Vælg en side

Jeg vil fortælle dig en rigtig dejlig historie – og endda en historie fra dét der, “virkelige liv”.

Jeg vil fortælle dig om Tina. En helt almindelig kvinde på 36 år.

Hun har to børn og en rigtig sød mand. En hund + to marsvin. Et dejligt og udfordrende job, hun er glad for. De bor i et skønt hus med en hyggelig have og er ved at lave en tilbygning. Vennekredsen er super. En okay økonomi – som man nu kan have det, når krisen kradser osv.

Alt i alt, som Tina skrev til mig: ”Vi har jo alle forudsætninger for at have det godt”

Men Tina sendte mig ikke en mail for knap 4 mdr. siden, fordi hun lige ville informere mig om, at hun havde det okay.

Nej, hun sendte en mail til mig, fordi hun var desperat!

Hun var ikke bare desperat.

Hun var MEGET mere end det.

Hun var nemlig:

”Rivende hår ud af hovedet på sig selv”

+

”Gående ud af sit gode skind”

+

”Ikke anende sine levende råd”

+

”Hvis ikke vi finder en løsning NU, ender vi med at blive skilt”– Desperat-frustreret.

Men hun var også:

  • Ked af det
  • Ulykkelig
  • Fyldt med dårlig samvittighed
  • Plaget af skyldfølelse
  • Ved at miste håbet!
  • Bange for, at hendes mand måske en dag ville være utro
  • Rigtig nervøs for, om de var på vej ud i en skilsmisse

 

Men mest af alt:

Så savnede hun sin mand.

Hun savnede ham helt ind i hjertet. Så meget, at det næsten gjorde fysisk ondt på hende.

Det var nu ikke fordi, han var væk, ude at rejse, på arbejde i udlandet, udstationeret som soldat eller død.

Næææeee…

Tina savnede sin mand, fordi hun ikke længere kunne ”mærke” ham!

I løbet af de sidste par år, var der sket en markant og meget uheldig udvikling i deres parforhold. De var kommet ind i en rigtig modbydelig og ond cirkel, og de var efterhånden mest af alt endt med at være to venner, der boede under samme tag.

Deres ”onde cirkel” lød nogenlunde sådan her:

Tina mistede langsomt lysten til sex og lysten til at sige: ”Ja tak, dit lækre mandfolk”, når hendes mand lagde op til sex.

Hendes mand tog initiativ til sex og blev afvist igen og igen. Hun blev ked af det og frustreret. Det gjorde han også. Han havde været forstående til en vis grad. Hun forstod ikke, hvorfor lysten var væk og anede derfor ikke, hvad hun skulle stille op.

Han var efterhånden knotten i skralden, og havde flere gange kommet med spydige bemærkninger. Hun blev endnu mere ked af det, fik endnu mindre lyst til sex, holdt nu op med at give kram, knus og kys, han blev endnu mere frustreret, hun blev endnu mere ked af det….

Kan du se, hvor det bærer hen?

Og måske kender du det!

Jeg har mødt M-A-N-G-E, der har det sådan, og som ikke aner, hvordan de kommer ud af den onde cirkel.

Så Tina besluttede en sen nattetime at kontakte mig, og skrev i al hemmelighed en mail i håb om, at jeg måske kunne hjælpe hende og hendes mand videre.

Nu kunne jeg jo have tilbudt hende et parterapi-forløb, som jeg vurderede ville løbe op i mindst 8 sessioner + den første session til afklaring og målsætning, omregnet til danske monetos minimum kr. 20.000,-

Og oven i dette skulle så lægges alle de tidspunkter, de skulle sidde i min praksis i de dybe bløde sofaer. Dvs. muligvis fridage/afspadsering fra arbejdet eller alternativt hverdags aftener + barnepige osv.

Og det var egentligt også derfor, hun havde henvendt sig i første omgang.

De skulle i parterapi, var hendes første indskydelse.

Men jeg foreslog hende noget andet. Nemlig en plads på min online workshop Få sexlysten tilbage og behold den for livet

Og som jeg skrev til hende:

”Jeg har en 100 % tilfredshedsgaranti, i op til 4 uger efter sidste modul, så hvis du ikke føler, at jeg og workshoppen har levet op til det, jeg har lovet dig, og du ikke har oplevet nogle resultater overhovedet, så vil jeg med glæde refundere din investering.”

Det var ikke fordi, jeg ikke ville tage dem i parterapi, det ville jeg såment gerne, men jeg tænkte, at min online workshop ville give dem dét, de havde brug for.

Nu!

Så de tilmeldte sig workshoppen.

Og så hørte jeg ikke mere til dem indtil for nyligt, hvor jeg modtog endnu en mail fra Tina og nu også fra hendes mand.

De ville bare lige sige tak, og fortælle en ret interessant historie, som jeg har fået lov at bringe videre til dig, og som jeg tænker, du måske kan nikke genkendende til!

Og nu er det altså ikke fordi, jeg lige pludselig vil skifte emne, her midt i det hele, men kender du det der med troværdighed…..?

Det der med at din partner f.eks. siger: ”Jeg kommer hjem kl. 17.00 og så har jeg handlet ind til aftensmad”

Og så kommer din partner hjem kl. 17.25 og mangler 20 % af det, der stod på indkøbslisten?

Eller, at der bliver lovet ét eller andet, som så ikke bliver til én dyt. Sådan cirka for 117 gang!

Det kendte Tina ALT til.

Det havde hun nemlig levet med i snart 12 år.

Og som årene var gået, var det blevet værre og værre. Hun havde faktisk ingen tillid til sin mand længere.

Nix.

Njet.

Nada.

Nothing left!

Det havde hun bare lige glemt at nævne i den første mail, for hun havde faktisk ikke været bevidst om, HVOR stor betydning ”det der med aftaler og troværdighed” faktisk havde for hende.

Og ikke mindst hendes lyst til at gå i seng med hr.”Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at holde mine aftaler med min kone!”

Men det var gået op for dem begge, da de sammen 4 mandage i træk havde gennemgået de 4 moduler på Få sexlysten tilbage og behold den for livet

Specielt modul 4 om ”Sexlysten og parforholdet” og afsnittet ”De 7 værste parforholds ”killere” for sexlysten”, havde fået Tina og hendes mand til at se hinanden meget alvorligt i øjnene.

Uden kritik.

Uden anklager.

Blot se på fakta.

For her var det gået op for dem begge, hvad pokker der i første omgang havde medført, at hendes sexlyst langsomt ohhhhh… SÅ langsomt havde sneget sig længere og længere væk.

En af de 7 værste parforholds ”Killere” er nemlig ”Vrede”, og Tina var intet mindre end rasende, men hun holdt det for sig selv.

For det hjalp ingenting at give udtryk for hendes frustrationer.

Overhovedet.

Hun havde adskillige gange forsøgt at tale med ham om det, men hun var aldrig blevet mødt med forståelse, anerkendelse eller: ”Det sker ikke igen.”

Nej, hun var tværtimod blevet mødt af en mand, der ikke kunne se, at det da skulle være et problem, så hvorfor i alverden skulle han nu til at ændre sin adfærd!

Og kender du det?

Det der med, at din partner oplevet et eller andet som et problem, men som du slet, slet ikke kan sætte dig ind i, og derfor reagerer du ikke rigtig på det?

Du hjælper ikke med en løsning?

Du tænker, at det går nok?

Du luller dig ind i troen på, at det går nok over?

Ja, du lader i bund og grund din partner sejle i sin egen sø og løse sine egne problemer UDEN din hjælp.

Velkommen i klubben af mennesker!

Efter de havde gennemgået workshoppen, havde taget en lang snak med den samtale-teknik, man også bliver undervist i, så man kan tale om de meget svære ting uden, at det går galt, så måtte Tina jo nok erkende, at det var HER, hunden lå begravet.

Og Tinas mand havde i den grad fået en erkendelse af, at her var der noget, han simpelthen var nødt til at tage ansvar for, hvis den følelsesmæssige balance i parforholdet skulle genetableres, og de som par skulle have en fremtid sammen.

Både med masser af kærlighed, men også med lysten til at have sex med hinanden.

Og Tinas mand måtte jo krybe til korset og erkende, at han bare ikke VAR god til det der med at overholde aftaler.

Med Tina.

Men på jobbet var der ingen problemer.

DER kunne han sagtens komme til tiden. Også til vennebesøg, ja Tina kunne nærmest drive ham til vanvid, fordi hun var en snegl til at komme ud af døren, når de f.eks. skulle til fest.

Men kan du gætte, hvilket indtryk, dét efterlod ved Tina?

Altså det faktum, at hun var den ENESTE, som han ikke kunne få nosset sig sammen til at holde en aftale med.

Bingo!

  • At hun ikke betød særlig meget for ham
  • At hun ikke var ”værd” at tage hensyn til
  • At han ikke elskede hende særlig meget
  • At han faktisk var pretty much ligeglad med hendes følelser

For hun HAVDE jo sagt det.

Mange gange.

På mange måder.

I starten af deres forhold pænt.

Da det ikke blev respekteret, havde hun forsøgt med ”seriøse snakke.”

Men hun var blevet fejet af.

Han oplevede det ikke som et problem. Han kunne slet ikke se, at det VAR et problem. Måske synes han egentligt også, at hun var lidt nærtagende. Og måske, var han faktisk også kommet til at sige det et par gange, måske lidt mere endda.

