Vælg en side

Hej Maj

Jeg er en ung fyr på 23 år, som er begyndt at læse i København på et studie, og der er jeg løbet ind i min ex-kæreste. Vi blev for 3 år enige om at gå fra hinanden, ikke fordi vi ikke elskede hinanden, men fordi, vi begge skulle studere forskellige steder i lande, og jeg skulle også til udlandet i en periode.

Nu er jeg ret meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe hele situationen an. Hun virker meget interesseret og sms´er og ringer, og jeg vil hende virkelig gerne, men ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig, hun er jo skide dejlig.

Hvad vil du råde mig til?

Hilsen Andreas

Hej Andreas

Kan du så komme i gang, hvad venter du på? Hun står jo lige der og sender alle signaler til dig om, at hun gerne vil dig, at du skal tage initiativ til tid med hende, at du skal bejle til hende, forføre hende, bruge tid med hende osv.

I dyreriget svulmer hun-chimpansens kønsdele op, når hun er klar til en flirt (eller blive bedækket) som tegn til hannen om, at nu er han velkommen, og overført til mennesker er det jo det, din ex-kæreste har gang i.

Jeres forhold er jo et godt eksempel på, at hvis man virkelig er ”ment to be” så er det fuldstændig ligegyldigt, om man ikke har haft kontakt i 3 år, så skal det nok lykkedes på et eller andet tidspunkt.

Jeg vil helt klart anbefale dig, at du kommer i gang med at forføre hende, og i København er der jo et hav af muligheder, både dyre og billige. Du skal møde hende der, hvor hun er. Arranger noget, som du ved at hun sætter pris på, gør det fordi hun bliver glad, og det er jo det, det handler om for de fleste mænd, I vil jo så gerne ramme os lige der, hvor I kan gøre os allermest lykkelige og se os smile og åbne vores hjerter, så I kan mærke vores åbenhed og kærlighed og lys.

Er hun vild med kærlighedsfilm, så arranger en tur i biffen. Kvinder lægger ofte spor til jer mænd, måske siger hun ”ej, den der kjole er bare så fed, den kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve” eller ”den der cd kunne jeg virkelig godt tænke mig” og vupti, så har du jo allerede der fået serveret, hvordan du kan gøre hende glad. Og det lader til, at du har kunne det før med hende, ellers ville hun ikke vende tilbage til dig, og inviterer dig indenfor igen.

Held og lykke med fornøjelsen

Kærligst Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Single – på den fede måde? Læs her om alle de klassiske single problematikker.

Få mit gratis online-kursus

Få mine 5 overraskende hemmeligheder til et endnu bedre sexliv

Synes du godt om artiklen?

Så udtryk og del din begejstring ved at klikke på “Like” i boxen herunder, og giv andre mulighed for at læse den også, og hjælp på den måde med at sprede gode budskaber, inspirere og motivere.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!