Kurser og indhold
Inden vi går helt i gang med denne liste på klassiske tegn på utroskab, som jeg oftest er stødt på i min sexolog og parterapi praksis, er der en ting, jeg er nødt til at italesætte.
Nemlig dét, at man begynder at have mistanke om, at der er et eller andet på færde, og dét faktum, at langt de fleste mennesker holder den mistanke for sig selv i alt, alt for lang tid.
Måske er det også dig?
Måske har du haft en fornemmelse af i rigtig lang tid, at der er et eller andet udefinerbart på spil, som du ikke kan sætte din finger på, og som du ikke har konfronteret din partner med.
Og hvorfor er det så, at vi vælger ikke at sige noget, spørger ind til vores mavefornemmelse og dét, vores intuition fortæller os?
Ofte handler det om, at vi udmærket godt ved at utroskab er en voldsom anklage, for hvad nu, hvis det ikke har noget på sig?
Hvad nu, hvis det ”bare” er mig, der mærker noget forkert?
Hvad nu, hvis det bare er fordi min partner er stresset, har fået nye opgaver på arbejdet osv. ?
Så er anklagen om utroskab voldsom.
Meget voldsom.
Dét, at sige det højt og italesætte ens mystiske følelser og fornemmelser, kan ofte lede til en voldsom konflikt.
Hvis det er uberettiget, er man jo ude i, at man faktisk betvivler sin partners intentioner i forholdet og ens partners troværdighed, og det vil de fleste mennesker reagerer voldsomt på i en eller anden grad.
I hvert tilfælde som første reaktion, hvilket er helt normalt, for det ER altså en hård anklage, hvis den ikke har noget på sig.
Men på den anden side...
Tænk nu, hvis det viser sig, at man har ret, og ens partner bekræfter ens mistanke.
Dét i sig selv, kan også holde rigtig mange kvinder fra at lave en konfrontation.
Der er vigtigt for mig at sige, at man sagtens kan opleve utroskab, hvor man på ingen måde oplever ændringer i partnerens adfærd.
Og det er egentlig en besked, der på ingen måde er rar at få, det er jeg udmærket klar over.
For hvor ville det være nemt og belejligt, hvis jeg blot kunne give dig og jer en facitliste og sige, at det bare er sådan det er.
Altid!
Men virkeligheden er faktisk, at der også findes mennesker i verden, der er så manipulerende og så udspekuleret, og så tomme for empati og sympati, når det kommer til andre menneskers følelser, at du ikke kan mærke det på dem overhovedet.
Det er HELDIGVIS et fåtal!
Men...
Det gør det ikke mindre ubehageligt at havne i kløerne på et af de mennesker.
Mennesker, der i bund og grund kun lever for dem selv, og de mennesker, som vi kan betegne som forskellige grader af sociopati og i værste tilfælde hverdags psykopater, er nogle udspekulerede og manipulerende mennesker, der også ofte er voldsomt gode til at skjule de få følelser, de faktisk har.
Den type mennesker, har en ofte høj grad af utroskab, tillidsbrud, svigt af andre mm. i rygsækken.
Til stor forskel for et sundt og normalt fungerende menneske (altså som dig, der sidder her og læser denne guide, og som både kan mærke frygt, usikkerhed, utryghed og bange anelser).
Eller mennesker med et sundt følelsesliv, der rent faktisk ville opleve at få dårlig samvittighed over at være utro, og derved i mange tilfælde begynder at have en mærkelig opførsel eller ændret adfærd over for dig.
Forskere har f.eks. også fundet ud af, at det hyppigste karaktertræk hos netop disse mennesker, er selvoptagethed.
Der er altså ofte tale om mennesker, der er totalt optaget af egne ønsker og behov, og som sætter disse over alt andet.
At snyde et andet menneske er ikke nødvendigvis noget, de tænker over.
De er meget mere optaget af deres eget behov for at være glade og tilfredse og er fløjtende ligeglad med hvilke konsekvenser utroskaben kan have for dig.
Og når de ikke engang har dårlig samvittighed, en etik eller moral, der banker på og fortæller dem, at det de har gang i er helt igennem forkert, så bliver det nemmere for dem at skjule.
Frem for manden eller kvinden, der udmærket inderst inde godt ved, at han eller hun er helt gal på den, og at tillidsbrud, utroskab og konsekvenser går hånd i hånd.
Derfor hører man f.eks. nogle gange om parforhold, hvor man efter adskillige år sammen ved en ren tilfældighed, der ofte ikke er udløst af den utro manipulerende part, opdager utroskaben og affærerne, der måske har stået på i utallige år, uden at der på nogen som helst måde har været skyggen af tegn på utroskab.
Der findes simpelthen den type af mennesker, der er så gode til at skjule, at de er utro, og i nogle tilfælde, har ufattelig meget erfaring med det, at selv en detektiv vil have svært ved at opdage det!
Det er da heldigvis fåtallet af de "utro", der hører i den kategori.
Men...
Der er ofte ingen tegn på utroskab - eller sjældent tegn på utroskab - når det er den kategori af mennesker, vi har med at gøre.
Men den type mennesker findes og de ER markant mere utro, svigter og bryder tillid MARKANT mere end mennesker, der IKKE bærer disse træk.
Derfor skal du selvfølgelig også vide det, og derfor skal den type af mennesker også beskrives i denne guide. Netop fordi de ER markant mere utro, end andre.
Og du skal vide, at er det SÅDAN en form for utroskab, du har oplevet med en partner som ovenfor beskrevet, så ”burde” du altså ikke have opdaget noget som helst.
Derudover, så vil jeg også godt sige, at ingen ”burde” have lagt mærke til noget, uanset om du er sammen med en sund eller usund partner (følelsesmæssigt forstået ift. ovenstående definitioner)
Det kan ALDRIG, og jeg gentager, ALDRIG være dit ansvar at have ”lagt mærke til noget” eller ”jeg burde have vidst”, for nej, det burde du på ingen måde.
Du burde ikke have vidst, at din partner, som du havde FULD tillid til, og som du stolede 100% på, var i gang med at lave et tillidsbrud over for dig.
Og der ER vitterligt bare mennesker, for hvem det er nemmere at skjule utroskab end andre.
Også selvom de er ganske sunde, og både har følelser for dig og jer som par.
En partner, der møder ind på sit kontor fra 8-16 hver dag døgnet rundt uden møder på nogen måde, har det nok lidt sværere helt lavpraktisk og logistisk med at være utro, end en partner, der kan flexe sin tid, som det passer vedkomne og i øvrigt ofte er på konferencer, møder osv.
Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er det bare nemmere for nogle mennesker at få passet utroskaben og deres affærer, ind i det liv de lever, end andre.
Du vil måske undre dig over, at jeg skriver "han eller ham", men det er fordi jeg som udgangspunkt henvender mig til kvinder.
Det betyder bestemt ikke, at kvinder ikke også er utro.
Selvfølgelig er kvinder det.
Når det så er sagt, så viser nyere dansk forskning fra 2019 fra Projekt Sexus fra Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg universitet faktisk, at mænd er mere utro end kvinder.
Det gælder alle aldersgrupper.
Men kvinder er altså også utro.
Blot ikke i samme grad.
Det ændrer dog ikke ved, at de tegn på utroskab, der nævnes i denne guide gælder for begge køn.
I DENNE guide kan du dog læse, at jeg bruger ordet han/ham.
Det gør jeg fordi, mit arbejde PRIMÆRT er med kvinder.
Derfor er guiden "Tegn på utroskab" også målrettet mine kvindelige læsere.
Men er du mand, der læser med, kan du sagtens overføre det du læse i guiden til dit eget parforhold.
Det er også vigtigt at nævne, at utroskab kan være mange ting. Det kan være fysisk utroskab, psykisk utroskab og/eller "micro cheating".
Jeg vil nu gennemgå de 10 klassiske tegn på utroskab, som du ”set i bagklogskabens lys”, måske kan genkende nogle af.
Og måske ikke.
Tegnene på utroskab er faktisk mange, og når du først er opmærksom på dem og ved, hvad du skal se og kigge efter, så bliver det nemmere at genkende.
Og igen, det kan OGSÅ være noget andet der er på spil!
Men udgangspunktet her er, at der er nogle ændringer i din partners normale adfærd, som kan give en indikation af, at der er noget uhensigtsmæssigt på spil, som f.eks. utroskab.
Som jeg tidligere nævnte, er en ”sund” utro partner (og her taler vi om alle de mennesker, der ikke i en eller anden grad er sociopater eller hverdags psykopater) ofte IKKE i stand til at skjule ALT hele tiden, fordi der tit vil ligge en ubevidst adfærd.
Mennesker, der f.eks. er polyamorøse og lever i åbne parforhold i en eller anden gradbøjning mærker ofte tydelig forskel i partnerens energi, når ens partner oplever en forelskelse eller fascination af et andet menneske.
I de åbne parforhold bliver man jo sammen med ens faste partner, men "tillader" f.eks. i nogle forhold, at man forelsker sig i andre.
Og den energi er tydelig at mærke i hjemmet, hvis den er ”lovlig”.
En forelskelses-energi, kan faktisk være meget svær at skjule, uanset hvor godt man prøver.
De 10 tegn jeg nævner, er de 10 tegn jeg hyppigst er stødt på i min praksis, samt min research til min store anonyme online workshop "Utroskab - Kom videre. Sammen eller hver for sig" + al det materiale jeg har indsamlet fra min store spørgeundersøgelser fra over 250 kvinder og mænd, der har oplevet, at deres partner har været dem utro.
Det er også tegn på utroskab, som jeg er stødt på i research til min bog "Men hvorfor - Fortællinger fra de utro og fakta om utroskab", der blev udgivet på Forlaget Dreamlitt i 2020.
MEN det er også viden fra både mænd og kvinder, der ER eller HAR været utro, og som selv har fortalt om, hvilke tegn man skal være opmærksom på, som partner til en utro.
Husk også, at det ikke er nødvendigt, at alle tegn er opfyldt, og at hvis din partner viser et eller flere af disse tegn, så KAN der også være andet på spil end utroskab.
1) Hygiejne og velplejethed
Begynder din mand pludselig at gå betydeligt mere op i sit udseende, købe nyt tøj, sætte hår, gå voldsomt op i intimbarbering, og i det hele taget være betydeligt mere velplejet, når han tager hjemmefra om morgenen og begynder at børste tænder oftere.
Eller f.eks. købe nye parfumer osv. så kan det være en indikation på, at der er andre end dig, der skal imponeres, og som han har lyst til at gøre sig ”lækker og attraktiv” overfor.
2) Er på vagt og bliver let fornærmet eller beskylder dig for at beskylde ham for ”noget”
Når man ved, at det man har gang i er forkert og går rundt med kronisk dårlig samvittighed, skyldfølelse og skam, kan man faktisk nemt selv komme til at se spøgelser ved højlys dag.
Både i den forstand, at din partner kan mistænke dig for utroskab eller ligefrem udvise tegn på jalousi, men vedkomne kan faktisk også begynde at ”tolke” gevaldigt på helt normale ting, du fortæller om eller siger til vedkomne.
Mistolke det som om, at han har gjort noget forkert, mistolke det til, at du ikke kan lide ham, at du kritiserer ham eller, at du ligefrem er på vej væk fra forholdet.
Det er som om, at tingene bliver sat meget på spidsen og vendt om! Og du kan opleve at stå og tænke: ”Hvad hulan handlede dét lige om!”
3) Ændrede elektroniske vaner
Med elektroniske vaner menes der f.eks. sociale medier som Facebook og derudover mail, sms og telefonopkald. Hvis man har en affærer kørende, er det i dag voldsomt nemt at holde liv i den via elektronisk kommunikation. En kategori inden for utroskab, kaldes faktisk "digital utroskab" eller på engelsk "Micro cheating." Digital utroskab bliver nu anført i mere end 20% af skilsmisser i USA.
Bliver telefonen gemt væk?
Ligger den altid med skærmen nedad, hvor den før altid lå med skærmen opad?
Er computeren altid lukket ned, hvor den tidligere sagtens kunne stå åben på vedkomnes Facebook-profil, mens han var væk fra skærmen osv.
Kommer der mange opkald, der pludselig skal tages i enerum, hvor det før var 5 min, og så gik han bare ud i køkkenet?
4) Ændrede hverdagsstruktur
De fleste mennesker lever den samme dagsrytme dag ud og dag ind. Har den pludselig ændret sig og egentligt uden nogen synderlig og logisk årsag?
Hvis man skal presse en affærer ned i en almindelig danskers hverdag, så er et altså sådan, at uanset, hvordan vi vender og drejer det, så har døgnet stadig kun 24 timer. Og hvis din mand har en affære, så skal den tid tages et andet sted fra.
Derfor kan man opleve, (og jeg har set det igen og igen i min praksis), at der pludselig bliver ændret på hverdagsstrukturen. Pludselig skal man måske tidligere afsted, kommer senere hjem, har aftenmøder osv.
5) En øget oplevelse af, at din partner har mange aftaler, der lavet om, udskydes eller pludselig skal afvikles
Som nævnt i punkt 4, så kan der pludselig opstå ændringer i hverdagsstrukturen, og når man har gang i lyssky handlinger, og den dårlige samvittighed banker på, så kan det være svært at bevare overblikket og holde ens affære(r) skjult.
Den følelseskolde sociopat/narcissist ville stadig tage af sted til mødet, selvom elskerinden havde aflyst det, for at det ikke skulle vække mistanke, hvorimod en småforvirret og skyldbetynget partner ofte vil virke forvirret og rundt på gulvet, hvis en aftaler laves om i tide og utide.
Du kan derfor opleve forvirring omkring, hvornår der egentligt er aftaler eller ej.
At et møde på jobbet bliver aflyst kan reelt set sagtens opstå, men oplever du, at din partner han mange møder, der aflyses, tiderne laves om eller som pludselig skal afvikles nu, og så smider vedkomne, hvad han har i hænderne, kan det være tegn på, at der er andet end blot en vigtig arbejdsopgave på spil.
6) Mærkelige forklaringer og dårlige undskyldninger, der ikke hænger sammen
Med ændringer i hverdagsstrukturen i hjemmet, og ændringer i møder i tide og utide, skal du være opmærksom på mærkelige søforklaringer og dårlige undskyldninger, der for det første ikke hænger sammen, og det gør de ikke fordi det jo er løgn, men som for det andet også er historier og undskyldninger, din partner ikke kan huske eller laver om efter nogle dage.
Du husker med garanti tydeligt, hvad der er blevet sagt, fordi du fik den der underlige fornemmelse af, at der var noget riv rav ruskende galt, men din partner har været snotforvirret og forsøgt at komme ud af samtalen hurtigst muligt eller i den anden grøft gøre sig enormt umage omkring at finde på en historie, der virkelig lød sand.
Men virkeligheden er bare, at løgnehistorier i det hele taget svære at holde styr på, da vi ikke har oplevet dem, men "bare" fundet på dem.
Og fyrer man mange løgne af, så kan det bliver rigtig svært at holde styr på dem som tiden går. Bortset fra dig, der har modtaget dem. For du husker nemlig godt, hvad der blev sagt, fordi du fik en historie fortalt, mens du var i en følelse, der var ubehagelig, og derfor husker du den ekstra godt.
7) Taler meget om det samme menneske
At forsøge at skjule en affære ved på ingen måde at fortælle noget som helst, er blot én strategi, men en anden strategi er faktisk, at man, fordi man simpelthen ikke kan få vedkomne ud af sit hoved, begynder at fortælle mere og mere om vedkomne hjemme, og på den måde forsøger at legalisere fascinationen.
Hvilket i bund og grund er en rigtig ondskabsfuld strategi, fordi man oveni, at man har en affære kørende og i den grad fører sin intetanende partner bag lyset, så forsøger man også at involvere sin partner i det menneske, man har følelser for og sex med.
Denne strategi bruges som en form for ”legalisering” af, at man er fascineret af den tredje part, og at man kan ”få lov” helt lovligt og legalt at tale om vedkomne hjemme i sit hus.
Ja, man kan sågar dele sin fascination omkring vedkomne med sin intetanende partner. Jeg har oplevet dette flere gange i min praksis, hvor det var kollegaer, der var den tredje part. Man var altså utro med kollega, og fascinationen var så stor, at man hele tiden bragte kollegaens navn op i hjemmet, talte om vedkomnes kompetencer, projekter osv.
En oplevelse, der gør utroskaben betydelig svære at heale, når den opdages, hvis det er det, man ønsker, da man jo har lagt et lag mere på tillidsbruddet og faktisk involveret sin partner, ganske uvidende, i den utroskab man har kørende og i det menneske, man har utroskaben kørende med!
8) Det følelsesmæssige og tidsmæssige engagement i parforholdet og familien ændres
Mange tror, at ens partner vil trække sig fra parforholdet, fordi vedkomne lægger sin energi et andet sted.
Og det er også rigtigt, at det kan ske i mange tilfælde, men jeg har i min praksis faktisk ligeså tit oplevet det modsatte, nemlig at engagementer i parforholdet og familien stiger gevaldigt.
Og der kan være flere årsager, men dem jeg har talt med, som har gjort dette fortæller, at de har gjort det som et forsøg på at slippe affæren og finde ind til familien og kærligheden igen, altså faktisk lagt en reel indsats og forsøgt at kæmpe for kærligheden (om end, de så lige har "glemt" at fortælle om utroskaben!)
Andre igen har fortalt, at det har handlet om dårlig samvittighed og følelsen af, at man måtte gøre ”noget”, der vejede op for skyld, skam og dårlig samvittighed.
Og andre igen har fortalt, at det har handlet om at fjerne al mistanke om, at vedkomne har haft noget kørende på sidelinjen.
Så det kan altså gå begge veje!
Og det du skal være opmærksom på her er generelle ændringer, der svinger meget ud i den ene eller anden retning.
Vi mennesker ændrer ikke adfærd uden grund. Det er i hvert tilfælde yderst sjældent. Så hvis din partner pludselig er meget fraværende eller meget nærværende så vær obs.
9) Han forsøger at åbne jeres parforhold op og vil gerne snakke om mulighederne for at være sammen med andre
Det er ikke usædvanligt, at en utro partner forsøger at se om vedkomne kan få dét at være sammen med andre sneget ind i jeres parforhold på en eller anden måde.
Ofte starter det med nogle hints eller forsøg på samtaler om at åbne op i jeres parforhold i en eller anden grad.
Måske stikker vedkomne ”bare” en finger i jorden, eller begynder måske at spørge direkte ind til, om DU nogensinde tænker på andre, om DU nogensinde kunne finde på at blive fristet osv. i et eller andet desperat forsøg på at legalisere vedkomnes egen utroskab og i øvrigt se, om en konstellation i jeres parforhold, hvor du også har noget uden om, kunne være en løsning for vedkomne.
Egentligt uden så meget at skænke det en tanke, at det er vedkomnes eget ”følelsesmæssige rod”, der bliver forsøgt kørt af på dig.
Og som parterapeut vil jeg gerne understrege, at ønsker man at åbne op for sit parforhold, er utroskab ikke et godt udgangspunkt!
10) Der opstår pludselig nye interesser
Som det sidste punkt på denne liste over de ti tegn på utroskab, som jeg har set hyppigst i min praksis og igennem den kæmpe spørgeskemaundersøgelse, jeg har gennemført, hvor over 250 mænd og kvinder, der alle har været udsat for utroskab, har fortalt og delt deres erfaringer, så er sidste punkt, at der pludselig begynder at opstå nye interesser og det kan virke som om, at det komme ud af det blå.
Der er sådan set intet til hinder for, at din partner begynder i fitness eller til fodbold eller til vævning, hvis det er noget du har hørt vedkommende tale om før.