Men han glemte tre meget, meget vigtige pointer:

1)

Tina er en “anden” end ham. For HENDE er det vigtigt, at han overholder aftaler med hende – ellers bliver hun ked af det og såret og føler sig svigtet og tænker: ”Jamen, hvis han ikke engang kan holde en aftale om, hvornår han kommer hjem, så kan jeg jo heller ikke regne med ham, når der sker noget stort i vores liv, hvor jeg har brug for ham”

2)

Tina havde et problem med hans adfærd. Og han negligerede og ignorerede det. Han ville ikke indse, at hans adfærd over for hende skubbede hende følelsesmæssigt væk. Og fordi han ikke ville se det i øjnene, så kunne han heller ikke ændre det. For du husker nok, at det du ikke vil eller kan erkende, kan du ikke gøre en dyt ved!

3)

Han havde ikke lært, at når den ene part i et parforhold oplever et problem, så er det parforholdets problem, forstået på den måde, at det uanset, hvordan man vender og drejer det, vil ”gå ud over” parforholdet i en eller anden henseende, hvis ens partner går og slås med et problem.

Tinas mand valgte at lade hende gå med ”problemet” selv og nægtede at være en del af løsningen. Fordi han ikke kunne forstå problemet, meldte han sig ud.

Men ved du hvad?

Man kan SAGTENS hjælpe ens partner med at løse problemerne, også selvom man måske ikke forstå dem.

At være en del af problemløsningen behøver ikke at betyde, at man SKAL opleve problemet selv eller forstå det til bunds. Det kræver blot én ting. At du respekterer dét, din partner oplever som et problem.

Intet andet.

Og det gjorde han i allerhøjeste grad, efter de sammen havde gennemgået modul 2 i Få sexlysten tilbage – Og behold den for livet

På modul 2 blev de nemlig undervist i noget meget, meget vigtigt i hele processen omkring at generobre sin sexlyst, uanset om du er mand eller kvinde. Nemlig, at et problem ALTID er et parforholds problem, uanset hvem af de to parter det ligger ved.

For uanset, hvordan du vender og drejer det, så vil det ofte være sådan, at hvis din partner oplever at have et problem, så vil det give negativ energi i parforholdet i en eller anden grad.

Og da Tinas mand først lærte dette, og samtidig også forstod, at Tina jo ikke kun selv var ”skyld” i at hendes sexlyst var forsvundet, men at han i høj grad kunne tage del i ”æren”, så gik der i den grad et lys op for ham.

Og så begyndte han at ændre sin adfærd.

Han forstod nemlig en meget vigtig pointe!

At når hun var utryg ved ham i en eller anden grad – så havde hun ikke lyst til at formere sig og videregive sine gener aka dyrke sex, (sådan helt stenalder, biologisk, vi er egentligt blot dyr, når det kommer til vores sexlyst -agtigt)

Og derfor var Tinas sexlyst minimal.

I forhold til ham.

Men kun ham.

Ikke i forhold til andre.

For DÉT opdagede hun jo også.

At hendes lyst IKKE var væk. Hun kunne jo SAGTENS mærke den i løbet af dagen, men så snart han kom hjem fra job, så forsvandt den.

Pist væk.

Så det var hendes lyst til sex med HAM, som partner, mand, menneske, der var væk – ikke hendes lyst til sex generelt.

Og nu, da han i flere uger, havde overholdt sine aftaler, nu da hun havde lært i workshoppen, at man SAGTENS kan kysse, kramme og flirte i hverdagen UDEN, at det skal ende i sex, og uden, at man SKAL sige b, fordi man har sagt a, så er det et NOGET andet parforhold.

Da de havde gennemgået workshoppen lavede de nemlig en aftale med hinanden:

1)

Hun skulle øve sig i at være mere fysisk i hverdagen altså modtage OG give kys, kram, kærtegn, knus osv. uden at tænke: ”Åh gud, nu vil han med garanti også knalde, så jeg må hellere lade være”, som jo i bund og grund blot var en tanke og ikke sådan, som han faktisk havde det eller tænkte det.

2)

Han skulle gøre en gevaldig indsats for at holde aftaler med hende. For pludselig kunne han jo også se, hvor ulykkelig hun var, og hvor ked af det hans adfærd gjorde hende. Og det havde jo aldrig været meningen. Og det blev jo dermed også ret logisk for ham, at hun da selvfølgelig ikke havde lyst til at ”ligge tæt” fysisk med en mand, som hun var så utryg med, og som igen og igen gjorde hende ked af det og negligerede hendes følelser!

Så med de to fokuspunkter, så havde deres parforhold (og deres sexliv) ændret sig i en ret så dejlig retning i løbet af de sidste måneder.

Og det ville de egentligt bare gerne fortælle mig i deres mail.

Vil du også med på “Få sexlysten tilbage og behold den for livet”, og have snitterne i en af de eftertragtede pladser, så er tilmeldingen åben nu. Læs hele workshopbeskrivelsen her

Du kan læse mere om sexlyst her: 

Peter havde MASSER af sexlyst, bare ikke til sin kone <——-

Sandheden om sexlyst <——-

Min mand har ikke lyst til sex <——-

Sådan fik Tina sin sexlyst igenPas på dig til vi ses igen.

Kh,
Maj

 

 

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!