Med alle de frustrerede par jeg møder, er det oplagt at tro, at jeg også ser en vifte af mange forskelligartede problematikker.
For det utrænede parterapeut øje, kan det også se sådan ud, men skræller man lagene af og kigger bag symptomerne, altså måden problematikkerne kommer til udtryk på, så er det de samme kerneproblematikker, der er på spil igen og igen.
Her får du et indblik i dem, og ét par gode råd med på vejen.
Et af de allerstørste problemer i parforholdet er kommunikationen.
Jeg har ikke indtil nu mødt et par, som havde lært at kommunikere på et dybt og følelsesmæssigt plan.
Kan du ikke kommunikere, FÅR du problemer.
For problemer i parforholdet kan faktisk løses med gode, dybe og respektfulde samtaler, men mestrer man ikke kommunikationens ædle kunst, så bliver de gode samtaler afløst af:
Kan man kommunikere, og kender man f.eks. til kommunikationstrappens 5 niveauer, og hvordan man bruger de forskellige niveauer aktive, så kan man styre samtalen i en dyb og forstående retning.
Problemer er til for at blive set på, løst og hjælpe parforholdet i en endnu bedre retning. Problemer i parforholdet er en alarmklokke, der siger: ”Hey, se mig – løs mig lige, og I vil få det meget bedre”.
Men går man i stå i kommunikationen, og samtalerne begynder at handle om misforståelser, manglende forståelse, manglende følelsesmæssig opbakning og alt det andet støj, så kommer man som par aldrig ind til kernen af, hvad problemet i virkeligheden handler om.
Vidste du at ca. 80 % af problemer opløser sig gennem en rigtig god samtale?
Mange problemer bunder nemlig i misforståelser, og med en simpel kommunikationstræning, kan disse misforståelser spottes med det samme og derved undgås.
Har du nogensinde tænkt: ”Hvis bare jeg var i det rigtige forhold, ville romantikken komme af sig selv?” Bingo! Vi tror nemlig, at hvis vi er sammen med den rigtige partner, i det rigtige parforhold, så skal kærligheden nok fungerer uden, at man behøver at lægge en indsats.
Det er den største misforståelse nogensinde, og en af de myter, der hvert år sender tusinde af par gennem en skilsmisse.
Forestil dig en arbejdsplads, hvor man sagde: ”Hvis det bare var det rigtige arbejde jeg havde, så ville de gode resultater komme af sig selv!”
Romantik, kærestetid, voksentid, nærvær etc. kommer ikke dumpende ind i kalenderen af sig selv.
Du er nødt til at gøre en indsats og stoppe med at lade dit parforhold være baseret på tilfældige hyggelige stunder, hvor du tænker: ”Ej, det må vi da gøre mere af.”
Kærligheden er som en have.
Vil du have en smuk med mange blomster, er du nødt til at sætte stauder, plante frø, luge ukrudt mm. Kærlige følelser kommer af kærlige handlinger.
På din arbejdsplads, har I med garanti møder, hvor I planlægger, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan.
Forestil dig, at I ikke havde det.
Så skulle du hver dag bruge energi på at definere dine arbejdsopgaver, tjekke dine kollegaer, så I ikke lavede dobbeltarbejde, og du skulle bruge mængder af energi på selv at løse mange af opgaverne.
Velkommen til et dansk parforhold.
Jo mindre struktur, aftaler, teamsamarbejde og nøje aftalt en arbejdsfordeling, jo flere konflikter, jo mindre kærlige følelser, jo mere ensomhedsfølelse, og jo mere følelsen af ”At jeg er alene i det her parforhold”.
Succesfulde mennesker, det være sig på arbejdspladsen eller i privaten, samarbejder.
At overlade hovedparten af ansvaret eller opgaverne til din partner, fordi du ikke gider, har lyst eller orker, er en af de største syndere i, at par glider fra hinanden.
Forstil dig, hvad sådan en holdning gør ved din partners følelser over for dig. Ikke noget godt. Den strategi virker simpelthen ikke.
Når der er problemer i parforholdet, påvirker det ofte sexlysten enten ved begge eller ved den ene.
Sexlysten er en skæg størrelse!
Og den er kortlagt gennem studier og forskning, og man ved nøjagtig, hvad der skal til, for at den bliver større eller mindre.
Der er f.eks. stor forskel på mænd og kvinder, fordi vi hormonelt er forskellige.
Når sexlysten bliver et problem i parforholdet, så ved de færreste, hvorfor lysten driller.
Det var ikke ”sexlysten”, der stod på skoleskemaet, da vi fik seksualundervisning i Folkeskolen.
Derfor aner vi ikke, hvad vi skal stille op med den manglende eller nedsatte lyst, og derfor bliver det ofte et stort konfliktområde og et af de helt store problemer i parforholdet.
1) Erkendelsen af, at du eller I oplever et problem, er første skridt.
Prøv at vær så konkret, som overhovedet mulig. Hvad er problemet, hvornår oplever du det, og hvad er dit ansvar i, at problemet stadig eksisterer?
2) Undersøg emnet, sæt dig ind i det, lær noget nyt.
ALT om kærlighed og seksualitet er stort set kortlagt gennem studier i USA, hvor man i årtier har interviewet velfungerende og lykkelige par.
3) Smid din stolthed over bord!
Nej, du kan det ikke, fordi du ikke har lært det. Du bebrejder heller ikke dig selv, for at være dårlig til at fiske, hvis du aldrig har prøvet det vel?
4) Sæt tid af til at lære nyt og løse problemerne i parforholdet.
Rom blev ikke bygget på en dag, og det tog lang tid at køre jeres parforhold i sænk, det tager også lidt tid at få tilliden, kærligheden, romantikken, seksualiteten og de gode stunder på banen igen.Din nye ven hedder tålmodighed.
5) Opsøg kompetent, veluddannet og kvalificeret hjælp.
Hvis I ikke selv får løst problemerne eller har brug for professionel sparring, så kan jeg kun anbefale, at I virkelig undersøger, hvem der kan hjælpe jer videre. Og tag for hulan ikke den første og den bedste.
Sexolog og parterapeut markedet er kæmpe stort, og der er enormt stor forskel på kompetencer, uddannelse og erfaring. Spørg i dit netværk, blandt venner og familie, hvem de kan anbefale og ja, jeg VED godt, at det kan være lidt "mærkeligt", men tro mig, at lave forarbejde kan spare jer for mange penge (og timer og frustrationer og trækken tingene i langdrag).
Jeg anbefaler selv parterapeuter eller psykologer med en PREP-overbygning (Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold) - Og sexologer, der er uddannet ved Dansk Forening for Klinisk Sexologi. (De har en liste med uddannede sexologer, man kan søge på)
***
Du er også velkommen til herunder at downloade mit Gratis online kursus om "De 4 skænderi strategier - lær, hvordan du stopper dem nu!"
Pas godt på jer
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut, med egen praksis siden 2006. Læs mere om Maj her <---