Kurser og indhold
Kære Maj
Følelserne river og flår i mig – forklaring:
I november gjorde jeg det utilgivelig (jeg ved det godt) og tjekkede min kærestes FB. ved ikke, hvad der fór over mig og stor var overraskelsen, da jeg så korrespondance med 2 tidligere dates – om lysten til at have sex osv. Vi er begge midt 40 ‘ erne, har nu kendt hinanden 1 års tid, bor ikke sammen – han har 2 børn, jeg ingen.
Tilbage til nov – jeg pakkede mine ting og ville køre min vej – jeg var i chok.
Kørte og mødte ham på vejen – laaang historie kort – der blev grædt den dag, han undskyldte sig opførsel og sagde han havde været mig utro i tankerne, men intet har gjort rent fysisk.
Hans reaktion, hvor han græd og lå på gulvet fortæller mig at han virkelig intet har lavet i den fysiske verden …men ……………. jeg har så svært ved at have tillid til ham i perioder.
Er så opmærksom på sms, FB mm – tjekker IKKE og har besluttet at skulle jeg gøre det igen er det lige med at vores forhold er slut.
Jeg føler mig så svigtet og har så svært ved at håndtere al min jalousi og mistænksomhed – jeg ved det foregår i hovedet på mig, hvordan kan jeg vide det med sikkerhed.
Åh, jeg synes det er svært og lige nu, i skrivende stund, er jeg bare så ked af det og har mest lyst til at slynge al vrede i hovedet på ham – er det kun mit problem – er det et fælles problem – hvordan kommer jeg videre og gennem dét her.
Alle råd modtages med kyshånd – har aldrig haft det sådan her før og leder desperat efter en løsning. Kh og tak fordi du lagde øje til.
Kh,
Disse
❤
Kære Disse
Øv for pokker! Sikke en omgang. Jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet, at du oplever jalousi efter utroskab og øget mistænksomhed. Det er HELT normalt, dét du gennemgår lige nu. Du skriver, at det skete tilbage i november - for pokker kvinde. Det er altså ikke særlig lang tid siden, så der er jo intet at sige til, at det stadig sidder i kroppen på dig.
Der er et ord, som du ikke selv nævner, men som jeg har brug for at sætte på her, og det er utroskab!
Utroskab findes i ufattelig mange gradbøjninger, og oven i det, så defineres utroskab også forskelligt ud fra hvert enkelt menneske.
Din reaktion tyder jo i den grad på, at for DIG, der er dét, han har lavet utroskab.
Punktum.
Det kan eller skal ikke diskuteres.
Du skriver, at du har tjekket hans Facebook, og ja, vi kan hurtig blive enig om, at det hverken er smart, pænt gjort eller lovligt i øvrigt.
Der blev i 2013 afsagt dom over for en fyr, der havde smuglæst kærestens sms´er og han blev idømt 4 dagsbøder af 500,- og samme lov gælder for at gå ind på andres sociale medie konti, så som Facebook - SÅ det er ikke lovligt.
Men du fulgte din mavefornemmelse - og lovligt eller ej, så opdagede du noget, der i din verden er utroskab, og så er det fuldstændig klart, at tæppet blev trukket væk under dig.
Dét, du oplevede tilbage i november, og som du stadig mærker efterveer af, er det, man rent fagligt kalder for en psykologisk krise. Dét, du oplever, er den form for psykologisk krise, man kalder for en traumatisk krise - en krise, der kommer udefra.
Det kan f.eks. være fyring, økonomisk ruin, eller forhold, der truer ens fysiske eksistens, sociale relationer og tryghed. I dit tilfælde utroskab og tillidsbrud og svigt.
I den psykologiske krise er der flere faser, og du er på vej ud af krisen nu, men hopper lidt frem og tilbage til tidligere faser, og jeg gætter på, at du stadig nogle dage oplever, at du nærmeste er tilbage i situationen den dag, du opdagede hans utroskab. Så du skal vide, at det er HELT NORMALT dét, du oplever.
VIRKELIG.
Det er ikke rart og røv ubehageligt, men det er normalt, og jeg lover dig, at det nok skal gå over med tiden.
Det er vigtigt at understrege, at den fremgangsmåde jeg her præsenterer for dig, bygger på de informationer, du har givet mig i dit spørgsmål. Dvs. jeg går ud fra, at din partner er ked af det og fortryder sine handlinger OG er villig til at arbejde og lægge en reel indsats for at få din tillid og hans egen troværdighed genopbygget!
Det er altså ikke en fremgangsmåde, man kan bruge i alle parforhold, der har oplevet utroskab i en eller anden grad. Jeg råder dig individuelt ud fra din hjertensskærende mail til mig ❤
1) Snak sammen for filan!
Det første I skal gøre er, at I skal få snakket om det. Og jajaja, det har I sikkert allerede gjort, men I skal gøre det igen. Og I skal gøre det på et tidspunkt, som I aftaler, og hvor I begge har "forberedt" jer til samtalen, og hvor I ikke er følelsesmæssigt oppe at køre (Jeg ved godt, at det kan I komme i løbet af samtalen, men til start er det vigtigt, at I ikke er det, hvis det skal blive så konstruktivt som muligt)
I skal tale om, hvad du HELT konkret og ganske lavpraktisk har brug for, for at du kan komme videre i din proces om at få opbygget tillid igen. Måske ER det netop i en periode, at du har adgang til hans mail/sms osv. Måske er det, at han opgiver nogle ting i en periode, for at have mere tid sammen med dig, indtil du begynder at mærke tryghed igen og stille og roligt kan give slip.
Måske er det noget helt tredje.
Tillid bliver IKKE genopbygget på 3 måneder efter sådan en røvfuld tillidsbrud, som du er blevet præsenteret for.
At genopbygge tillid (specielt efter ens partner har været utro)kræver en indsats, man kan "ikke bare" leve videre, som man altid har gjort og så håbe på, at det kommer af sig selv med tiden.
Når man kaster sin partner ud i en krise, må man indstille sig på, at man skal hjælpe med at genoprette balancen, og det tager tid.
Jo mindre man gør, og jo mindre man går ind i processen og jo mere man negligerer, og jo mere man siger "Ej, nu må du da snart have tillid til mig", jo længere tid går der før tilliden bliver genopbygget.
Og det er langt fra alle, der kan holde til den proces det er, at hjælpe ens partner med at få tillid til én igen, efter man har svigtet Big Time.
Men jeg har lært, at man rydder op efter sig selv, og det mener jeg også er det mest hensigtsmæssige at gøre, uanset om man bliver sammen eller ej. At negligere et tillidsbrud, er jo endnu et tillidsbrud og svigt.
2) Du må GODT være vred
Vrede er ikke "kun" en dårlig egenskab, selvom vi ofte har SÅ svært ved at rumme vores vrede og lyst til at skælde ud. Måske er det faktisk DET, der kan hjælpe dig videre lige nu - at I aftaler, at du må give ham et ordentligt møgfald, og at han bare skal stå og tage imod.
Din vrede er jo en energi-ophobning i din krop, som du skal af med, og en måde at få dig hurtigere igennem det her på er f.eks. at han siger "ja tak" til at tage imod din vrede. Sårbarhed, kærlighed og healing kan have rigtig svært ved at finde plads i hjertet, hvis man ikke også får "lov" at være vred eller giver sig selv "lov" til det.
Det er jo for filan også ham, der har påført dig smerten, og derfor skal han selvfølgelig være med til at rydde op - ja, du KAN faktisk ikke klare det her oprydningsarbejde alene - og det skal du heller ikke, hvis målet for jer to som par er, at I skal få det godt igen. Du kan læse mere om hvorfor man bliver vred, når man bliver svigtet, såret og skuffet lige her.
At aftale med sin partner, at "Nu må jeg være vred i 10 min og skælde ud indtil æggeuret ringer" er faktisk ret effektivt, hvor total skørt det end lyder! Men det virker. Også selv om det kan føles både mærkeligt, akavet og RET tosset. Men skidtet virker, og det er faktisk det vigtigste i det her tilfælde.
3) Snak om det med andre
Når vi oplever utroskab i en eller anden grad, så kan vi tit komme til at gå alene med det.
Vores partner orker ofte efter et stykke tid ikke længere at høre om det mere (i hvert tilfælde ikke hele tiden), og man kan hurtigt få fornemmelsen af, at man "bare skal tage sig sammen".
Virkeligheden er dog blot, at man skal snakke til ørene falder af og til man faktisk ikke orker at snakke om det mere. MEN, ikke nødvendigvis med partneren hele tiden.
At snakke med en god veninde, som ikke løfter pegefinger eller siger "Ej, jeg fatter virkelig ikke, at du ikke skrider", men som lytter, trøster, holder om, forkæler og i det hele taget udviser omsorg er GULD værd i sådan en proces, og er man heldig så er der måske flere veninder man kan bruge. Og/eller en terapeut.
Det at blive lyttet til, rummet i sine frustrationer, tanker, følelser, gråd, sorg og en billion andre følelser er med til at genopbygge balancen i dig.
Til sidst vil jeg fortælle dig, at du skal regne med, at der kan gå lang tid, inden tilliden er helt på plads igen. Og det er jo ikke enten eller med tillid. Nogle dage vil du opleve, at den er helt væk, og andre dage vil du opleve, at den er der mere end andre, og måske endda så småt begynde at opleve, at du kan have dage, hvor du helt glemmer, hvad der er sket.
Du vil altid have et lille ar resten af dit liv.
Lige nu er det et stort betændt sår, og jeres opgave er at rense såret, lægge de rette forbindinger på for natten, rense det om morgene igen osv. osv.
Og som tiden går, vil du opleve, at du får et lille ar, der har lukket sig fint og som ikke længere er betændt, måske lidt ømt i perioder, men betændelsen er helt væk, og en dag vil du se på det og opdage, at det næsten er svært at få øje på, men du vil nok altid kunne skimte det, hvis du ser rigtig godt efter.
De kærligste kys, kram, strøg over håret og virtuelle knus,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Vil du læse om, hvordan jeg fik lært at stole på en ny mand efter utroskab?
-------> Så kan du læse min personlige fortælling lige her <-------
Læs også brevkassen
Hvordan kommer man over utroskab
★ Har du selv oplevet utroskab og har fået tilliden igen? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan de hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne, så vær sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Hej jeg har selv været usat for utroskab. Det nu 2 mdr siden jeg opdaget min mand havde været utro og fysisk været sammen med anden. Det gør ondt det gør mega ondt. Vi er blevet enig om at forsætte sammen. Han var virkelig ked af det og fortryder så meget. Jeg har det dårligt i perioder det går op og ned, men det hjælpe at snakke sammen, fortæl hvad du føler, fortæl hvad der gør ondt i dig og vær ærlig. Det hjalp mig at blive vred og det var mega vred, havde ikke troede at man kan blive så vred.. Vi opsøgte en terapeut og det hjalp og meget, man for snakket om nogle ting og min mand fik øjne op at jeg kunne have det som jeg havde det, vi er blevet mere opmærksom på hinanden . Han har ladet sine SMS går ind på i Pat så jeg kan følge med i hvad , hvem han skriver med og det hjælper lidt. Men ved der er lang vej. Men tror på hvis man vil igennem sammen som par, så kan man:-) håber det kan hjælpe dig lidt på vej. Held og lykke.. Rikke:-)
Kære Disse
Jeg har oplevet næsten samme situation for ca. 1 år siden. Jeg "kom til" at læse en FB-korrespondance ml. min kæreste og hans ekskæreste, hvor hun tydeligt gerne ville have sex igen ("bare sådan lidt uforpligtende"). Han responderede IKKE med oplæg til at de skulle mødes, men var - i min optik - heller ikke super afvisende.
Jeg blev rasende, og skældte og smældte og græd i timer efter. Han kunne ikke se, at han havde gjort noget voldsomt forkert, men gik med til at al kommunikation for fremtiden foregår mere sobert til hans kvindelige bekendte.
Siden fulgte måneder med sårede følelser og et Hav af samtaler. Det var (og er) så sindsygt vigtigt for mig, at tan er 100% klar over, hvor hårdt det ramte mig, og stadig kan gøre. Jeg ved helt stensikkert, at han ikke har lavet noget fysisk og heller ikke har eller har haft lyst til at være sammen med andre end mig, men usikkerheden kan stadig stikke sit grimme fjæs frem og nappe mig.
Men! Det der hjalp mig videre var, da jeg nåede frem til (i det her ocean af tårer, ord og forvirring), at hvis jeg skulle finde troen på os igen og glemme jalousien hvergang telefonen eller tabletten bipper, skulle jeg informeres. Så i dag fortæller han mig af sig selv, hvem det skriver, hvad de skriver og hvilken relation han har til dem. Jeg må gerne spørge ind til det, og må også gerne spørge - ud af det blå - hvis tvivlen pludselig kommer over mig.
Det har hjulpet enormt meget, at jeg nu ikke skal gå med en følelse af at være en emsig kælling, fordi han bare selv kommer ud med det. Og faktisk bliver usikkerheden mindre og mindre for hver dag. Fx. opdagede jeg i dag to gange, hvor han sms'ede og først da han kom og fortalte, hvem det var, gik det op for mig, at jeg ikke havde hæftet mg synderligt ved det. FANTASTISK følelse 🙂
Snak med ham, fortæl ham hvad det gør ved dig, og hvis du mener informationsmodellen, der virker for mig, kan bruges, så tag den endelig.
Held og lykke med kærligheden
Mette
Selvom det er rart at se en der har det som jeg havde det i maj måned sidste år, er det jo ufedt at andre skal igennem det. Rart at få sat ord på. Jeg kan stadig ikke tilgive og tror ikke at jeg kan finde tilliden og vi glider bare længere og længere væk fra hinanden.
Jeg har prøvet det samme med min kæreste... Psykisk utroskab.
Han var på Sjælland i forbindelse med arbejde og skulle overnatte 3 gange hver uge de efterfølgende 8 uger. Vi var lige flyttet sammen i hans hus.. Jeg var gravid og ovenud lykkelig og nyforelsket. Jeg stolede på ham og glædede mig noget så inderligt til han kom hjem igen. Den sidste aften inden han kom hjem var han pludselig fjern og Ingen godnat SMS som han plejede. Jeg faldt i søvn i min bedste overbevisning om at han var faldet i søvn.
Dagen efter kommer han hjem.. Og jeg havde den her enormt knugen i maven.. Noget var galt, anderledes, underlig og forandret. Jeg blev SÅ utryg og gjorde det forbudte, tjekket hans Tlf. BANG.. Yderst intim SMS udveksling. Her stod jeg.. Havde gjort noget meget forbudt... Tjekket hans private... Lige flyttet ind og halvvejs i graviditeten. Jeg var i chok! Min verden brød sammen, var omgivet af ruiner og anede ik hva jeg sku stille op.
Jeg valgte at fortælle ham hva jeg havde gjort. Han var flov og ked af det osv. Jeg var rasende og virkelig knust.
Jeg gav mig selv lov til at skælde og smælde og virkelig dræne mig selv for følelser ( jeg husker at jeg var så gal på ham at jeg kastede mit gennemvædede græde papir i hovedet på ham, han tog imod og sagde at det havde han os fortjent) og da jeg var en smule mere fattet,
Bad jeg om betænkningstid. Jeg aned ik om jeg sku flytte eller tilgive.
Jeg valgte at kæmpe for at komme igennem det, fordi at tanken om at jeg skulle bo et andet sted.. Uden ham simpelthen gjorde ondt.. Tanken om at han så på sigt ville finde en anden og udleve drømmen med var ren smerte. Da vidste jeg at jeg er nødtil at kæmpe for det.
I dag.. 10 mdr efter, har jeg endnu ikke fuld tillid, og fortæller når jeg føler mig utryg og klemt. Jeg har dage hvor jeg stoler 100% på ham.. Og dage hvor den er noget lavere måske endda halveret. Men jeg er fast besluttet på at jeg vil blive hvor jeg er og kæmpe for at komme helt på den anden side. Jeg har det aller sværest når han ska være alene hjemme... Og jeg har længe haft svært ved at ta nogle steder pga. Frygt. Men det bliver stille og roligt bedre med tiden.
Det KAN lade sig gøre, men det kræver at man er åben overfor hinanden omkring det... At du fortæller ham når du bliver utryg og hvad der gør dig utryg. Jeg er sender sig alt det styrke jeg selv kan undvære og håber for dig at du har modet på at kæmpe for det... Det kan godt lykkedes 🙂 kram
Mærk efter indeni - hvis det føles som om jeres forhold i øvrigt er værd at kæmpe for, så hold ud og hold sammen. Hvis det ikke føles sådan, så har du et valg: du kan blive i forholdet og leve med en fornemmelse af usikkerhed indeni på de mærkeligste tidspunkter - det er ikke sikkert at det nogensinde forsvinder - ELLER du kan vælge at gå hvis det er det rigtige for dig. Det er hensynet til dig selv du skal vægte højest! Du vælger om du ønsker at fatte tillid til ham igen. Det har han dybest set ingen indflydelse på. Om du så "pisker" ham rundt i "undskylds-manegen" resten af jeres liv, så kan det gjorte ikke gøres ugjort, og du er nødt til at tage stikket hjem og være klar over, at DU kan vælge om du vil leve med det fremover. Han har valgt....
PS: Det kan måske også hjælpe at tænke over hvordan du ville opleve situationen, hvis det var omvendt, dvs. dig der havde "flirtet" lidt rigeligt over stregen.....? Hvad ville du selv stå model til i længden.....?
Utroskab er fysisk. Så længe, der ikke er sket noget IRL, så er det ok i mine øjne... Mænd (det er jeg) kigger efter piger og drømmer, det er vores natur. Og efter internettet har vundet frem, så er det så nemt at få kontakt på den ene eller anden måde. At man så måske går for langt, betyder jo ikke, at man er på vej væk, det er bare spændende. Der er måske noget, der mangler i hverdagen, som gør, at man prøver at se, hvor langt man kan nå på nettet. Men derfra og til at man fysisk mødes er der miles forskel.
Det her får jeg nok på puklen for *G*
Jeg er stor modstander af utroskab og kommer aldrig at tilgive det. Men flirt på nettet er da ok og gir lidt spænding i tilværelsen. Desuden ved man jo ikke en skid om, hvem man skriver med. Det kunne jo ligesågodt være en mand. Man skal ikke tro på noget som helst på nettet.
Bare et andet synspunkt, håber, det hjælper...
Er for 2 mdr siden flyttet fra min kæreste gennem 5 år, opdagede han var psykisk utro for 3,5 år siden. Opdagede at de sendte ca 40 sms' er om dagen, men han på stod de kun var venner, han lovede at droppe alt kontakt med hende.
Men så for ca 1 år siden opdagede jeg at de stadig havde kontakt og det var dråben, og det viste sig så at han havde kontakt med flere, men at han kun havde kontakt med dem når jeg ikke var hjemme, efter han overtog huset og jeg flyttede gik der 1 uge før han var officiel kærester med den første af hans damer, hun ventede på ham i 3,5 år.
Det skal lige siges at vi er i 40'erne og burde være voksne nok til at tale om tingene, Det sidste år blev et helved hvor hans 3 voksne bøn opførte sig, som om jeg havde pest og blev total ignoreret, men vi var nød til at bo sammen pga huset.
Tilliden var væk og jeg følte mig totalt og gør det stadig, krænget, brugt, trampet på osv, jeg elsker ham stadig men kunne ikke leve med at hans løgne.
Han valgte jo også den anden, men forstår ikke hvorfor mennesker der er utro eller vil ud af et forhold ikke siger tingene som de er, i stedet for at køre psykisk terror på den anden.
I min verden kan utroskab ikke tilgives, det er en nedgørelse og misbrug af andres følelser.
Han indrømmede også til sidst at havde der været omvendt ville han ikke have fundet sig i det.
Livet skal gå videre selvom det er hårdt og man er ved at blive sindsyg til tider over tankerne om hvorfor og hvad kunne man selv have gjort anderledes.....
Ikke mange mænd der skriver om utroskab og følelserne omkring svigt og mistillid. Måske fordi flere mænd end kvinder er utro, hvem ved....
Definitiionen på utroskab er meget individuel, og tror den følelsesmæssige utroskab vægter tungere hos kvinder end mænd, som igen har større hang til at mene at seksuel utroskab er værre...
Indtil for nylig var jeg EN af disse mange mænd 🙁
Forud for utroskab følger, for de fleste, nok et skræntende forhold med dårlig kommunikation, manglende opmærksomhed og et lidende kærlighedforhold (herunder nærhed og sex).
Det er et universelt problem, at mænd og kvinder er så forskellige i deres grunvold, parforholdet lider hvis der ikke kæmpes for det i den grå hverdag.
Der er ingen tvivl om at problemerne forud for utroskab i langt de fleste tilfælde må tilskrives begge parter, og det er nok også sandheden i min historie.
Min kone og jeg, samt vores to børn 2 og 5år, har været sammen i 7 år. Hun er 31 og jeg er 39. Vi har godt arbejde og plejer vores respektive karriere, hus, hund og volvo... Jeg kan blive med klicher omkring en rigtig "kerne" familie.
Forholdet har til tider lidt og vi har helt sikkert glemt hinanden i farten. For 3 måneder siden, begyndte min kone at reagere anderledes end hun plejede, hun begyndte at afvige for hendes normale mønster i hjemmet. Hun var mere følelseskold, mere ligeglad med min hverdag og kiggede sjældent på mig.
Hendes telefon, begyndte pludseligt at være utilgængelig for børnene og lå ikke længere på natbordet, men under puden. Hendes computer begyndte hun at tage med på arbejde, hvilket hun ellers aldrig havde gjort.
Relativt hurtigt, fik den lille mand på min skulder overtalt mig til at der var noget i gærde, og en dag da vi nød godt af det intime øjeblik det er, når man børster tænder sammen, spurgte jeg hende direkte om mine bange anelser var rigtige... Hvilket hun selvfølgelig afviste og fortalte at det skulle jeg ikke være bange for.
Problemet var bare at hendes opførsel fortsat var mistænkelig, og min jalouxi voksede dag for dag.
Fire gange over den næste måned spurgte jeg hende med samme svar til følge.
Så begyndte jeg ellers at lede efter beviser, jeg var sikker i min sag. Jeg er ikke stolt af, og det er sikkert heller ikke er lovligt, begyndte jeg at tjekke hendes mobil, sociale netvær, email og computer generelt.
Lidt flov, måtte jeg sande at jeg ingen ting kunne finde. Jeg så åbenbart spøgelser.
Midt i December fik jeg så pr. email en specifikation fra vores teleselvskab omkring forbrug.
Egentlig havde jeg accepteret at der intet var at komme efter, alligevel tjekkede jeg listen igennem.
OG 90% af alt trafik SMS som okald, gik til samme nummer 🙁
Vred og skuffet, blev mine drømme om familie og kærlighed lagt i grus. En følelse af tomhed og ensomhed vældede ind over mig.
Efter at have ledt efter abbonenten i den anden ende, viste det sig at være en ældre kollega på hendes arbejde.
2½ måned, var det første hun gjorde på vej på arbejde at ringe til ham, enhvar lejlighed hvor hun kunne afse alene tid, ringede hun til ham. Og jeg kan kun se udgående opkald.
Jeg konfronterede hende med det, og hun krøb da også til korset og fortalte at han havde fanget hende en dag på arbejde, hvor han uskyldigt havde spurgt hvordan hun havde det, hvorefter hun var brudt grædende sammen. Dette var starten på et så kaldt "støttende" forhold, hvor hun angiveligt har brugt ham til at læsse af på. På hans kontor, i bilen på parkeringspladsen, til konference og telefon og SMS.
Lige nu kæmper vi for at rede vores forhold, og jeg har valgt at tro på at intet seksuelt er foregået, uanset at det nok ikke havde ændret noget for mig alligevel.
Selvom jeg er vred og skuffet, ved jeg med mig selv at jeg gerne vil have hende tilbage. Det eneste jeg har brug for er ærlighed, troen på at det er mig hun vil og ikke mindst at hendes forhold til hendes kollega stopper helt.
Problemet er, at hun ikke kan se på mig og sige det er mig hun vil, hun har valgt, mod min vilje, at vi flytter fra hinanden for at hun kan tænke sig om. Hun arbejder fortsat i nær relation til den person hun var mig utro med.
Jeg føler at jeg bliver vraget gang på gang, og mine udrakte hænder som opfordring til blive sammen for at kæmpe i medgang og modgang - neglicheret.
Nu er jeg så såbar at jeg ikke ved hvad jeg mere kan gøre eller byde ind med. Jeg er ved at være knækket.
Jeg er den svigtet, jeg er den imødekommende og jeg får intet retur.
Hej Jakob. Endelig en mand der fortæller sin utroskabs-historie, & den ligner lidt min. Jeg må desværre informere dig, at når du har levet med en partner i så mange år; så kan du være 100% sikker på din mavefornemmelse er korrekt. Dit håb og overlevelses instinkt fortæller dig til det sidste " at selvfølgelig har din fortrolige/partner/soul-mate/ven igennem mange år & med hvem man har børn Ikke gjort det fysiske forkerte ...Men jo ..desværre den er "god" nok. Min partner og jeg har nu været sammen i mere end 12 år og jeg elsker hende stadig... Vi har 3 børn. Vi var venner med hver sine forskellige kærester og partnere , inden vi valgte at blive sammen og stifte FAMILIE. Kort sagt blev hun en kvinde som jeg aldrig har elsket så højt før og hvem jeg var sikker på, aldrig ville gøre "det". Selvom vi var udfordret med hussalg/køb, mors for tidlige død, en datter der krævede speciel "familie-rådgivning" og hårdt arbejde; så mener jeg ikke jeg glemte at fortælle hende hvor højt jeg elskede hende, hvor smuk & unik hun var og at jeg ville gøre alt for hende. Det der fik mig ind i det helvede hvori jeg er nu, var netop hendes meget ændrede opførsel og attitude overfor mig og vores familie for knap 3 år siden : ( jeg havde pludselig meget plads til forbedring, livet er for kort, ny let-på-tråden-veninde og væk i ca 4 hverdags aftener om ugen/enten arbejde/træning/noget tredje OG væk meget af de fleste weekender på enten arbejde eller i byen.. en smart-phone der var kæreste eje og checket fra morgenstund/taget med på toilet & besvaret til det sidste om aftenen ved sengen - men med cover således ikke læseligt. Jeg passede så børn og forsvarede hende når børn spurgte hvor mor er, eller min familie/venner spurgte hvor hun er...). I dag fornemmer jeg hun har stoppet hendes "foryngelses-kur/midtvejskrise" i en ca halvt års tid. MÅSKE fordi jeg gik ned med stress, måtte til psykolog for første gang i mit liv og nu stadig bruger sovepiller for ikke at ligge vågen og tænke på HAM og HENDE sammen..MÅSKE fordi hun angrer og stadig elsker mig..men jeg ved det ikke ?? Fordi hendes affære er af meget kompliceret art, hvor at hvis hun indrømmer får endnu en familie mere knust og får famile venners dårlige omdømme at mærke . MEN hun vil stadig ikke indrømme overfor mig at hun gjorde det, hvor og hvor meget & hvorfor. Dette gør at fortroligheden -som vi havde før ellers- jo er blæst væk, cirka samme sted hen - som min tidligere fulde tillid til hende ligger.. Hun forsøger nu med andre midler at "gøre-godt-igen": dvs mer-arbejde på sit deltids job til gavn for vores økonomi, Mere "frihed" til mig, tilkendegivelse og komplimenter til mig osv osv..MEN dette ændrer IKKE på, at en anden mand -i vores omgangskreds/som vi stadig er nød til at pleje- kender hende "ud-og-ind" OG sikkert også alle min fejl og mangler med mere. Jeg fornemmer oven-i-købet at de stadig er bedste venner og deler viden, info og oplevelser med hinanden - hvilket jo heller ikke gør mig mindre rasende. Jeg aner VIRKELIGT ikke hvordan jeg kommer videre, håber at du kommer videre !? For fakta for mig er, at vores forhold ikke mere er UNIKT eftersom en anden mand/flere gange/måske flere mænd? har været inde-over imens jeg har haft hende som partner . Mit største ønske ? 1. at utroskaben aldrig var sket/hun havde kommet til mig med evt ønskede forbedringer i forholdet. nr. 2 ønske? : at vide med sikkerhed om jeg nu kan stole på hende eller ej ?!. I kender jo ordsproget: " Én gang utro / altid utro ".. Mvh
Sidste efterår var min mand mig utro med en kollega.
Vi er gift nu på 27 år og har to børn og et godt almindeligt ægteskab, job, fritidsliv osv.
Igennem de sidste par år har vi dog begge ikke givet vores kærlighedsliv lov til at udfolde sig og er/var kørt lidt træt på det område. Så egentlig forstår jeg et eller andet sted godt at han søgte andre steder hen.
Men det var og er stadig meget hårdt. Min mand kunne efter næsten tre måneder ikke holde ud at holde det hemmeligt for mig og han fortalte mig det selv en morgen. Jeg havde ingen anelse overhovedet og blev både ked af det og chokeret.
Forhistorien er at han fortalte mig (lige efter deres forhold var startet) at han godt kunne tænke sig at være sammen med andre end mig, f.eks at vi fandt et andet par og/eller lavede en profil til en swingerclub og sidstnævnte gjorde vi så, dog uden at nå at gøre noget aktivt. Jeg synes tanken med andre var lidt skræmmende i starten men måske var det det der skulle til for os, så jeg var ok med at vi lavede denne profil og så se tiden an.
I tiden efter havde vi faktisk et ok sexliv. Han virkede mere tændt på mig og jeg på ham.
Nyheden med den affære han havde ramte ekstra hårdt. Jeg var dog rigtig glad for at vi nu havde et mere aktivt sex og kærlighedsliv, men jeg ville gerne have været utroskaben foruden. Jeg var meget ked af det og såret i tiden efter. På trods af mit knuste hjerte fik han min accept til fortsat at have dette kæresteforhold kørende ved siden af vores ægteskab. Han var glad for hende, havde fundet en god ven at tale med, kysse og have sex med. Hun var dog (desværre) gift og havde børn. Vi talte meget om åbent forhold og det praktiske og følelsesmæssige i det og talte om hvor vigtigt ærlighed og åbenhed er i et åbent forhold. Jeg gjorde klart at det ville tage tid for mig at komme igennem dette og at havde brug for den tid. En uge efter at han havde fortalt mig om den anden kæreste skulle han så på arbejdskursus med overnatning, der var dog kun ca 8 udad 35 medarbejdere der skulle deltage og han sagde intet om at kollegakæresten skulle med. Jeg valgte
heller ikke at spørge, jeg regnede bestemt med at han ville sige noget inden som vi havde aftalt.
Jeg
havde tidligere sagt at jeg ikke ønskede at være en kontrolfreak som tjekker SMS og Facebook, holder øje med ham osv. Og vi havde aftalt ærlighed og åbenhed hvis det skulle lykkes.
Dagen efter viser det sig så at de har været i seng sammen og det ekskalerer med at kærestens mand kommer forbi hjemme hos os og overfalder min mand mens
min datter delvist overværer det og ringer grædende til mig på arbejdet den lørdag eftermiddag. Jeg får først hele historien fortalt senere om eftermiddagen da jeg undrende spørger min mand hvorfor dette overfald skete sådan ganske pludseligt.
Her brød min verden sammen for anden gang på 8 dage. For nogen måske
ubetydeligt men den samme dag havde vi bryllupsdag.
Det er nu ca 3 måneder siden og sårene er begyndt at hele lidt, men det er stadig svært. Jeg har tilgivet alt hvad der er sket, men tror også jeg mangler at være rigtig vred og gal! Jeg mangler et sted at gå hen med min frustration og sårbarhed og vrede og den følelse at være blevet snydt, løjet for, holdt for nar osv. Deres forhold er nu endt, da vi ikke kunne leve med en voldelig ægtemand i den anden ende. Men jeg har det stadig som om mit hjerte er krakeleret og jeg selv har samlet det i et puslespil med revner. Jeg håber at revnerne bliver mere og mere usynlige som tiden går.
psysisk utroskab er lige det jeg også har oplevet.
Min kæreste og jeg har nu været sammen i 13 år. Har altid haft i baghovedet at jeg aldrig ville kunne stole 100 % på ham, for da jeg lærte ham at kende var det åbenbart fysisk utroskab det kan havde gang i med mig, men ak vi var bare så forelsket, og jeg tænkte at så længe det går godt, er alt godt. Han har rigtig mange gode sider, men absolut også mange dårlige, men vi har da klaret årene som et godt makkerpar. De sidste par år, har jeg så haft mange op og nedture såsom tab af arbejde, komme på dagpenge for derefter at blive sygemeldt pga Strees, mistede min elskede gammle hund osv osv, sex blev mindre intimt og jeg blev mere og mere utilfreds og snerrede fra mig, og des mere følte jeg at jeg mistede ham. Han har dog aldrig været ærlig over for mig, og kunne godt lyve for løgnens skyld, og bilde mig ind at han var godt tilfreds. Nå men har så fundet ud af at han har tilbudt min nabo sex, og at hun bare kunne komme over en aften imens jeg var på arbejde. Syntes bare et eller andet sted, at så har man vel afskrevet hinanden som kærester. Er sku godt klar over at jeg har andel i at det kan gå så vidt, men at man vælger istedet for at kommunikerer og finde en løsning sammen, at man så bare vælger at se hvem der vil have sex. Elsker ham jo stadigvæk, og er totalt oprevet, ville da gerne have gjort en indsats hvis jeg var klar over at vi var kommet så langt ud, men har virkelig svært ved at se at man kan nå hinanden efter det her. Vi har hus sammen som kommer til at blive mit problem og har umiddelbart ikke råd til at sidde her selv og så uden bil osv. Det hele er pludselig blevet vendt på hovedet. Nogen som evt kan komme med noget for og imod, for er absolut i tvivl. Tænker jo lidt at jeg har et medansvar, og ingenting er sket endu, og dog .
Utroskab er en handling der overskrider modpartens grænser. Hvis man allerede i øjeblikket mener at det skal holdes hemligt så er man på tynd is.
Hej Maj
Min kæreste igennem snart 7 år har været mig utro.
Fandt ud af det for 1 måned siden, da jeg ikke længere kunne holde min mistanke ud og konfronterede ham. For at gøre en lang historie kort. Skete hans utroskab for 3 år siden, da vi boede i en lejlighed sammen og vores forhold ikke var særligt godt. Jeg har været omsorgssvigtet som barn til forældre som drak, så min efter reaktion på alt dette kom for 4-5 år siden. Min kæreste har været en kæmpe støtte for mig den gang og var min boksepude med alt den ked af det hed og frustrationer jeg gik rundt med. Jeg havde perioder, hvor jeg låste mig inde i mig selv, sex magtede jeg slet ikke og stivnede, hvis han berørte mig. Så jeg skubbede ham meget væk.
Det resulterede i at han for 3 år siden, i en periode på omkring de 2-3 måneder havde sex med 3 forskellige kvinder. 2 fra arbejdet og vores underbo. Han har skrevet med dem, kyssede dem på jobbet.
Havde kun mistanke om den ene fra arbejdet, da det blev opdaget af hendes kæreste, som kontaktede mig. Men stolede Så meget på min kæreste at jeg ikke troede på historien om at de skulle have haft sex. Min kæreste benægtede også alt og kom med den vildeste løgn. Har taget det op løbende de sidste 3 år, men han fik hurtigt lagt låg på det.Da han så ENDELIG gik til bekendelse, finder jeg ud af der var flere kvinder og jeg blev helt knust.
Sidder nu 3 år efter med hus og 1 barn på 11 måneder og har så svært ved at glemme det der er sket.
Min kæreste er så ked af det der sket og fortryder det rigtigt meget. Og har de sidste 3 år været der 100 % for os.
Men jeg er så såret og igen er der en person i mit liv som svigter.
Jeg vil så gerne bare glemme, for vores forhold er blevet så meget bedre de sidste 3 år. Og min kæreste bliver ved at sige at det skete for 3 år siden, hvor vores forhold var så skidt og jeg skal tænke på det gode vi har skabt sammen i dag, men kan ikke lade vær med at føle at han har holdt mig for nar, ført mig bag lyset
og nu sidder jeg i saksen med hus og barn. For jeg ville have slået hånden af ham, hvis jeg havde fundet ud af det for 3 år siden.
Det er ikke kun Sex i livet det er ,osse mange andre ting det skal fungere i et parforholde. Men, hvis men vil bygge et forholde kun efter sexliv jo, ved vi alle sammen godt at,ikke nogen menneske kan leve fuldt op med det...Problemet for os menenske i år 2017 vi, vil havde mere og mere af sexliv og,nogle gang overdriver vi...Jeg er uenige med for EKS: at,kærlighed burde havde direkte noget med sex at gøre og omvendt. Vi manderne har meget sværere lige så snart vi møde en ny pige fordi, i mange tilfølde vi mand er lidt stadige possesivet og ser kvinderne kun til noget .det skal bruges kun iseng. Kvinderne har meget brugfor blive taget med venlighed,forståelse,med tillig osv osv... i Italien vor jeg kom fra sige vi: Kvinde er som et blomster og skal behandles som et blomster. For mig for eksempel det med seng er det sidste ting i et forhold. Jeg ligge første vægte til gensidige respekte,tillige, og respekte om, at vi stadige er frie mennesker selv om, vi leve i et parforhold...UTROSKAB Det vil altid findes altid af,nogen god grund.Jeg tro ikke på UTROSKAB er tilfældet men,det kom ud fra vorden ,men har hafte med sin partner. Gensidige respekter, være opmærksom, venlighed, være hjelpsom,forståelse og,kan hinende godt før,men ligge sig ISENG og Dyrke Sex er meget vigtige. Det kan men ikke sige ok,jeg bruge første SEX elelr sex er prioritere og, men forlange at det vil hold i langtid. Vi Manderne mange gang er besat af SEX Og, vi ser mange gange Kvinde kun for dette side af... slut håbe jeg har formuleret så godt jeg kunne for mit Dansk.... mvh. Giulio