Hej Maj
Jeg er så ulykkelig, jeg har været min fantastiske og skønne kæreste utro, og nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal fortælle ham om det. Jeg er frygtelig ked af det og vil ikke miste ham. Er det bedst at være ærlig eller at lyve i sådan en situation?
Hilsen den anonyme
Hej anonyme
Sikke en redelighed! Øv en situation.
Jeg er meget fast i min holdning til utroskab og går lidt modsat strømmen af sexologholdninger i den retning. Jeg mener at ærlighed er bedst, også selvom, det kan give en masse frustrationer og konflikter i forholdet, men det er din måde at lære på, hvor ufedt det er, at bryde tilliden, både over for din fyr, men også over for dig selv, og den måde du ser dig selv på.
For det er jo ikke kun din kæreste det går ud over, du oplever jo lige nu, hvor stor en smerte det er for dig at bryde tilliden og ”kærlighedspagten”. Og ja, det er ikke fedt at skulle være ærlig, men på den anden side, så er alle bedst tjent med ærlighed i min verden, om det er utroskab eller noget andet det handler om.
Vær modig og tag konfrontationen og få din selvrespekt tilbage. Har man jokket i lorten er det bedst at få rettet det op! Du vil få mest ud af at sige det, for så kan I få rent bord og komme vider, lære, hvorfor det skete, om jeres forhold skal ændre på nogle ting, om I måske begge tænder på andre uden for forholdet, nogle vælger jo at have en åben seksualitet. Der er mange veje herfra, men vær åben og ærlig og se, hvad der sker.
Mange kærlige hilsner og puf i ryggen
Maj Wismann, sexolog og parterapeut