fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Brevkassen om parforhold

I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen

Psykisk utroskab - I 5 år har min mand skrevet med min veninde

Psykisk utroskab - Tankerne kører i ring

Kære Maj

Tror, jeg er ved at blive sindsyg.

For 1 år siden opdagede jeg, at min mand igennem 5 år…..

5 år har skrevet dagligt til en fælles bekendt, som også er min kollega.

Han har såmænd "bare" skrevet "milf"….. (Majs note: Til de af jer, der ikke ved, hvad det betyder, kan jeg fortælle at det betyder "Mother I Like to Fuck".

Derudover har han hver dag skrevet "godmorgen" og "goddag", "godmiddag håber din dag er god" og "godnat håber du har haft en god dag".

Jeg opdagede, noget var galt, da jeg en morgen kl. 5.30 hørte, han fik en besked, jeg spurgte, hvem der dog skrev så tidligt. Svaret var, det er bare ”en”, der hilser på.

Netop fordi, der ikke blev nævnt et navn, fik jeg en mistanke om noget var galt.

Jeg har aldrig i de 33 år, jeg har været sammen med min mand, haft mistanke om utroskab. Og for mig er det utroskab, det der er skrevet.

Det mener han ikke, at det er, han har dog undskyldt mange gange for at have såret mig.  Han har slet ikke tænkt på, at det kunne gøre mig så ked af det.

Psykisk utroskab - Hjælp!

Der har ikke været nogen fysisk kontakt, og det tror jeg på.

Men tanken om, at hendes velbefindende er så vigtigt for ham, gør så ondt.

Tanken om, at vi har siddet og spist med hende og hendes mand er ulidelig.

Hun ved, hvad han har skrevet, han ved, hvad han har skrevet.

Jeg ved godt, at vores samliv i den periode ikke var super, men vi har da hele tiden haft sex, så mit hoved forstår ikke, hvorfor han havde behov for at skrive "milf" til hende.

Han forklarer det med, at han brugte det til at anspore en fantasi, at se porno var ikke nok.

Dét, at han har skrevet "milf" er slemt nok, men at han har skrevet så meget til hende er forfærdeligt.

Jeg syntes egentlig, jeg kom ret hurtigt over det, men de sidste 2-3 måneder er jeg optændt af jalousi og vrede, som fører til nogle ubehagelig skænderier.

Hvorfor kommer det pludseligt så stærkt tilbage?

Håber du kan hjælpe mig.

Annette

Psykisk utroskab - I 5 år har min mand skrevet med min veninde

Kære Annette

Tusind tak for dit spørgsmål.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det har chokeret dig, omend de ikke har været fysiske sammen.

Utroskab kommer i mange former, som jeg tidligere har skrevet om i min guide: Hvornår er man utro, som jeg vil anbefale dig at læse.

Dét, du har oplevet, er dét, man kalder for psykisk utroskab, fordi der ikke har været nogen fysisk kontakt, og nogle mennesker vil mene, at det ikke har noget med utroskab at gøre.

Men...

Det er deres grænse!

Din grænse går tydeligvis et andet sted, og når du fortæller mig, at din mand i 5 år har haft denne kontakt med jeres fælles bekendte, og at du ikke en eneste gang er blevet oplyst om det, så tænker jeg, at din mand godt ved, at det ikke har været ok for dig, og han godt har vist, at det har været over din grænse.

Utroskab er utroskab!

Også selvom han ikke selv mener, at det er utroskab, så er det DU har oplevet utroskab, og det er en meget vigtig pointe.

For det du oplever, kan ingen tage fra dig.

Det er din oplevelse af, at dine grænser er blevet overskredet, og det er egentligt ikke til diskussion.

Din mand er ked af, at han har såret dig så meget, og du fortæller, at han ikke havde nogle ide om, at det ville gøre dig så ked af det.

Og det er jo netop problemet med utroskab i forskellige grader!

Forstå mig ret.

Men jeg har ikke arbejdet med et eneste par omkring en utroskabs-problematik uden, at den utro part har givet udtryk for, at han eller hun er blevet chokeret over, HVOR ondt og HVOR meget smerte, det har påført partneren.

Utroskab og følelsen af svigt er så voldsom, så det kan man sjældent sætte sig ind i, medmindre man rent faktisk har oplevet det på egen krop.

Den utro part bliver ofte også selv chokeret over, hvad det egentligt er vedkomne har gjort - måske har din mand det sådan?

Altså, at han her bagefter godt kan se, at det faktisk overhovedet ikke har været i orden at give en anden kvinde så meget opmærksomhed igennem en lang årrække.

Med stor sandsynlighed mere opmærksomhed, end du har fået i den periode.

Hans begrundelse for dig er, at det har været en del af hans fantasi.

Fantasier - Med handling på!

Og ja, fantasier er jo én ting, men handling er noget andet.

Og i jeres tilfælde har han jo valgt at sætte handling på sine fantasier ved at være i dialog med hende 3 gange om dagen, samt fortælle hende ret direkte, at han synes hun er en "MILF".

Det er utopi at tro, at vi kan gå igennem et helt liv uden at blive betaget, fascineret eller tiltrukket af andre mennesker vi møder på vores vej.

Det er helt normalt.

Vi er jo "bare" mennesker.

Spørgsmålet er, hvordan vi handler op det, og om vi vælger at følge, de impulser vi får, når vi oplever en fascination/tiltrækning af eller en omsorg for et andet mennesker.

Din mand har valgt at følge nogle af disse impulser, og det er netop dét, I er i gang med at rydde op i nu.

Du skriver, at du ikke forstår, at han har haft denne kontakt, når jeres sexliv har været godt i al den tid. Nu kender jeg jo ikke din mand, så jeg tænker, at du må spørge ham.

Der er jo forskel på sex med sin partner og så den eventuelle opmærksomhed, man får fra en uden fra forholdet, som man finder attraktiv.

Den energi kan være lidt, som den energi man får, når man er forelsket.

Og den energi og følelse higer mange mennesker efter og savner og oplever, at den kan være svær at afslå, hvis den pludselig er inde for rækkevidde.

Så kan det være "nemmere" at fortælle sig selv, at "det jo ikke er utroskab at sende et par uskyldige sms´er", for at få lov at mærke den energi bare en lille smule hver dag.

Det er dog ingen undskyldning for at begå tillidsbrud på nogen måde, men måske I kan tage en snak om, om det er sådan noget, der er i spil.

Hvad fortæller han selv?

Hvad har det givet ham at have denne daglige kontakt?

Er det opmærksomheden fra en "måske" interesseret kvinde, der har været dejlig for ham?

Hvordan har det beriget ham i hverdagen?

Jeg tænker, at en snak om dette måske kan kaste lidt lys over tingene for dig. Og I kan også se på, hvordan I to kan skabe mere af dette sammen og i fællesskab.

Er der noget I begge savner, som I gerne vil have mere af?

Hvorfor blusser det op igen?

Psykisk utroskab - Tankerne kører i ringTilbage til dit spørgsmål om, hvorfor det pludselig blusser op igen.

Du fortæller mig, at du kom hurtigt over det, og det fortæller mig faktisk noget om, at du har nogle mentale strategier, som har virket rigtig godt for dig.

Når det kommer tilbage for fuld hammer, er det slet ikke så unormalt efter sådan en oplevelse.

Og det er faktisk uanset, om det er tale om fysisk utroskab, længerevarende affære eller psykisk utroskab, som er det, du har oplevet.

Man kan ånde lettet op og tænke: "Ej, hvor fedt, nu er det ENDELIG ved at være på vej væk", og pludselig har man en uge eller flere, hvor man stort set ikke kan tænke på andet, og følelserne blusser op igen med en styrke, man kan blive helt forskrækket over.

Lidt firkantet kan man sige, at jo mere opmærksomhed og fokus du vælger at give tankerne, jo mere vokser de.

Helt lavpraktisk og konkret betyder det, at jo mere du tænker, grubler, spekulerer over det og måske også prøver at analysere dig frem til svar, jo værre bliver det.

Jamen Maj, betyder det så, at jeg skal ignorere mine tanker og følelser?

Ja og nej!

Nej, fordi dine tanker kan give dig vigtige informationer om "åbne spørgsmål" eller "u-lukkede kasser", du har brug for at få svar på og kasser der skal lukkes.

Hvis du ser på dine tanker konstruktivt og ser, om der rent faktisk ER noget, du mangler at få svar på, noget der bliver ved med at poppe op, som du ikke forstår osv. SÅ skal du gå i dialog med din mand og selvfølgelig få processet på problematikken, så du kan komme videre, få lukket kasserne og sat det på hylden.

Ja, fordi en stor del af dine tanker omkring den her problematik med garanti er "genbrugs-tanker".

Det lyder lidt mærkeligt, men hæng på!

Det skal forstås på den måde, at det er tanker, der kører i ring og egentligt ikke hjælper dig på nogen måde med at komme videre - det eneste de gør er, at få dig op i det røde felt og gør dig ked af det.

DE tanker vil jeg anbefale dig, når du kan mærke, at de pludselig kører dig rundt i manegen, simpelthen at fjerne fokus fra.

Det betyder helt lavpraktisk, at du skal øve dig i at flytte dit fokus helt bevidst.

Som du kan se, er der forskel på dine tanker og på dit fokus/din opmærksomhed. Vi kan nemlig sagtens have en masse tanker, som vi ikke har tid til at give fokus i løbet af en dag.

Og den strategi kender du med garanti.

Når jeg sidder her og besvarer dit brevkassespørgsmål, kan der sagtens snige sig tanker ind om, at jeg skal huske at ringe til den og den, og få handlet ind, købt nye strømper til en af ungerne osv. osv. osv.

Men det er tanker, jeg ikke gider at "gå ind i" lige NU, fordi jeg gerne vil bruge min fokus på svaret til dig og din problematik.

Derfor begynder jeg ikke at skrive indkøbsliste midt i det hele eller afbryder mit arbejde.

Håber, det giver mening.

Det er super svært, når tankerne virkelig er insisterende, men jeg vil stærkt anbefale dig at teste det af og se, om ikke du stille og roligt får det bedre igen, hvis du bevidst vælger IKKE at gå ind i processerne og tankerne.

Som sagt, det hander ikke om at ignorere alle dine tanker og slet ikke give dem fokus overhovedet.

Nej, det handler om, at du skal lære at sortere i dét, der foregår, så det er DIG, der bestemmer hvilke tanker, der er værd at se nærmere på og evt. dele med din mand, så du kan få lukket kasser og processen konstruktivt.

Du kan sammenligne din tankevirksomhed med en mail-box.

Nogle mails er faktisk ret vigtige, og de kræver opmærksomhed.

Men...

Der er dælme også meget spam, som ikke laver andet end at skabe ballade, hvis du vælger at klikke på dem og bruge krudt og energi på dem.

***

Som du skrev, så har du allerede haft lange perioder, hvor du ikke var præget af oplevelsen, og jeg er sikker på, at du i disse perioder ikke gik ind i tankerne, når de opstod.

Når du allerede har haft en lang periode, hvor du har haft ro og er kommet videre, så fortæller det mig også, at du nok skal få det sådan igen.

Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Psykisk utroskab - I 5 år har min mand skrevet med min veninde

Du er også mere end velkommen til at downloade min E-bog “Når utroskaben rammer”, samt modtage mit gratis E-mail kursus, om at komme videre efter utroskab, som jeg har lavet specielt til mennesker, der står i din situation og som oplever, at det bliver VED med at vende tilbage, selvom der måske er gået lang tid.

– Du kan downloade E-bogen og tilmelde dig E-kurset gratis her <—-

***

Maj Wismann om psykisk utroskabJeg håber virkelig, at mit svar kan hjælpe dig videre.

De kærligste tanker,
Maj Wismann - Parterapeut og klinisk sexolog med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

★ Har du selv oplevet psykisk utroskab i en eller anden grad og har oplevet, at det kommer tilbage efter en periode med ro på? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan de hjælpe andre. OBS. Psykisk utroskab er et ekstremt sårbart emne, så vær sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

26 comments on “Psykisk utroskab - I 5 år har min mand skrevet med min veninde”

  1. Kære Annette
    Udover det gode svar fra Maj, så må jeg så også som mand sige, at det lugter lidt af forsinket overgangsalder. Man skriver ikke MILF til en anden mens man selv er i forhold.
    Nok kan mange mænd - inklusiv jeg selv - godt lide at flirte, men forskellen er så også, at jeg er single, og kan tillade mig at gøre det over for andre som selv er single.
    Nogle tænder på at få interesse, og vide at de 'stadig har det i sig', men det må ikke nedtones bare fordi han åbenbart ikke vil forklare den virkelige årsag. Den med en fantasi køber jeg i hvert fald slet ikke. Dér involverer man ikke andre, medmindre man i forvejen har et MEGET godt venskab.
    Håber det var ok jeg lige supplerede med et par tanker. 🙂

