Hej Maj
Jeg håber du vil hjælpe mig.
Jeg er en fyr på 16 år, som har fået min første kæreste.
Vi har været kæreste i 5 mdr.
Hun er rigtig sød og jeg elsker hende meget.
Vi har ikke haft sex, men hun siger, at hun tror hun er klar snart.
Jeg ved godt, at jeg ikke må presse hende og det gør jeg heller ikke.
Men når vi er klar, vil jeg ikke dumme mig.
Jeg bor i en lille by i Jylland, og vi har kun en lille købmandsbutik.
Og hende der arbejder der, kender mine forældre og derfor vil jeg ikke købe kondomer der.
Jeg har set flere steder, man kan købe kondomer på nettet, men hvad skal jeg købe?
Undskyld, hvis det er et mærkeligt spørgsmål.
Den anonyme dreng.
Hej Anonyme dreng
Tusind tak for dit spørgsmål, og nej, det er altså ikke mærkeligt og jeg kan ski godt forstå, at du kan blive helt overvældet af det store udbud af kondomer på nettet.
For hold nu fast, hvor er der mange forskellige slags kondomer!
Jeg har undersøgt markedet lidt for dig, og nu skal du bare høre, hvad der er på kondomhylderne i disse dage:
1) Ganske almindelige kondomer, der kan det de skal kunne, nemlig sørge for at sæden holdes indenbords, så I undgår graviditet.
Og det er egentligt dem, jeg i første omgang vil anbefale dig - og jeg vil også anbefale dig, at starte med en Mix-pakke, så du kan finde ud af, hvilken størrelse du er.
Når du har fundet ud af det, og hvilket kondom, der passer til dig, så kan du gå ind og bestille en pakke af lige netop dem, der er perfekte til dig.
Og så vil jeg anbefale dig at øve dig med nogle stykker inden I skal have sex for første gang, så det ikke er kondom-drilleri, der skal være problemet.
Læs mere om Mix-pakken her <---
.
.
2) Bedøvende kondomer.
Kondomet har en let bedøvende creme (benzocain) inden i, så penis bliver bedøvet.
Det sætter fyren i stand til at holde lidt længere.
Det er faktisk et af de kondomer, der sælges mest af pt.
Find bedøvende kondomer her <---
.
3) Power kondomet.
Et power kondom der indeholder noget, der øger blodgennemstrømningen, så man får en hårdere erektion, men mon dog det er et problem for en ung frisk fyr som dig.
.
4) Latex-fri kondomer.
Udviklet til de mennesker, der lider af latex-allergi, da materialet er tyndere og leder temperaturer hurtigere end latex-kondomer, er der faktisk mange andre der også foretrækker latex-fri kondomer.
(Det føles ikke nær så meget som et kondom, men mere som om, man ikke har kondom på).
Til gengæld er prisen så lidt højere end de almindelige kondomer.
Find Latex-fri kondomer her <---
.
Nå, det endte faktisk med at blive en hel lille guide.
Men nu ved du, hvad der er på markedet, og hvad jeg vil anbefale dig at give dig i kast med i første omgang.
Og husk på, at det gør ikke noget, man venter lidt og tager den tid, det tager.
Det er helt normalt, og helt okay.
Pas godt på hinanden.
De kærligste hilsner,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---