Hej Maj Wismann
Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem.
Det er sådan, at når jeg går i seng med min kæreste, så er det ikke så tit at jeg kan få orgasme.
Vi er sammen et par gange om ugen, hvor det altid ender med at han kommer, og så ligger jeg der og føler at jeg ikke rigtig har fået noget ud af det.
Jeg ved ikke om det er normalt, for jeg har ikke rigtig snakket med nogen om det.
En af mine veninder snakker meget om sit sexliv, og det lyder vildt spændende, men jeg bliver også lidt misundelig, hun får nemlig tit orgasme og jeg er ikke helt sikker på om jeg overhovedet har oplevet én.
Min kæreste synes, at det er irriterende, at det kun er ham, der får noget ud af det, og jeg er bange for at han føler, at det er ham der gør noget forkert.
Måske egner jeg mig slet ikke til at have sex.
Kan du hjælpe mig på en eller anden måde?
Hilsen Nanna
Hej Nanna
Tusind gange tak for dit brev, det er virkelig relevant, det, du skriver om. Jeg kan love dig for, at du på ingen måde er den eneste pige/kvinde der oplever dette problem. Jeg kan ikke ud fra dit brev læse, hvor gammel du er, men det lyder som om, at du og din kæreste har været sammen i et stykke tid og måden du skriver på, gætter jeg mig til at du er plus/minus omkring de 20 år. Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at du er fuldstændig normal. En undersøgelse viser faktisk at en tredje del af alle kvinder har ikke oplevet at få orgasme, og det er altså temmelig mange i Dagens Danmark. Det fortæller mig noget om, at godt nok bliver der skrevet meget i medierne omkring sex, men jeg tvivler på at vi udveksler særlig meget erfaring, når vi snakker med hinanden, sådan rent teknisk set 😉 . Og det er faktisk ret synd, vi kan udveksle tips og tricks til tøj, boligindretning, børneopdragelse etc. men vores sexliv, DET skal vi ikke kortlægge og snakke om. Jeg er sikker på, at hvis vi kunne snakke åbent om det, så ville du vide, at mange kvinder simpelthen ikke ved HVORDAN de skal få en orgasme, de ved ikke hvad de kan lide i sengen, de ved ikke hvor de bedst kan lide og blive rørt, slikket, bidt, nusset, og hvis de ved det, så er det sjældent at de tør at fortælle det til deres kæreste. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået en orgasme eller ej, så har du nok ikke fået en orgasme. Og så skal du i gang med at øve. Din kæreste kan nok ikke tilfredsstille dig seksuelt før du ved hvordan du kan tilfredsstille dig selv, og har videreformidlet denne viden til ham. Og så kan jeg faktisk godt forstå, at du ikke får særlig meget ud af at gå i seng med din kæreste, og jeg kan faktisk også godt forstå at din kæreste synes at det er irriterende. Jeg vil anbefale dig at undersøge markedet omkring bøger, onlinekurser, dvd´er etc. omkring onani, og få gjort dig selv til ekspert. Den vil give dig viden om din egen krop, og så skal du i gang med at træne. Jeg vil anbefale dig et par gange om ugen, hvor du går i bad og bagefter lægger dig tilrette i din seng evt. med en erotisk novelle eller en blød erotisk film, så du kan blive lidt tændt, og så går i gang med at udforske din krop, og lærer din krop at kende. De første 5 gange skal du ikke fokuserer på at få orgasme, men mere på vejen derhen, mærke, hvordan du bliver mere og mere ophidset. Mærker hvor det er rart og dejligt og hvor det er knap så lækkert at blive rørt. Brug en masse tid på dig selv og din krop i det næste stykke tid. Og så vil jeg faktisk anbefale dig at investere i en god klitorisvibrator, til de første orgasmer, så du hurtigere oplever klimax, så kan du altid øve videre kun med fingrene bagefter.
Du kan læse meget mere om manglende orgasme lige her <-------
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst Maj Wismann, Parterapeut og klinisk Sexolog med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---