Kurser og indhold
Jeg stoler ikke på min kæreste - Hvad skal jeg gøre? - Få svar i brevkassen af Klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann.
***
Kæreste Maj!
Jeg har tumlet med et problem de sidste par måneder, som jeg ikke selv har kunnet løse – og jeg drømte så om dig i nat og tager det som et tegn om, at du forhåbentlig kan hjælpe mig (krydser alt hvad jeg kan, da det gælder mit ægteskab).
Problemet går i al sin enkelthed ud på, at jeg stoler ikke på min kæreste.
Ikke fordi han har været utro – men simpelthen fordi han lige siden begyndelsen har stukket mig hvide løgne i sådan en grad, at jeg er begyndt at overveje om der findes en "lystløgner diagnose".
Løgne som i sig selv er rimelig uskyldige, men når det så gentager sig gang på gang, så har jeg fået sværere ved at tro på, at det han siger rent faktisk er sandt.
Det er så slemt nu, at jeg sætter spørgsmålstegn ved hver eneste lille ting han siger.
Hvad enten det er, hvor længe spaghettien har kogt, eller hvor han har været.
Jeg tror ganske enkelt ikke på noget som helst, min hjerne går automatisk ind og siger at alt er løgn.
Så hvordan skal jeg kunne kommunikere med en mand jeg ikke stoler på?
Hvordan retter man op på sådan en skade?
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker ham – men jeg synes, at det er ganske forfærdeligt, at de tidspunkter vi har det bedst, er når vi ikke snakker 
Jeg elskede vores lange og dybe snakke – jeg savner den mand jeg havde..
Puha hvor jeg dog håber, at du kan hjælpe mig!
Jeg føler ikke, at jeg kan tale med nogen om dette – hverken veninder, familie og da slet ikke min mand – for hvilken tosse mister lige tilliden fuldstændig pga. hvide løgne? :-/
Kærligst Jeanette
Kære Jeanette
Ja, hvilken "tosse" mister lige tilliden fuldstændig pga. hvide løgne?
Det gør jeg - og så må du kalde mig "tosse" ligeså meget du vil.
.
Tillid er tillid.
Og enten så kan man stole på hinanden i parforholdet, eller også så kan man ikke.
Om vi alle sammen lyver?
Ja, det gør vi i en eller anden forstand på et eller andet tidspunkt i vores liv.
Som en af mine gode venner sagde fornylig til mig: "Maj, du lyver sgu også" - og så blev jeg faktisk smækfornærmet (ja, jeg kan godt blive rigtig børnesur), da jeg anser mig selv for at være et meget ærligt menneske.
Men da han uddybede det, kunne jeg godt se, hvad han mente.
Og ja, hånden på hjertet...
... så lyver vi alle en gang imellem på et eller andet tidspunkt i vores liv.
"Nej, hunden, katten, marsvinet, tam-rotten var gammel og syg og derfor døde den" (I stedet for at sige, at den blev aflivet)
"Nej, vi skal ikke have mere slik i aften", og når ungerne sover ryger slikskålen frem igen.
"Jeg har desværre ikke mere tid til at snakke nu", og jo det har du, men du gider faktisk ikke.
"Jeg er desværre syg og kan ikke komme på arbejde", æhhhhh er du nu HELT sikker?
SÅ ja, ingen kan slippe sig fri for at smide en hvid løgn på et eller andet tidspunkt i livet over for vores unger, vores kollegaer, den hjemløse, der beder om penge, damen ved kassen i Fakta eller noget helt femte.
Og det viser talrige undersøgelser også - du kan læse meget mere om løgn her i denne artikel og undersøgelse <-------
Der er forskel på en løgn over for en hjemløs, der spørger om man kan undvære 5 kroner og over løgn for ens partner.
Er formålet at gemme en julegave, undgå en unødig konflikt med ens unger eller gøre andre unødvendigt kede af det - så lyver langt de fleste mennesker bare engang imellem (viser undersøgelser i hvert tilfælde) og det er sjældent at nogen på nogen måde kan sige sig 100% fri for løgn igennem et helt liv.
Men er formålet, at man holder sin partner for nar og man igen og igen lyver sig bedre end man er, så skal man nok overveje, om det giver mening....
I dit og jeres tilfælde, så virker det jo ikke!
Du bliver hamrende utryg - og det ville jeg i øvrigt også blive - så må vi være "to tosser", og jeg ER ikke fan af løgn på nogen måde.
Hvide løgne ødelægger parforhold.
Det du føler og oplever, må du for filan ikke negligere!
Det er jo sådan, du får det!
Det skal respekteres.
Det er dine grænser, der overskrides igen og igen, og det er IKKE dig, der er forkert på den her.
Du reagerer jo blot på en omstændighed, som er grænseoverskridende for dig.
Du kan sikkert finde andre kvinder og mænd, der er ligeglade, men virkeligheden er for dig, at det er du ikke.
Jeg vil vædde min gamle hat på, at du har prøvet ALT, hvad du kan for at kunne "leve med hans hvide løgne".
Konklusionen er klar: Det kan du ikke.
.
Enten så lever du med det (hvilket du jo ikke kan), eller også så må du tage en meget alvorlig snak med ham om, hvad hans løgne gør ved dig, ved den tillid, der er imellem jer, din kærlighed til ham og din lyst til at bo sammen med ham.
Du er VIRKELIG nødt til at skære det ud i pap, at hvis ikke det stopper, så er du nødt til at genoverveje, om det skal være jer to.
Fordi...
... uanset, hvor meget du gerne VIL leve med det, så KAN du ikke.
Og ja, man KAN faktisk holde op med at lyve, hvis man øver sig.
Det har jeg set flere eksempler på i min praksis.
For nogle mennesker, er hvide konstante løgne noget, der hænger ved fra barndommen, hvor de følte de skulle lyve for deres kammerater, for at være interessante osv.
Og ja, man kan godt skære ned i sine løgne, man kan godt lære ikke at lyve.
Hvis man vil.
Du spørger mig, hvordan man kommunikerer med en mand, man ikke stoler på.
Altså, han stoler jo på dig, så du skal jo blive ved med at gøre det, du nu engang gør. Men du siger det faktisk selv, du stoler ikke på ham. Det er der ganske logiske grunde og årsager til.
Punktum.
Der er som sagt forskel på en hvid løgn en gang hvert 3 år til en eller anden tilfældig forbipasserende i toget, man ikke gider at samtale med de næste tre timer på vej til Jylland, og så at man lyver konstant i sit parforhold.
I MIN verden er der forskel.
Og JEG ville reagere på konstante løgne i min parrelation.
Og virkeligheden er jo, at du ikke KAN længere.
Du kan rationalisere og forsøge at ændre "dig" fra nu af og resten af livet, men jeg tror ikke, at du vil lykkedes med det. Jeg tror ændringen skal komme fra din mand.
Tag en snak med ham.
Vis ham dit brevkassespørgsmål og mit svar.
Måske kan det sætte gang i en god dialog.
Måske forstår han slet, slet ikke, HVOR alvorlige konsekvenser de konstante hvide løgne har. Både for dig, men også for ham og i sidste ende for "jer".
Måske er han i virkeligheden også rigtig træt af at lyve, når det foregår i SÅ stor en grad, som du giver udtryk for 🙂
Pas på jer!
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
★ Har du oplevet en partner, der lyver igen og igen og kæmper du med tilliden? Tænker du også igen og igen: "Jeg stoler ikke på min kæreste - hvad skal jeg gøre"? Har du selv været dén, der fortalte små hvide løgne, og har du lyst til at dele dine erfaringer? Har du nogle gode fif til "Jeanette"?
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Jeg har taget min mand i flere løgne af flere omgange, hvilket gør, at jeg i dag står i samme situation som Jeanette. Jeg stoler ikke på, hvad han siger, og jeg går bare og venter på at fange ham i endnu en løgn. Det er ødelæggende og svært at leve med, for ubevidst leder jeg nok efter løgnen hele tiden. Jeg har sagt det til ham flere gange, men han ved ikke, hvordan han skal opbygge tilliden igen. Det er oftest mig, der skal bringe forslag og snakke på banen. Indimellem kører jeg død i det, trækker mig fuldstændigt (for at se, om han så kæmper) - og til sidst bringer jeg en diskussion/snak på banen. Han siger "de rigtige ting"/jeg får "afløb" og så kører vi et par måneder igen, hvor jeg slipper tankerne om den brudte tillid.
Har ingen gode råd desværre, men sender et varmt kram og håber, I kan få det til at fungere.
Hilsen Vibeke
Åhhh står selv lige nu i den situation - så forstår til fulde Jeanettes frustration - det gør så meget ved ens tillid, når man opdager de her "små hvide løgne" for hvis han kan lyve om ting, som der i virkeligheden ikke betyder så meget - Hvad kan han så ellers ikke lyve om :-/
At tage den snak - pokkers det syntes jeg er svært... hvornår er det lige at man skal bringe det emne på banen - "Hmm Skat jeg har opdaget at det du fortalte i går det passer ikke" - det er ikke lige startskudet til en god samtale..
Eller er det bare mig der er for konfliktsky..... Tænker så det knager og når jeg gør det får jeg den største knude i maven, fordi sidste gang jeg havde det sådan her, der var der tale om min mavefornemmelse var rigtig, og der blev løjet om utroskab i stor stil....
Knuden i maven forsvinder når jeg skubber tanken fra mig - men det holder gerne kun i 2 dage - så kommer tvivlen tilbage, så jeg ved jo godt at der skal ske noget....
Jeg håber Jeanette, at du får taget snakken, og at I finder en god løsning for jer begge.
De varmeste hilsner
Lindheart
Jeg er netop flyttet fra min kæreste af samme grund og kunne ikke leve med det da jeg konstant blev utryg og ked af det. Det hjalp bestemt ikke at tage snakken med ham da han er en meget lukket mand, og jeg så ikke anden mulighed end at komme ud af det med min datter på 10 måneder. Det ændrer dog ikke på at jeg stadig elsker ham .. Så arbejder på at give slip da jeg ved at han aldrig vil stoppe sine løgne. Det er meget svært... Håber for jer jeanette at i har en god kommunikation og vil hinanden. Konsekvensen er bare rigtig hård.
Hej, vil ikke forsvare din kæreste, for det er ikke OK.
Men måske skulle man kigge nærmere ind i årsagerne for hvorfor han agerer som han gør, og hvorfor det åbenbart er nødvendigt for ham at fordreje sandheden ?
Hvis han lyver om spagettien, er det så fordi du bearbejder ham, hvis han har overkogt den ??
Hvis han lyver om tidspunkter, er han så tidligere hængt op på disse, fået skæld ud eller lignende. Eller er han bare opdraget med, at dette ikke betyder noget ?
Lige meget hvad, så er årsagen vigtig, hvis i skal komme nærmere problemet. Verden er ikke perfekt, og der er OK, at ting ikke altid går som de skulle, vi begår fejl, og det udgangspunkt skulle din kæreste måske forstå???
Jeg skal på mit køns vegne sige, at mange mænd pynter på, omtolker, og i det hele taget tilpasser sandheden efter hvad kvinden mon gerne vil have/høre. Det er ikke særligt prisværdigt, men man er måske bange for aldrig at gøre tingene godt nok - og prøver derfor at tilpasse sig kvindens kontrolmønstre. Også i forhold til hvad man svarer. Meget ofte er det kvinden, der er forrest i forhold til planlægning, projekter - og jeg har også en forestiling om, at kvinder er bedre verbalt når det kommer til huslige diskussioner. Mange mænd bliver på den bekostning (måske selvforskyldt) reduceret til en stor dreng, der aldrig stiller skoene det rigtige sted, aldrig er på forkant med hvad kvinden tænker etc. Derfor har mange mænd det også svært ved direkte øjenkontakt, når det kommer til de førnævnte diskussioner, fordi de føler sig anklagede, taget i skole - og ikke vurderet som mand men som barn. Derefter kommer parforholdet måske ind i en cirkel, der for manden handler om at leve op til mors regler - og deraf kan de små løgne udspringe. Altså, at man er mere ovre den andens hoved og gætterier end hvad det egt drejer sig om, og "sandheden" kan så blive ensbetydende med hvad den anden skønnes at ville høre.
Det er ikke sikkert, at det er problemet i det ovenfor indsendte brev, men jeg tror, at denne her nævnte vinkel i følge sagens natur ikke er noget kvinder kan sige sig selv.
Jeg skal ikke udbrede mig løgnens væsen generelt (det er det for kompliceret til), men for mig at se skal en kvinde have tillid til sin mand. Manden skal dog også have visheden om, at at han kan fejle, og være sig selv, uden at være bange for at husets "projektleder" eller "borgfrue" slår ned på det første og bedste.
Forstå mig ret, alt det her er måske ikke mindst mandens problem, fordi det handler om at melde ud og træde i karakter. Vi mænd er dumme, men det er kvinder også.
Jeg er vist selv ret bevidst om de her ting i mit ægteskab, men vil dog alligevil sige at nogle af de bedste samtaler min kone og jeg har haft har været på gåture, eller bilture - altså hvor der ikke var øjenkontakt direkte, og hvor man ikke på den måde bliver afkrævet et svar fra udspørgende øjne også.
Det tror jeg også min kone vil sige, for øvrigt.
vh
christan
Dejligt at se tingene fra en anden køns perspaktiv. Jeg har det på samme måde,og disse tanker har gjort mig til en ensom kvinde. Jeg snakker ikke med nogen om det her.
Vh
JH
for hvilken tosse mister lige tilliden fuldstændig pga. hvide løgne?
Kun en tosse vil ikke miste tilliden pga af hvide løgne i en mængde som du beskriver.
Du har to muligheder. Enten får du ham til at forstå det er uacceptabelt (hvilket sandsynligvis vil medføre omfattende mængder terapi for ham, da han sandsynligvis har løgnen med som en bagaga og et forsvar for noget der er sket ham tidligere), eller også så pakker du dine sydfrugtter og forlader ham.
Man kan ikke og skal ikke leve med en partner man ikke kan stole på. Kan han servere non-stop hvide løgne om ligegyldige ting, hvad kan han så ellers lyve om?
Der er kun en der taber på at blive i det forhold, som det er nu. Og det er dig.
Det være sagt, så kan det jo også være tid til selvransagelse. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan jerers forhold og dynamik ellers er.
Men jeg er selv i et forhold (som heldigvis er ved at komme på ret kurs igen) hvor jeg MEGET ofte var fristet til at lyve (dog uden at gøre det) på grund af min kones reaktion på alt hvad jeg fortalte hende. Hun var ekstrem kritisk og hvis ikke det jeg sagde passede hende, så blev jeg kørt ned.
Jeg siger ikke det er jeres situation, men tag et moralsk inventarcheck.
Hvis du kommer ud af dte bare nogelnlunde "helskindet" så er det tilbage til begyndelsen af mit indlæg.
Og det er det nok under alle omstændighder, da jeg personligt nok ikke ville være isatnd til nogensinde at stole på ham igen.
Han lyver fordi han ikke kan lide at konfrontere dig med sandheden. Hvorfor det er sådan, kan kun han svare på. Der kan være mange grunde til det. Men, han har heller ikke tillid til dig. Hvis han havde tillid til dig, ville han ikke lyve.
@Christian sikke et suoer godt svar. Det satte virkelig nogle tanker igang hos mig.
@Jeanette jeg håber du finder en løsninng der kan fungere ikke bare for dig og ham men også for Jer som par
Jeg forstår til fulde Jeanette, Maj..og alle jer der siger det er uacepptabel...for det har plaget mig længe også, jeg har været ved at blive sindsyg af det, følt enerverende trang til at tjekke ham, tjekke mails osv for jeg vidste jeg kunne finde beviser....men jeg har arbejdet med det...jeg erkendte at min egen trang til at afslære og kontrontere( har gjort det flere gange) bare blev større og mere grusom, JEG blev større og mere grusom...og afstanden til ham jeg elsker blev større og føltes grusom...og jeg har pakket mine sydfrugter, men stoppet op....for der er mere der binder mig til ham end der skiller, jeg elsker ham og har besluttet mig for, at leve med de hvide løgne, tro på at de ikke bliver til betydningsfulde løgne om grundlæggende/afgørende forhold...jeg tager chancen, måske tager jeg fejl, men det vil jeg hellere end at miste muligheden for et godt liv sammen med ham. Jeg er sikker på at han ved at det ikke er ok, at han har et mønster der ikke er hensigtsmæssigt, og jeg vil give ham ro og kærlighed, til han føler sig sikker nok til at turde gøre noget andet. Jeg skal stadigt ind imellem bide i puden, men jeg ved at det også handler om min usikkerhed for om han svigter mig...og det gider jeg ikke være i...viser det sig, så viser det sig, og det overlever jeg nu nok også. Imens vælger jeg at tro og elsker og det er faktisk en befrielse. Kæmp for det, det kan godt lykkes - jeg er 99 % af tiden glad, lykkelig og kærlig, og det er faktisk ikke så ring`endda 😉
Pyhhh...
Det her spörgsmål og svarene har sendt mig i tänkeboks hele dagen. For jeg lever i en relation, der er präcis ligesådan. Hvide, og en del isabellafarvede, lögne, meget meget tit. Så jeg er også der, hvor jeg ikke stoler på ham. Men det, at du, Maj, skrev "Vil du ändre dig selv resten af livet?" For jeg har väret så god til at acceptere, ikke stille spörgsmålstegn eller stille krav. Men at höre en anden fortälle om at väre i samme situation... For min mand lyver rigtigt rigtigt tit... Jeg kan huske en gang jeg var forsinket med en opgave, og min chef sendte en sms for at rykke for den. Jeg sad ved rattet i bilen, og bad min mand svare, og var ret konkret med hvordan der skulle svares. Som i: Skriv sådan her. Men min mand endte med at skrive noget helt andet, fordi at "Det andet löd ikke ret godt". Og det er altså ikke fordi jeg er sprogligt ubegavet, mener jeg. Og en gang han skulle til en konference, kiggede han länge i boghylden efter den helt rigtige bog at tage med, så han kunne se passende klog ud. Og pumpede mig for et handlingsresume, hvis nu nogen skulle gå ham på klingen.
Så med dit svar, Maj, skyllede. tanken ind over mig, er han narcissist? Bliver det aldrig anderledes?
Kære Jeanette
Jeg har levet i et langt ægteskab, hvor de små hvide løgne efterhånden har fyldt rigtig meget. Ikke af ond vilje, men af mangel på ærlig kommunikation, hvor vi ikke stolede på og havde tillid til at vi kunne rumme hinanden og lytte til hinanden, når der var allermest behov for det. De hvide løgne om mere eller mindre "uskyldige" emner er blevet til løgne om utroskab og bedrag og det skaber kun afstand og er gift for et forhold. I mit ægteskab har vi dybest set ikke noget at lade hinanden høre, løgn og bedrag kan foregå og handle om mange ting og foregå på mange planer. Uanset hvad de hvide løgne og bedraget handler om, er det dræbende gift for et forhold, for ens selvrespekt og for den gensidige respekt.Løgn og bedrag hører ikke til i et kærlighedsforhold, så gør noget ved det nu!
Jeg skal tilføje, at vi stadig er sammen, fordi vi stadig elsker hinanden på trods af alt og fordi vi ved, at intet af det vi har gjort, har vi gjort ud fra et ønske om at skade den anden, men fordi vi ikke kunne gøre det bedre og desværre ikke var klogere og prøvede at passe på os selv. Dumt!!!! Det forsøger vi så at råde bod på nu, men det er hårdt arbejde.
Først og fremmest.. Han lyver af en årsag !
Måske fordi han savner tillid, måske fordi han føler sig presset af partneren, måske fordi han er flov, måske .... Ja hvad ved jeg...
Måden man Navigerer i en der lyver på, er samme måde som man navigerer mellem misbrugere på. Man må træffe nogle valg selv..
Vil jeg være ligeglad med løgnen fordi det er ubetydelige emner der lyves om?I så fald så bare accepter den side med det ene forbehold at du aldrig "kaster mere i puljen end du kan tåle at miste" dvs du låner ikke penge ud. Du giver dem istedet ud..
Eller i det mindste tænker du i dig selv at de er væk..og Du lader ham få frit afløb i byen med andre damer og enten så er du tilstede og deltagende eller også bliver du helt væk..
Han lyver her fordi han ikke tør sige sandheden..!!??!!
Som den skarpe tænker har regnet ud så må du altid !!! Altid !!! Huske at løgnen er HANS.. Han har et behov han dækker. Dermed siger jeg også at du derimod må dække DINE behov..
Og det er hvis løgnen nager dig at sige højt hvordan du forholder dig..
Så træf et valg og sig det til ham. Sig f.eks "jeg er ligeglad med du lyver om at du har knaldet en anden, jeg ved jo det sker.. " fordi på den måde åbner du ham..
Og han tør så måske dele dette liv med dig og måske kan i så dele det sammen..
Det kræver du ønsker at dele ham med andre men sig det højt..
Eller Du kan omvendt sige "jeg vil gerne have du fortæller hvis du er sammen med andre. Fordi jeg er utryg ved dig når jeg kan mærke du lyver"
Lige som i misbrugs behandling må man vælge.. Vil man være der eller ikke..
Hvis man ønsker at være i det så må man TALE HØJT om problemerne hver gang. Ikke gå og gemme det indeni.
Fordi hvis man SELV taler højt om det svære så lærer man også modparten at det kan man også. Selv om det er svært så KAN man faktisk tale om det..
Balancen er så at man selv må undlade at lade sig rive med når man taler og skabe skænderi fordi så lukker modparten af.. Så kunsten er at snakke direkte om det uden omsvøb.
Dvs bare rent ud sige "jeg oplever det og det og det her er sådan her jeg ønsker det bliver og så forklare konsekvensen hvis der ikke sker forandring.. " hvis du og jeg skal være kærester, så kræver det du får hjælp til at mestre dine livsvalg, og så vil jeg med glæde være sammen med dig fordi du har alt det gode jeg værdsætter dybt" ingen trusler ingen advarsler ikke andet end ren og skær sandhed .
Resten behøver ingen ord. Linien er klar.. Alt er sagt. Så ingen diskussion. Bare hold fast og gentag om nødvendigt. Så giver du ham tid og så evaluerer i..
Lige som misbrugs behandling forventer man ikke 100% succes første gang. Man forventer det tager tid og måske lykkes det ikke..
Hvor længe man bliver ved må man selv om. Lad kærligheden råde dertil..
Men husk også.. Vælger du at blive!! Så vælg det helt og aldeles. Vis tillid omgående.. Vis kærlighed omgående... Ellers mister du dig selv på vejen..
Men vær samtidig KLAR OVER INDENI at han måske fejler. Og så saml ham op istedet for at blive sur og skuffet.. Snak igen.. Stil kravene igen.. Og så vis tillid vis kærlighed igen og igen og igen..
Manden har en brist.. Deal med den.. For inde i ham gør det sindssygt ondt at han ikke lever op til de drømme han selv har haft om lykkeligt forhold.....
Jeg håber det gav mening.
Med venlig hilsen
Psykoterapeut Clairvoyant Healer
Jack Wings
Spændende dilemma, og super interessant vinkel fra alle sider. Hvad er egentlig en løgn? Er det en løgn, når ens kone/kæreste ringer for 4 gang i løbet af en dag, blot for at høre hvordan går der, og man dertil svarer, jeg er lige på vej i møde, el hvornår er du hjemme, og man fortæller at man er i Ringsted trods at man lige har passeret Sorø????. Det er løgne, men skader de? Nej det mener jeg ikke. Hvis man kigger meget nøgternt på det der foregår i relationer, som vi indgår i, både i kæreste relation og i alle andre relationer, så lever vi mange gange på en løgn. Manden der siger til sin kæreste/kone, du tager for få initiativer, og konen lover at det vil hun rette op på, trods at emnet har været oppe 1000 gange, så tror manden på at nu bliver tingene anderledes, og ingenting sker, er det også en løgn? Jeg synes emnet er spændende men også svært at drage en endelig konklusion på, jeg tror de fleste mennesker afskyr løgne, men vi lever i et samfund hvor løgne er blevet en naturlig integration af vores hverdag, vi opdragere vores børn med, at de må ikke lyve, men hver dag er de vidne til at vi lyver, som nævnt i dialogen, slik skålen er et super eksempel, når vi ikke orker at overholde aftaler, osv osv. Løgn er en del af vores dagligdag, og den hjælper os med at afværge nogle konflikter, som ikke er værd at tage, fordi, hvis manden siger til konen der har ringet 4 gange, for at høre hvordan det går, oprigtigt siger, nu er det 4 gang du ringer, og jeg gider faktisk ikke tale med dig, så er der skabt en dum og overflødig konflikt. Så løgne er ikke altid kun det dårlige. God weekend
Super god tråd og rigtige gode og vigtige pointer fra de forskellige.
Jeg har én gang løjet for en tidligere kæreste, da jeg først ikke kunne huske detaljerne om noget der var sket, mens jeg taler om det, husker jeg helt præcist hvad der var sket, men i og med at det var lidt anderledes end hvad jeg først havde sagt, turde jeg ikke sige sandheden og valgte at lyve (som ellers ikke var normalt for mig) han mærkede straks at der var noget galt, og borede lidt mere i det og til sidst sagde jeg hvad der præcist var sket (havde jeg bare sagt det med det samme havde der ikke været noget problem!!! Det var ikke fordi jeg havde gjort noget forkert, det var fordi jeg havde løjet overfor ham!) efterfølgende fik jeg fortalt, hvorfor jeg havde valgt at lyve, netop fordi jeg var bange for hans reaktion (pga. tidligere oplevelser) og hans reaktion var voldsom, han mistede sin tillid til mig (måske også fordi hans tidligere kæresteste havde løjet rigtig meget over for ham og var utro) vores forhold gik stille og roligt i stykker, indtil jeg valgte at gå fordi jeg ikke længere følte mig elsket. Det var helt klart min skyld at jeg havde valgt at lyve, selvom det kom ud af frygt for at miste, frygt for at komme i konflikt! Men når det er sagt, hvis man også er villig til at høre hvorfor den anden vælger at lyve, og det kan jo være pga. af nogle af de ting som også er beskrevet højere oppe! ikke at det på nogen måder gør det ok at lyve. Men måske det kan skabe en forståelse, så man kan bygge tilliden op igen, hvis løgnene stopper.
Men tag snakken om hvorfor han lyver (og ja, måske er han lystløgner og har altid løjet om alt muligt i sit liv pga. alt muligt) Er han villig til sige sandheden fra nu af nu, når han ved hvordan det påvirker dig (det lyder nemlig som om at du ikke har talt med ham om det før!) Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig med at få tilliden tilbage, men spørg ind til det måske ved at sige noget i stil med 'jeg har noget jeg gerne vil tale med dig om, og jeg vil værdsætte hvis vi kan få en god snak om det, jeg har nemlig behov for at forstå noget omkring dig og jeg vil gerne dele noget der sker i mig... Jeg fornemmer at du ikke altid fortæller sandheden til mig, at du fordrejer den eller fortæller mig en løgn, det handler ikke om at jeg tror at du er utro eller noget. Det er bare mindre ting. Problemet for mig er bare at jeg efterhånden ikke ved hvornår du lyver eller hvornår du fortæller mig sandheden, og det skader i den grad min tillid til dig. Jeg vil rigtig gerne forstå hvorfor du lyver eller fordrejer sandheden! Er det fordi at det er noget du er opfostret med eller er du bange for min reaktion eller hvad er det? Og se hvad han siger. Jo mindre han føler sig angrebet, jo mere kan han åbne sig. Det kan være at han i første omgang slet ikke vil tale om det (du kender det sikkert, hvis nogen siger noget til dig som du ikke bryder dig om at høre, så angriber man måske tilbage) I så fald så sig til ham at I tage tale om det på et andet tidspunkt, så kan han lige få en chance til at tænke over det, måske han ikke er helt klar over hvorfor han lyver!?! måske det 'bare' er en dårlig vane, noget han har gjort hele sit liv. Men sørg for at I får taget snakken inden for kort tid. Hvis det ikke rigtigt ændrer noget på situationen, er du måske nødt til at spørge dig selv om du har lyst til at leve med den brudte tillid. Det er meget vigtigt at du ikke ser dig selv som en tosse, du forlanger ikke for meget af et forhold, hvis tilliden er brudt og ikke kan genetableres er jeres forhold i krise. Og der skal gøre noget ved det på den ene eller anden måde! Jeg ønsker dig held og lykke med det 🙂
Hej.
Flyttede i sommers fra min mand pga. hvide løgne og sandheder der blev holdt skjult.
Jeg kunne heller ikke stole på min mand mere. Vi har et fælles barn på daværende tidspunkt 9 mdr. Man tog ikke ansvar, man valgte af feste til kl. 10 næste morgen og gav alle andre skylden for at komme sent hjem. Man kunne ikke tage ansvar for sine handliner.
Jeg blev så træt af det at jeg valgte at sige stop selv om at det gjorde ret ondt.
Jeg er i dag splittet imellem sund fornuft og kærligheden til ham.
Jeg stoler ikke på ham. Når vi så prøver på at få det til at fungere, så dukker der nye historier op om noget der ikke er lagt låg på fra starten.
Der er altid 2-3 historier til en hændelse. og det skaber mistillid.
Jeg sidder i dag med hjertebanken, koldsved og er grådlabil, da jeg er spillet mellem hvad jeg skal følge.
Efter at jeg valgte at flytte, finder jeg ud af, at han har fået anskaffet sig en mobiltelefon mere og skriver med han x-kæreste, som iøvrigt har meldt ham for vold x 2.
Han har valgt at slutte fred med hende for at være imødekommende uden at fortælle mig om det.
Det syntes jeg var skuffende. Det har foregået inden jeg fortalte ham, at jeg ville flytte.
Jeg er selv i den dumme situation om jeg skal prøve igen for at se om han virkelig ændre sig eller om jeg skal begrave mine følelser og komme videre...
Jeg er her desværre den der lyver,og straffer tit mig selv for det,det kan bare være så svært at sige sandheden når jeg tror at det for min kone til at gå fra mig. Jeg ved at mine løgne udspringer af mit dårlige selvværd, som jeg prøver at rette op på, det er altafgørende for hende at hun får sandheden., specielt fordi jeg tidligere har skrevet sammen med en gammel ex, i vendinger der gjorde hende meget ked af det,og sårede hende dybt. Det er altafgørende at løgne i et forhold, er ikke eksisterende, eller et absolut minimum, det skaber kun dårligdom med sig. Vh svend erik PS :kæmpe for at få løgne og mistillid ud af jeres forhold
Hej pu ha jeg er en mere som kan nikke genkendende til at leve i et forhold med konstante løgne.
Hvor går grænsen? Hvad er hvide løgne ?
For mig har det været mange gange hvor jeg har tænkt pyt, det tillægger jeg ikke ret stor betydning. Men på trods af min tålmodighed har han tilsyneladende udnyttet det. I dag sidder jeg som om jeg er i et ædderkoppespind og kan ikke komme videre. Forstår fuldt ud du ikke bare kan tilgive eller komme videre. Jeg ved det er bedst for os at kommer videre hver for sig men vi har en form for elastik i hinanden.
Hvornår er løgnen hvid? Og grænsen i helhed.
Hej.
Jeg er er mand der lyver.
Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, har gjort det nærmest altid.
Jeg er efterhånden kommet til at blive en person som, jeg bestemt ikke har lyst til at være. Man kan sige nok så mange gange at det stopper nu, og at nu skal jeg nok være ærlig. Men sandheden er at man temmelig hurtigt falder i igen, nu er det kommet så vidt som til punkt hvor stolen er blevet sat for døren. Selvom det aldrig skulle være gået så vit.
Jeg ønsker virkelig at blive en bedre mand for min partner. Og mange af mine problemer skyldes lavt selvværd. Er der nogen gode bøger man evt kan læse som kan give en redskaberne til at få bugt med den usikre mandsperson som gemmer sig inden i mig?
Hej Kim
forstår ikke ved du mener med "at han heller ikke har tillid til dig som kvinde" - kan du forklare ?
Tka Jeanett
Min forlovede lyver også især når det kommer til økonomien. Vi har fælles økonomi og han har gentagne gange gemt penge for mig ved at sige at han har fået mindre i løn end han hat . De penge har han så brugt på alt fra computerspil til hobbyudstyr og dure gaver til mig. Det er mange penge vi snakker om her 1000 kr den ene måned 1500 kr den næste og så 500 kr. Jeg har konfronteret ham med det gentagne gange og snakket med ham om det. Men det sker igen og igen. Jeg føler mig forrådt når han gør det gentagne gange når jeg har sagt hvordan det sårer mig.
Min X løj.
I stedet for at tale om dét der gjorde han løj, skældte han mig ud for mine spørgsmål, hånede mig for at blive ved med at kræve svar, og til sidst blev frustrationerne for store for ham at rumme, så han valgte at blive voldelig, både over for ham selv og over for mig.
Bagefter græd han, og sagde at alt han ønskede var bare at være helt tæt med mig, hans livs kærlighed...
Han havde fået tæsk som barn, så mit hjerte blødte for ham. Jeg ville så gerne hjælpe ham med kærligheden. Så jeg tilgav og prøvede at vi kunne komme videre. Men uanset hvad vi forsøgte, fortsatte hans løgne, selv om der kom nye løfter om 100% sandhed fra nu af.
Han forsøgte at hænge sine løgnagtige adfærd op på en diagnose han mente han havde. Jeg talte med specialister som fortalte at løgnen intet havde med sådan en diagnose at gøre. Han blev ved med at lyve. Og frygten for hvilke sandheder der gemte sig bag, gjorde at jeg stillede spørgsmål til alt.
Næsten uanset hvad jeg spurgte ind til, blev han hidsig. Sådan et liv kan ingen jo leve.
Erfaringen er:
Når først tilliden forsvinder, forsvinder fundamentet for relationen.
Kærligheden vokser ikke af ingenting. Den kræver hårdt arbejde og positiv vilje til at ville forholdet. Hvis den ene part lyver, vises der med handling at dén vilje, ikke eksisterer, selv om den anden part virkelig ønsker forholdet.
Spild ikke dit liv på et individ som ikke værdsætter dig og behandler dig ordentligt - dét er han simpelthen ikke værd. Heller ikke selv om han er ih og åh så gudeskøn på andre punkter.
Godtag ikke gyldne mundtlige løfter, hvis de faktiske handlinger ikke støtter op derom.
Kom videre - der må være skønne ærlige og reelle mænd til os skønne ærlige og reelle kvinder 🙂
Lærerig læsning ;-)min kæreste startede vores forhold med at lyve,han var ikke følelsesmæssigt færdigt med en anden kvinde,og fablede om at vi skulle tage det stille og roligt ,,jeg forstod at det var fordi han ikke var helt afklaret,og sagde ja til dette.Da jeg tænkte at han skulle være afklaret,tanken om at holde vores relation på pause,strejfede mig.Men jeg ville også gerne hjælpe ham.Da han tillid kunne ligge på et meget lille sted.Og denne forståelse endte med at han valgte at vi blev kærester uden fordægthed.Men nu nager hans adfærd mig ,for hvis han løj lidt i starten for ikke at miste mig,hvad kan han så finde på videre i vores liv.Vi bor ikke sammen men har mange drømme,og vi ønsker begge at leve sammen.vi er begge hårdt prøvet følelesmæssigt.Derfor har jeg også tilgivet hans handling.Og jeg bryder mig ikke om at jeg bliver mistroisk,Har I nogen råd?der er børn involveret så hvis jeg vælger at flytte sammen med ham vil jeg gerne have 100% ærlighed,har før levet et ægteskab med alkoholmisbrug og ser alarmklokkerne ringe...hvorfor vælger jeg denne type menneske?Jeg skal altid redde mine mænd,ser det ud til!åbenbart det jeg er mest vant til!
Kh.Lilo
hm jeg har lige opdagene endnu en løgn fra min mand..for at gøre en lang historie kort. ..har været sammen i over 25 år. de sidste mange år har han arbejde i udlandet ,ved han er tro, dog har han holdt skjult han gik i byen med venner hvilket jeg ikke forstår for har altid sagt det er fint at komme ud lidt så han ikke altid sidder hjemme.venner har fortalt mig han er en god dreng når han er afsted ,ja han kan snakke med andre osv men går altid alene hjem. lige det punkt har jeg aldrig været bange for.dog konfrontere jeg ham med det på det tidspunkt og sagde det er ikke accepteble for vi skal kunne være ærlige osv.. jeg er selv altid ærlig, både med hvad jeg laver og ikke ønsker og ønsker ,har altid været en åben bog..førhen var jeg nikkedukke med nåå ja og armen..nu er jeg blevet til en selvstændig pige efter at havde boedet alene i de år .. vil sige vi sås 1 uge hver måneder og nød det..pointen er først nu går det op for mig alle de løgne der har været og er ..han er kommet hjem og bo igen og har fået arbejde i dk i et nyt firma, og jeg har gået og troede det her er lykken med fællesskab men nej det hele forsætter ..det gamle firma i udlandet var som en stor familie hvor de sås privat også ...i mandags sagde han jeg har sagt til min chef jeg rejser til ulandet 1 uge fordi jeg skal hjælpe det gamle firma.dvs tirsdag rejste han..jeg okay som altid og nu er jeg blevet ringet op af hans nye chef med ønske om god bedring til hans dårlig knæ....hvad gør jeg..sidder her med indre i oprør..jeg kan godt forstå at han vil op og hjælpe og jeg kan også godt forstå han vil være med til en tur som kommer til at forgå torsdag til fredag hvor han kommer hjem igen.men jeg forstår ikke at han prøveder at lyve om hans nye chef har sagt det er helt fint og du for fri til det..jeg er som et stort spørgmål..smider man 25 år ægteskab ud ,vil sige han er meget opmærksom når han er hjemme og en utrolig omsorgsfuld mand men jeg kan ikke accepter at blive lyvet for og ønsker ikke at leve med en person jeg ikke kan stole på overhovedet..
Du skal ikke redde nogen mand. De skal ikke lyve for dig. Tro mig. Det er dig der skal reddes til sidst. Har prøvet det og nu er det mig der sidder og har det ad helvede til. Har ingen tillid tilbage. Løgne dræber. Tænk på dig selv. Det er ikke synd for dem. Det er ikke dig der skal hjælpe dem.
Hej.Jeg står lidt i samme situation, som jer andre. Jeg ved ikke hvor tit min kæreste lyver overfor mig? jeg har fra min barndom, desværre fået opbygget store tillidproblemer til andre menesker, men det skal jo ikke gå ud over dem i mit liv, som rent faktisk er reelle. Jeg har oplevet store svigt fra min mor og far og hvis man ikke kan stole på dem, som burde elske en, aller højest, her i verden, hvem kan man så stole på ik sandt?
Jeg har været sammen med min kæreste i knapt 3 år og vi har en lille datter på 10 måneder, så det er ikke så let bare at sige hvis du lyver, slår jeg op. Jeg har flere gange haft den berømte fornemmelse/intuition om noget var galt, men er det bare mit hoved? eller psykiske traumer fra barndommen?
Hvide løgne er en farlig gråzone i et parforhold efter min mening. Hvad der er rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis rigtigt for mig. Vi kan da godt sige, at hvide løgne er tilladt i et par forhold, hvis den anden part, er 100 procent overbevist om, at den hvide løgn som er givet, kun vil gøre gavn og glæde. så langt så godt. Det har vi også aftalt i vores forhold. MEN!. lad os sige jeg stikker min kæreste en hvid løgn og siger: hvor skal jeg dog bare skide. Jeg går på toilettet, hopper ud af vinduet, suser ned i byen og køber blomster og chokolade. i ved, den hun elsker alle mest. marabou med helnød 🙂 selvom hun bliver super glad med blomster og chokolade, kunne jeg jo i princippet havde brugt blomster og chokolade som undskyldnind, for at komme ned i byen og kysse på min flirt. Mænd og kvinders måder at lyve på er vidt forskellige og der er måske ingen der i virkeligheden vil have en 100 procent ærlig kæreste, mand eller kone. "synes du jeg er morgen grim skat" ? øøh ja lidt, men din dårlige morgen ånde, er mere kvalmende og frastødende og giver mig langt fra lyst til at kysse dig 🙂 det tror jeg nu ikke er det, som kvinder ønsker at hører. Det hele er en meget hårfin balance mellem det at være et reelt meneske, med nogle gode og sunde grundværdier som troskab og loyalitet. Jeg kommer da aldrig til at fortælle min kæreste hvad hun skal, hvis jeg giver hende bind for øjnene eller sige til svigerfamilien "hvor har det dog været kedeligt, at besøge jer igen idag" men det gør mig ikke til en løgner. Nogle meneske har også brug for, at have mere kontrol over sin partner, end andre. Det kan medføre at man føler sig kvalt psykisk og det eneste frirum, man kan få, er ved at lyve sig ud af det. Det er jo heller ikke sundt hvis man skal krydsforhører sin partner på daglig basis, sætte spørgsmålstegn ved alle de 5-10 minutter sin partner ikke kan redegøre for på en dag, tjekke partnerens tlf, com, tablet mm.
Her er hvad jeg/vi har gjort i vores forhold:
Idag tog jeg min kæreste igen, igen igen, i at lukke sin tlf. ned lige så snart jeg trådte ind i rummet. Det er langt fra første gang det er sket. Jeg spørg altid indtil hvorfor hun har den adfærd. Hendes forklaring var: at jeg selv har været efter hende, med at hun var lidt for meget på de sociale medier, når hun var på vores lille datter, så når hun ser mig, får hun dårlig samvittighed og skynder sig at lukke sin tlf. Hun udbryder straks, at jeg bare kan tjekke hendes tlf. hmm. Det vil jeg ikke, for jeg vil heller ikke virke anklagende uden grund og helt ærligt, så er det jo ikke raket videnskab hvis man hurtigt vil slette en sms tråd eller facebook samtale. det kræver kun få tryk på sin mobil og bum! så kan du bare tjekke min tlf skat 😀
Få uger for inden havde vi et skænderi, hvor det igen kom frem, at min kæreste bare talte mig efter munden og prøvede at sige det, jeg bare gerne ville hører. Min kæreste har det også med at bruge sarkasme og ironi når vi diskuttere og skændes.
Jeg elsker min kæreste overalt på jorden og jeg vil gerne hjælpe hende, med at blive at mere reelt meneske, hvis hun selv ønsker det, så jeg tog en snak med hende og sagde: Så længe du har valgt, at være en person, som jeg ikke altid ved hvor jeg har henne, så længe kan du ikke forvente jeg stoler på det du siger. Den dag, du selv vælger at ligge undskyldninger du ikke mener på hylden, samt det, at tale en efter munden og prøve bare at sige, det du tror jeg gerne vil hører, så længe må du selv leve med jeg ikke kan stole på de ting der kommer ud af din mund generelt. Jeg tror oprigtig ikke at min kæreste er mig utro eller flirter med andre bag min ryg, men jeg har forklaret hende, at hendes adfærd omkring hendes tlf når jeg træder ind i et rum, samt det, at jeg ikke altid kan stole på, hvad hun i virkeligheden selv mener om det hele når hun giver en undskyldning hun ikke mener eller bruger ironi og sarkasme, forstærker min mistanke om, at hun ikke er helt reel altid. Jeg har sagt til hende, at det handler om, at hun må tage et valg generelt om at være mere ærlig og reel. Også selvom at sandheden kan være ilde hørt engang i mellem. Vi vil jo alle hellere sorges af sandheden, end at blive ødelagt af andres løgne.
Jeg kan nok ikke hjælpe jer andre så meget mere, end at fortælle min historie og tilgang.
prøv for sjov, at spille et spil med din kæreste, mand eller kone, hvor det gælder om at lyve mest muligt. Der findes mange sjove brætspil hvor det gælder om at lyve. Og nej! du skal selvfølgelig ikke sidde under spillet og stirre dybt! i din partners øjne, men i stedet lure lidt ud af øjenkrogen om hvordan din partner lyver i spillet. Måske kan du genkende nogle tegn fra hverdagen. Husk stadig: at hvis i har aftalt i jeres forhold, at hvide løgne er helt okay, så få afklaret og afstemt forventninger om hvor grænsen går. For et er en gave der at pakket ind, noget andet er end fortielse, som vi ved vil sorge den anden, hvis vi sagde det. I min verden er der meget stor forskel på de to ting 🙂
en anden leg er skellettet ud af skabet. Start med selv at tage en ting op fra fortiden du ikke har fortalt din partner endnu og bagefter sige, at det er din partners tur. Hvis din partner er med på ideen, kan du måske danne dig et indtryk overfor hvordan din partner optræder og agere når noget er svært at indrømme 😉
Husk at fortæl din partner hvor din egen grænse går og gøre vedkommende opmærksom på, at hvis jeg tager dig i en større løgn eller med en anden kvinde eller mand, så er vores forhold forbi og du ryger ud af klappen med det vuns. Den sætning er nok til din partner selv må tage valget.
KH Jimmie
Hejsa!
Normalt er jeg ikke typen der snakker om følelser eller som sådan problemer til andre! Men nu står jeg i den situation, hvor jeg har brug for lidt råd:
Min kæreste og jeg er lige gået fra hinanden! Hvilket vil sige HUN har gået fra mig!
Vi har kendt hinanden i 1 år! Og været sammen i godt 6 måneder!
Hele emnet drejer sig om Løgn! Med et kæmpe L.
Vi skulle starte i samme klasse og faldt hurtigt for hinanden!
Jeg selv var lige kommet ud fra et dårligt forhold, og det samme sagde hun om sin!
Vi gjorde det klart at det næste forhold vi skulle komme i! Skulle være seriøst!
Så Vi begyndte at skrive og snakke sammen mere og mere efter skolen! (Via mobilen)
Tiden gik og til sidst ville jeg gerne se hende privat, og ikke kun på skolen!
Hun skrev tit og sagde vi kunne ses! Men når dagen sp var kommet, sprang hun fra!
Sådan kørte det rundt i 5 måneder!
Og da jeg var smask forelsket i hende, kunne jeg ikke bare som de fleste mente(finde en anden fordi hun spilder min tid)!
Nå men som sagt ugerne gik, vi skrev og snakkede mere og mere! Men mest via mobilen fordi hun (var) en meget genert pige i klassen!
En dag skriver hun så at hun Elsker mig! Og har fået mange følelser efter at have mødt mig!
Hvilket gør
Mig glad og får derfor også styrket mine følelser for hende!
Men som sagt tiden gik! Og vi fik Stadig ikke set hinanden!
Og hun lovede gang på gang! Vi nok skulle ses! I weekenden! Min fødselsdag og nytårsaften!
Men hun sagde fra alle gangene!
Så blev det Januar d.16! Og Endelig...så vi hinanden! Hjemme hos mig.
Det skal siges da hun ikke har bil! Hentede jeg hende fra Nyborg til Stenstrup og tilbage igen! Hvergang vi skulle ses!
Men vi kunne først ses om aften!
Vi havde det sjovt sammen! Pjattede rundt og senere snakkede om at flytte sammen! Hvilket vi også gjorde!
Og ligepludselig en dag, får jeg at vide af hende vi skal snakke sammen!
Vi får snakket ansigt til ansigt og hun fortæller mig hun er gravid! Og da jeg siden Jeg var 5år! Altid gerne ville have børn (datter)! Blev jeg selvfølglig lykkelig!
Men tvivlede stadig om hun var det, fordi jeg ikke selv fik set noget bevis fra en læge eller graviditetstest!
Og igen kom hun med alt muligt om hvorfor og hvordan det var rigtigt hun var gravid! Hvor jeg stadig ikke fik set nogle beviser!
Så for at gøre tingene kort!
-Grunden til hun ikke kunne se mig i starten(var fordi hun stadig var sammen med sin ex) ink nytår!
Han slog op med hende Januar fordi han ikke kunne klare det mere, at hun skrev med mig og alt det! Selvom hun sagde jeg “bare” var en ven!
-Hun løj om graviditeten
-Hun løj om sin fars død! Så hun i bund og grund havde en undskyldning for ikke at se mig den weekend (i starten) vi skulle se hinanden privat! Men igen, det var pga hendes ex! Så hun kunne være sammen med ham.
-Hun har løjet om sin brutale barndom! Som ifølge hendes mor slet ikke har været dårlig! Borset fra svigt, fra hendes far side af!
-Hun har løjet om en falsk konto hvor der skulle stå mange mange penge på! Hvilket er fuckt, fordi jeg i sidste ende ville opdage det! Især fordi vi kiggede på hus og ny bil
-Hun har løjet om så mange ting nu! At jeg ikke kunne klare mere! Og ringede simpelthen hendes mor op! Og satte spørgsmål til alt!
Hendes mor siger at intet passer! Og alt var en løgn! Og jeg skulle konfrontere hende med det!
Det valgte jeg så at gøre og hun valgte så i sidste ende at flygte/gå fra det hele!
Og nu sidder jeg her og tænker hvorfor?
Fordi efter alt det hun har udsat mig for! Hvor jeg så stadig giver hende en chance ved at sige! Lad os finde en løsning! Og jeg stadig elsker hende!
Går hun fra mig! Blokere mig alle steder og har cuttet kontakten!
Hvorpå hendes mor skriver at hun vil have tid for sig selv og finde sig selv!
Er det mig der er gal på den?
Det er hvad der lyves om der giver svaret. Er det på bekostning af andre, at få andre til fremstå som fejagtige og en selv som stakkels person, eller for fremstå som drømme personen. Bliver problemerne størrer af du nævner dem, vendes og gøres det til dine fejl istedet, dit problem, bliver du såret og nu tror du, du sårer denne person fordi fokus er væk fra løgnene og person gør sig selv til offer.
Kan personen undskylde og mene det, dermed ment, er der handling ud fra ordene personen siger. Læs om narcissisme og vurder om det er et sundt forhold du er i, sker der ikke ændringer kom væk, intet vil ændre sig, de kan ikke, vil ikke.. Det kan ikke se de gør noget forkert. Det kan virke hårdt sige farvel, men det liv der er på den anden side er meget bedre, det kommer.. Fald ikke i.
Hvorfor behandle et andet menneske som man selv ønsker behandles, når det aldrig vil ske.
Vås At blive i et forhold til en person der lyver konstant, vi har et liv, lev det lykkeligt!
Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har en datter fra tideligere forhold. Hvor faren ikke er interesseret i min datter. Jeg mødte den her fyr for 4,5 år siden. I starten havde vi bare sex og sås når vi havde tid. Jo længere tid der gik sås vi mere og mere. Jeg var vild med ham. Han var knap så vild med mig på det pågældende tidspunkt. Han begyndte så at blive mere vild med mig jo mere vi lærte hinanden og kende... men i og med intet var fast finder jeg ud af at han så en masse andre kvinder. Vi var jo heller ikke kærester... dette ligger han på banden den dag vi har en snak om hvor vi står. Jeg mærker tydeligt han ærlighed. At han vælger at fortælle mig sådanne ting. Vi bliver enige om at gøre vores seriøst. Som tiden gik havde vi det super godt alt spillede vores sex, vores liv sammen, kommunikation og vores lidenskab til hinanden blev større og større
. Han er den første mand jeg virkelig hvilede i. Jeg stolede på ham 110%.. vi har nu godt og vel været sammen i 3,5 års tid. Jeg har kæmpet utrolig meget med mit sygedoms forløb hvor jeg har fået børnegigt.. dette tog utrolig hårdt på mig... jeg vil definere mig selv som en smuk kvinde. Ikke den trænede type. Men almindelig af bygning... jeg har dog taget lidt på. Og dette høre jeg oftes på fra min kæreste og det kør mig utrolig ked af det. Dette har jeg italesat flere gange og det er som om han ikke tager mig seriøst...vores sex liv er gået ned af bakke on and of... og i en periode hvor jeg led utrolig meget af underlivssmerter prøvede jeg at undgå sex mest muligt... i den periode havde vi ikke sex i halvanden måned. Men har generelt været skidt i 6 måneders tid. Jeg tager så min kæreste i at skrive til en anden pige... de har ikke mødtes. Men det var ham der kontaktede hende efterfølgende er min tilbudt blevet til ingen ting. Jeg stoler ikke på ham tiltrods at han har været ærlig da jeg konfronterede ham.
Jeg ved godt jeg ikke skulle have kigget i hans mobil. Men boget i mig sagde at der var noget galt. Og dette fik jeg ret i. Efterfølgende har han lavet sin kode om og gør at for at bruge Face id når jeg er tilstede for at jeg ikke ser hans kode... hans kommentar til dette er... jeg vil ikke have du kigger i mine ting... jeg prøver virkeig at stole på ham. Men når jeg så prøver at forklare h sf jeg føler. Får jeg afvide jeg skal tage mig sammen... jeg burde jo bare gå??? Burde jeg ikke??? Jeg er barn af forældre med misbrug... så jeg har fået ødelagt min tillids til mennesker... mit tideligere forhold var min eks mig utro og jeg levede i et voldeligt forhold i 5 år... men så mødte jeg ham i overnævnte... noget i mig vil så gerne blive jeg elsker ham. Men noget andet i mig siger at jeg bliver nødt til at slutte det... det æder mig op indvendigt...