fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

I starten havde vi sex stort set hver dag - nu er det meget lidt...

Hej Maj,

Mig og min kæreste har været sammen i snart et halvt år. Jeg er 20 og hun er 15. I starten havde vi sex stort set hver dag. Jeg regnede med at vi nok ville have mindre sex efter så lang tid men ikke så lidt som vi har nu. Hun har sådan lidt spiseforstyrrelser og meget lavt selvværd og hun siger, at hun ikke vil vise sin krop for mig så derfor har vi efterhånden sjældent sex. Og når vi så har virker hun fraværende og som om hun kun gør det for min skyld og det er virkelig også et turnoff. På den anden side betyder sex meget for mig.

Jeg håber, at hun forhåbentlig får lidt mere tro på sig selv når hun bliver ældrere for hun er en fantastisk pige. Men
derfor vil jeg stadig gerne have sex med hende. Lige umiddelbart lyder jeg måske som et "sex-monster" 🙂 men det synes jeg ikke selv jeg er. Det er bare svært at være meget sammen med en pige man tænder helt vildt meget på og så ikke kan fuldbyrde det.

Har du nogle gode råd til mig?

"Den søde fyr"

I starten havde vi sex stort set hver dag - nu er det meget lidt...

Hej søde søde fyr

Sikke en træls situation du står i. Ved du hvad? Jeg synes bestemt ikke at du lyder som et sexmonster, jeg synes at du lyder som alletiders skønne fyr, der elsker sin kæreste rigtig højt og som selvfølgelig gerne vil være så tæt på hende som overhovedet muligt.

Der sker tit det i et forhold, at man i starten bare er i sine dyriske lyster og derfor bare har sex når man har lyst, men efter et stykke tid, når man begynder at blive tryg ved hinanden og forelskelsen begynder at lægge sig, så kommer hverdagen tilbage og dermed også alle de gamle tanker og de gamle problemer dukker op igen.

Jeg tror, at det er det, der er sket for din dejlige kæreste. Jeg vil anbefale dig tre ting.

1) Når du får lyst og hun ikke vil have sex, så spørg hende om hun ikke vil ligge på sengen med dig mens du onanerer, hun skal intet gøre eller vise sin krop, bare være tilstede og se dig i øjnene. Det kan give dig en følelse af at hun accepterer og anerkender din lyst, selvom hun ikke selv har lyst, og samtidig med, så kan man i nogle tilfælde opleve, at hun får lyst selv.

2) DU kan hjælpe din kæreste med at højne hendes selvværd. Bliv ved med at fortæl hende hvor højt du elsker hende og specielt HVORFOR du elsker hende, fortæl hende i detaljer, hvad det er ved hende, der gør dig glad. Lavt selvværd handler i mange tilfælde om, at man som menneske har et forvrænget syn på sig selv og på hvad man egentligt er værd som menneske. Så hjælp hende med at finde beviser på, at hun ER en skøn pige. Og ros hendes krop, fortæl hende at du elsker hendes smukke hofter, hendes smilehuller, hendes øjne osv..

3) Du skal hjælpe hende med at få hjælp. Selvom hun "kun" er 15 år, så kan hun sagtens få hjælp. Hun kan få tilskud fra sygesikringen fordi hun har en spiseforstyrrelse og det betyder at hun kan få 12 sessioner ved en psykolog til omkring 400,- pr. gang - dette behøver hendes forældre ikke at vide, hvis det skulle være et problem. Det virker på din mail som om, at du er inde i hendes problematikker og derfor vil jeg anbefale dig at gå med hende til læge og få en henvisning, som hun har krav på, men hendes spiseforstyrrelse.

Nu skriver du ikke hvorfra i landet du kommer, men jeg vil gerne hjælpe jer med at finde en dygtig psykolog i jeres område, hvis I er i tvivl om, hvem i skal vælge, du kan evt. også tilbyde hende at gå med hende de første par gange. Jo hurtigere hun får hjælp, jo hurtigere kan du få en kæreste der er glad og smilende 🙂

Maj Wismann ændringer i sexlivMange kærlige hilsner

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram