Hej Maj
Jeg har et stort problem og jeg er meget flov over det og skammer mig rigtig meget. Jeg kan godt få orgasme med fingeren på klitoris, både når jeg er alene og også i seng med min kæreste. Vi har et rigtig godt og dejligt sexliv og vi eksperimenterer også og har f.eks. købt det erotiske spil du anbefalede engang. Vi har også overvejet at prøve at gå i en swingerklub, altså bare for at se på ikke for at være sammen med andre.
Men jeg ved at mange andre kvinder kan få orgasme uden at skulle stimulerer klitoris imens, altså skedeorgasme og jeg er bare så ked af at jeg ikke kan. Jeg kan godt mærke mit g-punkt, men det føles bare lidt ”overfølsomt” og jeg bryder mig ikke om at blive rørt direkte på det, så måske er det det, der er galt. Det går mig virkelig meget på, kan du hjælpe mig med at få det bedre?
Heidi
Hej Heidi
Nå lad os da så lige få den myte ryddet af vejen en gang for alle!!!
Der findes èn type orgasmer, klitorisorgasmer! Klitoris er enden på 8000 nervebaner, som løber langs skeden ud mod din mave, ja det er lidt svært at forklare uden at kunne tegne imens.
Det er de selv samme nerver der bliver berørt på klitoris som inde i skeden. Og ved du hvad, det er helt normalt at man ikke kan få orgasme af en pik der farer ind og ud. Der SKAL klitoris stimulation til.
Det er få kvinder, der kan få en orgasme udelukket ved skedestimulation og jeg har altså sjældent mødt en kvinde, der kunne det. Så du skal tage det helt roligt, for du er lige så normal som alle andre kvinder i Danmark.
Men ja, man kan jo blive frygtelig meget i tvivl, hvis man tror på, hvad de viser i pornofilm f.eks. Jeg kan fortælle dig, at de fleste kvinder som har opøvet sig til at få en sprøjteorgasme, som jo udløses gennem skede, også skal have klitorisstimulation.
Jeg håber at du får det lidt bedre ved at jeg fortæller dig at du er ganske normal kvinde, som kan det, som mange andre også kan og som en del kvinder faktisk ikke kan fordi de ikke har øvet sig nok endnu, nemlig at få klitorisorgasme. Du kan læse meget mere om orgasme lige her.
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---