Kurser og indhold
Forskningsbaseret parterapi er et begreb, der er begyndt at røre på sig, men hvad dækker begrebet egentlig?
Jo, nu skal du høre!
Denne form for parterapi tager udgangspunkt i forskning, altså det vi VED, der virker!
Det er nemlig blevet undersøgt, testet og fulgt op af studier, og du vil med stor sandsynlighed opleve, at det er meget anderledes end andre former for parterapi.
Desuden ved vi også, fordi det er undersøgt og sammenlignet med andre parterapi-retninger, at det virker bedre end "ikke forskningsbaseret parterapi."
I denne type af parterapi arbejder man målrettet på, at I skal få en dybere kærlighed til hinanden, et større kendskab til hinanden, en større følelse af at være et team, at kærligheden vokser, og at konflikter og uenigheder nedsættes markant.
Selve parterapien starter man med at kortlægge, hvor det er I oplever problemerne - Herefter vil parterapeuten (i dette tilfælde mig), begynde at undervise jer og lære jer nye ting.
Som terapiforløbet skrider frem vil I altså blive undervist i forskningsbaseret parterapi strategier, og I vil øve dem sammen med terapeuten.
Ofte vil I også få opgaver for derhjemme, så I får metoderne "helt ind under huden".
Helt lavpraktisk kan man sige, at forskningsbaseret parterapi arbejder med at lære jer en masse små ændringer i jeres måde at være sammen på.
Og når man arbejder på den måde, kan det simpelthen ikke undgås, at man oplever en forandring.
Når vi taler om forskning og parterapi, så er det altså et område, der er blevet undersøgt og analyseret i årevis.
Det er metoder, som vi VED, der virker!
Det er ikke noget, som nogen tænker eller tror eller "lige tester af", mens man sidder med et ulykkeligt par overfor sig.
Den metode, jeg vil fortælle om her, kommer fra USA, og det hele startede på Universitetet i Washington for mere end 40 år siden.
Det er også en af de (mange) metoder, jeg har uddannet mig i, og jeg kan love jer for, at den sparker r**.
For at forstå, hvordan forskerne nået frem til denne metode, så er jeg nødt til at tage jer med tilbage i tiden.
Kimen til forskningsbaseret parterapi blev lagt i 1970´erne, hvor de to professorer i psykologi John Gottman og Bob Levenson besluttede sig for, at dykke dybere ned i det mysterium, der også kaldes for ”Parforholdet”.
De ville undersøge, hvordan man skaber et godt parforhold, og omvendt – hvad er det der sker, når et parforhold går dårligt.
De havde faktisk ikke selv den store succes på den front...
(Endnu)
Så det var simpelthen deres egen uvidenhed indenfor parforhold og kærlighed, der var motivationsfaktoren i første omgang.
De to forskere tog parrene med ind i deres laboratorie, hvor de optog dem på video, imens de blandt andet fik dem til at tale om, hvordan deres dag var gået.
Parrene blev desuden koblet op på måleudstyr, så man f.eks. kunne måle deres hjerterytme.
De fik også målt, hvor meget de begyndte at svede og ånde gennem huden på hænderne.
Desuden blev der målt, hvor meget de bevægede sig rundt på stolene, når de snakkede med hinanden.
Begyndte de f.eks. at "hoppe og danse og sidde uroligt", når samtalerne blev ubehagelige, og der var konflikter i luften?
Da de efter 3 år lavede deres allerførste opfølgning på parrene, fandt de ud af, at de med alle disse målinger med 91% sikkerhed kunne forudsige, hvordan det var gået for dem.
Det var chokerende!
De kunne nemlig opdele parrene i to grupper: De rolige og de urolige.
De par, der formåede at sidde roligt, og hvor blodet ikke strømmede hurtigere gennem kroppen, når de talte om deres parforhold, deres parforhold var blevet bedre gennem de 3 år.
Omvendt var de ”uroliges” parforhold blevet værre i løbet af de 3 år.
Av!
Bl.a. var deres tanker om deres eget parforhold og parforhold generelt markant forskellige.
Det var SÅ interessant for dem at opdage, at de derfor valgte at gentage forsøget for at se, om de fik andre resultater.
De gentog forsøget 7 gange med mange forskellige par over de næste 20 år.
