fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Valentins dag - Derfor fejrer vi den - Læs historien bag + få gode ideer til gaver

Valentins dag...

Måske er du allerede ved at korse dig over denne tilsyneladende overfladiske, poppede og ganske amerikanske tradition.

Men hov – vent lige lidt, for så kan du skisme godt tro om igen!

Valentinsdag handler nemlig langt mere om gamle romerske frugtbarhedsfester og poesi fra England end amerikanske nyopfundne ideer! 

(mere…)

Når mænd bliver tavse og trækker sig, og når mænd har brug for afstand, har partneren det med at reagerer kraftigt på forskellige måder og for nogle også ryge helt op i det røde felt.

For hvad sker der?

Hvorfor kan han ikke bare fortælle, hvad han tænker og føler?

Eller hvad han synes om det, som jeg fortæller ham?

Hvorfor kan de mænd ikke bare sige, hvad der er galt, så I sammen kan finde en løsning på det?

Men så nemt er det desværre ikke.

.

Den tavse tilbagetrækker-mand

Indenfor forskningsbaseret parterapi arbejder man med to adfærdstyper i denne sammenhæng – tilbagetrækkeren og forfølgeren.

Begge køn kan være både det ene og det andet, men ser man på forskningen i parforhold ift. konflikter, er der typisk en stor overvægt af mænd blandt tilbagetrækkerne, og en overvægt af kvinder blandt forfølgerne.

Derfor omtaler jeg dem som hhv. han/hun.

Forfølgeren er den, som er meget opsøgende i forholdet, og som gerne vil tale om sine svære oplevelser og følelser.

Hvis forfølgeren oplever, at partneren trækker sig ind i sig selv, bliver hun mere og mere usikker og føler, at det er en reaktion, der rettet mod hende … hvorfor hun forfølger endnu mere for at få en eller anden forklaring eller respons på, hvorfor partneren trækker sig.

Forfølgeren forfølger altså for at komme en utryghed eller bekymring til livs.

På den anden side har vi tilbagetrækkeren.

Når noget bliver svært, så trækker han sig i stedet for at tale om det.

Det er ikke en evne, han er født med, men noget han har tillært sig igennem livet, og her spiller den klassiske vestlige opdragelse ind: Mænd græder ikke. Mænd taler ikke om følelser, bare tør øjnene og kom videre…

Tilbagetrækkeren har gennem livet oplevet, at han bliver anerkendt, når han pakker sine følelser væk og kommer videre.

Så når han oplever en ubehagelig situation, vil hans første reaktion være at blive tavs og trække sig.

Væk fra ubehaget og ind i sig selv, så der igen kan komme ro på det hele.

På den måde er det faktisk de samme ting, som begge typer ønsker at opnå: En lindring fra ubehaget/det svære, og at finde tilbage til roen igen.

Men fordi de reagerer så forskelligt, kan det være med til at eskalere det svære, fremfor at dæmpe det.

Når mænd bliver tavse og trækker sig

.

Den tavse mand på 2 måder

Tilbagetrækkeren findes i virkeligheden i to versioner.

Den fysiske tilbagetrækning er, når han vælger simpelthen at forlade den situation, han er i.

I har måske en uenighed eller et skænderi derhjemme, og han reagerer ved gå sin vej – hvad enten han så går i værkstedet, går tur med hunden eller går ud med vennerne.

At han reagerer sådan, betyder ikke, at han ikke mærker sine følelser.

De er der i lige så høj grad, som hos alle andre.

Han ved bare ikke, hvad han skal stille op med dem, og derfor trækker han sig fra ubehaget.

Det er ren selvbeskyttelse.

Ved at gå, kan han finde roen igen og forhåbentlig løser alt så sig selv… tænker han.

Den anden version af tilbagetrækkeren er den mentale tilbagetrækker.

Han bliver i rummet, men lukker mentalt helt ned for problemet.

Man kan næsten se det på ham, når det sker, for han trækker sig og virker udeltagende og ligeglad.

Igen: Det er han ikke.

