Hej Maj
Jeg har fundet sammen med en rigtig lækker fyr, som jeg tror, der virkelig er en god fyr, men hans pik krummer meget til den ene side og nogle gange, når vi har sex gør det vildt ondt, hvad kan jeg gøre?
Hilsen
Tina
Hej Tina
Tillykke med den dejlige fyr, er det ikke bare skønt at have fundet ham her i foråret, hvor forelskelse rigtig kan blomstre.
Nå men tilbage til dit spørgsmål. Det man i gamle dage kaldte en ”krummerik” og som mange mænd i tidernes løb har været dybt frustreret over og som de har hevet og slidt i for at få lige, kan faktisk være en rigtig bonus for sexlivet, hvis man er lidt smart. Prøv at tænk på de fleste vibratorer. De er formet så de krummer lidt opad f.eks. Det er specielt godt til g-punktet.
I skal simpelthen i gang med at prøve stillinger af, hvad der mærkes rigtig lækkert og hvad der mærkes knap så lækkert. En lige pik der bare kører ind og ud, har aldrig givet en kvinde de vilde orgasmer, nej, men hvis den bøjer lidt, og man så lige læner sig lidt frem, og nej, du skal lige lidt til venstre, jeps så var den der.
God fornøjelse
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---