Vælg en side

Hej Maj Wismann

Jeg er en ung kvinde som for ca. 7 år siden blev voldtaget af en fremmed. Jeg var 13 år, jomfru og selvfølgelig meget bange så meldte det aldrig i frygt for ingen ville tro mig. Jeg har i dag meget svært ved at komme videre da det kun er blevet fortalt til en nuværende veninde og min nuværende kæreste som ikke ved hvordan de skal hjælpe mig.

Er begyndt at snakke med min læge om det så hun kan give mig noget hjælp, men er meget bange for jeg har meget svært ved at skulle finde det hele frem igen. Jeg har i mange år bare gemt det væk og nu står jeg og skal til at fortælle alt hvad der skete dengang, har prøvet på det en gang for min kæreste men bryd sammen meget tidligt og kunne simpelthen ikke fortsætte.

Hvordan kan jeg så sidde og fortælle det til en vildt fremmed?

Det er ikke kun mig selv jeg er ked af her, som jeg fortalte så meldte jeg det aldrig og bliver ved med at tænke på de andre små piger og unge kvinder der nok også har lidt samme smerte på grund af min fejl. Kommer jeg nogensinde til at tilgive mig selv for ikke at melde det?

Håber du kan hjælpe mig.

Hilsen den ulykkelige.

 

Kære Ulykkelige

Hvor er det godt at du skriver, du er en af de få modige kvinder, der netop tør at sige ”hey, her er sket noget, som ikke burde være sket”, og det skal du være stolt af, rigtig stolt. Allerede nu her, hvor du skriver til en åben brevkasse, vil en masse unge piger læse dit svar og for det første være mere opmærksom på, at man faktisk stadig kan blive voldtaget i Danmark, og derfor passe ekstra godt på sig selv næste gang de f.eks. er i byen, måske gå to og to hjem i stedet for alene som de måske plejer, men samtidig med, er jeg sikker på, at der sidder unge kvinder som dig, som læser din historie og selv vil finde modet til at stå frem.

Derfor synes jeg at du skal være utrolig stolt af dig selv, det er nu, du er klar til at stå frem, og ikke for 2 år siden, og nu, hvor du er klar, gør du det, også selvom det virker uoverskueligt for dig. Jeg tror, at du kommer til at kunne tilgive dig selv med tiden, når du får arbejdet med alle dine tanker omkring voldtægten, og derfor er jeg utrolig glad for at høre, at du allerede har kontaktet din læge for at få hjælp.

Jeg vil anbefale dig at få kontakt til en psykolog med speciale i overgreb, da de simpelthen er eksperter på det område, og ved lige hvilke måder de skal arbejde med dig på, så du begynder at mærke lindring af din smerte forholdsvis hurtigt. Du må ikke henvende dig til en sexolog, der ikke har en psykolog uddannelse, eller som ikke er klinisk sexual consoller og uddannet som klinisk sexolog, sagt på en anden måde, din problematik er så dyb, at en sexolog som mig simpelthen ikke har kompetencerne til at arbejde med en dejlig pige som dig!

Nogle gange har jeg kvinder i terapi, der har været udsat for overgreb, men de har ALTID været igennem en psykolog først og mangler at få noget på plads i parforholdet f.eks. nærhed eller kommunikation. Du må jo ikke gå med det længere alene, det er også det din krop fortæller dig, du må jo have det ud af systemet, så det ikke ligger inden i dig og forvolder mere smerte og skade end det allerede har gjort siden det skete.

Og jeg kan godt forstå at du er bange nogle gange, det er jo aldrig særlig rart, at mærke de stærke følelser der kommer op, når du begynder at fortælle om det der skete dengang, men jeg tænker at det er det rigtige, helt rigtige, du gør ved at søge hjælp. Jo hurtigere du kommer i gang med hjælpen, jo hurtigere vil du få det bedre.

Jeg forstår godt din bekymring omkring at skulle sidde og fortælle det til en vildt fremmede, men tro mig, de mennesker du vælger som skal hjælpe dig og som kender til denne problematik, de er så professionelle og dygtige, at de vil kunne skabe tillid mellem jer og langsomt få dig til at åbne op, og nogle gange kan det faktisk være lettere at tale med en professionel, som du ikke har inde på livet, end at fortælle det hele til sin kæreste.

voldtaget, voldtægt, fremmed, parterapeut, sexologJeg ønsker dig al held og lykke på din vej.

Mange kærlige tanker

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!