Du skal møde Cathrine.
En ganske almindelig og "ganske tilfreds med livet" kvinde på 27 år.
Godt og tilfreds gift og levede i det hele taget det liv, hun altid havde drømt om.
Næsten færdig med drømmeuddannelse.
Havde købt drømmehus.
Vågnede op ved siden af drømmemanden.
Ja, der var faktisk ikke noget, der kunne vippe Cathrine af pinden.
Troede hun.
Det var for 3 år siden.
Cathrine fortæller:
"Jeg opdagede ud af den blå luft, at min mand havde en affære og havde været mig utro.
Han havde haft det kørende i tre måneder.
Han ønskede at være sammen med hende, så jeg måtte flytte.
Og i løbet af 8 uger gik jeg fra mit drømmeliv til en skilsmisse, og at jeg skulle bo alene.
Selvfølgelig hen over jul og nytår, som bestemt ikke gjorde det bedre.
Jeg synes, jeg klarede det godt i første omgang.
Men efter 8-10 måneder faldt jeg i et dybt hul.
Der væltede ting frem i mig, jeg troede var pakket væk.
Jeg blev bitter og samtidig fyldt med skyld, skam og masser af bebrejdelse overfor både ham og mig selv, og da vi ikke længere havde kontakt, gik det dog hårdest ud over mig selv.
Da jeg læste beskrivelsen til Maj´s online workshop om utroskab var min første tanke: "Bare den havde været der, da jeg stod i mit livs krise!"
Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde haft workshoppen dengang, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe tingene an.
Jeg sørgede for alt det praktiske, men følelsesmæssigt var jeg et stort rod, og jeg anede ikke, hvordan man ryddede op i den butik.
Jeg manglede en objektiv guidning.
Jeg ville have investeret i mig selv med denne workshop på 2 minutter, hvis den havde været der, da jeg stod i det.
Man skal huske, at det er en hjælp til sig selv i en situation, hvor man ikke ved, hvad man ellers skal gøre.
Selvom det er 3 år siden, at min ex-mand var mig utro, så har jeg fået helt utroligt meget ud af at deltage på workshoppen.
Jeg har bl.a. fået håb, masser af erkendelser og ikke mindst anerkendelse af mig selv.
Noget af det vigtigste er, at jeg har indset, at jeg håndterede en del af processen på en ok måde.
Jeg havde en følelse af dengang, at jeg gjorde det hele forkert, og hvis jeg bare havde gjort det rigtigt, havde det ændret forløbet og resultatet.
Men jeg kan se nu, at jeg havde lov til at være ked af det, såret, vred og sige grimme ting engang imellem.
Jeg har også lært, at jeg skal lytte til mig selv i kritiske situationer og stole på, hvad mine følelser og krop fortæller mig.
Desuden har jeg lært en masse om tanker, følelser, selvværd og selvtillid.
I workshoppen er der 9 casestories altså interviews med kvinder, man kan lytte til, som alle fortæller deres historie om utroskab.
Da jeg lyttede til dem, fik jeg en følelse af ikke at være alene, og det betyder meget i en situation, hvor man kan føle sig ensom, og hvor alt virker håbløst, når ens partner har været utro og tilmed også smidt en ud 🙁
På trods af, at min historie er 3 år gammel, har min selvtillid fået et boost efter at have hørt workshoppen.
Særligt modul 1 var helt fantastisk!
Maj er altid direkte, ligetil og vildt konkret. Desuden dømmer hun ikke, og hun ved, hvad hun snakker om.
Min skyldfølelse, skam og selvbebrejdelse er også faldet betydeligt og workshoppen har lært mig, at jeg kunne bidrage til et forhold, der ikke var godt, men valget om utroskab var ikke min skyld.
Hvis du er forvirret, ked af det, vred og såret, så hjælper workshoppen dig også til at sætte ord på de her følelser og mange flere. Det i sig selv er en hjælp.
For 3 år siden skrev jeg også meget.
Dagbogsagtigt.
Breve til min x-mand, som ikke blev sendt.
Det hjalp rigtig meget.
MEN jeg ville ønske, at jeg havde haft noget konkret omkring, hvad jeg skulle skrive, øvelser, hvad som helst.
Og det er der i workshoppen.
Jeg vil rigtig gerne anbefale workshoppen til andre, og der er særligt tre ting, som jeg har lyst til at sige til dig, der læser dette, hvis du står midt i utroskab. 3
ting, som jeg altid vil huske i mit hjerte fremover, og som workshoppen har lært mig nemlig:
1) Du er IKKE alene. Husk det!
2) Det er IKKE din skyld. Husk det!
3) Det BLIVER bedre. Husk det!
Da jeg stod i mit livs største krise, manglede jeg noget konkret til at hjælpe mig.
Jeg søgte højt og lavt og søgte også på nettet, men kunne intet finde.
Jo en masse parterapeuter, der lovede mig, at de kunne hjælpe os.
Men hvad med mig?
Jeg var jo blevet skrottet?
Der var ingen hjælp at finde til mig!
Jeg trak vejret overfladisk, havde skyld, skam og enorme selvbebrejdelser, som workshoppen arbejder meget med.
Havde jeg haft workshoppen dengang, ville det have gjort, at jeg på den længere bane klarede mig godt igennem i stedet for at falde dybt igen efter 8-10 måneder.
Vil du også med på “Utroskab - Kom videre. Sammen eller hver for sig”?
Læs mere om min anonyme online workshop her <-------
Pas på dig til vi ses igen ❤
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Har du oplevet noget, der minder om Cathrines oplevelse? Har du oplevet, at din partner var utro? Har du lyst til at dele din historie? Så må du rigtig fortælle herunder ganske anonymt. Måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne, så vær rigtig sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Jeg opdagede den 11/11/16 at noget var helt galt. Og den 13/11 at min mand havde en affære igennem to måneder.
Den korte version: vi er sammen og har forsøgt at komme igennem det sammen bl.a. ved hjælp af Majs online’kursus’ (https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/).
Min mand har sclerose og han brugte sin sclerose som alibi. Jeg har gået i terapi, jeg har råbt og skreget og grædt, brugt mine veninder, kigget på min egen del, også i at blive sammen.
Vi har en historie med løgne hvad angår økonomi og hans kontakt til en tidl elskerinde, en troede han, stor kærlighed, (før min tid).
Jeg tror ikke på han vil være mig utro igen og jeg stoler alligevel slet ikke på ham. Og han g(l)emmer stadig (små) regninger og undlader at gøre det han lover mig for at vise han angrer. Noget skyldes sclerosen og hans hukommelse, noget er et valg.
Jeg føler, jeg elsker ham og han mig - han viser mig stor kærlig opmærksomhed nu, men jeg ved ikke mere, hvad der er det trygge velkendte, og hvad der er afhængigheden af ham - eller hvad der er kærligheden.
Jeg ved bare, at jeg her - 16 måneder efter - stadig er ramt og vred på ham og hende (jeg har haft kontaktet hende og fået en undskyldning under trusler om at skrive til hendes chef - ja ja jeg var ikke normal i hovedet og hun var fuld af løgn også over for min mand) - Han angrer nu og undskylder, men jeg har ikke lyst til at elske med ham for det er hans sex med hende og det at han ikke havde en stopklods, der rammer mig. Igen og igen.
Jeg sidder fast. Jeg er ked af det og uglad. Har svært ved at tage mig sammen til at gøre gode ting for mig selv. Tør ikke stole på ham men heller ikke forlade ham.
Jeg er 59, han er 60 vi har 3 voksne børn hver og ialt 5 børnebørn - har kendt hinandenni 10 år og begge følt vi var meget forelskede men været plaget af hans økonomiske løgne igennem alle årene.
Jeg synes det hele er ødelagt, og alt det vi gjorde ville han også gøre med hende. Han siger det var dårlig sex, og kun gjorde ham til en løgner og at det var behovet for anerkendelse og begæret, der tog over, da han svarede på hendes venneanmodning på facebook - og det modsiger hun ikke (hun modsiger andre ting, hun har svaret mig to gange)
Men jeg føler, alt det fine - jeg troede vi havde - er besudlet, og jeg ved stadig ikke om jeg bliver i stand til at tilgive, selv om jeg prøver (og vi også har talt med en god præst flere gange)
Jeg er på herrens mark og aner ikke hvad jeg skal gøre lige nu - min mands sygdom påvirker ham endnu mere nu ... men det er ikke på grund af den jeg er i tvivl. Og dog - jeg tænker jomom han er bange for at være alene og derfor bliver med mig og det samme spørger jeg selvfølgelig mig selv om.
Jeg er så ramt af dobbeltspillet med ‘ludderen fra Sønderborg’, at jeg sidder fast.
Hvad pokker ville du gøre? Jeg kan ikke finde fred men heller ikke hå, lige nu.
Jeg sidder bare fast i at ønske det aldrig var sket og er stadig ked af det og rasende på skift!
Så jeg sidder fast og som professionel ved jeg det er noget møj - men jeg kan ikke finde ud af at komme op af dyndet.
Mange hilsner
A-C
I oktober 2016 opdagede jeg, at min mand havde en affære. Det var kvindens mand der gjorde mig opmærksom på det, da jeg sad og læste nyheder på min mands IPad, og der tikkede en besked ind på messenger. “Nå så det er dig der knepper min kone”. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og skrev til den her mand, og konfronterede min egen mand, der gik til bekendelse. Jeg har sclerose, og var blevet ramt af et kæmpe attack, så jeg havde mistet førligheden i mine ben, og det skete samtidig med, at vi gik i gang med en kæmpe ombygning. Min mand måtte derfor gøre ALT vedr. Ombygningen selv, samtidig med at han sørgede for mig, familien og det huslige, så han brændte sammen i hovedet og begik sit livs fejltagelse. Han lod sig forføre af hende Christina, der ikke tøvede med at lyve overfor både ham og sin egen familie. Jeg kæmper stadig for at komme videre, men fordi hun stadig spøger i kulissen ved at kontakte os, sprede løgne om mig osv. Er det svært. Min mand og jeg er stadig sammen, og vores forhold er bedre end nogensinde, men jeg glemmer det aldrig, det ved jeg.