Hej Maj
Jeg er en pige på 15år, der er kæreste med en dreng på 16. Vi er begyndt at have sex, og han siger, at han ikke kan forstå, at jeg ikke får orgasme, når vi er sammen. Jeg er helt vildt bange for, at der er noget i vejen med mig. Er der det?
M.
Hej M.
Nej, der er ikke noget i vejen med dig overhovedet. Det er de færreste piger på 14-15 år, og de færreste kvinder i det hele taget, der får orgasme, af at en pik kører ind og ud i et hastigt tempo. Det tager tid at lære sin egen krop at kende og sin partners. Jeg tænker, at I er meget unge og kan forstå på din mail, som jeg har forkortet, at I er meget eksperimenterende.
Jeg vil anbefale jer at sætte farten ned, og prøve at nyde hinanden, uden de vilde eksperimenter hele tiden. Mange i jeres generation tror, at I skal have nået alle stillinger og mærkelige sexlege inden for det første år, og det er altså ikke helt sandt. Prøv at nyd kys stille og roligt, nyd at ligge tæt og nyd at mærke hinandens kroppe. Mærk nærværet, det tænder ofte piger utroligt meget, hvor drenge i den alder tænder mere på teknikker og stillinger, fordi de tror, at det er det de skal, men når de kommer ned i tempo, nyder de også det.
Men ro på lille dame, det skal nok komme det hele og der er intet i vejen med dig, tværtimod du er helt i orden.
Kærligst
Maj Wismann, sexolog og parterapeut