De kategoriserede herefter de to grupper af par, hvor den ene var dem de kaldte ”mester-par”, dem der for alvor havde knækket koden i forhold til det langtidsholdbare parforhold, dem jeg kalder stærke par.
Den anden gruppe kaldte de ”katastrofe-par”.
Det var dem, der enten var blevet skilt, eller blevet sammen men som var ulykkelige og kede af det.
De lavede efterfølgende også forsøg med homoseksuelle par, og de samme mønstre var gældende her.
De to forskere besluttede herefter at undersøge 130 nygifte par i deres nye laboratorie, som blev kaldt ”The Love lab”.
Her blev parrene indkvarteret, lavede mad sammen, så tv, sov sammen osv.
*
Og som årene er gået, og måleudstyret er blevet mere og mere avanceret, er man f.eks. også begyndt at måle på deres kortisol (stress-hormon) i urinen, når de går på toilettet.
Alt, der KAN måles (og som er relevant) bliver målt.
Efter 30 års forskning, begyndte den ene forsker og hans kone, som var uddannet klinisk psykolog, at se på, om man kunne bruge erfaringerne fra laboratoriet i hendes praksis.
Og DET kunne man.
Man kunne godt gå fra forskning til virkelighed.
Man kunne godt undervise par i nye strategier, træne med dem og hjælpe parret til at få det markant bedre - hurtigt!
Formålet var, at hjælpe par til at opnå en større følelse af forståelse, opmærksomhed, empati og sammenhæng i deres forhold, og at det i sidste ende ville føre til øget intimitet.
De tager udgangspunkt i venskabet.
Par skulle lære at have fokus på det, der er rart, dejligt og sjovt.
Det, som de fleste glemmer, når den første forelskelse har lagt sig.
Smutter du eller din partner midt i en konflikt?
Forskningen stoppede ikke her, og med årene er måleudstyret naturligvis blevet endnu bedre.
Man har bl.a. siden fundet ud af, når hjerteraten overstiger 95 slag i minuttet, så sker der en fysiologisk stressreaktion, som man kalder for at ”blive oversvømmet”.
En fysisk reaktion der gør, at man enten får lyst til at kæmpe eller flygte enten fysisk eller ind i sig selv.
Det kunne ses helt tydeligt, på de her videooptagelser, når fx manden eller kvinden pludselig trak sig ud af samtalen og lukkede sig inde i sig selv.
Og den adfærd skete udelukkende, når hjerteraten oversteg 95 slag i minuttet.
Adfærd kunne altså pludselig kobles sammen fysiologiske reaktioner og en udløst stress-respons.
Måske er du en af dem, der ofte føler ”oversvømmelse”?
Så kan jeg heldigvis glæde dig med, at det er noget, man sagtens kan lære at tackle, så det ikke bliver en hæmsko i dit og jeres parforhold.
Det er vigtigt, at både du og din partner lærer, at det ikke handler om, at du trækker dig fra samtalen, fordi du ikke længere vil være en del af den.
Nej du trækker dig, fordi kroppen går i en decideret stresstilstand, som fremprovokerer den her reaktion.
Når man VED, hvad der er i spil, kan identificerer det og i øvrigt sige det højt til sin partner i situationerne, og man derved lærer at håndtere det på en markant anderledes måde end tidligere, bliver det meget nemmere for parret at være i konflikterne, fordi ingen af parterne pludselig smutter, angriber eller lukker sig inde i sig selv, fordi trangen til at flygte netop bliver håndteret.
Det betyder en meget mere hensigtsmæssig måde at arbejde med konflikterne på.
Kommunikationen bliver mere effektiv og konflikt-niveauet nedsættes i stedet for at løbe fuldstændig løbsk.
Man får i øvrigt heller ikke en forlænget konflikt, fordi man efterlader partneren i frustration og med masser af uafsluttede følelser.
Som er noget af det værste, man faktisk kan udsætte sin partner for.
For det betyder, at ens partner overlades alene med følelser og uafsluttede problemer og konflikter.
Det betyder, at ens "selvbeskyttende" adfærd ødelægger forholdet stille og roligt.
Det er svært at være følelsesmæssigt tæt og intim med et menneske, som igen og igen "lader en i stikken" med kaotiske følelser og uafsluttede konflikter og måske endda går videre i livet efterfølgende, som om INTET var hændt, mens man selv er fyldt at ulykkelighed, føler sig svigtet og såret og i øvrigt ikke fik løst konflikten og problemet, der var på bordet.
Det efterlader en rullende snebold, som blot bliver større og større som dagene, ugerne, månederne og årene går.
En snebold af uafsluttede følelser, problematiske konflikter og uenigheder, der aldrig kommer en forløsning på, men som blot bidrager til, at den følelsesmæssige distance bliver større og større.
Og større.
Og større...
Den forskningsbaseret parterapi er pt. den ENESTE form for parterapi, der aktivt italesætter og arbejder målrettet på at nedsætte den uhensigtsmæssige strategi, der udløses af stress-respons, samt arbejder med at netop denne stress-respons udløses markant hurtigere, hvis man i forvejen har et højt noveau af bl.a. kortisol og adrenalin i kroppen, som resultat af en presset og stresset hverdag.
Vi skal huske på, at dette her er forskningsbaseret parterapi.
Det er optagelser og studier af rigtige par.
Ikke bare et ”spørgeskema”, og en hypotese lavet ud fra noget, vi tror, vi ved.
Nej, vi VED det.
Vi VED, at hvis man lærer de her ting, så får man en markant og væsentlig større sandsynlighed for at gå igennem livet noget nemmere, og med en større livskvalitet, end hvis man ikke har lært de her færdigheder.
Det her er noget ALLE kan lære.
Og det i sig selv, er jo en fuldstændig vidunderlig nyhed!
For uanset, hvilken baggrund du har, så kan du - hvis du vil - lære at gøre noget andet i de her situationer, hvor der f.eks. kommer konflikter på banen.
Og ja...
Nogle mennesker skal selvfølgelig øve sig mere end andre.
Men jeg har aldrig oplevet et par eller et menneske, som IKKE har lært at gøre noget andet, hvis de virkelig ville.
Det ER faktisk ikke store forandringer der skal til.
Tværtimod.
Så er det hele små skridt til store forandringer.
Og selvom et parforholdsproblem kan føles fuldstændig uoverskueligt og komplekst...
Så kan løsningen faktisk godt være RET simpel.
Og det er den ofte.
Forskerne fandt ud af, hvordan de kunne bruge denne kæmpe viden til praktiske redskaber og færdigheder, som par kunne bruge.
Sådan at par kunne lære at flytte sig fra ”katastrofe-kategorien” og over i ”mester-kategorien” – det stærke parforhold.
Deres kæmpe viden fik de organiseret i små øvelser, som kunne være hjælpsomme for de her par.
De ville lave et parforholdsforløb, som var videnskabeligt funderet.
Og det er præcis det, de har gjort.
Hele den forskningsbaserede parterapi startede jo med at de observerede mønstre i de stærke og knap så stærke par.
De startede med observationer.
Så analyserede de og forsøgte at se om de kunne finde mønstre i adfærden.
De undersøgte også, hvad der lå til grund for den her adfærd.
"Hvad skete der inde i dig, da du gjorde sådan her?" - Og så viste de parret en optagelse, hvor de så kunne fortælle om, hvad der gik igennem hovedet på dem.
Og stille og roligt fik man kortlagt, hvad forskellen på de to par-kategorier var.
Adfærden blev kortlagt.
Det her gør de par, der bliver stærkere og stærkere med årene.
Det her gør de par, der bliver dårligere og dårligere med årene.
Adfærden blev lavet til små trænings-manualer, og så lavede man forsøg med at træne og øve disse nye "måder at være på".
Man så på, hvad det enkelte par "manglede at lære" og "manglede at gøre" i forhold til de stærke par.
Og så lærte man dem det!
Det betød, at man begyndte at arbejde struktureret med at flytte ”katastrofe par” over i ”mester-kategorien”, så de også fik det stærke parforhold.
Det hele blev testet, og det virkede.
Også på den lange bane.
Igen: Små skridt til store forandringer.
Det er så vigtigt at understrege, at ALLE parforhold har ting, de skal kæmpe med.
Alle har problemer og uenigheder, der skal håndteres.
Også de stærke par.
Så tusind tak for at spotte dét, kære forskere!
Og hvorfor er det så fedt?
Fordi vi ellers kan gå rundt i en illusion om, at alle andres parforhold er lyserøde og evigt lykkelige, og at det kun er hjemme hos os, at lokummet hele tiden brænder.
For sådan er det ikke.
Alle par oplever adfærd, der skuffer, at den ene ikke lover, hvad den holder osv.
Stærke par, der ikke ender i brud, har det også sådan.
Forskellen er bare, at de stærke par "gør noget andet", når det sker.
F.eks. forsøger de at reparere, når der opstår situationer, hvor man har såret den anden.
Modsat kan man se, hvordan katastrofe-par ofte optrapper, så konflikten eskalerer i stedet for.
Situationen bliver altså værre end den er i forvejen.
Så nu skal man BÅDE forholde sig til et eller andet helt normalt, men mega træls, men man skal også forholde sig til, at ens partner f.eks. IKKE vil tage ansvar for det, der er sket og det, der har såret én.
Så har man pludselig TO problematiske ting at forholde sig til.
Hvis du så dertil lægger en adfærd, hvor man smutter fra konflikt-situationen, så har vi TRE problemer - og tre svigt...
Kan du se, hvordan snebolden NEMT kan begynde at trille og blive større og større.
- Og det er bl.a. det, de observerede at de stærke par gør.
Reparationen en vigtig og markant del for at kunne bevare et godt parforhold og et positivt venskab som par..
Og det er bl.a. dét, der gør forskellen på den lange bane.
Virkeligheden er jo ikke det, vi ser i kærlighedsfilmene.
Hvis du tror, at du kan finde den rette partner, som ALTID elsker dig, for den du er.
En der hele tiden forstår dig, elsker dig.
Og som du aldrig bliver irriteret på eller skuffet over.
Så kommer du altså til at lede resten af livet.
For den virkelighed eksisterer bare ikke.
Du vil aldrig finde den partner.
Men du kan lære, hvordan du får det stærke parforhold, hvor I f.eks. kan tale om problemer og have uenigheder – uden konstant at inddrage de 4 skænderistrategier, som forskerne også opdagede var med til at gøre en simpel problematik i hverdagen til et kæmpe dramatisk konfliktområde, der kunne vare i årevis og som stille og roligt fik parrene til at gå mere og mere fra hinanden følelsesmæssigt, for så til sidst at ende i et brud på den ene eller anden måde.
Nu vender jeg lige lidt tilbage til de 4 skænderi-strategier, som forskerne opdagede var i spil, når et par var uenige om et eller andet.
Stort som småt.
For når vi taler om konflikthåndtering, så er det interessant at se på, hvordan man håndterer en uenighed?
Hvordan bliver emnet bragt på bane?
Hvordan prøver parret at løse det?
Prøv at se, om du kan genkende enten dig selv eller din partner eller måske jer begge to i en eller flere af de her 4 skænderi-strategier.
Og det er faktisk NETOP ud fra de her 4 strategier, at forskerne med 91% sikkerhed den dag i dag stadig kan forudsige, om et par bliver sammen indenfor de næste 4-5 år.
Blot ud fra at have set parret snakke om en uenighed i 4-5 minutter.
Dét er dælme vildt!
Og så alligevel ikke - for det er jo netop hér, at adfærden kommer frem.
Adfærden, der enten trækker parret tættere sammen følelsesmæssigt.
Eller adfærden, der får parret til at fjerne sig følelsesmæssigt fra hinanden.
Mester-par er gode til at starte blødt op, når de skal tale om en konflikt.
De sørger også for at tage sin del af ansvaret for den, i stedet for at pege fingre og gøre den anden ”forkert.”
De har fokus på at beskrive dem selv i stedet for at beskrive deres partner.
De stærke par ved, at der er forskel på en klage og på en personlig anklage.
Katastrofe-parrene bærer sig helt modsat ad.
Her bliver konflikten trukket op helt sort/ hvidt og med meget skarpe linjer.
Der blev peget fingre, og der blev ikke taget ansvar.
I bund og grund siger de: ”Jeg er perfekt – Det er du ikke”!
Selvfølgelig på markant mere raffinerede måder, end udtrykt her.
Når den anden part i katastrofe-parret udsættes for personlig kritik og personlig anklage, vil han/ hun med det samme reagere med et modangreb.
Altså et forsvar.
Man vil kaste mudder tilbage i hovedet på partneren - uanset, om vedkomne faktisk har ganske ret i sin beklagelse eller anklage.
Jeg skal forsvare mig selv, UANSET, hvad jeg præsenteres for - og UANSET, om det ER mig, der har jokket i spinaten (Hint: Vi jokker ALLE i spinaten markant mere end vi er klar over selv!)
Omvendt så vil mester-parrene i stedet tage ansvar for egen del af problemet og forsøge at møde partneren.
Er der noget om snakken?
Har min partner faktisk ret?
Måske bare i noget af det?
Når kritikken rigtig eskalerer hos katastrofe-parrene, så kommer foragt på banen.
Foragt er den farligste af de 4 skænderi-strategier.
Udover, at det er det rene gift for kærligheden, så påvirker det faktisk også immunsystemet.
De to forskere opdagede nemlig også en klar sammenhæng i, hvor meget foragt en person bliver udsat for, og hvor mange sygdomme personen oplever at få.
Foragt er i øvrigt også den af de 4 store skænderistrategier, der bedst forudsiger et brud.
Jo mere foragt - jo hurtigere et brud.
”Er du klogere end din partner?”
Med foragt menes, at du taler ned til din partner.
Måske føler du, at du er klogere/ bedre end din partner?
Du kan fx finde på at rette på din partners grammatik midt i en diskussion i stedet for at forholde dig til det, som vedkommende siger.
Der scannes ofte for alt negativt, og der bliver slået hårdt ned på fejl og mangler.
Måske kalder du også din partner for øgenavne?
Mester-parrene gør noget markant anderledes.
De skaber en kultur omkring anerkendelse, respekt og taknemmelighed i deres parforhold på daglig basis.
De husker at sige ”tak for mad”, ”tak fordi du gjorde rent i dag” osv.
- De anerkender og er taknemmelige for, når den anden har gjort noget, man få f.eks. selv slipper for at gøre.
I det hele taget så er de gode til at komplimentere det, den anden går og gør.
Deres fokus ligger på alt det, der er godt, og de husker at italesætte det og øver sig i at huske at sige tingene højt til hinanden.
De ved, at det betyder noget.
Det kan både være fysisk eller følelsesmæssig tilbagetrækning.
I langt de fleste tilfælde så er det mænd, der bruger denne adfærd.
Som jeg tidligere forklarede, så er det en fysisk stressreaktion en fysiologisk stress-respons, er udløses.
Adfærden kommer i spil, når hjerteraten overstiger mere end 95-100 slag i minuttet.
Så reagerer kroppen, tror den er i fare og derfor må "fjenderne" aka partneren i dette tilfælde passe sig selv, og man trækker sig tilbage i ly og tryghed.
Enten ved at rejse sig fysisk og gå, eller ved at trække sig helt ind i sig selv.
De forsøger at få situationen under kontrol ved ikke at fyre mere op for konflikten, men den giver bagslag.
For det eskalerer hos den modsatte part, som ikke føler, de trænger igennem.
(Det samme mønster findes også hos homoseksuelle par, så det er ikke ren biologi det her - der er noget tillært adfærd og noget man mangler at lære for at kunne blive i situationerne på en god måde.)
Mestrene trækker i stedet vejret dybt, slapper af, og holder en følelsesmæssig forbindelse også selvom det bliver svært.
Og det bliver svært - OGSÅ for de stærke par!
Men de GØR noget andet i situationerne.
De skærper fokus på partnerens budskab, og tvinger sig selv til at lytte.
De tvinger sig selv til at prøve at forstå, hvor den anden kommer fra.
Hvis der er stærke følelser i spil, så ER der jo noget, der har udløst de følelser - fortæl mig om det?
De stærke par flytter fokus fra egne følelser og egne fysiske reaktioner og over på partneren.
Så sker der noget indeni dem selv: Symptomerne mindskes, det er nemmere at være i samtalen, når der er fokus på det ydre og på partneren i stedet for.
Det, man giver opmærksomhed, vokser.
Det skal du, fordi det er dér, der får dit parforhold til at fungere.
– Og det er ikke noget, vi gætter os frem til eller tror.
Nej, det er noget, vi ved!
Det virker på tværs af kulturer, køn, nationalitet osv.
Det virker for alle mennesker, fordi det taler ind i vores behov for at føle os trygge.
