Når jeg sprøjter klemmer mine øjne sig sammen?

Hej Maj
Jeg er en fyr på 32 år som i mange år har haft en episode når jeg får udløsning.. det går ud på, at når jeg kommer oppe i hende uanset hvor, eller hun spiller den af på mig, eller jeg selv onanere, men når jeg sprøjter så klemmer mine øjne sig sammen og er ikke til at åbne igen før udløsningen er overstået,,, første gang det skete, blev jeg bange, men da det gentog sig fandt jeg det helt normalt, for det er hver eneste gang. Håber du kan hjælpe mig med et svar..

Venlig Hilsen “Lukøje”

Hej Lukøje

Ja, vi mennesker er pudsigt indrettet, når det gælder, hvordan vi ser ud i det øjeblik vi får orgasme eller udløsning. Mange piger holder sig faktisk tilbage, når de får orgasme, for ikke at miste kontrollen og så tro at de ser helt spedalske ud, hvis de bare giver efter.

Jeg kan fortælle dig, at rigtig mange mænd spænder op i balle muskulaturen, når de får udløsning, nogle spænder i benene, andre i maven, bækkenbunden osv. Jeg har også hørt om mænd, der sagde nogle bestemte ting under udløsning, og i de fleste tilfælde var det heldigvis ganske harmløse ord, der fløj ud af munden på dem.

Uanset, så kan og skal du ikke styre din krop i denne situation, du skal nyde og fokusere på hvor lækkert det føles i pikken og i kroppen og i nærværet med din kvinde. Har hun ikke nogle ting, som hun gør, når hun kommer? Stønner på en bestemt måde, siger noget bestemt, læner nakken tilbage, lukker øjnene? Etc..

Mit svar til dig må være, at du er helt normal og at du bare skal lukke øjnene alt det du kan når du kommer og så have fokus på, at det er skønt og dejligt og lækkert at få orgasme. Du er helt normal.

 

onani, sprøjter, øjne, sexolog, parterapeutKærligst

Maj Wismann, sexolog og parterapeut