Når jeg arbejder terapeutisk med en klient, der er jaloux og som oplever jalousi, tager jeg altid udgangspunkt i de tanker, der udløser jalousien.
Dvs. jeg bruger kognitive redskaber til at bekæmpe jalousien med.
Og med udgangspunkt i det kognitive arbejde, dvs. de tanker man gør sig i en given situation, hvor f.eks. jalousi udløses og at arbejde med disse tanker, opdager den jaloux klient hurtigt, hvad det er for nogle helt konkrete tanker, der ligger til grund for jalousien, og som er forbundet med oplevelsen af at være jaloux.
Hej Maj,
Ja, nu har jeg altså et spørgsmål til dig.
Hvorfor kigger mænd efter andre kvinder, når de har en kæreste - eller kone?
Jeg var nemlig med min mand ude at handle og fangede ham diskret i at kigge efter en anden kvinde. Jeg spurgte ham, hvorfor kigger du efter hende? Han sagde nej, at det gjorde han i hvert tilfælde ikke.
Og det gjorde han altså!
Hvorfor kunne han ikke sige det?
Er meget jaloux i forvejen, og det ved han...
Og ligger der noget i det, når de kigger efter en anden..?
Den nervøse
Kære Maj Wismann
Jeg er en kvinde på 32 år, bor sammen med min kæreste på 2. år. Jeg har igennem de sidste 1,5 år haft tendens til jalousi og været meget mistroisk. Vi har talt meget om det, og han fortæller mig, at jeg intet har at bekymre mig om! Trods det, har jeg forventet det værste, og det er så "sjovt nok" sket nu.
Han har sagt fra, han magter ikke mere.
Jeg har ligget på mine grædende knæ og bedt om en chance til. Han siger, at han har mistet mange følelser for mig, men dog stadig elsker mig. Men han er virkelig træt, hvilket jeg udmærket godt kan forstå. Jeg er begyndt hos en terapeut for at få snakket det hele igennem, for jeg ved, at problemet ligger hos mig, og at det er mig, der har ødelagt meget.
Han siger, at han vil give mig noget tid, men at han bestemt ikke kan love mig noget. Han kysser mig ikke, krammer mig ikke, og han afviser mig. Det er ret svært for mig, når jeg elsker ham så højt. Har du nogen former for gode råd, der kan hjælpe mig på vej videre?
Mange hilsner den knuste
Kære knuste
Øv, øv, øv og 800 gange øv. Men godt, at han har givet dig og jer lidt tid, det betyder alverden! Det allerførste jeg tænker er, at du skal vide, at det der med jalousi, er altså noget, der er i os alle! Det er altså en helt naturlig følelse, som man så kan få trigget mere eller mindre igennem livet. Og har man f.eks. tidligere oplevet svigt, utroskab eller andre former for "føren bag lyset", så er man jo vildt bange og forsøger at passe rigtig godt på sig selv.
Problemet opstår jo egentligt først, når man lader denne jalousi komme til udtryk på negative måder, og at jalousien bliver uhensigtsmæssig og begynder at spænde ben for kærligheden, og det "Grønne monster" virkelig viser tænder, og jeg tænker, at det er dét, der er sket i jeres forhold.
Den GODE nyhed er jo så, at man kan arbejde med skidtet, om man så må sige 🙂 Det lader jo til, at din frygt og din jalousi er total ubegrundet og irrationel i forhold til din kæreste, og derfor er det dig, der skal på arbejde og ikke ham.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad du mon har gjort inden, du skrev til mig, for at forsøge at få jalousien til at gå væk, for du har med garanti forsøgt en hulans masse, tænker jeg.
Det allervigtigste lige nu er jo egentligt, at du får vist din kæreste, at du sgu´ er seriøs omkring at arbejde med din jalousi. Det han har brug for at vide er, at du går "all in" og VIRKELIG kæmper for at få den skide jalousi under kontrol, så den ikke ødelægger mere.
Men hvad har du gjort indtil nu, der faktisk har virket for dig, når jalousien er kommet?
Hvornår ER det egentligt, at jalousien popper op?
Og hvad er det for nogle tanker, som jalousien sætter i gang?
Og hvad er det, du frygter?
Prøv at sæt dig i 30 min. med en blok og så skriv de 4 spørgsmål ned og brug god tid på at besvare dem, måske skal du endda gøre det igen om 3 dage, så du laver øvelsen flere gange.
En rigtig god måde at få jalousien under kontrol på er, at du bliver mere og mere bevidst om, hvornår den kommer, hvad der trigger den, hvordan du "taler den til ro" etc.
Alt det, kan du lære meget, MEGET mere om i mit gratis 6 dages jalousi forløb, som jeg virkelig vil anbefale dig at gå i gang med lige så snart du har lavet den øvelse, jeg lige har givet dig.
Og så vil jeg love dig for, at du rykker dig!
Og så skal du fortælle din kæreste, hvad din jalousi-plan er. F.eks. kan du sige: "Hey skat, hør lige her. Jeg går i gang med det her forløb nu, og når det er slut, så gør jeg sådan og sådan, og jeg lover dig, at hvis det ikke er nok, så opsøger jeg en terapeut med speciale i jalousi, for jeg vil ikke give op, og jeg vil blive ved og ved og ved indtil det ikke er et problem for os mere"
Og når din kæreste bliver tryg igen og virkelig oplever og føler, at du er seriøs omkring at arbejde med din jalousi, så tænker jeg, at han nok skal komme på banen med kys og kram igen.
Det handler om, at DU udviser STOR seriøsitet omkring at arbejde med problematikken. Når du gør det, og kæmper og knokler og arbejder med din jalousi, så gør det ham tryg, og han vil stille og roligt få tillid til, at det nok skal lykkedes for dig og jer.
Når du er færdig med 6 dages kurset, så kan du evt. overveje om du vil fortsætte dit arbejde på mit store jalousi kursus. Men start med det gratis forløb, og start med at lave den øvelse jeg har givet dig.
De allerbedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Hej Maj.
Jeg håber du kan hjælpe mig med flg. problematik:
For nogle år siden mødte jeg en mand. Vi blev vældig forelsket i hinanden og har haft det rigtig godt. Vi snakker godt sammen, god sex, griner meget, total afslappet overfor hinanden, hygger os med hinandens børn osv.....
De to eneste minusser har været hans bøvl med hans ex-kone, som har styret ret meget. De blev skilt i året før, da hun fandt en anden og rejste fra ham, sådan bare lige ud af den blå luft! Et barskt tab!!
Det andet har været min jalousi, som har dukket op nogle gange - både berettiget og uberettiget (det er kommet, når jeg har været usikker på mig selv).
Måske har du været jaloux i alle dine parforhold.
Måske oplever du jalousien for fuldt blus for allerførste gang i dit liv, eller måske sidder du lige nu og læser denne artikel om jalousi, fordi din partner har sat dig stolen for døren og sagt:
”Enten får du styr på jalousien, eller også er det ut af min kiosk!”
Måske er det din partner, der er ved at drive både dig OG kærligheden både til vandvid.
Men også helt væk med konstant mistro, mistillid og den ene mere mærkelige beskyldning end den anden, som slet, slet ikke har noget som helst at gøre med den virkelige verden, men som er skabt af det møgirriterende jalousi-monster, der tydeligvis indtager din partner engang imellem.