  2. Kære Annette
    Udover det gode svar fra Maj, så må jeg så også som mand sige, at det lugter lidt af forsinket overgangsalder. Man skriver ikke MILF til en anden mens man selv er i forhold.
    Nok kan mange mænd - inklusiv jeg selv - godt lide at flirte, men forskellen er så også, at jeg er single, og kan tillade mig at gøre det over for andre som selv er single.
    Nogle tænder på at få interesse, og vide at de 'stadig har det i sig', men det må ikke nedtones bare fordi han åbenbart ikke vil forklare den virkelige årsag. Den med en fantasi køber jeg i hvert fald slet ikke. Dér involverer man ikke andre, medmindre man i forvejen har et MEGET godt venskab.
    Håber det var ok jeg lige supplerede med et par tanker. 🙂

  3. Kære Annette,
    Jeg er ked af at sige det, men en mand, der er SÅ aktivt "opsøgende" i sin kommunikation med andre kvinder, har sandsynligvis også være fysisk utro.
    Jeg har en lignende fortælling i bagagen, og jeg valgte at tro på, at det "kun" var psykisk gang på gang, indtil min veninde satte stolen for døren og hjalp mig med at gennemskue hvad der var op og ned, og så VÆLTEDE skelletterne ellers ud af skabet!
    Vi er på vej ud på den anden side med hjælp fra en meget dygtig terapeut, men det har også taget snart to år, og det har været hårdt arbejde for os begge.
    Det har handlet om lavt selvværd og et meget selvdestruktivt misbrugslignende mønster hos ham, som jeg har været hvirvlet medafhængigt ind i.
    Jeg vil anbefale dig at læse "Kvinder, der elsker for meget" og i øvrigt stå ved dig selv og dine følelser. Du har ret til at føle dig bedraget og svigtet (for det er du blevet uanset, om der har været fysisk kontakt eller ej), og de følelser går ikke bare over. Det tager tid.
    Pas godt på dig selv <3

    KH

  4. Kære Annette,
    Jeg er ked af at sige det, men en mand, der er SÅ aktivt "opsøgende" i sin kommunikation med andre kvinder, har sandsynligvis også være fysisk utro.
    Jeg har en lignende fortælling i bagagen, og jeg valgte at tro på, at det "kun" var psykisk gang på gang, indtil min veninde satte stolen for døren og hjalp mig med at gennemskue hvad der var op og ned, og så VÆLTEDE skelletterne ellers ud af skabet!
    Vi er på vej ud på den anden side med hjælp fra en meget dygtig terapeut, men det har også taget snart to år, og det har været hårdt arbejde for os begge.
    Det har handlet om lavt selvværd og et meget selvdestruktivt misbrugslignende mønster hos ham, som jeg har været hvirvlet medafhængigt ind i.
    Jeg vil anbefale dig at læse "Kvinder, der elsker for meget" og i øvrigt stå ved dig selv og dine følelser. Du har ret til at føle dig bedraget og svigtet (for det er du blevet uanset, om der har været fysisk kontakt eller ej), og de følelser går ikke bare over. Det tager tid.
    Pas godt på dig selv <3

    KH

  5. Kære Annette,
    Først og fremmest vil jeg give dig et knus! Jeg håber, du har én eller flere i dit netværk, som du kan dele disse tanker med uden at udlevere din mand og jeres privatsfære.

    Jeg betræder desværre de samme spor som dig! En dybfølt kærlighedsrelation der pludselig ikke er det samme længere.
    Jeg vil gerne tilbage til det 'os' vi var, og selvom jeg også er i en tilgivende proces, så har jeg allerede erkendt, at det ikke er muligt. På solskinsdage tænker jeg, at det tidligere 'os' måske blot kan erstattes af et nyt og forbedret 'os' - ligesom den friske luft efter torden - men alle øvrige dage er jeg i tvivl. Jeg har ligesom dig ikke belæg for, at mit partner har været fysisk sammen med en anden - det gav mig midlertidigt ro - indtil det slog mig.... Det er faktisk ligegyldigt. Naturligvis vil det give mig en masse skyts til at overbevise mit hjerte om, at det var det - men jeg har erfaret her 4 mdr. senere, at det er løgnen, der er bedraget.
    Hvad der er skrevet, hvad der er talt om, hvad der er sket, hvis de har mødtes osv. - er gisninger. Men løgnen gennemsyrer alt og er utroskabens DNA.
    Jeg er som sagt en i proces, hvor jeg ønsker at tilgive, men jeg har accepteret præmissen om, at jeg måske ikke kan - fordi jeg inderst inde ikke har lyst. Det handler om mit selvbillede, mine værdier og min evne til kun at være inderligt hengiven over for et eneste menneske - hvis han ikke evner at forvalte min kærlighed med respekt, så synes jeg ikke, at han fortjener det jeg har, og den jeg er.

    Jeg håber, du mærker efter - om det er trygheden og det velkendte, der gør, at du bliver - eller det er et oprigtigt ønske om, at I skal finde hinanden igen.

    Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vælger. Men jeg tror, jeg går. Ikke hurtigt og dramatisk, men roligt og sikkert. Det er en kliché, men vi har kun en historie at skrive - og jeg gider ikke have melankolske kapitler, fordi en anden påførte mig smerte ved dårlige valg.
    Fejl er en ting, bedrag og løgn noget andet.

    Pas på dig selv.

    Laura

    1. Flot svar Laura.
      Min situation ligner larmende meget din.
      Jeg giver dig fuldstændig ret, det er bedraget der er ødelæggende.

  6. Kære Annette,
    Først og fremmest vil jeg give dig et knus! Jeg håber, du har én eller flere i dit netværk, som du kan dele disse tanker med uden at udlevere din mand og jeres privatsfære.

    Jeg betræder desværre de samme spor som dig! En dybfølt kærlighedsrelation der pludselig ikke er det samme længere.
    Jeg vil gerne tilbage til det 'os' vi var, og selvom jeg også er i en tilgivende proces, så har jeg allerede erkendt, at det ikke er muligt. På solskinsdage tænker jeg, at det tidligere 'os' måske blot kan erstattes af et nyt og forbedret 'os' - ligesom den friske luft efter torden - men alle øvrige dage er jeg i tvivl. Jeg har ligesom dig ikke belæg for, at mit partner har været fysisk sammen med en anden - det gav mig midlertidigt ro - indtil det slog mig.... Det er faktisk ligegyldigt. Naturligvis vil det give mig en masse skyts til at overbevise mit hjerte om, at det var det - men jeg har erfaret her 4 mdr. senere, at det er løgnen, der er bedraget.
    Hvad der er skrevet, hvad der er talt om, hvad der er sket, hvis de har mødtes osv. - er gisninger. Men løgnen gennemsyrer alt og er utroskabens DNA.
    Jeg er som sagt en i proces, hvor jeg ønsker at tilgive, men jeg har accepteret præmissen om, at jeg måske ikke kan - fordi jeg inderst inde ikke har lyst. Det handler om mit selvbillede, mine værdier og min evne til kun at være inderligt hengiven over for et eneste menneske - hvis han ikke evner at forvalte min kærlighed med respekt, så synes jeg ikke, at han fortjener det jeg har, og den jeg er.

    Jeg håber, du mærker efter - om det er trygheden og det velkendte, der gør, at du bliver - eller det er et oprigtigt ønske om, at I skal finde hinanden igen.

    Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vælger. Men jeg tror, jeg går. Ikke hurtigt og dramatisk, men roligt og sikkert. Det er en kliché, men vi har kun en historie at skrive - og jeg gider ikke have melankolske kapitler, fordi en anden påførte mig smerte ved dårlige valg.
    Fejl er en ting, bedrag og løgn noget andet.

    Pas på dig selv.

    Laura

    1. Flot svar Laura.
      Min situation ligner larmende meget din.
      Jeg giver dig fuldstændig ret, det er bedraget der er ødelæggende.

  7. Kære Annette,
    jeg får sådan lyst til at sende dig en masse kærlige tanker - er helt sikker på, at du ikke kan få for mange. Jeg har også været udsat for utroskab, så kender desværre også turen "ned ad bakke" ovenpå sådan en omgang. Det er så ubegribeligt hårdt at erfare, at den man stolede aller mest på, gik bag ens ryg. Som Maj skriver, så skal man opleve det, før man rigtig forstår det. Vær overbærende med dig selv, vær god mod dig selv, og hav fokus på at gøre gode ting for dig selv. Du står midt i en rigtig svær situation, og har brug for så meget godt, som du overhovedet kan skrabe til dig. Jeg havde mange spørgsmål til min mand, og jeg stillede dem alle sammen,,, også selvom han i starten værgede sig ved at svare. Og også selvom nogen af spørgsmålene udløste konflikter og skænderier. Vi blev skilt, men er også blevet gift igen. Jeg har skrevet bogen: "At overleve utroskab", hvori jeg skriver om, hvordan Lars og jeg kom igennem vores livs krise. Jeg har skrevet åbent og ærligt om mine tanker (som til tider modarbejdede mig), om vores kampe og ikke mindst om, hvad vi gjorde og hvor vi fik hjælp fra, så vi kunne forblive sammen og få det godt igen - både som par og som mennesker. Tror du vil kunne finde trøst og lindring i min bog. Jeg håber virkelig, at du finder en god vej, som passer til dig.

  8. Kære Annette,
    jeg får sådan lyst til at sende dig en masse kærlige tanker - er helt sikker på, at du ikke kan få for mange. Jeg har også været udsat for utroskab, så kender desværre også turen "ned ad bakke" ovenpå sådan en omgang. Det er så ubegribeligt hårdt at erfare, at den man stolede aller mest på, gik bag ens ryg. Som Maj skriver, så skal man opleve det, før man rigtig forstår det. Vær overbærende med dig selv, vær god mod dig selv, og hav fokus på at gøre gode ting for dig selv. Du står midt i en rigtig svær situation, og har brug for så meget godt, som du overhovedet kan skrabe til dig. Jeg havde mange spørgsmål til min mand, og jeg stillede dem alle sammen,,, også selvom han i starten værgede sig ved at svare. Og også selvom nogen af spørgsmålene udløste konflikter og skænderier. Vi blev skilt, men er også blevet gift igen. Jeg har skrevet bogen: "At overleve utroskab", hvori jeg skriver om, hvordan Lars og jeg kom igennem vores livs krise. Jeg har skrevet åbent og ærligt om mine tanker (som til tider modarbejdede mig), om vores kampe og ikke mindst om, hvad vi gjorde og hvor vi fik hjælp fra, så vi kunne forblive sammen og få det godt igen - både som par og som mennesker. Tror du vil kunne finde trøst og lindring i min bog. Jeg håber virkelig, at du finder en god vej, som passer til dig.

  9. Kære Annette

    Nøj, hvor dit brev ramte mig lige i hjertet. Du skal vide, at du ikke er alene med de tanker og følelser, du har. Jeg tror, vi er mange andre der står eller har stået i lignende situationer. Jeg synes selv, at jeg står i en lignende situation. Ham, jeg har været sammen med i to år, har gennem disse to år skrevet med andre piger over internettet og sms. Han har har også stået som single flere steder på nettet, men mener ikke selv, han har været utro, fordi der intet fysisk har været med pigerne.

    Jeg oplever de samme op og nedture, som du beskriver med jalousi og vrede. Jeg har følt mig meget alene ift. emnet. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, om jeg bare overreagerede. Så tak fordi du sætter ord på et emne, der er rigtig svært at tale om. Jeg håber du finder den løsning som fungerer for dig.

    1. Kære Annette

      Måske er det lidt grænseoverskridende at jeg som mand, kommer med mine kommentar.
      Men jeg har selv, for mange år siden, været den der var utro i mit ægteskab... Desværre.

      Med det du beskriver, lyder det dybt bekymrende på mig.
      Jeg ved godt, at han siger at der aldrig har været fysisk kontakt. Jeg ville nok, hvis du vil til bunds i det, spørger ind til lige præcis den del.

      Jeg er ikke spå-mand. Men såfremt det har stået på over så langtid som du beskriver, så er der noget helt galt.
      Det er meeeeget lang tid for en mand, at flirte uden berøring. Uden at der ligesom er en stigning i intensiteten.
      At tro på, at det kun er en fantasi, lyder som en redningsplanke fra hans side af. Det er faktisk den eneste måde at få "godkendt" hans opførelse på, overfor dig. Det er den forklaring du måske lige præcis kan acceptere. At der er tale om en fantasi.

      Fantasien er jo ikke kun ren fantasi, da hun skriver til ham også. Det vil sige at der er gensidig behov for kontakt... Hver dag!

      Jeg er ikke ude på at gøre ondt være. Men der er bare for mange klokker der ringer, når jeg læser din historie, desværre.

      Fantasi eller ej. Fysisk kontakt eller ej.
      at have daglig kontakt, 3 gange om dagen, lyder som en form for et forhold, i mine øre.

      Læs min tekst som en hjælp. Det er ment med den største respekt overfor jeres forhold.

      Hold dig til ren fakta, når han forsvare sig, hvis du kan.
      Det er den eneste måde at komme helt til bunds. Det vil være her, at du kan mærke om han kæntre i hans forklaringer.
      Eller om det er helt reelt, at der kun er tale om ren fantasi.

      De bedste hilsner

      1. Et rigtigt godt svar! Jeg er den der blev svigtet i mit ægteskab, og som mand. Jeg er kommet langt i min proces bare med Majs 'gratis' kurser. Når det er sagt...skrevet, så er det de små skridt der til sidst ender i et fuldbyrdet utroskab. Han skal således stoppe og lukke al hermetisk ned også selv om han så har taget det fatale skridt. I SKAL aftale hvordan i forholder jer, hvis kvinden fastholder eller forsøger at genskabe kontakten til din mand - nok sværer, hvis det er din mand. Jeg tror selv på at du reagere på din mavefornemmelse og intuition. Jeg kan kun sige, at du som udgangspunkt med fordel kan tage Majs gratis kurser og betragte det som førstehjælp. Jeg ved hvad det vil sige at have en meget følsom radar. Den kan snyde. Men den reagere både på fjendtlige fly og på harmløse fugleflokke. Og ved du hvad, det tager tid - meget lang tid. Jeg taler af erfaring. Nogle emner om det 'fjendtlige' forhold kræver nogle gange en modningstid og specielle konflikt løsningsmodeller for at kunne tage den dybe samtale. Så i stedet for at spekulere dig en støvle tilrette, der er ved at gøre dig makker i hovedet, så brug tiden i stedet til at få struktur på. Jeg fandt ud af min konens eskapader gennem flere år i marts (2016) og hvad de havde brugt for at 'ramme' og hvor langt de havde været med alternativ bosættelse. Det der holdte dem sammen var, og vort ægteskab...!, var paradoksalt for min kone kunne ikke li' at gøre andre fortræd. Det var først da hun opdage, hvad hun var ved at miste at alvoren gik op for hende. Og som du også kan læse mere om i et af Majs kurser er, at mange der begår svigtet og ser den smerte de har forvoldt hos sin (faste) partner bryder sammen (og skal have prof hjælp).
        Så: 1/din mand skal stoppekontakten hermetisk + oplysningspligt ved kontakt. 2/ betragt forholdet som regulært utroskab. 3/ Spørg ham direkte om, hvordan han vil have, du skulle kunne leve som et helt menneske og hvordan jeres ægteskab skulle kunne fortsætte, når det tilsyneladende bygger og manipuleres på løgn og illusion.
        Lidt langt indlæg - men det er jo også en træls situation.

  10. Kære Annette

    Nøj, hvor dit brev ramte mig lige i hjertet. Du skal vide, at du ikke er alene med de tanker og følelser, du har. Jeg tror, vi er mange andre der står eller har stået i lignende situationer. Jeg synes selv, at jeg står i en lignende situation. Ham, jeg har været sammen med i to år, har gennem disse to år skrevet med andre piger over internettet og sms. Han har har også stået som single flere steder på nettet, men mener ikke selv, han har været utro, fordi der intet fysisk har været med pigerne.

    Jeg oplever de samme op og nedture, som du beskriver med jalousi og vrede. Jeg har følt mig meget alene ift. emnet. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, om jeg bare overreagerede. Så tak fordi du sætter ord på et emne, der er rigtig svært at tale om. Jeg håber du finder den løsning som fungerer for dig.

    1. Kære Annette

      Måske er det lidt grænseoverskridende at jeg som mand, kommer med mine kommentar.
      Men jeg har selv, for mange år siden, været den der var utro i mit ægteskab... Desværre.

      Med det du beskriver, lyder det dybt bekymrende på mig.
      Jeg ved godt, at han siger at der aldrig har været fysisk kontakt. Jeg ville nok, hvis du vil til bunds i det, spørger ind til lige præcis den del.

      Jeg er ikke spå-mand. Men såfremt det har stået på over så langtid som du beskriver, så er der noget helt galt.
      Det er meeeeget lang tid for en mand, at flirte uden berøring. Uden at der ligesom er en stigning i intensiteten.
      At tro på, at det kun er en fantasi, lyder som en redningsplanke fra hans side af. Det er faktisk den eneste måde at få "godkendt" hans opførelse på, overfor dig. Det er den forklaring du måske lige præcis kan acceptere. At der er tale om en fantasi.

      Fantasien er jo ikke kun ren fantasi, da hun skriver til ham også. Det vil sige at der er gensidig behov for kontakt... Hver dag!

      Jeg er ikke ude på at gøre ondt være. Men der er bare for mange klokker der ringer, når jeg læser din historie, desværre.

      Fantasi eller ej. Fysisk kontakt eller ej.
      at have daglig kontakt, 3 gange om dagen, lyder som en form for et forhold, i mine øre.

      Læs min tekst som en hjælp. Det er ment med den største respekt overfor jeres forhold.

      Hold dig til ren fakta, når han forsvare sig, hvis du kan.
      Det er den eneste måde at komme helt til bunds. Det vil være her, at du kan mærke om han kæntre i hans forklaringer.
      Eller om det er helt reelt, at der kun er tale om ren fantasi.

      De bedste hilsner

      1. Et rigtigt godt svar! Jeg er den der blev svigtet i mit ægteskab, og som mand. Jeg er kommet langt i min proces bare med Majs 'gratis' kurser. Når det er sagt...skrevet, så er det de små skridt der til sidst ender i et fuldbyrdet utroskab. Han skal således stoppe og lukke al hermetisk ned også selv om han så har taget det fatale skridt. I SKAL aftale hvordan i forholder jer, hvis kvinden fastholder eller forsøger at genskabe kontakten til din mand - nok sværer, hvis det er din mand. Jeg tror selv på at du reagere på din mavefornemmelse og intuition. Jeg kan kun sige, at du som udgangspunkt med fordel kan tage Majs gratis kurser og betragte det som førstehjælp. Jeg ved hvad det vil sige at have en meget følsom radar. Den kan snyde. Men den reagere både på fjendtlige fly og på harmløse fugleflokke. Og ved du hvad, det tager tid - meget lang tid. Jeg taler af erfaring. Nogle emner om det 'fjendtlige' forhold kræver nogle gange en modningstid og specielle konflikt løsningsmodeller for at kunne tage den dybe samtale. Så i stedet for at spekulere dig en støvle tilrette, der er ved at gøre dig makker i hovedet, så brug tiden i stedet til at få struktur på. Jeg fandt ud af min konens eskapader gennem flere år i marts (2016) og hvad de havde brugt for at 'ramme' og hvor langt de havde været med alternativ bosættelse. Det der holdte dem sammen var, og vort ægteskab...!, var paradoksalt for min kone kunne ikke li' at gøre andre fortræd. Det var først da hun opdage, hvad hun var ved at miste at alvoren gik op for hende. Og som du også kan læse mere om i et af Majs kurser er, at mange der begår svigtet og ser den smerte de har forvoldt hos sin (faste) partner bryder sammen (og skal have prof hjælp).
        Så: 1/din mand skal stoppekontakten hermetisk oplysningspligt ved kontakt. 2/ betragt forholdet som regulært utroskab. 3/ Spørg ham direkte om, hvordan han vil have, du skulle kunne leve som et helt menneske og hvordan jeres ægteskab skulle kunne fortsætte, når det tilsyneladende bygger og manipuleres på løgn og illusion.
        Lidt langt indlæg - men det er jo også en træls situation.

  11. Jeg er lige gået fra min kæreste pga samme situation - det var dog flere kvinder han skrev med og når jeg fortalte hvor ondt det gjorde på mig sagde han jeg var syg i hovedet.. Det er mega hårdt for jeg ville have gjort alt for ham men at leve i det her gjorde mig syg så nu kæmper jeg for at blive mig selv igen .. Kram til dig..

  12. Jeg er lige gået fra min kæreste pga samme situation - det var dog flere kvinder han skrev med og når jeg fortalte hvor ondt det gjorde på mig sagde han jeg var syg i hovedet.. Det er mega hårdt for jeg ville have gjort alt for ham men at leve i det her gjorde mig syg så nu kæmper jeg for at blive mig selv igen .. Kram til dig..

  13. Jeg har en erfaring i dag, der bekræfter sætningen " en gang utro - altid utro "

    "En gang utro - altid utro".
    Uanset måden.
    De kan bare ikke lade være !!!

    Og det behøver slet ikke at handle om, at sexlivet/ forholdet ikke fungerer hjemme, men at personen ikke hviler i sig selv. ( Eller tror og stoler på sig selv).
    Har et lavt selvværd og har brug for anerkendelse fra flere sider. Og det er et mønster de ikke kan bryde uanset hvem de møder så vil det efter tid gentage sig. Med mindre de søger professionel hjælp og tør se indad. Og arbejder med det !

    Jeg har haft 2 kærester der har haft lidt samme adfærd, som du beskriver .
    Den første var jeg gift med. Den sidste var et kortere kæresteforhold, men meget intens på en anden måde. Og vi havde alle drømmene sammen.

    Min første tilgav jeg også, det var både psykisk og fysisk utroskab.
    Det stod på i flere år.( nok mest psykisk ) da de boede langt fra hinanden .
    Til sidst var jeg ved at kaste op over hende så da det endte var det en større befrielse end en sorg. Jeg blev virkelig glad efter det endte. Har aldrig set tilbage heller ikke negativt.

    Den anden. Vi var vilde med hinanden og vildt forelsket. Hun mistroede mig alverdens ting fuldstændig urimeligt og fuldstændigt vanvittigt.
    Men jeg opdagede så at det var på hendes " linje " der foregik ting bag ryggen på mig .
    Så skred jeg.
    Senere forsøgte vi igen, da vi havde fået talt ud. Men mønsteret fulgte og jeg skred igen. Ugen efter stod hun allerede i et nyt forhold .
    Jeg står tilbage med
    sætningen " jeg forstår det simpelthen ikke ", men jeg valgte at forlade det, da jeg ikke kan være i den slags forhold med åbne døre .... Såret og ramt det var jeg.

    Jeg har lært at det med, at skulle forstå andres menneskers handlinger er ikke nødvendigt, men at respekterer sig selv og gå væk fra mennesker der tilfører en negativt eller smerter en er nødvendigt også selv om det kan gøre frygtelig ondt.

    Det vigtigste menneske i livet er sig selv. Og det styrker ikke ligefrem ens selvværd hvis der er utroskab i ens forhold .
    Hvis jeg var dig ville jeg gå.

  14. Jeg har en erfaring i dag, der bekræfter sætningen " en gang utro - altid utro "

    "En gang utro - altid utro".
    Uanset måden.
    De kan bare ikke lade være !!!

    Og det behøver slet ikke at handle om, at sexlivet/ forholdet ikke fungerer hjemme, men at personen ikke hviler i sig selv. ( Eller tror og stoler på sig selv).
    Har et lavt selvværd og har brug for anerkendelse fra flere sider. Og det er et mønster de ikke kan bryde uanset hvem de møder så vil det efter tid gentage sig. Med mindre de søger professionel hjælp og tør se indad. Og arbejder med det !

    Jeg har haft 2 kærester der har haft lidt samme adfærd, som du beskriver .
    Den første var jeg gift med. Den sidste var et kortere kæresteforhold, men meget intens på en anden måde. Og vi havde alle drømmene sammen.

    Min første tilgav jeg også, det var både psykisk og fysisk utroskab.
    Det stod på i flere år.( nok mest psykisk ) da de boede langt fra hinanden .
    Til sidst var jeg ved at kaste op over hende så da det endte var det en større befrielse end en sorg. Jeg blev virkelig glad efter det endte. Har aldrig set tilbage heller ikke negativt.

    Den anden. Vi var vilde med hinanden og vildt forelsket. Hun mistroede mig alverdens ting fuldstændig urimeligt og fuldstændigt vanvittigt.
    Men jeg opdagede så at det var på hendes " linje " der foregik ting bag ryggen på mig .
    Så skred jeg.
    Senere forsøgte vi igen, da vi havde fået talt ud. Men mønsteret fulgte og jeg skred igen. Ugen efter stod hun allerede i et nyt forhold .
    Jeg står tilbage med
    sætningen " jeg forstår det simpelthen ikke ", men jeg valgte at forlade det, da jeg ikke kan være i den slags forhold med åbne døre .... Såret og ramt det var jeg.

    Jeg har lært at det med, at skulle forstå andres menneskers handlinger er ikke nødvendigt, men at respekterer sig selv og gå væk fra mennesker der tilfører en negativt eller smerter en er nødvendigt også selv om det kan gøre frygtelig ondt.

    Det vigtigste menneske i livet er sig selv. Og det styrker ikke ligefrem ens selvværd hvis der er utroskab i ens forhold .
    Hvis jeg var dig ville jeg gå.

  15. Jeg synes, kommentarerne er lidt ensidige. I et forhold vil man uvægerligt komme til at såre hinanden nogle gange. Noget af det er dybere, end andet. Jeg vil ikke forklejne det, der er sket, og 5 år er LANG tid. Det er bare ikke ensbetydende med, at der har været fysisk utroskab. Det ville for mig være afgørende. Om min kone sukker efter Brad Pitt, Tom Cruise eller naboen er mig ligegyldigt, så længe det bliver ved den sukken. Hendes hjerne er hendes, og hendes fantasi er hendes, men hvis hun fysisk er min, og hun er til stede, når vi nyder hinanden, så ser jeg ikke noget forkert i det.

    I mine øjne er der to typer utroskab. Der er den, der begås af lystløgneren, som gang på gang er koner/kærester utro, og som aldrig nogensinde bliver anderledes. Det er usselt.

    Men så er der den anden. Den der begås af en kæreste eller ægtefælle, som er rigtig glad for sin partner, men som ikke får dækket sit behov hos ham/hende. Jeg taler ikke kun om seksuelt behov men behov i alle livets facetter. Der er der altså to gerningsmænd og to ofre. Og er det værre at være utro, end for eksempel ikke at ville have sex med sin partner? Følelsesmæssigt er jeg ikke så sikker. Er manden, der nægtes sex af konen, og derfor finder en elskerinde, værre, end konen der ikke ønsker sex med ham? Har begge dele ikke direkte kurs mod en skilsmisse i mange tilfælde? Er det de præmisser, de er gået ind i forholdet under? I den idéelle verden taler de sammen, før det når så langt. I praksis når de det måske ikke, men det kan være det, der gør forskellen, om man kan tilgive eller ej.
    Held og lykke med at komme videre 🙂

  16. Jeg synes, kommentarerne er lidt ensidige. I et forhold vil man uvægerligt komme til at såre hinanden nogle gange. Noget af det er dybere, end andet. Jeg vil ikke forklejne det, der er sket, og 5 år er LANG tid. Det er bare ikke ensbetydende med, at der har været fysisk utroskab. Det ville for mig være afgørende. Om min kone sukker efter Brad Pitt, Tom Cruise eller naboen er mig ligegyldigt, så længe det bliver ved den sukken. Hendes hjerne er hendes, og hendes fantasi er hendes, men hvis hun fysisk er min, og hun er til stede, når vi nyder hinanden, så ser jeg ikke noget forkert i det.

    I mine øjne er der to typer utroskab. Der er den, der begås af lystløgneren, som gang på gang er koner/kærester utro, og som aldrig nogensinde bliver anderledes. Det er usselt.

    Men så er der den anden. Den der begås af en kæreste eller ægtefælle, som er rigtig glad for sin partner, men som ikke får dækket sit behov hos ham/hende. Jeg taler ikke kun om seksuelt behov men behov i alle livets facetter. Der er der altså to gerningsmænd og to ofre. Og er det værre at være utro, end for eksempel ikke at ville have sex med sin partner? Følelsesmæssigt er jeg ikke så sikker. Er manden, der nægtes sex af konen, og derfor finder en elskerinde, værre, end konen der ikke ønsker sex med ham? Har begge dele ikke direkte kurs mod en skilsmisse i mange tilfælde? Er det de præmisser, de er gået ind i forholdet under? I den idéelle verden taler de sammen, før det når så langt. I praksis når de det måske ikke, men det kan være det, der gør forskellen, om man kan tilgive eller ej.
    Held og lykke med at komme videre 🙂

  17. Jeg står midt i det samme.
    For 10 år siden, havde min mand noget kørende med en kollega (min mand og jeg har været sammen i 32 år, og gift de 30 af dem ).
    I kraft af min stædighed, viljestyrke og kampånd, som nok er lidt ud over det sædvanlige, kom vi igennem det, og har efterfølgende haft det super godt sammen.
    For cirka 14 dage siden fik jeg en ubehagelig fornemmelse af, at der var noget der ikke var som det skulle være. Og så gjorde jeg det som jeg udmærket godt ved aldeles ikke er ok,jeg kiggede i hans telefon og fandt ud af, at han havde en ekstra Facebook profil under falsk navn. Det var udelukkende kvinder han havde på vennelisten, og det var ikke stuerene billeder og beskeder der blev sendt frem og tilbage.
    Jeg konfronterede ham med det, og som forventet blev han rasende.
    Jeg har aldrig nogensinde være utro,hverken fysisk eller psykisk, så jeg blev både chokeret,såret og utroligt ked af det.
    Ydermere har han ringet til en af dem dagligt, både på vej til og fra arbejde, og samtalerne har varet helt op til en time hver gang (det er mig der betaler for vores mobiler,så der kom en regningsspecifikation til mig ). Han måtte selv æde regningen, da det tydeligt fremgik, at det var hans forbrug der var skyld i , at den var ca. 200 kroner højere end sædvanligt. Og det gjorde heldigvis ondt på ham, da han ikke er særlig glad for at komme af med penge!
    Samtidig med alt det her, så har vores datter på 18 , efter at vi har kæmpet alene uden hjælp i over 10 år, fået diagnosen infantil autisme og Inferioritas Intellectus (indlæringsvanskeligheder ). Og når hun begynder med at snakke, anklage og råbe, så kan hun blive ved I helt op til 4 timer. Da har min mand for længst forladt rummet, og jeg må stå med det selv.
    Og så har jeg en far, der ringer i tide og utide og har brug for hjælp til både det ene og det andet.
    Ydermere har jeg selv kronisk depression og ptsd, og er derfor i flexjob 17 timer pr. uge.
    Vi har også en søn på 15 der også har brug for mig (han fungerer heldigvis godt ).
    Alt dette gør, at jeg er stresset og trist 24-7, og selvom jeg kæmper som en gal, ja, så er jeg ved at være brugt.
    Min mand mener ikke selv at det han har gang i er utroskab (for det er jo mig han elsker siger han, men at det er mig der er "skurken " fordi jeg har snage i hans telefon og hans Facebook profil.
    Han får al den sex og kærlighed herhjemme som han vil have /har brug for, så jeg forstår ingenting.
    Det er hård, men jeg giver aldrig op!
    Jeg elsker ham og jeg vil ham, så derfor kæmper jeg videre.

  18. Jeg står midt i det samme.
    For 10 år siden, havde min mand noget kørende med en kollega (min mand og jeg har været sammen i 32 år, og gift de 30 af dem ).
    I kraft af min stædighed, viljestyrke og kampånd, som nok er lidt ud over det sædvanlige, kom vi igennem det, og har efterfølgende haft det super godt sammen.
    For cirka 14 dage siden fik jeg en ubehagelig fornemmelse af, at der var noget der ikke var som det skulle være. Og så gjorde jeg det som jeg udmærket godt ved aldeles ikke er ok,jeg kiggede i hans telefon og fandt ud af, at han havde en ekstra Facebook profil under falsk navn. Det var udelukkende kvinder han havde på vennelisten, og det var ikke stuerene billeder og beskeder der blev sendt frem og tilbage.
    Jeg konfronterede ham med det, og som forventet blev han rasende.
    Jeg har aldrig nogensinde være utro,hverken fysisk eller psykisk, så jeg blev både chokeret,såret og utroligt ked af det.
    Ydermere har han ringet til en af dem dagligt, både på vej til og fra arbejde, og samtalerne har varet helt op til en time hver gang (det er mig der betaler for vores mobiler,så der kom en regningsspecifikation til mig ). Han måtte selv æde regningen, da det tydeligt fremgik, at det var hans forbrug der var skyld i , at den var ca. 200 kroner højere end sædvanligt. Og det gjorde heldigvis ondt på ham, da han ikke er særlig glad for at komme af med penge!
    Samtidig med alt det her, så har vores datter på 18 , efter at vi har kæmpet alene uden hjælp i over 10 år, fået diagnosen infantil autisme og Inferioritas Intellectus (indlæringsvanskeligheder ). Og når hun begynder med at snakke, anklage og råbe, så kan hun blive ved I helt op til 4 timer. Da har min mand for længst forladt rummet, og jeg må stå med det selv.
    Og så har jeg en far, der ringer i tide og utide og har brug for hjælp til både det ene og det andet.
    Ydermere har jeg selv kronisk depression og ptsd, og er derfor i flexjob 17 timer pr. uge.
    Vi har også en søn på 15 der også har brug for mig (han fungerer heldigvis godt ).
    Alt dette gør, at jeg er stresset og trist 24-7, og selvom jeg kæmper som en gal, ja, så er jeg ved at være brugt.
    Min mand mener ikke selv at det han har gang i er utroskab (for det er jo mig han elsker siger han, men at det er mig der er "skurken " fordi jeg har snage i hans telefon og hans Facebook profil.
    Han får al den sex og kærlighed herhjemme som han vil have /har brug for, så jeg forstår ingenting.
    Det er hård, men jeg giver aldrig op!
    Jeg elsker ham og jeg vil ham, så derfor kæmper jeg videre.

  19. Hej

    Jeg er en mand på 50 år der er fortvivlet.
    Jeg er gift med en kvinde på 25. år, og elsker hende overalt på jorden. Vi har 3 børn der nu alle er voksne - (yngste er 16)
    Jeg har som så mange andre en meget større sexlyst end min kone, og har altid afhjulpet dette med onani. Der har tit
    været frustrationer over dette - men jeg har de seneste år accepteret at hyppigheden nok aldrig kommer til at stige (1-2 gange om måneden)
    Men hvad jeg har svært ved at acceptere og som går mig mere og mere på - er at vi har "kedelig sex". Det har altid
    været "kedelig", men det er blevet værre de sidste par år. Jeg har mange gange i løbet af alle disse år forsøgt at
    snakke om det - men uden held - jeg har også forsøgt at skrive lyster ned som jeg kunne tænke mig at prøve - det er
    ikke vilde fantasier - men helt almindelige ting som ha' sex stående på en trappe (hun er lidt mindre end mig), overrask
    mig uden trusser, sex i det fri (fx. skov eller lignende), send mig et nøgenbillede når jeg er ude og rejse (jeg rejser en
    del) lad mig komme ud over hendes bryster eller numse, lyn mine bukser op og tag min pik i munden osv.
    Men aldrig har hun imødekommet nogen af ønskerne - Når vi har sex er det enten cowgirl eller missionær.
    Jeg tænder virkelig virkelig meget på det anale - jeg synes det er ophidsende at se en kvindes numsehul - jeg har lyst
    til at røre, kysse, slikke, stikke en finger op eller min pik - men men men min kone er anti anti numsehul.
    Hun vil ikke have jeg ser det, rører det og selvfølgelig heller ingen af de andre ting - når jeg en gang i mellem
    "sniger mig" til at røre det frække hul (uden på) under sex, så går hun i stå, og siger at det føles som sandpapir
    når jeg rører der.
    Jeg har virkelig sådan lyst, og kan ikke forlig mig ved tanken om aldrig at få lov at gå lidt mere på opdagelse der.
    Jeg er bange for at jeg ikke kan modstå lysten til at prøve i en swingerklub eller andet sted - hvad kan jeg gøre
    for at det ikke bliver aktuelt.

    Tak for en god brevkasse
    Venlig hilsen
    Den fortvivlede.

  20. Hej

    Jeg er en mand på 50 år der er fortvivlet.
    Jeg er gift med en kvinde på 25. år, og elsker hende overalt på jorden. Vi har 3 børn der nu alle er voksne - (yngste er 16)
    Jeg har som så mange andre en meget større sexlyst end min kone, og har altid afhjulpet dette med onani. Der har tit
    været frustrationer over dette - men jeg har de seneste år accepteret at hyppigheden nok aldrig kommer til at stige (1-2 gange om måneden)
    Men hvad jeg har svært ved at acceptere og som går mig mere og mere på - er at vi har "kedelig sex". Det har altid
    været "kedelig", men det er blevet værre de sidste par år. Jeg har mange gange i løbet af alle disse år forsøgt at
    snakke om det - men uden held - jeg har også forsøgt at skrive lyster ned som jeg kunne tænke mig at prøve - det er
    ikke vilde fantasier - men helt almindelige ting som ha' sex stående på en trappe (hun er lidt mindre end mig), overrask
    mig uden trusser, sex i det fri (fx. skov eller lignende), send mig et nøgenbillede når jeg er ude og rejse (jeg rejser en
    del) lad mig komme ud over hendes bryster eller numse, lyn mine bukser op og tag min pik i munden osv.
    Men aldrig har hun imødekommet nogen af ønskerne - Når vi har sex er det enten cowgirl eller missionær.
    Jeg tænder virkelig virkelig meget på det anale - jeg synes det er ophidsende at se en kvindes numsehul - jeg har lyst
    til at røre, kysse, slikke, stikke en finger op eller min pik - men men men min kone er anti anti numsehul.
    Hun vil ikke have jeg ser det, rører det og selvfølgelig heller ingen af de andre ting - når jeg en gang i mellem
    "sniger mig" til at røre det frække hul (uden på) under sex, så går hun i stå, og siger at det føles som sandpapir
    når jeg rører der.
    Jeg har virkelig sådan lyst, og kan ikke forlig mig ved tanken om aldrig at få lov at gå lidt mere på opdagelse der.
    Jeg er bange for at jeg ikke kan modstå lysten til at prøve i en swingerklub eller andet sted - hvad kan jeg gøre
    for at det ikke bliver aktuelt.

    Tak for en god brevkasse
    Venlig hilsen
    Den fortvivlede.

Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min Gratis E-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?
❤ Hvordan får man gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.
Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet

Få E-bogen "Når utroskaben rammer" Gratis

Få hjælp til at komme videre efter utroskab​

Når utroskaben rammer - E-bog og Emailkursus af Maj Wismann
.


 
Ellers tak...
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram