Kurser og indhold
Hvordan stopper man med at skændes? - Få svar i brevkassen af Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut Maj Wismann.
***
"Kære Maj - Efter forelskelsen er det virkelig gået ned af bakke med kærligheden.
Vi har mange konflikter i parforholdet, og der skal ikke så meget til, så skændes vi voldsomt. Det kan tage mange timer, og det er ikke til at holde ud.
Jeg har talt med mine veninder om det, og de skændes også med deres kærester.
Er det normalt at skændes, for det lyder sådan, når jeg taler med dem.
Så mit spørgsmål er egentligt - hvordan stopper man med at skændes?"
Kære Dig
Først og fremmest skal du vide, at det er helt normalt, at uenigheder bliver til konflikter og skænderier.
Punkt nummer 1 i min lille guide med svaret på dit spørgsmål om: "Hvordan stopper man med at skændes?" er nemlig at forstå, at det er HELT normalt.
Alle mennesker oplever uenigheder, fordi vi er mennesker, der er forskellige fra hinanden.
Vi har forskellige værdier, behov, længsler og savn - og i øvrigt kan du lide frikadeller og din partner vil hellere have en wok-ret.
Der er RIGELIGT at være uenige omkring, når man sætter to mennesker sammen i et parforhold.
Så... du og I og dine veninder og deres kærester er helt normale.
Men... Hvis du gerne vil lære at skændes mindre, og altså sikre dig at jeres uenigheder forbliver uenigheder og IKKE udvikler sig til konflikter og skænderier, så læs med her ↓↓↓
Vi mennesker har fået to ører og en mund.
Min hypotese er, at det er fordi, vi skal lytte dobbelt så meget, som vi skal tale.
Og vi skal ikke bare lytte.
Vi skal gøre os rigtig umage med at forstå.
Forskning i parforhold viser, at ca. 80% af alle konflikter opstår pga. misforståelser.
80%.
Tyg lige på den!
Det betyder, at 4 ud af 5 konflikter er fuldstændig tossede, fordi vi står og skændes om noget, som slet ikke eksisterer, vi skændes nemlig om misforståelser.
Det er virkelig gak-gak.
Men...
Vi kan jo kun handle på "det vi ved," og det betyder, at vi jo ikke kan stoppe op og tænke; "Gad vide om det her er en misforståelse?" hvis vi ikke ved, at 4 ud af 5 konflikter beror på misforståelser!
Men det ved du nu!
Hvilket leder mig hen til fokusområde nr. 2
Når nu du VED, at 4/5 konflikter opstår pga. misforståelser, så vil jeg invitere dig til at begynde at gøre "noget andet," i de situationer, hvor du kan mærke at en uenighed begynder at glide over i et skænderi.
Man kan nemlig ikke skændes med én, der ikke vil skændes.
Så jeg vil invitere dig til at være den partner i samtalerne, som du vil ønske, din partner er.
Nemlig én, der lytter for at forstå, og som ikke er til at "skændes med."
Det betyder, at dit fokus skal ligge på din egen adfærd.
På hvad DU kan gøre anderledes.
F.eks. beslutte dig for, at træne din egen ro, når et skænderi er under opsejling.
Jeg VIL ikke skændes.
Jeg NÆGTER at skændes.
Det er med garanti en misforståelse.
Lad os lige prøve igen.
Sætte farten ned.
Trække vejret ned i maven.
Og starte forfra.
Træk i håndbremsen.
Sig "Stop."
Det lyder nemt.
Det er det ikke.
Det kræver træning og øvelse nøjagtig, som hvis du skulle lære at køre på ethjulet cykel!
Du ville vælte de første mange gange.
Slå dig.
Ømme dig.
Og så hopper op på cyklen igen!
1) Ubevidst inkompetent
- Du aner ikke, at der er noget, der hedder skænderi-strategier, og at man kan træne sig selv i at have en anden adfærd i skænderier, så de forbliver uenigheder og ikke går konflikt-bananas.
2) Bevidst inkompetent
Du erkender, at der findes viden, færdigheder, egenskaber og kompetencer, som man kan lære. Du har dog endnu ikke haft mulighed for at prøve dem.
3) Bevidst kompetent
Du træffer beslutningen om at øve dig. I begyndelsen kan det føles udfordrende, måske endda akavet og mærkeligt. Der kan være øjeblikke, hvor du overvejer at give op. Det kræver også stor opmærksomhed og bevidsthed samt en ihærdig indsats. Denne periode kan virkelig være udfordrende!
4) Ubevidst kompetent
Efter at have øvet dig over en længere periode bliver det "bare en naturlig del af dig," og du behøver ikke længere tænke over, hvad du gør. Det sker helt automatisk. Du har simpelthen udviklet en ny vane (som plejer og styrker kærligheden og forholdet).
Vi KAN altså ikke "bare" noget, fordi vi har læst om det f.eks. i brevkassesvaret og guiden her.
Der skal træning til!
Når jeg sidder med par i min praksis som skændes meget, taler vi altid om "rammerne" for samtalerne.
Det er også en af de meget interessante undervisningslektioner på min parterapi uddannelse.
Skænderier opstår ofte (ikke altid) i ramme-løse-samtaler.
F.eks. når man står og laver mad eller er på vej ud og handle.
Skænderierne "opstår lige som bare" ud af den blå luft.
Men hov...
Skænderier opstår ofte, fordi rammerne for den samtale, man nu har, er hamrende dårlige og skænderiet er nærmest "meant to be!"
Det kunne næsten ikke være anderledes, end at det måtte ende i et skænderi.
Fordi...
Rammerne var oplagte til et skænderi - og ikke oplagte til en god samtale.
Når jeg taler rammer og filtre i kommunikationen med mine par, får de den ene aha-oplevelse efter den anden.
Derudover er en vigtig tommelfingerregel, at hvis det er et svært emne, f.eks. et emne som I ofte begynder at skændes om, så skal det have "respekt."
Respekt i den forstand, at I sætter tid af til emnet og forsøger at forstå den andens synspunkter og standpunkter så meget som overhovedet muligt, så risikoen for misforståelser mindskes.
Respekt for svære emner betyder også, at vi deler svære samtaler op i mindre bidder og adskiller forståelses-delen fra problemløsnings-delen.
F.eks. kan man den ene aften tage 30 minutter, hvor man forsøger at forstå KUN den ene part.
Så sover man på det.
Aftenen efter tager man 30 minutter, hvor man forsøger at forstå KUN den anden part.
Og så sover man på det.
Så tager man en samtale, hvor man prøver at brainstorme på løsninger.
Og så sover man på det.
Ofte kan svære samtaler blive nemmere samtaler (ikke nemme, men nemmere,) når man tager mindre bidder og får ro på og tid til refleksion inden næste "bid."
Men Maj, det tager jo mega lang tid?
Ja.
Men det gør det også at skændes, have konflikter og være uvenner.
Og hvis det ikke funker for jer, kan I jo altid gå tilbage til at skændes igen.
En af de vigtigste elementer i at undgå at en uenighed eskalerer til en konflikt er evnen til at have sin stress-respons under kontrol.
Hvad hulan betyder det?
Jo, tak fordi du spørger.
Stress-respons er den kropslige og fysiologiske respons din krop igangsætter, når nervesystemet registrerer en "trussel."
Husk på, at vores nervesystem er designet til at beskytte os.
Men nogle gange, så tror den at huset brænder, selvom det blot er en krumme i brødristeren, der ligger og lugter...
Når stress-responsen udløses, så vil kroppen enten:
Stress-responsen mærket fysisk i kroppen, og når den først er aktiveret, så bliver vores hjerne virkelig dårlig til at være konstruktiv i samtaler.
Der er derfor kun én vej frem, og det er at få lagt stress-responsen ned og få skruet "fornuften" på igen.
Når stress-responsen er udløst skal man derfor ikke blive ved med at skændes, diskutere eller tale om tingene.
Man skal have ro på systemet.
Nervesystemet.
For så kan vi nemlig holde os til at kommunikere effektivt og "blidt."
Vi kan også blive på kommunikations trappens 4 og 5 trin, når der er ro på nervesystemet og tale ud fra vores egne oplevelser, egne følelser og egne behov.
Faktisk så tåbeligt, at vi skammer os bagefter, fordi vi fik sagt eller gjort nogle virkelig fjollede ting.
Så kan man stå der og klø sig i håret og tænke; "Hvad hulan var det, der lige skete med mig der - Hvem var det, der indtog min krop?!?"
Og det skal jeg sige dig!
Dét, der indtog din krop, var dit kamp-flugt-nervesystem, der fik dig til at se din partner som en fjende på stenalder-sletten, der skulle nedkæmpes.
Og i DET lys, der giver din adfærd god mening.
Problemer er jo blot, at din partner IKKE er fjenden.
Men din partner og din ven.
Og hvis den ene fjende bliver nedkæmpet og den anden har vundet...
... så har hele parforholdet tabt.
Så når du mærker, at din krop begynder at reagere fysisk, så træd et skridt tilbage og sig:
"Jeg kan mærke, at min stress-respons er ved at blive aktiveret, jeg har brug for, at vi sætter tempoet lidt ned og taler mere blidt til hinanden"
Eller:
"Jeg kan mærke, at min stress-respons er ved at blive aktiveret, jeg har brug for, at vi holder 30 min pause, så jeg lige kan få ro på mit hoved og på min krop, så jeg igen kan være en god lytter, for lige nu er det ved at løbe løbsk inde i mig"
At lære din egen stress-respons at kende hjælper dig til at holde dig selv i "voksen-mode."
Og ikke mindst, holde dig ude af "Jeg vil have ret, koste hvad det vil"-mode.
Det kan give RIGTIG god mening, at du bruger tid på - udenfor konflikterne - at lære dine egne personlige skænderi-strategier at kende og bliver bevidst om dem.
Som jeg skrev tidligere, kan vi KUN handle på det vi ved!
Og selvom vi VED noget, skal vi stadig øve os.
Og øve os.
Og øve os.
Og øve os.
I parterapien og på min parterapeut uddannelse arbejder vi med 6 skænderi-strategier, som (når udløst) OGSÅ er en ret god indikator på, at din stress-respons er udløst
1) Optrapning (ping-pong-effekten):
- Hvor I går fra fredelig samtale til en, to, tre og så har vi en konflikt på under 2 minutter, hvor I står og bider af hinanden på skift.
2) Negativ tolkning:
- Hvor du (uden du måske ved det) kommer til at tolke negativt på din partner, som så føler sig anklaget og sat i bås fuldstændig uberettiget, og som selvfølgelig reagerer på det.
3) Kritik, anklager og modangreb:
- Hvor du beskriver din partners adfærd og din vurdering af adfærden, men helt glemmer at fortælle om dig selv, dine følelser og dine behov.
4) Forsvar for partnerens kritik:
- Hvor du beskriver alt det, du HAR gjort og HAR sagt rigtigt, men helt glemmer at tune ind på, hvor din partner mon har ret i det vedkomne kommunikerer ud til dig.
5) Aktivering af foragt:
- Hvor du udtrykker sarkasme, ironi og bliver spydig, som i virkeligheden dækker over både følelser, men også ofte umødte (og måske endda slet ikke italesatte) behov, savn og længsler. Det er også her nedvurdering/minimering og devaluering af din partners oplevelse kommer i spil, som tydeligt signalerer manglende respekt for partnerens ståsted og "jeg har ret - du tager fejl."
6) Tilbagetrækning:
- Hvor du enten mentalt eller fysisk trækker dig tilbage. Her er det "flugt" og/eller "frys" nervesystems-mekanismen, der er i spil. Det er altså ikke noget, du gør bevidst, men noget "der sker," og "stiller af med dig," fordi du er hundeangst for at blive i situationen, da dit nervesystem vurderer, at det er farligt for dig. Du har altså "tabt" på forhånd, og alt hvad du gør, kan kun gå galt - derfor vælger nervesystemet at aktivere din flugt/frys-mekaniske, så du kan passe på dig selv (og parforholdet)
En rigtig god måde at lære at være mere konstruktiv i samtalerne på, så de ikke udvikler sig til konflikter er, at lære at handle anderledes og mindre optrappende.
En af mine pars yndlings-øvelser og teknikker er "Den stressreducerende samtale."
Det er det, fordi den hjælper par med at blive super dygtige til at give følelsesmæssig støtte. Man bliver simpelthen trænet i den færdighed.
Det betyder, at når ens partner kommer og fortæller "et eller andet," der er svært for vedkomne og så ligger udenfor parforholdet, så bruger man den teknik.
Med tiden bliver den implementeret (det 4 læringstrin) og blot en ny måde, man er på som menneske.
MÅDEN man giver følelsesmæssig støtte og omsorg på bliver trænet i sådan en grad, at hjernen stille og roligt begynder at være fleksibel, så man kan bruge samme teknik, når ens partner kommer og fortæller om "et eller andet," der er svært for vedkomne INDENFOR parforholdet.
Og bum; så har man nedsat konflikt-niveauet gevaldigt!
Teknikken handler bl.a. om at lære at være lyttende, forstående og give til kende, at det, partneren fortæller giver god mening.
Der er fuldstændig fravær af løsninger, fixerier og "hvorfor gør du ikke bare sådan her...?"
Find workshoppen i Klub Kærlighed her ←
Nej!
Vil du give råd, må du bide dig i tungen og flette næbbet, indtil din partner enten beder om råd, eller du til allersidst i samtalen forsigtigt kan spørge: "Må jeg komme med et bud på en løsning?"
Man kan sige, at den færdighed du oparbejder er at være en mega god ven.
Samtale-formen er en yndlingsøvelse for mange af mine par - og parterapeut-studerende i øvrigt også - fordi man oplever fuldstændig nye og andre samtaler, som er SÅ givende på et følelsesmæssigt niveau.
Og...
Den partner, der plejer at fixe, ville løse problemer og komme med ideer, råd og forslag måske for første gang nogensinde oplever, at partneren virkelig sætter pris på den måde han/hun opfører sig i samtalen på.
Man giver følelsesmæssig støtte og omsorg - og får en rigtig god oplevelse med det.
Mange partnere har i tidens løb beskrevet, at det har været en befrielse at lære IKKE at skulle fixe, løse problemer, komme med råd og ideer, men "blot" være en støtte.
Det er altså en nemmere samtaleform, når man lige får den ind under huden OG man oplever større nærhed i parforholdet, at ens partner bliver mere tryg ved en og så oplever man, at ens kæreste/partner-selvtillid stiger.
Det gør den netop, fordi man får succesoplevelser med at være en god partner i samtalerne.
Ja. Jeg ville ønske det var så nemt, så nemt.
Men det er det ikke.
Man bliver heller ikke helt enormt god til at bage kager, fordi man læser en kageopskrift.
Der skal øvelse og træning til.
Så for at svare på dit spørgsmål: "Hvordan stopper man med at skændes?" vil jeg sige:
Væbne dig med tålmodighed og fokuser på din egen adfærd.
Brug 1/2 år på at blive knivskarp på DIN adfærd.
DINE mikroændringer i hverdagen
Og ikke mindst:
DIN evne til at være på en ny måde i samtalerne på.
Gør din del af arbejdet og se, hvor langt det får jer.
► Mit online kursus: "Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes"
► Online foredraget: "Forstå og forstyr jeres negative konflikt-cyklus" (findes i Klub Kærlighed)
► Online Workshop: "Den stressreducerende samtale" (findes i Klub Kærlighed)
► Online Workshop: ”Lær Klar Kommunikations tale/lytte-teknik” (findes i Klub Kærlighed)
I Klub Kærlighed er der også mulighed for at få anonym rådgivning af mig hver måned, når vi har "Spørgsmål & Svar rådgivnings-calls," hvor du anonymt kan få rådgivning og hjælp til dine problematikker.
Jeg håber, mine råd kan hjælpe dig videre og du har fået svar på dit spørgsmål "Hvordan stopper man med at skændes?"
Ellers er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder og byde ind.
De kærligste hilsner,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Tænker du også "Hvordan stopper man med at skændes?" Eller har du tidligere stået i en lignende situation, hvor du ikke anede, hvor du skulle tage fat? Det ville være fedt med hjælp, støttende kommentarer og erfaringer til ham/hende, der har stillet spørgsmålet. Lad os få nogle kommentarer, oplevelser og erfaringer på banen fra både mænd og kvinder, der står eller har stået i denne situation. ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nul-tolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Tak for endnu et genialt svar her i brevkassen. Jeg har en sætning som straks kommer frem, når dette emne dukker op, og det er dine kloge ord om skænderier:
"Det handler ikke om hvad I skændes om, men HVORDAN I skændes"
Det er så klogt, at det er blandt top-ti i mine favoritcitater. For vi kender ALLE den situation hvor vi går fra rationelle-50-årig til barnlige-5-år-igen...
Tak fordi du deler med os læsere, og gør os alle klogere. 🙂