Hej Maj
Jeg har rigtig svært ved at få orgasme.. Måske fordi jeg er stresset men det synes jeg nu ikke selv jeg er, men det synes min partner.. Hvordan kan man slappe mere af, og bare nyde det vi har i sengen. Min kæreste han kommer også rigtig hurtigt. det går mellem 2 og 10 min så kommer han hvilket jeg synes er irriterende.. Hvad kan vi gøre..
med venlig hilsen
M
Hej M
Først og fremmest vil jeg sige tak for din mail, du hiver fat i en problematik som sjældent bliver berørt her i brevkassen, nemlig den, at man ikke lytter til ens partners vurdering af en selv!
Jeg kan give dig et godt eksempel jeg lærte da min kæreste kom hjem fra Afghanistan som udsendt soldat. Vi pårørende fik at vide, at vores vurdering af, om de havde ændret adfærd efter de kom hjem i forhold til før de tog af sted, var meget mere vigtig end deres egen vurdering af deres adfærd. Og en god tommelfingerregel ER altså at lytte, når ens relationer siger at man har ændret sig, specielt, hvis det er i en negativ retning.
Så måske er du stresset, det kunne godt tyde på det, når du har svært ved at slappe af! Men hvorfor er du stresset (hvis vi nu antager at det er det du er)? Hvilke tanker går igennem hovedet på dig når du ligger der og har sex eller kan mærke at der er optræk til det?
Mht. sexeriet vil jeg sige, at I skal i gang med at lave forspil så det basker. Mange glemmer kærtegn og hele den sensuelle del og det går mere ud over kvinderne end mændene, fordi kvinder har ofte brug for mere tænding end mænd for at kunne åbne deres hjerter og være modtagelige over for sexuel nydelse.
Hvis din kæreste så oven i kommer hurtigt, jamen så er du jo knap nok varmet op før hele festen er forbi, og så kan jeg sku godt forstå at du er utilfreds. Men hvad vil du have? Hvad drømmer du og fantasere du om i sengen?
Hvad ville være det bedste sex ever han kunne give dig? Guider du ham – altså fortæller ham, hvad du kan lide, hvordan han skal gøre og røre, hvor han ikke må pille? Og nyder du noget af det han giver dig? Nyder du dig selv? Prøv at tage et langt bad og en ordentlig omgang selvforkælelse næste gang inden sex, måske sæt lidt musik på inden badet og dine ynglings numre og dans og syng lidt mens du nusser rundt, så kommer du ned i kroppen og det er DER du skal være for at være åben i hjertet, kunne tage imod kærtegn og være i din feminine nydelses essens 😉
I øvrigt behøver din kæreste jo ikke at komme, bare fordi der er en ladning på vej, måske kan han øve sig lidt i, at holde igen, således, at hver gang han kan mærke at han snart kommer, så holder han en pause, hvor han har fokus på at tænde dig og give dig nydelse – men det kræver jo at du vil og tør tage i mod den 😉
Mange kærlige tanker
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
** Brevkasse: Jeg har aldrig fået orgasme, hvad skal jeg gøre <---