Kærlighedsdigt af Emil Aastrup.
*
Der er en Trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.
*
Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.
*
Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.
*
Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar —
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.
Kærlighedsdigt af Emil Aarestrup, - Utrykte digte 1825-37
Vil du have fingrene i mit audio-kursus ”4 fatale fejl ALLE laver i deres parforhold” ? Så Klik her.
Følger du med på min podcast (læs mere om min podcast her <---), vil du vide, at jeg ofte slutter af med et par sætninger fra dette lille, fine og meget rørende digt af Tove Ditlevsen.
Digtet er ganske kort, men jeg synes, at det beskriver så fint, hvad det er, vi har "med at gøre", når det kommer til kærlighed, parforhold og tætte relationer.
Hvor vigtigt det er, at vi passer godt på hinanden, og hvor sårbare vi i virkeligheden er, når vi ligger vores hjerte i hinandens hænder, hvorved vi dælme skal passe godt på det eller de hjerter, vi får lagt i vores hænder. Om det er vores partners hjerte, vores børns eller vores venners.
1.
Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte, nu er det dit.
2.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet, for det har elsket, og det har lidt, nu er det stille, nu er det dit.
3.
Og det kan såres, og det kan segne, og det kan glemme og glemme tit, men glemmer aldrig, at det er dit.
4.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte, det sov og drømte i lyst og leg, leg, nu kan det knuses, men kun af dig.