Foråret er fantastisk, skønt og helt igennem dejligt, men da januar er måneden, hvor de fleste skilsmisser bliver indgået, er foråret også den del af året, hvor rigtig, rigtig mange mænd og kvinder er i gang med et opbrud.
Et skilsmisse opbrud, der kan have bekostelige og store økonomiske konsekvenser, som man måske ikke lige have forudset. Derfor har jeg interviewet økonomisk rådgiver Heidi Hamann, som er uddannet bank, realkredit og formuerådgiver.
Deruover har hun taget en coachuddannelse, hvilket gør Heidi til mere end blot økonomisk rådgiver, hvilket også skinner igennem hendes Online Kursus "Skilsmisse - hvad så med økonomien? - økonomisk guide til kvinder, der skal skilles", der både dækker det økonomiske aspekt i en skilsmisse, men som også runder de andre kritiske faser, man gennemgår efter en skilsmisse.
Heidi har specialiseret sig i at arbejde med kvinder og økonomi - og jeg har stillet hende de spørgsmål, der er rigtig gode at kende svaret, hvis man overvejer skilsmisse eller allerede har besluttet sig for at blive skilt.
Jeg arbejder med primært kvinder, som skal skilles og som frygter den økonomiske del af deres skilsmisse. Der er mange kvinder, som af den ene eller anden grund synes at alt det med økonomi er vanvittig svært og uoverskueligt. Så min fornemste opgave er, at guide trin-for-trin.
Forestil dig, at du har købt et skab fra Ikea, som du har fragtet hjem. Men under transporten vælter pakken og alle de 17000 dele er blandet sammen, og så har ikea glemt at vedlægge en brugsvejledning. Hvem ville ikke synes, at det er uoverskueligt at åbne sådan en pakke? For hvor skal man starte, og hvordan ”samler” man skabet på den rigtige måde, så man rent faktisk kan bruge skabet bagefter?
Jeg møder typisk kvinderne, når beslutningen er taget, og jeg elsker at hjælpe dem igennem og hjælpe dem med overblikket, så de kan koncentrere sig om alt det andet i en skilsmisse f.eks. børnene.
De bliver tit overrasket over, hvor voldsomt de bliver ramt af følelserne, og hvor lidt overskud de har til alle de praktiske og økonomiske ting, der også hører med. Skilsmisse er jo noget vi MEGET sjældent oplever i vores liv, og derfor har man meget lidt overblik over, hvad der skal gøre, og hvor man skal starte.
Jeg hjælper dem med at få det overblik, som er hamrende vigtigt. For uden overblik famler man i blinde. Der er enormt meget ro og tryghed i at have overblik og styr på tingene. Jeg giver simpelthen kvinderne opskriften til, hvilken vej de skal gå, og hvilke døre de skal åbne undervejs.
Når en skilsmisse er en realitet, ser jeg som regel, at den ene part har en stor lyst til bare at ”komme væk”. Udfordringen her, er at de som regel finder det første og dyreste sted at bo. For de skal bare væk.
Men det kan altså ende galt, for hvis man ikke har fået lavet sig et budget over, hvad man har råd til, så kan man ende med at skulle flytte igen igen, og der er jo udgifter, hver gang man lejer/køber en ny bolig.
Og så skal man tænke på, at når man går fra hinanden, så bliver ens indbo jo også delt. Dvs. hvis manden tager sofaen, så skal kvinden ud og investere i en ny og omvendt tager kvinden spisebordet med, så skal manden ud og investere i et nyt spisebord. Hvordan man deler sit indbo har jeg lavet en skabelon til.
Og så er der hele dilemmaet omkring boligen. Mange ejer deres bolig sammen og har måske mere gæld i ejendommen, end hvad de kan få for den ved salg.
Og sælger man med et tab, så skal man ikke regne med at kreditforeningen vil splitte gælden mellem partnerne. Så reelt set kan man risikere at høre sammen økonomisk resten af sit liv, eller indtil gælden er betalt tilbage.
Og er man så uheldig, at den anden part stopper med at betale sin del, så hænger man selv på hele restgælden. Det er der ikke mange, som reelt er bevidste om.
Ja, man kan sagens blive ruineret, f.eks. i de her tider, hvor mange får betydeligt mindre for deres bolig end de har belånt i den. Finanskrisen viser virkelig sit grimme ansigt i skilsmisserne pt. Det allervigtigste her, er, at man har styr på sit budget. Det er det redskab/værktøj, der giver én allermest overblik NU.
Mange par glemmer at oprette en ægtepagt, når de bliver gift og i flere ægteskaber, har den ene et særeje. Det betyder altså, at den anden kan risikere, at stå ringe efter en skilsmisse. Og så er det rigtig dyrt at etablere sig igen og stå med alle udgifterne alene.
Så vil jeg anbefale, at man på SKRIFT laver en aftale om, hvem der betaler hvad til huset, hvem der skal blive boende (indtil det er solgt) eller om de skal skiftes. De kan også overveje, at leje huset ud, for at få dækket udgifterne ind til huset i den periode. Husk, at det skal være en tidsbestemt udlejning. Det gør nogle i håb om, at der kommer mere gang i salget om 1 til 2 år. I mellemtiden kan begge parter, så leje en bolig, der er mindre dyr i husleje.
Det er svært at gisne om, men det er ikke unormalt, at en skilsmisse koster over 250.000 kr. i samlede udgifter, hvis man tæller alt med. F.eks. også nyindkøb af møbler og diverse for begge parter.
Så det er altså ikke småbeløb, vi snakker om her, og folk bliver utroligt overrasket, når det går op for dem, hvor dyrt det egentligt er at blive skilt.
Ja helt klart. Og heldigvis lykkes det også for rigtig mange at finde sammen igen. Der er jo også børnene at forholde sig til. Der er faktisk en stigende tendens i parforhold, der først går fra hinanden, og som så alligevel gik fra hinanden for hurtigt og finder tilbage sammen igen, og DET er jo en bekostelig affærer. En skilsmisse kræver dybe overvejelser, og ofte kan man nå at redde mange parforhold, hvis det er det man ønsker.
Når I skilles, separeres eller flytter fra hinanden skal I sørge for at tjekke op på jeres forsikringer. Tjek hvem der står som forsikringstager på policen og overvej om det er denne person der skal overtage jeres forsikringer. Dette gælder både jeres indboforsikring, husforsikring og bilforsikring.
Tjek også om der er forsikringer I ikke længere har behov for. Det kan eksempelvis være rejseforsikringer. Og endelig tjek også op på forsikringssummen altså det du måtte få i erstatning hvis uheldet er ude. Jo højere forsikringssum des mere koster forsikringerne også. Så ved en dyr skilsmisse eller separation er der altså penge at spare her, hvis du får justeret forsikringssum til et realistisk niveau.
Tag ansvar for økonomien. Søg råd, straks hvis du tænker ”det kan jeg ikke finde ud af”. Gevinsten ved at tage hånd om sin økonomi er, at dialogen mellem parterne blevet meget mere rationel.
Forstået på den måde, at når begge føler sig klædt på omkring det økonomiske, så er det også meget nemmere at tale sammen om det.
Og man undgår, at den ene sidder og tænker ”hun tager sgu nok røven på mig”, for så bliver dialogen til bebrejdelse og følelsesmæssig mudderkastning fremfor en rationel og voksen snak.
Og den allerbedste gevinst – det er, at når mor og far kan tale sammen som ansvarsfulde voksne, så kan børnene slappe af og føle sig trygge.