Hej Maj Wismann,
Jeg håber at du kan hjælpe mig, på forhånd tak fordi du giver dig tid til at hjælpe mig! Du skal vide at jeg har købt den der boks med jalousien og det hjælper også stille og roligt.
Men nu vil jeg gå til mit problem. Jeg er 20 år og har stort set altid været jaloux, det begyndte da jeg var helt lille. Jeg har boet på et børnehjem til jeg var 3½, hvor jeg så blev adopteret til en dansk familie. De første 19 år, anede jeg ikke så meget om at det vil have nogen påvirkning, levede bare et “normalt liv” som alle andre. Mine forholde har jeg altid været lidt jaloux men troede bare at det var sådan jeg var også tænkte jeg ikke længere over det.
Min første rigtige kæreste var i 8 klasse hvor min kæreste dengang var pigerne ven, men det accepterede jeg så der var ikke så meget der, indtil vi legede SPK eller T hvor der var en der kyssede min kæreste, siden gik det ned af bakke. Så slog han op fordi han synes jeg var for jaloux.
Min anden kæreste var jeg sammen med i 2½ år hvor vi nåede at flytte sammen i en månedstid. Jeg har været en lille smule jaloux ved ham, men næsten ingenting. Det var kun fordi han skrev lidt med en anden pige om de skulle i bio sammen med et andet par og det synes jeg var forkert da det lød lidt som en dobbeltdate.
Det andet par var nogen af min ekskærestes venner skal det lige siges. Men det endte med at de skulle til hygge aften min ekskæreste og hende pigen og det andet par. Men jeg accepterede det fordi ja, det var vel ikke helt forkert. Men jeg synes stadig at det føles som en dobbelt date. Senere om aften fandt jeg ud af at de skulle sove der og han sagde selvfølgelig at han sov i stuen og parret sov sammen og hende pigen lå inde på hans vens værelse. Jeg var så dum at tro på det. Men ved ikke om det var sandt. De skrev stadig lidt sammen efter indtil jeg en dag tog tlf og havde læst nogen af deres smser, hvor jeg så sagde nu må det dælme stoppes. Enten vælger du mig eller hende. Han valgte mig. ( Men det var bare lige for at skrive min jalousi oplevelser i en af situationerne. Senere skulle han til studie tur hvor han flere uger efter fortæller at han har kysset lidt med en anden pige.
De sidste 1½ år af vores forhold var jeg ikke tiltrukket af ham og han sagde at det var mig der var noget galt med så jeg stoppede med p-piller for at se om det hjalp. Det gjorder det IKKE. Det endte ud i at jeg var den onde og var ham utro! Jeg fortalte ham det med det samme og han kom forbi. Han sagde at han havde regnet med det. Han har altid sagt at jeg var for god for ham som person og udseendet. Men han gav mig en chance til. Da vi flyttede sammen troede jeg at det hjalp, men det gjorder det ikke, følte mig fanget i vores lejlighed. Jeg undgik soveværelset og lejligheden og ham.
Derfor var jeg sammen med veninder hele tiden. Jeg sagde til at ham at jeg vil have en pause og det gav det resultat at jeg tog mine ting med hjem og fik de penge han skyldte mig og efter 2 uger slog jeg op med ham. Jeg har altid prøvet at slå op med ham fordi jeg ikke var tiltrukket af ham eller var lykkelig med ham.
Efter det forhold havde jeg et behov for mænd? Jeg erstattede min ensomhed med mænd for at være tryg. Så jeg har haft mange kæreste/flirt. Noget jeg fortryder meget!
Efter ham havde jeg noget med en anden fyr som åbenbart havde noget med alle mulige andre piger, så ham droppede jeg.
Så fik jeg en kæreste hvor vi kun var sammen i 2 måneder knap nok. Han flirtede med min veninde ved at få hendes mobil nummer og det blev jeg rigtig såret af og han havde alle hans bolle venindernes mobil numre, og holdte om andre piger og de måtte sidde på hans skød, han skrev meget med andre piger på mobilen og sagde at han var lækre imens jeg var der. Det var så her mit jalousi begyndte for alvor!
Han gjorder alle de ting bevidst og han kunne godt lide at trykke på de forkerte knapper for at gøre mig sur. Så jeg bad ham om at slette bolle venindernes mobil numre og stoppe med at flirte med andre piger og tænke at andre piger er lækre istedet for at jeg skulle høre på det. Han prøvede så at stoppe, men det gik ikke så godt. Men han prøvede. Jeg var lidt naiv det har jeg nok hele tiden været. En dag var vi sammen på en cafe og alt var godt, men senere på aften skrev han en sms at han slog op osv. Det skal siges at det var 5min inden/efter han skulle se strip med hans venner. Dagen efter snakkede jeg med hans lillebror om jeg ikke kunne komme hjem til dem og vente på at hans storebror kom hjem. Jeg sad inde på værelset også kom han hjem.
Men ja ved ikke hvad jeg prøvede? Om jeg prøvede at få ham tilbage eller om jeg bare vil konfrontere ham om at det var forkert. Eller fordi jeg var bange for at være alene. Men ja det var slut. Jeg prøvede at skrive til ham osv. Men han var bare interesseret i at knalde. På min egen fødselsdag dukkede han op for at sige tillykke og han sagde at vi skulle prøve igen, men dagen efter var det bare løgn, han var bare fuld.
Ved ikke hvor lang tid der gik, men så fandt jeg en ny fyr over nettet. Jeg er normalt ikke til sådan noget men prøvede. Jeg var nok bare desperat. Men jeg fandt ham her fordi han boede længere væk og det gjorder min familie glad så jeg ikke var sammen med en fyr hele tiden. Så det var for deres skyld. Det endte med at vi kun havde ses 2 gange. Han prøvede på noget første gang hvor jeg stoppede. Han var lidt for kærlig og det var for falsk. Men gav ham en chance til hvor han sov ved mig. Vores kommunikation var ikke så god. Han var en stor DRENGE-RØV og han snakkede hele tiden om hvem han havde knaldet med osv. Så det var ikke særlig godt. Gav nok bare ikke helt slip fordi jeg ikke vil være alene. Så der var ingen følelser fra min side og han var elendig i sengen.
Så jeg besluttede mig på en eller anden måde at droppe ham, det var bare lidt ondt at gøre det over sms. Men han svarede ikke hele weekenden, men fandt ud af at han var sammen med en anden pige og havde sovet ved hende. Så han havde følelser for begge to piger, men jeg valgte mig selv fra. Men var åbenbart ked af det. Ved bare ikke hvorfor fordi jeg igen havde mistet og ikke var god nok.
Få uger senere mødte jeg en anden fyr(min kæreste idag) Jeg havde egentlig aftalt med mig selv at jeg ikke skulle have en, men ham her gik jeg i klasse med i matematik. Jeg har holdt øje med ham i ret laaaaang tid. Han så charmerende, lækker, mystik og spændende ud. jeg prøvede at snakke med ham og vi kommunikerede ret godt og vi havde kigget så meget på hinanden at jeg blev helt, du ved. Jeg var så forelsket i ham. Og den forelskelse havde jeg nu aldrig prøvet før. Han fik mit nummer, da han ikke kunne sit eget fordi han var så nervøs da jeg gik hen til ham. Vi sås et par gange hvor vi var på den blå cafe og alt var så perfekt. Efter noget tid havde vi været sammen stort set hverdag og jeg havde mødt hans mor og hun kunne rigtig godt lide mig og omvendt. Jeg virkede meget selvsikker og det kunne han godt lide men det forsvandt lidt. Jeg begyndte at blive jaloux.
Der var så mange piger der var interesseret i ham og når vi gik i centeret eller nede i byen, kiggede alle pigerne og har oveni købet prøvet at nogen spurgte om han var single osv. Der gik to måneder også blev vi kærester. Mit jalousi endte ud i at styre mig fuldstændig!! Vi kan ikke se film hvis der er sex scener med eller piger der er lidt for nøgne, eller reklamer med tøser hvor de også er lidt nøgne, eller når han skulle hører andre piger på youtube eller hvad det nu skulle være. Når jeg går på facebook og ser nu har han hørt hende der eller synes godt en sangerinde, så bliver jeg så ked af det og ved ikke hvorfor. Jeg har holdt ham væk fra at høre tøse musik til nu. Og det gør ondt at han sådan skal lide pga. mit jalousi.
Når jeg bliver jaloux og prøver at stoppe mig selv om der er nogen grund til at blive jaloux. Men når aldrig dertil fordi “jeg” føler at det er forkert at han skal se på andre nøgne kvinder i en film og hvad nu hvis han tænker at hun er lækker eller han bliver tændt. Så føler jeg at jeg ikke er den eneste han bliver tændt på og den eneste han er tiltrukket af. Jeg kan også blive jaloux hvis vi går i centeret eller nede i byen og han så bare lige kigger rundt og i den retning er der en mega lækker pige hvor jeg selv kan se at hun er lækker, så kan jeg sige”Kiggede du på hende der, er hun pæn, hvorfor kiggede du på hende osv”.
Idag blev jeg f.eks. jaloux over det mest latterligste. Han synes godt om en sangerinde som jeg aldrig har hørt om han havde hørt hende meget og det kunne jeg se på facebook. Og det pinte mig så meget at se at det var det første jeg kunne se på hans væg eller når jeg gik ind på facebook. Vi har holdt pause to gange i forholdet. Lige nu holder vi en pause til d.1 juni så han kan få noget ro. Vi var sammen her i weekenden hvor vi havde det så godt!! Men så kom mit jalousi igen idag eftersom jeg blev lidt bedre til det.
Vi havde aftalt at tage et skridt af gangen. Men så så jeg at han havde hørt hende og endda også synes godt om hende som den eneste sangerinde. Og så brød jeg fuldstændig ud! Spurgte først hvem hun var og det var en han hørte tilbage i 2008 også kom alle mine spørgsmål sædvanligt. “Hvorfor hører du så hende lige pludselig når du hørte hende dengang, og hvorfor er hun den eneste du synes godt om når du også kan lide andre. Han skrev at det bare var musik og han synes hun synger godt og han gør ikke noget forkert og kan ikke sætte sig i mit sted. Efter min voldsomme reaktion, så kom han hjem og selvfølgelig hørte han hende!
Og jeg tænkte bare okaay, hører du hende for at provokere mig!? Jeg føler at det er forkert at jeg skal acceptere at han gerne vil se hans ynglings serie hvor der er rigtig meget sex og han siger at han ikke tænker over de sex scener og han plejer at bruge tiden på at gå på toilet eller hente noget at drikke når alle de mange sex scener sker. Hvad nu hvis jeg bliver tændt på den og synes godt om dem eller har en sex fantasi om dem. Og ved ikke hvorfor jeg dælme ikke kan styrer mig når det er sangerinder han hører. Jeg har skubbet ham længere og længere væk pga. mit jalousi. Og føler at jeg fylder mindre og mindre i hans liv også fylder de andre piger mere i hans liv. Som sangerinder, serier eller film med mange kvinder eller når han skal være venlig ved andre piger. Han har før sagt til mig at han ikke tænker over alle mulige piger, sex scener i film osv og han er slet ikke så sex fikseret. Men en hver kan da se hvis der går en pige at hun er pæn eller ikke pæn, det samme kan han. Men vi ved godt at der er andre pæne mennesker i verden, men det er som om at han benægter at han kigger lidt, eller synes at noget ser godt ud. Jeg er bare vant til at alle andre fyre er sådan.
Jeg kan bare ikke styre mig!
Når jeg skal kigge ud i fremtiden føler jeg ikke at mit jalousi bliver bedre 🙁 Jeg kan ikke se at jeg skulle acceptere alle de ting. At han må høre tøse musik, se film med sex scener osv. Og han har sagt så mange gange at han elsker mig og nu kan han ikke få sig selv til at sige det 🙁 Jeg er så meget ved at miste ham! Jeg har skubbet ham så meget væk at han ikke kan give mig komplimenter mere eller holde mig hånden eller skrive søde beskeder eller gøre noget af sig selv f.eks. skrive en sød besked eller hente mig fra skolen som en overraskelse. Jeg savner bare så meget at vi kan slappe af og være lykkelige uden alt det jalousi! 🙁 For det er ham jeg vil være sammen med. Jeg har aldrig følt kærligheden så meget også specielt som jeg har med ham her.
Og nu tænker alle ja ja det er bare noget hun siger, bare vent til hun møder den næste. For nej det bliver ikke noget det næste. Jeg vil kæmpe! Jeg vil have ham her og ikke en eller anden fyr! Vi kommunikere så godt sammen, og alt er så dejligt. Jeg er stadig forelsket i ham og ja det er svært at tænke at jeg kan være det når jeg bliver så jaloux men det er jeg. Er bange for at miste ham ikke bange for at være alene som jeg var før i tiden. Jeg vil bare ikke miste den her fyr!
Vi har begge haft problemer i vores fortid. Og derfor vi godt blive uvenner, eller misforstå ting eller gå i forsvarsposition! Jeg kom til at skrive til ham fyren der boede langt væk fra mig imens jeg havde min kæreste. Jeg skrev til ham den anden så han kunne få hævn og ikke vide at han kunne behandle piger sådan så “legede” at jeg var sød ved ham og efter det gav jeg ham svnineren, så han kunne se hvordan det var. Og det opdagede min kæreste og derfor er meget såret og ked af det da han tror at der ligger noget i det. Så han har svært ved at tilgive! Så har skubbet ham væk pga. mit jalousi og fordi jeg skrev til ham fyren af hævn.
Jeg har et godt forhold til min familie, men føler ikke at jeg har været god nok! Min far er ingeniør og har klaret sig ret godt i skolen og føler derfor at der er store forventninger til mig. Min søster har klaret sig godt og har gået på HHX og føler ikke at jeg kan leve op til hende. Jeg har ikke rigtig fået af vide at jeg er god til noget i fritiden. Til at synge, danse eller lignende. Kun når jeg får gode karakter i skolen. Ellers ikke. Føler mig som det sorte får i familien. Jeg er ikke særlig god til at åbne mig for min familie og når jeg gør det så overdriver jeg ellers er det bare forkert. Mine veninder giver mig også råd og prøver at hjælpe mig mit mit jalousi. Men kommer bare ingen vegne. Det er det med at acceptere at det er okay at han gør nogen ting, det er jo fuldstændig uskyldigt, men sådan er det bare ikke i mit hoved. 🙁
Jeg vil bare gerne kunne acceptere hvad der er iorden generelt og ikke bare kæmpe imod det. Jeg skal kunne sige; okay det er iorden hvem du hører og synes godt om, det er jo bare sangerinder. Mit største ønske er at mit jalousi forsvinder eller at den kun kommer op når der “virkelig” er grund til det, som utro, flirt og sådan. Men det piner mig og gør mig så ked af det at se min kæreste blive så frustreret over mit jalousi.
Det skal lige siges at efter den dag med hende sangerinden, så fik jeg det på den hårde måde af min kæreste. Du ved jeg skulle fandme tage mig sammen eller var det ikke os.
Så lige nu er mit jalousi ikke så slemt igen. Han kan høre kvinde musik uden jeg siger noget til det, kan stadig godt lige starke hvem han hører men jaa, ellers ikke noget. Det er jo bare musik for ham ikke andet. Film, hmm.. Vi har ikke været sammen i et stykke tid fordi vi holder en pause til d. 1 Juni.. men han har fortalt hvilke film han har set og ja der har der også været kvinder med og der har jeg ikke rigtig sagt noget til det. Ved selvfølgelig ikke om jeg vil sige noget hvis jeg selv sad ved siden af ham og så det .. Der plejer jeg jo at reagere hvis hun er lidt for nøgen eller der er sex scener med..
Og det vil jeg bare så gerne undgå.. Men føler bare at det er forkert at han skal se på andre nøgne kvinder end mig. Jeg føler at det er stort og intimt og noget han kun må se når jeg er nøgen, det er noget helligt og specielt som ingen andre må se end ham. Og derfor føler jeg bare ikke at han så kan se på alle mulige andre kvinders krop.. I pausen har han sagt mange gange at han ikke kan mere og ikke er klar. Han skal finde roen igen og det kan han kun alene. Han savner mig meget og har stadig følelser for mig, men pga. alle vores skænderier om jalousien så orker han det bare ikke mere. Jeg har sagt at jeg kan ændre mig men jeg åbenbart bare skulle have det på den hårde måde.. Men jaa det er jo lidt for sent nu, eftersom der er gået snart 11 måneder uden der er sket noget. Ved ikke hvad jeg skal gøre for at han ændre sin mening eller giver mig en chance til.
Vi skal ses til sommer og ved virkelig ikke hvad der kommer til at ske om det er slut der… :O :'(
Sidste skole dag, der sås vi lige hurtig fordi jeg skulle aflevere hans jakke, fordi den stadig var ved mig.. Men i starten var han kold og man kunne mærke at han ikke gad. Men så ændrede hans humør eftersom jeg græd også snakkede vi pludselig godt sammen og grinte, til sidst sagde han at han skulle have fred i den pause men han har svært ved at glemme alt hvad der er sket.. Men vi krammede hinanden og det var såååååååååå dejligt :’)
Men jaa ved ikke hvad der kommer til at ske.. Han snakker noget om at få fred hvor han sejler væk i et års tid. Men det kan jeg da slet ikke holde ud, nu hvor alt det her er sket og jeg ikke ved hvor vi har hinanden henne.
Det er bare svært alt det her.
Nu har du fået hele min historie! Ved godt at det er en ordentlig mundfuld, men synes at du skulle have ALLE detaljerne!! Ved godt at det er sindsygt at jeg har det sådan og stakkels min kæreste 🙁 Håber at du kan hjælpe mig.
Kærlig Hilsen Shantha
Start allerede i dag, ganske gratis med Websexolog Maj Wismann´s Gratis 6 dages online jalousiforløb
Kære Shanta
Husk på at:
- Ting tager tid
- Dine reaktioner er helt normale, taget i betragtning af, hvad du har oplevet
- Det er Pi*** sejt, at du VIL have hjælp og VIL af med din jalousi
Jeg vil anbefale dig:
- Snak med din læge, og se om du kan få en henvisning til en dygtig psykolog – ring evt. til Center For Kognitive Psykologer og spørg dem, hvem de vil anbefale, hvis du ikke kan få en tid ved dem.
- Kan du finde en støttegruppe evt. undersøge om www.aca-danmark.dk er noget for dig?
- Eller måske findes der anden hjælp, du kan få glæde af. Er der f.eks. støttegrupper for voksne, der har boet på børnehjem?
Held og lykke
De bedste hilsner
Maj Wismann, sexolog og parterapeut
Jeg har læst nogle af svarene og de mange inputs og savner lidt en accept af at selvfølgelig skal man som kærester ikke gå over hinandens grænser. Hvis du som kæreste ikke har det godt med at din kæreste ser på serier med nøgne piger ville jeg mene at det da er helt naturligt at give udtryk for/fortælle til sin kæreste. Hvordan skal han ellers skulle vise forståelse og en respekt for dine grænser? Jeg tror at det vigtigeste er at man har nogenlunde de samme grænser og prøver at forstå hinanden som man er.
Kære X
Ja, jeg vil umiddelbart mene, at det lugter af jalousi, der er pakket ind. Altså at HUN godt ved at det er jalousi, men at det er så skamfuldt for hende, at hun er nødt til at få det til at ligne noget andet.
De fleste mennesker, som oplever jalousi skammer sig over det og derfor bliver det også enormt svært at snakke om og få gjort noget ved 🙁
Du er velkommen til at skrive til min brevkasse https://websexolog.dk/kontakt/skriv-til-brevkassen/ og uddybe endnu mere 🙂
Kh,
Maj
Måske kan i give mig et svar, efter at havet læst jeres indslag, ser det ud som om i måske kunne give mig noget feedback på et lille problem omkring sygelig jalousi.
Sagen er at jeg tror min kæreste er på “afveje”. De sidste par år har hun sagt at hun får nogle mystiske opkald fra en kvinde, der siger hun skal passe på at jeg ikke er hende utro, disse opkald forkommer aldrig når jeg er i nærheden, samt denne kvinde ser ud til at vide alt hvad foretager mig, selvfølgelig til en hvis grænse. Senere hen fik denne ukendte kvinde så et navn, som sjovt nok var det samme som en anden pige/kvinde jeg kender gennem min sport( er dametræner). sideb er der kommet flere opkald omkring andre kvinder fra min sport og sjovt nok også arbejde.
Jeg har så bedt hende om at skrive tidspunkterne ned, men det synes hun så ikke er nødvendigt, grunden jeg gerne vile have hende til det, er at jeg håbede teleselskabet så kunne blokke nummeret. Det skal sige at den ukendte kvinde selvf ringer med ukendt nr.
Andre ting: hun siger altid jeg skal passe på de andre piger/kvinder når jeg skal ud feste, for man ved aldrig hvad de kan finde på. Hun skifter tv kanal hvis der er bare kvinder og selv om det er et program hun selv ser og jeg kikker med. Her på det sidste er hun begyndt at checke min telefon, facebook mail osv..
Så ville bare høre om, i som selv har være den jalousi type kan genkende disse tegn. Så jeg kan komme det til livs og ved hvad det er jeg har at arbejde med..
Tak
X
Hej Shanta
Jeg har prøvet at have det nøjagtigt som dig. Jeg brugte EVIGHEDER på at tænke over, hvorfor min kæreste syntes at sangerinder, skuespillere, modeller osv. var lækre. Og jeg var SÅ ked af det! Jeg kunne heller ikke have at han hørte kvindelige sangere, og hvis han så musikvideoen var den helt gal. Eller hvis han kiggede efter en pige et sted, så var min dag total ødelagt. Jeg trak mig væk fra ham og spurgte ham ofte hvorfor jeg ikke var god nok. Han sagde altid, at det jo ikke havde noget med mig at gøre, hvis han syntes en så godt ud. Altså det betød jo ikke at jeg var mindre værd, bare fordi han syntes en eller anden så godt ud. Jeg kunne bare slet ikke forstå det.
Hos mig stod det på længe. Vi snakker også år her. Jeg var (er) heldig at han var så tålmodig, for nogle gange brugte vi hele nætter (og dage) på at snakke om det. Jeg tudede, og sagde at jeg ikke ønskede at være sådan, for jeg vidste det var forkert. Men jeg kunne ikke gøre for det. Og jeg brugte timevis på at udspørge ham (ligesom dig) om hans tanker om alle de her kvinder. Det hjalp mig ikke og jeg blev aldrig klogere af det. Nærmere mere ked af det. For jeg bad ham om at være ærlig, og det var han også. Hvis jeg spurgte om han syntes en skuespiller så godt ud, så svarede han ærligt, dog pænt pakket ind.
Det er nu efterhånden ca. 6 år siden jeg har haft det sådan. Jeg har stadig den samme kæreste, ja han er faktisk min mand, og vi har en dejlig datter sammen.
Jeg skal prøve at beskrive hvad jeg gjorde, og så håber jeg det kan hjælpe dig. Jeg indså på et tidspunkt at mine tanker havde taget fuldstændig overhånd. Jeg kunne slet ikke tænke på andet. Så jeg besluttede mig for at nu måtte det stoppe. Når der kom en tanke om en lækker dame, så tavng jeg mig selv til at tænke på noget andet. Og jo – det var skide hårdt! For man tror jo, at man baaare lige skal have den regnet ud. Men det sker aldrig. Jeg indså også at min jalousi bundede i et lavt selvværd. Jeg begyndte derfor at gøre mere ud af mig selv. Jeg begyndte at bruge sminke igen, finde noget bedre tøj, og fokusere på at JEG skulle have det godt. Jeg skulle give omsorg til mig selv, og ikke fortælle mig selv at jeg var forkert hele tiden. Jeg var mere sammen med veninder, og brugte MIG-tid. Det var tiltrængt. Det var ikke sådan at jeg ignorerede min kæreste, men jeg prøvede bevidst at fjerne fokus fra jalousien. I stedet kigge jeg på hvad der var årsagen. Det var den jeg skulle arbejde med (lavt selvværd). Når han så efter en lækker dame på gaden, så tvang jeg mig selv til at tænke, at det nok var fordi hun havde sjove strømper på eller noget lignende. For det kunne det jo lige så godt være. Eller for meget sminke, eller for kort hår, eller mærkeligt tøj.
Hvis vi var til fest og han snakkede med en anden kvinde, så gik jeg hen for at snakke med nogle andre, og jeg havde det sjovt. I stedet for at sidde og gruble og studere og han nu syntes hun var lækker. Som regel gav det også positiv opmærksomhed fra ham. Så kom han måske hen og gav mig et kys og spurgte om jeg hyggede mig.
Som Maj siger i videoen, så find ud af, hvad du får din jalousi til at betyde om dig. Hvad tænker du? Jeg tænkte f.eks. at jeg var forkert, ikke god nok osv. Men hvad hvis det nu betød, at du var helt normal, og at du faktisk reagerer som du skal, ud fra de ting du har oplevet? Hvad hvis det betyder at du skal give dig selv kærlighed og omsorg? Og at det faktisk er din autopilot, der passer på dig. Du skal ‘bare’ finde en ny måde at passe på dig selv.
Mit bud er, at du skal fjerne fokus fra jalousien, helt bevidst! I min verden er det ikke at fortrænge, for du skal i stedet fokusere på årsagen, og jeg tror også at det kunne bunde i lavt selvværd. Men det er du den bedste til at finde ud af.
Det tog lang tid for mig at komme over, men langsomt blev det bedre. I dag har jeg ikke længere noget problem med lækre kvinder. Vi kan sagtens diskutere om en eller anden ser godt ud, uden det går mig på. Jeg VED at det ikke betyder at jeg er mindre værd. Og jeg at vi har valgt hinanden fordi vi vil. Og så elsker jeg at give ham friheden, for det giver rigtig meget tilbage til mig.
Jeg håber at det her kan hjælpe dig en smule 🙂 Kæmpe kram!
Hej Merete 🙂
Hold da ferie!! Fantastisk besked må man nok sige. Troede at jeg var den eneste i verden der havde det så slemt?
Synes virkelig at dine svar er gode og finder dem ret interessant fordi min kæreste og jeg er i bund og grund ikke sammen men vi vil gerne. Så det eneste jeg skal vise ham at jeg kan ændre mig med mit jalousi. For jeg kan mærke at han stadig elsker mig så meget. Så i denne uge, ved godt at der kun er gået tre dage, i de her 3 dage har jeg faktisk gjort lige præcis det du skrev. Jeg har brugt tiden på MIG, været sammen med veninder og hygget mig, købt tøj, været selv hjemme og hørt højt musik, ryddet op.. Og på en eller anden måde har jeg fået mere overskud og lyst. Jeg tænker ikke særlig meget over jalousien igen.
Den kan godt komme en smule frem når jeg tænker på nogle ting jeg var jaloux over i forholdet som at han skulle have veninder også elsker han to serier som virkelig er sex fikseret (og det gør sådan at jeg ikke har lyst til at vise mig nøgen foran ham,fordi han selv ser de to serier hvor der hele tiden er sex scener, stripper, bare hvor pigerne hele tiden er nøgen) – Det andet er det med pige venner at jeg er bange for at han ikke når at stoppe dem før at de prøver på noget du ved, at kysse ham eller skrive alt muligt til ham, mere også fordi at han er FOR venlig. Så er også bange for at han bare vil have pige venner for at have dem måske pga. medlidenhed for han ikke vil dem på den anden måde men så vælger at være venner med dem.Tredje ting er lidt det med når vi er i centeret og han kigger på andre så kan mit hjerte lige pludselig reagere, sådan et chok også kommer det hele frem. Men det med at det kan være at han bare kiggede fordi hun havde noget sjovt tøj på, eller giga kasser som så virkelig grimt ud, eller et stor bums i ansigtet, det er faktisk ikke helt løgn. For har selv spurgt ham om det, og der fortalte han at når han kigger betyder det ikke at hun er pæn, men måske hun har noget underligt tøj på eller lignende. Og ja det burde jeg bare tænke i stedet for at tænke “Shit, han kigger og hende han kigger på er fucking lækker, perfekt krop og smuk ansigt, hun har det hele, og det er nok det der gør ondt.
Så det er kun(kun og kun, mindre end før hvertfald) de tre ting jeg skal arbejde med nu. Alle de andre ting er i bund og grund falmet lidt væk 🙂 Men ja, det går super godt for mig, er blevet gladere og som sagt mere overskud. Tror også at det er fordi jeg har sommerferie. Er bare bange for at min overskud, lyst, at jeg er blevet gladere og mit jalousi er forsvinder det bare er “periode”.. Har prøvet hvor mit jalousi forsvandt helt men det holde knap nok en uge.. Og har prøvet det flere gange. Så det handler om at holde den, og det er jeg bange for at jeg ikke kan.
Men må prøve alt hvad jeg kan.
Jeg går til psykolog og synes ikke at hun er god til at hjælpe. Hun siger bare at jeg er en smuk pige og når jeg bliver jaloux skal jeg bare have en time out.. Får ikke særlige mange værktøjer.
Men tusin tak for din besvarelse, så sad jeg bare tænkte at jeg var den eneste i hele verden der havde en jalousi så slemt :O At jeg var alene. Så det hjalp at du skrev at du havde haft det på HELT samme måde som mig og at du faktisk stadig er sammen med din mand og har fået et barn. Dvs. at du er kommet videre og har kontrollen over din jalousi og ikke omvendt.
Lige et spørgsmål, hvor lang tid tog det for dig før dit jalousi var væk, da du selv arbejde med det?
Din fyr, han var stadig som han plejede? altså han lavede ikke sig selv om for at hjælpe din jalousi?
Så det hele handler om at give sig selv omsorg, forkæle kroppen, bruge tid på sig selv og veninder, klæde sig pænt på så mig kan vise sin flotte krop, være positiv?
Endnu engang TAK fordi du besvarede mit spørgsmål og fordi du faktisk gad at bruge din tid på at skrive din historie ned!! 😀 Du aner ikke hvor meget jeg værdsætter det!! Tak, håber at du har tid og lyst til at besvare mine spørgsmål. 🙂
Hilsen Shantha
Kære Merete.
Blev så usigeligt glad for at læse dine erfaringer og gode råd. Jeg er sygeligt jaloux og det er så invaliderende og opslidende 😔😪 det har varet i snart 4 år og jeg frygter at miste min højtelskede mand pga. det. Det er et helvede på jord, især når man lever i et samfund, hvor vi nærmest ingen steder kan kigge, uden der er nøgne eller letpåklædte piger/kvinder. I øvrigt til at kaste op over. Kæmpe tilbageskridt for os kvinder 😠 Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min jalousi bunder i lavt selvværd. Har bare ikke formået at knække koden til, hvordan jeg styrker det. Jeg vil give dine råd et forsøg. Er så desperat, træt og led ved det her. Det æder mig/os op. Så kæmpe tak for at du tog dig tid til at dele, dengang. Kh. fruen