Et ganske almindeligt spørgsmål, du stiller dig selv, når du har oplevet at tilliden er brudt, du er blevet skuffet BIG TIME eller hårdt såret. 100 % af alle parforhold oplever store tillidsbrud i løbet af et liv, så du slipper altså ikke uden om, at du på et eller andet tidspunkt i dit parforhold, bliver skuffet, føler dig svigtet, eller måske tager din partner i en løgn eller utroskab, og så vil du med stor sandsynlighed stille dig selv spørgsmålet: "Kan jeg lære at stole på dig igen?"
Men hvorfor kan vi ikke undgå tillidsbrud i parforhold?
Fordi vi er ganske almindelige mennesker, ikke robotter.
Mennesker som begår fejl. Som sårer hinanden. Ja, OGSÅ dig og selvfølgelig OGSÅ mig. I de fleste tilfælde uden, at det var hensigten og meningen at såre og gøre ondt.
Vi er egoistiske som mennesker (også selvom vi sjældent vil indrømme det), og derfor kommer vi nogle gange til at sætte os selv ALT for meget i første række. OGSÅ dig, og jaja, også mig igen selvfølgelig.
Vi dummer os grufuldt en gang imellem. Vi lærer nyt af vores fejl. Vi beder vores bedre halvdel om tilgivelse. Vi undskylder på det dybeste. Vi ændrer os hen af vejen. Vi bliver (heldigvis)klogere. Vi lever et liv, som mennesker, med alt hvad det indebærer af følelser, tanker, oplevelser, fejl og mangler.
Velkommen til racen "menneskedyret!"
Graden af det tillidsbrud, der er sket, bestemmer selvfølgelig til dels det tidsmæssige perspektiv af healingsprocessen du er på vej igennem, og ja, man SKAL i gang med en healing. Du er nødt til det. Du kan ikke stikke hovedet i busken og tro, det går over af sig selv. Det gør det ikke, kan jeg godt løfte sløret for.
Og den værste brøler, du overhovedet kan lave er at sige: ”Jeg tilgiver dig for alt, og så snakker vi ikke mere om det!”
For gu´ snakker du da mere om det, igen og igen!
Inde i dig selv og i dine tanker.
Det kan du selt ikke undgå, når dine følelser er blevet revet itu og tilliden er brudt.
Og dine tanker kredser igen og igen om spørgsmålene:
”Kan jeg lære stole på dig? Kan jeg stole på dig? Igen? Kan jeg få tilliden tilbage?”
Og ofte vil vi gerne kunne tænke og gruble os til svaret, og S-Å komme videre i tilværelsen. Egentligt helst NU!
Tænke, tænke, tænke, som Peter Plys ville have sagt det….
Rationalisere, tænke og gruble os frem til svaret – for det er jo som om, at svaret skal give os trygheden og roen tilbage. Trygheden, som gør, at vi kan blive ved med at finde kræfterne til at kæmpe for parforholdet.
Men hvis svaret på vores spørgsmål hele tiden er: ”Nej, jeg kan ikke stole på dig igen, aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde mere”, tjaa..... Så kan vi jo lige så godt bryde op i langt fleste tilfælde!
Tænker vi, og så bliver vi ofte kede af det. Håbløshed og modløshed overtager totalt herfra.
I langt de fleste tilfælde, hvor tillidsbrud er problemet, ville vi gerne kunne sige (og få modet og håbet tilbage): ”Ja, selvfølgelig kan jeg stole på dig igen!”, men det kan vi bare ikke sige eller tænke eller føle. Ikke lige nu, ikke her midt i følelseshelvede, og ofte fordi vi også glemmer to meget altoverskyggende brikker, nemlig tid og erfaring.
Og problemet er jo, at når vi står der, midt i det hele, med vores tårer, frustration, fortvivlelse, alle vores ubesvarede spørgsmål, følelser og tanker vi ikke aner, hvordan vi skal håndtere, tanker vi ikke aner hvad vi skal stille op med, momentalt og måske næsten ondskabsfuldt had til vores partner, et had, vi måske ikke engang anede vi besad og som er udløst af tillidsbruddet, så glemmer vi, at lige nu, L-I-G-E nu, der står vi midt i kaos og helvede!
Og midt i kaos, er et usædvanligt dårligt sted at træffe vigtige og altafgørende beslutninger fra – generelt set, siger min erfaring mig efterhånden, både fra min praksis, men også fra mit eget liv. Det er sjældent her, de konstruktive beslutninger finder sted!
