fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Konflikter i parforholdet - Når konflikterne slider parforholdet op.

Konflikter i parforholdet ved Maj Wismann

Konflikter i parforholdet er helt normalt, men bliver de for voldsomme, eller har man konflikter for ofte, begynder det at slide på kærligheden.

Det ser vi nærmere på i guiden her, hvor jeg også byder ind med mine erfaringer i at hjælpe par til at blive bedre til at håndtere konflikter i parforholdet.

Jeg har arbejdet med parterapi i min praksis siden 2006, og er bl.a. uddannet i forskningsbaseret parterapi, klinisk sexologi fra DACS, samt har en Master i Sexologi fra Aalborg Universitet.

I guiden her kan du læse om:

  • Definition af en konflikt
  • 2 forskellige konflikttyper
  • Hvilke konfliktmønstre par ofte har
  • 4 måder at optrappe konflikter i parforholdet på
  • 4 måder at nedtrappe konflikter på
  • 2 måder at undgå konflikter på
Konflikter i parforholdet - Online Kursus til 0,-

.

Konflikter i parforholdet - Hvad er det egentligt?

Konflikter i parforholdet opstår, når man oplever en eller anden form for uenighed, hvor måden man taler om "uenigheden" på bliver negativ og/eller bliver opfattet negativt af partneren.

Man kan altså godt være uenig uden at have en konflikt, men det er svært at have en konflikt uden at være uenig.

Nogle konflikter kan være små hverdags-uenigheder, som blot er irritationsmomenter. Som en irriterende myg, man selvfølgelig registrerer, men man kommer hurtigt videre.

Andre konflikter kan føles ulidelige, komplekse og overvældende og kaste parforholdet ud i en mindre eller større krise.

Det er helt normalt at have konflikter i parforholdet.

Det er vigtigt at understrege!

Men bliver konflikterne til opslidende kampe, hvor man nedbryder på sig selv, hinanden og ikke mindste kærligheden, så skal man være stoppe op.

Stoppe op fordi den følelsesmæssige distance, de opslidende konflikter skaber, på den lange bane nedbryder parforholdet.

Er I endt der, hvor det føles som om, at:

  • Konflikterne er kørt fast?
  • Konflikterne skaber følelsesmæssig distance, I har svært var at fjerne igen?
  • Konflikterne medfører adfærd, hvor I beskytter jer selv og partneren føles som fjenden?

Så skal du og I stoppe op og lære at "gøre noget andet."

Den gode nyhed er, at det behøver man ikke nødvendigvis gå i parterapi for at lære.

Forskningen i stærke, langtidsholdbare og velfungerende parforhold viser nemlig, at små ændringer ofte skaber store forandringer på den lange bane.

Det betyder i praksis, at der ikke findes et "quick-fix."

"Quick-fixes" og "vupti-løsninger", som jeg kalder det, har det med ikke at virke på den lange bane.

Og så begynder man for alvor at tænke, at der er noget rivende galt!

Det vi er interesseret i, er ændringer i din (og måske) jeres adfærd, som bliver implementeret og som ender med at blive "ny normal adfærd", når I oplever konflikter i parforholdet, der banker på.

Den proces tager tid.

Men første skridt i alle læringsprocesser er i første omgang at blive bevidst om, hvad det er, du skal vide og lære at gøre anderledes.

Trin 1 - Ubevidst inkompetent:
Du ved ikke, at der er noget, du ikke ved og dermed ikke kan gøre.

Trin 2 - Bevidst inkompetent:
Du ved, at der er noget, du ikke ved (og ikke kan)

Trin 3 - Bevidst kompetent:
Du ved, at der er noget du kan, men du skal stadig øve dig og være opmærksom på det.

Trin 4 - Ubevidst kompetent:
Du er ikke længere opmærksom på, at du ved det og gør noget. Det er blevet en automatisk ny handling, som du slet ikke tænker over mere.

Så lad os få "uddannet" dig lidt i konflikter i parforholdet og dykke ned i, hvad forskningen har kortlagt og fundet frem til.

.

2 forskellige typer af konflikter

Forskningen fra Gottman instituttet viser, at der findes to typer af konflikter.

Forskningen bygger på observationer af par, der har boet i en såkaldt "laboratorie-lejlighed."

En lejlighed, hvor der bl.a. er sat kamera op (som parrene har vidst) - og hvor de har boet i 24-48 timer.

Herefter har man interviewet dem omkring de forskellige situationer, parrene oplevede.

Bl.a. konflikter.

Forskningen har stået på i mere end 40 år, og anses som noget af det mest valide forskning inden for parforhold.

Det er vigtigt at vide OG kunne genkende, hvilken type konflikt man står over for (eller midt i).

Når man kan det, så kan man nemmere komme ud af den igen, og håndterer den på en mere hensigtsmæssig måde.

.

Type 1 - Konflikter, der kan løses

Forskningen viste, at 31% af konflikter i parforhold kan løses.

Det er knap 1/3 af jeres konflikter.

Men fordi et problem KAN løse, betyder det jo ikke, at det BLIVER løst.

Et "løseligt-problem" kan stå på i årevis, hvis man ikke har lært, hvordan man samarbejder omkring problemløsning.

Oplever man mange konflikter i parforholdet, kan det simpelthen væres fordi, man "ruller en snebold" med problematikker, der aldrig bliver løst, foran sig.

Det bliver man slidt af, som årene går.

Både dig, din partner og jer som par.

Konflikter, der kan løses - kan normalt løses ved, at man sætter sig ned og taler om, hvad problematikken gør ved en, og snakker sig frem til et konstruktivt kompromis og en konstruktiv løsningsplan, som begge er tilfredse med.

Et eksempel kan være daglige indkøb.

Begge er trætte af at der aldrig handles ind til flere dage i træk.

De oplever irritation over at skulle ud og handle ind hver dag, samt tage stilling til, hvem der skal gøre det + hvem der skal lave mad - og hvad den mad i det hele taget skal være.

Det er et dagligt irritationsmoment for begge, og ingen gider i virkeligheden have den opgave, så der er altid irritation forbundet med at nå til det punkt på dagen.

Løsningen kan være, at parret sætter sig ned og taler sammen om problemet.

  • Hvordan de oplever det.
  • Hvad de tænker en løsning kan være.
  • Lægger en plan.
  • Aftaler hvem, der gør hvad.
  • Og evaluerer efter 3 uger på et fastsat tidspunkt.

I løbet af nogle måneder, er der kørt en helt ny plan i stilling og de daglige irritationsmomenter er forsvundet.

De daglige konflikter er forsvundet, og problemet er løst.

Selvfølgelig kan man opleve, at der skal evalueres eller "rettes lidt til."

Men som udgangspunk, kan man forhandle og samarbejde sig frem til en løsning, som alle er tilfredse med.

.

Type 2 - Konflikter, der ikke kan løses (umiddelbart)

69% af konflikterne viste sig at være det, man kalder uløselige konflikter.

Det er ofte konflikter i parforholdet, der gentages.

Emnet er det samme.

Det man oplever omkring emnet er det samme.

Begge har enormt svært ved at rykke sig i nogen som helst retning.

Ja, det kan føles som at blive bedt om at save sin højre arm af, når ens partner beder om, man ikke godt lige kunne tage at...

For nej...

Det kan man faktisk ikke.

De uløselige konflikter i parforholdet bunder nemlig i ens personlighed og den historik, man har med sig.

Derfor er man nødt til at arbejde med de uløselige konflikter på en hel anden måde end alle andre typer af konflikter i parforholdet.

Finder man løsninger - kan man være ret sikker på, at den ene har givet sig mere end vedkommende havde lyst til.

Hugget en hæl eller klippet en tå, og det er der ingen, der bliver glade for.

Og...

Man vil opleve, at løsningerne løber ud i sandet som tiden går.

Løsningen findes i forståelsen.

Løsningen kan være, at parret sætter sig ned og går på nysgerrig opdagelsesrejse ind i, hvorfor man har det standpunkt omkring emnet, som man nu engang har.

Der ER grunde til, at man "har det som man har det," omkring et emne.

Når I forstår hinandens årsager til de ufleksible områder, så er det ofte (ikke altid), men ofte meget nemmere at finde løsninger.

Men det kræver, at man får givet sig selv tiden til at undersøge og forstå ens partners synspunkter og standpunkter.

Eksempler på uløselige konflikter i parforholdet

Der er tre store emner, der går igen:

  • Økonomi og håndteringen af penge
  • Intimitet & sexliv - Kvalitet og kvantitet
  • Opdragelse

Det er vigtigt at vide, at velfungerende par OGSÅ har de her uløselige konflikter og skænderier i parforholdet.

På trods af forskelligheder, så har viser forskningen, at de velfungerende par har lært at håndtere deres forskelligheder på måder, der ikke skader deres relation og følelserne imellem dem.

Det betyder: Man kan sagens have store forskelligheder UDEN at løse dem og alligevel have et godt og velfungerende parforhold.

Det handler ikke om, HVAD I skændes om, men om HVORDAN I skændes.

.

Tegn på hårdknudeproblemer & uløselige problemer

  • Konflikterne får dig til at føle dig afvist af din partner
  • I er begge rigide og ufleksible omkring jeres holdninger
  • I holder begge "på jeres"
  • Når emnet er på bordet ender I med at føle jer såret
  • Der er ikke humor tilstede, når emnet diskuteres

.

Håndteringen af penge er en af de store konflikter i parforholdet.

Dag ud og dag ind.

Uge efter uge.

År efter år.

Observationsstudier af par over en årrække har vist, at det eneste, der ændre sig i diskussionerne omkring emnet, er hårfarven, som bliver mere og mere grå.

Men diskussionerne, argumenterne og forsøgene på at overbevise partneren om, at "man har ret, og partneren er forkert på den" forbliver de samme.

Det er ret skægt at se de optagelser i øvrigt 🙂

I klinikken er økonomi ofte oppe som emne, og mine klienter bliver trænet i at lære at kende forskellen på et løsbart problem og et hårdknude/uløseligt problem.

Økonomi-emnet er meget følsomt, og der er ofte én af parterne, der har større behov for, at der er "styr på økonomien," end den anden.

Derfor opstår konflikterne i parforholdet.

Man forstår ikke hinanden og oplever, at den andens holdninger, standpunkter og måder at opføre sig på bliver en hæmsko for én selv.

Derfor glemmer man helt at få undersøgt, hvorfor hulan ens partner "har det sådan," med konflikt-emnet.

Når det kommer økonomi og håndtering af penge, så er der ofte disse oplevelser i bagagen hos den, der ønsker "styr på tingene":

  • Fattigdom i barndommen (ja, det findes også i Danmark)
  • Oplevelse af, at forældre altid snakkede om, at der "aldrig er penge nok"
  • At den ene eller begge forældre er gået konkurs, og det har haft voldsomme konsekvenser
  • Aldrig at have fået lov at have penge, man selv kunne administrere
  • Forældre eller ex-partner(e), der styrede og kontrollerede økonomien
  • Tidligere svigt og tillidsbrud, fordi der "alligevel ikke er råd"
  • Og mange, mange flere ubehagelige oplevelser.

Oplevelser, der alle har betydet, at det er blevet meget vigtigt, at der er "styr på pengene."

Oplevelser, der alle har betydet, at det udløser stærkt ubehag, hvis der IKKE er "styr på pengene."

Spørgsmålet er:

  • Hjælp mig med at forstå, hvorfor det her er ufleksibelt for dig - der ligger med garanti noget bag.

Når man får lov at få indblik - UDEN at ville ændre, men udelukkende for at forstå - så sker der ofte ændringer.

.

Konfliktmønstre i parforholdet

Konfliktmønstre kan oversættes til mønstre i konflikter.

Det vil sige, at når et par oplever en konflikt, så kan man stå bagefter og tænke: "Det her har vi prøvet før..."

MÅDEN vi opfører os på og handler på i konflikterne er ofte ens, og derfor kan man i mange tilfælde skifte emnet ud og opleve, at konflikter i parforholdet udspiller sig på nøjagtig samme måde.

Igen og igen.

Uanset, i hvilke lande mn har lavet undersøgelser af konflikter i parforhold, har man spottet mønstre i adfærden.

