fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Erektil Dysfunktion - Sådan kan du selv behandle rejsningsproblemer

Erektil dysfunktion og manglende erektion - Sådan hjælper du dig selv.

Tænk engang, hvis du selv kunne gøre noget ved det, hvis du begyndte at opleve problemer med din rejsning.

Eller måske endda helt undgå, at problemerne nogensinde dukkede op?!

Det ville da være ret fantastisk, ikke?

Så kunne du slippe for medicin, for pinlige lægebesøg (som mange mænd synes det er!) og ikke mindst for, at rejsningen udebliver igen.

… Og her kan jeg så fortælle dig, at det fantastiske faktisk er sket.

En skandinavisk forskergruppe står nemlig bag en ny, banebrydende undersøgelse, der viser, at du med almindelig konditionstræning kan både forebygge og behandle de fleste former for rejsningsproblemer.

Altså det, som man også kalder erektil dysfunktion.

Det er ret vildt.

Især fordi man hidtil primært har behandlet erektil dysfunktion med medicin, med indsprøjtning i penis og anden medicinsk symptombehandling, som selvfølgelig hver især har haft deres berettigelse.

Men som det ærlig talt også ville være ret fedt at kunne slippe for!

Erektiv dysfunktion - Sådan hjælper du dig selv

Øh, men hvad er Erektil Dysfunktion?

Erektil Dysfunktion er den sundhedsfaglige betegnelse for rejsningsproblemer eller det, som man tidligere kaldte for impotens.

Det betyder, at penis ikke bliver tilstrækkelig hård, hvilket gør det svært eller umuligt at gennemføre et samleje.

En mands penis fungerer sådan, at den består af 2 typer af svulmelegemer, der tilsammen udgør 3 svulmelegmer i alt. 2 corpus cavernosum, der ligger ved siden af hinanden, og så er der corpus spongiosum, som omkranser urinrøret og går ud og udgør hovedet (glans).

Når hjernen opfatter en eller anden form for seksuel impuls, sender den signaler til penis, så dennes pulsårer udvider sig, og giver plads til, at der kan strømme maximalt blod ind i svulmelegemerne.

Den ekstra blodfylde lukker automatisk af for afløb af blod, så blodet bliver i penis.

Det resulterer i, at penis bliver stiv og hård og altså får rejsning.

Så langt, så godt!

Det er bare ikke altid, at det hele går så let.

Nogle mænd har nemlig problemer med at opnå rejsning.

Enten bliver penis slet ikke stiv, eller også bliver den stiv til at begynde med, men rejsningen holder ikke længe nok til at kunne gennemføre seksuel aktivitet.

Den typiske grund til, at rejsningsbesvær opstår, er, at blodkarrene i penis ikke er i stand til at udvide sig nok og dermed løber der ikke nok blod ind i svulmelegemerne.

Det er dette, der kaldes erektil dysfunktion.

 

Hvor mange oplever rejsningsproblemer / Erektil Dysfunktion ?

Hvis du har oplevet problemer med at få rejsning, så er du bestemt ikke alene. Mange mænd oplever erektil dysfunktion i en eller anden form.

En undersøgelse viser, at blandt mænd over 70 år, er det faktisk kun 20%, der slet ikke oplever nogle former for problemer med rejsningen.

Rejsningsproblemer er altså et temmelig udbredt fænomen.

Især hos den ældre del af befolkningen, hvilket ikke er så overraskende, idet blodkarrene med alderen mister noget af deres fleksibilitet.

Men også hos yngre mænd kan det være et problem.

Hvad skyldes manglende rejsning / Erektil Dysfunktion?

Hvad er så grunden til, at så relativt mange mænd døjer med rejsningsproblemer?

– Altså udover det med, at alderen kan spille ind?

Ja, faktisk er der mange, forskellige grunde, der alle sammen kan øge risikoen for erektil dysfunktion.

Både sammen og hver for sig.

I rigtig mange tilfælde skyldes rejsningsproblemerne et eller flere af disse forhold:

  • Fysisk inaktivitet
  • Hjertekar problemer
  • Overvægt
  • Sygdom, herunder sukkersyge
  • Åreforkalkning
  • Højt blodtryk
  • Forhøjet kolesterol
  • Medicin
  • Alkohol
  • Rygning
  • Stress
  • Andre psykologiske faktorer, f.eks. præstationsangst eller traumer fra tidligere.

Listen over mulige årsager til rejsningsbesvær er altså lang, men for rigtig mange af forholdene er der en tydelig fællesnævner:

De er livsstilsrelaterede.

Herunder f.eks. fysisk inaktivitet, overvægt, forhøjet blodtryk, begyndende sukkersyge og hjertekarsygdom, og der er tale om forhold, der påvirker blodkarrenes funktion og kroppens kredsløb negativt

Dette fangede den danske forsker og master i sexologi, Helle Nygaard Gerbilds nysgerrighed.

Kunne det måske ligefrem afhjælpe problemerne med erektil dysfunktion?

Sammen med en række skandinaviske forskerkollegaer søsatte hun en systematisk undersøgelse af netop dette. Og resultaterne af undersøgelsen har mildest talt været positivt overraskende.

For Helle Nygaard Gerbilds forskning viste, at ved hjælp af fysisk træning vil du både kunne forebygge og minimere rejsningsbesvær markant, og i mange tilfælde endda komme det helt til livs.

Uden medicin.

Uden at skulle have en diagnose.

Og uden at skulle føle sig syg, forkert, ”mindre mand” eller nogle af alle de andre årsager, der måske kan afholde en mand fra at gå til lægen, når han oplever besvær med at få rejsning.

Løsningen på rejsningsproblemer er altså for rigtig mange …

Motion.

Når du motionerer og din krop kommer i god form, påvirker det samtidig dit kredsløb, så dine blodkar bliver mere elastiske.

Det betyder, at der kan sendes mere blod rundt i din krop.

Hvilket jo altså er en ret så essentiel funktion i forhold til at en penis kan få erektion. Dertil bliver karrene bedre til at udvide sig, hvilket også fremmer erektionen.

Motion er altså en naturlig form for ”hjemmelavet” Viagra.

Men hvor meget motion skal man så have for at holde rejsningsproblemerne væk?

Er det nok lige at lunte en lille tur en gang eller to om ugen?

Desværre ikke.

Vil du holde rejsningsproblemerne fra døren, må du træne 4 x 40 minutter om ugen i minimum et halvt år, og træningen skal være af moderat til høj intensitet.

Det vil sige, at det skal være træning, der giver dig sved på panden.

Træning, som gør, at du ikke har luft nok til at snakke, imens du træner.

Men så igen …

Er det at kunne slippe for sine rejsningsproblemer ikke 4 x 40 minutter om ugen værd?

Det ville jeg jo nok synes, det var!

Pas på dig selv

Noget af det, som jeg synes er rigtig fedt ved de resultater, Helle Nygaard Gerbild og forskningsgruppen er nået frem til, er, at de viser, at hvis du gerne vil undgå rejsningsproblemer, så kan du faktisk gøre rigtig meget selv.

– Uden at du behøver at blande en masse andre ind i det, og uden at du behøver at skulle tage medicin.

Og ja, selvfølgelig skal du stadig gå til lægen, hvis du gennem længere tid oplever rejsningsbesvær.

Det er klart …

Men når det er sagt, er det da helt vildt fantastisk, at et problem, som mange oplever som både pinligt, tabuiseret og voldsomt generende, faktisk kan klares med noget så simpelt som motion.

4 x 40 minutters motion om ugen i 1/2 år er en del, ja, men det ér altså til at overskue i en periode. – Også selvom man har travlt og ens kalender er godt pakket.

Et godt råd kunne nok være er at finde et træningsfællesskab, som motiverer dig til at blive ved med at træne.

Måske skal du og vennerne begynde at cykle, spille fodbold, basketball, træne fitness eller noget helt femte. Men gør det sammen, så I motiverer hinanden og får hinanden afsted hver gang, der er træning.

Eller få dig en personlig træner eller måske en fysioterapeut, som både kan presse dig uden at du får skader.

Og som (også) sørger for at holde dig til ilden.

Bl.a. arbejder Helle Nygaard Gerbilds egen klinik, Årslev Fysioterapi, på at udvikle sådanne træningsforløb, se evt mere her: http://www.aarslevfysioterapi.dk/herreholdet

For helt ærligt…

Det ville da være ret fantastisk bare at kunne motionere sig ud af sine rejsningsproblemer, ikke?!

Erektil dysfunktion - Du kan gøre meget selv

FAKTA:
Impotens eller ej?

Som jeg nævnte i starten af artiklen, så har man tidligere brugt ordet impotens i stedet for ordene rejsningsproblemer eller erektil dysfunktion.

Men det er man faktisk gået væk fra.

Selvom ordet impotens stadig bruges i almindelig tale, så har man indenfor den sundhedsprofessionelle verden valgt at lægge ordet helt på hylden.

Det er der flere grunde til.

For det første er der den rent praktiske grund, at ”impotens” ikke beskriver et specifikt symptom eller en specifik sygdom. En anden grund er, at man vurderer, at ordet impotens har en meget negativ klang.

Det bliver ofte forbundet med skam eller skyld.

I stedet anbefales det, at man bruger erektil dysfunktion (ED), rejsningsproblemer eller rejsningsbesvær.

Sidder du tilbage med spørgsmål til ovenstående artikel, egne erfaringer eller blot tanker og reflektioner, er du mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet.

Jeg skal nok holde øje 🙂

De kærligste hilsner;
Maj Wismann - Sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Maj Wismann - Underviser i Erektil Dysfunktion

.

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt! Erektil dysfunktion og manglende erektion er et yderst sårbart emne. Og jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden.  Derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Vil du læse mere:

Guide: Lav sexlyst hos unge kvinder

Brevkassen: Depression og sexlyst – Påvirker min medicin sexlysten?

Online Foredrag: Foredrag om parforhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Det er kun godt, at de sundhedsprofessionelle har lagt ordet på hylden, for jeg er da helt enig. Det fremmer ikke en løsning, og mange andre ord med enten 'im' eller 'in' foran antyder for en hel del noget vedblivende, fx inkompetent, inkontinent, insolvent mv...

    I den ældre generation kunne dette problem godt skabe endog meget personlige angreb. Jeg havde på et tidspunkt en kæreste, som fortalte at et nærtstående familiemedlem åbent blev skældt ud fordi hans blodfortyndende medicin skabte problemer på det område.

    Jeg var mildest talt paf, for i min bog er det bare det eneste man aldrig gør. At udskamme en mand gør i hvert fald slet ikke udfordringen mindre. Det kan vi mænd nikke genkendende til, for oplever vi først den slags en gang, så er en vigtig del af løsningen, at spole filmen tilbage til mere forspil, mere kysseri m.v. Alt andet end at blive mindet om, at Olfert kan svigte, for så vil vores bedste ven da først slet ikke makke ret!

    Jo mere åbent vi tør tale om emnet, jo mere kan vi hjælpe hinanden, og det er SÅ genialt, at din blog dækker så bredt på emnerne, som den gør. Man kan altid finde et godt svar på et problem her. 🙂

  2. Har undersøgelsen ligeledes undersøgt om der i nogen tilfælde kan være en sammenhæng mellem eriktil dysfunktion og mandlig sterilisation ?

    1. Hej Helle, Nej sammenhæng mellem ED og mandlig sterilisation er ikke en del af studiet

  3. I denne forbindelse er bækkenbundsttæning også værd at nævne, da det jo også har vist sig at have en vældig god effekt. Det kan der læses mere om I bogen "Fra regnorm til anakonda", hvilken der også har været lavet et tv program om for år tilbage. Men skønt med endnu mere forskning og viden.

  4. Det er virkelig godt nyt.
    Jeg mangler dog stadig konkrete redskaber til at "tage samtalen med min dejlige kæreste. Jeg har prøvet at tale med ham om det nogle gange, og jeg kan mærke, at han bliver meget frustreret og selv vil håndtere det..
    Konkrete råd modtages med kyshånd!
    Nævner lige at hans 10 kg for meget går ham på..

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram