Intimbarbering er voldsomt populært i disse år.
Og for nogle nærmest en kunstart udført til perfektion.
Det kan i sig selv være en kunst at barbere frøkenen, så man fået et flot og "brugbart" resultat uden for mange gener efterfølgende.
Det skulle jo nødigt være sådan, at man bagefter er nødsaget til at gemme missen væk i et par lange underbukser med køle-indlæg i flere uger...
Fordi resultatet endte med... ja... skal vi sige.... knap så smukt, elegant eller behageligt.
I denne guide til intimbarbering får du mine absolut bedste råd.
Og endda lidt bonusviden oven i hatten, hvis du ligefrem ikke kan få nok 😉
Har du spørgsmål til guiden, ønsker du noget uddybet eller blot en god anbefaling på et produkt?
Så skriv til mig i kommentarfeltet.
Jeg holder øje 😉
Rigtig god fornøjelse med guiden til intimbarbering.
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Den åbenlyst fordel ved intimbarbering er, at mange mennesker oplever, at oralsex bliver nemmere og mere lækkert at give for din partner at give dig i tide og utide.
Hånden på hjertet, så er det virkelig de færreste mennesker, der ligefrem nyder at have lange hår i munden, og helt lavpraktisk besværliggør det faktisk også arbejdet.
(Du kan jo overveje, hvor lækkert, du selv synes, det er at give et blæs eller dyrke oralsex med din kæreste på lige vilkår)
Og har du en ordentlig krabat af en busk dernede med adskillige centimeter hårlængde på "skam-bamserne", så kan det faktisk afholde selv de mest "oralsex-elskende-mænd" fra at ville gå ned på dig, er jeg blevet betroet i årenes løb.
Jeg vil hverken forholde mig til, om det er sådan det burde være eller ej - jeg videregiver blot, hvad jeg er blevet fortalt.
Og i øvrigt også fortalt af kvinder selv...
Hvor langt de fleste kvinder, jeg har talt med fortæller, at de også foretrækker barberede boller, hvis de skal have dem i munden.
Men igen...
Det er jo en smagssag, om man er til med eller uden hår.
Der er heller ikke nødvendigvis tale om en fuld barbering.
Nogle foretrækker blot at barbere læberne og lade resten gro.
Det er virkelig en individuel sag.
Når det så er sagt...
Så er det dog ikke ensbetydende med, at man hverken skal eller kan være nybarberet og glat HELE tiden!
Men en decideret skov takker mange både mænd og kvinder nej tak til, hvis det handler om oralsex.
(Og ja, selvfølgelig finder du også mænd, der ÆÆÆLSKER lange hår dernede. Men de undersøgelser jeg er stødt på konkluderer, at det er mindretallet.)
Af fordele beretter mange kvinder også om, at de oplever følelsen af at være mere rene.
Samt, at det for dem opleves, som mere hygiejnisk at være intimbarberet i større eller mindre grad.
Men også, at de synes, det er mere behageligt og nydelsesfyldt at røre ved sig selv, når de er glatte og bløde at røre ved.
Om det så ER mere hygiejnisk, ser vi på længere nede i guiden.
Ulemperne ved intimbarbering er desværre mange, hvis man ikke kan sin "intimbarberings-kunst".
Og de fleste nybegyndere løber ind i problemer allerede få minutter efter første barbering.
Nemlig rødme.
Efter et par dage, kan der opstå de berygtede røde barberknopper...
Og er man rigtig uheldig, så vil man også opleve indgroede hår.
AV!
Er man en sjuskedorte med hygiejnen både under selve barberingen, men også generelt med sin intimhygiejne, så kan man også få små rifter og sår med betændelse og i værste fald bylder.
Det er på ingen måde sjovt!
Men tværtimod frygtelig smertefuldt.
- Og på ingen måde noget man ønsker, sin værste fjende skal opleve bare én enkelt gang.
Er man VIRKELIG uheldig, skal man til lægen og have skåret hul på sådan en krabat!
Jeg hørte engang en historie om en ung kvinde, der måtte ligge med en ispose on/off i flere timer for at dæmpe smerterne fra en meget irriteret hud, efter hun havde barberet sig med hendes kærestes sløve (i øvrigt engangs) skraber.
En skraber, som han havde brugt adskillige gange.
Hun troede dog den var ny, og tænke, at den kunne hun da lige låne, inden de skulle sexe.
Men følger du disse trin i min guide til intimbarbering, kan det altså ikke gå helt galt.
Det vil jeg godt love dig.
Og ja, er det første gang, du barberer dig, så er det altså om at holde tungen lige i munden!
For der ER altså nogle ting, du skal være opmærksom på, for at du får det ønskede resultat.
Men start i det små.
Du behøver jo ikke fjerne hele dusken i første hug 😉
Du skal også vide, at du de første 3-5 gange kan opleve lidt mere rødme og irritation i huden.
Også selvom du har fulgt guiden til intimbarbering til punkt prikke!
Af den simple årsag, at din hud simpelthen lige skal "Op i barberings-gear!"
Huden skal vænne sig til at blive barberet, nøjagtig ligesom de første gange, du skraber ben, armhuler mm.
Har du holdt en længere pause med intimbarbering, kan du også forvente lidt begynder rødme/irritation igen.
❤ Start med en trimning/klipning, hvis du er langhåret.
- Jo kortere jo bedre, inden du går i gang med selve intimbarberingen.
❤ Tag derefter et varmt bad. Brug gerne bruseren med godt med varmt vand på missen i lang tid, mens du vasker med sæbe, så du bliver helt ren.
Hold gerne bruseren der lidt længere.
Det varme vand hjælper dig til at få en nemmere barbering, da hårene bliver blødere, og huden bliver knap så irriteret efterfølgende.
(OBS: Det kan hænde, at det føles dejligt at holde bruseren dernede i lang tid, bliv ikke overrasket! Men lad dig ikke narre til at bruge alt det varme vand inden barberingen. Det er IKKE sjovt at skulle barbere den sidste halvdel i koldt vand)
❤ Påfør nu enten en almindelig hårbalsam eller en af de til formålet egnet barberskum. Barberskum til intimbarbering, er specielt udviklet til intimbarbering. Du skal altså ikke bruge hvilken som helst barberskum! De særligt udviklet indeholder nemlig stoffer, der mindsker røde knopper og irritation efterfølgende.
Jeg anbefaler denne fra "Shave Safe", hvis du ikke kan "nøjes" med almindelig balsam.
Husk!
Balsam er ALTID bedre end din kærestes barberskum til ansigtet! Brug ikke barberskum til ansigtet til intimbarbering. Det er vidt forskellige produkter og barberskum til ansigtet kan både svie, brænde og få det til at klø helt vildt på missen.
Og lad det gerne sidde i 2-3 minutter inden du påbegynder selve barberingen.
❤ Brug nu forsigtigt din shaver, der selvfølgelig IKKE er en engangs-shaver af billig kvalitet!
men gerne en lidt dyrere shaver, hvor du kan skifte hovedet ved hver ny intimbarbering.
Du skal starte med at shave MED hårene.
"Stræk" gerne huden lidt, så den bliver strammer op der, hvor du barberer.
Husk, at skylle shaverhovedet efter hvert snuptag.
At barbere med hårene giver absolut ikke den tætteste og mest glatte barbering, MEN vil du være god mod din hud, så start med hårene.
❤ Vil du have det helt glatte look, kan du skylle med varmt vand og igen påfører barberskum/balsam.
Og nu shave MEGET forsigtige i MEGET små bevægelser barbere mod hårene.
Dette anbefales ikke de første gange, du barberer dig.
(Giv lige den stakkels hud en chance.)
Jo mere øvet du bliver udi intimbarberingens kunst...
- Jo nemmere bliver det fra gang til gang.
Tro mig!
Øvelse gør mester.
❤ Du skyller selvfølgelig godt efter, så der hverken er balsam/sæbe/barberskums-rester tilbage.
- Og så er det op af badet og blive tørret.
Men dup ganske forsigtigt dernede.
Vær nænsom.
Brug evt. babypudder/talkum eller, hvis du heller ikke kan nøjes denne gang, kan du overveje en AfterShave specielt til intimbarbering.
(Pjur mærket, som jeg i forvejen er lidt pjattet med, fordi deres produkter generelt er ret fede og god kvali)
Den modvirker også røde knopper og irritation.
+ Den virker anti-inflammatorisk.
- Hvilket på godt dansk betyder, at den hjælper med at bekæmpe irritation, indtrængende bakterier, rødme, betændelsestilstande mm.
Men som sagt, du kan også sagtens bruge en babypudder - selvfølgelig allergivenligt.
Eller en talkum fra Apoteket, som koster ca. 50 kroner.
- Men husk det nu Lille Dame!
- INGEN PARFUME DOWNUNDER!
★ Er du nybegynder, så start med at barbere f.eks. kønslæberne de første gange og nøjes med at trimme resten af frisuren.
(Nej, ikke skamlæberne, der er jo ikke noget at skamme sig over vel? Gammelt udtryk, i glemmebogen med det. Ja, jeg kan godt huske, at jeg kaldte det "skambamserne" tidliger i guiden, men det er jo slang og lidt sødt, synes jeg egentligt, men ellers, så er det altså kønslæberne fremover, comprende?)
★ Hvor tit - I starten max. hver 14 dag. Og efterhånden som du kommer ind i håndværket og bliver bedre og bedre til at gøre det nemt, hurtigt og smertefrit, så kan du gøre det hver 3-5 dag. Hvor tit du vil gøre det, er selvfølgelig forskelligt fra kvinde til kvinde, og efter nogle uger får du din helt egen ide om, hvor mange dage der skal gå, før du skal svinge skraberen igen.
★ Undgå meget stramtsiddende tøj og trusser lige bagefter, og som din mor ville have sagt det: "Undgå trusser af syntetisk stof".
★ Undgå vaskepulver med parfume til trusletten! Seriøst, din hud dernede er sart. Specielt, når du fjerner "beskyttelses-laget", som håret bl.a. fungerer som.
70´er flipperen aka Kusse-frisuren aka busken:
Du lader alt håret stå i fuld flor, undtagen på kønslæberne, så det umiddelbart ligner, at du ikke er barberet. Men snydt, for når man prøver at finde vej opdager den udkårne, at du er helt glat og silkeblød 😉
Hollywood looket:
Du fjerner alt - ingenting, nix, nada er tilbage, når først din yndlings Gillette Shaver har været i omdrejninger.
Trekanten:
Siger lidt sig selv ikke? Du laver en lille trekant med spidsen nedad lige der, hvor kønslæberne mødes øverst oppe ▼
Omvendt trekant:
Du laver en lille trekant med spidsen opad ▲
Diamanten:
Åhhhhh.... DEN er altså kær - men sikkert mega svær at lave, så den er lige. ♦
Hjertet:
Mmmmm.... How sweet it is to be loved by you. Hjertet er bestemt ikke en begynder frisurer, men sødt og romantisk, det er det ❤
Pilen:
Den er lidt kæk ikke - Hey, mester.... Det er DEN vej du skal ➨ Ja, fidusen var jo så at pilen selvfølgelig skal vende nedad, men jeg kunne ikke finde et tegn/grafik, der gjorde det, men som den kloge læser du er, så tænker jeg, at du allerede HAR vendt din computer om på siden 😉
Landingsbanen:
Wruuuummmmmm.... Så må der godt lige lande et fly fyldt med lækre piloter og mænd i uniformer.........
Ej, undskyld..... Kunne ikke lade være.........
Men en landingsbane, det skal det altså være - sådan en lille fin streg, der viser, hvor man lige kan lande ned ▎
Man får sådan lyst til at sige: "Du lander bare lige der........." til ham der pilot-lækkermåsen på billedet ➜ ➜ ➜ ➜
En undersøgelse (Nej, den var ikke lavet på et universitet, men i en avis) viser, at 9 ud af 10 kvinder under 30 år ynder intimbarbering som hobby i tide og utide. Er man over de 30, så er det slet ikke i samme antal. Så der er altså tale om en relativ ung trend pt., men man skal bestemt ikke lade sig snyde!
For intimbarbering er bestemt ikke noget nyt, nix, det er faktisk gammel vin på nye flasker!
I det gamle Grækenland blev kønsbehåring faktisk betragtet som både grimt og uhygiejnisk. Og hvis man ser på kunst, så kan man finde adskillige eksempler på damer med trimmede frisurer eller damer med helt glatte misser 😉
Ja, hvad med bagtil, rumpetten, numsehullet - kært barn har mange navne... Skal man så også barbere der?
Altså, nu ER der jo ikke lavet en universel lov om, HVOR man skal og ikke skal barbere sig, og heldigvis for det da!
Men er du alligevel i omdrejninger, så kan du jo overveje, om det giver god mening for dig lige at lade shaveren runde måsen også. Er du vild med anilingus (det ord må du så selv slå op), så giver det rigtig god mening 😉
Ja, det kan I da godt.
Det kan sikkert være ganske hyggeligt og super sexet, men lov mig lige to ting. Lad din kæreste læse denne guide først, og lad ham lige så lige øve sig nogle gange på sig selv først.
Intimbarbering ER ikke nemt de første par gange. Så hvis han øver sig, bliver han nemlig dygtig udi intimbarberingens kunst og har en meget større føling med, hvad han laver, inden han sætter shaveren på dit venusbjerg.
Njaaaajjjjjj.... Altså... Det kan jo ødelægge sexlivet på den måde, at hvis du igen og igen får lavet nogle rigtig trælse barberinger, som giver betændelse, bylder og indgroede hår, så kan det jo sætte en stopper for sexerierne i en gevaldig lang periode.
Nogle kvinder oplever, at de får betydeligt nemmere ved at få underlivsinfektioner, fordi hårene er fjernet, og dermed den "naturlige stopper" for udefrakommende bakterier mm.
Men så stopper man jo bare med at fjerne hår i en periode, eller man finder en bedre metode, eller noget helt tredje eller fjerde.
Så mit umiddelbare svar er: "Nej, selvfølgelig kan intimbarbering IKKE ødelægge dit sexliv resten af livet og nej, det er IKKE farligt i den forstand, men prøv dig frem stille og roligt og se, hvad der virker for dig"
Ja, hvad siger sexologerne egentligt?
Nu er der jo mange sexologer, skal vi lige være enige om. Og ligeså mange sexologer, der er, ligeså mange holdninger finder du nok også!
Nogle siger, at det ødelægger sexlivet, men hvis man læser argumenterne, så er de noget hule og lugter mere af, at man gerne ville udtale sig til et eller andet medie og få sit navn på tryk, end at det egentlig er argumenter, der holder i byretten.
Jeg har hørt sexologer sige, mens de vrængede på næsen, at det er forkert (bevares!) at barbere sig. Og jeg har hørt nogle sige, at det er porno-agtigt, og at man ødelægger sit underliv med intimbarbering.
Ja, jeg har sågar hørt en udtale i en ophedet diskussion med en fortaler for intimbarbering på et af de studier jeg har taget, at:
"Kvinder barberer jo KUN sig selv, fordi det er det, mændene vil have - og jeg synes ikke kvinder skal underkaste sig på den måde, det er uværdigt, og de gøre det KUN fordi de ikke har selvværd nok til at lade være".
Jo jo - der er MANGE meninger og holdninger, og tydeligvis er mange af dem både fordømmende og "pegen med fingre", og har ikke rigtig hold i noget som helst andet end en eller anden fortolkning eller overbevisning 🙁
Igen vil jeg blot understrege, at jeg anbefaler, at du prøver dig frem og ser og mærker efter (også fysisk), om det virker for dig.
Og er du glad for din glatte mis, jamen så skal du da for pokker ikke lade en eller anden medie-sexolog diktere dig vedkomnes egen personlige holdning til, hvad der er rigtigt og forkert!
Så længe det er lovligt, så bestemmer du heldigvis selv.
Og jeg er meget mere fortaler for, at man snakker om, hvad der er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt.
Så hvad er hensigtsmæssigt for dig?
Hvad virker for dig?
Hvad synes du er lækkert?
Hvad synes du er frækt?
Hvad tænder dig?
Hvad er rart for dig?
Dét er faktisk det vigtigste i den sag. Og hold fast i det, vil du ikke godt?
Uanset, hvad alverden ellers mener om, hvad du skal og ikke skal gøre med din mis 😉
Punktum.
Og god fornøjelse, hvad end du måtte vælge.
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Har du et godt tip?
Et trick til at fjerne rødme?
En sindsyg god creme?
Eller blot en god historie?
Jeg vil elske at læse din kommentar ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Hej Maj.
Dejlig humoristisk at læse 🙂
Hvad med at få vokset brasiliansk "dernede" - ville det ikke være endnu bedre?
Kærlig Hilsen
Rikke
Hej Rikke Pia
Tak 🙂 Nu er "Brasiliansk" jo NOGET mere smertefuldt end at barbere "frøkenen", men jo, der er også mange der foretrækker 20 min i smertehelvede en gang hver 4 uge i stedet 😉
Kh,
Maj
Ej hvor rart med en guide, det har jeg savnet 🙂
Du skriver Maj, at man skal skifte sin skraberhoved ved hver barbering....
Jeg har fundet ud af, at hvis man desinfecerer den med alm. klorhexidin inden barberingen, så kan ens engangsskraber godt bruges flere gange.
Jeg har også et par spørgsmål, men er det tilladt at stille spørgsmål herinde?
Kære Maj
Jeg holder meget af de ting du skriver Maj. Denne gang blev jeg bare sådan lidt...ØV...selvom jeg godt ved det sikkert er rigtigt alt hvad du skriver...
Du siger man skal holde fast i det man selv finder, godt, rart, sexet etc, Uanset, hvad alverden ellers mener om, hvad man skal og ikke skal gøre med ens mis, men så nemt synes jeg nu ikke helt det er..
Jeg intimbarberer mig en gang imellem, hvis jeg lige kommer i tanke om det, men helt ærligt jeg anede ikke, at det er som du siger at MINDREtallet af mænd der synes det er rart at få hår i munden.
Jeg troede egentlig at der også var lige så mange der også godt kan lide at vi bare er som vi er, og dem havde jeg en ide om var dem, der måske også var mest værd at "samle på"
ØV....det vil sige en norm har ændret sig, og det er da trist. Det indebære at man bliver betragtet som uhygiejnisk hvis man ikke intimbarberer sig...og så har man reelt ikke noget valg, hvis ikke man vil ødelægge "den gode stemning". Eller med andre ord...jeg får mere lyst til sex hvis jeg føler mig attraktiv, og med en viden om at MINDREtallet af bryder sig om en mis med hår på er jeg fra nu af nødt til at barberere mig for at føle mig OK, Øv ...det tager lidt glæden af spontan sex fordi..."Oh shit nu er jeg ikke lige blevet barberet for nylig " er det sådan mange kvinder tænker nu?...at det er ligesom at have glemt at børste tænder? Suk hvad bliver det næste?
KH
Hej KH
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver lidt øv. Jeg tænker lige lidt højt her ikke 🙂
Jeg synes ikke, at mænd, der foretrækker "naturligt" look er mere "værd at samle på" end mænd, der foretrækker en barberet mis. Jeg tænker, at det måske blot er blevet mere legalt at sige "Hey, jeg vil vildt gerne give dig oralsex, men det er bare mest behageligt uden hår".
Jeg tænker også, at det ikke er ENTEN/ELLER i den forstand, at hvis man ikke er glatbarberet konstant så er det bare no-go til oralsex, men jeg tænker mere, at det handler om graden af den nydelse man selv får ved at give oralsex, måske er højere, end hvis man ligger og får hår i munden samtidig 🙂
Jeg synes ikke, at man er uhygiejnisk, hvis man ikke barberer sig - det handler jo mere om sæbe og vand. Når vi taler om hår forneden, er der jo stor forskel på, om man har mange cm langt hår - eller at man måske lige trimmer det lidt engang imellem eller at man måske er helt glat.
Og jeg synes faktisk, at det handler om, hvad man selv har det bedst med - no shit - det er faktisk min holdning. Hvis man har det bedst med masser af hår, så er det jo helt fint - men så må man jo så i nogle tilfælde, og med hovedparten af "unge mænd" i dag så affinde sig med, at de ikke bryder sig om at give oralsex - hvilket jo er mindst ligeså ok, som at man ikke bryder sig om at være barberet 🙂
Det er jo ikke noget "rigtigt" og "forkert" i det her - og det er egentligt det, der er min pointe.
Og du kan jo også sagtens finde mænd, som sikkert er ligeglade med hår 🙂 Jeg skriver blot, at hovedparten af dem, jeg har snakket med, og hvis man skal hive fat i undersøgelsen af dem under 30 år også viser, at de fleste helst vil slippe for de lange hår - Når det handler om at give oralsex - ikke sex i almindelighed - sådan læser jeg det i hvert tilfælde ikke 🙂
Hmmm... håber du forstår min pointe 🙂
De kvinder jeg har snakket med som barberer sig, gør det for deres egen skyld og ikke pga pres fra en mand - de gør det fordi de gerne vil give manden "bedre arbejdsvilkår" og derved også selv få mere oralsex OG fordi de selv synes, at det er lækkert at være barberet.
SÅ - igen vil jeg sige, man skal gøre det, man har lyst til og selv føler for, og så snakke med sin partner 🙂 Som jeg ALTID anbefaler - hvordan har vedkomne det med det - og hvordan har man det selv med oralsex og hår.
Kh,
Maj
Jeg syntes du glemmer at sex også er væsentlig mere "følsomt" og rart for dig selv!
Langt men yderst underholdende indlæg 🙂 Jeg tænkte på om du ikke også kunne lave et blogindlæg hvor du skrev lidt om voksning vs barbering og kom lidt med fordele og ulemper? Blot et forslag.
Hej Lisa
God ide - det vil jeg skrive mig bag øret 🙂
Kh,
Maj
Hej Kisser
Hvor er du sød - Tusind tak 🙂
Super godt tip med desinficering - har du nogle ide om, hvor mange gange man kan bruge en engangsskraber inden, at den bliver sløv?
Du kan stille spørgsmål til min brevkasse lige her: https://websexolog.dk/kontakt/skriv-til-brevkassen/
Kh,
Maj
Et lille fif til skraber: Den sølvfarvede fra lidl...til mænd...er absolut den bedste! Og billig. Ved barbering med intimsæbe og lunken vand og ofte skyldning af bladet undervejs, opnåes den blødeste hud helt uden rødme eller knopper...også på benene. Kan bruges hver dag:-) Skraber koster 45,- og fem blade 49,- Hvert blad kan holde ca til ti gange ved ordentlig skyldning efterfølgende.
Louise - Fantastisk tip 🙂
Kram
Maj
Jeg syntes det er er godt og underholdende indlæg 😀
Jeg personligt hader min ekstreme hårvækst på kroppen, så jeg har barberet mig i 35 år. Men blir nu helst vokset,,, Jahh tiden går så jeg er blevet vokset on and off i ca 20 år, jeg får også lavet brasiliansk.
En god kokosolie er lækker og bruge, også babyolie, min farvorit er eros glidecreme, den gør blød længe og pletter ikk....
Jeg bruger Alovera gel når missen skal repareres, det køler og inficerer.
Husk vær kritisk med behandleren,,, hvis hun er for ny kan det "sorry" fandeme gøre ondt. et råd,,,, Brasiliansk skal være med flydende voks,,,, ellers gør I det ikk igen 😀
Til slut..... Voksning kan være smertefuld men er det hele værd.... -:D
Kærlig hilsen Helle
Locobase Repair er den bedste intim creme jeg har brugt. Den tar det meste irritation og rødme og så er den egnet til allergikere. Tak for artiklen, jeg er igang med en uddannelse som sexolog og møder mange forskellige holdninger til det at intim barbere sig. Jeg går selv ind for det og mener derfor man hellere må oplyse på området, og så er det vel op til folk selv at vurdere.
Hej Helle
Kanon feedback og tak for dit gode råd om voksning - jeg ender da med at lave en guide til voksning også 😉
Kram
Maj
Hej Minou
Ej, hvor fedt du er ved at uddanne dig til sexolog 🙂 GLÆD dig, det er et fantastisk arbejde.
Og ja, præcis, det handler om, at folk skal gøre det, der er rigtigt for dem og ikke lade sig diktere 🙂
Pøj pøj med uddannelsen
Kram
Maj
øv øv øv jeg er desværre helt enig med KH.....
lå længe og tænkte over det... havde efter mange snakke med forskellige mennesker, mænd og kvinder som nok mest gik ind for intimbarbering (helt glat) gået og følt mig "forkert", fordi jeg ikke er så vild med at barbere dernede og synes faktisk det ikke ser pænt ud uden hår,,,
tænkte: er det bare mig, men så var jeg til et fantastisk foredrag med Jacob Olrik... det dejlige menneske, og sexolog og mand.....OG HAN GÅR IKKE IND FOR GLATBARBEREDE MISSER... kan godt lide at nulre håret og finde vej ind til det sted der er allermest dejligt at blive slikket...
hurra jeg blev så glad og tænkte at der er jo nok mange mænd som ham, det sagde han i hvert fald....
og som KH siger; hvad bliver det næste ????
Hej Sussi
Man er bestemt ikke forkert for poksen - der er jo ikke noget "rigtigt" og "Forkert" i det her - der er lige nøjagtig det, man gerne vil selv - og det er så absolut det vigtigste 🙂
Og altså i DK bor der jo 5 millioner mennesker, så der er bestemt også mænd, der GERNE vil have hår - det jeg skriver er blot at hovedparten under 30 og hovedparten af de mænd JEG har talt med ikke bryder sig om lange hår, når de skal give oralsex, fordi det simpelthen er ubehageligt med hår i munden.
Man kan jo sagtens have hår dernede - men f.eks. trimme de lange hår på kønslæberne - det er jo der, det meste ar arbejdet foregår 😉 Eller man kan lade være. Det bestemmer man jo selv.
Jeg synes, det vigtigste i det her er, at man gør det, man selv gerne vil - og så finde fred med det. Uanset hvad man vælger at gøre - vælger man jo alligevel nogle fra.
Nogle mænd vil have hår, andre vil ikke 🙂 Og derfor giver det jo allerbedst mening, at man gør det, man selv vil - som jeg også understreger kraftigt i guiden 🙂
Og hvad Jacob angår, så skifter han vist retning som vinden blæser, jeg har nemlig også hørt ham være fortaler for glatte misser for mange år siden.
Det handler jo ikke om, hvad man "går ind for", det handler ikke om "hvad der er rigtigt" - det handler om, at man skal gøre det, der giver mening for en selv og også ens partner. DET er så absolut det vigtigste.
Der er intet forkert i at ønske at have hår og der er intet forkert i at ønske at være glatbarberet eller blot trimmet eller barberet i en eller anden grad.
Kh,
Maj
Hej Maj
Super indlæg.
Et lille tip, man kan også bruge mandelolie efter barbering, det er også rigtigt godt, på nær hvis man ønsker at dyrke sex lige efter. Der er nemlig en lille bismag.
Haha Maj 😉
Jeg er så en af dem 😉 Det er så rart når det er overstået og dejligt at man kan vente i ca 4 uger, inden "den" for alvor trænger til at blive studset igen 🙂
Hej Maj.
Jeg vokser ind imellem og det er altså bare så meget bedre, end at barbere - synes jeg ;). Men ja....det er lige med at tage en dyb indånding, for det er ikke en helt smertefri oplevelse. Synes dog ikke det er så slemt, at det ikke opvejer resultatet.
Men jeg har også perioder hvor jeg barberer mig regelmæssigt og her et er lille fif mht. skraberen:
Skyl den ren i koldt vand eller evt. klorhexidin og sørg for at den er godt tør. Og så opbevar den et tørt sted! Badeværelser er ofte fugtige, så er bladende ikke rene og tørre, er det er godt sted for bakterier at trives.
Hvis jeg har ladet håret vokse lidt og gerne vil have det hele af, plejer jeg af trimme det meste af længden af, inden jeg barberer. Og ja, en god/dyr skraber er altså bedst.
Jeg bruger de samme blade (Gillette) ca. 4 gange inden jeg skifter. Men så er det også på korte/trimmede hår.
Hej Roberto
Fantastisk - Tusind tak for dit tip 🙂
Kram
Maj
Hej Maiken
Jeps - det der voksning kan man godt vænne sig til 😉 Og så holder resultatet jo bare en del længere 🙂
SUPER tip med at opbevarer andre steder end badeværelset - det giver SÅ god mening 🙂
Kram
Maj
Hej maj:-)
Jeg bruger den blå pakke Venus engangsskrabere fra Gilette. For det første er de rigtig gode og skarpe, og for det andet rimelig billige. Så kan man smide skraberen ud efter en gangs brug med god samvittighed! Og så bruger jeg en barberingsgel uden parfume. Bagefter bruger jeg en Panthenol creme uden parfume osv. Den er vanvittig god til at berolige huden og lukke evt rifter, og så fugter den rigtig godt.
Kram fra Regitze.
Hej Regitze
Tak for super gode tips - du er da en skat <3
Kh,
Maj
Hey Maj,
Jeg elsker den måde du skriver på. Fantastisk hyggelig og humoristisk læsning 🙂
Jeg læser lige lidt videre...
Hey selv da - Tusind tak, og læs du bare alt det du lyster 🙂
Kh,
Maj
Hej Maj
Elsker dine indlæg, min hustru og jeg barberer os altid. Det skaber en god/dejlig "kontakt" og sex er meget mere følsomt når man er glat. Oralt er også meget dejligere på den måde. Jeg var ung i 70'erne og det var mega træls når et hår ramte drøblen
Hej Maj,
Super indlæg!
Efter intimbarbering bruger jeg Propolis creme for at forebygge div. knopper og rødmen. Det er super og det er et naturligt produkt, som de kære bier selv laver. Det fås i Matas!
Kh Frederikke
Hej Maj!
Rigtig godt (og sjovt) indlæg! Det har hjulpet mig meget at læse det!
Men jeg har et problem, med missen..
Min hud har vænnet sig lidt til at jeg skraber den og det gør jeg 4-6 gange i måneden - ret ofte vil jeg mene.
Jeg har brugt 3 forskellige skrabere og alligevel stritter der nogle hår ud.. jeg kunne rigtig godt tænke mig at have det glat og fint dernede, men missen virker så uenig når den konstant forlader nogle hår, efter alt mit besvær (og penge). Jeg bryder mig slet ikke om at have hår dernede. kan du evt. anbefale nogle skrabere eller komme med det godt tip? 🙂
Hej Maj.
Tak for dit velskrevet og morsomme indlæg.
Dejligt endelig med en guide. Thumbs up.
Jeg har ofte "uden guiden" stået og kigget på mit mis barberings resultat, og tænkt hmmmm
Det minder nu mest af alt en død rødspætte.
Lige et spørgsmål.
Er der en fordel ved at bruge en elektrisk trimmer og bruge, frem for en skraber.
Jeg bruger Gillette fusion, da jeg syntes at skrabere til mænd, er væsentlig bedre end dem til kvinder.
Mvh Julle
Hej Julle
Fordelen ved at bruge en trimmer er jo, at du får klippet hårene godt ned, inden du begynder på at barbere. Og ja, der er forskel på, hvordan man oplever skrabere. Nogle synes dem til kvinder er de bedste, mens andre synes at dem til mænd er de bedste. Jeg oplever, at det er meget individuelt 🙂 Og man skal skisme bruge det, der netop virker bedst for én selv.
Knus
Maj
Hej Julle
Fordelen ved at bruge en trimmer er jo, at du får klippet hårene godt ned, inden du begynder på at barbere. Og ja, der er forskel på, hvordan man oplever skrabere. Nogle synes dem til kvinder er de bedste, mens andre synes at dem til mænd er de bedste. Jeg oplever, at det er meget individuelt 🙂 Og man skal skisme bruge det, der netop virker bedst for én selv.
Knus
Maj
Hej Maja
Når det er sådan, du har det, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du lader dig vokse. For så er du fuldstændig glat og i betydeligt længere tid end ved en barbering.
Kh,
Maj
svaret på at undgå røde knopper er bio-Oil!! Jeg har virkelig haft problemer med røde knopper, men opdagede så tilfældigt, at hvis jeg straks efter barberingen, som selvfølgelig afsluttes med koldt vand i bruseren, så porrerne lukkes, smører med bio-Oil, så undgår jeg fuldstændig rødme og knopper!
kan man godt bruge en barbermaskine? Både mig og min kæreste er usikre på det.
Hej!
Jeg har haft mange knopper efter barbering i skridtet, hvilket nu har ført til lilla 'ar'?
Ved ikke om det kan kaldes ar, har kun nogle få knopper tilbage, og bruger Tend Skin to gange dagligt for at få det væk, men hvad tørgær jeg ned arrene?
Haha, hvad gør jeg med arrene skulle der have stået 🙂
Ja jeg har samme problem! Hva gør man ved det?
Hej 🙂
Tak for en rigtig fin guide! Jeg har dog et spørgsmål alligevel - jeg synes altid at jeg får røde knopper og irriteret hud næsten allerede dagen efter, selvom jeg følger alle trinene. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, og det er ikke særlig pænt og slet ikke særlig tiltrækkende. Har du et godt råd til hvordan jeg kan undgå at få de røde knopper? Eller skal huden simpelthen bare vænne sig til det, og hvor lang tid vil det mon tage?
På forhånd tak for svar 🙂
Mvh. Rikke
Hvor mange gange kan man bruge en ikke engangskraber?
Hej Maj
Skal jeg vente med at barbere mig igen, til at de røde knopper er helt væk? Eller kan jeg godt gøre det efter 5 dage fordi at huden bare skal "vænne" sig til det?
Og hvad gør jeg hvis jeg på trods af at have barberet mig, stadig har nogle meget små stubbe når jeg fører hånden mod hårene?
Og et sidste spørgsmål. Er det almindeligt at det er ømt når man efterfølgende fører hånden modsat den retning hårene normalt gror?
Ellers tak for en god vejledende og brugbar artikel <3
Caroline
Kære Maj
Tak for den yderst informative guide, som jeg i hvert fald har og har haft brug i min noget famlende søgen efter en skånsom metode.
Imidlertid er jeg ret så 'bange' mht. brugen af håndholdte shavere. Jeg har faktisk haft en Braun Ladyshaver. Men som du selv anfører, er hygiejne helt essentielt for at have en god følelse efter barberingen. Og den maskine er ALTSÅ omstændelig - næsten umulig - at gøre ren efter brug.
Så kan du anbefale en elektrisk anordning fremfor de almindelige håndholdte - det håber jeg.
På forhånd tak og venlig hilsen Anette
Jeg har også ofte haft store problemer med røde knopper og indgroede hår - øv og av... Men jeg har fundet ud af at sådan en øjenbrynstrimmer er rigtig effektiv til formning af frisuren da den er smal og skraber helt tæt. Og så synes jeg den er meget lettere at rengøre, da den kun har ét blad, så hårene ikke sætter sig i klemme og stopper skraberen til når der går lang tid imellem. Jeg har ikke rigtig har haft problemer med knopper siden. Og så koster de ikke en bondegård.
Som teenager hjalp dette mig meget, så jeg kunne få det helt på det rene, det jeg skulle gøre.
Tak for hjælpen maj?
Når jeg lige har barberet dernede er det også meget ømt og næsten en smule svidende hvis jeg kører hånden mod hårene og jeg tror såmænd at det er normalt og at det bare skal tilvænnes 🙂
Hej Maj, hvorfor er der ingen der nævner Veet og den slags produkter, er de farlige?
Hej Maj.
En spændende side med mange gode blogs.
Men til det konkrete emne, så omtaler du, som så mange andre, kun intimbarbering for pigerne.
Hvad med os mænd?
Hvor normalt er det?
Jeg er en moden fyr, der startede med at trimme, og det blev tættere og tættere. De sidste 3 år, har jeg været helt glat. Jeg startede med at bruge den elektriske, hvilket af og til stadig er nødvendig på pungen, men ellers er det skraber. Her må jeg kraftigt give dig ret, kvalitet øget behageligheden. Engangsskraberen har typisk dårligere skær og dårligere vinkling, så der kommer lettere små rifter, og det er ikke fedt at komme ud af badet lignende det Stockholmske blodbad ;-).
Jeg oplever sjældent ligestillede mænd i svømmehallen, og ikke så ofte på naturiststranden.
Jeg oplever det glatte look, som både lækkert i det daglige, men også som pirrende og mere intimt i forbindelse med sex.
Jeg får turen næsten dagligt i forbindelse med at hagen også skal glattes 🙂
Mvh.
Bo
Kæreste Maj.
I forhold til guiden intim barbering , er jeg nysgerrig på hvilken shaver, vil du anbefale at der bruges til intim barberingen.
De bedste hilsner Mynne
Hej Mynne
Jeg anbefaler, at man bruger en ny skraber hver gang man barberer sig. Gerne en med flere blade. Du kan sagtens bruge de "billige" - det vigtigste er bare, at det er en frisk skraber hver gang og at du opbevarer dem i et rum, hvor der ikke er fugtigt, så de ikke bliver sløve, før de overhovedet er taget i brug 🙂
Kh,
Maj
Hej Maj
Fantastisk blogindlæg, selvom det efterhånden er lidt ældre. Jeg blev i hvert fald klogere :).
Du omtaler meget kort barbering ved måsen. Har du nogle gode fif til det, for jeg synes dæleme det kan være svært, at få det gjort ordentligt!
Mvh.
Hej Sacha
Tusind tak skal du have - Ja, det er lidt af en Evergreen-guide, jeg har fået lavet om intimbarbering 😀 Og ja, det kan være ret svært at lave en grundig barbering i måsen, da det for det første kan være svært at nå! Jeg vil anbefale dig, at du simpelthen prøver dig frem og vær for dælen forsigtig. Alternativt for barbering findes der også cremer, der fjerner hårene. Så kan du nøjes med at smøre creme på og fjerne det igen - og altså dermed IKKE skulle bruge barbergrej - jeg kan f.eks. anbefale denne, som også skulle være god til sensitiv hud - og ja, den kan godt bruges intimt også 😉 https://www.sinful.dk/blitzblank-haarfjerningscreme
Håber det var svar nok til dig - ellers må du altså lige skrive igen.
Kh,
Maj
Hej Maj
Tak for indblik!
Jeg foretrækker selv at vokse dernede, for jeg elsker det langvarige resultat. Jeg gør det mest for min egen skyld, men der er også andre der er glade for det
Kærlig hilsen
Louise
Kære Maj. Tak for altid gode råd. Jeg er nu kommet så langt i livet at min skede er knastør og det er meget smertefuldt at have sex og må næsten altid afbrydes fordi det gør helt sindsygt ondt. Vi har prøvet glidecremen Yes, men jeg synes ikke at det lindrer, smerterne kommer alligevel... Jeg er undersøgt hos lægen, der er intet i vejen med mig. Kunne du ikke lave et opslag for os i og efter overgangsalderen omkring skedetørhed og sex. Jeg tror at vi er mange der kender til det.
Vh Lise