Den er altså helt almindelig menneskelig med konfliktmønstre.

Den gode nyhed er, at mønstre er en række af handlinger, der udføres og gentages, og fordi det er handlinger og adfærd, kan man derfor lære og træne sig selv i at handle anderledes i situationerne.

Den dårlige nyhed er, at mønstrene ikke lader sig ændre på to dage, men kræver træning og gentagen øvelse før de "sidder fast" som ny adfærd.

Og så alligevel... kan man f.eks. under stress og i pressede situationer få tilbagefald til et gammelt og helt enormt u-konstruktivt og uhensigtsmæssigt mønster.

At ændre adfærd og vaner tager altså tid, men så snart man får de første oplevelser med de nye hensigtsmæssige måder at være i dialog omkring uenigheder, vil det selvfølgelig være motiverende.

Skænderier med kæresten

.

Konfliktmønster 1 - Hvem har skylden?

- Her angriber og bebrejder man hinanden i et forsøg på at finde den "mest skyldige."

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at man aldrig rigtig får en god løsning eller kommer tættere på hinanden.

"Det er ikke mig, det er jo DIG, den er HELT galt med," er mottoet.

Vi behandler vores partner som en modstander, og vil hellere angribe end at blive angrebet.

Observationsstudier og målinger af par i aktiv "hvem har skylden" viser, at man i denne tilstand er meget stresset og "den venlige hjerne" slår fuldstændig fra.

Man står altså i hver sit hjørne af bokseringen og bokser løs på den partner, man ellers elsker så ufatteligt højt.

Begge er altså aktivt angribende, anklagende, bebrejdende mm.

.

Konfliktmønster 2 - Angreb og forsvar

- Undersøgelser af par viser, at "angreb og forsvar"-konfliktmønstret er det mest anvendte.

Der er altså tale om en favorit konfliktmodel her 😉

I "angreb og forsvar" er den ene part mere aktiv end den anden.

Den aktive brokker sig, anklager, bebrejder, giver skyld.

Den anden trækker sig som reaktion på angrebene.

Det får den aktive til at skrue op i forsøget på at få "en eller anden form for reaktion."

Som igen får den anden til at trække sig endnu mere.

Og så kører mønstret på fuld blus, og det kan køre sådan i dagevis.

Begge er frustreret og har kroppe i alarmberedskab med stressrespons udløst for fuld hammer og finder det dybt ubehageligt.

.

Konfliktmønster 3 - Stilhed og kulde

- Stilhed og kulde indtræffer ofte (ikke altid), når konfliktmønster 1 og 2 bliver opgives, og man ikke orker at kæmpe mere.

Der er altså tale om en bevidst retræte og tilbagetrækning, for det nytter jo ikke noget alligevel...

"Det nytter jo ikke noget alligevel", dækker i virkeligheden over en selvbeskyttende adfærd, hvor man ikke længere kan holde til at blive såret og ikke-mødt i sine frustrationer.

Parforholdet virker fredeligt nu, men under overfladen ligger alle frustrationerne og bobler.

De bliver bare ikke italesat længere, og den følelsesmæssige (negative) forbindelse man kunne opleve, når de to andre konfliktmønstre var i spil, er nu heller ikke længere tilstede.

Det betyder, at der hverken er negativ eller positiv følelsesmæssige-kontakt længere.

I denne fase er man ofte høflige over for hinanden, samarbejdet fungerer ofte ganske gode, men der "mangler noget."

Man lever sammen, men begges behov for følelsesmæssig, kærlig og erotisk kontakt er sat på pause.

Ingen brokker sig, men der sker heller ingen udvikling.

Begge parter er stille og ingen bliver mødt i deres behov og/eller knytter tætte følelsesmæssige bånd til hinanden.

.

4 måder at optrappe konflikter i parforholdet på

En af de observationer, der er blevet gjort, i den forskningsbaserede parterapi er, at den måde et par håndterer uenigheder på ikke bare påvirker den enkelte konfliktsituation.

Nix.

Det påvirker hele parforholdet og "måden" at være kærester/partnere på på den lange bane.

Det påvirker fordi, den "måde" man taler om uenighederne på ofte enten bringer et par tættere på hinanden eller skubber et par længere væk fra hinanden.

