fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Hun elsker ikke at give mig oralsex, suk!

Hej Maj

Jeg har læst og hørt mange af dine ting, tak for det. Jeg har blandt andet været omkring udfordringer omkring oralsex. Min kone gennem mange år, har aldrig givet udtryk for, at hun ikke bryder sig om det, meeeeen hun elsker det ikke på samme måde, som jeg elsker at give hende oralsex.

Vi ender ofte i skænderier omkring emnet, når jeg føler, hun undgår emnet og udførelsen. Min kone vil have, at jeg kommer direkte fra badeværelset inden hun kan give oralsex, dette syntes jeg ødelægger spændingen, da det hele virker planlagt, men kan som udgangspunkt godt forstå hende. Det kunne dog, være fedt at få det foran fjernsynet, vågne op om morgenen og hun er i gang, eller hun sidder klar i huset, når jeg kommer hjem fra arbejde.

I aftes var vi, efter en weekend i tavshed, igen omkring emnet, og min kone blev meget gal, da jeg tog mig sammen, og sagde til hende at jeg føler mig overset. Hun endte dog diskussionen med, at sige at hun i sin liv før mig havde oplevet en fyr, der havde tvunget hende ned på ham og holdt hendes hoved mens han ville modtage oralsex fra hende, ikke overgreb siger hun, men dog en meget ubehagelig situation.

Og så kommer spørgsmålet: Hvordan skal jeg forholde mig til dette?

På forhånd mange tak.

Skorpionen.

***

Læs Majs svar efter annoncen.

Hun elsker ikke at give mig oralsex

"Sådan får du flere blowjobs, OG får din kvinde til at elske dem"

Et digitalt kursus til mænd, der i den grad savner, at oralsex og blowjobs er en naturlig og fantastisk del af sexlivet – og som vitterligt er T-R-Æ-T af at spørge pænt.

Download gratis light version her

(Ps. 60% af køberne, er faktisk kvinder)

***

Brevkasse:

Hun elsker ikke at give mig oralsex.

Kære Skorpion.

Uha - se, nu er det  jo lige før, jeg kommer til at trykke på "play" knappen og holde et helt foredrag for dig om kvinder, og deres forhold til oralsex og mænd samt blowjobs.

For på det her område, er jeg voldsomt klog, da jeg har interviewet og snakket med mere end 100 kvinder omkring netop dette emne.

Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at hovedparten af kvinder vil have en ren pik.

Det kan du så synes er rigtig træls, uretfærdigt, møg irriterende osv. men det er faktisk virkeligheden.

Og ja, gu´ kunne det da være frækt at vågne op ved, at hun var i gang med din pik (Nøjagtig, som hun synes, at det ville være fantastisk, om du hentede hende fra hendes job i en guldkaret med 4 hvide heste foran, 100 røde roser og havde planlagt en gennemført romantisk weekend)- men er du sød at komme tilbage til virkeligheden? For det kommer ikke til at ske i det omfang, du ønsker det.

Hun har givet klart udtryk for, at du skal være ren før hun har lyst til at tage den i munden - og det hjælper ikke at surmule.

Det der hjælper er at forholde dig til, hvad virkeligheden er, og så tage den derfra. Tænke: "Okay, hvad kan vi så finde på?"

For så længe du ikke forholder dig til realiteterne og "fornægter" dem, så får du jo ikke tusind gode ideer til, hvad I så kan finde på!

Og HELT ÆRLIGT, så tror jeg begge, at vi ved, at den slags blowjob du gerne vil have, at hun giver dig, er dem, hvor hun selv tager initiativet og, hvor hun rent faktisk nyder det.

Det kommer hun ALDRIG til, så længe du presser hende eller har urealistiske forventninger.

Jeg vil gerne dele et lille bitte uddrag med dig fra mit digitale kursus "Sådan får du flere blowjobs, OG får din kvinde til at elske dem" omkring, at hun har været "tvunget" til at give oralsex, som måske kan hjælpe dig lidt på vej.

Årsag nr. 4 - Hun er traumatiseret af dårlige oplevelser.

"Det her er faktisk en af de allerstørste årsager. Mange kvinder har oplevet kærester eller fyre de datede som gjorde oralsex til en helt igennem dårlig, krænkende og grænseoverskridende oplevelse – for dem! Og selvom det er utrolig ubehageligt at tænke på, så er der altså en høj procentdel af kvinder, der har været udsat for misbrug og/eller seksuelle overgreb på et eller andet tidspunkt i livet. Og i mange tilfælde, har oralsex været en del af overgrebet! Hvis din kæreste har været igennem sådan nogle eller en ubehagelig oplevelse, kommer denne proces til at tage lang tid. Jeg siger ikke, at det er umuligt, jeg fortæller dig bare, at det bliver en meget lang rejse. Og det er jo egentligt forståeligt nok. Sex handler meget mere om gensidig respekt end mange aner. Respekt, empati, lysten til at give den anden nydelse og gode oplevelser er virkelig vejen frem uanset, hvilken form for sex vi snakker om."

Og fra et senere tidspunkt i guiden fra "Sådan får du flere blowjobs, OG får din kvinde til at elske dem".

DON´T

"Tag ikke fat i hendes hoved, heller ikke selvom du er SÅ ophidset, at du er ved at eksplodere! Det her er en af de virkelig svære ting for de fleste fyre, når først liderligheden sætter ind! Jeg ved godt, at du rationelt set udmærket ved, og specielt efter du er nået SÅ langt i denne guide, at det er total NO GO, med mindre hun beder dig om det, men alligevel vil du måske have lyst til det – og GØR DET IKKE! Du risikerer simpelthen at ødelægge alt det, du lige har bygget op! Var du vild med at få dine fingre ned i halsen? Okay – det var så grunden til at stoppe med at få hende ”overbevist” om, at det er SÅ lækkert. Hold i det hele taget dine hænder LANGT væk fra hende i starten, næste skridt er blidt at berøre hendes skuldre, men først efter de første 10-15 blowjobs! OG ikke noget med at køre ”frem og tilbage” med hendes overkrop, når nu du ikke må bruge hendes hoved som bolledukke! Blide berøringer og kan du ikke det, så er det væk med grabberne! Måske vil hun med tiden selv bede dig om, at ”styre” hende lidt, men igen, lad HENDE tage kontrollen – det er meningen det skal være sjovt, lækkert og frækt for jer BEGGE!"

Så mit allerbedste råd til dig er faktisk at få snakket med hende om, hvad der skal til, for at hun får lyst til at give dig oralsex og så komme i gang med at undersøge, f.eks. igennem mit kursus, hvilken adfærd DU skal have, for at hun får lyst til at oralsex skal blive en større del af jeres fælles sexliv.

Hun elsker ikke at give mig oralsexDe kærligste hilsner

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Læs også artiklen

Læs også brevkassen

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram