Vælg en side

Hej.
Jeg er en dreng på 17. Min kæreste (17) og jeg har en lille men meget irreterene problem når vi gerne vil ha sex. Vi har et langt forspil, og går meget forsigtig til verks, men alligevel har min kæreste gang på gang store smerte ved skede-indgangen hver gang jeg prøver at komme in. og når vi så er færdig har hun store smerter flere dage efter. Sådan har det altid været. vi har prøvet en masse for at se om det kunne hjælpe, glidecreme m.m. men lige lidt hjælper det. Vil vil begge to utrolig gerne, men vores problem er nu blevet så stort at vores sexliv ligger på stand-by for tiden. Hvad kan vi gøre?
M.V.H.
Drengen 17.

Hej Drengen 17

Tak for jeres mail.

Jeg vil råde jer til i en periode at stoppe med samleje og bare have fokus på at nyde hinandens kroppe og give hinanden udløsning/orgasme med hånden og med munden. Det handler om, at det skal gå meget langsomt, som I allerede har opdaget.

Det virker som om, at din kærestes underliv spænder alt for meget op under sex og derfor har hun smerter efterfølgende. Nyder hun når I har sex? Altså kan hun lide at du er oppe i hende? Eller går hun mest i seng med dig fordi “det” gør man bare, det tror hun måske at du forventer?

Prøv at snak åbent om dette og se om der kan ligge nogle misforståelser til grund for hendes “spænden op”. En anden ting kan også være en bakteriel infektion eller sarte slimhinder og derfor er det en god ide, at I går til lægen og lige får tjekket om det fysiske er helt i tip top. Det vil jeg anbefale jer, at I gør som det første. Men stop med at have decideret samleje i en periode.

Hvis læger siger, at det fysiske er helt i orden, så kan i langsomt prøve, at du forsigtigt putter en finger op i hende, og bare ligger helt stille med den indtil du kan mærke at hendes muskler slapper af og hun ikke spænder mere, så bevæger du den lidt og meget forsigtigt og så lige stille igen, dette gøres mange gange og af mange omgange, indtil hun ikke er spændt op længere. Så kan du fortsætte med to finger i en periode og til sidst din pik.

Når du prøver med pikken er det vigtigt at du første gang bare ligger med den ved skedeindgangen så hun bare mærker spidsen af pikhovedet, og giv tid. Tid og god tid, er den væsentligste faktor i dette. Når hun har vænnet sig til dette, kan du langsomt føre den lidt ind, og så ligge stille igen. Sådan fortsætter I, til hun er helt afslappet.

Held og lykke, og husk først og fremmest et lægebesøg.

 

forspil, ondt, kæreste, sexolog, parterapeutKærligst

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!