Taler man respektfuldt om uenigheder, vil det ofte udløse:

  • En større forståelse af hinanden og "hvor man kommer fra"
  • En højere grad af tillid
  • Flere positive følelser overfor hinanden

Taler man dis-respektfuldt om uenigheder, vil det ofte udløse:

  • Øgede frustrationer og oplevelser af ikke at "blive set og mødt, som den man er"
  • Mistillid
  • Følelsesmæssig afstand

På den lange bane betyder det, at MÅDEN man håndterer uenigheder på enten påvirker parforholdet til at blive stærkere eller til at blive utrygt.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at INGEN par er perfekte, og selv stærke parforhold kan have uenigheder, der håndteres super uhensigtsmæssigt.

Forskellen er:

  1. Hvor ofte det sker?
  2. Om der bliver ryddet op og givet undskyldninger efterfølgende - aka lavet reparationer.
  3. Om man efterfølgende reflekterer over egen adfærd og gør sig umage med at undgå "det uhensigtsmæssige" fremadrettet

.

De 4 konflikt-optrapnings-strategier:

  • Kritik
  • Forsvar
  • Foragt
  • Tilbagetrækning

Kritik:
- Når man kritisere sin partner lyder det ofte som en anklage. Fingeren er peget på partneren, der har "gjort noget forkert," og som derfor ofte får udløst enten skyldfølelse, skamfølelse eller andre negative følelser. Kritikken bliver ofte af personen frem for handlingen, og det får partneren til at reagere negativt. Formålet med at kritisere er, at man ønsker en ændret adfærd hos partneren. En ændret adfærd som bedre imødekommer det behov, ønske, savn, længsel, der i første omgang ikke blev mødt - og som udløste kritikken.

.

Forsvar:
- Når man forsvarer sig selv, er det ofte som en (helt naturlig) reaktion på kritik. Formålet med et forsvar er, at man forsøger at beskytte sig selv mod yderligere kritik (der opleves som angreb.) Forskningen viser, at forsvar sjældent giver den ønskede effekt i situationen. Man ønsker, at konflikten skal forsvinde og/eller at ens partner skal italesætte "problemet," på en bedre måde. Når man forsvarer sig selv siger man indirekte: "Det er ikke mig, men dig, der er problemet" - og når partneren hører dette, så kommer der ofte endnu et angreb. Forsvar viser sig på to måder. Enten som et modangreb eller som offer/martyr eller som begge på samme tid.

.

Skal jeg lære jer IKKE at skændes?

Konflikter i parforholdet - Skænderier i forholdet

.

Foragt:
- Når man udviser foragt i en samtale omkring en uenighed, fortæller man ens partner, at man selv og ens holdninger, tanker, følelser, mål i livet mm. har større betydning end partnerens. Man opfører sig simpelthen overlegent, og ser ned på sin partner i situationen. Sarkasme og kynisme er fætter og kusine til foragt, og adfærden er præget af at rulle med øjnene, snerre, være "humoristisk" på partnerens bekostning, bruge øgenavne mm. Foragt er den af de 4 konflikt-optrapnings-strategier, der er den største fare for parforholdet, og et er den største markør for brud på sigt. Derudover... Det er VITTERLIGT svært at løse en uenighed eller problematik, hvis din partner føler at du foragter ham/hende.

.

Tilbagetrækning:
- Tilbagetrækning opstår, når man trækker sig fra en uenighed/konflikt psykisk. Det betyder, at man ikke er engageret i samtalen længere. Man trækker sig. Det opstår, fordi man føler sig kritiseret og får udløst en stress-respons i kroppen. Ofte kan det også oplevet som angst. Når man trækker sig, kritiserer partneren ofte endnu mere. Så bliver man endnu mere utilpas og "gemmer" sig endnu mere væk. Ofte går "klappen ned," og man bliver helt sort/tom i hovedet og VED vitterligt ikke, hvad man skal sige eller gøre. Jo mere du bliver kritiseret og angrebet, jo mere udløses kortisol og adrenalin, jo mere lukker hjernen ned, jo sværere bliver det at kommunikere, jo mere frustreret bliver din partner - og så kører den negative spiral for fuld hammer og begge er utrygge og utilpasse.

.

4 måder at nedtrappe konflikter i parforholdet på

Som du kan se i afsnittet om de 4 konflikt-optrapnings-strategier, så er det altså HELT normalt at bruge dem.

Jeg gentager lige mig selv her - for det virkelig vigtigt.

Stærke par, bruger også de her strategier engang imellem og "falder i."

Den gode nyhed er, at det her er adfærd.

Det betyder altså, at det er noget man kan arbejde bevidst på at ændre.

Kritik, forsvar, foragt og tilbagetrækning har nemlig alle et modsvar - eller en modgift, som det også kaldes i parterapi-fagsprog.

Første skridt er, at du finder ud af, hvilken af de 4 du får en OL-medalje i, hvis du stillede op til OL 😄

Nej, du skal IKKE udpege din partners fejl som det første (selvom det vil være helt menneskeligt, hvis det var det første du gjorde.)

Vi kan jo for pokker ikke ændre andres adfærd - men arbejde med at ændre vores egen.

Når du har fundet ud af, hvilken en af de 4 strategier, du er absolut bedst til, så skal du i gang med at øve dig.

Og når du falder af hesten, som er helt forventeligt, så skal du op igen - og bliver VED med at øve dig.

Voldsomme skænderier

.

Her får du en lille introduktion til modgiften:

Kritik:
- Modgiften til kritik er dét, man kalder for en blød opstart. Over 90% af konflikter slutter på samme måde, som de er startet. Så starter du med kritik - så slutter du i 90% af tilfældene med mere konflikt. Hvilket jo nok ikke er dit ønske... Hvis du er ekspert i kritik, så kan du øve dig i at udtrykke kritikken mindre anklagende. Opskriften er simpel - men enormt svært i starten.

Opskriften er: Jeg føler mig (her italesætter du dine egne følelser) - Omkring (her italesætter du problematikken så objektivt, som muligt) - Jeg har brug for/jeg ville sætte pris på (her fremsætter du dit ønske.)

Det ER svært - jeg ved det, fordi jeg selv er et menneske, der har skulle træne det - og stadig falder af hesten. Men også fordi jeg træner det med par i min praksis. Det er ikke nemt - men det er heller ikke nemt at skændes eller have store konflikter. Så træningen er det hele værd.

.

Forsvar:
- Modgiften til forsvar er dét, man kalder for "at tage en bid af ansvars-kagen."

Det betyder, at du skal fokusere på, hvor din partner har ret i situationen og italesætte det. Man modtager sjældent kritik, der ikke har "et eller andet" på sig. Kan du finde dét (også selvom det er en lillebitte ting), så har du opskriften på at få en dialog i gang i stedet for en konflikt.

Er det svært? Ja! Men det er igen, det hele værd - For det skaber følelsesmæssig tillid og tryghed OG konflikten bliver lagt ned.

.

Foragt:
- Modgiften til foragt er nok lidt anderledes, end du lige forventer. Under foragt ligger der nemlig altid u-mødte behov, længsler og/eller savn der ikke er blevet mødt i L-A-N-G tid. Modgiften er 2 ting. Den første er at træne blød opstart, som nævnt i modgiften til kritik.

Dernæst skal I (som par) arbejde på at skabe og bygge på en ny måde at være sammen på i hverdagen.

En ny måde, hvor I bliver gode til at italesætte taknemmelighed, værdsættelse, sætten-pris-på, samt anerkende hinanden verbalt mm. Når man føler sig værdifuld og betydningsfuld i parforholdet, og det man gør og byder ind med bliver anerkendt, så forsvinder foragten i de fleste tilfælde.

Den forsvinder, fordi du har nemmere ved at få adgang til de positive følelser over for din partner og dermed også være mere åben i uenigheder. Det er ikke længere en fjende, men et menneske der holder af dig, som ser dig som menneske og som betragter dig som betydningsfuldt i sit liv du skal "løse en uenighed" med.

.

Tilbagetrækning:
- Modgiften til tilbagetrækning handler om, at du skal berolige dig selv, få pulsen ned og begynde at engagere dig i det, din partner fortæller dig.

Fokus skal være på at få kroppens stressrespons væk, så du kan være rolig og afslappet og derved have adgang til din hjerne. Ja, det lyder skørt - men sandt er det. Når stressresponsen aktiveres, lukker hjernen ned i den forstand, at det er svært at være konstruktiv.

"Klappen går ned," som tidligere beskrevet.

Du kan også tale med din partner om mekanismen, så din partner VED, at når du beder om en pause, så er det fordi "klappen er gået ned." Men husk, at du skal komme tilbage og deltage i dialogen igen og engagerer dig i det, din partner oplever som værende problemfyldt.

.

2 måder at undgå konflikter på

Men kan man ikke bare helt undgå at have konflikter?

Nej, det kan man nok ikke 100%.

Men man kan fokusere på, hvordan man undgår selv at skabe konflikter, samt fokusere på IKKE at lade sig indfange i konflikter ens partner optrapper.

Det vil sige, at man har et højt fokus på, hvad der er i ens egen magt både i forhold til optrapning og nedtrapning af konflikter i parforholdet.

Eller med andre for den sags skyld.

For at undgå konflikter og dermed blive markant bedre til at løse uenigheder, kan du først og fremmest se på disse to punkter:

  1. På hvilken måde optrapper jeg selv konflikter? - Og hvad er alternativet/modgiften til den strategi?
  2. På hvilken måde optrapper min partner konflikter? - Og hvor er det, jeg hopper i med begge ben og lader mig indfange og pludselig ser mig selv være med til at optrappe konflikter, samt hvad er alternativet/modgiften til den strategi?

Du skal simpelthen i træningslejr og begynde at arbejde på at ændre din egen adfærd.

Husk: Det er vanvittigt svært at have en konflikt eller et skænderi med nogle, der vitterligt ikke ønsker det.

I forhold til at løse problematikker eller uenigheder, som jo ofte ender i konflikter, så kan du stoppe op og spørge dig selv: "Sig mig, er det her en "løs bar" problematik eller en hårdknude problematik vi har gang i?"'

Når du har spottet det, så har du også en bedre mulighed for at anvende den rette strategi, og derved nedsætte konfliktniveauet.

Vil I arbejde videre med kommunikationen og parforholdet, kan jeg anbefale mit store "Dig, Mig og Os"-forløb, som du finder inde i min onlineklub "Klub Kærlighed."

Forløbet svarer til 1/2 års intensiv parterapi og er delt op i tre dele.

  1. Styrk venskabet, de positive følelser og alt det "vi var gode til engang."
  2. Kommunikation, konflikthåndtering og problemløsning.
  3. Fremtiden, drømme, håb og fælles vej.

Læs mere om Klub Kærlighed her <---

Pas på jer.

De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog, Master i Sexologi & forskningsbaserede parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Maj Wismann om konflikter i parforholdet

.

Vil du læse mere om konflikter i parforholdet og god kommunikation?

.

Vil du hjælpe?

★ Oplever du og I konflikter i parforholdet? Eller oplever du konflikter i andre relationer? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Parforhold er et ekstremt sårbart emne, så vær opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nul-tolerance overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

.

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Fænomenal artikel her på bloggen. Jeg er kæmpe fan, for du rammer virkelig noget vi alle har oplevet - og jeg afslører som fraskilt næppe nogen overraskelse, når jeg åbent erkender, at jeg også er faldet i flere af fælderne...

    Når jeg ser tilbage var der nogle dumme situationer, hvor kritik virkelig fik 'svar på tiltale', og selvom jeg lærte en ny måde, at håndtere tingene på efter jeg tog et TR-grundkursus på fire uger, så var der stadig tilfælde, hvor jeg er kommet til at dumme mig. Formulere mig tosset, og bestemt også steder, hvor jeg godt kunne have bidt tungen af mig selv.

    Din modgift til tingene, der OPtrapper konflikterne er geniale, og det er virkelig guf for alle, der gerne vil blive bedre til at håndtere konflikter. Tusind tak fordi du skrev denne artikel. Det kan forhåbentlig gøre en kæmpe forskel for mange par, som oplever disse skænderier.

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram