Kurser og indhold
Næsten alle parforhold oplever store tillidssvigt på et eller andet tidspunkt. Så jeg er ret sikker på, at du enten står midt i det lige nu, har prøvet det tidligere eller kommer til at opleve det.
Vi snakker ikke nødvendigvis utroskab, selv om knap halvdelen af alle parforhold oplever dette. Det kan også være andre store tillidssvigt. Måske har han taget banklån, du intet kendte til? Måske har hun lovet mere, end hun på nogen måde kunne holde, og du er i den grad blevet ”Snydt” for en oplevelse, du havde set frem til? Måske er troværdigheden alt, alt for lav, fordi han aldrig holder sine tider og bryder aftaler med dig i et flæng? Måske har hun flirtet med en kollega på arbejdspladsen?
Men modsat, hvad mange går og tror, så er tillid faktisk ikke så svært at bygge op igen, hvis man ved, hvad og hvordan man skal gøre helt konkret, og hvordan processen forløber, og hvilke trin, man skal igennem. Én af de ting, der alt for ofte ødelægger processen for de par jeg sidder med i min klinik er ubegrænset og ukontrolleret vrede og raseri!
Når du som menneske oplever tillidssvigt i større grad, så rystes hele dit grundlæggendefundament. Dét, som I to byggede jeres parrelation på. Fundamentet bliver i et splitsekund revet væk under dig, og du vakler, bliver svimmel og føler det som at få en knock out i en boksekamp!
Din grundlæggende overbevisning om at: ”jeg troede vi passede på hinandens følelser” er nu skiftet ud med ”Jeg aner ikke hvem du er som menneske, og jeg er ret sikker på, at du ikke passer på mig, mine følelser eller mine behov længere”.
Og du skal vide én ting!
Tillid skaber Sikkerhed.
Er tilliden væk er din sikkerhed væk!
Og når først din grundlæggende sikkerhed er væk i parforholdet, så er du usikker på dig, parforholdet, fremtiden, kærligheden etc. Og hvad gør et dyr i naturen, der er usikkert og føler sig angrebet? Dyret reagerer automatisk og flygter, fryser og bliver handlingslammet eller går til angreb.
Og angreb er som bekendt det bedste forsvar!
Men hvorfor egentligt?
Når du går til modangreb, giver hug tilbage, er rasende, vred og føler dig forudrettet, så er psykologien bagved ofte:
”Hvis jeg kan puste mig så meget op og blive så vred, rasende og rygende tosset og vise dig hvor stærk jeg i virkeligheden er, så er det nok allersidste gang, du har pisset på mig og svigtet mig, for så tør du slet, slet ikke gøre det nogensinde igen!”
Så vreden bliver dit ubevidste middel til at få din tryghed og sikkerhed bragt tilbage i orden. Når du viser din egen voldsomme styrke, så oplever du ofte en tryghed i at kunne forsvarer og passe på dig selv! (Der var jo tydeligvis alligevel heller ikke andre, der passede på dig og tog hensyn!)
SÅ, at du bliver vred, sådan R-I-G-T-I-G vred, er altså en ganske og helt sund og naturlig og HELT almindelig reaktion, på at du i den grad har fået smadret dit ellers trygge verdensbillede og fået revet fundamentet væk under dig. Og det er også helt almindeligt, at de første mange uger og også måneder, efter du har oplevetstort svigt, kan få decideret raserianfald imod din ellers "Elskede".
Det er, uanset hvor skørt det end lyder, en del af genopbygningsprocessen i forhold til at få tilliden og trygheden bygget op imellem jer igen.
Psykologien bagved her er:
”Hvis du gentagne gange kan holde til, at jeg igen og igen og igen og igen bliver vred, sur, og skælder ud, så er det min sikkerhed for, at du ikke sårer mig igen, og det viser mig også, at du vil hele mig, når du bliver ved med at blive hos mig og være min partner, selvom jeg er tosset, rasende og vred i en periode”
Men pas på!
Hvis din vrede bliver ved og ved og ved og ved i en uendelighed, så kan det faktisk være svært for din partner på sigt, at tro på, at selv han eller hun har jokket i spinaten, selvom vedkomne er villig til at tage konsekvenserne af en tåbelig adfærd, som har gjort dig ondt, selvom din partner elsker dig over alt på jorden, og virkelig gerne vil være sammen med dig og sagtens kan se sin egen andel i denne sag, så kan din vrede og dit raseri på et tidspunkt blive mere end nok.