Når vi er gode venner, så er vi trygge ved hinanden.
Vi VED udfra erfaringer, at den anden VIL os det absolut bedste, prøver at forstå os, prøver at imødekomme vores behov, samarbejder og i det hele taget opfører sig som en god ven.
Det giver tryghed.
For børn og voksne.
Og for dig og din partner.
Følelsesmæssig tryghed kan koges ned til et rungende "JA" til svaret på disse spørgsmål.
Et "JA", som man slet ikke er i tvivl om, fordi man erfarer og oplever, at det er et "JA" igen og igen og igen og igen.
Den følelsesmæssige tryghed i en relation for mennesker til at vokse, blive modige, turde at gå efter drømme og hele tiden vide, at "jeg kan komme tilbage i reden", når jeg oplever noget utrygt.
Der er min ven, parat til at være der for mig.
Og dette er i spil uanset køn.
Følelsesmæssig tryghed er ikke kun forbeholdt kvinder og børn, som nogle terapeutiske retninger har forsøgt at bilde os ind.
Men at mænd har ligeså meget brug for følelsesmæssig tryghed fra deres partner, er bare markant mere tabubelagt - det er simpelthen ikke nogen man snakker om.
Men det er tilstede, og hvis ikke I tager højde for det, så vil jeres parforhold blive påvirket af det.
For...
Har den ene partner i parforholdet et problem, har parforholdet et problem og dermed også dig.
Et godt venskab baserer sig på, at begge har det godt og begge er trygge.
Og uanfægtet hvad du ellers har hørt eller læst, så skal du vide, at følelsesmæssig tryghed IKKE går ud over seksualiteten, lysten og sexlivet, som nogle terapeutiske retninger påstår.
Det er der intet forskningsmæssigt belæg for.
Så VED vi faktisk (Bl.a. fra forskningen og researchen præsenteret i bogen "The Normal Bar"), at en tryg relation uden for soveværelset skaber gode rammer for at udfolde intimiteten og seksualiteten, når først døren til soveværelset er lukket.
At være gode venner og følelsesmæssigt trygge ved hinanden kan ofte være vejen til både mere og bedre sex.
Er man tryg ved hinanden, er det noget nemmere at sige: "Vil du ikke flytte hånden lidt til højre", end hvis man er hundeangst for at ens partner bliver personligt fornærmet, og der opstår en konflikt, hvis man forsøger at optimere på de berøringer man får, når man har sex.
Følelsesmæssig tæthed og tryghed er IKKE det samme som at smelte sammen til én person og miste sin identitet.
Følelesmæssig tæthed og tryghed er det samme som at sige, her er jeg - hvem er du? Og respektere, anerkende dét, der er og så udvikle sig sammen og blive ved med at være nysgerrige på hinanden.
For vi udvikler os hele livet - og hvornår er fordybelse i et emne, man finder interessant, nogensinde blevet kedeligt?
Altså, at du lærer din partner endnu bedre at kende.
Og du skal blive ved med at ville lære din partner at kende, for vi udvikler os hele tiden som mennesker.
Det menneske, du lærte at kende for 10 år siden, er måske ikke den samme i dag.
Jo bedre du lærer din partner at kende, jo sjovere og mere betydningsfuldt bliver det.
Her er det vanens magt, der skal brydes, for hjernen elsker at finde fejl.
Men i parforholdet giver det ikke rigtig mening, at det skal handle om ”find 5 fejl”.
Siger du det højt, når din partner gør noget du værdsætter?
Øvelsen her består i, at du:
1: Skal lægge mærke til det ting, som din partner går og gør (fx vasketøj, madpakker, indkøb, græsplænen osv.)
2: Sige det højt, så den anden ved, at det er bemærket og værdsat.
Anerkendelse er et stort savn i de danske parforhold, meget større end du måske tror. Men lur mig, om ikke din partner NOK skal bemærke det, hvis du skruer lidt på den her termostat.
I skal blive dygtige til at skabe små stunder med følelsesmæssig forbundethed i løbet af dagen.
I løbet af dagen bliver der nemlig kastet mange små bolde mellem hinanden, og vi skal blive dygtige til at lure signalerne, så vi kan gribe dem og begynde at spille bold sammen.
Det her med at involvere sig positivt, er enormt vigtigt i parforholdet.
Hvis man oplever, at man ikke kan fange sin partners opmærksomhed omkring småting, så er det ret sikkert, at man heller ikke kan få opmærksomheden, når det handler om store vigtige ting.
Gary Chapman har skrevet bestselleren: Kærlighedens 5 sprog. <--- LINK (Du kan se mit 90 minutters foredrag om de 5 kærlighedssprog via linket - der er også arbejdsark med)
Bogen handler om: Hvordan føler jeg mig elsket? Hvad kan min partner gøre, for at jeg føler mig elsket? Osv.
Hvis du ikke allerede har sat dig ind i "emnet" så vil jeg anbefale dig at gå i gang.
Jeg vil så vove at påstå, at udover de 5 kærlighedssprog, som Chapman omtaler i sin bog, så findes der derudover et utal af ”dialekter”.
Du er også velkommen på mit store online forløb "Bliv nyforelsket på 7 uger - uden parterapi", hvor jeg går i dybden med lige nøjagtig denne del af venskabet, som er meget højt prioriteret i den forskningsbaseret parterapi.
På de 7 uger lærer du og I at få implementeret, hvordan I helt lavpraktisk kan gøre hinanden glade og føle sig elskede i hverdagen - OG mærke gnisten komme tilbage 😉
Læs mere om "Bliv nyforelsket på 7 uger - Uden parterapi" lige her <---
Det, der er så interessant med der her venskab, er, at når I har arbejdet godt og grundigt med lige netop dette punkt og område i jeres parforhold, så bliver der opbygget masser af "point" på den følelsesmæssige bankkonto, som det kaldes i forskningsbaseret parterapi.
I er fyldt op af tryghed, gode følelser og kærlighed, og det betyder HELT LAVPRAKTISK, at I bliver mere overbærende med hinanden i hverdagen.
Det kaldes i fagsprog ”Det positive perspektiv”.
Den indre vægtskål er simpelthen tippet fra negativ til positiv, hvad parforholdet, og din partner angår.
Du ser din partner som en ven, og som en der er på dit team.
Og når man når "derhen", som par, så er man lige præcis dér, hvor de fleste drømmer sig hen.
Der er naturligvis MEGET mere at fortælle om forskningsbaseret parterapi, men nu kender du baggrunden for, hvordan det hele blev udviklet, og det er bl.a. på det grundlag, jeg arbejder med mine par i dag og har gjort det siden jeg åbnede min praksis tilbage i 2006.
Her i artiklen har du fået lov at snuse lidt til de teknikker, som er blevet udviklet på baggrund af forskningen.
Er du nysgerrig på at lære, hvordan du bruger dem (og mange andre øvelser) sammen med din partner?
Vil du også lære, hvordan I tackler konflikter på en god og ordentlig måde?
Hvordan I styrker venskabet og får kærligheden til at gro?
Jeg vil så gerne guide og hjælpe jer igennem det hele, og vil I have mig med som "hjælper", så skal I være mere end hjertelig velkommen i min store online klub "VIP Klub Kærlighed"
I online klubben får du og I adgang til mere end 130 timers online kurser, "trin, for trin guides", online foredrag, ekspert-interviews, emner og temaer om parforhold, kærlighed, sexlivet, personlig udvikling og ikke mindst forskningsbaseret parterapi.
Når I er medlem, får I også adgang til det store "Dig, Mig & Os"-forløb, der kommer hele vejen rundt om parforholdet, og som udelukkende er baseret på forskningsbaseret parterapi.
Du kan se mere om "Dig, Mig & Os"-forløbet i videoen her:
*
Har du spørgsmål til artiklen her eller forskningsbaseret parterapi, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder. Jeg holder selvfølgelig øje 🙂
Pas godt på jer!
Der er ikke andre til det.
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
► Guide: Gode råd til parforholdet
► Online Foredrag: Foredrag om parforhold - Den her video er fantastisk
► Artikel: Manglende sexlyst - Læs at få lysten igen
► Guide: Parterapi - Hvad i alverden går det ud på?
► Artikel: Utroskab og tilgivelse - 4 redskaber til at komme videre
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Hold da helt fest en øjenåbner. Tak fordi du delte. Det her er virkelig guf for alle, der vil arbejde med nuværende/kommende parforhold.