fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

For tidlig sædafgang - Ung fyr er fortvivlet

Hej Maj

Jeg er en dreng på 20 år, som de sidste tre år har haft en kæreste, hvilket for et par måneder siden gik forbi. Vi havde regelmæssigt sex, og det fungerede godt uden at være prangende.

Hvis vi ikke havde haft sex i en uge, havde jeg altid problemer med for tidlig sædafgang ved det første samleje efter denne uge, hvilket var et stort problem, da det “første” knald på den måde altid bare skulle overstås.

I dag er jeg så single, og det er et stort problem med den for tidlige sædafgang, da det er rigtig pinligt og dermed gør, at jeg ikke har lyst til at tage piger “med hjem”.

For tidlig sædafgang. Ung fortvivlet fyr. Råd mod for tidlig sædafgang

Jeg har været sammen med en enkelt pige, siden jeg blev single, og det var det samme billede, som da jeg havde en kæreste, hvorfor jeg nu ikke “tør” at være sammen med en ny, da det både kan være afskrækkende, samt jeg er bange for, at hun snakker med sine veninder om det, hvorfor mange af mine venner og veninder pludselig kan vide det.

Hvad skal jeg gøre?

Skal man fortælle det, inden man begynder akten, eller er det bedst bare at lade som ingenting. Skal man i så fald kommentere på “hændelsen” bagefter?

Venlige hilsener
Mads

For tidlig sædafgang - Ung fyr er fortvivlet

Kære Mads
Tusind tak for dit brevkassespørgsmål. Jeg tror, du vil blive forundret over, HVOR mange unge fyre, der kæmper med "for tidlig sædafgang" på den måde, du oplever det.

Det allerførste jeg har brug for at fortælle dig er, at du IKKE lider af for tidlig sædafgang!

Virkelig, tro mig på mit ord. Det du "lider" af er "Jeg er en ung, viril, lystig og MEGET sund fyr, der i den grad kan mærke min krop, lyst, liderlighed og at pigen er dejlig" og det er som sådan ikke en sygdom i sig selv.

Det er altså HELT normalt, at man skyder krudtet hurtigt af, når man ikke har haft sædafgang i en periode.

For tidlig sædafgang - Ung fyr er fortvivlet

Måske du også har lagt mærke til det, hvis der går lang tid imellem du onanerer?

Så kan man opleve, at man kommer lynhurtigt, når først man kommer i omdrejninger 😉

Hvis du led af det, man rent fagligt kalder for for tidlig sædafgang, ville du opleve det meget oftere.

Tilstanden beskrives sådan på Sundhed.dk:
"Mange mænd får af og til udløsning (ejakulation) tidligere (præmaturt) under samlejet, end de og partneren gerne ville have det. Så længe dette kun sker nu og da, er der ingen grund til bekymring. Hvis du derimod ganske regelmæssigt får udløsning tidligere, end du og partneren ønsker - eksempelvis før samlejet overhovedet begynder eller kort tid efterfølgende - så har du sandsynligvis tilstanden præmatur ejakulation."

Så....

Som du nok kan se, så er der absolut INTET i vejen med dig, MEN, der med ikke sagt, at det ikke er træls for dig, for det fortæller du mig jo, at det er.

Det kan du gøre

Nu ved jeg jo ikke, hvor aktiv du er med din solosex, men jeg vil helt klart anbefale dig at tage en "spiller" inden du skal i byen, være sammen med en pige, hvor du ved det på forhånd osv. hvis der er gået lang tid siden sidste udløsning. Det tager, om man så må sige, trykket, og jeg tror du vil opleve, at du kan holde længere i sengen.

Lad os nu sige, at du gør det, og at du, når du ligger der med den dejlige pige alligevel kan mærke, at du er klar til at få sædafgang tidligt, så træk dig ud og hav fokus på hende i nogle minutter.

Læg dig ned og kys/pir/slik hendes inderlår helt tæt på missen.

For tidlig sædafgang - Ung fyr er frustreret

Giv hende oralsex. Vend hende om at nap hende blidt i nakken og kys hende.

Gør alt det, du ved der virker og som gør hende endnu mere liderlig. Alt imens du holder en lille pause og lader op til at give den gas igen.

Jeg synes, du skal prøve disse metoder inden du giver dig i kast med medicin eller bedøvende kondomer, som også er en mulighed, hvis mine ideer til dig ikke virker. Men giv dem lige en chance, inden du går til lægen, for husk lige, at det du beskriver for mig altså er HELT normalt.

Så:

1) Tag trykket inden du ved, der skal gang leges under dynerne

2) Skulle det alligevel ske, at du er ved at komme hurtigere end din plan var, så træk dig ud og tænd hende med alle mulige andre frække tricks

3) Hvis du alligevel når at komme, så sig "Hold da fast, det gik stærkt - giv mig lige 10 minutter, så er jeg klar igen"

 Maj Wismann giver svar til ung frustreret fyrRigtig god fornøjelse,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

PS:
Vil du læse endnu mere om for tidlig sædafgang, så kan du læse artiklen lige her også ------> For tidlig sædafgang artikel <------

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram