Langdistanceforhold - Jeg savner min kæreste helt vildt, når vi ikke er sammen.

Hej Maj,

Dette brev har været længe undervejs men nu skulle det være!

Min kæreste og jeg har været sammen i 10 måneder.

Vi bor en god times kørsel fra hinanden, så ses derfor ofte kun i weekenderne.

Jeg syntes hverdagene kan være svære at komme igennem, for jeg savner ham rigtig meget.

Jeg tror også, at jeg har denne her ide om, at når jeg fik en kæreste, så ville vi ses ofte, og måske flytte sammen indenfor et halvt år.

Han trives godt, hvor han er, han er glad for hans arbejde og har meget menneskelig kontakt i hverdagene, plus han bor sammen med en kammerat.

Jeg kan mærke, at han har svært ved at forstå, hvorfor jeg er ked af det, at jeg gerne vil have vi snakker ofte, hvor han nogen gange syntes en sms er nok.

Jeg syntes, jeg har prøvet at forklare ham, at vores behov er forskellig, og om han ikke for at hjælpe mig, vil ringe, men alligevel så føler jeg altid, det er mig der gør det.

Jeg savner dig....

Nu har vi sommerferie og det er skønt at kunne bruge tid sammen, vi har nemlig ingen issues, når vi er sammen. Vi har lige været en uge på ferie, og da han tog hjem til sig selv for to dage siden, kunne jeg bare mærke, hvordan jeg igen fik den her tomhed inden i - jeg bliver ked af det, savner ham helt vildt, og syntes bare det hele er frygtelig svært.

Det her er selv om jeg besøger veninder, ligeså snart jeg er alene føler jeg sorgen igen.

Ringede og græd i telefonen til ham, og han forstår det ikke, han forstår ikke jeg er så ked af det, for vi skal jo ses om et par dage, og har jo lige været på ferie..

Maj jeg er så pisse bange for at skubbe ham væk, for jeg elsker ham virkelig højt, jeg er nødt til at finde en måde, hvordan jeg håndtere det her på.

Problemet er det samme, hvis han laver planer i weekenderne, for selvfølgelig skal der være plads til, at man laver noget hver for sig, men jeg kan næsten ikke bære, at der skal gå to uger, hvor vi ikke ses.

Jeg bliver ked af det og små sur, og han bliver frustreret, for han syntes jeg er urimelig.

Vi er begge i midten af tyverne.

Han har ikke tidligere været i et længerevarende forhold, hvor jeg har boet med en kæreste i et par år.

Imellem min tidligere kæreste og min nye havde jeg i to år et forhold til en gift mand, og jeg kan ikke lade være med at tænke om det har noget med mit reaktionmønster at gøre nu.

Jeg håber, du vil hjælpe mig, jeg ønsker virkelig det skal fungere, men på den anden side så ønsker jeg heller ikke at være ked af det, og have ondt i maven når vi ikke er sammen.

Skytten

Langdistanceforhold & Savn

Kære Skytten

Tusind tak for din mail og GODT, at du skrev! Det er nemlig ikke til at holde ud at gå rundt og have det sådan i længere tid af gangen.

Som du beskriver det, så er din problematik faktisk meget klar. Jeg citerer lige dig selv:"Jeg tror også, at jeg har denne her ide om, at når jeg fik en kæreste, så ville vi ses ofte, og måske flytte sammen indenfor et halvt år."

Du har altså et inderligt og brændende ønske om at flytte sammen men manden, som du virkelig elsker over alt på jorden, og når det ikke lader til at kunne lade sig gøre, jamen så bliver du ulykkelig, og det kan jeg da sagtens forstå. Det er jo logik for ænder. Når man som kvinde finder MANDEN, jamen så er vi jo klar til at indrette grotten sammen med ham på stenaldersletten. Og det er lige nøjagtig der, hvor du er lige nu - og det er ganske naturligt.

Og så savner du ham, igen, fuldstændig logisk. Du elsker ham, I ses ikke så tit, så resultatet bliver, at du savner ham.

Det er rigtig vigtigt at forstå, at mænd og kvinder, eller skal vi bare sige mennesker, er meget forskellige.

