Kurser og indhold
Kære Maj
Jeg skriver til dig, fordi jeg er i syv sind.
For 1 år siden fandt jeg mails, som min kæreste havde skrevet til hans ex.
Det var mails om, at han ville mødes og dyrker lækker sex!
Han havde ladet hende være i nogle måneder, skrev han, (passer med, at jeg ikke var hjemme), hvor han åbenbart havde mødtes med hende.
Hun afviste ham, men i de 6 år jeg har kendt ham, har hun gang på gang været en del af vores liv -verbalt og på skrift.
Han påstår hårdnakket, at mails er før min tid, og jeg fatter ikke, at han lyver så groft, og tror jeg er dum.
I april var jeg igen væk på ferie med min datter, og da jeg kommer hjem finder, jeg et billede af en delvist nøgne kvinde, kan ikke se hele hendes ansigt – men også er videoklip, hvor hun elsker med sig selv.
Han benægter at vide noget om, hvordan det er kommet i hans mail – tror igen, at jeg er dum og ikke har forstand på IT (det har jeg).
Han nægter pure, at der er noget.
Han har dog, når jeg har taget emnet op, sagt at man skal have lov at have hemmeligheder, og at han jo er hos mig i hverdagen, (det er han også).
Men så har jeg idag opdaget, at han har søgt data på hans ex., og at han nærmest dagligt ser videofilm (You tube) med sex.
Jeg har taget ham flere gange i at lyve, selvom han altid nægter, og nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal.
Han er til store bryster, og det har jeg ikke – men hertil siger ham, at alle mænd drømmer om store bryster, så derfor er det ok, at han også gør.
Ærligt...
Så synes jeg, han er en skiderik, som han opfører sig, og jeg overvejer meget at forlade ham.
Så er det jeg tænker, at jeg har brug for et godt råd fra dig.
Jeg kan ikke stole på ham og er ikke i tvivl om, at han er mig utro, men kan ikke bevise det, fordi han nægter konsekvent.
Hvad gør jeg?
Kh,
Lene
Kæreste Lene
Først og fremmest vil jeg sige: Træk lige vejret godt ned i maven!
Puha, en omgang du er igennem, og rigtig fint at du skriver til mig og rækker hånden ud og beder om hjælp.
Som jeg forstår din mail og dit spørgsmål, så er du faktisk ikke i tvivl om, hvorvidt han lyver.
Han lyver - det er fakta.
Du har taget ham i at lyve flere gange, og han siger endda selv, at man gerne må have "små hemmeligheder"...
Gad vide, hvad det dækker over?
Har I taget den snak?
Han skulle eftersigende have mødtes med hende?
Hvornår er de mails/sms dateret til?
Og hvordan forklarer han det?
Løgn er en ting.
Fortielser er en anden ting.
Men begge to giver utryghed og ustabilitet i parforholdet.
I sidste ende, begynder den part, der bliver løjet for at tvivle på sig selv.
Det lyder som om, at du stille og roligt er ved at nå til det punkt, og det foruroliger mig faktisk. For når det først begynder at gå ud over dit selvværd og din selvtillid, så bliver det mere og mere svært at gå, når man har fået nok, er min erfaring.
Man kan ende med at være SÅ brudt ned, følelsesmæssige og fysisk stresset, usikker og i tvivl, at man ikke længere har kræfterne og overskuddet til at tænke i flyttebaner eller "bryde ud af forholdet"-baner.
Derfor skal man i DEN grad tage alarmklokker seriøst og komme til bunds i sagen/sagerne, hvis det kan lade sig gøre.
Det er jeg ikke sikker på, at det kan i dit og jeres tilfælde, fordi han tydeligvis og gentagne gange ikke har nogle problemer med at lyve dig op i dit ansigt til egen fordel.
Det er barnligt og umodent, og det er svært at bygge en dyb relation til et menneske, der lyver for en gang på gang, og som ikke har ærlighed som en værdi i sit liv.
Igen, som jeg læser din mail, så er du ikke et sekund i tvivl om, hvorvidt han lyver eller ej, du er bare i tvivl om, hvor meget hans løgne egentligt dækker over.
Allerede her lyser og bimler og bamler mine alarmklokker. Og det gør dine faktisk også. Ellers ville du have ro i mave, krop og sjæl.
Det har du ikke.
Problemet med mennesker, der lyver igen og igen over for de mennesker, de holder af, er jo, at man aldrig kan vide, om der er "mere"...
Når man f.eks. arbejder med at komme videre efter utroskab som par, er en af de vigtigste faktorer ærlighed.
Der skal altså ikke bliver VED med at komme nye ting på bordet, efter man har lovet, at "NU er der ikke mere", for det er SÅ ødelæggende for hele processen med at genopbygge tillid, og i mange tilfælde bliver det umuligt at genopbygge tilliden, når der måske 10-20 gange kommer nye fortielser frem.
Hvor mange gange har du taget ham i at lyve over for dig?
Handler det altid om andre kvinder, eller lyver han bare sådan om løst og fast?
Uanset...
Så lader det jo egentligt ikke til, at du vil få svar ud af ham, og når man tager det i betragtning, så er der faktisk kun to muligheder tilbage - sådan lidt firkantet sagt.
Jeg ved godt, at det er firkantet sat op, men taget i betragtning, at du både har konfronteret ham adskillige gange, fremlagt beviser for ham,
"Er han utro?", er jo en tanke som rammer dig igen og igen, og som faktisk har sin berettigelse.
Du er hverken ved at blive skør eller tosset, og spørgsmålet opstår jo ikke ud af ingenting. Det er ganske logisk, at du konstant render rundt og er utryg, men også at du stiller spørgsmålet igen og igen.
Er han utro?
Jeg ved det ikke, og du får nok aldrig svar på det, for indtil videre er det ikke lykkedes for dig, men skal du vide det for at finde ud af, om det er et godt parforhold for dig at være i?
Er det egentligt ikke nok, at han lyver så meget, og at han igen og igen har en adfærd, der lugter af, at han er utro - også selvom du ikke har konkrete beviser?
Dét du føler, fornemmer, mærker, oplever osv. - er det ikke nok til at træffe en beslutning på, om du skal blive eller gå, eller om han skal have en chance mere efter en meget alvorlig snak?
En alvorlig snak, hvor du (måske igen?) fortæller, hvad du oplever - f.eks. at hans ex i nu 6 år på den ene eller anden måde har været "inde over" jeres forhold, hvad han har løjet om osv., og hvad det gør ved dig.
Lyt nøje til hans respons og spørg ind til, og hvad han tænker omkring det - om det er noget, han vil hjælpe med at gøre noget ved, eller om han ikke mener, der er noget han kan gøre noget ved på nogen måde.
Et spørgsmål mere:
SKAL man altid kunne bevise utroskab, før at man tror på, at det foregår?
Du skriver, at du egentligt ikke er i tvivl om, hvorvidt han er utro eller ej, men...
Jeg ved godt, at det måske ville være føles bedst for dig lige nu, at du havde nogle konkrete beviser - måske tænker du, at din beslutning vil være nemmere at træffe, hvis der ingen tvivl er?
Lyt til dig selv, og mærk efter om du har lyst til at være i et parforhold, der gør dig så usikker og som er så utrygt uanset, om der er, eller i hvilken grad der er utroskab inde over.
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge - konkrete beviser eller ej. Jeg ville passe godt og grundigt på mit hjerte og på mit barn.
Men jeg er ikke dig, og det er dit valg, udfra det du oplever, føler og mærker og husk på, at indtil videre har han ikke rigtig vist nogen interesse i, hverken at stoppe med at lyve eller arbejdet på at din utryghed skulle forsvinde.
Et parforhold skal i min verden bl.a. (og nu beder du jo om mit "take" på dine spørgsmål) bygge på ærlighed, fortrolighed, et ønske om at ville hinanden det bedste - og din utryghed, som er ganske berettiget, lyder ikke til at stå særlig højt på hans prioriteringsliste, uanset gradbøjningen af utroskab han har gang i (alt fra sms, mails, nøgenbilleder til fysisk kontakt og deciderede affærer).
Du fortæller mig, at du har en datter.
Hvad hvis det var hende, der stod i sådan et parforhold her.
Fyldt med utryghed og uvished.
Hvad ville du råde hende til, og hvorfor ville du råde hende til det?
Måske kan det perspektivere situationen lidt for dig.
***
Du er velkommen til at downloade min E-bog "Når utroskaben rammer" + modtage mit Gratis Email-kursus om utroskab, hvis du tænker, at det kan hjælpe dig videre i sagen.
Enten hvis du ønsker hjælp til din usikkerhed, eller det faktisk viser sig, at han er utro, og du finder beviserne på det.
– Du kan downloade E-bogen og tilmelde dig E-kurset gratis her <—-
Pas på rigtig godt på dig & på din datter.
De kærligste tanker,
Maj Wismann - Klinisk Sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Har du selv oplevet noget der minder om det, som Lene står i? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan de hjælpe andre. OBS. utroskab og mistanke om utroskab er ekstremt sårbart emner, så vær sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Læs også:
kære Maj
tusind tak for dit svar, og uha det bekræfter desværre det jeg selv ser/føler og oplever.
Jeg har så stort et ønske om, at jeg aldrig havde fundet de ting jeg har, for det gør ondt.
En alvorlig snak - det har vi haft masser af gange og hver gang nægter han og mener, at det er min egen skyld og det han faktisk er ret fokuseret på, er at jeg har tjekket ham og derved er det hele min skyld.
Det ved jeg godt det IKKE er og inderst inde ved jeg godt, at der kun er et valg - at flytte, men puha kan ikke tage den endelige beslutning - dog er jeg tættere på end nogensinde før.
Kære dig
Det ER også et stort valg at tage. Men som jeg høre dig fortælle, så har du allerede truffet beslutningen. Hans adfærd omkring at pålægge dig skylden, fordi du har opdaget det, hører jo ingen stedet hjemme.
Kører vi sådan lidt rundt i: "Det man ikke ved, har man ikke ondt af?"
Det lyder sådan.
Måske kan du leve sådan, måske kan du ikke - uanset, så ved du, at der er noget på spil.
Du ved også, at du har en kæreste, som faktisk ikke rigtig samarbejder omkring din tryghed, og som indrømmer, at der er hemmeligheder.
At leve med utryghed og vænne sig til det, kan man faktisk sagtens. Der er masser af dysfunktionelle parforhold, som bliver ved med at være parforhold ud fra devisen om: "Hellere være ulykkelig sammen end ensom alene".
Jeg går efter et andet motto: "Hellere være lykkelig og glad alene, end at blive syg og nedbrudt sammen med et andet menneske"
Jeg håber for dig, at du, uanset, hvad du vælger, bliver glad for det valg du tager.
Husk på, der er i virkeligheden kun et eneste menneske her i verden der har det fulde ansvar for, hvor godt (eller skidt) du har det i dit liv, og det er dig.
Alle andre er blot hjælpere, der kan tilføje eller bidrage - men i sidste ende, så er der kun en, der kan tage ansvaret for din livskvalitet, og det er dig. (Hvis du er et mentalt og fysisk sundt og raskt menneske altså).
Jeg tror, det var Susanne Bjerrehuus, der engang udtalte, at hvis alle kvinder valgte alle de røvhuller fra af mænd, der findes, så ville de meget hurtigt begynde at opføre sig anderledes. (Meget frit citeret)
Det har jeg tænkt meget over, og det gælder selvfølgelig begge veje, for der er jo ligeså mange kvinder, der lyver og bedrager, som mænd.
Pointen er bare, at der altid er en eller anden uskyldig kvinde/mand derude, som man kan kaste sig over igen, og som ikke får sagt fra og får sat grænser, og som begynder at tvivle på sig selv og det man selv oplever i stedet for at sige: "Ut af min kiosk, og det kan ikke gå for stærkt".
Husk også på...
At jo længere tid du bruger sammen med en partner, der gør dig utryg, jo mere tid går der fra at finde en partner, der har samme værdier som dig 😉
Pas godt på dig.
Kh,
Maj W
Jeg er selv igennem det samme. Min kæreste som jeg har kendt i 6 år har skrevet med andre damer. Tilbudt dem rejser og dyre ringe. Og det er bevist da de har kontaktet mig og jeg har set sms'erne. Når jeg så spørger ham så er jeg tosset i hovedet hvis jeg tror på det. Og der er specielt en han har et godt øje til og omvendt og der har jeg nu fået af vide af han besøger hende hjemme og drikker drinks med og da hendes x skrev og fortalte mig det og jeg spurgte ham hvad det var for noget så fik jeg den ene løgn efter den anden og kunne ikk forklare mig hvad han lavede hos hende. Og der er mange flere ting han siger og gør som har fårt mig til ikke at stole på ham længere. Og det kan man ikke bygge et forhold på. Og jeg har flere gange gjort det forbi men hvor er det svært når man stadig elsker manden.
For nogle år siden havde jeg et forhold til en mand. Han var skøn og bekræftede mig på alle måder. Vi havde kontakt flere gange dagligt, og hver gang øste han kærlighedserklæringer ud over mig.
Men pludselig en dag .. efter tre måneder .. forsvandt han. Pist væk. Svarede ikke på beskeder, tog ikke telefonen. Jeg var sikker på, at der var sket ham en ulykke og var tæt på at kontakte politiet. I stedet fandt jeg dog først frem til en af hans venner, og lidt efter lidt dukkede en vanvittig historie op. Den mand, jeg havde kaldt min kæreste, boede sammen med en anden. Hun var gravid med tvillinger, og mens han havde været sammen med mig, var de blevet gift.
Jeg havde det forfærdeligt. Blev hundeangst. Hvad kunne sådan en løgner finde på at gøre for at dække over sin løgn? Jeg sov bogstavelig talt med en stor køkkenkniv i min seng i mange dage, fordi jeg var så bange. Men jeg blev også vred og havde lyst til hævn. Men hvordan kan man hævne sig uden at hævne sig? Jeg ville melde ham, men selvom det er ulovligt at bedrage andre i pengesager, er det ikke ulovligt at lyve og bedrage i kærlighed. Jeg ville ikke bryde loven. Udover det havde jeg forfærdelig ondt af hans nygifte kone.
Jeg endte med at skrive et brev til hende og fortalte hende min version af historien. Jeg har aldrig hørt hendes, da hun ikke vendte tilbage.
Jeg er ikke i tvivl om, at han har formået at bortforklare alt, og i hans version er jeg nok blevet til den løgnagtige. Sikkert også sindsyg.
Og hun har sikkert købt hans version. Fordi hun var gravid. Og fordi de boede sammen. Det er sin sag at gå i hendes situation. Det forstår jeg. Men prisen er, at hun hele tiden må leve med tvivlen.
Jeg tænker tit på hende og på deres børn, der skal vokse op i et hjem fyldt med løgn og utryghed.
Det tog mig tæt på to år at ryste angsten og de andre følger af løgnen af mig. Løgn er usundt.
Nogen af dem, jeg har fortalt historien, siger, at jeg var naiv, og derfor selv var ude om det, fordi jeg troede på ham, og på at han kun var sammen med mig.
Men nej, sådan er det ikke. Det er altid løgnerens skyld. Altid. Jeg er ikke skyldig, fordi jeg troede på et andet menneske. Jeg handlede korrekt. Hele tiden. Det er vigtigt for mig at pointere.
Og det bliver vigtigt for dig at holde fast i, hvis du tager dig sammen og går. Og det håber jeg, du gør. For din datters skyld.
Først og fremmest tak for et godt svar, Maj. 🙂
Jeg vil byde ind med et mandligt perspektiv til spørgeren (Lene), for jeg sidder faktisk og tænker en stor del handler om den måde vi tillader andre at behandle os på. Du har været alt for god af dig, og din utro kæreste p*sser på dig med den adfærd han lægger for dagen. Undskyld mit franske, men det skal du simpelthen ikke finde dig i.
Vi har alle en fortid, men det handler om læring fremadrettet. Man skal ALDRIG overse hvis fortiden spøger. Hvis du har set Landmand søger kærlighed på TV2 var der en super situation hvor den ene kvinde trækker landmanden til side, og spørger ham direkte, fordi hun fornemmede, at han ikke helt var ovre sit tidligere forhold - også selvom det var længere tid siden de var blevet skilt. Hun var ærlig og direkte, og han var glad for dette feedback, fordi han blev opmærksom på en sproglig detalje han ikke selv havde tænkt over.
Utroskab er no-go i alle forhold hvor man ikke på forhånd har aftalt andre rammer end de 'almindelige'. Den regel kender alle. At vi så er nogle, som har justeret vores syn på tosomhed mens vi har været singler handler jo netop om, at turde være ærlige når man går ind i et nyt forhold.
Men ER man i forhold kender man reglerne, og hvis de skal ændres gør man det FØR man handler. Længere er den bare ikke, og du er i din fulde ret til at sætte ham stolen for døren, og kræve respekt for din person. Det vil øge din tiltrækningskraft i hans øjne, fordi du ophører med at være hans pudseklud og ejendom. Han har så meget brug for en verbal markering af du ikke finder dig i mere. Du kender sandheden - stå ved den.
Vær stærk, føl mavefornemmelsen - og giv den gas, når du har mærket efter. [Håber ikke jeg har været alt for direkte, men ærlighed varer længst!]
God weekend. 🙂
kære alle jer der har svaret
tak for alle jeres beretninger og samtidig dyb medfølelse for de af jer, som er i eller har været i samme situation.
jeg ved, at jeg er en stærk kvinde og at jeg på et tidspunkt finder det overskud der skal til, for at tage den rigtige beslutning - men er stadig i en fase, hvor jeg hele tiden finder undskyldninger, for at vente.
Han siger jeg har ændret mig og at ønsker den "gamle" kæreste tilbage - hende der var glad og at han er træt af min beskyldninger og at jeg bliver så vred, når vi diskuterer.
Det er lidt imponerede, at han hele tiden kan vende diskutioner til, at jeg starter dem og at jeg er urimelig. For få dage siden havde vi igen en snak som endte i skænderi og han blev åbenbart skræmt for det var første gang, at han sagde undskyld, hvis han sårede mig - det var ikke i relation til utroskab, men til at han altid skal kritisere mig (han mener det er hans vigtigste opgave som kæreste, at være kritisk overfor mine meninger og handlinger - både privat og arbejdsmæssigt). Det fik mig helt op i det røde felt og da jeg sagde til ham, at INGEN fik mig ned med nakken og slet ikke ham, fandt han åbenbart ud af, at han måske skulle vare sig!
Jeg fortalte ham, at jeg havde skrevet til dig Maj og at dit svar, havde fået mig til endnu engang at overveje vort forhold. Han kunne slet ikke forstå, at jeg havde brug for at skrive til dig.
Så endnu engang tak for alle svarene.
kh Lene
Hvis JEG nu er hende som han ser. Som har kendt ham i flere år og fulgt hans vej gennem løgn efter løgn, men stadig er tiltrukket af ham. Både han og jeg er i andre forhold. Jeg snakker med min partner om det og lyver ikke for ham. Vi har et såkaldt åbent forhold - han derimod lyver stadig og har ikke forandret sig. Har tænkt på at kontakte hans partner, men hvorfor gøre hende ondt....og jeg vil miste ham.....desværre.....er jeg meget egoistisk????? Jeg har en historie med ham, som er længere end beskrevet her.
Jeg har desværre også oplevet løgn på løgn at han kun var gode venner kollega med kvinden ...at det bare var proffecinelt venskab.. Jeg har også tænkt at det burde være strafbart med svigt .løgn utroskab osv....Det han gjorde gik ud og mit liv som blev helt forandret efter han næsten smed hende ud og overtog vores fælles hus vi selv havde bygget og ikke mindst børnene blev også ramt da alt det kaos stod på i flere år inden han besluttede sig til at det kvundemennske skulle flytte ind i vores fælles hjem og jeg og de fleste børn flyttede med mig. Sikke så en ro jeg har haft siden .men ofte dybt ulykkelig over alle de år det blev soikft på den konto løgn erforfærdelugt Det opslider en over tid
Ups ups ups..... troede jeg var helt gak og nærmest alene om og være "skør" .... jeg har fra dag 1 fået af 5-6 uafhængig af hinanden hørt, ham deler du med andre, han har flere osv. Men jeg var jo stolt og glad for han ville lige netop MIG. Vores forhold har kørt i bølgeform altid(5 år) Gået "godt" i ca. 14 dage, og ikke set ham de næste 14 dage. Så valgte vi og forsøge og bo under samme tag... Desværre gik det jo ikke:( Når jeg kom til og ytre min mening om noget mellem os, så blev jeg bedt om og pakke mine ting. Sådan stod det på halvandet år. Så flyttede jeg, og vi begyndte og ses igen, og har været bølgeform nu halvandet år igen. Jeg har aldrig deltaget i hans familiefester, men en eks har været med til alt. Det har da gjort ondt, men det er hårdt, især når jeg stadig elsker ham, og inderligt ønskede og finde tillid og tryghed. Nu har han så valgt han ikke vil mere... så er langt nede. Kan mærke, jeg inderligt savner kærligheden.
kære Mai
jeg skrev til dig i sensommeren om min mistanke om utroskab.
Jeg har endelig besluttet at forlade min utro kæreste.
Det er en befrielse, endelig at have taget beslutningen og om 9 dage flytter jeg.
Han ved det ikke - for 1 måned siden fandt jeg - igen - beviser på hans utroskab og det var det endelig punktum, jeg flytter!
Han nægter alt - som han hele tiden har gjort - og nu er jeg ligeglad.
Jeg er dog nervøs for fremtiden - ikke at skulle være alene, men om han kan lade mig være i fred. Jeg har fundet ud af at han er narcissist og i den grad !.
Det værste er, at de sidste dage inden jeg rejser, kan jeg næsten ikke overskue mere. Det har været så hårdt at lade som ingenting, for jeg har ikke turde flytte, før jeg havde noget andet at bo i, men jeg skal nok klare det.
Jeg vil med denne besked, sige dig tak for din vejledning.
Kærlig hilsen
Lene
Kære Lene
Velbekomme - Dejligt at jeg har kunne hjælpe dig 🙂
Stærk beslutning at tage, og jeg kan godt forstå, at en stor beslutning som den medfører en masse tanker og bekymringer.
Men husk, bekymringer er egentligt "Blot" tanker om problemer, der endnu ikke er opstået, og tit så bliver vores bekymringer slet ikke til noget i det virkelige liv.
Jeg er sikker på, at du, når du står i situationen, vil opleve, at du udemærket ved, hvad du skal gøre og sige - uden at have brugt timevis af spekulationer og bekymringer forud.
Det er nemlig sådan vores hjerner funker - super smart 😀
Alle forandringer giver "noget" usikkerhed. Som oftest. Men, jeg er sikker på, at du har truffet den rigtige beslutning for dig, og at du selvfølgelig i starten vil finde det måske lidt underligt at bo alene. Men som dagene går og ugerne går, og jo mere og mere du slipper ud af hans kløer, vil du opleve ro, fred, mindre angst, mindre stress-respons i din krop, og meget mere afslapning.
Det er jeg sådan set slet ikke i tvivl om!
Din opgave er "blot" at "hænge i" og lade dagene gå og måske huske dig selv på, hver eneste dag at gøre en lille bitte ting for dig, som er godt for dig. Det plejer at virke.
De allerkærligste hilsner
Maj Wismann
Kære Maj.
Min elskede kæreste gennem ti år er sikker på, jeg er ham utro og har været det flere gange.
Han vil ikke tro mig ligegyldig, hvad jeg gør.
Han finder navne og billeder på medier som han mener, jeg har været sammen med.
Jeg tænkte, om der findes måder at bevise noget på?
Skrab af dna f eks eller andet ?
Jeg er dybt fortvivlet