Vælg en side

Skriv til brevkassen

Har du spørgsmål til brevkassen ?

 – Tjek over 400 spørgsmål og svar om kærlighed, sex og parforhold lige her <——-

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdØnsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om kærlighed, parforhold og sex?

Sidder du med et spørgsmål til sexolog og parterapeut Maj Wismann, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen om kærlighed, parforhold og sex her på Websexolog.dk

Da jeg får RIGTIG mange brevkassespørgsmål hver uge, er du ikke garanteret at få et svar, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til kærligheds og sexbrevkassen

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforholdSkriv og stil dit spørgsmål ved at gå længere ned på siden her og find kommentarfeltet. Her skriver du navn + email.

Det må gerne være et “Anonymt brevkasse navn” du finder på, du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn. Din emailadresse skal dog være korrekt. Og bare rolig. Det er KUN mig, der kan se din emailadresse. Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg får RIGTIG mange spørgsmål hver uge. Du kan hele tiden følge med her Følg med i brevkassen og se, om netop dit spørgsmål er blevet besvaret.

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre i dit parforhold, med kærligheden eller sexlivet.

Ønsker du hjælp NU – Så tjek mine gratis online kurser ud – der er 6 forskellige og du kan downloade dem gratis med det samme. ———–> Se dem alle her

Samtykke erklæring – Brevkasse

Den information, du giver os i forbindelse med din henvendelse til brevkassen, vil naturligvis blive opbevaret og håndteret med fortrolighed og i henhold til persondataforordningen. Læs evt. også vores privatlivspolitik her. Når du indsender et spørgsmål til brevkassen, accepterer du samtidig dette.

Brevkasse, Sexbrevkasse, brevkasse om sex, brevkasse om kærlighed, brevkasse om parforhold

 

De kærligste hilsner,
Maj Wismann 

 

Skriv dit brevkassespørgsmål i kommentarfeltet herunder ▼ ▼ ▼ ▼ ▼

519 Kommentarer

  1. Sippefar

    Hej Maj
    Min kæreste og jeg er sidst i 40’erne og har været kærester i ca 4 mdr. Vi ses 3-4 gange om ugen alt efter hvordan vores kalendere passer sammen. Vi har det fantastisk sammen både i og uden for soveværelset. Hun er helt klart den mest erfarne når det handler om sex og jeg føler ind i mellem at jeg er under oplæring. Heldigvis er hun god til at snakke om det og “hjælpe mig”. Det kan virke lidt grænseoverskridende at indrømme uerfarenheden, men det synes jeg vi har fået styr på.

    Hun er meget frigjort og er ikke “bange” for at vise sin krop frem, og på det område er jeg meget blufærdig, og synes nøgenhed er noget der er privat og tilhører parforholdet.

    Nu har vi så et dilemma. Hun har et venne par (som også med tiden bliver mine venner)og dem har hun før hun mødte mig været (nøgen)i spabad med, og det har jeg det helt fint med, da det er sket før min tid. Nu vil hun så gerne have mig med i spabad med vennerne, og det er et kæmpe No Go for mig, og vildt grænseoverskridende. Jeg vil ikke vide hvor jeg skal kigge hen, og bryder mig ikke om tanken om at sidde med en nøgen kvinde og en nøgen mand i et spabad.

    Min kæreste siger at hvis jeg ikke vil med, så tager hun selv ud til dem og går i spabad med dem, men hun vil allerhelst have mig med også.

    Det er virkelig et kardinalpunkt for os. Er det mig der er sippet, og bør jeg bide skammen/blufærdigheden i mig for at redde forholdet og hvis ja, hvordan tackler jeg situationen. Eller bør hun respektere mine følelser omkring vores nøgenhed.

    Det skal siges at jeg måske kunne tage mod til mig hvis vi beholde underdelen på, men det er ikke muligt da badetøj er forbudt i vennernes spa.

    Min kæreste siger at det er ren velvære, og at der absolut IKKE er noget seksuelt i det.

    Håber du kan give mig lidt indspark omkring mine følelser og være med til at hjælpe os.

    Svar
  2. Signe

    Jeg har været sammen med min kæreste i 10 år, men har de to sidste månedeer været ham utro. Jeg arbejder som pædagog, og har i den forbindelse været ude at rejse med arbejdet. Her har jeg mødt en mand, som jeg har været sammen med. Vi har haft samleje mange gange, og jeg er blevet forelsket i ham. Nu er det sådan at han også har en kæreste, som dog har været ude at rejse i den periode vi har været sammen. Hun er nu kommet hjem igen, og det virker til, at han gerne vil give sit forhold en chance, og har lidt lagt mig på hylden, så han kan koncentrere sig om sin kæreste.
    Jeg er meget forelsket i ham, og kan faktisk ikke forstå at han vil fortsætte med sin kæreste. Han har jo været hende utro med mig mange gange, og det har været så god sex. Jeg ved at jeg vil gå fra min kæreste, men kan ikke forstå at han kan gå tilbage til en som har været utro så mange gange, som han har været sammen med mig.
    Jeg har sådan lyst til at ødelægge deres forhold, men ved at det i sidste ende vil ramme mig selv, så han slet ikke gider at se mig igen.
    Han har smittet mig med en kønssygdom, og vil formegentlig også smitte sin kæreste nu. Så på den måde ville jeg jo godt kunne ramme deres forhold, ved at sige at hun har en kønssygdom. Ved ikke mit levende råd, om hvad jeg skal gøre. Har lyst til at ødelægge deres forhold anonymt, men det bliver vel lidt svært?

    Svar
  3. Mathilde

    Kære Maj.

    Jeg har fundet sammen med min bedste kammerat. Vi er begge meget overvægtige og har lidt problemer med vores sex liv. Jeg har kun haft en sex partner før min nuværende kæreste så jeg er stadig ikke så kendt på området men jeg vil så gerne have det til at fungere mellem mig og ham. Men vi har rigtig svært ved de forskellige stillinger og han er ikke meget for at eksperimenterer.
    Alt vi kan få til at fungere lige nu er missionæren og jeg kører desværre lidt træt i den stilling. Jeg har prøvede at søge på hvordan andre overvægtige mennesker får det til at virke men kan intet finde så nu skriver jeg til dig i håb om du har et råd der kan hjælpe os lidt videre til et bedre sexliv. Krydser virkelig fingre for du kan hjælpe.

    Med venlig hilsen Mathilde

    Svar
  4. Anonym

    Hej Maj.

    Jeg er en pige på 20 år, og jeg har aldrig haft en orgasme.
    Jeg ved du allerede har svaret på mange lignende spørgsmål, men jeg kan ikke finde et eksempel der helt passer på mig.

    Jeg er ikke seksuel aktiv. Jeg har haft sex to gange, men det er ved at være 2 og 3 år siden.
    Derfor handler mit spørgsmål ikke om orgasmer sammen med en person.
    Jeg onanerede for første gang for 3 eller 4 år siden, men det er noget jeg gør meget meget sjældent, og nu skal du høre hvorfor.

    Jeg har aldrig synes det at onanere var specielt rart. Det er faktisk mere ubehagelig end det er dejligt. Til at starte med kilder det, og ikke på en måde der får mig lyst til at blive ved, men jeg har læst mig nok frem til, at jeg ved, at jeg skal blive ved. men når jeg bliver ved, bliver det mere og mere ubehageligt. Hvis jeg bruger en vibrator begynder mine ben at ryste, og det kilder så ubehageligt, at jeg må stoppe, og starte igen. den cirkel ender jeg i, indtil jeg til sidst må stoppe helt. Jeg ved også, at det er helt normalt at få fornemmelsen at skulle tisse, men får mig er det ikke kun en fornemmelse, det sker rent faktisk. (og det er helt sikkert ikke en sprøjteorgasmer jeg får). Hvis jeg kun bruger fingrene, får jeg lyst til at trække benene til mig, men mere som en refleks for at komme væk.
    Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, og jeg frygter den dag, jeg får en kæreste 🙁

    Svar
  5. K.V.

    Hej Brevkasse
    Jeg er en pige på snart 22 år, som har været i et forhold med den samme fyr i 3,5 år. Vi blev kærester i gymnasiet og flyttede sammen for lidt mere end seks måneder siden. I løbet af de seks måneder er vi begge to startet på nye studier og har opbygget en ny vennekreds, da vi er flyttet til en anden by for at studere. Det har gjort at vi begge to har ændret os.

    Jeg tror ikke at det skal være ham og mig hele livet. Det troede jeg, måske lidt naivt, da vi flyttede sammen, for alting har været nemt med ham. Den tanke er måske ikke noget problem i sig selv, men det er mere de tanker, som følger. Det er blandt andet tanker som: Hvis han fortalte mig at han havde fået følelser for en anden, så ville jeg lade ham gå, og måske blive lettet ved tanken om at det ikke var mig, men ham, som afsluttede det. Sådanne tanker har selvfølgelig skabt en afstand til ham, og jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at kæmpe for at få nærheden tilbage.

    En af grundene til det er, at jeg er blevet forelsket i en anden. Det startede bare med en lille tiltrækning, som var spændende, men meget useriøs. Han havde også en kæreste, som han havde været sammen med længe. Vi havde før snakket om, at vi savnede spænding i vores forhold, og siden vi klikkede godt sammen, så udviklede det sig lige så stille.
    På mange punkter minder han om min kæreste. Han er en rigtig god fyr, med værdierne i orden, han er skide sød og på mange måder synes jeg at vi passer bedre sammen. Det som adskiller dem er at ham den nye fyr har et drive og en livsenergi, som jeg er dybt fascineret af. Det var noget lignende, som gjorde at jeg dengang blev forelsket i min kæreste. Dog har jeg måttet erkende at jeg nok har taget fejl af min kæreste på det punkt.

    Nu har jeg læst en del på nettet om lignende problemer efterhånden, og jeg har fundet ud af at det sker for rigtig mange personer, som har været i længerevarende forhold. De handler stort set alle sammen om hvordan man kan redde et skrantende forhold. Mit spørgsmål er lidt anderledes: Når man som mig, indser at man ikke passer så godt sammen med sin kæreste, og samtidig møder en, som muligvis kunne passe bedre, er det så grund nok til at gå fra sin kæreste? Ikke nødvendigvis for at springe ud i et nyt forhold med det samme, men lige så meget fordi at det ikke er fair overfor kæresten ikke at kunne gengælde hans følelser.

    Det skal siges at jeg har snakket med min kæreste om det hele, og sagt at jeg gerne vil bo selv for at finde ud af hvad jeg vil. Han er dog af den holdning at han ikke tror at jeg vil ændre holdning til ham af den grund. Så det er alt eller intet for ham.

    Jeg håber inderligt at du kan give mig et godt råd
    Venlig Hilsen

    Hende, som gerne vil gøre det rigtige

    Svar
  6. Louise

    Kære Maj
    Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år. Det første halve år var fantastisk, og vi flyttede da også sammen efter et halvt år. Jeg kommer fra København og han bor i Jylland, så derfor flyttede jeg til jylland. Nogen mener vi gik for hurtigt frem, men vi var begge enige om, at det langdistanceforhold ikke ville fungere for os.

    Jeg har været arbejdsløs hele perioden og det har de sidste mange måneder taget rigtig hårdt på vores forhold. Det har været en psykisk belastning for mig ikke at få et job samtidig med at jeg ikke har en omgangskreds i jylland endnu, så min kæreste har også dårlig samvittighed når han “efterlade” mig alene hjemme – igen. Det har nu påvirket vores forhold negativt i nogen måneder, og specielt min kæreste (som har været en kæmpe støtte) er ved at nå til bristepunktet,
    Vi har haft flere lange snakke omkring vores forhold. Han føler gnisten og følelserne for mig lidt er forsvundet, og fremtiden med mig er usikker. Han elsker mig stadig, og vil gerne gøre en indsats for at vi finder kærligheden/gnisten igen. Jeg elsker ham virkelig højt, og det er hårdt at høre, at den man troede skulle være far til ens børn måske ikke skal være det alligevel.

    Mit spørgsmål er, om vi kan komme tilbage fra denne hårde tid? Og hvordan?
    Det er ikke fordi vi ikke bruger tid sammen. Jeg kan mærke, jeg begynder at blokere for mine følelse i frygt for, at han pludselig vil stoppe det hele, og så er det nemmere at være “forbedret”, men det fremmer jo ikke ligefrem processen mod at skulle finde “tilbage” til hinanden igen.

    På forhånd tak.
    Mvh.

    Svar
  7. I Vildrede

    Hej Maj
    Jeg har været sammen med min dejlige kæreste, M, i 16 år og vi har to dejlige børn sammen.
    For 9 mdr siden var jeg ude med alle gutterne og opmærksomheden går over på ham af vores venner, J, som har været sammen med næsten alle vores kærester – inden vi drenge blev kærester med dem. Pludselig kommer der en kommentar om at han jo også var i seng med min kæreste – endda på den aften hvor vi mødte hinanden første gang. Alle sidder og griner, og stemningen bliver endnu vildere da selskabet finder ud af at jeg ikke anede de var sammen den aften. Jeg har hele tiden vidst at de havde været i seng med hinanden inden jeg kom ind i billedet, men det er helt nyt for mig at det er sket samme aften som jeg er faldet for hende – og efter sigende, hun for mig. Jeg slår det hen med at “nåh ja, det vidste jeg vist egentlig godt”, jeg er ret fuld og kan ikke lige overskue konsekvenserne af at blive rasende over det, men jeg kan ikke få det ud af hovedet.

    M og jeg har altid haft en hyggelig og uskyldig historie om hvordan vi mødtes. Jeg var gode venner med J, som boede på kollegie med M. Han tog M med i byen hvor vi mødtes og han introducerede os til hinanden. Jeg har flere gange snakket om hvordan vi aldrig havde fået 2 så dejlige unger hvis det ikke havde været for ham. Men som sagt, M og jeg fandt hinanden den aften i byen, vi havde et godt øje til hinanden og snakkede hele aftenen. Jeg blev lidt for fuld, hun fulgte mig til natbussen og tog videre i byen og det var det. Der skete ikke noget den aften mellem os, udover at kemien var der. Vi var blevet varme på hinanden og SMS’ede videre både den nat og de følgende dage. Jeg slog op med min daværende kæreste ugen efter – vores forhold var allerede på nippet til at gå i vasken – , M og jeg blev kærester og vi har været sammen lige siden.

    Det viser sig jo så at M tog videre og var sammen med J den aften. Disse nye opslysninger har jeg prøvet at slå hen i 9 mdr nu, men de bliver ved med at komme tilbage. Der er perioder hvor jeg slet ikke tænker over det og perioder hvor jeg ligger søvnløs over det. Når det er værst føler jeg mig bedraget og svigtet, jeg kan ikke lade være med at tænke på om det var ham hun egentlig ville have, om de stadig havde noget kørende efter vi blev kærester, om det var hende der valgte ham fra eller omvendt. Og det at alle måske har vidst det ud over mig gør det bare værre.
    Jeg føler at min lyserøde historie om vores forhold har været stærkt blåøjet, og hver gang vi har mødt nye mennesker har vi fortalt vores historie, mens M har kendt sandheden men aldrig fortalt den til mig.

    Jeg ved ikke om vores forhold havde været bedre stillet om jeg havde kendt hele sandheden, men jeg føler til en vis grad at forholdet pludselig bygger på en løgn.
    Er det mig der overreagerer? Det er trods alt 15 år siden, og vi var jo ikke kærester på det tidspunkt.

    Mit store dilemma er om jeg skal konfrontere hende med det hele, eller om jeg skal lade det ligge og lade tiden sluge det. Vores forhold har generelt kørt ret dårligt efter jeg har fået det at vide, jeg føler ikke det samme for hende og det skinner igennem. Hun spørger ofte hvad der er i vejen, men jeg slår det hen. Jeg er bange for en uddybning af historien og hvad den vil føre med sig. Omvendt håber jeg at hun vil sige at det ingenting betød og der ikke skete mere – men er det nok for mig?

    Svar
    • Hansen

      Hej Mai
      Jeg blev skilt for 1 år siden efter eget ønske. Var helt sikker på det var den rigtige beslutning, da vi enten skæntes eller ikke snakkede sammen min 3 dage i ugen. Det var meget belastende.
      Synes dog stadig det er svært. Tænker dagligt på om noget kunne være gjort anderledes. Tænker på ham og vores 2 børn. Det ene øjeblik fortryder jeg, det næste er jeg overbevist om at det er rigtigt det jeg har gjort.
      Hvor finder man hjælp til at blive afklaret med sig selv? Være sikker i sin beslutning hvad enten det er den beslutning jeg har taget eller om jeg må erkende at jeg har taget den forkerte.
      Mvh

      Svar
  8. Den tvivlsomme

    Hej Maj…
    Jeg er en pige på snart 16, og har haft en kæreste i over 2 år.
    Vi har dyrket regelmæssig sex, uden problemer.. men.. hver gang han kommer ind i mig, ligger det sig bare i min åbning, så det glider “ud” så snart han går ud af mig….
    mit spørgsmål går på, om min mødom er sprunget eller ej? For det gjorde ikke ondt første gang og jeg blødte heller ikke…
    forstår ikke hvorfor det ikke bliver “inde” i mig?
    Håber du kan hjælpe
    Mange hilsner
    Den tvivlsomme

    Svar
  9. Pige i 20'erne

    Hej.

    Sagen er den at jeg for 1 år siden havde et forhold som på de gode tidspunkter var perfekte! Men meget af tiden blev jeg second choice og glemt. Plus vores personligheder var milevidt fra hinanden. Jeg fandt så en anden kæreste som i honeymoon perioden var fantastisk som du sikkert ved. Nu er jeg begyndt at tvivle. Han vil blandt andet ikke have børn, og han drikker mere alkohol på en alm daglig dag end hvad jeg synes er inden for rimelige grænser. Faktisk ret meget. For en uge siden mødte jeg så min eks, og pludselig opstod der et brændende ønske for at genoptage det vi havde. Alle de gode ting strømmer frem igen, og jeg begynder at overveje om det jeg så som issues måske ikke var så slemme igen. Det skal lige siges at min eks var mit første forhold så havde ingenting at sammenligne med nu til forskel fra nu. Mit Spørgsmål til dit er vel kort sagt: nogle råd til at læse hjertets tegn? Hvordan ved jeg hvem af dem jeg skal vælge og kan man overhovedet gå tilbage?

    Svar
  10. Kath

    Hej Maj.
    Jeg er 19 år og
    har et virkelig stort problem synes jeg selv. Jeg tænker hele tiden og bekymre mig hele tiden.
    Min kæreste og jeg har været sammen i et år nu. Han er 20 år Og jeg elsker ham men er i tvivl om det skal være ham og jeg. Der mange gode ting ved ham som at han er god til at komplimentere mig og sige mange søde ord, at han elsker mig og er kærlig, siger at han vil giftes og have børn med mig har han sagt rigtig meget.
    Men har bare svært ved at tro det. Jeg har tidligere været i et forhold med en på næsten et år, hvor han flirtede over beskeder med andre piger mens han var sammen med mig og jeg var ked af det hele tiden. Kunne ikke stole på ham, han løg og var mig utro med at flirte med andre piger.
    Tror jeg har en angst for at opleve det igen, en angst for at miste og en angst for utroskab.
    På det sidste har jeg tænkt alt for meget på min nuværende kærestes fortid og han bliver sur og ignorrerer mig da han ikke vil snakke om sin fortid og jeg forstår det ikke, forstår ikke hvorfor han ikke vil snakke om den. jeg føler der en masse hemmeligheder eller ja han ved ikke engang antallet på hvem han har været i seng med og så der nogen piger som jeg har spurgt ham om han har været i seng med og han så svarer at det ved han ikke . Det kan han ikke huske. Det synes jeg ligefrem er voldsomt klamt at man ikke engang ved dem man har været i seng med og antallet på hvem man har været i seng med. Forstår det virkelig ikke og det går mig virkelig på.
    Synes han har været sammen med mange og flirtet med mange inden mig. Ved ikke hvad jeg skal gøre jeg elsker ham men kan kaste op over at han ikke ved hvem han har været sammen med og antallet.
    Bekymre mig og ved ikke om jeg skal slå op med ham selvom jeg elsker ham eller hvad jeg skal gøre. De her tanker gør mig bare på og tanken om han nu kan holde sig til mig, er så bange for hver gang han ikke er hos mig at han så skriver flirtende med en anden.
    Det jo let bare at slette beskeder. Og hans fortid gør mig virkelig på om han overhovede er den rette.
    Kan bedre lide fyrer der ikke har været sammen med så mange som kun har været i seng med 6 stykker. Der jeg måske lidt gammeldags. Går meget op i at man holder sig til sin partner og man ikke lyver. At man er loyal og trofast.
    Bekymre mig bare og kan ikke få hans fortid ud af mit hovede, den sidder og skære oppe i mit hovede. Hele tiden er der en tanke om skriver han flirtende med en anden, har der været noget mens jeg har været sammen med ham som jeg ikke ved, har han skrevet flirtende med en anden pige i starten og slettet det, hvem har han mere været sammen med end dem jeg ved og hvor mange har han været sammen med og kan han finde på at gå tilbage fra noget fra hans fortid selvom jeg ikke tror han har haft følelser for nogen af de piger men bare haft sex med dem. Men det gør mig på han har haft sex med dem og at der nogen han ikke ved om han har haft sex med. Ved ikke hvad jeg skal gøre.

    Svar
  11. Mette

    Hej Maj
    Er noget i vildrede har for 1,5 år siden mødt den dejligst mand efter min skilsmisse. Han får mig til at føle mig elsket, begæret, som den smukkeste og lækreste kvinde i verden. Jeg er glad for hans børn og han for mine. Vi er rigtig glade for hinanden og gode sammen. Der er dog et stort men. Jeg har hele tiden vidst han tradede(spillede) og han gør det for at klare dagen og vejen for kontanthjælpen han er på er lige knapt nok. Han er i gang med at søge flexjob pga en depression han havde som har givet varig skade på hjernen. Jeg har være dømmende, men vidst han havde brug for det, for at klare sig. Nu har jeg så lånt ham til huslejen, fordi det gik helt galt for ham og den har han så også spillet op. Jeg er så skuffet over tillidsbrud. Dog glad for at han ikke lyver om det. Han kommer med kommentarer om at jeg skal droppe ham, fordi jeg er for god til ham, men man kan da ikke bare stoppe med at elske. Jeg har aldrig mødt en mand som har fået mig til at føle mig så elsket som han gør, jeg har så mange andre udfordringer med mine børn. Jeg kan ikke også redde ham. Lige nu prøver jeg at holde ham en armslængde ude. Synes det er svært. Jeg er stadig efter 1,5 år voldsomt forelsket. Han lige så. Hvordan kommer vi videre.

    Svar
  12. 20 årig pige

    Sexlivet er ikke-eksisterende…. hej! Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år, vi er et ungt par på henholdsvis 20 og 22 år, og vi bor ikke sammen. Jeg (kvinde) har altid haft en stor sexlyst, og har også haft en del partnere før min nuværende kæreste. I starten af vores forhold kunne jeg have sex flere gange om dagen hver dag, men jeg opdagede hurtigt, at min kæreste bare ikke havde det samme drive som jeg selv. Det var svært i starten og følte mig ofte afvist.. jeg havde en Forestilling om, at mænd ofte havde større sexlyst, og jeg var derfor meget uforstående overfor, hvorfor min kæreste ikke havde samme lyst. Nå… men som tiden gik, og vi havde sådan rimelig regelmæssig sex, begyndte jeg at lade vær med at ligge op til sex, af frygt for en afvisning. Dette resulterede bare i, at vi næsten intet sex havde, da han altid har haft svært ved at tage initiativet. Vi har snakket om vores problematik 100 gange, og har prøvet at arbejde på forskellige ting – uden resultat. Nu er sagen den, at det ikke længere er ham der er passiv, men mig som har mistet lysten fuldstændig. Det er nogle gange så grælt at jeg kan tænke “jeg er nødt til at falde i søvn inden filmen slutter så jeg ikke behøver at afvise ham, hvis han ligger op til sex”… jeg er dybt ulykkelig og aner ikke hvad dælen der er galt med mig. Især når jeg førhen har været en meget sensuel og seksuel person. Vi er et sted, hvor vi har sex måske 1 gang om måneden. Det skal siges, at jeg de sidste mange gange har oplevet en sovende og ubehagelig fornemmelse i ansigt og hænder ved opstarten af samlejet.. jeg ved det er fordi jeg hyperventilere og er anspændt, men det er underligt, for det har jeg aldrig oplevet før…. jeg føler det akavet når vi “starter” legen, altså forspillet bliver underligt og akavet. Måske fordi jeg ikke er 100% i det. Jeg føler skyld overfor min kæreste, for det er jo ikke ham….. derudover har jeg meget svært ved at få orgasme, også klitoris orgasme, og er faktisk aldrig kommet med ham (eller nogen anden for den sags skyld), kun når jeg bruger vibrator. Vi elsker hinanden meget højt, og har et fantastisk velfungerende forhold! Vi kan sagtens putte, kysse og være nøgne foran hinanden uden problemer, og når vi endelig er igang med penetreringen er det også fantastisk… jeg ved ikke om det er selve forspillet som er så kejtet at det dræber min lyst allerede inden vi er gået igang? Men jeg får jo heller ikke lysten når vi er i det… først når vi er igang med penetreringen føler jeg, at jeg nyder det… jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre… det har været et problem i højere eller mindre grad helt fra starten. Først var det min kæreste som ikke var særlig lysten, nu er det mig… WHAT to Do!
    Hilsen 20 årig pige…

    Svar
  13. Morten

    Hej Maj
    Jeg er en 36 årig mand som igennem længere tid har erfaret af min sæd volumen, samt kraften jeg ejakuere med er blevet mindre de senere å ved orgasme.
    Jeg undre mig over dette, er det normalt at sæd mængden bliver mindre og kraften/styrken den kommer ud med mindre med alderen? Så gammel er jeg jo ikke endnu. Dog skal det nævnes jeg har en auto immun sygdom colitis ulcerosa, tænker om den også kan have til grund for ovenstående? eller noget helt tredje?
    Håber at hører fra dig og på forhånd tak for dit svar 🙂
    Mvh. Morten

    Svar
  14. Peter Jørgensen

    Kære Maj.
    Jeg er en mand på 42 år, gift med dem dejligste kone, som jeg elsker overalt på jorden, men det er ikke længere gengældt, og sex har hun heller ikke lyst til. Ved ikke om hun er utro, for kan ikke bevise det, og det driver mig virkelig ud i torvene, og aner snart ikke hvad jeg skal stille op.

    inden jeg begynder skal jeg lige nævne at hun har gennemgået flere depressioner, men der er bare ting der skærer direkte i mit hjerte, uanset om hun har depression eller ej, derfor er jeg nød til at høre din mening.

    I øjeblikket skriver hun med en gammel ven/kæreste, som jeg ved hun har været sammen med, mens vi har været separeret, og det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Faktummet er at hun hele tiden har skrevet til mig at vores forhold ikke var slut, og hun stadigvæk gerne ville have det til at fungere.

    Hun flyttede tilbage her i januar, hvor vi lovede hinanden at vi skulle nok få det til at fungere, for vi elskede jo stadig hinanden. 15-20 dage gik, og alt var i den skønneste orden, hun lovede ikke at skrive mere med ham den anden, og det virkede i første omgang heller ikke sådan. vi skrev til hinanden at vi ekslede hinanden, vi sagde til hinanden, og vi havde en dejlig hverdag lige ind til jeg igen blev mistænksom.

    Hun skrev stadig med den anden, og da jeg ligesom forsøgte at snakke med hende om det, gik det helt galt. Hun sagde direkte til mig, at jeg skulle ikke bestemme hvem hun skulle skrive med, og rigtigt det skal jeg heller ikke, men når skat bliver til mit navn, og han får æren af at blive kaldt for skat i stedet, og det at hun flyttede tilbage bare var det nemmeste, det skærer så dybt i mit hjerte.

    Dagene går, og de bliver ikke nemmere. Hun siger hun ikke kan det der med kys of kram, og det prøver jeg virkelig at respektere, men jeg må bare sige, det har jeg dæleme svært ved, for jeg elsker hende sådan. Tidligere glædede jeg mig hver dag til at komme hjem til hende, og bare sige hej skat, hvordan har din dag været, og så lige få et kys, bare det lige blev gengældt var nok.
    Det er der heller ikke mere af, og jeg aner ikke hvad ben jeg skal stå på. Jeg vil hende så gerne, men bliver konstant afvist.
    Er jeg besat af hende, eller er der noget galt med mig?
    Selv her efter 4 år, har jeg stadig sommerfugle i maven, når jeg ser hende, eller hun er tæt på mig.
    Synes bare det er svært at leve sammen med en man holder så meget af, og gerne vil, men hun skriver skat til en anden mand, og ikke mig, og hun siger bare, “og hvad så”. Er det noget man skal ligge noget i, eller skal man lade det være?

    Mange hilsner.
    Den meget frustrerede.

    Svar
  15. Julie

    Hej Maj

    Min situation er rimelig kompliceret.
    Kort sagt så har jeg siden nytår haft et hemmeligt og underligt forhold med min danselære. Vi er ikke i et forhold men vi har mødtes nogen gange og vi kan rigtig godt lide hinanden.
    Han er en voksen mand på 32 år, som siger at han har meget at se til både med vores dansehold, men også fordi han skal til at flytte osv.
    I starten var han meget interesseret. Han skrev næsten hver dag at han håbede jeg havde haft en god dag eller at jeg ville sove godt osv. Han sagde han ville invitere mig ud når han ville få sine penge fra danseskolen (der har været mange problemer med betalingen nemlig)

    Jeg tog så en uge til Spanien…
    Han har 2 gange skrevet til mig (både da jeg var i Spanien og da jeg kom hjem) og bedt om at vi skal holde pause fordi at han ikke kan fokusere pga vores projekter med danseholdet og det tager meget af hans tid og at han vil gerne give 100% til mig. Men jeg snakkede med ham for et par uger siden om at jeg syntes ikke vi skal holde pause fordi 1: der er ikke noget rigtigt at holde pause fra. 2: det gør bare fremtiden ustabil. 3: jeg mister min trust til ham.
    Han har også sagt at han ikke søger et forhold lige nu.. Han sagde også at han ikke vil såre mig og at det er det sidste han vil..

    Så vi blev enige om at bare give det tid.
    Dagen efter sov jeg hjemme ved ham, og efter det skrev vi ikke sammen i en uge og til træning snakkede vi nærmest ikke sammen, men altså det gjorde vi ikke rigtig i forvejen så folk ikke ville fatte mistanke.

    Jeg får bare en følelse af at han kun ville bruge mig til fysiske behov..
    Men jeg forstår det bare ikke fordi han har før selv sagt til sin veninde (som også er min veninde) at han savner at have en kæreste, specielt i stressede tider. Og de venner som han bor med har sagt at han hele tiden går og snakker om hvor fantastisk han syntes jeg er.
    Og vi har også vildt meget tilfældes. Og han liker og kommentere mine instagram posts hele tiden, men skriver ikke…

    Så skal jeg vente til han flytter (til den 1.) og se om han bliver mindre fraværende? Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på.

    Svar
  16. Maya

    Kære Maj

    Jeg skriver da jeg står den situation at jeg har mistet lysten til sex med min kæreste gennem 6 år.
    Jeg har prøvet at fortælle ham om de fantasier og lyster jeg har, men han lukker helt ned og er slet ikke interesseret i den slags. (Blive bundet/binde ham, tage mad med i soveværelset, bruge bind for øjnene, gøre det på køkkenbordet eller i badet) Ting som i min verden er uskyldige, for mine fantasier strækker sig langt ud over de små ting som er nævnt her, men som jeg slet ikke tør nævne når hans reaktion var så lukket.
    Jeg elsker ham og jeg ved at han elsker mig, vi har været igennem mange hårde perioder i løbet af vores forhold men har aldrig tvivlet på kærligheden til hinanden.
    Desværre er jeg ved at nå til et punkt hvor jeg overvejer at gå fra ham, alene på grund af kedelig sex. (Tre forskellige stillinger i sengen) Hvilket er noget der giver mig dårlig samvittighed i hverdagen.
    Jeg har sex med ham min. et par gange om måneden på grund af pligtfølelse, men lysten er der slet ikke- jeg er nødt til at drikke indtil jeg er snaldret for at kunne gøre det. Og det er igen noget jeg for RIGTIG dårlig samvittighed over, for jeg elsker ham jo og det bør ikke være sådan at jeg skal være påvirket for at komme igennem sex med ham. Bør slet ikke have tanken at det er noget jeg skal igennem. Jeg vil have lov til at nyde selve sexen.

    Har brug for noget hjælp..
    Mvh hende der helst vil bevare sit forhold.

    Svar
  17. Casper

    Hej
    Jeg er en fyr på 43, der har været sammen med en fantastisk kvinde i 5 år. Vi har et utrolig godt følsesmæssigt forhold, men seksuelt er vi mile vidt fra hinanden. Mine seksuelle grænser er fritliggende , hvorimod min kæreste er tilfreds efter 1 orgasme. Hun siger at hun ikke kan få flere efter hinanden, men jeg har dog givet hende 2, så det kan godt lade sig gøre. Hvordan får jeg hende til at give slip på sine “begrænsninger” og slippe hendes lyster fri og kaste sig ud i at udforske det seksuelle univers? Det skal siges at jeg har rykket et par af hendes grænser, men det er meget lidt. Jeg har i tidligere forhold været meget utro, men har ikke lyst nu, selvom det er fristende. Jeg har forsøgt, at spørge ind til hendes fantasier. Men hun siger, med en kort tænkepause, at det har hun ikke. Mener hun det, Eller tør hun bare ikke sige det? Hvordan griber jeg dette an uden at såre hende?

    Svar
  18. Dan N

    Hejsa
    Jeg er blevet skør og må have svar på hvorfor. Men jeg er i forhold og jeg elsker hende overalt på jorden. Men jeg kan ikke glemme min dybeste forelskelse fra 14år siden. Det var i min kusine. Så mange år efter, og mit hjerte begynder stadig at banke, når jeg ser hende til familie-komsammen. Hun gengældte mine kærlighed dengang, men vi havde ikke sex. Men jeg kan ikke få hende ud af mine tanker.
    Er det normalt? Er jeg tosset? Hænger jeg bare i fortiden?
    Please hjælp med et svar.
    På forhånd tak for din tid.

    Svar
  19. Minna

    Hej Maj
    Jeg har været udsat for 7 overgreb, i min ungdom, hvor et af dem var en voldtægt. Jeg kan derfor ikke mærke noget som helst under samleje, – det eneste jeg kan er at bruge en vibrator. Ved du hvad jeg kan gøre for at mærke lyst igen? Jeg nyder ikke rigtig at have sex med mig selv, da det føles for intenst – kan det have noget med det at gøre? Jeg vil af hele mit hjerte gerne have et normalt sexliv, og jeg synes faktisk at jeg er kommet over skyldfølelsen der fulgte med overgrebene. Men jeg har nok ikke HELT givet slip på det endnu. Jeg har faktisk lidt opgivet håbet om at få en kæreste igen, og at have sex 🙁
    Mvh Minna

    Svar
    • malte

      Hej Maj er det normalt at man i 20erne tænder på amme sex
      og det og blive ammet og få bryst

      Svar
  20. Kristine

    Hejsa

    Jeg er så frustreret og ulykkelig.
    Jeg er 40 og han er 34.
    Jeg har haft 2 seriøse forhold før ham, det sidste et sandt helved i 15 år, og han har haft 4 forhold, hvor af at kun det første var godt for ham, fra han var 16 til 23. De 3 andre han har været sammen med har alle været ham utro flere gange, og han blev hos dem alligevel.

    I Dec 2016 fik jeg en venskabsanmodning på facebook, som skulle vise sig at være mit livs kærlighed! 😊
    Jeg var slet ikke i tvivl fra første gang vi skrev sammen, og fik det kun bekræftet 10 dage efter da vi mødte hinanden første gang, min eneste tanke var, der var han! Ham jeg har ventet på, som taget ud af en film, troede ellers ikke på den slags, men Wow, DER VAR HAN!!!
    Og mit Wow er ikke pga hans udseende, men HELE ham, bare nu når jeg skriver dette, kan jeg sidde med det største smil og den dybeste følelse af ren kærlighed til ham!! ❤️

    Jeg er slet ikke i tvivl om at kære Amor har skudt mig med alle hans pile!!!

    For at gøre en lang historie kort, vi er begge meget forelsket i hinanden, og har lige fra starten talt om ægteskab osv, som det mest naturlige i verdenen, ingen af os har været gift før, og det føles bare så rigtigt for os begge, jeg tvivler slet ikke på hans følelser for mig, og mine for ham!

    Men det det piner os, er hans manglende sexlyst, som bre slet ikke har været der, ikke engang i begyndelsen, og det blev meget hurtigt pinefuldt når vennerne i starten sagde, ej vi har ikke kunne få fat i dig, har i nu kn….. som kaniner hele weekenden? 😔

    Jeg blev så ked af det, frustreret og fortvivlet, for nej vi har aldrig haft det sådan? Ikke engang dirty talk i tlf eller via sms???

    Og det første halve år boede vi langt fra hinanden, ham i Nordsjælland og jeg Sydsjælland, tankerne løb tit af med mig, har han en anden? Er han slet ikke interesseret i MIG? Ser han mig som et tilflugtsted? Osv osv….?

    Men når det lykkes for os, så er jeg ikke i tvivl, sex med ham er SKØNT!!!! Aldrig er jeg blevet så tændt af en partner, og min tillid til ham gør mig kun mere og mere nysgerrig.

    Da han flytter ned til mig 6 mdr efter, fortæller han mig sandheden, han har ingen sexlyst, What so ever!?? 😔

    Og alle mine mistanker osv om utroskab bliver skubbet væk!
    Og jeg bliver ked af det på hans vegne, min eneste tanke er, hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham og i sidste ende os???

    Nu er der gået 1 år og 2 mdr, og jeg har sagt ja til min elskede, da han i januar friede til mig 😊❤️

    Vores sexliv er lig nul, og har talt med læger om det, har prøvet viagra, men for mig er det tydeligt at viagra ikke er løsningen, da den sagtens kan, men lysten rent mentalt er long gone!

    Det er opslidende, frustrerende og direkte noget LORT!!!
    Jeg føler ikke jeg er noget værd! Føler mere vi er gode venner som bor sammen og kan mærke den afstand der stille og roligt sniger sig ind på os….
    Men jeg tør slet ikke tænke på hvordan HAN har det, det gør mig så ked af det, når jeg ser hans fortvivelse i hans øjne, mærke at den vrede han føler, når han ikke kan holde den ud mere, ikke at han lader det gå ud over mig, tværtimod, han er altid sød, rar, mild og beskyttende overfor mig, også derfor at det gør mig så ondt, at så dejlig en mand og min partner, livs kærlighed og kommende mand, lider på den måde 😔
    Han kan se på mig at jeg lider, og selvom vi er super gode til at tale sammen om ALT, så er det svært at gemme min frustration.

    Jeg vil så gerne hjælpe ham, så han kan genvinde sin selvtillid og selvværd og ikke frygte at jeg er ham utro, hvilket for mig er absolut No go!!!
    Han siger han er så bange for at miste mig, jeg har det akkuret på samme måde.

    Jeg har IKKE tænkt mig at give op om ham/os, for han er ham jeg skal dele resten af mit liv med, har aldrig været i tvivl!!!

    Men hvad gør vi?

    Mange varme hilsner fra
    Den forelskede Kristine

    Svar
  21. Helle

    Kære Maj

    Jeg er virkelig i tvivl om hvad der skal blive af mit forhold… Jeg har været sammen med min kæreste i over 4 år og jeg ved godt det ikke er det samme som når vi begyndte at komme sammen, men for et halvt år siden fik min kæreste en hashpsykose… han har hele tiden været festryger (inkl. Mig selv) i den tid vi har været sammen. Men efter hans psykose kan jeg ikke kende ham… han er ligeglad med alt! Han er ligeglad med mig og sidder dagen lang og spiller Xbox og ryger joints i massevis altså til daglig… Jeg var MEGET tæt på at miste ham til hans psykose og fik at vide hans hjerte stoppede et øjeblik og jeg ikke skulle være sikker på han overlevede… Jeg kan ikke snakke med ham om det for han vil ikke vide hvad der er sket og hans læge anbefaler det ikke (han slog mig og kunne ikke kende mig +han prøvede at begå selvmord under psykosen)… Jeg er træt af at føle at jeg er alene og ked af det det meste af tiden for det er pisse hårdt at være sammen med en der ikke gider mere… Jeg ved ikke om jeg skal være egoistisk og komme mig over at slå op med ham eller kæmpe videre, men jeg kan snart ikke mere…
    Håber du kan hjælpe mig

    Svar
  22. Anne

    Kære Maj.
    For nogle måneder siden kom det frem, at min mand for mange år siden har været mig utro med såvel kortvarige affærer som et længerevarende forhold. Han hævder at det aldrig har truet vores forhold og at han altid har elsket mig. Men han hverken beklager, fortryder eller undskylder- mener at når jeg var uvidende, er der ingen skade sket. Fristen for reklamation er åbenbart også overskredet!
    Han bliver meget afvisende/ vred når jeg stiller spørgsmål- og dem har jeg mange af – så jeg får ikke flere oplysninger ud af ham.
    Jeg er rystet, føler at min værdi er faldet og har levet på en løgn.
    Jeg kender ham ikke længere… På alle andre måder er han yderst retskaffen og overholder alle regler, så det passer slet ikke med den person jeg kender. For første gang i mit liv stiller jeg spørgsmålstegn ved om det var de rette valg jeg gjorde mht at “nøjes” med en 4 årig uddannelse og at få 4 børn.
    Vi har kendt hinanden fra ganske unge. Vi kunne det hele- fik børn, tog gode uddannelser (han akademisk), levede med et lille budget og var yderst aktive med friluftsliv, ferier, istandsætte hus, osv osv. Vi har aldrig sagt “det kan jeg/vi ikke” Vi var og er yderst aktive og flittige.
    Vi er dem alle misundte og misunder. Vi har været gode til at have et godt familieliv og gode til at holde ferier. Vi har altid lavet god mad og vi har spist hele familien samlet når der ikke lige var aftenarbejde eller andre aftaler.
    Jeg har altid tænkt at det var et plus for vores kærlighed at vi også havde hver vores interesser, og dermed ikke var hjemme alle aftener. Men måske tog jeg fejl? Vi har begge haft gode muligheder for sidespring…og jeg har ikke manglet tilbud.
    Han siger meget ofte at han elsker mig og viser det gerne ved berøring
    Vores samliv har altid været aktivt; ikke længere med daglig sex, måske 3 gange om ugen.
    Jeg forstår slet ikke at han havde brug for andre kvinder og at jeg ikke så det. Normalt er jeg meget fornuftig selvhjulpen og rationel, men her er jeg slået ud. Jeg har tabt mig 10 kg og er alt for undervægtig nu.
    Jeg har overvejet at gå; jeg kan sagtens klare mig både økonomisk og praktisk- men jeg elsker ham og vi har det iøvrigt rigtig godt sammen og med en dejlig familie som vi ser ofte.
    Er jeg dum når jeg prøver at sluge alle kamelerne?
    Er jeg kedelig, så det er klart at han måtte søge mere sjov?

    Svar
  23. Emilie

    Hej Maj.

    For at begynde helt fra bunden, har jeg aldrig fået en orgasme med en fyr (eller generelt nogen) før. Jeg fik min første orgasme som 20-årig og det var med brug af en dildo som har vibrator til klitoris og en g-punktsmassageknap. Jeg har kun opnået orgasme med dildoen – dog nogle gange kun ved brug af vibratoren. Det er ca. et år siden jeg fik min første orgasme og nu har jeg så været sammen med min kæreste i 6 måneder. Jeg har tilmed opnået at få en orgasme mens han var i rummet sammen med mig. Vi har generelt rigtig god sex og jeg er meget tryg ved ham. Men han kan simpelthen ikke få mig til at komme. Hverken med hænder, tunge eller pik. Han er god til at bruge sine hænder og han har en virkelig dejlig størrelse pik, der rammer de helt rigtige steder, men på trods af det, kan ‘vi’ ikke få mig til at få orgasme under sex. Og det frustrerer både ham og jeg!
    Har du nogle råd til hvordan vi kan arbejde videre med det? Synes altid jeg slapper af og nyder det, når vi har sex eller han rører ved mig, men uanset hvad, opnår jeg ikke klimaks.
    Håber du kan hjælpe!

    Med venlig hilsen, Emilie

    Svar
  24. Den Håbløse

    Hej Maj.

    Har kendt min mand i 9 år, og vi blev gift her for et halvt års tid siden.
    Men føler at vores kommunikation ikke er synderlig god.

    Jeg er en pige på 23, og han er en mand på 34, og ja, jeg mener pige – mand..
    Det er lidt sådan at jeg føler vores kommunikation er.

    Jeg føler at han taler ofte ned til mig, og beskylder mig for en masse ting jeg ikke føler jeg har sagt, og inden jeg ser mig om, så har jeg dårlig samvittighed, over alt det jeg ikke føler jeg har sagt.
    Dette syntes jeg er et STORT problem. Når jeg snakker med ham om vi kan ændre nogle ting jeg ikke finder behageligt ved vores parforhold, eks. at han skriver alle vores skænderier ned, så han bedre kan huske dem, og gemmer så disse dokumenter 5 år efter. Så bliver han ofte rasende, og igen er jeg idioten, for jeg har sagt en masse ting forkert og beskyldt ham for alt muligt jeg aldrig nogen sinde har ment.

    Et eksempel kan være vores sidste skænderi.

    Jeg har spillet et computerspil med vores fælles kammerat, og jeg havde fået indtrykket fra min mand, om at det ikke var så vigtigt for ham at vise vores kammerat spillet. Men dette har tydeligvis været vigtigt for ham, da han bliver vildt skuffet. Jeg prøver at undskylde og fortælle ham at det ikke var meningen at såre ham, og at jeg er ked af at jeg har ødelagt oplevelsen for ham. Denne undskyldning tager han så ikke imod.. Jeg ender med at blive frustreret, for han kan ikke se længere end at han er blevet skuffet. Det ender så med at vi rigtig kommer op og skændes, og der bliver sagt rigtig mange grimme ting til hinanden (også fra min side af, hvilket jeg ikke er stolt af).
    Inden han lægger sig helt til at sove, så prøver jeg at tage en snak med ham om hvad der lige var sket. Han fortæller mig, at han ikke ved hvor han skal starte, så jeg prøver at starte. Hvilket resultere i, at jeg starter med noget han slet ikke vil snakke om, og det hele ender ud med at han fortæller mig, at det er op til overvejelse om vi overhovedet skal være sammen længere. Det er ikke første gang at han slynger denne sætning ud, når han er utilfreds med mig, og det gør mig VIRKELIG ked af det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere situationerne længere, for hver gang han siger det er der noget inde i mig der dør.

    Jeg ønsker stadig at være sammen med ham, men kan ikke få det ud af hovedet at hvis han ser mig som det han fortæller mig at han ser mig som, så ville jeg heller ikke være sammen med mig selv. Så nogle gange tænker jeg at det blot er et spørgsmål om tid før at han forlader mig.
    Håber at du forstår mine problemer, for går somme tider og fortæller mig selv, at det er bagateller.

    Mvh. Den Håbløse

    Svar
  25. Jens

    Hej Maj

    Jeg er en mand på 37 min kone og jeg har været sammen i 12,5år gift i måneder .

    Vores sexliv har altid været sprudlende men jeg et begyndt at få problemer med at holde
    Rejsningen el overhovedet få den …..
    det er sindssygt frustrerende
    Og jeg frygter jo det kan blive enden på vores eventyr. Da vi altid har sagt til hinanden man kan ikke fjerne noget der altid har været .

    Og som nogle jo skriver så hvis den først falder under samlejet så er der krise for den er umulig at få liv i uanset hvor meget hormonerne banker rundt i kroppen og har lyst at rive hende rundt ( metaforisk )

    Tid hos læge er bestilt og lige går jeg med de værste tanker da jeg gjorde det værste . Brugt google og årsagerne man så læser om er ikke rare at tænke på…

    Hvad kan vi gøre som par?

    Min kone er utrolig forstående og prøver på alle mulige måder at få
    Mig til at slappe af og droppe de negative tanker. Men det er satme svært . For jeg føler mig som en falliterklæring og tænker at det var det.. der er sku ikke mere mand tilbage…

    Det er også begyndt at påvirke min søvn og appetit.

    Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre..

    Med venlig hilsen

    Den fortabte

    Svar
  26. Claus F.

    Hej
    Min kæreste og jeg har et super sexliv uden problemer. Engang i mellem nyder vi at gå på swingerklub sammen. Det er noget vi begge syntes er meget frækt pirrende. MEN lige så snart vi er sammen med en ekstra person (noget vi begge tænder meget på), så svigter min potens med det samme. Når det kun er hende og jeg er der aldrig problemer.
    Jeg syntes det er mega frækt at se min kæreste blive seksuelt tilfredsstillet og kan derfor ikke forstå min krop reagere som den gør. Det har intet med jalouxi at gøre, da vi begge kan lide at se hinanden have sex.
    Hvordan kan jeg komme dette til livs?

    Svar
  27. D

    Hej.

    Jeg er en 25 år gammel mand, og jeg skriver, fordi der er noget, som går mig mere og mere på, som årene går, og det er, at jeg stadig er jomfru.

    Det er måske en større social problemstilling, men jeg har en en forhistorie med stor ensomhed i mine teenageår, hvor jeg ofte bare var derhjemme uden besøg fra kammerater for jeg havde ikke nogen. Dertil er jeg vokset op med alkoholmisbrug i familien, hvilket også har tynget mig. Jeg har dog gået i terapi som følge af dette over en årrække og gør det stadig.

    Jeg har aldrig haft en kæreste eller været i seng med nogen. Jeg har ikke så meget som kysset nogen. Jeg havde en barndomsven, hvor vi berørte hinandens kønsdele i 10-års-alderen, hvilket også har forvirret mig meget med hensyn til min seksuelle orientering. Jeg har dog kun været forelsket i piger, men jeg er altid blevet afvist, når jeg har konfronteret den pågældende pige. Jeg er dog glad for, at jeg fik sagt, hvordan jeg føler. Eftersom jeg har tendens til at være en ret genert og introvert person, har jeg det også svært ved at henvende mig til piger, som jeg ikke kender til fester eller andre steder. Jeg synes egentlig jeg taler fint med folk, når først isen er brudt, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er en social kode, som jeg ikke har brudt, som om der er noget, som jeg ikke har lært siden, at jeg ikke har så meget som kysset en pige. Helt overordnet, så tror jeg bare ikke særligt meget på mig selv, hvilket er et kæmpe problem. Jeg tør ikke henvende mig til en pige med henblik på at skulle have et one night stand, og jeg er heller ikke sikker på, at det er dét jeg vil. Jeg tror, at jeg higer efter noget bekræftelse, og dét synes jeg ikke, at jeg har fået, eftersom jeg ikke har mødt en pige, som har kunnet gengælde min interesse. Så jeg føler, at der må noget galt med mine sociale kompetencer. Jeg har et par veninder, men jeg føler også at jeg ofte bliver friendzoned, hvor piger ser mig mere som en ven end en kærestepotentiale. Jeg ved, at det er svært at sige noget om, fordi det at være jomfru i en alder af 25 år er et tabu, men jeg tænkte på, om jeg er så abnorm i kraft af min manglende erfaring, som jeg går og tænker? Jeg føler mig mere og mere skamfuld og forkert.

    Svar
  28. Confused

    Kære Maj.
    Jeg skriver til dig i håb om nogle råd til hvad min kæreste og jeg kan gøre. For et år siden fandt jeg ud af, at han havde kontaktet en prostitueret. Han havde dog kun spurgt om priser, og så var den ikke længere. Jeg fandt ud af dette via hans mail, da han skulle sende en mail til mig, og jeg kiggede med over skulderen, hvor jeg så en korrespondance mellem de to. Jeg så hurtigt, at hun ikke var den eneste: han havde kontaktet over 100 prostitueret gennem årene, men der var kun 1, som var mens vi var kærester. Jeg fik ud af ham, at han kun har været sammen med 2 prostituerede i hans liv (før han mødte mig), og det troede jeg ikke på, da jeg så hvor mange han havde kontaktet. Det virkede som en total afhængighed. Jeg fik så lov til at se samtalerne mellem ham og dem, og han talte sandt. Han har ikke mødtes med nogle af dem, han har kontaktet over mail. Det var det samme mønster igen og igen: han skriver til nogle prostituerede, sender et billede af ham selv (ansigtsbillede), spørger om han er noget for dem, spørger om pris, siger det er for dyrt og lukker den der. Han er meget pinlig over jeg har opdaget det, og det forstår jeg da også godt, da det jo er en meget privat ting. Jeg lod den ligge, men her i oktober kom det pludselig ud af ham, at han faktisk har fortsat med at kontakte dem. Han fortæller at han har kontaktet ufattelig mange prostituerede IMENS vi er kærester, og at han føler sig ulækker og ikke god nok. Igen, fortæller han mig, at det er det samme som før. Han spørger om priser, og der efter mister interessen. Jeg har virkelig haft det dårligt med det, og der er gået tusinde tanker gennem mit hoved siden oktober. Jeg tænker jo straks: er vores sexliv ikke godt nok? Tænder han på noget andet end mig? Har han en fetish? Osv. Jeg har prøvet at tale mange gange med ham om det, sagt at han skal fortælle mig hvis han faldt i igen, da det virkede som en afhængighed. Han er alt for pinlig til at tale om det, så efter mange snakke siden da, er vi endelig nået frem til en konklusion, som han giver ret i: han tænder på at lege med ideén om en prostitueret. Han tænder på det beskidte og frække i det, og ideén i det. Han har ingen intuitioner om at mødes, da han alene får et kick ud af at kontakte en. Så snart han er færdig med sine uartigheder, sidder han tilbage med en dyb skamfølelse, hader sig selv og er træt af det. Han har det enormt dårligt med sig selv, og han er ærlig når jeg spørger om han er faldet i igen. Nu hvor vi endelig er nået frem til, at det er en tanke han har, så håber jeg lidt vi kan arbejde videre derfra. Jeg har ikke lyst til at forlade ham. Han er så skøn på alle andre punkter, og jeg vil rigtig gerne arbejde med det her – og håbe på at han kan stoppe, da det er for ubehageligt for mig. Jeg har spurgt ham, om han er åben overfor at prøve nogle nye ting sammen, i et håb om at det måske kunne dække hans behov nok til, at han ikke længere tænker over at have lyst til at kontakte prostituerede. Men jeg ved det ærligtalt ikke – om det vil virke? Jeg er jo også rimelig bekymret, fordi han netop HAR været ved to prostituerede engang, så alene der er jeg i tvivl, om det blot er tanken for ham, eller om han en dag pludselig giver efter for sin lyst igen? Han har også fortalt at efter de to gange, der følte han sig rigtig klam bagefter, og at han bestemt ikke har lyst til at gøre det igen. Men når han så fortsat tager kontakt til dem, så virker det jo lidt dobbeltmoralsk sagt, ikke? Har du nogle gode råd til hvad jeg/vi kan gøre? Hvis der overhovedet er noget at stille op? For jeg er da også bange for, hvis han undertrykker en lyst ved at lade være med at kontakte dem, og det ville da blive et langt liv for ham så – men han ved også jeg ikke kan leve med det, og han hader sig selv for at fortsætte. Vi har forresten været kærester i knap 3 år, og jeg er 26 år, han er 23 år.

    Svar
  29. Hanne

    Kære Maj
    Jeg føler, at min mand ikke kan lide mig, selvom han siger, at det ikke passer. Når han er sammen med vores datter, kan han fjolle og pjatte samt lave sjovt. Han kan rose hende for hendes tøj og sammen taler de om alt muligt. I dag viste min mand sin lange coat og en halstørklæde for min datter. Sammen beundrede de hans frakke og halstørklæde, mens hun beundrende sagde, at han så stillig ud. Sammen skulle de ud i byen og se noget kameraudstyr til min datter. Jeg oplever ofte, at de virker som et kærestepar sammen.

    Med mig gør han aldrig noget tilsvarende længere. Han siger, at han ikke kan holde om mig. Når jeg er ked af det, holder han ikke om mig. Kun når jeg kommer hen til ham og holder om ham, så holder han kejtet om mig.
    Jeg oplever aldrig, at han siger noget rosende om min frisure eller tøj. Nu går jeg heller ikke op i tøj og udseende, så det er nok forståeligt. Jeg føler bare, at jeg er bare en selvfølge og ikke noget han går op i.
    I marts 2017 sagde han, at han ville skilles. På det tidspunkt boede han i Bruxelles pga. hans arbejde. Det skal lige indskydes, at han i fredags flyttede tilbage til os efter at have boet der i 2 år (men han har jævnligt været hjemme). Jeg gik helt ned med flaget, da han havde besluttet sig for skilsmissen, og jeg har haft svært ved at være helt oppe, selvom han i juli sagde, at nu ville han ikke skilles. Vi har været hos en terapeut 3-4 gange på min opfordring i perioden maj – juni.

    Jeg har svært ved at tro ham, selvom han siger, at det er rigtigt. Nu føler jeg, at jeg bliver meget jaloux i forhold vores datter på 17, snart 18 år. Jeg synes, at det er dejligt, at han har et godt forhold til vores datter. Jeg er bare så ked af, at jeg bliver vred og ked af det, når jeg ser, hvordan han har det sammen med vores datter, men ikke har det på samme måde med mig. Hvad skal jeg gøre? Det er jo ikke godt, at være jaloux, og jeg er meget ked af det. Denne følelse har jeg haft i et par år nu. Det startede lidt før han flyttede til Bruxelles. Efter hans erklæring om skilsmisse er det blevet værre. Jeg ved, at vi skal til en parterapeut for at få arbejdet med det. Det skal lige siges, at vores datter ikke ved noget om hans erklæring om skilsmisse, da hun har var på udvekslingsophold i udlandet, da han sagde det.

    Svar
  30. Anonym

    Hej Maj!

    Jeg har et spørgsmål omkring orgasme. Jeg har siden jeg var yngre (12 år) “onaneret” med krydset ben. Jeg ved i virkeligheden ikke om man kan få en orgasme på den måde, og om det er det jeg får, men jeg har nydt det så meget at jeg er blevet ved til nu, hvor jeg er 20 år, og på daværende tidspunkt vidste jeg ikke hvad orgasme var, men gjorde det fordi det føltes dejligt. Hvis jeg skal forklare hvordan det føles, så føles det som om mit underliv laver sammentrækninger? I hvert fald har jeg ikke rigtigt onaneret på andre måder før, men er nu begyndt lige så stille at onanere ved at stimulere klitoris, da jeg utrolig gerne ville prøve at få en klitorisorgasme – og dermed også kunne få en orgasme med min kæreste, da dette ikke er muligt på den anden måde, da jeg helst sidder ned og løfter mig op og ned.
    Jeg er dog i tvivl hvorvidt jeg får en klitorisorgasme, når jeg stimulerer klitoris – og så har jeg læst mig til, at hvis man er i tvivl, så har man ikke.. Men jeg opnår en slags energi indeni og spænder i hele min krop, indtil jeg “topper” og føler disse sammentrækninger igen, og energien der opstår er meget speciel og jeg har ikke prøvet noget lignede, heller ikke med krydset ben, da det mere bare er sammentrækningerne jeg kan mærke. Jeg sveder meget til sidst og glemmer nærmest at trække vejret, men jeg føler mig ikke træt eller noget efterfølgende? Og når jeg stimulerer klitoris varer det heller ikke specielt lang tid, og jeg føler ikke det er lige så “stort”, som jeg har hørt andre snakke om, og det får mig til at tvivle. Ikke ment som i at det ikke er dejligt, for det er det bestemt! Men jeg er i tvivl hvorvidt det rent faktisk er en orgasme? Jeg har fået det nogle gange efterhånden, og jeg ville ønske det kunne blive ved længere, men allerede efter fem sekunder er det væk og det eneste der efterfølgende er rart er at trykke helt hårdt på klitoris i lidt tid og bevæge mit underliv op og ned, indtil det er væk igen.
    Jeg føler jeg skal fokusere meget for at overhovedet nå til dette punkt, og det er stort set umuligt at nå til det med min kæreste. Jeg tænder på min kæreste, og jeg synes vi har et dejligt sexlix! Men det er som om, at når han er i nærheden så kan jeg simpelthen ikke få en orgasme, nærmest som om at jeg skal være helt inde i mig selv, er det normalt? Det går mig meget på, og efterhånden også min kæreste, da vi har været sammen i et år, og han er meget ked af at han ikke kan give mig en orgasme..
    Tror du bare det handler om øvelse, både med og uden min kæreste?

    Knus

    Svar
  31. Lars

    Hej Maj.

    Min kæreste gider ikke dyrke sex længere. Det har egentlig stået på i flere år. Vi har været sammen i 5 år, og vi dyrkede kun sex mere end 4 gange om måneden, da vi lige havde mødt hinanden. Jeg troede det ville blive anderledes da vi flyttede sammen, men tværtimod. Ofte gik der mellem 1 og 2 måneder imellem. Selv da vi prøvede at blive med barn ville hun sjældent have sex og følte sex som en pligt. Efter vi blev forældre har vi kun haft sex én gang, og det var efter 7 måneder.

    Vi dyrker nu kun sex på hendes initiativ. Jeg spørger ofte, men sjældnere end før, vel en gang om ugen. Det er ligegyldigt hvordan jeg lægger op til sex. Jeg kan komme ud af badet nøgen, massere hendes skuldre, decideret spørge, eller forsøge at komplimentere hende, men alt bliver afvist. Hun kan ikke lide jeg kysser hende, hun kan ikke lide jeg rører hende, hun vil ikke se mig i øjnene, og hun vil ikke tale om følelser.

    Jeg elsker hende over alt på Jorden, og nu også vores datter, men det frustrerer mig, at der ikke er noget jeg kan gøre for at gøre hende glad. Jeg roser hende hver dag, flere gange om dagen for hvad hun gør. Jeg overrasker hende relativt tit med et eller andet, og forsøger at give hende frirum, mens jeg f.eks. har vores datter, når ikke jeg er på arbejde. Men det hjælper ikke noget. Jeg savner at hun har lyst til mig. Bare et kys på kinden, eller et kærtegn i håret, men jeg får ingenting, selvom jeg forsøger at gøre så meget for hende.

    Jeg ved hun elsker mig højt. Det har hun fortalt mange gange og hun viser det gerne ved at ordne noget praktisk for mig, men jeg har bare brug for at mærke kærligheden fysisk. Hun har ofte haft depressioner, hvilket jo ikke ligefrem hjælper på sexlysten, men de dage hvor hun er glad og aktiv viser hun stadig ikke mig kærlighed. Og de dage vil jeg ikke bringe emnet op, da jeg ikke vil ødelægge hendes humør.

    Summa summarum det bliver til sex 2-3 gange om året bestående af en hurtig omgang hvor jeg ikke må røre hende nogle steder.

    Svar
  32. anitta

    Kære Sexolog,
    jeg ved ikke om du kan hjælpe mig, jeg ved hellere ikke hvilken hjælp jeg har brug for, måske blot at høre din mening eller vide om der er håb.
    Jeg er en kvinde på 30 år, som aldrig har kunnet nyde sex. Alt hvad der har med mit underliv at gøre, har altid været forbundet med smerte. Jeg har Endometriose, hvilket gør det hele til et smertehelvede, derfor får jeg p-piller non stop og har gjort det i 15 år. Jeg har fået konstateret vulvodyni af en gynækolog og så har jeg en eksem lidelese som strækker sig fra omkring klitoris og om til endetarmen, jeg går i behandling på en gynækologisk klinik for det, har haft det i 10 år, huden revner hele tiden, klør forfærdelig, svier og brænder og jeg skal smøre med 3 slags cremer om dagen og tage ” røde bade “.

    Jeg har altid ondt i underlivet, omkring æggestokkene, men de er scannet og der var intet at finde. Jeg har haft et utal af infektioner og sår i underlivet, som er opstået pga der er kommet bakterier i kradsmærkerne og rifterne. Jeg har perioder hvor det er umuligt at cykle og hvor det kan gøre ondt bare at sidde på en stol.

    Jeg græder tit over mit underliv, jeg hader det efterhånden.

    Jeg føler mig slet ikke kvindelig. Jeg kan ikke have sex, ALT gør ondt, selv den mindste berøring, og berøring trigger også kløe. Jeg har haft sex mange gange alligevel selvom det gjorde ondt. For jeg kan sagtens blive liderlig. Jeg bliver også rigtig meget våd, men uanset om der bruges masser af glidecreme eller mandelolie, så revner huden altid ved skedeåbning og sprækker i mellemkødet og jeg bløder altid fra skeden efter sex i op til 3 dage efter. Jeg er blevet scannet for nylig pga blødning og scanning viste at jeg havde noget ala ” hudafskrabniger ” i skeden, men de ved ikke hvorfor og der er ikke bakterier. Men har dog haft underlivsbetændelse 3 gange i efteråret, hvilket de mente kunne være derfor.

    Jeg har ingen fast partner nu og jeg har også mistet lysten til at søge en, jeg ved jeg ikke kan fungere normalt i forhold til sex. Jeg er mere trist end jeg plejer og jeg føler aldrig der er en ende på det og jeg frygter at jeg altid skal have ondt og ikke kan have sex.

    At få finger eller blive berørt på klitoris kan gøre ondt, jeg kan godt selv røre ved klitoris og få orgasme, men jeg kan ikke give mig selv finger, det gør også ondt.

    Jeg havde ikke sex i 8 år fordi det gjorde ondt, jeg har så haft en del sex trods smerte her det sidste års tid, men nu føler jeg næsten jeg har udsat mig selv for overgreb. Samtidig har jeg været gennem et UTAL af gynækologiske undersøgelser og udover de i sig selv er ydmygende, så har de alle gjort forfærdelig ondt og jeg har grædt under hver eneste. Jeg føler ikke jeg er blevet taget særlig godt hensyn til og haft oplevet at ligge og græde meget pga smerter, men hvor lægen bare har ladt som ingenting og flere har virket irreret på mig og en sagde engang at jeg skabte mig. Det har føles SÅ overgrebsagtig at jeg ikke kan beskrive det. Jeg græder bare af at tænke på det og skrive om det.

    Jeg kan mærke at jeg savner nærhed og intimitet, men frygter det helt vildt, jeg synes slet ikke det er rart at blive rørt ved intim, næsten uanset hvor blidt det er, ligesom jeg aldrig har kunnet fordrage at blive rørt på brystvorter, det giver en ubehagelig fornemmelse i kroppen.

    Jeg har været et par gange til kropsmassage, hvor jeg bliver rørt og masseret over alt, undtagen underlivet, men på ballerne. Jeg nyder det og bliver tændt, og nyder at jeg mærke min krop få omsorg.

    Tror du der er en vej ud af det her ? Kan jeg lærer at elske mit underliv og kan jeg lære at have sex ?
    Jeg beklager det hele er et stort rod, jeg forstår godt hvis det ikke er et brev du ville besvare, men jeg håber. Jeg ved ikke hvem jeg skal fortælle alt det, så jeg er taknemlig hvis bare du læser det.

    Mange hilsner fra mig. Jeg ønsker ikke mit navn bliver vist.

    Svar
  33. Sara

    Kære Maj.
    Jeg er en 24-årig kvinde, som er enormt ked af det og fortvivlet over, at jeg simpelthen har mistet evnen til at få orgasme. Problemet opstod efter jeg begyndte på antidepressiv medicin, Cymbalta (det skal lige siges at jeg fik medicinen for nervesmerter i maven og altså ikke for depression). Jeg stoppede med brugen af cymbalta for over 7 måneder siden og håbede på, at evnen til at få orgasme ville vende tilbage, men det har den ikke gjort! Det er som om, at mine kønsdele er blevet mere eller mindre følelsesløse. Jeg kan ind i mellem få orgasme alene ved at stimulere klitoris med fingre eller vibrator (efter lang tid!) men under sex kan det slet ikke lade sig gøre at opnå klimaks. Jeg har en fantastisk dejlig kæreste, som jeg har kendt i et år, og vi er begge enormt kede af at jeg ikke kan få orgasme sammen med ham. Når jeg har læst om enmet synes jeg ofte der bliver sagt ting som “drop orgasmejagten og bare slap af i nuet, så kommer det af sig selv”, men jeg har længe droppet at forsøge at få orgasme – og alligevel sker der ikke noget. Jeg har ikke haft problemet før jeg begyndte på Cymbalta. Kan det virkelig være rigtigt, at bestemte slags medicin kan permanent ødelægge muligheden for at få orgasme? Min lyst til sex og intimitet fejler ikke noget, men det er bare som om at jeg ikke får så meget fysisk nydelse ud af sex, når mine kønsdele virker følelsesløse.

    Hvad kan jeg/vi gøre for at få det til at lykkes?

    Svar
  34. Den danske pige

    Kære maj
    Jeg er en kvinde på 27 år. Jeg kan simpelthen ikke finde min klitoris og har aldrig opnået orgasme. Jeg tvivler helt på at jeg har en klitoris. Jeg har siddet med et spejl, kigget og rørt og der hvor det er mest følsomt er ved mit urinrør.
    Jeg kan ikke mærke nogen “ært”, som nogen beskriver klitoris som, og kan ej heller se en lille “vorte” som nogen også beskriver den som.
    Kan jeg være født uden? Er jeg unormal?
    Hilsen den danske pige

    Svar
  35. Mathilde

    Hej Maj,

    Jeg har gennem en periode set en fyr, ikke noget kæreste noget, bare god sex.
    Og det er det bedste sex jeg har fået hele mit liv, jeg kan krydse utrolig mange ting af, i forhold til sex oplevelser. Dog ønsker han, at jeg bliver mere åben og fortæller hvad jeg gerne vil, og bare gør det uden at tænke over det. Jeg kan mærke det begynder at gå ham på, at jeg ikke kan gøre dette. Jeg er fuldt ud tilfreds med det sex vi har. Men gad virklige godt at jeg godt enten kunne tage styringen eller vise ham hvad jeg gerne vil. og ikke tænkte så meget. Problemet er bare, at jeg måske ikke helt ved hvad jeg vil, eller ikke kan finde ud af hvad jeg gerne vil, og derfor ender vi altid med at gøre det han vil. (og det er bestemt heller ikke skidt) vil bare ikke være den der efterfølger der bare gør hvad han vil.

    Så hvordan kommer jeg ud af min komfortzone, og hvordan finder jeg ud af hvad jeg har lyst til?
    Hilsen Mathilde

    Svar
  36. Anne

    Kære Maj.
    Jeg har været kærester med den samme skønne fyr i 5 år (han er 25, jeg er 29).
    Vi startede med at bo hver for sig i 2 år, og så flyttede vi sammen. Det har været fint, men det sidste år var rigtig hårdt. Jeg fik en fornemmelse af at han søgte noget mere, seksuelt – (måske fordi han ikke har haft en kæreste før mig, og ingen særlig seksuel erfaring) – og jeg blev utryg og bange for om han skulle gå eller være utro, selvom han altid har været ærlig og loyal.
    For et halvt år siden flyttede han til den anden ende af landet i frustration over hvad han skulle med sit liv, for at få frisk luft og prøve en uddannelse derovre. Det reddede totalt vores forhold, vi blev mega tætte og glade sammen, jeg blev tryg, selvom vi var på afstand i flere uger af gangen.
    Mens jeg så i december følte at det ikke kunne blive bedre (vi snakkede endda om børn! Noget der ikke har været muligt længe længe) kunne jeg pludselig ikke få fat i ham. En morgen efter jeg vidste han havde været i byen tog han ikke telefonen i flere timer, og skrev at han ikke kunne snakke ligenu. Jeg fik angst anfald – et meget voldsomt et, for jeg er meget sensitiv, og jeg kunne bare mærke at noget var helt galt. Tre dage med mærkelig opførsel, og så kom han til Kbh og fortalte mig grædende at han havde kysset med en pige i byen, “fordi” han havde været på stoffer (han tager stoffer måske 1 gang om året, og er meget ansvarlig, skal det siges!)
    Det giver ingen mening at det skulle ske, og han sagde at han aldrig ville have gjort det hvis ikke det var pga stoffer.
    Jeg har altid sagt at jeg ikke ville kunne leve med utroskab (uanset hvilken grad) men jeg tilgav ham. Han satte ærlighed over risikoen for at miste mig. Han troede han skulle miste mig, men fordi vi elsker hinanden så højt, kunne jeg ikke holde tanken om at miste ham ud, selvom jeg selvfølgelig blev ekstremt såret – og stadig er såret.

    Nu er der gået nogle måneder. Vi har det godt. Men jeg bliver så utryg når han tager hjem. Vi taler om det indimellem, han prøver bare at komme videre, og bliver ked af det når jeg bringer det op, men jeg ved ikke hvordan jeg skal bearbejde det…
    Hvordan skal jeg få tillid og selvtillid tilbage. Jeg føler mig gammel og kedelig og ikke smuk som jeg plejede…
    Håber ikke denne mail er for lang, og håber du kan hjælpe mig med at finde et sundt fokus.
    Kh Anne

    Svar
  37. Alba

    Kære Maj.

    Min kæreste gik fra mig for en måned siden. Jeg ved ikke om jeg skal tage ham tilbage?
    Han siger at han gerne vil have mig tilbage, men det bliver ved det (ingen handling, ingen stor undskyldning, ingen invitation til en god aften i biografen)

    Jeg har været ude for en ulykke i forsvaret, som har udløst PTSD. Han slog op fordi jeg blev ked af det og gik hjem (vi bor ikke sammen)
    Jeg gik fordi han sagde at jeg selv var skyld i ulykken, en beskyldning som gjorde forfærdeligt ondt at høre.

    Jeg vil gerne have ham tilbage, men mest fordi jeg ikke kan holde ud at være så syg og så alene – jeg er vred på ham og føler mig som en ting, når han bare tror at han kan trække sin beslutning tilbage.

    Jeg er fortvivlet.

    Hvad skal jeg gøre?

    Kh. A

    Svar
  38. Asger

    Kære Maj
    Jeg har været lige ved at skrive til dig to gange tidligere. Første gang for 3 år siden.
    Jeg er en 55-årig mand, der er lykkeligt gift med den skønneste kvinde jeg kan forestille mig.
    Hun har været den eneste for mig det meste af mit liv. Vi var lidt kærester som børn inden puberteten.
    Senere blev vi igen kærester som lyn fra en klar himmel en skøn nytårsaften for 37 år siden.
    Vi har været sammen siden bortset fra en periode på tre år, hvor vi ikke boede sammen.
    Det var nødvendigt for min elskede at finde ud af, hvad hun egentlig ville, og om hun ville mig.
    I den periode sås vi dog ofte, men var ikke kærester.
    De sidste 30 år har vi været sammen og har været gift i 23 år.

    Vores sexliv har været “bøvlet” faktisk i alle årene. Jeg har en større sexlyst end min kone.
    I mange år blandende jeg mange følelser sammen i en “pakkeløsning”, der handlede om, at hvis jeg fik sex,så slap jeg af med en dyb følelse af savn, sorg og svigt, der kom af en opvækst i et skilsmissehjem med en helt fraværende far.
    Jeg følte mig værdifuld, elsket og bekræftet, når vi havde sex og en kort periode efter sex. Derefter kom savnet og behovet for bekræftelse hurtigt tilbage. Derfor havde jeg hurtigt lyst til sex igen.
    Selvfølgelig havde jeg også lyst til sex, fordi jeg følte mig tiltrukket af min skønne kone. Jeg havde selvfølgelig også lyst til sex, fordi jeg bare har en stor sexlyst. Desværre var det hele bare blandet sammen i sådan en rodebunke.

    Min kære kone oplevede mig vist mest som en mand, der “hele tiden” havde lyst til sex, så hun følte sig vel i virkeligheden noget jagtet.
    Derfor afviste hun mig ofte. Det gav mig en følelse af mindreværd og tvang mig til at mærke følelsen af savn og svigt og sorg. Det ønskede jeg selvfølgelig ikke. Derfor gav det rigtig mange og dårlige konflikter, der på overfladen handlede om sex og forskel i sexlyst.
    I virkeligheden handlede den jo for mig om en masse u-erkendte problemer, som jeg fik “kortsluttet” og “løst” ved at have sex.

    Siden 2009 har jeg været i den fantastisk heldige situation at have fået mulighed for at at bearbejde alle disse vanskelige problemstillinger.
    Gennem snart 9 år har jeg ryddet op i min gamle bagage af svære ting. Derfor ved jeg nu, hvad jeg førhen gjorde forkert i forhold til min kone.
    Derfor er jeg nu langt bedre til at være i nuet med de følelser, der er nu og her.
    Der er ikke længere en skjult dagsorden eller “noget andet” på færde end det, der faktisk sker.
    Altså ærligt nærvær.

    Det har betydet, at vi nu har det utroligt meget bedre sammen. Intimitet handler ikke længere kun om sex. Hvor sex førhen var den måde vi kunne være eller komme tæt på hinanden, så er vi nu tætte det meste af tiden og sex er det drys ovenpå, der lige gør det hele ekstra særligt og specielt.
    Før var sex en forudsætning for at starte noget initimitet, der kunne vare et stykke tid efter dejlig sex. Men forholdets initimitet var meget som en motor, der hele tiden satte ud og skulle have starthjælp. Virkelig frustrerende.

    Nu er intimiteten der hele tiden. Vi laver masser af dejlige ting sammen. Går ud at spise sammen. Går til dans sammen. Laver spil sammen på mobilen.
    Går i biografen. Tager på weekendture og holder små hyggespisniger sammen hjemme med masser af småretter og bobler.
    Vi er kort sagt virkelig gode til at pleje vores dejlige forhold og kærlighed til hinanden.

    Når jeg nu savner sex, så er det ikke for at få fyldt et hul af manglende selvværd eller savn af at være elsket. Nu er det et savn af det skønne
    og dejlige som sex med sin elskede er: varmen, den fysiske berøring, kys, nærhed, lyst, ophidselse, liderlighed, nydelse og forløsning.
    Stadigvæk er min kones lyst mindre end min, og oftest er det mig der tager initiativ til sex. Jeg føler mig ikke afvist, hvis hun ikke har lyst, men jeg savner sex hurtigere end min kone.
    Vi har haft en periode, hvor sex var så hyppig, at jeg ikke nåede at savne den. Da elskede vi med hinanden omkring en gang hver uge.
    Det er et par år siden nu, og vi er tilbage ved det, der har været mest almindeligt i alle årene. En gang hver tredje uge, nogle gange hver anden uge.
    For mig føles det som lidt. Jeg er heldigvis nu ældre og med knap så meget tryk på testosteronen, så jeg oplever det ikke så frustrerende som da jeg var yngre. Jeg er i stand til at leve med det og i stand til at se tingenen fra min kones side også. Vil faktisk også gerne se det fra begge sider.

    Jeg har mange gange bragt det på tale overfor min kone. Indtil nu er der kommet ganske lidt ud af det. Min kone ved ikke, hvorfor hendes lyst er som den er. Den kommer når den kommer. Det er ikke noget hun er herre over siger hun. Jeg har spurgt, hvad der tænder hende. Det enten ved hun ikke eller også ønsker hun ikke at fortælle det til mig. En enkelt gang, hvor jeg gik hende meget på klingen, sagde hun, at det ønskede hun ikke at fortælle, for måske kunne det udnyttes? Jeg ved ikke, hvad hun mente med det. Hendes sexlyst er et meget privat emne for hende.
    Hun kan være sådan, at jeg føler at sex er så langt væk som det koldeste og fjerneste arktis og hun kan være den hedeste dampende regnskov. Nå hun først har lyst og er tændt er hun meget fri sexuelt. Kan tale frit om sex, er fræk og fuld af lyst og liderlighed og meget lidt hæmmet. Jeg er langt mere hæmmet og usikker i min sexualitet, når først vi har sex – jeg har en usikkerhed i mig fra tusindvis af afvisninger gennem mange år.
    Den usikkerhed var stort det gået væk, da vi havde sex hver uge.
    Selvfølgelig ønsker jeg den tid tilbage.

    Jeg har før sagt til hende, at hvis den ene part i et forhold oplever sexen som et problem, så angår det begge, men den er hun altså ikke lige med på.
    Jeg har arbejdet med min maskulinitet for at være mere tiltrækkende. Faktum er bare, at jeg reelt ikke ved, hvad der tænder hende, hvad hun ønsker eller hvordan vi kan ændre på vores sex sammen.

    I perioden, hvor vi havde sex ofte sagde hun på flere forskellige måder ved flere forskellige lejligheder, at hun gerne ville gøre noget ved det, hvis der var noget hun kunne gøre for at sexen kunne være mere hyppig. Hun oplevede det også som en skøn og harmonisk periode med masser af skøn intimitet og sex og tillid og afslappethed i hinandens selskab.

    Det var i starten af hendes overgangsalder. Nu er hun langt inde i den med daglige hedeture i stort antal. Hormonring for at afhjælpe tørhed i skeden.
    Hendes motivation for at gøre noget ved sexen er mere end langt væk. Jeg oplever at det ikke er noget jeg skal bringe på bane….

    Jeg har bare på en måde lyst til, at vi kan komme bedre omkring dette problem.
    Vi taler godt sammen. Vi elsker hinanden højt. Vi elsker at tilbringe tid sammen. Vi kan sagtens bare være sammen i hinandens selskab.
    Vi er ret forskellige men respekterer hinanden. Vi skulle have alle muligheder for at ændre på det, – men alligevel er det lidt som om lige dette problem er helt umuligt at gøre noget ved.

    Jeg er ikke interesseret i at skubbe, mase eller lave hende om. Jeg vil bare virkelig gerne have noget mere sex.
    Jeg kan ikke forestille mig bedre sex end den sex jeg har med hende. Hun er virkelig min hjertens udkårne og hende jeg ønsker at dele mit liv med.

    Altså som jeg ser det så handler mit problem om de sidste 10-15% af mit i øvrigt helt vildt lykkelige liv. Jeg ville bare virkelig gerne have dét med også.

    Kan du hjælpe mig med et par gode ideer her?
    Mvh
    Asger

    Svar
  39. Anna

    Jeg har mødt en totalt fræk mand… vi skal have vores første rigtige møde. Der har jeg fået stillet flere opgaver, bla. Skal jeg finde på en fræk, pirrende, gerne kincky leg / oplevelse vi lave sammen… kan simpelthen ikke komme i tanke om noget originalt – det må ikke være uhygiejnisk eller have med smerte at gøre. – temaet er ellers Herre/tøs .. som udelukkende er en fælles leg og et sådan forhold jeg er på vej ind
    Håber du kan hjælpe med lidt inspiration

    Svar
  40. hemmelig agent

    Hej Maj.

    Tilbyder du også hjælp til lesbiske??
    Jeg står i ved et stort skillepunkt i mit forhold og er meget interesseret i kontakt med en sexolog.

    Knus

    Svar
    • Maj Wismann

      Hej med dig
      Ja, det gør jeg. Du skal være velkommen.
      Kh,
      Maj

      Svar
    • Mig

      Hej Maj.
      Jeg er er en ung kvinde på 24 år, som er meget i tvivl.
      Efter et ca. 6 årigt langt forhold med en meget psykisk nedbrydende mand, havde jeg mistet mig selv, mit selvværd og min selvrespekt.
      Jeg har i mange år, hver weekendt drukket mig sanseløst beruset, og glemt mit navn for en stund.

      Nu sagen er den at, jeg møder en sød fyr, en fantastisk fyr faktisk, som elsker mig, som jeg er.
      i starten snakker vi rigtig meget sammen blandt andet omkring utroskab, da han har været udsat for dette før med hans ekskæreste, hvor han ligger vægt på at det er noget han afskyr og aldrig vil acceptere nogensinde.
      Efter et rigtig godt halv år sammen, dummer jeg mig, jeg er en aften, igen sanseløst beruset og vil selfølgelig være sammen med min kæreste, men han afviser mig og siger jeg ikke må komme hjem til ham den aften.
      Mine tanker løber af med mig, og jeg ender med at være ham utro, og fortyder det meget kort efter.
      Jeg skammer mig inderligt meget over situationen, og er så bange for at miste ham at jeg intet fortæller ham.
      Jeg fortæller mig selv at jeg aldrig nogensinde skal udsætte mig selv eller ham for dette igen også må jeg lære og leve med skammen og “skåne ham” fra sandheden.
      Når jeg har forsøgt at tale med ham omkring den aften og mit tidligere forhold, så var han straks ude af døren, eller vrissende også ude af døren, så har simpelthen ikke turde.

      Et års tid senere er jeg i byen med to venner og en veninde, og jeg ender med at tage med hjem til min ven, hvor jeg bare kunne crashe på sofaen.
      Jeg endte med at vågne op med min “ven, oven på mig, oppe i mig i mens jeg sov.
      Jeg fortæller her min kæreste det hele, og går hele møllen igennem.
      Først går han fra mig, men så ender han med at blive hos mig alligevel.
      Vi snakkede om at jeg skulle stoppe helt med at drikke,
      og virkelig vise ham at det er ham jeg vil være sammen med.

      Nogle måneder senere gjorde jeg det forbi, selvom det ikke er det jeg i virkeligheden vil og han kender stadig ikke hele sandheden.
      Han skriver stadig til mig, og har givet udtryk for at han altid vil elske mig men
      min skam, vokser og jeg kunne slet ikke se ham i øjnene tilsidst.
      Skal jeg bare lade ham gå?
      Skal jeg fortælle ham alt og miste ham igen?
      Er det muligt at holde det får sig selv, i et forhold og stadig blive lykkelige?
      KH

      Svar
  41. Den fortvivlede

    Hej Mai,

    Jeg er en ung kvinde på 25 år, som snart kan fejre 1 års bryllupsdag med min mand. Vi har det rigtig godt sammen, men…

    Jeg har altid haft en fantasi om at være sammen med en pige. Da jeg mødte min mand delte jeg hurtigt min fantasi med ham og han forsikrede mig at jeg nok skulle få den udlevet sammen med ham. Situationen er nu den at tanken om at være sammen med en pige fylder mere og mere i mit hoved – for et stykke tid siden mødte jeg en pige i byen som jeg dansede lidt med og sidenhen har jeg ikke kunne tænke på andet. Min mand og jeg har et fantastisk sexliv, men lige for tiden tænker jeg på piger når jeg er sammen med ham og jeg føler ikke jeg kan være ordentligt til stede.