Og nej, han kan ikke forstå dig, for når I er sammen nyder han det i fulde drag, og når du er væk, så indrettet han sig efter det.

Men han skal heller ikke forstå dig, for at kunne hjælpe dig.

Det er en MEGET og MISFORSTÅET opfattelse, at vi skal forstå hinanden, for at kunne hjælpe hinanden!

Det, der hjælper er, at han selvom han ikke forstår dig, gerne vil hjælpe dig med at løse det problem, du oplever.

Om det så er en punkteret cykel, en veninde der har svigtet, eller at du savner ham. og ja, når I håndtere det sådan, som I gør pr. kan jeg rigtig godt forstå, at du er bange for at skubbe ham væk. MEN, mon dog han smutter nogle steder, medmindre du virkelig stalker ham.

Jeg tror også, at din frustration kan bunde i, at i ikke har en egentlig plan for fremtiden, og det har du tydeligvis brug for.

Altså få en snak om, hvor det her fører hen ad. Skal vi flytte sammen eller hvad, hvad vil vi egentligt med hinanden?

Og ja, der er jo altså en vis risiko forbundet med sådan en samtale. For måske siger han, at han ikke ønsker at flytte sammen før om 3 år, men så ved du, hvor du står og må forholde dig til det.

Så min sødeste ven.

Hvad er jeres planer?

Og så kan du/I jo overveje, om det kan hjælpe at ses en enkelt hverdags aften - selvom det er langt at køre!

Men måske er det hele køreturen værd, fordi du måske så slipper for frustrationerne på sigt.... bare et forslag, som jeg har set virke i andre langdistanceforhold.

Som jeg ser det, så reagerer du altså helt normalt, som en kvinde, der savner sin dejlige kæreste.

En kæreste, som hun elsker over alt på jorden, og som hun faktisk kun har få timer sammen med i løbet af en måned.

Og som du skriver det, så handler det jo ikke om at sidde lårene af hinanden, men om GANSKE ALMINDELIGT SAVN!

Savn som jeg ser gang på gang i langdistanceforhold, i forhold, hvor den ene bor i udlandet, arbejder i Norge 3 uger af gangen, på en båd 10 dage ude og 14 dage hjemme, eller som i mit eget forhold, hvor min Mads i lange perioder bor på kaserne, er på øvelse eller er udsendt som soldat.

Savn er en naturlig følelse over for et menneske, man elsker og holder af!

Så ja, når man lige har haft en ferie og virkelig haft det godt sammen, så kan jeg da godt forstå, at du kommer til at savne alt det, der lige var så dejligt.

Og det er ok og helt naturligt.

Så sig til ham: "Ih... jeg vil bare gerne have at du lytter lidt, og trøster mig lidt, for jeg elsker dig så højt, og vil allerhelst bare bo sammen med dig, selvom jeg godt ved, at det kan vi ikke lige nu. Men hvis du bare lige vil trøste lidt, og sige, at du elsker mig og, at det nok skal gå, så er det en kæmpe hjælp".

SÅ!

Få taget "snakken" om fremtiden, og trøst dig med, at savn er en naturlig følelse, det handler om, hvordan du håndterer den, og det kan du gøre ved at bede ham om hjælp og støtte - ikke bebrejde og plage ham.

Og mon ikke også han savner dig, når I ikke har set hinanden et stykke tid?

Du kan jo spørge ham.

Måske er dit klippekort for savn bare brugt hurtigere op end hans, og derfor mærker du det først, og han når aldrig at mærke sit savn.

Måske han skulle have lov at mærke sit savn til dig, tænker jeg......Bare en enkelt gang.

Lidt som med sexlyst faktisk.

Mange mænd har en højere lyst end kvinder, NO surprice.

Men når de f.eks. 3 gange om ugen lægger op til sex, og de måske har sex en af gangene, når kvinden måske aldrig at komme i kontakt med sit eget behov, for han imødekommer hende inden hun bliver sulten.

Og pludselig så står der en kvinde og tror, at hun slet ikke har nogen lyst!

Lige som hvis du hele tiden småspiser i løbet af en dag, så kan det også være svært at mærke den store sult.

- Håber det giver mening for dig.

De kærligste tanker og kram

Maj Wismann, Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <--