Du skal være mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en udtalelse til en artikel eller ønsker et interview. ,
Det er ikke altid, jeg er den bedste ekspert!
Men jeg henviser gerne til kollegaer, hvis det drejer sig om et emne, hvor jeg ved, at de har større viden.
Du skal være velkommen til at ringe eller sende mig en sms på tlf: 22376293
- Vær dog opmærksom på, at al min mail går igennem min assistent/kundeservice. På mail kan der være svartid på op til 5 hverdage. Send hellere en sms eller ring direkte til mig, hvis det haster 😀
Skal du interviewe mig "in persona" evt. med en fotograf ved din side, er min adresse:
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
CVR: 32844324
Gå efter Stevnshøjvej og find udsigtsposten.
Den er heldigvis ikke så svær at finde, da Stevnshøjvej er en kort vej.
På udsigtsposten, som i øvrigt er Østfyns højeste punkt. Og i øvrigt dér, hvor "Det lysner over agers felt" er blevet skrevet (yes yes, lidt bonusinfo her) men der, er der en vej imellem to store sten.
Kør ned af den, og så kommer du til min ejendom og mit kontor.
Mit kontor ligger på højre hånd, og jeg skal nok tage imod dig, når vi har en aftale.
Herunder kan du læse et lille uddrag af mine bidrag til diverse artikler, klummer, podcast siden jeg åbnede min privat praksis tilbage i 2006.
Som sagt, er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig.
De venligste hilsner,
Maj Wismann
– Klinisk Sexolog og parterapeut med praksis siden 2006 – Læs mere om Maj Wismann her <—
.
.
2007 - 2011 Brevkasseredaktør i Horsens Folkeblad på "Sex og Samliv" i 4 år samt jævnlig gæst i Radio Horsens, som f.eks. her: https://hsfo.dk/horsens/LYD-Maj-Wismann-fortaeller-om-sex-legetoej/artikel/4409
Uddrag: "Sexolog Maj Wismann besøger Morgenshowet på Radio Horsens hver fredag frem til hendes foredrag på Horsens Ny Teater den 2. oktober. Denne fredag er ugens emne sex-legetøj. Hun er fast skribent på den danske redaktion af verdens bedst sælgende kvindemagasin "Cosmopolitan" samt netsitet "Oestrogen.dk", og hun har desuden sin egen sex/samlivs-brevkasse i Danmarks største kvindemagasin "Woman"."
2007: Ekstra Bladet: "Unge piger skal lære at sige nej": https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4447318.ece
Uddrag: "De kan godt føle, at deres grænser bliver overtrådt, uden at de får signalerer det. Mange piger har det svært med at sætte grænser op. Og så aner fyrene jo ikke, at de gør noget, som pigen egentlig ikke har lyst til. Hun anfører den lette adgang til porno og den generelle pornoficering af medier som en af årsagerne. Ligeledes mødes Maj Wismann tit af spørgsmål om fx overdreven analsex kan give skader, når hun er ude på skolerne for at holde foredrag."
2008 - 2015: Fast klummeskribent og brevkasseredaktør på Oestrogen.dk - Nu sammenslået med Femina.
Uddrag af klumme: "Hvis man konstant fortæller ens mand, hvor uduelig han er, og at alt han gør er forkert, jamen så visner den selvsikre og selvtillidsbetonede lækre mand, man faldt for og krymper ind til en usikker fyr, der hænger med skuldrene. Så mange gange tror jeg faktisk at vi får, som vi selv ligger, uanset, hvor upopulær jeg bliver på at sige det. Men hvis du roser din kæreste for alt det han gør, øger du hans selvtillid, og hans testosteron! Og det tænder vi på, os kvinder. Mænd HAR brug for ros, for at vide at de er skønne, dejlige, at vi elsker dem, at vi ved at deres intentioner var gode, at det var skønt de slog græsset og fodrede hunden. Mange kvinder nægter bare at rose..."
2009-2016: Fast bidragsyder og klummeskribent samt brevkasseredaktør hos Graviditets hjemmesiden minmave.dk: https://www.min-mave.dk/artikel/gravid/sex-samliv/sex-graviditet.html
Uddrag af artikel: "Seksualiteten ændrer sig ofte, og det er der rigtig mange grunde til. Der er både fysiologiske, anatomiske, hormonelle og følelsesmæssige årsager til at sex i graviditeten kan blive en anden oplevelse end det, I er vant til. Og det er helt normalt! Det skal du vide – seksualiteten er noget, der er i forandring hele livet. Man taler om et seksuelt potentiale, og når man arbejder med dét, eller med sin seksuelle intelligens, som nogle også kalder det, så er arbejder man ud fra devisen om, at seksualiteten og sexlivet er noget, der er under konstant forandring."
2010: Ekstra Bladet: "Bliv forårsforelsket i din partner": https://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4173856.ece
Uddrag: "Lav en super ego-dag, hvor du gør alt det, der gør dig glad. Sludre med veninderne i telefonen, mens du snupper et fodbad. Køb og læs dit ynglingsmagasin, spis på din favorit cafe. Rid en forårstur på hesten, tag en cykeltur til vandet. Gør det der virker for dig. Jo mere du fylder på dig selv og din personlige kærlighedsbeholder, jo mere lyst og realistisk ser du faktisk på dit parforhold."
2011-2015 Fast brevkasseredaktør på Magasinet Psykologi i 3 år i "Sex og parforhold"
Uddrag af brevkassesvar: "Jeg vil anbefale dig, at blive bedre til at sige "nej tak". For som du skriver, så har du været i en del af disse forhold og egentligt "spildt din tid" i forhold til, hvad du i virkeligheden ønsker dig. Nemlig et sundt og voksent forhold, hvor du har dit liv, jeg har mit liv, men vi har også vores liv som vi fælles plejer, passer og tager ansvar for. Det bedste svar jeg kan give dig er at gå intensivt ind i jagten igen, op på datinghesten og rid af sted, og så vælg fra så snart der gives udtryk for en fælles retning du ikke ønsker, uanset hvor sød manden så ellers er!"
2012: Connery.dk: "Sådan booster du hendes liderlighed" - læst af mere end 270.000: https://connery.dk/saadan-booster-du-hendes-liderlighed.72881.html
Uddrag: "Er I stadig i forelskelsesparforholdet, så lever I stadig højt på naturens kemi, som har givet jer begge et ordentlig skud af ”Par jer, og giv jeres gener videre”-endorfiner i hjernen. Og så kan du måske tænde hende, blot ved at sende en sms om, at du er på vej hjem fra job. Men befinder I jer i kærlighedsparforholdet, så vil du blive rigtig glad for at læse videre."
2014: Ekstra Bladet: "Økologisk sexlegetøj hitter": https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/oekologisk-skud-paa-sexlegetoejs-stammen/5000735
Uddrag: "Erotisk legetøj som vibratorer og dildoer er efterhånden blevet en ganske almindelig del af mange danskeres hverdag. Og efterhånden som det frække udstyr er kommet frem i lyset, er de krav, vi stiller til produkterne, steget, fortæller Maj Wismann. Det er en tydelig tendens, at danskerne kun bliver mere og mere opmærksomme på, at deres sexlegetøj også skal være af god kvalitet. Her ser vi så også en stigning i interessen for økologisk produceret sexlegetøj."
2014: Ekstra Bladet: "Skal du fortælle om du har været utro": https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4728236.ece
Uddrag: "Det er ikke alle, der ønsker at vide noget om utroskab. Men som udgangspunkt er man nødt til at forholde sig til de aftaler, der ligger, og rette sig efter dem. Også selvom en konfrontation og bekendelse af utroskab kan være voldsomt ubehagelig, påpeger hun. Hun understreger samtidig at en aftale ikke behøver at være noget, man decideret har sat ord på. I de fleste forhold vil der være en stiltiende, fælles forståelse af, at man selvfølgelig ikke er sammen med andre. Og den må man selvfølgelig tage alvorligt."
2015: Ekstra Bladet: "Hver anden mand har potensproblemer": https://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/hver-anden-mand-har-potens-problemer/5461482
Uddrag: "Det er langt fra unormalt at have problemer med at få den op at stå engang imellem. Omkring halvdelen af alle danske mænd over 40 år har i perioder oplevet besvær med at få rejsning. Det skønner Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Klinik ved Aalborg Sygehus, Peter Lyngdorf, overlæge på Klinik for seksuelle dysfunktioner samt sexolog Maj Wismann. Men hvis problemet er længerevarende, kan det – udover at gøre sexlivet besværligt – både gå ud over mandens selvtillid, ødelægge parforholdet og få partneren til at påtage sig skylden uden grund."
2016 - 2019 Fastansat klummeskribent på i BT´s weekendtillæg. Se eksempel på klummer til BT her: https://www.bt.dk/sundhed/sex-og-parforhold/maj-wismann
Uddrag: "I min praksis hører jeg igen og igen par fortælle, at de har forsøgt ALT. Og at besøge sådan en fidus som mig er absolut sidste udvej. Men når vi åbner såret og roder lidt rundt for at finde splinterne... Så viser det sig ofte, at de måske nok har prøvet meget, men sjældent ALT. Og dét, de har prøvet, har de ikke prøvet i særlig lang tid ad gangen. Vi har nemlig en tendens til at opgive, hvis ikke resultaterne viser sig hurtigt nok. Det er ærlig talt ganske forståeligt. For hvis der er noget, vores hjerner godt kan lide, så er det vaner. At ’alt er som det plejer’ er nemt og komfortabelt for vores ur-hjerner, som gerne vil køre så meget på automatik som absolut muligt."
2016: HappyWays podcast: "STRESS, SEX AND RELATIONSHIPS": https://jon.dk/2016/04/stress-sex-og-parforhold-et-interview-med-sexolog-maj-wismann/
Uddrag: "Få er opmærksomme på det, men stress på jobbet kan være en af de helt store udfordringer for parforholdet og for vores sexliv. Den velkendte kæmp-eller-flygt mekaniske lukker nemlig ned for vores lyst, uden at vi nødvendigvis er klar over denne sammenhæng. Under interviewet kommer vi også omkring flere konkrete råd til hverdagen, herunder hvordan man kan gøre mere ud af at lægge arbejdet fra sig inden man møde familien. Slutteligt kommer vi også med råd til hvad man kan gøre hvis man ikke selv er stresset, men måske har en partner der er det."
2016: Fast skribent for Hjemmesiden: "Tinybuddha.com": https://tinybuddha.com/author/maj-wismann/
Uddrag: "Whether you’re five years old and about to play your first indoor football match, feeling super nervous but really wanting to learn how to play football, or you’re thirty-seven years and going to a big conference in London, about to meet some of the world’s leading teachers and have a private dinner with them, it takes courage. Don’t let it fool you, though! Courage is not the same as an absence of fear."
2017: Fast skribent for Gottman instituttet i New York: https://www.gottman.com/author/maj-wismann/
Uddrag: "Let’s be honest, people tend to keep stress to themselves. And the thing is, if you manage to muster up the courage to talk to someone about what you’re experiencing, you may find that their response only increases your anxiety about your frustrating sex life. I’ve heard many myths about stress and sex over the years working with more than 1,000 individuals in my private practice. Here are three of the most common ones."
2017: Fast skribent for Marriage.com: https://www.marriage.com/experts/maj-wismann
Uddrag: "I’ve met many couples where both partners have a clear sense of feeling like they’re no longer “worth fighting for”. And as the years have passed, the uncertainty about where they stand with their partner has slowly crept in. It’s not until the word ‘divorce’ is spoken out loud that they suddenly start making an effort, and the zest for the relationship returns."
*
2017: Interview med sexolog og parterapeut Maj Wismann om dating - https://bywesselhoff.dk/interview-sexolog-parterapeut/ (artiklen er desværre ikke online pt.)
Beskrivelse: "Hvis ikke man ved, hvad det er man vil, så bliver det svært at få det, man gerne vil have. Og jeg tror, at det er en af grundene til, at mange oplever de her apps som trælse. Fordi de ikke er knivskarpe på, hvad i alverden det egentligt er de vil opnå med at være tilstede der, og så skyder man med spredehagl, og får måske flere trælse oplevelser, end hvis man var knivskarp i spyttet om, hvad man egentligt går og ønsker sig."
2018: RevolutJon Podcast - interview om stress på jobbet og konsekvenserne for parforhold: https://jon.dk/revolutjon/
Beskrivelse: "RevolutJon! besøger sexolog Maj Wismann i hendes hjem på Fyn, til en snak om stress og betydningen for parforhold og sexualitet. Undervejs får vi besøg af kontorkatten Perry. Jons helt nye mikrofon viste sig at være i stykker. Majs fejlede dog ikke noget, og heldigvis taler hun taler det meste af tiden. The show must go on!"
*
2019: Krop, sexlyst og parforhold med Maj Wismann: http://overskudslivet.dk/krop-sexlyst-og-parforhold-med-maj-wismann/
Beskrivelse: "I denne episode 35 af Overskudslivets podcast taler jeg med en meget spændende kvinde. Og vi taler (bl.a.) om krop, sex, kærlighed og parforhold. Maj Wismann er sexolog og parterapeut blandt meget andet. Og du kan godt glæde dig til at høre, hvad hun har at sige. Du kan med garanti høre helt ud i din ende af podcasten, hvor meget hun brænder for emnet, når hun speedsnakker sig igennem de mange gode tips og sin viden på området."
*
2021: Gæst i P1 Brinkmanns Briks om emnet "Sexlysten": https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021-03-31
Beskrivelse: "Det er onsdag. Det betyder gang i soveværelset. Sex i system. Nogle vil kalde det trist, andre vil kalde det praktisk. Måske sætter det dilemmaet om vores sexlyst godt op. Hvordan passer min seksuelle lyst ind i omverdenen, kan jeg gøre, som jeg har lyst til, eller skal jeg tilpasse mig? I dag undersøger vi sexlysten, der tilsyneladende betyder mere og mere for danskernes identitet og velvære. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Parterapeut, klinisk sexolog og klummeskribent, Maj Wismann. Professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Sexologisk Klinik, Annamaria Giraldi."
*
2021: Gæst i podcasten "Nu snakker vi om det" - Emnet er "Utroskab": Find episoden via linket her <---
Beskrivelse: "I denne episode har vi klinisk sexolog Maj Wismann med til at tage snakken om utroskab. De fleste af os kan nok blive enige i at utroskab ikke er en god ting. Men er det i sig selv grund til ikke at kigge på de underliggende mekanismer for at det opstår, eller at vi ikke må prøve at skabe forståelse for begge parter? I episoden graver vi ned i, hvad utroskab er og hvorfor det egentligt opstår."
*
2021: Ekspert i artiklen: Sexlegetøj er ikke længere tys tys: "Det er med til at højne liderligheden": https://www.femina.dk/liv/kaerlighed-og-sex/sexlegetoej-er-ikke-laengere-tys-tys-det-er-med-til-hoejne-liderligheden
Beskrivelse: "Sexlegetøj er blevet en integreret del af mange kvinders liv, og det viser sig også på de sociale medier. Det giver os flere tangenter at spille på, siger sexolog."
*
2022: Ekspert i artikel: Sådan begynder du at date igen efter et svært brud
https://woman.dk/kaerlighed/dating/parterapeuten-guider-dig-saadan-begynder-du-at-date-igen-efter-et-svaert-brud
Beskrivelse: "Det kan godt føles utroligt overvældende og grænseoverskridende at date nye mennesker. Især hvis du har været i et forhold længe, som er endt i et svært brud. Læs alle de god råd om, hvordan du dater på en sund måde efter et brud"
*
2022: Ekspert i artiklen: Psykolog og parterapeut er enige - det er alvorligt, hvis disse 10 ting sker i dit forhold
"Røde flag er adfærd i en relation, der har alvorlige konsekvenser for forholdets oplevede kvalitet eller kan være skadeligt for dit mentale helbred. Røde flag skal ifølge eksperten opfattes som opmærksomhedspunkter. Hvis man oplever mange røde flag i sit parforhold, så kan det være en god idé at se nærmere på, om det er en sund relation."
*
2022: Ekspertinterview i Podcasten "Psykologen i øret" om utroskab og tillidsbrud
https://soelvstein.dk/maj-wismann-om-utroskab/
"Et af de emner, jeg længe gerne har villet tage op er utroskab. Det er almindeligt men er noget, vi ikke taler ret meget om. Det kan være utroligt svært at navigere i en situation, hvor du enten har været offer for et tillidsbrud i form af utroskab, og det kan paradoksalt nok også være svært, hvis du er den part, der har svigtet en anden. Derfor har jeg inviteret Maj Wismann i studiet som gæst på podcasten til et snak om utroskab, og hvad man kan gøre for at komme videre."
*
2022: Ekspertinterview i B.T. "Ekspert: Disse tre spørgsmål kan hjælpe dig ud af skænderiet med din partner"
"Problemet med skænderier er, at de aktiverer vores kamp/flugt-system. Manuskriptet for langt de fleste konflikter er, at den ene part ikke føler sig lyttet til, eller føler sig misforstået og derfor angriber eller kritiserer sin partner. Partneren kan svare igen enten ved at gå til modangreb eller ved trække sig væk, alt efter hvad deres mønster er, når de bliver stressede. Et ‘godt’ skænderi udløser nemlig stress. For et synliggøre dén pointe udstyrer Maj Wismann nogle gange sine klienter med en pulsmåler. »Når de kan se, deres puls komme over 100 slag i minuttet, når de skændes, beder jeg dem om at sætte ord på, hvad de mærker i kroppen.«"
*
Krediteres til fotograf Anne Kring - www.annekring.dk