    Jeg har løbende, også for nyligt, talt med ham om at være sammen med en pige mens han evt. kiggede på, han synes fantasien er rigtig fræk, men føler sig ikke klar til det endnu.

    Sagen er nu den at tanken om piger har hobet sig fuldstændig op i mit hoved og jeg føler jeg har brug for en afklaring. Jeg har ikke længere den samme lyst til min mand og jeg har det rigtig dårligt med det. Skal jeg skære igennem overfor ham og fortælle at jeg virkelig har brug for at prøve at være sammen med en pige (selvom det jo er utroskab og helt vildt at inddrage sin mand i) eller skal jeg gøre det uden han ved det og håbe på at min konklusion vil være at jeg fortsat kun tænder på mænd og selvfølgelig skal blive sammen med ham.

    Hjælp, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre…

    Mange hilsner
    XX

    Svar
  42. Daniel

    Hej Maj.

    Jeg føler mig komplet vendt på vrangen!!

    I starten af sidste år fik jeg mig en kæreste efter at have været mig selv ib3 år, oven på et forhold på 9 år.

    Efter 4 mdr. Ændrede hun adfær, humør, musiksmag…og ven masse andet. Jeg fik mistanke om at hun havde en anden og det var præcis hvad hun havde.

    Idag har jeg fundet en ny som jeg er meget glad for og jeg er ikke spor i tvivl om at det er gensidigt. Dog sagde hun på et tidspunkt at jeg ikke kunne dække alle hendes behov, og hun derfor var nød til at finde dem et andet sted troede jeg straks hun havde en anden. Jeg spurgte nærmest grådkvalt hvad hun mente. Det hun mente var blå. Økonomisk hvor hun var vandt til at hendes seneste ex betalte de ting i hverdagen hun ikke selv har råd til. Han er selvstændig, tjener godt. Og kan efter min overbevisning på den måde gøre hende afhængig af ham. Jeg kan nogen gange godt blive nervøs for om han kan ødelægge noget imellem os, men det mener hun ikke. For som hun siger. Jeg udnytter ham bare. Jeg så ved en fejl at hun lige efter jul, en dag hvor hun slet ikke svarede på hverken sms’er eller opkald at de havde været i Tivoli sammen som var noget vi havde aftalt tidligere. Men hun sagde at de var taget derind fordi han ville betale hendes årskort, men betalte osse for alt sagde hun hele dagen derinde. Og det er ikke noget jeg bare kan sagde hun. Og hun har ret. Jeg er alm. Lønslave som så mange andre. Nå men der stod i en besked fra en dag som han havde sendt: tak for i ant det var dejligt at sove sammen med dig. Det må vi gøre noget mere. Jeg konfronterede hende og hun sagde at det er hans tlf som skriver noget sludder fordi den skriver hvad han indtaler da han er ordblind. Nu har hun hermetisk lukket sin tlf med finger touch og kode, hvilket jeg godt forstår men jeg ser det blot som om at det er fordi hun stadig har noget at skjule.
    Hun har osse kommet en gang med en stikvemærkning lige da vi var i gang med et forespil: havde det været ex1 eller ex2 så var de bare gået hårdt til den, og det lød som om hun foretræk dem frem for mig. Der gik osse kun 1-2 sekunder så var den død forneden og jeg måtte ud i en gang straffe SM, (som sker for os en gang imellem) for at den ville live op igen.

    HVAD POKKER SKAL JEG GØRE!
    Jeg er bange for at min jalousi blot er traume fra tidliger forhold.
    Jeg elsker hende til mut dybeste hjertebånd. Og vil ikke miste hende.

    Jeg sover ikke i 3-4 dage af gangen. Og har ingen appetit. Har råbt næsten 7 kg i sidste md.

    Hilsen

    Et frustreret nervevrag

    Svar
  43. Bertha

    Jeg er chokeret!
    Jeg mødte en mand for 5 mdr siden. Vi skrev sammen et par uger før vi mødtes. Den vildeste kemi mellem os. Vi mødtes, det gik godt og vi blev kærester. Han var meget sexglad havde han sagt. Det mærkede jeg ikke noget til. Han havde ikke ret tit lyst, blev forpustet og måtte nogle gange opgive at gennemføre et samleje. Han gad ikke rigtig besøge mig, det var altid mig der skulle rykke for en aftale osv. Når vi sås var han så glad for mig. Kunne næsten ikke gå forbi mig uden lige at skulle røre mig. Men i sengen der sov han! Der var flere ting/signaler som virkede underlige for mig. Min intuition sagde mig, at noget var galt. Måske var det fordi, han havde et forfærdeligt rygte vedr damer. Jeg ved det ikke helt, men jeg kiggede i hans telefon. Det må man ikke, men jeg havde brug for at få afkræftet min frygt. Og få ro i hovedet.
    Jeg skulle skynde mig mens han var i bad. Jeg så kort 5 screenshots af kvinder fra tinder. Den yngste var kun 18, og han er 44. I hans sms´er faldt jeg over navnet på en af mine tidligere kollegaer. Jeg åbnede for sms´erne og så væltede det ud med billeder og fantasier om, hvad han ville gøre ved hende og hun ved ham. Han havde sendt onani film til hende og billeder af sin pik mange gange. Enkelte af videoerne og billederne havde jeg også 🙁
    Jeg brød fuldstændig sammen. Han blev vildt sur selvfølgelig over at jeg havde kigget i telefonen. Vi snakkede om det, og han sagde, han var stresset over forskellige ting og det havde fjernet hans sexlyst. Hun var ikke en han skulle se, men det havde gjort han følte sig som en mand at kunne skrive med hende. Jeg følte mig så lille og ubetydelig. Og usikker. Jeg stolede ikke på ham. Han lovede at det var slut. Han holdt mig siden hen med snak, gav mig lige præcis nok til at jeg kunne tænke, han alligevel så en fremtid i ham og mig.
    Forleden blev han afsløret på Tinder. En veninde matchede med ham og udgav sig for at være interesseret. Han udgav sig for at være single og lige ude af et kortvarigt forhold. Han havde aldrig rigtig været forelsket i mig. De skrev sammen hel weekenden og det endte med hun brændte ham af til en planlagt sex-date. Men hun havde nået at få ham til at fortælle, hvordan han havde knaldet løs i de 5 mdr vi var sammen. Jeg skal spare dig for detaljerne, men det var voldsomt og slet ikke den mand, jeg troede, jeg kendte. Ham uden sexlyst.
    Jeg konfronterede ham forleden. Startede med at spørge om han var forelsket i mig, om han gerne ville os, for det følte jeg ikke. Han sagde ja. Sad med sine store hundeøjne og kørte sit skuespil af. Så smed jeg bomben. Han nægtede. Sagde hans fætter havde lånt hans tinderprofil – og så gik han i seng og sagde på vej op ad trappen, at han ville ringe til mig. Det gjorde han aldrig. Han sagde aldrig farvel til mig. Nu sidder jeg her og kan ikke være i mig selv. Jeg ved godt, der ikke er mere at snakke om, men jeg har brug for at få svar på nogle ting. Hvorfor holdt han mig hen på den måde, hvis han vidste, jeg ikke var et varigt forhold for ham? Hvorfor ville han ikke dyrke sex med mig, hvis han kunne andre steder? Og han kunne mange steder. Swingerklubber osv. Det er ikke fordi jeg er fordomsfuld eller noget. Havde han spurgt, var jeg taget med. Men hans sexliv var ikke noget jeg skulle være en del af. Så hvad ville han med mig? Jeg er helt tom og knust. Tænker ikke jeg kommer til at kunne stole på en mand igen.

    Svar
  44. A

    Kære Maj.
    Jeg er i den situation, at jeg ikke længere føler mig tiltrukket af min kæreste. Vi har været kærester i 3 år, boet sammen i 2, og jeg er gravid med hans barn. Han er 29, og jeg er 23. Vi har altid haft et godt sexliv, talt om problemer og hygget os sammen. Men det sidste stykke tid, har jeg bare ikke kunne se, hvad jeg selv så i ham. Han er hjemmegående, og udretter ingenting overhovedet. Han sover til 15-16 stykker hver dag, og er vågen det meste af natten. Han går sjældent til frisøren, har altid joggingtøj på, sidder bare inde ved sin computer og spiller og bliver tyk og doven, imens vores lejlighed bare sejler, med mindre jeg selv gør noget ved det. Han lider af angst, og mener derfor ikke at han kan forlade lejligheden, da det gør ham meget utilpas. Dette har først været et problem siden vi flyttede sammen for 2 år siden. Han laver ikke mad eller handler, og når han fortæller ting er han så lang tid om at komme til pointen, som jeg i øvrigt som regel er ligeglad med, at jeg simpelthen ikke gider snakke med ham mere. Det er meget irriterende, for jeg ved jo hvem han kan være, og var helt sikker på, at vi skulle være sammen for evigt. Jeg kører tit en tur, bare for at komme væk fra ham, og når jeg konfronterer ham med den mindste ting, bliver han sur eller ked af det, og så sker der bare ikke rigtig mere. Jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke leve sådan her mere, slet ikke med en baby på vej. Jeg håber virkelig at du kan hjælpe.
    Mange hilsner fra en fortvivlet ung dame.

    Svar
  45. Anette Black

    Kære Maj

    Jeg skriver til dig, da min mand gennem 21 år har mistet lysten til mig.
    Jeg er 49 år og min mand er 44 år. Vi har 2 børn. 8 og 14 år. Jeg er fuldkommen knust, min mand vil skilles, da han har mistet lysten til mig. Vores ægteskab har været som de fleste der har været sammen i så mange år. Altså både oppe og nede.
    Siden vores yngste blev født har vi ikke haft sex. I går sagde han så at han ville skilles. Han sagde at elsker mig og jeg er hans bedste ven. Vi har det ellers dejligt sammen, laver mange ting sammen, både med og uden børn. Griner,hygger, snakker og får hverdagen til at køre. Sex er der bare ikke noget af, og som han siger, så må der være noget galt ! Men hvad ? Jeg har lyst til ham, men ikke omvendt. For 2 år siden var han også inde på det, men vi blev enige om at give tingene en chance. Jeg forslog at vi skulle have noget professionel hjælp, da jeg ikke mente at det var noget vi selv kunne løse,men det ville han under ingen omstændigheder, og så er vi her igen. Hvilket måske ikke er så overraskende! Hvis man nu kunne finde frem til hvorfor han ikke har lyst, så kunne man måske løse det – eller er toget kørt? Og hvordan griber jeg det an ? Jeg synes jo, at når vi nu eller fungere så godt sammen, så burde der da være noget at kæmpe for, men hvordan får jeg lige ham til at indse det.
    Kan du hjælpe? Hvordan skal jeg gribe det an ?

    De kærligste hilsner

    Anette

    Svar
  46. Birthe

    Hej Maj.
    Jeg tror egentlig ikke jeg har et spørgsmål, men mere et behov for at læsse af.
    I 2005 lærte jeg en sød mand at kende, han fortalte ret hurtigt at han havde fået en arbejdsskade og søgte førtidspension men det skræmte mig ikke væk. Han er nu førtidspensionist og jeg har fuldtidsarbejde.
    Vi flyttede sammen i 2006 og cirka et halvt år efter fandt jeg ud af at han stadig skrev med en / nogle damer på datingsiden han var tilmeldt da vi mødtes. Det brød jeg mig ikke om og han sagde han slettede profilen. Og det tror jeg på at han gjorde. Men jeg har fundet ud af at han har været meldt ind på datingsider flere gange siden, måske hele tiden, jeg kontrollerer ham jo ikke.
    Jeg har opdaget det når han har haft sine dårlige perioder, depressioner, og jeg er stadig sikker på at han var mig fysisk utro i 2008, men det nægter han.
    Vi blev gift i 2010 og har egentlig haft det godt også selvom han ikke havde særlig meget lyst til sex, ca hver 3 mdr og det har jeg bare accepteret. Vi har snakket om det indimellem og vores tanker omkring sex var en anelse forskellige, han er mest til oralsex og jeg er mest til lidt smæk osv, men der kunne fra hans side ikke blive tale om at han skulle give mig smæk og at vi kunne kombinere vores ønsker.
    Men så røg han helt ned i kulkælderen i forbindelse med nogle bekendtes dødsfald i 2017 og i den forbindelse fik han medicin der gav ham rejsningsproblemer og for mig var det bare “nåh okay men det løser sig vel når du stopper med antidepressiverne igen” men nu var det pludselig meget vigtigt for ham at have sex helst hver dag, og han snakkede om at prøve at komme i kontakt med yngre kvinder så de måske kunne hjælpe ham med at få udløsning. Det var jeg selvfølgelig uforstående overfor, vores tidligere næsten ikke eksisterende sexliv taget i betragtning. Jeg sagde til ham at hvis han gjorde det så vidste han jo hvad konsekvensen var.
    For et halv år siden kommer han så hjem efter en gåtur og fortæller at jeg ikke tænder ham mere og han har ingen følelser for mig mere og vi blev skilt samme dag.
    Det viser sig så at han har været inde på en hjemmeside der hedder bolledates og er begyndt at skrive med en kvinde på 38 år, som han har skrevet med indtil 23 september hvor hans kammerat fik ham til at indse at det var fake. Og så brød han helt sammen og lagde kortene på bordet og undskyldte og så troede han at jeg ville tage ham tilbage som de andre gange.
    Men ved du hvad, han havde tilbudt hende det sex jeg gerne ville have, han tilbød hende ægteskab og at adoptere hendes børn og sidst men ikke mindst havde idioten også brugt 16000 kr af de penge jeg har været med til at spare op til HANS datters konfirmation.
    Nu kæmper vi så for at få reddet stumperne af vores forhold men jeg kan slet ikke stole på ham og han prøvede for 14 dage siden at få mig til at lade være med at konfrontere ham med det han havde lavet i efteråret men det gjorde bare at jeg gik ind og pakkede min weekendtaske og var klar til at køre hjem til min søn og svigerdatter hvor jeg bor midlertidigt. Jeg svinger meget fra dag til dag om jeg vil blive sammen med ham. Om jeg elsker ham. Ja det gør jeg ellers havde jeg jo ikke kæmpet men for helvede hvor har jeg tit lyst til at tæske ham med et baseballbat.
    Hvordan fanden kommer man videre efter sådan en omgang. Vi startede i parterapi i november men synes kke rigtig det gav os noget så det er vi stoppet med og snakker rigtig meget om tingene når vi er sammen. Men for helvede det er svært.
    Kommentarer er velkommen især hvis nogen har en trylleformular.
    Hilsen Birthe

    Svar
  47. Ann

    Hej Maj
    Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg har været ret uheldig de sidste 2 år mht dating, og har så for 4 måneder siden fået en kæreste som jeg faktisk også kendte da jeg var teenager. Vi er meget glade for hinanden og jeg føler mig hjemme i hans selskab. Vi har dog fået vores første problem (hvilket nok i grunden mest er et problem for mig), og det er at i den periode han har været hjemme (han arbejder offshore), har hans humør været dårligt og han har vendt om på dag og nat. Han spiller computer hele natten og sover hele dagen, hvilket er oki med mig da vi ikke bor sammen. Men han har 2 gange nu indenfor den seneste måned (hvilket er den måned han har været hjemme) simpelthen ignoreret mig i en hel uge. Første gang var kort før jul og anden gang er så nu her kort efter nytår. Første gang fik vi en snak om det og jeg fortalte hvor ondt det har gjort og han var ked af det – han sagde han har det med at ryge ned i et mørkt hul 2 gange om året, hvor han bare drikker og ikke har kontakt med nogle mennesker. i den forbindelse lovede jeg at hvis han sagde til mig når han havde det sådan, ville han få fred i den periode. Her for en uge siden havde vi en aftale han ikke dukkede op til og da jeg endelig kom i kontakt med ham, kunne jeg fornemme at han havde det på samme måde igen, jeg sagde til ham at jeg elsker ham uanset hvad og at han kunne skrive når han havde overskud. Det er så 7 dage siden, jeg ventede 6 dage med at skrive til ham og da jeg skrev, spurgte jeg bare om han havde haft en god uge. I dag skrev jeg så igen og spurgte om jeg havde gjort ham noget siden han ignorere mig, hvilket jeg fik svar på at det har jeg ikke, det er bare ham. Jeg har ikke lyst til at det her forhold skal slutte, da jeg virkelig er overbevidst om at han er manden jeg skal blive gammel med. Men hvordan hjælper jeg ham til at få det bedre? Hvordan skal jeg håndtere når han har det skidt i de perioder ? Jeg håber du kan hjælpe og siger tak i så fald

    Svar
  48. La

    Hej.
    Jeg føler at jeg er kørt helt fast i forhold til min seksuelle lyst.
    Min mand og jeg har været sammen i 9 år nu. Og vi har tidigere haft en “tør” periode, men ikke en lige så lang en som nu. Vi har ikke haft sex i snart et halvt år. Og jeg har virkelig dårlig samvittighed over for ham, for det må være hårdt at blive afvist konstant.
    For at det ikke skal være løgn tog vi dit online kursus for et par år siden og det hjalp også, men nu kan jeg igen ikke komme op af hullet.
    For at gøre ondt værre, slås min mand med for tidlig sædafgang. Så….nogle gange HAR jeg faktisk lyst, men så har jeg ikke lyst til at blive gejlet helt op, når jeg ved at han kun holder til nærmest at trænge ind i mig. Hvis vi har sex flere dage i træk kan han holde længere, men jeg har ikke et stort sexdrive og derfor ender det ofte med at det sex jeg “får” varer et minut eller to…. Har du et godt råd?

    Svar
  49. Sisse

    Jeg ber dig, lad dette være det brev du svare på!

    Kære Maj!
    Jeg har været utro.

    Jeg er 39 år og min mand K er 40år.
    Vi mødtes for næsten 12 år siden, og det var lykken.
    Han havde haft en barndom hvor han var meget alene og havde enkelte forhold bag sig. Jeg havde haft en lidt traumatisk barndom og 3-4 faste forhold bag mig, et enkelt voldeligt, resten var normale, de var bare ikke rigtige for mig og jeg for dem.
    K og jeg flyttede sammen efter et års tid, nød hinanden og livet, rejste og havde det vidunderligt. Jeg følte jeg var kommet `hjem` i selskab med ham, også efter den første vilde forelskelse havde lagt sig 🙂 Han fik det hele at vide, barndommens traumatiske oplevelser, alkoholmisbrugere til forældre osv, han lærte mine særheder at kende, så mig uden makeup og bar over med mine månedlige humørsvingninger, og stadig var han lige HER, krammede mig, elskede mig og lovede at alt nok skulle ende godt. nu vidste jeg hvad sangerne mente med alle deres fjollede love you forever sange, om den eneste ene ect ect…
    Vores lykke var gjort, vi fik to små dejlige piger, nu på 4 1/2år og 6 år, har renoveret en hel lejlighed sammen og bare haft en milliard skønne oplevelser sammen. Vi har selvfølgelig haft nogle mere ensformige dage, hvor det meste går op i mad, husholdning, K`s sene arbejdstider og daglig trummerum. Men jeg har aldrig følt mig så tryg og mødt et bedre og mere ærligt menneske end K. Han er arbejdsom og er villig til at gøre alt for at gi pigerne og mig alting, være en god mand og en fantastisk far. Når vi sagde at vi elskede hinanden var det oprigtigt, ikke hver dag og uge, men ægte når det var.

    Så her i sensommeren 2016, begyndte jeg langsomt at blive så trist indeni, jeg følte mig træt og gad ingenting mere, blev ligeglad og mistede mit ellers gode humør og friskhed. Vi havde heller ikke så meget sex mere, selvom jeg syntes jeg prøvede at gøre det spændende og ta initiativ. Jeg havde mest lyst til at sove hele tiden. Og set i bakspejlet skulle jeg jo allerede der ha sagt det til min elskede at jeg følte mig forkert og at noget var galt. men det gjorde jeg ikke.

    Igennem en instans kom jeg til at tale med en yngre mand, der virkede flink og rar, meget smilende og åben. Han var slet ikke min type, han var en stor klump, fedladen og lidt usoigneret. Men talte pænt og virkede som en rar frisk person. En dag på facebook så jeg at vi havde fælles bekendte og jeg skrev hej. Det blev begyndelsen på enden på min elskedes og mit liv sammen 🙁
    Vi skrev lidt frem og tilbage og han gav små-komplimenter, hvor jeg først studsede over det, men syntes at det var da meget pænt af ham. Han spurgte om hvorfor jeg altid virkede så trist, og jeg åbnede op og fortalte at jeg havde det skidt indeni og at jeg syntes K var blevet så sur og ligemeget hvad jeg gjorde derhjemme var det aldrig godt nok, og jeg bare var træt generelt af alting. Han foreslog at vi da ku mødes og gå en tur og få talt rigtigt og jeg sagde ja. Dum som jeg var.
    Vi mødtes på en vej jeg ikke havde været på før, og vi krammede ikke el noget, vi begyndte bare at gå og småsludre, og da vi kom forbi to træer hvor der stod en høj elkasse, trak han mig ind bag den og masede mig op ad den imens han stak hånden ned i mine bukser og fingrene op i mine private parts. Den anden hånd holdt han om min kæbe imens han masede tungen rundt i min mund. Da han slap mig og jeg febrilsk tumlede ud på vejen igen, gav han mig et klask i bagdelen og grinede. Da vi skulle hver vores vej, sagde han at han nok skulle lade mig få ro et par dage.
    Jeg var i chok! -jeg der ikke havde haft en andens tunge i munden end min elskedes i så mange år og ingen havde rørt mig der. Jeg gik direkte hjem i bad og kastede op. Jeg fortalte ingen om det, hverken K el mine veninder, de vidste heller ikke vi havde småskrevet sammen. Jeg syntes det var så pinligt, at jeg endte i sådan en ubehagelig situation, men det var jo min egen skyld, at ha begyndt at skrive i første omgang.
    Derefter gik der et par dage, hvor jeg bare ville glemme det hele og bare ta det grimme med i graven.
    Men han skrev undskyld at han havde været så frembrusende osv og at han gerne ville sige undskyld. Da jeg prøvede at undvige aftaler med ham blev han hele tiden mere truende omkring at så ville han rense sin samvittighed og fortælle min K det også måtte vi jo se hvad han så sagde til det.
    Og det sidste jeg ville ha var jo at K skulle vide det og syntes jeg var ulækker. Så jeg var konfliktsky og fej og sagde intet… Så begyndte et inferno af løgne, trusler, undskyldninger, undvigelser og angst. Han skiftede mellem at være flink, rar og vildt forstående, men lige så snart jeg prøvede ikke at ville mere, blev han vred og aggressiv. Og en dag endte jeg med at ha sex hjemme hos manden. Så var det sket, jeg havde været utro… Jeg havde gjort det værste man kan gøre mod et andet menneske. Mod min sjæleven.

    Jeg fandt ud af at hvis jeg skulle slippe for manden, blev han nødt til at miste interessen for mig, og det ville han først gøre hvis det ikke var spændende mere. Han blev ved med at ville sige sandheden til K, og hvis jeg ikke var sammen med K mere, ville han sikkert miste interessen for at sige det. Så jeg gjorde det værste jeg har oplevet i mit liv og gjorde det forbi med min ægtemand. På en besked og senere ansigt til ansigt, hvor jeg sagde at jeg ikke elskede ham mere og at vi havde nogle seksuelle forskelligheder og lign… Han blev selvfølgelig utroligt såret, og jeg hadede mig selv for det. K har senere sagt at han fornemmede at jeg havde mere, jeg aldrig fik sagt og jeg fortryder så meget at jeg ikke bare kom ud med det hele den aften. Men jeg var så bange for at K skulle få afsky til mig. Jeg håbede at når manden var ude af mit liv, kunne jeg komme tilbage til min ægtemand.
    Vi boede stadig sammen, og manden blev ved at skrive og sende billeder og en dag læste K i min tlf og så et intimbiled manden havde sendt. Han smed mig ud af vores lejlighed. Og jeg pakkede nogle ting og boede både hos veninder og hos manden. En frygtelig dag sagde K, at når jeg ikke elskede ham mere og ku være ærlig overfor ham, kunne vi lige så godt blive skilt. Så vi sad sammen i køkkenet og græd og tastede vores nemID koder og bum, var vores vidunderlige ægteskab opløst. Det var min sorgens dag, og jeg græd hele natten.
    Endelig fik jeg lov at leje en lejlighed af en i begrænset periode, så jeg kunne få afskåret manden og få styr på det hele og arbejde på at få mit ægteskab tilbage. Jeg prøvede så godt jeg kunne at få manden ud af mit liv, men han blev mere og mere aggressiv og voldsom, holdt mig tilbage i hans lejl mod min vilje, tog mine private ting som nøgler, tlf, sko, jakke og taske, så jeg ikke ku gå derfra og truede hver dag med at sende klamme billeder af mig til K og fortælle alt. Inclu om trekantssex, han havde fundet en mand til at komme og ha med os. 2 gange. Jeg havde aldrig prøvet det før og skal det forhåbenligt aldrig igen.

    En dag da jeg havde børnene ( der plejede han at lade mig være) gik han ekstra amok og ville komme og smadre den lejlighed jeg boede i, imens mine børn var der. Der blev det for meget for mig, jeg ringede til K og han kom og hentede os alle tre. Jeg blev nødt til at fortælle ham lidt, men fortalte ikke at jeg havde været utro imens vi var gift.
    Nogle dage senere blev jeg nødt til at fortælle om trekantssexen og det tog han ikke så pænt selvfølgelig.
    K havde i mellemtiden fundet en dame på tinder han sås med. Han valgte så at gøre det slut med hende, så vi ku se på om vi kunne finde ud af at nærme os hinanden. Noget af det der er sværest for ham, er at han føler sig som hanrej, tilliden er væk, jeg har forrådt ham, han er blevet ført bag lyset og løjet for af den han stolede mest på i hele verden. Jeg ville så gerne ønske at jeg ku ta hans smerte væk. Han syntes også det med sexen er svær. Han tænker på mig med en anden når vi har haft sex sammen.
    I sommeren prøvede vi at se hvordan vi ku finde hinanden igen, men der var stadig det sidste jeg ikke ville dele med ham, og jeg ville ha ham til at glemme det hele, hvilket jeg jo kan se på din side er helt forkert. (Det er faktisk K, der fandt dig og vi fik begge to noget ud af at læse dine ord ang utroskab.) Så han følte sig helt forkert og en dag fortalte han at han tog på en impulssiv sommerferieuge med tinderdamen, de var åbenbart begyndt at ses igen. Så de tog afsted og jeg gik helt ned og havde det elendigt hele ugen.
    Manden havde jeg ikke haft kontakt til efter vi blev hentet den aften af K, jeg svarede ikke på opkald og beskeder og var gået under jorden ift ham. Han ringede så den aften K var taget på ferie, og jeg havde det så dårligt og han lød from og normal og jeg var bare kort for hovedet og nægtede at fortælle hvor jeg nu boede, han sagde han havde mødt en, også lagde vi røret på i ro og mag og jeg har intet hørt fra ham siden. pyha!
    Selvom K og tinderdamen var seksuelt sammen på ferien, skrev han også med mig og da de kom hjem valgte han at gøre det slut med hende igen og prøve at nærme sig mig, men han fornemmede at det med manden havde stået på mens vi var gift og han kunne ikke forsatte hvis jeg ikke var ærlig, så han sagde; Sisse, sig sandheden også tar vi den derfra. Han tog det bedre end forventet, fordi han havde haft det på fornemmelsen i lang tid. Men efterfølgende, også selvom jeg har fortalt det meste af hvad manden har gjort og at det var for at K ikke skulle hade mig, at jeg valgte at lyve og prøvede at skåne resterne af vores forhold, har han det dårligt især i forhold til sex og tillidsbruddet. Vi havde prøvet igen at nærme os hinanden og havde senest sex for 4 uger siden, men nu har jeg her nytårsaften fundet ud af at han er begyndt at ses med tinderdamen igen… De holdt romantisk nytårsaften sammen. Jeg blev så såret og råbte af smerte og sorg og vi blev uvenner. Vi taler dog sammen flere gange dagligt, vi er jo fælles forældre. Jeg har det så dårligt fysisk indeni, og ved at det er mig egen skyld, vi er endt her, men vil så gerne ha vi gir det en chance, men han siger at nu har han brug for at komme ovenpå igen og ikke føle mindreværd, og han har skrevet en besked hvor der blandt andet står at han altid vil være der for mig, at jeg er den vigtigste voksenperson i hans liv, for jeg er jo hans børns mor, og jeg kan altid regne med hans trøst og støtte, MEN at vi har en fortid der ikke er forenelig med et parforhold hvor der er tillid, men at kærligheden aldrig vil forsvinde. Jeg har mistet min eneste ene, den jeg stoler mest på og som jeg er tryg hos, ham jeg vil gøre alt for at få tilbage, det bedste menneske jeg har mødt, jeg aner ikke mine levende råd. Alle de tårer, søvnløse nætter, løgne og smerte for ingenting. Vi kan da ikke bare gi op nu. Hjælp mig Maj, sig hvad jeg skal gøre! Har du nogle øvelser, opgaver el lign jeg kan spørge om han vil prøve med mig… Skal jeg gi ham chancen for at se om tinderdamen er hans nye eneste ene? jeg kan ikke holde tanken ud! Skal jeg tigge og be igen og igen? det gør jeg gerne. Hvordan får jeg skabt den tillid igen?? Skal jeg bare lade alt det dejlige vi har bygget op, smuldre til aske, fordi jeg var for konfliktsky og fej og en amoralsk kone på det tidspunkt. Jeg har aldrig været utro før og kan slet ikke forestille mig at skulle dele liv og kærlighed med andre end min elskede mand. Giv mig et råd, please. Jeg er så ked af det og angre mere end hvad folk kan forstå.
    Ved godt det var langt, men ku ikke gøre det kortere, når du skulle forstå hvorfor jeg ikke bare ku sige sandheden.
    Mange tak for hjælpen på forhånd,
    Mange venlige hilsner fra Sisse

    Svar
  50. oliviane

    Jeg har verdens dejligste kæreste. Da han rejste i 3 uger var jeg møg ked af det, jeg var mega ny forelsket og savnede ham bare så meget. Mens han var ude og rejse skete der noget. Med mig. Jeg begyndte pludselig at mærke angst. Jeg begyndte lige pludselig en aften og tænke på om jeg nu var blevet til piger, og hvis jeg var, så ville jeg miste ham, og er jeg egentlig tiltrukket af min veninde mai? Alle de her tanker fløj rundt i hovedet på mig og jeg fik mega angst, begyndte at stresse, jeg rystede, kunne ikke få vejret, jeg græd mega meget og endte med at kaste op, jeg ligger mig til at sove i tro om, at alt er væk når jeg vågner. Men dér ændrede mit liv så. Jeg havde i mit spørgsmpl til det her med at vlre til piger nu udviklet en form for angst, hver kan jeg mødte en, af eget køn. Tænder jeg på hende, kunne jeg falde for hende her, kunne jeg blive forelsket i en pige, og angsten kom igen. Den forsvandt ikke. Og jeg gik rundt med disse tanker hver dag, og har dem stadig. Der har været et par piger nu, der har fyldt meget i min hjerne i alt det her angst, og har været angst omrking, om det var forelskelse i en anden, eller angst. Jeg har den også nu.. Jeg elske min kæreste mega højt og jeg vil bare gerne vlre glad sammen med ham, men der er noget i min hjerne der forstyrrer det. Piger forstyrrer det fordi jeg frygter at falde for dem, og jeg frygter at jeg er en hel anden, for jeg har ikke lyst til at ændre mig og jeg har ikke lyst til at være til piger, for jeg vil bare gerne være sammen med min kæreste og give ham alt den kærlighed han fortjener og som jeg fortjener, for nu er den der endelig og nu ødelægges den af angst. Jeg ved ikke hvem jeg er mere, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at mit liv bliver normalt igen.
    Hvad skal jeg gøre?

    Svar
  51. "F"

    Hej Maj!

    Jeg er en ung mand på 21-år og jeg står på renden til at min kæreste forlader mig. Vi har været sammen i halvandet år og bor sammen. Vi elsker hinanden rigtig rigtig højt men problemet er at jeg 2 gange har været en kæmpe idiot.

    I sommers var jeg på ferie med mine forældre og uden min kæreste. Under ferien benytter jeg en dating app og skriver med andre piger. Min kæreste fandt en måneds tid efter ud af det og blev helt knust over min utroskab, men vi endte med at fortsætte. I de følgende måneder havde min kæreste det stadig rigtig skidt med mig tillidsmæssigt og følte at jeg ikke var der nok til at snakke om hvordan hun havde det, hvilket jeg senere har indset også er sket. Jeg skubbede på daværende tidspunkt bare det hele så langt væk så muligt og prøvede at tie det ihjel og komme videre på den måde. Jeg, så at sige, prøvede at behandle smerten men ikke problemet. Det har også været et stor problem at jeg som person er meget konfliktsky, og derfor er nervøs for at tage problemer som det op. Jeg har indset dette for et stykke tid siden, men har ikke været i stand til at ændre på det.

    I juleferien tog hun hjem til sine forældre og en aften downloadede jeg en chat-app og sendte intim-billeder af mig selv for at modtage porno. Det opdagede min kæreste i går, og vi er nu på renden til brud igen.

    Jeg elsker min kæreste højere end jeg nogensinde har elsket nogen før, og selvom det er min første, er hun den jeg har lyst til at tilbringe resten af livet med. Jeg hader mig selv for at have gjort som jeg har gjort, og vil for alt i verden ændre den jeg er så det ikke sker igen, og vise min kæreste at jeg har gjort mig fortjent til en sidste chance, ved at gennemarbejde de problemer jeg har.

    Jeg har tænkt meget på hvorfor jeg ikke har indset konsekvenserne af mine handlinger før jeg har gjort dem, og hvorfor jeg egentlig har gjort som jeg har. Jeg er kommet frem til at hovedårsagen er at jeg har set det som “bare” et alternativ til porno, for jeg har aldrig været i tvivl om at min kæreste var den jeg ville være sammen med, eller søgt andre forhold. Jeg har syntes at tanken om “sexting” var tændende, og så smidt alle tanker om konsekvenser ud af vinduet.

    Der er intet jeg hellere vil end at komme af med den modbydelige vane og arbejde på at gøre vores parforhold godt igen, og genopbygge min kærestes tillid til mig. Vi har også overvejet parterapi, men været i tvivl om hvorvidt det ville passe til et ungt par som os, da vi jo “kun” har været sammen i halvandet år, og de fleste som benytter parterapi har været gift i mange år. Jeg kontakter dig derfor for at høre hvordan vi kan komme videre sammen, hvordan jeg kan forbedre mig selv og hvordan, hvis muligt, jeg genvinder mig kærestes tillid?

    Mange tak på forhånd!

    Hilsen en desperat ung mand.

    Svar
  52. forvirretbruger01

    Hej! Jeg er en pige på 16 år ,der har nogle forskellige spørgsmål. Jeg har nu været sammen med min fantastiske kæreste i lidt over et måned, men vi har haft en flirt kørende i snart 3 måneder, hvor vi også har rørt ved hinanden. Jeg havde ikke haft nogen seksuelle oplevelse, før jeg mødte ham. Heller ej gjort det meget i onani, kun omkring 2 gange for et par år siden. Han har haft en kæreste før, som tog hans mødom, og hun havde været sammen med mange før ham.

    Nu har vi haft “sex” 3 gange, eller det vil sige at vi har prøvet. Den første gang lykkedes det slet ikke, men dagen efter kom han op. Langt fra helt op, fordi det gjorde for ondt på mig, hvis han pressede mere. For et par dage siden prøvede vi igen, og jeg havde besluttet at bide tænderne sammen og lade det gøre ondt for at få det overstået. Men det er sværere end man tror, og det endte med at han ikke kom længere op end sidst, da jeg blev nødt til at stoppe ham. Det skal siges at han nyder det, og er kommet begge gange, selvom det har været kortvarigt. Det skal også siges, at jeg kun er 160 høj og generelt lille, mens hans pik er længere og bredere end gennemsnittet. Vi snakker meget om hvad der skyldes, at jeg ikke kan. Han er super sød, men også forvirret, da han er lige så meget på bar bund som mig. Jeg syntes, ikke det er pinligt, men vil bare gerne løse det. Er det mon bare fordi, jeg ikke er tændt nok (han har ellers prøvet både at slikke og give finger som opvarmning), er det fordi, min skede bare ikke er større, eller er det en helt anden grund?

    Et andet dilemma er, at jeg har blødt hver gang, vi har prøvet, og jeg pletbløder stadigvæk (3 dage efter). Det er 100% ikke min menstruation. Burde jeg søge læge nu, eller skal jeg vente og se, om jeg bliver ved med at bløde efter hvert samleje? Jeg har altid haft meget udflåd, men ved ikke om det kan have noget med det at gøre. Jeg har haft menstruation i 5 år, og har været på p-piller i et år nu. Håber du kan hjælpe mig, tak på forhånd:-)

    Svar
  53. Kærlighed med mavekramper

    Davs Maja. Min kæreste og jeg, har igennem halvandet års parforhold, udforsket på liv og løs. Dog har vi fra starten af, støt på det samme problem: Efter et stykke tids sammenleje, gør det konsekvent ondt i min mave, (i visse stilingere udvikler det sig til kvalme). Jeg har været til lægen. Jeg er ikke gravid og lider umiddelbart ikke af nogen sygdomme. Dog er han usædvanligt veludrustet (og markant højere end jeg er). Til tider, kan jeg mærke hvordan han nærmest vokser inden i mig, hvilket gør sex mere uudholdeligt. Foruden, tager det ham minimum 15-20min. at komme. Vi har prøvet alt lige fra lange forspil, til glidecreme. So fare, har alkohol dog været den eneste løsning (hvilket ikke er specielt holdbart, taget i betragtning af at jeg hader spiritus). Er der hjælp at hente? Mvh. Maria

    Svar
  54. Anonym

    Hej Maj.

    Jeg skriver her fordi jeg simpelthen ikke længere kan finde ud at hvad jeg selv skal gøre.
    Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 3 år, og vi har haft det utroligt godt sammen. For et års tid siden begynder vores sexliv langsomt at gå i stå, og jeg føler at det er min kæreste som ikke længere har den store lyst til mig, selvom han siger at det ikke passer. Jeg bliver mere og mere ked af det. Ikke at det er nogen undskyldning for hvad der så sker, og jeg ved heller ikke om det er grunden. I sommers møder jeg en fyr som jeg spontant kysser med. Jeg har det så skidt bagefter, på min kærestes vegne at jeg fortæller ham det med det samme. Han bliver selvfølgelig enormt ked af det, men allerede to dage senere fortæller han mig, at han langt hellere vil tilgive min handling og være sammen med mig.
    Det har ALDRIG været mig at være utro, og jeg væmmes ved utroskab og nu også ved mig selv. Min kæreste er kommet helt over det og er fantastisk, men jeg kører mig selv længere og længere ned. Det er så svært ikke bare at kunne være glad sammen med ham, når nu han for længst har tilgivet mig og bliver ved med at forsikre mig om at det slet ikke er noget der fylder i hans hverdag og at han elsker mig nøjagtigt ligeså højt som før. Han ved jeg fortyder min handling mere end noget andet og at det aldrig nogensinde vil ske igen.
    Mit spørgsmål til dig er, hvad kan jeg gøre for at lægge det bag mig og nyde mit forhold med min kæreste?

    Svar
  55. Den sorgfulde

    Hej Maj

    Jeg står i et dilemma. Jeg tror min kæreste ønsker at være sammen med en anden mand (nærmere bestemt en sort mand). Det er ikke et problem at det er en sort mand , problemet for mig ligger nu i at det er noget som hun vil have som jeg ikke kan give hende , da jeg er en almindelig hvid mand. Det skal lige slås fast. At jeg intet har imod sorte mennesker , vi er alle på lige fod.

    Det tror jeg fordi at hver gang en sort mand dukker op på fjernsynet bliver hun “ellevild” . Et eksempel på dette skete den anden dag.
    Jeg sad og så mit ynglings fodbold Hold spille kamp i fjernsynet. Hun gik og gjorde rent og vi snakkede også sammen undervejs. Så det var ikke fordi at jeg ikke også havde min opmærksomhed rettet imod hende samtidig. Men da kampen sluttede , fokusede kameraet på to mænd , i dette tilfælde sorte mænd , og da kameraet viste billed over hele stadionet igen, var hendes respons ” øv, vi vil se dem forlade banen”
    Hvilket fik mig til at tænke. ” hvorfor vil du se dem forlade banen? De spiller jo på det modsatte fodbold Hold.

    Jeg spurgte hende hvorfor hun ville Det?, hendes var ” det er jo nemmere for dig at kende dem når du ser på spillerne”

    Jeg tænkte ikke ydeligere over det.

    Sekundet efter spredte hun sine ben, som om jeg skulle slikke hende. Hvilket jeg prøvede men kunne langt fra gennemføre. Vi stoppede også begge to, da hun sagde at hun lugtede for neden.

    Et andet eksempel er: jeg har set en video, fra nært hånd af hendes venindes ansigt som laver sjove grimasser da hun er fuld. Men i baggrunden kan man høre min kæreste spørge sin veninde om hun har været sammen med en sort mand før og venindens svar var “ej ********”. Min kæreste siger så ” de har jo kæmpe pikke” også slutter videoen. Det skal lige nævnes at vi ikke var kærester på daværende tidspunkt. Og videoen er flere år gammel. Har spurgt om hun så har været sammen med en sort mand og hun siger hun ikke har.

    Men jeg kan ikke undgå at drage en sammenlignen imellem at hun faktisk har en fantasi om at være sammen med en sort mand.
    Jeg har taget “snakken” med mit eget hoved og er kommet frem til at, jeg syntes hun skal være sammen med en sort mand. Hvis det virkelig er det hun vil. Fordi jeg VIL have at hun skal være lykkelig. Og for mig er det tydeligt at hun søger noget som jeg ikke kan give hende, jeg ved at det vil knuse mig velvidene om at hun har været sammen med en anden. Jeg har tænkt at jeg kunne farvelægge hele min krop sort for at kunne udleve hendes drøm. Men tror bare heller ikke det ville hjælpe 100% i det størrelsen på en sort mands lem og mit er forskelligt og ud fra disse to eksempler er det , det hun søger.

    Hun elsker mig , vil giftes , have børn med mig og alt det der hører til.

    JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE!? HJÆLP

    Mvh den sorgfulde.

    Svar
  56. gitte munk

    Hej, Jeg er frygtelig frustreret og aner ikke mine levende råd. Jeg er 46 år, fraskilt og med 3 børn (1 voksen datter og to hjemmeboende teenagere). Jeg har igennem 5 år boet sammen med min kæreste, som er yngre end jeg. Mine problemer er flere:
    1. Det er umuligt at have en ordentlig diskussion med min kæreste – han siger nogle meget grimme ting. Jeg spørger ham nogen gange om han virkelig mener det og han svarer f.eks. “JA”. Mindre end en time bagefter benægter han at han har sagt det – det kunne han aldrig finde på, det må være noget jeg har fundet på eller jeg overreagerer, sådan var det slet ikke sagt eller ment osv.
    2. Hver gang vi står i en diskussion er alt MIN skyld – jeg er “uvidende” og dem i verden der ved noget, ville jo give ham ret, han er kun interesseret i “sandheden” og ikke i hvad jeg mener, han siger ting som: “du tænker forkert…. hvis vi skal være sammen så skal du ændre måden du tænker på … du vil bare vinde diskussionen, du lytter ikke, du forstår ikke, det ved du ikke noget om osv. osv. osv.
    3. Han vil rejse – men ikke med mig eller børnene, for det er ikke rigtigt at rejse. Jeg siger at det må han da gerne, problemet er, at han ikke har råd til det. Han skal jo også være med til at betale de faste udgifter herhjemme og han tjener en helt almindelig løn.
    4. Han vil have en motorcykel… samme problem som ovenstående.
    5. Han føler sig ikke hørt i forholdet. Han vil flytte til en anden by – sælge mit hus og købe et sammen. Jeg vil ikke flytte pga. børnene som er rigtig glade for at bo her og går i en virkelig god skole mv. Så bliver det til, at jeg ikke imødekommer hans ønske og at han ikke kan være i et forhold hvor der ikke bliver lyttet til ham. Han har ikke selv penge at skyde i et hus, så planen er, at pengene fra mit hus skal skydes i vores fælles hus.
    6. Han fortier ting for mig – f.eks. fandt jeg for nyligt ud af at han havde røget hash med venner som han ofte besøger. Han har tidligere i 20’erne været ude i et misbrug, men kom ud af det. Jeg reagerer voldsomt på det – både fordi jeg har været meget tydelig omkring at hash og stoffer IKKE er ok og fordi jeg altså har teenagedrenge boende hjemme. Jeg har forsøgt at forklare ham, at han jo ikke bare er påvirket under rusen, men i mange uger bagefter. Det slår han bare hen – det er en skrøne i hans øjne. Jeg føler min tillid til ham er brudt, fordi han har skjult det for mig.
    7. Han fortæller mig ofte, at han ikke ønsker at have børn – og ikke er familietypen – og jeg spørger ham ofte hvad han så laver sammen med os.
    8. Han vil bestemme over børnene – f.eks. råber han ind i hovedet på min 13-årige søn at han intet må sige, da min søn teenager som han er – ikke lige kan få taget sig sammen til at begynde på lektier og trækker tiden ud og brokker sig. Jeg siger ikke noget, da jeg ved af erfaring at det giver en kæmpe konflikt – men tager den bagefter med ham, at jeg slet ikke synes det er i orden at han råber min søn ind i hovedet på den måde. Det er ok han siger til ham at nu skal han altså gå igang, men at råbe på den måde synes jeg er groft og så lige ind i min søns hoved. Vi har mange konflikter vedr. opdragelse af børnene, dan hans metoder består af tvang/straf og mine består af dialog og gensidig respekt. Så bliver det igen til, at han ikke bliver hørt i forholdet og at der ikke er plads til ham og at han vil have lov til at råbe, som det passer ham.
    8. Han siger jeg har ødelagt så meget for ham i hans liv – og nægter bagefter at have sagt det!
    9. Han er ikke der hvor han siger han er – jeg kørte min ældste på arbejde og på vejen kører jeg forbi det sted hvor han siger han er – det ligger på vejen til min søns arbejde – men der er hans bil ikke! Jeg spørger hvor han er – og så har vi en ny skrålekoncert – han vil ikke fortælle hvor han er og det skal jeg ikke blande mig i.
    10. 2-3 gange om ugen smutter han ud til sine venner. Jeg må ikke spørge hvor han skal hen, ikke vide hvem han er sammen med eller spørge hvad han har lavet hår han kommer hjem (gerne sent om natten ved 2-4 tiden).

    Sig mig – er det mig der er noget galt med her? Jeg oplever jeg er træt og udmattet og uendelig frustreret. Jeg synes jeg virkelig arbejder hårdt på at få forholdet til at fungere. Han siger han manlger “underholdning” –
    jeg køber tv til ham, han siger han ikke har mulighed for at træne, jeg renoverer et helt rum og indretter til træningslokale med maskiner og det hele. …. og sådan fortsætter det. Imens sidder jeg en stor del af tiden alene derhjemme – han arbejder i weekender og er væk 3 dage og så 2-3 dage med vennerne også og så er der 1-2 dage til mig. Og der vil han have sex, for ellers får han for lidt sex og vil også gå for så kan han ikke være lykkelig i forholdet.
    Jeg har pointeret tidsfaktoren for ham – men så må vi bare gøre det på andre tidspunkter siger han. Jeg har piskesmæld og kæmper og passer mit arbejde og børnene og hjemme. Synes det er urimeligt!

    Kan ikke forstå, at han ikke hverken kan eller vil behandle nogen af os bare med en smule respekt eller empati og føler slet ikke jeg kan nå ham når jeg tager det op – det bliver til diskussioner og alt ansvar på mig og trusler om at gå hvilket han har gjort før.

    Hvad i alverden skal jeg gøre? Er der nogen måde jeg kan nå ham på?

    Svar
  57. Selina

    Hej Maj.
    Jeg er ung kvinde på 18 år, der har meget svært med det seksuelle. Jeg har en kæreste, der er et par år ældre end mig, og selvom jeg elsker ham utrolig højt, så føler jeg direkte væmmelse og ubehag, når vi laver noget seksuelt. Det skyldes nok, at jeg blev udsat for seksuelle overgreb som barn; I mit hoved er sex ikke kærlighed, men bare noget beskidt og væmmeligt noget. Jeg har selvfølgelig talt med min kæreste om det, og han er støttende, men jeg er usikker på, hvor længe han kan leve i cølibat. Selvom jeg ved, at han elsker mig, så ved jeg også at han har nogle drifter, som jeg bare ikke kan indfri. Så hvordan kan jeg ændre mit syn på sex – og er det overhoved muligt? Jeg håber virkelig, du svarer.

    De bedste hilsner
    Den fortvivlede

    Svar
  58. Gravid og far stukket af

    Hej Mai.
    Håber at du kunne finde tid til at besvare mit spørgsmål, har set at du tidligere har givet gavnlige svar.
    Min historie er således at jeg for tre år siden blev skilt fra mine tre drenges far. En skilsmisse der er foregået stille og roligt, uden komplikationer og min eksmand og jeg har et fantastisk samarbejde i dag.
    Skæbnen vil at jeg kort tid efter skilsmissen render ind i en anden mand og bliver stormende forelsket. Har har også tre børn fra tidligere. Vi vælger at tage det stille og roligt og ikke blande børnene ind i noget i starten. Vi er kærester sådan ca 1 år, hvor vi ses et par gange om ugen uden børn. Herefter præsentere vi hinanden for vores børn, de møder hinanden og det fungere fint. Efter ca 4 måneder flytter han så ind hos mig, hans forslag. Han arbejder som kok. Da han er flyttet ind opdager jeg ret hurtigt at han har et alkoholproblem. Han drikker ca tre flasker rødvin plus det løse om dagen. Det sker flere gange at han er så fuld om aftenen at jeg må bære ham i seng. Der går ikke længe før jeg konfrontere ham med problematikken om morgenen mens han er ædru. Han siger han godt ved det, og lover at arbejde med det. Og i en periode går det godt. Han bruger nu masser af energi på at overtale med til at vi skal få et barn sammen, det lykkedes og det lykkedes også at blive gravide. Efter konstateret graviditet tager alkoholen til igen og på ferien med børnene må jeg konfrontere igen, han lover bod og bedring. Hjemme fra ferie og tre måneder henne, vælger han dog at stikke af fra det hele, pakker sit tøj og forsvinder mens jeg er på arbejde. Efterfølgende har kontakten primært været via SMS. Han kommer dog til midtvejs scanning, og vi har set hinanden en gang da han skulle hente sine ting. I SMS har han skiftet fra at være sød og vil prøve igen elsker mig osv. Til at svine mig til. I sidste besked oplyser han mig så om at han har fundet en anden og den eneste kontakt vi skal have er omkring barnet. Jeg føler mig i den grad svigtet, holdt for nar, helt til grin, og er simpelthen så vred at jeg ikke ved hvordan jeg kommer af med min vrede. Samtidig vil jeg på ingen måde have ham tilbage, tror ikke på at det nogensinde kan blive godt. Men ønsker jo samtidig at han er far for den datter jeg venter.
    Samtidig er jeg klar over at han ikke har fortalt nogen hverken familie eller venner om det kommende barn. Jeg har det ærlig talt rigtig svært med at hun skal være en hemmelighed. Jeg er udemærket klar over at jeg ikke kan presse ham til at være far, men jeg synes jo ikke det er rimeligt for mit barn eller øvrige i øvrigt at han skal bestemme. Mit spørgsmål går derfor på bør jeg fortælle hans familie og børn om kommende barn, når nu han ikke selv har nosser til det?
    Og bør jeg fortælle hans nye kæreste det, så hun i det mindste ved hvad hun går indtil?
    Eller bør jeg i så fald konfrontere ham først selv, og sige at hvis han ikke siger det, så gør jeg det.
    Sidst men ikke mindst hvordan slipper jeg af med min indebrændte vrede?
    Håber meget på svar.
    Knus fra en fortvivlet kommende mor.

    Svar
  59. Sune

    Hej. Jeg har længe gået med tanken om min penis er for lille, jeg har kigget lidt på nettet og har fudet nogen piller som hedder viaman. Mit spørgsmål er om det kan medføre at jeg ikke kan få børn eller?

    Svar
  60. Maria Holm Christiansen

    Hej Maj,
    Jeg er en kvinde på 41, som kæmper meget med mit sexliv.
    Før jeg mødte min nuværende kæreste, har jeg aldrig nydt sex. For mig har det bare været noget, som skulle overstås. Jeg får nemlig intet som helst ud af sex. Jo – man kan godt give mig en klitorgasme – men det er også det eneste. Det sex, der var i de forhold, var som jeg kalder det – to hug og en aflevering. Så nej – det var ikke noget, jeg nød og jeg havde ingen som helst lyst til sex. Jeg kunne snildt gå måneder eller årevis uden at have trangen til sex.
    Jeg indrømmer, at der har været en del forhold i mit liv, som er gået i stykker pga. min manglende lyst til sex.
    Men så mødte jeg min nuværende kæreste og han er virkelig en mand, som kan tænde mig. Men også her kæmper jeg så. Jo – jeg kan stadig godt få klitorgasmer. Men jeg får intet som helst ud af andet sex. Jeg dyrker sex med ham fordi jeg elsker ham og derfor er det jo også noget helt specielt. Men jeg ville så gerne ønske, at jeg kunne nyde det noget mere. Jeg er begyndt at frygte at min krop er kold og følelsesløs.
    Jeg vil gøre hvad som helst for, at endnu et forhold ikke går i stykker pga. mig og min manglende sex kompetencer.
    Jeg har læst om dit online kursus og vil høre om du ville mene, om det kunne hjælpe mig.
    Mange hilsner
    Maria

    Svar
  61. Den frustrerede

    Kære Maj,
    Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år nu, og vi har et rigtig dejligt forhold. Jeg synes at vi er gode til at kommunikere (det meste af tiden), og jeg føler også for det meste, at jeg kan fortælle ham, hvad jeg har på hjerte. I starten af vores forhold, da vi var meget forelskede, havde vi sex stort set hver dag. I dag har vi ca sex en gang om ugen. Jeg ved godt, at der er mange der har meget større problemer end os, og stort set ikke har noget sexliv med deres partner, men mit problem her er, at jeg vitterligt ofte ikke har lyst til sex. Min kæreste sagde til mig forleden at, han syntes vi har for lidt sex, hvilket gør mig ked af det, for selvfølgelig skal han ikke føle sig seksuelt understimuleret i vores forhold. Mit problem er bare, at jeg stort set aldrig bliver seksuelt ophidset. Og jeg tror måske at det kan bunde I, at det tit kræver rigtig meget energi for mig at have sex med ham, da han er veludrustet og jeg er meget stram dernede, så jeg forbinder ofte vores sex med smerter, hvilket selvfølgelig ikke er rart. Min sexglæde daler altså en del, når det gør ondt, hver gang han trænger op i mig, samt at der en del stillinger, der også gør for ondt at være i. Er der nogle måder man kan undgå dette på? Jeg har tjekkede hvor meget glidecreme der er i kondomerne, men der er en hel del, så tror ikke at det hjælper at der skal mere smørelse til? Vi har endda også en del forspil, hvor jeg får orgasme, hvilket vel hjælper lidt, men slet ikke nok.
    Jeg håber at jeg kan få et godt råd af dig, for dette har bygget sig op over meget lang tid, og jeg er ved at blive meget frustreret, da jeg ofte føler at jeg skuffer min kæreste og mig selv, og vil bare gerne nyde vores sex sammen.

    Kærlig hilsen Den frustrerede

    Svar
  62. jaja

    Hej Maj
    en skilsmisse virker uundgåelig. sagen er den at jeg har været sammen med min kone i 17 år (gift i 11 år) og tingene har ikke gået godt i alt for lang tid. for 5-6 år siden kom hun og sagde at det var slut og hun ville videre uden nogen egentlig grund. jeg fandt så ud af at det var fordi hun så en anden. vi nåede aldrig at blive skilt for efter et par hårde måneder hvor jeg intet anede og ikke anede hvad jeg skulle gøre fortsatte vi som intet var sket. det skal siges at det fik mig helt ned med flaget. for et halvt års tid siden kom hun så igen og sagde det var slut, denne gang har jeg ikke kunne snuse mig frem til at hun skulle se en anden men er dog ret sikker på at noget må der have foregået. igen har jeg måtte kæmpe med næb og klør og igen har det været det samme med at jeg beder hende om at søge skilsmisse hvis hun ikke mener vi har mere sammen og igen gør hun det ikke. jeg har nu efter et halvt år kamp med at komme til mig selv igen kommet frem til at jeg hverken kan eller vil mere. da det hele stod værst til og jeg bad om at blive skilt på trods af det ikke var det jeg ønskede blev vi enige om at kæmpe for at redde det men det har været en kamp jeg har stået med alene da hun stadig bare passer sig selv og sine sociale medier for 2-3 måneder siden valgte jeg at stoppe med at prøve for at se om hun så kom ind i kampen men nej heller ikke. det er nu 2-3 måneder siden vi har noget så simpelt som at kysse hinanden og leg på lagenet er total dødt. vi har 3 børn som i den grad har spillet ind med hensyn til mine overvejelser da jeg har det vandvittigt svært med ikke at skulle se dem hver dag mere.
    jeg har tit hørt at jeg skulle være smuttet for flere år siden men det er halvdelen af mit liv jeg vinker farvel til.
    lige nu er det ikke hende jeg er ked af at skulle miste men derimod mit liv som det er med børnene. jeg kan bare ikke mere jeg er træt af at gå og være ked af det hele tiden fordi der ikke er noget nærvær der hjemme, det med sex er jeg sikker på ville komme af sig selv hvis nærværet var der. jo mere jeg tænker over det hele er det jo nok siden første gang hun lavede det stunt at tingene ikke har været som de skulle og lige nu vil jeg egentlig bare videre og blive mig selv igen så jeg på et tidspunkt kan finde en der vil være sammen med mig fordi jeg er mig og ikke fordi det er det nemme og sikre valg.

    hhhhhhhh hvor kan livet stinke nogen gange

    Svar
  63. Den fortvivlede

    Hej Maj

    Jeg er en mand i slutningen af 30erne gift og vi har et barn på 4
    Jeg er i den situation hvor jeg synes at vores ægteskab mangler kys & kærtegn vi har stortest aldrig sex heller 1-2 gange på en måned . Når jeg prøver at “varme op” så bliver jeg afvist med ( for træt ) el smerter Det sidste stykke tid har jeg haft mærkelig fornemmelse i kroppen og det er om hun måske har en affære ?
    Jeg har meget lav selvtillid og ved jeg ikke har det største udstyr så frygten for hun får appetitten stillet ude den er meget stor. Vi siger vi elsker hinanden næsten hver dag men skulle det hindre hendes “appetit”Hvad skal jeg gøre ?
    Skal jeg lade som ingen ting?
    Sidst jeg hentydet til snakket hun mig efter munden . ( har prøvet utroskab og synes at se et samme mønster .
    HJÆLP

    Svar
  64. Den fortvivlede

    Hej Maj

    Jeg er en mand i slutningen af 30erne gift og vi har et barn på 4
    Jeg er i den situation hvor jeg synes at vores ægteskab mangler kys & kærtegn vi har stortest aldrig sex heller 1-2 gange på en måned . Når jeg prøver at “varme op” så bliver jeg afvist med ( for træt ) el smerter Det sidste stykke tid har jeg haft mærkelig fornemmelse i kroppen og det er om hun måske har en affære ?
    Jeg har meget lav selvtillid og ved jeg ikke har det største udstyr så frygten for hun får appetitten stillet ude den er meget stor. Vi siger vi elsker hinanden næsten hver dag men skulle det hindre hendes “appetit”Hvad skal jeg gøre ?
    Skal jeg lade som ingen ting?
    Sidst jeg hentydet til snakket hun mig efter munden . ( har prøvet utroskab og synes at se et samme mønster .
    HJÆLP

    Svar
  65. Anonym

    Hej Maj
    Som 13-14 årig blev jeg udsat for incest, hvilket har medført at jeg absolut ikke har lyst til sex. Når min mand og jeg snakker om det bliver jeg fysisk dårlig (får ekstrem kvalme), jeg syntes det er rigtig ulækkert og jeg føler han er et “sexmonster”.
    Jeg vil rigtig gerne have et “normalt” forhold til sex men jeg ved ikke hvordan. Jeg går til terapi men får ikke rigtig nogle redskaber – jeg vil rigtig gerne have noget at arbejde med så mit forhold til sex kan blive mere “normalt”.

    Svar
  66. Torben

    Hej Maj
    Jeg blev skilt for et halvt år siden. Det var min kone, der ville skilles, og jeg har siden kæmpet med at holde mig selv oppe og samtidig leve med at savne min ex.
    En måneds tid efter skilsmissen begyndte jeg at føle nogle seksuelle ændringer. Jeg fik generelt meget mindre lyst til sex og min libido blev mindre. Jeg fik rejsningsbevær og når jeg endelig var sammen med en kvinde fik jeg ekstrem præstationsangst og jeg kunne slet ikke gennemføre noget.
    Min sexlyst er stadig meget lille i forhold til hvad den var før. Jeg har svært ved at holde rejsningen under sex og også under onani.
    Og så til en af de ting der faktisk går mig mest på lige nu: Min pik fryser – dvs. den bliver ekstremt lille og kold flere gange om dagen, ligesom om jeg har vinterbadet, men uden at have gjort det. Når jeg står op om morgenen er min pik normal, men efter 15 minutter er den lille og kold. Når den er afslappet er det stadig som om, at den er lidt mindre end tidligere i omkreds – man kan se at huden rynker.
    Det er begyndt at påvirke mig meget psykisk. Hvad kan der være galt?

    Svar
    • Torben

      I øvrigt er jeg 42 og var sammen med min kone i 20 år før vi blev skilt.

      Svar
  67. Laura

    Kære Maj
    Jeg er en pige på 16 år, jeg går på efterskole og havde en ret stor flirt med en af drengene, som jeg faktisk har rigtig store følelser for, men mit problem er at jeg har været ham “utro”, da jeg har været i seng med en anden fra efterskolen. Jeg har fortalt ham det og nu snakker han ikke rigtigt til mig og når han så endelig gør er det kun rigtig grimme ord, hvilke gør mig ekstremt ked af det, da jeg stadig har følelser for ham… Det er nu cirka en måned siden og jeg har godt nok prøvet på at give slip på ham og være forståelig overfor hans reaktion, men jeg kan bare ikke holde det ud mere. Jeg prøvet at snakke med ham et par gange, hvor jeg har fortalt ham hvor ked af det jeg er, og at jeg har lært af mine fejl og aldrig kunne finde på at gøre det imod ham igen, men han lytter overhovedet ikke efter. Det der bare gør mig forvirret er at han siger at han stadig elsker mig og faktisk også kyssede mig farvel i bussen, men alligevel ikke vil have noget med mig at gøre.
    Så mit spørgsmål er om jeg kan gøre noget for at få ham tilbage, da jeg ikke længere har lyst eller kan give slip på ham.

    Svar
  68. RC

    Hej maj du får den lige rattede for fejl.
    Hej maj
    Jeg ved ik min levende råd om hvad jeg skal gøre ser du min kærste og jeg har været sammen i nu 3 år og han har altid haft kontakt med den ene af sine ex kæreste jeg havede sagt fra starten af at det måtte de godt havde kontakt og skrive med hinanden. selv om at jeg ikke forstår det og har det skidt med det. så første episode der var med de to var at jeg fant ud af at efter ham og jeg fant samme sendet de stadig hjerter og kys smiler til hinanden det sage jeg så at det bryd jeg mig ikke om til min kærste og sage at det skulle stoppe og det gjorde de så og det er jo godt nok 2 episode var så for Ca 1.5 år siden hvor han havde snappe med hinde over snapchat hvor jeg så fant ud af at hun havde sent et dulle billede med bryster og sådan noget til ham og at han havde gemt dette billede af hinde på sin mobil da jeg fant ud af dette lod jeg som om jeg ikke vidste det og spurte om jeg måtte se en video på hans mobil og da sage han at det måtte jeg godt men tager mobilen og finder denne video jeg skulle se i hans album og da jeg bakker ud af albumet ser jeg så at han har slettede billede af hans ex der til spøger jeg ham så ind til det og sige at jeg havde set det billede og hvorfor han havede gemt det og slettet det og da blev han mega sur og vi ente i et skænderi om det. det ente så ud i at jeg sage til ham at når han gjorde sådan noget blev jeg i tvivl om hvorvidt han var færdig med hinde og at det skulle han finde ud af for ellers ville jeg ikke vi skulle være kærester længer det resultere så i at han sage at det var mig som han ville havde så han slettede hind på fb som ven og fjernet hinde på snapchat så for ca et halv år siden begyndte hun så at skrive til ham igen om der var noget galt siden han ikke havede skrevet til hinde og svaret hinde i lang tid.dette viste han mig og spurte om hvad han skulle gøre og jeg sage at det måtte han selv om bare så længe han ikke lavede noget forkert og fløjtede med hinde for jeg havde ik sagt de ikke måtte være venner ellerhavde kontakt det var jo hans eget valg da han stoppede kontakten episode 3 han ville til isdiske og havede det så sådan at han ik rigtig ville havde mig med og det Sys jeg var lidt underlig da det var i den by hun bor men han mente at jeg bare kunde side hjemme ved hans bedsteforældre mens han skulle af stede til isdiske og så ville han ha en kammerat med men jeg fik så lov til at sku med aligevel og samme dag som han var gået med til at jeg kunde komme med fortæller han så at han havede tænk på at invitere hans ex med for at se om hans ven og ex kunde slå gnister det jeg synes var mærkelig men sage det var okay den næste uge inde vi skulle af sted skrev han rimlig meget med han ex ogsådan da vi så kom ned til byen og skulle være ved hans bedste forælder indtil vi skulle ud og stå på skøjter skrev han stadig en del med hinde og han fortalte mig at hun gerne ville han kunde komme forbi og se hindes lejlighed og det havde han så aftalt med hinde vi skulle om lørdagen inden vi sku ud at skøjte men da det blev lørdag var det lige som om han ikke ville noget som helst af det han havede aftalte og da jeg fant ud af hvorfor bliv jeg faktisk meget ked af det men viste ham det ikke. sener havde vi en snak om hvor for han ikke ville noget af det og det var fordi han var usikker på om han nu var kommet over sin ex og om han måske havde følser for hinde da sage jeg så at jeg syntes vi skulle tage af sted for jeg ville ha fundet ud af om der var noget mellem dem for at jeg kunde være sikker da vi så kom igennem det og havde været afsted fortalte han så at han var over hinde og at det var mig han elskede og om jeg kunde tilgive ham for det og det sage jeg så at det kunde jeg jeg var bare glad for at han havde fundet ud af at han var over hinde episode 4 her i weekenden fik jeg en bange anelse angående dem og skrev til hans ex om det var sket noget det sage hun der ikke var og de havde kun skrevet om vind og vejer da jeg så kom hjem fra arbejde fandt jeg så ud af at hun havde skrevet til min kærste om at jeg havede skrevet til hinde og så snakkede vi lidt sammen mig og min kærste han fortalte at de havede skrevet sammen om mange forskellig ting deri blandt om hvorledes vis min kærste ikke havde mig om de så havde mulighed for at være kærester og da svarede jeg.ja okay så vis du og jeg gik fra hinanden om han så ville gå tilbage til hans ex og det svarede han ja til men lige efter siger han så at det er mig han vil havde og det er mig han elsker og vi giftede med og han ik vil af med mig men jeg er bare så forvirret og føler mig mega trist aligevel og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre eller føle han har så siden wee prøvede at bevise at han elsker mig men jeg ved ikke hva jeg skal tro siden han åbenbaret har skrevet til hinde omkring vis han ik havde mig håber du kan hjælpe mig ud af fortvivlende mvh RC

    Svar
  69. Ida

    Hej Brevkasse
    Jeg har været sammen med min kæreste i ca 2 år, og vi er i starten af 20’erne. Vi har i ca 1,5 år haft et ON/OFF problem, hvor min kæreste ikke har haft lyst til sex med mig så ofte som jeg vil. Der kunne godt gå op til et par uger. Den seneste tid er det gået lidt bedre, og det er sket en gang om ugen, men det er nu som om at det er gået helt i stå igen.
    Han fortæller nu, at han tror det kommer fra, at han ser mig som den her søde, rare og dejlige pige, og han har et helt andet billede af sex – derfor har ikke den samme lyst. Jeg har gjort det klart, at vi skal have en løsning på problemet for at få det her til at fungere.
    Jeg håber virkelig du kan hjælpe os!

    Mange hilsner
    Ida

    Svar
  70. Søvnløs mor

    Hjælp mig Maj…
    Det ser ikke ud til, at du svarer på spørgsmål herinde mere, men jeg vil nu forsøge alligevel, da jeg ikke kan rumme tankerne i mit hovede mere.

    Jeg har en på mange måde fantastisk kæreste, som jeg desværre for tiden ikke kan se en fremtid med. Vi har sammen en datter på 15mdr, og synes forholdet begyndte at gå skævt længe inden vi fik hende. Dog er det blevet værre ved hendes ankomst, da vil fuldstændig har glemt forholdet. Sagen er bare den, at jeg næsten ikke har lyst til at kæmpe for det mere. Jeg glæder mig ikke til at se ham, når han er væk. jeg gider ikke kysse ham. Jeg gider slet ikke have sex. jeg synes alt han gør og siger er irriaterende osv.men mest af alt, så er jeg kommet så meget i tvivl om, om man kan have for forskellige værdier, ønsker og drømme, til at kunne fungere som et par? Her er et par eksempler: jeg ønsker at rejser og studere de forskellige kulture, helst sammen med ham og vores pige. Han vil helst blive på sofaen. Jeg vil gerne købe hus, han vil investere i ure. Jeg sætter en ære i at udføre frivilligt arbejde, han synes det er spild af tid. Jeg vil gerne have fælles økonomi, da vi jo har et barn, han fokusere på, at han tjener mest, og derfor vil han ikke. Skal jeg i Føtex og handle en søndag, går jeg afsted i joggintøj uden makeup, han går i bad, tager fint/hverdagstøj på og sætter hår. Vi er SÅ forskællige. Jeg føler slet ikke han hviler i sig selv, og det har jeg det sindsygt svært ved. Han har ingen drømme med livet, ingen mål eller planer.
    Hertil har jeg også et kæmpe problem med måden han er på, når han er omkring vores datter. Han er den bedste far, ingen tvivl om det, men der er nogle ting som gør, at jeg somme tider ønskede, at hun tilbragte mindre tid med ham. Fks har han Iben bordmaner. Han spiser kun med gaffel, mens den ene hånd ligger støttende langs bordet eller støtter hovedet. Han går før andre er færdig med at spise, han sidder med mobilen ved bordet osv. Vi har talt om det MANGE gange, hvortil han svare, at mine metoder ikke er mere rigtige end hans, og at vores datter nok skal lære at sidde pænt. Men for søren, hun afspejler jo vores handlinger! Han bander og utroligt meget. Taler generelt ret grimt. Og hans temperemant er ubeskriveligt! Hvis fks han vælter en kryderibøtter, råber og skriger han og smider med alt omkring sig. Hvis barnevognen står i vegne for hoveddøren, ryger han så hårdt i døren, at barnevognen nærmest går i stykker. Altså han bliver sur over den står i vejen, men gider ikke fjerne den, så i arrigskab forsøger han bare at åbne døren alligevel..

    Mit spørgsmål er så, hvornår er nok nok? Og kan man simpelthen være for forskellige til at fungere som par?

    Svar
  71. T

    Hvad gør vi?

    Kære Maj
    Jeg skriver fordi jeg mangler råd og er desperat.
    Jeg er 27 år og bor med min kæreste og vores fælles søn på 10 måneder.
    Vi har været kærester i seks, snart syv år og har altid haft det godt sammen.
    Vi har selvfølgelig været uvenner og uenig fra tid til anden, men aldrig noget der slog revner i forholdet.
    Vores kommunikation har vi altid betragtet som værende rigtig god og er begge enig om at det er det absolut vigtigste værktøj i et forhold.
    Det er klart at efter vores søn er kommet til og dagene naturligvis er lidt mere hektiske og søvnen noget sporadisk har vi været lidt mere presset på den front end ellers men igen ikke noget der slog skår i glæden (VI var jo indstillede på at sådan en skurk kræver sit 🙂 )

    MEN der er dog en ting der har kastet en længere og længere skygge i vores forhold som månederne er gået siden vores søn kom til; Sexlivet er helt dødt.
    Når man skal være helt ærlig, så har vi måske aldrig haft det mest eksotiske og eksplosive sexliv, efter de obligatoriske måneder med ny forelskelse og sex hvor som helst, når som helst. Overgik vi til et roligere mønster, nogen gange har det været en til to gange ugentligt andre gange har der være en uge, halvanden imellem.
    I starten (de første par år) gik det mig meget på, men hun er bare så fantastisk en kvinde at leve med og når vi nu ikke havde sex var det jo fordi vi havde gang i andre ting, så det passede mig egentlig okay.
    Vi blev gravide i første hug og havde en fantastik graviditet, aldrig har min kæreste været smukker og jeg været mere forelsket. Fødslen gik præcis som vi ønskede og vores søn kom ud sund og rask med sunde 4,56kg og et kæmpe smil.

    Livet var godt.

    MEN, sex var der ikke meget af, forstod jo godt at “tingene” jo også lige skal gro sammen og man skal finde overskud nu hvor man ikke længere bare er to. Jeg havde fuld forståelse for at det kunne tage noget tid før min kæreste blev klar til at havde sex igen.
    Og vi har da også haft sex…. måske to maks tre gange de sidste ti måneder 🙁

    Den sidste gang vi havde samleje snakkede hun om at det sved lidt og om jeg måske fremadrettet ikke kunne blive færdig lidt hurtigere, jeg blev vildt såret fordi jeg fik en føles af at hun sådan set bare lagde krop til for at tilfredsstille mig og ikke selv nød det.
    Jeg følte nærmest at jeg havde forgrebet mig på hende 🙁
    Det skal nævnes at vi før har haft problemer med svie under samleje og at vi har været omkring glide creme og lang forspil, det virkede mest som om hun ikke havde lyst.

    Efter en uge med rigtig, rigtig dårlig stemning, satte vi os ned for at snakke.
    Hun fortalte at hun ikke følte lyst til sex, ikke specifikt med mig, men bare generelt, hun var også stoppet med at onanere, altså hun følt simpelthen ikke sit sexdrive længere.
    Og i takt med at hun følte mindre lyst og derfor afviste mig oftere og oftere, blev hun mere og mere fustreret. Det samme gjorde jeg og det hele ende med at være en stressende ond spiral hvor alt bare blev være.
    Vi var begge så ulykkelig over situation, for vi har det virkelig godt sammen og er et rigtig godt team både som par, venner og forældre, men den sex situation slog bare hul i det hele.
    Jeg brugte det meste af den næste dag på at læse blog op og blog ned, tonsvis af læserbreve.
    Og kom frem til at vejen frem måske var at holde en sex fri periode, hvor vi genfandt hinanden, en periode hvor der måttes kysses og kæles men vi ikke skulle dyrke sex, simpelthen for at tage presset af.
    Hun blev rigtig glad for mit forslag, det gjorde vi begge.
    Jeg troede fuldt og fast på at det nok skulle virke og at hun ville få lysten tilbage.

    Men der er gået ca. to måneder og der er ingen ændringer, hun søger ikke mere nærvær eller intimitet end før, jeg mærker ingen “signaler” fra hende.
    Vi har snakket igen og hun er ked af det og kan ikke forstå hvad der sker, hun føler der er et eller andet galt imellem os, men hun kan ikke sætte en finger på hvad det er :/
    Efter at vi havde snakkede om, om vi overhovedet skulle være sammen (En samtale der næsten knuste os begge) var vi begge enige om at det skulle vi, vi elsker hinanden for højt og der er jo ikke andet galt end det skide sexliv.
    Vi snakkede om at gå i parterapi, se om vi kunne finde det ondes rod, men hvordan vælger man en terapeut? et fremmed menneske at lukke ind i det allermest intime?
    Men vi har intet fået gjort ved det og det virker ikke som om at min kæreste tænker mere over det, hun følte sig meget afklaret og bekræftet efter vores samtale, så tror hun kom fra det.

    Jeg føler vel egentlig vi ville havde godt af det, men samtidig gør det mig sur at det skal fylde så meget det skide sex.
    For kan man ikke være lykkelig sammen og få et godt liv uden sex?
    Jeg ved det virkelig ikke, er så fustreret over det og det viser sig selvfølgelig igen i parforholdet ( Det hele hænger jo sammen 🙁 ). Det værste er at jeg er begyndt at føle en snert af jalouise når hun snakker om andre mænd, det er helt fjollet, stoler 100% på hende og har altid gjort det, men er bare så bange for at hun skal møde en anden.
    Hvad gør vi?

    -Skal vi gå i terapi?
    -Skal jeg give det mere tid?
    -presse lidt/presse mindre?
    -Leve uden sex?

    Jeg er villig til alt for at vi kan finde hinanden igen, at jeg har skrevet denne lange smøre er et sikkert tegn på det

    Med desperate hilsner T.

    Svar
  72. En kvinde

    Kære Maj.
    Kan man have dårlig seksuel kemi??
    Min kæreste og jeg har været sammen i 3,5 år og vi har et barn på 2,5 år sammen. Det gik lidt hurtigt, som du nok kan høre.
    Da jeg mødte ham var jeg i krise, bl.a. på baggrund af en uønsket graviditet som jeg endte lige inden vi mødtes. Så jeg var desperat efter at blive mor og syntes at jeg mødte en alletiders fyr, som jeg også følte mig meget forelsket i de første uger.
    Vi endte dog i en rigtig dum krise igennem min graviditet, hvor jeg følte at vi var helt håbløse og han kæmpede for at være rygraden for os begge, men var enormt såret.
    Han ER virkelig en rigtig god fyr, men jeg kæmper med manglende tiltrækning af ham, som MAND, og at vores sexliv hele tiden har været virkelig mangelfuldt.
    Han er ret umoden seksuelt, bl.a. fordi han havde et forhold til en kvinde i mange år, som afviste ham seksuelt det meste af tiden. Et traume han til dels indrømmer, men ellers mener han ikke at han har manglende seksuel erfaring.
    Men det har han! Og det har jeg ikke!!
    Jeg har været vant til skiftende partnere, begærsex og lyst til at lege i sengen.
    Han har et problem med at han kommer for tidligt, hvilket han er gået i gang med at arbejde på, og jeg er meget imponeret over hans mod omkring det. Alligevel kan jeg mærke at jeg har svært ved at hjælpe ham fordi mine seksuelle forventninger til ham er så lave at jeg ikke rigtig gider, eller har ihvertfald slet ikke lyst.
    Han er ikke så stor en fyr, og jeg er en ret høj, stærk kvinde, så vi har fra starten af haft lidt svært ved at finde vores mand/kvinde-position overfor hinanden, og nu er jeg nået til et punkt hvor jeg bare længes så meget efter at mærke en mands hænder og føle mig mere som kvinde, og også at kunne hengive mig fuldstændig til min mand.
    Det føler jeg ikke jeg kan, for han er for tøvende og vag i sine handlinger omkring det seksuelle, så jeg føler at jeg skal tage al kontrollen hvis der skal ske noget.

    Jeg ved at sexlysten kan forsvinde når man får børn, men jeg er så bange for at vi bare har dårlig seksuel kemi og det kun er et spørgsmål om tid før jeg/vi må give op og gå fra hinanden. Hvilket jeg ikke ønsker, da jeg faktisk rigtig godt kan lide ham og gerne vil udvide vores familie og liv sammen.

    Jeg tænker over min manglende tiltrækning af ham på daglig basis og det fylder så meget at jeg ikke kan finde ud af at være en ordentlig kæreste, og nogengange også har svært ved at være en nærværende mor når vi er sammen som familie.

    Jeg drømmer sådan om en rigtig mand, én med stærke hænder, en solid erektion der kan holde, og en jernvilje ift. at gøre det med mig han har lyst til! Jeg savner at mærke min krop og min seksualitet for fulde flor.
    Jeg evner ikke at have en elsker ved siden af, og jeg tror ikke min kæreste er med på hverken et åbent forhold eller swingerklub, så det virker lidt håbløst for os….

    Hvis du har tid vil jeg være taknemmelig for et svar.

    /en kvinde

    Svar
  73. Moster Tut

    Hej 🙂 Jeg kunne sikkert skrive stolpe op og stolpe ned, men vil prøve at begrænse mig – jeg er 46 år, kvinde – og gået i (al) for tidlig overgangsalder grundet IVF behandling. Så som 40 årig havde jeg min sidste menses, dog vil jeg hævde at dele af min hjerne stadig reagerer på hormoner, men det er en anden snak. Jeg GIDER IKKE sex!! Og det synes jeg er så skrækkeligt trist, for jeg vil egentlig gerne (egen-seksualitet er også mere eller mindre ikke-eksisterende. Jeg spurgte så min læge som er en ung dame midt i 30’eren og hun lød helt og aldeles ligeglad, som om at det et eller andet sted vel også kan være ligemeget. Nu er spørgsmålet så kan jeg få en henvisning, kan jeg kræve at hun gør noget? Og ville en henvisning til sexolog være det rigtige??
    Synes egentlig det var skuffende at egen læge (samme køn) ikke gider sætte sig ind i at man efter endt barnløshedsbehandling der ikke endte i nogetsomhelst OGSÅ oven i hatten skal “leve uden sex” resten af ens liv – det er trist. Håber på svar, for vil gerne jorde hende allerede INDEN hun nonchalant smækker bogen i.

    Svar
  74. Helt Knust

    Hej Maj,
    Jeg er en pige på 20 år og her for tiden var jeg i mit første forhold. Vi var sammen i 6 måneder. Det startede fantastisk. Han var sød og havde masse af tiden til mig eller til OS. Vi kunne snakke om alt, vi så filmene sammen, vi gik gåtur og efter et stykke tid har vi også snakket om vores fremtid sammen. Efter 2-3 måneder har det ændret sig fuldstændig. Han sagde til mig en af hans meget dybe hemmeligheder, som ingen kender til. Jeg troede ikke det vil være så stort problem i vores forhold, men efter et stykke tid blev han meget kontrollerende over for mig. Jeg var der altid for ham. Jeg har lavet mad til ham, ryddet op og ja, jeg boede næsten ved ham hver dag. Han ville have mig ved ham næsten 24/7. Det var også rart i starten at have en kæreste, som bare have vist, at han vil det her. Men efter de 3 måneder har han ændret sig næsten helt. Han bestemte mere og mere over mig. Han hjælp mig selvfølgelig på nogen punkter, men mange andre gange sagde han til mig, hvem jeg skulle være sammen med og hvem jeg skulle ikke snakke til. Hvis jeg gjorde noget forkert, så var jeg en idiot, luder eller så brugte han andre nedgørende ord. Nå jeg tog sportstøj til vores boksetræning, så sagde han at jeg ligner en luder og burde skifte. Jeg gjorde alt godt for ham, så jeg forstod ikke helt, hvad jeg gjorde forkert. Når vi spillede FIFA eller skak, så selve i nogen spil, hvis jeg gjorde noget forkert, så sagde han: Hvis du tager dig ikke sammen, så slå jeg op med dig. Efter det sagde jeg til ham, at jeg skal nok gøre det godt, jeg bliver bedre og det gjorde jeg også – bare for at ikke miste ham. Der var mange gange, hvor vi legede, at vi slåede på hinanden, men han som en mand er stærkere end mig, så mange gange skulle jeg bagefter skjule alle blå mærker. Ja, under de slåskampe sagde jeg til ham, at det gjorde ondt og mange gange græd jeg bagefter, men han sagde bare til mig at jeg var svag og så troede jeg på det. Han brugt meget psykisk vold overfor mig for at jeg skulle ikke føle, at jeg var bedre end ham. Til sidst bestemt han også, at jeg skulle ikke mødes med nogen af mine veninder, nogen skulle jeg droppe… Vi har aftalt før sommer at vi slå op, bliver venner, fordi han kunne ikke klare distanceforholdet. Vi kom op at skændes den sidste gang vi sås. Han sagde, at det var mig der var skyldig, at vores forhold end, som den gjord. Efter han tog til Bosnien til sommer havde jeg tid til mig selv. Jeg skrev en besked til ham, som har såret ham lidt, fordi jeg var i byen og var fuld. Beskeden blev faktisk skrevet af min veninde, en af hans første eks kærester. Hun gjorde det, så jeg kunne komme over ham. Efter nogen dage, så kunne jeg ikke klar mig selv, så jeg skrev til ham en lang besked, hvor jeg undskylder over for ham. Vi har snakket efterhånden med hinanden, efter han kom tilbage. Vi mødtes og får snakket om tingene. Han bed mig om at give 100% af mig, hvis jeg vil være sammen med ham. Den veninde, som skrev den besked skulle jeg droppe, selvom hun hjælp mig, når han var vær med at komme over ham. Hun var der hele tiden. Det var han ikke. Så var vi sammen igen. Vi kom op at slås – for sjov, som han sagde. Han holdt mig med benene på mine arme og sad på min mave. Han slog min med knytnæver i sider, bagefter lidt i ansigtet. Dagen efter havde jeg en kæmpe blå mærke på min side ved ribbenene. De var der i to uger bagefter, men med min kæreste gjorde jeg det over efter den første dag. Under forholdet skulle jeg lyve over for min far, at de blå mærker var fra boksning, men den dag sagde jeg til min far med det samme, hvem der har gjort det. Min far skrev til ham, at han skal holde sig væk. Jeg skrev til ham også, at det var slut. Jeg var bange for ham, ligesom de sidste 3 måneder vi var sammen. I vores forhold var jeg altid bange for at sige noget. Jeg kunne ikke være helt sammen med hans venner, kunne ikke snakke med dem privat, fordi han vil have dem for ham selv, tro jeg. Der var et par gange, hvor han sagde til mig, at hvis jeg gøre et eller andet forkert, så kan jeg skride hjem igen, men så har jeg ændret mig med det samme helt og var den bedste kæreste for ham. Gjorde det hvad han vil have af mig. Nu efter vi har ikke snakket sammen i 3-4 måneder fandt jeg ud af at han var utro på mig med hans ekskæreste (hende før mig), efter 2-3 dage efter vi kom sammen dengang… Det var hende, som har fortalt mig det. Efter han fandt ud af at, hun har fortalt det til mig, skulle hun sige til mig, at det var kun en løgn. Hun fortalt mig også, at sådan var han også over for hende under deres forhold. Hun skulle droppe hendes arbejdet for ham nogen gange. Han har slået hende i gulvet. Nu var jeg næsten kommet helt over ham, men nu har jeg mareridt igen og de startede for en uge siden, hvor jeg vågner helt lige pludseligt, er grædefærdig og han er i hver en af dem. I dag var det helt slemt. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. Jeg synes jeg fortjener at vide, hvad jeg har gjort forkert. Var jeg så dårlig kæreste over for ham? Gjorde jeg ikke det godt nok? Hvad synes du? Hvad skal jeg gøre for at komme over ham? Jeg vil så meget kun fokuser på min ny elevplads, familie og mine venner, men det kan jeg ikke. Han var den første i alt. Han sagde jeg skulle stole på ham, han vil aldrig lyve over for mig. Det med utroskab dræber mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg gjorde alt for den dreng… Nu valgt jeg også, at holde mig fra drengene, fordi jeg kan ikke stole på en igen. Jeg føler og har oplevet at de vil næsten kun have det ene og jeg vil ikke have, at jeg bliver knust igen. Jeg hader mig selv for det jeg gjorde over for mig selv. Jeg er snart i tvivl, hvem jeg er, om jeg er mig selv. Jeg kan ikke stå ved mit eget ord i lang tid, fordi før var det hans ord, som skulle være altid rigtigt. Venner siger til mig jeg skal blive mere egoistisk for mennesker, men det kan jeg ikke. Jeg respekter alle, derfor har jeg heller ikke anmeldt ham til politiet, fordi jeg vil ikke ødelægge hans fremtid. Jeg er meget følsom, ja, men jeg troede det var positivt. Nu kommer han sammen med andre piger, jeg hører at måske har han en kæreste, som om han glemte, hvad han gjorde eller hvad jeg gjorde for ham. Han kom bare vider. Jeg bede dig, kan du svare mig, er det virkelig mig, som gjorde noget forkert?? Hvorfor valgt han at være med sin eks den aften? Hvad skal jeg gøre for at komme over ham sådan helt?
    M.v.h. Helt knust

    Svar
  75. Thalia

    Kære Maj
    For godt to måneder siden blev jeg single. Min kæreste valgte at stoppe vores forhold alene på grund af hans jobsituation, hvor han i mindst et halvt år ville være langt væk fra mig. Han mente det var for hårdt for ham at vi ikke kunne ses så ofte som han gerne ville. Han foreslog at vi kunne prøve igen, når hans kontrakt udløb, men jeg afslog. Hvis vi skulle gå fra hinanden, måtte det være for good, da jeg ikke ville tåle at gå igennem så lang tid uden nogen form for kontakt. I mit hoved er det utopi at tro at man kan genoptage sit forhold på den måde.
    Siden hen har han skåret mig helt ud af hans liv og jeg forsøger at komme videre. Endelig er jeg nået til det punkt, hvor jeg ikke nødvendigvis græder hver eneste aften og savner ham helt forfærdeligt.
    Men som et lyn fra en klar himmel er jeg begyndt at få nye beskeder fra ham. Han skriver at han tænker på mig konstant og savner mig. I de seneste beskeder spørger han hvad der skal til for at jeg vil tage ham tilbage. At han er villig til at flytte tæt på mig for at få det til at fungere. At jeg bare skal give ham en chance. Udover at jeg synes det er lidt spøjst, når det var ham der stoppede forholdet, ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal gøre. Var oprindeligt fast besluttet på at ignorere ham, men et eller andet sted savner jeg ham jo også. Jeg har spurgt lidt ind til hvordan han forestiller sig at det skal foregå og fået svar.

    Lang historie kort, hvordan ved man om det er rigtigt at forsøge igen? Jeg har tænkt over nogle krav som han er nødt til at efterleve hvis han vil prøve igen. Blandt andet at han skal prioritere vores forhold anderledes end han gjorde sidste gang. At jeg ikke vil holdes hemmelig særlig meget mere pga kulturforskellene mellem os, hvilket var et diskussionsemne i forholdet før. At vi ikke bare springer ud i et kæresteforhold part to uden at have taget det stille og roligt. Jeg tænker at vi må forsøge at date igen og på den måde finde hinanden. Ligeledes skal han, hvis det bliver til mere, indenfor en relativt kort tidsramme skal rykke tættere på mig, da det ikke duer med at bo i hver sin ende af landet. Der er rigtig meget at tænke over og jeg kan ikke bare give ham et klart svar på hvad jeg vil. Jeg er sindssygt bange for at blive såret på samme måde igen, men omvendt har jeg nok en lille bitte snert af lyst til at prøve. Hvordan gør man, så det kommer til at fungere? Er det forkert at tænke sådan? Skal jeg bare droppe ham? I know nothing.

    Svar
  76. Astrid

    Kære Maj

    Jeg er en kvinde på 35 år og jeg står i en rigtig skidt situation, som jeg aldrig havde troet jeg skulle stå i.
    Min mand og jeg har været sammen siden vi var midt i 20’erne, hvilket nu er over 10 år siden.
    For 2 år siden fik vi vores første barn sammen. Man kan roligt sige at det siden da er gået ned ad bakke.. Min mand har i mange år kæmpet med usikkerhed, jalousi og minder fra en dårlig barndom. Ikke så længe efter vi får vores søn, ramler alt sammen og han bliver indlagt med en depression.
    Under indlæggelsen og gennem mange efterfølgende samtaler får han forklaret mig at han er biseksuel og at dette også tildels ligger til grund for hans indlæggelse. Jeg er først chokeret over den udmelding, da jeg ikke lige havde set den komme. Efter mange overvejelser kommer jeg frem til at jeg accepterer ham som han er og at det ikke ændrer på min kærlighed til ham – det ikke behøver være en hindring for vores forhold.
    Der går noget tid og herefter fortæller han mig at han både før og efter sin indlæggelse har været mig utro med andre mænd, så sent som for 4 måneder siden. Det gør mig meget ked af det og jeg føler et enormt svigt. Han forsøger at undskylde det med at jeg har været for optaget af vores barn og han har søgt bekræftelse andre steder. Desuden forklarer han at han ikke kunne lade være og at lysten drev ham til at gøre de ting uden fornuften stoppede ham..
    Jeg er jo godt klar over at vores sexliv ikke er som før vi fik børn, jeg har helt klart mindre lyst og er mere træt og uoplagt. Erkender at jeg afviser ham mange(!) gange seksuelt og mit fokus har været enormt meget på vores barn. Men jeg har samtidig også kunne fornemme et ændret følelsesmæssigt engagement fra ham, siden vi fik vores barn, lidt som om han er checket ud. Min lyst fungerer ikke hvis nærværet og intimiteten ikke er tilstede og det synes jeg han/vi har glemt efter vi blev forældre. I stedet fokuserer han meget på den seksuelle del og som han selv siger er det herigennem han ‘mærker/viser kærlighed’.. Derfor er vi gået meget skævt af hinanden i lang tid og sex har fra min side mange gange været præget mere af pligt end lyst.
    Da han fortalte mig om utroskaben, var min reaktion voldsom, jeg blev enormt ked af det og havde brug for at tale om det. Han lukkede i og bad mig om at vi ikke nok bare kunne ‘komme videre’. Sådan fungerer det desværre ikke og jeg føler jeg er låst fast i den her situation. På den ene side har jeg lyst til at vi skal skilles hurtigst muligt, på den anden.. jeg elsker ham og ønsker at vores familie kan blive sammen. Jeg ønsker at kunne tilgive ham.
    Vores forhold bliver værre og værre, vi befinder os i en underlig limbo. De sidste par uger har jeg behandlet ham ret hårdt. Jeg føler et behov for konstant at påføre ham den følelsesmæssige smerte han har påført mig og tage hævn ved enten at ydmyge ham eller overfuse ham. Det har stået på et stykke tid og vi er kommet dertil hvor han selv ønsker at vi skal gå fra hinanden (i starten tryglede han mig om at blive). Han kan ikke leve med sig selv og hans handlinger. Han mener jeg fortjener bedre end ham og at forholdet nok ikke kan reddes..
    Jeg ved heller ikke selv om det kan reddes, men jeg nærer et lille håb om at vi kan få alt det tilbage som vi engang havde.. Er jeg for naiv?

    De bedste hilsener

    Svar
    • Line

      Hej

      Jeg har læst din brevkasse gennem flere år nu. Dog har jeg nu selv brug for et råd..
      Lidt forhistorie: Da jeg mødte min mand for 8 år siden var han swinger og havde dyrket dette liv med sin eks. kone. Det var dog ikke lige mig det der med at se en mand jeg var helt ny forelsket i være sammen med andre. Han valgte helt selv at han ville droppe det liv for han ville hellere være sammen med mig. Efter 4 år sammen skete der en masse dårlige ting i vores liv og han endte med at være mig utro med en anden kvinde og hende mand ( han havde kun sex med kvinden). Jeg var mildes talt ødelagt. Og det blev ikke bedre af at kvinden nu begyndte at skrive nedladende ting til mig.
      Jeg var gravid og fødte præcis en måned efter deres sidste trekant. Det er nu fire og et halvt år siden. Vi er stadig sammen. Min mand har aldrig helt faldet til ro og først nu som 41 årig oplever han livet som familiefar på fuld tid og fast job med ansvar. Vi har desværre ikke sex særlig tit. det har stået på i efterhånden 6 år nu. Vi har i gennemsnit sex en gang om måneden. Han kommer altid med gode d´grunde til at det er sådan men det virker bare som om at når en grund er løst kommer der en ny. PT. er det stress på job og kroniske hovedpiner hvilket jo giver mening, Desværre kan jeg når jeg ser tilbage finde flere perioder hvor der ikke var disse ting. eks. for 5 år siden var var begge arbejdsløse mens vi ventede på vores uddannelser startede. Vi var arbejdsløse i ca. 4 måneder. Der led han ikke af hovedpiner. Og vi havde det godt sammen, men der havde han heller ikke lyst til sex særlig tit. Han har en drøm om en trekant med mig og en anden mand, og han har virkelig kæmpet for at jeg skulle syntes det var en god ide, men i det sekund jeg viste en interesse for at det kunne blive muligt ( han sagde selv at det selvfølgelig først skulle være når vores eget sexliv fungerede igen) mistede han interessen. Han ville gerne have vi lege nogle binde lege hvor han bandt mig. Jeg gik med til at prøve men så snart jeg syntes det var bare lidt fedt så gad han ikke rigtig mere. Nu dukker det sjældent op, men det er der da.

      Men så en morgen fortalte han mig at han havde drømt at han havde været til swingerparty og at en masse mænd havde lagt an på ham. Vi har tit joket med at han var til mænd så sagde i sjov at det jo nok var derfor. Han blev tøvende og jeg fornemmede noget var galt. Han måtte til sidste indrømme at han havde lyst til at prøve en mand. Jeg ved slet ikke hvilket ben jeg skal stå på. Det virker som om han aldrig bliver seksuelt tilfreds. At han aldrig falder til ro i et forhold. ( jeg er nr. 3 kone som han har. Han har et barn med hver eks. koner og 2 børn med mig) jeg har prøvet flere gange i vores forhold at åbne emnet omkring at han måske ikke helt kan være i et monogamt forhold og at droppe swingerlivet ikke var det rigtige, men dette afviser han blankt altid.

      Jeg kan bare mærke jeg ikke kan rumme mere. Jeg elsker ham jo, men jeg føler bare dette er mere end jeg kan klare. Jeg føler altid jeg står i vente position til når han vil og han har været utro og nu tænder han også på tanken om en mand. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg opgive livet med ham?

      Svar
  77. Pia

    Hejsa Maj.
    Dette bliver nok en længere mail.
    Det sidste år har vores ægteskab ikke været en dans på roser og vi var egentlig “bare” gode venner til sidst MEN forhistorien ligger ca 1 år tilbage.
    For 1 år siden finder jeg ud af at min mand skriver med en anden “dame/pige” dette konfrontere jeg ham med og vi får en snak og han lover ikke at skrive mere med hende mere og afslutte alt med hende, de har så ikke kontakt i 5 mdr da hun er udsendt ( min mand arbejder i forsvaret ved flyvevåbnet og hun er ved søværnet så der igennem de har lært hinanden at kende).han fortæller at de skriver og snakker om forhold og mig ( min mand forstår mig ikke ) så han bruger “hende” til at sætte tingene op og vende tingene i hovedet på ham som kvinde ( nogle gang lykkedes det andre gange ikke)
    For ca 3 mdr siden finder jeg så ud af at min mand stadig skriver med “hende” og jeg bliver så inderligt såret at jeg faktisk beder ham “fise af” og vi er væk fra hinanden i 14 dage/ 3 uger hvor jeg er hjemme i vores hus sammen med vores datter på 10 år og i denne periode bliver vi så også skilt.
    Vi skriver dog frem og tilbage og jeg prøver at forklare ham at han har såret mig så inderligt og at han holder “hende” skjult bliver jeg både sur/vred og ked af.
    Vi snakker meget frem og tilbage om hvad der egentlig skete dengang og omkring “hende” som nu har sagt til min eks mand at hun er “bange” for mig ( hvorfor ved jeg ikke, hun er bange for at jeg kunne finde på at gøre noget) og hun forstår ikke at jeg føler hun er min konkurrent og at jeg er SÅ bange for at miste ham, han ”igen”
    Vi finder så sammen igen som “kærester” for en lille måned `s tid siden men I GUDER det er hårdt, jeg har lavet om på en masse ting ( såsom at vise ham mere kærlighed, at vise at jeg har LYST til ham, og være mere nærværende ) han siger så at “den blå dame” er en god veninde og han gerne vil have lov til at fortsætte med at have kontakt til hende, dette giver jeg ok til MEN jeg vil bare gerne vide når de har haft kontakt om det er pr opkald eller sms, så vil jeg gerne informeres, MEN at i ferier og weekender skal de ikke have kontakt,
    Min ”kæreste” har fortalt hende hvordan jeg har det omkring hende men de forstår mig ikke, MEN jeg kan bare mærke på mig selv at HUN fylder for meget når han kommer og siger at nu har hun ringet/skrevet. Jeg har mistet tilliden til ham og mine følelser sidder udenpå tøjet hver gang han nævner hende, så føler jeg at jeg skal ”starte forfra” Jeg er 100% åben omkring hvad jeg tænker og føler men jeg tror ikke han er det overfor mig ( den tillid er sååå svær) selvom vi har aftalt at vi er ærlige overfor hinanden.
    Jeg forstår simpelthen ikke at ”de” ikke kan se og forstå mit problem omkring dem og jeg forstår da slet ikke at hun bliver ved med at kontakte ham ( det er mest hende der kontakter ham) jeg får det så skidt psykisk og jeg ender med at sidde og græde og han er godt nok meget OBS på hvordan jeg har det når jeg reagere og så snakker vi om tingene og han siger han VI OS og at det er mig han holder af og at jeg skal bruge tiden på OS og ikke tænke så meget over HENDE, Jeg har utallige gange sagt til ham at hvis JEG var 3 person og den jeg skrev med prøvede at få et forhold op at køre så ville jeg sku afslutte det med vedkommende for ikke at ødeligge noget for dem, men dette forstår han heller ikke for de ”snakker/skriver” jo bare ikke andet.
    OG
    De først 3 uger efter vi begyndte igen kørte det også på skinner ang sex, vi var sammen flere gange om ugen, vi putter hver aften og ligger tæt når vi skal sove men de sidste 14 dage er det gået ned af bakke igen, jeg har fået lysten tilbage igen og har sagt at han bare kan sige hvis han har lyst til sex,han kan fint få den op at stå når vi nusser og kæler MEN når vi så skal til at nyde hinanden så falder den igen, dette er sket 3 gange nu og sidste gang forlod han soveværelset, jeg tænker straks at det er MIG det er galt med, jeg fortæller ham at han ikke skal tænke på det og at jeg sku stadig holder af ham selvom ”den” ikke vil som han vil, men tænker alligevel ”HVORFOR” tænker han på hende, har han en anden, ja tankerne flyver bare afsted i mit hoved.
    HVORFOR kan hun ikke bare fise ud af mit liv.
    Hvorfor bliver hun ved med at kontakte ham når han har fortalt at ham og jeg prøver at få det til at fingere igen.
    Hvorfor kan de ikke forstå hvordan JEG har det.
    Vil HUN mere end bare venskab.
    Hvad er det der gør at han har et behov for at stadig have kontakt til hende, nu vi prøver at få et forhold op at køre igen og så skal ”hun” også være en del af det.
    Kære Maj, er det mig det er HELT galt med ?
    Jeg vil SÅ gerne OS men jeg har bare rigtig svært ved at glemme ”hende” og specielt nu hun SRADIG er en del af ”OS”
    HVAD HULEN SKAL JEG GØRE 
    Knus ”den fortvivlede”

    Svar
  78. Bettina

    Hej
    Jeg er en kvinde på 49 år der igen har mistet sexlysten. Og igen mener jeg, at jeg har indtil sidste år været gift men en. De sidste 8 år vi var sammen, havde jeg ingen sexlyst og derfor var vi ikke i seng sammen. Da jeg gik fra ham begyndte jeg at prøve at lege med mig selv for at se om jeg kunne tændes, og det lykkedes meget langsomt. Jeg var så sammen med en i januar 2017 og igen i marts. Begge forhold holdte ikke. I maj fandt jeg en dejlig fyr som kunne tænde mig og vi har indtil for nyliog haft et godt sexliv. Med et begyndte jeg at skulle kæmpe for at få lysten, det var svært men jeg kunne. De sidste 14 dage harjeg bare ikke kunne tændes uanset hvad han gør. Det er frustrerende ikke at kunne være sammen med ham man elsker.
    Jeg har en mistanke om hvad der kan have lidt af skylden. Det er at jeg for 9 år siden var igennem et forløb der endte med et krampeanfald hvor jeg var i krampe i ca 5 min. Det er mere eller mindre siden den oplevelse at der har været et problem. Jeg er så ked af at jeg ikke kan tændes på samme måde som før. Det har nærmest været så jeg nogen gange var tændt af næsten ingenting. Men i dag har vi prøvet igen og det ville bare ikke lykkes og det er jeg meget ked af. Hvad kan jeg evt. gøre for at arbejde med at få lysten igen? Jeg vil gerne men kan som sagt ikke tændes ordentlig
    Mange hilsner
    Jomfruen

    Svar
  79. Hilsen den tankefulde

    Jeg er en kvinde på 50, jeg er blevet opereret for brystkræft i 2014, fik fjernet det ene bryst. Er stadig i forskellige behandlinger, da det spreder sig. Jeg har valgt at leve livet og ikke gå at bruge mit liv på at være ked af det. Det hårde er de psykiske rutscheture, og tankerne om hvornår mon mit liv er slut. Jeg elsker min mand og han mig, vi har været sammen i 30 år. Jeg har dog vanskeligt ved at fokusere mine tanker på sex, føler mig akavet og utilstrækkelig. Når vi endelig kommer lidt i gang ryger mine tanker hen på triste ting og det er så svært at holde gejsten. Vi har aldrig været gode til at tale om sex, men nu er det rigtig svært, det gør ondt ind i hjertet. Jeg tænker om han mon får en ny og bedre kæreste efter jeg er væk. Hvordan bliver jeg bedre til at fokusere på det sexliv som jeg jo stadig har.

    Svar
  80. Melanie

    Kære Maj,

    Jeg har forsøgt at finde svar på mit spørgsmål andre steder, men uden held.
    Jeg er en kvinde på 23 år, med et problem som jeg ikke er stødt på før, og som får mig til at føle at noget er galt. Sagen er at jeg bliver frastødt ved tanken om at en ‘fremmed’ skal kysse eller røre ved mig. På den der måde hvor nakkehårene rejser sig, kvalmen ulmer og den indre stemme sætter hælene i og råber “LØB!”. Og det er uanset om det er en tilfældig fyr i byen eller en jeg har skrevet med i flere måneder. Og uanset hvor flot jeg ellers synes han er. Jeg har aldrig kysset eller taget med en fyr med hjem fra byen, og det er på trods af at jeg har haft flere kærester gennem tiden, og aldrig har været udsat for noget ubehageligt.
    Den ene gang jeg har ignoreret ubehaget og kvalmen og været sammen med en dejlig (fremmed) mand alligevel, endte det jo fint efterfølgende, og jeg nød det naturligvis også. Alligevel dukker det hele op igen ved næste fyr der gør tilnærmelser, og uanset omstændighederne.
    Mine veninder kalder mig kræsen, fordi jeg aldrig er tiltrukket af mænd jeg går forbi på gaden eller møder i byen, selvom jeg godt objektivt kan se at de er pæne mænd. Og normal har et ganske stort sexdrive.
    Det er heller ikke fordi jeg går rundt og er fanget i en tidligere forelskelse eller døjer med tidligere kærestesorg eller -svigt. Mine partnere har altid behandlet mig rigtig pænt.
    Ved du om den slags virkelig bare bunder i en ubevidst kræsenhed eller om der kunne ligge noget andet til grund? Jeg føler ikke jeg udlever mit uforpligtende single liv til fulde når jeg ikke bare kan give mig hen som jeg jo ellers er i min fulde ret til.

    Svar
  81. Morten Siggaard

    Hej
    Jeg har for 1 1/2 år siden mødt en fantastisk pige, hun kommer for et 12 års langt forhold hvor de sidste 4 år af forholdet, har hun ikke haft meget lyst til sex med sin ex partner. Vores problem er nu at hun ikke tager initertiv til sex, men har lyst når jeg tager initertivet. jeg kan til tider have svært ved at se når hun har lyst eller ikke. og jeg har ikke lyst til at overtræde hendes grænse hvis hun ikke har. Vi har det mest fantastiske sex. Og hun har aldrig afvist mig. Hun har virkelig fået lysten tilbage efter hun har mødt mig. Jeg kunne bare godt tænke mig hun kunne lære og lægge op til mig, så det ikke altid var mig der viste initertivet.

    Svar
  82. Luise

    Hej maj min kæreste gennem 6 år har været mig utro med sin ex flere gange og har indrømmet det og lover mig hvergang at det ikke sker igen og prøver hver gang at give mig skylden for at han er det
    Ved ikke hvordan jeg skal kunne tro på ham igen
    Og han vil ikke snakke om det og vil heller ikke gå med til noget terapi så vi kan få et godt liv sammen
    Knus en meget fortvivlet

    Svar
  83. Jens Holm Møller

    Jeg mødte en kvinde for nu ½ år siden, og der har indtil vide ikke været et knubbet ord imellem os, og vi har klaret en flytning også uden bøvl, jeg har hjulpet min kæreste med at flytte og gøre både den ene og anden lejlighed klar.
    I forbindelse med flytningen er det sexuelle trådt noget i baggrunden, og det er lidt svært at komme i gang igen, vi har begge det til fælles at vi i tidligere forhold begge er blevet afvist, vi snakker rigtig godt om det, men har det også sådan at det ikke er lige i de situationer sexlysten vokser.
    Vi er 63 og 67 år gamle, er der noget vi kan gøre for at fremme det igen? Eller skal vi bare lade være og tage det som udtryk for at der har været for meget om ørerne og det vil komme igen. Der har heletiden været rigtig meget kys kram og knus imellem os.

    Svar
  84. Karoline

    Hej Maj
    Jeg er en pige på 20 år, som har haft den samme kæreste i snart 1 år. Jeg er åbenbart rigtig stram og min skede er også meget tør. Hvad kan jeg gøre for at mindske dette? Det er virkelig træls, at det tager så lang tid, før han kommer op i mig.

    Svar
  85. hende den anonyme

    Kære Maj
    Er i gang med Modul 1 utroskab kom videre og har nu et spørgsmål. Hvordan kommer jeg igang med at give min mand oralsex igen? Jeg fandt ud af at han havde købt sig til oralsex, og nu har jeg ikke lyst til det da jeg tænker han vil sammenligne med det han fik for penge. Jeg er så ked af det da det tidligere faktisk var noget jeg nød at give. Det skal siges at vi har haft sex siden han blev opdaget, men kun hvor han giver oralsex til mig og vi har alm. sex. Han påstår det kun var ved en lejlighed at han har købt sig til det og at han fortrydder det meget. Vi har været gift i 10 år og har 2 små børn. Håber du får tid til at svare.

    Svar
  86. blomst

    Kære Maj.

    Min mand og jeg har lige siden starten talt om at have en trekant eller en firkant med et andet par. Dog uden partnerbytte, det er alligevel for meget til mig. Vi har kendt hinanden lidt over tre år og da vi lærte hinanden at kende var jeg virkelig tændt på ideen og glædet mig til vi skulle prøve det. Vi blev så gravide og måtte sætte den drøm på standby.
    Nu er vi kommet frem til vi vil finde et par. Jeg har aldrig prøvet det før. Han har prøvet det en enkel gang med en eks kæreste. Jeg synes selv jeg har sat nogle klare regler op for hvad jeg vil gå med til, og det er at vi kan være sammen med et andet par, men hvor partnerbytte ikke kommer på tale!
    Desværre havde vi en episode for nogle måneder siden, hvor jeg tog ham i at skrive med nogle andre piger. Jeg var knust og han fik det ultimatum at vi enten gik i terapi eller også var det slut. Vi kom i terapi og vi har faktisk fået det rigtig godt. Jeg er næsten helt nyforelsket i ham igen. Men når vi kigger efter andre par på nettet og med den oplevelse i baghovedet (at han har skrevet med de piger) og når man sidder der med sin morkrop, med strækmærker og lidt for tyk mave, så ryger alle mine parader op! Jeg bliver faktisk pisse jaloux og vred! Efter den oplevelse med de piger har jeg virkelig ingen tolerance overfor så lidt som uskyldigt kiggeri. Det er kommet som et slag i hovedet for jeg har aldrig døjet med jalousi. Det er en fremmed og ubehagelig verden for mig.
    Da vi lærte hinanden at kende var det slet ikke sådan. Jeg var spændt og glædet mig og var bare glad for min mand havde en god sexuel appetit. Nu føler jeg mig truet af de første silikonebryster og flade mave jeg ser.
    Jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg vil så gerne ud af denne her dumme spiral i mit hoved og ned i min krop igen, hvor jeg faktisk har det rigtig dejligt. Hvordan kommer jeg tilbage til den tilstand jeg var i da jeg mødte ham?

    Svar
  87. Junner

    Jeg er en mand på 66, og min kone er 60. Hun “har ikke lyst”, men det har jeg – hele tiden.
    Hun har fået Effexor i mange år, og efter en mammacancer får hun anti-østrogen. Det tror jeg er grunden til mgl. lyst og vaginal atrofi.
    Jeg meldte til en tåbelig tysk dating-fidus – find villige kvinder i lokalområdet.
    Min kone blev pissesur over det, jeg kunne kun sige, at jeg var pisseliderlig.
    Jeg tør jo ikke kontakte nogen af de villige kvinder.Hvad pokker skal jeg stille op?

    Svar
  88. Mette Ludvigsen

    T&M
    Hej jeg er 27 år og det er min kæreste også.vi har været kærester i to år og 8. Mdr – Han havde været ved nogle venner en aften hverdag. Kom hjem kl 00:20. Og ville have sex, jeg sage nej men han begyndt igen og stønnede. Han blev meget sur, nærmest vræd på mig fordi han var så liderlig. Men jeg var træt.han mener at det altid er ham der ligger op til sex. Så Han forsøgte igen og nussede mig på ballerne men jeg lod som om jeg sov. Så da han skulle på arbejde kl 04:15 ville jeg gerne kysse ham farvel, det blev tre hurtige kys. Han kan bare ikke forstå et nej, han mener jo at det er tit jeg siger nej. Men jeg vil gerne ham. Det at være kærester handler for ham kun om sex, men jeg mener at der er meget mere, som ærlighed tro og kunne lave noget sammen. Jeg tror hvis jeg siger nej for mange gange og ik ligger op til ham så slår han op.. Jeg er en omsorgsfuld og ærlig kæreste som kun vil det bedste i vores forhold.han siger hvis jeg bliver ked af det, skal jeg tøre øjnene og kom videre. Når det ik er noget og græde over. Han tager ik imod hvis jeg vil snakke om det. Så kommunikationen er ik god Håber du har ider.

    Svar
  89. Maria

    Hej Maj.
    Jeg har været i mit nuværende forhold i små 2 år. Vi har hver især 2 børn med fra tidligere forhold. Sagen er den at hans 12 årige datter har valgt at fravælge sin far, da hun ikke kan acceptere hans forhold til mig. Dette påvirker ham naturligvis, og har også skabt en del røre i familielivet. Han har hele vejen igennem gjort hende opmærksom på, at hun er velkommen i vores hjem. Hun ønsker dog ingen kontakt, sålænge han har en kæreste. Hun blokere ham, kalder ham idiot mm. Han begynder for et halvt års tid siden, at lave aftaler med hende, hvor de mødes i byen. Han lover hende blandt andet at hun kan “slippe”for mine børn, hvis hun kommer på besøg. Dette giver os nogle sammenstød, da jeg er af den opfattelse, at hun er velkommen på lige fod med hendes søster, men ikke skal diktere hvem der skal være hjemme mm. Jeg finder ud af at han begynder at lyve for mig omkring hvor meget kontakt de har, og at han også ser hende uden at fortælle mig det. Han vil gerne se sit barn – forståeligt nok. Men lyve for mig og undlade at fortælle mig, hvad der sker vil jeg ikke acceptere. Hvis man kan lyve om “småting” kan man i min optik lyve om hvad som helst. Jeg satte bremsen i, han undskyldte, angrede at ha løjet mm. Vi besøger en parterapeut, som åbner vores øjne for, at han lever sit liv med mig + et liv ved siden af. Forstået på den måde, at han hverken involvere mig i sin famile, sine venner eller i samværet med sin datter. Med den bevidsthed lover han bedring, og lover at involvere mig i sine anliggender. Siden da, har han hverken set sine forældre, sit barn og har kun meget lidt kontakt med få venner. Jeg er helt uforstående overfor at han i stedet for at involvere mig, så fravælger dem helt. Selv siger han, at det er det bedste for os alle. Han har (hvad jeg ved af) sporadisk forsøgt kontakt med sin datter som fortsat afviser ham. Hendes søster på 6 år, som kommer fast hver 2. weekend, har fast en hilsen med til os, hvor hun hilser fra sin søster og fortæller at hun hader mig, sin far, mine børn eller andet. Jeg har siden besøget hos parterapeuten haft en følelse af, at han har været troværdig og vi har haft mange snakke om hans valg, savn mm. Hans ældste datter har netop haft fødselsdag og i forsøget på at finde en gave taler vi blandt andet om et smykke. Han giver udtryk for at det er svært for ham at købe hende hende en gave, når hun ikke ønsker kontakt, og at et smykke for ham vil virke forkert. Fair nok. Vi køber sammen en anden gave, som søster får med hjem til aflevering. Det går sidenhen op for mig, at han udenom mig har købt hende et smykke, og allerede havde gjort det mens vi talte gavevalg. Altså endnu en løgn, hvor han køre sit eget løb ved siden af. Jeg er fuldstændig uforstående overfor at han af flere omgange taler med mig om gavevalg, når han allerede har købt. Det har ikke været meningen, at jeg skulle vide det og jeg var heller ikke skrevet med på kortet selvfølgelig. SÅ TABER JEG SGU PUSTEN – for hvorfor? Hvorfor lyve/udelade at fortælle mig, om noget så “ligegyldigt”. Hvad får en voksen mand til at være sådan. Da jeg tog ham med fingrene i kagedåsen, blev han først fornærmet, og begyndte i panik og lyve om at det var en forglemmelse. Jeg har sat ham stolen for døren, indtil jeg lige får ryddet op i mine tanker. Han har sidenhen fortalt, at han måske ikke selv synes det var det rigtige og gøre, men at han gjorde det for at overbevise hende om at hun var elsket og fortsat velkommen. Han har undskyldt, og er ked af situationen. Jeg sidder tilbage med en følelse af at han igen har forsøgt at køre sit eget løb, at kan han lyve om sådan noget, kan han vel lyve om hvad som helst:-( Min tillid til ham var efterhånden bygget op igen og nu det. Som han selv siger, så “faldt” han i og vil gøre alt for at vi skal komme tilbage til hvor vi var. Jeg ved ikke om jeg vil kunne stole på ham mere.
    Til historien skal også fortælles at han er en kærlig kæreste, og at mine børn er rigtig glade for ham. Så tabet bliver ikke bare mit alene:-( Help Et godt råd – uden filter – søges.
    Med venlig hilsen den uforstående

    Svar
  90. Lise

    Hej Maj, jeg er kvinde 48 år og har en kæreste på 61. Vi har været sammen i 5 år. Vi er sammen nogle dage om ugen, nogle gange mere og hveranden weekend er vi hos ham. Jeg har et par spørgsmål og vil gerne høre hvad du mener. Jeg vil starte med dette. Min kæreste har en campingvogn og for 3 somre siden bookede hans søster som også har en campingvogn en plads for sommeren og ligeledes gjorde min kæreste uden min viden. Normalt brugte vi vores dage og weekender sammen. Han bor 20 km væk og skrev i en sms at han ville komme cyklende hen til mig, jeg serverede saftevand og tænkte godt nok det var mærkeligt han ikke svedte eller noget. Det kom så frem han havde lejet en plads til campingvognen 1 km væk fra mig. Jeg følte mig holdt for nar og til grin og grundigt taget ved næsen. Fik at vide at jeg vel nok kunne regne ud han ikke var cyklet hjemmefra da han hverken svedte eller pustede. Jeg blev både ked af det og vred og det endte med han blev sur og cyklede væk igen vred og irriteret over jeg ikke synes det var pænt af ham at leje en plads og det var mig der var forkert på den og utaknemmelig. Hørte ikke fra ham en måned hvor han hyggede sig på sin campingplads indtil den skulle fjernes fra pladsen, der skrev han så til mig igen og ville ses. ( hørte det efterfølgende år at der havde været gang i den) Sidste sommer gik jeg så med til det, men denne sommer havde vi snakket pænt sammen og var helt enige om at vi ikke skulle derhen igen. Lige indtil en halv time før vi skulle på en weekendtur, ringede han og sagde at han ville sætte den op på pladsen alligevel. Synes jeg simpelthen ikke han kan være bekendt når vi havde snakket og aftalt noget andet og lige før vi skulle på weekend. Hvordan kan vi aftale noget i fremtiden hvis ikke det bliver holdt. Jeg har fortalt ham at jeg ikke har særlig meget lyst til den campingplads og savner det kun at være 2 sammen og de ting man laver sammen som par, vi har kun hveranden weekend sammen og den vil jeg gerne bruge sammen som par og ikke et sted som det hvor der stort set intet privatliv er, trang plads, hele tiden fremmede mennesker omkring os, 3 min bad hvor der dårligt kommer vand ud af brusehovedet osv osv det er hyggeligt af og til men ikke hver eneste friweekend vi har sammen uden børn stort set hele sommeren. Det var noget andet hvis vi boede sammen men det gør vi jo ikke. Jeg har sagt det til ham han forstår mig godt siger han, men alligevel hører jeg igen i år at han da synes vi skal booke den igen næste år. Det regner jeg så med han gør uden at høre hvad jeg synes. Jeg under ham det jo godt men synes han har røvrendt mig de andre år og jeg har ikke lyst til det. Skal jeg virkelig bruge hele min sommer hvert år på det her og kan man bare tillade sig at gøre sådanne ting bag min ryg og lyve om det og glemme de aftaler vi har lavet. Og er vi uvenner render han rundt deroppe sover der tæt på mig, istedet for at tænke over vores problemer og være med til at løse dem hygger han sig bare deroppe. Næste ting er vores sexliv,de første 3 år var gode. Men nu bliver det færre og færre gange han synes jeg skal have en orgasme. Han siger blandt andet andet det er normalt jeg kun skal have noget ud af det 1 ud af 10 gange mens han stort set får hver gang. Jeg kan bare spørge andre kvinder hvor tit de får noget ud af det siger han. Han vil gerne have jeg rører ham så han bliver klar, men han gør ikke rigtig noget for at gøre mig våd, det klarer han bare med at spytklat. Det er jeg ikke tilfreds med da det bliver meget bedre for både mig og ham at jeg bliver det af mig selv og så er min lyst også meget større. Han mener at bare jeg rører ved ham det burde være nok til at gøre mig våd han gør ikke ret meget for det, det kommer at sig selv ved at røre ham ellers spytklatten. Jeg ved godt han er 61 år men min lyst kommer altså heller ikke bare af sig selv. Så er der en tredje ting, han kigger og snakker om andre kvinder utroligt meget. Om kvinder i fjernsynet, kalder kvinder i tv serier for skat, nævner nogle af dem han har set da han handlede ind, dem vi møder sammen, politikere osv hele tiden kommer der bemærkninger om om de ser godt ud om de er fit og alt muligt andet, jeg er snart så ked af at tage ud sammen med ham eller se tv sammen med ham, for er der en der ser godt ud blir han ved med at kigge kommer med bemærkninger om at hvad vil hun dog med den mand osv har flirtet åbenlyst foran mig og siger så at det er helt normalt, det gør alle mænd og at jeg er sart og nærtagende. Han liver helt op og blir ved med at kigge hvis der er en i nærheden og kommer gerne i snak med dem hvis han kan. Selv helt unge piger interesserer ham og han er 61 år. Nævner jeg miner piger på 20 træner, er han der med det samme og spørger, hvad så med brysterne og bagdelen. Synes han er hensynsløs og direkte klam mange gange, synes det er for meget at interessere sig så meget i hans alder der burde han have oplevet sit og vise hensyn. Han har gode sider vil jeg også sige han henter mig fra arbejde hvis jeg beder om det, køber små ting til mig som chokolade olign, men smykker og blomster får jeg stort set aldrig og flere gange har han ignoreret min fødselsdag selv om jeg altid har givet ham. Han presser mig ikke til sex nusser og kæler selv om jeg har min menstruation. I det hele taget ret meget hver gang vi er sammen. Han snakker meget gerne om problemer, men der synes jeg at han snakker og jeg skal helst lytte for han mener han har ret i det meste. Han snakker så meget og blir ved at jeg bliver helt Tom i hovedet og lukker af er skrupforvirret og aner ikke hvad jeg skal tænke eller sige til sidst. De første år kørte han han fra mig hvis jeg sagde det mindste til mit forsvar og bliver meget hurtigt vred, det er han blevet bedre til men det hænger stadig i mig om jeg nu kan tillade mig at sige min mening uden at han hopper ud i bilen og hjem og ignorerer mig, nogle gange op til flere uger. Han kører mig gerne hen til steder eller ting hvis jeg har en ide til noget. Han er resten af tiden sød og god ved mig skal og passer godt på mig, men han har de andre sider jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved. Han blir vred og ignorerer mig som sagt i lang tid eller kort tid hvis han blir ramt af noget, det kan bare være et forkert ord eller hvis jeg nævner campingpladsen eller andet. Hvad gør jeg for han er en god og betænksom mand normalt og vil gerne beholde ham. Jeg vil gerne kunne sige min mening jeg vil gerne have vores aftaler bliver holdt osv. Det blev måske lidt rodet.

    Svar
  91. E.

    Hej 😉

    Jeg har er problem som virkelig går mig på.
    Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og nu er hun stoppet med p-piller. Jeg venter på at få en tid til at blive steriliseret.
    Det betyder jo så desværre at vi skal ha sex med kondom. Der kommer problemet så, lige så snart jeg får et kondom på penis, så bliver den slap og vil bare ikke være med mere. Der er ingen problemer uden kondom, da har vi rigtig go sex.
    Men lige nu er det et kæmpe problem for mig at jeg ikke kan have sex med min kæreste.
    Hvad kan jeg gøre?

    Hilsen E.

    Svar
  92. Thomas

    Tillidsbrud, jalousi, utroskab
    Kære Maj,
    Min udenlandske kone og jeg har været sammen gennem 20 år og har altid været rigtig meget sammen, gjort alt sammen og delt alt, taget på kæresteture hvert år, og gjort meget ud af hinanden med romantiske ting. De første mange år var det svært for hende i DK og hun var meget usikker på mig fordi hun følte jeg skjulte min fortid med gamle kærester. Dette er aldrig noget jeg tænkte over fordi jeg jo vidste at hun var mit et og alt. Jeg føjede hende dog og smed alle gamle billeder ud fra en jordomrejse med en eks, afbrød kontakten med en gammel veninde og trak mig gennem årene fra flere relationer for at prioritere hende og give hende sikkerhed. Vi har idag tre dejlige børn, gode jobs og andre synes vi er det perfekte par.
    De sidste par år er min kone kommet ud af hendes skal og blevet en stærk kvinde på trods af store udfordringer/pres på arbejde, men hviler meget i sig selv nu. Jeg er ikke fuldt med og har ikke kunne forstå hvorfor hun har trukket sig mere og mere fra mig og børnene. Jeg har bare set at hun er blevet mere fjern, mere ked af det og jeg har forsøgt at tage mere og mere derhjemme med børn, mad osv. så hun kunne have tid til sig selv. Jeg har presset på for at høre hvad der var i vejen, om hun elskede mig osv og hun har flere gange brudt sammen og sagt hun skulle have plads og bare ville væk fra det hele – jeg forstod det ikke, jeg gjorde alt derhjemme for at det skulle være nemt.
    Jeg fik efter vores ferie denne mærkelige fornemmelse at noget var helt galt en dag jeg havde børn med på miniferie mens hun arbejdede og gjorde det man ikke gør. Jeg tjekke hvor hun var og så hun var ude ved en anden mand hun kender, en ven. Jeg ringede til hende og spurgte hvor hun var og hun løj – jeg konfronterede og jeg kunne høre på hende at hun talte sandt (ikke fysisk utro) og at hun bare var helt vildt ked af det.
    Vi fik snakket sammen da jeg var hjemme igen men det var stadig ikke godt. Ugen efter skulle jeg aflevere noget til hende på arbejde og ser hun sidder og taler i en telefon hun ellers aldrig bruger, hun lægger hurtigt på og ser forkert ud i ansigtet – jeg ved der er noget galt. Jeg konfronterer hende ikke men gør fejl nummer 2, jeg tjekker hendes telefon log og ser at hun taler med vennen 3-4 gange dagligt, nogle gange sent om aftenen og op til en time – jeg er totalt i chok, føler mig snydt da jeg aldrig anede hvor tætte de var, normalt fortæller hun mig alt. Jeg gør fejl nummer 3, jeg ringer og konfronterer vennen. Han er rar og flink og forsikre mig at der ikke er noget, min kone har hjulpet ham gennem en svær tid med skilsmisse og sygdom.
    Jeg ringer og fortæller min kone at jeg har konfronteret vennen og at jeg ikke forstår hendes handlemåde. Nu er det helt galt mellem os, jeg får ikke rigtig noget svar og alle vores problemer kommer virkelig til overfladen, det er nu 2 måneder siden. Min jalousi har været alt dominerende siden og jeg har ikke kunne fungere i ret mange sammenhæng. Vi har fået talt lidt sammen et par gange men det bliver meget følelsesladet.
    Min kone mener jeg er for omklamrende, er jaloux og hun vil have plads til at finde ud af hvad hun vil. I hendes verden er jeg jaloux og jeg har ikke tillid til hende, dette har såret hende helt vildt dybt, at jeg på nogen måde kunne tro at hun ville være mig utro kan hun ikke forstå og hun vil ikke tale om det. Jeg må selv finde ro i min verden og håndtere dette mens hun finder ro i sig selv og prøver at finde tilbage til mig.
    Jeg erkender at jeg har været omklamrende og jaloux uden at være klar over det, jeg har ikke egne venner og lever faktisk gennem min kone – jeg har taget dit jousi kursus som hjælper mig helt vildt, uden det var jeg fortabt. Jeg er begyndt at gøre ting der gør mig glad og kommer ud men andre mennesker og skaber mine egne relationer, jeg tvinger mig afsted.
    Min kone og jeg vil gerne finde ud af dette, da vi holder utolig meget af hinanden. Hun sover dog ikke ved mig men vi snakker sammen dagligt om de praktiske ting og dagen generelt. Min kone er begyndt på hendes sport igen sammen med vennen og træner 3-4 gange om ugen og er ofte væk mange timer, nogle gange kun de to. Hun fortæller mig ærligt at hun føler sig godt tilpas og de snakker godt sammen og hun vælger at blive væk fordi hun synes det er så svært derhjemme, jeg tvivler ikke på at hun er mig tro men er rigtig bange for at miste og for at blive snydt. Jeg arbejder med min jalousi men føler at han får mere opmærksomhed end mig, mens jeg blot bruges til de praktiske ting derhjemme, mad, madpakker, madplan etc. Jeg forsøger dog også at respektere at dette er en del af hendes process og har besluttet at jeg vil vise hende tillid ved at give hende den plads hun har bedt om i 2 år. Vi er stadig hindandes mest betroede partnere og tingene går langsomt den rigtige vej, et kys, et kram og nu kan hun også se på mig igen.
    Jeg har virkelig forsøgt at få hende med til parterapi men hun vil ikke og hun vil ikke anerkende at hun har svigtet min tillid, været mig utro. Jeg får ondt i maven når hun taler i telefon væk fra mig eller sidder med telefonen og SMS’er – men dette er min irrationelle jalousi der er på spil og her får jeg langsomt kontrollen.
    Jeg ved dog ikke hvor længe jeg kan eller skal holde ud at være sat på pause uden at vide hvad der kommer til at ske – jeg vil så gerne kommunikere med hende men hun lukker i, bliver ked af det og det går i hårdknude. Jeg savner jo heldt vildt at føle mig elsket og bekræftet.
    Skal jeg bare være tålmodig og passe mig selv eller hvordan kan jeg få en dialog igang uden det bliver så følelsesladet?

    Svar
  93. Lange Parfold

    Hej
    Jeg er en Ung mand på 24 år som er i et to årigt parforhold og det har jeg det rigtig godt med. Men sagen er den at jeg har mistet interessen i at have sex med min partner. Jeg har været der før i et tidligere parforhold. Det er ikke sex generelt, kun med min partner. Sex har aldrig bare været omkring sex for mig men omkring udforskning af kvinden, spændingen og det fælles bånd af begær man opbygger (Jeg har enlig altid foretrukket ‘onenight stands’). Der er bare ikke rigtigt mere at udforske og sådan ender det altid. Jeg har til gengæld lyst til kvinder der ikke engang ejer halvdelen af hendes udsende eller personlighed.

    Hvad kan jeg gøre for at få denne her lyst tilbage til min partner?

    Det skal siges at kærligheden er der og vi har det utrolig godt sammen.

    Svar
  94. Krebsen

    Kære Maj,

    Min mand og jeg har været sammen i 8 år. Vi har aldrig haft et vildt sexliv ift. hyppighed, men det er altid godt. Så kvalitet i stedet for kvantitet. Vi har sex en gang hver anden uge cirka og hver gang er det mig der lægger op til det. Før i tiden blev jeg meget påvirket af hans manglende interesse, men har lært, at det ikke har noget med mig som sådan at gøre. Vi har snakket meget om det, og fundet frem til et af problemerne måske kan være, at han elsker mig så højt, men ser mig som en han beskytter og putter omkring. Det seksuelle er derfor svært at få frem når han kigger på mig, da han mest af alt ser en lille pige han skal passe på. Mit spørgsmål er derfor; hvordan kan jeg skabe et mere “seksuelt image” af migselv for ham uden det går ud over vores kærlighed for hinanden?

    Svar
  95. Mette

    Ikke set før.

    Min kæreste og jeg er lige gået fra hinanden efter 1 1/2 år. Han gad ikke mere pga. Jeg fik perioder hvor jeg var kold og afvisende og til sidst lukkede han af og afsluttede forholdet første dag vi flyttede i lejet hus. Jeg har også en søn på 9 år som min eks er glad for og det samme er min søn øve for eksen. Men i starten ville han ikke have jeg røre ham kramme/kysse. Fordi han sagde han slette ikke følte noget for mig og ikke elskede mig mere. Men nu har vi været i seng sammen og inden for 3 dage har vi haft sex 4 gang og det var noget af det bedste fra begges sider af. Vi er så tiltrukket af hinanden. Og alt er som det var før hvis ik endnu bedre.
    I hverdagene virker han som han altid har gjort. Glad, driller hinanden laver sjov og hygger, som om intet er hængt, bortset fra at han ikke kysser mig eller krammer/holder om mig.

    Meen så siger han at om dagen tænker han ikke p mig, savner mig heller ikke, har ikke lyst til at kysse mig eller kramme. Han har ikke de følelser som før men det kun om dagen, om aften/natten når vi ligger i sengeb så tænder jeg ham så meget og har det bedste sex.

    Hvordan kan man føle vidt forskelligt fra dag/aften nat?
    Kan hans følelser komme tilbage?

    Svar
  96. Mandens Lolittadukke

    Min mands lolittadukke eller ?
    Igen sidder jeg med følelsen af, bare at være min mands lolittadukke, efter sidste samvær i går aftes. Jeg selv er 42 og min mand 52, og vi har nu været sammen i 4 år. Han har altid været den der gerne lige vil ligge og se en porno film inden sex, og har hele tiden sagt, at han kun tændte på det hvis jeg så den sammen med ham. Har flere gange diskuteret det med ham, da jeg på ingen måde føler det er mig han tænder på, når der stor set altid skal være porno med som trejde hjul. Nu er jeg så nået der til, at jeg føler mig som trejde hjul i det her trekants drame, og dermed hende som bare skal hjælpe ham af med trykket, når han er færdig med at køre div porno sider igennem. Mit problem ligger i, at jeg har opdaget at han tit kan sige han har lyst til mig, men det viser sig så, at lysten kun kommer når han har været på porno siderne i smug. Feks. som i går aftes, hvor vi gjorde klar til at gå i seng, og jeg lige havde været på toilettet. Jeg sætter mig lige i køkkenet for at ryge en godnat smøg, og min mand tager hans tlf, samtidig med han giver besked om, at han lige vil sætte hans vækkeur imens han lige skal af med afføring. Jeg svare bare ok og bliver siddende. Da vi her er meget lydhør kan jeg høre hans ahh og åhh igennem væggene samtidig med hans tlf. Han bruger lige nøjagtig 11 min, på det der skulle være alm. toiletbesøg. Da han kommer ud fra toilettet, kigger han på mig og siger : Sidder su stadigvæk her, jeg troede du var gået i seng. Jeg svarede ham bare, at jeg tænkte lidt over tingene og havde ventet 11 min. på at kunne komme ud og børste tænder. Han går i seng imens jeg børster tænder. Da jeg kommer i soveværelset ligger han klar i sengen, og siger bare: Kom her så jeg kan bib bib bib. Havde mest lyst til at sige fuck dig, men magtede ikke tage diskutionen igen, og slet ikke på denne tid, så for husfredens skyld lod jeg mig igen være hans lolittadukke. Skal lige siges, at der ingen form for kys, kram, eller anden nærkontakt/optakt havde været i løbet af dagen. En anden episode var en dag vi skulle se en film i tv om eftermiddagen. Han lagde sig kun iført underbukser, hvorimod jeg med vilje beholdte alt mit tøj på. Lagde mit hoved på hans mave, så vi lå som et T. Han begyndte at nusse mig i håret, og vidste med det samme han havde set porno igen, for ellers er han ikke en nusser. Jeg ignorer det, men rejser mig op på en sådan måde, at jeg (desværre for hans vedkommende), får set at han ligger med hans tlf i modsatte hånd, alt imens han ser porno. Jeg rejser mig uden at sige noget og går i køkkenet. Vores ene søn kommer lige efter og beder om hjælp til en ansøgning, så vi sætter os ved spisebordet i stuen, for at få styr på den. Og igen begynder min mand at ligge med hans tlf og se porno, ikke så sønnen kunne se det, men filmen blev reflekteret i min mands briller. Må indrømme jeg tjekkede hans tlf senere, hvilket er nyt for mig, og hans tlf var bare proppet med film. Jeg har ikke noget imod min mand ser porno, men jeg har bestemt mistet lystet til sex, for viden om hans forbrug af porno før sex, giver jo ikke ligefrem mig følelsen af, at det er mig han tænder på, tværtimod. Vi har aldrig haft behov for at skulle bruge frækt undertøj eller kostumer, men det vil han nu gerne have jeg bruger, ligesom han er begyndt at snakke om, om vi ikke skal prøve at udforske vores sexliv noget mere. Tænker at det er pornoen der giver ham disse ideer. Han er ikke den romantiske type, og slet ikke typen der giver kys/kram i løvet af en dag, så når han pludselig siger: Jeg har lyst til dig, tager du ikke det eller det på, ja så har jeg sku ret så svært ved at finde tændings knappen, når der ingen kærtegn/ømhed har været først. Er så total ked af det, og overvejer kraftigt at melde mig ud af det forhold, for jeg kan ikke være sammen med en som kun har en kone, for at bruge mig som lolittadukke. Er jeg helt gal på den ?

    Svar
  97. L

    Hej Maj.
    Jeg er 29 år og har det problem at jeg aldrig har prøvet at tænde på/have lyst til en kæreste efter længere tid sammen. I alle de forhold, jeg har været i, har jeg mistet lysten fuldstændig, når det nye og spændende ved at være sammen er overstået. Det er som om, det jeg tænder på ved sex, er hele spillet i starten hvor man ikke rigtig kender hinanden. I mine tidligere forhold har jeg forklaret den manglende sexlyst med, at jeg ikke elskede min kæreste mere, men den her gang er det anderledes. Jeg elsker stadig min kæreste meget højt efter 5 år, og jeg vil gerne bruge resten af livet sammen med ham, men jeg kan kun finde lysten til andre frem, ikke til ham, som jeg kender så godt. Jeg er bekymret for, at når jeg ikke en gang kan finde den nu, hvordan skal det så ikke være om 10 år.

    Er det helt specielt at jeg har det sådan, og hvad tror du, jeg kan gøre? Og tror du din workshop “få sexlysten tilbage” ville kunne hjælpe mig?

    Mange hilsner
    L

    Svar
  98. Anonym

    Hej Maj

    Jeg er en ung mand på 23 år. Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år, og har heraf boet sammen i 2 år.

    Jeg skriver fordi min kæreste, den sidste månede / 2 måneder, mere eller mindre pludseligt har mistet eller i hvert fald haft kraftigt nedsat sexlyst.

    Min kæreste har aldrig været en person, som har haft meget lyst til sex, eller for den sags skyld at kysse, og nusse og sådan noget – og det har jeg egentlig altid haft det okay med, selvom jeg har et væsentligt højere sexdrive, men det har jeg lært at acceptere, selvom jeg altid er blevet afvist uden selv at afvise, hvis hun lægger op til sex.
    Men det sidste stykke tid, er vores dage gået lidt op og ned, fordi jeg godt kan blive lidt ked af det / skuffet, når hun afvise mig, når jeg lægger op til enten sex, eller måske kigger på hende mens hun er nøgen, da der nu er gået måske en månede (eller lidt mere) siden vi sidst havde sex.
    For omkring en uge siden tog jeg så snakken med hende, og inden vi sådan rigtigt var begyndt at snakke, begyndte hun at græde – da hun også selv har vidst, at der var noget galt.
    Hun fortæller mig, at hun ikke rigtigt ved, hvorfor, at hun har det som hun har det, og at hun er bange for, at hun måske begynder at se mig mere som en ven, end som en kæreste.
    Hun siger desuden også, at hun nogle gange kan være lidt skræmt ved tanken om, at vi måske faktisk aldrig kommer til at være “os selv” (hver for sig) mere, og det kan godt skræmme hende. Hun siger, at hun måske godt kunne tænke ikke at skulle tage hensyn til nogle andre end sig selv – bare gøre ting, uden at skulle tænke på, hvad jeg synes om det, eller lige snakke med mig om det inden. Som hun selv siger – “havde jeg bare mødt dig, når vi var 25 i stedet”.

    Vi har det utrolig dejligt sammen egentlig – så længe det ikke handler om sex. Vi kysser et par gange om dagen, men det er mere hav-en-god-dag-kys eller godnat-kys. Hun vil stadig gerne have fod massage og sådan, så længe det ikke ender med at blive seksuelt. Hun siger selv, at hun ikke vil give mig falske forhåbninger. Desuden siger hun selv, i gråd, at hun jo ville ønske, at hun bare kunne have det som hun havde det før.

    Jeg ved godt, at man ikke kan give et endegyldigt svar på, om det er forbi for os, men kan du fornemme, om der er nogle indikatorer, der viser, at det bare er en fase?

    Jeg håber du kan hjælpe mig, og, hvis det er muligt, måske give nogle råd til, hvordan jeg kan arbejde gnisten ind i forholdet igen, for vi elsker hinanden – dog, måske, ikke på samme måde.

    Svar
    • Anonym

      Yderligere info til ovenstående indlæg:
      Det skal siges, at min kæreste snart bliver 22. Hun er endnu ikke begyndt på sin uddannelse, og det sidste stykke tid, har dette fyldt meget herhjemme, fordi hun har måtte finde fultidsarbejde. Hun har ret høje, faste månedlige udgifter, som hun i perioder kan være meget stresserede over.
      Desuden har hun mødt nogle udfordringer mht. uddannelse, da hun har mangle elevplads flere steder, og har i flere omgange måtte droppe uddannelsen, fordi hun ikke har kunne komme videre uden denne elevplads. Lige nu er hun i gang med at ville være politibetjent, men har haft svært ved at opfylde optagelseskravene, selvom vi sammen har trænet for at komme dertil. Hun har sågar ansøgt, men valgte at trække den tilbage, da hun ikke følte at hun var klar.

      Svar
  99. Joachim

    Hej Maj.
    Jeg er en fyr på 20 år som fik en kæreste her for en 1,5 måned siden. Vi havde det virkelig godt sammen og vores parforhold var sundt og stærkt. Vi havde snakket om fremtiden sammen (Gift, Børn, osv.) Men her for nogle dage siden slog hun op med mig og grunden til at hun slog op, var fordi jeg havde “dummet” mig ekstremt meget….

    Her for noget tid siden havde vi sex og jeg fik denne skøre sexfantasi om, at det kunne være meget sjovt at filme min kæreste under sex, så hun kunne se hende fra mit synsvinkel. Men da jeg gjorde det, slog det mig, hvor forkert af mig det var.. Så jeg gik i panik og gemte telefonen under hovedpuden… Senere fandt hun min telefon og så den var på kameramode og hun gik ind og så jeg havde filmet… Hun blev meget vred og ked af det… og det er jo klart, for havde jo ikke spurgt om lov. Jeg ved det var forkert af mig og det var total respektløs af mig, og at jeg ødelagde hendes troskab til mig. Men jeg vil virkelig gerne gøre det godt igen, for hun er pigen i mit liv og det knuser mig, at det jeg gjorde er grunden til hun slog op. Har snakket med med hende og hun siger, at hendes følelser har ændret sig begrund af dette… Hun elsker mig stadig, som person. Men hun kan bare ikke rigtig se nogen chancer for at vi kommer sammen igen…

    Hvad skal jeg gøre?

    Svar
  100. Merete

    Hej Maj
    Jeg tog for to måneder min mand i at være sammen med en anden kvinde – så dem med egne øjne så at sige.
    Vi har valgt at prøve at reparere ægteskabet, men jeg står fast i et problem der fylder rigtig meget. Hende han var sammen med, er en del af hans fritidsinteresse, og det vil sige at han vil blive ved med at støde på hende, igen og igen.

    Jeg sidder med følelsen at hun bare skal VÆK fra min sfære, da hun konstant vil minde mig om det svigt min mand har gjort i forhold til mig. På den anden side, er den del af hans fritidsliv så vigtig for ham, og hvis jeg beder ham om at finde andre steder at udøve hans hobby, vil han ikke kunne gøre det på det høje niveau han er nu – og han føler det som om at jeg stiller urimelige krav, hvis jeg beder ham om ikke at deltage, der hvor hun kommer…

    Skal jeg sætte ham stolen for døren og sige, det er sådan jeg vil have det? Eller vil du som andre sige…at jeg skal lære at acceptere at “hun ” er en del af hans/ vores liv..
    kh. Trolden

    ps. Jeg har forsøgt at få fat i din e-bog om utroskab og har også læst alt hvad du skriver her om emnet, det har været mig en hjælp… hvordan får jeg fat i din gratis ebog?

    Svar
  101. Anna

    Kære Maj
    Jeg er en kvinde i starten af 20’erne, og lige nu er jeg i et lang distance forhold med min kæreste gennem 1,5 år. Han har været afsted som guide i knap et halvt år, og kommer derfor snart hjem. Her på det seneste har vi dog været ude for, at vi misforstår hinanden når vi kun har mulighed for at skrive og indimellem snakke i telefon. Han mener dog den eneste mulighed er at slå, og jeg ser helt anderledes på det. Jeg var henne og besøge ham i en måned i sommerferien og alt var godt der, og vi snakkede også om snart at flytte sammen, men nu 3-4 uger efter jeg er kommet hjem er det som om tingene er begyndt, at blive mere komplicerede.

    Jeg har den indstilling at nu der er en måned tilbage hvor han arbejder i udlandet så er det dumt at slå op, og så bare se hvordan det går når han kommer hjem, men han mener bestemt at det er en af de eneste muligheder. Han mener at det at jeg gerne vil snakke i telefon engang i mellem er for meget, og at jeg kræver for meget af ham. Jeg kan bare ikke se hvordan det skal ende godt for os begge når tingene er som de er lige nu, han vil gerne have at jeg bare skal lade ham være og så se hvordan det går når han kommer hjem, men jeg vil også gerne respekteres lidt og holde kontakten uden at være det par der snakke i telefon hele tiden og skriver hele tiden.

    jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre længere, og håber virkelig du kan give mig nogle gode råd til enten hvordan vi kan komme gennem det her eller også ende det på en god måde.

    Mvh Anna

    Svar
  102. Ano

    Kære Mai.
    Jeg er en 19-årig pige, der allerede oplevede nedsat sexlyst ikke engang 1 år inde i mit forhold med min nuværende kæreste. Sexlysten stoppede brat idet samlejen endte med at gøre mere ondt end det gjorde godt. Jeg havde en brændende fornemmelse ved min skedeåbning. Jeg var et stykke tid efter til en gynækologisk undersøgelse for at få det tjekket, hvortil intet var galt. Efter flere gange, hvor vi har prøvet, har det gjort ekstremt ondt, uden at den har kunne komme ind idet jeg ikke har kunne “slappe ordentligt af”. Det har nedsat min sexlyst ekstremt til det punkt hvor vi ikke har haft sex i over 1 år. Det er rigtig frusterende for både mig og min kæreste, hvortil vi gerne vil have råd til hvordan vi vil kunne komme videre og jeg få sexlysten igen.

    Mvh

    Svar
  103. Den desperate

    Hej Maj. Jeg er en meget forvirret pige på 23 år. Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år. Vi har altid haft et dejligt forhold, og har det rigtig godt sammen med hinanden. Dog havde vi lidt trust issues i starten da jeg flere gange opdagede ham (igennem veninder) på forskellige dating sites, og han var også sammen med et par andre piger (dog lidt før vi blev kærester, men selvom vi havde sagt at det kun var os!) Ifølge ham bundede det i lavt selvværd og brug for bekræftelse – og jeg ved også at han ikke har meget selvtillid og er fyldt med en del selvhad. Og efter vi fik åbnet op for dialogerne omkring dette, og vi kom i et forhold på Facebook så folk kunne se det, begyndte jeg også at stole på ham igen.
    Jeg er en pige med meget høj sexlyst og jeg har nok altid haft mere lyst end mine fyre har haft. Og dette forhold er heller ingen undtagelse. Men problemet her er dog at jeg føler at jeg er den eneste der forsøger at holde gang i vores sex gnist, ved eksempelvis at lave mad i frækt undertøj når min kæreste kommer hjem, eller købe nye ting til soveværelset som jeg tror kunne være sjovt. Desværre bliver jeg bare gang på gang skuffet over min kærestes reaktion, og vi har endnu ikke spillet det spil jeg købte selvom jeg har forslået det flere gange osv. Når jeg prøver at snakke med ham om det fortæller han at det er fordi han har taget en del på under vores forhold, og han derfor ikke finder sig selv særlig sexet og har svært ved at være det overfor mig. Igen kommer det dårlige selvværd altså i spil, selvom jeg gør alt for at fortælle ham at jeg ser ham på en helt anden måde.
    Desværre har alt dette resulteret i at jeg har fået mindre og mindre lyst til at prøve at være sammen med ham, og derfor mere lyst til at søge andre veje for at få tilfredsstillet mit behov. Og ikke nok med det har jeg for nylig været ham utro. Det var med en som jeg har kendt i mange år og som egentlig er min gode ven, men der har nok altid været en lille tiltrækning til hinanden, og vi plejer altid at mødes hver gang jeg er på besøg hos min veninde og i byen hvor han arbejder (da hun ikke bor på Sjælland ligesom jeg selv) og han bor i samme by som hende. Vi plejer bare at mødes sammen alle sammen og feste lidt sammen eller bare mødes kort for at snakke og hilse, men sidste gang endte det desværre med lidt mere end det.
    Og selvom jeg har dårlig samvittighed overfor min kæreste, så har jeg på samme tid ikke rigtig fortrudt det. For det var vildt rart at mærke en være så tændt på mig, som jeg jo har manglet derhjemme.
    Der er også den anden side i alt det her at jeg har en lille bekymring omkring om min kæreste kunne være til fyre. Jeg kan klart mærke at han synes analsex er frækkere, og hvis det er dét jeg tilbyder er han altid klar. Jeg har også nogle gange taget en strap on på og været ’’manden’’ i samlejet, ikke fordi det tænder mig, men fordi han gerne har villet prøve. Derudover har han flere gange besøgt siden ’’boyfriend.dk’’ og han har skypet med en fyr. Når jeg har fundet ud af dette har han indrømmet at han har været nysgerrig på området siden vi begyndte på at eksperimentere med ham analt. Men han gør derefter alt for at overbevise mig om at han ikke er til fyre. Men for ikke engang et år siden lånte jeg hans computer hvor ’mest besøgte’ dukkede op med siden ’’boyfriend.dk’’ og her sagde han at han bare havde været inde og kigge men fik dårlig samvittighed og slettede sin profil. Dette ved jeg ikke om er rigtigt men jeg valgte i øjeblikket at stole på ham fordi hans bedstemor lige var død og det typisk er når han er deprimeret at han søger bekræftelse andetsteds fra. Jeg har måske valgt at acceptere det og lukke øjnene lidt for disse ting og tjekker heller ikke hans telefon mere nogensinde hvilket jeg gjorde i starten efter jeg fandt ud af alt det med datingsiderne osv. Men måske har jeg aldrig kunne og kan stadig ikke stole på ham?
    Mit problem nu og mit spørgsmål til dig er hvad pokker jeg skal gøre nu..
    Jeg har intet fortalt til min kæreste, og jeg ved ikke om vi kan løse det problem vi har – og slet ikke hvis jeg fortæller ham hvad der er sket.. Men selvfølgelig føler jeg også at han på en måde fortjener at vide det. Jeg har i hemmelighed kigget lidt på hvad han har lavet på sin computer (fordi jeg automatisk bliver lidt mistroisk når man selv kan finde på at lave noget udenom) og her har jeg set at han har været lidt inde på en profil på facebook af en pige som han snakkede lidt med dengang i starten og som han egentlig lovede aldrig at kontakte igen.. Og samtidig har han set på en profilside på Facebook for singler der søger kærlighed. Så måske mangler vi begge to lidt gejsten og gnisten i forholdet – men har det bare egentlig hyggeligt og godt sammen, og vi skændes aldrig eller noget. Men måske er det gået hen og blevet et lidt mere venskabeligt forhold?
    Samtidig tænker jeg utrolig meget på ham jeg var sammen med,nok også lidt for meget. Men jeg aner ikke om det overhovedet kunne blive til noget, vi bor også langt fra hinanden osv.
    Men jeg synes det er svært at rive det hele op med roden når jeg bor hos ham, går i skole tæt på, min familie er tæt på osv. osv. Men man skal selvfølgelig heller ikke blive i et forhold fordi det er nemmere. Men jeg elsker ham også stadig utrolig højt, jeg er nok bare ikke sådan ’’forelsket’’ i ham længere, og er i tvivl om han føler lidt det samme… ?
    Beklager den lange besked, men kunne godt bruge noget konkret at gå efter, fordi mine tanker omkring alt det her holder mig vågen hver nat.

    Svar
  104. X

    Hej Maj
    Min kæreste og jeg har det rigtig godt sammen, elsker hinanden og elsker at bruge tid sammen.
    Den sidste tid har min kæreste følt sig stresset og har lidt mistet lysten til at kysse mig..
    Vi er begga to ret frustreret over dette, og ved ikke hvorfor det er spdan og hvad vi kan gøre ved det..
    Er dette noget der kan rettes op på, og ja, hvordan?
    Med venlig hilsen den forvirrede

    Svar
  105. Arne

    Hej er en ung mand på 69.
    Jeg er for et par år siden blevet opereret for forstøret prostata, det gjorde at jeg ikke kan få rejsning nok til at gennemføre et samleje, så har jeg fået Sidenafil Stada,det hjalp, men jeg har nu svært ved at få udløsning,tit først efter en til halvanden time, med samleje og hård håndarbejde.
    Er der sammen hæng med operationen eller pillerne.

    Svar
    • Hans Christian Schæffer

      Hej Jeg er en mand på 66 som er blevet opereret for forstørret prostata, kan nu ikke få sædafgang, vokser prostata sig igen så man kan få normal sædafgang, eller kan man blive opereret igen så man kan få normal sædafgang

      Svar
  106. Rie

    HJÆÆÆÆLP VIRKELIG!!!

    Hej maj
    Jeg er en 20 årig pige som har været sammen med min kæreste i 3 år. Jeg på p-piller og har været det i mange år. Jeg har det kæmpe problem at jeg ikke føler lyst til sex, samt aldrig har opnået orgasme, hvilket er et kæmpe problem i vores parforhold. Og det påvirker mig meget psykisk.

    Lysten er der ikke,men når jeg endelig giver mig hen, er jeg for det første 100 år om at blive våd samt under sex føles det godt, men føler der mangler noget, der er lidt nydelse men intet at råbe hurra for..

    Har selv prøvet at røre ved mig selv samt bruge vibrator / dildo og her får jeg en kraftigere nydelse end under sex men føler ikke jeg får 100% nydelse føler den stopper ved 80% også sker der ikke mere..

    Jeg har brug for hjælp virkelig…
    Hvordan får jeg sexlyst og hvordan pokker for jeg noget mere nydelse / orgasme!!

    Please hjælp

    Svar
  107. Tørliggeren

    Kære Maj.
    Jeg har stort set altid haft problemer med at få udløsning, når jeg er sammen med en kvinde. Jeg er mand og nu i slutningen af 60’erne, sund og rask, medicinfri og lever i et godt, mangeårigt forhold med den samme kvinde.
    Jeg er enebarn og ret strengt opdraget, korporlig afstraffelse hjemme og drillerier i skolen foregik ofte, og jeg begyndte først at gå til fester og løsrive mig, da jeg kom i gymnasiet. Da gik det også stærkt omkring 68 med at indhente alt det forsømte. Dog var jeg først i 20’erne før jeg første gang var sammen med en kvinde.
    Jeg har næsten aldrig kunnet få udløsning i forbindelse med samleje, selvom forspillet har været godt og lysten aldrig har manglet. Der har skullet manipuleres kraftigt med penis enten af min partner eller mig selv, inden der kom egentlig udløsning, og nogen gange har vi måttet opgive.
    Jeg har aldrig haft problemer med udløsning i forbindelse med onani, men bedst når jeg var helt alene hjemme.
    Jeg er fysisk aktiv, dyrker en del motion og er i god form. Normal vægt og kosten er økologisk.
    Min kone og jeg har et godt og fortroligt forhold uden utroskab, og vi kan snakke om sagerne, men ikke kunnet finde en løsning. Da vi regner med at være seksuelt aktive i mange år endnu, så vil vi gerne prøve at finde en løsning på problemet, som vi er helt bevidste om har en psykisk årsag.
    Men udover måske at kontakte en psykolog for mit vedkommende, er der så andet, som vi med held kan eksperimentere med?

    Svar
  108. Tomme CB

    Elsker for meget og for evigt

    Hej Maj
    Jeg er en kvinde på 28 år , kærester med H 31 år . Været sammen 2,5 år , datet 3 .
    Han er og bliver min største kærlighed . Jeg elsker ham uanset hvad der sker , og vil altid altid altid gøre det .
    Det har været et MEGET kompliceret forhold med mange problemer , som jeg ikke kan finde ud af om jeg skal blive i . Fornuften siger gå , hjertet bliv .
    Hvis jeg skulle fortælle min historie ville du have læsestof til flere dage , så prøver at gøre det kort .
    Jeg var i et forhold da jeg mødte H første gang . Jeg er forelsket i ham , men loyal over for min daværende , og må opgive H min store kærlighed . Han er i mit hoved hver dag de kommende 4 år . Mit forhold til X går i stykker, han har en anden . Han nægter , et helt år spilder jeg trods han har en anden . Jeg kysser en fyr til en fest og går fra X . Ser denne fyr K en måned . Jeg er single nogle måneder efter og vælger at kontakte H , i håb om han stadig var interesseret .
    De 6 mdr dating gik ok , han var meget kvindekritisk . Han ville være sikker på at jeg var den rette inden han indgik et forhold . Min tanke var at han var blevet svigtet groft . Ellers sød , charmerende , empatisk , høflig , gentleman , gav komplimenter , glad og positiv . Vi delte mange holdninger , både moralsk, politisk og samfundsmæssigt . Han er sygemeldt , grundet arbejdsskade . Måtte grundet dette lukke sit rengøringsfirma . Havde 2 huse og en fin bil . Virkede til at have styr på livet . Desuden rejser han en uge til Marokko , med en ven . Ok med mig , trods han havde en kæreste dernede før mig .
    6-12 mdr. Vi bliver kærester . Han er stadig sygemeldt og uden kørekort . Han betaler en rejse med alt . Drømmeferien , vi hygger , spiser , kysser , krammer , har god sex , snakker . Bliver dynget i guldsmykker til over 10.000,- . I disse 6 mdr begynder smådiskutionerne , jalousi , mandschauvinistisk , han må alt – mig intet . Såsom at drikke et par øl med en veninde , eller i stalden får ham helt op i det røde felt . “Det kan man ikke hvis man bliver mor!”
    Han er begyndt at have vredesudbrud , gør hvad der passer ham , holder ikke aftaler osv. Ting som gøre rent , vaske tøj og lave mad bliver påtalt som en forventning. Vi bor ikke sammen , men sover hos ham når vi ses. Han er endnu engang ude og rejse , denne gang alene . Ok med mig .
    12-18 mdr . H får frataget sine sygedagpenge og begynder at arbejde . Arbejder 4 mdr . H og jeg er sammen hver aften (når han engang skriver at han er på vej hjem) Jeg pleacer ham , prøver at gøre mig bedste , holde hans hus rent , vaske hans tøj , venter ofte i timer på han kommer hjem . Alt forværres , har jeg drukket en øl i stalden eller en fysaftensøl med lillebror , bliver jeg svinet til , “stinker af bodega , din mor drak jo også osv”. Råb hvis jeg har glemt at købe smør (trods der står 2 tomme i køleren) (hans hus , jeg sover der bare, da han er meget sent hjemme hver dag), råb over at køre forkert (jeg kører, han har ikke længere kørekort) ALT jeg gør eller ikke gør er et problem.
    18-24 mdr. H er sygemeldt igen og stadig intet kørekort . Han kører selv land og rige rundt , men når jeg har fri er forventningen at jeg kører ham rundt . Nu begynder truslerne om at han forlader mig hvis jeg ikke forbedre mig. Jeg finder ikke nogen anden , med sådan en indstilling jeg har . Han går flere gange fra mig , grundet diskussion . Jeg er ulykkelig . Alt er stadig galt . Han bruger min telefon til at tjekke Facebook og glemmer at logge af . Nu vælter min verden , han skriver , prikker og invitere fremmede piger på besøg , i hans hus eller hans forældres sommerhus . Opsøger , skriver søde osv . Jeg afventer , ser det forsætter …. Samtidig med kritikken væltet ned over mig . Jeg kigger på hans kammerater, kigger på fremmede. Alt er galt med mig , trods jeg ved han gør hvad det passer ham . Tager igen ud og rejser med en ven .
    27 mdr. Jeg konfrontere ham med min viden , han nægter . Til han ser mine beviser . Men det var jo min egen skyld . Han ser hvor ked af det jeg blev og mener nu han kun vil mig og vil bevise det nu . Han deaktivere sin Facebook og bla bla bla .
    28 mdr. Alt eskalere. En ven af familien spørger mig om han må låne 1000,- i 5 dage . Det må han , jeg overfører og hans svar :”tak for hjælpen , du er fandeme en skat” her vælter alt . M går amok og vil have jeg skriver til denne ven at han ikke må kalde mig skat . Trods min forklaring og bruget af ordet skat i denne sammenhæng er det samme som “du er en sveske” Jeg ender med at forlade huset med et brækket ribben og hen hjernerystelse. Kører grædende hjem til min far og kontakter ikke M igen .
    2 mdr er vi fra hinanden . Han dukker op i mit hjem (hos min far) , hos min hest , på job , rundt omkring på gaden jeg går , kører . Hos veninder jeg er . Han græder og græder . Det gør jeg også . Han undskylder , det var ikke meningen at brække noget på mig . Han vil gøre alt , er startet i terapi bla bla bla . Jeg indvilligede i at begynde at ses , hvis han forsatte i terapi , hvilket han lovede mig at gøre .
    1 mdr går fremragende . Han er sød , betænksom , lyttende ALT hvad jeg har ønsket mig han skulle være . Han starter i terapi , hos den psykoterapeut jeg har brugt under bruddet . Efter hans ord blev de enige om at han er udsat for den sociale arv . Dette var grunden til hans opførsel .
    2 mdr går også godt . Ved hans anden møde med psykoterapeuten , var det mig der var alverden i vejen med . Jeg skulle tilgive og glemme alt , skulle flytte sammen med ham , var umoden fordi jeg bor hos min far .
    Og nu er alle problemerne der igen . Han råber dog ikke så højt eller ret meget mere .
    Men vi er ude i at han tester min reaktion på forskellige hændelser . Fx . Han sælger min bil for mig , jeg køber ny , før den gamle er afleveret . Han siger for sjov at hans ven ikke vil have bilen alligevel . Kører den ud en hel dag . Begrundelsen var at vennen ikke ville have bilen , nu hvor det ikke gik så godt i mellem H og mig . Han ødelægger hele min dag , før han før sengetid siger det var for sjov . Jeg bliver så vred og ked at man gøre sådan noget for sjov . Dette skænderi ender ud i trusler til mig i telefonen om at han vi smadre min fætter , fordi han mener at han sætter kuller i hovedet på mig . Derudover sendte han et billede som han havde taget af mig bagfra , (uden mit samtykke) mens vi havde sex, som han kunne bruge imod mig hvis jeg talte grim om ham . Min reaktion – du er syg , lad mig være .
    Han kommer igen og græder og beder om godt vejr . Jeg bliver blød .
    Vil se min reaktion på , at han lader som om det er en fremmed kvinde der ringer , når hans telefon ringer . (Bare for sjov-vil se reaktion)
    Han har forsat skrevet med andre piger – trods han har slettet sin Facebook og messenger af egen vilje for at vise jeg kunne stole på ham . Men haft messenger alligevel .
    Sovet hos en ven i KBH uden at nævne det – da jeg fandt ud af det , blev jeg lidt sur over han ikke bare fortæller hvor han overnatter . Han mente at det kunne jeg selvfølgelig også , det burde vi kunne stole på hinanden til .
    Han vil gerne flytte sammen , trods stridigheder hele tiden . Jeg tør ikke . Jeg frygter at han skal være far til mine børn .
    Men alligevel vil jeg ikke have andre end ham .
    Nu sidder jeg i en situation hvor jeg skal på ferie med min far og bror om 5 dage . Vi bor sammen os 3 . Det er en ferie min far har drømt om siden min mor smuttede for 15 år siden , vi har i mellemtiden mistet storebror for 4 år siden . For 5 dage siden havde vi en dårlig morgen med tilsvininger om mine nye øreringe var grimme og jeg lignede en fake dulle fordi jeg har været i solarie for at undgå soleksem på ferien (det skal siges at jeg ikke går i solarie normalt) . Min aften vælger jeg at bruge i stalden hvor jeg har hest , med praktiske gøremål , på mark og i stald . Jeg skriver til ham at jeg sover hos dem (et gift par på hhv 30 og 36 år med to børn) for at stå op næste morgen og blive færdig . Bliver mødt med hvad fanden jeg bilder mig ind osv osv . og han smækker røret på . Jeg ringer 5 gange næste dag , og skriver 3 længere sms’er om hvad vi laver og at jeg altså forsøger at komme i kontakt med ham . Bliver mødt af to kolde beskeder kl 19.00 om aftenen . Hans tlf har lagt i sommerhuset . Og hyg du dig med dit Verdi … Jeg besvare kort tilbage . Næste morgen skriver jeg godmorgen 2 gange , med svar “godmorgen” . Samme aften må jeg køre ud til en veninde som havde brug for hjælp. Da jeg næsten er hjemme får jeg en SMS om at jeg skal smide de 200,- i postkassen som jeg skylder , han skal nemlig ud og rejse og kunne godt bruge dem . Mit svar er at han bare kan komme forbi efter dem . Det ville han gøre i løbet af ugen , svarer han kort. Jeg beder om kontonummer, for så kan han da slippe for at glo på mig og have god samvittighed på ferien . Han spørger hvorfor jeg er sur , og jeg fortæller ham at det er jeg fordi han vælger ikke at besvare nogle former for kontakt i næsten et døgn og er sur over at jeg overnattede ude , når han godt må . Hans svar var at det var mig der var pigesur og valgte ikke at komme over til ham i sommerhuset .
    Nu har jeg ikke hørt fra ham i 2,5 døgn .

    Maj , hvad skal jeg gøre . Jeg ved at det er et usundt destruktivt forhold for mig , men jeg er tom og lykkelig når jeg ikke har ham – Jae og mere eller mindre det samme når jeg har …
    Kan et sådan forhold med så megen svigt, tillidsbrud, mistillid, kontrol, magt, osv osv nogensinde blive godt ? Kan det reddes ? Eller skal jeg give op ?
    Håber virkelig du kan hjælpe mig ! Jeg har læst side op og side ned om destruktive forhold , kvinder der elsker for meget , narcisister , sociopater , psykopater , pleacere , you name it . Og mit hoved hænger stadig fast i tro , håb og kærlighed .

    Håber inderligt på et svar , hurtigst muligt , så jeg kan få drømmeferien med min elskede far og bror .

    Kærlig hilsen CB

    Svar
  109. Øystein

    Hei, Maj. Nå har jeg kjøpt og hørt på flere av dine downlods om kommunikasjon. Tak for informasjonen! Jeg har et spørsmål: Første gangen etterpå når jeg prøvde å snakke med min kjæreste ble hun sint, rett ut rasende. Andre gang gikk det mye bedre. Det jeg lurer på er om jeg skal si at jeg har hørt på dine kurs, jeg tror ikke hun er innstilt på dette akkurat nå. Vil det ikke være bedre å vente til hun eventuelt blir nyskjerrig, og kanskje spør meg hva jeg har gjort for å begynne å snakke på en annen måte? Jeg blir kjempeglad for et svar 🙂

    Svar
  110. Skytten

    Kære Maj,

    Jeg er en pige på 24 år som har været sammen med min 27-årige kæreste i snart 5 år. Vi elsker hinanden meget højt og vi kan se hele vores fremtid sammen. Vores problem er dog i vores sexliv. Vi plejede at have meget sex, omkring et par gange om ugen sådan på normal basis, men nu efter jeg har taget 10kg på, har alt bare ændret sig. (Jeg vejer 74kg og jeg er 1,65 cm høj.)

    Jeg kan ikke få den op at stå for ham mere og jeg tog ham ornanere i badet for et halvt år siden hvorefter han indrømmede han ikke tænkte på mig i mens men på en pornostjerne… Jeg
    har mistet lysten til at lægge om til sex nu fordi jeg er konstant tænker på at han ikke kan få den op for mig og at han fantaserer om piger der er så langt fra hvordan jeg ser ud og det gør mig utrolig usikker.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler han ikke har mod til at fortælle mig, at han ikke tænder på mig mere, og det er ikke ligefrem fordi jeg har lyst til at prøve at spice tingene op hvis det er hvordan jeg ser ud som ikke tænder ham mere. Hvis hans ide af sexet er en pornostjerne, er vores forhold så fortabt? 🙁

    Svar
  111. Maria

    Min mand har ikke lyst til sex.

    Kære Maj
    Nu er det ved at være to år siden, jeg første gang – i en desperat google-søgning – faldt over din workshop ”Få sexlysten tilbage og behold den for livet”. Siden da har jeg flere gange overvejet at deltage, men hver gang bliver jeg stoppet af noget. Det er nemlig sådan at det i mit ægteskab ikke er mig, der har mistet sexlysten, men derimod min mand. Og når jeg søger rundt omkring, så lader det til at det nærmest altid er kvinden der mister lysten og derfor er der ikke særlig meget materiale om når mænd mister lysten til sex. Når jeg så læser din kursusbeskrivelse, kan jeg også kun se en lille del af kurset, som handler om mænds lyst og den lille del har den skræmmende titel ”De fem største grunde til at mænd mister lysten, og hvorfor mænds manglende sexlyst er næsten umulig at gøre noget ved”.

    Jeg ser at du skriver at det sagtens kan give mening for mænd, der har mistet lysten at deltage også, men jeg er bekymret for overhovedet at pitche idéen for min mand. Han er udmærket godt klar over at han har mindre sexlyst end jeg har – sådan har det faktisk været lige siden den første forelskelse fortog sig. Og det har også været noget jeg sagtens kunne leve med. Men i løbet af årene er hans sexlyst dalet støt og jeg kan mærke at jo flere gange jeg bliver afvist, jo mindre har jeg lyst til at prøve igen og på den måde er vi lige nu endt med at have sex ca. en gang i kvartalet og ingen af os bliver rigtig tilfredsstillet af det. Hvilket igen fører til at der går endnu længere tid inden vi tør prøve igen.

    Vi har faktisk en relativt åben og god dialog omkring vores (mangelfulde) sexliv, men jeg føler at han alligevel holder noget tilbage, når vi snakker sammen. Han siger at han godt ved at det er ham der har et problem og at han godt ved at han skal tage sig sammen og gøre noget, men at han ikke ved hvad der skal gøres. Han snakker også om mulig impotens. Jeg synes som udgangspunkt at det er OS der har et problem og ikke ham, men når han bliver ved med at tage skylden på sig, føler jeg mig meget magtesløs og samtidig lidt såret over at han så ikke tager tyren ved hornene og får ”gjort noget ved det”. Jeg har massevis af forslag, men jeg føler at, hvis jeg fx beder ham om at gå til lægen og blive undersøgt, begynde at dyrke mere motion eller at tage et online kursus, lægger jeg ansvaret fra mig og 100 % over på ham – og det er jo ikke min intention. Jeg elsker min mand meget højt og jeg har ikke lyst til at stille ham et eller andet form for ultimatum om at komme i gang med at tage hånd om problemet. Især ikke fordi vi lige nu venter vores første barn og vi er begge lykkelige over at skulle blive en familie. Samtidig har jeg ikke lyst til at leve i et sexløst ægteskab.

    Jeg ved egentlig ikke om der var et spørgsmål derinde et eller andet sted i al den her tekst, men måske du kan give mig afklaring på om workshoppen ville være noget for os og hvordan jeg måske kunne snakke med min mand om at deltage, uden at det lyder som om at jeg presser ham til at ”gøre noget”.

    Svar
  112. Grethe

    Hej Maj.
    Min mand vil være sammen med andre kvinder fordi han ikke bliver tilfredsstillet sammen med mig. Jeg vil ikke accepterer det, bliver bange for at miste ham hvis han bliver forelsket i en anden kvinde. Han siger at jeg mister ham hvis jeg ikke giver ham fri.
    Hvad gør jeg?
    Jeg er 50 år, har tvillinger på 8 med donoræg, fordi jeg gik meget tidligt i overgangsalderen, har ikke kunne gennemføre et samleje i 8 år, først pga. kejsersnit siden voldsomme spændinger i underlivet og til sidst fået konstateret Lichen Sclerosus. Jeg har mistet lysten til sex.
    Den sex vi har haft igennem de sidste 8 år har været mere og mere aftagende, og primært handlet om at tilfredsstille ham. Efterhånden er det kun blowjobs der dur og de er bliver for grænseoverskridende.
    Vi er begge selvstændige, bor tæt sammen med min svigermor, flyttede i hus for 6 år siden, der ikke er gjort i stand og flytter stadig rundt på papkasserne (Meget hårdt for mig, da jeg er perfektionist og æstetiker til fingerspidserne.) Min base giver mig derfor ingen ro.
    Vi har mistet glød, nærhed og ømhed til stor sorg for mig. Jeg har i en årrække insisteret på voksentid, men min mand har ment at det er nok med den tid der er når børnene er lagt i seng.
    Jeg savner at blive forkælet. Drømmer om weekender uden børn og overraskelser. Komme ud af hamsterhjulet engang i mellem.
    Vil jeg få noget af det tilbage hvis han går ud og får sex andre steder?
    Han siger; Vi fjerner bare et problem og jeg forlader aldrig dig og det vi har sammen.
    Jeg er ulykkelig og usikker, blevet mistroisk og jaloux og aner ikke mine levende råd.
    MVH
    Grethe

    Svar
  113. stefanie

    han er ligeglad jeg har brug for det, hvordan imødekommer vi hinandens behov?
    min mand har aldrig haft det store behov for sex men det har jeg.
    jeg bliver et gladere menneske og har flere posetive føleser omkring mig selv når jeg bliver rørt og har sex.
    min mand har det desværre ikke på samme måde, han har aldrig haft stort behov for sex og hvis vi har sex 1-2 gange på 3 mrd. er det passende for ham
    tilgengæld har jeg brug for sex 1-2gange om ugen.
    jeg prøver at lade være med at sige noget for ikke at lægge pres på ham, men det er jo ikke fordi han ikke gider, for ham er hverdag bare hverdag og dagende flyder sammen han gør intet særligt ud af det og glemmer alt om sex.
    hvordan kan vi imødekomme hinandens behov? vi har prøvet at lave aftaler om eks. 1 gang i ugen men så glemmer han det alligevel og så bliver jeg skuffet så det er ingen løsning hvad kan vi gøre?
    når jeg skal bede om sex, føler jeg ikke det er oprigtig og jeg føler at han kun gør det fordi jeg ber om det, men det jo ikke helt det jeg har brug for.
    mit største ønske er at han har lyst til mig og derfor kommer selv og viser det uden jeg skal be om det?
    – det har vi selvfølgelig snakket om og vi har udvidet vores leg, gjort det spændende og fulgt gode råd osv. men når vi enlig har gang i den holder det 2-3dag med sex i streg og så går der igen måneder inden der sker noget, selv om vi snakker om behov og lyster
    jeg føler ikke han respekter mig og mine ønsker hvad kan jeg gøre?
    mvh en med et behov

    Svar
  114. Maja

    Kære Maj,

    Jeg har i mange år været gift med en mand. Vi er netop gået fra hinanden – han gik fra mig (på en ikke særligt pæn måde), fordi han havde fundet en anden. Sådan lidt 40 års krise, tror jeg. Da vi mødtes, ville jeg rigtigt gerne have en kæreste. Jeg var ikke decideret forelsket i ham, men han var i mig og min selvtillid var ikke særligt høj, så jeg tog gerne den første den bedste, der kunne lide mig. Vi var sammen i næsten 20 år. Jeg har aldrig haft decideret lyst til ham (men kunne godt få det undervejs), og ofte har det føles lidt som overgreb at have sex, som om jeg selv gik med til det. Hvis jeg ikke havde lyst og afviste at have sex, kunne han sige en masse vrede ting til mig uafbrudt i måske en time, blive ked af det osv., så på et tidspunkt opdagede jeg, at det bare var nemmere bare at gøre det, selv om jeg ikke havde lyst.
    Nu er jeg jo der, hvor jeg gerne vil finde en ny kæreste. Jeg har stadig ikke den højeste selvtillid, men har dog fået lidt mere siden dengang. Men jeg har det utroligt svært ved fysisk nærvær. Jeg kan sagtens få lyst, men tanken om at en anden skal røre mig og vi skal have sex, får mig til at “fryse” helt, jeg bliver meget akavet og kejtet og bakker ud. Også selv om jeg har lyst. Jeg kan slet ikke rumme at være så fysisk tæt på en anden, alt der går længere end at kysse og kramme er for grænseoverskridende.
    Jeg har haft en helt normal tryg opvækst, mine forældre viste ikke meget fysisk, at de elskede hinanden og sagde det heller ikke til hinanden, men jeg har da hørt dem have sex et par gange (hvilket jeg som barn synes var ret væmmeligt og lidt skræmmende, og jeg havde svært ved at sove i en lang periode af frygt for at høre dem igen).
    Hvad gør jeg for at tø lidt op og kunne tage det hele mere naturligt?
    Mange hilsner
    Maja

    Svar
  115. Efter utroskab - kan han holde sig fra elskerinden

    Kære Maj
    Mit brev er skrevet under med noget andet end mit navn, ikke fordi jeg ikke vil stå ved min historie, men mere fordi jeg ikke længere kan stå inde for den jeg er, den han har gjort mig til – min værdighed er næsten visket væk, jeg kan ikke kende mig selv.
    Vi er begge veluddannede, har gode stillinger, ingen økonomiske skrupler og jordens dejligste børn. Vi har haft samme udfordringer som alle andre ægtepar med en travl hverdag og børn under 3 år, interessen for hinanden blev sat på pause og hverdagen var ren overlevelse typisk kun med plads til kærlighed i weekenden – for mig var det en naturlig process, for ham en naturlig undskyldning for utroskab.

    Han havde igennem flere måneder en affære med en kollega, han gik aldrig til bekendelse, først da jeg opdager det. Instinktivt betød det for mit vedkommende omgående skilsmisse, men når man bliver ramt af et tog med 120 km/t tænker man ikke klart og da den største mavepuster aftog, besluttede jeg at jeg ville kæmpe for min familie. Jeg ville ikke undvære mine børn, vores yngste var kun 1 år og skulle ikke undvære mig, så jeg kæmpede. Først med dialog, så argumenter, så overtalelse og til sidst ren og skær ydmygelse ved at fortsætte med at overbevise mine børns far og min mand efter 10 år om, at han skulle vælge familien. Det skulle være bøjet i neon for ham allerede der og hans tvivl burde have haft konsekvenser.

    Han ville ikke skilles, men havde brug for at finde sig selv i et virvar af følelser og være sikker på hvad han gjorde. Jeg gjorde det helt klart, at præmisserne for det var, at tiden blev brugt udelukkende på det,børnene og jeg var ikke et sikkerhedsnet og det var ikke noget fripas til at se om græsset var grønnere på den anden side,i så fald betød det omgående skilsmisse. I følge ham var elskerinden ikke en 3. spiller. I det splitsekund efter der fulgte hans svar,var der for første gang et klart øjeblik og jeg vidste at han løj, jeg skulle have fulgt min mavefornemmelse, i stedet hev jeg fat i hver eneste lille strå der kunne overbevise mig om, at han ikke ville såre mig mere end han allerede havde gjort.
    De følgende 4 uger var ren overlevelse, jeg flyttede med børnene, luften kom aldrig længere ned end til halsen, det ramte aldrig lungerne, den knytnæve jeg havde siddende i maven gjorde så ondt at jeg fysisk gik og trak maven ind. Det var et limbo af følelser, had, kærlighed, smerte og fortvivlelse over at vi var kommet hertil. Den grænse jeg troede jeg havde, var blevet rykket igen og igen, jeg kunne ikke kende mig selv. Efter 4 uger fik jeg nok. Jeg lagde mig aldrig i fosterstilling, tog ikke en eneste sygedag fra arbejde og var ikke i nærheden af en åben indlæggelse på psyk – men jeg blev bange for at han kunne få mig derud. Han havde en magt over mig jeg ikke længere kunne tillade.
    Mit ultimatum var klart: Enten kæmper vi sammen eller også kæmper vi mod hinanden hver for sig. Han valgte at kæmpe sammen, men glæden ved udfaldet blev overskygget af, at han skulle have kniven for struben for at kunne træffe det valg, det var ham der skulle have lagt på knæ og rollerne var lige pludselig byttet rundt.

    Nu er vi tilbage sammen igen i huset med børnene og det virker til at han kæmper for at overbevise mig om at det er os han vil og han handler og siger alt det rigtige. Sammen med ham kan jeg godt holde følelserne ud, det er når han er væk de tager livet af mig og med god grund. Efter en konfrontation fortæller han, at elskerinden hele tiden har været på banen de 4 uger vi har boet hver for sig. Jeg føler mig fanget i et forhold som er baseret på et forkert grundlag – jeg troede ikke i min vildeste fantasi at han ville fortsætte det med hende og trampe endnu mere på mig.
    Han kunne ikke holde sig fra hende i vores ægteskab, da det hele ramlede ned om ørerne på os begge kunne han heller ikke holde sig væk. Hvor helvede er min garanti så for at han kan det nu?
    Det er en arbejdskollega han ser hver dag, mere end han ser mig og børnene. Adspurgt vil han ikke skifte arbejdsplads, jeg tænker det er en lille pris at betale for at beholde sin familie og den pris jeg betaler hver dag er tusind gange større. Hvor meget kan og skal man kræve af en utro partner?

    // OLS

    Svar
  116. Olav Myrup

    Hej:

    Jeg er en mand oppe i årene, og som så mange andre ser jeg sexsider eller pornosider, hvad man nu vil kalde det.
    For tiden er det shoplifter.com og lignende, der fanger min interesse.
    Det er unge piger, der bliver taget i butikstyveri, enten ved direkte observation eller kameraovervågning. Det er engelsk tale, men jeg ved ikke hvilket land.
    Efter pågribelsen bliver pigerne ført til vagtens kontor, hvor de tilsyneladende har valget mellem sex med vagten eller at der bliver ringet efter politiet med risiko for at komme i spjældet.
    Alt bliver optaget på flere velplacerede videokameraer og efterfølgende redigeret og klippet sammen. Intet er censureret med undtagelse af vagtens person, som vel er en mand på 30-40 år, velpropioneret og godt udrustet.
    Nu til mit spørgsmål:
    I mange af videoerne bliver pigerne, efter en kort parlamenteren, måske omkring muligheden for at gå fri for tiltale efter at have haft sex med vagten, ladt alene tilbage på kontoret i en 10-15 minutters tid, hvor vagten, under påskud af at lave noget papirarbejde, forlader kontoret.
    Pigerne ve ikke, at de bliver overvåget, jeg ved heller ikke, hvorvidt de ved, hvad der venter dem, nemlig at blive misbrugt på det groveste. Måske er det kotume i det land, det foregår i. måske er der opslag i butikken om følgerne ved butikstyveri, men det er tydeligt, at pigerne finder ventetiden både ulidelig og lang, det der undrer mig meget er, at pigerne næsten uden undtagelse har svært ved at kontrollere deres benbevægelser, når de sidder på stolen, de slår benene sammen og adskiller dem i højt tempo flere gange i sekundet eller løfter hælen på det ene ben og løfter benet op og ned på forfoden ganske hurtigt, også hvis benene er over kors, da kun med det underste ben.Tilsyneladende har det intet at gøre med, om pigerne nyder seancen eller ej, ikke efter min vurdering.
    Hvad får pigerne til at reagere på den måde, tilsyneladende uanset om de har en kæreste eller ej? Er det forventningen til det forestående misbrug, som de måske aner eller ve´d vil finde sted, eller er de måske uvidende, men med de værste anelser, eller er det forventningen om det ukendte land, de nu er på vej ind i? Kan det være længslen efter at få en fremmed pik stukket op i fissen, der gør det? Jeg er lidt på Herrens mark, men forventer et seriøst bud og ikke en gang ligegyldigt snik snak.

    Mvh

    Olav

    Svar
  117. Lulu

    HJÆLP 😔

    Hej.

    Jeg døjer med en angst for mit eget underliv.
    Jeg ved det, mærkeligt ik?
    Jeg har ingen problemer med at lade min kæreste rører men jeg kan ikke selv.
    Jeg vil rigtig gerne bruge tampon og lady cup når det er den tid på måneden, men tanken om at jeg selv skal til at indsætte noget, og få det ud igen, hyler mig helt ud af den..
    Jeg aner ikke hvordan den skal føles indvendig, så ville aldrig vide om der var kommet en knude eller ej, da jeg bare ikke kan få fingrene i det område, uden at besvime af angst, så slemt er det.
    Hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg tackle en angst for min egen krop?
    Det gør mit liv ekstra besværligt på mange måder.
    Er det overhovedet “normalt” at man kan være angst for sit eget køn?

    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

    Kh Lulu

    Svar
  118. GT

    Hej,
    Min kæreste gennem snart tre år deler alt med exkonen. Også ting der omhandler ham og jeg – er det normalt?
    Vi er lige kommet hjem til hans hus hvor han boede med ex’en i fire år inden skilsmissen – og hvor jeg ikke bor endnu- fra kæreste tur og finder ud af at hans ældste datter (19 år) har knaldet i vores seng (seng vi har købt sammen)
    Er det normalt at sende SMS til ex konen og informerer hende om det? Han siger det er en del af det at opdrage…(de har desuden en datter mere på 17 og en søn på 7)
    Jeg har selv en søn på 17 og en datter på 11 og har det rigtig godt med min ex, men kunne ikke finde på at skrive til ham hvis sønnen og kæresten knaldede i min seng.. det føler jeg ikke har noget med ham at gøre… eller er jeg helt forkert på den??

    Svar
  119. Den frustrerede

    Hej Maj
    Jeg er en kvinde på snart 40 år. Jeg elsker min kæreste og elsker at have sex med ham. Men jeg kan simpelhen ikke komme/få orgasme, ved jeg sagtens kan men ved ikke hvad det er der går galt. Han begynder at tro det er ham der gør noget forkert, men det er det bestemt ikke. Nyder at have sex med ham. Men nu begynder det altså at gå mig på at jeg ikke kommer/får orgasme. Hvad kan vi gøre for at det skal lykkes os.
    Kh
    Det frustrerede par.

    Svar
  120. Anonymt

    Hej Maj
    Jeg skriver til dig fordi jeg er mega frustreret over mig selv.
    Jeg er en pige på 20 år som har en super dejlig kæreste gennem de sidste 2 år.
    Problemet er bare at jeg føler min sexlyst er ikke eksisterende….
    Jeg har været på p-piller gennem de sidste 6 år (siden jeg var 14). Og jeg mistænker måske at det kunne være dem der gik ind og påvirkede det lidt?
    Jeg er villig til at stoppe hvis bare jeg kan få lysten til sex, dog er min kæreste ikke interesseret i kondom og jeg er ikke interreseret i at blive gravid lige nu og er heller ikke så hub på p-stav/ p-ring osv.
    Jeg håber du kan råde og vejlede mig så jeg kan komme ud af det her. Jeg føler mig ikke tilstrækkelig som kæreste når jeg ikke har lysten til sex.
    Med venlig hilsen hende den frusterede

    Svar
  121. Anonym

    Hej Maj
    Jeg er en mand på 44år
    Jeg har den dejligste kæreste (45år) vi har været sammen i 5år.
    Vores sexliv er dejligt hvor vi er gode til begge, at være intime og nyde det vi gør ved hinanden.
    Vi er gode til at slikke hinanden og prøver de fleste stillinger vi kan komme på.
    Jeg har kærtegnet hendes numse og taget hende analt hvilket hun synes er frækt kun mig der har taget hende der..
    Jeg er som de fleste mænd meget visuel og tænder på hun klæder sig i frækt lingeri.
    Hun bruger gerne blonde undertøj og G-streng hvilket jeg værdsætter.
    Hun går også i de sæt jeg køber med blonde bh og G-streng (almindelige sæt)
    I starten prøvede vi flere gange, at hun tog det lingeri på, jeg havde købt til hende, som var mere frækt sexet, åbne trusser og fx åben bh, den slags der er mere “pornoagtig”
    Det var når vi var alene og skulle hygge lidt ekstra.

    Det vil hun nu ikke mere egentligt efter ikke mere efter det første 1-1-1 1/2 år.
    Hun siger hun føler sig akavet utilpas, hvilket jeg ikke forstår, det er jo bare os to, noget vi har sammen.
    Jeg synes jeg gør mange ting for hende, både i det daglige vi deler det huslige og i sengen, gør det hun synes er dejligt.

    Det er ikke et kæmpe problem, men jeg kan mærke det gør noget ved mig, jeg ville gerne se hende i det frækkeste lingeri i stupige kostume, høje stilletter osv. Det som mange af os mænd tænder på.

    Har du nogle gode råd til hvordan jeg kunne få hende til at være med til at udleve denne fantasi..
    Hun skulle gerne få lysten til at være med på det.

    Mvh Den Anonyme

    Svar
  122. Mille

    Kære Maj.
    Kan man godt blive gravid hvis at en kæreste har haft en lille smule sæd på fingeren, og derefter givet mig finger?
    Knus, en meget forvirret 15 årig

    Svar
  123. Martine

    Hejsa.

    Jeg er en kvinde på 22 år, min kæreste, som jeg har været sammen med i 2 år, har samme alder. Vi er stadig meget vilde med hinanden, vi har altid haft fantastisk sex, vi er gået igennem mange ting sammen – både godt og skidt – og vi elsker hinanden utrolig højt. Jeg ser en fremtid sammen med ham for mig, og han siger, han har det på samme måde med mig.

    Her på det sidste er han dog begyndt at få rejsningsproblemer, hvilket er ekstremt skamfuldt for ham, og meget hårdt/sårende for mig.
    For 1 år siden blev han indlagt med blodforgiftning, som viste sig at bunde i den kroniske (men ufarlige, hvis man behandler det) nyresygdom, som han så fik konstateret. IGA nefrit hedder det.
    Indlæggelsen resulterede i, at han af både sundheds- og forsikringsmæssige årsager måtte aflyse en større rejse til USA, hvilket tog hårdt på ham. Dét og andre ting udfordrede sexlivet i en periode. Jeg havde også en hormonspiral, som simpelthen påvirkede mig i en grad, så jeg nærmest blev depressiv. I dag har jeg en kobberspiral, som fungerer virkelig godt for mig/os.

    For 3 måneder siden var han så i Latinamerika med nogle venner, og han blev faktisk indlagt derovre, og efter 1 uge på et hospital, blev han sendt hjem til København – 1 måned før den planlagte hjemrejse. Det var et tilbagefald og igen et kæmpe nederlag for ham.
    Efter begge indlæggelser har han i en periode på 2-3 måneder været præget af en invaliderende træthed (bl.a. pga. antibiotikakuren).

    Tilbage til hans rejsningsproblemer (ovenstående var bare for at give lidt baggrund, som jeg tænker kan være relevant)… Kobberspiralen (vs. komdom, pessar og andre ting, vi har eksperimenteret med efter hormonspiralen) har afhjulpet meget, men det sker alligevel en gang imellem, at han simpelthen har svært ved at få rejsning/at holde den, og dette bliver ofte en rigtig ubehagelig situation imellem os.
    Jeg er måske nok til den psykisk lidt skrøbelige side (jf. hormonspiralens negative påvirkning af mit humør), og jeg har bare EKSTREMT svært ved ikke at blive meget stresset og såret og føle mig super afvist. Han skammer sig selv helt vildt og siger at min reaktion stresser ham endnu mere end selve “uheldet”.

    Så… Mit spørgsmål til dig er vel… Hvad skal jeg gøre? Evt. for at ændre mit syn på det, når uheldet sker (så ofte er det heller ikke, måske 2 eller 3 ud af 10 gange, men det kan godt ske mere i perioder, når det bliver en “ond cirkel”).
    Jeg tror, du har et okay billede af vores situation med ovenstående tekst, har du evt. nogle råd?

    Mvh,
    Martine.

    Svar
  124. XaXado

    Hej skønne Maj,

    Jeg står i en situation, som er ret kringlet og ærgerlig – den handler om langvarigt forhold, sexlyst, sygdom og forskellige forventninger.

    Først af alt skal det siges, at min kæreste og jeg har været sammen i over 9 år, og kender hinanden rigtig godt. Vi er et ungt par på 25 og 26. Jeg fik for halvandet år siden konstateret en kronisk sygdom, som bl.a. gør at jeg er meget træt hele tiden, og ikke kan klare hverken fuldtidsarbejde eller mange andre ting i hverdagen.

    Vores sexliv er ifølge mit hoved ikke dårligt – ej heller fantastisk – men da vi har forskellige idéer om et ideelt sexliv, er vi åbenbart dybt uenige i dette. Ifølge ham skal vi have sex hver dag, og gerne flere gange om dagen, men han kan gå med til hver anden eller tredje dag, hvis det absolut skal være. Ifølge ham har vi “næsten aldrig sex”.

    Jeg har selv lyst til sex cirka en gang om ugen, måske ind i mellem kun hver anden uge. Jeg lægger aldrig rigtigt selv op til ham, da jeg pga. min sygdom ikke rigtigt har overskuddet – og han gør det alligevel hele tiden.

    Jeg har “indvilliget” i sex (eller bare et blowjob, handjob, analsex eller lignende) flere gange om ugen for at bevare husfreden, da han bliver VIRKELIG vred, skuffet og frustreret, hvis jeg afviser ham. Det skal siges, at de tidspunkter, hvor jeg afviser ham, ofte er når jeg er gået i seng og sover, at han så kommer og vækker mig og begynder at pille ved mig, hvilket jeg afviser, fordi jeg har brug for min søvn. Det resulterer i flere dages søvn i forskellige rum og adskillige diskussioner osv.

    Han prøvede i en periode at tale pænt med mig om det, og sagde, at hvis vores forhold skulle fungere for ham, og hvis han skulle føle sig elsket, så skulle vi have sex næsten dagligt. Det var den eneste måde, hvor han følte, at jeg viste ham kærlighed (selvom jeg gør alt muligt andet for ham)
    I en lang periode har det resulteret i sex eller seksuelt samvær (med udløsning for ham) cirka hver anden dag.
    Men nu er han igen nået dertil, at han igen bliver så vred, når jeg afviser ham, at han på det seneste har sagt, at han ikke kan være i det her forhold, hvis det skal være sådan og at han snart er nødsaget til at finde på noget andet… Jeg har sagt, at han gerne må ordne det selv – han kan se al den porno, han vil – men som han siger “han har ikke en kæreste for at klare det selv”.

    Jeg bliver bare frustreret, for jeg har pga. min kroniske sygdom hårdt brug for min søvn, og jeg har adskillige gange sagt til ham, at hvis han gerne vil have sex hver dag, må det være inden jeg går i seng. Jeg vil simpelthen ikke vækkes af det. Han kommer bare ligesom først i tanke om det, når han ser mig nøgen i sengen. Og så er det, at han bliver vred, når jeg afviser.

    Derudover er sex generelt blevet lidt en “tvangssag” for mig, da jeg ofte gør det, fordi jeg ved, at vi får det bedre sammen bagefter – og han behandler mig lækkert og sødt bagefter. Men jeg har ikke rigtigt lyst. Jeg får selvfølgelig mere lyst under akten, men det er tit noget, jeg bare gerne vil have overstået. Skal det virkelig være sådan?

    Han er desuden blevet VIRKELIG langsom til at komme. Jeg skal knokle “et ondt år” for at få ham til at komme, og med mit overskud er det bare ikke fedt! Det gør til, at jeg hver gang tænker “så kom dog for f*nden!” hvilket han helt sikkert må kunne mærke – ligesom jeg kan mærke det omvendt. Jeg føler ikke, at han tænder på mig, selvom det altid er ham, der lægger op. Jeg føler bare, at han gør det, for at “komme af med det”, hvis man kan sige det sådan.

    Jeg har selv pga. min kroniske sygdom fået sværere ved at få orgasme selv og har (formentlig pga. sygdommen, hvilket er et kendt faktum) også mistet sexlysten en del mere end førhen. Jeg kan godt få orgasme, men jeg skal gøre en aktiv indsats – meget mere end før.
    Han tænder rigtig meget på, at jeg kommer, hvilket får mig til at føle mig presset til at SKULLE få orgasme. Jeg synes, min kæreste er en flot mand, og jeg vil bestemt ikke sige, at jeg ikke tænder på hans udseende. Jeg er bare generelt blevet sværere at tænde, tror jeg.

    Han kommenterer derimod ofte, at jeg burde begynde at træne, og at min røv er blevet slatten ift, da vi fandt sammen (ja selvfølgelig – jeg var 15 dengang og så skal det også lige siges, at jeg er en slank pige, som er så aktiv, som min krop nu kan pga. sygdommen, så det er ikke fordi jeg bare lader stå til).
    Ellers kommenterer han pludselig, at jeg skal lave knibeøvelser (hvilket jeg de seneste tre måneder har gjort flere gange hver dag, da han spurgte, om jeg i det mindste ikke kunne gøre dét – men han mener ikke, at det er nok). Det gør jo også bare til, at man ikke føler sig viiirkelig sexet, når han altid kommenterer sådanne ting, ikke? Jeg har prøvet at fortælle ham om, hvad det får mig til at føle, men han mener selv, at det er på sin plads og at jeg “bare kan komme igang”.

    Altså.. Det skal pointeres – han er en rigtig sød kæreste, så ovenstående beskriver ham selvfølgelig ikke som en helhed, da han har meget andet at byde på. Jeg er glad for ham, og han har en fantastisk personlighed, men jeg bliver bare så frustreret over, hvad sex (eller ifølge ham: mangel deraf) gør ved vores forhold.

    Hvad kan jeg/vi gøre for at få sexlivet til at fungere? Hvordan får jeg sexlysten igen? Hvordan får vi fundet en midtervej, hvor vi begge kan få lyst til det?

    Mvh en frustreret kvinde 😉

    Svar
  125. Forvirret! Meget endda!

    Hej Maj!

    Jeg står i den situation at min kæreste lige har afsluttet forholdet. Det kom meget pludseligt. Lad mig forklare:
    Vi har ikke været sammen så længe, det sluttede dagen før vores “jubilæum” for 4 måneder sammen, hvis man kan sige det sådan.
    Vores forhold har altid været fantastisk, ærligt og lidenskabeligt! Jeg kom ind i en rigtig dårlig periode i maj måned 2017 da mine eksaminer startede og jeg følte mig utroligt stresset og presset, min eks lod til at tage det pænt på trods af at jeg havde en tendens til at snerre, vrisse eller lignende når en situation blev uoverskuelig, selv helt små ting kunne gøre mig irritabel, jeg valgte efter et par gange at snakke med ham, for jeg synes ikke det var fair og jeg undskyldte fra det inderste af mit hjerte at han har måtte ligge øre til den slags, han svarede at han forstod det fuldt ud og han vidste at jeg havde det svært (har slem angst) og at sådanne situationer ikke hjalp på det – han virkede forstående, dog kunne jeg efter ca 2 måneder i denne periode mærke at tingene ændrede sig men det er ikke før for nylig, kort før afslutning at det virkelig gik op for mig. Jeg tog på en sprogrejse til USA, for at udvikle mig personligt og for at lave andet end at drive den af på en ferie, han støttede mig meget op til turen da han vidste hvor grænseoverskridende alting ville være. Jeg skulle kun være afsted i 2 uger, og den førsre uge gik fint, jeg snakkede med ham hver dag, fortalte ham hvor meget jeg elskede ham, savnede ham osv. Pludseligt i slutningen af den 1 uge bemærker jeg en ændring i hans adfærd, han har altid været MEGET “lovey dovey” så at sige, han var meget passioneret i sin kærlighed til mig, og gjorde mig ud af at lade mig vide at jeg var MEGET elsket. Pludseligt ændrede det sig, han svar blev korte både når vi skrev sms’er og når vi ringede sammen. Jeg spurgte ham om alting var “ok” i Danmark og han svarede “ja hvorfor” jeg fortalte ham ærligt at jeg følte at han var anderledes end normalt og jeg ville bare vide om han var ok, han svarede at alt var fint. Den anden uge starter og en af morgenerne før jeg skulle afsted mod sprogskolen, havde vi en ubehagelig samtale, jeg kan ikke huske hvad der ledte op til den, men jeg kan huske at han sagde “jeg frygter bare at ende i en situation hvor jeg bliver nødt til at slå op” min i forvejen angstfulde hoved gik i panik, jeg nåede ikke engang at tænke og trække vejret før jeg brød ud i gråd, han prøvede at “redde den” med sætninger som “jeg mente det ikke på den måde”, “det er bare en generel frygt jeg altid har haft” osv osv. Da jeg så kommer hjem efter 2 uger og en forfærdelig hjemtur med hotel pga forsinket fly osv osv osv, og han ved hvor udfordret og ødelagt jeg er, så går der ikke mere end 10 min fra min hjemkomst til at jeg er single. Jeg stod der og jeg følte det præcis som man ser det i tegneserier, himlen blev sort, jeg stod der med en chokeret blik og pludseligt var min verden meget ødelagt. Vi har aldrig decideret skændtes, vi har kun snakket og været uenige et par gange, men aldrig nogle skænderier. Vores eksaminer gik ikke så godt denne sommer da vi begge havde familie-relaterede problemer og det tog vores fokus, det betød for ham, at han mor konstant var på nakken af ham ift mig, hun bebrejdede forholdet og mig (fordi det lå lige op til starten af prøverne) for at være skyld i hans manglende fokus. Da jeg spurgte ham, om han selv havde taget beslutningen om at afslutte forholdet, hentydede jeg naturligvis til om hans mor havde fået sagt noget der havde forvirret ham, uanset hvad fangede han vidst ikke hentydningen og sagde bare “øøøøøøh, mit hoved er et mess, hvorfor spørger du om det” og jeg svarede bare “fordi jeg ikke forstår hvor det her kommer fra” det er svært for mig at få alle detaljer med, uden at det bliver ulideligt at læse, men jeg håber du fanger ideen om at forholdet ikke fejlede noget, og at det kom meget pludseligt.

    Han fortæller mig så da vi snakker om det efter set værste af chokket har lagt sig, at min væremåde henover prøverne er en del af skylden og at han har “talt med sin mor som sagde at han var nødt til at noget godt for sig selv” – nevertheless er det ham der har sagt ordene, så jeg prøver ikke at klandrer hende, jeg prøver at få mit verdensbillede til at hænge sammen og det gør det ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, jeg forstod ikke hvorfor han ikke bare snakkede med mig, jeg vidste jo godt at min stress ikke skulle gå udover ham, men altså han forsvarede sig selv med “jeg er mega konfliktsky”. Nu sidder jeg her og føler mig lidt opløst for at være ærlig, for det ene øjeblik når vi snakker er han forvirret omkring os og det næste er beslutningen ikke til at ændrer. Han siger at han aldrig vil give helt slip på mig, fordi han har brug for at have mig i sit liv, men at det skal være af egen lyst hvis jeg siger ja til det.
    Jeg forstår ikke hvordan det er kommet så vidt. Inderst inde vil jeg jo bare have ham tilbage, men han fortæller konstant at han IKKE føler noget for mig mere, det er 2 uger siden, siden dags dato at han var smask forelsket i mig og nu siger han at han mistede alt den sidste uge af min rejse. Jeg forstår ingenting og jeg ved ikke hvad jeg skal gør i denne situation.

    Mvh
    Den meget forvirrede.

    Svar
  126. Cille

    Hej Maj,
    min kæreste og jeg har været sammen i omkring 4 måneder, men har ikke haft sex ind til fornyeligt. Jeg var i princippet jomfru inden, at jeg var sammen med ham, da jeg havde prøvet med en anden fyr op til flere gange uden, at det kunne lade sig gøre, da jeg var alt alt for stram. Nu er problemet så, at min kæreste ikke har en særlig stor penis, og jeg kan næsten ikke mærke ham inden i mig. Der er ingen problemer med at trænge ind, jeg bliver nærmest for våd, og han glider ud. Jeg har prøvet med diverse tricks, som pude, ben på skulder i missionær og spænde godt op, men jeg kan stadig ikke mærke ham. Derfor tænkte jeg, at jeg måske var blevet slap i bækkenbundet af en eller anden årsag. Så jeg købte disse bækkenbundskugler Je Joue Ami Bækkenbundskugler, hvor der er tre forskellige størrelser.
    AMI 1, MÅL: 3,6 x 3,6 cm. 47 g. Diameter: 3,7 cm.
    AMI 2, MÅL: 3,2 x 8 cm. 78 g. Diameter: 3,2 cm.
    AMI 3, MÅL: 7 x 2,8 cm. 106 g. Diameter: 2,7 cm.
    Man starter så med den første, men jeg kan slet slet slet ikke få AMI 1 ind i min skede.(heller ikke med glidecreme) Den er alt alt alt for bred, og de andre er selvfølgeligt alt for tunge lige pt. Så nu jeg lidt sådan, hvad skal jeg gøre? Altså tror du jeg har en stram nok skede eller skal jeg træne den for, at jeg kan mærke min kæreste??

    Svar
  127. Katrine

    Hejsa, jeg er en ung pige på 17 år og jeg er flyttet sammen med min kæreste som er 19, vi flyttede sammen for et par måneder siden, og siden da er vores sexliv totalt ikke- eksisterende.. vi har ikke haft sex i 4 måneder, og han virker ret ligeglad.. jeg er meget glad for sex, så for mig er det rigtig svært at undvære .. han vil ikke rigtig snakke om problemet og han bliver rigtig sur når jeg prøver at snakke med ham om det.. hver gang jeg prøver at snakke med ham om det så ender det i et skænderi..
    Jeg bliver så ked af det når han afviser mig gang på gang på gang.. jeg synes det er SÅ flovt at stå i sexet undertøj når han kommer hjem og han så bare siger “ej, jeg gider ikk idag”..
    jeg synes jeg har prøvet ALT, for at få gang i noget frækt, men han afviser hver evig eneste gang.. og det gør så ondt! Og det er begyndt og gå rigtig meget udover min selvtillid og mit selvværd ..
    her den anden aften sad vi og snakkede og der sagde han ligeud til mig at han ikke tænder på mig.. hvad kan jeg dog gøre for at få gang i det igen? For jeg elsker ham og jeg vil for intet i verden gå fra ham..

    Svar
  128. Lille mand

    Hej Maj

    Har virkelig noget der går min og min kæreste på.
    Hver gang min kæreste prøver at lægge op til sex så får jeg ikke stiv pik, men kan godt hvis hun tirre mig med at røre uden på bukserne

    Hvad kan der være galt med mig ?
    Kan sagtens få den op og stå når jeg selv ligger op

    Svar
  129. Jeppe

    Kære maj. Jeg er en mand i lidt af en krise.
    Jeg har den her veninde som er storesøster til min ven. Vi havde flere år tilbage et godt venskab, hun flyttede til Norge og vi skrev lidt sammen engang imellem, som venner nu gør. Mens jeg sommetider skrev med hende fik jeg en kæreste som jeg nu har været sammen med i 3 år. Vi har skrevet meget lidt sammen de sidste par år. Som et led i at min kæreste kan stole på mig, får hun lov til at bruge min mobil som hun har lyst. Hun er så gået ind i mine Facebook beskeder og læst en samtale med min veninde, en samtale hvor emnet var at min veninde er gravid og hun spurgte mig om jeg havde overvejet børn. Jeg sagde “måske er hun allerede gravid ;)” osv. I alt i den samtale blev der udvekslet 3 blinkende smileys. Som min kæreste opfattede som en flirt mellem mig og min veninde. Jeg har aldrig haft følelser for min veninde og de blinkende smileys var mere tænkt som “hvis du forstår sådan en”. Jeg har aldrig haft lyst til at være sammen med andre end min kæreste. Jeg har efterlevet hendes krav om at slette min veninde og blokere hende totalt, fordi hun ikke stoler på mig. Hvordan skal jeg lige få hende til at forstå at der ikke er andre end hende i mit liv og at jeg på ingen måder har flirtet bag hendes ryg? Jeg er knust over den her misforståelse og er vildt overrasket over min kærestes voldsomme reaktion, er det virkelig så frygteligt at jeg med en veninde har udvekslet 3 blinkesmileys? som jeg på ingen måder har ment noget med. Jeg er i syv sind og har virkelig brug for en mening udefra. Som det er nu, går hver dag med at skændes og med at jeg skal have at vide hvor stor en idiot jeg er fordi jeg har gjort det. Det er totalt udmattende og virkelig frygteligt at det skal være på den her måde.
    HJÆLP

    Svar
  130. Sissel

    Hej Maj.

    Jeg står med, hvad jeg synes, er et stort problem. Jeg er en kvinde på 25 der altid har haft svært ved at opnå orgasme. For nyligt købte jeg så min første dildo/klitvibrator, og en helt ny verden åbnede sig for mig! De orgasmer jeg kan opnå ved at bruge netop denne er helt fantastiske. Men… Jeg har det problem at jeg får en såkaldt sprøjteorgasme hver gang jeg opnår denne orgasme. Det er ikke blot en smule væske der kommer, det sprøjter simpelthen ud over det hele. Der kommer så meget væske at det sviner ud over det hele, og det gør faktisk, at jeg ikke har lyst til at bruge den med min partner. Men samtidig savner jeg jo at opnå orgasme, når nu jeg endelig har prøvet det. Mit spørgsmål til dig lyder: Er der nogen måde hvorpå man kan undgå at sprøjte, men samtidig opnå samme klimaks? Er der en teknik der kan bruges? Jeg synes det er SÅ ærgerligt, at det er det der skal ødelægge det hele. Men det er fuldstændig ufrivilligt, jeg kan ikke styre det. Har ellers prøvet at tømme min blære fuldstændig inden brug, men lige lidt hjælper det.
    Jeg håber du har tid og mulighed for at svare på mit spørgsmål, for det er meget frustrerende!

    Svar
  131. Den håbefulde

    Hej Maj,
    Jeg er en kvinde på 28 med en dejlig kæreste igennem næsten 4 år. Vi skal giftes til næste år og vi har det på mange måder fantastisk godt sammen.
    På trods af travle hverdage, sygmeldinger med stress og dårlige arbejdssituationer, har vi lyst til hinanden, lyst til sex og eksperimentere også med de ting vi gerne vil udfordre. Min lyst er lidt større end hans og ville ofte ønske, at vi havde lidt mere sex men på en god uge har vi sex i gennemsnit 2 gange. På grund af tid og andet ansvar er det ok og som det kan være.

    Jeg skriver dog til dig for at prøve at få gode råd om den sex vi har. Sexet er i sig selv god – vi er begge meget lidenskabelige i vores eksperimentet. Jeg slikker, sutterne og piller ved ham og gør alt hvad jeg kan for at få ham til at have det godt og nyde det og jeg nyder at se ham blive liderlig af noget jeg gør ved ham. Udover hvad jeg kan gøre for ham er forspildt ikke noget han gør sig i – han siger han ikke kan finde ud af det. Dog sker det ofte at han kommer før mig og bliver træt, og han efterlader derpå mig i min liderlighed alene. Han er ikke interesseret i at give mig finger eller slikke mig. Han har dog givet mig finger hvor jeg guider ham 2 gange med stor succes for mig. Men hvis han er kommet siger han at han er for træt og at vi måske kan prøve senere eller en anden dag. Jeg har flere gange spurgt om han ikke ville hjælpe mens jeg brugte en vibrator eller dildo, som han har gjort et par gange men igen ikke noget han som sådan interessere sig i.

    Jeg har forsøgt at tale lidt med ham og han siger ja til at prøve andre ting men gør ikke rigtig mere ud af det. Jeg har forsøgt at fortælle ham hvad jeg gerne vil have han gør, jeg har forsøgt at vise ham hvad jeg gerne vil have han gør ved mig, jeg har forsøgt at guide ham og jeg har forsøgt at spørge hvad han kunne tænke sig at gøre ved mig. Alt er faldet til jorden, nogle gange er noget startet i det små også er det som omfatter hans lyst tager over også gør han sig færdig. Nogle gange har det resulteret i at jeg har gjort mig selv færdig i et andet rum mens han sov i sengen eller jeg har gjort mig færdig når han ikke er i huset.

    Han er enormt omsorgsfuld og tilfredsstiller mig på så mange andre måder men i sengen er han egoistisk. Det er svært at tale med ham om sex fordi han ikke mener han er god til at tale om det og jeg har brugt meget tid på at trække nogle få fantasier ud af ham. Selv når jeg har sagt noget jeg gerne vil og det egentlig er det han vil har han svært ved at sige ja til det.

    Jeg er frustreret og vil mest af alt bare gerne have orgasme med min kommende mand uanset om det er under forspildt, under sex eller i efterspillet men samtidig bliver jeg frustreret og urolig når vi har haft sex (nogle gange flere) uden jeg får lov til at komme.

    Såå… ud af dette er der vel i bund og grund følgende jeg gerne vil have svar på eller ideer til at kunne ændre:
    – Hvordan får jeg min kæreste til at være mindre egoistisk i sengen ?
    – Hvordan får jeg ham til at være interesseret i at tilfredsstille mig og i forspil?
    – Hvordan kan jeg kommunikere bedre omkring sex med ham ?
    – Hvordan kan jeg undgår jeg at blive så frustreret ?

    Jeg håber du har tid til at hjælpe for jeg er ved at løbe tør for ideer og vil så nødig blive gift uden at kunne formulere mig ordentligt omkring de udfordringer som jeg føler jeg har og vi har i vores samliv.

    Hilsen den håbefulde

    Svar
  132. Den forvirrede

    Hej Maj,
    Jeg er 29 år og har ikke så lidt af et problem. Sex har aldrig rigtigt interesseret mig, og jeg får meget sjældent noget som helst ud af det. Jeg har ingen følelse i brysterne for det første, og nærmest lige meget hvad, min mand forsøger sig med, så vil jeg for at være ærlig faktisk hellere kløes på ryggen eller masseres. Sex siger mig ganske enkelt ikke noget, og i vores forhold er det en pligt for mig, jeg ikke altid kan overskue. Jeg lider af PTSD og har gjort det siden barndommen, depressioner, angst og OCD følger ind over. Den sidste håndfuld år siden, jeg blev gravid og fødte vores datter, der nu er fire, har jeg haft det rigtigt hårdt, og mit overskud til sex er komplet borte. Jeg føler mig skyldig over det, og min mand har meget svært ved at forstå og håndtere det og tager det naturligvis ekstremt hårdt, jeg nærmest hele tiden afviser ham. For mig tager det på kræfterne, og alt, jeg får ud af det, er at vide, han er tilfreds. Når han er færdig, lægger han sig hos mig og meget kort tid efter sover han. Jeg ligger så tilbage og er ofte en smule øm og med hovedet fuld af dårlig samvittighed. Han forsøger virkelig at gøre det så godt han kan, men ofte finder jeg, jeg bare ligger og tænker om ikke han da bare kan blive færdig … Det gør ondt, når tanken dukker op, men det er endt sådan, desværre. Jeg elsker ham over alt i verden, og vi har et stærkt forhold til hinanden. Manglen på sex og de mange afvisninger fra mig begynder dog desværre at sætte deres spor.
    Sagde til ham en dag (hvad jeg også har sagt i starten af vores forhold), at kan jeg ikke tilfredsstille ham, må han finde en anden, der kan. Altså et rent seksuelt forhold ved siden af. Problematikken er for ham, at sex er personligt. Det er noget, man deler med den ene, man elsker, og det er ikke “bare” et fysisk behov for ham … Det komplicerer tingene yderligere, og jeg frygter, den udmelding har fået ham til at føle sig endnu mere afvist. Det har ikke noget som helst med ham at gøre, jeg gider bare ikke sex og har aldrig gjort det. Det siger mig intet, og det er bestemt ikke fordi jeg føler mig tiltrukket af andre. Jeg tænker/føler slet ikke i de baner, og det er meget svært for mig at se mig ud af situationen.
    Kan du hjælpe mig med hvad det er, der sker? Føler så tit, der er noget galt med mig. Hvorfor er jeg ikke tiltrukket af min mand, som jeg elsker over alt i verden?

    Svar
  133. Hvad er løsningen?

    ——– HØJ SEXLYST vs. LAV SEXLYST ——–

    Hej Maj
    Jeg skriver på vegne af mig og min kæreste. Du skriver meget om lav eller manglende sexlyst hos kvinder, men hvad hvis man samtidig har et problem med for høj sexlyst på mandens side? Vi er et ungt par i tyverne, som kun har været sammen et par år nu, men som oplever store problemer mellem os.

    Vi har nemlig meget forskellig sexlyst.

    Vi elsker begge hinanden højt og vil meget gerne komme dette problem til lives. Dette er noget som gang på gang bliver diskuteret når sex bliver nævnt mellem os og ender i frustration og triste miner fra os begge. Vi ved godt at vi er et ret nyt par, og at det sikkert er for tidligt at søge hjælp i manges øjne, men dette er et problem, som vi begge står med og som ikke bare går væk af sig selv.

    Så vores problem er at jeg har meget lav sexlyst og min kæreste har meget høj sexlyst.

    En årsag til min lave sexlyst er at jeg har ondt i begyndelsen, når mig og min kæreste har sex og nogle gange også undervejs. (Jeg har kontakten lægen og har fået henvisning til en fysioterapeut, som jeg har fået en tid hos, men endnu ikke har været til). Jeg ved dog også at dette nok ikke kan være den eneste årsag (har desuden læst din artikel ’lav sexlyst hos unge kvinder’ her på din hjemmeside). Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få mere motivation til sex, da det ofte er der problemet ligger og ikke under sex.
    Til vores dobbelt uheld, er det lige omvendt med min kæreste, som har meget høj sexlyst. Ved at dette sikkert ikke lyder som et problem, og efter som at der ikke står meget om det på nettet, ved jeg ikke engang om det bare er noget mig og min kæreste forestiller os. (Det skal dog siges at både mig og min kæreste har denne forestilling, ikke kun mig). Han bliver ofte irritabel og mut, når jeg siger nej til sex, hvilket jeg selvfølgelig er ærgerlig over og han heller ikke selv er glad for. Han ser rigtig meget porno (hvilket jeg ikke har et problem med) og onanere nok dagligt 2-3 gange. Han er samtidig rigtig længe om at få udløsning (30-45 min), når vi så har sex, hvilket jeg i længden ikke kan holde min lyst oppe til og samtid hjælper det ikke når jeg har ondt. Jeg ved at han tænder på mig og syntes at vores sex er frækt, så det er ikke der vi har et problem. Derudover, når vi har sex eller jeg rør ved ham og han ikke får udløsning, så bliver han også mut og irritabel. Med denne tanke i baghovedet inden vi har sex, giver det ikke ligefrem en jublende lyst og springende hormoner. Du kan nok forestille dig at min kæreste der spørger om sex hele tiden, og mig der siger nej hele tiden, ikke ligefrem er en behagelig situation, da jeg jo gerne vil gøre ham glad. Desuden kan det godt blive lidt for irriterende og normalt, når han bliver ved med at spørger efter det samme, på samme halvt undskyldende måde, som om han bare ved at han spørger om for meget (hvilket jeg jo ikke vil have at han skal tænke).
    Vi har sammen snakket om at søge sexolog hjælp eller andet, som kan hjælpe os med vores fælles problem. Vi ved nemlig ikke, hvad vi skal stille op her fra. Vi vil gerne have hjælp til, hvordan vi overkommer vores forskellige lyster og på en eller anden måde kan ”mødes på miden”. Kan du anbefale noget vi kan gøre, eller hvor vi kan få hjælp til begge vores problemer? Både den manglende, men også den høje sexlyst?

    Mvh De lave og høje frustrationer

    Svar
  134. Peter

    Kære Maj!

    Jeg har fornyligt efter lang tid som single, mødt en sød pige. En pige som, indtil videre, opfylder mange af de ønsker jeg har om en kæreste. Vi snakker meget sammen og lærer hinanden at kende på godt og ondt. Fornyligt kom så det der irriterende spørgsmål omkring tidligere sexpartnere!! hendes tal var 17-18 stykker, sågar skrevet ned på en liste! Jeg har måske tendens til en smule jalousi, så den var noget tung at sluge i min verden! 15 af dem var eftersigende over en kort periode med mange vilde byture. Jeg har nu læst og læst nettet tyndt hvor andre fortvivlede fyre beklager sig om netop dette, men synes ikke jeg er kommet længere end før jeg startede med at læse! Hvad siger det om en pige at hun har haft sex med 15 mænd på en periode på 2 måneder? Og hvorfor har hun lavet en liste? Det virker jo ligefrem som om det er noget hun er lidt stolt over. Hun tilføjede så at jeg var den bedste af dem alle, hvilke jo får ens latterlige lille stenalder hjerne til at danse i glæde, men min fornuft sætter riiimelig hurtigt stenalder hjerne på plads kort tid efter. I min verden, er det FOR vildt. Når jeg tænker over hvorfor det får mig til at føle sådan, er det fordi at jeg ser det for mig. Det spiller simpelthen som en gyserfilm for nethinden og tanken om at den jeg ønsker at ligge og holde om derhjemme, har været sådan omkring gør mig egentlig utilpas. Erfaring er fin, men overdrivelse ødelægger det lidt synes jeg.

    Det irriterer mig grænseløst, fordi jeg rigtig godt kan lide hende, men jeg kender mig selv godt nok til at vide at denne tanke er en jeg kommer til at bakse med i lang tid!

    Håber du har et godt råd.

    Svar
  135. Den forkælede

    Hej Maj,
    Jeg er i vildrede over mine følelser, jeg er såret og virkelig ulykkelig… lige nu…. Både over min egen frustration og over at jeg sårer min forlovede.

    Når jeg skriver at jeg er ulykkelig lige nu, så er det netop det mit problem er. Jeg kan fra den ene dag til den anden være i tvivl, om min forlovede nu også er den rigtige. Som sagt er vi forlovede, så jeg skal godt nok snart vide det.

    Vi har været sammen i snart 6 år, og vi mødte hinanden da vi var 17(mig) og 19 år. Vi har boet sammen i 4 år nu. For ca. 6 måneder siden friede han og det var noget jeg havde ønsket mig inderligt i rigtig lang tid! Men for at være ærlig blev jeg ikke så glad.. da tvivlen allerede var startet inden, men jeg sagde ja (og jeg vil jo også rigtig gerne).
    Jeg føler jeg elsker ham! Men er det nok?

    Han er en fantastisk fyr, dejlig, sød og sjov. Jeg kan dele alt med ham, vi deler værdier og drømme omkring fremtiden. Han støtter mig i alt og vi giver hinanden plads. I know, hvad er der så at være i tvivl om? …
    … men det er jeg altså.

    Jeg mødte nemlig en fyr, der virkelig kunne give en kilden i maven på mig, jeg havde sådan lyst til at handle på det, men gjorde det ikke.

    Efter jeg prøvede at glemme ham i et stykke tid, uden held, snakkede jeg med min forlovede omkring den anden fyr og min tvivl. Han tog det meget pænt, og mente at det var helt naturligt og nok svært at undgå, på samme tid var han såret, da han jo ikke kunne forstå at jeg gerne ville giftes og have børn når jeg nu var i tvivl. Han ønskede selvfølgelig at jeg skulle finde ud af hvad jeg ville.

    Jeg søgte derfor hjælp hos en psykoterapeut, som jeg stadig ser. Efter første møde med ham var jeg lettet, jeg fandt frem til mine problemer ligger i et savn og svigt fra min barndom, og derfor har jeg et kæmpe behov for at blive set og hørt. Og at det var helt naturligt med mine følelser for ham den anden, som bundede i opmærksomheden han gav mig og ikke som sådan ham.

    Min forlovede og jeg snakkede om det og blev så lykkelige. Vi blev enige om at vi elsker hinanden og at vi har valgt at vi to skal leve sammen. MEN, vi vil heller ikke være hinandens fængsel. Det vil sige at vi blev enige om et åbent forhold. Så hvis vi en dag mødte en hvor begæret (ikke forelskelse) bare var stort, så måtte vi gerne handle på det, så længe vi viste hvor vi hører til – hos hinanden.

    ALT var godt, vi var glade og havde det skønt. Jeg glemte faktisk alt om ham den anden.

    Så mødte jeg så ham den tredje.. som jeg har haft sex med 2 gange nu og det har jeg lyst til at fortsætte med. Jeg var så glad og sprængfyldt med energi efter at have ses med ham. Jeg er sikker på at det er rent begær hvad jeg føler for ham, eller er jeg? Fordi nu er min tvivl kommet tilbage og jeg dagdrømmer om at forstærke flirten med den tredje og måske endda blive kærester med ham – men gerne vende tilbage til min forlovede.

    Dette har gjort mig enormt ulykkelig igen. Jeg valgte igen at snakke med min forlovede omkring det, selvom jeg hader mig selv for det, fordi jeg ved at jeg sårer ham! Nu står vi så her… Han er meget ked af det og forvirret, fordi jeg ikke ved hvad jeg vil. Jeg har jo alt – ham og friheden til at følge mit begær.

    Jeg er dybt såret, over at jeg gør sådan overfor min forlovede han fortjener virkelig ikke dette, han er den bedste! Men hvordan kan jeg vide om han er den rigtige?

    Jeg kan ikke lade være med at tænke at det her handler om at jeg skal gå fra ham og prøve noget af – vi mødtes simpelthen for tidligt i vores liv. Og tvivlen handler om at jeg gerne vil gå fra ham, men ikke tør følge mit hjerte – vi er jo rimelig ”sat” som et par.

    Men på samme tid har jeg følelsen af at gå fra ham er en KÆMPE fejle, og lige når jeg har fortalt ham om min tvivl, så er det som om jeg ikke er i tvivl mere. Jeg har bare lyst til at holde om ham elske ham og være sammen med ham altid. Meeeen, jeg vil også gerne ses lidt med ham den tredje..

    Hvordan i alverden kan jeg finde ud af hvad det rigtige for mig er? Og hvordan føles rigtig kærlighed? Er det sådan her det skal være, at man nogle gange holder lige så meget ved, som man holder af.. agtigt?

    Mange kærlige hilsener,
    Den forkælede

    Svar
  136. Anonym

    Hej Maj, jeg har efter noget tid oplevet at min penis er skrumpet/blevet mindre efter jeg har dyrket sex eller onaneret, hvad kan dette problem skyldes? Jeg spiser sundt og træner, så der er ikke noget galt med kosten? Men kan det være fordi jeg ryger til dagligdag?

    Svar
  137. Frustreret og forvirret

    Hej Maj
    Jeg er en pige på 20 år, som for 2.5 år siden fandt sammen med min kæreste. Vi var på daværende tidspunkt 17 år gamle. Jeg havde aldrig før kysset en dreng, haft sex, oplevet “suset” i maven ved forelskelse, eller en følelse af at elske en anden på den måde. Det skal siges, at da jeg mødte ham, var jeg i en meget følelsesmæssig periode, som svær depressiv og frustreret over flere ting i mit liv, der gjorde mig ekstremt stresset. Men hvis folk skulle sætte ord på, hvordan jeg var, beskrev de mig altid som; Hende den glade, smilende og grinende, der altid kunne få andre i godt humør. En pige der stolede på alt, der kom mig nær, og aldrig tvivlede på noget som helst. Jeg havde/har en indstilling om, at alting sker af en grund, og hvis folk pissede på mig, var der en grund til det. Hvilket der jo langt fra er noget galt i. Men da jeg fandt sammen med min kæreste, var det som om, at han “kurerede” mig fra hele min depressive tilstand. Han lagde ro på det hele, og gav mig et håb om fremtiden. Der var ingen tvivl om, at vi begge var mega forelskede, og man kunne se på ham, at han elskede mig overalt i denne verden, og han ville aldrig lade nogen gøre skade på mig, eller på vores forhold. Alligevel, da jeg tager på min første ferie uden ham, kun fire måneder inde i forholdet, kommer jeg hjem efter en uge, og ser han har skrevet meget med en pige, som han havde været sammen med lige før ham og jeg mødtes. Selvfølgelig blev jeg ked af det, men så længe det ikke var mere end beskeder, lod jeg den gå og vi snakkede ikke mere om det. Men alligevel den eneste sommeraften vi ikke var sammen (vi har på daværende tidspunkt været sammen et halvt år), opfører han sig mærkeligt. Han kunne pludselig ikke ses, og skulle ses med sin bedste ven. Hvilket er fair nok, da jeg ved, at han havde tilbragt meget tid sammen med mig, så jeg tænkte ikke videre over det, før dagen efter, hvor han opførte sig ekstremt underligt da vi skulle se hinanden. Han havde været fraværende hele dagen og pludselig er han meget ivrig efter at komme på ferie med mig. Da jeg så spørger ham om aftnen inden vi går i seng, om hvorfor han har været så underlig hele dagen, påstår han, at hans eks kæreste og hende som han havde skrevet med, da jeg var på ferie kun to måneder forinden, havde ringet til ham og sagt, at de ville fortælle mig nogle ting, der ikke var sande. Da jeg kender piger, og ved hvordan de kan overreagere og nogle gange direkte søge efter drama, lod jeg den ligge der. Der går dog ikke særlig lang tid, før jeg opdager, at begge piger er blevet blokeret fra min facebook profil, men når jeg spurgte min kæreste, kendte han ingenting til det. Jeg gik for “sjov” ind for at unblokere dem, og der går ikke længe før der tipper beskeder ind fra dem begge. Billeder med samtaler mellem min kæreste og dem. Jeg viser dem med det samme til min kæreste, hvor han nærmest går amok, smadrer døre, lamper og råber op, at det ikke er ham der har skrevet de beskeder. – Det er hans bedste ven. Da jeg er så godtroende, og virkelig tror på det bedste i andre mennesker, vælger jeg bare at lade den ligge. Alligevel igennem sommeren, havde jeg svært ved at få historien til at hænge sammen, og op til flere gange prøver jeg at snakke med ham om det, hvor han bare bliver sur på mig. 8 måneder senere, ringer en fællesveninde til mig, grædende i den anden ende af røret, og fortæller mig pludselig hele sandheden omkring de her beskeder. Hvordan min kæreste havde været mig utro (ikke rent sexuelt, men visuelt og sås med hende som han skrev med mens jeg var på ferie, bag min ryg) , og alle i den vennekreds vidste det. Undtaget mig. Hun sendte mig pludselig en masse billeder med dem, og hvorpå alle beskeder og forklaringer stod imellem dem. Hvor min kæreste hårdnakket fortæller hende, at han har fortalt mig sandheden, og ingen skal sige det videre til mig. I 8 måneder, havde han løjet for mig, og da jeg finder ud af dette, har vi været sammen i lidt over et år – Og tingene gik bedre end nogensinde før. Tilfældigvis var jeg ikke sammen med ham den aften, jeg fik sandheden at vide, og for ikke at drage for hurtige konklusioner, skrev jeg til ham, og spurgte om den sommer, om hvad der virkelig skete. Han benægtede og kom med samme løgnhistorie, indtil jeg sende de billeder jeg havde fået. Ikke lang tid efter stod han ved min dør, grædende og ville undskylde og aldrig gøre noget lignende. Jeg var så knust. Jeg kunne ikke sætte mig ind i, hvordan man kan såre en, som man udgiver sig for at elske så højt, og vil gøre alt for. En som han forudsiger en fremtid med. Dog trods mange frustrationer og grædende aftner tilgav jeg ham, men jeg har aldrig rigtig kunne glemme det. December 2016, endte vi med at gå fra hinanden, da han blev ved med at lyve, og jeg tog ham i det flere gange. Efter at have kæmpet en kamp for at holde det hele sammen, og hvor jeg kun følte det var mig der kæmpede, gav jeg decideret op. Jeg mener, man er to om et forhold. 4 dage efter vores brud, kom han tilbage til mig, og fortalte hvor ked af det han var, hvor stor en øjenåbner alt dette har været for ham, han fortalte selv alle de fejl han havde lavet igennem de 2 år vi havde været sammen. Han lovede mig guld og grønne skove, og jeg sagde til ham, at jeg havde rigtig svært ved at tilgive det hele og ligge det bag mig, men han lod det gå i mit tempo. Efter der, har han virket mere forelsket end nogensinde før, og vi kører nu på at have været sammen i 2.5 år sammenlagt. Selvom han virker mere forelsket end nogensinde, og selvom han virkelig har ændret mange ting, kan jeg ikke lade vær med at tænke på, hvordan han opførte sig. Jeg decideret ser ting der vil ske i fremtiden. Jeg frygter hans studenteruge om et helt år, jeg frygter hans studietur til september, når vi skal på hver vores ferie om ikke så længe, hver gang han er sammen med drengene, når han skal til fester kan jeg dårligt slippe ham, og jeg nærmest skælder ham ud hele aftnen, stor set hver anden dag, da der stadig engang imellem sker ting, som han ikke fortæller mig, før jeg finder ud af det igennem andre. Selvom han virkelig har ændret sig, og selvom jeg et eller andet sted tror på, at han virkelig mener det denne her gang, og virkelig har gjort en forskel og gør sit bedste for mig, så sidder den evige frygt om de nederlag han gav mig stadig på overfladen. Selvom det utroskab er 1.5 år siden, har jeg så svært ved at give slip på det, for hver gang, jeg er ved at bygge min tillid op til ham, sker der noget, som han godt ved, han burde have fortalt mig, eller som ødelægger mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre med det hele. Stor set hver dag, går jeg grædende i seng, hvis ikke han er der, da jeg forestiller mig et scenarie efter et andet, og vi bliver så uvenner hver gang, fordi jeg ikke kan slippe de her tanker. Udelukkende fordi han har såret mig så meget, og trådt på mig, som ingen anden. Måske fordi jeg er så uforstående for, hvordan man kan gøre sådan imod et menneske man elsker. Jeg er bange for, at miste ham igen, men jeg er tættere på det, når jeg ikke kan stole på ham, og derved ofte bliver sur på ham, som egentlig bare skyldes, at jeg er ked af det og bange. Jeg elsker ham, ubeskrivelig højt, men det er hverken sjovt for mig, eller for ham, at jeg ikke føler jeg kan stole på ham, og får en dårlig mavefornemmelse ved hver en ting han gør, og føler virkelig jeg er på vej ind i et velkendt, dårligt område igen, og jeg føler ikke længere jeg kan være den glade, smilende, grinende pige i mere end meget kort tid, fordi alle de her tanker går mig på “hvad nu hvis”. Hvad skal jeg helt seriøst gøre? Flere gange har jeg overvejet bare at stoppe det her forhold, da det tager så hårdt på mig, men på den anden side, så elsker jeg ham. Jeg elsker ham rigtig højt.. Jeg har brug for et råd…

    Svar
  138. Lotte

    Kære Maj

    Jeg skriver til dig, fordi jeg er i et stort kaos og dilemma i mit liv, som jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle.

    Jeg har en kæreste, og vi har været sammen i snart 6 år og jeg elsker ham meget højt. Men jeg keder mig i mit forhold, og har gjort det i et par år.
    Sagen er den, at af en eller anden grund, så søger jeg bevidst efter noget spænding. Og med spænding mener jeg, at jeg opsøger andre mænd. Måske for at få bekræftelse??

    Men inden jeg har set mig om, så jeg lavet en sex aftale med en anden mand. Jeg har dog aldrig fuldført nogle af de aftaler jeg har lavet, men jeg tænker at det kun er et spørgsmål om tid, inden det sker.
    Jeg vil ikke såre min kæreste, men jeg vil heller ikke nøjes. Vores sexliv har ikke været det bedste de sidste par år. Jeg har et stort behov, hvor han godt kan nøjes med sex et par gange på en måned. Og det er jeg bestemt ikke tilfreds med, ligemeget hvordan jeg prøver at lokke ham, er lysten der bare ikke.
    Jeg tænker selvfølgelig om det har noget med mig at gøre. Vi var også inde i en periode, hvor han havde problemer med at holde den stiv under samleje. Det får mig helt ned i kul kælderen.. vi har dog forsøgt i noget tid at få barn nr. 2 uden held. Så jeg ved ikke, om det lægger et pres på ham.

    Nå, men til sagen igen. Jeg opsøger de her mænd, eller lægger op til en masse. Jeg har sågar set mig varm på min kærestes kammerat. Han er dog gift og alt muligt, men jeg tænker faktisk tit på ham og forestiller mig at være sammen med ham seksuelt, og håber at han en eller anden dag vil tage kontakt til mig. Er det for mærkeligt, eller hvad?

    Er i total vildlede og håber du kan hjælpe mig en lille smule på vej.

    På forhånd tak.

    Svar
  139. Fakka

    Hej Maj
    Jeg er en kvinde som ved hun egentligt ikke har noget at skulle klage over.. Eller måske..
    I gennem hele mit seksuelle liv har jeg altid været hende den artige.
    Ment på den måde at jeg aldrig rigtig var en der tog initiativ eller fortalte hvad jeg kunne tænke mig mm.
    Jeg nåede da at prøve lidt inden jeg fik børn,men ikke meget.
    Men i årene der er gået med børn,hjem og flere mislykket forhold, er diverse ting jeg gerne vil opleve blevet flere og flere.
    Så efter sidste mislykket forhold besluttede jeg mig for at nu skulle det være nu.
    Slut med forhold og ind med fantasierne.
    Det startede også godt og jeg fik mig meldt mig ind på diverse sex-forum.
    Jeg chattede løs,havde cam-sex,mødtes med mænd og par,var tilskuer osv.
    Havde planer om at skulle møde piger og prøve universet omkring pdsm,dogging og sex-klubber mm.
    Jeg begyndte så en aften/nat at chatte med en mand og vi besluttede os for at han skulle komme til morgenkaffe.
    OMG.. Aldrig havde jeg fået så fantastisk sex! Jeg kom både på den ene og anden måde og mest utroligt fik han mig til at sprøjte. Det havde jeg aldrig prøvet før.
    Sagen er så den,at jeg åbenbart også var et rigtig godt knald, så det blev til flere gange morgenkaffe og aftenkaffe.
    Og den dag i dag har vi været sammen i mere end 1 1/2 år.
    Han er dejlig og vi har det rigtigt godt sammen.
    Og ja, jeg får næsten al den sex jeg vil have.
    Men desværre er der gået lidt trivialitet i det.
    Men jeg ved godt at jeg skal tage initiativetnoget mere og bruge fantasien.
    For han vil til hver en tid være med på det meget.
    Mit dilemma er så, at vi har jo snakket en del om vores forskellige oplevelser inden for det seksuelle, og han har prøvet rigtig rigtig meget.
    Jeg derimod var først “lige” begyndt at eksperimentere.
    Der er en masse jeg gerne vil prøve endnu, men han vil ikke.
    Jo inden for s/m eksperimentere vi lidt, men alt andet vil han ikke være med til. Han vil ikke “dele” mig med andre hverken mænd, piger eller par.
    Han har lov til at være sammen med en anden, men mit “krav” er at jeg skal være med passivt eller aktivt.
    Mit problem er så at jeg ved ikke hvordan jeg skal forene mine fantasier og ham.
    Hvordan kommer jeg/vi videre eller hvad man nu skal kalde det?
    Er lidt i vildrede, for vi har det jo godt sammen og det meste af tiden har vi jo et rigtigt godt sexliv.
    Håber du kan komme med nogle gode råd og ideer.
    Tak for nu.
    Hilsen Fakka

    Svar
  140. Den Nysgerrige

    Hej Maj

    Forleden mødte jeg en herre +50, som er gift med en sexolog med samme alder. Han fortalte mig, at hans kone havde fortalt, at en skede som ikke bliver brugt til sex og/eller modtager dildo, ‘gror sammen’ – det var udtrykket. Er det et udsagn, du kan bekræfte – og hvis ja må du gerne uddybe fagligt?

    På forhånd tak.

    Bh. Den Nysgerrige

    Svar
  141. Kvinden i 30'erne

    Hej Maj

    Jeg er en kvinde i starten af 30’erne. Jeg skriver fordi jeg aldrig har haft en orgasme. Jeg har været i et forhold i mange år, hvor kommunikationen var rigtig dårlig og han påpegede ofte vores sexliv ikke fungerede. Og det kan jeg egentlig sagtens give ham ret i. Jeg havde nok ikke den store lyst og følte mig nok ikke 100 % tryg i det. Han var meget optaget af, at jeg skulle komme og det gjorde det mere stressende for mig. Jeg har nu været single i 1 års tid, har tabt noget vægt og min lyst til sex er blevet større, jeg er dog meget usikker på mig selv og mine evner i sengen. Jeg har derfor anskaffet mig en Rabbit vibrator😊, så jeg måske kan få mig selv til at blive mere tilpas med sex. Jeg har prøvet den 2 gange, så der er stadig nyt for mig. Det har dejligt med vibratoren, men også overvældende. Jeg har måtte slukke den flere gange, fordi det bliver for overvældende og jeg kan slet ikke være i det. Er det normalt at få det sådan og skal jeg bare være mere tålmodig? Det er dejlig følelse, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere det. Jeg et generelt en meget hæmmet person, så ved ikke om det har en betydning. Håber du forstår hvad mit spørgsmål går ud på. Mvh kvinden i 30’erne

    Svar
  142. Peter

    Kære brevkasse!
    Jer er en velholdt mand på 70 år. I min mailboks får jeg mange reklamemails om potensmidler, som lover guld og grønne skove.
    Udover de kendte reklamer for viagra o.l. kemiske produkter, får jeg også reklamer for produkter, som ikke kræve lægeattest.
    Det drejer sig bl.a. om androxen, vigarex, potenceXL m. fl.
    Har du noget kendskab til, om disse midler virker – eller om det blot er øregas.
    Mange hilsener – Peter

    Svar
  143. Maja

    Hej!
    Jeg er en pige på 19 år der har fået et temmelig frustrerende problem.
    Jeg har rigtig god sex med min kæreste, men når vi har været i gang i måske 5 minutter, begynder der at komme væske ud af mig. Rigtig meget, og rigtig tynd væske. Sommetider lugter det en smule af klor, og jeg synes virkelig det er mærkeligt!
    Det er så meget, at der nogle gange er vådt i sengen bagefter, og hvis jeg rider ham bliver han sjask våd på maven. Det er ikke en sprøjteorgasme, da jeg ikke kommer under sex. Jeg er ret sikker på at det heller ikke er almindelig skedesekret, som når man bliver ophidset.
    Nogle gange kommer det også resten af dagen i “portioner”, altså det gennemvæder mine trusser.
    Jeg føler virkelig at det er et problem, for når jeg bliver så våd kan jeg næsten ikke mærke, at han er oppe i mig.
    Det er ikke noget jeg har oplevet før, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det!
    Jeg har svært ved at acceptere det, da det forringer min oplevelse, og da det ikke er en problematik jeg altid har haft.

    Jeg er ikke på p-piller eller andet medicin.
    Jeg håber virkelig at du kan komme med en løsning, eller i det mindste ved hvad der er gået galt!

    Knus Maja

    Svar
  144. Lasse

    Hej Maj,

    Jeg er en mand på lige lidt over de 40 år, som er lykkelig gift og har 2 børn. Jeg har i længere tid gået og fantaseret om, hvordan det vil være at sutte en anden mands penis. Jeg er ikke tiltrukket af mænd af udseende, men jeg synes at pikken er spændende og pirrende. Har du et godt råd til hvordan man kommer igang?

    Svar
  145. Hemmelighed

    Mistet lyst til min mand efter abort.

    Hej Maj.
    Jeg fik en abort for 1,5 år siden. Det er en beslutning jeg tog alene for jeg er ikke klar til børn (selv i en alder af snart 30.) Min mand var hverken enig eller uenig, egentlig ret passiv. Siden har jeg fuldstændig mistet lysten til ham. Han lægger tit op til sex, men det pisser mig så meget af, jeg bliver utrolig irriteret og får nærmest krampe i mit underliv. Der er helt lukket og jeg kan slet ikke blive våd. For et stykke tid siden begyndte jeg at mødes med en gammel flamme og har oplevet følelserne blomstre og sexen er rigtig god. Jeg overvejer at blive skilt. For mig er det et klart tegn på at jeg bare ikke kan sammen med min mand mere. Har jeg ret? Og tror du det nogensinde kan blive bedre mellem os? På forhånd tak.

    Svar
  146. Annonym

    Hej!
    jeg har – foranlediget – af kraftige fornemmelser nu fundet ud af, at min kæreste gennem de sidste 10 år går til prostituerede. I starten af vores forhold havde vi et fantastisk sexliv, men efter alvorlig sygdom (hos mig), har det taget rigtig lang tid for mig at blive helt mig selv igen. Jeg har prøvet at tage snakken omkring det med ham, og også sagt til ham, at åbenhed er vigtigst af alt. Jeg har oven I købet sagt, at hvis han havde brug for mere sex end det jeg kunne tilbyde, var det vigtigt, at han sagde det. Det ville selvfølgelig gøre mig ked af det, men at han nu gør det I det skjulte gør mig simpelt hen bade mægtig ked af det og så forbandet rasende. Det er for mig utroskab og det er der kraftedme ingen mennesker der har fortjent. Nu er det store spørgsmål så, om der overhovedet er mere at bygge på?? Han vil helt sikkert benægte, for ærlighed er svært for ham. Jeg vil gerne kunne tilgive, men det kræver ærlighed og åbenhed fra både hans og min side, og kan jeg overhovedet nogensinde mere være sikker på, at han er ærlig?? Hvad skal jeg gøre; konfrontere ham meget direkte med min viden, og risikere, at han bakker fuldstændig ud, fordi han ikke magter sandheden, eller er der en anden måde jeg kan gøre det på?? Vi er begge et godt stykke oppe I fyrrene, og har begge været I lange forhold med børn før vi mødte hinanden.

    Svar
  147. Sebastian

    Hej.
    Jeg står i en meget besværlig situation ang mit forhold til kæresten og jeg. Det udarter sig således at dengang min nuværende kæreste og jeg havde noget kørende var jeg sammen med en anden kvinde som er moren til min datter, vi var bare sammen en enkelt weekend og så var der ikke mere i det. Det holdte jeg hemmeligt da jeg blev kærester med hende jeg er sammen med nu. I den tid jeg har været sammen med hende har jeg også prøvet at kysse en anden pige uden held, det fandt min kæreste ud af og slog op med mig. Da hun slog op gik hun ud og kneppede med en anden fyr mens jeg lå derhjemme og fortrød alt hvad jeg havde lavet og gjort. Nu er vi så kommet i den situation at vi er kommet sammen igen og prøver at redde det her. Problemet for mig er at min kæreste intet fortryder og hun mener jeg havde fortjent en lærestreg ved at hun knaldede med en ny. Det har jeg svært ved at kapere inde i mit hoved. Ved godt selv jeg har dummet mig og taget det fulde ansvar for. Det gør bare virkelig ondt af vide at hun kan gøre det uden skrupler. Så mit spørgsmål er, hvordan kommer kæresten og jeg videre efter det her? Vi elsker hinanden og vil hinanden rigtig meget, vi har bare tillidsproblemer 🙁 håber du kan hjælpe!

    Svar
  148. Den frustrerede

    Kære Maj
    Jeg har læst din E-bog om utroskab – selvom det ikke er mit problem. Men pudsigt nok er der mange ligheder – bla den sårede følelse og følelsen af ensomhed i problemet. Og følelsen af svigt kan der også være ind i mellem, selvom der ikke har været en “anden kvinde” Min udfordring er at min kæreste gennem 3 år ikke har lyst til sex, og det har nu stået på ca et halv år. Det påvirker vores forhold og især min selvfølelse, der så igen går ud over vores relation og ud over min glæde ved forholdet. Længe ( længe for mig) har jeg været forstående og prøvet at fungere i det, da han selv siger det skyldes stress på jobbet. Det er også meget sandsynligt – det ved jeg han er og jeg har læst det er en hyppig årsag for mænd at miste lysten.
    Vi har ikke været så gode til at tale om det, fordi han helst ikke ville. Han ventede bare på “bedre tider”. Men det kan jeg ikke – det gør mig frustreret og såret og ensom, at skulle lade som om, alt er godt, når det ikke er. Nu er vi så småt begyndt at tale om det og det hjælper mig meget, både at kunne være ærlig omkring min sorg over tabet af det intime forhold til ham og tabet over den dybe ro jeg har haft i vores forlod og med mig selv.
    Vi havde netop det mest fantastiske dejlige sexliv sammen – og det talte vi tit om, hvor heldige vi var, at vi passe så godt sammen seksuelt. Vi tænder meget på hinanden og på de samme ting og kan tale om fantasier og også udleve nogle af dem. Vores forhold startede netop som rent sexpartner og derfor var vi fri i lyst, fantasier og samtale. Derfor fandt vi hinanden trods stor afstand i landet. Jeg er 51 og han 12 år yngre – hvilket jeg lige skulle fordøje, hvorimod det fra starte af ikke var et problem for ham. Han har altid været til kvinder ældre end ham selv. Jeg er dog den med den største aldersforskel. Efter 4 måneder blev vi kærester. Jeg har nydt vores forhold. SÅ meget. Ud over selve sexen, gav det mig den største ro og nydelse ved mig selv i min krop. Han tændte helt vildt på mig og lagde ikke skjul på det, og jeg nød det. Jeg nødt velværeren i min krop, det jeg så i hans øjne og mærkede på hans krop. Det gav mig den største gave, at ham jeg elskede og tændte vildt på, begærede og elskede mig så meget og viste mig det. Vi bor langt fra hinanden, men det har indtil nu passe os begge godt, da vi har hver vores forpligtelser, der hvor vi bor og i øvrigt har det rigtig godt med at være alene begge to. Ellers havde det ikke fungeret i 3 år. Når vi så sås havde vi rigtig meget og super dejlig sex, så jeg følte mig bekræftet, glad og mættet, når vi skiltes. Sådan gik de første 2 år, så blev det lidt mindre sex, men stadigvæk dejligt. Jeg oplever også, at han nyder alle de andre ting ved vores forhold, samværet, familie og venner og oplevelser – både når vi er hos ham og hos mig. (Han har ikke fast lange faste forhold før, syntes ikke han fungerede i det) jeg nyder det bestem også alle de mange områder, vi har det så godt sammen på. Men nu hvor vi stort set ingen sex har, bliver jeg frustreret, ked af det og nogen gange også vred – hvilket jeg godt ved bare er en udadreagerende adfærd på sorgen. Han siger gentagende gange at det ikke handler om mig og hans adfærd i øvrigt tyder også på det – han lægger fremtidsplaner for os og er glad ( dog træt hvilket er forståeligt pga job) når vi er sammen. Og jeg prøver – jeg prøver virkelig ikke at tage det personligt – som en afvisning af mig. Men det er ikke let. Jeg ender der, hver gang vi skal lægge os til at sove og igen hver gang vi skilles. Selvom jeg har været indstillet på at der ikke ville være sex og selvom jeg faktisk også selv er begyndt ikke at kunne mærke min lyst til ham og sex mere ( sikkert selvbeskyttelse) – så er VIDEN om at han ikke har lyst til at have sex med mig, knusende for mig. Tidligere prøvede jeg at tage intiativ selv, men jeg stoppes selv af tanken om at han ligger sikkert nok og tænker “gid hun ville holde op”. Jeg har brug for en mands tydelig begær, for at kunne føle mig sexet, kvindelig og hvile i min krop og nyde sex. Ellers kommer jeg til at føle mig klarm. Jeg ved det er voldsomt, men jeg har en forhistorie med overgreb (har været i behandling herfor), og har skulle bruge de først 40 år af mit liv på, at synes at det er i orden at have lyst til sex fra min side og at det er naturligt og ikke forkert eller klarmt. Jeg har arbejdet meget med mit selvværd – som menneske og som kvinde – og mener i dag at have en indre ro i min kerne og en naturlig tro på at jeg er som den, jeg skal være. Ikke forstået som perfekt – men som accept og respekt. Men denne situation med min kæreste flår i mig – jeg savner mit “gamle” forhold, som havde jeg mistet ham. Jeg savner den ro ved mig selv som kvinde, det gav mig. ( jeg har stadigvæk min ro som menneske og i andre reaktioner ) han ved godt at jeg er ulykkelig – ikke hele tiden med som en grundfølelse pt, og det ved både jeg og han at det kun lægger et yderligere pres på ham. Men jeg kan ikke få fornuften til at styre mig – jo en tid og så vælter følelser så frem, når jeg lægger mig ved siden af ham og han sover. Der bliver jeg jo “alene med mig selv”. Og kan se ham, men ikke røre. Han prøver virkelig at gøre mig glad på alle andre områder, og jeg værdsætter det alt sammen – men det opvejer jo ikke savnet over intim kontakt med ham. Jeg savner den følelsesmæssig “lim” sex giver. Følelsen af samhørighed. Jeg prøver at fokusere på alt det gode i vores forhold – men det overmander mig alligevel tit. Lige nu er omstændighederne for vores parforhold jo så blevet en udfordring – at vi kun ses en til to gange om måneden i en forlænget weekend og så ferier. For ham, fordi han jo så føler et pres om at skulle få lyst på netop de dage (som jeg har stor forståelse for kan have den modsatte virkning) og for mig, fordi der er så lidt tid til at opleve nærhed og kontakt, når det ikke kan gå gennem sex. Måske er tiden bare løbet fra os, at det ikke længere kan fungere med denne afstand. Men der er ikke mulighed for at ændre på det de første 2 – 4 år ( min datter på 16 år bor hjemme og hun går i skole her, hendes far og veninder er her). Han har eget firma hvor han bor.
    Jeg vil gerne komme igennem dette uden af miste ham eller selv blive så ked af det, at det ødelægger min normale ro, glæde og balance, som jeg har brugt så mange år på at få ind i mit liv.
    Hvad kan jeg gøre, så følelsen af gentagende afvisning ikke fylder så meget, så hverken jeg eller han kan leve i og med det. Han kan sige en million gange at det ikke er fordi han ikke længere tænder på mig – men tvivlen kommer altid til at nage mig.

    Den frustrerede

    Svar
  149. Julius

    Hej Maj
    For lidt over 2 år siden kom jeg sammen med jordens skønneste pige. Hun var helt utrolig smuk og hun havde et hjerte af guld, hun gjorde mig tryg. Allerede dagen efter vi kom sammen var jeg til en stor fest hvor jeg endte pløre fuld i en busk. Jeg blev hjulpet af en pige som så derefter gav mig et kys. Ca. en måned senere havnede jeg i den situation at jeg kyssede med min bedste veninde. Det var et farvel “tantekys” efter vores dimmisions fest. Men det er ingen undskyldning. Min kæreste fandt ud af at jeg havde gjort begge ting efter nogle uger og så slog vi op. Hun havde mistet al tillid til mig og kunne ikke forstå hvordan jeg kunne sårer hende på den måde. Det tog os en måneds tid før, at vi havde fået snakket tingene igennem og at vi nu var i et forhold igen. Jeg lovede hende, at jeg aldrig ville være hende utro igen.

    Hun var og er stadig mit livs kærlighed. Hun er min støtte, min bedste ven og min elskede. Vi har haft op og nedture, men opturerne opvejer nedturerne mange hundrede gange. Selvom vi engang imellem skændes så er det altid lykkedes os at finde en løsning. Jeg er meget lykkelig.

    Får omkring 1 år siden havde vi et stort skænderi og vi var tæt på at gå fra hinanden. Jeg var sur, indebrændt og følte mig meget alene. På daværende tidspunkt havde jeg en rigtig god veninde. Hun forstod mig på mange måder og hun var den eneste jeg kunne komme ud med frustrationer til. Problemet var bare at jeg skrev en masse nedværende ting om min kæreste og generelt bare en masse lort, såsom at jeg var træt af hende og godt kunne bruge noget nyt. Min kæreste og jeg fandt ud af det og var nu igen “the dream couple” ligesom vi altid har været. De beskeder jeg skrev har jeg for længst glemt. De har ikke haft en dybere mening for mig, jeg havde bare brug for at lukke en masse lort ud.

    Et år senere ser min kæreste de beskeder i mens jeg ligger og brækker mig efter en fest. Jeg kan hører hende græde men er for stiv til at reagere. Hun bliver knust, føler sig svigtet og mister al tillid til mig. Hun tror at jeg har været hende utro. Hun tror at jeg vil noget andet, og at jeg har søgt efter mere end bare hende imens vi har været sammen. Dette er dog ikke sandheden. Jeg har været hende tro siden den dag jeg svor at jeg aldrig ville være hende utro igen. Jeg ved at hun føler at han er blevet udnyttet af, at jeg har skrevet som jeg har gjort. Hun gik hjemme fra mit hus og blev hentet af sin mor. Da jeg vågnede næste morgen gik det op for mig hvad der var sket. Jeg havde knust hjertet på mit livs kærlighed. Hendes betydning for mig kan ikke beskrives med ord.

    Vi har i de efterfølgende dage snakket og grædt sammen. Vi er begge meget ulykkelige over at det er sket som det er sket. Men gjort og gjort. Og jeg kan ikke lave om på det nu. Jeg ved at jeg har dummet mig BIG TIME og at det jeg har gjort er ufatteligt nedværende. Jeg er i chock. Jeg føler at jeg bliver kvalt. Det eneste jeg ønsker at se er det smil jeg giver hende. Det smil der varmer hele min krop. Det kys på panden hun altid får inden vi går i seng. Jeg vil os og jeg er villig til at kæmpe for det.

    Hun siger, at hun stadig elsker mig, men at hun har brug for lærer at leve uden mig, så vi måske kan bygge et nyt og sund forhold op igen. Hun kan ikke give mig noget ca tidspunkt, eller sige om det kommer til at ske, men problemet er at jeg ikke vil undvære hende. Jeg vil hjælpe og jeg vil have at vi er sammen og løser problemet sammen og ikke alene.

    Jeg vil gerne vide hvordan jeg skal håndtere og arbejde med vores forhold, om jeg skal give hende plads, eller om jeg skal søge ind til hende. Jeg ved at hendes forældre har hukket hånden af mig og at de ikke vil have mig derhjem. De beskytter bare deres helt fantastisk datter. Hvad skal jeg gøre. Hjælp. Jeg vil vores forhold mere end noget andet.

    Mvh en meget fortabt Ung mand

    Svar
  150. Allan

    Hej Maj
    Man hører jo jævnligt om mænd – især unge – som har det problem, at de kommer for hurtigt. Det problem kan man ikke sige, at jeg har. Tværtimod. Jeg har meget svært ved at få udløsning under samleje.
    Jeg er 31, og det frustrerer mig efterhånden en del. Det er ikke fordi, jeg ikke føler noget i penis under samleje, for det gør jeg. Samlejet føles dejligt – der sker bare ikke mere 🙁 Jeg har selvfølgelig i lang tid gået og bildt mig selv ind, at udløsningen ikke er så vigtig, at samlejet bare skal nydes, og at vi skal nyde hinanden og alt det der. Men i sidste ende er udløsningen bare vigtig.
    Det er heller ikke super let for mig at komme ved onani, men som regel lykkes det.
    Onanerer jeg for meget? Hmm, 3-4 gange om ugen vil jeg tro. Nogle gange bare hurtige spillere når jeg vågner, men en gang imellem kan det tage et par timer, mens jeg ser porno.
    Kan jeg gøre noget?

    Svar
    • HJÆLP - vi er frustreret

      ——– HØJ SEXLYST vs. LAV SEXLYST ——–

      Hej Maj
      Jeg skriver på vegne af mig og min kæreste. Du skriver meget om lav eller manglende sexlyst hos kvinder, men hvad hvis man samtidig har et problem med for høj sexlyst på mandens side? Vi er et ungt par i tyverne, som kun har været sammen et par år nu, men som oplever store problemer mellem os.

      Vi har nemlig meget forskellig sexlyst.

      Vi elsker begge hinanden højt og vil meget gerne komme dette problem til lives. Dette er noget som gang på gang bliver diskuteret når sex bliver nævnt mellem os og ender i frustration og triste miner fra os begge. Vi ved godt at vi er et ret nyt par, og at det sikkert er for tidligt at søge hjælp i manges øjne, men dette er et problem, som vi begge står med og som ikke bare går væk af sig selv.

      Så vores problem er at jeg har meget lav sexlyst og min kæreste har meget høj sexlyst.

      En årsag til min lave sexlyst er at jeg har ondt i begyndelsen, når mig og min kæreste har sex og nogle gange også undervejs. (Jeg har kontakten lægen og har fået henvisning til en fysioterapeut, som jeg har fået en tid hos, men endnu ikke har været til). Jeg ved dog også at dette nok ikke kan være den eneste årsag (har desuden læst din artikel ’lav sexlyst hos unge kvinder’ her på din hjemmeside). Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få mere motivation til sex, da det ofte er der problemet ligger og ikke under sex.
      Til vores dobbelt uheld, er det lige omvendt med min kæreste, som har meget høj sexlyst. Ved at dette sikkert ikke lyder som et problem, og efter som at der ikke står meget om det på nettet, ved jeg ikke engang om det bare er noget mig og min kæreste forestiller os. (Det skal dog siges at både mig og min kæreste har denne forestilling, ikke kun mig). Han bliver ofte irritabel og mut, når jeg siger nej til sex, hvilket jeg selvfølgelig er ærgerlig over og han heller ikke selv er glad for. Han ser rigtig meget porno (hvilket jeg ikke har et problem med) og onanere nok dagligt 2-3 gange. Han er samtidig rigtig længe om at få udløsning (30-45 min), når vi så har sex, hvilket jeg i længden ikke kan holde min lyst oppe til og samtid hjælper det ikke når jeg har ondt. Jeg ved at han tænder på mig og syntes at vores sex er frækt, så det er ikke der vi har et problem. Derudover, når vi har sex eller jeg rør ved ham og han ikke får udløsning, så bliver han også mut og irritabel. Med denne tanke i baghovedet inden vi har sex, giver det ikke ligefrem en jublende lyst og springende hormoner. Du kan nok forestille dig at min kæreste der spørger om sex hele tiden, og mig der siger nej hele tiden, ikke ligefrem er en behagelig situation, da jeg jo gerne vil gøre ham glad. Desuden kan det godt blive lidt for irriterende og normalt, når han bliver ved med at spørger efter det samme, på samme halvt undskyldende måde, som om han bare ved at han spørger om for meget (hvilket jeg jo ikke vil have at han skal tænke).

      Vi har sammen snakket om at søge sexolog hjælp eller andet, som kan hjælpe os med vores fælles problem. Vi ved nemlig ikke, hvad vi skal stille op her fra. Vi vil gerne have hjælp til, hvordan vi overkommer vores forskellige lyster og på en eller anden måde kan ”mødes på miden”. Kan du anbefale noget vi kan gøre, eller hvor vi kan få hjælp til begge vores problemer? Både den manglende, men også den høje sexlyst?
      Mange tak for muligheden til at få hjælp

      Mvh De lave og høje frustrationer

      Svar
    • Sascha

      Hej,
      Mit forhold har været fyldt med en del usikkerhed, da min forlovede tidligere har skrevet/sendt nøgenbilleder med andre. Vi er blevet sammen, med det udgangspunkt, at han aldrig gør det igen. Det har taget hårdt på mig, rigtig hårdt.
      Det har ikke været et nemt forhold, men jeg vil så gerne have en fremtid med ham.
      Nu er han dog begyndt at onanere på toilettet når jeg er hjemme (siger han går på toilettet) og på sit arbejde i pauserne (flere gange om ugen) Han ved ikke, at jeg ved det.
      Jeg er meget åben om min seksualitet og han er super lukket, selv når jeg prøver at spørge ind.
      Normalt er jeg total klar på at man bare skal onanere der ud af.
      MEN vi er begyndt ikke at have ret meget sex, max en gang om ugen. OG det er bare ikke nok for mig.
      Jeg ANER ikke hvordan jeg skal angribe emnet, fordi han er så skamfyld omk. sex og jeg ønsker ikke at gøre ham forkert.
      Omvendt synes jeg også bare det er mega underligt at onanere så meget på sit arbejde!

      Svar
  151. anonymt

    Hej… jeg er en ung pige på 20 år og har været kærester med min nuværende kæreste i snart 2 år. Min kæreste er et år yngre end mig. Jeg har gennem det seneste halve år oplevet at min kæreste virker ekstremt ligeglad med mig. Jeg har flere gange sagt til mig selv at vores forhold kunne være værre end hvad det faktisk er, men jeg tror jeg på det her punkt lyver overfor mig selv fordi jeg elsker ham så meget. Jeg elsker min kæreste så ufatteligt højt og håber aldrig vi går fra hinanden. Når det så er sagt, så er der flere ting i vores forhold som absolut ikke fungerer.
    Jeg er en meget følsom pige, der virkelig har brug for at min kæreste fortæller mig at han holder af mig og giver mig en masse bekræftelse for at han virkelig gider mig(i know, det her har meget med mit selvværd at gøre, det er jeg skam klar over), derudover så prøver jeg at få talt ud med ham om de ting der går og fylder i hovedet, men det er ikke særlig nemt med min kæreste fordi han er så følelseskold og bliver ekstremt hurtigt barnlig ved fx at sige “du er også perfekt”, “jeg gør også alt forkert, hvorfor finder du dig ikke bare en ny” “hvis du er så utilfreds, så skrid” de her ting får jeg smidt i hovedet, hvis jeg prøver at fortælle ham at nogle af de ting han gør mod mig, som ikke er ok. Når vi er oppe og skændes, eller hvis jeg pga. noget andet, er så ked af det at jeg begynder at græde, så ignorere han det. Han er aldrig kommet hen til mig i løbet af de her 2 år, når jeg har grædt. Han trøster mig aldrig eller noget som helst. Jeg bliver ekstremt ked af det, da jeg mener ens kæreste skal være der for en uanset hvad, og med det mener jeg, både når det går godt og skidt.
    Jeg er ekstremt jaloux anlagt, hvilket jeg altid har været og ikke kun mht. kæreste. Jeg er klar over det, hvilket også er derfor at jeg prøver at arbejde på det og minde mig selv om at der ikke er noget at være jaloux over.
    Vi har begge to et kæmpe temperament, hvis skænderierne koger over. Jeg ved udemærket godt at man for længst skulle have gået fra hinanden hvis man slår hinanden under skænderier, og det er dybt flovt at indrømme at det er hvad vi gør. Vi har flere gange haft givet blå mærker til hinanden idet at vi har slået hinanden, når vi har skændtes. De gange hvor det er mig der har slået ham, er det fordi han ikke åbner sig op når jeg har prøvet at snakke med ham, når han bliver fuldstændig følelseskold, ignorere mig, kigger i sin tlf imens vi skændes osv. jeg ved udemærket godt at det er forkert uanset hvad baggrunden er for at jeg har gjort det, for jeg undskylder altid efter og er fuldstændig grædefærdig pga. at jeg har slået ham. Dog er hans reaktion slet ikke den samme når han har været voldelig overfor mig.
    Vi har snakket utallige gange om det her problem med at vi er voldelige overfor hinanden, samt at jeg mener at han er ligeglad. Vi kommer bare ingen vegne.

    Det er det samme hele tiden, men jeg kan ikke gå fra ham, jeg tør bare ikke. Jeg tænker hele tiden på hvor godt vi har det når vi så endelig ikke skændes men sådan kan det jo ikke være?

    Når jeg spørger ham “Hvordan kan du ikke se at du opfører dig fuldstændig ligeglad overfor mig?” svare han mig altid sådan her: “Jeg betaler alt, jeg henter dig altid, jeg er sammen med dig lige nu? Hvis jeg var ligeglad ville jeg ikke gøre alle de her ting for dig” men for mig er det ikke de ting der betyder noget for mig, det der betyder noget for mig er det at han er der for mig uanset hvad, at han gider lytte til mig og ordne tingene ved at snakke sammen i stedet for at fare op og sige at jeg skal skride og ligeså godt kunne finde en anden kæreste.

    Der er så mange ting jeg ikke synes er ok, fordi det netop gør mig ked af det så ofte. Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig. Jeg har prøvet at søge på nettet for at se om nogle har stået i den her situation, men kan ærligtalt ikke finde frem til noget.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så grædefærdig altid men vil ikke give slip på ham. De fleste brevkasser siger “tal med ham”, den går ikke, for vi forstår ikke hinanden. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så ked af det hele tiden og alligevel vil jeg ikke miste ham. Føler mig om verdens største idiot når jeg går med til at være i et forhold når jeg udemærket godt ved hvordan jeg har det hele tiden.

    Håber inderligt du vil svare og prøve og hjælpe mig, ved ikke hvad jeg ellers skal gøre..

    Svar
    • Casper

      Jeg tror han er tryghedsnarkoman, han er ikke forelsket i dig og du skal nok slippe ham og komme videre… selv om det er pisse svært, du skal nok finde en som elsker og forguder dig som du er 😘

      Svar
  152. Den fortvivlede

    Hej Maj,
    Jeg er 58 år gammel, og har en 2 år yngre kæreste, som jeg virkelig elsker og holder af. Vi mødtes for ca. 1 1/2 år siden. Hun har en mandlig ven, som hun har kendt i små 30 år. De har ifølge hende – og ham – aldrig været kærester eller har haft sex sammen.
    Jeg stoler på hende og er ikke bange for at der sker noget mellem dem når de er sammen. Min logik siger mig, at jeg ikke behøver at være nervøs,. Hvis de havde andre følelser for hinanden var det nok sket, bl.a. fordi de begge har været singler på samme tid.
    Jeg er alligevel jaloux og føler at det er mærkeligt at en mand og kvinde kan være venner uden at der behøver at ske noget seksuelt imellem dem. Jeg har aldrig haft en pigeveninde. Alle mine veninder har jeg altid haft et seksuelt forhold til.
    Jeg føler på en eller anden måde at det går min ære for tæt når de mødes. Føler at han “tager” sig en frihed ved at være sammen med min kæreste, og derfor ikke respekterer mig.
    Jeg har mødt ham, og han er faktisk en flink fyr, og slet ikke min kæreste type.
    Forstår ikke min tankegang. Når jeg er rationel kan jeg godt se at de blot er venner, og at jeg ikke bør være nervøs.
    Alligevel nager det mig…
    Hvad tænker du?
    Den fortvivlede.

    Svar
  153. Ann Helene Daimo

    Hej Maj
    Starter lige med lidt forhistorie, hvilket jeg mener er relevant for at skabe det fulde billede af mit forhold til min kæreste og et billede af ham. For 2 1/2 år siden blev jeg forelsket i min genbo, der for en måned (november) inden var gået fra sin kone, han havde været sammen med i 27 år eller deromkring. Som han har fortalt mig, har det aldrig været forelsket i sin ekskone, og var mere gået ind i forholdet, fordi hun nok har villet det, og så blev det bare. Hans kærlighed havde altid været til sin ekskæreste før hende, og han havde også forsøgt at gå tilbage til ekskæresten i starten af deres forhold. Hvilket ekskonen (dengang kæreste), var med til at ødelægge. Hun var meget besidderisk og har gennem hele deres ægteskab kontrolleret ham.

    Han fik en blodprop for ca. en 5 år siden, døde af sin blodprop, da redderne var ankommet. Det lykkedes at få liv i ham igen efter 1/2 time, men han har lidt noget hjerneskade, der især har ramt hans korttidshukommelse. Derfor er han nu på førtidspension, da han meget let bliver træt. Men ellers er det ikke noget jeg bemærker i det daglige.

    Vi fandt som sagt interesse for hinanden, i december, ganske kort efter han havde fortalt sin kone han ville skilles, og jeg har derfor intet med den sag at gøre.

    For at gøre en lang historie kort, har hun gjort ALT for at skille os ad. Bedøvede min kæreste nytårs aften, som de holdt sammen, for deres søns skyld, der var 18 år på det tidspunkt. Det havde jeg absolut ingen problemer med. Det var inden alt vanviddet begyndte, og jeg ikke vidste hvad hun var i stand til. Hun har nær kørt mig ned, været henne og skubbe fysisk til mig, Jagtet os gennem en skov i bil, Skrevet utallige ubehagelige sms’ere (som lod være at svare på, og udspionerede alt hvad vi foretog os. Hun fandt endda frem til min nye adressse, som jeg ellers havde gjort hemmelig, og skolen mine børn gik på. Lad mig sige det sådan, det var psykisk meget hårdt! Jeg har også meldt hende til politiet for chikane, og da de endelig tog kontakt til hende stoppede det heldigvis, så det lykkedes dem at skræmme hende.

    Men gennem alt det her, er det især pga. mig vi er sammen i dag. Det er min kæreste også enig med mig i. Han var ofte på renden til at give op, og hun kunne manipulere med ham i den grad, at det ofte ramte mig. Han satte ikke foden ordentlig ned, og hun fik oplysninger ud af ham, og også private ting om mig. Hans blodprop har gjort, at han er let at læse som en åben bog! Og hun kendte ham især godt efter de mange de har haft sammen, og samtidig er han nok også noget af det man på godt gammeldags kalder en vatpik!!! Hun vendte også deres søn imod ham og de fleste af hans venner. Min kæreste er ikke typen der står op for sig selv (eller mig), så han har mistet meget på den konto. Jeg har forsøgt mest mulig at blande mig uden om, og kun gået til ham, når jeg syntes det ramte mig. Når jeg manglede den følelse, at jeg betød nok for ham, til at han forsvarede og passede på mig… og os!

    Jeg er helt klart blevet påvirket af alt det her, og har måtte bearbejde en masse følelser af svigt og mangel på tillid til ham. Vil lige fastslå at intet af dette handler om jalousi eller utryghed for at han ville være mig utro (slet ikke med hende), og det at han faktisk har været det over for hende, hører fortiden til. Jeg har heller ikke haft et problem med at han nu taler med sin ekskæreste (den første) igen, nu han ikke er sammen med sin ekskone. Jeg har lært hende at kende, og som min kæreste forklarede mig, troede han at hans blodprop havde påvirket ham i en grad, at han ikke var i stand til at få følelser længere, da det var det han forventede at mærke, da han igen begyndte at tale med hende. Så han var blevet glad og lettet da han fik følelser for mig.

    Jeg forsøger nok at forklare mig selv, at jeg ikke mener jeg er styrende og kontrollerende af personlighed, inden jeg egentlig kommer til sagen. Til trods for det er jeg blevet beskyldt nogle gange for at “tjekke” ham, ved at skrive en sms på et tidspunkt han mente var underligt, og andre episoder jeg ikke vil komme nærmere ind på. Det kan jeg til dels godt forstå, da han har levet så mange år med det at blive kontoleret. Hun havde sågar en gps på ham på et tidspunkt…, men når det så er sagt, så synes jeg at jeg har udvist ham MEGET tillid, trods påstande fra ekskonen, og ja, at han ikke hører noget for at han ser sin ekskæreste, som han har haft så dybe følelser for (og faktisk fortalt mig i starten af vores forhold, at hun var hans soulmate, da vi talte om det emne. Kan så ikke helt blive klog på hvilken opfattelse han har af en soulmate, men den sved).

    Vores forhold er i dag lidt som kat og hund. Vi bor ikke sammen, men næsten mere eller mindre i gode perioder. Så er han her hos mig. Men vi har nogle frygtelige sammenstød. Han er typen der ikke er god til at vise følelser med mindre vi ligger tæt. Han kommer aldrig med komplimenter om at jeg ser godt ud eller andet… Den snak har vi taget mange gange, jeg har direkte fortalt ham hvad jeg har behov for! Efter et stykke tid slår det klik for mig, da jeg har meget brug for bekræftelse, og især efter alt det der er foregået i starten af vores forhold, og så bliver jeg nok den umulige der søger hans opmærksomhed, og kan komme i tanke om alle mulige grunde til at jeg ikke betyder nok for ham. Jeg har sådan behov for følelsen, at han vil gå gennem ild og vand og kæmpe for mig, men sådan er han bare ikke!

    Når vi så har de her sammenstød, er han den der trækker sig, og jeg har brug for at få talt det ud, ellers bliver min tid alene uudholdelig for mig. Og det kan vare dage jeg ikke hører fra ham. Jeg har det med af få sendt nogle dumme sms’ere afsted, og han vælger så at ignorere mig.

    Og nu nærmere vi os grunden til at jeg skriver.

    Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor fortsætter du? Jeg har aldrig før været så eftergivende. Men jeg bliver draget af ham, han var genboen der kom over og hjalp, han er stærk, kan alt mulig, håndtere maskiner, er lynene intelligent med mål i livet og ja, en rigtig mand, som jeg ser det, og jeg tænte på ham, som jeg ikke har prøvet før. Så er han et godt menneske og vi har mange fælles interesser og når vi har det godt, har vi det bare rigtig godt.

    Vi havde så en dag et af vores skænderier og det samme mønster tegnede sig. Jeg tikker og beder (føler jeg) ham kontakte mig (har selvfølgelig skrevet dumme ting i frustration inden) skriver og forsøger at ringe. Så tager jeg op i hans lejlighed, han er ikke hjemme. Jeg ender med at blive rigtig urolig for ham. Jeg ved at han kan finde på at gå lange ture, og jeg ved at han selv har den frygt for en ny blodprop/hjerteanfald, og derfor er meget bevidst om at have sin telefon på sig, på de her ture. Så det tænker jeg, og frygter, og skriver også til ham. men får intet svar. Jeg har lagt mig i hans seng, men kan ikke sove og ud på morgene, ved 4 tiden, tager jeg hjem igen.

    Det viser sig at han er taget alene ned til den lokale skumle bodega, har drukket og fundet noget at snakke med, og taget med dem hjem og sove, da de bor i byen og han ikke kan køre bil. Hører først fra ham langt oppe af eftermiddagen. Det gjorde mig ondt, at han bare sådan kunne ignorer mig, især efter jeg havde udtrygt min bekymring for ham. skal lige tilføje at han er ekstrem konflikt sky. Så han kunne ikke overskue at ringe tilbage og jeg så ville høre han var i byen og havde drukket og min reaktion på det.

    Nu er vi inde på mit problem!

    Min kæreste opsøgte første gang bodegaen for at se om han kunne få noget info om sin bror, han ikke har talt med i lange tider. Han er nemlig meget kendt i gade billedet og sådan nogle steder med sin baggrund som misbruger. Og det har jeg nu meget forståelse for. Og ville aldrig forhindre ham i det, hvis et er formålet. Det er bare lidt ærgerligt at han vælger at gøre det når vi er uvenner, og jeg så bliver “straffet” med det. Det giver mig ikke særlige gode følelser omkring det at han tager på bodega.

    Det er så sket flere gange siden og også når der ikke rigtig har været weekend. Han har da også indrømmet at han har gjort det bare for at møde mennesker. De er jo nemme at snakke med, siger han! Og nu er det at jeg begynder at få et alvorligt problem. Jeg har fortalt ham at jeg virkelig ikke bryder mig om det, og jeg bliver straks anklaget for at ville bestemme over ham. Har forsøgt at forklare ham, at det ikke var den mand jeg blev forelsket i. Manden der sidder nede på den skumle (og den er skummel) bodega. Det gjorde han ikke da jeg mødte ham. Han har mange interesser jeg mener han kunne dyrke i stedet. Amerikaner biler. Der er klubber og andet. Tag til en god ven og gå i byen, det har jeg ikke noget problem med. Heller ikke hvis det skulle ende på et skummelt bodega. Men lad være med at tage derned alene som en anden af de faste sutter der kommer dernede. Jeg har fortalt ham, at jeg er bange for at det kan ændre mit syn på ham. Havde han siddet sådan et sted da jeg lærte ham at kende, var det aldrig endt med en forelskelse. Det er ikke en verden jeg begår mig i, og jeg mener han er meget mere værd en det! Det er lidt sådan, hvad laver din kæreste? Han er førtidspensionist og fritiden bruger han med at sidde og drikke på det lokale bodega!!! Ja, undskyld men det er i mine øjne noget taberagtigt. Har ellers altid været stolt af ham. Havde han nu sagt til mig, i gode tider, jeg tror lige jeg går ned og forhører mig om min bror dernede (han har også mødt en kusine dernede), jamen så fint! Men jeg har så svært ved at det virker formålsløst, udover at møde mennesker, som jeg mener han kan møde andre steder, og måske nogen der kan give lidt mere til ham og os! Og så det at han gør det, ja lige så snart jeg vender ryggen til.

    Jeg sidder og skriver nu, fordi vi igen er inde i sådan en situation. Jeg har sagt til ham, at jeg har brug for at kunne sige fra. Han kom ligesom her som det passede ham, og så smuttede han når ikke det passede ham. Så jeg har bedt om at vi bor lidt mere adskilt. Forsøge at være kærester på den måde. Jeg spurgte ham så igår aftes om han havde lyst til at komme ned på havnen hvor vi bor og hygge. Jeg havde ikke hørt fra ham hele aftenen inden og hører først fra ham om eftermiddagen hvor jeg har travlt med at gøre rent. Det vil han gerne, og han kommer derned. Han er en smulefraværende, og jeg får heller ikke et kys. Jeg spørger ham om han har oplevet noget siden sidst, og det siger han nej til. Jeg kan høre på hans stemme, at den er hæs (tydeligt tegn på at han har været dernede i røgosen), så jeg spørger ham så direkte om han har været på bodegaen. Og det havde han så igen… men ville ikke fortælle om det. Se her er flere problematikker. Min tillid til ham. Han forsøger åbenlyst at skjule det, og så vil han heller ikke fortælle om det. Det gør mig ked af det… og jeg ved ikke hvordan jeg skal nå ind til ham. Og jeg ved heller ikke om jeg bare er helt galt på den og urimelig. Og så er der tillidsspørgsmålet. Jeg har så svært ved at have tillid til ham, selvom jeg så gerne vil. Han havde for nyligt taget kontakt til sin ekskone, med det formål at få hjælp til forholdet til sin søn. Jeg modtager en messenger besked fra hendes nye kæreste, der har fundet sms beskederne på hendes telefon og er urolig! Igen har han været bange for at sige det til mig, og vi ender med mistillid. Og vil da især sige, når det handler om hende, at han skylder mig den respekt at være åben, at HUN ikke skal have den fornøjelse at han skjuler noget for mig! Igen kunne jeg ikke drømme om at stille mig på bagbenene når det drejer sig om hans søn! Har forsøgt at forklare ham, at åbenhed, også selvom det kan skabe konflikt, skaber tillid, og i den sidste ende nok langt færre konflikter. Men intet trænger ind, han bliver jo åbenbart ved!

    Mit hoved er træt og jeg føler snart ikke jeg selv kan finde ud af rigtig eller forkert. Min kæreste bliver sur når vi taler om de her ting, og begynder at hæve sin stemme (det kan jeg nu også gøre) Så kan han sidde og nikke og “forstå” hvad jeg siger, og så render han ud og gør nøjagtigt det samme igen og igen og igen. Men jeg er der hvor jeg er bange for at mine følelser ændrer sig. og det har jeg ikke lyst til. Vi har så meget godt. Hvad skal jeg gøre og hvad kan jeg tillade mig at forlange af ham? Og er jeg kontrollerende?

    Svar
  154. Thorbjørn

    Hej Maj.

    Mig og min kæreste har overvejet om vi skal droppe kondom og hun så skal gå på P-piller.
    Vi er dog i tvivl om vi kan få nogle kønssygdomme, selvom vi begge to kun har haft sex med kondom alle de gange vi har haft sex (jeg har kun haft sex med hinde, hun har kun haft sex med mig og en enkelt gang med en anden, men også med kondom).

    Der er ingen af os der har haft tegn på kønssygdomme på noget tidspunkt, men vi vil gerne lige høre om der kan ske noget efter som vi begge er i tvivl.

    Svar
  155. Maria

    Hej Maj. Jeg står i en situation som frustrerer mig helt ekstremt, og jeg går ofte og kan ikke tænke på andet. Jeg føler mig simpelthen aldrig liderlig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var det og jeg kan ikke finde ud af, hvad som er skyld i det. Dog skal det lige siges, at jeg har følt liderlighed 1-2 gange før. Det påvirker mig ekstremt, og skaber en følelse af at jeg er mærkelig ift. andre mennesker. Jeg har en rigtig skøn kæreste, som jeg har været sammen med i snart 3 måneder. Han er fuldkommen lige min type, og alt er simpelthen perfekt ved ham. – så det er ikke fordi, at jeg ikke tænder på ham. Jeg har lyst til, at jeg skal blive liderlig og jeg prøver virkelig i situationen når jeg er sammen med min kæreste, at fokusere på øjeblikket. Men det nytter ikke noget. Dette er desuden nok også grunden til at jeg aldrig nogensinde har opnået orgasme, hvilket jeg ærligt synes er pinligt. Disse grunde bunder ud i, at jeg heller ikke har sexlysten når jeg er alene – Jeg onanerer aldrig. Jeg føler på ingen måde for det, nok fordi jeg har den indstilling; “hvad gavner det alligevel.” agtig. Jeg har jo mega meget lyst til at have lyst, at blive liderlig og virkelig kunne nyde sex og dermed rent faktisk have en chance for også at opnå orgasme. Jeg har undersøgt aseksualitet, og jeg kunne bare ikke forestille mig at være aseksuel – netop fordi jeg har lyst til at føle lysten og blive liderlig. Jeg kunne desuden heller ikke forestille mig et forhold, hvor sex ikke indgår. Så derfor, håbede jeg at du måske kunne hjælpe mig, og belyse nogle faktorer som måske kan spille ind på den manglende lyst osv, eller hvad ved jeg.
    Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er desperat efter hjælp – Så derfor valgte jeg at skrive til din brevkasse, i håb om et svar.
    Mange hilsner fra den frustrerede

    Svar
    • birthe

      hej
      mødte en sød kæreste, været sammen i 4 måneder, aldrig været uvenner, har det godt sammen på alle punkter, han har en ex der var ham utro, i mange år, han er en mand af få ord, der ikke åbner op, har kun arbejds venner, efter en dejlig weekend sammen, sagde han pludselig at han manglede gnisten, og ville have en uges pause, jeg blev meget såret da vi jo har det godt, vi er sidst i 40 erne, han arbejder meget, også efter arbejde og weekend, skal jeg bare lade ham være, eller hvad er et godt råd
      hilsen den utålmodige

      Svar
  156. Signe

    Kære Maj.
    Min mand var mig utro for 1 år siden, jeg brugte meget dit “utroskab-kom videre”, hvilke hjalp mig utrolig godt i starten. Oven i det gik vi til parterapi og synes min mand og jeg har været gode til at bearbejde det, og han har stået imod utrolig mange “hug” fra min side af det sidste år.
    Mit problem er at jeg synes det stadig fylder for meget i mit hoved, nærmest dagligt, jeg kan stadig blive enormt påvirket af det, blive usikker på ham, tror i det store og hele på han er ærlig nå jeg spørg ham om han har været sammen med hende igen m.m. og kan alligevel tvivle pga. jeg er bange for at miste ham og det vi har sammmen, børn, hus m.m. tjekker ham ikke så meget og har egentlig ikke lyst til dette, da jeg gerne vil vise jeg stoler på ham! Han er meget åben for jeg kan tjekke ham hvis jeg vil det og er omsorgsfuld, for det meste nå han får sine hug af mig, oplever han altid bliver påvirket af det, nogle gange siger han ingenting, da han godt ved det hans skyld og er ked af han har gjort mig så ked af det, men her på det sidste er han blevet mere: “kan vi ikke komme videre, jeg har ikke lyst til at blive mindet om det!”
    Jeg ved og kan høre der er flere der er kommet ud på den anden side sammen, men hvornår gik denne følelse/usikkerhed over? Og går den over?
    Har nogle gange bare lyst til at smide håndklædet i ringen og sige jeg kunne ikke klarer det, men jeg elsker ham og ved han elsker mig, og bliver derfor også frygtelig ked af jeg skal have det sådan.
    Det skal dertil siges at hende han var utro med bor i samme lille by som os, var en veninde, og jeg støder på hende gange flere om ugen, hvilke gør at jeg også bliver mindet om det tit og føler samtidig ikke jeg har fået lukket den med hende, da jeg blot vendte hende ryggen efter at have svinet hende til.

    Svar
  157. anonym

    Hej Maj

    Min mand og jeg følger dit nyhedsbrev og får rigtig meget brugbar inspiration til vores parforhold og sexliv. Jeg var derfor ikke i tvivl om at jeg ville skrive til dig, da jeg blev bevidst om nedenstående “problem”.. nok nærmere udfordring.

    Jeg er aktuelt gravid med vores første barn og i den forbindelse blevet rådet til at udføre massage af mellemkødet de sidste 6 uger af min graviditet for at forebygge bristning. Da jeg så skal til at udføre denne massage bryder jeg grædende sammen. Jeg har altid haft et meget distanceret forhold til mine kønsdele men også min sexualitet i det hele taget. Dette er dog blevet meget bedre med årene, men det blev igen tydeligt for mig at jeg har en blokering. Min mand og jeg taler meget åbent om dette, men jeg synes det er svært at komme videre og få det bedre.
    Min første tanke når jeg bliver mindet om mit forhold til mine kønsdele er hvorfor har jeg det sådan? – ikke mindst fordi jeg ikke ønsker at mit kommende barn skal have det på samme måde, da det er enormt hæmmende. Igennem min mands og mit forhold er det ofte kommet til udtryk ved at jeg har meget svært ved at prøve nye ting – jeg er på ingen måde udforskende i min sexualitet og har svært ved at rumme når min mand gerne vil prøve noget nyt. Derudover har jeg svært ved at få orgasme – det er dog sket – og jeg har haft enkelte oplevelser af at jeg kan åbne helt op og vores sex i denne forbindelse er helt fantastisk og meget dejligere sjovere og mere legende end det normalt er. Men bagefter begynder jeg ofte at græde, da jeg får åbnet op for en masse ikke særlig rare følelser…

    Men hvorfor? – Sexualitet er aldrig rigtig noget vi har talt om i min familie. Min mor har et meget lavt selvværd og påtaler generelt kvinder som udstråler sexualitet som billige – sådan har det altid været igennem hele min barndom. Ikke fordi jeg er vokset op i en kristen familie eller noget lignende.. men det har bare aldrig været et samtale emne.. Derudover har jeg i mit voksenliv været udsat for et overgreb og indenfor det sidste år også haft en abort..
    Når jeg tænker på mine kønsdele er det udelukkende som en praktisk del af min krop og ikke noget der er forbundet med nydelse – dog derimod nok nærmere ofte noget der er negativt.

    Mit forskruede forhold til mine kønsdele blev meget tydeligt da min mand og jeg så talte om onani. Jeg onanerer, men det er ofte under dynen, udenpå trusserne og det føles egentlig ikke som noget seksuelt, men nærmere en metode jeg bruger når jeg ikke kan sove eller har brug for at slappe af. Jeg har aldrig rørt ved mig selvforan et spejl og det føles som et direkte turn-off hvis jeg skulle gøre det. Når eksperter anbefaler at man skal kigge på sig selv i et spejl kan jeg blive helt sur.. for det har jeg virkelig ikke lyst til..

    Jeg vil rigtig gerne at dette ændrer sig.. det er enormt hæmmende, og jeg frygter at min fødsel vil blive endnu en negativ oplevelse jeg kan putte oveni bunken. Jeg længes efter de få gange hvor jeg formår at åbne op. Jeg hader dog bare alle de følelser der opstår bagefter.. Jeg frygter at mit barn vil tillære sig det samme forhold til sine kønsdele og seksualitet som mig..

    Men jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte?? – jeg har før forsøgt at gøre noget ved problemet, men ofte vinder alle de modstridende følelser og jeg bliver træt af at sidde og tude. Ofte føles den opgave jeg er blevet forslået som alt for stor – eks. Har jeg i en bog om manglende sexlyst blevet forslået at skulle onanere og udforske sig selv i 30 min dagligt i en måned – jeg forsøgte to gange men endte hver gang med at blive ked af det, eller falde i søvn, da jeg endte med at vende tilbage til den onani jeg kender..

    Hvordan får man i en alder af 28 år et bedre forhold til sine kønsdele og seksualitet? – og så endda mit en graviditet, som i forvejen har gjort det lidt udfordrende med det sex der…
    Jeg føler at det er enormt stort og overvældende.. og uoverskueligt, da jeg jo altid har haft det sådan her.
    Men jeg ønsker ikke at leve sådan resten af mit liv..

    Håber du kan komme med nogle tanker om emnet. Jeg kunne skrive meget mere, men dette er nok essensen af det.

    På forhånd tak 🙂 og tak for en masse gode nyhedsbreve og podcast 🙂

    Venlig hilsen
    Hende med den gemte seksualitet

    Svar
  158. J....

    Hej Maj.

    Jeg er efterhånden ude et sted hvor jeg ikke føler jeg kan bunde længere. Mine dage er svære at komme igennem, og jeg kan ikke samle mine tanker.

    Min kone har udsat mig for det værst tænkelige…

    Jeg er 30år, og min kone 29. Vi har været sammen i 12 år, har 2 døtre på hhv. 3 & 5 år, samt en søn der kunne være blevet 7år.

    Historien:
    I starten af december 2016, begyndte jeg at fornemme noget var anderledes i forholdet mellem mig og min kone. Vi har de sidste 8-9 år haft et rigtig godt forhold, uden de store udfordringer, og med rigtig godt samspil. Men i december 2016, begyndte jeg at se en masse tegn på at noget var galt. Hun begyndte at blive overkærlig, hver gang jeg gik forbi hende i hjemmet, ville hun have et langt kram, og ville kysse konstant. (I starten tænkte jeg bare, at det var dejligt, men syntes også at det var i overkanten)
    Næste ting jeg blev opmærksom på, var at hun begyndte at gå mere og mere op i sit udseende, og at hendes telefon begyndte hun at holde tæt ind til kroppen. Telefonen fik aldrig lov at ligge fremme.
    Alt dette var tegn jeg desværre havde set før fra hende da hun for 10 år siden, var mig utro da jeg var på en forretningsrejse. Dengang fik jeg det ikke bearbejdet, og havde derfor en indre kamp flere år efter, men vi endte med at få et fantastisk forhold, fik børn, og blev gift.

    Efter første gang har jeg jævnligt gået og kigget efter spøgelser der ikke var der. Men da der endelig kom spøgelser i december 2016, vidste jeg med det samme at den var galt.

    En dag da jeg kørte hjemmefra, (arbejder som kørende sælger) siger min arbejds iPad et “bling”. Jeg kigger på skærmen og kan se at det er en besked fra en “Jesper” fra hendes arbejde. Min kone har så været logget ind på hendes messenger, aftenen inden. Jeg kigger beskeden, og kan se hele deres samtale historik. Her fremgår det tydeligt at de ikke har lavet noget (endnu) men jeg kan samtidig se hvor det bærer hen, og der var også beskeder som; “vi ses på snappen” (Snapchat).
    Da jeg kommer hjem, tager jeg hendes telefon, kigger på hendes Snapchat, og kan se at de skriver og sender billeder til hinanden konstant.
    Jeg bliver frustreret, rasende og ked af det, og her falder første flig af min hverdag til jorden. Jeg konfronterer min kone med de ting jeg har fundet, og fortæller hende at det her vil jeg simpelthen ikke acceptere, og jeg fortæller hende at jeg tydelig kan se hvor det ender, nu hvor vi har prøvet det for 10 år siden.
    Jeg giver et ultimatum, og siger at enten så forfølger hun det hun har gang i, og dermed tager hendes ting og skrider med det samme. Hvis hun derimod vil blive sammen med mig, så stopper alt kontakt med “Jesper”. Han skal blokeres på SMS, mail, Facebook, og Snapchat skal slettes. Samtidig skal vi begynde i parterapi. Hun vælger så sidste løsning og vi begynder i parterapi samme dag. – YES tænker jeg.

    Vi kommer til parterapi, og min kone fortæller mig igen at det er mig hun vil, og bla. Bla. Bla…

    Vi får julen overstået, og det gik rigtig fint, dog har jeg haft mange trælse tanker undervejs.

    I starten af januar tager vi til terapi igen. Hvor hun endnu engang fortæller mig det er mig hun vil leve med, og hun gør alt for at male det hele rosenrødt. Jeg går derfra med en større ro, end jeg havde inden. Vores sexliv kører på skinner, og det hele er godt. – Håbede jeg.

    Omkring d. 20 Januar i år, er konen så kørt på arbejde, det samme er jeg. Jeg er dog nødt til at vende om da jeg havde glemt at printe en kontrakt til en af mine kunder. Da jeg kommer hjem, ser jeg at konen har glemt hendes telefon. Jeg tænker at den lille mistro jeg har tilbage, den kunne jeg da lige få fjernet ved at tage et kig på telefonen.

    Allerede da jeg tager telefonen, kan jeg se der ligger en mail fra denne “Jesper”. Jeg begynder at ryste, og får det rigtig dårligt. Jeg kigger videre ind i mailen og kan se hele deres korrespondence. Her får jeg nogle ret ubehagelige overraskelser. Jeg kan se at de jævnligt mødes på 3. Etage på jobbet, og står der og kysser. Der ligger billeder han har sendt til hende af en nøgen overkrop. Og hun har sendt ham billeder hvor hun er afklædt, men holder sig for brysterne. De skriver også til hinanden at det kunne være lækkert at deres kroppe kom til at røre hinanden osv.
    Et sted i korrespondancen, skriver Jesper til min kone at hans egen højgravide kone ingen anelse har om det der sker – og min kone skriver at hun er færdig hvis jeg finder disse beskeder.

    I ren og skær arrigskab, tager jeg en kopi at korrespondancen, – jeg ringer til Jespers kone, og fortæller hende alt, og aftaler at jeg sender hende korrespondancen. Dernæst ringer jeg til min kone og siger at hun skal komme hjem med det samme, så vi kan få det her afsluttet.

    Da hun kommer hjem sidder jeg klar med skilsmisse papirerne og vi får lavet en dele aftale på ungerne. Men da vi er klar til at det hele skal sluttes bryder min kone helt sammen, og fremstammer, at hun mest af alt bare gerne ville vågne fra denne onde drøm så vi kan få vores forhold tilbage.

    Vi ender med at snakke til langt ud på natten, og jeg siger til hende at jeg gerne vil være “par på prøve”, og så må vi se hvor det bærer hen, og om vi bliver et godt par igen.

    Dagene efter får jeg det rigtig skidt. Jeg begynder at kaste op hver morgen, spiser ikke, og kan ikke passe mit arbejde. Efter en uge med blodig opkast, og et vægttab på 11kilo over den sidste måned, sørgede mit arbejde for psykologhjælp, da jeg både var røget ud i stress og depression (eller en belastningsreaktion som de valgte at kalde det)
    Perioden efter føler jeg at vores samliv er et skuespil. Jeg spørger flere gange til om min kone nu også har fået lukket det hun havde gang i, og hver gang blev jeg mødt med et; “ja det syntes jeg da”
    Til sidst ender jeg med at gå bag hendes ryg, og gå i banken og få styr på min egen økonomi, så det hele ligger klar, til vi kan splitte op.

    Efter yderligere et par uger i vores skuespils hverdag, fortæller jeg min kone at jeg har været i banken, og få styr på det hele. Her bryder hun bare sammen igen, og kan ikke forstå mig, da hun mener vi har fået det så godt igen.
    Jeg føler bare ikke hun har gjort nok for at bevise at hun vil mig. Jeg får ondt i maven hver gang hun skal på arbejde, da hun kan sidde og skrive med ham dernede uden jeg ved noget som helst om det.

    Vi har det super godt sammen når vi har fri. Vi skriver sammen i løbet af dagen. Men jeg sidder stadig med den fornemmelse at hun også skriver med ham.

    For 14 dage siden hentede jeg hende på arbejde, gik indenfor og stod ved hende da hun lukkede computeren, og her kunne jeg igen se at der var et chatvindue åben med hans navn som hun så lukker ned.
    Jeg bryder bare ud, SKRIVER DU STADIG MED HAM!!?? Hun siger så at det bare var en projekt hun lige skulle hjælpe ham videre med.

    Jeg er bare blevet totalt mistroisk igen. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
    Jeg føler mig til tider som en robot, der er familiefar og kærlig ægtemand om aftenen, elsker om natten, og ham der vil skilles morgen og middag.
    Jeg har kronisk ondt i maven mellem 8-15 hver dag.

    Indeni er jeg konstant ked af det. Jeg får en klump i maven hver gang hun sidder med hendes telefon. Når hun er på arbejde og vi skriver sammen – hvis der går lang tid før hun svarer på mine beskeder, tænker jeg hele tiden, om det er fordi hun skriver med Jesper.

    Lige nu når jeg skriver til dig, har jeg mest af alt lyst til at smide hende ud, men når vi begge er hjemme igen vil jeg bare beholde min kone. Jeg elsker hende ubeskriveligt højt, og vil ikke miste hende. Men det svigt hun har udsat mig for, og måden hun har gjort det på – Det gør altså bare ondt. Ubeskriveligt ondt. Jeg gør alt hvad jeg kan for at lægge låg på mine tanker. Men hver gang hun er på arbejde, så flyver det hele rundt i hovedet på mig igen.

    Jeg tænker om jeg skal give hende et ultimatum, om at hun skal finde et andet arbejde, ellers kan jeg ikke være sammen med hende mere. Men så vil jeg bare føle mig som sorteper, da det er det første job hun virkelig bare er glad for.

    Hvad skal jeg så gøre? Jeg føler ikke jeg ved hvilket ben jeg skal stå på. Ja det minder vel mest af alt om stepdans, så meget skiften ben.

    Ville det hele blive meget lettere hvis jeg bare var mig selv? Det har jeg ofte tænkt, men jeg har bare ikke lyst til at være mig selv. Jeg har lyst til at være sammen med min kone i et forhold uden mistillid, især efter de ting vi har overlevet sammen gennem tiden, bl.a. At miste vores søn.
    Men hold nu k*ft jeg føler der der lang vej derhen, hvis det nogensinde kan lykkes at nå dertil igen!?

    Hun har selv spurgt om vi skal prøve parterapi igen. Men hvordan skal jeg kunne det, når jeg efterfølgende har fundet ud af at hun løj om alt til terapien.

    Jeg håber virkelig du har tid og lyst til at læse det hele, og pege mig i en retning.

    Mvh. J….

    Svar
  159. Charlotte

    Hej Maj.

    Det hele begyndte kort tid efter min kæreste og jeg fandt sammen. Jeg har altid haft en mani med at drikke mig rigtig fuld (dog skal det siges, at siden vi fandt sammen, er det sket meget få gange), og det skete også den aften det gik galt. Jeg kyssede med en anden. Tilliden var med ét brudt, og vi var begge ødelagte af det. Han valgte dog kort tid efter at tilgiv mig igen. Vi tog på ferie sammen et par måneder efter, og da vi kom tilbage valgte jeg at tage i byen med en veninde, hvilket han havde det fint med. Jeg endte dog med at blive rigtig, rigtig fuld og få en andens nummer. Han troede dog hverken på at det ikke var sket mere, eller at ham fyrens nummer var en fra arbejde, så han valgte at gå fra mig, da han følte at han ikke vil få tilliden tilbage. Vi holdte noget tid hver for sig,men besluttede sammen at give den en chance hvor jeg skulle give ham tid. Det er nu 3,5 måneder siden jeg fik det nummer, og forholdet mellem os når vi er sammen er som før. Men han vil hverken ud og spise med mig, i biografen, eller have vi skal i byen sammen mere. Derudover skriver han næsten aldrig, vil ses mere og mere sjælendt fordi han vælger selv at gå meget i byen (han er bartender, så han har altid gået meget i byen og drukket meget), og det er noget der gør mig rigtig ked af det. Jeg syntes selv at jeg gør mit for at det skal blive bedre, jeg har blandt andet tilladt at han kan gå på min facebook og tjekke mine beskeder mm. men selvom jeg gør det, føler jeg ikke han gør noget, for han ved at jeg er her. Vi elsker hinanden rigtig højt, men han værdsætter ikke at jeg prøver eller mig som person, da han lidt bruger mig når kun han har tid. Det skal dog også siges at når vi så endelig er sammen, at vi har det fantastisk sammen, både med at snakke, fjolle og gennem sex.
    Jeg spurgte ham tidligere i dag om han kan se en fremtid i os, og om han tror han kan genfinde tilliden, og det svare han “måske” eller “det ved jeg ikke” til, ligesom han hele tiden har gjordt.
    Skal jeg blive ved med at give ham tid? Tror du han kan se at jeg har ændret mig? Tror du det kan blive normalt igen?

    Svar
  160. Kvinde 31

    Kære Maj
    Igennem 2 år, har min kæreste og jeg forsøgt, til og fra, at være kærester.
    Vi har nu 3´je gang et forhold.
    De første 2 gange har vi boet hver for sig. Vi kiggede på lejligheder begge de første 2 forhold, og nu bor vi sammen i 3´je forhold.

    Jeg drømmer om mand/børn/kærlighed – Jeg drømmer om en levende og kærlig familie
    Han hader tanken om familien Danmark – Han ønsker dog også børn en dag.

    Jeg har i 10 år ikke kunnet arbejde, grundet en arbejdsskade i ryggen, men jeg har uddannet mig til pædagog på nedsat tid, med ønsket om en dag at kunne arbejde
    Idag kan jeg arbejde, men afventer afslutning i kommunen, så Arbejdsmarkedets erhvervsikring vil afslutte min sag.
    Han er studerende på sin drømme uddannelse.

    Efter vi har mødt hinanden er jeg kommet dertil med ryggen, grundet jeg har fundet den rette behandling, at jeg kan arbejde deltid. Jeg drømmer nu, ligesom ham, om en spændende karriere – OG jeg drømmer fortsat om børn, mand og Kærlighed.

    Jeg kan ikke afklare selv, om/hvordan vi kan finde vejen sammen.
    Jeg har aldrig været så forelsket/Elsket en så meget/været så imponeret over en mands evner til mange forskellige ting, som jeg er ved min kæreste nu.
    Dog har jeg aldrig oplevet én, være Så afskrækket fra tanken om at dele livet helt med mig, med børn/blive gift og at der må være plads til Kærlighed i form af ord, bl.a. ord som “Elsker”.
    Jeg bliver oversvømmet med “jeg elsker dig” den første mdr., hver gang.
    For første gang, her i denne uge, fik jeg spurgt ind til, hvad der gør, at jeg nu i mange måneder ikke har hørt nogle kærlige ord, og jeg kan mærke der bliver lukket ned for den kærlige del OG jeg har fået svar:
    – Han kan ikke have “nusse pusse”
    – Han er bange for, at hvis han siger “Jeg elsker dig”, så betyder det hus og børn Nu
    – Han kaster op over tanken om familien Danmark
    – Han ved ikke om han er dér, hvor han kan se os med børn og tilføjer en, som jeg hører det, angstfyldt kommentar om frygten for et liv, der bare er fastlåst frem til pensionsalderen.
    Han er meget fysisk-nusse-kærlig og det er Virkelig dejligt – jeg har bare brug for at vide, at det er kærlighed, hvor vi begge, gensidigt, ønsker det samme med hinanden.
    Kort sagt: Jeg ønsker et Forhold med alt det fysiske såvel som det mentale, at man knytter sig til hinanden og vil det samme med hinanden.

    Han lader bevidst være med, at have snakke med mig, fordi han har brug for at blive stimuleret videns-mæssigt, og jeg ved ikke noget om alle disse emner. Det gør, at han føler han snakker “lærer-elev” relation, hvis han skal snakke med mig om ting. Det gør så også at jeg kommer til at føle mig enten “for dum til, at han vil snakke med mig” eller “dum når vi snakker sammen”, fordi jeg ikke VED de ting, som han ved, og ikke kan have en dialog med ham. Jeg kan prøve at spørge ind til tingene, lytte og komme med små ting at sige til det. Han sammenligner meget med, at han med sine studiekammerater og som tidligere bartender, kan/kunne snakke om alle disse ting.
    Jeg har tabt mig 3o kg, fordi jeg grundet skaden i ryggen i 3-4 år var blevet større.
    Jeg føler derfor nu, at jeg egentligt er en attraktiv kvinde, måde fysisk udseende samt kærlig, ærlig og laver gerne en stor del af alt det huslige. Men selvværdet og troen på at en anden skulle være mere rigtig er der ikke. Selvom det ikke er sundt at gå og føle mig dum, fordi jeg ikke er lige så klog som han.
    Jeg håber du kan hjælpe med svar, så jeg kan få ro med, hvad der sker i vores forhold.
    Jeg er virkelig presset over manglende afklaring i Kommunen, en alder der nu hedder 31år og ingen børn og ikke den rette uddannelse og så en kæreste, som er Ham jeg gerne vil dele mit liv med og have børn med, men som virklig gør mig ked af det, at han siger han ikke er sikker.
    Man føler sig lidt dum og underdanig, at være i et forhold med den “kærlighedserklæring”…..
    Der udover – han tilføjede i snakken, at han faktisk for nyligt havde tænkt og følt, at han gerne ville have børn snart, når han kunne mærke hvordan vi kunne have det. Det er DENNE kommentar, der gør jeg holder fast og bliver rigtig glad inden i.

    Jeg har spurgt min kæreste om vi kan tage en snak hos en professionel, ifht. sammen at kunne klare min situation, at jeg går hjemme, han arbejder og at det er hårdt for mig, indtil jeg får afsluttet min sag i kommunen og derned også styrelsen.
    Jeg har måske taget for meget “ansvaret / skylden” på mine skuldre, men det var måden, jeg kunne få spurgt på, om han vil være med til det.

    Hvad stiller man bedst op i denne situation?

    Svar
  161. minimus

    hej Maj
    Jeg har mødt en herlig og dejlig fyr som har fejet benene stille og roligt væk under mig. Han gør mig virkelig glad. Vi har kendt hinanden i 5 måneder. Det er ikke længe jeg ved det godt! Problemet er at han spurgte mig om jeg ville være hans kæreste d 14 februar /valentins dag og jeg sagde ja! Efterfølgende har han været mig utro.. Det er ikke nogen bestemt men flere forskellige.. Det har kun været sex én gang men noget pilleri både fra hans og deres side de andre gange.
    Mine veninder siger selvfølgelig at jeg skal gå fra ham og for mig er utroskab et skrig om at man ikke vil være i det forhold man har (jeg har prøvet det selv i et tidligere forhold) men der kan jo godt være andre årsager. Han er meget afhængig af porno og har været hans tidligere ekser utro også. Min hjerne fortæller mig at jeg burde gå fra ham og stoppe det nu men jeg har samtidig også lyst til at arbejde med ham omkring det. Han har spurgt mig om jeg vil gå med ham til en psykolog og han håber det hjælper. Men jeg er bange for at det ikke er til at rede når det er sket så tidligt i forholdet. At han er bange for at binde sig eller simpelthen er Polygam uden selv at være klar over det ? Jeg håber du vil hjælpe

    Svar
  162. Lulu

    Hej Maj.
    Min kæreste og jeg er meget eksperimenterende og finder hele tiden på nye, sjove og spændende ting. Det er alt fra i sengen, på bordet, i naturen m.m.
    Vi er ved at løbe tør for ideer – men samtidig med det, er jeg ikke særlig opfindsom, mens min kæreste kan komme på nye ideer til vores sexliv hele tiden.
    Jeg ønsker mere hardcore sex såsom fetish m.m.
    Men da jeg aldrig har eksperimenteret så meget før som nu, så ved jeg faktisk ikke rigtig hvad jeg skal finde på.
    Findes der hjemmesider hvorpå man kan samle inspiration, hvor der IKKE er lagt skjult på noget? Jeg leder, leder og leder.
    Men når man ikke ved hvor man skal kigge er det en temmelig svær opgave.
    Hvis du samt har gode råd, tager jeg gerne imod.

    Svar
  163. M.

    Kære Maj.
    Min mand og jeg har tidligere været medlemmer af dit forum men må erkende at vi vist har brug for at blive holdt mere i hånden (eller sparket i røven) for virkelig at ændre noget… så kort og godt: kan du anbefale en god parterapeut i Svendborg og omegn, så vi kan få noget mere hjælp (nu du ikke har plads til det mere;-)) Gerne en der har lidt af de samme ideer om livet og terapi som du har…
    Mvh. M.

    Svar
  164. Den håbløse

    Hej!
    Jeg er en kvinde på 23 år. Jeg har svært ved at møde fyre, og nu har mine veninder endelig (efter deres hovede)fået overtalt mig til at prøve lykken online. Jeg er kommeti kontakt med en sød fyr, og vi har skrevet sammen gennem længere tid. Han har gentagende gange inviteret mig ud, men jeg har meget svært ved at sige ja og give mig hen. Han er forstående og vil ikke presse på. Jeg har lyst til at møde ham. Men jeg kan ikke, eller tør ikke. Jeg er 23, og never been kissed. Fordi jeg bakker ud hver eneste gang. Jeg tør simpelthen ikke bare give mig hen. Og af frygt for at det udvikler sig, og at jeg må indrømme at jeg er helt og aldeles grøn – læs jomfru, og som tidligere nævnt never been kissed, bakker jeg hellere ud end at ende i en situtation jeg ikke selv kan kontrollere… jeg føler det er en ond cirkel for mig, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal bryde den.

    Som det nok kan læses mellem linjerne er jeg ikke spækfyldt med selvtilid. Og jeg er glad for mine veninders bekymring for mig, og ønske om at jeg også skal opleve kærlighed eller bare positiv opmærksomhed, så jeg kan komme videre. Men jeg formår ikke at bryde den onde cirkel…

    Svar
  165. Susan

    Hej Maj

    Nu har jeg igennem længere tid fulgt dig på mail og gennem sociale medier. Interessante anskuelser og gode tips. Nu er jeg dog kommet på “bar bund”. Det sker ikke ret tit og ofte finder jeg en vej til sexuel succes.
    Denne gang er jeg dog fuldstændig, helt og aldeles så langt fra at kunne se nogen vej der går i den retning og i bund og grund er det et luksusproblem jeg står med.
    Sagen er den, at jeg har mødt en skøøøn mand! Helt igennem skøn. Sexuelt har jeg intet at klage over. Og alligevel så gør jeg det. :-/ Vi kan simpelthen ikke have en quickie sammen, for hurtig sex for os er mindst 1-1,5 timer. Det er dog ikke det der er udfordringen. Ofte har vi sex i 2,5-3 timer. Ej, heller her er udfordringen. Udfordringen består heller ikke for mig, at pikken nogengange mister “gejsten”. Vi fortsætter jo bare med andre dejlige ting imens. Og det er LÆÆÆÆKKERT!!

    Udfordringen består i, at han ikke kommer på “almindelig vis”. Altså ved sexakten. Han kommer kun, hvis han selv onanerer. Ikke hvis jeg gør det og ikke ved et blowjob (og det har jeg ALTID kunne få mænd til). Jeg gør alt hvad jeg ved han kan lide og han siger selv at han ikke har kunne komme med (i) en kvinde i lang tid.
    Personligt så tror jeg det handler om hans frygt for at miste kontrollen. Han er en mand, der gerne vil have kontrol over sig selv, og dette er kommet af flere årsager. Han er bl.a. blevet svigtet af sin far som barn og har været 20 år i et forhold, hvor han lå under for hendes humør. Forholdet er han kommet ud af for 4 år siden. Denne helt igennem vidunderlige mand, har også af og til problemer med rejsningen, selvom han er mega liderlig og bare har sindsygt meget lyst til at “bolle mig sønder og sammen”, som han selv siger. Hans pik lader dog ikke hovedet eller lysten styre. Den har lidt sin egen “agenda”. Det er også derfor jeg har en ide om, at det er pga. ønsket om kontrol, at det “går galt”.

    Er jeg helt ved siden af og skal jeg bare acceptere at det er sådan det er, eller kan vi på nogen måde sætte lidt skub i noget, så han kan komme på almindelig vis?

    Manden er 51 og jeg selv er 38.

    Med venlig hilsen
    Susan

    Svar
  166. I tvivl

    Kære Maj
    Jeg undskylder på forhånd for et indlæg, der blev længere end beregnet. 😉

    Jeg er en pige på snart 20 år, som har kendt sin kæreste på 21 i hvad der nærmer sig to år. For et halvt år siden flyttede vi sammen. Det er først nu, jeg erkender, at jeg ikke havde lige så stor lyst til at flytte, som han havde.

    Den sidste måned til to måneder har jeg været meget ked af det og har ikke rigtig kunnet gennemskue hvorfor. Jeg kunne bare mærke, at jeg manglede ét eller andet og ikke var så glad, som jeg burde være det.
    Jeg sagde til min kæreste, at jeg gerne ville være mere sammen med ham, at vi planlagde nogle flere ting at lave. Jeg føler, at efter vi er flyttet sammen flyder det hele lidt sammen – og jeg synes det er for hurtigt, der er gået hverdag i det hele.

    I påsken var vi hjemme hos mine forældre (torsdag). Lørdag var vi inviteret hjem til min mormor og morfar – han valgte ikke at tage med, og hans grund var den korte afstand mellem de to familiearrangementer. Om søndagen var vi inviteret hjem til min farmor og farfar – men havde også fået en invitation fra hans forældre. Jeg havde for lang tid siden sagt ja til at tage hjem til mine bedsteforældre, men det faldt absolut ikke i god jord ved hans mor… (Det var også et svært valg for mig, faktisk) Det viser sig, at min kæreste også gerne ville have haft, jeg tog med ham hjem til sine forældre. Jeg foreslog endda et par dage i forvejen, at jeg kunne tage hjem til dem senere på dagen, så jeg kunne nå begge ting. Men han reagerede hverken med ”Det er en god idé” eller ”Det vil min mor blive glad for.”
    Sandheden er, at jeg ikke hygger mig hos min svigerfamilie, jeg føler mig ikke så godt tilpas. Jeg synes heller ikke det var rart, hans mor var så utilfreds med mit valg (kan godt forstå det, men det var i overkanten)… Jeg har ikke set dem i 4 måneder, og den søndag var den ENESTE gang i løbet af fire måneder jeg blev inviteret hjem til dem.

    Min kæreste og jeg kommer fra to vidt forskellige familier. Jeg har mange søskende og er vant til der altid er folk omkring mig samt der er mange familiearrangementer i løbet af året grundet de mange fødselsdage. Han er ikke lige så stort familiemenneske som jeg er det.
    De sidste 3 uger har jeg været i en konstant ”nedtrykt” sindsstemning, fordi jeg er begyndt at tumle med tankerne om hvorvidt vi skal gå fra hinanden … Eller rettere sagt: om jeg skal gå fra ham.

    Jeg ville ønske, jeg havde en kæreste der havde flere af de samme værdier som mig – og ikke være sammen med en kæreste hvor man skal ”tvinge” ham med til at se min familie eller ”skabe” de samme værdier. (Jeg accepterer dog også fuldt ud at han ikke skal med HVER gang – men han må gerne lade som om han hygger sig, når han endelig er med)
    For en uges tid siden havde vi en mere eller mindre alvorlig snak, hvor jeg fortalte ham, at for at det skulle fungere for mig, så ville jeg gerne have at vi lavede flere ting sammen. Jeg fortalte også, at jeg ønskede, at det kom mere naturligt, at vi var hjemme ved hinandens familier og så dem mere.
    Jeg er ikke sikker på hvorvidt alvoren gik op for ham og han var meget rationel og sagde ”Enten så fungerer det eller også fungerer det ikke”. Tillige sagde han, at hvis jeg kom med endnu flere ”krav” og ændringer, så vidste han ikke om han ville mere. Han ville nemlig også stadig kunne kende sig selv.

    Forleden, efter at have tumlet med tankerne, blev det for meget da han kom tilbage til lejligheden (efter at have været på uni). Jeg bliver så ked af det når han fx kommer hen, siger hej og kysser mig på kinden. Jeg har ikke lyst til at opleve de gode ting og tænke på dem, for så får jeg det dårligt over at have det som jeg har det.
    Samme dag tog jeg hjem til min mormor og morfar for at komme væk fra lejligheden – ellers ville jeg bare have siddet og været ked af det og have haft snakket med ham om det hele i alt for lang tid. (Oveni det havde jeg også en eksamen der skulle skrives færdig – så dejligt med lidt forandring og ro).

    Da jeg kommer tilbage til lejligheden om aftenen får vi snakket om det hele. Han synes også det var fint at have lidt tid for sig selv til at tænke over det. Jeg tror, at alvoren var gået op for ham.
    Han fortæller mig, at han gerne vil se min familie lidt mere (jeg giver ham nemlig ofte tilbuddet om at tage med mig derud, hvis jeg skal hjem til mine forældre + søskende) og han siger, han nok skal sørge for at invitere mig lidt oftere (selvom jeg inderst inde ikke har lyst til at tage med…)

    Efter vi havde haft den snak fik jeg det meget bedre. Jeg er også bange for at det bare er fordi det hele er så rosenrødt lige nu, og at det bare er et spørgsmål om tid, før det ryger tilbage i det samme mønster.
    Det er lang tid siden, jeg har følt at ”jeg savner ham” og jeg glæder mig til at være sammen med han. Han har det på samme måde og siger at han nok kun ville ”glæde” sig til at se mig, hvis vi ikke havde set hinanden i en uge eller mere.

    Ét eller andet sted har jeg bare lyst til at komme videre, prøve noget nyt, møde nye mennesker.
    Men for alt i verden har jeg ikke lyst til at gøre ham ked af det. Vi har det jo også godt sammen.

    Det er blevet bedre med tiden, men han er også jaloux anlagt. Hvis jeg er i byen med mine veninder, sidder han derhjemme og får det dårligt med sig selv, fordi han ikke selv er afsted og har mistet meget kontakt med sine venner, fordi han brugte al sin tid på mig, da vi begyndte at kæreste.
    Jeg vil have, at han skal kunne glæde sig på mine vegne. Jeg opmuntrer ham også til at tage med til diverse ting, hvis nogle fra uni arrangerer noget – ofte uden held.

    Jeg har brug for mere struktur i hverdagen, at vi bliver bedre til at kommunikere, at han vil lytte på alle de ting jeg har at fortælle. Mange ting har jeg undladt at sige, fordi jeg ikke føler de bliver taget godt imod, eller at han er lidt ligeglad.
    Han siger, at han gerne vil jeg kommer med nogle konkrete ting og fortæller ham hvad han ændre på for at det skal fungere. Det er bare så svært.

    Jeg kan mærke at jeg mangler ét eller andet – det er bare svært at sige hvad … Jeg havde også en lille periode, hvor jeg altid drømte mig væk. Og jeg misundte en af mine veninder, som sammen med sin kæreste lavede forskellige ting og ofte så sin svigerfamilie.

    På trods af at vi har boet i lejligheden i et halv år, mangler vi stadig at få hængt hylder op. Jeg har været i en periode hvor jeg selv har udskudt det. Jeg har tænkt ”hvorfor hænge dem op, hvis de alligevel skal tages ned?”.

    Jeg har snakket med min mor om det hele, og hun har ret i når hun siger, at jeg selv skal træffe valget, men hun kunne nemt fortælle mig, at jeg bare skulle komme videre. Det er også en skam, at det allerede er på den måde, som det er nu. Det bliver kun op ad bakke.
    Jeg har uden problemer kunnet snakke med mine forældre om at det nok ikke skal være ham og mig. Men lige så snart det kommer tæt på og jeg taler med ham om det, får jeg det rigtig dårligt.

    Efter vores snak den anden dag er det hele jo godt igen. Og jeg ved ikke om jeg vil vente på at det (måske) går over og jeg kan mærke hvordan det var før?

    Oven i alt det her, har jeg heller ikke lyst til sex med ham. Men det er på grund af jeg ikke føler mig godt tilpas, har det ikke så godt psykisk, kommunikerer ikke for godt med ham.
    Jeg ville ønske, der var en person som havde hørt det hele, set det hele og bare observeret os, som kunne fortælle mig hvad jeg skal gøre.

    Jeg tror jeg er bange for at tage springet. Jeg vil ikke gøre ham ked af det. Skubber tit mine tanker væk og siger ”Ej men vi har det da også godt sammen”. Jeg er jo glad for ham … Jeg ville ønske vi havde et skænderi, var sure på hinanden eller at han gjorde noget dumt – så var valget jo nemt?

    Jeg kunne nævne flere små ting og flere tanker jeg har tænkt … Der er bare alt for meget, det er uoverskueligt og har vokset sig over hovedet på mig.

    Nogle gange har jeg tænkt at ”nu er det nu” – men på én eller anden måde får han mig til at blive.

    Og jeg tvivler på om jeg kan finde en anden, der vil det samme som mig, der vil det samme sted hen i livet. Jeg tænker om det er mig, der har for høje krav?
    På den anden side vil jeg heller ikke ”nøjes” – men føler mig også som et dårligt menneske hvis jeg ikke kæmper lidt for det og giver det en chance…

    Men hvis jeg kigger ud i fremtiden, er det ikke ham, jeg ser mig selv være gift med / have børn med. Men er det for tidligt at tænke på sådan noget?

    Mange venlige hilsner
    En pige, der tænker for meget over tingene …

    Svar
  167. Den desparate

    Kære Maj

    Min ekskæreste og jeg slog op for lidt over 7 måneder siden. Vores, i alt 2 år lange forhold var meget turbulent og kompliceret: Jeg faldt pladask for ham første gang jeg så ham, og det var også gengældt. Han var min første kærlighed, og jeg var meget forelsket. I det første år gik alt godt og der opstod hurtigt en enorm kærlighed, men vores forhold udviklede jeg derefter i en mere negativ retning og der var en masse jalousi fra begge parter. Min daværende kæreste begyndte at skrive og flirte en masse med en meget meget smuk pige. Jeg vidste det godt, men prøvede at se gennem fingre med det da de jo “bare var venner”. Det endte ud i at han kyssede med hende 2 gange, med et par måneders mellemrum, hvori vi begge gange endte ud i at vi slog op, men kom sammen igen, efter han tryglede og bad om at jeg skulle tage ham tilbage. Vores forhold var i sommers ikke andet end skænderier og uenigheder, og jeg endte derfor selv med at stoppe det.
    Da vi stoppede det havde vi en lang snak om at vi begge to var interesserede i et venskab og at sørge den anden mindst muligt, han lovede mig derfor at han på ingen måde ville rører hans “gode veninde”(som han stadig insisterede på kun var en ven og aldrig ville blive til andet). Det endte så med at de kom i et forhold 2 uger efter vores break up, og nu 7 måneder senere er de stadig i et lykkeligt forhold, og jeg sidder stadig herhjemme, med et knust hjerte og med dem i tankerne hver eneste dag. Jeg føler mig så dum, fordi jeg gav ham så meget, og elskede ham så højt. Når jeg tænker tilbage på vores forhold, kan jeg ikke forestille mig andet end at det ikke har været spor gengældt. Jeg har prøvet alt.. jeg er ulykkelig, jeg er så desperat, men jeg føler at jeg aldrig vil kunne komme videre. (Jeg har datet en anden fyr i nogle måneder, som jeg holder af, men jeg kan stadig ikke få tankerne væk fra min første kærlighed)

    Er det normalt at det tager så lang tid at komme videre, og har nogle nogle generelle råd til hvad jeg kan gøre for at glemme ham?

    På forhånd tak! – Den desparate

    Svar
  168. Sanne

    Kære Maj!
    Jeg har kendt min mand i 25 år. Sidste år i april fortalte han mig, at han havde det dårligt. Han begyndte hos en psykolog, fik det bedre, stoppede hos psykologen, fik det dårligt.. Kom og sagde han ville skilles. Vi har så været separeret i knap 6 mdr. Den sidste måned til halvanden begyndte vi at have det ret godt sammen igen og han kom og sagde, han havde lyst til vi skulle gøre en indsats for at redde ægteskabet. Han elskede mig. Det er så godt 2 mdr. siden og nu begynder han, at han elsker mit sind, min væremåde og det der i min verden definerer mig, men han tænder ikke på mig. Han har ikke lyst til sex med mig. I det hele taget tænker han ikke ret meget på sex, siger han. Han indrømmer dog, at han godt kan tænde på andre piger i forskellige sammenhænge. Han fortæller mig, at det i høj grad har noget med min vægt og gøre og indrømmet ja, jeg har taget 30 kg på siden jeg lærte ham at kende og jeg har kæmpet med at komme af med dem igen og igen. Vi er enige om, at der skal gøres noget ved problemet og jeg vil også godt kæmpe kampen videre med mine kiloer, det er bare ikke gjort på 5 eller 10 uger. Er det noget for os at tage dit Online kursus få sexlysten tilbage, da jeg synes, det umiddelbart ser ud til at fokusere meget på kvinders manglende sexlysten og det er ikke problemet her? Vi har nu allerede tilmeldt os, men er i tvivl om, om det er det rigtige.

    Svar
    • Lia

      Hej Maj!
      – HJÆLP!
      Er min kæreste i virkeligheden til mænd? eller bare kun til kvinder, men med pik??
      – Mine forundringer begyndte da det gik op for min at min kæreste ikke har det store sex drive.
      Der kan godt gå 2 uger hvor vi ikke har sex, hvor han ikke gør tilnærmelser til mig. Han kysser mig, og nusser mig, men det virker altid som om han har lettere ved at lade mig være end IKKE.
      – Det næste der sker er at jeg begynder at tjekke hans telefon. Tjekker hvilke pornosider han går ind på.
      Der ser jeg at der en gang imellem sniger sig en porno film med ind shemales.
      Jeg prøver efterfølgende at snakke med ham om sex generelt, men det kan han ikke!
      Jeg har været sammen med ham i næsten 2 år, og det eneste jeg ved om ham sexuelt er han tænder på blowjobs. det er hans eneste fantasi ( siger han) og ellers er der bare lukket.
      Han forklarer det med at det er ligesom et tabu for ham.
      – Det næste jeg undrer mig over er at han ikke vil slikke mig og det tænder ham heller ikke.
      Af alt hans porno, jeg i smug, har kigget mig frem til ser jeg heller ikke nogle videoer hvor kvindens køn er i fokus.

      Jeg kommer sådan i tvivl om hvad jeg skal gøre og hvad jeg ikke skal gøre nu ….
      Blandet andet Skal jeg gå til bekendelse og fortælle ham hvad jeg har set på hans mobil, eller vil det ødelægge tingene mellem os?
      Jeg ved heller ikke hvad jeg skal stille op med de ting jeg kæder sammen, men jeg ved at jeg er ved at blive sindsyg.
      Jeg går og er meget ked af det og usikker faktisk næsten hver dag.

      Jeg håber sådan du kan finde ud af mit rod 🙂

      Svar
  169. K

    Kære Maj

    Jeg er en ung kvinde på 20 år og min kæreste er 23 år. Til sommer har vi været sammen i 2 år og har boet sammen i 1 år. Jeg elsker ham mere end noget andet og jeg føler, at han gør mig til et bedre menneske. Der er dog et problem. Jeg “lider” af manglende sexlyst…

    Tilbage i december (2016), fik jeg en depression der bl.a. var forårsaget af stress.
    Jeg går på HF og ville på daværende tidspunkt gerne læse psykologi på KU hvor snittet ligger på 11,6. Udover generelt at være perfektionistisk og pligt opfyldende, så havde jeg taget det til det ekstreme, hvor jeg jagtede 12-taller. Jeg fik så et break-down, hvor det hele ramlede for mig. Jeg gik til psykolog og fik sat ord på hvad der havde forårsaget min depression.
    Den første grund var som sagt skolen. Jeg skulle tage den mere med ro og ikke være så hård ved mig selv.
    Den anden grund var og er den dag i dag. Dårlig selvtillid.
    Før i tiden havde vi ofte sex hverdag – som to små kaniner der hoppede der ud af. På daværende tidspunkt var jeg på mini-piller, hvilket jeg var på i ca. 1 år. Men de sidste måneder jeg var på dem, begyndte at plet bløde og få brunt udflåd. Jeg skiftede så til p-piller (i håb om at det ville stoppe) og var på dem i yderligere 4 måneder, men blødningen og den brune udflåd fortsatte. Det halve år hvor jeg plet blødte og havde brunt udflåd styrt dykkede min selvtillid. Jeg ville ikke have at min kæreste skulle røre ved mig dernede. Jeg følte mig klam og frastødende. I denne periode begyndte min sexlyst at falde markant.

    I februar sagde min psykolog, at hun syntes vi skulle holde en pause med konsultationerne da det gik meget bedre.
    I dag fik jeg så et break-down igen. Jeg er bange for, at jeg er ved at miste følelserne for min kæreste, fordi jeg ikke har lyst til sex. Min sexlyst er ikke-eksisterende. Og han er en af de mænd der har lyst til sex HELE tiden.
    Vi snakkede om min manglende sexlyst da jeg først fik konstateret, at jeg havde en depression. Og han havde fuld forståelse for det og skulle nok lade mig sige til, når jeg havde lyst.
    Jeg har bare ikke lyst og nu føler jeg mig tvunget til at have sex med ham. Hvilket jeg hverken synes er fair overfor ham eller mig selv.

    Jeg har ingen idé om hvad jeg kan gøre for at få min sexlyst tilbage. Det kan da ikke passe, at jeg som 20 årig mister lysten til sex… Kan du hjælpe mig?

    Mvh K

    Svar
  170. Den fortvivlede

    Kære Mai.
    Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde.
    Tårerne triller ned af mine kinder imens jeg nu skiver desperat til dig.
    For ca 3 år siden gik jeg hen og blev skilt, havde dengang et lille barn på bare 1/2 år gammelt. vi havde været gift i 2 1/2 år. Han forlod mig til fordel for en anden ældre kvinde…
    siden hen har jeg fundet kærligheden igen, troede jeg. For 1 1/2 år siden. Hvad der i mine øjne, er min soul made – eneste ene. Vi deler s

    Svar
  171. Den håbefulde

    Hej.

    Jeg skriver til dig fordi jeg har et problem jeg håber du kan hjælpe mig med.
    Jeg har snart været sammen med min kæreste i et år, og vi har det rigtig godt sammen (for det meste).
    Jeg har dog et problem som fylder rigtig meget i min hverdag, og som jeg føler går ud over vores forhold, hvis ikke jeg får gjort noget ved det.
    Vi har det mest fantastiske sex, MEN jeg føler at min sexlyst er meget større end hans. Vi har sex ca. 1-2 gange om ugen, men hvis du spørger mig er det alt for lidt, jeg har lyst til meget mere end det. Men hvis jeg prøver at lægge op til sex, så vender han sig tit om med ryggen til mig, eller siger hurtigt godnat, og det gør vildt ondt at blive afvist på den måde. Jeg bliver faktisk så ked at det at jeg tit græder mig selv i søvn, og føler ikke at jeg nogensinde kan blive lykkelig eller tilfreds med det jeg har og får, og jeg føler mig besværlig og utaknemmelig.
    Jeg kan heller ikke rigtig snakke med ham om det, for jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde og starte samtalen, da det er et ømt område og jeg føler lidt jeg “overfalder” ham.
    Problemet er også jeg jeg hurtigt bliver såret af andre ting han siger og gør, og det har jeg ind i mellem konfronteret ham med med. Jeg føler mig bare ofte sur og træt af hverdagen, og inderst inde føler jeg lidt det bunder i at han ofte afviser mig, og jeg derfor føler han ikke har lyst til mig.
    Jeg håber du kan hjælpe med nogle gode råd eller bare nogle vise ord, da alt hvad jeg ønsker er at blive lykkelig i dette parforhold!

    Med venlig hilsen
    den håbefulde.

    Svar
  172. Susanne

    Hvordan eller hvilke årsager kan det være siden min kærestes pik bliver slap under samleje. Vi har kendt hinanden en måned nu og har sex flere gange når vi er sammen. Han er meget udholdende, så der kan gå lang tid før han får udløsning, når han får det. Men hvorfor sker det at pikken bliver slap under samleje. Er der noget galt med mig? Hvad kan jeg gøre? Har vi for hyppig sex?
    Med venlig hilsen
    Lillemor

    Svar
  173. Den ulykkelige

    Hej Maj..
    Jeg er i syv sind, og har pludselig fået den åndsvage ide at alting ikke er som det burde være. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men kan til at starte med gøre det ganske enkelt. Hvis jeg har fundet en pakke alphagra-1 i min mands pung, som der selvfølgelig var taget af, er det tegn på utroskab ? Eller kan være. Jeg har ikke nævnt noget for ham, og jeg har ikke forstand på den slags piller.

    Svar
  174. Ulrik Christensen

    Hej

    Jeg har et spørgsmål omkring med min pik.
    Jeg er 172 cm. høj og har en pik på ca. 16-17 lang i stiv tilstand og ca. 14 i omkreds. (omkreds er målt lidt under pikhoved)
    For er lidt flov over den. For når jeg sidder ned kan man se en bule i mine bukser (og den er ikke stiv). Så når jeg sidder ned, trækker jeg min trøje ned over eller lægger den over mine bukser.
    Så mit spørgsmål er når sidder ned, hvad jeg skal gøre der?

    Hilsen her fra

    Svar
  175. Mia Laursen

    Hej.
    Skriver fordi at jeg ikke kan finde svar på netop mit dilemma nogle steder. Jeg er enorm jaloux, og det finder jeg meget hjælp til, men ofte med en begrundelse jeg ikke kan nikke genkendende til. Jeg er nemlig jaloux på min kærestes søster 😔 Jeg har den mest fantastisk kæreste, gennem 9 mdr. Blev skilt efter 15 år før jeg mødte ham, og det var en hård tid med børn i sorg på 8 og 10. Han gør mig til et helt menneske på så mange måder, jeg kan snakke med ham som jeg ikke har kunne snakke med nogen før. Elsker ham virkeligt. Børnene mødte ham efter 6 mdr, det var ikke nemt men de kunne lide ham. Nå…. hans søster. En helt specielt kvinde i hans liv, de er enorm tæt og har brug for at være sammen bare de to en gang imellem. Hun er super sød og sjov og jeg kan godt lide hende! Men jeg har det frygteligt når han kører fra børnene og mig ind til hende. Jeg fornemmer i timerne op til at han bliver rastløst og hellere vil være et andet sted /ved hende. Når han er sammen med hende kan jeg ikke få kontakt til ham, han er ikke Obs hvis jeg sender en SMS. Hvis han er ved mig nogle timer er han obs på hver eneste besked hun sender og svarer oftest med det samme. Det der nager mig er…. min egen usikkerhed!!! Jeg er jo ikke bange for at han stikker af med hende! Og dog har tanken tit været der at det er jo bare fordi at han ikke kan at han ikke gør det. Det skal siges hans søster virker nærmest endnu mere afhængig af ham end ham af hende. Min usikkerhed/sorg går på at jeg ville bare så gerne kunne være alt det “kvinde” han har brug for. Jeg ville ønske at jeg var hans bedste veninde og at han havde “nok” i mig. Vi har snakket om det en enkelt gang, han gjorde mig det klart at de altid vil være meget tæt og spurgte om det ville have gjort en forskel hvis det havde været en bror, og ja det ville det😏
    Synes selv det er MEGA skørt så ønsker bare hjælp ud herfra inden det æder mig fuldstændigt op 😔
    Kh Mia

    Svar
  176. Trine

    Hej Maj.

    Jeg har et problem der fylder meget i min hverdag.

    Jeg er en kvinde, som var single i over 4, inden jeg fandt min kæreste i december sidste år. Jeg fik eksperimenteret og udforsket meget. Jeg var ikke mange for at gøre noget forkert, følte mig ikke usikker på mig selv eller noget, for jeg kunne jo bare sende gutten hjem igen, men efter jeg har fundet min kæreste, er jeg blevet meget genert.

    Jeg har problemer med at skulle give ham et alm. handjob og det er indtil videre kun lykkedes mig at give ham ét meget kort blowjob. Jeg er bange for at eksperimentere, og har heller ikke lyst til at han går ned på mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet så genert og utryg ved min egen krop, for jeg ved at han elsker den og nyder når jeg er sammen med ham.. jeg savner bare at jeg selv giver den mere gas, og forestiller mig tit hvordan det skal gøres, men når det kommer til stykket, tør jeg bare ikke, og så ender det med de 3 samme stillinger som vi plejer…

    Hvad skal jeg dog gøre?

    Svar
  177. Frederik

    Hej maj!!☺️

    Min kone og jeg har været gift i 4 år og har i alt været sammen i 10 år. De sidste 2 år har vi været i fertilitetsbehandling uden succes.. Vi er nu viderestillet til kundstig befrugtning hvis det ikke lykkes på almindelig vis… Louise giver for tiden udtryk for at hun keder sig i forholdet og er bange for hun ikke kan komme tilbage til mig som hun siger det… Vi har grundet den svære fertilitetsbehandling gledet lidt mere væk fra hinanden og jeg har på den baggrund taget 8-9 sessioner hos en coach.. Skal også til psykolog på onsdag da jeg har nogle uforløste oplevelser fra min barndom med en far der til tider drak for meget… Jeg elsker min kone overalt på jorden og ønsker et barn med hende. Tror desværre pt hun tvivler på om hun vil sige ja til indkaldelsen til befrugtning..Bør jeg evt skrive en erklæring til hende hvor jeg tydeliggør det jeg synes der binder os sammen? Jeg har også talt med Louises veninde der er psykoterapeut og hun guider mig til at få ordentligt styr på mig selv og give Louise plads.., jeg er nemlig som enebarn og med min historie tilbøjelig til at være ret her og nu behovsstyret..
    Bedste hilsner Frederik

    Svar
  178. Finn Hansen

    Hej Maj
    Jeg er en mand sidst i 50’erne som gennem mange år har haft svært ved at finde ud af hvilken seksuel retning jeg har. Jeg har været gift to gange og har to voksne sønner. Mit seneste ægteskab sluttede for snart 12 år siden og jeg har haft et par kærester siden da. Men seksuelt har jeg næsten altid haft svært ved at præstere med kvinder. Mine fantasier har næsten altid handlet om oralsex – hvor jeg forestillede mig at være kvinden der gav en mand oralsex til det sidste. Det tændte mig vildt at forestille mig at jeg gav et blowjob og især til det sidste. Og det tænder mig stadigvæk men jeg har aldrig prøvet det.
    Jeg har en del veninder og også nogle tætte veninder, som jeg deler meget med og de mener jeg er homoseksuel og skal se at springe ud ud inden det er for sent.
    Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg har selvfølgelig tænkt tanken at jeg er det og jeg har heller ikke fantaseret om kvinder i en del år nu. Men tanken om at jeg måske er homoseksuel skræmmer mig og jeg kan slet ikke se mig selv være forelsket i en mand.
    Jeg skal lige nævne at jeg altid har kæmpet imod mine lyster og før i tiden kun sjældent tilladt mig selv at fantasere om blowjob mens jeg onanerede.
    Det har jeg tilladt mig selv nu og det føls på en måde ok.
    Jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre og egentlig vil jeg helst bare være alene men omvendt så burde jeg vel også tillade mig selv at komme ud og få del i alle de gode sider i livet der er ved sex og forhold. Men jeg ved ikke hvordan.
    Allerhelst ville jeg jo være sammen med en kvide og så undvære de homoseksuelle lyster jeg har.

    Svar
  179. Martin

    Hej Maj
    Jeg er en Ung mand på 29 år. jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 4 år..
    for 2,5 år siden lavede jeg den kæmpe fejl at være min kæreste utro, vores forhold havde gået skidt og min kæreste havde ikke haft lyst til sex i lang tid.. min kæreste fandt ud af det og det ødelagde hende fuldstændig.. efter ca 2mdr fandt vi sammen igen og jeg lovede hende at det aldrig skulle ske igen..i de sidste 2 år har vi nok kæmpet med t få det til at fungere, jeg har i den grad undertrykt hendes behov for t snakke om hvad der skete.. jeg lavede den fejl at hvis vi ikke snakkede om det så var det ikke sket..
    ser du hele mit liv uanset hvilken kæreste det har været har jeg været utro.. ikke fordi pigerne har betydet noget men nogle gange hvis det er gået skidt i en periode eller jeg ikke er blevet bekræftet har jeg gjort det… min samvittighed har haft det skidt hver gang. men jeg har nok bare begravet det..

    for 6 år siden mødte jeg min kæreste nu (som jeg var utro for 2,5 år siden)og jeg har aldrig været så forelsket i en pige før hun var alt jeg havde brug for.. hun var bare den eneste der nogensinde havde accepteret mig for den jeg er ..
    efter hun fødte vores datter gik det galt, hun trak sig meget tilbage og rollen som mor var nok lidt overvælene, i takt med det begyndte jeg at arbejde mere og mere.. sexen blev mindre og mindre og ja jeg glemte også at lytte til hvad hun havde brug for..

    Her efter skete det at jeg var utro.. det blev opdaget og den aften min kæreste smed mig ud tog jeg over til en ny pige og var også sammen med hende…

    efter 2 mdr var vi sammen igen.. og jeg begyndte at give efter min kæreste fik lov til alt og jeg gav hende aldrig modstand eller sagde min mening.. jeg kunne ikke overskue at diskutere med hende også fordi hun er stædig og hver gang hun nævnte jeg havde været utro og ville snakke om det blev jeg vred og lukkede den hurtigt.. nok fordi det gjorde ondt for mig at snakke om..

    vi har efterfølgene købt hus og tingene har i perioder været rigtig gode..
    men hver aften sidder vi i hver vores ende af sofaen der er intet nærvær eller noget vi sidder med hver vores tlf for 2 mdr siden købte vi 1 del af dit online kursus og det hjalp vi fik snakket og desværre var det lige 2 år for sent vi meldte os på men hey vi var sgu igang.. desværre manglede vi bare stadig nærvær og det gik meget op og ned..

    men for en måned siden
    dummede jeg mig igen..
    et dumt one night stand som ingenting betød..
    jeg har ikke snakket med hende siden..
    torsdag aften valgte jeg at fortælle det til min kæreste og hun brød fuldstændig sammen.. igen smadrede jeg hende psykisk
    Kære Maj
    Jeg har aldrig i mit liv haft det så dårligt før..
    jeg har ikke lyst ti at være her, hvorfor kan jeg ikke opføre mig ordenligt og sige nej..
    jeg er så træt af at påføre hende smerte..
    dengang jeg mødte min kæreste kunne jeg aldrig have gjort det..
    Hvad har skubbet os herud
    Hvordan kan jeg ændre mig så det aldrig sker igen..
    og er der den mindste chance for jeg kan være sammen med hende igen.

    håber du kan hjælpe

    Svar
  180. ADP

    Hej.

    Jeg har et spørgsmål til dig.
    Jeg er i et specielt forhold med en super dejlig pige.
    Der er det, at jeg var hende utro (uden at tænke over det, fordi det var normalt for mig – længere historie), hvorefter hun var mig utro ved, at sende intime billeder til sin ekskæreste. Jeg tilfredsstillede mig til billeder af folk som familie, venner, hendes venner og familie, tilfældige piger og jeg kunne blive ved. Jeg havde en decideret mappe til alle de her billeder. Da hun fortalte mig (efter næsten tvang), hvad hun havde gjort – startede disse tanker i mit hoved. Jeg fik hele tiden og konstant seksuelle tanker om andre piger især. Piger som jeg hader, men alligevel som kom i mine tanker. Jeg kan ikke få dem til, at forsvinde. Det er lang tid siden, at jeg har haft end dag, hvor jeg bare har været clean og haft ro i hovedet. Ingen bekymringer. Nu er det så gået til, at jeg seksualisere alle. Mænd, kvinder osv. Det er underligt og ubehageligt på samme tid. Jeg starter nok snart i terapi, men jeg vil indtil da, gerne håbe på et svar fra en sexolog som dig. Jeg vil ikke såre hende, på trods af den rutsjebanetur og de oplevelser vi har haft.
    Takker for al hjælp.

    Svar
  181. Den fortabte

    Kære Maj.

    Kort sagt ønsker jeg at få min ekskæreste tilbage, selvom det var mig, der slog op.

    Det startede som en lyn-romance i to uger, hvorpå hun smuttede på udveksling til et andet land. Vi blev enige om at hænge i, til hun kom hjem et halvt år efter, men så langt nåede vi ikke en gang. Allerede efter halvanden månedadskilt valgte jeg at tage derned og besøge hende over en weekend, og vi blev kærester. Vi var helt fortabt i hinanden, og vi vidste, det skulle være os to resten af livet. Grundet utroligt meget stress hjemme i Danmark hos mig, at hun var langt væk og samtidig viste en lidt irreterende side af sig selv, følte jeg, jeg lidt mistede følelserne for hende. Det var den værste følelse, da jeg før har været i et forhold, hvor jeg manglede følelserne, og fordi jeg var bange for, det ville gentage sig og jeg på den måde ville holde hende for nar, panikkede jeg og slog op, i stedet for at vente og give det tid. Det var dumt. Meget, meget dumt.
    Hun fik naturligvis sit hjerte knust, og jeg vidste, jeg var en kæmpe nar. Hun reageret ved at lukke mig ude (hvilket jeg godt forstår), men problemet er bare, at nu hvor stressen er taget af, er mine følelser kommet tilbage, og jeg føler endnu engang, hun er den eneste ene, men ak, hun giver mig den kolde skulder. Hun har ikke helt afvist, hun måske en skønne dag vil give mig en chance til, og det resulterede i, jeg skrev en lang besked hvori jeg forklarede, hvad jeg følte, og hvor dumt det hele havde været. Jeg valgte at følge clihéen “Hvis du virkelig elsker hende, lader du hende gå”, og det er nu op til hende at kontakte mig, skulle det ske, hun får lyst til at give mig en chance til. Der er nu gået tre uger siden denne ‘afsked’, og jeg er ved at gå ud at mit gode skind. Jeg tænker på hende konstant, og jeg er så bange for, jeg har mistet hende for altid. Det kribler i fingrene for at skrive til hende, selvom jeg ved, det blot skubber hende længere væk.
    Det skal siges alt dette har udspillet sig over det sidste halve år.

    Hvad i alverden kan jeg gøre, nu da jeg sidder i denne selvforskyldte situation?

    – Den Fortabte

    Svar
  182. Olivia

    Hej Maj,
    prøver at gøre det kort. Jeg mødte min kæreste som 18 årig da han var 16, tæt på 17. Jeg er i dag 22 år. Vi har haft et turbulent forhold, men stadig enorm kærlighed til hinanden. Vi faldt pladask for hinanden fordi vi kunne forstå hinanden – har en hård barndom med misbrug og psykisk vold, hvilket har gjort det svært for mig at stole på folk. Han har levet med en ung mor der ikke var der for ham som hun burde og derudover har hun i år været syg med nyresvigt. Hans far har levet på kontanthjælp, haft mange kvinder og misbrugt ham til at sige ting på kommunen for at han kunne få hjælp.
    Vores barndomme har hver for sig haft en indflydelse på vores forhold, da jeg har brugt ham ekstremt meget som trøstepude i 2,5 år af vores forhold. Han har altid været ekstrem beskyttende overfor alle han kender, og har derfor været der hver dag! På et tidspunkt endte det dog med at det var svært at se kærligheden imellem os, da der var så meget rod i begge vores liv. Han kunne ikke finde ud af skolen og har skiftet frem og tilbage mange gange i gymnasiet. Jeg blev holdt nede af mine familie da der altid var et eller andet og fik derudover sabbatår som gjorde jeg nu stod endnu mere alene med en skræmmende verden foran mig. Alt der her skabte så meget uro i vores forhold, at det var svært at være i det. Men fordi vi elskede hinanden så højt og inderst inde har det fantastisk og en helt speciel kemi, kunne vi ikke stoppe det. Dog under hele vores forhold kom han med små løgne hele tiden, og skrev flirtende med andre piger – eller meget specifikt en pige. Han siger dog at han var så ramt af alt det negative i vores liv, at det var rart at have en pige som der intet var med udover grin og gode snakke. Han kyssede også med en anden pige til en nytårsfest. Det tog hårdt på mig, men endte med at tilgive ham.

    Til sidst kunne min kæreste ikke finde ud af det, og endte med at slå op med mig. Jeg blev knust, men der gik ikke længe før vi begyndte at se hinanden igen og ville kæmpe for at skabe det vi havde lige i starten af vores forhold. Der kom også mere ro på i mit liv, jeg flyttede ud og begyndte studie. Det er her vi er i dag. Mit liv er så meget lettere og har helt klart også gjort at hans og mit forhold er perfekt for tiden. Nu er det et lille år siden alt dette skete. Mit problem nu er dog at jeg har fundet ud af at han (i følge ham) dagen efter han gik fra mig, havde sex med en anden – en fra hans arbejde som han påstod han aldrig kunne lide. Han siger at det var meget hurtigt og blev ikke færdiggjort. De stoppede det begge og fortrød begge to med det samme. Derudover har jeg også fundet ud af at han kyssede med to tre dage efter på en bytur. Jeg har selv skrevet og flirtet med fyre under vores break up periode, og sågar kysset med tre. Men at have sex med en anden ville jeg ALDRIG kunne finde på – det er alt for dyrebart for mig. Derfor har jeg også været villig til at se bort fra alle de andre bommerter han har lavet, men det med sex har slået mig ud. Det er dog mærkeligt, for på den ene side har jeg bare lyst til at lægge det bag mig og se på hvad min kæreste og jeg har i dag – nemlig et perfekt forhold.

    Men.. mit problem er bare.. at jeg i realiteten ikke stoler på ham. Jeg er mere utryg nu end nogensinde at se ham med en ny veninde eller tage i byen med nogle venner. Jeg bliver til tider stadig ked af det over hele vores tid sammen og ville ønske alting aldrig var sket. Det er nu 6 uger siden jeg fik det af vide, og vi endte faktisk hurtigt med at lægge det bag os og tale om tingene. Har aldrig set ham så ulykkelig og derfor valgte jeg også at acceptere det. Men inderst inde er det mere hårdt end man skulle tro, og vi skændes stadig til tider og jeg prikker hele tiden til ham.
    Nu har jeg valgt at sige at jeg måtte have noget luft, og er simpelthen så desperat efter at få noget hjælp.

    Kan jeg nogensinde stole på ham? eller burde jeg træde væk og starte på en frisk? Kan det overhovedet lade sig gøre at komme videre og stole på hinanden?

    Svar
  183. Tina

    Kære Maj
    Jeg har de sidste 3 måneder gået med en underlig mavefornemmelse om at noget ikke stemte helt overens. for at gøre en lang historie så kort som muligt, startede min mand og jeg med at have problemer i forholdet ca 8 år tilbage i tiden. jeg havde en chef der forelskede sig i mig og vi havde en uskyldig flirt køerne. mest fordi jeg følte mig alene i forholdet til min mand og savnede en ven at snakke med, ingen undskyldning, jeg ved godt jeg et eller andet sted har været min mand utro, selv om jeg hverken har haft sex eller gjort andet end at give manden et tantekys. jeg vidste jeg havde trådt ved siden af og meldte alt ud til min mand.alt på godt og ondt. jeg mente det var vejen frem at få kortene på bordet og så fremad hvis det var det vi skulle. og det var det synes vi begge. min mand havde som sagt nok i sig selv på det tidspunkt, han købte sig en sportsvogn , nyt tøj, deltog og arrangerede firma fester og festede som aldrig før. en nat da jeg hentede ham stank han langt væk af dameparfume og hans krave på jakken var smurt ind i læbestift. da jeg konfronterede ham, grinte han bare og forsikrede mig om at det var da ikke noget. hans telefon kimede hver aften, en dame på jobbet havde problemer og han spurtede afsted på jobbet om det så var midt i aftensmaden, måtte han afsted. jeg begyndte selvfølgelig at spørge ind til tingende og lidt efter lidt, kom det frem han havde haft følelser for en meget ung pige, som var så kanon dygtig og hun lignede i øvrigt mig sagde ham, senere var det bare noget han havde fundet på for at skade mig , sagde han, hmn.selv om jeg fik en mavepumper uden lige, og var vred og ked af det , så åd jeg den, da jeg fik atvide det jo var min egen skyld. også skiftede min mand job.Jeg kunne mærke efter den omgang at jeg begyndte at lide af jalousi. jeg spurgte om han ikke godt ville hjælpe mig med at komme over det, ved at fortælle mig om hans kollegaer,så følte jeg at jeg kunne følge lidt med og få ro i maven..jo jo det skulle han nok( hende den unge dygtige kollega, havde han jo ikke nævnt herhjemme før, der var jo kun gamle krager ansat der ifølge ham) jeg fik at mærke at den måtte jeg selv kæmpe mig igennem, hvilket jeg har gjort og synes også jeg var kommet godt i mål. nu har 2016 så været et mega hårdt år, med store problemer i min familie, meget kritisk sygdom og et stort pres generelt, så jeg har ikke helt været på toppen. Min mand starter så på nyt job igen igen, for et halvt år siden, han fortæller om dagligdagen, kollegaerne, også de kvindelige, og jeg tænker alt kører som det skal, lige bort set fra han begynder at snerre af mig, så voldsomt at vores datter kommer og spørger mig om hvad hulen hendes far har gang i.Jeg finder så ud af ved et tilfælde i sidste uge at han siden han startede har han arbejdet sammen med en ung kvinde. de arbejder tæt sammen 3 gange om ugen,plus det løse, selvfølgelig arbejdsmæssigt… jeg spørger om hvorfor hun ikke er blevet nævnt herhjemme. det var igen min egen skyld, for så blev jeg jo nok sur. jeg vil vide hvorfor han godt kan fortælle om andre kvindelige kollegaer , men ikke hende,(som han i øvrigt lige fortæller mig at han synes er kanon dygtig) jeg mener jo han har taget et bevist valg, og det må der jo være en grund til. jeg kan mærke at den virkelig sætter tankerne i gang, jeg bliver virkelig både vred og meget ked af det. han nægter at der har været noget fra hans side. jeg har spurgt om han ikke tænkte tanken at jeg blev ked af det, når han holder ting hemmeligt, det ved han godt siger han, men det var ikke en bevidst handling. hvad kalder man det så? er det virkelig min egen skyld, det skal lige siges , der har ikke været noget som helst de sidste 3-4 år, og min mand skifter tit job og arbejder jo som en selvfølge også sammen med kvinder. så jeg tænker det er da den dårligste undskyldning jeg længe har hørt.hvorfor er jeg skyld i han fortier hende, er det så også min skyld at han hele tiden laver historierne om , den ene kan være de bare lige gik forbi hinanden og fik løst et problem, til at nej de var da på hans kontor. ærligt jeg føler jeg er ved at blive skør, hvorfor skal jeg behandles sådan, skal mit lille fejltrin virkelig hænge efter mig resten af livet, og bruges som undskyldninger for et andet menneske, oveni købet et menneske der påstår han elsker mig og vil mig det bedste. hvorfor gør han mig så bevist ondt. jeg har brug for at nogen kan fortælle mig om det virkelig er mig der er ved at blive skør, for hvis det der er normal opførsel, så skal jeg have hjælp…
    de bedste hilsner tina

    Svar
  184. Jenny

    Hej Maj

    Når en mand har problemer med at gennemføre samleje p.g.a en meget krum penis, vil en operation være en mulighed?
    Jeg synes problemet bliver bagateliseret i de svar jeg læser både her og andre steder på nettet. Hvis begge parter har store problemer med krumningen, skal man bare leve med det? Hvis man har prøvet en penis der krummer rigtig meget (f.eks. fremad/nedad), og er meget stram på undersiden og har svært ved overhovedet at være i skeden p.g.a krumningen, synes jeg det er rigtig svært med at acceptere det, og kun få et vide at man kan finde stillinger som virker. Det er rigtig frustrerende at høre. Min kæreste skal konstant hold fast i sin penis, for at den kan være inde i skeden, han skal styre den konstant med sin ene hånd, ellers glider den ud. Du har skrevet et svar til en lignende forespørgsel harjeg set, og siger i svaret, at en “lige” penis er kedelig i forhold til og er usandsynligt at give nogen tilfredsstillelse, – det er ikke rigtigt, for mig i hvert fald, lige penisser sagtens kan være dejlige. Det er kun en stilling der virker nogenunde for os, og det er bagfra. Jeg kan dog ikke leve med kun at få sex bagfra. Hvis jeg sidder på manden, kan jeg overhovedet ikke ride ham, da “den” bukker ned, væk, og falder ud fra skeden. Han kan ikke ligge ovenpå mig, da den ikke kan gennemføre at blive i skeden. En smule krumning er fint, er jeg absolut enig i, men hvis det er en stor krumning er det rigtig synd at få svaret, lev med det.. Meget frustrerende. 🙁
    Hilsen
    En der har prøvet det og lever med frustrationen.

    Svar
  185. Dorthe

    Hej Maj.

    Jeg står i den situation, hvor jeg bor med min kæreste, som jeg også har en datter på 1 år med.

    Jeg savner at bo alene og jeg tænker tit på at flytte og at tage min datter med.
    Jeg elsker min kæreste. Jeg synes han er dejlig og jeg er forelsket i ham. Han er dog meget alvorlig og jeg har svært ved at læse ham, så jeg går nærmest konstant og “mærker ham an”. Jeg har snakket med ham om det flere gange og han vil gerne ændre sig, fordi han vil gerne, at vi kan bo sammen. Vi har gået i parterapi og vi har gået i terapi hver for sig af flere forskellige årsager.
    Vi har været kærester i 3 år og jeg har altid mærket ham an.
    Jeg er næsten sikker på, at jeg vil blive mere glad af at bo alene (med min datter), men man kan jo aldrig være sikker.
    Det trækker så meget i mig at bo alene, men jeg er bange for at såre ham, fordi jeg ved, at det vil gøre meget ondt på ham. Jeg er også bange for, at han vil slå op, hvis jeg flytter. Jeg ønsker stadig at være hans kæreste. Jeg har bare brug for at have mit eget sted, hvor jeg ikke skal mærke nogen an, men hvor jeg bare kan være mig selv og slappe af.

    Jeg har forsøgt at indrette vores hjem hen i en retning, som er mere “min stil”, men det virkede ikke. Vi har overvejet at købe sommerhus/kolonihave, men det er der ikke penge eller overskud til lige nu. (Jeg studerer, så jeg vil godt kunne få råd til at bo alene pga. de tilskud jeg vil kunne få.)

    Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham virkelig, men jeg er så træt af at være ked af det, fordi jeg ikke ved, hvilket humør han er i. (Han er egentlig altid glad – han viser det bare ikke. Han går rundt og ser mut ud, men når jeg spørger ham, så svarer han altid, at han er i godt humør – eller fint humør.)

    Jeg har efter en del psykologihjælp fundet ud af, at jeg mærker ham an, fordi min mor var alkoholiker, da jeg var lille. – så det har åbenbart sat sig i mig. Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg ikke kan ændre mig på det punkt med at mærke min kæreste an. Men skal jeg så bare leve i det? eller bør jeg flytte? :/ Hjælp… 🙁

    Svar
  186. anonym

    Kære Maj,

    jeg er en pige på 23 år, som på nuværende tidspunkt har været sammen med min kæreste i 1 år.
    Vi har kendt hinanden længe før vi blev kærester. Først var vi rigtig gode venner, som blev til venner der havde sex til kærester.
    Det skal nævnes, at den tid hvor vi kun havde sex, var turbulent. Han arbejdede som bartender, og det skabte mange problemer. Han forstod ikke, hvor ondt det gjorde, når han flirtede, eller var sammen med andre. På det tidspunkt var alt efter hans præmisser, og jeg adlød, fordi jeg var så fandens vild med ham.

    En dag afslører jeg ham i at have haft kontakt med hans eks-kæreste, alt i mens jeg så ham. Jeg blev så ked af det, og rasende på samme tid, at jeg ønskede at gøre ham ondt. Jeg valgte at kontakte eks-kæresten, som var en bekendt og fortælle det hele. Hun vidste intet.

    Jeg fik det som jeg ville ha’ det, og vi droppede ham begge to, og han stod alene med ingenting.

    Han prøver at kontakte mig i 1 måneds tid, hvor jeg ikke svarer ham på nogen måder, og jeg var så stolt over, hvor stærk jeg var. Til sidst mødtes han med en fællesveninde, og fortalte hende, at han var ked af det hele og det faktisk var mig han har ville have hele tiden.
    Jeg tilgav det, og vi blev kærester.

    Det gjorde, at vores forhold startede på et rigtig dårligt grundlag. Jeg var sygeligt jaloux, og han kunne ikke klare de krav og det pres jeg lagde på ham. Det resulterede i, at han én nat fik nok og var voldelig overfor mig. Han kom hjem fra en druk-tur med vennerne, og gik amok på mig. Jeg lå nøgen i sengen, og han rev mig op som om jeg var en kludedukke, og kastede mig rundt, mens hans råbte af mig, sparkede mig, tog kvælertag og bankede mit hovede ind i væggen flere gange. Vi bor sammen, så han kastede alle mine ting ud på gaden, og bad mig om at gå. Jeg gik ud i opgangen med kun en trøje på, og da han begyndte at følge efter mig, ringede jeg til politiet.
    De var ikke til meget hjælp, så jeg tog en taxa hjem med de ting jeg kunne finde smidt omkring i gården.

    I dag er der gået 9 mdr, og vi er kommet RIGTIG langt. Vi er faktisk der, hvor det eneste vi kan diskutere handler om opvasken, eller hvilken tone man siger noget i… Det er rigtig dejligt, at vi kunne komme videre fra det hele, og finde en stabil zone, og det fungerer. Han har bevist rigtig meget for mig, og jeg stoler blindt på ham.

    Mit problem nu, er at jeg føler, jeg måske har mistet nogle følelser for ham along the road? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, og jeg har prøvet at slutte vores forhold nogle gange, når jeg har været hjemme hos min familie over telefonen, fordi jeg ved, at hvis jeg gør det ansigt-til-ansigt, så får jeg ikke “lov”. Jeg har heller ikke en ekstra nøgle til vores lejlighed, så det gør det nærmest umuligt.
    Med det mener jeg, at jeg har prøvet at skrive til ham, at jeg kommer og henter mine ting, men så svarer han ikke og holder min ting som “gidsler”, også taler han mig fra at slutte det. Det er sket så mange gange, og jeg kan ikke få adgang til lejligheden medmindre jeg skifter mening. Og hvis jeg slår op med ham i lejligheden, så må jeg ikke røre mine ting. Hvad fanden gør jeg?

    Jeg har tit overvejet at tage bilen, mens han er på arbejde også nærmest “flygte” med mine ting. Bare lige for at mærke efter, hvordan det er uden ham, men jeg har som regel skiftet mening på det tidspunkt.

    ARgh, det er noget værre rod 🙁

    Er jeg virkelig ikke vild med ham længere, eller har vi bare brug for en pause? for jeg elsker ham jo stadigvæk, og ser mig ikke selv med andre end ham! Skal jeg blive og kæmpe for, at jeg får det bedre?

    håber du kan hjælpe <3

    knus pige

    Svar
  187. Mikkel

    Et ønske fra den frustrerende!

    Hej Maj.

    Jeg slås i øjeblikket med (i min verden)et kæmpe problem.
    Jeg har haft det det rigtig rigtig skidt i omkring 2 måneder nu.
    Det hele drejer sig om følelser og ubehagelige tanker, som jeg ikke kan slippe..
    Det her er et emne, som jeg faktisk allerede har støt på herinde, men jeg er blevet lidt desperat for selv at få nogle gode råd. Jeg er hamrende JALOUX på min kærestes fortid.
    Jeg har kendt hende i ca. et halvt år nu, og i takt med at mine følelser vokser sig større og større for hende, så bliver min problematik bare værre og værre. Og til dem der siger, at det kan gøre ondt at elske, de har i den grad ret. Kærlighed kan være rigtig hårdt, især for mig.

    For 3-4 år siden sloges jeg med det samme problem, nemlig det at være jaloux på fortiden. Jeg var dengang sammen med min eks-kæreste. Før hende og jeg fandt sammen, havde hun været seksuelt sammen med en af mine tidligere kammerater. Jeg fandt først ud af det, et par måneder inde i forholdet, og der var det for sent at bakke ud, for jeg var vildt forelsket i hende, følelserne var så store, at selvom det var ubehageligt at vide, så blev jeg sammen med hende. Vi endte med at være sammen i ca. 2 år, og i de 2 år vi var sammen, dannede jeg mig små videoklip i hovedet, hvor jeg så min tidligere kammerat og min daværende kæreste have sex. Jeg så det hele i de mindste detaljer. Jeg fandt ud af at de havde sex 2 gange, og det er jo i sig selv ikke meget, men bare det med at han havde VÆRET DER, var slemt nok for mig! Det var i den grad et helvede. Det var det første jeg tænkte på da jeg stod op, og det sidste jeg tænkte på da jeg gik i seng. Jeg kom dog ud af forholdet, ikke på grund af dette, men på grund af andre ting. Jeg levede så herefter et single liv i 3 år, hvor jeg følte mig fri! Det tunge sind som jeg havde båret rundt på i 2 år var væk, og jeg kunne endelig nyde livet, uden at være trist hver dag.

    Men nu starter det hele forfra…

    Som sagt, er jeg kærester med en rigtig dejlig pige som jeg elsker rigtig højt. Jeg ved ikke hvor mange hun har været sammen med, da jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan holde til et svar som jeg ikke finder acceptabelt. Hun har dog sagt at hun har datet en masse fyre for at finde kærligheden, og det er jo også helt fair. Men jeg får alligevel nogle ubehagelige tanker i mit hoved. ”Har hun mon været løs på tråden? Har hun været sammen med mange mænd?” Jeg ved at hun ca. et halvt år før mig, var seksuelt sammen med en noget yngre fyr, hun var 26 og han var 21. Hun har sagt at, han hun ikke kendte til hans alder, og de nåede kun at være sammen en enkelt gang.

    Jeg fik det faktisk rigtig dårligt med hendes svar. Det med at hun havde været sammen med en så meget yngre fyr (5 år), en som var 3 år yngre end mig.. Jeg følte det lidt som et ‘nederlag’.
    Jeg tænkte straks, at hvis en fyr som er så ung kan ‘komme til’, så kan de fleste fyre nok.

    Jeg var nysgerrig, og var inde og tjekke ham ud.

    En flot, veltrænet fyr var hvad jeg så, og det gjorde ondt, for jeg følte straks at han var bedre end mig. Det kunne bare ikke være rigtigt! Hvorfor var det sket!

    Problemet med fortiden, er jo at man ikke kan lave om på den. Man kan ikke ændre på hvad der er sket. Men det plager mig bare i sådan en grad, at jeg virkelig har brug for hjælp.

    Jeg danner små videoklip i hovedet igen, hvor jeg ser situationen for mig. Jeg kan se hvor meget hun nyder det da de var sammen, og hvor meget hun giver af sig selv. Jeg føler lidt at jeg har en flot pokal som kun er min, og jeg vil gerne have den til at skinne, men det kan jeg ikke få den til, fordi den allerede har nogle skrammer.

    Det ‘sjove’ ved det hele er, at jeg ikke er jaloux på hendes eks-kærester. Jeg tænker overhovedet ikke på dem, og det seksuelle der har været sket der.

    Det er alt det ‘løse’ som går mig på, og som jeg har det rigtig svært med.

    Efter jeg har fået det så svært på dette område, så har jeg fået et helt andet syn på sex. Jeg synes sex er blevet så overfladisk i dag. Jeg ville ønske at det var noget mere ‘specielt’, at man f.eks. kun havde sex hvis man var i et forhold. Sex i mellem 2 personer som elsker hinanden, sex på grund af kærlighed. Men sådan er det jo overhovedet ikke i dag, det er jo ligefrem det modsatte. Og jeg væmmes.

    Mit spørgsmål er derfor, hvad skal jeg stille op?
    Jeg er en meget følsom og reflekterende fyr, og jeg har da selv en fortid.
    Men hvorfor skal hendes gøre så ondt på mig?
    Jeg har brug for gode råd.. Det skal lige siges, at jeg går til psykolog, men jeg er i tvivl om det er nok for mig. Jeg føler ikke at samtaler hjælper det store, for tankerne finder altid tilbage igen, ligemeget om jeg skubber dem til side. Jeg føler at der skal noget mere til, jeg ved bare ikke hvad.

    Har du evt. nogle gode råd? Og har du et godt kendskab til den samme problematik?

    Med Venlig Hilsen
    Den frustrerende

    Svar
  188. Den utrygge

    Hej.

    Jeg har været i fast forhold i halv andet år nu. Og mig og min kæreste har en godt sex liv, eller næsten, han mener ikke jeg synes han er god og fræk nok da jeg ikke får sprøjteorgasmer med ham, men har faktisk været tæt på nogle gange, men det som om jeg ikke giver mig selv lov.

    Inden jeg mødte min kæreste var jeg sammen med en fyr som fik mig til og sprøjte flere gange når vi var sammen men en aften efter en tur i byen hvor jeg var godt fuld og vi var sammen, havde jeg et lille uheld efter/imens jeg sprøjtede, det var udover sengen og måtte vaske topmadrassen osv før jeg kunne sove i sengen igen. Det var desværre afføring 🙁

    Siden da har jeg hver gang jeg har været tæt på og sprøjte fået billeder i hovedet a min seng da jeg havde uheldet og tænker rigtigt meget over det når jeg er tæt på så jeg giver mig ikke rigtigt hen til det.

    Hva kan jeg gøre for at sprøjte igen? Og slippe den forfærdelige frygt ??

    Hilsen en utryg kvinde

    Svar
  189. Anonym

    Kære Maj.
    Min kæreste og jeg har været sammen siden vi var 15 år gamle, og vi fylder begge 20 i år. Vores sexliv er godt, og vi er meget glade for hinanden og elsker hinanden højt. Min kæreste har før døjet med depression, og er lige nu i en mindre eksistentielkrise, hvor han virkelig ikke har noget selvværd. Det er svært for mig, at være der for ham, da det endte med, at jeg selv fik en depression sidste gang jeg skulle være der for ham. Jeg har sagt jeg gerne vil tale med ham om det, og være der for ham, men jeg kan ikke være den der reder ham. Han har fortalt mig 2 gange at han ikke vidste om han var forelsket længere, hvilket gjorde mig rigtig ked af det. Men han siger han stadig elsker mig rigtig højt, han er meget forvirret omkring sine følelser, og det er meget frem og tilbage hele tiden. Jeg er i tvivl om, om det ville være bedst og være foruden hinanden i et stykke tid, så vi lige kan finde os selv som individuelle mennesker, og han kan få sin selvtillid tilbage. Jeg kan godt føle jeg nogengange bliver holdt tilbage, fordi man hele tiden skal gå på kompromis i et forhold, og jeg har ikke lyset til at have den følelse. Men vi er også begge så unge, han har ikke været sammen med andre end mig, jeg nåede at være sammen med et par stykker. Men jeg føler bare stadig jeg har ting, jeg gerne vil prøve, og jeg kan godt føle han er en begrænsning. Men jeg elsker ham også overalt på jorden

    Svar
  190. Mette

    Hej Maj
    Tak for din gode brevkasse.
    Jeg har været sammen med min mand i 20 år vi har været til og fra hinanden i en periode på 4 år men har set hinanden fast i 2 år nu, de år vi var fra hinanden har vi været sammen med andre partner, jeg har prøvet analsex og synes det er rigtigt lækkert, min mand er dog slet ikke til det og vi har forsøgt. Min mand har ikke rigtig lysten til sex længere eller som han siger så gider han max 2 gange om ugen og min sexuelle lyst er noget oftere (meget) Jeg ville elske at ha sex hverdag og også gerne mere end en gang om dagen. Og jeg vil faktisk helst med min mand, men nu er han kommet med et forslag, at jeg kan have en b-ven ved siden af som vil kunne dække mit behov og også vil kunne give mig analsex, ideen er tiltalende, ham min mand har foreslået er en vi har haft med i en trekant og derfor føler jeg det er trygt idet han kender min krop, men denne ven er min mands kammerart og jeg er bange for at ødelægge deres venskab. Jeg er ikke personligt tiltrukket af denne ven, men kunne godt lide det sex vi havde. for mig er det ren og skær sex, men jeg er bange for at min mand vil blive for jaloux og derved ødelægge vores forhold og også deres venskab. Derudover synes jeg det er svært at sætte mig ind i at han vil give mig lov at dyrke sex med en anden når jeg selv overhovedet ikke har lyst til at tillade ham det samme(det er han dog heller ikke interesseret i.) nå nu mit dellema jeg vil gerne have analsex og jeg vil gerne have mere sex en 1-2 gange om ugen. Men er det smart at det er med en min mand kender og som han stoler på eller skal jeg vælge en anden, jeg ved ikke om det er fordi, det er nemt at jeg har lyst til ham (med nemt mener jeg; skal ikke ud g finde en ny sexpartner som skal acceptere jeg er gift, og ham vennen kender min krop hvad jeg kan li og ikke li) Min mands krav er bare at han ved hvornår og hvordan vi gør det og selvfølgelig at det er med kondom.

    Håber du kan give lidt råd
    Kærligste hilsner Mette

    Svar
  191. Anita

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig i håb om at du måske kan hjælpe mig lidt på vej 🙂 Jeg modtager nyhedsbreve mm fra dig og den der med “væk din seksualitet og dit G-punkt” er muligvis noget for mig men jeg håber du evt. med lidt info kan hjælpe mig med om det er det rette jeg har tænkt at prøve.
    Jeg er single kvinde på 35 år, jeg startede mit sexliv som 20 årig med daværende kæreste, det var ikke lige en god debut faktisk ret smertefuld av av kondom uden glidecreme kan det blive meget værre ? 🙁 ved så ikke eftersom det var første gang om det er det der har lagret sig i underbevidstheden men hver gang vi havde sex var det et smertehelvede, føltes som om skeden var slåret op med en sløv kniv og bare det at tørre mig dernede efter toiletbesøg var smertefuldt. Jeg fik en anden kæreste men det var det samme og oven i købet de få gange det ikke gjorde ondt så mærkede jeg bare ingenting. Jeg havde en periode på 5 single år hvor jeg ikke havde sex. Jeg har så haft korte bekendskaber siden hen og vil sige lysten får jeg til sex men nu er det så for ca 2 år siden gået op for mig at hvis jeg styre penis ind selv altså efter mit tempo og skedens klarhed og det har hjulpet så det ikke er smertefuld mere når den skal ind heldigvis for det har ikke været sjovt. Har haft div partnere som ja nogen gik kun op i at tilfredsstille dem selv så det har ikke været luksus partnere jeg har haft heller.. Nu har jeg så set den Workshop og læst om den og tænker den måske kan hjælpe mig til at få mere ud af sex. Altså klitorisorgasme intet problem for mig selv eller en partner eller både og men det er det samme med oral nogen har succes andre ikke, måske fordi det er lagret i mig at det der med at nyde sex det må jeg ikke… Har haft få gange hvor jeg synes sex var okay men så har manden skulle skifte stilling (= lig med du må ikke nyde det) og haft mænd som har opgivet efter nogle minutter og det ved jeg ikke om det smitter af til næste mand for nogen gange så går der altså 20-30 minutter før der sker noget (måske fordi ham før opgav som i det kan ikke betale sig at begynde at fokusere på nydelse for han stopper alligevel om lidt måske) Så altså som udgangspunkt onani/oral med uden partner er mest succes, men det med direkte samleje SUK…. mange beskriver det der fantastiske sex men ikke mig, jeg synes ærlig talt bare det giver problemer, ja ikke for manden hvis han får men altså… Jeg har haft en som desværre pludselig smuttede men med ham var sex faktisk godt og jeg var helt vild men det var det. Har prøvet ham den første jeg havde som ramte et punkt der gav vildt bonus hos mig, men splat så kom han og så kom det ikke videre 🙁
    Jeg bruger ikke legetøj når jeg gør det selv, synes ikke så meget om vibrerende tingester og at stoppe en dildo op er ikke altid nemt da jeg ikke synes den er enig omend fugt er der nok af.. .Men det ku være rart hvis jeg kunne føle under sex, ikke smerte ikke bare luft som ud og ind, det gør ligesom at lysten hurtig daffer af 🙁 Vil gerne have et bedre syn på sex og de der mænd lige nu er det bare Puha det der sex og de der mænd øv hvor er det besværligt.

    Tror du den workshop jeg beskrev er den der kan hjælpe på vej til at jeg kan vække noget til live derinde? Er nu rare man kan føle lidt end bare ligge der og vente på han ellers kommer med sit brøl og hopper af (dertil kan bare 3 minutter føles som en evighed)

    Der er ikke rigtig nogen incl mig selv der sådan har fokuseret på G punktet, jo dvs en mand som med lidt voldsomhed ku ramme med fingrene så det var fantastisk godt men så begyndte jeg satme at bløde derned og nej ikke det månedlige og det er så sket 2 gange, hvor heldig har man lov at være, man ligger der i en anderledes nydelse helt væk og så må manden stoppe fordi der er blod… Arhhj altså… Har brug for hjælp/råd Maj please 🙂 🙂

    Svar
  192. Av - det gør ondt :(

    Hej.
    Beklager for den lange besked :/ – men her kommer den.

    Jeg er en kvinde på 27 år, som lige er gået fra min kæreste (som jeg elsker så forbandet højt – stadig)
    Vi har været sammen i 4 år, har været på en masse skønne rejser og virkelig nydt tiden sammen, vi har aldrig rigtig haft de store problemer og vi altid støttet hinanden og været 100% ærlige over for hinanden. I sommeren 2016, går han på knæ, hvilket jeg ikke havde set komme, men sagde selvfølgelig ja, da jeg ikke var i tvivl om, at det er manden jeg skulle dele resten af mit liv med.

    MEN – til en julefrokost med hans arbejde, møder han en, hvor de åbenbart får følelser for hinanden. Han siger de ikke har lavet noget, at de kun har snakket. (hvilket jeg har svært ved at tro på) – Han siger, hun har sagt; at hun synes han er vildt sød, og måske har lidt følelser for ham. Dette sker i midt i december 2016.

    Jeg fik dette at vide i midten af januar, hvor vi i mellemtiden har holdt jul sammen, været i England og holde nytår sammen. og har intet kunne mærke på ham.

    En dag i januar sidder vi i sofaen og han bryder sammen og fortæller mig at han er begyndt at få følelser for en anden. Dette kommer ud af den blå himmel, havde aldrig set dette komme. ( tænker de selvfølgelig har skrevet sammen i denne tid og han også har tænkt meget på hende)

    Herefter havde jeg brug for at tænke lidt over tingene og flyttede hjem til en ven, derefter kontaktede HAN mig efter 4 dage og fortalte han gerne vil arbejde på vores forhold. Han arrangerede et wellness ophold, og vi tog afsted (det var en meget mærkelig fornemmelse med blandet følelser – han havde købt champagne, flødeboller, en behandling osv – tænker han gerne ville gøre det godt igen). Da vi komme hjem til vores lejlighed, virkede intet som det plejer. Han vil ikke slette hende fra julefrokosten fra sin facebook og han virkede meget fjern. Han stoppede med at kysse mig og med at nærme sig mig.
    Der går 4 dage, hvor jeg igen pakker mine ting og fortæller ham det er slut. Jeg var helt knust, fra den ene dag til den anden, var alting bare revet væk fra mig.

    Han har ikke haft en forhold før, og han ved ikke hvad de følelser han har for kollegaen betyder. Nu er vi gået fra hinanden og sidder med den mærkeligste fornemmelse i maven. Jeg er helt tom. Det var den person jeg stolede allermest på i hele verdenen og elsker så utroligt højt, som nu har følelser for en anden. AV.

    Vi har været væk fra hinanden i snart 2 uger uden den store kontakt. Vi skal sælge vores lejlighed, så vi bliver nød til at snakke sammen.

    Inderst inde håber jeg bare han skal bruge noget tid på, at finde ud af at han savner mig. Men frygter også det bare er slut for altid.

    Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv og hvad jeg skal stille op 🙁 – jeg har brug for et godt råd.

    Svar
  193. A

    Kære Maj,

    Jeg er 31 år gammel og har egentlig styr på karrieren – men for at gøre en meget lang historie kort så har jeg ikke den bedste track-record når det kommer til parforhold. Mine kærester har ofte sagt at de ikke kan leve op til mine krav. Jeg har brug for komplimenter og en jeg kan stole på! Og har grundet tidligere forhold og en far der altid svigter, svært ved at stole på andre menneskers intentioner – særligt mænds. I sommeren 2015 indledte jeg et seksuelt forhold til en der bor meget tæt på mig. Det var absolut ikke meningen at det skulle blive til noget seriøst men jeg kunne godt mærke at jeg begyndte at få følelser for ham. Da han efter et par måneder spurgte om vi skulle være kærester blev jeg ovenud lykkelig. Han gav mig en ro som jeg ikke har følt før. Jeg havde dog også min tvivl da han, som han selv beskrev det, er en træmand. Han kom ikke med komplimenter og er meget introvert. Han dyrker meget sport og ser sine venner der – men inviterede dem aldrig hjem. Jeg synes det virkede en smule mystisk. Jeg har tidligere været kærester med en psykopat og kunne ikke helt lade vær med at være lidt OBS på advarselssignalerne. Han fortalte også at han aldrig havde haft en rigtig kæreste før (og han er også 31?!?)Omvendt tænkte jeg at det var meget fint, at jeg havde fundet en der aldrig gik i byen eller havde ekskærester der spøgede – så kan han jo ikke lave noget “forbudt” – tænkte jeg…. (ja jeg har meget svært ved at slippe kontrollen)!

    Det hele gik fint i starten og jeg lovede mig selv at jeg i dette forhold ville glemme tidligere svigt og stole på ham. Jeg kiggede ikke i hans tlf., eller hans computer og prøvede i det hele taget at glemme fortiden og stole på fremtiden – og det var på trods af at han var meget hemmelighedsfuld omkring sin tlf. og computer. Han havde tlf. med sig overalt – også når han gik i bad. Men det hele gik galt da jeg i løbet af julen 2015 tog på ferie med en veninde. Da vi skypede sammen en dag nævnte han i sjov at han synes at jeg lignede en der trængte til et bad. Jeg blev så vred og ked af det. Jeg synes absolut ikke det var sjovt – især fordi han aldrig kom med komplimenter. Han forstod ikke at jeg blev ked af det og resten af ferien var ødelagt men jeg tænkte alligevel at jeg ville give det en chance for vi havde aftalt at flytte sammen når jeg kom hjem og jeg havde allerede lejet min lejlighed ud. Men når jeg skrev at jeg savnede ham svarede han ikke tilbage og det sårede mig dybt. Da jeg kom hjem igen spurgte jeg ham om der var sket noget mens jeg havde været på ferie og om han havde skrevet eller set andre mens jeg havde været væk. Han sagde det var mig der var skør. Det valgte jeg at tro på.

    De efterfølgende måneder gik det mere ned af bakke og mit selvværd var faldet til et minimum. Bl.a. grundet manglende komplimenter fra ham om og en kommentar fra ham om at jeg burde tabe mig (her skal det lige siges at jeg er normalvægtig og lige var blevet opereret i maven da han sagde det). Han virkede fjern og ville ikke længere have sex. Jo mere han trak sig væk jo mere klistrende og frustreret blev jeg. Jeg prøvede ALT for at han skulle lægge mærke til mig. Jeg prøvede at henvise til at der var andre der ville have mig, jeg prøvede at true med at gå fra ham men intet hjalp. Da han igen havde aflyst en aftale blev jeg igen super ked af det og tosset og jeg truede igen med at gå fra ham. Den aften sov jeg på sofaen og pjækkede den efterfølgende dag fra arbejde. Og det var godt jeg gjorde det! Ellers havde jeg nok aldrig fundet ud af det gjorde. Han havde glemt at logge af sin e-mail og her fandt jeg gamle meget seksuelle beskeder og billeder fra en tidligere bekendt. Beskederne var ganske vist fra inden vi havde kendt hinanden men jeg havde på fornemmelsen at der var noget helt galt. Da han kom hjem og konfronterede ham indrømmede han at han havde skrevet seksuelle beskeder med to andre mens vi havde været sammen. Men det var dem der havde startet og der havde ikke været seksuelle billedkorrespondancer. Jeg valgte at tilgive ham men finder efterfølgende ud af at han havde skrevet med mange andre og det havde stået på under stort set hele vores forhold… og det var ikke dem der havde startet beskederne og ja, der havde været seksuelle billedudvekslinger og han havde også spurgt nogle af dem om de skulle mødes. Han påstår dog at han aldrig ville mødes med dem i virkeligheden og at han blot havde brug for bekræftelse. Han indrømmede intet selv. Jeg måtte over en del måneder selv finde ud af alle sandhederne.
    Her 4 mrd. efter sidste afsløring er vi stadig sammen og han har siden første afsløring i sommers ikke skrevet med andre, han har slettet dem fra tlf. og sociale medier og vi prøver lidt at leve som intet er hændt. Han er mere kærlig og opmærksom. Han er i det hele taget bare en bedre kæreste end han nogensinde har været. Men jeg er såret – meget såret. Jeg har mange mareridt over det der er sket, jeg stoler slet ikke på ham! Når en af hans veninder sender hjerter på Facebook messenger (dog uden han svarer på det) og seksuelle instagram profiler (vel og mærket falske profiler) begynder at følge ham, går jeg total i panik. Ændrer han sig aldrig? Skriver han med andre igen? Hvorfor sender veninden ham hjerter? Jeg HADER mig selv for ikke bare at kunne komme videre og på den anden side hader jeg ham fordi han har såret mig så meget. Men jeg elsker ham også, for vi har på trods alt det der er sket, et ret godt forhold fyldt med glæde, oplevelser, nærhed og gode samtaler. Jeg er hamrende forvirret. Hvordan kan jeg komme til at stole på ham igen? Eller skal jeg overhovedet lære at stole på ham igen? Er det mig der er naiv at tro på ham når han siger der ikke er noget mellem ham og veninden? Jeg har ikke lyst til at være hende den mistroiske der får ondt i maven hver gang han skal til en fest eller et arrangement hvor veninden skal hen. Jeg beklager den lange besked men håber du kan komme med lidt input til hvordan jeg kommer videre – om det så er med eller uden ham.

    Svar
  194. Jane

    Hej Mai.
    I november fik jeg en meget dårlig mavefornemmelse, tjekkede så min mands beskeder på facebook og bingo han havde skrevet med en fra hans arbejde og sendt hjerte til hende, jeg spurgte havde det var for noget og han svarede det var kun for sjov fordi hun ville tage kaffe med ud i rygeskuret. han lovede så at fortælle hvis han fremover skrev med hende, men det gjorde han ikke så jeg tjekkede hans beskeder og igen var der fra hende, jeg fik en fornemmelse af at der var et eller andet siden han skjulte det for mig, skal siges jeg er meget jaloux da jeg har levet i et forhold før hvor han var mig utro. men jeg loggede på hans messenger på min telefon så jeg kunne se alle deres beskeder. til at starte med var det kun om arbejde, men spurgte jeg om de havde skrevet sammen fortalte han ikke hele sandheden. men natten mellem den 30/11 og den 1/12 gik det så galt, de blev fyret fra deres arbejde pga fyringsrunde, jeg kunne så se at hun havde skrevet til ham kl 19 at de var på kroen. jeg hører ikke fra ham plejer jeg ellers, tilfældigt vågner jeg kl 24, stadig uden at have hørt fra ham. jeg skriver til ham, ingen svar. skriver 5 min efter stadigvæk ingen svar. skriver så igen men stadig ingen svar, ca 10 min efter ringer han. at han har siddet i en skurvogn og fået en øl, vidste godt det var løgn. men han kommer hjem og jeg spørg hvor han har været han påstår stadigvæk at han har siddet i en skurvogn men kan lugte at han lugter af “kro”, men han siger jeg kan da bare tjekke kontoudtoget, jeg er ikke dum ved godt at han har da bare haft kontanter med og ganske rigtig havde han kontanter i sin pung.men han ligger sig til at sove. næste morgen står jeg op og da jeg skal til at kører på arbejde og vil kysse ham farvel lugter han af undskyld mit sprog fisse på halsen. efter noget tid begynder beskederne at vælte ind, hvor hun skriver at hun savnede ham og ikke havde lyst til at kører hjem og han svarer at han havde svært ved at slippe hende, men de skriver frem og tilbage. hvor han så skriver det var rart at hygge med dig i bilen, så slår det klik for mig jeg kører hjem, har altså 30 min hjem så det var en lang tur. men hun begynder at skrive om han har slettet beskederne for det skulle nødig ende med skilsmisse. jeg kommer så hjem godt tosset, flyver ind og klapper ham sådan en lussing eller 5. de når så ikke at få skrevet mere sammen, men han påstår de ikke har lavet noget sammen men den tror jeg ikke på og kan ikke slippe den følelse. de har siddet alene i en bil i 45-60 min og snakket siger han. men når vi normalt hygger herhjemme indebærer det tit sex, så derfor tror jeg på at der er sket noget, kan ikke holde den her uvished ud mere men han siger han har været ærlig, han svaret også på alle mine spørgsmål. men jeg har svært ved at komme videre og det kan han ikke forstå at det kan tage så lang tid, jeg stoler overhovedet ikke på ham får det fårligt hver gang hans mobil brummer. men jeg stillede det ultimatum at det var enten hende eller mig og han valgte mig. så de har ikke haft kontakt siden. jeg har så skrevet til hende i håb om at få nogle svar men hun siger det er min egen skyld alt det her for jeg dræner mit ægteskab ved ikke at stole på min mand. jeg kan ikke snakke med ham om det for det gider han ikke vi har snakket nok om det mener han. men det nager mig stadigvæk. der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på det. jeg har prøvet utroskab før men slet ikke som det her, han er jo mit livs kærlighed. ved også at det er mig han elsker er jeg slet ikke i tvivl om men kan sidde og kigge på ham og tænke “hvorfor?” hvordan kunne han sårer mig så dybt. skal lige siges at jeg stadigvæk tjekker hans beskeder kan ikke lade være ville gerne. men det gør ondt at han ikke vil snakke om det, kan godt forstå det kan blive trættende i længden men det er ham der har lavet LORT ikke mig.håber du kan give mig nogle svar???

    Svar
    • JB

      Kære Maj
      Vi har udlevet vores fælles seksuelle fantasi og det var for os begge, at have en trekant, altså invitere en kvinde med indenfor. Det er nu sket 3 gange. Det var en kæmpe fejl! Vi skulle have holdt det til fantasien og tankerne. Vi var enig om at prøve det, hun var endda forgangs personen for at det skulle udleves, så ingen var presset ud i det. Under selve akterne var der accept og dyb øjenkontakt min kone og jeg imellem.
      Jeg har igennem de sidst 3-4mdr. fornemmet på min kone, at hun ikke var så initiativrig når det galt sex og samvær. Vi har dog stadig sex og “alt” fungere i parforholdet med vores 2 dejlige børn.
      Så skete det for en uge siden, at jeg spurgte ”hvad fa… er der galt”, under sex agten. Hun brød i gråd og sagde at gnisten/følelserne er væk. Et KÆMPE chok for mig, tæppet er totalt rykket væk under mig. Efter lange snakke og søvnløse nætter, forslog jeg “Parterapi” og vi var enig om at tage afsted. Vi har nu været afsted til det første møde og fik konstateret at følelserne er væk fra hendes side!
      Har også fået sat ord på hvor der gik galt. Efter at have udlevet vores fantasi, har hun mistet mig og har ikke følelserne mere, da det intime vi have før, nu er ødelagt for hende. 3. gang hvor vi gjorde det, fortæller hun at de tanker hun havde under agten var, at jeg kunne bare gøre hvad jeg havde lyst til, for hun ikke skulle være sammen med mig alligevel fremadrettet (hendes tanker).
      Vi er begge to indstillet på at dette smukke ægteskab skal redes. Jeg vil gøre alt hvad der er nødvendigt for at få genskabt gnisten hos hende.
      Hendes udtalelser: Hun Elsker mig over alt på jorden, men gnisten og følelserne er væk. Hun siger hun ikke kan få en bedre mand, hun har alt; godt job, 2 børn, hus, mand, alt.
      Jeg ved jeg skal give hende plads og det gør jeg, alt hvad jeg kan, trods et hjerte der er knust.
      Jeg tror det er vigtigt man fokusere på sagens kerne, altså hvornår forsvandt følelserne/blev det ødelagt. Som jeg ser det, da vi udlevede vores fantasi.
      Hvad kan vi gøre? Vi søger råd/hjælp, da vi begge er indstillet på at hjælpe hinanden gennem denne krise. -Hun ønsker at finde gnisten igen og jeg mere end nogen anden.
      Hvis hun skal have bearbejdet det ”trauma/oplevelse”, det var at se hendes mand berøre intimt en anden kvinde.(dog med hendes accept) Hvad tro du kan hjælpe os? Psykolog, Sexolog, andet? Alt hjælp er kærkomment.
      Håber du kan komme med nogle gode råd.
      På forhånd mange tak.

      Svar
  195. den fortvilet

    Kære Maj. Jeg har virkelig brug for noget hjælp og vejledning og håber du finder tid til mit spørgsmål.

    Jeg står i en både ulykkelig og dejlig situation og vil prøve at ridse det op.
    jeg stod for et år siden og ville få fra min kæreste som jeg havet et 3 året barn med og boet i hus sammen med. Vi havet været sammen i ca 12 år og på den baggrund har jeg ikke været sammen med så mange andre, da jeg i dag er 32. Jeg møder så en rigtig sød pige i den her periode, og falder meget for hende og vil klikker super godt og dejligt sammen. hun kommer fra en periode i hendes liv hvor hun har været single i ca 1,5 år. inden det havet hun været i et forhold i ca. 8 år.

    Det der så sker nu er at vi får taget en snak om hvor mange vi har været sammen med hver især. hun oplyser mig at hun har set en 8-10 stykker. af forskellige måde og kilder finder jeg ud af at hun gentagene gange vælger at have løjet for mig med dette, og viser sig hun har set 14 drenge i den periode, og kun 2 af dem har været noget “vi har ses og knallet mere end engang” Det kom følelsesmæssigt meget bag på mig og var ikke noget jeg var klar til at håndtere og får det faktisk rigtigt skidt, og begynder at sammenligene mig med nogle af de drenge her rent fysisk og hvor jeg er i mit liv. For mig ligger de to verdener med at være far til et barn, meget langt fra at knalle med en ny hver anden uge.

    Det der så sker er vi faktisk bliver sammen, trods at havet snakket det her igennem 100 gange og har været ved at gå flere gange. Det her dukker så op i mig til tider og vi har faktisk været sammen i et år nu, men trods min situation med at gå fra mit hjem osv har trukket det hele lidt i langdrag og derfor er vi først rigtigt sammen nu.

    Som nævn så fylder det til tider rigtigt meget i mig at vide at hun har været ude og været sammen med så mange fyre og det er nogen hun bare har skulle være i seng med 1 nat og fundet på nettet. ud over det er nogen af dem nogle meget store pumpet fyre, og det er jeg ikke, er dog trænet og pæn, men det gør bare noget rigtigt dårligt for mig at vide det også. der hvor den går gal for mig er at jeg ikke har den sammen erfaring at holde op i mod det heller og enlig nok burde gå ud og være mig selv og få en ballast med her fra.
    Problemet er at jeg er faldet for hende og er forelsket i hende, hun håndtere alt med min datter som en perle og hun vil mig 110%! og har lagt alle andre meget meget langt væk og har gjort det fra dag 1. Hun har gået og været lun på mig inden vi rigtig fandt sammen, men da jeg var i forhold kunne det jo så ikke blive til mere der.

    en anden udfordring er også at hun ikke har haft beskyttet sig tidligere og er blevet smittet med herpes, vi passer meget på men det er jo uungårligt at jeg ikke bliver smittet også medmindre vi beskytter os ALTID… og det holder ikke. så her bliver jeg også mindet om hendes vilde fortid.

    Jeg har virkelig brug for et råd om hvordan jeg håndtere det her, jeg syntes det er mange hun har været sammen med på den korte tid og er rigtig plaget af at gå at tænke på hende køre ud og være sammen med disse fyre så mange gange i træk. Dem hun har set som “kærester” har jeg slet ingen problemer med, men det de her tinder dates fis jeg har det meget svært med. har svært ved at sove om natten til tider over det, ondt i maven og ked af det. Jeg vil bare rigtig gerne have det godt sammen med hende hele tiden, for vi har det også bare super specielt og fantastisk sammen og vores sex slår ALT hvad jeg selv har prøvet og hvad hun selv har prøvet, den udvikler sig og er spænderne og vi kan ikke lade hinanden være mere end en dag af gange :)… det må jo også være et udtryk for en masse tænker jeg. hun beskriver sig selv på daværende tidspunkt så at have haft det rigtigt skidt pga. det forhold hun kommer fra og derfor har disse fyre været en bekræftelse for hende og det har holdt hendes angst for hende selv væk. hun siger det er for første gang i hendes liv mig der har gjort at hun har fået det godt med sig selv og hun elsker mig over alt på jorden.

    håber meget du kan komme med noget hjælp så jeg kan komme videre på den ene eller den anden måde, for ved godt det hele handler om mig selv med fordomme og usikkerhed på mig selv.

    hjælp mig er helt lost på alle måder

    Svar
  196. Bent

    Hej Maj

    Jeg har en kæreste som for et år siden var utro eller sammen med en anden mand som hun mødte en aften hende og jeg var i byen sammen, hun udvekslede mobil nr. med ham bag min ryg.
    De skabte en sms kontakt som gik ud på sex, hun sendte ham billeder af sig selv uden tøj på, deres kontakt forgik mellem kl 8 morgen til kl 17 eftermiddag, han var gift og hun i forhold med mig. ( han var en fra min vennerkreds )
    Der skal tilføjes at vi havde et forhold som andre tolkede som on/off forhold men vi var altid sammen men havde ikke fælles adresse. Jeg finder ud af det ved en tilfældighed fordi jeg betaler hendes telefon regning, så derfor har adgang til nummeret’s forbrug og jeg får også besked når der skal betales regninger. En aften gennemgår jeg hjemmesiden med vores telefoner, ser så at hun har haft en stor sms aktivitet med et nummer jeg kender rigtig godt som jeg tjekker på min egen mobil, det viste sig at være en af mine bekendte op til 300 sms’er om dagen, det stod på fra den 2 dec til den 19 dec 2015.
    Jeg fortalt hende hvad jeg havde set og spurgte ind til den kontakt og hvorfor og hendes forklaring var meget svævende.
    1. hun viste ikke hvor hun havde mig.
    2. hun syntes at det var dejligt med en der interesserede sig i hende.
    3. At sende billeder ( 5 stk. nøgen fotos ) var en fejl . det skete bare.
    4. det var en fejl og havde ingen betydning.

    Vi har altid haft god sex og hun har tit sagt til mig at hun er utrolig godt tilfreds med det vi har. Så jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor.
    Hun har fortalt mig at hun følte sig fanget af ham under hans besøg, at hun ikke kunne undgå at gå i seng med ham, hun blev bange for ham og frygtede hvad han kunne finde på hvis hun ikke føjede ham.
    Jeg spurgte ind til hvordan det forgik og hun forklarede at han nærmest tvang hende ind i soveværelset og det var overstået i løbet at 5 minutter.
    Jeg rendte ind i manden nogle uger efter og han gav mig en anden forklaring.
    De sad i hendes stue og drak kaffe og snakkede sammen, og de var ifølge ham godt klar over hvad der skulle forgå og hvorfor de skulle mødes, gik sammen ind i soveværelset og havde sex sammen som to voksne mennesker kan have det. og at de var der i godt en halv time ifølge ham. ( han havde holdt øje med tiden fordi han skulle være hjemme kl. 17 ) han var også utro.
    Jeg fortalt min kæreste hvad han havde fortalt mig og hun blev først gal på mig og senere kom der en anden forklaring. Hun holdt stadig fast i at hun følte sig fanget i det, p.g.a deres sms kontakt og billeder hun havde sendt og kunne ikke sige nej og at hun ikke brød sig om det i det hele taget.

    Jeg bøvler stadig lidt med det, specielt når vi han sex sammen. det er som om at noget har ændret sig ved hende, ikke så afslappet som før.
    så mine spørgsmål til dig er følgende.. ud fra det jeg har skrevet om hende.

    Hvis en kvinde ikke har lyst til sex med en mand men gør det alligevel, vil hun så normalt have
    oralsex med manden ?

    Hvis kvinden ikke har lyst vil hun så forsøge sig i forskellige stillinger ?

    Jeg har svært ved at tolke og forstå affæren i dette, jeg føler at hun ikke tør at være ærlig over for mig også fordi at det hjælper mig rigtig meget at vide så meget som muligt for at komme videre. Bla. om hun blev skuffet over at det ikke blev til mere mellem dem, så hun bare slår det hen som noget sex der skulle overstås for at slippe af med ham
    den dag.
    Eller er det bare mig der ikke forstår noget ?

    Svar
  197. JonDop

    Hej Maj
    Min kone og jeg har kendt hinanden i 27 år. Vi har 3 dejlige børn hvor den ældste er flyttet hjemmefra i sommers, den næstældste er elitesportsudøver og flyttede derfor egentlig også i sommers.
    Den yngst er 13 år og en helt normal teenager.
    I mens børnene er vokset op har vi så afgjort haft 120 km fart på med børn og deres sport samt hektisk arbejde for at tjene penge til børnenes dyre sport.
    Vores intime liv, vores voksenliv er klart gledet i baggrunden.
    På det sidste og jeg husker egentlig ikke hvordan og hvornår det startede er vores forhold blevet meget mere os men der er også nogle gevaldig nedture.
    Især siden for 1 måned siden. Det startede egentlig med at jeg lagde op til sex men hun så havde menstruation og forstod ikke mit oplæg og jeg ikke hvorfor hun ikke kom op.
    Det grinte vi lidt af men var så sammen.

    Det var så dejligt den tætte kontakt, varmen….
    Mit humør var næste dag helt i top så jeg købte blomster med hjem dagen efter, jeg var så glad. Det faldt ikke i god jord.
    Mere og mere vælter følelserne ind over mig. Jeg føler en vild glødende forelskelse, tænker på min kone døgnet rundt har svært ved ikke at kysse og kramme hele tiden. Noget som ellers var gået helt i stå.
    Dvæler ved vores gamle billeder/minder. Har hinde som computerbaggrund…….

    Vi har også gået rigtig mange ture sammen snakket sammen……Det er så dejligt.
    Mit engagement i det huslige er røget i vejret og jeg nyder det, jeg laver også lidt praktisk på huset hver dag.

    Vi kom pludselig i gang med tankerne om at skifte vores nu meget store hus ud og har været tæt på to handler.

    I den forbindelse har hun også fortalt at hun mener hun har Asperger Syndrom og har svært ved andre mennesker inkl . mig. (ikke børnene). Vores ene søn har den diagnose, men hverken mine kone eller jeg er diagnostiseret /undersøgt.
    Da vi i denne samtale kom ind på vores sexliv foreslog hun at vi aftalte Onsdag og Lørdag.
    Egentlig var jeg ikke vild med skemasat sex. Men omvendt får det mig også til at fantasere vildt. Gå I bad sammen, ønske om at kysse hele hindes krop, klæde hinde af………..
    I praksis er det kun blevet til elskov en gang siden.

    Jeg har så læst om Asperger Syndrom og det virker på mig mere som en del personlighedstræk som vi i den grad har tilfælles.

    Men jeg bliver også afvist, ingen kys ingen kram og eksempelvis i går efter en dejlig dag alle 3 med tur til Middelfart er der pludselig helt lukket.
    Uden et ord sover hun i et af børneværelserne, da jeg i dag spørger ind til ”hvad jeg har gjort” henviser hun til Asperger og vil ikke snakke.
    Alle ægteskaber har jo sine ture og at vi har haft nætter hvor vi ikke sov sammen er meget sjældent.
    Det har altid ramt mig jernhårdt. Det er en handling jeg har meget svært ved.

    Min elskede kone siger hun har svært ved at rutinerne ændres, men jeg tror ikke jeg kan og ønsker heller ikke at ændre på mit huslige engagement.
    Jeg har meget svært ved ikke ville gi en kæmpekrammer og kys hver gang jeg ser hinde.

    På alle sites skrives der at kvinder bare en gang imellem skal have rum, men hvornår må man så komme tættere på?

    Jeg bliver bange for at støde hinde fra mig, rædselslagen for at miste hinde, men også bange for at komme for tæt på, Jaloux når børnene eller hunden får et knus.

    Jeg ved simpelthen ikke om jeg bare skal være mig selv eller læge bånd på mig selv.

    VH

    Svar
  198. Camilla

    Kære Maj.

    Jeg blev udsat for seksuel overgreb i en meget tidlig alder. Jeg har prøvet mange ting for at bearbejde det, men føler at intet virker.
    Jeg kan næsten ikke være sammen med min kæreste intimt, og det føles som pres alt hvad han gør og siger omkring noget seksuelt. Han har jo også et behov, og han siger at han ikke længere kan fortsætte sådan her. Han siger at der skal ske noget NU.
    Det har stået på i godt 3 år og vi har været sammen i næsten 5 år.
    Jeg vil ikke miste ham, men ved ikke hvad der skal til for at vi kan være intime igen. I starten var vi en del intime, men så fik jeg en depression, og lige siden har det gået ned af bakke, og så lidt op, men mest ned.
    Håber virkelig du har nogle forslag, da jeg er løbet tør for idéer.
    Vh. Camilla

    Svar
  199. Niller

    Hej Maj. Jeg er lidt fortvivlet, jeg har et lidt underligt spørgsmål. Min kone bliver ofte liderlig når hun køre bil. Jeg har spurgt lidt ind til det men hun virker flov og vil ikke snakke om det, men jeg kan mærke noget ved hinde når hun kommer fra jobbet. Hun har sagt til mig det godt kan gør hinde våd når hun køre. Hun snakker uden om hvis jeg spørger hvordan hun køre, for det er ikke altid på den kvindelige måde. Jeg kan ikke vinde andre med det problem. Håber du kan/vil hjælpe mig for det fylder lidt. Hilsen Niller

    Svar
  200. Usikker utålmodig

    Hej

    Jeg skriver til dig da jeg er i tvivl om jeg har brug for hjælp og er alt for fokuseret og sex fikseret

    Jeg er en fyr på 25 år
    Jeg er gift på 3 år vi har været sammen i over 6 år
    Mine kone er 46 år og har 2 børn.
    Vi bor i en lille 3 værelse lejlighed og vi sover i stuen.
    Det er mit første rigtig lange og seriøst forhold
    Min kone har været i flere længerevarende forhold.
    Vi har god sex og jeg er ikke i tvivl om at vi er de rette for hinanden.
    Det er lidt svært da vi altid har børnene og derfor er vores sex ikke så eksperimenterende som tidligere.
    Nogen gange kan der gå 2 uger uden sex hvilket jeg syntes er lang tid
    Min kone er mere rolig og ser også fremad på måde at børnene er så store at de snart flytter.

    Jeg har været sammen med 2 før min kone en grundet min alder har jeg ikke prøvet så meget
    Jeg kan mærke at jeg nogen gange irritere min kone fordi jeg nævner det eller snakker om det.
    Jeg spørger også meget ind til hendes fortid omkring sex
    Hvad har hun prøvet hvad kan hun li hvem har hun gjort hvad med osv. Men det bliver hun sur over og vil ikke snakke om det da hun siger jeg ikke kan bruge det til noget.
    Jeg er lidt utålmodig men tror det er pga min alder
    Jeg føler mig jaloux og usikker fordi jeg ikke har prøvet det samme som dem hun har været sammen med tidligere
    Og så ved jeg jo egentlig ikke hvad hun har lavet før.
    Skriver tit hvad jeg godt kunne tænke mig eller om hun snart ville gøre det ene eller andet.

    Jeg er også usikker når hun drikker kaffe med gamle bollevenner og bare siger at det blot er kaffe og ikke vil fortælle om det
    Føler at jeg skal være som den får at få det samme

    Svar
  201. W - Larsen

    Hej
    Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte eller slutte… men prøver alligevel

    Mig selv og min familie:
    Jeg er gift med den mand, jeg har kendt i 20 år sammen har vi 3 børn og han har 2 fra tidligere. Jeg har et fuldtidsjob, men han ikke noget at tage sige til grundet handikap. Jeg tror vi faldt i fælden om ikke at have noget tilfælles – hverdagen blev min opgave og spil på computerne blev hans.

    Mangler kærlighed:
    Jeg fik nok ikke sagt tydeligt nok at det ikke blev ved med at gå – og efter 1 års kamp for kærlighed og omsorg gav jeg op. Vi havde sex 3 gange om ugen og ja nogle gange godt andre gange var det bare for ikke at blive kaldt alt muligt.

    Krisen:
    Efter sommerferien sprang bomben – jeg fik sagt jeg ikke elskede ham mere, og min lyst til ham forsvandt helt – dog har vi stadig sex for jeg kan jo ikke bare lukke af. Jeg var på ferie med hele familien og jeg havde en maget negativ mand med – han ville ikke kysse eller holde i hånd kun når vi var hjemme i vores hytte.
    Lige med et blev det bare nok – jeg elskede ham ikke – med det gik det op for ham at det var alvorligt – og han deltager nu i alt, hvad han kan, men han kan ikke forstå mig.
    Jeg har giver dig alt og får intet igen, du har holdt mig for nar i alle de år – ja jeg lægger øre til meget. Nu er jeg så bare blevet tavs – jeg kan sige noget mere – hvis jeg siger noget positivt er jeg bange for at det bliver tolket forkert og jeg får det smidt i hovedet senere. Har overvejet at stoppe det mens vi kan snakke sammen – men tænker på mine børn. Konfirmation i foråret der er bare noget hele tiden.

    UTRO:
    Mens alt dette har stået på – har han indrømmet at han for 15 år siden faktisk så den pige – først nu indrømmer han at der var noget den gang – de så bare hinanden. Men jeg snakkede jo med hende og hun sagde til mig de havde været sammen med kys og det hele. Han siger det ikke passer – men for 15 år siden sagde han også at de aldrig havde mødt hinanden.
    Denne information påvirker mig også – jeg ved ikke hvad jeg skal stille op – 15 år efter indrømmer han det halve af historien fra hende er sand – går der 15 år mere og så indrømmer han resten? Eller var det hele sandheden?

    Nu:
    Er jeg der – hvor jeg ikke elsker ham – jeg har ikke lyst til sex – men spreder ben for at få ro. Jeg stoler ikke på ham – og ja der er et eller andet negativt fra hans side om mig hver eneste dag… det kan være alt fra LUDER, til hvorfor vil du ikke give mig et kram – du sidder med telefonen – har du en anden…

    Vil vi kunne komme ud af dette? Ja jeg ved det kræver kamp hvis vi skal gennem dette og det er en kamp jeg ikke har lyst til at tage lige nu. – jeg HAR mistet troen

    Svar
  202. kæresten

    Hej Maj
    Jeg er i en situation hvor jeg føler mig lidt i knibe.
    Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over et år, og jeg har længe haft det rigtig svært med at han går i byen pga. tidligere kærester. Nu har jeg endelig(!) fået ro i sindet omkring det at han går i byen for jeg stoler virkelig på ham, men så sker dette:

    Min kæreste er i byen i dec. – intet problem.
    Min kæreste går i byen igen i starten af jan. Og jeg får et opkald fra ham om natten hvor han pludselig begynder at snakke om hvordan jeg er så meget længere i mit liv fordi jeg er 23 og han er 20. Så begynder han at snakke om hvor svært det er at have en kæreste når der er mange som gerne vil flirte med ham i byen, han synes det er svært at sige nej. Så siger han at han gerne vil ud og opleve en masse som han ikke føler han kan gøre nu hvor vi er i et forhold sammen.

    Jeg prøver at være cool for jeg ved han er halvfuld, men de ting han siger såre mig, og til sidst ender vi med at skændes og gå i seng sure i hver sin ende af landet. Næste morgen undskylder han og siger han elsker mig og at han bare nogen gange har det svært fordi han er bange for at gå glip af noget.
    Nu har jeg så “kommet til” at kigge i hans telefon og kan se han har skrevet med en af sine veninder, samme aften som skænderiet, om hvor dejligt det er at blive begæret af andre i byen og at han måtte holde sig selv tilbage for ikke at kysse med en af dem som han havde mødt d. 25.

    Jeg har virkelig brug for at snakke med ham om det. Jeg går med en klump i maven, men jeg ved også at jeg har gjort noget forkert ved ikke at stole på ham og kigge i hans mobil.
    Jeg håber virkelig du vil svare mig på mit spørgsmål, for jeg har rigtig svært ved at se hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal konfrontere ham.

    Venlig hilsen
    kæresten

    Svar
  203. S15

    Løgne på løgne!
    Der er en betydelig alders forskel på min kæreste og jeg, jeg er selv en kvinde på 27 og min kæreste er 21. Han er ret moden af sig, og på mange måder langt mere moden end hvad jeg selv var som 21 årig. MEN, der er nogle ting han ikke har lært/indeholder som går mig gevaldigt på og det skader vores forhold. Min kæreste lyver overfor mig. Skal jeg lade kærligheden og forholdet dø pga det? Og hvor går geænsen for hvornår ‘nok er nok’?
    Jeg pudser bestemt ikke glorien lige nu, for jeg er ikke selv for god – jeg tjekker nemlig hans telefon fra tid til anden.
    Det handler generelt om hvor han er henne eller økonomi.
    Han har en ven jeg ikke bryder mig om, han er ikke en god indflydelse og rent ud sagt bryder jeg mig ikke om den side der kommer frem i min kæreste når de er sammen. Så min kæreste er begyndt at lyve om at besøge ham. Lyve om at han er der hjemme og lyve om fx at de ryger joints når han er der. Det er gennemsnitligt et par besøg om ugen, og måske en gang om måneden han ikke får fortalt han er der.
    Det andet er økonomien. Jeg har lige opdaget han har taget (endnu) et kviklån plus købt varer gennem L’easy. Det løber samlet op i en 12-14 tusind hvilket jeg synes er helt absurd. Han har spillet på hans dårlige forhold til sin far og fortæller “gaverne” er fra hans far der siger undskyld for hans fravær gennem tiden ved en masse gaver, samt DR licens der skulle have tilbage betalt et stort beløb på 8.000kr – derfor har han ekstra kontanter på kortet.
    Han er udemærket klar over det ikke er noget jeg accepterer, derfor lyver han omkring det.
    Jeg har gennem tiden opdaget en del løgne, samt konfronterer ham med det hvor han lover han aldrig lyver igen. Som i med tårer og hånden på hjertet lover det.
    Men dette kan jeg jo ikke stole på?
    Jeg har svært ved at finde ud af om dette er en Deal-breaker i et kærligt og ellers ret velfungerende forhold hvor vi både støtter og udfordrer hinanden, vi føler os som bedre versioner af os selv sammen og vores hverdag i fælles lejlighed fungerer rigtig godt.
    Jeg kan dog godt føle jeg spilder tiden med ham når mine tanker vandrer hen på dette emne, og eftersom han har en del år at være ung i endnu og jeg nærmer mig de 30 med hastige skridt. Og uden at have travlt eller noget, så tikker mit biologiske ur en del mere end hans mande-teenage-alligevel meget moden-ur gør.

    Jeg har tænkt på at skrive til dig så mange gange, og jeg håber inderligt du vil svare.

    Mange kærlige hilsner.

    Svar
  204. D.B

    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på nogle steder.
    Under sex når min kæreste prøver at stimulere klitoris, begynder jeg at blive anspændt og spjætte grundet de mange nerver, der sidder dernede. Det er uanset om hsn bruger fingrene eller tungen, og uanset om han varmer mig op ved at starte andre steder og så gå lige så stille til værks med klitoris. Hvis jeg gør det selv med fingrene eller bruseren, sker det samme. Jeg kan bare ikke opnå en orgasme, og det frustrerer min kæreste, da han aldrig har oplevet nogen spjætte på den måde før. Og der er altså uanset hvor varmet op jeg er, så lige så snart han begynder at røre ved klitoris i for lang tid, så bliver det bare decideret ubehageligt. Men jeg føler dog heller ikke, at jeg opnår nogen form for nydelse hvis han rører mine skamlæber eller områderne ved siden af. Det er behageligt nok, men slet ikke hvor jeg tænker jeg er ved at få en orgasme. Overvejer at købe en vibrator for at se, men når hverken hans tunge eller bruseren kan få mig til at ‘slappe af’, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det

    Svar
  205. den splittet fyr

    hej Maj

    jeg har denne pige som jeg er blevet forelsket i, vi har kendt hinanden i ca 6 måneder.
    jeg har mødt hende på arbejdet
    hvor vi har snakket rigtig godt sammen og har haft en rigtig god kemi mellem os(syntes jeg) over en længere periode.
    jeg var til en personale fest med hende og kollegaerne fornyligt.
    hvor hun plantede et kyssede mig
    vi kyssede mere eller mindre hele aften(har slået benene væk under mig).
    vi hygger so stadig rigtig godt sammen

    hun sagde så igår at hun har en kæreste.
    men jeg ved ikke rigtig om hun siger det fordi det passer eller om det bare er fordi hun bare vil være venner.

    hvilket gør mig rigtig ked af det og nok mest af alt RIGTIG SUR.
    da jeg selv har været i et forhold hvor min kæreste var mig utro for nogle år siden
    så i mine øjne er det bare noget man bare ikke gør.
    og jeg vil helst ikke have noget af gøre med sådan nogle personer
    men hvis det bare er fordi hun bare gerne vil være venner(at hun lyver om at have en kæreste) så vil jeg selvfølgelig blive ked af at hun ikke bare siger det til mig men jeg ville kunne leve med bare at være venner

    jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre
    jeg vil helst ikke sige farvel til et godt venskab
    men jeg vil bare heller ikke kunne leve med tanken om at hun har en kæreste og så har kysset mig ved siden af

    Mvh. den splittet fyr

    Svar
  206. Trine

    Jeg har brug for en voksen….
    Så… Kære Maj…

    Jeg er 33 år og mor til 2.
    Jeg har været alene næsten altid, og har for nylig fundet en kæreste. Men en del yngre kæreste – 25. Han er meget eksperimenterende, nysgerrig og skal igennem det med at prøve en masse seksuelle ting af.
    Jeg har dyrket ekstrem sport på elite plan de sidste par år, har været på stramme kostplaner og haft en fedt procent på nærmest 0. (Jeg har taget milde “præparater” for at forbedre min form i ca 3 mr.) Dvs mit hormon system er “forvirret” – har ikke haft min menstruation i evigheder og lign.
    Jeg har altid – ALTID været meget sex glad. Fået orgasmer meget nemt, været nysgerrig og tændt på frækt undertøj – alt det der!
    Det er længe siden jeg har haft en kæreste, mange år!
    Og min sexlyst er sådan set det samme, jeg nyder min kæreste virkelig meget – MEN jeg får ikke det samme ud af det. Jeg kommer ikke hver gang, og tænder ikke på legetøj, rollespil, undertøjet eller noget som helst.
    Har jeg brugt min kvote på orgasmer – så nu er det sløjt det sidste?
    Er det alderen?
    Er det pga min sport og de præparater jeg har brugt?

    Jeg nyder som sagt min kæreste – men jeg prøvede lidt at tage denne snak med ham – for at høre om han kunne prøve at røre mig mere – eller jeg sagde højt at jeg skulle øve mig i at sige hvad han skulle gøre ved mig. Har lidt givet hans manglende seksuelle erfaring skylden… For han har ingen erfaring – og jeg synes det er svært at fortælle hvad jeg vil have. Jeg har altid været sammen med ældre mænd der har vidst hvad de skulle gøre ved mig..
    Hvordan lærer man en mand at røre og slikke ved en?! Da jeg mødte ham vidste han ikke at kvinder kunne “komme”.
    Men nu spørger han tit om jeg får noget ud af det – jeg tør ikke sige nej! Men siger bare at jeg synes det er super dejligt, frækt osv..
    (Men jeg får altså ingen orgasmer.)

    Håber du kan kaste et par tanker og gode råd tilbage i min retning.

    Svar
  207. Johan

    Jeg står i en rigtig træls situation.
    Jeg håber du vil give mig nogle råd. Men ved, at det måske også kan være lidt svært for dig, at sætte dig 100 procent ind i min situation.
    For et år siden møder jeg denne kvinder på mit arbejde. Jeg har et job med 24 timers vagter. Hun var min faste makker på døgnvagterne i 4 måneder, og jeg blev en slags mentor for hende, da hun kommer fra Tyskland og skulle lære sproget og forholdene i Danmark. Hun er 24 år, jeg er 37 år
    Hun har en kæreste, som er på min alder. Ingen børn. Jeg har en kæreste og 2 børn.
    Kemien imellem hende og mig viste sig at være rigtig god helt fra begyndelsen. Og vi udviklede et rigtig godt venskab. Der var ikke noget kærlighed ved første blik for nogle af os. Men man lærer en masse om hinanden når du arbejder 24 timers vagter. Man ser hinanden i mange forskellige situationer man ikke ellers oplever med kollegaer i andre jobs. Man får et tæt forhold til sin makker i sådan et job. Vi fandt ud af, at vi arbejder utroligt godt sammen. Vores venskab udviklede sig, og efter 4 måneder gik det op for os, at vi var blevet forelsket i hinanden. Vi begge har forsøgt at modarbejde det pga. at vi jo begge 2 er i et forhold. Hun fik en anden makker efter ca. 5 måneder, og vi havde kun en vagt sammen en gang imellem. Men vi begyndte at skrive til hinanden og FaceTime i flere timer, når det var muligt.
    Efterfølgende havde vi en vagt sammen. Det udviklede sig igen, og vi fik forløsning for et stort savn som vi havde til hinanden. Vi havde sex.. Lidenskabeligt sex med masser af kærlighed. Vi havde kendt hinanden i omkring 6 måneder på dette tidspunkt. Kærligheden mellem os udviklede sig efterfølgende eksplosivt.
    Jeg har aldrig været utro før, selvom jeg har fået tilbud. Jeg har altid troet, at jeg aldrig ville gøre det, og altid set det som et rigtig dårlig ting at gøre. Og jeg er absolut ikke stolt af det. Min kollega har det på samme måde.
    Men vi oplevede begge 2 en nærhed og energi, når vi var sammen, som ingen af os har oplevet før. Jeg har aldrig snakket så godt med en pige som med hende. Har aldrig følt mig i så godt selskab som, når vi er sammen. På samme måde har hun det. Vi indså, at der var noget særligt mellem os. Ingen af ​​os har aldrig følt sig så forbundet til en anden person som vi gør. Vi har ofte talt om en fremtid sammen, og om hvor meget vi savner hinanden.
    Nu er det ca. et år siden, at vi har mødt hinanden. Jeg er ved, at gå fra min kæreste.(Mit forhold til hende, er en anden historie). Det er ikke nemt med 2 små børn, men jeg har ikke kunnet se mig selv med hende i meget lang tid. Jeg har svigtet hende, og hun fortjener ikke en, der har gjort som jeg har. Hun fortjener ikke en, der er mere forelsket i en anden end jeg (desværre) nogensinde har været i min kæreste. Men vores forhold var absolut heller ikke sundt.(som sagt er det en anden historie).
    Min kollega føler sig skyldig ift. hendes egen kæreste og skyldig ift. min familie. Jeg ønsker og håber, at min kollega og mig får et forhold på et tidspunkt, men hun har svært ved, at forlader hendes kæreste. Og den dårlige samvittighed til ham og min familie trækker hende væk fra mig. Hun siger, at hun elsker mig og savner mig, men kan ikke træffe en beslutning. Det er helt tydeligt, at hun forsøger at modstå mig, selvom hun siger hun elsker mig. Det er desværre sjældent, at vi arbejder sammen på nuværende tidspunkt, hvilket også gøre det svære for os, at være sammen, og se hinanden. Men når vi er sammen kan hun slet ikke modstå mig. Vi kan ikke modstå hinanden overhovedet. Hun siger, at hun ikke ønsker at miste mig, men at hun også holder af hendes kæreste.
    Jo mindre vi ser hinanden, jo mere fornemmer jeg, at hun trækker sig væk fra mig. Vi snakker på FaceTime og skriver dog stadig sammen. Dog er det kun på de dage, hvor hun ikke er sammen med hendes kæreste, hvilket betyder, at vi kun snakker sammen nogle gange om ugen.
    Hendes kæreste har en mistanke om, at der foregår noget mellem hende og mig. De har været ved, at gå fra hinanden et par gange de sidste 4 måneder, men på en eller anden måde fundet sammen igen. Hun siger, at hendes kæreste og hende ikke har sex længere, og de ikke snakker særligt godt sammen mere, men at de også har gode tider sammen alligevel. Hendes kæreste og hendes familie er tæt forbundet, og det betyder også noget for hende.
    Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg føler, at jeg har fundet mit livs kærlighed, og jeg ved, at hun også holder rigtig meget af mig, og også på en måde drømmer om et liv med mig. Hun siger selv, at det hun oplever, når vi er sammen er helt specielt. Alligevel fornemmer jeg også, at hun trækker sig væk fra mig. Hun siger det er pga. dårlig samvittighed, og hun stadig holder af hendes kæreste.
    Skal jeg give hende tid og vente på hende og stadig have kontakt med hende?
    Jeg har også foreslået hende, at vi skulle holde afstand til hinanden. Men synes også, at hvis det skal gå fair for ift. at mærke efter hvad hun vil, så synes jeg også hun burde holde den samme afstand til hendes kæreste. Men det mener hun ikke er muligt.
    Og nej.. Jeg ser det ikke længere som muligt, at redde mit nuværende forhold. Er simpelthen ikke motiveret til det, og der er så mange ting, der er ødelagt i vores forhold.

    Du er selvfølgelig velkommen til, at stille spørgsmål om min situation.

    Svar
  208. D&M

    Hej vi er et par som kunne bruge lidt hjælp, Jeg er en mand først i 40erne lykkelig gift, men vi har et problem, jeg har avorlig nedsat følsomhed i penis.
    Jeg har ikke rejsningsproblemer tværtimod eller manglende lyst eller manglende hårdheden, der er heller ikke problemer med udløsningen ,og er så heldig at min kone og jeg har et forrygende sexliv.
    Men da det er sagt ,er der jo desværre bagsiden af medaljen.
    Jeg har nedsat følsomhed i min penis ,og ved rejsning forsvinder følelsen i penishoved totalt, Og lidt ned af skaftet , men der er stadigvæk følelser i selve skaftet, men ikke mange.
    Vi prøver/har prøvet forskellige ting for at løse problemet.
    Jeg har brugt penisring som jeg tager på for ”så længe den er på ved jeg at penis er stiv”, men det er utrolig frustrende at skulle spørge min kone om den er stiv nok, og ikke selv kunne mærke det,og ligeledes under legen/agten ikke kunne mærke penis.
    Frustrationen tager nok hårdest på mit mandlige ego men er heldig at have en forstående kone som har forståelse for problemet.
    Ironien er jo den gør min eriktion endnu mer hård ,så ja igen følsomheden er helt væk.
    Jeg har ikke nogen sydom som kan være skyld i dette.
    Jeg er tidliger udsendt soldat og har været kommet til skade herunder ,så man har opereret mig .
    Jeg har 2 meget store ar på maven, 1 i højre side på 20 cm lige over hoften, og det andet hend over skambenet på 30 cm.
    Jeg fik af vide allerede dengang ,at der nok var nervetråde som ikke ville finde sammen igen.
    Har du erfaring med dette eller har hørt om lignende?
    Er der noget vi kan gøre?
    Har snakkede med min læge men føler ikke jeg bliver taget seriøst ,der bliver nærmest trukket på smilebåndet, med kommentaren :sådan ville mange mænd ønske sig de havde det:
    Mvh
    D&M

    Svar
  209. Hjælp til mand uden erfaring eller måske lyst?

    Hej Maj

    Jeg er en kvinde på de 45 år som for nyligt er bumpet ind i en super sød fyr. Vi har det så godt når vi er sammen, god humor og jeg ved han er glad for mig.
    Derimod har jeg et behov der ikke opfyldes. Han er yngre end mig, har kun været sammen med en før mig. en kvinde han var gift med i 20 år men er totalt uerfaren på seksuelle område.
    Jeg har forsøgt at snakke med ham om sex, han siger jeg skal vente og have tålmodighed. Men kan ligesom fornemme han er meget meget uerfaren. Han hverken rører mig i skridtet eller andet. Jeg er vant til orgasmer og god sex. Jeg har forsøgt med massage og givet ham artikler og bog med sex. Kan jeg gøre noget for at øge hans lyst til både at dele hans lyster med mig ? øge hans lyst?….det er typisk mig der tager initiativ og mig der åbner op for emnet. Jeg ved med mig at hvis det kun bliver som det er, så er jeg nødt til at sige farvel og tak, men det vil smerte mig da alt andet er fint. Sex betyder dog en hel del for mig i et forhold.

    På forhånd tak for input

    kh den fortvivlede

    Svar
  210. Pia

    Min forlovede søger billeder med nøgne kvinder

    Jeg er i vildrede – jeg er ked af det, skuffet, forundret og forvirret… I går fandt jeg ved et rent tilfælde ud af at min forlovede har for vane at søge på fx tumblr efter billeder af nøgne kvinder. Jeg så nogle billeder og spurgte derefter min forlovede, hvorfor han havde billeder af fremmede nøgne kvinder, hvortil hans svar var at det var en vane at lede eller kigge efter sådanne billeder. Ikke en lyst, ikke et behov… men en vane…

    Vi er begge i 40’erne, fraskilte, været sammen i tre år og skal giftes til foråret. Vi er faktisk meget lykkelige sammen. På alle måder – også seksuelt. Så det var for mig noget af en mavepuster, at han derudover bruger tid på at finde billeder af nøgne fremmede kvinder.

    Jeg prøver at forstå det – men kan ikke, kan du hjælpe mig?

    Min forlovede blev så ked af at det sårede mig, så han lovede straks at det aldrig sker mere, men for første gang i dette forhold føler jeg mig nu utilstrækkelig. At der må være noget, som han mangler, som jeg ikke kan give ham? Det spurgte jeg ham om, men sådan hang det ikke sammen sagde han…

    Er der noget med mænd og nøgne kvinder som jeg kan få indsigt i, så jeg kan komme væk fra den her følelse af at jeg åbenbart alligevel ikke kan udfylde min forlovedes seksuelle behov/lyst/fantasi?

    Svar
  211. Den (u)sexede

    Hej Maj

    Tak for dine nyhedsbreve, de løfter mig hver gang jeg får dem!
    Jeg har altid være en lille nips og har altid fået af vide at jeg er flot, hvilket jeg på en god dag nok godt kan se.
    Er i et forhold med en meget dejlig mand og han er uden tvivl 100% begejstret for mig og min krop, ingen mistillid til ham overhovedet. I starten af et forhold er sexlivet jo som bekendt helt tip top, og daler så lidt når hverdagen begynder (i hvert fald fra kvindens side af). Men mit problem er at jeg slev ingen sexlyst har overhovedet. Har altid været typen der tænker på sex døgnets 24 timer, og været en mindre vildbasse i sengen, men på det sidste er det som om det er helt forsvundet og jeg ikke aner hverken hvad sex er eller hvordan?

    Det lidt svært at forklare, men i hvert fald så når det kommer til stykket er jeg som en jomfru som slet ikke ved hvad jeg skal gøre eller ved hvordan. Er klar over hvad han er vild med, men jeg er pludselig blevet helt angst for at han skal grine. Selvom jeg er erfaren nok (seksuelt aktiv +10 år). Udover dette så føler jeg mig utrolig usexet, decideret ulækker. Vil ikke ses på eller røres ved. Føler mig klam når jeg kan ses og føler jeg både er ulækker og lugter mellem benene. Du ved selvfølgelig ikke hvordan jeg ser ud, men er faktisk en pæn pige. Vejer maks 50 kg, og er 155 høj. Velplejet. Men følelsen af at være klam kommer hver gang, sammen med angst for at han skal grine, selvom han aldrig har gjort det før?

    Betyder så også at når der kommer den mindste kærlige/sensuelle berøring så bliver jeg næsten sur, fordi jeg frygter det skal føres videre ind i soveværelset.
    De gange hvor det så “endelig” lykkedes så gør det utrolig ondt. Ved du vil sige det fordi jeg spænder, men det synes jeg ikke jeg gør overvældende meget. Måske, men kan jeg i hvert fald ikke mærke. Men efter noget tid så begynder det er gå ganske godt. Men hver gang vi har været sammen, så har jeg svie og smerte i åbningen i 1-2 dage efter. Bliver “tømt” hver gang og vasket, men svier stadig hver gang. Kan det være pga. hans sæd eller hvad tænker du? Det hjælper i hvert fald ikke på situationen når jeg prøver at komme “op på hesten” igen, at jeg i baghovedet ved hvordan det skal brænde de næste to dage.

    For at summere op så er mit problem at jeg føler mig ulækker, selvom jeg får rigelig bekræftigelse fra min kæreste. Jeg føler at jeg lugter og er usoigneret, hvilket jeg heller ikke er. Lysten er helt forsvundet og det er som om jeg slet ikke ved hvordan man gør, eller hvad jeg skal gøre. Er meget bange for at blive grinet af.
    Så gør det ondt både imens og op til 2 dage efter. Helt om til endetarmsåbningen hvor han altså ikke er inde. Bliver vred når der lægges op til sex, men nok mest af alt et udbrud på min overvejende angst.
    Har forklaret min kæreste det hele, han er helt opdateret i hvordan jeg har det. Har været helt åben omkring det, da det også er noget der er sket over det sidste halve års tid.

    Hvad skal jeg gøre. Er det et naturmiddel, du kender til, der måske kan øge sexlysten?
    Hvorfor føler jeg mig pludselig klam og ulækker, og hvorfor ved jeg ikke længere hvordan man er sexet?

    Håber virkelig du kan hjælpe mig, for det ved at være for meget for mig, samt min kæreste begynder så småt at tro han er problemet, hvilket jeg 110 kan sige, at han ikke er .

    Svar
  212. Den anonyme kæreste

    Kære læser.
    Dette brev kan virke en smule langt, men indholdet er meget simpelt. Jeg vil dog stadig anbefale, at det læses når du har tid til, at give et reelt og forhåbentligt behjælpeligt svar tilbage. (Fingre med please)
    Jeg har mødt en pige som jeg er rigtig, rigtig glad for, men desværre har der i vores forhold været et par perioder, hvor vi har været uenige og uærlige. Det er dog selvfølgelig naturligt i et parforhold, at man er uenige om ting… Det ved jeg! Dilemmaet er dog, at jeg blevet stuck i et rigtig svært tankemønster. Min kærestes eks har fyldt enormt meget i vores forhold og det har været en kæmpe kamp, at få bearbejdet den sorg, jeg har følt ved ikke, at være den eneste der har fyldt hos hende. Vi har fået talt en masse om det igennem tiden og har med min erfaring valgt at tro på, at håb, tid og tålmodighed må være nøglen til, at gennemføre denne trælse periode! Desværre for mig bliver han dog stadig ved med, at dukke op hist og pist. Senest i en video min kæreste selv opfordrer at vise, hvor han spiller et fedt nummer på guitar… Jeg kom til, at gå ind på min kærestes ”Jodel” app og trykkede uheldigvis på de Jodels hun selv har lavet. Jeg fortalte hende, at jeg ikke nåede at se noget derinde, men sandheden er, at i den Jodel jeg nåede at læse, stod der noget omkring hendes eks og at hun elskede ham og at han ikke elskede hende på samme måde tilbage. Hun valgte dog stadig, at blive hos ham indtil han gik fra hende.
    Jeg føler mig helt vildt presset i alt det her, fordi jeg elsker min kæreste så himmel højt… hvilket nok også er derfor, at alt dette gør så ondt. Jeg vil bare virkelig heller ikke være den, der ikke tillader et privatliv for hende, for det skal man sgu have lov til, at have helt for sig selv! Jeg er bare ramt af, at der jævnligt genopfriskes en tvivl om, hvordan min kæreste rent faktisk har det med sin fortid og om hun overhovedet selv er klar over det? Jeg får af vide af hende, at jeg ikke skal have det på denne her måde og at jeg har al god grund til, at stole på hende, men handlinger i min verden skaber realitet – og for tiden er min realitet, at jeg desværre føler, at jeg stadig ikke er den eneste der fylder hos hende.. 
    Jeg håber virkelig, at dette brev når ud til en objektiv læser, der formår og forstår at sætte sig i mine sko! Jeg håber også, at læseren kan give mig et råd til, hvordan man forholder sig til det her? Jeg vil så gerne have ro til at elske, men mit forsvar skriger, at der er fare på færde! Hvad havde du gjort i mit sted?

    Venlig hilsen

    Den fortvivlede kæreste

    Svar
  213. Anonym

    Kære Maj,

    Jeg er en kvinde i starten af 30erne, lykkeligt gift med min mand og sammen har vi 3 små børn.

    Vi har et fælles vennepar (oprindeligt mandens), hvor kvinden er en af mine bedste veninder, og manden er en af mine bedste venner. De har 2 små børn.

    Kvinden og jeg er ret forskellige, hvor hendes mand er en mandlig udgave af mig.
    Hendes mand (lad os kalde ham for Kasper) og jeg har altid haft en god kemi, hvilket har gjort min veninde en smule jaloux til tider.

    Vi er alle 4 festrygere, og det sker tit at vi ryger to og to sammen på kryds og tværs af parrene. Så det er der intet mærkeligt i.
    Dog skete der pludselig noget under en festlig aften (med en del alkohol i blodet), hvor “Kasper” og jeg var ude at ryge alene sammen. Jeg har for nogle år siden fortalt dem at jeg ønsker at få lavet større bryster, men pludselig spørger han om han ikke må se mine bryster, og før jeg ved af det har han dem begge i sine hænder og aer dem kærligt. Og jeg nød det.

    Mere skete der ikke, men jeg vågnede alligevel op dagen efter med moralske tømmermænd.

    Problemet er så, at siden den aften tænker jeg konstant på ham. Jeg ved at han også har et godt øje til mig. Han har vækket noget i mig, som jeg på den ene side virkelig gerne vil føre ud i livet; men på den anden side ved jeg også at det vil kunne koste to ægteskaber livet, og 5 små børn der bliver kede af det. Jeg elsker min mand, vores sexliv har det rigtig godt, og jeg vil hverken miste ham, min veninde eller “Kasper”.

    Vi ses tit med vores vennepar, og vores børn leger sammen.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for det mest fornuftige vil selvfølgelig være at glemme den aften, men en del af hjertet vil noget andet. Og muligheden er der for at vi pludselig er i den samme situation igen.

    Hjælp 🙏🏼

    Hilsen den forvirrede

    Svar
  214. Tyren

    Kære Maj,
    Jeg vil prøve at gøre en lang historie kort: Jeg er gift på 7. år med min mand (vi har været sammen i 13 år). Vi har to børn på 4 og 6.
    Jeg har den seneste tid tænkt meget på ideen om at have et åben forhold. Utroskab har altid været bandlyst mellem os, og det har vi været helt enige om. For et halvt års tids siden har min mand i fuldskab småkysset med en kollega. Jeg var tilstede ved samme fest, og det blev ikke til mere. Han kan ikke huske noget af det, og har undskyldt en mio gange. Det er ikke som sådan et stort problem, selvom jeg selvfølgelig heller ikke var den fedeste fornemmelse. Måske er det den episode, der satte tankerne i gang hos mig. Jeg kunne godt selv tænke mig lidt frihed, og tror egentlig, at jeg ville have det okay med at give den til min mand også, under ansvar, selvfælgelig. Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få den bragt på bane.
    Han er ret konservativ, i hvert fald i ord, men meget mindre i handling. Jeg er bange for at såre ham ved at foreslå det, eller ved at ødelægge noget imellem os. Jeg elsker min mand, og vil gerne blive sammen med ham, men jeg savner jagten, det nye osv, og jeg tror helt ærligt at han også gør, selvom han nok ikke særligt gerne vil indrømme det. I hvert fald kunne jeg godt tænke mig at prøve det af.

    Hvordan foreslår man sådan noget? Og hvad hvis det ikke fungerer?

    Jeg håber at høre fra dig, da jeg virkelig er lidt i vildrede her.

    Svar
    • Marianne

      Hej maj har brug for hjælp jeg drukner og er langt nede min kæreste har såret mig dybt .for et år siden svine han min datter til på SMS i en kæmpe brannert årsagen var at jeg hade været ked af det den dag da min datter hade fået mig til at græde det så han og så blev han gal . Efterfølge har de fået snakket om de uden min indblanding gik jeg ud fra men men den anden af min piger får spurt om han har givet hende en undskyldning nej det har jeg ikke siger han og det fortæller min datter så til min minste pige så vælter korthuset hun bliver så gal at hun holder midt barnebarn væk fra mig det gør ondt rigtig ondt.nu her lige før nytår opdager jeg at han har fler dating sider med en kontakt på hans com jeg er i chok dette går jeg med i 14 dage og får fler beviser og jeg kommer længere ned .natten til d 5-1-2017 var han fuld igen igen der tig jeg beslutning om at forlade ham kl 16 gade jeg pakket alle mine ting og lukke døren jeg var knust såret rasen og gal .han opdager selvfølgelig at jeg er væk da han kommer hjem og han kimer mig ned og han får en sviner jeg ser rødt efterfølge bor jeg i min campingvogn hos min store datter i en måned inden jeg får lejlighed han kontakter mig konstant og forklar og forklar og gør alt for at komme i kontakt med mig at det han hade gjort med dating sider kun var fra hans com og han aldrig hade været mig utro han samlinger det med et rapport blad . Vi kommer i snak og han kæmper virkelig for at rette op på det hele og få mig til at komme med mine møbler istedet for at kør dem til min lejlighed han presser og presser så meget at jeg ikke tænker er jo såret til sidst siger jeg nej for vil ikke have mine ting fler steder lidt hos ham og lidt i lejlighed så bliver han og følger efter mig om aften ind til depot rummet så gal at han bakker ind i min bil jeg ringer selfølgelig til politi og det bliver lavet .efterfølge gør han alt for at komme i kontakt med mig alt opsøger min søstre og veninde for at fortælle at han elsker mig og vil gør alt for at få mig hjem igen .for to måneder sige siger min minste datter som han har skrevet den dumme besked til at tager jeg ham tilbage så ser jeg ikke midt barnebarn mer de er færdig med ham .jeg er på hærens mark for jeg elsker jo den mand for han har vist at han elsker mig og mange ting er misforstået vil bare glemme det og komme vider men jeg drukner for gør jeg det ene mister jeg det andet tro jeg ,mine børn ved ikke hvordan jeg har det og at jeg har kontakt med ham igen vil bare have ro og komme vider hvad dælen gør jeg jeg drukner elsker jo mine børn og børnebørn men jeg elsker is ham hjælp er magte løs hjælp

      Svar
  215. Rikke Pedersen

    Kære Maj,

    For ca. 2 år siden eksploderede bomben i mit liv. En bombe som jeg altid har været lænket til, men med en tæmmet lunte.

    Jeg er gift på 17. år med en dejlig mand. Vi har to piger på 7 og 14 år. Min mand går med seler og livrem. Jeg keder mig hurtigt og elsker at eksperimentere og udforske livet. Da jeg mødte ham havde jeg taget en helt konkret beslutning; jeg skulle have retning i livet, jeg skulle have børn, jeg skulle leve i tosomhed, jeg skulle leve i et parforhold. Jeg tøjlede mig selv og faldt til ro. Lidt for meget. Så meget, at jeg for ca. 9 år siden var ved at blive kvalt og så mødte jeg en anden mand. Det var mest kommunikationen jeg fandt interessant. Jeg elsker at (sam-)tale, men hader at tale for to – som jeg desværre hurtigt kommer til i mit parforhold fordi min mand er nørdet og nonverbal. Jeg bliver så ensom og føler mig ofte dum fordi han ikke svarer mig når jeg spørger ham om noget. Han er hele tiden inde i sit hoved. Ved hjælp af parterapi fandt min mand og jeg sammen igen. Det er jeg glad for. Både fordi det ikke var holdbart at fortsætte med ham jeg havde mødt, men mest fordi vi efterfølgende har fået vores yngste datter (den store afstand mellem vores børn skyldes at jeg bliver meget syg når jeg er gravid).

    Tilbage til bomben…. For ca. 2 år siden var jeg sammen med min veninde for første gang. Bare kysse. Med tiden er det blevet til mere. Vi er stadig veninder og kan godt ses uden at være andet end bare veninder. Som helt ung teenager vidste jeg godt, at jeg var til piger og der har også været forelskelser undervejs. Så hvorfor er jeg ikke sprunget ud? Jeg troede for det første ikke, at jeg var sådan én piger kunne lide på den måde og jeg var også virkelig bange for hvordan min familie ville reagere. Så jeg holdt fast i fantasien i rigtig mange år og bildte mig selv ind, at det jo ikke gik…

    Mit sexliv med min mand har aldrig været et festfyrværkeri og det har ikke været vildskaben der har drevet os når vi var sammen. Min mand er meget uerfaren og jeg blive ind imellem træt af at skulle være læremesteren. Hvorom alting er, så har vi ikke haft sex i cirka 3 år nu…. Det startede med, at jeg gik i overgangsalderen og så orkede jeg det simpelthen ikke længere. Sideløbende voksede lysten til at være sammen med kvinder eksplosivt. Jeg lovede på et tidspunkt mig selv, at jeg ikke skulle dø før jeg havde prøvet det…. og det har jeg så nu – og mere vil have mere… Jeg hader det virkelig. Ville ønske jeg kunne fjerne lysten til kvinder. Ved ikke om det ville få min lyst til mænd tilbage, men det ville ikke gøre mit ægteskab så usikkert.

    Jeg har ikke lyst til at gøre mine børn til skilsmissebørn. Jeg har heller ikke lyst til at fake med min mand og give ham sex for at lade som om. I øvrigt så presser han slet ikke på mht. sex. Han er meget blid og forstående. Han stiller aldrig spørgsmål. Hvilket undrer mig. Det ville jeg nemlig gøre. For et par år siden besluttede jeg at stoppe med at kommunikere følelser og så regnede jeg med, at han ville begynde at tale, men der blev jeg snydt. Så vores kommunikation handler stort set ikke om følelser mere. Jeg gider ikke mere. Jeg er så træt. Træt af at bære dialogen.

    Mht. min seksuelle orientering så føles det som om overgangsalderen har sat ild til lunten. Det føles som om jeg ikke længere kan holde det tilbage. Jeg er så forvirret og virkelig træt af det hele. Lever et dobbeltliv og det tærer på mine kræfter.

    Har du nogle gode råd? Det åbenlyse er jo, at jeg får talt med min mand om det hele. Men hvordan søren gør jeg det når vores kommunikation er så spinkel? Er det normalt pludselig er skifte seksuel orientering når man er i overgangsalderen? Kan det være hormonelt betinget?

    (45 år, Rikke Pedersen er et alias fordi jeg lige nu helst vil være anonym med mine tanker)

    Svar
  216. FK

    *Fortroligt (data osv.)*

    Kære Maj

    Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og er bange for, at dette brev bliver alt for langt.

    Jeg er en kvinde sidst i 30’erne, som har kendt min mand i nu 21 år, dvs. siden vi begge blot var teenagere. Vi har to mindre døtre sammen. Vi er, og har altid været, meget forskellige. Jeg er sprogligt begavet, følsom, lidt “skør” og tænksom. Jeg holder meget af min familie og kan lide at være sammen med andre mennesker i mindre forsamlinger, men har også behov for alenetid. Han er teknisk begavet (oprindeligt håndværker), bryder sig ikke om at “lege” eller hygge og er ikke til familieliv eller socialt samvær.

    Min mand arbejder hjemmefra omkring 2/3 af årets dage og rejser de sidste dage. Når jeg kommer hjem fra mit fudtidsarbejde, kører han ind på sit kontor og arbejder videre. Nogle dage kommer han og spiser, lige når børnene og jeg er kommet hjem fra deres fritidsaktiviteter, andre dage bliver han væk. Under alle omstændigheder kører han igen, så snart der er ryddet af bordet – dvs. lige når der børnene skal hygges om og puttes. Dette deltager han aldrig i. Jeg har næsten ingen venner (mange bekendte og taler med mange, dog), og jeg går ikke til noget, fordi jeg ikke kan lave noget om aftenen, når jeg er alene med vores piger.

    Hans argument for at arbejde er, at han er nødt til at tjene penge, for at vi kan blive i vores hus. Jeg mener, vi kunne spare mange penge, hvis vi ikke var nødt til at vælge hurtige mad-løsninger, fordi jeg altid er alene og aldrig kan regne med, om han kommer hjem. Når han er bortrejst, sker det oftest med få dages varsel, og jeg kan ikke få at vide, om han kommer hjem efter f.eks. 1 eller 3 uger. Dette ved han aldrig, og når han gør, ender hjemrejsen altid med at blive udsat alt mellem 3 og 14 dage. Han arbejder både lørdag og søndag og i alle skoleferier. Det kan tælles på én hånd, hvor mange hele weekend-dage han er hjemme på et år. Det sker kun, hvis han er tvunget til at deltage i et større familiearrangement, og kun i præcis det tidsrum, arrangementet løber. Sommerferier har vi ikke holdt sammen i mange år – kun hvis vi tager væk, holder han ferie.

    Jeg arbejder mange timer hver uge (37-50), men henter altid vores døtre omkring kl. 14-15, fordi især det ene barn har stort behov for at komme hjem. Det betyder, at jeg arbejder hjemmefra hver aften. Jeg har et fleksibelt job og holder fri med børnene de fleste skolefridage, hvilket er mange uger på et år – derfor de mange arbejdstimer de resterende uger.

    Fritidsaktiviteter, de fleste indkøb, legeaftaler, gaver, arrangementer, familiebesøg osv. klarer børnene og jeg alene. Min mand deltager sjældent, fordi han kører/bliver på arbejde.

    Jeg har ikke haft lyst til sex med min mand i efterhånden mange år. Lysten kan godt komme under ‘akten’, men jeg har sjældent rigtig lyst inden. Han er så lidt hjemme, og når han endelig er, vil han gerne have sex på badeværelset om morgenen, især i weekenden, inden han kører på arbejde. Det har jeg ikke lyst til, da jeg ved, at han kører lige efter (selv om han aldrig fortæller mig, at han kører, men blot siger farvel til vores døtre), og jeg så står alene med alting igen. Ofte har vi sex alligevel, da han ellers bliver meget vred og går bandende fra os. Aftener er udelukket, da han tidligst er hjemme kl. 23.

    Min mand lever meget usundt, uden motion og som oftest af fastfood til aften. Ingen morgenmad eller frokost – kun kaffe og så alt det usunde, han kan finde i huset eller købe sig til. Han er overvægtig og har livsstilssygdomme (højt kolesteroltal og diabetes 2), men ændrer ikke livsstil. Når han er hjemme, ligger han i sofaen med sin mobil og tv’et tændt, og når jeg beder ham hjælpe til, enten nægter han eller kører, eller også gør han det surt og brokkende. Jeg gør så den store fejl, at jeg ofte bliver vred og ked af, at han ikke vil hjælpe til. Det allerværste er, at jeg bruger rigtig meget tid på at rydde op og gøre rent efter ham samt vaske hans tøj. – Han går altid ind med beskidte sko, smider beskidt tøj og sokker i hele huset, sviner og roder over alt – i ret ekstrem grad. Og det er jeg kørt så træt i, at jeg tit nævner det og bliver vred og skuffet. Det fører som oftest til, at han råber, bander og kalder mig grimme ting som “kælling”, “dum idiot”, “so” (allermest dette), “sure mokke”, “du er så kedelig” osv. – Tit foran vores piger. Og det har jeg det så frygteligt dårligt med. Jeg kan slet ikke bære at tænke på alle de gange, de har hørt ham kalde mig grimme ting og derefter mig blive enten gal eller ked af det – hvorefter deres far kører sin vej. Jeg er nu begyndt at dække over ham og forsøger at bide vreden over øgenavnene i mig, fordi de ikke må lære det grimme sprog og høre os skændes.

    Han leger sjældent med børnene, selv om de ofte beder ham, og selv om jeg siger til ham, at børnene savner ham og savner en nærværende far, der gider være sammen med dem, når han endelig er hjemme. Han gider ikke tage dem med ud, han vil ikke spille bold, have dem med ud at ordne ærinder eller læse lektier eller spille spil med dem. Han vil ikke gå eller cykle en tur med dem/os.

    Jeg tænker ofte på at blive skilt. Tænker, at uanset hvor hårdt vi har det, når min mand er bortrejst, så er det værre, når han er “hjemme” – og så alligevel er fraværende og ustabil, og børnene hører os være vrede på hinanden. Min familie og en veninde ved godt, at det ikke går godt, men jeg tør ikke fortælle nogen, hvordan det rent faktisk står til. Vi ser ingen mennesker ud over den nærmeste familie sammen. Jeg gør alt alene med børnene og lader udadtil som om, vi lever et normalt familieliv blot med en travl mand/far. Ingen ved, at vi slet ikke laver noget socialt sammen med andre mere. Det gjorde vi tidligere, men da vi for nogle år siden flyttede til en ny by, fik vi aldrig nye venner sammen, fordi vi ikke laver noget sammen. Kun jeg ser andre mennesker – og det er mine kolleger og så mine døtres venners mødre.

    Jeg er sådan i vildrede. Engang var min mand og jeg relativt tætte. Han forstod mig sjældent, men vi talte trods alt sammen. Nu taler kun jeg, hvis han er hjemme – han svarer ikke. Han er fraværende og tvær og skynder sig af sted igen. Engang var vi et umage par – men trods alt et par. Engang havde han et par venner, han gad se, men nu gider han ikke andre mennesker og fornærmer tit folk med sin manglende “evne” til empati og socialt samvær. Og engang gad han være sammen med mig (ud over sex). Hvis jeg betror mig til ham i dag, fx siger, at jeg synes, det er hårdt at være alene om alting, bruger han det mod mig, næste gang, han bliver gal (“du magter heller ingenting”, “du kan jo ikke finde ud af noget selv”, “det er din skyld, at børnene er så pylrede”…). Nogle gange tænker jeg – og det lyder rigtig grimt af mig at tænke og sige sådan, det er jeg klar over – at han på visse punkter ikke er så “intelligent”. F.eks. socialt og følelsesmæssigt.

    Jeg tænker, at jeg er for temperamentsfuld, og ville ønske, at jeg for hele familiens skyld kunne lære at lade være med at brokke mig og ikke bede ham hjælpe til, så snart han er hjemme og får sig sat. Men jeg er ligesom kommet så langt ud, at jeg ikke rigtig kan lade være.

    Jeg er bekymret for, hvad andre vil tænke, hvis vi bliver skilt. Jeg er bekymret for, hvor slemt det ville være for pigerne, som jo elsker deres far. Og jeg er bekymret for vores økonomi og alt det praktiske/tidsmæssige. (P.t. afleverer min mand vores døtre i børnehave/skole om morgenen, når jeg har taget dem op og gjort dem klar, og han smører ofte madpakke og støvsuger lidt ca. 2 gange ugentligt. Det lyder lavpraktisk, men det er jo faktisk ting, som han og ikke jeg gør😊).

    Men jeg føler mig låst fast. Føler at mit liv slet ikke er et liv. Drømmer om andet og mere. Drømmer om at være fri for alle de frustrationer, jeg har i mit ægteskab. Drømmer om, at børnene og jeg skal have en stabil og lykkelig hverdag, som vi af og til oplever at have, når min mand er bortrejst nogle uger. Drømmer om måske at møde en mand, der vil være sammen med mig og børnene – på sigt. For min sexlyst generelt er ikke væk. Jeg kan bare ikke finde den sammen med min mand, men må lade som om for husfredens skyld.

    Undskyld det lange og meget rodede brev. Jeg ved ikke, om noget af det gav mening, eller om det overhovedet er muligt at give råd ud fra dette. Men det var rart at få luft for bare lidt af det.

    Hilsen den kedelige/sure/trætte

    Svar
    • Daydreemer

      Hej Maj.
      Ja hvor skal jeg snart starte? Jeg er vist bare en typisk kvinde, en af dem der gerne vil “redde” en mand, og sådan har det altid været. Sidst jeg havde en kæreste, som var i 2013 gik jeg ved en coach, som fortalte mig at hvis jeg ikke ændrede mig, og måden jeg tænker/er på ville jeg samle en ny “stakkel” op, en ny alkoholiker, og som han sagde, kunne jeg lige så godt gå tilbage til min alkoholiske eks, for det ville være en i samme boldgade jeg ville finde. Jeg fik dog også at vide jeg muligvis altid ville falde for en mand der skulle redes i større eller mindre grad. Jeg har nu gemmen nogle år arbejdet en del med mig selv, og tænkte at nu burde jeg ha ændret mig så meget at det ikke var en alkoholiker jeg ville finde, nu er problemet at jeg er blevet glad for en yngre mand, han har en far som er alkoholiker, og manden her døjer under faderens misbrug. Jeg har altså igen fundet en stakkel, som jeg troede jeg var færdig med,i og med at jeg har ændret mig en del de sidste par år. Min eks var weekend alkoholiker, og murer, den nye har drukket en måneds tid, han er også murer og vinter fyret. Den nye her har så selv fortalt at han ind i mellem har et problem med druk, som han sagde ville han ikke holde mig for nar, og han ville selv give mig et valg. Han fortæller også at han har prøvet det før, og når der igen er styr på et fast arbejde, og faste rutiner, så er der igen styr på tingene og ingen druk. Manden er i midten af 20´ne. Som han siger er jeg rar at tale med, jeg har en ro som han bliver tiltrukket af, og det har han brug for, jeg er selv i midten af 30´ne. Vi har kendt hinanden i kort tid, er det nu jeg skal smutte, og gå ud og falde for en anden stakkel, eller skal jeg igen arbejde nogle år med mig selv inden jeg vil kunne finde en mand uden problemer? Måske min lod bare er at finde dem der har brug for en som mig? Du har sikkert hørt det mange gange før. Har aldrig været i et voldeligt forhold, men ved jo at nogle svage kvinder falder for voldelige mænd gang på gang. Jeg har selv været svag og usikker men er det ikke mere, og derfor undrer det mig at jeg bliver ved med at gå efter en mand med problemer, men er det fordi det er det jeg kender, det trykke? Min eks og jeg gik fra hinanden i Januar 2014 og der er nu gået 3 år, jeg ved jeg har ændret mig rigtig meget på de tre år, og det er også det folk siger, men troede da så også jeg ville kunne falde for en mand uden problemer, da jeg nu er et helt andet sted. Normalt tror jeg på mig selv, men forstår ikke at jeg ikke har ændret smag i mænd? På en eller anden måde har jeg ikke tiltro til mig selv omkring mit valg af mænd. Jeg har arbejdet 3 år med mig selv efter min eks, og arbejdet med mig selv inden det, og tænker at det ikke vil ændre meget at gi mig 5 år mere at arbejde med mig selv i. Jeg har ingen børn og ønsker at få familie en dag.

      Svar
    • Anna

      Kære Maj

      I en længere periode havde min kæreste (J) og jeg ikke et særligt godt forhold fra min side, jeg havde slet ikke lyst til at være sammen med ham på nogen måde. For lidt over en måned siden var jeg i byen og her mødte jeg min ex (D), vi snakkede sammen hele aftenen, det skal lige siges at hver gang vi ser hinanden i byen eller til fest plejer vi at snakke hele aftenen. Denne gang var anderledes, for om natten da jeg var på vej hjem skrev jeg til ham at jeg synes han var sød og jeg altid ville have et eller andet for ham. Næste morgen svarede han at han havde det på samme måde med mig og jeg var selvfølgelig dybt flov og havde dårligsamvittighed overfor J. Så jeg valgte at slå op med J. D og jeg skrev sammen og det var nogle ret så flirtende ting, på et tidspunkt skrev jeg at han skulle stoppe og hvor han så spørger hvorfor. Her sender jeg en besked hvor jeg bekendtgøre mine følelser og skriver at jeg gerne vil give “os” et skud til. Han svarer til min overraskelse at han ikke udelukker det og at nu hvor vi skulle til samme nytårsfest, måtte vi se om det bragte os tættere sammen. Inden nytår mødtes vi og gik en lang tur hvor vi snakkede om alt muligt, det var virkelig dejligt. Efter et par dage blev det så nytår og vi kyssede om aftenen og jeg tog med ham hjem om natten hvor vi sov sammen (vi lavede ikke andet end at kysse). Dagen efter vågner vi på samme tid hvor vi griner og hygger os. Så tager jeg hjem og vi forsætter med at skrive, han spørger så om jeg kan være sammen fredagen efter, hvor jeg ikke kan. Efter det er der ingen af os der skriver til hinanden og en uge efter skriver jeg at jeg synes det er mærkeligt at vi ingen kontakt har. Han svarer mig ikke og jeg spørger hvorfor han ignorer mig og han svarer at det gør han ikke, han ved bare ikke hvad han skal svare. For en uge siden spørger jeg så om jeg kan få en svar på hvad han vil og at jeg synes at han sender forvirrede signaler. Han svarer at han ikke ved hvad han vil, for han er rigtig glad når han er single, men alligevel synes han at jeg er dejlig og han nyder hver gang vi ses og hver gang vi så ses er det som om alt gentager sig. Han skulle på skiferie dagen efter jeg skrev, så jeg spurgte om han ikke ville skrive til mig når han kom hjem, hvor han så svarede ja. Jeg kan rigtig godt lide ham og jeg vil utrolig gerne have ham tilbage, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre eller kan gøre mere.

      Svar
  217. Camilla

    Jeg har mødt den her mand. Han er ung, virkelig smuk og rig. Tror i virkeligheden, at han er den smukkeste mand jeg nogensinde har været sammen med. Jeg mødte ham på en dating-side og min hensigt var aldrig at falde for ham.. nu står jeg her 9 måneder senere og er helt smadret inden i.. den her smukke mand trækker mig rundt i hans spil og han er altid et skridt foran. Mit spørgsmål til dig er, kan jeg vinde hans kærlighed på en eller anden måde?
    For at du kan forstå ham og mig og hvad der er mellem os, vil jeg kort fortælle dig om hvordan vores forhold er.
    Til at starte med, mødtes vi en gang ugentlig, vi havde og har det vildeste sex jeg nogensinde har oplevet. Han tænder på hård sex, virkelig hård og det passede godt ind i mit tændingsmønster. Med tiden blev vores sex hårdere og hårdere, men hver gang når vi er færdige holder han om mig.. helt tæt.. når vi er der, føler jeg at det er ham og mig mod verden. Men hver gang vores veje skildes, bliver han kold og fjern nogengange endda sur på mig.. han kan ignorere mig i flere dage.. han kan finde på at lægge billeder op på de sociale medier om at han feks skal i byen mens han samme tid ignorerer mig.. Hver gang jeg bliver presset til det yderste og siger fra-siger jeg ikke kan mere, siger han at han er ked af det og nok skal ændre det.. men det bliver altid det samme igen.. Han svinger så utroligt meget, han giver en masse og tager det hele tilbage..
    Kan du fortælle mig hvad der er galt med ham og hvad jeg skal gøre 🙁 venligst C

    Svar
  218. Hvad betyder det?

    Hej Maj,

    Jeg valgte i sommers, at tage den beslutning (som har været længe under vejs, og er blevet vendt og snakket om MANGE gange) at vi skulle flytte fra hinanden. Da min kæreste endelig får en ny lejlighed, faktisk samme dag som han får tilbudt den, sker der det, at jeg finder butplugs og ikke mindst MINE trusser i hans skab. mine trusser som jeg kan se han har brugt. Det ene par, er oven i købet fuldstændig ødelagt. Jeg anede ikke om jeg skulle grine eller græde, og pludselig var der en masse der gav mening.

    Han har haft 1 kæreste før mig. (han er 30 år!) forholdet med hans eks varede 6 mdr. Han har tidligere fortalt at han aldrig har haft andre sexpartnere, heller ej opsøgt det. Eksen, havde han mødt på jobbet.
    Han har aldrig haft kunne tale om sex, hverken hvad der var rart eller skidt, men heller ikke om lyster og fantasier. Han har ikke forstået mine signaler, heller ikke når der var noget jeg ikke syntes var rart, og har endt med at sige det direkte til ham, det har ikke holdt ham fra at forsøge med samme rutine den efterfølgende gang.

    Jeg har altid sagt til ham, at der er noget ved ham, der er underligt, at han ikke er sig selv. han har ingen mandlige venner, men har et stort behov for at “føre sig frem”, når der er andre til stede, familie som mine veninder. Han vrikker med måsen når han går, bliver mere og mere feminin i sin tøjsmag, har flere sko end jeg, læsper (undskyld det virker som en fordom, sådan skal det selvfølgelig ikke forstås), hans håndled sidder gerne løst når han fortæller (som i at håndledene bukker, hvis du forstår), han ligger ikke op til sex, eller forstår mine hints, eller direkthed for den sags skyld. Tja, jeg kunne blive ved…

    Jeg føler et sted, at jeg skal hjælpe ham videre. Jeg har konfronteret ham med det, og her kom det frem, at han godt kan lide at få store og små dildoer m.m op i måsen, og have mit undertøj på imens. Det er bestemt ikke noget for mig, og ja, jeg tror ikke jeg kan tage ham alvorligt på det plan mere. Men det ville være en stor hjælp for mig hvis han var ærlig, og havde snakket med mig om det. Han har feks aldrig spurgt eller lagt op til, at vi skulle prøve den slags sammen.

    Jeg har spurgt hvor tit han gør det, altså både undertøjs og analdelen. “sjældent” svarede han. Jeg spurgte hvor tit det var, og her svarede han så, flere gange om ugen!! (WTF???)
    Tanken om, at han hellere ville bruge tid på, at ligge i mit undertøj, og stikke ting i røven, end at være sammen med sin kæreste, kan nemt få mig til at føle, at det er mig der bare ikke er god nok. Det siger han det ikke er.
    Senere er det kommet frem, at det har været sådan siden teenageårene, og det startede med hans mors undertøj.

    Jeg tænker han har brug for hjælp, til at snakke om det, eftersom det er svært for ham, bare at snakke med mig om det. Men det vil han ikke. Han kan ikke svare mig, når jeg spørger om han har tænkt tanken om en anden mand. Han siger han er meget flov, ser det som meget forkert og perverst, men alligevel er det en trang han ikke kan lade være med. Jeg har spurgt om han er til mænd, her bliver han gal.

    Efter utrolig mange google søgninger, er jeg endnu ikke kommet frem til, hvordan jeg bedst kan hjælpe ham, eller hvor han kan få en relevant og anonym rådgivning? (Vi er gode venner, og jeg ønsker han skal have det godt med sig selv, og kunne fririve sig fra mig af, da han har svært ved dette. Jeg fungere som hans skjul, og det har jeg ikke lyst til)

    Jeg selv, tænker med en psykologisk tilgang, at det bunder i hans forhold til hans mor, som har en stor styrende del i hans liv, men aldrig har ydet en fysisk omsorg for ham, med kys og kram.

    Hvad tænker du, jeg kan gøre for at hjælpe ham bedst muligt, med de ting han står med?

    Svar
  219. Hgjøde

    Hej Maj. Jeg er en frustreret mand 51, min kone vil forlade mig efter snart 10års ægteskab og hun tog børnene med som jeg kun må se over ved hendes forældre, de svar hun har givet mig er at jeg har sagt noget som har såret så meget at hun ikke vil mig mere, så hvad gør jeg.

    Svar
  220. Ninz

    Sagen er den, jeg de sidste to år har været sammen med mit livs store kærlighed. Vi har begge delebørn i modsatte weekender, så ser ikke hinanden så ofte.
    I sommers havde vi en lille pause på nogle måneder, men valgte at finde sammen igen. Jeg fandt så ud af i november, at han havde haft startet en affære med en anden kvinde på samme tid, som vi fandt sammen igen. Den varede to måneder, og var slut da jeg fandt ud af det. Han angrer dybt, og det har været en meget hårdt, og jeg har forsøgt at finde ud af det sammen alligevel. For 14 dage siden fik jeg at vide, at de havde haft kontakt igen. Han har valgt ikke at fortælle mig det på det tidspunkt, da han vurderede, jeg ikke kunne klare mere, og var udkørt. Jeg læser, hvad de har skrevet, og det er hende som skriver til ham for at komme af med frustrationer og galde, og han bukker hovedet og tager imod, undskylder igen for hende på skrift for, hvad han har gjort.
    Jeg har bare siden været væltet, for jeg mente bestemt, han skulle have fortalt det, hvor han svarer igen, han ikke troede, jeg kunne klare det der, men at jeg jo altid var og havde været velkommen til at se i hans indbakke, så han skjulte det ikke direkte på den måde, og ville have fortalt mig det, når vi var stærkere, og jeg havde det bedre..

    Jeg kan bare mærke, at den «piedestal», jeg har haft sat ham på, er han væltet helt ned fra, tilliden er på en anden måde væk, og mine følelser er også.

    Mit spørgsmål til dig er så, er det mon bare «et bump» på vejen, eller betyder det mere, at det så var dét… Kommer jeg til at finde gnisten igen, eller siger din erfaring dig, at det er færdigt, når den ene føler sådan? For selve affæren væltede han ikke ned fra det sted, for han angrede dybt, og jeg så ham som et helt andet menneske, på en god måde. Det var også derfor, jeg valgte at turde at blive.
    Jeg har fulgt dine mails i en måned, som man kunne tilmelde sig, men synes ikke det giver svar på den problemstilling, jeg føler, jeg har indeni lige nu.

    Mange tak for din tid med at læse, og håber inderligt det er ok, jeg skriver til dig, for har ikke nogle veninder med samme erfaring, eller som har oplevet utroskab.

    Svar
  221. Line

    Hej Maj.

    Nu har jeg efterhånden læst og læst en hel masse af de spørgsmål du har fået, og ikke et eneste passer til mit problem. Jeg begynder efterhånden at tro, at jeg er den eneste i hele verden med dette problem.

    Jeg har en fantastisk kæreste, vi er begge 21 og vi burde have sex hele tiden! Men det har vi ikke, for jeg har ingen sexlyst. Men åbenbart til forskel for alle andre, så ved jeg præcis hvorfor, jeg ikke har lyst. Desuden har jeg også snakket med min kæreste om det, men lige lidt hjælper det, og nu er jeg i tvivl om det eneste rigtige at gøre, er at slå op. Derfor håber jeg MEGET at du kan hjælpe mig…

    Jeg startede med at have sex da jeg var omkring de 12-13 år, og har haft mange partnere siden. Jeg tænder på hård dominans, hvor det er min partner der “tager” mig præcis som han har lyst. Egentlig tænder jeg også på smerte og ydmygelse, men kan godt leve uden den del. Jeg har prøvet at snakke med min kæreste om det, og han er egentlig klar nok på at prøve, men jeg kan simpelthen ikke tage ham seriøst når det sker. Fordi det er mig der har kontrollen i resten af forholdet, kan jeg ikke slippe kontrollen når vi så har sex.

    Og jeg er ret afklaret med at det er mit problem. Jeg har bare haft flere forhold der har fungeret sindssygt godt, fordi magten har ligget hos min partner og ikke hos mig i vores hverdag. Men det er min kæreste desværre ikke klar på – overhovedet. Og det gør simpelthen at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre. For jeg elsker ham og har aldrig haft det sådan før, men jeg kan også mærke på mig selv, at hård sex er ikke noget jeg kan undvære.

    Hilsen den fortvivlede masochist

    Svar
  222. Johan Ammitzbøll

    Hej Maj.
    vil du være vendelig at gi mig nogle eksempler på parplanens indhold.
    mvh Johan

    Svar
  223. Be

    Kære Maj
    Jeg er snart 30 år og når jeg tænker over det, så fylder sex ikke ret meget – faktisk næsten ikke i mit liv. Jeg har været i forhold tidligere og er i et nu på 8. år, men jeg har stort set aldrig sex. Det undrer mig meget. Når jeg skal onanerer så er det gerne under dynen, men slukket lys. Når jeg taler med mine venner og nuværende kæreste, så fylder sex rigtig meget hos dem, men ikke hos mig. Jeg kan tale med mine venner om sex, men jeg synes det er pinligt at tale med min kæreste om det. Jeg føler mig så uerfaren på det område og genert.
    Når jeg tænker over det, så kan det være at sex ikke siger mig noget, fordi…. jeg har nok aldrig fået en orgasme. (Jeg bliver helt flov ved tanken). Når det sker – en af de få gange, at jeg har sex – så kramper og spænder jeg i hele kroppen. Jeg kan ikke slappe af og nyde det. Har du evt. et råd på det punkt? Jeg er også typen, som ikke kan lide at smide tøjet foran min kæreste (har heller ikke gjort det overfor de andre kærester) eller se mig selv nøgen i et spejl. Jo min kæreste og jeg har da sex, men der er langt imellem dem. Der kan gå på tl flere måneder. Når jeg ligger op til det, så passer det ham dårligt og omvendt.
    Jeg er næsten lige blevet opereret og har fået fjernet mine to æggeledere. Vi har fået fortalt fra fertilitetsklinikken at jeg skal tabe mig, en hel del, så kan vi komme igang med forløbet – jeg vil rigtig gerne have børn, men jeg kan bare ikke tage mig sammen til at få tabt mig. Mit rygestop går forrygende og har været røgfri i et halvt år nu. Efter min operation så føler jeg mig ikke som en kvinde – jeg ved godt, at jeg ikke har fået fjernet mit ene bryst, men det kunne de ligeså godt have gjort! Kvindelig føler jeg mig ihvertfald ikke.
    Jeg håber at du kan hjælpe mig.
    Kærlig hilsen en meget frustrerende og næsten opgivende kvinde

    Svar
  224. Amalie Klitgaard

    Hej Brevkasse,

    For mange år siden, da jeg var 14 år, blev jeg forelsket i en ældre mand. Vi mødtes og havde sex, selvom jeg ikke ville. Samme sommer var jeg på festival, blev drukket fuld af en fremmede og husker svagt et samleje med flere mænd.

    Sidenhen har jeg søgt usunde forhold til mænd og opsøgt seksuelle samkvem. Jeg troede, at jeg var en fri og selvstændig kvinde, men nu i en alder af 22 ved jeg, at det var for at være selvdestruktiv. Det fortsatte sådan i mange år, også med alkohol, hash og stoffer, hvor jeg samtidig løj meget og havde mange selvmordstanker.

    Men så mødte jeg min nuværende kæreste og startede på en fantastisk uddannelse for et år siden. Og har haft det fint. Lige indtil for 2 uger siden. Jeg tror, at det var eksamenstress, som udløste det. Men nu kan jeg ikke tænke på andet end mine oplevelser dengang. Jeg stoler ikke på nogen. Kan ikke komme ud af sengen. Græder og græder. Ryster. Jeg er så bange.

    Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? Jeg tør ikke sige det her til nogen. Det lyder fjollet, men det gør jeg virkelig ikke.

    Mange venlige hilsener

    Den ødelagte og ullykkelige

    Svar
  225. Den sårede pige

    Hej Maj
    Jeg søger desperat et råd, da jeg ikke selv aner hvad jeg skal stille op.
    Sagen er den at min kæreste og jeg mødtes tilbage i 2011. Vi blev hurtigt dødforelskede og var begge et sted i vores liv, hvor vi klar til at skabe en familie sammen. Allerede fra start har der været en del løgne – det har været om helt små, egentligt ligegyldige ting. Vi flyttede hurtigt sammen og der kom flere og flere løgne. Jeg fandt ud af at han skjulte ubetalte regninger, breve om gæld osv. Vi snakkede om det og han forsikrede mig om at det bare var misset den måned.
    I 2013 kom vores førstefødte til verden. Da han var ca. 6 måneder brød helvedet løs. En dag hvor min kæreste og jeg havde sagt farvel som sædvanligt, oplevede jeg nogle timer efter afskeden, at vires hoveddør blev sparken ind. Der stod fogeden, politiet, folk fra kommunen og boligselskab og ville smide mig og min lille søn på gaden. Min kæreste havde ikke betalt husleje i over 4 måneder. Jeg gik i panik og forsikrede dem om at det var jeg fuldkommen uviden om og lovede at betale de manglende penge inden 14 dage. Senere tikker der en SMS ind fra min kæreste – han siger farvel og kommer aldrig tilbage, da han vil begå selvom. Jeg handler hurtigt og får fat i politi og hele vires familie. Hele den dag går så på at finde ham.
    Endelig sen aften, finder det svenske politi ham på et casino i Sverige, hvor han er fra. Han har stjålet hele sin søn (og vores) opsparing og brugt hver en øre! Hans far tager over og henter ham og han bryder grædende sammen og fortæller at han lider af ludomani. Den efterfølgende tid er hård! Jeg elsker ham og vil gøre alt, trods de mange svigt. Vi begynder til kognitiv terapi hos ludomanicentret. Dette dropper han dog hurtigt. Hverdagen fortsætter. Det sker stadig at det er løgne og dette skaber stor mistillid og kontrollerende adfærd hos mig. Jeg styre på dette tidspunkt al økonomi. Vores anden søn kommer til verden i 2015. I december ’15 er der problemer igen. Over flere måneder har han været sur og fraværende – ikke haft lyst til mig eller familien. Jeg ved at han er afhængig af porno og han ved at jeg hader at han ser det og hvor meget det sårer mig. Han kunne dengang ikke drømme om at røre mig. Jeg tjekkede ham konstant og blev hver gang såret, når jeg kunne se at han havde set det igen. Dette har givet mig angst, som jeg stadig kæmper med. Han så porno hele tiden – det kunne være på toilettet, eller mens hele familien sad i sofaen. Gennem hele vores forhold har han hele tiden skulle ha’ et misbrug/en afhængighed. Hvad jeg kan forstå, har det været sådan hele hans voksenliv. Han har hele tiden fået mig til at føle at jeg ikke har haft ret til at føle som jeg har gjort og at det er mig der er forkert på den. Vi begyndte i parterapi, som virkede ganske fornuftigt! Men jeg er aldrig blevet prioriteret i dette forhold. Jeg har aldrig modtaget en sød gestus, ‘medmindre jeg selv spurgte om det. Aldrig fået hjælp til at få familielivet til at hænge sammen og hver gang jeg har spurgt om hjælp, har det igen været mig som har spurgt om for meget og han er blevet sur. Han ser sig selv som en sød fyr, en stille og rolig gut, som er helt nede på jorden. Jeg tror ikke at han har nogen idé om hvordan hans handlinger viser ham.
    Nu sidder vi her, igen, efter at han for 120 gang har løjet for mig. Denne gang om så ligegyldig en ting som rygning. Han var holdt op, men en dag kunne jeg lugte ag han havde røget. Jeg spørger – helt stille og roligt og ikke anklagende – om han er begyndt at ryge igen. Han siger nej. Dette sker gentagne gange, indtil jeg ber’ om at se hans konto, hvor jeg kam se at der kun er brugt penge på cigaretter. Som jeg har sagt til ham hele tiden; “rygningen er jeg ligeglad med, det er løgnen jeg ikke kan bære”.
    Nu har vi stort set ikke snakket sammen i en uge og jeg ved virkelig ikke om jeg kan klare dette mere. Jeg har mistet mig selv – kæmper med angst og stress og er slet ikke den jeg ønsker at være. Dog elsker jeg ham så højt og har altid haft et håb om at han vil ændre sig for os. Dette sker jo tydeligvis ikke.
    Hvad skal jeg dog gøre?
    Vh den sårede pige

    Svar
  226. Anna

    Hej Maj. Jeg er en 28 årig kvinde der er lidt i vildrede.
    For lidt over 2 år siden mødte jeg en dejlig mand som jeg blev kærester med. For 1,5 måned siden gik vi fra hinanden fordi vi ikke havde gnisten eller følelserne. Vi havde begge problemer og følte at forholdet var en knude. Han døjer med noget angst og depression som gjorde at han havde svært ved at mærke følelser. Han stoppede på medicinen ret brat efter vores forhold sluttede. Vi har haft svært ved at glemme hinanden men han har haft en pige imens. Han kom en aften og sagde han ville have mig og ikke hende. Han har haft det meget psykisk svært efter stop på medicin. Jeg gav dog efter og var glad. Dagen efter tog han hjem og skrev senere at han ikke var sikker og at han ikke følte det ver det rigtige. Et par dage efter finder han sammen med den anden pige igen.
    Nu har han ringet til mig igen. Denne gang er han sikker – jeg er den eneste ene og han elsker mig rigtigt. Jeg faldt i igen.
    Hvis vi skal finde sammen igen, hvordan skal jeg så komme til at stole på at han ikke skrider igen? Han ved godt han har været et kvaj. Jeg elsker ham og jeg føler også han er den rigtige for mig. Jeg har mistet veninder på grund af denne situation, så jeg er rigtig ked af det

    Svar
  227. Casper

    Kære Maj
    Jeg skriver til dig, da jeg tror du kan give mig svar på nogle ting i livet.
    Jeg har i 5 år siddet fast i den samme kvinde, en kvinde som har født vores barn, givet mig det tryggeste og det bedste forhold vi begge nogensinde har haft, men også det værste. Hun har lavet et hul i mit hjerte, som jeg ikke har kunnet fylde ud.
    Helt konkret har hun misbrugt min tillid og været mig utro 2 gange med den samme person. Utroskaben gjorde ondt og frustrationen over ikke at kunne få svar på hvad man et eller andet sted havde gjort forkert, holdte længe, men blev med tiden mindre markant og gav mig mulighed for at se tingene i et andet lys og tage min del af ansvaret for at vi endte hvor vi endte.

    Mit liv har altid været sort/hvidt, enten var man sammen eller så var man ikke og Var man utro, så var det slut. Efter jeg er blevet ældre og har fået barn, har jeg forstået hvad det vil sige, at elske en person på trods af deres handlinger.
    Jeg elsker moren til mit barn og hun elsker mig, vi passer sammen og tiltrækningen er der stadig, det siger alle som kender os og alle som ser os sammen omkring vores barn eller hvis vi er alene.
    – var det en film så var vi endt sammen igen. Virkeligheden er dog noget andet. Hun er usund for mig, da hun er kvinden jeg vil smide alt jeg har i hænderne for, både for hendes rolle som mor, men også som den person som gav mig gensidigt kærlighed og forelskelse.
    Vi har i en periode sovet sammen, fordi vi har brug for hinandens nærvær, men samtidig har hun haft lettere ved at have mig på afstand end jeg har ved hende og igen er det en sandhed med modifikationer. For hun har netop udtryk hendes lyst til at ses, hvor jeg har brugt meget tid på at side fra og passe på mig selv og mine følelser. Jeg ved at hun ikke vil det nok og nok er ikke et ekstremt krav, det er evnen til at turde være ærlig og såbar overfor mig på trods af hvad alle andre mener, for det forsøgte vi at genoplive sidst vi prøvede.
    Jeg tror personligt ikke vi ender sammen igen og jeg har selv gjort rigtig meget for at forsøge at komme videre. Men når jeg er sammen med andre kvinder, så lukker jeg dem ikke ind og det er på trods af, at min eks og jeg har snakket alt igennem mange gange. I bund og grund er det gået hen og blevet udelukkende mit problem og mit selvværd som kæmper for at komme videre, for hendes handlinger er ikke længere i fokus. Det hele kulminerede med at jeg sidste weekend efter at have scoret en kvinde, blev kaldt en psykopat af hende. Jeg var hverken voldig eller noget andet, men de ting jeg sagde var så manipulerende at jeg er glad for hun sagde stop.

    *Kvinden jeg elsker vil ikke have mig længere, men hun vil heller ikke give slip på mig.

    *Jeg prøver at give slip på hende, men jeg bliver mindet om hende konstant, blandt andet igennem vores fælles barn.
    Jeg arbejdet meget med mig selv, rigtig meget og jeg bliver klogere og lærer hvad der virker for mig, men det har endnu ikke helt fjernet klumben i halsen når jeg ser hende.

    Derfor er min verden hverken sort eller hvid, men grå.

    Jeg vil gerne videre med mit livm så ikke hvad gør jeg, men hvad gør jeg nu?

    Svar
  228. Søren Sørensen

    Hej.
    Jeg går med et ret alvorligt problem, som virkelig går mig på og som er en stor stopklods for forholdet mellem min kæreste og jeg.
    Egentlig er vi utrolig glade for hinanden og har været sammen i ca. 1-2 måneder nu.
    Men i løbet af de 1-2 måneder har jeg også haft et lidt usædvanligt rejsningsproblem.
    Det er sådan at jeg normalt ikke har problemer med at få erektion. Jeg kan både få det spontant og når jeg onanerer. Når vi ligger og kysser og rører ved hinanden går der heller ikke lang tid før jeg får rejsning, men idet jeg skal til at gennemføre samlejet falder rejsningen. Sådan har det været i den tid vi har været sammen og det er virkelig frustrerende for mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
    Jeg ryger ikke og drikker heller ikke og har aldrig været alvorlig syg.

    Håber på at få et behjælpeligt svar og takker på forhånd.

    Svar
  229. Klaus

    Hej,
    I 2014 opholdt jeg mig i et katolsk land, hvor jeg mødte en rigtig sød katolsk pige (vi var på daværende tidspunkt begge i starten af 20’erne). Vi begyndte at date, og blev forelskede. Vi forblev sammen lige indtil jeg tog hjem til Danmark, i slutningen af 2014. Mens vi datede, dyrkede vi kun oralsex, fordi pigen jeg mødte, var jomfru og katolik, og mente at sex kun hørte til inden for ægteskabets rammer. Allerede dét var svært for mig at acceptere, men jeg gjorde det.
    Efter jeg tog hjem til Danmark, fik denne pige imidlertid en ny kæreste, som hun mistede sin mødom til, og dyrkede sex med regelmæssigt. De slog dog op, for omkring 6 måneder siden, og da jeg vendte tilbage, til det katolske land, for omkring 4 måneder siden, begyndte jeg at date den samme pige igen, og vi er nu officielt kærester.
    Det hele burde være godt, men det er det ikke. På trods af at min kæreste nu ikke længere er jomfru, vil hun stadig ikke dyrke sex med mig. I starten, da vores forhold var nyt, spurgte jeg ind til, hvad årsagen var. Hun sagde først at det var for tidligt. Da hun havde fået mere tid, var det fordi at hun ikke vidste hvad vi var. Nu hvor vi er kærester har hun simpelthen meddelt mig, at hun igen vil forsøge ikke at dyrke sex før ægteskabet “for at gøre det godt igen over for gud”.
    Når jeg en gang i mellem får gjort hende tilpas liderlig, tager hun min hånd, og putter den ned mellem hendes ben, og så kan jeg få lov til at få hende til at komme ved at bruge mine hænder på klitoris og inde i hende. Men det er alt jeg får lov til. Uanset hvor liderlig jeg prøver at gøre hende, uanset hvor meget jeg tigger hende, får jeg ikke lov til at dyrke sex med hende. Da jeg datede hende sidste gang, plejede hun at give mig blowjobs, som kompensation for den manglende sex. Det vil hun ikke engang mere “fordi det er forkert”, og jeg må heller ikke give hende oralsex mere, jeg må kun bruge hænderne på hende. At jeg er liderlig er så at sige mit eget problem.
    Det er naturligvis noget, der går mig meget på, ikke blot fordi vi er nyforelskede, unge og jeg gerne vil have sex med min kæreste, men nok i endnu højere grad, fordi at hun har dyrket sex med en anden før mig. Det går mig på, at hun dyrkede sex med en før mig, og nu ikke vil dyrke sex med mig. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke gør hende liderlig, for det kan jeg jo se/føle når jeg bruger mine hænder på hende. Hun indrømmer også selv, at hun har lyst til at dyrke sex med mig, men at “det er forkert”. At hun valgte at gå på kompromis med sin religion, og dyrke sex med sin eks-kæreste, men ikke vil gøre det samme for mig får mig til at føle, at jeg ikke er “god nok” eller “det værd”.
    Det har jeg fortalt hende, og hendes svar er konsekvent, at bare fordi hun lavede en fejtagelse dengang, behøver det jo ikke betyde at hun behøver begå den igen.
    Vi har datet/været sammen i 4-5 måneder nu, og jeg er ved et punkt hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
    Jeg elsker hende, og hun siger hun elsker mig (og jeg tror hende!), men jeg kan ikke acceptere at være kærester med en pige, der får mig til at føle mig som værende “ikke god nok”/”ikke det værd”. Det skal siges, at i alle andre aspekter af forholdet er jeg/vi glade og forelskede og savner hinanden lige så snart vi har været væk fra hinanden i mere end en time.
    Hvad skal jeg gøre, for at hun igen kan gå på kompromis med sin religiøse tro omkring ingen sex før ægteskabet (som hun har gjort med én fyr før!!) og ikke blot har lyst til at have sex med mig, men at det faktisk også sker?

    Mvh
    Klaus

    Svar
  230. Trine

    Hej Mai
    Min mand blev for ca. 5 år siden steriliseret, jeg havde umiddelbart herefter oplevelsen af ikke at få samme positive effekt fra hans udløsning, som før sterilisationen. Dette påvirkede min lyst i negativ retning. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt det er ren indbildning, at jeg har kunne mærke en forskel før og efter sterilisationen, eller om det rent faktisk kan have en betydning for kvinden, at det er mandens sæd hun modtager.

    Svar
  231. Min største fortrydelse

    Hej Maj
    Jeg har et hjerteknusende problem med min kæreste. Vi elsker hinanden virkelig højt og kunne få et fantastisk parforhold, hvis vi kunne fikse, hvad der allerede er ødelagt.

    Vores forhold er nyt, nogle måneder, og vi er unge (i 20’erne). Vi er sammen hver dag. Vi vil begge gerne være sammen for evigt – og så alligevel ikke helt. Han har nemlig en forlovet i et andet land!
    Han er flygtning, og deres forhold kom på standby, da han flyttede hertil. De ved ikke, hvornår de ser hinanden igen.
    Jeg vidste ikke noget om det, da vi mødte hinanden.
    Da han blev forelsket i mig, var han klar til at gøre forholdet forbi med hende for at være sammen med mig for evigt. Men jeg fortalte ham om min fortid, som er så uacceptabel for ham, at han nu bevarer sin forlovelse med den anden kvinde. Også selvom han elsker mig mere.

    Jeg fortalte ham, at jeg har lavet porno. Der ligger stadig videoer på nettet, som er blevet delt uden min tilladelse, og jeg kan derfor heller ikke fjerne dem igen. Han har prøvet at acceptere det, men det plager ham hver dag, hvor han kigger efter mig på porno hjemmesider. Jeg ved, at han vil acceptere det, men han kan ikke, fordi det er imod hans kulturelle værdier. Han kan f.eks. ikke lide tanken om hvad hans familie synes om det. Og generelt er det bare et problem for ham. Kan jeg gøre noget for at fikse det overhovedet? Eller kan vi i fællesskab?

    Svar
  232. Niels

    Hej Maj.
    Min kone og jeg er kommet så langt fra hinanden som man næsten kan komme. Hun vil ud og bo for sig selv med ungerne. Vi har kendt hinanden i 23 år og været gift i 17. Vi har tre drenge på henholdsvis 18, 15 og 11.
    Hendes følelser for mig er brændt totalt ud siger hun.. Jeg må åbenbart været total blind eller bundløs naiv, når jeg hele tiden tror jeg kan vinde hende tilbage igen. Hvordan kan jeg få ind i knolden at det er slut ??
    Jeg håber hele tiden at situationen vil vende igen.
    Vi kom så langt ud i sommer hvor jeg var stresset og så spøgelser i familien.. Pinligt.
    Hvordan kan jeg nogensinde vinde hende tilbage igen ??
    Den mellemste dreng er rigtig nervøs for hvad der skal ske. Han har set jeg har været rigtig ked af det. Jeg har det så skidt med vi er nået så langt ud. Jeg ville gøre hvad som helst for at kunne slette det sidste år og komme videre alle 5 sammen som en hel familie.
    Er der nogen der har nogle gode råd ??
    Knus ham den tossede mand..

    Svar
  233. Charlotte

    Kære Maj
    Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år, men jeg er hele tiden ved at ødelægge vores forhold pga. ekstrem jalousi. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan slippe de tanker, og jeg har det som om, det er en ond parasit der har overtaget mit liv – nogle dage kan jeg hverken spise eller sove, fordi følelsen ikke vil lade mig være.
    Da vi mødtes for lidt over to år siden, var vores forhold meget løst – et one night stand der blev til flere, og først efter 2 måneder begyndte vi også at lave andre ting sammen, og blev kærester. Dengang spurgte ham mig, om jeg havde været sammen med andre siden vi mødtes, og jeg sagde nej, hvorefter han sagde, at det havde han heller ikke. Jeg var lykkelig.
    Men det viste sig at være løgn – han havde haft et lignende forhold med en anden, han havde mødt cirka samtidig med mig, og havde set hende et par måneder før han valgte at droppe hende og bare være sammen med mig. Da han fortalte det til mig, gik hele min verden i stykker, men vi besluttede at blive sammen. Han lovede mig, at han ville stoppe med at tale med hende, at hun var fuldstændig ligegyldig for ham.
    Men nu, 2 år efter, har de stadig meget kontakt. De liker hinandens billeder på facebook, kommenterer, og sender private beskeder til hinanden. Jeg fandt ud af det ved at jeg kiggede på hans telefon, mens han sov, og konfronterede ham med det. Det var ikke første gang jeg tog emnet op – det har fyldt så meget i min bevidsthed de sidste to år, at der i mit forhold er en anden kvinde, som han ikke kan undvære, som han skriver med og joker med og har minder sammen med. Han siger, at han ikke kan skære mennesker ud af sit liv bare for min skyld, men at han elsker mig, og at jeg skal lade være med at være så usikker. Omvendt synes jeg, at det er ondskabsfuldt, at han på en måde fortsætter et forhold, han har haft til en anden kvinde, og selv om han ved, hvor meget det sårer mig, bliver han ved – nærmest som et princip. Når jeg konfronterer ham med det, bliver han vred, og siger at jeg må stoppe med at tage emnet op. Han virker ikke til at have den mindste skyldfølelse længere og kan ikke se problemet, da de ‘bare er venner’. Jeg elsker ham, jeg har ikke lyst til at være sammen med nogle andre, og jeg vil så gerne, at vores forhold skal lykkes – jeg vil så gerne kunne give slip på denne her følelse, og kunne slappe af, og kunne være glad. Jeg er ikke bange for, at han ville være mig fysisk utro – men jeg føler, at det er en slags følelsesmæssig utroskab, og jeg føler mig ekstremt uretfærdigt behandlet.
    Har du et råd til, hvordan man kan give slip på den slags følelser, og komme videre?
    På forhånd tak, fra en besat, jaloux kæreste.

    Svar
  234. Lars Røssell

    Kære Maj!
    Du skriver: “Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden”.
    For en uge siden skrev jeg en kommentar på siden https://websexolog.dk/foredrag-om-parforhold/#comment-19591
    Den afventer stadig moderering …
    Venlig hilsen
    Lars

    Svar
    • Maj Wismann

      Hej Lars
      Det beklager jeg, jeg er på vej på barsel, så der er flere ting, der tager lidt lang tid pt. Sorry. Jeg har selvfølgelig godkendt din kommentar nu – og tak for den <3
      Kh,
      Maj

      Svar
  235. Usikker mand 24

    Hej Maj.

    For det første vil jeg godt sige, at dette er meget grænseoverskridede for mig at fortælle om, men nu har jeg besluttet mig for at gøre det.

    Jeg er en mand på 24 år, som er spastiker. Jeg har haft sex en gang, som 21 årig, med en kvinde i midt 30’erne, som jeg mødte over scor.dk. Den oplevelse var fin, jeg har det godt med jeg gjord det.
    Dette var ikke en særlig personlig oplevelse, men jeg havde brug for ikke at være jomfru mere.
    Siden da har jeg ikke haft sex med nogle, men skal i denne uge på min 3. date med en sød, jævnaldrende pige, det kommer jeg tilbage til.

    Fra mine tidelige teenage år, har jeg altid været med til fester og sociale arrangementer i stor stil. Jeg har altid været god social, og kan rigtigt godt lide at flirte. Men jeg har altid trukket mig, nå flirten med en pige er kommet til kys og mere intim berøring. Dette har skyldes en ekstrem usikkerhed omkring min krops “Ydeevne”. Dette er på ingen måde, fordi jeg er ked af mit udseende, men fx. hvis man vil kysse med mig, bliver det hurtigt meget vådt!
    Ligeledes er jeg ikke den stærkeste eller mest mobile i en seng. Jeg har på fornemmelsen, at jeg har kunne gå hjem med flere piger fra byen, som ikke havde fundet dette som et problem, men for mig har det været for grænseoverskridende, til jeg har gjort det. Jeg føler aldrig jeg har få gjordt mig de erfaringer, folk normalt gør sig i teenage årene, og er ked af, at jeg føler mig bagud nu.

    En ting jeg begyndte at gøre for et par år siden, var at gå på webcamsider på nettet og vise mig frem, dog uden ansigt. Dette har jeg gjort for at booste min selvtillid fordi, at jeg har en rimeligt veltrænet krop af udseende og et vedhæng af en hvis størrelse.
    Dette har jeg haft det meget dobbelt med, på den ene side har jeg fået et kæmpe boost af folk der har beundret min størelse, på den anden side har det aldrig rigtigt tændt mig og jeg har fået moralske tømmermænd hver gang, efter jeg har slukket computeren, over at have brug for at gøre en så, i min optik, underlig ting.

    Tilbage til min 3. date med denne søde pige. På 2. date sluttede vi af med at snave 5 minutter på åben gade, jeg synes det var helt fantastisk. Og selvom hun blev lidt overrasket over min våde teknik, havde hun efter et lille “aha” øjeblik, ikke noget mod det og vi forsatte.

    Jeg håber på, at tage næste skridt (sex) med hinde, da hun får mig til at føle mig mere tryg, end nogle anden pige har gjort. Jeg hviler dog stadig ikke så meget i min krop, at jeg ikke er meget nervøs. En af de ting jeg er meget nervøs for er, at hun vil kunne give mig alt den tilfredsstillelse jeg kunne bede om, men at jeg ikke er i stand til at gengælde det.

    Jeg håber en dag, at jeg kan have et helt afslappet forhold til, hvordan min krop fungere og dens fejl og mangler. Jeg har dog ikke fundet en løsning endnu.

    Har du nogle forslag til, hvordan jeg kommer videre i processen, med at blive sikker på min egen krop?

    Svar
  236. Jimmi

    Kære brevkasse.
    Jeg er en mand på 44 år jeg Har for nyligt fundet en kæreste som har været alene i syv år. Vi har haft sex nogle gange første gang kom jeg remlig hurtigt. Det var hun ik helt glad for. Anden gang gik det lidt bedre troede jeg ind til bag efter hvor hun spurgte om jeg aldrig havde givet en kvinde ogasme før. Og jag sagde det havde jeg selvfølgelig. Og så kom 3 gang hvor jeg Efterfølgende havde lagt mig i selen. Jeg bad hende om at tage bind for øjnene og jeg pirede hinde på alle tænkelige måder men lige meget hjalp det. Og når vi ligger i sofaen og jeg nusser hinde kan hun sagtens blive våd. Men nu er det så gået hend og blevet til noget psykologisk tankegang oppe i mit hoved er jeg ikke god nok til hinde. Min resning er ikke som den var før. Føler lidt min selvtillid så småt bliver pillet fra hinanden. Håber at høre fra dig På forhånd tak
    Mwh jimmi

    Svar
  237. Julie

    Hej Maj

    I mit forhold er den manglende sexlyst et problem hos os begge. Pludseligt er vi havnet i en uinspirende rusten spiral.

    Jeg elsker min mand, og han er vild med mig. Vi synes, hinanden er sexede og inspirerende, dog går den erotiske lyst ned af bakke.

    Vores livssituation er lige nu, at jeg på snart 30 år er gravid med vores andet barn, og vi fik for bare et halvandet år siden vores første skønne datter. Jeg synes, det er for let at sige, vi er en ny børnefamilie, hvor praktikken får lysten til at fordufte. Jeg mener, der er mere i det. Og hvis ikke vi tager fat i det løbende, vil det løbe den helt forkerte vej.

    Ærligt så tror jeg, at jeg er født med et større drive eller behov for kærlighed, nærhed og anerkendelse gennem sex. Min mands behov har i hvert fald aldrig overgået mit – og det har været mig, der gang på gang blev afvist, og jeg husker enkelte gange, hvor jeg bare har sagt ja, selvom lysten ikke helt var der, for jeg tænkte – hvornår skulle jeg nu få tilbuddet igen?

    Vi har haft mange snakke – og vi er gode til at tale om det. Vi synes begge, det er et problem, at vi har så lidt sex. Vi kan godt lide at have nærheden med hinanden. Vores mål er at dyrke sex 3-4 gange om ugen. I dag er det et par måneder siden (jeg husker faktisk ikke helt hvornår). Det er blevet mere tilfældigt og mindre eksperimenterende. Han elsker, når jeg klæder mig ud i dragter og danser for ham. Det orker jeg faktisk ikke. Her kan jeg måske give en begyndende mave skylden eller også min voksende ligegyldig over for emnet.

    Efter at vores datter kom til verden har jeg jo givet alt min kærlighed til hende og fået kærlighed tilbage. Jeg troede ikke, at jeg ville komme i samme grøft, som det man siger om (nybagte) mødre – de har ikke samme behov.

    Men i takt med at mit behov er svundet, er min væmmelse steget – jeg lugter lidt hurtigere en dårlig ånde, jeg bliver irriteret over småting, jeg synes, at det sex vi har, er på hans præmisser. Med det sidste mener jeg, at hans drive ikke altid har været så højt, og nu når vi er sammen, må jeg enten ikke bevæge mig eller “styre” for meget, og aktens længde er sjældent noget at råbe hurra eller andet for.

    Hvis jeg er alene kan jeg snildt komme 3-5 gange dagligt – så min lyst er der stadig – bare ikke til ham. Jeg synes, som sagt, at han er helt vildt sexet og smuk mand, han er så interessant at snakke med, og han tager hensyn til mig – jeg ved, han er mit livs kærlighed – det er jeg sikker på. Og jeg ved, han synes det samme om mig.
    For ham kan der godt en uge imellem han onanerer, men som du selv nævner, vil han ikke mene, at han har et lavt sexdrive – måske et tabu?

    Jeg tror, jeg savner hans initiativ – at han begærer mig. For jeg mærker et mindre behov hos mig selv for at være sammen, og det styrkes samtidig med hans nedsatte lyst. Vi er kommet ind i en uinspirerende, rusten spiral.

    Har du råd til os?

    Bedste hilsner Julie

    Svar
  238. Ahmed

    Hej.

    jeg er en dreng på 14 år og har et spørgsmål du måske kan hjælpe mig med.
    på min penis har jeg sådan nogle bumser altså ikke på min penis men den der streg hvis du forstår mig 🙂
    jeg er ikke bange jeg har haft det lang tid men der var også en gang hvor de ikke var der men kom igen ved ikke om det er fordi jeg onaner.
    og please ikk sig mit navn 🙂
    MVH

    Svar
  239. Den fortvivlede

    Hej Maj
    Min kæreste og jeg overvejer kraftigt at tage dit onlinekursus nu her omkring at få sexlysten tilbage, tror du at du/det kan hjælpe os?
    Jeg er 26 og min kæreste han er 28 år. Vi har været sammen i 2,5 år men han har i lang tid ikke haft lyst til mig. Vi snakker om det, selvom han synes det er rigtig svært og et tabu og han har også prøvet hypnose, men intet hjælper. Han udtrykker at han egentlig har lyst til sex men bare ikke lyst til mig.
    Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig rigtig højt og jeg ham, men vi ved bare ikke hvad vi skal stille op og jeg er begyndt at savne sexen rigtig meget, bekræftigelsen. Vi er rigtig gode til at kysse og putte, det er bare ikke nok for mig mere.
    I starten af vores forhold (efter de første 4 måneder hvor alting kørte godt med sexen) tog jeg et halvt år til USA for at læse. I den tid er det bare gået den forkerte vej og han føler at det hele startede dengang. Han savnede mig så meget at han bare mistede lysten, kan det lade sig gøre?
    Kan det lade sig gøre for ham at få lysten tilbage gennem dit online kursus? Jeg håber det virkelig for jeg er sindssygt glad for ham og vil ikke miste ham, men frygter også at den manglende lyst bunder i at han ikke har kærestefølelser for mig selvom han tror han har.
    Jeg har efterhånden læst alt på din hjemmeside og alle brevkassespørgsmål og kan godt se at mange andre også har samme problem som os/mig, jeg håber bare sådan at du kan hjælpe.

    Håb og hilsner fra den fortvivlede men elskende

    Svar
  240. Frederikke

    Hej,

    Jeg er en pige på 20 år, som har være sammen med min kæreste på 21, siden jeg var 16. Dvs snart 4 år. Vi har det fantastisk sammen, vi elsker hinanden utrolig højt, griner, er søde ved hinanden og nyder altid at bruge tid sammen. Vi ses stort set hver eneste dag og sover også sammen hver nat. Vi bor dog hver for sig.

    Det eneste problem er at det sidste halve års tid er vi begyndt at have mindre og mindre sex. Vi har egentlig begge lyst, men det er som om det af en eller anden grund bare ikke rigtig sker. Jeg tror jeg er begyndt at tænde lidt mindre på ham seksuelt. Men jeg vil så gerne…
    Vi har talt med om det, og i perioder bliver det lidt bedre, men så kommer vi alligevel tilbage til at det ikke rigtig sker mere end et par gange om måneden. Jeg synes simpelthen vi er for unge til det.
    Men det er så også det eneste problem overhovedet.
    Jeg har haft sex med to andre før ham, men jeg er den eneste han har været sammen med overhovedet.

    Vi kysser dog meget hver eneste dag, vi er enormt kærlige overfor hinanden, putter og nusser næsten hver nat og det er bare så hyggeligt.

    Over det sidste stykke tid, er jeg begyndt at tænke meget over, hvorvidt jeg burde blive sammen med ham eller ej.
    Jeg har virkelig ikke lyst til ikke at være kærester med ham. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skulle gøre uden ham. Vi er blevet meget afhængige af hinanden, på trods af at vi begge har gode venner og arbejde hver for sig.

    Men jeg er bange for om jeg går glip af noget her i livet. Flere af mine veninder går tit i byen og tager hjem med drenge, og selvom jeg ikke har behov for det nu da jeg kun vil min kæreste, så er jeg bange for om det er noget jeg vil fortryde senere hen. Altså jeg frygter helt vildt, at jeg vil sidde om 10 år og kigge tilbage på en ungdom “spildt” i et fast forhold. Jeg er den eneste af mine veninder med en kæreste lige nu.

    Jeg hører så mange historier om folk der mødte hinanden i gymnasiet og var kærester i mange år, og så slog de op, og havde gået glip af deres ungdom og anede derudover ikke hvem de er uden deres kæreste.

    Jeg har talt med min kæreste om mine tanker. Han forstår mig godt, men han har det ikke på samme måde. Han synes, at det vi har er fantastisk, og det synes jeg jo også at det er.

    Lige nu kan jeg ikke se nogen grund til at slå op med ham udover mine bekymringer om at gå glip af noget, og at jeg ikke vil miste mig selv. Derudover er jeg også bekymret omkring hvad andre tænker om os. Altså om andre ser os som to unge, naive låst fast i et parforhold. Selvom jeg ikke selv ser det sådan, bliver jeg bange for at mine veninder ser sådan på mig, og også min familie.

    Jeg ved ikke hvad det rigtige er at gøre. Men jeg har ikke lyst til at slå op med min kæreste. Men jeg har heller ikke lyst til, at vores sex bliver mindre og mindre. Og slet ikke at jeg vil fortryde noget senere hen i livet.

    Mvh

    Svar
  241. Louise

    Hej.

    Jeg skriver fordi jeg har en del som jeg gerne vil vende med en som måske kan svarer mig på dette meget private spørgsmål.

    Mig og min kæreste har været sammen i snart 6 år, det har siden begyndelsen være lidt svært at finde en mellem
    Vej i det med sex, jeg er en type som godt kan lide tingene sker lidt oftere, når tiden er til det, lidt spontant og engang imellem på den måde at jeg føler mig som en kvinde som bliver styret af min mand. Min kæreste derimod kan sagtens gå imellem 1-3 måneder uden sex, han ligger ikke af egen fri vilje op til det, men afviser heller ikke hvis jeg ligger op, han er meget forsigtig i sexen, tingene foregår meget Langsomt, og man når nærmest ikke at blive tændt gør han giver op fordi det er en meget usikker måde og rolig måde tingene bliver gjort på. Trænger til at han viser mig som en rigtig mAnd hvordan det skal føles og ikke at det altid er mig der skal fortælle han hvad jeg vil have og ikke kan lide.

    Han lover hver gang at tingene ændre sig og han viser sig fra sin sexede side i en uges tid og så er vi tilbage igen ved det samme.

    Jeg går med tanken om et åbent forhold eller andre tanker men ved ikke om det er forkert.

    jeg elsker den man så højt og vil ikke undvære ham men kan ikke leve sådan altid

    Hilsen en trist kvinde

    Svar
  242. Hjælp !!

    Hej Maj.
    Jeg er en pige som har et kæmpe problem. Som både går mig og min kæreste på.
    Jeg kan ikke snakke om jeg hvad har lyst til i sengen, jeg har alt i hovedet hvad jeg vil have hun skal gøre, men jeg kan virkelig ikke få det sagt 🙁 nu har hun sagt at vi ikke har sex før jeg siger hvad jeg vil have, hvilket så ligger et større pres på mig.. for så er det op til mig hvornår der sker noget ..
    vi ser kun hinanden fra fredag aften til søndag aften, da vi bor i hver vores ende af landet lidt endnu..

    Hvad kan jeg gør for at jeg “tør” snakke om sex med hende ?!
    Håber du kan hjælp!!

    Hilsen en “genert” pige ..

    Svar
  243. Anonym

    Kære Maj
    Jeg er en kvinde på 35 år, der er flyttet sammen med min kæreste. Vi har været kærester i 1,5 år. Det har været en hård periode i forbindelse med flytningen, men nu er vi kommet godt på plads.

    Almindeligvis har vi det godt, men vores sexliv er gået helt og aldeles i stå. Det piner mig rigtig meget, for som tidligere vaginismepatient er jeg hurtig til at give mig selv skylden for vores manglende sexliv. Jeg har nemlig svært ved at tage initiativ, og det gør situationen rigtig svær.

    Min kæreste har aldrig været så seksuelt aktiv, men nu er det gået helt i stå. Han pendler hver dag til arbejde og har travlt med videreuddannelse, så han har ikke så meget overskud, når lyset er slukket om aftenen.

    Jeg har brug for at finde en løsning og vil gerne tale med ham om det, men hvordan gør jeg det uden at virke bebrejdende? Jeg har jo også en del af ansvaret, og jeg kunne godt bruge et godt råd til, hvordan jeg får mere mod til at tage initiativ.

    Jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.

    Venlig hilsen
    Den triste

    Svar
  244. Gabriella

    Hej Maj,
    Jeg har fulgt med dine nyhedsbreve og kommentarer,derfor vil jeg håbe du kunne hjælpe mig med dette. Jeg har lidt af forfærdelig jalousi men jeg er nu kommet over en stor del af det (takket bl.a. din hjemmeside og terapi), men jeg kan ikke og ved overhovedet ikke hvordan jeg skal komme over når min man glor på en bestem kvinde/pige uanset hvor vi er henne. Jeg oplever udelukkende to følelser: Stor raseri og jeg bliver dyb ked af det. Dette betyder, at jeg undgår mange gange at være sammen med ham fx til fester eller lignende steder hvor smukke, slanke og tynde kvinder er tilstede. Det er blevet en smule bedre men alligevel ikke helt “normalt”.
    Jeg må lige så sige, at det ikke er hele tiden han gør det, men når det sker kommer de to følelser op med det samme og jeg går i krise…
    Venlig hilsen

    Svar
  245. Anita

    Kære Maj.
    Jeg har læst mange af dine gode svar, og i min situation brugt nogle af dine råd dog uden held. Derfor prøver jeg nu selv at skrive min situation til dig, for at høre om du kan supplere med gode råd.

    Jeg er kvinde på 44 år. Min mand er 46 år, og vi har været sammen i 14 år. Vi har er fælles barn på 10 år. Herudover har jeg 2 store børn fra tidligere ægteskab hvor den ene er flyttet hjemme fra.
    Situationen har stået på i årevis, men pludselig fylder den så meget for mig, at jeg ikke kan komme ud af det. Min mand og jeg har haft et stort set ikke eksiterende sex-liv i 5 år. Det startede med at jeg fik en slem depression, for 5 år siden, og meldte klart ud, at sex ikke var noget jeg kunne overskue. Det accepterede han – i alle tilfælde ud af til. Efter et år meldte jeg mig på banen igen, og han sagde til mig, at efter alle de afvisninger han havde fået, ville kan ikke længere tage initiativ til sex. Min egen opfattelse er, at han ikke er blevet afvist mange gange, men den følelse kan jeg jo ikke tage fra ham. Jeg sagde, at jeg gerne vil tage initiativ i starten, men at han på længere sigt også måtte komme ind i kampen, da jeg som kvinde også gerne vil føle mig begæret. Nu er der gået 4 år, hvor jeg har taget et væld af initiativer, uden at det fører til sex. Jeg har planlagt hyggeture, skrevet søde/frække beskeder, nærmet ham i sofaen, gået ud til han i badet og You name it. Han afviser mig hver gang. Jeg ved at han har været stresset og presset på arbejde, og af samme årsag har han søgt og fået nyt arbejde. Jeg har bragt emnet op i løbet af årene, og han har sagt at han er for træt og ikke orker sex. Jeg læste i en brevkasse, at mænd ikke kunne stå for et blowjob i sofaen, så det har jeg forsøgt i denne uge. Vi lå længe og pillede og det var fint, indtil jeg kravlede ned for at gå i gang. Så var han for træt og ville i seng, og jeg blev temmelig skuffet, hvilket han godt kunne mærke. Nogle gange kommer man som menneske til at gøre noget der ikke er helt ok, og det kom også over mig. Vi sover ikke sammen og har ikke gjort det i mange år. Det startede egentlig med at vi begge sov af H. til og aldrig var udhvilet, så det har ikke generet mig, at vi har haft den sådan. Men tilbage til mit fy. Jeg tjekkede browseren på hans pc, og kunne konstatere at han ser porno HVER dag. Jeg blev vældig skuffet, og skuffelsen blev ikke mindre af, at han så porno senere på aftenen den dag han afviste mig. Dagen efter var jeg mut og indebrændt. Han spurgte hvad der var galt, og jeg kunne slet ikke få gang i snakken, så jeg sendte ham en mail med en artikel hvor en kvinde var ked af den manglende sex i forholdet, og hvor manden så porno i stedet for at være sammen med hende. Han blev vred over at jeg ikke havde sagt noget, og i stedet skrev til ham, men jeg forklarede at det skuffelsen sad så dybt i mig, at jeg ikke kunne få det sagt, og derfor valgte jeg at skrive. Vi fik talt sammen og han synes jeg overreagerede. Jeg sagde, at jeg synes han skulle respektere mine følelser. Jeg fortalte ham, at jeg savnede ham seksuelt. Han fortalte at han var stresset og ingen sex lyst har haft længe, men at han er sikker på at det komme når han får nyt arbejde. Jeg sagde til ham, at jeg var sikker på at han så porno, så jeg ikke helt forstod det med den manglende sexlyst. Han fortalte at han indimellem onanerer, men at det ikke var meget. Jeg bad han om at vise mig browseren på hans PC, da jeg havde brug for at blive overbevist om at det var sandheden. Det ville han ikke. Han synes at jeg har presset ham – det har jeg nok også – og nu mener han at jeg har skubbet han endnu længere væk. Hvis ikke jeg kan vente på ham, må jeg jo blive skilt var hans budskab. Senere på aftenen kunne han se jeg var ked af det, og han sage at vi bare lige skulle over det her arbejde, så skal alt nok blive godt igen. Mit spørgsmål: Kan man virkelige tale om at have mistet sexlysten når man onanere til porno hver dag? I den periode jeg var uden sexlyst lå onani meget meget fjernt fra mig. Jeg har det virkelig svært hver aften, når jeg ligger alene i sengen og ved han onanerer overe i et andet rum, mens jeg bare ligger og savner ham. Hvordan kan jeg komme ud af de tanker? Jeg har svært ved at sove, så det her forstyrrer min nattesøvn. Jeg har fulgt alle de råd jeg har læst mig til. Jeg har ikke presset ham til noget i årevis, jeg har bragt emnet i tale flere gange uden af presse ham, jeg har forsøgt stille og roligt at tage initiativer uden held, hvad er mit næste træk? Jeg er så sex hungrende, at jeg har lyst til at tage den første mand der går forbi min dør, og hive ham med ind i min seng – jeg/vi har ikke haft sex i 2016! sidste år blev det til 3-4 gange og året før det samme. Jeg skal tilføje at når vi har sex er det rigtig godt. Jeg fortalte han i øvrigt i vores snak den anden dag, at sex kan have en positiv effekt på stress, og at han måske kunne have det med i tankerne. Jeg sagde også at jeg undrede mig over hans prioriteter, for han har energi til at løbe 100 km og ugen, eksperimentere med mad i køkkenet osv. Han sagde at det da godt kunne være han havde fordelt sin energi forkert, men han vender blot tilbage til at sexlysten er forsvundet. Et andet råd jeg havde læst, var at jeg skulle prøve at gå letpåklædt rundt. Det forsøgte jeg i går. Efter badet iklædte jeg mig en fiks lille sag (jeg vejer lige 5-7 kg for meget, så helt fiks bliver jeg aldrig) men alligevel. Da jeg kom ud fra badet sov han i sofaen. Da han vågnede gik der noget tid inden han opdagede det. Kommenterede det meget kort, og vendte hovedet ind i pc’eren. jeg vimsede rundt, uden at han løftede hovedet. kl. 22.30 gabte han kyssede mig kort og gik i sin egen seng – frustreret …det er ikke ordet. Håber så meget at du prioriterer min henvendelse. mange Hilsner

    Svar
  246. Anonym

    Hejsa 🙂
    Jeg er en 20 årig kvinde, der har været sammen med sin kæreste i 30 mdr. Han er meget sportslig og går meget op i sin håndbold. Jeg er selv gymnast og løber i min fritid.
    Mit problem er, at vi ikke har ret ofte sex, som andre par har. Jeg er klar over, at efter 2,5 år har man ikke ligeså meget sex som når man er nyforelsket. Men da vi var nyforelsket, havde vi heller ikke ofte sex..

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre..
    Jeg har prøvet med frækt undertøj og nogle ‘sjove-ting’, det hjælper også NÅR vi har sex (som også er godt) men det sker bare for sjældent.

    Jeg har faktisk skrevet det ind i en kalender, for at kunne vise ham, hvor sjældent det sker – er det godt eller er det bare nedeladende?

    HELP PLEASE

    Kh.
    Marie

    Svar
  247. Den ulykkelige

    Hej Maj.

    Jeg er så ulykkelig. Historien er den at jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år og vi flyttede sammen for 10mdr siden. Jeg er 25 og han er 24. Jeg har altid set vores forhold som rigtig godt og været glad og tilfreds, vi har ikke rigtig skændtes og deraf heller ikke haft brug for at kommunikere særlig meget om vores parforhold. Jeg har set på mine veninders forhold og tænkt ”vi er godt nok heldige at vi har det så godt sammen”, og jeg har også tænkt at jeg havde den bedste kæreste.
    Men i sommers blev der vendt rundt på alt. Vi har godt nok haft lidt svært ved at finde os tilrette med hinanden med at bo sammen, haft flere små ”skænderier” hvor jeg føler at han har rettet på mig og han føler ikke at han er blevet hørt. Derudover så har jeg en tendens til at have let til tårer hvis jeg er stresset eller alting bliver uoverskueligt, hvilket nogen gange har resulteret i at han måtte trøste mig over næsten åndssvage ting, og han er virkelig ikke en mand med mange problemer og er nærmest aldrig ked af det. Men jeg har altid tænkt at der selvfølgelig er ting i et forhold der er trælse og det må man tage med (eller snakke om – hvilket vi så ikke var så gode til)
    Men i sommers siger han en dag grædende, og ud af det blå, at han ikke synes vores forhold går så godt, han synes ikke der er så hyggeligt derhjemme når jeg oftere er trist og han kan ikke længere forestille sig vores fremtid sammen og hvordan vi skal få det til at fungere med hus og børn. (Det skal lige siges at jeg har snakket om børn i flere år, og det er noget han aldrig har kunnet snakke om. Han er slet ikke klar, og vifter derfor spørgsmålet hen når jeg spørger ind til børn). Det var verdens største chok. Jeg græd og græd, hvilket han også gjorde, og vi endte med at tage hvert til sit for at tænke. De næste to uger var han stadig i tvivl og jeg prøvede febrilsk at få ham til at ændre mening. Det var de hårdeste uger af mit liv. Da jeg en dag til sidst havde givet op og svarede at jeg nu også var kommet i tvivl, kom han pludselig ”tilbage”. Han sagde det gik op for ham ”at han ikke var klar til at give slip på mig”.

    Siden da har mit humør været en rutsjebane. Den ene uge er jeg lykkelig og kan se vores fremtid sammen, den næste er jeg helt nede i kulkælderen, tænker og tænker og prøver på at finde ud af om vi overhovedet er gode sammen og om jeg overhovedet kan lide ham. Jeg tænker nogen gange om vores forhold hele tiden har været dårligt, og jeg bare ikke har kunnet se det? Føler jeg har løjet for mig selv og jeg ikke længere kan stole på mine følelser. Den ene dag har jeg lyst til at kramme og kysse ham, den næste har jeg lyst til at skubbe ham væk og være alene. Og dertil kommer så at jeg har døjet med angst der var chok-relateret, så efter dette chok i sommers er angsten kommet tilbage, hvilket bestemt ikke gør det nemmere at håndtere alle de tanker (er dog startet til psykolog som skal hjælpe mig med angsten så det skulle der gerne komme styr på). Men det ændrer ikke på at jeg ikke aner mine levende råd. Det er det første jeg tænker på når jeg står op, og det sidste jeg tænker på når jeg går i seng. Jeg har uro i kroppen konstant i de dårlige uger. Jeg mener der er tale om tillidssvigt. Jeg troede at han var vild med mig og ville have mig, også for mine fejl og mangler. Derfor er jeg, oveni at jeg selv er i tvivl om hvad jeg vil, også helt vildt i tvivl om han pludselig går igen. Jeg har selvfølgelig spurgt, og det siger han at han ikke gør, men jeg er bare ikke rolig indeni. Og så føler jeg at jeg skal tænke mig til et svar, LIGE NU. Men der er gået 4 måneder, og jeg føler da også virkelig at vores forhold har udviklet sig ift. at vi nu kan snakke om tingene hvis der er noget der går os på, men jeg får bare STADIG tvivlstanker. Har hele tiden lyst til at spørge nogen om ”hvornår man har prøvet længe nok”, men selvfølgelig er svaret at det ved jeg kun selv. Men jeg ved det virkelig ikke og jeg er så ked af det. Føler min fremtid er ødelagt og uoverskuelig. Føler jeg er en byrde med min angst og at jeg har let til tårer, føler nogen gange ikke jeg kan kende ham som den han var, men jeg er bange for at det både er min angst der taler, og at det godt kan komme tilbage igen hvis bare jeg venter længere. Man tror jo altid at græsset er grønnere på den anden side, men hvad nu hvis jeg står men en guldgrube mellem hændende som jeg kommer til at smide væk og aldrig kan få tilbage? Jeg er alt i alt bange for at ”vælge forkert”. Jeg har altid haft den mentalitet at man skal kæmpe for ens forhold for jeg kan jo ikke gå ud og finde en hvor alt bare er godt, men jeg kan ikke se om mit forhold er helt skidt eller bare har en rigtig hård periode som mange parforhold oplever det. Jeg kan ikke engang finde ud af om jeg elsker ham mere, og om mine følelser er forsvundet – så jeg ved INGENTING. HJÆLP!!!!

    Mange hilsner
    Den ulykkelige

    Svar
  248. M

    Kære Maj! Jeg skriver til dig fordi, at jeg virkelig har brug for hjælp. Jeg føler ligenu, at det hele braser sammen omkring mig, i mit parfohold lige nu og længere tilbage. Her kommer en rigtig lang smøre, så håber du kan forstå bedst og derefter gerne vil hjælpe mig! Jeg har også tænkt mig at købe kurset, omkring jalousi.
    Lidt om mig og lidt om min partner – Jeg er en pige på 20 år, læser til pædagog på 2. år, og så elsker jeg at bage samt lave mad. Ud over det holder jeg også meget af naturen, og dette gør min kæreste også, så vi fisker og går på jagt sammen, samt tager på teltture m.m.
    Min partner, lad os kalde ham O, er også 20 år, i lærer som tømrer og bliver udlært om 4 måneder.
    O og jeg fandt sammen i 10.klasse, og har nu været kærerster i lidt over 3,5 år. Vi bor sammen hos HANS forældre, på et normalt værelse og har gjort det sidste år. Vi ses selvfølgelig hver dag, men der sker ikke så eget, og det er egentligt samme rutine, som kærer hver dag: vi står op, tager afsted, kommer hjem, ser tv i sengen på værelset, alder i søvn, står op spiser aftensmad med hans forældre, går ned og slapper af (eller tager på jagt i vinterhalvåret), ser tv, og ligger os til at sove.
    Jeg har længe gerne ville flytte hjemmefra, mens O gerne vil sparer pengene og synes vi bor fint, men vi har aftalt at flytte, når han er udlært og har fået job.

    Jeg har haft en del kærester inden O, men ikke noget seriøst, og egentligt er jeg bar blevet ”kastet videre” af dem, næsten hver gang. Men den ene af de kærester, var mig utro 2 gange, hvilket har påvirket mig rigtig meget, så jeg går og er bange for, selvom at jeg stoler på mn kæreste, at det en eller anden dag, nok skal ske. Min grænser er også meget små, og jeg finder det ikke okay, hvis han danser tæt med en anden, eller er alene med en pige som jeg ikke er gode venner med, selvom at han siger der ikke sker noget. At mine grænser er små, har O svært ved at forstå, fordi han netop ikke har gjort noget, og det har han jo faktisk virkelig ikke! Men også fordi at, han lever efter at man skal gøre som man har lyst til, og ikke bestemme over hinanden.
    O har kun haft 1 kæreste, men alligevel også hygget sig med 2 andre. Hans første kæreste F, og ham blev kærester i 8.kl og var sammen i 6 måender. O kørte op til hende på knallert, så snart hun havde den mindste tid til ham, selvom at der er ca. 30 min i bil. Han har virkelig gjort alt for hende og jeg føler at hun har kunne sno ham om hans lillefinger. Hun slog op med ham på dere halvårsdag, efter han havde kørt hele vejen på knallert i snevejr, givet hende en ring og så kørt hjem igen, fordi hun ikke havde tid. Da han kommer hjem, skriver hun en sms med, at hun ikke vil være kærester mere. O bliver knust, spister næste ikke og græder de næste 14 dage, hvilket hans søster desuden har bekræftet. Efter dette begynder han at ses mere og mere med S, som har støttet ham hele vejen igennem. De begynder at hygge sig sammen, og det ender faktisk med at O må sige til S, at han ikke vil mere end det de har og derfor bare vil være venner, dette bliver hun ked af.
    Jeg ser F som et rimelig stort problem, fordi min kæreste ikke på noget tidspunkt har set hende som andet end sød m.m. e har desuden ikke snakket eller været venner siden deres brud, men efter jeg kom ind i billedet har hun vist interesse for ham. Hvis vi møder hende, lyser han op og snakker gladeligt til hende og modsat. Han havde i starten af vores forhold noget af hendes gamle spejdertøj til at ligge. Jeg ville gerne have det væk, for det hørte ikke hjemme i vores forhold. O’s første forslag var, at jeg kunne bruge det – Nej tak! Han skrev så til hende, om hun ville have det, for så ville han kører op og aflevere det – det takkede hun ja til og jeg sagde NEJ! Vi aftalte så, at skulle mødes med hende til det lokale festival, så kunne hun få tøjet. Inden da skulle vi aftale hvornår, og her begynder hun at sende søde smileyer og ”hjerter” samt skrive skat, O gør ingenting og irretere sig ikke, mens jeg bliver ret sur. Det ender faktisk med at hun slet ikke dukker op, og O mider til sidst bare posen ud.
    En anden episode er til en fest på diskotek – jeg er sammen med O og hans venner, med en anden pige også. Jeg sidder inderst ved et bord med O i midten, og fletter dejligt fingre, her kommer hun pludselig og sæter sig tæt og dansende op af MIN O. O slipper min hånd og begynder at snakke med hende. Alle andre ved bordet griner, fordi de kan se jeg er utilfreds og utilpas med situationen. Efter denne episode går vi ned og sætter os på en bænk, bare ham og jeg, fordi jeg vil sige at jeg ikke synes det var ok. Her kmmer hun igen, hun sætter sin fod op på O’s ben, og lader som om hun skal binde det snørerbånd som ikke er gået op – jeg kan ikke holde mig, eftersom hun bare kunne have sat foden på bænken ved siden af mig, hvor der var ledigt – jeg sier ordret:” F – det der kan du fanme gøre et andet sted!!” – hun smutter og O bliver sur, og synes jeg var upassende og at det ikke var ok, for hun gjorde jo ingenting. Et par dage efter dette, vil O holde pause – vi ses stadig og kærester stadig rundt og efter 1-2 måneder finder vi sammen igen. I slutningen af pausen mødte jeg en anden fyr, vi skriver sammen og jeg synes det er dejligt at få beræftelse. O læser beskederne og mener jeg er igang med at finde en anden – hvilket jeg jo ikke er. Jeg stopper med at skrive med ham, men O kører stadig i det, og forstår ikke, at jeg faktisk ikke ville noget med ham den anden, bare have bekræftelse – for der sketet inet andet end sms. Udover at F fylder rigtig meget i forholdet, fordi O var så forelsket som han var, og jeg føler jo at jeg ikke er god nok set i forhold til hende og det de havde, og hvad han gjorde for hende, så synes jeg også at S fylder meget. (O har desuden ”stalket” F, mens vi holdte pause)
    S var jo vild med ham, og de hyggede sig rigtig meget.. og de var/er gode venner. Jeg føler bare at S har stået i kø til O, alt den tid han var sammen med F. Og jeg er bange for at hun vil gøre det igen. Han træner og det gør S også, og en dag spørger jeg hvem han trænede med, da han kommer hjem. Han svarer ingen, men siger så meget forsigtigt, at han faktisk skrev til S, om de skulle træne sammen – hvilket hun ikke kunne. Jeg bliver ked af det, fordi jeg har det svært med at de skal træne sammen når de har den fortid sammen, som de har. Jeg opdager så, at der faktisk ingen beskeder er, og spørger så, hvor han forklarer at han har ”skjult” dem, fordi han vidste jeg ville brokke mig over det.

    Jeg har selv haft mange kærester og været sammen med mange, mens han ikke har. Jeg fortryder det så inderligt og ville ønske han kunne være min første, fordi han faktisk er den første som jeg er forelsket i, sådan virkelig forelsket!! Jeg ved der er problemer i alle forhold og det kan man vel ikke undgå – hvilket vel også er godt, for ellers ville det nok være lidt kedeligt!
    Men, O og jeg er gået lidt i stå – han ved ikke om han er forelsket, fordi han synes det er svært at være forelsket i en der altid brokker sig. Han mener jeg er altid brokker mig – også hvis jeg bare siger min mening. Jeg synes ikke selv at jeg altid brokker mig, men jeg kan ikke selv se det – det har jeg virkelig brug for hjæp til at tackle og brug for hjælp til at tackle mine føelser. For jeg reagere vildt voldsomt, med tårer og hulken, bare han siger det mindste forkerte.
    Jeg er glad for ham, forelsket og vil bare så gerne det her forhold, men føler det går i stykker ligenu, hvis ikke jeg får hjælp.
    Der har på det sidste været en del utilfredshed fra min side, fordi jeg føler mig nedprioteret. I sommers var vi i sverige – her var 2 af hans venner med de 5 ud af 7 dage – udover dette var vi på camping i 5 dage – her havde jeg sagt hans søskende måtte besøge os – det endte med de var der på skift alle 5 dage, jeg synes det var hyggeligt, men jeg ville også godt have ferie, bare med ham – det kan han ikke forstå, vi sov jo alene og havde 2 dage alene i sverige. Han har nu booket ferie med hans venner på ski – hvilket jeg virkelig godt kunne tænke mig – mens O finder argumenter for, hvorfor jeg ikke skal med ”du kan jo ikke stå på ski”, ”du er for klodset, du brækker bare noget” eller ”det er en drengetur”. Det er ikke det, at han skal alene afsted men fordi jeg ved hvordan det bliver – som sidste år, han virker ligeglad mens han er afsted, tager ikke kontakt, svarer ikke og drikker sig fuld med hans single venner og gør som de gør (han vil ikke være utro!!). mens han alligevel danser tæt med en anden kvinde, køber drinks til en anden pige fordi hans ven sagde han skulle – uden at fortælle/nævne mg, hans kæreste! Og det går over mine grænser, men det forstår han ikke.
    Jeg har prøvet at forklare hvorfor jeg føler mig nedprioteret, og at jeg føler han ikke gider mig, når han vælger mig fra. Han siger at han godt gider mig, men vi ses jo hver dag og nogen gange har jeg bare brug for at være sammen med andre en dig – og ikke altid være en del af dine planer.
    Kære Maj, hvordan kan jeg komme af med føelsen af, ikke at være god nok og nedprioteret? Samt angsten for at miste min skønne kæreste?

    Jeg tror på forholdet, og tror at vi ellers ikke havde holdt hinanden ud de sidste 3,5 år hvis ikke vi skulle være sammen.. så jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at gøre mit bedste for forholdet!! Please hjælp mig!!

    Svar
  249. tobias

    hej det er fordi jeg vil gerne høre om noget jeg har et lille problem med

    jeg er 22 og når jeg har sex med min kæreste så er det som om at hver gang vi vil hygge os så efter noget tid er det som om jeg at den svigter lidt, og det sker mange gange når det er vi skal igang med en ny stilling og når vi bare gør det i den samme stilling og det er lidt træls for føgler jeg ikk kan give hende det hun vil have. men ved ikk hvad jeg skal gøre ved det og den har gjort det længe ca. 5 måneder håber du kan give et svar

    Svar
  250. Ung kvinde - langt forhold

    Kære Maj
    Jeg er en 23 årig kvinde, der har været sammen med min kæreste i 5 år. Han er min bedste ven, og jeg vil ikke undvære ham for noget i verden. Det føles dog tit som om, vi ikke kan finde ud af at blive mere. Vi ved vi gerne vil have børn sammen og finde hus sammen en dag, og vi ved at vi elsker hinanden. Men vi har aldrig været særlig gode til det med sexen. Og det har ikke generet mig vildt meget, for vi prøvede, og jeg tænke, det ville blive bedre med tiden. Men nu er der gået fem år, og med tiden har vi haft mindre og mindre sex. Hvis vi har sex en gang om måneden, er det mere end normalt. Og jo mindre vi har, jo mere akavet synes jeg det er begyndt at blive. Jeg fortalte ham en gang, at jeg gerne ville prøve noget vildere sex, da jeg er meget til dominans. Og det var som om det gjorde ham enormt utilpas. Jeg sagde jo ikke han skulle gøre det, eller sagde det ville gøre mig trist, hvis han ikke ville prøve. Men nu er tanken om det sex jeg gerne vil have, noget der fylder mere og mere, og noget jeg tit er bange for, jeg får for meget lyst til at prøve med en anden. Især når vi ikke en gang har almindelig sex mere. Hvis jeg prøver at snakke med ham, så synes han jeg angriber ham og lægger pres på ham, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal gøre ved det. Det gør mig så ulykkelig..

    Svar
  251. missfortivlet

    Kære Maj,
    det klassiske pornoproblem,
    er gift med en dejlig mand, men hver måned har vi et problem – ikke sex nok bla pga menstruation – man kan have sex på andre måder har jeg forklarte og forsøgt at ligge op til
    Porno kommer særligt ind i billedet på denne tid af måned – jeg har det svært med porno – som så mange andre kvinder .
    – men har jo læst din forklaring om dig og mig sex og alene sex, har har forenet mig med det behov og så længe porno ikke går ud over fælles sex – men har nu allerigvel 2 probelemer,
    1. han ser porno om natten/morgens – mens han ligger ved siden af mig i sengen – det synes jeg jo bare er super ufedt!
    2. pornokiggeriet går jævnligt ud over fællessex – han får stillet et behov ved kiggeriet – trods han jævnligt giver udtryk for stort sexbehov – så er det trods alt ikke så stort…. og han afviser mig jvænligt – jeg afviser ham aldrig – altså med mindre det ikke kan lade sig gøre i timerne hvor vores lille datter er vågen eller lign…

    hvad stiller jeg op?

    Svar
  252. Ole Gade

    Kære Maj
    Jeg er en mand på 57 år, som er begyndt med, indimellem at have problemer med potensen. Jeg og min jævnaldrende hustru har et fint og monogamt sexliv gennem mange år.
    FORTID:
    Mit sexbehov har altid været større end min kones. Hun ville gerne have sex 1 gang pr uge eller 1 gang hver anden uge. Jeg vil gerne to gange pr uge. Derfor har jeg onaneret, typisk en gang om ugen. Gerne torsdag, så jeg følte mig ovenpå til et week-end knald. For et år siden sagde min kone at hun gerne ville, mit onani stoppede, og vi aftalte, at vi i stedet skulle have mere sex – måske 1 til 1,5 gange om ugen. Det har vi begge levet op til, og vort sexliv er virkelig blevet bedre. Fx kan alle 7 ugedage nu være potentielle sex-dage.
    NÅR VI HAR SEX:
    Vi har et godt sexliv, med forspil som massage, ofte(st) gensidig oral, og penetration. Og oftest kommer vi samtidig.
    PROBLEM:
    Den seneste tid har jeg haft rejsningsproblemer i ny og næ:
    – Ved afslutning af forspil (fx efter at jeg giver hende oral) har jeg nogen gange tabt rejsningen, lige før vi skal gøre det, eller straks efter penetrationen, så jeg må opgive forehavendet.
    – Sidst vi gjorde det (rigtig god sex) kom min kone før mig. Herefter havde jeg svært ved at bevare rejsning, men gennemførte. Troede jeg. For jeg kom ikke! Så min kone gjorde mig efterfølgende færdig. Hun troede jeg fakede, og jeg troede jeg kom? Jeg har ikke kendskab til tantra, så det er ikke noget derfra …
    – I går skulle vi så gøre det – for første gang efter 14 dages pause. Så jeg så frem til det. Som altid kommer min rejsning, straks min kone rører mig. Men kort herefter faldt rejsningen igen, og aftenen var ”ødelagt”!
    SPØRGSMÅL:
    – Er jeg blevet gammel?
    – Skal jeg søge læge/have medicin?
    – Eller foregår problemerne oppe i mit hoved? Erkendt, min fantasi er ”større” end min kones, og derfor tænker jeg nok meget over det.

    Jeg ser frem til dit svar – som jeg håber kan os begge.
    Mvh
    Den gamle

    Svar
  253. Allan Kristiansen

    Hej.
    Jeg er en mand på 61 år, der efter 30 års samliv nu er blevet single. Min kæreste og jeg flyttede tidligere i år fra hinanden, vi var ikke på noget tidspunkt uenige eller sure på hinanden, hun ville bare gerne være lidt alene, og da jeg samtidig havde lidt problemer med økonomien, valgte jeg så at flytte i egen lejlighed (jeg er førtidspensionist), hvilket har bedret min økonomi væsentligt. Vi har ingen børn sammen. Vi taler stadig sammen i ny og næ og har også mødt hinanden et par gange. Det har været lidt svært at blive ene , men har det godt nok nu. Men så for nylig kom jeg til at tænke på hendes storesøster, der mistede sin kæreste sidste år, han døede af kræft. Jeg har altid haft et fint forhold til hende, hun har været god at snakke med nå noget blev lidt svært i livet. Nu tænker jeg om jeg kan kontakte hende for at høre om hun evt. kunne tænke sig vi flyttede sammen, eller bare optog et forhold. Det er lidt svært, min x-kæreste ville måske misforstå situationen, men jeg er virkelig lun på hende(søsteren), hun er en meget kærlig pige, varm og altid hjælpsom, som sagt god at snakke med.
    Hvad synes I jeg kan gære, eller skal jeg droppe det helt?
    Tvillingen

    Svar
  254. Den fortvivlet

    Hej Maj

    Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg har været sammen med min kæreste i 2,6 år nu og jeg ved ikke om jeg skal fortsætte med at være sammen med ham. jeg er selv 20 år og han er 23 for selv om man nogengange skulle tro han kun var 15. der har været en del med at han hele tiden kigger efter andre damer hele tiden og når jeg siger noget til ham bliver han skide sur
    jeg har ikke adgang til hans facebook eller mobil overhovedet men igår var jeg på hans computer og han var ikke hjemme også gik jeg ind på hans facebook han skriver godt nok ikke noget mistænktsom med andre damer men han syntes godt om andre damers billeder og skriver ser godt ud til deres billeder og han syntes om strip klubber og danske frække milf og andre frække sider syntes han godt om også både på hans cover billed på facebook og på hans baggrund på både mobilen og computeren har han billeder af andre letpåklædte damer hele tiden og han vil ikke fjerne det og det gør mig meget ked af det. har prøvet og snakke med ham men han bliver så børnefornærmet hvis det ikke går efter hans hoved. han er heller ikke altid så sød ved mig kalder mig grimme ting og hvis vi sloges for sjov så tager han altid for hårdt fat som om han kæmper for sit liv. vi bor i lejlighed sammen og står begge på lejekontrakten men han bliver ved med hvis det ikke går efter hans hoved og sige at han smider mig ud men så her for nogle dage siden skrev jeg lidt med en fyr som min kæreste os kender og ham fyren syntes ikke at min kæreste var særlig sød imod mig så jeg skrev lidt med ham og det opdaget min kæreste så og skar sig selv i brystet med en saks men slog så ikke op og vi er stadig sammen. men jeg er bare så træt af at alle damer i verden er mere spændende end mig, han gider heller ikke rigtig kysse eller have sex med mig, da vi var nyforelsket havde vi sex flere gange om dagen men nu skal jeg være heldig at det er en gang om ugen og det er altid mig der skal ligge op han hopper nærmest bare af og på det er flere måneder siden han har gjort noget lækkert forspil på mig det er altid mig der skal gøre det på ham men alt det med de damer alle vegne det startet her for ca 4 måneder siden da jeg tabte det barn vi ventede jeg var dog kun nogle uger henne men jeg isoleret mig lidt fra familien men ikke fra ham. men godt efter jeg tabte det der begyndte det hele med kæresten heller ville se på andre damer og ansøg alle mulige damer han ikke kender på facebook hans familie ved det godt at han gør det der og siger tit til ham at han skal være sød imod mig men det er han ikke rigtig vi har ikke rigtig noget nærkontakt. hvis jeg vil kysse eller kramme ham så skubber han mig væk

    ved ikke hvad jeg skal gøre

    hilsen Den fortvivlet

    Svar
  255. Kvinde 50+

    Kære Maj
    Min mand og jeg har været sammen I over 30 år, vi er midt halvtredserne. I de sidste år har han virket anderledes, han tog det at blive 50 tunt og tænker meget over hvor gammel han vil blive. Samtidig kom jeg selvfølgelig I overgangsalderen og sexlivet var I perioder ikke tilstede.
    I år har han så via FB “genfundet” en veninde fra ungdomsårene. Vi mødtes med hende og han skriver med hend epå FB. jeg opdager så ved et uheld at de skriver mere til hinanden end godt er, når man nu ikke er kærester (som “jeg elsker dig og meget følelsesladet ting). jeg har forholdt ham dette, og prøvet at fortælle ham at det kan godt være de ikke har været fysisk sammen, men for mig er det stadig utroskab når man skriver til en anden kvinde at man elsker hende osv.
    Han har sagt at det er mig han vil (hun er så heller ikke dansk), men han ville ikke lade være med at skrive til hende og heller ikke fravælge hende på FB.
    Det skal siges at vores sexliv er blevet meget bedre, også fordi han også er opmærksom nu. Men det ændrer ikke på at jeg hver dag tænker over det, nogle gange græder om natten og tænker på om jeg skal flytte. Jeg synes dog 30 år er meget lang tid sammen og at det må kunne håndteres, men jeg føler nu at jeg har mistet min kæreste og bedste ven men stadig er gift. Og det går mig på at jeg har mistet tilliden til ham.
    Hvad gør jeg?

    På forhånd tak for dit svar og din gode webside.

    Hilsner
    Kvinde 50+

    Svar
    • Joan

      Hej
      Jeg er en meget forvirret kvinde ..
      For 8 mdr siden mødte jeg en fyr ! Vi begyndte at være sammen .. jeg blev ret hurtigt forelsket i ham , men følte der var noget galt .. jeg var åben og ærlig og hele tiden havde jeg fornemmelsen af han skjulte noget .. han havde lige brudt med en anden kvinde .. han var meget impotent da jeg var sammen med ham fra førsted gang vi forsøgte og er det endnu .. han fortalte mig at det var han også ved den tidligere kæreste men troede det var fordi han ikke brød sig om hende .. hun havde kun været et trinbræt! ! Efter et halvt år fandt jeg så ud af hvorfor han var så mystisk ind i mellem .. han var på amfetamin .. det lovede han at han stoppede med .. jeg tog ham i det igen senere .. nu har han holdt sig clear i 2 mdr .. jeg fandt også ud af han skylder penge alle steder .. stikker af fra huslejer og betaler generalt Faktisk ingenting .. skæbnen ville at han også blev smidt ud af sin lejlighed i august og derfor lidt tvunget flyttede ind hos mig ..
      Sagen er at jeg elsker ham og han siger han elsker mig og viser det også .. men jeg har altid skulle nærmest tigge om sex og i det føler jeg at han gør det for min skyld og bestemt ikke af lyst . Han får viagra og intet dur uden dem .. når vi diskuterer bliver han meget hurtig gal og kommer med ting som at jeg altid vil finde noget at diskutere .. eller hans børn ikke gider mig .. eller han er ved at brække sig over huset og os .. han påstår han ikke mener det det . Men mig sårer det og jeg kæder det sammen med hans manglene lyst .. jeg bliver mistroisk og føler eller er bange for at han er kun for hus ly skyld ..
      Jeg har talt med ham om det ig han siger han elsker mig af hele sit hjerte og jeg betyder alt for ham .. og det gør han jo for mig også .. jeg ved bare ikke hvad jeg helt skal tro .. hvordan får jeg ro i sjælen og er det mig der er for mistroisk .. han har jo ændret hans misbrug .. og han er en dejlig rar mand .. men jeg synes han alt for hurtigt lader alt blive hverdag og jeg føler ikke han gør sig umage for at jeg også føler mig elsket .. hilsen den forvirrede

      Svar
  256. den knuste mor

    Kære Maj,

    Jeg håber at du kan hjælpe mig med mit livs dilemma – min kæreste elsker ikke hans egne børn.

    Baggrundshistorie: for kun 1,5 år siden mødte jeg verdens sødeste, varmeste og mest omsorgsfulde mand. Jeg faldt pladask for ham, og han tog både mit hjerte, men også min 4,5 årigs datter fra tidligere, hjerte med storm. Jeg gjorde det klart for ham ret hurtigt at jeg ønskede at få et barn mere, men også at det kunne blive ret svært, da jeg har en sygdom som nedsætter min fertilitet væsentligt. Lægerne havde gjort det klart at projekt-baby nok ville kunne tage 1 – 1,5 år, med rette medicin, måske længere.
    Han var helt indforstået med dette. Han har selv et barn fra tidligere, som han på det tidspunkt ikke havde kontakt til, da der var opstået en mindre krig i mellem ham og hans eks.
    Vi aftalte derfor at jeg stoppede med p-piller da vi kun havde været sammen i 3 måneder, for at jeg kunne begynde på medicinen og så kunne vi måske være heldige at jeg ville blive gravid 14-15 mdr efter.
    1,5 måned efter denne beslutning var jeg, stik mod alle undersøgelser og alle lægelige teorier gravid! Det var så surrealistisk og ret voldsomt at det allerede var nu. Da chokket havde lagt sig, blev vi dog glade og begyndte at glæde os.
    Jeg var meget syg i min graviditet, både på grund af almene graviditets gener, men også fordi jeg ikke var nået at blive stabiliseret med medicin, inden jeg blev gravid.
    Min kæreste begyndte allerede i graviditeten at ændre sig meget, til det dårlige. Han havde meget lidt forståelse for hvordan jeg havde det. De sidste 2 mdr skændtes vi næsten hele tiden og han var meget modbydelig. Han kaldte mig en masse grimme ting og et par gange, skubbede han til mig og truede mig. Og et par gange kaldte han mig luder foran min datter og kastede kopper i væggen, som smadrerede. Jeg holdte ud, i håb om at alt ville ændres sig, når jeg havde født.
    Det er desværre ikke tilfældet. Vi skændes eller diskutere stadig rigtig ofte. Det diskussionerne ofte går på, er at jeg ikke synes han er nærværende nok – eller faktisk slet ikke. Han kan slet ikke udsætte hans egne behov og han ser slet ikke vores fælles søns behov. Hvis jeg gør ham opmærksom på det, ignorere han det. Min datter er rigtig glad for ham og ofte løber hun hen for at kramme ham, når han kommer hjem fra arbejde, men han klapper hende bare på hovedet og siger; “så, så er det godt, så kan du godt give slip” sådan er det hver gang! han krammer aldrig igen.. Hvis hun har tegnet en tegning til ham, så siger hun; “den er godt nok fin” med den mest ligegyldige og nedladende stemme og så lægger han den fra sig. Og sådan er det hele vejen igennem, han snakker ikke til børnene med mindre de eller jeg, nærmest tvinger ham. Han taler nærmest kun til dem (det er min datter og hans egen fra tidligere, som vi er begyndt at se), hvis de skal rydde op eller have en anden kommando. Og DEM er han god til at uddele! Jeg er altid så bange for at min datter feks er for langsom om at tage sko på i hans øjne, for så er fanden løs. Så bliver han sur og taler hende ned. Han har absolut ingen forståelse for børn ikke agere som voksne altid, og det pisser ham fuldstændig af. Jeg tør derfor ikke lade ham aflevere og hente hende i børnehave, fordi jeg sidder altid med ondt i maven imens, for hvad nu hvis, hun ikke er hurtig om at tage jakken af – så bliver han rigtig vred!

    Jeg er familiemenneske med stort F. Jeg kommer fra en rigtig kernefamilie. Hvilket min kæreste også gør, men de har ikke vist følelser eller snakket om noget som helst hjemme hos dem. Som han siger, han har aldrig fået sat en grænse i sit liv, han måtte alt fordi de var bange for at han ellers ville eksplodere. Men samtidig har han aldrig mærket at hans forældre elskede ham. De lavede aldrig ting med ham eller hans søskende og de har bare aldrig følt sig elsket.
    Jeg har altid følt mig elsket som barn og mine forældre brugte oceaner af tid på min sportsgren. Ligesom ferier var højt prioriteret i min barndom.
    Jeg er derfor et stort familiemenneske idag. Jeg elsker mine børn overalt på jorden og jeg har derfor dedikeret mit liv fuldstændig til dem, indtil de engang flyver fra reden. Det bedste jeg ved, er at lave ting sammen, vores lille familie herhjemme. En tur på legepladsen er ligmed lykkefølelse for mig.
    Sådan har min kæreste det ikke. Han sagde forleden i et skænderi, at han ikke elskede vores fælles søn eller hans datter fra tidligere. De betød ikke noget for ham og han havde aldrig ønsket en familie. Han blev aldrig “en far” eller familiemenneske. Han havde kun samvær med hans datter fra tidligere, fordi jeg havde sagt at han skulle. Det var kun for mig skyld.
    Og gik vi fra hinanden, så ville han hverken have kontakt med hende eller vores søn mere.
    Da han var faldet ned, sagde han, at han ikke havde ment det så hårdt – men at han rent faktisk havde det sådan, han følte ikke at han ville gå igennem ild og vand for hans børn.
    Og at han da holder en smule af dem, men ikke noget videre. Han sagde at han ikke elsker dem og at jeg betyder mere for ham, end de gør.
    DET GØR ONDT! Det gør så f*cking pisse hamrende ondt, rent ud sagt. Jeg er helt knust. Jeg sidder tilbage og græder og græder og kan slet ikke forstå, hvorfor man over hovedet kan lade være med at elske dem. Han siger at jeg bare skal acceptere det og lade være med tænke på det.

    Jeg er godt med på, at fædre kan være langsommere om at knytte sig, men jeg tror faktisk ikke at det er tilfældet her. Hvilket han heller ikke selv gør.

    Jeg er så meget i vildrede. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke se, hvordan vi skal kunne være en familie resten af livet, når han ikke mener at han kan være en familie. Han vil ikke have vi skal gå fra hinanden, jeg skal bare ikke regne med ham som far og familie menneske.

    Jeg har med vilje “ladet ham” træne et fodbold hold 2 gange om ugen + kamp i weekenden, for at han ikke skulle føle det for surt med familieliv, da jeg ved at dette betyder rigtig meget for ham! Og 2-3 gange om måneden er han ude og spise med hans kammerater. Og han overarbejder ofte.
    Jeg er derfor meget alene med børnene og han siger også ofte selv, at det har været nemt at blive far. Men samtidig siger han at man som forældre ikke skal til sidesætte egne behov og at jeg da også bare kan gå til noget, nogle gange om ugen. Men det er jo ikke det jeg vil. Så havde jeg aldrig fået børnene.

    Jeg prøver konstant at glatte ud, og lade ham rende rundt til det han vil, så han måske kunne være en god far, de få timer om ugen, han reelt ser dem. Det er bare ikke rigtig tilfældet.

    Spørgsmålene der farer rundt i mit hoved er derfor:

    Skal jeg gå fra ham? – for hvordan bliver børn, der vokser op, hvor det kun er en forældre der kan give omsorg og kærlighed? ødelægger det dem? ødelægger det deres selvværd, at blive mødt af ligegyldighed fra den ene forældre?
    Omvendt, er det bedre at have en far fysisk, men ikke mentalt, end at vokse op helt uden ham?
    Min datter er rigtig glad for ham, selvom hun også siger at vi ofte skændes og det kun er mig der må aflevere/hente, børste tænder osv – vil det ødelægge hende, at skulle flytte fra ham? det vil være endnu en stor omvæltning i hendes liv, ligesom det var da han flyttede ind? Omvendt, så har hun selv en far 5 dage hver anden uge, som er virkelig kærlig og omsorgsfuld.
    Skal jeg bare gå nu? eller skal jeg vente og se tiden an? vil han nogensinde ændre sig? og hvor meget ødelægger han inden han ændrer sig eller aldrig gør?

    Jeg tænker mest på det ift. børnene.
    Det skal lige siges, at han er ikke kun et fjols. Vi har rigtig mange gode timer sammen og lange snakke når vi går tur. Det er ham der laver aftensmad hver aften og vi hjælpes ad med vasketøjet. Han er sød til at komme og kramme og kysse mig. Og børnene venter altid på, at han kommer hjem fra arbejde.

    Jeg har fået ham til psykolog, hvilket har hjulpet en del, fra hvordan han var i graviditeten til nu. og vi har taget PREP kursus sammen.
    Men det har mest hjulpet på hans temperament, ikke hvordan han agerer overfor børnene. Hans manglende forståelse og empati.
    Han synes dog ikke at psykolog har hjulpet, måske kun LIDT. Og han havde kun fået henvist 8 gange og han ønsker bestemt ikke mere hjælp fra nu af.
    Han mener ikke det er forkert ikke at elske hans børn og at være så nedladende mod dem og ikke at drage omsorg.

    HVAD SKAL JEG GØRE??

    Undskyld at det blev så langt og rodet! Jeg synes bare det var vigtigt at få det hele med…

    Svar
  257. Marianne

    Hej.
    Jeg har lidt problemer med mit sexliv, jeg kan ikke få orgasme når mig og kæresten har sex. Vi har prøvet lidt forskellige ting, men det hjælper ikke. Jeg er ikke engang tæt på at komme.. Men det er faktisk ikke noget nyt, da jeg havde sex med min ekskærester fik jeg heller ikke orgasme. Aner ikke hvad jeg skal gøre.. Så har jeg et spørgsmål der handler om hvordan gir man et godt handjob uden at blive så pokkers træt i armen 😕 Og hvordan gir man et godt blowjob?? Jeg kan simpelhen ikke finde ud af det. Har læst om det men jeg forstår det ikke.

    Svar
  258. Christina

    Hej Maj
    Jeg står i den situation at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre og derfor søger jeg råd. Jeg har også søgt råd hos min mor og bedste veninde, men har brug for mere objektive øjne på sagen.
    Det bliver nok langt… har aldrig formået at fatte mig i korthed.

    Jeg har siden 2002 været sammen med den samme mand. Jeg var dengang 17 og han 27. Han er min første rigtige kæreste (og jeg hans) og jeg kan nok godt se, nu, at jeg blev meget hurtigt fornuftig og voksen, for at passe ind i hans liv.
    Vi blev gift i 2005 og forældre i 2009 og igen i 2010.

    Vi er meget forskellige på næsten alle planer og jeg er her nu i en alder af 31, at jeg ikke tror jeg elsker ham længere.
    Jeg holder af ham, han er en rigtig god ven og han kender mig. Men kærlige følelser er der ikke mere. Jeg har ingen sexlyst og har ikke haft det i et par år nu.

    Når vi taler foregår det via chat, da han ikke bryder sig om at tale, men skriftligt går det an. Særligt når vi er i hvert sit rum.
    Han har ikke den store interesse i mit arbejde (som også er min passion) og det præger vores samtale rigtig meget.

    Vi har som sagt to børn sammen og især vores søn på 7 er udsat, min mand og søn ligner hinanden meget og det gør at E ofte bliver skældt ud – over ting, der ikke betyder noget – han udtaler selv at det er rart når far ikke er hjemme, for så er der mere ro på…

    Både min mor og veninde – som begge kender min mand og holder meget af ham – råder mig til at sige stop, men det er et kæmpe skridt og jeg aner ikke om det er det rigtige at gøre eller hvordan det evt. skal gøres, hvis det er.

    Det skal siges at jeg har bedt ham om parterapi, af et par omgange, men det vil han ikke.

    Svar
  259. Anette Jensen

    Passiv mand – Hvad gør jeg?
    Jeg er en kvinde på 45 år, som er gift på 11 år. Jeg skriver fordi jeg er desperat. Min mand har simpelthen ikke overskud, lyst eller også er han bare doven i hvert fald tager han tæt på aldrig initiativ til sex. Det bliver altid så akavet, fordi det sker så sjældent. Han siger han har lyst til mig, han siger han elsker mig, men det er altid bare ord, der sker ikke mere.
    Vi har talt om det mange gange, hvad kan vi gøre, hvad kan jeg gøre, hvad kan han gøre. Også står vi stille igen. Det er faktisk så slemt med hans passivitet, at selvom jeg står uden tøj ser han mig ikke. Selv nyvasket i lækkert lingeri, det opdager han heller ikke.
    Skal der ske noget i soveværelset eller andre steder, skal jeg altid tage initiativet. Også er det ikke sikkert jeg selv når at få noget tilbage. Det er jeg så træt af, trænger så meget til at blive bekræftet, forkælet og gennem kneppet.
    Ved han har det i sig, gemt et eller andet sted. Så snart stemningen er afslappet og der måske er alkohol blandet ind i det, smider han alle hans blokeringer og gir den gas. Det har ligesom altid været det vi har overlevet på.
    Fornyeligt skulle jeg finde en adresse for ham på hans telefon, og her havde han ikke fået logget sig ud af en pornoside, så lysten er der jo. Skal lige understrege at det egentligt bare gjorde mig glad, så er det jo ikke helt slukket i hovedet på ham. Men hvorfor er det så svært for os at komme i gang og komme videre?
    Bliver simpelthen så ked af at han ikke gør noget, bare en gang i mellem. Har været alle faser igennem, er jeg for tyk, for dominerende, for kedelig eller har han mere lyst til andre? Det dræner mig bare endnu mere.
    Jeg er jo rigtig glad for min mand, og selv når de tanker kommer frem, at det kan jeg simpelthen ikke leve med resten af mit liv, er jo i den bedste alder, så kan jeg ikke forestille mig et liv uden ham og vores familie.
    Hvad skal vi gøre? Er så ked af det

    Svar
  260. Anonym 13

    Kære Maj

    Jeg er blevet separeret fra min mand igennem 9år. Som osse er far til vores to børn. Vi er 30 og 33 år gamle. der hele starter med at min mand træner i et fitness og møder en bekendt pige på 21år som er en bekendt af familien. De træner sammen og jeg ser intet problem i dette, indtil han bliver sygemeldt i september sidste år. Da han har et ødelagt knæ, jeg arbejder uafbrudt Dag, aften og weekender. Han begynder at snakke ufatteligt meget om denne pige og han spørger tit hvornår jeg skal på arbejde og hvornår jeg er hjemme igen. Jeg tager en dag på arbejde, hvor han spørger hvornår jeg skal afsted. Jeg bliver kaldt ud på jobbet men vender hjem efter 15 minutter for at hente et sikkerhedskort, hvor jeg allerede ser at denne unge pige sidder hjemme i min sofa. Han fare op og begynder at forklare at hun bare kom forbi. De lavede ikke noget andet end at sidde og snakke.

    Med tiden tager deres “venskab” til og jeg begynder at se hans adfærd ændres. Veninden bryder sit forhold med kæresten pga. Jalousi og sygdom, og jeg føler at min mand har påvirket hende til dette. han prøver flere gange at få mig til at acceptere deres venskab og flere gange presentere mig for hende, men min mave fornemmelse er bare helt forkert. Hans aktivitet på de sociale medier som Instagram tager til og det er hovedesagligt unge kvinder han tager kontakt til og omvendt. Han træner meget og søger anerkendelse.

    Jeg begynder at give udtryk for den ubehag det giver mig og usikkerhed som det skaber i vores forhold. Da jeg tit arbejder om aftenen denne periode, føler han at han oftest sidder med det hele der hjemme, med hus, børn og hund. Påtrods af at han går sygemeldt og jeg arbejder aften, gør han krav på at tage ned og træne om aftenen når jeg kommer hjem kl. 20.00 jeg finder ud af efter meget kort tid at det er fordi denne unge kvinde osse træner på dette tidspunkt.

    I februar braser det hele sammen da jeg beder denne unge kvinde om at holde sig væk fra min mand, hvilket jeg osse har gjort min mand klar over at jeg ville gøre. Han siger at han ikke kan mere og han vælger at vi skal separeres. Han kan ikke give slip og han vil gerne have at vi kan finde sammen igen men han trænger til ro.

    Vi bliver separeret i maj men bor sammen helt ind til juli, hvor jeg flytter med børnene. Han holder mig tit hen med at sige at han gerne vil have at vi kan finde sammen igen, vi skal bare have lidt ro. Han snakker om at han drømmer om at flytte om til os i det hus børnene og jeg bor til leje i. Han giver udtryk for at han gerne vil have at vi kan være sammen og osse gerne sexuelt. Og han ikke vil finde sammen med mig hvis jeg begyndte at se en anden sexuelt. Vi har haft sex et par gange og nyt slags sex efter jeg er flyttet. Men det er mest når det behager ham.

    Inden jeg flyttede fra ham, bliver jeg bevist om at han har været aktiv på flere dating sider, han skjuler hans telefon over længere tid, han bestiller sexlegetøj og jeg finder flere beskeder mellem ham og hans veninde som for mig er upassende. Han lyver oftest eller undlader at svare når jeg konfrontere ham. Han er osse meget ivrig efter andre kvinder. Han beskylder mig for at tolke tingene helt forkert, og kalder mig skør.

    Jeg har læst om de særlige kendetegn ved et menneskes adfærd ved utroskab og jeg kan mere eller mindre genkende det igenne forløbet.

    Jeg er et menneske som der gerne vil være i stand til at tilgive og jeg ønsker stadig den dag i dag at vi kunne finde sammen igen. Efter jeg er flyttet har han rodet alle mine ting igennem for at se om han kunne finde noget på mig, om det skyldes hans egen dårlige samvittighed ved jeg ikke men det vælger jeg at tro. Men han kan finde fejl og spørgsmål ved selv de mindste ting.

    Han har for en ugen siden over en SMS sagt at han ville skilles efter et mindre skænderi som for mig var en bagatel og jeg forstår ikke hans reaktion jeg beder ham om at mødes med mig så vi kan få snakket tingene igennem som voksne mennesker. Efter at vi har fået snakket lidt vil han give os et forsøg mere og ville ikke skilles alligevel.

    Han siger at han elsker mig rigtig meget, men han ikke ved hvad han vil. Jeg er ikke i tvivl om at han dater eller ser andre. Selv om jeg spørger ham, benægter han. Men jeg syntes jo at han burde at lægge det på hylden for at bevise at han gerne vil give det er forsøg mere. Jeg ved ikke om jeg presser for meget på, eller om jeg bare skal konfrontere ham helt med de ting jeg ved som han ikke er klar over og tage den der fra og stå ansigt til ansigt med konsekvenserne. Ja jeg er bange for at miste ham. Jeg er i syv sind.

    Svar
  261. anonym kvinde

    Kære Maj

    Jeg tænder ikke på min kæreste…. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig tændt på ham. Vi har været sammen i 7 år og har to dejlige drenge sammen. Den eneste gang jeg med sikkerhed ved jeg var tændt, var første gang vi var sammen og det var sgu ikke lige som forventet og jeg tror helt klart det har været med til at “ødelægge” noget. Han er meget anderledes end stort set alle andre jeg har været sammen med – mere forsigtig, ikke så selvsikker og det var først for nyligt at han begyndte at fortælle mig han tændte på mig, at jeg var lækker osv, efter en svær, dyb samtale hvor jeg fik ham til at forstå, at der manglede noget i vores forhold og jeg ikke ville kunne blive ved med at være sammen med ham hvis vi ikke fik løst det. Men jeg tror bare det kommer 7 år for sent – jeg har fået ham puttet ind i en “forsigtig-ikke-seksuel-usikker-ikke-rigtig-mand” kasse jeg ikke kan få ham ud af igen. Når han lægger op til sex er det næsten lige før det vender sig inden i mig. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til sex – bare ikke med ham.
    Vi var forelskede længe og jeg ved også jeg har elsket ham og han betyder stadig noget for mig, men der mangler noget og jeg er næsten sikker på det er pga den fysiske del der mangler. Jeg savner følelsen af at være tændt og hver en celle i min krop har lyst til den anden. Jeg savner det så meget at jeg ikke vil tænke på det, for jeg bliver ked af det og begynder at tænke på, hvor længe jeg kan blive i forholdet og hvad nu hvis det er sådan her resten af livet?
    Jeg håber VIRKELIG at du kan hjælpe, for han prøver og har taget mange af de ting til sig jeg sagde til ham under vores snak, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre mit syn på ham. Jeg har prøvet at fokusere på det positive og forsøge at finde ting ved ham jeg synes om, men det hjælper ikke rigtig – og faktisk er jeg så “langt ude” at jeg ikke rigtig kan finde noget.
    Jeg håber du ser mit brev og finder tid til at svare på det, det ville betyde alverden for mig.

    Svar
  262. Bjarne Sørensen

    Hej Maj.

    Jeg er en mand sidst i fyrrene. Jeg har været gift i en del år, og har et godt sex liv med min kone. Men jeg har fået et problem med tiden, idet jeg får en forfærdelig hovedpine, lige inden jeg får udløsning. Hovedpinen forsvinder som regel indenfor få minutter, men det har gjort, at jeg ikke er meget for at få udløsning. Har du hørt om lignende tidligere ?
    Venligst Den bekymrede ægtemand.

    Svar
    • Kristin

      Jeg har haft svært manglende sexlyst. Jeg gik fra minkæreste for 1 1/2 år siden, og har hverken haft lyst til mig selv eller andre siden. Jeg får aldrig tankerne ind, og bliver aldrig tændt. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Hver gang jeg finder en sød fyr, så ender jeg altid med at trække mig væk, da jeg bliver bange, som om jeg ikke kan?
      Men generelt kigger jeg ikke på folk og tænker på hvor pæne eller chamerende de er. Det er som om min lyst er helt forsvundet.
      -den fortabte pige

      Svar
  263. Anonym90m

    Hej derude. Jeg har været i et forhold i 3, 5 år og har oplevet 2 gange at min kæreste ikke vidste han havde følelser for mig. Alligevel går jeg ikke fra ham fordi jeg håber på at han får de samme følelser igen. Inden han tog til udlandet med vennerne var det der han fortalte han ikke havde de samme følelser for mig. De fik mig til at give ham et ultimatum om at han skulle finde ud af på denne rejse om vi skulle være kærester eller ej. Han svarede mig ikke i tre dage og kan se han tager på båd cruise og bare fester hele tiden med vennerne. Han finder ud af på rejsen at jeg er det bedste for ham og han havde indset hvor meget jeg betød for ham. Da han kom hjem var jeg den bedste kæreste i verden bliver inviteret ud og spise som normalt ikke sker så tit. Vi er stadig sammen og når vi ser hinanden i byen skynder han sig væk fra mig nogle gange og bare virker ligeglad og ikke viser andre vi er kærester. Det sker kun sjældent. Ud over dette siger han han gerne vil flytte i hus engang i fremtiden, men han vil ikke flytte sammen med mig nu selvom vi har været sammen i over 3 år. Er dette forhold bare faded ud eller er det værd at vente på? Håber nogle derude kommer med nogle brugbare svar.

    Svar
  264. Den forvirrede

    Hej Maj

    Jeg har efter at have været single i godt og vel 5 og et halvt år, fundet en mand der gør mig glad. Han er sød, kærlig, indsigtsfuld, empatisk og meget meget andet. Jeg har tidligere været i et forhold der var psykisk voldeligt, og det tog mig meget lang tid at komme over. Men den mand jeg har mødt nu, rummer mig og min fortid – og jeg rummer således også ham og hans fortid.

    Vi har set hinanden i godt og vel 5 måneder, jeg har fortalt min familie om ham, og han har sågar mødt noget af min tætteste familie. Vi har fra start aftalt at tage det stille og roligt, og se hvor det her kan føre os hen, og for første gang i mit liv har mødt en jeg ikke tvivler på, stoler på og VED jeg tilbringe min tid med.

    MEN hvorfor skriver jeg så til dig? For et par måneder siden fortalte han mig, at han var sexafhængig og at dette tidligere har ødelagt forhold for ham. Til at starte med følte jeg at filmen krakelerede lidt, velvidende om at det perfekte jo ikke findes. Jeg valgte dog at være der, fordi jeg føler han har stor nok indsigt i sin afhængighed til at jeg godt tør at bevæge mig ind på den vej. Derudover føler jeg at være vores relation er så ærlig og oprigtig at det vi har sammen godt kan rumme den afhængighed. I forbindelse med at vi har talt om hans afhængighed har han fortalt mig at hans afhængighed blandt andet kommer til udtryk ved at han overromantisere ting, parforhold osv. I den forbindelse har jeg hørt om hans tidligere forhold, hvor han være meget forelsket i sin kæreste, men ikke tændte på hende seksuelt. Det i sig selv er svært for mig at forstå, ikke desto mindre, er det ikke min bekymring.

    Mit problem opstår i det at vi som vores situation er nu, kun ser hinanden på weekend basis, pga. geografisk afstand. Jeg har haft en fornemmelse af vi bevægede os i retning af et sundt og seriøst forhold, men sidst vi så hinanden fortalte han mig at han ikke er forelsket i mig – og ikke ved om han kan blive det. Han fortalte yderligere at han på nuværende tidspunkt i andre forhold har følt forelskelsen, den der følelse af ikke at kunne “undvære” den anden person er udeblevet for ham. Den forelskelse han taler om og gerne vil føle, føler jeg på nuværende tidspunkt heller ikke. Men jeg har hele tiden tilskrevet det at det er fordi vi har gået langsomt frem, set hinanden an, og mærket efter. Jeg har dog aldrig tvivlet på min følelser, og har hele tiden været sikker på at det nok skulle komme, fordi det vi har sammen fungerer så godt. vores sex, vores humor – alt fungerer faktisk. Vi har masser af passion og masser af kærlighed, men mærker ikke forelskelsen. Jeg føler han en eller anden romantisk forestilling om, hvordan tingene burde være – men ikke forholder sig til os. Jeg har spurgt ham, om der er andet han ikke synes fungerer, men han siger som mig, at alt er SÅ godt, men han mangler følelsen af forelskelse.

    Hans tvivl har gjort mig enorm usikker, og jeg ved nu ikke hvordan jeg skal forholde mig til “os” – for jeg vil ham virkelig gerne med ALT hvad jeg har. Men samtidig føler jeg mig nu både presset og stresset over at jeg gerne vil have ham til at have den følelse.

    slutteligt skal det siges at vi endnu ikke har “defineret” det vi har sammen, jeg har indtil vi havde denne snak haft det helt fint med dette, da jeg netop følte at vi bare tog det stille og roligt. Men nu sårer det mig enormt, at han end ikke har fortalt sin familie om mig, da han mangler følelsen af forelskelse.

    Kærlig hilsen

    Den forvirrede

    Svar
  265. Chrissy

    Hej
    Jeg står i den dejlige situation at jeg er kæreste med verdens sødeste og dejligste mand, og vi skal giftes næste år!

    MEN:

    Han er 20 år ældre end mig, og det betyder intet for os, i hvert fald ikke udover at jeg rigtig gerne vil have børn, men han er fuldt besluttet på ikke at ville, da han har to store knægte i forvejen.

    Nogle gange siger han ja,så måske og nu nej.

    Så pt. Ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

    Jeg elsker ham overalt på jorden, men skal jeg droppe min drøm, og bare sige ok, sådan er det så?

    Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, men skal man lige frem komme med trusler, for at han kan se det fra min side?

    Jeg er i et kæmpe dilemma.

    Håber du kan hjælpe.

    Chrissy

    Svar
  266. Der alte

    Hej
    Jeg skriver fordi jeg søger et godt råd. Jeg arbejder sammen med en fantastisk pige. Vi har ikke haft så meget face2face kontakt, men en del på chat. Vi slås lidt med de samme problemer både med systemet og vores sind. Nu nærmer den dato hvor jeg ikke længere skal være på denne arbejdsplads og hun har så foreslået at vi skal tage og gå tur sammen og snakke om det face2face. Det var vi så i dag og det var ret hyggeligt.. Jeg er klar på meget mere af den slags, og hun er også. Jeg sagde så at det var jo oppe over hvis det skulle nåes inden jeg stoppede. Men hun mente at vi boede jo ikke så langt fra hinanden så det skulle vi nok finde ud af. Hun har fuldstændig slået benene væk under mig. Og så kunne historien slutte lykkeligt her. Men hun er en del yngre end mig, uden at være kriminelt på nogen måde. Jeg er mega meget i tvivl om hvad hun tænker? Vil hun mere end bare snakke om vores problemer og være en form for venner.. Men er det ikke altid sådan. Der er ikke andre kæreste og ægtefæller involveret… Hvad gør jeg?

    Svar
  267. Janne simonsen

    Hej. Tak for din brevkasse
    Jeg er en overvægtig kvinde på 49, der for 2 et halvt år siden, mødte manden i mit liv, han er 57. vi flyttede sammen efter et lille års tid, og har det til hver dag dejligt sammen, selvom vi begge havde boet alene over 10 år, og skulle ha pudset lidt kanter af.
    Vores største problem er min jalousi, min kæreste ser rimelig godt ud, og kan være lidt flirtende ( nok derfor jeg faldt for ham, da han flirtede med mig), og der er ofte når vi er til fest eller på værtshus nogle kvinder der opsøger ham. Jeg ved med min sunde fornuft, at det er mig han tager med hjem, men er ikke god til at tackle det, når han danser rundt med andre. Jeg er ingen drama queen, men bliver ked af det for mig selv. Jeg kan ikke selv lide at danse, jeg kan ikke give slip på mig selv, da jeg skal køre hjem, så er pinlig ædru. I lørdags gik det galt igen, vi var til fest, jeg havde en vagt et sted væk fra dansegulvet, hvor jeg skulle hjælpe et par timer. Jeg sagde til min kæreste at han kunne kigge ud til mig, hvis han havde lyst, og ellers bare nyde den levende musik osv. Han kom ud til mig og fortalte at han havde danset erotisk med en fælles veninde og jeg sagde , at det ville jeg hellere være fri for at vide, da det bare gjorde mig trist. (Hjemme er det mig der gerne vil dyrke mest sex.) han sagde så at det var bedre han fortalte det, end at der kom andre og fortalte mig det. Han fortalte også om en kvinde han havde danset med som var single, men hun var lidt for nærgående, så hende ville han ikke danse med mere. Senere kommer jeg ind i lokalet med dansegulvet, hvor min kæreste og førnævnte kvinde, der ser godt ud, vrider sig på dansegulvet, og jeg går hen og tager min kærestes hænder og tvinger mig selv til at danse videre med ham, imens kvinden forsvinder. Han er derefter sur, jeg er trist. Jeg siger at hvis han kan danse på den måde med andre, kan jeg lige så godt gå ud bagved og give et blowjob til en tilfældig, det føler jeg er lige slemt. Det kan han naturligvis ikke følge, da han intet skjuler men gør det i fuld offentlighed. Han var lidt fuld. Det ender med vi kører hjemad, han siger han ikke ved om han kan leve med min jalousi, han vil have lov til at danse, uden jeg bliver sur, o ellers vil han leve alene. Vi når hjem, han falder i søvn på sofaen, og jeg går i seng. Næste morgen lader han som intet er sket, imens jeg har flere tudeture. Nu er vi tilbage i vores gode hverdag, men skal vi undgå at gå til fest sammen, hvordan lærer jeg at tackle min jalousi, for vi vil så gerne blive gamle sammen
    Kram fra pigen fra Fyn

    Svar
  268. Anna

    Kære Maj

    Jeg sidder her og ved hverken ind eller ud. Jeg er forvirret og ked af det, jeg har lyst til skrige og slå – Jeg er ærlig talt fuldstændig knust og ødelagt!
    Jeg har opdaget at min kæreste har været mig utro – eller det vil sige at han siger at han aldrig gjorde noget og meldte fra.
    Og nu bliver mailen rigtig lang…
    2 juledag sidste år sidder jeg hjemme og passer hans syge søn, samt mine to børn fra et tidligere forhold. Han er til julefrokost med sin familie, Jeg er gravid med vores fælles barn og vælger at blive hjemme med alle ungerne, da den lille jo er syg. Jeg har siden i sommers følt at der var noget galt (dette har jeg nævnt for ham tidligere) og derfor ser jeg muligheden for at snuppe hans telefon og tjekker den igennem da han kom hjem (det skal siges at han har givet mig koden og altid sagt at jeg godt må kigge i den – og det gælder naturligvis også omvendt) jeg tjekker den så meget igennem at jeg opdager at han har en hemmelig mappe med kode – en af dem man kan hente via en app. Jeg får låst mappen op i mit første forsøg, og her finder jeg til min skræk et screen shot af en besked fra FB hvor han aftaler med en pige at han skal komme hjem til hende.(denne pige er en han så et par gange før han og jeg startede noget) Jeg går i panik og sletter dette “billede” men jeg kan stadig huske hendes adresse. Min kæreste er bimlende fuld og jeg vælger ikke at nævne noget for ham da ungerne er vågne og ikke skal høre nogen skandale. Da alle unger sover, og jeg endelig kan falde i søvn. Vækker han mig fordi jeg græder i søvne og siger: så du tog hjem til hende… Her springer jeg op og fortæller hvad jeg har “drømt/opdaget” og han starter med at benægte indtil jeg fortæller hvad jeg har set. Han siger at han aldrig tog der hjem, at han aflyste fordi han godt vidste hvad han ville ødelægge. Han siger at det skete i sommers sidste år og at han gemte samtalen i den hemmelig mappe som en form for erobrings minde. Han går i forsvar, han græder, jeg græder og er rasende, jeg er trods alt gravid i 3 mdr. Med hans barn og mig og mine børn er lige flyttet ind i hans hus i november. Alle unger vågner og han vælger at gå i seng og sove resten af rusen ud og lader mig beholde hans telefon fordi jeg jo påtaler at så kan han nå at skrive til hende og de sammen kan lave en historie. I øvrigt ser jeg at hans historik på FB siger at han har været inde på hendes profil 20 december. (Han siger efterfølgende at han bare har været nysgerrig over hvad hun laver) Den 28 december skal han til noget koncert med en kollega (og hans telefon) og alle unger er afleveret til deres far og mor. Først her kan vi sådan rigtig snakke sammen -efter koncerten- selv om at jeg jo har siddet sammenbrudt i foster stilling på køkken gulvet, toilettet og andre steder i huset, og vi har prøvet at tale sammen via SMS så ingen vidste hvad der forgik.
    Nogle dage efter vælger jeg at skrive til hende den anden og høre hvad fanden der forgik, og hvorfor fanden hun ligger og skriver sammen med min kæreste. Hun fortæller samme historie som han – at han ikke kom, at han aflyste fordi han skulle til møde. Men noget i deres historie passer bare ikke! Og jeg tror virkelig ikke på at det her forgik om sommeren, men imens jeg var gravid – og det gør f…ing ondt!!Jeg sidder tilbage med en følelse af at det er min skyld, for som min kæreste siger skete der noget sidste sommer hvor jeg delte en taxa hjem med en kollega efter en sommerfest, og han følte at vi havde noget kørende, hvilke der absolut IKKE var. (Vi boede i samme kvarter med en vej imellem os)Han følte at han måtte “hævne sig, men fortrød i sidste øjeblik og valgte mig – siden hvornår har jeg været i en konkurrence jeg ikke viste noget om?? Men uanset hvad, er det da ikke min skyld at han vælger at skrive sammen med en anden og skal mødes med hende hos hende. Jeg føler virkelig at han har været mig utro. Utro på alle tænkelige måder. Jeg prøver at komme videre, men jeg ser at hun liker hans billeder på Instagram – han har nu blokeret hende der og slettet hende som ven på FB. Men det er ikke nok, jeg kan ikke give slip på dette svigt, disse følelser, dette helvede jeg går igennem. Jeg har været på hendes adresse fordi jeg faktisk ønsker en undskyldning fra hende også, men jeg kan ikke få mig selv til at ringe på hendes dør. Jeg har også lyst til at sende hende en besked på FB og få en undskyldning, for ifølge min kæreste startede hun med at skrive og han var tilfældigvis “sårbar” lige det hvor hun skrev. Jeg prøver at tage imod min kærestes undskyldning og jeg kan se at han har det skidt over hvor ked af det jeg er. Jeg græder stort set hver dag i smug og foran ham. Jeg ønsker forklaring næsten hver gang jeg bryder sammen, og stiller spørgsmål til deres beskeder osv. Men han er jo efterhånden også træt af at forklare sig og spørg om jeg ønsker det her forhold skal ende når jeg bliver ved med at går i ring næsten et år efter. Vi har snakket om at få noget hjælp men det er også svært når baby jo er kommet til verden. Hvorfor kan jeg ikke stole på at deres “historie” er rigtig? Hvorfor er jeg hele tiden så ked af det? Jeg ville ønske at jeg kunne finde hoved og hale i det hele, men jeg er oprigtig knust og nogen gange kan jeg sidde og tænke – hvorfor blev jeg dog gravid, for jeg kan jo ikke forlade ham når vi har en lille baby, og hun skal da ikke starte sine første år så delebarn. Jeg har i øvrigt heller ikke lyst til at forlade ham, men nogen gange tænker jeg at det er det eneste der kan få mig til at glemme.
    Åhh Maj jeg har sådan brug for styrke til at tro på ham, mig og os, men mit hjerte bløder SÅ meget. Det skal siges at mit tidligere forhold endte fordi jeg hørte direkte utroskab ved et lommeopkald og der gik jeg og så mig aldrig tilbage, dette ved min nuværende kæreste også godt så hvorfor kan kan finde på at gøre det samme?

    Kærlig hilsen
    Anna

    Svar
  269. Lene

    Kære Mai
    Et enkelt spørgsmål
    Hvad gør jeg, når min kæreste ikke vil indrømme, at han er mig utro?
    Jeg har så mange beviser som ham siger ikke er ham der har sendt beskeder mm.
    Og han giver hele tiden mig skylden for vore problemer i forholdet?

    Svar
  270. Signe

    Kære Maj.

    Er træt. Jeg har været gift med den samme mand de sidste 10 år. I al den tid jeg har kendt ham, har han arbejdet meget. Mere end normalt. Min mand er meget pligtopfyldende især overfor sit job, hvilket kommer til udtryk ved, at han aldrig siger nej til at arbejde og andre udnytter hans pligtopfyldelse. For snart 3 år siden fik vi vores første barn, et ønske barn for os begge.
    Vi snakkede hjemme om at det var på tide at han fik prioteringerne på plads. At han i hver fald var hjemme min.3 aftner om ugen til spisning, putning Osv. Gik så godt i et stykke tid, men da vores barn blev mere selvstændig selv vendte min mand på en tallerken. Og siden da arbejder han konstant igen.
    Det er hårdt når ens barn spørger hver morgen og hver aften “hvor er far” og når jeg så siger “far arbejder” så får jeg et blank “nå”. Jeg føler jeg skal tvinge min mand til at bruge tid sammen med os som familie. Jeg har desværre prøvet at snakke med ham om det og hvad jeg føler, men han lukker af fuldstændig. Jeg tror der ligger noget dybere end hvad han siger. For mange år siden aftalte vi med hinanden at hvis vi nogensinde ikke havde havde de varme følelser for hinanden mere så skulle vi sige det til hinanden. Jeg er nået der til nu, jeg har ingen følelser tilbage- det er ham der har trukket sig væk fra os. Jeg kan ikke nå ind til ham mere. Vi har ingen intimitet mere, sidder i hver sin side af sofaen, ingen ser, ingen hold i hånd og vi kommunikere gennem telefonen.
    Hvad gør jeg, kan ikke se en ende på det her, og tænker meget over om jeg og vores barn ville være bedre af at være helt alene, bo for os selv end bare alene og med en far/mand der kun er til stede når han har tid.

    Svar
  271. Sika

    Jeg har oplevet – efter en par stressfyldte år med en lettere dement mor (som endte med at dø), rod på arbejdet trods ihærdige forsøg på at få ting til at køre – og en overgangsalder, som for alvor satte ind – at min mand ligesom ikke ville støtte og hjælpe mig, selvom jeg bad om det. Tegnene blev værre og være – og følelsen af utroskab opstod – og det endte med at jeg måtte spørge ham, om ham – om han var mig utro. Det tog han ilde op og benægtede. Men jeg har lært gennem livet – at min mavefornemmelse holdt stik – det gjorde den også – øv. Jeg ved stadig ikke hvor utro han har været, men i et vist omfang. Han er stadig lidt forelsket i hende siger han – og VIL ikke lade være med at skrive og snakke med hende – og det snakker om alt. Samtidig har han sagt – at han vil vort parforhold, men at jeg skal ændre mig. Nu er det bare sådan – at i mit system er han mig stadig utro. Ikke fysisk tror jeg, men psykisk. Er afhængig af at skrive til hende, og jeg kan bare mærke det på ham, når de har været i gang. Jeg er ved at dø i dette – kan ikke spise eller sove – total fyldt med uro. Føler det dybt urimeligt – at han stadig skriver med hende – snakker med hende – hvis det er mig han vil. Min krop har været i stress så længe – at jeg ved faktisk ikke hvad der sker med mig. Er dybt bekymret for, at jeg ender med alvorlig sygdom. Jeg har ingen at snakke med. kan ikke overskue at gå – har enkelt ikke ressourcerne. På arbejdet skal jeg stadig kunne bevare respekten og præstere. Venner – vi har forgrenede venner.. hjælp…Er det urimeligt at forvente, at han stopper sine snak og skriverier med en som er forelsket i ham, som han er lidt forelsket i – og som jeg i øvrigt tror ikke kan holde sin mund – vejene vil krydse. Jeg føler mig så trådt på!! Han er samtidig så ærekær og vil ikke, at nogen beder ham gøre noget bestemt – det gør det så ulideligt at snakke med ham om det. Jeg ved ikke om jeg nogensinde kan stole på ham igen…. hjælp…

    Svar
  272. Sille

    Hej .
    Jeg håber du har lyst til at give mig et råd . For det trænger jeg VIRKELIG til . At få en til at se det med andre øjne end jeg selv ..
    Jeg er i et forhold vi har været sammen i 9 år vi har ingen børn endnu ..
    Jeg er 28 år min mand er 34 . Først inden har vores sexliv været gået i stå . I starten af vores forhold tilfredsstillet vi hinanden på andre måder .. Jeg ku ik på almindeligvis grundet vagisme . Der gik nogen tid inden jeg tog mod til at gå til lægen og få gjort noget ved det. . Vi har så gået på en sexologisk klinik i to år til hjæjp at jeg ku gennemfører et samleje ,havde smerter ved indførelse af noget op i mit underliv . Som vores forløb sluttede i vinter.. jeg var kommet langt fik jeg af vide ..
    Men jeg er altså lidt forvirret alle de udtryk man kan ha som er trælse.
    Føler ikke min mand han vil ha vores sexliv til at fungere . Jeg prikker til ham i ny og næ og siger så skal vi ha gang i det . Han siger ja det kommer ik mind mig om det. Der har så gået noget tid og jeg igen været ved ham og sige hallo hr vi har noget vi skal ha gang i . Vi har så været ramt af nogen trælse ting min mand har været vidne til en ulykke som personen omkom han har snakket med en psykolog. . Men stadig har jeg været ved ham og sige vores sexliv kommer ik af sig selv . Når jeg kysser ham er han hurtig væk igen .

    En anden ting er jeg bøvlede med min fod så tog til lægen så tog de prøver og viser sig jeg har lav stofskifte ..

    Min mand siger derfor glemmer du ting jeg siger det er jo ik med vilje og så slem er det nu ik sagde jeg . Han sagde så håber ik du skal ha det rasten af dit liv .den gjorde lidt ondt af få af vide . . Sagde vi prøver jo os at få det normal igen .

    Ved ikke hvordan jeg skal forhold mig til det stofskifte ,og at det os kommer med ind i mit ægteskab hvordan tager min mand mon det.?

    Håber os selv på jeg kan få det stofskifte normal igen men hvis ik ..

    Så hvordan får jeg mit sexliv igang igen
    Hvordan skal jeg forholde mig til mit stofskifte over for min mand ?

    Jeg vil gerne være anonym .

    Vh
    1000 tak på forhånd .

    Svar
  273. Lars

    Fyr 29
    Hej, jeg har et problem som jeg håber du kam hjælpe mig med eller ihvertfald svare på mine spørgsmål.
    Jeg har været sammen med rigtig mange piger og har altid nydt at have sex og været god til at score piger osv men de sidste par år er jeg blevet virkelig opmærksom på at min pik er skæv, det har jeg altid vidst men det er ikke noget der har fyldt i mine tanker.
    Jeg ved at min pik er over gennemsnittet og har altid fået af vide at jeg er “stor” men jeg kan ikke slippe tanken om at den er skæv, og det er blevet så slemt for mig at jeg har svært ved at få rejsning når jeg er sammen med en pige eller hvis jeg bare skal onanere.
    Jeg har heller ikke rigtig lyst til at få en pige med hjem mere, fordi jeg er bange for at hun ikke vil nyde det ligeså meget som hvis min pik havde været lige. Det er noget jeg tænker på hele tiden og det har også fyldt en del i mit sidste forhold, fordi jeg er så bange for at den jeg er sammen med hellere vil have en fyr med en lige Pik, istedet for min mere skæve.!
    Jeg har haft et par ekskærester, der efter vi er gået fra hinanden, har fortalt nærmest håndligt om at min pik er skæv og jeg tror det har plantet en psykisk blokering hver gang jeg møder en ny pige.
    Jeg ved godt at man kan få en operation men har hørt at man kan miste op til 3cm og det har jeg ikke lyst til.
    Så nu er mit spørgsmål til dig.?!
    Hvor meget betyder det for jer piger at en pik er skæv.?
    Føles det ikke ligeså rart.?
    Kan I nyde det på samme måde og er der nogen stillinger der er bedre end andre.?
    Jeg vil rigtig gerne have min sexlyst tilbage og nyde at have sex med en pige igen, jeg er træt af at det skal fylde så meget i min hverdag.
    Håber du vil svare mig og gi mig et råd eller to.
    Mvh den fortvivlede.

    Svar
  274. Julie

    Kære Maj

    Jeg har længe gået og overvejet at spørge dig om råd, og gør det altså nu. Jeg håber virkelig, at du vil besvare mit indlæg.

    Jeg har en kæreste, en forlovet, som jeg elsker rigtig højt.
    Da vi først begyndte at være kærester, var jeg sikker på, at han elskede mig rigtig højt, og at jeg kun var hans. Det var jeg så ikke. Da vi har været sammen i et år, finder jeg ud af, at han har været sammen med en anden. Han lyver først om det, og indrømmer først sandheden, når jeg selv forklarer ham den. Jeg er endnu ikke sikker på hvorfor han egentlig var mig utro. Det er som om der er noget, han skjuler.
    Jeg valgte at blive hos ham, og nogle måneder efter var jeg gravid. Endnu nogle måneder efter sagde jeg ja til hans frieri, selvom jeg endnu ikke havde tilgivet hans utroskab.
    Vores barn er nu 8 måneder gammelt, og vi har ikke haft sex en eneste gang imens han har været til. Han vil gerne, men jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan?
    Jeg har altid haft stor lyst til sex, og i perioden hvor han var mig utro, efterspurgte jeg det meget. Noget tid efter jeg opdagede utroskaben, efterspurgte jeg det også, men han havde altid nogle undskyldninger. Jeg har senere fundet ud af, at han føler sig fastlåst i det ikke at have sex, og at jeg skal hjælpe ham. Men det kan jeg ikke nu. Jeg afviser ham når han prøver.
    Jeg har egentlig ikke et decideret spørgsmål til dig, men håber virkelig du kan give mig nogle råd. Jeg er så fortvivlet over hvad jeg skal stille op.
    Jeg elsker ham, men jeg føler ikke jeg kan kommer over utroskaben og tilgive ham. Jeg tænker ofte over det, selvom det nu er 1½ år siden.
    Jeg har sommetider lyst til at gå fra ham, men tænker på at vores barn ikke skal vokse op uden sine forældre, og ikke få en søster eller bror. Jeg ved det er helt normalt at forældre går fra hinanden, men alligevel føler jeg bare et stort ansvar.
    Jeg tror virkelig at min kæreste er en anden den dag i dag. Jeg kan bare ikke acceptere og glemme det han har gjort. Han har knust mit hjerte, og det føles som om, at sådan vil det altid være.
    Men hvis vi ikke går fra hinanden, hvad skal vi så stille op? Og hvis vi går fra hinanden – hvad skal vi/jeg så stille op? Hvordan skal jeg kunne stå over for det ansvar i forhold til min søn? Hvad skal vi fortælle vores familie og venner? De ved jo ikke hvad han har gjort.
    Jeg er simpelthen så fortvivlet. Så meget at jeg i 1½ år bare har ladet stå til. Jeg accepterer bare, at sådan er mit liv.
    Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg behøver hjælp.

    Kys, kram Julie

    Svar
  275. Morten

    Hej Maj

    Utroskab jeg er en mand på 40 år….min kæreste har været sammen med en anden.
    Lang historie og hvor dælen skal jeg starte.
    Hun fortæller at hun faktisk var på vej til at forlade mig. Og så var der en fyr fra hendes nye job, som kontaktede hende efter en fest på det nye job.
    De have danset en halv dans siger hun. Han skrev til hende en lille måned efter festen, og allerede med det samme blev det intimt snak ,selvom de hurtigt var blevet enige om at de ikke var noget for hinanden. Han under 30 og hun 45. Men alligevel blev det hurtigt til At hun gav ham et blowjob på toilettet i træning centret på jobbe
    Det var et rent Held at jeg opdage det, da vi lige skulle se noget på hendes tablet, jeg skulle hjælpe hende med noget skat. Og så kom der en masse messenger beskeder op.
    Hun indrømmede straks at hun blot havde skrevet med ham og det sluttede nu med det samme.
    Det gjorde det så ikke.
    Vi snakkede meget om det og jeg troede faktisk hun talte sandt…..

    Jeg besluttede mig for at tage en udskrift fra teleselskabet. Og der så jeg at hun et par dage efter havde ringet til ham, og de snakkede sammen i 45 minutter. Og så derefter 311 SMS på blot en måned.

    Det fremviste jeg hende og der fortalte hun mig at hun havde givet ham et blowjob. Men at der ikke var sket mere. Jeg har siden hen fundet ud af at hun også har sendt billeder af sig selv til ham.

    Det er slut nu imellem dem, men nu her 4 måneder efter sidder jeg fast. For ALT hvad jeg ved og hvad hun har fortalt er det som jeg har spurgt om. Hun har ikke kommet med noget som helst af sig selv, alt er trukket ud af hende.
    Så jeg er jo vildt i tvivl om hun taler sandt.

    Jeg ELSKER hende og vil hende gerne, men for s…. jeg kæmper.
    Og ryger i nogle kæmpe huller engang imellem.

    Hun fortæller at det var slut da jeg opdage deres sms’er og det er nok sandt nok for de sidste 14 dage var der ingen sms på den udskrift jeg havde. Så de 311 sms var faktisk kun på en halv måned.

    Men hun fortæller at det var slut og at hun var besluttet om at blive hos mig.

    Grunden til at hun ikke ville mig mere var at vi altid blev uvenner når jeg fik noget at drikke, og ja jeg har opført mig dumt, det ser jeg nu hvor vi snakker om alle tingene. Og jeg er parat til at ændre mig for hende. For jeg ved godt jeg har opført mig forkert. Har været meget stresset , haft alt for travlt med at bygge hus lave bil osv…… og har glemt at taget mig tiden til hende og vise min store kærlighed til hende.

    Alt dette er vi igang med. Vi er rigtig meget sammen, er begyndt at cykle sammen, og når hun kommer hjem når jeg har været hjemme hele dagen, så er jeg klar når hun kommer og er ikke igang med at bygge og rode med alt muligt.
    Vi arbejder begge på forskellige skiftehold. Så har skæve tider sammen.

    Men hvad og hvordan bliver jeg den glade person igen. Det slider på os begge at jeg har det kæmpe svært. Jeg føler lidt at hun mest blot vil glemme det som er sket og så komme vidre, men det kan jeg ikke. Jeg bliver ved med at hænge fast og hun siger det er min fantasi der kører rundt med mig.
    Jeg er bitter som en i fanen og det vil jeg gerne slippe.

    Har læst om dine kurser ma kan melde sig t