Men fordi vi er i følelseshelvede, fordi vores fundament er skubbet omkuld, fordi usikkerheden er med os, for hvert evigt eneste skridt vi tager, så har vi brug for tryghed, ro, sikkerhed, stabilitet og så spørgsmålet dukker op igen og igen og igen og igen.
Og driver os til vanvid dag og nat, og får os til at tænke på, om vi er blevet skøre!
Det er faktisk den milde version!
Den eneste måde, du faktisk set, kan få svar på er ikke ved at tænke dig selv ihjel, selvom det er dén strategi du prøver. Men det virker ikke, vel?
Den eneste måde svaret kan kommepå er, at du bliver i forholdet eller relationen og finder ud af det igennem tid og erfaringer - og det er hård kost i starten, og derfor flygter vi oftest, fordi vi ikke kan holde følelserne ud.
Selvfølgelig skal du ikke blive, hvis det er 117 gang, at din partner svigter dig! (Eller vedkomne er total ligeglad med dig, dine følelser og dit velbefindende generelt set – så skal du gå. Nu!)
Men hvis det er første gang, du oplever, at din partner har brudt tilliden, og du er i tvivl om, om du skal blive i forholdet eller gå, så vil jeg anbefale dig at blive og give det lidt tid!
Enten opbygger man tillid i et parforhold over tid, eller også gør man ikke.
Så hvis du tvivler, så giv det en rum tid, se i hvilken retning "Tillidsprocenten" går, evaluer, snak sammen, og mærk efter inde i dig. Løbende. har det været et voldsomt tillidsbrud, kommer du måske aldrig op på 100% hele tiden. Men 100% det meste af tiden, og en gang i mellem popper det op. Men sjældnere og sjældnere med tiden og som din erfaring viser dig, at din partner er til at stole på. Men det afhænger selvfølgelig også af din partner og vedkomnes adfærd fremover.
Du kan ikke tænke dig frem til et ja eller et nej i forhold til, om du skal blive eller gå. Det er noget du mærker, og du kan få erfaringer over tid, der viser dig, om du kan stole på din elskede.
Igen.
Men det kræver én eneste ting af dig!
Du er nødt til at blive i parforholdet. For går du, vil du aldrig vide, om du kunne lære at stole på din partner, igen.
Så svaret til dit spørgsmål kan måske mere hensigtsmæssigt svares med sætningen:
”Nej, jeg stoler ikke på min partner lige nu, faktisk på ingen måde, hvilket jo egentligt også er ganske, ganske logisk taget i betragtning af de her meget trælse omstændigheder og ting, der er sket, men jeg har besluttet mig for at give parforholdet en chance og se, om jeg ikke kan få tilliden tilbage over tid, og hvis jeg om 4 mdr. på ingen måder oplever, at jeg har rykket mig eller har fået noget som helst tillid tilbage, og jeg til den tid stadig ikke stoler på nogen måde på min partner, så må vi tage den derfra!”
Men din partner er nødt til at komme ind i kampen, og det kræver OGSÅ ændringer fra den anden "side" af.
Her er 7 punkter du og I kan bruge som tjekliste, hvis I ønsker tilliden skal genopbygges forholdsvis hurtigt:
• Har din partner taget ansvar for "skaden", din følelsesmæssige smerte og undskyldt, så du rent faktisk kan mærke det følelsesmæssigt?
• Kan I snakke om dét, der er sket - altså selve svigtet/hændelsen?
• Ønsker din partner oprigtigt at bidrage til din healingsproces og din vej til tillid igen?
• Har I det generelt set godt sammen, er jeres parforhold værd at blive i og kæmpe for?
• Har I fundet kerneårsagen til, at "skaden" kunne ske og er gået i gang med at forebygge, at det ikke sker igen?
• Har I snakket om, at tillidsbrud tager TID ofte MEGET LANG tid at få genoprettet? (Det klares altså ikke på 3. mdr. uden at man snakekr om det eller går ind i det!)
• Mærker du ærlig og oprigtig omsorg for, hvordan du har det, fra din partner eller må du sejle i din egen sø?
Jo flere ”nej´er” du svarer, jo længere, hårdere og sværere bliver tillidsgenopbygningen, tilgivelsesprocessen og healingen og i nogle tilfælde umuligt.
Men hvis I begge helt oprigtigt ønsker, at du skal kunne stole igen og er villige til at lægge en indsats i en lang periode, så kommer du også til at stole på din partner igen.
Det lover jeg!
Pas på dig
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Vil du lære endnu mere om, hvordan I får genopbygget tilliden, måske efter utroskab?
- Læs mere her <-------
★ Læs også brevkassen: Jeg stoler ikke på min kæreste <-------