Vælg en side

“Jeg husker det som om, at vi havde været kæreste et par måneder, da jeg første gang oplevede, at noget måske ikke var helt, som jeg troede, det var”, fortæller Mie mig.

Jeg spurgte hende, om jeg måtte dele historien med dig, og det måtte jeg gerne.

Mie fortæller:

“Vi havde startet ud med et venskab, som kom sig af, at vi var kollegaer og talte enormt godt sammen. Vi havde konstant kontakt enten på sms, opkald eller via vores job, hvor vi så hinanden dagligt.

Vi havde en rigtig god kemi og søgte hinanden. En aften havde vi aftalt at spise sammen, og her fik vi kysset og endte med at sove sammen den nat, og faktisk hver nat lige siden.

Det var en formiddag, han var taget i skole, og på mit spisebord stod min computer, som han havde lånt om morgenen, mens vi spiste morgenmad. Den stod åben, på hans Facebook profil, og netop som jeg gik over mod den, poppede der en chatmeddelelse ind.

Det var fra en pige, som skrev ”du er så lækker” mit hjerte sprang et slag eller to over, og jeg vente mig om gik ud i køkkenet og stod og tænkte et øjeblik. Mange tanker fløj igennem mit hoved, jeg havde jo overhovedet ikke lov til at kigge i hans ting, men nu stod det der lige foran mig.

Vi havde ikke været sammen ret længe, så det kunne i princippet sagtens være en gammel flirt, som ikke var klar over, at han havde fået en kæreste og dermed ikke vidste, at det var en upassende besked at sende ham.

Vi var trods alt ikke officielle endnu.

Jeg gik tilbage ind til computeren og havde bestemt mig for at lade den stå åben og se, hvad der ellers kom.

Da jeg kom hen til skærmen, havde han i mellemtiden svaret ”tak”.

Jeg blev simpelthen så ked af det - Utroskab historier Det var kortfattet nok til, at jeg besluttede, at han ikke havde intentioner om at følge mere op på hende, og jeg besluttede derfor at logge ham af, og pakke computeren ned.

Jeg husker tydeligt, hvordan det knuede i min mave hele dagen, og jeg havde svært ved at koncentrere mig om dagens gøremål.

Da vi mødtes senere på dagen, var det også det første, han bemærkede og spurgte om alt var ok. Det svarede jeg selvfølgelig, at det var det.

Jeg havde ingen intentioner om at fortælle ham, hvad jeg havde set. Jeg overbeviste mig selv om, at det var en tidligere flirt, som han helt sikkert havde lukket ned for nu. Så der var ingen grund til at gøre mere ud af det.

Efter yderligere et par måneder dukkede der så alligevel en chatbesked mere op fra samme pige.

Denne gang mens jeg sad og skrev opgave på computeren. Beskeden åbnede for den øvrige chat, og jeg kunne derfor se præcis hvad de havde skrevet til hinanden, og kunne se, at de havde chattet hele dagen.

Blandt andet havde han skrevet og spurgt pigen, om ikke hun ville skifte profilbillede ”til det der frække billede, hvor man rigtigt kunne se hendes kavalergang” hele min krop rystede og min mave krøllede sig fuldstændig sammen.

Jeg kunne slet ikke fatte, hvad jeg så.

Derfor rejste jeg mig op, gik ind og skiftede til løbetøj og løb ud af døren. Ligesom døren smækkede bag mig, hørte jeg ham spørge, om alt var ok.

Det havde jeg ikke overskud til at svare på.

Da jeg kom hjem fra løbeturen, som desværre ikke havde den store effekt på alle tankerne, som bankede rundt, sad han ved computeren og spurgte mig ”hvad sker der?”

Helt paf over, at han spurgte mig, hvad der skete, svarede jeg tilbage ”ja det må du meget gerne fortælle mig! Hvad fanden sker der?!”

Han sagde, at han ikke anede, hvad jeg talte om.

Jeg fortalte ham, at jeg havde set beskederne.

Han tog sig til hovedet og sagde ”Nå det, det må du altså ikke blive ked af. Jeg ved godt det lyder helt skørt, men det er drengene fra klassen, som skriver til hende, hver gang jeg ikke lige er ved min computer”.

Jeg havde så svært ved at fatte at min kæreste, som ellers er en dygtig og velfungerende ung fyr skulle have siddet og skrevet til en halvtyk pige på Facebook, at han syntes hendes fede bryster var frække.

Så forklaringen lød rimelig, om end utrolig barnlig og plat.

Jeg sagde derfor til ham, at han skulle skrive til hende, at chatten sluttede her, og derefter slette hende som ven. Det gjorde han, og jeg var derfor helt overbevist om, at forklaringen var god nok.

Jeg var heller ikke i tvivl om, at han syntes det var pinligt.

Jeg begyndte at tvivle på mig selv

Selvom det lod til at være uskyldigt, havde det dog alligevel sat sig lidt i mig. Jeg spekulerede meget på om mine små bryster og brede skuldre var nok for ham…

Om jeg var sexet nok?

Om han savnede noget?

Alting gik stærkt i vores forhold, lige fra starten af.

Vi flyttede sammen efter 2 måneder, købte en hund sammen efter 4 måneder og var fuldstændig integreret i hinandens familier fra start af. Vi var parret, som alle på vores arbejdsplads kendte.

Det lykkedes os at holde det for os selv, at vi var blevet kærester i ca. 14 dage, så vidste samtlige kollegaer, hvad der foregik. Det var umuligt at skjule, for det lyste ud af os begge to.

Det blev vi drillet lidt med.

Vi talte om fremtid, og han havde en livsvision om at sætte en guldring på fingeren af en smuk kvinde, som han ville vågne op ved siden af hver morgen.

Det var mig!

Jeg var ovenud lykkelig, når jeg lå i hans arme i sofaen, eller når vi sad i bilen og snakkede og snakkede, ofte sad vi længe, når vi havde parkeret, fordi vi lige skulle tale færdigt.

Vi havde rigtig mange gode dage, og det føltes helt rigtigt.

Også selvom der lige var den dumme episode med Facebookbeskederne.

Vi arbejde begge som sagt samme sted, jeg var blevet souschef, og han havde nogle timer der, som studiejob. Han var en meget vellidt.

Jeg var en stolt kæreste og vel egentlig også en stolt chef. Selvom det aldrig var noget, vi gjorde noget ud af.

En dag kunne jeg se på en af pigerne, som han havde fast kontakt med, at der var noget som trykkede hende. Præcis hvad havde jeg svært ved at spotte, men det var som om, hun havde lidt svært ved at hilse på mig.

Instinktivt tænkte jeg: ”Mon der foregår noget her?”

Han havde gjort det igen - jeg var sønderknustNæste morgen da han gik morgentur med vores hund, var jeg så ”heldig”, at han havde glemt sin telefon oppe i soveværelset.

Jeg gik direkte ind på Facebook og åbnede ”beskeder” og kiggede efter hendes navn.

Bom, Gevinst!

”Du har ikke svaret på mit spørgsmål, kommer du til træning i dag, med eller uden trusser?”

Det havde han simpelthen skrevet til hende!

Min krop frøs.

Min mave krøllede sammen.

Min puls hamrede i hele kroppen.

Jeg fattede simpelthen ikke, hvad jeg sad og så!

Tårerne trillede ned og kinderne, og jeg gik ud på badeværelset for at tørre tårerne væk. Jeg kunne jo ikke sige, at jeg havde set beskederne, det ville afsløre, at jeg havde kigget i hans telefon, og det var jo ikke ok.

Han kom hjem og hørte vist, at jeg græd ude på badeværelset. Jeg fik frisket mig selv op, og gik ind til ham, han lå med telefonen i hånden. Jeg kunne ikke holde det tilbage og fik sagt: ”Jeg har set dine beskederpå Facebook”

Han var målløs, og kunne ikke finde ud af, hvad han skulle sige.

Jeg græd og græd!

Til sidst fik han fremstammet noget om, at han godt vidste, at det var helt forkert, og det var ligesom om, at det ikke var i virkeligheden, men bare noget han gjorde for sjov, og at han jo bestemt ikke havde tænkt sig nogensinde at være sammen med hende.

Jeg var fuldstændig ødelagt, tårerne blev ved med at vælte op, og jeg prøvede virkelig at forstå det han sagde, og til dels gav det mening. Pigen var en lidt kikset, men sød pige, som var begyndt at komme rigtig meget på vores arbejdsplads.