Følelserne hvirvler rundt i ham, men han ved ikke, hvordan han skal håndtere dem.

Problemet er selvfølgelig, at for partneren vil tilbagetrækningen hurtigt blive tolket som en afvisning.

Det er det jo reelt også, men ikke af de grunde, som man måske tror.

Det handler simpelthen om, at hjernen føler sig oversvømmet – ”flooded”, som det hedder inden for én retning af den forskningsbaserede parterapi – og derfor lukker ned.

Ligesom når der går en klap ned, hvis man er til eksamen.

Så den tavse mand bliver tavs eller trækker sig, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre.

.

Jeg bygger lige en carport…

Når den tavse mand har trukket sig, enten mentalt eller fysisk, så har han i virkeligheden placeret sig selv i et meget ensomt rum.

Her sidder han alene, og venter på at det følelsesmæssige stormvejr blæser over.

Men det er ikke et rart sted at være.

Det er jo her, man føler sig magtesløs og alene.

Føler, at man ikke slår til.

Så hvad gør den klassiske, tilbagetrækker-mand så?

Jo, han går i gang med at præstere.

Han er nemlig vokset op med, at hvis han præsterer noget, så får han ros og anerkendelse, og det er lige præcis dét, han sådan savner i sit ensomme rum.

Så han bygger en carport.

Eller lapper en cykel.

Eller finder på noget andet, han lige kan fikse eller ordne.

Han GØR noget, som han kan finde ud af, og som han pr. erfaring ved, han kan byde ind med.

Tit er det desværre dér, gnisterne for alvor begynder at springe i parforholdet.

For hvis forfølgeren har øst ud af sit hjerte om et problem, der virkelig går hende på – og partneren først virker ligeglad (ikke det samme som at være ligeglad) og derefter går i fikser-mode...

Og måske endda kommer med en liste med 3 ting, hun jo bare kan gøre anderledes for at løse problemet – så føler forfølgeren sig både ignoreret, ikke taget alvorligt og i øvrigt også talt ned til.

For hun vil jo gerne tale om det, lyttes til, spørges ind til, tages seriøst = have en samtale om "noget," der er svært for hende.

Ikke en monolog - men en dialog, om et (for hende) svært emne, hvor hun rækker ud efter sin ven og siger; "Hey, snak med mig, det er svært det her" - og det hun ser og møder er en mur, en fixe-liste og en oplevelse af slet ikke at være blevet set, hørt, spurgt ind til, engageret sig i mm.

Alt dette efterlader hende et sted, hvor hun føler sig følelsesmæssig ensom i "det svære," nøjagtig som tilbagetrækkeren.

Så har vi to ensomme mennesker.

Undgå skænderier - Når mænd bliver tavse

.

Den tavse mand får ro – men ikke nødvendigvis et godt parforhold

Som jeg lige har beskrevet, så kan den tilbagetrækkende adfærd altså eskalere de problemer, der er.

Derfor er det utroligt vigtigt at vide, hvad der reelt ligger bag, når mænd bliver tavse – og når kvinder forfølger, for den sags skyld.

Ingen normale mennesker i et normalt parforhold gør nogle af delene for at skade eller såre den anden.

Man reagerer, som man gør, fordi man tidligere i livet har oplevet, at det var en metode, der virkede.

Når den tavse mand trækker sig, får han den ro, han har behov for, så han kan finde fodfæstet og overblikket igen.

Problemet er bare, at han ikke nødvendigvis får et godt parforhold ud af det.

Så hvad gør man?

Det er der forsket rigtig meget i, bl.a. på Washington University, hvor de har undersøgt, præcis hvad der sker i de her situationer, og hvordan man bedre kan finde ind til hinanden.

.

Når mænd bliver tavse - Sådan arbejder I med det

Forskningen viser, at tilbagetrækkerne føler sig ensomme, isolerede, forladte, desperate, misforstået og oversete.

På mange måde de samme følelser, som forfølgeren også har.

Derfor handler det i høj grad om at mødes i de følelser og anerkende, at I hver især griber dem an forskelligt.

Hvis forfølgeren opfatter tilbagetrækningen som en personlig afvisning, vil der forfølges endnu mere, hvilke vil ende i flere afvisninger.

Omvendt vil tilbagetrækkeren mærke, hvordan partneren bliver skuffet og ked af det, og føler, at det er deres skyld – uden at de har redskaberne til at kunne gøre noget ved det.

Konflikten kan altså eskalere, indtil den ene part beslutter sig for, at de simpelthen ikke gider mere.

Derfor er det vigtigt, at man træner sig selv i at italesætte, hvad der sker inde i én.

Vi har ikke undertekster i panden og det kan være rigtigt svært at lære at tale om, hvad der foregår inde i en selv i de situationer.

Derfor går mange i parterapi for at lære netop det.

Men man skal altså ind og arbejde med at erkende, at det er tillært adfærd, og ud fra det skal man lære at tale sammen på ikke-eskalerende måder, så det bliver nemmere at forstå hinanden.

Når man forstår hinanden - så undgår man misforståelser som giver yderligere benzin på bålet.

Jo bedre vi bliver til at lytte og virkelig engagerer os i, hvad det ER partneren prøver at fortælle os, jo mere vil det udløse både forståelse, men også mere overskud i situationen – for begge parter.

Når mænd bliver tavse og trækker sig, kan partneren bedre lægge en hånd på hans skulder og sige, ”jeg kan se, du er på vej væk - er det her svært for dig at tale om?”, og det kan være med til at afspænde situationen.

Eller manden kan lære at sige:

"Jeg har brug for en time-out nu, for jeg kan mærke, at jeg blive sindssygt stresset og så kan jeg ikke tænke klart og tale ordentligt om tingene. Jeg tager en pause på 1 time, så kommer jeg tilbage kl. XX og så kan vi sætte os ned og prøve at tale om det igen stille og roligt"

Pauser og time-outs på GODE og TRYGGE måder er en vigtig del af at lære at tale om svære ting i parforholdet.

Både forfølgeren og tilbagetrækkeren kan have brug for pauser, hvor de kan finde roen og samle tankerne.

Men de skal laves med trygge rammer og med en vished om, at selvfølgelig skal vi tale om tingene - MEN - det skal være under optimale vilkår, og det er IKKE optimale vilkår, når den ene mærker "klappen gå ned" - og den anden bliver mere og mere frustreret, desperat og "kalder" højere og højere.

.

Jeg håber min guide om, når mænd bliver tavse hos mænd har været en hjælp for dig.

Mangler du svar på dine spørgsmål om, når mænd bliver tavse?

Er der noget, du gerne vil have at jeg uddyber yderligere?

Eller have svar på, som skal med i min guide?

Så læg endelig en kommentar herunder, og hjælp mig til at udvikle guiden endnu mere.

Hjælp mig til at hjælpe dig, artiklerne her på hjemmesiden opdateres nemlig løbende.

De kærligste hilsner, Maj Wismann – Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 – Læs mere om Maj her <—

Maj Wismann om når mænd bliver tavse

.

Vil du læse mere om, når mænd bliver tavse, og hvordan man bryder den negative spiral?

.

.

Vil du hjælpe?

★ Når mænd bliver tavse... Er det dig, der er ham? Eller dig, der er hende, der løber efter og gør ALT, hvad du kan for at få "kontakt"? Har du/I lyst til at dele jeres erfaringer? Så må du/I rigtig gerne dele herunder, måske kan netop dine/jeres erfaringer og tanker hjælpe andre. OBS. Det er et ekstremt sårbart emne, så vær opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nul-tolerance overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Parterapi – Hvad i alverden går det ud på?

Rigtig mange mennesker skriver til mig og spørger lidt usikkert, hvad går det der parterapi egentligt ud på?

Nogle ønsker at komme i terapi.

Andre par vil bare lige høre, hvad og hvordan det foregår hos sådan en parterapeut som mig.

(mere…)

Samtalerne kan være lige præcis dét, man frygter eller savner.

Læs med i klummen her, og blive klogere på, hvorfor du eller din partner nogle gange "stikker af fra samtalerne".

Og hvad DU kan gøre for, at samtalerne bliver på en måde, så din partner ikke lukker ned.

***

(mere…)

Vi har forskelligt sexbehov, og jeg savner opmærksomhed. - Få hjælp i brevkassen fra Klinisk sexolog og parterpeut Maj Wismann.

*

Hej Maj

Jeg vil gerne høre din holdning, gode ideer og erfaringer omkring min situation.

Problemet er kort sagt at min kone, og jeg vi har forskellige sexbehov.

Og det er et tilbagevendende emne for skænderier i vores forhold.

Jeg er på stort set alle andre områder 100% tilfreds med vores forhold!

Så derfor er min holdning, at vi skal kunne løse problemet, og at det IKKE skal være en årsag til, at vi går fra hinanden.

(mere…)

Carl-Mar Møller fortæller og uddyber i et åbenhjertigt interview sin version af "Kærlighedens 10 bud".

Det er dybt og måske kan vi alle lære noget, når først han smider provokationskåben og lukker op for sluserne. Lyt og blive klogere, og kom gerne med din kommentar herunder.

Maj Wismann interviewer Carl Mar MøllerHar manden ret?

Er du enig eller uenig med nogle af punkterne?

Kan du nikke genkendende til noget af det, han taler om?

De kærligste hilsner
Maj Wismann, klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2016

(mere…)

Hej Maj

Jeg er en pige på 15 år, som har en kæreste på 19 år. Vi har været sammen i 3 mdr. og jeg er stadig jomfru, jeg føler mig ikke klar til sex endnu, men min kæreste siger at nu vil han ikke vente længere og at han er klar og hvis jeg ikke vil give ham sex, så må jeg også finde mig i, at han går i seng med andre end mig.

(mere…)

Hej Maj.

Jeg kom i forbindelse med din hjemmeside, efter at have læst om dig i Femina.

I en artikel om skilsmisser, gav du gode råd til at undgå misforståelser med god kommunikation.

Derefter har jeg været på din hjemmeside og modtaget et gratis online kursus om dette. Og jeg har også fået dine søde mails efterfølgende.

Jeg er egentlig ret interesseret i at melde mig ind i din Klub Kærlighed, men jeg er i tvivl om det er det rette for mig lige nu. Jeg kunne godt tænke mig at komme videre i mit liv.

Jeg er lige blevet separeret efter 19 års ægteskab (kvinde 48 år) og det kom fuldstændigt uventet.  1½ uge efter min mand har været til julefrokost, deklarerede han, at han ville skilles!

Det har været et forfærdeligt forløb. Man oplever at det værste kommer op i en. Både fra min side og min mands. Og det var med den tilgang at jeg tog dit gratis online-kursus. Fordi jeg, om ikke andet, må kunne gøre det bedre. Vi har 2 børn i slutning af teenagealderen, så vi bliver nødt til at kunne tale sammen

(mere…)

Jeg var sk*** sur som barn.

Faktisk så sur, så jeg blev kaldt ”Et surt løg”.

”Det sure barn” fik en ”badge”.

Du ved… Sådan en dims til at sætte på sin trøje med en sikkerhedsnål bagpå, hvor der stod ”Sure løg”… Nærmest som en præmie…. For at være det sureste barn af dem alle…..  en ”badge”….

Yes, yes… Way back in the 80´ties I know….

Hvorfor jeg var sur, aner jeg ikke, men jeg har nok haft grunde til det, tænker jeg nu som voksen. For jeg oplever sjældent at være sur eller vred i dag uden en grund.

En logisk grund.

(mere…)

Hej kære Maj

Snakkede med min kæreste efter et skænderi og vi talte om forelskelse og endorfinerne, der hører med og jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du kan svare på:

  • Hvordan kan det være denne fase stopper?

Jeg sagde til hende,  at det gør den og nu skal man kæmpe for kærligheden og gnisten. Hertil spørger min kæreste:

  • Hvorfor skal man kæmpe?

Hun synes at "kæmpe" er demotiverende!

(mere…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram