeg selv har det, og hvordan jeg har hørt fra venner og bekendte, at de har det…

Jeg synes, at sexlegetøj er genialt. I mit parforhold, holder vi mest af bare at være os to sammen. Men til tider, er det altså lækkert, lige at smutte i noget frækt lingeri eller lege med noget som et forspil.

Det ved jeg også fra bekendte.

De nyder også at lege sammen med deres partner engang imellem. Det giver lige et ekstra pift. Og til tider, kan det knytte tættere bånd, da man kan komme ud for at overskride grænser sammen, i enighed og får måske et rus af at have prøvet noget nyt, sammen.

Hvad er det mærkeligste legetøj, du har testet?

Det mærkeligste er nok en gummiand med vibrator. Jeg vidste ikke rigtig, hvad den skulle bruges til, da jeg lige havde pakket den ud. Jeg kom heller aldrig til at finde den ”gyldne vej” til orgasme med den and.

Hvad er absolut det dårligste legetøj, du har prøvet?

Jeg har aldrig prøvet noget der er decideret dårligt. Jeg har haft udfordringer, (såsom den and), men jeg har aldrig prøvet noget, der har været decideret dårligt (indtil videre i hvert fald).

Hvad er det bedste sexlegetøj, du har testet og som du anbefaler?

Det bedste er nok mine to dildoer. Maple Boom fra Natural Pleasure og JAVIDA 3 point vibe.

De to er de bedste for mit vedkommende, da de er vand eller bruse -ætte, lækker opladning, og så er der ti forskellige vibrations mønstre, så der er lidt for enhver type og humør.

Hvilken forskel er der på, om sexlegetøj er egnet til kvinder, der har født og kvinder, der ikke har?

Jeg har ikke selv født, så jeg kan ikke svare 100% på det.

Men jeg ved, at der er mange produkter lavet specifikt til kvinder der har født, og så ved jeg at mange produkter kan bruges af alle typer kvinder. Det er bare med at søge.

Hvilke reaktioner møder du som “tester” og ikke mindst, hvordan håndtere du i særdeleshed fordommene?

Jeg møder mange forskellige reaktioner.

Mine nærmeste, er enten helt vilde med det, ellers så kommer det ikke bag på dem, når de kender mig. Folk der ikke kender mig, kan godt virke stødt, når de høre det. Men de kommer hurtigt over det.

Og nogle synes, at det er virkelig sejt, at jeg er så åben omkring det.

Jeg har også nogle, der spørger om råd til forskellige produkter, som ved, at jeg kan komme med en god vurdering og muligvis kende de produkter, de har set på.

Møder jeg mennesker, der har fordomme, afhængig af hvilken type fordomme det er, ignorerer jeg personen og tænker, at de har et kedeligt liv eller også tager jeg den op, snakker med dem og giver dem en forståelse for, hvad det går ud på.

Fordomme er jo uvidenhed, derfor skal de mennesker jo få viden fra mig, for at komme over deres fordomme.

Hvordan har du det i forhold til at tale om nydelsen ved sexlegetøj? Er det noget du i veninde/venne gruppen taler om, giver råd, deler erfaringer?

Eller er det tabubelagt og skamfuldt i vennekredsen? Altså noget omkring den kultur og retorik hun oplever?

I min venneskreds, kan vi sagtens snakke om det.

Det eneste, jeg har i tankerne er at acceptere, at min kæreste er et mere privat menneske end jeg, og det tænker jeg meget over. Så jeg kan sagtens dele min egen erfaring. Og jeg giver gerne råd til dem, der kommer og spørger.

Vi kan godt snakke om det fælles, men jeg er nok den, der er mest åben om det, da det jo ikke er fremmed for mig.
Men jeg kan godt opleve skam og tabu i mine ikke så nære bekendtskaber.

Er det rigtig at bestemte glidecremer og naturlige olier kan ødelægge belægningen på legetøjet, således at det faktisk bliver farligt at bruge?

Jeg har hørt det flere steder, det kommer helt an på hvem man spørger.

Jeg har både vandbaseret og oliebaseret glidecreme, jeg har brugt begge dele både med legetøj og uden. Det har ikke gjort nogen forskel på mig og mit legetøj.

Det er et lidt tvetydigt svar – det ved jeg. Men det er bare minerfaring, det er en smagssag.

Hvad er bedst, sex med eller uden legetøj. Hvornår er man mest tæt på sin eventuelle partner?

Det er igen forskelligt.

Afhængig af humør og lyst.

Som oftest, er det nok for mig bare at rulle rundt med min mand. Men til tider, kan vi godt lide at gøre lidt ekstra og så smutter jeg i noget lækkert lingeri eller han leger med en dildo som frækt forspil.

Spørger du mig den ene dag, er jeg tættest på min partner, når vi bare er os to, spørger du mig en anden dag, er vi tættest, når vi gør lidt ekstra, fordi det kræver tillid at kunne slappe nok af, til at lege med legetøjet.

Mangler du ikke duften af hormon – jeg tænker, at hvis man bruger meget sexlegetøj, må man da savne duften af MAND og testoteron?

Jeg mangler slet ikke dufte af hormon!

Jeg har min skønne mand, og han er mand nok til, at jeg engang imellem for nok, bare ved at sidde og nusse med ham på sofaen. Vi har været sammen i flere år, og jeg kan stadig blive helt høj på hans naturlige hormonduft, bare ved at sidde med han på sofaen og hænge på ham.

Men det er igen en fordom.

Fordi jeg er “tester” er det ikke ensbetydende med, at jeg render med en dildo oppe i mig hele tiden og er single og røvliderlig. Jeg er ligeså normal som alle andre. Jeg er i et fast parforhold, jeg er under uddannelse som pædagog. Jeg har to hunde og lever et helt normalt liv.

Hvad får du egentligt ud af det?

Jeg får erfaring ud af det, jeg får større viden om de forskellige produkter, hvad er nyt, hvad er yt.

Jeg har større erfaring ift. til min drøm om at blive sexolog. Hvad der evt. kan knytte et parforhold tættere sammen, hvordan man kan være kreativ både alene og i parforhold. Jeg er kommet tættere på min kæreste, da vi jo har skullet prøve noget af det her sammen.

Får du nogensinde ondt af at lege med dit legetøj?

Jeg har prøvet et enkelt produkt, der havde en alt for stærk vibrator til mig, det var en klitoris vibrator, det nåede at gøre ondt, inden det gjorde godt.

Men ellers får jeg ikke ondt. Jeg leger jo med det, som almindelige mennesker leger med deres eget legetøj. Jeg leger ikke konstant, bare fordi jeg er tester legetøj til voksne.

Ved din mormor, hvad du arbejder med?

Det ved jeg faktisk ikke. Det er jeg næsten 80% sikker på, at hun gør. Jeg skjuler der i hvert fald ikke for hende, jeg tror bare ikke, jeg har sagt det. Min mor ved det godt. Og som regel ved min mormor alt.

Så jo, det ved hun nok godt.

***

***

Maj interviewer Mille om legetøj til voksne

Tusind tak Mille 🙂

Har du flere spørgsmål til Mille, så stil dem endelig i kommentarfeltet herunder, men som med altid her på Websexolog.dk så HUSK:

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

 

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!