Får det ingen ende, eller falder det ikke bare en smule med tiden, vil din partner med garanti til sidst tænke:
”Uanset, hvad jeg gør, så er der bare mere vrede, mere skæld ud, mere raseri – hvis den ikke forsvinder på et eller andet tidspunkt, så er jeg nødt til at gå, for vi kan ikke leve sådan for evigt, det slider os begge op, også selvom jeg elsker og gerne vil dig og er ked af det, jeg har gjort!”
Eller din partner kan opleve dine vredesudbrud så voldsomt, at det truer din partners egen tryghed og sikkerhed. Og hvad var det nu lige jeg fortalte dig om, hvad der sker når trygheden og sikkerheden bliver til usikkerhed?
Så går vi i angrebs-kamp-stilling. Så har vi altså to sårede og vrede mennesker, der kæmper mod hinanden i et desperat forsøg på at genoprette tilliden, trygheden, sikkerheden og fundamentet.
Det. Virker. Ikke. Punktum.
Så uanset, hvordan du vender og drejer det, så er du nødt til at finde andre måder end KUN din partner, hvor du kan få din vrede og frustration ud. Og du er nødt til at finde ud af, hvad der kan formildne din "galskab", hvis den har stået på rigtig længe. Du er nødt til at arbejde med dig, med at DU skal heales, og at I skal heales, så tilliden og trygheden får optimale vilkår for at blive genopbygget, og du er nødt til at finde ud af, hvad din partner kan bidrage med i processen.
Men din vrede er der, I know!
Den er som sagt, en naturlig og ganske sund mekanisme fra en sund krop (og urhjerne), på en usandsynlig lorteoplevelse/møghændelse, som du (og med garanti også din partner) allerhelst ville have været foruden, når det kommer til stykket.
Så derfor du bliver vred og rasende, når du bliver svigtet, såret, løjet for, holdt for nar, ført bag lyset eller din tillid bliver misbrugt.
Pas på dig!
Kærlig hilsen
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
TAK for de kloge ord (igen!)
Du formår at beskrive alle aspekter af de følelser som man står med når man er blevet svigtet - og det er skønt at få indput til hvordan man bedst muligt kommer videre.
Tak for det 🙂
Kære Dorte
Tusind tak - og hvor er det dejligt, at du får noget ud af at læse mine artikler.
Kram
Maj
Hej Maj
Det er nyt for mig at det hænger sådan sammen.
Hos min ex og jeg endte det desværre med et brud da vores søn var to år, det er nu snart 4 år siden.
Til gengæld har vi det rigtig godt sammen i dag som forældre for vores dreng.
Jeg har været ked af det i starten efter vores brud og gik derfor i terapi i en del år og har og arbejder nonstop med mig selv.
Det sidste stykke tid har vi talt mere sammen - og jeg ved ikke rigtig om jeg egentlig har lyst til at prøve med ham igen og om han har lyst.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg savner ham og vil ham eller om det er tanken om hvad det kunne have været, men frygten for at blive afvist og frygten for at det skal blive som før og frygten for at skuffe vores dreng hvis det stadig ikke vil fungerer gør at jeg ikke har fortaget mig noget skridt i den retning.
Hvis han ville være interesseret hvad ville tegnene mon være ?
Tak for et godt indlæg
Kh
Den der ikke tør
Hej Maj
Rigtig godt beskrevet. Det står klarere for mig, særligt bedre at huske at det er i orden at blive vred på et andet menneske, særlig en man holder af. Jeg har tværtimod gået og troet, at man ikke måtte blive vred. Jeg har ikke ikke fået lov til at blive vred i min barndom. Jeg måtte i stedet sluge vrede i mig og undertrykke denne. Jeg spørger nu, hvor vidt det er skadeligt ikke at kunne udtrykke sin vrede for at få afløb? Hvordan kan jeg slippe den indre vrede? Naturligvis derefter er det nemmere at starte påny og komme videre, - nemmere at tilgive, fordi vreden er udtrykt, og årsagen er forklaret.
Kh.
Louise
sådan har jeg det lige nu min kæreste er lige gået fra mig og efter 2 dage fortryder han og vil give forholdet en chance mere . KE har deb sidste måbede været rigtig sur og træt efter jeg blev operaret og ikke haft det store overskud og det har gået ud over min kæreste, jeg har sagt de frygteligst ting til ham og sagt jeg ikke vil mere selvom det ikke passer for elsker ham så højt men hvad gør jeg når jeg er så sur og bitter og det mindste han gør er forkert? Mange hilser Simone Santner
Rigtig godt at læse mht vrede ...
Jeg vil gerne vide hvordan jeg når frem til vreden, da den er mere konstruktiv end ulykkeligheden . Gennem flere år er jeg gang på gang blevet svigtet og løjet for af ham jeg troede var min store kærlighed. Egentlig ser jeg mig som en stærk person men min forelskelse i en mand med psykopatiske karaktertræk gjorde mig dybt ulykkelig gennem flere år. Smerten var stor. Begriber ikke hvordan den kunne gøre mig handlingslammet. Det blev jeg. Og ulykkelig. Den påvirkede min psyke negativt. Det blev en lidelse - besættelse.
Mit spørgsmål: hvordan kommer man fra ulykkelighed til vrede.... ?
Vh Susanne
Hej Maj...den ramte helt plet der hvor jeg befinder mig lige nu..
Min kæreste er træt om aftenen efter hans arbejdsdag. Vi bor ikke sammen endnu, så jeg føler at de dage vi kan være sammen vil jeg gerne have hans opmærksomhed. Er blevet sur over det og vi har diskuteret over det et par gange. Er det min egen fejl, skal jeg bare lade ham sove når han er træt?
Hej Maj
Jeg har en kæreste som jeg lige fra begyndelsen af vores forhold var lidt i tvivl om fordi han fortalte mig i starten, at ha n havde været to kvinder uro, "kun" en gang Per kvinde og har begge gange sagt det med det samme.
Dette 10 år tilbage.
Han ville være ærlig....
Det viser sig så 21/5 år senere får jeg flere sandheder fra ham, at han har været den ene utro x flere og max et halv år inden vi møder hinanden.
Jeg bliver usikker på ham, fordi han har kunne leve med en kvinde i 9 år uden hun ved han er hende utro x to.
Jeg har aldrig været jaloux, men synes han ændret sig, altid på mobilen, bare noget jeg kunne mærke.
Jeg talte meget onm det og vi havde aftalt at altid ærlighed.
Her i weekenden gøre jeg så det man ikke må, ser hans mobil, ikke med kode men den ligger der.
Ganske rigtig SMS han med en kvinde som han SMS Hej Søde, sov godt drøm sødt osv
Han skriver til hende som det sidste han går i seng og det første når han står op
Konfrontere ham med det, og han siger det er bare en veninde
En veninde som han har skrevet med alle de tre år vi har været kærester og det er hende som han var sin sidste kærste utro med.
Alt tillid er væk...
Jeg stiller mig det spørgsnål hvor skulle hun være hemmlig hvis hun kun er en veninde.
Så kunne jeg møde hende, inviterer hende hjem til osligesom vi gøre med andre af mine venner inden jeg mødte ham.
Jeg ser ikke anden udvej, end at slippe ham og komme videre
Forstår ikke at han behandle de kvinder han holder af på dem måde.
Nogle gode forslag?
Tak for en god brevkasse!
Hilsen
C
Hej Maj.
Jeg er netop den meget vrede kvinde du beskriver:-( og jeg skubber min kæreste længere og længere væk.. kan slet ikke være i mig selv.. inderst inde er jeg frygtelig ked af at jeg bliver så vred. Men føler mig trådt på..
vi blev forældre til en lille pige på 4 mdr og vi har en datter på 8 år også.. en dag havde vi et kæmpe skænderi foran hans mor, hun begyndte og blande sig og tog parti med sin søn. Dette resulterede i at min kæreste skred fra os. Han kontaktede en advokat for at få børnene og 2 dage efter kontaktede han 4 af sine tidligere bolle veninder hvilet fuldstændig ødelagde mig, jeg kiggede i hans tlf og de havde udvekslet billeder i undertøj og bar overkrop m.m.. jeg blev mere og mere frustreret og en dag skrev jeg en svinsk SMS til hans mor også (han var flyttet hjem til hende). Hun valgte så og vise den til hele deres familie. Nu begyndte er par af familiemedlemmerne og kalde mig rablende gal! En af min kærestes svigerinder, opfordrede ham til at gå til kommunen og anmelde mig for omsorgssvigt af mine børn. Hun har angiveligt flere gange sagt at hun mener at jeg umuligt kan tag varer på mine børn når jeg kan blive så vred. Denne svigerinde er socialrådgiver og ny i familien. Jeg har kun mødt hende 3 gange til noget spisning. Mine frustrationer til de familiemedlem er derfor endnu større og jeg hader dem direkte. Det er mine børn og mine evner som deres mor de ment er ringe, fordi jeg får flip på min kæreste Over de ting han har budt mig. Jeg har aldrig forsømt mine børn, og de børn er mit ømmepunkt. Min kæreste har til sidst sagt til svigerinden at han ikke er bekymret for børnene påtrods af min vredes udbrud.. men han forventer at jeg skal søge om tilgivelse både hos ham, hans mor og svigerinde pga min vrede. Han nævner intet om en undskyldning fra deres og hans egen side.. jeg er så knust over det hele.. hvergang hans tlf ringer har jeg ondt i maven, for er det mon en af hans andre kvinder:-(.. han vil ikke snakke om det og det gør min vrede værre.. han virker ikke til at forstå at han har fejlet.. jeg føler mig helt nedslidt.. jeg gør alt for at få hans opmærksomhed og kærlighed.. (forstår ikke hvorfor jeg er så dum) men han er iskold.. han æder maden jeg laver, har sex med mig, nedlader og gør grin med mig, kysser og krammer mig ikke, og alligvel prøver jeg og vende ham tilbage, han giver Intet af de gode ting tilbage til mig.. er det mig der er helt gal på den? Kan jeg være for vred til at fortjene en undskyldning!? Må jer forlange at hans familiemedlemmer skal sige undskyld til mig..? Jeg har lige født og forstår ikke hvordan han kan gør alle de ting mod mig og vores lille familie.. har brug for alt den råd jeg kan få.
Så meget mig lige nu. Hvordan går det med jer nu?
hej maj jeg sidder nu i den situation at jeg føler ikke at jeg kan komme vider efter ulykkelig kærlighed. jeg flyttede sammen med min x og efter et par uger blev hun helt anderledes tror der gik 3-4 uger og jeg har været virklig glad for hende og vi havede det godt sammen inden vi flyttede sammen men det gik ligsom ned af bakke efter vi fik en hund sammen som det gik for hurtig eller noget i den stil så ligepludselig sagde hun at hun ville slå op med mig jeg sagde så okay i vrede og gik ind på værelset og jeg kunne høre hende græde ude i stuen og ville ønske jeg kunne går ud og trøste hende men var for vred og ked af det så jeg havede ikke lyst til det så tog hun over til en kammerat og blev der til om aften jeg tænker dog at hun ville blive god i gen men da hun kommer hjem virkede hun normal som hun plejede så jeg trode hun var blevet ok men det var hun ikke så jeg bryder helt sammen og følte at jeg ikke kunne for luft men hun sagde at hun godt gi det en chance mere dagen efter var det som det plejede vi tog så i parken med frokost det føltes godt at være sammen med hende på turen så tag vi så hjem og hun siger så at hun gerne ville slå op med mig i det kunne jeg godt se at hun ikke gad at forsætte fårholdet med os så jeg tag hjem til mine forældre og tag nogen ting med jeg prøver så at blive venner med hende selvom det ikke er det bedste at skrive med det samme med hende efter et breakup men fordi jeg ikke hvad skulle stille op gjorde jeg det hun sagde så at hun ikke ville have noget med mig at gøre og blokeret mig lige efter fra alt kommunikation nu er det så 5-6 måneder siden at det skete jeg tænker stadig over det der skete med os og hvordan det kunne har været blevet bedre for os jeg er stadig ødelagt inden i og vred har dog også fundet ud af hun har fået sig en ny kærste efter 3-4 måneder cirka men er ikke sikker og det går mig virklig på efter så lidt tid selvom det er godt hun er kommet vider men her sidderjeg så og efterladt og har ikke rigtig haft lyst til at finde mig en ny kærste fordi jeg er bange for at blivet sorget i gen hvad synes du jeg skal gøre i sådan en situation for at blive en glader person
Har læst ovenstående flere gange, for at rumme mine egne følelser. Jeg er vred og såret, men gemmer det i en knude inde i brystet, for min mand kan ikke rumme den. Jeg er bange for at han smider mig på porten, hvis jeg siger det højt. Jeg er blevet såret over noget småt som nu pludselig bliver kæmpe stort pga hans reaktion, men jeg er ved at eksplodere inden i af sorg. Jeg har svært ved at sove og græder. Stakkels mine børn. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af det igen, når jeg ikke må sige det højt.
Jeg kæmper med en indestængt vrede.
Jeg holder kun vreden tilbage for, at skåne min lille datter for at se far totalt eksplodere, og i værste fald vil føre til en separation.
Det er en ting jeg ikke vil byde min datter
(da jeg selv er vokset op med en mor og far der gik fra hinanden, det var meget utrygt at fundamentet fra trukket væk under mine fødder)
Sagen er den, at min kone i hemmelighed har taget nogle store kviklån beløb på ca. 100.000 kr.-
Jeg har mistet al tillid til hende og min kærlighed til hende er blevet kold.
Pengene har hun i hemmelighed klattet væk.
Jeg fandt ud ad at hun havde lavet lån for omkring 10.000 kr,- i 2017
Og reagerede med vrede. Og vi havde en diskussion om hvordan hunne ville betale det tilbage.
Jeg sagde til hende at hun aldrig måtte bringe familiens økonomi i en situation hvor hun ikke ville kunne betale udgifterne med hvad der svarede til dagpengesats.
(I tilfælde af at vi mistede vores arbejde.)
Jeg mistede mit arbejde for et par måneder siden. Og hun er tvunget til at køre i over 3 timer om dagen frem og tilbage på arbejde for at kunne betale sine lån.
Men i hemmelighed fortsatte hun sine kviklån
Og i 2019 fandt jeg ud ad at det var løbet helt fra hende.
Hun havde lavet lån for omkring 100.000 kr.-
Hun har SU lån for omkring 300.000 kr.- som hun skal begynde at betale af på i 2021
Og nu også de 100.000 kr.-
Jeg bliver stresset ved at tænke på hvordan hun kunne finde på at gøre noget så ulogisk og egoistisk.
Min kærlighed til hende er blevet kold, jeg finder det svært at sige jeg elsker dig og mene det.
Det er blot tomme ord uden mening, blot ord uden betydning der kommer ud ad min mund.
Hvad hvis vreden ikke kan stoppe, da manden ikke kan se at han har gjort noget galt? Eller bebrejder kvinden for hans fejl: “det var dig der fik mig til at skrive til hende fordi du gjorde mig sur” ect.
Hvis han ikke kan tage ansvar og derved heale eller mildne vreden så man kan stole og tro på, at man passer på hinanden. Så vil vreden jo aldrig stoppe før en af partnerne siger stop?
Kære Victoria
Det du beskriver for mig, er dét, man kalder "gaslighting" - Man vender tingene på hovedet, og forvirrer den, der oplever stor smerte - og giver skyld. Man kan ikke få andre til at "skrive til nogen" - det er en handling og en adfærd, som man selv må tage ansvar for. Vi er voksne mennesker, og voksne mennesker må tage ansvar for deres handlinger og de konsekvenser det medfører. "det var dig der fik mig til at skrive til hende fordi du gjorde mig sur” ect." er total ansvarsfralæggelse og en umoden reaktion fra et menneske, der skyder skylden fra sig i stedet for at tage ansvar for de handlinger og konsekvenser handlinger får. Man kan ikke få tillid til mennesker, der ikke tager ansvar, men skyder den fra sig. Og så bliver det svært at få vreden lagt ned - og bearbejdet - for man bearbejder INTET sammen, når der ikke tages ansvar. Jeg vil anbefale dig at se nærmere på mine utroskabs videoer på youtube - der er adskillige - og du kan også finde dem på podcast. Start med denne: https://youtu.be/Ss65FCYUFfQ
Pas GODT på dig.
De bedste hilsner
Maj
Jeg er så vred på mig selv. Så skuffet over, at jeg gang på gang tror på mænd, der er fuld af løgn. Egentlig tror jeg ikke, de er bevist om deres løgne. Tror, de gør, hvad de magter, men det er ikke nok for mig.De sårer mig gang på gang. Som om, jeg tiltrækkes af nogen, ser har en "brist" i hjernen. Jeg ser det først, når det er for sent- når det sårer mig. Jeg er jo rimelig intelligent. Tænker meget over tilværelsen. Tænker på, at vi alle skal ha ave det godt. Glemmer blot gang på gang at føle efter, om det så faktisk er godt nok for mig. Jeg er nu 55 år, og jeg har endnu ikke mødt den sande kærlighed. Hvad skal jeg lige gøre, for at finde det, som gør mig lykkelig?
Hej
Super god artikel og havde jeg dog bare læst den længe inden vores venskab/forhold gik i stykker....
Hej
Har lige læst dit opslag
Når man mange mange gange har gjort sin partner opmærksom på , hvad det gør ved en at blive holdt hen med snak, det han lover holdes ikke, at man føler sig låst og han synes at alt man siger er vrøvl. Han lytter og forstår , men alt fortsætter som hidtil. Hvad gør man så?du nævner at man ikke skal blive ved med at være skuffet , trist eller vred. Så mener du dermed at, man til sidst skal finde sig i at blive skuffet og svigtet? For min partner ændrer sig desværre ikke. Hvad gør man så?