Men hvis vedkommende ud af den blå luft pludselig begynder at gå til nye fritidsinteresser og i det hele taget få flere nye interesser, det kan f.eks. være musik, film osv.
Altså tydeligvis får fornyet inspiration udefra, så kan det være en indikation på, at der er noget på spil, som ikke plejer at være der.
Så fik vi gennemgået de 10 punkter og tegn på utroskab, og det er vigtigt for mig at sige, igen, at det er klart, at hvis du tager de enkelt stående punkter oven fra, og det kun er en enkelt, der passer på din partner, så skal du være opmærksom på, at der, som jeg også tidligere har nævnt, sagtens kan være andre ting i spil.
Men hvis din partner pludselig og over f.eks. 4-6 uger opfylder adskillige af ovenstående kriterier, så skal du i gang med at håndtere din mistanke OG din mavefornemmelse.
Det er også vigtigt for mig at sige, at du ud over de 10 punkter og tegn på utroskab, selvfølgeligt også kan finde adskillige mange andre tegn på utroskab, men jeg har som sagt valgt de 10 hyppigste, jeg er stødt på i min praksis og igennem min research til min online workshop om utroskab.
Det vigtigste er blot, at hvis din mistanke er vagt, så skal du få det undersøgt og håndteret.
Uanset hvad, er der ”noget” på spil, som ikke er godt, og som ikke gør noget godt for jeres parforhold, og derfor skal der tales og kommunikeres om det.
Hvis du sidder med en mistanke om enten fysisk utroskab eller følelsesmæssigt utroskab, og du endnu ikke VED, at din partner har været dig utro, så vil jeg anbefale dig at håndtere det på følgende måde.
Og jeg vil godt sige, at uanset, hvordan du håndterer det, også selvom du følger mine instrukser nøje, så er det her jo aldrig rart 🙁
Desværre 🙁
Men det første du skal gøre er faktisk at slå koldt vand i blodet, og trække vejret rigtig dybt.
Der KAN som sagt være rigtig mange årsager til en ændret adfærd i et parforhold og i livet generelt, og som udgangspunkt er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
SÅ!
Det vi har pt. at arbejde ud fra er din mavefornemmelse og intuition og nogle hints.
Fra nu af, hvor du har fået denne nye viden, jeg netop har præsenteret for dig, vil jeg anbefale dig at droppe tanken om anklager og konfrontation og så gå i det, jeg kalder ”observations-mode”.
Og ja, det kan være rigtig, rigtig svært, og nej, de næste 4 uger bliver nok ikke nemme.
Men husk på, at hvis du f.eks. tidligere har været udsat for utroskab eller tillidsbrud, så KAN det være, at det er dig, der ser spøgelser ved højlys dag, og så kan en anklage om at ”sig mig er du utro”, faktisk gøre ret stor skade i dit parforhold.
Så vi skal i gang med en nuancering her.
Både for din egen skyld, dit parforholds skyld, men også for din partners skyld, hvis vedkomne rent faktisk har ganske rent mel i posen.
Det jeg vil anbefale dig er, at du de næste 4 uger simpelthen begynder at observere og være mere opmærksom på din partners adfærd, og føre en lille journal, hvis det vil hjælpe dig, hvor du kan skrive de ting ned, du synes, der er mærkelige og anderledes, og som du tillægger en ”utro-adfærd”.
Husk, det skal være konkrete ting, ikke blot ”nu fik jeg den fornemmelse igen”, nej, men HVORFOR fik du den fornemmelse, hvad VAR det for en adfærd, der udløste den fornemmelse.
Derudover skal du, i din lille journal, også skrive de ting ned, som beviser det modsatte, og det skal også være konkret.
Det kan f.eks. være, hvis din partner snakker om dårlig nattesøvn, stress, ekstra pres på arbejdet osv.
Efter de 4 uger, afsætter du en time, hvor du ser dine noter igennem og mærker efter, hvad du tænker, og hvad din mavefornemmelse fortæller dig nu, hvor du har fået et mere nuanceret billede af din partners adfærd.
Måske kan du simpelthen ryste på hovedet af dig selv, og ryste din mistanke helt af sig – det er set adskillige gange før - eller også er din mistanke måske endda blevet forstærket, og du må i gang med en konfrontation.
Uanset, om du "kun" har en mistanke, eller om du sidder lige midt i utroskabens helvede, så får du altså lige en masse kærlige virtuelle tanker med på vejen fra mig af.
For det er absolut noget af det værste, man overhovedet kan opleve her i livet 🙁
De allerkærligste tanker og kram
Maj Wismann - Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
★ Har du selv oplevet tegn på utroskab og tjekket om din kæreste er utro, som enten blev af eller bekræftet? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne, så vær rigtig sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
*** Er min kæreste mig utro?
*** Er han utro?
*** Psykisk utroskab
*** Utroskab og tilgivelse
*** Løgn
*** Min kone har været mig utro
*** ADHD og utroskab
Utroskab kan sagtens i mine øjne, være bare disse tegn uden sex. Dvs. Han/hun ikke har gennemført sex-agten endnu, men der er ikke langt og fare på færde. Det er psykisk terror, og man lever i evig angst og utryghed. Det har jeg prøvet, og ja det kan være totalt opslidende for parforholdet. Jalousi er ellers ikke noget jeg nogensinde har haft grund til i noget parforhold nogensinde. Men det er den værste følelse jeg nogensinde har prøvet. Jeg kan nikke genkendende til rigtig mange af de punkter du nævner. Specielt nr 2,3,4,5,6,7, 9 og 10
Selv tak Maj, og jeg vil glæde mig til at læse den artikel om hvor går grænsen for utroskab
Kram retur til dig <3
Kære Marianne
Tusind tak for din feedback, og hvor er jeg glad for, at du kan bruge min artikel 🙂
Og ja, man kan nemlig hurtigt komme til at leve i evig angst og utryghed, og det er helt enormt opslidende for den, der oplever det. Helt fysiologisk, så slider det faktisk på nervesystemet, når det parasympatiske nervesystem konstant er slået til. Det er lidt ligesom en bil, der hele tiden kører i højeste gear på motorvejen. Det går den altså i stykker af på sigt 🙁 Og det ER bare en hæslig følelse.
Og du har fuldstændig ret. Man kan nemlig sagtens opleve, at ens partner har ovenstående adfærd fra nogle af punkterne, uden at vedkomne har "gjort" det endnu - altså selve seksualakten.
Men så kommer spørgsmålet også: "Hvornår er man egentligt utro - hvor går grænsen?", men det skal jeg nok skrive en artikel om også.
Masser af kærlige tanker til dig <3
Maj
Hej Maj. Fin artikel, jeg kan kende meget af det (som mand, der har været utro).
Men som den første kommentar handler om, og du kommenterer, er det enormt firkantet stillet op, og gør mig rigtig ked af det at læse. Du fremstiller den der "begår utroskab" (her formodentlig forstået således at man har fuldbyrdet sex med en anden) som en "forbryder" der skal "afsløres" (du bruger selv ordet "detektivarbejde". Men jeg er overbevist om at der er (mindst) 2 "forbrydere" i de fleste tilfælde hvor "utroskab" forekommer.
Så er der selve ordet "utroskab". Jeg går ud fra at det er fordi der i et parforhold ligger et (implicit) løfte om at man ikke har andre seksualpartnere. Det er klart at hvis den ene partner så uden den andens viden og accept er seksuelt sammen med en tredje, så er man ikke "tro" mod dette løfte, altså "utro". Men kunne det tænkes at den "forsmåede" partner har været mindst lige så "utro" i mod parforholdets implicitte løfter, omend på andre måder?
Det kunne jo være at der har været en årelang ubalance imellem seksuelle behov, og den mindst "trængende" har negligeret og ignoreret problemet, selvom det måske er taget pænt og seriøst op flere gange?
Det kunne jo være at den "utro" igennem lang tid har følt sig ikke værdsat (på alle fronter), ja måske ligefrem overset? Og at forsøg på seriøs, rolig snak om det ikke har hjulpet.
Og at alle forsøg på at snakke om problemet betyder man bliver beskyldt for at "presse", så man er efterladt magtesløs og handlingslammet.
Dette er så (som nok gættet) min egen lidelseshistorie, men pointen er at der ikke nødvendigvis er 1 helgen og 1 forbryder når utroskab forekommer.
Det er så nemt at (for)dømme i utroskabs sager, jeg kender til mange andre hvor det ikke er så firkantet.
Jeg ved du har et kursus om at komme videre fra utroskab, og nu denne om at opdage det.
Jeg synes det ville være vildt meget bedre at fokusere på hvad det er der får "utroskab" til at ske. At prøve at opdage symptomerne før de fører til "utroskab" (i den firkantede definition), og dermed at forebygge dem. Og redskaber til at arbejde ud fra den situation (ja dine kurser i sexlyst er uden tvivl gode i den retning, men hvad så hvis ens partner ikke vil tage/være med til dem?).
Det, og så din planlagte artikel om hvad utroskab overhovedet er, vil jeg se meget frem til. At definere det til udelukkende seksuelt samvær er, som det fremgår, for firkantet i mine øjne.
Tak Maj, ja - det er en helt anden artikel, og jeg kan næsten ikke vente på den 🙂 Og fint med et værktøj til at "tage hul på bylden", som denne artikel er.
Du har også ganske ret i at der altid er et valg, og nogle gange vurderes det at vælge utroskaben som det mindst smertelige fremfor økonomisk ruin, skilsmisse, splittet vennekreds, fravalg af de ting man rent faktisk har det godt sammen om, børn man ikke længere kan være spontant (og fælles) sammen med, depression eller det der er værre. Og det mindst uoverskuelige i en måske i forvejen afmægtig situation.
Count me in there.
Men vi har fået taget hul på bylden - desværre jo alt for mange år for sent - i vores tilfælde har min utroskab også (ubevidst) været et råb om opmærksomhed om problemet, en opmærksomhed som så endelig er kommet.
Det korte budskab er at hvis man har mistanke om utroskab kunne man måske starte med at kigge på forholdet og en selv inden man bruger alt krudtet på at "afsløre forbryderen". Er man selv med til at skubbe den utro fra sig?
Jeg håber det er ok at ytre sig som mand her, selvom artiklen er ment til kvinder. Som du selv skriver kan "mand" og "kvinde" simpelt byttes om i din artikel, jeg kender adskillige eksempler på det modsatte.
Hej Peter
Tusind tak for feedback. Og ja, i denne artikel er det firkantet stillet op, fordi det er en artikel, der er skrevet til de kvinder, der har en mistanke om utroskab i parforholdet 🙂
Det er jo for dælen ikke en doktorafhandling, det her, men en artikel, og derfor kan jeg jo på INGEN måde komme ind på samtlige aspekter af utroskab. Men blot gå i dybden med en enkelt gren af det, og i dette tilfælde tegn på utroskab.
Og ja, den form for utroskab, det handler om i den her artikel, er den form for utroskab, som de fleste betegner som utroskab, nemlig at man har et seksuelt forhold til en anden end den man har aftalt, at man er eksklusiv overfor.
Og ja, der kan være MANGE grunde til, at man er utro og der kan være MANGE grunde til, at man FÆLLES skaber et parforhold, hvor der i den grad er en større risiko for, at der kan komme en tredjepart ind over., men når det så er sagt, så er handlingen stadig liggende ved den utro part. Og jeg har dog aldrig mødt et parforhold, hvor man ikke kunne have "løst" problemerne på anden måde end at begå tillidsbrud.
Hvis man er/var så utilfreds med sit parforhold, så kan man jo vælge at gå. Man har ALTID et valg, også når det angår handlingen utroskab.
Jeg er udemærket klar over, at jeg i den grad kommer til at "ramme" nogle med mine firkantede holdninger, og det er helt fint. Jeg har set rigeligt at resultater af utroskab i min praksis og i min research til at jeg nogensinde vil sige, at det er ok, og at man havde "gode grunde", for det mener jeg faktisk ikke, at der findes.
Ja, man kan være i et HÆSLIGT parforhold, det er jeg fuldstændig enig med dig i. Men man kan vælge at gå. Man har ALTID et valg.
ALTID.
Og at vælge at løse et parforholds problemer ved at være utro og bruge det som en retfærdiggørelse af den handling man har begået er i min verden ansvarsfralæggelse. Vi er voksne mennesker alle sammen. Vi tager valg. Det har konsekvenser. Også når man er utro. Også når man negligerer sin partner osv.
Og jeg vil sige det en gang til. Dette er en artikel skrevet til kvinder, der søger efter tegn på, at deres partner er utro.
Det er en lille flig af hele "utroskabs"universet, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke komme ind på alle aspekter af utroskab, hvilket undrer mig at der bliver forventet 😉
Jeg fordømmer på ingen måde - det er tydeligt, at der er flere der læser imellem linjerne, men det må altså stå for egen regning.
Og ja, der findes MANGE former for utroskab, og dem jeg kommer til at beskæftige mig med i artikler det næste stykke tid er den definition, som de fleste mennesker forbinder det med nemlig, at ens partner indgår i en relation med et andet menneske, hvori der ligger en seksuel kontakt.
Og når det så er sagt, så er jeg enig i, at man skal være to til at bygge et godt parforhold, og at jeg bestemt ikke mener, at man skal blive i et parforhold, hvor man igen og igen ikke bliver taget seriøst i sine behov, savn og længsler. Men igen, det er en HELT anden artikel 🙂
Og ja, det er da et arbejde man skal i gang med, når man skal undersøge om ens partner er utro - er det ubehageligt? Ja, for fanden. Det er da skrækkeligt? Det kan vi hurtigt blive enige om. Men dem der ønsker at få hjælp til det, har hermed fået en håndsrækning, uanset, hvorfor deres partner så har valgt at være utro.
De kærligste hilsner
Maj
Hej Peter
Ej, hvor er det fedt at være i dialog med dig. Og ja, det ER et valg, men det er satme et svært og hårdt valg.
Jeg kan godt se, at man med fordel OGSÅ kan se på sig selv og sin egen adfærd i parforholdet, hvis man har mistanke om, at ens partner er utro. Men helt seriøst, så må jeg nok indrømme, at det bestemt ikke ville være det første sted jeg selv ville lede.
Hvis jeg havde en mistanke om, at min partner var utro, så ville jeg da gerne have af eller bekræftet dette og det med det samme!
Nu ER det jo heller ikke altid sådan, at man er to om at lave et dårligt parforhold, ej heller, at det er et dårligt parforhold, der skaber fundamentet for, at utroskab kan opstå.
Og jeg mener helt seriøst, at det må være den part, der er utilfreds i parforholdet, der har ansvaret for at få dette kommunikeret ud og for at få taget ansvar for at partneren forstår til fulde, hvor træls man synes det er og at man så fælles enten laver en plan og arbejder sammen, eller at man fælles beslutter at gå fra hinanden eller noget helt tredje.
Og du kommer aldrig til at høre mig sige til en kvinde eller mand, der sidder i min praksis og som har mistankt om, at partneren er utro: "Sig mig lige, skal vi ikke lige se på, om det måske er dig, der skubber din partner væk" - Det giver ikke mening!
For det er aldrig og jeg gentager ALDRIG et andet voksent menneskes ansvar, hvilken handling partneren gør. Aldrig.
Men jeg vil gerne være med til at man fælles som par kan se på, hvad der ikke fungerer i parforholdet, og så hjælpe med at gøre det bedre, og hvilken andel begge parter har i dette.
Er man ude i at begå utroskab, så har man alene ansvar for at udføre den handling, den kan, hvorend man gerne vil have det og hvor end man gerne vil retfærdigøre det oppe i ens hoved IKKE blive andres ansvar end en selv.
Det er den utro, der laver handlingen og derved ligger ansvaret for DEN handling ved den utro part.
Og ja, jeg kan godt høre, at du ikke bryder dig om at høre (eller sådan tolker jeg det i hvert tilfælde), at det er forkert og du skriver selv, at man er en "forbryder".
Det mener jeg ikke, at man er. Men man gør noget, der i yderste konsekvens kan få fatale konsekvenser og det ansvar ville klæde alle de mennesker, der er utro, at påtage sig.
Er det virkelig SÅ svært at sige: "Det er mig, der har lavet noget lort, og uanset, hvor dårligt vores parforhold har været, og hvor meget vi begge har bidraget til, at det ikke har været eller er godt, så er det jeg har gjort (altså utroskab) IKKE i orden, og det påtager jeg mig 100% ansvar for" ?
Blot lidt "føde til tankerne" 🙂
Kh,
Maj
Først vil jeg skrive utroskab rammer dybt da det er psykisk vold. Mange ved det ikke men når det er prøvet på egen krop er ingen i tvivl. Jeg har selv Været utro da jeg var 22år. Ca 1 år efter smagt jeg på min egen medicin og den smerte vil jeg ikke byde nogen ikke engang hvis jeg have en fjende. I et andet forhold fik jeg uro da han begyndte at tale om en arbejds kollega. Han nævnte en andens arbejds kollega kæreste have kontakte den kvindelige kollega og bedt hende om at holde lav profil på hendes kærestes Facebook opslag. Hun ventede sjovt nok også barn som jeg. Jeg have intet nævnt før han fortalte det og jeg sagde jeg godt kunne forstå hende. Jeg synes selv det var for meget. Hans svar var der intet var noget galt i at have kvinde venner. Han talte meget ofte om hende og en dag hentede hun ham så de kunne køre sammen på arbejde. Han glemte alt om hans egen datter og mig. Han begyndt at gå i bad før han tog på job. Tage tidligere afsted når han skulle på job. Jeg spurgte ham og det eneste svar var oppe i mit hoved. Han kom hjem fra en julefrokost da vores datter kun var en mdr gammel og troede han kunne sove brandert ud. Først 12 timers job sove fra 7 om morgen på job til 12 hvor julefrokost startede kl 13. Han kom hjem dagen efter kl 6-7 stykker om morgen. Han lignede en der have det skidt da han så vi var vågne. Jeg sagde derfor til ham du ligner en med dårlig samvittighed. Spurgte om han var forelskede i en anden og svaret var det viste han ikke. Da slog jeg gnister. Han blev sat til at lave flaske til vores datter. Bølgerne var høje og det ende med han kastede flasken hårdt i stedet for at give mig den. Det var et hel den ikke ramt nogen af os. Der startede den fysiske vold og den tog til. Jeg fandt ud af jeg ikke kunne regne med noget som kom ud af hans mund. Han huskede ikke selv hans svar til om han var forelskede i en anden ej Heller vedkende han at flasken blev kastede så den kunne have ramt vores datter og mig. Bank damen lød som en vred eks da jeg engang ringede til hende pga der altid manglede 2000 på hans konto og han viste intet. Hun var så træt af ham og de ting hun sagde slog det mig at han ikke fortalt sandheden. Jeg har to børn for uden datter og han viste det var benhårdt da den ene har infantil autisme og anden diabetes 1 og vores datter var lille. Det ikke ansvarsfuldt eller kærligt at tillade sig at være væk i over 2 døgn. Hvor arbejde kun var de 12. Hans polder aften gav han en kvinde sit nummer. Min intuition siger mig det er kvinden han lever sammen med Idag trods de begge ikke vil stå ved. Stol på intuition har jeg lært. Ord skal være lig med handling ellers er det ud.
Kæreste Metthea
Tusind tak for din hudløse og ærlige beretning, og hvor håber jeg inderste inde i mit hjerte, at du har nogle søde og kærlige og omsorgsfulde mennesker omkring dig, der kan støtte dig. Sikke en historie. Ja, man kan undres nogle gange over, hvor ansvarsfølelsen over for de relationer man har, er blevet af.
De kærligste hilsner
Maj
Puhh, sådan én med begrænsede mængder empati tror jeg at jeg har været "i kløerne i"...
Som for en 7-8 år siden havde jeg den her fantastiske kæreste, der i den grad gav mig følelsen af at være hele hans verdens centrum, hvilket varede de første 3-4 måneder (ish). Derefter var der stille og roligt flere og flere ting jeg gjorde galt, og i en kamp for at få den der fantastiske følelse igen føjede jeg ham (alt for ofte), fx var jeg på det tidspunkt i et fuldtidsjob, men han mente at jeg var doven og lavede for lidt, så han bad mig få et job mere - og det gjorde jeg (det lyder naivt og dumt ja, men uden at have opdaget det ske, havde jeg efterhånden ret lavt selvværd). Et halvt år inde i forholdet fandt jeg ud af at han var mig utro og konfronterede ham med det, han blev SÅ vred og fik det vendt til at det var min skyld - så endte med at undskylde til ham (!!!!) På det tidspunkt havde jeg tabt mig en del.
En lang historie kort; disse tendenser fortsatte ca et halvt år yderligere og havde knækket mig så meget at jeg græd i smug dagligt (han blev gal hvis han så mig græde, fordi jeg ikke kunne være det bekendt overfor ham mente han).
En nat derhjemme efter vi havde været i byen, eskalerede det hele og endte (kort fortalt) med at han truede mig, tog min mobil og låste mig inde i soveværelset fordi jeg ville smutte væk fra hjemmet, besluttede jeg mig for at nok var nok. Det tog mig ca 3-4 måneder før jeg turde forlade ham, og måtte opbygge taktikker i skjul for at "samle mod". Fx fandt jeg ud af at han var mig utro en hel del gange, med forskellige kvinder - bl.a en af mine veninder, jeg sagde ikke noget om det til ham, men hver gang han var åhhh så sød og "jeg betød alt for ham" mindede jeg mig om alle de ting han gjorde (og der var MANGE flere tilfælde end det her nævnte), var jo afhængig nærmest, af hans opmærksomhed.
Den dag i dag, kan jeg stadig ikke holde ud at min "nye" og dejlige kæreste går om morgenen uden at sige farvel først, fordi eks kæresten havde en tendens til at liste sig ud om morgenen hvis han var vred (det kunne fx være over at jeg havde lagt uroligt om natten, sagt noget forkert eller fået en besked af en veninde om vi snart skulle ses), til gengæld ville jeg så vågne til en laaang besked om hvad jeg havde gjort galt eller (endnu værre) ignorerede han mig og nægtede at snakke med mig.
Jeg fortæller aldrig denne del af min historie til nogen, er nok lidt flov over at have været så svag... Men jeg var faktisk ret overrasket over hvor meget styrke man kan finde i sig selv når man har ramt bunden.
Kære Frk.
Puha! Sikke en historie og ja, det kunne godt lyde som om du i den grad har været i kløerne på det, jeg vil kalde en "usund" partner. Og ja, nogle gange kan man netop finde en helt enorm styrke, når man er helt nede. Det er dog desværre ikke alle der kan det 🙁
Og så har du altså ikke været "svag", det må du sørme ikke kalde dig selv. Du er blevet manipuleret med, og min påstand er, at det kan vi alle blive udsat for. Jeg har mødt mange såkaldte "stærke" kvinder og mænd, der i den grad stille og roligt er blevet kørt ned, at en "usund" partner.
Jeg håber du er ved at komme oven på - og så får du lige et virtuelt kram herfra 🙂
Kh,
Maj
Det er faktisk ret uhyggeligt, at der er flere af punkterne jeg kan kende fra mit sidste forhold. Især den med det nye tøj/nye hobbies (fitness fx), og det med at spørge den anden, om de tænder på andre? Føj for en ulykke, jeg fik det helt dårligt faktisk - for min daværende kæreste spurgte mig netop om dette spørgsmål - allerede da vi efter 1½ års dating lige var flyttet sammen! Og så så jeg på den der med at ville optrappe engagementet, og tænkte "hm... gad vidst om det var derfor han flyttede sammen med mig lige pludselig? Ud fra argumentet "det er vel sådan man gør"..."
Jeg fik aldrig sandheden om, hvorvidt han havde været mig utro i de 8 år vi var sammen (hvoraf 6 år var som samboende) - men efter bruddet syntes jeg det var lidt spøjst, at han virkede ret angerfuld over det faktum, at han mente han selv havde bidraget til det faktum, at vi havde gået som to fremmede op og ned ad hinanden, fordi vi begge to var inde i en "bobel". For det syntes jeg faktisk ikke jeg kunne genkende i min adfærd - snarere tværtimod: Jeg delte mine følelser for ham på regelmæssig basis, måske blot med ord - og ikke "gaver" som hans eget kærlighedssprog åbenbart var. Og dette var noget jeg måske skulle have vidst, men i en alder af 22 år og indtil 29 år, med det første alvorlige forhold... ved du så det? Næh. Det var i det hele taget lidt af en præstation, at jeg havde læst de parforholdsbøger jeg havde FØR jeg gik ind i forholdet. Mens vi boede sammen gik jeg ledig i 3,5 år, gik ned med stress og depression og havde angst-anfald galore! Min mave var ekstremt sart og det var der sgu en grund til:
I dag kan jeg se, hvor meget han manipulerede rundt med mig - og hans seksuelle stil og adfærd har ført mig til bl.a. Center for Voldtægt efterfølgende... (need I say more?).
I efterdønningerne af vores forhold var han meget keen på at give mig skylden for at jeg engang havde sagt hans seksuelle adfærd var grænseoverskridende og at han havde gået over mine grænser nogle gange - og det endte faktisk med, at jeg undskyldte for min adfærd, frem for at han tog ansvar for sin egen rådne seksuelle grænseoverskridende handlinger.
Undervejs i forholdet kom jeg i snak med en fyr over nettet via et online computerspil. Det udviklede sig til Skype og Messenger-chat, herefter sms'er og et par telefonopkald. Jeg kunne snakke med ham om alle de ting, der rørte sig i mig omkring depressionen (hvor min kæreste havde bedt mig om at gå ind i soveværelset og lukke døren, når han skulle græde, fordi han ikke kunne holde ud at se på mine tårer...ikke hårdt sagt, men alligevel.)
Da jeg opdagede, at jeg havde seksuelle fantasier om fyren, mens jeg havde sex med min kæreste, stoppede jeg straks min dialog med ham - men jeg ved idag, at det var mit forsøg på at få det jeg havde brug for - fordi jeg kom sammen og boede sammen med en følelsesmæssig teflonpande. Der i øvrigt nærmest smed mig ud, da han slog op for et par år siden. Da jeg mødte min nye kæreste for et år siden, og fortalte ham historien, kiggede han på mig med rynkede bryn og sagde "Du ved godt, at du faktisk har en snert af PTSD, ikke?" Min kæreste er psykolog og er specialiseret inden for PTSD, så well...
Da jeg endelig kom ud af forholdet, skulle der gå et halvt år før de ting med både utroskaben og de seksuelle overskridelser gik op for mig. Og derefter var jeg ufattelig lang tid om at komme mig. Jeg var en levende død, der som en robot var på arbejde og kom hjem. Heldigvis havde jeg en jeg boede hos, som sørgede for mad til mig, lyttede til mig og behandlede mig med respekt. Ellers er jeg ikke sikker på, hvor jeg havde været idag, må jeg tilstå. Det var kun fordi min nuværende kæreste lod som om han bare ville være min ven, at jeg tillod ham at komme tæt på mig. Alle andre mænd holdt jeg på 45 armes afstand, når de nærmede sig mig.
Så til alle dem, der mener, at man bør se på sin egen adfærd eller du er kategorisk. Nuvel. Det er du måske nok. Men utroskab er ALDRIG ok. For mig har det haft store konsekvenser - og man har om muligt endnu sværere ved at lukke en anden tæt ind på sig. Det har taget et helt år som kærester at nå dertil, hvor jeg kan mærke tiltrækning, kærlighed og følelsesmæssig åbenhed for mig med min nuværende kæreste. Og ditto har det taget mere end 2 år at få vreden til at forsvinde overfor mænd og min ex. Jeg er stadig ikke færdig, men det går bedre nu end det gjorde for et år siden.
En af konsekvenserne ved denne vrede er fx at det er ufattelig svært at sige undskyld - og mit temperament/følelsesudbrud har været virkelig voldsomme nogen gange, når jeg følte mig magtesløs i forholdet til min nye kæreste. Jeg tør ikke binde mig 100% (endnu) til ham, og leder altid efter en eventuel udvej, hvis han vælger ikke at ville have mig mere.
Kort efter jeg havde mødt min kæreste, havde jeg derudover en drøm, hvor jeg konfronterede min ex og spurgte ham, hvorvidt han nogen sinde var fysisk utro mod mig. I drømmen svarede han "JA" - og da jeg hørte det svar, var det så voldsom indeni, at det gav et "gunk" i mit hjerte og jeg vågnede halvvejs af drømmen. Så min intuition har vidst det hele tiden - men min hjerne benægtede det.
Min ex og jeg har absolut ingen kontakt i dag. Jeg er flyttet til en helt ny landsdel for at komme væk fra det hele. Så ja - til alle dem, der er utro. Inklusive mig selv. Den dag man indgår i et nyt forhold, tager man et medansvar for en anden persons lykke. At forvalte det kan være svært, hvis ikke man er klar til det. Det er derfor det gør så ondt, når det bliver opdaget.
Min ex og jeg har aldrig snakket om hans utroskab. Jeg tror han forventede at kunne holde det hemmeligt. Men jeg fandt ud af det, ved at lytte til min intution - den tager aldrig fejl.
Hej Maj
Tak for en god artikel.
Jeg står lidt på den anden side. Ikke at jeg har været utro, men min kæreste har tidligere været udsat for utroskab, og han har faktisk beskyldt mig for utroskab to gange i vores korte forhold ( vi har været sammen i et halv år). Det er meget meget hårdt at han konstant er mistroisk, jeg føler ofte at jeg skal dokumentere min gøren og laden.
Han gør dog nogle ting selv som virker underligt på mig. Bl.a lægger han aldrig sin telefon fra sig, han har den altid på sig.
Jeg er meget forvirret og ved ikke om jeg skal forlade ham. Jeg er bange for at jeg bliver et nærvevrag hvis det fortsætter. Og syntes kun det bliver værre og værre.
Hilsen Maria
Hej
jeg er i den situation at min kærestes og mit forhold stadig er meget nyt vi har været sammen i 3 mdr.
Allerede fra start blev jeg vild med ham... vi mødte hinanden på en dating side.
1 mdr efter vi kom i forhold finder jeg ud af at han stadig er aktiv på siden da min veninde har skrevet med ham han forklare at han står i forhold med mig for at hans x ikke skal chikanere ham men at vi ikke er kærester han skriver også at hun ser godt ud og gerne vil have sex med hende... hun viser mig så hvad han har skrevet og jeg konfrontere ham.. Han siger så at han godt vidste det var min veninde og han tog pis på os! Men efterfølgende har jeg haft en dårlig mave fornemmelse han arbejder meget og kommer oftest hjem til mig når klokken er 21 +
Han skjuler son tlf når han skriver beskeder eller sidder og beklager sig over den driller! Han siger han er hjemme men kan se på Facebook han ikke er og når hans tlf ringer beder han mig nogen gange om at værer stille og så lyver han for den person han taler med om hvor han er og hvad han laver! Jeg er frustrert og ked af det de sidste 3 forhold jeg har været i har min partner været utro måske over analyser jeg af den grund og måske er jeg mere parnoid ved det ikke men en ting er sikkert det gør ondt at have den mistanke igen
Jeg kendte en mand på et tidspunkt der var kæreste med en kvinde han var utro imod. Han sagde i ramme alvor at det ikke var utroskab hvis det var med en han havde kendt i forvejen, en eks eller bare en havde havde været sammen med før, det var først utroskab når han f.eks. tog på en bar og fandt en tilfældig der og tog hjem sammen med. Er det ikke bare en gang vrøvl for at legalisere hans utroskab??
Hej Charlotte
Tak for dit input. Jeg tænker, at det er sådan HAN har dte med utroskab - jeg håber, at hans partner har det på samme måde, ellers kan de jo løbe ind i en masse ubehageligheder. Hvordan vi definerer utroskab, er jo utrolig forskelligt fra menneske til menneske. Jeg tænker, at det vigtigste er, at man i et parforhold er enige om, hvor grænsen går.
Kh,
Maj
Jeg har oplevet utroskab op til flere gange så det med jeg ikke bære skylden kan jeg ikke forholde mig til.
Det må jo være mig der gør noget forkert siden jeg ikke er nok.
Selv i det forhold jeg er i nu har jeg oplevet utroskab
Men jeg er her endnu.
Hun lovet det aldrig ville ske igen. Men nu er tegnene begyndt at hobe sig op mere og mere
Jeg har kommet med hentydninger uden held.
Det gør så ondt i hjertet
Og vi har enda barn sammen.
Pt er hun meget hemmelighedsfuld med både ipad og telefon.
Tænker ofte at vi måske stadig er sammen for vores barns skyld.
Et ved jeg dog med mig selv og det er ender dette forhold....
Så er jeg færdig kærlighed i den forstand ( slut med at smide hjertet i kvernen )
(Undskyld dårlig grammatik og dumme stavefejl.
Kære Maj.
Tak for dine artikler. Når man står i sorgen og krisen efter utroskab, er det rigtigt rart at læse om emnet, og få sat ord på følelserne, fordi alt er kaos.
Min mand, som jeg nu er separeret fra, havde en affære for 7 måneder siden. Vi har været gift i 5 år og er hhv 40 og 43 år. Vi har kendt hinanden i 8 år.
Af de tegn på utroskab, somdu nævner i artiklen, var der kun den ene, at han talte varmt om kvinden, som han havde en affære med. Af en eller anden grund, havde jeg en mærkelig fornemmelse omkring hende, og spurgte ham derfor; "Er der noget at være nervøs for i forhold til xxx?". "Nej," svarede han, "vi svinger bare godt sammen. Men jeg elsker dig for at du spørger, så vi kan få ting ud af verden".
Han havde en affære i 2 måneder, hvorefter jeg spugte ham, om han havde en anden, og fik svaret ja. Det havde jeg ikke regnet med. Men et eller andet havde jeg følt. Nok mest, at han ikke satte pris på mig mere, og jeg følte mig alene sammen med ham.
Han var sammen med hende på en festival. Og besøgte hende 2 gange hvor jeg troede, at han var på arbejde, samt engang han ville sove hos en kammerat. Sidste gang var det planlagt i en uge, og hvor han havde brygget en historie til mig, for at kunne sove på hotel med elskerinden, hvilket er meget svært at leve med. Der var ingen ændringer i vaner, tid udenfor hjemmet eller andet.
Han fortryder, og vil gerne ægteskabet, og vores børn på 1 og 3 år.
Men jeg har det svært med, at han har kunne lyve for mig mange gange, mens affæren stod på. Også i den efterfølgende periode har han virket som en helt anden person, ikke særlig omsorgsfuld, eller i stand til at vurderer hvad der sårer... Han er efterfølgende kommet i udredning for en evt psykiatrisk lidelse, hvilket endnu er uafklaret.
Vi havde et dejligt ægteskab. Elskede hinanden højt. Skændes aldrig. Den største skuffelse er, at den hårde knude jeg troede var mellem os af kærlighed, respekt, venskab, minder, troskab og samhørighed, kunne bindes op af en anden kvinde, på mindre end et døgn. Han kom hjem fra festival og havde byttet vores fortrolighed ud med løgne, og med at have hemmeligheder sammen med en anden i stedet.
Jeg har svært ved at se et fortsat liv med denne mand, som jeg satte før alt andet og mig selv. Jeg kæmper med at finde ud af, hvem denne fremmede person er. En sociopat, som lyver for dem som stoler på ham, uden at føle særlig dårlig samvittighed? En psykisk syg, men stadig elskelig person, som til dels kan undskyldes?
For mig, som lagde alt i vores familie, og satte hans frihed og velbefindende over mig selv, synes det umuligt at finde lysten til at tilgive. Jeg er så vred, stadig. Og min fornuft og mit hjerte siger; "Kom videre. Du kan klare det hele selv. Den idiot har ikke fortjent dig, og han vil altid lyve for dig, frem for at tage konflikten, hvis han handler uret." Det er en mekanisme, som jeg ved han har brugt før, inden vi mødtes. Da havde han gjort det samme mod en anden, og blev efterfølgende kastet ud i en dyb depression...
Men hvor er det svært at sige farvel til kernefamilien. Til den person, jeg elskede så højt, men som jeg ikke ser for mig mere. Jeg er stadig så udmattet hver dag, og bliver syg af alt muligt hele tiden, at det mest handler om at overleve.
Men jeg ved, at solen skinner igen en dag. Og hvor jeg længes derhen...
Kære Susan
Først skal du vide at der intet er galt med dig, du skal vide at han højst sansynlig elsker dig højt, uden at kunne forstå det eller se det lige nu. Du skal vide at han nok slet ikke er klar over hvilken ulykke han har bragt over sig selv og dig og resten af familen i hans egorus. Mennesker kan være modbydlige nogen gange, uden at forstå det selv. Men jeg ville forlade ham, jeg ville flygte langt væk, samtidig ville begrave alt had til ham, for han er i en stor krise i sit liv. Det er dig han har været utro, men tro mig, inderst inde er det ham som har det værst, om ikke nu så senere hen. Han skal hele sit liv leve med at han har forvoldt hans kone og familie så meget ondt og det er ud fra et frivilligt valg, han selv tog. Du skal også huske at det at han har været dig utro, intet har med dig at gøre, det er ikke dig der er noget som helst galt med, på nogen måder. Men du har børn med ham, så sørg for at bevare et godt forhold til ham, trods hans sidespring. Jeres børn skal stadig kunne trække vejret og have en god glad far. Det er besværlig at være skilt, men det er ingen skam og det er en udvej og hvis forældrene gør sig umage og er "gode venner" skal det nok gå. Derfor tilgiv ham, sig "ja du var mig utro, men det var du fordi du var/er langt ude i en krise, som kun du selv kan finde en vej ud af, derfor vil jeg forlade dig, måske finder vi sammen igen, måske ikke, sådan er livet". Det bedste ville selvfølgelig være hvis i kunne finde sammen som det glade harmoniske par igen, men kan du/I holde ud at vente på det sker, hvis det overhovdet sker og hvad er det egentlig han vil. Alt dette skal du gøre op med dig selv. Men husk for alt i verden at det at han har været dig utro, ikke er noget at gøre med at du er mindre tiltrækkende eller mindre sjov, klog eller noget det er ham den er galt med. Alt held og lykke til dig/jer. Kh Carina
Tak for en god artikel. Jeg har selv været den utro part i et forhold som ganske ung. Når jeg tænker tilbage på den tid opfatter jeg mig selv som dybt umoden og ufattelig egoistisk, selvom jeg havde dårlig samvittighed, fortsatte jeg bare utroskaben og var endda så forskruet at jeg fortalte om ham den anden til min daværende kæreste, uden at afslører at vi havde noget kørende. Et eksempel som du også skriver om i din artikel. Det hele endte med at jeg slog op med min daværende kæreste, uden at fortælle om utro skaben ( det er jeg så til gengæld glad for jeg aldrig gjorde, hvad skulle han dog bruge den viden til). Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor jeg var utro, da jeg rent faktisk elskede min daværende kæreste højt. I dag kunne jeg aldrig være min kæreste utro, det vil være helt udelukket og det har det egentlig altid været siden dengang. Umiddelbart vil jeg ikke mene der er to parter i utroskab, for der er altid en anden udvej. Men en af min mands venner har fortalt at for at komme ud af hans ægteskab, valgte han at nægte hans daværrende kone sex og ømhed, dette resulterede åbenbart i at hun var ham utro og forlod ham til fordel for den anden, hvad så også var målet. Så i dette tilfælde kan man jo godt sige at de var to om det. Men med min viden idag vil jeg mene at utroskab er en blindgyde, i øjeblikket kan man tænke at det er den rette vej, måske tænker man slet ikke som i mit tilfælde. Men hellere snakke om tingene. Hvis det ikke hjælper må man finde hver til sit. Mange hilsner Carina
Jeg har endelig efter 4 år erkendt....at jeg har levet sammen med en, igennem 8 år ( ud af 16 ) mand, som er utrolig sympatisk og nem at leve med.....fordi han gik sine egne veje....i midten af vores forhold og da vores børn var små....hård lære....men jeg har lært og kender mit værd, takket være venner og en fantastisk selv-indsigt 🙂
Ja så kom turen til mig ... efter 1/2 blev vi gift jeg lykkelig som aldrig før ...kom fra et nedslidende tidligere psykiske og psykiske forhold til at finde Manden i mit liv ... efter 6 måneder lykke fandt jeg udaf at han var mig mentalt utro med ca 40 kvinder på internet og ved vitulle spil på internet mit tæppe under mig blev flået væk på få sekunder. .Det er snart 2 år siden og er stadigt i forholdet men ikke lykkelig og jeg overvejer stærkt at gå men jeg elsker manden ... Han har græt og undskylder og sagt at han vil mig og hvis han vidste at jeg ville ha fået det så dårligt og blevet så såret over det han gjort ville han aldrig gjord det ! Jeg prøver stadigt at tilgive ham men det er stadigt hårt . Jeg er heltinden på dubberne selv om jeg ikke viser det ...Jeg har prøvet at fortælle ham hvor vigtigt det er at bygge tillid op igen og det er han som skal gøre det i henholdende til mig . Men han ved ikke hvordan .Han er mega sød og kærlig og vil ha mig med alle steder .han sms mig søde ord men jeg er på dubberne og tænker han chatter stadigt på sit job ..ved godt at jeg ikke kan være fri fra de tanker og har det ikke godt med det .... jeg kører mig selv op for jeg er bange for at blive holdt går narr engang til . Dette forhold er slet ikke sendt for mig . Vi har været engang til parterapi men det gav ikke noget .Det var mit krav til ham at prøve for han ville gøre alt for at se mig lykkelig igen .Med dette indlæg vil jeg bare sige at mental utro er også mega slemt og gøre ondt lige så meget som fysisk utroskab .Fordi jeg såg brev ord billeder foran mig og alle hans chat samtaler med piger på skærm .Man kan nemmeste ved chip i pc hente ned fra nettet hvad der for gået på pc. Tak maj for denne side og knus til dig også for at du giver nogle hint som kan bruges for Ingen tvivl adfærden bliver markant ændret ved den utro part .
Hej Maj
Jeg vil gerne hører til hvordan man skal forholde sig overfor den, den utro part har været utro med?
Jeg kan ikke finde noget om det nogen steder, jeg ved ikke om det er fordi, det ikke er Kernen i problemet. Om det bare er min egen Forfængelighed, der kræver oprejsning og værdighed, fra den kant også. Jeg føler mig ihvertfald skamfuld over at skulle møde, den mand som er i mit netværk og kender ganske godt. Vil gerne tilgive ham, evt opsøge ham og tage en snak. Så jeg føler jeg kan gå derfra med hovedet højt.
er det noget du har et imput til?
Håber du kan give et svar, der kan styrke min beslutning i den rigtige retning.
Hej Mai,
Sidder nu godt ét år efter jeg opdagede at min kone var mig utro med en kollega (som hun i dag er kæreste med). Det var anden gang på to år jeg fandt ud af at hun var mig utro. Så var der - trods 3 fælles børn - ingen vej tilbage.
Sidder med en blanding af vrede over hendes adfærd og en "jeg kan ikke forstå hvad der gik galt" fornemmelse.
Grunden til at jeg lige skriver i dag er at der er en ting jeg kom til at tænke på. Har hun slet ikke dårlig samvittighed? Vi var sammen fra '99 til 2015 og så laver hun sådan et stunt. Havde jeg ikke fortjent en anden afslutning at jeg (igen!) skulle afsløre hendes utroskab?
Jeg har lige fundet en anden sok i vores vasketøj i mandestørrelse det er ikke min egen og den er blevet vasket sammen med en af min kones strømper der så er meget mindrer men i samme farve bør jeg være bekymret
Hej Mai
Jeg er en mand gift på 12 år. Alle årene har haft udfordringer hendes eks og deres fælles barn og mit arbejde som chauffør. Men de sidste par år er det gået rigtig ned af bakke det eneste vi havde sammen var bøvl og andres problemer min sted datter fik diagnosen ADHD angst og en personligheds forstyrrelse.
Så for godt et år siden meddelte fruen at hun ville skilles men ville gerne blive boende i mit hus og have fælles konto med mig.
Hun tog så i byen et par gange med et vennepar vi har. Og dem var jeg osse nede og snakke lidt om sagerne altså om at hun ville skilles og de sagde til mig at hun ikke ville skilles der var bare rod i alting og hun kunne ikke se lysset nogen steder. Så det tog jeg til mig tog fri og deltog i alt.
Men så for et halvt år siden var hun så nød til at slæbe mig ud på en lille ufrivillig køretur. Hendes søster havde hørt at hun havde været en gris. Også måtte hun så fortælle at hun på en byturene var endt nede ved vores venner og så lånt deres seng til at kneppe en af mine bedste kammerater. Og igen senere på vores sted altså der hvor vi engang var kørt hen for at få lidt voksentid uden børn. Ska så siges at i perioden efter det var sket har jeg sat mit (vores)hus til salg og kigget efter hus mere efter hendes ønsker. Føler mig virkelig som lort. Når jeg tænker på de gange efterfølgende vi har hygget og de to har nysset og hygget uden skrupler.
Ved ikke hvorfor og hvordan det ka la sig gøre men jeg elsker hende stadig lige højt og vil så gerne at vi kommer over det. Og det siger hun osse at hun vil syntes bare ikke rigtigt at hun viser hun vil. Hun vil helst ikke snakke om det og når vi så gør blir hun sur og vil skride. Syntes bare jeg har brug for bekræftelse på at det er mig hun vil. Og hun ka heller ikke se mit problem med vores vennepar som lånte hende sengen.
Mvh den håbløst forelskede
Ps. Jeg har haft god hjælp i dine mails og opslag. Tak.
Hej Maj,
jeg ved ikke om jeg er udsat for utroskab, men jeg ved at jeg er mentalt blevet angrebet med utroskab.
Jeg er en kvinde på 37 år og har en datter på 9 år , jeg har set en mand siden Marts 2017 og vi mødes på Tinder, her skal jeg lige sige at han fanger mig ret hurtigt på Messenger. jeg er ret glad for ham og han viser sig for at være glad for mig. Men så er det at jeg i August finder ud af at han er på Tinder og har ikke opsagt sin abonnement og han matcher med min veninde. Men jeg tror ikke på hende så jeg laver en profil selv og ser at han stadigvæk er der .
Jeg konfrontere ham med det, men det viser sig at han trækker sig for han syntes at det går for stærkt jeg presser ham, han er ikke er hvor jeg er, og det gøre mig lidt øv , for jeg bliver glad for ham, men jeg stopper det i slutning af August, da jeg kan mærke at jeg bliver skubbet væk og han er ikke særlig sød ved mig .
Så for ca. 1,5 måned siden skriver han til mig, og det skal siges at jeg kommet videre og jeg finder mig en ny mand og jeg har nok ikke helt sluppet ham "Marts fyren "og jeg tænker ikke på ham mere, men han kontakter mig og han opdager at han er ikke færdig med mig. Her der spørger jeg, gider han mig og kan jeg stole på ham mere, og kommer han til at være ærlig. Udover det skal det siges at han liker alle mulige damer på facebook og deres instagram bileder, nogen er nogen som han har mødt på tinder og den anden en gammel Mexicansk kæreste som ham har haft da de var unge.
jeg har følelser men bange for at binde mig med ham, da jeg er bange for at han vil gøre det samme igen . HJÆLP hvad gøre jeg her ???Jeg har give ham tilgivelse og jeg har været sammen med ham, men jeg frygter lidt alligevel.
What to do ? ? ?
Jeg ved ikke om det er okay at jeg svarer/kommenterer? Hvis ikke, undskylder jeg og har forståelse for at det slettes. MEN, Kære du, som kalder dig selv "0værdighed"; For det første skal du omdøbe dig selv, og omtale - og favne dig selv kærligt! Og favne din styrke til at omgåes personen som din partner har været utro med og din styrke til at ønske at tilgive! Jeg forstår udmærket dine følelser (har selv mærket dem , og de gør satme nas) og jeg forstår dit behov for oprejsning men jeg håber at du ønsker at tilgive denne person for DIN egen skyld, så du for din sjælefreds skyld kan "lukke" det når du har bearbejdet det og er gennem processen. Jeg synes bestemt det er "stort" af dig at du kan tilgive vedkommende for hans skyld! Og alene dét og at have den styrke er din værdighed, og er stærkt! Selv havde jeg nok valgt at undlade at omgås personen, og i fald dette ville være uundgåeligt, ville jeg ignorere vedkommende. (Og dog.... Måske ville jeg blive lidt en bitch, og i al offentlighed -måske ved et arrangement hvor vi begge var - give hånd og min tilgivelse til vedkommende foran "folk" - Når jeg vel at mærke følte mig klar til at tilgive - for MIN skyld) Så kan man da ihvertfald gå med oprejst pande. Det kan du allerede nu - synes jeg. Du har ihvertfald ingen grund til at føle dig uværdig - tværtimod!
Jeg håber det bedste for dig "MedVærdighed"
Vh Susanne
Når man ser at ens kæreste skriver til en pige at hun er ligeså vigtig for ham som ilt og også har besøgt hende uden at fortælle det bliver man temmelig mistænksom.
Sur ja.
Skuffet ja.
Ked at det ja.
Kære Maj
Sidste år i maj måned havde vi kobberbryllup, vi har nu været sammen i næsten 21 år, på godt og ondt. Det er ikke første gang han har mødt andre gennem en dating side ( sjovt nok skrev stavekontrollen her en smadrings side i første omgang). skilsmissen er endnu ikke færdigbehandlet i statsforvaltningen, i morgen er det 8 uger siden jeg skrev under på hans skilsmissebegæring. Dengang tænkte jeg at kunne han gøre det, så kunne jeg også. Jeg skrev også lidt med et par stykker, men følelsen af at det var forkert var det hele tiden, så jeg stoppede hurtigt med det. Det påstod han også at han havde gjort. Vi fik 2 drenge som nu er 13 og 15 år. Når jeg læser de 10 tegn tænker jeg hold nu kæft hvor har du været blind/naiv. Der er flere gange i de 20+ år vi har været sammen at jeg han nikke genkendende til de tegn.
Sidste omgang som nu er den sidste gang og et spark til at indse at skilsmisse nok er det bedste er.
1 )han blev klippet for første gang i 5-6 år af en frisør. Fik trimmet øjenbryn og hår i ørene.
2 ) både før og efter jeg fandt ud af han havde været utro blev samtalerne ofte drejet over på at jeg syntes at han ikke er god nok, ikke gør de ting jeg syntes han skal gøre, også selvom jeg aldrig har sagt det. Han drejer alt jeg siger når han er i det humør. Det er ikke til at snakke med ham.
3 )Det sidste halve år har hans firma mobil ikke ligget fremme. Altid ligget i lommen, han tjekkede ikke SMS når de kom hvis jeg var i nærheden. Svarer ikke altid på opkald, kigger og siger han må vente.
4 )Jeg fandt ud af det, fordi han skulle arbejde i efterårsferien sidste år, mens ungerne og jeg tog til Bornholm, han ville så komme om fredagen fordi han skulle færdiggøre en sag på Bornholm. Det var her han var blevet klippet “frisket op” der skulle ske noget. November måned får han en opgørelse på en konto han har, den så jeg, at han i løbet af ugen har haft en eller to overnatninger i Lalandia. Jeg gik ham på klingen spurgte hvem han havde været afsted med. En ven var svaret. Jeg spurgte om vi skulle skilles? Svaret var ja, han mente ikke at vores forhold var godt nok, og han elskede mig ikke mere. Jeg blev knust, han snakker mere med mig nu end han har gjort det sidste år. Han flyttede ned i kælderen, jeg ville ikke sove i samme seng som ham, da han hver nat i søvne krøb ind til mig og puttede, når jeg vågnede vendte han sig væk og lod som ingen ting var sket. Sidst i januar spurgte han så om han bare skulle søge skilsmisse, parterapi var ikke noget for ham, vores forhold var jo dødt.... Jeg har stadig følelser for ham, mange, lige nu er de meget vekslende mellem kærlige og totalt raseri over den måde han har behandlet mig på. Hvor jeg bare har lyst til at ødelægge alle hans ting. Jeg skrev skilsmissebegæringen under med det samme da mailen kom fra statsforvaltningen, sagde tillykke til ham hvorefter jeg gik ind i soveværelset helt knust og brød sammen.
Han kom ind og holdt om mig trak mig op fra gulvet kyssede mig på kinderne og munden, han holdt om mig i flere timer.
3)De sidste mange måneder også før “opdagelsen” kunne jeg ikke se på facebook når han blev tagget, ej heller hvem han er venner med.
4)Den her er svær for han er alarm tekniker og kan have brugt vagtudkald som en undskyldning for at køre en 3-5 timer. Han ofte arbejder længe, og jeg ved ikke om jeg kan stole på at han kun har arbejdet.
7)I en periode snakkede han meget om sin kvindelige kollega, og jeg ved ikke om det er hende han har været sammen med. Han snakker ikke så meget om hende mere.
9)Det snakkede han om da ungerne var små, jeg sagde blankt nej. Jeg tændte ikke på tanken om sex med andre, ikke engang nu hvor jeg ved/tror han er kommet videre kan jeg forholde mig til tanken om at få et forhold til en anden mand. Jeg har lige prøvet at have en profil på en dating side i en uges tid, jeg fik det mere og mere dårligt med mig selv, så jeg slettede profilen. Jeg havde hele tiden følelsen af at være utro når jeg svarede en besked.
10)Han er begyndt at snakke om diætist fordi han syntes han skal tabe sig. Da jeg startede med at tabe mig, ville han ikke have den mad jeg lavede, det var jo kun mig der havde det ønske at tabe mig.
Vi bor stadig sammen, hans halvt færdige projekter skal gøres færdige før huset kan sættes til salg til en ordentlig pris. Jeg har søgt lejeboliger, er skrevet op en 4-5 steder. Har overvejet at flytte ned mod Lolland hvor huspriserne ikke er så høje. Men min tanke er altid på børnene, mine to dejlige teenagedrenge. De går stadig i folkeskole, nogle år endnu. Og hvad så bagefter de er ikke afklaret med hvad de vil efter folkeskolen, hvilket jeg godt kan forstå. Så hellere flytte nærmere en by der kan tilbyde de forskellige uddannelsesmuligheder. Det er så skide svært og frustrerende.
Jeg har spurgt ham om han selv havde tænkt på at fortælle mig hvad han havde lavet mens vi ikke var hjemme, det troede han ikke. Jeg står nu med følelsen af at elske idioten, tvivle på alt hvad han siger og gør. Han kysser mig stadig engang i mellem hvilket gør at mine tanker begynder at hvirvle rundt. Elsker han mig alligevel, kan vi få det til at fungere, skal han “bare” ha sex hver dag for at være tro mod mig? Jeg har en kroniske autoimmun gigtsygdom. Jeg får medicin og har det for det meste godt pga. Div. Medicin, men jeg har led der er ømme og det er ikke altid jeg kan være særligt akrobatisk. Jeg har tanken at det måske er derfor, at jeg ikke er god nok til at skubbe smerterne i baggrunden og være der for ham, give ham det han har brug for, at det er mig der har skubbet ham væk fra mig.
Kære Maj.
Jeg fandt sammen med min mand da jeg var 15 år, og nu 10 år senere har jeg været igennem et helvede, både psykisk men også fysisk. Jeg ved at han skriver med en del kvinder over snapchat, men giver forkert info om sig selv. eks. sin alder, navn osv. Jeg har flere gange konfrontreret ham med det, men han bliver vred, meget vred og mener at jeg har fejlet ved at kigge i hans telefon. For nyligt var han i norge med en ven. Første dag ringede han for at høre om jeg havde det godt. Vi sender aldrig beskeder til hinanden medmindre det er vigtigt. Dagen efter, altså lørdag hørte jeg intet fra ham. Jeg ringede en del gange uden svar, selvom jeg kunne se at han var online på viber. Dagen efter ringede jeg igen, hvor han tog den. han sov, men fik hurtigt sagt at vi må snakke sammen når han kom hjem. Jeg havde en virkelig virkelig dårlig mavefornemmelse. Jeg vidste hverken hvor han skulle overnatte eller hvad han overhovedet lavede deroppe. Jeg vidste heller ikke hvornår han kom hjem, for det vidste han ikke selv. mandag eftermiddag ringer han en time inden han kommer hjem, for at fortælle han er på vej hjem. Den handling forstod jeg intet af. da han kommer hjem er han vred, over intet. Ja mildest talt. hn var bare sur. mavefornemmelsen var der endnu. Et par dage senere kan jeg ikke dy mig, og kigger så i hans tlf. rigtigt nok fandt jeg en adr. på en ung kvinde i oslo og en video som HAN har filmet, hvor hun danser mavedans. Han omtaler hende som en veninde i verdens klasse efterfulgt af en masse hjerter. DET har han aldrig sendt til mig. Slet ikke et hjerte. Han svarer mig koldt på mine beskeder. Jeg vil lige notere at selvom jeg vidste han skrev med et par stykker, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet at han ville gå til next level. Jeg sidder med en klump i maven og en eller anden form for sorg. Jeg bor endnu med ham, men er blevet træt. Rigtig træt af at han leger rundt mens jeg er der for vores børn. :,( hilsen hende der troede på forevigt, men forevigt var for godt til at være sandt.
Min mand var mig utro for mange år siden, da vi havde været sammen i 6 år og havde to små børn. Han har aldrig indrømmet det, men jeg var slet ikke i tvivl.
Han ville pludselig flytte til udlandet og så have sin familie her i Danmark og komme hjem på besøg hver 3. måned. Han havde 'møder' om aftenen og gjorde enormt meget ud af sig selv, medmindre han skulle være sammen med mig. Så ville han også pludseligt skilles. Jeg spurgte ham direkte, om han var mig utro, og han forsøgte at væve sig ud af spørgsmålet og kunne slet ikke se på mig, men han sagde aldrig "Nej".
Så sagde jeg til ham, at jeg vidste, at han var mig utro, og at det skulle han lade være med, og hvis han valgte at blive, så ville jeg aldrig tale om det igen.
Vi er stadig sammen nu på 18. år, og jeg har ikke følt den mistanke siden <3
Sådan kan det heldigvis også gå, men hold op hvor havde jeg det frygteligt i den tid med den mistanke. Men jeg besluttede med mig selv, at jeg aldrig ville bringe det op igen, for det ville ikke føre noget godt med sig – jeg ville ikke tale om det, for så ville jeg selv begynde at spørge ind til, hvem det var, hvordan hun så ud, og hvorfor han valgte hende og sikkert mange andre ukonstruktive spørgsmål.
Hej.
Jeg har lige et spørgsmål omkring din artikel "tegn på utroskab"
Det ligner at målgruppen for artiklen, er kvinder, der oplever utroskab i parforholdet.
Kan de samme "10 punkter" relateres, hvis det var den anden vej rundt?
altså kvinden i parforholdet som var utro.
Kære Christopher
Som der står i artiklen, så ja 🙂
Kh,
Maj