fbpx
Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Min ex-kæreste skræmte mig til at være passiv.

Hej Maj

Jeg er en ung landmand på 32 år, som har haft en kæreste i 2 år nu, og vi er også forlovet. Før hende var jeg gift, med en polsk kvinde, som jeg giftede mig med ret hurtigt, og som viste sig at have et frygteligt temperament, hun råbte og skreg, hver gang jeg gjorde det mindste, som ikke passede i hendes kram.

Nu er jeg faktisk endt op med at være helt passiv og stille, og min nye kæreste kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke gør noget, hun er nærmest som en mor for mig, og fortæller mig, hvad jeg skal og ikke skal. Det irriterer hende helt vildt, og hun er tit sur og irriteret og siger, at hun mangler modspil fra mig og initiativ.

Men det er som om, at noget hele tiden holder mig tilbage, for jeg kan godt få gode ideer til, hvad jeg har lyst til at gøre med hende, men jeg får det aldrig ført ud i livet. Kan du hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre, for jeg er faktisk ret træt af situationen?

Hilsen P.

Hej P.

Tusind tak for dine spørgsmål. Jeg synes, at jeg læser ud af din mail, at du tidligere har været aktiv i det tidligere forhold, men blev skræmt til passivitet, som du har valgt at føre med ind i det nye forhold. Du skal op på hesten igen. Du har jo taget spilleregler med fra et spil til et andet, selvom det er vildt forskellige spil! Det holder jo ikke en meter i byretten, og det er jo også det, du selv mærker som frustration.

Du har faktisk kastereret din egen maskulinitet, som jo netop bl.a. er defineret af viljestyrke og handlekraft. Og derfor har du det ikke godt, og det har din kæreste heller ikke, for hvis du nægter at påtage dig de maskuline værdier i forholdet, så må hun jo gøre det for at opretholde en vis balance, og det gør både hende og dig ulykkelig!

Du skal op på hesten igen og i gang med at udfordre dig selv, så din selvtillid og tro på dig selv, som en god mand og kæreste kan begynde at vokse igen, og du kan lægge dig til at sove om aftenen og vide, at du er en god kæreste, og have det godt med dig selv.

Hvad med at begynde at lave mad en gang om ugen, hver torsdag f.eks. og så skal du f.eks. hver uge købe en lille ting til din kæreste, en lille blomst, et lille kort, en lille dims til hendes smykke skab, det behøver bestemt ikke at koste særlig meget. Og så skal du en gang om mdr. arrangere noget I skal sammen. I har ikke nogle børn endnu, og derfor har du frit spil, hvad du vil lave med hende. Det kan være en skovtur men hjemmesmurt madpakke, en tur i biografen, to pizzaer og en flaske rødvin og et tæppe på stranden etc.

Og så skal du sætte dig personlige mål, for jeres hus. Hvad vil du gerne have lavet? Skal hækken klippes i denne uge? Skal den postkasse sættes op? For hver eneste ting du gør, vil du mærke, at din glæde stiger og din stolthed ved dig selv som mand vokser. Og den stolthed vil din kæreste også kunne mærke, og hun vil blive tryg igen. Men lav dig en plan for den næste måned og overhold den og se, hvordan du har det, når du skal i gang med at lave en plan for næste måned igen. Du er en mand, og du skal udfordre dig selv, så vil du vokse.

Kærligst

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Tilmeld mig Websexolog´s nyhedsmail og få gratis online-kurset “5 hemmeligheder til et endnu bedre sexliv og mere lyst”, klik her.

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram