Vælg en side

Hej Maj

Vi er to voksne mennesker, der begge er i starten af de 40. Vi har to børn på 8 og 6 og vores store problem er at vi skændes hele tiden over alt og ingenting.

Vi er nået ud til det punkt hvor vi ikke laver andet end at skændes og bebrejde hinanden for alle de ting vi kan se den anden gør galt. Det er utrolig hårdt for os begge og vi har overvejet parterapi, men vi synes at det er utrolig pinligt at skulle opsøge en parterapeut og betale en for at hjælpe os med at tale ordentligt til hinanden.

Kan du give et godt råd?

Hilsen Palle

 

Hej Palle

Rigtig mange mennesker, har rigtig svært ved at acceptere, at de har brug for hjælp ”udefra”. Og det er egentligt super ærgerligt, for jeg er overbevidst om, at der går mange potentielt gode parforhold i stykker af den grund.

Det lyder på mig som om, I trænger til at få lært at kommunikerer rigtig godt og grundigt med hinanden, og samtidig hører jeg også, at jeres kærlighedsbeholdere er tomme! For når de er tomme, så er det vi begynder at hakke på hinanden over alverdens småting.

Jeg vil råde dig til, at I sætter jer ned over for hinanden og konstaterer at det her fungerer ikke som det kører pt. det ved du og det ved din kone også udmærket godt, for vi ønsker jo alle at leve godt og lykkeligt og føle os elsket, anerkendt, hørt og forstået. Og så skal I lave en liste til hinanden og hvad den anden kan gøre for at I føler jer elsket.

Hjemme ved mig er en sikker vinder, at jeg kommer ud i værkstedet med en kop kaffe til min kæreste, når han bygger kaninburer eller andet. Det får ham til at føle at jeg tænker på ham og elsker ham. Og det er sådanne ting, I skal have fat i, og så begynde at gøre det, selvom det kan virke utrolig akavet i starten specielt hvis ens egen kærligheds beholder er tom!

Og så vil jeg anbefale jer at tage på et PREP kursus, det er et kommunikations kursus, der består af 14 lektioner, hvor man får undervisning i forskellige ting af betydning i parforholdet/relationen samt trænet at tale og lytte med og til hinanden.

Det er på ingen måde terapi og man skal ikke dele noget med andre på sådan et kursus hvis man ikke har lyst. Mange mænd siger faktisk bagefter, at det var meget mere mandevenligt end de havde regnet med.

Nogle steder udbydes det endda med forplejning og overnatning og det er også en god måde at have fokus på parforholdet på, væk hjemme fra. Du skal også lytte til din kvinde fra nu af, når hun fortæller dig noget og stille hende uddybende spørgsmål.

Din gave til hende er din kærlighed, omsæt den til handling og du skal se hende blomstre op og begynde at give dig kærlighed igen i stor stil.

I kan starte med gratis at downloade mit minikursus om de 4 skænderi strategier som vi alle bruger, og hvad I skal gøre ved dem. Find og download det gratis kursus lige her: https://websexolog.dk/kurser/jegelskerdig/

Held og lykke på jeres parrejse

skændes, skænderi, skænderier, parterapeut, sexologMange hilsner

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!