Vælg en side

De sidste 14 dage har Mads og jeg brugt aftenerne på noget af det, vi altid gør på den her mørke tid af året, nemlig lavet status, evalueret og snakket om året, der er gået.

☆ Hvordan måler man "værdien" af ét år?Den altoverskyggende store og meget glædelige begivenhed for os i år, har bestemt været brylluppet i august og efterfølgende bryllupsrejse i 14 dage til Thailand, men derudover har det faktisk været et “hårdt” år for os begge, både arbejdsmæssigt, men også personligt og for Mads vedkomne også fysisk.

Så længe jeg kan huske, har jeg evalueret, lavet status, sat mål og delmål i min virksomhed og på en eller anden måde har det de sidste mange år også sneget sig ind i vores liv og parforhold. Og det er og har været fantastisk.

For det rykker helt sindsygt, og at arbejde med vores parforhold på den måde, giver os en helt vild bevidsthed, klarhed og skarphed på, hvor vi vil hen, hvad vi skal gøre mere af, men i særdeleshed også på, hvad der ikke har fungeret for os.

☆ Hvordan måler man "værdien" af ét år?Jeg vil vove den påstand, at det netop er den her årlige tilbagevendende “gode vane”, vi sammen har skabt, som er en af de absolut største grunde til, at vores parforhold er så velfungerende og godt, og at vi igen og igen kommer i mål med vores ønsker, drømme og visioner.

Og jeg elsker det.

ELSKER de aftener.

Virkelig.

☆ Hvordan måler man "værdien" af ét år?Jeg kan slet ikke få nok ❤

Det er i øvrigt også som om, at vi først er “rigtig” klar til næste år, når vi har fået “lukket” ned for året, der er gået, og f.eks. set på, hvad der har virket, og bestemt også, hvad der ikke har virket.

Og at se på dét, der IKKE har virket, er, min fine ven, i min verden absolut mindst ligeså vigtig, som at se fremad og drømme, ønske og tale om store planer og visioner og “Hvis nu…..”

Nu kunne jeg sagtens fortælle en masse om en masse dejlige ting, men som jeg skrev tidligere, så har det faktisk været et hårdt år for os begge på mange planer, og noget af det, vil jeg godt dele med dig, for selvom jeg synes, jeg lever et rigtig dejligt liv, så vokser træerne altså heller ikke ind i himlen herhjemme på Lillegården i Kogsbølle på Østfyn.

☆ Hvordan måler man “værdien” af ét år?

Træt, med træt på og så en smule træt til dessert.

Og det har været et slemt år, hvor vi følelsesmæssigt har været testet fra flere sider af hver især, men også sammen som par, og hvor vi fælles har måtte træffe nogle store, tunge og rigtig svære beslutninger, for at vi kan komme endnu tættere på det liv, vi ønsker os fremover.

Det har været nødvendigt, for sådan ER livet nu bare en gang i mellem, men hold nu fast…. Nemt har det altså ikke været!

Og det har gjort mig træt, og taget al min energi. Jeg har været så ubeskriveligt træt i år. Fysisk træt, psykisk træt og træt af BullShit og drama udløst af andre mennesker, men som har påvirket os alle herhjemme følelsesmæssigt, af helt logiske årsager, men hold kæft, hvor har det været træls!

Så jeg har været træt. Træt mor, træt kæreste, træt samarbejdspartner, træt veninde. Og jeg har igen og igen måtte sige “nej tak” til opgaver, fordi jeg har måtte skære helt ind til benet af, hvad der har været vigtigt at lave på mit job for også at have energi til familien, når jeg havde fri.

Så der har skulle sættes grænser, trækkes streger i sandet, siges fra og vælges fra i 2013, ja, det har nærmest være et “tema” i vores liv i år, kunne man lidt kækt sige 😉 Jaja, min humor fejler skam ikke noget, selvom det har trukket tænder ud.

❂ Vi har måtte erkende, at vi som familie og “kæreste-par” ikke længere kan holde til Mads meget lange arbejdsdage i den anden ende af landet, og efter hans udseendelse i januar/februar træffe beslutningen om enten af flytte ned ved siden af Flyvestation Skrydstrup (tænker, at den nok ikke lige flytter til Fyn), eller at Mads skal videre i sin karriere. Det resulterede i, at Mads startede op på SDU i mandags, og vi glæder os alle helt vildt til, at det bliver “hverdag”, og at vi har vænnet os til, at han nu går i skole og nærmest er tidligere hjemme end mig. Det var en hård beslutning og et LANGT år at vente, da først beslutningen var truffet, men hold fast, hvor vi bare glæder os med bobler i maven nu til, at det bliver “ny hverdag”.

❂ Mads har måtte erkende, at 4 timers kørsel om dagen på ingen måde er optimalt for hans fysiske velbefindende, når man går rundt med en ubehandlet rygskade, som pludselig synes, den skal fixes, hvilket har betydet, at han har måtte være sygemeldt i flere perioder, med så ondt i ryggen, at jeg aldrig har set noget lignende 🙁 Heldigvis er han i behandling, træner og alt det der han nu skal, og det går fremad nu. Endelig. Men igen, det betyder også bare, at der er “noget” mere på spil, hvis han igen skal tilbage til Flyvestationen i Skrydstrup, udover, at det er hamrende hårdt for familien, så skal han nu også være OBS. på sin ryg.

❂ Vi har måtte erkende, at ikke alle relationer ønsker os det bedste, og at janteloven tydeligvis stortrives i fuld flor, hvilket vi på INGEN måde ønsker skal være en del af hverken vores eller vores børns liv. Derfor har vi måtte træffe en rigtig hård beslutning om at vælge nogle mennesker fra, som vi troede vi kunne stole på, men det vidste sig, at det kunne vi ikke 🙁 Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2013 har været et af de år, hvor jeg har fået mest støtte, rådgivning og supervision udefra. Og alt det drama og ballade har fandeme trukket tænder ud, givet søvnløse nætter, tudeturer og grådlabile-dage, og masser, MASSER af veninde-snakke, med kram og knus og “det skal nok gå det hele!”

Og der har været mange flere erkendelser, evalueringer og statusser, alt sammen med det formål at optimere og sætte rammerne for, at 2014 bliver et endnu bedre år for os, hvor vi rykker os endnu tættere på det liv, vi drømmer om og ønsker at leve.

Og alt dette, “Hvad har IKKE virket for os i 2013, og hvad kan vi gøre ved det?”, leder mig hen til spørgsmålet til dig:

❤ Hvordan måler du værdien af et år, der er gået, og hvordan finder du ud af, hvor godt det har været?

Jeg elsker dette nummer, og det giver mig en dyb følelse og kontakt til mit hjerte, mine ønsker og mine drømme, (jaja, det lyder voldsomt flippet, men det er det nu ikke), og jeg får VIRKELIG fat i de kærlige følelser, og derfor må jeg dele det med dig.

Måske oplever du det samme.

Måske kan du ikke fordrage det.

Men muligheden skal du have.

God lytte-lyst.

❤ Udover evaluering/status, har vi brugt aftenerne på at drømme, lave mål og visioner og VIRKELIG give den gas med de vilde ønsker for 2014.

Både på vores egne personlige vegne, men også på “os” som familie, og hold fast, hvor har det været en fornøjelse, at bruge den tid med Mads, man kunne være så kæk at sige, at det faktisk har gjort mig lidt gen-forelsket igen 😉

Forskellen på de sidste år og i år er, at jeg har samlet alle disse øvelser og spørgsmål i min nye ParPlan2014, som vi har printet ud og gennemgået slavisk fra en ende af. Og DET har været fedt. Jeg kan slet ikke få hænderne ned, og mit fokus er total tunet ind på 2014, som jeg VED bliver rigtig godt på rigtig mange områder (og nej, trætheden er ikke en del af 2014 visionerne, og den ER heldigvis gevaldigt på retur 😉 )

Og hvis du har lyst, kan du læse meget mere om ParPlan2014 lige her, og ellers er der vist blot tilbage at ønske dig et rigtig, RIGTIG godt nyt år og masser af drømmestøv og kærlige ønsker til dit 2014 ❤

☆ Hvordan måler man "værdien" af ét år?❤ Jeg ønsker, du får mere af det, du elsker

❤ Jeg ønsker, du får mere af det, der givet mening i dit liv

❤  Jeg ønsker, at du får endnu flere af alle de rigtig gode følelser

❤ Kærligst,
Maj

 

Hvad har givet dit 2013 værdi? Hvad har været svært? Skønt? Jeg vil elske at læse din kommentar 

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!