Vælg en side

Hej Maj!

Jeg er dybt ulykkelig. Jeg har gjort det forbi med min dejlige kæreste. Pga nogle dumme sms, hvor vi sårer hinanden hårdt, ringer jeg og gør det forbi. Jeg kan ikke ha folk i mit liv, der sårer mig. Og min første reaktion er altid at få dem ud af mit liv. Jeg fortrød det, for jeg elsker ham højt, men jeg har også en del frustrationer.

Min kæreste ( nu ex) har ikke noget job, ingen uddannelse, skylder rigtig mange penge væk, og er på kontant hjælp, hvor han bare ikke kommer videre. Og det går ham rigtig meget på. Han føler ikke, han kan tilbyde mig noget, og min drøm om fælles hjem, kan være længe inden den bliver til noget.

Vi har kendt hinanden i 8 mdr, men ses kun i weekender, da han skal tage bus frem og tilbage. Jeg savner ham rigtig meget i hverdagene, og ønsker mig bare en at dele det hele med. Han vil det også rigtig gerne, men han kan ikke nu. I hverdagene tager han hjem til sig selv og murer sig inde med sin computer. Mens jeg har en hverdag med børn og frititidsinteresser.

Når vi er sammen har vi det rigtig godt, og han er bare en dejlig mand, og han giver mig al sin kærlighed, og vi har den skønneste sex, og jeg er ikke i tvivl om han elsker mig.

Og alligevel har jeg gjort det forbi. Jeg savner ham, han savner også mig, og vi elsker stadig hinanden.

Men vi er begge i vildrede, han føler ikke, han kan give mig alt det jeg gerne vil ( eks. flytte sammen, rejse, gå ud at spise, koncert) og jeg er frustreret fordi jeg føler ikke jeg kan få ham jeg elsker, helt. Og jeg som altid har ment at kærlighed overvinder alt!!! Vi vil så gerne hinanden, og har også aftalt at vi skal ses, og snakke. Men Maj, hvordan kommer vi videre? Jeg er bange for at vi på et tidspunkt bare vil sårer hinanden igen, pga frustrationer, hvis vi bliver kærester igen.

Eller skal vi bare smide kærligheden over bord, og komme videre hver for sig??

Kære Maj, håber det giver mening, og at du kan give et godt råd.

KH A.

Kære A.

YIEKESSSSSSSSSSSSSs…………… Sorry to say, søde A. Men hvis du ikke vil have mennesker i dit liv, der sårer dig, så må du dælme flytte ned på stranden i et klædeskab, som jeg læste om i en eller anden avis, at der var en mand, der havde gjort. Forstå mig ret, men du kan IKKE undgå at blive såret, når du indgår i en tæt relation med et styks ellers dejligt mandfolk!

Bare tænk på venindeforhold, der kommer man jo også til at sige noget dumt, være en klovn, få et glas vin for meget og spille klog og må så levere en undskyldning bagefter. Sådan er det dælme også i parforhold. Du VIL blive såret. Men hvor TIT du skal opleve det, er jo en anden snak.

Men for mig lyder det som om, at ham din ex har helt ret, når han siger, at han ikke kan tilbyde dig det, du gerne vil have, for det kan han jo ikke. Så manden har ret. Han er på bistand, og kan af nogle årsager ikke komme videre, så nej, han kan ikke tilbyde dig villa, vovse og vovhund og kommer nok aldrig til at kunne det, medmindre, der sker et skift i hans måde at være i verden på og hans tilgang til tingene og livet.

Men EN ting er HELT sikkert. Det hjælper ikke en dyt, at han burer sig inde med sin computer – og her skal du være opmærksom, for det er åbenbart hans måde at kapere sin situation på, altså at flygte fra den ind i en computerverden, hvor alt kan ske. Han kunne jo gøre så mange andre ting, løbe en tur, opsøge arbejdspladser, starte på VUC uddannelse, søge job, slå din græsplæne, lave mad til dig og ungerne, gøre rent, tilbyde sin hjælp i diverse frivillige organisationer, men nix, han vælger den altid nemme løsning(og med nem mener jeg, at MANGE bruger denne løsning). Han smutter ind i en verden, hvor han kan lukke fakta ude, nemlig at han ikke føler, at han kan tilbyde dig det, du fortjener.Men han gør det fordi alt andet er for uoverskueligt – måske en planlægning ville hjælpe? EN plan for de næste tre år i hans liv, skridt for skridt!

Så hvis det er DET du ønsker i dit liv, ja, så skal du tage ham tilbage. Du kan også tage ham tilbage med det krav, at han hælder 2 liter vand i sin computer, letter røven og får skabt sig en tilværelse, der giver mening for ham og som styrker hans selvtillid som mand, og booster hans maskulinitet. Og nej, det er ikke for at være hård, dum eller en bitch, jeg skriver sådan her, men som du selv skriver så er I BEGGE frustreret over hans situation.

Og hvis han ikke aner, hvor han skal starte henne, vil jeg VIRKELIG anbefale mandegruppe, for her vil han få den opbakning, støtte, gode ideer og maskulin sparring, som kan skubbe ham og hans liv i den retning han ønsker. I kan læse mere om mandegruppen her.

Og jeg er ret sikker på, at han inderst inde godt er klar over, at den ikke er skide god lige nu, at han godt ved, at han skal i omdrejninger og få skabt det liv, der vil gøre både ham og dig stolt, og tro på det, det KAN lade sig gøre – jeg har set det ske før, flere gange!

Kys og masser af kærlige tanker til jer begge

De bedste hilsner

Maj Wismann, sexolog og parterapeut

Skændes, skænderi, frustration, problemer, ex-kæresteFå Websexolog Maj Wismann´s gratis online-kursus

Få  5 overraskende hemmeligheder til bedre sex og mere lyst.

Synes du godt om artiklen?

Så udtryk og del din begejstring ved at klikke på “Like” i boxen herunder, og giv andre mulighed for at læse den også, og hjælp på den måde med at sprede gode budskaber, inspirere og motivere.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!