Det var ikke så fedt for mig, som hver eneste dag skulle sige pænt godmorgen og goddag til hende!

Velvidende, at hun havde skrevet frække beskeder med min kæreste.

Det åd mig op!

Og når nu jeg godt vidste, at det var mig han ville have, hvorfor h……. Kunne jeg så ikke bare ”let it go”??

Jeg forventede af mig selv, at jeg ville være det overlegent, og at det ikke skulle slå mig ud. Jeg husker tydeligt, at jeg skældte mig selv ud, på toppen af et bjerg i Frankrig, da vi var på skiferie, ca. 3 uger efter ”afsløringen”.

Utroskab historier - Jeg skældte mig selv ud hele tidenJeg stod deroppe på toppen, de andre var kørt ned, og sagde til mig selv: ”Nu tager du dig kræft eddermamme sammen!!

Hvem er det der er på ferie med ham lige nu, hvem er det der vågner med ham hver morgen, hvem er det han kalder skattepige, og hvem er det, han fortæller han elsker hver dag??

Det er DIG – FAT det så. Lad lortet ligge heroppe på toppen af bjerget og kom videre”

Jeg forsøgte jo at glemme!

Det fungerede overhovedet ikke.

Jeg havde konstant ondt i maven, jeg kunne ikke lide mit arbejde, jeg havde ikke længere lyst til selv at være en del af fællesskabet, som vi ellers havde arbejdet hårdt for at skabe.

Jeg var ikke i tvivl om, at det handlede om et skørt behov for bekræftelse fra hans side.

Jeg var ikke i tvivl om, at han ikke ville have været sammen med hende, selvom jeg ikke havde afsløret chatten.

Men det gjorde så ondt inde i, at han havde haft det behov.

Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med, at vi ellers var lykkelige og elskede hinanden og vores hverdag sammen.

Jeg bebrejde mig selv helt vildt, at jeg ikke bare kunne lægge det væk, og glemme det. Han skrev til hende samme dag, at det var en uskyldig flirt, som var kommet lidt for vidt, og han ikke ville såre mig, og derfor stoppede den her.

Hun kvitterede med et svar, som jeg fik lov at se, hun svarede, at hun også kun havde set det som en uskyldig flirt, og at det ikke var meningen nogen skulle blive kede af det.

Så hvorfor fanden kunne jeg ikke bare lade det være ved det?

Jeg forstod det jo godt.

Inde i mig voksede usikkerheden og følelsen af at være utilstrækkelig.

Jeg har aldrig oplevet at være jaloux før, men den følelse blev lige pludselig meget velkendt for mig.

Til gengæld kunne jeg ikke længere genkende mig selv.

Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at glemme episoden, men engang imellem dukkede der noget op som mindede mig om det, og så var helvede løs. Jeg græd og kunne ikke samle mig om noget som helst.

Jeg kunne ikke give udtryk for, hvad det var, og havde jo sagt til ham, at det var glemt. Det nagede mig ufatteligt, at han tilsyneladende i hvert fald havde glemt alt om det.

Han nævnte det aldrig, og det betød, at jeg følte, at han tog det som en selvfølge, at jeg var kommet over det.

Det gjorde mig endnu mere ked af det.

Tiden gik, og jeg følte i perioder, at der var styr på det, og i andre perioder var der slet ikke styr på det, så kæmpede jeg med jalousien og vores forhold led under det. Han var fortsat meget vellidt og populær, og der var forsat piger, som blev forblændet af hans charme.

En ny pige meldte sig på banen, og begyndte at skrive rigtig meget til ham på Facebook.

Det rev op i det hele igen.

Jeg kunne ikke holde ud at se hendes profilbillede poppe op igen og igen på hans skærm, hver gang hun skrev, og jeg sagde derfor til ham, at jeg var utryg ved, hvad det gik ud på.

Det var meget irriterende for ham, at jeg var utryg ved det.

Han ville ikke være tarvelig overfor hende og lade være med at svare, når hun skrev.

Vi prøvede at indgå et forlig, hvor jeg fik lov at se, hvad de skrev om engang imellem, og uskyldigt var det.

Men der var meget, og der var ikke grænser for, hvad hun syntes, han skulle kunne svare hende på, på de mest absurde tidspunkter af døgnet.

Jeg kendte hende og hilste på hende hver eneste dag. På den måde havde jeg også en forestilling om, at hun vel ikke ville kunne finde på at skrive upassende ting til ham, når nu hun kendte mig og vidste, at vi var kærester.

Som tiden gik, havde de perioder, hvor der blev skrevet meget, og perioder hvor der ikke rigtig blev skrevet. Jeg følte egentlig, at det var på et ok niveau, og han og jeg havde talt sammen om, at hun også skrev til de andre mænd på jobbet og vist egentlig bare havde temmelig meget brug for opmærksomhed. Det føltes godt, så var vi da i det mindste enige om, at hun var lidt for meget.

Men jeg var faktisk ved at være rigtig godt træt af hende, og kunne godt se, at hun ville mere end at skrive med min kæreste.

Med vores historie, og min kærestes historik, var jeg slet ikke tryg ved situationen.

En dag jeg kom ned, stod de og arbejdede sammen.

Det var helt tilfældigt opstået, ifølge min kæreste, og det var ikke noget, jeg skulle ligge mere i.

Utroskab historier - De tog selfies sammenNæste dag, en søndag, kom der et billede op på Facebook, som hun her havde lagt op, på billedet var min kæreste og hans kammerat, og til billedet var der skrevet ”søndagsarbejde med drengene” jeg blev rigtig ked af, at han ikke havde fortalt, at han skulle arbejde med hende, men kun havde nævnt kammeraten.

Hvis ikke, der var noget at skjule, var der jo ingen grund til at holde det hemmeligt!

Vi havde et langt skænderi den dag, og han forklarede, at han ikke anede, at det billede var blevet taget, og at det ikke havde været planlagt, og nu måtte jeg tage mig sammen, hvis vores forhold skulle holde.

Næste dag, da jeg stod på arbejdet og tankerne kredsede omkring vores skænderi, og hvad faen det hele var for noget med hende pigen, slog det mig, at jeg kunne kigge vores overvågning igennem.

Et af kameraerne peger ned på det område, hvor de havde arbejdet.

Så kunne jeg jo selv se, hvad de havde lavet…

Det er selvfølgelig ikke noget man må, men jeg gjorde det.

Spolede overvågningen tilbage til søndag.

Jeg kunne godt se, at det vist var lidt tilfældigt at de havde mødt hinanden dernede, jeg kunne også se, at hun tog billedet, mens drengene ikke kiggede hendes vej, men det jeg også kunne se var, at min kæreste og hende tiden lige var ovre og prikke til hinanden.

Der var helt tydeligt noget i luften, som var noget andet end bekendtskab.

Det gjorde ondt inden i at stå der og kigge på min kæreste, som småflirtede med hende, som jeg snart i et år havde sagt til ham, jeg var utryg ved.

Jeg besluttede, at vi blev nødt til at blive enige om, hvordan banen var kridtet op i forhold til flirt osv. Jeg synes egentlig, at jeg er rimelig large og er helt ok med, at man har det jeg kalder ”hverdags flirt” tilfældig flirt.

Men dette gik over min grænse!

Dels fordi han vidste, at jeg var utryg ved netop denne pige, men også fordi hun var fast inventar på jobbet, så hun var ikke tilfældig. Jeg skrev til ham og spurgte, om vi kunne tage en snak sammen om eftermiddagen.

Det var han med på.

Jeg lagde ud, og sagde: ”Jeg kan ikke have et forhold sådan her længere. Jeg er ked af det utryg og kan ikke længere kende mig selv. Vi er nødt til at blive enige om, hvilke rammer vi spiller indenfor, og blive enige om, hvad der er flirt, og hvad der er over grænsen. Hvad der er ok, og hvad der ikke er ok”.

Det blev starten på en 1 måned lang pause.

Forfærdelig hårdt og nedslidende periode.

Frygten for at miste, og uvisheden, intet af det hjalp på min usikkerhed, utryghed eller jalousi.

Jeg kunne følge med i på Instagram og Facebook, at han likede alle mulige pigers selfies, det var ulideligt.

På trods af det hårde forløb, havde vi nogle rigtig gode aftener, hvor vi hyggede os, stemningen var god, og det virkede som om, vi kunne finde hinanden igen. Jeg var flyttet fra lejligheden og over til min mor, for at vi begge to kunne få luft, få savnet hinanden og få tænkt os om, hvad vi egentlig ville, og om vi kunne få styr på linjerne, og jeg kunne få styr på min jalousi og få trygheden tilbage i forholdet.

En aften, hvor vi havde haft det rigtig hyggeligt, og grinet en masse sprang bomben så alligevel.

Jeg skulle tage et billede af ham og havde ikke min egen telefon indenfor rækkevidde, og tog derfor hans. Jeg tog billedet og rakte ham telefonen. Han gav mig den tilbage og sagde: ”Jeg kan ikke se billedet, du skal lige åbne telefonen”

Utroskab historier - Hans telefon var fyldt med billeder af nøgne kvinderDet undrede mig lidt, for normalvis har han altid telefonen tæt på sig, men jeg tog den og åbnede fotoalbummet.

Der lå vel 15-20 forskellige nøgenbilleder af piger, heriblandt af pigen fra jobbet, og også af hans eks-kæreste.

Følelsen af, at hjertet stopper med at slå og blodet bliver til is, plantede sig i min krop, jeg kunne ikke få mig selv til at åbne samtlige billeder, men skøjtede hurtigt henover et par stykker af dem, for at se om jeg kunne genkende pigerne.

Det var langt fra alle billederne, der var ansigt på, så det var svært at se præcis, hvor mange forskellige der var, men det var en del.

Jeg fattede slet ikke, at han lige havde givet mig den telefon i hånden.

Jeg fik sagt: ”Nej, nej, nej, hvad er det du har gang i”, og han kiggede mærkeligt på mig, og så gik det op for ham, at det var hans telefon jeg stod med, og hvad jeg kiggede på.

Jeg havde kvalme, og blev nødt til at sætte mig ned, han tog telefonen.

Jeg fik sagt til ham, at det var vigtig for mig nu, at han fortalte mig så meget som overhovedet muligt, og sagde: ”Når jeg går ud af døren i aften, er det definitivt slut mellem os to. Jeg kommer til at ligge søvnløs over det her, de næste mange måneder, så vær sød at hjælpe mig nu, med at svare på bare nogle af alle de spørgsmål, som vil kredse rundt oppe i mit hoved!”

Jeg vidste godt, at han ikke ville kunne sige ret meget, men jeg kunne umuligt gå ud af døren, før han havde sagt bare lidt. Jeg ville have navne, og jeg ville vide hvorfor.

Jeg følte, at jeg havde været så naivDet fik jeg ikke.

Og så begyndte jeg at bebrejde mig selv.

At jeg ikke havde set det komme.

At jeg havde været så naiv.

Jeg har altid lettere foragtet de piger som 1 ½ uge inde i et forhold lader alt stå til, synker dybt ind i joggingbukser, babysprog og uendelige familiearrangementer som det forventes, at man som par deltager i – altid, hver weekend!

Og jeg skammer mig ved at indrømme dette nu, men dengang var jeg overbevist om, at de selv var skyld i hvis deres kærester var dem utro.

Jeg nåede slet ikke ind i joggingbuskefasen, før jeg første gang stod overfor, at min kæreste havde søgt bekræftelse fra en anden kvinde.

Følelsen af utilstrækkelighed var totalt overdøvende for al fornuft.

Og inde i hjertet sad der bare en KÆMPE skamplet af at være hende, hvis kæreste, ikke fik behovet dækket derhjemme. Av hvor det sved! Jeg grimmede mig over mig selv, jeg sammenlignede mig selv med alt, der havde en puls og dobbelt x-kromosom.

Mest af alt bebrejdede jeg mig selv, at det gik mig så meget på!

Og så talte jeg jo ikke med nogen om det.

Jeg var alt for flov over det, og var flov over, at det overhovedet fyldte så meget. Det var jo ikke rigtig utroskab til at starte med, men det fyldte, som om det var, og det var jeg virkelig flov over.

Men nu hvor forholdet er slut, og jo mere jeg taler med folk om det, jo tydeligere bliver det for mig, at det ikke er mig, som har gjort noget galt, men at mistilliden blev sået fra start af, og det faktisk var umuligt at få den tilbage, med det sørgelige forsøg vi gjorde på bare at glemme det hele.

Han sagde: “Det har ikke noget med dig at gøre”

Da det sluttede, sagde han:
”Jeg ved godt det lyder fucked up, men det er ligesom om, at jeg har to hjerner, én som ikke ønsker andet, end at gøre dig lykkelig og have dig og vores hverdag, og elsker dig, og en anden hjerne som så laver det der fuck, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det, jeg kan bare ikke lade være –jeg ved godt det er noget lort!” og ”Du skal bare vide at det her ikke har noget at gøre med dig, eller at du ikke har været en god kæreste, eller været fræk nok eller noget i den stil som du sikkert tænker”

Og det hjalp mig faktisk en smule!

Jeg deltog efterfølgende i Majs online workshop, om at komme videre efter utroskab, for jeg havde brug for nogen, som kunne sætte ord på, hvad det hele var, og hvordan jeg håndtere den smerte, det er at blive udsat for utroskab.

Jeg havde brug for at handle for mig selv, og hjælpe mig selv, og det kunne jeg mærke, der skulle professionel hjælp til for at få mig selv på benene igen.

Forløbet har give mig indsigt, ro i maven, selv-forståelse, selvaccept, tillid til processen – det skal nok blive bedre.

Jeg tænkte, da jeg stod midt i det hele, at det her ikke skulle have lov til at ødelægge mig, og jeg vil ikke ind i et nyt forhold med uhealede sår, som kan ødelægge mit næste forhold, derfor synes jeg, at jeg skulle tage processen seriøst og hjælpe mig selv igennem bedst muligt.

Der er mange af de ting, man lærer i workshoppen, som jeg ville ønske han og jeg havde vist, og havde kunne bruge sammen undervejs i vores forhold. Det er trist at tænke på nu, men jeg glæder mig over at jeg har værktøjerne og viden nu, og kan tage det med mig videre.

Når man skal igennem den proces, som det er at komme igennem utroskab, skal man tage processen alvorligt, og give sig selv nogle ordentlige arbejdsforhold. Det får man nogle gode redskaber til igennem workshoppen.

Man får en indsigt i, hvordan det kan opleves i andre mennesker, og dermed også i ens partner, som man måske ellers har meget svært ved at forstå eller sætte sig ind i.

Det er værdifuldt i forhold til at få forståelse af hele hændelsen. Man får redskaber til at hjælpe sig selv igennem, og pludselig ser fremtiden bare lysere ud.

Det har betydet, at jeg hurtigere har kunne tage ud og nyde en god middag med veninderne uden at sidde og kæmpe med tårerne og knuden i maven, fordi jeg havde fået ro på, og vidste at jeg stadig var i processen, men bestemt var på vej.

Det er jeg stadig, men jeg har ro i maven.

Mit bedste råd, til dem, der har oplevet utroskab er:

Giv dig selv lov til at handle på det, du oplever, sæt ord på og tag action. Sammen eller hver for sig. Det er ok at være menneske og have ”en meltdown” men lad være med at smelt dig selv helt ned, og forvent at du kan forsætte sådan.

Det er umenneskeligt.

Og så er det vigtigste, jeg har lært igennem workshoppen faktisk, at det ikke er min skyld!

At alt det, som er sket, skete, men at jeg selv har ansvaret for at komme videre, og det har jeg tænkt mig at komme, og jeg kommer stærkere ud på den anden side.”

*** Gratis Email-kursus om at komme videre efter utroskab? ***

Psykisk utroskab - I 5 år har min mand skrevet med min veninde

Downloade Gratis min E-bog “Når utroskaben rammer” og modtage mit gratis E-mail kursus, om at komme videre efter utroskab, som jeg har lavet specielt til mennesker, der har oplevet det Mie beskriver og fortæller om.

– Download E-bog og tilmeld dig E-kurset gratis her <—-

***

 

Utroskab historier - Maj Wismann interviewer Mie

Pas nu rigtig godt på dig  ❤

Kh,
Maj

 

 

 

★ Har du oplevet noget, der minder om Mie´s oplevelse? Har du oplevet, at din partner var utro? Har du lyst til at dele din historie? Så må du rigtig fortælle herunder ganske anonymt. Måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne, så vær rigtig sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!