Ønsker ikke analsex igen!!!

Hej sexolog Maj

For ikke så lang tid siden, havde min kæreste og jeg analsex for første gang, men jeg brød mig overhovedet ikke særlig meget om det og har aldeles ikke lyst til at gøre det igen. Vi er begge lige fyldt 20 og har kendt hinanden i 1/2 år.

Hvordan forklarer jeg det til kæresten unde at såre ham? Han var så tændt på det, og var helt vild og kom også hurtigt, men det gjorde rigtig ondt :-(

Den ulykkelige

Hej Ulykkelige

Du sårer ikke din kæreste ved at sige at du ikke bryder dig om det, men du sårer ham, hvis du gør det uden at have lyst til det. Som med så meget andet gør øvelse mester, og også med analsex, men hvis du på ingen måde vil prøve med det igen, så er der ikke andet for, at du forsigtigt siger til ham, at det ikke lige er din favoritret i sengen, du kan evt.  sms det til ham en dag, hvis I sms om sex, det kan være lidt lettere end at sige det face to face.

Hvis han er en god kæreste, vil han vise forståelse for din situation, om end lidt ærgelighed, kan du jo nok forvente, men mon ikke han vil spørge ind til hvorfor du ikke ønsker dette igen? Og så kan du jo sige, at det faktisk gjorde mega ondt!

Men søde ven, de fleste aner ikke, hvordan man eksperimenterer med analsex, og derfor går det tit helt galt og bliver en virkelig dårlig oplevelse.

Ønsker ikke analsex igen! Derudover kræver det i mange tilfælde en høj grad af tryghed i forholdet, samt de rette “redskaber”, tålmodighed, lyst og vilje til at ville det.

Det er sjældent det lykkes de første mange gange, men til gengæld, hvis man tager sig god tid til det, bliver man langsomt fortrolig med den form for sex, og så en dag, jamen så fungerer det til begges tilfredsstillelse.

Tjek de links og billeder du finder i min guide jeg linker til, måske kan de hjælpe dig på vej, hvis du får lyst til at eksperimentere igen, om ikke andet kan du få din kæreste til at læse den, så han kan få lidt viden om, hvad man gør og IKKE gør.

——————-> Læs “Guide til analsex” her <———————

De kærligste tanker

Maj