7 års krisen er overbevisningen om, at der indtræffer en krise i parforholdet eller en krise i ægteskabet, når man har været sammen i 7 år.
Det ser vi nærmere på i artiklen her, hvor jeg som forskningsbaseret parterapeut, klinisk sexolog, Master i Sexologi og i øvrigt med kliniske erfaringer med mange, mange par siden jeg åbnede min praksis i 2006, giver mit bud på dét begreb, som populært kaldes "7 års krisen".
.
Begrebet "7 års krise" kommer oprindelige fra en Broadway skuespils produktion skrevet af George Axelrod og blev opført i 1952 på Broadway. Det blev så populært, at det i 1955 blev produceret som film.
I filmens hovedrolle ses Marilyn Monroe i en af de mest kendte scener fra hendes karriere.
Nemlig scenen, hvor hun stiller sig oven på risten med udluftningen fra "metroen" iført den karismatiske hvide kjole.
Titlen "The seven year itch" - oversat til dansk "7 års krisen", er efterfølgende blevet brugt af psykologer og terapeuter i forbindelse med monogame parforhold.
Og særligt den faldende interesse for hinanden, som nogle par oplever efter længere tid sammen.
Titlen er endt med at blive et populært begreb!
Selvom de færreste måske ved, at det har oprindelse i en Hollywood produktion.
Begrebet har efterfølgende også sneget sig ind i andre relationer og er dermed ikke længere "kun" forbeholdt parforholdet.
Det er nu også udvidet til at beskrive en cyklus, og der tales nu om, at 7 års krisen er en 7 års cyklus.
En cyklus, hvor der efter 7 år opleves en stigende utilfredshed og et fald i glæde, tilfredshed og lykke med "de vilkår man har."
Vilkår, som man måske ellers var ganske tilfredse med og lykkelige for i første omgang.
Udover parforhold, kan det også være arbejdsliv, boligsituation, bil mm.
Den psykologiske forklaring på cyklussen og den faldende tilfredshed er, at man vænner sig til de omstændigheder, man lever i og som omgiver én.
Der er altså tale om en tilvænning til dejlige ting, som så pludselig ikke længere har "den samme effekt" længere, som det havde i starten.
I psykologisk forstand kaldes dette "hedonisk tilvænning".
Du vænner dig simpelthen til "det du har."
Hvis ikke man er bevidst om det, kan man nemt komme til at tage alle de gode ting, som en selvfølge i ens liv.
Det betyder f.eks. at:
Man vænner sig simpelthen til den "nye tilstand".
Sagt med andre ord: "Man bliver simpelthen blind over for det, der tidligere føltes rigtig godt."
Lykken over den "nye bil", "det dejlige hus", "den fantastiske kæreste" og "den top fede arbejdsplads" mm. bliver simpelthen mindre med årene.
Man kan faktisk gå hen og blive det, man for nogle år siden ville kalde "et utaknemmeligt skarn" og et ordsprog siger da også noget i retningen af at: "Man skal miste noget, før man forstår, hvor værdifuldt det er."
Fidusen ligger i, at forstå man psykologien bag "den hedoniske tilvænnings tilstand", kan man arbejde konstruktivt med det i parforholdet.
Selvom 7 års krisen ikke på nogen måde er et videnskabeligt dokumenteret faktum, så er kriser i parforholdet satme reelt, når man står midt i dem.
Et parforhold i krise, er ikke fedt at befinde sig i, uanset om kriser i parforholdet optræder efter 4,7,9 eller for den sags skyld 15 eller 25 år!
Og i de kriser spiller den hedoniske tilvænning en uhyggelig stor rolle.
Det skal vi se mere på i næste afsnit.
.
I den forskningsbaserede parterapi arbejder man ud fra det grundprincip, at et parforhold har 3 faser.
.
.
.
.
Det giver sig selv, at det kan være enormt svært for ikke at sige næsten umuligt at skabe et stærkt, robust og langtidsholdbart parforhold, hvor den ene føler sig mere værd og mere betydningsfuld end den anden.
Det efterlader den anden i en under position, hvor ens tanker, følelser, drømme, ønsker, ideer osv. ikke bliver vægtet med samme værdi som hos ens partner.
Og det er ødelæggende for dybe, kærlige og støttende relationer, der både er robuste, stærke og langtidsholdbare.
.
Derfor ser man ofte, at 7 års krisen opstår et sted mellem fase to og tre, som jo i overgangsfaserne blander sig ind i hinanden, hvilket kan stå på i lang tid, inden man befinder sig i en ny fase for alvor.
7 års krisen opstår ofte dér, hvor man begynder at føle, at man bliver taget for givet og ikke anerkendt, værdsat og sat pris på.
► Der, hvor ens partner (og måske også en selv) ikke længere er engageret i den andens liv.
► Der, hvor man er holdt op med at lave "alle de sjove og fede ting sammen", som man gjorde i fase et og starten af fase to.
► Der, hvor "hverdagen" for alvor sætter ind, og hvor man f.eks. også opdager, hvis ens partner føler sig mere værd end én selv og man skal kæmpe med næb og kløer for at få egne ønsker, drømme og behov på dagordenen.
►Der, hvor man opdager og mærker en stor uligevægt i fordelingen af følelsesmæssig støtte og opbakning.
► Der, hvor den ene måske slet og ret springer over, hvor gærdet er lavest og ikke samarbejder, byder ind og hjælper til med praktiske hverdagsopgaver, engagement og fokusere mere på "mig" end på det fælles "os". Det "os", der er så pokkers vigtigt at have for øje, når man ønsker sig et stærkt, velfungerende og langtidsholdbart parforhold.
.
Kriser i parforholdet kan opstå i alle faser og aldre.
Og i parterapi har jeg igennem årene både mødt par, der stadig var i forelskelses-fasen og par, som havde været sammen i mere end 30 år.
Hvad er IKKE en krise i parforholdet?
Det er helt naturligt og normalt, at man engang imellem får tvivlstanker om ens partner og parforholdet.
Tvivlstanker er en del af livet, og fordi man hver tredje måned får et par flygtige tvivlstanker, men resten af tiden oplever at være grundglad i parforholdet, så skal man ikke lægge så meget i det.
En krise i parforholdet opleves ofte (ikke altid), som en periode, hvor man virkelig ikke har det godt med ens partner.
Opsummeret kan man sige, at en krise i parforholdet føles som noget virkeligt ubehageligt.
Og dét er ofte et tegn på, at der skal ske "noget."
De ubehagelige og negative følelser bygger op til "et eller andet."
Men man ved måske endnu ikke, hvad det er, der bygges op til.
► Måske er det brud?
► Måske er det parterapi?
► Måske er det nogle meget svære samtaler?
Handlinger, man inderligt håber og ønsker giver forløsning, så man kan komme tilbage til balancen, hvor man kan mærke hinanden igen og er grundglad og tryg i parforholdet.
Den tilstand, som vi mennesker er skabt til at være i i forhold til vores nære og tætte relationer.
Ikke mindst vores partner.
Vi er som "menneskerace" ikke skabt til at være utrygge, usikre og uelskede i vores nære relationer.
Derfor reagerer vi følelsesmæssigt med ubehag.
Selvfølgelig gør vi det.
En følelsesmæssig impuls, der fortæller os (måske igen og igen), at det her er ufedt, at der er "noget galt."
Fortæller os igen og igen, at den her ubalance, den skal der altså rettes op på.
Følelsen og tankerne forsvinder ikke, fordi man forsøger at pakke dem væk.
Nix.
De skal håndteres og bruges aktivt, til at få skabt det parforhold, hvor begge har det godt og kan vågne op om morgenen og tænke: "Det her er da egentligt ret godt."
Det handler ikke om "Lykkelige parforhold!"
Nej, det handler om at skabe "det gode nok parforhold."
Og en krise i parforholdet kan ofte bruges konstruktivt til at få (gen)-skabt balance og lavet nye veje, som øger parforholdets kvalitet for begge.
Et parforhold med mere mening, mere glæde, med godt samarbejde og samhørighed.
.
I de tre store forskningsbaserede parterapi retninger arbejder man målrettet med at få styrket:
.
Et højt konflikt-niveau (også selvom det ikke kommer til udtryk som skænderier), er ofte et resultat af, at venskabet imellem jer ikke er blevet plejet over en længere periode.
Det kan der være mange grunde til, og resultatet er ofte det samme, nemlig at der er lavt i "elsker du mig, vil du mig gerne, anerkender du mig, og er du glad for at leve dit liv med mig"-beholderen, og det skaber en grundlæggende følelse af tryghed.
Disse 6 områder styrker den psykologiske tryghed i parforholdet, som helt lavpraktisk betyder, at man nemmere kan være uenige uden at ryge i konflikter.
Derfor starter man ofte med at bygge på "alt det gode", når man arbejder med den form for struktureret og praktisk parterapi.
Det hjælper parret til at finde deres "Os"-ressourcer frem og ofte bliver par overrasket og udbryder: "Ej, vi troede slet ikke, at det kunne være så fedt at arbejde med vores parforhold!"
Men når man arbejder med forskningsbaseret parterapi, arbejder man BÅDE med at skrue ned for det, der vedligeholder det ubehagelige i parforholdet, men OGSÅ med at skrue op for alt det gode.
Ønsker I at arbejde jer ud af en krise i parforholdet, så anbefaler jeg, at I fokusere på følgende 3 fokusområder over de næste 3 måneder.
.
.
Fortæl hver dag din partner mindst én ting, som han eller hun har gjort, der betød noget positivt for dig. Måske er det opvasken, der er taget - og som du så slap for.
Måske var det aftensmaden, der blev lavet - og du hader at lave aftensmad. Måske var det græsset, der blev slået - og det ser bare flot ud.
Måske var det, at hun havde husket at... Forsæt selv listen.
Pointen her er, at du træner din hjerne i HVER DAG i en periode på 3 måneder, at flytte fokus på dét, du faktisk værdsætter, er taknemmelig for, sætter pris på, anerkender mm. som din partner gør eller er.
Og så siger det højt.
Det skaber følelsesmæssig tryghed i din partner, at det han eller hun gør bliver bemærket og værdsat. Også selvom du ikke lige kan mærke resultaterne efter 1 uge, så skal du blive ved.
Det handler om at skabe en kultur i jeres parforhold, hvor det bliver normalt at italesætte disse ting.
.
Vær opmærksom på, når din partner "kaster en bold" over til dig i løbet af dagen.
Bolde er små forsøg på kontakt med dig.
Det kan være, at din partner kommenterer på vejret, en bil på vejen, en nyhed, at æblerne er grønne og ikke røde, eller noget helt femte.
Det virker ubetydeligt.
Det er det ikke.
Det er små ubevidste "gad vide, om du er der"-bolde, der bliver kastet.
Grib dem og involver dig i det, din partner prøver at involvere dig i.
Det kaldes at være modtagelig.
Når din partner ubevidste kaster de her bolde, og du griber dem og siger: "Ja, det er mega lækkert vejr - skal vi gå en tur i haven?", så "tillader" du, at din partner kan tale om dybere ting på et andet tidspunkt.
Det lyder skørt - men det holder altså stik.
Observationsstudier af par viser tydeligt, at par, der er gode til at gribe hinandens bolde i løbet af ugen føler sig mere trygge, set og bemærket OG (ikke mindst), de har nemmere ved at tale om dybere ting med hinanden.
At tale om, at bageren nu sælger jordbærtærter/at benzinpriserne er steget/at der er mange skyer på himmelen i dag er altså den direkte vej til en mulig dybere samtale senere på dagen eller ugen.
.
En af de færdigheder, som vi mennesker er rigtig gode til at praktisere i forelskelses-fasen er nysgerrighed.
Hold fast, hvor kan vi være nysgerrige på at lære den anden at kende.
Vi spørger og spørger og VIL så gerne lære den anden endnu bedre at kende.
DET er en af de færdigheder, som vi ofte glemmer at tage med ind i de næste to faser.
Det betyder i praksis, at vi tror mange ting om vores partner og vores partners handlinger.
Men vi ved faktisk meget lidt.
Derfor træner man at øge kendskabet til partneren, og det gør man ved at stille åben spørgsmål til de ting ens partner fortæller om.
Åbne spørgsmål er spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej, men som lægger op til, at man fortæller mere.
Det kan være:
Pointen er at få indblik og lære din partner at kende ENDNU mere ved at engagere dig i det, din partner fortæller dig om.
Du lærer ofte noget nyt om din partner, og din partner kan helt oprigtigt mærke, at du er interesseret i at høre mere om ham eller hendes verden.
Det skaber tryghed og "gode følelser", som igen avler flere gode følelser, initiativer mm.
Det handler om at komme ind i en positiv spiral og når man har krise i parforholdet, er man havnet i en negativ spiral.
Jo, det skal man.
Spørgsmålet er blot, hvor mange problemer, der reelt er tilbage, når først der er genetableret et stærkt venskab med positive følelser og følelsesmæssig tryghed.
OG - ikke mindst - når man skal løse de problemer, er det fra et helt andet ståsted, end hvis man forsøger at løse problemer uden et stærkt venskab.
Og hvis du sidder og tænker: "Arghhh der er ikke noget positivt at komme efter hjemme hos os" - så test ovenstående 3 fokusområder de næste 3 måneder og se, om ikke det gør en forskel.
Vil I arbejde videre med parforholdet, kan jeg anbefale mit store "Dig, Mig og Os"-forløb, som du finder inde i min onlineklub "Klub Kærlighed."
Forløbet svarer til 1/2 års intensiv parterapi og er delt op i tre dele.
Læs mere om Klub Kærlighed her <---
Pas på jer.
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog, Master i Sexologi & forskningsbaserede parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
.
★ Har du selv oplevet kriser i parforholdet? Måske endda en 7 års krise? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Parforhold er et ekstremt sårbart emne, så vær opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nul-tolerance overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
.
Genial artikel, præcis som din podcast, hvor du berørte emnet for nylig. 🙂
Vi mennesker er på mange måder tossede. Når vi 'vænner' os til en hverdag, bliver tingene en selvfølge. Det er selvsabotage for forholdet, for det er mindst lige så vigtigt, at skraldespanden er båret ud efter 13. år, som det var da vi lige mødte hinanden. Vi kan SE, at mønsteret er tudetosset, og alligevel kan vi alle falde i den fælde.
Travlhed i jobbet er aldrig en undskyldning for ikke at gøre en indsats i parforholdet - og hvis vi vender den om, kender vi alle konsekvensen. Hvis vi ringede til chefen og sagde: "Boss, der er lidt run på herhjemme, så jeg føler mig ikke lige motiveret til at møde ind før tirsdag", så vidste vi godt, at vi ret hurtigt ville ende i den svære samtale med kold kaffe og citronmåne.
Det er det din artikel på så glimrende vis får sat på plads. Vi MÅ og SKAL simpelthen se, at få styr på vores prioriteter. Vores partner er ikke en option, og hvis vedkommende 'kun' føler sig som C- eller D-klasse i vores liv, så kan der hurtigt opstå en situation, hvor vedkommende skrider, og finder en partner, hvor han/hun værdsættes...
Det er en glimrende artikel, som løbende tåler en genlæsning, så det altid står lysende klart, at 'dig, mig og os' er langt vigtigere end noget andet - selv i travle perioder i livet.
Tak fordi du skrev artiklen. Jeg håber den hjælper en masse. Det er stof til eftertanke her i den kommende sommerferie for dem, der gerne vil genskabe gnisten.